1

Nr. 30 · august · 2008

Møllemarkedet byder på nye oplevelserSide 26

Holst Pels- og SkindplejeErhvervsportræt side 6.

GL. RYE

Madklubben på DalbogaardSide 36.

Cowboys og indianere i BisonSide 31

2

Af Bjarne Jensen

Kirkeværgen og varmeværkets formand boede en del af sin barndom på Himmel-bjerggården

Fra Søren Frandsen hus på Præstegårds-vej kan man på en klar dag se Søsterhøj-masten ved Århus samt Hørning og Stil-ling. Man kan også ane Skanderborg. Selv på en halvgrå dag er kigget ned mod Ry og over mod Mossø fantastisk. I 25 år har Søren Frandsen kunnet nyde udsigten fra sit hjem. I 1983 flyttede han ind i det stråtækte hus og dermed tilba-ge til den by, hvor han har sine dybeste rødder.- I mange år troede jeg, at jeg var vendel-bo, for jeg er født i Ingstrup, siger Søren Frandsen.Den vildfarelse levede han i, indtil en ægte vendelbo forklarede ham, hvordan verden hænger sammen nord for Lim-fjorden.- Han sagde til mig: Fordi katten er født i en hestestald, bliver den ikke hest af den grund.Søren Frandsen forlod da også Vendsys-sel allerede som to-årig, da hans far fik arbejde som gartner på Himmelbjerg-gården.- Der herskede kadaverdisciplin. Den-gang var børns hoveder først og frem-mest til at slå på. Det ændrede sig, da Himmelbjerggården fik en ny forstander,

Jørgen Torpe, der stod for en mere mo-derne pædagogik.Familien flyttede fra funktionærboligen på Himmelbjerggården, da Søren Frand-sen skulle i skole i Gl. Rye. De byggede et hus 500 meter nede ad Ny Himmelbjerg-vej. - Hovedparten af børnene på Himmel-bjerggården kom fra København, så jeg talte mere eller mindre københavnsk,

da jeg begyndte i skolen. For eksempel sagde jeg ”hej”. Det var ikke almindeligt i Gl. Rye, hvor de fleste familier gik flere generationer tilbage.

Ry var som KorsbækEfter otte års skolegang kom Søren Frandsen i lære som bygningssnedker hos H. K Bitsch, der havde det Rys føren-de tømrerfirma. Værkstedet lå bag den bygning, hvor Apoteket tidligere lå.- Ry var fuldstændig som Korsbæk den-gang. Man holdt på formerne, og jeg var ”Des” med mester.Sammenligningen med byen fra Matador rækker endnu længere. Det blev forven-tet, at byens borgerskab brugte de lokale håndværkere. Søren Frandsen fortæller, at en af de lokale fruer på et tidspunkt havde set et moderne elementkøkken i ”Bo Bedre”. Bladet havde i 60’erne stor indflydelse på indretningen af danske hjem.- Den unge frue fik sin mand til at inve-stere i køkkenet, men da elementerne dukkede op, passede de ikke til rummet. Parret henvendte sig til min mester. Da han havde set på sagen, lettede han på hatten og forlod huset med følgende salut: ”Hvis de havde ladet mig lave det køkken, havde det passet til rummet. Goddag.”

Konstruktør ved et tilfældeSom 30 årig var Søren Frandsen blevet gift med Emma, de havde fået to børn – senere kom et tredje til, og han arbej-dede som værkfører på en møbelfabrik i Skanderborg.- På det tidspunkt overvejede jeg selv at starte en træindustriel virksomhed, men så gik fabrikken, hvor jeg arbejdede, konkurs. I den periode, hvor den blev afviklet, kom jeg på kursus på Byggetek-nisk Højskole i Horsens.En lærer på skolen fik overbevist ham om, at han skulle læse videre, og han ud-dannede sig til bygningskonstruktør og er siden blevet optaget som medlem af Akademisk Arkitektforening.Familien boede på Siimtoften i Ry, men Søren Frandsen havde kastet sin kærlig-hed på et hus, der i 1973 blev bygget i Gl. Rye, lige overfor præstegården.- I de kommende år blev det faktisk sat til salg et par gange, men jeg var jo under uddannelse, og vi havde tre små børn, så det passede ikke rigtigt.I 1983 passede det bedre. Da et ”til salg” skilt igen blev sat op foran huset, slog de til.

Stor tilhænger af folkekirkenGenboskabet til præstegården og kirken

Søren Frandsen bor på toppen af Rye

Søren Frandsen har i 25 år boet i huset på Præstegårdsvej sammen med sin kone Emma, der er sosu. ass. på plejehjemmet Søkilde i Ry. Parret har tre børn, som alle er flyttet hjemmefra. De seneste fem år har hu-set også været hans arbejdsplads. Han driver sit eget arkitektfirma hjemmefra.

Borgerforeningen ........... side 10Sognemenigheden .......... side 16Bison ................................. side 31Gl. Rye Skole .................... side 32Dalbogård ........................ side 36Nyt fra GRIF ..................... side 38Nyt fra FDF ....................... side 42

ProduktionLayout: pt·grafisk.dkOplag: 1.000 stk.

Redaktion

Ansvarshavende redaktør: Henrik Lund Sognepræst

Tine Lindberg GRIF

Stig Autzen Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Bjarne Jensen Skribent

Martin Skaar Jacobsen Skribent John Jensen Kasserer

Peer Thøgersen pt grafisk.dk pt@ptgrafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye

udkommer november 2008.

Deadline søndag den 26. oktober

(skal overholdes)

Indlevering af materiale til

Henrik Lund, Præstegårdsvej 1 8689 8037

Mail: hlu@km.dk eller pt@ptgrafisk.dk

I GL. RYE

2

3

passer Søren Frandsen ganske udmær-ket.- Jeg er en varm tilhænger af den dan-ske folkekirke som institution. De fl este af os er kulturkristne, der kommer i kir-ken i forbindelse med glædelige begi-venheder, som barnedåb, konfi rmation og bryllup, men også de triste, når der er begravelse. Jeg synes, der er højt til loftet i folkekirken. Der bliver ikke stil-let spørgsmål. Nogle synes, at der bliver brugt for mange penge i folkekirken. Jeg synes, det er lidt farligt, hvis hele sam-fundet skal rationaliseres. Den service folkekirken yder, kan nu en gang ikke klares over nettet.Søren Frandsen har også det nye sogne-hus som genbo. Han er medlem af me-nighedsrådet og har fået posten som kir-keværge, som den der fører tilsyn med kirkens bygninger. Han har derfor været tæt involveret i byggeriet af sognehu-set.

Og her er det så, at intervieweren griber chancen til at ride en kæphest.

Er sognehuset netop ikke et udtryk for folkekirkens skødesløse omgang med pengene? Mens børnene bliver passet i pavilloner i børnehaven, og vi ikke kan få penge til helt nødvendige trafi ksanerin-ger, kan én del af den offentlige sektor bare bygge nyt og måske overfl ødigt? De møder, som huset lægger lokaler til, kunne vel holdes et andet sted? På sko-len for eksempel.

- Det er da rigtigt, at man kunne bruge andre lokaler. Nu har der været tradition for, at man får sådan nogle huse i de for-skellige sogne. Det er gået på omgang, hvem der fi k lov, og nu var det altså vores tur i Gl. Rye. Mange ældre kom-mer i huset og ser frem til for eksempel de studiekredse, der fi nder sted der og huset bruges fl ittigt af sognets unge. Konfi rmandundervisninger bliver også fl yttet derop. Man skal desuden være opmærksom på, at huset ikke er forbe-holdt arrangementer med tilknytning til kirken. Andre kan også benytte det. Man kan dog ikke leje det til runde fød-selsdage og lignende. I øvrigt mener jeg at det offentliges brug af pavillioner kan betegnes som skødesløs omgang med borgernes penge.

Holder fast i ”Rye”I løbet af samtalen har Søren Frandsen fl ere gange sagt Gammel Rye, selvom det egentlig ikke huer ham.- Det er en af mine kæpheste, at det hedder ”Rye”. Det har det gjort i 1000 år, og det burde man have holdt fast i. Der er så mange navne her omkring, der

hedder noget med Rye: Rye Sønderskov, Rye Nørreskov, Rye Hede. Skal de så også døbes om? Eller hvad med hovedgaden. Skal den hedde Gl. Ryesgade i stedet for Ryesgade? spørger Søren Frandsen.

Helt fra begyndelsen har han været med i etableringen af et fjernvarmeværk i byen, og det var på hans forslag, det fi k sit navn: Rye Kraftvarmeværk.Søren Frandsen har været formand for værket i en årrække. Han kom ind i ar-bejdet med fjernvarmen via borgerfor-eningen, hvor han var næstformand.- Jeg mener, at har man overskuddet, skal man bidrage til det samfund, man bor i, på den måde, man nu kan.

3

Søren Frandsen bor på toppen af Rye

Som kirkeværge har Søren Frandsen blandt andet ansvaret for kirkens vedligeholdelse. Han håber blandt andet snart at kunne fi nde penge til reparation og kalkning af kirkeskibets vestvendte støttemure

Flyvning fascinerer FrandsenSøren Frandsen har altid været fasci-neret af fl yvning.- Som ung kørte jeg på knallert ind til Kirstinemindes Flyveplads, der lå i Skejby nord for Århus. Jeg passede booking og gik til hånde. For hver dag jeg arbejdede, tjente jeg en halv times fl yveundervisning.

Han fi k sit certifi kat og havde det i omkring 15 år. I den periode nåede han at sidde ved pinden i en lang række små sportsfl y.- det var kun en hobby. Da jeg ikke længere fl øj nok til at beholde mit certifi kat, overvejede jeg at begynde på svævefl yvning, men det kræver meget tid, så det blev aldrig til no-get.

Gl. Rye portræt

4

Byen har heddet Gammel Rye siden 1972Af Bjarne Jensen

De fleste borgere her i byen accepterer uden videre, at de bor i Gl. Rye. Det har den heddet officielt i 36 år.Navnet Gammel Rye blev autoriseret af Ministeriet for kulturelle anliggender i en skrivelse af 4. april 1972, oplyser for-manden for Stednavneudvalget Bente Holmberg.Enkelte prøver at holde fast i, at ´byen kun hedder ”Rye” uden ”Gammel” for-an.Sådan har den heddet i mange hundrede år, og det bør den blive ved med, mener de. Diskussionen om navnet opstod, da Rye Stationsby havde vokset sig så stor, at den smed efternavnet og bare kaldte sig Ry.Da de to byer i 1970 var kommet i samme kommune, syntes Borgerforeningens, at forvirring var blevet for stor. ”I erkendelse af, at vi lever i datamater-nes tidsalder, og at man rundt omkring i de forskellige kommunalråd leder med lys og lygte efter uforvekselige navne til gader og institutioner, finder man det helt forvirrende med et Rye og et Ry i samme kommune, et postalt virvar”, skrev Borgerforeningens bestyrelse i et brev til Århus Amtsråd.

Borgerforeningen tog derfor initiativ til en uforpligtigende folkeafstemning om spørgsmålet. 269 beboere deltog i afstemningen og af dem gik 219 ind for navnet ”Gl. Rye” mens 47 ønskede at holde fast i ”Rye”.Kulturministeriets Stednavneudvalg har for Aktuelt i Gl. Rye gravet lidt i den langvarige strid der gik forud det offi-cielle navneskifte.Formanden for udvalget, Bente Holm-berg, skriver i sin redegørelse, at korre-spondancen i sagen er temmelig omfat-tende.”Sogne- og landsbyen Rye omtales flere gange som Gammel Rye i halvofficielle kilder, som går tilbage til tiden før 1972. Det er fx tilfældet på nogle af Geodæ-tisk Instituts kort, i Postadressebogen fra 1955: Rye (Gl. Rye) og i Trap Danmark bd. VIII,2 s. 598 (1964).”

Bente Holmberg fortæller, at ikke alle lokale borgere tilfredse med navneæn-dringen af 1972. Det fremgår af Stednav-neudvalgets arkiv.”Der findes således flere lange udrednin-ger, hvori der refereres til, at der i 1958 var røre om navnet. Rye sogneråd og Dover sogneråd skulle - efter sigende - være indkaldt til møde med amtsrådet, og her blev det - ifølge Søren Bach, Em-

borgvej 3, Rye i brev dateret 10/5 1984 - slået fast at byerne hed Rye og Ry stati-onsby - ikke Gammel Rye og Ry,” skriver Bente Holmberg.

Af arkivet fremgår det, at problemstillin-gen Gammel Rye / Rye (eller Ry) også var aktuel i 1943. ”Den 7. oktober 1943 skriver førstelærer Harald Nielsen fra Rye Skole til Stednav-neudvalget. Han er blevet uenig med førstelærer P.K. Fjeldsted, Rye Stationsby om de rigtige navneformer. Harald Niel-sen siger ordret, at han er ”kommet i Haar sammen” med sin kollega. Kolle-gaen hævder, at de rigtige navneformer er Gammel Rye og Rye. Selv mener han, at det er Rye og Rye stationsby som er de rigtige navneformer. Og Stednavneudvalget giver Harald Nielsen ret.”

4

Fartsyndere i Gl. Rye er lokale...Færdselspolitiet noterede 16 bilister ved en fartkontrol i Gl. Rye onsdag 30. april. Hovedparten af fartsynderne var lokale, fortalte politiet til Ak-tuelt i Gl. Rye, som fulgte jagten på de travle morgenbilister. To betjente stod i den sydlige ende af Gl. Rye og kontrollerede morgentrafikken ud og ind ad byen. Mange overholdt ikke fartgrænsen på 40 km i timen. Af de 16, politiet nåede at notere, kørte syv mere end 64 kilo-meter i timen. De overskred dermed fartbegrænsningen med over 60 procent og skal op til en fornyet køreprøve. Den mest fartglade bilist blev registreret til en fart på 87 ki-lometer i timen. For at undgå usikkerhed trækker politiet tre kilometer fra. På bødeforlægget kom der ”kun” til at stå, at bilisten kørte med 84 kilometer i timen. Vedkommende kan dermed se frem til at modtage et bødeforlæg på 5000 kroner. Hovedparten af de 16 bilister blev noteret på vej ud ad Gl. Rye.

- Og de var stort set lokale alle sammen - tre af dem var i øvrigt skolelærere, fortalte politiassistent John Samsøe fra Sydøstjyl-lands Politi efter kontrollen var slut. - Det er yderst beklageligt og noget overraskende, at folk kører så hurtigt et sted, hvor hastighedsgrænsen er 40 kilometer i ti-men, så det er ikke sidste gang, vi kommer og tjekker bilisterne her. De trænger til det, sagde John Samsøe.

5

Gitte Søndergaard Vesterled 6

Jytte Kristiansen Nyvej 29, 1

Hvor kører i hen? Vi kører ud i kommunen, derfor kommer vi også til Gl.rye.

Hvad laver i? Vi klipper hæk, græs og beskærer i Bison børnehave. Derudover vedligeholder vi de kommunale områder bl.a. Torvet, Sto-re Sand og trekanten v/Slotsgårdsvej.Vi tilser desuden rastepladserne omkring Gl. Rye. Dvs. samler papir, tømmer skral-despande, kratrydder, slår græs og ren-holder toilettet ved Emborgbroen.

Vi ses i bybilledet mindst en gang om ugen, da vi også har tilsvarende opgaver andre steder i kommunen.

Hvad er det bedste ved jeres arbejde? Vi synes, der er mange goder ved vores arbejde. Det allerbedste er, at vi får al den friske luft, vi kan ønske os!

Mange søde mennesker møder vi, og så kan det ske, vi får en lille snak. At passe grønne områder og se det gro, det er dejlig livsbekræftende. Vi får også mange naturoplevelser med bla.a. fi skehejre, rovfugle, isfugle og rå-dyr. Det er skønt at følge årstidernes skiften med alt, hvad det indebærer, og vi synes ikke, der er så mange ”rigtige” regn-vejrsdage.

Hvad er det værste? Vi kunne ønske, at der var penge/tid til at holde bedene i tiptop orden hele tiden. En streng vinter når vi for 5. dag i træk bliver kaldt ud kl. 3.30 – så er vi lidt træt-te.

Hvad ville i hellere lave? Leve af vores kunst med eget atelier i To-scana.

HVOR KØRER DU HEN?

5

Frantz SivertsenFyrreskrænten 5

Hvor kører du hen ?Jeg er ansat ved DSB, og cykler hver dag til Ry, hvor jeg tager toget til mit arbejde i Århus. Undtagen de dage hvor jeg tager til en lufthavn, og fl yver til Italien, for her at udføre mit arbejde.

Hvad laver du ?Jeg beskæftiger mig med produktionen af DSB´s IC4 – tog. Jeg laver kvalitetsin-spektioner på de nye tog, samt funktions-tests. Dette foregår både på fabrikkerne i Italien – henholdsvis i Pistoia og Reggio Calabria i Syditalien – og på værkstedet i Århus.

Hvad er det bedste ved dit arbejde ?Jeg er uddannet lokomotivfører, og har tidligere arbejdet som sådan. Min til-knytning til IC4-projektet har givet mig

nogle nye og spændende udfordringer både herhjemme og i udlandet.

Hvad er det værste ?Planlægning i forhold til hjemmefronten kan være vanskelig, da jeg med kort var-sel, kan få ændrede planer i forhold til arbejdet.

Hvad ville du hellere lave ?Jeg er godt tilfreds med mit nuværende arbejde, som klart er anderledes i for-hold til mine arbejdsopgaver som loko-motivfører.

Erik StrømRyesgade 12

Hvor kører du henNår jeg kører, kører jeg ud til sygehusene i Danmark.Når jeg ikke kører, går jeg ovenpå hvor jeg har mit hjemmekontor.

Hvad laver duJeg sælger medicoteknisk udstyr til sy-gehusene for fi rmaet Simonsen & Weel, som ligger i København. På hjemmekon-toret går meget af min tid med at lave aftaler med overlæger (kirurger). De kan være svære at træffe, for de vil helst være på operationsgangen med en kniv i hånden. En aftale består af at jeg bliver klædt ud i grønt tøj og hat, for at hjælpe til med at bruge udstyret på operationsstuen. Jeg har brugt meget tid på et kamera-system som kan monteres på hovedet af en kirurg og som derfor kan vise hvad vedkommende laver, hvor det ellers kan være svært for andre at se. Herudover har jeg kontakten til leve-randøren af det produkt jeg arbejder mest med (i USA) og jeg oversætter også brugermanualerne på produkterne til dansk.

Hvad er det bedste ved dit arbejdeJeg synes salgsprocessen er rigtig spæn-dende. Det er meget tilfredsstillende at komme med noget udstyr som gør dag-ligdagen på en operationsstue lettere.

Hvad er det værste ved dit jobAt jeg pt. skal dække hele Danmark med mine produkter og derfor må overnatte ude.

Hvad ville du hellere laveJeg har kun arbejdet med det her lidt over et år og har rigtig mange ting at udforske endnu.

6

Af Martin Skaar Jacobsen

Skindet bedrager, for Holst Pels- og Skindpleje renser, vasker, syr, farver og reparerer alt slags tøj - også sko, tasker og møbler. Dagli’Brugsen i Gl. Rye er blevet opsamlingssted for familie-ren-seriet, som for nyligt er fl yttet fra ”Højlund”.

Holst Pels- og Skindpleje på Industrivej i Ry er en af Danmarks bedste i kunsten at opbevare, pleje og rense pels og skind. Og ekspertisen vi-ser sig, når en af fi rmaets sorte biler ruller ind fra Sjælland med en vognfuld fantastisk fl otte og meget forskellige pelse på rad og række. Kunderne er renserier og pelsforretninger i hele Danmark, som bruger Holst Pels- og Skindpleje som underleverandør.

