Embed Size (px)
Citation preview
Turen går til Beitostølen
2010-11
HJ, HL, JØ, KS OG TT
Rønbækskolen
27-08-2010
9. klasses årsplan
Samarbejdsaftale for 9. årgang 2009/10
Teamet: Teamet består af JH, HL, JØ, KS og TT
Forventninger: Vi har en forventning om, at vi støtter hinanden i svære problemstillinger.
Der skal være plads til at komme med sine tanker og ideer, hvorefter teamet er åbne og lyttende
overfor disse.
Vi forventer fleksibilitet og engagement til dagligt og til teammøderne.
Vi forventer et tværfagligt samarbejde på årgangen.
Konfliktløsning: Vi vil i teamet søge at skabe et åbent forum, således at alle kan komme af med deres frustrationer,
og vi hurtigst muligt kan komme videre med en fornuftig arbejdsproces. Vi vil bestræbe os på, at
dette foregår på en anerkendende måde. Udgangspunktet er, at man går efter sagen og ikke efter
personen.
Mødestruktur: Mandag kl. 13.45-15.15
Dagsorden udarbejdes af teamkoordinator senest dagen før, hvorefter den er tilgængelig i årgangens
samlemappe. Desuden sendes der en kopi til kontoret.
TT tager referat og lægger dem i samlemappen. Teamet skal automatisk have besked, når referatet
er i samlemappen. Referenten er ordstyrer ved teammøderne og medbringer en pc til referat.
Møderne bliver udelukkende brugt til at tale om drift og udvikling i teamet, samt LP-arbejde. Al
anden forberedelse i forbindelse med undervisning foregår i faglige teams. Dog vil der være fælles
planlægning i forbindelse med de åbne uger.
Som afslutning på et møde sørger vi i fællesskab for punkter til næste møde. Punkter, der
efterfølgende dukker op, skal sendes til teamkoordinatoren.
Teamkoordinator: Koordinatorens opgave er at holde teamet ajour i forhold til krav og ønsker fra ledelsen.
Derudover er det koordinatorens opgave at lave en dagsorden forud for hver teammøde.
Udvikling og fokus: Der vil være fokus på at der et godt samspil i de to nye klasser. Elevernes trivsel og Turen til Norge
bliver et godt afsæt til dette at opnå dette mål.
Logbogen vil i alle fag blive brugt som den primære evaluerings- og reflektionsform; eleverne får et
hæfte til noter i den daglige undervisning, og skal på baggrund af lave disse lave en sammenfatning
elektroniske logbog på elevintra.
IT
Vi vil have øget fokus på integreringen af IT i de steder, hvor det er relevant og passende. Det vil
være øget brug af elevintra til fællesnoter, aflevering via mail, opgaveløsning via chatrooms etc.
Sundhed
Der vil på 9. årgang være fokus på den almene sundhed. Begrebet sundhed skal forstås i en bred
kontekst som værende fysisk og psykisk velvære. Den anerkendende tilgang vil danne grundlag for
kommunikationen på årgangen. Vi vil i den forbindelse tage udgangspunkt i elevernes egne
ressourcer, for herigennem at skabe meningsfuldt ejerskab over deres skolegang og fremtid.
Portefølje/Logbøger Vi vil i samtlige fag arbejde med den elektroniske logbog på elevintra. Logbogen bruges som
portefølje og et personligt evalueringsværktøj. Eleven evaluerer på de af læreren opsatte faglige
mål, og på deres egne personlige mål. De faglige mål evalueres efter hvert forløb, og de personlige
efter behov.
Evaluering: Som et led i skolens IT-satsning vil vi på 9. årgang arbejde målrettet med den elektroniske
portefølje. Porteføljen vil blive brugt efter hvert emne/tema, det er her, eleverne har mulighed for at
evaluere sig selv i forhold til de fagmål, der sættes op før hvert forløb. Desuden vil porteføljen blive
et refleksionsredskab, hvor man noterer, hvad der er sket i undervisningen den forgående uge.
Udover den elektroniske portefølje får eleverne også udleveret et lille orange hæfte, denne bruges i
den daglige undervisning som et huskeredskab, til den elektroniskeportefølje.
Arbejdet på 9. årgang skal lede frem mod at eleverne får tilegnet sig de kompetencer, de skal bruge
inden den afsluttende prøve.
Studiegrupper: Vi har på årgangen valgt at etablere studiegrupper i klasserne bestående af 4-5 elever. formålet med
dette er: at styrke gruppearbejdet, at gøre dem individuelt ansvarlige overfor egen læring, at give og
modtage respons. Studiegrupperne er dannet på baggrund af ønsker, men sammensat af lærerne.
Grupperne evalueres til efterårsferie, men det forventes, at de fortsætter uforandret.
Morgenbånd: Morgenbåndet på 9. årgang bruges til fagliglæsning, film, oplæg eller andre faglige indslag, der har
sammenhæng med det emne, der ellers arbejdes med i fagenes timer. De vil dog også blive brugt i
andre sammenhænge blandt i planlægningsøjemed, hvor eleverne i højere grad har medindflydelse
og til diskussion/orientering af væsentlige problemstillinger,
To morgenbånd er afsat til studiegruppetid, hvor eleverne i deres studiegrupper har tid til at løse
faglige opgaver, som studiegruppen selv har planlagt fx lektier, begrebsafklaring eller opgaver
stillet af lærerne.
Planen over fordelingen af morgenbåndet, ændringer kan forekommer i løbet af året.
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Samfundsfagligt Sprogligt Studiegruppe arb. Naturfagligt Studiegruppe arb.
2-sprogede elever: Vi har 2 tosprogede elever på årgangen, som vi vil have et særligt fokus på at have med i
undervisningen. Hermed skal forstås, at vi løbende vil have en mundtlig evaluering med de enkelte
elever.
Aktivitetesplan Uge Dato Aktivitet
35 30/8 Forældremøde
37 Lejskole til Norge
41 Åben uge
Sundhed
Skolernes Motionsdag om
fredagen
Praktik
42 Efterårsferie
44 Avisen i Undervisningen
(landsdækkende
aviskonkurrence)
48-50 Projektopgave
Elevplaner udsendes
50 17/12 Sidste skoledag før jul
1 6. og 7./1 Terminsprøver
5-6 Forældresamtaler
7 Vinterferie
9 Ca. 1. marts præcis dato følger Sidste frist for aflevering af
ansøgning til
ungdomsuddannelse og
uddannelsesplan
15 Åben uge
Minisamfund
16 Påskeferie
18 Skriftlige prøver starter
21 27/5 Sidste skoledag
22-24 Mundtlige prøver
25 22/6 Dimission
Sociale mål
Samarbejde på årgangen: Da alle lærerne på 9. årgang har kendskab til eleverne begge klasser, samarbejder vi ved mange
aktiviteter på tværs af årgangen. Dette gælder i de åbne uger, ekskursioner og i planlægningen af
den daglige undervisning. Samarbejdet bevirker en stor fleksibilitet blandt lærerne.
Lærerne på årgangen holder en tæt daglig kontakt, hvor teamet holder hinanden ajour om
undervisningen og elevernes trivsel. Ligeledes afholdes et ugentligt teammøde, hvor alt omkring
årgangen drøftes og planlægges.
