Rønbækskolen, Ådalsvej 100, 8382 Hinnerup

2009-10

Årsplan for 9. årgang

Årsplan for 9. årgang 2009/10 I det følgende vil I kunne læse om forudsætninger, planer og ideer for undervisningen på 9. årgang 2009/10.

Årsplanen er udarbejdet i fællesskab af lærerne på årgangen og er et arbejdsredskab, der skal sikre at de enkelte fagmål overholdes, en optimal udnyttelse af vore ressourcer, samt naturligvis overblik for alle involverede. Ændringer vil forekomme, men planerne er, som følger.

Årgangssamarbejde

Der vil blive en del samarbejde mellem de to nye klasser. Turen til Norge vil give et godt afsæt til dette, idet eleverne sikkert vil blive rystet godt sammen her. Vi er fem lærere i teamet:

Ane Keller Jensen, klasselærer og dansk 9.a og engelsk i 9.b

Tom Ehlers Thorsen, samfundsfag og historie.

Henning Høegholm, klasselærer, dansk og tysk 9.b og engelsk i 9.a.

Gorm Søndergaard Jensen, matematik, geografi og idræt.

Kaj Ove Højgaard, kristendom og biologi.

Desuden er følgende lærere tilknyttet årgangen:

Jakob Ørberg, fysik/kemi a.

Brian Fomsgaard Andreasen, fysik/kemi b.

Jeppe Djernes Thomsen, tysk a.

Karina Højholdt Larsen, idræt (og matematik for Gorm, mens han er på barselsorlov).

Der er en god stemning i teamet, hvor der er plads til at få berørt emner, som er vanskelige. I de situationer er vi gode til at støtte hinanden og give plads til forskellige meninger. I konfliktsituationer, løser vi situationerne sammen og undgår brug af mail. I vores team har vi vedtaget en række samarbejdsaftaler, vi mener, vil gavne vores teamsamarbejde. Aftalerne er listet i det følgende:

Forventninger:

• at vi opfylder fagmålene • at vi har en forventning om, at vi støtter hinanden i svære problemstillinger • at vi er velforberedte • at vi er engagerede og fleksible i det daglige og til teammøderne • at vi arbejder på at skabe et godt miljø på årgangen • at vi tager udgangspunkt i hver enkelt elev • at vi har det sjovt med eleverne og med hinanden

Mødestruktur:

Hver onsdag 13.00 – 14.30, holder vi teammøde. Dagsordnen udarbejdes af teamkoordinator, senest tirsdag eftermiddag, og punkter til dagsordnen sendes til AJ . Referat tages direkte på PC til møderne. Herefter godkendes referatet på næstfølgende møde og er efterfølgende tilgængelig i årgangens samlemappe. Desuden sendes kopi til ledelsen.

Sociale mål for årgangen og teamets fokuspunkt

Det overordnede mål bliver at få de to nye klasser til at fungere godt, både socialt og fagligt. Vi vil lægge vægt på, at skabe et trygt rum for læringen, således at alle kan arbejde sammen med alle – også med dem, man ikke tidligere har gået i klasse med.

Vi vil i år specielt sætte fokus på de kompetencer, der skal sikre eleverne et godt fundament for studie-/arbejdslivet efter folkeskolen. Selvstændighed, ansvarlighed, samarbejdsevner og faglighed blandt andre.

Vi vil i overensstemmelse med kvalitetsrapporten have fokus på ”Den anerkendende tilgang” samt ”Ro i klassen”.

Faglighed

Den enkelte elevs faglighed er i fokus i alle fag, og der vil ske en løbende opfølgning på denne. Vi vil have øje for den enkelte elevs arbejdsmetode, således at der bliver mulighed for at lære på den bedst mulige måde. Differentiering og forskellige veje til læring.(Se evaluering.)

Undervisningsformer

Undervisningen vil forme sig som en vekslen mellem klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, projektarbejde og tværfagligt arbejde. Vi vil periodevis arbejde med emner på tværs af klasserne.

IT vil indgå som en naturlig del af alle fag.

