VIGTIGT AT VIDE OM TORTURFOR POLITIET

SOM POLITIBETJENT SKAL DU KUNNE HÅNDTERE TORTUROVERLEVERE

”Når man lider af angst, undgår man automatisk alle angstprovokerende situa-tioner. Mange torturoverlevere lider af angst for uniformsklædte personer og vil derfor typisk vende om, gå over på den anden side af vejen eller gemme sig i en opgang, hvis de ser en betjent - også selvom frygten for tortur i Danmark er irrationel.”

Behandler, RCT

SOM POLITIBETJENT SKAL DU KUNNE HÅNDTERE TORTUROVERLEVERE

Det anslås, at en tredjedel af de flygtninge, der får asyl i Danmark, har været udsat for tortur. Det er derfor sandsynligt, at du vil komme i berøring med torturoverlevere i løbet af din karriere i politiet. Ikke fordi torturoverlevere er mere kriminelle end gennemsnit-tet, men fordi de i mange tilfælde reagerer anderledes end andre mennesker, og det kan afstedkomme nogle situationer, der kræver politiets assistance. Det kan f.eks. være, du bliver kaldt ud til husspektakler eller til en konflikt på socialforvaltningen, i asylcentret eller lignende. Men du kan også møde torturoverlevere i forbindelse med dit almindelige politiarbejde, f.eks. hvis du skal optage rapport på en person, der søger asyl ved indrejse i Danmark.

Torturoverlevere lider ofte af angst. For mange gælder det, at bestemte lyde, lugte eller syns-indtryk minder dem om torturen. Derfor kan f.eks. lyden af raslende nøgler, lugten af stegt kød eller synet af blod udløse et angstanfald. Også det blotte syn af en politibetjent kan være angstprovokerende; i de lande, hvor tortur er udbredt, er det ofte politiet eller militæret, der udfører mishandlingen. Derfor lider mange torturoverlevere af angst for uniformsklædte autoritetspersoner - selvom uniformen hænger på en fredelig dansk politibetjent.

Når helt almindelige hverdagsindtryk er nok til at udløse et akut angstanfald, siger det næsten sig selv, at torturoverlevere kan reagere med voldsom stress og angst eller aggres-sion i forbindelse med f.eks. en anholdelse eller et forhør. Som en hjælp til dit politiarbejde har RCT derfor udarbejdet denne pjece med råd og retningslinier for, hvordan du håndterer torturoverlevere.

FN’s definition af tortur:

• Tortur er en bevidst handling• Tortur er at påføre et andet menneske stærk smerte eller lidelse, fysisk eller psykisk• Tortur har til formål at fremtvinge en tilståelse, at fremskaffe oplysninger, at straffe eller skræmme• Det er en offentlig myndighed, der udfører, opfordrer eller giver samtykke til tortur

Alle ovenstående punkter skal være opfyldt, for at der ifølge FN’s konvention er tale om tortur. Ud over tortur omfatter konventionen også grusom, umenneskelig og nedværdigende behand-ling. Generelt kan man sige, at enhver form for tortur er umenneskelig og nedværdigende, men ikke alle former for umenneskelig og nedværdigende behandling er tortur.

Umenneskelig behandling: Der kan være tale om en behandling, som varer i timevis, og som medfører legemsskade eller intens fysisk eller psykisk lidelse.

Nedværdigende behandling: Der kan være tale om behandling, som giver, eller kunne give, anledning til en følelse af frygt, angst eller mindreværd, og som er egnet til at ydmyge offeret og evt. at nedbryde offerets fysiske eller moralske modstand.

Kilde: FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, 1984.

Læs evt. mere på www.rct.dk

Det første internationale forbud mod tortur blev indført i 1948, da FN’s generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder for at undgå en gentagelse af 2. Verdens-krigs rædsler.

For at sikre en mere effektiv indsats i kampen mod tortur vedtog en række stater i 1984 FN’s ’Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.’ Danmark og over 140 andre lande har tilsluttet sig konventionen og er bundet af dens bestemmelser, der bl.a. stadfæster, at intet, heller ikke krig, borgerkrig eller terrorisme, kan retfærdiggøre tortur. Alligevel finder tortur sted i mere end halvdelen af verdens lande.

HVAD ER TORTUR?

TORTURMETODER - TORTUR KAN VÆRE PSYKISK OG FYSISK

”Det er forventeligt, at en torturoverlever, der i dage- eller ugevis har været hængt op i armene og er blevet slået under fødderne, vil vægre sig ved at lægge armene om bag ryggen i en anholdelsessituation.”

Fysioterapeut, RCT

TORTURMETODER - TORTUR KAN VÆRE PSYKISK OG FYSISK

Eksempler på psykisk tortur

• Offeret tvinges til at overvære sine nærmeste blive tortureret - f.eks. egne børn eller forældre• Trusler om at offeret selv eller vedkommendes familie vil blive udsat for tortur, hvis offeret ikke samarbejder• Skinhenrettelse - bødlerne lader som om, de henretter offeret, f.eks. ved at give ved- kommende bind for øjnene og affyre skud, som ikke rammer• Isolation og ventetid

