Download pdf - Pensionssystemet i danmark, pixi

Pensionssystemet i Danmark, pixi Udfordringer for lønmodtagere og pengeinstitutter Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy (ekstern lektor)

Pensionssystemet

Præsentationen giver et overordnet

billede af de udfordringer, der eksisterer

på pensionsområdet for både

◦ Lønmodtagere

◦ Pengeinstitutter

Præsentationen afsluttes med at

synliggøre en fælles interesse mellem

lønmodtagere og pengeinstitutter.

Pensionssystemet

Afgrænsninger: Politiske udfordringer og

holdninger nævnes ikke;

Afledte forretningsmæssige udfordringer

for pensionsforsikringsselskaber

behandles ikke.

Pensionssystemet

Præsentationen er primært udarbejdet til

undervisningsbrug på

Akademiuddannelsen i Finansiel

Rådgivning – og dermed blandt andet

målrettet akademistuderende (rådgivere)

ansat i den finansielle sektor.

Pensionssystemet

Præsentationen er opbygget som følger:

◦ Kort introduktion til pensionssystemets

funktioner og opbygning

◦ Beskrivelse af udfordringer for lønmodtager

◦ Beskrivelse af udfordringer for

pengeinstitutterne

◦ Fælles interesse og anbefaling til

forretningsledelsen i pengeinstitutterne –

Med afledt anbefaling til pengeinstitutternes

rådgivere

Pensionssystemets funktioner (1)

Pensionssystemet har primært 2

hovedfunktioner:

1) Indkomstsikring til pensionisterne, så

der ikke opstår udbredt fattigdom hos

den ældre del af befolkningen.

◦ Alderdom adskiller sig markant fra andre

sociale hændelser, idet alderdom er en

forudsigelighed.

Pensionssystemets funktioner (2)

2) Forbrugsudjævning gennem livsløbet, så

levestandarden som pensionist

nogenlunde matcher levestandarden som

erhvervsaktiv lønmodtager.

◦ Det giver lønmodtagergrupperne markant

differentierede opsparingsbehov i forhold til

lønindkomst. Højindkomstgrupper har et væsentligt

større opsparingsbehov end lavindkomstgrupper.

Pensionssystemets opbygning (1)

Pensionssystemets opbygning består i grove

træk af 3 pensions-søjler.

Søjle-1) Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, der

bidragsfinansieres primært af arbejdsgivere – sekundært af lønmodtagerne selv.

◦ Bidrag er tvangsopsparing – med baggrund i indgåede

overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

◦ Arbejdsmarkedspensionerne løser delvist en

velfærdsopgave – og aflaster dermed de offentlige finanser.

Pensionssystemets opbygning (2)

Søjle-2) ATP = en delvis skattefinansieret

offentlig pension. Se www.atp.dk.

Søjle-3) Lønmodtagerens individuelle

valgfrie pensionsopsparing - og anden fri

opsparing, der kan anvendes i

pensionistlivet. ◦ Eksempel = værdipapirer i frit depot

Pensionssystemet, lønmodtager (1)

Lønmodtagere:

Helt overordnet har det store flertal af

lønmodtagere behov for at lave en øget

frivillig opsparing til pensionstilværelsen.

Hvorfor?


Primære argumenter:

1) Øget pres på offentlige finanser grundet Danmarks demografi.

◦ Vi bliver flere ældre i forhold til erhvervsaktive.

◦ Presset på offentlige finanser omfatter ikke kun udbetaling af offentlige ydelser; men også stigende offentlige udgifter til sundheds- og plejeområdet.


2) Usikkerhed på folkepensionsalder –

henholdsvis potentielt ændrede krav for at

kunne få folkepension. Om årsager – se bullet

på foregående slide.

3) Stigende levealder. Det betyder, at formuen

skal række i længere tid. Det giver en øget risiko

for, at brønden vil tørre ud, inden døden

indtræffer.


4) Usikkerhed på arbejdsalder.

◦ Vil stigende folkepensionsalder også betyde en

stigende arbejdsalder?

◦ Er arbejdsmarkedet gearet til det?

Ældre medarbejdere er ikke helt så

forandringsparate som yngre medarbejdere.

Det samme gælder indlæringsevnen.

Til eftertanke: Hvis du er arbejdsgiver (eller leder) – vil

du så ansætte en 65-årig?


5) Det lave renteniveau.

◦ Realrente efter skat er ca. 0%.

◦ Sammenholdt med markedsforholdene før

den globale krise, der startede i 2007; så

kræver den lave realrente isoleret en langt

større løbende egen opsparing for at nå det

ønskede pensionsopsparings-niveau ved start

på pensionsalder.


Øvrige udfordringer for lønmodtager:

1) Pensionsprodukter kan være vanskelige

at gennemskue – særligt på

omkostningssiden.


2) Manglende fleksibilitet i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. ◦ Det er oftest standardpakker med livrente som

grundprodukt.

