Adventnyt April 2013

No

. 4 ap

ril 20

13

Syvende dagS adventiStkirkenS medlemSblad

I dette nummer ...

Adventistkirkens skitur 2013Jeg havde netop været en del af et fælles-skab, hvori ikke alene pjatteri, skisport, masser af grin, lækker mad og skønt sel-skab var en realitet, men også muligheden for at komme helt tæt på Gud i form af lovsang, bøn og fantastiske taler.

I lære som forældreVed siden af den ubeskrivelig store glæde det er at vente et barn, følte vi pludselig også det store ansvar, som følger med, og det var i en snak om netop forældreop-gavens alvor, at en ven anbefalede os at læse “Barnet i Hjemmet”.

Nyt fra UngdomsafdelingenVi må oparbejde et bedre samarbejde mellem menighederne og gøre hinanden opmærksomme på, når unge flytter fra en by til en anden. Det er så usandsyn-ligt let for en ung at forsvinde i det nye byliv, hvis man ikke kender nogen i den menighed, man flytter til.05 12 18

Menighedsskolerne – i skole for livet

Adventnyt

Side 24

Adventnyt · No. 4 april 2013

Xxxxxxa

Det moderne samfund er indviklet og er styret af effektivitet og økonomi. Det var nok mere enkelt på Bibelens tid. Profetskolerne og siden hen synagogeskolerne havde en lærer eller mentor som vejleder og underviser. Undervisningen skulle

tilgodese en sund blanding mellem (livs)kundskab, åndelig velfærd, oplæring i et hånd-værk eller lederskab, for at nationen kunne have fremgang og velstand. Det forekommer, at skolesystemet dengang var knapt så stivbenet og standardiseret, som det synes at være tilfældet nu om stunder.

I adventbevægelsens spæde start var det ikke uddannelse, der var på dagsordenen. Men det var forventningen om Kristi snare komme. Og det betød, at mange forældre fandt det overflødigt at sikre børnene en grundig skolegang, som kunne udvikle deres talenter som nyttige samfundsborgere. Den tankegang blev imidlertid snart manet til jorden af de første pionerer. Skolen som en hel uundværlig del af barnets udvikling fik fyldig pædago- gisk vejledning gennem Ellen Whites råd. Filosofien er uanfægtet at udvikle elevernes mentale, fysiske, sociale, åndelige og intellektuelle værdier med henblik på personlig tilfredshed og til et gode for samfundet. Efter midten af 1850erne er det gået slag i slag. Adventistkirken råder i dag over det andet største kristne uddannelsessystem – kun over-gået af den katolske kirke. Der er 7.500 uddannelsesinstitutioner i mere end 100 lande verden over med mere end 1.5 millioner elever/studerende.

Indenfor Danmarks riges grænser råder adventistkirken over 7 grundskoler og et gym-nasium. Det er der kun grund til at være stolte af. Men vi kan også være stolte af al den undervisning, der finder sted rundt omkring i vores kirker, hvor mange engagerede sabbatsskolelærere og prædikanter bruger deres gudgivne nådegaver i undervisning og forkyndelse – hvoraf mange gør det som ulønnet arbejdskraft. På bagruden af en bil kunne man læse på en streamer: ”Kan du læse dette, tak en lærer”. Måske var det ikke så ringe en ide, om vi ind imellem gav udtryk for de rige velsignelser, Gud giver os igennem dygtige undervisere.

Kan du læse dette – tak en lærer!

Af: Robert Svendsen

Ko

ntakt in

form

ation

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · [email protected]

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771(Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

Næstformand Line Nielsen Tlf.: 4558 7772

Økonomichef Bjørgvin Ibsen Tlf.: 4558 7773

Afdelingsledere Peter Bo Bohsen Tlf.: 4558 7788 (Spejder & Hjælpeaktion)

Richard Müller (Religionsfrihed) Tlf.: 7589 5893 Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990 (Ungdom & Sabbatsskole)

Anne-May Müller (Familie) Tlf.: 4558 7754

Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570

Harry Sættem (AHA) Tlf.: 5638 1461 Adra DanmarkConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dkGeneralsekretær Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dkLeder: Sven Hagen Jensen

Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård Tlf.: 2386 6514 www.hasda.dkArkivleder: Preben Jalving

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov Tlf.: 9858 1121 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dkLeder: Kristine Voncina

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

Redaktør:Robert Svendsen

Nøttrupvej 67130 Juelsminde

+45 7568 [email protected]

Arbejdsgiveren mener, der bør arbejdes anderledes og mere. Lærerne derimod er bange for at kvaliteten af undervisningen forringes, hvis der skal undervises mere og forberedes mindre. Eleverne, som behøver topkvalificeret undervisning, er uden indflydelse og må nøjes med at se på fra sidelinjen.

På side 6 finder du en annonce for sabbatskolestævnet i københavn.

På side 20 er der 2 stillingsopslag som lærere ved skolerne i ringsted og roskilde.

På side 24 omtales gudstjenestekol- lekten til den første sabbat i måned-en, som går til menighedsskolerne.

MG

110

9


03Indhold

Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktør: Robert Svendsen+45 7568 [email protected]

Redaktion:Jens Christian BjørnskovAlexander Myrvold JensenPeter LarsenLine NielsenRobert Sand

Indhold04 Landet Rundt04 Roskilde Adventkirke fylder 5005 Sneen knirker, og kulden bider i kinderne06 En drøm opfyldt

07 Evangeliet i arbejdstøj

08 Min Gud er så stor!

10 Sabbatten – mere end en dag Du kender det sikkert godt. Lige at skulle

forklare, hvad det vil sige, at man er adventist.

12 I lære som forældre Bjørn Espen og Emma venter deres

første barn til foråret. I den anledning er de begyndt at læse bogen “Barnet i Hjemmet”.

14 Anette Wulf – snart færdig på Newbold Anette er blevet en anden, efter hun har

lært Gud at kende. Hun ved, hvordan det føles ikke at være inkluderet.

18 Unge bliver ”modne” tidligere, men voksne senere Ny struktur i ungdomsafdelingen.

19 Vi siger tillykke

21 Regionale møder med ledelsen februar – marts 2013

22 Nekrologer

No. 4 april 2013

10

21

08

14

No

. 4 ap

ril 20

13


I dette nummer ...





Adventnyt

Side 24

No. 4 april 2013


I dette nummer ...





Adventnyt

Side 24

No. 4 april 2013

Layout:Mediegruppen

Tryk:Strandbygaard Grafisk A/S

Oplag:2100 stk.

Ekspedition:Dansk BogforlagConcordiavej 16Postboks 15, 2850 Nærum+45 4558 [email protected]

Webudgave:www.adventist.dk

Lydudgave:+45 4558 [email protected]

Abonnementspriser:Norge + Island: 240,- (momsfrit)EU-lande: 300,- (inkl. moms)Øvrige udland: 300,- (momsfrit)

Forside:Foto: Ringsted PrivatskoleFotograf: Søren Pedersen

Deadline for næste nummer:01.04.2013 til [email protected]

16 Indvandringens betydning for adventistkirkenAdventist missionærer fra Europa, Amerika og Australien var ikke aktive i fremmedmission med gen-nemslagskraft før sidst i 1880’erne.


Tekst og Foto: Carl-David Andreasen

Roskilde Adventkirke fylder 50

Sabbatten den 26. januar mødtes en næsten fuld kirke for at fejre, at det nu var 50 år siden, Adventkirken i

Roskilde blev indviet som kirke for den lokale adventistmenighed. Dagen blev en meget vellykket fejring, som for os alle blev en anledning til taknemmelighed, tilbedelse, fest og mange minder. Udenfor var frosten bidende. Det kunne derfor ikke være en mere rigtig åbning på dagen, da vi sang salmen: ”Kolde østen-vinde stryger”. Men selv om frosten havde bidt sig fast, var håbet om påske og forår intakt, sådan som salmen også udtrykte det. Og inden vi rigtig vidste af det, blev det tid til at synge om det endnu større håb i salmen om Tusindfrydsland: ”Men indtil du kommer, da bruger du os som hænder til småt og til stort”. Og så vidste vi, at vi var i Adventkirken med advent-tro-en som omdrejningspunkt, selv om 50 år nu var gået siden det røde kobber blev lagt på kirkens tag. Nu er taget grønt af ir, men håbet er der stadig. Og mens vi venter, ønsker vi at bære en duft ”fra Tusindfryds-land på denne vor døende jord.”

Vi havde en idé med 50-års jubilæet. Vi ønskede, at det skulle blive som et ”klassejubilæum”, hvor vi kunne mødes igen med alle dem, vi ofte ser og dem, vi sjældent ser. Derfor havde vi sendt mange invitationer ud til venner, som gennem årene har været med til at skabe Roskilde menigheds historie gennem de sidste 50 år. Og mange kom. Og minder og venska-ber blev bekræftet og styrket med håndtryk og et klem. Den første del af formiddagen tænkte vi tilbage til menighedens første år i 1925. Det var lidt svært at forestille sig så mange år tilbage, men så fandt vi et par billeder fra Lise Nørgaards Korsbæk, og dermed var scenen sat. Det var i en sådan by, adven-tistpræst Chr. Resen samlede 400 tilhørere på Hotel Prinsen (der hvor Violet havde sin danseskole). Ja, nogle aftner måtte vinduerne åbnes, for at de tilhørere, som ikke kunne være indenfor, nu kunne høre foredraget gennem de åbne vinduer. Menighedens historie er lang, men må fortælles kort, om den store dag i januar 1963, hvor en ny og meget smuk kirke

stod færdigbygget. Og for at hjælpe lidt på hukommelsen havde vi inviteret to – nu lidt halvgamle – medlemmer af ungdoms-foreningen fra 1960’erne til at fortælle om at være ung adventist i Roskilde dengang. Og der var både fest og stor alvor i de hilsner, som Carsten Thomsen og Knud Capion gav os på jubilæumsdagen. Vi brugte også dagen til tilbedelse, og ved gudstjenesten prædikede Thomas Müller om at høre Guds stemme til os, illustreret og virkeliggjort gennem fortæl-lingen om Moses. Jubilæumsdagen sluttede med invitation til middag i kirkens Café Clara. Og her lærte vi gennem mange personlige hilsner, hvad vi egentlig godt vidste: At det er den omsorg og kærlighed, som vi møder i me-nighedens fællesskab, der viser os, at det vi prædiker og bekender er sandt.

Vær altid velkommen til Roskilde.

04 Landet rundt


Land

et run

dt

Af: Jill Rasmussen / Foto: Henrik Hit / Birgitte Bohsen

Sneen knirker, og kulden bider i kinderneIgennem de 8 år, der har været arrangeret skiferie, har der været over 400 deltagere fra hele Danmark med gæster fra Norge, Sverige, Tyskland, Hviderusland, Canada, England og flere fra Australien.

Malene Krøll NielsenBenene ryster efterhånden en anelse efter mere end 20 km op og ned af løjperne. Tæerne er nok heller ikke helt, hvad de har været, men det betyder ingenting. Der findes nemlig ikke noget bedre end at suse ned ad bakken. Skikørslen må nok siges at være den egentlige grund til min deltagelse i skituren, men bagefter, da jeg steg ud af bussen lørdag morgen klokken halv fire i København, (godt mørbanket, men med en skøn mavefornemmelse) indså jeg pludselig, hvor naivt det var af mig at tro, at skikørslen ville være det, der skulle gøre størst indtryk på mig. Jeg havde nemlig netop været en del af et fællesskab, hvori ikke alene pjatteri, skis-port, masser af grin, lækker mad og skønt selskab var en realitet, men også mulighe-den for at komme helt tæt på Gud i form af lovsang, bøn og fantastiske taler. Jeg har fået nye bekendtskaber og oplevet, hvordan Guds nærvær skaber en enorm rummelighed og plads til alle – hvad enten man står på ski eller laver mad i hytten. Adventistkirkens skitur var klart høj-depunktet på mit år indtil videre – og jeg glæder mig allerede til næste år!

