Veterinære lægemiddelrester i fødevarer 2002...Veterinære lægemiddelrester i fødevarer Årsrapport 2002 8 2. RESUMÉ Fødevaredirektoratet i Danmark analyserede i 2002 16.001

Veterinære lægemiddelrester i fødevarer 2002 - resultater fra den danske kontrol med veterinære lægemiddelrester Udarbejdet af Rie Romme Rasmussen Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring Afdelingen for Kemiske Forureninger

Veterinære lægemiddelrester i fødevarer 2002 - resultater fra den danske kontrol med veterinære lægemiddelrester FødevareRapport 2003:13 1. udgave, 1. oplag, oktober 2003 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag: 400 eksemplarer Tryk: Schultz Bogtryk Forsidefoto: Jan Djenner, BAM ISBN: 87-91399-16-5 ISSN: 1399-0829 Pris: Kr. 75,00 Rapporten findes i elektronisk form på adressen: www.fdir.dk Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller hos: Danmark.dk's netboghandel Tlf. 1881 (Danmark) Tel. +45 70 10 18 81 (International calls) E-post: [email protected] www.danmark.dk/netboghandel Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf. +45 33 95 60 00, fax +45 33 95 60 01 Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med veterinære forhold varetages af 11 fødevareregioner fordelt over hele landet, mens regeldannelse, koordination af kontrollen og forskning foregår i Mørkhøj ved København. Fødevaredirektoratet har ca. 1.600 årsværk i regionerne og ca. 550 i Mørkhøj.

Veterinære lægemiddelrester i fødevarer Årsrapport 2002

UNDERSØGELSERNE ER UDFØRT AF:

Anette Nørgaard Fødevareregion Ringsted

Birgitte Herbert Nielsen Fødevareregion Ringsted

Christina Hjæresen Fødevareregion Ringsted

Gitte Geertsen Fødevareregion Ringsted

Gudrun Beyer Paulsen Fødevareregion Ringsted

Helle Lindberg Madsen Fødevareregion Ringsted

Inga Ørntoft Fødevareregion Ringsted

Kirsten Halkjær Lund Fødevareregion Ringsted

Line M. Printz Fødevareregion Ringsted

Søren Sørensen Fødevareregion Ringsted

I SAMARBEJDE MED:

Anne-Merete Brandt Fødevaredirektoratet

Flemming Kæreby Fødevaredirektoratet

Martin Vahl Fødevaredirektoratet

Mikael Pedersen Fødevaredirektoratet

Ulla Bertelsen Fødevaredirektoratet

Vibeke Henriksen Fødevaredirektoratet


FORORD

Årsrapporten indeholder resultater fra kontrollen med restindhold af veterinære lægemidler i animalske fødevarer i 2002. Rapporten er udgivet af Fødevaredirektoratet, Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, Afdelingen for Kemiske Forureninger. Følgende 3 afdelinger i Fødevaredirektoratet har desuden ydet bidrag til rapportens indhold: Veterinærafdelingen; Kontoret for dyreværn, veterinære lægemidler m.v., Fødevareafdelingen; Kontoret for fødevaresikkerhed samt Kontoret for egenkontrol, import og eksport. Rapporten er tilgængelig på Internettet på Fødevaredirektoratets hjemmeside eller kan fås ved direkte henvendelse til Fødevaredirekto-ratets kommunikationsafdeling eller til Danmark.dk. Rapporten er udfærdiget i stil med tidligere årsrapporter for veterinære lægemiddelrester i fødevarer [VI, V]. Indledningsvis beskrives lovgrundlaget, omfanget af kontrollen samt internationalt samarbejde på området. Derefter præsenteres de konkrete resultater af den danske kontrol i år 2002, som også sammenstilles med resultater fra kontrollen i 1998 til 2001. Endelig præsenteres nye offentlige tiltag inden for kontrollen med restindhold af veterinære lægemidler.


INDHOLDSFORTEGNELSE

1. ORDLISTE......................................................................................................... 7 2. RESUMÉ........................................................................................................... 8 3. SUMMARY........................................................................................................ 9 4. KONTROL MED LÆGEMIDDELRESTER............................................................ 10

4.1 LOVGRUNDLAG.....................................................................................................10 4.2 KONTROLPLAN......................................................................................................11

• Produktionsindberetning.......................................................................................11 • Omfang og fordeling af analyser ..........................................................................12

4.3 KONTROL MED LÆGEMIDLER TIL DYR OG RESTINDHOLD HERAF I FØDEVARER......15 • Offentlig kontrol og egenkontrol ..........................................................................15

4.4 IMPORT KONTROL .................................................................................................16 4.5 VETSTAT ..............................................................................................................17

• Indberetninger til VetStat .....................................................................................17 • Fødevaredirektoratets anvendelse af VetStat........................................................17

4.6 INTERNATIONALT SAMARBEJDE ............................................................................18 • Rapid Alert System...............................................................................................18 • Referencelaboratorier ...........................................................................................21 • EU-kontrolplan .....................................................................................................22

5. RESULTATER.................................................................................................. 23 5.1 DANSK KONTROL OG OVERVÅGNING.....................................................................23

• Målrettet kontrol ...................................................................................................23 • Importkontrol........................................................................................................25 • Mistankekontrol....................................................................................................26

5.2 ANDEN KONTROL ..................................................................................................27 • Ekstraordinær kontrol ...........................................................................................27 • Egenkontrol ..........................................................................................................28

6. VURDERING AF FUND..................................................................................... 29 6.1 DANSK PRODUCEREDE FØDEVARER ......................................................................29

• Coccidiostatika i æg..............................................................................................29 • Antibiotika............................................................................................................29

6.2 IMPORTEREDE FØDEVARER ...................................................................................30 • Malakitgrønt i ål ...................................................................................................30 • Nitrofuran i svin/får, fjerkræ og ål........................................................................30


7. TIDLIGERE ÅRS KONTROLRESULTATER I DK................................................. 31 7.1 MÅLRETTET KONTROL.......................................................................................... 31

• Coccidiostatika..................................................................................................... 33 • Antimikrobielle stoffer ........................................................................................ 34 • Hormoner i svin ................................................................................................... 34 • Øvrige fund .......................................................................................................... 34

7.2 IMPORTKONTROL.................................................................................................. 35 • Tetracyklin i honning........................................................................................... 35

7.3 MISTANKEKONTROL............................................................................................. 35

8. NYE TILTAG................................................................................................... 38 8.1 MEDICINREJSEHOLD ............................................................................................. 38 8.2 HARMONISERING AF ANALYSEMETODERS KVALITET ............................................ 39

9. REFERENCER ................................................................................................. 40 10. BILAG ............................................................................................................ 42

BILAG 1. REGELSÆT .................................................................................................... 42 BILAG 2. DE DANSKE RESULTATER AF DEN MÅLRETTEDE KONTROL I 2002.................. 44 BILAG 3. LISTE MED VETERINÆRE LÆGEMIDLER.......................................................... 48


7

1. ORDLISTE

A/K Kontrol for antibiotika og kemoterapeutika. Aktionsgrænse Ved fund over dette niveau følges op på prøven. AMOZ 5-methylmorpholino-3-amino-2-oxazolidinon. AOZ Amino-2-oxazolidinon. BU Bakteriologisk undersøgelse. BVL Bundesamt für gesundheitlichen Verbraucherschutz und Lebens-

mittelsicherheit. CRL i Tyskland. CHR Det centrale husdyrsregister. CI Colour index. CNEVA-LMV Laboratories des Médicamentes veterinaries. CRL i Frankrig. CRL EU referencelaboratorium. DANMAP The Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and

Research Programme. Detektionsgrænse En analytisk grænse som afhænger af analysemetodens ydeevne. EF Det Europæiske Fællesskab. EFSA European Food Safety Authority. EU Den Europæiske Union. EØF Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. EØS EØS-landene. IFEF Afdelingen for Kemiske Forureninger, Institut for

Fødevareundersøgelser og Ernæring i Fødevaredirektoratet. Kvantificeringsgrænse En analytisk grænse som afhænger af analysemetodens ydeevne. MPA Medroxyprogesteronacetat. MRL Maximum residue limit. Rapporteringsgrænse Aktuel for stoffer, for hvilke der ikke eksisterer en harmoniseret

EU-grænse. Ved fund over dette niveau indberettes prøven til EU som positiv.

RASFF Rapid Alert System for Food and Feed eller Rapid Alert i daglig tale.

RIVM Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieuhygiëne. CRL i Holland.

Tolerancegrænse Benyttes for stoffer, for hvilke der ikke er fastsat maksimalgrænse-værdier. Ved fund over dette niveau foretages opfølgning på bag-grund af en konkret vurdering efter Fødevarelovens § 7, stk. 2.

VetStat Register over forbruget af veterinære lægemidler i Danmark.


8

2. RESUMÉ

Fødevaredirektoratet i Danmark analyserede i 2002 16.001 prøver for restindhold af veterinæ-re lægemidler. En stor del af de udtagne prøver er analyseret for en række forskellige stoffer, hvilket bringer det samlede antal analyser foretaget i 2002 op på 44.266. Der er i den målrettede kontrol fundet rester af veterinære lægemidler over rapporterings-grænsen i 3 prøver af æg. Prøverne indeholdt coccidiostatika, som ikke må anvendes til æglæggende høns. I mistankekontrollen, hvor prøver udtages som opfølgning på positive fund, ved synlig tegn på anvendelse af lægemidler, eller i forbindelse med bakteriologisk undersøgelse, er der fundet rester af antibakterielle stoffer over grænseværdien (MRL) i 11 prøver fra svin og kvæg. I importkontrollen af animalske fødevarer fra visse tredjelande med særlige restriktioner blev påvist rester af malakitgrønt og nitrofuraner i 24 importprøver. I perioden 1998 til 2002 har Fødevaredirektoratet udtaget mere end 100.000 prøver og udført mere end 250.000 analyser for rester af veterinære lægemidler i den målrettede kontrol. Der er i perioden fundet rester af ikke tilladte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i 44 prøver. Ingen af de fund der er gjort i dansk producerede produkter tilhører gruppen af forbudte stoffer eller stoffer med anabolsk virkning. Kontrollen med veterinære lægemidler forbedres løbende. Prøveudtagning målrettes ud fra oplysninger fra et register over forbruget af lægemidler til dyr (VetStat), tidligere års kontrol-resultater og EU’s Rapid Alert system. Danmark indgår i et international samarbejde omkring udvikling af analysemetoder, og fra år 2004 stilles skærpede krav til analysemetodernes ydeevne.


9

3. SUMMARY

In the year 2002 the Danish Veterinary and Food Administration analysed 16,001 samples for residues of veterinary drugs. A large part of the samples were analysed for a number of different compounds, which adds up 44,266 analyses carried out in 2002. In the target control residues of veterinary drugs in 3 samples of eggs above the reporting limit were found. The samples contained coccidiostatica, which may not be applied to egg laying hens. The three egg samples are reported to the EU as positive. In the suspect control, where samples are chosen because of visible signs of medical treat-ment, as follow-up examination on positive samples or in connection to bacteriological examinations, residues of antibacterial compounds above the maximum residue limit (MRL) were found in 11 samples from pigs and bovines. In the import control of animal foodstuffs from certain third countries with special restrictions 24 import samples with malachite green and nitrofurans were detected. From 1998 to 2002 more than 100,000 samples were taken, and more than 250,000 analyses for residues of veterinary drugs were carried out in the target control. In this period residues of non-permitted veterinary drugs or permitted veterinary drugs above MRL were detected in 44 samples. None of the compounds detected in products of Danish origin were in the cate-gory of substances having anabolic effect or unauthorized substances. The control with veterinary drugs is constantly improved. By means of information from a register of the veterinary drug consumption (VetStat), results of previous years control and the EU’s Rapid Alert System, the sampling is targeted. Denmark is participating in an interna-tional cooperation about development of analytical methods, and from 2004 on the demands for the performance of the methods are tightened.


10

4. KONTROL MED LÆGEMIDDELRESTER

Veterinære lægemidler anvendes i landbrug, dambrug og biavl til at bekæmpe sygdomme hos dyrene i produktionen. Husdyr, som bliver syge, skal naturligvis behandles, men medicinen skal være godkendt og gives efter reglerne, så forbrugerne ikke udsættes for en sundhedsrisi-ko, når de drikker mælken eller spiser kødet fra dyrene. Restindholdet af veterinære lægemidler i fødevarer er et område, der har været reguleret og kontrolleret i mange år. Det er meget sjældent, at der findes for mange medicinrester i de danske dyr, der slagtes, og som ender på middagsbordet. Ved overholdelse af reglerne for anvendelse af veterinærmedicin vil der ikke være et restindhold i fødevarer, der overskrider de fastsatte grænseværdier. Viser kontrollen, at grænseværdierne for medicinrester i husdyr overskrides, følges der op over for de ansvarlige producenter f.eks. med bøder.

