121
Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

  • Upload
    bebe

  • View
    54

  • Download
    3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3. Common sense. ”Køer har både stof og form.”. Common sense. ”Køer har både stof og form.”. Demokrits materia-lisme. ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”. Common sense. ”Køer har både stof og form.”. - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010

Forelæsning 3

Page 2: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Common sense ”Køer har både

stof og form.”

Page 3: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”Køer har både stof og form.”

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Common sense

Page 4: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Common sense ”Køer har både

stof og form.”

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Platons idealisme

”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

Page 5: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Common sense

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Platons idealisme

”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

Aristoteleshylomor-phisme

”Platon har ret, køer har en særlig definerende form.”

”Køer har både stof og form.”

Page 6: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Common sense

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Platons idealisme

”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

Aristoteleshylomor-phisme

”Men Demokrit har også ret. Køer er så afgjort stoflige.”

”Køer har både stof og form.”

Page 7: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Common sense

Demokrits materia-lisme

”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

Platons idealisme

”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

Aristoteleshylomor-phisme

”Ingen form uden stof og ingen stof uden form.”

”Køer har både stof og form.”

Page 8: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Frem og tilbage er ikke lige langt

Bedstemorpsykologi Skolebogspsykologi Cand. Psych/Kan Psykologi

Det abstrakteDet bekendte Det erkendte

Page 9: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Demokrit Stofpartiklen

Det værendes uforanderlige grund

Platon IdeenMatematisk formel

Aristoteles S mål Kredsløb

Page 10: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Aristotle

Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

Dyr: Stedbevægelse og perception.

Højere dyr: Fore- stillingsbilleder, drømme,

erindring og fantasi.

Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve

i samfund.

Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.

Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer.

Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne.

Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

Page 11: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

0 1000 20001200 1600

Page 12: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Materialisme

Realismecommon sense

Idealisme

Page 13: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

TænkningDeduktionRationalisme

Empirisk iagttagelseInduktionEmpirisme

”Filosofi er skrevet i den store bog der ligger for vore øjne – jeg mener

Universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer det sprog …det matematiske sprog…uden hvis hjælp det er umuligt at forstå bare et

enkelt ord af den.”Galileo Galilei

Page 14: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

1. Virkende årsag

2. Materiel årsag

3. Formal årsag

4. Final årsag

SubstansRumTid

Årsag

Matematisklovmæssighed

Page 15: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

TænkningDeduktionRationalisme

Empirisk iagttagelseInduktionEmpirisme

”Filosofi er skrevet i den store bog der ligger for vore øjne – jeg mener

Universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer det sprog …det matematiske sprog…uden hvis hjælp det er umuligt at forstå bare et

enkelt ord af den.”Galileo Galilei

Page 16: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Der eksisterer kun de fysiske partikler

og deres bevægelse.

Vrøvl!

En nyttig teoretisk

antagelse.

Page 17: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Også sådanne legemer må

forklares ved deres enteleki.

Page 18: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

De stræber efter deres naturlige sted,

som er jordens centrum.

STR

ÆB

EN

Stræben? Tror han at

sten er levende?

Page 19: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Vægten viser kraften i stenens

stræben.

Det må vist efterkontrolleres eksperimentelt!

”Mål det målelige, og gør det ikke målelige

måleligt.”

Page 20: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3
Page 21: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

http://www.ac.wwu.edu/~stephan/Animation/galileo.falling.html

”Filosofi er skrevet i den store bog der ligger for vore øjne – jeg mener

Universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer det sprog …det matematiske sprog…uden hvis hjælp det er umuligt at forstå bare et

enkelt ord af den.”

Page 22: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

m

s

10 m

20 m

30 m

40 m

1 s 2 s 3 s 4 s

d = at2/2

9.75 m/sek2

Page 23: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Det skæve Tårn 15

Page 24: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Aha!

Det skæve Tårn 15

Page 25: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Pling!

Det skæve Tårn 15

Page 26: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Pling!

Det skæve Tårn 15

Page 27: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Pling!

Det skæve Tårn 15

Page 28: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Galileo Galilei

m

s10 m

20 m

30 m

40 m

1 s

2 s

3 s

4 s

m = f (S)

”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.”