Per Hogne HansenForestil dig at være på tur med omkring 40 andre, som elsker at stå på ski. En stor del af dem kender du mere eller mindre, ellers kender du deres forældre eller børn. Disse mennesker har også nogenlunde samme kristne baggrund som dig selv. Der er ikke nogen som undrer sig over, at der ikke bliver serveret gris, eller at der serveres vegetarisk, hvis man ønsker det. Der bliver holdt andagt om aftenen, og der bliver sunget for maden. Alkohol og vin er ikke en del af ”festen”, men alligevel er der feststemning. Morgen- og aftensmad får vi serveret i hytten. Frokosten udgøres de fleste dage af et par skiver brød og noget varmt i en varmestue ude på fjeldet. Enkelte dage så flotter jeg mig og køber f.eks. en vaffel med syltetøj og en kop kaffe for 65,- N. kr.! Ikke billigt, men det kan nydes i de mest hyggelige omgivelser. Træhytte på fjeldet med ild i pejsen og andre skiløbe-re, som trænger til lidt hygge og lidt godt til maven. Bedst af det hele er et dejligt stort skiområde, hvor man kan finde rundt, og hvor der er pister af enhver sværheds-grad.

Vejret er man jo ikke herre over, men det er lykkedes mig at have meget gode skioplevelser hver eneste dag. Hvis bare man forbereder sig ordentligt inden man tager ud på ski, så kan det næsten ikke blive andet end en succes. Dage med sol, dage med dis, dage med kold stærk vind, dage med snevejr, alle sammen med hver sin charme.

05Landet rundt

”Adventistkirkens skitur” 2013 fakta

• Arrangør: Eventteamet i Café- Kirken• Skiområde: Et af Skandinaviens

største skisportsområder: Trysil- fjellet

• Bor i kæmpe hytte midt på Trysil-fjellet

• Yngste deltager i år var 4 – den ældste 68

• I gennemsnit 50 deltagere hvert år• Turen kostede 1.900 kr. og liftkort

1.400 kr.

Se mere Info og billeder på www.skiturNU.dk


06 Landet rundtLan

det ru

nd

t

Vi inviterer alle sabbatsskole ledere, missions-ledere og alle, der interesserer sig for smågrupper, mission, evangelisme og sabbatsskole til undervis-ning og samtale den 12.-13. april på Suomisvej 5 i København. Det bliver Paolo Benini fra den euro-afrikanske division, der er taler ved arran-gementet. De har haft stor succes i Italien med at bruge små grupper i sabbatsskolen til at nå ud til folk i lokalsamfundet. Der vil være følgende præsentationer:

1) Leder Herren efter disciple eller tilbedere?

2) At være disciple: Det gør forskellen

3) Jesus’ måde at gøre folk til disciple

4) Kirken er Guds fabrik. Produktet er disciple

Sabbatsskoleog smågrupper

Arrangementet er gratis med mulighed for overnatning. Tilmelding på adventist.dk/sabbatsskole

Af: Elin Hesselbjerg

En drøm opfyldtAllerede mens ”Dorkas” fra Adventkirken, Svanevej havde lokaler i Ebenezerkirkens bygning drømte vi om, at de trængende og hjemløse kunne komme direkte hen til os for at få tøj.

Drømmen fortsatte, da vi sammen med de aktive i ’Sundhedsbussen’ senere ’Suppebussen’ og senere

igen ’Suppe-campingvognen’ delte suppe og tøj ud på Vesterbro. Nogle af os talte om det i efteråret og bad Gud om at hjælpe os med at finde en løsning. NU er det lykkedes! Hver tirsdag kl.15-18 fra november til marts-april er der åbent for tøj- og suppe-uddeling i ’Adventistkirken København’ på Suomisvej 5, Frederiksberg. Gud åbnede vores øjne, så vi kunne se, at den lille sal i stueetagen, som normalt bruges til fællesspisning, også kunne bruges til at give hjemløse og trængende mad, samtale og hyggeligt samvær. Hallen foran kunne bruges til opbevaring af tøjet.

Vi hastede med at komme i gang, da kulden var stærk, og det lykkedes os at komme i gang allerede fra december. Opbevaring af tøjet måtte vi også finde en løsning på, som blev et hjørne af det gamle fyrrum. De oprindelige ”Dorkas” lokaler er overgået til depot for den stærkt voksende ugentlige gademission i som-merhalvåret. Endnu forestår der lidt arbejde med istandsættelse i fyrrummet til tøjdepotet. Gud har velsignet os med et mindre beløb fra en fond i Schweiz til dette formål til indkøb af tøjstativ, plastikæsker og lignen-de. Vi er i gang og giver vores tak til Gud!En gruppe flittige medarbejdere dukker op hver tirsdag, mens andre, som er på arbejde, hjælper med suppe og boller.

Der kommer flere og flere gæster, så vi kan sagtens bruge mere vintertøj, støvler,sokker, vanter, halstørklæder og under-tøj. Specielt til mænd. Har du derfor mulighed for at give noget eller selv at strikke noget, kan du ringe til os på tlf.: 5196 9854. Vi har allerede fået nogle faste venner, Robert, der gerne vil hjælpe, Casper, der spiller på klaveret og synger kendte sange og salmer for os på grønlandsk, Lestaw fra Polen og hans venner, Ferdinand, der er god til at fortælle os, hvad der er det største mennesker i København har brug for – kærlighed og venskab!

Ved Guds hjælp ønsker vi at kunne give de udsatte og hjemløse dette!

GRATIS: Tøj- og suppeuddeling

Tirsdag kl. 15-18Den 4., 11. og 18 december

TØJ

SUPPE


07ADRA

Sabbatweekend

Den 20. og 21. april har ADRA, Unionen og Nærum menighed inviteret til en spændende weekend i Nærum. Sabbatten byder på et spændende program både formiddag og eftermiddag med fællesspisning. Søndag formiddag byder på ADRAs årlige repræsentantskabsmøde. Vi har i den anledning fået et godt tilbud fra Skodsborg Spa- og kurhotel (tidligere Skodsborg Badesanatorium), hvor de første 25 tilmeldte kan få lov at prøve Danmarks mest moderne og flotte spa-afdeling. Senere vil der blive serveret en lækker middag for de tilmeldte. Kom og vær med! Alle er velkomne både til dagsprogrammet om sabbatten og søndag formiddag til ADRAs repræsentantskabsmøde. Vi ændrer verden – ét liv ad gangen.

Evangeliet i arbejdstøj

Da Jesus mødte mennesker her på jorden, var det første, han som regel gjorde, at helbrede og bringe

trøst og opmuntring til de syge og tyngede. Han gav sig tid til den enkelte, men også til de mange, og folket elskede ham for det. Jesus gav dem selvtillid og glæden ved livet tilbage. ”Jeg er helbredt, mine synder er tilgivet, og jeg er elsket!” En vidunderlig opmuntring og ny start i livet for mange af de mennesker, der mødte Jesus. Vi er sat i verden for at leve efter det eksempel Jesus viste os, og vi kan være glade og opmuntre-de over det gode arbejde, ADRA er med til at udføre. Det styrker i høj grad adventist-menighederne i de områder, hvor ADRA har projekter kørende, og gør adventistkir-ken kendt for noget godt.

ADRA arbejder på mange fronterMange kender til husprojektet i Burundi og Congo for hjemvendte flygtninge (stadig meget aktuelt), men ADRA arbejder på flere andre fronter. En af dem er radiopro-grammer, der er med til at give både børn og kvinder en stemme, som fortæller om deres undertrykkelse og mangel på rettig-heder. Radioen er på den måde med til at ændre holdninger og adfærd. ”Ongea” be-tyder råb det ud, og er et radioprogram, der er startet af ADRA, og programmet bliver hørt af mere end 1,5 millioner mennesker i det østlige DR Congo. I projektet er der nedsat mange lyttergrupper, der kommer med deres historier og meninger, og som er med til at bestemme, hvordan program-merne skal være.

Hvis ord kunne råbeAline fra DR Congo har haft følgende grusomme oplevelse, og hendes historie er en af dem, der har været med til at ændre adfærden hos befolkningen: ”Vil du voldtages eller vil du dø?” Dette forfærde-lige spørgsmål blev Aline Bora stillet af en gruppe bevæbnede mænd. I DR Congo har

ADRA er adventistkirkens nødhjælps- og udviklingsorganisation og er med til at lindre megen smerte og hjælpe mange af de allersvageste, som bliver udsat for udnyttelse og uretfærdighed.

Tekst og Foto: Bjørn Krøll

voldtægt været en krigsstrategi, og en høj andel af kvinder har været udsat for vold-tægt. Historierne får det til at løbe koldt ned af ryggen på os. Aline er forældreløs, og har det meste af sit liv måttet klare sig selv. Hun er 21 år gammel og lever, som hun selv siger, et liv fra dag til dag, hvor hun af og til får husly hos venlige sjæle.

For et års tid siden var hun og tre yngre piger i marken for at dyrke grøntsager. De blev overrumplet af 5 bevæbnede mænd. Pigerne fik herefter spørgsmålet, der for altid vil være mejslet ind i deres hukom-melse: ”Vil du voldtages eller vil du dø?” Aline valgte at overleve. Efter voldtægten kom hun på hospitalet, hvor hun modtog behandling. Bagefter var Aline meget bange for at tage ud på markerne igen, men hun var nødt til det for at skaffe mad. For et par måneder siden blev hun fanget af den samme bande og igen udsat for forfærde- lige overgreb. Hun havde fornyligt hørt om Ongea og har nu søgt tilflugt hos kvinderne i en lyttergruppe i Rushuru egnen. Sammen kæmper de for at få mændene fanget, så de kan blive straffet for deres forbrydelser.

Føler jeg skal kaste opKatrine Lodberg fra ADRAs kommunika-tionsafdeling interviewede Aline, og hun beretter videre: ”Da Aline er færdig med at

fortælle sin historie, bliver der helt stille. Jeg har det fysisk dårligt, føler næsten jeg skal kaste op. Jeg kan slet ikke holde tanken ud, at den unge kvinde har været udsat for noget så forfærdeligt. Vi sidder i stilhed, og det føles som om, vi deler smerten. Le-deren af Ongea’s lytterkomite har sin arm omkring Aline og trøster hende. Lytterko-miteen har tidligere været involveret i at få voldtægtsbander arresteret. Vreden blusser op, og jeg håber, det lykkes at få disse ger-ningsmænd bag tremmer og lås, så de ikke kan ødelægge flere kvinders liv.”

Hvert liv er et liv værdStøt ADRAs arbejde med bidrag og medlemskab. Besøg hjemmesiden på www.adra.dk eller ring på nr. 4558 7700.

08


Inspiration

Efter et langt liv skrev David Salme 139 om hans erfaring med Gud:

Gud er uendelig god! Guds tanker er fuldkomne! Gud har skabt mig!Gud ved alt om mig!Gud er nær hos mig!Gud har omsorg for mig!Gud kan hjælpe mig!

Hvis vi kunne invitere David til vores kirke, så ville jeg stille ham flere spørgsmål: - Hvordan kan du sige, at Gud hele tiden er

dig nær? - Hvor var Gud, da du flygtede for Saul og

gemte dig i bjergene – selvom Gud havde lovet dig, at du skulle være konge?

- Hvor er Gud, når det går dårligt i livet? - Hvis Gud kender os og ved, hvor dårligt vi

har det, hvorfor føles han så fjern? Tvivler du aldrig på, om Gud overhovedet er der?

- Hvorfor tillader Gud, at der er så meget ondt i verden?

- Hvordan kan Gud acceptere, at så mange børn vokser op i elendighed med krig og sult, misbrug og udnyttelse?