Ressourcetimer

Ressourcetimerne bliver bl.a. brugt til holddeling, på tværs af de to klasser efter f.eks. interesser, fagligt niveau og andet. Desuden bliver de brugt til at tilgodese enkelte elever. Målet er at tilgodese så mange elever som muligt, og at udbyttet bliver så optimalt som muligt.

Evaluering

Den enkelte elev vil gennem hele året i samarbejde med lærerne evaluere sine faglige og sociale kompetencer. Redskaber hertil vil være:

• Porteføljemappe • Elevsamtaler. Formelle og uformelle • Skole-/hjemsamtaler, som i dette skoleår kun afholdes i januar overvej tidsp.. (Se

aktivitetsplan) • Diverse test • Større skriftlige opgaver • Mundtlige fremlæggelser • Elevplaner. I dette skoleår udsendes elevplanerne på ForældreIntra i uge 48. Der

bliver ikke afholdt skole-/hjemsamtaler i den forbindelse. • Karakterer

Elevmedbestemmelse

Vi afholder ugentlige klassemøder, hvor den daglige undervisning, samværet i klassen, konflikter og uoverensstemmelser er til diskussion. Her vil vi ligeledes drøfte emner som

skolens antimobningsplan, undervisningsmiljøundersøgelsen og såvel klassens som den enkelte elevs trivsel.

Tosprogsområdet

På årgangen har vi tre tosprogede elever med henholdsvis afghansk, tysk og serbisk baggrund. Den ene er tildelt to sprogstøttetimer om ugen ud over den normale undervisning, den anden cirka tre. Den tredje får ingen særlig undervisning ud over det almindelige skema. Vi er i temaet opmærksomme på, hvor vigtigt arbejdet med forforståelse er for de tosprogede elever. Det betyder f.eks., at vi arbejder med ukendte ord i en tekst før den læses, hvilket i øvrigt også kommer de etnisk danske elever tilgode i mange tilfælde. Derudover er vi opmærksomme på fagord som knytter sig til de enkelte fag. Nogle af disse ord bliver naturligt forklaret, da de er nye for alle elever. Hvad vi skal være ekstra opmærksomme på er de såkaldte gråzone ord, som etnisk danske elever har med hjemmefra, men ikke de tosprogede. Vi tilstræber os at arbejde med almenmenneskelige temaer, hvor alle kan deltage, lige meget hvor i verden man kommer fra. Vi er samtidig opmærksomme på og opsøgende i forhold til at bruge tekster, der stammer fra de pågældende elevers hjemlande.

Skole-/hjemsamarbejdet

Der afholdes forældremøde 31. august, her vælges bl.a. nye Forældreråd og på initiativ fra disse afholdes der evt. forældrearrangementer. Vi forventer at holde kontakt med forældrene via ForældreIntra, samt brug af ElevIntra. Vi udsender Elevplaner i uge 48 og afholder skolehjemsamtaler i januar. Der er desuden mulighed for at afholde et ekstra forældremøde senere på skoleåret.

Forventninger til forældrene:

• Interesse for elevens skolegang. • At børnene støttes fagligt, men også i konflikter med og på skolen. • Dog således, at forældrene er solidariske med skolen og retter spørgsmål og kritik

direkte til lærere, hvis man er uenig i eller undrer sig over konkrete forhold. • At man møder op til møder og arrangementer. • Støtter barnets skolegang med lektier, at huske bøger m.m. • At forældre læser og reagerer på meddelelser fra skolen

Forældrene kan forvente følgende af lærerne:

• at vi opfylder fagmålene • at vi er velforberedte • at vi er engagerede og fleksible i det daglige

• at vi arbejder på at skabe et godt miljø på årgangen • at vi tager udgangspunkt i hver enkelt elev • at vi har det sjovt med eleverne og med hinanden

Aktivitetsplan

Uge Dato Aktivitet 33 10/8 Skolestart 36 31/8 Forældremøde 9. årgang kl. 19.00 37

Åben uge Lejrskole til Norge

41 Åben uge Krop, bevægelse og leg Skolernes motionsdag fredag. Brobygning og praktik: Besøg på ungdomsuddannelserne for de uafklarede samt praktik for de der har ønsket det.

