Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
1
Et forbrugerorienteret re-‐design Eva Lærke Lundtorp Olsen 3. semester Pba Smykker, teknologi & Business Københavns Erhvervsakademi, KEA Vejleder: Anne Mette Kildegaard Larsen 9. januar 2015 JA Anslag: 22.317
Et forbrugerorienteret re-‐design
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
2
Indledning 4 Taknemmelighed 4
Problemformulering 5 Metode afsnit 6 Topiske undersøgelser 6 Spørgeskemaer 7 Make Tools 7 Gi Taks kommunikationskanaler 8
Resultater 8 Foretrukket design blandt forbrugerne 9 Salgsprocent 9 Make Tools 10 Privathed 10 Formgivning 10 Placering 11 Farver 11
Foretrukne smykker 12 Kommunikationskanaler 12
Forbedringer ved projektet 12 Diskussion 13 Konklusion: 16 Perspektivering: 16 Litteraturliste 18
Bøger 18 Tidsskrifter 18 Internetsider 18
Bilag 1 19 Designvalgs fordeling 19
Bilag 2 20 Designvalgs fordeling mellem alle smykker 20
Bilag 3 21 Forbrugernes foretrukne design 21
Bilag 4 22 Det mest iøjefaldende design blandt forbrugerne 22
Bilag 5 23 Salgsfordeling mellem designkollektioner 23
Bilag 6 24 Salgsfordeling mellem kollektioner uden cuffs 24
Bilag 7 25 Forbrugernes kommentarer om designets stærke sider 25
Bilag 8 26 Fordeling af privathed for mænd og kvinder 26
Bilag 9 27 Fordeling af formsprog 27
Bilag 10 28
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
3
Foretrukne former 28 Bilag 11 29 Placering af taknemmelighed 29
Bilag 12 30 Placering af taknemmelighed 30
Bilag 13 31 Farvefordeling af taknemmelighed 31
Bilag 14 32 Farvefordeling af taknemmelighed 32
Bilag 15 33 Fordelingen af solgte smykker 33
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
4
Indledning
Denne opgave har til formål gennem forbrugeranalyser at optimere en
virksomheds allerede eksisterende design og samtidig undersøge mulighederne
for at øge udbredelsen af virksomhedens koncept – og dermed designet.
Opgaven tager udgangspunkt i virksomheden Gi Tak og dennes to
smykkekollektioner, som blev lanceret i december 2014.
Gi Tak er en dansk virksomhed, som sætter fokus på taknemmelighed, og som
ønsker at skabe en forandring hos forbrugeren ved at minde dem om
taknemmelighed gennem de smykker, de bærer1.
Gi Tak har bygget deres koncept på den amerikanske psykolog Robert Emmons’
studier i taknemmeligheds positive indvirkning på personer, og hvordan
taknemmelighed kan skabe mere positive mennesker2.
Taknemmelighed
Som Robert Emmons beskriver således:
”Gratitude is an approach to life that can be freely chosen for oneself”3
er taknemmelighed noget, som gælder for alle (dog ikke børn4), da det er en
attitude man selv kan vælge.
Samtidig er taknemmelighed altid rettet mod andre, da man ikke kan være
taknemmelig overfor sig selv, men derimod anderkender andres gerninger rettet
mod en selv. Taknemmelighed kræver dog opmærksomhed, da mennesket af
natur har gode tilvænningsevner og dermed let tager ting for givet, hvormed
man let glemmer at være glad og taknemmelig overfor gode ting i ens liv og
hverdag2.
1 http://www.gitak.dk 2 Emmons 2007:1-‐53 3 Emmons 2007: 17 4 Emmons 2007:50
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
5
Denne opgave går dermed både ud på at optimere et allerede eksisterende
design og samtidig bibeholde Gi Taks koncept om taknemmelighed og samtidig
undersøge mulighederne for udbredelsen af konceptet.
Da taknemmelighed er noget som gælder for alle, er det vigtigt, at et eventuelt
taknemmelighedsorienteret design er så forbrugerorienteret som muligt, således
at man kan nå ud til så mange mennesker som muligt og dermed sprede
budskabet mest muligt. Af samme grund er det også vigtigt at undersøge, hvilke
optimeringsmuligheder der er i forhold til at udbrede konceptet og derigennem
designet.
