Vær med til at »sikre«, at KPI kan bære to fuldtidsansatte!Når »sikre« står i anførselstegn i overskriften, er det, fordi vi men-nesker strengt taget ikke kan sikre noget som helst i denne usikre ver-den. Det er Gud, der giver os det næste hjerteslag, den nye dag, li-vet i hans kirke – og gaverne til KPI. Men hvad det sidste angår, bruger han mennesker som givere. Derfor er det meningsfyldt at skrive om KPIs behov for økonomisk støtte.

Først: Tusind tak til alle jer, som – med små eller store beløb – har været med til at »sikre« KPIs eksistens siden begyndelsen for 13 år siden. Vi er i den lykkelige situation, at vi aldrig har måttet låne penge til driften. (Det kan vi for øvrigt heller ikke, da KPI ikke har fast ejendom at stille som pant!) Tak til hvert enkelt støttekredsmedlem, der således har ladet sig bruge af Gud til at give KPI det daglige brød. Det

er en gave at være ansat sådan et sted!

Dernæst: KPI har foretaget en stor satsning ved pr. 1. august 2011 at løfte Niels Kousgaard fra halv til fuld tid. Det er ganske vist kun en halv stilling mere; men totalt set er det en udvidelse fra 1,6 ansatte (regnskabsfører Nanna Jensen er på ca. 10 % tid) til 2,1, altså en udvidelse på ca. 25 %.

Niels kommer til at tjene en del af sin løn ved honorerede arbejdsopgaver, fx for de kristne friskoler og konfirmandkursusud-valget. Men ikke i omfang til en ekstra halv stilling. Vi har derfor et stort behov for, at KPIs støtte-kreds vil være med til at ”sikre”, at det kan lade sig gøre. I indevæ-rende år drejer det sig om ekstra 75.000 kr. I 2012 drejer det sig om ekstra 180.000 kr.

Sådan: På side 12 finder du vejledning om, hvordan gaver overføres til KPI og hvilke fradragsmuligheder på selvangivelsen, det giver. Over-vej desuden muligheden for:

• At tegne gavebrev med KPI, hvorved du kan få fradrag på selvangivelsen for hele gave-beløbet.

• At blive fastgiver via Betalings-service ved at udfylde formu-laren på www.kpi.dk og e-maile den til os (der ligger et link på forsiden). Du kan også kontakte os og bede om at få den tilsendt.

Tak til alle, som vil støtte KPI – vel vidende, at i sidste ende er det Gud, der virker alt i alle!

Carsten Hjorth Pedersen, daglig leder

Hvad har KPI udrettet det sidste år?Åndelig oprustning og udrustning – anno 2011Dåbsoplæring i 2011Tanker om børn og bibellæsningBørn og bønKristendom på 7 x 2 minutter Køb det nye KPI-hæfte med stor rabat

Nr. 3 September 2011 / 12. årgang ISSN: 1603-8983

Nyhedsbrev

Side 123456789101112

Årsskrift 2010/11

FOTO: LISBETH BIRKMOSE

2 3

1. til

14. juli

Tilmelding på konfirmandkursus.dkFrøstruphave Efterskole, Løgumkloster Efterskole, Solgården

Se hvor der er ledige pladser

på konfirmandkursus.dk

Virkeligheden er alti ngs prøve! Sådan er det også for KPI. Vi kan – og bør – have planer, visioner og tanker for KPIs arbejde. Men når det kommer ti l stykket, er det det, vi får gjort og sagt, der tæller. I, som støtt er KPI, har også krav på at vide, hvad KPI har udrett et det sidste år.

Derom handler de følgende linier.

Det mundtligeEn vigti g del af Niels Kousgaards og mit arbejde er at rejse ud for at med-virke ved diverse arrangementer. Vi har en brugerbetalingspoliti k, som betyder, at KPI på denne måde også får en indtægt gennem vore medvirk-ner. I regnskabsåret 2010 beløb det sig ti l knap 154.000 kr.

Vores medvirkner fordeler sig så-dan:

• Kristne friskoler, eft erskoler og højskoler: 32 lekti oner (CHP) –

1 lekti on (NK)• Forældre: 19 lekti oner (CHP) – 8 lekti oner (NK)• Kristent børne- og ungdomsar-

bejde: 12 lekti oner (CHP) – 3 lekti oner (NK)• Prædikanter, ledere m.fl .: 4 lekti oner (CHP)• Andet: 3 lekti oner (CHP) – 2 lekti oner (NK)

Hæft et Mand dig op! som KPI udgav i sommeren 2010, har givet anledning ti l en del medvirkner, bl.a. tre lekti o-ner på Sognemedhjælpernes Lands-kursus i maj 2011, men også aft ner i fl ere missionshuse.

Besøgene rundt omkring i landet – og i udlandet – betyder meget for arbejde imellem besøgene. Vi får ind-tryk og ideer fra dem, vi er sammen med, og vi får afprøvet, om det, vi arbejder med i KPI, er relevant for de mange prakti kere, som vi møder.

For at gøre det lett ere at besti lle os ti l en medvirken har vi lavet kataloger over, hvad vi kan ti lbyde i forhold ti l følgende målgrupper:

Hvad har KPI udrettet det sidste år?

»»

• Forældre• Medarbejdere i det kirkelige

børne- og ungdomsarbejde• Kirkelige undervisere og forkyn-

dere• Kristne friskoler• Kristne eft erskoler• Kristne højskoler• Kristne børnehaver• Studerende m.fl .Katalogerne kan hentes på www.

kpi.dk Skønt ovennævnte 84 lekti oner er

et ti lfredssti llende omfang, oplever vi en lille nedgang i eft erspørgslen. Det skyldes formodentlig bl.a., at også KPIs brugere mærker den økonomi-ske smalhans og derfor sparer på pæ-dagogiske arrangementer etc.

Har nogle af jer, som bruger KPI, ideer ti l forbedringer eller konstrukti v kriti k af vores medvirkner, vil vi meget gerne høre fra jer! For KPI er ti l for jer, der har fi ngrene i den daglige religi-onspædagogiske muld!

I 2010/11 har jeg desuden haft kor-tere eller længere supervisionsforløb med ott e personer.

Det skrift ligeI det forgangne skoleår har følgende skrift lige projekter optaget os:

Den anerkendende ti lgang, aner-kendende pædagogik, anerkendende ledelse er ord, vi oft e møder i skoler og insti tuti oner. Men også i erhvervs-livet, i den terapeuti ske verden og fl ere andre steder møder vi en stærk trend, der samler sig om ordet aner-kendelse. Denne trend rummer man-ge gode elementer, men den rummer også nogle sammenstød med det kristne menneskesyn, fx overses el-ler nedtones menneskets destrukti ve potenti ale.

Vi syntes derfor, det var en opgave for KPI at skrive et hæft e, som både gav denne ti lgang en varm anbefaling, men også tændte nogle advarselslam-per. Resultatet blev, at daglig leder af

Foreningen af Kristne Friskoler, Hans Jørgen Hansen, Niels Kousgaard og undertegnede gik sammen om at skri-ve det, således at Hans Jørgen Hansen har skrevet afsnitt et ti l lederne, Niels Kousgaard afsnitt et ti l lærere og pæ-dagoger, mens jeg har skrevet det ge-nerelle afsnit.

Hæft et udkom i juni 2011 og er al-lerede solgt ti l en del kristne friskoler. Vi håber, resten af skolerne køber det i løbet af eft eråret, og at nogle af de kristne eft erskoler også fi nder det værd at investere i ti l uddeling ti l deres ansatt e. Hæft et har i øvrigt relevans for alle pædagogisk-psykolo-gisk engagerede personer. KPIs støt-tekreds kan købe det ti l en særlig lav pris. Se omtale på side 12.

Eft er henvendelse fra Gyldendal har jeg skrevet et bidrag ti l en ny pæda-gogisk grundbog: Pædagogikhåndbo-gen. Bogen, som er redigeret af Hans Jørgen Kristensen og Per Fibæk Laur-sen, udkom i foråret 2011. Den er på 610 sider og rett er sig mod lærere og lærerstuderende. Mit bidrag, der er et ud af ca. 30, hedder Hvor norma-ti v må skolen være? Det handler om det dilemma, at folkeskolen på den ene side har et normati vt indhold og

Arbejdsberetning 01.08.2010 – 31.07.2011Af Carsten Hjorth Pedersen

↘

på den anden side skal respektere elevernes frihed og selvstændighed. Jeg glæder mig over, at KPI på denne måde viser fl aget i en sammenhæng, der rækker langt uden for de kirkelige cirkler, som vi fortrinsvis arbejder i.