Ingenting er overladt til tilfældighederne. Pel-sene er sat i system med numre og beskrivelser, så der ikke sker forbytning. ”Lige nu har vi 4000 pelse til opbevaring”, fortæller Torben Holst, ejeren af Holst Pels- og Skindpleje.

”Når man først har ofret 150.000 kr. på en pels, vil man nok gerne give lidt ekstra for at få den opbevaret køligt og i den rette luftfugtighed”, fortsætter Torben. Sagen er nemlig, at pelsen ellers risikerer at gå til i sommervarmen.

Erhvervsportræt

Lad specialisten klare pels, plet og palietter Anne Katrine og Torben Holst foran fi rmaets nye adresse på Industrivej i Ry

Selv tasker, møbler og sko

tager Torben Holst sig

kærligt af.

6

Foto: Peer Thøgersen

7

Ved siden af Torben hænger endnu en række pelse og skindjakker, som venter på at blive repareret, renset og imprægneret efter forskrifterne. Det er specialviden og mange års erfaring, som giver Holst smør på brødet.

Fra duge til biker-bukser og designertaskeSå når man nu alligevel er i Dagli’Brugsen i Gl. Rye for at få fyldt køleskabet op, er det jo nemt og bekvemt at kunne afl evere sin pels- eller skindfrakke til rensning samme sted.

Men Holst Pels- og Skindpleje er også almin-deligt renseri og systue. Brudekjoler, habit-ter, duge, arbejdstøj, skjorter, bluser osv. Alt renses, vaskes, presses, repareres, farves og returneres brugsklar til kunderne. På systuen hænger et par slidte biker-bukser i sort læder, som skal sys i skridtet og have nye lynlåse ved anklerne. Der hænger også en festlig kjole med sølv-glimmer, som træn-ger til lidt opstramning i elastikken.Holst Pels- og Skindpleje har aftale med bl.a. tøj-mærket Minus om reparation af deres tøj. I det tilstødende lokale fanger en rødlig ruskindsjakke opmærksomheden. Den skal farves, så den får sin oprindelige nuance til

bage over det hele. Selv tasker, møbler og sko tager Holst sig kærligt af.

Det er fortrinsvist dyre mærkevarer, som fi r-maet får ind. Ting, som folk gerne betaler lidt ekstra for at kunne beholde og bruge. ”Eller det er ganske almindeligt tøj med stor affektionsværdi, og som kunderne ikke kan leve uden”, fortæller Torben.

Vaskede og strøgne skjorterSenest har Torben ladet sig inspirere af vo-res stress og jag og konstante mangel på tid. Så hvorfor ikke tilbyde nyvaskede og ny-strøgne skjorter? 5 for 100 kr., så er du også kørende i næste uge!

Miljørigtig rensningDet er ifølge Torben stadig svært at få ren-serier i Danmark til at droppe den farlige og miljøskadelige perchlor. Da Torben i 2000 overtog forretningen fra sin mor, Hanne Holst, valgte han dog at sige farvel til per-chlor. Nu sker rensningen hos Holst Pels- og Skindpleje med vand og/eller med nedbryde-ligt sæbe. Skind renses nu i stedet med kul-brinte eller med Clean&Green. Torben har skaffet sig retten til import af Clean&Green, som er et amerikansk, miljørigtigt rensemid-del uden kemikalier til renserier.

Lad specialisten klare pels, plet og palietter

Holst Pels- og Skindpleje, Industrivej 6, Ry

Tidligere HH Pels- og Skindrens på ”Højlund”

lidt uden for Gl. Rye.

Fra 1987-2000 drev Torbens mor, Hanne Holst,

fi rmaet.

Ejer i dag og fra 2000: Torben Holst fra Gl. Rye

Ledelsen består af Torben selv og hans kone

Anne Katrine

Firmaet har 8 ansatte

Torben er uddannet pilot og har bl.a. boet i

Spanien og Tyskland i 10 år med sin familie.

En motorcykeldragt får det sidste tjek

Anne Katrine Holst er klar til afl evering af endnu en opgave.

7

Foto: Peer Thøgersen

8

Af Martin Skaar Jacobsen

Enghavegård er i dag nok bedre kendt som det sted, hvor der sælges sko. Eller nabo til antikmarkedet i Gl. Rye. Men det er en af byens gamle gårde, hvor handel og driftige ejere er den røde tråd.

Enghavegård på Emborgvej 6 grænser på den ene side op til Børnegården Bison og på den anden side op til antikmarke-det – det tidligere mejeri.

Sammenlignet med f.eks. Krogården (skolen) og Dalbogård (plejehjemmet) fra 1700-tallet er Enghavegård fra 1928 nærmest at betegne som nyere byggeri. De store, gamle gårde inde i Rye havde gerne jordlodder rundt omkring i perife-rien. Og Enghavegård er da også en ud-stykning på en af Krogårdens lodder på det, der dengang måtte betegnes som eng.

En udstykning med det heleEn pæn stor udstykning ville man sige i dag. For både arealerne med de nye

rækkehuse ud til Horsensvej og Børne-gården Bison hørte med til Enghavegård engang. Selv om Enghavegård var en lille gård, kunne den prale med både englod, skovlod, søret til Mossø, tinglyst stykke af Lyngbakkerne og 2 vandbrønde på grunden. Svend Sørensen er den sidste, der har drevet landbrug på Emborgvej 6. Det var et sted mellem 1955-65. Det var nok ikke Svend, men det siges, at mælken fra Em-borgvej 6 blev kørt over på mejeriet i en trillebør.

En driftig gård på engen – dengang og nu

8

Enghavegård før renoveringen i slutningen af 1960’erne.

9

Bisons far drev systueDer har dog stået nogle få kreaturer i stalden på Emborgvej 6 siden da. Det for-tæller Peter Haahr Christensen, som var dreng i Gl. Rye, da hans nu afdøde far af samme navn og hans amerikanske mor ejede Enghavegård i kun nogle få år. Det var faren, Peter Haahr Senior, der i 1968 fi k bygget og drev Bison. Et ny-skabende og særdeles populært, Texas-inspireret bøfhus med Danmarks første ”grill-selv”-koncept.

Hjemme på Emborgvej 6 drev Peter Ha-ahr Senior systue og havde import af cowboybukser fra USA. Den gamle stald-bygning – som i øvrigt brændte i 1967 eller 68 – havde fået et nyt og driftigt formål efter årene med landbrug. Peter Haahr Senior var lige så drivkraftig privat som i sit erhverv. På bare 4 år nå-ede han også at udnytte husets tagetage til bolig og bygge udestue (1966 og -67). Han fi k i alt tre børn. Peter Haahr Junior er i dag software-ingeniør i San Jose, Ca-lifornien, USA, og har sine søskende i Ål-borg og Kolding.

En stald i staldenI 1970 blev Enghavegård solgt til Ingolf & Kirsten Echberg, som mange sikkert sta-dig husker. Ingolf Echberg drev i mange år et bygge- og handelsfi rma fra Em-borgvej 6, og man kan med rette sige, at husets merkantile ånd blev videreført fra Haahr-tiden. Nu var det blot ikke teksti-ler, men derimod staldinventar, der blev tegnet og konstrueret i den gamle stald. Echberg havde sin produktion i Them med helt op til 135 ansatte. Imens var Fru Kirsten skolelærer på Gl. Rye skole.

Familien Echberg har med 33 år på adres-sen naturligvis sat deres fi ngeraftryk i huset. Et par tilbygninger og moderni-sering af stalden er eksempler på store projekter. Men også i den oprindelige bolig ser man i dag levn fra Echberg-ti-den. Mange af væggene er beklædt med palisanderfi ner, som Ingolf Echberg selv importerede fra Østen.I dag bor Ingolf og Kirsten i Spanien, men familien er repræsenteret i nærområdet af deres søn, Bjarne Pedersen, der i dag bor ved Alling.

De glade ejere i dagDe 288 boligkvadratmeter og yderligere 250 erhvervskvadratmeter på Emborgvej 6 har ikke levet forgæves og bliver også af de nuværende ejere anvendt fra ende til anden og fra kælder til kvist. Og igen med handel og familieliv side om side. I dag er staldbygningen fyldt op med sko i små og store størrelser. Det er Henrik Wolter, der driver sin forretning Skow-olter.dk fra matriklen. Henrik Wolter og Jane Bille har ejet huset siden 2003. Jane er advokat og skattekonsulent hos Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby, og hun har også brug for et stort kontor, når hun f.eks. arbejder hjemmefra. Senest er Jane også kommet ind i Gl. Ryes skolebestyrelse. Henrik og Jane har sam-men børnene Katharina, Aleksander og Nikolaj. Den store familie fortæller livligt om, hvor glade de er for deres hus og det at bo og være i Gl. Rye. At dømme ud fra Enghavegårds historie har den pæne rødstensbygning fået de helt rette bebo-ere forhåbentlig de næste mange år.

En driftig gård på engen – dengang og nu

9

”Dengang og nu”

De nuværende ejere Henrik Wolter og Jane Bille med Katharina, Nikolaj og Aleksander

10

Borgerforeningen

10

Sensommer Brunch

den 7. september kl. 10 - 12

Borgerforeningen vil gerne igen i år in-

vitere borgerne i Gl. Rye til en hyggelig

formiddag i Café-lokalet på skolen, hvor

der er mulighed for at møde byens man-

ge foreninger.

Vi har erfaret, at nye borgere også er

interesserede i at snakke med ”gamle”

borgere i byen og derved få del i den

lokale historie – og samtidig få nyttige

informationer og nye kontakter.

Så vi vil opfordre til, at I hanker op i

gemalen og inviterer ham/hende til en

gedigen brunch med overvejende hjem-

melavede, økologiske retter.

Madbilletter á 50 kr. købes i Dagli´brugsen i Gl. Rye – fra 24. aug. til d. 2. sept.

(børn under 12 år halv pris)

1111

Hvordan ser Gl. Ryes fremtid ud?Af Bjarne Jensen, medlem af repræsentant-skabet for Landsbysamvirket i Skanderborg Kommune

Har Gl. Rye en fremtid? Ja mon ikke, men hvilken? Skanderborg Kommune indbyder bebo-erne i de 44 landsbyer i kommunen til at gå ind i arbejdet med at skabe en udvik-lingsplan for den enkelte landsby.

De færdige planer kommer til at indgå i arbejdet med at lave en ny kommune-plan. Processen med at lave planer for landsbyernes fremtid gik i gang på re-præsentantskabsmødet i landsbysamvir-ket 29. maj i år. Her blev landsbyernes re-præsentanter bedt om at danne en lokal gruppe, som i første omgang skal sørge for at registrere en række forskellige for-hold i landsbyen.

Registreringen omfatter blandt andet lokale begivenheder, samlingssteder, hi-storiske bygninger, naturperler, institu-tioner, virksomheder, trafikforhold med mere.

På initiativ af Borgerforeningen er en gruppe borgere i GL. Rye gået i gang med registreringsarbejdet. Gruppen har kunnet konstatere, at kommunen alle-rede har mange oplysninger, for eksem-pel om erhvervslivet i Gl. Rye. Du kan selv kigge kommunen i kortet, hvis du går ind på hjemmesiden www.skanderborg.dk/landsbyscenarier.

Næste skridt i processen er en række rundbordsmøder, hvor repræsentanter for et mindre antal landsbyer mødes og udveksler erfaringer. Gl. Rye er i gruppe med Glarbo, Firgårde, Svejstrup, Foerlev, Alken, Bjedstrup og Boes.

Derefter lægger kommunen og Lands-bysamvirket op til, at arbejdet for alvor begynder ude i de enkelte landsbyer. September og oktober er sat af til debat-møder om landsbyernes ”mulige udvik-ling”.

I Gl. Rye finder mødet sted tirsdag 7. oktober, kl. 19 på Gl. Rye Skole. På mødet vil Borgerforeningen orientere om status for det hidtidige arbejde. Des-uden vil repræsentanter for Borgerfor-eningens bestyrelse fortælle om arbejdet med en visionsplan for Gl. Rye udvikling frem til 2045. Visionsplanen blev efter et omfattende forarbejde færdiggjort i for-året 2005 og er oplagt at bruge som ud-gangspunkt for den nuværende proces.Vi vil orientere om arbejdet med lands-byplanen i de kommende numre af Ak-tuelt i Gl. Rye.

Sct. Hans fest i sol og regn...

Bekymringen, om at vi på grund af den foregående lange tør-keperiode ikke kunne fejre Sct. Hans med bål i år, blev gjort til skamme. Da grillen var klar til brug, stod regnen ned i stride strømme og Borgerforenings bestyrelse stod og skuttede sig og betragtede et par pølser og enkelte bøffer på den store grill. Forståeligt nok afventede de fleste situationen og indtog aftensmåltidet hjemme. Orkestret ”Optimisterne” gjorde en god indsats og højnede stemningen med god spillemandsmusik for de tilhø-rere, der efterhånden vovede sig udendørs.

Varm kaffe og hjemmebagt kage var denne aften et klart stør-re hit end de læskende drikke. (godt vi har en god returordning med varer fra Dagli’Brugsen). Regnen tog af, og rigtig mange mødte senere op for at fejre midsommeren, høre Henrik Lunds indholdsrige båltale (gengivet i fuld længde andetsteds i bla-det) og nyde stemningen og varmen fra bålet i selskab med andre. Der blev sunget godt med på de traditionelle midsom-mersange, og det var rigtigt dejligt at opleve, at et par hundre-de mennesker ikke lod sig skræmme, men klædte sig på efter forholdene og støttede op om arrangementet.

12

Sankt Hans 2008, Møllen, Gl. Rye.

Sankt Hans aften har vi tra-dition for at besynge dansk-heden og det nationale. Vi istemmer Drachmanns mid-sommervise: ”Vi elsker vort land”, og med Drachmanns ord kranser vi Danmark, hyl-der mark, skov og strand for til sidst at tænde et bål på fædrenes gravhøje. I aften skal det nationale prises.Men spørgsmålet er, om vi ikke har glemt, hvad det er at være dansk. Hvad er det for en danskhed, vi elsker så højt? Når vi om lidt brænder hek-sen på bålet, tror jeg ikke, vi tænker nærmere over, at det er vores egen højt besungne danskhed, der hyggeligt går op i røg. Heksen, der futter af, er såmænd vores egen hi-storiske glemsomhed. I tidli-gere generationer har vi som en søfartsnation defineret danskhed gennem vandets og havets historie. Dansk blev vi gennem mod og nysger-rig åbenhed til søs, at være dansk var at drage ud på ha-vet. Hverken storm, ukendte kyster, andre folkeslag, mær-kelige livsmåder eller frem-medartet tænkning kunne kyse os og få os til at blive hjemme. Vi lettede frejdigt anker og satte sejl ved højlys dag, og det ikke bare for at fiske i eget vand, men for at møde nye horisonter. Havet

gjorde os danske. De seneste år er situationen imidlertid blevet en radikal anden. For nu definerer vi ikke danskhe-den med havets, men i stedet med globaliseringens briller. Og fordi hele verden via me-dierne vælter ind i hoved og hjem, er vi begyndt at frygte for det nationale. Vi er bange for, at danskheden skal for-svinde og overvindes af glo-bale kræfter. Vores selvforstå-else og vores trygge velkendte hjem er under forandring, og det kan vi ikke lide. Vi kigger stadigt nysgerrigt på verden, rejser da også hyppigt ud lige-som vore søfarende forfædre, men vi er begyndt at lukke døren eftertrykkeligt i efter os, passe på hvad og hvem der kommer ind, vi er blevet mistænksomme. Vores men-talitet bærer i modsætning til tidligere præg af en markant tendens til at skue indad og holde fast i det vi kender. Når vi alligevel ikke kan overskue situationen, er det trygt at gå op i shopping og forbrug. Vi går mest op i de indre anlig-gender, hjemmet og boligen hitter som aldrig før. Vi bru-ger tiden på at blive pæne borgere, opdrager vores un-ger i en pænhedskultur. Det vigtigste er at få sig en god livsstil, indrette

sig, vælge økologiske produk-ter, leve sundt og fedtfattigt, ikke at vække anstød og skyl-de nogen noget. Sådan er det at være dansker i globalise-ringens tid. Det mentale blik kigger i stigende grad indad og nedad. Jo mere verden åb-ner sig, desto mere går vi op i det nære og hjemlige, desto mere kravler vi ind i os selv.Måske bør vi stoppe op den-ne Sankt Hans aften. I hver fald vil jeg tale for, at vi, der med Drachmann ”elsker vort land”, igen skal lære at være dansk af havet. Lad os tage et mentalhistorisk tilbageblik. Hvad er det at være dansk? Hvad mente de gamle slæg-ter?

Dansk af havet: Mod, åbenhed og kampDet er påfaldende, hvordan vi i de seneste års heftige diskussion om danskhed har fortrængt mere end 1000 års mentalitetshistorie. At vi er en søfartsnation båret af en stolt historisk linie fra vikinge-tidens togter over søkongen Christian den 4, Tordenskiold og Niels Juel til nutiden, hvor handelsflådens skibe sejler overalt i verden, præger ikke længere debatten om det na-tionale. Og det skønt dansk kultur- og mentalitetshistorie

er blevet dannet og formet, netop fordi modige mænd tog ud på havet og kvinder arbejdede hårdt derhjemme for jord, sprog, børn og de fælles værdier. Vikingerne satte for 1000 år siden sejl mod fremmede himmelstrøg og kyster. De fulgte kanalerne ned gennem Europa, og de tog kampen op, hvor de kom frem, duk-kede sig ikke for nogen eller noget. Hele Norden og Eng-land blev dansk under de sej-lende vikinger. Det nationale havde en fuldkommen anden klangbund end i dag. Fortæl mig om noget nyt, og jeg dra-ger fluks af sted. Jeg er ikke bange for noget som helst. Bare kom an. Jeg har mod på fremmede horisonter og tør sagtens sætte min danskhed i bevægelse, i spil. Gør skibet klar!Siden vikingerne satte en perlerække af danske søkon-ger sig på tronen, da ikke mindst Christian den 4., der som dreng lærte at sejle på Skanderborg sø, og siden be-tragtede ethvert hav som sit. I vores fædrelandssang ”Kong Kristian stod ved højen mast i røg og damp” skildrer Johan-nes Ewald, hvordan Christian den 4. går i kamp for Dan-mark, så andres hjelm og hjer-ne brister. Og videre i sangen digter han om søhelten Niels Juel, der gang på gang ban-kede svenskerne i Øresund.

Dansk af havetEller: Er danskheden gået op i røg?

