Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udviklingnaturogmiljo2019.dk/wp-content/uploads/2019/03/NM2019... · 2019. 3. 8. · Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udviklingPerspektiver på natur, miljø og planlægning for vores fremtid og realisering af verdensmålene.

Program for Natur & Miljø konferencen Hotel Nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019

Miljø

freMtid

PlaNlægNiNg

Natur

Mål

bæredygtigHed

VideN

Konferencen arrangeres af:I samarbejde med: Faglige samarbejdspartnere:

VideN

Miljø

freMtid

PlaNlægNiNg

bæredygtigHed Mål

Natur

Tak til vores samarbejdspartnere

Natur & Miljø 2019 – den nationale konference om natur- og miljøområdet 2

Velkommen Til miljø- og naturforvaltere fra kommuner, regioner og statslige styrelser og til deltagere fra virksomheder, interesseorganisationer, forsyningsselskaber og universiteter.

Det sker...Den 27. og 28. maj 2019 på Hotel Nyborg Strand

Mål

Velkommen til Natur & Miljø 2019! Kom og deltag i debatten - og vær med til at give inspiration og feed-back til de kommuner og organisa-tioner, der enten arbejder med eller skal i gang med verdensmålene på natur- og miljøområdet.


Hvis alle havde et forbrug som Danmark, ville der være brug for tre til fire jordkloder, konstate-rede Kirsten Brosbøl, Formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for verdensmålene under sidste års Natur & Miljø konference. Leve-standarden skal være i orden for alle i hele verden, men hvad med forbruget af ressourcerne? Både udviklingen og væksten skal være balanceret, retfærdig og bæredygtig i hele verden.

Vi kan ikke redde hele verdenen, men yde vort bidrag, kan vi.

Hvilke potentialer er der for Danmark i arbejdet med verdens-målene, og hvordan kan de of-fentlige myndigheder understøtte og være med til at udvikle disse potentialer? Hvordan er det gået siden sidste år, da vi mødtes til Natur & Miljø i Herning?

I BEVÆGELSE MOD MÅLENENogle af kommunerne er godt på vej med mål og plan for implemen-

tering af Verdensmålene iDanmark. De har en dagsorden om verdensmålene på ledelsesniveau, og vurderer, at verdensmålene harbetydning for kommunen. Andre kommuner har også kendskab til verdensmålene, men har måskeendnu ikke en konkret plan for implementeringen.

NATUR & MILJØ 2019Vi har ved dette års Natur & Miljø valgt igen at tage fat i FNs Verdens-mål. De centrale stikord er stadig bæredygtig udvikling, cirkulær økonomi og partnerskaber mellem det offentlige og det private.

FN målene er væsentlige for bæ-redygtig udvikling og er en fælles ramme, der kan styrke sammen-tænkningen på tværs af forvaltnin-ger, projekter og initiativer. Vi forsøger at gå lidt mere i dybden i år i forhold til 2018 konferencen. Vort mål er at give deltagerne noget at tænke over til håndtering af deres daglige arbejde.

HVOR ER MÅLENE?Både hovedmål og delmål relateres til og findes under mange af de fag-lige emner. Vi har lagt ekstra stor vægt på tværfagligheden i år og på deltagernes mulighed for atnetworke enten indendørs eller udendørs under ekskursioner.

HVEM STÅR BAG KONFERENCEN?Konferencen arrangeres af KTC og EnviNa. Tovholdere fra regioner, kommuner og virksomheder harudarbejdet det meget alsidige program. Vi sætter stor pris på at Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, Aarhus Universitet v. DCE og SDU Syddansk Universitet også har ønsket at samarbejde om denne 8. Natur & Miljø konference.

lars Mørk Formand KTC

Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Perspektiver på natur, miljø og planlægning for vores fremtid og realisering af verdensmålene.

Sådan lyder hovedoverskriften på dette års Natur & Miljø konference. FNs Verdensmål er stadig en vigtig brik i spillet om den bæredygtige udvikling og økonomi i globalt såvel som i nationalt og lokalt regi. Vi ønsker ikke skræm-mehistorier, men samtidig vil vi heller ikke lægge skjul på, at det kræver stor viden, indsigt og handlekraft at realisere målene.

Hans Peter birk Hansen Formand EnviNa


Program for 27. og 28. maj på Hotel Nyborg Strand

Forfriskninger findes i pauseområderne inden plenumstart og under den korte pause.

Hvilke potentialer er der for Danmark i arbejdet med verdensmålene, og hvordan kan de offentlige myndigheder understøtte og være med til at udvikle disse potentialer?

Fælles fodslag mod bæredygtig udvikling Anja Philip, Cand.scient. i cellebiologi fra Københavns Universitet er konferencier på plenumkonferencen.

