20
Stories 2010 Stories 2010

CELF Stories 2010

Embed Size (px)

DESCRIPTION

CELF - Regional Business and Technical College

Citation preview

Page 1: CELF Stories 2010

Stories 2010

Stories 2010

Page 2: CELF Stories 2010

2010 blev et godt år side 3

CELF - en god medspiller side 4-5

Handelsgymnasiet og teknisk gymnasium side 6-7

Erhvervsuddannelserne side 8-9

Vi vil ha’ praktik side 10

HG & Business hånd i hånd side 11

Videregående uddannelser side 12

What’s in it for me? side 13

Broen der blev en tunnel side 14 Girls will be boys side 15

Who is Who? side 16

CELFs bestyrelse side 17

Resultatopgørelse 2010 side 18

Regnskabsudviklingen i året 2010 side 18

Balance 2010 side 19

Indholdsfortegnelse

IndvielsePå forsiden ses hovedindgangen på den ny-renoverede handelsskoleafdeling på Mer-kurs Plads 1 i Nykøbing umiddelbart før den røde snor klippes ved den officielle åbning den 13. august 2010.

Hovedtaler ved indvielsen var vicedirektør Bjarne Lundager Jensen, DEA. Emne: et fremadrettet bud på Danmarks efter-spørgsel efter merkantilt uddannede unge.

Tekst og grafik: Anne Larsen Nina Friis HansenFoto: Claus Hansen, Jesper Hjelme, Profilfoto, Patrick Kirkby, Nina Friis HansenTryk: GrafikomOplag: 2000 Marts 2011

Page 3: CELF Stories 2010

EUD-legeneDer blev kæmpet hårdt og intenst fredag den 27. august 2010 på Nak-skov Uddannelsescenter ved de udendørs EUD-lege. Eleverne dys- tede om i alt 11 forskellige discipliner. Nogle discipliner krævede styrke og kræfter, andre kreativitet, snilde eller smartness, men dog krævede de alle, at den enkelte klasse kunne samarbejde om at løse opgaven.

På fotoet ses disciplinen ”træk en lastvogn 25 meter”. Som det frem-går, blev alle kræfter sat ind. Legene var en stor oplevelse for elever, lærere og øvrige ansatte og afsluttedes med præmieoverrækkelser til vinderne og fælles grill, som skolens pedeller arrangerede.

2010 blev et godt år Det er med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at CELF opnåede følgende resultater i 2010:

■ En omsætning på kr. 329.284.000■ Et overskud på kr. 5.693.000 og■ 3.063 årselever og 134 skolehjemsårselever

Årets resultater ligger pænt over det budgetterede, hvilket især skyldes større aktivitet på ef-teruddannelsesområdet end forventet. Årets resultat er med til at sikre en fortsat udvikling og stabilitet på CELF. I 2010 er vi påbegyndt en forbedring og tilpasning af bygningsmassen. Afdelingen på Merkurs Plads i Nykøbing F. stod først for. Her er undervisningslokaler og fællesområder blevet istandsat og udbygget. Renovering og udbygning af nye kursus- og administrationslokaler på Kringelborg Allé i Nykøbing blev også påbegyndt. Desuden forestår en udbedring og renovering af Nakskov Uddannelsescenter.

Hvad skal fremtiden bringe?I 2010 påbegyndtes et stort strategiarbejde for årene 2012 – 2017. Strategien skal bygge på de strategier, som er formuleret for Uddannelsesråd Lolland-Falster samt visionerne for det kom-mende Business LF. CELFs engagement regionalt, landsdækkende og internationalt vil fortsat og i stigende grad være en del af CELFs strategi. Her vil især det at gøre landsdelen uddan-nelsesmæssigt klar til de udfordringer og muligheder, som vil komme i kølvandet på den faste Femern Bælt-forbindelse, være det helt store omdrejningspunkt. Strategiarbejdet understøttes af CELFs interne kompetence- og organisationsudvikling, der i 2010 udmøntedes i fælles kom-petenceudviklingsdage og omfattende efteruddannelsesaktiviteter og udvikling i afdelingerne.

Denne CELF Stories 2010 er beretningen om, hvad der skete i 2010 på CELF. Med kunden som det centrale omdrejningspunkt. Kunderne er mangfoldige, f.eks. elever, kursister, studerende, praktikvirksomheder, grundskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, samarbejdsskoler, pri-vate og offentlige virksomheder, myndigheder og mange flere.

Michael BangDirektør

3

Page 4: CELF Stories 2010

CELF - en god medspillerLollands fremtid

Radio CELFølgeligCELF støttede Danmarksindsamlingen og fik hammerslag på en omgang morgenradio sendt fra CELF. Onsdag den 3. marts 2010 kl 6 – 10 sendte P4 Sjælland således direkte fra CELF.

Det blev nogle spændende timer, hvor de to radioværter René Sabro Pedersen og Dennis Johannesson nåede rundt på alle afdelinger.

På foto ses uddannelseschef Hans Jørgen Kristiansen under et dobbeltinterview sam-men med en af Hans Jørgens allerførste ele-ver, Anders Bisgaard.

