SIDE 1 AF 20

SIDE 2 AF 20

INDHOLDSIDE3 1.Indledning 1.1 Den politiske indsats i kommunerne 1.2 Katalogets opbygning

SIDE6 2. Lrepladsindsats 2.1 Oprettelse af lrepladser i kommunale forvaltninger 2.2 Uddannelsesklausuler ved offentlige udbud 2.3 Partnerskabsaftaler 2.4 Partnerskaber med almennyttige boligselskaber 2.5 Match mellem elever og virksomheder 2.6 Lrepladshjlp til sm og mellemstore virksomheder 2.7 Kommunal lrepladskoordinering 2.8 Andre tiltag

SIDE10 3. Uddannelsesindsats 3.1 Det flles uddannelsesansvar 3.2 Praktiskorienterede uddannelsesforlb i folkeskolen 3.3 Erhvervsrettede 10. klasser 3.4 Erhvervsuddannelseslinjer i 8.-9.klasse 3.5 Skills konkurrence for folkeskolens 9.klasser 3.6 Rollemodeller p besg i folkeskolen 3.7 Udbredelse af brobygningsforlb 3.8 Udbredelse af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) 3.9 Tag over hovedet 3.10 Andre tiltag

SIDE15 4. Opflgningsindsats 4.1 Invester i de unge tidlig og sammenhngende indsats 4.2 Samlende ungeenhed i kommunen 4.3 Etablering af garantiskoler 4.4 Afklaret uddannelsesvalg 4.5 get brug af jobrotation 4.6 Etablering af virksomhedsskoler 4.7 Afklaringsforlb med perspektiv 4.8 Opprioritering af mentorordninger 4.9 Andre Tiltag

SIDE 3 AF 20

1. INDLEDNINGUngdomsarbejdslshed og lrepladsmangel br vre to afgrende valgemner, nr dan-skerne den 19. november 2013 skal stemme ved kommunalvalget landet over. Disse to udfordringer er afgrende for landets fremtid og krver aktiv handling nu og her. Ung-domsarbejdslsheden er stigende og stadigt flere erhvervsskoleelever str og mangler en lreplads. Det skal lses hurtigst muligt og det skal lses p kommunalt plan fr tiden - hvor vi hber p, at Christiansborgspolitikerne vgner op og lser problemerne for os - er lbet ud.

Det flgende katalog er derfor en gennemgang af de initiativer, som kommunerne kan sstte og som kommunalpolitikerne br krve reali-seret. Mange af de beskrevne lsninger og ini-tiativer findes allerede ude i virkeligheden, men kan med fordel overtages, genanvendes og videreudvikles mange flere steder. Det handler om at lade sig inspirere og tage ved lre af de gode eksempler fra andre kommuner landet over. Formlet med kataloget er sledes at inspirere til at tnke i nye lsninger og samti-dig anvise konkrete handlingsmuligheder for, hvorledes de enkelte forslag kan indfres ude i kommunerne.

De to grundlggende problemer, som lsnin-gerne skal vre med til at tage hnd om, er den voksende ungdomsarbejdslshed og den stigende mangel p lrepladser.

EN VOKSENDEUNGDOMS-ARBEJDSLSHEDIsr ungdomsarbejdslsheden (16 29 rige) er steget siden 2008. I nedenstende graf vises udviklingen i ungdomsarbejdslsheden siden 2007.

I r tal er ungdomsarbejdslsheden iflge Arbejderbevgelsens Erhvervsrd steget fra 15.247 fuldtidspersoner i midten af 2008 til omtrent 42.965 bruttoledige i juli 2013. Ungdomsarbejdslsheden for juli 2013 har dermed bevget sig op p omtrent 13,1 pct. og blandt de unge arbejdslse er det iflge Arbejderbevgelsens Erhvervsrd isr unge uden anden uddannelse end grundskolen, der srligt figurerer i arbejdslshedsstatistikken. Derfor er det yderst problematisk, at isr unge der er i gang med en faglrt uddannelse ikke kan frdiggre deres uddannelse p grund af en mangel p lrlinge- og elevpladser.

EN STIGENDE MANGELP LRLINGE- OG ELEVPLADSERI juni 2013 var der 12.588 erhvervsskoleelever, der sgte lrlinge- og elevpladser hos virk-somheder. Heraf kan 6.784 lrepladssgende unge ikke frdiggre deres uddannelse fr de har indget en lrlinge- eller elevpladsaftale.

Antallet af alle lrepladssgende p lands-plan er steget med 11,2 procent siden juni sidste r (2012). S samtidig med at ungdoms-arbejdslsheden er hj og stigende, har stadigt flere erhvervsskoleelever fet svre ved at frdiggre deres uddannelse.

Udviklingen gr dermed i den forkerte retning. De forringede udsigter har medvirket til, at frre unge vlger at uddanne sig p erhvervs-skolerne, hvilket gr, at kommunerne og det danske samfund str overfor en dobbelt udfordring. Samtidig med at frre uddannes som faglrt, str vi i fremtiden til at mangle den faglrte arbejdskraft p arbejdsmarkedet, som vi ikke fr uddannet i dag.

Hvis der skal sttes en stopklods for ung-domsarbejdslsheden og skabes arbejdsplad-ser og lrepladser p kommunalt niveau, s er det vigtigt, at kommunalpolitikerne overordnet set flger de tre anbefalinger p nste side.

1.1 DEN POLITISKEINDSATS I KOMMUNERNEKommunerne er den myndighed, der er tt-test p de unge, og har et vsentligt ansvar i forhold til de unges muligheder i dagligdagen. Kommunernes forudstninger er selvflgelig forskellige, men ansvaret er det samme og skal udviklingen vendes i den enkelte kom-mune, krver det en politisk mlrettet unge-indsats. Ved at leve op til ungeansvaret kan kommunerne tilsammen pvirke en kedelig tendens i den rigtige retning.

FIGUR 1: UDVIKLING I ARBEJDSLSHEDEN FOR 16-29-RIGE

Kilde: Cevea p baggrund af Danmarks Statistik. (Studerende indgr ikke i arbejdsstyrken)

SIDE 4 AF 20

I forhold til udfordringerne med stigende lre-pladsmangel og ungdomsarbejdslshed skal kommunerne stte ind p nedenstende tre afgrende omrder i forhold til det kommunale ansvarsomrde.

1 STYRKE LREPLADSINDSATSENVed at leve op til sit eget arbejdsgiveransvar, kan kommunen fastholde og oprette flere lrlinge- og elevpladser bde selvstndigt og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

2 GE UDDANNELSESINDSATSENKommunerne har et vsentligt uddannelses-ansvar og skal sikre, at de unge er s uddan-nelsesforberedte som muligt, nr de pbegyn-der en ungdomsuddannelse.

3 UDVIDE OPFLGNINGSINDSATSENDen unge havner ofte i kommunernes jobcen-tre, hvis han eller hun ikke kan komme i arbejde eller falder fra en ungdomsuddannelse. Kom-munerne har derfor et stort ansvar i forhold til at flge op p den unges uddannelsesvej og skal fortsat udvide opflgningsindsatsen.

Ved at opprioritere alle de tre indsatsomrder, kan kommunerne bidrage vsentligt til, at der sttes en stopper for den stigende ungdoms-arbejdslshed, og at der skabes lrlinge- og elevpladser nok til alle lrepladssgende.De kommunale forvaltninger lser ikke situationen alene og den politiske indsats er

altafgrende for, at der skabes en kommunal beskftigelsespolitik, der virker. Dertil skal kommunalpolitikerne skubbe til forandringerne og opstille visioner og mlstninger hvortil konkrete indsatser tilknyttes. Skal ungdomsar-bejdslsheden og lrepladsmanglen bekm-pes, skal alle led i kommunen vre klar over deres rolle p hvert enkelt indsatsomrde.Det har stor betydning for kommunens arbejde p beskftigelsesomrdet, at udfordringen med ungdomsarbejdslshed og lreplads-mangel tages alvorligt i hele det kommunale arbejde. Der skal derfor:

UDARBEJDES EN UNGESTRATEGI, DER GR P TVRS AF HELE KOMMUNENS ARBEJDE Strategien skal tage hjde for de forskel-

lige typer af unge. Eksempelvis krver det forskellige indsatser og forskellig sttte afhngig af om de unge vurderes som ikke-uddannelsesparate eller uddannelsesparate.

Alle relevante aktrer skal inddrages i strategi-en. Herunder eksempelvis det lokale beskfti-gelsesrd, regionen, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og frivillige organisationer.

STTES ML FOR UNGEINDSATSEN OG FLGE DEM OP Ungeansvaret skal placeres, der hvor det har

mest effekt, men ogs g p tvrs s alle medarbejdere i kommunen kender deres spe-cifikke rolle i forhold til at n mlstningerne.

Der skal afholdes politiske vrdi- og stra-tegimder, s hele kommunen er klar over udfordringen, og den indsats der krves.

Til kommunalvalget 2013 br kommunalpolitiker-ne opstille flgende overordnede politisk visioner:

DER SKAL SKABES FLERE LREPLADSER I DEN ENKELTE KOMMUNE Alle skal kunne frdiggre den ungdomsud-dannelse, de er pbegyndt. Hertil skal der udarbejdes en kommunal lrepladspolitik, der stter ml for antallet af lrepladser, der skal skabes. Der skal vre en klar strategi for samarbejdet med uddannelses-institutioner og erhvervsliv.

STOP UNGDOMSARBEJDSLSHEDEN INVESTER I DE UNGE OG FREMTIDEN

Kommunerne skal udarbejde en ungestrategi, hvor de prioriterer ungeindsatsen samt op-stiller en konkret handlingsplan med henblik p at nedbringe ungdomsarbejdslsheden.

FLERE SKAL GENNEMFRE EN ERHVERVSUDDANNELSE

Optaget p erhvervsuddannelserne er falden-de samtidig med, at frafaldet er uacceptabelt hjt. Det er hverken godt for erhvervsuddan-nelserne eller den lokale arbejdskraft i det lange lb. Skal situationen ndres, skal der udarbejdes en strategi og opstilles ml for, hvor mange unge i kommunen, der skal gen-nemfre en erhvervsuddannelse.

