Embed Size (px)
Citation preview
Værd at vide …
Som banekontrollantved stævner og konkurrencer – Orientering til fods
Dansk Orienterings-ForbundIdrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, [email protected], © 2008
ForordDen 1. januar 2007 fik Dansk Orienterings-Forbund et nyt reglement for stæv-ner og konkurrencer. Denne vejledning er skrevet til dig som banekontrollant, men afspejler også banelæggerens opgaver.
”Værd at vide som banekontrollant” - er ikke et instruktionshæfte, hvor du kan lære banelægningsteknik. Det er derimod en indføring i de regler, der gælder for stævner og konkurrencer i orientering, og de opgaver, du som banekontrol-lant skal varetage i den forbindelse.
Denne vejledning laver ikke om på reglerne i reglementet.
Vi har bestræbt os på at være så nøjagtige som muligt og at skrive i et almin-deligt sprog. Skulle der i forbindelse med et stævne opstå en situation, hvor vejledningens tekst kommer i konflikt med reglementets tekst – er det selvføl-gelig reglementets tekst, der er afgørende.
Reglement 2007 kan du finde på forbundets hjemmeside, under: Forbundet -> love og regler -> Reglement 2007. Det bliver opdateret hver andet år. Næste gang den 1. januar 2009.
God fornøjelse.
Planudvalget Januar 2008
Opgaven Som banekontrollant er du deltagernes og forbundets tillidsmand. Slutproduk-tet af dit og banelæggerens arbejde skulle gerne blive en opfyldelse af denne overordnede definition -
Orientering er en idræt, hvor en deltager ud fra indtegninger på kortet skal op-søge et antal afmærkede poster i terrænet på sin vej fra start til mål. Er ræk-kefølgen af posterne angivet, skal deltageren følge den. Ved orientering som konkurrenceidræt, er tiden afgørende. Mesterskaber afvikles så vidt muligt i ukendt terræn.
Mere om dit ansvarsområde straks nedenfor.
ReglerneReglerne om banekontrollant findes i reglementet følgende steder.
Udpegning (7.2), Funktion (7.4).
Som banekontrollant er du deltagernes garant for, at banernes længde og sværhedsgrad er i overensstemmelse med de gældende regler. Det er også dig som banekontrollant, der har til opgave at sikre, at der ved banelægningen er taget hensyn til naturen og de vilkår, som er knyttet til de givne tilladelser.
Som banekontrollant skal du arbejde uafhængig af banelægger og korttegner. Denne uafhængighed må dog ikke hindre, at du også fungerer som vejleder og sparringspartner for banelæggerne.
Udpegning Til Danmarks- og Forbundsmesterskaber og stævner, hvori indgår WRE kon-kurrencer samt Danmarksturneringens finalerunde, udpeges banekontrollanten senest 12 måneder før stævnet af forbundet. Kontrollanterne til et sådant stævne må ikke være medlem af den arrangerende klub og skal have deltaget i forbundets uddannelse af kontrollanter.
Til andre stævner udpeges banekontrollanten af stævneleder. Der er ikke til disse stævner nogen begrænsning vedrørende klubtilhørsforhold. Med andre ord kan stævneleder udpege en banekontrollant fra egen klub. Det bør være en person, der er kompetent og som har erfaring som banelægger.
Før du siger ja til en opfordring om at påtage dig funktionen som banekontrol-lant bør du gøre dig nogle overvejelser. Det kunne være –
Har du den nødvendige tid, og er du hjemme på arrangementsdagen? Har du gennem banelægningsopgaver opnået så stor erfaring, at du kan
udfylde opgaven også som sparringspartner og vejleder for bane-læggeren?
Tror du på, at du kan samarbejde og kommunikere åbent og gnidnings-løst med den valgte banelægger. Også om overholdelse af aftaler, tidsfri-ster, forslag til ændring af postplacering, baneforløb etc.?
Især hvis du skal være banekontrollant for en af dine egne klubkamme-rater, er ovennævnte spørgsmål relevante.
AnsvarsområdeBanekontrolopgaven omfatter følgende hovedpunkter:
Naturværn og skovlukning Kontrol af terrænbeskrivelse Teoretisk gennemgang af banelægningen, herunder oplæg til stævnets
banenøgle Kontrol i terrænet Kontrol af postudsætning, postbemanding og kontrolløb.
NaturværnNaturen er vores idrætsplads. Vi skal derfor være gode til at passe på den.
Du skal være opmærksom og tage hensyn. Det gælder i forhold til planter og dyr, men også i forhold til andre mennesker, vi møder i naturen. Det kan ek-sempelvis være skovens andre gæster og brugere samt jægerne. De bruger ofte mange penge og tid på deres fritidsinteresse, hvilket vi skal respektere. For uden tillid og tilladelser kan vi ikke dyrke vores idræt.
I Dansk Orienterings-Forbund har vi vedtaget en grøn profil, som er formuleret politisk af hovedbestyrelsen. Du kan du finde den på forbundets hjemmeside under: Forbundet -> Politikker -> Natursyn.
I reglementet er det fremhævet, at alle deltagere skal være bekendt med de til enhver tid gældende regler for færdsel og ophold i skoven og på private eller offentlige arealer.
De generelle regler findes i Naturbeskyttelsesloven og den tilhørende Adgangs-bekendtgørelse. Der er tale om et forholdsvis omfattende og detaljeret regel-sæt, som du kan finde via link på hjemmesiden under: Forbundet -> Love og regler.
Du vil sjældent få brug for at studere disse regler, da der i forbindelse med et stævne ofte er der lavet særlige aftaler med ejerne, der lempeligere end de almindelige regler. Det er disse særlige aftaler, der danner grundlag for stæv-nets indbydelse og instruktion, herunder de dele af disse, du er med til at ud-forme.
Som banekontrollant har du en vigtig funktion med at sikre naturen. Du har sammen med banelægger mulighederne for sætte begrænsninger og forbyde adgang ud fra de indgåede aftaler og indhentede tilladelser. Sådanne regule-ringer af deltagernes adfærd skal I formidle til deltagerne via tekst i indbydel-sen og især i instruktionen samt ved afmærkninger i terrænet og indtegninger på kortet med violet banefarve.
Løse opslag ved start eller på stævnepladsen er ikke forbudt efter reglementet,men er en dårlig løsning og bør ikke forekomme. Flest mulige informationer skal I give via kortet.
Om instruktionen og afmærkninger hedder det i reglementet at ”…en deltager skal overholde stævneleders afmærkninger ved tilkørsel, på parkeringsarealer, ved stævnecentret, på stævnepladsen, på vej til start og i terrænet, samt følge alle anvisninger, der fremgår af instruktionen”
Samt at ”… en deltager ubetinget skal respektere alle forbudte områder, pas-sager og ruter, som er angivet på kortet af korttegner med signatur eller ind-tegnet af banelægger med violet banefarve på kortet.”
Det sidste beskrives mere detaljeret i det senere afsnit ”Indtegninger på kor-tet”.
SkovlukningReglerne om skovlukninger er et udslag af reglerne om fairness (2.8, 4.1.10).
Det er hovedreglen, at en skov ikke er lukket for potentielle deltagere i et stævne. Danmark er et lille land med et begrænset skovareal, hvoraf kun en mindre del er egnet til orientering. Derfor denne hovedregel.
Ved vigtige konkurrencer, eksempelvis de danske mesterskaber men kun i be-stemte klasser, er det mest fair, hvis deltagerne ikke må træne i terrænet tæt op til stævnet.