Vindmølleselskabet Vestas meddelte ultimo oktober 2010, at vingefabrikken i Nak-skov lukkede med øjeblikkelig virkning. Derved mistede 430 medarbejdere deres arbejde. Et hårdt slag for byen.

Vestas og Jobcenter Lolland tilbød opkvalificeringsaktiviteter samt jobsøgnings- og vejledningsaktiviteter for medarbejderne. Her har bl.a. CELF været dybt involveret, med AMU-kurser, ”Møllemontør-kursusforløb”, voksenuddannelse som elektriker m.m.

Massefyringen gav anledning til overvejelser om Lollands fremtidige vækstmulighe-der, og den 7. december 2010 afholdtes et stort borgermøde med et punkt på dags-ordnen: Lollands fremtid. Direktør Michael Bang ses her fotograferet midt imellem to fremtrædende lokale folketingspolitikere: Henrik Høegh (V), der indtil sin udnævnel-se som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i februar 2010 var CELFs bestyrel-sesformand og MF, og Lennert Damsbo-Andersen, MF (A) mangeårigt medlem af det lokale uddannelsesudvalg for Træfagenes Byggeuddannelse og bestyrelsen på CELF.

4

Foto: Jesper Hjelme, IWAL

Page 5: CELF Stories 2010

CELF - en god medspiller

Mange af vores uddannelser ses på Youtube.Scan koden med din telefon.http://www.youtube.com/user/CELFeducation.

Svaret er CELF”Jeg har kun gode ting at sige om CELF både som elev, som medlem af det lokale uddannelsesudvalg og som tidligerebestyrelsesmedlem.” Sagt af Lennart Damsbo-Andersen, MF, (A) under et interview på en strålende solskinsdag i marts måned 2011.

Hvor kigger man hen i rigtig mange perspektiver, når■ 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse?■ Når Lolland Falster skal videre, både set fra København og fra lokalområdet?■ Spørgsmålet er: hvad skal Lolland leve af i fremtiden?

Svaret er CELF udtaler Lennart Damsbo-Andersen, der har haft sin gang på skolen siden 1976, hvor han startede som ung tømrerelev. Han var den første student, der tog en faglig uddannelse. Det var trangen til at skabe noget og ulysten til fortsat at skulle sidde på en skolebænk, der fik ham til at træffe det dengang lidt usædvanlige valg.

”Jeg er selv et eksempel på, at man godt kan lære på en anden måde. Som tømrer lærer man at se om på den anden side. Ele-verne kommer fra grundskolen trætte af ”røv til bænk pædagogik”. Som bestyrelsesmedlem for produktionsskolen, Multicenter Syd, oplever jeg, at mange unge har brug for mere praktisk læring.

Pas på med at akademisere uddannelserne, bryd i stedet vaner og brug lovgivningen til det yderste for at få inddraget så meget praktik som muligt.”

CELFs rolleHvad skal CELF gøre for at leve op til sin samfundsmæssige rolle?■ Vær klar til at tage bolden op og vær ansvarsbevidst overfor rollen■ Vær så åbne som muligt, f.eks det årlige arrangement for 6. klassetrin og vær tydelige i lokalsamfundet. Det er dejligt at møde repræsentanter fra skolen i forskellige fora, f.eks. borgermødet i Nakskov om Lollands fremtid. ■ Bliv ved med at udfordre det almene gymnasium■ Forpligtende samarbejde i hele landsdelen – se på muligheder- ne fremadrettet■ Vær rugekasse for virksomhedsudvikling og innovation

”Efter min mening er det ikke nødvendigvis sådan, at produktion skal foregå i lavtlønsområder. Det kan sagtens foregå her, vi skal bare opfinde nye produkter og nicher, vi kan operere i. På Lolland Falster er der faktisk også et stort potentiale inden for landbruget, hvis erhvervet tør lade være med at lade sig dirigere af støttekro-ner.”

Ønsker til fremtiden Hvad er Lennart Damsbo-Andersens drømmescenarie for CELF om 10 år?En stor uddannelsesinstitution på Lolland Falster i tæt samarbejde med det almene gymnasium og et universitet og med en bred palet af uddannelser fra ungdomsuddannelser til videregående universi-tetsuddannelser. Ingen mangel på praktikpladser – mestrene har for længst givet hinanden håndslag på at tage alle i lære.

Lennart Damsbo-Andersen var skuemester i 10 år, så vejen går lige forbi en svendeprøveklasse i færd med at lægge sidste hånd på den afsluttende eksamensopgave. Tømrerlærling Andreas Andersen fra firmaet Wagner i Rødby får gode råd.

4 5

Page 6: CELF Stories 2010

”Det specielle ved hhx er helt klart de virksomhedsrettede og økonomiske fag, og det gode er, at man ikke behøver at læse i 7 år på universitetet. Man kan gå lige ud i en bank og blive finanselev, få sig en uddannelse og samtidig få løn.

Da vi begyndte at få de handelsmæssige fag, tænkte jeg, det her er helt sikkert det, jeg vil.