I de to 9. klasser fortsætter følgende sociale mål:
Vis hensyn
Vær ansvarlig
Vær positiv
Vi har valgt fælles retningslinier med hensyn til konsekvenser på årgangen. Dette vedrører opførsel
generelt, at komme for sent, fravær, glemte bøger, afleveringsfrister, at være uforberedt og
misligholdelse af inventar. Disse vil blive udarbejdet og lagt ud på forældreintra, ligeledes vil
eleverne blive orienteret mundtligt.
Konfliktløsning Arbejdet med konflikter på årgangen vil ske i det omfang, som de opstår. Løsninger ligger som
udgangspunkt altid i kommunikationen ud fra den anerkendende tilgang. Der afholdes
regelmæssige møder i de enkelte klasser og efter behov på årgangen. Vi har i teamet diskuteret og
fundet frem til en fælles indstilling, som vi naturligvis bakker op omkring.
Dansk Undervisningen er i år tilrettelagt med 3 dobbeltlektioner og en enkelt lektion, som vil blive brugt
til klassens tid. I begge klasser vil der være en ekstra lærer i en dobbeltlektion om ugen. Vi vil
bruge denne ekstra ressource til dels at lave holddeling samt at støtte op omkring de elever der har
brug for lidt ekstra støtte.
Undervisning vil variere mellem klasseundervisning, individuelt arbejde og studiegruppetid. Der vil
året igennem være et øget fokus af integrering af IT i din daglige undervisning, blandt andet via
intra, sms-noveller, faglig chat etc.
Gennem året vil der blive taget diktater, læseprøver og afleveret 6 større skriftlige afleveringer. De
skriftlige opgaver vil spænde vidt, så eleven har kendskab til de forskellige genrer, man kan komme
ud for til en afgangsprøve. Arbejdet med genrekendskab er også integreret i årsplanen.
Eleverne skal gennemføre prøveform B til afgangsprøven, som er en synopseprøve.
.
Prøveform A vs. prøveform B ‖Prøveform B adskiller sig fra prøveform A væsentligst, ved at forberedelsen foregår i den
allersidste del af undervisningstiden. En anden markant forskel er, at eleven trækker et danskfagligt
område som udgangspunkt for sin prøve, og derefter vælger han – i samråd med læreren – sit
prøveoplæg.‖
Her forefindes et link til ’håndbog for synopseprøven’: http://www.dansklf.dk/page.dsp?area=1214
Klassens tid fokuserer på klassens trivsel. Der vil til timerne være en fast struktur, hvor praktiske
informationer formidles; yderligere har eleverne været medbestemmende i, at der udføres en runde
på klassen, hvor alle fortæller, hvordan de ser deres egen og klassens status pt. Denne metode er
baseret på fortællekredsens grundtanke. Fra gang til gang skiftes studiegrupperne til at have
arrangeret en social aktivitet af 5-10 minutters varighed; der vil også fra lærersiden blive inddraget
cases med passende mellemrum som et led i den sociale træning.
Periode Emne Mål Evaluering
32-36 Romantikken 1800-1870
Litteraturhistorisk forløb om perioden
1870-1920 ud fra ’Realiteternes Verden’
’Sæt skrivespor’
Fokus på de forskellige skriftlige
fremstillingsformer
Bruge viden om litteraturens
forandring i perioden og
hvordan det afspejler sig i
tekst, billeder etc.
Kendskab til væsentlige
forfattere, deres
hovedværker og deres
betydning for perioden
Skriftligt fastholde det
væsentlige af en tekst
Hurtigt og sikkert læse
vanskelige ord i forskellige
tekster
Disponere mit stof, så
budskabet i mine tekster
kommer igennem
Anvende varieret ordforråd
og sætningsbygning
Forklare forskellige genrers
særpræg
Kan skrive i forskellige
genrer
Logbog ud fra
opstillede mål
/quiz
38-40 Billedanalyse Kende til opbygningen af et
maleri/reklame/ fotografi,
analysen og formidlingen
heraf
Fremlægge stof på en
velegnet måde og med
velvalgte hjælpemidler
Logbog ud fra
opstillede mål
43 Sagprosa
Optakt til Avisen i Undervisningen
· Indsigt i og kan anvende
forskellige tekster inden for
sagprosaen
· Strukturere tekster og
tilpasse dem formålet
· Sproglig og kulturel indsigt
til brug i en globaliseret
verden, hvilket har høj
relevans i forbindelse med
Avisen i Undervisningen
· Bruge IT kritisk og huske
angive kilder
Logbog og
fremstilling af
avis, som stiller op
i den
landsdækkende
konkurrence
44 Avisen i Undervisningen Eleverne skal kende til
opbygningen af en avis. De
skal have genrekendskab til
nyhedsartikel, læserbreve,
kronikker, klumme m.m.
Trænes i selv at skrive og
bruge billeder og layout
hensigtsmæssigt
45-46 ’Intet’ af Janne Teller
(romanlæsning)
Tværfagligt med kristendom
Vurdere og perspektivere
værdier og
værdiforestillinger i tekster
og andres udsagn
Læse skønlitteratur hurtigt
og sikkert
Fastholde det væsentlige af
det læste i skriftlig form
Logbog ud fra
opstillede mål
47-48 Projektopgave Demonstrere kundskaber og
færdigheder, der indgår i
opgaven og vise overblik
over relevante stofområder
Foretage målrettet og kritisk
søgning af skøn- og
faglitteratur på bibliotek og i
digitale medier til egen
læsning og opgaveløsning
Demonstrere kundskaber og
færdigheder, der indgår i
opgaven og vise overblik
over relevante stofområder.
Planlægge og gennemføre
projektugerne.
Logbog ud fra
opstillede mål /
aflevering af
projektopgave
49 Projektfremlæggelser Fremlægge og formidle stof
med indsigt i, hvilken form
der passer til situationen, og
hvilke hjælpemidler der
bedst støtter hensigten
50 Projektfremlæggelser
2—3 ’De gale’ af Kim Fupz Aakeson
(romanlæsning)
’Sæt skrivespor 2’ (Fokus på de
forskellige skriftlige fremstillingsformer)
Forklare sammenhængen
mellem tekst, genre, sprog,
indhold og situation
Kunne skabe overblik og
fastholde det væsentlige i et
større værk
Logbog ud fra
opstillede mål
5-6 ’De gale’ af Kim Fupz Aakeson
(romanlæsning)
’Sæt skrivespor 2’ (Fokus på de
forskellige skriftlige fremstillingsformer)
8-9 Kortfilm
’Som at være der selv’
Fortolke, vurdere og
perspektive ud fra en
analyse af andre
udtryksformer
Logbog ud fra
opstillede mål
10-12 ’Date med en Engel´ af Ronny Andersen
(Romanlæsning)
Forklare sammenhængen
mellem tekst, genre, sprog,
indhold og situation
Kunne skabe overblik og
fastholde det væsentlige i et
større værk
Logbog ud fra
opstillede mål
13-14 ’Självklart’
(fokus på svenske og norske tekster)
Kende til forskelle og
ligheder mellem norsk og
svensk
Læse svenske og norske
tekster
Logbog ud fra
opstillede mål
17 ’Dansk i Dybden´ med fokus på digte Kende til forskellene mellem
de forskellige undergenrer af
lyrik
Kendskab til lyrikkens
sproglige virkemidler
Logbog ud fra
opstillede mål
Ydermere er det vigtigt at eleverne:
· Læsetræner som en fast del af deres hverdag
Matematik
Arbejdsbeskrivelse
Undervisningen er i år tilrettelagt med to dobbeltlektioner og to enkeltlektioner. i begge klasser vil
der være en ekstra lærer i dobbeltlektionerne. Vil vil bruge denne ekstra ressource til dels at lave
holddeling samt at støtte op omkring de elever der har brug for en lidt ekstra støtte.
