Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
PwC Bankseminar
Middelfart
19. november 2019
Kristian Vie Madsen, Finanstilsynet
Budskaber
• Endnu et år med gode regnskabsresultater, men pres fra lave renter
• Pas på med at øge risikoen
• Aktivpriser er høje
• Tillid er central for forretningsmodellen
- produkter skal tjene kunderne
• Compliance og risikostyring er dyrt men
nødvendigt
• Behov for styrket indsats på IT-sikkerhed
2
Det økonomiske billede
- Pres på indtjeningen
Renterne fortsætter nedad …
… med pres på marginalerne 4
Kilde: Danmarks Nationalbank og Bloomberg.
-1,0
-0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
31
-07
-20
09
30
-10
-20
09
29
-01
-20
10
30
-04
-20
10
30
-07
-20
10
29
-10
-20
10
31
-01
-20
11
29
-04
-20
11
29
-07
-20
11
31
-10
-20
11
31
-01
-20
12
30
-04
-20
12
31
-07
-20
12
31
-10
-20
12
31
-01
-20
13
30
-04
-20
13
31
-07
-20
13
31
-10
-20
13
31
-01
-20
14
30
-04
-20
14
31
-07
-20
14
31
-10
-20
14
30
-01
-20
15
30
-04
-20
15
31
-07
-20
15
30
-10
-20
15
29
-01
-20
16
29
-04
-20
16
29
-07
-20
16
31
-10
-20
16
31
-01
-20
17
28
-04
-20
17
31
-07
-20
17
31
-10
-20
17
31
-01
-20
18
30
-04
-20
18
31
-07
-20
18
31
-10
-20
18
31
-01
-20
19
30
-04
-20
19
31
-07
-20
19
Pct.
10-årig statsobligation Indskudsbeviser
Pres på basisindtjeningen
Gebyrer kan ikke kompensere for lavere nettorenter
-50
0
50
100
150
200
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Nettorenteindtægter Nettogebyrindtægter Udgifter til personale og administration Basisindtjening
Mia. kr.
Note: Basisindtjening for pengeinstitutter. Basisindtjeningen er nettoindtjening fratrukket kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og indtjening
i dattervirksomheder. Nordeas danske bankforretning udgår af tallene fra og med 2017 (markeret med lodret streg).
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.
Høj encifret egenkapitalforrentning er ikke dårligt …
… slet ikke når renten er negativ 6
Note: Figuren viser de faktorer, der har påvirket egenkapitalens forrentning (ROE) før skat fra 2017 til 2018. Øvrige poster er andre driftsindtægter, resultat af
kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, resultat af aktiviteter under afvikling, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver. *) Danske
Banks donation på 1,5 mia. kr. indgår i adm. og personaleudgifter.
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.
*
Egenkapitalens forrentning i Danmark og EU
Her ligger vi også godt 7
Note: Egenkapitalen i denne figur er årlige data, som stammer fra Verdensbanken og ECB. Derfor er opgørelsesmetoden ikke den
samme som de danske tal, hvormed tallene afviger fra tallene i forrige figur. Der er et databrud i 2017 for Danmark og i 2016 for EU. Data
for den 10-årige statsobligation er månedlige.
Kilde: Danmarks Statistik, Verdensbanken og ECB.
-10
-5
0
5
10
15
20
Pct.
10-årig statsobligation, effektiv rente Egenkapitalforrentning (Danmark) Egenkapitalforrentning (EU)
Klassisk syn på egenkapitalforrentning
Her ligger vi markant højere 8
Note: Den lange rente (rød søjle) er den gennemsnitlige lange effektive realkreditobligationsrente i 2018.
Kilde: Finans Danmark og indberetninger til Finanstilsynet.
0
2
4
6
8
10
12
Lang rente + 2 procentpoint ROE (2018)
Pct.
Det er muligt at øge egenkapitalforrentningen
• Muligheder for at øge egenkapitalforrentning gennem
effektiviseringer, bedre styring og digitalisering
• Men undgå at:
▪ Udhule kapitalisering
• Så nemt var det ikke at bygge den op
▪ Tage for store risici for at øge kortsigtet indtjening
• Vi er efter alt at dømme sent i konjunkturcyklen
▪ Risikere at underminere kundernes tillid
• Den er central for forretningsmodellens langsigtede holdbarhed
Men tag ikke for store risici 9
Udlånsvækst
- Pres på kerneforretningen må ikke øge risikoappetitten
Udlånsvækst i 2018
Der er fart på i de små- og mellemstore institutter 11
0
1
2
3
4
5
6
7
Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Sektor
Pct.
