KVALITETSRAPPORT SKOLEÅRET 2016/2017

vordingborg.dk

Vordingborg KommuneØsterbro 24720 PræstøKvalitetsrapport skoleåret 2016/2017Udgivet af Vordingborg Kommune 2018Udarbejdet af: Afdeling for Skoler, PPR og Forebyggelse

INDHOLDSFORTEGNELSEIndhold

1. INDLEDNING...........................................................................................................................4

2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING......................................................................52.1 Opsamling på handlingsplaner.................................................................................................6

3. MÅL OG RESULTATMÅL.......................................................................................................71.1 Nationalt fastsatte mål og resultatmål......................................................................................71.2 Kommunalt fastsatte mål og resultatmål..................................................................................7

4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE DE KAN 74.1 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test....................74.2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.........................8

5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER.............................................................................................................85.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.............................................................................................8

6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS.................................................96.1 Elevernes trivsel skal øges.......................................................................................................9

7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN...............................................................................................................................10

8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK................................................................................................................13

9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 % MÅLSÆTNINGEN....14

10. FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER.................................................................................1710.1 Kompetencedækning.............................................................................................................1710.2 Inklusion.................................................................................................................................18

11. REDEGØRELSE FOR ARBEJDET MED KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG INDSATSER.....................................................................................................................................20

12. SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSE..........................................................................20

1.

3

1. INDLEDNINGKvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer.

Strategiplan for skoleområdet 2017-19Den 6. december 2016 godkendte BUF en ny strategiplan for skoleområdet for 2017-2019. Strategiplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem skoleledere og skolechef, og bygger videre på de mange indsatser, som skolerne siden 2011 har iværksat, for at sikre fokuseret kvalitetsudvikling på skolerne. Den nye strategiplan angiver en tydelig retning, som bliver suppleret med en lokal udviklingsplan for hver skole, der beskriver, hvordan skolelederne sammen med skolechefen vil udmønte strategien konkret på egen skole.

Strategien for skoleområdet 2017-19 tager udgangspunkt i Vordingborg Kommunes vision 2030, Børn og Ungepolitikkens målsætninger og effektmål og folkeskoleloven inklusiv intentionerne i folkeskolereformen fra 2014.

Effektmålene i strategiplanen tager i vidt omfang afsæt i de obligatoriske indikatorer, som også er omdrejningspunktet for kvalitetsrapporten, herunder niveauet for afgangsprøvekarakterer, andel af elever der aflægger prøve, karaktergennemsnit i dansk og matematik, resultater i nationale test og elevernes trivsel.Det er ønsket, at den nye strategi med de færre, men nye tydelige strategiske indsatsområder skaber en tydelig rød tråd fra de politiske beslutninger over ledelse til praksis på skolerne.

Udviklingsplaner for skolerne 2017-19Skolerne har udarbejdet lokale udviklingsplaner på skole- og afdelingsniveau, som opfølgning på strategiplanen, og som gælder for samme periode. Udviklingsplanerne beskriver, hvordan skolerne arbejder med de strategiske målsætninger.Skolens ledelse udarbejder en status for de tre målsætninger og sørger for involvering af de relevante fora på skolen, så der skabes retning for indsatserne og gennemsigtighed og tydelighed i kravene til arbejdet med strategiplan og udviklingsplan på medarbejderplan.

I afsnit 1 beskriver skolen arbejdet med de 10 strategiske målsætninger i forhold til de tre politiske mål:- Synlig læring for alle elever- Gode læringsmiljøer for alle elever- Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere, samt i overgangene

4

I afsnit 2 beskriver skolen sin egen status for de 14 effektmål fra strategiplanen (på skole- og afdelingsniveau).

I afsnit 3 beskrives skolen andre indsatser, som er aftalt mellem skoleleder og skolechef.

Dernæst skal udviklingsplanerne sikre, at skolerne gennemfører en tydelig evaluering af indsatserne og følger løbende op på de 14 effektmål, der er knyttet op på de strategiske målsætninger i strategiplanen.

Der er tre årlige opfølgningsmøder mellem administrationen og skoleledelsen på alle skoler. Udviklingsplanerne samt skolernes opfølgning på effektmålene præsenteres på Børn-, Unge- og Familieudvalgets møder to gange årligt, i maj og november måned.

Fokus i strategien har været at holde fastholde og styrke fokus på dansk og matematik, der er de grundlæggende fag i folkeskolen.Som det fremgår af kvalitetsrapporten og bilag med obligatoriske indikatorer, er der fortsat et betydeligt behov for at fortsætte de besluttede tiltag.

