Det korte sygefravær årsagerne bag Det korte sygefravær … · 2018-07-02 · • Etableret i...

Det korte sygefravær – årsagerne bag

Februar 2018

Det korte sygefravær – årsagerne bagVed Nikolaj Sejling og Rikke GadeFebruar 2018© MEDHELP A/S

• Etableret i 2008 (2000 i Sverige)

• En del af nordens største leverandør af sygdoms- og

sundhedsrådgivning

• Forbedrer virksomheders arbejdsmiljø baseret på faktuel

viden om sygefraværet

• Håndterer, analyserer og reducerer virksomheders

sygefravær

• Leverer service og sundhedsfaglig rådgivning 24/7/365

• MedHelp A/S servicerer på dansk, svensk, norsk og engelsk

• Konsulentvirksomhed, Kursusudbyder, IT løsninger

BAGGRUND FOR DATA

232.306 SYGEMELDINGER

525.750 SAMTALER

KORT SYGEFRAVÆR

HVORFOR OG HVORNÅR SKAL VI GØRE NOGET VED DET KORTE SYGEFRAVÆR?

KORT SYGEFRAVÆR

HVAD ER KORT SYGEFRAVÆR?

KORT SYGEFRAVÆR

92,2%

3,5%4,3%

Sygemeldingernes varighed – andele i %

0-7 dage 8-14 dage +15 dage

48,8%

8,3%

42,9%

Sygedage – andele i %

0-7 dage 8-14 dage +15 dage

35,9%

40,7%

12,1%

3,5%2,2%

1,3%

4,3%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

40,0%

45,0%

1 dag 2-3 dage 4-5 dage 6-7 dage 8-10 dage 11-14 dage Over 15 dage

Sygemeldingens varighed

KORT SYGEFRAVÆR – VARIGHED AF SYGEMELDINGEN

HVILKE UGEDAGE STARTER DET KORTE SYGEFRAVÆR?

KORT SYGEFRAVÆR – HVILKE UGEDAGE STARTER DET

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag

KORT SYGEFRAVÆR – HVILKE UGEDAGE STARTER DET

KORT SYGEFRAVÆR – HVILKE UGEDAGE STARTER DET

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag

SYGEFRAVÆR OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Kilde: Deskriptiv analyse af lønmodtagernes helbred i Danmark, 2014-2016, NFA

• Hvornår synes du/I, at man skal følge op på

hyppigt sygefravær?

• Hvad er opfølgningskriterierne i jeres

sygefraværspolitik?

• Får I gjort det?

HYPPIGT SYGEFRAVÆR – HVORNÅR SKAL DER FØLGES OP?

HVAD ER HYPPIGT SYGEFRAVÆR?

HYPPIGT SYGEFRAVÆR – HVORNÅR SKAL DER FØLGES OP?

CASE:

• VIRKSOMHED: Offentlig service (>500 medarbejdere)

• SYSTEM: IT Systemer, digitale værktøjer og ensrettet proces

• KOMPETENCER: Ledere uddannet og klædt på

• SYGEFRAVÆRSPOLITIK: Maks 8 sygedage på 12 måneder

• OPFØLGNINGKRITERIE: 4 Sygemeldinger på 12 måneder

HYPPIGT SYGEFRAVÆR – HVORNÅR SKAL DER FØLGES OP?

KONSEKVENS:

• Opfølgning på 31% af medarbejderne

• 67% af alle sygemeldinger og 56% af alle sygedage

HYPPIGT SYGEFRAVÆR – VÆRKTØJER

BRADFORD FAKTOR (12 MD):

BRADFORD FAKTOR = SYGEMELDINGER x SYGEMELDINGER x SYGEDAGE

Eksempler:

1 sygemelding på 10 dage (1 × 1 × 10) = 10

3 sygemeldinger på i alt 10 dage (3 × 3 × 10) = 90

5 sygemeldinger på i alt 10 dage (5 × 5 × 10) = 250

10 sygemeldinger på i alt 10 dage (10 × 10 × 10) = 1000

HYPPIGT SYGEFRAVÆR – RISIKO FOR AT BLIVE LANGTIDSSYG

HVAD ER RISIKOEN FOR AT BLIVE LANGTIDSSYG?

