ÅRSRAPPORT…rsrapport... · 2020-02-17 · Den uafhængige revisors erklæringer 5 Ledelsesberetning 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2016 17 Balance pr. 31.12.2016 18

ÅRSRAPPORT pr. 31.12.2016

Dronninglund SparekasseCVR: 5894 3010

w w w. d ro n s p a r. d k

Indholdsfortegnelse

Side ____

Oplysninger om pengeinstituttet 2

Ledelsespåtegning 4

Den uafhængige revisors erklæringer 5

Ledelsesberetning 8

Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2016 17

Balance pr. 31.12.2016 18

Egenkapitalopgørelse for 2016 20

Kapitalforhold og solvens 21

Noter, herunder anvendt regnskabspraksis og risikostyring 22

Oplysninger om pengeinstituttet

Dronninglund Sparekasse Slotsgade 42 9330 Dronninglund CVR-nr.: 58 94 30 10 Hjemsted: Dronninglund, Brønderslev kommune. Telefon: 9884 1722 Telefax: 9884 3046 Hjemmeside: www.dronspar.dk E-mail: [email protected] Repræsentantskab Fhv. cafeteriaforpagter Ninna Nikoline Guldbæk Andersen, Karupvej 89, 9300 Sæby Gårdejer Poul Otto Bang, Kvisselholtvej 48, Dorf, 9330 Dronninglund Uddeler Flemming Dalgaard, Lærkevej 21, 9330 Dronninglund It-manager Allan Danielsen, Rævdalslunden 8, 9330 Dronninglund Fhv. uddannelsesvejleder Bendt Danielsen, Enebærvej 5, 9330 Dronninglund Afdelingsleder Martin Danielsen, Midgården 3, 9230 Svenstrup J Reg. revisor Inge Møller Ernst, Lilleskovvej 3, Thorup, 9330 Dronninglund Murermester Erik Frederiksen, Ingeborg Skeels Vej 21, Flauenskjold, 9330 Dronninglund Afdelingsleder Heidi Juel Frederiksen, Emilievej 13, 9300 Sæby Økonoma Jonna Fruensgaard, Skovbrynet 71, 9330 Dronninglund Butiksindehaver Ann Birkholm Frydenlund, Rugvangen 2, 9740 Jerslev J Fhv. advokat Cand. jur. Asbjørn Hansen, Østkystvejen 390, Voersaa, 9300 Sæby Malermester Kim Jensen, Skolegade 8, 9320 Hjallerup Musiker/komponist Poul Erik Jensen, Gråstenvej 1, Ø. Brønderslev, 9700 Brønderslev Gårdejer Anders Egebak Jensen, Idskovvej 61, 9352 Dybvad Reg. revisor Bjarke Kjær, Skippervej 9, Hou, 9370 Hals Fhv. tømrer Karsten Glinvad Kristensen, Skævevej 100, Brønden, 9352 Dybvad Gårdejer Palle Hjorth Kristensen, Østre Ringgade 3, 9330 Dronninglund Tømrermester Jens Kaasgaard, Dronninggårdsvej 2, 9330 Dronninglund Smedemester Lars Skovgaard Mortensen, Ulstedvej 10, 9330 Dronninglund Gårdejer Peter Wachmann Nielsen, Sønderledvej 1, 9330 Dronninglund Tagmaler Harald Bang Pedersen, Dybvadvej 164, 9740 Jerslev J Fhv. Statsaut. revisor Niels Jørgen Pedersen, Christiansvej 23, 9320 Hjallerup Kontorassistent Lone Rasmussen, Havnegade 23, 9340 Asaa Minkavler Mogens Christiansen Rump, Nordkapvej 20, Mosbjerg, 9870 Sindal Gårdejer Højer Yde Skaksen, Bollegade 34, Bolle, 9330 Dronninglund Virksomhedsrådgiver Henrik Steen, Vester Hassingvej 38, 9320 Hjallerup Maskinstationsejer Niels Erik Sørensen, Horsensvej 39, 9310 Vodskov Chauffør Carsten Asger Thomsen, Bolværksvej 4, 9340 Asaa

2

Bestyrelse Gårdejer Højer Yde Skaksen (formand), Bollegade 34, Bolle, 9330 Dronninglund Reg. Revisor Inge Møller Ernst (næstformand), Lilleskovvej 3, Thorup, 9330 Dronninglund Tømrermester Jens M. Kaasgaard, Dronninggårdsvej 2, 9330 Dronninglund Murermester Erik Frederiksen, Ingeborg Skeels Vej 21, Flauenskjold, 9330 Dronninglund Cand. jur. Asbjørn Hansen, Østkystvejen 390, Voersaa, 9300 Sæby Fhv. Statsaut. revisor Niels Jørgen Pedersen, Christiansvej 23, 9320 Hjallerup Fuldmægtig Bente Nielsen (medarbejderrepræsentant), Vissehøj 21, 9210 Aalborg SØ Fuldmægtig Dorte Berg Larsen (medarbejderrepræsentant), Hedevigsvej 41, 9330 Dronninglund Afdelingsdirektør Anders Langeland Larsen (medarbejderrepræsentant), Rævdalslunden 24, 9330 Dronninglund På valg Valgt til næste bestyrelse i gang Fødselsår Afhængighed Højer Yde Skaksen 1984 2019 1948 Ja** Inge Møller Ernst 2008 2017 1960 Nej Jens M. Kaasgaard 2000 2018 1960 Ja** Erik Frederiksen 2007 2019 1954 Nej Asbjørn Hansen 2013 2017 1955 Nej Niels Jørgen Pedersen 2009 2018 1948 Nej Bente Nielsen 2011* 2019 1964 Nej Dorte Berg Larsen 2010* 2019 1960 Nej Anders Langeland Larsen 2017* 2019 1983 Nej * Valgt af medarbejderne ** Bestyrelsesmedlemmet anses ikke som uafhængigt. Dette begrundes med, at bestyrelsesmedlemmets anciennitet i be-styrelsen overstiger 12 år. Direktion Villy Sørensen, Slotsgade 40, 9330 Dronninglund Revisionsudvalg Fhv. Statsaut. revisor Niels Jørgen Pedersen – formand og uafhængigt medlem Reg. revisor Inge Møller Ernst Gårdejer Højer Yde Skaksen Revision Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Voergårdvej 2 9200 Aalborg Godkendt på Sparekassens repræsentantskabsmøde, den 29. marts 2017 Dirigent

3

Ledelsespåtegning

Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016 for Dronninglund Sparekasse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgø-relse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Sparekassens aktiver, passi-ver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 og af resultatet for regnskabsåret 1. januar – 31. de-cember 2016. Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beret-ningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Spare-kassen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Dronninglund, den 14. februar 2017 Direktion Villy Sørensen Adm. direktør Bestyrelse Højer Yde Skaksen Inge Møller Ernst Formand Næstformand Erik Frederiksen Asbjørn Hansen Jens M. Kaasgaard Niels Jørgen Pedersen Dorte Berg Larsen Bente Nielsen Anders Langeland Larsen

4

Den uafhængige revisors erklæringer

Til repræsentantskabet i Dronninglund Sparekasse Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Dronninglund Sparekasse for regnskabsåret 01.01.16 - 31.12.16, der omfatter resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Sparekassens aktiver, passi-ver og finansielle stilling pr. 31.12.16 samt af resultatet af Sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 01.01.16 - 31.12.16 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nær-mere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af Sparekassen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vo-res øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåe-de revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overens-stemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kon-trol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformati-on, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Sparekassens evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udar-bejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere Sparekassen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejl-information, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderlige-re krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske be-slutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder pro-fessionel skepsis under revisionen. Herudover:

5

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvi-gelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan om-fatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættel-se af intern kontrol

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme

revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtryk-ke en konklusion om effektiviteten af Sparekassens interne kontrol

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt

om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprin-

cippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Sparekassens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i års-regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusi-on. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vo-res revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Spare-kassen ikke længere kan fortsætte driften

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregn-skabet, herunder

noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og be-givenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssi-ge placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle be-tydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet el-ler vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinforma-tion. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i lov om finansiel virksomhed.