Jeg skal bruge hhx til at uddanne mig til shipping trainee. Læreplads? Hamborg eller Holland. Jeg kunne godt tænke mig at komme til Dubai eller måske Argentina – som shipping trainee kommer man rigtig rundt i verden. På handelsgymnasiet er der flere udfordringer, og man skal kunne flere ting. Man bliver ikke holdt i hånden. Man skal aflevere til tiden, man skal kunne tænke selvstændigt, og man skal kunne ta’ imod en masse udfordringer.”

Caroline, handelsgymnasiet i Nakskov

Her bliver du udfordret

Årselever handelsgymnasiet:Nykøbing: 359Nakskov: 79

Handelsgymnasiet og teknisk gymnasium

Efter et år med støv og støj genopstod Fugl Føniksi form af handelsskoleafdelingen i Nykøbing, der blev behørigt fejret den 13. august 2010. Et helt års trængsler og en investering på 12 mio. i en omfattende renovering af lokalerne var endelig afsluttet. Gæs-ter, elever og medarbejdere mødtes på den nye flotte plads foran skolen. Den obligatoriske røde snor blev klippet af bestyrelsens næstformand, Klaus Nørholm Jørgensen, bestyrelsesformand Niels Henriksen og direktør Michael Bang.

Handelsgymnasiet, hhx har en klar erhvervsrettet/økonomisk/sproglig/kommunikativ profil og gør den færdige student klar til et universitetsstudie eller til en elevplads ude i det pulserende erhvervsliv.

Det tekniske gymnasium, htx har sin helt egen naturvidenskabelige og projektorienterede profil med stort potentiale for karriere inden for forskning og ledelse. Eller sagt med elevernes egne ord: ”Vær god mod nørderne – du ender med at arbejde for dem”.

6

På CELF har vi 2 gymnasiale uddannelser:

Page 7: CELF Stories 2010

Handelsgymnasiet og teknisk gymnasium

På billedet ses fra venstre”Coach” og kemilærer Louis Grausø, Mohammed Kassem, Daniel Lundberg Pedersen, Bjarke Rasmussen og Christoffer Boesen

Elever fra teknisk gymnasium vinder Petro Challenge på Imperial College i London I løbet af efteråret og vinteren 2010/2011 konkurre-rede mere end 4000 gymnasieelever i Danmark, Is-land, Grønland, Norge og Storbritannien om at blive det allerbedste boresjak.

Fire elever fra teknisk gymnasium - Mohammed Kas-sem, Bjarke Rasmussen, Daniel Lundberg Pedersen og Christoffer Boesen - vandt både Petro Challenge i Danmark og den internationale konkurrence, der blev afholdt på Imperial College i London.

Konkurrencen sponsoreres bl.a. af Chevron, Maersk Oil, DTU og Imperial College. Til konkurrencen benyt-tes et oliesimuleringsprogram, der også bruges i indu-strien.

Til finalen i London fik drengene fra teknisk gymna-sium en forrentning af deres penge på 78 % - hvilket bragte dem til tops i konkurrencen. Præmien var, for-uden æren, 1.000 £ til deling og en flot pokal.

Hjemme igen fortæller de fire vindere, at de på for-hånd ikke var dømt mange chancer for at vinde. Men en god taktik, beslutsomhed, hurtig reaktionsevne, godt overblik og en god portion is i maven bragte sej-ren i hus skarpt forfulgt af de islandske favoritter.

De fire gymnasiale uddannelser Varighed

Højere handelseksamen - Hhx 3 årHøjere teknisk eksamen - Htx 3 årStudentereksamen, - Stx 3 årHøjere forberedelseseksamen - Hf 2 år

En gymnasial eksamen giver mulighed for at søge optagelse på en videregående uddannelse.

6 7

Årselever teknisk gymnasium:Nykøbing 188Nakskov 88

Når det bedste ikke er godt nok3 år på handelsgymnasiet i Nykøbing afsluttes med den ultimative gallafest. Alle sejl sættes til for at finde den mest spektakulære måde at gøre sin entré på. Begivenheden tiltrækker så mange, at der skal trafikregulering til: Forældre, bedsteforældre m.fl. er dybt engagerede, stolte og fotograferende tilskuere.

Page 8: CELF Stories 2010

Erhvervsuddannelserne

Faglig stolthedErhvervsuddannelserne er karaktiseret ved et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og skolen, bl.a. udmøntet i de lokale uddan-nelsesudvalg. I udvalgene er bl.a. mestre fra de respektive fag repræsenteret, og med baggrund i deres faglige stolthed og enga-gement i uddannelserne, opstår der et næsten symbiotisk samar-bejde mellem erhvervslivet og skolen. Et samarbejde som gavner ikke bare erhvervslivet og skolen, men også de unge.

Fremtidens erhvervsliv har brug for gode faglærte folk. Beskæfti-gelsesregion Hovedstaden & Sjælland spår, at der i 2020 vil mang-le 21.000 faglærte i Østdanmark.

CELF har et bredt udbud af erhvervsuddannelser, som retter sig mod en lang række brancher.

Geografisk er erhvervsuddannelserne repræsenteret både i Ma-ribo, Nakskov og Nykøbing F.

René Poulsen er et af Danmarks allerstørste medaljehåb til OL i London 2012 og udlært tømrer i 2010.