Der skal i løbet af året afleveres problemregningsopgaver (tidligere afgangsprøver), og der vil i timerne
blive arbejdet med færdighedsregningsprøver.
Det forventes at eleverne har deres matematikredskaber med til timerne hver gang, dvs. lommeregner,
lineal, vinkelmåler, passer, regelhæfte/computer – og selvfølgelig blyant, bøger og hæfter.
Som et led i skolens IT-satsning vil vi på 9. årgang arbejde målrettet med den elektroniske logbog.
Logbogen vil blive brugt en gang om ugen, det er her, eleverne har mulighed for at evaluere sig selv
i forhold til de fagmål, der sættes op før hvert forløb. Desuden vil Logbogen blive et
reflektionsredskab, hvor man noterer, hvad der er sket i matematikundervisningen den forgående
uge. Udover den elektroniske logbog får eleverne også udleveret et lille orange hæfte, denne bruges
i den daglige undervisning som et huskeredskab, til den elektroniskelogbog. Desuden er der muligt
at få udleveret et regelhæfte, hvis man ikke ønsker at notere på sin egen bærbare computer.
Arbejdet på 9. årgang skal lede frem mod at eleverne får tilegnet sig de kompetencer de skal bruge
inden den afsluttende prøve. Prøven har traditionelt foregået uden brug at IT. I dette skoleår, vil det
være muligt for de elever der ønsker det, at lave prøven på computer. Kravet er dog at alle
afleveringerne i dette skoleår også afleveres elektronisk.
Der vil gennem hele året sigtes mod at eleverne tilegner sig kompetencer der sætter dem i stand til
at:
- Bruger diverse matematiske hjælpemidler - lommeregner, lineal, passer, vinkelmåler IT etc. Og
anvende dem hensigtsmæssigt. (hjælpemiddelskompetence)
- Kommunikere med de korrekte matematiske begreber.
- Bruge de matematiske symboler
- Resonere matematisk
- Udvikle deres modelleringskompetence
- Løse matematiske problemer og forholde sig kritisk til dem
Emne Undervisningsfokus/ form Mål Evaluering
Geometri
(Rumfang og
Perspektivtegning
)
Arbejdet med geometri tager
udgangspunkt i virkelighedens
objekter og fænomener, i geometriske
former og egenskaber samt i den
viden og kunnen, eleverne tidligere
har opbygget.
Der være mange repræsentationer i
spil, og problemløsning vil være en
central del af arbejdet.
Eleverne tilegner sig
kompetencer der gør dem i
stand til at:
- Finde rumfanget af
forskellige figurere
- Benytte de rigtigt formler
og opnå fortrolighed med
formelsamlingen
- kunne tegne forskellige
figurer i perspektiv
- fremstille skitser og
tegninger efter givne
forudsætninger
- kende og anvende
målingsbegrebet
Der evalueres gennem
elevernes logbøger.
Brøkregning Der vil i dette forløb sigtes, at
eleverne opnår rutine, der gør dem i
stand til at benytte de korrekte
brøkregningsregler.
Eleverne tilegner sig
kompetencer der gør dem i
stand til at:
- vurdere de løsninger de
kommer frem til
- bruge relevante
regneregler
Forløbet starter og slutter
med en test.
- Der sigtes mod en en
gennemsnitlig forbedring
på 60 % for de elever der
har under 50 % af
opgavebesvarelsen korrekt.
- for de elever der her over
50 % korrekt i den første
test sigtes der mod en
forbedring på 20 %.
Målestok Arbejdet med målestoksforhold vil
tage udgangspunkt i landkort samt
konstruktion af diverse plantegninger.
I forbindelse med at der opnås
sikkerhed indenfor emnet vil vi
arbejde med de ekstreme
målestoksforhold indenfor
astronomien.
der vi i dette emne arbejdes
tværfagligt med naturfagene.
Eleverne tilegner sig
kompetencer der gør dem i
stand til at:
- Kende og anvende
målestoksforhold
- Anvende Pythagoras
Der evalueres gennem
elevernes logbøger.
Økonomi
(matematik i
anvendelse)
Undervisningen forankres i
begyndelsen med hverdagens
problemstillinge. I takt med, at
eleverne gradvis møder mere
komplicerede problemstillinger, øges
kravene til en mere bevidst brug af de
matematiske kompetencer i arbejdet
med problemstillingerne.
Eleverne tilegner si
kompetencer der gør dem i
stand til at:
- forstå rentesbegrebet
- omregner valutakurser
- forstå grundprincipperne i
aktiehandel
- læse og forstå en
lønseddel
- forstå generelle træk ved
træk ved
samfundsøkonomien
nationalt og globalt.
- udgifter ved at optage lån
- forstå en lejekontrakt
Der evalueres gennem
elevernes logbøger.
Emne Undervisningsfokus/ form Mål Evaluering
Bevisførelse Eleverne kommer til at arbejde med
enkelte beviser og geometriske
argumenter. Der vil indenfor dette
emne blive arbejdet meget med
logbogen. I forbindelse med at
eleverne tilegner sig kompetencer der
gør dem i stand til at sætte ord på
matematikken.
Eleverne tilegner sig
kompetencer der gør dem i
stand til at:
- Gengive algebraiske
sammenhænge i
geometrisker
repræsentationer
Der evalueres gennem
elevernes logbøger.
ligninger,
uligheder,
ligninger med to
ubekendte og
andengradslignin
ger
Der vil i dette forløb sigtes, at
eleverne opnår rutine, der gør dem i
stand til at benytte de korrekte regler
til løsninger af ligninger og uligheder.
både grafisk og matematisk.
Eleverne tilegner sig
kompetencer der gør dem i
stand til at:
- anvende korrekte regler
- løse forskellige
problemstillinger
matematisk
- anvende funktioner til at
beskrive sammenhænge.
Forløbet starter og slutter
med en test.
- Der sigtes mod en en
gennemsnitlig forbedring
på 60 % for de elever der
har under 50 % af
opgavebesvarelsen korrekt.
- for de elever der her over
50 % korrekt i den første
test sigtes der mod en
forbedring på 20 %.
Naturfag Der vil blive arbejdet tværfagligt indenfor naturfagene med forskellige udgangspunkter indenfor
emnerne:
Biologi og økosystemer hænger sammen med syre, salte og baser i fysik/kemi og emnet jordbund i
geografi. Disse emner vil vil starte med i dette skoleår med.
krop og sundhed i biologi vil komme til at hænge sammen med radioaktivitet i fysik/kemi
Læs nærmere om hvordan de forskellige fag byder ind i de forskellige emner
Fysik/Kemi Mål: Undervisningen i fysik/kemi skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og
udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den
verden, de selv er en del af. Hvert af de enkelte forløb i løbet af skoleåret, er målsat med udgangspunkt i
‖Fælles Mål‖ (se nedenstående skema).