Vi kan ikke invitere David, men vi kan lytte til det, han siger, og se, om det kan hjælpe os i vores liv. Måske er forklaringen på Da-vids stærke tro og gode forhold til Gud hans daglige relation til Gud.

Relationer og præstationerVi lever i et samfund, hvor det vigtigste er at kunne præstere. Vi opdrager og tilskynder vores børn til at præstere. De skal være gode i skolen og dygtige til matematik, sprog, sport eller musik. Man bliver respekteret, hvis man har en god uddannelse, et godt ar-bejde, noget man er dygtig til eller har gjort. I sommeren 2012 var der OL i London. Vi var stolte af at lille Danmark fik 9 medaljer. Der er ikke noget galt i at kunne præstere og være dygtig til noget. Problemet er, hvis det at præstere flytter vores fokus fra hensy-net til andre og over på os selv. Præstationer i sig selv giver ikke livsindhold og mening, men relationer gør. Gennem de seneste 50 år er der sket dramatiske ændringer. Vi har travlt med at præstere og forsømmer vores relationer. Vi kender ofte ikke naboen. De ældre svigtes af deres egen familie. Der er mange ensomme i dagens Danmark.

Det kræver tid at blive venner med andre. Sådan er det også i vores forhold til Gud. Vi finder først ud af, at Gud er stor, hvis vi ken-der ham igennem en daglig relation til ham. Vi skal ikke præstere noget for at få Guds hjælp eller for at blive accepteret af ham. Det gælder ikke om at præstere overfor Gud. Det gælder om at få ham som ven!

Hvordan er din relation til Gud? Jeg oplever, at mange mennesker har en dårlig relation til Gud. De tror, at Gud er ligesom de fleste mennesker ser det, at vi skal præstere noget, for at han kan blive tilfreds med os. I Salme 139 skrev David, hvordan Gud er.

Gud ved ALT om mig – og alligevel elsker han migGud kender mig ud og ind – selv det jeg ikke håber, andre kender til. Jeg er i Guds tanke hele tiden. Hvis du har børn, ved du, at de er i dine tanker hele tiden – særligt hvis de er syge, har problemer eller skal til eksamen. Du kender dem, beder for dem, besøger dem og ønsker at hjælpe. På samme måde med Gud. Han kender dig og mig og

Min Gud er så stor!

Af: Nils Rechter / Foto: Robert Svendsen

Davids vej fra fårehyrde til at blive den udvalgte konge over Israel er kendt. Det er også kendt, at han levede et hårdt liv fuld af sorger og problemer og forkerte valg, som gjorde ham til morder. Alligevel er han omtalt som en mand efter Guds hjerte (ApG 13,22).


09Inspiration

ved, hvor vi er – også, når vi er på vej væk fra ham. Han elsker os uanset, hvordan vi opfører os, og hvad vi præsterer. Paulus har den tanke i romerbrevet: ”Jeg er overbevist om, at der ikke mere eksisterer noget, der er i stand til at skille os fra Guds kærlighed. Hverken liv eller død, engle eller onde kræfter, hvordan det hele så end tager sig ud i dag eller i en eller anden fjern fremtid – om vi er højt over stjernerne eller på bunden af det dybeste hav – intet på Guds vide jord vil være i stand til at skille os fra den kærlighed, som Gud møder os med gennem Kristus Jesus – Rom 8,38.39”. Det er store ord, uden men og uden hvis.

Gud græder med mig – og giver mig håbUnder klimatopmødet i København i 2009 sagde Desmond Tutu i en tale på Rådhus-pladsen: ”Gud kigger ned på os og ser Dar-fur. Gud kigger ned og ser Gaza. Gud kigger ned og ser... åh, Zimbabwe. Gud kigger ned, og ved I hvad? Gud græder. Gud græder og siger, åh, hvorfor skabte jeg dem. Bare se, hvad de foretager sig. Gud kigger ned og ser Afghanistan og siger åh, åh, åh … Men Gud kigger ned og ser København. Gud siger, ah, ’Hopenhagen’ er her. Gud begynder at smi-le. Gud ser på jer og siger: Prøv at se, hvad mine børn gør. Og en lille engel kommer og tørrer Guds tårer væk”.

Hoseas fortæller om de sjælekvaler, Gud har på grund af sine børn: ”Hvordan kan jeg opgive dig – hvordan kan jeg give slip på dig? Mit hjerte er knust – hvor jeg dog længes efter at gribe ind! Nej, jeg vil ikke give min vrede frit løb og straffe dig! Jeg vil ikke udslette Efraim! For jeg er Gud – ikke et menneske, der skal hævne sig. Jeg er den Hellige, der bor midt iblandt jer, og jeg er ikke kommet for at ødelægge – Hoseas 11,8.9”.

Det gode er Guds skyld – ikke det ondeDet er Guds skyld! når du er glad, når du føler kærlighed til andre, når du har omsorg for andre og finder på at række hånden ud for at hjælpe. Hvis ikke Gud havde været der, havde du været ligeglad og kold som is. Du er ikke altid glad og har ikke altid om-sorg for andre, men det forstår Gud godt, og han græder over dig og sammen med dig.

Bibelen siger, at det er Guds skyld: - at livet er værd at leve, og du kan leve det

uden skyldfølelse (2 Kor 5,17-18; Job 11,5-6)

- at du duer til noget, og at alt det vi kan, kommer fra Gud! (2 Kor 3,4.6)

- at der er grund til håb og mulighed for kærlighed, selvom verden oplever så megen ondskab

- at der kommer en verden uden ondskab og skyld

Gud vil være min ven!Paulus skriver den gode nyhed, at Gud har gjort os til sine venner. ”Det gælder også jer, der har været langt borte fra Gud. Det er jo ikke længe siden, at også I var fjender af Gud på grund af jeres onde tanker og handlinger. Men nu har han forsonet sig med jer og gjort jer til sine venner. Det skete, da Kristus som et menneske af kød og blod led døden – Kol 1,21-22.”

Der skal mindst 2 til et venskab, og det er ikke nok, at kun den ene vil. Følgende 5 principper er vigtige for at få venner og have det bedre med hinanden?

TAL – giv udtryk for, at du værdsætter og respekterer den andenLYT – sæt dig ind i den andens ønsker og planerGIV – vis omsorg og forståelse for den anden TAG TID – brug mere tid sammen VIS TILLID – stol på hinanden

Samme 5 principper gælder i vores forhold til Gud:TAL – udtryk både glæder og sorger, og vær ikke bange for at skælde Gud ud, hvis du synes, der er så meget ondt, der rammer dig. Sig tak under alle forhold.

LYT – lad Gud tale til dig på den stille aften-tur i naturen til fuglesangen. Når du tilbeder med menigheden i kirken. Når du læser i Bibelen. Når du samtaler med andre om tro-ens udfordringer og Bibelens ord.

GIV – så skal der gives dig. Giv i kærlighed – ikke for at præstere eller modtage.

TAG TID – Prioriter din tid, så Gud får plads.

VIS TILLID til Gud! Stol på, at Gud er STOR, også selvom du synes, at dine udfor-dringer og bekymringer er urimeligt store, og det ser ud til, at Gud ikke ændrer på det.

Davids Salme 139 har samme budskab som i den lille, måske lidt banale børnesang: ”Min Gud er så stor, så stærk og så mægtig”. Tro det, erfar det! Betragt dit liv som Guds gave til dig. Ikke det onde, ikke sygdommene og sorgerne, men glæderne, velsignelserne, kærligheden og håbet, som altid kan leve på trods af det onde, ja selv midt i det onde! For 2 år siden havde vi planlagt nogle gudstjenester med temaet: ”Livet er en gave”. Planerne var lagt og talerne skrevet. Men livet går ikke altid, som vi ønsker det eller forventer. Vi aflyste gudstjenesten, for 2 dage før vi skulle have holdt den første, mistede vi vores 2 første børnebørn. Vi kunne ikke udtrykke, at livet var en gave for os. De var så små og uskyldige. De skulle have været et stort bevis på at livet er en gave, men de fik ikke lov til at leve. Livet er mange gange hårdt og urimeligt. Vi har brug for at bede: Herre lær mig, så jeg helt forstår, hvor langt din kærlighed og nåde når! Det kan lyde så let, men jeg ved, det kan være svært. Men det er muligt at kende Gud, at blive ven med Ham. Det er muligt at tro på, at Gud er kærlighed – også selvom vi stadig lever i en verden, hvor ondskaben ser ud til at have mere magt end kærligheden.

Lad mig slutte med Paulus ord fra 1 Kor 13,12: ”På samme måde formår vi nu kun at se og forstå delvis – som i en tåge, som i et plumret vandspejl. Men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Alt, hvad jeg nu ved, er ufuldkomment. Men til den tid skal jeg se alle ting lige så klart, som Gud nu ser mig. Der, hvor alt andet forgår, vil der være tre ting, som består: troen, håbet og kærlighe-den – og størst af dem er kærligheden”.

Sammendrag af prædiken holdt i Nærum Adventkirke august 2012.Alle bibeltekster er fra Bibelen på Hverdagsdansk 1. udgave 1999.


10 Kirke & Tro

Sabbatten – mere end en dag

Jeg husker en fredag, da jeg var ude at ar-bejde, som var det i går. Jeg skyndte mig hele dagen, men nåede ikke at blive fær-

dig til solnedgang. Måske var middagspau-sen også lige lovlig lang. Til sidst – omkring det tidspunkt solen gik ned – fik jeg hjælp af nogen, som ikke syntes, jeg skulle være ude, når det var mørkt. Han havde cigaret i munden. Jeg ved ikke helt, om han kunne mærke, hvordan jeg havde det med det. Jeg husker tydeligt den følelse af dårlig samvit-tighed. Det var, som om jeg havde svigtet alt, hvad jeg stod for. Og det, syntes jeg, var lidt pudsigt. Hvorfor skulle jeg lige få ondt i maven, når jeg ikke holdt det fjerde bud, men ikke ville få ondt i maven, når jeg brød det femte eller tiende? Åbenbart lå det dybt i mig, at jeg, ved at holde sabbat, viser min trofasthed over for Gud. At jeg dermed svigter og nærmest føler mig frafalden, når jeg ikke gør det. Det er det, vi skal dykke ned i her. Hvorfor holder vi egentlig sabbat? Det ligger som en meget indgroet del af at være syvendedags-adven-tist. Men er det fordi, jeg er vokset op med det? Er det fordi, det står i de ti bud? Er det

fordi, Jesus og de andre selv gjorde det? Er det fordi, jeg tror, det er sundt for mig?

IsbjergetPå min skole lærte jeg om en mand, der hedder Schein. Han har lavet et isbjerg, hvor man kan se, hvad et fællesskab rent faktisk er fælles om. Øverste del af isbjerget er den lille del, der et synligt over vandet. Her er der ”artefakter”, altså håndgribelige og synlige ting. Når vi taler sabbat, kunne det sammenlignes med pænt klædte folk på vej i kirke, sangen man kan høre derinde, skiltet med mødetidspunkterne og ”Alle er Velkomne.” Det kunne også være det, at man ser én, der nægter at møde op på arbejde efter solnedgang eller skynder sig at blive færdig med indkøbene eller tænder lys og holder familieandagt eller går en tur ved vandet. Synlige og håndgribelige beviser på, at man holder(fejrer) sabbat. Hvis man spørger ind til, hvad der ligger bag – altså, hvorfor sabbatten bliver holdt, kommer man ind til nogle dybereliggende værdier. Nogle af disse kan ses oppe fra vandoverfladen, og andre må man dykke

Du kender det sikkert godt. Lige at skulle forklare, hvad det vil sige, at man er adventist. Og jeg vil godt skyde på, at der de fleste gange bliver nævnt noget med sabbatten. Det ligger jo også lige i navnet – syvendedags-adventist. Men har du tænkt over, hvad det egentlig betyder, at du ”tror på sabbatten”?