René har evnet at kombinere sin uddannelse med sport på internationalt topniveau. En ikke helt nem opgave, når man er væk på træningsforløb i mindst 4 måneder hver år. Hvordan kan det egent-lig lade sig gøre?

”Jeg har selv læst teori, når jeg har været på træningsforløb, og min uddannelsestid blev forlænget med et halvt år. Mestrene har været fleksible, og når man er i praktik, er der ingen lektier – så når man har fri, så har man fri. Håndværksuddannelserne er mere fleksible end andre uddannelser.”

René Poulsen

Verdenseliteroer

Bil, fly og andre transportmidler 309

Bygge og anlæg 238

Dyr, planter og natur 117

Mad til mennesker 315

Merkantil 348

Strøm, styring og it 201

Bygnings- og brugerservice

Produktion og udvikling 278

Sundhed, omsorg og pædagogik

Transport og logistik 46

I alt 1852

Indgange Antal årselever

8

Page 9: CELF Stories 2010

Erhvervsuddannelserne

Multidiscipline medarbejderePå Hardis fabrik i Nr. Alslev fremstilles virksomhedens verdenskendte sprøjter og svejste komponenter til virksomhedens fabrikker i Austra-lien, Nordamerika og Frankrig. Hardi har i 2010 – 2011 sin helt egen klasse på 19 elever, der er i gang med den 2-årige uddannelse til indu-strioperatør. Uddannelsen består af 50% skolegang på CELF og 50% praktik på fabrikken i Nr. Alslev.

Hvad får Hardi ud af at investere i uddannelse?”Vores gode kolleger får en hel masse grundlæggende viden om elek-tronik, produktionsstyring, reparation og tilrettelæggelse af arbejdet. Lige nu er Hardi-klassen i praktik her på fabrikken, hvor deltagerne sen-des rundt til 14 – 15 forskellige funktioner. Når dette træningsforløb er slut, forventer vi, at de 19 har fået en bred uddannelse og viden om Hardi – at de bliver multidiscipline, at de vil være i stand til overskue vo-res produktion fra en mere overordnet synsvinkel og har en forståelse for de øvrige områder med viden om de generelle forhold på fabrikken.”

I lære – 30+32-årige Danni er i voksenlære hos A. Melgaards Nakskov-afdeling. Dannis første uddannelse var som salgsassistent i en radio og tv-forretning. Den videre vej var industrioperatør på Vestas – og nu elektrikerlærling.

Danni har 3½ år tilbage af sin uddannelse, og lærepladsen var sikret, inden han gik i gang. Det, der især ”tricker” Danni ved jobbet som elektriker, er den direkte kontakt ude hos kunderne.

Preben Kristensen, fabrikschef, Hardi

8 9

Hardi: www.hardi.dk

Page 10: CELF Stories 2010

Vi vil ha’ PRAKTIK!

Skolepraktik på en ny måde

Fredag den 3. december 2010 blev et nyt skolepraktik-værksted, Provstelund i Nakskov, indviet. Hermed blev 22 elever i skolepraktik flyttet væk fra skolen, så eleverne op-lever det samme skift mellem skole og praktik, som deres kammerater med en praktikpladsaftale. Ligesom et rigtigt smedeværkstedCELF overtog værkstedet i sommeren 2010. Eleverne har sammen med skolepraktikinstruktør Claus John Jørgen-sen og faglærer Anders Bonde henover efteråret opbygget og indrettet værkstedet, så det nu fremstår som et rigtigt smedeværksted.

Provstelund skal drives så virkelighedsnært, som det er muligt - med ordrer, deadlines, produktudvikling, kalkulati-oner, kvalitetskontrol, kundekontakt osv. Anders er ”direk-tøren”, Claus er ”værkføreren” og skolepraktikeleverne er ”svendene”.

Skolepraktikeleverne har allerede haft mange spændende opgaver. De har blandt andet designet og fremstillet et dis-play til Frederiksdal kirsebærvinen, som nu står i alle Su-perBests forretninger i hele Danmark.

Årets lærepladsAt sige at Vejrø er en helt speciel læreplads er vist ingen overdrivelse. Vejrø er en 155 ha stor ø i Smålandsfarvandet med en helt unik natur. 100 ha dyrkes økologisk, og resten er uberørt natur. Vejrø undergår i disse år en total reno-vering og tilbyder i dag eksklusive naturmæssige og kulinariske oplevelser.

Lidt statistik483 elever tegnede en ordinær praktikpladsaftale i 2010

87 elever startede i skolepraktik i 2010

144 elever søgte praktikplads pr 31.12.10

Fra venstre Direktør Thomas Gellert Larsen, Landmandselev Brian Høppner Pedersen, business manager Sissel C. N. Hermansen og dyrepasserelev Annie Nielsen fotograferet på havnen i Vejrø.

10

Vejrø byder på mange oplevelser. Her finder man bl.a. Danmarks lykkeligste og mest økologiske gris.

Der er to elever i lære på Vejrø. Annie Nielsen, der er dyrepas-serelev og Brian Høppner Pedersen, der indstillede Vejrø som årets læreplads på CELF. Der er i alt 8 ansatte på Vejrø Aps, der ledes af direktør Thomas Gellert Larsen.