12

Fotos: Ib Hansen

13

Særlig berømt er slaget ved Køgebugt den 1. juli i 1677, hvor svenskerne stillede med en flåde, som var langt større end de danske skibe og ka-noner. Men Niels Juel rettede ikke blikket indad og nedad. Han blev ikke hjemme for at indrette huset og spørge ko-nen, hvor hun syntes, at ska-bet skulle stå og hvilke buk-ser han måtte gå i for at have den rette livsstil. Nej, Niels Juel tog kampen op, lokkede svenskerne ind på lavt vand, så flåden gik på grund, - og så nedkæmpede han med stort overblik den svenske flåde. Og jeg må denne Sankt Hans aften, hvor danskheden er i centrum, også nævne søhel-ten Peter Tordenskiold, som listigt stillede sine få ”Torden-skiolds soldater” op på række ved Marstrand, så modstan-derne troede, at danskerne var mange flere end de var, hvorefter de overgav sig til Tordenskiold, skønt de var mere end dobbelt så mange mænd. Tordenskiold blev hel-ler ikke hjemme og anlagde haven eller satte samtalekøk-ken op. Han var et roterende kuglelyn, der ikke satte sin fri-hed og sjæl til salg for noget som helst. Han var dansker af søen.Senest har den nulevende forfatter Carsten Jensen i sin mesterlige roman ”Vi, de druknede” vist, at danskhe-dens sjæl er rundet af havet. ”Vi, de druknede” fremstiller tilværelsen for 4 generatio-ner af søfolk i perioden 1848-1945, og den minder os alle om, at vi stadigvæk lever og bor i en søfartsnation. Det er måske ikke så synligt og ty-deligt her i Gl. Ryes blide og bakkede sø-landskab, men det bør alligevel præge vores nationale selvforståelse. For som søfartsnation er vi ikke et lille puslingeland, der sødt hygger os i det høje nord, mens vi vikler os ind i en selv-opfattelse, hvor vi synes, at vi både er bedre og klogere end mennesker andre steder i ver-den. Havet er fuld af længsel mod fjerne horisonter, mødet med nye indsigter, kamp for at få det bedste fra andre kul-turer og livsmåder med hjem, så det kan udvikle og styrke det danske. Vore forfædre af søen havde aldrig nok i sig

selv. De levede konstant på en vilje til opgør og kamp; - vilje til at klare sig gennem bølger og storme, kamp med det fremmede derude, hinanden ombord og dem derhjemme, opgør med egne lyse og mør-ke sider. De var danskere af havet og søen. Intet kunne holde dem hjemme. Med tov, træ, tjære og bølgegang forblev de dan-ske ved hele tiden at turde forandre, møde nye ideer i det ukendte og fremmede. De besad et men-talt overskud, og de troede aldrig, at deres værdier, land og levevis var i fare. Og når de hejste det dan-ske flag, var det ikke for at sæt-te sig til rette med koloniha-ve-mentalitet, snitter og blødt brød til kaf-fen. De gjorde alvor af H. C. Andersens ord fra ”I Danmark er jeg født”, ordene om at ”give Danmark fremtid, som landet gav dig minder”. Fremtiden er vigti-gere end minderne. Derfor stod de til søs. Og enhver, som denne sommer besøger kyst-byer, købstæder eller vores hovedstad, kan overalt se og høre, hvor meget de fik med hjem af arkitektur, sprog, ide-er, teknologi, viden, kunnen osv.. De turde, og derfor blev Danmark til.

Dansk af globalise-ringsfrygt og medie-bekymringI globaliseringens tidsalder står vi med en masse nye ud-fordringer og opgaver, som tidligere slægter og genera-tioner ikke har kendt. Vi kan alle mærke, og ikke mindst kan vi se i medierne, den aktuelle debat og politiske situation, at vores nationale selvforståelse er under vold-somt pres. Vi frygter for, at det danske er truet; at vores

modersmål drukner i engelsk-amerikansk-sprogede kom-munikationsmåder, at Østen og Kina bliver stærkere end os og med et enormt volume hastigt bruger jordens til-bageværende ressourcer, at muslimerne erobrer og øde-lægger samfundet osv.. Vores

daglige kamp står mellem frygt og mod. Skal vi frygte det fremmede og nye, lukke os snævert om det nationale, holde afstand til de andre og måske indtage en bedre-vidende positur, kigge indad og nedad? Den vej vil nogle have os til at gå, og de fodrer os med skræmte ord og mis-tænkeliggørelse, - ja, nogle lever fedt af i medierne at fodre den historiske glemsel og indre svinehund. Nogle gør det sågar ved at kæde det nationale sammen med kri-stendommen, så kristendom reduceres til en national ide-ologi i stedet for at være en global og åben religion. Den slags er der åbenbart masser af stemmer i, man kommer let til orde, og det er også langt den letteste vej at gå. Men konsekvensen er, at det er vores gamle stolte danskhed, som vi forråder og futter af på bålet i aften. Så er vi nem-lig ikke længere danskere af havet og søen, men danskere af frygt og mistænkeliggø-

relse. Så rejser vi ikke læn-gere ud med de søfarendes vovemod og åbenhed over for det nye og fremmede pa-rate til at udvikle og forandre vores selvforståelse, klar til at blive klogere på liv, kultur, sprog, religion. Som danskere af frygt og mistænksomhed rejser vi i stedet som stejle tu-rister, der mest vil adspredes og opleve nydelsen ved at få ret: Vi har det meget bedre end dem, det er os, som er de rigtige, vi er de lykkelige og succesfyldte. Så lad os blive ved med at kigge indad og nedad. Og med det blik på li-vet, er det ligegyldigt, hvor vi rejser hen i verden, for vi ser intet nyt alligevel, lærer in-genting, - er bare optaget af os selv og vores egen fortræf-felighed. Og den slags er der ikke megen fremtid i.

”Som en rejselysten flåde”Efter Drachmanns midsom-mervise burde vi denne sankt aften synge Helge Rodes sang om at være dansk af havet. Vi burde synge ”Som en rej-selysten flåde”, fordi vi igen skal være danskere af havet: Mænd og kvinder med vove-mod, danskere med et fast og sikkert blik ud mod verden, mennesker præget af åben-hed over for nye horisonter. Lad os smide frygten, mistæn-keliggørelsen og smålighe-den overbord, og lad os sætte stolte danske sejl i globalise-ringen. Lad os gøre som vi-kingerne, søkongen Christian den 4, søheltene Niels Juel og Tordenskiold, huske på vi er en søfartsnation, ranke rygge og drage ud i fremtiden for at udvikle og forandre det land vi elsker. Friværdi, smukke hjem, forbrug og shopping er ikke den eneste fortælling om nutidig danskhed. Vores ånd og mentalitet er gennem ge-nerationer og slægter båret af havet. Så lad os være sø-helte igen, vise vilje til opgør. Lad os være ægte danske.God midsommer og Sankt Hans aften!

Sognepræst Henrik Lund holdt båltalen

13

14

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8689 8301 ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006 liselotte.johansson@glrye.dk

Torben Sørensen Hjælperkorps Rimmersvej 44 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Rikke Østergaard Hedelundvej 15 2329 6113 rikke.oestergaard@glrye.dk

Mie Holmgaard Fyrreskrænten 3 5072 1866 mie.holmgaard@glrye.dk

Lene Schultz Nyvej 13 3511 6817 lene.schultz@glrye.dk

Stig Autzen Redaktion AKTUELT Stejlehøjvej 2 8613 1220 stig.autzen@glrye.dk

Suppleanter Line Streit Andersen 8689 0046Kenneth Krogh 8689 0046Johannes Haugbjerg 8689 8720Henning Lewandowski 8689 8671

PortalbestyrerMartin Bernt Rud 2062 1888martin.rudn@glrye.dk

Førstehjælpskursus i Gl. Rye

Af Mie Holmgaard

I april måned arrangerede borgerfor-eningen i Gl. Rye et førstehjælpskursus for 11 interesserede borgere i byen. Beredskabsforbundet fra Skanderborg forestod undervisningen. Meningen var at kurset skulle strække sig over to lørda-ge i april, men da underviseren uheldig-vis havde glemt den første kursuslørdag, kom det til at forløbe over en lørdag i april og en hverdagsaften i maj.

Vi startede kurset med at fortælle, hvilke erfaringer vi hver især havde i forhold til førstehjælp. Vores erfaringer med området viste sig at være meget forskel-lige, da nogle havde deltaget i et før-stehjælpskursus i forbindelse med deres arbejdsplads for få år siden, andre havde aldrig været på et førstehjælpskursus.Under kursusforløbet kom vi omkring mange elementer inden for førstehjælp herunder: Kunstigt åndedræt, hjerte-massage, standsning af større blødnin-ger, forebyggelse og behandling af chok, at yde hjælp ved større ulykker og førstehjælp ved pludseligt opståede syg-domme.

Vores underviser kom med mange ople-velser og erfaringer fra hans egen praksis med førstehjælp. Hans fortællinger og

erfaringer gjorde undervisningen meget vedkommen og interessant.

Samtidig havde vi rig mulighed for at få svar på spørgsmål i forbindelse med mindre uheld og ulykker, hvor vi kunne føle os i tvivl på den rette tilgang til pro-blemet. Der blev også mulighed for at få erfaring med, hvordan en hjertestar-ter anvendes. Dette gav anledning til en snak om, hvor hjertestarterne befinder sig i vores nærmiljø og samtidig blev der stillet spørgsmål ved, om der ikke burde være en hjertestarter et tilgængeligt sted i Gl. Rye.

Efter kurset følte vi os klædt bedre på, hvis vi skulle komme ud for situationer, hvor det ville være nødvendigt at yde førstehjælp. Men der var også enighed om, at det er nødvendigt at genopfriske et førstehjælpskursus med jævne mel-lemrum ellers risikerer man at glemme den tilegnede viden.

I borgerforeningen har man talt om, at gentage et førstehjælpskursus i de kom-mende år, måske der vil være endnu flere, der ville være interesserede i at få noget paratviden og nogle handlered-skaber til at tackle forskellige mindre uheld og ulykker.

15

Biblioteket

Provokerende Marcipansøstre nær Himmelbjerget

Gl.Rye Bibliotek er åbent igen efter sommerferien. Hvis du ikke allerede bruger biblioteket er her lidt reklame: Som familiebibliotek er vores lille lokale bibliotek fremragen-de. En god samling af bøger, musik, spil etc. for børn – og for de voksne mulighe-den for at fi nde en god roman, en fi lm, eller en underholdende fagbog.

Mange benytter sig af muligheden for at kombinere brugen af Gl.Rye Bibliotek, med de muligheder der er for at bestille materialer hjem fra andre biblioteker – via www.bibliotek.skanderborg.dk eller www.bibliotek.dk – Materialerne kan så

afhentes i Gl.Rye.

Husk også bibliotekets ”Bogen kommer” ordning, som betyder, at f.eks. ældre og syge, som ikke selv kan komme på biblio-teket, kan få bøger bragt ud én gang om måneden. Ordningen er gratis.

Biblioteket er åbent med bibliotekarbe-tjening mandag 16 – 20 og torsdag 15 – 18. Når skolen er åben er biblioteket åbent med selvbetjening, hvor det er muligt at låne og afl evere materialer.

Ane-Marie Kjeldberg bor to kilometer fra Himmelbjerget og er forfatter. Hendes romaner har det med at provokere. Her beretter hun om reaktionerne på sit se-neste værk, Marcipansøstre, som foregår i 70’erens Silkeborg og fortæller om at vokse op i krydsfeltet mellem ”frigjort-hed” og mere traditionelle normer:

”For mig handler bogen meget om kær-lighed og ensomhed, herunder ansvars-personers problemer med at håndtere følgerne, hvis voksne har overtrådt en ungs seksuelle grænser, især hvis den unge har været ambivalent i situatio-nen.

Der er en tendens til at anskue den slags sager udpræget sort-hvidt, og en ung, som har været både skræmt og nysger-rig ved en voksens seksuelle interesse, vil ofte blive mødt med angst og ligefrem fordømmelse.Marcipansøstre siger, at også børn har en seksualitet (på egne og alderssvarende præmisser) og at ingen voksne har lov at benytte sig af det. Og at det samtidig kan gøre stor skade, hvis vi som forældre optræder med angst eller endog vrede over for en ung, som har været udsat for seksuelle krænkel-ser.

Bogen har fået fl ere rosende anmeldel-ser, blandt andet fra Politiken, som brug-te ordene ”troværdigt og medrivende”

og ”stille, social gyser”. Litteraturmaga-sinet Sentura kaldte bogen ”en roman, der er som en tikkende bombe”.

Men romanen har også mødt stærk for-argelse hos enkelte anmeldere og læ-sere.Jeg er i den forbindelse taknemmelig over at have modtaget fl ere henvendel-ser fra læsere, der som børn har været i min hovedpersons klemte og ambivalen-te situation og nu føler en lettelse ved at kunne ’spejle’ sig i bogen – ofte efter mange års ensomhed og uforarbejdede traumer.”

Læs mere om romanen på forfatterens hjemmeside: kjeldberg.wordpress.com.Marcipansøstre fi ndes på en lang række biblioteker, herunder Ry Bibliotek. Reser-ver den via www.bibliotek.dkBogens tre første kapitler kan læses gra-tis via forlagets hjemmeside:www.forlaget-facet.dk (søg på Marcip-ansøstre).

Forfatteraften med Ane Marie Kjeldberg. Torsdag d. 23.10. kl. 19.30. på Ry Bibliotek.

16

Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke

Pilgrimsvandring fra Sct. Sørens kirke til Øm Kloster

Søndag d. 14. sep. kl. 11 - 16 Pilgrimsvandringen begynder på tradi-tionel vis med gudstjeneste i Sct. Sørens kirke kl. 11.00. Efter gudstjenesten er der fælles afgang fra kirkegården ca. kl. 12.00. Vi går i Gl. Ryes smukke natur ad de gamle veje, som munkene og middel-alderens pilgrimme benyttede. Dele af turen gås i tavshed, men der bliver også tid og rum for historiefortællinger un-dervejs. Vandringen ledes af museumsin-spektør Lene Mollerup fra Øm Kloster og sognepræst Henrik Lund.Samkørsel tilbage til Gl. Rye kan arrange-res. Husk mad og drikke, evt. regnjakke.

Arrangeret i fællesskab af Sct. Sørens Kirke og Øm Kloster Museum.

AugustDen 17. 13. søndag efter trinitatis kl. 11Den 24. 14. søndag efter trinitatis kl. 11Den 31. 15. søndag efter trinitatis kl. 11 Himmelbjerget (Friluftsgudstjeneste)

SeptemberDen 7. 16. søndag efter trinitatis kl. 14 Erik Bredmose SimonsenDen 14. 17. søndag efter trinitatis kl. 11 Pilgrimsvandring til Øm KlosterDen 21. 18. søndag efter trinitatis kl. 11* HøstgudstjenesteDen 28. 19. søndag efter trinitatis kl. 11 Kom i form gudstjeneste

OktoberDen 5. 20. søndag efter trinitatis kl. 11* Børnegudstjeneste (fred´riks flyverdragt)Den 12. 21. søndag efter trinitatis kl. 11 Sabro-koret medvirkerDen 19. 22. søndag efter trinitatis kl. 14 Erik Bredmose SimonsenDen 26. 23. søndag efter trinitatis kl. 11* BUSK-gudstjeneste med FDF

NovemberDen 2. Alle helgens dag kl. 11 KaffeDen 9. 25. søndag efter trinitatis kl. 9.30 Jesper HanneslundDen 16. 26. søndag efter trinitatis kl. 11*Den 23. Sidste søndag i kirkeåret kl. 11Den 30. 1 søndag i advent (nyt kirkeår) kl. 11* Kaffe

Kaffe i våbenhuset den første søndag i måneden*Sct. Sørens Kor medvirker

17

Friluftsgudstjeneste på HimmelbjergetSøndag den 31. august kl. 11

Find klarheden på bjergets top, kom tættere på himlen, bliv klogere på dig selv og de andre. Moses gjorde det på Sinaj, Abraham på Moria, Jesus både på fristelsens bjerg, forklarelsens bjerg og bjergene i Kapernaum. Vi gør det på Himmelbjerget, holder friluftsgudstje-neste for alle på Ry-egnen. Ved gudstje-nesten siger vi velkommen til alle de nye konfi rmander. Medbring tæppe eller klapstol, og tag gerne frokostkurven med.

Alle er velkommenArrangør: Dover, Alling, Tulstrup, Ry og Gl. Rye sogne i fællesskab.

Kom i form gudstjeneste Søndag den 28. september kl. 11

Bevæg dit indre på kirkens ordBevæg dit ydre med GRIF, Mountainbikeklubben og Birgitte Nymann

Søndag den 28. september bliver store bevægelses- og legedag for hele Gl. Rye. Først skal vi bevæges i det indre menneske gennem en gudstjeneste i kirken. Derefter vil GRIF, Mountain-bikeklubben og idrætsinstruktør Birgitte Nymann på forskellig vis sætte kroppen i bevægelse. Der bliver noget for enhver smag, udfordringer for alle aldre, både børn, unge, voksne og modne ældre. Så tag fritidstøjet og kondiskoene på i kirken, stil gerne cyklen uden for og glæd dig til: At Mountainbikeklubben viser dig Gl. Ryes herlige skovstier, at du kan byde naboen eller ungerne op til en dans, at du sam-men med konen eller kæresten kan lave ukendte gymnastiske øvelser på gulv frit efter GRIFs vovede program, at du kan høre idrætsinstruktør Birgitte Nymann fortælle om hvordan stress håndteres i hverdagen. Kom og få en sjov dag for dit indre i kirken og dit ydre med Gl. Ryes pragtfulde foreningsliv. Lad os dele alt hvad vi er med hinanden, det indre og ydre.

Seniorgudstjeneste og lysbilledfortæl-ling om van GoghTirsdag den 7. okt. kl. 14 i kirken

For Dalbogård og alle andre seniorer i Gl. Rye holder vi tirsdag den 7. oktober kl. 14 gudstjeneste i kirken. Efter gudstje-nesten går vi over i Sct. Sørens Hus, hvor der venter et kaffe- og kagebord. Sog-nepræst Poul Martin Langdal fra Mølle-vangskirken i Århus viser lysbilleder og fortæller om maleren Vincent van Gogh.

Tilmelding til Aktivitetscenteret på Dal-bogård (tlf. 86 89 85 70), som vil arran-gere transport.

Alle er velkommen.

Høstgudstjeneste Årets høstgudstjeneste fi nder sted søn-dag den 21. september kl. 11. Sct. Sørens Kor hjælper os med at synge høsten ind og de nye konfi rmander vil sammen med minikonfi rmanderne bærer frugt, grønt samt anden høst ind i kirken.

Alle helgen Ved gudstjenesten Alle Helgens dag den 2. november kl. 11 mindes vi døde i sog-net siden sidste Alle Helgen. Deres navne læses op fra prædikesto-len efterfulgt af stilhed og bøn. Tekster, salmer og musik belyser dagens særlige karakter. Efter gudstjenesten er der mu-lighed for at besøge gravstederne på kir-kegården og tænde lys. Derpå inviterer menighedsrådet på kaffe.

Nye konfirmander Konfi rmandundervisningen begynder sidst i august, nærmere bestemt i uge 35:

Tirsdag den 26. aug. kl. 8 i sognehuset: Mølleskolens 7.B, 7.D, 7.EOnsdag den 27. aug. kl. 8 i sognehuset: Mølleskolens 7.A, 7.C, 7.F Elever, som går på en anden skole end Mølleskolen i Ry, vælger selv den dag, som passer bedst. Undervisningen indledes med en stor fælles friluftsgudstjeneste på Himmel-bjerget søndag den 31. august kl. 11, hvor vi håber, at alle kan deltage. Der bliver konfi rmand-forældre-sammen-komst efter høstgudstjenesten søndag

den 21. september kl. 11. Vi glæder os til at møde de nye konfi r-mander, og ønsker, at de vil få en god, sjov og lærerig tid ved Sct. Sørens kirke.

Minikonfirmander Minikonfi rmanderne begynder først i september. Der går invitation ud til alle i 3. klasse på Gl. Rye skole, når det nye skoleår er begyndt. Undervisnin-gen fi nder sted torsdage efter skole-tid, hvor vi skal høre historier, lege, synge, tænke, undersøge, løse opga-ver, tegne og gå på jagt i og omkring kirken. I år varetages undervisningen af minikonfi rmandlærer Michele Niel-sen, Katrine Bruno og Henrik Lund.