Af denne grund vil jeg i min opgave fokusere på at optimere et allerede salgsbart
design ved at inddrage forbrugeren gennem undersøgelser og ud fra dette
designe et mere forbrugerorienteret smykke med fokus på taknemmelighed.
Samtidig vil jeg undersøge virksomhedens kommunikationskanaler og finde
yderligere udbredelsesmuligheder ud fra dette.
Til opgaven tager jeg udgangspunkt i topiske undersøgelser af Gi Taks to
kollektioner for at finde frem til den mest populære og salgsbare kollektion,
hvilket derefter sammenlignes med Gi Taks solgte produkter. Dernæst
undersøger jeg folks meninger om dette design for at finde designets stærke
sider, således at dette kan blive implementeret i det kommende design. Herefter
opstiller jeg forbrugernes meninger om formgivningen af taknemmelighed
gennem Make Tools for at undersøge det mest salgsbare design ud fra dette og
finde eventuelle optimeringsmuligheder.
Til sidst undersøger jeg Gi Taks kommunikationskanaler og finder eventuelle
optimeringsmuligheder i forhold til udbredelsen af budskabet.
Problemformulering
Ud fra ovenstående overvejelser fandt jeg frem til følgende problemformulering:
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
6
Hvordan kan man optimere og øge budskabet af et allerede eksisterende og
salgsbart design gennem forbrugerundersøgelser og stadig bibeholde det
oprindelige koncept om taknemmelighed?
Metode afsnit
Topiske undersøgelser
Til opgaven har jeg gjort brug af metoden Topik (af det græske ord for sted), som
er en retorisk metode til at finde argumenter til belysning af en bestemt sag,
hvormed metoden kan bruges til at bringe en research eller en brainstorm ind i
en sag gennem metodiske rammer5.
Designmæssigt bruges metoden til at se en idé fra mange forskellige vinkler samt
til at søge efter argumenter, for de valg man træffer undervejs i en
udviklingsproces6.
Disse vinkler dannes ved, at man har 6 mulige omstændigheder, der involverer
idéen, og som kan ses ud fra 6 forskellige perspektiver (paralleller). Ud fra dette
dannes forskellige resultater, som så kan bruges som argumenter i den videre
proces7.
5 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/topik 6 http://www.kea.dk/index.php?id=1286&print=1&no_cache=1 7 Rhetorica Scandinavica 2005:6-‐16
Omstændighed Perspektiv (Paralleller)
Person Mindre
Sted Større
Handling Ligesom
Måde Sammenligning
Grund Eksempel
Tid Modsat
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
7
Til denne opgave bruges den topiske tilgang til at finde frem til den mest
populære og salgsbare kollektion. Dette gøres blandt andet ved at undersøge en
række personers handlinger ud fra et mindre perspektiv for at undersøge
smykkernes visuelle interesseværdi.
De topiske undersøgelser foregik ved noteringer i et skema, hver gang en
forbruger viste interesse for et smykke, om det så var verbalt, ved at røre eller
ved at prøve det på.
I skemaet noteredes hvilke smykker forbrugeren viste interesse for og i hvilken
rækkefølge.
De topiske observationer til opgaven er sket i butikken Display på Saxogade,
hvor Gi Tak solgte og udstillede deres ting i perioden 2-‐11 december 2014.
Udover dette er der foretaget topiske observationer i KEAs kantine på
Guldbergsgade, hvor Gi Tak udstillede og solgte deres ting 11-‐12 december 2014,
samt på julemarkedet på Guldbergsgade 13 december 2014, hvor Gi Tak
ligeledes udstillede og solgte deres smykker.
Spørgeskemaer
Til opgaven er der også gjort brug af spørgeskemaer, som både har været
tilgængelige i butikken i salgsperioden, og som efterfølgende i en mere
uddybende form har været uddelt på Egmont Kollgiet d 18-‐19 december 2014.
På Egmont Kollegiet blev der spurgt ind til det foretrukne design, samt
begrundelsen for, at dette var gældende. Dette bruges i opgaven til blandt andet
at undersøge det mest populære designs stærke sider og til senere
sammenligning med forbrugerundersøgelserne.