Note: Der er korrigeret for fusioner.
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.
Kraftig fremgang i boligudlån i vækstområderne
12
Note: I gruppe 1 indgår filialerne Handelsbanken og Nordea Danmark. Vækstområderne er København med omegnskommuner og
Aarhus.
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.
60
70
80
90
100
110
120
130
140
150
160
201512 201606 201612 201706 201712 201806 201812 201906
Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Filialer Realkredit Total
Indeks 201512=100
En del kunder med svag bonitet …
… og pas på procyklikalitet? 13
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4
Udlån med bonitet 1 Udlån med bonitet 2c Udlån med bonitet 2b Udlån med bonitet 2a/3
Pct.
Gode tider
• Det er nemt at se godt ud i gode tider
• Er de nye kunderne virkelig så gode,
hvis krisen rammer?
Kreditvurderingen bør fokusere på betalingsevne 14
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
20
14
20
15
20
16
20
17
20
18
kr p
er m
^2 København Århus
Behov for at beskytte mod rentestigninger og prisfald
• Danske husholdningers bruttogæld er stor ift. indkomsten
• Variabel rente og afdragsfrihed er udbredt
• Store rentefald og boligprisstigninger
Behov for vækstvejledning og god-skik regler til at beskytte
institutterne og sårbare husholdninger mod rentestigninger og
boligprisfald
Pengepolitikken er brugt op 15
Tiltag adresserer den øgede risiko …
… men kræver fortsat opmærksomhed fra jer 16
Kilde: Finans Danmarks boligmarkedsstatistik.
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
45.000
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
kr p
er m
^2
København Københavns omegn Århus
5 pct. udbetalingskrav
Tilsynsdiamant for realkredit
Ny vejledning for kunder med høj LTI
Vækstvejledningen
Lave renter og høje aktivpriser
• Værdi af en uendelig annuitet (f.eks. aktieudbytter):
𝑉 =𝑐𝑎𝑠ℎ𝑓𝑙𝑜𝑤
𝑖
i → 0 får aktivpriserne til at eksplodere 17
Rente Værdi Stigning
i = 0,04 10/ 0,04 = 250
i = 0,03 10 / 0,03 = 333 83
i = 0,02 10 / 0,02 = 500 167
i = 0,01 10 / 0,01 = 1000 500
i = 0,00 10 / 0,00 = ∞ ∞
Lempelse af kravene til belåning?
• Med de stigende boligpriser er der flere, der bliver berørt af institutternes og reguleringens krav
• En lempelse af kravet til gældsfaktoren fra fx 4 til 5:
▪ Mulighed for at låne mere (for nogle)
▪ => Større boligefterspørgsel, højere boligpriser
▪ => Mere gæld for førstegangskøbere
• Konklusion:
▪ Unge førstegangskøbere bliver mere forgældede
▪ Etablerede boligejere får en kapitalgevinst
▪ Løser ikke boligmanglen i vækstområderne
Note: Gældsfaktoren er kundens gæld sat i forhold til årsindkomst før skat eksklusive pensionsindbetalinger.
Fører til mere gæld og løser ikke boligmanglen 18
Budskaber
• Pres på kerneforretning skaber grobund for øget risikoappetit
▪ Pas på med at øge sårbarheden – vi er sent i konjunkturcyklen
• Kreditpolitikken skal være præcis og forsigtig
▪ Grundig vurdering af nye kunder
▪ Læg vægt på kundernes indtjeningsforhold - formueforhold kan være
flygtige!