42 Efterårsferie 44 Avisen i undervisningen/eleverne deltager i den

landsdækkende aviskonkurrence. 48 Elevplaner udsendes 49-51 Projektopgave 52-53 22/12 Sidste skoledag inden juleferie. 1 7/1

8/1 Terminsprøve, skriftlige prøver i dansk og matematik Terminsprøve, skriftlige prøver i dansk og matematik

5-6

Forældresamtaler

6 Åben uge

7 Vinterferie 10 Sidste frist for aflevering af ansøgning til

ungdomsuddannelser og uddannelsesplan. 17 28/4 Åben uge + skolefest 18 Skriftlige prøver 21 28. maj Sidste skoledag 22-24 Mundtlige prøver 25 23/6 Dimission Tidspunkt for uddannelsessamtaler meddeles senere.

Fagene Beskrivelsen af de enkelte fags indhold herunder tager udgangspunkt i ”Fælles Mål”. Skulle I have lyst til at studere disse nærmere, kan de ses her: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20Maal%202009.aspx?r=1

Dansk Uge Emne og materiale Mål 33-36 Realisme forstået på baggrund af romantikken

Litteraturhistorisk forløb om det moderne gennembrud 1870-1920 Realiteternes verden. Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (film) Noveller, drama og digte af H.C. Andersen, Oehlenschläger, Blicher, Johannes V. Jensen, Aakjær, J.P Jacobsen, Herman Bang, Henrik Ibsen og Pontoppidan, Samt forskellige malerier fra perioden

Forståelse for, at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, samt de samfundsmæssige forhold. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse

37 Lejrskole til Norge 38-40 Romanlæsning: ”Astrid” af Jens Smærup

Sørensen Oplevelse og analyse af en ikke så let tilgængelig ungdomsroman.

41 Åben uge: Fit and fun Brobygning og praktik

At eleverne får kendskab til livet på en arbejdsplads såvel teoretisk som praktisk

42 Efterårsferie 43 Sagprosa

Optakt til konkurrencen ”Avisen i undervisningen” Reklame/propagandafilm Danske tv-reklamer Danske reklamefilm gennem 100 år Politiske propagandafilm i det 20. århundred. Trykte reklamer/propagandamateriale.

Eleverne skal kende til, hvordan en avis er opbygget. De skal have genrekendskab til nyhedsartikel, artikel, læserbreve, kronikker, klumme m.m. De skal trænes i selv at skrive og bruge billeder og layout. De skal kende til reklamers opbygning, virkemidler og vurdere og analysere disse.

44 Avisen i undervisningen 45-47 Virkeligheden eksploderer

Litteraturhistorisk forløb om perioden 1970-2001 Noveller, uddrag af romaner, drama og digte af; Benny Andersen, Michael Strunge, Dan Turéll, Pia Tafdrup, Naja Marie Aidt m.fl. Samt malerier fra peridoen

Forståelse for, at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, samt de samfundsmæssige forhold. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra

såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse

48 Åben uge: Klima 49-51 Projektopgave

Uge 49: Brainstorm, problemformulering og materialesøgning. Uge 50: Projektuge Uge 51: Fremlæggelser

Eleverne skal demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven og vise overblik over relevante stofområder. De skal kunne planlægge og gennemføre projektugen. Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten

50-3 Romanlæsning: Den usynlige af Mats Wahl Indføring i krimigenren eksemplificeret ved en svensk samfundskritisk krimi. Læse uddrag på svensk Læse skønlitteratur hurtigt og sikkert Gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema, motiv og stil

52-53 Juleferie 2 Terminsprøver 2-6 Moderne sider

Litteraturhistorisk forløb om perioden 1920-1970 Noveller, uddrag af romaner og digte af; Tove Ditlevsen, Otto Gelsted, Hans Scherfig, Morten Nielsen m.fl. Samt forskellige malerier fra perioden

Forståelse for, at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, samt de samfundsmæssige forhold. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse

som analytisk forståelse 7 Vinterferie 6 (fredag-10)

Romanlæsning: De gale af Kim Fupz Aakeson Indføring i science fiction genren Læse skønlitteratur hurtigt og sikkert Gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema, motiv og stil

8-12 Kortfilm Materiale: ”Som at være der selv” om film og fiktion + Evt. teaterprojekt om spiseforstyrrelser; ”En farlig ven”

