^88I8?M? ?Ns>ri!88()» «r UI8?0ItV g
Sämling
af '
Kongl. Anordninger ög andre Documenter,
F « r oern e
vedkommende, ^
tilligemed .
en Afhandling
I. H. Schroter. . , ^_ ^
K j o b e n h a v n.
«rykt paa Forfstterens Forlag hoS S. L. Moller.
I 8 S N.
L»rv«rS 0«U««« I<ldr^>
Von »^nr^ V«N«!Uoii
Subscribenterneö Navne. ! . .
Christiansen, Dione, Daglcier i Thorihavn.
Dal, Poul Zlndresssen, Ungkarl i Thorshavn.
Diurhuus, Discipel i Bordingborg.
Duurhuus, Isen Joensen, Odclsbonde i SstcrM paa Eide.
Evensen, I., Sysselmand i Suderse.
«ad, E. Pram, Proyst og Sogncprcrst i Rudkjsbing.
Glivre, Jacob Jacobsen, i Thorshavn.
Gregersen, I. ,A., Bodker ved ötn kgl. Handel i Thorshavn.
Hanimersheimb, Capitain og Regimentsqvarteermester i Kbhvn.
Hansen, Zoen, Ungkarl og Smed i Skuse.
Hansen, Isen, paa Nolsse. -.
Hanssen, Joen, Kaldsmand i Thorshavn.
Hintze, I. M., SysMmand i Sandse.
Hölm, N., Proest i Noxd-Stremse.
Holm, P. E. , Copiist i Kjsbcnhüyn.
Hunderup, Sorenflriver.
Jacobsen, Joen, Odelsmand i Svinaaer, »cd Eide i Ä>ße»e.
Jacobsen, M., Skolelarer i Thorshaon.
Joensen, Dione, Dagleier i Thorshavn..
Joensen, Jens, i Velbestad.
Joensen, Joen, Ungkarl i Thorshaon. ' ,
Jocnscn, Niclas, yngrc Odelsmand i Waag i Suderoe.
Johannessen, Johannes, Kongs- og Odclsbonde i Sksaleviiz i
Sand?c. , . '.
Johanncsscn, Jacob, i Thorshavn.
Kaarsberg, Praest i Norderse.
Kastrup, Lieut. «g Jnspecteur til Chgrlottenlund paa Langel«»?.
Lave, Ole, Dagleier i Thorshavn.
Lund, I. A., Praest i Suderse.
SZKtrast, S. I., Sysselmand i Norderse. ,
Michelsen, Daniel Pauli, Kongs- og Odelsbonbe paa Belbcstad
i Strsmse. , ' ,
Niclassen, Isen, Landskyldsbods-Drager i Thorshavn.
Niclassen, Paul, Obelsbonde i Schaale i Ssterse.
Niclassen, Poul, Ksngsbonde i Signebse i ÄollefDrd. >" '
Nolsse, I. D. Pakhuuskarl i Thorshavn.
Nolsse, P. I., Snedker i Nolsse.
Olesen, Samuel, Odelsbonbe .i Dal i Sand«.
Pedersen, Peder, Kongsbonde og Kirkevesrge i Kalbak.
Petersen, Kristen Isen, Dagleier r Thorshavn.
Plsycn, Landfoged.
Poulsen, O. H., Drager ved den kgl. Handel i Thorshavn.
Poulsen, Johannes, Odelsmand i Nolsse.
Poulsen, O. H., Odelsmand i Skaapen.
Pouls-Datter, Elsebeth, i Thorshavn.
Schaale, Hoscvrager ved den kgl. Handel,
Struer, Provst og Prcest i Waag«.
Thomassen, Augustinus, Odelsbonbe i Waag i Suderse.
Weyhe, S. I., Sysselmand i Asterse.'
Wilhelm, Niclas, Ungkakt i Thorshavn.
Trykfeil. .
Pag. 13 Lin. » f. n. Toss l«s Fo sS
— 13—7 — ledige l. adelige
— 15 — 14 f. o. 17 l, 77
^-16— S f. n. Hydcmann l. Hej demaii»
— 24 — 7 — Slotsoe l. Nols,e
— 77—12 f. o. da saa l, de s«m
— 80 — 11 — derundn l. des rundere
— 134 — S f.n. Forsogene l. Forslagenc
— 13s — 13 f. o. cfter Fundingsbotn tttsoettes: sa
Svinaaer ved Eide;
— 14» — .6 — Leerjordernes l. Leiejordernes
— ISö — 6 f. n.' Landboen l. ?andfogdcn
.
Aensigten af Kenne Samling er: at yde de heden-
fsrne Danmarks Konger den Tak, som Nuflcegten
paa Fceroerne skylder Deres Winde, for den Omsorg,
De i Deres Regjerings Tid have baaret for Deres
Undersaatter paa disse i 200 Mikes Afftand fra Dam
mark liggende i?er.
Hvor blotte Sagn maae erstatte Mangelen paa
historiske Skrifter, kan ei ander ventes, end at Efter-
slcegten glemmer at paaskjonne det, som Konger og
Deres Embedsmcend have snsket og villet udfsre;
thi kün Virküingerne af Deres Bestrcebelser ere i
Dine faldende, og man dommer efter Udfaldet, uden
at cendse de Hindringer, der lagdes i Veien og him
drede heldigere Udforelse.
Enhver Sagkyndig maa tilstaae: at Almeenvellet
saare vanskeligen kan fremmes, hvis Regjeringen
undlader at anvende passende Tvangsmidler, naar
de ere fornodne for det Heles Held ; men der horer
en hoi Grad af Viisdom til at künne bestemme, i
hvilket Forhold Tvangsmidler künne gavne, naar de
maae anvendes i det Fjerne, hvorfra kün leiligheds
diis künne gjores Jndberetninger og grundig Kund-
skab erholdes; hvor det derfor ogsaa beroer paa Em-
bedsmcendenes Anskuelser, om de Kongelige Anord-
ninger künne fremvirke Landets Bedste, og afhjcelpe
dets Mangler. Men det hör ei vceret sjeldent, at
Eftermcend i Embedet have havt en anden Anskuelse,
og overseet, samt ligegyldigen ivcerksat, Formandens
Forflag, ja endog ved andre Planer sogt at Dirke
imod samme.
At disse Aer ikke have künnet holde Skridt
med andre af den danske Krones Lande i Henseende
til Fremgang i Cultur og veconomisk Vindskibelighed,
er ikke Kongernes eller Moderlandets Regjerings Eft
terladenhed og Uvirksomhed Aarsag til, men de paa
Fceroerne befalende og virkende Embedsmcends Ukym
dighed og forstjellige Anskuelser af det for Landets
Opkomst Tjenlige. Deres indbyrdes afvigende Berel-
ninger vm Landets Tilstand og Fornsdenheder, samt
umodne Forflag, satte Kongerne og Regjeringen i
Uvished vm, hvad der kunde vcere gavnligst. Derfor
forekomme Anordninger, der synes at gjore Efterle-
velsen af andre Anordninger umulig, og de paabndne
Tvangsmidler uanvendelige ; derfor l)«vde de ikke den
Jndftydelse, som de kunde og burde have; men Kon-
gerne fandt det raadeligst og gavnligst, ved Benaa-
dinger og Forskaanelser for idomte Straffe, at rette
Deres Embedsmcends Feilgreb. Letteligen indsees,
at dette naadige og velmeenende Udbrud af de langte
fravcerende Landsfcedres kjcerlige Hjertelag til Hol-
sammes kjcere og troe Undersaatter paa Fceroerne,
kunde fremvirke en for Embedsmyndigheden skadelig
Paastaaenhed. Fordi man bemcerkede Ustadighed og
Uvished om nye Planers Udforelse og Gavnlighed,
derfor ansaaes det Gamle for det ene Passende og Bed-
ste, og man vedblev haardnakket at tilsidescette nyePaa-
bud, fordi man ei tiltroede dem nogen Varighed.
At henleve sin Tid paa samme Viis, som Forfcedre-
ne, uden siorre Rigdomog andre Kundskaber, udeuflere
Nydelser og Fornodenheder, uden siorre Opofrelser
og Bekostninger, uden hoiere Glceder og Fornoielser,
blev Fceringernes almene Anske; og saaledes, til-
fredse med deres Kaar, blev enhver Forandring dem
modbydelig. Ved en monopolistisk Handels- Jndret-
ning havde saavel de Norske, som siden Danmarks
Konger, ssgt at sikkre dem Tilforsel af Levnetsmidler
og andre Nsdvendigheder; derfor blev det et fra Old-
fcedrene nedarvet Grundpriiicip for deres Ansküelse
af Handelen: at Moderlandet burde forsyne dem
med Levnetsmidler, samt Materialier til deres Nce-
rings- Drift, og det efter en fast, vedvarende Taxt,
paa hvilken hverken Krig eller Misvcexr i Moder-
landet skulde have Jndflydelse, hvorimod de ogsaa
vare tilftedse med, at Nakurproducterne og deres, est
ter Oldtidens Viis, forarbeidede Handelsvare mod
toges efter gammel Prüs, som Betalingsmidler.
Men enhver Forandring i Afgifterne paa Jordegod-
stt ansaaes derfor ogsaa som et Jndgreb i gamle
Rettigheder, uden at man vilde betcenke: at stsrre
Jndtcegter taale hslere Afgifter, og at saavel Folket
som Skaten vinder ved Producternes Formerelse og
Forcedling.
Det har derfor ikke bidraget til Landets Opkomst,
at Afgifterne i det Hele ere de samme som for 300
Aar siden, og ydes efter den i hiin Tid antagne
Norm; men det har heiligen skadet og standset Ager-
dyrküingens og Qvcegavlens Fremvcext, at Afgifterne
paa enkelte Steder bleve uforholdsmcessigen for^
hoiede efter vedkommende Embedsmcends Godtbefin-
dende, der troede at folge Anoroningerne, iscer Kong
Christian den Fjeroes Recess, ved at bestemme Aft
gifterne efter Productionen og Jntraderne. Den drift
tige og indsigtsfulde Landmand sik saaledes hoiere
Paalceg end den dorske og modtvillige, som Embeds-
mcendene ei havde Kraft eller Tid til at bringe til
Lydighed og Efterlevelse ; thi Klager og Besvceringer
afkortede hans Embeds-Tid, og Eftermanden troede
at handle klogeligen ved ei at have samme Am
sküelse, som den afskedigede Formand. Ofte gave
andre Aarsager Anledning til Forflyttelse, og Fr«
liggenheden voldte, at Formanden ei kunde give sin
Eftermand den fornsdne Underretning om Aarsagen
s
til yans Fremgangsmaade og Henstgten af hanS
Planer. 3, ja flere Aars Flid i Embedet var der-
for fornsden, inden Embedsmcendene kunde komme
efter, hvorfor de bestaaende Jnddelinger vare saaledes
ordnede; hvorfor Nogle maatke svare siredobbelt
hoiere Afgifter end Andre, og hvorfor deres Be-
sircebelser for at indfsre en forbedret Orden, ei
fandt almeent Bifald. Trykte Skrifter have ikke
givet dem Veiledning, og ligesaa lidet fuldstcendige
Registre over de i Landets Protocoller og Embedsbreve
indfsrte Resolutioner og specielle Anordninger, hvoraf
Originalerne bevaredes i Stiftsa/chivet, og det er
fsrst i Nutiden, da Fceroerne ere blevne et eget^
Amt, at disse foresindes paa Amts-Contoiret, og
künne benyttes. Det var derfor ei muligt, at for-
Mskede Forbedringer künde allevegne indfsres, fordi
Embedstiden ei varede lamgere end man blev bekjendt
med disse, og Myndighed voldte, at Eftermanden ei
kunde virke consequent. Derfor saae vel den fceroiske
Almue et og andet Forssg ivcerksat, men Planen til
flige oeconomiske Foretagender, og Forflagene til de-
res Udforelse, bleve dem ubekjendte, derfor kunde de
vel i Samtale med fremmede Reisende fortcelle om
feilflagne Forssg og deres Ophsr; om Mangel paa
Undersiottelse og Frihed til Forbedringer, ja om
Jndskrcenküinger, som Anordningerne hjemlede, hvor-
ved det blev dem umuligt at künne benytte deres
tt
Jordeiendomme saaledes, som de ansage gavnligst,
og forledede ved flige Beretninger, have derfor endeel
Reisende, iscer den lcerde og naturkyndige Sir G.
Macke nzie anseet Fceringerne som tilsidesatte af
Moderlandets Regjering, og tilladt sig Udladelser,
der ere ligesaa krcenkende for enhver oplyst Fcering,
som de ere uvcerdige for Danmarks Konger og Re-
gjering, saavel i Fortiden, som i Nutiden. Ja, de
robe en flig Anskuelse, som om Fceringerne ansaae
Regjeringens Omhu for dem afmaalr efter Fceroe
Lands Omfang og efter de Fordele, Samme künde
give Moderlandet, hvorved de Selv holdtes i bestam
dig Afhcengighed og Fattigdom, og ei engang erholdt
tjenligt Scedekorn fra Danmark; hvilket lceses i
Conferentsraad C oll ins Samling for Historie og
Statistik S. 103 og 105.
Lceseren vil ved Kenne ^Zamling scettes i Stand
til at domme Selv, og der Modsakte bliver ind-
lysende for Enhver; thi Fceroerne ndgjore kün en
en liden Deel af den danske Skat; deres Storrelse
eller Areal er neppe 25 Quadrat- Mile, altsaa küapt
^ Deel af Danmarks og dets Udlandes Areal;
Folkemcengden, circa 7000, er neppe 5?«de Deel, og
deres Biorag til Kronens Jndtcegter küap ^de
Deel. J fligi Forhold staae de i Nutiden til den
danske Stat; forhen vare de af endnu mindre B«
tydenhed; 160 Unzer eller 10 Pd. Selv var den
Skat, de yoeoe til Oluf den Hellige og denne ydes j
7
Nutiden med en Vcerdi af 204z Unze Sow, uagtet
Naturproducterne ere betydeligen formerede. Den
1666 paabndne Veergetold erlcegges med en Vcerdi
af 236z Unze Solv; de svrige Afgifter ere siden
1690 ikke forhoiede. Hvor kan det da bevises, at
RegjeringZN vil holde Fceringerne i Fattigdom? Ei
heller have de vceret afhcengige af Moderlandet i
den Grad, at det har havt skadelig Jndflydelse paa
deres Tilstand; thi Kongerne forlangte: at Embeds-
mcendene, med Sküdsmaal tagne ved Laugretten paa
Fceroerne, skulde bevise, at Fceringerne ei forte no-
gen Klage over deres Embeds Forelse. Ligeledes
vare bestemte Regler foreskrevne de Handlende, og i
Laugretten blev taget Things'Vidne paa disses Efter-
levelse, om Tilforselens ^ilstrcekkelighed og Varenes
Godhed, ja om Afregningernes og Restancernes Rig-
tighed. Enhver Besvcering og Klage blev naadigen
modtagen, og, for at nnderssge Samme, Commis-
sarier anordnede, for Hvilke de af Kongen indkaldte
og ved Langretten paa Fceroerne valgte Deputerde
modte, og paa deres Landsmcends Vegne afgjorde
disses Stridigheder. Det er derfor beviistigt, at
Fceringerne node lige Rettigheder med andre Dan-
nerkongens Undersaatter, og at deres Afhcengighed
af Moderlandet ingenlunde hindrede deres Beistand ;
derimod bevirkede denne milde og landsfaderlige B«
handling en Sorgloshed og Ligegyldighed mod For
flageae til en forbedret Oeconomie, tll et udvidet
Jordbrug, og til gavnlige Jndretninger for at sikkre
Faareavlen mod haarde Vintre, skjondt disse vare
udarbeidede med priselig Omhue og grundig Sagkym
dighed. Menigmand har aldrig vceret rigtigt under-
rettet om disse Forslag; men de have dog havt en
velgjorende Jndvirkning paa Nuflcegten, der viser,
hvor llort Tabet har vceret, fordi de ikke i hine Dage
modtoges med Velvillie og Beredvillighed , og derfor
« kunde virke efter Regjeringens Villie og <?nske.
De bekjendtgjores i denne Samling, som talende
Beviser paa Regjeringens vise Forsorg, og overlades
til Menigmands Kundskab og Overveielse, i det
Haab, at Efterflcegten vil have en rigtigere Ansküelse
af deres Gavnlighed, og ei lcegge Hindringer i Veien
for Udforelsen, men med Beredvillighed ivcerkscette de
foreflagne Forbedringer, samt med Taküemmelighed
bevidne og paaskjonne Regjeringens Bestrcebelser til
at fremme deres Beistand.
Lucas Debes bereiter i sin Beskrivelse: „at
franske Ssrovere opbrsde Landsens Skriin og bortt
toge Landets Protocoller og andre Documenter."
Dette skal vcere skeet i Sogneprcesten Hr. Morkens
Tid, som dode 1573. Ogsaa den ucestfolgende, af
Laugmcendene Joen Heinesen og Peder Jacob-
sen forte, Protocol er bortkommen, formodentlig i
den Tid den Gabelske Familie var forlehnet med
s
LandN. Thi da Overleverelsen skete 1709, findes
Things -Vidne vm, at den Protocol, som endnu ha-
ves under No. 1, var den celöste; Samme er be-
gyndt 1616, og bekostet af Laugmanden Zacharias'
Thormodsen, barnfodt paa Eide i Ssteroe. Af
denne og de folgende Protocoller ere de af Kongerne
Chr. 4de, Fred. 3die, Chr. 6te og Fred. 4de udgivne
«abne Breve og Anordninger udskrevne, og tillige
nogle Udtog, der vise, hvorfor Anordningerne ei
frembragte den tilsigtede Virküing. Andre Docm
menter ere uddragne af private Samlinger, for at
Famngerne künne lcese og overvtte dem, da det er
min fulde Overbeviisning, at Ukyndighed om disse
Forflag og Foranstalninger (der bleve udarbeidede
paa de Collegiers Befaling, til hvis Bestyrelse Fcer-
oerne vare betroede, og bestemte til, ved Kongelig
Sanction, at virke som Lovbud) har foraarsaget, at
de ikke uden Modstand ere udforte. Saaledes har
kun Frygt for at overtrcede Forordningen af 2den
April 1638 og Rescriptet af 19de August 17S7 him
dret : at den foreflagne Udskiftning af UndenHangen
ei er skeet, ligesaa Udskiftningen af Fcelledsskabet i
Jndmarken eller Boen, hvilken nu allevegne finder
Sted, endog paa de i Nutiden omkring Thorshavn
til Opdyrküing indhegnede Troer, og af samme Aar-
sag künne de for Faareavlen saa vigtige Faarestalde
ikke blive almindelige, og det fornsdne Hs ei avles.
Ii)
Man har kün faa Sagn om de norske Kongers
Omhu for Fceroerne; thi at Kong Oluf Kyrre
siiftede Vispedommet, og anordnede Bergen til St«
pelstad for den f«roiffe Handel, og at de folgende
Konger indforte de samme Love, som vare gjceldende
sor deres andre Udlande, viser ingen scerdeles Om-
sorg for Fceroerne. Dog have Kongerne Magnus
den Gode, 1040, og Hagen Magnussen,
1299, consirmeret den for Fceroerne sceregne Lov om
Faareavlen, hvilken af Kongerne Chr. 4oe blev stad-
fastet og af Chr. Sre noiere forklaret og bestemt.
Ligeledes lod Kong Hagen Hagensen Fceroerne
opmaale, og bestemte, at 960 Alen i hver Kant af
Udmarken siulde vcere det Areal, hvorpaa 20 Moder-
faar kunde holdes, hvilket kaldes i Sojdebrevet af
1239 en halv Mark Ssjd, og nn kaldes een Mark
Hange med halv Skiben, og 2de flige Stykker: een
Mark Sojder, eller i Nutiden: een Mark med fuld
Skiben. SUg en Mark blev igjen deelt i 16 GyK
den eller, Lod Solv, og Kenne igjen i 20 Skind,
hvilket is«r anordnedes for at künne bestemme, hvor
stor Andeel af Odelsgodset, Geistlighedeu burde til<
regne sig for ioontte Straffe,Boder og Aflad, og det
fordi store Gaarde forhen, for flige Forbrydelser,
vare inddragne unoer Geistligheden, nagtet Fcerin-
gerne aarligen ydede 900 Voger Uld til Paven og
St. Peders Kittes Opbyggelse. Af Unionskongerne
II
lod Erik af Pommern Fcerserne igjen opmaale,
og anordnede et Areal af 940 Aken i hver Kant til
en halv Mark Sojd, hvorved Marketallet blev for-
meret. Kong Christian den Forste oprettede
Laugdommet paa Fceroerne, efterat Hetland ved
Pantscettelsen var kommet under Skotland, og gav
Prcestesonnen paa Sandoen, Harald Kalfsson,
Bestalling som Laugmand, samt beskikkede en af 43
Lcmgrets-Mcend bestaaende Laugret, saasom Hetland
og Fceroerne siden Kong Hagen Hagensens Tid vare
eet Langdomme og havde samme Rettergangsmaade,
saavelsom ogsaa samme Biskop.
Kong Frederik den Forste bevilgede en af
Viskoppen, Langmanden og Lmigretten 1S32 indgiven
Ansogning, at Fceringerne maatte bcholde deres
gamle Skikke og Jndretninger.
Kong Christian den Tredie indfsrte Refon
Marionen 4533 og fornden de Gaaroe, han benesic«
rede Provsterne og Prcesterne med, samt den Jndtcegt,
han bestemte til Skolevcesenet, anordnede han: at
Thingstederne skülde vcere paa de bedste og mindst
skyldsatte Gaards, vg benesicerede den bedste Gaard
i Landet, Steegaard paa Vaagsen til Langsiol,
hvis forste Bestdder var Langmanden Gnttorm
Andersen. Den Landskyld, som blev ansat for
Fcestebonderne af de ved Reformationen nnder Kro-
nen inddragne Gaarde, sattes meget lavere endden
12
Landskyld, soMFcestebonderne afde adelige Familiers, de
Benkestokkers og Rosenkrandsers Jordegods
maatte erlcegge, hvilke Afgifter, enkelte Gaarde und-
tagne, endnu ere de samme. De ved Reformationen
afsatte Geisilige, forsaavidt de ei antoge Luthera,
nismen, bleve underholdte til deres Dod og uddsde
vmtrent 1S70.
Kong Frederik den Anden holdt Krigsskibe
i Station ved Fceroerne, til hvis Underholdning den
saakalote Smsrleie blev indfort paa Steder, der vare
bekvemme til Anlceg af Weimer, og endnu bencev-
nes under Navn af Kojord. Til Betryggelse for
Handelen lod Han ved Thorshavn anlcegge en
Skandse, og bestemte Kenne By til Hoved-Handels-
plads, i hvilken Henseende Han forundte Jndvaa-
nerne eudeel Friheder og Rettigheder, imod de dem
paalagde Afgifter og Pligter, samt indrettede et Ho
spital i Byens Ncerhed. Disse Benaadnings-Breve
og Fundatser ere tabte; man kjender dem tun af
Sagn, og forsaavidt de have vedligeholdt sig til Nu-
tiden, imod de Bestrcebelser man har gjort sig for
at ophceve samme.
Kong Christian den Fjerde blev paa sin
Reise 1699 omkring Norge, noiere og rigtigere be-
kjendt med det Forhold, hvori Hans Undersaatter paa
Fceroerne siode til Hansestcedernes Contoir i Bergen,
og overdrog derfor 1602 Fceroernes Handel til 4 af
13
Bergens Borgere. Hon udlsste de af Fcermgerne
pantsatte Jorder, og lod opbygge Pakhlrse, samt
Boliger for Embedsmcend ved Thorshavn, desuden
en saakaldet Restdents, i Hvilken de Kongelige Com-
missarier, som bleve opsendte for at modtage Jnd?
byggernes Hyldings Eed, skulde indlogeres; ligeledes
beskikkede Han en af Bergens Borger« til Land-
foged, nemlig Strange Madsen, der siden blev
Borger i Kjobenhavn (forhen havde Fogderne vceret
tagne af Hansestcedernes Contoir i Bergen, blandt
Hvilke Een har udfcerdiget der forste Fcestebrev, som
blev udstedt paa Trodum-Gaard i Sandoe d. 6te
August 1S71; hans Navn skrives M^oue ritz ist
L a u e r i tz u n). Saavidt vides, var S t r a n g e M a d -
sen Landfoged fra 1602 til 1620-, da Landfogdenet
blev betjent af Danske, og var Mads Christen-
sen Gullandsfahr den forste danske Landfoged,
indtil 1644.
De Efterretm'nger Kongen erholdt, skyldes meest'
Biskoppen i Bergen, Andreas Michelsen Toss,
som havde det ledige Gods paa Fceroerne, der til-
horte de Benkestokkers og Rosenkrandsers Familier, i
Forpagtnmg. Desuden opholdt den fceroiske Laug-
mand Joen Hemesens Eon, Mittel Jsen sen, sig
da i Berge» for at undervises, og var vel lidt af
Bispen og is«r af hans Datter Malene Anders:
datter, med hvilken han siden, da han var bleven
14
Sysselmand paa Asteroen, indlod sig i SEgteskab.
Kongen var meget naadig imod hende, og erholdt ad
den Vei adskillige Beretninger, som Han med Op-
mcerksomhed overveiede. Han paabod derfor, at
samtlige Embedsmcend skulde tage deres Skudsmaal
til Thinge og aartigen tage Things.Vidne, saavet om
Landets Proviantering, som anden Tilforsel, tillige
vm Kjobmcendenes og hans Underbetjenters Forhold
ved Maal og Vcegt og Omgcengelse. Han holot et
vaagent Die med enhver Klage, saa at Fceroerne,
uagtet der indfaldt ufrugtbare Aar, ister Anno 1633,
da den siorste Deel af Faarene og nogle Hundrede
Koer af Fodermangel bortdode, dog vare vel forsy-
nede. 1633 foretog ovenncevnte Mikkel Joensens
Kone, Malene Andersdatter, sig en Reise til Kjobem
havn, deels for at scette sin Son i Skole, deels for
at fremfore nogle Besvceringer over Fogden, hvilke
af Kongen bleve naadigen optagne, og, efter Cants-
lerens Raad, ved hendes Tilbagekomst paa Laugtim
get rettede og forligede, hvorover ThinZs^Vidne blev
indsendt. Nogle af Kongens egenhcendjge Breve,
deels til Fogden, deels til Laugmanden, vise at Kon
gen noie kjendte og ingenlunde ringeagtede denne sin
langtfraliggende Provinds, eller de ringe Jutrader,
han nsd af Samme. Hans Gavmildhed imod Geist
ligheden, ved at fornnde dem de 1632 benaadede
Gaarde, hvilke 1673, af Chr. öte, bleve bestemte
15
til Enkepension, naar Enke er i Kaldet, er omtalt i
Begtrups Oplysninger til ncermere Knndskab om
F«roerne (trykt i Kjobenhavn 1303 paa Soldin S
Forlag), hvor Side 44 lceses: „at Prcesteenken i
Sydstromoe Kald anflog sin Pension til 300 Rbd.";
og Leien af Suderoe Kalds Annexgaard er i ind«
vcerende Aar 1835, paa 7 Sk. ncer, 80 Rbd., for-
uden de ved Hvalfangst faldende Jndtcegter, og »den
Skatter eller af Amtet reparterede Omkosininger,
hvilke Leierne Selv betale. Denne Benaading er et
talende Beviis paa Kongens siore Viisdom og Local-
künsskab, da Statskassen i Nutiden af Syd-
stromoe Kalds Annexgaard kün vilde havt 40 Rbd. ,
Solv og af Suderse Kalds Annexgaard 17 Nbd.
i Solv i Jndtcegter efter deres Landskyld, hvorfor
disse Gaarde ei Heller ere hoiere angivne blandtKaZ-
denes Jndlcegter.
Anno 1643 lod Kongen sin, i det samme Aar
d. 27 Febr., ndgangne Recess publice«, og ved
Pros Mundt til Gressinge indhente Efterretning
om Landets Tilstand, samt vm Losgcengeri. Men
sior Skade var det for Fceroernes Opkomst, at man
ansaae den ved Necessens 3die Bogs 29de § befalede
Rydning eller Opdyrküing ei mulig eller gavnlig, og
fordi den ei paalcegges Nogen at rydde, hvor der
ikke er bekvem Leilighed, derfor erklceredes al Ryd-
ning unyttig og skadelig for Faareavlen, De Svem
16
skes Jndfald i Danmark og den paafolgende Krig
hindrede Kongen fra at efterforske noiere, hvorfor
dette Lovbnd ei kunde efterleves. Derfor ere henved
, 200 Aar forlobne, inden man har anseet det for
gavnligt, og endnu lcegges mangehaande Hindringer
i Veien for dets Udforelse. Vel segte Landfogden,
Hans Selm er, fra 1646 til 1649 og siden Land-
fogden, Christen Madsen, fra 1649 til 1666
(den Sidste ved sin FuldMcegkkg, Baltsar Ja-
cobsen), at befordre Rydning og Opdyrküing; men
Baltsar Jacobsen, som blev Laugmand 1666, begik
de,n Feil at formere Marketallet paa Gaardens ved
at bortfceste og skyldscette de opdyrkede Jordsiykker,
der havde Storrelse af en Mark Jndengaards Jord,
som en fuld Mark, og tage fuld Jndfcestning af
Samme, samt Jordleie. Man kan vel sige, at han
saae paa Kongens Fordeel og fulgte Recessens Buo,
men Fordelen af det opdyrkede Stykke, siod ikke i
Forhold til de forhoiede Afgifter, og derfor bleve de
vindskibelige Bonder udleete af de Dovne, hvis Jnd-
fcestning og Jordleie ei var forhoiet. De anklagede
Laugmanden, som var kommen i Uenighed med Land,
fogden, Joh an Hy de mann, hvilket havde den
skadelige Folge, at der blev vedtaget: Jndmarken
maatte ei udvides, Jngen flaae Grces til Hobjergning i
Udmarken, for at foroge Vinterfoderet, Jngen tillades
atkjobeHo, og ikke flereKoermaatte uddrives i Udmar-
17
ken, end der knnde vinterfodres af Gaardens egen Ho-
avl. Jstedetfor den anordnede Bescetning af40 Moder-
faar til en fuld Mark, blev vedtaget: at alle Faar
skulde v«re i Fcellig , saa at Ingen sknlde holde egne
Faar, men Enhver vcere fornoiet med Udbytte af Uld
og Slagt efter sin Andeel, nagtet Bescetningen ei
var ncer saa sior, som den ved Sojdebrevet af Anno
1040 fastsatte. Tabet, som de minore Lodseiere lede
ved Kenne Vedtcegt,, var Aarsag til den vaafolgende
Armod; Grcesset henvisnede i de grcesrige Dale,
uden at künue vcere til Hjcelp for Faarene i dyb
Snee, og man maatte ophore med at holde Oxer
til Salg, der forhen var en betydelig Jndta'gtskilde,
eftersom Hoavlen var indskrcenket. Den Fattige
maatte scelge af sit Odelsgods for ar opholde Livet,
og da hans Jndmark eller Agerland derved blev
mindre, maatte han indskrcenke sin Kornavl, for at
künne fodre sin Ko, hvorved hans Kaar bleve endnu
flettere. Krigsurolighederne voldte, at det islandske
Compagni ei kunde forsyne Landet tilsircekkeligen, og
enkelte .af Deeltagerne paatoge sig derfor, fra Holland
at ffaffe Levnetsmidler og andre Nodvendigheder.