I det forgange skoleår har jeg des-uden arbejdet en del på et manu-skript om åndsfrihed. Jeg har skrevet ca. 100 manussider, som jeg håber bliver ti l en bog på et ti dspunkt, for der er sådan brug for en opdateret beskrivelse af, hvad åndsfrihed er i Danmark i begyndelsen af dett e år-hundrede. Dett e arbejde har naturlig-vis sammenhæng med åndsfriheds-projektet, som omtales nedenfor. Og foreløbig har projektet forkørselsret i forhold ti l manus.

Desuden er det blevet ti l ti religi-onspædagogiske arti kler i diverse ti dsskrift er og aviser. En af disse var en kronik i Kristeligt Dagblad den 13. april 2011 om Bibelselskabets ud-givelse af Skolebibelen. Min kronik forholdt sig kriti sk ti l den megen bi-belkriti k, som første udgave af Skole-bibelen bar præg af. Dett e afstedkom et par indlæg imod min kronik, bl.a. fra Bibelselskabets generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard, der in-viterede mig ti l møde om sagen. Vi har eft erfølgende haft en åbenhjerti g og god samtale, som forhåbentlig – sammen med andre impulser, som Bibelselskabet har modtaget – af-stedkommer, at følgende udgaver af Skolebibelen bliver bedre!

Samarbejde med kristne friskolerKPI har et nært og godt samarbejde med Foreningen af Kristne Frisko-ler, hvis daglige leder er Hans Jørgen Hansen (ti dl. formand for KPI).

Vi holder en jævnlig og god kontakt, og vi forsøger at supplere hinanden.

Bl.a. afviklede vi i november 2009 et kursus for nye lærere på de kristne friskoler. Et lignende kursus afvikles i november 2011.

Desuden har vi indgået aft aler om, at KPI mod betaling løser nogle op-gaver for FKF. Niels har således brugt en del ti d i det forgangne skoleår på at arbejde med den serie af kristen-domshæft er, som FKF påbegyndte for nogle år siden. Niels er færdig med at redigere et hæft e ti l femte klasse om oldkirken, som Miriam Katt ner Søren-sen har skrevet, og han har sat et par andre hæft er i produkti on, som skal udkomme de kommende år. Dett e imødekommer et stort behov for ma-terialer ti l de kristne skolers »hoved-fag«, kristendomskundskab, og i KPI fi nder vi det vældig meningsfyldt at lægge arbejdskraft heri.

Desuden har jeg siden nytår været engageret i et arbejde med at udvikle fagbeskrivelser for de kristne frisko-lers almene fag. Tidligere har de krist-ne friskoler udarbejdet alternati ve læ-replaner for fl ere af skolens fag. Men dett e kræver en stor arbejdsindsats af en relati v lille fl ok skoler. Vi mener derfor, det er bedre at slå ned på de steder i fagene, hvor et kristent liv- og menneskesyn tydeligst viser sig, fx i fagsynet, altså det helhedssyn, faget bæres af og selv er bærer af, fagets grundlag og formål samt visse dele af fagets indhold og metoder. Derfor er det blevet min opgave – i samarbejde med ca. 65 faglærere fra skolerne – at udarbejde et faghæft e, der kort be-

skriver hvert af skolens fag. Det er en stor og spændende opgave.

Konfi rmandkursus og eft erskolekursusEn anden opgave, som KPI er gået ind i, er konfi rmandkurserne. Niels sidder med i det udvalg, der arrangerer disse meget populære kurser på tre eft er-skoler hver sommer. Niels har bl.a. ti l opgave at gøre kurserne kendt; men først og fremmest er han pædagogisk konsulent for kurserne. Han giver un-derviserne inspirati on, samler evalu-eringerne og bidrager ti l udvikling af kursets koncept og materialer. Konfi r-mandkursus afl ønner Niels for denne opgave.

Niels er desuden leder af en gruppe, som har planlagt et kursus for kristne eft erskolelærere, som afvikles den 17.-18. november 2011 på Sommer-sted Eft erskole. Hovedforedragshol-der bliver Morten Bay, der har skrevet en bog om netværksmennesket. Des-uden medvirker Jens Ole Christensen og undertegnede, og der bliver god ti d ti l, at deltagerne kan inspirere hinanden. Foreløbig er ca. 80 delta-gere ti lmeldt. Det glæder vi os meget over.

VidereuddannelseI studieåret 2010-11 har Niels fulgt Åben uddannelse i kristendom på Dansk Bibel-Insti tut. Han har fulgt nogle fag, som Birgitt e Kjær har un-dervist i: Børn, unge og kristendom samt to fordybelsesmoduler i fagdi-dakti k og kateketi k. I alt er der tale om 15 ETC-points. Niels har fået stort udbytt e af denne undervisning, og han fi k 72 ti l den afslutt ende ek-samen. (Det svarer ti l ca. 12 på den danske skala.)

I det kommende studieår har Niels søgt ind på Norsk Lærerakademi for at læse pædagogik. Vi håber, det også vil give stort udbytt e ti l ham.

Når du støtt er KPI, støtt er du altså også KPIs ansatt es faglige kvalifi ce-ring, som i næste omgang gerne skul-le betyde, at KPI kendetegnes ved høj faglig kvalitet. gyldendals

lærerbibliotek

Gyldendals PædaGoGikhåndboGotte tilGanGe til PædaGoGik

hans JørGen kristensen & Per Fibæk laursen (red.)

Kristent Pædagogisk Insti tuts kollektdag i landets folkekirker

søndag den 29. januar 2012Mind menighedsråd, præster og andre om at sætt e KPI på kollektlisten i din kirke!

4 5

KateKismus updated som e-bog

gratis downlad af Katekismus updatedskan koden i hjørnet med din telefon, eller download bogen på lohse.dk/download

skan QR-koden med din mobil

For at kunne læse e-bogen på din mobil skal du også have en app til e-bogslæsning, se manual på Lohse.dk/download for mere info.

i Katekismus updated finder du enkle forklaringer til de vigtigste led i den kristne tro:- de ti bud - Forsagelsen - trosbekendelsen- Fadervor - guds ord - dåben- Nadveren - skriftemålet - morgen- og aftenbøn

Katekismus updated er produceret af Lohse i samarbejde med Credo, eLm-Forlag og Logosmedia.

»» ÅndsfrihedsprojektDet største enkeltsag, som KPI har væ-ret involveret i det forgangne skoleår, er åndsfrihedsprojektet. I august 2010 mødtes de organisati oner, som sidder i KPIs repræsentantskab; men vi fandt snart ud af, at denne sag var egnet ti l en meget bredere kreds af kirkelige organisati oner. Vi skulle jo ikke blive enige om hverken teologi eller pæda-gogik. Snarere tværti mod: Åndsfrihed drejer sig grundlæggende om at være uenige på en anstændig måde.

Vi sendte derfor i løbet af eft eråret 2010 invitati oner ud ti l en række per-soner, som repræsenterer andre dele af dansk kirkeliv: Grundtvigianere, KFUM&K, Dansk Oase, frikirkefolk, katolikker, men også enkeltpersoner, som har en faglig eller personlig bag-grund for at gøre sig tanker om ånds-frihed. Glædeligvis tog mange imod invitati onen, så det endte med en gruppe på 24 personer, der stort set repræsenterer hele dansk kirkeliv.

Agendagruppen mødtes første gang i marts 2011, hvor chefredaktør for Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager holdt et indledende oplæg, og hvor vi fastlagde rammerne for det videre arbejde og lærte hinanden bedre at kende. Der blev også valgt et koordi-neringsudvalg bestående af Thorstein Balle (bestyrelsesmedlem i Grundt-vigsk Forum), Leif Nielsen (ti dl. leder af Bapti sternes Skoler), Ole Bjerglund Thomsen (formand for KFUM&K) samt undertegnede, som leder gruppen.

