View
42
Download
2
Category
Preview:
DESCRIPTION
Palliativ sedering Grænsefladerne mellem aktiv sedering og aktiv dødshjælp. Bodil Abild Jespersen Overlæge Det palliative team Aarhus Universitetshospital 25.09.14. Case Carl. 58-årig mand med fremskreden hoved-hals kræft indlagt på onkologisk afd. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Det palliative team
Palliativ sederingGrænsefladerne mellem aktiv sedering og aktiv dødshjælp
Bodil Abild JespersenOverlæge
Det palliative teamAarhus Universitetshospital
25.09.14
Det palliative team
Case Carl 58-årig mand med fremskreden hoved-hals
kræft indlagt på onkologisk afd.
Carl har mange plagsomme symptomer og overflyttes til hospice.
Symptomerne lindres og Carl får det bedre. Informeres om muligheden for palliativ sedering når den tid kommer.
Det palliative team
Case Carl
Carl beslutter sig for at rejse til Schweiz for at begå ”physician-assisted suicide”.
Dilemmaer?
Det palliative team
Det palliative team
Definition - Sundhedsstyrelsen 2002
Ved palliativ sedering forstås medikamentel lindring af en uafvendeligt døende patient, der er svært lidende på grund af fysiske eller psykiske symptomer (smerter, åndenød o.l.), der ikke har kunnet lindres på anden måde. Behandlingen kan eller vil medføre nedsat bevidsthedsniveau / søvn.
Det palliative team
Kriterierne for anvendelse af palliativ sedering (Sundhedsstyrelsen 2002)
at patienten er uafvendeligt døende og er svært lidende pga fysiske eller psykiske symptomer, der ikke har kunnet lindres på anden måde,
at patientens sygdom er så fremskreden, at døden med stor sikkerhed forventes inden for kort tid (timer til få døgn),
at den nødvendige faglige ekspertise med indsigt i patientens sygdom, har været inddraget og har anset alle andre behandlingsmuligheder for udtømte, og
at patienten, så vidt det er muligt, er fuldt informeret om behandlingen og dens konsekvenser.
Det palliative team
Retningslinjer for lindrende sedering i livets sluttfase Retningslinjene er utarbeidet av en tverrfaglig
sammensat arbeidsgruppe ledet av Reidun Førde.
Vedtatt av Den norske legeforenings sentralstyre 17. juni 2014.
Retningslinjene gjelder i situasjoner der pasienter ikke kan hjelpes uten at bevissthetenreduseres så mye at kommunikasjonen med pasienten er sterkt redusert eller opphørt. Det vil omfatte få pasienter i en situasjon som kan betegnes som «ekstrem».
Retningslinjene omfatter ikke symptomatisk behandling som er del av ordinær praksis, slik som behandling av angst og uro, dyspné og smerter, der sedasjon er en del av behandlingen.
Det palliative team
Palliativ sedering er
et kontroversielt emne
også for den danske lægeforening..
Lindring >< euthanasi
Det palliative team
Det palliative team
EAPC advarsel
Misbrug: fremskynde døden – slow euthanasia
Anvendes forkert:
Symptomerne er ikke refraktære
Lægen er udmattet
Familiens og ikke patientens ønske
Anvendes ikke:Berøringsangst hos de fagprofessionelle
Det palliative team
Det palliative team
Hvordan træffes beslutningen om at påbegynde palliativ sedering?
Er patienten informeret om muligheden?
Patientens ønske – er patienten habil?
De pårørendes ønske? De pårørende skal informeres, men det er ikke
deres beslutning
Det palliative team
Tværfaglig konference
Kan symptomlindringen optimeres? Fysiske symptomer Psykiske symptomer
• Er patienten uafvendeligt døende?• Skal patienten sederes indtil døden indtræder?
eller• skal patienten forsøges vækket efter et givet tidsrum?
Det palliative team
Valg af sedativum
Midazolam
(oftest i kombination med opioid)
When midazolam fails – propofol?
