Visuel november 2013

mandag den 11. november 13

Visuelle præsentationer


en krydderihyldefå maden til at smage godtfå ens ‘gæster’ til at spise det der servereset specielt krydderiikke blande det hele sammen

Præsentation af problemet:• Der er for mange præsentationer der ikke fungerer på

et visuelt niveau, men mere er dokumenter der forsøger at sige en masse detaljer som tilhørerne alligevel ikke kan nå at få med.

• Præsentationerne formår ikke at skabe opmærksomhed, men de gør kun tilhørerne søvnige og uopmærksomme.

• Man skal lave visuel hjælp til ens verbale indhold. Det skal være opmærksomhedsskabende og komplementere teksten.Præcise detaljer, tal og data skal skrives i noterne som så kan printes med ud hvis præsentationen skal distribueres.

Det visuelle er en kombination af mange forskellige elementer.

• Typografi

• Layout – former og farver

• Komposition

• Billeder/illustration

• Visuel fortælling.

• slides skal supplere tale/tekst visuelt slides skal ikke være ens noter til hvad man vil sige!

• slides er ikke det samme som dokumenter!

•Her er for mange informationer samlet, og det er det samme som jeg siger-

• De visuelle virkemidler bruges dårligt, Billederne er for små til at skabe mening.

• Tilhørere bruger deres tid på at læse det samme som der siges = uopmærksomhed!

• punktopstilling!?


her er for mange informationer samlet, og det er det samme som jeg siger-Der er ingen visuelle virkemidler, billederne er for små og indeholder tekst andre steder fra som forstyrrer og er ulæselig.Tilhørere bruger deres tid på at læse det samme som der siges = uopmærksomhed!

Dårlige eksempler >>


begrænse tekstmængde til noget man kan nå at læse!


Skriv kun ting på slides som supplerer det du siger!


Der skal være orden! mærkelige linjeskift og tekst der kun er halvt inde i rammen er ikke i orden.


brug ikke unødige forklaringer i tekst, men lad figuren vise det du forklarer.


Almindelige fejl i brug af visuelle præsentationer•forstyrrende grafik•dårlig brug af plads•for meget tekst•dårlige billeder - dårlig kvalitet.










grafiske begreber

Visuel fortælling.

Typografi Farve

Layout

Billeder & illustration


inspiration fra bladkiosk eller andre trykte medier

mandag den 11. november 13Gutenberg løse typer

typografi

typografi

typografi

typografi

typografi

typografi

typografi


Typografi - Skrifttyper.

grotesk - sans serif, uden serifferAntikva - med seriffercourier er monospatieretde fleste andre er proportionalt spatieretligaturer, bogstaver bundet sammenversaller, specielle udgaver af store bogstaver


Speciel skrift til speciel tekst!logoerudsagn

Skrifttyper

Overvej hvilken skrifttype du vil bruge!Displaytypografi til helt overordnede ord, som mere bruges som en signatur, end som egentlig informationsbærende element.

Overskrift letlæst, stor, overskuelig.

Indholdved længere tekstblokke kan man, til print, bruge en antikva som pga. fødder(serifferne) er lettere at læse.

det vigtigste skal være størst ?

BraggadocioHelveticaTimes & Arial

tekst på tryk antikva-font (Times)

tekst på skærm grotesk-font (Arial)

www.fontsquirrel.com

www.myfonts.com


Hieraki i brug af skrifttyper.Displaytypografi til Helt overordnede ord, som mere bruges som en signatur, end som egentlig informationsbærende element.Overskrift, letlæst, storIndhold, ved længere tekstblokke kan man bruge en antikva som pga. fødder(serifferne) er lettere at læse

http://www.fontsquirrel.com

http://www.fontsquirrel.com

http://www.myfonts.com

http://www.myfonts.com

Linjeafstanddet er vigtigt at linje afstanden er tilpas ifht. det indhold der formidles – er den for lille eller for stor kan det blive svært at læse teksten


skydninglodret spatiering kaldes skydning= afstanden mellem to grundlinier

d e r s k a l v æ r e a f s t a n d m e l l e m b o g s t a v e r o g o r d m e n h v i s d e r e r f o r m e g e t a f s t a n d k a n m a n r i s i k e r e a t t e k s t e n b l i v e r u l æ s e l i g !


spatieringknibning (justering af afstanden mlm bogstaverne)afstand mellem bogstaverne og mellem ordene.I tilfælde af grimme linjeskift kan man arbejde med skydning og knibning.