6

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmel-se med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virk-somhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Aalborg, den 14. februar 2017

Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR 32 89 54 68 Henrik Bjørn Statsaut. revisor

7

Ledelsesberetning

Hovedaktivitet Sparekassens hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter til såvel private kunder som er-hvervskunder. Sparekassen ønsker at kunne tilbyde kunderne et bredt sortiment af produkter kom-bineret med professionel rådgivning. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat efter skat udviser et overskud på 18.399 t.kr. mod et overskud på 15.253 t.kr. i 2015, hvilket er tilfredsstillende i forhold til, at resultatet fortsat er påvirket af nedskrivninger på udlån og kreditter, det lave renteniveau og faldende udlånsaktivitet. Resultat før skat blev et overskud på 23.128 t.kr. mod et overskud på 20.269 t.kr i 2015. Sparekassens resultat af primær drift, hvilket vil sige resultat før skat ekskl. kursreguleringer og ned-skrivninger på udlån og tilgodehavender mv., har i 2016 været på niveau med 2015. Ved udarbej-delse af årsrapporten 2015 var forventningen, at indtjeningen på den primære drift for 2016 ville lig-ge på et lidt højere niveau end 2015 på grund af faldende omkostninger. Omkostningerne i 2016 er dog ikke faldet så meget som forventet, primært fordi der har været afholdt større engangsomkost-ninger. Årets nedskrivninger på udlån ligger ligeledes på niveau med 2015, så forventningen om et fald i nedskrivningerne i 2016 er ikke blevet indfriet. Sparekassen har i 2016 mod forventning oplevet et fald på 3 % på indlån og 5 % på udlån. Nettorenteindtægterne er faldet med 8 % i forhold til 2015, primært på grund af lav og til tider nega-tiv forrentning af Sparekassens overskudslikviditet samt fald i udlånet. De gennemsnitlige renteind-tægter fra obligationsbeholdningen har været faldende dels i kraft af renteudviklingen generelt og dels som følge af en lavere gennemsnitlig beholdning. Gebyrer og provisionsindtægter er faldet med 3 % til 33.754 t.kr, hvilket primært skyldes, at der i 2016 ikke har været samme høje konverteringsaktivitet som i 2015. Kursreguleringer i 2016 udviser en gevinst på 1.586 t.kr. mod et tab på 1.781 t.kr. i 2015. Beløbet er inklusiv et tab på 287 t.kr. på udlån til dagsværdi, som omfatter ikke børsnoterede obligationer. Obligationer til dagsværdi udviser en kursgevinst på 1.979 t.kr. mod et tab på 6.101 t.kr. i 2015. Sparekassens obligationsbeholdning til dagsværdi bliver primært forvaltet af eksterne samarbejds-partnere. Der har samlet været en gevinst på aktier på 2.175 t.kr. fordelt på en gevinst på omsæt-ningsaktier på 36 t.kr. og en gevinst på 2.139 t.kr. på anlægsaktier. Sparekassen har kun en mindre beholdning af omsætningsaktier. Den væsentligste del af aktiebeholdningen er således anlægsaktier i sektorselskaber. Kursreguleringerne omfatter desuden en nedskrivning på 2.601 t.kr. vedr. Sparekassens investe-ringsejendomme. Udgifter til personale og administration udgør for 2016 67.970 t.kr. mod 68.906 t.kr. i 2015. Løn-omkostningerne er faldet med 2,8 mio. kr. hvilket svarer til 6 %, mens administrationsomkostninger-

8

ne er steget med 1,8 mio. kr. svarende til 8 %. Det gennemsnitlige antal ansatte er 73,4 i 2016 mod 78,5 i 2015. Det lokale foreningsliv og andre initiativer er i årets løb blevet støttet med tilskud og sponsorstøtte på i alt 539 t.kr., som er udgiftsført under øvrige administrationsudgifter. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver udgør 1.760 t.kr. mod 2.172 t.kr. i 2015. I denne post indgår regulering af tidligere nedskrivninger på domicilejendomme med 145 t.kr. i forbindelse med omvurdering af domicilejendomme. Andre driftsudgifter udgør 29 t.kr. med 5.043 t.kr. i 2015. Det store fald skyldes, at betaling til Ind-skydergarantifonden er ophørt ultimo 2015 og erstattet af en mindre betaling til Garantiformuen i 2016. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. lyder i 2016 på 26.496 t.kr. mod 26.668 t.kr. i 2015. Beløbet er fordelt med 32.495 t.kr. på individuelle nedskrivninger og -5.999 t.kr. på gruppevise nedskrivninger. De gruppevise nedskrivninger vedr. landbrug blev i 2015 øget ekstraordinært med 6,3 mio. kr. på grund af usikkerhed i forbindelse med faldende afregningspriser på konventionelle mælkeprodukter, svinekød og mink. Disse gruppevise nedskrivninger er i 2016 konverteret til indivi-duelle nedskrivninger. Sparekassen har gennemgået alle nødlidende engagementer uanset engagementets størrelse og foretaget den nødvendige nedskrivning. På de engagementer, der ikke udviser svaghedstegn fore-tages der gruppevise nedskrivninger. Skat er for 2016 beregnet til 4.729 t.kr. fordelt på 56 t.kr. vedr. aktuel selskabsskat og 4.673 t.kr. vedr. regulering af udskudt skat. Årets resultat efter skat er herefter et overskud på 18.399 t.kr. Bestyrelsen foreslår 9.331 t.kr ud-loddet som Garantrente, hvilket svarer til 7.278 t.kr. efter skat. Desuden foreslås 9.864 t.kr. overført til egenkapitalen. Balancen udgør ultimo 2016 2.172 mio. kr., hvilket er et fald på 2 % i forhold til 2015. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi på 2,7 mio. kr., består af obligationer der ikke værdiansættes dagligt, og derfor i henhold til regnskabsbekendtgørelsen skal grupperes under den-ne post. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris udgør 1.465 mio. kr., hvilket er et fald på 5 % i forhold til 2015. Grunde og bygninger udgør 38,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 3,5 mio. kr. i forhold til sidste år som skyldes tilgang af investeringsejendomme. Øvrige materielle aktiver, som udgør 2,2 mio. kr. omfatter biler, inventar, IT-udstyr og indretning i lejede lokaler.

9

Indlån og anden gæld er faldet med 3 % fra 1.840 mio. kr. ultimo 2015 til 1.784 mio. kr. ultimo 2016. Faldet i indlånet skal bl.a. ses i lyset af, at Sparekassen med officielle negative renter i 2016 ikke har haft incitament til at forlænge aftaleindlån ved udløb. Efterstillede kapitalindskud består ultimo 2016 af 41 mio. kr. ansvarlig kapital. Se note 21 for nærmere specifikation. Garantkapitalen ultimo 2016 udgør 170 mio. kr., hvilket er et fald på 3 % i forhold til året før. Spare-kassen har i 2016 haft to ansøgningsrunder for udbetaling af garantkapital. Alle garanter, der har ønsket det, har fået indfriet deres garantkapital fuldt ud, ligesom Finansiel Stabilitet ikke længere har Garantbeviser i Dronninglund Sparekasse. Ikke balanceførte poster omfatter på passivsiden garantier for 491 mio. kr. og på aktivsiden et ikke balanceført skatteaktiv vedr. skattemæssigt underskud på 5,7 mio. kr. Likviditet Sparekassens likviditet opgjort i henhold til § 152 i lov om finansiel virksomhed udviser en overdæk-ningen på 156,5 % svarende til 363 mio. kr. ultimo 2016. Fra 1. januar 2017 er LCR-kravet det eneste gældende likviditetskrav, da § 152 i lov om finansiel virksomhed udfases ultimo 2016. Sparekassens LCR er pr. 31. december 2016 beregnet til 1.330 %, hvilket er en meget høj overdækning, da LCR-kravet, når det er fuldt indfaset i 2018, udgør 100 %. Sparekassen har således et stærkt likviditetsberedskab, der i sammensætning lever op til Sparekas-sens politikker og forretningsgange. Sparekassens investeringsstrategi er meget forsigtig, hvorfor 45 % af Sparekassens likviditet ultimo 2016 består af kontanter og kontant indestående i Nationalban-ken og andre pengeinstitutter. Solvensbehov Sparekassens kapitalprocent udgør 17,5 % hvilket er en stigning i forhold til ultimo 2015 på 0,9 pro-centpoint. Det individuelle solvensbehov udgør 10,9 % både ultimo 2016 og 2015. Solvensoverdæk-ningen ultimo 2016 udgør 6,6 procentpoint. Sparekassen arbejder løbende på at opretholde en solid solvensoverdækning og sikre at Sparekas-sens risikovægtede aktiver har et passende niveau set i forhold til kapitalgrundlaget. Sparekassen har i 2016 nedbragt de risikovægtede aktiver med 3,5 %. Non performance loan og kreditlempelse Sparekassen har gennemgået alle eksponeringer over 2 % af kapitalgrundlaget samt alle ekspone-ringer klassificeret som 2c med henblik på konstatering af nonperformance og kreditlempelse. En eksponering defineres som nonperforming loan (NPL), hvis den opfylder et af følgende to kriteri-er:

- eksponeringen har været i restance i mere end 90 dage - det vurderes usandsynligt, at debitor fuldt ud opfylder sin betalingsforpligtelse, uden at der

realiseres sikkerhed. En eksponering har en kreditlempelse, hvis en af følgende hændelser er indtruffet:

10

- En ændring af lånevilkårene, der ikke ville have været givet, hvis ikke låntager havde været i økonomiske problemer.

- En fuldstændig eller delvis refinansiering af en lånekontrakt, som ikke ville være blevet gen-nemført, hvis ikke låntager havde været i økonomiske problemer.