10.00 – 10.10 Velkommen til Natur & Miljø v. formand for KTC, Lars Mørk og formand for EnviNa, Hans Peter Birk Hansen.

10.15 – 10.55 Åbningstale: Fortid og samtid – det nationale perspektiv Hvorledes er udviklingen forløbet siden lanceringen af målene for bæredygtig udvikling og eksistens? Hvad har vi at byde på? Mogens Lykketoft, tidl. formand for FNs Generalforsamling.

10.55 – 11.25 Fremtid – det nationale og internationale perspektiv Hvordan kan vi gribe arbejdet an med bæredygtig udvikling uden at havne i en jammerdal? Carla Halvorsen, Medlem af 2030 panelet og del af generation Z.

11.30 – 11.45 PAUSE

11.45 – 12.28 Spørgsmål til panelet Nytter det? Skal vi blive ved? Ved vi ikke nok? Skal vi blive ved med at samle viden? Samspillet mellem det offentlige og det private? Partnerskaber? Til fordel for hvem? Analyser for analysens skyld? Hvad med praksis? Kan vi sælge viden og ideer?

De spørgsmål vi mangler, kan du stille ved at sende en SMS til 25552823.

Panelet består af personer fra natur, miljø, landbrug, cirkulær økonomi, udvikling i by og på land mv.

12.28 – 12.30 Afrunding og introduktion til resten af konferencen.

12.30 – 13.30 FROKOST

Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Perspektiver på natur, miljø og planlægning for vores fremtid og realisering af verdensmålene.

Plenumprogram

27. maj


Hele Danmarks professor emeritus Steen Hildebrandt skriver i en artikel om industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme:

”De fleste beslutninger har i mange år været begrundet i, og været tæt relateret til, kortsigtet produktivitet og økonomisk vækst. Ikke-bæredygtig adfærd og produk-tion i en verden med stadig flere mennesker, er ikke hensigtsmæssigt.”

Det skrev han i 2018 og 2019 citeres han for følgende: "Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært."

Forbrugssamfundets vaner sidder godt fast. Det vil tage tid at ændre forbrugsvaner. Vi ved det godt. Derfor kigger vi på, hvorledes man kan ændre vaner på slutningen af konferencedag 2.

Program for 27. og 28. maj på Hotel Nyborg Strand

13.30 – 15.00 Session 1 afvikles

15.00 – 15.45 PAUSE Tid til at besøge udstillingsområderne og til forfriskninger – kaffe, te, vand og frugt.


17.15 – 18.00 FRIKVARTER: Vi hygger os og prøver at finde frem til en lille bæredygtig optimisme?

18.00 – 19.00 Generalforsamling i EnviNa

19.30 – MIDDAG, UNDERHOLDNING, FEST mm.


10.30 – 11.00 PAUSE Tid til at besøge udstillingsområderne og til forfriskninger – kaffe, te, vand og frugt.


12.30 – 13.30 FROKOST


15.15 – 15.30 Tak for denne gang Vanebrydning på en god måde. Det nytter!

28. maj

Sessionsprogram

27. maj

Sessionsprogram


SESS

ION

ER

MA

ND

AG

DEN

27

. M

Aj

a

e

f

g

H

i

j

d

b

C

SPOR

SPOR

SPOR

SPOR

SPOR

SPOR

SPOR

SPOR

SPOR

SPOR

SeSSioN a1 / gruNdVaNd & drikkeVaNd

SeSSioN b1 / VaNdløb

SeSSioN d1 / affald & reSSourCer

SeSSioN e1 / SPildeVaNd

SeSSioN f1 / Natur

SeSSioN g1 / laNdbrug

SeSSioN H1 / VirkSoMHeder

SeSSioN i1 / PlaNlægNiNg

SeSSioN j1 / VideN oM SeSSioN j2 / VideN oM

SeSSioN i2 / PlaNlægNiNg


SeSSioN g2 / laNdbrug

SeSSioN f2 / Natur

SeSSioN e2 / SPildeVaNd

SeSSioN C2 / jordforureNiNg

SeSSioN d2 / affald & reSSourCer

SeSSioN b2 / VaNdløb

SeSSioN a2 / gruNdVaNd & drikkeVaNd

13.30-15.00 15.45-17.15

Verdensmål 6.3 – Grundvands-redegørelse. §24 og §26a.

Vandkvalitet og spildevand.

Forebyggelse gennem den kommunale planlægning og miljøindsats i en bæredygtighedskontekst.

Vandkvalitet og spildevand.

Naturkommuner - kan vi bruge det til at højne naturindsatsen?

Netværk for bæredygtig landbrugs-udvikling.



Viden om ledelse, samfund og bæredygtighed forpligter.

Håndtering af viden.

Bæredygtige byer og lokalsamfund Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser robuste og bæredygtige.

Affaldsforebyggelse og regulering af affaldsvirksomheder.