Afs tand me l lem bogstaver og ord. Det er vigtigt at s ø r g e f o r a t længere tekster fremstår flot og læseligt så der ikke k o m m e r uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som f.eks floder i teksten. Floder opstår hvis der er for langt ime l lem ordene f.eks i forbindelse med ligemarginer s o m t i l p a s s e r marginer både i højre og venstre side

Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at

sørge for at længere tekster fremstår flot

og læseligt så der ikke kommer

uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som f.eks brudte kanter. Hvis

man centrerer et helt afsnit er det ikke let at læse hele teksten

uden at fare vild undervejs. Det er

ikke hensigtsmæssigt og meget generende

for læseren


Det kan se pænt ud med ligemarginer, men det er sjældent hensigtsmæssigt ifht læsningen.Venstrestillet er for det meste det mest anvendeligeCentreret kan være fint, men mest til korte tekster, billedtekst, oplysninger på en plakat eller lignende.

Vi beslu1ede 3dligt i processen at inddrage robo6orskere i udviklingen af manuskriptet og at lade disse forskere medvirke i fores3llingen som sig selv med miniforelæsninger af 3 minu1ers varighed. Den første forsker, der blev etableret kontakt 3l var lektor Kasper Støy fra Maersk McKinney Møller Ins3tu1et (SDU). Da fores3llingen berører andre aspekter af ”kuns3gt liv”-‐feltet, blev der hur3gt etableret kontakt 3l professor Steen Rasmussen og Center for Fundamental Living Technology (FLinT), SDU, som arbejder med at skabe kuns3gt liv af biologisk vej. Endvidere blev filosofiprofessor Søren Harnow Klausen (Center for Filosofi, SDU) inviteret 3l at belyse de filosofiske aspekter ved kuns3gt liv. De tre forskere inviterede en række kollegaer med, som skulle dublere dem i spilleperioden, således at der var flere forskere om hver optræden; en praksis, centret 3dligere har beny1et sig af, og som dels le1er arbejdsbyrden for de enkelte forskere, dels faciliterer kollegial sparring og idéudveksling gennem forløbet. Disse var lektor Ulrik Pagh Schultz og de to ph.d.-‐studerende Andreas Lyder og Ricardo Franco Mendoza Garcia (fra Maersk Inst.), lektor Mar3n Hanczyc og postdoc Harold Fellerman (FLinT) samt adjunkt Anne-‐Marie Søndergaard Christensen og ph.d.-‐studerende Esben Petersen (Center for Filosofi).

Skuespillerne Da udgangspunktet for hele projektet var, at fores3llingens handling skulle bæres af skuespillere, blev der engageret tre professionelle skuespillere i rollerne som hhv. Bartholin (Baard Owe), Maria Lentz (Jeane1e Lindbæk Larsen) og Ekko (Morten Steensgaard).

Øvrige medvirkende En central scene i fores3llingen, der tema3serer forholdet mellem det såkaldt kuns3ge og det naturlige, er en scene, hvor en hund aes af en mekanisk robot-‐arm. For at finde den re1e, scenevante hund 3l formålet, a]oldt centret en offentlig hundecas3ng. I alt o1e hunde mødte op 3l cas3ngen, og vinderen blev bordercollien Sif, som medvirkede i samtlige 15 fores3llinger. Robot-‐armen (påmonteret en menneskehånd-‐a1rap) blev s3llet 3l rådighed af den odenseanske virksomhed Universal Robots. Derudover medvirkede følgende robo1er: Robotsælen Paro (udlånt af Teknologisk Ins3tut), modul-‐