◦ Det øger behovet for fleksible produkter til lønmodtagerens ikke-afdækkede behov. Eksempel = muligheden for variable ydelser over tid; samt

sumudbetalinger.

3) Samspilsproblematikker mellem offentlige ydelser og pensionsformue (udbetalinger fra pensionsformue).

Eksempler = folkepensionstillæg, ældrecheck.


4) Placering (fejl-placering) af pensionsformue under hensyntagen til investorprofil samt øvrig pensionsformue. ◦ Eksempel på klassisk fejl i investeringsrådgivning i et

pengeinstitut = at der kun ses isoleret på pensionsformuen i pengeinstituttet. Har lønmodtageren en tjenestemandspension, så bør pensionsformuen i pengeinstituttet som udgangspunkt altid have en overvægt at aktier.

5) Fri formue er også pensionsformue – og skal derfor indgå som en del af helheden. ◦ Det gælder både i forhold til opsparingsbehov og

placering.


Pensionssystemets paradoks: ◦ Kun få lønmodtagere interesserer sig for sine

pensionsforhold – før de bliver pensionister.

◦ Et par undersøgelser har påvist, at store lønmodtagergrupper ikke har indsigt - eller kun har begrænset indsigt - i finansielle forhold eller pensionsforhold. Se blandt andet undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter

for Velfærd (SFI).

◦ På trods af PensionsInfo er det fortsat vanskeligt for lønmodtagerne at få et samlet overblik over sine pensionsforhold. Se www.pensionsinfo.dk.

Pensionssystemet, pengeinstitutter (1)

Pengeinstitutter:

Sektoren er indtjeningsmæssigt blevet

ramt på flere fronter indenfor

pensionsområdet.

Hvilke?


Stigende obligatorisk pensionsopsparing

via arbejdsmarkedspensioner. ◦ Det giver et mindre behov for frivillig

pensionsopsparing i pengeinstitutterne – særligt for

lavindkomstgrupperne.


Indbetalingsloft på klassiske

pensionsopsparingsprodukter.

Det gælder særligt ratepensionen – og til

dels aldersopsparingen.


Førtidig afgiftsbetaling på kapitalpension =

Nettoficering af kapitalpension til

aldersopsparing. ◦ Giver pengeinstitutterne et dræn af likviditet og

depotmidler til finansiering af afgiftsbetalingen.

◦ Afledt = salg af investeringsbeviser, der giver fald i

udbetaling af provisioner fra investeringsforeningerne.


Det lave renteniveau betyder, at

lånefinansieret pensionsopsparing ikke

længere er fordelagtigt - ud fra et

rentabilitetssynspunkt. ◦ Belåning af friværdi til indbetaling på ratepension har

tidligere (særligt i perioden indkomståret 2004 til og

med 2007) været en god indtægtskilde for

pengeinstitutterne.


Fremadrettede forretningsmæssige risici,

der giver yderligere tab af indtjening for

pengeinstitutterne:

1) At hel eller delvis nettoficering af

ratepensionen bliver politisk vedtaget

(forslaget har været luftet).


2) Indførelse af en ”Basispension” som en

videreudvikling af de eksisterende

arbejdsmarkedspensioner.

◦ For uddybning: Se rapport fra Penge- &

Pensionspanelet, oktober 2012.


3) Salg af investeringsbeviser til pensionsdepoter:

◦ Et muligt truende forbud mod betaling for markedsføring (overkurs ved emission) og formidling af investeringsbeviser.

4) At kunder i stigende grad begynder at efterspørge ETF´ere til pensionsdepoter – på bekostning af de traditionelle investeringsforeninger

Pensionssystemet

Lønmodtagere:

Har stort behov for at få kvalificeret

rådgivning om pension – herunder

kvalificeret rådgivning om

formueplacering.

Pensionssystemet

Pengeinstitutter:

Har behov for at nyt indtjeningsområde

som kompensation for tabt indtjening på

pensionsprodukter.

◦ En mulighed er, at lønmodtageren

betaler for kvalificeret

pensionsrådgivning (identisk som at få

juridisk rådgivning hos en advokat).

Pensionssystemet

Der er en fælles interesse mellem

lønmodtagere og pengeinstitutter =

◦ Behovet for dygtige formue- / pensions- og

investeringsrådgivere, der kan tænke i

økonomiske helheder i forhold til kundens

livsløb.

Pensionssystemet

Til pengeinstitutterne:

◦ Business-case =

vær proaktive i forhold til afdækning og løsning af

lønmodtagernes – og dermed kundernes -

pensionsbehov

tænk investering i uddannelse af medarbejderne til

at kunne løse den opgave.

Pensionssystemet

Til ansatte rådgivere i pengeinstitutterne:

Uddannelse til helhedsorienteret pensions- & investeringsrådgiver på højt niveau

Det bør samtidig sikre din fremadrettede markedsværdi i den finansielle sektor .

Pensionssystemet

Præsentation slut