4.1 LOVGRUNDLAG

Regler omkring kontrol med anvendelse af medicin og restindhold i animalske fødevarer fremgår af direktiv 96/23/EF og er implementeret i bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr. De enkelte grænseværdier for veterinære lægemiddelrester fremgår af forordning 2377/90 med efterfølgende ændringer. I en uofficiel konsolideret version som senest er ajourført den 22. juli 2003 er samlet de stoffer der er opført på bilag I til IV i forordningen [XI]. Forordning 2377/90 er delt op i fire bilag: I bilag I er de stoffer hvor det har været nødvendigt at fastsætte en grænseværdi, f.eks. penicillin. Der er normalt fastsat en grænseværdi for nyre, muskel, lever, fedt og evt. mælk, æg og honning for dyrearter, hvor stoffet må anvendes. Når stoffet indgår i et veterinær medicinsk præparat og får markedsføringstilladelse, vil der være fastsat en tilbageholdelses-tid, der sikrer at grænseværdierne overholdes når dyrene eller deres produkter bliver til fødevarer. I bilag II er de stoffer hvor restindhold ikke udgør et fødevaresikkerhedsmæssigt problem, enten fordi stofferne udskilles meget hurtigt af dyrekroppen eller fordi stoffet er ufarligt i de anvendte koncentrationer. Der kan dog være begrænsninger til en bestemt anvendelse eller til


11

bestemte dyrearter. F.eks. er benzocain opført på bilag II, men kun til lokalbedøvelse (laks er dog undtaget denne begrænsning). I bilag III er stoffer med midlertidige grænseværdier. Der er pt. kun seks stoffer i dette bilag. Typisk er det stoffer som mangler en smule dokumentation for at kunne komme på bilag I, f.eks. validering af analysemetode. Stoffet kan få en midlertidig grænseværdi, og indenfor en fastsat periode, skal medicinalfirmaet have udfærdiget og indleveret den manglende dokumentation til godkendelse. I bilag IV er opført stoffer hvor der ikke kan fastsættes en grænseværdi. Dette sker, når det vurderes at restkoncentrationer af stoffet, uanset mængden, vil udgøre en sundhedsfare for forbrugerne. Der er opført 10 stoffer/stofgrupper i dette bilag.

4.2 KONTROLPLAN

Hvert år udarbejdes en kontrolplan for undersøgelser af restkoncentrationer af veterinære lægemidler i animalske fødevarer. Produktionsindberetning Fødevaredirektoratet modtager indberetninger om produktionstal fra virksomheder på det animalske område (Tabel 1). Oplysningerne bruges bl.a. til planlægning af undersøgelser for restkoncentrationer i henhold til direktiv 96/23/EF og til opkrævning af afgifter til dækning af omkostningerne hertil.

Tabel 1. Danske produktionstal for år 2000, 2001 og 2002. Dyr Enhed 2000 2001 2002 Harer tons 3 0 2 Vildt tons 401 367 167* Heste antal 2.669 2.650 2.889 Honning tons 3.000 2.000 2.000 Akvakultur tons 40.600 36.000 36.000 Æg tons 48.550 53.000 54.029 Får/geder antal 72.677 75.031 72.269 Fjerkræ tons 204.590 208.966 203.693 Kvæg antal 604.100 596.167 607.191 Mælk tons 4.471.000 4.318.000 4.385.635 Svin antal 20.809.007 21.676.951 22.198.028

*) Inkluderer kun opdrættet vildt og ikke vildtlevende vildt som for år 2000 og 2001.


12

Af direktivet fremgår minimumskrav til prøveantal for de forskellige dyregrupper og stofgrupper. Prøveudtagningen planlægges et år frem og beregnes på baggrund af det foregående års produktionstal. De danske produktionstal har været relativt konstante den seneste årrække. Omfang og fordeling af analyser Retningslinier for den målrettede kontrol er fastlagt i direktiv 96/23/EF. Minimumskrav til prøveantal ifølge direktivet findes også beskrevet i rapporten ’Veterinære lægemiddelrester i fødevarer 2001’ [V]. Danmark har som udgangspunkt valgt kun at analysere det minimumsantal af prøver, som direktivet foreskriver, så længe der kun undtagelsesvis findes positive prøver. Til gengæld udnyttes de danske erfaringer fra tidligere års kontrol og oplysninger fra VetStat (afsnit 4.5) og DANMAP1 om brug og misbrug af farmakologisk aktive stoffer til at målrette kontrollen, så der opspores flest mulige overtrædelser af reglerne. Planlægningen af den målrettede kontrol sigter mod at bidrage til at forbedre fødevaresikkerheden ved at være på vagt over for tegn på kemiske forureninger i de levende dyr eller i de animalske fødevarer. Der er altså tale om risikohåndtering. Det danske analyseprogram forbedres løbende ved udvikling af nye eller mere rationelle analysemetoder. Prioriteringen af metodeudviklingen foretages dels ud fra eksperternes rådgivning og dels i takt med EU’s fastsættelse af de detektionsgrænser, analysemetoderne skal præstere for at kunne godkendes til brug i det nationale kontrolprogram.

Stofgruppe De veterinære lægemidler er delt op i stofgrupper alt efter deres egenskaber. Stofkategorier og indplacering af stoffer fastsættes i EU. Gruppe A omfatter stoffer med anabolsk virkning og andre forbudte stoffer. Gruppe B omfatter tilladte lægemidler, ikke-registrerede stoffer, som kan anvendes i veterinært øjemed samt forurenende stoffer fra miljøet. Opdelingen af de veterinære lægemidler på gruppe A og B samt undergrupper fremgår af Tabel 2 samt af bilag 3.

1 Det danske program for overvågning af antibiotikaresistens blandt bakterier fra produktionsdyr.


13

Tabel 2. Oversigt over stofgrupper dækket af Direktiv 96/23/EF*. Gruppe A Stoffer med anabolsk virkning og forbudte stoffer

A1 Stilbener A2 Thyreostatika A3 Steroider A4 Resorcylic acid lactones, herunder zeranol A5 Beta-agonister A6

Bilag IV stoffer i Rådets forordning nr. 2377/90/EØF af 26. juni 1990.Gruppe B Veterinære lægemidler og forurenende stoffer Gruppe B1 Antibakterielle stoffer, f.eks. penicilliner, sulfonamider og quinoloner Gruppe B2 Andre veterinære lægemidler

B2a Anthelmintika B2b Cocciodiostatika B2c Carbamat og pyrethroider B2d Beroligende midler B2e Non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID) B2f

Andre stoffer med farmakologisk virkning Gruppe B3 Andre stoffer og forurenende stoffer i miljøet

B3a Organiske chlorforbindelser B3b Organiske phosphorforbindelser B3c Visse metaller B3d Mykotoksiner B3e Farvestoffer B3f

Andre *) Veterinære lægemidler omfatter ikke de forurenende stofferne i gruppe B2c og B3a-d og f. Kontrol med disse stoffer varetages af andre projektgrupper i Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring i Fødevaredirektoratet.

Nogle prøver er analyseret for flere forskellige stoffer. Den procentvise fordeling af målrette-de analyser inden for grupper af veterinære lægemidler i 2002 fremgår af Figur 1. I alt er 45% af analyserne foretaget af stoffer fra gruppe A, mens 24% af analyserne er foretaget inden for gruppe B1, som er de antibakterielle stoffer. Gruppe B2 stoffer, som omfatter andre veteri-nærlægemidler, udgør 31% af analyserne. Gruppe B3 dvs. andre stoffer og forurenende stoffer i miljøet udgør kun 0,1% af analyserne. På det veterinære område omfatter B3 kun under-gruppe B3e, som er farvestoffer, der bl.a. benyttes i aquakultur. Data fra VetStat viser, at forbruget af antibiotika til dyr i Danmark i 2002 var næsten uændret i forhold til 2001. Den stigning i forbruget til behandling af dyr, der er set fra 1999, siden den frivillige aftale om ophør af brug af antibiotiske vækstfremmere, er således aftaget. Forbruget af antibiotika til behandling af slagtedyr i 2002 er i alt 94.300 kg aktivstof (Tabel 3), og mere end 75% af antibiotikaforbruget sker i svineproduktionen [XII].


14

A4 1,1%

A3 10,1%

A2 3,4% A1

3,3%

B3e 0,1%

B2f1,3% B2e

0,7%

B2d 11,7%

B2b1,8%

B2a15,5%

A6 5,8%

A5 21,5%

B1 23,8%

A1

A2

A3

A4

A5

A6

B1

B2a

B2b

B2d

B2e

B2f

B3e

Figur 1. Den procentvise fordeling af målrettede analyser inden for grupper af veterinære lægemidler i 2002. Tabel 3. Forbrug af antibiotika til behandling af slagtedyr i 2002.

Antibiotika Aktivt stof (kg) Tetracycliner 24.300 Penicilliner, ß-lactamase følsomme 16.900 Andre penicilliner, cephalosporiner 9.800 Sulfonamider + trimethoprim 10.400 Sulfonamider 850 Macrolider, lincosamider, tiamulin 21.200 Aminoglycosider 9.200 Andre 1.600 Total 94.300

Kilde: [XII].

Dyregruppe Kontrollen omfatter 10 forskellige animalske grupper: Svin, kvæg, får/geder, fjerkræ, akva-kultur, mælk, æg, opdrættet vildt, heste og honning. I Danmark blev der i 2002 analyseret 14.342 målrettede prøver for rester af veterinære lægemidler (afsnit 5.1). Fordelingen af de målrettede prøver for hver dyreart fremgår af Figur 2.


15

7,8%

16,1%

71,0%

0,2%

1,0%0,4%

0,2%

1,7% 1,4%

0,2%

Får/geder

Vildt

Æg

Mælk

Fisk

Heste

Fjerkræ

Honning

Kvæg

Svin

Figur 2. Den procentvise fordeling af målrettede prøver inden for forskellige dyregrupper i 2002. Andelen af prøver udtaget fra svin er dominerende som følge af den store danske produktion (Tabel 1). Målrettede prøver udtaget fra honning, får/geder, opdrættet vildt og heste udgør derfor kun 1% af det samlede prøveantal.

4.3 KONTROL MED LÆGEMIDLER TIL DYR OG RESTINDHOLD HERAF I FØDEVARER

Offentlig kontrol og egenkontrol Kontrol med anvendelse og restindhold af veterinære lægemidler og hormoner m.v. foregår dels ved virksomhedernes egenkontrol og dels ved offentlig kontrol. Den offentlige kontrol udføres af Fødevaredirektoratet og Fødevareregionerne, som også kontrollerer virksomhedernes egenkontrol.

Offentlig kontrol Kontrollen med veterinære lægemidler er dels baseret på direktiv 96/23/EF, dels på nationale regler nedsat i henhold til dyrlægeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2003 og bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr samt bekendtgørelse nr. 919 af 18. november 2003 om sundhedsrådgivningsaftaler i kvæg- og svinebesætninger. Den EU-baserede kontrol består i den målrettede analytiske kontrol, opfølgning herpå samt


16

mistankekontrol. Den nationale kontrol består bl.a. i målrettet udvælgelse af 200 primærbedrifter, som får foretaget kontrol med medicin anvendelsen.

Egenkontrol Generelt skal alle virksomheder der arbejder med fødevarer lave egenkontrol –jævnfør bekendtgørelse nr. 360 af 21. maj 2003 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Der stilles forskellige krav i lovgivning til forskellige typer virksomheder. Ofte udfærdiger brancheforeninger branchekoder, som en hjælp til den enkelte virksomhed til at sikre, at fødevarelovgivningen overholdes. Fødevaredirektoratet godkender branchekoderne, mens Fødevareregionerne godkender egenkontrolprogrammerne i de enkelte virksomheder. Danske Slagterier og Kødbranchens Fællesråd, Danske Slagtermestres Landsforening og Danske Håndværksslagtere har lavet en branchekode for kontrol med restkoncentrationer i svine-, okse-, fåre- og gedekød. Af branchekoden fremgår det, hvor mange prøver der skal udtages i forhold til produktionstal, hvad der skal udtages, hvordan prøverne skal udtages, hvor de evt. skal sendes til analyse, hvordan der skal følges op ved overskridelse af grænseværdi osv. Slagterierne skal indberette til Fødevareregionerne når grænseværdier overskrides. Specielt for mejerier gælder bekendtgørelse om kvalitetsbedømmelse og kvalitetsafregning af mælk leveret til mælkeproduktvirksomheder [X, VIII]. Resultatet af kontrollen indberettes til Fødevareregionerne.

4.4 IMPORT KONTROL

På baggrund af fund af rester af veterinære lægemidler ved den stikprøvevise importkontrol i forskellige medlemslande har landene vedtaget en række kommissionsbeslutninger om beskyttelsesforanstaltninger overfor visse animalske produkter fra specifikke tredjelande. Kravene fremgår af bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. fra visse lande med særlige restriktioner. Bekendtgørelsen ændres løbende på baggrund af nye Kommissionsbeslutninger. I årets løb har der været særlige importforanstaltninger for krebsdyr fra Indonesien, Myanmar (Burma), Pakistan, Thailand og Vietnam, fjerkræ fra Thailand, Brasilien samt animalske produkter generelt fra Kina. Foranstaltningerne omfatter en øget prøveudtagningsfrekvens med analyse af samtlige eller en stor del af de partier, som kommer til veterinærkontrol på grænsekontrolstederne. Foranstaltningerne lempes i takt med, at Fællesskabet modtager garantier fra tredjelandet om forbedret kontrol på oprindelsesstedet, og effekten af den bedre kontrol viser sig ved acceptable resultater ved importkontrollen.