Make Tools
Både i butikken og på kollegiet indeholdt spørgeskemaerne (også) spørgsmål om
betydningen af taknemmelighed, hvor privat et anliggende taknemmelighed er,
hvordan det formgives, samt hvor på kroppen det er placeret.
Disse undersøgelser fungerer dermed som Make Tools, som er en metode til at
designe sammen med sin forbruger. Gennem undersøgelserne inddrages
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
8
forbrugeren i designudviklingen, hvormed produktet gøres mere
forbrugerorienteret8.
Til opgaven inddrages også Make Toolsne, som Gi Tak lavede under
designprocessen i forbindelse med udviklingen af de to smykke kollektioner.
Make Toolsne bruges til at undersøge, hvor forbrugerorienteret designet er samt
til at finde indsatsområder i forhold til at gøre designet endnu mere
forbrugerorienteret.
Gi Taks kommunikationskanaler
Til opgaven inddrages Gi Taks kommunikationskanaler i form af hjemmeside,
Facebook og Instagram for at danne en forståelse af disse og for at finde
indsatsområder for at udbringe budskabet endnu mere1,9+10.
Resultater
Resultaterne af de topiske observationer af forbrugernes interesse overfor de to
kollektioner ses på Model 1-‐211,12.
Her ses det på Model 1 over fordelingen af interessen for kollektionerne, at
Flake-‐kollektionen var den mest interessante blandt forbrugerne med 2/3-‐dele
af den samlede interesse.
Et lignende billede ses på Model 2, hvor begge armcuffs har den højeste
interesseprocent med næsten 50% til sammen. Samtidig viser denne model dog
også, at det er Tag-‐kollektionen som har den højeste interesse, hvis man ser bort
fra de meget blikfangskabende cuffs.
Da cuffsne blandt andet er fremstillet med henblik på at skabe blikfang, kan det
være væsentligt at se på undersøgelserne med og uden cuffsne for at opnå en
8 http://www.maketools.com/index.html 1 http://www.gitak.dk 9 https://www.facebook.com/pages/Gi-‐Tak/700009303418767?fref=ts 10 http://instagram.com/gi_tak 11 Bilag 1 side 20 12 Bilag 2 side 21
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
9
dybere forståelse af resultaterne. Dette betyder til gengæld også, at ovenstående
undersøgelser i sig ikke giver et entydig svar, hvormed det er vigtigt at
sammenligne undersøgelserne med forbrugernes svar om deres foretrukne
designs.
Foretrukket design blandt forbrugerne
På Model 313 over fordelingen mellem hhv. mænd og kvinders foretrukne
designs ses det at begge køn foretrækker Flake-‐kollektionen. Sættes dette i
forhold til hvilke design den samme forbrugergruppe fandt mest iøjefaldende14,
danner der sig dog et interessant billede, idet en større del af forbrugerne mener,
at Flake-‐kollektionen er mere iøjefaldende, end at den er til at foretrække. Et
andet interessant billede ses også, hvis man ser på mændenes fortrukne design
uden cuffsne, da mændene i så fald foretrækker Tag-‐kollektionen.
Ovenstående resultater giver dermed ikke et helt entydigt resultat, selvom Flake-‐
kollektionen som udgangspunkt er det mest interessante design blandt
forbrugerne. Ovenstående undersøgelser kan derfor sættes i forhold til Gi Taks
solgte produkter for at finde frem til den mest salgsbare kollektion samt
undersøge, om der er en sammenhæng mellem de solgte produkter og
forbrugernes foretrukne design.
Salgsprocent
På Model 515 ses fordelingen af solgte produkter hos Gi Tak i perioden 28.
november til 1. Januar. Som det ses, er det sammenlagt Flake-‐kollektionen, der
har solgt flest produkter med 88% af det sammenlagte salg, og ses der på
resultaterne uden cuffsne16 , har Flake-‐kollektionen stadigvæk 83% af det
samlede salg.
13 Bilag 3 side 22 14 Bilag 4 side 23 15 Bilag 5 side 24 16 Bilag 6 side 25
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
10
Ovenstående salgstal giver et tydeligt billede af, at Flake-‐kollektionen er den
mest salgsbare kollektion ,og dette understreges af, at forbrugerne synes bedst
om dette design, samt at det skaber mest interesse hos forbrugeren.