• Finanstilsynet har fokus på, om der tages for store kortsigtede risici
• IFRS 9 er bedre end de gamle regler
▪ Men ikke som før 2005
▪ Kapitalafdækningen skal være tilstrækkelig
Bevar overblikket og husk risici 19
Governance
- Produkterne skal skabe værdi for kunderne
Tillid er grundlaget for forretningsmodellen
• Finansiel virksomhed bygger på tillid. Det er kernen i
forretningsmodellen
• Generalklausul om god skik:
▪ En finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine
kunder
Målet er skabe værdi for kunderne 21
Kundernes eksponering mod markedsrenteprodukter stiger …
• Kilde: Finans Danmarks boligmarkedsstatistik
… mens institutternes falder 22
60
80
100
120
140
160
180
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Medlemsformue, husholdninger REA Markedsrisiko
Anm.: Medlemsformue er husholdningernes midler under forvaltning hos investerings- og kapitalforeninger. REA markedsrisiko er pengeinstitutternes risikovægtede poster til markedsrisiko.Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet og NASDAQ.
Product Governance
Alle nye produkter skal passe til kundens behov og ønsker – ikke kun til
virksomhedens risikoappetit og indtjening
HUSK man skal kunne redegøre for, at man har:
• defineret en målgruppe for produktet, og hvem det ikke passer til
• testet hvordan produktet virker i forskellige scenarier
Produkter skal tjene kunderne 23
Regler om produktgodkendelse (POG)
• Finansielle virksomheder skal i deres ”Product Governance”
etablere effektive procedurer, der sikrer, at:
▪ relevant målgruppe afgrænses – og identificerer de forbrugere, som
produktet ikke vil være hensigtsmæssigt for
▪ produktet er hensigtsmæssigt for målgruppen og løbende revurderes
▪ produktet testes for, hvordan det vil påvirke forbrugerne
▪ de valgte salgskanaler er hensigtsmæssige for målgruppen
Produkter skal tjene kunderne 24
➢ Virksomhedens compliancefunktion spiller
en vigtig rolle i at sikre regelefterlevelse
Compliance og risikostyring
- Dyrt, men vigtigt at investere
Compliancefunktionens opgaver
• Ansvarlighed over for kunderne
▪ Identificere, analysere og kontrollere om metoder og processer fungerer
i praksis
• Overholde gældende lovgivning, markedsstandarder og interne
regler
▪ Stigende regulering øger kompleksiteten
• Tør sparke døren ind
• Prioritering er vigtig
Mangelfuld complianceindsats indebærer en omdømmerisiko 26
Compliance medfører stigende omkostninger, men …
• Compliance og risikostyring
øger omkostningerne ved
bankdrift, men er områder
kreditinstitutterne bør prioritere
• Dyrt her og nu, men godt givet
ud
… manglende compliance kan blive dyrere på sigt 27
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet. Opgjort på koncernniveau og ekskl. Nordea Bank.
43
44
45
46
47
48
49
50
201312 201412 201512 201612 201712 201812
Mia. Pengeinstitutternes samlede omkostninger
0
20
40
60
80
100
120
Indeks
Bankaktier
Hovedkonklusioner fra hvidvaskinspektioner
Virksomhederne har ofte ikke har tilstrækkeligt ledelsesmæssigt
fokus på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet
• Ledelsen tager ikke stilling til, hvad der reelt skal til
• Virksomhederne udfører ikke opgaverne på et risikobaseret grundlag
• Risikovurderingen er ikke tilstrækkelig
• Politikkerne er ikke tilstrækkeligt operationelle
• Procedurerne er ikke tilstrækkeligt gennemarbejdede
• Kundekendskabsprocedurerne er ikke tilstrækkelige
• Kunder og transaktioner bliver ikke overvåget tilstrækkeligt grundigt
• Korrespondentbanker bliver ikke tilstrækkeligt vurderet
• Funktionsadskillelsen er ikke tilstrækkelig
Hvidvask er også en ledelsesopgave 28
Fælles front for efterforskning af hvidvask?
