Tværsektoriel Forskningsenheds temaeftermiddag 25. november 2014

12:30-13:00

Frokost

13:00-13:20 Velkommen

Carsten Hendriksen, forskningsleder i Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE)

13:20-14:20 Erfaringer med at etablere et tværsektorielt projektarbejde

Ved fire projektledere, der har fået midler fra Tværspuljen

- Carsten Bogh Juhl, forskningsfysioterapeut på Gentofte Hospital

- Mette Merete Pedersen, Ph.d. studerende på Klinisk Forskningscenter, Hvidovre

Hospital

- Anita Mink, praktiserende læge i Frederiksberg Kommune

- Helle Vendel Petersen, seniorforsker på Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital

14:20-14:40 Pause

14:40-15:10 Aktionsforskning: En videnskabelig metode til at skabe bedre tværsektorielt

samarbejde

Ved John Andersen, professor på Roskilde Universitet

15:10-15:55 Drøftelse af konkrete projekter, der kan baseres på aktionsforskning

Diskussion i plenum og i grupper

15:55-16:00 Afslutning

Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE

1

Velkommen til Tværsektoriel Forskningsenheds temadag 25. november 2015

• Carsten Hendriksen, forskningsleder i Tværsektoriel Forskningsenhed

Forsknings -udviklingsfysioterapeut Gentofte Hospital

Carsten Juhl, MPH, PhD

Forskningsenheden i muskuloskeletal funktion og fysioterapi (FOF), Institut for Biomekanik (IOB),

Syddansk Universitet (SDU)

3

Udvikling i samarbejdet omkring

genoptræning med kommunerne

Baggrund for tværsektorielt samarbejde om genoptræning

2006 Etablering af forsknings- udviklings samarbejde i fysioterapi mellem de 3 hospitaler i Københavns Amt – Glostrup, Herlev og Gentofte

2007 Almen genoptræning flyttes fra hospitaler til kommunale genoptræningscentre

2007 Etablering af genoptræningsdatabase for hoftefraktur i samarbejde mellem Glostrup, Herlev og Gentofte Hospital og 5 kommuner.

Kommune samarbejde TFE 2014, Carsten Juhl

Kommune samarbejdsprojekter på Gentofte Hospital med projektstøtte

2007 Faldforebyggelse på skadestuen (Gentofte og Lyngby-Tårbæk Kommune)

2008 KOL-hjem-igen (Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner)

2010 KOL-EXA-REHAB (Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner)

2013 Hjerte-hjem-igen (Gentofte og Lyngby-Taarbæk)

2015 Godt liv med artrose i Danmark (Gentofte og ??

Kommune samarbejde TFE 2014, Carsten Juhl

Etablering af samarbejde

Møder med diskussion af ide – protokol – gennemførsel af projekt - evaluering

Identificer nøglepersoner i kommunerne – personlige kontakter

Kurser temadage om test og træning

Opkvalificering – kurser

Udfordringer

• Manglende finansiering af den kommunale del indsats.

• Meget fokus på drift –både hospital og genoptræningscentre.

• Forskningsenheder i fysioterapi på hospitaler er ofte små.

• Manglende forskningskultur

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Erfaringer med at etablere et

tværsektorielt samarbejde –

træning på tværs af sektorer

Mette Merete Pedersen; PhD student

Clinical Research Centre, University of Copenhagen, Hvidovre;

Physical Medicine & Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C)

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Projektet

Status 1 måned efter udskrivning er prædiktiv for 1-års status

Indlæggelsesforløbet kan resultere i funktionstab og være præget af

inaktivitet

Baggrund

Derfor:

Vil vi fokusere på aktivitet og funktionsniveau under indlæggelse og

den første måned efter udskrivelse

Træning af ældre medicinske patienter (+65) under indlæggelse og efter

udskrivelse

Ældre medicinske patienter (+65) står for godt halvdelen af alle

indlæggelser i DK og ca 2/3 af alle indlæggelsesdøgn

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Træning versus standard tilbud