17

4.5 VETSTAT

VetStat – det centrale register for receptpligtig medicin til husdyr – har til formål at tilvejebringe detaljerede oplysninger om, hvorledes receptpligtig medicin anvendes i den danske husdyrproduktion [XIII]:

• overvågning af medicinforbruget til produktionsdyr på besætnings- og dyrlægeniveau, bl.a. med henblik på fokuseret rådgivning om retningslinjer for fornuftig antibiotikaanvendelse

• etablering af styringsværktøj, der kan anvendes som led i myndighedernes kontrol med efterlevelse af gældende regler for medicinanvendelse til husdyr

• etablering af datagrundlag til undersøgelse af sammenhængen mellem antibiotikaforbrug og udvikling samt spredning af resistente bakterier

• forskning (farmakoepidemiologi) Indberetninger til VetStat Apotekerne registrerer salg af medicin til dyrlæger samt receptordineret medicin til husdyr og pelsdyr. Data videresendes via Lægemiddelstyrelsen til VetStat. Foderstofvirksomhederne indberetter salg af foderlægemidler og foder indeholdende coccidiostatika, og data videresendes til VetStat. Praktiserende dyrlæger indberetter anvendelse og udlevering af receptpligtig medicin til husdyr. Fødevaredirektoratets anvendelse af VetStat Fra 2003 skal kontrollen med medicinanvendelse i dyrlægepraksis og i besætninger være risikobaseret. Dette er besluttet på baggrund af rapporterne fra de 3 arbejdsgrupper, som Fødevaredirektoratet efter anmodning fra Fødevareministeren nedsatte ved årsskiftet 2001/2002. Arbejdsgrupperne havde til formål at fremkomme med forslag til styrkelse af kontrollen med anvendelse af veterinære lægemidler. Ved hjælp af VetStat er det muligt at udpege såvel dyrlæger som bedrifter med et afvigende forbrug af lægemidler. Dette forudsætter en opgørelse af forbruget af lægemidler i den enkelte besætning samt hos den enkelte dyrlæge korrigeret for antal dyr i besætningen. Basis herfor er en samkøring af registreringer af medicinforbrug i VetStat med Det Centrale Husdyrbrugsregisters (CHR) oplysninger om antal dyr i de enkelte besætninger. Et afvigende forbrug, hvad enten det drejer sig om særlig højt eller usædvanligt lavt forbrug (sidstnævnte kunne evt. give mistanke om ulovlig adgang til lægemidler), vil være et oplagt udgangspunkt for risikobaseret udvælgelse til kontrol.


18

VetStat kan give oplysninger om mulig uhensigtsmæssig ordination, anvendelse eller udleve-ring af lægemidler, hvis brug fra offentlig side ønskes begrænset (f.eks. fluoroquinoloner). Oplysninger om mulig ulovlig anvendelse vil også i nogle tilfælde kunne fås umiddelbart, f.eks. anvendelse af lægemidler, der ikke er registreret til den pågældende dyreart, receptordinering af lægemidler, der kun må anvendes af dyrlægen, eller udlevering af lægemidler til en længere periode end tilladt, typisk i besætninger, der ikke har indgået en sundhedsrådgivningsaftale.

4.6 INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Rapid Alert System Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF) behandler efterretninger om enhver direkte eller indirekte risiko for forbrugerens sundhed eller miljøet i et netværk bestående af de kompetente nationale myndigheder, det europæiske fødevaresikkerhedsorgan (EFSA) og EU kommissionen. Systemet bygger på det gamle Rapid Alert system for fødevarer, som startede i 1978, og er nu udvidet til at dække foderområdet samt foder- og fødevareimporter fra lande udenfor EU. EU-kommissionen administrerer systemet og er ansvarlig for øjeblikkelig videresendelse af informationerne til alle de nationale kontaktpunkter.

En beskrivelse af systemet Systemet er udbygget med EØS-landene Norge og Island, så alle nordiske lande deltager. Hver medlemsstat har et kontaktpunkt, der har ansvaret for at modtage og videresende oplysninger fra medlemsstaten til kommissionen eller fra kommissionen til de kompetente myndigheder i medlemsstaten. Rapid Alert System for Food and Feed er en del af EU-kommissionens meddelelsessystemer i henhold til artikel 50 i EU-fødevareloven [III]. Med EU’s fødevarelov blev systemet ændret til formelt at omfatte varer af animalsk oprindelse og foder. I Danmark er det Fødevaredirektoratet, der har rollen som det nationale kontaktpunkt og tager sig af alle indkomne meddelelser. De meddelelser, som omhandler foder eller foderstoffer, dirigeres videre til Plantedirektoratet, der så forestår den videre sagsbehandling. Kontaktpunktet har to roller i systemet; modtage de indkomne notifikationer og sende danske notifikationer ind til systemet. Sagsgangen for indkomne notifikationer er således, at alle meddelelser fra systemet modtages i Fødevaredirektoratet, og distribueres til alle sagsbehandlere på området, inklusive Plantedi-rektoratet. Den vagthavende sagsbehandler i Fødevaredirektoratet visiterer hurtigt sagen og


19

tager stilling til, om det er noget, der skal ageres på. Hvis ikke arkiveres sagen, og sagsbe-handleren skriver sin vurdering. Hvis der skal ageres på den aktuelle sag, sender sagsbehand-leren den videre i systemet til enten Plantedirektoratet eller til Fødevareregionerne, som er de udførende parter.

Udviklingen i brugen af systemet Der har været en stadig stigning i antallet af notifikationer siden 1999, som man må tilskrive dels en større mængde fødevarekriser, men også et større kendskab til systemet, og dermed en udbygget brug af systemet fra de enkelte landes kontaktpunkter. I 1999 modtog det danske kontaktpunkt 698 henvendelser via Rapid Alert systemet, og det steg til 3.024 i 2002 og i 2003 frem til den 8. juli har Fødevaredirektoratet modtaget ca. 2.150 henvendelser fra kommissionen. I 2001 var der en jævn stigning gennem året, mens tendensen har været mindre kraftig i 2002. Fødevaredirektoratets estimat for 2003 vil ligge omkring 3.800 henvendelser. Et forhold, som også vil gøre sig gældende i de kommende år, er udvidelsen af EU, hvor indlemmelsen af 10 lande vil have en stor effekt på det allerede høje antal henvendelser. Kommissionen følger derfor løbende udviklingen i ekspertarbejdsgrupper med deltagelse fra alle medlemslande plus Island og Norge. Arbejdet er i øjeblikket fokuseret på at få samlet nogle typer af meddelelser i lidt større bundter og således synliggøre de akutte meddelelser, så de ikke drukner i mængden af informationer i systemet.

Hvornår bruges det? Klassifikationen for Rapid Alert Systemet er bygget op omkring tre former for notifikationer: Alert notifikationer, information notifikationer og nyheder. Alert notifikationerne bruges, når der er nye fund, som kan udgøre en alvorlig eller akut risiko for forbrugere eller miljøet. Information notifikationer bruges, når fundene ikke er aktuelle, f.eks., når analyseresultaterne er af ældre dato, når varerne er stoppet ved et grænseinspektionssted, eller når varerne er trukket tilbage i notifikationslandet, og der ikke har været eksport til andre medlemslande. Nyhederne bruges til i oversigtsform at give information over et givent emne, meddelelser om alvorlige fund, der ikke har berørt EU, Norge og Island endnu samt andre former for meddelelser, som ikke passer i en af de to andre kategorier.


20

Rapid Alerts i 2002 EU-kommissionen har i 2002 for første gang udgivet en samlet årsrapport over brugen af Rapid Alert systemet [I]. Af rapporten fremgår det blandt andet, at 21% af Alert notifikatio-nerne (Figur 3) og 33% af Information notifikationerne (Figur 4) skyldes veterinære læge-middelrester. Af det samlede antal notifikationer har 29% baggrund i veterinære lægemiddel-rester (Tabel 4).

Fremmedlegmer 3%

Pesticidrester10%Ikke fastlagt 4%

Veterinære lægemiddelrester

21%

Andre2%

Mikrobiologisk30%

Kemisk30%

Figur 3. Baggrund for Alert notifikationer i 2002.

Kemisk34%

Andre2%

Mikrobiologisk16%

Pesticidrester12%

Veterinære lægemiddelrester

33%

Bivirkninger 1%Parasitter 2%

Figur 4. Baggrund for Information notifikationer i 2002.


21

Tabel 4. Notifikationer i forhold til forureningskilde 2002. Årsag Total Alert Information Kemisk 510 130 380 Veterinære lægemiddelrester 446 90 356 Mikrobiologisk 307 132 175 Pesticidrester 172 43 129 Ikke fastlagt 24 17 7 Parasitter 19 1 18 Bivirkninger 15 5 10 Fremmedlegemer 14 11 3 Mærkning 11 2 9 Pakning 4 0 4 Stråling 3 0 3 Organoleptiske forandringer 2 2 0 Vareforfalskning 1 0 1 Total 2002 1.528 433 1.095

Referencelaboratorier Der findes inden for lægemiddelområdet tre centrale EU-referencelaboratorier (CRL), og i direktiv 96/23/EF er deres funktioner listet. De varetager hver deres stofgrupper. Således varetager: RIVM i Holland stofgruppe A1-A4, B2d, CNEVA-LMV i Frankrig stofgruppe B1 og BVL i Tyskland stofgruppe A5, B2a, B2b, B2e EU-referencelaboratorierne skal bl.a. give de nationale referencelaboratorier nærmere oplysninger om analysemetoder, herunder verifikationsmetoder, iværksætte og følge op på sammenlignende prøvninger. Desuden afholder de efter- og videreuddannelseskurser for de nationale referencelaboratoriers personale og for eksperter fra udviklingslande. Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, Afdelingen for Kemiske Forureninger (IFEF) i Fødevaredirektoratet er nationalt referencelaboratorium. IFEF fungerer derved bl.a. som direkte kontaktled til EU-referencelaboratorierne og videregiver informationer herfra. Af andre arbejdsopgaver i IFEF kan nævnes udvikling af metoder i kontrollen, koordinering af rutinelaboratoriernes arbejde, assistance ved udarbejdelse af kontrolplaner og koordinering af præstationsprøvninger.


22

EU-kontrolplan Planlægningen af det danske kontrolprogram foregår i et tæt samarbejde med eksperter fra andre EU-lande. Planen skal være i overensstemmelse med kravene i direktiv 96/23/EF, men direktivet fastsætter hovedsageligt kun antallet af prøver, der skal udtages til analyse inden for hver stofgruppe. Derimod er der ikke regler for antallet af analyser pr. prøve, undtagen for mælk og æg. Der er altså rig mulighed for at vælge for hvilket stof, der skal analyseres, og der er også mulighed for at vælge at genbruge prøven mange gange, så hver prøve kan analyseres for mange forskellige stoffer. Tanken er, at de stoffer, der udvælges, skal variere fra år til år på en uforudsigelig måde. Disse retningslinjer sikrer, at planen år for år kan tilpasses erfaringer fra andre lande (EU- såvel som tredjelande) med henblik på at effektivisere det danske kontrolprogram.


23

5. RESULTATER

5.1 DANSK KONTROL OG OVERVÅGNING

Kontrollen med restindhold af veterinære lægemidler i fødevarer omfatter prøver udtaget i forbindelse med målrettet, mistanke- og importkontrol. Prøverne analyseres ved hjælp af mikrobiologiske og kemiske analysemetoder. De mikrobiologiske metoder er baseret på bioassays, som kan måle indhold af bakteriehæmmende stoffer. De kemiske metoder er specifikke og benyttes til at identificere samt kvantificere indholdsstoffer. En uddybning af screeningsmetoder baseret på bioassays, samt kemiske analysemetoder findes i Årsrapporten 2001, afsnit 4.4.4 [V]. Kvaliteten af de danske analyser sikres ved, at undersøgelserne udføres i overensstemmelse med anerkendte kvalitetskriterier [II], der stiller krav til bl.a. personalets oplæring, deltagelse i genfindingsforsøg og præstationsprøvninger for relevante stoffer. I nedenstående opgørelse er resultaterne af de mange bioassays og kemiske analyser gennemgået pr. dyreart. Da hver prøve typisk analyseres for flere stoffer overstiger antallet af enkeltstofanalyser prøveantallet. Bemærk i øvrigt, at screenes prøven for gruppen af bakteriehæmmende stoffer, regnes dette som én enkeltstofanalyse. Opgørelsen angiver fund af rester af veterinære lægemidler, som overskrider gældende aktionsgrænser, rapporteringsgrænser og maksimalgrænseværdier (MRL). Målrettet kontrol Den målrettede kontrol er fastlagt udfra retningsliner i direktiv 96/23/EF (afsnit 4.2). I den målrettede kontrol udtages prøver fra både slagterier og bedrifter. De prøver, der udtages fra gårdene, omfatter eksempelvis foder, drikkevand og blod fra levende dyr, mens slagteriprø-verne typisk er muskel, blod, organer m.v. Resultatet af den målrettede kontrol præsenteres nedenfor. I bilag 2 findes yderligere detaljer om fordelingen af analyser mht. de forskellige typer veterinære lægemidler for de respektive dyregrupper. Af de 14.342 analyserede prøver var:

• 14.339 af prøverne negative (99,98%) • Der var sket en overskridelse af rapporteringsgrænsen for restindholdet i 3 af prøverne

(0,02%).