Vejrø: www.vejroe.dk

Page 11: CELF Stories 2010

HG – den merkantile indgangHandelsskolernes grunduddannelse er med de to første års undervisning mere skolebase-ret end de øvrige erhvervsuddannelser. Det er dog ikke teori alt sammen. Eleverne på HG-afdelingerne afprøver deres færdigheder via et hav af projekter i samarbejde med det lokale erhvervsliv.

En ny tradition Julemesserne - er indbegrebet af projektarbejde. Her går teori og praksis hånd i hånd.

Søndag den 5. december 2010 og torsdag den 9. december 2010 stod de store slag hen-holdsvis i Nykøbing og Nakskov. Eleverne på begge adresser havde været i fuldt sving med at hverve virksomheder til at udstille og sponsorere. Eleverne havde markedsført, kommuni-keret via alle mulige og umulige kanaler, hentet og bragt alskens sager, sunget gospel, lavet julepynt, dekoreret, bagt, lånt, øvet, friseret og prøvet, inden de endelig kunne åbne dørene. Et flot modeshow var også et tilløbsstykke, hvor eleverne viste tøj og tilbehør fra de lokale for-retninger.

Begge arrangementer forløb så godt, at en ny tradition blev skabt. Overskuddet gik til velgø-rende formål.

HG & Business - hånd i håndVi vil ha’ PRAKTIK!

10 11

Page 12: CELF Stories 2010

6

Det er vigtigt for lokalområdet, at der er mulighed for videregående uddannelse. Både som dagstudie og som deltidstudie for at sikre fastholdelse af de unge i lokalområdet og for at tiltrække den nødvendige højtuddannede arbejdskraft, skabe grobund for innovation og operere aktivt i en global verden. Professionsbacheloruddannelsen Leisure Management og diplomuddannelserne i Ledelse og Leisure Management udbydes i samarbejde med University College Sjælland, mens uddannelserne som Multimediedesigner, Computer Science, Administrationsøkonom, Installatør, Automati-onsteknolog og en bred palet af akademiuddannelser udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland.

Videregående uddannelser Årselever

Videregående uddannelser 190Kurser og efteruddannelse 307

NYT: Summer SchoolSom en helt ny aktivitet afholdtes den allerførste Inno-vation Camp – 2½ uges koncentreret summer school for oversøiske studerende. I 2010 deltog 13 unge kine-sere plus 12 af vores egne studerende. Der var sam-mensat et omfattende program med fokus på den in-novative proces, præsentationsteknik og multikulturel forståelse. Et af campens højdepunkter var et spændende besøg på Lego, hvor deltagerne fik et indblik i Legos innova-tionsproces, og hvor de oversøiske studerende fik stil-let en innovationscase med relevans til det kinesiske marked.Camp’en blev så stor en succes, at en ny tradition er skabt. I 2011 forventer vi også elever fra Malaysia, der bl.a. skal undervises af en gæsteprofessor fra Korea. Campen afholdes fra den 13. juli - 30. juli 2011.

12

Mie Nørgaardhttp://mienoergaard.dk/

Lederseminar 2010

Den 4. november 2010 afholdt Erhvervsråd Lolland Falster, Dansk In-dustri og CELF Lederseminar 2010.Dagens hovedindlæg stod direktør Kenneth Iversen fra Unimerco A/S for. Unimerco er distributør og producent af værktøjsløsninger og -ser-vice til hele verden og har hovedsæde i Sunds. Under foredraget blev Kenneth Iversen flot akkompagneret af tegneren Mie Nørgaard, der visuelt fæstede det sagte ord på papiret.

Hvordan håndterer man en krise? Og hvad kan man lære af det? Kenneth Iversens opskrift lød kort fortalt, at man skal bruge sin sunde fornuft og huske at være et ordentligt menneske. Fremført på en dyna-misk, inspirerende og meget vestjysk facon. Tilhørerne fik brugbar og konkret tale. Samt en række spændende og illustrative tegninger, der sikrer, at de helt sikkert lige netop husker Lederseminar 2010.

Page 13: CELF Stories 2010

7

Årselever

Videregående uddannelser 190Kurser og efteruddannelse 307

I det 21. århundrede kan vi lige så godt vænne os til det: Vi må hele tiden efteruddanne og dygtiggøre os for at kunne følge med de krav, der opstår i en global verden. Hvor man tidligere kunne færdiguddanne sig i sin ungdom, må vi nu påregne at skulle uddanne os hele livet.

Her står CELF også klar med efter- og videreuddannelsesak-tiviteter på mange niveauer – fra grundlæggende erhvervsud-dannelsesniveau til diplomniveau. ”Ledelsestrappen” til højre illustrerer spændvidden i f.eks. CELFs lederuddannelser.

What’s in it for me?

Grundlæggende lederuddannelse

Akademiuddannelse i ledelse3 år

2 år Diplomuddannelse i ledelse

Grundlæggende lederuddannelse består af fem AMU-moduler. Målgruppen er butikslede-re, teamledere m.fl. En appetizer til ledelses-teorier. Ingen eksamen.

