1

Sikring  af  interoperabilitet  er  billigt  –  på  den  lange  bane...    Brug  af  fælles  komponenter  kan  drama9sk  reducere  udviklingsomkostninger  for  den  enkelte  og  lø=e  niveauet  for  alle    Ja  ja  -­‐  det  er  alt  sammen  meget  fint,  men  hvad  kan  jeg  gøre  –  nu?  

3

M2M – SIMcity?

6 Tirsdag den 19. marts 2013DIgItal

For tre år siden nedsatte vi en DUEHMGVJUXSSH�� VRP� SULP¨UW�fokuserede på, at der var pres på mobilnumrene. Når din el-måler, vandmåler og bil også skal have et telefonnummer, V§�EHJ\QGHU�YL�DW�KDYH�HW�SUR-

blem, fordi der simpelthen ikke er telefonnumre nok. En PXOLJKHG�HU�KHU�DW�LQGIºUH�Q\H�12-cifrede numre.”

Men nye nummerserier løser vel ikke M2M-problemet?Ȥ1HM�� RJ� VNDO� GX� VHQGH� HQ�

mand ud for at skifte en elmå-OHU��HU�GHW�V§�G\UW��DW�GHQ�EH-sparelse, du kan få ved at skifte operatør, den bliver ædt op.”

Problemet blev kort berørt af GHQ� RPWDOWH� DUEHMGVJUXSSH��0HQ� (UKYHUYVVW\UHOVHQ� ˋN�dengang opfattelsen af, at tek-nologien endnu ikke var klar WLO�HQ�PHUH�ˌHNVLEHO�OºVQLQJ�

kigger på lovgivning“Jeg må indrømme, at vi ikke KDU� IXOJW�RS�S§�GHW� IRU�Q\OLJ��Men i det omfang, det er tek-nisk muligt at anvende nogle sim-kort, som ikke defacto binder kunderne til den første RSHUDWºU��GH�Y¨OJHU�ȟ�MDPHQ�V§�kan det godt være, vi skal gå ind og kigge på vores lovgiv-ning og se, om vi skal lave om på den,” siger Jakob Juul.

Heller ikke teleselskaberne har presset på for at øge kon-kurrencen. I deres branche-forening, telekommunikati-onsindustrien, har man aldrig behandlet problemstillingen.Ȥ0HQ�GHW�O\GHU��VRP�RP�KHU�

er noget, vi skal snakke om,” siger foreningens direktør Ja-kob Willer.

knra@borsen.dk

Peter Hansen, projektleder energi Fyn

“Vi har selvfølgelig regnet på det. Og vi er nået frem til, at selv et halvt mandeår vil være i underkanten til at skifte dem alle”

Jakob Juul, kontorchef i (UKYHUYVVW\UHOVHQ

“Jeg må indrømme, at vi ikke har fulgt op på det for nylig”

Hvis det f.eks. koster et par tusinde pr. apparat, så bliver det hurtigt mange gange dyrere end at acceptere en prisstigning fra mobiloperatøren,” siger Kim Wiig Christiansen. Foto: Jonas Pryner Andersen

! UDSKIFtNINgAf Knud Teddy Rasmussen

Efter en pludselig fordobling af regningen for ca. 1000

sim-kort har Energi Fyn al mulig grund til at skifte til et andet mobilselskab.

Men i praksis hænger sel-skabet på den nuværende ud-E\GHU��'HW�YLO�QHPOLJ�Y¨UH�DOW�IRU�G\UW�DW�VHQGH�IRON�XG�IRU�DW�udskifte de 1000 sim-kort i di-

verse elmålere, forklarer pro-MHNWOHGHU� Peter Hansen fra (QHUJL�)\Q�

“Vi har vel 6-7000 sim-kort ude. De bruges til at hente data KMHP�IUD�HOP§OHUH��3§������DI�GHP� IMHUQHGH� YRUHV� OHYHUDQ-dør pludselig en god rabat, vi havde. Derefter steg regningen med 400.000 kr., så vi nu beta-ler ca. det dobbelte af, hvad vi JMRUGH�IºU��6DPWLGLJ�HU�RSHUD-WºUHQ�EHJ\QGW�DW�WDNVHUH�RV�SU��S§EHJ\QGW�PLQXW��KYLONHW�RJV§�koster ekstra, da hver overfør-sel kun varer 35 sekunder.”