Undervisningens tilrettelæggelse: Der vil være en vekslen mellem tavleundervisning og forsøg enten parvis eller i grupper. Det er vigtigt
for os, at eleverne oparbejder en fortrolighed med at benytte de kemiske og fysiske arbejdsredskaber.
Derfor prioriterer vi det praktiske arbejde højt. Der lægges i det praktiske arbejde vægt på, at eleverne
kender og overholder de sikkerhedsmæssige forskrifter, som forsøgene kræver.
Eleverne arbejder i faste studiegrupper som i Fysik/kemi bliver til to forsøgsgrupper. hver studiegruppe
afleverer en forsøgsbeskrivelse af alle forsøg der gennemføres gennem året. forsøgsvejledningerne
afleveres i en samemappe på elevintra.
I slutningen af skoleåret skal til en individuel prøve i Fysik/Kemi derfor prioriteres det højt at alle
eleverne er i stand til at udføre alle årets forsøg.
Der vil ydermere blive arbejdet tværfagligt i relevante sammenhænge. (samfundsfag, matematik,
geografi og biologi)
Brugen af IT i undervisningen prioriteres højt. Derfor skal alle forsøgsvejledniger laves ved brug af
computer. I selve vejledningerne vil det være vigtigt, at der er brugt billeder til at illustrere
forsøgene, samt at indholdet er organiseret på en pæn og ordentlig måde.
Evaluering: Der vil efter hvert forløb være rapportskrivning, samt mundtlig evaluering af forløbet. Rapporterne vil
sammen med en række begrebsark komme til at indgå i elevernes individuelle elevmapper. Eleverne vil
også i løbet af året undergå forskellige tests i nogle af de gennemarbejdede emner. Endelig vil der i
slutningen af skoleåret blive øvet i hvordan prøvesituationen ved folkeskolens afgangsprøve vil være.
Emne Mål Evaluering
Syrer, baser og salt.
Jordens salte
(Fælles med biologi og geografi)
Eleverne tilegner sig kompetencer
der gør dem i stand til at:
- Beskrive hovedtræk af nitrogenets
kredsløb i naturen
- Problemer der knytter sig til
menneskets anvendelse af naturen.
- Kende nitrogens kredsløb i
naturen
- sætte sig ind i, hvordan
menneskelig aktivitet påvirker
miljøet
- Beskrive forudsætninger for
plantevækst på det mikroskopiske
plan
Skriftlig test efter forløbet.
Kritik på forsøgsvejledninger.
Radioaktivitet
(Fælles med biologi)
Eleverne tilegner sig kompetencer
der gør dem i stand til at:
- Kende til de biologiske virkninger
af ioniserendestråling
- Beskrive/vise farer og kendetegen
ved forskellige radioaktive
partikler
Skriftlig test efter forløbet.
Kritik på forsøgsvejledninger.
Emne Mål Evaluering
Vekselstrøm, induktion og
elektromagnetisme
Eleverne tilegner sig kompetencer
der gør dem i stand til at:
- Beskrive hovedtræk ved
samfundets energiforsyning
Skriftlig test efter forløbet.
Kritik på forsøgsvejledninger.
Atmosfæren omkring os. - Beskrive energiomsætninger i
blandt andet kraftværker og
transportmidler, herunder tab i
energikvalitet
- Forklare, hvordan indgreb i
naturens stofkredsløb kan påvirke
miljøet.
- Kende argumenter for og imod
omlægning af samfundets
energiforsyning
Skriftlig test efter forløbet.
Kritik på forsøgsvejledninger.
Geografi I geografi i 9. klasse er faget skemalagt til 1 time om ugen. Formålet med undervisningen i Geografi er,
at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af:
De naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande
Samfundenes/landenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at
udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende
udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og
levevilkår.
Evalueringen vil foregå løbende ved samtaler om lektier, test og vurdering af deres opgaver.
desuden evalueres der udfra de opsatte mål i den elektroniske logbog.
Emne Mål
Danmarks kultur- og
naturlandskab:
Emner
Kortlære
Bebyggelsestyper
Landvinding
Landbrug (fælles med
bio og
f/k)
Jordbund (fælles med
bio og
f/k)
- Anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forstå- else
af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden
- Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bære-
dygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil
(fælles med biologi og fysik/kemi)
- Kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for rent
drikkevand i andre dele af verden
- Forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes
forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag
- Kende de forskellige bytyper
- Kende til begrebet landvinding i forbindelse med det danske
kulturlandskab
- Kende forskellige dyrkningsmetoder i det danske landbrug
- Kende til eksporten af de danske landbrugsvarer
- Kende til de krav der stilles i forbindelse med økologisk landbrug
Industri
Emner
Industri I Danmark
Placering af industri
Eksempler fra USA og
Rusland
- Anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af
økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser
- Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bære-
dygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil
(fælles med biologi og fysik/kemi)
- Kende de forskellige industrityper der befinder sig i Danmark
I- og ulande
Emner
Ulighed
Udvikling
Levevilkår
Bæredygtig udvikling
Storbyer
Befolkningsudvikling
Urbanisering
Slum
- Forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling
og deres konsekvenser i både i- og ulande
- Beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en
samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af
en vigende, stagnerende og voksende befolkning
- Bruge begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human
Development Index (HDI). til forståelse af generelle levevilkår.
- Kende til konsekvenser af fattigdom i verdenen.
- Kende til betydning og omfanget af ulandshjælpen
Det internationale
samfund
Emner
FN, EU, NATO m.m
- Vurdere internationale sammenslutningers betydning for
Verdenssamfundet
- Forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf
- Kende de forskellige internationale organisationer og deres
arbejdsområder
Sidst på året vil vi lave en opsamling på diverse emner fra de sidste to års undervisning, herunder bl.a.
Vejr og klima, pladetektonik og landskabsdannelse.
Kristendom
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den
religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold
til andre.
Gennem mødet med de forskellige former for spørgsmål og svar om livet, som findes i
kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et
grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.
Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og
nutidig sammenhæng, men vil samtidig sammenligne og drage paralleller til andre store
verdensreligioner.
Evaluering: Efter hvert forløb vil skal eleverne evaluere ud fra de opsatte mål i deres elektroniske logbog,
ydermere vil der blive inddraget prøveoplæg, så de bliver klædt på en eventuel afgangsprøve.
Mål: I henhold til faghæftet skal eleverne på 8. og 9. årgang stifte kendskab til følgende CKF’er:
Livsfilosofi og etik
Bibelske fortællinger
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
De 4 vinkler vil forsøge at blive integreret i emnerne året igennem.
Vi vil gennem året arbejde ud fra bogen ‖Liv og religion 9‖ og andet materiale, hvor vi vil
beskæftige os med følgende emner:
Periode Emne Mål Evaluering
32-40 Introduktion
‖Urimelig Retfærdighed‖
Retfærdighed
Fristelse
Lidelse
Udtrykke viden om centrale
fortællinger fra Det Gamle
og Nye Testamente og
kunne tolke dem i et nutidigt
og historisk perspektiv
Forholde sig til de bibelske
fortællingers tydning af
grundlæggende
tilværelsesspørgsmål
Reflektere over
grundlæggende
tilværelsesspørgsmål
Vurdere etiske principper og
moralsk praksis i
kristendommen
Diskutere og forholde sig til
grundlæggende
tilværelsesspørgsmål og
trosvalg på et fagligt
grundlag
Diskutere og forholde sig til
egen og andres opfattelse af
tilværelsen på et fagligt
grundlag.