Engagementer med NPL udgør pr. 31.12.16 t.kr. 770.858. Engagementer med kreditlempelse udgør pr. 31.12.16 t.kr. 6.300. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån, hen-sættelser på garantier og andre hensatte forpligtelser. Sparekassen arbejder løbende med forbed-ring af metoder for indregning og måling heraf, men vurderer at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsregnskabet. Der henvises til beskrivelsen heraf i note 2. Usædvanlige forhold Der har ikke været usædvanlige forhold i 2016. Oplysninger om ikke-finansielle forhold Landbruget står fortsat overfor store udfordringer. Branchen har i 2016 atter været negativt præget af lave noteringspriser på såvel konventionelle mælkeprodukter som svinekød. Nogle landmænd har på den baggrund haft finansielle problemer, men heldigvis er afregningspriserne pt. stigende, hvilket giver de fleste landmænd mulighed for at få økonomien til at hænge sammen igen. Afregningspriserne på minkskind ligger fortsat under produktionsomkostningerne, og det giver øko-nomiske udfordringer for mange minkavlere. Forårets auktioner vil vise, om økonomien i branchen forbedres. Sparekassen har gennemgået alle engagementer med minkavlere, og der er foretaget en del nedskrivninger på disse engagementer i 2016. Ejendomsbranchen i yderområderne har stadig visse udfordringer på grund af manglende eller ringe omsætning, og handel med fast ejendom kan derfor fortsat være vanskelig. I de større byer opleves derimod frygt for, at markedet er på vej til at blive overophedet, hvilket har fået Finanstilsynet til at udstede nye retningslinjer for ejendomsfinansiering i disse områder. Det generelt lave renteniveau er en medvirkende årsag til, at langt de fleste privatkunder fortsat har en fornuftig økonomi. Generelt er der spæde tegn på forbedringer i økonomierne rundt om i verden, men for Dronninglund Sparekasse er det endnu for tidligt at konstatere, at et egentlig opsving har bidt sig fast. Årets initiativ- og iværksætterpris blev tildelt MNI-Industries ApS på det årlige garantmøde i Dron-ninglund Idrætshaller i april måned, hvor 830 garanter deltog. På det ordinære repræsentantskabsmøde i marts 2016 blev Højer Yde Skaksen og Erik Frederiksen genvalgt til bestyrelsen for en ny 3-årig periode. For hele 2016 blev der registreret en tilgang på 1.249 nye kunder samt 310 nye garanter. Selv om Sparekassen får mange nye kunder, må vi desværre mange gange give afslag på låne- og kredit-anmodninger, idet vi forlanger, at nye kunder har en fornuftig økonomi.

11

53,6 % af Sparekassens kunder bruger nu aktivt vores netbank og andre selvbetjeningsløsninger. Kapitaldækningsregler Sparekassen opgør kapitalgrundlag og samlede risikoeksponeringer efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR-forordning) og direktiv 2013/36/EU (CRD IV-direktiv) af 13. juni 2013. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2014 og indfases gradvist frem til 2019. Overordnede beregninger viser at Sparekassen allerede nu lever op til kapitalkravene som vil være gældende fra 2019. Sparekassen anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Sparekassen har en kapitalprocent på 17,5 %, hvilket er en overdækning i forhold til solvensbehovet på 6,6 procentpoint. En beskrivelse af metoden til opgørelse af solvensbehovet samt de forudsæt-ninger, der lægges til grund herfor, er beskrevet i Sparekassens årlige risikorapport som kan findes på Sparekassens hjemmeside. Det er Sparekassens vurdering, at kapitalgrundlaget absolut er til-strækkeligt til at dække den risiko, der er forbundet med Sparekassens aktiviteter. Opgørelsen af solvensbehovet er baseret på Finanstilsynets vejledning af 19. januar 2015 ”Vejled-ning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”. Vejledningen beskriver opgørelsen af solvensbehov efter ”8+modellen”. Sparekassen har på baggrund af det således be-regnede solvensbehov opgjort en umiddelbar overdækning på 119 mio. kr., som udgør forskellen mellem det nuværende solvensbehov og Sparekassens kapitalgrundlag. Uforudsete ændringer i ka-pitaldækningsreglerne eller i Finanstilsynets fortolkning og praksis for vurdering af det nødvendige solvensbehov kan medføre, at Sparekassens overdækning mindskes. Ligeledes kan fortsatte ned-adgående konjunkturer og uforudsete begivenheder hos kunder påvirke Sparekassens solvensbe-hov. Sparekassen skal i henhold til kapitaldækningsreglerne (CRR-forordningen art. 435-455) offentliggø-re en række oplysninger, herunder det opgjorte individuelle solvensbehov. Sparekassen har valgt at offentliggøre oplysningerne i Sparekassens risikorapport som findes på hjemmesiden www.dronspar.dk under ”Om sparekassen” og ”Regnskaber”, hvortil der henvises. Måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen I medfør af lov om finansiel virksomhed § 79a skal Sparekassen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Pr. 31. december 2016 var den kønsmæssige fordeling af Dronninglund Sparekasses bestyrelse 83 % mænd og 17 % kvinder ekskl. de medarbejder valgte repræsentanter. Det er bestyrelsens mål at andelen af kvinder øges til 40 % inden udgangen af 2020 og der arbejdes løbende på at nå dette måltal. Sparekassen har ligeledes udarbejdet politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer. Politikkens formål er at skabe en ligelig fordeling mellem kønnene i de ledende stillinger. Der er i politikken opstillet måltal og fastlagt strategi for, hvordan måltallet opnås.

12

Tilsynsdiamanten Finanstilsynets Tilsynsdiamant for pengeinstitutter angiver fem pejlemærker, der hver især kan indi-kere en forhøjet risiko. Dronninglund Sparekasse holder sig på alle områder indenfor diamanten, jf. nedenstående:

• Summen af store engagementer (under 125 procent af kapitalgrundlaget): Summen af store engagementer i Sparekassen udgør pr. 31. december 2016 38,2 % af kapi-talgrundlaget. Sparekassen er og har i mange år været væsentligt under grænsen på de 125 procent og overholder ligeledes det kommende pejlemærke for de 20 største eksponeringer.

• Udlånsvækst (mindre end 20 procent om året):

Sparekassen har ikke haft udlånsvækst i 2016.

• Ejendomseksponering (mindre end 25 procent af de samlede udlån): Sparekassen har en politik om en bred erhvervsmæssig spredning af udlån til både private ogerhverv. Pt. er udlån til ejendomseksponeringer på 16,4 % og 0,1 % til gennemførsel af byg-geprojekter. Sparekassen overholder dermed tilsynsdiamantens grænse på 25 %.

• Stabil funding (udlån/arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid

under 1 år)(Grænseværdi: mindre end 1): Sparekassen har beregnet stabil funding til 0,69 ultimo 2016 og ligger således langt fra græn-sen på 1, hvilket også er Sparekassens politik, da Sparekassen ønsker at have indlånsover-skud.

• Likviditetsoverdækning (større end 50 procent):

Sparekassen har en politik om en likviditetsmæssig overdækning på mindst 75 %. Sparekas-sen har i de senere år haft en væsentlig højere overdækning og overdækningen er pr. 31. de-cember 2016 på 156,5 %.

Betydningsfulde hændelser, der er indtruffet efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrap-porten. Forventet udvikling I 2017 forventes indlån og udlån at være svagt stigende. Resultatet for 2017 forventes på den pri-mære drift, hvilket vil sige resultat før skat ekskl. kursreguleringer og nedskrivninger på udlån og til-godehavender mv., at ligge på et lavere niveau end 2016, primært på baggrund af det fortsatte pres på rentemarginalen, minimal forrentning af overskudslikviditeten samt stigende personaleudgifter. Til gengæld forventes nedskrivninger på udlån at falde i 2017 i forhold til 2016. Sparekassen vil i 2017 fortsat have fokus på tilpasning af omkostninger samt på at fastholde og udvikle bestående kunde-forhold og tilstræbe en fortsat positiv kundetilgang til Sparekassens 7 filialer. Samlet set forventer Sparekassen et lidt bedre resultat i 2017 end det realiserede i 2016.

13

Videnressourcer I al væsentlighed består Sparekassens videnressourcer af den erfaring, som medarbejderne har og den uddannelse, som de har gennemgået med henblik på varetagelse af deres funktion. Medarbej-dernes uddannelse holdes hele tiden ajour ved løbende uddannelsesaktiviteter. Revisionsudvalg Bestyrelsen har nedsat et separat revisionsudvalg, som i 2016 har bestået af følgende 3 medlem-mer: Reg. revisor Inge Møller Ernst Gårdejer Højer Yde Skaksen Fhv. Statsaut. revisor Niels Jørgen Pedersen, formand og uafhængigt medlem med kvalifikationer. Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionsudvalg i finansielle virksomheder blev ophævet i juni 2016, hvorfor det ikke længere er lovpligtigt, at have et separat revisionsudvalg. Derfor har bestyrel-sen i Dronninglund Sparekasse valgt at nedlægge revisionsudvalget med virkning fra 2017, og revi-sionsudvalgets tidligere funktioner, er derfor fremover forankret i den samlede bestyrelse. Særlige risici Forretningsmæssige og finansielle risici De overordnede rammer for risiko og kapitalstyring er fastlagt af bestyrelsen, som løbende modtager rapportering om udvikling i risici samt tildelte rammer. Der arbejdes løbende for at forbedre og ud-bygge denne styring. Den daglige og løbende styring af operationelle risici foretages af direktionen og administrationsafdelingen. Sparekassens største risiko er udviklingen i nedskrivningerne på udlån ved forandring af konjunktu-rerne for erhvervslivet og landbruget. Whistleblower-ordning Med henblik på at give mulighed for hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom er der etableret en whistleblower ordning, hvor Sparekassens medarbejdere kan indrapportere overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Spa-rekassens compliance ansvarlige og bestyrelsesformand. Der er ikke modtaget sådanne rapporte-ringer i 2016. Forsknings- og udviklingsaktiviteter Der udføres ikke egentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter i Sparekassen. Filialer i udlandet Sparekassen har ingen filialer i udlandet. Vederlag til ledelsen For at tiltrække og fastholde Sparekassens ledelsesmæssige kompetencer er direktionsmedlem-merne og ledende medarbejderes aflønning fastlagt under hensynstagen til arbejdsopgaver, værdi-skabelse og vilkår i sammenlignelige virksomheder. Ledelsens aflønning er nærmere beskrevet i årsregnskabets note 9. Sparekassens ledelse har ud-arbejdet en lønpolitik og – praksis for aflønning af ledelsen og andre ansatte med indflydelse på