Gabel var iscer behj«lpelig; men gav med Kongens
Bifald, Befaling at anlcegge en ny Skandse omkring
Kornmagazinerne og Embedsboligerne i Thorshavn.
Da Jndvaanerne vare for faa til Arbeidet, dsmtes
Lssgcengere fra Landet til Skandftarbeidet, og der
18
ved tiltog Folkenicengden i Thorshavn betydeligen.
Ved frivilligt Sammensknd bleve de forste Omkoft-
ninger ndredede, hvilke siden bleve paabndne som
Vcergetold eller Matriculskat; men saa liden denne
Udgift end var, blev man snart opmcerksom paa, at
Den belob sig til en siorre Sum, end den ezentlige
Skat, som fra Oluf den Heiliges Tio var bleven
betalt, hvilkcn desuden ei var betalt af Prcestegaatt
dene. J Landsbyerne savnede man det Mandskab,
som blev domt til Skandsearbeide; thi de Fleste ned-
satte sig i Thorshavn. Vel vare de egentlige Sol-
daters Antal kün 34; men Jndvaanerne bleve dog
forpligtede til, i paakommende Tilfcelde, at vcere til
Hjcelp ved Artilleriets Betjening, og da de derfor ei
node nogen Lon, bleve de befriede fra de Afgifter,
de for havde havt; det blev dem tilladt at kjobe
Ho og holde Koer, samt drive dem nd i det til
Thorshavns By horende Overdrev; ligeledes blev
den Afgift eftergivet, som forhen var ydet af hver
Bolig til Kongen for Torveskicer til Jldebrand og
Flag eller Gronsvcer til Tag paa Hnsene. Prcesten,
som boede i Thorshavn, erholot paa Anssgning Kon-
gelig Bevilling, af Dato 7de Marts 1666, at faae
2de Marker indengaards Jord i Fceste (hvilke for-
hen, saavelsom de ncerliggende 4 Marker indengaards
Jord, der af Kong Frederik den Anden vare skjcen-
kede til et Hospital, efter Sagnet benyttedes af de
19
fsr Reformationen paa Munkestuen i Thorshavn
bocnde Geistlige) og Stedet Arrige eller Arge til
Vcmvittiges og Besattes Ophold, under Vare'tcegt
af öertil bestemte Mnnke. J de af Begtrup 180S
udgl'vne Oplysninger S. 2S lceses denne Bevilling,
og de deri anfotte Ord: „at han og efterkommende
Prcester samme Stads tvende Marker Jord,
Sandegjcerde kaldet, liggende sirax ved Thors?
havn, til Fceste maatte bekomme"; hvilket bestyrker
de gamle Sagn, at samme ved Jnddragelsen under
Kronen bleve forbeholdte Thorshavns By, skjondt
Udmarken blev tillagt Kirkeboe Gaard. Men denne
Bevilling voldte Fiendskab mellem Prcesten og Land?
fogden, der forhen havde brngt samme, imod at
svare Landskylden i Kirkeboe Fcestebonders Navn.
Bonderne indhegnede og opdyrkede da et ncermere
ved Thorshavn liggende Jordsiykke, hvilket forst i
det 13de Aarhundrede er flyldsat, som 2j Mark
Jord, der ligeledes imod Afgist er brugt af Landfogden
og andre Jndvaanere i Thorshavn, indtil det 1816 b«
stemtes til en Embedsgaard for Amtmanden. Denne
Uenighed foraarsagede flere Stridigheder mellem Land-
fogden og Prcesten; thi Denne ansaae sig berettiget
at hore sin Menigheds Klager og skrive Anssgnim
ger for dem til Lehnsherren og Fogden, som Ivo tage
Things-Vidne desangaaende og beskyldte Prcesten for
at have oprort og ophidset Almuen. Vel blev Fo«
., ' ' 2'
2«
lig mceglet i Langretten, bog uddode ikke deres Nid
til Hinanden. Compagniet kunde formedelst Krigen
ei fore Handelen ; Gabel sogte derfor ved sin Ncer-
vcerelse i Holland at skaffe Fceroerne Tilforsel, hvor-
til Hans Sorensen, d. 14de Marts 1669, ogsaa
erholot Kongelig Bevilling. Fra Amsterdam ndski-
bedes da det Allernodvendigste, men da det ei kunde
sselges for den gamle Taxt, saa erholdt Hans Ss-
rensens Skipper, d. 14de Juni 1660, Bevilling at
s«lge efter Overeenskomst med Landfogden, Lang-
manden og Langretten. Denne Bevilling havde flden
til Folge, at flere Handlende vilde scelge paa samme
Vilkaar, hvorover Fceringerne siden klagede. Ga-
bel, som allerede for var beskittet til Lehnsherr?,
fik, d. Sdie April 1662, ogfaa Handelen 'paa Fcer-
serne bevilget for sig og Son, men indgik efter
Kongens Villie en Handels Forpagtning med Jo
nas Trellund, og siden med Eberhardt Trel-
Innd. Herved forncermede han sin Landfoged Jo-
han Hejdemann, som, daLaugmanden Baltsar
Jacobsen var afsat, efter Kongens aabne Brev af
26de Juni 1661, foer frem med megen Strcenghed,
saasom Langmandens Beretning om den Vorden, der
herskede ved Jndkrcevelsen af de Kongelige Jntra-
der, havde fundet Tiltro. Man var derfor misfor-
noiet med ham, hvortil den omtalte Uenighed med
Prcesten meget bidrog, og Gabel ansatte derfor
21
1664 Soren Pedersen tll Landfoged. Gabel
kunde ikke erholde den accorderede Forpagtnings'Aft
gift af Trell'und, indankede derfor sin Fordring paa
hain ved Langretten paa Fceroerne. Det Samme
blev siden Tilfceldet med hans Broder, hvis Factor
paa Fseroerne, Soren Lavesen, maatte udbetale
Gjcelden, skjondt han Selv havde forstrakt Trellnnd
betydelige Summer. Eierne af det adelige Gods,
de Benkestokkers og Rosenkrandftrs, vare nu ogsaa
misfornoiede, da det ikke tillodes dem at udskibe de
Producter, der ydedes dem som Landskyld af deres
Jordegods; de udfcerdigede derfor en Kjobecontracr
til Ssren Lavesen, hvorved de vilde scelge en sior
Deel af samme Jordegods for 4400 Rdlr.; men
Landfogden erklcerede den paa Lehnöherrens Kow
gens Vegne ngyldig, da Jordegods« forst burde til-
bydes dem. Denne Uenighed voldte end stsrre Klager
vver Handelen, ja man fordrede ncesten mere end det
var muligt at knnne opfylde:
1) At der stedse skulde vcere tilsircekkeligt For-
raad, saa at de Langtfraboende kunde forsyne dem
for Olai med Vinter-Proviston, og desuden omtrent
et Aars Fornsdenheder ved sidste Skibs Afreise.
Man paastod, at Kjobmanden af Egennytte requir«
rede for lidet, og burde derfor tiltales ved Retten.
Desaarsag indfsrtes i Protocollen: hvilke Slags
Vare og hvor stort Quantnm af hver Sort, der
22
vare ankomne, og Laugretten bestemte tillige hvon
meget der skulde requireres. Men derved bleve Klal
gerne ikke afhjulpne, da Kjobmcendene ei kunde
levere det betydelige reqnirerede Quantum uden Be- ,
taling i gode Vare, nemlig Tcelle, Skind, Uld og
Fjcer, hvilke Almuen ikke kunde skaffe. Naar Hval-
sangst og godt Fiskeri indtraf, laae en sior Deel af
Kornet ukjobt og blev fordcervet; Kjobmanden btt
skyldtes desuden for: at hau ovnlod de bedre Vare
til sine Bekjendte og til dem, som overlode ham
det, han til Huusbrug behovede; men derimod ind-
vendtes: at han maatte have indkjobt flige Vare
for sine egne Penge, for at forskaffe sig det Nsd-
vendige.
2) Ligeledes blev klaget over: at Kjobmanden
modtog Vare fra Nogle og negtede Andre Saa-
dant; hvortil svaredes: at Varene bleve modtagne
i Forhold til den Mcengde, som den Handlende pro-
dncerede og indleverede, og at Mange vilde tilbag«
holde de gode Vare, og levere de Slette, saosom
Fisk, Tran og Hoser, paa hvilke Kjobmanden var
udsat for Tab, og derfor ikke kunde betale dem med
Contanter i Solv.
Den 3die Klagepost vedkom tillige Fogden, da
Jndfcestning, som .skuide betales med 3 Golden for
hver Mark og en Daler for Stovlehud, nu i
Vare maatte betales med Verdien af gode Gylden,
23
saasom Solv ei kunde for flette Varer erholdes,
ler een Gylden i gode Bare, der i Rntiden vilde
omtrent udgisre 3 Rbd. Solv for hver god Gylden.
Begtrup opregner i det anfsrte Skrift S. 41 og 42
endnn flere Klager over Fogden. Saalcenge Koug
Fred. 3die levede, vov.'de man dog ikke at fremfsre
Disse, men Kong Chr. Ste, som behovede alle de
Jndtcegter, der kunde tilkomme Riget, lod ved sin
Hyldings Modtagelse paa Fcerserne, Admiral Rod-
steen bekjendrgjore : at hvis Nogen havde Noget
at klage, skulde de frit henvende sig til Kongen.
Provsten Lucas Debes reiste derfor 1672 tilligemed
tvende udvalgte Mcend, og indgav sine Klager for
den anordnede Commission, hvori, efter Begtrnp S.
42, Griffenfeldt prcesiderede. J sin Faders Sy-
gelighed indgav Sonnen Frederik Gabel (siden
Amtmand og Gouverneur over Fceroerne, en Tid-
lang Luv«?«; i Paris og tilsidst Vicestatholder i
Norge) sit Jndlceg til Commissarierne af Ste Febr.
1673. Det indfores i denne Samling, for at vise
den Upartiskhed, hvormed Kongen og hans Minister
bchandlede den fceroiske Sag. Man har i de om
Fceroernes Tilstand, i den Gabelfle Forlehningstid,
trykte Afhandlinger, tillagt disse tvende Mcend en
Tcenkemaade, som om de kün vllde berige sig paa
Fceringernes Bekostning, og ei cendftde at disse bleve
undertrykte og forarmede. Men Saudheden skylöer
24
deres Minde at bevidne den Velvillie og Bekymring
de udviste, ved, uagtet det Tab de lede, ei at künne
dirke til Fceroernes Gavn, hvis Beliggenhed havde
fremmet et af Danrlgets vigtigste Anliggender. Paa
sin Reise til Holland, udvirkede Kammerskriver og
Omflagsforvalter Chr. Gabel ved sin Mellemham
del, at Republiquen lod udrusie den Flaade, der
under Admiral Opdam d. 23de October 4653 und-
satte Kjobenhavn. Dertil bidrog fornemmeligen hans
Fremstilling af den Fordeel Repnbliquen kunde have,
deels ved sisrre Frihed til Fiskeri under Fceroerne
og Island, deels ved Deeltagelse i den fceroiske og
for en Deel i den islandske Handel; men iscer ved
at benytte Fceroernes Beliggenhed for sin osiindi-
ske og levantiske Handel , hvilken , formedelsi Urolig-
hederne med England, ei künde fores igjennem Cana-
len. Fceroerne bleve derfor ogsaa benyttede afHollcen^
derne, baade som Samlingsplads for deres aospredte
Convoiflaader paa Henreisen , som og til en Slags
Poststation, hvor deres hjemkommende Skibe erholdt
Eft rretning om Tilstanden hjemme. Slotsoe-
Fjorden var iscer Stoppeplads paa Henreisen, og
Sorvaag, Vestmanhavn og Klak, samt Hav-
nene i Suderoe paa Hjemreisen. Det er imidler-
tid kün ved enkelte Leiligheder, at Noget er indfort
i de fceroiske Laugtings Protocoller, der bestyrker dette
Sag,,. Man viste Gabel e» scerdeles Bistand ved
Anlceggelsen af en Skandse ved Thorshavn, hvortil
han uden Hinder erholdt Kanoner og Ammunition,
samt Tilladelse at hverve Artillerister i Amsterdam.
Den sffentlige Mening herom var: at det skete for
at forsvare Proviant -Husene i Thorshavn; Menden
private Meiling : at hollandsk« Skibe skulde der kunne
tage deres Tilflugt. Saaledes ankrede en hollandsk
Galliot tcet uden for Thorshavn; den blev tilbuden
at lcegge sig under Fcestningens Kanoner, men Skip-
peren vovede at blive liggende, for hastigere at künne
fortscette Reisen. En irsk Kaper, som havde forfulgt
ham, optog en fceroisk Fiskerbaad, og tvang Fcerim
gerne til at lodse Skibsbaaden og deres egen Baad
til Gallloten, som de toge og seilede bort med.
Strax derpaa ankom en hollandsk Zisker til Thors-
havn; Denne overlod sit Fartoi til Commandanten,
Lieutenant Claus Becher, som lod 4 af Fcestnim
gens Kanoner fsre ombord, tog Barberen Rein-
holdt Horn, et Par Handelsbetjente og nogle
Fceringer med sig, og igjenerobrede nu Gallioten
nogle Mile udenfor Nolsoen; men kunde ikke opfeile
den irske Kaper, der undkom. Belonningen var
600 Gyloen til Fiskeren og 600 til Mandskabet,
men Skibet blev prjisdomt, fordi det havde vceret
over 24 Timer i fiendtlig Vold, hvilket Gabel dog
ei billigede, da Dommen var affattet paa hans Godt,
befindende, saasom Holland var alli«ret med Dam
26
mark. De hollandffe Flaader, som d. 13 August
1666 bleve angrebne i Bergen, vare advarede fra
Fceroerne vm den Fare, der foresiod dem, og fsgte
derfor Bergens Havn til Veskyttelse. I Foraaret
1668 vilde 3 Osiindiefarere anlobe Vestmanhavn,
men Skibet Walcheren sisdte imellem Leinum og
Qvivig paa Grund, omtrent j Miil fra Havnen,
uden at Nogen kunde reddes ; den ene Side og Bum
den af Vraget drev siden til Mygences, hvor 2de
Metalkanoner endnu sees paa Havbnnden. Der blev
bjcerget og opfisket en betydelig Deel Silketoier, Siw
sei', sine Kattuner, Lcerreder og andre Vare, hvilke Jnd-
byggerne tilbageleverede imod ^ Deel in nstur» i
Bjcergelsn, som de for siorste Delen solgte til Fog-
den. Compagniet afsendte een af dets Fuldmcegtige,
Iohan Covenburg, for at afhente det Bjcergede.
Denne skrev i Fsrstningen alvorligen til Fogden;
men siden bleve de forligte, som det synes, ved at
dele Fordelen ; thi Fogden tilegnede sig alt det Bjcer-
gede, som kunde have tilhsrt Passagererne og ei b«
viisligen var Compagniets Vare. Nogle af Fce-
ringerne bleve ved denne Leilighed vistnok for haardt
straffede; Nogle, fordi de havde leveret det Fundne
til de 2de Skibe, der vare ankomne i Havnen, da
Hiint strandede; Andre, fordi de ikke havde leveret
det Fundne til Vinterfogden, men forvaret dct til
Covenburgs Ankomst ; og Nogle igjen, fordi de havde
leveret ham saadanne Sager, sv,n Landfogdm, ved
sin Ankomst til Landet, ansaae for at vcere Passa-
gerernes. Saaledes blev Bb.iden Berkel Heine-
sen i Qvivig domt'fra stt Fceste, fordi han havde
fundet en Solvdaafe Nied 4 Ringe, en Gnldkjcede
og et Guldsignet, samt 2de Sloifer, der fyntes at
vcere af et Hattebaand, og derfor havde taget i
Penge saa Meget, som han ansaae for en Trediedeel.
Covenburg beviste, at de anfsrte Sager vare besatte
med kostbare Wdelstene; Landfogden ansaae dem imid-
lertid som privat Gods, og gjorde Paastand derpaa
«Kongens og Lehnsherrens Navn, Covenburg for-
ligte Sagen, men Bonden erholdt ei sit Fceste igjen.
Jeg har anfsrt disse Tildragelser, fordi Beg-
trup, i det anforte Skrift S. 46, anforer: at
man paa Fceroerne troer, at Griffenfeldts Foielighed
havde sit Udspring af Bestikkelser. Dette Sagn' er
vel ndspredt af Landfogden, da Sligt siden blev lagt
Griffenfeldt til Last, men kan ikke medfore Sandhed,
da den Underststtelse, L. Debes nod til sin Reise, ei
engang udgjorde 160 fceroiske Gylden, et Sammeitt
skud, der skete i Vare, som Debes ved en fra
Gronland, i Nolsoe- Fjorden ankommen hollandff
Galliot vilde udskibe, men som Landfogden igjen lod
fore i Land, og beskyldte Debes for Snighandel.
Langretten domte: at fligt ei kunde ansees som Over-
trcedelse af det Kongelige Mandat, og at Varene
igjen skulde udleveres Debes. Efter Fogdens Berek
ning anforte Gabel derfor i sit Jndlceg: „at Debes
28 ,
havde forbrudt sig imod det Kongelige Mandat, og
at Laugretten domte imod Mandaterne"; men Debes
erholdt dog Tilladelse at udskibe sine Vare. Efter
Tilbagekomsten indkrcevede Debes Resten af den be-
lovede Underststtelse , fordi han havde maattet gjore
Laan i Danmark, — han havde derfor ei Evne til
at anvende Bestikkelse. Derimod synes hiin siore
Statsmand, deels at have taget Hensyn til omtalte
Danmarks og Fceroernes Forhold til Holland, under
davcerende krigerffe Omstcendigheder , hvorfor FcerinF
gerne i Forordn. af 16de April 1673 erholdt Till«
delse at handle med Fremmede, naar Mangel var
ved Handelen, samt til at udsende Vare og Penge
til Born og andre Studerende, hvilken Tilladelse
saavel Laugmanden som Flere siden benyttede; deels
synes det ogsaa at have havt Jndvirküing paa hans
Foielighed, at Gabels Landfoged havde ncegtet Enk«
fruen Sophia sal. Hans Nansens og Medar-
Vings Ret til at indgaae Kjobecontract med Seren
Lavesen om det adelige Godses Salg, paa Grund
af, at Kong Chr. 4de. efter Rescript af 2den Oct.
1630, havde for gammel Priis indlost omtrenr 2«
Marker Jord, der endnn kaldes Pantejord. Gabel
anforer i sit Jndlceg: «at Soren Lavesen solgte dette
til sin egen Nytte og Ländets Skade^'z men Fru
Nansen erholdt Kongelig Tittadelse, at befuldmaegtige
Soren Lavesen til at scelge Gooset, imod at Things-
Vidne oploges angaaende Salget, vg at Kjoberne
29
vare fornoiede. Commissariernes Dom var derfor
retf«rdig og upartist, thi Gabel table ingen af sine,
lovlige Rettigheder, da Forordningen kun Hüvede
Misbrug og gav bestemtere Regler tii Efterlevelse.
Begtrups Yttring S. 47: at Gabel stal have str«
vet til Landet: „at Visse hoie Ministre vare ham til
Hinder i Landtts Forsorgelse, fordi de toge sig af
den Kjobmand, med hvem han havde contraheret, og
betoge ham Myndigheden over Landet"; synes at
have Hensyn hertil; thi hvis Kongen havde indlost
Jordegodset, tilfalot Forhoielsen i Leien Gabel som
Lehnsherre, hvorvm dog kunde opkomme Tvistighed^
Griffenfeldt viste derfor Fru Nansen (med hvis Sen-
nedatter han var form«let) en Tjeneste, og gavnede
derved heiligen Fom'ngerne, da JndtKgterne af dette
Jordegods bleve i Landet, og flere Familier ved Arv
og Giftermaal derved sik N«ringsvei.
Af dette adelige Gods blev i et Decenninm folgt
181^ Marker for 19,350 Specier og Mdda vare
S7z Marker ufolgte.
Solgte: Usolgte:
I Strsmse Sysstl 47 Mk .... sor 4,359 Sp. 15 Mk.
— Ssterse — 47z — .... for 4,627 — „ —
— Norderse — 17 — .... for 1,688 — » —
— Baagse — 50 — 1«z Gl. for 6,862 — 17 -
— Sandse — 17 — .... for 1,632 — 375-
— Suderse — 2 — SM for 132 —
30
Man sknloe ve! heraf slutte, at der var temmelig
Beistand, da 481 Marker 13z Gylden, som i Old-
tideu havde kostet 2ö06^ Specier, nemlig en Unze
Solv for en Gylden uden- og indengaards, eller
16 Unzer pr. Mark Jord og Hange, uu kunde scel-
ges for meer end 6 Fold Vcerdi efter Middeltal,
og paa de beoste Steder med 9dobbelt Vcerdi; men
det viser kün, at man ei havde nogen sikker Fond,
hvori man^ kunde inds«tte sine Penge. Kjoberne
vare faa; en Bonde,. Jacob Zachariassen, paa
Dsteroe kjobte omtrent 40 Marker for 5000 Spec.
og hans Sonner 12 Marker. Laugmand Weyhe
kjobte i dette Decennium 13 Marker og siden af de
usolgte, 35 Marker. Men ved et 16S7 optaget
Things-Vidne beviste Kjoberne, at de ikke havde for-
hoiet , Afgifterne. Skjondt Salget ei gavnedt den
Fattige, fladede det ei heller, og for ncervcerende Tid
ere neppe 6 Marker samlede hos Nogen af Kjober-
nes Arvii^r.
Dog havde Nogle havt Fordeel ved den hol-
landske Handel, da den siorste Deel af Betalings-
summen erlagdes med Eenbenere og Krydsere, der
indtil 1720 vare gangbar Mynt i den Kongelige
Handel.
Gabel leed ellers et meget betydeligt Tab ved
den Jloebrantz, som opkom d. 30te Januar 1673/
hvorved, saavel Handelens samtlige Pakhnse og
Vaaningshnus, som Embedsboligerne og Landskylds-
boden blev lagt i Aske, og da knn löj Tonde Rug
blev reddet, vor Landet udsat for Hnngersnod; imid-
lertid ankom i Marts Maaned Skibe fra Holland,
hvorved Mangelen blev afhjulpen, Gabel lod tage
Things.'Vidne angaaende Jldebranden; thi der var
Mistanke, at den ei var opkvmmen uden Aarsag.
Ved en Laugkwgs Dom var Eberhardt TreK
lunds Factor, Seren Lavesen, domt til at betale
Trellnnds Gjceld til Gabel med 6000 Gylden i
Vare, og at deponere Vcerdien af 2000 Gylden;
disse, tilligemed 1132 Gylden Vare, som Fogden
ncegtede ham at udskibe, havde han deponeret hos
Kjobmanden. Anno 1672 havde Gabel for egen
Regning afsendt 2de Ladninger til F«roerne; men,
da der var Mangel paa Tommer, havde Kjobmanl
den modtaget en ankommen Tommerladning og b«
talt med indkomne Varer, saa at Retomladning
manglede GaUioten, hvorimod blev prvtesteret af
Skipperen.
Den 23de Januar 1673 ankreds' 8 hollandske
Skibe i Nolsee.' Fjorden. Kjobmanden afreiste d.
30te til Skibene, for at erholde Eftenetninger, og
forte 3 af Skipperne tilbage med sig , Hvilke om
Aftenen vcue til Gjcesteri hos Fogden, tilligemed
Kjobmanden. Der udspredtes det Nygte, at Debes
og de tvende andre fceroiffe Depitterede vare lykkelv
32
gen ankomne vg havde faqet mcegtige Patron??; at
Gabel var indstcevnet at msde for et Kongeligt
Commissorium, og at Debes nsk vilde erholde det
ansogte fri Commerce- Compagnie. Binden var syd-
ostlig med Regn og Storm; der blev lagt Jld i
Kakkelovnen i Kjobmandens Vcerelse, oven over HviK
ket en Foustage med 150 Pd. Krudt siod paa Lostet.
Kjobmanden var selv Kl. 10 i sit Vcerelse, men for-
nam kün Rsg, og ingen Varme i Ovnen, da der
nyligen var indlagt ; i Kjokkenet eller Vcerelset var
Ingen, da han igjen forlod Samme. ^ Time der-
efter fandt en Explosion Sted, som vceltede Stole
og Bord overende og opfyldte Fogdens Stue med
Rog, saa de Jndevcerende med Nod reddede sig.
Der brcendte kün 3 Blokkestuer og Kramboen, for-
uden EmbedSboligerne og Landskyldsboden, hvilket
kün udgjorde et saare lidet Magazinrum imod Nuck
dens HandelsHakhuse; men betcenkes, at der i hine
Dage gaves en alt for sior Credit, og at Folk vare
forbundne at forsyne sig til visse Tider, de langtfra
Boende inden August Maaneds Udgang; de Dvrige
8—14 Dage for Jnnl og eftsr Juul, saa behovedes
ei heller store Magaziner. Man gav Kjobmanden
Skyld for, at det angivne Quantum Korn og flere
Slags Vare, ei var brcendt, men overladt til hans
Venner; thi Mange havde forlangt paa Credit, men
ikke bekommet i den scedvanlige Jnletid, hvilken
Skik Forordn. af 30te Mai 4691 siden befalede at '
folges og tildeels endnu er vedbleven. Taber as
Vare blev beregnet til over «000 Gylden for GabelS
Vedkommende, foruden alt det, som var deponeret,
saavel af Ssren Lavesen, som af Laugmanden og
endeel Prcester. Alle Regnskabsbsger og Jordebo-
ger vare brcendte, saa og de egentlige Panteboger.
Landsens Thinghuus opbrcendte ligeledes, dog freistes
Landsens Kiste, hvori Vaar- og Laugthings -Proto-
csllerne forvaredes, da öen siod i en, Laugmanden
tilhorende, Bolig, som undgik Jldsvaaden. Skjondt
Landfogden, der var i Kjobenhavn, da Branden ind-
traf, og ved Vimerfogden eller hans Fuldmcegtig
havde ladet Förretningerne besorge, siden lod samie
kyndige Mcend for endeligen at opgive Marketal og
Afgifter, saa synes dog Feil at vcere indlobne paa
adskillige Sted'er, og noget Skriftligt angaaende
Markeskjcel findesikke. Ammnnitionshuset med 2,200
Pd. Knidt sprang desnden ved samme Jldsvaade i
Luftrn, demolerede endeel af den opbygte Skandse
og megen Ammnnition forkom. Kjobmanden var
strax efter Branden afreisi til Danmark, og Laug-
retten domte ham at va>re ansvarlig for Skaden.
Landfogden, som Gabel ligeledes havde indstevnet,
fordi han ei kunde gjore Rigtighed for de wende,
ham 1672, betroede Ladninger Gabel tilhorende,
blev dsmt til at forblive i Fceroe under Com nandan-
tenS Varetcegt til Sagens Uddrag, men Denne lvd
ham reise, da det ikke var Kongelig Befaling og
han som Militair ei siod under Laugrettens Com-
mandv. Commandanten blev ved en Kongelig Ordre
tilbagekaldt til Danmark og en Corporal sendt i
hans Sted; men Gabel fik ingen Erstatning, da
Landfogden vandt sin Sag ved Hoiesteret. <
En anden Ulykke rammede Thorshavn og Gabel,
da 4 franste Fregatter 1673 ankrede i Nolsoe- Fjor
den, og da de ingen hollandsk Flaade traf der, for
drede Brandskat af Landet ; men da de ikke kunde
erholde denne, nemlig 100 Oxer, S00 Faar, S«0
Par Stromper og 500 Par Banker, plyndrede de
Boen og demolerede Skandsen. Corporaten , ^ der
fiygtede, da over 200 Mand vare landsatte, erklce-
rede: at Modstand med saa lidet og uovet Folk og
Milits vilde vcere nnyttig og forlangte at bruges
paa andre Steder i Kongens Tjeneste. Hvor stort
Tab Gabel leed, vides ikke, da intet Things- Vidne
er fort derom ; men Vinrerfogdens Kone reddede dog
de Papirer og offentlige Penge, som hun kunde finde,
og var siden en fravcerende Umyndig ansvarlig for
hanö Krav, nagtet selv hendes Sengedyner bteve
rovede og Fjerene siroedes omkring i Vcerelserne.
Det er urigtigt, som Begtrup beretter S. 32, at det
var Kapere fra Dünkerqne; thi i Things-Vidnet lce-
ses, at Laugmand Weihe, da Fuldmcegtig hos
Landfogden, var selu ombord, og at det vat Fregatt
ter paa 36 til 40 Kanoner, velbesatte med Mand-
skab. Deres Plan var derfor neppe at brandskatte
Fceroerne, men at erobre de hollandske Convoi-Flaal
der. Gabel og de som contraherede med ham, bleve
ved disse Uheld nsdte til at behandle Fceringerne
sircengt, og ssge at erhverve det Tabte ved at straffe
enhver nok saa ringe Forseelse imod Handels-Prisi-
legtet, samt at scette hoiere Tart end sKdvanligt.
Laugmanden og 3de andre Deputerede ansogte derfor
Kongen, og udvirkede Taxten af'lste Mai 1633;
men de fceroiske Uldvare, der iscer besiode af grove
Stromper, bleve saa stet forfcerdigede, at Gabel eller
Hans Contrahenter ei kunde faae dem assatte med
den Fordeel, som forhen. Derved foranledigedes Ga-
bel til at forbyde Kjobmanden til at modtage Srromper,
i alt Fald kün et lidet Antol af de Fattige; Resten
skülde betales med Uld. Fceringerne bleve herover
meget misfornoiede og urolige, og da Fororoningen
af 16de April 1673 havde tilladt at handle med
Fremmede, naar Fornodenhedsvare mangleoe, Korm
hsjten desuden havde staaet feil 1636 i Snderoe,
saaat der blev Hungersnod, da Intet var at er
holde ved Handelen i Thorshavn ; fattede Prcestekonen
og Sysftlmandens Kone det Forscet, at sende en
hollandff Ziffer, Cornelius Blanchert, til Hol
land, for at hente Korn; men imidlertid ankom Han,
delsflibek den Wde Juli, og da det rygtedes reiste
Prcesten og Sysselmande» med flere Baade til
Thorshavn, hvorfry Laugthinget og Uveir forstnkede
deres Tilbagereise. Jmedens ankom d. öde August
den hollandske Fisker; Prcestekonen tog nu endeel
Fattige ombord med sig, som kjobte Korn af Skibet,
og Andre fulgte hendes Exemvel ; men herfor, bleve
LS Personer stcevnede, og ved Laugretten domte som
Overtrcedere af det Kgl. Mandat ; hvorefter Kongen,
ved Rescriptaf12te Mai 1633, befalede, at deres Jord
skulde vcere forbrudt; iblandt de Jndstawnede og
Domte befandt sig ogsaa Provsten og en Prcest.
