AfgrødeNytNR. 2 - 17. marts 2016

INDHOLD

AktueltEtablering af vårbygBekæmpelse af græsukrudt i vintersædVækstregulering i vintersædGødskningsstrategier i vintersædKommende arrangementerVigtige datoer

Mange vinterbygmarker er gule, og vinterhvedemarkerne er brune og violette. Afgrøderne trænger til at jorden tørrer lidt op og begynder at tage varme. Er vintersædsmarkerne lysere grønne eller gule i områder og eventuelt med grønnere hjulspor igennem, kan det være mangan-mangel. Ved manganmangel bør der tilføres mangan hurtigst muligt og eventuelt supplere det med ud-bringning af ca. 100-150 kg svovl-sur ammoniak pr. ha.

Nu hvor vinteren er ved at slippe sit tag, er det tid til en eventuel bekæmpelse af græsukrudt i

vintersæden. Sidste år så vi bl.a. i forsøgene, at den mest effektive bekæmpelse af rajgræs i vinter-hvede, var med Cossack udbragt medio/ultimo marts. Du kan læse mere om bekæmpelse af græs- ukrudt i dette nummer af Afgrøde-Nyt.

Rapsmarkerne trænger også til tørvejr og varme. Markerne med de mindst kraftige planter bør være startgødet nu, mens markerne med kraftige planter bør gødes indenfor de næste 10 dage. Behovet for at udbringe bor til vinterrapsen er ret beskedent i år, da bormangel mest

optræder i tørre år. Risikoen for bormangel er størst på let jord, hvor reaktionstallet er højt for jordtypen.

Vi ser desværre relativt mange rapsmarker i år, hvor der er om-råder med kålbrok. Har du dårlig vækst i områder, bør du trække planter op og kigge efter om rød-derne har store knuder på. Har de det, er det kålbrok. Bekæmpelse er ikke mulig, men fremadrettet bør der ikke dyrkes raps for hyppigt, og der bør anvendes resistente sorter. Husk at smitstoffet spredes med jord på maskinerne.

Aktuelt i marken

2

Så snart vi får 12-13°C begynder glimmerbøsserne så småt at flyve fra deres vinterhi i hegn og lignende. Husk at det er i de tidlige knopstadier, at glimmerbøsserne gør størst skade. Skadetærsklerne er i år justeret, så tætheden af raps-planterne er med til at bestemme skadetærsklen – jo færre planter pr. m2 jo større planter og jo flere glimmerbøsser kan de klare uden udbyttetab. Ved 30-50 planter pr. m2 er skadetærsklen 8 glimmerbøsser pr. plante i tidlige knopstadier. Ved 50-70 planter pr. m2 er skadetærsk-

len 6 glimmerbøsser pr. plante.Overvejer du at vækstregulere din raps, så anbefaler vi kun vækst-regulering af vinterraps med Caryx i meget kraftige marker og lange, blødstråede sorter som Explicit, samt i marker med en meget tæt plantebestand. Hvis der skal vækst-reguleres, bør det være ved god vækst og begyndende strækning med 0,5-0,7 l Caryx pr. ha.

Inden længe vil vi udsende et brev til alle, der har fået udarbejdet gød-ningsplan her på planteavlskontoret,

hvoraf det vil fremgå, hvad den nye kvælstofkvote er på ejendommen incl. de ekstra 16 % og kvælstof-prognosen. Ønsker du at få tilrettet din gødningsplan på markniveau, så skal du kontakte din planteavlskon-sulent.

Kvælstofprognosen er netop kom-met. Afhængig af JB nr. og område skal der lægges 0-15 kg N pr. ha til i korn og vårsåede afgrøder. Se mere på vores hjemmeside.

Vårbyg bør sås første gang, at jorden er tjenlig, men det er også absolut vigtigt, at den er det –vår-byg er sart og kræver et godt håndværk. Sådybden bør være

3-4 cm. Tjek flere gange under såarbejdet, at kernerne ligger i den rigtige dybde. Specielt vigtigt er det at tjekke sådybden, hvis jordtypen ændrer sig.

Udsædsmængen bør beregnes ud fra tusindkornsvægten (TKV) af udsæden, ønsket antal planter og et realistisk bud på en markspiring.

Etablering af vårbyg

Beregning af udsædsmængde

Ønsket plantetal x TKV (TusindKornsVægt) ------------------------------------------------------- = Udsæd i kg pr. ha % forventet markspiring

Plantetallet bør ligge på 250-300 planter pr. m2. TKV kan aflæses på sækken, så den sværeste para- meter at fastsætte er den for-ventede markspiring. Under gode forhold i et perfekt såbed ser vi markspiringer op til 90-95 %, men ofte ligger de lavere – helt ned til 60 %. Derfor bør du efter fremspi-ring tælle, hvor mange planter der er spiret frem, så du kan lære, hvor god en markspiring det er realistisk

at regne med på din jord og med dine maskiner.

Det er en god idé at placere en del af gødningen ved såning eller blande lidt gødning i såsæden. Vi anbefaler gødning svarende til ca. 30 kg N pr. ha. Hvis fosfor- og kali-tallet er lavt i marken kan det være en god idé at iblande eller placere en NPK-gødning. Er det kun fos-fortallet, der er lavt, eller er jorden

kold, kan det være en god idé at iblande eller placere NP 18-20 (DAP).

Gylle til vårbyg skal prioriteres til den milde jord, hvor den med fordel kan nedfældes før såning. På JB 5 og sværere jord er det ofte proble-matisk at nedfælde. Er det nødven-digt at give vårbyggen gylle her, bør det udbringes så hurtigt som muligt efter fremspiring i godt gylle vejr.

3

Bekæmpelse af græsukrudt i vintersæd

Hvor der er god effekt af efter-årssprøjtningen, er der en vis frihedsgrad med hensyn til sprøjte-tidspunkt, men det er nødvendigt at sprøjte tidligt, hvis der er yderligere behov for at bekæmpe græsukrudt. I marker, der ikke er sprøjtet i efter-året, er det vigtigt at få overblik over ukrudtsarter og mængde af ukrudt, så bekæmpelsen kan ske, så snart det vurderes, at risikoen for vinter-agtige forhold er overstået. Du kan finde vores anbefalinger til bekæm-pelse af græsukrudt i afsnittet ’Aktu-elle løsninger’.