1 STOP NEDSKRINGSVEJENGennem de seneste r er der blevet gen-nemfrt massive besparelser i kommuner-ne. Det har frt til regulre nedskringer i stort set samtlige kommuner, hvor vel-frden samlet set er blevet beskret med 11,5 milliarder kroner. Det har medfrt, at 30.000 fultidsstillinger er blevet nedlagt, hvoraf langt strstedelen tller velfrdens kernemedarbejdere, ssom pdagoger, so-suer og andet velfrdspersonale. Nedsk-ringerne har betydet, at det er blevet langt svre at komme ind p arbejdsmarkedet for isr unge nyuddannede velfrdsmed-arbejdere. Arbejdskraft vi alligevel skal bruge i fremtiden, nr den ldre generation trkker sig tilbage. Nedskringerne har store omkostninger og hvad kommunen har

sparet p budgettet det ene r, kan vre tabt p arbejdsmarkedet det nste r. Det kommunale opsparingsniveau er samtidig steget til 34,4 milliarder Vi anbefaler der-for et stop for nedskringer, der forringer velfrdsomrdet.

2 INVESTER I FREMTIDENKommunerne har hvert r et rderum til at igangstte investeringer til gavn for det lokale samfund. Kommunerne kan eksempelvis renovere skoler, daginstitu-tioner, ldreboliger og forbedre den lokale infrastruktur. Investeringerne har dermed en dobbelt effekt. Investeringer skaber flere arbejdspladser nu og her, samtidig med at velvalgte investeringer er med til at udvikle lokalsamfundet. Vi anbefaler derfor, at

kommunerne igangstter investeringer til gavn for den kommunale beskftigelse og den fremtidige udvikling.

3 MLRETTET FINANSIERING MOD DE UNGE I forbindelse med at undg skadelige nedskringer og have rderum til at lave investeringer i den kommunale fremtid, er det vigtigt, at kommunerne opretholder et ordentligt finansieringsniveau. Eksempelvis vil kommunalpolitiske forslag om at snke den kommunale skattesats udhule kommu-nernes mulighed for at igangstte flles initiativer, der kan skabe flere lrepladser og nedbringe ungdomsarbejdslsheden. Vi anbefaler derfor, at kommunerne bruger fllesindtgterne p at bekmpe

BOKS 1: TRE OVERORDNEDE KOMMUNALPOLITISKE ANBEFALINGER

SIDE 5 AF 20

1.2 KATALOGETS OPBYGNINGFormlet med kataloget er at skabe overblik over nogle specifikke tiltag, der har vret igangsat i forskellige af landets kommuner, og som kan inspirere nuvrende og kommende kommunalpolitikere.

De overordnede visioner og mlstninger virkelig-gres af helt konkrete tiltag i den enkelte kom-mune. Dette katalog har derfor opsamlet en rkke af tiltag, som forskellige kommuner har igangsat inden for de tre indsatsomrder.Kataloget er opdelt efter de tre overordnede indsatsomrder (1.lrepladsindsats, 2.uddan-nelsesindsats, 3.opflgningsindsats). Under hvert indsatsomrde er der beskrivelser af de forskellige initiativer, som alle er mlrettet den stigende ung-domsarbejdslshed og lrepladsmangel. Katalo-get er indrettet sledes, at alle initiativer og tiltag er tilknyttet en kommunalpolitisk mlstning.

LREPLADSINDSATSKommunalpolitisk mlstning: At der skabes flere lrlinge- og elevpladser i lokalsamfundet

TILTAG: Oprettelse af lrepladser i kommunale

forvaltninger (s. 10) Uddannelsesklausuler ved offentlige udbud (s. 11) Partnerskabsaftaler (s. 12) Partnerskaber med almene boligforeninger (s. 13) Match mellem elever og virksomheder (s. 13) Lrepladshjlp til sm og mellemstore

virksomheder (s. 14) Kommunal lrepladskoordinering (s. 15) Andre tiltag der kan styrke lrepladsindsat-

sen (s. 16)

UDDANNELSESINDSATSKommunalpolitisk mlstning: At antallet af elever p ungdomsuddannelserne og erhvervs-skolerne ges og fastholdes

TILTAG: Det flles uddannelsesansvar (s. 17) Praktiskorienterede uddannelsesforlb i

folkeskolen (s. 18) Erhvervsrettede 10. klasser (s. 19) Erhvervsuddannelseslinjer i 8.-9. klasse (s. 20) Skills konkurrence for folkeskolens 9. klasser (s. 20) Rollemodeller p besg i folkeskolen (s. 21) Udbredelse af brobygningsforlb (s. 22) Udbredelse af erhvervsgrundsuddannelsen (s. 22)

Kommunen kan udarbejde en strategi og opstille ml for:

1 At der oprettes flere lrlinge- og elev-pladser i lokalsamfundet.

2 At minimum 95 pct. af en ungdoms-rgang frdiggr en ungdomsuddan-nelse. Herunder et supplerende mltal (30 pct.) for hvor mange af de unge, der skal frdiggre en erhvervsuddannel-se. Frafaldsprocenten p erhvervsud-dannelserne skal nedbringes og flere skal f jnene op for erhvervsuddan-nelserne som et reelt uddannelsesvalg.

3 At samtlige unge arbejdslse mdes med en sammenhngende job- og uddannelsesindsats, der bringer mlgruppen tttere p job eller ud-dannelse.

Indsatserne skal samlet set vre med til at bekmpe den lokale ungdomsar-bejdslshed og den stigende lre-pladsmangel.

BOKS 3: FORSLAG TILKOMMUNALPOLITISKE

MLSTNINGER

Tag over hovedet (s. 23) Andre tiltag der kan ge uddannelsesindsat-

sen (s. 23)

OPFLGNINGSINDSATSKommunalpolitisk mlstning: At samtlige unge arbejdslse mdes med en sammenhn-gende job- og uddannelsesindsats, der bringer mlgruppen tttere p job eller uddannelse

TILTAG: Invester i de unge tidlig og sammenhn-

gende indsats (s. 25) Samlende ungeenhed i kommunen (s.26) Etablering af garantiskoler (s.27) Afklaret uddannelsesvalg (s.28) get brug af jobrotation (s.28) Etablering af virksomhedsskoler (s.29) Afklaringsforlb med perspektiv (s.30) Opprioritering af mentorordninger (s.31) Andre tiltag der kan udvide opflgningsind-

satsen (s.32)

I forhold til mlstningerne er det vig-tigt at fastholde det politiske ejerskab. I sidste ende er det den politiske driv-kraft, der brer forandringerne.

I Herlev Kommune afholdes der derfor mnedlige mder mellem formndene for kommunens brne- og ungeudvalg, social-udvalget, arbejdsmarkedsudvalget, kultur og fritid, samt kommunaldirektr og borg-mester. Det sikrer, at hele det politiske spektrum i kommunen flger udviklingen p ungeomrdet tt. P mderne sttes initiativer i gang og der flges op p om de virker. Det signalerer klart ud til resten af organisationen, at der er et klokkeklart politisk mandat i forhold til at flge op p de politiske mlstninger, og at der kan gs videre med de indsatser, der virker.

I Lejre Kommune er de enkelte indsatser og initiativer vedtaget i budgetaftalerne. Nr politikerne viser ejerskab og klart sig-nalerer deres mlstninger i forhold til

ungeindsatsen, gr det ogs, at ungeind-satsen prioriteres i resten af kommunens forvaltningsomrder. Med udgangspunkt i det klare politiske fokus er der i Lejre Kommune derfor udarbejdet en meget specifik og omfattende handlingsplan i forhold til at bekmpe ungdomsarbejds-lsheden. Antallet af langtidsledige unge er siden juli 2012 faldet med 66,7 pct.

Fredensborg Kommune har som ml, at de skal have den laveste ungdomsar-bejdslshed i hele landet. Dette ml er n af 11 konkrete mlstninger i Fredens-borg Kommune, som skal styrke kommu-nens position p hele ungeomrdet.

Gladsaxe Kommune har en politisk vision om, at ingen ung m lave ingenting. Der er derfor udarbejdet en konkret handlingsplan og igangsat en hel rkke forskellige initiativer. Antallet af lang-tidsledige unge i Gladsaxe er siden faldet med 26 pct.

BOKS 2: EKSEMPLER P DEN POLITISKE INDSATS

SIDE 6 AF 20

2. LREPLADS-INDSATS- LRLINGE OG ELEVPLADSER

Det har store omkostninger for lokalsamfun-det, at der mangler lrlinge- og elevpladser. Derfor skal der igangsttes en ihrdig indsats landet over og p alle niveauer for at skaffe flest mulige lrlinge- og elevpladser til de unge, der grundet lrepladsmangel ikke kan gennemfre deres erhvervsuddannelse. Kommunerne kan prioritere at investere i flere lrepladser og vre med til at sikre, at de unge i kommunen kan frdiggre deres uddannelsesforlb. Lrepladsindsatsen kan intensiveres p flgende mde:

FLLES LREPLADSUDFORDRING FLLES LSNINGER Der skal i hjere grad arbejdes for at f mest muligt ud af de flles ressourcer ved eksempelvis kommunale byggeprojekter og udbud af kommunale opgaver.

UDBYGGET SAMARBEJDSPLATFORM Der skal arbejdes for et get samarbejde og flere partnerskaber med de relevante organisationer, der har en interesse i at lse lrepladsmanglen.

BEDRE LREPLADSKOORDINERING Det skal sikres, at alt lrlinge- og elev-pladspotentiale udnyttes. Virksomhederne skal matches med de rette lrlinge- og elever og omvendt.

OPSGENDE LREPLADSINDSATS Der skal arbejdes for flere lrepladser i lokalsamfundet ved at opsge og hjlpe virksomheder, der er oplagte for lrlinge og elever.

Bemrk: Flere af nedenstende tiltag uddybes i Cevea-analysen Uddannelsesklausuler en lftestang for flere lrepladser.

2.1 OPRETTELSE AF LREPLADSER I KOM-MUNALE FORVALTNINGERTILTAGI forhold til den stigende lrepladsmangel kan kommunerne prioritere at fastholde og oprette lrepladser p egne forvaltningsomrder. Kommunerne kan hertil kortlgge, hvorvidt der er omrder p kommunernes forvaltnings-omrder, hvor der er rum for at oprette ekstra lrlinge- og elevpladser. Flere lrlinge- og elevpladser afhjlper samtidig, at de unge ikke kan frdiggre deres uddannelse og dermed en dag i stedet str p drmtten til kom-munens jobcenter. Ofte besttes mange af de kommunale lrepladser inden for sundheds-omrdet (eksempelvis social- og sundhedsele-ver) og pdagog-omrdet, men kommunerne kan ogs arbejde p at oprette ekstra kommu-nale lrepladser p omrder, der inkluderer andre specialeomrder (kontorelever, data- og kommunikation, osv.).

UDBYTTEVed at bevare og oprette ekstra lrepladser i kommunerne kan kommunerne afhjlpe, at de selv str med en mangel p faglrt arbejdskraft. Derudover kan flere lrepladser ogs forebygge, at flere unge ender i kontant-hjlpssystemet og dermed bliver en udgift for kommunen p et senere tidspunkt. En benhrd prioritering i forhold til at bevare og skabe flere kommunale lrlinge- og elevpladser i dag kan vise sig at vre en klog investering i den fremtidige kommunale arbejdskraft.

