· Web viewPædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune Pædagogisk proces- og statusbeskrivelse 0. - 10. kl. Hensigt: Det udfyldte skema danner grundlaget for den pædagogiske

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Odense Kommune

Pædagogisk proces- og statusbeskrivelse 0. - 10. kl.

Hensigt: Det udfyldte skema danner grundlaget for den pædagogiske indsats – både i forhold til at eleven henvises til specialpædagogisk tilbud udenfor distriktsskolen, og i forhold til at eleven forbliver på distriktsskolen.

I skemaet beskrives de pædagogiske indsatser, der har været tilrettelagt af hensyn til elevens behov for faglig, social og personlig udvikling samt udbytte

heraf.

Indhold: Skemaet indeholder en proces- og statusbeskrivelse samt et elevark og et

forældreark.

Opbygning: Afsnit 1 Procesbeskrivelse

1.0 Begrebsafklaring i forhold til procesbeskrivelse

1.1 Klasseteamets pædagogiske indsatser

1.2 Klasseteamet i samarbejde med skolens special-/støttecenter

1.3 Samarbejdet mellem skole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

1.4 Samarbejdet mellem skole og hjem

Afsnit 2 Statusbeskrivelse: Elevens aktuelle helhedssituation

Afsnit 3 Elevark

Afsnit 4 Forældreark

Opgave: Skemaet udfyldes af klasseteamet omkring eleven, af eleven selv samt af elevens forældre og afleveres til skolens ledelse, hvor det vedlægges øvrigt indstillingsmateriale.

Det forudsættes, at elevens forældre er bekendt med indholdet af hele beskrivelsesskemaet.

Modtager: Odense Kommunes vurderingsteams med henblik på evt. henvisning.

Beskrivelsesskemaet følger eleven, såfremt der henvises til specialpædagogisk undervisningstilbud udenfor distriktsskolen.

Faktuelle oplysninger: (Udfyldes af skolen/lærerteamet )

Elevens navn: Erik Duelund

CPR:

Adresse: Allégade 36 C,1 tv,

Postnr. og by: 5000 Odense C

Skole: Munkebjergskolen

Skolens tlf: 63 75 17 00

Klasselærer: Michael Smitt

Elevens tidl. skolegang:

Mors navn: Ulla Lauridsen

Adresse: Allégade 36 C, 1 tv,


Tlf: 66119895

Fars navn: Lars Duelund

Adresse: Allégade 36 C,1 tv,


Tlf: 66119895

Skoleleders underskrift og dags dato:

Bilag:

Afsnit 1

1.0: Begrebsafklaring i forhold til procesbeskrivelse

På efterfølgende sider ønskes procesbeskrivelse af skolens samlede pædagogiske indsats tilrettelagt for eleven.

Nedenstående er tre centrale begreber defineret ud fra Undervisningsministeriets:

”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand”,

af 15.12.2005 (bekendtgørelse nr. 1373), som bl.a. angiver skolens forebyggende, foregribende og indgribende indsats.

De forskellige indsatstyper med konkrete eksempler:

Den forebyggende indsats.

Den forebyggende indsats er baseret på en generel viden om elevers udvikling og læreprocesser, og har til formål at optimere alle elevers mulighed for læring.

Eksempler:

Bogstav/lydkursus for hele klasser i indskolingen.

Forskellige former for læse- og stavekurser for hele klasser.

Trivselsfremmende kurser for hele klasser.

Den foregribende indsats.

Den foregribende indsats er baseret på en viden om konkrete elevers særlige forudsætninger og behov, og den har til formål at mindske eller forhindre, at disse særlige forudsætninger og behov bliver til vanskeligheder og problemforhold.

Eksempler:

Holddannelse og undervisningsdifferentiering.

Læse-, skrive- og stavetræningskurser.

Indsats for hele klasser omkring konflikthåndtering, mobning, kommunikation, anerkendelse.

Kollegavejledning – samarbejde med udgangspunkt i iagttagelse omkring elev/elev, lærer/elevrelation og anden informationsindsamling.