Det er forbundets planudvalg, der bestemmer lukningen. Den har virkning fra tidspunktet fra offentliggørelse på forbundet hjemmeside. Selve afgrænsningen af det lukkede område skal fremgå af stævnets hjemmeside.
Områdets omfang skal du som banekontrollant være med til at fastlægge, hvis det ikke allerede er sket forud for din udpegning til banekontrollant. I givet faldomfatter din kontrol alene, at det er sket og at det er offentliggjort korrekt.
En skovlukning betyder, at potentielle deltagere ikke må befinde sig i et forud beskrevet geografisk område. Færdsel ad offentlige veje gennem området er tilladt, medmindre banelægger og stævneleder udtrykkeligt har forbudt det.
Møder du under dit arbejde i skoven potentielle deltagere på afveje, skal stæv-neleder straks underrettes.
Kontrol af terrænbeskrivelseIndbydelsen til løbet skal indeholde en terrænbeskrivelse. Den skal du som ba-nekontrollant godkende inden indbydelsen udsendes.
Terrænbeskrivelsen skal give et rigtigt billede af terrænet. Der skal specielt gives information om gennemløbelighed, vej- og stibillede og terræntype, samt særlige forhold omkring årstid for arrangementet.
Teoretisk gennemgang af baneforslagDu bør sikre dig, at du senest 3 måneder før stævnet modtager banelægge-rens udkast til baner, postbeskrivelser og stævnets banenøgle.
Ved danmarksmesterskaber og andre store stævner helst noget tidligere. For-inden bør I være enige om placering af start og mål samt om banelægnings-korridorerne og deres retning. Start og mål bør placeres i den del af terrænet, der er bedst egnet til de korte og lette baner.
Husk i den forbindelse på, at der for stævner i statsskove senest 2 måneder før arrangementet for skovadministrationen skal forelægges et udkast til postpla-ceringer og baneforløb, som dokumenterer, at aftalte naturzoner respekteres.
Ved den teoretiske gennemgang bør du i øvrigt påse: at start og mål er placeret i den del af terrænet, der er bedst egnet til de
korte og lette baner. at aftaler og tilladelser, der vedrører banelægningen, er i orden, at fremstillingen af et nyt eller revideret kort over terrænet sker efter en-
fornuftig tidsplan, så tidnød omkring påtryk af baner og postbeskrivelserikke opstår,
at print- eller trykkvalitet for hele kortet, herunder indtegninger med vio-let banefarve af baner, forbudte områder, ruter og passager, tvungne overgange eller ruter samt postbeskrivelser, kan nå at blive godkendt(3.12, 3.15),
at eventuelt påtryk af postbeskrivelser eller tilskæring af kortet ved print eller tryk ikke dækker eller fjerner væsentlige kortdata, så som målestok og ækvidistance, eller dele af banepåtrykket,
antallet af baner samt disses længde og sværhedsgrad er fornuftigt og tilpasset terræn, kort og reglementets bestemmelser:
Sværhedsgrader (3.14.1), Banelængder mesterskaber (4.1.2.1, 4.1.2.2 og 4.1.2.3), Banelængder øvrige A stævner (4.2.1), Banelængder til divisionsmatcher og B stævner (5.1.2).
at krav til baner for de enkelte discipliner om banebillede, modløb samtpostantal og -placeringer er tilgodeset.
at banelægning af begynderbaner samt af baner til især børn og andre teknisk svage deltagere gives fuld opmærksomhed,
at baneforløbene ikke frister deltagerne til at krænke naturzoner eller forbudte områder, ruter eller passager.
at banelægningen også udenfor naturzonerne gøres så vildt- og natur-venlig som muligt.
at gaflingerne for stafetløb er kombineret korrekt og sådan, at spæn-dingsmomentet holdes intakt.
Kontrol i terrænetKontrollen skal påbegyndes i god tid - helst 2 måneder før arrangementet. Tidspunktet aftales med banelæggeren, som skal have følgende klargjort:
posternes placering i terrænet skal være markeret med DOF's mærke-sedler; forsynet med kontrolnummer og være placeret nøjagtigt på det sted, hvor poststativet ønskes placeret,
baneforslag for hver enkelt bane, kort med samtlige poster indtegnet, oversigt med samtlige postbeskrivelser samt oversigt over hvilke baner og klasser, der besøger de enkelte poster.
Ved besøgene i terrænet skal følgende kontrolleres eller gennemføres:
at det valgte start- og målområde, er afklaret med stævnekontrollanten og at der er tilstrækkeligt plads til alle funktioner uden at blive uover-skueligt.
at deltagerne i ventezonen og alle startbokse tydeligt kan høre starturet,også med den baggrundsstøj, der normalt er i startområdet.
at brugen af forskudt startpunkt overvejes nøje og helt udgår, hvor dette er forbudt efter reglementet.
at start-, mål- og postplaceringer er entydige, og at terrænet er gengivet korrekt på kortet - også fra den uventede indløbsretning,
at postplaceringer, delstræk og sværhedsgrader også i terrænet er til-passet deltagernes alder og orienteringstekniske niveau,
at terrænforholdene på delstrækkene er gengivet forståeligt på kortet, at post og placeringen af stativ og skærm ikke fører til slump eller bingo, at postbeskrivelsen svarer til mærkesedlens placering og er i overens-
stemmelse med vejledningen "Postbeskrivelser", at postens kontrolnummer er korrekt ifølge mønsterkort og postbeskri-
velsen, at mærkesedlens slip "A" tages med hjem som kvittering for, at postens
placering er godkendt; at forslag til ændring af baneforløb og kortjusteringer diskuteres med
banelæggeren og om nødvendigt med stævneleder; at gennemførelsen af aftalte ændringer kontrolleres.
Som banekontrollant må du ikke opsætte en ny mærkeseddel til erstatning for en manglende eller til markering af en afvigende opfattelse af korrekt postpla-cering. Flytning af mærkesedler i skoven må udelukkende foretages af bane-lægger.
Kontrol af postudsætning og kontrolløbDu skal som banekontrollant sikre dig, at postudsætningen bliver organiseretpå en hensigtsmæssig og sikker måde. Skal der være bemanding på posterne
må også dette organiseres, og ikke mindst skal postmandskabet grundigt in-strueres.
Denne del af kontrolopgaven omfatter: at postudsætningen sker i god tid - som hovedregel dagen før stævnet, at der anvendes poststativer og skærme, der opfylder reglementets be-
stemmelser, at materiellet er i god stand, stativet står fast og at skærmen fastgøres
forsvarligt til stativet. at postudsætterne instrueres om:
at poststativet placeres nøjagtigt, hvor mærkesedlen er placeret, at foretage en nøje kontrol af, at kodenummeret på mærkesedlen
svarer til kodenummeret på den post, der placeres på stedet, at ingen post opsættes, hvis ikke der er noget mærke – at meddele enhver tænkelig uregelmæssighed, at tage mærkesedlens slip "B" med hjem, at flytte mærkesedlen over på poststativet, (valgfrit)
at kontrolløb bliver gennemført på alle poster så det sikres, at samtlige poster er besøgt mindst en ½ time før første start.
at en kontrolløber, der har været postudsætter, ikke kontrollerer sine egne poster og
at du som banekontrollant og banelægger ikke deltager i kontrolløbet, men er til rådighed på stævnepladsen, og klar til at rette fejl eller unøj-agtigheder.
At eventuelt postmandskab instrueres og placeres.
Skulle der under forberedelserne til stævnet opstå væsentlig usikkerhed på et område eller uoverensstemmelser mellem dig som banekontrollant og bane-lægger, skal du underrette stævnekontrollanten. Det sker primært for at hente inspiration til en løsning, i form af en mægling, eller om nødvendigt for at få en afgørelse på uenigheden.