ANBEFALINGER Kortlgning af omrder i kommunens

forvaltninger, hvor der er potentiale for at oprette flere lrlinge- og elevpladser.

Prioritering af kommunale midler ved bud-getaftale til oprettelsen af flere lrlinge- og elevpladser. Oprettelse af flere lrlinge- og elevpladser kan betyde besparelse p dag-penge og kontanthjlp.

ANSVARSOMRDEKommunen i sammenspil med de enkelte for-valtningsomrder hvor de ekstra lrepladser skal oprettes.

2.2 UDDANNELSES-KLAUSULER VED OFFENTLIGE UDBUD- Se ogs Cevea-analysen: Uddannelsesklausu-ler en lftestang for flere lrepladser.

TILTAGKommunerne bestiller og udbyder massive mngder af opgaver hos private virksomheder. Nr der skal bygges, renoveres, vedligeholdes og plejes for flleskommunale skattepenge, er det rimeligt at stille krav til, at uddannelsesan-svaret stadig overholdes.

Kommunerne kan ved hjlp af uddannelses-klausuler stille krav om, at der ved opgaver (anlgs- og driftsopgaver), der udfres for kommunen, ansttes lrlinge og elever. Den gldende praksis for uddannelsesklausuler er, at der kan stilles krav om lrlinge og elever ved udbudskonktrakter, der har en lbetid p over seks mneder og overstiger 10 mio. kr. eller som minimum har en lnudgift p fire mio. kr..

UDBYTTEKommunerne bruger sammenlagt et betyde-ligt antal milliarder kroner p udbudte opgaver hvert r, der varetages af anden aktr, men som stadig er kommunens ansvarsomrde. Med uddannelsesklausuler kan kommu-nerne samtidig sikre, at de stadig lfter deres arbejdsgiveransvar, nr private entreprenrer og selskaber udfrer opgaver for flleskom-munale midler.

Benyttes uddannelsesklausulerne korrekt, kan de vre med til at stte uddannelsesansva-ret p dagsordenen samt vre en vsentlig lftestang i kampen for, at der oprettes flere lrlinge- og elevpladser. Isr hos de virksom-heder der sjldent benytter sig af lrlinge- og elever. Uddannelsesklausuler kan vre med til at sikre, at 10 pct. af arbejdskraften p en udbudt opgave bestr af lrlinge og elever.

SIDE 7 AF 20

ANBEFALINGER: Uddannelsesklausuler virker ikke af sig selv.

De skal flges op fra politisk side og forank-res i alle dele af kommunernes forvaltninger.

Ved kommunale udbud, hvor krav om lre-pladser ikke kan benyttes, skal der udarbej-des en praksis for, hvilke andre krav der kan stilles.

Kontrol og opflgningsprocedurer skal indskrives i kontrakten, s det sikres, at der leves op til kravene.

ANSVARSOMRDEDe af kommunens forvaltninger der str for kommunens udbud i forbindelse med anlg og drift.

2.3 PARTNERSKABS-AFTALER- Se ogs Cevea-analysen: Uddannelsesklausu-ler en lftestang for flere lrepladser.

TILTAGKommunerne kan indg lokale trepartsaf-taler ogs kaldet partnerskabsaftaler. I en partnerskabsaftale forpligter kommuner, brancheforeninger, fagforeninger samt ud-dannelsesinstitutioner hinanden p at lse lrepladsudfordringerne i lokalomrdet. Lbende holdes der mder mellem kommune, virksomhedsreprsentanter, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner i forhold til at flge op p aftalen. I Herlev Kommune er der indget en partnerskabsaftale om, at virksomhederne optager flere lrlinge og elever inden for bygge- og anlgsbranchen samtidig med at bde kommune og uddannelsesinstitution forpligter sig p:

At matche virksomhederne med de relevante lrlinge og elever.

At erhvervsskoleelever oplyses om behovet for lrepladssgning ved erhvervsuddan-nelse.

At virksomhederne rdgives og hjlpes i forbindelse med ansttelse af lrlinge og elever.

At lrlinge- og elevpladser suppleres med skolepraktikpladser.

Partnerskabsaftalen kan desuden udvides til at glde andre uddannelsesomrder og lignende partnerskab er eksempelvis oprettet p jern- og metalomrdet i Herlev i et partnerskab med Dansk Metal.

UDBYTTEI Herlev Kommune har partnerskabsafta-len frt til, at stort set alle elever inden for bygge- og anlgsbranchen, der har manglet en lreplads, er blevet tilbudt en lreplads i en virksomhed. Partnerskabsaftalen kan samtidig vre med til at skabe sammenhng i kommunen og dermed sikre, at de relevante aktrer bidrager med at lfte hver deres del af uddannelsesansvaret.

ANBEFALINGER: For at partnerskabet skal have strst effekt,

er det vigtigt, at arbejdsgiverorganisationerne er villige til at forpligte sig i samarbejdet, da det er dem, der skal anstte flere lrlinge og elever i virksomhederne.

Opstil klare og prcise ml for, hvad partner-skabet skal bidrage med. For eksempel er det i Holstebro Kommune indskrevet i partner-skabsaftalen, at alle erhvervsskoleelever inden for bygge- og anlgsbranchen skal sikres en lrepladsaftale senest n mned efter afsluttet og bestet grundforlb.

Partnerskabsaftaler er frivillige og det kr-ver et tt samarbejde, og en vsentlig tillid mellem parterne, hvis en partnerskabsaftale skal fungere.

ANSVARSOMRDEKommunen i samarbejde med brancheor-ganisationer, virksomheder, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner (erhvervsskoler) og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

2.4 PARTNERSKABER MED ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERTILTAGAlmene boligselskaber har det som en del af deres eksistensberettigelse, at de via udlejning af boliger er forpligtet p at lfte en social op-

gave. I flere kommuner skal den almennyttige boligsektor sammenlagt renovere og bygge for vsentlige milliardbelb. Kommunerne kan lave aftaler med de almennyttige boligsel-skaber om, at de ogs stiller lrepladskrav ved bde opfrelsen af nye boliger samt ved strre renovationsprojekter. Det er ogs muligt for andre aktrer end de offentlige at stille kontraktmssige krav ved udfrelsen af store opgaver, og her er det oplagt at almennyttige boligselskaber og kommuner arbejder sam-men. P den mde kan der bnes for, at den almennyttige boligsektor ogs har mulighed for at lfte sociale opgaver ved opfrelsen og vedligeholdelsen af boligerne. Aftalerne kan bde fre til flere lrlinge- og elevpladser, men kan ogs benyttes som redskab til at skabe perspektivrig virksomhedspraktik for unge ledige.

I Aarhus Kommune har man gennem et samar-bejde med et alment boligselskab sikret mid-lertidige lrerpladser til unge uden lreplads. Som en del af de unges skolepraktik fr de unge over en periode p syv til otte mneder mulighed for, at arbejde med deres fag i forbin-delse med opfrelsen af nye boliger.

UDBYTTEEn aftale ligesom den der blev lavet i Aarhus Kommune, er med til at styrke de unges skole-praktik ved, at de kommer s tt p arbejds-markedet som muligt. Derudover vil det ogs vre en mulighed at lave lignende aftaler for eksempelvis produktionsskoleelever og unge ledige i afklaringsforlb.

ANBEFALINGER Kommunerne skyder ofte midler ind i almene

boligforeningers bygge- og renovations-projekter. Hertil vil det vre relevant for kommunerne i samarbejde med boligforenin-gerne, at srge for at midlerne ogs arbejder for eksempelvis uddannelse af unge samt andre flles projekter.

ANSVARSOMRDEKommunen i samarbejde med almene boligfor-eninger, produktionsskoler, uddannelsesinstitu-tioner (erhvervsskoler).

SIDE 8 AF 20

2.5 MATCH MELLEMELEVER OGVIRKSOMHEDERTILTAG:Praktikpladskonsulenternes primre funktion p erhvervsuddannelserne er at skabe kontakt mellem de virksomheder og elever, som nsker at indg en lrepladsaftale. Men de unge som hverken har haft held med at komme i skole-praktik eller i lre hos en virksomhed havner i det kommunale arbejdslshedssystem. Udover praktikpladskonsulenterne p erhvervsuddan-nelserne kan kommunerne derfor ogs priori-tere at have ansatte i jobcenteret, der opsger virksomheder, der kunne vre interesseret i at tage et lrlingeansvar.

I Kbenhavns kommune, har man fra politisk side valgt at opprioritere denne indsats, hvor Kbehavns Ungecenter i samarbejde med erhvervsskolerne i regionen opsger virksom-heder i Kbenhavn, der i forvejen er godkendt til at tage lrlinge og elever ind. Ungecente-rets ansatte srger for at matche virksomhe-derne med de rette elever og omvendt. Elever og virksomheder afholder p baggrund af det forudgende arbejde en ansttelsessamtale, der kan fre til en uddannelsesaftale med lreplads i en virksomhed.

UDBYTTE:Det forudgende arbejde med at matche elever og virksomheder kan vre med til at sikre, at der bliver ansat flere lrlinge og elever hos virksomhederne. I Kbenhavns Kommune skal denne indsats blandt andet vre med til at facilitere, at der bliver indget 850 nye lrepladsaftaler s flere lrepladssgende erhvervsskoleelever i kommunen dermed kan blive ansat i lrlinge- eller elevpraktik.

ANBEFALINGER: Kortlgning af virksomheder i kommunen

som er godkendte til at anstte lrlinge og elever.

Tiltaget skal samordnes med uddannelses-institutionerne, s der gres brug af viden fra bde jobcentrenes virksomhedskonsulenter (str for rdgivning af virksomheder i for-bindelse med opkvalificering- og arbejds-indsatsen) og uddannelsesinstitutionernes praktikpladskonsulenter (str for aftaler mellem erhvervsskole og virksomheder).

ANSVARSOMRDEKommunen i samarbejde med erhvervsliv, region og uddannelsesinstitutioner (erhvervs-skoler).

2.6 LREPLADSHJLP TIL SM OG MELLEM-STORE VIRKSOMHEDERTILTAG:Virksomheder skal sge godkendelse fr de kan optage lrlinge og elever. Og derudover skal virksomhedernes ogs selv finde en lr-ling eller elev, der matcher deres behov. Hele denne proces er vigtig, da det sikrer kvalitet og ordentlige forhold for de ansatte lrlinge og elever. Men disse indledende velser kan isr afholde mindre virksomheder fra at anstte en lrling eller elev.