14

Sparekassens risikoprofil. Det fremgår heraf, at direktionens aflønning er fast aflønning. Der forelig-ger ikke variabel aflønning, hverken af direktion eller medarbejdere. Lønpolitikken fremgår af Spare-kassens hjemmeside www.dronspar.dk. Ledelseserhverv Direktør Villy Houtved Sørensen Ingen andre ledelseserhverv Bestyrelsesformand Højer Yde Skaksen Øvrige hverv: Ejer af landbrugsvirksomhed Direktør og ejer, Skaksen Holding ApS Bestyrelsesmedlem Inge Møller Ernst Øvrige hverv: Direktør og ejer, Jensen Invest ApS Direktør og ejer, Nordland Revision, Nordland Registrerede Revisorer ApS Ejer af Lilleskoven – landbrugsvirksomhed Bestyrelsesmedlem Asbjørn Hansen Bestyrelsesposter: Bestyrelsesmedlem, Dronninglund Kunstcenter Bestyrelsesformand, Dronninglund Gymnasium Øvrige hverv: Direktør og ejer, Investeringsselskabet Asbjørn Hansen ApS Direktør og ejer, Slotsgade, Dronninglund 2008 ApS Bestyrelsesmedlem Niels Jørgen Pedersen Bestyrelsesposter: Bestyrelsesformand, Tømrermester Ole Bæk Pedersen ApS Bestyrelsesformand, P&H P/S Bestyrelsesmedlem, Hjallerup Fjernvarme Øvrige hverv: Direktør og medejer, MS Palsgaard & Hansen ApS Direktør og medejer, Centervej 2 Høng ApS Ejer af NJP Rådgivning Bestyrelsesmedlem Erik Frederiksen Bestyrelsesposter: Bestyrelsesmedlem, Flauenskjold Fjernvarme Bestyrelsesmedlem, BYG Sydøstvendsyssel Øvrige hverv: Direktør og medejer, J.E. Byg murer og Entreprenør ApS Direktør og ejer, KEF Holding ApS

15

Bestyrelsesmedlem Jens M. Kaasgaard Øvrige hverv: Direktør og ejer, Jens Kaasgaard ApS Tømrer og Snedkerfirma Direktør og ejer, Kaasgaard Holding af 20/8 2010 ApS Ejer af Udlejning og Landbrug, v. Jens Marcus Kaasgaard Bestyrelsesmedlem Dorte Berg Larsen Ingen andre ledelseserhverv Bestyrelsesmedlem Anders Langeland Larsen Ingen andre ledelseserhverv Bestyrelsesmedlem Bente Nielsen Ingen andre ledelseserhverv Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal for de sidste 5 år findes i note 3.

16

Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2016

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

4 Renteindtægter 96.310 108.305 5 Renteudgifter 13.187 18.409

Netto renteindtægter 83.123 89.896 Udbytte af aktier m.v. 1.072 717

6 Gebyrer og provisionsindtægter 33.754 34.762 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 1.088 1.018

7 Netto rente- og gebyrindtægter 116.861 124.357

8 Kursreguleringer 1.586 -1.781 Andre driftsindtægter 936 482

9 Udgifter til personale og administration 67.970 68.906 Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 1.760 2.172 Andre driftsudgifter 29 5.043

10 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 26.496 26.668

Resultat før skat 23.128 20.269

11 Skat 4.729 5.016

Årets resultat 18.399 15.253 Forslag til resultatdisponering Foreslået garantrente 9.331 11.190 Rente hybrid kernekapital 1.612 4.354 Heraf skat -2.408 -3.485 Overført til næste år 9.864 3.194

Disponeret i alt 18.399 15.253 Totalindkomst

Årets resultat 18.399 15.253

Nettoopskrivning på ejendomme 166 284

Skat af anden totalindkomst 0 0

Anden totalindkomst efter skat 166 284

Årets totalindkomst 18.565 15.537

17

Balance pr. 31.12.2016

Aktiver

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 68.380 183.148

12 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 197.883 38.793

13 Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi 2.745 3.597

13 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 1.464.983 1.545.231

Obligationer til dagsværdi 327.481 327.432

14 Aktier m.v. 43.437 39.867

15 Grunde og bygninger, i alt 38.720 35.250

Investeringsejendomme 12.570 9.100

Domicilejendomme 26.150 26.150

16 Øvrige materielle aktiver 2.160 2.279

Aktuelle skatteaktiver 970 1.275

17 Udskudte skatteaktiver 12.777 14.634

Aktiver i midlertidig besiddelse 0 13.438

Andre aktiver 10.746 14.270

Periodeafgrænsningsposter 1.860 2.362

Aktiver i alt 2.172.142 2.221.576

24 Eventualaktiver

18

Balance pr. 31.12.2016

Passiver

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

Gæld

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 5.520 0 18 Indlån og anden gæld 1.784.234 1.840.236 Andre passiver 33.898 36.868 Periodeafgrænsningsposter 478 24

Gæld i alt 1.824.130 1.877.128 Hensatte forpligtelser

19 Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 686 658 Hensættelser til tab på garantier 167 280

20 Andre hensatte forpligtelser 1.315 1.576

Hensatte forpligtelser i alt 2.168 2.514 Efterstillede kapitalindskud

21 Efterstillede kapitalindskud 41.472 41.289

Efterstillede kapitalindskud i alt 41.472 41.289

22 Egenkapital Garantkapital 170.399 175.326 Opskrivningshenlæggelser 6.862 6.696 Andre reserver i alt 334 334

Øvrige reserver 334 334 Overført overskud eller underskud 104.716 94.852 Foreslået garantrente efter skat 7.278 8.729

Garantkapital og egne reserver 289.589 285.937 Hybrid kernekapital 14.783 14.708

Egenkapital i alt 304.372 300.645

Passiver i alt 2.172.142 2.221.576

23 Eventualforpligtelser

19

Egenkapitalopgørelse pr. 31.12.2016

Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

Garantkapital primo 175.326 178.286 Tilgang i året 23.110 16.385 Indfriet i året -28.037 -19.345

Garantkapital ultimo 170.399 175.326 Opskrivningshenlæggelser primo 6.696 6.412 Værdiregulering af ejendomme til dagsværdi 166 284

Opskrivningshenlæggelser ultimo 6.862 6.696

Øvrige reserver 334 334 Overført overskud primo 94.852 91.658 Resultat for perioden efter skat 9.864 3.194

Overført overskud ultimo 104.716 94.852 Rente hybrid kernekapital primo 0 0 Overført fra årets resultat efter skat 1.257 3.331 Betalt i perioden efter skat -1.257 -3.331

Rente hybrid kernekapital ultimo 0 0 Rente Garantkapital efter skat primo 8.729 9.049 Foreslået garantrente efter skat 7.278 8.729 Betalt garantrente efter skat -8.729 -9.049

Rente Garantkapital efter skat ultimo 7.278 8.729

Garantkapital og egne reserver 289.589 285.937 Hybrid kernekapital primo 14.708 49.283 Tilgang i året 0 0 Indfriet i året 0 -34.650 Amortisering af stiftelsesomkostninger 75 75

Hybrid kernekapital i alt 14.783 14.708 Egenkapital i alt 304.372 300.645 Egenkapital primo 300.645 335.022 Bevægelser garantkapital -4.927 -2.960 Værdiregulering af ejendomme til dagsværdi 166 284 Bevægelser hybrid kernekapital 75 -34.575 Resultat for perioden efter skat 18.399 15.253 Udbetalt garantrente og rente af hybrid kernekapital efter skat -9.986 -12.379

Egenkapital ultimo 304.372 300.645

20

Kapitalforhold og solvens

Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

Kapitalprocent 17,5 % 16,6 % Kernekapitalprocent 15,3 % 14,5 % Egentlig kernekapitalprocent 14,6 % 13,8 % Kapitalsammensætning Garantkapital 170.399 175.326 Øvrige reserver 334 334 Overført overskud 104.716 94.852 Opskrivningshenlæggelser 6.862 6.696

Egentlig kernekapital før fradrag 282.311 277.208 Fradrag: Forsigtig værdiansættelse jf. CRR art. 105 -386 -393 Aktiverede skatteaktiver -12.777 -14.634 Kapitalandele mv. > 10 % jf. CRR art. 36 -5.477 -3.262

Egentlig kernekapital efter fradrag (CET 1) 263.671 258.919 Hybrid kernekapital 14.783 14.708 Kapitalandele mv. > 10 % jf. CRR art. 36 -1.826 -2.446

Kernekapital efter fradrag (TIER 1) 276.628 271.181 Efterstillede kapitalindskud 41.472 41.289 Kapitalandele mv. > 10 % jf. CRR art. 36 -1.826 -2.446

Kapitalgrundlag 316.274 310.024 Risikoeksponering Kreditrisiko 1.510.927 1.529.697 Markedsrisiko 62.732 101.029 Operationel risiko 233.944 241.642

Risikoeksponering i alt 1.807.603 1.872.368

Kapitalgrundlag, risikoeksponering og kapitalkrav er opgjort efter Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013.