Akademiuddannelsen i ledelse er målrettet til ledere, der vil have papir på egen viden. Kvalificerer til at stu-dere på diplomniveau. Modulopbygget.

Diplomuddannelsen i ledelse er teoretisk funde-ret og på bachelorniveau. Modulopbygget. Giver adgang til master-uddannelser.

12 13

AnmeldelseMay Hansen, boligsocial projektkoordinator hos LF-Bo, uddannet folkeskolelærer, 3. års stude-rende på akademiuddannelsen i ledelse:

”Som nyudnævnt leder havde jeg brug for at få praktiske ledelsesværktøjer, og jeg fandt, at akademiuddannelsen i ledelse var den mest brugbare, praksis kombi-neret med teori. Udover ledelsesværktøjerne er det også vigtigt rent men-neskeligt at få ting sat på plads og lære sig selv bedre at kende.

Underviseren er fuldstændig kompetent og får folk til at tage og give alt, hvad de har. En fantastisk underviser.Der er meget arbejde ved siden af et fuldtidsjob, det er hårdt men givtigt, og det er alle timerne værd”.

5 moduler

Page 14: CELF Stories 2010

Den 28. juni 2010 afholdt CELF en intern Femern Bælt konference for at generere idéer til, hvordan CELF kan understøtte det kommende byggeri af en forbindelse over Femern Bælt.På det tidspunkt talte alle kun om en mulig bro, men efter et indlæg ved tunnelchef Steen Lykke fra Femern A/S, der bl.a. fortalte om erfaringer med tunnelbyggeriet i Øresund, begyndte der blandt medarbejderne at ske et skred i opfattelsen af, hvordan en kommende forbindel-se kunne ende med at forme sig.

Udsigterne til en fast forbindelse har sat mange tanker og idéer i gang. Af idéerne kan bl.a. nævnes et energiop-levelsescenter, turismeakademi, fødevarecenter, havne-terminal, Østersøvand (saltvand omdannet til ferskvand), multiarena og meget mere. Som bekendt har politikerne bag projektet siden valgt at støtte en tunnelløsning.

Broen,der blev til en tunnel Girls will be Boys

Hands across the BalticEn række tyske og danske erhvervsuddannelsescentre er indgået i et partnerskab for økonomisk og kulturel udvikling i regionen omkring Fe-mern Bælt. Denne udvikling skal primært ske ved at skabe mulighed for, at unge udveksler synspunkter og erfaringer og lærer hinanden at kende.

Repræsentanter for de deltagende organisationer underskrev den 11. februar 2011 partnerskabsaftalen på rådhuset i den tyske by Eutin. Samarbejdsaftalen er også en bekræftelse på et frugtbart samarbejde, der har eksisteret siden 1995.

På billedet ses på bagerste række fra venstre: Bodo Kroll (Berufsschule der Handwerkskammer Lübeck), Harald Plath (Kreis-handwerkerschaft), Martin Sønderskov (Middelaldercentret), Axel Böhm (Regio-nales Bildungszentrum Plön). Forrest fra venstre: Dr. Annemarie Goos (Berufliche Schule Oldenburg), Helmut Landsiedel (Berufli-che Schule Eutin), Michael Bang (CELF).

14

Illustration: Femern A/S

CELF er repræsenteret i Femern Bælt Komiteen ved direktør Michael Bang. Femern Bælt Komiteen er et dansk-tysk rådgivnings- og koordineringsudvalg. CELF er ligeledes repræsenteret i to fokusgrupper under Fe-mern Belt Development, nemlig job og uddannelse og grænseoverskridende samarbejde. Disse fokusgrupper skal komme med forslag til initiativer, som kan iværk-sættes i forhold til Femern Bælt Regionen. Derudover deltager CELF i 4 EU-projekter med samar-bejdsparter i Nordtyskland, bl.a. med henblik på at gen-nemføre udveksling af elever/lærlinge og studerende i kortere eller længere perioder og udvikling af tværna-tionale uddannelser.

CELFs engagement

Page 15: CELF Stories 2010

er en lettere omskrivning af et gammelt engelsk ordsprog - Boys will be boys - og refererer til EU-projektet ”Kvinder i mandefag”, der igennem de sidste par år har arbejdet for at flytte forestillingen om, at visse hånd-værksfag ikke er noget for piger. Projektets formål er at påvirke pigerne i folkeskolens afgangsklasser til at tage de traditionelle mandefag under overvejelse, når der skal vælges uddannelse.

Via projektet er et par hundrede grundskolepiger på Lolland Falster blevet orienteret om mulighederne, og 30 interesserede piger har fået lov til selv at afprøve nogle af de traditionelt mandsdominerede håndværksfag.

Det 2-årige projekt har kørt som et samarbejde mellem flere parter og på tværs af Femern Bælt. Fra tysk side Kreis Handwerk Eutin/Plön og Lübeck og fra dansk side Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland Falster og CELF.