Da Gabel derfor 1639 beordrede sin Kjobmand ik!e
at modtage Stromper, saa samlede hele Almnen og
Bonderne sig og erklcerede: 1) „at hvis Gabel ikke
vilde lyde den Kongelige Anordning af 1ste Mai
,1633, saa vilde de ei kjobe det Tilsendte; men det
flulde indlades i Skibet igjen; 2) at de vilde opsige
Gabel Landets Handel, men lyde ham som deres
Lehnsherr«". De indgave derxaa en Ansogning til
Kongen, som ved Nescriptet af löde Juli 1690 be-
salede : „at fire Mcend af Landet skulde ndsendes og
medbringe Things-Vidner pm det, de besvcerede d«m
ovkr, eller i andenMaade vilde forebringe". Deres
Reise og nsdtsrftige Omkostning under Opholdet i
Kjobenhavn, skulde Gabel betale. De valgte Mcend
vare 3 Bender fra Dsteroe, nemlig: Elias O lesen
37
afFuglefjord, Ole MichelsenafSyd-Gsthe, Hans
Dan Belsen af Eldeviig, og Een fra Norderoe,
nemlig: Christoph er Hansen af Gjerdum i
Bordoe. Derpaa udkom Handels -Taxten af 30te
Mai 1691, som blev gjceldende, skjondt med nogle
Forandringer til 13de August 1790; ligeledes fik
Suderoens Beboere deres Jordegods tilbagegivet,
ved Rescript af 18de Juni 1691, i Folge deres Am
sogning; ligessa Provsten og Prcesten, ds deres For-
seelse syntes undskyldt af Nsdvendigheden. Ved
Rescript af 10de April 1694 blev ellers anordnet,
at Hoser flulde forfterdiges efter en ny Model, vcere
1^ Alen lange og veie 1 Pund, hvorimod d« forrige
havde veiet iz Pund. Man skuide vel formode, at
denne Forandrmg vilde vceret til Fceringerneö Gavn,
men dette var dog ikke Tilfceldet; thi man besvcr-
rede sig over, at man ei kunde passe Vögten, og at
der var intet Forhold imellem Prisens Forhoielse og
Arbeidet. Gabel havde 1690 foreflaaet 6 Par for-
skjellige Slags Stromper, men man vilde ikke gjore
nogen Forandrmg i Arbeidet, og derfor blev denne
gavnlige Jndretning ikke modtagen, men kün de ved
denne Anordning befalede Models.Hoser forarbeidede.
Dog, ogsaa Disse fandt ikke en saa stadig Afscett
ning , at Gabel og Hans Associerede kunde erholde
nogen Fordeel, derfor lode de den raa Uld opkjobe
til, saa hoi Priis, at V«gten af Ulden blev betalt
ligesaa fuldt, som om den var forarbeidet, Men her-
ved forarmedes de Fattige og mindre Formuende.
Kongen viste ved Rescript af 26de Jnni 1694 Fcer-
serne den Opmcerksomhed at bestemme Peder Sa
muelsen Lamhauge til at forrette Overdomme-
rens Embede, naar Laugmanden ei kunde selv betjene
Embedet; fremdeles ved at anordne, at Lamhauge i
en til Hoiesteret indstevnet Aasteds Sag, sknlde, med
23 udNVvnte Laugrettesmcend, domme paa Aastedet,
uden Appel, uagtet denne Sag angik Tvistighed
imellem Kongelige Fcestebsnder vm deres Gaardes
Markeskjcel, og ikke mellem Odelsmcend og deres
Jordeiendomme. Resm'ptet er af 16de August 1694
og Gabel udncevnte selv disse 23 Mcend, hvilket vi-
ser, at hau havde noie erkyndiget sig om LangretS
Mcendenes Jndstgter og Redelighed. Sagen blev
paadomt paa Aastedet d. 30te Juli 169S. '
Jeg har vceret saa vidtloftig, for at künne bevise,
at den Mangel, som forarmede Fceroerne og hindrede
deres Opkomst, ikke egentlig var Gabels Skyld, men
foraarsagedes ved den Uenighed, derherskede imellem de
Embedsmcend, til Hvilke han betroede disse sine for-
lehnede Undersaatter, iscer vise Vinterfogderne eller
Fuldmcegtigene sig som ufornuftige og nblue, hvilket
Gabel dog vilde have straffet. Begtrup anfsrer S.
St, den Fremgangsmaade, som Fogden brngte til
at vpnaae sine ucedle Hensigter, men anfsrer Sagen
nrigtigen og uforstaaeligen. Et Fad Min og nogle
Foustager Most vare opdrevne paaVaagoen, saavek
som et Chatol og et lakeret Skriin, hvilke sidste S«
ger i!augmanden modtog paa Gabels Vegne og aft
sendte til ham. Vinen og Mosten maatte aftap-
pes, da Fadene vare beskadigede. Sysselmanden
vurderede en Pot Viin til 8 Sk. eller ^ under
Handelsprisen og Mosten for halv Priis. Da Lehns-
herren havde tilmeldt Laugmandens Formand i Em-
bedet sin Misfornoielse over, at man havde krcenket
Hans Rettighed, ved flere Jndstrandinger og Vrag,
saa paastode Laugmanden, Prcesten, Sysselmanden
og Flere paa Vaagoen, at de ikke vilde udlevere det
Fundne til Fogden, men forvare det til ncermere
Bestemmelse af Lehnsherren, og erlcegge Vurdnings-
summen, om det skulde betales. Mnterfogden og
Sorenskriveren vare misfornoiede herover, ogindstevnede
Hine, som de, der havde tiltaget sig ulovlig Strand«
rettighed. Der blev bevidnet, at de havde modtaget
det til Forvaring efter deres Eiendoms eller benefi-
«rede Jorders Marketal, uagtet det havde vceret
scedvanligt, at man kjobte siigt Vrag i Fcelledsskab,
og deelte det ud efter Byernes Marketal, hvilken
Skik endnu folges med Dristrceer, som ei sees Hug
eller Malning paa. Sorenskriveren afviste sine Med-
domsmcend, og erklcerede, at han ene vilde forsvare
sin Dom, der lod saalsdes: »at Vurderingssummen
fluide betales, vg Modtagerne ansees, som de, der ^
havde forvaret uhjemlet Gods^. Da Laugmanden ei
kunde betjene Embedet, saa henvendte han sig deels
til Fogden, vm snart at anscette en Dommer,Leels
til Gabel.' Vinterfogden beordrede da en Syssel-
mand til at foretage Sagen, han incammerede den
ogsaa og optog Vidne-Forhor ; men Gabel anordnede
en anden Sorenskriver, og sendte Lorentz Arent-
zen, Arndt Berentsens Son, som Foged. Han
indstcevnede den forrige Vinterfoged, fordi han havde
vovet at mdscette en Overdommer, og gjorde Paa-
stand paa, at han havde begaaet crimen m«.
^eststisz men Vinterfogden beviste, at det havdevce-
ret scedvanligt paa Fceroerne, og at Laugmanden
selv havde opfordret ham dertil; derfor blev han og
saa ved Underretten ftikjendt for Tiltale. Gabel bil-
ligede derfor iogenlnnde Dennes Fremgangsmaade;
da han siden som Vicestatholder j Norge var fr«
vcerende, besiyrede Hans Willemsen alle Hans
Anliggender.
Gabel viste desuden Fceringerne e» sior VeK
gjerning, da han indfsrte Skotrekken, hvilken simple
Maskine hjalp dem til en langt hastigere Forarbeid-
ning af Ulden, og endnu biSrager til Landets Bei
stand; thi neppe kan en anden Maskine have samme
Fordete, saasom Kosibached ei hindrer, « den jo kan
anssttffes af den Fattige, som ved at arbeide Z af
den ham leverede Uld, nyder ^ som Arbeidslon.
*Den er brugelig i alle Slags Vcerelser, og paa den
kan spindes saavel den grove Trasd af g«v Uld,
som det siliere Garn. Han lod tvende Stampemol-
ler bygge, men Disse bleve ikke benyttede, siden nldne
Toier ei Kleve forfcerdigede, og Stromper valkede
Enhvet selv. Desnden sorgede Gabel for, at den
for Fceröernes Faareavl vigtige Lovgivning biev
noiere bestemt og SoiVebrevet af 1299, udvidet ved
de i. Laugretten 4666 tagne Beflurninger an'gaaende
Fcelledsskab, og Kvcegavl, hvilke dog ei saa meget ind-
skrcenkede Eiendomsretten , som siden Rescriptet af
19de August 1767, der paa en Deel Steder, hvor
mange smaae Lodseiere skülle tage Udbytte, ikke nden
deres siorste Tab kan efterleves. Disse Anordninger
have desuden vceret misforstaaede, og derved er lagt
Hindring i Veien for Jndmarkens Udvidelse og
Dyrküingens Formerelse; thi Anordningerne ved-
komme kün Haugeparterne i Fjeldhaugen, hvorimod
det ncermest ved Boigderne beliggende Hauge-Stykke
. kaldes Huushauge. Dette har ingensinde vceret deelt
i Haugeparter, men er et fcdlles Overdrev, hvor
Koerne have Grcesning, og hvor tillige fra 2 til 12
. Faar til hver Mark i Boigden künne grcesse om
Sommeren, men fodes med Ho om Vinteren, hvor-
ved Affald paa Bescetningen af Faar i FjelkHange-
parterne tildeels kan oprettes. Efter en rigtigere
42
Fortolküing og Kündskab om det Loeale, er derfor i
Runden denne skadelige Jndskrcenküing af Avrighe-
den bleven ophcevet og Faareavlen derved betydeligen
ophjulpen. At ikke en. ordenklig Udskiftning af flige
til Agerdyrküing og Hsavl tjenlige Steder blev paa-
buden, skete fordi det Modsatte var vedtaget i hiin
Tid af Laugretten, da man formeente, at Koernes
Formerelse vilde drage Faarenes Formindskelse efter
sig, hvilket Nntiden beviser ei forholder sig saa.
Gabel kan det ei lcegges til Last, saasom det over
hundrede Aar efter hans Tid, uagtet de derom efter
de Hoie Collegiers Befalinger udarbeidede Lvvudkast,
ei ere bragte i Udforelse; dog vise de i Gabels Tid
indhegnede Fodner, hvoraf de ffeste benyttes nu til
Dyrküing, at han bestrcebte sig for Fceringernes
Beistand. J Begyndelsen af det 18de Aarhundrede
lod Gabel, vedFogden Soren Pedersen Skeen,
tage Things-Vidne om det Kongelige Jordegods, som
var fcestet til enhver Leilaending og tiliige over Aft
gifterne og Tiendernes Ydelse.
At Krig og Uheld forarmede Fceroerne uden
hans Skyld vil ingen Sagkyndig undres over, der
er bekjendt med Tilstanden und« Krigen i det 49oe
Aarhundrede; men derfor berigede han sig ikke ved
sin Handel paa Fceroerne, og derfor onskede han ikke
at beholde samme.
Kong Freserik den Fjeroe havde 16S0 lovet de
43 , "
fceroiske, af Konz Chr. 6te indkaldte, Bonder, at
naar Gabel dode, og hans Faders Benaading saa-
ledes var udloben, skulde han antage sig Fceroerne,
og lade Handelen fsre som Kongeligt Monopol.' Da
Mcestatholder Gabel dode sildigt paa Aarer 1706,
og efterlod sig betydelig Gjceld, saa forlcengede Kon-
gen Benaadingen i et Aar, for hans Eon Chri-
stian Carl Gabel; men da Kongen ingen fuld-
stcendl'g Kundstab havde om Landets Tilstand, saa
anordnede han en Commission, under Forscede af
Laugmanden. Kongens Befaling desangaaende er
af 1Sde Mai 1709, men i samme n«vnes Laugmand
I. H. Weyhe, der var ved Doden afgangen den
LSde Januar 1706, og hans Svigerssn, Samuel
Pedersen, havde paa Laugthinget 1707 ladet thing-
lcese sit BestallinLs Brev. Commissionen bestod der-
for nf Laugmanden Samuel Pedersen, Solieut«
nant Rasmus Ivel og Landfoged samt Over-
kjobmand Jorgen Christian Klein. I Befalim
gen anfores: «At saasom den Gabelske Familie over
S0 Aar havde vceret forlehnet med Landet, havde
Kongen ingen ret Kundskab vm Landets Tilstand";
hvilket letteligen skjonnes, da i Befalingen ncevnes
den afdsde, og ikke den, efter Bestallings Brev af
Lde Mai 1706 i Embedet vcerende Laugmand. I
16 Poster foreskrev Kongen Commissionen, hvorpaa
den skulde henvende sin Opmcerksomhed, dog gik
disse Km ud paa: At eftersee HemdeKns Pakhuse og
Vare, saavelsom og de Restantser, der vare at htd-
krceve, hvilke ffulde ndbetales de Gabelske Arvinger:
At .efterforske om noget var afbetalt paa de Pante-
Obligationer, hvorfor Kongen havde Jord i Pank:
At efterforske Jordebogens Jntrader og de samn«
vedkommende Jndtcegter: At undersoge Maal og
Vcegt, og indgive deres Betcenküing vm alt, hvad de
formeente kunde vcere Negotien til Opkomst og For-
deel: At undersoge Skydsvcesenet og Friskyds: At
give Indberetning om Zorsvarsvceseneks og Skand-
scns med dens Jnventariers Forfatning, og hvis
noget andet kunde vcere Opmcerksomhed vcerd, da at
henvende deres -Undersogelser derpaa. Den egenUige
Oeconomie, saasom Faare- og Kvcegavl og Fisken,
der dog fortjente den noiagtigste Undersogelse, saaveb
som de dyrkede Gaardes fordeelagtige Beliggenhed
for Agerdyrküing og Hoavl, blev derimod ei bestemt
anordnet at undersoge; og derfor ogsaa til LAndets
siore Skade forbigaaede. Den Formening , at Fcer-
Oerde ei vare skikksde til en siorre Cultivation, vandt
derved ny Styrke, og Landet kunde derfor ei heller
nyde noget egentligt Gode af Kongens Omsorg og
Velvillie ; Protocollerne ere derfor opfyldte med Kl«
ger og Besvceringer, og Kongen vilde derfor 1721
igjen bortforpagte Handelen og fcelge det Kongelige
Iordegods, men Stiftamtmanden , Grw Raben,
43
som felv besaae F«roerne, afvendte paa F«ringernes
Ansogning, . denne Beflutning. Denne virksomme
Mand erkyndigede sig lidt noiere om Londets Oeco-
uomie, og lagde derved Grunden til, at Underssgelser
og Forsog steete saavel om Steenkul, som andre
Mineralier, tildeels ogsaa om Jordbruget, hvorved
Regjeringen bev«gedes ril at bestrsbe sig for et
oeconomist Selstabs frivillige Oprettelse, hvilket dog
aldrig kom istand eller i Virksomhed. De iblandt
Bilagme anforte Sporgsmaale, der blese forelagte
Selstabet til Besvarelse, vise, at der nu ikke ganste
mistvivled^s om F«roernes Opkomst ved en forbedret
Oeconomi; og endnu mere vise de efter General-
Toldkammerets Befalmg, under hvilket Collegium
F«roerne vare henlagte, udarbeidede Planer til en
forbedret Faareavl og Agerdyrkning , saavelsom og
de gjotte Udkast til en Forordning desangaaende, at
ligesaa oplyste, som velsindede M«nd bestyrede F«r-
«ernes Anliggender. . ,
Kongen vilde endogsaa paa en onden Maade
ophjelpe F«roerne, og Anlanget af en Transithan-
del, der fsrtes ved det, dav«rende Hofagent Ry-
berg forundte, Oplag Frederiks 'Waag , syrttes
saa meget lovende og saa stikket for fernes Locale,
at F«ringerne gjorde sig de siorste Forhaabninger
deraf. Et ndbreot Rygte, at den Kongelige Mono-
xol,Handel ssulde oph«ves, og Handelen imod Afgift
4«
forenes med Transit-Handelen, foraarsagede, at Lam
dets Embedsmcend indgave en Ansogning om Vew
varelsen af det Kongelige Monopol, hvilken er et
talende Beviis paa Tidens Tcenkemaade; og derfor
er aftrykt iblandt Bilagene. Denne Handel var m«
get udbredt under den nordamerikanske Friheds-Krig,
og de Fordele, man deels virkeligen havde af Samme,
deels indbildte sig at faae ved den, lokkede alt for
mange Familier fra Landet til Thorshavn, hvorved
Landet tabte, og Folkemangelen hindrede alle de til-
ffgtede Forbedringer; de ovenanfsrte Forflag kunde
derfor tildeels aldeles ikke, tildeels kün som ubetyde-
lige Forsog udfores; saaledes knnde Plovens Brng
« forssges uden hos Langmand Hveding paa Laug-
sioelgaarden Steegaard ved Byen Sandevaag. En
norsk Bondekarl, Knud Olsen , forsynet med Rew
skaber og forundt anden Undersiottelse, gjorde vel
Fsrsog baade mep Ploining og Tcerskning; skjondt
Forsoget ei mislykkedes, havde det dog ei det heldige
Udfald, at det kunde lotte til Efterlignelse , saavel i
Henseende til Kornets Vcext, som i Henseende til
den efter Ploiningen frembragte Hsavl, hvilken Fce-
ringerne ansee som den vigtigsie Fordeel af Agett
dyrküingen, saasom den indskmnkede Jndmark maa
vmhyggeligen gjodes, for at kunde frembringe det
Ho, som udfordres til Koernes Vinterfoder, og
Kornavlingen maa endog paa Suderoen tilfidesameS
47
for Hoavlen. Dog vilde dette Ploinings'Forsog vel
havt et heldigere Udfald, hvis itte den Uenighed,
som herflede mellem Byens Beboere og Laugmanden,
og den deraf flydende Proces, havde forvoldet, at
den llpillie, man havde imod Manden, vgsaa blev
udviist imod det Forsog, han begunstigede; hvilket
ved en siorre Udvidelse , efter endeel af Beboernes
Formening bilde gjore Jndgreb i deres Rettigheder,
nemlig fri Grcesning for deres Koer. Da Laugmam
den ved Hoiesteret table Sagen, tabte han tillige sin
Midiske Anseelse, og man lagde derfor allehaande
Hindringer i Beien for Ploinings-Forssget, der ved
Langmandens Forflyttelse reent ophorte, og tillige af-
skr«kkede 2de fceroiske Bonderkarle, som i Danmark
havde lcert Ploining, fra at benytte famme ; thiKong«
bonderne havde ved Arbeidet paa Laugstoelen faaet
Begreb om de Byrder, der paaligge Bonder i andre
Lande. De gjorde derfor letteligen den Beregning,
at man ved Fabrikering af Gaardens Uld kunde
langt sikkrere og mageligere erhverve sit Udkomme og
betale sine Afgifter, end ved en udvidet Agerdyrküing,
hvortil Folkemangelen ikke lidet bidrog, saasom in-
gen Udflytning kunde skee af Mangel paa Arbeidere, ei
heller saamange Familier boscettes paa et Sted som
Nybyggere, at de derfra künde drive Fiskeri; vg
Folkemangelen er endnu, nagtet den betydelige Falk«
formerelse, saa sior, at Fsrliset af en Baads Wand
skab er et saare foleligt Afsavn, endog i de siorre
Landsbyer. Man har vel havt den Formem'ng, at
Folk ei ville soette deres Born i Tjeneste; fligt kan
dog ikkun siges om meget faa Husfcedre, da om en
fattig Familie end har 2 Ssnner og kun en halv
Mark Jord at bearbeide, saa ligge de dog langt fra
ikke i Lediggang, thi deels Fiskeri, deels Landarbei-
det, deels Fabrikering af deres egen og mere Jor-
muendes Uld, optager deres Tid og giver dem deres
Ophold, uden at de trcenge til offentlig Undersiottelse.
Den ringe Lon, svm i hine Tider gaves Tjenestefolk,
hvilken desuden meest besiod i Klceder og Naturpro-
dnkter, der indbragtes ved de forskjellige Landarbeider,
foraarsagede ogsaa at Tjenestefolk ei ansaae sig for-
bundne til at gjore andet Arbeide, og At de for-
drede scerdeles Lon for alt Arbeide udenfor det scedi
vanlige, efter Landeskik. Procentoskatten, som i hiin
Tid blev krcevet, afholdt Embedsmcendene fra at
holde flere end de hoist nodvendige Tjenestefolk, og
Arbeidet paa Prcestegaardene blev derfor udfert efter
eu dagviis Beregning, da Arbeiderne foruden Kost
erholdt Slagtefaar eller Uld som Lon. Nye Fore-
tagender kuude ei heller nden ved en Boigds hele
Mandskab udfores, derfor vare de Forsog, som are
stilledes, ei heller ndforlige. Saaledes maatte Fo!k
paa Suderoen tilstgeö: at hugge Steenkül som Pligts-
Arbeide, ligeledes ved de Forsog, som 1771 bleve
gjorde paa at bearbeide den paa Nolsoen og paa
49
Suderoen vpdagede Kobberaare, hvilken Efterfl«gten
ved en sisrre Folkem«ngde og andre Forholdsregler
vist vil med Fordeel benytte. Endnu en Hindring
forrjener at anfsres, hvorfor disse Forbedringer k
Oeconomien ei fandt F«ringernes Bifald og bleve
udforte med den Flid og Omhu, der var nodvendig
sor at hoste den tilsigtede Fordeel, nemlig Frygt for,
at man stulde ansee Jndt«gterne meget forogede, og
derfor paal«gge stsrre Afgifter. De noiagtige Op-
tegnelser paa Jndbyggerne, i Folge Forordningen
vm Extrastatten af 23 Septbr. 1762, som optoges
Aaret derefter paa F«roerne, syntes at bekr«fte de
Rygter, der vare udbredte fra Danmark, og man
formeente derfor, at Skatten vilde volde sisrre Ud-
givt for Landet, end Forbedringerne vilde forsge dets
Jndt«gt, faa at F«ringerne vilde mere tabe end
Statskassen vilde vinde, om Skatten blev indfort.
De Formuende og den siorste Deel af Kongsbon-
derne vare desuden af samme Formening om M
ffiftning, som mange af de Formuende i Danmark,
og Rygtet om den Modstand, samme fandt ogsaa
der, havde en meget stadelig Jndvirken paa det vel-
d«dige Forflag, som derfor ei endnn er antaget,
eller har kunnet udfores efter den foreflagne Plan ;
men F«roerne ssylde dog disse Forflag sin nuv«-
rende Opkomst, uagtet de kun i en saare indstr«nket
Henseende ere ndfsrte.
4
Paa de fleste Steder ere Kongsbsnderne til-
lige de stsrste Odelseiere> og de Fattige have der-
for den Jord i Ombud, som ndenbyes Eiere imod
Leie eller en Trediedeel af Jntraderne vilde forunde
dem; og hidtil betrygger ingen Anordning den
Fattige, — som vilde indhegne og opdyrke udskiftet
Udmark for en ndenbyes Eier eller Kongsbonde
Erstatning for Hans Flid, eller giver ham Forvis-
ning vm at beholde der Opdyrkede i Besiddelse og
Brug, om end den egentlige Odelsjord blev over-
draget Andre. Endnu mindre künne de haabe Arve-
fcestepaa Odelsjordens, opdyrkede Parcelle, hvilket dog
blev nodvendigt for enhver Nybygger. Den Kongen
lige Resolution af 30te Marts 1831 angaaende Ar-
vefceste paa de Parceller elier Troer, som uu opdyrkes
omkring Thorshavn, lader forhaabe: at en Anord
ning af lige Tendents, saavel for Kongscodsct paa
Landet, som for der Odelsgods, der tilhorer udem
byes Eiere, vil sikkre den flittcge og cerlig: Nybygger
for Afsavnet af de Jntrader, han ved sin Flid for-
haabede at erholde for sig og sine Cfkerkommere, vm
det endog blev Tilfceldet, at den egentttge Odelsjord
ved Bortscelgelse kom til en anden Eier. Og blev
det tillige ved Anordning bestemt, at den til Gjod-
ningens Formerelse saa nodvendig? Tang paa ethvert
Nybygger-Sttd , skulde tilhore samme Plads, og ei
deles efter Marketallet af den By, hvorfra Nybyg-
gerne vare udflyttede, men benyttes i^en vis Strcekl!
ning af dem, der havde nedsat sig efter Udskiftting
i en Haugepart, uden Jndsigelse af dem, som «
paa Anpart vilde lade deres Deel opdyrke; hvis det
tillige blev Nybyggerne tilladt, at udsprede Overjords-
Gjodning, saasom Torvesmuld, Aske og det Affald
af Fiskeriet , som vm Sommeren uden Nytte bort-
skylles, og elkers ved andre Midler frembringe en
siorre Grces- og Hoavl, udenfor det indhegnede,
udskiftede Areal, som de kunde benytte indtil deres
Parcel var opdyrket, og kunde dem fornndes en Um
derstottelse af et rentefrit Laan, passende til de Om-
kosininger, som man kunde beregne, de macttte anvende,
hvilket ved et aarligt Aforag skülde tilbagebetales;
«g naar saa tillige en Afgivt blev paalagt efter den
gamle Skiben af Faar i hver Haugepart, saaledes,
at af hver Mark i hnlv Skibens >' Hauge betaltes ^
RbffillinK af Gylden eller 8 Rbskilling af Marken,
i fuld Skibens- Hange 16 Rbskilling og i dobbelr
Skibens-Hauge 32 Rbskilling af Marken : saa vilde
Venne ubetydelige Udgivt indbringe over 300 Rbdr.
aarligen. Dette tvungne Bidrag, saa'lidet det end
er, vilde sikkert fremskynde de Forbedringer, som
vare i Forflag. Denne Mangel ved Qvcesiionen 2,
at man ei forlangte Eierne navngivne, og om de
vare ubenbyes Eiere, samt om udenbyes Jorderne
vare satte til Leie eller med Z af Jiidtceörrrne eller
52
og mod den sgakaldte Afflnur, nemlig alle Slagte-,
lam, istedetfor Afgivt af Jndmarken, var en betyde-
lig Hindring for Udforelsen, saasom Avrigheden ei
kunde tiltale disse udenbyes Eiere, da de, som havde
Jorden i Ombud, derved ei kunde vove deres Arbeide
uden at vcere sikkre paa Belsnning.
Etnoiagtigt Panteregister, hvori hver Eiers Navn
i hver Mark Jord, og om han var udenbyes Eier,
var angivet, ligeledes til hver Gylden Jord i hver
Haugepart, og om udenbyes Eier Selv havde den i
Brug eller ved Ombud lod sin Anpatt besorge, og
om dette flete efter Landeflik imod 5 af Jntraderne
eller paa andre Vilkaar, og tillige hvor siort Areal
der ansees dyrkevcerdigt , enten ved Udvidelse af de
gamle Byers Jndmark eller ved Udflytterbyer, og
hvor disse bekvemmest knnde anlcegges: Slig en
Fortegnelse viltte have s« Avrigyeden istand til at
fremme Regjeringens faderlige Hensigrer; men siden
Sorsvere .i det 16de Aarhundrede rovede Landsens
Skriin og denne, saavelsom andre Protocoller, har
ingen flig Fortegnelse vceret til. Ved Kjob eller
Pantstettelse af Jordegods kan kün steldent anfores
anden Adkomst, end at Jorden har vceret brugt
over Hcevds Tid. Derfor svare hverken Landets
Matriculbog, ei heller den Kongelige Jordebog fnld-
komment til Brugen af Jorderne og deres Beregning
af Jndvaanerne. Dette er ogsaa anm«rket i den
af Commissionen 170S forte Protocol. Boigdett
Qualbse er i Matriculbogcn ansat til 93; Mark,
men i Udmarken bruges Km 97 Marker; Boigden
Midvaag, ansat til 60 Marker, men bruger kün
48 Marker Udmark, videre at anfore tillader Skrift
tets Rum ikke. At denne Uovereensstemmelse har
lagt sior Hindring i Veien for enhver Forbedring og
nye Anlceg, har 30 Aars Erfarenhed som ForligeK
ses'Commissair i Suderoe lcert mig at kiende,, og
ved Kjob af Jordegods har jeg erfaret, «det
Samme er Tilftrldet paa flere Der. Men Vansktt
ligheden ved at bringe Orden i denne Sag, naar
Udskiftning efter Forflaget flulde indfores i Under-
haugerne, var ogsaa een af Hovedaarsagerne, hvor-
for den til Landets siore Skade ei blev, ivcerksat.
De, ved Forordn. af 21 Mar 1777, nygifte,
duelige Folk til Opdyrküing tilsagte Jvrdstykker,
kunde derfor ei udvises, og hverken Commissionen
' 1730, ei heller Rescriptet 1781 i samme Anledm'ng,
virkede det tilsigtede Gavn; men de Forandrmger,
som sindes at vcere foregaaede i Jordernes Antal og
Brug i de gamle Protocoller, gjorde det killige tvivl-
somt for Datidens Avrighed, om ikke end siorre
Uovereensstemmelse og Urigtighed ved Udfiytnmg og
Udskiftning kunde opstaae til Jndbyggernes siorre Skade. .
Lceseren vil, ved de udtogsviis blandt Bilagene
indforte Erklminger fra Embedsmcendene, vverbevifes
om, at itte Ringeagt for Mennessevellets Fremme,
ei Heller Uvirksomhed; men forskjellige Anskuelser vg
modsat Formening om Udsorelsens Mulighed og
Gavnlighed, har foranlediget, at der ei vistes siorre
Energi for at udfsre Regjeringens veld«dige Henfig/
ter vg vise Befalinger.
Anno 1616 d. Ste Dag August! paa almindelige
Laugthing i Thorshavn ndi Fceroe ncervcerendes
Kongl. Majestcets Kaptein Erl ig og Velbyrdig
Mand Lauridz Bremss :c. tog Kongl. Majestcets
Foged paa Fceroe, Strange Mad sen, Skudsmaal
af Prcester, Laugmcend, Langret og menige Almue.
Ligeledes tog han 2de Sküdsmaal af Jacob Ro-
senkrandses Bonder og Sdie af Fru Adeluze
Benkestottes Bonder, hvilket Gods Bispen i
Bergen da havde i Hcende.
Ligeledes tog Laugmanden Zacharias Thor-
modse» sit Sküdsmaal. Derpaa tog Rasmus
Pedersen, Landfogdens Fuldmcegtig, og Kjobmand
Jacob Jacob sen deres Skudsmaal.