Page 29: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.”

Galileo Galilei

m

s10 m

20 m

30 m

40 m

1 s

2 s

3 s

4 s

y = f (x)Hypotetisk-deduktive metodeForudsigelseKontrol

Den eksperimentelle metode

SC

IEN

CE

Page 30: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Nature and Nature’s laws lay hid in night:God said, “Let Newton be!” and all was

light.Alexander Pope

William Blake

NATURLOV

Page 31: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

m

s

10 m

20 m

30 m

40 m

1 s 2 s 3 s 4 s

Gælder i den mindste skala af tid og sted.

Page 32: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

m

s

10 m

20 m

30 m

40 m

1 s 2 s 3 s 4 s

Gælder i ethvert punkt.

Gælder umiddelbarther og nu.

Local motion

UMIDDELBARHEDS-POSTULATET.

Page 33: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

m

s

10 m

20 m

30 m

40 m

1 s 2 s 3 s 4 s

Local motionMål

Pling!

Hos Aristoteles er der start og mål.

Page 34: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

m

s

10 m

20 m

30 m

40 m

1 s 2 s 3 s 4 s

Local motion Hos Aristoteles er der start og mål. Og et historisk forløb.

Page 35: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

m

s

10 m

20 m

30 m

40 m

1 s 2 s 3 s 4 s

Local motion Hans verden foregår i et rum af tid defineret af en naturlig begyndelse og en naturlig afslutning.

TIDSRUM

Page 36: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

m

s

10 m

20 m

30 m

40 m

1 s 2 s 3 s 4 s

Local motion Bevægelsen er episk. Ligesom et epos er den defineret af en begyndelse,

TIDSRUM

en afslutningog noget midt imellem.

Page 37: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

m

s

10 m

20 m

30 m

40 m

1 s 2 s 3 s 4 s

Local motion LocomotionNATURHISTORIENATURLOV

Page 38: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Generalisering – al generalisering er overgeneralisering.

Levende væsener bevæger sig mod naturlige mål.

Og det gør alle andre ting også.

Nix! Det gør fysiske legemer ikke.De bevæger sig på denne måde dikteret af ydre påvirkningskræfter.

Og dette gør iøvrigt ALLE TING!

DET PSYKO-FYSISKE PROBLEM

Page 39: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Robert Boyle John Ray

Det skæve Tårn 32

Page 40: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Jeg må advare mod Descartes og andre

mekaniske filosoffer, der søger at forklare…

Page 41: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”…alle naturens fænomener – de være sig levende eller livløse, og dyrene selv

undtages ikke - med en spinkel hypotese om stof, der består af de og de dele, og bevæger

sig sådan og sådan.”

Page 42: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Man kan IKKE forklare levende væsener, som om de var partikler i bevægelse!!!

Page 43: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”Disse mekaniske filosoffer, som på ingen måde er i stand til at redegøre herfor ud fra materiens nødvendige bevægelse, uden en

målrettet psyke, afbryder derfor klogelig deres system, når de kommer til dyrene!”

Page 44: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”Det må være en meget tungnem forsker, der - når han ønsker en redegørelse for urets fænomener – stiller sig tilfreds med at få

fortalt, at det er en maskine lavet af en urmager, skønt intet dermed er sagt om strukturen og samvirket mellem fjeder, hjul og

balance og andre dele af maskinen…”

Page 45: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”…den, der kender urets struktur og andre mekaniske virkninger, vil være i stand til at forklare urets fænomener…

Page 46: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”…uden at antage, at det har en sjæl eller liv som sine bevægelsers og

operationers indre princip…”

Page 47: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”…ved at antage – som kineserne gjorde, da jesuiterne første gang bragte ure til Kina, at et ur er et europæisk dyr, eller et levende legeme forsynet med en sjæl.”

”Mens den, der ikke forstår urets

mekanisme, aldrig vil være i stand til at give en fornuftig forklaring på dets operationer…”

Page 48: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3
Page 49: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3
Page 50: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

As a steam engine, or telephone exchange.

Mind as a wind mill…

As a cybernetic device

or a computer.