Natcafe. Vincent van Gogh

18

Pit StopKort børnegudstjeneste med fællesspisning

Pit Stop er fyraftenssamvær:- 20. minutters gudstjeneste i børnehøjde- fællesspisning i sognehuset- sange, salmer og leg, samtale, nærvær, hygge og fællesskab.

Næste gang:

Onsdag den 3. september kl. 17.30

Søndag den 5. oktober kl. 11.00 (Børnegudstjeneste - Fred´riks flyverdragt)

Onsdag den 5. november kl. 17.30

Tilmelding til Grete Christensen (hansoggrete@privat.dk / 86 89 88 00) eller Henrik Lund (hlu@km.dk / 86 89 80 37). Man er me-get velkommen til at hjælpe med maden en af aftenerne. Pris er 75 kr. for en familie og 50 kr. for enkelt personer.

Børne- og familiegudstjenesteSøndag den 5. oktober kl. 11

med forestillingen Fred´riks Flyverdragt ”- små og store mirakler”.

En musikalsk fortælling for børn af Esben Nyholm, Gl. Rye

Hvem tror på mirakler, hvem tror på undere? Fred´rik gør, men han kan jo også flyve i sin flyverdragt.Esben har atter fået fat i Fred´riks gamle kuffert. Kufferten gemmer på mange mærkelige ting, der hver især udfolder fan-tasifulde fortællinger og sange om utrolige og forunderlige hændelser. Mirakler om man vil. Store som små.

Efterårets foredrag Islam og vesten, hvorfor kan vi ikke forstå hinanden?Af Herbert Pundik, tidl. chefredaktør på Politiken, senior-udenrigskorrespondent og forfatter.Torsdag den 18. september 2008 kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

Herbert Pundik vil tale om de historiske sammenstød mellem islam og vesten, om hvordan araberne ser på os, ikke mindst hvorfor, og udsigterne til en dialog og en demokratisering un-der de nuværende sociale og politiske forhold. Herbert Pundik er bosiddende i Israel og har gennem sit mange-årige virke et indgående kendskab til forholdet mellem vesten og Islam. I mere end 20 år var han chefredaktør på Politiken (1970-93), hvor han stadigt skriver som senior-udenrigskorre-spondent. Herbert Pundik er forfatter til en række bøger om udenrigspolitiske emner foruden hans seneste erindringsbøger ”Det er ikke nok at overleve” (Gyldendal, 2005) og ”Du kan hvis du tør” (Gyldendal, 2006). Som journalist har Pundik rejst meget, både i Afrika og Asien. Han har gennem årene modta-get flere priser, bl.a. Cavlingprisen, Modersmålprisen, Radioens Rosenkær-pris og Ebbe Munck-prisen.

Torsdag den 18. september er der mulighed for at møde et livs-klogt menneske med en enestående viden og en lysende jour-nalistisk personlighed.Entre 50 kr. incl. kaffe.

Hos Luther i WittenbergAf Niels Thomsen, tidl. rektor på Præstehøjskolen, LøgumklosterTorsdag den 23. oktober kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

”Den danske kirke kalder sig evangelisk-luthersk. Evangelisk fordi det skal understreges, at grundlaget for det, der fortæl-les i evangelierne om kristendommens begyndelse og om Jesus Kristus er vores kirkes grundlag. Luthersk fordi den danske kirke tog imod den genopdagelse af kristendommens grundlag, som Martin Luther nåede frem til i første halvdel af 1500-tallet. Det er dette sidste jeg vil fortælle om. Jeg boede i Wittenberg i lidt mere end et år fra 2005-2006. Wit-tenberg er Luthers by. Her var han lærer ved universitetet, og her kom han til at udfordre både pave og kejser. Når man bliver belært om, hvad Luthers teologi går ud på, kan det lyde meget svært og verdensfjernt. Når man, som jeg har fået lejlighed til det, går rundt i de samme gader, som han gik ad, går rundt i de bygninger, hvor han har boet og undervist, og sætter sig på en bænk i den have, hvor hans kone satte ham til at luge i persil-len, får det kød og blod. De spørgsmål, der drev ham frem, bliver et levende menneskes spørgsmål, og den tørre teologi kommer til at høre hjemme i dagligdagen. Det lærte jeg i Wittenberg, og det vil jeg forsøge at give videre” (Niels Thomsen). Niels Thomsen har i 16 år været frimenighedspræst i Ryslinge og i 15 år været rektor på Præstehøjskolen i Løgumkloster. Han udgav i 2007 bogen ”I Luthers spor” på forlaget Aros.

© By C.Fjermestad /E.Nyholm www.fredriks-flyverdragt.dk

Fred´riks flyverdragt ……….eller også kan man bare mere end man tror .

Læs om Esben side 30

19

Df

E

Ef

D

Kirkens Unge Sct. Søren

E

E

E

Ronja Lundberg Nielsen

Medstifter af Kirkens Unge Sct. Søren

I ungdomsgruppen Kirkens Unge Sct. Søren havde vi onsdag d. 5/5 to unge katolikker fra Århus på besøg til en debat om katolicisme og protestantisme.

Det første, der slog mig, var, at de to drenge (Thorbjørn og Tjalfe) så helt almindelige ud. Ikke at jeg ligefrem havde forestillet mig Pa-ven med Jomfru Maria rendende i hælene, men synet af deres afslap-pede ansigtsudtryk og det tomme McDonalds refi ll-colabæger, gav mig en følelse af, at jeg i det mind-ste havde forventet en bibel under armen. Det er nok meget karak-teristik for mig; jeg er fuld af for-domme om andre trosretninger. I hvert fald var jeg overbevist om, at forskellen mellem protestanter og katolikker måtte være stor. Godt nok tror vi på den samme Gud, meeeen er det ikke lidt som om, at religioner, ifølge verdenshistorien, bare er bestemt til at slå hinanden ihjel?

”Generelt set er der faktisk ikke den store forskel på katolikker og

protestanter,” indledte Thorbjørn Pedersen sit oplæg om katolicis-men. Vores trosbekendelser er fak-tisk ens, bortset fra det sted, hvor vi i den protestantiske siger ’den hellige ALMINDELIGE kirke’. Kato-likkerne siger i stedet ’den hellige KATOLSKE kirke’. Da katolsk direk-te oversat betyder universel, ligger der ikke nogen forskel bag ordene. Det, der dog slog mig ved hans op-læg, var hans måde at snakke om Guds tilgivelse på. Vi er som pro-testanter vant til, at Gud tilgiver os for stort set alt, nærmest i det øjeblik, vi begår synden. Og hvis vi nogensinde beder, sker det oftest gennem en hurtig bøn på vej til arbejde eller inden vi går i seng. Katolikkerne tror på, at man kun kan opnå tilgivelse, hvis man virke-lig angrer, og så snakker man som katolik ikke direkte til Gud, men bruger præsten som talerør. Det er derfor, at man i amerikanske fi lm tit ser mennesker, der skrifter.

De tror på himmelen, skærsilden og helvede. Og først ved verdens undergang træder mennesket fra skærsilden til himmelen. Jeg spurgte, om de så mente, at det kun var katolikker, der var egnet til at komme i himmelen? Thorbjørn svarede: ” Nej, ud fra min overbe-visning tror jeg, at Gud og Allah i bund og grund er den samme, bare fra forskellige synspunkter,

grundet i forskellige kulturer. Der-for er der plads til alle i himmelen. Helvede er kun skabt til dem, der vælger ikke at træde ind i himme-len, når Gud står og holder døren åben. Det tror jeg ikke, der er ret mange, der fravælger.”

At være ung katolik er ikke ret forskelligt fra at være ung prote-stant. Der er altid unge, der følger bibelen mere end andre, men der er ikke nogen stor forskel at fi nde på troende katolikker og troende protestanter. Hvis man er katolik, må man ikke bruge prævention, og aborter er ikke tilladt. Men den værdi, der virkelig tæller, er troen. Måske troen på ikke at tro, eller troen på det, der ikke kan forkla-res med en 2.gradslining. Jeg er en agnostiker, men føler mig ikke an-derledes end Thorbjørn og Tjalfe, da vi alle er unge og alle tror på troen. I virkeligheden er det ligegyldigt, om jeg tror på Gud, Allah, Buddha, Julemanden eller naturfi losofferne, det handler om at tro på nogen el-ler noget. Med det udgangspunkt, håber jeg, at vi som unge kan tro på én, ingen eller fl ere guder, som vi vil, uden at få tørklæder galt i halsen.

Det er vores fordomme, der gør forskellen

Dato Program August Mandag d. 25. p Venskabsby p Forberedelse til næste møde September Tirsdag d. 23. p Oplæg af muslimer Oktober Onsdag d. 22 p Forberedelse til næste møde p Forberede mødet i decemberNovember Torsdag d. 20. p Oplæg af buddhister

December 8. eller 12. p Nada

Dato Program August

Ungdomsklubben KUSS – PROGRAM:

EE

19

20

Næste sommer kan vi i Gl. Rye fejre et markant jubilæum af nationalhistorisk betydning. Den 4. juli 2009 er det 475 år siden hertug Christian blev valgt til dansk konge i Sct. Sørens kirke. Derfor sætter menighedsrådet den kommende sæson fokus på kongevalget i 1534, som førte til to års borgerkrig og i 1536 til re-formationen i Danmark. Lige siden har vi været en luthersk-sindet nation. Hertug Christian, som man valgte til konge, var stærkt optaget af Martin Luthers sag og tanker. Han rejste ofte i Sachsen og var bl.a. til stede på rigsdagen i Worms 1521, hvor Luther blev lyst i band af paven. Som konge vedblev Christian III at sende breve, hilsener og gaver til Luther.

Den kommende sæson vil vi undersøge, hvad vil det sige at være luthersk. Vi vil spørge, hvem den Martin Luther var, som på så afgørende vis kunne sætte skel gennem hele Europa. Hvilken betydning har hans tanker for os i dag? Det vil vi be-lyse gennem en studiekreds med film og foredrag, en Lutherrejse i foråret 2009 samt gennem en højtideligholdelse af selve jubilæumsdagen den 4. juli 2009.

475-året for kongevalget i Sct. Sørens kirke, Gl. Rye

Wittenberg rådhus

20

5 dages sognerejse til Eisle-ben, Eisenach, Erfurt og Wit-tenberg Onsdag den 29. april til søndag den 3. maj 2009 Foråret 2009 byder på en 5- dages sog-nerejse, der fører os til Luthers fødeby Eisleben, videre til den smukke gamle by Eisenach, hvor Luther gik i skole og hvor en af Tysklands bedst bevarede middel-alderborge (Wartburg) ligger. Det var i Wartburg, at kurfyrsten en periode holdt Luther skjult, da paven havde lyst ham i band, og det var ligeledes her, at Luther oversatte Det Nye Testamente fra græsk til modersmål, så folk frit kunne læse og tolke ordene i stedet for udelukkende at være henvist til pavens udlægning af skriften. Turen byder også på et besøg i den ældste by i Thüringen, Erfurt, der med sit gamle universitet var et af ho-vedsæderne for humanismen i Tyskland. Det var på universitetet i Erfurt, at Luther fik sin uddannelse.

I Erfurt besøger vi yderligere Augustiner-klosteret, som fik en afgørende betydning for Luther, bl.a. gennem den såkaldte ”tårnoplevelse”, der satte hele det refor-

matoriske anliggende i gang. Erfurt ligger ved Gera-floden, og den er også i dag en stor og smuk by med kønne bygninger. Fra Erfurt fortsætter rej-sen mod Wittenberg. Her satte Luther den 31. oktober 1517 de 95 teser mod den ka-tolskes afladspraksis op på slotskirkens dør, her brændte Luther pavens bulle, her le-vede, prædikede og arbejdede han som professor på universi-tetet. Vi ser og hører historien om alle disse meget besøgte steder i Wittenberg, f.eks. Augustinerklosteret der husede Luther fra 1511 til hans død i 1546 og dannede rammen om et farverigt og banebryden-de ægteskab mellem nonnen Kätharina von Bora og munken Luther. Hjemturen bliver via Berlin. Sognerejsen arrangeres i samarbejde med Unitas Rejser, Silkeborg. Udførligt

program med praktiske oplysninger fin-des fra sidst august i våbenhuset, sogne-huset eller det kan fås ved henvendelse til sognepræst Henrik Lund, tlf. 86 89 80 37 / hlu@km.dk., alternativt hos Unitas Rej-ser, tlf. 87 23 12 40.

Sognerejse

Studiekredsmed film og foredragGrundbogen i studiekredsen bliver Jan Lindhardts fortrinlige biografi om Martin Luther Mellem Gud og djævel (Gads forlag, 2006). Ud over grundbo-gen læser vi enkelte tekster af Luther selv, kigger nærmere på Luthers tan-ker om at være menneske, deres virk-ningshistorie og deres relevans i dag. Studiekredsen byder også på en film, nemlig den engelsk-canadiske in-struktør Eric Tills film ”Luther” fra 2003, som er en international produk-tion med skuespillere som Joseph Fien-nes, Peter Ustinov, Bruno Ganz m.fl..Yderligere vil vi gennem lysbilleder o. lign. kaste et godt blik på Luthers tid, steder og byer, bl.a. belyst med nedslag i Tysklands vældige kultur- og kirkehistorie. Undervejs i studiekreds-forløbet er der indlagt et foredrag af Niels Thomsen, fhv. rektor for Præ-

stehøjskolen. Foredraget, som finder sted på Sct. Sørens dag torsdag den 23. oktober kl. 19.30 i sognehuset, er tænkt som en optakt til sognerejsen mod Luther-byerne i Sachsen. Foredra-gets titel er ”Hos Luther i Wittenberg” (læs om foredraget på side 18).Studiekredsen mødes den første man-dag i måneden fra september til april:2008: Den1. september, den 6. oktober, den 3. november, den 1. december.2009: Den 5. januar, den 2. februar, den 2. marts, den 6. april.

Alle er velkommen i studiekredsen, også selv om man ikke vil deltage i sognerejsen til Luther-byerne. Delta-gerne bedes anskaffe sig Lindhardts bog, som kan erhverves i en hardback-udgave for 159 kr. hos Ry boghandel.

2121

Sct. Sørens Kor Har du lyst til at synge i kor, så kom og vær med i Sct. Sørens Kor. Koret er for alle fra 3. klasse og opefter. Vi øver i det nye sognehus, Sct Sørens Hus, torsdag fra 15-16 – første gang 21.august.Koret medvirker ved gudstjenester i Gl. Rye Kirke ca. 1. gang om måneden.Koristerne får et mindre honorar for at deltage i en gudstjeneste.Vi arbejder med stemmetræning og syn-ger 1 og 2 stemmige sange og salmer.

Lørdag d. 27. sep. er koret inviteret til korstævne i Sct. Mortens Kirke i Ran-ders. Det er kor fra hele Århus stift, der delta-ger i arrangementet, der er arrangeret af FUK, Folkekirkens Ungdomskor. Stævnet ledes af instruktørerne Bente Colding-Jørgensen og Hans Dammeyer og der er plads til både begyndere og fortsættere.

Mød op til korprøve eller ring og få flere oplysninger.

Kærlig hilsen Katrine (86577312)

BUSK-gudstjeneste med FDF

Sangaften i Sct. Sørens Hus Torsdag d. 2. oktober kl. 19.30 kommer Ole Toftdahl, forstander for Ry Højskole til Gl. Rye og tager borgere og menighed med på opdagelse i den nye højskole-sangbog. Ole Toftdahl har i 17 år under-vist i musik, retorik og historie på Testrup

Højskole, men har si-den nytår stået i spid-sen for Ry Højskole. Alle er meget velkom-ne til arrangementet, der er arrangeret i et samarbejde mellem Borgerforeningen og Menighedsrådet i Gl. Rye.

Den Jydske Harpetrio i Gl. Rye KirkeSøndag d. 7. september kl. 16.00 er der koncert i Gl. Rye Kirke med Den Jydske Harpetrio. Trioen blev dannet i 2003 af de 3 musikere, Marianne Leth, fløjte - Bjarke Gundersen, bratsch - Joost Schel-ling, harpe.Trioens besætning blev først kendt i 1915, da Debussy skrev sin La Deuxieme Sonate, og det er da også denne sonate Den Jydske Harpetrio har taget udgangs-punkt i. Denne kombination af instru-menter supplerer og fungerer så godt sammen, at mange andre komponister har fulgt efter og skrevet og omarrange-ret musik til denne besætning. Det unik-ke ved instrumentsammensætningen er at klangfarverne er uendelige. Fløjten er det lyse blæseinstrument, bratschen den bløde stryger og harpen det flotte romantiske instrument.Den Jydske Harpetrio’s repertoire er me-get iørefaldende og består af fransk mu-sik blandet med barok og nyere musik.

Søndag den 26. okt. kl. 11Gl. Rye har en god tradition for at holde BUSK-gudstjeneste sammen med FDF. BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kir-ke. Formålet er at sætte fokus på børn og unge i kirken, hvilket gøres ved at lave en særlig børne- og ungdomsgudstje-neste hvert år den sidste søndag i okto-ber. Bag BUSK står FDF, KFUM spejderne, KFUM og KFUK, De grønne Pigespejdere og KFUMs Idrætsforbund.

Vi kender endnu ikke årets tema, men vær sikkert på, at FDF i Gl. Rye nok skal få lavet en kanon børne- og ungdomsguds-tjeneste. Kom se selv og vær med.

Studiekreds

22

Sct. Sørens Kirkewww.glryekirke.dk

Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist:

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Menighedsrådet:Formand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Næstformand: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 annette@haagerup.com

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer og kontaktperson: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofi r.dk

Anders Bendsen Himmelbjergvej 12, Gl. Rye Tlf. 8689 8317

Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofi r.dk

Hjemmeside

www.glryekirke.dk

Opfølgning af sognedagen Den 11. marts holdt menighedsrådet sognedag for interesserede borgere i Gl. Rye Sogn. Arrangementet var velbesøgt og resulterede i en række spontane for-slag fra de samtalegrupper, der var den folkelige forankring til projektet.Gl. Rye menighedsråd foretog en op-følgning af sognedagen på sit møde den 10. juni. På mødet gennemgik man sog-nedagens 5 forskellige gruppeforslag og foretog en prioritering.Menighedsrådet mener på den bag-grund, at vigtige opgaver for det nuvæ-rende og det kommende menighedsråd kan være følgende:Man fortsætter med at gennemføre en sognedag én gang årligt. Man for-søger at gennemføre en ordning med besøgsvenner og en ledsageordning til gudstjenesterne. Man forsøger at etab-lere en forældregruppe (måske med ud-gangspunkt i pit-stop-gudstjenesterne). Der etableres frivillighedsgrupper med blandt andet praktisk hjælp til arrange-menter i Sct. Sørens Hus.Udover de klassiske gudstjenesteformer fortsætter man som i år med seniorguds-

tjenester og ældredage med foredrag. Man arbejder på at gennemføre uden-dørsgudstjenester. Pit-stop-gudstjene-sterne fortsættes. Et par af de nuværende (kvindelige) me-nighedsrådsmedlemmer vil gerne være praktiske arrangører for en frivilligheds-gruppe, der kaldes ”kun for mænd”. I direkte tilknytning Sct. Sørens Hus nedsætter menighedsrådet en udsmyk-ningsgruppe. Man arrangerer koncerter, der ud over i kirken også kan afholdes i sognehuset. Hvis det er muligt at mobilisere frivillige, vil man arrangere ”børneparkering” i sognehuset under nogle af gudstjene-sterne.Man fortsætter højskoledagene, som der er en god tradition for i Gl. Rye. Me-nighedsrådet støtter således etablering af en foredrags- og debatforening, som skal have sine aktiviteter i Sct. Sørens Hus.Som man kan se af ovenstående, vil de kommende menighedsrådsmedlemmer på forhånd have masser af inspiration til deres aktiviteter.