161S havde Laugretten indgivet Ansogning an-
gasende : at Fribyttere plyndrede engelske Fiskere, og
i 2de Aar hävde plyndret i Qvalboe i Suderoe og
i Vestmanhavn. Kongen sevdte derfor Fregatten
Gabrielle, commanderet af Jorgen Daa, som ode.'
lagde nogle Fribyttere, og hcengte Nogle i en Galge
i Vestmanhavn. Paa Christi HimmelfattsdagAaret
derefter, kom et engelsk Orlogsskib fort af Capt.
Olifer Sandiott og nedbrsd Galgen; Kongen
sendte da Capt. Laurids Brems, og tillige et
aabent Brev og Mandat: ,,at Ingen maatte handle
med Andre end dem, til hvilke Kongen havde for-
pagtet Handelen, nemlig Soffren Sosfrensen
og Nicolaus de Fryndt i Berge» og Fogden
Strange Matzen, Borger i Kjobenhavn"; Bre-
vet er givet paa Slottet Antvortskov d. Lde Mar-
tii 1616. .. ^.
Ssgden Strange Madsens Missive til L.aug-
wanden og Laugretten.
Mm gandske venlig Hilsen, Eder nu og altid
forsandt med Gud vor Herre!
Kjcere Zacharias Thormodsen! Ncest en
völlig Takstgelse for alt godt at forskylde, findes jeg
altid , som Eders gode Ven. Saa drager Eder vel
til Winde, hvav Klagemaal der var sidsi forleden
Thing om Meel og Korn ; da paa det at med saa-
dan Klagemaal engang kan vcere udflettet, vil ieg
Eder hermed alvorligen have formanet, og paa
Kongl. Majestcets Vegne alvorligen befale: At I
lader künogjore over alt Fceroe, baade paa Hostthing
vg Vaatthilig, at Enhver, som kiober noget Gods
udi H.chi«n der skulle de samme Gods opflaae og
besigtige, og om det sig da saa h«nde kunde, at Ro
gen kunde bekomme Noget, som ikke var saa gvdt,
som det sig burde, da skuUe de det sirax til vores
Kjsbmand igjen levere, og han det vcere pligtig , som
han allerede af os befalet er; at igjengive dennem
det Gods, som de noies med, eller og at afstaae
paa Kjobet, eftersom han da med dennem bedst kan
handle. Hvis Korn, som kan vcere sendt did til
Landet, er vores Kjobmand befalet at scelge efter
sin Vcerd , hvem det da ikke kjobe ville kan lade det
blive liggendes. Dette altsammen kunde I, som
fsr er meldt, lade Almuen der udi Landet vide og
forstaae, hvorefter Hver kan vide sig at rette; Thi
dersom Nogen herimod gjor og bekommer nogen
Skade, kan jeg paa Kongl. Majestcers Vegne igjen
rette, da vi skal forskylde hannem Thi Enhver skal
skee fyldest og gvd Ret udi Haffnen, eftersom for er
meldt, saa at Ingen med Guds Hjelp skal have sig
at klage; dette jeg Eder, som min gode Ben, ikke
kunde forholde,^ og gjor altid gjerne hvis Eder kjcert er,
og vil hermed have Eder Gud Almcegtigste besalendes.
Actum Bergen d. IZde Augustii 1617.
Strange Madstn.
Til ,, Egen Haand.
Erlige og velforstanoige Wand Zacharias
Thormvdsen Laugmand udi Fceroe, min syn-
derlige gode Ven gandske,venligen tilskrevet.
Den ^2te Augusii 1619 tog Fogden Strange
Madzen sit Skudsmaal angaaende hans Liv og
Levnet, og Omgcengelse, samt Handel med Naal
og Vcegt :c.
Baade Geisilige og Verdslige og memge Almne
svarede paa Langthinget : „ar de paa Hr. Strange . . '
Madzen Intet havde at klage i nogen Maade, enten
paa hans Liv og Levnet, og anden Omgcengelse, ei
heller paa hans Bestilling paa Kongl. Majestcrts
Vegne, Hans Majestcets Rettighed at annamme, og
haver altid vceret Hver og Een behjcelpelig til Long
og Ret, saa meget hannem haver vceret muligt, og
for hannem har vceret klaget, og haver skikket og
beteed sig imod Hver og Een med al venlig tilborlig
og sagtmodig Omgcengelse, som en cerlig Christen,
Mand og DvrighedsHerson bor at gjore, og vel am
staaer i alle Maader, fra det Forste hau kom hid til
Landet, og indtil denn« Dag, saa vi i Sandhed ikke
noksom künne betakke hannem baade paa Kongl.
Majestats og hans egen Persans Vegne. Og be-
synderligen haver han havt flittig Agt og Jndseende,
saa at vi sattige Folk have bekommet god og noiag-
tig Tilfsring af allehaande Slags gode og nsdtorft
tige Varer, saa meget som hans Anpart var belcou
gen, og haver handlet med os cerlig og oprigtig , saa
vi ndi ingen Maade paa hannem eller Hans Tjenere
have at klage".
Underskrevet af Provsten ThorlufGregersen,
Prcesten Christen Morsing, Langmanden og
Hans Pedersen Morsing, Herredsfoged, og 6
Laugrettesmcend. ' , .
Udtsg af Rsng Chr. 4des Aestallings Are« til
L.andfsgden, sg de folgende L.andfsgders
. Gmbeds-Pligter.
M Christian den fZerde med Guds Naade «.
Gjsre alle vitterllgt: at Vi naadigst have tilforord-
net og tilMet denne Brevviser Os Elskelige Mads
Christensen, Borger i Vor Kjobstad Visbye paa
Gulland, at sknlle vcere Vor Landfoged paa Vort
Land Fceroe og der sammesteds paa Vore Begne eft
ter Landsens Vcegt lade oppebcere Landskyld, Leding,
Gaardfcestning, Sagefald, og al anden Vor og Kro-
nens Rente og Rettighed, baade Bist og Uvist, hvad
det helft er eller vcere kan. Intet undtagen i nogen
Maade, som Os med Rette kan tilkomme og deraf
igjen paa Vore Vegne fra sig levere, forst til fattige
Skoleborn der paa Landet, saameget som de pleie at
bekomme, og derpaa tage Skvlemesters Beviis, og
skal han forfare, hvormange Born der holdes i Sk«
len, som disse Penge udgives til, om det udSives til
Nsdtorfr til Skolebornenes Behov eller ikke. Jlige-
,tt«ade skal forncevnte Mads Christensen af for-
ncevnte Jndkomst levere til Hospital«, hvis dennem
af Vor kjcere Herr Fader Sal. og Hoikovlig Ihm
kommelse dertil aarligen bevilget og forskrevet er efter
'Hans Majestcets Brevs Lydelse; iligemaade skal han
förfare om samme Hjcelp til de Fattige vorder scia .
. christelig uddeelt, som det sig bor, saavelsom og hvis
tis andet Nsotorft paa Vore Vegne at ndgive til
fornoden gjores og ber; og hvis det Dvrige af Vor
og Kronens Rente og Jndkomst der paa Fceroe am
langer, det skal han strax paa Vore Vegne lade
levere til Vore Kjobmcend, som forskrevne Lands-
Vare nu af Os bekommer, eller til dem Vi det her-
efter naadigst forunde ville, med Kjobmands Vcegten,
efter som gammel Brug haver vceret. Og hvis
Overvcegten kan belobe sig med der Landsens Vcegr,
hoiere end Kjobmands-Vaegten, skal forncevnte Mads
Chn'stensen gjore scerdeles Beviis, Reede og Regm
skab fore.' Og paa alt hvis han i saa Maade l«
verer fra sig, og til forncevnte Vores Kjobmcend
eller deres Fuldmcegtige, derover skal han tage deres
klare og noiagtige Beviis, — Ar de kjendes dennem
samme Varer at have af hannem anndmmet og op-
pebaaret, Os til godt og klart Regnskab. Han skal
og have god og fiittig Opsyn med forncevnte Kjob-
mcend der paa forn»vnte Fceroe, ar de bespiftr Lan
det med allehaande nsdtorftig Tilforing, med gode
uforfalflede Kjobmands>Varer, som Almuen der paa
Landet kan vcere tjenlige, og at de Handler oprigkigen
med Vore Undersaatter der sammesteds og brnge ret
fcsroiske Alenmaal og Vcegt, saa og have Jndseende
at forncevnte Kjobmcend, deres Fuldmcegtige/ holde
og skikke dennem venligen og sagtmodigen imod AK
muen der udi Landet udi alle Maader, saa at der
ikke kommer Klagemaal over dennem dg dersom for-
ncevnte Kjobmcend noget herimod gjore, da skal for-
ncevnte Mads Christensen vcere pligtig at give Os
det tilkjmde, og skal forncevnte Mads Christensen for
sin Person skikke sig vel og tilbsrlig mod Almuen
derpaa Landet, som han for Os vil ansvare, og udi
alle Maader vide og ramme Vort Gavn og Bedste
paa Landet eftersom han er befalet. Og for saadan
hans Tjeneste og Umage haver Vi naadigst bevilget
at ville lade give hannem om Aaret sirestndstyve Da-
ler, og dennem at lade aarligen indfsre udi hans
Negnskab, og skal derfore Jntet tilskrives Os for
hans Fortcering i nogen Maade, endom og al den
Stund Vi brnge hannem i den Bestilling. Og skal
hans Aar begyndes og paogaae fra Paaskedag sidsi-
forleden og endes til Paasken Anno 1621, og saaw
des Aar fra Aar forfolges endom og al den Stund
han 'er udi samme Bestilling og Tjeneste. Thi for-
byde «.
Eiset paa vort Slot Kjebenhavn d. 2«de April Anno 162«.
Den 6te Juli 1623 blev indgivet Ansogniug
an<M«lde at 2 tyrkiffe Slibe med over 600 Wand
havde i Qvalboe drcebt 6 Mennesker og rovet oder
3l) Hnstrner og Born, og begjcerede man Bosser og
Vcerger og tillige en Wand, som kunde undervise i
deres Brug. ' ,
Paa Laugthingst 1629 bleve Sysselmcendene
tilspnrgte om de ikke havde krcevet de gamle Rhedeü
res Restantz, saasom Bergens Rhedere vare blevne
Hans Majestcet en sior Snm Penge ssyldig?. Men
Bonderne beklagede sig, ar Fiskeriet havde flaget
feil, saa de ikke havde künnet betale Kongens Leie
og Landskyld, Meget mindre kunde de betale den store
Restantz, men at de sknlde betale naar de bleve
istand dertil.
Rong <Lhr. 4des egenhcendige Brev.
Christian den fierde med Ends Naade,
Dannemarkis, Norgis, Wendis och Gottis Konning :
Wor Glmsi Thillforne, Epter Som Wij forfare,
Thaarken Att Haffue Weritt der Wnder Wort Land
Feroe, Och Bortt tagedt, med Sig der fraa Regle
aff Jndvonerne der Sammesieds: Daa Bede Wij
Dig, Och Wille, Att Du med Geistlighedcn, Och
de fornemeste der paa Landitt, betenker Midell,
Huorledis Samme Fanger vid de Beste formnendis,
Hlelp künde loests, Att de Jcke Skülle lades Wnder
Thirkens Thiranne, Och der Offner Thuinges
Att Regte Christum, Dermed Skeer Wor WÜge.
Skriffued paa Wortt Slott Kiobinghaffn den '4
March Anno 1630. ,
Wnder Wortt Zignett.
Christian.
Christian den fierde med Guds Naade,
Dannemarchis, Norgiss, Wendis og Gottis Konning.
Wor Gunst Thillforne. Wij bede digh och Wille
Ott naar Oss Elskelige Jens Juell til Lindenberg
Vor Mand och Thiener och Befallings Mand paa
Vortt Slott Bergenhuus, Dig Süra Wickels-
daatters Afgangne Soffren Soffrensens Eft
terleverske Regnskab thill skicker, paa Hnis Giceld
Hmde och Hindis Medarfinger der paa Ferroe till
staar; Du daa samme Giceld Jndkrceffuer, «ch opz
berger, och till fornceffnte Jens Juell mod rigtig
Negnssab, Offuerleverer, Disstigeste: att Du Th>«
dig Annainmer, hvis Landgaads forn. Hindis Äff-
gangne Hosbond der paa Landitt hsffner sig Thill
forhandled, aff de Benckestokker effter derpaa rig-
tig skisde och Adkom, Huilcke skiode och Adkom Du
ogsaa Hoos Arffingerne haffuer att fordre. Huilcked
Landgaads Verettes Att skall skylde Aarligen Aatten
Rigsdaler 21 ß. ialtt. Och wille Wij att Du der-
faar Aarligen skal giore rigtig Rede och Aegenskab.
Dermed skier Wor Vilje Befalendis . Dig End.
Skreffned paa Wortt Slott Nenßborg den 2den Oc-
tvber Anno 4,630.
. ^ Wnder Wort Zignett.
Christian.
Christian den fierds zc. Wor Gunst TM
forne! Wiid att eptersom Wij nu Hoffne Wnndt
och forpacted OssElstelig Jacob Mich elson Bon
geMester vdj Wor Kiobstad Kiobenhaffn Ald WoriS
vch Cronens Wisse och uvisse Jndkomme paa Fer
roe for sin wisse Afgift, Epter hans Obne Breffs
Liud.else, Som Wij hannem derpaa giffued haffue.
Thi binde Wij och Wille Attu forn.te Jacob Michel-
sen forne. Woris och Cronens Jndkomme Visse och
uvisse, Aarligen leffnerer. Dermed steer Wor Wilge.
Befalendis dig Gud. Skreffned paa Wort Slot
Kiobenhaffn den 24. Mai) 1634.
Wnder Wort Zignett. ,
Christian.
I det aabne Brev af samme Datum l<rses:
Och schall Jacob Mikkelsen Aarligen Oss
och Cronen till Afgift Äff huer faroes Gyldens Werv
aff forn.te Jndkomme fornoje och Giffne treduffue
och Siuff Lybest Skilling for de trende Parter Äff
Jndkomsten vch for fierde Parten «ff forn.te Ins-
kvmst en Bog Fist for huer f«roeß Gylden och den
her wdi Wort Proviantt Huus leffuere, det forste
mueligt er vm Aaritt paa sin egen Fragt och Om-
kosining.
Christian den fierde :c. Vor Gunst TM
forne ! Wild at eptersom Wij naadigst haffue wndt
och Bewillgett Oss Elskelig Jacob Mikkelse«
Borgemester Wdj Wor Kiobsted Kiebenhaffn Alld
Morris Wisse och uwisse Jndkomst paa ferroe: da
Bede Wij Dig och Wille: Att Du lader Jno-
kreffue aff dett Jisflandz Compagnietts fuldmegtige
der paa Landett, huis Duu dennem Allerede Qffue»
leffueritt haffuer, aff dett Aars Jndkomme, och dett
forskrefne Jacob Mikkelsen eller hans fuldmegtige
Offuerleffnerer. Dermed skeer Wor Wilge; Befalen-
, dis Dig End skreffuet paa Wort Slotr Kiobenhaffn
den 9 Junij Anno 1634. .,
Under Wort Zignett :e.
Christian den fierde :c. Wor Gunst TM
forne! Wiid, att eptersom Wij Naadigst Erfare
Thuende Personer der paa Wort Land feroe Som
vdj Andet Leed ere beflegtede, Leyermaal Thill sam-
men att haffue Begaaet, och Du Vnderdanigst er
Vegierendis, att maatte Inlormeris «mb, huorledis
Du Dig vdj denn? Sag skülle forhollde, Daa bede
Wij Dig och Wille Att Du Dig vdi samme Sag
effter den store JssMdske Domb, som Dn Dig paa
65
beraaber, Saa wytt den vtuifflagtig Jndhollder,
och Besindis, forreholder, Dermed Skier Worr Villie
Befalendis dig Gud. Skreffued paa Wort Slott
, Anduorstoff den 22de Februarij Anno 1637. ,
Vnder Wort Zignett.
Christian.
Christian den fierde :c. Wor Gunst TM-
forne! Viid, effer som meenige Giestligheden Och
Bonderne her vdi Wortt Rige Dannemarch Till
St«ndernis Forsamling Riget til vekensi«n haffuer
Bevilged en AnseeLg Hielp, Nemlig huer Praest Thi
Rigsdaller, hvor ingen Jndqvartering var der stdste
Udfald her i Rigett steede, Och de andre som Jnd
qvartering «haffde nogitt mindre, da« wllle Wij: Att
Du dette der paa Lande« saaledis lemper, Att den
Rige kau hielpe den sattige, Och den sattige icke Att
Thuingis ossuer Formuen. Thij bede Wij Dig och
wille, Att D» Giestligheden och Laugmendne forex
hollder, ar de en och huer goed williges samme Wortt
Rige til Velens!«» Wille komme Thill Hielp, Saa
och att Du s«tter Thaxserere, Sysselmend, Closten
holdere, Rige Bonder, Fougder, Skriffuere och des-
lige, Saa och alle andre, Huad de och were kunde,
Huad enhuer giffne stall, Dog att Haffues i Acht,
Att ingen Thuingis Offuer deris Formue att vd-
giffue dett, som de icke vden deris Stsrste stade
66
miste kand, Och att den fattige flett och aldelis for-
flaanis. Och skall Samme Land-Hielp vdi denk
Siellandske Kiste forwaris, naar Du den fremsender;
Dermed skeer Wor Willie. Befalendis Dig Gud.
Skreffuid paa Wor Gaard vdj Ottense den 9de Sep-
tember Anns 1633.
Vnder Wortt Zignett. ,
Christian.
Den ITde Marts 1669 gav Kong Frederik den
Tredie Hans Sofrensen, Borgermester paa Chri-
siianshavn, Tilladelse at beseile Fceroe og s«lge uden
at folge Taxten efter Overeenskomst, paa samme
Vilkaar havde Gabel folgt Aaret forhen.
Den 14de Juni 1660 blev accorderet med P o n l
Christensen, som forte hans Skib, at han skülde
ftelge hver Tonde Rug og Byg 2 Par Hoser lettere
Kjob end forhen.
Paa Fol. 41 i Protocollen No. 4 findes Befa-
ling af 1660, at Alle som cre over 16 Aar skal
levere et Nceb af Rovfngle eller og et Skind i det
Sted og Sysselmcendene Jngen at fraskrive nnder
deres Falskmaal.
Ligeledes befales, at alt Mandkjon over 16 Aar
og til 60 Aar skülde vcere betcenkt paa at skaffe sig
Gevcehr saasnart de kunde faaes, og somle sig en
eller to Steder i hver Ae üt lade sig monstre, vg
vise Gevcrrene, naar de af Sysftlmanden tilsagdes.
67
Constabel Cornelius Thsnnesen havdeihjel«
skudt en Mand, som siod Vagt paa Post, han blev
dom: fredlss og gav en Revers, at han ikke under
Fortabelse af Liv, Gods og ZEre skulde gjore dette
fattige Land nogen Stade — den 27de August 1660.
Instructionen til Hejdeman, som Gabel omtaler
i sit Jndlceg, viser: at Gabel var d. 13de October
4653 i Vlie eller Vliessingen 16 Dage forend Ad-
miral Opdam flog den svenske Flaade i Sundet,
og med Rette er een af de tro og allerskyldigste Tje-
nester, som han omtaler, hvilken Kongen vilde
belonne.
. Mag. Lucas Debes Ansogning indfsrt iPr«
tocollen No. 2 Pag. 133.
Cspie af det Vre«, som Havnemandene havde be«
det Hr. L.ucas Iacobsen ffrive fsr sig til
Ishan Heidemand.
1) «Eftersom Kongelig Majest.s Foged Iohan
Heidemand haver ladet os befale, at vi Havnemcend
skulle komme til sig at annamme Penge paa Haan-
den for ar (2) arbeide og opbygge Skandsen; ere vi
samtlige af hannem paa Hans Majestcets Vegne be-
gjcerendes paa det underdanigste, der udi maatte vcere
forskaanede, eftersom vi ikkun ere faa Mcend, og
kan det ikke udstaae, omendskjondt os tillagdes for-
getyve Mcend udaf Landet; derncesi ere vi en Deel
^ . , 5»
68
, gamle, en Deel syge og skrobelige Mennesker. For
det Sdie) s«la knnne vi ikke ncere vore Hustruer og
Born ved en halv Snees Golden eller mere, efter-
som vi paa den Tid maae arbeide, som vi skulle ssge
vores Fiskerie, og ellers anden Ncering, og derfor
med vores fattige Hustruer og Born maae forkomme.
For det 4de) saa udstaae vi aarligen al den Besvce-
ring os kan paalcegges af Fogden , med Flytten og
Fsring, med Vagt at holde om Natten paa adflil-
Steder, endog vi ere faa til saadant og derfor er
os umuligt at vaage om Natten, og arbeide om
Dagen, hvilket ingen christen UndenAvrighed kan os
paalcegge, og er ei hellere vor Naadigste Konge5
Villie, eftersöm vi ere Mennesker og ikke Bcester, og
hans Majestcets Undersaatter og ei solgte Trcelle.
For det 6te) saa giver vi og Hans Majestcet al den
Rettighed, Skar og Torvffunr, som de andre Under
saatter, forhaabendes dekfor ogsaa paa det ünderdar
nigste lige Frihed med de Andre ndi Landet, og der-
som de giver Penge ud til Skandsens Arbeide, efter
deres Odels- eller Leie-Jorder, da tilbyde vi ogsaa
at give vores Part, endog vi Jntet eZe eller leie,
enten fire eller 2 Skind paa Wanden, hvilket end
ikke de Andre udgive, dog alligevel at vi udstaae stor
Besvcerlighed med Skandsen aarligen. For det 6te)
«m os endskjondt tillagdes anden Hjcelp, saa künne
vi ikke dog dagligen arbeide, men maae undertiden
hvile, og dermed kan Skandsens Arbeide i langTid>
ja udi nogle Aar ikke fuldfcerdiges, hvilktt dvg i
Kenne farlige Krigstid ikke lang Forhaling kan taale.
For det 7de) er det ufornodent at besbcere os arme
Folk dermed, eftersom Landsens Jndbyggere tilbyder
sig nbesvcerede den selv med deres Hcender at op-
bygge, hvonidi vi love, efter Anpart, at arbeide
ligesom de Andre, og da med e» Hast kan Hans
Maftstaets Villie efterkommes, höorfore, efterdi vi af
Hans Majest. ei scerdeles ere dertil forordnede,, ere
vi ydmygeligen begjcerendes, at vi for saadant maatte
voere forskaanede. Vi love ellers Alle Underdanighed
»som vi Hans Majestcet dog pligtige ere og ellers
tjene Johan Heidemand scerdeles efter Formue, for-
haabendes at dette vores underdanigste Fors«t udi
den bedste Mening bliver optaget, bedendes derhos,
at vi ei for saadant med nogen utilbsrlig Tvingsel,
Trnsel eller Magt overfaldes. Befalende Eder Gud*.
Thorshavn d. 2den Januar 1653.
Dette er samtlig vores Forstet, efterdi vi ikke
selv kan skrive vores Hcender under.
«xtract af Hr. Rammerstriverens Brev, Hr^L,u-
,as angasende, ssm sg vm Skandsen sg dens
Vedligehsldelse saa og om Vagt, af Tde
Juli 1667.
„Sden Post. Den anden Post anlangende Hr.
72
Dage skulle beregnes og de derfor Fiskedagene igjen
forloves at roe ud. . .
6) Dem ska! leveres Redskaber og Baad.
6) Er nogen Smed eller Tommermand, sknlle
de faae Betaling , naar de ei holde Vagi ; naar de-
res Arbeidsdag falder, daj skaffe en anden Mand
i sit Sted.
7) Naar Klokken ringer elker Tremmen gaaer,
flulle de samle sig for Fogdens Der; den som ikke
kommer straffes og forvises Havnen.
8) De sknlle vcere Consiabelen hsrige og lydige,
naar han lcerer dem at omgaaes med Musketter,
Krud og Lod, og lyde dem, som have Jndseende
med ArbeKet.
9) Jngen skal uden Fogdens Forlov forlade
Arbeidet.
10) Landsens Penge skal indsotttes hos Com-
pagniet og derfra betale Skandsemcendene ; — og
naar Gud giver den onskede Fred, hvis Penge da i .
Kramboden er i. Behold, siden til Landsens Bedste
at gjore Regnskab for.
11) Dersom noget Mytteri skeer, da omgaaes
efter Udfare-Balken om Landvcern.
12) De^Skandsemcend som komme fra Landet
skulle indlcegges og have Huus, hvor beleiligst
kan vcere.
' 13) Hvis herudi kan vcere forglemt skal ikke
desmindre holdes udi god Agt af Fogden og dem
som over Skandsem«ndene befale; dog ingen Om-
kvstning at beregne dver de Penge , som af Landet
betales efter Marketal.
Jndsort i 'Protocollen No. 2 Fol. 144 til 146.
Paa Folio 233 er indfsrt, at Provsten og Flere
havde begj«rt Korn af Kjobmanden den 29oe Jnli
1659,, men Intet faaet, sordi dn Lidet, der var af
Meel og Korn stulde deles til Skandsem«ndenes,
Hospitalets og de Fattiges Fornsdenhed.
Rong Zrederil? den Lredies Brev til Gabell.
Frederik den Tredie med Guds Naade Dan-
markis Norgis Vendis og Gothis Konning. Wor
Gunst tilforn. Eftersom for Os underdanigst er
bleven «ndraget adstiliigt Ulovligt og store Ustikke-
ligheder af Baldzar Jacobsen Laugmand paa
vort Land F«roe at stal v«re beganget, saa er Vo-
res naadigste Villie og Befaling, at du forordner
Jöen Pouelsen og andre af Rettens Betjentere
der paa Landet, som samme Sag for sig tage og
de der udi Jnteresserede ved ordentlig Dom adstil-
les, som de ville ansvare og bekjendt v«re. Og ef
tersom Vi ere kommen udi Forfaring, at Vores Ret-
tighed udi mange Maader stal v«re fordulgt og,
under et Skin og til Egennytte gjort disputeerlsg,
da haver du dermed at lade have tilborlig Jndseende
og saadan Vores Rettighed der paa Landet ved
74
Lov vg Ret igjen lade indtale og ester lovlig Med-
fart derpaa hcende Dom. Jligemaade haver du den
Anordning at lade gjore, Venne Skandse der paa
Landet, at vorde repareret og til den Ende at tilholde
Landsaatterne og den gemene Almue, at de derndi
med Arbeide og udi andre Maader vcere beforderlig.
Og efttrdi der fkal staae Huse og Nusk i Velen
naar bemeldte' Skandse fkal have sin rette Vidde, da
de som fll'gt vedkommer det ar afskaffe hvis i saa
Maader kan besindes l)inderligt og det samMe kan
du lade scette til Eide; dermed skeer vor Villiej
Befalendes dig G«d. «Akreven paa Vort Slot i
Kjobenhavn den 30re April Anno 1661.
Under Vort Signet. . ".,
Frederik.
Dette at vcere rigtig Copie af Hans Majestcets
.Naadigste Missive til mig , vidner jeg ved min Haand,
og haver Fogden Johan Heidemann saavelsom Joe»
Poulstn og andre Laligrettesmcend, saavelsom Enhver
dette vedkommer, sig derefter at rette.
, Kjsbenhavn den Iste Mai 1661.
I Gabell.
Frederik v. Gabells Indlcrg i Sagen mod Mag.
«.ucas Debe«, af Ste Zebr. 1673.
Hoi og Velcedle, Hoircerede Herrer vommis«»rü!
Eftersom en Part af de Hoicedle Herrer llom
75 . '
misssrler, vel er bevidst, hvorledes mig kjcrre Fcider
igjen paanye uformodentlige paakomne Svagl^eder,
hannem haver forhindret, efter sit Forsott, herhid at
komme, for at han selv sit Goar og Beviisligheder
i Rigtighed knnde bringe, fem ogsaa paa hvad Maade
hannem saa uformodendes blev n«t!S«er«t, at de
Hoit«rede Herrer vommisssrier den 3Ute Januari
Sagen anlangende Hr. Lucassis jndgivne Klem«-
risler og Skrifter skulde for sig tage ; saa vil jeg
mig herover intet vidtloftig extenckerez mens ikkun
sige, at' hand mig generslemyut Sagen iuiormeret
og mig Nsgelen til sine Papirer medgiven, for den
iblandl at oplede hvis vovumevter jeg udi Hast
kunde finde, samme Sag vedkommende, og haver
hand mig anbefalet hans Svar, hvilken han mig
mestendeel mundtlig sagt Haver, i Pennen at for-
fatte, og tvivler jeg for det forste ei, at de Hoi og
Vel«dle Herrer Oommisssrier, naar de fsrst Kl«?
gerne imod Hr. Landfogden og hans Svar haver
efterseet, de da jo noksom derudaf Pr«stens'urolige
tr«tteelffende Sind kan fornemme, i det han isteden-
for Andre, som dertil er bestilt, sammensanker Alt
hvis ikkun kan tjene til «uFiuenter« Klsterieu til
en vidtloftig rroces, og omendstjondt det hannem
ei t»u«Kerer, mens efter Hans fattede Landsens
Klager, efter Kongl. KI»»ä»t, burde af Sorenstrive-
ren supplicsnck« opsames, og af hannem understreven
overleveres, og Prcesien sig intet dermed ^nrde b«
fatte,. hvorfor den Ene for sin Forsswmelse, de^l
Anden for hans Urolighed, med hvilken han sig trcen-
ger til det, som ham er forboden, af min kjcere
der bsr at betales , og naar de gode Herrer <?om-
^misssrier siSen Supplivstioneu I^itr. <?., 0g Hr.
Lucasis Jndlceg l^itr. H., hvorom> udi min Kjcere
Fyder og mig mentionvrls ret ponckorerer, kand de
l:daf deks scer betcenkell'g Stiil, letteligen formerke,
at samme mere af vnd Gemyt end nogen Ret eUer
Sandhed er skrevet og prsctiveret, i det de taler
meget derndi, af det de haver befrygtet dem for,
mens de kau aldrig bevise, at det, hvad de frygtet
have, dennem er paakommen eller Landet cketerreret,
og taler de vel om de Inconveuientsier, som dennem
ndaf Mangel af 'fuldkommen Tilforsel havde kundet
vederfaret, hvorpaa de begjcerer et l)omi,gA,ne, mens
de melder Jntet om de ^««ickentsier som Krig og
Aiidst, hvilket paa adskillig Maneer Tilforselen der-
paa Landet meget besvcerlig, ja fast umuligt haver
gjort, som det kan sees udaf hosfoiede, den gandske
islandske LompsAllles underskrevne vevlsrstio» og
Kesolution, hvilket endskjondt det var et af de bed-
sie og mcegtigste 6«mpsFnier,.som nogentid har vce-
ret i Danmark, endog var nodt til ikke aleneste det
Land Fceroe ilde al forsee, mens flet at »bsnck,on.