Rajgræs og almindelig rapgræs er blandt de ukrudtsarter, der ofte er utilstrækkeligt bekæmpet i efteråret. Bekæmpelsen af agerrævehale skal normalt også suppleres om foråret for at undgå opformering. Det samme gælder vindaks, når der er anvendt forholdsvis lave doser af Boxer om efteråret. På arealer med meget enårig rapgræs kan det være nødvendigt med en ekstra indsats, selv om der er sprøjtet med god effekt om efteråret. Hejrearterne kan ikke bekæmpes om efteråret, så de skal altid bekæmpes tidligt om foråret. Væselhale er forhåbentlig bekæmpet effektivt om efteråret, ellers gælder det også her om at være tidligt ude for at hæmme væk- sten af væselhale mest muligt.

Enårig rapgræs, hejrearter og væselhaleEr enårig rapgræs det væsentlig-ste græsukrudt, giver Atlantis OD den mest målrettede bekæmpelse, men det er ikke så bred en løsning. Derfor vil f.eks. 0,5-0,75 l Cossack OD eller 130-150 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD pr. ha ofte være egnede løsninger, hvor der også er behov for en god effekt mod enårig rapgræs.

Gold hejre bør bekæmpes ved splitbehandling med første sprøjt-ning, så snart væksten er i gang og igen ca. 14 dage efter. En løsning kan være at anvende Broadway tidligt og følge op med Monitor. Blød hejre er lettere at bekæmpe, så én behandling er normalt tilstrækkelig.

Væselhale lader sig ikke bekæmpe tilfredsstillende med hverken Atlan-tis OD, Broadway eller Monitor. En tidlig sprøjtning med en ikke for grov forstøvning og forholdsvis stor vand-mængde, så der kan opnås en god dækning, giver størst chance for at opnå en rimelig effekt. Der er ingen mulighed for at reducere dosis. Ved meget tætte bestande af væselhale kan nedvisning og omsåning med vårsæd stærkt overvejes.

TemperaturforholdBehandling før en frostperiode kan forringe virkningen og evt. skade afgrøden. Den bedste effekt opnås, når der i de første døgn efter sprøjt-ningen er gode temperaturforhold både dag og nat. Let frost i morgen-timerne (i en ellers mild periode) har ringe betydning for virkning og skånsomhed.

Under kølige vejrforhold med en gennemsnitstemperatur ned til 2-4 °C virker Lexus og Topik ret sikkert, når blot der er vækst i ukrudtet. Temperaturer omkring 7-8 °C vil dog være optimalt. Temperaturkra-vet til Hussar og Atlantis er 8-9 °C som gennemsnitlig døgntemperatur omkring sprøjtetidspunktet, mens temperaturkrav til Broadway ifølge etiketten er lidt lavere. Midler som Primera Super og Foxtrot bør først tages i brug hen i april, når tempe-raturen er højere.

AfgrødetålsomhedDet er ikke alle græsukrudtsmidler, der har samme skånsomhed over for de forskellige kornarter, og derfor er de ikke godkendt i alle vintersædafgrøder. Oversigten i tabellen viser, hvor midlerne er godkendt.

4

Middel Vinterhvede Vinterbyg Triticale Rug Absolute 5 + - - - Atlantis OD + - + maks. 0,45 l Broadway + - + + Cossack OD + - + maks. 0,6 l Hussar OD + maks. 25 ml + + Hussar Plus OD + maks. 0,05 l + + Lexus + - - - Monitor + - + - Othello + - + + Primera Super/Foxtrot + + + + Serrate + - + + Topik + - + + Tombo + - + +

Afgrøder, hvor midler med effekt mod græsser kan anvendes om foråret

Forebyg udvikling af herbicidre-sistensFor at modvirke udvikling af her-bicidresistens hos ukrudtet, bør de såkaldte ALS-hæmmere som Ally, Atlantis, Broadway, Express, Hussar, Lexus, Primus m.fl. kun anvendes én gang pr. sæson, uanset om der er restriktioner ifølge etiketten eller ej - se nedenstående tabel. Topik, der har en anden virke-mekanisme, bør derfor vælges til bekæmpelse af agerrævehale, hvis der i efteråret er sprøjtet med Lexus eller Atlantis OD. Er der anvendt Othello eller Atlantis mod rajgræs i efteråret, bør det være undtagelsen, at der følges op med Broadway i foråret, men i stedet Topik.

Forholdsregler for at undgå herbi-cidresistens er særlig vigtige ved reduceret jordbearbejdning, hvor hastigheden for resistensudvikling i teorien er cirka dobbelt så stor.

Når først herbicidresistens er udviklet, giver det hurtigt store tab i form af øgede udgifter til kemi og direkte udbyttetab, så omkostninger til forebyggelse er en nødvendig investering i fremtiden.

Begrænsninger for SU-midlerEn række sulfonylurea-midler (SU-midler) er pålagt den begrænsning, at de kun må bruges én gang pr. vækstsæson. Teksten på etiketten er følgende: ’For at beskytte grund-

vandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder tribenu-ron-methyl, iodosulfuron, met-sulfuron-methyl, triasulfuron eller thifensulfuron-methyl kun anvendes 1 gang om året’. I nævnte række-følge er moderprodukterne Express, Hussar, Ally, Zoom og Harmony. Begrænsningerne i anvendelsen er illustreret i tabellen. Læs altid eti- ketten og tjek maks. dosis. Bemærk, at midler markeret med rød i neden-stående tabel ikke må blandes.

Lovlig anvendelse af SU-midler. Midler, som giver samme metabolit, er vist med rødt og må ikke blandes.