2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

KaraktergennemsnitAfgangskaraktererne Vordingborg Kommune ligger lavere end karaktergennemsnittet på landsplan. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 9. klasse er 6,3, hvilket er præcis samme niveau som afgangsprøvekaraktererne givet i skoleåret 2014/15. I skoleåret 2015/16 faldt karaktergennemsnittet til 6,0. Samme tendens ses for karaktersnittet i dansk, mens gennemsnitskarakteren i matematik har været faldende hvert år. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Her er den generelle tendens, at skolernes gennemsnitskarakter efter afgangsprøverne i 9. klasse stadigvæk er lavere end den socioøkonomiske reference. Det betyder, at skolernes elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Det skal bemærkes, at fire af Vordingborg Kommunes skoler er gået frem i forhold til sidste års indeks. Samlet set placerer alle skoler sig i skoleåret 2016/17 tættere på den socioøkonomiske reference end sidste skoleår. Skolerne placerer sig altså tættere på, hvad man kan forvente for området, når der tages højde for skolens elevgrundlag.

KompetencedækningRapporten viser, at der de seneste skoleår er sket en støt stigning i lærernes kompetencedækning. Med en kompetencedækningsgrad på 83% ligger Vordingborg Kommune i dag tæt landsgennemsnittet, som er 85,1%. Der er udsving mellem de enkelte fag og de enkelte skoler, men samlet set ligger kompetencedækningen i Vordingborg Kommune over landsgennemsnit i fagene dansk og matematik.Inklusion

5

For inklusionsgraden viser rapporten, at det i 2016/17 på landsplan var 95,2 % af eleverne, der modtog undervisning i den almene undervisning. Den tilsvarende andel i Vordingborg Kommune var på 97,2 %. Inklusionsgraden samlet for kommunens skoler har de seneste år ligget på 97,5% i 2014/15 og 97,0% i 2015/16.

Nationale testSamlet set har 93% af vores elever gennemført de nationale test, 4% er blevet fritaget og 3% har ikke gennemført. Andelen af elever der afslutter nationale test i dansk og matematik er steget markant. Skolerne har en begyndende sammenhængende praksis på området, idet alle skoler har plan for, hvordan og hvornår testene skal tages. Det betyder, at opmærksomheden på at få alle elever godt igennem, er steget.

Rapporterne vedrørende nationale måltal kommuneresultater og nationale måltal opdelt efter forældres uddannelse er fortrolige iht. folkeskoleloven. Testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner må ikke offentliggøres. ”Nationale måltal kommuneresultater_skoleåret2016-17” og ”Nationale måltal opdelt efter forældrenes uddannelse_skoleåret2016-17” er vedlagt kvalitetsrapporten som lukket bilag.

Afdeling for Skoler, PPR og Forebyggelse bemærker i øvrigt, at rapporterne ”obligatoriske indikatorer” og ”Nationale måltal testresultater” dannes i skabeloner, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet, og at der heri indgår data fra interne skoler fra private opholdssteder samt data fra opholdssteder drevet af andre kommuner, men beliggende i Vordingborg Kommune.

2.1 OPSAMLING PÅ HANDLINGSPLANERFor opsamling på handlingsplaner henvises til de kommunalt fastsatte mål og resultatmål, der fremgår af Vordingborg kommunes Politik for Børn og Unge, strategiplan for skoleområdet 2017-19 og skolernes individuelle udviklingsplaner for 2017-19.

Børn og Ungepolitik samt strategiplan er vedlagt som særskilte bilag.

Vedrørende skolernes udviklingsplaner henvises til to referater fra Børne-, Unge og Familieudvalget. Af referatet fra mødet den 16. maj 2017 fremgår skolernes udviklingsplaner som bilag1. Af referatet fra mødet den 7. november 2017 fremgår status på indsatser i skolernes udviklingsplaner som bilag2.

1 Referat fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den 16. maj 2017: Status på skolernes arbejde med udviklingsplaner (sag nr. 11): http://polweb.vordingborg.dk/open/B%C3%B8rne-,%20Unge-%20og%20Familieudvalget%20(%C3%85ben)/2017/16-05-2017/Referat%20(%C3%85ben)/16-05-2017%20-%2000%20Referat%20med%20bilag.pdf

2 Referat fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den 7. november 2017: Opfølgning på skolernes arbejde med udviklingsplaner (sag nr. 8): http://polweb.vordingborg.dk/open/B%C3%B8rne-,%20Unge-%20og%20Familieudvalget%20(%C3%85ben)/2017/07-11-2017/Referat%20(%C3%85ben)/07-11-2017%20-%2000%20Referat%20med%20bilag.pdf

6

3. MÅL OG RESULTATMÅL 1.1 NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. De er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen – herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik – samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten).