»ere, og foruden Tilforsel, at lade, hvilket af min
Kj«re Fader aldrig ffeet er, men han Haver altid
s«rdeles naar han befrygtet at F«roe af det island-
ske OompgAni« ikke k»Nde blive pr«vi<Ieret, sin yden
ste, Flid (endda han dertil ikke var odliAerkit) anvendt,
om samme Land paa det muligste at provickere og
for al Rod at, befrie, som dette kan sees i Heide-
mands Instruction, dateret Flie d. Octobris
1658, hvilken IlistruoUon til AI«»sr. Heidemand af
alle Rettens Betjenter til Landsens Lonservsti«»
godt befeinden og iv«rkstillet, mens formedelst Hr.
Lncasis Urolighed i den saa farlig Tid af Hannen,
allene blev imodstridet, og da saa til Landsens
««rvstion var anlagen, til Ulydighed bragt, og onu
endstjondt denne Sag, med andre ffere (som for
Vidtloftigheds Skyld, ikke her indfores) er forliigt;
kan de gode Herrer Oom,»issari«r endog hans In-
elinstion deraf erkjende, mens ovenbersrt denne min
Zaders og flere Velgjerninger glemmes nu, og meest
af dennem, som det mindst vedkommer, som t«nker
ittun paa at gjore min Fader Fortr«d og'Viden
v«rdighed, nden vogen Foie eller Aarsage, og skulde
det have siaaet Hr. Lucas bedre an , om nogen af
de ulykkelig H«ndelser som hand saameget om^iler,
virkelig i F«roe sig havde tildraget, og dermed, eller
ogsaa formedelst Landfogdens og Kjobmandens onde
«onkluite, som han siger Landets Folk til Utaalmo-
dighed foraarsaget, at han da havde sogt at stille
78
dem tilfreds med god Lempe, äemonstrerecke« den-
nem den Besvcerlighed og adskillige Tilfald, som
baade her i Landet og paa Reisen kan forhindre d«
res Tilforsel, « komme saa rigrigen, som man det
vel onsker, og om det endelig havde vceret fornoden, da
dennem henvisendes til Sorenskriveren, til sit Embede
en pürtZeulier havde annammet, end at han nu, da
ingen Ulykkelse (Gud skee Lovy paa Landet ffeet er,
Folket med vemonstrering af det Onde, der havde
kundet sig tildraget, enten »nimeret, eller i det rim
geste i deres Utaalmodighed eontZrmeret, som fligt
mig med temmelig trovcerdige ?uucksmenter berettet
er, og formoder jeg, at hand holder mig denne Ke-
formst!«» i hans Person tilgode, eftersom jeg maa
lide, at han itte alleneste retormerer min Kjcere Fa-
der og mig, men endog den heeke Landsens ^ckm!-
Ittstrstion, hvilket jeg til Tiden, ved sin Vcerdighed
lader beroe, ei paatvivlendes, at de Hoi og Velcedle
Hrr. <?«mmis»sr!er, Herr Lucasis Oonckuite jo med
den selvsamme ^««urstesse og ?unctus!itet igjem
nemssger, som jeg itte andeb til Deres siorre Be-
rommelse sige kan, at de Landfogdens haver begyndt
at gjore, efterat Prcesterne tigesaa langt fra deres
af Hans Kongl. M,,jesicets tilforordnede Geistsige
Avrighed, Hans Hoi«rvcerdighed Viskoppen borte
er, som Landfogden fra hans Amtmand, hvilket, vm
det ei var, knnde baade Landfogden og Prcesteme,
naar de er, som de bsr at vcere, bedre mswteneres
hvor de Äet udi havde, og de, som det ei er, straft
fes eller ogsaa, naar den menneskelige Skrsbelig-
hed sig vil tilkjendegive, derfra ved Tide afmanis
og udi sit forste Opkomst dcempes, saa vi Gud skee
Lov Frugten deraf i disse Lande, formedelst Hans
Hoicervcerdigheds Ncervcerelse og gode Vigilsnt« ved
Geistligheden seer, hvilket jeg formoder til hans «I«-
ri«s siorre Udbrehning ved denne Ooosbion hen til
Fceroe vil udstrcekke, i det jeg ei tvivler, han ikke
mindre end hans ^ntevessor, Sal. Herr Erke-Bi-
skop, i Hr. Lucasis forrige Ur:ligheds Tiid gjort ha
ver, og nn god Anledning dertil vilde give og «on-
tribuere, med de samtlige Hoi og Velcedle Herrer
Oommisssrier , at Geistligheden i Fceroe med den
samme Kespevt og Venerstion, som i det her skeer,
deres Allernaadigste »bsolut« og »«uversine Konges
og Herres Klsnäster og Befalinger maatte horsom-
meligen efterleve, og uexsmiveret lade, og sig ellers
saaledes forholde, at Deres Lxempler maatte hos
menige Almue den Horsommelighed opbygge, som de
bande Gud og deres »bsolute Arve-Konge ssyldig
ere, mens for at komme til min Forklaring udi sig
selv, saa er Luplivstisnen I^itr 0. og Jndlcegget
1<itr. X. af efterfolgende rnnvter:
Klager de over Handelen og Tilfsrselen al den
Stund min Kjcere Fader, Hr. Statholder von Gabel,
80
haver havt Landet under vireotion, og al den Stund
Trellund haver havt Landet , for Hans Uformuenhed
vceret sior Mangel paa Tilfsrsel; Handelen er skeet
fra fremmede Stceder, og med fremmede Skiberom;
endelig klager de, at Landfogden Severin Peder-
sen efter min Kjcere Faders Ordre, Haver ved
rroves ruilleret og tilintetgjort Trellnnds Lommer-
«e der i Landet ^»u« 70 og min Kjcere Fader da burde
draget bedre OMsorg for Landet at forsyne, og havde
ikke Trellnnds Fuldmcegtig Kjobmand af egen Mio-
del, derunder forsynet Landet S.o. 70, da havde den
stsrste Part efter menige Mands Fornuft at flutte,
kunde dod af Hunger-Dod, Hans Kongl. MajestKts
loventsrii Faar fortceret og Landet ruioeret. De
bekjender selv, at der nu i forleden Aar, en ulaste-
lig yvsntitet af Rug, Korn og Malt er didkommen
til Landet, mens formedelst lang udstaaende Hauger,
vilde det ikke forflaae; Landfogden raader for kr«-,
vis!on, havde fragtet Skibet og did sendt, hvis som
var kommen, endog tvivles, at Skuden er fremkom-
men, mens forulykket, og omendskjondt det er frem-
kommen, er der intet Tommer, Jern eller Karder
derudi, som fast saa nsdig, som Kornet, kan ombce-
res, hvorfor de begjcerer at maatte bevises, hvis de
have vceret udi Sküden , ja endelig begjcerer de et
velbeffikket l)«mmereiv OompuAiiie, som dem tilbor:
lig kan forsyne. Landsens Betcenküing er undeilig,
81
den ene Broder LanVfoged og anden Kjobmand, saa
de ikke kan faae nogen Klagemaal ud, uden de fsk
ger selv med , med videre samme vidtloftige v««n-
inenters Jndhold. Hvortil svares, saavidt ikke alltt
rede ved Jndgangen af dette voemvent skeet er, —
At enhver noksom er bevidst, det min Kjcere Fader .
ald sin Livstid haver lagt sisrste Bind paa sin aller-
naadigste Konges og Herres Nytte, med Tilbages«t-
telse af alle sine rr!v»t-Int«rresser at ssge, og ei
mere begjceret, egd hvad han til sin Underholdnmg
fornsden havde, Hans Kongl, Majestcet Sal. og
Hoilovlig Jhnkommelse derimod, for allernaadigst
Behag han havde havt i nogle, hans troe og aller-
skyldigste Tjenester, udgydede over hannem overffodig
hoi Kongeiig Naade; imidlertid som Sigr. Trellund
og gjorde adskillige rr«p««itioner, angaaende e«m'7
meroien, hvilken han udi Raadstuen i samtlige Raa-
ders krsesent« med saadanne Ksison« »ceompsg-
nsrte som plsnsible blev befunden, og Hans KongK
Majestcet selv allernaadigsi behagede; nogen kort Tid
derefter ssgte han at forpagte Fceroe, og bod min
Fader aarligen deraf 4000 Rdlr., hvilket han tog j
Betcenküing, efterat Landet vel med Zvhan vax
tilfreds, Vg haN med gode kun^smenter Havde per-
«vsckerst m>n Fader, hannen, sag. jMeget af.Landet
aarligen at forssaffe, som en Änden .ftmde gjsre,
mens som dette kom for dm Sl. Honges Me», he-
s
82
teede Hans Majest. sin allernaadigste Villie, at ha»
gjerne saae min Kjcere Fader Fceroe til forntr Trel-
lund forpagtet, for at ste derudas Prsven af de
^vsntsger, som han foregav det hele Rige skulde
vederfgres, formedelst sin Slsneer at drive weFotiev.
Hvorpaa min Fader strax allernnderdanigst hsrsom-
meligen denne Forpagtnmg med forbemeldte Trellund
fluttede, hvilken ogsaa som jeg visseligen troer, til
min Kjcere Faders store Sikkerhed af Majestäten Sl.
Hoiloflig Jhukommelse skrift^ig blev conLrmerst,
, vg maatte saaledes Johan Heidemand vige Trellund,
foruden det han ei vidste og ikke Heller endnu veed
Aarsagen dertil — hvorover han sig noksom besvcer-
gede. — Nogen kort Tid derefter beretted Hans
Vxceüenve El. Hr. Skatmester Hannibal Sehested,
, at min Kjere Fader blev 6000 Rdlr. Gage tillagt,
hvilke han at tage sig exensere^e, menö HanS
Kongl. Majestcet derimod samme at antage hannem
stcerkt pr«ser«cke, sigende, at han maatte Intet
tegne F«roe, for det var en »parte Benaading,
som med sin Bestalning aldeles intet havde at gjort
vg paa mig efter min Kjcere Faders Dod var am
seet, herpaa »uxplioerecke min Fader allerunderd«
«igst, at Hans Kongl. Majest. maatte Allernaadigst
v«re tilfteds med, han ikkun maatte 2000 Rdlr.
Besvldmg nyde, hvilktt han og endelig erhvldte, som
dtt og alt forbemeldt paa Skatkammeret udaf den
derom ergangne Ordre, og som jeg troer derhoö
fsiede 8uppN«t!»n udfsrligen kan sees; mere derom
at sige holder jeg ufornsden, thi herudafnoksom kan
fornemmes, at Jonas Trellund paa Hans Kongl.
Majest.s allernaadjgste Anledning eller Befaling som
man det skal kalde til Forpagtningen er kommen,
og at den ^vant»ge, som mm Kjcere Fader derudaf
kunde havt paa forbemeldte Maader, som om Btt
fialningens Jndrettelse sagt er, paa Hans Konzl.
Majesiott reckonckert« og Majestceten aarlig 40«)
Rdlr. proSteertez hvorfor jeg ikke troer, at om no-
gen lao«nvenlent,vr ved denne Forpagtning Fceroes
Jndbyggere var vederfaret, saadant n>in Kjcere Fa-
der funde imputeris, scerdeles efterdi han altid saa
meget nnst muligt Landsens Bedste og v«»serv«ti«n
sogt haver, for saasnart han ikkun havde fornum-
met, at der msnyvereck« Tilfsrsel, haver han forude»
Tids-Forlis altid Trellund paa det fircengeste derom
tiltalt, som kan sees af Hosfelgende voonmeuter, og
paa Sidstningen, den Ad han imod Fader foregav
at Engelcenderne hannem i denne Krig imod Hans
Kongl. Maiestcet, 14 Skibe i en Sommer havde fra-
taget, og deraf adskillige, som han sagde til Fcerse
skulde have vceret ck!8t!uerlt, og det ham derfore
faldt meget besvcerligt, fig saa hastig, at i'ecoUtzsr«
og fuldkommen Tilfsrsel til Landet at forskaffe, hjalp
min Kjcere Fader ham (uanseet han hannem allerede
84
eu sior Summa Penge skyldig var) Landet til Beb,
sie, Tilforselen at gjore; mens efterdi han adskillige
Forflag af Trellund havde annammet og indgaaet,
og han saae, han altid den samme Plage havde, og
eontinuerlig maatte drive ham, og selv gjore harn
Forsküd til ?r«vi8ionen, og derforuden saamange
Penge hos Trellund hensiod, som til Landsens For-
syning kunde vcere fornoden, befandt han raadsom,
at ssge sin Sikkerhed, efterat Trellunds Dont var
ganske i Disorden, lod derfor opsige ham lZontrs«- .
ton, og efterat han andensteds ei kunde gjore sig b«
talt, maatte han ved lovlig Ret ^»n« l670iFceroe
ssge sin Betalning. Hvad dette Prcesten angaaer,
eller vedkommer, kan jeg ikke vide. . «»livten, som i
Supplikationen vmtales, at sknlde have kommet i
Host 4o. 70 til Fceroe, var til rette Tio udgaaed
fra Amsterdam, men efterdi den formedelst Storm
og Uveir var beskadiget og inddreven i Norge, kunde
den forst komme 4«. 71 vm Foraaret i Fceroe, mens
«t der bjiver sagt, ligesom at Trellunds «ontrsvt
blev ophcevet, at de ogsaa ^o. 71 kunde have npdt
godt deraf, da veed jeg ikke, paa hvad Maade jeg
dg skal forstaae, forst fordi det kommer intet vel
ovexeens med den store Nsd, som de klager over, og
siden, «m samme Skid havde vcerer af Seren Lave-
sens egen ^utorltet derhen opkommen , troer jeg at
kandfogde» det havde ved Netten paatalr og som
85
billig «on««qveret, og mener jeg, om SuppIKsn-
terne havde ladet dennem ret derom inkorm«re,
kunde de vel have fornummet, om nogen krovi««»
af Severin Lavesen skeet var, som min Fsder dog
var ubevidst, da var det skeet paa Trellunds egen
«onto; efterdi at han af min Fader blev presset
dem Tilfsrsel at gjore, hvorfor de billigen burde takke
min Fader og ikke bemeldte Severin Lavesen, men
at de hannem her saa meget ovhoier, ffeer vist ikke
uden Aarsag, og man haver en synderlig Betcenk- .
ning, som endnu er ubekjendt; ellers som det lader
sig ansee, saa haver Severin Lavesen vel muligt
samme Forskud gjort til Trellund, fordi han med det
samme kunde komme til Handelens Betjening i Fcerse
og derforuden bekomme ret Videnskab om det Gvds,
som han ffal have kjobt der i Landet af Monsr.
Hans Nansen og Andre, for at künne sa?lge ixt
siden igjen deshoiere, til sin privat Nytte og Land-
sens Skade, som det af lovlige Supplivstioner og
Klager sees kan. Ellers begav det sig, at änny
1670 i Hamborg, Keiserlig og Churbrandenborgiske
voinmisssrler vare samlede i den olvenborgiske vi»
»pute imod Plsen og havde Hans Majestott saavel« '
som Gottorf deres veputerecke derhm sendt, til
hvilkes Underhold saavelsom til at regal«?« forb«
meldte ««mmisssrier, Hans Kongl. Majestctt voris
allernaadigste Konge og Herre, 70,lX« Rdlr. M
en Hast, eftersom Inge» andensteds kunde bekommeS,
af min Fader begjcerede, med sicerk Fortrsstning og
Obligation,, 70000 Rdlr. ufeilbarlig udaf de pinne-
bergiske Midler paa Hellig-Tre- Kongers Dag for
alle Andre 4«. 71, at betale, vg eftersom min F«
der al sin Ad gjerne sine Midler til Hans Majest.
Tjeneste «mploierecks og förskjod, og mesten alle sine
Boskab allerede forskjodt havde, og ikke paa nogen
anden Maade vreckit vidste at finde, hvorfor han
nodes at angribe sine foeroiske Midler, s«rdeles eft
terat han ingen Aarsag havde at tvivle paa, de jo
rigtigen og billigen nok skulde blive igjen erlagt, mens
den Tid dette flog ham feil, og Hans Majest. dem
lamgere behovede, var det min Fader en Umulighed
saa mange eller «regit tilveie at bringe, som der
behovedes, Fceroe saa fuldkommen, som han det vel
snskede, til at forsyne; vm han end samme Aar
1671 ganske Intet derhen havde sendt, troer jeg pis-
seligen, at de gode Herrer ««mmlskmrier hannem jo
derudi billigen «ouserit, efterat de Midler, som pleie
til F»roes ?rovi«Zer!»g at empl«ieri8, « andre
Maader til Hans Msjestcets hoinsdvendige Behov
paa detö Styrke allernaadigst var bleven anvendt;
hvoraf min Fader meer end Landsaatterne paa Fcerse
Haver vceret !ll««mmocker«t, troer jeg vel at de denn«
min Faders lnvommockitet , Haver ogsaa nogenledes
hos dem befunden, mens er Ingen derfor af Hum
, 87
ger dod, eller vcent i saa stor Nsd som Hr. Lu-
casis L!«yve»t2 dennem beskriver; dette altsammen
'uanseet, haver min Fader saa meget hamallermeest
muligt dar, imidlertid tilveiebragt og til Fceroes
Provision anvendt, i det han ovenbemeldte Skibe?
rom, saasnart det ikkün fra Fceroe til Amsterdam
var ankommen, firax derhen Wen sendte med sin
fulde Ladning, af Salt, Jern, Humle, Klcede, Lcer-
red og alle Slags Kramvare, og som det i Hosten
samme Aar 1671 fra Fceroe igjen til Holland am
kom, blev det strax igjen tilladet med Rug, Byg,
Valt og allehaande Slags cedende Vare, hvornied
det ogsaa til Fceroe lykkeligen til Suderoe ankom,
og imens det derfra og til rette Lodsepladset tU ThorS-
havn vilde henseile, blev det af Storm og Uveir hen
under Norge forflagen, hvor det til min Faders store
Skade blev forulykket. hvilket om det ei var skeet,
flulde Landet endda nok r»!son»dlement i dette b«
meldte Aar 1671 bleven xroviüeret, og er her udäf
noksom at see; at min Fader haver altid gjort flt
Bedste til Landsens Velfcerd, mens hyem kan mod
flig Ulykke> hvilken vm trcessede, det Gud forbyde.
Andre, som ogsaa have saa langtfraliggende Steder
at forsyne, kunde de Intet dertil. Endnu mceld<S
j Snppliostkoneü om en volltr»«t, som de have
gjort med Taxtens Forbigaaelfe, dtt selvsamme Aar
1671, hvilket de skrive « vcere efterlevet, menF
Skibet forulykket, og skulde man let af Luppliod-
ti«»en8 Still flllttt, ligesom et Skib var bleven paa
deres Bekostning, hvilket dog ikke er skeet, men for-
ncevnte Skib blev for min Faders Conto ladet og
forulykket. Ellers vil Landfogden af flet ingen ««u-
trset vide med hannem vcere indgaaet.
Hvad det forgangen Aar 1672 angaaer; kan
de selv intet ncegte, at der jo en ulastelig yvsntiter
af Korn derhen er kommen, og fordi man jo ikke
flulde tcenke, at de derpaa intet kunde finde at sige,
saa »Uegerer de, at det ei noget kunde forflsae, for
den siore Hunger de Aaret tilforne havde ^udsiaaen,
ligesom om de derfor da kunde cede desmere; ellers
Haver Min Fader dette forgangen Aar med 3 Skibe
under min v!re«t!o» didsendt henved 3,000 Tdr.
Siug, Meel, Gryn, Malt, Byg og andre «dende
Vare, foruden at regne alleflags Kramvare, saa me-
get der gjordes behov. Enddog fsre de saa haarde
Klager og ville ikke consickerere, at man i en Hast
ikke udi disse besvcerlige Tider Skibene herfra med
Korn og fra Norge med T«mmer tilligemed kunde
forskaffe.
Sküden som de formener at vcere bleven for
ulykket, er Gud skee Lov lykkelig »rriveret, og igje»
vel udkommen; at sige, der haver ingen Zommer,
Jern og Karder indevceret, befinder sig ganske ander-
ledes, chi derudi var desuden fornosen Kornvare.
Baade Baads -Tsmmer, Deler og Jern, og Karder
var bestilt fr« Holland , men kom ikke tidlig nok
herhid formedelst Adens Vansteligheds Skyld, og
ssal nu med det forste Skib didsendes, mens ellers
i andre Maader ere de lovlig og billig forsorget, og
haver jeg udi dette Aar udi alt saaledes Anstalt
gjort, at de ingen bittig Aarsag kan have at klage
for Tilforsel, om Gud ittun bevarer for Ulykke,
Soeskade og Fiendehaand.
Hvad ellers ^ckmlnistrstloven derpaa Landet
angaaer, saa stäaer min Fader fri derudi at orSi-
nere, efter Hoi Kongl. givne Benaading, som han
det gavnlig befinder, uaar dermed ingen forurettes,
og er Kämiuistntioneu saaledes bestaffed, at naar
Landfogden eller andre hvem det v«re maae, Nogen
foruretter, de da kan soge hannem der i Landet,
som saaledes er äisp«neret, at Laugmanden ikke
alleneste tor domme Pr«sterne og andre til, hvorudi
de Ret haver, mens endogsaa tor domme Amtman-
den selv fra, iMvd Kongl. ?rivilegier og Kegsli«,
Pr«sterne til ?»veur, som kan sees af derom er-
gangne Dom, hvoraf klarligen kan bem«rkes; at
deres Angivende er urigtig og at de F«roiste snarere
ffal faae Ret der i Landet, end Kongen selv eller
Amtmanden, uaar han paa Kongl. Majest. Vegne
Kongl. Kegsli» soger at mslnteuere, hvor det til-
gaar kan Severin Pedersen videre fortiemmes, og
kan lettelig fluttes, at dersom de kan faüe saada»
en Dom imod Kongl. Hoihed og Rettighed, hvi
flulde de da ikke faae Dom imod Landfogden eller
Kjobmanden, naar de af dem forurettes? At de siger,
at de ingen Brev eller Klagemaal kan faae ud af
Landit, maa Fogden ogsaa tilsvare. Af alt dette
Ovenskrevne, som ogsaa af hosfolgende voenme».
' tzr, formener jeg, at jo noksom klarlig sees, min
Faders siore Omsorg for Landet.
Hvad Hr. Lucas endnu mere melder om, der-
paa kan findes Svar i vore Benaadings og andre
Kongl. Breve, hvoriblandt fornemmelig det sidste
Benaadingsbrev, dateret den 3die AprU 4662, fuld-
kommen Svar nok giver paa den ubehsrlige Begjce-
ring om et frit vommere!« og Fisk«r-vomp»gai«, og
troer jeg desmindre, at nogen af de Hei og Pelcedle
Herrer vommi»s,ri«r imod Kongelig Haand og Segl^
med saadanne stcerke «I»u«ul«r udgiven, noget godt
besinder, som jeg mig forfikkrer paa, at de alle De-
res Kesoluttoner derpaa saaledes funderer ; at Hans
Kongl. Majestcet Sal. Hoiloflig Jhukommelses Haand
ingen Aforcek i nogen Maader deraf tager, menS
ved sin Kongelige hoie Kesveet og Vcerdighed for,
bliver.
For det Sidste, saa vidt jeg sornemmer, havde
Prcesten meget bedre gjort, at han havde tcenkt paa
sin eonckuite og vansselige Sind at forandre, end
at han ssg i de verdflige Forretnittger saaledes vil
indtrcenge, hvortil han. ikke aleneste ei er bestilt, mm
endogsaa for sit, alt for disse Tider, beteede urolige
og oprsrske Gemyts Skyld, hoielig forboden er, ndi
en derom allernaadigst udgivne Sk»nck»t, hvilken han
selv den Tid formedelst saadanne Historie?, som han
nu paany igjen beZynder, Majestceten foraarsagede:
at udgive, og veed han fig selv bedst at erindre, hvor
Hans provstelig viznitet den Tid blev af Hans
Majest. med andre Benaadinger tilbagetagen, og
han med en vepree»«»» los flap. Og eftersom
jeg nu fornemmer, at han paa nye igjen slig Op-
scetsighed som tilforne, begynder, og i disse efterfol-
gende Punkter saavelsom i flere heilig ?e«veret h<v
ver, saa tvivler ^eg ikke paa, at de Hoi og Velcedle
Herrer (?«mmiss»r!er denne Prcestens og Hans Am
hangs Ulydighed og dristige Tilegnelse, af hvis Hob
heder og K«s»lier Hans Kongl. Majest. allene til-
kommer og af ingen Anden end den som det Fller-
naadigft er betroed, bor angribes, jo saaledes ansees
at han for fin 1'emerlt behsrligen efter Hans Kongl.
Majest. Breves Tilhold, og efter sin videre For-
tjeneste maatte blive bestemt og ved Sener«z.i?K««Ien
tiltalt.
Efterskrevne Puncter ere en Deel af
Hans Mishandlinger, som jeg nu paa denne
Tid vil anfore.
4) Haver Hr. Lucas vffentlig i Netten pro«u-
rerit, imod Kongl. Majestcets Vrag, Heihed og
Rettighed. . .
2) Haver han bemcenget sig med fremmed Ham
del og Godses UdMning, hvorudi Laugmanden og
haver domt tvertimod ?ri«legieru« og Kongl.
Majest. Brev.
3) Stevner, sammensanker og oprsrer han det
hele Land og Almuen, »den nogen Hoi Kongelig
eller min Faders Ordre, som allernaadigst betroed er
at vcere Amtmand over Landet, han selv prvvure-
rer, «onoiperer, og sammenskriver adskillige SuppU-
estioner, og sig intet efter Kongl. Maiestcets Breve
og »lsiickster vil rette.
4) Saasom Hans Kongl. Majestcet Sal. Hsü
lovlig Jhukommelse, mm Fader allernaadigst befcv
lede, at I^ieutensnte» fkulde excervere det unge
Mandkjon, hvorom han ved Landfogden Med Ordre,
og han derom gjorde Anstalt med Bssser og Gevachr
at forskaffe, hvilket Hr. Lucas sig skal have imod,
sat, og endnu snppliverer imod, at saadant som
Hans Kongl. Majestcet og Landsens Tjeneste og
«on«ervMou er angaaende, kunde for Hans Opscet,
sighed ingen Fremgang vinde.
6) Klstricul-Skatten, hvorom udi tvende aller-
naadigste Befalninger anordnes, ar derfor til min
Fader gjores Negnskab, unoerstaaer han sig med oft
9S
fentlig Stevnmg og ?r««es» i Landet ot begj«re,
Landfogden til haimem og hans Medbrodre stal
gjore Regnstab og Rigtighed.
6) Da han nu herud kommer, indgiver han til
Hans Kongl. Majestatt, adstillige Luppliestioner og
grove Klager, hvorom han billigen burde min Kj«re
Fader, som Amtmand fsrst besogt, og hannem sine
Besv«ringer e«mm«ni«eret til sin Erkl«ring og Paa-
flrivelse efter Keoessen; havde han da ikke staffet
hannem Ret, var endnu Tid nok, saadan hans An-
givende for hans Kongl. Majest«ts «llernnderdanigst
at andrage. Dette er hvad jeg paa foregaaende Po-
ster haver eragtet nodvendigt at svare og vm Hr.
Lucas grove Forseelse at »Heger«.
Hvad ellers Luppliestionerne angaaer I^it. L.
I, «. II, r. I. r. II, «. !, «. !l. saa kan jeg im
tet Andet sige saavidt jeg der udi var i Erfaring
kommen, end at de mere henrorer af Pr«sternes i
F«roe deres Gjerrighed end af deres Trang og Fat-
tigdom, og Intet foruden Hans Majest«ts Jnd-
komstes Formindskelse, kan tilst«des, og om de Hoi
og Vel«dle Herrer vommis«ri» des Omst«ndigh«
der udfsrligen begj«rer at vide, kan de baade af
Severin Pedersen og Johan Heidemann erfare, som
Landeti og Pr«stemes Leilighed bedst er bevidst og
kan de ogsaa bedst om 8upp!i«sU«»eus I^itr. II.
Jndhold deres Erkl«ring give.
vceret, og efter Sal. Hoilovlkg Jhukommelft voreö
kjere Hr. Faders, Kong Christian d<n Fjerdes
Brev, som dennem dog fligt »press« tilholde, vg
at for Overvcegten skal gjores scer Rigrighed; da
haver Enhver som vedkommer, under Straf som
vedbor, sig derefter tilbsrligen intil paa videre na«
dig Anordning at forholde. Desligeste eftersom og-
saa for Os underdanigst andrages; at en Deel Prce-
ster der paa Landet skal have sig med Bondergaarde
at fceste indviklet, hvilke Bonder ikke skal svare til
nogen Flytning eller Fsring, ei heller Deres aarlige
Tiende skal erl«gge, som den anden Almu« i Landet
(umeent Deres Avis- og Anex-Gagrde, som de dog
flal have frie), da er desligesie Vores naadige Mb
lie og Befaling, at de og deraf uden videre Wider-
vcerdighed, som rette Leilcendinger efter Norges Lov
og Recessen, uden nogen Modstgelse, hvis de bsr
med Rette, oflcegge. Og eftersom Vi ogsaa derhos
naadigst erfare, at Fogden derpaa Landet sior Hin-
dring og Jndpas skal vorde tilfoiet, naar Hospitalets
Gavn og Bedste paa Vore Vegne soges, da vilke
Vi og naadigst, at de, som det intet vedkommer, at i-
og afscette, sig derfra skal encholde eller og derfore
scettes tilrette. Desligeste, eftersom, ogsaa sior Brost-
fceldighed mange Stceder, skal findes paa Kirkerne
derndi Landet, da ville Vi naadigst, at Fogeden med
Provsten der sammesieds, flal gjore mulig Anord-
97
ning, som eil veres Brssif«ldigheds Reparation
tjenligst kan v«re, uden Rogens Hinder eller Vider-
v<rrdigl)ed. Jligemaade, eftersom og en Deel her
til Dags sig haver understaaet, Almuen til Ulydig-
hed at ophidse udi de Ting, som Vores Tjeneste og
Landets <?«llservsti«n angaaer, — ja og stal have
streven og procureret for Almuen, og dennem Loven
vrangeligen fortolket, hvilket Fogden der sammesteds
i sin betroede Forvaltning ikke ringe Viderv«rdighed
stal have tilfoiet, thi byde Vi hermed og alvorligen
befale, at Ingen, hverkeit Geistlig eller Verdslig,
sig understaaer ved nogen hemmelige Stemplinger
med Almuen at omgaaes eller Noget for dennem
enten procurerer eller striver; Vi ville ogsaa naa?
digst at alle Snplicationer af Landsstriveren stal
forfattes i flig Form og StiiI, som kan v«re Lands-
loven og Vores Tjeneste ikke modstridig, og at b«
meldte Landstriver tegner sin Haand dernnder. Des-
ligeste ville Vi ogsaa naadigst, at alle Kjobebreve,.