Vaskepladser – er der forbindelse til grundvandet?

jordfordeling – væk fra den monofunktionelle tilgang.

EnviDan

Forureneren betaler – princip eller praksis?

Affaldsforebyggelse og regulering af affaldsproducerende virksomheder.

Multifunktionel jordfordeling.

Vaskepladser – er der forbindelse til grundvandet?

19

.30

M

IDD

AG

, U

ND

ER

HO

LD

NIN

G O

G N

ETw

OR

KIN

G

18

.00

G

EN

ER

ALFO

RSA

MLIN

G I E

NV

INA

17

.15

-18

.00

F

RIK

VA

RTER

: V

æR

MED

TIL

AT F

IND

E F

REM

TIL

EN

LIL

LE B

æR

ED

yG

TIG

OP

TIM

ISM

E

al

b

d

e

f

g

H

i

j j

i

H

g

f

e

C

d

b

a

l


SESS

ION

ER

TIR

SD

AG

DEN

28

. M

Aj

SeSSioN j3 / VideN oM SeSSioN j4 og j5 / VideN oM

SeSSioN g4 / laNdbrugSeSSioN g3 / laNdbrug SeSSioN g5 / laNdbrug

SeSSioN f4 og f5 / NaturSeSSioN f3 / Natur

SeSSioN e3 / SPildeVaNd SeSSioN e4 / SPildeVaNd SeSSioN e5 / SPildeVaNd

SeSSioN C3 / jordforureNiNg SeSSioN C4 / jordforureNiNg

SeSSioN d3 / affald & reSSourCer SeSSioN d4 / affald & reSSourCer SeSSioN d5 / affald & reSSourCer

SeSSioN b3 / VaNdløb SeSSioN b4 / VaNdløb SeSSioN b5 / VaNdløb

SeSSioN a3 / gruNdVaNd & drikkeVaNd SeSSioN a4 og a5 / gruNdVaNd & drikkeVaNd

09.00-10.30 11.00-12.30 13.30-15.00

Opfyldelse af vores mål og verdens mål.

Implementering af Verdensmål – en workshop.

Klimaindsats i landbrug – at gøre landbruget mere klimavenligt.

Micro plast – håndtering af organisk affald fra modtageanlæg til landbrugsjord.

Miljøledelse på landbrug -og FNs Verdensmål.

Besøg i Brylle Vandskov. Om partnerskab ved skovrejsning.

Naturforvalterne og forskerne - sam-arbejder om at øge biodiversiteten.

COwI Skanderborg Forsyning Klikovand/Gladsaxe Kommune

Bæredygtig jordhåndtering – overskuds-jord, problemer og løsningsmodeller.

Overfladevand og Jordforurening.

Micro plast – håndtering af organisk affald fra modtageanlæg til landbrugsjord.

Genanvendelse af indsamlede materialer – er det opnåeligt i større målestok og til hvad?

Organisk affald (en guldåre?) m. workshop.

Nye vinkler på økosystem-tjenester. Vandplanter som redningsplanke. Grænseoverskridende samarbejde.

Fælles grundvand – Fælles ansvar. Se et af VandCenter Syds vandværker, Dalumværket Pesticider/UV-barrierer/Blødgøring. Besøg i Brylle Vandskov.

f f

j j


Den nye lugtvejledning og dens betydning.



Miljøtilsynet og miljøindsatsen – i et inter-nationalt perspektiv. Cirkulær Økonomi – i miljøtilsynet/ dialogen med virksomheder.

H H H

gg g

e e e

C C

d dd

b b b

a a

ekSkurSioN

ekSkurSioN

SeSSioN i3, i4 og i5 / PlaNlægNiNg

Thomas B. Thriges Gade, Odense. Helhedsplanen for de nye byrum. Fra gade til by. Besøg ved Tarup-Davinde - et natur- og friluftsområde. Begge lokaliteter rummer eksempler på gode partnerskaber.

ekSkurSioN

workSHoP

workSHoP

Tilsyn og godkendelse / anmeldeordning - virksomheder – nye regler – nye metoder - erfaringer.

i

l

l

l

l

l

l

l

cirkulær økonomi

tværfaglighed

vækst

partnerskaber

Bæredygtighed


økologi

omkostningsbevidsthed

ressourcebesparelser

lokal produktion

filantropi

samfundsansvar

nedsat forbrug

sociale kompetencer

nudging

viden

indsigt

vaner

grønne jobs

BroBygning

robusthed



På grundvands- og drikkevandsses-sionerne vil vores overordnede fokus være på grundvandsredegørelser og de udfordringer vi oplever med ek-sempelvis pesticider i grundvandet.