Inddragelse/samarbejde med skolens forskellige vejlederfunktioner.

Konsultative forløb med PPR.

Den indgribende indsats.

Den indgribende indsats er baseret på konstaterede vanskeligheder hos en eller flere

elever, og den har til formål at supplere, kompensere eller korrigere forhold og betingelser hos eleven/eleverne, deres relationer og omgivelser.

Eksempler:

Specifik faglig specialpædagogisk bistand fra skolens støtte/specialcenter.

Vejledningsforløb med enkeltelever og forældre.

Samtaler/vejledning til klasseteam. Konsultative forløb med PPR.

Specialpædagogisk støtte i klassen i kortere perioder/støtte og observation af klasseteam -

vejledning til lærere/pædagoger/forældre.

Periodevis individuel undervisning/holdundervisning i fagspecifikt område f.eks. læsning, matematik.

1.1:Klasseteamets pædagogiske indsatser

Beskriv hvilke pædagogiske indsatstyper, der har været gennemført af klasseteamet for at imødekomme elevens udviklingsbehov (jvf. elevens tidligste elevplan):

A. Gør rede for forebyggende indsats(er):

Herunder beskrives formål med indsats, indsatsens indhold, metodevalg og tidsramme.

Dansk: Erik har gennem hele sin skoletid haft svært ved at lære bogstaverne og deres lyde. Igennem hele forløbet har Erik fået ekstra opmærksomhed og støtte i form af læsetræning, niveau tilpassede materialer og opgaver, holddeling samt massiv voksenstøtte.

Matematik: For at hjælpe Erik optimalt, er der løbende lavet test over hans faglige niveau. I perioder har Erik arbejdet udelukkende med 100 % niveautilpasset materialer - i andre perioder har han arbejdet med kombineret materiale - både klassens materiale og niveautilpassede materialer .I perioder både på 1. og 2. klassetrin har holddannelse i halvdelen af timerne. Erik har i disse perioder arbejdet med andre fagligt svage elever.Derudover har Erik også haft tilpassede opgaver til at arbejde med derhjemme 5 eller 10 minutter dagligt i perioder.Alle disse tiltag har haft til hensigt at styrke Erik fagligt grundlæggende matematisk. Erik har overordnet svært ved talrækken, har meget svært ved at lægge et etcifret og et tocifret tal sammen, mestrer heller ikke grundlæggende subtraktion og kan slet ikke rumme multiplikation.

B. Gør rede for foregribende indsats(er):


Matematik: Se venligst ovenfor

C. Beskriv elevens udbytte/udvikling på baggrund af ovenstående indsatser:

Dansk: Erik har ikke fagligt vist fremgang set ud fra ovenstående. Han har periodevis været meget aktivt deltagende i timerne, spurgt om hjælp og bidraget mundtligt med sin brede almene viden. Desværre har også det været meget nedadgående det sidste halve år.

Matematik: Desværre har der ikke været noget udbytte/udbytte af ovenstående indsatser.

1.2: Klasseteamet i samarbejde med skolens special-/støttecenter

(Tilrettelagt samarbejde med skolens fagpersonale i special-/støttecenter, skolens forskellige vejlederfunktioner m.m.)

Beskriv hvilke indsatser, der har været gennemført i et samarbejde mellem klasseteamet og skolens special-/støttecenter for at imødekomme elevens udviklingsbehov (jvf. elevens tidligste individuelle undervisningsplan):

Dansk og støttecenterlærer har løbende været i kontakt. Under læsekursurset på klassen har støttecenterlæreren deltaget og læst med Erik. IT- rygsækken er blevet afprøvet med Erik, men han har ikke været tilstrækkelig selvhjulpet til, at han kunne få gavn af den.

Matematik: Der har indtil nu ikke været noget samarbejde med støttecenteret omkring Erik. Aftalen med Eriks forældre har været, at det var vigtigt at have fokus på læseindlæringen, så det bliver dejligt at få hjælp fra skolepsykologen til, hvordan jeg bedst muligt hjælper Erik ind i matematikken.