Af hensyn til de sm og mellemstore virksom-heder uden det store administrative personale, der kan tage sig af papirarbejdet kan kommu-nen oprette et lrepladssekretariat. Et sdant lrepladssekretariat skal gre praktikproces-sen lettere ved at rdgive virksomhederne om papirarbejdet. Samtidig skal sekretariatet bist med via en opsgende indsats, som beskrevet i ovenstende tiltag (Match mellem elever og virksomheder), at finde den rette lrling eller elev til virksomheden.

Lrepladssekretariatet kontakter virksom-heder og tager udgangspunkt i virksomhe-dernes behov, da det vil vre forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad der opleves som en barriere for ansttelse af lrlinge og elever. Lrepladssekretariatet kan derudover ogs arbejde for at indg aftaler om virksom-hedspraktik, der efterflgende kan blive til en uddannelsesaftale.

UDBYTTELrepladshjlpen kan betyde, at flere sm og mellemstore virksomheder vlger at anstte lrlinge og elever. Lignende tiltag har haft god effekt i flere kommuner, ssom Holstebro, Kbenhavn, Gladsaxe og Herlev. Nr frst virksomhederne har prvet at have lrlinge ansat, s vnner de sig ogs til det administrative arbejde, der flger med og lre at hndtere det.

Tiltaget er derfor isr mlrettet virksomheder, der ikke er vant til at have lrlinge og elever, men har potentialet og viljen til det. Sfremt indsatsen resulterer i flere uddannelsesaftaler, kan de ekstra midler der prioriteres i forhold til at hjlpe sm og mellemstore virksomheder p vej, vise sig at vre en god investering.

ANBEFALINGER I mindre kommuner kan der med fordel

oprettes et flles lrepladssekretariat p tvrs af de kommunale grnser.

Etablering af lrepladssekretariatet br sammentnkes med matchdelen (se oven-stende tiltag).

Kommunen kan i henhold til loven ikke hjlpe med alt det administrative arbejde i forbindelse med oprettelse af en lre-pladsstilling. Eksempelvis m kommunen ikke udfylde papirerne for virksomhederne. I Kbenhavns Kommune har kommunen p nuvrende tidspunkt sgt dispensation fra reglerne. Imdegs denne, vil det vre muligt for kommunerne i endnu hjere grad at mlrette og give konkret hjlp til isr nystartede og mindre virksomheder.

ANSVARSOMRDEKommunen i samarbejde med erhvervsliv, region og uddannelsesinstitutioner.

SIDE 9 AF 20

2.7 KOMMUNAL LRE-PLADSKOORDINERINGTILTAGI forlngelse af lrepladshjlpen kan kom-munerne vlge at ptage sig en koordinerende rolle. Mange virksomheder har mske ikke mulighed for at anstte en lrling eller elev i et fuldt praktikforlb, fordi virksomheden arbejder med meget specialiserede opgaver. I forbindelse med oprettelsen af eksempelvis et lrepladssekretariat, vil den koordinerende indsats kunne ge brugen af delaftaler i de tilflde, hvor det er svrt at anstte lrlinge og elever i et fuldt uddannelsesforlb.

Lrlinge og elever vil ved delaftaler ikke vre hos den samme virksomhed under hele lre- og uddannelsesforlbet, men vil veksle mellem forskellige virksomheder i lbet af l-retiden. Her vil det vre svrt for virksomhe-derne, uddannelsesinstitutionerne og eleverne i mellem at foretage denne koordinering alene. Kommunal lrepladskoordinering kan ogs benyttes i henhold til at indg delaftaler, hvor elever som en del af deres skolepraktik i en kortere periode kommer ud og arbejder i en virksomhed.

UDBYTTEEn aktiv koordineringsindsats fra kommunens side vil kunne understtte, at der bliver indget flere delaftaler og dermed bne mulighederne for at specialiserede samt sm virksomheder med mindre ansttelseskapacitet ogs fr mulighed for at anstte lrlinge og elever. P den mde bliver flere muligheder bragt i spil og samlet set vil delaftalerne ogs kunne bidrage til, at der bliver oprettet flere lrepladser.

ANBEFALINGER Ogs i forhold til lrepladskoordineringen

kan det med fordel overvejes, hvorvidt det giver mening, at denne foregr p tvrs af kommunegrnser.

ANSVARSOMRDEKommunen i samarbejde med region og erhvervsskoler.

2.8 ANDRE TILTAG2.8.1 SMILEYORDNING FOR VIRKSOMHEDER DER LFTER ET ANSVARI Ballerup Kommune tilbydes virksomheder, der lfter deres uddannelsesansvar ved at an-stte n eller flere elever om ret, en Praktik til alle smiley. Ordningen er med til at stte fokus p en samfundsproblematik, et flles ansvar og skaber samtidig positiv omtale om de virksomheder, som lfter deres ansvar.

2.8.2 SAMARBEJDE MED LOKALE FORENINGERI Aarhus har kommunen via det Lokale Beskftigelsesrd, Frit Oplysningsforbund Aarhus, Aarhus Tech og basketklubben Bakken Bears lavet en aftale om at skaffe lrepladser til erhvervsskoleelever uden en lreplads. Bakken Bears vil med sit store erhvervsnetvrk gerne vre med til at tage et socialt ansvar og vre med til at lse en lokal udfordring. Dertil vil mange virksomheder i sponsornetvrket gerne bakke op om tiltaget. Til selve netvrket tilknyttes en projektleder, der laver opsgende arbejde i sponsornetvr-ket som udgangspunkt, men ogs blandt andre virksomheder uden for netvrket.

Aftalen bestr i, at Aarhus Tech bistr pro-jektlederen med at st for papirarbejdet i for-bindelse med optagelse af elever og lrlinge hos virksomhederne. Mlet med projektet er at skaffe 150 uddannelsesaftaler og dermed i fllesskab at mindske frafaldet p erhvervs-skolerne.

SIDE 10 AF 20

3. UDDANNEL-SESINDSATS- FOLKESKOLE, UDSKOLING, OVERGANG

Kommunerne har et stort uddannelsesansvar i forhold til samfundets unge. De har bde ansvar for brnene, nr de begynder i dagin-stitution, samt for brn og unge i folkeskolen og i deres videre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Statistikken viser, at unge isr fravlger erhvervsskoleuddannelserne og samtidig er frafaldet uacceptabelt hjt. Kommunernes vigtigste ansvar er at srge for, at de unge i kommunerne er s uddannelsesforberedte og afklarede som muligt, nr de en dag str p trsklen til at pbegynde en ungdomsuddan-nelse. Uddannelsesindsatsen kan intensiveres p flgende mde:

FLLES UDDANNELSESANSVAR Kommunernes uddannelsesindsats skal

sammentnkes med ungdomsuddan-nelserne, som er selvejende institutioner. Samarbejdet p tvrs af kommuner og ungdomsuddannelser skal styrkes, s det bliver muligt at leve op til det flles uddan-nelsesansvar.

MERE PRAKTISK ORIENTEREDE UDDANNELSES-FORLB I FOLKESKOLEN

Der skal arbejdes for, at de unges grundsko-leuddannelse bliver markant mere praktisk orienteret. Mere praktisk og virkelighedsnr undervisning styrker ogs den boglige lring. Flere kommer med og flere bliver endnu dygtigere!

BEDRE UDSKOLING TIL ERHVERVSUDDANNEL-SERNE

Det er blevet en norm p landets folke-skoler at vlge en gymnasial uddan-nelse. Kendskabet til mulighederne ved en erhvervsuddannelse skal derfor udbredes. Kommunerne kommer til at mangle dygtig faglrt arbejdskraft i fremtiden, hvis ikke udskolingen forbedres.

FLLESAKTIVITETER MED ERHVERVSSKOLERNE Kommunerne kan helt konkret styrke

overgangen til en faglig uddannelse ved at samarbejde med erhvervsuddannelserne. Skal der mere faglighed ind i folkeskolen, er det en oplagt vej at lave flles aktiviteter med erhvervsskolerne.

Bemrk: Flere af nedenstende tiltag uddybes i Cevea-analysen Sammenhngende udskoling til erhvervsuddannelserne.

3.1 DET FLLES UDDANNELSESANSVARTILTAGP uddannelsesomrdet er der mange forskel-lige aktrer, som har et ansvar for at uddanne den unge generation. Inden for kommunernes uddannelsesregi findes eksempelvis folkesko-len, ungdomsskoler og vejledningsindsatsen. Uden for det kommunale regi er eksempelvis ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder teknisk skole, gymnasium, handelsskole og s videre. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne er afhngige af, at kommunerne sender uddan-nelsesforberedte unge videre, alt imens kom-munerne er afhngige af, at de unge klarer sig godt, nr de har pbegyndt et uddannelsesfor-lb p en ungdomsuddannelse. Kommuner og ungdomsuddannelser har derfor et flles ud-dannelsesansvar. Men et ansvar der er spredt ud p forskellige omrder.

I Horsens Kommune har man derfor oprettet Horsens Uddannelsesrd. Uddannelsesrdet er oprettet for at samle det flles uddan-nelsesansvar t sted. Uddannelsesrdets medlemmer bestr af flgende:

verste ledere af uddannelsesinstitutioner i Horsens

Kommunale chefer og ledere inden for ud-dannelse og arbejdsmarked

Borgmesteren

Formanden for Brne- og Skoleudvalget

Horsens Uddannelsesrd er samtidig rdgi-vende organ for borgmesteren.

UDBYTTEUdbyttet ved at samle det flles uddannel-sesansvar t sted er, at uddannelsesindsatsen sammentnkes mellem ungdomsuddan-nelserne og kommunen. P den mde kan kommune og uddannelsesinstitutioner lfte uddannelsesniveauet og arbejde ud fra samme mlstninger. Det strre samspil og for-pligtende fllesskab giver samtidig en klar definering af de enkelte aktrers roller.

ANBEFALINGER- Ikke alle kommuner har ungdomsuddannel-sesinstitutioner placeret i kommunen. Samar-bejdet kan dog sagtens etableres p tvrs af kommunegrnser.

ANSVARSOMRDEKommune og ungdomsuddannelser.

SIDE 11 AF 20

3.2 PRAKTISK ORIENTE-REDE UDDANNELSESFOR-LB I FOLKESKOLEN- Se ogs Cevea-analysen: Sammenhngende udskoling til erhvervsuddannelserne.

TILTAGI folkeskolen er UEA et grundskolefag. UEA er en forkortelse for Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. Faget skal give eleverne et bredt indblik i, hvilke uddannel-ses- og efterflgende jobmuligheder de har. Herunder skal faget sikre et strre kendskab til erhvervsuddannelserne og sikre, at uddan-nelsesforlbet i folkeskolen er mere praktisk orienteret.