24

Svin: Der er udtaget 10.188 prøver af svin (heraf er 182 prøver af drikkevand) og udført 27.693 enkeltstofanalyser. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de udtagne prøver.

Kvæg: Der er udtaget 2.312 prøver af kvæg og udført 6.307 enkeltstofanalyser. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de udtagne prøver.

Fjerkræ: Der er udtaget 1.114 prøver af fjerkræ og udført 3348 enkeltstofanalyser. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de udtagne prøver.

Opdrættet vildt: Der er udtaget 60 prøver af opdrættet vildt og udført 118 enkeltstofanalyser. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de udtagne prøver.

Mælk: Der er udtaget 201 mælkeprøver og udført 2.010 enkeltstofanalyser. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de udtagne prøver.

Akvakultur: Der er udtaget 243 prøver af akvakulturer (ørred og ål) og udført 494 enkeltstofanalyser. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de udtagne prøver.

Heste: Der er udtaget 30 prøver af heste og udført 50 enkeltstofanalyser. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de udtagne prøver.

Får/geder: Der er udtaget 25 prøver af får/geder og udført 46 enkeltstofanalyser. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de udtagne prøver.


25

Honning: Der er analyseret 29 honningprøver og udført 132 enkeltstofanalyser på honning. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de danske honningprøver.

Æg: Der er udtaget 140 prøver af æg og udført 1050 enkeltstofanalyser.

I 93 prøver (66,4%) blev der ikke fundet rester af lægemidler.

I 47 prøver (33,6%) blev der påvist indhold af ionophore coccidiostatika over kvantificeringsgrænsen (narasin, salinomycin eller monensin)2. Heraf blev der i 3 prøver (2,1%) påvist salinomycin over rapporteringsgrænsen3 i koncentrationer på henholdsvis 19,5 µg/kg, 58,0 µg/kg og 74,7 µg/kg. De 3 prøver er indberettet til EU som positive. Plantedirektoratet har stået for den videre opfølgning.

Importkontrol Animalske fødevarer med oprindelse i tredjelande med særlige restriktioner må ikke indføres i Danmark, med mindre de har været underkastet veterinærkontrol med udtagelse af de fore-skrevne prøver (afsnit 4.4) [IV]. Bortset fra udenlandsk honning er alle importprøver fra 2002 udtaget som følge af den særlige importkontrol. I 2002 er der i alt udtaget 442 importprøver og foretaget 1801 enkeltstofanalyser. Der er fundet 24 positive prøver (5,4%).

Honning: Der er udtaget 20 prøver af honning og udført 60 enkeltstofanalyser. Der blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i de udenlandske honningprøver.

Akvakultur: Der er udtaget 193 prøver af akvakulturer og udført 417 enkeltstofanalyser.

I 174 prøver (90,2%) blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL.

I 19 af 26 undersøgte prøver af ål blev der påvist leucomalakitgrønt, der er et nedbrydnings-produkt af malakitgrønt. I 1 prøve med indhold af leucomalakitgrønt blev desuden påvist 3- 2 De aktuelle kvantificeringsgrænser er 0,2 µg/kg for narasin og salinomycin og 0,3 µg/kg for monensin. 3 Der eksisterer ikke en harmoniseret EU-grænse for salinomycin i æg, men der er foreløbig fastsat en dansk rapporteringsgrænse på 10 µg/kg. Ved fund over dette niveau, indberettes prøven til EU som positiv.


26

amino-2-oxazolidinon (AOZ), som er en metabolit af nitrofuranen furazolidon. Restindhold af malakitgrønt er ikke tilladt og restindhold af nitrofuraner er forbudt, og indførsel af partierne er afvist.

Tarme: Der er udtaget 10 prøver af tarme fra svin samt får og udført 22 enkeltstofanalyser.

I 9 prøver blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL.

I 1 prøve blev påvist 5-methylmorpholino-3-amino-2-oxazolidinon (AMOZ), som er en metabolit af nitrofuranen furaltadon. Nitrofuran tilhører gruppen af forbudte stoffer. Prøven er indberettet til EU som positiv. Partiet er beslaglagt, og indførsel er afvist.

Fjerkræ: Der er udtaget 219 prøver af fjerkræ og udført 1302 enkeltstofanalyser.

I 214 prøver blev ikke fundet rester af forbudte veterinære lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL.

I 4 prøver blev påvist metabolitter af nitrofuraner, som tilhører gruppen af forbudte stoffer. Metabolitten af furaltadon ’AMOZ’ blev påvist i alle 4 prøver, mens der i 2 prøver desuden blev påvist metabolitten af furazolidon ’AOZ’. Mistankekontrol Mistanke prøver udtages enten som opfølgning på positive fund, på baggrund af konkrete oplysninger om behandling fra dyrlægen/gårdejeren, der har afleveret dyrene, eller ved synlige tegn på anvendelse af lægemidler samt ved infektion hos dyret. Alle slagtekroppe, hvorfra der er udtaget mistankeprøver, tilbageholdes til analyseresultaterne foreligger, og eventuelle fund af positive prøver resulterer i kassation af slagtekroppene. Viser analyseresultaterne, at prøverne er negative, frigives slagtekroppene igen. Retningslinjer for udtagelse af mistankeprøver er beskrevet i direktiv 96/23/EF og er imple-menteret i bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr (afsnit 4.1). I 2002 er i alt udtaget 1.217 mistankeprøver. Der er fundet 11 positive prøver (0,9 %) med tilladte lægemidler over MRL. Der er analyseret mistankeprøver af svin og kvæg, mens der for de øvrige dyregrupper ikke har været behov for at udtage mistankeprøver. Alle positive


27

prøver er indberettet til EU. Dyrekroppene er tilbageholdt og destrueret og der er foretaget opfølgende besøg på 10 af bedrifterne og udstedt bøder til de ansvarlige.

Svin: Der er udtaget 732 mistankeprøver af svin. Heraf er 70 prøver undersøgt for restindhold af steroider. De øvrige 662 mistankeprøver er undersøgt for antibakterielle stoffer med bioassays. Der er fundet rester af veterinære lægemidler over grænseværdien i 7 af de udtagne prøver. Alle fund var tilladte antibakterielle stoffer såsom penicilliner, tetracykliner, sulfonamider, quinoloner m.fl.

Kvæg: Der er udtaget 485 mistankeprøver af kvæg, som er undersøgt for antibakterielle stoffer med bioassays. Der er fundet rester af veterinære lægemidler over grænseværdien i 4 af de udtagne prøver Alle fund var tilladte antibakterielle stoffer.

5.2 ANDEN KONTROL

Ekstraordinær kontrol I sommeren 2002 blev foretaget en ekstraordinær kontrol, da der indløb melding om, at syv kvægbedrifter havde fået leverancer af foder mistænkt for at være forurenet med hormonet medroxyprogesteronacetat (MPA). Baggrunden for meldingen var, at et affaldsprodukt fra Irland, med glucosesaft indeholdende MPA var solgt til en destruktionsfabrik i Belgien. Det belgiske firma videresolgte affaldet til fremstilling af dyrefoder og saft. Rapid alerts blev udsendt, og 7 kvægbedrifter i Danmark havde fået leverancer af foderet. Analyser fra de 7 bedrifter af foder (20 prøver), mælk (20 prøver) og nyrefedt (14 prøver) blev foretaget af Fødevareregion Ringsted og et analyselaboratorium i Holland. I én af foderprøverne blev der konstateret MPA (< 5 µg/kg), alle fødevareprøver var negative. Foderet blev returneret til Holland.


28

Egenkontrol

Slagterier: Slagterierne skal udføre egenkontrol (afsnit 4.3). For svin og kvæg svarer egenkontrollen til ca. 0,1 % af produktionen og for søer ca. 1 %. Der udføres pt. kun antibiotikakontrol som rutinemæssig egenkontrol. I egenkontrollen undersøges ca. 10 gange flere prøver end i den offentlige kontrol.

Egenkontrol på slagterier følger bekendtgørelse nr. 360 af 21. maj 2003 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., og resultaterne skal ikke indberettes til Fødevaredirektoratet. Fødevareregionerne kontrollerer virksomhedernes egenkontrol ved tilsyn, og virksomheden skal anmelde overskridelser direkte til regionerne.

Mejerier: Mejeribranchen analyserer et stort antal prøver af leverandørmælk for indhold af antibiotika (afsnit 4.3). Ved leverandørmælk forstås mælk udtaget på produktionsstedet. Prøveudtagning og analyse forestås af mejerierne, og indberetning foretages til myndighederne. Der har tidligere været udtrykt bekymring omkring en mulig stigende tendens i hyppigheden af antibiotikafund i mælk baseret på observationer i perioden 1993-1997 [VII]. Tabel 5 for perioden 1998 til 2002 viser dog en stabil lav hyppighed (0,03-0,05%) af antibiotikafund, der overskrider den gældende grænseværdi (MRL). Af Tabel 6 fremgår, at det overvejende er penicillin, der findes i de positive prøver. Tabel 5. Antal positive antibiotikafund i mælk, der overskrider gældende grænseværdi.

Årstal Antal leverandørprøver undersøgt

Antal positive Hyppighed (%)

1998 147.915 62 0,04 1999 137.236 54 0,04 2000 126.876 33 0,03 2001 115.297 38 0,03 2002 98.618 46 0,05

Tabel 6. Fordeling af antibiotika på lægemidler i positive prøver. Årstal Penicillin Synt.* penicillin Sulfonamid Tetracyclin 1998 93 % 3 % 3 % 1 % 1999 93 % 4 % 3 % 0 % 2000 97 % 2 % 2 % 0 % 2001 97 % 3 % 0 % 0 % 2002 96 % 4 % 0 % 0 %

*) Syntetisk


29

6. VURDERING AF FUND

6.1 DANSK PRODUCEREDE FØDEVARER

Coccidiostatika i æg De ionophore coccidiostatika er stoffer med coccidiehæmmende virkning, som anvendes som tilsætningsstoffer til foder til slagtefjerkræ mod tarmsygdommen coccidiosis. Stofferne må ikke anvendes til æglæggende høns. I den målrettede kontrol blev der i 47 af de 140 analyserede prøver af æg påvist ionophore coccidiostatika af salinomycin, monensin eller narasin (gruppe B2b). I 3 prøver var indholdet af salinomycin over rapporteringsgrænsen4 i koncentrationer på 19,5 µg/kg, 58,0 µg/kg og 74,7 µg/kg. Et samlet indhold i æg under 80 µg/kg vurderes af Fødevaredirektoratet som sundhedsmæssigt tolerabelt, men da coccidiostatika ikke bør findes i æg, følges der op på alle fund. Ingen af prøverne indeholder et sundhedsmæssigt betænkeligt indhold af coccidiostatika. Opfølgning foretages af Plantediretoratet, der i forbindelse med de rapporterede fund har udtaget mistankeprøver uden at finde tegn på ulovlig anvendelse. Små restindhold af coccidiostatika i æg menes at stamme fra foderet, som er forurenet ved overslæb i foderproduktionen. Plantedirektoratet arbejder på løsning af problemet ved information af branchen og de berørte virksomheder samt ved målretning af foderkontrollen. Antibiotika

Svin / kvæg: Antibiotika benyttes til behandling af infektionssygdomme hos dyr og mennesker. De 11 positive fund af antibakterielle stoffer (gruppe B1) i mistankekontrollen af svin og kvæg udgør ikke en sundhedsrisiko, idet slagtekroppene er destrueret. Stofferne er tilladte at benytte til dyr, så længe tilbageholdelsestider efter behandling overholdes, så grænseværdien for indhold af lægemiddelrester ikke overskrides. Selvom forbrugeren lejlighedsvis skulle indtage levnedsmidler med antibiotikarester over grænseværdien, er der ikke nogen direkte sundhedsrisiko. Risikoen for sundhedsskader opstår, hvis man dagligt over en lang årrække indtager fødevarer, som har et indhold over grænseværdien.

4 Der eksisterer ikke en harmoniseret EU-grænse for salinomycin i æg, men der er foreløbig fastsat en dansk rapporteringsgrænse på 10 µg/kg. Ved fund over dette niveau, indberettes prøven til EU som positiv.