Logbog og
prøveoplæg
45-47 ‖Intet‖ af Janne Teller.
(Tværfagligt med dansk)
Arbejde med en roman set
fra forskellige vinkler
Logbog
2-9 ‖Hvad vil det sige at tro?‖
(et dybdegående arbejde i tro og religion,
hvor de store verdensreligioner
sammenlignes)
Reflektere over
grundlæggende
tilværelsesspørgsmål og
diskutere den religiøse
dimension og dens
betydning for menneskers
livsforståelse på baggrund af
bibelske fortællinger,
kristendommen før og nu
samt ikkekristne religioner
og livsopfattelser
Udtrykke viden om centrale
fortællinger fra Det Gamle
og Nye Testamente og
kunne tolke dem i et nutidigt
og historisk perspektiv
Forholde sig til de bibelske
fortællingers tydning af
grundlæggende
tilværelsesspørgsmål
Give eksempler på de
bibelske fortællingers
betydning i sprog, kunst og
samfund.
Gengive udvalgte træk ved
nogle af de store
verdensreligioner og
livsopfattelser,
Forholde sig til udvalgte
grundbegreber inden for
forskellige religioner og
livsopfattelser som grundlag
for vurdering af værdier og
tolkning af tilværelsen
Forholde sig til udvalgte
symbolers og ritualers
betydning for menneskers
liv.
Logbog og
prøveoplæg
10-14 Moral og Etik
(Et case arbejde ud fra dilemmaer)
Reflektere over
grundlæggende
tilværelsesspørgsmål og
diskutere den religiøse
dimension og dens
betydning for menneskers
livsforståelse på baggrund af
bibelske fortællinger,
kristendommen før og nu
samt ikkekristne religioner
og livsopfattelser
Vurdere etiske principper og
moralsk praksis i
kristendommen, samt i ikke-
kristne religioner og
livsopfattelser herunder
menneskets forhold til
naturen
Udtrykke sammenhænge
mellem forskellige
værdigrundlag og tilhørende
tydning af tilværelsen i
kristendommen, samt i ikke-
kristne religioner og
livsopfattelser
Logbog og
prøveoplæg
17-20 Filosofi Få eleverne til at reflektere
over livets spørgsmål og
give dem nye vinkler at
beskue det på
Logbog og
prøveoplæg
Engelsk Formålet for engelsk i 9. klasse er en stadig forbedring af kommunikationsevnen. Der stilles øgede
forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af sproget, både mundtligt og skriftligt.
Derfor arbejder vi i år meget mere systematisk med de centrale punkter inden for grammatikken.
Herigennem lærer de også forskel på tale- og skriftsprog. De skal aflevere et vist antal skriftlige
opgaver i form af af traditionelle stile, grammatiske opgaver, referat af bog eller novelle m.m.
Desuden skal de optrænes i opslag i ordbøger, kunne søge informationer på nettet.
I det mundtlige arbejder vi med lyttefærdighed, fx bånd, film, diskussionsoplæg.
Vi opøver den mundtlige sprogfærdighed gennem diskussioner, fremlæggelser, referater.
Undervisningen foregår næsten udelukkende på engelsk, og målet er at få eleverne til at diskutere
med hinanden på engelsk Målet er også at få dem til at tale med en vis ‖fluency‖ med en tydelig
engelsk udtale.
Udvalget af tekster, emner og aktiviteter skal være varieret og stort. De skal både læse skønlitterære
tekster og sagtekster. Det er et krav, at eleverne skal have kendskab til kultur- og samfundsforhold i
andre engelsktalende lande end England. Desuden skal de kunne drage sammenligninger mellem
fremmed og egen kultur. Endelig skal de være i stand til at anvende engelsk som internationalt
kommunikationsmiddel, fx i mødet med udlændinge, på rejse o.a.
Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, studiegruppearbejde,
elevfremlæggelser.
Periode Emne Mål Evaluering
33-36 Northern Ireland Bruge viden om andre
landes kulturer og deres
forhold i samfundet, når
der arbejdes med
tekster, ser film eller
bruger internettet
Bruge et passende
ordforråd og faste
vendinger, der passer
inden for udvalgte
emner
Deltage kommunikativt
ud fra teksterne som
gennemgåes
Logbog /
skriftlig
besvarelse af
spørgsmål
omkring de
faktuelle ting,
som har været
gennemgået
38-40 Shakespeare Forstå hovedindholdet
af tekster og
sprogbruget på
Shakespears tid
Logbog /
opføre et uddrag
af Shakespear
stykker
43-45 Billy Elliot Forstå hovedindholdet
af og de vigtigste
informationer i
forskellige typer talt
engelsk
Logbog /
mundtlig samtale
og bearbejdning
af filmen og
samtiden, som
den foregår i
46-48 England /hooligans Lytte og læse på
forskellige måder, alt
efter teksttype og
situation
Viden om historie,
dagligdag og levevilkår
Logbog /
‖Journalist for a
day‖
Artikel
omhandlende
kulturen omkring
hooliganisme
2-6 Martin Luther King / Racism Viden om historie,
dagligdag og levevilkår
Logbog /
Pop Quiz og
fremlæggelse af
selvvalgt tema
8-9 English Music Indblik i engelsk
musikkultur
Analysere sangtekster
Logbog /
film om Freddy
Mercury
10-11 Prøvesynops Træning til
afgangsprøven
(selvvalgt emne)
12-14 South Africa Bruge viden om andre
landes kulturer og deres
forhold i samfundet,
hvor der arbejdes med
tekster, film og internet
Forstå indholdet af og
de vigtigste
informationer i
forskellige typer talt
engelsk
Indblik i Syd Afrikas
historie
Logbog /
større skriftlig
aflevering med
udgangspunkt i
‖Cry Freedom‖
17-18 Chicken Soup Short stories Læseforståelse og
formidling
Logbog /
diskussion af
noveller i plenum
19-21 Repetition
Idræt
Kroppen og dens muligheder
Eleverne på 9. årgang vil i dette skoleår blive præsenteret for en lang række forskellige fysiske
aktiviteter. Såvel traditionelle boldspil som redskabsgymnastik, atletik og rytmiske forløb vil
udgøre de overordnede forløb i år, og derudover vil vi også inddrage friluftsaktiviteter. Integreret i
forløbene er taktik, teknik, regler og analyse, samt fokus på kropsbevidsthed.
For at forebygge skader vil undervisningen i løbet af året gøre eleverne i stand til at tilrettelægge og
gennemføre relevante opvarmnings- og træningsprogrammer med dertil hørende udstrækning.
Elevernes opvarmningsprogrammer vil primært blive evalueret ud fra relevansen målt på den
efterfølgende idrætsdisciplin og i forhold til om den er skadeforbyggende.
Idrættens værdier og traditioner Det er hensigten med årets idrætsundervisning, at eleverne foruden den egentlige fysiske aktivitet
også bliver bevidste om idrættens åndelige, sociale, etiske, moralske og teoretiske dimensioner.