Vi vil blandt andet beskæftige os med de grundvandsredegørelser, som kom-munerne skal lave. Miljøstyrelsen vil fortælle om tankerne bag grundvands-redegørelserne, lige som vi skal opleve et eksempel på en kommune, som har erfaringer fra arbejdet med grund-vandsredegørelsen. Herudover vil vi undersøge rækkevidden af §24 og 26a i Miljøbeskyttelsesloven. Hvilke mulig-heder for påbud og forbud giver disse to paragraffer reelt kommunerne?

På en fælles session med land-brugssporet vil Landbrugsstyrelsen redegøre for kravene om indretning af vaskepladser, mens fagkundskaben vil gøre os klogere på betydningen af pesticid-punktkilder i forhold til grundvandet.

På næste session skal vi høre om et pilotarbejde i et område vest for Odense. Her er der lavet en grund-vandsmodel, der på sigt blandt andet kan anvendes af regionen til at prio-ritere oprydning af jordforureninger. VandCenter Syd og Odense kommune kan anvende modellen i det daglige arbejde med at forvalte grundvands-ressourcen. Sidst på dag to vil vi besøge Vandcenter Syd for at høre om deres forskellige udfordringer med pesticidrester – og om deres er-faring med UV-baserede, hygiejniske barrierer og tanker om at blødgøre drikkevandet.

Fokuspunkter i grundvands- og drikkevandssessionerne:

• Grundvandsredegørelse – hvorfor og hvordan?

• Rækkevidden af Miljøbeskyttelses-lovens § 24 og 26a.

• Indretning af vaskepladser og betydningen af pesticid-punktkilder.

• Grundvandsmodel som grundlag for prioritering af oprensning af forurenede grunde.

• Udfordringer med pesticidrester, blødgøring og UV-baserede, hygiejniske barrierer.

På vandløbssessionerne vil vi have fokus på kommunernes muligheder og udfordringer i arbejdet med at sikre vores vandløb mod de trusler, som både forurening, klimaforandringer og tab af biodiversitet udgør. Vi vil blandt andet undersøge, hvordan kommu-nerne får mere viden ind i arbejdet med udledningstilladelser, lige som vi vil kigge nærmere på vurderingen af vandmængder. Miljø- og fødevarekla-genævet har skiftet praksis og kræver nu dokumentation for kommunernes krav til bortledning af overfladevand i individuelle sager. Hvad baserer vi den dokumentation på?

På en fælles session med natursporet vil vi beskæftige os med multifunkti-onel jordfordeling og stille spørgsmå-lene: Kan vi samle nok interessenter til, at det retfærdiggør investeringer-ne? Og er vi berøringsangste over for at italesætte ikke blot naturens, men

også de samfundsmæssige, gevinster ved at investere i natur?

Det sidste sætter vi øget fokus på i en selvstændig session om øko-systemtjenester. Her gennemgår vi alle de afledte fordele, vi høster fra velfungerende økosystemer.

Fokuspunkter i vandløbssessionerne:

• Muligheder og udfordringer i arbej-det med at sikre vores vandløb.

• Udledningstilladelser og vurdering af vandmængder – hvordan får vi mere viden?

• Multifunktionel jordfordeling – vejen ud af mange problemer.

• Økosystemtjenester og bæredygtig turisme.

SPOR A: Grundvand og drikkevand

SPOR B: Vandløb

a

b

Hans Peter Birk Hansen Geolog, Odense Kommune og formand for EnviNa

Søren Brandt Miljømedarbejder, Teknik og Miljø, Herning Kommune.

Martin bruun Specialkonsulent, Afdeling for Byg, Land og Miljø, Vordingborg Kommune

Tovholder

Tovholdere

Beskrivelse af spor & sessioner


På jordsessionerne vil vi adressere det tværfaglige samarbejde mellem kom-munale, regionale og statslige myndig-heder. Hvordan opnår vi et stærkere og mere frugtbart samarbejde om jord som både ressource, forureningskilde og kampplads for miljøregulering?

Vi vil blandt andet se nærmere på bæredygtig jordhåndtering og det kæmpe potentiale, der er for et mere ansvarligt forbrug af overskudsjord – herunder ressourceoptimering, trans-portomkostninger og identifikation af bæredygtige anvendelser.

Vi sætter fokus på interaktionen mel-lem store og små jordforureninger og deres betydning for den økologiske kvalitet af vores vandløb, søer og kystvande. Vi skalerer blandt andet fra generationsforeningen i Grindsted til en mindre rensevirksomhed ved Skjern Å og går i detaljer med, hvordan vi kan bruge regionernes risikoscreening af samtlige, kortlagte jordforureninger som kilde til viden.

Praksis udfordrer principper, når det gælder håndhævelse af påbudssager inden for jordforureningsområdet. Vi dykker ned i udfordringerne med

en afsluttende paneldebat blandt de centrale aktører.

Fokuspunkter på jordsessionerne:

• Kommunale udfordringer og erfarin-ger med anvendelse af overskuds-jord.