Daglig træning Træning 3x/uge

Standard tilbud Standard tilbud

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

17 t/dag? x t/day

9

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Tværsektorielt projekt

Vigtigt i forhold til samarbejde på tværs:

Program der er implementérbart efter projektafslutning

Kommunale terapeuter: Træningen i eget hjem

Fysioterapien på Hvidovre Hospital: Træningen under indlæggelse

Arbejdsopgaver:

Samarbejde mellem:

Hvidovre Hospital, Københavns Kommune og Brøndby Kommune

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Etablering af samarbejdet

Følgegruppe vedrørende Optimed-projekter:

Møder om projektet et år inden opstart (2013) angående muligheder

for projektet og hvad der logistisk skulle tages højde for

Løbende møder

Gennemgang af alle Optimed-projekter med interesse for kommunerne

Repræsentanter fra Københavns-, Hvidovre- og Brøndby Kommune,

Hvidovre Hospitals ledelse samt Klinisk Forskningscenter

Ved projektstart (2013) kunne Københavns- og Brøndby Kommune stille

terapeuter til rådighed

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Samarbejdet

Overordnede beslutninger vedr. antal borgere, tidsramme, tilknyttede

terapeuter etc.

København:

Projektgruppe vedrørende træningsprojektet:

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Ledelsen fra Genoptræning København

Leder Træningscenter Vesterbro

Leder og projektledere fra Klinisk Forskningscenter

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Samarbejdet

Arbejdsgruppe af menige terapeuter og leder

Brainstorm om træningsprogram inden opstart

Fælles udarbejdelse af program (medinddragelse)

Gennemgang af program for opnåelse af konsensus vedr.

udførsel af program

Løbende møder ved opstart

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Samarbejdet

Brøndby:

Overordnede beslutninger vedr. antal borgere, tidsramme, tilknyttede

terapeuter etc. via telefon/mail med ledelsen

Møde med tilknyttede terapeuter inden opstart med henblik på

introduktion til program, kommunikationsaftaler etc.

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Hvad fungerer / var godt?

Sparring på tværs vedrørende indhold af projektet – fra skabelon til

detailplanlægning

Velvilje og interesse og engagement fra terapeuterne

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Plan for kommunikation – følges og fungerer

Møder løbende

Medinddragelse i udformning af indhold i træningsprogram

Fælles pilottestning af program

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Hvad fungerer ikke /var svært?

Ikke alt går som forudset – inklusion af patienter

Politiske beslutninger, der kan kollidere med forskningsdesignet

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Forskellige organisationer

– budgetår

- rådighed

TVÆRSPULJEN

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Do’s

Klare aftaler om arbejdsfordeling

Møder med alle involverede - mange

Information og kommunikation

Medinddragelse

Vær ude i god tid

Forudse, hvad der kan gå galt og hav en plan B - økonomi

Hvidovre Hospital, University of Copenhagen

Ældre i plejebolig

• 50 - 80% af beboerne har en demenslidelse.

• Gennemsnitlig får en beboer 10 forskellige præparater.

• Gennemsnitlig levetid efter indflytning 2½ år.

• 10% af beboerne har kateter.

• Ca. 25 forskellige læger betjener et plejecenter.

• 35 % af landets plejecentre har ikke ansat sygeplejersker.

• 80% af alle indlæggelser sker akut – 33% er indlagt en dag.