I løbet af to møder fi k koordinerings-udvalget udarbejdet fi re bilag, som skal udgøre indholdet af den agenda, som vi sigter frem imod. Disse bilag blev drøft et indgående på Agenda-gruppens andet møde i maj 2011, hvor vi også fi k vendt en vigti g sag i denne forbindelse, nemlig vores for-skellige syn på, om der er forskel – og i givet fald, hvilken – på åndsfrihed i samfundet og i folkekirken. I øvrigt gav Agenda-gruppen grønt lys ti l at arbejde videre ad det spor, koordina-ti onsgruppen havde lagt.

I skrivende stund har koordinati ons-gruppen haft yderligere to møder, så vi nu kan lægge et færdigt forslag ti l Agenda om åndsfrihed frem for den store gruppe på det afslutt ende møde den 7. september. Personer og organisati oner får ti den frem ti l 7. oktober ti l at afgøre, om de vil være medunderskrivere. Alt afh ængigt af,

hvor megen økonomi, vi kan få samlet sammen, bliver der tale om en lille el-ler stor off entlighedsfase fra omkring årsskrift et. Vi satser på at få medier, politi kere og almindelige danskere i tale, så der skabes fornyet fokus for betydningen af åndsfrihed.

ØkonomiJeg håber, at det, som er nævnt oven-for, er noget af det, du gerne vil støtt e som medlem af KPIs støtt ekreds. Det er i hvert fald – hovedsagelig – det, KPIs midler er gået ti l.

Hovedtallene fra KPIs regnskab 2010, som fi ndes på www.kpi.dk i fuldt omfang, viser bl.a.:

• et underskud på ca. 123.000 kr., hvilket især skyldes følgende:

o de ansatt e tjente mindre end budgett eret

o færre Tips- og Lott omidler end budgett eret

o kurstab på obligati onero lavere momsrefusion end

forventeto øgede lønudgift er mm.

• de samlede indtægter fra støtt e-kredsbidrag og gaver har omtrent indfriet budgett ets forventninger.

• de almindelige gaver har givet ca. 20.000 kr. mere end budgett eret; gavebrevene har givet ca. 10.000 kr. mindre end budgett eret

• årets underskud formindsker KPIs egenkapital fra ca. 597.000 kr. ti l 474.000 kr.

Tak ti l Nanna Jensen, som med erfa-ren og sikker hånd står for regnskabs-føringen mv.

Niels på fuld ti d – en fælles opgaveKPIs bestyrelse og repræsentantskab beslutt ede i januar 2011 enstemmigt, at Niels skulle løft es fra halv ti l fuld ti d pr. 1. august 2011.

Vi har ingen tanker om, at KPI skal være et stort insti tut, men meget min-dre end to, der arbejder med så vigti ge sager, synes vi heller ikke det kan være – især når man tager i betragtning, at med undtagelse af et år, hvor Brian Nielsen var rejsesekretær, har der væ-ret én ansat på det religionspædagogi-ske felt de første ti år af KPIs eksistens. Og ti llad mig at skrive det rent ud: Med Niels har vi fået en mand, der er rigti g værdifuld for den sag, KPI er sat i ver-den for.

Vi arbejder hårdt for, at Niels og jeg får arbejdsopgaver, der kan være med ti l at afl ønne os. Men det vil ikke kun-ne lade sig gøre i fuldt omfang. Vi be-der derfor om fortsat og øget støtt e – fra jer, som har været trofaste indti l nu, men også fra de ca. 300 nye støt-tekredsmedlemmer, som vi søger at hverve i løbet af 2011.

Jeg gennemlæser ugentlig kontoud-togene fra banken. Det varmer mig hver gang at se, at nu har den og den og den (igen) givet en gave ti l KPI. Det er en stor ti llidserklæring, I viser os!

Tak også ti l alle, som beder for KPI. Vi oplever, at vi er en (lille) brik i en stor åndskamp i vores land.

Formandsberetningen for arbejds-året 2010-11 v. Frank Risbjerg Kri-stensen samt årsregnskabet for 2010 fi ndes på www.kpi.dk

Åndelig oprustning og udrustning – anno 2011

– Til kamp for de glade hjerter og overbeviste hovederAf LTC-lærer, Frank Risbjerg Kristensen, formand for KPI

↘

• »Kristne har varme, glade hjer-ter og tomme, urefl ekterede ho-veder.«

• »Kristne tror på hvad som helst, og er uoplyste, bibelfundamen-talisti ske videnskabs-fornægte-re, som er farlige for et progres-sivt samfund.«

• »Hvis man bevæger sig ind i mis-sionshuset eller kirken, må man skrue hovedet af, for det får man bestemt ikke brug for dér!«

• »Kristne klumper sig sammen i ghett oer og meningsfællesska-ber, hvor livsfj erne og uholdbare dogmer, holdninger og sand-heder kun kan overleve, fordi de eksisterer i en subkultur. De hverken tør eller vil lade sig ud-fordre af virkeligheden og den viden, som alle vi andre fakti sk godt tør lade være gældende og integrerede i livet.«

Tro og viden kolliderer Disse bombasti ske og kristendoms-fj endske udmeldinger får det ti l at krympe sig i mig. Der er jo så meget på spil. Der er ikke bare tale om frontale angreb på os kristne, vores tro og livs-sti l. Der er i langt højere grad tale om et angreb på hele det kristne projekt og på kristendommen som et sam-menhængende, troværdigt bud på et menneske-, livs- og verdenssyn, der holder vand i forhold ti l den verden, vi eksisterer i, og som vi forholder os ti l følelsesmæssigt, erfaringsmæssigt og intellektuelt.

Essensen i kriti kken er, at kristen-dommen ikke giver mening: Kristen-dommen hænger ikke logisk sammen, og man kan ikke godtage kristendom-men med fornuft en og forstanden i behold. Kristendommen kan ikke på-beråbe sig sandhedskarakter. Kristen-dommen korresponderer ikke med den verden, vi lever i.

Pointen for skepti kerne er: Det er ikke muligt at godtage kristendom-

men og kristne påstande, hvis man ta-ger de erfaringer og indsigter, som vi har med os fra livet og den generelle læring, alvorligt. Det er ikke muligt at forene de kristne dogmer og bibelske påstande med videnskabens forkla-ringer, fx omkring verdens og menne-skets karakter og ti lblivelse. Det post-moderne, verdslige menneske siger: Spændet mellem det, jeg lærer, ved, føler og erfarer i min dagligdags ver-den anno 2011 er alt for stor i forhold ti l det, Bibelen vil have mig ti l at tro, føle, mene og erfare. Udfordringerne er ti l at få øje påLad os bare se det i øjnene. Vi står med nogle store apologeti ske udfor-dringer i samfundet, kirken og vores kristelige miljøer. Apologeti k betyder trosforsvar; altså det at forsvare, be-grunde og forklare den kristne tro og hele den kristne livs- og ti lværelses-forståelse. Det handler om at udfolde troens univers, så kristendommen fremstår som et meningsfyldt og tro-værdigt alternati v ti l alle andre (u-)mulige livs- og ti lværelsesforståelser.

For det er ikke sandt, at man skal skrue hovedet af for at være kristen. Det er ikke sandt, at kristendommens livs-, verdens- og menneskesyn ikke korresponderer med den virkelige ver-den. Det er ikke sandt, at kristendom-mens indhold og påstande ikke kan tros med forstanden, logisk tænkning og hverdagserfaringerne i behold.

Tværti mod! Kristendommen giver – for mig at se – det bedste fornuft s-mæssige og eksistenti elle bud på en ti lværelsesforståelse, som hænger sammen med det virkelige, erfarede liv på alle fronter. Kristendommen kan begrundes meningsfuldt og livs-kraft igt. Kristendommen fordrer ikke, at jeg skal ofre videnskabelighed, for-nuft /rati onalitet og realitetssans på Guds alter. Hovedproblemet for os er oft e, at vi er meget ti lbageholdende med at gå i dialog omkring dett e.

Vi har ydermere måske eft erhånden ladet os overbevise om, at der fakti sk er en dyb konfl ikt imellem fornuft og tro i praksis; at troen er en isoleret livsdimension, som er nærmest umu-lig at fl ytt e med over i rati onalitet, vi-denskabelighed og de samfundsmæs-sige diskussioner og prakti kker.

Hvem har fx ikke sunget med på denne eller lignende sanglinier: »Det kan ej forklares, det kan kun erfares, hvor saligt det er hos Jesus.« Her syn-ger vi glad og gerne om, at kristen-dom fakti sk ikke har med fornuft og rati onel tænkning at gøre. Tro har alene med hjerte, troserfaringer og følelser at gøre. Men det holder ikke. Kristendom er for hele mig – hoved og hjerte.