30

Leverandørmælk: Hyppigheden af antibiotikafund i mælk, der overskrider gældende grænseværdi er lav (0,05%). Det gælder som tidligere nævnt, at der først opstår en sundhedsrisiko, hvis man dagligt over en lang årrække indtager fødevarer, som har et indhold over grænseværdien. Set i lyset af den lave hyppighed af positive fund er der derfor ingen sundhedsrisiko for forbrugeren. Desuden sker der en sammenblanding af flere leverandørers mælk på mejeriet.

6.2 IMPORTEREDE FØDEVARER

Der er krav fra EU om undersøgelser for specifikke forbudte lægemidler (chloramphenicol, nitroimidazoler, nitrofuraner og malakitgrønt) i fiskerivarer, akvakulturprodukter og fjerkrækød i partier importeret fra visse tredjelande, primært i Asien. Partierne tilbageholdes, indtil analyseresultatet foreligger, og afvises fra indførsel ved positive fund. Da positive partier afvises fra indførsel, er der ingen sundhedsmæssige problemer ved evt. fund af rester af forbudte veterinære lægemidler. Der er stor fokus på kontrol med import af animalske produkter i EU-medlemslandene, og når Kommissionen ser en tendens til at der er problemer i bestemte lande med bestemte produkter, kan det udmunde i kontrol med alle partier af det pågældende produkt, der indføres til EU fra det pågældende land. Denne skærpede kontrol fortsætter indtil Kommissionen og EU-medlemslandene vurderer at problemet er løst. Malakitgrønt i ål Malakitgrønt er et farvestof, der er effektivt til behandling af svampe og parasitter i akvakulturer. Stoffet har aldrig været registreret som lægemiddel i EU, og der findes ingen dispensationer for anvendelse af stoffet til akvakultur i Danmark. Der er påvist indhold af leucomalakitgrønt, der er et nedbrydningsprodukt af malakitgrønt i 19 af 26 undersøgte ål. I alt indeholdt 13 prøver ål leucomalakitgrønt i koncentrationer mellem 0,1 mg/kg og 3 mg/kg, mens indholdet var større end 3 mg/kg i 6 prøver. Nitrofuran i svin/får, fjerkræ og ål Nitrofuraner er et antibiotikum, der kan anvendes ved opdræt af svin, fjerkræ samt i akvakultur. Anvendelse af nitrofuraner og import af fødevarer med indhold af rester heraf er forbudt i EU. På grund af stoffernes lave pris er der steder i den tredje verden, hvor stofferne stadig anvendes, og eksport af levnedsmidler til EU med restindhold kan derfor forekomme. Der er påvist indhold af rester af nitrofuraner i 1 prøve ål (63 µg AOZ/kg ), i 1 prøve af svinetarme (1,4 µg AOZ /kg) samt i 4 prøver fjerkrækød (2,0-28 µg AMOZ /kg og 1,7µg AOZ /kg).


31

7. TIDLIGERE ÅRS KONTROLRESULTATER I DK

I det følgende er de danske kontrolresultater fra perioden 1998 til 2002 gennemgået. I perioden 1998-2002 er i alt foretaget mere end 275.000 enkeltstof analyser for veterinære lægemiddelrester i den målrettede kontrol, mistanke- og importkontrollen. Størstedelen af analyserne (70%) omfattede tilladte lægemidler (gruppe B), mens de øvrige undersøgelser var rettet mod forbudte stoffer og stoffer med anabolsk virkning (gruppe A). Kriteriet for en positiv prøve har ændret sig gennem perioden. Dette er et resultat af indførsel af MRL-værdier samt ændringer i lovgivningen omkring danske særregler som f.eks. ophævelse af forbud mod brug af sulfamethazin til svin. I 1998 og 1999 blev alle fund over kvatificeringsgrænsen rapporteret som positive. Fra 1. januar 2000 blev det gennemført, at stoffer kun må indgår i veterinær medicinske præparater, og dermed anvendes til produktionsdyr, såfremt stoffet er tilladt ifølge forordning 2377/90. Fra år 2000 rapporteres en prøve som positiv i det tilfælde, MRL overskrides. For rester af forbudte stoffer og for rester af stoffer der ikke er tilladt benyttes metodens kvantificeringsgrænse for, hvornår en prøve er positiv. Ved fund af stoffer, hvor restindhold er tilladt, men der ikke eksisterer en harmoniseret EU-grænse, benyttes en dansk rapporteringsgrænse for, hvornår prøven indberettes til EU som positiv.

7.1 MÅLRETTET KONTROL

I perioden 1998 til 2002 er analyseret i alt 111.065 målrettede prøver for veterinære lægemid-delrester. Nogle prøver analyseres for flere forskellige stoffer, og i alt er i perioden udført 256.170 analyser. I perioden blev påvist indhold af ikke tilladte lægemidler eller tilladte lægemidler over MRL i 41 prøver. Der blev ikke påvist stoffer fra gruppe A, dvs. forbudte stoffer og stoffer med anabolsk virkning. Hyppigheden af fund ligger på mellem 0,000% og 0,043% af de målrettede prøver fra 1998 til 2002 (Figur 5). Fra 2000 til 2002 er antallet af planlagte prøver i den målrettede kontrol reduceret med ca. 23.000. Faldet i antallet af prøver skyldes en reduktion i prøver analyseret vha. mikrobiologiske screeningsmetoder på samme størrelsesorden fra 2000 til 2002. I 2000 blev 27.094 prøver analyseret for antibiotika vha. mikrobiologiske screeningsmetoder, mens der i 2002 kun blev analyseret 3.835 prøver. På trods af det reducerede prøveantal opfylder Danmark dog fortsat kravene vedrørende omfanget af den offentlige målrettede kontrol. Siden prøveantallet fra 1. maj 2001 blev reduceret til direktiv 96/23/EF’s minimumskrav, har virksomhederne etableret egenkontrol af slagtesvin for antibiotika i samme omfang som den hidtidige offentlige kontrol.


32

44.574

55.198

64.059

51.091

41.248 antal

0,000% 0,004%

0,012%

0,022%

0,043%

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

1998 1999 2000 2001 2002

Analyser Målrettede analyserPrøver der overskridergældende regler

2 fund8 fund12 fund19 fund

Figur 5. Resultatet af den målrettede kontrol i årene 1998-2002. Antallet af analy-ser, antallet af prøver der overskrider gældende regler samt hyppigheden afbilledet i procent.

Tabel 7. Antal analyser i den målrettede kontrol år 1998-2002, udspecificeret for stofgruppe*.

Stofgruppe 1998 1999 2000 2001 2002 A1 748 1.006 918 1.364 1.343 A2 265 1.431 1.350 1.401 1.398 A3 2.099 3.274 4.102 4.139 4.169 A4 371 632 912 928 464 A5 4.680 4.688 8.705 8.712 8.866 A6 2.669 3.605 2.826 2.837 2.380 B1 31.639 33.038 33.217 18.829 9.832 B2 2.923 7.424 12.023 12.841 12.756 B3 0 100 6 40 40 Analyser i alt 44.574 55.198 64.059 51.091 41.248

Antal prøver 36.273 38.737 37.658 22.792 14.342 *) For forklaring af stofgrupper se Tabel 2.


33

Antallet af analyser inden for de forskellige grupper af lægemidler i perioden 1998 til 2002 findes i Tabel 7. På trods af en stadig øget målretning af den planlagte kontrol siden 1998 er der ikke sket en stigning i hyppigheden af positive prøver. Coccidiostatika Coccidiostatika (gruppe B2b) anvendes som tilsætningsstoffer til foder til slagtefjerkræ mod tarmsygdommen coccidiosis. Stofferne må ikke anvendes til æglæggende høns.

Æg: Siden 1999 er der årligt analyseret æg-prøver for restindhold af ionophore coccidiostatika. I 1999 analyseredes 50 prøver af æg, og i én prøve blev der påvist indhold af narasin. I årene 2000 til 2002 er der analyseret 140 æg-prøver årligt, og i den periode er der påvist restindhold af salinomycin, monensin og narasin. Tabel 8 angiver andelen af æg-prøver med påvist indhold af coccidiostatika samt resultaterne sorteret efter størrelsen af det påviste indhold. I 2000 blev der i 5 prøver fundet indhold af to forskellige stoffer, men derudover viser undersøgelsen ingen store udsving fra år til år. Det bør bemærkes, at langt størstedelen af fundene ligger under 10 µg/kg, dvs. at de påviste koncentrationer er små, men stofferne findes til gengæld i mange af de undersøgte prøver. Tabel 8. Andel af æg-prøver med påvist coccidiostatika indhold samt antal positive analyse-resultater fordelt på koncentration.

År Æg-prøver med coccidiostatika

≤ 1 µg/kg (antal)

1 – 10 µg/kg (antal)

> 10 µg/kg (antal)

2000 39 % 34 25 1 2001 32 % 19 23 3 2002 34 % 15 29 3

Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet samarbejder om opklaring af fundene, som sandsynligvis skyldes et utilsigtet indhold i foderet, som stammer fra overslæb ved produktionen af foder til æglæggende høns. Plantedirektoratet arbejder målrettet på at fjerne forureningen fra foderet, og der ses frem til en mulig reduktion i antallet af positive æg-prøver i 2003. Fundene af coccidiostatikerester i æg er så lave, at de ikke giver anledning til fødevaresikkerhedsmæssig bekymring.

Fjerkræmuskel: I 1998 blev der påvist methylcloropindol (coccidiostatikum) i 4 prøver af fjerkræmuskel.


34

Antimikrobielle stoffer Behovet for antimikrobielle stoffer opstår især efter tidlig afvænning af pattegrise, da disse dyr har risiko for at få diarre som følge af bakteriel smitte. Som tidligere beskrevet viser data fra VetStat, at forbruget af antibiotika til dyr i Danmark i 2002 var næsten uændret i forhold til 2001. Stigningen i forbruget til behandling af dyr, siden udfasningen af antibiotiske vækstfremmere som forebyggende behandling i 1999, er således aftaget. Der er foretaget 126.555 analyser for antibakterielle stoffer (gruppe B1) i perioden 1998-2002. I alt er påvist 35 positive prøver med et indhold af antibakterielle stoffer. Fund af antibiotika rester udgør 80% af de positive målrettede prøver i perioden 1998 til 2002. Antallet af positive fund de enkelte år fremgår af Tabel 9. Følgende antibakterielle stoffer er påvist; penicillin G, oxytetracyklin, sulfamethazin, sulfadiazin, neomycin, tylosin og enrofloxacin. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at identificere hvilken type antibakterielt stof, som prøven indeholdt, blot at der var tale om overskridelser. Tabel 9. Fund af positive prøver med antibakterielle stoffer (gruppe B1) i den målrettede kontrol 1998-2002.

År 1998 1999 2000 2001 2002 Prøver med antibakterielle stoffer 15 10 8 2 0

Hormoner i svin Hormoner kan fungere som vækstfremmere, men er forbudt at benytte til dette formål i dansk husdyrproduktion. I år 1999 og 2000 er fundet rester af de naturlige hormoner β-nortestosteron eller β-estradiol fra svin i 4 prøver (gruppe A3). Hormonerne er endogene, dvs. produceret af dyret selv eksempelvis som følge af en sygdom. Alle prøverne blev erklæret falske positive, og er derfor indberettet til EU som negative.

Øvrige fund I år 1999 blev ormemidlet levamisol påvist i 1 prøve af svin. Levamisol er et anthelmintika (gruppe B2a). Prøven er indberettet til EU som positiv. I år 1999 blev zeranol påvist i 1 prøve af hest. Zeranol er et vækstfremmende middel og tilhører gruppen af forbudte stoffer (gruppe A4). Prøven var en falsk positiv, idet det naturligt forekommende toksin zearalanone kan omdannes til zeranol i screeningsanalysen for zeranol. Fundet blev derfor indberettet til EU som negativ.


35

I år 2000 blev der påvist rester af carotenoidet astaxanthin i 2 prøver af ørred. Astaxanthin (gruppe B3e) tilsættes fiskefoder for at give kødet en rødlig farve. Prøverne, som indeholdt koncentrationer, der vurderedes til ikke at udgøre nogen sundhedsmæssig risiko, er indberettet til EU som negative.

7.2 IMPORTKONTROL

I årene 1998 og 1999 blev ikke analyseret importprøver. I perioden 2000 til 2002 er analyseret i alt 2.125 importprøver af honning, akvakultur, fjerkræ samt fåre- og svinetarme. Mere end 80% af importprøverne er udtaget i år 2002, idet importkontrollen i 2000 og 2001 kun omfat-tede honning. Resultatet af importkontrollen i år 2002 fremgår af afsnit 5.1 om importkontol. Tetracyklin i honning I alt er udtaget 344 prøver af honning fra 2000 til 2002. I år 2000 blev gjort fund over kvanti-ficeringsgrænsen af lægemidlet tetracyklin i 1 prøve af udenlandsk honning. Kontrollen af de importerede honningprøver har i år 2001 og 2002 omfattet pågældende lægemiddel, og der var ikke tegn på restindhold i nogle af prøverne. Tetracyklin tilhører gruppen af antibakteriel-le stoffer (gruppe B1) og kan benyttes mod bipest. Stoffet er ikke tilladt at benytte til behand-ling af bier i Danmark, men anvendelse kan være tilladt i lande udenfor EU.