Da opgaven går ud på at optimere et allerede salgsbart design ved at
implementere designets stærke sider i et nyt design, som bygger på
forbrugerundersøgelser, er det vigtigt at undersøge forbrugernes mening om
designet, samt undersøge hvor forbrugerorienteret designet i forvejen er.
Designets stærke sider
På Bilag 717 ses forbrugernes kommentarer om Flake-‐kollektionen.
Et par gennemgående kommentarer er, at det sætter tankerne i gang hos
forbrugeren, fordi det ligner et symbol eller et tegn. Udover dette roses designet
for at være originalt og for at symbolikken i designet er skjult, således at det ikke
ses lige med det samme.
Make Tools
For at undersøge hvor forbrugerorienteret Flake-‐kollektionen er samt for at
finde eventuelle indsatsområder, er det vigtigt først at danne sig et overblik over
resultaterne af forbrugerundersøgelserne i form af Make Tools.
Privathed
Som det ses på Modellerne 7 og 818 over fordelingen af privathed, synes både
mænd og kvinder, at taknemmelighed er et privatanliggende eller en blanding af
et privat og offentligt anliggende.
Formgivning
Derimod er der en større spredning i forhold til formgivningen af
taknemmelighed19. Ser man samlet på mænd og kvinder, er fordelingen af
formgivningen ved hjælp af hhv. bogstaver, former eller en blanding af disse
ligeligt fordelt. Ser man derimod på mænd og kvinder separat hælder kvinderne
17 Bilag 7 side 26 18 Bilag 8 side 27 19 Bilag 9 side 28
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
11
til former, mens mændene mener taknemmelighed bedst illustreres ved brug af
bogstaver.
Former
På model 11 20 ses resultaterne af en række forbrugerinddragende
formgivningsundersøgelser, hvor der ses et tydeligt billede af, at forbrugerne
forbinder taknemmelighed med så runde former som muligt.
Placering
På Modellerne 12-‐1421,22 ses forbrugerenes placering af taknemmelighed. For
begge køn gælder det at de forbinder taknemmelighed mest med brystet/hjertet
samt hovedet og dernæst hænderne.
Det samme ses på Model 1522 over forbrugernes placering af taknemmelighed
udarbejdet under designprocessen af Gi Taks smykkekollektioner, hvilket
betyder, at forbrugerne stadig har den samme mening om taknemmeligheds
placering på kroppen.
Farver
De fleste forbrugere er enige om, at taknemmelighed bedst repræsenteres ved
hjælp af en farve.
På modellerne 1623 og 1724 ses forbrugernes farvefordeling af taknemmelighed.
På Model 16, som viser forbrugernes farvevalg under tilblivelsen af Gi Taks
smykkekollektioner, er det specielt de røde og varme farver, der er populære
sammen med den grønne. Et lidt andet billede tegner sig dog, når man ser på
forbrugernes farvevalg i den seneste undersøgelse, da den blå farve er kommet
mere i fokus.
Vi har nu en forståelse for den mest salgsbare kollektion, hvilke stærke sider
dette design får af forbrugerne, samt hvad forbrugernes meninger er om
privathed, former, farver og placering af taknemmelighed. Et sidste interessant
20 Bilag 10 side 29 21 Bilag 11 side 30 22 Bilag 12 side 31 23 Bilag 13 side 32 24 Bilag 14 side 33
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
12
aspekt at undersøge inden disse undersøgelser bruges til optimering af designet
er at se på hvilke af de forskellige smykker indenfor Flake-‐kollektionen, som
solgte bedst.
Foretrukne smykker
På Model 1825 ses fordelingen af de solgte smykker. Her ses det tydeligt, at der er
solgt flest små Flake-‐halskæder samt lige mange øreringe og plexicuffs,
hvorimod der ikke er solgt nogle af den store Flake-‐halskæde overhovedet.
Sammenligner man dette med forbrugernes foretrukne design,13 ses et lignende
billede, da den store Flake-‐halskæde også her får den laveste procentandel.
Interessant er det dog også at se, at Tag-‐armbåndet i sig selv har stået for 12% af
det samlede salg.