Det palliative team
6.1. Enkeltinjektioner:Subkutan injektion er mindre traumatisk end intramuskulær injektion, men maksimal virkning kan indtræde lidt senere. Injektion i en kanyle, der ligger a demeure, er mest skånsom. De medikamina, der aktuelt anvendes i terminalfasen, kan gives subkutant. Enkeltinjektioner bør begrænses antalsmæssigt over døgnet, og ved behov for hyppige enkeltinjektioner vælges kontinuerlig infusion med det formål at undgå symptomgennembrud.Ulempen ved enkeltinjektioner er, at effekt og bivirkninger kan være stærkt fluktuerende, særligt hos patienter med kredsløbsinsufficiens og ødemer.
6.2. Subkutan infusion med pumpe:Ved denne metode opnås også konstant effekt samt til en vis grad forebyggelse af symptomgennembrud. Metoden er ligeledes lidet traumatisk og lidet personalekrævende. Den er særdeles velegnet til brug i hjemmet.Fraset hos patienter med kredsløbsinsufficiens og ødemer (se 6.1), har metoden ingen væsentlige ulemper udover behov for jævnlig observation, men kan dog give plejemæssige problemer i forbindelse med lejring af patienten.
6.3. Intravenøs infusion:Ved denne metode opnås ligeledes en konstant effekt. Metoden indebærer som hovedregel ingen fordele frem for subkutan infusion, med mindre der skal indgives medicin, der kun kan gives intravenøst.Ulemper ved metoden er behov for hyppig observation, hvilket vanskeliggør anvendelse i hjemmet samt risiko for uhensigtsmæssig tilførsel af væske.
Det palliative team
Monitorering
Vi ønsker ikke at patienten utilsigtet vågner op
Vi ønsker ikke at slå patienten ihjel
En farmakologisk udfordring
Det palliative team
Det palliative team
Døden på hospiceDet er specialets argument, at personalet anvender beroligende medicin (sedation) til at skærme beboere, pårørende og sig selv mod smerten ved at være - og være vidne til - en person i opløsning. Gennem sedation æstetiseres dødsprocesserne og den døende, idet den døende bringes til stilhed. At dø fremstår dermed mere harmonisk, fredfyldt og værdigt - særligt for de omkringværende.
Overordnet er specialet en etnografisk beskrivelse af, hvordan mennesker dør, og hvordan død på hospice formes i et net af menneskelige relationer, rationaler og medicinske beslutningsprocesser.
Nanna Hauge, antropolog www.pavi.dk
Det palliative team
Case Kasper
31-årig mand med fremskreden nyrecancer bor med hustru og to børn. Langvarigt forløb.
Hospiceophold. Udskrives til morens hjem.
Dødsangst. Informeres om muligheden for palliativ sedering.
Det palliative team
Case Kasper
Hospice. Svære natlige smerter. Sederes indtil næste dag. Vågner op og sederes påny.
Patienten vurderes nu uafvendeligt døende og ønsker palliativ sedering indtil døden indtræder.
Tager afsked med familien
Det palliative team
Case Kasper
Sederes med midazolam og morfin iv i refrakte doser.
Store doser pga. Toleransudvikling Gives ufortyndet = hyperton væske
Udvikler hurtigt flebit i perifere venflons.
Det palliative team
Case Kasper
Midazolam ændres til propofol
Patienten dør 2½ døgn efter at palliativ sedering er påbegyndt.
Det palliative team
DMCG-PAL
National klinisk retningslinje om palliativ sedering forventes i 2015
Det palliative team
Case Hanne 28 år. Svær hjerneskade efter rideulykke for 2 år
siden. Neurorehabilitering havde ikke ønsket effekt.
Et vagthold passer Hanne i morens hjem.
Moren ønsker at der ikke længere skal gives sondemad, kun væske.
Hanne kommer på hospice hvor hun dør 3 uger senere.
Det palliative team
Case Hanne – dilemmaer?
Det palliative team
Recommended