• Analyse af overskudsjord og sam-fundsøkonomiske gevinster.

• Et nyt værktøj til kommunerne – sådan skal laver man en strategi for bæredygtig jordhåndtering.

• Status på jordforureninger og over-fladevand – risikominimering og forbedring af vandkvalitet.

• Generationsforureningers og mindre jordforureningers betydning for overfladevand.

• Er det altid forureneren der betaler? Debat om regulering, håndhævelse og muligheder for ensretning i sags-behandlingen.

På Affald & Ressourcer-sessionerne vil vi gå i dybden med såvel, hvordan vi forebygger affald, som med, hvor-dan vi optimalt udnytter de mange ressourcer, affaldet gemmer på. På fælles sessioner med virksomheds- og planlægningssporene vil vi se på bæ-redygtigt byggeri, herunder cradle to cradle, og sammen med virksomheds-sporet vil vi kredse om forebyggelse af affald og blandt andet debattere, hvordan man som kommune kan medvirke til, at affaldsproducerende virksomheder har en bevidst strategi for affaldshåndteringen. Herudover vil vi sætte fokus på genanvendelse af byggematerialer. Er det opnåeligt i større målestok? Og hvad kræver det?

Sammen med landbrugssporet vil vi se nærmere på forebyggelse af mikroplast i pulp fra bioforgasning med blandt andet et oplæg fra NC Miljø, der udsorterer og genanvender plasten. Samtidig vil vi stille spørgs-målstegn ved vores anvendelse af organisk affald. Er biogas i virkelighe-

den den ringeste måde at udnytte det på? Forskere fra Aarhus Universitet vil sætte spot på ressourcerne i det organiske affald, og Vejle Kommune vil fortælle om erfaringer fra et EU-projekt om at højne renheden af det organiske affald.

Fokuspunkter i affald og ressourcer-sessionerne:

• Planlægning af bæredygtigt byggeri og cradle to cradle.

• Forebyggelse af affald og hånd-tering af affaldsproducerende virksomheder.

• Genanvendelse af byggematerialer – er det opnåeligt i større skala?

• Forebyggelse af mikroplast i pulp – udsortering og genanvendelse som gødning på landbrugsjorde.

• Udnyttelse af organisk affald – gemmer det på større værdier end biogas?

SPOR C: jordforurening

SPOR D: Affald og ressourcer

d

CMads Leerbech Jensen Konsulent, Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner

Allan Asp Poulsen Driftsleder Affaldsterminal, Randers Kommune.

Karin Storkholm Affaldskoordinator, AffaldGenbrug, Vejle Kommune

Tovholdere

Tovholder


Spildevandsrensning i det åbne land

I det åbne land kan der være langt mellem husene, og det kan derfor være uforholdsmæssigt dyrt at kloakere alle ejendomme. Spildevan-det renses derfor ved den enkelte ejendom, i stedet for at spildevandet skal transporteres gennem meget lange rør til renseanlægget. Det er den enkelte grundejer, der har ansva-ret for at rense spildevandet fra sin ejendom.

Det er kommunen, der skal give tilla-delse til udledning af renset spilde-vand fra beboelse i det åbne land og fører tilsyn med udledningerne.

Udledningen af spildevand kan overordnet inddeles i punktkilder og diffus udledning

Punktkilder

I Danmark må der ikke tilføres for-urenende stoffer til vores vandløb, søer, havet, grundvandet osv.

Når spildevandet er renset, kan det udledes til vandområder mange ste-der i naturen, for eksempel til havet, fjorde, vandløb eller søer. Spildevan-det kan også afledes til jorden, det kaldes nedsivning. Reguleringen af udledningen af spildevand sker både ved at stille krav og vilkår og ved, at forureneren skal betale for udledning af forurenende stoffer til naturen.

Spildevand ledes hovedsageligt ud i naturen via renseanlæg, overløb fra fælleskloakerede områder, udlednin-ger af separat regnvand, særskilte industrielle udledninger fra f.eks. virksomheder og ejendomme uden for kloakerede områder. Alle ud-ledninger af spildevand kræver en udledningstilladelse efter miljøbe-skyttelsesloven.

Kommunen er godkendelsesmyndig-hed på de fleste udledningstilladel-ser, dvs. det er kommunen, der skal ansøges om tilladelse. Selvom det er

kommunen, der træffer afgørelse om udledningstilladelserne, er det Mil-jøstyrelsen, der efterfølgende fører tilsyn med en del af udledningerne. Det drejer sig om udledningerne fra spildevandsselskabernes spilde-vandsanlæg (renseanlæg, regnbe-tingede udledninger og nødoverløb fra pumpestationer). For resten af udledningerne, dvs. for eksempel en-keltejendomme, andre virksomheder og fælles private renseanlæg er det kommunen, der fører tilsynet.