Af: Andreas Müller / Foto: Colourbox

ned for at se. Det kunne være en værdi om, at vi gerne vil holde Guds bud. En værdi om at ville være sammen i et kristent fæl-lesskab. At holde fri et døgn om ugen, fordi det er sundt. Helt nede ligger de grundlæggende anta-gelser. Det er dem, hele resten af isbjerget bygger på. Man kan ikke sådan lige fjerne dem – i hvert fald ikke uden at både værdi-er og artefakter også ville begynde at revne. De kan dog heller ikke altid ses. Her ligger min grundlæggende antagelse – eller tro, eller livssyn – om, at der findes en Gud. At han er kærlig og vil mig det bedste. At han har en mening med, hvordan vi skal leve vores liv. At Gud har skabt verden. Det er nogle helt grundlæggende antagelser. Og disse dybe værdier vil jeg utrolig ger-ne være med til at forkynde for hele verden. Det er jo det, den har brug for – særligt her de sidste år, vi tror, der er tilbage. Det passer godt med, at vi ser os selv som del af et folk, der ”holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd.” Men hvis vores endetidsforkyndelse skal batte noget, så må det være de dybere sand-

Intro:I foråret 1844 holder Frederick Wheeler en prædiken over betydningen af at holde alle Guds bud. Rachel Oakes, en syvende dags baptist kvinde, overværer gudstjenesten. Efter gudstjenesten udfordrer hun Wheeler til at forholde sig til det budskab, han prædikede. Med flere bibelske argumenter overbeviser hun ham om at helligholde det 4. buds sabbat. Joseph Bates, en af adventpionerene, prøver senere at gøre opmærksom på sabbatsspørgsmålet. Han har nær forbindel-se til Ellen Harmon og James White, som netop stod for at gifte sig. Men de ser ikke lyset i det spørgsmål og mener, at Bates er på vildspor og lægger alt for stor vægt på betydningen af hviledagen. Men efter mange bibelstudier kommer de snart på andre tanker. Pionererne i adventbevægelsen tager tingene alvorligt, og snart holder de alle sabbatten hellig.

I denne artikel fortæller Andreas Müller sine tanker om sabbatten, og hvad den i dag betyder for ham personligt.

11Kirke & Tro


heder, som verden skal forstå – ikke bare, at en vis kirke ændrede dagen til søndag.

Men hvorfor lige det fjerde?Jeg talte for nogle uger siden med en, der havde været ude i samtale ved et hverdags kaffebord. Samtalen indledte med spørgs-målet: ”Hvad er det egentlig, I tror på?” Der blev svaret: ”Vi er jo enige med Folkekirken om mange ting – vi tror på Gud og Jesus, vi tror på Bibelen, vi tror, at ens tro skal have betydning for en, og så tror vi, at sabbatten er den rigtige dag at holde hellig og ikke søndagen, som er kommet til senere.” Og så gik samtalen ikke videre. Det var, som om der pludselig ikke var lyst til at tale om trosting længere. Stred svaret mon mod nogle af spørge-rens værdier?, der kunne være: Jeg lever et anstændigt liv. Gud mener, at vi skal være gode ved hinanden. Min tro har det fint, hvor den er. Det er her, det farlige begynder at opstå. For det kan vel næppe være det at holde fi-reogtyve timer fri mellem fredag og lørdag, der virker anstødeligt? Når man pludselig skal vælge side mellem rigtigt og forkert, og det hele bare synes at svæve sammen i en stor grå-lyserød masse, så er det ikke så behageligt længere. Jeg ved ikke, om vi altid er så gode til at forklare, hvad der er i spil. I manges ører lyder det jo bare som en akavet, utidssvarende regel. Hvis de nu bare kunne se ned i bunden af isbjerget... De store værdier, at Gud er kærlighed, at Gud har skabt verden, at han ikke lod den i stikken, men Jesus kom ned til os, er på spil i sabbatsbudet. En del af de andre bud kan opfattes som rimeligt humanistiske, altså, at vi skal være søde og rare over for hinanden. De handler ikke umiddelbart så meget om tilbedelse eller gudsforhold. Derfor mener jeg godt, vi, som adventister, stædigt kan holde sabbatsfanen højt her i den sidste tid, fordi der er så meget på spil. Men det kræ-ver så, at vi er klar over den dybere mening og ikke bare holder fri for at overholde et lovbud.

Og alle de andre?Jeg ønsker tit og ofte, at vi ville gøre de andre ni bud lige så meget en del af os, som sabbatten er kommet ind under huden. Jeg tror, de fleste har forstået, at sabbatten blev til for menneskets skyld, og dermed opfat-

tes sabbatten ikke som sur pligt. Om vi er kommet helt dertil, at vi fejrer sabbatten, og i den ser den dybere åndelige betydning, Gud som den kærlige skaber og frelser, er nok noget, vi stadig kan arbejde med. Tænk nu, hvis vi blev kendt som dem, der ikke bedrev hor – altså på samme måde fik det bud helt ind under huden. Eller som dem, der tager skarp afstand fra at vidne falsk. El-ler vi var kendt som dem, der altid kæmper for, at sandheden skal frem i lyset. Eller som dem, der ikke tilbeder afguder, eller…

De grundlæggende antagelser, dvs. den in-derste tro og livsanskuelse, ændrer sig ikke lige på én dag. Troen på, at Gud elsker mig, kan forandre hele min indstilling til mange ting i livet og ikke bare min sabbatsfejring. Men man begynder jo ikke pludselig at tro på skabelsen ved at holde en dag fri

om ugen. Alligevel kan sabbatten hjælpe mig til at huske på de “store sandheder”, når jeg bruger tid på dem, lærer om dem og udlever dem. Her har vi hver især et ansvar, og vi må bede Gud om lære os det og sammenligne vores eget livssyn med det bibelske. Det, jeg gerne vil sige, er, at vi må huske den dybere betydning af at holde sabbatten hellig. At det er langt vigtigere end bare at holde et døgn fri. Det handler om vores Gudssyn, vores livsanskuelse, vores bibelsyn og vores sundhedssyn.

Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast

ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd. (Åb 12,17)

ARTEFAKTER

VæRDIER

GRUNDLæGGENDE ANTAGELSER

SYNGE SAMMEN

GÅ TUR

HOLDE FRI

KRISTENT FæLLESSKAB

GUD MENER DET BEDSTE FOR OS

BIBELEN ER GUDS ORD

HOLDE GUDS BUD

SUNDT AT HOLDE FRI

GUD HAR SKABT VERDEN

GUD ER KæRLIGHED

DER FINDES EN GUD


12 Børneopdragelse

BeslutningenVi besluttede os for at læse bogen, fordi vi blev anbefalet det. Ved siden af den ubeskrivelig store glæde det er at vente et barn, følte vi pludselig også det store ansvar, som følger med, og det var i en snak om netop forældreopgavens alvor, at en ven anbefalede os at læse “Barnet i Hjemmet”. Vi ønsker at formidle de kristne værdier og lede vores barn til troen, og det føler vi os usikre på, hvordan vi skal gøre. Vi står overfor en ny udfordring, som vi på nogle måder føler os klar til og på andre måder ikke helt føler os rustet til. Det betyder også, at vi er meget åbne, når vi læser bogen.

Pointer vi tager til osJeg blev overrasket over, hvor konkret bogen er. Den kommer med eksempler på mange små ting, man kan gøre i hverda-gen, som gør en forskel. Det letter opgaven ikke selv at skulle regne alt ud, fortæller Emma. Jeg kan også genkende flere prin-cipper i bogen, som jeg lærte, da jeg gik på lærerseminaret. Bogens moderne pæda-gogiske principper blev vi ærlig talt begge overrasket over at finde i en bog skrevet for så lang tid siden. Bogen opfordrer til inddragelse af barnet. At man som foræl-dre tager sig tid til at ræsonnere med sine børn. Sådan lærer de at tænke selvstæn-digt, og de bliver i stand til at drage fuld

nytte af det frie valg, de bliver født med. De skal ikke trænes som et dyr, der blot skal lære at adlyde en herre. Men de skal guides og undervises, så de har det størst mulige grundlag for at træffe et valg, der skræmmende nok har evige konsekvenser. Denne alvor er svær at blive mindet om, og vi kan nok egentlig ikke lide at forholde os til tanken om evig fortabelse. Men det er alligevel en pointe vi tager med os.

Virkeligheden er måske barsk, men bogens budskab er, at vi ikke må vildlede os selv til at undervurdere alvoren af den vigtige opgave, det er at opdrage vores børn.

I lære som forældre

Interview og foto: Jiska Rose

Bjørn Espen og Emma venter deres første barn til foråret. I den anledning er de begyndt at læse bogen “Barnet i Hjemmet”. Jeg har snakket med dem om bogen, og hvad de har fået ud af at læse i den indtil nu. Følgende artikel er uddrag fra vores samtale.


13Børneopdragelse

”Børnene må opdrages efter et andet princip end det, der råder ved dressur af dyrene, der ikke kan ræsonnere. Dyret skal kun vænne sig til at underordne sig sin herre, men barnet skal lære at beherske sig selv. Viljen må oplæres til at adlyde forstandens og samvittig-hedens bud.” s. 38.

Det er virkelig svært at vide, hvad man skal dele, for der er virkelig mange gode pointer. Det er ikke kun overordnede prin-cipper, som ellers nok er de nemmeste at dele her. Der er mange konkrete forslag til, hvordan principperne kan praktiseres.

Om bogenVi kan se i bogen, at børn er betroet os af Gud. Vi er alle købt dyrt af ham, og derfor er det en meget betydningsfuld opgave at vogte børnene for Gud. Ud fra bogen er opdragelse et vigtigt led i Guds plan – den er et bevis på kristendommens magt. Det er i hjemmet, at det kristne liv anlægges. Det er igennem opdragelsen, at verden skal se, hvad sand kristendom er. Børnene kan se det i forældrene, og det vil kunne ses i børnene.

”Der påhviler forældrene et højtideligt ansvar for at oplære deres børn på en sådan måde, at de vil gøre godt og ikke ondt mod dem, de omgås, når de går ud i livet.” s. 20. Det er ikke nok at fortælle børnene, hvad de skal gøre. Forældrene må være forbille-der på det, de forventer af børnene. Foræl-drene bør faktisk selv gå i Guds skole og opdrages. Ja, bogen forsøger at tilskynde en sund ydmyghed omkring forældrerol-len. For at lykkes som forældre, har vi brug for Guds hjælp.

”For ethvert skridt behøver forældrene mere end menneskelig visdom for at kunne forstå, hvordan de bedst kan opdrage deres børn til et nyttigt og lykkeligt liv her og til den højere tjeneste og større glæde derefter.” s. 20.

Det fremgår i bogen, at formålet med opdragelsen er to ting: At børnene lever til gavn for andre mennesker i dette liv, og at de bliver frelst og får evigt liv.

LøfterMan kan godt blive bange, når man læser bogen. Man kan tvivle på, om man kan magte opgaven, især når man kender sine egne svagheder. Men så opmuntres man igen og igen til at stole på løftet om Guds hjælp. Hvis vi blot vil samarbejde, vil Gud gøre sin del af opgaven, både i arbejdet med os som forældre og med vores børn. Og med det i tankerne lettes byrden.

ModerrollenI bogen kan det ses, at forældrerollen er den fornemste opgave. I dagens samfund handler det ofte for kvinden om at opnå samme status som manden, men i virkelig-heden har vi ifølge bogen ikke de samme opgaver. Kvinden har en særlig rolle som mor. Den værdi, som moren skaber i hjemmet, bliver ofte undervurderet i samfundet, fordi den ikke direkte giver penge i kassen. Men i virkeligheden har den afgørende betydning for at familien fungerer. Arbejdet burde være midlet til at nå det højere mål, som er hjemmet og børnenes opdragelse.