Større operationteleselskabet har forklaret prisstigningen med, at man ganske enkelt ikke længere gi-ver rabat på det pågældende og lidt gammeldags sim-produkt, som bruger sekund-afregning.

Efterfølgende har teleselska-bet tilbudt en mere moderne løsning med en rabat på 30-40 pct.Ȥ0HQ� KYLV� MHJ� Y¨OJHU� GHQ��

VNDO� MHJ� DOOLJHYHO� VNLIWH� VLP�kort i alle målerne – og vil sta-dig være bundet til det samme VHOVNDE��(U�GHQ�LNNH�VºG"ȥ

I forhold til mange andre brugere af sim-kort til machi-ne-to-machine kommunikati-RQ�KDU�(QHUJL�)\Q�GHQ�IRUGHO��DW� VHOVNDEHWV� HOP§OHUH� W\SLVN�er forholdsvist lette at komme til for en tekniker. Hos mange andre kan det være en større operation at skulle håndtere sim-kort i master, brønde – og hvor den slags ellers kan be-ˋQGH�VLJ�

alligevel vil det for Energi )\Q� Y¨UH� HQ� KDOVOºV� JHUQLQJ�at sende folk ud for at sætte Q\H�VLP�NRUW�L�GH������P§OHUH��hvoraf nogle er i den sidste del af deres naturlige levetid.

“Vi har selvfølgelig regnet på det. Og vi er nået frem til, at selv et halvt mandeår vil være

i underkanten til at skifte dem alle. Så lige nu må vi bare be-tale ved kasse ét,” siger Peter Hansen.

Ikke overraskende håber han på, at det snarest bliver muligt at få sim-løsninger, som giver mulighed for frit at skifte mel-lem mobilselskaberne.

“Som betingelserne er i dag, er det helt grotesk,” siger han.

knra@borsen.dk

Hænger nu på dobbelt regning

“Som betingelserne er i dag, er det helt grotesk,” siger Peter Hansen, projektleder Energi Fyn. PR-foto

... Virksomheder stavnsbundet til mobilselskaber

Børsen  19.  marts,  2013  

Tirsdag den 19. marts 2013 5DIgItalRedigering Xxx Xxx | Layout Xxx Xxx

! Betegnelserne machine-to-machine – eller m2m – be-tegner det fænomen, at maskiner sættes til at kommuni-kere med hinanden.

! Bl.a. forsyningsselskaber bruger muligheden for at sætte sim-kort i målere, som så indrapporterer data om forbrug.

! det præcise antal af den slags sim-kort er ukendt. men herhjemme ligger det på cirka 700.000.

! �0�0�ˉQGHU�RJV§�YHM�WLO�EO�D��ELOHU�RJ�PHGLFLQVN�XGVW\U�ȝ�RJ�VS§V�HQ�YROGVRP�Y¨NVW�S§�YHUGHQVSODQ�L�OºEHW�DI�GH�kommende år.

teddy

Fakta maskiner taler sammen

! SIMKORt

Af Knud Teddy Rasmussen

Konkurrencen raser på mo-

biltelefoni, når kunderne

HU� YLUNVRPKHGHU�� NRQˋUPDQ-

der eller alle mulige andre.

Men et enkelt

område er nær-

mest kemisk ren-

set for konkur-

rence, så mange

virksomheder i

dag hænger på deres mobil-

selskab. Uanset, hvor gerne de

end vil skifte til et andet med

bedre priser eller dækning,

HU� ˌ\WWHXGJLIWHUQH� QHPOLJ� V§�store, at det reelt ikke giver

QRJHQ�PHQLQJ�DW�̩ \WWH��'HUIRU�kan mobilselskaberne skrue

priserne drastisk op – uden at

miste kunder.

“Vi har eksempler på kunder

med mere end 10.000 simkort,

der har fået tredoblet deres

omkostninger. Men mange af

dem er stavnsbundet til deres

XGE\GHU��6§�YL�KDU�EUXJ�IRU�HQ�lovgivning, der gennemtvin-

ger en mulighed for at kunne

skifte operatør uden at skulle

KDYH�IDW�L�DOOH�GH�I\VLVNH�VLP�kort,” siger kim Wiig Christi-ansen fra Køge-virksomheden

Simservice.