Apologeti k for alle kristneApologeti k (trosforsvar) er en vigti g del af al evangelisati ons- og missi-onsvirksomhed. Vi kommer hurti gt ti l kort, hvis vi i mission og evangeli-sati on ikke kan begrunde og forklare det, vi tror på. Vi kommer hurti gt på glati s, hvis vi ikke kan imødegå alle de skepti ske angreb og fordomme, som det postmoderne menneske i en eft erkristen, vestlig kultur står med over for kristendommen. Vi bliver hurti gt omtumlede og væltet omkuld, når vi møder kriti ske og afvæbnende spørgsmål, påstande og fornuft sargu-menter imod kristendommen, som vi ikke selv har fået gennemtænkt og fundet gode og holdbare svar på.

Og så lige en vigti g nuance: Én ti ng er, at jeg ikke kan give hjælp og for-nuft ige svar, når jeg står med et med-menneske, som har konkrete ”tros-forhindringer.” Det er alvorligt nok, for så har jeg ikke det, der skal ti l for at kunne hjælpe et medmenneske videre hen i retningen af et punkt, hvor evangeliet og kaldet fra Gud kan komme ti l at møde mennesket. Jeg får ikke hjulpet skepti keren hen på den anden side af alle de barrierer

6 7

For knap et år siden var KPI i ga-vehumør. Vi lovede at trække lod om to præmier – af en værdi på 500 kr. – blandt alle, der blev nye støttekredsmedlemmer mellem 1. oktober 2010 og 1. juni 2011.

Vi gjorde et fremstød især på kristne efterskoler. Bestyrelsen og de ansatte har også ringet rundt til flere »gamle« støttekredsmed-lemmer for at opmuntre til at finde nye.

Fremstødet resulterede i ca. 60 nye støttekredsmedlemmer. De to vindere blev:

Vi ønsker de to heldige vindere velkommen i KPIs støttekreds og tillykke med gavekortet til Netto, som de vandt.

Dåbsoplæring i 2011

Af konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Bjarne Gertz Olsen, Fredericia↘

og parader, som spærrer for, at den skeptiske reelt kan komme til at åbne sig for at høre, hvad kristendom i sin kerne går ud på.

Noget andet – og ofte langt værre for os selv – er, at sådanne svære spørgsmål og angreb på kristendom-men har det med at flytte ind hos os selv og sætte sig som nagende, spi-rende tvivl i forhold til det, jeg selv tror, og det livsfundament, som jeg selv står på.

En vigtig udfordringJeg vil derfor række en appel til os alle om apologetisk oprustning rundt om-kring i de kristne miljøer i det brede spektrum af det kirkelige landskab. For tiden er jeg i gang med at læse en bog om trosforsvar 1, som har sat mange tanker i gang hos mig.

Forfatteren W.L. Craig skriver følgen-de om behovet for oplæring af teen-agere og unge i sin egen amerikanske sammenhæng (min oversættelse): »Det ser ud til, at der kommer flere og flere meldinger om (unge) kristne, som forlader troen. En kristen præst ved Stanford Universitet fortalte mig for nylig, at 40 % af kristne High-school-elever vil skippe deres kristne engagement efter Highschool-tiden. … Jeg mener, at kirken virkelig svigter disse unge. Frem for at give unge ud-rustning og oplæring i det at forsvare og begrunde sandheden i kristendom-men, så fokuserer vi i stedet på følel-sesmæssig lovprisning og tilbedelse, åndelige erfaringer, følte og oplevede behov og kristelig underholdning i forhold til de unge. Det er ikke svært at forstå, at de bliver et let bytte for den lærer eller professor, som ratio-nelt går målrettet imod deres tro. På gymnasier og højere læreanstalter bliver studerende intellektuelt pådut-tet al slags ikke-kristen filosofi og til-værelsesforståelse, sammenblandet med en overvældende relativisme og skepticisme.«

Jeg er selv ansat i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), hvor vi har en lang tradition for at arbejde med evangelisation, mission og apologetik i studiemiljøerne. De senere år har vi mærket et markant stigende behov for at arbejde med de store apologe-tiske spørgsmål og udfordringer.

For mig at se, rammer W.L. Craig plet i sit opråb; ikke bare i forhold til en afgrænset livsperiode omkring

uddannelse og studietid. Der er også et stort behov for, at vi generelt får arbejdet meget mere på at få det apologetiske helt frem i al form for oplæring, forkyndelse og undervis-ning, altså i religionspædagogikken. Det gælder fx på fri- og efterskoler, i teenklubber og ungdomsforeninger; i missionshusene og i fri- og valgme-nighederne.

Mange kristne kæmper med at få tro og liv til at hænge sammen. De opdeler mere eller mindre bevidst deres liv i et troens område og et alt-det-andet-område. Det opleves nem-lig som rigtig svært, at få det, jeg tror og bekender som kristen til at hænge sammen med det, jeg eksisterer i og ved som menneske. I kirken og mis-sionshuset gælder alle de kristelige sandheder, men i skolen, på arbejds-pladsen og i fjernsynets virkelighed må jeg være til stede på de post-moderne, relativistiske, verdslige og gudløse præmisser.

Individualismen og relativismenVi bombarderes med en individuali-stisk og subjekt-orienteret relativisme, ikke bare i skolen og på studiestedet, men også i medierne, de kulturelle og sociale sammenhænge. Det gør sig imidlertid også gældende i måden, vi opdrager og påvirker hinanden på. Jeg tror, det er en illusion at tro, at skær-mende fri- og efterskolemiljøer og afgrænsende missions- og kirkefæl-lesskaber alene er nok til at få livet til at hænge sammen for os kristne. Det er nemlig ikke nok alene at forkynde og undervise om, hvad vi tror på. Vi har også brug for, at vide hvordan og hvorfor det er sandt og troværdigt i mødet med den hverdagsverden, vi er en del af. Sat på spidsen: Hvis kri-stendommen ikke giver nok mening og forsvar for sin egen gyldighed for mig selv i et tros-udfordrende møde, som jeg har med fx ateisten, evolutio-nisten, den kritiske lærer, den new-age-inspirerede børnehavepædagog, den liberale, udvandede folkekirke-teologi, ja, så ender jeg med at blive rigtig udfordret på min egen tro og til-lid til Gud og hans ord.

På den korte bane kan jeg godt overleve ved at skubbe udfordrende spørgsmål, tvivl og oprørske følelser til side. Men jeg kan ikke i længden klare at have mine tanker, meninger, erfaringer og følelser delt op i to for-

skellige rum. Jeg kan ikke i længden klare at have (alt for) mange ubesva-rede, anfægtende og tvivlsskabende tanker og følelser til at regere i mit inderste.

Tag udfordringen op!I KPI vil vi gerne være med til at arbej-de videre med de apologetiske udfor-dringer og temaer. Der er rigtig meget apologetisk religionspædagogik, der venter på at blive gjort i undervisning, forkyndelse og menighedsliv.

Bolden kastes hermed til læseren! Hvad skal der ske hos dig/jer? Er der noget, vi skal gøre sammen?

Første skridt kunne være at gå i krig med en glimrende bog om emnet: Stefan Gustavssons Med god grund, Credo Forlag (2000).

1 W.L. Craig (2010): On Guard – Defending your faith with reason and precision (Forlag: davidccook) side 19-20.

»Mange kristne har aldrig haft hver-ken glæde eller trøst af deres dåb.« Denne påstand af Carl Oluf Rosenius (1816-1868) er stadig aktuel. Dåb og dåbsoplæring hører uadskilleligt sammen. Dåben forudsætter, at den døbte får oplæring i, hvad dåben er og giver.

Dåbens betydningDåben er ikke et afsluttet punktum i og med en udført handling. Dåben er indgangen til et liv sammen med Jesus Kristus. Kristenliv er en daglig dåb. Det er at dø og opstå med Jesus Kristus. Den Augsburgske Bekendelse siger i artikel 9: »Om dåben lærer de, at den er nødvendig til frelse, at Guds nåde tilbydes gennem dåben, og at børnene skal døbes, for at de kan bli-ve taget til nåde af Gud, idet de ved dåben frembæres for ham. De forka-ster gendøbere, som forkaster barne-dåben og påstår, at børnene frelses uden dåb.«

Den lutherske bekendelse siger altså klart, at dåben drejer sig om at få del i Guds nåde, hvilket vil sige at få del i Jesus Kristus og blive indpodet i ham. Det er på denne baggrund, vi skal for-stå Luthers udsagn om, at ingen er mere hellig end det lille barn, som lige er krøbet ud af dåbens bad.