Diffus udledning

Diffus udledning af spildevand i form af overfladisk afstrømning fra veje og andre befæstede arealer er ikke på samme måde reguleret. Det er også langt sværere at opgøre mængden af diffust udledt spildevand.

Kilde: https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/

SPOR E: Spildevand e

På Natursessionerne stiller vi hoved-spørgsmålet: Hvordan kan vi få mest mulig natur ud af naturindsatsen? Vi ser blandt andet på, hvordan den strategiske naturforvaltning kan bidrage til at løfte og fokusere na-turindsatsen – og om den kan bidrage til at mindske nedgangen i biodi-versitet. På en fælles session med vandløbssporet vil vi beskæftige os med multifunktionel jordfordeling og stille spørgsmålene: Kan vi samle nok interessenter til, at det retfærdiggør investeringerne? Og er vi berørings-angste over for at italesætte ikke blot naturens, men også de samfunds-mæssige, gevinster ved at investere i natur?

Vi skal have et overblik over den ny-este viden inden for erstatningsnatur og høre om Dansk Naturfredningsfor-enings nye koncept med udnævnelse af naturkommuner. Er det noget, vi kan bruge til at højne naturind-

satsen? Herudover tager vi fat på samarbejdet mellem naturforskere og naturforvaltere. Der er ikke altid sammenhæng mellem forsknings-resultater og det konkrete naturar-bejde, så spørgsmålet er, om vi skal samarbejde på en anden måde.

Fokuspunkter i natursessionerne:

• Mest mulig natur ud af naturind-satsen.

• Strategisk naturforvaltning som et middel til at løfte naturindsatsen.

• Multifunktionel jordfordeling – kan vi retfærdiggøre investeringerne?

• Den nyeste viden inden for erstat-ningsnatur.

• Naturkommuner – kan vi bruge det til at højne indsatsen?

• Bedre sammenhæng mellem natur-forskningen og naturforvaltningen.

SPOR F: Natur

fNiels Hav Hermansen Leder af Vand og Natur, Center for Miljø og Natur, Næstved Kommune

Tovholder

Spildevandsessionerne fordeles i år mellem 5 aktører, der senere leverer tekster til deres session. Beskrivelser af sessionerne vil findes online indenfor kort tid. Hold øje med www.naturogmiljo2019.dk

De fem aktører er: 1. Herning og Vordingborg Kommune 2. EnviDan 3. COwI 4. Skanderborg Forsyning 5. Et kommunesamarbejde


SPOR H: Virksomheder

H

Henning I. Hansen Akademiingeniør Virksomheder og jord, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Tovholder

Overskriften på landbrugssessio-nerne er bæredygtighed i landbruget, både set fra et miljømæssigt og et klimamæssigt perspektiv. Vi skal blandt andet høre om Aalborg Kom-munes erfaringer med bæredygtig-hedsnetværk for landbrug samt om indsatser for at nedsætte landbrugets klimaaftryk, blandt andet i form af lokalt produceret husdyrfoder. Vi får besøg af ENORM, der opdrætter melorm som proteinkilde til husdyr-foder. Der er krav om et miljøledel-sessystem, når et IE-husdyrbrug får en miljøgodkendelse efter § 16 a. Er det muligt at indbygge bærdygtig-hed i miljøledelse, og hvad er der af muligheder for, at kommunerne kan påvirke dette?

På en fælles session med grund-vandssporet vil Landbrugsstyrelsen redegøre for kravene til indretning af vaskepladser, lige som vi skal se

nærmere på betydningen af pesticid-punktkilder. Sammen med affald & ressourcer-sporet skal vi beskæftige os med pulp fra bioforgasning som gødningskilde – og udfordringerne med mikroplast i denne.

Fokuspunkter i landbrugssessionerne:

• Bæredygtighedsnetværk for landbrug. Hvilken effekt har de?

• Klimaindsats – lokalt produceret husdyrfoder frem for importeret.

• Indretning af vaskepladser og betydningen af pesticid-punktkilder.

• Pulp fra bioforgasning som gødning i landbruget.

• Miljøledelsessystemer i landbruget. Har kommunerne muligheder for at påvirke det?

På virksomhedssessionerne vil vi fokusere på miljøindsats og miljø-belastningen fra industrien, herunder ny lovgivning og videreudvikling af tilsynet. Vi vil både søge at opridse de store linjer, men også på udvalgte og aktuelle områder gå mere i detaljen. Hvordan kan vi eksempelvis styrke det forebyggende miljøarbejde set i et ressource- og klimaperspektiv? Og hvordan håndterer vi katastrofefore-byggelse i relation til virksomheder? Herudover kommer vi ind på miljøets tilstand i Danmark og Europa – samt de største udfordringer i forhold til industriens påvirkninger.