Hvis der i efteråret er brugt: Må der tidligt forår bruges: Og senere følges op med: Lexus eller ingen SU-midler Hussar, Hussar Plus, Atlantis,

Cossack, Ally, Accurate, Express, Nuance, Trimmer, Broadway, Monitor, Primus, Saracen, Tombo, Lexus, Zypar

Broadway, Monitor, Primus, Primus XL, Starane XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte, MCPA, Zypar

Atlantis, Othello, Express, Nuance, Trimmer

Broadway, Monitor, Lexus, Primus, Saracen, Tombo, Zypar

Broadway, Monitor, Starane XL, Primus XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte, MCPA, Zypar

5

Blandinger med vækstregule-ringsmidlerBlanding af ukrudtsmidler og vækst-reguleringsmidler kan i nogle tilfæl-de forstærke effekten af vækstregu-leringsmidlerne, så virkningen bliver for kraftig, og afgrøden kan skades. Især ukrudtsmidler med olier eller olietilsætning forstærker effekten. Det kan ikke forudsiges, hvornår disse tilfælde opstår, så derfor skal anvisningerne på midlernes etiketter følges eller man skal undlade bland-ing med græsukrudtsmidler.

Etiketter og firmaer foreskriver følgende vedr. blanding med græs-ukrudtsmidler:

• På etiketterne for Hussar OD, Hussar Plus OD, Cossack, Atlantis OD og Othello står der ikke noget om blanding med vækstreguleringsmidler, men midlerne bør, efter firmaets udsagn, ikke blandes med

trinexapacprodukter dvs. Mod-dus M, Moddus Start, Cuadro og Trimaxx.

• På etiketten for Broadway står der, at der ikke må blandes med vækstreguleringsmidler, og at der skal være mindst 7 dage mellem behandlingerne.

• På etiketten for Monitor står der, at der ikke bør blandes med an-dre midler end de, der er nævnt på etiketten, og vækstregule-ringsmidlerne er ikke nævnt på etiketten.

• Ifølge etiketten for Primera Super kan midlet blandes med CCC produkter, blanding med andre vækstreguleringsmidler er ikke omtalt.

• På etiketten for Foxtrot står der, at midlet normalt uden risiko kan blandes med vækstregule-ringsmidler.

• På etiketten for Tombo står der, at det ikke bør blandes med

vækstreguleringsmidler.• På etiketten for Topik er der

ikke oplysninger om blanding med vækstreguleringsmidler.

• Erfaringen har vist at Cerone og Terpal aldrig bør blandes med ukrudtsmidler.

• På etiketten for Terpal står der direkte, at Terpal IKKE må blan-des med ukrudtsmidler.

• CCC produkterne (Cycocel 750 m.fl.) er de produkter, hvor der ses færrest skader ved blanding med græsukrudtsmidler.

• Ofte vil det tidspunkt, hvor græsukrudtsmidlerne skal an-vendes (når græsukrudt begynder sin vækst i foråret), være for tidligt til at opnå god effekt af vækstregule-ringsmidlerne. Derfor er det ikke så ofte aktuelt at blande græs-ukrudtsmidler og vækstregu-leringsmidler.

Manganprodukter kan normalt tilsættes vækstreguleringsmidler. Manganpulver bør opløses i vand inden det tilsættes. Ligesom med ukrudtsmidler kan der i nogle tilfælde opstå uønskede effekter

ved blanding, så blanding foretages derfor på landmandens egen risiko. På etiketten for Cuadro anbefales det, at midlet ikke blandes med manganmidler.

Det anbefales generelt, at der ikke laves blandinger af mere end to produkter.

Produkter Atlantis/ Cossack/ Hussar/ Othello

Broadway Monitor Primera super

Foxtrot Topik Tombo

Cycocel 750 Cycocel ExtraTrece 750

(+) - - (+) (+) - -

Cuadro 25 EC Moddus M - - - (-) (+) - - Moddus Start Trimaxx Medax Top (-) - - (-) (+) - - Cerone - - - - - - - Terpal - - - - - - -

(+) Blandinger med færrest negative erfaringer, f.eks. CCC-midlerne (Cycocel 750 m.fl.).(-) Få negative erfaringer med blandinger forekommer, og risikoen for skader kan ikke forudsiges. - Blanding bør aldrig ske.

Blanding af vækstreguleringsmidler og græsmidler

6

Vækstregulering i vintersæd

Mange marker er sået sent, hvilket reducerer behovet for vækstregule-ring. Strategi for tildeling af kvælstof har betydning for behovet for vækst-regulering. Se artiklen om ’Kvæl-stofstrategier i vintersæd’ i dette nummer af Afgrødenyt.

Den mest effektive vækstregulering opnås i den tidlige del af kornets strækningsfase (st. 31-33), men det kræver gode vækstforhold.

Følgende forhold øger risikoen for lejesæd:

• blødstrået sort, • tidlig såning, • stor udsædsmængde, • milde vintre, • tidlig og stor kvælstoftildeling.

Det er også vigtigt, at du bruger dine egne erfaringer fra tidligere år, hvor især markens evne til at frigive kvælstof har stor betydning for risikoen for lejesæd. Hvor der praktiseres pløjefri dyrkning, eller hvor der er udlæg af frø, er det afgørende af hensyn til den efter-følgende afgrødeetablering, at du undgår lejesæd.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vækstregulering ikke er

en garanti mod lejesæd. For stor udsædsmængde i forhold til såtids-punkt, for stor tildeling af kvælstof tidligt i afgrødens udvikling og ikke mindst vejrforholdene i vækstsæ-sonen kan medføre lejesæd trods vækstregulering.

Jo tidligere anvendelse indenfor de godkendte tidspunkter, jo bedre vækstregulerende effekt vil der opnås, forudsat at der sprøjtes under gode temperaturforhold. Normalt vil én vækstregulerende behandling i strækningsfasen være tilstrækkeligt, men i særligt kraftige marker kan satses på en 2-delt strategi.

Midlernes temperaturkravVækstreguleringsmidlerne skal anvendes i en periode med gode vækstforhold, og hvor afgrøden ikke er stresset. Du skal derfor undgå at sprøjte under tørre eller kolde forhold med nattefrost. Forsøg viser, at en behandling af stressede planter kan betyde store udbyttetab. Cerone kan desuden forårsage skader ved høje temperaturer.