Den lutherske bekendelse under-streger også, at sakramenterne skal anvendes således, at troen kommer til, så den fæster lid til de løfter, der tilbydes og anskueliggøres ved sakra-menterne. Det gælder også dåbens sakramente. Den døbte har krav på at få oplæring i, hvad vedkommende er døbt til og hvorfor. Den døbte har brug for at få udfoldet, hvad dåbens gave er. Det drejer sig ikke kun om en teoretisk viden, men om et liv, der skal leves.

I missions- og dåbsbefalingen tales der om at gøre mennesker til Jesu disciple gennem dåb og oplæring. At være en discipel af Jesus er at være en efterfølger af ham. En discipel står under sin mester og skal gøre, som mesteren siger. Efterfølgelse af Jesus

er i lydighed mod ham at følge hans ord. Der er en sandhed uden for mig selv, jeg som discipel kan tro og følge. Der er en klippegrund at bygge på, nemlig Guds ord.

Afhængighed af Jesus KristusDåbsoplæring er at hjælpe det døbte barn til at leve det liv, som blev givet i dåben. Livet med Jesus som Frelser og Herre, og Gud som far og skaber. Dåbsoplæringens mål er, at den døb-te må vokse i troen og se sig selv mere og mere afhængig af Jesus Kristus.

I barnets almindelige læring og op-dragelse er der tale om at gå fra af-hængighed til selvstændighed.

Det lille barn er afhængig af dets for-ældre, og målet med opdragelsen er, at barnet kan tage ansvar for sit eget liv og leve som et ansvarligt menne-ske i denne verden. I vores forhold til Gud skal troen vokse sin vækst til mands modenhed, som Bibelen taler om. Men kendetegnet på troen er gudsbarnets afhængighed af Gud og hans frelse.

Det døbte barn er ikke en foreløbig, men en fuldgyldig kristen. Det døbte barn skal ikke først blive voksent, før det kan betragtes som en ret kristen. Det har i dåben fået skænket alt til liv og salighed. Det er nemlig blevet ind-podet i Jesus Kristus. Målet for den kristne oplæring er derfor også at hjæl-pe barnet til at blive i Jesus Kristus.

Udgangspunktet for en evangelisk luthersk dåbsoplæring er ikke, at den døbte senere skal omvendes i radikal betydning. Den kristne oplæring skal derimod hjælpe den døbte til at blive det, han eller hun er blevet i den krist-ne dåb. Derfor er den kristne oplæ-ring en vigtig sag for såvel forældrene som den kirke, der døber. Svigtes der her, kan resultatet blive, at der døbes til frafald og ikke til livet med Kristus.

Ansvaret for dåbsoplæringenBarnet er en Guds gave til dets foræl-dre, og det er forældrenes opgave at drage omsorg for deres barn, og de er ansvarlige for dets læring og opdra-

gelse. Det er forældrene, som ønsker at få deres barn døbt, og derfor har forældrene det primære ansvar for barnets kristne oplæring. Men den kristne menighed har også et ansvar for, at deres gennem dåben nye bror eller søster i Herren får en kristen oplæring. Derfor skal enhver præst også have en samtale med barnets forældre forud for dåben og sikre sig, at forældrene ved, hvad dåben er og indebærer. Herunder at der hos for-ældrene er villighed til, at de efter då-ben vil sørge for, at deres barn bliver oplært i den kristne tro.

I 2010 blev der i folkekirken foreta-get 49.432 dåb. Langt de fleste, der bliver døbt, er børn, som er under et år. Dåbsprocenten er godt 70 %. Jeg tror, at mange forældre, som bærer deres barn til dåb, har en mening med dette og er villige til at give de-res barn en kristen oplæring. Jeg tror også, mange forældre står famlede over for oplæringsopgaven. En grund kan være, at de ikke fik nogen særlig kristen oplæring, da de selv var børn.

Vel er der kristendomsundervisning i folkeskolen; men skolens undervis-ning kan ikke betragtes som kristen oplæring. Det er kundskabsmed-delende undervisning og udgangs-punktet er ikke, at der findes en sand-hed og autoritet uden for mennesket selv – nemlig Gud og hans ord.

Udviklingen i samfund og skole nød-vendiggør derfor, at kirken tilbyder forældre hjælp til barnets kristne op-læring. Vel findes der i mange sogne et godt kirke- og skolesamarbejde; men dette kan ikke erstatte eller ud-gøre en kirkelig dåbsoplæring.

Arbejdsgruppe vedr. dåbsoplæringDette er en udfordring for folkekir-ken. I erkendelse heraf nedsatte bi-skopperne i 2008 en arbejdsgruppe, som bl.a. fik til opgave at »komme med forslag til folkekirkens fremtidi-ge dåbsoplæring, herunder den ind-ledende konfirmationsforberedelse på 3. eller 4. klassetrin samt omkring konfirmationsforberedelsen.«

De vandt!

Hanne Baltzer, Ulstrup

Inga Kærgaard, Esbjerg

8 9

Igennem mange år var konfi rmati -onsforberedelsen det eneste ti lbud, som folkekirken havde ti l børnene, fordi kirkens dåbsoplæring var sko-lens kristendomsundervisning.

I erkendelse af ændringer i forhol-det mellem skole og kirke blev mini-konfi rmandundervisningen indført som en mulighed i 1986. Det viste sig, at dett e ti lbud fi k god opbakning af menighedsråd og præster og blev ti lbudt i mange sogne. Der var og er folkelig opbakning ti l initi ati vet om indledende konfi rmandforberedelse. 75 % af sognene har i dag dett e ti lbud. Deltagelsen er på landsplan omkring 26.000 børn pr. årgang. Minikonfor-mandundervisningen har da også vist sig at være et godt initi ati v. Så godt, at den nye anordning anbefaler, at den bliver obligatorisk for alle sogne.

Indførelsen af minikonfi rmandun-dervisning var med ti l, at der blev mu-lighed for, at sognene kunne ansætt e sognemedhjælpere. Rigti g mange sog-ne har benytt et sig af denne mulighed, og det har betydet, at lokale kirkers ti l-bud vedr. dåbsoplæring er blevet væ-sentligt udvidet. I fl ere sogne er der nu babysalmesang, der afh oldes Spaget-ti -gudstjeneste og Messy Church for familier m.m. Der er i kirken fokus på vigti gheden af kristen oplæring.

Jeg synes, at det er glædeligt, at ca. 26.000 børn hvert år deltager i mini-konfi rmandundervisning. De møder her kirke og kristendom, og det er en udfordring for de frivillige organisati o-ner at samarbejde med sognet, så mi-nikonfi rmanderne fx får et ti lbud om at komme i juniorklub. Jeg tror, der kan begyndes mange juniorklubber

som opfølgning på minikonfi rmand-undervisningen. Det samme gælder opfølgning af babysalmesang fx med ti lbud fra missionshusets legestue. Der kan også laves opfølgning fra bør-neklubben i forbindelse med Spaget-ti -gudstjenester og Messy Church.

Førnævnte rapport fastslår, at »grundlæggende handler det alt sam-men om dåbsoplæring, altså refl ek-sion, oplæring og indøvelse i dåbens indhold og betydning, som er livslang og derfor må have mangfoldighedens præg.« I rapporten understreges det også, at »de frivillige, kirkelige bør-ne- og ungdomsorganisati oner har i forvejen god erfaring med formidling ti l målgrupperne og kan samti dig bi-drage ti l at skabe sammenhæng for børn og unge både før, under og eft er undervisningsforløbene.«

Hjemmet – base for dåbsoplæring Hjemmet er som en lille menighed, hvor det kristne menneskeliv primært skal leves. Forældrene er rollemodel-ler for deres børn, også hvad angår kristentroen.

Det er vigti gt så ti dligt som muligt i barnets liv at understrege det faktum, at barnet er skabt af Gud, og hvad det betyder. Aft ensang og bøn med barnet er en god ti ng. Og det har betydning at fortælle eller læse bibelhistorier for barnet. At fejre barnets dåbsdag hvert år bør være en naturlig ti ng i et kristent hjem. I et kristent hjem er fælles andagt også vigti g. Naturligvis også at takke for maden, Gud giver.