…a clock or a mechanical machine.

Page 51: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Thomas Hobbes 1588-1679

”The world is corporeal, that is to say, body, and hath the dimensions of magnitude,

namely, length, breadth, and depth: also every part of body, is likewise body, and has the

like dimension; and consequently every part of the

universe, is body, and that which is not body, is no part of the universe: and because the universe is all, that which is no

part of it, is nothing; and consequently no where.”

Page 52: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Thomas Hobbes 1588-1679

”Life is but a motion of the limbs…for what is the heart but a spring, and the nerves but so many strings, and the joints so many wheels, giving motion to

the whole body.”Mekanisk Materialisme

Page 53: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Thomas Hobbes 1588-1679

”There is no conception in man’s mind which hath not at first, totally, or by parts, been begotten upon the organs of

sense.”

Empirisme

Page 54: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Eidola

1. KONATIONHvorfor vi handler som vi gør

2. KOGNITIONHvorfor vi oplever som vi gør

3. MOTIVATION/FØLELSEHvorfor vi føler som vi gør

Stimulus-respons

HedonismeReducere ulyst, fremme lyst.

Primære og sekundære sansekvaliteter

Interface

DET ERKENDELSESTEORETISKE PROBLEM

”Bare ved konvention eksisterer sødt og bittert og varmt og koldt og farve. I virkeligheden eksisterer

bare atomerne og det tomme.”

”Vi siger at lysten er begyndelsen og enden i et lykkeligt liv. For vi

anerkender lyst som et gode, der er oprindeligt og medfødt. Vi

begynder hver handling – valgt eller fravalg – ud fra lyst, og det er til lysten vi vender tilbage, idet vi

bruger vores oplevelse af lyst som kriterium for enhver god ting.”

EpikurDemokrit

Page 55: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Galileo Galilei 1564-1642

”Til at vække smagsfornemmelser, lugte og lyde i os tror jeg ikke, der kræves andet,

hvad angår ydre legemer, end former, mængder og langsomme eller hurtige

bevægelser…”

”Jeg tror, at hvis ører, tunger og næser bortfjernedes, ville former, mængder og

bevægelser stå tilbage, men ikke lugte eller smagskvaliteter eller lyde, de sidste er, tror jeg, adskilt fra levende væsener, intet andet

end navne, præcis som kilden og kildren ikke er andet end navne i fravær af sådanne

ting som næser og armhuler.”

Eidola

Interface

Page 56: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Thomas Hobbes 1588-1679

Eidola

Interface

“Hvad vore sanser end får os til at tro, at der måtte findes i verden af

begivenheder eller kvaliteter, så findes de ikke dér, men er kun tilsyneladende

skinfænomener: hvad der virkeligt findes i verden uanset os, er de

bevægelser, som forårsager disse skinfænomener. Og dette er DET

STORE SANSEBEDRAG!”

Page 57: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Thomas Hobbes 1588-1679

Eidola

Interface

Erindring og glemsel

Drømme

Fantasi

Page 58: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

René Descartes 1596 -1650

”This will not seem strange to those who know how many kinds of

automatons, or moving machines, the skill of man can construct with

the use of very few parts, in comparison with the great multitude of bones, muscles, nerves, arteries, veins and all other parts that are in a

body of any animal. For they will regard this body as a machine

which, having been made by the hand of God, is incomparably better ordered than any machine that can

be devised by man.”

Page 59: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

René Descartes 1596 -1650

Refleksmekanismen

Page 60: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3
Page 61: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3
Page 62: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

AV!

Page 63: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Repeat after me: Local motion,

not locomotion!

Methinks we need two kinds!

Which really is the same kind!

I am skepti-cal, to put it

mildly!

Nothing in the mind which was not first in

the senses.

In God’s Eye, really!

Don’t bunk induction!

Just reverse Descartes: Go for body first!

No system! I am free!

I am free!Mistake or not, Kant did place the Ego with the Non-

Ego, didn’t he!

Yes, Nature is the World

spirit.

Demands system and a logic of contracdition, though.

Hume is right, so we must take a Copernican leap and

make the categories of mind a priori.

I call it language games!

