Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden ? Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

Hvordan tackler vi havrerødsot i

fremtiden ?

Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret

Planteproduktion

Udbyttetab ved angreb

• Følsomhed i prioriteret rækkefølge:

– Vinterbyg (”barley yellow dwarf virus”, BYDV) > vinterhvede > triticale > rug.

– Havre (”havrerødsot”) > vårbyg > vårhvede.

Havrerødsot vinterbyg

Angreb af havrerødsot medfører:

• Kortere strå

• Mindre rodudvikling

• Færre aks

• Kortere aks

• Lavere TKV

• Sorte aks

Udbyttetab i 1 hvedemark 2007÷ Havrerødsot + Havrerødsot

Udbyttetab i angrebne pletter: 45 procent

Forskellige typer af havrerødsot

Type Overføres af

PAV Havre- og kornbladlus

MAV Kornbladlus

RPV Havrebladlus

Havrebladlusens livscyklusÆgstadium

Vintervært hæg

Stammoder, uvinget

1-3 genera-tioner, uvinget

Vingedebladlus

Uvinget afkom, flere generationerVingede bladlus

Uvinget afkom

Vingedehunligebladlus

Uvingede befrugtnings-krævende æglæggende hunner

Vingedehanligebladlus

Sommerværter korn, majs, græsser

Flyvningforår

Flyvningefterår

I mildt vejr overvintring uden værtskifte

Sommerflyvning til andre værter

Sprøjte-tidspunkt

TKV Udbytte, hkg/ha

Ubehandlet 34,9 74,4 a

Efterår 38,0 80,3 b

Forår 40,2 85,5 bc

Efterår + forår 41,5 91,7 bc

1 hvedeforsøg Nordtyskland 1989-90, Sumi-alpha anvendt

Bekæmpelse af bladlus i hvede

Forekomst af bladlus, efterår 2007

Vigtigste faktorer for angreb

• Vejrforhold

• Sådato

• Omfang af bladlus med virussmitte

Engelsk temperaturmodel

• Ved en temperatursum over 170 graddage (basis 3 grader) beregnet fra fremspiring anbefales sprøjtning.

• Ved en temperatursum over 340 graddage anbefales endnu en sprøjtning.

Antal havrebladlus efterår Rothamstedog nedbør sommer 1968-2006

40 80 120 160 200 240

Nedbør (mm) juni - aug

Hav

rebl

adlu

s, s

ept.

– d

ec.

10

100

1.000

10.000

P < 0.001

Havrerødsot og sådato i vinterbygOxfordshire 1990-92

91/92

90/91

89/90

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

12-sep26-sep

02-okt10-okt

% B

YD

V

Sådato

Havrerødsot

Bladlus med smitte, tyske data

• Oftest under 3-5 pct. og i sjældne tilfælde op til 10 pct. af bladlusene.

• I efteråret 2007 over 50 pct. smittede bladlus i nogle marker.

Hvor kommer virus fra ?

Vært Symptomer

150 græsarter Ingen

Spildkornsplanter Sjældent efterår

Majs Røde bladspidser

Betydning af forfrugt

• Forfrugt græs øger risikoen for angreb.

• Stubbearbejdning garderer ikke mod angreb.

Bejdsemidler i Tyskland

• Smaragd Forte Pack: clothianidin + beta-cyfluthrin (ingen midler i DK) + svampemiddel.

• Manta Plus: imidacloprid (Gaucho)+ svampemiddel.

• Merpris: 150 kr./hkg.

• Bejdsemidler forventes ikke i DK.

Resistente sorter?

• Ingen resistente sorter i Europa.

• I hvede ingen resistente sorter foreløbig.

• I vinterbyg mindre modtagelige sorter indenfor få år.

• Der kan være toleranceforskelle.

Sort

Pct. angrebne

planter

Udbytte, hkg/ha

Pct. angrebne

planter

Udbytte, hkg/ha

Forsøg 1 Forsøg 2

Frument 23 76,3 11 73,0

Smuggler 8 75,2 3 79,5

Ambition 58 59,7 13 70,0

Samyl 53 60,0 12 63,7

Skalmeje 8 73,6 4 67,3

Angreb af havrerødsot i 2 sortsforsøg 2007

Hvordan tackler vi havrerødsot ?

• Behov for mere viden:

– klimasammenhænge

– registreringsnet

– omfang af smittede bladlus

– betydning af nabomarker (græs og majs)