StartIndretning, bemanding og procedure ved start og i mål er stævnekontrollan-tens ansvarsområde. Som banekontrollant skal du dog kende den valgte startmetode og sikre dig, at deltagernes færden omkring stævnet hænger sammen med banelægningen, og at overgangen fra start til banen er både hensigtsmæssig og korrekt.
Vi har i orientering 4 forskellige måder at starte en konkurrence på. De særlige forhold, der har betydning for banelægningen er beskrevet nedenfor.
Individuel start Her sker starten på grundlag af en på forhånd ved lodtrækning fastlagt startli-ste med faste tidsintervaller (3.9.1).
Her er det din opgave at se på kravene til banerne i reglementet. Du skal sik-re, at deltagerne bliver spredt hurtigt og at der er et tilstrækkeligt antal første-poster samt de nødvendige tydelige stier og veje, som grøn/begynder og hvid/let skal bruge.
Er disse krav ikke opfyldt, kan du forlange, at der oprettes to startsteder.
Du skal også tænke på afmærkning til start, på egnet opvarmningsområde og på afstande set i forhold til banerne og deres forløb. Afstand fra stævneplads til start skal angives korrekt og retvisende, som den reelle gangafstand og ikke i luftlinie. Er der særlige forhold kan du forlange, at der suppleres med oplys-ning om det omtrentlige tidsforbrug i gåtempo.
Der må gerne være godt med luft i startboksene, men ikke større afstand mel-lem dem end at alle i venteområdet tydeligt kan høre starturet. Er du i tvivl må der laves et forsøg i skoven og om nødvendigt skal der anvendes mere end et startur. Vælges en løsning lydsignal fra to starture skal afstandene i startbok-sene til gengæld gøres så store, at de to ure ikke indbyrdes driller hinanden.
Husk også kontrol af et eventuelt forskudt startpunkt. Det er ikke tilladt på ba-nerne grøn/begynder og hvid/let. Det skyldes et ønske om, at de uerfarne del-tagere får en enkel og sikker overgang fra startområdets støj og uro til terræ-net.
Fri start (put & run)Ved fri start skal deltagerne indenfor et fastlagt tidsinterval selv vælge deresstarttidspunkt (3.9.2).
Det er op til den arrangerende klub om den finder en sådan løsning konkurren-cemæssig forsvarlig sammen med individuel start. Løsningen kan være et afvi-gende startsted eller en sæt startbokse langs de normale, som samtidig tager de for sent startende.
Samlet startVed samlet start skal alle deltagerne i samme klasse starte på samme tid. Samlet start bruges ved stafetter og enkelte andre stævner, så som Jættemi-len, Natcup og Vinterlang.
Din opgave er her kontrol af den valgte spredningsmetode, som kan være gaf-linger eller en ”butterfly” samt check på antallet af ekstra kontrolenheder på den eller de første poster.
JagtstartVed etapeløb afvikles sidste etape ofte som en jagtstart efter starttider udreg-net efter de opnåede resultater på de foregående etaper.
Som banekontrollant skal du sikre en fair start med god plads til fremkald og gerne i et område, hvor deltagerne hurtigt er ude af syne.
Du skal også sikre, at de uerfarne deltagere ikke bliver en del af jagtstarten eller kommer for tæt herpå.
PosterDu skal her sikre dig, at posterne i terrænet markeres med fejlfrie trefløjede skærme i farverne orange og hvid. Hver af de tre sider skal mindst være 30 x 30 cm og farverne fordelt i to lige store trekanter. Den orange farve skal på alle 3 sider dække bundlinien.
Ved natløb skal posterne alene være markeret med en hvid refleks, der skal være synlig fra alle sider. Du skal sikre dig, at refleksen har en passende stør-relse. I det tidlige forår, hvor skoven er åben, kan det være relevant at kræve,at refleksvirkningen dæmpes.
Postskærmen og refleks skal være monteret på et fritstående stativ. Øverst på stativet skal kontrolenheden være forsvarligt fastgjort. Umiddelbart herunder og synligt fra to sider skal postens kodetal være påført. Kodetallets cifre på stativet skal have stregtykkelse på 5–10 mm og være mellem 50 og 100 mm høje.
Du skal kontrollere, at kodetallet på stativet er det samme, som er oplyst i postbeskrivelsen.
PostbeskrivelserPostbeskrivelserne er et hjælpemiddel, der skal være med til at gøre konkur-rencen mere fair. Deltagerne skal ud fra de oplysninger, der gives på kortet og i postbeskrivelserne, på forhånd kunne læse og forstå, hvor stativet med skær-men er opsat.
Der findes en international norm for postbeskrivelser, som er meget detaljeret. Den skal du kende. Den findes på dansk og kan hentes på forbundets hjemme-side: Forbundet -> Vejledninger -> Postbeskrivelser. Seneste udgave er fra 2004.
Postbeskrivelserne skal være påtrykt eller påmonteret kortet. Ved nogle stæv-ner skal deltagerne have tilbud om løse postbeskrivelser ved start. Det gælder ved A stævner, undtagen i disciplinen stafet (4.1.7), samt i divisionsmatcher (5.1.9).
Kontrol af indhold og monteringen af postbeskrivelserne er banekontrollantensansvar. Det er en vital del af dit arbejde at sikre, at postbeskrivelserne er rig-tige, retvisende og dækkende.
Især er det vigtigt, at der er 100 % sammenhæng mellem kodetallet i postbe-skrivelsen på kortet, kodetallet på poststativet og kodetallet i postenheden i skoven.
En anden farlig fejlkilde er afstemning af det kodetal, der står i postbeskrivel-sen, der udleveres på kortet, og kodetallet på den løse postbeskrivelse.
Fejlmulighederne her er utallige, men fejl skal absolut undgås.
CondesDet anbefales alle, der arbejder med banelægning, at benytte det dansk udvik-lede banelægningsprogram Condes. Start med at sikre Jer, at I bruger den samme version af programmet og at I er enige om den måde, I vil navngive Jeres kortfil og Condes fil på. Det skal være let for Jer begge at se, hvilken fil, der er den sidste.
Condes er et unikt værktøj til at få lavet postbeskrivelserne og få kontrolleret, at de er rigtige.
VæskedepoterVæske i skoven er i reglementet foreskrevet på alle baner over 6 km.
Væskedepotet skal komme tidligt, hvis det skal nå at blive til nytte for delta-gerne. Derfor skal væskedepotet være placeret på banens første 3 km og der-efter for hver 5 km (3.11).
Væskedepoter skal altid være placeret ved en post og være angivet i postbe-skrivelsen, eller ved en tvungen overgang og være vist på kortet. Neutrale væ-skedepoter i eksempelvis et vejkryds er ikke tilladt. Det skyldes reglerne om fairness, da det kan påvirke deltagernes vejvalg.
I skoven skal der alene tilbydes vand. I mål vand og sukkervand.
BanerFørst ser vi på sværhedsgraden. Her har vi 4 niveauer, når vi ser bort fra den særlige børnebane.
De 4 sværhedsgrader, der er tildelt hver sin farvekode, er beskrevet sådan:
Farvekode Beskrivelse
Grøn Begynder.Starten skal være placeret på en tydelig vej eller god sti. Første post skal være placeret længere fremme af samme vej eller sti. Der må ikke benyttes forskudt startpunkt.
Delstrækkene imellem posterne skal følge vej eller sti. Kan dette ikke opfyl-des, skal det oplyses i instruktionen, og den tvungne rute vises på kortet og afmærkes i terrænet. Et delstræk må højest indeholde ét vejvalg og fra 1 til 3 orienteringsmomenter. Alle væsentlige retningsskift skal ske ved posterne.