Mind is immanent objectivity.

Life-world!

Being and Time.

Argh!

GA

LILEO’S B

OW

LING

ALLEY

System is not

enough, you must yourself choose!

Sense data AND logic!Anything

else is meaningless.

Nothing, except

mind itself!

The psycho-physical problem is the driving force in the history ofphilosophy.

www.psy.ku.dk/engelsted

World is MIND and MIND is WILL!!!Only body

or relation of body…

Page 64: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 65: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

René Descartes 1596 -1650

”There is a great difference between the mind and the body, inasmuch as

the body by its very nature is divisible, while the mind is utterly indivisible.

For when I consider the mind, or myself in so far as I am merely a

thinking thing, I am unable to distinguish any parts within myself; I understand myself to be something

quite single and complete... By contrast, there is no corporeal or extended thing that I can think of

which in my thought I cannot easily divide into parts; and this very fact

makes me understand that it is divisible.”

Page 66: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

René Descartes 1596 -1650

RES EXTENSA – det legemlige.RES COGITANS – fornuften = sjælen.

DUALISME

Troende katolik

Matematiker

Hvis man vil være på sikker grund må man begynde med at

tvivle på alt.

Page 67: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Jeg tænker jo……altså er

jeg til.Jeg har det.

106

Page 68: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

COGITO, ERGO SUM!

107

Page 69: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

René Descartes 1596 -1650

Man kan ikke tvivle på, at man tvivler!

Det ville være en selvmodsigelse!

Det er ikke et spørgsmål om

erfaring men om tænkning.

Det er altså en viden, som vi har inden i os, noget

medfødt.

Nativisme

Page 70: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

René Descartes 1596 -1650

PSYKOFYSISK INTERAKTIONISME

Prinsesse Elizabeth af Böhmen

KoglekirtlenCorpus pineale

Page 71: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 72: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

BaruchSpinoza

Ånd og Materie er basalt set det samme

DOBBELT ASPEKT TEORIEN

=

Page 73: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 74: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Gottfried Leibniz

12

6

39

12

6

39

PRÆETABLERET HARMONI

PSYKO-FYSISK PARALLELLISME

Page 75: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 76: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

LÆGERNE

ForløbPatogeneseEpigeneseUdvikling

Empirisk iagttagelse og induktiv generalisering

Norm (regel) og afvigelseHistorie

Naturhistorie

MATEMATIKERNE

Kompleks eller sammensat form, mønster eller udtryk

Tænkning og reduktiv analyse (abstraktion)

Grundlæggende princip eller formel

Naturlov

Page 77: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”Lad os antage, at sindet er, som vi

siger, et stykke hvidt papir uden bogstaver.”

John Locke

An Essay Concerning Human Understanding

1690

Det skæve Tårn 28

Page 78: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3
Page 79: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Sådan!

SINDET

Page 80: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”Hvordan bliver det så fyldt? Hvordan erhverver det det store lager, som menneskets travle og

grænseløse fantasi har malet på det med næsten utallige variationer?

Hvordan har det fået al erkendelsens og fornuftens materiale?”

”Herpå svarer jeg med ét ord…”

”…fra ERFARINGEN!”

”På den grunder al vor erkendelse sig, og af den

afleder erkendelsen til syvende og sidst sig selv.”

Page 81: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”Prøv at følge et barn fra dets fødsel og bemærk de ændringer, tiden er skyld i; I vil da opdage, at

bevidstheden tænker mere, jo mere den vækkes af sanserne, og

jo mere materiale den har at tænke på.”

Page 82: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

” Efter nogen tids forløb begynder det at kende de genstande, som,

fordi de har påvirket det mest, har gjort det mest varige indtryk på

det.”

Page 83: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Sådan bygges sindets indhold af ideer op med erfaringen, som tiden

går.Der er ikke noget i

sindet, der ikke først var i sanserne!

Page 84: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Undtagen sindet selv!

Der er ikke noget i sindet, der ikke

først var i sanserne!

Page 85: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 86: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Der findes analytiske sætninger, der med

nødvendighed er sande, og der findes syntetiske sætninger,

der kun er kontingent sande.