Teknologi skal spille en større rolle fremadrettet 29
• I dag må banker ikke udveksle
oplysninger om mistænkelige kunder
med hinanden
• Samkørsel af offentlige registre og kunde-
lister ville være et nyttigt værktøj
• Udfordringer
▪ Datasikkerhed
▪ GDPR-compliance
▪ International regulering
▪ Etik
Trusler mod IT-sikkerheden i den finansielle sektor
• Digitaliseringen giver stigende afhængighed af sikker og stabil IT-
drift
▪ Groft sagt: uden IT – ingen bank
• Center for Cybersikkerhed vurderer, at niveauet for cybertrusler mod
den finansielle sektor er højt
• Sektoren tilkendegiver:
▪ Stor bekymring omkring cybersikkerhed
▪ Cyberrisiko er den mest udfordrende at tackle
• Trusselsbilledet udvikler sig løbende. Angrebene bliver fortsat mere
avancerede
Trusselniveauet er højt! 30
Den finansielle sektor er sårbar over for cyberangreb og IT-nedbrud
• IT-sikkerhedsniveauet har i flere virksomheder ikke fulgt tilstrækkeligt med trusselsudviklingen
• Mange sårbarheder▪ De generelle IT-kontroller
▪ Adgangsstyring
▪ Ændringsstyring
▪ Beredskabsplanlægning
• Der skal være et styrket forsvar mod både interne fejl og cyberangreb
• Ledelserne skal involvere sig mere i IT-sikkerheds- og risikostyring, og de har typisk brug for at styrke IT-sikkerhedskompetencerne i hele organisationen
• Svaghederne gælder også i relation til leverandørstyring og IT-outsourcing
• Ny solvensbehovsvejledning i høring giver hjælp til vurdering
Der er behov for handling 31
Ledelseskrav og kompetencer
• Øgede krav til ledelsen i finansielle virksomheder efter finanskrisen, hvidvasksager m.m.
▪ Fit & proper-kravene blev skærpet betydeligt i 2010• Tillid til den finansielle sektor skal indgå i bedømmelsen af
adfærd
• Skal være egnet til ledelsesposten i den konkrete virksomhed og stilling
▪ I 2014 implementeres CRD IV derudover øges fokus på bestyrelsens kompetencer
• Selvevaluering og kollektive kompetencer
• Obligatorisk gennemførelse af grundkursus i bestyrelseskompetencer
▪ Fit & proper-vurdering af nøglepersoner i SIFI’er indført i 2017
• I 2018 præciseret at hvidvaskforseelser kan føre til fit & proper-reaktioner
Kravene er blevet skærpet over tid 33
Hvad siger reglerne?
Hvad siger reglerne?
Reglernes dynamik 34
Mekaniske regler(Høj retssikkerhed, men ingen fleksibilitet)
Ingen regler
(Bestyrelsen/aktionærer fører tilsynet)
Subjektive regler(Høj fleksibilitet, dårligere retssikkerhed)
Indsatsen mod hvidvask…
• En udvidelse af kredsen af
nøglepersoner, der skal fit &
proper-vurderes
• Udvidelse af kravet fra SIFI’er
til alle pengeinstitutter og
betalingsinstitutter
• Krav om en politik for sund
virksomhedskultur
• Mulighed for markant højere
bøder
…. er styrket betydeligt 35
Ansvarsområder, erfarings- og kompetencekrav
• Behov for klarhed om krav til erfaring og kompetence hos
nøglepersoner og ledelse
• Inspiration fra UK og ECB
• Fagudvalg nedsat, herunder 7 arbejdsgrupper:
Ser på hvidvaskansvarlig, risikoansvarlig, kreditansvarlig,
complianceansvarlig, intern revision samt direktionen i pengeinstitutter
samt hvidvask- og complianceansvarlige i e-penge- og betalingsinstitutter
• Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter er repræsenteret i
arbejdsgrupperne
Behov for afklaring 36
Ansvarsområder, erfarings- og kompetencekrav
• Målet med arbejdet er at skabe klarhed om:
▪ Hvad det kræver at sidde i den pågældende stilling (erfaring,
kompetencer)
▪ Hvilket ansvar man har
• Giver større klarhed,
ansvarsfølelse, ejerskab – sikrer
at ansvaret løftes
• Ansvaret kan placeres,
hvis det går galt!
Politisk opfattelse af manglende ansvar 37
Solvensbehov og operationel risiko
Mangler i ledelse og styring
• Konstatering af mangler i ledelse og styring:
▪ Utilstrækkelige procedurer i compliance og risikostyring
▪ Undervurdering af risici
• I årene efter finanskrisen konstaterede Finanstilsynet ved anvendelse af 8+ metoden for kreditrisiko ofte en betydelig undervurdering af tabsrisiko samtidig med mangler i ledelse og styring
▪ Solvenstillægget på tabsrisiko kunne også dække manglerne i ledelse og styring
• I de senere år og i tiltagende grad har 8+ metodens opgørelse af den aktuelle tabsrisiko vist sig ikke at være velegnet til at fange generel undervurdering af risici
▪ Højkonjunkturen mindsker den opgjorte tabsrisiko jf. solvensvejledningen
Skal afdækkes med kapitaltillæg 42
Solvenstillæg, gruppe 3
Tillæg i solvensbehov ved mangler i ledelse og styring
• Hvor mangler i ledelse og styring ikke længere dækkes af tillægget for undervurdering af den aktuelle tabsrisiko, har Finanstilsynet vurderet, at der er behov for et særskilt tillæg.