21

Note 1. Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørel-se om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendt-gørelsen). Årsrapporten præsenteres i danske kroner og er afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidi-ge økonomiske fordele vil tilflyde Sparekassen og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når Sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en ret-lig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Spare-kassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materi-elle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrap-porten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes domicilejendommes omvurderede værdi, direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt. Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på afviklingsdagen. Regnskabsmæssige skøn Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hensættelse på garantier samt hensatte forpligtelser. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er Sparekassen påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene. For nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificerin-gen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Der er skøn forbundet med måling af dagsværdien af Sparekassens ejendomme.

22

Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgo-dehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Kommende regnskabsregler Pr. 1. januar 2018 forventes det, at der vil træde nye nedskrivningsregler i kraft gældende for alle danske pengeinstittuter på baggrund af den allerede vedtagne regnskabsstandard IFRS 9. Med IFRS 9 og den justerede regnskabsbekendtgørelse erstattes den gældende nedskrivningsmodel, der er baseret på indtrufne tab, af en nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. Det indebærer, at et finansielt aktiv på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det for-ventede tab de kommende 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kre-ditrisikoen nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede tab i aktivets forventede rest-løbetid (stadie 2). Hvis aktivet herefter konstateres værdiforringet (OIV), nedskrives aktivet yderligere med den forøgede tabssandsynlighed (stadie 3). På nuværende tidspunkt er det ikke muligt, at foretage et rimeligt skøn over den regnskabmæssige effekt at de nye nedskrivningsregler. Umiddelbart forventes de nye nedskrivningsregler at føre til øgede nedskrivninger og dermed en større korrektivkonto. Dog vil de gældende regler om gruppevi-se nedskrivninger bortfalde efter de nye nedskrivningsregler, hvilket vil formindske effekten heraf. Europa-Kommissionen har foreslået en 5-årig overgangsordning, så en eventuelt negativ effekt af de nye nedskrivningsregler først får fuld indvirkning på kapitalgrundlaget efter 5 år. Samlet set vurderer Dronninglund Sparekasse ikke, at de nye nedskrivningsregler vil få en væsentlig indvirkning på Sparekassens kapitalmæssige overdækning ved reglernes ikrafttrædelse i 2018. Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører. Provisio-ner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under ren-teindtægter. Renteindtægter af den del af udlån m.v., der er nedskrevet, er modregnet under nedskrivninger på udlån m.v. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter lønninger samt sociale udgifter, pensioner mv. til Sparekassens perso-nale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder.

23

Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgø-relsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat beregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsbe-rettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. Balancen Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker omfatter Sparekassens behold-ning af kontanter danske kroner og udenlandsk valuta, samt anfordringstilgodehavender hos Dan-marks Nationalbank. Regnskabsposten måles til dagsværdi. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditin-stitutter samt indskudsbeviser i Danmarks Nationalbank. Regnskabsposten måles til dagsværdi. Udlån og andre tilgodehavender Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetaling er sket direkte til låntager. Børsnoterede udlån, og udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesge-byrer mv., med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede, men endnu ikke realiserede tab. Nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. Nedskrivning fore-tages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. Sparekas-sen gennemgår løbende alle udlån individuelt. Lån hvorpå der ikke foretages individuel nedskrivning indgår i en gruppevis vurdering. Gruppevise nedskrivninger For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.

24

Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede ka-rakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 3 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og én gruppe af erhvervskunder. Erhvervskunderne er ikke underopdelt i brancher, da Sparekassen ikke har den nødvendige kritiske masse for at underopdele erhverv. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lo-kale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodel-len fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikan-te forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunkt beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for Sparekassens egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko ultimo den aktuelle regnskabsperiode, fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagedis-konterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Obligationer til dagsværdi Obligationer og pantebreve, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien op-gøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Såfremt det vurderes, at luk-kekursen ikke afspejler den reelle dagsværdi, er der anvendt en skønnet dagsværdi ud fra de i mar-kedet kendte oplysninger. Aktier m.v. For aktier noteret på en officiel børs fastsættes dagsværdien som den officielt noterede kurs. Unoterede aktier indregnes til dagsværdi. Dagsværdien tager udgangspunkt i tilgængelige oplysnin-ger om handler og indgåede aftaler. Hvor det ikke er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til beregnet indre værdi. Unoterede aktier i sektorejede selskaber, hvor officielle kurser ikke er umiddelbart tilgængelige, vær-diansættes udfra et skøn. Der tages højde for oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer med handler med de pågældende aktier samt input fra kvalificeret ekstern part (LOPI). Der henvises til note 28 for en specifikation af den regnskabsmæssige værdi af de unoterede sektoraktier, hvor det vurderes, at værdiansættelse sker på ikke-observerbare input. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelses-prisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

25

Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalge-vinster. Domicilejendomme er ejendomme, som Sparekassen selv benytter til sparekassedrift. Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi i overensstemmelse med bilag 9 i regnskabsbekendtgørelsen. Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Der anvendes ikke eksterne eksperter i måling af investerings- og domicilejendomme. Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser un-der egenkapitalen med mindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger. Fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsler af tidligere fore-tagne opskrivninger. Afskrivninger foretages på baggrund af den opskrevne værdi. Domicilejen-domme afskrives over en periode på 50 år. Særlige installationer i bygninger afskrives over en for-ventet levetid på 5-10 år. Ændringer i dagsværdi på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen. Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider: It-udstyr og maskiner 3-5 år Inventar 3-5 år Biler 5 år Indretning af lejede lokaler 5 år Andre aktiver Andre aktiver omfatter primært indtægter vedr. perioden, som endnu ikke er modtaget, samt tilgode-havender i forbindelse med andre pengeinstitutters kunders anvendelse af Sparekassens pengeau-tomater. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører ef-terfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Øvrige finansielle forpligtelser Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel vær-di. Efterstillede kapitalindskud Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Omkostninger, herunder stiftelsesprovision, som er direkte forbundet med optagelse af hybrid kernekapital og ansvarlig kapital fradrages i den initiale dagsværdi og amortiseres over den forventede restløbetid. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt.

26

Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn af nutidsværdien over de omkostninger, der er nød-vendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen. Forpligtelser vedrørende jubilæum opgøres til dagsværdi på medarbejderne, der har været ansat i mindst 15 år i Sparekassen. Der foretages diskontering af den opgjorde dagsværdi for forpligtelser, der forfalder minimum 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent. Forpligtelsen indregnes un-der hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser. Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav herom.

27

Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder

Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabs-mæssige skøn. Disse skøn foretages af ledelsen i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og reali-stiske.

De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor an-tagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er følgende:

• Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hvor der er væsentlige skøn og dermed usikkerhed forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Såfremt det kan fastslås, at ikke alle fremtidige betalinger vil blive modtaget, er fastlæggelsen af størrelsen af de forventede betalinger, herunder realisationsværdier af sik-kerheder og forventede dividendeudbetalinger fra boer, også undergivet væsentlige skøn.

Ved måling af sikkerheder med pant i helt eller delvist udlejede erhvervsejendomme eller bo-ligejendomme er afkastkrav en af de væsentligste forudsætninger, som Sparekassen an-vender. Værdien af ejendomme fastsættes på grundlag af en vurdering af det afkastkrav, som en investor forventes at ville stille til en ejendom i den pågældende kategori. Afkastkra-vet på disse ejendomme ligger pt. i al væsentlighed i intervallet 5 % til 8 %. Afkastkravets størrelse afhænger bl.a. af geografi, beliggenhed i det pågældende område, ejendommens anvendelsesmuligheder (erhverv/beboelse), vedligeholdelsesstand samt eventuel genudlej-ning og dermed niveauet for tomgang mv. Som følge af de nuværende og seneste års kon-junkturusikkerheder, er værdiansættelsen af sikkerhederne i Sparekassens engagementer fortsat forbundet med usikkerhed, og sikkerhederne i erhvervsejendomme er i høj grad på-virket af de aktuelle skøn over afkastkrav i ejendomsmarkedet. Dronninglund Sparekasse har en acceptabel eksponering overfor landbrug og få landbrugs-engagementer, hvor der har været behov for at foretage nedskrivninger. En afgørende faktor for værdiansættelse af landbrugsengagementer er værdien af landbrugsjorden. I de foretag-ne nedskrivningsberegninger for de landbrugsengagementer, hvor der er vurderet at være objektiv indikation for værdiforringelse, er der maksimalt anvendt en hektarpris på 145 – 160 t.kr. De foretagne nedskrivninger er forbundet med skøn, foretaget i overensstemmelse med regnskabspraksis, og den økonomiske afmatning, som krisen har medført, medfører en stør-re usikkerhed ved måling af engagementerne. Regnskabspraksis baseres på de IFRS for-enelige regler i regnskabsbekendtgørelsen, hvor det i væsentlig omfang er ledelsens intenti-on med hensyn til engagementet, der styrer udarbejdelse af betalingsrækker, herunder tids-horisonten. Såfremt disse forudsætninger ændres kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket. Ændringer kan forekomme ved ændring i praksis fra myndighedernes side, ligesom ændre-de principper fra ledelsen såsom ændret forhold som f.eks. tidshorisonten ændres. Det kan således ikke afvises, at en fortsat negativ udvikling inden for brancher, hvor Sparekassen har engagementer, ændring af praksis af den ene eller anden årsag kan medføre yderligere nedskrivninger.