Page 87: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Cirklen er rund

Moren har født

Klokken er otte

Psykologi er sjovt

4 plus 4 er 8

Cæsar krydsede Rubicon

Page 88: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Cirklen er rund

Moren har født

Klokken er otte

Psykologi er sjovt

4 plus 4 er 8

Cæsar krydsede Rubicon

Alle sande sætninger om

verden er analytiske!

Page 89: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Den store SynteseScala naturaVerden består af atomer

Atomerne har enteleki

Glem nu ikke det med conatus!

Erkendelse og klarhed

Ikke empirisk, men deres medfødte aprioriske viden.

Spinoza

Page 90: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Den store SynteseScala naturaVerden består af atomer

Atomerne har enteleki

Erkendelse og klarhed

Ikke empirisk, men deres medfødte aprioriske viden.

Page 91: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Godtfried Wilhelm von Leibniz 1646 -1716

Den store SynteseScala naturaVerden består af atomer

Atomerne har enteleki

Erkendelse og klarhed

Ikke empirisk, men deres medfødte aprioriske viden.

Sjæleatomerne kommer med forskellig grad af klarhed (eller bevidsthed).

HØJ

LAV

Bevidsthedstærsklen

MONADERMONADOLOGI

Page 92: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Apriori videnSindet ved noget, der ikke kommer fra sanserne.

Page 93: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Erkendelsesteoretisk problem

Demokrit

”Bare ved konvention eksisterer sødt og bittert og varmt og koldt og farve. I virkeligheden eksisterer

bare atomerne og det tomme.”

Eidola

Interface

Primære sanse-

kvaliteter

Sekundære sanse-

kvaliteter

SubstansRumTid

Årsag

Page 94: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Distinktionen mellem primære og sekundære sansekvaliteter

SubstansRumTid

Årsag

FarverSmagLugteLyde

John Locke

Page 95: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 96: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

SubstansRumTid

Årsag

FarverSmagLugteLyde

George Berkeley 1685 – 1753

Nej, de primære er også

sekundære!

A New Theory of Vision

1709

Distinktionen mellem primære og sekundære sansekvaliteter

Page 97: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

”Denne arrangeren eller drejning af vore øjne er ledsaget af en

sansefornemmelse, som efter min opfattelse i dette tilfælde giver os

forestillingen om større eller mindre afstand.”

Altså er AFSTAND og dermed længde og størrelse ligeså meget en sekundær sansekvalitet som

lugte og lyde og farver!

Page 98: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Der findes ingen primære sansekvaliteter, der kan garantere for den

materielle verden!

Page 99: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

ESSE EST PERCIPI

SUBJEKTIV IDEALISMESolipsisme (Solus ipse).

Page 100: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Vores fænomenologiske oplevelsesverden er den virkelige verden. Og ingen betvivler dens eksisistens.

Page 101: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

1. Esse est percipi – at være er at blive perciperet.2. Der er ingen tvivl om, at verden er til i sin helhed.

3. Det betyder, at verden bliver perciperet i sin helhed.

Det kan kun Gud gøre!

4. Verdens realitet er altså beviset for Guds eksistens!

Hermed havde jeg vundet ”den mest komplette triumf i

verden” over ”hver eneste elendige sekt af

ateister!”

Page 102: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 103: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

David Hume 1711- 1776

Solipsisme?

Der er hverken empirisk eller

intellektuel basis for det med Gud.

SKEPTISCISME

Men ellers er det rigtigt nok, hvad Berkeley viser.”The mind has never any thing present to it but the perceptions, and cannot

possibly reach any experience of their

connection with objects. The supposition of such a connection is, therefore, without any foundation in

reasoning.”

”I dine, I play a game of back-gammon, I converse, and I am

merry with my friends; and after three or four hour’s amusement, I

wou’d return to these speculations, they appear so cold, and strain’d, and ridiculous, that I cannot find in my heart to enter

into them farther. Here then I find myself absolutely and necessarily

determin’d to live, and talk, and act like other people in the

common affairs of life.”

Page 104: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

David Hume 1711- 1776

SubstansRumTid

Årsag

Hvis al erkendelse er empirisk, så er al

erkendelse også induktiv og dermed også

kontingent.