Midlernes temperaturkrav angives som døgnets middeltemperatur dvs., hvis det f.eks. er 7°C om

dagen og 3°C om natten, så er døgn-middeltemperaturen 5°C. Cerone og Terpal har bedst effekt ved relativ høje temperaturer dvs. ca. 12°C, og for alle øvrige midler er den optimale middeltemperatur ca. 8°C – efterfulgt af en lun periode. Firmaerne har for Moddus Start og Medax Top oplyst, at der er god effekt fra en middeltemperatur på 5 henholdsvis 6°C. Udsprøjtning ved så lave temperaturer kræver en god lun periode efterfølgende.

Blandinger med vækstreguler-ingsmidlerDu kan finde et afsnit om blanding af vækstreguleringsmidler og græ-sukrudtsmidler i artiklen ”Bekæm-pelse af græsukrudt i vintersæd” i dette nummer af Afgrødenyt.

Sorternes stråstyrkeHerunder er sorterne opdelt efter stråstyrke, og der omtales særlige forhold for de enkelte afgrøder. Selvom du har valgt en af de mest stråstive sorter, kan der forekomme lejesæd, hvis marken f.eks. har fået en stor mængde kvælstof tidligt.

Mest stråstive Mindst stråstive KWS Lili, Nuffield, Torp, Creator, KWS Dacanto, Benchmark, Viborg, Pistoria, Hereford

Sheriff, Ohio, KWS Nils, Jensen, KWS Cleveland

Elixer, Nakskov, Mariboss, Substance

De mest udbredte hvedesorters tendens til lejesæd

VinterbygVækstregulering med en relativ lav dosis af Cerone (0,15-0,2 l pr. ha), Terpal (0,3-0,45 l pr. ha) eller Medax Top (0,3-0,45 l pr. ha) sidst i de

angivne intervaller for vækststadier kan reducere tendensen til aks- og strånedknækning, som især kan være et problem i år med sen høst grundet vanskelige høstbetingelser

eller begrænset høstkapacitet. Ofte har de seksradede sorter størst ten-dens til nedknækning af aks, men der er også stor forskel mellem de toradede sorter og mellem vækstår.

Mest stråstive Mindst stråstive Padura, KWS Infinity, Frigg Matros, Hejmdal KWS Meridian (6r),

De mest udbredte vinterbygsorters tendens til lejesæd. 6r = 6 radet, hyb = hybrid

VinterhvedeHvis du dyrker brødhvede på kon-trakt, skal du være opmærksom

på, at det normalt ikke er tilladt at anvende vækstreguleringsmidler.

Fortsætter på side 11

7 Fortsætter på side 11

Aktuelle løsninger uge 11 - 2016

Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering

0,3 Galera Burresnerre, kamille, kornblomst 3420,3 PG 26N 16

15 Express SX 55 Stort ukrudt: Express anvendes hvis Ally ikke kan på grund af 11 Express SX 40 Småt ukrudt efterfølgende afgrøde.15 Ally SX 38 Stort ukrudt10 Ally SX 25 Småt Ukrudt

0,05 Primus + burresnerre, øget effekt på storkenæb 1080,03 DFF + store stedmoder 14

0,5 Starane XL + Burresnerre, snerlepileurt 990,7 Primera Super + Vindaks, alm. rapgræs 170

0,15 Sprede-klæbemiddel 4

110 1) Broadway st. 21-29 1420,5 PG 26N 2610 2) Monitor st. 25-31 101

0,15 Sprede-klæbemiddel 4220 Broadway st. 21-29 2840,5 PG 26N 26

0,5 Atlantis OD 168 5 - 8°C. Må ikke anvendes i vinterbyg.0,05 DFF 240,15 Oxitril CM 37

0,75 Atlantis OD 251 5 - 8°C. Må ikke anvendes i vinterbyg.0,05 DFF 24

0,2 Topik st. 13-29 Agerrævehale, alm. rapgræs, flyvehavre 1690,5 Olie 20

0,75 Cossack OD 2930,05 DFF 24

0,5 Renol 24

0,05 Hussar OD 1220,05 DFF 240,15 Oxitril CM 370,15 Sprede-klæbemiddel 4

UKRUDTSBEKÆMPELSE

Vinterrapsl/kg/g pr. ha

Alm. Rapgræs, blød hejre, burresnerre, fuglegræs, gold hejre, kamille, kornblomst, kvik, rajgræs, vindaks

Ukrudt i vækst, hvide rødder, og jordtemperatur over 6 grader C. Split-behandling er nødvendig mod gold hejre - øger effekten med 10-15 pct. Ca. 10 dage mellem sprøjtninger. Må ikke anvendes i vinterbyg og rug.

God effekt på vindaks, rajgræs-arter, alm. Rapgræs, agerrævehale og en lang række tokimbladede ukrudtsarter. Sideeffekt på arter som flyvehavre og hejre-arterne

Middel Bekæmper BemærkningerPris kr. pr. ha

Tokimbladet ukrudt

Tokimbladet ukrudt + Græsukrudt

l/kg/g pr. ha Middel

+ én af følgende muligheder

Sprøjtning senest st. 50, dvs. inden knopperne bliver synlige set ovenfra.Det er også vigtigt, at afgrøden ikke er stresset.

Vintersæd, hvor der ikke er bekæmpet ukrudt i efteråret: Tidlig indsats, Ikke efterårsbehandlet

Pris BemærkningerBekæmper

Agerstedmoder, alm. rapgræs, enårig rapgræs, fuglegræs, få rajgræs, kamille, korsblomstret ukrudt, tvetand, vindaks, ærenpris

Agerrævehale, alm. + enårig rapgræs, fuglegræs, kamille, korsblomstret ukrudt, rajgræs, stedmoder, vindaks, ærenpris

Agerrævehale. Dosis er tilpasset, at bekæmpelse er indledt i efteråret med Lexus, Absolute eller Atlantis. Ikke Vinterbyg

Rajgræs, agerstedmoder, alm. rapgræs, burresnerre, enårig rapgræs, fuglegræs, kamille, korsblomstret ukrudt, tvetand, vindaks, ærenpris. Delvis effekt på agerrævehale.