Posterne placeres på sti og vej. Posterne skal være synlige på afstand og placeres, så de naturligt leder deltagerne i den rigtige retning ved fraløbet.
Hvid LetStarten skal være placeret på tydelig vej eller god sti. Der må kun være ét lineært vejvalg til første post. Der må kun benyttes forskudt startpunkt, hvis dette er synligt fra kortudleveringen.
Delstrækkene imellem posterne bør indeholde 1 til 2 vejvalg, hvoraf mindst et skal følge vej eller god sti. Dette skal uden videre kunne ses og følges af den urutinerede deltager.
Posterne placeres synlige fra sti og vej. Posterne skal være afgrænsede af tydelige opfang både før og efter posten.
Gul MellemsværDelstrækkene skal indeholde flere vejvalg, hvoraf mindst et skal følge gen-kendelige ledelinier i terrænet. Dette bør ikke være det hurtigste.
Posterne placeres på eller ved tydelige terrængenstande, med mindre opfang før og tydelige opfang bag postene. Fra sidste sikre lineære udgangspunktmå der højest være et kort stræk ind til posten.
Sort SværDelstrækkene skal så vidt muligt bryde terrænets ledelinier og give anledning til flere forskellige vejvalg. De orienteringstekniske letteste vejvalg må ikke være de hurtigste.
Banen skal stille krav om deltagernes brug af flere orienteringsteknikker.
Posterne skal placeres uden eller før opfang på en sådan måde, at banebille-det bliver varieret.
Problemet med at ramme sværhedsgraden er størst ved de lette baner.
Det er faktisk meget svært at lægge en god begynderbane. De erfarne delta-gere på en sort bane skal nok finde hjem. Måske lidt skuffede. Men hjem kommer de.
På den grønne begynderbane er det ofte ”liv eller død”. En for svær bane kan betyde, at vi aldrig ser deltageren igen. I hvert fald ikke til orientering. Det handler om tryghed.
Nye krav GrønFor den grønne banes vedkommende er der sket en forenkling af teksten. Men grundlæggende er kravene de samme. Kun ét vejvalg, der følger vej eller sti. Posterne placeres på vej eller sti, så de er synlige på afstand og på en sådan måde, at de giver deltagerne det rigtige fraløb.
Posten skal derfor opsættes i stikrydset - stadig synlig på afstand - men et par meter nede ad den sti, som deltagerne skal følge væk fra posten.
Det er stadig et krav, at banelæggere tæller orienteringsmomenter. Det vil si-ge det antal af gange en deltager bliver afkrævet en beslutning. Det må højst ske 1-3 gange pr. delstræk.
5
Disse grundlæggende krav vil utvivlsomt betyde, at der skal benyttes mange poster. Det er sjældent, at andre baners poster kan benyttes på grøn bane, men mere sandsynligt at andre baner kan bruge grøn banes poster. Derfor bør den grønne bane lægges som den første og helt uafhængigt af øvrige baner.
I øvrigt er det en god ide at placere posterne med indbyrdes nogenlunde sam-me afstand. Det giver en et roligt banebillede, hvor deltageren oplever en god rytme og succes mange gange. Deltagerne opnår stor tryghed, hver gang de finder en post. Lange stræk giver utryghed. Noget af det vanskeligste for en begynder er nemlig at fornemme afstande.
Kan de stillede krav ikke opfyldes, giver reglementet mulighed for en alternativ løsning i form af en afmærket rute. Den bør opfattes som en nødløsning. Det lyder ellers trygt og godt, når en bane har en tvunget afmærket rute, men er-faringen viser, at begynderne har svært ved at ændre teknik.
Derfor opfattes skiftet fra fri orientering til en tvungen afmærket rute og især ophøret heraf, som vanskeligt. Det kan dog være løsningen, hvis en grøn bane skal blive god og have den passende længde. Benyttes tvungen rute skal det oplyses i instruktionen og den skal være afmærket på kortet og i terrænet.
Starten er helt afgørende for en begynder eller let øvet. Problemerne med ”for-skudt startpunkt” er omtalt tidligere.
Kravene til de øvrige sværhedsgrader er omformuleret en smule. Der er ikke tiltænkt en større realitetsændring.
Fairness Generelt gælder det at banerne skal være fair. Det betyder, at kravet til fair-ness står højere end kravene om sværhedsgrad.
SlumpFor alle sværhedsgrader gælder det, at baneforløbet og postplaceringerne til-rettelægges, således at risikoen for modløb, slump og andre tilfældigheder eli-mineres eller minimeres (3.14.2).
Dette krav er måske mest relevant for de sorte/svære og gule/mellemsvære baner.
Posten skal være synlig, når terrængenstanden er fundet. Putte- eller bingopo-ster må ikke forekomme. Orientering handler ikke om at finde posterne, men om at finde vej. Derfor skal du som banekontrollant være knivskarp og 100 % konsekvent din bedømmelse af post- og skærmplaceringer.
Er kortet svagt og alle andre muligheder udtømt, kan det være nødvendigt at kompensere en svag postplacering med en tydeligere postopsætning. Brug hel-lere en ”reklamepost” for meget end én for lidt. Banen skal først og fremmest være reel. Så må et ønske om at skærpe sværhedsgraden træde i baggrunden.
Hold afstand Der står ikke noget i reglementet om en obligatorisk afstand imellem to poster. Her gælder den almindelige regel om fairness.
I disciplinerne mellem og sprint kan tætheden af poster give problemer. Det samme gælder øvrige discipliner, hvis et område på kortet indbyder til mange korte stræk og god finorientering.
De almindelige tommelfingerregler er følgende:
Brug aldrig den samme type terrængenstand til poster, der står tæt. Brug aldrig to kodetal, der ligner hinanden eller let kan forveksles i far-
ten.
Modløb og banebilledeDet er nyt, at der i beskrivelsen af sværhedsgraderne bruges begrebet ”bane-billedet”. Der tænkes her på den variation i længden af delstræk, posternes funktion og retningsskift, der er med til at gøre en bane interessant.
På den ene side er mange retningsskift vigtige og modløb ikke altid forbudt. I disciplinen Sprint er det eksempelvis nævnt som en positiv stressfaktor.
På den anden side er langstræk bundet op via vendeposter med til at tegne billedet af en god sort bane til disciplinen Lang og Ultralang. Her er det vej-valgsorienteringen, du som banekontrollant må have øje for.
På denne type baner må der gerne skabes variation med en lille klynge af po-ster, der kræver finorientering. Det bryder deltagernes rytme og søger svær-hedsgraden, når man flere gange på en bane skal skifte orienteringsteknik.
Se de særlige krav til de forskellige discipliners baner nedenfor.
DisciplinerneOrientering har som andre idrætter flere discipliner. Beskrivelsen nedenfor gi-ver dig et fingerpeg om kravene til de enkelte discipliner. Der sigtes i beskri-velsen alene til sorte baner for A klasser.
LangEr orienteringsidrættens kongedisciplin.
Banens længde vil være tilpasset deltagernes alder og samtidig være kræven-de og varieret, så deltageren møder krav om at anvende forskellige typer af orienteringsteknik så som grov- og finorientering samt vejvalgsteknik.
MellemBanen er kortere, men det er ikke den vigtigste forskel til lang. Banen skal væ-re mere intens med mange retningsskift og mange poster, således at der stilles krav om megen finorientering i høj fart.
SprintEn sprintkonkurrence afvikles typisk i by, parker eller bynær skov, så publikum kan følge konkurrencen tæt.