sammenlign tekst i en spalte med tekst i flere spalter

Vi beslu1ede 3dligt i processen at inddrage robo6orskere i udviklingen af manuskriptet og at lade disse forskere medvirke i fores3llingen som sig selv med miniforelæsninger af 3 minu1ers varighed. Den første forsker, der blev etableret kontakt 3l var lektor Kasper Støy fra Maersk McKinney Møller Ins3tu1et (SDU). Da fores3llingen berører andre aspekter af ”kuns3gt liv”-‐feltet, blev der hur3gt etableret kontakt 3l professor Steen Rasmussen og Center for Fundamental Living Technology (FLinT), SDU, som arbejder med at skabe kuns3gt liv af biologisk vej. Endvidere blev filosofiprofessor Søren Harnow Klausen (Center for Filosofi, SDU) inviteret 3l at belyse de filosofiske aspekter ved kuns3gt liv.

De tre forskere inviterede en række kollegaer med, som skulle dublere dem i spilleperioden, således at der var flere forskere om hver optræden; en praksis, centret 3dligere har beny1et sig af, og som dels le1er arbejdsbyrden for de enkelte forskere, dels faciliterer kollegial sparring og idéudveksling gennem forløbet. Disse var lektor Ulrik Pagh Schultz og de to ph.d.-‐studerende Andreas Lyder og Ricardo Franco Mendoza Garcia (fra Maersk Inst.), lektor Mar3n Hanczyc og postdoc Harold Fellerman (FLinT) samt adjunkt Anne-‐Marie Søndergaard Christensen og ph.d.-‐studerende Esben Petersen (Center for Filosofi).

Skuespillerne Da udgangspunktet for hele projektet var, at fores3llingens

handling skulle bæres af skuespillere, blev der engageret tre professionelle skuespillere i rollerne som hhv. Bartholin (Baard Owe), Maria Lentz (Jeane1e Lindbæk Larsen) og Ekko (Morten Steensgaard).

Øvrige medvirkende En central scene i fores3llingen, der tema3serer forholdet mellem det såkaldt kuns3ge og det naturlige, er en scene, hvor en hund aes af en mekanisk robot-‐arm. For at finde den re1e, scenevante hund 3l formålet, a]oldt centret en offentlig hundecas3ng. I alt o1e hunde mødte op 3l cas3ngen, og vinderen blev bordercollien Sif, som medvirkede i samtlige 15 fores3llinger. Robot-‐armen (påmonteret en menneskehånd-‐a1rap) blev


Man siger generelt at til læsning på skærmen, skal man vælge spalter frem for store tekstblokke.

Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at sørge for at længere tekster fremstår flot og læseligt s å d e r i k k e k o m m e r uhensigtsmæssige l injeskift og grimme effekter som f.eks floder i

A f s t a n d m e l l e m b o g s t a v e r o g o r d .

D e t e r v i g t i g t a t s ø r g e f o r a t

l æ n g e r e t e k s t e r f r e m s t å r f l o t o g

l æ s e l i g t s å d e r i k k e k o m m e r

u h e n s i g t s m æ s s i g e l i n j e s k i f t o g

g r i m m e e f f e k t e r

Læselighed!

Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at sørge for at længere tekster fremstår flot og læseligt så der ikke kommer uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som f.eks floder i

Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at sørge for at længere tekster fremstår flot og læseligt så der ikke kommer uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som f.eks floder i teksten. Floder opstår hvis der er for langt imellem ordene

Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at sørge for at længere tekster fremstår flot og læseligt så der ikke kommer uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som

f.eks floder i teksten. Floder opstår


forskellige justeringerlinjeafstand og afstand mellem bogstaver og ord.

Tekst og læselighed Det er vigtigt at den tekst man skriver på slideskan læses. Så man skal overveje det nøje hvis man vil skrive med en farvet skrift på en farvet baggrundeller hvis man vil skrive henover et billede


tekst på farvet baggrund kan det bruges?







Tekst på slides skal kunne læses!


tekst på billede baggrund, hvordan?







FARVER


Farver.

Goethes farvecirkel

Ittens farvecirkel

ncs farver Natural Colour System

en computerfarve skala

subtraktiv

additiv


additive skærmfarver - når farverne lægges oven i hinanden bliver det lysere til det bliver hvidtRGB- farverligesom computerskærme og ligesom øjet. Tappene i øjets nethinde er rød, grøn og blå følsomme.

subtraktive trykfarver - når farverne lægges oven i hinanden bliver det mørkere, til det bliver sortCMYK - farver


Farver

Brug f.eks Kuler til at sammeligne farver og til at bygge farvepaletter ud fra et billede.