De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende:1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test.Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.Elevernes trivsel skal øges.

1.2 KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL De kommunalt fastsatte mål og resultatmål fremgår af Vordingborg kommunes Politik for Børn og Unge, strategiplan for skoleområdet 2017-19 og skolernes individuelle udviklingsplaner. (se pkt. 2.1, side 6).

4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE DE KAN

4.1 MINDST 80 % AF ELEVERNE SKAL VÆRE GODE TIL AT LÆSE OG REGNE I DE NATIONALE TEST

Tallene for elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik ligger stabilt sammenlignet med sidste skoleår. Det er tydeligt, at skolerne er blevet mere opmærksomme på at alle elever skal til nationale test, hvilket afspejler sig i at andelen af elever, der tager de nationale test i dansk og matematik, er steget markant.

7

93% af folkeskolernes elever har gennemført de nationale test i skoleåret 2016/17, 4% er blevet fritaget og 3% har ikke gennemført (www.testogproever.dk)Samlet set placerer Vordingborg kommune sig under landsgennemsnittet i både dansk, læsning og matematik.

I dansk, læsning er der sket et lille fald i andelen af elever med gode resultater på 2. og 6. klassetrin. På 4. og 8. klassetrin er der en lille stigning. Samtidig er der dog sket en stigning i andelen af de allerdygtigste elever i 6. klasse (se pkt. 4.2).

I matematik er der sket en stigning i andelen af elever med gode resultater på 3. klassetrin og et lille fald på 6. klassetrin.

Både dansk, læsning og matematik ligger langt fra den nationale målsætning. Der er markante forskelle i andelen af elever med gode resultater fra skole til skole og mellem forskellige afdelinger på samme skoler i både dansk, læsning og matematik.

Grundet resultaterne i de nationale test, er der sat ekstra fokus på dansk og matematik.I strategiplan for skoleområdet 2017-19 udgør ”stigning i gennemsnittet i karaktererne i dansk og matematik” og ”andelen af elever med gode resultater skal stige til landsgennemsnittet” to af effektmålene. For at løfte resultaterne har skolerne har, som beskrevet i deres udviklingsplaner, bl.a. arbejdet med tydeligt undervisningsdesign, klasserumsledelse og turboforløb. Matematik- og læsevejledere på skolerne har bistået skolelederne med test og progression på skole, årgang, klasse og elevniveau. Skolerne har i efteråret 2017 arbejdet med kompetenceløft til teamkoordinatorer og alle skoler har arbejdet målrettet med brugen af MinUddannelse.

4.2 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR

I forhold til sidste skoler viser udviklingen, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning er steget på 6. klassetrin, mens den er faldet på 2., 4. og 8. klassetrin.

I matematik er andelen af de allerdygtigste elever stabilt i forhold til sidste skoleår for både 3. og 6. klassetrin. Særligt i matematik ligger niveauet generelt noget lavere end landsgennemsnittet, ligesom der også her er forskel fra skole til skole og mellem forskellige afdelinger på samme skole.

5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER

5.1 ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR.

Andelen af elever med dårlige resultater er generelt steget. Når man sammenholder andelen af elever med dårlige resultater med social baggrund (baseret på forældres uddannelsesniveau), er

8

billedet komplekst. Der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor niveauet holdt op imod forældres baggrund for nogle årgange og i nogle år ligger under landsgennemsnit og i andre over. Det er heller ikke muligt at spore en tydelig progression eller udvikling, der peger på at elever, der har højtuddannede forældre, konsekvent får højere testresultater end elever, hvis forældre har et ringere uddannelsesniveau (se bilag ”Nationale måltal opdelt efter forældres uddannelse_skoleåret2016-17”)

6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS

6.1 ELEVERNES TRIVSEL SKAL ØGES

Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Vordingborg, 2016/2017:

Trivselsmålingen med indikatorerne ”faglig trivsel”, ”ro og orden”, ”social trivsel” og ”støtte og inspiration i undervisningen” blev gennemført første gang i 2015. Skolerne i Vordingborg Kommune ligger meget stabilt, lige under landsgennemsnittet på alle fire indikatorer. I forhold til indikatoren faglig trivsel har der været en pæn fremgang siden skoleåret 2014/15 til skoleåret 2015/16, hvorefter niveauet har været stabilt. Det kan med fordel prioriteres at skolerne arbejder med indsatser omkring elevernes koncentration og faglige fremskridt jf. elevernes egne besvarelser i undersøgelsen.I forhold til indikatoren ro og orden ligger der et forbedringspotentiale. Generelt scores der lavt på udsagn om at der er let at høre hvad lærer og andre elever siger, læreres mødedisciplin og støjniveau generelt.Den sociale trivsel er generel god på kommunens skoler. Niveauet har ligget højt de seneste tre skoleår samtidig med at der har været en pæn stigning siden skoleåret 2014/15. Eleverne føler sig

9

i stor udstrækning accepterede og er glade for deres skole og deres klasse og få elever føler sig mobbet.I forhold til støtte og inspiration har niveauet været stabilt de seneste tre skoleår. Der er et potentiale i at skolerne arbejder med at gennemføre nye undervisningsmetoder og i at møde elevernes behov for medbestemmelse og spændende undervisning.

Nogle skoler har fokuseret målrettet på dette. F.eks. arbejder udskolingen på Kulsbjerg Skole med nye læringsrum, hvor elever har en høj grad af valgfrihed ift. fag og mål. Dette tiltag understøtter bl.a. strategiplanens mål om elevinddragelse, men endnu kan det ikke entydigt konkluderes, at det har en effekt i form af bedre resultater i trivselsmålingen.Skolerne har arbejdet med handleplaner for trivsel og der er blevet etableret et samarbejde med foreningen Danske Skoleelever omkring projekt ”Elevvenlig kommune”. Der er etableret et ungdomsråd, som skal sikre at unge i kommunen bliver hørt og involveret i beslutningsprocesser.

7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Vordingborg:

Karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøver er steget de seneste år, men ligger stadig under landsgennemsnittet.

10

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Vordingborg

Som det ses af tabellen over fagopdelt karaktergennemsnit, så varierer gennemsnittene en del på de forskellige fag. I engelsk rammer resultaterne i 9. klasse landsniveauet, mens karaktergennemsnittet for de øvrige bundne prøvelag ligger under landsplan.

Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Vordingborg:

Karaktergennemsnittet i dansk er steget i forhold til det foregående skoleår. Niveauet ligger dog fortsat under landsgennemsnit.Karaktergennemsnittet i dansk ligger skolevis mellem 5,4 for Svend Gønge-Skolen og 6,9 for Kulsbjerg Skole (se bilag Obligatoriske Indikatorer, side 7).

11

Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Vordingborg

Karaktergennemsnittet i matematik er faldet. Niveauet i matematik ligger under landsgennemsnittet. Generelt scores der højere i karaktererne for matematik uden hjælpemidler end for karaktererne for matematik med hjælpemidler, hvilket afspejler tendensen på landsplan. Gennemsnittet i matematik ligger skolevis mellem 5,1 for Svend Gønge-Skolen og 6,0 for Kulsbjerg Skole, hvilket giver knapt så stort et spænd som gennemsnittet mellem de forskellige skoler i dansk (se bilag Obligatoriske indikatorer, side 8).

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Vordingborg Kommune:

Oversigten over karaktergennemsnit viser at fire af skolerne er gået frem i forhold til den socioøkonomiske reference sammenlignet med skoleåret før.I strategiplanen og i skolernes egne udviklingsplaner er et øget fokus på at højne afgangsprøvekaraktererne. Det forventes, at de indsatser, som skolerne har iværksat i skoleåret 2017/18 vil bidrage til at skabe højere resultater i afgangsprøvekaraktererne i de kommende år.

12

Skoleår Skoleår Skoleår

2016/2017 2015/2016 2014/2015

Hovedinstitution Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference

Forskel

Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference

Forskel

Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference

Forskel

Gåsetårnskolen 6,1 6,7 -0,6* 6,5 6,7 -0,2 6,2 6,6 -0,4*Kulsbjerg Skole 7,2 7,1 0,1 5,7 6,6 -0,9* 6,5 6,5 0,0Møn skole 6,2 6,5 -0,3 5,7 6,2 -0,5 6,0 6,1 -0,1Præstø skole 6,4 6,6 -0,2 6,7 7,1 -0,4 6,4 6,9 -0,5*Svend Gønge-skolen

5,8 6,2 -0,4 4,9 6,0 -1,1* 6,5 7,0 -0,5

8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK

Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, Vordingborg:

I forhold til sidste skoleår er der sket et fald i andelen af elever i 9. årgang, der har opnået mindst 02 i både dansk og matematik. Andelen ligger samlet set under landsgennemsnit.

Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Vordingborg:

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der dog relativt store forskelle på andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, de forskellige skoler imellem. Skolerne ligger mellem 72,7% (Møn Skole) og 90,6% (Svend Gønge-Skolen).

13

Skolerne arbejder med forskellige tiltag for at løfte andelen af 9. klasses elever med 2 eller derover i dansk og matematik. Præstø Skole har f.eks. etableret en håndværkerlinje for de elever i 8. og 9. klasse, der overvejer en erhvervsuddannelse. Linjen gennemføres i samarbejde med EUC Sjælland og Ungdomsskolen, og store dele foregår på EUC og med deres undervisere. I tilknytning til denne linje, varetager Ungdomsskolen et særligt forløb for at løfte de elever, der kan risikere ikke at blive erklæret uddannelsesparate jf. opnå de nødvendige standpunktskarakterer.Gåsetårnskolen og Møn Skole har i forbindelse med arbejdet med uddannelsesparathed og karaktergennemsnit udviklet databaserede metoder til at skabe overblik over elevernes standpunktskarakterer med henblik på at løfte niveauet for afgangskarakterer og sikre, at der hurtigere kan sættes ind med målrettede handleplaner for hver enkelt elev.

9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 % MÅLSÆTNINGEN

I regeringsgrundlaget, ”Et Danmark, der står sammen” (2011), står der beskrevet som målsætning, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015.

Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse er steget ift. 2015 og ligger således en anelse over niveauet for 2014 og tættere på landsgennemsnittet end i 2015.

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Vordingborg:

14

Andelen af unge der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse er steget i forhold til sidste skoleår. Tabellen dækker over store forskelle fra skole til skole. 50% af eleverne fra Svend Gønge-Skolen er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, mens andelen udgør 32,8% af eleverne på Møn Skole (se bilag Obligatoriske indikatorer, side 23).En stigende andel af eleverne fortsætter i 10. klasse:I 2014 udgør andelen af elever der er i gang med 10. klasse 3 måneder efter 9. klasse udgør 24,2%, mens andelen i 2015 udgør 29,9% og i 2016 udgør 32,5%. (TEA).

15

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Vordingborg:

Andelen af elever i 9. klasse, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter de er gået ud af 9. klasse, ligger meget stabilt, men dog under landsgennemsnit.

Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Vordingborg:

Af tabellen over uddannelsesstatus 9 måneder efter at eleverne har forladt 9. klasse, ses det at lidt færre starter på en ungdomsuddannelse i Vordingborg Kommune efter 9. klasse end på landsplan, og at lidt flere afbryder den uddannelse, de har påbegyndt. Opdelt på køn, er der flere piger end drenge der påbegynder en ungdomsuddannelse. I Vordingborg Kommune ligger andelen af piger, der 9 måneder efter 9. klasse holder fast i deres

16

ungdomsuddannelse over landsgennemsnittet, mens det tilsvarende tal ligger under landsgennemsnittet for drengene.

I strategien for skoleområdet udgør stigning af uddannelsesparate elever to af effektmålene (for hhv. 8. og 9. klasse), ligesom der er en målsætning om at andelen af elever der vælger en erhvervsuddannelse eller en EUX skal stige til 30% i 2020. Skolerne har arbejdet med flere indsatser for at fremme kendskabet til ungdoms- og erhvervsuddannelser i området. Af fælles tiltag kan nævnes erhvervsugen i efteråret og uddannelsesmessen Vi er Fremtiden, som arrangeres i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd og hvor ungdomsuddannelser beliggende i Vordingborg Kommune deltager.

Siden 2012 har kommunens skoler haft linjebaseret undervisning i udskolingen med det formål at øge elevernes motivation for læring samt at gøre udskolingen til ”indskoling til ungdomsuddannelserne”. Alle skoler har en erhvervskoordinator som skal afdække skoledistriktets erhvervsliv og indgå samarbejdsaftaler, fx omkring praktikophold, Åben Skole-forløb og lignende.

10. FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER10.1KOMPETENCEDÆKNING

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Vordingborg

På nationalt plan er der, med folkeskolereformen i 2014, skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. I den forbindelse har regeringen indgået en aftale med KL om fuld kompetencedækning i 2020. Fuld kompetencedækning betyder, at undervisningen varetages af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller

17

kompetencer svarende til undervisningskompetence. Ift. kompetencedækningen vil en stor del af denne naturligt foregå inden for store fag som dansk og matematik. Men det er vigtigt med en høj kompetencedækning også i bredden af folkeskolens fagrække.