Banen skal have mange poster og retningsskift og må gerne være med bane-kryds og modløb som stressfaktor. Et eller flere langstræk skal stille krav til deltagernes overblik og beslutsomhed og må gerne være afgørende.
UltralangBanen skal være lang og samtidig både fysisk og mentalt krævende. Der læg-ges vægt på fysisk udholdenhed og orienteringsteknik på lange delstræk med flere vejvalgsmuligheder. Posterne placeres ved store og tydelige terrængen-stande.
StafetBanerne skal – som ved disciplinen lang - være krævende og varierede med krav om anvendelse af forskellige typer af orienteringsteknik. Banerne skal til-lige lægges publikumsvenligt med en eller flere publikumsposter og passageraf stævnepladsen.
Der anvendes klassevis samlet start, hvilket skal indgå i overvejelserne om placering af startsted og de første poster, idet start fra stævnepladsen ofte vil være den bedste løsning.
Spredning af deltagerne sker ved at anvende flere banekombinationer, der sik-rer, at alle hold besøger de samme poster og løber de samme delstræk, men ikke på samme tid.
Skiftet sker efter mållinien. Benyttes der en mål- og skiftepost skal denne mar-keres tydeligt og helst bemandes, så skifteklip sikres. Kort til næste tur place-res logisk og mærkes med holdnummer ligesom selve skiftestedet skal af-grænses med solid afspærring.
NatNatløb afvikles med start tidligst 1 time efter solnedgang. Posterne i skoven er markeret med refleks. Banerne skal være krævende og varieret med krav til deltageren om anvendelse af forskellige typer af orienteringsteknik.
Klasser og baner Klasser og baner er omtalt i reglementet her:
Definition af begrebet klasse (1.4), Definition af begrebet bane (1.5), Klassebetegnelser (2.4), Sværhedsgrader (3.14.1), Klasser og baner A-stævner (4.1.2, 4.2.1), Klasser og baner B-stævner (5.1.2, 5.2).
Flere klasser på samme baneI reglementet sondres der konsekvent imellem klasser og baner. Vi har langt flere klasser end baner til et stævne. Det skyldes, at flere klasser ofte deltager på samme bane.
Det er vigtigt at holde de to begreber fri af hinanden. Det gøres også konse-kvent i stævne IT. Derfor bruger reglementet alene betegnelsen ”åbne klasser” og ikke ”åbne baner”.
Det er banens sværhedsgrad, længde og belastning, der afgør om flere klasser kan løbe samme bane. Stævneleder kan i samråd med banelægger vælge at lægge en bane til hver klasse, men det er sjældent nødvendigt.
Miks og sammenflet af flere klasser på samme bane er som udgangspunkt til-ladt, men der er undtagelser.
En undtagelse er DM sprint. Her må alle andre klasser end de 4 internationale mesterskabsklasser først starte og dermed komme ud i løbsområdet 15 minut-ter efter sidste start i de nævnte klasser (4.1.6).
Tilsvarende gælder for Danmarksturneringens finalerunde. Her må andre del-tagere end finaledeltagerne først starte og dermed komme ud i løbsområdet 30 minutter efter sidste start i finalerunden (5.1.10).
Endelig ligger det i de forskrevne startintervaller for de enkelte discipliner ved A-stævner og for bane 1 – 7 i Danmarksturneringen, at miks og sammenflet af flere klasser på samme bane ved disse stævner kun er mulig i det omfang, det foreskrevne startinterval i den enkelte klasse eller på den enkelte bane over-holdes.
Det foreskrevne startinterval er nemlig udtryk for et krav om fairness. Dette hensyn ville blive sat over styr, hvis miks og sammenflet af flere klasser på en bane uden videre var tilladt. Herved ville det pligtige startinterval blive illuso-risk.
Der er dog intet i vejen for i at lade flere klasser bruge samme bane, enten ved at lægge klasserne i forlængelse af hinanden eller ved at flette dem med respekt af det foreskrevne startinterval.
Det er også tilladt at flette vakante starter eller deltagere i åbne klasser ind i klasserne på samme vilkår.
Deling af klasserHer bør stævneleder være forudseende i sin planlægning og vælge at udbyde såvel en E, en A eller måske en AK eller en AM klasse. Det vil utvivlsomt afla-ste problemstillingen med flere klasser på samme bane og med de ofte for lan-ge baner for motionisterne. Etablering af klasserne E, AK og AM er frivillig og valgfri (2.4).
Det er vigtigt at understrege, at det er stævnelederen, der skønner over delta-gerantallet i de enkelte klasser, og dermed om klasser skal deles eller samles på samme bane.
Som udgangspunkt vil en stor klasse med mere end 75 deltagere godt kunne løbe samme bane. Løsningen er enkel, idet det indbyrdes startinterval blot nedsættes fra 2 til 1 minut (3.8.5).
Denne hovedregel står i reglements almindelige del. Den gælder derfor kun i det omfang, der ikke er regler i speciel del, der foreskriver noget andet. Det gælder eksempelvis:
Danmarksturneringen (5.1.8), A-stævner, Seedning og deltagerbegrænsning (4.1.5).
Eksempel 1Et B stævne, der indgår i Danmarksturneringen.
Her er reglen et startinterval på 2 minutter på alle baner, undtagen på bane 8 (5.1.8).
Det forekommer ikke helt sjældent, at deltagerantallet i især klassen 2A bliver så stort, at det af hensyn til startproceduren og stævnets længde er fornuftigt
at oprette to baner til klasse 2A og 2B; disse baner skal være af samme svær-hedsgrad og stort set samme længde.
En anden mulighed er, at lade de, som ikke deltager i en divisionsmatch, starte på en selvstændig bane.
Dette har hidtil været fast praksis i Øst, idet deltagere fra andre klubber henvi-ses til put & run på selvstændige baner. Denne praksis er nu forladt.
I Nord og Syd er det accepteret, at alle forhåndstilmeldte - uanset klub eller division - bliver mikset og flettet på startlisten og får samme bane. Dette gæl-der i princippet også deltagere, der først møder frem på dagen og køber en vakant start, hvis det er den løsning, stævneleder har valgt (3.8.3, 3.8.4).
Disse løsninger er fortsat tilladt, men er den bedste løsning til at undgå over-befolkning på en bane er stadig at lave en selvstændig bane til dem, der ikke er med i divisionsmatchen.
Er det ikke nok, eller afvikles der flere divisionsmatcher ved samme stævne, skal en eventuel deling foretages ud fra de enkelte divisioner.
En løsning hvor der sker en deling af deltagerne indenfor samme divisions-match eller en løsning med nedsat startinterval er ikke tilladt. Der bør ikke gi-ves dispensation. Opstår der en situation med mere end 75 tilmeldte på en ba-ne, må starten blot tage den fornødne tid med det foreskrevne startinterval.
Det er i første omgang banelægger og dig som banekontrollant, der må have øje for belastningen på banen og som i god tid må tage højde for en sportslig og naturvenlig løsning i skoven (7.4.2).
Det er derimod stævnelederen, der i samarbejde med stævnekontrollanten ta-ger alle de endelige overordnede beslutninger. Dette sker ud fra en helheds-vurdering af stævnet, herunder en vurdering af om stævnet kan afvikles in-denfor rimelig tid.
Eksempel 2Deling af klasser ved et A stævne.
Er der på forhånd chance for at deltagerantallet på en bane bliver for højt, bør der udskrives såvel E og A klasser og måske tillige AM og AK klasser. Det vil som nævnt utvivlsomt aflaste problemstillingen.