Kommunikationskanaler
For at undersøge hvordan man kan øge budskabet af taknemmelighedskonceptet
og det kommende design, er det vigtigt at have en forståelse for de allerede
eksisterende kommunikationskanaler.
Gi Tak benytter sig af Facebook9, Instagram10 og hjemmesiden1 som salgs – og
kommunikationskanaler, og på alle tre kanaler ses det at Gi Tak kun benytter sig
af kommunikation på dansk.
Forbedringer ved projektet
Ovenstående undersøgelser giver et godt indtryk af forbrugernes mening om det
mest salgsbare Flake-‐design samt om forbrugernes mening om formgivningen af
taknemmelighed.
Ser man på disse undersøgeler i forhold til skabelsen af Gi Taks to kollektioner,
er der nogle tydeligt tiltag, hvormed man kan forbedret projektet.
Først og fremmest er det tydeligt, at Tag-‐kollektionen kun har stået for en meget
lille del af det samlede salg, hvormed en forbedring kunne være ikke at lancere
den i første omgang men kun koncentrere sig om Flake-‐kollektionen.
25 Bilag 15 side 34
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
13
Et anden forbedring i forhold til selve udbuddet vil være, udover at undlade Tag-‐
kollektionen, at undlade den store Flake-‐halskæde, da denne ikke solgte godt på
markedet. I stedet vil en optimering være at fremstille Flake-‐armbånd, da Tag-‐
armbåndene har haft stor interesse og alene står for 12% af salget.
En tredje forbedring havde været at inddrage forbrugerundersøgelserne i form
af Make Tools mere i designet. Som en forbruger pointerer om Flake-‐designet:
”Så kunne det godt være rundere”17
og som resultaterne af Make Toolsne viser, forbinder forbrugerne
taknemmelighed med bløde former. Udover dette viser
forbrugerundersøgelserne også, at taknemmelighed forbindes med farver,
hvilket ikke stemmer overnes med smykkekollektionernes kølige og sølvfarvede
udtryk, hvormed en implementering af dette kunne have været med til at
forbedre projektet.
En sidste forbedring af projektet kan være virksomhedens udbredelse af
konceptet. Gi Tak kommunikerer udelukkende med sine forbrugere på dansk,
hvilket begrænser udbredelsen af virksomheden og dermed dets koncept om
taknemmelighed fra resten af verden, og da dette er et universelt koncept, kan
det stemme bedre overens mellem virksomheden og konceptet, hvis
virksomheden ikke begrænser kommunikationsmulighederne.
Diskussion
Det er helt tydelig at Flake-‐kollektionen var den mest salgsbare kollektion,
hvilket muligvis kan skyldes, at designet udtryksmæssigt kan minde om et
snefnug, som også ligger til grund for dens navn.
Disse associationer udspringer muligvis af, at kollektionen blev lanceret i starten
af december og dermed midt i jule – og gavetiden, og man kan derfor diskutere
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
14
om lanceringstidspunktet i forhold til smykkets udtryk har været med til at
påvirke salget og specielt fremmet salget af Flake-‐kollektionen fremfor Tag-‐
kollektionen.
Dette kan sagtens være tilfældet, da taknemmelighed er noget man retter mod
andre2, hvormed det er nærliggende at tro, at et taknemmelighedskoncept kan
have haft ekstra gode chancer i juletiden, da man blandt andet køber gaver til
dem man har kær og holder af. Sætter man dette sammen med det meget jule-‐
relaterede udtryk, mener jeg, at det sagtens kan have fremmet salget af Flake-‐
kollektionen frem for Tag-‐kollektionen.
En anden indikation på dette er, at andelen af forbrugere, som foretrak Tag-‐
designet i forhold til andelen af solgte Tag-‐smykker er langt større, hvilket
understreger, at andre faktorer kan have haft betydning for selve salget af
smykkerne.
Man kan dog også vende diskussionen den anden vej og diskutere om, hvorvidt
undersøgelserne giver et godt nok billede af forbrugernes meninger, af salget
samt som grundlag for resultaterne, da flere af resultaterne er bygget på en
begrænset mængde undersøgelser.