Gennem alt dett e lærer barnet – og får en oplevelse af – at leve sammen med Gud. Eft erhånden som barnet

bliver større, kan der også i lyset af Bibelen samtales om forskellige eti -ske spørgsmål, hvor barnet lærer de ti bud og det dobbelte kærlighedsbud at kende. Disse er jo udtryk for Guds vilje med vores liv.

Der må også tales om synd, og hvad synd er, med barnet. Og naturligvis om ti lgivelsen og forsoningen, som Jesus har bragt i stand. Igen og igen må det understreges, at Jesus alene er vejen ti l Gud.

Som familie er det også vigti gt at gå sammen i kirke og ti l kristne møder.

Dåbsoplæringens indholdKort sagt er indholdet i dåbsoplæ-ringen Luthers lille Katekismus, som ti lmed er et af Folkekirkens beken-delsesskrift er. Den er udtryk for den kristne børnelærdom, evt. i den nye form, som den har fået med Katekis-mus Updated: De ti bud, forsagelsen, trosbekendelsen, Fadervor, Guds ord, dåb, nadver og skrift emål. Herti l kommer den bibelske frelseshistorie formidlet gennem fortælling af de bi-belske beretninger i Det gamle og Det nye Testamente.

Dett e skal formidles og udfoldes ti l nuti dens børn og unge, og vi får brug for, at »kærlighed opfi ndsom gør«. For der fi ndes en sandhed, som står fast og er værd at bygge sit liv på. Det er Guds ord, som vi møder i Jesus Kristus og Bibelen.

Lad os derfor oplære børn og unge, så C.O. Rosenius’ ord: Mange kristne har aldrig haft hverken glæde eller trøst af deres dåb IKKE må komme ti l gælde i vores ti d og på vores sted.

Tanker om børn og bibellæsning

Af redaktør og børnesekretær i Bibellæser-Ringen Cecilie Thams Nord Hansen, Fredericia↘

Børn omtales i dag oft e som en vigti g ressource i en fremti d præget af glo-balisering og elektronisk kommunika-ti on. Handler det om kendskab ti l Bi-belen, taler man om traditi onstab og mange vurderer, at den kristne kultur og de kristne værdier er under pres.

Men børn er ikke kun bæredygti g fremti d. Børn er Guds elskede børn, skabt i hans billede ti l frelse og evigt liv. Og Bibelen er ikke kun traditi on el-ler værdi. Bibelen er en relati on, Guds levende ord og personlige møde med os. Derfor er det så vigti gt for børn af i dag at møde Gud i Bibelen.

UdfordringTiden ændrer sig og giver nye og anderledes udfordringer – og mulig-heder. Udfordringer, som vi må tage alvorligt og handle på. Vi må møde børnene dér, hvor de er og under de vilkår, de lever.

For mig at se er børn af i dag sårbare på fl ere områder. Mange oplever en »dobbelthed« i livet. Det handler fx om:

• Den enkelte, individet og om at blive set. Men mange børn mangler selvværd, savner nær-vær og at blive mødt.

• Styring, målrett ethed og eff ek-ti vitet. Men fl ere børn oplever svigt og overfl adiskhed.

• Valg, muligheder, ti lbud og sti l-lingtagen. Men børn oplever også mange brud og skift .

• At dele liv og netværke. Men oft e er børn sårbare, rastløse og presset på ti d og overskud.

Uanset ti d og sted handler det først og fremmest om at give børnene det frigørende, frelsende evangelium gennem Guds eget ord. Men det er også vigti gt at være opmærksom på, hvordan Bibelen netop taler ind i den »dobbelthed«, mange børn oplever.

BrobygningNår vi i dag gør os tanker om børn og bibellæsning, handler det også om at bygge bro ti l den hverdag og de ud-fordringer, som de står i. Det kan fx

være på en af disse tre måder:1. Bibelen er ikke kun traditi on og

værdi. Nej, jeg har værdi. Jeg er uer-statt elig. Jeg er ikke kun kendt, men elsket. Og Gud er nær med sin ti lgi-velse netop ti l mig, som ikke slår ti l el-ler kan leve op ti l Guds vilje og andres forventninger. Gud har ikke taget mig på prøve, men ti l nåde.

2. Guds ord holder. Gud svigter ikke eller bryder løft er. Gud har valgt mig. Guds frelse er ikke kun et ti lbud, end-nu en mulighed eller et valg, som jeg står ti l ansvar for. Jeg er Guds ansvar. Hans frelsesplan er alene hans værk.

3. I Bibelen møder Gud mig person-ligt. Guds ord deler både liv og død, sygdom, skilsmisse og opbrud, svigt, ondskab, sorg og håb med mig. Bi-belen springer ikke noget over, men kalder ti ngene ved navn og giver fun-dament i en sårbar og presset ti d. Her er hvile ti l min tro og mit liv.

Sådanne overvejelser har fået prak-ti ske konsekvenser i forskellige udgi-velser:

E100 for 7-12-årigeDen helt store trend blandt Bibellæ-ser-Ringens internati onale samar-bejdspartnere for ti den er E100. Be-tegnelsen E100 står for: Essienti al 100. Det vil sige, at man har valgt at læse 100 af de vigti gste beretninger fra Bi-belen. På den måde føres man igen-nem Bibelen, Guds historie og frelses-plan på en enkel og overskuelig måde. Der er udgivet en ressourcebog, som henvender sig ti l en ”coach” – dvs. en forælder, en lejrleder, eller en kluble-der – med særlige opgaver. Derudover er der en hjemmeside (www.bigbible-challenge.com) ti l fordybelse. Her er forslag ti l akti viteter, hjælp ti l ledere, og man kan sti lle spørgsmål.

Vokse sammenBibellæser-Ringen i Norge udgav i 2011 deres udgave af E100. Projek-tet hedder Vokse sammen – med Bi-belen i familien. Projektet knytt er ti l ved den norske bibellæseplan for ju-

niorer, Alfa, hvor man abonnerer på et ti llægshæft e ti l juniorlæseplanen, målrett et forældrene.

Hæft et er et ressourcehæft e for voksne med spørgsmål ti l samtale, bøn eller bedeemner, en akti vitet eller en leg. Ca. en gang om ugen sætt er man lidt ekstra ti d af i familien (fx omkring køkkenbordet) ti l at arbejde med Vok-se-sammen-hæft et. Desuden indehol-der hæft et en daglig bibelrefl eksion ti l forældrene ti l den samme bibeltekst, som juniorerne læser i Alfa. Der er også en læseplan for de mindste med sidehenvisninger ti l en børnebibel, der knytt er ti l ved ugens tekster i Alfa.

Noget af det samme ti lgodeser Dan-marks Folkekirkelige Søndagsskoler, ELM-kids og Bibellæser-Ringen i pro-jektet Bibelmaraton for hele familien fra 2010. Her læser man 150 bibeltek-ster, bygget op omkring hjemmesiden www.bibelmaraton.dk og en plakat, som nærmest er et spil eller en leg. På den måde er der sammenhæng, og undervejs er der etapemål, hvor fa-milien på forhånd har aft alt en spæn-dende fælles akti vitet.

SammenhængDet virker som om, der i dag er et behov for at skabe overblik og sam-menhæng. Det skal være nemt at gå ti l, enkelt og afgrænset. Bibellæsning skal være en fælles oplevelse, et mø-dested primært med Gud og med hinanden – gerne i hjemmet – med fælles opgaver og akti viteter, som gør teksten nærværende. En amerikansk undersøgelse viser fx, at det, et barn får med hjemmefra, betyder fi re gan-ge mere end det, det får fra andet kri-stent arbejde. Bibellæsning skal være visuel, levende og autenti sk. Derud-over må det gerne være interakti vt fx via apps eller en hjemmeside.

Det er godt at have alle disse over-vejelser med, når vi fx i Bibellæser-Ringen ønsker at give børn og juniorer hjælp ti l at åbne Bibelen. Dog alti d i forvisning om, at kun Guds ord og Ånd kan skabe tro og frelse ti l evigt liv.

KPI afh older den 17.-18. novem-ber et kursus målrett et lærere på kristne eft erskoler. Temaet er Homo Conexus – netværksmennesket, og handler om hvordan kristne eft er-skoler møder de unge mennesker, for hvem det i dag er lige så natur-ligt at netværke via facebook, twit-ter eller sms, som det er at trække vejret. Hvad betyder de nye sociale elektroniske medier for de unges selvforståelse, for voksenrollernes

betydning og for vores muligheder for at række dem evangeliet?