Fattiglemmer fra Munkebo

Historik

Fattiggården

1891

Alderdomsunderstøttelse

Alderdomshjem

1976

Plejehjem

1988

Ændring i boligloven

1996

Afskaffelse af

plejehjemslæge

Plejebolig Ældrebolig

Plejebolig anno 2014

Udfordringen

Borger

Sosu-assistent

Sosu-hjælper

Sygeplejerske

Fysioterapeut

Kommune Ble/kompression

Ernærings-screening

Faldregistrering

Embedslæge

Medicintilskud

Læge

FMK

Medicin gennemgang I sikre hænder

Farmaceut

Indlæggelse

Speciallæge

Dosis-dispensering Diætister

Akutteam

Apotek

Livsforlængede-behandling

Borger

Sosu-assistent

Sosu-hjælper

Sygeplejerske

Fysioterapeut

Ernærings-screening

Fald-registrering

Embedslæge

Medicintilskud

FMK

Medicin gennemgang I sikre hænder

Farmaceut

Speciallæge

Dosis-dispensering

Diætister

Akutteam

Apotek

Livsforlængede-behandling

Opsøgende- og kronikerbesøg

Indflytnings overdragelse

Planlægning

Organisering

Læge

Kommunikation mellem

sygeplejersker over sektorgrænser

Helle Vendel Petersen, Ph.D Vibeke Nørholm, Ph.D; Klinisk forskningscenter

Hvidovre hospital

Baggrund

Overgang mellem hospital og primærsektor kan være problematisk

• Patient

• Sundhedsprofessionelle

Vicedirektør Kirsten Breindal

• Ønske om fokus på og forbedring af patientforløb over sektorgrænserne

• Hvilken information mangler sygeplejerskerne • Hvilke udfordringer oplever sygeplejerskerne

• Sammenhæng i patientforløb

• Tid (korte indlæggelser- hurtigt hjem)

• Hvem gør hvad –uklarhed om sygeplejerskers rolle i forløbet

• Kendskab til patienten

Kendte udfordringer

Kommunikation kan facilitere eller

hæmme processen

Afklaring af interesse

• Skriftligt oplæg

• Vicedirektør Kirsten Breindal fremlagde for relevante ledere i Københavns kommune

• Første tilkendegivelse af interesse

• ”Go” til videre arbejde med projektbeskrivelse

Udarbejdelse af projektbeskrivelse

• Samarbejde med Tværsektoriel forskningsenhed – møder og e-mail-korrespondance

• Oplæg – tilbagemelding/kommentarer

• Fokusering og afgrænsning

• KBH kommune ikke inddraget i skriveprocessen

Indsendelse af projektbeskrivelse

• Endelig godkendelse af Kirsten Breindal og KBH kommune

• Underskrifter

• Prøv at være i god tid!

Første møde med KBH kommune

• Inden tildeling af penge

• Præsentere og drøfte projektet

• Afklaring af hvem skal være med - personer/områder/forvaltninger

• Plan B

Bevilling fra TVÆRS puljen

1. Møde efter bevilling

• Endelig afklaring af hvem deltager på det praktiske plan

• Forstå KBH’s kommunes organisering

SUF organisering Borgmester

Sundheds- og Omsorgsudvalg

Direktion

Ledelses-sekretariat

Økonomi-sekretariat

Center for omsorg

Center for Kvalitet og sammenhæng

Center for sundhed

Center for HR

Center for administration

5 Lokalområdekontorer (myndighedsfunktion) Delt op i bydele

• 43 Plejecentre • Aktivitetscentre • Demenscentre • Midlertidige døgnophold • Centralkøkkenet • Neurologi- og Rehabiliteringscenter • Palliative afdelinger

Specialenheder

Voksentandplejen Hjælpemiddelcentret

Arbejdsmiljø København Døgnbasen

• 5 Hjemmepleje • Sygeplejeklinikker

• Sundhedshuse • Træningscentre • Forebyggelsescentre • Ryg- og Genoptræningscenter

Pladsanvisning af midlertidige pladser Udskrivelses-koordinatorer Genoptræning KBH hertil sendes GOP

• Lokalområdekontorer VKV

• (myndighedsfunktion)

• Lokalområde chef

• 10 Plejecentre • 3 Aktivitetscentre • Demenscentre • Midlertidige døgnophold • 1 Akut plejeenhed

• Hjemmepleje • Sygeplejeklinikker

• 1 Sundhedshus • 2 Træningscentre • 1 Forebyggelsescentre • Ryg- og Genoptræningscenter

Visitation

Sygepleje-koordination

Hospital

Udskrivelses-koordinator

Hj. Grupper

Sygeplejegrupper

Lokalområde VKV organisering

Hvem skal vi tale med i KBH’s kommune?