Her har man specialiseret sig i

løsninger til den form for mo-

bilkommunikation, der går un-

der betegnelser som machine-

to-machine – eller M2M.

Her installeres sim-kort i di-

verse apparater og sender data

og måleresultater fra f.eks. el-

målere, lastbiler og medicinsk

apparatur.

7\SLVN� KDQGOHU� GHW� RP� VP§�

datamængder – og ditto reg-

ninger. Men har man tusinder

af den slags kort, slår prisstig-

ninger hårdt igennem.

Man skulle så tro, at en

virksomhed bare kunne skifte

mobilselskab. Men i dag vil det

EHW\GH��DW�GHU�VNDO�HQ�XG�IRU�DW�skifte samtlige sim-kort.

“Og hvis det f.eks. koster

et par tusinde pr. apparat,

så bliver det hurtigt mange

JDQJH�G\UHUH�HQG�DW�DFFHSWHUH�en prisstigning fra mobilope-

ratøren,” siger Kim Wiig Chri-

stiansen.

Udgift kan eksplodere+DQ�IU\JWHU��DW�GHQ�PDQJOHQGH�konkurrence vil hæmme et el-

lers voksende marked, hvor

Danmark allerede har præsteret

mange løsninger, der er egnet til

eksport. Og det samme gør tor-ben Rune, adm. direktør i Net-plan a/S, der rådgiver virksom-

KHGHU�L�LQGNºE�DI�WHOH\GHOVHU�

“Det er skræmmende,” siger

Rune og påpeger, at proble-

met også har en international

facet.

Ȥ)RUHVWLO� GLJ� XGVW\U� VRP�f.eks. entreprenørmaskiner

eller langtursbiler. Den slags

ˌ\WWHV� MR� UXQGW��2J�VNDO�PDQ�så skifte sim-kort, hver gang

PDQ�NRPPHU�WLO�HW�Q\W�ODQG"ȥ�spørger Rune og minder om,

DW� XGJLIWHQ� WLO� PRELOGDWD� MR�nærmest kan eksplodere, når

PDQ� NU\GVHU� ODQGHJU¨QVHU��Både Kim Wiig Christiansen og

torben Rune så gerne, at man

kunne skifte operatør uden at

skifte sim-kort. Det er nemlig

teknisk muligt.

Det er Erhvervsstyrelsens opgave at sikre en effektiv

telekonkurrence. Og her lig-

ger bolden nu, mener Kim Wiig

Christiansen.

På spørgsmålet, om den ak-

WXHOOH�VLWXDWLRQ�LNNH�EHN\PUHU��VYDUHU�NRQWRUFKHI� L�VW\UHOVHQ��Jakob Juul:“Jo. Det er det simple svar.

Virksomheder

stavnsbundet

.LP�:LLJ�&KULVWLDQVHQ��6LPVHUYLFH

“Vi har eksempler på kunder med mere end 10.000 sim-kort,

der har fået tredoblet deres omkostninger”

til mobilselskaber

På et særligt område inden for

mobiltelefonien kan selskaberne uden

risiko fordoble deres priser – og gør det.

(UKYHUYVVW\UHOVHQ�ORYHU�DW�VH�S§�VDJHQ

Læs mere side 6

Internet  of  Things  

Verdens befolkning

Forbundne enheder

6,3 mia. 6,8 mia. 7,2 mia. 7,6 mia.

500 mio. 12,5 mia. 25 mia. 50 mia.

0,8 1,84 3,47 6,58 Forbundne

enheder pr. person

2003 2010 2015 2020

Flere forbundne enheder end individer på

jorden

Tilvirket  e*er  [Cisco  IBSG  2011]  

Internet-of-Things - Temaer

•  SmartGrid: Verdens energi-forsyning og distribution er under forandring

•  Home automation: Udbygningen af vores boligmasse med intelligens, der på en række områder skal gøre vores hjem eller arbejdsplads sikrere og mere komfortabel

•  Velfærdsteknologi: Den demografiske udvikling og presset på sundhedsydelserne fra stadig større grupper af borgere med kroniske lidelser og behov for pleje

IoT, der er ydre ramme for�

SmartGrid, der er ydre ramme for�

Home automation, der (ofte) er ydre ramme for

Velfærdsteknologi

Udfordringen for IoT-løsninger

•  Et felt i rivende udvikling og under modning

•  Stærke forretningsmæssige drivere i form af nye krav og behov fra energi- og velfærdsteknologi-feltet

•  En lang teknologisk ”værdikæde” at binde sammen: fra sensor til aktuator

•  Standarder under udarbejdelse, men lille udbredelse og implementering

•  Sikring af interoperabilitet mellem enheder og løsninger er den altoverskyggende udfordring

7

Øko-system – en forudsætning for bæredygtig forretning

•  Interoperabilitet  •  Fælles  infrastruktur  

og  komponenter  •  En  governance-­‐

struktur  

Metode

•  Få fat i konkrete erfaringer og helst nogle tal...