Etablering af klasserne E, AK og AM er frivillig og valgfri. De kan udskrives til alle stævner. Også til et DM/FM stævne, men da uden medaljer (2.4).
Er problemet ikke løst hermed, åbner reglementet for, at der kan findes løs-ninger via reglerne om seedning og deltagerbegrænsning. Men det er vigtigt at bemærke, at disse regler kun omfatter deltagerne, der stiller op i de 4 interna-tionale mesterskabsklasser (4.1.5).
Det er her forbundets ansvar, at der findes en sportslig forsvarlig løsning. Kompetencen er internt i forbundet placeret i Eliteudvalget. På det årlige A stævnekursus meddeler Eliteudvalget, hvilke stævner der omfattes af seedning og deltagerbegrænsning.
Som banekontrollant for et sådant stævne skal du derfor sikre dig, at bane-lægger er bekendt med, hvilke baner der er omfattet af seedning og deltager-begrænsning. Behovet for supplering af disse baner må vurderes.
For alle øvrige stævner og alle andre klasser er det overladt til banelægger og banekontrollant under tilsyn og godkendelse af stævneleder og stævnekontrol-lant at finde den for deltagerne bedste løsning indenfor reglementets rammer.
BanenøglenEn vigtig del af stævnets ”banenøgle” er banelængder og vindertider. Bane-nøglen skal laves individuelt for hvert stævne og ligge klar, så den kan indgå i indbydelsen.
Vi har en stærk tradition for og forventning om, at en banelægger nøje kan ramme en forventet belastning i tid og en passende spredning i tiderne.
Det kommer til udtryk i reglementets detaljerede regler om banelængder, vin-dertider og sværhedsgrader. Karakteren af disse regler er tydeligvis vejleden-de, idet et utal af faktorer spiller ind på det endelige resultat.
Kortet, terrænets kupering og tæthed, skovbundens beskaffenhed, årstiden, antallet af poster, posternes placeringsmåde for bare at nævne nogle af de vig-tigste.
Selvfølgelig er udgangspunktet det, som reglementet foreskriver, men regle-mentets angivelser må ikke være en sovepude eller en undskyldning for ikke at tænke sig godt om og bruge den sunde fornuft.
Er skoven krævende, må banerne lægges i den nederste del af det angivne længdeinterval. Er der tale et en ekstrem skov, må stævnekontrollanten være åben overfor – via en dispensation – at tillade kortere baner end foreskrevet i reglementet. Er det et DM, er det planudvalget, der kan give dispensationen.
Erfaringerne fra 2007 viser at især banelængderne på bane 1 og til dels på ba-ne 2 og 3 i Danmarksturneringen har været for lange, selv om de har liggetindenfor de i reglementet anførte intervaller.
For 2008 henstilles til banelæggere og banekontrollanter ved divisionsmatcher, at disse baner som hovedregel lægges i den nederste del af det angivne læng-deinterval.
Et andet kritikpunkt i 2007 har været, at reglementet ikke indeholder krav om AM og AK klasser. Klasserne er derfor ikke blevet udskrevet, selv om arrangø-
rerne er frit stillet til at gøre det. I den nedenstående banenøgle for Øvrige A stævner Lang, der dækker JFM, SM og Østkredsens kredsløb, er der givet valg-frie forslag til, på hvilke baner AM og AK klasser kan indplaceres.
Planudvalget vil løbende følge udviklingen med henblik på en revision af reg-lementet til 2009.
Eksempel 1
Banenøglen, B stævner, Danmarksturneringen
Bane Længde Klasser – Divisionsmatch Put & runBane 0, Sort – Svær
11,0–14,0 IngenBane 0 er valgfri
Åben 0
Bane 1, Sort – Svær
9,0-12,0 H 17-20, H 21 og H 35Anbefales tæt på 9,0 – Med tilladelse fra stævnekontrol kan denne længde reduceres yderligere, hvis terræn, årstid, kort og sund fornuft tilsiger dette.
Åben 1
2A: H 15-16, H 40, H 45 og H 50Bane 2, Sort – Svær
6,5-7,5 *)2B: D 17-20, D 21 og D 35
Åben 2
3A: H 55 og H 60Bane 3, Sort – Svær
5,0–6,0 *)3B: D 15-16, D 40 og D45
Åben 3
4A: H 65-Bane 4, Sort – Svær
3,0–4,0 4B: D 50-
Åben 4
Bane 5, Gul – Mellemsvær
4,5-5,5 H 13-14, H 15-16B, H 17-20B, H 21 B og H 35B
Åben 5
Bane 6, Gul – Mellemsvær
3,5-4,5 D 13-14, D 15-16B, D17-20B, D 21B og D 35B
Åben 6
7A: H 11-12A, H 13-14B, H 15-20C, H 21-CBane 7, Hvid – Let
3,0-3,5 7B: D 11-12A, D 13-14B, D 15-20C, D 21-C
Åben 7
Bane 8, Grøn – Begynder
2,5-3,0 H -10, D -10, H -12B, D -12B, begynder. Åben 8
*) Bemærkningen under bane 1 kan også anvendes for bane 2 og 3
Eksempel 2
Banenøglen, Øvrige A stævner, LangJFM, SM samt Kredsløb.
Bane Sværhedsgrad Vindertid Km Klasser Bemærkninger
1 Sort – Svær
90-100 H 21- Kan reduceres hvis løb-sområdet ikke kan ”rumme” så lange baner (reglement 4.2.1)H 21- E
2 Sort – Svær70-80 D 21- D 21- E
3 Sort – Svær70 H -20
4 Sort - Svær55 D -20
5 Sort - Svær10,0 - 12,0 H 35- Bane 5-8 kan måske helt
eller delvist kombineres med 1-4.
6 Sort – Svær9,0 – 11,0 H 40-
Åben 1
7 Sort - Svær8,0 – 10,0 H -18
H 45-H 21- AM
8 Sort – Svær7,0 – 8,0 H -16
H 50-H 55-
9 Sort – Svær6,5 – 7,5 D 35-
Åben 2H 21- AKH -20 AK
10 Sort – Svær
5,5 – 6,5 D -16D -18D 40-D 45-H 60-
11 Sort – Svær5,0 – 5,5 H 65-
Åben 3D -20 AK og D 21- AK
12 Sort – Svær4,0 – 5,0 D 50-
D 55-H 70-
H 45 AK
13 Sort – Svær
3,5 – 4,0 D 60-D 65-H 75-Åben 4
14 Sort – Svær2,5 – 3,5 D 70-
H 80-
15 Gul - Mellemsvær
5,0 – 6,0 H –14H -16BH -20BH 21-B H 35-B Åben 5
16 Gul – Mellemsvær
4,5 – 5,5 D –14D -16B D-20B D 21-B D 35-B Åben 6
17 Hvid - Let
3,5 – 4,5 D –12D -14BD -20CD 21-CH –12H -14BH -20CH 21-CÅben 7
18 Grøn - Begynder
2,5 - 3,5 D –10D –12BH –10H –12BBegynderÅben 8
Se flere banenøgler mv. under bilag.
KortetKravene til kortet, herunder målestok, kortnorm, fremstillingsmetode og be-skyttelse imod fugt, fremgår af kortreglementet samt af stævnereglementet (3.13).
Ved de enkelte discipliner er den pligtige målestok for kortet foreskrevet. (4.1.3.1-4.1.3.6).
Som banekontrollant har du pligt til at spørge ind til processen omkring frem-stillingen af kortet. Vejledning og kontrol sker via den af kortudvalget udpege-de kortkonsulent. Men fra det øjeblik vi bevæger os over i den violette bane-farve er ansvaret for kontrol dit alene.