• Visitatorer

• Sygeplejekoordinatorer

• Akut plejeenhed

• Midlertidige døgnophold

• Hjemmesygeplejersker

• Udskrivelseskoordinatorer

Afklaring af roller i projektet

• Projektmedarbejder fra KBH kommune sundhedsfaglig konsulent Linda Rask Westergaard Nielsen - står for direkte kontakt og aftaler i KBH

• Hospital leder projektet og står for dataindsamling og analyser

Møder og aftaler

• Afklaring af deltagere i projektgruppe

• Afklaring af deltagere i styregruppe

• Planlægning af projektgruppe- og styregruppemøder

• Projektleder fra KFC indkalder til projektgruppe

• Vicedirektør KB indkalder til styregruppemøder

Fart på projektet!

Action research at nursing homes

The project ‘Quality in Elder Care’(QEC) A joint project between university action researchers and the union FOA at a public nursing home in Copenhagen.

FOA urged their members to raise a public debate about progressive alternatives to the NPM regime

The political context of the project: a negative discourse in the public media about neglect in elder care at public nursing homes. Scandals reported in the media. Employees accused of incompetence and inhumane care practices.

The “New Public Management” regime: bureaucratic control systems based on standardized measurements of services in which social dimensions of care are not valued. Huge risk of reduced life quality of the residents and of stressing employees who value social and emotional needs of the residents.

The aim of the project: To change a negative spiral of increasing inhumanity in elder care,

and to develop practical and collective utopias in order to improve human social relations for both residents and employees.

Theoretical concepts:

Empowerment is processes through which social groups improve their ability to create manage and control material, social cultural and symbolic resources (Freire). CUAR contributes to empowerment. (Horizontal and vertical empoerment)

Kemmis concept of Practice ( path dependent habits and behaviour/

Bourdieus habitus) and the social, reflexive and collective morally obliging Praxis(result of critical and self critical reflection and dialogue.

Stage 1 planning and fine tuning the process plan. Meetings with Union representatives, the leader of the nursing home, the shop-steward and employees in the nursing home. Stage 2 group interviews and dialogues with employees and residents. Identification of problems: lack of resources, employee stress, inadequate care giving, a lack of real dialogue between employees and elderly, the residents isolated and with lack of influence on the nursing home.

Stage 3 a two-day future workshop/ meetings with the residents, colleagues and manager. The three CUAR phases ( a critique phase, a utopian phase and a realization phase). The problem catalogue was the basis of the critique phase The critique phase: The opening of a new communicative space making it possible collectively to criticize the conditions for the care work. In the utopian phase: a line of utopias of improving the quality of care (a new living room, the trip to the Island of Fanø, involving residents in decision making, asking the residents before serving the dinner). The realization phase: Task force groups were formed to develop the ideas and involve the residents and the manager.

Stage 4 of the project was improving and implementation the suggestions from the future workshop and resident interviews.

Examples of innovation were: the “town square” ( restructuring the physical space the framing informal social life), residents being involved in staff recruiting meetings (influence on the nursing home), a new praxis of serving dinner, going more to the city

Summing up:

The first step was to ‘collectivize’ the frustration and critique at the workplace: from individual disempowerment to collective empowerment/collective action for change.

The second step was to articulate and develop concrete visions for alternatives (social quality in the care work) and the third step was to negotiate and implement changes. From practice to praxis.

Challenges, power and dilemmas

To keep the focus on the integration of both the employees and residents’ needs and to empower the residents by involving them throughout the project.