Peter Jøhnk

Menighedsrådsvalg november 2008

Orienteringsmøde den 9. september kl. 19.30

Den 11. november er der menighedsrådsvalg i Danmark. Derfor afholder

Gl. Rye Menighedsråd orienteringsmøde om valget den 9. september kl.

1900 i Sct. Sørens Hus. På mødet vil formanden for menighedsrådet orien-

tere om rådets aktiviteter i den forløbne 4-årsperiode.

Formanden for valgudvalget vil redegøre for reglerne for afholdelse af me-

nighedsrådsvalg.

Hvis de fremmødte ønsker det, kan der efter orienteringsmødet opstilles en

liste til det kommende menighedsrådsvalg.

Valgbestyrelsen, menighedsrådet

Hvem ringede klokkerne for..?Her i Gl. Rye vil vi gerne have at turi-sterne bliver lidt længere. Derfor låste menighedsrådets kasserer en lørdag i juli måned en præst fra Kiel inde i kirken.

Da han var færdig med sit ærinde i kir-ken, og konstaterede at kirkedøren var låst, var gode råd dyre.

Vinduerne var for små til at komme ud af, så han satte kirkeklokkerne i gang.

En lydhør gravermedhjælpervikar hørte fra sit hjem klokkerne bimle konstant og da hun hverken konstaterede brand eller krig gik hun op til kirken for at under-søge årsagen.

Hun blev meget forbavset da hun åbnede kirkedøren og præsten stod dér.

Om der var en lettelsens omfavnelse vides ikke.

Efterrationali-sering:Det var vel egentlig ikke det værste sted for en præst at overnatte.

Grete

Sct. Sørens Kirkewww.glryekirke.dk

Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist:

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, Menighedsrådsvalg november 2008

Hvem ringede klokkerne for..?

åbnede kirkedøren og præsten stod dér.

Det var vel egentlig

23

Politiet havde travlt med bødeblokken, da de tjekkede fart ved Rimmersvej.

Af John Jensen

Valdemarsdag/Danmarks nationaldag/Danmarks genforeningsdag, den 15. juni er – ifølge sagnet – den dato, hvor Dan-nebrog faldt ned fra himmelen til Kong Valdemar Sejr under et slag i Estland. Endskønt det nu er 789 år siden, benyt-ter vi fortsat denne dag til at fejre vort smukke fl ag. Og den 15. juni 2008 var na-turligvis ingen undtagelse i Gl. Rye, hvor 12 af fl agalléens frivillige hjælpere var i fuld sving fra morgenstunden, så fl agene kunne vejre i byen den ganske dag. Tradi-tionen tro var der kaffebord og en dram til ”morgenholdet”, der indbefattede 3 nye frivillige hjælpere, der således blev budt behørigt velkommen i fl okken.

Efter nedtagning af fl agalléen var ”af-tenholdet” blevet budt på ”en bid mad” hos Irene og Erling Jensen, Nylund Plan-teskole, der havde indikeret, at de til-med ville benytte Valdemarsdagen til at afl evere deres gavebidrag til Gl. Rye Flagallé.

Da fl agfolkene ankom til Nylund, kunne de snart ane og se, at der vare mere end en enkelt ”bid brød” i vente. - Det duf-tede lifl igt fra grillen, der blev passet af

et par ungersvende, og der var dækket op ved diverse borde i Nylunds store blomster-drivhus. Efter en forret bestå-ende af en lækker fi sketallerken, blev der serveret veltilberedt kød fra grillen samt diverse salater og tilbehør.

Det er som nævnt før sket – på en Val-demarsdags – at noget er faldet ned fra himmelen, men stor var fl agfolkets over-raskelse og glæde, da Erling Jensen af-slørede, at Irene og han havde besluttet at skænke 5.000,- kr. til Gl. Rye Flagallé som påskønnelse af den store frivillige indsats, der ydes af bestyrelsen og de fri-villige hjælpere til glæde for byen. Som Erling udtrykte det, er det netop det fri-villige arbejde, der holder gang i Flagal-léen og i byens mange øvrige foreninger, – foreninger der hver især medvirker til, at Gl. Rye er et godt og dejligt sted at bo. Da Irene og Erling – grundet deres for-retning/åbningstider – ikke har mulighed for at deltage i det frivillige arbejde, har de valgt at give deres støtte til forenings-arbejdet på denne måde.

Gl. Rye Flagallé har – med det store ga-vebidrag fra Nylund Planteskole og de mange øvrige sponsorater (omtalt i sid-ste blad) – nu omkring halvdelen af de

20.000,- kr., der skal investeres for igen at bringe fl agalléen op på 240 fl ag og stænger. Gl. Rye Flagallé har i maj må-ned sendt en ansøgning til Skanderborg Kommune om tilskud til denne fornyelse af fl ag og stænger og afventer nu med spænding Kommunes svar. Flagalléens bestyrelse er i øvrigt meget glad for den store opbakning fra sognets indbyggere, der har taget godt imod den gennem-førte kontingentforhøjelse. – Antal med-lemskaber (husstande) er tilmed steget med godt 20 i år.

Nylund Planteskole skænker 5.000,- kr. til Gl. Rye Flagallé

Erling Jensen overrækkede gavechecken til Poul Brandt, der takkede for det store gave-bidrag og det fi ne arrangement.

I Danmark har vi tradition for folke-lig samtale og debat, for at mødes i foreninger og diskutere, holde de-mokratiet levende og stærkt. Det er en smuk tradition, hvor folk kommer hinanden ved, giver plads til menin-ger og synspunkter for sammen at blive klogere på vores fælles liv.

Vi er en fl ok mennesker, som har lyst til at stifte en foredrags- og debat-forening i Gl. Rye. Det skal være et frit og åbent sted med højt til loftet, hvor alle er velkommen. Vi forestiller os en forening med 6 til 8 foredrags- og debataftener i løbet af en sæson (september – marts). Foreningens formål er at gå i kødet på tidsånden. Vi skal tale om nutidens værdier og aktuelle emner, børne- og ungeliv, familie- og samlivsformer, kunst, eksistens, natur, poesi, litteratur, musik, religion, politik, kirke, skole osv.. Hensigten er stifte en levende, slagfærdig og munter forening, hvor vi udfordrer og bruger hinanden, dyster på meninger og måske bliver klogere på at leve.

Vi håber, at Gl. Rye Foredragsfor-ening med tiden vil vokse sig stor og fi nde en naturlig plads i byens rige foreningsliv. Vi vil søge et samarbej-de med Borgerforeningen, Møllen, GRIF, biblioteket, skolen, kirken m.fl . om nogle af emnerne.

Tegn et medlemskab og vær med at stifte foreningen. Medlemskab for 6- 8 aftener koster 150 kr. pr. person og 300 for en husstand.Send en mail og meld dig ind. (hlu@km.dk). Husk navn, adresseog telefonnr. Kom gerne med forslag til emner, foredragsholdere, et godt navn til foreningen m.m..

Der holdes stiftende generalforsamling onsdag den 22. oktober kl. 19.30 i sognehu-set. Foreningen begynder sit vir-ke fra årsskiftet 2009.

På arbejdsgruppens vegneHenrik Lund

FOR SØREN DA´ Gl. Rye foredrag- og debatsforening

24

Erling Birk Jensen Nylund Planteskole mail@nylund.dk

Vand skal der til...Vi ved det jo godt, vi kender det ihvert fald fra os selv. Jo varmere det bliver, jo mere skal vi drikke for at have det godt og trives.- Sådan er det også med planterne. Der skal, på de jorder vi bor på her omkring Gl. Rye, vandes når det bliver varmt og det ikke har regnet i en fjorten dages tid.Planterne behøver vand for at trives.

Undgå sjatvandingDet kan godt betale sig, at sætte sig lidt ind i hvor meget der skal vandes. For vandes der for lidt kan det faktisk næ-sten skade mere end det gavner. Tænker man sig, at der vandes ofte og kun lidt hver gang, ja så er det kun det øverste jordlag der bliver fugtig og man vænner planten til at hente vandet fra dette lag. Den sætter sine rødder der-hen, hvor der er fugt at hente. Der skal forholdvis meget vand til hvis man hele tiden vil holde det øverste jordlag fug-tigt og problemerne bliver rigtig store for planterne, hvis man blot i en kort pe-riode (ferie) ikke får vandet.Altså ikke noget med at gå og sjatvande hver aften - det hjælper kun på ens sam-vittighed - det gavner ikke planterne.

Hvor meget skal der vandes?Den rigtige måde at vande på, er at give godt med vand, når der vandes (en bund-bløder), så kommer vandet ned i jorden, ned til rødderne. Efter blot et par dage vil det øverste jordlag være tørt - det gør ikke noget (det hindre faktisk også ukrudt i at trives) og der er stadig godt med fugtighed i rodzonen.En bundbløder er 30 mm. Det svarer til 30 liter vand pr. m2. - Så kan du begynde at regne på hvor meget vand, der skal bru-ges for at vande hele haven eller blot et enkelt bed. Det kræver at du er klar over hvor meget vand, du får ud af din slange og det er meget vanskeligt at sige, det afhænger af trykket, slangens længde, tykkelse og den spreder der anvendes. Gør følgende: Mål hvor meget vand din spreder giver på ét minut ved at opsamle vandet fra din spreder enten i en spand eller en stor plastpose. Nu kan der la-ves det helt store regnstykke. Du vil blive overrasket over at vanderen skal stå så længe hvert sted.

Spar på vandetVand fra vandværket er dyrt og derfor skal der spares på dråberne.

- Vand, der hvor vandet skal bruges. - Undgå at vande flisebelægninger, fortovet og vejen. - Vand om aftenen. - Undgå at vandet bliver spredt for højt op i luften.- Vand ikke i kraftig blæst eller høj solskin.

Jamen, hvordan skal der så vandes!Den mest effektive måde, at vande på er drypvandning. Der føres små tynde slan-ger frem til hver plante. Meget vandbe-sparende måde at vande enkeltstående træer og buske med et stort løvfylde f. eks. Rhododendron.

Siveslanger - der findes flere forskel-lige modeller. Fælles for dem alle er, at vandet fremkommer som små dråber fra slangen i hele dens længde. En billig og let måde at vande planter, der står i ræk-ker. Det kan være i køkkenhaven og i særdeleshed nyplantede hække.

Micro-sprinkler. Vander ved lavt tryk på et lille areal. Nem at tilpasse til havens bede og beplantning.

Rektangulærvander. Kan indstilles til at vande fra et ganske lille areal op til over 200 m2. Let at indstille, så der kun van-des det ønskede areal. Let at komme ind i hjørnerne med. Ulempen er at vandet spredes ret højt op i luften, med en vis fordampning til følge.

Cirkel-sprinkler er nok den mest anvend-te måde, at vande på. De er forholdsvis billige i indkøb. Ulempen er, at de ikke vander ret nøjagtig og er vanskelige at tilpasse til havens former. Hvis du har en almindelig cirkelvander, så udskift den. Hvorimod en cirkelvander med sektor-indstilling, altså hvor du kan indstille vanderen til kun at vande en del af cir-kel, godt kan anbefales.

Husk: Det er ikke rart at tørste - det syn-tes planterne heller ikke!

Det er med at udnytte vandet. Her er vist en rektangulærvander - der kan indstilles efter havens/bedets størrelse.

Annonce

24

25

NaTURinspiration - sommer

Bakker, bær, blomster og snaps

Af Lars Borch

Alle i Gl. Rye kender bakkerne eller lyng-bakkerne som de oftest kaldes. Alligevel kan man ofte have dem helt for sig selv, når hunden luftes flere gange om dagen året rundt. Og netop det at gå der dag ud og dag ind hele året giver en masse små oplevelser med dyrelivet, opdagel-ser af sporene efter de gamle marker, og viden om hvornår de forskellige blom-ster blomstrer. Andre gange er det sol-opgangene, morgentågen eller sneen på træerne eller måske rimen på planterne, der giver den ekstra lille oplevelse. For slet ikke at snakke om den morgen, hvor jeg overraskede en rå med lam, der uden den opdagede os, gik lige så stille og græssede.

Tilbage til oplevelserne i bakkerne netop nu. De bugner af bær for tiden. Blåbær-rene har været modne i ca. en måned og at dømme efter mærkerne af blåbærjer-nene er der båret kilovis hjem til frysere i byen, så sommeren kan forlænges ind i vinteren. Har I ikke fået plukket nogen endnu, så er der stadig masser derude! Sortbærrene (også kaldet revling) skin-ner blanksorte tættest ved jorden under

lyngen og blåbærrene. Brombærrene, der har vundet frem pga. luftbåret kvæl-stof og tyttebærrene, der står på de tør-reste pletter, modner begge i løbet af august.

Men det er ikke bare bær bakkerne bug-ner af. Lige nu er det hele et orgie i lys-violet med den blomstrende lyng, der på stille solrige dage ligefrem summer af flittige bier. Liden klokke blomstrer også nu, sammen med blåhat og masser af an-dre tørbundsplanter. Blåhatten er en af insekternes favoritter, så der sidder altid insekter på den bl.a. sommerfugle, træ-bukke, køllesværmere og meget andet.

Hver tid i sommerhalvåret har sine blom-ster, Nogle hist og her andre meget do-minerende som gyvelen. Blandt de mere sparsomme er visserne, der ligner små gyvelbuske, eller klokkelyngen, der er de fugtige steder om forsommeren el-ler kærulden, der pludselig lyser op i de små moser, eller lyngsnerren med de små undselige hvide blomster eller plettet gøgeurt, der står få steder.

Jeg må heller ikke glemme de flotte små hvide klokkelignende blomster på tytte-bærplanterne eller de mere diskrete

blomster på blåbærrene.

En af de planter, man næsten kunne kal-de en karakterplante for ”vores” bakker er den gule potentil også kaldet blodrod. Den blomstrer fra foråret og helt hen i eftersommeren med sine små gule blom-ster. Den har sit andet navn blodrod fra en fortykkelse på stængelen lige i jord-overfladen.

Denne fortykkelse kan vaskes, skæres i skiver og lægges i snaps i en uges tid, hvorefter den filtres og drikkes fortyndet med almindelig snaps efter smag. En anden af planterne jeg vil anbefale at høste netop nu til en god snaps er sort-bærrene. Pluk godt med bær i et sylte-tøjsglas, overhæld med snaps og lad det trække i 3-4 måneder. Den kan drikkes med det samme, men vinder ved lagring. Den kan drikkes direkte eller fortyndes efter smag.Brug snaps eller vodka uden smag, når I laver jeres egne snapse.

Så bakkerne bugner af bær, blomster og oplevelser - også lige nu, men man skal selv være aktiv og opsøgende.God tur

25

26

Møllehatten kommer tidligst på næste sommerAf Bjarne Jensen

Møllen har skiftet hat. En stor mobilkran løftede onsdag 23. juli den syv tons tun-ge top af møllen og erstattede den med et fladt, midlertidigt låg.

”Den har fået sommerhat på”, mente Poul Svane, som var en af tilskuerne til operationen.Hatten kommer dog til at sidde både ef-terår, vinter og det meste af foråret. - Nu skal vi først finde ud af, hvad der skal laves. Hvis vi ellers kan skaffe penge-ne, kan vi være færdige næste sommer, fortalte Benny Jensen fra bestyrelsen for Gl. Rye Møllelaug og Museumsforening, da hatten var vel nede på jorden.

Han var med på holdet, der sørgede for at få møllehatten sikkert ned og den midlertidige top på plads. Han er også en af de frivillige, der i løbet af det næste år tid skal arbejde med renoveringen så længe pengene rækker.Ifølge formanden for møllelauget, Poul Erik Nielsen, koster den udvendige reno-vering af møllen i alt 1,2 millioner kro-ner. Omkring 700.000 er i hus. Først når de sidste penge er fundet, kan arbejdet afsluttes, og møllehatten komme op på plads. Blandt andet rækker de 700.000 ikke til en udskiftning af vingerne.Vingerne blev som det første pillet af og hejset ned på jorden. Umiddelbart så de pæne ud, men Poul Erik Nielsen fandt hurtigt nogle mindre områder, hvor råd er begyndt at brede sig.- Men i betragtning af, at de har siddet i vind og vejr siden 1961, er de da i god stand, konstaterede han.Noget af selve hatten er endnu ældre. En stor del af den stammer fra dengang kromand Jens Petersen fik møllen byg-get i 1872. Hatten har været repareret flere gange siden. Nogle steder er den beklædt med fire lag tagpap.Poul Erik Nielsen trak tagpappet til side og viste et af de steder, hvor der er galt. ”Puden” som ligger på toppen af møl-lehuset dryssede af råddent træ, da han pillede i den.Puden skal skiftes, det samme gælder krøjebjælkerne, der bruges til at styre med, når møllevingerne skal drejes op mod vinden. Arbejdet udføres i douglas-fyr og en af opgaverne bliver blandt an-det at finde nogle 30 m. lange douglas-stammer til vingerne.

Der bliver i høj grad tale om håndværk. Blandt andet skal der laves en række fir-kantede huller i vingerne.- Det foregår med hammer og stem-mejern, så hvis man er god til at bruge hammer og stemmejern, må man gerne komme og hjælpe. Vi mangler også én, der vil komme med en pudseklud og no-

get brasso og pudse kuglen på toppen, sagde Poul Erik Nielsen med en lille til-føjelse:- Til opgaven hører også en årlig puds-ning, men vi løfter altså ikke hatten ned hver gang.Foreløbig står hatten på jorden, Muse-umsinspektør Henrik Bredmose Simon-sen ser optimistisk på muligheden for at skaffe de sidste penge fra fonde og lig-nende og få hatten på plads igen.- De første er nok de sværeste at skaffe. Indtil videre synes jeg, det er gået meget fint. Mon ikke vi kan få de sidste skrabet sammen, når hatten er ved at være klar.

Benny Jensen fra Møllelauget og møllebyg-ger Michael Jensen gør klar til, at kranen kan løfte hatten af

Af med låget. Hatten er lettet nogle centi-meter fra møllen

”We have a lift off”. Hatten er planmæssigt på vej til vejrs

Hatten lander på sin standplads under reno-veringen

Ry egnens lokalhistoriker, Niels Hovgaard, fulgte nedtagelsen af møllehatten. Også TV2 Østjylland, Midtjyllands Avis og Århus Stiftstidende var på plads.

Så lægges der låg på sagen.

Poul Erik Nielsen letter på tagpappet og af-slører råd i hattens pude

26

27

Af sekretær Kjeld Idriss Nørby

Som medlem af Gl. Rye Bådlaug er der rig mulighed for at nyde den fantasti-ske natur, som vi er omgivet af på denne egn. Smør en madpakke og pak den sam-men med drikkelse, fiskegrej, en bog og eventuelt et telt og tag familien ud på en dejlig tur på vandet. Kan I ikke være i én kano eller jolle, så reserver flere både. Desuden er der mulighed for at tage en eller flere både med til sommerhuset el-ler et andet sted, hvor I kan nyde en tur på vandet. Man kan reservere en båd i flere uger ad gangen, så længe der ikke er andre bookede tider i dette tidsrum.

En tur på Gudenåen er en behagelig oplevelse og et godt sted for børnefa-milien at sejle en fredelig tur. Der er et imponerende dyreliv i og langs med Gu-denåen. Se den store fiskehejre lette, når I kommer for tæt på, nyd egernet, der ivrigt samler føde, kast lidt brød ud til de forkælede ænder og se vandoverfladen bruse, når en stime fisk leger. På en aftentur kan det anbefales at med-bringe myggespray.