Contracter, Obligationer, Afregninger, og deslige,
flal herefter tages til Thinge, for lovlig sat Ret,
nien de som anderledes annammer eller udgiver
Skrifter, stal v«re af ingen V«rdi. Jligemaade^ de
som have Kjobmandstab med Bonder, stal og efter
Recessen, bevise Deres lovlige Fordring med gode
Haandssrifter ; ustrevne strives og rigtige Regnstabs-
boger, som to eller tre Dannem«nd haver v«ret
7
overvcerendes, da Gjcelden med Bonden er gjorr;
paa det den enfoldige Bonde ikke skal forurettes,
som alt formeget hidtildags skql vcere skeet. Og
eftersom ogsaa paa alle Pladftr i Landet skal findes
et siort Antal spedalske Folk, som daglig der skal
tilvoxe saa at det skal vcere at beftygte, at saa
Mange bliver besmittede; at det siden ikke, skÄlstaae
til at remedere; da ville Vi naadigst, at saadan tjew
lig Ordre der sammesteds stilles, saa at de Besmit-
tede fores i et Hospital , men om de ikke ville med
Gode da med Magt; og at De deres Formue med
sig der indtager; mens dersom det til deres Under-
hvldning ikke tilstrakke kan, da ««Ileot dertil af det
ganske Land at samles.
Forbydendes Alle og Enhver herimod, cfter som
forskrevet siaaer, at hindre eller udi nvgen Maade
Forfang at gjore, under Vor Hyldest og Naade,
givet paa Vort Slot Kjobenhavn den 29de April 1661.
Under Vort Zignet.
Friderich.
Udtog af en fr« Geistligheden og L.augretten ned-
sendt Luppliyus til Lehnsherren Gebell af 16de
Ssptbr. 1666 under det almindelige Landsens Segl
i Anledning af Gabells Skrivclse af 7de Juli
samme Aar indfort i Protvc. No. 4 8.
„Mens eftersom Sgr. Trellnnd beraaber sig
99
paa sin siore Skade,! denne Krigstid, da besindes
heller hans Skade at komme af en Deel halvledige
Skibe, som hau hid haver sendt, saavelsom Mishand-
ling udi Tilforselen med de prositeerligste Varers For-
sommelse, da kan dette fattige Land »den ders siorste
UNdergang den Skade ei oprette; derncest efterdi vi
tilsorne have til en vis Tid forandret Taxier med
Velbemceldte Hr. Jonas Trellund, da haver han
hverken da eller Nu fyldesigjort os med Tilforselen
som i forrige Compagnies Tid, enten med gode dyg-
tige Varer, eller efter Fornodenhed, ei heller i sine
tilborlige Tider, hvorudover Skibene om Mnteren
forkommes. Hva5 Elcendighed det er for os fattige
Jndbyggere, kan ikke paa denne Tid fattes, men kan
lettelig fluttes, efterdi vi boe her paa en Klippe udi
det vildene Hav, vcerre end som i en Udsrken, hvor-
fra ingen Udflugt er for os end som udi det dybe
Hav, hvor der ikke findes Middel til Livet, men vel
til Doden for at forkorte vores Elcendighed. Og
have vi paa denne Tid sior Mangel for Korn, Salt,
'Baadstommer, saavelsom Andet, hvilket er os den
sisrste Nod, hvorved afskjceres Livets' Middel baade
til Lands' og Vands, hvilket vel kunde vcere for«
kommet udi de mange ledige SMe, som i Aar ere
ril os komne, og dersom her ikke kan raades Bod
paa, kan vi heller ikke skikke os med Hr. Trellund
udi noget Tartens Forandring, hvorfore vi unden
. , ' 7'
100 . .
danigst ere begjcerende Hans Ercellence som haver.
priviligeret hannem Handelen, vilde dog ansee sine
fattige Undersaatters Elendighed og lade hannem
forst forbinde sig til en fuldkommen Tilfsrsel udi
alle' sine Omsicendigheder. Derncest at over os ei
maatte forhverves en Kongelig expresse Taxt, men
at vi efter Hans Excellenses milde Forflag maatte
indbyrdes saaledes accordere, som vi kan synes at
dette fattige Land kan taale, paa det Jndbyggerne
i sin Tid aldeles ei skal fordcerves, saa at hverken
Hans Kongelige Majestcet kan faae sin Rettighed,
« heller nogen Handel kan drives ud af dets ende
lige Pdelceggelse.
Rsng Frederik 3dies Ccnfirmatisn csmmum-
ceret Gabell.
Frederik den Tredie af Guds Naade, Dam
Markts, Norgis, og Gothis Konning, Hertug udi
Slesvig :c. Vor synderlig Gunst tilforn. Eftersom
Vi erfare at Jndbyggerne paa Vort Land Fceroe
have W ^uFust! 1666 fluttet og indgaaet paa Laug-
thinget Accord med Os Elskelige Jonas Trellunds
Fuldmcegtig om adskillige Varers Priis, dog ikke
lcenger end til St. Hans Dag ncestefter, da er Vor
naadigste Villie og Befaling, at samme Taxt skal
kontinuere udi indevcerende Aar indtil fsrstkommende
Sommer igjen, siden ville Vi Os videre derom na«
101
digst resolvere. Dermed ffeer vop Villie, befalendes
Eder Gud; strevet paa Vort Slot Kjsbenhavn den
30te Aprilis 1663.
Under Vort Signet.
Frederik,
Udtsg afRescriptet til Gabellaf13de August 1669.
„At Pr«sterne stal svare for den v«rdslige Ret,
<nten for Sorenstriveren eller for Laugmanden, naar
de for Gj«ld eller anden v«rdslig Dont indst«vnes ;
at Landfogden stal v«re overv«rende, naar den geist-
lige Ret eller Provstemsde holdes, og at Landfogden
stal forrette Skifter efter de Geistlige og ordinere
Umyndiges Gods under Formynderstab. Da engek
fle og hollandste Skibe under den Pr«text, at de
ville kjobe Forfristning , drive adstillig Handel med
Jndbyggerne, derfor befales, at hver som vil have
Forfristning, stal dennem paa Thorshavn fsrst hoS
Landfogden angive, at han Deres Tilstand fernem-
nemmer, enten de ere Handlere eller ikke, og have
nsdtsrftig Forfristning fornoden, de som etters handle,
enten geistlig eller v«rdslig Betjente derpaa Landet;
da stal Pr«sterne have forbrudt Deres Embede, B«
tjentene deres Bestilling og Bonden sin Gaard og
ellers agtes fom Vores Mandaters modvillige Ove«
tr«dere, og Skipperen efter Privilegierne have fer-
brndt Skib og Gods. Og yftersom forlede« Aar
102
!» äprili ved Vores til Dig allernaadigst udgangne
Nissive blev anbefalet at den havcerende Taxt rued
Kjobmanden og indtil denne Sommer skulde conti-
nuere, saa er hermed Vor allernaadigste Villie og
Befaling, at det hermed skal vcereophcevet, og blive
ved den gamle Tart. .
Derpaa et Reskript af 1Sde Augusti 1669. .
Frederik den Tredie :c. Vor Naade til-
forn! eftersom du den 30te Aprilis udi ncest forleden
Aar haver bekommet Vores allernaadigste Befaling:
at den da vcerende Tart om adskillige Vares PriiS
indtil denne Sommer skal vedblive, da have vi nu
efter allerunderdanigst Ansogning og Begjcering aller
naadigst bevilget: at samme Taxt saavidt den de
tvende i dette Aar henskikkede Skibe, som kaldes
Concordia og Jomfm Maria, deres Ladnmger alene
angaaer, stal blive bestaaende, derefter du dlg haver
at rette. ^'
Christian den 6tes Rescript sm Rettergsng :c.
Vi Christian den Femte af Guds Naade
Konge tss Dan. :c. gjore Alle vitterligt: at eftersom
Netten paa vort Land Fceroe ikke alle Tider saaledes
skal blive betjent og administreres, som Lands.'Loveii,
»««esserue og ndgangne Forordninger tilholder, i
der at Rettens Betjente ofte efter vrang Anledning
1«S
imod Bogstaven sig skal linderstaae at sraholde og
opscette de Sager, som til Hjemching og Landsting
billigen burde at ordeles, saavelsom Vidnesbyrd efter
lovligt Kald og Varsel at forhore, hvorover Retten
skal foragtes, og de Vedkommende udi Deres Sager
xr«gucki«eris. Da er vores allernaadigste Villie og
Befaling: at Laugmanden og andre Rettens Beljente
der paa bemeldte Fceroe, uden utilborligt Ovhold,
endelig kjende og domme udi de Sager, som til
Laugthing og Hjemthing lovligen bliver indstcevnet
og paa hver sit Stced bsr at ordeles, og det efter
Lands ''Loven Recessen og udgangne Forordninger
som Enhver agter at forsvare, og hvis her til Dags
anderledes kan vcere passeret, derudi haver Laugman-
den endelig at domme; saa Enhver eftersöm for er
hsrt om, hvis Lov og Ret er vederfares, hvorefter
Enhver Vedkommende sig allerunderdanigst haver at
Ivette under Straf som vedbsr. Givet paa Vort
Slot Kjobenhavn den 8de Juli 1672".
Under Vort Signet. .
Christian.
Under Dato. Ute Marts 1674 paabod Kongen
trende Bededage at holdes i Island og Fceroe den
12te, 13de og 14de Angusti, hvori bydes og befales:
„cednieligen, skitteligen og betimeligen til Kirken og
Guds Huus at komme, og indtit Soleus Ned-
gang at faste, og fta alt Arbeid, Reiser samt Svil
104
og Daabel og anden verdslig Forfcengelighed at ent-
holde, og af yderste Magt beflitte derpaa, med saar
dant Andagt at fremkomme : at det for Gud i Him-
melen kan vcere tcekkeligt og behageligt — og at
straffes som Kongl. Mandaters modvillige Over-
trcedere".
Den 4ste Septbr. 1676 blev Commandant
Claus Becher paa Laugthinget forkyndet hansAft
sked ved folgende Kongelige Ordre:
Christian den Femte afGudsNaade Konge
til Danmark :c. Vores allernaadigste Villie og B«
falning er: at Lieutenant Claus Becher som paa
Fceroe haver vceret Commandant, skal derfra herhid
med det Forste sig begive, og at Constablen Johan
Christophersen herfra til Fceroe igjen skal reise,
og sammesiceds indtil videre Befalning forblive, og
den ordmaire Vagt commandere, og derfor den Trak-
temcent nyde, som for en Constabel da forord-
net vorder. Hvorefter de vedkommende allernnder-
danigst sig haver at rette. Givet paa Vort Slot
Kjobenhavn den 12te Juni 467S.
Under Vort Signet.
Christian.
Ved Rescripr af 42te Juli 1676
Befalede Kong Christian den Femte, at Laug-
retten skulde accordere med Simon de Pektum
1N5
og Johan Heidemann, som Fceroerne for en vis
aarlig Afgivt havde forpagtet, saasom de ikke i de
besvcerlige Krigstider med den fceroiske Taxt kunde
vestaae; den indfsres: „dog som vi vores stsrsteHem
seende til Undersaatternes Nytte og Foideel aller-
naadigst have, skal det samme vores Undersaatter
stande ftic fore, saaftemt de skülle formene sig ved
denne Taxe, at komme til Kort; eller og de skülde
kunne optcenke nogen anden mere fordeelagtig Mid-
del og Vilkaar, for den Scelgende og Kjobende, sig
hid til den Ende med forste og bekvemmeste Leilighed
ved Fuldmcegtige af deres Middel at indfmde, og
Os Deres Forsiag i saa Maade allerunderdanigst
foredrage og tilkjendegive lade, hvorefter vi da til
Landets ydermere Nytte og Gavn videre Anordning
aUernaadigst gjore ville. Og saaftemt meerbemeldte
Undersaatter ved denne Taxt nogen Skade vorder
tilfoiet, skal det denne i n«st efterfolgende Aar paa
en eller anden Maade igjen godtgjores".
Rsng Christian den Zemtes Reskript til Gabell,
den 42te Aug. 1680.
Christian den Femte «. Vor Naade til-
forn. Eftersom vi allernaadigst kom i Erfaring, hvor-
ledes en Deel af Vore Undersaatter paa vort Land
Fceroe udi forbigangne Krigstider, skal vcere geraa-
den, udi sior Gjceld og Loftighed, saa at dersom De
1«6
nu paa en Gang skulde overiles om Betalning,
kunde deraf intet Andct end Deres totale Ruin vcere
at forvente, thi er Vores qllernaadigste Villie vg
Befaling: at'Du sirax med forste Skib hersta stal
bortseile, saadan Anstalt der i Landet gjor : at be
meldte Vores Undersaatter forst og steinst anvende
Deres Middel til at betale Vores Landgjceld, derncrst
at indkjobe sig af Kjobmanden saa meget, som De
til Deres Livs Nodtorft uomg«ngeligen künne de.'
Hove, og siden at betale Restantcerne, og deres an-"
den Gjceld til Hvem de flig skyldige kunde vcere ;
saasom deres Evne og Formue kan taale med saa
Skjcel de lovlig Caution derfor kan stille. Dog at
Alt Gjceld og Restance som baade Foged og Kjob-
mand hos Bonderne sammestceds nu künne have at
prcetendere, strax og uden videre Delation der lovli-
gen bliver exnmineret, og liqvideret, saastemt samme
Fordringer skal gyldige vcere".
Ved Konz Christian den Femtes Rescript af
43de Juli 1632 blev anordnet, at den store islandske
Dom, som ved Kong Frederik den Andens Anord-
ning af Dato 43de April 1S65, angaaende Leiermaal
imellem Slcegtninge, fremdeles skulde folges.
^Ligeledes blev ved Missive til Gabel af Ute
Juli 1682 befalet: at 4 landkyndige Mcend, som
vide Landsens Leilighed, sknlle udskikkes til Kjoben-
havn for at gjsre et lideligt Kjob paa alle Slags
107
Vare. Deres Reise ftem og tilbage samt Deres
Fortcering i Kjobenhavn skulde de 4 Hovedforpagtere
bekoste og betale; deri indfores: at Gabel skulde
paaskynde „at samme 4 Fuldmcegtige der af Landet
fremkomme, anseendeS det ganske Land og dets Jnd/
vaanere siorligen Magt der paaligger".
Paa 43 findes : at Stcendern? i Fceroe
gave Laugmanden Weihe , ' Sorenskriver Peder
Sorensen og Sysselmandi Norderoe Hans Han-
sen, samt Bonöen Johannes Berentsen afIoK
lefjord Fnldmagt: at handle om Torten, fremmed
Handel , Hval, og Anyet som kunde vcere Landet
magtpaaliggende, derpaa udkom Forordningen og
Handeistaxten af 1ste Mai 1633. Ved Rescript af
12te Mai 1638 er befalet: at Norske Lov stulde pm
bliceres i Lcmgchmgshuset og alle andre Hosi-Thjng
paa Fceroerne, og vcere gjceldende fra Mikkelsdag
samme Aar. Paa 206 anfores Laugthingets
Anssgning, foraarsaget ved Gabels Rescript af I9de
Mai 1690, at Üld ene sknlde modtages VF ikke
Stromper uden af de Allerfattigste, saasom henved
16000 Par vare ganske fordcervede afMol. I samme
er mdfort: eftersom saadan uscedvanlig Besvcering
nu udi vor siorste Tr«ng bliver os paalagt, ne vi
ingen Tilfsrsel af hannem begjcerende, men heller
ville doe og falde udi Guds Hcender; saasom vi
i Vinter for Skibets Ankomst, og nu efterat Skibet
108
hidkom, have levet af Gross paa Marken og Tang
af Stranden, og lide haardt og trues end haardere.
Efter saadan Tilstand vil vi nu afsige Hans Exe«
lense Hr. Gabel med Landsens Handel, Kjobmand-
flabet angaaende, men bevise ham som vor Lehns
herr« den ZErbodighed og Lydighed vi ham skyldige
og pligtige ere, forhaabende Hans Majestcet Hande
len angaaende sig allernaadigst vil lade behage, vor
El«ndighed med naadige S>ine at ansee. — Almnens
og Prcesternes Ansogning er af 26de Juni 16S0.
Rsngens Rescript til Gabel af löde Juli <69l).
Vor Gunst tilforn! eftersom du for os aller-
underdanigst haver ladet angive: at Du ikke vel
efter disse Tiders Tilstand skal künne continuere med
din Handel paa vort Land F«roe, saafremt Du ikke
maae bekomme nogen Uld istedenfor en Deel af Ho-
ferne, som aarligen nu i saa sior Mcengde skal ud-
komme: at de ikke i nogle Aar skal künne forhandles,
men saa lcenge usolgte maa henligge, indtil den sior-
ste Deel deraf ganske er fordcervet, Dig til siorste
Skäde; og vi saadan Forandring med Handelen ei
tan samtykke, fsrend vi af bemeldte Lands Jndvaa-
nere have fornummet, hvad de derimod künne have,
at forebringe. Da er vor allernaadigste Villie og
Befaling; at Du den Anstalt gjor, at vore kjcere og
rroe Undersaattere paa vort Land Fceroe ndncevne til
109
Thinge 4 landkyndige Mcend, svm sig ved forste LeK
lighed, hid til vor Kongl. Residentsstad have at b«
give, og da for de Commissarier, som vi dertil aller-
naadigst ville forordne, tilkjendegive : om De med
Dig efter Dir Forflag kan accordere, og ellers for
samme C?mmissarier andrage, om Landfaaterne sig
noget over Landfogden med Rette kan have at be-
svcere, eller udi andre Maader at forebringe, hvormed
de formen? Landsaaterne i en eller anden Maade at
graveres, til hvilken Ende, De sig med lovlige
Things.'Vidner om Alt, hvis De i saa Maader agte
at foregive, have derpaa Landet at forsyne, hvorefter
da Alting efter Sagens befundne Beskaffenhed kan
vorde revideret, og skal Du ftlv bekost? de 4 af
Landet Udskikkede, deres Reise frem og tilbage, saa-
velsom, hvis De her i Riget til nodtorftig Fortcering
behove, og paa det forbemeldte Vore Undersaatter
den fornodne Efterretning kunde have> skal Du denne
vor allernaadigste Befalning paa alle Thingene den
Landet til Alles Efterretning behorigen lade lcese, og
protocollere, og paa alle de Stceder, det allerunder-
danigst lceses, lade paaskrive, og til Vores Cancellie
saaledes indsende. Dermed skeer Vor Villie. Be-
falendes Dig Gud. , .
Gabels Are« af 2öde Juli 1694.
Kjcere Peder Samuelsen i Lamhauge paa
Z?steroe.
11« .
«Som hans K. Majestcet paa mit allerunderda-
nlgste gjorte Forflag haver resolveret: at J udi Laug-
mandens Stced paa Fceroe, Laugthinget skal sidde,
al den Stund Langmanden i Sagen er impliceret,
saa forordner Jeg Eder hermed efter allernaadigst er-
gangne Befalning til mig, Retten paa Laugthinget
imidlertid i Laugmandens Stced at betjene^ hvor J
Eder som en upartisk Dommer haver at forholde,
saaledes som J agter at forsvare, hvor og naar for/
nsden gjores".
Ved Rescript til Gabel af 16de August 1694,
betreffende en til Hoieste Ret indstcevnet Laugmands
Dom, angaaende et Hauge-Stykke, befaler Kongen
Gabel: „at Du sirax efter det her gjorte Forflag
beordrer 24 i Laudet indfsdte og boestddende Mcend,
som upartiske eragtes: at de sig samme Sag efter
lovlig foregaaende Stcevnemaal til de Vedkommende
med forderligste foretager, og Parterne tnellem deres
vcerende Stridigheder enten i Mindelighed forener,
eller efter des befundne Beskaffenhed forud?n andre
Betjenters Jntervension endelig imellem kjender og
dommer saa vidt Lands Lov og Ret er gemes, ved
hvilken Deres Dom som de under deres Hcender
og Signeter de Vedkommende efter Ansogning be-
skreven haver at give, vi allernaadigst ville det skal
forblive, og ei videre i Sagen af nogen af Parterne
III
til videre Ret apelleres; dermed skeer Vor Villie,
befalendes dig Gud".
Skreven paa Vort Slot Kjobenhavn den 16de
Aug. 1694.
Under . Vor Kongl. Haand og Signet.
. Christian.
8.)
Udtsg af Lehnsherren« Gabells Ordre af 3die
Mai 1693, hvoraf den forste Deel «ngsaer de
nye Models Hssers Zsrarbeidning.
«Og som paa Landet stal begaaes Forprang
med Sxen, som opkjobes til Compagniets Skade,
saa forbydes hermed Fogden og Alle Andre at kjobe
nogle Oxer, nden hvis De til Deres egen noovendig
Hliushsldning uforbig«ngelig behove, men Alle som
r.ogen Dren have at anvende, stal v«re tilt«nkt
dennem til Kjobmanden for Landsens s«dvanlig Kjob
og Tart, at s«lge og afh«nde, som ffal v«re fon
pligtet dem samme Aren paa Compagniets Vegne
at afhcmdle og dem efter Landsens s«dvanlige Kisb
at betale med gamle Dalere, danste Kroner, eller
Varer, eftersom De med hannem derom bedst kan
^««ordere; desligeste s?al Fogden v«re forpligtet,
hvis Aren ham for«res, og han ikke ftlv til Huus-
holdning behover, til Kjobmanden for samme Kjob
at afh«nde, og sig fra al Forprang og Kjsbmand
skab, i hvad Navn det have kan, under hansBesiil-
lings Fortabelse at entholde;, iligemaade skal Ingen
herefter understaae sig at salge eller kjobe noget fiint
Gods af Garnenld, Nattroier eller Stromper til
andre end Kjobmanden, som alene skal have Magt
og Frihed, paa Compagniets Vegne, at opkjobe og
lade forarbeide alt det sine Gods, middelmaadig og
ringere som nogensteds udi Landet kan bekommes for
et billigt Vcerd efter Landsens almindelige og sced-
vanlige Kjob, som saadant Gods pleier at kjobes
for, hvorudi Alle og Enhver forbydes at tilfsie
Kjobmanden nogen Hinder eller Jndvas nnder hvad
Prcetext det vcere kan i nogen Maade, men heller
vcere tilta?nkt hannem herudi at assistere og befor-
derlig at vcere, saameget som Enhver efter sin Stand
og Vilkaar mneligt er, til hvilken Ende Alle og En-
hver herom advares for Skade at tage sig vare.
Og som Lurendreiere og fremmede Handlere som
fornemmes skal begynde igjen derpaa Landet at tage
Overhaand, Negotien til mcerkelig Skade og Afbrcek,
da anbefales Fogden og Sysselmcendene iligemaade
hermed strcengeligen og under Deres Bestillings For-
tabelse, at hindre og forfolge saadanne fremmede
Handlere efter Hans Kongl. MajelMs Forordning
af 13de Mai 1682 , 9de Artikel, samt efter Privileg
gierne og Loven, og skal Fogden scerdeles tilholde
SysselmKndene og have rilborlig Jndseende med
1l3
dem, at de herudi deres Pligt ög Skyldighed tilbor,
ligen efterlever og idelig og altid paaminde Jndbyg-
gerne at entholde dem under hoieste Straf fra al
Handel og Vandel med fremmede Seilere og Lnrem
dreiere, og til Alles Efterretning skal af denne Pro?
clama med allerforderligst, saasnart den Fogden til-
hcende kommer, fidimerede Copier af Fogden under-
ffrevne sendes til alle Sysselmcendene og ved dem og
tvende Laugrettesmcend fra alle Kirkebakker udihvert
Syssel for Jndbyggerne lydellgen forkyndes og op-
lceses, saa efter dets Forkyndelse af Sysselmcendene,
og de tvende Mcend nnder deres Hcender paategnes,
saaledes at vcere forkyndet som meldt er, derncest
skal den forkyndes til Vaarthingene og siden tillig«
med Originalen paa Lcmgthinget forkyndes og udi
Laugthingsprotocollen indfores/ da Fogden paany
alvorlig skal gjore Formaning til Sysselmcendene
og Almuen at rette sig hsrsommelig efter de^te For-
bud og Befaling, og sig for Skade at tage vare,
og derefter ved Fogden tages et Laugthingsvidne
beskrevet og mig ved forste LeilZghed tilsendes".
Datum Kjebenhavn den 3die Mai 16S3.
Zrederik vsn Gabell.
Enhver, der sammenligner denne Proclama med
den Kongelige Resolution af 1Sde December 1334,
maa indromme, at Fceringerne med Rette ansee sig
at vcer< emanciperede ved de liberale Maximer,
N4
hvsrefter den Äongelige ZNonopol- Handel foreö i
Nutiden. ' < ',^!'.'>. . . >
Plan til det Oecsnsmiske Selskab sg de
Lsrbedringer, som stulde v«re Gjenstand for
sammes Destrsbelser ' '
' Til Medlemmer skulde efter Hoikongelig Ordre
authoriseres 6—7 Personer, hvis Wrksomhed og
Nidkjcerhed skulde henvendes paa folgende G/en,'
stande :
1) Agerdyrkümgen , at med den stulde haves
nsie Opsyn, saa at de Bsnder, der have en rumme-
lig Jndmark, og ved hvis Strande Tang opdriver,
men dog fandtes efterladne , skulde forst paamindes
at opfylde deres Pligter, men hvis den ei blev cend<
set, da mere alvorligen see Sagen an. . ,
2) De Bonder, hvis Duelighed var beviisk'g,
vg som havde saa sncever og liden Jndmark, at den
siandser Flittigheden, tillades at udvide deres S^rcek-
ning , uden Paaanküing af Andre, der boe i samme
Boigde.
3) Sysselmcendene bor hvert Aar indlevere en
vesignstion over Korn-Tienderne j. deres Sysler,
og det for hver Boigd iscer, med Undersogning, «m
idet eller meget af Tang er opdrevet paa de sced
115
vanlige Stceder, at man deraf kan erfare Kornav<
lingens aarlige Af- eller Tiltagende, samt om Aft
gangen reiser sig af et sneefuldt Foraar og Misvext,
eller af Skjodesloshed og Efterladenhed.
4) den hoist skadelige Scedvane, at Tjenestefolk
ansee deres Huusfcedre, som Ligemcend, folgeligen
ere selvraadige og nvillige til det, der befales dem,
ssader meget Bondens Nceringsvei og bnrde afhjespes.
Grunden hertil kan ingenlunde soges i de fat-
tige Fceringers flette og vanartige Gemytter, men
snarere i Sla?gtskabs og Svogerskabs indbyrdeö For-
bindelser, da Folkemcengden ikke er ret sior. Tillige
blive Tjenestefolk flet lonnede, hvilket bidrager til
deres Ligegyldighed. ^
5) Den skadelige Misbrug, at Mange, som
ikke gide tjent paa Landet hos Bonderne, scette dem
ned i Thorshavn, saa Landmanden lider Mangel
paa Folk. Saalcenge man ikke raader Bod paa
disse Poster, maa man ansee Fceroerne at have et
frifft Legeme, men en lam Fod og derfor ei künne
komme afsted.
6) Selskabet bor ligeledes have et vaaget Aie
over Soide'Handelen , som man i disse Tider egent-
lig kan kalde Landets Styrke, ved at udrydde paa-
kommende Uordener og ved hensigtsmcesfige Forholds-
regier ssge at oxhjelpe Faareavlen, hvor den er
forfalden.
IIS
7) Selskabet bsr haandthceve Bondernes Ret-
tigheder til deres Fuglefangst og paarale om nogen
af Selvraadighed vil bruge skadelig Skyden op i
Fuglebjergene, hvorved, Fuglen bliver vild og sky i
Ssgnnigs-Tiden. . . . '
S) Det bor skarpt underssges, naar Hvale blive
mddrevne til deres Regstre-Pladse eller Hvalvaage
og mislykkes, om det reiser s!g af>Forsommelse ved
Bud fra Boigd til Anden, eller af en nederdrcegtt'g
Gjcerrighed af Odelsmcendene til at faae Hvalen
dreven paa deres Grund, eller af Mangel paa for-
nsdne Redskaber, eller endelig af Hvalens naturlige
Vildhed og Uregjcerlighed. . > '
S) Til en Lettelse og Hjelv for det oeconomiske
Selskab, beskikkes af samme 2de dnelige Mcend i
hver Boigd, hvilke, da de desuden nogle'Gange hvert
Aar komme til Thorshavn, baade til Landskyldsbo-
den og Handelen, kunde underrette Selskabet om
deres Boigds indvendige Haandteringer, at Mang-
lerne paa en lempelig Maade kunde erfares og ra«
des Bod paa.
9) Selskabet bsr ligeledes have Jndseende med
Fiskerierne, og anfsre Jndbyggernes Klager mod
endees af deres Landsmcend, som, naar de komme
forst paa Fiskemederne, og Strommen gaaer fra
Landet til Soes, ikke tage i Betcenktting, at drive
med Fisken i det vilde Hav, til stor Skade for de
117
Baabe, der ikke endnu ere komne paa Medene og
for dem selv i Eftertiden.^
10) Selffabets Lemmer, om ikke Alle, dog de
Fleste, bsr en Gang aarlig besoge de 4 nordenfjords
Sysseler, og nogle af dem slternstive de ssndew
fjords. Den be5vemmeste Tid hertil synes naar
Thingene holdes i Syslerne, hvorfor de sadvanlige
Vaarthing meget vel kunde 6etermineres i en af
Sommermaanederne, ligesom skeer paa Suderoe og
Sandoe. Men da et saadant Thing holdes Imme-
öiste af Sorenskriveren og 8 forstandige Mcend, der
reprsesenter« det hele Syssel, saa. kunde, efterat d«
vrdinaire ^Thingsforretninger vare til Ende, Jndbyg,
gernes Besvceringer, af hvad Beskaffenhed de end
vare, og med hvilke Omstcrndigheder de end vare
forbundne, her have Sted til en paafolgende Under-
sogning af dem blandt Selskabets Lemmer, som
Sagen ikke angik. Hvis'Forseelsen da befandtes at
komme af Uvidenhed «ller Misforstand, blev det
bedst at cendre og bilcegge den i Mindelighed, men
hvis ikke, tages Thingsvidne til paafolgende behsrige
Forholdsregler.
11) Selskabet mdberetter i Lorthed, men dog
noiagtigen, til det Hoikongelige danske Kammer aar-
ligen Landets Tilstand ; det indberetter tillige, hvad
'Drift og Fortgang foranmceldte Forflage kan fsre
med sig. Ligesom der ei Heller maa forbigaaes, vui
118
VM Noget kan loventeres der Interesserer Landet
og Handelen. Skülde endelig saadanne Ägerdyrk-
nings Redskaber gives i et af Rigerne, der bekverm
meligen künde bruges efter Landets Beflaffenhed, og
der ellers paa Landet blev en bekvem, anseelig Gaard
ledig, turde Forsogene ikke blive saa bekostelige, at
jo den i Tiden faldende Fordeel for Landet langt
vilde overstige dem, og Opmuntringer gives Andre til
«t folge et saa priisvcerdigt Exempel.