En strøm af rækkefølger i bevidstheden

(bevidsthedsstrømmen).

Page 105: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

David Hume 1711- 1776

SubstansRumTid

Årsag

Hvis al erkendelse er empirisk, så er al

erkendelse også induktiv og dermed også

kontingent.

En strøm af rækkefølger i bevidstheden

(bevidsthedsstrømmen).

Page 106: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Humes erkendelsesteoretiske

udfordring.

Page 107: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 108: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3
Page 109: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

David Hume 1711- 1776

SubstansRumTid

Årsag

Exit Newton og Galilei og hele

den naturvidenskabelige orden.

Page 110: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

DEN KLASSISKE FILOSOFI

Empirister

Rationalister

Page 111: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Immanuel Kant1724 -1804

“Vi har her det samme tilfælde som ved

Kopernikus’ første tanker.”

Page 112: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Immanuel Kant1724 -1804

“Hidtil har man antaget at al vores viden må svare til

genstandene.”Men ville vi “ikke klare problemerne bedre…

hvis vi antager, at det er genstandene, der må svare til vores måde at erkende på.”

Page 113: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

SubstansRumTid

Årsag

Immanuel Kant1724 -1804

“Den orden og regelmæssighed i

fremtrædelserne, som vi kalder natur, er således en

vi selv har indført.”

Page 114: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

SubstansRumTid

Årsag

?

Hvad så med empirismen?

Ding an sich

Ding für uns

Den ydre verden forårsager

erkendelsen.

Formet igennem

vores aprioriske sansekate-gorier og forstands-kategorier.

Page 115: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

SubstansRumTid

Årsag

Ding an sich

Ding für uns

Formet igennem

vores aprioriske sansekate-gorier og

forstands-kategorier.

Page 116: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Immanuel Kant1724 -1804

SubstansRumTid

Årsag

Hvor efterlader det en videnskabelig psykologi?En videnskabelig

empirisk psykologi kan

man naturligvis ikke have!

Page 117: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Immanuel Kant1724 -1804 Johan Nicolai

Tetens1736 -1807

Page 118: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Immanuel Kant1724 -1804 Johan Nicolai

Tetens1736 -1807

Philosophische Versuche über die menschliche Natur und ihre Entwickelung 1777.

Cognition – Erkendelse

Conation – Handling

Emotion – Følelse

Kritik af den rene fornuft 1781 Kritik af den praktiske fornuft 1788 Kritik af dømmekraften 1790

Page 119: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Immanuel Kant1724 -1804

(1) Det psykologiske er en apriorisk forudsætning og kan derfor ikke undersøges ved empirisk undersøgelse. Vi kan ikke beskrive vores egne forudsætninger.

Page 120: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Immanuel Kant1724 -1804

(1) Det psykologiske er en apriorisk forudsætning og kan derfor ikke undersøges ved empirisk undersøgelse. Vi kan ikke beskrive vores egne forudsætninger.

(2) Desuden kan psykologi ikke bringes på en matematisk formel, som videnskaben fordrer.

Page 121: Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

Repeat after me: Local motion,

not locomotion!

Methinks we need two kinds!

Which really is the same kind!

I am skepti-cal, to put it

mildly!

Nothing in the mind which was not first in

the senses.

In God’s Eye, really!

Don’t bunk induction!

Just reverse Descartes: Go for body first!

No system! I am free!

I am free!Mistake or not, Kant did place the Ego with the Non-

Ego, didn’t he!

Yes, Nature is the World

spirit.

Demands system and a logic of contracdition, though.

Hume is right, so we must take a Copernican leap and

make the categories of mind a priori.

I call it language games!

Mind is immanent objectivity.

Life-world!

Being and Time.

Argh!

GA

LILEO’S B

OW

LING

ALLEY

System is not

enough, you must yourself choose!

Sense data AND logic!Anything

else is meaningless.

Nothing, except

mind itself!

The psycho-physical problem is the driving force in the history ofphilosophy.

www.psy.ku.dk/engelsted

World is MIND and MIND is WILL!!!Only body

or relation of body…