Farver



Farver



Farver



Farver


0%#

10%#

20%#

30%#

40%#

50%#

60%#

70%#

80%#

90%#

Er#De#1lfreds#med#at#nå#så#høj#en#alder?#

Ser#De#frem#1l#Deres#næste#fødselsdag?#

Er#De#glad#for#hver#dag#De#lever?#

ja# nej# ved#ikke#


vælg konventionerne til forklaringer.


kontrast - Balance - dynamikkontraster betyder modsætninger, de hjælper til at gøre de forskellige dele tydeligere, netop ved at være kontraster træder deres betydning tydeligere frem.

Kontraster

Det er en god ide at bruge kontrasterDet er både kontrast i størrelse, farve og indhold



Logik Hvordan opleves det man ser på en billedflade?- er det en hvid figur på en sort flade eller en sortflade med et hul i ?



Gestalt

Vores trang til at fuldende!Øjnene og hjernen fylder ud og ordnerVi skaber rum i det vi ser på en fladeVi er overbeviste om at ting der er placeret tæt på hinanden hører sammen


Gestalt



Gestalt


balance?Er der


Hvordan læser man billedet?

balance?


Hvordan læser man billedet?

En normal voksenfodboldkamp består af to periode på hver 45 minutter, kendt som halvlege. Hver halvleg kører uden afbrydelser, når bolden er ude af spil. Der er sædvanligvis et kvarters pause mellem halvlegene.[47] Slutningen på kampen kaldes fuldtid.

I konkurrencer med to-delte kampe kæmper hvert hold på hjemmebane en gang, hvor den samlede score fra begge kampe bestemmer, hvilket hold, der går videre. Hvis begge hold står lige kan det være reglen om udebanemål, der bestemmer vinderne, hvor vinderen er det hold, der har scoret flest mål på udebane. Hvis dette resultat også er lige, tæller spark fra straffepunktet normalt, selv om nogle konkurrencer kræver at en kamp spilles om.

I slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne eksperimenterede IFAB med måder at skabe en vinder uden at have en straffesparkskonkurrence, som ofte blev set for at være en dum måde at afgøre en kamp på. Disse regler afslutter ekstra spilletid tidligt, enten når det første mål i ekstratid blev scoret (golden goal) eller hvis et hold fører ved slutningen af første periode i ekstra spilletid (silver goal). Golden goal blev brugt ved VM i fodbold i 1998 og 2002. Den første VM-kamp der blev afgjort ved golden goal var Frankrigs sejr over Paraguay i 1998. Tyskland var det første land der scorede golden goal i en stor konkurrence og slog Tjekkiet i finalen i EM i fodbold 1996. Silver goal blev brugt i EM i fodbold 2004. Begge disse eksperimenter er blevet stoppet af IFAB.[50]

I ligakonkurrencer kan kampe ende uafgjort, men i nogle elimineringsturneringer (vind-eller-forsvind-kampe) lægges to halvlege på 15 minutter til, hvis en kamp ender uafgjort.[6] Hvis spillet stadig er uafgjort, har nogle konkurrencer en straffesparkskonkurrence for at afgøre, hvilket hold der går videre efter turneringen. Mål, der scores ved ekstratid, tæller med i den endelige score, men spark ved straffemærket bruges kun til at afgøre holdet, der går videre i næste del af turneringen (hvor mål i en straffesparkskonkurrence ikke tæller med i den endelige score).