ForfatterenDet er min opfattelse, fortæller Bjørn Espen, at E.G. White har været omtalt med en vis portion skepsis af mange i kirken – i hvert fald blandt flere af dem jeg har haft

berøring med. Uden videre har jeg antaget den samme skepsis, som jeg fornemmede var udbredt. Men jo mere jeg har læst af hende, jo mere overvindes min skepsis. Hun virker for mig sandfærdig og helhjer-tet, og jeg synes generelt, hun skriver med en forunderlig blanding af autoritet og yd-myghed. Uden yderligere sammenligning – lidt som jeg forestiller mig Jesus ville gøre. Jeg har endnu ikke selv læst noget af E.G. White, der undergraver eller afviger fra Biblen – tværtimod, siger Bjørn Espen.

Det er første gang, jeg nærstuderer noget fra E.G. White. Jeg har haft et distanceret forhold til hende før, fortæller Emma. Jeg ved, at der med oplysning følger ansvar, og det kan dermed være fristende med uvidenhed. Men jeg har ændret mit syn på E.G. White, efter at jeg har lært hendes facon at kende. Jeg kan godt lide at læse bogen, selvom Bjørn Espen lige skulle overtale mig først.

AnbefalingDer er meget stof til eftertanke i bogen. Vi læser sjældent mere end et kapitel eller nogle få afsnit, og så snakker vi sammen om det, vi har læst. Det er ikke en bog, man læser hurtigt igennem. Vi kan klart anbefale bogen til andre, selv om vi ikke er færdige med at læse den. Bogen er især eg-net for par, som tænker på at få børn, men også alle, som har børn. Man vil opleve at blive udfordret på sine holdninger om, hvad børneopdragelse er. Men gang på gang finder vi, at bogens pointer egentlig ikke afviger fra det værdigrundlag og det kristne livssyn, som vi grundlæggende tror på – nærmere tværtimod. Det kristne livssyn synes at underbygges og gøres begribelig i forhold til børneopdragelse i løbet af bogen.

FaktaBogen ”Barnet i Hjemmet” er en samling citater taget fra en række bøger og artikler forfattet af Ellen White. Hun fik 4 drenge i ægteskabet med James White. De tanker hun deler med læserne bygger på hendes personlige erfaring som mor og ønsket om at give sine drenge en kristen opdragelse. Bogen er på 602 sider inklusive sagregister, som gør det lettere også at bruge bogen som opslagsværk. Bogen kan bestilles hos Dansk Bogforlag og koster kr. 90.


14 Portræt

Hvordan har Gud ændret på det, spørger jeg?

”Gud er bare radikalt kærlig, ” siger Anette med eftertryk, ”Gud viser mig virkelig igen og igen, at jeg er elsket. Også selvom jeg har gjort noget dumt. Det er utroligt, hvor omsorgsfuld Gud er, og hvordan han kan tilgive igen og igen, når vi mennesker nu opfører os tåbeligt. Men det gør han. Og ja, det er faktisk ret vildt!”

Men hvordan møder du så Gud?

”Det er på mange måder. Bøn, biblen, prædikener, sang, gå i naturen og snakke med Gud og også gennem andre mennesker. I mine personlige stunder med Gud, så mærker jeg hans kærlighed og tilgivelse. Men jeg har også nogen gange brug for, at han sender mig andre mennesker, som fylder mig op med noget godt. Jeg siger nogle gange til ham, at nu har jeg brug for at mærke hans omsorg gennem andre mennesker – og så har han oftest gjort det. Endda sådan lidt ekstravagant nogen gange…” siger Anette med et meget glad ansigtsudtryk.

Anette er 34 år gammel og opvokset i et ikke-kristent hjem. En kristen veninde delte Gud med hende, da hun var 23 år gammel. Anette vidste bare, at hun ville døbes. Så hun gik til en folkekirke-præst og bad om at blive døbt. ”Det var en rigtig dejlig præst, som også tog sig af min åndelige modning. Hun sendte mig hjem og bad mig læse noget i Biblen og så komme tilbage, hvor vi snakkede om det. Flere gange. Hun var sådan lidt mentoragtig for mig. Det var en god start. Senere kom jeg i Adventistkirken og blev døbt der, da jeg var 25 år.”

Du er så på Newbold nu – hvad fik dig til at tage til Newbold?

”Faktisk kom drømmen om at blive præst ret hurtigt, efter at jeg selv var blevet kristen. Jeg var da i gang med en pædagoguddan-nelse, som jeg overvejede at droppe ud af. Men jeg besluttede mig for at gøre det færdigt. Jeg tænkte, at hvis Gud virkelig mente det med, at jeg skulle være præst, så ville han blive ved med at kalde. Så jeg gjorde uddannelsen færdig og arbejdede også et års tid som pædagog. At jeg kom til Newbold, oplever jeg som Guds ledelse. Jeg havde faktisk søgt ind på Københavns Universitet, da jeg ikke lige var bevidst om Newbold. Men så blev noget, jeg skulle til, aflyst, og

pludselig kom jeg i stedet på et sommerstævne på Vejlefjordskolen. Da jeg her fortalte om mine præsteplaner, fortalte nogen mig om Newbold. Og da jeg jo havde valgt at være adventist, så virkede det bare så rigtigt at tage til Newbold.”

Hvad har du fået med dig fra Newbold?

”Rigtig meget. I forhold til arbejdet med mennesker har det både været psykologi, præstens omsorgsarbejde og om det at være leder. For mig har det også givet rigtig meget at få et grundigt kendskab til adventisthistorien og -teologien. Hvordan det hele har udviklet sig. Da jeg ikke selv er opvokset som adventist, så har der været ting, som jeg ikke har forstået. Det har givet nogle aha-oplevelser, og jeg har fået et klarere billede af tingene. Og så har jeg selvfølgelig fået rigtig mange venner, som kommer fra mange forskellige steder i verden. Lige nu er jeg i gang med min afsluttende opgave, førend jeg bliver færdig til sommer.”

Hvad vil du sige til andre, som overvejer Newbold,

men som måske også er i tvivl?

”Først, at det er en rigtig god idé. Man bliver virkelig udfordret på Newbold og lærer en masse. Så vil jeg sige, at de skal be’ en masse, lytte til Gud. Jeg vil spørge, om de kan mærke i hjertet, hvad det er, de har lyst til og brænder for. Hvad de er gode til. Og hvad de har lyst til at bruge det til bagefter – om det hænger sammen.”

Hvad vil du selv gerne bruge det til?

”Jeg glæder mig meget til at komme hjem til Danmark og fungere som præst. Jeg brænder virkelig for, at andre skal føle sig omfavnet af Guds kærlighed, ligesom jeg har følt det. Vi skal selvfølgelig selv opleve det, for at vi har noget at gi’ videre til andre. For os som menighed har jeg en drøm om, at vi kan gøre noget for de svage i samfundet. Der er både psykisk syge, alkoholikere og mange andre årsager til, at mennesker lider. De har brug for at se Gud. De har brug for, at vi viser dem, hvem Gud er. At de mærker, at Gud elsker alle. Også selvom de føler sig uværdige og samfundet som sådan har udstødt dem. Det var jo det, Jesus viste os. Han var sammen med alle de men-nesker, som samfundet havde udstødt. Og ja, det kan være svært for os som kristne altid at udvise den omsorg og kærlighed at følge

Anette Wulf – snart færdig på Newbold

Interview og foto: Line Nielsen

Anette er blevet en anden, efter hun har lært Gud at kende. Hun ved, hvordan det føles ikke at være inkluderet, hvordan det er at ha’ længslen i sig efter at være elsket, og hvordan det opleves ikke at føle sig god nok.


campTeen på

Himmerlandsgården

Talere:

Tho

mas

Ras

mussen

Henrik Jørgensen

Kom og vær medpå den anden TEENcamp

i Adventistkirken!En åndelig og social

oplevelse lige inden

skolestart.

Pris:1.000,-

(mulighed for at søge

tilskud)

Oplev:Åndelige møder

· Lovsang · Undervisning · Aktiviteter · Værelser· Udflugt

· Dåb

4. – 11. august

Se mere på facebook.com/ungdomsafdelingen

Jesu eksempel, men jeg tror, det er vores kald og opgave. Jeg arbej-der også med mig selv, at jeg altid må fyldes af den kærlighed til an-dre. Jeg tror, at vores kærlighed og omsorg for andre må udspringe af Guds kærlighed til os, hvis ikke han fylder os først, så har vi intet at give af.”

Hvordan vil du hjælpe dine menighedsmedlemmer til at blive fyldt af

Gud, så de også må ha’ noget at gi’ til andre?

”Jeg tror, der er mange måder. Mennesker er forskellige. Jeg kan li’ menneskers forskellighed og vil virkelig gerne møde dem forskel-ligt. Nogen vil jeg ha’ dybe snakke med. Andre vil jeg bede med. Og så tænker jeg, at vi sammen kan gøre noget for andre. Gud ved, hvad folks behov er. Både os i menigheden og dem vi skal række ud til. Så jeg vil virkelig gerne være lydhør overfor Gud. Lade ham inspirere mig og lægge mig på hjerte, hvad jeg skal give videre til andre. Indadtil i menigheden og udenfor menigheden.”

Vil du til sidst dele noget med os, som fylder dig fra biblen?

”Ja, jeg er meget glad for bibelens historier. Historierne om Jesus, hvordan han tager sig af dem i samfundet, som er udstødte. Det er Jesus et fantastisk eksempel på. Men også historierne i Det gamle Testamente. Det er virkelig ægte mennesker, som det handler om. Mennesker, der roder rundt og laver fejl. Og så relaterer de sig alligevel til Gud, og Gud er der altid for dem. Gud bruger dem til noget. Gud bruger alle os uperfekte til noget. Så jeg vil virkelig gerne sige til læserne: Gud elsker dig! Du skal ikke fortjene dig til at være god nok! Gud er der – og han vil gerne bruge dig!”

Jeg brænder virkelig for, at andre skal føle sig omfavnet af Guds kærlighed, ligesom jeg har følt det.


16 Adventist mission

Indvandringens betydning for adventistkirkenAdventist missionærer fra Europa, Amerika og Australien var ikke aktive i fremmedmission med gennemslagskraft før sidst i 1880’erne. Siden da, lyder meldingerne, er land efter land blevet nået med de Tre Engles Budskaber. Afrika blev i 1887 første mål, og første dåb fandt sandsynligvis sted i 1893. Der var på det tidspunkt omkring 30.000 adventister i afsenderlandene1.

Medlemsskaren i Syvende Dags Adventistkirken tæller i dag omkring 17 millioner på

verdensplan. 15,5 millioner af disse bor i tidligere missionsområder – Afrika, Asien og Latinamerika, og den resterende del 1,5 millioner bor i afsenderlandene – Europa, Nordamerika og Australien/New Zealand. Der har været en stabil vækst i den ”tredje verden”, mens medlemstallet i de industri-aliserede lande er stagnerende eller endog faldende2. Rapporterne melder, at indenfor de sidste 50 år har adventisterne i nogle europæiske lande haft en tilbagegang på op til 30 %. Tilbagegangen kan blandt andet tilskrives stigende sekularisme og familie-planlægning. Der rapporteres om få tilfæl-de af fremgang, men disse skyldes i reglen immigrerende syvende dags adventister fra Asien, Latinamerika, Afrika og Østeuropa (tidligere kommunistiske lande).