Forståelse for kortfilmgenrens muligheder og begrænsninger Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse

13 Påskeferie 14-16 Novelleveje: Nyere nordiske noveller

Kende til nye novellers form, stil og indhold Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer

17 Åben uge Repetition og prøveforberedelse

Matematik Årets emner: Rumfang:

• Benytte formler i forbindelse med beregning af rumfang • Anvende begrebet massefylde • Omregning mellem forskellige rumfangsenheder

Brøkregning:

• Regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algrebraiske udtryk

Familieøkonomi:

• Anvende regneark som redskab • Forstå og anvende rentebegrebet • Forstå forskellige familieøkonomiske begreber

Bevisførelse:

• Beskrive løsninger til forskellige lette matematiske udsagn Kvadratrod:

• Forstå kvadratrod, og kunne anvende dem i praktisk matematik Ligninger og uligheder:

• Kende til sammenhængen mellem ligninger og uligheder • Bestemme løsninger til ligninger og uligheder ved både beregning og grafisk metode • Kende til to ligninger og to ubekendte, og løse opgaver både grafisk og algebraisk

Andengradsligninger:

• Kende til og løse simple andengradsligninger • Kende til og udføre det grafiske billede af andengradsligninger

Sidst på året vil vi lave en opsamling på diverse emner fra de sidste to års undervisning. I undervisningen vil vi veksle mellem forskellige arbejdsformer som værkstedsarbejde, gruppearbejde, individuel arbejde samt tavleundervisning. Vi vil fortsætte med at bruge hæftet ”huskeren” som reflektionsværktøj, og derudover vil vi evaluere gennem skriftlige opgaver, test og den daglige undervisning. Der skal i løbet af året afleveres problemregningsopgaver (tidligere afgangsprøver), og der vil i timerne blive arbejdet med færdighedsregningsprøver. Det forventes at eleverne har deres matematikredskaber med til timerne hver gang, dvs. lommeregner, lineal, vinkelmåler, passer, huskeren – og selvfølgelig blyant, bøger og hæfter.

Engelsk

Der suppleres i årets løb med individuel frilæsning. Gennem ovenstående emner og materialer ønskes følgende mål opnået:

Kommunikative færdigheder:

• forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

• forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk • forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af

personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans • udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et

sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde

• deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen

Periode Emne Materialer Uge 33-40 Ireland Passport to Ireland

Ireland The Crying Game (film) Evt. Angela´s Ashes (film)

43-47 Billy Elliot Bog Cd Dvd

49-51 Grammatikkursus 1-6 Young Americans Focus on Young Americans

(bog og cd) 8-12 South Africa Passport to South Africa

(bog og cd) Nelson Mandela (bog)

14-16 Shakespeare Focus on Shaekspeare (bog og cd) Romeo and Juliet (film) Shakespeare in love (film)

17-20 Prøveforberedelse og repetition

• udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer

• kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier • anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Sprog og sprogbrug:

• anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder

• udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter

• tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges • stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes • anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden

for almindeligt forekommende genrer • anvende centrale samtalemønstre • afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre

Sprogtilegnelse:

• vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål • vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger,

overbegreber og synonymer • vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens

faser • være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse • udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen • anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog • vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den

foreliggende aktivitet eller opgave • anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede

ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt

• udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse

• anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.

Kultur og samfundsforhold:

• anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog

• anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it

• kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer • anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der

bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.

Tysk

Tidsramme Indhold Mål Uge: 33-34-35-36 Schwarzfahrer

– film og bog Gennem arbejde med både billede og tekst få en god begyndelse på året og dermed få opbygget selvtillid.

Uge: 38-41 Ich mag dich - et materiale om kærlighed og mad

Lære om kærlighed, hverdagsliv og vaner i tysktalende lande. Opnå sikkerhed i læsning, forståelse og udtryk.

Uge: 43-44 Die Welle – Tysk film fra 2008 om forførelse og propaganda

At få forståelse for, hvordan det utænkelige kunne ske i Europa under 2. Verdenskrig. Opbygge ordforråd.

Uge: 45-46-47 Kinder und Gewalt - et materiale om børn og

vold.