Dommeren er den officielle tidskontrollør under kampen og giver en erstatning for den tabte tid under udskiftninger, skadede spiller eller andre stop. Den tillagte tid kaldes for tillægstid og bestemmes alene af dommeren. Dommeren bestemmer også selv, hvornår kampen slutter. I kampen hvor den fjerde dommer udpeges, viser dommeren hvor mange tillægsminutter han lægger til ved slutningen af en halvleg. Den fjerde dommer viser så spillerne og tilskuerne dette ved at vise et bræt med dette nummer. Den signalerede tillægstid kan udvides af dommeren.[48] Tillægstid blev introduceret pga. et uheld, der skete i 1891 i en kamp mellem Stoke City F.C. og Aston Villa. Der stod 1-0 og med kun to minutter tilbage fik Stoke et straffespark. Villas målmand sparkede bolden ud af banen, og da bolden blev hentet tilbage, var de 90 minutter gået og spillet var slut.[49]

1

2

3

4


Hvilken rækkefølge læses boksene i?Kan man følge numrene?

http://da.wikipedia.org/wiki/EM_i_fodbold_1996

http://da.wikipedia.org/wiki/EM_i_fodbold_1996

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elimineringsturnering&action=edit&redlink=1

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elimineringsturnering&action=edit&redlink=1

http://da.wikipedia.org/wiki/Fodbold%2523cite_note-DSD-5

http://da.wikipedia.org/wiki/Fodbold%2523cite_note-DSD-5

http://da.wikipedia.org/wiki/Straffesparkskonkurrence




http://da.wikipedia.org/wiki/Fodbold%2523cite_note-47

http://da.wikipedia.org/wiki/Fodbold%2523cite_note-47

http://da.wikipedia.org/wiki/Stoke_City_F.C.




http://da.wikipedia.org/wiki/Aston_Villa

http://da.wikipedia.org/wiki/Aston_Villa


Hvilken vej læses?

Opgave

Præsenter dig selv på 1 eller 2 slides.- et visitkort der kan bruges som et slide du ville have i starten eller slutningen af et oplæg.


Opgave 1

fremlæggelsefrokost

http://www.slideshare.net/http://prezi.com/http://sliderocket.com

Billeder & komposition



Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1 : φ (PHI) (dvs., 1 : 1,618... ). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.







1:1,618 – φ = 1,618mandag den 11. november 13



Hjælpende regler, retningslinier for layout / komposition

Tredeling er enklere at anvende

Det gyldne snit. Fibonnaci tal f.eks 3-5-8-13 ...eller;1:1,618 = PHI


beskæringudsnitbilledfortælling








tekst hjælper med en bestemt forståelse af billedet

Drik vand!



Tusindvis af flasker smides i naturen hver dag!



Han vil

hellere

drikke

cola


Universiteter i krise


Hvilket billede?

Modbillede

Medbillede

at skabe interesse for indholdetat skabe dynamik mellem billede og tekst. Her er det også vigtigt at tænke på tekstens placering, form og type.


Store nedskæringer


Hvilket billede?

Modbillede

Medbillede



Store nedskæringer


Hvilket billede?

Modbillede

Medbillede


Hussalget er gået i ståmandag den 11. november 13

symmetri = stille udynamisk

Hussalget er gået i ståmandag den 11. november 13

symmetri = stille udynamisk

Forår i luften?


Symmetri AsymmetriDynamik

Klippet negle?


Symmetri AsymmetriDynamik


american airlines rute mellem new york og sydney.the big APPLE og OPERAHUSET.

Fotografer selv!Skaf dine egne billeder!

ellerBrug tid på at finde billeder du

har lov til at bruge!


egne billeder er det bedsteandres billeder som man finder på nettet skal man sikre sig at man har rettigheder til at bruge. f.eks med Creative Commons licenser.

Billeder


Hvilket billede?

Modbillede

Medbillede

at skabe interesse for indholdet

Billeder

Billeddatabaser:http://www.flickr.comhttp://www.colourbox.comhttp://commons.wikimedia.org


Hvilket billede?

Modbillede

Medbillede

at skabe interesse for indholdet

http://www.flickr.com


http://www.sxc.hu

http://www.sxc.hu

http://photobucket.com



flickr.com the commons og creative commonsgoogle.com avanceret billedsøgningcolourbox billeddatabase med abonnement for SDU ansatte. Kontakt biblioteket. SDUB.

Layout

Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede

Elementer på siden skal have plads. Man omtaler afstanden mellem elementer i et billede eller på en visuel flade som negativt rum.

Det er en god ide at arbejde med kontrasten mellem elementerne.