Tryghed i det kendteDe få kristne flygtninge, asylansøgere og jobjægere, der ønskede at være tro mod deres religion, fandt kirker i Europa – romersk-katolske, græsk-ortodokse eller koptiske – med tilsvarende østlige riter som i hjemlandene. Protestantiske og evangelikale indvandrere sluttede sig til deres egne kendte trosretninger. I nogle tilfælde oprettede de deres egne menighe-der med en præst, der prædikede på deres eget modersmål. Blandt flygtningene var der også flere syvende dags adventister. De fleste kom fra

Østeuropa, Rusland og Afrika. Adventist-indvandrerne viste sig at blive en velsignel-se for mange hendøende vesteuropæiske kirker og forbedrede statistikken i de eksisterende konferencer. De uskrevne rapporter om virkningen af disse ”nye borgere” er fascinerende og opmuntrende, men det har krævet, at både de nytilkomne og værtsmenighederne har måttet tilpasse sig.

Overhalet indenomStorbritannien, den største kolonimagt i historien, fik en tilgang af indvandrere fra tidligere kolonier umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Situationen er i dag, at disse indvandrere med deres efterkommere ud-gør omkring 80 % af medlemmerne. Især Tyskland har haft en forbløffende historie om ikke-tyske adventistindvandre-re. Efter det tragiske Tredje Riges forfølgelse af jøder og sigøjnere åbnede efterkrigsti-dens regeringer grænserne, og de østeuro-pæiske naboer kom i stort tal. Afrikanere, især ghanesere og filippinere, har oprettet deres egne menigheder. Andre indvandrere kom fra Asien og Sydamerika. Vigtigst var dog russiske borgere, som kunne bekræfte deres tyske afstamning. De blev inviteret og tilbudt statsborgerskab af regeringen. Blandt dem var en hel del adventister, som Stalin under Anden Verdenskrig med magt havde tvunget til Sibirien, i det som i dag er nye islamiske stater. Kirkerne i Italien, Spanien og Portugal har, som andre lande, taget imod et stort

antal adventister fra Rumænien, det land i Europa med den højeste procentdel af adventister. I dette tilfælde har sprogene ikke været den store barriere, eftersom rumænsk, i lighed med italiensk, spansk og portugisisk, bygger på det latinske sprog i sin oprindelse. Lande som Frankrig, Belgien og Holland er blevet velsignet med indvandrere fra deres tidligere kolonier. Schweiz, Finland og Skandinavien har taget imod immigran-ter alle vegne fra med en høj procentdel fra muslimske lande. Men selv de kristne, der flygtede fra muslimsk forfølgelse, har haft indvirkning på kirkernes liv.

Medaljens bagsideDen store invasion af flygtninge og ind-vandrere har været en ekstra byrde for øko-nomien i modtagerlandene. Til dette må tilføjes de kriminelle problemer, som nogle af anden og tredje generations indvandrer-ne fra visse lande har bragt med sig, mens de skulle tilpasse sig de nye livsvilkår. Dette har skabt en vis uro i nogle af Europas større byer.

Medaljens forsideKirker med faldende medlemstal har imidlertid nydt godt af tilstrømningen af nye medlemmer fra andre kulturer i mere end én forstand. De har ikke alene fyldt op på tomme kirkebænke om sabbatten, men har også gavnet den åndelige atmosfære og vist sig tro mod den adventistiske lære. Mange af dem kommer fra lande, hvor

Tekst: Børge Schantz / Foto: Colourbox


17Adventist mission

politiske og økonomiske forhold langt fra er velset. Korrupte regeringer, fattigdom, ringe tilgang til lægehjælp og indskrænke-de menneskerettigheder, har gjort troen og en fuldstændig afhængighed af Gud til en uundværlig del af livet. Nogle har endda oplevet forfølgelse fra ikke-kristne religio-ner. De har været nødt til at stå op for deres særlige adventist tro, fordi andre kristne i samfundet ikke kunne tolerere, at de, som adventister, har en anden livsstil. De tager oprigtig tro og troskab mod de bibelske principper for givet. Det kan være svært for dem at forstå og acceptere den ofte slappe vestlige adventist livsstil og liberale teologi. Deres standpunkter har i nogle tilfælde været et eksempel for menigheden.

Multikulturelle adventistmenigheder og evangeliseringInden for kirkevækstprincipper taler man om forudsætninger, som har særlig betydning for sjælesorg og evangelisering blandt nye etniske grupper. I forsøget på at definere, hvem der kan vindes, mener man, at mennesker i forandring er mere tilbøje- lige til at acceptere nye måder at leve på, især hvis de bliver mødt med deres behov. Det andet princip er Donald McGavrans berømte og stærkt omdiskuterede homo-gene enhedsprincip, der hævder, at ”mænd kan lide at være kristne, når de ikke skal krydse klasseskel eller racemæssige eller sproglige barrierer”3. Indvandrere og flygt-ninge er absolut mennesker i forandring, især i de første få måneder efter de har slået sig ned i et nyt land og en ny kultur. Der kan dog være et problem i at anven-de det homogene enhedsprincip, da det vil kunne modarbejde de anbefalinger, der går på at værne om ”multikulturalismen”, defineret som ”en bevarelse af forskellige kulturer eller kulturelle identiteter inden for et samlet samfund som en stat eller nation”4. Erfaringen har vist, at indvandreres personlige vidnetjeneste blandt sine egne er den mest effektive måde at evangelisere på. De har samme sprog og fælles kultur. Offentlig evangelisme vil også kunne give resultater. Imidlertid vil de bedste resultater kunne opnås, hvis evangelisten kommer fra samme land, med andre ord bringe det homogene enhedsprincip i anvendelse. Det vil sige, at ”multikultura-

lismen”, som ses som et ideal i storsam-fundet, ikke er det bedste redskab for kirkevækst. Naturligvis fungerer det i de fleste situ-ationer. Sjælevinding blandt indvandrere giver størst succes, når homogenitetsprin-cippet anvendes. Det samme princip vil på lignende vis være et brugbart redskab, når man arbejder med et lands oprindelige borgere. De vil kun tøvende tilslutte sig kirker, hvor grupper af indvandrere udgør størstedelen af menigheden.

Brød på vandet”Kast dit brød på vandet, du finder det igen efter lang tid … – Præd 11,1.” De vesteuropæiske lande er vigtigste mål og mest ønskede destinationer for flygt-ninge og indvandrere. Interessant er det, at de samme nationer – Spanien, Portugal, Italien, Frankrig, Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland og de skandinaviske lande – også var pionererne og aktive i fremmedmissionen i mere end 600 år. Men i dag har disse lande kun middelmådig eller ingen kirkevækst. Teksten fra Prædikerens Bog kan forstås på mange måder. Forstår vi den i profetisk sammenhæng, er brødet Kristus, Guds Ord (Joh 6,35) og vandet (vandene) nationerne (Åb 16,5). I den forståelse har vi den smuk-keste profeti, som rammende skildrer, hvad der sker i nogle tilfælde blandt adventister rundt i verden. Missionærer har i mere end hundrede år bragt Jesus Kristus og Guds Ord til mange nationer. Nu efter lang tid kan efterkommerne af missionærerne opleve, at indvandrere fra missionsfelterne giver deres bidrag som aktive medlemmer og styrker det åndelige liv i de kirker, som i sin tid udsendte missionærerne.

Noter1 Børge Schantz. Development of Seventh-day Adventist

Missionary Thought. (Dissertation, Fuller Theological Seminary, 1983), 774 -781.

2 http://www.adventist.org/world-church/ facts-and-figures/

3 C. Peter Wagner. Church Growth and the Whole Gos-pel. (Harper & Row, San Francisco 1981), 167, 168.

4 Brian M. Howell. ”Multikulturalisme, Indvandring og den nordamerikanske kirken.” (Missiology, Vol.XXXIX, January 2011), 83, 84.


18 Ungdomsafdelingen informerer

Unge bliver ”modne” tidligere, men voksne senereAf: Henrik Jørgensen og Thomas Rasmussen / Foto: Colourbox

Ny struktur i ungdomsafdelingen

En rivende udviklingI løbet af de sidste generationer har ung-domskulturen forandret sig drastisk. Sko-legangen er udvidet fra 7 til 10 år. Begrebet teenager er indført. Over 80 % af de unge i dag tager gymnasiet og går videre på univer-sitetet eller anden højere læreanstalt. Nogle tager det meget omdiskuterede ”fjumreår” med rejser og livsoplevelser, som er med til at udsætte giftemålet og andre af voksenli-vets ansvar. Det betyder, at livsforløbet nu for de fleste går fra barn til teenager – til ung – til ung-voksen for først endeligt at blive voksen engang efter 30-års alderen. Puberteten optræder tidligere. For en dansk pige kan den nu starte allerede som 9 årig. For drengene normalt 1 år senere. Perioden fra ”moden” til ansvarlig voksen er betydeligt længere end tidligere. Der kan gå op til 20 år, fra man er barn, til man bliver regnet for en voksen. Det ses bl.a. i, at flere og flere unge flytter sammen under deres ud-dannelse, men venter med at gifte sig, til de er færdige med uddannelsen og har fået fast job. Det er vigtigt, at vi er forstående overfor dette dilemma og essentielt, at vi derfor tidligt begynder samtaler om familieliv og ægteskab. Perioden, hvor de unge skal prøve at finde ud af, hvem de er, trækker også ud. Med langt større valgmuligheder end tidligere er det på mange måder blevet vanskeligere. Traditionelt har adventister hovedsageligt valgt uddannelser indenfor fysioterapi, sygepleje, medicin, kontor, undervisning, håndværk eller præst. Nu er mulighederne uendelige. Vi har unge, som uddanner sig som pilot, politi, falckredder, i it-branchen, medie, grafik osv. Det var uhørt tidligere. Det giver meget mere forskellighed, men betyder samtidig, at de unge af vores medlemmer har andre spørgsmål at forholde sig til.

Vi er skridt bagefter, men vi løberAdventistkirken har, på det organisatoriske plan, de sidste mange år prøvet at forholde

sig til denne samfundsudvikling. Først opde-ling af ungdomsarbejdet i ungdom og spej-der, som tidligere var én afdeling. Senere i ungdomsafdelingen ved at sætte mere fokus på decideret TEEN-arbejde – (TEEN-stævner, TEEN-camps, studiegrupper for teenagere). Som seneste tiltag har Unionsbestyrelsen søgt midler til ansættelse af endnu en med-arbejder til ungdomsarbejdet med fokus på studerende og unge-voksne eller 18+ alders-gruppen, som de unge hellere kalder det. Ungdomsafdelingen er fortsat én afdeling med Thomas Rasmussen som landsung-domsleder. Men med Henrik Jørgensen som ansvarlig for 18+ arbejdet vil det give Thomas større mulighed for fokus på teen-arbejdet. Thomas og Henrik vil have et tæt samarbejde, da områder og arrangementer naturligt vil være med flydende og kunne overlappe hinanden. Ved vores årsmøder tilbyder vi fx nu børnemøder op til 12-års alderen – hvor det tidligere var op til 14 år – TEEN-møder fra 13-16 år og møder i ungdomsteltet fra 17+. Ungdomskongressen i Serbien til sommer er for aldersgruppen 16-35. Vi er begyndt at holde 18+ dage med henblik på at oprette et netværk for unge-voksen aldersgruppen. Samtidig har den Trans-Europæiske Division lanceret CORe (Church of refuge, Europe – www.churchofrefuge.eu), der fokuserer meget på aldersgruppen 16-25.

