COMMUNITIES- Om hvordan organisationer kan udnytte og skabe fællesskaber i

sociale medier

DAGENS FORELÆSNING

DAGENS FORELÆSNING1. Janus om selvorganserende

interaktionssystemer

DAGENS FORELÆSNING1. Janus om selvorganserende

interaktionssystemer

2. Grupper forbereder oplæg om forskellige emner

DAGENS FORELÆSNING1. Janus om selvorganserende

interaktionssystemer

2. Grupper forbereder oplæg om forskellige emner

3. Pause

DAGENS FORELÆSNING1. Janus om selvorganserende

interaktionssystemer

2. Grupper forbereder oplæg om forskellige emner

3. Pause

4. Oplæg + diskussion

DAGENS FORELÆSNING1. Janus om selvorganserende

interaktionssystemer

2. Grupper forbereder oplæg om forskellige emner

3. Pause

4. Oplæg + diskussion

5. Næste gang

SELVORGANISERENDE INTERAKTIONSSYSTEMER

SELVORGANISERENDE INTERAKTIONSSYSTEMER

ytring

SELVORGANISERENDE INTERAKTIONSSYSTEMER

ytring

ytring

SELVORGANISERENDE INTERAKTIONSSYSTEMER

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

SELVORGANISERENDE INTERAKTIONSSYSTEMER

Fællesskab

Fællesskab

≈Community

Fællesskab

≈Community

≈Selvorganiserende interaktionssystem

IMAGINED COMMUNITIESEn følelse af fællesskab

It is imagined because the members of even the smallest nation will never know most of their fellow-members, meet them, or even hear of them, yet in the minds of each lives the image of their communion... In fact, all communities larger than primordial villages of face-to-face contact (and perhaps even these) are imagined. Communities are to be distinguished, not by their falsity/genuineness, but by the style in which they are imagined.

Seks grupper, seksopgaver:

(fem, Fire?)Seks grupper, seksopgaver:

Gruppe 1: Er der en kulturel, iboende fællesskabsfølelse indkodet i Internettets DNA? Er det noget man kan lukrere

på strategisk?

Gruppe 2: Præsentér begrebet ‘sense of virtual

community’og perspektivér til én eller flere cases

Gruppe 3: Fremlæg Tækkes argument om FB som

netværk og analysér hvad det har af konsekvenser for strategisk brug af tjenesten

Gruppe 4: Perspektivér Tækkes netværkstanker til

andre tjenester som fx Twitter, Delicious og YouTube

Gruppe 5: Hvad kan organisationer bruge online communities til? Er

det overhovedet muligt for organisationer at skabe ‘ægte’

virtual community, der samtidig er nyttigt?

Gruppe 6: Analysér Starbucks’ FB-side ud fra interview og community-

teori

NÆSTE GANG

NÆSTE GANGBrugere vs. corporations

NÆSTE GANGBrugere vs. corporations

Hvem står med de bedste kort på hånden efter web 2.0-bølgen - internetbrugerne eller organisationerne?

NÆSTE GANGBrugere vs. corporations

Hvem står med de bedste kort på hånden efter web 2.0-bølgen - internetbrugerne eller organisationerne?

Et frontalangreb på Web 2.0-ideologien og den ‘lalleglade’ business-litteratur om sociale medier

NÆSTE GANGBrugere vs. corporations

Hvem står med de bedste kort på hånden efter web 2.0-bølgen - internetbrugerne eller organisationerne?

Et frontalangreb på Web 2.0-ideologien og den ‘lalleglade’ business-litteratur om sociale medier

Læs Groundswell-teksten kritisk. Hvilke videnskabelige belæg har de for deres påstande?

NÆSTE GANGBrugere vs. corporations

Hvem står med de bedste kort på hånden efter web 2.0-bølgen - internetbrugerne eller organisationerne?

Et frontalangreb på Web 2.0-ideologien og den ‘lalleglade’ business-litteratur om sociale medier

Læs Groundswell-teksten kritisk. Hvilke videnskabelige belæg har de for deres påstande?

Supplerende læsning:

NÆSTE GANGBrugere vs. corporations

Hvem står med de bedste kort på hånden efter web 2.0-bølgen - internetbrugerne eller organisationerne?

Et frontalangreb på Web 2.0-ideologien og den ‘lalleglade’ business-litteratur om sociale medier

Læs Groundswell-teksten kritisk. Hvilke videnskabelige belæg har de for deres påstande?

Supplerende læsning: van Dijck: “Wikinomics and its discontents”

NÆSTE GANGBrugere vs. corporations

Hvem står med de bedste kort på hånden efter web 2.0-bølgen - internetbrugerne eller organisationerne?

Et frontalangreb på Web 2.0-ideologien og den ‘lalleglade’ business-litteratur om sociale medier

Læs Groundswell-teksten kritisk. Hvilke videnskabelige belæg har de for deres påstande?

Supplerende læsning: van Dijck: “Wikinomics and its discontents”

Diverse how-to-bøger om udnyttelse af sociale medier, e.g. Shih: “the Facebook era” og Saxberg & Saxberg: “Twitter - Massekommunikation på 140 tegn”