7.3 MISTANKEKONTROL

Som følge af direktiv 96/23/EF er der sket en omlægning af de planlagte prøver fra stikprøve-kontrol til målrettet kontrol pr. 1. januar 1998. Målretningen af de planlagte prøver er en løbende proces, som foregår blandt andet ved at udnytte erfaringerne fra mistankekontrollen. Som det fremgår af Figur 6 er antallet af udtagne mistankeprøver faldende gennem perioden 1998 til 2002. Dette fald skyldes, at der i samme periode er sket en ændring af praksis mht. udtagning af prøver til bakteriologisk undersøgelse (BU), og der er i perioden sket et stort fald i antal prøver som udtages til BU. Når prøver udtages til BU, skal der som hovedregel også udtages en prøve til kontrol for antibiotikaindhold (kaldes også A/K). Disse prøver, som egentlig er udtaget pga. mistanke om bakteriel forurening, registreres som A/K mistankeprø-ver i denne opgørelse. Som det ses af figur 7, er der samtidig sket en stigning i andel positive prøver. Denne stigning er en følge af, at prøver som udtages i forbindelse med BU har lavere sandsynlighed for at være positive i A/K analysen, end prøver der udtages på baggrund af nødslagtninger, ejeroplyst behandling, fund af injektionssted eller andre tegn, der kan give konkret mistanke til behandling.


36

5.617

4.346

3.342

2.443

1.217 antal 0,90% hyppighed

0,70%0,78%

0,23%0,45%

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

1998 1999 2000 2001 2002

Analyser

Mistanke analyser% positive prøver

11 fund17 fund26 fund10 fund25 fund

Figur 6. Resultatet af mistankekontrollen i årene 1998-2002. Antallet af analyser, antallet af positive fund samt hyppigheden afbilledet i procent.

I perioden 1998 til 2002 er analyseret i alt 16.937 mistankeprøver for steroider, beta-antagonister og bakteriehæmmende stoffer. Af disse var 89 prøver positive. Hovedparten af mistankeprøverne er udtaget fra kvæg og svin (>99%). Fra de øvrige dyregrupper er i perio-den udtaget i alt 31 mistankeprøver af fjerkræ, heste og vildt. Mere end 99% af mistankeprø-verne er undersøgt for bakteriehæmmende stoffer. Der er udelukkende påvist bakteriehæm-mende stoffer i mistankeprøverne.

Kvæg: Der er påvist 17 positive prøver af kvæg med bakteriehæmmende stoffer i perioden 1998 til 2002.

Svin: Der er påvist 71 positive prøver af svin med bakteriehæmmende stoffer i perioden 1998 til 2002. Hovedparten af de positive mistankeprøver var fra søer (61 stk.), mens de resterende var fra slagtesvin, orner eller uspecificerede svin.

Fjerkræ, heste og vildt: Der blev ikke fundet positive mistankeprøver udtaget fra 1998 til 2002.


37

Hyppigheden af fund i mistankeprøverne er ca. 10 - 175 gange hyppigheden af fund i de målrettede prøver for perioden. Forskellen afspejler, hvordan prøverne udtages. Mistankeprø-verne udtages på en konkret mistanke om f.eks. sygdom, synligt injektionssted, oplysninger om behandling af slagtedyr eller som følge af prøve udtaget til bakteriologisk undersøgelse. De målrettede prøver derimod er planlagt på forhånd og tilrettelægges, så kontrollen målrettes bedst muligt.


38

8. NYE TILTAG

8.1 MEDICINREJSEHOLD

Som følge af anbefalingerne af april 2002 fra arbejdsgrupperne om henholdsvis kontrol med og anvendelse, udlevering og ordinering af veterinære lægemidler og om dyrlæge-/praksisregister og rettighedsfratagelse [IX], er det i 20035 etableret et såkaldt rejsehold, der skal styrke kontrollen med veterinærmedicinlovgivningen. Baggrunden er, at regelsættet på området er omfattende og, at de enkelte sager har tendens til at blive meget ressourcekrævende. Erfaringen viser, at sager, der skal afgøres ved retten, kan lægge beslag på flere årsværk. Dette er svært at håndtere inden for de enkelte regioners ressourcemæssige rammer. Endvidere er indholdet af lovgivningen ofte meget vanskeligt at formidle til anklagemyndigheden, så den opnår en indgående forståelse for de faglige aspekter i regelsættet og dermed en solid baggrund for at føre sagen. Rejseholdet skal derfor bl.a. koordinere sager vedrørende dyrlægers overtrædelse af veteri-nærmedicinlovgivningen og sager i forbindelse med frakendelse af dyrlægers rettigheder. Rejseholdet skal endvidere i andre komplicerede sager - det kunne f.eks. være sager med ransagning af en bedrift ved mistanke om anvendelse af ulovligt erhvervede lægemidler - bistå den enkelte region med planlægning, gennemførelse og behandling af sagen. Det vil derudover blive en væsentlig opgave at være anklagemyndigheden behjælpelig med tilrette-læggelse af retssager, herunder yde sagkyndig bistand under efterforskning og i forbindelse med tiltalerejsning, samt at indsamle erfaringer indenfor sagsområdet, så de udnyttes bedst muligt og giver størst mulig ensartethed i sagsbehandlingen landet over. Rejseholdet skal også vurdere resultatet af årets kontrolindsats og med udgangspunkt heri give forslag til det næste års målretning af kontrolindsatsen. Som et vigtigt redskab i arbejdet med at koordinere kontrollen med dyrlæger/dyrlægepraksis, arbejdes der også på etableringen af et nyt dyrlæge-/praksisregister6. Registeret ønskes bl.a. at skulle indeholde detaljerede oplysninger om den enkelte dyrlæges tilknytning til praksis og evt. opbevaringssted for lægemidler og dokumenter af betydning for kontrollen samt oplys-ning om strafferetlige forhold af relevans for retten til at udøve dyrlægevirksomhed.

5 Besættelsen af fuldtidsstillinger til 2 dyrlæger og en jurist på specialkonsulentniveau forventes afsluttet i løbet af sommeren 2003. Desuden er 4 dyrlæger i 4 fødevareregioner ansat til at varetage rejseholdsfunktioner på halvtid. 6 Der henvises til rapporten fra arbejdsgruppen om dyrlæge-/praksisregister og rettighedsfratagelse, [IX]. Det nye register planlægges klar til ibrugtagning i 2004.


39

8.2 HARMONISERING AF ANALYSEMETODERS KVALITET

De metoder, der benyttes til restkoncentrationsundersøgelser af dyr og dyreprodukter, behøver ikke at være standardiserede metoder, som det er tilfældet inden for andre områder. Derimod stilles der høje krav til validering af de benyttede metoder, og overholdelse af angivne græn-ser skal eftervises. Den 12. august 2002 blev en ny EU-kommissionsbeslutning (2002/657/EF) vedtaget gælden-de fra den 1. september 2002, og denne skal harmonisere kvaliteten af analysemetoderne i alle EU-landene. I beslutningen stilles meget nøje krav til analysemetodernes ydeevne, og for stoffer uden MRL-værdi vil der løbende blive fastsat MRPL-værdier, som er minimumskrav til analyse-metodens detektionsevne. Udover MRPL defineres også to nye begreber i forbindelse med validering af analysemetoder; CCα (beslutningsgrænse) og CCβ (detektionsevne). Disse erstatter de velkendte begreber detektionsgrænse og kvantificeringsgrænse. For stoffer uden MRL-værdi svarer disse til detektions- og kvantificeringsgrænse, men for stoffer med MRL-værdi bestemmes de udfra MRL-værdien. Beslutning 2002/657/EF giver anledning til delvis harmonisering af de benyttede analyseme-toder i EU-landene. Metoder benyttet til detektion af gruppe A stoffer, dvs. forbudte stoffer og stoffer med hormonal virkning (se afsnit 4.2 -Stofgruppe), skal være valideret inden den 1. september 2004 og de øvrige metoder inden den 1. september 2007.


40

9. REFERENCER

I) Europa Kommissionen (2003). Rapid alert system for food and feed, report for the year 2002. Safety of Food Products. http://europa.eu.int/comm/food/fs/sfp/ras_report2002_en.pdf

II) Europa Kommissionen (1999). Kommissionens direktiv 1999/12/EF af 8. marts 1999 om anden tilpasning til den tekniske udvikling af bilaget til Rådets direktiv 88/320/EØF om inspektion og verifikation af god laboratoriepraksis (GLP) (EØS-relevant tekst). EF-Tidende nr. L 077 af 23/03/1999 s. 22 – 33.

III) Europa-parlamentet og Rådet (2002). Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivnin-gen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 31, 1-24.

IV) Fødevaredirektoratet (2003) Cirkulære om undersøgelse af animalske fødevarer fra visse tredjelande med særlige restriktioner. CIR nr. 9294 af 26/05/2003.

V) Fødevaredirektoratet (2002). Veterinære lægemiddelrester i Fødevarer 2001 - resultater fra den danske kontrol af veterinære lægemiddelrester. FødevareRapport 2002:23, Insti-tut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, Afdelingen for Kemiske Forureninger.

VI) Fødevaredirektoratet (2001). Veterinære lægemiddelrester i Fødevarer 2000 - resultater fra den danske kontrol af veterinære lægemiddelrester. FødevareRapport 2001:14, Insti-tut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, Afdelingen for Kemiske Forureninger.

VII) Fødevaredirektoratet (2000b). Produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler). Overvågningssystem for levnedsmidler 1993-1997. Del 3. FødevareRap-port 2000:03, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

VIII) Fødevaredirektoratet (2000a). Bekendtgørelse nr. 134 af 24. februar 2000 om ændring af bekendtgørelse om kvalitetsbedømmelse og kvalitetsafregning af mælk leveret til mælkeproduktvirksomheder o.lign.

IX) Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (2002). Afrapportering fra de tre arbejds-grupper om brug af lægemidler til dyr. http://www.foedevaredirektoratet.dk/Dyr/Til_dyrlaeger/Laegemidler/Arbejdsgruppemedicin1.htm

X) Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (1997). Bekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 1997 om kvalitetsbedømmelse og kvalitetsafregning af mælk leveret til mælkeprodukt-virksomheder o.lign.

XI) Pharmaceuticals (2002), Uofficiel konsolideret version af bilag I til IV til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 -ajourført pr. 22.07.2003. European Commission, Enter-prise Directorate-General.


41

http://pharmacos.eudra.org/F2/mrl/conspdf/MRL%20consol%202003-07-22%20EN.pdf.

XII) Statens Serum Institut, Fødevaredirektoratet, Levnedsmiddelstyrelsen og Dansk Veteri-nærinstitut (2003). DANMAP 2002 –Use of antimicrobial agents and occurrence of an-timicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark, ISSN 1600-2032.

XIII) VetStat (2002). Register over forbruget af veterinære lægemidler. Database tilhørende Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri. http://vetstat.vetinst.dk/


42

10. BILAG BILAG 1. REGELSÆT Regler vedr. lægemidler til dyr og restindhold heraf i fødevarer.

Danske Dyrlægeloven: Lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2003 om dyrlægegerning m.v. Bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 119 af 14. marts 2002 om behandling af dyr med lægemidler og visse hormoner m.v. og om restkoncentrationer heraf i animalske fødevarer og bekendtgørelse nr. 943 af 11. december 1997 om indhold af visse stoffer og restkoncentrationer i slagtedyr og visse animalske produkter. Bekendtgørelse nr. 360 af 21. maj 2003 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Bekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 1997 om kvalitetsbedømmelse og kvalitetsafregning af mælk leveret til mælkeproduktvirksomheder og lign. med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 114 af 21. februar 2003 om indførsel af fødevarer m.v. fra visse lande med særlige restriktioner. Bekendtgørelse nr. 919 af 18. november 2003 om sundhedsrådgivningsaftaler i kvæg- og svinebesætninger.

EU Kommissionens beslutning nr. 2002/657/EF af 12. august 2002 om gennemførelsesbestem-melser til Rådets direktiv 96/23/EF for så vidt angår analysemetoders ydeevne og fortolkning af resultater. Rådets direktiv nr. 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværk-sættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf. Rådets direktiv nr. 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler. Rådets direktiv 89/662/EF 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fælles-skabet med henblik på gennemførelse af det indre marked. Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrette-læggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet.


43

Kommissionens beslutning nr. 97/747/EF af 27. oktober 1997 om omfang og hyppighed af den i Rådets direktiv 96/23/EF omhandlede prøveudtagning med henblik på overvågning af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i visse animalske produkter. Kommissionens beslutning nr. 98/179/EF af 23. februar 1998 om nærmere bestemmelser for offentlig prøveudtagning til kontrol af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf. Forordning nr. 2377/90/EØF af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levneds-midler med senere ændringer.