Layout - Hvad er det?

Negativt rumFladerafstand

Layout

Et billede indsat med plads


Elementer på en flade skal have afstand for at kunne adskilles som forskellige



Layout






Layout





Layout

Elementerne på siden skal ordnes så de f.eks flugter i venstre side og der er lige langt imellem alle elementer.


Det er en god ide at arbejde med kontrasten mellem elementerne.



Negativt rumFladerafstand


Hvad gør man hvis man gerne vil have flere billeder på det samme slide?


Hvad gør man hvis man gerne vil have flere billeder på det samme slide?


grid

præsentations og grafiske programmer har et net man kan slå til så man har hjælp til placering af indhold


grid


grid

5x4 grid


Ferie? Hvorhen?vi kan rejse langt væk

og tilbage igen...


arbejde med at skabe et designkoncept. En måde som alle slides er bygget op på.Sådan at der er ensartethed og gennemgående visuel stil.

Et sted hvor det er rigtigt

sommer!

det er alt for koldt i Danmark ...


arbejde med at skabe et designkoncept. En måde som alle slides er bygget op på.Sådan at der er ensartethed og gennemgående visuel stil.


motivet rammes ind af tekstenfarverne følger indholdet i billedetder er hieraki i tekstelementer på siden





Dokumentation & tal



hvis det er meget kompliceret og fyldigt materiale kan det betale sig at fremhæve de væsentlige pointer, som man taler om. Og så uddele hele materialet i print, så tilhørerne kan tage det med hjem til at se på eller f.eks skrive noter i diagrammer mm med det samme.


9 %

8 %

10 %

12 %

13 %

35 %

14 %

2000

Aldersfordeling30 %

12 %

15 %

10 %

30 %20 %

91 %

2011

midaldrendeungegamlebørnvoksneteenagerespædbørn


spædbørn9 %

teenagere8 %

voksne10 %

børn12 %

gamle13 %

unge35 %

midaldrende14 %

2000

Aldersfordeling

midaldrende 44%

spædbørn 14%

teenagere6%

voksne 7%børn 5%

gamle 15% unge

10%

2011


0

75

150

225

300

Ufaglærte Akademikere HKere Direktører Lærere Renovationsarbejdere

arbejde økonomi fritid


arbejde økonomi fritid

Ufaglærte

Akademikere

HKere

Direktører

Lærere

Renovationsarbejdere

0 75 150 225 300



mandag den 11. november 13http://perceptualedge.com/files/GraphDesignIQ.html


visual.lygapminder.orggooglesøgning på infographics


national geographic 7 milliarder


dokumenter, udklip mm.




Oprydning


Contribution of selected causes of death and age groups to the change in life expectancy of 35-year-olds from 1988–92 to 2003–07 in lowest and highest income quintiles, men

Source: Tarkiainen L, Martikainen P, Laaksonen M, Valkonen T. Trends in life expectancy by income from 1988 to 2007: decomposition by age and cause of death. J Epidemiol Community Health 2012 66:573-8.


Contribution of selected causes of death and age groups to the change in life expectancy of 35-year-olds from 1988–92 to 2003–07 in lowest and highest income quintiles, men.

Source: Tarkiainen L, Martikainen P, Laaksonen M, Valkonen T. Trends in life expectancy by income from 1988 to 2007: decomposition by age and cause of death. J Epidemiol Community Health 2012 66:573-8.


Cellular Responses to Damage

ApoptosisApoptosis is a mechanism for deleting unwanted cells.Cells may be unwanted during development (tissue shaping), haematopoiesis (auto-

reactive immune cells), or because they become damaged with increased risk of adverse consequences, e.g. malignancy.

Frequency of apoptosis increases with age, because age is associated with damage.

SenescenceSenescence is a regulated response to damage mediated by a positive feedback loop

between DNA damage and mitochondrial ROS generation. (Passos et al. Mol Sys Biol 2010)

Cellular senescence is causally implicated in generating age-related phenotypes and removal of senescent cells can prevent or delay tissue dysfunction. (Baker et al Nature 2011)

Novel opportunities for targeted interventions


Cellular Responses to Damage

ApoptosisApoptosis is a mechanism for deleting unwanted cells.