Således skal eleverne lære at forstå betydningen af deres individuelle indsats for fællesskabets
bedste. Hertil hører også en forståelse for god etik og moral i idræt, herunder betydningen af taber-
og vinderreaktioner og af fairplay-begrebet som helhed. Endelig tilstræbes det, at eleverne bliver
mere bevidste om sammenhængen mellem kost, motion og sund livsstil. Derfor vil lokalområdets
muligheder for aktivitetstilbud også blive undersøgt.
Undervisningen vil gennem dialog blive evalueret løbende i forhold til den enkeltes proces, indsats
og fremskridt, og ved årets afslutning formuleres en skriftlig udtalelse om hver enkelt elev til
dennes afgangsbevis.
Redskabsgymnastik
Fokus i redskabsgymnastik vil være at øge elevernes kropsbevidsthed. Gennem øget
kropsbevidsthed skal eleverne f.eks. kunne mærke, hvor og hvornår kroppen er i balance, hvilke og
måske hvordan muskelgrupperne bruges for at bibeholde en balance og for at miste den.
Den enkelte skal desuden udfordre sig selv ved at sætte egne realistiske mål for forløbet. Målet skal
laves ud fra elevernes egne forudsætninger f.eks. at turde stå på hænder, at lykkes med håndstand-
rulle, at kunne holde balancen i hovedstand eller at lykkes med en baglæns kolbøtte.
Atletik
Nøgleordet i dette forløb er teknik. Omdrejningspunkterne i atletik er løb, spring og kast. Forløbet
vil starte med øvelser, der træner den grundlæggende teknik inden for henholdsvis løb, spring og
kast. Herefter vil der blive en specialisering mod enkelte atletikdiscipliner, og der vil blive øvet i
specielle teknikker til disse.
Boldspil Eleverne vil i løbet af året komme omkring flere af de store boldspil: volleyball, håndbold, fodbold
og slagboldspillet badminton. I forbindelse med disse vil der være fokus på elevernes tekniske
færdigheder, deres taktiske forståelse og deres analyser af spilsituationer.
Bevægelse, musik og udtryk. Rytmisk gymnastik bliver også en del af idrætsundervisningen i år. Her skal eleverne selv være
medvirkende til at skabe og gennemføre danseserier, hvor eleverne tager højde for det personlige og
det generelle rum (herunder frontalt, sagittalt og horisontalt plan), tid (langsom↔hurtig), tyngde
(kraftige og lette bevægelser) og flow (jf. Rudolf Laban). Derigennem vil eleverne kunne udvikle
alsidige æstetiske serier med fokus på kropssprog og –udtryk.
Arbejdsformer Undervisningen vil forsøges varieret ved at veksle mellem forskellige opdelinger på årgangen. I
perioder vil undervisningen således være klasseopdelt, andre gange kønsopdelt og andre gange igen
være fælles for hele årgangen. Idrætsundervisningen foregår såvel udendørs som indendørs, og i
enkelte tilfælde vil den også foregå uden for skolens område. Alle elever vil i løbet af året komme
til at forestå idrætsundervisning eller opvarmningsøvelser.
Samfundsfag
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets
historiske forandringer.
Yderligere skal undervisningen medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et
personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i
samfundsudviklingen.
Endeligt skal undervisningen bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af
samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et
samfundsmæssigt og historisk perspektiv.
Som udgangspunkt undervises der efter forskellige hæfter, bøger og andre informationskilder.
Men der undervises stadig efter i bogen ‖Ind i Samfundsfaget‖ af Niels Lysholm.
Eleverne får denne bog med hjem som taskebog.
Eleverne bliver undervist efter samfundsfagets tre hovedområder:
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Tidsramme Emne Mål Evaluering
Uge 32-40 Demokrati
Grundlæggende viden om
demokrati
Grundloven
Folketinget
Regeringen
Domstole
Demokrati i hverdagen
Forskellige
demokratiforståelser
redegøre for
hovedlinierne i det
danske demokratiske
system og dets
historie,
herunder forskellen
mellem den
lovgivende, den
udøvende og den
dømmende magt
Logbog og
prøveoplæg
Uge 43-46 EU – Den Europæiske Union Kunne beskrive de store
linier i EU's historie og
opbygning – herunder de
forskellige institutioner,
hvordan EU fungerer,
hvem sidder hvor og hvad
laver de.
Logbog og
prøveoplæg
Uge 46-51 Ismer.. og partierne give forklaringer på
nationalisme, liberalisme,
socialisme, fascisme,
kommunisme og
konservatisme, herunder
fremtrædelsesformer og
historiske baggrunde
Logbog og
prøveoplæg
Uge 01-06 Klima, bæredygtighed og miljø Redegøre for forskellige
syn på begrebet
‖bæredygtig udvikling‖
og diskutere, hvordan der
kan opnås en bæredygtig
udvikling lokalt og
globalt.
Via emnet skal eleverne
gennem indsigt og læring
opnå en personlig
stillingtagen til emnet.
Logbog og
prøveoplæg
Uge 08-13 Verden i dag – Mennesker og
kulturer.
I- og U-lande,
flygtningestrømme/Indvandring
til Europa.
Kendskab til
nationalisme,
kulturmøder og
kultursammenstød,
indvandrere hvor kommer
de fra og hvorfor, at
komme til Danmark,
Subkulturer.
Logbog og
prøveoplæg
Uge 14-19 Terrorisme – frihedskæmpere
eller terrorister, terrorismens
historie og nutid.
At få indsigt i terrorens
væsen og historie.
Logbog og
prøveoplæg
Uge 20-22 Repetition
Historie
Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om
og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags og
samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie.
Eleverne skal gennem styrke deres historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan
de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå
deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes
evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske
fortællinger på baggrund af tilegnet viden.
Som udgangspunkt undervises der efter forskellige hæfter, bøger og andre informationskilder.
Men der undervises stadig efter bogen ‖Ind i historien‖ af Claus Buttenschøn og Olaf Ries.
Eleverne får denne bog med hjem som taskebog.
Eleverne bliver undervist efter historiefagets tre hovedområder:
Udviklings- og sammenhængsforståelse
Kronologisk overblik
Fortolkning og formidling
Tidsramme Emne Mål Evaluering
Uge 33 - 44 Nazisternes vej til magten.
2. Verdenskrig de mest
skelsættende begivenheder:
Årsager til krigen,
Blitzkrieg,
bombardementerne af
London og siden Tyskland,
Slaget ved Stalingrad, D-
dag, Pearl
Harbor og Hiroshima etc.
Afslutningen af 2.
verdenskrig – Deling af
Tyskland.
Holocaust
Ved at arbejde med emnet
Holocaust og folkedrab generelt
skal eleverne erhverve sig
kendskab til:
nazisternes vej til
magten
teorier om nazismen
fjendebilleder og deres
forudsætninger
de faktorer der kan føre
til folkedrab
Logbog og
prøveoplæg
Uge 45-51 Besættelsestiden
Samarbejdspolitikken
Angive årsagerne til at det
officielle DK valgte samarb.
pol. frem for konfrontation.