Eksempler på fysisk tortur

• Slag og gennemtæskning med næver, knipler og stave, herunder ’falanga’, dvs. slag under fødderne• Ophængning i pinefulde stillinger• ’Submarino’ - offerets hoved tvinges under vand og holdes der til kvælningsgrænsen. Vandet kan være forurenet med ekskrementer, blod og lignende• Elektrisk tortur, f.eks. med en kvægstav, ofte på kroppens mest følsomme steder som f.eks. ører, mund og kønsorganer• Seksuel tortur, f.eks. voldtægt eller seksuel ydmygelse hvor offeret udstilles nøgen og positioneres i ydmygende stillinger• Indespærring i dagevis i små, trange celler eller i en lille kasse - i ekstrem kulde eller ekstrem varme

Det er ofte forbundet med stor skam at være blevet udsat for tortur. Det er derfor de færreste torturoverlevere, der taler om torturen. Herudover er skaderne efter tortur ofte ikke synlige; torturbødler er typisk meget bevidste om at bruge torturmetoder, der ikke giver varige synlige skader, som kan sladre om ugerningen. Ved første øjekast i f.eks. en forhørssituation er det der-for svært at afgøre, om man sidder over for en torturoverlever. Der findes heller ikke en færdig tjekliste over symptomer på tortur. Dog er der en række typiske tegn, adfærds- og reaktions-måder, som bør vække mistanke om, at en person måske har været udsat for tortur.

Også børn af torturoverlevere kan udvise mange af de samme symptomer, fordi forældrenes traume overføres til børnene. Derfor kan personer, der er født og opvokset i Danmark, udvikle alvorlige psykiske problemer, der er relateret til tortur. Også dét er værd at være opmærksom på!

Typiske følger af tortur

• Søvnproblemer• Kroniske smerter• Hovedpine• Svimmelhed• Mave-tarm problemer• Mareridt• Ringe selvværd• Følelse af skyld og skam• Angst • Depression• Irritabilitet og opfarenhed• Flashbacks, dvs. at torturen gen- opleves i vågen tilstand

Forhold der bør vække mistanke om tortur

• Flashbacks• Pludseligt mentalt fravær• Følelsesmæssige udsving • Fåmælthed og indelukkethed• Synlige fysiske handicaps• Anden etnisk herkomst (altid sammen med andre forhold)• Dårlige danskkundskaber (altid sammen med andre forhold)

HVAD ER FØLGERNE AF OG TEGNENE PÅ TORTUR?

HVORDAN HÅNDTERER MAN EN TORTUROVERLEVER I PROFESSIONEL SAMMENHÆNG?

”Ventetid bliver brugt som psykisk tortur. Det kan f.eks. være, at man bliver sat til at vente på sin egen skinhenrettelse med en hætte over hovedet eller bind for øjnene, mens man hører skud og skrig. Ventetiden er i sig selv angstprovokerende, og uvisheden om, hvad der skal ske, øger også angsten. Derfor har torturoverle-vere i en forhørs- eller anholdelsessituation i ekstrem høj grad brug for at vide, hvad der skal ske, og hvorfor og hvornår det skal ske.”

Behandler, RCT

Helt overordnet er det vigtigt, at du -

Reagerer på det, du ser. Ved angst reagerer kroppen som ved kraftig stress med hjertebanken, svimmelhed, påvirket vejrtrækning mv. Tilbyd f.eks. noget at drikke eller en pause, hvis personen virker fysisk utilpas.

Beroliger og informerer. Bed f.eks. personen om at trække vejret dybt. Fortæl stille og roligt præcis hvad der skal ske, og hvorfor og hvornår det sker.

Skaber en så afslappet atmosfære som muligt. Stress og angst får hukommelsen og kon-centrationen til at svigte, og det kan være svært at gennemføre et frugtbart forhør med en torturoverlever. Du kan afhjælpe lidt af stressen ved f.eks. at spørge til, hvor i lokalet personen ønsker at sidde, ved at sørge for at I sidder i et roligt, uforstyrret rum og ved at tage dig god tid.

Herudover er det vigtigt, at du -

• Sikrer dig, at personen har forstået, hvad han er sigtet for, samt hvad hans rettigheder er• Så vidt muligt undgår fysisk nærhed og begrænsning• Benytter professionelle/autoriserede tolke som oversættere og evt. kulturformidlere i enhver form for dialog med torturoverleveren • Sørger for at holde en naturlig, kontinuerlig øjenkontakt• Evt. tilkendegiver at du ved og anerkender, at tortur findes, og at du er åben over for at berøre emnet • Taler roligt og ikke rører ved personen under et flashback

Ovenstående retningslinier er udarbejdet for, at du på forsvarlig vis kan udføre dit politiarbejde, samtidig med at du tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for torturoverle-vere, så de ikke unødigt får rippet op i smertefulde torturtraumer.

Ovenstående retningslinier er kun vejledende. Vi er i RCT naturligvis klar over, at ’det ikke altid går, som præsten prædiker’, forstået på den måde at der selvfølgelig kan optræde situationer, hvor man som politibetjent er nødt til at fravige retningslinierne og i stedet følge de regulati-ver, man i øvrigt er blevet uddannet og udlært til.

HER KAN DU FÅ MERE AT VIDE ...

På RCT’s hjemmeside www.rct.dk kan du få mere at vide om centrets arbejde inden for: Rehabilitering, forebyggelse, forskning, internationalt projektarbejde og undervisning.

RCT - Rehabiliterings- og Forskningscentret for TorturofreBorgergade 13 1300 København K Telefon 3376 0600 Fax 3376 0510 Email rct@rct.dk