Find os via Glrye.dkGl. Rye Bådlaug er et tilbud til borgere i Gl. Rye Sogn. Det koster den beskedne

årlige sum af 100 kr. for en husstand at være medlem. På Gl. Ryes hjemmeside er der link til bådlaugets hjemmeside, hvor man kan læse mere om foreningen og tilmelde sig. Efter tilmelding får man mulighed for at booke tider online på vores hjemmeside, og man får at vide, hvor man kan hente årer, motor, redningsveste, nøgler m.m. På bådlaugets hjemmeside kan du orien-tere dig om bookede tider og læse nyhe-der og beskeder fra bestyrelsen.

Godt og skidtTrods den beskedne pris for medlemskab har vi i år råd til at indkøbe 1-2 brugte kanoer, og vi har fået sponsoreret flere redningsveste af TrygFonden. I 2005 blev der stjålet en jolle ved Em-borgbroen, hvor bådlauget hører til, og for nylig er den ene kano blevet beska-diget. Vi håber på at kunne reparere ka-noen.

Toilettet ved Emborgbroen blev sprængt i luften ved nytåret. Nu har Skanderborg Kommune taget fat i at renovere områ-det og har taget Gl. Rye Bådlaug med på råd. Det bliver spændende at se det fær-dige resultat. Bådlaugets placering ved

broen, hvor mange forskellige personer passerer på alle tider af døgnet, har al-tid været bestyrelsens største bekymring, men vi lader os ikke kue endnu.

Vær med i bestyrelsenBådlauget blev dannet i 2005, da bor-gerforeningen ikke længere ønskede at stå for udlejning og vedligeholdelse. Helt fra starten var missionen at kunne tilbyde borgere i Gl. Rye Sogn mulighed for at nyde en tur på vandet til meget få kroner. Siden da er medlemstallet steget stødt fra 19 til 32 og nu 50 medlemmer. Ud over det årlige bestyrelsesmøde i star-ten af året, har vi endnu ikke nogen fa-ste arrangementer, men ved sæsonstart og vinterafslutning plejer vi at hygge os med kaffe, øl og nogle snacks og få en sludder med de medlemmer, der møder op for at give en hånd med.

Vi håber, at du også har fået øjnene op for Gl. Rye Bådlaug, og vi byder dig hjer-telig velkommen.

Billigt, hurtigt og nemt på vandetBilligt, hurtigt og nemt på vandetGl. Rye Bådlaug

27

28

Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A.

Hjarsbækvej 7, Gl. Rye 8680 Ry

Tlf. 8689 8002 · Fax: 8689 8944

E-mail: rkv@mail.dk

Benzin og diesel er steget kraftigt det seneste år……det gør varmeprisen desværre også…

28

Bestyrelsen

I gennem tre år har Rye Kraftvarmeværk kørt med de samme priser på varme. Kraftvarmeværkets energikilde er naturgas, og prisen på naturgas følger olieprisen. Og gennem det seneste år er olieprisen steget med 40 procent. Derfor er Kraftvarme-værket nødt til at hæve varmeprisen.

De nye varmepriser er vist på tarifbladet, som kan ses her på siderne.

Prisstigningen vil være 25 pct. for et standard-hus. Et standard-hus er et hus på 130 m2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh varme pr. år. I varmesæsonen 2008-2009 vil det koste kr. 25.306 at opvarme standard-huset med fjernvarme mod kr. 20.323 de seneste tre år. En stigning på 25 pct. Skulle et tilsvarende standard-hus opvarmes med oliefyr vil opvarmningsprisen med olieprisen pr. 1/7-2008 være kr. 27.538 mod kr. 20.089 pr. 1/7-2007. En stigning på 37 pct. Fjernvarmen er således fortsat kon-kurrencedygtig med oliefyr.

Figuren herunder viser udviklingen i varmeprisen siden 2001 for standard-huset.

Varmeprisen skal indberettes til Energitilsynet inden første juli. Derfor er priserne fastsat ud fra en pris på naturgas vur-deret sidst i juni, samtidig med at kraftvarmeværkets budget for 2008-2009 blev udarbejdet. Siden er olieprisen, og dermed også prisen på naturgas, faldet en smule.

Bestyrelsen har besluttet ikke at tegne en fastpriskontrakt på naturgas, så længe olieprisen er høj. Hvis prisen på olie og na-turgas falder meget kan bestyrelsen derfor beslutte at sænke varmeprisen, så prisfald på olie kommer forbrugerne til gode.

Vi skal her i august have møde med repræsentanter fra vores brancheforening, Dansk Fjernvarme, for at diskutere mulige ændringer i vores afregningsform for vores el-produktion, så vi evt. kan øge vore indtægter fra elsalget. Endvidere skal vi diskutere strategi for kraftvarmeværket og fjernvarmeforsy-ningen både på kort og længere sigt.

TarifbladGældende fra 01.07.2008 – Erstatter tarifblad af 01.07.2007

Forbrugsbetaling:Forbrugsbidrag: 656,00 / MWh 820,00 / MWh incl. momsAbonnementbidrag: 3.600,00 / måler 4.500,00 / måler incl. moms

Kapacitets/effektbidrag: - indtil 200 m2 beboelse 36,70 / m2 45,88 / m2 incl. moms- over 200 m2 beboelse 18,35 / m2 22,94 / m2 incl. moms- erhvervs m2 18,35 / m2 22,94 / m2 incl. moms- institutions m2 29,36 / m2 36,70 / m2 incl. moms(m2 ansættes i henhold til BBR -registret)Nyopførte lavenergihuse klasse 1 kan få 50% og klasse 2 kan få 25% rabat på kapacitets/effektbidrag.

Afkølingsbidrag: 2% af forbrugsbetalingen per manglende grad i at opnå en afkøling på 22 grader.

Forudbetaling: Ved gentagne restancer forbeholder værket sig ret til at kræve depositum som sikkerhed for fremtidig levering.

Andelsbevis 600,00 (ingen moms)

Tilslutningsbidrag:Investeringsbidrag: 13.000,00 16.250,00 incl. momsMålerbidrag 3.000,00 3.750,00 incl. momsStikledningsbidrag pr. kanalmeter på egen grund 600,00 750,00 incl. momsEkstra måler på samme stikledning/installation pr stk: 3.000,00 3.750,00 incl. moms

Byggemodningsbidrag: Faktiske udgifter i.f.m. fremføring af hovedledningsnet, herun-der nødvendige netudvidelser af eksisterende net.

Gebyrer:Flyttegebyr: 310,- incl. momsGebyr ved betalingspåmindelse: 50,- (ingen moms)Gebyr ved rykkerskrivelse: 80,- (ingen moms)Kørselsgebyr: 550,- incl. momsLukkegebyr: 550,- incl. momsÅbnegebyr: 550,- incl. momsInkassogebyr: Efter medgået regning.

Oile

Fj. varme

2928

Henning Lewandowski, driftsleder

VandtabKraftvarmeværkets tab af vand er godt nok væsentligt mindre end sidste år, men dog stadig på et uacceptabelt ni-veau. I lighed med sidste år er tilførsel af nyt vand, og dermed vandtabet, næ-sten stoppet her i sommerperioden. Det skyldes sandsynligvis, at forbrugerne i sommerperioden, evt. i forbindelse med ferierejse, har lukket for radiator- / gulv-varmeanlægget, og en utæthed derfor bliver elimineret.

Vi vil derfor kraftigt anbefale forbrugere, der har haft lukket helt eller delvist for deres varmesystem, at være opmærksom på utætheder. Sandsynligvis er utæthe-derne ikke synlige, da erfaringen tyder på, at det typisk er rør indstøbt i beton-gulve, der tæres op og bliver utætte.

Kontrol af tæthed gøres ved at lukke for retur-hovedhanen der hvor fjernvarme rørene kommer ind i huset (den mindst varme af de to fjernvarmerør, typisk det højre rør og ofte en blå hane). Efter 3-5 minutter skal man kikke på fjernvarme-måleren og trykke på den grønne knap til skærmbilledet for ”Liter pr. time” (l/h) bliver vist. Så skal (l/h) vise under 005 og helst 000.

Hvis der er den mindste tvivl om proce-dure eller tal, så ring endelig til kraftvar-meværket på 8689 8002.

Utætheder er ikke godt for bygnings-konstruktioner og dyrt for kraftvarme-værket, da der skal tilføres nyt vand, som skal tilsættes vandbehandling og varmes op.

Skift af fjernvarmemålereDe ældste af kraftvarmeværkets fjernvar-memålere er nu over 12 år gamle og tek-nologisk forældede. Vi er derfor begyndt at skifte målerne ”hen ad vejen” for ikke at stå med en stor udgift til målere og udskiftning på en gang om nogle år.

De nye målere har mange forbedringer i forhold til de gamle. De kan fjernaf-læses ved en forbikørsel med en radio-terminal, og hele Gl. Rye kan derfor om nogle år aflæses på under 1/2 time mod nu 3 dage. På sigt er der planer om, i samarbejde med Gl. Rye Vandværk, at etablere et såkaldt radionetværk, så alle vand- og fjernvarmemålere kan af-læses centralt. Dette giver mulighed for at tilbyde forbrugerne en permanent tæthedsovervågning både på vand- og fjernvarmeinstallationer, og i de fleste tilfælde vil tilslutning til overvågnings-systemet kunne give rabat på en ”Skjult rørskade-forsikring”

Endvidere giver de nye målere mulighed for at forbedre den individuelle tarif-fering, da vi kan indføre en såkaldt dy-namisk afkølingstarif. Dette medfører, at forbrugere der optimerer husets cen-tralvarmeanlæg, så det udnytter fjern-varmevandet bedre (og dermed afkøler det bedre), bliver præmieret for det gan-ske automatisk. Det kræver dog, at alle fjernvarmemålere er af nyere type, før vi kan ændre på tarifferingen.

Teknisk orientering - Opgraderingen af gasmoto-rer og pumpesystemI skrivende stund er den anden gasmotor lige kommet hjem fra ”kurophold” på fabrikken i Østrig og er ved at blive in-stalleret af leverandørens tekniker. På fa-brikken er der udskiftet væsentlige kom-ponenter som knastaksel og turbolader i motoren for at forbedre ydeevnen, og erfaringerne fra driften af den første mo-tor efter opgraderingen er gode uden at være fantastiske. Motorerne har nu fået et betydeligt kraftoverskud, som kan ud-nyttes ved en senere justering. Vi håber nu at få afsluttet motorproblematikken, så vi kan bruge vore ressourcer på andre ting, som presser sig på.

Rye Kraftvarmeværk har i sin levetid øget antallet af tilsluttede forbrugere fra ca. 250 i april 1996 til godt 350 for-brugere dags dato. Det er en stigning på

40%. Fordelen ved de mange nye tilslut-ninger er, at vi, på trods af energipriser-nes himmelflugt de seneste 4-5 år, har kunnet holde en lavere pris på fjernvar-men i længere tid, end hvis vi ikke havde fået flere tilslutninger. Men selvom der fra kraftvarmeværkets start var indreg-net en udvidelse på ca. 30%, så stiller de mange tilslutninger nu krav om fornyel-se og udvidelse også af den øvrige teknik på kraftvarmeværket.

Derfor har vi dels fået installeret en eks-tra styreenhed for vore 2 hovedpumper i stedet for at skifte den bestående, så der på styringssiden både er forbedring og en dublering i tilfælde af nedbrud – dels skal vi i september have udvidet vores returtryk-system, som i vores tilfælde er ret omfattende p.g.a. højdeforskellene i Gl. Rye.

Teknisk set, når man skal kunne trykke fjernvarmevandet op i højden i et cirku-lerende system, er det i vores tilfælde nødvendigt med en ”flaskehals”-ventil i retursystemet til at styre trykket. Denne ventil har de sidste par år nået grænsen for gennemstrømning af fjernvarme-vand, når der er et stort varmebehov om vinteren. Vi dublerer derfor dette ven-tilsystem parallelt med en lidt mindre ventil, som om sommeren også vil give en bedre regulering. Om vinteren kan vi så koble begge ventiler ind og dermed kunne cirkulere 50-70% mere fjernvar-mevand i forhold til nu. Vore fjernvar-merør er store nok til at klare den øgede vandmængde.

Fortsættes næste side

Kommentarer:Tidspunkt for start af forbrugsbetaling er ved levering af for-brugsmålerTidspunkt for start af faste bidrag er den 1. i den måned, hvor forbrug startesBetaling sker ved 10 månedlige á conto rater (excl. juni og juli)Afregningsåret er 01.06. – 31.05. og regnskabsåret er 01.07. – 30.06.

I øvrigt henvises til Almindelige leveringsbetingelser for Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Ovennævnte betingelser kan til enhver tid ændres i henhold til gældende vedtægter.Anmeldt den 1. juli 2008 til Energitilsynet, Nyropsgade 30, 1780 København V

Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Søren K. Frandsen, Formand Peder Bo Sørensen, Kasserer Steffen Lauridsen, Næstformand

Teknik på kort og lang sigt

29

Tarifblad - fortsat

30

Esben Nyholm er bosat i Gl. Rye, og har i år taget orlov fra sin stilling som lærer på Voerladegård skole. Orloven skal bruges på at forfølge drøm-men om at komme ud at optræde for børn. Han har forskellige udgaver af sin en-mandsforestil-ling, der alle tager udgangspunkt i Fred´riks uni-vers.

Materialet er stort. Ca 25 sange danner rammen og som noget nyt, har han indledt et samarbejde med sognepræst Henrik Lund, for at få to fore-stillinger op at stå, der passer til den moderne børnegudstjeneste. Urpremieren den 5. oktober skal også tjene som mulighed for fi npudsning af de små elementer i forestillingen, så respons og kritik er særlig velkommen denne dag.

Esben har også en Fred´riks fl yverdragt forestil-ling med et forudgående musik- og billedkunst forløb, der er skrevet til børnehaver, indskolinger og til fi rmaers personale- og familiearrangemen-ter. Denne forestilling kunne ses fredag aften til sportsfesten.

Espen tager orlov for at optræde for børn optræde for børn

Kraftvarmeværket kan sagtens producere varme til 400 huse mere, men det nytter jo ikke, hvis vi ikke kan få varmen ud til forbrugerne p.g.a. ”fl askehalsproblemer”.

Endelig, når vi nu har smedene indenfor dørene, får vi udskif-tet 12 år gamle vibrationsdæmpere på hovedpumperne, samt installeret gummikoblinger på rørene før og efter vore hoved-pumper for at minimere brummestøj på kraftvarmeværket og ud i fjernvarmenettet.Som det fremgår af ovenstående, er der mange ting i gang på kraftvarmeværket, men efter man i mange år har gået med tanken om, at kraftvarmeværket jo er næsten nyt, så er det altså ikke tilfældet længere. Det er derfor nødvendigt nu at holde værkets forskellige komponenter i kort snor, da vi som ”offentlig” forsyningsvirksomhed hele tiden skal prioritere at have en høj forsyningssikkerhed.

3130

31

Børnegården Bison

En heldig aften i BisonÅrets grillfest fandt sted fredag den 13. juni – men al overtro om en uheldig dato blev gjort til skamme

I folke-overtroen betragtes fredag den 13. som en uheldig dag – men overtroen holder ikke stik, når det gælder børneha-ven Bisons grillfest. Ganske vist var datoen for festen i år fre-dag den 13. juni – men på flere måder var det en meget heldig dag. Det lunefulde danske sommervejr opfør-te sig pænt og artigt, og så var det lige den dag, hvor det blev bekendtgjort, at der var indgået forlig mellem BUPL og KL – og den varslede lock-out i landets børnehaver blev derfor afblæst. Det fremkaldte spontane klapsalver un-der festen. Nyheden blev modtaget med lettelse både blandt personalet og foræl-drene.Der vankede også klapsalver til Bison-banden, der opførte en forestilling om cowboys og indianere. Og bisoner. India-nerstammen led nød på grund af man-gel på bisonkød – men heldigvis var der en indianer ved navn Snigende Orm, der forstod at lytte sig frem til de kødfulde klovdyr, og det lykkedes at finde en bi-sonhjord.

Grillfesten trak i år godt 300 deltagere – børn og voksne – der spiste sig mætte i grillmad og blev forsynet med drikke-varer, som børnehavens støtteforening solgte.300 gæster er et pænt tal, men næste år kommer der måske endnu flere. Den år-lige grillfest har nået ”sølvbryllupsalde-ren”. Festen er næsten lige så gammel, som selve Bison – ifølge børnehavens leder Lisbet Have begyndte traditionen i 1983 eller 1984 – så næste år vanker der sandsynligvis jubilæumsfest.

31

Foto: Ib Hansen

32

Måden vi lærer på kan

være meget forskellig

...

Gl. Rye Skole

32

Af Torben Steen

Vi lærer hele livet, og efterhånden som man bliver ældre, bruger man de erfaringer man har gjort sig i forbindelse med ens egen læring. Man husker måske bestemte begi-venheder eller hændelser der gav indsigt og forståelse og bragte en videre i en læreproces.

Når jeg engang imellem taler med gamle elever, hænder det, at de fortæller om en oplevelse, vi har haft sammen i deres skoletid. Det kan være en episode fra en under-visningssituation, der ligger mange år tilbage. En situation som har brændt sig fast i elevens erindring, fordi den bragte erkendelse eller

forståelse, men i den givne situati-on ikke nødvendigvis en hændelse jeg som lærer tillagde nogen større betydning.

Måden vi lærer på kan være meget forskellig. Nogen læser og forstår. Andre vil gerne høre, eller har brug for at se, opleve eller bruge deres hænder, før de fornemmer, at de har lært. I skolen taler vi om forskellige læringsstile. Nogle elever er meget analytiske i deres tilgang til proble-mer. De har brug for, at lange læ-reprocesser bliver delt op i mindre overskuelige delprocesser. Først gør vi sådan, derefter kan vi gøre sådan her, for til slut at nå frem til målet. Andre elever fokuserer direkte på slutmålet og bruger ofte mange

mulige og umulige genveje for at nå det. På et kursus for nylig hørte jeg en foredragsholder tydeliggøre og eksemplificere to forskellige læ-ringsstile ud fra opgaven med at samle et IKEA-møbel. En analytisk tilgang vil være at starte med at ligge alle dele op i rækkefølge som på første billede i vejledningen og dernæst følge vejledningen billede for billede. I den holistiske tilgang tipper man alle dele ud på gulvet, tjekker på tegningen hvad det skal ende med - og går så i gang. Vi har alle et klart indtryk af hvilken me-tode vi selv ville anvende. Men i begge tilfælde bliver der som regel et møbel ud af det.

Der er ingen rigtig eller forkert

Læringsstile og undervisningsmiljø 3. A er gået i skolegården for at arbejde

33

Måden vi lærer på kan

være meget forskellig

...

33

måde at lære på, så i skolen må vi sikre, at eleverne kan lære på mange måder. Vi kommer med for-tællinger, lader eleverne læse, sikre oplevelser hvor vi rører, lugter el-ler smager på det vi skal lære om. Det er faktisk en meget lille del, der lærer bedst ved at side på sin bag, kigge på tavlen og høre efter hvad en eller anden fortæller om. Mange har brug for at kunne be-væge sig, skifte arbejdsplads eller spise lidt for at kunne koncentrere

sig optimalt. Det stiller krav til vo-res undervisningsmiljø.