Græsukrudt bortset fra agerrævehale og alm. rapgræs. God effekt på burresnerre, kamille, fuglegræs, ærenpris, pileurter, raps, stedmoder, kornvalmue, rajgræs, snerlepileurt, vindaks

Lille bestand af enårig rapgræs og rajgræs. Maks. 0,025 l Hussar OD pr. ha i vinterbyg.

Kræver god vækst i ukrudtet. Mindst 8°C i gennemsnitlig døgntemperatur og ingen nattefrost. Må ikke anvendes i vinterbyg.

Kamille, stedmoder, ærenpris, valmue, tvetand, kornblomst, hv. Gåsefod (melde)Kamille, stedmoder, ærenpris, valmue, tvetand, storkenæb, fuglegræs

Må ikke anvendes senere end st. 30 (afsluttende buskning) i triticale, vinterbyg og -rug.

Ukrudt i vækst, hvide rødder, og jordtemperatur over 6 grader C. Må ikke anvendes i vinterbyg.

kr. pr. ha

l/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris Bemærkningerkr. pr. ha

8

Aktuelle løsninger uge 11 - 2016

Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering

7 Ally SX 18

4 Express SX 15

0,15 Sprede-klæbemiddel 4

0,4 Primus XL 94

0,5 Starane XL Burresnerre, fuglegræs, kamille, pileurter 99

4 Express SX + ved meget store kamiller 15

5 Ally SX 13

9 1) Monitor st. 25-31 91

0,15 Sprede-klæbemiddel 4

12,5 2) Monitor st. 32 126

0,15 Sprede-klæbemiddel 4

12,5 - 15 Monitor st. 31 Vindaks, burresnerre, alm. rapgræs 126 - 151 Må ikke anvendes i vinterbyg og rug.

0,15 Sprede-klæbemiddel 4

1 Primera Super 243

0,15 Sprede-klæbemiddel 4

0,05 Hussar OD st. 25-29 122 Maks. 0,025 l Hussar OD pr. ha i vinterbyg.

0,5 Renol 24

0,075 Hussar OD st. 30- 183

0,5 Renol 24

0,1 Hussar Plus OD st. 25-29 125 Maks. 0,05 l Hussar Plus OD pr. ha i vinterbyg.

0,5 Mero EC 80 37

0,14 Hussar Plus OD st. 30- 175

0,5 Mero EC 80 37

0,05 Hussar OD st. 25- 122 Maks. 0,025 l Hussar OD pr. ha i vinterbyg.

0,05 DFF 24 Lille bestand af enårig rapgræs og rajgræs.

0,15 Oxitril CM 37

0,15 Sprede-klæbemiddel 4

0,5 Atlantis OD ved vækst 168 5 - 8°C. Må ikke anvendes i vinterbyg, maks 0,45 i rug.

165 Broadway st. 30-31 213

0,5 PG 26N 26

0,5 Atlantis OD ved vækst 168

165 Broadway 213

0,5 PG 26N 26

0,65 Cossack OD 254

0,5 Renol 24

0,075 Primus 162

0,06 DFF 29

0,1 Primus 217

0,07 DFF 34

0,5 Bell Knækkefodsyge 225 Lav effekt mod meldug.

0,6 Ceando 265

0,2 Flexity 156

0,25 Proline EC 250 121

0,4 Proline Xpert 164

0,10 Stereo 312,5 EC 26 Lav effekt mod Septoria og kun moderat effekt mod rust.

Kræver god vækst i ukrudtet. Mindst 9 - 10°C i gennemsnitlig

døgntemperatur og ingen nattefrost. Max. dosis er 0,14 l/ha.

Bemærkninger

kr. pr. ha

Agerrævehale, alm. rapgræs, enårig rapgræs,

fuglegræs, korsblomstret ukrudt, vindaks

Agerrævehale, alm. rapgræs, burresnerre,

flyvehavre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille,

kornblomst, kornvalmue, rajgræs, vindaks

Ukrudt i vækst, hvide rødder, og jordtemperatur over 6 grader C.

Må ikke anvendes i vinterbyg.

Agerrævehale, alm. rapgræs, burresnerre,

flyvehavre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille,

kornblomst, kornvalmue, rajgræs, vindaks

5 - 8°C. Må ikke anvendes i vinterbyg, maks 0,45 i rug. Hvis

der kun er brugt Boxer/Stomp og DFF/Oxitril i efteråret.

Rajgræs, burresnerre, fuglegræs, kamille,

kornvalmue, snerlepileurt, vindaks

Kræver god vækst i ukrudtet. Mindst 8°C i gennemsnitlig

døgntemperatur og ingen nattefrost. Må ikke anvendes i

vinterbyg og maks 0,6 l/ha i rug.

kr. pr. ha

SVAMPEBEKÆMPELSEl/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris

+ eventuelt én af følgende midler

l/kg/g pr. ha

Alm. Rajgræs

Agerstedmoder, burresnerre, fuglegræs,

haremad, hønsetarm, kamille, storkenæb,

vejbred

Halm må ikke opfodres ved brug af DFF. Laveste dosis ved tidlig

sprøjtning på små ukrudtsplanter. Off-label godkendelse af DFF,

som også omfatter Legacy og Diflanil. Avlere skal være i

besiddelse af off-label vejledning.

Middel Bekæmper Bemærkninger

Vintersæd, hvor der ikke er bekæmpet ukrudt i efteråret:Tokimbladet ukrudt

l/kg/g pr. ha

For at mindske risikoen for resistensudvikling hos meldug

anbefales det kun anvendt én gang pr. vækstsæson.

Moderat effekt mod rust. Må maksimalt anvendes 2 gange pr.

vækstsæson.