Dette skyldes dog dels den begrænsede tidsperiode, vi havde at sælge smykkerne
i og dels den begrænsede mængde kunder, som kom de forskellige salgssteder,
hvilket begrænsede mulighederne for at indsamle empiri.
Som supplement til dette og for at skabe nok belæg indsamlede jeg derfor
yderligere 50 spøgeskemaer.
Man kan altid blive ved med at indsamle data og man kan altid se tingene fra nye
vinkler, men jeg mener, at undersøgelserne til denne opgave i forhold til den
begrænsede tidsperiode sammenlagt giver et tydeligt billede af forbrugernes
meninger, da de forskellige undersøgelser tegner det samme billede og derfor
komplimenterer hinanden.
Ovenstående analyse viser, at man kan optimere Flake-‐kollektionen ved at
undlade den store halskæde og ved at inddrage et lille armbånd i stedet. Dette
stemmer også overens med, at forbrugerne ikke forbinder taknemmelighed med
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
15
mave-‐regionen i samme grad, som de forbinder det med hænderne, brystet og
hovedet. Det kunne være interessant om man kunne have nået samme
konklusion inden fremstillingen og lanceringen af kollektionerne, hvis man
havde holdt sig mere stringent til forbrugerundersøgelserne under udviklingen
af Flake-‐designet.
En anden optimeringsmulighed, som analysen viser, er forøget inddragelse af
Make Toolsne.
Man kan dog diskutere, hvorvidt dette er nødvendigt, da Flake-‐designet allerede
har vist sig at være salgsbart med 88% af det samlede salg. Igen kan man så
diskutere om dette skyldes designets udtryk i forhold til lanceringstidspunktet i
juletiden.
Man kan også diskutere, om det er nødvendigt at inddrage Make Toolsne
yderligere, da mange af Flake-‐designets stærke sider allerede stemmer overens
med forbrugerundersøgelserne. For eksempel mener forbrugerne, at
taknemmelighed primært er et privat eller delvist privatanliggende, hvilket
stemmer overens med forbrugernes mening om Flake-‐designets kvalitet, som
værende dens skjulte symbolik. Et andet eksempel er forbrugernes mening om,
at taknemmelighed bedst formgives vha. former eller bogstaver, hvilket går igen
i Flake-‐kollektionens design, hvor bogstaverne TAK danner et symbol.
Som modsvar til dette kan man inddrage forbrugernes farve – og formgivning af
taknemmelighed, som de forbinder med runde og bløde former samt varme
farver, hvilket ikke ses i det mere kantede og kølige Flake-‐design.
Den sidste optimeringsmulighed, som analysen kommer frem til, er udvidelsen af
kommunikationsformen, så denne ikke kun foregår på dansk.
Taknemmelighed er noget, som gælder for alle, men af den grund kan man stadig
diskutere, hvorvidt det er nødvendigt at nå ud til så mange som muligt med
budskabet. Hvis taknemmelighed er noget, som gælder for alle, er det vel ikke
nødvendigt at kommunikere et budskab ud, men omvendt har det en beviseligt
positiv effekt, hvilket bedst kan gavne alle, hvis det kommunikeres bredt ud.
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
16
Konklusion:
Opgaven gik ud på at finde frem til, hvordan man kunne optimere og øge
budskabet af et allerede eksisterende og salgsbart design gennem
forbrugerundersøgelser og stadig bibeholde det oprindelige koncept om
taknemmelighed.
I opgaven er jeg kommet frem til, at man kan optimere et allerede salgsbart
design og samtidig bibeholde det oprindelige koncept ved at blande det allerede
eksisterende designs stærke sider, baseret på forbrugernes meninger, med
forbrugernes associationer i forhold til formgivningen af taknemmelighed og
dermed konceptet.
På denne måde inddrages forbrugeren nemlig så meget som muligt i den videre
designudvikling/optimering samtidig med, at det stadig er budskabet, om
taknemmelighed der er i fokus, hvormed man kan skabe et mere
forbrugerorienteret design baseret på taknemmelighed.
Udover dette er jeg i opgaven kommet frem til, at man har stor mulighed for at
øge udbredelsen af konceptet om taknemmelighed, idet alt kommunikationen
mellem Gi Tak og dens forbruger på nuværende tidspunkt foregår på dansk.