På kurset vil der også være mulighed for at give hinanden input og inspira-ti on. Gennem en inspirati onsmosaik vil lærere fra forskellige eft erskoler lave workshops om initi ati ver, der blev ti l »gode historier«.

Indti l videre har godt 80 eft erskole-lærere ti lmeldt sig kurset, som afh ol-des på Sommersted Eft erskole. Hvis du også er interesseret, må du ikke holde

Kom og vær sammen med 80 andre efterskolelærere!

dig ti lbage. Henvend dig ti l Niels Kousgaard på tlf. 3049 3440 eller nk@kpi.dk og få et program ti lsendt.

HOMO CONEXUSKursus: Netværksunge på kristne efterskoler 17.-18. november 2011

Den lærer, der føler sigfærdiguddannet, er merefærdig end uddannetSted: Sommersted Efterskole, Talind 2, 6560 SommerstedTid: Torsdag den 17. – fredag den 18. november

2011Pris: Op til 2 deltagere fra samme efterskole: 1500 kr. pr. deltager

Op til 8 deltagere fra samme efterskole: 1250 kr. pr. deltager Mere end 8 deltagere fra samme efterskole: 1000 kr. pr. deltagerMålgruppe: Medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer

på kristne efterskolerMedbring: Dyne, pude og sengelinnedTilmelding: Oplys deltagernavne til: Kristent Pædagogisk Institut Ansgarvej 8 3400 Hillerød Tlf.: 48 24 24 62 Mail: kpi@kpi.dk Tilmeldingsfrist: 15. august 2011 - men gerne før sommerferien!

Har jeres skole et bidrag til inspirationsmosaikken? Giv os besked ved tilmeldingen.

658338_4-sidet_105x297mm_4+4.indd 1

24-11-2010 15:39:19

10 11

Kærligheden er meget central i den kristne tro. Det gælder både kærligheden til Gud og til andre mennesker. Ægte kærlighed er altid gensidig. Vores kærlighed til Gud er betinget af hans kærlighed til os. Og vi kan ikke elske andre, hvis ikke vi selv er blevet elsket, fx af vores forældre.

Sidste del af kærlighedsbudet lyder: ”Du skal elske din næste som dig selv.” Vores næste er vores medmenneske, fx vores kæreste, forældre, børn, naboer eller arbejdskolleger. Altså dem, vi lever det daglige liv sammen med. Men vores næste er også de gadebørn i Rio de Janeiro eller de undertrykte kvinder i Somalia, som vi har mulighed for at hjælpe, fx via nødhjælp.

Det, at vi skal elske vores næste, betyder ikke, at vi altid skal have varme følelser over for dem, for det har vi kun nogle gange. At elske sin næste vil først og fremmest sige at handle til bedste for dem: Tilgive sin kæreste. Være god ved sine børn. Hjælpe sin nabo. Give af sine penge til dem, der lider nød. Og mange andre ting.

Hvad det er at elske sin næste, står i De ti bud: Du skal ære dine forældre. Du må ikke slå ihjel. Du må ikke bryde ægteskabet. Du må ikke stjæle. Du må ikke lyve. Du må ikke være misundelig på andre. Det er sådan, vi gerne selv vil behandles. Derfor skal vi behandle andre på samme måde.

Elsk din næsteDET BETYDER:● Vores næste er medmennesker; ikke fjender eller konkurrenter.● Vores næste er Guds skabning, som vi har pligt til at elske. ● Gud værner vores liv, fx ved at forbyde andre at stjæle fra os.● At elske Gud og sin næste indebærer, at vi skal overholde De ti Bud.● Elsker vi ikke Gud og vores næste, er det vores livs største problem.

Hvis bøn er de kristnes åndedræt, må vi som voksne i gang med at lære den næste generation at ånde! Men børn og bøn – hvordan? Lad os få mindre teori og mere praksis!

»Jamen – skal vi ikke bare lige be’ til Gud?« Den sætning har jeg nogle gange hørt fra børn, når jeg som vok-sen med en rationel tilgang til en ud-fordring helt har glemt at tage Gud med. Vi vil jo gerne lære børnene at bede og have et naturligt og selvføl-geligt forhold til bønnen. Men vi viser det ikke altid i praksis.

Det klarer de i børneklubbenDet er i hverdagen, vi lærer vores børn at leve. Det er her, vi er forbilleder for børnene i glæder, sorger, konflikter, uenighed etc. I korte perioder som fx ferier eller på besøg kan vi typisk godt holde en facade. Men i hverdagen vi-ser det virkelige menneske- og livssyn sig. I teorien ved jeg godt, hvad jeg vil give mine børn med i livet som fun-dament. Men det idylliske billede er svært at leve op til i praksis. Også når det gælder bøn. Her er det ikke nok at sende børnene i børneklub, for foræl-drene spiller en stor rolle.

Bøn – en naturlig del af hverdagenForældre spiller en afgørende rolle for, at børn begynder at tale fortroligt med Gud. Hvis barnet oplever, at bøn betyder noget for far eller mor, bliver bønnen en del af barnets trygheds-sfære. Det, som er naturligt, det som praktiseres og vægtlægges, kanalise-res videre til barnet. Det er i høj grad i praksis, at jeg viser mine børn, hvem Gud er. Det, barnet ser, sætter sig. Viser jeg derfor konkret tillid til Gud i bøn, vil barnet tage denne tillid med sig.

Børn forstårBøn er den direkte, personlige for-bindelse til Gud. Det skal vi lære bør-nene. Bønnens samtale sker først og fremmest gennem Helligåndens virke i os og ikke kun gennem ord. Men ord

er meget vigtige for os, fordi vi får en større forståelse af, hvad der sker, når vi sætter ord på tanker og følel-ser. Selvom små børn ikke behersker sproget selv, kan de ofte forstå ind-holdet i det, der siges til dem på det konkrete plan.

Et barn på et år, der bliver bedt om at hente en bamse til lillesøster, gør det, selv om han ikke kan sige det selv. Netop det kan give fokus på, at vi ikke bare skal bede for børnene, men sammen med dem fra de er helt små. Kendskab og praksis betyder grund-læggende tryghed.

TryghedenBøn signaler tryghed for mange børn – og voksne med. Mange voksne, som ikke i hverdagen beder, griber i vanskelige situationer til bønnen. Når et barn beder, erfarer det, at Gud er virkeligt til stede som en relation og tryghed i deres liv. Hvis barnet lærer at tale med Gud, vil bønnen blive en for-trolig samtale mellem barnet og Gud og give barnet lyst til at være sammen med Gud – og betro sig til ham.

Fortælle altVi skal som voksne ikke være bange for at vise børn, at vi kan tale med Gud om alt. En bøn til Gud er en snak med ham om det, vi lige er optaget af – der hvor vi nu er. Det er også vigtigt at knytte til i bønnen ved det, som barnet kender fra sin hverdag og gennem praksis vise barnet, at bøn er mere end at »kræve«. Det er fx også tak, tilbedelse og forbøn.

Vi skal bede om stort og småt, og vi skal nævne både glæder og sorger for Gud. Det giver anledning til samtale, både når bønnen går i opfyldelse, og når den ikke gør. Når vi tør tale med børnene om bønhørelse eller det modsatte, giver det barnet en grund-læggende tryghed i, at uanset hvad der sker, så er Gud med i det.

Viser barnet GudBøn og den bønspraksis, barnet mø-

der, er med til at danne barnets bil-lede af Gud. Hvis barnet tidligt har en vished om at have en far i Himlen, vil det gøre en stor forskel i barnets liv. Og et bønsliv, der fra starten ople-ver mod- og medgang, vil kunne give barnet noget at falde tilbage på, når barnet senere møder vanskeligheder og svære ting i livet. Bønnen kan være med til at vise barnet, at der er en Gud, som ser mig og passer på mig.

FadervorFadervor er noget særligt, for det er en bøn, Jesus har lært os. Fadervor er alle Guds børns bøn og tilhører alle – også dem, der ikke kan udtale ordene eller forstå meget af indhol-det. Fadervor er på én gang en meget kompliceret og en meget enkel bøn. Selvom vi ikke altid forstår dybden, skal vi bede Fadervor sammen med børnene. Bønnen skal indlæres, så den bliver en del af deres åndelige forråd. At forstå er ikke en forudsæt-ning for at tro, for troen kan gribe selv det, der ikke er til at forstå.