• Lovgivningen giver mulighed for, at institutter på nogle områder kan organisere sig på en måde, som ikke lever op til god ledelse og styring
➢ Det indebærer dog ofte, at disse institutter har større risici, og at disse risici skal dækkes gennem en reservation i solvensbehovet.
• Finanstilsynet vil præcisere forventningerne i den kommende revision af solvensvejledningen med virkning 31. december 2019.
Vejledningen har været i høring, og Finanstilsynet har haft dialog med sektoren
Denne praksis præciseres i vejledningen 43
Kapitalplanlægning
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
0
5
10
15
20
25
Solvensprocent Årets nedskrivningsprocent
Pct.
Kapital skal bygges op i gode tider
42
Note: Stiplet linje angiver overgangen til Basel I.
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.
Kapital, kapitalkrav og kapitalmålsætning
• Målsætningen skal sikre, at institutterne til hver en tid overholder
kapitalkravet inkl. bufferkrav – også i et hårdt stress
• Yderligere behov for tillæg i målsætningen afhænger bl.a. af
regulatoriske ændringer, kapitalfleksibilitet, udbyttepolitik mv.
43
Fuldt indfaset krav for kreditinstitutter
NEP-krav og -buffere
Forsvarlig fundingstruktur; NEP- og gældsbufferkrav
• Penge- og realkreditinstitutter skal have en forsvarlig
fundingstruktur, jf. ledelsesbekendtgørelsen
• Gælder generelt, men aktualiseret af indførelse af
NEP- og gældsbufferkrav
• Indebærer, at penge- og realkreditinstitutter har en
passende overdækning til NEP- og
gældsbufferkravene
• Finanstilsynet arbejder på en ensartet tilgang til
vurdering af institutternes fundingstruktur ift. NEP-
og gældsbufferkravene
Jo stærkere funding, jo mindre behov for overdækning 45
Forsvarlig fundingstruktur; Fastsættelse af overdækning
Overdækningens størrelse afhænger af en række forskellige parametre 46
Stresstest
Kvalitet (fx løbetid)
af NEP-
instrumenter/
markedsadgang
Kvalitet af
kapital-
grundlaget
Overdækning
Krydsejerskab og investorbeskyttelse
Krydsejerskab:
• Krydsejerskab af ikke-foranstillet seniorgæld skaber en smittefare på tværs af penge-
og realkreditsektoren
• Penge- og realkreditinstitutter bør derfor ikke købe hinandens udstedelser af ikke-
foranstillet seniorgæld
• Hvis et penge- eller realkreditinstitut alligevel besidder et andet instituts udstedelser
af ikke-foranstillet seniorgæld på balancen, skal disse risikovægtes med 150 pct.
Investorbeskyttelse:
• Da NEP- og gældsbufferinstrumenter (AT1, Tier 2 og ikke-foranstillet seniorgæld) er
komplekse produkter, bør de som udgangspunkt kun sælges til professionelle kunder
• Detailkunder kan i visse tilfælde blive behandlet som professionelle kunder afhængig
af formue, investeringserfaring mv.
Komplekse produkter bør kun sælges til professionelle 47
Afrunding
Opsummering
• God indtjening, men pres på forretningsmodellen fra lave renter og stigende omkostninger til compliance og IT
• Udlånsvæksten er høj i små- og mellemstore institutter
• De makrofinansielle risici er betydelige
• Alle nye produkter skal tilpasses kundernes ønsker og behov
• Det er dyrt men vigtigt at investere i compliance og IT
• Kravene til ledelsen af finansielle virksomheder er øget efter finanskrisen, hvidvasker sager mv.
• Mangler i ledelse og styring skal kapitalafdækkes
• Penge- og realkreditinstitutter skal have en forsvarlig fundingstruktur
49
Spørgsmål eller bemærkninger?
50