Anerkendende samtaler

Anerkendende Samtaler

Appreciative Inquery

Mulighedsforøgende kommunikation

Tryghedsskabende

En sjov historie fra landbyen RUDME

Den handler om en invasion af lyserøde figurer. En invasion der stod på i 3 måneder

med flere ugentlige påhit.

Ingen vidste hvor de kom fra, eller hvem og hvad der stod bag.

Den Lyserøde InvationDet startede med et kukkeur i et træ.

Og fortsatte med en Lyserøde Invasion

Nyt Mødested – www.rudme.orgSnakken går i landsbyen og mystikken

breder sig. Debatten føres bl.a. på den

fælles landsby-blog

Lyserøde soldater ledte tanken hen på en globale fredsbevægelse

Afsløringen• Men Søren blev afsløret da hans datter Dagmar

en dag i august fandt en lyserød papkasse med en lyserød sprayflaske i hans værksted.

• Men hvorfor kunne Søren finde på sådan noget?

• Det har noget med anerkendende samtaler i en landsby at gøre. Og tryghed mellem mennesker. Tryghed til at være sig selv, og tryghed til at være kreativ.

Og hvorfor kunne man i september, en søndag, finde kirken fyldt med Røde sko

Og en præst der tar imod i morgen kåbe og en skopudser der pudser i entreen.

Hvad har præsten nu gang i spurgte man?

”Hvor fedt, mer af det”, sagde man også.

Plads til at eksperimentere• Det har noget med anerkendende samtaler i

landsbyen RUDME at gøre. For både Søren og Præsten og landsbybeboerne.

• Anerkendende Samtaler er ikke fordømmende. De giver plads til at være den man er. Og giver plads til at eksperimeterer – og have det sjovt.

• Anerkendende Samtaler sætter fokus på at skabe gode historier.

Hans

Hen

rik K

noop

20

08

Hans Henrik Knoop, 2010

oglyst til at

Skabei

Fællesskab

Det kræver at….

• Man mødes• Har noget at mødes om• Er Anerkendende til møderne

– da Anerkendelse skaber tryghed– og generere ideer– og deler dejlige følelser– og får det bedste frem i hinanden

Mødesteder

Hans

Hen

rik K

noop

20

08

Hans Henrik Knoop, 2010

Mødesteder i RUDME

Folkekøkkenet

Landsby Saunaen

Musik stedet

SkolenKirken

Tog perronen

Hvad der får det til at fungere i en landsby, får det også til at fungere andre steder

Der findes også

Mødestederi virksomheder og på skoler

Men det grundlæggende er den Anerkendende Samtale

Kært barn har mange navne

• Anerkendende Samtale• Værdsættende samtaler• Appreciative Inquery• Værdsættende Undersøgelser• Anerkendende Ledelse

Begrebet er en dansk oversættelse af det engelske udtryk ’Appreciative Inquiry’.Værdsættende (ell. Anerkendende) henleder til en idé om at noget stiger i værdi af at blive værdsat. Samtale refererer til dialog og teamwork. Med det engelske ord Inquiry menes en ”søge-at-forstå-

proces”, der udøves ved at stille spørgsmål. Altså en særlig form for udforskende samtale.

Og det har alt sammen noget med Positiv Psykologi

at gøre

Positiv Psykologi• Barbera Fredrickson

Forsker i hvordan man bliver den bedste udgave af sig selv.

– Springer af glæde– Taknemlighed– Anerkendelse– Afklarethed– Facination– Håb– Stolthed– Nydelse– Inspiration– Tryghed– Nærhed– Kærlighed

Ser kærlighed som noget der er indeholdt i alle de andre dele. Snakker om kærlighed med og uden følelser. Anerkendelse er kærlighed uden følelser, dvs uden forelskelse.

Anerkendelser får os til at blomstre.Vi udvikler os.

Enten er vi i en

opad eller nedadgåendeudviklings spiral

Barbara Fredrickson bevidst at forskellen mellem den opad eller nedadgående spiral, har med forholdet

mellem positive og negative følelser at gøre.

Og der er et følelsesmæssigt balancepunkt på 3:1

3 positive følelser for hver negativ

Et ”Tipping Point” mellem udvikling eller afvikling af

DIG!

Tipping Point

Kilde: B. Fredrickson

Positivitets Strategi

• Man behøver ikke at have en plan, for at det skal lykkes. Barbera Fredrickson foreslår i stedet at have opmærksomhed på de ting der skaber positive følelser. Det er en nemmere og mere effektivt vej til udvikling og succes.

Positiv Psykologi

• Oversættes som ”Positive Følelser”• Veje til mere positivitet:

– Meditation, der træner accepterende og ikke dømmende adfærd.

– Et positivt mindset• Vær åben• Vær anerkendende• Vær nysgerrig• Vær venlig• Vær dig selv

– den grundlæggende tilstand af selvværd, autencitet og oprigtighed.

CooperriderOphavsmand til AI

David Cooperrider, skulle i et projekt lave en traditionel organisationsanalyse på The Cleveland Clinic i Ohio. Ledelsen ønskede at bruge denne som udgangspunkt for en forbedring af organisationen, der blev oplevet som stiv, langsom og ineffektiv.