28

• Gruppevise nedskrivninger er behæftet med en vis usikkerhed, da Sparekassen anvender historiske gennemsnitlige data som udgangspunkt for beregningerne.

• Hensættelser til tab på garantier og andre hensatte forpligtelser, hvor der er skøn for-bundet med kvantificeringen af risikoen for, at der skal betales på den afgivne garanti.

• Noterede værdipapirer indgår i betalingsrækken til børskurs, men der kan være usikkerhed i det omfang, der er tale om markeder med lav omsætning.

• Værdiansættelse af unoterede aktier er kun i mindre grad baseret på observerbare mar-kedsdata. Hertil kommer at der kan være unoterede aktier med en begrænset omsætning. Værdiansættelsen er derfor opgjort til skønnet markedsværdi og er således behæftet med usikkerhed.

• Værdiansættelse af domicilejendomme er forbundet med et væsentligt skøn. Skønnet knytter sig til fastlæggelsen af et forrentningskrav som afspejler markedsværdien.

• Værdiansættelse af investeringsejendomme er forbundet med et væsentligt skøn. Skøn-net knytter sig til fastlæggelsen af et forrentningskrav som afspejler markedsværdien.

• Værdiansættelse af midlertidige overtagne aktiver (ejendomme) sker med udgangspunkt i enten en ekstern vurdering eller en afkast baseret model. Sparekassen anvender et for-rentningskrav på 7 % på boligejendomme og 7,5 % på erhvervsejendomme. Modellen kan være forbundet med en vis usikkerhed.

• Udskudte skatteaktiver indregnes for alle uudnyttede skattemæssige underskud, i den ud-strækning det anses som sandsynligt, at der indenfor en 5-årig periode realiseres skatte-mæssige overskud, hvori underskuddene kan modregnes. Fastlæggelse af, hvor stort et be-løb der kan indregnes for udskudte skatteaktiver, baseres på et skøn over det sandsynlige tidspunkt og størrelse for fremtidige skattepligtige overskud baseret på Sparekassens bud-getter.

29

Note 3 2016 2015 2014 2013 2012

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administra-tion Nedskrivninger på udlån og tilgode-havender mv. Årets resultat

116.861 1.586

67.970

26.496 18.399

124.357 -1.781

68.906

26.668 15.253

130.770 4.367

70.105

39.963 12.505

143.146 3.411

74.695

129.628 -57.123

151.951 266

73.544

41.082 23.162

Balance Udlån Egenkapital Aktiver i alt

1.467.728

304.372 2.172.142

1.548.828

300.645 2.221.576

1.630.408

335.022 2.454.168

1.755.675

366.787 2.428.762

1.855.847

452.370 2.608.326

Nøgletal Kapitalprocent Kernekapitalprocent Egenkapitalforrentning før skat Egenkapitalforrentning efter skat Indtjening pr. omkostningskrone Renterisiko Valutaposition Valutarisiko Udlån i forhold til indlån Udlån i forhold til egenkapital Årets udlånsvækst Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet Summen af store engagementer Årets nedskrivningsprocent Afkastningsgrad

17,5 15,3 7,6 6,1 1,2 1,0 0,7 0,0

92,3 4,8

-5,2 156,5 38,2 1,2

0,85

16,6 14,5 6,4 4,8 1,2 3,0 0,5 0,0

94,6 5,2

-5,0 137,4 55,9 1,2

0,69

17,0 15,1 5,3 3,6 1,2 1,3 0,7 0,0

93,6 4,9

-7,1 183,9 34,4 1,7

0,51

14,4 14,4

-16,5 -13,9

0,7 0,3 3,1 0,0

101,5 4,8

-5,4 110,9 98,0 5,2

-2,35

18,2 18,2 7,1 5,2 1,3 0,6 1,4 0,0

101,6 4,1 1,8

147,8 79,0 1,6

0,89

Nøgletal for 2012-2014 er tilpasset de nye regler vedr. hybrid kernekapital. Nøgletal for 2012-2013 er tilpasset de nye kapitaldækningsregler CRR og CRD IV. Dog er sammenligningstal for den samlede risikoeksponering ikke tilpasset, da datagrundlag til dette ikke har været muligt at fremskaffe.

30

Noter til årsregnskabet

Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

4 Renteindtægter Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 0 5 Udlån og andre tilgodehavender 93.036 103.394 Obligationer 3.269 4.869 Øvrige renteindtægter 5 37

I alt renteindtægter 96.310 108.305

5 Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker 620 178 Indlån og anden gæld 8.656 14.271 Udstedte obligationer 0 11 Efterstillede kapitalindskud 3.908 3.909 Øvrige renteudgifter 3 40

I alt renteudgifter 13.187 18.409

6 Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter 1.181 1.492 Betalingsformidling 3.774 3.983 Lånesagsgebyrer 3.156 1.021 Garantiprovision 2.140 2.272 Øvrige gebyrer og provisioner 23.503 25.994

I alt gebyrer og provisionsindtægter 33.754 34.762

7 Netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt på aktiviteter

Al aktivitet foregår i Danmark

8 Kursreguleringer Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi -287 452 Obligationer 1.979 -6.101 Aktier m.v. 2.175 2.347 Investeringsejendomme -2.601 1.152 Valuta 320 369

I alt kursreguleringer 1.586 -1.781

31


Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

9 Udgifter til personale og administration Lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion Direktion (1 medlem) 2.026 1.990 Bestyrelse (9 medlemmer) 584 578 I alt 2.610 2.568 Personaleudgifter Lønninger 31.111 33.670 Pensioner 3.634 3.985 Udgifter til social sikring 314 363 Afgifter til grundlag af lønsum 5.012 4.845 I alt 40.071 42.863 Øvrige administrationsudgifter 25.289 23.475

I alt udgifter til personale og administration 67.970 68.906 Antal beskæftigede Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsperioden om- regnet til heltidsbeskæftigede 73,4 78,5 Vederlag til direktionen Direktør Villy Sørensen 2.222 2.188 Direktør Villy Sørensen - jubilæumsgratiale 136 0 Vederlag til direktionen i alt 2.358 2.188 Heraf udgør værdi af fri bolig, bil, telefon og forsikring 212 211

Direktionens aflønning er fast aflønning uden pensionsforpligtelser. Direktionens ansættelsesforhold, herunder fratrædelsesvilkår, vurderes at følge almindelig praksis på området og evalueres løbende. Direktionens fratrædelsesordninger vurderes at være uvæsentlige i forbindelse med vurdering af Sparekassens forpligtelser.

Med henvisning til vilkårene for deltagelse i Bankpakke II, skal det oplyses, at der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 er skattemæssigt fradraget aflønning til direktionen med 1.094 t.kr. Da den statslige hybride kernekapital blev indfriet i november 2015 er løn til direktionen fuldt fradragsberettiget i 2016.

Vederlag til bestyrelsen

Bestyrelsesformand og medlem af revisionsudvalget Højer Yde Skaksen 133 133

Næstformand og medlem af revisionsudvalget Inge Møller Ernst 60 60

Bestyrelsesmedlem og formand for revisionsudvalget Niels Jørgen Pedersen 97 97

Bestyrelsesmedlem Asbjørn Hansen 49 48 Bestyrelsesmedlem Tove Schjønning Christensen 49 48 Bestyrelsesmedlem Erik Frederiksen 49 48 Bestyrelsesmedlem Jens M. Kaasgaard 49 48 Bestyrelsesmedlem Dorte Berg Larsen 49 48 Bestyrelsesmedlem Bente Nielsen 49 48

Udover direktion og bestyrelse er Sparekassens kreditchef udpeget som væsentlig risikotager. Kreditchefens

individuelle løn fremgår ikke af regnskabet, da Sparekassen ikke ønsker at offentliggøre enkeltpersoners løn. Revisionshonorar Lovpligtig revision af årsregnskabet 758 723 Andre erklæringsopgaver med sikkerhed 45 45 Andre ydelser 23 20 Samlet honorar til den af repræsentantskabet valgte revisions- virksomhed, der udfører den lovpligtige revision 826 788

32


Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

10 Nedskrivninger/hensættelser på udlån og tilgodehavender Individuelle nedskrivninger/hensættelser Nedskrivninger/hensættelser i årets løb 53.283 61.265

Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår -20.684 -60.111

Endeligt tabt ikke tidligere nedskrevet/hensat 8.012 22.795 Indgået tidligere nedskrevet -422 -760

40.189 23.189 Rente på nedskrivningsengagementer -7.519 -7.796 Værdi regulering af overtagne aktiver -175 3.364

Individuelle nedskrivninger/hensættelser i alt 32.495 18.757 Gruppevise nedskrivninger: Nedskrivninger i årets løb 3.714 10.635 Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår -9.713 -2.724

Gruppevise nedskrivninger i alt -5.999 7.911 Nedskrivninger i alt 26.496 26.668

11 Skat Beregnet skat af årets resultat 56 0 Ændring i udskudt skat 4.673 5.016

I alt 4.729 5.016 Effektiv skatteprocent 20,5 % 24,8 %

Forskel mellem effektiv skatteprocent og selskabsskattesats på 22 % / 23,5 % -359 253

Specifikation af denne forskel: Ikke skattepligtige indtægter -535 -805 Ikke skattemæssige afskrivninger 127 237 Andre ikke fradragsberettigede poster 49 293 Skat af underskud ej balanceført 0 384 Reg. udskudt skat pga. ændring i selskabsskatteprocent 0 144 -359 253

12 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fordelt efter løbetid Anfordring 197.883 38.793 Over 3 mdr. og til og med 1 år 0 0

I alt 197.883 38.793 Der fordeles således: Tilgodehavender hos centralbanker 79.000 0 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 118.883 38.793

I alt 197.883 38.793

33


Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

13 Udlån og andre tilgodehavender (fortsat) Udlån og tilgodehavender til dagsværdi 2.745 3.597

Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris 1.464.983 1.545.231

I alt 1.467.728 1.548.828

Udlån og andre tilgodehavender fordelt på følgende restløbetider

På anfordring 2.184 1.575 Til og med 3 måneder 176.258 205.024 Over 3 måneder og til og med 1 år 434.547 424.263 Over 1 år og til og med 5 år 467.788 511.157 Over 5 år 386.951 406.809

I alt 1.467.728 1.548.828 Udlån og andre tilgodehavender samt garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher i pct. ultimo året 1. Offentlige myndigheder 0 0 2. Erhverv Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 12 11 Industri og råstofindvinding 2 3 Energiforsyning 0 0 Bygge og anlæg 5 4 Handel 12 13 Transport, hoteller og restauranter 10 11 Information og kommunikation 0 0 Finansiering og forsikring 4 4 Fast ejendom 16 19 Øvrige erhverv 4 5 3. Erhverv i alt 65 70 4. Private 35 30

1-4 I alt 100 100 Udlån og andre tilgodehavender, hvor der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse Udlån og tilgodehavender før nedskrivninger 644.356 616.881 Nedskrivning 167.188 174.991

Udlån og tilgodehavender efter nedskrivning 477.168 441.890 Sparekassen har ingen nedskrivninger på tilgodehavender hos Kreditinstitutter. Standardvilkår

Erhvervskunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra Sparekassens side på 0-3 måneder. Fastforrentede lån er dog uopsigelige fra Sparekassens og kundens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for Sparekassen at tilsidesætte dette. Ved ikke-blanco-lån stilles der krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til Sparekassen. Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra Sparekassens side på 3 måneder. Fastforrentede lån er dog uopsigelige fra Sparekassens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for Sparekassen at tilsidesætte dette. Der stilles normalt krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån samt ændringer af eksisterende lån.

34


Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

Gruppevis vurderet udlån Udlån og tilgodehavender før nedskrivninger 1.194.714 1.317.663 Nedskrivning 10.144 16.143

Udlån og tilgodehavender efter nedskrivning 1.184.570 1.301.520

14 Aktier m.v. Aktier/investeringsforeningsbeviser noteret på OMX 625 589 Unoterede aktier optaget til dagsværdi 42.812 39.278

I alt 43.437 39.867

15 Grunde og ejendomme Investeringsejendomme Dagsværdi primo 9.100 4.570 - Tilgang i årets løb, herunder forbedringer 6.071 8.300 - Afgang i årets løb 0 -4.922 - Årets værdiregulering til dagsværdi -2.601 1.152

Dagsværdi ultimo 12.570 9.100 Domicilejendomme Omvurderet værdi primo 26.150 26.940 - Tilgang i årets løb, herunder forbedringer 466 0 - Afgang i årets løb 0 0 - Afskrivninger -777 -750

- Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst 166 284

- Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen 145 -324

- Andre ændringer 0 0

Omvurderet værdi ultimo 26.150 26.150

Der har ikke medvirket eksterne eksperter ved målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme. De foretagne vurderinger af domicilejendomme har ikke ført til ændring af de bogførte værdier af ejendommene i forhold til primo året.

16 Øvrige materielle anlægsaktiver Samlet kostpris uden af- og nedskrivninger primo 27.321 29.247 - Tilgang i årets løb, herunder forbedringer 1.169 1.048 - Afgang i årets løb -1.689 -2.974 Den samlede kostpris ultimo 26.801 27.321 Af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger primo 25.042 26.297 - Årets afskrivninger 1.127 1.563

- Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften -1.528 -2.818

De samlede af- og nedskrivninger ultimo 24.641 25.042

Øvrige materielle anlægsaktiver ultimo 2.160 2.279

35


Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

17 Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser Udskudt skat primo 14.634 15.846 Ændring i udskudt skat -1.857 -1.212

I alt 12.777 14.634 Materielle anlægsaktiver 949 476 Udlån 1.604 2.062 Medarbejderforpligtelser 151 145 Amortiserede stiftelsesomkostninger på lån -163 -221 Periodiseringsposter 246 370 Skattemæssigt underskud 9.990 11.802

I alt 12.777 14.634

18 Indlån og anden gæld fordelt på følgende restløbetider På anfordring 1.211.717 1.189.290 Til og med 3 måneder 141.555 71.094 Over 3 måneder og til og med 1 år 116.740 126.725 Over 1 år og til og med 5 år 158.596 280.397 Over 5 år 155.626 172.730

I alt 1.784.234 1.840.236 Indlån og anden gæld fordelt på Anfordring 1.211.717 1.189.290 Med opsigelsesvarsel 6.032 6.994 Tidsindskud 370.737 424.880 Særlige indlånsformer 195.748 219.072

I alt 1.784.234 1.840.236

19 Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensættelse til andre personaleforpligtelser 236 127 Hensættelser til jubilæumsgratiale 450 531

I alt 686 658

Jubilæumsgratiale på en månedsløn udbetales ved henholdsvis 25 års og 40 års ansættelse i Sparekassen. Hensættelse til andre personaleforpligtelser, er hensættelser til lønudgifter i forbindelse med barsel med fradrag af forventede refusioner.

20 Andre hensatte forpligtelser

Andre hensatte forpligtelser omfatter hensættelser til tab på uudnyttede kreditter, hvor der vurderes at være objektiv indikation for værdiforringelse. De hensatte forpligtelser udgør det bedste aktuelle skøn for det forventede tab.

36


Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

21 Efterstillede kapitalindskud Ansvarlig kapital formidlet af Arbejdernes Landsbank 41.472 41.289

I alt 41.472 41.289 Hybrid kernekapital som medregnes til egenkapitalen jf. CRR Hybrid kernekapital, Arbejdernes Landsbank 14.783 14.708

I alt 14.783 14.708

Efterstillet kapital i alt 56.255 55.997 Heraf medtages ved opgørelsen af kernekapitalen 14.783 14.708 Heraf medtages ved opgørelsen af kapitalgrundlag 56.255 55.997

Der kan oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud Rente til efterstillede kapitalindskud, incl. kurs stepup 5.520 8.263 Heraf udgiftsført i resultatopgørelsen 3.908 3.909

Hybrid kernekapital, Arbejdernes Landsbank nominelt 15 mio. kr. er udstedt 20. november 2014. Kapitalbeviserne har ingen forfaldsdato og er uopsigelige i 5 år. Den hybride kernekapital forrentes med nominelt 10,69 %.

Ansvarlig kapital formidlet af Arbejdernes Landsbank nominelt 42 mio. kr. består af kapitalbeviser som Sparekassen har udstedt til 4 investorer formidlet af Arbejdernes Landsbank den 20. november 2014. Kapitalbeviserne forfalder til indfrielse 20. november 2024 og er uopsigelige i 5 år. Kapitalbeviserne forrentes med 8,69 %.