”Vi har haft et helt formidabelt samarbejde med CELF. Administrativt har der været rigtig god support og samarbejdet med CELFs lærerteam har været rigtig, rigtig godt. Undervisningen og den efterfølgende samtale med hver enkelt elev gjorde, at mange gik højere ud af døren, end da de kom ind. Kendetegnende for denne gruppe piger er nok, at de tør være sig selv, og at oplevelsen på CELF bekræftede dem heri.”

Lars Terkildsen, vejleder, Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland Falster

Broen,der blev til en tunnel Girls will be Boys

Strategisk kompetenceudvikling 2010CELFs kompetenceudvikling: ”Lad os blive kloge sammen, årgang II” blev skudt i gang den 10. august 2010. Et af dagens højdepunkter var, da det 400 mand store CELF-kor sang gospel, så taget var ved at lette.

14 15

Page 16: CELF Stories 2010

16 17

Henrik Dyrehave RasmussenVicedirektør

Søren VikkelsøUddannelsesdirektør

Kim NormandMarkedsdirektør

Bodil JørgensenChef for direktionssekretariatet

Michael BangDirektør

Kurt HenriksØkonomi

Nicholas BarnesTeknisk gymnasiumHandelsgymnasiet i Nakskov

Helle HolstHandelsgymnasiet i Nykøbing

Peter BondoHandelsskolens grunduddannelse

Bo RasmussenBygge og anlæg

Claus WesterholtBil, fly og andre transportmidler

John RasmussenMad til mennesker

Claus PetersenStrøm, styring og it

Ove JensenSundhed, omsorg og pædagogik

Produktion og udviklingBygnings- og brugerservice

Jes ChristiansenDyr, planter og natur

Claus Ring RasmussenIt

Peer LundquistBygninger

Søren S. PetersenKantiner

Mogens LarsenSkolehjem

Marianne StarkMiljø

Jens Lautrup NørgaardVideregående uddannelser

Carsten EriksenTransport og logistik

Kursus

Svend-Erik JessenProjektsekretariatet

Charlotte M. KristiansenSalg og markedsføring

Who is Who?

Page 17: CELF Stories 2010

16 17

Who is Who?

CELFs bestyrelse blev konstitueret den 22. marts 2010. Bestyrelsen består af 12 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret.

Formandsskab:Afdelingsformand Niels Henriksen, 3F Region Sjælland, formand for CELFs bestyrelse.Salgsdirektør Klaus Nørholm Jørgensen, Dansk Industri, næstformand.

Forretningsudvalg:Udover formand og næstformand består skolens forretningsudvalg af:Politisk sekretær Søren Christensen, HK Direktør Jørgen Stub Petersen, Dansk Erhvervsamt direktør Michael Bang som sekretær for forretningsudvalget.

Yderligere består bestyrelsen af:Afdelingsformand Ejvind Heinecke, Dansk Metal Afdelingsformand Dennis Fridthjof, Dansk El Forbund Tømrermester Steen Koch Rasmussen, Dansk Byggeri Godsejer Linnéa Treschow, SALA Regionsrådsmedlem Doris Kimer, Region Sjælland Byrådsmedlem Leo Christensen, Lolland Kommune Kent W. Nielsen, medarbejderrepræsentant CELF Derek Curry, medarbejderrepræsentant CELF uden stemmeretHans Christian Hansen, elevrepræsentant CELF Filip Kardel Olsen, elevrepræsentant CELF uden stemmeret.

CELFs bestyrelse

Bestyrelsen ses her fotograferet den 14. december 2010 sammen med CELFs direktion.

På billedet ses forrest fra venstre:Godsejer Linnéa Treschow, SALA, markedsdirektør Kim Normand, CELF, regionsmedlem Doris Kimer, Region Sjælland, byrådsmedlem Leo Christensen, Lolland Kommune, afdelingsformand Ejvind Heinecke, Dansk Metal, medarbejderrepræsentant Derek Curry, CELF, direktør Michael Bang, CELF.

Bagerste række fra venstre:Tømrermester Steen Koch Rasmussen, Dansk Byggeri, uddannelsesdirektør Søren Vikkelsø, CELF, vicedirektør Henrik Dyrehave Rasmussen, CELF, afdelingsformand Niels Henriksen, 3F, medarbejderrepræsentant Kent W. Nielsen CELF, direktør Jørgen Stub Petersen, Dansk Erhverv, salgsdirektør Klaus Nørholm Jørgensen, Dansk Industri, afdelingsformand Dennis Fridthjof, Dansk El Forbund, elevrepræsentant Hans Chr. Hansen, CELF, politisk sekretær Søren Christensen, HK, elevrepræsentant Filip Kardel Olsen, CELF.

Page 18: CELF Stories 2010

Resultatopgørelse 2010

2010kr.

2009t.kr.