Cells may be unwanted during development (tissue shaping), haematopoiesis (auto-reactive immune cells), or because they become damaged with increased risk of adverse consequences, e.g. malignancy.

Frequency of apoptosis increases with age, because age is associated with damage.

SenescenceSenescence is a regulated response to damage mediated by a positive feedback loop between DNA damage and mitochondrial ROS generation. (Passos et al. Mol Sys Biol 2010)

Cellular senescence is causally implicated in generating age-related phenotypes and removal of senescent cells can prevent or delay tissue dysfunction. (Baker et al Nature 2011)

Novel opportunities for targeted interventions


Why study a plant? Can it escape aging?

üPlasticity: grows/shrinks

ü Turnover of body parts

üSize and reproduction can increase with age

üIndividual is a mosaic of parts of different ages


young leaves

older leaves


üPlasticity: grows/shrinks

ü Turnover of body parts

üSize and reproduction can increase with age

üIndividual is a mosaic of parts of different ages


Plantago as a research organism

Plantago lanceolata

ü Green all year

ü Reproduction/mortality decoupled

ü Individual easy to delineate

üWind-pollinated outcrossing



ü Plasticity: grows/shrinksü Turnover of body partsü Size and reproduction can

increase with ageü Individual is a mosaic of

parts of different ages

Plantago lanceolata


young leaves

older leaves


ü Plasticity: grows/shrinksü Turnover of body partsü Size and reproduction can

increase with ageü Individual is a mosaic of

parts of different ages

Plantago lanceolata



üGreen all yearüReproduction/

mortality decoupled

üIndividual easy to delineate

üWind-pollinated outcrossing

Plantago lanceolata


Opgave 2

Skab orden i eksempel-Powerpointen ved hjælp af det du har lært.

mandag den 11. november 13opgave 2

fremlæggelsekaffe ?

Inspiration & Planlægning


mandag den 11. november 13http://www.slideshare.net/

http://prezi.com/http://sliderocket.com

haiku deck


find inspiration!


skab sammenhæng.Find en grafisk ide.Vælg!

opfindsom folderen



genkendelighed og variation.

http://www.slideshare.net/chrislandry/sustainable-food-lab

Eksempel på billedbåret præsentation


http://www.slideshare.net/

Visuel fortælling


En visuel fortælling.Sæt dit foredrag ind i berettermodellen.Prøv at sætte billeder på, ingen tekst!Find et billede som man ikke glemmer, og sæt på i f.eks klimaks eller Point of no return.

dramatiskbillede

(konflikt)

billede

billede

billede

det bærendebillede (løsning)


En visuel fortælling.Sæt dit foredrag ind i berettermodellen.Prøv at sætte billeder på, ingen tekst!

Sæt scenen med et billede i startenFind et billede som man ikke glemmer, og sæt på i f.eks klimaks eller Point of no return.


Ph.d.-‐kursus i mundtlig videnskabsformidling: 3 minu1ers oplæg på baggrund af bere1ermodellen:

Overskri2: Oplevelsesbyen Odense – for den krea:ve klasse? Subjekt: Odense. Objekt: Vækst.

Anslag: Mo1oet for udviklingen i Odense er ”at lege er at leve”. Med oplevelser i fokus forsøger byrådet at udvikle Odense i en stadig større konkurrence byer imellem om indbyggere, turister og investorer. Men hvis Odense skal udvikle sig 3l et mere a1rak3vt og spændende sted, må byudviklingsprojekterne inkludere den kulturelle mangfoldighed, som er en del af byen og ikke kun henvende sig 3l en kulturel elite.

Præsenta:on: Baggrunden for Byrådets målsætning om at udvikle Odense 3l en legende oplevelsesby er problemer både med byens lidt dårlige image, som kedelig og provinsiel, og en s3gende fraflytning især blandt unge og nyuddannede.

Vendepunkt: Ved at styrke oplevelsesudbuddet i Odense ønsker man at 3ltrække og fastholde den krea3ve klasse, da man mener, at den krea3ve klasse vil bringe økonomisk vækst 3l byen. Den krea3ve klasse består af højt uddannede, som akademikere, og krea3vt beskæcigede, som forfa1ere eller kunstnere.