Pris

l/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris Bemærkninger

kr. pr. ha

Tokimbladet ukrudt + Græsukrudt

Bekæmper Pris Bemærkninger

Græsukrudt bortset fra agerrævehale og alm.

rapgræs. Endvidere god effekt på burresnerre,

kamille, fuglegræs, ærenpris, pileurter, raps,

stedmoder

kr. pr. ha

Opfølgning

Kamille, stedmoder, ærenpris, valmue, tvetand,

storkenæb

Kamille, ærenpris, valmue, tvetand, storkenæb,

fuglegræs

Gold hejre - splitsprøjtning nødvendig. Blød

hejre kan bekæmpes med en sprøjtning med 12

- 15 g Monitor + spredeklæbemiddel

Ca. 10 dage mellem sprøjtninger. Må ikke anvendes i vinterbyg

og rug.

Flyvehavre og vindaks. Ved udelukkende

vindaks 0,6 l/ha.

Må ikke anvendes senere end st. 30 (afsluttende buskning) i

triticale, vinterbyg og -rug. Under gode temperaturforhold.

Rajgræs og andet græsukrudt bortset fra

agerrævehale og alm. rapgræs. Endvidere god

effekt på burresnerre, kamille, fuglegræs,

ærenpris, pileurter, raps

Kræver god vækst i ukrudtet. Mindst 9 - 10°C i gennemsnitlig

døgntemperatur og ingen nattefrost. Op til 0,075 l kan anvendes

fra st. 30 og 0,1 l fra st. 31.

Burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille,

kornvalmue, snerlepileurt

Afvent gode temperaturforhold. Max. dosis er indtil st. 29 0,75

l/ha og fra 30-39 1,0 l/ha.

Middel

9

Aktuelle løsninger uge 11 - 2016

Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering

0,17 Avaunt Glimmerbøsser 160 Med bimærke. Max 1. behandling pr. sæson

0,30 Biscaya OD 240 140 Uden bimærke. Max 1. behandling pr. sæson

0,225 Mavrik 2F 126 Uden bimærke. Max 2 behandlinger pr. sæson

0,15 Plenum 50 WG 114 Uden bimærke. Max 1 behandlinger pr. sæson

0,5 - 0,7 Caryx st. 30 Vækstregulering 161 - 225

0,3 Moddus Start st. 25-39 Vækstregulering 159

0,6 - 1,2 Cycocel 750 st. 25-32 61 - 122 Maks. dosis 1,5 l. Ad 1 gang eller i split.

0,6 - 1,2 Trece 750 st. 25-32 60 - 120

1,5 Cycocel Extra st. 25-32 122 Maks 2,5 l.

0,3 - 0,4 Moddus Start st. 25-39 Vækstregulering 159 - 212

0,25 - 0,5 Moddus Start st. 25-30 Vækstregulering 132 - 265

1,0 - 1,5 Cycocel 750 st. 25-32 102 - 153 Maks. dosis 1,5 l. Ad 1 gang eller i split.

1,0 - 1,5 Trece 750 st. 25-32 100 - 150

1,5 - 2 Cycocel Extra st. 25-32 122 - 162 Maks 2,5 l.

Vinterbyg

Pris

kr. pr. ha

Pris

kr. pr. ha

l/kg/g pr. ha

VÆKSTREGULERING

Ved splitbehandling maksimalt 0,15 l/ha pr. behandling.

Maksimum 2 behandlinger med minimum 7 dages interval.

Max 1,5 l. Enkeltbehandling st. 25-30. Splitbehandling 0,75-1,0

l/ha i st. 25-30 og 0,3-0,5 l/ha. i st. 30-32.

Midlet skal anvendes ved begyndende strækningsvækst ved

mere end 50 planter pr. m2 og sået høje sorter.

BemærkningerBekæmper

Bekæmper Bemærkninger:

VinterrapsMiddel

Middel

Vinterhvedel/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris Bemærkninger

kr. pr. ha

l/kg/g pr. ha

SKADEDYR

Vinterraps, forår

l/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris Bemærkninger

kr. pr. ha

Ved splitbehandling maksimalt 0,15 l/ha pr. behandling.

Maksimum 2 behandlinger med minimum 7 dages interval.

Max 1,5 l. Enkeltbehandling st. 25-30. Splitbehandling 0,75-1,0

l/ha i st. 25-32.

ALLE PRISER ER FRA landbrugsinfo

Vinterrugl/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris Bemærkninger

kr. pr. ha

Ved splitbehandling maksimalt 0,15 l/ha pr. behandling.

Maksimum 2 behandlinger med minimum 7 dages interval.

10

Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent

Henrik Skovgaard LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 123Mobil nr. 40 332 774Email hsl@centrovice.dk

Hans Kristian AbildskovPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193Emal hka@centrovice.dk

Hanne PontoppidanPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 621 682Mobil nr. 23 213 369Email hap@centrovice.dk

Aksel Julius NielsenPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 622 511Mobil nr. 23 213 192Email ajn@centrovice.dk

Helle ElanderPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 121Mobil nr. 40 285 805Email hbe@centrovice.dk

Leif HagelskjærRådgivningschefTlf. nr. 63 621 602Mobil nr. 29 615 002Email leh@centrovice.dk

Kirsten LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 605Mobil nr. 29 615 005Email kil@centrovice.dk

Mads MunkegaardPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 122Mobil nr. 40 206 332Email mm@centrovice.dk

Michael LønbækPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 120Mobil nr. 40 402 398Email mwl@centrovice.dk

Ove EnglundPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 124Mobil Nr. 20 228 097Email ove@centrovice.dk

Mirella HelmsPlanteavlsassistentTlf nr. 63 621 608Mobil nr. 24 817 518Email mih@centrovice.dk

Karen Linddal PedersenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 607Mobil nr. 30 561 094Email klp@centrovice.dk

Poul Erik JørgensenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 125Mobil nr. 24 232 541Email pej@centrovice.dk

Thomas WohllebenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 127Mobil nr. 40 402 428Email thw@centrovice.dk

Torben JustesenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 128Mobil nr. 20 291 097Email tbj@centrovice.dk

Anders B. ChristiansenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 622 585Mobil nr. 23 213 195Email abc@centrovice.dk

Hans Erik LarsenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 621 604Mobil nr. 29 615 008Email hel@centrovice.dk

Diana Boysen PoulsenØkologikonsulentTlf. nr. 63 621 609Mobil nr. 30 588 819Email dbp@centrovice.dk

Søren Lykkegaard HansenPlanteavlskonsulentMobil nr. 26 166 116Email slh@centrovice.dk

Vibeke NepperPlanteavlsassistentTlf nr. 63 407 231Email vne@centrovice.dk

Lene BjørnsboPlanteavlsassistentTlf nr. 63 407 137Email lbj@centrovice.dk

11

RugI rug kan lejesæd være helt ødelæggende. Reduceret ud-sædsmængde og delt kvælstof-gødskning er nødvendige tiltag for at forebygge lejesæd. Samtidig er vinterrug den af vintersædsar-terne, der er mest følsom over for

vækstreguleringsmiddel. Undgå at vækstregulere en afgrøde, der er tørkestresset eller stresset af lave temperaturer. Vækstregulering af en stresset afgrøde kan medføre udbyttetab og kan også øge risikoen for angreb af meldrøjer.