Samt årsagerne til at dette blev
modarbejdet fra andre sider i
det danske samfund
Logbog og
prøveoplæg
Uge 1-6 Den Kolde krig -
gennemgang af emner
omhandlende Warszawa-
pagten contra NATO –
Cuba-krisen –
Vietnamkrigen
Efter 2. verdenskrig udvikledes
en blokpolitik mellem øst og
vest. Ved at beskæftige sig med
den ‖kommunistiske‖
Warszawapagt og det
‖kapitalistiske‖ Nato skal
eleverne erhverve sig indsigt i:
Samfundsopbygningen i øst og i
vest.
De brændpunkter der opstod i
perioden: Vietnamkrigen,
muren, Cuba-krisen
Internationale organisationers
kamp for at sikre fredelig
sameksistens
Logbog og
prøveoplæg
Uge 8-12 Fra 2 til en supermagt –
Kommunismens
sammenbrud og
Berlinmurens fald
At give eksempler på
begivenheder og
samfundsforandringer, der kan
forklares ud fra værdier og
holdninger, som er
fremherskende i en tidsepoke.
Logbog og
prøveoplæg
Uge 14-20 Repetition
Biologi
Formålet med undervisning i biologi er ifølge ‖ Fælles Mål ‖, at eleverne tilegner sig viden om
udvalgte organismer, natur og miljø samt sundhed.
De skal have kendskab og forståelse af grundlæggende biologiske sammenhænge og kende til
anvendelse af biologien anvendt i praksis.
Undervisningen vil blive tilrettelagt og praktiseret i overensstemmelse med ovenstående.
Faget kun fylder 1 lektion om ugen, derfor er det desværre begrænset, hvor meget vi kan arbejde
eksperimentelt og undersøgende i naturen.
Til gengæld vil jeg forsøge at skabe mening gennem:
Brug af animationer, modeller og film
Udgangspunkt i elevernes forforståelse gennem den formative evaluering. Det kunne være i
form af begrebskort, lynskrivning, tankeeksperimenter, skrive forklaringsordbog for
naturopslagsværk
give det relevans gennem avisartikler, stillingtagen og fortællingen
praktiske forsøg/opgaver i klassen og omkring skolen
Der vil kun være 2 overordnede emner hen over året, da jeg mener, at god og holdbar læring kræver
tid og fordybelse.
Emne Mål Evaluering
Økosystemer.
En del af emnet vil
være tværfagligt med
geografi og fysik
Eleverne vil få indsigt i
organismernes tilpasningsevne, deres
bygning og funktion i de respektive
systemer, ligesom deres funktion i de
store kredsløb vil blive gennemgået.
Endvidere vil eleverne få kendskab
til opbygning og omsætning af
organisk stof som en vigtig del i
arbejdet med udvalgte økosystemer.
Der vil blive arbejdet med
stofkredsløb og energistrømme som
er en forudsætning for, at eleverne får
en forståelse for vigtigheden af at
opretholde en afbalanceret natur og
have bæredygtighed i produktionen.
Ved hvert underemne får eleverne
udleveret en liste med nøglebegreber,
der er målet med undervisningen de
kommende par uger. Denne liste
fungerer også som evaluering, da
eleverne skal udtrykke sig om deres
viden indenfor begreberne både før
og efter arbejdet med pågældende
emne.
Der vil desuden være den
elektroniske logbog og
biologiopgaver, der skal afleveres.
Formålet med opgaverne er at give
mig et indblik i deres opfattelse af
sammenhænge i naturen, at afdække
eventuelle hverdagsforståelser.
Emne Mål Evaluering
Livsstil og sundhed. En
del af emnet vil være
tværfagligt med
geografi og fysik
Eleverne skal kunne beskrive og
forklare væsentlige kropsfunktioner og
de skal have viden om, hvilke faktorer,
der påvirker menneskets sundhed.
I forbindelse med sundhed vil eleverne
også arbejde med sundhedsfremme og
få indsigt i det brede sundhedsbegreb.
Ved hvert underemne får eleverne
udleveret en liste med nøglebegreber,
der er målet med undervisningen de
kommende par uger. Denne liste
fungerer også som evaluering, da
eleverne skal udtrykke sig om deres
viden indenfor begreberne både før
og efter arbejdet med pågældende
emne.
Der vil desuden være den
elektroniske logbog og
biologiopgaver, der skal afleveres.
Formålet med opgaverne er at give
mig et indblik i deres opfattelse af
sammenhænge i naturen, at afdække
eventuelle hverdagsforståelser.
Tysk
Periode
og
emne
Mål (efter 9.
kl.)
Kommunikati
ve
færdigheder,
sprog og
sprogbrug,
sprogtilegnels
e og kultur og
samfunds-
forhold
indgår i alle
forløb, men i
perioden
lægges især
vægt på at:
Elevens
alsidige og
personlige
udvikling
Aktiviteter og
metoder
Der veksles
mellem indivi-
duelt, par- og
gruppearbejde
samt
klassearbejde
Evaluering Aflevering Materia
le
Uge 32-33
Urlaubse
rinnerun
gen
udtrykke
oplevelser,
følelser og
viden i en
sammenhæ
ngende,
skriftlig
form
udtale ord
og
sætninger
så de er
forståelige
anvende
ofte
forekomme
nde faste
vendinger
og
kulturbund
ne udtryk
erhverve
indsigt i
kultur- og
samfundsfo
rhold i
andre lande
kunne sætte
sig ud over
sig selv
interviews Evaluering
på
klassebasi
s/ opstart
af
elevmappe
Grammati
ktest
Opgave
om egen
sommer-
ferie
Kopiark/tys
ke artikler
Uge 34-36
Musik
macht an
vælge +
anvende
lytte– og
læsestrateg
ier
kunne
arbejde
selvstændi
gt
lytteøvelse
meddigtning/
sangskriv-
ening
lave
oversættelser
Fastsættels
e af
individuell
e mål
Oversættel
-se af
forskellige
sange
„
Unterwegs
mit Rap
und
Rhytmus―
„ Musik
macht an―
Uge 38-40
Kebab
Connecti
on
drage
sammenlig
ninger
mellem
tysksproget
kultur og
egen kultur
sammenhol
de egen
kultur med
levevilkår,
værdier og
normer i
visse
tysktalende
lande
gennem
arbejdet
med
skønlitterat
ur,
sagprosa
og medier
erhverve
indsigt i
kultur- og
samfundsfo
rhold i
andre lande
kunne
udtrykke sig
klart og
argumenter
e for egne
synspunkter
genfortælling
søvelser
rollespil
lytteøvelse
lave
oversættelser
Fastsættels
e af
individuell
e mål
Feedback
på
præsentati
on
Evaluering
på
klassebasi
s
Præsen-
tation
„ Kebab
Connection
―
Film & bog
Uge 44-48
Liebe
(Jung
sein)
drage
sammenlig
ninger
mellem
tysksproget
kultur og
egen kultur
vælge +
anvende
lytte– og
læsestrateg
ier
sammenhol
de egen
kultur med
levevilkår,
værdier og
normer i
visse
tysktalende
lande
gennem
arbejdet
med
skønlitterat
ur,
sagprosa
og medier
kunne
arbejde
selvstændi
gt
kunne
udtrykke sig
klart og
argumenter
e for egne
synspunkter
kunne
acceptere
andres ret
til at have
en anden
holdning,
livsform
eller
udseende
udarbejdelse
af referat
lytteøvelse
collage/selvp
ortræt
e-
mail/intervie
w
genfortælling
søvelser
rollespil
Fastsættels
e af
individuell
e mål
Feedback
på
præsentati
on
Mdtl. præ-
sentation
af collage
Respons på
rollespil
Film:
Kroko
Periode og
emne
Mål (efter
9. kl.)