•  Er der et mønster i løsningerne?

•  Kan det udmøntes i nogle konkrete anbefalinger?

8

9

Metode:

Karakteristika: Interoperabilitet Åbenhed Sikkerhed

Estimeringsfaktorer: Snitflader Funktionalitet Brugerflade (UI) Vedligeholdelse og support

Kriterier: Erfaringstal for casen skal være kendte og tilgængelige – enten via dokumentation eller gennem interviews af nøglepersoner Casen skal belyse mindst 2 af de tre karakteristika ved Internet-of-Things-løsninger: åbenhed, sikkerhed og sikring af interoperabilitet Casen skal være realiseret og udrullet, således at der er erfaringstal på support og vedligeholdelse.

Få fat i konkrete erfaringer og helst nogle tal...

Er der et mønster i løsningerne?

Observationer

•  Sikring af interoperabilitet er killer-applikationen for IoT

•  Udvikling af fælles moduler sparer både tid og penge

•  Fælles moduler forbereder integration ved at fungere som reference-implementation for IoT-applikationer

•  Åbne platforme i form af open source og open hardware kan radikalt reducere omkostningerne til udviklingen af IoT-løsninger, sikrer levetid og løsner leverandørbindinger

•  Udvikling af brugerflader - UI - er en væsentlig omkostning

•  Fælles sikkerheds- og privacy-modeller er vigtige for IoT-løsninger – men groft underprioriterede.

11

Case: styr-din-varmepumpe

Kategori % - andel Kommunikation: ≈ 50 %

Funktionalitet: ≈ 25 % Brugerflade: ≈ 15 %

Andet: ≈ 10 %

Ved brug af Open Source-platform

Estimat hvis udvikling af egen platform

Samlede omkostninger: ≈ 1.100.000 kr. ≈ 1.700.000 kr.

SW/HW omkostninger: ≈ 400.000 kr. ≈ 1.000.000 kr. Vedligehold: ≈ 400.000 kr. ≈ 800.000 kr.

Antal brugere: ≈ 200 ≈ 1

Hvorfor  Open  PlaQorm?  •  Reducerer  de  samlede  

omkostninger  forbundet  med  den  samlede  løsning  

•  Øger  mulighederne  for  en  flerleverandørstrategi  

•  Sikrer  længere  leve9d  af  det  udviklede  system,  da  koden  og  hardwaren  ikke  er  ejet  og  beskyWet  af  én  interessent  og  derfor  frit  kan  videreudvikles  og  vedligeholdes  af  andre.  

http://digitaliser.dk/resource/2301914

12

Case: SEAL – fælles sikkerhedskomponent

Timeforbruget for Seal sammenholdt med individuelle løsninger i timer ud fra antallet af brugere.

Kategori % - værdi Kommunikation: ≈ 5 %

Funktionalitet: ≈ 85 % Brugerflade: ≈ 0 %

Andet: ≈ 10 %

Seal Hvis individuel løsning Udv. omkostninger: ≈ 2000 timer. ≈ 500 timer.

Ny protokol: ≈ 400 timer. ≈ 400 timer. Vedligehold: ≈ 25 timer pr. måned. ≈ 15 minutter pr. måned.

Antal brugere: ≈ 30 ≈ 1

http://digitaliser.dk/resource/2301914

13

Den STORE fælles udfordring

14

Konkret anvendelse: guide til sikring af interoperabilitet

Aspekt af interoperabilitet:

Teknisk interoperabilitet Dækker aspektet omkring det rent fysiske og den kommunikationsinfrastruktur, der forbinder systemer og enheder lige fra fysiske forbindelser til de lav-niveau protokoller, der tilvejebringer den basale kommunikation.