Kommunikation og opgaveløsning om et aktuelt emne.

Uge: 48-49-50-51 Märchenhaft - et emne om eventyr.

Lære at låse, forstå og skrive eventyr på tysk

Uge: 2-3-4-5-6 Sport Læse og forstå hovedindholdet af tekster indenfor forskellige genrer som noveller, sangtekster og nyhedstekster.

Uge: 8-9-10-11-12 Deutschland und Berlin Elevernes viden om kultur- og samfundsforhold udbygges, herunder især unges levevilkår, værdier og normer. Politiske og geografiske forhold m.m. Drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur. Få indsigt i Tysklands historie.

Uge: 14-15-16 Anders sein Noveller om at være

anderledes på forskellige måder

Læse, forstå, udtrykke.

Uge: 17- Opsamling og forberedelse til prøve

Eleverne får overblik over det gennemgåede stof og indblik i prøveformen

Materialer: I løbet af skoleåret vil vi gøre brug af forskellige undervisningsmaterialer. Herunder noveller, uddrag af romaner, tekster fra bogen ”Die grünen und die grauen Felder”, sange, film, historiske tekster og Super 9. Arbejdsformer og metoder: I undervisningen vil vi veksle mellem gruppearbejde, tavleundervisning, selvstændigt arbejde og pararbejde. Evaluering: Evalueringen vil foregå løbende, både i lærer-elev og elev-elev relationen. Efter hvert emne runder vi af med en evaluering, hvor der opsættes mål for den kommende periode.

Biologi Formålet med undervisning i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om udvalgte organismer, natur og miljø samt sundhed. De skal have kendskab og forståelse af grundlæggende biologiske sammenhænge og kende til anvendelse af biologien anvendt i praksis. Sådan er det præciseret i undervisningsministeriets ” Fælles Mål ” og på 9. årgang vil undervisningen blive tilrettelagt i overensstemmelse med ovenstående og praktiseret gennem følgende undervisningsforløb :

• Økosystemer

Ørken Regnskoven Der vil blive lagt vægt på organismernes tilpasningsevne , deres bygning og funktion i de respektive systemer , ligesom deres funktion i de store kredsløb vil blive gennemgået. Endvidere indgår kendskab til opbygning og omsætning af organisk stof som en vigtig del i arbejdet med disse to systemer. Der vil blive arbejdet med stofkredsløb og energistrømme som er en forudsætning for, at eleverne får en forståelse for vigtigheden af at opretholde en afbalanceret natur og have bæredygtighed i produktionen.

• Livsstil og sundhed

Eleverne skal kunne beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner og de skal have viden om, hvilke faktorer, der påvirker menneskets sundhed.

• Biologiens anvendelse

Vi vil her arbejde med naturpleje og naturgenopretning, ligesom forskellige interessehensyn på anvendelsen af dyr vil blive inddraget. Arbejdsformerne vil være afhængig af det stof , vi arbejder med, og der vil løbende blive evalueret – såvel mundtligt som skriftligt – gennem året.

Kristendom Undervisningen vil blive tilrettelagt og gennemført i henhold til de mål, der er angivet i undervisningsministeriets Fælles Mål. Undervisningen skal således give eleverne de fornødne kundskaber og færdigheder, så de er i stand til :

• At reflektere, vurdere og udtrykke problemstillinger i tilværelsen samt tolke dem ud fra religiøse baggrunde.

• At udtrykke viden og kunne tolke centrale fortællinger fra GT og NT i historisk og

nutidigt perspektiv.

• At formulere sig om brug af kristne symboler og kristen kunst.

• At forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af tilværelsen.

• At kunne formulere sig og tolke danske salmer , såvel ældre som nye.

• At forholde sig til Ikke-kristne og andre livsopfattelser, kende deres indhold , symboler og ritualer.

Arbejdet i klassen vil med dette for øje blive tilrettelagt i afgrænsede emner som :

• Syndefaldet

• Nye og gamle salmer

• Lidelse

• Det moderne samfund og kristendommen

• Religiøse symboler og ritualer.

• Hellighed.

Fysik/kemi

Mål:

Undervisningen i fysik/kemi skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Hvert af de enkelte forløb i løbet af skoleåret, er målsat med udgangspunkt i ”Fælles Mål” (se nedenstående skema).