Kommunikat
ive
færdigheder,
sprog og
sprogbrug,
sprogtilegnel
se og kultur
og samfunds-
forhold
indgår i alle
forløb, men i
perioden
lægges især
vægt på at:
Elevens
alsidige og
personlige
udvikling
Aktiviteter og
metoder
Der veksles
mellem indivi-
duelt, par- og
gruppearbejde
samt
klassearbejde
Evaluering Afleverin
g
Material
e
Uge 49-50
Weihnachte
n
læse og
forstå
hovedindh
oldet af
tekster
inden for
forskellige
genrer
forstå
hovedindh
oldet af
talt tysk
forståelse
for andres
traditioner
hørespil
quiz
Feedback
på
opgave
Opgave
omkring en
tradition
afl.
Du bist dran
3,
s. 38-45
Kopiark
Uge 1-3
Sport und
Freizeit
præsentere
et
forberedt
emne
(rollespil/p
lanche/lyd
-
billedprod
uktion)
referere og
kommente
re i et
enkelt
sprog
inden for
kendte
emner
anvende et
centralt
ordforråd
inden for
nære,
kunne få
ideer og
føre dem ud
i livet
være
bevidst om
hensigtsmæ
ssig verbal
og
nonverbal
kommunika
tion
oplæg/foredr
ag om
interesser og
fritid
lytteøvelser
artikel
Feedback
på
foredrag
Feedback
på
opgave
Opfølgnin
g på
individuell
e mål
i
Elevmapp
en
Opgave afl.
genkendeli
ge
emneområ
der
Uge 4-6 anvende
ofte
forekomm
ende faste
vendinger
og
kulturbund
ne udtryk
forstå
hovedindh
oldet af
talt tysk
sammenho
lde egen
kultur med
levevilkår,
værdier og
normer i
visse
tysktalend
e lande
gennem
arbejdet
med
skønlittera
tur,
sagprosa
og medier
vælge +
anvende
lytte– og
læsestrate
gier
kunne
udtrykke sig
klart og
argumenter
e for egne
synspunkter
kunne
acceptere
andres ret
til at have
en anden
holdning,
livsform
eller
udseende
gøre
eleverne
bevidste om
egen
fremtid
genfortælling
søvelser
rollespil
lytteøvelse
lave
oversættelser
Vurdering
af skr.
opgave
Skr.
opgave:
Liebe,
Freund-
schaft,
Leben und
Tod,
Macht,
Erwachsen-
werden und
Zusammen
-arbeit
‖ Krabat‖
Film & bog
med uddrag
af
filmmanuskr
ipt til og
stills fra
filmen
Krabat, samt
uddrag af
den
filmatiserede
bog.
Uge 8-9
Blick auf
Deutschla
nds
Geschichte
anvende
strategier i
forbindels
e med
kommunik
ation,
herunder
bede om
hjælp til at
udtrykke
sig og
styrke
elevens
internationa
le forståelse
og
forståelse af
egen kultur
billedbeskriv
else
mindmap
brev
folder om
Tyskland
Feedback
på
præsentati
on
Evaluering
sark
Opfølgnin
g på
individuell
e mål
Uge 9
Mdtl.
præ-
sentation
af
selvvalgt
tema fra
perioden
Internettet
Mittendrin in
Deutschland
bruge
andre ord
og
vendinger
anvende
viden om
skriveproc
essens
faser
Periode og
emne
Mål (efter
9. kl.)
Kommunika
tive
færdigheder,
sprog og
sprogbrug,
sprogtilegne
lse og kultur
og
samfunds-
forhold
indgår i alle
forløb, men
i perioden
lægges især
vægt på at:
Elevens
alsidige og
personlige
udvikling
Aktiviteter og
metoder
Der veksles
mellem
individuelt, par-
og
gruppearbejde
samt
klassearbejde
Evaluering Aflevering Material
e
Uge 10-13
Anders
sein
(Rassismus
)
referere
og
komment
ere i et
enkelt
sprog
inden for
kendte
emner
anvende
et centralt
ordforråd
inden for
nære,
genkende
lige
emner
anvende
kommuni
kationsstr
ategier
udtrykke
oplevelse
r, følelser
og viden i
en
sammenh
ængende
skriftlig
form
gøre
eleverne
bevidste om
egen
fremtid
kunne
acceptere
andres ret
til at have
en anden
holdning,
livsform
eller
udseende
lytteøvelser
notattagning
collage
personbeskri
velser
tegneserie/avi
sartikel
Grammati
ktest
(verber/
ordstilling)
Individuel
samtale om
indsatsområ
der
Feedback
på opgave
Opgave
afl.
1
‖ Nur für
Weisse‖
‖ Drei
Strassen
weiter‖
‖Schwarzfah
rer‖
o. a
Uge 14
Opsamling
/grammati
anvende
ordbøger
og
arbejde
systematisk
med et
klassediskuss
ion
grammatikre
Elevmapp
en
Test
Kopiark
k
grammati
ske
oversigter
hensigtsm
æssigt
anvende
ligheder
mellem
tysk og
andre
sprog
anvende
viden om
centrale
grammati
ske
områder,
herunder
ordstillin
g,
ordklasse
r og
verbernes
former
område
petition
lytteøvelser
arbejde med
individuelt
indsatsområd
e
Uge 16-17
Disposition
er
læse,
forstå og i
et enkelt
sprog
referere
hovedind
holdet af
tekster
inden for
genkende
lige
emner
søge og
udnytte
enkle
informati
oner fra
forskellig
e medier
kunne
inspirere og
lade sig
inspirere
søge
oplysninger
på egen
hånd
styrkelse af
selvstændig
t arbejde
søge
oplysninger
på egen hånd
søgning efter/
læsning af
individuelle
tekster
Feedback
på
disposition
Dispositio
n
afleveres
Kopiark
Internet
Læste tekster
Uge 18 Skr.
prøver
Uge 19-21
Opsamling/
forberedelse
til evt. mdtl.
prøve
præsenter
e et
forberedt
emne
f.eks. i
form af
rollespil,
kunne
fordybe sig
i sit eget
produkt og
fremlægge
det for
andre
gruppediskus
sioner
fremlæggelse
r af valgte
emner
Individuel
samtale
www.alinea.
dk
planche,
lyd- og
videoprod
uktion
anvende
strategier
i
forbindels
e med
kommuni
kation,
herunder
bede om
hjælp til
at
udtrykke
sig og
bruge
andre ord
og
vendinger
Hver uge vil 2 elever fremlægge et
selvvalgt emne for klassen.
På det grammatiske område vil fokus ligge
på kendskab til og anvendelse af præsens,
perfektum og præteritum; kendskab til
substantivers køn og den
bestemte/ubestemte artikel i nominativ,
akkusativ, dativ og genitiv; kendskab til
modalverber og deres anvendelse/bøjning;
kendskab til de tyske præpositioner;
kendskab til og anvendelse af de tyske
pronominer; kendskab til ordstilling i
ledsætninger; kendskab til adjektivernes
bøjning.
Ret til ændringer forbeholdes