Forudgående Risiko

sygemeldinger for at blive

langtidssyg

0 3,5%

1 4,9%

2 15,1%

3 22,7%

4 32,9%

5 40,0%

6 53,5%

90 dages periode

HYPPIGT SYGEFRAVÆR – RISIKO FOR AT BLIVE LANGTIDSSYG

3,5%4,9%

15,1%

22,7%

32,9%

40,0%

53,5%

0,0%

10,0%

20,0%

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

0 1 2 3 4 5 6

MEN HVAD ER ÅRSAGEN?

ÅRSAGER TIL SYGEFRAVÆR – KORT & LANGT

ÅRSAGER - FORKLARING

Allergi Hø- og nældefeber, udslæt, kløe, insektstik, fødevare- og parfumeallergi

Cancer Alle kræftsygdomme

Endokrin Sukkersyge, stofskifteforstyrrelser, knogleskørhedForkølelse Forkølelse , stoppet/løbende næse evt. feber

Gynækologi Underlivslidelser, graviditet, barnløshed, kønssygdomme

Hjerte, kar Blodtryksforstyrrelser, åreforkalkning, blodprop, hjertesygdommeHud Psoriasis, eksem, sår, forbrændingerInfektion Feber, meningitis

Influenza Influenza lignende symptomer

Luftveje, lunger Astma, bronkitis,lungebetændelse, KOL Mave, lever Mavesår, Mb. Crohn, galdesten, brok, mundgener,tandpine

Misbrug/Forgiftning Misbrug af alkohol og stoffer, kemikalie-og medicinforgiftning

Muskel- og skeletbesvær - Generelt Gener/sygdomme fra muskler, sener, skelet ex. fibromyalgi, gigt

Muskel- og skeletbesvær - Torso Hold i nakken, piskesmæld,diskusprolaps,brystskaderMuskel- og skeletbesvær - Overekstremitet Skulderskade, museskader, seneskedehindebetændelse

Muskel- og skeletbesvær - Underekstremitet Skader i hofte, lår, knæ, ankel og fod

Nervesystemet Hovedpine, slagtilfælde, epilepsi,nervelidelserNyrer, urinveje Nyresten, blærebetændelse, cyster, misdannelser, prostata

Opkast/diarré Opkast og/eller diarré

Personlige kriser Skilsmisse, dødsfald, alvorlig sygdom, ulykke

Psykiske sygdomme Depression, angsttilstande, spiseforstyrrelser

Stress Stress, mobning

Søvnproblemer Søvnproblemer

Vaccination/lægemidler Bivirkninger og information

Ører, næse, hals, øjne Ørepine, bihulebetændelse,halsbetændelse, nedsat syn/hørelse, svimmelhed

Øvrige Andre tilstande, der ikke falder under en anden kontaktårsag

Uoplyst årsag Når medarbejderen ikke ønsker at oplyse sygdomsart

Administrative spørgsmål Importerede sygemeldinger

TOP 10 – MEST ALMENE ÅRSAGER TIL KORT SYGEFRAVÆR

0,00%

2,00%

4,00%

6,00%

8,00%

10,00%

12,00%

14,00%

16,00%

18,00%

20,00%

TOP 10 (AKKUMULERET) – MEST ALMENE ÅRSAGER KORT

70,9%

18,5%

10,6%

Infektionssygdomme

Muskel- og skeletbesvær

Andet

TOP 10 ÅRSAGER – GENERELLE & SPECIFIKKE

68,2%

26,0%

5,8%

Bygge- og anlæg

Infektionssygdomme Muskel- og skeletbesvær Mave, Lever

77,1%

15,7%

3,9%3,4%

Transport

Andet

76,7%

6,4%

4,7%

5,2%

7,0%

Off. service

Gynækologi Nervesystemet

ÅRSAGER - SAMMENHÆNG MED BARN SYG?

FORKØLET INFLUENZA OPKAST

11% 8% 19%

RISIKO FOR AT MOR/FAR SYGEMELDES INDENFOR 4 UGER EFTER BARNETS SYGEDAG

KORT HYPPIGT SYGEFRAVÆR – HVORFOR SKAL DER GØRES NOGET

• Over 90% af sygemeldingerne og 50% af sygedagene

• Kan være udtryk for eller være med til at skabe

mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø

• Forstyrrende

• Forhøjet risiko for langtidssygdom

• Risiko for smitte

• Er dyrt

• Personlige konsekvenser

ALTID!

…men

• Relevant i forhold til virksomheden/organisationen

• Realistisk i forhold til ressourcer og målsætning

• Kvalitativt

KORT HYPPIGT SYGEFRAVÆR – HVORNÅR SKAL VI GØRE NOGET