Faste ritualerBørn elsker faste ritualer. De skaber tryghed. Derfor er det en god ide at have faste rammer for bønnen. Hjem-me kan aftenbøn være en god ide, hvor barnet og den voksne kan gen-nemgå dagen og tage en snak med Gud. Minutterne, hvor mor eller far sidder ved sengen, kan barnet ofte huske som gode og trygge. Børn stil-ler spørgsmål og tænker dybe tanker om mor og far, døden, krigen, Gud, venner, bedstemor osv. Det kræver snak og svar. Får de lidt tid med mor eller far, er det god »sovemedicin«. Og samværet før sengetid lægger i sig selv op til tillid og fortrolighed med en voksen.

Danmarks Folkekirkelige Søndags-skoler har Bønnens år i 2011. Du kan læse mere og hente inspiration på www.boen.soendagsskoler.dk

Børn og bøn

Af landsleder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Bent Molbech Petersen, Løsning↘

Carsten Hjorth Pedersen har skrevet et lille hæfte på 16 sider: Kristendom på 7 x 2 minutter, som tager afsæt i Katekismus Updated. Syv små ”artik-ler” beskriver, hvad den kristne tro går ud på:

• Der er én Gud• Gud skaber

Daglig leder Carsten Hjorth Pedersen, HillerødTræffes på KPIFødt 1955 Lærer og førstelektor

Pædagogisk konsulent Niels Kousgaard, LøgumklosterTræffes på telefon 3049 3440 eller e-mail nk@kpi.dk Født 1972Lærer og pædagogikstuderende ved Norsk Lærerakademi

Regnskabsfører Nanna Jensen, HillerødTræffes normalt på KPI om mandagenFødt 1938Merkonom, selvstændig kursusvirksomhed gennem 14 år

KPIs ansatte 2011

Kristendom på 7 x 2 minutter

• Elsk din næste (se opslag her-over)

• Gud frelser• Gud giver liv• Gud er far• Lev i verden

Hæftet er skrevet, så mennesker, der ikke ved særlig meget om kristendom,

men er nysgerrige efter at vide mere, kan forstå det.

Hæftet er udgivet af Luthersk Mis-sion, hos hvem man er velkommen til GRATIS at bestille et stort eller lille an-tal mhp. uddeling. Ring tlf. 4820 7660 eller e-mail dlm@dlm.dk

KPIs repræsentantskab 20111. Seminarieadjunkt Ninna Braüner, Greve –

Repræsentant for Dansk Bibel-Institut2. Konsulent Cecilie Nord Hansen, Fredericia

– Repræsentant for Bibellæser-Ringen3. Materialekonsulent Lissen Bendix Jensen,

Hinnerup – Repræsentant for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

4. Efterskolelærer Birthe Koefoed-Hansen, Bjerringbro – Repræsentant for Evangelisk Luthersk Mission

5. Børne- og diakonikonsulent Helene Koefo-ed-Jespersen, Snogebæk – Repræsentant for Evangelisk Luthersk Mission

6. Skole- og ungdomsvejleder Jens Kofoed-Nielsen, Hillerød

7. Minikonfirmandlærer Birthe Marie Kri-stensen, Hvide Sande

8. LTC-lærer Frank Risbjerg Kristensen, Ød-sted – Repræsentant for Kristeligt For-bund for Studerende

LTC-lærer Frank R. Kristensen (formand)Mølkærparken 12, Ødsted, 7100 VejleTlf. 23 23 43 75E-mail frank.risbjerg@get2net.dk

Efterskolelærer Birthe Koefoed-Hansen (sekretær)Borrevej 9, 8850 BjerringbroTlf. 35 11 75 05E-mail birthekh@gmail.com

KPIs bestyrelse 2011Minikonfirmandlærer Birthe Marie Kristen-sen (kasserer)Kirkevej 5, 6960 Hvide SandeTlf. 97 31 11 35E-mail tbk@km.dk

Pædagogisk konsulent Christel AagaardStore Selskærvej 2, 6560 SommerstedTlf. 74 50 42 42E-mail christelaagaard@gmail.com

9. Landsleder Dan Kofoed Månsson, Ny-købing F. – Repræsentant for Luthersk Mission

10. Folkeskolelærer Brian Kallestrup Niel-sen, Silkeborg

11. Landsleder Bent Molbech Pedersen, Løsning – Repræsentant for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

12. Undervisningskonsulent Carsten Kors-holm Poulsen, Børkop – Repræsentant for Indre Mission

13. Pens. lærer Bent Senholt, Mariager14. Pædagogisk konsulent Christel Aagaard,

Sommersted – Repræsentant for Indre Mission

15. Folkeskolelærer Karen Aagaard, Silke-borg – Repræsentant for Luthersk Mis-sion

- En samlet årlig gave til KPI på min. 500 kr. er fradragsberettiget på din selvangivelse (§ 8a), forudsat KPI har dit personnummer.- KPI udsender i januar kvittering til alle, der har givet min. 500 kr. i det forløbne år.

Afsender:KPIAnsgarvej 83400 Hillerød

Gaver til KPI• Indbetalingskort/girokort.Vælg kort-

type ”01” og tast KPIs giro-nummer 16775029.

• Bankoverførsel. Overfør beløbet til KPIs konto i Danske Bank. Regnr. 3543 - kontonr. 0016775029.

Hvis du ønsker at give en gave til KPI, kan det ordnes på følgende måder:° Benyt det indlagte girokort. Er det-

te blevet borte, send bud efter et nyt på KPIs kontor.

° Indbetal gaven via din pc-bank. Vælg en af følgende to muligheder:

Nyhedsbrevet udgives af:Kristent Pædagogisk Institut, (KPI)Åbuen 28, 3400 Hillerød, 4824 2462 E: kpi@kpi.dkWebside: www.kpi.dk

Daglig leder: Carsten Hjorth Pedersen Pæd. kons.: Niels KousgaardRegnskabsfører: Nanna JensenTryk: Helle Høeg/Øko-Tryk

Formand for bestyrelsen: Frank R. Kristensen (ansv.red.)Mølkærparken 12, Ødsted,7100 Vejle, 2323 4375E: frank.risbjerg@get2net.dk

Carsten Hjorth Pedersen, Niels Kousgaard og Hans Jørgen Hansen

Anerkendelse i kristent perspekti v

Kristent Pædagogisk Insti tut 2011

Særtilbud til KPIs støttekreds:

I juni 2011 udgav KPI hæftet Anerken-delse i kristent perspektiv, skrevet af Carsten Hjorth Pedersen, Niels Kous-gaard og Hans Jørgen Hansen.

Hæftet, der er på 48 sider, rummer tre kapitler. Det første giver en analyse af den anerkendende tilgang ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Det på-vises, at den traditionelle tale om an-erkendelse mangler nogle væsentlige elementer. Men det pointeres også, at netop med afsæt i det kristne syn, er den anerkendende tilgang særdeles nyttig og god. Dette uddybes i kapitel 2, hvor der gives konkret inspiration til lærere og SFO-medarbejdere. Ka-pitel 3 giver tilsvarende inspiration til skoleledere. Hæftet er således rettet særligt til de ansatte på kristne frisko-ler og efterskoler. Men det rummer

også analyser og betragtninger, som er nyttige for terapeuter, pædagoger, psykologer, erhvervsledere m.fl.

Hæftet koster normalt 60 kr. plus for-sendelse. Men hvis du er støttekreds-medlem i KPI, kan du bestille op til fem hæfter for kun 35 kr. pr. stk. Denne pris er tilmed inklusiv forsendelse.

Bestilling foregår samtidig med beta-ling: Du indbetaler enten 35 kr. (1 hæf-te), 70 kr. (2 hæfter), 105 kr. (3 hæfter), 140 kr. (4 hæfter) eller 175 kr. (5 hæfter) til KPI. Benyt bankoverførsel til reg.nr. 3543, kontonr. 16775029 – eller vælg korttype 01 samt gironr. 16775029. An-før ved betalingen: Bestilling af hæfte samt din postadresse. Få dage efter, at vi har modtaget din betaling, modta-ger du hæfterne med posten.

Hæftet er også velegnet som gave.

Køb det nye KPI-hæfte med stor rabat