Vejledninger Vejledning nr. 9080 af 12. marts 2003 om kontrol med lægemidler til dyr og restindhold heraf i fødevarer.


44

BILAG 2. DE DANSKE RESULTATER AF DEN MÅLRETTEDE KONTROL I 2002 Resultatet af de planlagte kontrolundersøgelser i 2002 ifølge direktiv 96/23/EF. Bemærk at resultaterne nedenfor omfatter alle prøver analyseret ifølge direktivet. Stofferne fra grupperne ’B2c pyrethroider’, ’B3a organiske klorforbindelser’, ’B3b organiske fosforforbindelser’, ’B3c kemiske grundstoffer’, ’B3d mykotoksiner’ og ’B3f andre’, regnes ikke som en del af kontrollen med veterinære lægemidler. I 2002 blev i alt 2.408 prøver af kvæg undersøgt for gennemsnitligt cirka 3 forskellige stoffer. Der fremkom herved i alt 8.057 analyseresultater. Der blev ikke fundet prøver med uacceptabelt kemisk indhold. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

93 besætningsprøver og 100 slagteriprøver blev undersøgt for "A1 Stilbener". 100 besætningsprøver og 100 slagteriprøver blev undersøgt for "A2 Antithyreoid". 251 besætningsprøver og 250 slagteriprøver blev undersøgt for "A3 Steroider". 97 besætningsprøver og 100 slagteriprøver blev undersøgt for "A4 Resorcyclic Acid Lactones". 105 besætningsprøver og 100 slagteriprøver blev undersøgt for "A5 Beta-agonister". 109 besætningsprøver og 100 slagteriprøver blev undersøgt for "A6 Forbudte stoffer". 510 slagteriprøver blev undersøgt for "B1 Antibakterielle stoffer". 202 slagteriprøver blev undersøgt for "B2a Anthelmintika". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B2b Coccidiosemidler". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B2c Pyrethroider". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B2d Beroligende midler". 30 slagteriprøver blev undersøgt for "B2e Non-steroide anti-inflammatoriske midler". 55 slagteriprøver blev undersøgt for "B2f Andre stoffer med farmakologisk virkning". 46 slagteriprøver blev undersøgt for "B3a Organiske klorforbindelser". 33 slagteriprøver blev undersøgt for "B3b Organiske fosforforbindelser". 6 slagteriprøver blev undersøgt for "B3c Kemiske grundstoffer". 6 slagteriprøver blev undersøgt for "B3d Mykotoksiner". I 2002 blev ialt 11.229 prøver af svin undersøgt for gennemsnitligt cirka 3 forskellige stoffer. Derved fremkom i alt 34604 analyseresultater. Der blev kun fundet 3 positive resultater, det vil sige 3 prøver med uacceptabelt kemisk indhold. De positive resultater blev fundet blandt 712 prøver, der blev undersøgt for Ochratoxin A, som er en svampegitft, der kan stamme fra muggent foder. Der eksisterer endnu ikke en harmoniseret EU-grænse for stoffet, men der er foreløbig fastsat en dansk tolerancegrænse på 25 mikrogram pr. kg. Denne grænse blev overskredet i de 3 positive prøver. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

182 besætningsprøver blev undersøgt for "A5 Beta-agonister". 220 slagteriprøver blev undersøgt for "A1 Stilbener". 220 slagteriprøver blev undersøgt for "A2 Antithyreoid". 1754 slagteriprøver blev undersøgt for "A3 Steroider". 220 slagteriprøver blev undersøgt for "A4 Resorcyclic Acid Lactones". 1701 slagteriprøver blev undersøgt for "A5 Beta-agonister". 224 slagteriprøver blev undersøgt for "A6 Forbudte stoffer". 3783 slagteriprøver blev undersøgt for "B1 Antibakterielle stoffer". 1.020 slagteriprøver blev undersøgt for "B2a Anthelmintika". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B2b Coccidiosemidler". 75 slagteriprøver blev undersøgt for "B2c Pyrethroider". 799 slagteriprøver blev undersøgt for "B2d Beroligende midler". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B2e Non-steroide anti-inflammatoriske midler". 55 slagteriprøver blev undersøgt for "B2f Andre stoffer med farmakologisk virkning". 155 slagteriprøver blev undersøgt for "B3a Organiske klorforbindelser".


45

94 slagteriprøver blev undersøgt for "B3b Organiske fosforforbindelser". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B3c Kemiske grundstoffer". 712 slagteriprøver blev undersøgt for "B3d Mykotoksiner". I 2002 blev i alt 43 prøver af får undersøgt for gennemsnitligt cirka 8 forskellige stoffer. Derved fremkom i alt 324 analyseresultater. Der blev ikke fundet prøver med uacceptabelt kemisk indhold. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

3 slagteriprøver blev undersøgt for "A1 Stilbener". 1 slagteriprøve blev undersøgt for "A2 Antithyreoid". 1 slagteriprøve blev undersøgt for "A3 Steroider". 1 slagteriprøve blev undersøgt for "A4 Resorcyclic Acid Lactones". 1 slagteriprøve blev undersøgt for "A5 Beta-agonister". 1 slagteriprøve blev undersøgt for "A6 Forbudte stoffer". 12 slagteriprøver blev undersøgt for "B1 Antibakterielle stoffer". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B2a Anthelmintika". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B2c Pyrethroider". 10 slagteriprøver blev undersøgt for "B3a Organiske klorforbindelser". 3 slagteriprøver blev undersøgt for "B3b Organiske fosforforbindelser". I 2002 blev i alt 30 prøver af heste undersøgt for 1 - 3 forskellige stoffer, hvorved der fremkom i alt 50 analyseresultater. Der blev ikke fundet prøver med uacceptabelt kemisk indhold. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

5 slagteriprøver blev undersøgt for "A1 Stilbener". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "A2 Antithyreoid". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "A3 Steroider". 10 slagteriprøver blev undersøgt for "A4 Resorcyclic Acid Lactones". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B1 Antibakterielle stoffer". I 2002 blev ialt 1187 prøver af fjerkræ undersøgt for gennemsnitligt cirka 4 forskellige stoffer. Derved fremkom i alt 4.355 analyseresultater. Der blev ikke fundet prøver med uacceptabelt kemisk indhold. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

120 besætningsprøver blev undersøgt for "A6 Forbudte stoffer". 35 slagteriprøver blev undersøgt for "A1 Stilbener". 35 slagteriprøver blev undersøgt for "A2 Antithyreoid". 35 slagteriprøver blev undersøgt for "A3 Steroider". 35 slagteriprøver blev undersøgt for "A4 Resorcyclic Acid Lactones". 35 slagteriprøver blev undersøgt for "A5 Beta-agonister". 298 slagteriprøver blev undersøgt for "A6 Forbudte stoffer". 351 slagteriprøver blev undersøgt for "B1 Antibakterielle stoffer". 80 slagteriprøver blev undersøgt for "B2a Anthelmintika". 80 slagteriprøver blev undersøgt for "B2b Coccidiosemidler". 9 slagteriprøver blev undersøgt for "B2c Pyrethroider". 10 slagteriprøver blev undersøgt for "B2e Non-steroide anti-inflammatoriske midler". 50 slagteriprøver blev undersøgt for "B3a Organiske klorforbindelser". 9 slagteriprøver blev undersøgt for "B3c Kemiske grundstoffer". 5 slagteriprøver blev undersøgt for "B3d Mykotoksiner".


46

I 2002 blev ialt 365 prøver af akvakultur undersøgt for gennemsnitligt cirka 8 forskellige stoffer. Derved fremkom i alt 2.738 analyseresultater. Der blev ikke fundet prøver med uacceptabelt kemisk indhold. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

5 prøver blev undersøgt for "A1 Stilbener". 42 prøver blev undersøgt for "A3 Steroider". 75 prøver blev undersøgt for "A6 Forbudte stoffer". 97 prøver blev undersøgt for "B1 Antibakterielle stoffer". 5 prøver blev undersøgt for "B2a Anthelmintika". 76 prøver blev undersøgt for "B3a Organiske klorforbindelser". 40 prøver blev undersøgt for "B3c Kemiske grundstoffer". 5 prøver blev undersøgt for "B3d Mykotoksiner". 20 prøver blev undersøgt for "B3e Farvestoffer". I 2002 blev i alt 291 prøver af mælk undersøgt for gennemsnitligt cirka 12 forskellige stoffer, hvorved der fremkom i alt 3.421 analyseresultater. Der blev ikke fundet prøver med uacceptabelt kemisk indhold. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

201 mælkeprøver blev undersøgt for "A6 Forbudte stoffer", "B1 Antibakterielle stoffer", "B2a Anthelmintika" og "B2e Non-steroide anti-inflammatoriske midler". 49 mælkeprøver blev undersøgt for "B3a Organiske klorforbindelser". 1 mælkeprøve blev undersøgt for "B3b Organiske fosforforbindelser". 5 mælkeprøver blev undersøgt for "B3c Kemiske grundstoffer". 35 mælkeprøver blev undersøgt for "B3d Mykotoksiner". I 2002 blev i alt 200 prøver af æg undersøgt for gennemsnitligt cirka 13 forskellige stoffer. Derved fremkom i alt 2.510 analyseresultater. Der blev fundet 3 positive resultater, det vil sige 3 prøver med uacceptabelt kemisk indhold. De positive resultater blev fundet blandt 140 prøver, der blev undersøgt for Coccidiosemidler, der kan stamme fra foder, som ikke er tiltænkt æglæggende høns. Der eksisterer ikke en harmoniseret EU-grænse for stoffet i æg, men der er foreløbig fastsat en dansk tolerancegrænse på 10 mikrogram pr. kg. Denne grænse blev overskredet i de 3 positive prøver. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

140 ægprøver blev undersøgt for "A6 Forbudte stoffer", "B1 Antibakterielle stoffer" og "B2b Coccidiosemidler". 60 ægprøver blev undersøgt for "B3a Organiske klorforbindelser". I 2002 blev i alt 87 prøver af opdrættet vildt undersøgt for gennemsnitligt cirka 6 forskellige stoffer, hvorved der fremkom i alt 501 analyseresultater. Der blev ikke fundet prøver med uacceptabelt kemisk indhold. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

5 prøver blev undersøgt for "A2 Antithyreoid". 1 prøve blev undersøgt for "A3 Steroider". 1 prøve blev undersøgt for "A4 Resorcyclic Acid Lactones". 5 prøver blev undersøgt for "A5 Beta-agonister". 6 prøver blev undersøgt for "A6 Forbudte stoffer". 25 prøver blev undersøgt for "B1 Antibakterielle stoffer". 6 prøver blev undersøgt for "B2a Anthelmintika". 10 prøver blev undersøgt for "B2b Coccidiosemidler". 2 prøver blev undersøgt for "B2c Pyrethroider". 1 prøve blev undersøgt for "B2e Non-steroide anti-inflammatoriske midler". 11 prøver blev undersøgt for "B3a Organiske klorforbindelser". 14 prøver blev undersøgt for "B3c Kemiske grundstoffer".


47

I 2002 blev i alt 66 prøver af honning undersøgt for gennemsnitligt cirka 7 forskellige stoffer. Derved fremkom i alt 429 analyseresultater. Der blev fundet 1 prøve med uacceptabelt indhold af bly. Der eksisterer ikke en harmoniseret EU-grænse for bly i honning, men der er foreløbig fastsat en dansk tolerancegrænse på 100 mikrogram bly pr. kg. Denne grænse blev overskredet i den positive prøve. Undersøgelserne omfattede følgende stofgrupper:

29 prøver blev undersøgt for "B1 Antibakterielle stoffer". 6 prøver blev undersøgt for "B2c Pyrethroider". 3 prøver blev undersøgt for "B3a Organiske klorforbindelser". 3 prøver blev undersøgt for "B3b Organiske fosforforbindelser". 25 prøver blev undersøgt for "B3c Kemiske grundstoffer".