I sidste skoleår ændrede vi forsøgs-vis radikalt på indretningen af klas-seværelset i 3.a. Vi ville skabe et undervisningsmiljø, der kunne til-godese alle elevernes læringsstile. Vi lagde vægt på fleksible arbejds-pladser, hvor man kunne sidde, lig-ge eller stå alene eller sammen med andre. Eleverne blev ansvarliggjort i forhold til de nye rammer. De

skulle forstå deres egen læringsstil, og have respekt og forståelse for andres.

Det er målet, at de gode erfaringer fra 3.a nu skal få afsmittende virk-ning på resten af Gl. Rye Skole. Ind-retningen af lokaler og udearealer skal i stadig større grad bære præg af vores viden om vores forskellige måder at lære på.

Læringsstile og undervisningsmiljø 3. A er gået i skolegården for at arbejde

34

Af Annette Baand Graavett

Så har det igen været maj, - og maj betyder majfest på Gl. Rye skole.

Majfesten er en gammel nordisk tradition som man har fejret gen-nem mange hundrede år, og ind-til slutningen af 1800-tallet har sommerens komme været fejret i landsbyerne overalt i landet. Majfesten har bl.a. været en for-års- og blomsterfest, hvor det har været almindeligt, at danse om en majstang, der var udsmykket med nyudsprungne bøgegrene, blomster og kulørte bånd. Løvet symboliserer livsfornyelse – na-turen omkring os viser jo at alt kommer igen nu efter den lange og kolde vinter!

Som en del af festlighederne dengang var der bl.a. ringrid-ning, fugleskydning, folkedans og dans om majstang.

I Gl. Rye har det igennem mange

år været en tradition at fejre majfest og danse om majstang i fritidsdelen på Gl. Rye skole. Men i takt med det øgede sam-arbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen, har majfe-sten de seneste år været fælles for hele skolen.

Her har 6. klasserne, skolens æld-ste elever, stået for at arrangere et løb med poster for alle børn og voksne, og når tiden har væ-ret til at danse om majstang, er Bisonbanden– de ældste børn fra børnehaven, kommet og del-taget i resten af festen.Hen over eftermiddagen har der været lavet forskellige aktivite-ter, bl.a. har der været sværd-kampe, boldspil, små hyggelige aktivitets boder og der er blevet grillet pølser og som regel i rig-tig godt vejr.

Majfesten er en rigtig dejlig tra-dition med en fejring af forårets og sommerens komme.

Majfest på Gl. Rye skole

Alle børn og voksne synger majsang og danser om majstang i et fantastisk sommervejr

35

Af Annette Baand Graavett

Vi har i SFOén på Gl. Rye skole, i sam-arbejde med en af vores forældre - bil-ledkunstlærer Helle Juul Vilslev, været i gang med et billedprojekt som har ta-get udgangspunkt i vores by - Gl. Rye. Her har mange af børnene i SFOén ar-bejdet med billeder af kendte steder i byen, og smukke motiver fundet i by-billedet. Det har været en rigtig spæn-dende proces, hvor børnene har skullet vælge det rigtige motiv for dem, hvor-efter de selv skulle tegne og male det. Billederne har skullet laves i flere lag, hvor der har været arbejdet med mo-tiver, farver og mønstre, hvilket har givet de færdige billeder et helt unikt udtryk.Lige inden sommerferien holdt vi en fernisering, hvor billederne blev afslø-ret af ”Dronning Ingrid” – som også er lærer på skolen. Det var en god efter-middag med mange positive tilbage-meldinger på de flotte billeder.

Billederne vil være en del af vores ud-smykning af skolen.

”Dronning Ingrid” ankommer til ferniseringen. Den røde løber er rullet ud og børnene har blomster med til dronningen.

Josefine, Karoline og Kristine får gode råd af Helle til hvordan baggrunds pladen til de flotte billeder kan males

35

SFOén laver billedprojekt

36

Dalbogaard

36

Af Leif Kann

På baggrund af mit handicap (begge ben amputerede) bevilgede den daværende Ry kommunes socialforvaltning dels en fast fysisk træning på ”Dalbogård”, samt deltagelse i evt. andre aktiviteter.

Heraf fulgte, at man fra ”Dalbogård” spurgte, om jeg kunne tænke mig at del-tage i en lille madklub (ca. 4 mænd), hvor man fredag formiddag lavede sin egen middagsmad. Gruppen var netop blevet forladt af et medlem, så en plads var ledig. Jeg blev hurtigt ”engageret” af klubbens kvindelige ” chef de cuisine”

En vidunderlig oplevelse for mig. Bundet til hver fredag formiddag (med eget forklæde!) at arbejde sammen med 3 andre ”modne” herrer – præget af diverse handicap.

Sikke et hold! En mangeårig halv parese - en med følger efter hjerneblødning og mig. 4. manden fejlede ikke noget – ud-over alderen (81 år). Med passende snak om internt og externt (iblandet lidt hyg-gesladder), er vi også optaget af vores køkkenleder Dorte og hendes liv.

En af ”sjakket” har hver gang en fl aske god rødvin med – og jeg stiller mig hver gang til rådighed med et hyppigt genta-get citat af Ghita Nørby, der i en madud-sendelse i TV hævdede, at der skulle drik-kes et glas vin under forberedelserne.Dette rids skal - om end ufuldkomment – beskrive det festlige ”madhold”. Dertil kommer jo det væsentlige: Middags-tilbe-redningen.

Fra gang til gang aftaler vi næste fredags menu, med almindelig eller raffi neret indhold. Når vi bliver for ”vidløftige”, må ”mor” løfte pegefi ngeren og bringe os på realismens vej.Selve ”arbejdsprocessen” er tilrettelagt, så vi alle kan være med – selv en semi-pare-se, til hvem der er konstrueret et ”Storm P. apparat” til kartoffelskrælning med en hånd.

Økonomien bygger på vort eget bidrag (35 kr. pr. mand pr. gang) og Dorte sørger for nødvendige indkøb sammen med vo-res fi nansgeni. Den samlede kasse giver et lille overskud, der udvides lidt af det nævnte fi nansgeni, og dette tillader en lille frokost udfl ugt ( sommer og vinter)

Alt i alt: Et samvær og en aktivitet ingen af os ville være foruden, og jeg der næ-sten ingen aktivitetsmuligheder har i øv-rigt, føler mig glad og afhængig af denne mulighed.

I sandhed: Velfærdsarbejde er mange ting!

”MADKLUBBEN”

Loppemarked på DalbogårdLørdag den 04. oktober fra kl 10.00-13.00 afholder bruger-pårøren-derådet på Dalbogård loppemarked.Så har du ting og sager, småmøbler m.v. (ikke hårde hvidvarer)du ikke bruger modtages dette med tak. Evt. afhentning kan aftales på tlf. 86898751/40293821. Ellers afl evere på centret.Der kan købes kaffe, kage m.m.Overskuddet går til udfl ugter og aktiviteter for beboerne på Dalbogård.

Bruger-pårørenderådet, Dalbogård

Foto: Peer Thøgersen

373737

En lille fotoreportage fra Danmarks ældste og største amatør musik festi-val, der siden 1971 er foregået uden-for Gl. Rye ved Mossø.

Mosstock er Danmarks første rytmiske festival. i løbet af årene kom der fl ere til - dog har ingen som Mosstock Fe-stival kørt tiden igennem på samme sted og under samme navn.

Ca. 20 amatørbands og solister op-trådte på festivallen, som strakte sig over 4 dage.

Mosstock Festival i Gl. Rye - for 38. gang

37

En lille fotoreportage fra Danmarks ældste og største amatør musik festi-val, der siden 1971 er foregået uden-for Gl. Rye ved Mossø.

Mosstock er Danmarks første rytmiske festival. i løbet af årene kom der fl ere til - dog har ingen som Mosstock Fe-stival kørt tiden igennem på samme sted og under samme navn.

Ca. 20 amatørbands og solister op-trådte på festivallen, som strakte sig over 4 dage.

Hver torsdag aften tøffer stribevis af fornemme gamle biler gennem Gl. Rye. Bilerne stiler mod den store rasteplads ved Horsensvej lidt vest for byen, der danner ramme om et hygge-ligt, uformelt veterantræf med alle slags biler af ældre dato. Og der er virkelig tale om et blandet træf. Man kan se alt lige fra høje gamle Ford’er og vimse MG sportsvogne til store, kromskinnende amerikanerbiler fra tresserne – og også en del nye og gamle motorcykler.

Torsdags-hyggen med de gamle biler og mortorcykler begynd-te sidste år og har lige siden været et fast indslag i sommermå-nederne. Træffet begynder ved 18-tiden og til solen begynder at gå ned – og alle er velkomne.

En af arrangørerne, Søren Haurum fra Skanderborg, oplyser, at træffet varer frem til den 18. september. Så slutter sæso-nen, fordi det bliver for mørkt og koldt.

Har man selv en ældre bil og har lyst til at være med, kan man kontakte Søren Haurum på tele-fon 21 49 93 60. Man kan i øvrigt møde Søren Hau-rum som et fast indslag på pladsen hver torsdag, idet han står bag disken i en lille københavner-pølsevogn, der serverer fast og fl ydende føde.

Veteraner i sommersol

38

GRIF

Børne/ungdoms-badminton

Er du barn/ung, og har du lyst til at prøve noget nyt, er badmin-ton måske noget for dig.

Vi træner hver tirsdag, kl. 16.30-18.00

Der er fuld fart over nettet, når vi træner. Vores trænere vil til-passe træningen efter din erfaring og der vil både være fælles og individuel træning. Vi vil deltage i forskellige stævner, hvor du vil komme til at spille mod andre spillere på dit niveau. Vi deltager selvfølgelig også i kommune-mesterskaberne, som er med til at knytte venskaber på tværs af kommunen.

Kom og mød op til den første træningsdag d. 2/9. Vi glæder os til at se dig.

Hilsen Grif Badminton

Badminton start Er du klar til en ny sæson med en masse god og sjov badminton – så er det NU.Vi håber at se mange både nye og gamle spillere. Sæsonstart: mandag den 1. sep. 2008.

Tirsdag kl. 16.30-18.00Børn og unge. Træner: Birgit Kragh og Jørgen Ellegaard.

Tirsdag kl. 20 – 21.30Herre-mix – for dig, som ikke har en fast makker. Tag din nabo med – der er plads til flere.

HUSK:Tilmelding for motionister: Torsdag den 28-8-2007 i klubhuset

Kl. 18.30 – 19.30 bekræftes gamle banetider

Kl. 19.30 – 20.00 nye og ikke bekræftede tider fordeles.

Tilmelding sker ved personligt fremmøde eller ved valgt kon-taktperson for banen, som medbringer navn, adresse, fødsels-dato/år samt telefon nr. for samtlige spillere på banen.

Rigtig god sæson.

Håndboldsæsonen står for dørenVi starter onsdag d. 20. august.Som noget nyt i år – har vi hold, der træner om torsdagen.

Minimix 0.- 2. klasse Onsdag kl. 16.45-18.00(piger og drenge)

Lilleputdrenge 3. - 4. klasse Onsdag kl. 15.30-16.45

Puslingedrenge 5. - 6. klasse Onsdag kl. 15.30-16.45

Lilleputpiger 3. - 4. klasse Torsdag kl. 16.00-17.00

Puslingepiger 5. - 6. klasse Torsdag kl. 17.00-18.00

Damesenior Torsdag kl. 20.00-21.30

Teknisk træning Fredag kl. 16.00-17.00

Vel mødt til endnu en sjov håndboldsæson med glade bold-spillere og god motion. Husk; det er aldrig for sent at be-gynde.

Yderligere information kan fås hos Dorthe Mortensen 8689 8586 eller Hanne Voss 8689 8910.

3939

Tusind tak til telefonbøger entusiaster!Nu er telefonbøgerne færdig omdelt og det har været dejligt at være mange hænder. Tak til alle der har afsat tid til opgaven. I gør en stor forskel for Gl.Rye IF klubbens økonomi. Selvom mange af jer ikke længere har børn aktiv i forenin-gen, eller selv ikke er aktiv længere, er det alligevel godt at se den gejst hvor-med I rykkede ud.

Som de fl este har bemærket, har jeg overtaget opgaven fra Erik Fischer, der har stået for denne opgave i over 15 år. Denne opgave ønsker vi fra bestyrelsen, at fortsætte med, da det giver et lille løft til foreningens driftsøkonomi. Vi mener

fortsat at pengene er værd, at kører for. Som noget nyt har vi denne gang, for-søgt at føre kørsels regnskab netop for at vurdere vores indsats i forhold til ind-tjeningen. I skrivende stund har vi ikke gjort status over indtjeningen fra bøger-ne, men mon ikke det går endnu?

Vi håber fortsat på, at I vil blive ved med at hjælpe med omdelingen, samt at fl ere vil melde sig, så opgaven kan løses på en nemmere måde.

Noah Chipeta.Næstformand, GRIF.

3939393939

Gymnastikken starter som tidligere år i midten af september ( uge 38). I år har vi valgt at ligge programmet ud på vores hjemmeside, da vi ved redaktionens deadline endnu ikke havde alle hold på plads. Næste års sæson vil være at se på adres-sen www.gymnastik.glrye-if.dk. efter d. 20 aug. 08. Der vil også blive annonceret i annoncebladet.

Udover de hold vi plejer at have, har vi i år fået plads til at cir-keltræning på en hverdagsaften. Desuden vil der hver anden fredag være et nyt tiltag med idræt på tværs med forældre.

Vi glæder os til at se alle jer børn, unge og voksne.GRIF Gymnastik

- så er GRIF-gymnastik gået i swing...

40

Af Martin Skaar Jacobsen

Portræt: Jens Erik Fischer er et sjæl-dent livsstykke og en ildsjæl – en vaskeægte guldklump for Gl. Rye. Måske den person, der har lagt flest timer i Gl. Rye IF. Still going strong, men nu er fodbold og badminton skiftet ud med bl.a. dart og petang.

Helt at holde sig fra at spille fodbold kan Jens Erik Fischer dog ikke. Men når man, som Jens Erik, har været aktiv bag kulis-serne i Gl. Rye IF (GRIF) siden 1967, afslø-rer alderen jo, at det er Old Boys-holdet, som er hans hold – og så koncentrerer kampene sig om Gl. Ryes årlige sports-fest.

Talent i dansk fodboldFodbolden har ellers været Jens Eriks helt store lidenskab og foretrukne sportsgren i mange år. Dog skarpt efterfulgt af bad-minton.”Jeg begyndte med at spille fodbold i GRIF i 1958 – 8 år gammel”, fortæller

Jens Erik. Det gik så godt, at han som juniorspiller blev hentet op på klubbens seniorhold. Det var til en af de kampe – endda skadet på sidelinjen – at Jens Erik blev opdaget af en af bosserne i SIF. Det var i 1967, og den kontakt var med til, at Jens Erik nåede helt op på Silkeborg-klubbens førstehold i landets næstbed-ste række.

På spisebordet hjemme hos Jens Erik og hans kone Susanne på Gerstedvej ligger det ene avisudklip ovenpå det andet. Fundet frem til lejligheden. Det er kun blevet til et spinkelt forsøg på at få sat dem i ringbind og ordnet efter dato. Der er så mange, at Jens Erik vælger at gøre det senere, når han får bedre tid, fortæl-ler han. De fleste er kampreferater og handler om Jens Eriks aktive fodboldkarriere. Jens Erik blev ud fra overskrifterne at dømme betegnet som et talent i dansk fodbold. ”Jeg spillede i SIF en del år, men vendte så hjem til Ry og senere Gl. Rye, hvor vi startede et seniorhold. Jeg var med til at spille holdet op i serie 3 – nogle virkelig

gode år”, min-des Jens Erik.Men jo mindre gult det gamle avispapir sy-ner der på spi-sebordet, jo mere handler artiklerne om Jens Eriks træ-nergerninger. Jens Erik har næsten altid trænet både

drenge og piger i Gl. Rye, mens han selv var aktiv seniorspiller. Som tiden er gået, har trænerjobbet bare taget mere og mere over for rollen som center forward. Jens Erik har gennem årene været træner i Gl. Rye, Brædstrup og Voerladegård.

Som fader, så sønDet med sporten, ihærdigheden og leder-evnen kommer ikke fra fremmede. Jens Erik blev tidligt taget med til gymnastik-undervisning, som hans far – daværende

lærer i Emborg og siden Gl. Rye – styrede med streng, men retfærdig, hånd. Det var også Jens Eriks far, der trænede drengene i fodbold. ”Dengang var der ikke så mange tilbud om fritidsaktivite-ter, som der er i dag, så alle byens drenge mødte op hver gang, og det var ikke så få. På et tidspunkt spillede vi om Jysk Me-sterskab under JBU”, fortæller Jens Erik. Jo, skolelærerens søn er i høj grad blevet flasket op med en fysisk aktiv fritid. Gym-nastik, badminton, fodbold, håndbold og meget mere. Noget som han også selv har givet videre til sine egne børn. Sønnerne Dan og Frands er også, og har været, særdeles aktive sportsmennesker i Gl. Rye IF, Ry og Silkeborg. Det har dog ifølge faren aldrig været med tvang. ”Vi har aldrig presset på, for at vores børn skulle dyrke sport, men vi har da bestemt syntes, det var en god idé, når de gjorde det”, fortæller Jens Erik med et skævt smil.

Ekvilibrist og ”ekvipist” Efter skolen, militæret og et ophold på Sønderborg Idrætshøjskole skulle Jens Erik dog finde en levevej. Han startede som elev hos en herreekvipering i Sil-keborg. Et arbejde, han havde i mange år. Ved siden af brillerede han i SIF og trænede børnene i Gl. Rye. Jens Erik har også trænet badminton i GRIF.Jens Erik er født og opvokset på Gl. Rye-egnen, og hans hjerte har altid banket for idrætten i byen. Det måtte da også komme dertil, at Jens Erik i 1967 kom i bestyrelsen for GRIF. Der finder man ham stadig, men ikke i den samme rolle som dengang.

Igangsætter og arbejdshest”I starten, da jeg kom med, kørte det helt anderledes end i dag. GRIF er natur-ligt nok helt anderledes og bedre styret nu”, fortæller Jens Erik. ”Det var faktisk op i 70’erne, da Johannes Pedersen kom til som GRIF-formand, at der begyndte at komme styr på organisationen”, fortsæt-ter han. Jens Erik har aldrig selv villet være for-mand for hovedbestyrelsen. Dertil er hans tilgang til tingene helt anderledes praktisk og skabende – og meget mindre administrativ. Spørger man sig frem, forlyder det vi-dere endnu, at Jens Erik er en igangsæt-ter, idémand, arbejdshest og i visse situa-tioner også provokatør, hvis tingene ikke lige stemmer. Det er også Jens Erik, der har taget det sure slæb efter festen, når de andre var gået hjem. Et kendetegn for en med vilje, som Jens Erik.

Formand for Klub 50The grand old man i GRIF har været for-mand for fodboldafdelingen, men i dag er Jens Erik formand for motionisterne – og dermed stadig en del af GRIF’s ho-vedbestyrelse. I over 41 år har Jens Erik været aktiv i diverse klubarbejde i GRIF. En bedrift, der er værdig til Dronningens Fortjenstmedalje. Som et ud af hundredvis af initiativer var Jens Erik selv med til at starte motionsafdelingen i 2000 – i daglig tale Klub 50. ”Der skal også være tilbud for os lidt oppe i årene – vi skal holde os i gang så længe, vi kan. Derfor oprettede vi i 2000 en afdeling for motioni-ster”, fortæller Jens Erik. ”Vi har petang, dart, fodbold og cykling på programmet, men i vir-keligheden gælder det bare om at lave noget, vi kan holde os friske ved”, fortsætter

Jens Erik på SIF´s førstehold i 1968

Gl. Rye holdet - iført korte bukser...