Statstilskud 255.970.279 238.129Deltagerbetaling og andre indtæg-ter

73.313.525 53.860

Omsætning i alt 329.283.804 291.989

Undervisningens gennemførelse 196.839.902 179.102Udvikling og markedsføring 5.385.154 4.706Ledelse og administration 30.241.384 29.735Bygningsdrift 36.672.144 31.622Særlige tilskud 28.862.553 20.796Skolehjem/kostafdeling 14.131.176 13.468Driftsomkostninger i alt 312.132.313 279.428

Driftsresultat 17.151.491 12.561

Finansielle indtægter 215.970 536Finansielle omkostninger 10.674.909 -9.353Ordinært driftsresultat 6.692.552 3.744

Ekstraordinære indtægter 0 1.795Ekstraordinære omkostninger 1.000.000 0Ekstraordinære poster -1.000.000 1.795

Årets resultat 5.692.552 5.539

RevisionDeloitte - statsautoriseret revisionsaktieselskab

18

Regnskabsudviklingen i året 2010

AktivitetOmfanget af uddannelsesaktiviteterne var samlet set tilfredsstillende for skolen, som rea-liserede 3.063 årselever på uddannelserne og 133,6 skolehjemsårselever. De tilsvarende budgettal var 2.959 henholdsvis 140.

2010 har været præget af en fortsat stor aktivitet på efteruddannelsesområdet. Antallet af årselever på AMU-uddannelserne steg fra 235 i 2009 til 275 i 2010. På åben uddan-nelse steg årselevproduktionen fra 23 til 144. Der var hen over efteråret dog en tendens til afmatning i efteruddannelsesaktiviteterne. Denne tendens forventes at fortsætte i 2011 blandt andet på grund af politiske vedtagelser, som gør det mindre økonomisk attraktivt for virksomhederne at anvende AMU-systemet. Hertil kommer, at der er sket en forringelse af taksametrene, som forringer driftsøkonomien ved AMU-udbud for skolerne.

Årselevtallet på ungdomsuddannelserne var i 2010 2.203 mod budgetlagt 2.233, dvs. 30 årselever færre end forventet. De 2.003 årselever fordelte sig med 697 på de gymnasiale uddannelser og 1.506 på erhvervsuddannelserne. I relation til erhvervsuddannelserne er det glædeligt, at praktikpladssituationen udviklede sig positivt i 2010 i forhold til 2009.

De videregående fuldtidsuddannelser har været særdeles udfordrede med en studenter-bestand, der er lavere end forventet, og særdeles utilfredsstillende økonomi. På KVU- og MVU-uddannelserne produceredes 218,6 STÅ (studenterårsværk) mod budgetlagt 282,0. De videregående deltidsuddannelser har derimod levet op til forventningerne både med hensyn til aktivitet og økonomi.

ØkonomiSkolens økonomiske resultat i 2010 udviste fremgang i forhold til regnskabsåret 2009 og var omkring 1 mio. kr. bedre end budgetlagt.

Årets resultat var et overskud på 5.693 t.kr. ud af en omsætning på 329.284 t.kr. Resultatet skal ses i lyset af, at der er omkostningsført 2.746 t.kr., som vedrører regeringens genopret-ningsplan. Genopretningsplanen var i sagens natur ikke budgetlagt. Budget 2010 udviste et forventet resultat på 4.707 t.kr. Skolen har således været i stand til at dække tilbagehold-elsen til genopretningsplanen for 2010 over den ordinære drift.

Årets resultat skal ses på baggrund af meget forskelligartede økonomiske udviklinger i de enkelte undervisningsafdelinger, men samlet set er der tale om et tilfredsstillende resultat.

Page 19: CELF Stories 2010

19

AKTI

VER

PASS

IVER

Balance 2010

2010kr.

2009t.kr

Grunde og bygninger 308.736.221 324.325Undervisningsudstyr 12.232.237 11.948Andet udstyr og inventar 7.643.798 10.356Forudbetalinger for materielle an-lægsaktiver og materielle anlægs-aktiver under opførelse

7.117.150 446

Materielle anlægsaktiver 335.729.406 347.075

Aktier i pengeinstitutter 0 14Finansielle anlægsaktiver 0 14

Anlægsaktiver 335.729.406 347.089

Varebeholdninger 2.069.495 1.882Varebeholdninger 2.069.495 1.882

Debitorer 9.342.984 5.553Andre tilgodehavender 14.669.967 11.645Periodeafgrænsningsposter 8.377.107 11.775Tilgodehavender 32.390.058 28.973

Værdipapirer 61.906 90

Likvide beholdninger 52.818.806 35.194

Omsætningsaktiver 87.340.265 66.139

Aktiver i alt 423.069.671 413.228

2010kr.

2009t.kr.

Egenkapital 31.12.1990 65.776.872 65.777Egenkapital i øvrigt 65.343.718 60.964Egenkapital 131.120.590 126.741

Hensættelser 1.000.000 0Hensættelser 1.000.000 0

Realkreditgæld 177.103.206 178.186Langfristede gældsforpligtelser 177.103.206 178.186

Kortfristet del af langfristet gæld 5.117.419 6.344Skyldig løn 7.306.916 9.085Feriepengeforpligtelser 25.189.288 22.405Kreditorer 19.698.870 15.783Mellemregning med Undervisnings-ministeriet

32.212.230 35.039

Periodeafgrænsningsposter 9.029.476 5.519Anden kortfristet gæld 15.291.678 14.127Kortfristede gældsforpligtelser 113.845.877 108.302

Gældsforpligtelser 290.949.082 286.488

Passiver i alt 423.069.672 413.228

Page 20: CELF Stories 2010

www.celf.dk