Du skal som banekontrollant sikre dig, at kort og indtegningerne på kortet passer sammen og giver en præcis og utvetydig information til deltagerne.
Det er korttegner og banelægger, der via signaturer og indtegninger på kortet fortæller, hvor deltagerne må passere eller slet ikke komme.
Kortet er således i sig selv en meget vigtig instruktion til deltagerne.
SignaturerneIsær de signaturer, der indeholder et forbud, skal du være opmærksom på. Deer vist i det følgende. Du skal være opmærksom på, at der er stor forskel på et almindeligt orienteringskort og et kort til disciplinen sprint.
OrienteringskortetPå et almindeligt orienteringskort er der kun én signatur, der i sig selv betyder forbudt område. Den er tegnet ind på kortet som en sort lodret skravering.
Vi ser den ofte brugt i en indhegning, der ikke må passeres. Men den bruges også til at vise permanent forbudte områder med bebyggelse og haver samt til markering af skovområder, der permanent er udlagt til naturzoner eller vildt-lommer, som de også kaldes.
Permanent forbudt område
På et orienteringskort findes flere signaturer, der fortæller at stedet er impas-sabelt eller farligt. Men de betyder ikke, at det er et forbudt område.
SprintkortetPå et sprintkort er situationen en helt anden. Her gælder det modsatte.
Her er et på kortet vist impassabelt områder eller mur, hegn etc. det samme som et forbudt område, der ikke må passeres. Det betyder at banelægger skal og ej heller må bruge den violette bane farve disse steder, idet overblikket herved sløres og forringes.
Følgende symboler viser et impassable og dermed forbudte områder i Sprint.
Impassabel klippe
En impassabel klippe er minimum 2 meter høj. Den er det forbudt at passere både op og ned.
Impassabelt vandområde.
Det være sig søer eller vandløb. Når vandområdet er omsluttet af en sort streg, og når vandfarven er mørkeblå, er området impassabelt og forbudt.
Impassabel mose.
Når mosen er omsluttet af en sort streg, er området impassabelt og forbudt.
Impassabel vegetation.
Dette kan f.eks. være en hæk eller et krat. Passage er forbudt.
Impassabel mur.
Dette symbol bruges, når en mur ikke må passeres. Det gælder selvom muren i praksis for nogen måtte være fysisk passabel. Signaturen anvendes også til at afgrænse et forbudt område. Er muren 2 meter høj eller derover, skal sym-bolet altid anvendes.
Impassabelt hegn.
Dette symbol bruges, uanset om hegnet i praksis er impassabelt, eller om det afgrænser et forbudt område.
Bygning.
Det er forbudt at løbe igennem en bygning, selvom døre skulle være ulåst, med mindre en passage er markeret. Derimod er det tilladt løbe under en overdækket passage, som vises på kortet med en lys grå farve i bygningerne.
Forbudt område.
Den olivengrønne farve anvendes for områder, hvor det ikke er tilladt for del-tageren at komme. Det være sig privat grund, blomsterbed, jernbaneområde eller lignende. Også her gælder det at den samme signatur forekommer på et orienteringskort.
Skal det gøres forbudt, må den violette banefarve lægges indover. Se herom under indtegninger på kortet.
Impassabel rørledning.
Det er både forbudt at passere og løbe hen ad ledningen. Ikke alle signaturer er lige relevante for danske forhold.
Men vi er ikke færdige med det forbudte endnu.
Indtegninger på kortetDet er banelægger og dig, der råder over den violette banefarve og som laver sine instruktioner til deltagerne med denne. Bemærk at banelæggeres symbo-ler gælder generelt og derfor både for sprint- og orienteringskort.
På kortet skal der indtegnes start, delstræk, poster med postnumre og mål.
Start er på kortet vist med en ligesidet trekant. En spids i tre-kanten skal pege imod den første post. Er startpunktet for-skudt i forhold til kortudleveringen, er det startpunktet, der skal være indtegnet. Sidelængden på trekanten skal være 7 mm på det færdige kort.
Poster indtegnes med en cirkel. Den skal på det færdige kort være 6 mm i diameter. Posternes nummer angives i rækkeføl-ge fra 1 og opad og postnummeret skal pege imod nord på kortet og være placeret tæt på cirklen.
Hverken cirkel eller nummer må dække væsentlige detaljer. Postcirkelen skal brydes om nødvendigt.
Mål er på kortet angivet med en dobbelt cirkel. Diameter på færdigt kort skal være 5 og 7 mm.
Delstrækkene vises med en ubrudt linje fra start via alle po-ster til mål. Dækker linjen væsentlige detaljer, skal den dog brydes.
Ønskes et tvunget delstræk vist, skal det være indtegnet med en stiplet linje, der viser forløbet. Et tvunget delstræk skal til-lige være afmærket i terrænet, og skal følges af deltagerne.
Passage forbudt er indtegnet på kor-tet med en fuldt optrukket linje i violet banefarve.
Lovlige passager og andre tvungne overgange viser banelægger og du på kortet med to buer.
Buerne skal vise den nøjagtige placering af overgan-ge. Hvis der er tale om en tvungen overgang, føres linjerne mellem posterne til og fra passagestedet. En tvungen overgang skal deltagerne bruge.
Et væskedepot kan vises på kortet med et bæger. Det gælder kun, hvis depo-tet er placeret ved en tvungen overgang. Er depotet placeret ved en post vises det ikke på kortet men alene i postbeskrivelsen.
Det samme gælder for en førstehjælpspost.
Væskedepot Førstehjælp
Forbudte områder, der ikke allerede er vist på kortet af korttegner, skal ind-tegnes med lodrette linjer i violet banefarve.
Forbudt område
Er afgrænsningen af det lodret skraverede område på kortet vist med en fuldt optrukket eller stiplet kantlinje, skal det forbudte område i terrænet på stæv-nedagen være afmærket med henholdsvis en ubrudt eller en sporadisk marke-ring. Det anbefales altid at bruge den ubrudte markering.
Dækker skraveringen på kortet en vej eller anden ledelinje i terrænet, må del-tagerne ikke følge den i terrænet.
Forbudt rute
Forbudt ruter, som kunne være en jernbane, trafikerede veje eller andre lede-linjer, der hverken må følges eller passeres, skal på kortet fremstå med en se-rie krydser, der er indtegnet med den violette banefarve.
Farligt område
Farligt område kan indtegnes på kortet med denne krydsskravering. Et farligt område er det ikke forbudt at passere. Kan være relevant at bruge, hvis der lige op til stævnet opstår vindfælder i løbsområdet, som der ikke har tid til at lægge ind som en rettelse på selve kortet.
Tæt på stævnedagenI takt med at stævnedagen rykker nærmere ændrer din opgave som banekon-trollant karakter. Du skal huske at holde tungen lige i munden og sikre dig rum til og respekt for den opgave, du skal varetage.
Ofte vil du opleve at du bliver opfattet som del af stævneledelsen eller i hvert fald en del af det team, der står for banerne og det i skoven. Det er der egent-ligt heller ikke noget at sige til, bortset fra at det kan svække din opmærk-somhed fra det væsentlige i din opgave. – Nemlig kontrol.
Prøv i en stille stund at tænke igennem, hvor risikoen for fejl er størst og lav din egen liste, som du holder fast i, når det går løs.
Du skal være med, når der pakkes kort, tjekke postbeskrivelser, kodes post-enheder, pakkes materiel og sættes poster ud. Det samme gælder på dagen, når der skal løbes kontrolløb, etableres markeringer i terrænet og ved start og mål.