Men faget er timelst, hvilket vil sige, at lrerne skal inddrage praktisk orienterede elementer i deres undervisning. Hos UU-vejledningen i resund har man valgt at understrege fagets betydning ved at stte det p skoleskemaet, som et timelagt fag, hvilket ellers ikke er et krav. Dermed indgr UEA ikke kun indirekte i de klassiske folkeskolefag, men UUs grundskolevejledere str ogs for egentlig og selvstndig timelagt undervisning i faget af grundskolens 6-9. klasseelever.

UDBYTTEVed at timelgge UEA sikrer man sig, at UEA-undervisningen bliver husket og sender samtidig et signal om betydningen af uddan-nelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsoriente-ring. Dermed skaber man rum for, at eleverne fr et alsidigt billede af deres uddannelses-muligheder og kendskab til, at en gymnasial uddannelse ikke er eneste mulighed.

ANBEFALINGER UEA og praktiskorienterede undervisnings-

forlb br stadig integreres i den alminde-lige undervisning. Det er ikke enten eller, men bde og for, at UEA kan optrde som bindeled mellem almindelig undervisning p den ene side og vejledning og uddannelsesaf-klaring p den anden.

En del af UEA-undervisningen kan med fordel foreg p tekniske skoler eller eksem-pelvis p byggepladser, i butikker, eller andre virkelighedsnre steder. I Herlev Kommune er der indget en aftale med et byggefirma, som er i gang med et stort byggeprojekt, at 8. klasser fra Herlev Byskole flger byggeriet tt som en del af en mere praktiskorienteret undervisning.

ANSVARSOMRDEAnsvaret ligger p folkeskoleomrdet, som i fllesskab med UU-vejledningen skal st for at integrere og afholde UEA-timerne. Kom-munalt kan der stilles krav til at UEA-timerne integreres og timelgges i folkeskoleunder-visningen.

3.3 ERHVERVSRETTEDE 10. KLASSER- Se ogs Cevea-analysen: Sammenhngende udskoling til erhvervsuddannelserne.

TILTAGFor kommunerne er det muligt via den skaldte 20/20-ordning at udbyde erhvervsret-tede 10. klasser i samarbejde med erhvervs-skolerne. 20/20-modellen betyder, at 10. klas-seeleverne har, hvad der svarer til 20 ugers traditionel 10. klasses folkeskoleundervisning kombineret med, hvad der svarer til 20 ugers erhvervsskoleundervisning. Med erhvervsret-tede 10. klasser fr de unge mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervsuddan-nelserne. Dermed lgges der bde de frste grundsten, hvis den unge vlger at fortstte p en erhvervsskole, men ordningen bidrager ogs til at de unge fr et fagligt lft og udvikler en rkke life skills, som er brugbare senere i voksenlivet, uanset hvilken uddannelse de vlger efterflgende.

De 20 uger p erhvervsskolerne kan tilrette-lgges lbende over et skoler, hvor under-visningen foregr et og samme sted, nemlig p erhvervsskolen. Fagligt er forlbene en blanding af afgangsfagene fra folkeskolen og erhvervsfaglige fag. I Odense har to ungdoms-skoler indget et samarbejde med handels-skolen, Tietgenskolen. Det har eksempelvis frt til 10. klasse Handel, som er mlrettet unge, der er handelsinteresserede, men ikke ndvendigvis bogligt interesserede. I lbet af skoleret har eleverne mulighed for at tage en del af et HG-grundforlb.

UDBYTTETiltaget bner op for, at en 10. klasse ikke blot bliver afslutningen p grundskolen, men i hjere grad leder de unge videre i uddannel-sessystemet. Erfaringerne i Odense har vret gode, idet samtlige elever der har get p en erhvervsrettet 10. klasse, efterflgende har pbegyndt en ungdomsuddannelse. Erfaringer med erhvervsrettede 10. klasser er, at de giver et fagligt lft, ger de unges uddannelsespa-rathed og dermed fastholdelsen af de unge i uddannelsessystemet.

ANBEFALINGER Integrer de forskellige forlb med hinanden

og placer undervisningen samme sted.

Fokus p at understtte det sociale sammen-hold i 10. klasserne.

Tag hjde for, at erhvervsskolerne ikke er vant til forldresamarbejde.

ANSVARSOMRDEKommunen og folkeskole (10. klasse) i samar-bejde med erhvervsskoler og UU-vejledning.

SIDE 12 AF 20

3.4 ERHVERVSUDDAN-NELSESLINJER I 8.-9.KLASSE- Se ogs Cevea-analysen: Sammenhngende udskoling til erhvervsuddannelserne.

TILTAGFem vestegnskommuner under Region Hovedstaden1, fire erhvervsskoler2 og tre UU-centre har igangsat projektet Young Skills kldt p til en erhvervsuddannelse, som et tvrkommunalt uddannelsesprojekt. Mlgruppen er unge fra 8.klasse og op til 20.r. Via en hel rkke initiativer arbejder man med projektet med tre fokusomrder: 1) afklaring af uddannelsesvalg, 2) glidende overgang fra grundskole til erhvervsskole og 3) fastholdelse af de unge.

P Mrkhj Skole i Gladsaxe har man opret-tet en EUD-linje, som er en kobling mellem folkeskolens 8-9.klasse og et EUD-forlb p Teknisk Skole (TEC). Den er derfor et tilbud til elever, der godt kunne tnke sig, at praktiske fag blev en strre del af undervisningen og som er motiverede for det erhvervsfaglige. Undervisningen bliver tilrettelagt i samarbejde mellem folkeskolelrere og erhvervsskolel-rere, s der skabes strst mulig sammenhng mellem undervisningen p Mrkhj Skole og p TEC. Dette betyder bl.a., at de klassiske grundskolefag bliver mere praksisrettede og at man helt konkret arbejder med at bruge samme begrebsapparat i grundskolefagene som i erhvervsskolefagene. En del af elevernes undervisning kommer ogs fysisk til at foreg p teknisk skole.

UDBYTTEErhvervsrettede 8-9. klasselinjer udbreder kendskabet til erhvervsuddannelserne og giver

bde en introduktion til og et indblik i hvad er-hvervsuddannelserne indebrer. De erhvervs-faglige linjer indebrer forskellige erhvervs-faglige retninger, som eleverne fr mulighed for at fordybe sig i, alt efter hvilken retning de finder mest interessant. Erfaringen er, at brn og forldre tidligt trffer valg, og derfor er det vigtigt at kendskabet til den erhvervsfaglige vej udbredes tidligt for brn, lrere og forldre.

ANSVARSOMRDERegioner, kommuner og folkeskoler i samar-bejde med erhvervsskoler og UU-vejledning.

3.5 SKILLS KONKUR-RENCE FOR FOLKESKO-LENS 9.KLASSER- Se ogs Cevea-analysen: Sammenhngende udskoling til erhvervsuddannelserne.

TILTAGI januar 2014 afholdes DM i Skills erhvervs-uddannelsernes danmarksmesterskab i Gigantium i Aalborg. Samtidig med at eleverne fra erhvervsskolerne konkurrer om at blive danmarksmestre ved Skills-konkurrencen, afholdes der finale i en national konkur-rence for 9.klasser. Konkurrencen bestr af en rkke sm opgaver, som alle har fagligt indhold, der relaterer sig til en erhvervsfaglig uddannelse p den ene eller anden mde. Det kan for eksempel vre at samle en vandls, skifte et dk eller piske ggehvider stive ved hndkraft.

9.klasser kan frit tilmelde sig denne konkur-rence, hvor de i hold dyster om at g videre til semifinalen ved UIC-messen i Forum, og derfra til finalen ved DM i Skills i Aalborg. Den ind-ledende konkurrence afholdes p den enkelte folkeskole, hvor en underviser fra en af de deltagende erhvervsskoler kommer p besg og gennemfrer konkurrencen.

UDBYTTEDe indledende konkurrencer indledes med ge-nerel information om erhvervsuddannelserne og muligheder for videregende uddannelse efterflgende. Herefter gennemfres konkur-rencen og der findes et vinderhold. Derved prsenteres eleverne bde for erhvervsud-dannelserne og hvilke muligheder de bner, og fr samtidig, i det sm, mulighed for at afprve deres skills inden for en rkke erhvervsfag-lige discipliner med mulighed for at opleve, at det ikke ndvendigvis er de bogligt dygtigste elever, der ogs er de praktisk dygtigste.

ANBEFALINGER- En rkke af reprsentanterne fra erhvervs-skolerne, som Cevea har talt med foreslr, at konkurrencen afholdes p en erhvervsskole fremfor p elevernes egen folkeskole. Sdan at folkeskoleeleverne ogs rent fysisk stifter bekendtskab med miljet p en erhvervsskole.

ANSVARSOMRDEKommuner, region og folkeskoler i samarbejde med erhvervsskoler og UU-vejledning.

1 Herlev, Gladsaxe, Ishj, Albertslund og Vallensbk2 CPH-WEST, K-Nord, Kbenhavns Tekniske Skole (KTS) og Teknisk Erhvervsskole Center (TEC)

SIDE 13 AF 20

3.6 ROLLEMODELLER P BESG I FOLKESKOLEN- Se ogs Cevea-analysen: Sammenhngende udskoling til erhvervsuddannelserne.

TILTAGP folkeskoleniveau er der ikke nok viden om erhvervsuddannelserne og hverdagen p en erhvervsskole. Vejledere og undervisere kan berette nok s meget om erhvervsuddannel-serne. Men dem der bedst kender hverdagen p en erhvervsskole, og hvad det vil sige at g p en erhvervsuddannelse, er ofte en der gr der selv. P Sjlland har Ishj, Vallensbk og Albertslund i samarbejde med en teknisk skole derfor oprettet en rollemodels-ordning. Rollemodellerne er unge fra erhvervsskolerne, som er kommet videre fra grundforlbet, har vret i lre, og som er afklaret i forhold til deres fagretning. Rollemodellerne besger folkeskolerne sammen med en vejleder. Her vil de fortlle om:

Dagligdagen p en erhvervsskole

Fagene p uddannelsen

Det fag de er ved at uddanne sig til

Det at vre i lre og vre en del af et hnd-vrksfagligt milj.

UDBYTTERollemodellerne vil med udgangspunkt i deres egen uddannelseshistorie og deres hndvrk ge kendskabet til erhvervsuddannelserne for bde grundskoleelever, men ogs for deres forldre og folkeskolelrere. Det er i sr de unges forldre, der har en betydelig vejle-dende rolle for de unges valg af videre ud-dannelsesforlb. Rollemodeller med en strk faglig stolthed i baggagen, kan derfor have en stor positiv indflydelse, s elever og forldre ogs kender til andre uddannelsesveje end gymnasiet.