48

BILAG 3. LISTE MED VETERINÆRE LÆGEMIDLER

Provisional list of veterinary drugs substances for monitoring according to directive

96/23/EC The names of the veterinary drugs are listed below with synonyms/degradation products in brackets. GROUP A - SUBSTANCES HAVING ANABOLIC EFFECT AND UNAUTHORIZED SUBSTANCES A1 Stilbenes, stilbene derivatives, and their salts and esters Benzestrol Dienestrol (Dienoestrol) Diethyilstilbestrol (DES, Stilbestrol) Diethylstilbestrol (Dipropionate, Stilboestrol, Dipropionate) Fosfestrol Hexestrol (Hexoestrol) Mestilbol A2 Antithyroid agents 2-Benzimidazolethiol (Mercaptobenzimidazol) Carbimazol Ethylthiouracil Methyl-thiouracil (4-methyl-2-thiouracil, 6-methyl-2-thiouracil, MTU) 5-Ethinyl-2-thiouracil 5-methyl-2-thiouracil Dimethylthiouracil (dimethyl-2-thiouracil, DMTU) Phenyl thiouracil (PhTU) Propyl-thiouracil (PTU, Propyl-thyracil) 5-Propyl-2-thiouracil 6-Propyl-2-thiouracil Tapazole (Athyromazole ethyl, Carbimazol, Methimazolate, Methimazole, Thiamazole, Thiouracil-methimazole) Thiouracil (TU) A3 Steroids

Synthetic androgens Epinandrolone (17-alpha-19-Nortestosteron, alpha-19-Nortestosterone, 17-alpha-Nortestosterone, alpha-Nortestosterone) 17-alpha-Trenbolone (alpha-Trenbolone, Epitrenbolone) Nandrolone (17-beta-19-Nortestosterone, beta-19-Nortestosterone, 17-beta-Nortestosterone, beta-Nortestosterone) 17-beta-Trenbolone (Trenbolone, Trienbolone, Trienolone) Androstenedione Bolandiol Bolandiol dipropionate Bolasterone a-Boldenone ß-Boldenone Boldenone undecanoate Chlortestosterone (Clostebol) Clostebol acetate


49

Dehydrochloromethyltestosterone Drostanolone Fluoxymesterone (Flurogestone) Mestanolone Mesterolone Methandienone (Methandrostenolone, Dianabole, Dihydromethyltestosterone, Methylboldenone) Methenolone Methenolone acetate Methyltestosterone Norandrostenedione Norethandrolone Normethandrolone Nortestosterone cypionate Nortestosterone decanoate Nortestosterone laurate Nortestosterone phenylpropionate Norvinisterone Oxandrolone Oxymetholone Quinbolone Stanolone (Androstanolone) Stanozolol Testosterone Testosterone 17-chloral Hemiacetate Testosterone acetate Testosterone cypionate Testosterone decanoate (Testosterone caprinate) Testosterone enanthate Testosterone isocaproate Testosterone nicotinate Testosterone phenylacetate Testosterone phenylpropionate Testosterone propionate Trembolone Trenbolone acetate Trembolone 17-alfa Trembolone 17-beta

Synthetic estrogens Equilenin Equilin Estradiol benzoate Estradiol cypionate Estradiol dipropionate Estradiol hydrogen sulfate Estradiol valerate Ethinylestradiol Mestranol Polyestradiol phosphate Quinestrol

Synthetic gestagens 17-alpha-Hydroxyprogesterone 17-alpha-Hydroxyprogesterone caproate Acetoxyprogesterone Acetoxyprogesterone 17 alfa Altrenogest, Ally-trenbolone Chlormadinon Chlormadinone acetate Delmadinon Delmadinon acetate Dimethisterone Ethisterone


50

Ethynodiol diacetate Flugestone, Flurogestone Flugestone 17-acetat Levonorgestrel (Dexnorgestrel) Lynestrenol Medroxyprogesterone Medroxiprogesterone acetate Megestrol Megestrol acetate Melengestrol Melengestrol Acetate (MGA) Methylprogesterone Norethisterone, Norethindrone Norethisterone acetate (Norethindrone acetate) Norethynodrel Norgestrel Pentagestron

Natural steroids 17-alpha-Estradiol 17-alpha-Testosteron (Epitestosteron) 5-alpha-Androst-16-en3-on Androsterone Estradiol, 17-beta-Estradiol Estriol Estron Progesterone Testosterone Testosterone 17 beta A4 Resorcylic acid lactones including zeranol Taleranol Zearalanon Zeranol (a-Zearalanol) A5 Beta agonist Bamethan Brombuterol Buphenin, Nylidrin Carbuterol Cimaterol Cimbuterol Clenbuterol Clenpenterol Methylclenbuterol Etileferin Fenoterol Hydroxymethylclenbuterol, NA 1141 Isoproterenol Isoxsuprine Mabuterol Mapenterol Orciprenalin Pirbuterol Procaterol Ractopamine Ritodrin Salbutamol (Albuterol) Terbutaline Tulobuterol Zilpaterol


51

A6 ANNEX IV 2377/90EEC Aristolochia & its preparations (vegetable aristolochia acid)

Phenicols Chloramphenicol

Nitrofurans AHD (Nitrofurantoine) AMOZ (Furaltadone) AOZ (Furazolidone) SEM (Nitrofurazone) Furaltadone Furazolidone Nifuroxazid Nifurprazin Nitrofurantoine Nitrofurathiazide Nitrofurazone

Imidazoles Nitroimidazoles Dimetridazole Metronidazole Ronidazol

Tranquillizers Sedatives Chlorpromazine Antimitotic agent Colchicine Antibacterial substances Dapsone (4,4 Diaminodiphenylsulfone) Organic chlorine compounds Trichlormethan (Chloroform) GROUP B - VETERINARY DRUGS AND CONTAMINANTS B1 Antibacterial substances

Aminocyclitols Spectinomycin

Aminoglucosides Aminosidin (Paromomycin, Paromycin) Apramycin Dihydrostreptomycin Gentamycin Kanamycin Neomycin Neomycin A (Neamin) Neomycin B (Neomicin sulfate, Framycetin) Neomycin C Streptomycin


52

Ansamycine Rifaximin

Cephalosporins Cefadroxil Ceftiofur Cefuroxime Cephalexin Cefalexin Anhydrate Cephalonium Cefapirin Cefazolin Cefoperazone Cefquinone Ceftiofur Cephacetril

Diterpene group Tiamulin Valnemuline

Sulphonamides and quinolones Fumagillin Ionophores

Lincosamides Clindamycin Lincomycin Pirlimycin

Macrolides 3-O-Acetyltylosin Acetylisovaleryltylosin Erythromycin, Erythromycin A Josamycin Kitasamycin Leukomycin Oleandomycin Spiramycin Tilmycosin Tylosin (Tylosin A, Tylan)

Penicillins Beta Lactams Amoxicillin Ampicillin Benethamine penicillin Benzathine (Benzylpenicillin) Benzil-Penicillin (Penicillin G) Carbenicillin Clemizole Penicillin Cloxacillin Dicloxacillin Phenoxymethyl penicillin (Penicillin V) Methicillin Nafcillin Oxacillin Penethamate (Ephicillin, Penethecilline) Penicillin M


53

Procaine Benzylpenicillin Propicillin

Phenicols Florfenicol Florfenicol amine Tiamphenicol

Polypeptides Bacitracin Colistin Polymyxin B

Quinolones Cyprofloxacin Clinafloxacin Danofloxacin Difloxacin Enrofloxacin Flumequine Gatifloxacin Levofloxacin Marbofloxacin Moxifloxacin Nalidixic acid Norfloxacin Ofloxacin Oxolinic acid Pipemidic acid Piromidic Acid Sarafloxacin Trovafloxacin

Diaminopyrimidine Baquiloprim Trimethoprim Sulfabenzamid

Beta-lactamase inhibitor Clavulanic acid

Streptogramins Virginiamicin

Sulphonamides Phthalylsulfathiazol Succinylsulfathiazol Sulfacetamide Sulfachlor (Sulfachloropyridazine, Sulfachlorpyridazine) Sulfachloropyrazine Sulfadimethazine Sulfadimethoxine Sulfadimidine (Sulfamethazine) Sulfadoxine Sulfaethoxypyridazine Sulfafurazole Sulfalene (Sulfamethoxypyrazine) Sulfamethizol


54

Sulfamethoxazole Sulfamethoxine (Sulfamethoxydiazine, Sulfameter, Sulfamethoxypyrimidine, Sulfametine) Sulfamethoxypiridazine Sulfamethyldiazine (Sulfamerazine) Sulfamonomethoxine Sulfamoxol Sulfanitran Sulfanylamide Isosulfamerazin (Sulfaperine) Sulfaphenazol Sulfapyrazole Sulfapyridine Sulfapyrimidine (Sulfadiazine) Sulfaquanidine (Sulfaguanidine) Sulfachinoxalin (Sulfaquinoxaline) Sulfathiazole Sulfatolamide Sulfatroxazole Sulfisomidin Sulfisoxazole

Tetracyclines Demeclocycline Doxycycline Methacycline Minocycline Oxytetracycline Rolitetracycline Tetracycline

Sulphonamides and quinolones other Novobiocin Rifamycin Virginiamycin-M1 Virginiamycin-S1

Antimycotic agents Polyen Trifluralin B2 Other veterinary drugs B2a Antihelmintics Avermectin 22, 23-Dihydroavermectin B1a Abamectin (Avermectin B1) Avermectin B1a Avermectin B1b Doramectin Emamectin benzoate Eprinomectin Ivermectin Moxidectin Benzimidazole Albendazole Albendazole sulfoxide Albendazolsulfon Albendazol-2-aminosulfon Albendazole sulfdioxide


55

Aminomebendazol Cambendazole Carbendazim Febantel (prodrug) Fenbendazole Fenbendazole Sulfone Flubendazole Hydroxymebendazol Mebendazol Netobimin (Prodrug) Oxfendazol (Fenbendazole sulfate) Oxfendazol sulfate Oxfendazol sulfone Oxybendazole Parbendazol Thiabendazole Thiabendazole 5-OH Trichlabendazole Triclabenzolsulfoxid Trichlabendazole sulfate Imidothiazole Levamisole Tetramisol Nitrophenols Nitroxynil Organophosphate Haloxon Piperazine Piperazine Pyrazino-isoquinoleinone Praziquantel Salicylanilide Closantel Niclosamide Oxyclozanide Rafoxanide Tetrahydropyrimidine Morantel Pyrantel Antitrematodal drugs Benzolsulfonamide Clorsulon Polyphenoloxidase inhibitors 4-Hexylresorcinol Other Menichlopholan, Niclopholan

B2b Anti coccidials Coccidiostats Coccidiostats Amprolium Arprinocid Avoparcin Clopidol Decoquinate


56

Diaveridine Diclazuril Dinitolmide, DOT Halofuginone Methylbenzoquate Methylcloropindol (Clopidol) Nicarbazine Nifursol Phyrimethamine (Chloridin) Robenidin Salinomycin Toltrazuril Ionophores Maduramycine Monensin Narasin Polyethers Ionophores Lasalocid Lasalocid-Na Nitroimidazoles Ipronidazol Nitromid Secnidazol Tinidazol

B2d Sedatives Tranquillizers Sedatives Acetylpromazine Amperozide Azaperol Azaperon Carazolol Chlorpromazine Chlorprothixene Diazepam Haloperidol Methotrimeprazine (Levomepromazine) Methapyrilene Oxazepam Promazine Promethazine Propionylpromazine Prothipendyl Fluopromazine (Triflupromazine) Xilazyne Dimethylanilin Embutramid

B2e Non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) 4-Hydroxyantipyrine Acetanilide Acetylsalicylic acid Aminopropylon Aminopyrine Caprofen (Carprofen) Clobetasol Clobetasol propionate Diclofenac Dimethylaminophenazone (Aminopyrine, Aminophenazon)


57

Flunixin Flunixin, Meglumine Ketoprofen Mefenamic acid Meloxicam Metamizol, Dipyron Anhydrat (Prodrug) Metamizol, Dipyron Monohydrat (Prodrug) Metamizole (Noramidopyrine, Dipyrone) Niflumic acid Paracetamol (Acetaminophen) Phenazone Phenylbutazone Propyphenazone Ramifenazon (Isopyrin) Suxibuzon (Prodrug) Tolfenamic acid Vedaprofen

B2f Other pharmacologically active substances Carbadox Chinoxalin-di-N-oxid Nifuroxin Olaquindox P-Nitroaniline Quinoxaline-2 carboxylic acid (Mecadox) Corticosteroids Betamethasone Corticosterone Cortisone Desoxycorticosterone Desoxycorticosterone acetate Desoxymethasone Dexamethazone Dexamethasone acetate Flumethasone Fluprednisolone Flurometholone Hydrocortisone, Cortisol, 17-hydroxycorticosterone Isoflupredon Methylprednisolone Prednisolone Prednisone Triamcinolone Triamcinolone acetonide Triamcinolone diacetate Folic acid antagonist Pyrimethamine Formamidine insecticides Amitraz Chlordimeform (Chlorphenamidine) Insect growth regulators Benzoyl ureas Chlorfluazuron Cyromacine (Melamine) Diflubenzuron (Dimilin) Fluazuron Teflubenzuron Triflumuron


58

B3 Contaminants

B3e Dyes Brilliant Green (Malachite Green CI 42040) Brilliant Milling Green B CI 42100 Brilliant Green, Leuko- Crystal Violet Crystal Violet, Leuko- Ethyl Violet Malachite Green CI 42000 Malachite Green, Leuko- Methyl Violet Methylen blue

Documents

Veterinære lægemiddelrester i fødevarer 2002...Veterinære lægemiddelrester i fødevarer Årsrapport 2002 8 2. RESUMÉ Fødevaredirektoratet i Danmark analyserede i 2002 16.001