I forhold til sidste skoleår viser udviklingen, at andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er steget 3,1%. Kompetencedækningen har været støt stigende de seneste år, og ligger i dag tæt på landsgennemsnittet. Der er fastsat et nationalt mål om fuld kompetencedækning i 2020. I de sidste to skoleår har Vordingborg Kommune ligget over landsgennemsnittet i kompetencedækningen i dansk og i skoleåret 2016/17 kom Vordingborg Kommune over landsgennemsnittet i matematik.

I skoleåret 2017/18 satses på engelsk, tysk, historie, musik og billedkunst, hvor der kombineres flere forskellige muligheder for opkvalificering af lærerne, bl.a. gennem et samarbejde med Kultur og Fritid. Målet er at komme over landsgennemsnittet i 2018/19 og at nå de nationale måltal i 2020.Det samlede gennemsnit dækker over store forskelle mellem de enkelte fag og på de enkelte skoler og afdelinger, dækkende over 100% på ungdomsskolen og 10. klasse til 62,8% på Møn Skole, Hjertebjerg afdeling (se bilag Obligatoriske indikatorer, side 40 og 42).

10.2 INKLUSION

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Vordingborg (bopælskommune):

Inklusionsgraden er relativt jævn set i forhold til de foregående år. På landsplan har andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning ligget stabilt på 95,2% på landsplan de seneste tre skoleår (se bilag Obligatoriske indikatorer, side 47).

18

Antal elever, der modtager specialundervisning, Vordingborg

Andelen af elever, der modtager specialundervisning og elever der visiteres til et ekskluderende skoletilbud er steget siden sidste skoleår.

Ressourceteams i skolerne2017 er der blevet etableret ressourceteams på alle kommunes skoler.Ressourceteamenes opgave er at sikre, at børn og unge bliver taget godt imod, og mødes med forventning om, at de kan noget og har betydning i sig selv og i læringsfællesskabet. Ressourceteamet har forebyggende og udviklende opgaver i forhold til den almene pædagogiske inkluderende praksis på skolerne og arbejder med sager og problemstillinger for børn og unge, klasser, hold og pædagogiske situationer, der kræver særlig opmærksomhed i kortere eller længere perioder.Børn og unge i udsatte positioner sikres tæt samarbejde med skolens ressourcepersoner og deres situation drøftes i skolens ressourceteam for at sikre sammenhæng og god skolestart for alle børn. Skolernes ressourceteam består af skolens leder, inklusionsvejleder, psykolog, distriktssocialrådgiver samt ad hoc ressourcepersoner, herunder eksempelvis sundhedsplejerske, tale-hørekonsulent, UU-vejleder, SSP-koordinator m.fl.

BRIDGEBRIDGE blev besluttet i BUF den 3.maj 2016 med det formål at skabe et helhedsorienterede skoletilbud til børn og unge, med adfærdsmæssige, sociale eller følelsesmæssige vanskeligheder i et inklusionsfremmende undervisningsmiljø, hvor samarbejdet mellem distrikt skole, Kalvehave Skole og Børnehus, Børn og Familie og Afdeling for Skoler, PPR og Forebyggelse er tæt og intensiveret i forhold til at skabe et udviklende skoletilbud for det enkelte barn/ung. Den første evaluering af BRIDGE- projektet blev forelagt BUF den 3.10.17. Evalueringen viser at BRIDGE er kommet godt i gang med potentiale til mere. Der er flere gode eksempler på at der kan skabes bro mellem det almene og det specialpædagogiske felt og derved øge mulighederne for at inkludere flere elever på distriktsskolen.

19

I foråret 2018 fortsætter arbejdet med udvikling af BRIDGE, bl.a. via arbejdet i skolernes ressourceteam, yderligere lokal kompetenceudvikling, samt et tættere samarbejde mellem skoler og PPR.

11. REDEGØRELSE FOR ARBEJDET MED KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG INDSATSER

Se 2.1 Opsamling på handlingsplaner, (side 6).

12. SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSESkolebestyrelsernes udtalelser er vedlagt kvalitetsrapporten som et samlet særskilt bilag.

20

Vordingborg KommunePostboks 200Østerbro 24720 PræstøTlf. 55 36 36 36