TilflugtsmenighederDa langt de fleste i denne aldersgruppe flytter fra deres hjemmenighed til kostsko-le og senere på universitetet eller anden læreanstalt, er det denne aldersgruppe, som kirken lettest mister kontakt med. CORe,

som vi vil komme til at høre mere om, er bl.a. et forsøg på at gøre menighederne opmærksomme på denne aldersgruppe og give dem resurser til at vedligeholde kon-takten. Særlig vigtigt er det for menigheder i universitetsbyerne Aalborg, Aarhus, Odense, Roskilde og København, at de er synlige og er opmærksomme på nye unge, der flytter til byerne. Det er dejligt, at menigheder i netop disse byer allerede har valgt at gå i gang med CORe arbejdet. Vi må oparbejde et bedre samarbejde mellem menighederne og gøre hinanden opmærksomme på, når unge flytter fra en by til en anden. Det er alt for let for en ung at forsvinde i det nye byliv, hvis man ikke ken-der nogen i den menighed, man flytter til. Uden at glemme gymnasieelever i andre af vores menigheder, vil vi tage udgangspunkt i gymnasiet på Vejlefjordskolen. Vi vil arbejde på, at alle 3. g’ere får en velkomstpakke fra den menighed i den by, de flytter til efter gymnasiet. Velkomstpakken kan indeholde alle relevante oplysninger om kontaktperso-ner, adresser, forskellige aktiviteter og mulig-heder fra menigheden. Der vil også komme forslag til, hvad man kan gøre i den lokale menighed for at mindske sandsynligheden for, at vi mister kontakten med de unge i disse overgangsperioder.

Med denne korte orientering ønsker vi som ansvarlige for ungdomsarbejdet i Danmark at takke alle vores trofaste medlemmer for jeres fortsatte støtte og bønner for ung-domsarbejdet. De unge er en meget vigtig del af adventistkirkens nutid, der vil være med til at sikre kirkens fremtid.


19Vi siger tillykkeT

illykke med

...

Dåb

100 års fødselar

FødselsdagDåb i Vejlefjord menighedDet var en festlig højtidssabbat d. 2. marts til det internationale lov-sangs- og fodboldstævne, da Mikkel Jalving valgte at vise overfor sine venner, skolekammerater, familie fra Østervrå og en propfyldt kirke på Vejlefjord, at han står på Guds side. Vi er taknemmelige for, at Helligånden har overbevist Mikkel, og at han har valgt at følge Jesus resten af sit liv. Han fulgte sin frel-ser i dåben og er opstået til et nyt liv med ham. Han blev ved samme anledning optaget i Vejlefjord me-nighed. Vi ønsker tillykke og byder dig velkommen i familien!

Toni Nielsen fyldte 100 år den 7. marts 2013. Dagen blev fejret med manér, idet borgmesteren og Plejehjemmet Søndervangs bestyrelsesformand samt personale mødte op om formiddagen og ønskede tillykke. Hendes Majestæt Dronningen sendte lykønskningstelegram. Om eftermiddagen kom familien fra Fyn og Jylland, og fra Adventistkirken København kom Margit Duer og Kai Busk og ønskede tillykke. I sine erhvervsaktive år arbejdede Toni som oversygeplejerske på Bispebjerg Hospital. Hun var medlem af den tidligere Svanevej menighed i utallige år. I sine unge år var hun aktiv i søndagsskolearbejdet for kvarterets børn og også sekretær for menighedsbestyrelsen i en menneskealder.

Vi ønsker Guds velsignelse og tillykke med dagen.Kai Busk, Adventistkirken København

90 år

4. april Lea Jacobsen Nidarivegur 37 FO-66 Søldarfjørdur

85 år

17. april Willy Peter Ipsen Store Valby Vej 212 4000 Roskilde

80 år

17. april Inger Mikkelsen Algade 28A, 1.tv. 4000 Roskilde

75 år

20. april Jens Peter Sørensen Vestergade 75 7700 Thisted

70 år

3. april Mona Alitta Pedersen Ålskovvej 10 7830 Vinderup

21. april Hanna Fabricius Grarup Strandmøllevej 80 4300 Holbæk

23. april Annelise Glistrup Heed Ebba Lyckevæg 6 B, st Nor-Tingsrud

23. april Dagny Henny Sørensen Hastrupvej 2H 4600 Køge

Ringsted Privatskole har 109 elever fordelt på 0.-9. klasse og 9 lærere.

Vi tilbyder vores elever en undervisning, der bygger på en kristen grundholdning med vægt på høj faglig kvalitet, men ser det også som en fornem opgave at være med til at udvikle positive og videbegærlige mennesker med livsmod og respekt for livet.

Vi forventer ...- at du brænder for at arbejde på en lille, kristen friskole

og har lyst til et arbejde med udfordringer - at du er åben og engageret- at du er fleksibel- at du kan identificere dig med skolens værdigrundlag

Vi har behov for en lærer, der kan undervise i tysk og musik. Øvrige fag taler vi om, når vi ved, hvem du er.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 4. april 2013.

Ansættelsen sker ifølge overenskomst mellem Finans- ministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder Mary Sandbeck, tlf. 57 61 01 16.

Ansøgningen stiles til:Ringsted Privatskoleatt. Mary SandbeckVibevej 134100 Ringsted

Vi søger 1 lærer på fuld tid fra den 1. august 2013

Er du vores nye kollega?

Roskilde Private Skole er en kristen friskole beliggende centralt i Roskilde. Skolen blev grundlagt af Adventistkirk-en i 1968 og har i dag 8 lærere og omkring 85 elever fra bh.kl. til 9. kl. Skolen lægger vægt på, at eleverne får en god faglig undervisning, og at eleverne udvikler personlige kompetencer, der gør dem i stand til at leve i en foranderlig verden.

Lærerstilling:Da vores SFO og børnehaveklasseleder ønsker at gå ned i tid i skoleåret 2013-14, søger vi en lærer til at undervise primært i børnehaveklassen. Andre klassetrin vil dog også kunne komme på tale alt efter egne kvalifikationer. Stillingen har en beskæftigelsesgrad på omkring 75 %.

Vi forventer, at du:• er lærer eller har en anden relevant uddannelse• er engageret og udviser initiativ for skolens udvikling• brænder for en kristen skole i udvikling• er fleksibel og kan indgå i tværkollegialt samarbejde• er afklaret i forhold til din egen lærerrolle

Hvis ovenstående passer på dig, har Roskilde Private Skole lærere og elever med tilhørende forældre, der vil tage godt imod dig.

Vi kan tilbyde:• engagerede og hjælpsomme kollegaer• glade og motiverede elever• en god og aktiv forældrekreds• medindflydelse på skolens hverdag• en skole i udvikling

Ansøgningsfrist: Mandag d. 8. april 2013

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Lone Mayntzhusen på tlf. 46 35 86 12 eller [email protected]. Man kan også danne sig et godt indtryk af skolen ved at besøge vores hjemmeside på: www.rps.dk

Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Skoleleder Lone MayntzhusenRoskilde Private SkoleDronning Sofies Vej 424000 Roskilde

Roskilde Private Skole søger årsvikar pr. 01. august 2013


20 Annoncer


21Unionen informerer

Ledelsen for Adventistkirken holdt regionale møder i Vejle, Ringsted, Tórs-havn, Silkeborg og Aalborg i februar

og marts 2013. Tak til alle kirker for godt værtskab, og til alle jer der kom. Møderne var godt besøgt, men vi ved godt, at det ikke altid er lige nemt at pille en aften ud til et ekstra møde. Så derfor kommer der her nog-le kernepunkter fra præsentationen. De vil også mere uddybende blive præsenteret i de kommende afdelingsrapporter til generalfor-samlingen.

Guds børnAndagten satte rammen for, hvordan vi som Guds børn er blevet lovet visdom til at leve som kristne og som kirke i den sidste del af denne verdens historie. Teksterne var fra Dan 12,1-4; Ord 9,10 og 2 Thess 2,10b.

PræsentationVi er en ny ledelse – Björgvin begyndte 1. marts 2012, Thomas 30. april 2012 og Line 1. september 2012. Björgvin er uddannet indenfor økonomi på Islands Universitet, og har både arbejdet i erhvervslivet og i bank-verdenen på Island. Thomas var tidligere næstformand i Adventistkirken. Og Line har tidligere arbejdet i Odense Kommune med udviklingen af Økonomi- og Organisations-direktørens chefgruppe.

Adventistmenigheden i DanmarkI mange år har vi desværre haft medlems-tilbagegang, så ekstra meget kan vi glæde os over, at der i 2011 og 2012 har været medlemstilgang i vores kirke, dog meget små tal. Vi kan takke Gud for hver eneste, som er blevet døbt og vi må bede om, at han stadig må lede flere til at tage beslutning for ham.

Regionale møder med ledelsenfebruar – marts 2013Tekst: Line Nielsen / Foto: Helmuth Kipper

Adventistkirkens økonomiske historieSom tidligere omtalt mange gange i Advent-nyt flyttede Adventistkirken i 2010 pensio-nen til tidligere medarbejdere (sustentation) til et privat pensionsselskab. Dette betød, at beløb som tidligere havde været betalt løbende, skulle indbetales på én gang. Denne udfordring var delt af de fleste i vores division, og fra generalkonferensens side blev der givet tilladelse til, at vi som kirke kunne optage lån for at indbetale al pension på en gang til en pensionsfond. I marts 2010 faldt låneforholdene på plads, med lån på 60 mio. kr. fra Handels-banken og 6,5 mio. kr. lånt af Norge, de øvri-ge midler havde kirken selv (nogle af penge-ne fra pensionsfond hos divisionen). Samlet set betød vores omlægning af betalingen til pension en umiddelbar øgning per år af udbetalinger forbundet med pension fra ca. 6,4 mio. kr. til ca. 8,7 mio. kr. (ekstraudbeta-linger på knap 2,5 mio. kr. om året). Banken havde stillet krav om en afdragsperiode på 8,5 år på en del af lånet. Selvom kirken har flere værdier end gældens størrelse, er likvidi-tetskravet i denne løsning større, end vi kan imødekomme i de kommende år. Derfor ser vi på en omlægning af vores lån. Da vi nu i 3 år har afbetalt, som aftalt, ca. 14 mio. kr. i alt, er banken klar til at forhandle bedre vilkår med os. Det betyder lavere rente og en længere løbetid. Vi for-venter, at det forhandles endeligt på plads, så vi kan afdrage gælden på ca. 15 år, og samtidig have et budget for de kommende år som hænger sammen, om end det vil være stramt. Siden 1998 betales pensionsbidragene for nuværende ansatte samtidigt med lønnen. Det betyder, at når vi har afbetalt al gælden

om ca. 15 år, vil vi have en del flere midler til rådighed pr. år. Divisionen har kommenteret, at Danmark med denne plan vil være et af de første lande i divisionen, som kommer af med sin pensi-onsgæld. Når man til dagligt kun er ansvarlig for sin egen husholdning kan ovenstående tal synes uoverskuelige store at forholde sig til. Ledelsen er meget tryg ved de prognoser økonomichefen på det sidste har udarbejdet, og disse prognoser er netop grundlaget for at banken er så positivt stemt for os, da de kan se, at der er en konkret plan for at afvikle gælden. Der er udtrykt tillid fra bankens side, at de tror på os som kunde, og derfor er villig til at omforhandle. En stor tak til alle jer trossøskende som er så trofaste med tiende og gaver, og som har givet grundlag for, at banken ser på os som en god og stabil kunde.

ProjekterHeldigvis har vi stadig haft mulighed for at gennemføre spændende projekter, fordi vi har fået i alt ca. 5 mio. kr. fra generalkonfe-rensen øremærket til 5 projekter: 1) Opprioritering af børne- og familiearbejdet2) Arbejde for unge 18+3) LIFE bibelskole4) Magasinet Rejsen og 5) Genbrugsbutikken i København, Happy Hand.

Vi er glade for at kunne sige, at det går godt med projekterne, og at det er til velsignelse for mange.