Hvis du dyrker brødrug på kontrakt, skal du desuden være opmærk-som på, at det normalt er et krav, at der ikke anvendes vækstregule-ringsmidler.

Mest stråstive Mindst stråstive Palazzo, SU Performer 90+10% population,KWS Magnifico

SU Bonelli 90+10% population, Inspector

SU Mephisto 90+10% population, KWS Nikko, KWS Bono

De mest udbredte rugsorters tendens til lejesæd

TriticaleDer er erfaringsvis et relativt lavt behov for vækstregulering i triticale.

De mest udbredte triticalesorters tendens til lejesæd

Mest stråstive Mindst stråstive Tantris, Toledo Jura, Ragtac

LøsningsforslagDer er ikke afgørende forskelle på de anbefalede løsninger til vækst-

regulering i vintersæd. Som det fremgår af tabellen, er der flere prismæssigt jævnbyrdige løsninger,

og derfor kan man afvente gode vækstforhold før vækstregulering iværksættes.

Vinterhvede Vinterbyg Vinterrug Triticale Kr pr. lCycocel 750 0,6-1,2 l/ha

St. 25-32- 1-1,5 l/ha

St. 25-321 l/haSt. 25-32

102

Cycocel Extra 1,5 l/haSt. 25-32

- 1,5-2 l/haSt. 25-32

1,5 l/haSt. 25-32

82

Moddus Start 0,3 l/haSt. 25-39

0,3-0,4 l/haSt. 25-39

0,25-0,5 l/haSt. 25-30*

0,3-0,4 l/haSt. 25-39

530

Moddus M 0,3-0,4 l/haSt. 30-39

0,3-0,4 l/haSt. 30-39

0,4-0,5 l/haSt. 30-39

0,3-0,4 l/haSt. 30-39

400

Medax Top 0,5-0,75l/haSt. 30-39

0,75-1 l/haSt. 30-39

0,5-0,75 l/haSt. 30-39

0,5-0,75 l/haSt. 30-39

200

Terpal 1 l/haSt. 31-39

1 l/haSt. 31-39

1 l/haSt. 31-39

1 l/haSt. 31-39

190

Cerone - 0,5 l/haSt. 33-39

0,5 l/haSt. 33-39

0,5 l/haSt. 33-39

250

* Bemærk at godkendelsen til Moddus Start i rug er ændret, da der blev konstateret meget kraftig vækstregul-erende effekt af Moddus Start i rug i 2015. Moddus Start må fremover ikke anvendes senere end st. 30 (begyn-dende strækning af hovedskud) i rug. Moddus Start måtte tidligere anvendes frem til st. 49 (1. stak synlig) i rug. Etiketterne med den ændrede godkendelse vil være på de produkter, der kommer på markedet i 2016, men der vil også være produkter med den gamle etikette.

Fortsat fra side 6

12

Det har ikke forsøgsmæssigt kun-net dokumenteres, at Moddus M/Trimaxx/Cuadro 25 EC og Moddus Start øger udbyttet ved at fremme rodudviklingen.

Sprede-klæbemiddelDer skal altid tilsættes sprede-klæbemiddel, hvis der ikke blandes med et ukrudts- eller svampemiddel. Doseringerne herover skal øges med 10-20 %, hvis der ikke tilsættes sprede-klæbemiddel eller blandes med ukrudts- eller svampemiddel.

Ved anvendelse af Medax Top anbefaler firmaet tilsætning af svovl-sur ammoniak i forholdet 1:1 for at fremme optagelsen og dermed effekten af Medax Top.

Dosering efter biomasseDosering af vækstreguleringsmidler efter biomasse er en mulighed, så dosis øges i de mest kraftige om-råder og reduceres i de mest tynde områder, hvor der måske er risiko for udbyttetab ved høje doser. En regulering på plus/minus 25 % er

det spænd, der maksimalt anbefales for almindelige hydrauliske dyser.

SprøjteteknikDer bør sprøjtes om morgenen, hvor der er en høj luftfugtighed, og udsigt til højere temperaturer og helst sol i løbet af dagen. Anvend 150-200 l vand pr. ha. Den mind-ste mængde vand anvendes på de tidligste vækststadier og ved sprøjt-ning på dugvåde planter. Der kan f.eks. anvendes 025 (lilla) lavdrift-dyser eller 030 (blå) lavdriftdyser. Luftinjektionsdyser er også egnede.

Lang behandlingsfristVær opmærksom på, at der ge-nerelt er en lang behandlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne - helt op til 3 måneder før høst. Det er derfor vigtigt altid at tjekke behandlingsfris-ten, der fremgår af etiketten, inden brug.

Effekt af behandlingVækstregulering er en forsikring mod lejesæd og det er vanskeligt at vide om man har fået noget for

pengene.

For at blive klogere på dette vil vi opfordre alle, der vækstregulerer, til at udvælge en mark og undlade at vækstregulere i et sprøjtespor. Igennem vækstsæsonen sammen-lignes det ubehandlede sprøjtespor med den behandlede mark, og man registrerer, hvilke forskelle der ses.Vi vil samle sammen på alle disse erfaringer og har vedlagt et skema bagerst i dette nummer af Afgrøde-Nyt til at skrive notater på. Vi opfor-drer til, at du udfylder dette skema for mindst én mark og efter høst returnerer det til din planteavlskon-sulent. Det er også værdifuldt at lave et ”lejesæds-kort” over egne marker. Her noteres hvilke marker eller områder i marker der altid går i leje. Herved kan vækstreguleringen målrettes disse marker, eller man kan iværksætte tiltag som reducerer risikoen for lejesæd.