ANBEFALINGER Rollemodellerne kan eksempelvis ogs vre

svende eller mestre fra det lokale erhvervs-liv.

ANSVARSOMRDEKommuner og folkeskoler i samarbejde med erhvervsskoler og UU-vejledning.

3.7 UDBREDELSE AF BRO-BYGNINGSFORLB- Se ogs Cevea-analysen: Sammenhngende udskoling til erhvervsuddannelserne.

TILTAGEn uges brobygning p en ungdomsuddannelse er obligatorisk i 10. klasse. Men herudover har eleverne mulighed for yderligere fem ugers brobygning. I Holbk udnytter man denne mulighed fuldt ud, ved at eleverne p den almindelige 10.klasse har en ugentlig dags undervisning p erhvervsskolen.

UDBYTTEI Holbk vlger eleverne et fagomrde, som de modtager undervisning i og dermed fr alle 10.klasseseleverne en introduktion til, hvad det vil sige at g p en erhvervsskole og arbejde som erhvervsfagligt uddannet, og fr prvet krfter med de praktiske elementer p egen krop.

Denne brobygning er ikke kun til gavn for de unge, der senere hen ender med at vlge en erhvervsuddannelse. Men giver ogs de elever, der gr af andre uddannelsesveje en viden om og en forstelse for erhvervsskolerne og deres rolle og betydning.

ANSVARSOMRDEKommunen og folkeskoler i samarbejde med erhvervsskoler.

3.8 UDBREDELSE AF ER-HVERVSGRUNDUDDAN-NELSEN (EGU)TILTAGIkke alle unge er klar til at g den direkte vej fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Nogle unge har eksempelvis indlringsvanskelighe-der og koncentrationsbesvr, hvor det bedste ikke ndvendigvis er mere skoleundervisning, men hvor mere praktisk arbejde kombineret med uddannelse vil have vrdi. Hertil kan kommunerne vlge at tilbyde de unge at starte p erhvervsgrunduddannelsen (EGU). EGU er en to-rig ungdomsuddannelse med skole og erhvervspraktik, men hvor der lgges maksimal vgt p praktikken. Skoleopholdet tilrettelgges individuelt og der vil hjest vre 40 ugers skoleundervisning, hvoraf en del af denne foregr p teknisk skole. Resten af uddannelsen foregr i lre hos en virksomhed. Eleverne tilknyttes bde en EGU-vejleder og en mentor i forbindelse med praktikopholdet under uddannelsen.

UDBYTTEEfter mange rs skolegang har nogle unge be-hov for et pusterum fra den bogligt-teoretiske undervisning. Eleverne kan stadig sagtens have hnderne skruet ordentligt p samt viljen til at lre, de lrer bare bedst ved at arbejde med tingene. Et EGU-ophold giver den unge et uddannelsesbevis, men kan ogs mo-tivere den unge til efterflgende at pbegynde eksempelvis en erhvervsrettet ungdomsud-dannelse, hvor undervisningen ogs er meget praktisk orienteret.

ANBEFALINGER At unge i kommunen bliver oplyst om mulig-

heden for at tage en EGU.

EGU er kommunernes eget ansvarsomrde. Kommunerne kan derfor selv prioritere, hvor stor en rolle EGU skal spille.

Antallet af lrepladsaftaler i forhold til EGU kan udbredes i forbindelse med uddan-nelsesklausuler og partnerskaber, samt p kommunens egne forvaltningsomrder.

ANSVARSOMRDEUU-vejledning, jobcenter, kommunale forvalt-ninger, erhvervsliv og erhvervsskoler.

SIDE 14 AF 20

3.9 TAG OVER HOVEDETTILTAGI forbindelse med uddannelsesindsatsen er det vigtigt, at kommunerne har en aktiv ung-domsboligpolitik. Kommunerne br kortlgge ungdomstilbuddet og formulere en aktiv ungdomsboligpolitik, s unge med vanskelige eller ustabile hjemmeforhold fr mulighed for at f en accepteret, tryg og uddannelsesbefor-drende boligsituation med fast adresse.

UDBYTTEEn stabil boligsituation er ofte helt afgrende for, at unge fr en god start p deres uddan-nelse, arbejdsliv og voksentilvrelse.

ANBEFALINGERBoligpolitikken br sammentnkes med uddannelsespolitikken og indskrives i den overordnede ungestrategi.

ANSVARSOMRDEKommunalt afsatte midler til alment boligbyg-geri.

3.10 ANDRE TILTAG3.10.1 SOCIAL PEJLING I FOLKESKOLENI folkeskolen kan det vre en norm i en klasse, at det handler om at komme p gymnasiet. Bde i Aarhus og Holstebro Kommune er der taget initiativ til, at arbejde med de unges forestillinger om, hvad andre unge tnker og gr, for at undg flertalsmisforstelser. Bde i forhold til de unges sociale hverdag, men ogs i forhold til valg af uddannelsesvej, som kan vre strkt prget af normdannelse.Oplysning om erhvervsuddannelserne i forbindelse med 8.-9. klasse, hvor eleverne overvejer deres uddannelsesvej, men ogs i de helt tidlige klassetrin kan vre afgrende for, om eleverne vlger at g med strmmen eller vlger at trffe uddannelsesvalget p en oplyst baggrund.

3.10.2 SAMARBEJDSFORA FOR UDDANNELSESLEDEREI flere kommuner har man igangsat initiativer, der sigter p at udvikle nre samarbejdsgrup-per for ledere af folkeskolerne og lederne af ungdomsuddannelserne. Det skal sikre en bedre sammenhng mellem udskoling i folkeskolen og overgangen til ungdomsuddannelserne.

3.10.3 ETABLERING AF FAGEFTERSKOLERKommunerne kan som supplement til eksem-pelvis erhvervsrettede 9. eller 10. klasser etab-lere fagefterskoler, hvor unge med interesse for en erhvervsuddannelse, kan forberede sig p uddannelsen via et efterskoleforlb med srlig fokus p praktisk orienteret undervisning.

3.10.4 FOKUS P SUND KOST OG ENERGII Holstebro Kommune opfordrer man og sttter ungdomsuddannelserne i at tage et ansvar for at instruere de unge i, hvordan man fr den rigtige energi, der gr det muligt at holde til en hel dags skolegang og senere i livet til en hel arbejdsdag. Hertil opfordres ungdomsuddan-nelserne til at indfre motion p skoleskemaet, samt til at tilbyde sunde madpakkeordninger.

SIDE 15 AF 20

4. OPFLG-NINGSINDSATS- FRAFALD OG LEDIGHED

Kommunerne har ansvar for daginstitutionerne, folkeskolerne og overgangen til ungdomsud-dannelserne. En strk opflgningsindsats kan vre med til at sikre, at den unge i sidste ende frdiggr sin ungdomsuddannelse. De kommunale jobcentre spiller en stor rolle i denne opflgnings indsats, men en ordentlig opflgningsindsats krver, at alle kommunens berringsflader med de unge sammentnkes, og at der arbejdes p tvrs. Kommunerne kan styrke opflgningsindsatsen p flgende mder:

SAMMENHNGENDE UNGETILGANG Det er vigtigt, at der er forskellige tilgange

og fagligheder i spil i forhold til kommunens ungeindsats. Men den samlede opflgnings-indsats kan forbedres ved, at ungeindsatsen i en kommune i hjere grad sammentnkes.

FOKUS P KOMPETENCEUDVIKLING For nogle unge ville det bedste vre at

komme ud og prve krfter i en virksomhed eller i en anden type af praktik, der minder om et reelt arbejde. For andre unge er det mere uddannelsesrettede aktiviteter, der er de mest relevante. Vigtigst af alt i forhold til den unges forlb er, at den unge bde fr udviklet, men ogs synliggjort sine kompe-tencer.

PERSPEKTIVRIGE AFKLARINGSFORLB Kommunen kan ved at samarbejde med

virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagbrancher og fagorganisationer skabe per-spektivrige forlb, der bde afklarer og ger den unges kompetencer i forhold til at kunne klare sig godt p en ungdomsuddannelse.

OPPRIORITERING AF MENTORORDNINGER Nogle unge har behov for sttte p forskel-

lige mder. Mentorordninger kan bde vre en faglig hjlp, men ogs sttte den unge i forhold til sociale udfordringer.

4.1 INVESTER I DE UNGE TIDLIG OG SAM-MENHNGENDE INDSATSTILTAGUnge ledige kan mdes med mange forskellige indsatser i et jobcenter. Ved at investere i de unge kan kommunerne og jobcenteret gre en indsats for, at de unge bliver medspillere frem-for genstand for jobcenterets minimumskrav.

I Vejen og Gladsaxe Kommune har kommuner-ne afsat ekstra midler til en tidlig og oppriorite-ret indsats for de unge. Indsatsen gr p, at de unge der havner i ledighed mdes p et tidligt tidspunkt, anerkendes og bruges som medspil-lere. Nr unge ledige mder op p det kom-munale jobcenter, handler den tidlige indsats ndvendigvis ikke om, at den unge hurtigst muligt kastes ud i et nyt uddannelses- eller jobforlb med risiko for senere at vende tilbage igen. Hovedfokus med investeringstankegan-gen er at klde den unge bedst muligt p.

Her vil indsatserne vre forskellige i forhold til eksempelvis hvilken social og uddannelses-mssig baggrund, som den unge mder ind med. Nogle unge har brug for et uddannelses-forberedende forlb kombineret med noget virksomhedspraktik og arbejdserfaring, mens andre unge, der allerede har erfaring med arbejdsmarkedet i hjere grad har brug for opkvalificering og afklaring.

UDBYTTEBlandt de 25 kommuner i landet der tager tidligt fat i de unge ledige, er 22 af kommu-nerne i gennemsnit hurtigere til at f unge i job end i resten af landets kommuner. Det viser en opgrelse foretaget af Ugebrevet A4. I Glad-saxe kommune er der samlet set nu 26 pct. frre unge, der er langtidsledige. Tiltagene har primrt vret rettet mod unge dagpengemod-tagere mellem 20-24 r.

Erfaringerne er, at de unge ofte godt ved, hvad der krves af dem og at mere pisk ikke hjl-per de p de unges motivation for at komme videre. Det gr en tidlig indsats derimod. De ekstra midler der benyttes p en tidlig indsats vil dermed vise sig at vre en rigtig god investering.

ANBEFALINGER: Indsatsen krver en klar prioritering i forhold

til de unge ledige, hvor der i kommunalbe-styrelserne skal arbejdes for at finde ekstra midler til at investere i en tidlig indsats.

ANSVARSOMRDEJobcenteret og kommunens beskftigelses-indsats.