Uddybning: Men i realiteten består Odense af mange forskellige kulturelle grupper – fra en poli3sk og økonomisk elite med høj symbolsk kapital 3l flygtninge og indvandrere, og hjemløse med lavere symbolsk kapital. De oplevelsesorienterede byudviklingsprojekter har dog en tendens 3l kun at henvende sig 3l en købedyg3g middel-‐ eller overklasse.

Point of no return: Paradokset er dog, at den krea3ve klasse netop bliver 3ltrukket af social mangfoldighed og kulturel tolerance. Den krea3ve klasse synes ikke, det er spændende kun at færdes med folk, der ligner dem selv. De 3ltrækkes af det anderledes.

Optrapning: Et eksempel på et oplevelsesorienteret byudviklingsprojekt, som primært henvender sig 3l en middel-‐ og overklasse er det vig3ge indkøbs-‐ og kulturcentrum omkring Brandts Klædefabrik. Her er der fx ophængt skilte med ordensbestemmelser for området. De indskærper, at man ikke må udvise fornærmende adfærd, 3gge, medtage løsgående husdyr eller beny1e rulleskøjter – her må uordentlige alkoholikere eller skatere altså ikke holde 3l. Oplevelses3lbuddene henvender sig heller ikke 3l byens mange nydanskere fra Mellemøsten – de hører nemlig heller ikke 3l den kulturelle elite. Med det ekskluderende ordensreglement og de monokulturelle oplevelses3lbud er der fare for, at området ved Brandts Klædefabrik kommer 3l at virke imod hensigten.

Klimaks (konklusion og perspek:vering): Hvis den legende by skal have succes med at 3ltrække indbyggere fra den krea3ve klasse, skal den være mere bevidst om også at inkludere marginaliserede grupper i byens rum. I krac af social mangfoldighed og kulturel tolerance kan Odense udvikle sig 3l en a1rak3v og spændende by.

Udtoning: Men spørgsmålet er, om alle må være med i legen i den legende by? Tak!

mandag den 11. november 13Her kunne man prøve at sætte et billede på for hvert betydningsafsnit.Man kan vælge at fokusere på arkitektur eller mennesker.Man kan vælge billeder fra Odense, eller billeder af noget helt andet?Medbilleder? Modbilleder?Utopi eller dokumentation?Kritik?

gruppearbejde på papir!fremlæggelse

Hjemmeopgave til 14. & 19. november

Visuel præsentation om din egen forskning.

Foredrag á ca. 5 minutters varighed.

Præsenteres i plenum d. 19. novembermed efterfølgende kritik og gode råd.

Benyt så vidt muligt kun lidt tekst og baser fortællingen på det visuelle.


opdeling i grupper til workshopdagen.

Links

Billedbehandling:www.sumopaint.comwww.gimp.orggoogle.com/picasawww.photoshop.com/

Billeddatabaser:istockphoto.comcolourbox.dkcommons.wikimedia.orgwww.flickr.com/

Slides:www.slideshare.net/prezi.com/sliderocket.comPresentation Zen Design (bog)

Farver:www.ncscolour.com/kuler.adobe.com

Grafer/infographics:www.gapminder.org/www.visual.ly/www.perceptualedge.com/files/GraphDesignIQ.htmlinfogr.am/www.easel.ly/www.piktochart.com/

Fortællestruktur:www.ted.com/talks/nancy_duarte_the_secret_structure_of_great_talks.html

mandag den 11. november 13http://www.omatskrive.dk/Tekster/Punktopstillinger-punkter-parallelle.htm

http://colourbox.dk

http://colourbox.dk





http://www.slideshare.net

http://www.slideshare.net

http://prezi.com

http://prezi.com

http://sliderocket.com

http://sliderocket.com

http://perceptualedge.com/files/GraphDesignIQ.html

http://infogr.am

http://infogr.am

http://www.easel.ly

http://www.easel.ly

http://piktochart.com

http://piktochart.com

http://www.ted.com/talks/nancy_duarte_the_secret_structure_of_great_talks.html







Education

Visuel november 2013