A. Gør rede for foregribende indsats(er):


I børnehaveklassen blev dr testet med DLB-prøven og Erik viste problemer med både bogstav og lydgenkendelse.

1. kl. og senest i forbindelse med læsekursus på klassen er der blevet testet før og efter med SL60. I samtlige test placerer Erik sig i nederste kategori. Mellem de to tests SL60, viser Erik ingen fremgang.

B. Gør rede for indgribende indsats(er):


I foråret 1.kl fik Erik et Læseløftforløb med 3 timer ugentlig i ca. 3½ måned. I efteråret 2.kl fik han endnu et Læseløftforløb med en anden lærer.

I foråret 2.klasse deltog Erik på holddannelse på årgangen, der tog udgangspunkt i basale læsefærdigheder.

I efteråret 3.klasse deltog Erik igen på holddannelse på årgangen med træning i læsefærdigheder. I foråret har klassen haft læsekursus med 1 daglig lektion læsning. Forløbet varede ca. 2 mdr.


Erik har gerne villet deltage i alle aktiviteterne, viser ofte tegn på koncentrationsudfald. Der er stadig bogstaver, han er usikker på, og han har ikke knækket læsekoden endnu. Læser på niveau lettal 8-9.

1.3: Samarbejdet mellem skole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Beskriv hvilke samarbejdsformer og pædagogiske indsatstyper, der har været gennemført i samarbejdet mellem skole og PPR-psykolog/ tale-hørelærer for at imødekomme elevens udviklingsbehov:

A. Gør rede for foregribende indsats(er):

Herunder beskrives formål med indsats, indsatsens indhold, metodevalg og tidsramme:

B. Gør rede for indgribende indsats(er):

Herunder beskrives formål med indsats, indsatsens indhold, metodevalg og tidsramme:


1.4: Samarbejdet mellem skole og hjem.

Beskriv hvordan elevens forældre har været/er inddraget i samarbejdet med henholdsvis

klasseteamet, skolens special-/støttecenter og skolens PPR-psykolog/tale-hørelærer:

Eriks forældre har igennem hele skoleforløbet været inddraget i at give en fælles støtte til Eriks bedste. Samarbejdet har udmøntet sig som følger:

Dansk: Igennem elevplaner og samtaler er forældrene løbende blevet orienteret om Erik, samt fået forslag til hvordan læsetræningen kunne foregå derhjemme. Forældrene har gennem hele forløbet været meget åbne og ærlige omkring Erik og hans manglende lyst til at arbejde med læsningen derhjemme, og vi har været i dialog, omkring hvordan tilgangen til bogstavindlæringen og læsetræningen kunne blive bedre. Forslagene har f.eks. været, at Erik dagligt skulle læse hjemme 5-10 min., samt vigtigheden i at få snakket om indholdet i det han havde læst. De kunne også lave små sætninger og bytte rundt på ordene, hvor Erik så skulle sætte ordene sammen og danne en rigtig sætning igen.

Matematik: Igennem elevplaner og samtaler har matematiklæreren givet forældrene forslag til, hvordan Erik bedst muligt kunne støttes på hans aktuelle niveau. Dette kunne fx være ved små dagligdags snakke, hvor matematikken var en del af hverdagen, små computerspil eller træningssider på internettet.I en periode har vi også prøvet at få Erik til at træne grundlæggende matematik på niveautilpassede ark 5 eller 10 minutter hver dag eller bedt forældrene om at følge op på alt det Erik aldrig nåede i timerne. Forældrene melder ærligt tilbage, at det de fleste gange er næsten umuligt at få Erik til at arbejde selv i kortere perioder, og at han går helt i baglås, når arbejdet bringes på bane.Et eksempel fra en tidligere elevplan ser således ud:

For at kunne give Erik de bedste muligheder for at kunne udvikle den matematiske forståelse, vil jeg foreslå, at I derhjemme arbejder med følgende mål:

- tæl forlæns og baglæns op til 100 - lad Erik fortælle, hvad der er enere, tiere og hundrede i et tal- minusstykker. Prøv fx når I laver mad, handler el. lign at lave forskellige minusstykker.