4.2 SAMLENDE UNGE-ENHED I KOMMUNENTILTAGRundt omkring i kommunernes forvaltninger er der mange forskellige fagpersoner og perso-nale, som har ansvar for kommunens ungeind-sats, men som sidder i forskellige afdelinger og arbejder uafhngigt af hinanden. I Ringsted har man med henblik p at opprioritere kom-munens ungeindsats, lavet n ungeenhed, der gr p tvrs af forvaltningerne, og samtidig har de unge deres egen indgang til kommunen. I Ungeenheden er der samlet personale fra eksempelvis jobcenterets ungedel, borger-service, myndighedseenheden, samt brne- og kulturforvaltningen. Med en bred vifte af medarbejdere, har Ungeenheden en mere rum-melig tilgang og enheden omfavner alle unge ud fra devisen om, at en ung er en ung.

De unge skal mde op p samme adresse, men mdes med forskellig tilgange og forlb. Ungeenheden sikrer brobygning mellem ud-dannelse, jobcenter og indsatsen for srligt udsatte unge. Den unge som mder op i un-gecentret p grund af frafald fra uddannelse, mistet arbejde eller af andre rsager kaldes ind til en frstegangssamtale. Her kortlgges og afklares den unges generelle situation, job- og uddannelsesnsker, helbredsoplysninger, erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund, samt konomi og netvrksrelationer. I fllesskab udarbejdes en mlrettet og individuel uddan-nelses- og jobplan, hvor det skal sikres, at de unge kommer ind p meningsfulde forlb ud fra deres eget ststed.

SIDE 16 AF 20

UDBYTTEEn samlet ungeindsats kan vre med til at imdeg, at de unge ender som kastebold mellem forskellige institutioner. En samlet ungeindsats skaber rammerne for en hurtig og helhedsorienteret indsats med den enkelte unge i centrum. De fysiske rammer ved at have n samlende enhed gr, at der i hjere grad kan samarbejdes og tnkes p tvrs i ungeindsatsen.

Nr en ung kommer ind ad dren, er der ogs en virksomhedskonsulent med til det frste mde med den unge og sagsbehandleren. Virksomhedskonsulenten kan til mdet sprge ind til, om det ikke var et job eller en virksom-hedspraktik, den unge skal i gang med. Med ungeenheden kan man med n dags varsel f de unge ud i praktik, hvilket er motiverende bde for de unge og for virksomhederne.

ANBEFALINGER Ungeenheden skal oprettes p baggrund af

konkrete mlstninger i forhold til ungeind-satsen.

Ungeenheden krver tt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og UU-vejledning.

ANSVARSOMRDEJobcenteret, socialforvaltning, beskftigelses-forvaltning, UU-vejledning og uddannelsesin-stitutioner.

4.3 ETABLERING AF GARANTISKOLERTILTAGFlere kommuner (bl.a. Silkeborg, Horsens, Kge, Roskilde og Lejre) har oprettet en Garantiskole, der skal sikre at alle unge fastholdes i uddannelse. Garantiskolen er ikke en decideret fysisk enhed, men er et samar-bejde p tvrs af organisationer, som vedrrer uddannelsesindsatsen. Dette samarbejde skal garantere, at de unge gennemfrer en ungdomsuddannelse, ved at der sker en tt tvrgende opflgning.

Hvis en ung frafalder en uddannelse, vil der blive stillet krav om, at denne mder op p en af garantiskolens institutioner, hvorfra den unge vil blive hjulpet videre. I stedet for at opgive den unge, er der et klart fastholdel-

sesfokus, hvor den unge samtidig fr hjlp til at sadle om, hvis det frste uddannelsesvalg ikke viste sig at vre det rette. Garantiskolen er isr rettet mod unge, som str i en svr situation og er havnet i en blindgyde i forhold til deres uddannelsesvalg.

I Roskilde og Lejre Kommune indgr eksempel-vis UU-vejledningen, alle ungdomsuddannel-sesinstitutionerne, 10. klassecentre, ungdoms-skoler, produktionsskoler, jobcentre samt brne- og ungeforvaltningen i Garantiskolen. Personalestaben der er tilknyttet Garantisko-len, har bde et fagligt og socialt fokus, og kan via det tvrgende samarbejde lettere identificere, hvilken rsag der ligger til grund for, at den unge er sprunget fra en uddannelse. Derfra tilrettelgges den indsats, der skal til for, at den unge kan komme i gang med et perspektivrigt uddannelsesforlb.

UDBYTTEGarantiskolen er med til at sikre, at ingen ung slippes fr, at han eller hun indgr i et nyt uddannelsesforlb. Men garantiskolen har samtidig ogs som ml at sttte den unge i det nye uddannelsesforlb. I stedet for at de unge oplever en flelse af nederlag ved frafald, er tilgangen med garantiskolen, at frafald er lig omvalg. Det giver den unge flelsen af at vre p vej.

Garantiskolen er med til at skabe en sammen-hngende indsats og gr op med fragmente-rede uddannelsesforlb. Opflgningsindsatsen binder kommuner og uddannelsesinstitutioner sammen og foregr dermed i flleskab frem-for i vidtforgrenede dele.

ANBEFALINGER: Garantiskolen oprettes p baggrund af sam-

arbejdsaftaler mellem uddannelsesinstitutio-ner og organisationer i kommunen.

Garantiskoler kan ogs med fordel etableres p tvrs af kommunegrnser.

ANSVARSOMRDEJobcenteret, brne- og ungeforvaltning, UU-vejledning og uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler, folkeskoler (10. klasse).

4.4 AFKLARET UDDANNELSESVALGI Gladsaxe Kommune har kommunen pbe-gyndt Uddannelsesviften. I Uddannelsesvif-ten arbejder den unge sammen med en ud-dannelsesvejleder p, at valget af uddannelse bliver s kvalificeret som muligt. P den mde kan den unge f inspiration til, hvor personen skal sge hen i fremtiden. Den grundlggende filosofi i uddannelsesviften er, at alle men-nesker er eksperter i deres eget liv. Tiltaget er rettet mod unge ledige mellem 18 til 29 r og skal vre med til at sikre, at flest mulige unge starter p en uddannelse, samtidig med at det rigtige valg trffes.

Forlbet er et 13 ugers tilbud med flgende elementer:

Individuel vejledning Gruppevejledning E-vejledning Udarbejdelse af uddannelsesplan Besg p uddannelsessteder Besg i virksomheder

UDBYTTEDen unge fr mulighed for at trffe sit uddan-nelsesvalg p et oplyst grundlag. Den unge er dermed uddannelsesforberedt, hvilket ger sandsynligheden for, at den unge finder sin rette plads p uddannelseshylden.

ANSVARSOMRDEJobcenter, uddannelsesinstitutioner, UU-vejledning.

SIDE 17 AF 20

4.5 GET BRUG AFJOBROTATIONTILTAGKommunerne kan ge brugen af jobrotation for at f flere ledige i arbejde, samtidig med at arbejdsstyrken opkvalificeres. I Kbenhavns Kommune har man intensiveret brugen af jobrotation for at f gang i redskabet og de potentialer det indeholder. Kommunen har indledt 100 jobrotationsforlb som udvides de kommende r. Med jobrotation sendes medar-bejdere p efteruddannelse og opkvalificering, mens de ledige stillinger der opstr best-tes med nyt personale. Det kan bde vre langtidsledige eller unge nyuddannede, som str og mangler arbejdserfaring. Et konkret eksempel er i Fredensborg Kommune, hvor kommunens social- og sundhedshjlpere videreuddannes til sosu-assistenter. Videreud-dannelsen varer 1 r, hvilket bner op for en jobmulighed for ledige social- og sundheds-hjlpere.

get jobrotation br ogs udbredes til private virksomheder, som ligeledes kan have gavn af, at opkvalificere ansatte og s tage eksempelvis nyuddannede ind i midlertidige stillinger. Man-ge virksomheder er dog ikke opmrksomme p mulighederne ved jobrotation. I Holstebro Kommune har man derfor i samarbejde med VEU-Center MidtVest (erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) valgt at besge i alt 100 virksomheder, for at formidle budskabet om jobrotation med henblik p at ge den samlede brug af jobrotation.

UDBYTTEBrug af jobrotation vil ge antallet af jobb-ninger, s flere kan komme ind p arbejdsmar-kedet. Flere jobbninger kan desuden hjlpe ledige til at f mere arbejdserfaring, hvilket vil ge mulighederne for et fast job. Jobrotation

kan vre med til at holde de faglrte tt p deres fagomrde, hvilket vil vre godt for den unge nyuddannede og arbejdsmarkedet p sigt, da vi vil st og mangle faglrte i fremti-den p en bred vifte af omrder.

Derudover vil brug af jobrotation ge samarbej-det mellem virksomheder og jobcenter. Mange virksomheder vil gerne have opkvalificeret deres medarbejdere, men vil heller ikke st og mangle arbejdskraften. Her er det oplagt at kendskabet til, hvad kommunens jobcenter kan bidrage med udbredes.

ANBEFALINGER Erfaringen fra eksempelvis Fredensborg

Kommune er, at der eksempelvis ikke er nok social- og sundhedshjlpere i kommunen til at udfylde jobbningerne som get brug af jobrotation skaber. Derfor vil kommunen erhverve ledige sosu-hjlpere fra andre kommuner. get brug af jobrotation kan derfor med fordel tnkes p tvrs af kom-munegrnser.

ANSVARSOMRDEJobcenter, kommune (arbejdsgiver) og er-hvervsliv (arbejdsgiver).

4.6 ETABLERING AF VIRKSOMHEDSSKOLERTILTAGAarhus Kommune er bygherre p et nyt mul-timediehus p havnen. I den forbindelse har kommunen i samarbejde med en entreprenr, den tekniske skole (Aarhus Tech), produkti-onsskolen og UU-vejledningen oprettet en virksomhedsskole. Med virksomhedsskolen placeres et afklaringsforlb for unge p en byggeplads. Her vil elever, der har brug for et afklaringsforlb, blive undervist samtidig med at de laver praktiske struktropgaver p byg-gepladsen. P virksomhedsskolen kombineres det at arbejde p pladsen med undervisning p skolen. Afklaringsforlbet er med til at bne drene for unge, der ikke i frste omgang har vret skolemindede.

Mlet med forlbene er, at de unge bliver afklaret og dermed kan spore sig ind p en relevant ungdomsuddannelse. Unge fra virk-somhedsskolen der fortstter i uddannelse, bliver tilknyttet en mentor i sit videre uddan-nelsesforlb, hvortil lrere og UU-vejleder p virksomhedsskolen holder samtaler med Aarhus Tech omkring, hvordan de skal tage imod de unge. Alt er dermed p plads, nr en elev fra virksomhedsskolen pbegynder en erhvervsuddannelse. Igennem sit forlb p virksomhedsskolen er den unge allerede blevet tilknyttet et vrdifuldt netvrk (virksomhed, arbejdskollegaer, medstuderende).