22 Vi siger farvel

NEKROLOGERHanne FaddersbøllHanne Faddersbøll, Århus menighed, sov ind i troen 24. januar 2013. Hanne blev født i Risskov 4. december 1936. I teenageårene i blev hun grebet af adventbudskabet og blev døbt af pastor Hans Jørgen Schantz og optaget i Århus menighed 21. august 1954. Hun blev kirken et trofast medlem. I menigheden mødte hun Kurt, som hun blev gift med 6. juli 1958. De fik to piger, Marianne og Birgitte. Medens børnene var små passede Hanne børnene og hjemmet. Omkring 1977 genoptog Hanne sin kontoruddannelse og fik ansættelse hos Damgård-Jensen. Hun var en skattet og dygtig medarbejder. I menigheden beklædte hun flere embeder, både som menighedstjener, sabbatskoleleder og menigheds kasserer i godt 10 år. Som sabbatskoleleder lå det hende på hjerte, at menigheden skulle kende de nye salmer. Hanne virkede trofast i menigheden indtil sygdommen standsede hende. Sang og musik har fyldt Hanne og Kurts stuer, og mens kirkens kor eksistere-de, sang de begge med. Hanne og Kurt havde et lykkeligt ægteskab. Hannes positive holdninger, hjælpsomhed, glæde og smil skinnede igennem. Da datteren Birgitte omkom ved en dykkerulykke for 2 år siden, var det en stor sorg, men Hannes urokkelige tro og tillid til Guds løfter hjalp hende igennem sorgen. Noget af det sidste, som lå hende på sinde var troen på, at hun skulle se sine kære igen. Begravelsen foregik fra Adventkirken i Århus 29. januar. Nu hviler hun på Vestre kirkegård i Århus indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på den store Op-standelses dag.

Vi lyser fred over Hanne Faddersbølls minde.

John Pedersen

✽

Liv CarlsenDen 27. januar 2013 døde Liv Carlsen på Solbakken. Liv blev født 4. august 1915 i Stavanger i Norge som 4. barn i en bør-neflok på 8. Hun voksede op i et kristent hjem og tog adventbudskabet med sig ud i livet. Som ganske ung blev hun døbt af pastor Tilgren – 5. maj 1928. Omkring 1938 rejste hun til Skodsborg Badesana-torium, hvor hun arbejdede. Krigen kom og valget stod imellem at blive i Danmark eller rejse hjem til Norge. Liv valgte at blive i Danmark nær sin forlovede Harris Carlsen. De giftede sig 2. maj 1940 og fik 31 gode år sammen. Deres første hjem var på Fysisk Kuran-stalt i St. Kongensgade i København. Sid-ste fælles hjem var på Frederiksberg, hvor hun mistede Harris 31. december 1971. Knap 25 år senere forlod hun København og flyttede til Bøgely i Hedensted. I 2002, da synet begyndte at svækkes, flyttede hun ind på Solbakken. Liv var et socialt og udadvendt menne-ske, som tog del i mange ting. I menighe-den var hun i mange år menighedssøster og var som sådan en god besøgsven. Hun var kendt for sin venlighed og hjælp-somhed. Gæstfriheden var i højsædet - et hjem der var åben for de unge i menig-heden. Hun elskede sine to børn, Leif og Else, svigerbørn og børnebørn. Nu hviler hun indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på den store Op-standelses dag.

Vi lyser fred over Liv Carlsens minde.

John Pedersen

✽

Jytte Margit JensenEfter længere tids sygdom sov Jytte Margit Jensen (Gisle Jensen) ind i troen på sin frelser 30. januar 2013. Jytte kom til verden hos Alma og Søren Nielsen i Århus 15. november 1929. Hun voksede op i et hjem, hvor kristen-dommen havde en fremtrædende plads. Som ung uddannede Jytte sig til lærer og arbejdede for Adventistkirkens børnesko-

ler. Det gjorde hun flittigt og samvittig-hedsfuldt. Hun begyndte i Jerslev, derefter i Frederikshavn, Vejlefjord og Nærum. Hun elskede sang og musik og sang med i sangkor, men også med solosang ved offentlige møder og årsmøderne. Jytte så i Jesus Kristus både en frelser og en ven. Hun så en kærlig og nådig Gud, som, på trods af hendes mangler, ville tage vare om hende og lede hende trygt hjemad. På Sjælland traf hun Arne Gisle Jensen, som hun blev gift med 5. maj 1964. De fik den lykke at være gift i knap 43 år. Hjemmet blev velsignet med to døtre – Hanne og Lisbeth. De begyndte sammen i Ølstykke. Sene-re i begyndelsen af 1970’erne flyttede de til Vendsyssel, Sæsing ved Østervrå. En tid boede de i Fredriks ved Viborg for atter at rejse til Vendsyssel. Det sidste sted var i Er-slev på Mors, hvor hun mistede Arne 13. februar 2007. Hun blev på Mors, indtil hun af helbreds årsager kom til Solbakken 15. oktober 2012.

Jytte hviler nu til opstandelsen. Vi lyser fred over Jytte Margit Jensens minde.

John Pedersen

✽

Knud Egholm MøllerKnud Egholm Møller blev begravet fra Faxe Adventistkirke 19. februar 2013 under deltagelse af familiemedlemmer, menighedsmedlemmer og repræsentanter fra Søndervang Plejecenter. Knud blev født 9. februar 1946 og sov ind i dødens søvn dagen før, han ville være fyldt 67 år. Knud var født ind i en landmandsfami-lie i Bråby som tredje søn af forældrene Ingeborg og Knud Møller. Han havde sin skolegang i Bråby og fortsatte sin videregående uddannelse ved Haslev Gymnasium. Knud ønskede en uddannel-se inden for landbruget, men det går ikke altid, som vi ønsker og planlægger. Knud havde i vuggegave fået kunstneriske evner, der gav ham plads ved Kunstakademiet, men en livslang sygdom satte en stopper for mange af hans drømme og planer. Det satte imidlertid ikke en stopper for Knuds


Nekro

log

er

23Vi siger farvel

ønske om at udtrykke sig igennem malerkunsten, som der blev mange af i årenes løb. Knud fandt i Guds Ord stor mening i nutiden og et herligt løfte om en frem-tid uden sygdom, sorg og adskillelse fra sine kære. Han blev døbt af pastor Villi Rasmussen 21. august 1993 og tjente fællesskabet med menigheden så godt, han kunne igennem årene. Efter foræl-drenes død flyttede Knud i 1995 til Faxe i lejlighed på Guldagervej og i 2010 i en af Søndervangs ældreboliger. Et gradvist dårligere helbred gjorde det nødven-digt at flytte ind på selve plejecenteret, hvor han fik den nødvendige pleje og omsorg.

Vi lyser et fred over Knud Egholm Møllers minde med et glædeligt ’På Gensyn i

opstandelsen’.

Ole Kendel

✽

Egon PedersenOnsdag d. 6. februar sov Egon Pedersen (min far) ind i sit hjem i Aalborg 78 år gammel. I 1967 blev Egon og hans hustru Aase døbt og optaget som medlemmer i Herning menighed. Egon har altid været meget arbejdsom og engageret i det lokale menighedsarbejde, og i hjemmet gav han dagligt Gud plads ved at samle familien til andagt og bøn. Egon var med til at fostre tanken om, at Herning menighed skulle have sin egen kirkebygning. Ved, igennem mange år at samle brugte frimærker fra menighedsmedlemmer i Danmark og udlandet og sælge dem til fordel for kirkefonden, var Egon med til at sikre, at denne drøm blev til virkelighed. I 1973 blev Egon og Aase bedt om at lede etablering af plejehjemmet Sol-bakken i Randers. Her virkede de som forstanderpar indtil 1982. Udover et stort engagement i plejehjemmets drift begyndte Egon sin egen hjælpeorganisa-tion for at give faddere mulighed for at hjælpe børn i skole, først i Sri Lanka og

senere Indien og Pakistan. Den danske Hjælpefond, som organisationen stadig hedder, har således igennem årene givet skolegang til tusinder af børn og skaffet midler til nybygning og renovering af skoler og inventar. I tiden op mod sin død lå det Egon meget på sinde at minde sine trosfæller og familie om at være oprigtige i troen på Jesus. Det var også vigtigt for ham at sige tak til alle. Egons glade smil og uku-elige optimisme vil blive savnet. Egon blev begravet i Aalborg og efterlader sin hustru Aase, tre børn: Peter, Lotte og Flemming og ti børnebørn. Vi glæder os til at møde ham i opstandelsen!

Flemming Pedersen

✽

Mogens Rasmussen Mogens Rasmussen blev født den 20. 0ktober 1926 i Nykøbing Sjælland. Han blev døbt af Pastor Broberg i Køben-havn som ung, da krigstrommerne lød over Europas kontinent. Adventbudska-bets profetiske aktualitet havde fanget ham. Han uddannede sig som bygnings-snedker og tømrer. Alt hans faglige arbejde bar præg af pertentlighed. Han byggede og reparerede, som var det for sig selv. Da Skodsborgkirken ved Skods-borg Badesanatorium skulle bygges, kaldte man på Mogens. Der arbejdede Grethe som sygehjæl-per. Grethe uddannede sig senere som sygeplejerske. De blev gift i 1958 og stiftede hjem i Nykøbing Sjælland, hvor de boede de næste 20 år med deres 3 børn. Mogens Rasmussen var her utrætteligt engageret i den lille menigheds velbefin-dende. Han pressede på, for at der skulle holdes offentlige møder i denne lille by. Walder Hartmann, Bjørn Aune og Ib Melkersen forkyndte ordet der, og Mogens selv brændte for at kunne kolportere og aflægge besøg i hjemmene i Nykøbing og omegn for at sikre, at den lille menighed kunne bestå. I 1978 flyttede familien til Daugaard,

hvor han efterhånden gradvis faldt til. Men hans tanker var stadig ved den lille menighed i Nykøbing. Mogens elskede livet. Han værdsatte at være aktiv medspiller, at have en mening om sabbatskolens tema, en mening som var både opbyggelig og po-sitiv. De sidste leveår prægedes af megen sygdom, men hustruen Grethe passede utrætteligt Mogens derhjemme, indtil kræfterne ebbede ud. Han efterlader sig hustru, børn og 3 børnebørn.

Vi lyser fred over Mogens Rasmussens minde.

Tue Westing

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere

betalin

gsan

no

ncer

Nek Totalbyg aps.v. niels erik kristensen

Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser! KontaktTlf. 2628 [email protected]

Vegefood.dk

Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: www.vegefood.dk

Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive [email protected]

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 NærumA

ktivitetskalend

er

Det sker ...

Vi er mange, der føler os privilegerede over, at vi har fået mulighed for at arbejde på en af skolerne tilknyttet Adventist-kirken i København, Nærum, Ringsted, Roskilde, Thorshavn, Vejlefjord og Østervrå.

Vi føler os privilegerede, fordi vi har mulighed for at præsentere kristendom-men og kristne værdier i mange forskellige sammenhænge hver eneste dag.Du ved måske allerede, at det er blevet så populært at gå på friskole i

Danmark, at regeringen har set sig nødsaget til at foretage drastiske nedskæringer i friskolernes statstilskud. Det er en udfordring, som vi står over for netop nu. Vi kæmper, fordi vi synes, at det arbejde, vi gør, er vigtigt, og vi har brug for din støtte ikke bare økonomisk, men vi vil også gerne have plads i dine bønner.På Ringsted Privatskole har vi på nuværende tidspunkt 109 elever, hvilket er absolut fuldt hus. Vi har 9 dygtige og engagerede lærere. Vi er i den dejlige situation, at skolen har stor søgning af elever. Sådan har det ikke altid været, så vi er taknemmelige over denne udvikling.Tak for opbakningen til vores skoler!

April MAj

5. – 7. Fælles ledertræning (Himmerlandsgården)

12. – 13. Sabbatsskolestævne (København)

19. – 21. Teenstævne (Aarup, Fyn)

19. – 21. Arbejdslejr (Finderup)

25. – 28. Bededagslejr (Finderup)

8. – 12. Adventistkirkens Årsmøde og Generalforsamling på Himmerlandsgården

Kollekt: 6. april 2013

Kollekt til menighedsskolerneTekst: Mary Sandbeck / Foto: Søren Pedersen

Documents

Adventnyt April 2013