Perspektivering:
Ovenstående konklusion betyder, at designoptimeringen skal foregå ved at
implementere Flake-‐designets stærke sider i det kommende design sammen
med resultaterne af Make Toolsne.
Dette giver dog op til flere designmuligheder, idet man kan vægte
implementeringen af designets stærke i forhold til Make Toolsne i mere eller
mindre grad.
En mulighed vil eksempelvis være at bibeholde så meget af Flake-‐designets
oprindelige form som muligt, og ”kun” bruge Make Toolsne som en finjustering
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
17
af dette. På denne måde kan man bibeholde meget af det oprindelige design og
dermed også det oprindelige designs stærke sider, men samtidig også justere det
således at det bliver mere forbrugerorienteret.
En anden mulighed er, ”kun” at implementere Flake-‐designets stærke sider i det
kommende design og så bruge Make Toolsne til at skabe et helt andet formsprog
og udtryk ud fra dette. På denne måde vil man stadig have en del af det
oprindelige design overført til det nye men samtidig også mulighed for at skabe
et nyt udtryk, som kun baserer sig på forbrugerundersøgelser.
Uanset hvilken designstrategi som vælges til at optimere Flake-‐kollektionen, vil
denne tage udgangspunkt i Flake-‐kollektionens stærkeste sider i form af dens
skjulte symbolik, dens nysgerrighedsskabende design og dens originalitet.
Rundt om disse kvaliteter vil man så inddrage resultaterne af forbrugernes Make
Tools for at skabe nogle forbrugerorienterede rammer.
Ovenstående konklusion og analyse af Gi Taks kommunikationsform viser, at
noget så simplet som at ændre kommunikationssproget kan skabe nye
kommunikationsmuligheder for virksomheden og derigennem være med til at
sprede budskabet.
Udover dette har virksomheden en lang række af muligheder i form af forskellige
marketings – og brandingstrategier som virksomheden kan bruge på at sprede
budskabet.
Dette kan være alt fra at benytte flere/andre kommunikationsplatforme, til
brugen af celebrity endorsement, til skabelsen af opmærksomhed på konceptet i
form af velgørende projekter og kampager. Hver og en af tilgangene har sine
fordele og sine ulemper, og der skal selvfølgelig tages højde for, om tiltagene
passer med virksomhedens identitet. Udover dette vil det kommende designs
målgruppe(r) have betydning for måden at brede budskabet på.
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
18
Litteraturliste
Bøger -‐ Emmons, Robert 2007: Thanks! – How the New science of Gratitude Can Make
You Happier. Houghton Mifflin Compagny, USA
Tidsskrifter -‐ Rhetorica Scandinavica. Vol 33 – 2005. Version 2006-‐05. Rhetor förlag AB
Internetsider -‐ http://www.maketools.com/index.html
-‐ http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_ret
orik_og_metrik/topik
-‐ http://www.kea.dk/index.php?id=1286&print=1&no_cache=1
-‐ http://www.gitak.dk
-‐ https://www.facebook.com/pages/Gi-‐Tak/700009303418767?fref=ts
-‐ http://instagram.com/gi_tak
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
19
Bilag 1
Designvalgs fordeling
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
20
Bilag 2
Designvalgs fordeling mellem alle smykker
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
21
Bilag 3
Forbrugernes foretrukne design
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
22
Bilag 4
Det mest iøjefaldende design blandt forbrugerne
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
23
Bilag 5
Salgsfordeling mellem designkollektioner
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
24
Bilag 6
Salgsfordeling mellem kollektioner uden cuffs
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
25
Bilag 7
Forbrugernes kommentarer om designets stærke sider
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
26
Bilag 8
Fordeling af privathed for mænd og kvinder
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
27
Bilag 9
Fordeling af formsprog
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
28
Bilag 10
Foretrukne former
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
29
Bilag 11
Placering af taknemmelighed
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
30
Bilag 12
Placering af taknemmelighed
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
31
Bilag 13
Farvefordeling af taknemmelighed
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
32
Bilag 14
Farvefordeling af taknemmelighed
Eva Lærke Lundtorp Olsen 9. Januar 2015 Flake vol. 2
33
Bilag 15
Fordelingen af solgte smykker