UDBYTTEVirksomhedsskolen er ideel, da den kobler det kommende byggeboom i Aarhus Kommune sammen med kommunens mlstning om, at 95 pct. af en ungdomsrgang frdiggr en ungdomsuddannelse. Virksomhedsskolen har allerede hjulpet flere uafklarede unge i kommunen med at finde retning og uddan-nelsesvej. Erfaringen efter t r er, at mange af de unge er blevet sendt godt afsted efter forlbet, hvoraf flere har fundet en regulr praktikplads, og har pbegyndt succesfulde forlb p Aarhus Tech. Aarhus har derfor valgt at udbrede lignende tiltag p det merkantile omrde. (Samarbejde mellem produktions-skole, kbmandsskole og Kvickly).

ANBEFALINGER Virksomhedsskolen i Aarhus er et eksem-

pel p et partnerskab mellem entreprenr og kommune i forhold til at lfte en flles opgave. I Skanderborg vil kommunen ogs etablere et afklaringsforlb i forbindelse med et byggeprojekt. Skanderborg har valgt at etablere virksomhedsskolen i forbindelse via en uddannelsesklausul i udbudskontrakten.

ANSVARSOMRDEKommune i samarbejde med erhvervsliv (virk-somheder), produktionsskoler, UU-vejledning og uddannelsesinstitutioner.

SIDE 18 AF 20

4.7 AFKLARINGSFORLB MED PERSPEKTIVTILTAGUnge der udgr et rekrutteringspotentiale for forskellige bandemiljer eller andre grupper med destruktiv adfrd, skal ledes ind p rette spor. For disse unge skal der arbejdes for, at de havner i den rigtige bande, fremfor i en kriminel lbebane. Mange af disse unge har kompetencer til rdighed, de skal bare bruges p den rigtige mde.

Derfor har man i Aarhus Kommune oprettet afklaringsforlbet Fllesskab med per-spektiv, som retter sig mod denne gruppe af unge. Fllesskabet og indsatsen er forankret i fagforeningen 3F, som har uddannet en masse dedikerede og frivillige mentorer ude p byg-gepladserne indenfor struktrfaget.

Den unge fr igennem et praktikophold mulig-hed for at stifte bekendtskab med struktrar-bejdet og indgr samtidig i et sjakfllesskab, hvor den unge ikke str alene. Uafklarede unge kan ringe til en fagforeningsreprsentant, hvorigennem der aftales et mde. Dernst afholdes en samtale, hvor den unge kan blive tilbudt en praktikplads med mentorsttte.

UDBYTTEFllesskab med perspektiv har eksisteret i t r og indtil videre, har der vret over 42 unge i praktik, som dermed har fet erfaring med arbejdet og en afklaring p fremtiden. Flertallet af de 42 er efterflgende pbegyndt uddannelse eller arbejde. Gennem forlbet op-bygges en gensidig forpligtelse mellem mentor og den unge.

Dertil er erfaringen i Aarhus, at mentorerne ude p byggepladserne har vist stor omsorg og ejerskab i forhold til at hjlpe den unge p vej. De unge opnr via mentornetvrket et vrdi-fuldt fllesskab, som de unge kan benytte, nr de via deres uddannelsesforlb eksempelvis skal finde en lrlinge- eller elevplads.

Mlet med projektet er, at 40 pct. af ungeml-gruppen rligt starter p en ungdomsuddan-nelse. Indtil videre er erfaringen, at de unge som pbegynder en uddannelse i forlngelse af afklaringsforlbet klarer sig godt og fast-holdes.

ANBEFALINGER Flleskab med perspektiv er opstet

via et kommunalt partnerskab med 3F og bygge-virksomheden MT-Hjgaard. Lignende tiltag ville kunne etableres i forbindelse med partnerskabsaftaler p andre fagomrder.

ANSVARSOMRDEKommunen i samarbejde med det lokale beskftigelsesrd, brancheorganisationer (virksomheder), fagforeninger, produktionssko-ler, UU-vejledning og erhvervsskoler.

4.8 OPPRIORITERING AF MENTORORDNINGERTILTAGUnge der har oplevet nederlag ved for eksem-pel at frafalde en uddannelse eller er blevet afskediget fra et arbejde, kan fle sig meget usikre p at pbegynde nye forlb. rsagerne til at unge befinder sig i en faslst position, kan ofte skyldes personlige problemer, som viser sig at vre en strk barriere for, at den unge komme videre. Flere kommuner har haft rigtigt gode erfaringer med at tilknytte unge, der er pbegyndt et uddannelses- eller beskftigel-sesforlb til en mentor. Mentorerne kan spn-de fra lidt ldre unge i uddannelsessystemet, en kollega p en virksomhed eller en frivillig ressourcestrk person fra lokalomrdet.

Uddannelsesinstitutioner har ofte deres egne mentorer. Men i flere kommuner (bl.a. Gladsaxe, Vejen og Lejre) har man valgt at supplere og tilknytte frivillige mentorer fra lokalsamfundet til flere af de unge, der har vret i kontakt med jobcenteret og derefter er pbegyndt en uddannelse. Jobcentrene har oplevet, at der blandt de unge som blev sendt i uddannelse fra jobcenteret, var nogle der hurtigt viste sig at vre arbejdsmarkeds- eller uddannelsesparate, men alligevel vendte til-bage til jobcenteret. Kommunerne har indfrt mentorordningerne, fordi de ikke vil lgge armene over kors, nr den unge er kommet vi-

dere fra jobcenteret. I stedet vil de fortsat give sttte til den unge ledige, som efter et forlb p det kommunale jobcenter har pbegyndt en uddannelse eller et arbejde.

EN FRIVILLIG MENTOR KAN HJLPE MED: At den unge fr en god start p uddannelsen Sttte i perioder hvor motivationen er nedsat Skabe viden om faglige emner Hjlp til opgaver, fremlggelser og lektier Hjlpe til at beg sig i nye sammenhnge En voksen at tale med

En mentors opgave kan spnde fra at vre faglig sparringspartner til decideret problem-knuser i forbindelse med sociale udfordringer.

UDBYTTEMentorordninger har vist sig at vre ud-slagsgivende for at hjlpe unge videre fra en fastlst position. I Gladsaxe Kommune glder mentorordningen eksempelvis i de frste tre mneder, hvor den unge er pbegyndt en ud-dannelse eller eksempelvis et forlb med virk-somhedspraktik. Dette har haft en god effekt, hvor flere unge fastholdes efter et pbegyndt forlb uden for jobcenteret.

Med en opprioritering af mentorordninger kan kommunerne styrke den opflgende indsats, hjlpe den unge godt p vej og dermed forebygge, at den unge endnu engang str med fdderne solidt plantet p jobcenterets drmtte.

ANBEFALINGER- Flere af dette katalogs tiltag indeholder brug af mentorer p forskellig vis. Mentorordninger kan dermed sammensttes p forskellige mder og benyttes i mange forskellige forlb og sammenhnge.

ANSVARSOMRDEJobcenter i samarbejde med uddannelsesin-stitutioner.

SIDE 19 AF 20

4.9 ANDRE TILTAG4.9.1 KORTLGNING AF VIRKSOMHEDERS BEHOV FOR ARBEJDSKRAFTDe kommunale jobcentre har i forvejen et stort kendskab til det lokale arbejdsmarked, som virksomhederne i hjere grad kunne benytte sig af. I Holstebro Kommune vil man derfor kortlgge virksomhedernes behov for arbejds-kraft og i den forbindelse styrke samarbejdet mellem de lokale virksomheder og jobcenteret. Derfor har jobcenterets virksomhedskonsu-lenter foretaget 200 besg p 100 forskellige virksomheder. P besgende foretages en dialog med virksomhederne om flgende:

Hvilken type arbejdskraft sger virksomhe-den?

Hvad er til hinder for at anstte flere og hvad er de fremtidige forventninger?

Kan der laves en aftale med virksomheden om at sl sine ledige job op p jobnet?

Besgene kan vre med til at styrke samar-bejdsrelationerne mellem virksomhederne og jobcenteret, og lgge grundstene til at der p kort og langt sigt bliver skabt jobbninger for unge uden arbejde.

4.9.2 OPKVALIFICERINGSJOBSIkke alle unge er klar til uddannelse her og nu. Dertil kan der oprettes opkvalificeringsjobs. Disse jobs skal indeholde bde joboplring, arbejde og uddannelse. Det kan vre lntil-skudsjobs kombineret med en eller to faste uddannelsesdage om ugen, hvor den unge fr styrket sine lsefrdigheder, tilbydes et kursusforlb eller andet. Alts et forlb der bde indeholder et arbejde, men som samtidig udvikler den unge p langt sigt.

Disse jobs skal mlrettes ledige, der ligger p kanten af arbejdsmarkedet (eksempelvis ikke-uddannede ledige). Et eksempel p denne type opkvalificeringsjobs findes i Lejre Kommune, hvor bogligt udfordrede unge gennem kombi-nationen af lntilskudsjobs med opkvalificering i lse-, skrive- og regnekurser stttes til at opn fodfste p arbejdsmarkedet.

4.9.3 FRITIDSJOBS MLRETTET UNGE I BO-LIGSOCIALE OMRDERMange unge bosiddende i boligsociale omrder mellem 15 og 17 r oplever, at det er svrt at finde et fritidsjob. Mange kender ikke koderne p en arbejdsplads, bl.a. fordi deres familier har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed ikke er rollemodeller for deres unge. Denne gruppe kan have behov for et motiverende skub i den rigtige retning, for ikke at havne i det forkerte milj. Dertil er der undersgelser der viser, at unge der bestrider et fritidsjob p lngere sigt har en strre tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med unge, som ikke har et fritidsjob.

I Gladsaxe Kommune har man derfor valgt at prioritere midler til, at der skabes flere fritids-jobs mlrettet unge fra de boligsociale omr-der. Kommunen tager kontakt til virksomheder, som gerne vil vre med i kommunens projekt Hjlp en ung p vej. Virksomhederne skriver under p en kontrakt om at anstte en ung fra projektet p lige vilkr med alle andre unge. Samtidig forpligter kommunen sig p at stille en mentor til rdighed for den unge, sledes at der kan handles p de udfordringer, der even-tuelt kan opst i forbindelse med fritidsjobbet. De unge som er med i projektet tilbydes ogs et kursus i at skrive ansgninger og lave CV, samt oplyses om reglerne p arbejdsmarkedet. Mlet med projektet Hjlp en ung p vej er, at flere fritidsjobs kan vre med til at bryde fdekden til de kriminelle miljer.

SIDE 20 AF 20