A. Beskriv samarbejdet mellem klasseteam og forældre:

Eriks forældre har altid været lyttende, men har samtidig meldt ud, at de mente, at Erik nok skulle rykke rent fagligt, når han var parat/moden til det. De har heller ikke lagt skjul på, at det har været meget svært at få Erik til at arbejde derhjemme og at skolearbejdet derhjemme tit er endt i konflikt.Tidligere i dette skoleår foreslog klasseteamet at få støtte fra skolepsykologen til at hjælpe Erik optimalt, hvilket forældrene afviste.

B. Beskriv samarbejdet mellem skolens special-/støttecenter og forældre:

Eriks forældre har for nyligt haft kontakt med støttecenteret for at få rådgivning omkring Eriks læsetræning. Denne rådgivning munder ud i dette ppr-skema.

C. Beskriv samarbejdet mellem klasseteam, forældre og PPR:

Der har pt ikke været et sådan samarbejde.

D. Beskriv elevens udbytte/udvikling på baggrund af ovenstående skole/hjemsamarbejde:

Afsnit 2: Statusbeskrivelse.

Sammenfatning af elevens aktuelle helhedssituation. Der ønskes en beskrivelse af elevens ressourceområder og vanskeligheder af faglig, social og/eller personlig karakter.

Erik er en sød og snakkesalig dreng. Han kommer tit til de voksne og fortæller om livet og om hvad der er foregået af hyggelige ting derhjemme. Han snakker kun om sine egne interesser, han har et stort ordforråd, kender mange fremmedord og kan komme med indviklede tekniske forklaringer. Erik er meget interesseret i voksenkontakt, men ønsker kun denne kontakt, når han er alene med den voksne og kun når der hyggesnakkes og ikke, hvis der stilles krav til ham.

Erik har altid haft det godt i sit eget selskab, men har samtidig også vist interesse for sine klassekammerater. Han var en del af det sociale fællesskab og deltog i de fælles lege. Dette har ændret sig meget i løbet af tredje klasse. På nuværende tidspunkt leger han ikke med nogen og ønsker heller ikke hjælp til kontakt med andre børn. Nogle gange kan han sætte sig ved siden af andre børn, som fx spiller Nintendo og kigge lidt med og kommentere, men der er ikke nogen egentlig kontakt.Erik har også det store problem, at han ikke kan huske mange af sine klassekammeraters navn, hvilket han har kunnet tidligere. I forhold til klassekammeraterne virker Erik yngre og passer måske bedst sammen med børn, som er 2 eller 3 år yngre end ham selv.

I undervisningstimerne virker Erik ofte psykisk fraværende og i sin egen verden. Han er oftest meget svær at holde fast, når vi forsøger at hjælpe ham, virker han passiv eller ligeglad. Vi oplever også at Erik kan være ”overglad”, hvor han fjoller – f.eks. kan han gå og slå sig selv oven i hovedet mens han siger ”Jeg slår mig selv i hovedet, jeg slår mig selv hovedet …” Vi er bekymrede over denne generelle manglende interesse for skolearbejdet, men også meget bekymrede for Eriks psykiske velbefindende, da vi ikke kan afgøre, om denne væremåde er en facade for at dække over hans lave faglige niveau og eventuelt manglende selvværd?

I fritidsordningen ligger Erik sig ofte til at sove. Vi er desværre bange for, at dette er en indikation på, at Erik skærmer sig for virkeligheden - det hele er måske for svært både socialt og fagligt?

I samtlige timer når Erik næsten ingenting og halter farligt langt bagud. Han får næsten aldrig lavet lektier og da han næsten intet når i timerne, bliver det faglige udbytte meget lavt.

Erik skal oftest have fælles beskeder mange gange - han virker til helt at være i sin egen verden og hører ikke, hvad der foregår omkring ham.

Han fungerer sommetider godt i meget små sammenhænge med kun ham selv og et andet barn, men i gruppesammenhænge bliver han hurtigt koblet af, da han ikke fanger oplægget/de fælles beskeder og heller ikke forsøger at deltage/gøre en indsats.