Undervisningens tilrettelæggelse:

Der vil være en vekslen mellem tavleundervisning og forsøg enten parvis eller i grupper. Det er vigtigt for os, at eleverne oparbejder en fortrolighed med at benytte de kemiske og fysiske arbejdsredskaber. Derfor prioriterer vi det praktiske arbejde højt. Der lægges i det praktiske arbejde vægt på, at eleverne kender og overholder de sikkerhedsmæssige forskrifter, som forsøgene kræver.

Da eleverne i slutningen af skoleåret skal til en individuel prøve i Fysik/Kemi prioriteres elevernes selvstændige arbejde højt.

Der vil ydermere blive arbejdet tværfagligt i relevante sammenhænge. (samfundsfag, matematik)

Evaluering:

Der vil efter hvert forløb være rapportskrivning, samt mundtlig evaluering af forløbet. Rapporterne vil sammen med en række begrebsark komme til at indgå i elevernes individuelle elevmapper. Eleverne vil også i løbet af året undergå forskellige tests i nogle af de gennemarbejdede emner. Endelig vil der i slutningen af skoleåret blive øvet i hvordan prøvesituationen ved folkeskolens afgangsprøve vil være.

Årets gang:

Tidsramme Emne Mål

Uge 33-36, 38 og 40

Det sure, det salte, det basiske

. Eleverne skal:

• kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og

surhedsgrad

Uge 43-46 Jordens salte Eleverne skal:

• Kende nitrogens kredsløb i naturen • Indsigt i, hvordan menneskelig aktivitet

påvirker miljøet • Kendskab til gødnings betydning for

afgrøder. • Kendskab til produktion af kunstgødning og

ammoniak • Kendskab til hvordan et rensningsanlæg

fungerer

Uge 47-49 og 1

Partikler med fart på

Eleverne skal:

• kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser

• kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden

• beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af

• Eleverne skal: strålebehandling og røntgenfotografering

Uge 3-5 og 8-11

Når felter forandres

Eleverne skal:

• beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning

• beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet

Uge 13-14 og 16-19

Der er noget i luften

Eleverne skal:

• forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.

• kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning

Uge 21-22 Opsamling Eleverne skal:

• kende til FSA • have mulighed for at få samlet op på

eventuelle løse ender.

Historie Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Eleverne skal gennem styrke deres historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Som udgangspunkt undervises der efter forskellige hæfter, bøger og andre informationskilder. Men der undervises stadig efter bogen ”Ind i historien” af Claus Buttenschøn og Olaf Ries. Eleverne får denne bog med hjem som taskebog. Eleverne bliver undervist efter historiefagets tre hovedområder:

• Udviklings- og sammenhængsforståelse • Kronologisk overblik • Fortolkning og formidling

Tidsramme Emne Mål Uge 33 - 44 Nazisternes vej til magten.

2. Verdenskrig de mest skelsættende begivenheder: Årsager til krigen, Blitzkrieg, bombardementerne af London og siden Tyskland, Slaget ved Stalingrad, D-dag, Pearl Harbor og Hiroshima etc. Afslutningen af 2. verdenskrig – Deling af Tyskland. Holocaust

Ved at arbejde med emnet Holocaust og folkedrab generelt skal eleverne erhverve sig kendskab til: • nazisternes vej til magten • teorier om nazismen • fjendebilleder og deres forudsætninger

• de faktorer der kan føre til folkedrab

Uge 45-51 Besættelsestiden Samarbejdspolitikken

Angive årsagerne til at det officielle DK valgte samarb. pol. frem for konfrontation. Samt årsagerne til at dette blev modarbejdet fra andre sider i det danske samfund

Uge 1-6 Den Kolde krig -gennemgang af emner omhandlende Warszawa-pagten contra NATO – Cuba-krisen – Vietnamkrigen

Efter 2. verdenskrig udvikledes en blokpolitik mellem øst og vest. Ved at beskæftige sig med den ”kommunistiske” Warszawapagt og det ”kapitalistiske” Nato skal eleverne erhverve sig indsigt i: Samfundsopbygningen i øst og i vest. De brændpunkter der opstod i perioden: Vietnamkrigen, muren, Cuba-krisen Internationale organisationers kamp for at sikre fredelig sameksistens

Uge 8-12 Fra 2 til en supermagt – Kommunismens sammenbrud og Berlinmurens fald

At give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke.