Denne Plan er forfattet 1761 af Handels.'For-
valter Uldrik Adolph Lund.
Sp^rgsmaale, som efter Rsngelig Ordre Kleve
fsrelsgde det secsnsmiske Selskab til Besi?>:relse.
Oeconomiske Spsrgsmaale om Fceroernes muelige
Forbedring til Hoieres Eftertanke og Andres Om-
dsmme:
1) Om Agerdyrküingen i Fceroe kan forbedres?
L) Om ikke Landet ved Agerdyrkningens For-
bedring kan erncere langt flere duelige Jndbyggere?
3) Om ikke langt flere Bondergaarde i de jevne
Dale og ved Strandsiden kcmne anlcegges?
4) Hvorledes disse Jndretninger skuide v«re?
5) Om samme nye Bonder, foruden dereö
Koer, künne underholde t«mme Faar og behandle
dem paa samme Maade, som i Danmark og andre
cultivervcke Lande?
6) HvoriedeFM Tab, som' de nnvazrende Bsu^
der ved nye Gaärdes Anl«ggekse lide, kan dem
igjen erstattes, samt hvor. hott det/e Tqb kunde agteö?'
7) Öm ikke Ägerdyrkningen l F«roe Aar fra
Aar alt mere og mere .aftager? ,, ^ ^ ,„ ^
6) Hvad den 'rettt Aarsag h^rtg tan v«re? ^
9) Om öet .ikke. er mueZigr,' at'de fornemsie
Agerdyrknings^Nedstaber, som bruges l andre Lande,
ogfaa knnde komme i Br«g i F«roe ?
10) Ved hvllken Vej Jndbyggerne knnne komme
, til at l«re dis^es Brug? ,, " ' /
11) Hvorledes^ Jndbyggerne bedst disponeres til
at tage imod nyttige Forandrmgex ? ,. , ,
12) Hvorlif kan bet komme, at der er langt
siorre Mangel paa Uld nuomstunder i' Landet end i
forrige Vder, og hvorledes den'ne Mangel bebst kan
afhjelpe's?' ' " ' ,^ ^ ' ' ^ - ,
13) Om ei, Vog Uld, som nu'gj«lder 3'GyK
den, blev forhoiet til 4 Gl., hvorved Hans Maj«
st«ts vssse vändt 4« til SO Gylden aarlig, kan
v«re Jndbyzgerne til nogen virkelig Nakoeel?
' " ^4) Om ikke baade Hans Maiestotts v«s«e og
Jndbyggerne lide derunder, at de mange Faarestind^,
som LeilchndinMne yde, udstibes af Landet, da det
i Landet er Mangel paa Uld? . . , ^'
IS) Hväd Bonderne, i Leie-Okindenes Sted b« .
Aemmeligst kunde' yde ?
^6) Om det ikke er Skade, baade for Kongens
Vssse og Jndbyggerne, at 1 Vog Smsr gjcelder
mindre end en Vog Tcellig?
17) Om ikke andre Handels Vare af Ulden,
tilligemed de sa?dvanlige halvfine Hoser, knnne for-
arbeides til lige eller stsrre Fordeel, hvorved Ulden
bedre kunde tilstrcekke?
18) Om ellers den f«roiske I^egotle udi noget
kunde forbedres?
1S) Om ikke Hvalsiskefangst kunde drives her
imellem Derne med et Skib om Sommeren?
20) Om ikke det i Svang gaaende Uldtryglerie
paa en bekvem Maade noget kunde mdssrcenkes?
21) Hvorledes det i Svang gaaende Soid«
Tyverie, som skeer paa Faarene paa Marken, hvor
de dog burde vcere i fuldkommen Frelse og Sikker-
hed, bedst kunde aabenbares og hcemmes, samt om
den i Norske Lovs 6te L. 17 <?. 33 äivterecks
Straf kan eragtes tilsircekkelig.
Min Faders, Chirurgus Schroters, Besvcu
reiser vg Prcesten Svaboes, ere mig tilhcendekomne;
Skriftets indskrcenkede Arketal tillader ikke at be-
kjendtgjore videre af samme, end at begge antage
Forbedring muelig og gavnlig. Dog sees, at min
Fader 2 Aar efttr sin Ankomst , nemlig 17S8, plam
tede de forste Kartofler paa Fceroerne, men at ingen
den Tid vilde folge hanS Exempel
Prcesten. Svaboes,, at Baltzer Jacobseu, som var
Laugmand i Fceroe fra 1654 til 1660 havde gjort
Forsog med Ploining paa Langsioel- Gaarden, men
, til ingen Nytte. Prcesteus Besvarelse er af 24de
August og min Faders af 4de September 1764.
Nutiden kan. vel ikke opdage de forventede Frugter af
denne Regjeringens Omsorg, men dog have flere
Bonder, iscer paa Suderoen, fundet deres Regnmg
ved at fode tamme Faar om Vinteren, og denne
De, som ene i Foraaret 1336 har tabt ved Vinte-
rens H.aardhed 6,433 gamle Faar og 3,261 nyefodte
Lam, kan dog erncere sine Jndhyggere, og paa det
ncermeste vcere istand til at brodfode sig selv ved
Korn og Kartoffelavl, nagtet Folkemcengden 1734
ikkun var 637, men 1834, 1166, og det deels ved
Udvidelsen af den gamle Jndmark, deels ved Anlceg-
get af 6 Udflytter-Byer. Ligeledes er det ved disse
Besvarelser beviist, at det saakaldte Uldtryglerie burde,
saavidt. det angaaer Thorshavns Beboere,, kaldes
Bissekrcemmerie, og saaledes ansees det ogsaa « Nu-
tiden, saavidt det ei överdrives, som et nodvendigt
Oiide, i Mistydning af Anordningerne, hvorved fie«
Haugeparter bleve samlede i et Fcellig, var den
fande Äarsag ril Datidens Uldmangel; vel undgik
man TvistighLder,, men Faarene bleve flet rogtede.
At Dp^igheyen i Nutiden har en rigtigere Ansküelse,
og vel overhold«, Fcelliget j Fjeldhaugerne, men ei 4
, '124 ' >' , '
Fceroe er et ckessrmeret Land, naar det har '
med bekjegdte Folk, at bestille; da det derimod for
ubekjendte af Natnren finder sit tilsircekkelige For:
svar, de Fremmedes Fordomme om dets indvortes
Fcelhed, Vjndens og Veirligets rasende Forse, og
Strommenes Vanskelighed har hidtil vceret de bed«
sie Befcestningsvcerker, som (den Allerhoieste ZEre)
har udeholdt fremmede Gjcester, men ikke snarere
bliver denne Taage opklaret, end vi jo sirax vil faae
Besogelser af skadelige Handlere og (og gid vi maatte
tage feil) af uforskammede Plyndrere, som F«roerne
udi en rnm Tid ikke have kjendt uden af Navnet og
Forfcedrenes mundtlige Traditioner. Det er forgjce:
ves: at vi ville dolge vore Landsmcends Feil, de
have ret en ubcendig Lyst til at handle med Frem-
mede, og kan man ikke, nagtet al Agtpaagivenhed,
tilfulde holde dem fra: at drive nogen Smughandel
med de to « tre Skibe her aarligen beseile Landet,
hvad vilde der da blive af, naar baade Ost- og
Vestindiske samt engelske Varer her vankeoe i Ove»
fisdighed? Den Kongelige Negoce fik vel noies med
Ballen, naar disse »ye Entrepreneurer havde aft
skummet Flöden, thi foruden d.e indianske Varer
forstaaer Enhver vel lettelig, at de engelske Skibe,
enten de ckirevte kommer fra Engelland eller ei, vil
da overflsdig forsyne sig med de Varer som Fcer-
eerne fandt Smag udi, saasom Tobak, nldent og
125
Linnedtoi, samt alle andre Varer for bedre Kjob end
nn skeer ved den Kongl. IVeZoee. Herimod veed
man vel at indvende, her kunde scettes de fomsdne
Visitere, for at forebygge Lurendreieriet, og det
paa Handels- Compagniets Bekostning, som Aarsag
til disse Uleiligheder, men dermed er Sagen kün fler
bestilt, og tjente ikke til andet, end at faae den halve
eller tredre Deel af Jndbyggerne Tid efter anden aft
straffede og rninerede.
Man kan end falde paa at tcenke, her kunde
indvendes, naar saa skeede: at Deres Kongl. Mai«
sicets >egoe« table ved dette Project, saa kunde
Compagmet overdrages den fceroiske Handel til Jor-
pagtning mod en vis aarlig Afgift, men hertil sva-
res: for det forste blev Uleiligheden den samme, som
oven er meldt, thi da maatte der jo ogsaa holdes
Visitere og haves Jndseende med, at hemme Snig-
handelen, men for det Ldet, som er det betydeligste:
at ved Forpagtning blev det hele Land total ruineret.
M, der veed Forskjcellen imellem Fceroes Tilstand
nu og i forrige Tider, Landet var under Forpagtt
ning; ville haabe, at hver tilstaaer vs, künne bedst
domme om Folgerne, som ufeilbarligen ere disse: at
naar Landet ved Forpagtningen efter nogle Aars Tid
er udtommet og til Marven ndtceret, nodes Deres
Kongl. Maiest«t til,. af Hoikongl. Medlidenhed ikke
uden uforbigcengeligt og anseeligt Tab for Eftertiden,
at lade Handelen drive for Deres Kongl. Maiestms
^26
egen Regning, som nu skeer, paa det Landet ikke
skal see sin totale Undergang.
Endelig, kan dette Uveir ikke stilles, saa haabe
og bede vi dog allerunderdanigst: at Deres Kongl.
Maiestcet dog aldrig tillader: at Landet bortforpagtes,
da ellers de ulyksalige Tider ville komme igjen, for
hvilke hver redelig Fceroer maa grue, og som Landet
i de celore Tider med siorste Skade har folet.
Ja Himlen give! at ikke disse nye Foraiistaw
ninger omsider skülle underkaste dette fattige Fceroe
den samme Skjebne, som de svrige i det Deucale,
donske Hav beliggende Der.
I Haab at Kenne vores sande Nidkjerhed for
vort fattige Fcedrenelands sande Vel ei nnaadig op-
tages, men ansees med Bonhorelse, henleve vi i
sllerdybeste 8»bm!»s!ou
Thorshavn paa F«rsc den 13te Jul! ^o. 1766.
Deres Kongelige Maiestcets
Vores Allernaadigste
Arve Konges og Herres
allerunderdanigste Tjcncre . <
og
Arve-Undersaattere
I. C. v. Morrath,
som Premier Lieutenant. , , , '
H. I.Debes, N). Hammershaimb, U. ?l. L,und,
Laugmand. Landfogcd. Hani>el?forvalter.
peder Samuelsrn,
Sorenskrivcr. ,
' 127 .
Bilag <?. ..
Legende ^v«8tioner ere ved Under^gningen af
Skcefferierne paa Ssr^e at erindre.
1) Hvad er Beliggenheden af enhver Haugtt
part, og Forholdet imellem Over- og Underhauge?
2) Hvormange Marker indeholder den? Hvo«
mange ere Lods Eierne og hvad Lod og Andeei har
enhver som Selv-Eier, Kongs. Bonde eller anden
Leilcending? :
3) Ligger den langt fra den Bye til hvilken
den hsrer? ' . '
4) Hvad er det almindelige Antal af Faar i
Hange .Parten? og hvad regnes den fra gammel
Tid af at künne bcere eller fsde?
ö) Naa^ skiller man Vcedrene fra Hjorden,
efterat den har sprunget ? og flagter man saadan en
Vceder da, ifald man ikke har Leilighed til at hem
scette den paa Grcesning i Bjergene?
6) Hvormange Faar regner man kan besprin-
ges af en Vceder, eller gjor Man isaafald intet
Overflag? , . .
7) Naar indfalder Brunsttiden og Lcemmingen?
. L) Hvad Regler folger man i Henseende til
Tillcegs Faarene? og kommer Uldens Farve, TceK
hed og Fiinhed vel i Betragtning?
9) Ere HaugeHartens Faar siorre eller mindre
end de findes almindeligen i Fceroe ? Er Aarsagen
128 '
dettil alene der ulige Forhold imellem Over- og
Under'Hauge?
10) I hvad Forhold finder man Uldens Far^
ver, den hvide, sorte, Lraae og brnne?
11) Hvilke Sygdomme mcerker man ved Hjor^
den, Braaesot, Hovesot, Vattersot m. fl. og hvor
vfte indtrceffe de, samt i hvad Grad mcerkes de?
Anvender man nogensteds noget Raad eller Middel
derimod ?
12) Hvad kan Forholdet vcere i Almindelighed
imellem de Faar, som faae Tvilling-Lam, og den
svrige Hjord?
13) Skjcer man Haugen eller afleder man Vaw
det fra fiioe Stceder i Hange- Parten? eller ikke?
Höordan forretter man denne Afledning paa Steder,
hvor den skeer, og hvad Brede og Dybde giver
man Grofterne?
14) Hvormegen Uld rykker man almindeligen af
et Faar? og hvad Uld kan man regne om Hosten
paa et Skind?
16) Mcerker man ikke ved Slagtningen, at de
indvortes Dele, Leveren og Lungen, meest ere be-
skadigede paa de Faar, som grcesse i en siid og mo-
radsig Hangepart?
16) Hvad kan man regne den Fceroeske Uli»
skiba at vcere, eller den Uld, som de Fceroeske Hjorde
tilhobe afgive? Hvormeget heraf kan regnes til Kl<«
129
der, Baand, Baade, samt anden Fornsdenhed, og
hvormeget til Strsmper, Troier og fiint Uldengods?
17) Hvilke ere de F«roesteGr«s- Sorter og
hvad er Forhdldet imellem dem, som ere nyttige og
stadelige sor Faaret? Linn«us har bestemt Forx
holder i Svenig imellem hine og disse at v«re 387
til 141. Naar blomstre i det mindste de paa Em
gene almindelige Gr«sMrter og naar kaste de sit
Froe? ^ - v,. .
Den Ute Artikel af Udkast til en Zsrordning om
Skoeferie og Gxd^rkning m. m.
"Endstjondt vi uden Undtagelse ville, at VoreS
allernaadigste Rescript af 49de August 17S7 allerun-
derdanigst stal efterleves og aldeles ingen Kjendings-
ssid taales i Faroe, saal«nge Haugeparterne ei ved
afiukkede Jndhegninger ere deelte; saa dog daF«llig
attid maa have sine Mangler, sg ee» eller flere
dovne F«lligsm«nd ofte foraarsage den str«bsomme
Lodseier megen Bryderi, samt forhindre ham at
bruge Sit til sin bedste Fordeel, ville vi ei alene al-
lernaadigst have undtaget sor dette almindelige Bud
de Personer og Jorder, som n«rv«renoe eller eften-
kommende Lodöeiere eller Leil«ndinger ved gode og
dygtige Gjerder ville assondre fra den svrige Ham
gepart, men endog til saadannes ydermere Opmun-
mng allernaadigsi i demie Hmseende befale : . .
I3tt
Im») Det skal v«re Alle tilladt, som eie, i F«
sie besidde, eller pro «ktZe!» ere aflagte med nogen
Deel af en Häugepart, som nu er i Fcellig med
Andre, at udskiste sig fta sine Medeiere paa folgende
Wlkaar:
») At han eller de, som ville assondre sig fra
de svrige Lodseiere, tillades, selv at inddele Hang«
parken i saa mange Dele , at de kan faae den dem
tilhsrende Deel af Underhanzen paa eet Sted lig-
gende.
b) Dette maa af den eller dem, som Skifte b«
gjere, skee saa lige, at de nlligemed svrige Lodseiere
kan vcere fornoiede med hvem Lodden, efter rigtig
Omgang, falber paa. Skülde med f«lles Lodseieres
Samtykke künne faaes et andet dem og Lodseierne
beleiligere Stykke af Underhaugen, imyd at oplade
dct dem tilfaldne, tillades det dem.
e) Saadant et Stykke af Underhaugen indheg>
nes paa allesteder med lovlige og forsvarlige Gjerder,
helst af Steen.
6) Disse Gjerder bekostes paa Halvdelen af de
Skifte begjerende og paa Halvdelen af den angrcend-
sende Haugeparts Eiere, vcere fig dem, som Stykket
vlev skiftet fra, eller andre, som eie Underhaugen, der
grsndser til Siden af det udskiftede Stykke,, samt
nedenfor, om Situationen ei er saa, at Haugen for-
neden grandser imod Soen, som scrdvanligst; men
131
den 4de Jndhegning, som bsr vcere foroven det udi
skiftede Stykke imellem det og Fjaldhaugen, som der-
til horer, bekostes af de Udskiftede selv.
e) Hvem som vil vcere rilt«nkt at uyde denn«
Vores allernaadigste Bevilgning godt ad, skal inden
10 Aar efter at hau Skifte haver bekommet, have
istandsat Gjerderne, eller og betale til de svrige Lods-
eiere, hvad Dommeren finder billigt ham ät pa«
lcegge, for deres til Unytte anvendte Arbeide.
k) Haver han eller de, som blive udskiftede, sine
Gjerder i god Stand til den fastsatte Tid, men Gran-
derne forsomt at brii'ge deres Andeel istand; haver
saadan en udskiftet Lodseier Ret og Magt til at op/
tage, indscette og iovrigt behandle de fra Hans Pabo
ind paa dette Stykke kommende Kreatur? , ligesom
andre, der have indbrudt og gaaet over et lovligt
Gjerde.
g) Derimod maae Naboerne ei understaae sig
at mds«tte eller ilde behandle, men med Eierens M
dende uddrive saadan en udskiftet Lodseiers Kreature,
om de for deres flette Hegns Skyld gaae ind paa
disse Marker, men de bor tage Skade for Hjemgjceld,
som ei lovlig have hegnet. ^
K) Til Vore troe Undersaatters Opmuntring
at gase ud af det fordcervelige FMesskab, hvor
det nogenledes lader sig gjore, ville Vi allerna«
digst, at:
132
l) Er det en Odelsbonde, som paa denne Maade
afsondrer sin Jord , skal det staae ham frit for , til
hver af sine Born, om hcm har nogen, eller i Mam
gel derpaa til hvem af sine Arvinger han vil, at
overlade denne Jord, og skal den tilfalde saadan af
ham selv udvalgt Arving for den samme Vurdering,
som Jorden, fsrend denne Forbedring, künde anscett
tes for.
K) Er det en Benesiciarius , ville Vi ei alene
«iltcenkt vcere, efter Vor Landcommissions Eragtning,
at erstatte ham en Fjerdedeel af de anvendte Bekosi-
ninger, men og befale, at hans Born, naar de ellers
findes dygtige dertil, fremfor andre nyde Adgang til
ledige Bondergaarde, Os tilhsrende.
I) En Leilcending, som herud« viser nogen s«r
Mndskibelighed, ville Vi i 3 Aar have forskaanet for
at betale Soideleie af de paa det afsondrede Stykke
gaaende Faar. Denne Leiefrihed skal tage sin B«
gyndelse det jste Aar Arbeidet foretages, ifald Vores
Landcommission finder Begynderen at vcere vcerd
denne Vores Naade og deraf at ville benytte sig til
Vores allernaadigste Hensigters Opnaaelse; Ligeledes
ville Vi have forundt en saadan flittig Leilcending,
efter at han har bragt Jndhegningerne istand, at
han, nagtet han ei skulde have nogen Son, maa op-
lade sin saaledes forbedrede Gaard til hvem af Hans
135
Born eller a„den Familie, han selv lyster, naar sam/
me alene findes dygtig den at forestaae.
m) De paa et saadant Stykke fodende Faar
eller andre Kreature, nyde om Sommeren fri Grces-
gang i den fcelles Fjceldhauge, nagtet Eierne deraf
skuide have fundet Leilighed og Middel at have for-
bedret Stykket saaledes, at derpaa knnde fodes dob>
belk og flere Faar eller andre Kreatnre end de efter
Markekal tillommer.
i>) For de Haugeparter, hvilke herefter som hid'
til blive i Fcelllg, skal est af de bedste Mcend imod
«n billig Lon antages til Soidemand. Denne Mand
raader for at paalcegge hvad Arbeide til Faarenes
og Haugens Nytte bor af samtlige Lodseiere fon>
tages.
«) Herforuden ville Vi allernaadigst, at der paa
Vores Skceferi-Kasses Bekostning laf Vores Land-
commisjion udvceiges en god og dygtig Mand i hver
De, som nnder Navn af Opsynsmand gaaer Land? ,
commisstonen tilhaande med flittig Tilsyn, at dens
Foransialtninger saavel til Faarenes som andre Nce-
ringsveies Opkomsi, saavidt samme enten allerede af
Vores Generattoldkammer ere eller herefter künne
blive confirmerede, noie efterleves, og nyder han der-
for, foruden hvad Bsder han efter denne Vores al-
lernaadigste Forordning kunde tilfalde, efter sit Di
strikts Vidrloftighed, fra 6 til 20 Gl. aarlig, og
134
herforuden det mindste Lam, som flagtes om Hosten
i hver Haugepart paa og over 6 Marker i Hans
Distrikt.
p) Laudcvmmissionen udncevner aarlig een af
sine Medlemmer, som skifteviis i hver De tilligemed
Opsynsmanden msnsirer Faarene eengang om Aaret,
og til Landcommisflonen indberetter, hvaö Fremgang
eller Hinder de have befundet ved hvert Steds Skce!
ferier."
Kun Kenne Ute Artikel af Udkastet til Forord-
ningen, der skulde grunde ordentlige S.kceferiers Jnd-
fsrelse paa Fceroerne, tillader Skriftets indskrankede
Arketal at indfore. Efterflcegten vil kunne bedomme,
hvor siort Tab Skaten og Fceringerne have lidt der-
ved, at Udskiftning ei skete; thi det er langt betyd«
ligere end Nuflcegten kan have Begreb om; kün dette
anfores til Beviis, at i Foraaret 183S ere 12M9
gamle Faar og 16,046 unge Lam dode af Vinterens
Strcenghed, samt at nu i Efteraaret 1836 maae
siagtes omtrent 1,000 Koer af Fodermangel, og de
overblevne Levefaar sindes i den Forfatning , at knn
«n mild Vinter kan redde den siorste Deel af samme.
At Forssgene vare ndfsrelige har Erfaring viist paa
enkelte Steder, endog forsaavidt en temporcer Be,
ftielse fra Fcelledsskabtts Jndskrcenküinger angaaer;
jeg ncevner her Huushaugen i Eydergothe, hvor Til-
ladelsen at indefsde et med Byens Marketal passende
Anral Faar, uden Fcellesflab, til stort Gavn for Btt
sidderne, er nu forlocnget af Amtet, og ExempKt Vit
sorhaabentlig have gavnlig Jndftydelse paa flere
Steder. Hvorfor dette gavnlige Bud ei i Datide»
kunde bringes i Udforelse vil Lceseren skjonne af fsls
, gende Documenter, nemlig Landfoged W. Hammers-
haiinbs Crrcnlaire til Sysselmcendene og deres B«
svarelser, der dog formedelst Mdtlsftigheden ei in
«xte„»o künne indfsres ; kün Besvarelsen fra G. Weyhe,
Sysselmand i Asteroe, trykkes, da det af yam 17S3
udgivne Skrift har samme Tendents, og Erfaring
nn viser, at Artikelens Bydende par meget vel ud-
fsrelig. Anlceggtt af den nye Boigd i Fundingsbotn,
og betydelige Uovidelser af den gamleBoe i de fleste
Boigder, samt den nu i Forflag vcerende Bes«ttelse
af det meget beqvemme Sted Ridevig, ere nimodsi-
gelige Beviser; men de vise ogsaa hvor vanskeligt det
var for den davcerende Landfoged at bringe det Fore.'
flagne i Udfsrelse. Hvad han, som i Datiden maatte
hore idelige Beklagelser over nye Paala?g vg Fcer-
«ernes Fattigdom, samt Umuligheden af at udrede den
befalede Extra- og Procento-Skat, ansaae for gavn-
ligst til at befordre det Foreflagne, kan Nuflcxgten
vel paastaae, ei at have stemmet Sage«; men dog
var det under hine Omstcendigheder vist en rigtig
Anskuelse: at Bonderkarle skulde oplceres til Ager-
dyrküing vg at Zorssg skete med Plyvens Brug:..at
130
FcefteKsnderne ved et kongellgt Rescript af Wde April
178« erholdt Forvisning om, at hoiere Leie ikke
flulde lcegges paa deres Gaarde, men at de, saavel-
som Odelsmcendene ved Prcemier skulde opmuntres t.il
at indfsre det Foreflagne; at Sysselmcendnie ogsaa
flulde erholde Prcemier, som Lon for deres Arbeide,
synes vist Jugen at vcere en uhensigtsmcessig An-
fluelse og at stride mod Forordningens Aand. Men
Erfaring har viist, at passende Tvangsmidler og
Mnlcter havde vceret langt hensigtsmcessigere, skjondt
da vanskeligere at udfsre end nu. '
"?ro Alsmoris. Under 27 Julii «. v. er mig
af det Hoi'Kongelige Vestindiske og Guineiske Rente-
samt General-Toldkammer befaler, at give Kongens
Leilcendinger de alvorligste Formaninger, saavel i
Hensigt til de allerede opdyrkede Markers flittlge
Rsgt og gode Behandling, som og at rydde og
gjore sig nyttige de til deres Gaarde liggende sde
«ller udyrkede Jorder, samt noie at paasee og over-
holde, at saadanne Paamindelser noie efterleves. Dette
^ har I ikke alene ved alle Leiligheder at indskicerve
vg paasee, men endvidere forlanger jeg, som jeg ei
alene, som en Pligt efter Eders Embeds Medfor
fordrer, men og som en Tjenesie imod mig vil ansee
(da det vil befrie mig for vidtlsftige Reiser, som
mine andre Embeds Forretninger ei tillader), at I
med forderligste giver mig en nsiagtig Fortegnelse
' 137
. . 4) Over alle Jorder, vceresig Kongens,, Odels,
eller beneficeret Jord, som tilforne har vceret dyrket
men nu ligger i Fodne. Herved mcrrkes at anfore
hver Stykkes Stsrrelse efttr Markekal, Hvem det h«
siddes af, om det er Embeds-Mand, Kongl. Leilcem
ding eller Odelsbonde.
. 2) Over alle de SrykKr Jord, ncer ellsr langt-
fra Boigdelaugene, som aldrig have vceret og end.iu
ligge udyrkede, men som dog kunde dyrkes, hvad
Etrceküing disse omtrent have elier hvormange Man
ker de kunde anscettes for.
3) Underssger I om Nogen vilde paatage sig^ at
fceste de paa Hans Majestcets Jorder befindende
Zodner og hvad disse aarlig vilde svare deras.
4) Beflndes udi Eders Syssel nogen forson«
melig LeiKending, anmcelder J ham:
Alt som J vil am og tilsvare i Tiden og efter
ncermere gjorende Undersognjng, da ifald I enten
efter andres lose Beretninger skjodeslos indberetter
noget, som ei saaledes skulde forholde sig, til nogen
Mands Nachdeel, eller sortier den Sandhed, Eder
vgr vitterlig, eller ved Underssgning muelig at er-
holde, det vissellg i Tiden vil komme paa Eders
Ansvar. .
He.'st onskede jeg til ncrrvcerende Hsstflibes Aft
gang at knnne erholde denne Underretning om Eders
helc Syssel, men hindrer Veir, eller andre Omstcen:
14«
ophore eller idetmindste paafsres en fast ntaalelig
Byrde, da jeg ei veed, hvor de i des Sted flulde
bekomme Tsrv: blev Fordelen, s«avidt jeg forstaaer,
meg t mindre end som Foresiillingen har anseet den
for, ja i mine Tanker flet ingen, thi selve ere de
ikke istand at anskaffe sig Br«nde og naar paa Kongl.
Regning stulde stee, stak Bekosiningerne sikkert hoiere
end nogle Tdr. Korn. ... ^ . . . , "
Den anden Plads at tale om, da har den i alt
lige Bestaffenhed, da en Deel af Beboerne udi Kol-
lefjord i Strsmoe og der maae ssge deres Jldebrand
af Mangel udi egne Hauger ar kunde bekommes; de
andre Ulemper tviles ei paa og der i M«ngde vil
indfinde sig, dog maa jeg tilstaae at naar en af
Pladserne endelig stulde opryddes, kunde det med
mindre Nakdeel stee i N«sset, hvis begge vare lige
«rlige. Nok anfsres de saakaldede Flotter ved Sol-
munde, hvor vgl«« gives en beqvem Plads til mange
Markers Anl«gning ; her flulde man snart t«nkt at
ingen Hindringer vare iveien for Libhabere, at de ja
kunde opnaae Anstel, men naar steer, troer jeg man
virkelig tager meget feil ; thi den der retstaffens kjen-
der Pladsen og tillige Kongshavns hele Str«kning,
fander sirax med mig, at der enten gives ingen
Gjodning af Soetang for de samme, eller og for de
nuv«rende Leil«ndinger ; uden Gjodning gjores intet
og Kvemogen bliver heel ulilstrattelig. Det er den
141
forste Do««. Deres behsvende Torv bliver de nodte
til at ssge hos Andre for Penge, da paa Pladsen ei
gives saameget som vcerende Leilcending kan hjcelpes
med; saavidt jeg har Jndsigt bor ei scettes i Tvil,
at naar saa mange Koer og Hefter skülde indscettes
paa Haugen, ' bliver det et mcerkeligt Skaar og Aft
kort paa Faarene hos vcerende Bonder; Faarene ere
dog dette Lands betydeligste Styrke; endelig vilde
endeel af saadanne nye Bsnder, af Mangel paa tik
strcekkeligt Levebrsd, som jeg ei indseer hvorfra sknlde
haves, da hine besvcerlig lever baade af Hange og
Boe eller rettere baade Faar og Koer, see sig nsd
til Afvigelse fra de lovligste Nceringsveie, om Lysten
end ikke tvang dem dertil, og naar skede, havde man
paa dette Sted ikke alene at befrygte paa Faarene,
men og paa Koerne ved Malküing :c., da vcerende
Bondes Koer formedelst Haugens litte Storrelse maae
gaae iflceng blandt disses; her troer jeg allerede at
vontrsrium for disse 3 Pladser findes kraftig nok,
og hine mindre betydelige Pladser taler for sig selv,
behover dersor ei videre Anforsel, da Umueligheden
lettelig falder Anlceggerne lige i Dinene.