Jens Erik Ficher

40

Igangsætteren og arbejdshesten

41

GRIF hovedbestyrelseFormand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81 fam.pilgaard@mail.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 noah@chipeta.dk

Kasserer: Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

Sekretær: Tine Lindberg Lyngdal 19 86 57 95 55 tinelindberg@gefi berpost.dk

Formand Gymnastik:

Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@gefi bernet.dk

Formand badminton:

Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 bop@gefi ber.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fi scherweb.dk

Fodbold kontaktperson: Ungdom: Erik Nørgårds tlf. 87883100Senior: Keld Pedersen Tlf: 86898234

han engageret. Old Boys-foldboldturneringen med 12-14 tilmeldte hold under Gl. Ryes årlige sportsfest kommer også fra Jens Eriks hånd. ”Et fantastisk stævne, hvor vi mø-der alle de gamle hoveder fra dengang, bolden rullede lidt hurtigere”, siger Jens Erik.

Lysten driver værketUdvidelse og vedligeholdelse af boldba-nerne og de unges indsamling af fl asker, aviser og telefonbøger er andre af Jens Eriks tidligere interesseområder, som der er gået rigtig mange timer med. ”Jeg har lagt mange timer i GRIF, men jeg har jo også fået en masse fantastiske

oplevelser og nogle gode venner til gen-

gæld. Det er lysten, der har drevet vær-ket. Nogen gange har jeg trænet og spillet 4 gange om

ugen plus kam-pe i weeken-

den – så kan det være

s v æ r t

altid at nå aftensmaden”, fortæller Jens Erik, som kan kigge tilbage på en beun-dringsværdig indsats som frivillig i en idrætsforening. Et efterhånden sjældent syn i Danmark, desværre.En indsats, der ikke stopper foreløbig, bedyrer Jens Erik. ”Det er bare på et an-det niveau, og vi skal jo også sørge for at give plads til de yngre, der kan tage over”, slutter Jens Erik.

Jens Erik scorer for Silkeborg IF på divisionsholdet

Jens Erik scorer på forsiden af SIF´s klubblad i 1969

Jens Erik in action på SIF´s divisionshold

41

Igangsætteren og arbejdshesten

42

FDF

Ann Katrine B. Pedersen

Traditionen tro var FDF Gl. Rye igen i år på fjeldvandring i Norge i følgeskab med landsdelen. Turen var inddelt således, at der var mulighed for at vælge enten en fem eller syvdages vandretur i de norske alper. Fra Gl. Ryes kreds deltog ti på fem-dagesturen og tre på syvdagesturen. Der er ikke forskel i sværhedsgrad på de to ture, men længden og landskabet er va-rieret. Det er selvsagt hårdest at gå syv dage, men hovedsagligt kun pga. den øgede mængde fællesudstyr og desuden benene, som måske ikke er vant til den forlængede tur. Dette er en beretning fra syvdagesturen.

Signe Lind Christensen, Emil Ingemann og Ann Katrine Pedersen fra Gl. Rye FDF valgte syvdagesturen, da vi pga. vores erfaringer fra tidligere Norgesture og en indre lyst til at udfordre os selv og Norge mente at det var passende. Da der i alt kun var ni deltager på syvdagesturen, valgte vi at slå os sammen med de an-dre deltagere; en fra Solbjerg ved Århus og fem fra Brædstrup FDF. I løbet af tu-ren blev vi udfordret af stejle bjergsider, vilde elve og højt solskin, der medførte et venskab i den lille gruppe, som forhå-bentligt vil holde mange år frem i tiden.

De første to dage af vandreturen fulgtes fem- og syvdagesvandrerne, da vi skulle samme vej. Landskabet var en smule ke-deligt, lidt sump og en masse vand; hårdt at gå i og ikke en særlig interessant ud-sigt. Men deltagerne bekymrede sig ikke meget om det, da vi havde travlt med at få vores ben og fødder til at vænne sig til at arbejde på en helt ny måde. Det er

altid hårdt, specielt på andendagen at vænne sig til fjeldene, men deltagerne klarede det (næsten) uden uheld og nå-ede hver dag sikkert frem til vores lejr-plads med de andre fjeldvandrere. På tredjedagen skiltes syvdagesvandrer-ne fra de andre og startede godt ud med at gå en lille omvej for at se lidt nærmere på en sø. Efter at kortet var blevet vendt rigtigt fortsatte vi igen på vores tur, nu med udsigt til en stejl stigning og det flotte bjerg Hårteigen i baggrunden. Hårteigen er et 1690 meter højt fjeld og den stikker op som en firkantet klods midt i Hadangervidda. Det ser vildt ud fra afstand og stigningen fra vandretru-ten og de sidste to hundrede meter op, er heller ikke at foragte. Det er meget stejlt, man må klatre op mellem klipper-ne og et enkelt sted er der et reb, som man kan trække sig selv op i. Fjeldet var dog intet problem for de ni vandrere var blevet gode venner og vi kunne derfor hjælpe hinandenJ Toppen af Hårteigen giver mulighed for et fantastisk skue ud over Hadangervidda. I horisonten kan man se Gaustatoppen, som vi besøgte i 2007 og 2003. Et fantastisk skue, med en sjov varde, der var udformet som et lille hus. Nedstigningen var næsten værre end opstigningen, men fordi vejret var så godt, og vi var berusede af den gode udsigt, skabte det ingen problemer.

Vejret på denne tur var bedre end man kunne forestille sig. Solen skinnede fra en skyfri himmel hver dag, hvilket har resulteret i nogle meget sjove mærker, da vi gik i shorts og T-shirt hver dag. Det gode vejr gav os en energi, der fik van-dringerne til at glide meget nemmere af sted. Vi gik med en kraft, der resulterede

i mindst to timers frokostpause hver dag, hvilket ikke er at foragte! Ligeledes nød vi hver dag de kølende glæder fra de mange smeltevands søer vi mødte på ve-jen. En dag mødte vi også en serie af små vandfald og strømme, der skabte små kar i elven, som det var muligt at bade i, bil-leder vidner herom. Hvad billederne ikke fortæller er temperaturen på dette vand. I og med at sneen lå og smeltede direkte ned i vandet, kan man jo nemt forestille sig den lave temperatur, så selvom vi var godt og grundigt svedt igennem efter en hel dags vandring, blev det sjældent til lange badeture.

Vi havde en sådan energi og vandrelyst, at vi kom foran på ruten og havde derfor kun en sølle halv times vandring den sid-ste dag – mod de fem timer, vi plejer at nå i løbet af en dag. Til gengæld kunne vi så nyde en lækker is mens vi ventede på bussen, der skulle fragte os videre. De sidste dage tilbragte vi nemlig i stand-lejren, hvor alle dem, der ikke var med i fjeldet opholdt sig. Det lå på en rar bon-des marker lige ned til en flere hundrede meter bred elv, som var uhyggelig varm at bade i, efter fjeldstandarter. Der blev kræset for os, vi fik endelig noget rigtig mad, i stedet for det pulverføde man le-ver af i fjeldet. Rigtigt kød og brødJ Vi lavede ærlig talt ikke meget, badede, sov, nød solen og lavede en lille massa-geklub; en rigtig dejligt afslutning på en fantastisk tur. Dette har helt klart været en stor oplevelse, som vi sent vil glemme – takket være FDF Gl. Rye, som altid er parat til en tur i fjeldet!

FDF’ere på fjeld-vandring i Norges Hadangervidda

43

Kredsleder:

Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

Tumlinge: Lars Skifter Bitsch Horsensvej 30 Gl. Rye 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

1. pilte Jesper Madsen Vesterled 16 , Glarbo, 8689 8964 / 2040 5218 gartner@madsen.mail.dk

1. væbnere: Sissel Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513

2. væbnere + 1. seniorvæbnere: Ann Kathrine B. Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513 annkathrinebreth@yahoo.dk

2. seniorvæbnere:: Per Rasmussen Rimmersvej 27 8689 8676 langkjaer-rasmussen @mail.tele.dk

2. seniorvæbnere + seniorer Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

Kontakt til efterskoleelever: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 2140 0907

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

43

Tumlinge/Pilte - lederne

”Skrub af Hekkenfelt til” – råber en mas-se Ronjaer over nogle grenbunker som udgør det for Mattisborgens mure.Nogle Birke er kommet for tæt på og skal jages væk.

40 Tumlinge og Pilte er på sommerlejr v. Randersfjordens udmundning – Fjordcen-tret ved Havndal.

I dag er flokken delt i piger (Ronjaer) og drenge (Birke). Dagen igennem skal de leve hver for sig, men mødes i forskel-lige dyste så som fletning, bueskydning, tovtrækning, overfaldsteknik….. Dagen igennem har drengene mest held i de forskellige dyste, men det bliver alligevel pigerne der løber med sejren. Drengenes røverhøvding er nemlig skadet og taber derfor kampen. Resten af lejren er de 2 røverbander sammen, hvilket besejles med en fest om aftenen med spidstegt kylling over salmonellafrit bål.

Trods arrige jordhvepse og vandfald fra oven, var humøret i top hele sommerlej-ren. Der blev badet, stjålet frokost, fisket krabber, kæmpet mod skovens væsner, grinet og sunget v. lejrbålet, fundet sølv-skat og meget meget mere. En ting som de fleste nok sent vil glemme var manda-

gens hike. Ca. 10 km. i blæst og silende regn. Men varm kakao, kage, slik og ka-minild har en magisk evne til at frem-mane de fantastiske sider ved en sådan strabassetur – sejt – skønt!

Alt i alt en fremragende sommerlejr, som på ingen måde kunne lade sig gøre uden alle hjælpende hænder. En særlig tak skal lyde til de forældre som var med på lejren…..TAK!

Sidst men ikke mindst – tak til alle Tum-linge og Pilte for en dejlig sommerlejr.

FDF’ere på fjeld-vandring i Norges Hadangervidda

På sommerlejr med Ronja Røverdatter

44

GL. RYE ANTIKEmborgvej 4 · Gl. Rye, 8680 Ry

Tlf. 8689 8070www.glryeantik.dk · gl.ryeantik@mail.dk

KØB / SALG / BYTTE

Åbent alle ugens 7 dage fra kl. 10.00 - 17.00

Uve LundgaardTØMRER & SNEDKERFIRMA ApS

Horsensvej 15a, Gl. Rye, 8680 Ry4019 8832 - 8689 8832

Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

Jesper PoulsenMobil 3094 3801jp@ryelogvvs.dk

Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry – Tlf. 8689 8333 – www.ryel.dk

Privat eller erhverv - kontakt...

Ved Freddy Hansen

8689 8533Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

www.nettorvet.dk

Tlf. 8689 8011 · Åbent 9-19 hver dag

Industrivej 6, Ry, 8788 2905

www.holstpelspleje.dk

”Tænk globalt - Handl lokalt”

Klostervej 6 • 8680 Ry • Tlf. 86 89 20 27Klostervej 6 • 8680 Ry • Tlf. 86 89 20 27

45

”Blomster til fest og farver…”

Lise-Lotte StrømRyesgade 12, Gl. Rye - 8680 RyTlf. 2741 6769blomsterstroemmen@gefi berpost.dkwww.blomsterstrømmen.dk

Blomsterstrømmen

Bjarne JensenJournalistik og kommunikation

Nyvej 15, Gl. Rye8680 RyTlf. 6169 8996post@levende-ord.dk

levende-ord.dk

l ev eddeo

ereerrd

DEN RIGTIGE OPTIKERAut. Optiker og Kontaktlinseoptiker

Ry Handelsplads

Klostervej 8 · 8680 Ry

8689 0070

Hvis du vil have et godt salg, så ring til Danbolig Ry. Vi sætter den rigtige pris.

DanBoligS A M A R B E J D E R M E D N O R D E A

DanBolig RyV/BRIAN PETERSENSKANDERBORGVEJ 118680 RYRY@DANBOLIG.DKRING: 46980790

Denne annonceplads kan købes.

Kontakt:PT grafi sk

8689 8972 · pt@ptgrafi sk.dk

Denne annonceplads kan købes.

Kontakt:PT grafi sk

8689 8972 · pt@ptgrafi sk.dk

Denne annonceplads kan købes.

Kontakt:PT grafi sk

8689 8972 · pt@ptgrafi sk.dk

Denne annonceplads kan købes.

Kontakt:PT grafi sk

8689 8972 · pt@ptgrafi sk.dk

46

midtjydskmaskinudlejning

Industrivej 11 • 8680 RyTlf. 8788 0744 • Fax 8788 0745

• teleskoplæsser, • trailerlifte,

• gravemaskine, • dumpere,

• pladevibrator, • havefræser, trailer og

skurvogne • telte, borde og stole

• hoppeborge Se mere på www.lejher.dk

Udlejning af alt til bygge og anlæg

midtjydskmaskinudlejning

Industrivej 11 • 8680 RyTlf. 8788 0744 • Fax 8788 0745

• teleskoplæsser, • trailerlifte,

• gravemaskine,

• pladevibrator, • havefræser, trailer og

• telte, borde og stole• hoppeborge

Se mere på www.lejher.dk

Udlejning af alt til bygge og anlæg

midtjydskmaskinudlejning

Industrivej 11 • 8680 RyTlf. 8788 0744 • Fax 8788 0745

• teleskoplæsser, • trailerlifte,

• gravemaskine,

midtjydskmaskinudlejning

Industrivej 11 • 8680 RyTlf. 8788 0744 • Fax 8788 0745

• dumpere, • pladevibrator,

• havefræser, trailer og skurvogne

• telte, borde og stole• hoppeborge

Se mere på www.lejher.d

Udlejning af alt til bygge og anlæg

MurerfirMaet

Mads Jensen aps

ry Tlf. 86 89 28 89Bil 40 17 28 89

Registrerede Revisorer FRRJan FogtNiels Jørn JeppesenHans Friborg Christensen

HFC REVISIONJyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

Revisorteam Ry 15/05/06 11:12 Side 1

ved Henrik Pedersen

Horsensvej 48, Gl. Rye

8680 Ry

8689 8400

Dyrefoder til hobbydyrv. Lene og Lars. Horsensvej 30Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

Siggaard BilerGalgebakken 3 · Gl. Rye · 2028 1614.

www.siggaard-biler.dk · salg@siggaard-biler.dk

Reparation og salg af biler

LYNG DAL

Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

A la carte · Selskaber · Dinér Transportable · Værelser · Kurser

Tlf. 9725 2044 Fax 9725 2054

Statsaut. ejendomsmæglerKennith Broberg

Kyhnsvej 7 · 8680 Ry Tlf. 8689 1466email: 868@edc.dk

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PÅ

Gl. Rye Kro

Ryesgade 8 8680 RyTlf.: 8689 8042 aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk

47

Computer problemer ?Design af hjemmesider, opsætning af webshop, brochure, plakater, katalogerSalg af PCér, bærbare PCér, skærme, trådløse routere, printere, tilbehør Reparation af PCér. virus og spam problemer. Installation af software og opsætning af netværk, trådløse routere.Kommer gerne hjem til jer.Skolebakken 6 ● Gl. Rye ● 8680 Ry ● Tlf.: 20 94 29 99 ● 86 89 00 31kwd@kimerwebdesign.dk ● www.kimerwebdesign.dk

Fyrreskrænten 1, Gl. Rye8680 Ry

Tlf.: 86 89 89 48

���������������������������������������������

�������

Kreative reklamer- produceret lokalt

pt@ptgrafi sk.dk · www.ptgrafi sk.dk

86 89 89 72Ryesgade 25 · Gl. Rye

Rimmersvej 10 · 8680 Gl. Rye · Telefon 86 89 86 74Mobil 23 61 04 74 · klbygglrye@pc.dk

NÅR GODT NOK IKKE ER NOK

Klostervej 6 F, 8680 Ry

8689 1166- det professionelle valg, siden 1968

GARANTI PÅ KVALITET

A/S

REALMÆGLERNE BENT DYRBYSkanderborgvej 22 · 8680 Ry

TLF. 8689 0455mail: 8680@mailreal.dk · www.realmaeglerne.dk/ry

Gl. Rye HvidvareserviceKarsten Dreier

Nyvej 12c. Gl. Rye · 8689 8348 - du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

Reparation og salg af hvidevarer i alle mærker.

Få et godt tilbud- OGSÅ PÅ INSTALLATION AF FIBERNET

Vi har det store, spændende udvalgKreative blomsterdekorationerHaverådgivning - haveplaner

- Altid et besøg værd!

Hjarsbækvej 21 · Gl. Rye · 8680 Rytlf. 86 89 82 00 · www.nylund.dk · mail@nylund.dk

Åbningstider:Mandag-onsdag 9.00-17.00Torsdag-fredag 9.00-19.00Lørdag-søndag 9.00-17.00

▲BRUNHØJVEJ 3 - 8680 RYTLF. 8689 2333 - FAX 8689 0193www.rytb.dk

48

Aktivitetskalender for Gl. RyeDato Aktivitet Sted Arrangør

September

1. Opstart studiekreds om Martin Luther kl. 19.20 Sct. Sørens Hus Menighedsrådet

1. Bankospil - kl. 14 Dalbogård Aktivitetsrådet

3. Besøg af Madsen Kreativ kl. 14 Dalbogård Dalbogård

7. Sensommer brunch kl. 10-12 Skolen, klubben Borgerforeningen

7. Koncert kl. 16 Sct. Sørens kirke Menighedsrådet

9. Gudstjeneste kl. 14 Dalbogård Dalbogård

9. Orienterings- og opstillingsmøde kl. 19.30 Valg til menighedsrådet Sct. Sørens Hus Menighedsrådet

12. Besøg af Jenny og Jørgen Larsen kl. 14 Dalbogård Dalbogård

14. Pilgrimsvandring kl. 11 – 16 Fra kirken Menighedsrådet og til Øm Kloster Øm Klosters Museum

15. Bankospil – kl. 14 Dalbogård Pensionistforeningen

18. Islam og vesten. Foredrag ved Herbert Pundik, tidl. chefredaktør Politiken kl. 19.30 Sct. Sørens Hus Menighedsrådet

24. Løvfaldstur kl. 13 Dalbogård Aktivitetsrådet Oktober

2. Sangaften med Ole Toftdahl kl. 19.30 Sct. Sørens Hus Borgerforeningen og menighedsrådet

4. Loppemarked kl. 10-13 Dalbogård Aktivitetsrådet

6. Bankospil kl. 14 Dalbogård Aktivitetsrådet7. Seniorgudstjeneste og lysbilledfortælling om maleren van Gogh kl. 14 Sct. Sørens kirke og Sct. Sørens Hus Menighedsrådet

7. Gl. Ryes fremtid – møde Landsbysamvirket kl. 19 Skolen Borgerforeningen

10. Besøg af Jørgen Jørgensen kl. 14 Dalbogård Dalbogård

20. Bankospil kl. 14 Dalbogård Pensionistforeningen22. Stiftende generalforsamling Foredragsforening i Gl. Rye Sct. Sørens Hus

23. Hos Luther i Wittenberg kl. 19.30 Foredrag Niels Thomsen, tidl. rektor Præstehøjskolen Sct. Sørens Hus Menighedsrådet

31 – 1. nov. Familieweekend FDF FDF November

3 Bankospil kl. 14 Dalbogård Aktivitetsrådet

4. Gudstjeneste – kl. 14 Dalbogård

17. Bankospil kl. 14 Dalbogård Pensionistforeningen

21. Vinaften kl. 19 Kroen Brugsen og kroen

I GL. RYE