Uge 14-20 Repetion

Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Yderligere skal undervisningen medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Endeligt skal undervisningen bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Som udgangspunkt undervises der efter forskellige hæfter, bøger og andre informationskilder. Men der undervises stadig efter i bogen ”Ind i Samfundsfaget” af Niels Lysholm. Eleverne får denne bog med hjem som taskebog. Eleverne bliver undervist efter samfundsfagets tre hovedområder:

• Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati • Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug • Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet

Tidsramme Emnet Mål

Uge 32-40 EU – Den Europæiske Union Kunne beskrive de store linier i EU's historie og opbygning – herunder de forskellige institutioner, hvordan EU fungerer, hvem sidder hvor og hvad laver de.

Uge 43-46 Klima, bæredygtighed og miljø Redegøre for forskellige syn på begrebet ”bæredygtig udvikling” og diskutere, hvordan der kan opnås en bæredygtig udvikling lokalt og globalt.

Via emnet skal eleverne gennem indsigt og læring opnå en personlig stillingtagen til emnet.

Uge 47-51 Arbejde og uddannelse. Der arbejdes med Arbejdsmarkedets opbygning og funktion, og de grundlæggende regler på arbejdsmarkedet.

Indsigt i uddannelses- og erhvervsvalg set fra en samfundsmæssig synsvinkel, og samtidig kunne relatere det til deres eget liv

Uge 1-5 Verden i dag – Mennesker og

kulturer. I- og U-lande, flygtningestrømme/Indvandring til Europa.

Kendskab til nationalisme, kulturmøder og kultursammenstød, indvandrere hvor kommer de fra og hvorfor, at komme til Danmark, Subkulturer.

Uge 8-13 Terrorisme – frihedskæmpere eller terrorister, terrorismens historie og nutid.

At få indsigt i terrorens væsen og historie.

Uge 19-26 Repetion

Geografi I geografi i 9. klasse er faget skemalagt til 1 time om ugen. Formålet med undervisningen i Geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af:

• De naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande

• Samfundenes/landenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Evalueringen vil foregå løbende ved samtaler om lektier, test og vurdering af deres opgaver. Årets emner: Danmarks kulturlandskab:

• Kortlære • Bebyggelsestyper • Landvinding • Landbrug • Jordbund

Industri:

• I Danmark • Placering af industri – hvor og hvorfor • Eksempel fra USA og Rusland

I- og ulande

• Ulighed • Udvikling • Levevilkår • Bæredygtig udvikling

Storbyer

• Befolkningsudvikling • Urbanisering • Slum

Det internationale samfund

• FN, EU, NATO m.m Sidst på året vil vi lave en opsamling på diverse emner fra de sidste to års undervisning, herunder bl.a. Vejr og klima, pladetektonik og landskabsdannelse.

Idræt Årgangens idrætslærere er Karina og Gorm. Vi forventer, at eleverne møder op til idræt med idrætstøj der passer til de forskellige idrætsaktiviteter, sko, både indendørs og udendørs, samt håndklæde. Alle skal i bad efter hver gang. Hvis man ikke kan deltage, p.g.a skader m. m, skal eleven have en seddel med. Hvis man har glemt idrætstøj, bliver hjemmet orienteret om at eleven ikke har deltaget. Vi er ude fra sommerferien til efterårsferien og igen fra påske til sommerferie. Aktivitet

Mål

Boldspil

Mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter. Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat.

Atletik At anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring, og kast.

Redskabsgymnastik / rytme

Til dels sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad i grupper. Udøve sikker modtagning. Udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder. Erkende samspillet mellem egenbevægelse og andres bevægelse.

Lokalområdets muligheder – evt. boksning, træningscenter

undersøge muligheder for at deltage i idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet

Slagboldspil mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter.

O-løb Kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen. Gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort.

Alternative boldspil

Forholde sig til og acceptere tabe- /vindereaktioner i konkurrence.