Det ncegtes ei at paa min ihcendehavende Fce>
stegaard, gives, vel mueligt, Pladser til Oprydning
videre end skcet er, iscer langt oppe i Hangen; ikke
desmindre paastaaer jeg dog ligesom min Fader og
Formcend for mig at nyde, brnge og bestdde den
„den Jndpas og Forncermelse af alle og enhver og
det i Formceld af mit ihcendehavende Fcestebrev, sa«
lcenge jeg holder den i forsvarlig Stand og til rette
Tis yder den paasatte Leie :c. Jeg vil ikkuns snske,
mig maatte anskaffes dygtige og beqvemmeTjenesi«
folk, som mig nu mangler og som jeg virkelig seer
nmueligt for mig at erholde, saa ville jeg selv, saal
vidt Mueligheden tillod, drive Agerdyrküingen med
rorve, skjont jeg maa rilstaae, at Fordelen ved Korn-
avlingen paa mange Steder i Fceroe virkelig er
mindre end mange forestille sig den ; til Beviis an-
fsres, at paa min Gaard mar er ikküns, indhoßet
6z Td. Korn, hvoraf fradrages Udsceden, som over-
steg en Tonde, da Resten neppe, ja ikke siopper For-
aarsarbeidet, som formedelst Gjodningens Samling
faldt og fremdeles vil falde bekostelig nok; nu staaer
Jndhsstningen til Rest, som blev belonnet med lutter
0: og dog troer jeg ganske »ist, at de fleste skjom
somme Landmcend sander med mig, at dette Aars
Jndhsstning bsr ansees for middelmaadig.
Endelig spsrges, hvad disse nye Bonder skal
leve af indttl deres Gaarder ere satte istand', som
sikkert medbringer en Tid af nogle Aar; Bekvstnim
gerne bliver visselig store; de faa som eier saamegen
Odels Jord, som kan sioppe Bekostningerne, udvcel-
ger udentvil hellere at leve af den, end modtage dette
Tilbnd> som i mine Tanker visselig nytter ikküns til
143
at faae den sat overstyr; mig synes virkelig, at her all«
rede er gjort nok af frugteslsse Forsoge i der Store,
skjont ei arbeides paa flere; Fceroe bliver sikkert
Fceroe, i hvad der end gjores; den prcegtige Zoran-
sialtning med Plovvcesenet paa Laugstolsgaarden :c.
tviles ei paa, har trukket et godt Belob i Penger
af <?«s«en; men sporges om Fordelen af dette An
beide,,troer jeg neppe, at den er at sinde: ved Aie-
syn forefaldt det iaar ploiede Stykke Jord mig meget
fugtig og vaad, ja trcenger til Grofter ligesom for.
Det Forflag om Fiskeriet troer jeg ganske vist faldt
og ved gjort Prove meget ufordeelagtigt ud ; og hvad
angaaer mange af de nu bekjendtgjorte Forflage,
da sottter jeg ei itvil, at nogle, ja de fleste, ei med-
bringer stor Nytte, om de imod Forhaabning skulde
iycerkscettes , ja det er sandt, her var meget i mange
Maader at sagt, hvis det her fandt passelig Sted.
Af de saakaldede Fodner findes nogle i Sysselet,
de siorste ere: en ved Boigdelauget Aandefjord pacr
3 Mkr., hvoraf ^ henhsrer til Provstegaarden og 4
til Kongen; Nces Pr«stegaarden gives forst en paa
4 Mkr', nok af Boen z Mk., egjen henlagt; Sok
munde en paa Mk. ; nogle sag mere ubetydelige
gives endnu : samtlige har jeg efter Deres Velcedel?
heds Ordre opbuvet til Fceste til hvem, som vil;
endnu har ingen meld« sig at ville modtage samme;
Aarsagen hvorfvr disse Stykker saaledes henligge
udyrkede, overlader jeg til Eierne selv at forklare,
som Stederne bedst bekjendte ; det behsver ei at s«tt
tes itvil, at jo Afholds AloUverve sindes kraftige nok.
Fortiden kan jeg just ikke udn«vne nogen fo«
sommelig Leil«nding is«r; thi naar skee stulde, burde
tillige anfsres alle de Omst«ndigheder, som me»
Sandhed tildels nndstylder deres Efterladenhed ; det
<r sandt, at nogle i Sysselet driver deres Jordbnig
med oltforliden ikke desmindre, naar man
rettere eftert«nker alle Omst«ndigheder, finder man
mange Afholds Klotiver paa deres Side, is«r hos
dem, som beboe de flette Kornpladfer; men alt Sligr
n«gter n«rv«rende korke Tid mig nn at anfore i sin
Fnldkommenhed. For Resten vilde jeg ikkuns snsse,
at de Personer, ssm gives til at anl«gge og beboe
de omtalte Nye.Gaarder, at de i den Sted ville ind-
lade sig i Tjenester hos Godtfolk, som mod stikkelig
Opforsel og forsvarligt Arbeide veed at give billig
Kost og Lon i rette Tide. I mine Tanker er intet
nyttigere, end at de v«rende Gaarder og Boigdelaw
ger fsrst vel opdyrkes og istands«ttes, forend man
t«nker paa andre nyes Anl«ggelse.
Den saakaldede Tange udensor Strocnder er al-
lerede af samtlige Eiere begyndt at indhegnes og
opryddes til Agerdyrknmg og videre Afbetjening, efter
indbyrdes gode Forening. Dette er Alt hvad den
korte Tid tillader mig nn at anfsre; ansees og ällerede
tilstrtekkeligt nok, hv!s noie eftertcenkes , til BeviiS
paa Nye-Gaarders Ufordeelagtighed. Jeg n«gter
oldng, at F«roe jo staaer nnder Forbedring i Ad>-
stilligt, men jeg formener tillige intet tjenligere Mid-
del til sammes Befordrelse, end som at Forssgene
gjsres med Lempe fra det Mindre til det Stsrre,
og alt hvad man forud kan indsee vil geraade enten
Kongen eller Landet til Nokdeel, bor en retsindig pa-
triotist Kjerlighed holde tilbage med. Jsvrigt er'
mit underdam'gste Lenste, at dette fattige Lands Jnd-
byggere naadigst maa befries fra alle utaalelige
Byrder.
Thorshafn d. 45de Octbr. !77S.
. , Isen weihe.
(I.. 8.)
Til
8. V. Landfoged Hammershaimb."
L«seren vil let indsee, a< Venne Bet«nkning er
eensidig og grundet paa en urigrig Anstuelse, thk
Gjodningens Formerelse er saavel paa F«roerne som
i andre Lande afh«ngig af Kreaturenes Tilva>xt.
^- Enhver Familie, som bos«ttes, maa nsdvendigen
forsynes med Torv til Br«ndsel, hvor den boer, og
at der paa det anforte Sted, hvor flere Byer over
100 Aar havde ssaaret deres Torv, ei stulde findes
en saä stor Str«kning i de udbrugte Torveheder, at
samme kunde v«re tilstr«kkelig til en Gaards Anl«g,
146
uden at skade de brugeligt Tsrve^eder, modstgeS
ganske af Erfaring paa andre Steder. Derimoi,
vilde Boscettelsen meget bidrage til Torvens Bespa-
relse, da den bedre kunde rogtes og bevares og den
ommeldte Livsfare ved betimelig Hjcelp fra Landet
meget afvendes. Erfaring beviser, at Soidetyveriet
just hindres ved Udflvtterbyer, og derfor hsrer man
nu intet derom, men Slagt af Lam og Jndsamling
af Uld tiltager betydeligt. Ogsaa viser Erfaring, at
Faarenes og Uldproductionens Tilvext staaer i For
hold til Huusdyrenes og Opdyrküingens Tilvext. —
At Bedrageri nu ei skeer ved Malkningeu, har sin
Guund'i at Malkepigerne almindeligen folges ad. —
Mangel paa Tjenestefolk kan neppe i er Land, hvor
Fiskeri er den fornemste Nceringsvei, afhjcelpes, «den
ved en tilstrcekkelig Folkeformerelse, da egentlig Trang
ei er en Drivefjer til at tage Tjeneste, dog have for-
synlige og billige Huusbonder ei savnet Tjenere.
At mange bekostelige Forsog ere mislykkede, er des-
v«rre altfor sandt, men det skete, foroi man oversaae
de Dele af Udfsrelsen, der vare de allervigtigsie.
Rutiden har opnaaet den tilsigtede Fordeel af Kar-
toffelavlen, og Efterflcegten vil vel udfinde PlovenS
Brug og den rette Methode til Fiskerierne.
Jndvendingerne ere derfor af liden Vcerd, kun
denn«, at Syöselmanden negter Opdyrküing paa
Hans tgen Gaard, fordi ingen, i Kraft af hanS F«^
stebrev, ssal gjsre ham Jndgreb i samme, e? et ty-
deligt Bevis for at Flere tiltroede sig samme Ret-
tighed, og derfor kunde Ingen sindes, der vilde fceste
de omtalte Fodner, men da der ei kunde dolges, at
Kongsgaardene ei vare dyrkede med Force eller vel
vedligeholdte , endnu mindre at Lovbudet i N. L. S
B. IS Cap. 4 Art. var efterlevet: saa synes Fcest«
lettighederne i Tilfcelde af Paatale, ei at have staaet
Paa fastere Fsdder end fordum Fcesternes af det da-
vcerende adelige Gods, hvilke havde deres Fcestebreve
med samme Rettigheder, som de kongelige Fcestebom
der ; dette Jordegods blev dog med kongelig Bevilling
og «fter en Hoiesteretsdom bortsolgt, ude» at Fceste-
rettighederne kunde afvende Salget og det ssavidt
vides, fördi Fcestebonderne ei havde efterlevet Reces-
sens Paabud, Nydningen angaaende. Det er saa-
meget mere paafaldende, at Svsselmanden vilde
«ndog til Forhindrmg af Rydning paastaae sine Fce-
fterettigheder, da Udmarken, som Jord betragtet, al-
drig har vceret bortfcest.t ; Kongen har kün bortfcestet
Grcesgangen til sine Jnventarifaar og det tilfjceldS
imod Lutum, som kunde tilkomme den Anpart, deres
Antal udgjorde af Haugen; derfor svares ogsaaSov
deleien efter Jnventarlfaarene, forhen efter deres An-
rat, men efter den nye Matricul efter den Lutum,
som tilkom Jnventarifaarene, beregnet efter et Mid,
deltal af 30 Aar, og derfor er Antallet vedblevet,
skjondt Soideleien er enten ved Tilgang eller Afgan^
jcevnet t Forhold ril de bevüslige Jntrader af Jnd-
sioden; derfor staaer ogsaa Jndfcestnings< Summen
ikke i Forbindelse med Jndsioden i Udmarken, men
med Jndengaardsjordens Marketai, og derfor betales
Jordeleie af Leerjordernes Marketal og Smorleie af
Kojordernes Marketal efter de paa samme vcerende
Koers Antal, men Jndfcestningen saavel af Kojord
som Leiejordz og om end endeel Afvigelser fta For-
tidens Bestemmelser nu findes, og Koer med Emsr-
leie ere ansatte, uden at fodres paa Kojord, saa
oplyse Landets Prototoller, at fligt er fkeet med
Kongens og hans Ombudsmands Bevilling og B«
siemmelse. Men den Regel, at Jndfcestningen er be-
kalt efter Fcestets Marketal, er aldrig fravegen, endog
vm disse Marker kün bestaae af Jndengaardsjord
uden Hange. Saaledes ere 8^ Mark Jndengaards-
jord i Sandevaag fcestede nden Udmark og ril flere
Fcestere, baade med den scedvanlige Jndfceftning, 3
gode Gylden for hver Mark, og 1 Daler Stovlehud
for hvert Fcestebrev. Et af disse Fcestebreve er ind-
fort j Laugrettens Panteprotocol paa Folio 103 paa
2de af disse haugelose Marker, som ere uden Soideleie
og Jnventarifaar ; endog Aagaven betales af disse hang«
lsse Marker, som af Marker, hvormed folger Jnventa
rifaar og Soideleie. Ligeledes betales samme Jndfcest-
ning af 2 Marker Jndengaardsjord i Sandegjerde og
149
af 4Z Mark paa KjelnceS. Leilcendingene eKer Kongs-
bsnderne i Kolteroe og Sküoe betale derfor ogsaa fuld
Jndfcesining, nagtet deres Soideleie, efter Jnventaw
faarenes Antal, er meget mindre end ved andre
Marker Kongsjord ; ligesom der paa fiere Steder gk
des Marker Jord, der tage Lutum eller Anpart til
Jndsioden i halvskibet Hauge, og dog betale fuld
Leie, Aagave, Jndfcestning og Stovlehud. Det syneö
derfor uden al Tvivl, at Kongen kün har f«stet
Grcesgangen til sine Jnventarifaar i Udmarken og
ikke Udmarkens Jord efter dens Areal, ei engang
efter dens Marketal, eller den i Forordn./af 2den
April 1693 bestemte Haugeleie, 2 Lod Solv for 40
Faar, hvilket i det celdre Soidebrev, som er indfsrt
i L. Debes's Fceroes Beskrivelse, kaldes 1 Mark
Seid; Leilcendingen er derfor ei forbnnden til m tik
svare fiere Jnventarifaar eller hoiere Soideleie end
hans Formcend, og fcester ei Kongsjorden med andre
Rettigheder end disse. Hvorledes vilde der ellers
vcere nogen Conftqvence ved de kongelige Lovbud
(saavel Kong Christian 4des Reces, spm Norske Lov
paabyde Nydning og Skyldscetning af de dyrkeoe
Jordstykker til Forogelse af Kongens Jntrader og
Forordningen af 21. Mai 1777 paabyder iscer Ryd
ning og Opdyrküing, ja i dens 4. K befoles, at
duelige nygifte Folk skülle udvises Steder tii Dyrk-
nilig), dersom Leilandingernes Kesterettigheder skulde
15«
udstrcekkeS derhen, at de havde fuld Ret til at negte
Kongen Forbedringen afUdmarken og samme skulde vcere
Jndgreb i deres Fcesterettighed? Scedvanligen ere Fce-
fiebrevme i den Form uostcedte: »Dette Fceste med
slt fit Tilliggende maae han nyde, bruge og beholde
tilfMds og Fjcere, med Lutum og Lundum, indem
og udengaards, ligesom hans Formamd det for ham
lovligen nydt og brugt have, imedens og al den
Stund, han der boer og vygger.« SpsrgSmaalet er
nu hvorledes dette skal forstaaes; hvad har Praxis
vceret? Thorshavns Prcest har f«stet 2 Marker i
Sandegjerde udeis Hauge, men med Rettighed til at
grcesse de af sammes Ho vinterfodte Koer i Udmar- .
ken, og tillige med Lundum i Fj«ren, det er Driv-
tommer og Taug :c., der opdriver inden disse 2
Markers Markeskjcel, saavidt det ei er Kongsvrag;
ligesaa de Marker i Sandevaag og de 4j Mark
paa Kjelnces. Disse Jorder künne ikke udvides , da
kun Ksernes Grcesganger deres Tilliggende; derimod
ere de Kongsgaarde, der svare Soideleie, ligeledes
sceftede i samme Form; de have Rettighed til at
grcesse saamange Koer, som de künne vinterfode uYen
Jndskmnküing, men maae ikke tilfsre Hoe, uden
«m Vaaren i Fodermangel; de have efter deres in-
dengaards Jords Markttal Rettighed til Drivtommer,
Tang og Andet, der opskylles af Seen, som ikke
efter Lovbeftemmelse og Praxis er Kongsvrag, dog
17,1
Hvalrettighed nndtagen: de have s Udmmken Ret-
righed til Torveskcer paa Anpart, efter deres indem
gaards Jords Marketal, ei efter Soideleien overho-
vedet, men efter Soioeleiens og Jndstodens Antal i
hver Haugepart, som bruges til samu« Fceste. Saa-
ledes har Ingen, der har ftestet 1 » 2 Marker, som
ligge til een Haugepart, og 3 ^ 4 Marker, som ligge
til en anden Haugepart, Ret til at henscette alle
Kongens Jnventarifaar i den ene Haugepart, men
han er ved Affald forpligtet at tilsvare samme af
den Bes«tning, som da sindes i begge Haugepart« :
ei heller kan han tage Torveskcer i Haugeparten til
flere Marker, end han har ftestet indengaards i sarm
me Hangepatt, »den Jndvilgelse og Godtgjsrelse til
sine Medeiere i Haugeparten; heller ikke kan hau,
hvis alle Eierne ville opdyrke i en Haugepart, have
Ret til siorreAndeel af det, som opdyrkes, end, efter
Anpart af det indengaards Marketal, som han har
ftestet; og udvises ham eller nogen Anden af Kon
gens Landfoged et Stykke af f«lleds Hauge, da have
Medeierne Ret til et lige Stykke, saalc?nge dyrk«
vcerdig Jork er til, paa Anpart efter deres indem
gaardS Marketal; derimod künne Medeiere ei hindre
F«steren at bruge Jnventarifaarenes Antal i hver
Haugepart, saaledes som det fta gammel Tid har
vceret brugt, uagtet dette ei findes indforr i noget
F«stebrev. Dette fynes derfor at vcere tydeligt Be.'
viis paa, at Kongen ei har fcestet Andet end Grces?
gangen i Udmarken, og den behovende Br«ndsel,
hvor Fasteren boer og bygger, men denne maa han
for Leie forskaffe sig, hvis den ei findes i den Ud-
mark, der giver Grcesgang til de ham fcestede Im
«ntarifaar. Desuden erlcegges alle Skarrer og de
Afgifter, der reparteres paa Amtet, ikke efter Hang«
parter eller Udmark, men eftzr Jndengaardsjordens
Markctal : Matriculskatten af Hs'' og Kornavl samt
anden Jorddyrküing; Kongskatten af Lundum og an-
dre til indengaards Jorden liggende Herligheder,
iscer Fuglebjerge ; disse brnges ikke efter Marketallets
Anpart i den Haugepart, hvorunder de ligge, men
efter indengaards Jordens Marketal; ligeledes bruges
de saakaldte Skorer eller Feitelamder ikke efter Hau-
geparternes, men efter indengaards Jordens Marke-
tal, og derfor have de haugelese Kongsmarker i
Sandevaag Fuglebjerg og Feitelcende, nagtet de ei
have Jndsiod eller Soideleie. Fremdeies vil dette
oplyses deraf, at Sunds Gaard og Hoivigs Gaard,
indtil for kort Tid siden, have ligget i Fcellig og taget
lige Deel i Udbytte af Slagt og Uld, nagtet Sunds
Gaard kun var forstet som 12 Marker, og havde
saaiedes betalt Jndfcestning og Matriculskat, hvori,
mod Hüivigs Gaard havde betalt Jndfcestning og Ma-
triculskat af 13 Marker; men da deresJndsiod varlige,
nemlig 180 Jnventarifaar, sga bleve Jntraderne lige
deeltl. — Ar Jndfcestnmg og andre Afgifter ei have ret-
tetsig efter Udmarkens Marketal, men have erholdtTiK
vext ved Opdyrküing, sees end tydeligere af3de Fcesttt
breve paa Kirkeboegaard. Det forste findes i Laug-
rettes Panteprotocol paa Folio 35, ndgedt d. 7de
Februar 1741, deri er den halve Kirkeboegaard fcesttt
med et Marketal af 26 Marker indengaards Jord
og 420 Jnventarifaar, hvoraf svares Soideleie ; Ind-
fcesiningen er betalt med 73 gode Gylden i Solo;
derimod findes i samme Protocol paa Folio 92 og
ligeledes paa Folio 39, 2de Fcestebreve, det forste af
Dato 17de Juli 1773, det andet af Dato 27de April
1779, hvert indeholdende Bottfcestelse af den halve
Kirkeboegaard med 2?5 Marker Jord indengaards,
men med samme Antal Jnventarifaar og samme
Soideleie, 420 paa hver Halvdeel; killige anfsres i
begge Fcestebreve, at efter Forordn. af 3vte Mai
1691 er for Gaardens Jndfcestning betalt 81 Gl.
16 Skd. gode Gylden, ligeledes Matriculskat af27j
Mark: det er derfor fuldeligen beviist, «7z Gyldens
Jndfcestning og 7z Skind aarlig Matriculskat ere
siden 1741 tillagte den hele Kirkeboe-Gaard, uden
nogen Afkorrning i Jnventarifaarene eller Soideleien,
hvilket dog vilde vcrret en naturlig Folge, hvis der
ved Opdyrküing,n af disse 2z Mark i Aalekjcer var
sieet Fcesterne noget Jndgreb i deres Rettigheder,
derimod sindes i forste Fcestebrev> ifolge Generaltold
kammerets Skrivelse af 9de April 'l^g, indfott, at
Gaarden fcestes paa solgende Vilkaar: 1) „at Feester
ren, efter yderste Mulighed, lcegger sig efter de nyeste
Anstalter til Jorddyrküingens Fremme, iscer Kartof,
felavl; 2) at han efter Forordn. af 2!, Mai 4777
holder den dyrkede Jord vel vedlige og seer til at
inere Jord opdyrkes; 3) at han af yderste Evne ss-
ger at befordre Huusmoendspladsers Opryddelse og
Jndtagelse i den udyrkedeJord eller saakaldede Hange,
hvor dertil kunde gives mest beleilige Steder, udeu
Vedkommendes Forncermelse og imod billig Godt,
gjsrelse." Af disse Clausuler synes det tydeligt, at
, ' Collegiet ei ansaae det som et Jndgreb i Leilcendin^
gens Fcesterettigheder, at Opdyrküing skete i Udman
ken, medmindre at Bonden ved en Hunsmands Bor
seettelse forncermede andre Vedkommende, som da
maatte fcme Godtgjorelse, thi til sin egen Skade b«
fales ei Bonden at nedscette Huusm«nd, men paa
beleilige Steder. Den kongelige Resolution af 30te
Matts 1831 er derfor ogsaa udgiven efter samme
Grnndscetning, da den befaler, at de JorderafKom
gens Leilcendingsgods, som benyttes af Jndvaanerne
i Thorshavn, maae i sin M skilles derfra, og over-
drages bemeldte Jndvaanere i scedvanligt Fceste og
imod en passende aarlig Afgift til Jordebogskassen,
nun at Jnventarifaarene forbeholdes Ret til at grcesse
paa samme om Vinteren, og at dersom Gaarden«
. / ' ,, ISS ' . ,
derved bleve forringede, skulde de erholde et passende
Afflag i deres Jordebogs Afgifter. Denne Resolution
viser tydeligen, at Kongen forbeholder Fcestebonderne
den Grcesnmg paa Underhaugen om Vinteren, som
han har ladet bortfceste sg vil give Fcesterne Afflag
i Soideleien, hvis Jndstsden forringes, og dette ssa-
meget mere, söm Tillceg til Soideleien er ved den
nye Mairicul paalagt Fcesterne afHusegaard, hvilken
den kongelige Resolutton egentligen angaaer, ftiasom
Jntraderne af dens Jnventarifaar berettigede Ved-
kommende til denne Forhoielse i Soideleien, og der-
for har ved Fordelingen af Kirkeboegaard, den Deel
' af sammes Udmark, som blev henlagt til Embeds
Fcestegaard for Amtmanden, b^holdr Jnventarifaarene,
, med Soideleien 210, uden Aforag, da derimod den
evrige Deel af Kirkeboegaards Udmark har faaet et
betydeligt Afdrag i Soideleien. Hvorvidt det ellers
. kunde vcere lovformeligt eller Praxis, at Matricur
skatten saavel af de til Opdyrkning ved Aalekjcer af
Udmarken indtagne 13 Marker Jord, som af de for, ,
hen fcestede 2z Mark Jord, er paalagt Embedsgaar-
. ' den, og ingen Forhoielse i Matriculskütten skeet ved
den indengaards Jord i Kirkeboe, der forhen svarede
samme, beroer paa Vedkommendes Anskuelse, men
hvis siigt skulde blive Praxis, vilde det ei vcere til
Gavn fol Kongens Interesse. Endnu anfores den.
Itte § i Forordn. qf 30« Mai 1691 til Beviis, at
156
Kongen har forbeholdt sig Ret til at forunde fri
Brug af Udmarken , da den vmraler Odelsleien og
Vcergetolden, hvilken Kongen ei vil krceve, men over-
lader til Enhvers frie Villie. Da Sagn, dette
angaaende, bestyrkes ved Retsforhandlinger, endog en
Hoiesteretsdom, saa indfsres samme, nemlig at Kongen
fordrede Tsrvskat af alle, saavel Odelsmcend, som
Fcestebsnder, ligesom Skovskyld i Danmark af Pri>
vates Skove. Vcergetoloen var en Afgift ogsaa af
Odelsjorderne til de kongelige Krigsstibe, men svar«
des ei lcengere end disse forbleve ved Stationen, og
besiod i Leverance af de fornodne Victualier: Kjod,
Smor og tildeels Fisk; den forste Afgift blev ind-
krcevet af Laugrettesmcendene og leveret Fogden, men
udgjorde neppe mere end Bekostningerne paa det
Tractement, som skete Olaidag , hviltet L. Debes b«
skriver. Kongen forhoiede 1674 Kongskatten fra 340
Gylden med 4 Skind paa hver Gylden, saa samme
nu betales med 403 Gl., og derfor ophcevede Kom
gen Torvskatten. Vcergetolden ophorte, da Vcern«
skibene ei l«nger gjorde Krydstoge. Derfor gav og-
saa Kongen Thorshavns Jndvaanere fri Torveskcer i
Husegaards Udmark, saa at Torvehederne, nagtet de
ligge i Kongens Udmark, bleve solgte og kjobte tilli-
gemed Boligerne i Byen Thorshavn, samt kunde aft
Hcendes med disse eller beholdes, hvilken Frihed ogsaa
ved en desangaaende ergangen Hsiesteretsdom, afsagr
d. 26de Januar 1764, er stadfcestet, fordi Langman-
den i sin Dom havde bemarket, at Fcestebonderne ei
derved varede krcenkede i deres F«sterettigheder ; lige-
som og Rentekammeret ved 2de Resolutioner afDato
Wde Juli 17S9 og öde Marts 1760 befalede, at
Landbven skuide see Commandanten forhjulpen til det for-
nodne Tsrvesicer, der og blev udviist og benyttet uden
Betaling. Vel synes de senere udgangne Resolutioner
af Dato 21de December 1S27 og 14 August 1S33,
forsaavidt Thorshavns By augaaer, at gjsre Foran-
dring i Fortidens Bestemmelser, men da samme ei
157
ophceve Tiöadelsen til at skcere Torv, men kün b«
stemme DagÄrbeider og en moderat Betaling i dets
Sted, hvilken vel skal betales til Leilcendingene, men
tiaar deres betydelige Belob bliver bekjendt, letkeligen
igjen kan forsge den kongelige Jnteresse, og en Deel
anvendes til offentligt Vrug; saa synes disse Res«
lutioner ei at afbevise Kongens Rettighed til at gjore
hvilken Forandring, han vil, og saavel til Landets
Bedste, som sine Jntraders Foregelse, sinder forno,
den, og ingenlunde ar berettige Leilcendingene til at
ansee tilkommende Forandringerne som Jndgreb i deres
Fcesterettigheder i Udmarken, da Jnventarifaarenes
Grcesgang ved velbehandlede Torvestcer ligesaa vel
forbedres, som ved Opdyrküing. Resolutionerne give
derimod Beviis vaa, hvorledes Auskuelser künne for-
andres hos Embedsmcend, og hvor vanskellgt det er,
i et i statistisk og veconomisk Henfeende saa lidet b«
kjendt Land , som Fcerserne, at forene de kongelige
Jmroders Fyrogelse med Jndvaanernes Gavn, uden
at krcenke de bestaaende Rettigheder.
De tvende Betcenküinger af Sysselmcendene i
Stromoe og Vaagoe Sysfler, hvoraf den sidste ister
paaviser til Opdyrküing tjenlige Steder, beliggende i
davcerende Laugstols Uomark, men anforer store Vam
skekigheder ' ved Beboelsen af det i Nutiden udviste
fortrinlige Slettences, ere ellers strevne i samme Tem
dents; men da de intet Originalt indeholde, fortjene
de ei ved Tryküing at bevares for Efterflcegten, sa«
som de allerede i Nutiden modbevises ved de skete
Opdyrküinger.
Den for Fcerserne saa gavnlige Forordning 6f
2tde Mai 1777 var Folgen af diese anfsrte veldce-
dige Forflag; men hvis den her aftrykte Ute § af
den foreflagne Forordning havde vceret indlemmet i
Forordningen, vilde Kongen ei havt fornsden, ved en
Commiösion at undersoge, om Hans allernaadigste
Lofte, at forunde Nybyggere Plads til Opdyrküing,
kunde opfyldes. Til Skade for Udforelsen, havde
Langmanden, Sorenstriveren og Sogneprcesterne, af
158
hvllke Commisflonen bestod, den Anskuelse, « Kongm
havde bortfcestet Udmarken og derfor ei vor berettiget
bortfceste noget Stykke af den, naar det blev opdyr-
ket. Kongen udlovede derfor Prcemier for Ovfyldel-
sen, men dette forvcerrede Sagen aldeles, og inge»
Prcemier bleve fortjente, hvilketvist vildev«retTilfcelde,
om Vedkommende havde forstaaet deres Fordeel. Man .
kan derfor med Sandhed sige, at Embedsmcendene
have maaktet liste sig til, at see den kongeljge Anord-
ning opfyldt, istedenfor at de med Kraft kunde have
udfsrt den. Men da Resolutionen af 30te Marts
4831 hcevder Kongens Ret til at bortfaste Udmar-
ken, uden at betage Jnventarifaarene den allerede
bortfcestede Grcesgong , som ved Opdyrküing saa kjen-
ligen forbedres, saa vil denne gavnlige Resolutions
Udvidelse og Efterlevelse paa alle Kongsgaarde s»tte
Embedsmcendene istand til at befale det udfsrt, hvik
ket de hidtil ved Forestillinger , Overtalelser og For-
«ninger have maalket bestrafe sig for at faae ud-
fort. Naar Efterflcegten dommer af Virküingen, vil
den vist sande, ar Forfatterens Anssuelse har vceret
grundet paa Erfaring og Granftning over Fortidens
Bestemmelser. Lceseren bedes derfor ar undskylde, at
den egentlige Folgeorden saa vfte synes afbrudt og
intet egentligt Nesnltat at folge paa de bekjendtgjorte
Anordninger. Men Samlingen skal kün vise, at
gjeringen ei har forsomt at virke til Fceroernes Held.
Et storre statistisk-oeconomisk Vcerk vil, om mig undes
Livet, om kort Tid udkomme, hvori, saavidt Mne
locale Kundskaber tillade, geometrisk og arithmetifl
skal bevises F«roernes Opkomst under vor naadige
Landsfaders Regjering, og de grundede Forhaabnin:
ger man kan have, at disse i Fortiden for Moder-
landet lidet gavnlige Der, i Fremtiden künne blive e»
for samme vigtig Bestddelse. Denne Samling, hvor-
til i samme Vcerk vil henvises, vil derfor blive at
ansee som en Samling af Bilage til samme; — vg
hermed siutteS.