22 Specifikation af forskel mellem kernekapitalen, kapitalgrundlaget og egenkapitalen

Egenkapital 304.372 300.645 - Foreslået udbytte -7.278 -8.729 - Hybrid kernekapital -14.783 -14.708 - Fradrag for summen af kapitalandele < 10 pct. -5.477 -3.262 - Forsigtig værdiansættelse -386 -393 - Udskudte skatteaktiver -12.777 -14.634

Egentlig kernekapital 263.671 258.919 Hybrid kernekapital 14.783 14.708 - Fradrag for summen af kapitalandele < 10 pct. (overgangsordning) -1.826 -2.446

Kernekapital 276.628 271.181 Ansvarlig lånekapital 41.472 41.289 - Fradrag for summen af kapitalandele < 10 pct. (overgangsordning) -1.826 -2.446

Kapitalgrundlag 316.274 310.024

37


Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

23 Eventualforpligtelser Garantier m.v. Finansgarantier 51.428 44.041 Tabsgarantier for realkreditudlån 278.213 271.453 Tinglysnings- og konverteringsgarantier 56.611 60.009 Øvrige garantier 104.897 62.975

Garantier m.v. i alt 491.149 438.478 Øvrige eventualforpligtelser

Som følge af forretningsmæssige aktiviteter er Sparekassen part i forskellige retssager og tvister. Sparekassen vurderer risikoen i hvert enkelt tilfælde, og nødvendige hensættelser bogføres under hensættelser til forpligtelser. Der forventes ikke, at sådanne retssager og tvister får væsentlig indflydelse på Sparekassens finansielle stilling.

Dronninglund Sparekasse anvender SDC som datacentral. En eventuel udtræden af samarbejdet vil koste Sparekassen ca. 32 mio. kr. i udtrædelsesgodtgørelse til SDC.

24 Eventualaktiver

Der kan pr. 31. december 2016 opgøres et udskudt skatteaktiv på 18.471 t.kr. På grund af usikkerheden, der knytter sig til udnyttelses-tidspunktet er aktivet indregnet i balancen med 12.777 t.kr.

25 Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter anvendes alene til afdækning af Sparekassens risici. Rentekontrakter anvendes til afdækning af Sparekassens renterisici. Afdækningerne kan ikke matches 100 %, hvorfor Sparekassen har en egenrisiko, der dog er særdeles beskeden.

Afledte finansielle instrumenter 2016 Der er ingen afledte finansielle instrumenter ultimo 2016. Afledte finansielle instrumenter 2015 Der er ingen afledte finansielle instrumenter ultimo 2015.

26 Følsomhed for hver type af markedsrisici Valutarisiko Aktiver i fremmed valuta i alt 1.958 1.465 Passiver i fremmed valuta i alt 0 0 Valutakursindikator 1 1.958 1.465 Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital efter fradrag (1 decimal) 0,7 0,5 Valutakursindikator 2 0 0 Valutakursindikator 2 i pct. af kernekapital efter fradrag (1 decimal) 0 0 Valutaeksponering Valutaeksponering fordelt på hovedvalutaer (netto): EUR 1.493 997 SEK 96 197 NOK 146 117 USD 107 57 GBP 81 78 Øvrige 35 19

Valutaindikation 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.

38


Note Beløb i 1.000 DKK 31.12.2016 31.12.2015

26 Renterisiko (fortsat) Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt 2.772 8.173

Renterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst renterisiko DKK 2.772 8.173

27 Direktion og bestyrelse

Størrelse af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af Sparekassens direktion og bestyrelsesmedlemmer

Engagement: Direktion 0 0 Bestyrelse inkl. medarbejdervalgte 2.102 1.699 Rente: Direktion (intet engagement) Bestyrelse inkl. medarbejdervalgte 2,0-7,75 % 2,0-14,0 % Sikkerhedsstillelser: Direktion 0 0 Bestyrelse 2.664 1.700

Alle engagementer er ydet på markedsmæssige vilkår, herunder såvel rente- som garantiprovisionssatser.

28 Sektoraktier der måles til dagsværdi på basis af ikke-observerbare input (niveau 3)

Regnskabsmæssig værdi primo 3.360 3.206 Tilgang 0 0 Afgang -128 0 Kursregulering 102 154

Værdi ultimo 3.334 3.360 Modtaget udbytte 0 0

39

Note 29 Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici Risikostyring Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med Sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker Sparekassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring, og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risi-korammer. Den daglige styring af risici foretages af direktionen og administrationsafdelingen. Kreditrisiko De væsentlige risici i Sparekassen er kreditrisici. Sparekassens bestyrelse har fastlagt politikker og instrukser med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter ligger indenfor de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere fastlagt politikker, der be-grænser eksponeringen i forhold til de enkelte kreditinstitutter som Sparekassen har forretninger med. Sparekassen tilstræber ved långivning at sikre en passende spredning på kunder og brancher, såle-des at enkeltengagementer ikke udgør nogen risiko for Sparekassens eksistens. Sparekassen følger løbende alle engagementer på individuel basis. Udviser engagementet objektiv indikation for værdiforringelse, bliver der foretaget den nødvendige nedskrivning på engagementet. Sparekassen har inddelt engagementerne i 21 grupper. Hovedgrupperne er landbrug, andet erhverv og private. Grupperne er underopdelt i 7 grupper baseret på engagementets bonitet. Klassificeringen sker på basis af kundens egenkapital og indtjening. Sparekassen har historisk set haft en sund kreditpolitik, og Sparekassen vil også i fremtiden fokuse-re på en effektiv styring af udlånsporteføljen. Markedsrisiko Sparekassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisikoen er, at Sparekassen aldrig vil på-tage sig markedsrisici, der får indflydelse på Sparekassens handlefrihed m.v. Sparekassen fastsætter konkrete rammer for hver risikotype indenfor markedsrisikoen, og det indgår således ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Sparekassens markedsrisici relaterer sig primært til værdipapirbeholdningen. Der tages kun i begrænset omfang risikopositioner i afledte finansielle instrumenter. Sparekassen har delvist outsourcet investeringer i obligationer og afledte finansielle instrumenter til eksterne samarbejdspartnere, som alle har et mandat afpasset til Sparekassens besluttede risiko-ramme.

40

Sparekassens markedsrisiko styres via fastsatte retningslinjer for en lang række risici. Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i markedsrisici hvert kvartal. Renterisiko Sparekassens har renterisiko på fastforrentede indlån, udlån, obligationer og øvrige gældspositioner. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for renterisikoens størrelse i forhold til Sparekassens kernekapital. Sparekassens renterisiko udgjorde ved udgangen af 2016 2.772 t.kr. mod 8.173 t.kr. ultimo 2015. Aktierisiko Sparekassens aktiebeholdning er opdelt i omsætningsaktier og anlægsaktier. Omsætningsaktierne er primært investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger. Sparekassens bestyrelse har fastsat ram-mer for, hvor stor en andel af kernekapitalen, der må investeres i en enkelt aktie for at sikre en stor spredning af risikoen, ligesom der er fastsat rammer for den totale mængde af aktier og investerings-foreningsbeviser. Anlægsaktierne er primært aktier i sektorselskaber. Ultimo 2016 udgjorde Sparekassens aktiebeholdning i alt 43,4 mio. kr., heraf udgør omsætningsakti-er 0,6 mio. kr. Valutarisiko Sparekassens valutarisiko består af beholdningen af kontant rejsevaluta, indlån i euro samt indestå-ende i valuta i et andet pengeinstitut. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for, hvor stor en andel af kernekapitalen, der må investeres i fremmed valuta. Sparekassens valutarisiko er nærmere beskrevet i note 25. Likviditetsrisiko Styringen af den samlede likviditet sker for at sikre, at Sparekassens omkostninger til likviditetsfrem-skaffelse ikke stiger uforholdsmæssigt meget og for at undgå, at manglende funding forhindrer Spa-rekassen i at opretholde den vedtagne forretningsmodel. Ultimativt skal likviditetsstyringen sikre, at Sparekassen altid er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. Sparekassen opgør iht. Sparekassens likviditetspolitik likviditetsbehovet på daglig, månedlig og årlig basis. Sparekassen anvender Lokale Pengeinstitutters likviditetsmodeller til beregning af forventet likviditet og stresstest heraf. Beregningerne foretages både på nøgletallet LCR og på § 152 over-dækningen. Det er Sparekassens politik at bevare indlånsoverskud og det likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider og ultralikvide værdipapirer. Det likvide beredskab fast-lægges ud fra en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab samt at minime-re renterisici. Sparekassens § 152-overdækning er ultimo 2016 156,5 % og LCR 1.330 %. Operationel risiko Operationel risiko og beredskab vedrørende IT, er vurderet og beskrevet i Sparekassens sikkerheds-instruks på IT-området. Da Sparekassen betjener sig af ekstern edb-leverandør – SDC – er politik-ken afstemt efter dennes sikkerhedssystemer. Ansvaret for afvikling og validering af Sparekassens

41

eksterne systemer ligger hos SDC. SDC’s systemrevision rapporterer til Sparekassens bestyrelse og eksterne revision. Sparekassen ønsker et stærkt kontrolmiljø og har således udarbejdet standarder for kontrol på de væsentligste områder. For at mindske afhængigheden er der udarbejdet skriftlige forretningsgange. Herudover uddanner Sparekassen, i videst mulig omfang, medarbejdere på områder, hvor det vur-deres, at Sparekassen har den største afhængighed. Sparekassen har etableret en compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at vi til enhver tid le-ver op til eksterne såvel som interne krav på værdipapirhandelsområdet. Det er Sparekassens politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensynstagen til de omkostninger, der er forbundet hermed.

42

Documents

ÅRSRAPPORT…rsrapport... · 2020-02-17 · Den uafhængige revisors erklæringer 5 Ledelsesberetning 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2016 17 Balance pr. 31.12.2016 18