Pressemøde 8. februar 10-11:30

Arbejde og velfærdsstat

Efterfølgende:

Reform efter reform har haft ét fælles fokus:

Den brændende platform, Det Økonomiske Råd, 2004:1. I perioden 2003 til 2020 vil arbejdsstyrken falde

med 47.000 personer2. Finanspolitisk holdbarhedsproblem på ca. 30

mia. kr.

Danskerne skal arbejde noget mere!

Det er lykkedes!

Det Økonomiske Råd, 2015

Arbejde ≠ VelfærdArbejde påvirker familiens tid sammen

Arbejder vi mere eller mindre, end vi gerne vil?

Hvilken betydning har børnene? Hvad er sammenhængen mellem skat og arbejdstidens længde?

Det er nogle af de spørgsmål, Jens vil svare på

4

Tilfredshed med arbejdstiden• Flere tilfredse: 67 % i 2001 mod 73 % i 2008/09

• Jo mere, man arbejder, desto flere ønsker at arbejde mindre, og færre mere

• Jo mindre kvinden arbejder, desto mindre er mandens ønske om at arbejde mere

• Jo mere manden arbejder, desto mindre er kvindens ønske om at arbejde mere

94,3 %

2,4 %

3,3 %

Arbejdstidsønsker indfriesUtilfredse i 2001:

• 19 % ønsker at arbejde mindre – knap to tredjedele af dem er tilfredse i 2008/09 • 7 % ønsker at arbejde mere – godt to tredjedele af dem er tilfredse i 2008/09

Arbejdstid – den normale og den faktiske• Sammenhæng mellem arbejdstid og marginal

indkomstskat for beskæftigede i 2008/09

• Sammenligning af arbejdsudbuddet for beskæftigede berørt af ændret marginalskat hhv. ikke-berørt af ændret marginalskat 2001-2008/09

Mænd 36 min. længere arbejdstid/uge Kvinder

88 min. kortere arbejdstid/uge

Mindre ændring i faktisk arbejdstid – ikke-signifikant

Mændikke-uddannede – længere arbejdstid

Kvindervid. uddannede – kortere arbejdstid

Sammenhæng mellem marginal skat og arbejdstid – do andre undersøgelser (elasticiteter)

Sammenligning af arbejdsudbuddet for beskæftigede berørt af ændret marginalskat hhv. ikke-berørt af ændret marginalskat 2001-2008/09:- ingen signifikante forskelle hverken for kvinder eller for mænd

Forskellige opgørelser giver forskellige resultater• Forskellige mænd og kvinder i forskellige livsfaser • Samme mænd og kvinder, som skifter livsfase i

perioden 2001 til 2008/09

• Når kvinder får børn, undervurderes deres tid brugt på børneomsorg, mens mænds overvurderes, når vi sammenligner mænd og kvinder uden hhv. med børn i stedet for at følge de samme mænd og kvinder over tid.

Ingen forskel i fædres

arbejdstid

Stor forskel i mødres

arbejdstid

Kvinders børneomsorg

tages fra arbejdet og

fritiden

Skolebørn betyder mere

fritid (og arbejde)

Børn hjemmefra

betyder mere arbejde

Husholdnings-arbejdet uændret

Mænds børneomsorg

tages fra fritiden

Mindre og mindre omsorg

(do kvinder) og lidt mere

søvn sidenhen

Skilsmisse og børneomsorg mv.

Forældres tid brugt på børneomsorg i 1987, og børnenes forhold sidenhen i familier,

hvor forældrene bliver skilt hhv. ikke bliver skilt

• Skilsmisse under opsejling påvirker ikke forældres tid brugt på børneomsorg – hverken for yngste eller næstyngste barn

• Både moderen og faderens omsorg frem til skilsmissen er den samme som for mødre og fædre, der ikke bliver skilt

.. men der er andre konsekvenser

Hvis forældre bliver skilt, mens børnene er i en tidlig skolealder, er det mindre

sandsynligt, at børnene har fuldført en vid. udd. som 27-årige, og at de

er gifte i den alder

men mere sandsynligt, at de

indgår i et parforhold

Økonomisk ulighed mellem børnefamilier – forskellige opgørelser giver forskellige resultater

• Familiens disponible indkomst• Familiens direkte udgifter på deres børn• Forældrenes tid brugt på deres børn –

børneomsorg

Uligheden mellem børnefamilier er

mindre i Danmark end i England og Canada

Danske børnefamilier bruger mere tid og flere penge på deres børn end engelske og

canadiske børnefamilier

Den største ulighed er i forældrenes

direkte forbrug på børnene

Danske fædre er mere med end

engelske og canadiske fædre

OpsummeringDe beskæftigede er generelt set tilfredse med deres arbejdstid – og de utilfredse bliver med tiden mere tilfredse Den faktiske arbejdstid hænger mindre sammen med marginalskatten end den normale arbejdstid

Danske børnefamilier bruger meget tid på deres børn – men det har ingen betydning for mænds arbejdstid, at de har førskole- eller skolebørn

25