This also implicates to overcome and challenge “Dystopias” e.g problematic suggestions from some employees about putting all the elderly to bed early every night

COMMUNITY CENTER GELLERUP – SOCIAL INNOVATION OG KVALITETSUDVIKLING

COMMUNITY CENTER GELLERUP – SOCIAL

INNOVATION OG KVALITETSUDVIKLING

• Forskningsperspektiv

• En fornyet rolle for biblioteker

• Community Center Gellerup

• Konceptet

• Brugerdreven innovation

• Anbefalinger fra evalueringen

FORSKNINGSPERSPEKTIV

• Forskningsgruppen MOSPUS ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC

• Social innovation og empowerment i marginaliserede boligområder

• Forståelse af mekanismer bag og effekter af marginalisering…

• … og udvikling og studier af innovative strategier og metoder i forhold til lokalsamfundsopbygning og integration

• Kvarterløft, boligsocialt arbejde, fremskudt jobformidling (SLIB)… og community centre

EN FORNYET ROLLE

FOR BIBLIOTEKER

• International udvikling – fra ’bookcontainer’ til community center

• Biblioteket som institutionel aktør i lokalsamfundsopbygnings- og empowermentprocesser

• Danske pionerer: Gellerup, Vollsmose m.fl.

HVAD ER BEHOVENE I DE UDSATTE

BYOMRÅDER?

• Bedre kontakt mellem (nye) borgere og offentligt system

• Bedre læse- og skrivefærdigheder og forebyggelse af frafald fra ungdomsuddannelser

• Styrkelse af arbejdsmarkedstilknytning

• Forbedring af IT-kompetencer – ’the digital divide’

• Forbedring af sundhedstilstanden

• Opbygning af frivilligheds- og interkulturelle kompetencer

• Udvikling af medborgerskab

COMMUNITY

CENTER GELLERUP

• Et multifunktionelt lærings-, rådgivnings- og aktivitetscenter

• Biblioteket deler lokaler med Sundhedshus, Folkeinformation, jobcenter, frivillighedshus (lektiehjælp, IT-guider, m.m.)

FREMSKUDT

PLACERING OG

ÅBNE TILBUD

• Fremskudt placering og åbne tilbud (ingen myndighedsfunktion) muliggør tæt kontakt til lokale borgere og formidling mellem borgere og system - ’lav henvendelsestærskel’

TVÆRSEKTORIEL

ORGANISATION OG

VIDENDELING

• Tværsektoriel organisation og videndeling muliggør helhedsorientering, bedre service og større ‘træfsikkerhed’ i forhold til borgerne – ‘tværsektorielle integrationskompetencer

SAMARBEJDE MED

FRIVILLIGE

• Samarbejde med frivillige muliggør bedre udnyttelse af ressourcer, udvidelse af aktiviteter og opbygning af frivillighedskultur

BRUGERDREVET

INNOVATION OG

SERVICEUDVIKLiNG

• Brugerens behov i centrum - på

forkant med kvalitetsreformen

• Service som ’menneskelig

interaktion’

• Kvalitetsudvikling nedefra: i

interaktionen mellem borgerne,

frivillige og de ansatte

ANBEFALINGER FRA

EVALUERINGEN

• Facilitering og velvilje fra

centralt forvaltningsniveau

• Samarbejdet på

ledelsesniveau

• Organisationsudvikling der

prioriterer godt fælles

arbejdsmiljø

• Fælles

kompetenceudvikling for

medarbejdere – en

’community center

faglighed’

ANBEFALINGER FRA

EVALUERINGEN

• At udvikle en rekrutteringsstrategi

der klargør hvilke professionelle

kompetencer som understøtter

community center funktioner

• At skabe kreative rammer for

dialogen med frivillige

• At udvikle simple evaluerings- og

brugertilfredshedsredskaber som

kan bruges internt og eksternt