Hvordan viser elevens centrale behov og vanskeligheder sig i skolehverdagen med hensyn til mestring af faglige, sociale, personlige udfordringer?

Beskriv/giv eksempler:

Se beskrivelsen ovenfor.

Beskriv eleven i en typisk situation, hvor elevens behov og vanskeligheder af faglig, social og/eller personlig karakter fremtræder særligt tydeligt.

Beskriv en typisk situation, som den opleves og optræder i praksis:

Se beskrivelsen ovenfor.

Afsnit 3: Elevark

Elevens side

(Udfyldes af eleven - evt. i samarbejde med en voksen)


CPR:

1. Hvad er du mest glad for i skolen?

Madpakkerne.

2. Hvordan arbejder du bedst i timerne?

Hvis der er ro og fred. Jeg synes, det er meget svært at koncentrere sig, hvis der er larm.

3. Hvordan hjælper de voksne dig bedst i skolen? I klassen?/i frikvartererne?/i SFO?

Hvis de forklarer mig tingene simpelt. Jeg har været ude for en, der forklarede mig tingene, sådan at jeg ikke forstod det.I SFO var det rart at blive hjulpet engang, hvor der ikke var mere toiletpapir.

4. Hvad laver du sammen med dine klassekammerater? I skolen? I fritiden?

Jeg leger sandkassefange sammen med Lasse og Konrad i frikvartererne, men de bliver hentet tidligt fra SFO (eller også kan jeg bare ikke finde dem). Jeg kan godt lide at lege med Konrad.Jeg leger ikke rigtig med nogen af mine klassekammerater i fritiden.

5. Hvad interesserer du dig for?

At se fjernsyn, f.eks. Star Wars Clone Wars og Ben 10. At lege på mit værelse [her siger Erik, at det er temmelig svært at forklare, hvad han leger – mor]At spille computerspil og se Niels [storebror] spille, afhængig af hvad han spiller

At se ’Volt’ med en af de gamle medvirkende fra ’Nørd’ – i hvert afsnit er der et sejt forsøg

At se Bigmands verden [Jeg aner ikke, om det er stavet korrekt. Det er også populærvidenskab for børn – mor].

6. Hvad kan du lide at lave, når du er alene?

Lege [spørgsmålet opfattes som ’alene hjemme’]

Afsnit 4: Forældreark

Information fra forældre


Cpr. nr.:

1. Beskriv, hvordan I oplever jeres barns skolegang.

Meget utilfredsstillende. Han lærer meget lidt, og han er ikke glad for at gå der.

2. På hvilke måder har I været inddraget i jeres barns skolegang?

På den sædvanlige måde – forældremøder og skole-hjem-samtaler.

3. Hvad ønsker I jer for jeres barns fortsatte skolegang?

Vores ønske er, at Eriks indlæringsproblemer skal løses/afhjælpes, så han kan tage en ungdomsuddannel-

se og en videregående uddannelse, hvis han ønsker det.

4. Er der andet I gerne vil tilføje i forhold til jeres barns fortsatte skolegang?

For mig at se – som beskrevet her – går det så ufattelig dårligt henne i skolen, at jeg ikke kan gøre det

ringere selv. Det ser desuden ud til, at Erik i høj grad skal have ro for at kunne koncentrere sig, og skal

fastholdes på opgaven af en voksen, og det kan jeg nok bedre gøre ved spisebordet end lærerne kan i

skolen.

Jeg vil gerne tilføje, at flere af de personlighedstræk, I opfatter som problematiske – for eksempel at Erik lever i sin egen verden og foretrækker sit eget selskab, og at han ikke har lært sine klassekammeraters navne – dem deler Erik med både sin mor og sin storebror. Og hverken Niels eller deres mor har haft nogen indlæringsvanskeligheder overhovedet. I roder med andre ord skidt og kanel sammen, og det tjener intet formål.

Documents

· Web viewPædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune Pædagogisk proces- og statusbeskrivelse 0. - 10. kl. Hensigt: Det udfyldte skema danner grundlaget for den pædagogiske