Under interviews med medarbejdere og ledere på hospitalet bliver David Cooperrider forbavset over den vilje og det engagement, som medarbejderne har for at få hospitalet til at fungere, på trods af problemerne. Denne undren bliver til en fascination som han gør til fokus for sit projekt. I stedet for at undersøge årsagerne og problemerne på hospitalet, undersøger han i stedet hvordan engagement, innovation og vilje gør det muligt for medarbejdere at få hospitalet til at fungere til trods for problemerne.

Denne fokusering i sig selv skabte en revolutionerende forbedring på hospitalet for både medarbejdere og direktion. Appreciative Inquery kaldte han denne tilgang til positiv udvikling.

Filosofisk repræsentere den et skift i den vestlig tradition fra ”jeg tænker – derfor er jeg” til ”jeg kommunikere – derfor er jeg”. Brugen af sproget er i den

sammenhæng essentielt. Det vi siger, tænker og formulerer om tingene er det der skaber virkeligheden.

En Anerkendende Undersøgelse stiller spørgsmål der fokusere på de steder hvor det lykkes.

Spørgsmålene i sig selv vil skabe en forandring, fordi de hjælper folk til at sætte fokus på det positive.

Cooperrider definerede 8 antagelser som Anerkendende Undersøgelser bygger på:

1. Antagelser bag Anerkendende Samtaler

• I enhver organisation er der noget, der virker.

– Tag udgangspunkt i det, som faktisk fungerer/går godt/er gået godt, og udforsk det, som giver liv og energi.

2. Antagelser bag Anerkendende Samtaler

• Virkeligheden skabes af mennesker – og der er flere virkeligheder.

3. Antagelser bag Anerkendende Samtaler

• Det er vores forestillinger om og forventninger til fremtiden, der sætter rammerne for vores nuværende og fremtidige handlinger.

4. Antagelser bag Anerkendende Samtaler

• De fleste har det bedst med at rejse mod det ukendte med noget kendt fra fortiden.

5. Antagelser bag Anerkendende Samtaler

• Bag ethvert problem ligger et ønske om noget bedre

– udforsk ønsket i stedet for problemet. Når fokus er på de positive og anerkendte erfaringer og ønsker, vokser mulighederne for, at det bliver en positiv og ønskværdig udvikling.

6. Antagelser bag Anerkendende Samtaler

• Organisationer og mennesker søger altid at blive mere, end de er

– giv næring til dette behov – udeluk ikke forandring. Intet er på et tidspunkt så

godt som det nogensinde har været og i al evighed vil være!

7. Antagelser bag Anerkendende Samtaler

• Proces og resultat er uadskillelige størrelser

– involver derfor så mange som muligt i processen. Undersøgelse og forandring foregår samtidig.

8. Antagelser bag Anerkendende Samtaler

• Sproget skaber vores virkelighed.

– De spørgsmål, vi stiller, bestemmer de svar, vi får – spørg til det, som skaber effektivitet og engagement.

Anerkendelser kan bruges i stort set alle situationer:

• Elever der klager• Børn der mobber• Nogen der slås og strides• Møde Kulturen der skal udvikles• Fag der skal evalueres• Kollegaer der ikke ”gider” tage ansvar• Konflikter i det hele taget

Men vi kommer nemt til…..• Vi kommer nemt til at:

Tale om det, vi ikke vil have

Tale om det, der ikke virker.

Tale om det, vi vil undgå.

Tale i et mangelsprog: ’Vi kan ikke ...Se forandring som noget, der kommer senere.

• I Anerkendende samtale vælger vi at:

Tale om det, vi ønsker os.

Tale om det, der virker godt.

Tale om den fremtid, vi ønsker.Tale i ressourcesprog: ’Vi kan ...’

Se forandring som noget, der sker i selve samtalen.

Anerkendelse IKKE ros

• Anerkendelse går mod forståelse

• Ros går mod bedømmelse

Øvelse: Giv Anerkendelser

• 2&2

– Post it blok og skrivetus– Skriv 3 ting ned du anerkender ved den anden– Sig hvad du har skrevet og sæt de 3 post it sedler

fast på vedkommende

Øvelse: Anerkendende Interview

• 3 personer sammen• En person er interviewer, den anden er

fokusperson, den tredje er mind mapper• Fokusperson fortæller om oplevelser der gav en

god følelse• Intervieweren spørger ind til oplevelserne• Mind Mapperen mind mapper personens

oplevelser, og hænger den bagefter op på væggen.

Øvelse: Anerkendende Mødestart

• Stå i en rundkreds i grupper på 6 personer.• Hver deltager får 1 – 2 minutter (Aftales på

forhånd).• Den ældste starter og man går på tur nedad efter

alder. Forestil Jer at I skal til at starte et møde.• Fortæl om en god oplevelse, der gav en god

følelse på dit arbejde.– Hvornår, hvor, med hvem, hvordan.

Videre læsning

Anerkendende Samtaler