Informations- eller data-interoperabilitet Dækker over dataindhold, dataformater, informationsmodeller og de aftaler, der skal etableres på et semantisk plan for at fx dataudveksling og genbrug af information kan finde sted uden risiko for tab og forvanskning

Organisatorisk interoperabilitet Er aspektet omkring de aftaler der skal indgås for at sikre en passende regulering eller governance. Dvs. forhold omkring jura, licenser, fysisk og intellektuelt ejerskab, dataansvar og økonomi.

15

Checkliste-opbygning (Se bilag for den egentlige checkliste)1 Generel del

Henvendt til Aftagere og udbydere af Internet-of-Things-løsninger Fokus ! Er den overordnede arkitektur åben? Dvs. dokumenteret og

forberedt for integration og indførelse af elementer og komponenter fra 3. Part.

! Er snitflader og kommunikationsinterfaces veldefinerede og dokumenterede?

! Benytter og inddrager arkitekturen i tilstrækkelig grad anerkendte standarder? Hvis ikke: hvorfor?

! Er der taget stilling til håndtering af sikkerhed og sikring af personlige data? Dette er primært af hensyn til interoperabilitet og udveksling af data/informationer.

! Er der gjort overvejelser omkring levetidshåndtering? ! Er der gjort overvejelser om hvordan man kan undgå stærke

bindinger i forhold til specifikke teknologier eller leverandører? ! Er der gjort overvejelser omkring, hvorledes elementerne kan

kommunikere og interagere med nye elementer, som først tilføjes i fremtiden? (eller ikke er kendte på designtidspunktet)

Typisk anvendelse Checklisten kan til evaluering af projektoplæg eller løsningsforslag og have en generel vurdering af alle tre aspekter af interoperabilitet: den organisatoriske, tekniske og informations-interoperabilitet.

Tillæg til aftagere / kunder

Henvendt til Aftagere af Internet-of-Things-løsninger. Fokus ! Sektorielle krav til – organisatorisk – interoperabilitet.

! Standarder og håndtering af indførsel ad disse. ! Leverandør- og løsningsstrategi til sikring mod lock-in. ! Konkrete politikker for efterprøvning af interoperabilitet.

Typisk anvendelse Checklisten kan bidrage kunde-siden med at få belyst og vurderet hvad der, i forhold til en given leverance eller leverandør, er blevet iværksat eller overvejet for at sikre interoperabilitet.

Tillæg til udbydere / leverandører

Henvendt til Udbydere og leverandører af Internet-of-Things-løsninger. Fokus ! Sektorielle krav til – især informationsmæssig - interoperabilitet

! Standarder og håndtering af indførsel ad disse ! Åbenhed og sikring af interoperabilitet ! Konkrete politikker for efterprøvning af interoperabilitet

Typisk anvendelse Checklisten kan bidrage med at få belyst og kvalificeret hvordan aftagersiden er forberedt og evt. har af forventninger til interoperabilitet.

1#Checklisten#er#tilvirket#og#generaliseret#med#afsæt#i:#GridWise#Architecture#Council#Interoperability#Constitution#White#Paper#(November#2005),#http://www.gridwiseac.org/pdfs/constitution_whitepaper_v1_1.pdf#

Checklisten er tilvirket og generaliseret med afsæt i: GridWise Architecture Council Interoperability Constitution White Paper (November 2005), http://www.gridwiseac.org/pdfs/constitution_whitepaper_v1_1.pdf

http://digitaliser.dk/resource/2301914

Hvor skal du have dit fokus?

•  Sikring af interoperabilitet bør have top-prioritet i planlægning og design

•  En strategi for og brug af åbne, fælles platforme bør overvejes Er der basis for synergi-effekter af en fælles, åben platform?

•  Har i en strategi for levetiden (life cycle management) af løsningen og platformen. (jvf. ovenstående) der også inkluderer en fler-leverandørstrategi?

•  Har I en en veldefineret og verificeret sikkerhedsmodel. Dvs. baseret på anerkendte principper og efterprøvet af en uvildig 3. part.

•  (Hvis) Brugerflade og interaktionsdesign er vigtigt – og dyrt!

•  Er der (eller bør der være) fælles biblioteker og komponenter til håndtering af generisk og stort set ens funktionalitet?

•  Prioritér (om muligt) standarder og profiler af standarder med gode reference-implementationer og test-kits

16