Den kommunale miljøforvaltning har stor betydning for, at Danmark kan leve op til sine internationale forplig-telser i relation til FNs Verdensmål, hvilket vi vil søge at tydeliggøre på de enkelte sessioner. Samtidig er miljø-tilsynet en af de mest væsentlige og konstante berøringsflader vedrørende miljø, som det offentlige har til de

enkelte virksomheder – og dermed er den fortløbende dialog med virksom-hederne meget væsentlig i denne sammenhæng.

Fokuspunkter i virksomhedssessionerne:

• Miljøets tilstand i Danmark og Europa – de største udfordringer i forhold til industriens miljøpåvirkninger.

• Katastrofeforebyggelse og resiliens.

• Ny lugtvejledning – konsekvenser i relation til regulering af virksomheder.

• Prioritering af tilsynsindsatsen.

• Affaldsminimering og fremme af cir-kulær økonomi hos virksomheder.

• Implementering af BAT-konklusioner vedrørende fyringsanlæg og affalds-sektoren.

• Benzinstationsbekendtgørelsen – kommunale erfaringer.

SPOR G: Landbrug

g

Klaus Schiøtt Kristensen Agronom, Natur og miljø, Middelfart Kommune

Trine Bonrud Helleskov Miljømedarbejder, By, Land & Kultur Miljø & Natur, Assens Kommune

Tovholder

Ordstyrer

PlaNlægNiNg

freMtid

Mål

Natur

MiljøbæredygtigHed

VideN


By- og landplanlægning sætter ram-mer og retning for udvikling, der tager hensyn til alle dele af sam-fundslivet - funktionalitet, æste-tik, sundhed, miljø, natur, kultur, økonomi mm. Både det der kan måles og vejes, og det der ikke kan. Planlægningstraditionen i Danmark giver anledning til en afvejning af forskellige, og måske modstridende hensyn som et demokratisk anlig-gende, hvor offentligheden og de direkte berørte kan være med og sætte præg på resultatet. Planlæg-ningen fastlægger rammerne for det gode liv og skaber muligheder, tryghed og velfærd.

Fokuspunkter i plansessionerne

• Fokus på at reducere risici både for mennesker og det omgivende miljø ved ekstreme hændelser –

det være sig vejrhændelser eller ulykker og herunder miljøuheld på virksomheder. Endvidere rettes fokus mod generel resiliens og bæredygtighed i den kommunale planlægning og indsats.

• I Verdensmål 11 vender vi blik-ket mod bæredygtige byer og lokalsamfund. Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

• I Verdensmål 17 handler det om partnerskaber for handling. Et partnerskab for bæredygtig udvik-ling betyder at alle hjælpe hinan-den mod målet, dette er T.B.Thriges Gade projektet i Odense et godt eksempel på, på samme måde som Davinde naturområdet er. På dag to retter vi blikket mod netop disse to projekter under ekskursionen.

Det handler om at drive samfundet frem mod mere og bedre bæredyg-tighed – og til det formål har man brug for at indhøste kvalificeret viden og brug for at kunne hånd-tere den viden og de data, man får indsamlet. Vi skal både gemme til os selv og dele vores viden med andre for:

Der er brug for stærk faglighed til at kunne arbejde tværfagligt, for hvordan skal man ellers kunne finde de gode løsninger, som ikke er i dag – står der på bagsiden af denne brochure.

Det offentlige, organisationer og virksomheder har siden sidste Natur & Miljø i begyndelsen af juni måned sidste år i stadig større udstrækning blevet aktivt bekendt med FNs Verdensmål, som vi nu tøver lidt med at kalde FNs. Målene er ved at gro lidt ind under huden på os. Målene er (også) vores.

Vi ønsker at dele indhøstet viden og erfaring til alles bedste. Vi søger at fylde lokalerne med relevant bæredygtig viden.

SPOR I: Planlægning

iGitte Frank Andresen Planlægger, Plan og Byg, Fredericia Kommune.

Tovholder

SPOR J: Viden om

j

Mål

VideN


På konferencen bliver der rig mulighed for at udveksle erfaringer og ikke mindst få nyttig viden og en god oplevelse sammen, enten i sessionerne eller under ekskursionerne.

PrograMSaMMeNSætNiNgSporene består som tidligere af selvstændige sessioner af 1½ timers varighed. Det betyder, at du har mulighed for at sætte dit eget program sammen af sessioner fra forskellige spor.

iNdiViduelle lederSeSSioNerEr du direktør, chef, fagleder eller teamleder? Og ønsker du at få indblik i emner med FNs verdensmål i det naturlige udgangspunkt. Du har mulighed for at vælge L-sessioner, som er tilrettelagt til at give værdi både for ledere og medarbejdere. Vi har markeret sessionerne med et l i programmet.