Når starten er gået skal du være i beredskab sammen med banelægger, og klar til at gribe ind, hvis der skulle opstå tekniske problemer, der kan afhjæl-pes.
Derfor skal du og banelægger være påklædt til opgaven, fx udstyret med mo-biltelefon kodet med relevante numre, med kort hvor alle poster er indtegnet. Desuden have adgang til ekstra stativer, postenheder og skærme samt et pas-sende transportmiddel, som kan være en bil eller MTB, der står fornuftigt pla-ceret og er klar til udrykning.
Erfaringerne viser jo desværre, at en post forsvinder lige op til eller under et stævne.
EftersnakPå stævnepladsen bør du være synlig. Du bør lytte til det der kommer frem, og give dig tid til at tage ved lære, hvis noget er smuttet.
Giv også dig selv og din banelægger tid til en stille snak om forløbet. En skrift-lig evaluering vil nok sjældent komme på tale, men en opdatering af dine per-sonlige tjeklister, tidsskemaer og stævnets funktionsbeskrivelse vil være en relevant efterbehandling.
Husk også at sige tak til dem, der måtte have hjulpet dig med at løse din op-gave.
Opgaven slutter med at få afregnet dine udlæg og dækket din kørsel. De sidste opgørelser bør du sende indenfor 14 dage. Det letter arbejdet for stævnets kasserer.
Banekontrollantens opgave- og tjeklisteLav din egen …
Tidspunkt Emne der skal kontrolleres Godkendt
12 – 9 mdr. før/5 - 4 mdr. før
Se tilladelser for:Løbsområdet med tilknyttede vilkår
Skovejer, skovadministration Ejere af private skove Lodsejere stævneplads Lodsejere parkering
Godkend oplæg til Korttegningen, tidsplan Start og Mål, placeringen Banenøglen Terrænbeskrivelsen Banerelaterede oplysninger
i indbydelsen og på hjemmeside samt i O-service. 9 – 6 mdr. før/4 – 3 mdr. før
KontrolBaneforslag –
Teoretisk,
Ved besøg i terrænet Starter, og forskudt startpunkt Mål Sidste post, indløb til mål Andre afmærkninger i terrænet Tvungne overgange Alle poster Alle delstræk Placering af væske Korrekt postbeskrivelse Kortrettelse
3 – 2 mdr. før/2 – 1 mdr. før
Kontrol Valg af materiel Kortet, rettet som aftalt Tryk eller print - Prøver Indtegninger på kortet Endelige postbeskrivelser
Dagene før Kontrol Kortet er klar med påtryk af violet banefarve Pakning af kort, Postbeskrivelserne, løse Postudsætning Postmandskab
På dagen Kontrol Kontrolløb Rigtige kort i rigtige kasser ved start
Stå til rådighed for banelægger
Efter dagen Deltage i evalueringsmødeDeltage i takkerunde til Skovejerne
Banenøglen, A stævne, Lang
Bane Sværhedsgrad Vindertid Km Klasser Øvrige A stævner
1 Sort – Svær90 - 100 H 21- Bane 1-4 kan udbydes
med reduceret længde.
2 Sort – Svær70 – 80 D 21-
3 Sort – Svær70 H -20
4 Sort - Svær55 D -20
5 Sort - Svær10,0 - 12,0 H 35- Bane 5-8 kan måske helt
eller delvist kombineres med 1-4.
6 Sort – Svær9,0 – 11,0 H 40- Åben 1
7 Sort - Svær8,0 – 10,0 H -18
H 45-
8 Sort – Svær7,0 – 8,0 H -16
H 50-H 55-
9 Sort – Svær6,5 – 7,5 D 35- Åben 2
10 Sort – Svær
5,5 – 6,5 D -16D -18D 40-D 45-H 60-
11 Sort – Svær5,0 – 5,5 H 65- Åben 3
12 Sort – Svær4,0 – 5,0 D 50-
D 55-H 70-
13 Sort – Svær3,5 – 4,0 D 60-
D 65-H 75-
Åben 4
14 Sort – Svær2,5 – 3,5 D 70-
H 80-
15 Gul - Mellemsvær5,0 – 6,0 H -14 Tillige klasserne
H -16B, H -20B, H 21-B og H 35-B, Åben 5
16 Gul – Mellemsvær4,5 – 5,5 D -14 Tillige klasserne
D -16B, D-20B, D 21-B og D 35-B, Åben 6
17 Hvid - Let
3,5 – 4,5 D -12H -12
Tillige klasserne D -14B, D -20C, D 21-C, H -14B, H -20C, H 21-C,Åben 7.
18 Grøn - Begynder2,5 - 3,5 D -10
H -10Tillige klasserne H -12B, D -12B, Begyn-der, Åben 8
Banenøglen, A stævne, Mellem
Bane Sværhedsgrad Vindertid Km Klasser Bemærkninger
1 Sort – Svær30-35 D 21-
2 Sort – Svær30-35 H 21-
3 Sort – Svær20-25 D -20
4 Sort – Svær20-25 H -20
5 Sort – Svær
4,5-5,5 D 35-D 40-H -16H 35–H 40-H 45-
En eller flere klasser kan måske placeres på bane 1 -4.
6 Sort - Svær
4.0-4,5 D 45-D 50-H 50-H 55-
En eller flere klasser kan måske placeres på bane 3 -4.
7 Sort - Svær
3,5-4,0 D -16D 55-H 60-H 65-
Deling på to baner kan blive nødvendigt.
8 Sort – Svær3,0-3,5 D 60-
H 70-
9 Sort - Svær2,0-3,0 H 75-
10 Sort – Svær1,5-2,0 H 80-
12 Gul - Mellemsvær3,5-4,0 D -14
H -14
13 Hvid - Let2,5-3,0 D -12
H -12
Banenøglen, A stævne, Sprint
Bane Sværhedsgrad Vindertid Km Klasser Bemærkninger1 Sort – Svær 12-15 H -20
H 21-2 Sort – Svær 12-15 D -20
D 21-3 Sort – Svær 2,7-2,9 H 35-
H 40-4 Sort – Svær 2,3-2,5 H -16
H 45-H 50-
Bane 3 og 4 kan eventuelt helt eller delvist kombineres med bane 1 og 2.
5 Sort – Svær
1,9-2,1 D -16D 35-D 40-D 45-D 50-D 55-H 55-H 60-H 65-
Klasserne kan deles på 2 baner - en bane 5 og en ba-ne 6 - under hensyn til del-tagerantallet.
Banenøglen, A stævne, Nat
Bane Sværhedsgrad Vindertid Km Klasser Bemærkninger
1 Sort – Svær12,5 – 14,5 H 21-
2 Sort – Svær9,0 – 11,0 H -20
H 35-
3 Sort - Svær8,0 – 9,0 H -18
H 40-
4 Sort – Svær7,5 – 8,5 D 21-
H 45-
5 Sort - Svær6,5 – 7,5 D -20
H 50-
6 Sort – Svær6,0 – 7,0 H -16
H 55-
7 Sort - Svær5,5 – 6,5 D 35-
H 60-
8 Sort – Svær4,5 – 5,5 D -16
D 40-
9 Sort – Svær4,0 – 4,5 D 45-
H 65-
10 Sort – Svær3,5 – 4,5 D 50-
D 55-
11 Sort – Svær3,0 – 4,0 D 60-
H 70-
12 Sort – Svær2,5 – 3,5 D 65-
H 75-H 80-
13Gul – Mellemsvær 4,0 – 5,0 H -14
14Gul – Mellemsvær 3,0 – 4,0 D -14
15 Hvid - Let3,0 – 4,0 D -12
H -12