13

Gødningsstrategier i vintersæd

I år øges kvælstofnormen til vin-terbyg og –rug med 20-25 kg pr. ha og i vinterhvede med 25-30 kg pr. ha i forhold til sidste år, inden kvælstofprognosen bliver indregnet. Denne forøgelse betyder, at du skal

overveje en eventuel tredeling af kvælstoftildelingen til hveden og vinterbyggen. Giv først den eks-tra kvælstofmængde i anden eller eventuelt tredje tildeling for at ned-sætte risikoen for lejesæd.

Jo senere kvælstoffet gives, jo højere bliver proteinindholdet. Der-for kan en eventuel tredeling være aktuel, hvis du fodrer kornet op og derfor kan værdisætte protein.

Vinterhvede: forslag til strategier for kvælstoftilførsel i vinterhvede til foder.

Første tildeling (ved begyndende vækst forår), kg N pr. ha

Anden tildeling (fra medio april til 1. maj), kg N pr. ha

Tredje tildeling st. 32-37 (medio maj), kg N/ha

2-delt 60-80 Resten - 3-delt 60 Resten -40 kg N 40 kg

Første tildeling (ved begyndende vækst forår), kg N pr. ha

Anden tildeling (fra medio april til 1. maj), kg N pr. ha

Tredje tildeling st. 32-37 (medio maj), kg N/ha

2-delt 60-80 Resten - 3-delt 60 Resten -40 kg N 40 kg

Vinterbyg: forslag til strategier for kvælstoftilførsel i vinterbyg til foder.

Første tildeling (ved begyndende vækst forår), kg N pr. ha

Anden tildeling medio april, st. 30-32, kg N pr. ha

Tredje tildeling st. 34-37 (ca. 1. maj), kg N/ha

2-delt 40-50 Resten 3-delt 40-50 Resten -40 kg N 40 kg

Vinterrug/triticale: forslag til strategier for kvælstoftilførsel i vinterrug til foder.

Gylle til vintersædI vinterhvede og –triticale kan gyllen anvendes i stedet for handelsgød-ning ved første eller anden tildeling.

I vinterbyg og -rug bør udbringes ved begyndende vækst i foråret for at minimere køreskaden og risiko for grønskud. I rug vil grønskud give en øget risiko for meldrøjer.

14

Kurset henvender sig til landbrug og maskinstationer og kræves, hvis du håndterer eller transporte-rer farligt gods f.eks. dieselolie og pesticider på offentlig vej i et registreringspligtigt køretøj.Kommende kurser:Onsdag d. 6. april 2016 kl. 13.00-16.30Torsdag d. 26. maj 2016 kl. 8.30-12.00

Se mere på vores hjemmeside www.centrovice.dk eller kontakt miljøkonsulent Michala Thomassen tlf. 63 40 71 34.

KURSUSSikker håndtering af farligt gods

• 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2014/15• 31. marts: Sidste frist for at indsende mark- og gødningsplan samt kort over udspredningsarealer

til kommunen, hvis der er udspredt produkter efter slam- eller bioaskebekendtgørelsen.• 31. marts: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2014/15. • 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med

pløjning.• 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2015/16• 21. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm)• 21. april: Sidste frist for at ansøge om betalingsrettigheder fra National Reserve• 30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak• 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort• 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort

Det var årets andet nummer af AfgrødeNyt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 30. marts 2016.

Med venlig hilsenPlanteavlskontoret

VIGTIGE DATOER

Centrovice hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 – Fax 6340 7199

kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk

Effekt af vækstregulering – 2016 Marknr. ____ Afgrøde:______________ Sort: ____________ Forfrugt:_____________ Lav et sprøjtevindue – dvs. undlad vækstregulering i et sprøjtespor. Vækstregulering: Dato Afgrødens

stadie* Middel og evt. additiv (skriv også hvis det er en blanding med andre mid-ler)

Dosering Pr. ha.

Effekt den 1. juli

Forskel i plantehøjde i cm**

Karakter fra 0-10***

Observationer i øvrigt Andel af marken der er påvirket, hvor slemt, vejr-forhold i juni/juli

Ubehandlet

Behandlet

Effekt før høst

Forskel i plantehøjde i cm

Karakter fra 0-10

Observationer i øvrigt Andel af marken der er påvirket, hvor slemt, vejr-forhold i juni/juli

Ubehandlet

Behandlet

*Afgrødens stadie:

St. 25 = 5. sideskud

St. 30 = begyndende strækning

St. 31 = 1 knæ kan mærkes

St. 32 = 2. knæ kan mærkes

St. 37 = faneblad synligt

St. 39 = faneblad fuldt udviklet

**Plantehøjde:

Udtag planter fra begge områder og sammenlign længden.

Ses der en forskel, og hvor stor er forskellen ca.

***Karakter:

Vurder på en skala fra 0-10 hvor meget marken er påvirket

af lejesæd.

0 = ingen lejesæd,

1= 10% af marken er påvirket af lejesæd,

2 = 20% af marken er påvirket af lejesæd,

3 = 30% af marken er påvirket af lejesæd

osv.

10 = hele marken ligger fladt ned

Centrovice hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 – Fax 6340 7199

kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk

Grundoplysninger:

Sådato

Udsædsmængde

Tilstræbt plantetal ved såning

Plantetal den 1. april

Optæl 1m sårække 10 steder i marken og beregn plantetal pr m²:

Tildeling af handelsgødning:

Dato

Gødningstype: Mængde: Tildelt kvælstof Kg pr ha

Tildeling af gylle: Svin:_________ Kvæg: ________

Dato Mængde i ton Total-N kg pr ton

Udnyttelses % Tildelt kvælstof kg pr ha