Vil du Vide Mere oM iNdHoldet?På www.naturogmiljo2019.dk kan du se det samlede program med oplægsholdere. Skulle der ske ændringer i programmet, vil det fremgå af hjemmesiden.

tilMeldiNg og PriSerPå www.naturogmiljo2019.dk finder du tilmeldings-siden og her vil priserne også være angivet.

Sammensæt din egen konference

Den 27. maj 2019 fra kl. 17.15. til 18.00 hygger vi os og prøver at finde frem til en lille

bæredygtig optimisme

økosystemer

udviklinggrøn energi


biodiversitet

klimakrise

fns verdensmål

SamfundSanSvar

vækst



FNs Verdensmål

FNs medlemslande har med Verdensmålene forpligtet

sig til at sikre bæredygtig vækst i alle lande. Desuden

er ønsket at afskaffe ekstrem fattigdom og at sikre

uddannelse til alle, bedre sundhed og anstændige jobs.

Verdensmålene viser, hvor verden gerne skulle bevæge

sig hen inden år 2030. Den danske stat har forpligtet

sig på målene.

Spørgsmålet er bare, hvorledes kommuner, institutioner

og organisationer kan medvirke til at implementere

elementer af de 17 verdensmål.

Baggrunden for VerdensmåIene er den deklaration,

verdens ledere vedtog i 2000 ved indgangen til det

nye årtusinde - United Nations Millenium Declaration.

I denne deklaration forpligtede verden sig til at forfølge

8 udviklingsmål frem mod 2015, særligt rettet mod

den fattigste del af verden. De 8 udviklingsmål indbe-

fattede bl.a. afskaffelse af ekstrem fattigdom og sult,

reduktion af børnedødelighed og sikring af miljømæs-

sig bæredygtighed. I 2015 blev der gjort status og med

2017-målene blev alle verdens lande indbefattet.

De 17 centrale mål med delmål har indledningsvis

skrevet tre dimensioner for bæredygtig udvikling

frem til 2030: økonomiske, sociale og miljømæssige.

Udvikling i, og af nationale handlingsplaner skal sikre

implementering af verdensmålene.

Et blik rundt i landet viser, at flere kommuner begyn-

der at få øjnene op for mulighederne i at arbejde med

verdensmålene som løftestang for vækst, innovation,

engagement og som en samlende ramme på tværs af

forvaltninger og sektorer.

Vi løfter i flok!

FNs verdensmål er defineret for at bane vejen for bæredygtig udvikling af verden. De 17 verdensmål blev vedtaget i 2015, og retter fokus dels mod den miljømæssige bæredygtighed, og dels mod økonomisk og social udvikling, og inkluderer desuden mål for fred og sikkerhed.

Bæredygtig udvikling

Viden og indsigt

1. Afskaf fattigdomAlle mennesker i verden skal have adgang til basale ydelser som sundhed og uddannelse

2. Stop sultDe rige lande skal sikre bæredygtig fødevarepro-duktion og globale handels-systemer

3. Sundhed og trivselAlle skal have adgang til et godt sundhedsvæsen

4. KvalitetsuddannelseAlle uddannelsessystemer i verden skal sikre en ud-dannelse, der fremmer en bæredygtig udvikling

5. Ligestilling mellem kønneneMænd og kvinder skal sikres de samme rettigheder og muligheder

6. Rent vand og sanitetSikre, bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle

7. Bæredygtig energiSikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi, til en overkommelig pris

8. Anstændige jobs og økonomisk vækstFokus på at skabe vækst og arbejdspladser, så alle kan få et arbejde med accepta-ble vilkår

9. Industri, innovation og infrastrukturBygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bære-dygtig industrialisering og understøtte innovation. 10. Mindre ulighedIngen diskrimination på grund af alder, køn, etnici-tet, handicap, race, religion, eller økonomisk og social status. 11. Bæredygtige byer og lokalsamfundGøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige

12. Ansvarligt forbrug og produktionSikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

13. KlimaindsatsHandle hurtigt for at be-kæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

14. Livet i havetBevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. 15. Livet på landBeskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, frem-me bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

16. Fred og retfærdighed og stærke institutionerAlle skal kunne leve i et samfund, der beskytter dem mod kriminalitet og vold

17. Partnerskaber for handlingEt globalt partnerskab for bæredygtig udvikling bety-der at alle hjælper hinanden mod målet


www.naturogmiljo2019.dk

VelkoMMeN til Natur & Miljø koNfereNCeNHotel Nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019

”Der er brug for stærk faglighed til at kunne arbejde tværfagligt,

for hvordan skal man ellers kunne finde de gode løsninger

som ikke er i dag.”

CITAT: Miljøchef Christina E. Føns, Esbjerg Kommune

Nyborg

Documents

Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udviklingnaturogmiljo2019.dk/wp-content/uploads/2019/03/NM2019... · 2019. 3. 8. · Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling