1

Nr. 32 · februar · 2009

Møllemarkedet byder på nye oplevelserSide 26

Willy - vandværkets mandPortræt side 2.

Nye tider i Dagli’BrugsenErhvervs portræt side 6.

GL. RYE

Kom og se os tilgymnastik-opvisning...

2 3

Gl. Rye portræt

Borgerforeningen ........... side 12Sognemenigheden .......... side 20Bison ................................. side 30Gl. Rye Skole .................... side 32Dalbogård ........................ side 43Nyt fra GRIF ..................... side 36Nyt fra FDF ....................... side 40

ProduktionLayout: pt·grafi sk.dkOplag: 1.000 stk.

Redaktion

Ansvarshavende redaktør: Henrik Lund Sognepræst

Tine Lindberg GRIF

Stig Autzen Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Bjarne Jensen Skribent

Martin Skaar Jacobsen Skribent John Jensen Kasserer

Peer Thøgersen pt grafi sk.dk pt@ptgrafi sk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye

udkommer ultimo maj 2009.

Deadline lørdag den 2. maj

(skal overholdes)

Indlevering af materiale til

Henrik Lund, Præstegårdsvej 1 8689 8037

Mail: hlu@km.dk eller pt@ptgrafi sk.dk

I GL. RYE

Af Bjarne Jensen

For 25 år siden fi k Willy Larsen en dag besøg af sin genbo, Knud Aage, der var formand for vandværket og boede på den anden side af Ryes-gade. - Han kom over og spurgte, om jeg havde tid til at lege. Det viste sig, at han havde et par bajere med i lommen. Mens vi del-te dem spurgte han, om jeg ikke havde lyst til at stille op til vandværkets besty-relse. Han syntes det kunne være en god ide at få en VVS-mand med.Willy tog imod opfordringen og har sid-det i bestyrelsen siden. Selve 25 års da-gen falder i april, og skal vandværkets formand sige tillykke til jubilaren, må Willy trykke sig selv i hånden. Ud over at sidde på formandsposten er han i dag også bestyrer af vandværket.Willy fl yttede til Gl. Rye i 1971, fordi hans kone Aase fi k arbejde som bestyrer af Hjemmeværnsgården.Den lå i byens sydligste udkant, lige ef-ter vinduesfabrikken, hvor en grusvej går ind i skoven. Gården fungerede som udgangspunkt, når hjemmeværnet holdt øvelser i området omkring Gl. Rye. Andre kunne også leje stedet. Det benyt-tede de unge i Gl. Rye sig blandt andet af. - En gang om året plejede de at spørge Aase, om hun havde en ledig dag. Så organiserede de en fest med Thomas Mygind som drivkraft. De har da været oppe på et par hundrede deltagere, for-tæller Willy.I begyndelsen af 80’erne blev Hjemme-værnsgården nedlagt, fordi der var pla-ner om, at området, hvor den lå, skulle bygges til med feriehuse. Planerne blev aldrig til noget, men Willy og Aase fl yt-tede i 1982 fra deres bolig ved gården til deres nuværende hus i Ryesgade. De unge, der havde haft glæde af at holde fest på Hjemmeværnsgården, havde ikke glemt værtinden og hendes mand.- Da vi skulle lægge nyt tag, mødte de op, når de kom fra arbejde, og hjalp til. ”Og vi skal ikke have nogen bajere, før vi er færdige, Willy”, sagde de. Så det fi k de først, da hele taget var lagt, og vi holdt en lille fest.

Willy kommer fra SjællandIngen kan høre på Willy, at han egentlig er sjællænder. Han var da også kun et år,

da hans familie fl yttede til Gråmose ved Kompedal Plantage, hvor Willy voksede op som den ældste i en børnefl ok, der foruden ham selv bestod af tre søstre.- Jeg er født i 1940. Da krigen kom, var der intet arbejde der, hvor vi boede på Sjælland. Fatter fi k arbejde i brunkuls-lejerne og senere i tørvemosen, så der-for fl yttede vi til Gråmose. Det var ikke noget stort sted, men vi havde både en skole og en købmand. Efter krigen kom der også en fl ygtningelejr, som der gjor-de ved Gl. Rye.

FN soldat i GazaEfter sin værnepligt meldte Willy Larsen sig i 1960 til at gøre FN tjeneste i Gaza som en del af den fredsbevarende styrke, der blev oprettet efter krigen i 1956. Det blev et spændende halvt år, hvor solda-terne med de blå baretter fi k tid til at besøge Beirut, Cairo og Jerusalem.Selvom krigen lå fem år tilbage, stødte FN styrkerne jævnligt på faldne soldater i ørkensandet.- Det underlige var, at der selvfølgelig kun var skelettet tilbage, men under hjelmen havde de stadig hår, siger Willy.- En overgang var vi udstationeret i Sharm el-Sheik. I dag er det jo et kæmpe turiststed. Det kan være svært at forstå, for dengang var det bare ørken og så nogle nomader, der kom forbi en gang i mellem.Willy fortæller, at en af de få bygninger i området var et munkekloster, som FN-soldaterne besøgte.- Da vi kom ind, sad der nogle munke på

gulvet. Vi hilste på dem, men de svarede ikke. Det viste sig, at de var balsamerede.Tæt ved FN lejren i Gaza lå en palæsti-nensisk fl ygtningelejr. Nogle af bebo-erne tegnede landkort over området på endevæggen af deres barak.- På de kort eksisterede Israel ikke. Så den konfl ikt vi ser i dag, går langt tilbage.

Boede i BoesTilbage i Danmark fi k Willy arbejde på Pressalit i Ry og sammen med sin kone Aase fl yttede han til Boes. - Dengang var der brugs og forsam-lingshus, hvor Kaffestuen er nu. Vi holdt mange fester: Høstgilder og juletræ og forskelligt andet.

Efter ti år i Boes fi k Aase arbejdet på Hjemmeværnsgården. Samtidig havde Willy fået lyst til at prøve noget andet end at arbejde på Pressalit. Som 31-årig blev han den første lærling hos Hardy Olsen VVS i Gl. Rye. Efter læretiden fort-satte han i fi rmaet som svend.- Vi kørte og arbejdede over hele landet, men i Gl. Rye havde vi ikke noget at lave. Dengang var man sig selv nok her i byen, så folk brugte to smedemestre, der stam-mede herfra: Søren Bach og Poul Thø-gersen. Det ændrede sig først, da jeg en dag var nede ved mekanikeren og faldt i snak med en indfødt. Han spurgte, om jeg kunne skifte en cirkulationspumpe? ”Det kan jeg gøre med samme”, sagde

jeg, og fra den dag begyndte de lokale at ringe efter os.Ud over VVS ud-dannelsen er Willy Larsen hen ad vejen blevet klo-akmester og olie-fyrsmontør. Jobbet hos Hardy Olsen beholdt han indtil 1982, hvor han fi k arbejde i entre-prenørfi rmaet Pihl & Søn. Det førte blandt andet end-nu en tur til Mel-lemøsten med sig.

Halvandet år i YemenFirmaet fi k en stor opgave i Yemen på den arabiske halvøs sydlige kyst.- Vi skulle bygge en havn med en fi letfa-brik, et ishus og et bådeværft. Vi støbte og gjorde ved. På et tidspunkt kom der en delegation ud for at se på arbejdet. De ville hellere have haft jordgulv i værk-stedet, så de kunne have hældt olien di-rekte ud, men de mente, at de bare kun-ne ansætte en dansker til at feje. Havnebyggeriet foregik i byen Nic-

Willy har været vandværkets mand i 25 år

Radio- og telefonvagt. Gasa 1960.

Soldaterlivets mere muntre side. Willy er nummer to fra venstre

Willy får fødselsdagshilsner i Yemen

Willys dør er altid åben

4 5

Christian BieringNyvej 16

Hvor kører du hen?Som oftest kører jeg til Århus hvor jeg arbejder ved Ram-bøll, men da jeg for tiden er udlånt til DONG Energy kører jeg også til Skærbæk ved Fre-

dericia, hvor deres hovedkon-tor ligger. På en heldig dag kører jeg ingen steder, men arbejder i stedet hjemme i Gl. Rye.

Hvad laver du?Besøger naboens geder med min dreng, går tur med min lille familie i skovene om-kring Gl. Rye, lunter med nabomændene, ror med ka-jakklubben og er startet på noget indendørs fodbold nede på skolen, hvilket er voldsomt hårdt. Ellers er jeg uddannet bygningsingeniør, hvor jeg arbejder som pro-jektleder inden for primært industri og anlæg. Jeg kan godt lide de store tunge pro-

jekter med tyngde (størrelse eller kompleksitet). Den lyst får jeg pt. styret på et stort kraftværksprojekt i Nordtysk-land. Her er jeg ansvarlig for de bygninger, der skal udsty-res med røgrensnings-anlæg, samt de lagre og siloer hvor tilsætningsstofferne og rest-stofferne skal oplagres.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?De små sejre. F.eks. hvis noget man har bakset med gennem længere tid pludselig lykkes, eller man kan se gejsten vok-se i ens projektgruppe. Så har jeg en god fornemmelse når jeg kører hjem fra arbejde.

Hvad er det værste ?Som sagt er jeg pt. på et kraftværksprojekt, hvilket er en både faglig og personlig udfordring for mig. Men når jeg ser mig selv i øjnene har jeg det da skidt med at være på et projekt, der i sidste ende skal producere ”sort” energi til tyskerne.

Hvad ville du hellere lave?Jeg kunne godt tænke mig at blive udstationeret. Både min kone og jeg har rejst en del, men jeg har ikke prøvet at bo i et fremmed land med en fremmed kultur gennem længere tid, hvilket jeg godt kunne tænke mig.

HVOR KØRER DU HEN?

5

.

Joan ThøgersenRodelundvej 24

Hvor kører du hen?Jeg tager ingen steder hen. Starter dagen med at gøre klar til at modtage de første børn.

Hvad laver du?Jeg er dagplejer, passer tre (plejer at have fi re) dejlige børn. Der skal serveres mad, skiftes bleer, tørres næser. Vi leger både ude og inde. Når vi er ude går vi om og ser på traktorerne, kigger ind til kø-erne og hilser på de katte som kommer frem. Andre gange fodrer vi hønsene. Der bliver også leget i haven med scoo-ter og legetraktor, klatret en tur i klatretræet eller hvad nu man lige kan fi nde på.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?Det er at se og opleve den store udvikling der sker med børn i aldren ca. 1år og frem

til de bliver 3år. Det er dejligt bare at kunne bruge sin dag med at lære, lege og hygge sig med de små.Vi er i legestue en gang hver 14. dag, hvor jeg er sammen med mine dejlige kollegaer og børnene møder andre på sin egen alder.

Hvad er det værste ?Det er en lang arbejdsdag med mange løft, og ikke så meget kontakt med voksne mennesker. Det havde jeg havde meget mere af i mit gamle job som gravemed-hjælper ved Gl.Rye kirke.Det er nu et dejlig job jeg har, så det er svært at skrive hvad det værste er.

Hvad ville du hellere lave?Jeg er jo godt tilfreds med mit job, men skulle jeg vælge kunne det godt blive gartner eller noget ligende.

Willy og Aase har også en tjans med at uddele Aktuelt uden for Gl. Rye by.

tun, cirka 100 kilometer fra grænsen til Oman. Willy var der i halvandet år. Et af resultaterne af hans fritidsaktiviteter i den periode hænger på væggen i stuen i huset i Ryesgade. Det er et kort, der fore-stiller Yemens kyst.- Jeg tegnede det ud fra gamle engelske kort og vores lagermand skrev stednav-nene.

Sidste job i UkraineDen sidste station i Willy Larsens arbejds-liv blev Blochs Metalvarefabrik i Låsby.- Sønnen ville have, at jeg skulle komme derud. Jeg vidste ikke rigtigt, men tænk-te, at jeg da kunne prøve. Og så gik der 22 år. Fabrikken gik ned med fl aget 10 dage efter, jeg var holdt derude.Selvom Willy egentlig var gået på pen-sion, fi k han et tilbud fra det Skive-fi rma, som havde overtaget resterne af hans tidligere arbejdsplads.- De ville fl ytte det hele til Ukraine og spurgte, om jeg ville tage med ned og starte den op. Det var ret så spændende, men et meget fattigt land. Havde man to høns og en hest, var det store sa-ger. En eller anden havde tænkt at han skulle bygge nogle huse og sælge dem, men han var gået fallit, og nu stod der 100 huse med tag men uden vinduer og døre, fortæller Willy Larsen.- Jeg fi k en virkelig dygtig ung mand, jeg skulle lære op. Han kunne en smule engelsk, som vi brugte sammen med fi n-gersprog. Det kan man klare sig med de fl este steder i verden.

40 år i hjemmeværnetAase og Willy har to børn, en søn og en datter. Samtidig med den ene graviditet blev Willy genindkaldt af forsvaret.

- Jeg kunne dog slippe, hvis jeg meldte sig ind i Hjemmeværnet. Det gjorde jeg, og sidste år havde jeg 40 års jubilæum. I begyndelse hørte vi til her i Gl. Rye, men senere kom vi over til Låsby. I mange år var vi med til Ryræset, både som kørere og samaritter. Vi har også et par gange været vagter og samaritter i forbindelse med Tour de Gudenå.Willy fortæller, at han også har været meget brugt som underviser og instruk-tør. Trods sit navn er Hjemmeværnet begyndt at sende folk udenfor landets grænser. Som et forsøg udfører hjemmeværnsfolk blandt andet bevogtningsopgaver ved de danske soldaters lejre i Afghanistan. I den forbindelse har Willy oplevet, at der måske ikke er helt styr på alle detaljer i Hjemmeværnets medlemsregister.- Jeg har fået fl ere breve, hvor de op-fordrer mig til at tage af sted. En dame, der bor her i byen, som er på min alder har fået de samme breve. Hendes mand plejer at spørge Aase, om hun vil komme ned og lave mad til ham, når vi rejser. De

har vist ikke helt styr på det med folks fødselsdag.

Vandværkets WillyI sit jubilæumsår kan Willy Larsen glæde sig over at være formand for et velfun-gerende vandværk med et voksende an-tal brugere.- Det gamle vandværk på Hjarsbækvej blev bygget i 1940’erne. Dengang havde man 80 medlemmer. Nu er vi over 500. Dengang klarede de sig med en boring. I dag har vi tre.

Det moderne vandværk giver ikke for-manden og vandværksbestyreren meget arbejde. Hver anden dag skal han ned og trykke på en knap og tjekke forbruget.- Anlægget kører fuldautomatisk og er computerstyret. Selvom det er fra 2000-2001 bliver det stadig brugt til at vise frem, når nogle skal se et moderne an-læg.Willy Larsen mener også, at kvaliteten af vandet er i orden. Han fortæller om en af Gl. Ryes ældre indbyggere, som for nylig havde været indlagt på sygehus i Århus.- Da han kom hjem, var jeg oppe og se til ham, og så sagde han: ”Uha, det er dej-ligt at komme hjem og få et ordentligt glas vand.” Det er da en ros til os.

Medaljer er det også blevet til for Willy. Tje-neste i FN, en medalje for 40 år i Hjemme-værnet og Fortjenstemedaljen af sølv - ind-stillet af Hjemmeværnet.

.

Martin Skaar JacobsenRyesgade 31

Hvor kører du hen?Langt de fl este morgener kø-rer jeg til Hasselager syd for Århus, som er en tur på præ-cis en halv time. En sjælden gang er det en fordel for mig

at arbejde hjemmefra i fred og ro, og så kan man jo tage det lidt mere med ro med børnene, inden de skal i bør-nehave. Det er dejligt.

Hvad laver du?Jeg er marketingchef i PRO-TECT A/S - en mindre virksom-hed, som producerer såkaldte tågekanoner til indbrudssik-ring. Tågesikring er et effek-tivt supplement til alarmsy-stemer. På få sekunder bliver det sikrede lokale totalt dæk-ket af en hvid og uigennem-sigtig sky af ”tør” tåge. Ideen er, at hvad tyven ikke kan se, kan han heller ikke stjæle. Tå-gen er naturligvis helt ufarlig for levende væsener, elek-tronik og inventar, men den fratager på snedig vis tyvens

orienteringssans, så tyveriet ikke kan forekomme.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?Min jobbeskrivelse er meget bred, så jeg har en stor be-røringsfl ade i virksomheden – det kan jeg godt li’. Bl.a. skriver jeg en masse – fx pres-semeddelelser, kundehistori-er og webtekster. Der er nok en lille journalist inde i mig, der vil ud en gang imellem, og det får den heldigvis lov til ret så ofte.

Hvad er det værste ?Det er, når man skal være ”bogholder” for andre. Mit job består meget i at koordi-nere på tværs af landegræn-ser, og vores repræsentanter

ude omkring i verden er nok (heldigvis) mere sælgere end administratorer. Så det kan være svært en gang imellem at få dem til at oversætte no-get eller komme med nogle nødvendige tal osv.

Hvad ville du hellere lave?Af og til overvejer jeg at blive freelance tekstforfatter, men det er jo en noget usikker til-værelse, så den skal jeg lige tænke grundigere over…

6 7

Erhvervsportræt

Af Martin Skaar Jacobsen

Dagli’Brugsen har bygget til og udvidet butiksarealet, så vi nu bl.a. kan fylde mere økologi og vin ned i kurven. Man skulle tro, at Brugsfor-eningens bestyrelse har le-get ”Kender du typen” og satser, trods fi nanskrise, på fortsat loyalitet hos borger-ne.

Hvis du har handlet i Dagli’Brug-sen de seneste mange uger, har du nok allerede lagt mærke til en del byggerod og ikke mindst støv på vinfl askerne. Men som man siger, skal det være skidt, før det kan blive godt. Og det lover godt! Inden længe kan Gl. Ryes eneste detailbutik

nemlig offi cielt åbne for 65 m2 ekstra butiksareal og samtidig råde over et 90 m2 nyt, tørt og frostfrit lagerareal på bagsiden af bygningen. I sig selv fanta-stisk, at det overhovedet kan lade sig gøre i den gamle, stolte bygning. Men efter besøg af bl.a. en indretningsarkitekt står vi altså snart med en moderne og større butik. At dømme ud fra uddeler Henrik Rasmussen kommer fornyelsen til at bety-de, at fl ere kunder går oftere i Dagli’Brugsen end før. Efter de første grove nedrivnin-ger, er der blevet rykket godt og grundigt rundt med reoler, hyl-der, køleskabe og meget andet. ”Der bliver mere plads til bl.a. kød og pålæg, og vi starter ud med 3 pakker kød for 100 kr., så vi kan stjæle markedsandele

fra butikkerne i Ry”, slår Henrik Rasmussen fast.

Vinderne er økologi og vin”Generelt bliver der mere luft forrest i butikken – og så får vi mælkeprodukterne ind i et nyt smart hjørne, hvor personalet kan fylde varer op bagfra”, fort-sætter Henrik Rasmussen. Men ellers er vinderne af butiks-udvidelsen økologifolket og vin-elskerne. Alene økologiske ko-lonialvarer får dobbelt så meget plads og bliver placeret på en kæmpe ø bagest i lokalet. Imens får vinen en tredjedel mere plads i forhold til ”gamle dage” og får lov at brede sig, hvor vi nu henter bl.a. mælk og ost.

Al den økologi er ikke en tilfæl-dighed. Dagli’Brugsens bestyrel-se har naturligvis også opdaget, at økologi fortsat stormer frem-ad i Danmark. I denne tid kan vi fx læse, at markedet for økolo-giske varer i Danmark fortsætter med at stige på 5. år. Samtidig er Henrik Rasmussen og bestyrel-sen helt enige om, at Gl. Rye er en landets absolutte økologiske højborge på niveau med folk i Storkøbenhavn. Så hvis uddeler Henrik Rasmus-sen og bestyrelsesformand i Brugsforeningen Susanne Thra-ne for en aften har leget ”Ken-der du typen” i Gl. Rye, har de nok gættet på, at der står økolo-gisk smør i køleskabet.

Økologisk øl, soda-vand og vinDet økologiske smør har du kun-net købe Dagli’Brugsen i Gl. Rye i langt tid. Det samme gælder ost, æg, frugt & grønt, kiks, morgen-madsprodukter osv. Urtekram og Coops eget mærke Änglemark er to af de største leverandører af økologiske varer. Efter butiksudvidelsen vil det økologiske sortiment også inde-holde spændende nyt. Bl.a. øko-logisk øl, sodavand og vin. I dag kan du allerede købe økologisk vin i Gl. Rye – også i de populære ”Bag-in-box”-emballager – men Henrik Rasmussen lover fl ere va-rianter. ”Vi vil forsøge med specialiteter, som går lidt udover det alminde-

lige i pris og kvalitet”, fortæller Henrik Rasmussen.

Om man er til økologi eller ej, er der god grund til at handle lokalt og slå vejen forbi Dagli’Brugsen i Gl. Rye. Butiksfornyelsen kom-mer til at give et tiltrængt løft til gavn for alle, og Henrik Ras-mussen glæder sig da også til en dagligdag i nye, færdige lokaler. Men inden personalet kan klippe det røde bånd over og byde kunderne vel-kommen til en udvi-det og moderniseret butik, er der en masse hårdt arbejde med at få de sidste varer sat på hylder.

Udvidelse giver mere økologi og vin på hylderne

6 7

Generalforsamling i

Brugsforeningen Brugsforeningen afholder generalforsam-

ling mandag den 23. marts 2009 kl. 19.30 i

Brugsens lokaler. Bestyrelsen håber på stort

fremmøde: dels for at få borgernes input om

Brugsen, dels for måske at værge nye eller

fl ere til bestyrelsesarbejdet.

Det bliver en spændende aften, hvor nuvæ-

rende bestyrelsesmedlemmer bl.a. vil fortæl-

le, hvad det omfatter at være i bestyrelsen.

Men aftenen vil også gå med at søge svar

på, hvorfor kun et meget lille antal af ca. 430

medlemmer dukker op til foreningens gene-

ralforsamlinger. Det store spørgsmål bliver,

om folk da ikke gerne vil have indfl ydelse på

Brugsen. Vi ser frem til en diskussionslysten aften. Der

er adgang for alle. Vel mødt!

Dorte og Nina foran den nye køleafdeling

Økologisk rødvin i Bag-in-box

Der bliver fl ere økologi-ske specialiteter at vælge imellem efter Dagli’Brug-sens udvidelse. Bl.a. øko-logisk specialøl.

8 9

Lene Mollerup, Øm Kloster Museum

Alt levende er efterkommere af dem og det, der var her før os. Det ved vi jo godt, men prøv lige at tænke tanken videre; at alle planter, dyr og mennesker har deres egen genetiske kode, som de giver videre gennem genera-tionerne – om end i en lidt an-den form – som en ubrudt kæde århundrederne igennem. Men se engang på denne plante, den er noget helt særligt! Her har ”kæden været afbrudt” i fl ere århundrede, før den atter genoptages. Bulmeurten hyos-cyamus niger med de folkelige navne djævleøje, fandens pung eller dulmeurt, er en ægte re-liktplante på Øm Kloster. Re-liktplante betyder, at planten er rester af en lokal dyrket fl ora, som på forskellig vis har overle-vet, mens bygninger og anlæg er gået til.Det der er så særligt ved bulme-urten er, at dens frø kan ligge i dvale op til 800 år i jorden, og når forholdene atter er optimale for plantens frø, kan de atter spire frem - genetisk den samme plante som for 800 år siden! Og det sker jævnligt på Øm Kloster. Ægte reliktplanter af bulmeur-ten kom senest frem i 2007, året efter en arkæologisk udgrav-

ning på klostret. Denne udgrav-ning fi k de små frø fra planten op i lys og luft – og så spirede der bulmeurt frem efter et ophold i jorden på mindst 446 år. Munkene brugte planten som bedøvende middel. I dag ved vi, at den stærkt giftige plante indeholder stofferne atropin og skopolamin, der letter smerter og har en beroligende virkning. Denne plantehistorie er en af mange, som snart bliver offent-lig tilgængelig, når Øm Kloster museum offentliggør en ny hjemmeside om klosterhavens planter ved museets åbning den 30. april.

Det digitale herbarium på Øm Kloster- en ny hjemmeside om klosterplanter kommer snart

April30. Valborgsaften på Øm Kloster, kl. 19.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

10. Tur til Voer Kloster med guide og madkurv, kl. 10.30, sted: P-pladsen ved Klostermølle, arrangør: Øm Kloster Mu-seum.

Maj21. Friluftsgudstjeneste i Øm Klosterkir-kes ruin, kl. 20.00, sted: Øm Kloster, ar-rangør: Øm Kloster Museum og Øm Klo-sters Venner.

Juni1. Munkenes morgen, kl. 03.30, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum og Øm Klosters Venner.

21. Sommerudfl ugt til Fyn og Holme klo-ster, Øm Kloster Museum og Øm Klosters Venner.

24. Foredrag om den middelalderlige klosterhave samt rundvisning i klosterha-ven, kl. 19.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

Juli4. Tur med guide til Øm Kloster og Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye i anledning af 475 året for kongevalget i Sct. Sørens Kirke, kl. 14 - 16 sted: Øm Kloster, arrangør: Museet på Gl. Rye Mølle og Øm Kloster Museum.

5., 12., 19., 26. I munkenes fodspor - rundvisning i klosterruinen, kl. 14.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

8. Rundvisning i klosterhaven, kl. 19.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

14. Aktiviteter for børn - giftige planter i klosterhaven, kl. 11.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

August2., 9. I munkenes fodspor - rundvisning i klosterruinen, kl. 14.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

15., 16. Klosterfestival, Mad og Øl på Øm, kl. 10.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

Kalender april - august 2009

NaTURTURinspiration - vinter

Af Kirsten Holst

Jeg er meget bange for hugorme og slanger – eller måske skulle jeg sige – jeg var meget bange. Sidste år i begyndel-sen af marts var jeg med på en fanta-stisk vandring ved Vejbo mose ved Silke-borg, hvor naturvejleder Jan Kjærgaard (JK) på spændende vis fortalte og viste rundt. Og jeg sir jer – jeg så 10 hugorme – hvor der i alt blev set 13 af slagsen!! Så efterhånden blev min angst mere og mere afmonteret. Vi var mange menne-sker måske 20-30, heraf en del børn, og alle var bestemt ikke bange for hugorme ud fra deres adfærd at skønne – og der skete ingenting – selvom nogle af hugor-mene blev bange og stressede. To andre fra Gl. Rye var også mødt op. Det var rig-tig hyggeligt.

Siden har jeg været på udkig i Lyngbak-kerne fl ere gange. Nu havde jeg jo lært, at de bedste steder at søge er i overgan-gen mellem skov og lyngbakker, ved små buske, brombærkrat, steder af lidt dige-agtig karakter og sydvendte steder. Og jeg havde lært, at man skal gå langsomt og forsigtigt, have armene ind til krop-pen samt passe på sin skygge, da de el-lers kan tro, det er en krage, der er ude efter dem! Krage eller ikke krage, jeg fandt ingen.

Hugormene kommer efter sigende frem fra begyndelsen af marts. Hannerne skal ud og sole sig, så sæden modnes. JK for-talte, at det faktisk er lettest at fi nde hugorme, når det er koldt, men solskin – lidt sne er ingen hindring. Og de er jo heller ikke så farlige nu, da de ikke er så hurtige pga vekselvarmen. De ligger ofte bare fredeligt der. Opdager de en, trækker de sig ofte stille og roligt tilbage, måske ned i deres hul i jorden.

JK fortalte, at hannerne slet ikke spiser fra marts til juli. For først skal sæden modnes, og så er der parringstid. Derefter har de 3 måneder til at æde i, men da kan de også efter sigende være godt afpillede. Hunnerne kommer frem senere. Vi så dog også en stor og fl ot hun, som JK tog op i halen og holdt den der, (men han fra-rådede os andre at gøre ligeså. Stati-stikken siger, at mænd ofte bliver bidt i hænderne, vel fordi de ikke kan holde fi ngrene fra dem. Kvinderne blive ofte bidt på fødder pga – i forhold til hug-

orme – upraktisk fodtøj. En hugorm kan ikke bide igennem en gummistøvle. Den kan i sit bid nå 1/3 af sin længde.

Selvom jeg ingen hugorme har fundet i Lyngbakkerne, ved jeg dog fra 3 andre, at de er derover. Til gengæld har jeg set en i Rye Nørreskov lidt væk fra stien. Den opdagede jeg ved, at der lød en hvæsen.

Og kors hvor blev jeg bange, selvom den var et par meter fra mig. En anden gang var jeg ved at køre en over på cykel, da den lå og solede sig på en grusvej på syd-siden af Salten sø. Og jeg har set en over-kørt hugorm på landevejen på nordsiden af Salten sø.

Jeg har hørt 2 fortælle om, at de har set en hugorm ved Blidsø. Den ene blev endda bidt af en. Men ellers er der ved Blidsø noget af et eldorado af snoge. De krydser hver dag over søen. Man kan se dem fra badestranden, altså hvis der ikke er for mange mennesker. En sensommer sad jeg alene dernede. 2 snoge svømme-de rundt ved strandkanten og kom også

op på stranden. Så

var de væk, men pludselig kom den ene, en ordentlig ”kleppert” (sikkert en hun, for de er de største), lige tæt forbi mig, måske 30 cm fra mig. Hjertet røg op i halsen på mig, og lidt efter gik jeg. Det var for tæt på. En anden gang har jeg set en stor sort snog derude. De skulle ellers være ret sjældne her på egnene. En mor-gen var der en af morgenbaderne, der gav et skrig fra sig. Hun og en snog var lige ved at koalidere. De plejer ellers at holde sig væk, når man bader. Ud over at det ikke ville være rart med en koalition, så skulle snoge efter sigende lugte, (det gør hugorme ikke). Ved Slåensøen er der også mange snoge især i den nordlige og nordvestlige del.

Da jeg nu var så bange for hugorme, spurgte jeg om, hvad man skal gøre, hvis man bliver bidt. JK Sagde, at det ikke er så farligt, som man tror. Man skal undgå at blive panisk, hvilket jo kan være let-tere sagt end gjort! Men ved at tage det roligt løber giften ikke så hurtigt rundt i kroppen. Og man skal søge læge. Det er dog kun, vist der opstår kredsløbsproble-mer eller allergiske reaktioner, at man får en modgift, ellers behandles symp-tomerne bare. Det er ellers de midtjyske hugorme, der har den kraftigste gift, mens de f.eks. i Nordjylland ikke er så giftige. Det regulerer sig efter, hvad de har brug for i forhold til at dræbe føde-indtagelsen (mus, frøer, padder, fugle mm). Men altså hvis man har støvler på, og man ikke tager hugormene op eller lægger sig på dem, så er der ingen risiko. Og fl otte og fascinerende det er de!

Snog

Oplevelser med slanger i områdetplevelser med slanger i området - se dem i marts

Hugorm

9

10 11

Af Martin Skaar Jacobsen

Vi lever hver eneste dag med store, tunge lastbiler gennem Gl. Rye. Men der er ingen grund til at vende ryg-gen til eller holde din vrede for dig selv, når du oplever, at chaufførerne køre alt for stærkt eller hensynsløst. Erfaringen viser faktisk, at det nyt-ter at vise sin utilfredshed overfor lastbilernes ejere.

Det er svært at sige, om farten virkelig falder, når man gør et fi rma opmærksom på, at deres chauffører kører for stærkt gennem Gl. Rye. Men kan man opnå, at fi rmaerne tager henvendelsen alvorligt og aktivt involvere chaufførerne i lavere fart, er man nået langt. Det var tilfældet med vognmandsfi rmaet Jens Konrad A/S fra Silkeborg. Firmaets lastbiler kører råstoffer fra grusgraven i Addit til videreforarbejdning hos Maxit i Låsby. For et år siden kørte der ifl g. fi r-maet selv 20-30 af Jens Konrads lastbiler igennem Gl. Rye hver dag! Trykket er dog efter sigende taget af efter fi nanskrisen og nedgangen i byggeriet. Det er gentagne gange blevet obser-veret, at Jens Konrads lastbiler kører for stærkt gennem Gl. Rye. Derfor hen-vendelsen til direktør Jesper Nørskov,

Jens Konrad A/S. ”Jeg skrev ved første henvendelse for 1 år siden en personlig påmindelse til alle fi rmaets chauffører om at overholde fartbegrænsningerne – også gennem Gl. Rye”, siger Jesper Nør-skov. Direktøren fortæller også, at han efter endnu en henvendelse tog sagen op igen ved et chaufførmøde den 13. ja-nuar 2009. Jens Konrad A/S har ikke et nedfældet moralkodeks om bl.a. chaufførernes kør-sel, men tager alligevel borgerhenven-delserne alvorligt og bringer emnet ud til dem, det drejer sig om – nemlig chauf-førerne.

Det samme pres kan borgerne i Gl. Rye ved fælles hjælp lægge på fl ere lastbil-ejere, som ikke tilpasser sig forholdene. Vi må ikke læne os tilbage og vente på, at Sydøstjyllands Politi kommer forbi en eller to dage om året for at kontrollere farten.

Trafikplanen færdig til foråretVi har derimod stadig lov til at sætte vo-res lid til, at Skanderborg Kommune vil gøre noget langsigtet for at hjælpe os med generelt for høj fart i gennem byen. For det er jo ikke kun lastbilerne, som ikke overholder fartbegrænsningen. Den trafi kundersøgelse, som har været

i gang i alle kommunens byer, forventes ifl g. Lone Larsson hos Skanderborg Kom-mune færdig inden foråret 2009. Deref-ter skal planen til politisk behandling.Ind til videre er kommunen kommet med forslag til fartdæmpning ved skolen. Hvad det endelige udspil bliver, er ikke fastlagt endnu.

Vi må erkende, at Horsensvej, Emborgvej og Ryesgade indbyder til mere end 40 km/t, så derfor er der desværre nogen, som behøver en hjælpende hånd til at forstå, hvad skiltene betyder. Det, vi selv kan gøre her og nu, er at lægge et pres på de fi rmaer, som dagligt kører igen-nem vores by.

Det nytter at løfte knoglen

STOP MOTOREN

OG HJÆLP MILJØET

... 3 DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER:

“Det slider alt for meget på moto-ren, når jeg slukker og starter..!”

Overhovedet ikke: Ifl g. FDM hverken skader eller slider det mere på motoren, når du slukker og starter den oftere.

”Jeg bruger meget mere benzin, når jeg slukker og starter motoren igen..!”

Helt forkert: Bare ét minut i tomgang svarer til ca. 300 meters almindelig kør-sel.

“Motoren sviner ikke så meget ved tomgang, som når bilen kører..!”

Jo - den sviner meget mere: Ved tomgang forbrændes brændstoffet nemlig ikke fuldstændigt.Der er masser af uforbrændte ska-delige restpartikler tilbage, som blæses lige ud i luften. ... OG 1 GOD

“Jeg kan jo ikke slukke motoren, hver gang jeg holder for rødt eller holder i kø..!”Det skal du heller ikke.

Af Martin Skaar Jacobsen

Tomgangskøring i mere end 1 minut er forbudt i Sverige, men også i visse danske kommuner. Årsagen er selvfølgelig forure-ning og støj, som kan reduceres ved, at man slukker motoren, når man handler, af-leverer børn - eller hvad man nu lige skal nå i en fart. Eller, hvis man venter på, at toget kører forbi.

I Danmark er det den pågældende kommunal-bestyrelse, som skal afgøre, om en kommune skal indføre forbud mod tomgangskøring. Skan-derborg Kommune har ikke indført forbuddet endnu, men derfor kan man jo godt tænke på CO2-udslip og naboer til de steder, man kører hen til. Hvem vil ikke gerne hjælpe miljøet?

I Gl. Rye er det hovedsagelig relevant ved sko-len, Dagli’Brugsen og børnehaven. Her i vinter-halvåret er det fristende at lade motoren køre, så bilen stadig er dejlig varm, når man kommer ud igen. Men sjovt er det hverken for de naboer, som skal høre på larmen, eller for dem, der går forbi i en sky af skadelige udstødningsgasser.Der fi ndes mange undskyldninger for at lade bi-len stå med motoren kørende. Det er dog ikke ret meget hold i dem. Læs blot sætningerne herunder fra Kolding Kommune, som i 2007 ind-førte forbud mod tomgangskøring i mere end 1 minut.

10 11

Gennem et vedholdende, fælles pres over-for de tunge fartsyndere, kan vi faktisk selv påvirke farten gennem byen.

12 13

Borgerforeningen

13

IndledningEndnu et år er gået og det er tid til at vi også i Borgerforeningen kigger tilba-ge og gøre status over det forløbne år. Her på generalforsamlingen vil vi gerne have mulighed for at diskutere med, og få feedback fra foreningens medlemmer, netop med det formål at sikre os, at vo-res arbejde er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker og forventninger. Det er et centralt tema for bestyrelsen at fi nde balancen mellem at være en for-ening, der vedligeholder og udvikler ar-rangementer og aktiviteter og være en forening, der også på det mere politiske plan har nogle visioner for byen.

2008 blev året, hvor Skanderborg kom-mune gik meget aktivt ind i at engagere landsbyerne til at deltage aktivt i plan-lægningen af den nye storkommune. Det er sket via Landsbysamvirket, hvor vi er med i arbejdet via repræsentantska-bet. Landsbysamvirket har lavet et stort stykke arbejde for at få de mindre by-samfund til at defi nere deres eget områ-de i forhold til den større sammenhæng. Man kan på mange måder sige, at Gl. Rye var forud for sin tid, da vi i 2005 lavede Vision 2045, idet hele det store arbejde har mange lighedspunkter med det arbejde, de andre landsbyer er igen-nem nu. Det er til gengæld også blevet en stor hindring for at samle kræfterne endnu engang for at sætte et aftryk fra Gl. Rye i den nye kommuneplan. Vision 2045 er et meget anerkendt stykke ar-bejde i Skanderborg kommunes planaf-deling, men nu foregår tingene på en anden måde og vi skal omstille os til at tilpasse inputtet fra Gl. Rye til de nye metoder – det bliver en stor opgave i 2009.

KULTURELLE ARRANGEMENTER:Højkol turI begyndelsen af juni var Borgerforenin-gen initiativtager til en tur til Højkol, primært for at opleve rhododendron-parken. En dejlig sidegevinst er den stor-slåede udsigt fra toppen af bakken, hvor den over 100 år gamle ejendom Højkol ligger. Der var rekordstor tilslutning; 80-100 mennesker mødte op på parkerings-pladsen ved kroen og drog i bilkortege til mødestedet på Højkolvej. Niels Laur-sen var rundviser og fortalte om parken og især om dyrkning af rhododendron buskene. Det var som altid svært på forhånd at fastsætte det optimale tids-punkt at besøge parken. Men i år var vi

heldige at rigtig mange af buskene stod i fuldt fl or, da vi var der. Aftenen slut-tede af med fælles kaffe og hjemmebagt kage i det grønne.

Sct. Hans BålVejret i juni måned var tørt og varmt, så der var risiko for, at det kunne blive forbudt at brænde Sct. Hans bål af. Hel-digvis kom der omslag i vejret med regn og blæst. Bestyrelsen havde besluttet, at uanset om man måtte brænde bål af el-ler ej, så skulle Gl. Rye have et stort ar-rangement, så alle ude omkring kunne se, at der stadigvæk var liv i folkene i Gl. Rye.Præsten fra Sct. Sørens Kirke - Henrik Lund - havde lovet at holde båltalen. Det blev en god og lang båltale som gav stof til eftertanke – talen kunne læses i næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye.Efter båltalen samledes mange af Gl. Rye borgerne rundt om bålet og forman-den blev meget glad, da det lykkedes at tænde bålet i første forsøg. Mens bålet brændte ned, blev de traditionelle san-ge sunget, så det kunne høres over den halve by.Selv om det var hundekoldt var der søg-ning til grillen, som var tændt længe før festen begyndte, så der kunne laves grill mad for dem, der havde lyst. Flertallet spiste dog hjemme i varmen.Der var hele aftenen god søgning i tel-

tet til varm kaffe og hjemmebagt kage. Børnene spiste alt, hvad der var af chips. Bestyrelsen er glade for den store opbak-ning til de traditionelle arrangementer, som vi prøver at holde liv i. Så vi er klar på banen igen til sommer.

SangaftenForstander for Ry Højskole, Ole Toftdahl, var dette års vært ved sangaftenen, som blev afholdt i samarbejde med Menig-hedsrådet i Gl. Rye. Musikken blev leve-ret af organist Kathrine Bruno Sørensen. Der blev sunget sange fra højskolesang-bogen, og Ole Toftdahl var modig og in-troducerede sange, også engelske, som ikke mange kendte på forhånd. Denne udfordring blev modtaget meget po-sitivt af deltagerne. Der var dog også plads til ønskekoncert, hvor man kunne foreslå sin yndlingssang. Arrangementet var velbesøgt, ca. 40 mennesker mødte op. En stemningsfuld aften med godt humør.

Julemarked på MøllenDet traditionsrige julemarked blev af-holdt den første søndag i december. Bor-gerforeningens andel af arrangementet bestod i salg af gløgg og æbleskiver – og efterhånden som møllefolkene fi k brød og kager ud af den gamle stenovn, ind-gik det også i salget. Det nybagte velduf-tende brød udkonkurrerede dog hurtigt æbleskiverne.Som noget nyt havde vi lavet en skatte-jagt gennem møllens lokaler, så der var noget specielt for børnene – og det faldt i god jord.Mange fra hele oplandet lagde vejen forbi og havde en dejlig søndag med en god handel ved en af de mange boder.

BØRN OG UNGE ARRANGEMENTER: Fastelavn Igen i år havde borgerforeningen lagt et stort stykke arbejde i at arrangere faste-lavn for byens børn - et af foreningens største arrangementer. Men det er alt arbejdet værd, når der kommer omkring 500 feststemte deltagere hvoraf ca. 300 er udklædte. Der bliver virkeligt gjort meget ud afUdklædningerne. Mange har selv lavet nogle utroligt fantasifulde dragter - lige fra fl ødeboller og juletræer til måner og sommerfugl - og selvfølgelig helt efter traditionen vælter vi os i superhelte og prinsesser. Også i år blev der spillet op til sambo og fællesdans inden tøndeslag-ningen kunne begynde og der var i år hængt 8 tønder op - hvilket er ny rekord. Efter alle tønder var slået ned blev der kåret kattekonger og kattedronninger, samt uddelt præmier for bedste udklæd-

ning i forskellige kategorier.Som altid er der gratis saftevand og fa-stelavnsboller til alle børnene, mens de voksne må købe boller og kaffe i caféen. Dette kunne ikke lade sig gøre uden hjælp fra de dygtige og meget villige fa-stelavnsbollebagere i hele byen – tak for det. Der skal også lyde en stor tak til de humør-smittende musikere.

MøllemarkedDen 15. juni løb det årlige Møllemarked af stablen, hvor borgerforeningen stod for børnedyrskue om formiddagen. Her havde en fl ok af byens børn tilmeldt de-res kæledyr, og der blev uddelt rosetter og frugt. Møllen og Borgerforeningen kokkere-rede i fællesskab en lækker frokost med grillstegt lam, kartoffelsalat og grøn sa-lat – og vejret taget i betragtning var der en rimelig omsætning.

Børneteater Vanen tro arrangerede borgerforenin-gen børneteater for byens børn. I år valgte vi dog at gå solo i arrangementet, hvor vi andre år har samarbejdet med biblioteket.Det blev til to forestillinger samme for-middag/middag opført af en veloplagt teatergruppe Ratatas fra Århus.Den første forestilling var rettet til de mindste børn i alderen 2-4 år og hand-lede om Mester Jacob. Børnene skulle hjælpe med at vække Mester Jacob, der var en rigtig sovetryne. Hertil brugte de sang, musik og rytmer/larm fra trommer eller rettere spande og grydeskeer, samt klokker - der var stor begejstring, både blandt børn og voksne.Efter forestillingen kunne børnene lege videre med alle rekvisitterne og snakke med Mester Jacob.

Den anden forestilling var rettet mod børn i alderen 3-7 år og handlede om Prinsesse Miramaja, som havde mistet sin guldkrone og den skulle børnene hjælpe med at fi nde. Det blev en lang og lidt farlig rejse gemmen luften, over jorden og under vandet inden rejsekammera-terne nåede dragens bjerg, hvor den far-lige drage havde gemt Prinsessens guld-krone. Selvom at det var en farlig drage lykkes det til sidst prinsesse Miramaja og børnene at blive gode venner med dra-gen, der i virkeligheden bare var ked af, at den ikke havde nogen legekammera-ter.Også efter denne forestilling kunne bør-nene snakke videre med de forskellige dukker og særligt den farlige drage til-trak sig ekstra meget opmærksomhed.Traditionen tro var der gratis adgang for børn, mens voksne betalte 20 kr. - men så var der også gratis kaffe efter forestil-lingen.

Ratatas var så venlige at forære borger-foreningen to Cd’er med al musikken fra

hver af de to forestillinger. Dem har vi efterfølgende valgt at forære videre til biblioteket, så alle byens børn kan låne dem på skift, hvis de har lyst.

JuletræstændingLørdag den 30. november afholdt bor-gerforeningen den årlige juletræstæn-ding. Træet blev monteret med barduner og lysene sat på i tørvejr med god hjælp fra Jesper Poulsen (Ry EL).I år havde vi lejet en lift, hvilket gjorde det hele lidt nemmere.Om eftermiddagen var der arrangeret Nisse-orienterings-løb rundt i byen og bakkerne og efterfølgende blev der solgt rigtig mange æbleskiver og langet en hel del gløgg over disken i skolegården.Til børnenes store glæde havde juleman-den sammen med sin nissepige-assistent også tid til at komme forbi Gl. Rye denne jul. De kom kørende i hestevogn ind i skolegården, hvor de delte slikposer ud til børnene. Da mørket faldt på, blev juletræet tændt og der blev sunget julesange rundt om træet. Juletræet gik dog ud en kort over-gang midt i sangen, da en eller anden ”faldt” i ledningen.Juletræstændingen 2008 var et fl ot ar-rangement med et meget stort frem-møde fra byen.

KOMMUNIKATION:Aktuelt”Aktuelt i Gl. Rye” er i samspil med por-talen hovedbæreren af skreven kommu-nikation i Gl Rye. Borgerforeningen er meget stolt af at være en del af ”Aktuelt i Gl. Rye”. Selv med 7 år på bagen var der i årets løb stadig en masse gode og nær-værende artikler. Faktisk blev sommer-nummeret udvidet med 4 sider, for at få plads til det hele. Fra 2009 er det lykke-des at gøre bladet selvfi nansierende via reklameindtægter og bidrag fra byens institutioner, der har deres egne sider.

Det er kun muligt med en meget stor op-bakning fra de lokale erhvervsdrivende, der hermed skal have en stor tak for de-res medvirken. Også tak til de mange fri-villige skribenter, og til alle dem, der får bladet til køre.

PortalenPortalen www.glrye.dk er også i 2008 vokset voldsomt. I det forgangne år har portalen vist sit værd, ved at være høj-aktuel med links til det, der sker lige nu. Der har været billeder fra byens arrange-menter og naturen i området og specielt grusgraven har haft stor interesse. Me-get er blevet købt og solgt via opslags-tavlen, og der har også været plads til ef-terlysninger og opfordringer til netværk. Kalenderen er fi nt opdateret og fl ere er blevet gode til selv at oprette opslag. Omsat i tal ser portalens popularitet så-ledes ud:

◆ 7.300 unikke besøgende. Halvdelen af disse forlod siden efter én sidevisning, så det tyder på, at de enten fandt, hvad de søgte, med det samme, eller at de kom ind på siden og fandt ud af, at det slet ikke var den, de ville besøge.

◆ 45 daglige besøgende: Hver dag var der gennemsnitligt 45 unikke besøgen-de, og det toppede i oktober, hvor vi samlede indsigelser mod grusgraven ind. Her fordobledes det daglige besøgstal i en periode på 4 uger.

◆ De mest besøgte sider: ◆ Forsiden: 21.000 visninger ◆ Opslagstavlen: 5000 visninger ◆ Grusgravs-indsigelse: 2300 visninger (på 11/2 mdr.) ◆ Foreninger, Lokalinfo, Nyheder, Billeder: Hver især omkring 1700 visninger ◆ Borgerforeningen og kalender: Hver især ca. 1100 visninger

Borgerforeningen siger en stor tak til

Årsberetning 2008 for Borgerforeningen i Gl. Rye. Januar 2009

12

14 15

Martin Rud for - igen i 2008 - at have væ-ret en engageret portalbestyrer.

BrunchDenne sensommer brunch har to formål – for det første ønsker vi, at nye tilfl yt-tere får en mængde informationer om foreningslivet i Gl. Rye, og for det andet vil vi gerne skabe nogle hyggelige ram-mer for nye kontakter mellem nye og gamle borgere i byen. Tilmeldingen til brunchen gik i starten lidt trægt, men det endte alligevel med, at vi fyldte godt op i klublokalet på skolen – 35 var til-meldt, inklusiv repræsentanter fra Møl-len, GRIF, Gl. Rye Bådelaug, Kajakklub-ben og Sognemenigheden.Det var igen en hyggelig formiddag med en farverig økologisk menu, hvor der var en livlig snak blandt de fremmødte.

Brugsen-træfHvert år i slutningen af april har borger-foreningen et lille træf-punkt ved Dag-li’Brugsen, hvor byens borgere kan kom-me for at betale næste års kontingent og få en snak med bestyrelsen om løst og fast. Det er en stor fornøjelse for os at møde vores medlemmer og få en for-nemmelse af, hvad der rører sig. Det er også ment som en mulighed for at spare portoen på girokortet.

BYPLANLÆGNING/-UDVIKLING

HedelundvejI løbet af året er de første nye huse ble-vet færdige. Men hvis man ser på grund-salget, så er der ikke sket noget i det forløbne år. Den private grundejer har stadig 4 grunde til salg, og kommunen har ikke fået solgt nogen af de øvrige 12 grunde. Så den kommunale udstyk-ning i Gl. Rye følger mønsteret fra andre kommuner, hvor salget er gået i stå. Eller hvor man ligefrem ser, at køberne forsø-ger at få kommunen til at tage de solgte

grunde tilbage.Der er heller ikke noget nyt om de to storparceller til 38 boliger i tæt-lav be-byggelse og den kommunale storparcel, der er udlagt til offentlige formål, f. eks. en daginstitution. Men resterne af FDF’s brandskadede lagerhal står stadig tilba-ge, da kommunen og FDF tilsyneladende ikke kan blive enige om, hvor meget der skal betales, for at kommunen kan over-tage og nedrive resterne af den ikke sær-ligt kønne bygning.

HjarsbækvejI november 2008 kom lokalplanforslag 1016, der omfatter det område, hvor der tidligere var udarbejdet et projekt med byggeri af 22 boliger i 2 etager i tæt-lav bebyggelse. Forslaget blev ikke sendt i høring med det samme, men en lokal ejendomsmægler har annonceret med 17 parcelhusgrunde på det pågældende område. Et let ændret lokalplanforslag med 19 grunde i alt er nu blevet sendt i høring i perioden fra 21/1 - 18/3 2009. Det nye forslag kræver en dispensation fra den gældende kommuneplan, idet den tilladte bebyggelsesprocent ønskes ændret fra 25 til 30 og antallet af etager fra 1 1/2 til 2 etager. I forbindelse med denne udstykning og udstykningen på Hedelundvej har vi fra Borgerforeningens side påpeget, at det er vigtigt, at der etableres ordentlige stiforbindelser fra områderne og til sko-len, så det bliver muligt for børnene at komme sikkert frem og tilbage.

RyesgadeI området ved nr. 38 udbydes der stadig 4 byggegrunde, og en ejendomsmægler annoncerer desuden med forskellige gry-deklare projekter. Men der er endnu ikke påbegyndt noget byggeri i området.

GalgebakkenI juni 2008 blev lokalplan 1010 vedta-get for den vestlige del af området ved Galgebakken. Lokalplanen omfatter 12

grunde. Af disse er 2 solgt, og det første hus er blevet bygget.

Nye projekterDer er så vidt vides ikke nye projekter i Gl. Rye i støbeskeen. Og vi må konstate-re, at 2008 også i Gl. Rye blev året, hvor udviklingen gik langsommere og lang-sommere, for til sidst at gå fuldstændigt i stå. Ved årsskiftet er der følgende ledige byggegrunde i vores område:

Hedelundvej:16 grunde plus mulighed for 38 tæt-lavHjarsbækvej: 17+3 grundeRyesgade: 4 grundeGalgebakken: 10 grunde

Så der er stort set samme mængde ledige grunde som ved sidste årsskifte, og det må forventes, at disse 50 byggegrunde kan dække udviklingsbehovet i en rum tid.

Hussalget er gået meget ned i tempo. Der omsættes væsentlig færre boliger end tidligere, priserne er faldende, og liggetiden er stigende. Omkring årsskif-tet var der 14-15 parcelhuse til salg i Gl. Rye. Mange af disse har været til salg me-get længe, også selv om prisen er blevet sat væsentligt ned, og samtidig er en del huse trukket tilbage igen, efter at ejerne forgæves har forsøgt at sælge dem.

TrafikVi har i årets løb forsøgt at arbejde vi-dere med renoveringen af Ryesgade. Og vi har i den forbindelse sammen med skolen holdt fl ere møder med kommu-nens repræsentant for at se, om det var muligt at få gennemført nogle af vores ideer i forbindelse med, at slidlaget på Ryesgade skal fornyes.Men vi må igen konstatere, at arbejdet med dette projekt virkelig går op ad en meget stejl bakke. Det mangler ikke på positive tilkendegivelser, men efter at alle kommunale budgetter er blevet bar-beret i bund, er det helt umuligt at fi nde penge til andet end nødvendig vedlige-holdelse af vejnettet. Og det kan endda være svært nok.

Så der kommer et nyt slidlag på Ryesga-de til foråret 2009 og i den forbindelse er det planen at retablere de tidligere hævede fl ader ud for Møllestien og ud for Kastaniealle’s udmunding i Ryesgade. Ramperne udformes, så de passer til ha-stighedsbegrænsningen på 40 km/t, og vi må så håbe, at de kan hjælpe med til at dæmpe hastigheden, så det bliver mere trygt for børnene at komme over Ryes-gade ud for skolen. Men det er desværre langt fra den løsning, der var i den tid-ligere plan for renovering af Ryesgade. Så der er stadig meget at arbejde med, før trafi kafviklingen på Ryesgade bliver optimal.

FørstehjælpskursusI april måned arrangerede Borgerfor-eningen i Gl. Rye et førstehjælpskursus for interesserede borgere i byen. Bered-skabsforbundet fra Skanderborg fore-stod undervisningen. Under kursusforløbet kom underviseren omkring mange elementer inden for før-stehjælp herunder: Kunstigt åndedræt, hjertemassage, standsning af større blødnin-ger, forebyggelse og behandling af chok, at yde hjælp ved større ulykker og førstehjælp ved pludseligt opståede sygdomme. Der var rig mulighed for at få svar på spørgsmål i forbindelse med mindre uheld og ulykker, hvor man kunne føle os i tvivl på den rette tilgang til proble-met. I borgerforeningen har man talt om, at gentage et førstehjælpskursus i de kom-mende år, måske der vil være endnu fl ere, der ville være interesserede i at få noget paratviden og nogle handlered-skaber til at tackle forskellige mindre uheld og ulykker.

ØkonomiI 2008 havde 254 husstande meldt sig ind i Borgerforeningen. Dette tal ligger meget tæt på de foregående år. Kontin-gentindbetalingen gav en indtægt på ca. 23.000 kr.. Alle arrangementer, bort-set fra Julemarkedet på Møllen, som gav et overskud på ca. 600 kr., har i år givet større eller mindre underskud. Sct. Hans arrangementet, som plejer at være en god indtægtskilde, gav, grundet det dår-lige vejr og deraf svigtende salg af kø-lige drikkevarer m.m., et underskud på ca. 2.000 kr. Dårligt vejr var også stærkt medvirkende til, at Møllemarkedet i juni ikke gav nogen fortjeneste. Som i de øvrige år var juletræsarrangementet det mest bekostelige arrangement, det endte med at koste ca. kr. 5.500. Igen i år gav Kultursamvirket et godt tilskud (7.000 kr.) til børneteaterforestil-lingen, så vi kunne gennemføre dette arrangement med en udgift på ca. 1.100 kr. Med hensyn til øvrige arrangementer henvises til årsregnskabet.I lighed med sidste år er de største faste poster på budgettet betaling af kontin-

gent til Aktuelt, kr. 5.600 samt fremstil-ling og uddeling af medlemsfolder, kr. 3.000.På trods af disse underskudsforretninger og udgifter viser regnskabet et overskud på ca. 2300 kr. Ved udgangen af 2008 andrager Borgerforeningens formue ca. 78.000 kr.

AfslutningTil slut vil vi gerne sige tak til alle dem, der igennem året har hjulpet os med praktiske opgaver. Uden denne hjælp ville det ikke være muligt at gennem-føre de arrangementer, der igennem de seneste år har udviklet sig til at være temmelig store og derfor meget arbejds-krævende. Vi er meget taknemmelige for alle bi-drag – store som små.Vi vil selvfølgelig også opfordre til, at I fortsat støtter op om arbejdet med at gøre Gl. Rye til et godt sted at være, ved at melde jer under fanerne og betale årets kontingent.

Juletræet med sin pynt... i år med lift

Igen i år var borgerforeningen ansvarlig for opsætning af juletræet på torvet. Som en behagelig undtagelse regnede det ikke i år, da træet skulle sættes fast og have monteret lysene. I år havde vi lejet en lift, for at gøre det lidt nemmere og lidt mindre farligt. Med liften gik det hele som en leg med god hjælp fra Jes-per (Ry El), der som sædvanlig var den, der skulle til tops.

Succes i skolegårdenFørste søndag i advent var der som sæd-vanligt stort optrin i skolegården med rekord mange Gl. Rye’ere. Det er med Juletræsarrangementet, som med alle

de andre arrangementer som Borgerfor-eningen står for - der kommer fl ere og fl ere deltagere for hvert år, der går, og det er jo helt fantastisk.Vi var så heldige at få en aftale i hus med Julemanden igen i år, og endnu engang kom han på hestevogn. Som noget nyt havde han i år en sød nissepige med som hjælper til at uddele godteposer til de mange super oplagte og juleglade børn.Der var traditionen tro også løb rundt i byen og bakkerne for at fi nde nisser, og der blev uddelt fi ne præmier til de hur-tigste deltagere.Borgerforenings æbleskive- og glöggbar gik forrygende og det kneb desværre

med at følge med i salget, særligt da ju-lemanden ankom. Vi var meget heldige med det gode vejr i år, og det havde skærpet borgernes lyst til æbleskiver - mere end vi havde for-ventet, så det er en husker til næste års arrangement.Til slut mødtes vi alle på torvet for at synge et par julesalmer, og for at se det store træ blive tændt - smukt at se som altid, trods drillenissen, der gav forman-den midlertidig sved på panden og re-sten et billigt grin, da alle lysende plud-selig gik ud.

14 15

16 17

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8689 8301 ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006 liselotte.johansson@glrye.dk

Torben Sørensen Hjælperkorps Rimmersvej 44 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Rikke Østergaard Hedelundvej 15 2329 6113 rikke.oestergaard@glrye.dk

Mie Holmgaard Fyrreskrænten 3 5072 1866 mie.holmgaard@glrye.dk

Lene Schultz Nyvej 13 3511 6817 lene.schultz@glrye.dk

Stig Autzen Redaktion AKTUELT Stejlehøjvej 2 8613 1220 stig.autzen@glrye.dk

Suppleanter Line Streit Andersen 8689 0046Kenneth Krogh 8689 0046Johannes Haugbjerg 8689 8720Henning Lewandowski 8689 8671

PortalbestyrerMartin Bernt Rud 2062 1888martin.rud@glrye.dk

Borgerforeningen skal foretage valg til bestyrelsen på generalforsamlingen – der skal vælges 4-5 bestyrelsesmedlem-mer og fi re suppleanter hvert år. Ofte er der genvalg, men i år skal vi gerne have valgt tre nye bestyrelsesmedlemmer + 3 nye suppleanter ind, så vi mangler kan-didater!

De seneste år er der kommet mange nye borgere til byen - såvel yngre som ældre. For at imødekomme ønsker og behov fra både børn, unge og ældre, har vi et øn-ske om en stor aldersmæssig spredning i bestyrelsen.

Bestyrelsesarbejdet giver rige mulighe-der for udveksling af tanker og ideer til både børne- og voksenaktiviteterne. For-uden planlægning, forventes det også at man er aktiv før, under og efter et ar-rangement. Det er en fornøjelse at følge aktiviteterne fra start til slut.

I 2009 skal vi i gang med en evaluering af Borgerforeningens formålsparagraf. Herudover skal vi drøfte de traditionelle og de øvrige aktiviteter. Det skal drøftes, hvilke der skal bevares og hvilke nye til-tag, der skal ske for at kunne leve op til denne paragraf. Vi håber, der kommer forslag, og at der skabes en debat på ge-neralforsamlingen.

Ud over alle vores sædvanlige arrange-menter, deltager bestyrelsen lige nu i et fællesarrangement i forbindelse med 475 års jubilæum for kongevalget i Sct. Sørens kirke. Bestyrelsen er desuden ble-vet bedt om at forholde sig til en evt.

kommende grusgrav - dette er imøde-kommet.Bestyrelsen drøfter også, om der er tra-fi kale problemer, ønsker eller behov, der behøver behandling i borgerforeningen. I år 2008 har problemer omkring trafi k-sikkerheden i byen været behandlet. Desuden har der været en række andre emner til behandling.

Bestyrelsesarbejdet er både spændende, udfordrende og ansvarsfuldt, men der er også plads til grin, hygge og sjov. Gennem samarbejdet får gamle og nye borgere mulighed for at tage del i lokal-samfundets trivsel og udvikling.

Det bliver et spændende år, ikke mindst nu, hvor der kommer fl ere nye bestyrel-sesmedlemmer ind med forslag og ny inspiration til foreningsarbejdet. I øvrigt er suppleanterne meget velkomne til at deltage aktivt på bestyrelsesmøderne og til aktiviteterne.

Mød op på generalforsamlingen den 28. februar kl. 16.00 i klublokalet på Gl. Rye Skole, hvis du har lyst til at være med i borgerforeningens arbejde og evt. være med i bestyrelsen.

Borgerforeningens bestyrelse mangler medlemmer!

”WE NEED YOU”

Generalforsamling

og fællesspisning

Lørdag d. 28. februar kl. 16.00 på Gl. Rye Skole

Dagsorden ifl g. vedtægterne

Efter mødet er der fællesspisning.

Spisebilletter kan købes i

Dagli’Brugsen fra 14. - 24. februar

Voksne 50 kr – Børn u/10 25 kr

Biblioteket

Gl.Rye Bibliotek – nu med nye åbnings-tider og vaskeægte børnebibliotekar Fra d. 1.3. kommer åbningstiderne på biblioteket til at se sådan ud:

Mandag 15 – 19 Torsdag 9 – 12

Samtidig siger vi velkommen til Pia Kar-mark, som sammen med skolens bibliote-karer vil arbejde på at gøre bibliotekstil-budet til børnene i Gl.Rye endnu bedre. Pia er uddannet folkebibliotekar og blev d. 1.november 2008 ansat som børne-bibliotekar på Ry Bibliotek. Hun har ar-bejdet i Vamdrup, Stjær, Brædstrup og Horsens og har en solid erfaring ud i alle hjørnerne af børnebiblioteksarbejdet. Pia vil være til stede på biblioteket tors-dag formiddag, og Karen vil som hidtil være der mandag aften.

En ugentlig biblioteks-formiddag giver dagpleje- og børnehavebørn mulighed for at komme på biblioteket, låne pege- og billedbøger og blive fortrolige med både biblioteket og skolen - hvor de selv engang skal gå.

Det er planen at styrke og udvikle sam-

arbejdet mellem skole- og folkebiblio-teket, og i fællesskab give både små og store Gl.Rye-børn en god oplevelse af biblioteket og stopfodre læselysten.

Foreløbig bliver det ”Lappedykker-bø-gerne”, som børnene kan låne i skoleti-den, mens spil og fi lm stadig skal lånes i fritiden, og helst sammen med forældre.

Hvordan kan jeg nu holde styr på, hvad mit barn har lånt i skoletiden ? Det kan man ganske enkelt ved, at vi noterer din mailadresse sammen med barnets lånernr. Så får du en påmindelse et par dage før bogen skal afl everes, og kan den måde let slippe uden om evt. bøder.

Alle – også voksne - er selvfølgelig stadig velkomne til at låne torsdag formiddag – helt som ellers.

Mandag har vi valgt at fl ytte åbningsti-den en time, fra 16 – 20 til 15 – 19. Erfa-ringen viser, at mange er parat til at låne allerede fra kl. 15, mens kun ganske få har benyttet timen fra 19 – 20 til at gå på biblioteket.

Husk også, at Gl.Rye bibliotek er åbent for selvbetjening, når skolen er åben. Du er velkommen til at hente, det du har be-stilt, låne bøger og tidsskrifter, bruge en computer eller bare sidde og læse.

Husk også, at hvis du p.g.a. f.eks. alder eller sygdom ikke selv kan komme på biblioteket, er du velkommen i bibliote-kets ”Bogen-kommer-ordning”, hvor du gratis får bragt en pose bøger hjem til din adresse en gang om måneden.

Husk, at det igen er muligt at læse avis på biblioteket. ”Iniativgruppen af 99” betaler for fremtiden et abonnement på Midtjyllands Avis. Biblioteket siger et stort tak til gruppen – mange har savnet avisen!

Velkommen på Gl.Rye Bibliotek !

Pia Karmark og Karen Thomsen.

Lis Ravn fra skolebiblioteket og Karen Thomsen og Pia Karmark fra folkebiblioteket håber på, at de ny åbningtider på biblioteket bliver til gavn for små og store i Gl.Rye.

18 19

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til festlig

Generalforsamlinglørdag den 28. marts 2009 kl. 18.30 i Kræshuset (FDF hytten)

En brandskæg aften fyldt med overraskelser!Ikke medlemmer er naturligvis også varmt velkomne,- dog er det kun laugsbrødre/-søstre, der har stemmeret.Dagsorden ifølge laugsbestemmelserne.Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Traditionen tro er menuen:

☞ Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringle for 85,- dask pr. deltager.

☞ Mod forudbestilling kan der serveres suppe i stedet for gule ærter.

Tilmelding ved aflevering af 85,- kr. pr. deltager til:☞ formand John Jensen, Fyrreskrænten 7, tlf. 86 89 84 74 eller

☞ næstformand/sekretær Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51 eller

☞ kasserer Anders Pilgaard, Rimmersvej 17, tlf. 86 89 86 81Senest mandag den23. marts 2008

Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

Gl. Rye Mølle har nu manglet sin hat i godt et halvt år, men folk i Gl. Rye har nok ikke vænnet sig til synet af den hat-løse mølle. Det skal de heller ikke, for møllehatten skal selvfølgelig på plads igen så snart som muligt. Siden efteråret har tømrer Benny Jensen fra VJ Bygge-service i Ry arbejdet næsten dagligt med restaurering af hatten. Det har været en spændende opgave, hvor Benny har skullet fi nde løsninger på mange spe-cielle ting undervejs. Bl.a. viste det sig, at de støbte jernlejer, hvor akslen hviler, var slidt fuldstændig i bund. Derfor måtte man hos RIVAL i Svejstrup have støbt et

par nye lejer med bronzeforing.

En af de sidste opgaver, som skulle klares inden hatten var færdig, var beklædning med tagpap. Heller ikke denne opgave var enkel pga. af hattens runde form. Men nu er møllehatten færdigrestaure-ret og klar til at komme på plads igen.Hvornår det så sker, er lidt usikkert. Fol-kene i Gl. Rye Møllelaug havde håbet, at møllehatten og et sæt helt nye vinger kunne komme på plads til sommer. Men man mangler stadig at skaffe ca. 300.000 kr. til nye vinger. Løsningen bliver nok, at møllehatten kommer på plads i foråret,

og så må vingerne komme op på et se-nere tidspunkt.

I øvrigt er Museet på Gl. Rye Mølle i gang med at forberede den kommende sæ-son, som bl.a. byder på en ny særudstil-ling om hverdagen i 1950’erne, foredrag om samme emne og også foredrag om de danske møllers kulturhistorie. Dertil kommer et nyt forsøg med glasbrænding i renæssanceovnen i Glarbo, og en række guidede ture i og omkring Gl. Rye og Ry.

Hatten på Gl. Rye Mølle er færdig

AKTUELT i Gl. Rye. Regnskab 2008 Indtægter: Annoncer og erhvervsportrætter 96.375,00

Artikler vand- og varmeværk 6.400,00

Abonnenter 726,00

Renter 1.457,92

I alt 104.958,92

Udgifter: Opsætning 63.075,00

Trykning 62.094,00

Porto 1.375,00

Kontorartikler 356,52

Kørsel 791,16

Gebyrer til bank 50,00

Afrund. af momsmellemværende 0,85

I alt 127.742,53

Driftsresultat: Årets driftsunderskud 22.783,61

Kontingent: Kontingent Borgerforeningen* 5.600,00

Kontingent Idrætsforeningen* 5.600,00

Kontingent Sognemenigheden* 5.600,00

Kontingent Valgmenigheden 5.600,00

I alt 22.400,00

Donation: Valgmenigheden 51.964,61

I alt 51.964,61

Likviditetsresultat: Årets likviditetsoverskud 51.581,00

*Ud over nævnte kontingenter har de 3 foreninger betalt 500,00 kr. hver = tilsammen 1.500,00 kr. af bladets distributionsudgift på i alt 6.500,- kr. i 2008. FDF har afholdt den resterende distributionsudgift 5.000,00 kr.Foreningerne afregner således distributionsudgiften direkte overfor bladets distributører.

GL. RYE FLAGALLÉafholder generalforsamling på Gl. Rye Kro

fredag den 20. marts 2009 kl. 18.00.Dagsorden ifølge vedtægterne.

Bestyrelsen

1918

20 21

Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens KirkeMartsDen 1. 1. søndag i fasten kl. 11 KaffeDen 4. Pit stop kl. 17.30 Børnegudstjeneste med fællesspisningDen 8. 2. søndag i fasten kl. 9.30 Erik Bredmose SimonsenDen 15. 3. søndag i fasten kl. 11* Aage AugustinusDen 22. Midfaste kl. 11Den 26. Stillegudstjeneste kl. 20.15Den 29. Mariæ bebudelses dag kl. 11*

AprilDen 5. Palmesøndag kl. 11 KaffeDen 9. Skærtorsdag kl. 19.30Den 10. Langfredag kl.14 MusikgudstjenesteDen 12. Påskedag kl. 11Den 13. 2. påskedag kl. 9.30 Erik Bredmose SimonsenDen 19. 1. søndag efter påske kl. 9.30 Jesper HanneslundDen 26. 2. søndag efter påske kl. 11*

MajDen 3. 3. søndag efter påske kl. 11 KaffeDen 6. Pit Stop kl. 17.30 Børnegudstjeneste med fællesspisning Den 8. Bededag kl. 11 Den 10. 4. søndag efter påske kl. 11Den 17. 5. søndag efter påske kl. 11Den 21. Kristi Himmelfarts dag kl. 9.30 Konfi rmationDen 21. Kristi Himmelfarts dag kl. 11.30 Konfi rmationDen 24. 6. søndag efter påske kl. 9.30 Erik Bredmose SimonsenDen 31. Pinsedag kl. 11 Kaffe

Juni Den 1. 2. pinsedag kl. 11Den 3. Aften kl. 21 FuglegudstjenesteDen 7. Trinitatis kl. 11 Den 14. 1. søndag efter trinitatis kl. 11 Biskop Kjeld Holm – festgudstjeneste (475-års jubilæum for kongevalget og Danmarks reformation)* Sct. Sørens Koret medvirker.

Af Henrik Lund

Når hverdagslivet rullerFor år tilbage var hverdagslivet noget, som bare skete. Hverdagen rullede stille derudad, selvfølgeligt og naturligt. I sko-len handlede det om fællesskaber, ideo-logier, og vi spurgte: Hvordan gør vi ver-den bedre? Hvordan driver vi godheden frem? Vi var levende optaget af politik, af den tredje verden, diskuterede ivrigt kriges nødvendighed og stormagter-nes indbyrdes forhold, øst over for vest. Hverdagen gled stille af sted. Det var det derude, vi talte om og levede med i.

Ske min vilje – hverdagen som projekt Få årtier senere ruller hverdagslivet ikke stille af sted. Vi taler ikke om fællesskaber og ideologier, er ikke så interesseret i det derude. Vi har ikke overskud og tid til at spørge, hvad der gør verden bedre. Vi er alt for optaget af os selv. Vores hverdag er blevet til miniprojekter, som skal lyk-kes med stil. Det der tidligere skete af sig selv, skal nu diskuteres og forvandles til problemer, som kræver hjælp og rådgiv-ning fra eksperter. Forældrerollen, par-forholdet, opdragelsen, sex, mad, mo-tion, sundhed, overgangsalder, økonomi og budgetkonto, boliglån og lignende hverdagsforhold er i dag genstand for indgående analyser, magasiner, artikler, læserbrevkasser og endeløse udgivelser af selvhjælpsbøger. Hver enkelt mand, kvinde, ung, barn og familie skal selv forme det rigtige billede af dagligdagen. Det er her, vi har fokus i dag. Størstede-len af vores mentale ressourcer går med at fi nde den rette hverdag og få orden i selvbilledet. De private livsprojekter er i centrum, og vi bruger vore kræfter på at realisere os selv i hverdagen. Vi går op i vores udseende, vores ejendele, hus og materielle sager, design, mode, vores ud-dannelse, kompetencer, cv og arbejde, penge og magt. Det handler ikke om den store verden, men om min verden. Vi si-ger ikke ”ske din vilje”, når vi en sjælden gang beder fadervor. Vi siger ”ske min vilje”. Min hverdag skal være en fest. Det vi har på sinde er at fylde dagen med luksus: Rejser, mobiler, bærbare, oplevel-ser, et trådløst og behageligt liv. Nuet er vigtigere for os end fremtiden. Aktiv og larmende livsnydelse mere attraktiv end stille trivsel. Men det kommer ikke af sig selv. Der skal personlig udvikling til: Det er op til mig selv at blive lykkelig. Jeg må tænke mere positivt, lære at tackle og styre min personlighed. Det står i selv-

hjælpsbøgerne, at lykken fi ndes inde i mig selv. Så vi kigger indad i hverdagen.

Misfornøjethedskulturen Det er farligt at gøre hverdagen til mi-niprojekter. Vores selvbillede og mentali-tet tager skade af at være så optaget af mig og mit selv. Er jeg lykkelig? Vil jeg få fremgang? Er jeg bevidst til stede? Strå-ler jeg nok? Kommer jeg til at klare mig godt? Vil jeg blive sund og slank? Når vi hele tiden tumler med de spørgsmål, rammes vi let af en misfornøjethedskul-tur. Vi er aldrig tilfredse. Intet er godt nok. Der er konstant noget, som skal for-bedres. Det gælder alt fra hjemmet og huset til kroppen, til partneren, maden, vægten, køkkenet, alderen osv.. Vi ud-sættes for et kæmpe tryk, og vi skammer os i det skjulte, når det ikke går godt.

Afhængighed og den glem-te godhedDen svenske professor i religionspsykolo-gi Owe Wikström har i en nyligt udgivet bog gjort en skelsættende opdagelse. Wikström fi k en blodprop, var lige ved at dø, og kun ved en tilfældighed blev han reddet. Sygdommen gjorde ham svag og afhængig af andre. Han opdagede, at vi lever på en indbildning. Intet menneske er en ø. Man er ikke stærk, når man er alene. Vi kan ikke klare det hele selv. Wikström opdagede fællesskabets be-tydning. Det er sammen, vi bliver stærke. Han fi k øjnene op for medmenneskelig afhængighed og uselvisk livsstil. Plud-selig forstod han ømhedens væsen og betydning. Han var tvunget til at slippe kontrollen, måtte sige farvel til sin titel, prestigen, forskningen og arbejdet, som gav ham identitet og fyldte det meste af hverdagen. Det var farvel til rejserne og den eftertragtede kalender fuld af opmærksomhed, synlighed og applaus. Borte var med ét alle hverdagens mange miniprojekter for at komme til at lykkes. Nu var han tvunget til at stole på, at an-dre ville acceptere ham uden miniprojek-terne og hans blændende cv, at de ville orke at tage sig af ham, at nogen i hans nærhed ville bære ham og give ham de kræfter, han selv manglede. Han var ud-leveret til de andre, sårbar og svag. Mere end noget andet havde han brug et sted at ty til, en berøring, en hånd at holde i, et ansigt med øjne som stille så ham og læber som lavmælt hviskede i hans øre. På den vis opdagede Wikström godhe-den, at være modtager af andres hjælp, medlidenhedens nødvendighed, den be-tingelsesløse accept. Hvorfor har vi glemt godheden, spørger han os alle. Hvorfor driver hverdagen ikke på godhed? Hvem bærer godheden og holder den op for os? Hvorfor har vi så travlt med at reali-

sere os selv, når vi i stedet skulle bruge ti-den på at være gode for hinanden? Hvad sker der med os disse år?

Semper major – altid større Jeg vil lade en anden svensker svare på Wikströms spørgsmål. Det er et svar i praksis, levet liv. Den tidligere general-sekretær i FN, stordiplomaten Dag Ham-marskjöld, som levede fra 1905 til 1961, havde et helt andet livsmotto, end det vi lever på i dag. To år efter han døde i en fl yulykke i Congo, blev hans dagbogsop-tegnelser udgivet med titlen ”Vejmær-ker”. Hans livsmotto var semper major, som betyder altid større. Mottoet går tilbage en af middelalderens store teo-loger, som talte om Deus semper major, Gud er altid større. Den, som læser Ham-

marskjölds dagbogsoptegnelser, bliver slået af den ydmyge selvbevidsthed og den nysgerrige åbenhed, der prægede denne enestående internationale leder. For Hammarskjöld var livet altid større end nogen kunne fatte. Mennesket er mere end biologi, psykologi, sociologi, økonomi, ejendele m.v.. Semper ma-jor udtrykker en ærefrygt for tilværel-sen, der sprænger kortsigtet og snæver tænkning, hvad enten det gælder men-nesket eller Gud. Gud er større end no-get som helst andet, ligesom det andet menneske er større end noget andet. Det var med den grundholdning til livet, at Hammarskjöld levede og virkede. Herfra fi k han energi, udsyn, udholdenhed til at fortsætte ”enklere, stillere, varmere”, som han selv udtrykker det. Når Gud bli-ver større, bliver menneskene også større og mere værdifulde. Når himlen åbner sig, bliver menneskene mere synlige på jorden. Tiden er inde til, vi løfter blikket fra hver-dagslivets miniprojekter. Hvad mon der ske, hvis begynder hver ny dag med et semper major, altid større ligesom Gud? Prøv semper major i stedet for at gå i stå i dansen om dig selv.

Semper major – altid større

Pit StopBørnegudstjeneste med fællesspisning

Pit Stop er fyraftenssamvær:

- 20. minutters gudstjeneste i børnehøjde- fællesspisning i sognehuset- sange, salmer og leg, samtale, nærvær, hygge og fællesskab.

Næste gang:Onsdag den 4. marts kl. 17.30Onsdag den 6. maj kl. 17.30

Tilmelding til Grete Christensen (HAN-SOGGRETE@PRIVAT.DK / 86 89 88 00) eller Henrik Lund (hlu@km.dk / 86 89 80 37). Man er meget velkommen til at hjælpe med maden en af aftenerne. Pris er 75 kr. for en familie og 50 kr. for en-kelt personer.

S. Havsteen- Mikkelsen. Golgata. 1970. Røgen Kirke.

22 23

Studiekredsen I studiekredsen er vi næsten færdige med Jan Lindhardts bog om Martin Luther. De sidste to gange vil vi derfor læse tekster af Luther selv. Vi skal bl.a. læse et uddrag af ”Om et kristent men-neskes frihed”, et af de reformatoriske hovedskrifter fra 1520. Hvad vil det sige at være fri? Hvad er frihed? Vi mødes følgende to mandage:Mandag den 2. marts kl. 19.30Mandag den 6. april kl. 19.30Forslag til næste sæsons studiekreds er velkomne. Der er allerede kommet et forslag om emnet ondskab. Hvad er ondskab? Hvordan har man set på ond-skab op gennem historien, og hvilke opfattelser af ondskab hersker i dag? Har du et andet godt emne, kontakt venligst Henrik Lund, tlf. 86 89 80 37 / hlu@km.dk.

Ældregudstjeneste Tirsdag den 5. maj kl. 14 er der æld-regudstjeneste i kirken. Efter gudstje-nesten er der kaffebord i sognehuset. Derpå lysbilledfortælling af Henrik Lund: Vestafrikanske indtryk – på be-søg i Burkino Faso og Ghana. Alle er velkommen.

Så sker det - Kun for mænd” Kun for mænd ” startede onsdag den 11.februar kl. 11.00 - ca. kl. 14.00.

Kun for mænd indeholder en lille fro-kost, (25 kr. pr . person), sang, fortæl-ling samt en god snak om stort og småt. Alle er velkommen.

Eva Jensen, tlf. 86898216

Nørklegruppe Efter påske starter en ”nørklegruppe”. I første omgang skal der strikkes huer: Til sygehuse, babyer, bl.a . for tidligt fødte.

Hvis der er tilslutning til gruppen, vil den mødes hver 14. dag indtil som-merferien. Første gang onsdag den 15. april kl. 13.00 - 16.00. Vi har opskriften - ta` strikkepinde med.

Mød bare op eller ring til Eva Jensen tlf. 86898216.

Fuglegudstjeneste Onsdag 3. juni kl. 21 lovpriser vi de lyse

sommernætter med aftengudstjeneste og

efterfølgende fugletur til Lindholm Hoved.

Onitolog Jens Kirkeby er guide på fugle-

turen. Kom og vær med på en fortryllende

aftenvandring sammen med nattergalen,

liv og vækster ved Mossø, aftensange og

samvær. Bliver man grebet af stemningen,

er det tilladt at holde i hånd.

KonfirmanderneFor årets konfi rmander er forårets kom-me ventet med særlig spænding. Kristi Himmelfarts dag den 21. maj kl. 9.30 el-ler 11.30 ringer klokkerne ind til fest for dem alle. Vi glæder os allerede til dagen, for det er nogle skønne unger. De er godt nok noget pivede og blødsødne. Da vi holdt fi lmaften, stod halvdelen ude i entreen, bare fordi fi lmens hovedperson, en præst i skikkelse af Mel Gibson, havde mistet troen og måtte gennem drama-tiske begivenheder, før han igen kunne genoptage hvervet. Abba og Mamma Mia fi k dem heldigvis ind i salen igen. Ved fi lmaftenen blev der i øvrigt sat ny rekord i nonstop-chips-spisning.

Konfi rmander inviterer alle i Gl.Rye til en ungdomsgudstjeneste søndag den 29. marts kl. 11.

Her vil de give deres bud på, hvordan en gudstjeneste anno 2009 skal være. Alle er velkommen. Efter gudstjenesten er der konfi rmand-forældre-kom-sammen i sognehuset. Her vil vi bl.a. se frem mod konfi rmationen samt løfte sløret for, hvor forårets konfi rmandudfl ugt går hen.

”Salmer og sang til fordybelse” ”Gud er kærlighed”

Lørdag d. 21. marts, kl. 15.30 i Gl. Rye kirke

Kirsten Holst synger a capella

I salmebogen ligger der en skat af meget smuk og dyb poesi og mange smukke melodier. Kirsten Holst har plukket udvalgte vers ud fra de gamle salmer i sal-mebogen, som primært handler om kærlighed. En del af disse vil gentages, og andre vil der blive improviseret over. Indledningsvis vil der bl.a. synges om Helligånden, Kristi fødsel (”En rose så jeg skyde” – også som en markering af den forestående Maria Bebudelsesdag), og ”Min Jesus lad mit hjerte få”. Derefter følger en række salmevers om kærlig-hed. Blandt mange kan nævnes ”O store Gud, din Kærlighed”, ”Kærlighed er lysets kilde” og sidste vers af ” O Kristelighed”. Der indgår også et par korte sange med tekst fra Biblen, som Kirsten Holst har lavet melodi til. Og endelig vil der være lidt improviseret overtonesang over bl.a. Kyrie eleison. Der ind-ledes og afsluttes med fællessang, ligesom der også indgår et par minutters stilhed undervejs.

Inden selve sangen vil Kirsten Holst fortælle lidt om baggrunden for at synge sangene samt lidt om sangene.Kirsten Holst er ikke uddannet sanger, men psykolog. Hun har sunget fl ere gange i Gl. Rye kirke, samt i Vor Frue kirke i Århus og i Ålborg, Sct. Bendts kirke i Ringsted, Hjortshøj kirke mfl . Hendes sigte er primært at give mulighed for fordybelse, (hvorfor hun bl.a synger det hele uden ad – ”by heart” så at sige), men man er også velkommen til at lytte til sangen, som var det er koncert.

Alle er velkomne. Fri entre.

Alle inviteres til stillegudstjeneste. Stillegudstjeneste rummer, som ordet siger, en stilhed, som mennesker har delt med hinanden siden oldkirkens dage. Der er ikke mindre brug for den i dag, hvor livet er mere hektisk og informationsmængden større end no-gensinde før. Kirkerummet indbyder til ro, fred, nærvær og fordybelse, og stillegudstjenestens struktur og ind-hold forsøger at understøtte dette.Stillegudstjeneste er et supplement til den almindelige gudstjeneste, som er ordrig. Ved stillegudstjenesten er der ingen prædiken, men i stedet ca. 10 minutters stilhed, hvor man kan bede en bøn for mennesker, der har brug for det. Bede en bøn for menneske-heden, refl ektere over en af bibeltek-sterne eller over en salme eller bare

være stille for Gud.Flere elementer fra den almindelige gudstjeneste indgår, så som tekstlæs-ning, bøn, salmesang og nadver. Dertil kommer lettilgængelige og mediative sange fra Taizetraditionen, samt un-dervejs en mulighed for at tænde lys for dem, man tænker på.Til gudstjenesten vil der være en over-sigt over forløbet, som en hjælp til at føle sig hjemme i denne mere stille måde at være på.Ligeledes er der mulighed for at lære Taizesangene at kende og evt. øve sig på den meget enkle fl erstemmige Tai-zesang. Dette vil foregå i Sct. Sørens Hus kl. 19.30.Stillegudstjenesten starter i kirken kl. 20.15 og varer en times tid.

Stillegudstjeneste Gl. Rye kirke torsdag den 26. marts kl. 20.15

Udstilling i Sct. Sørens Hus

Billedværkstedet fra SilkeborgI maj og juni måned udstiller Billedværkstedet fra Silkeborg

Der er fernisering søndag d. 3. maj kl. 12.30. Alle interesserede er velkommen. Jytte Siggaard, Grete Christensen, Hanne Sørensen, Erna Jøhnk og Eva Jensen.

Kirken har fået sin egen øl: Sct. SørensSct. Søren blev knappet op første gang ved en ølsmagning i sognehuset i begyndelsen af januar.

Kom og smag næste gang der er kirkekaffe.

I forbindelse med 475 års jubi-læet for kongevalget i kirken lanceres en ny øl - Chr. den 3. - ved festgudstjenesten den 14. juni kl. 11.

Det er Klosterbryggeriet som har brygget øllen:www.klosterbryggeriet.dk

24 25

Sct. Sørens Kirkewww.glryekirke.dk

Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist:

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Menighedsrådet:Formand: Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofi r.dk

Næstformand: Jytte Siggaard Galgebakken 1, 8680 Ry 8689 8527

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Benedicte Thorseth Gerstedvej 2F, Gl. Rye Tlf. 8689 1090 benedicte@gefi berpost.dk

Kontaktperson: Marianne Glasius Hedevej 1, Gl. Rye Tlf. 2127 5261

Hjemmesidewww.glryekirke.dk

25

Langfredag d. 10. april, kl. 14

Musikgudstjeneste med passionsmusik Lars Thodberg Bertelsen, baryton, Frode Stengaard, orgelMusikgudstjenesten vil forme sig som en vekslen mellem bibellæsninger og en opførelse af pas-sionsmusik. Teksten og musikken vil lede os gennem en koncentreret udgave af lidelseshistori-en. Lars Thodberg Bertelsen er solist på Den Jyske Opera og en højt berømmet sanger indenfor den danske sang og den tyske lied. Blandt andet har han modtaget den prestigefyldte Aksel Schiøtz-pris. Frode Stengaard er pianist og organist ved Skanderborg Slotskirke, men også en velkendt og værdsat musiker ved orglet i Gl. Rye.

Torsdag d. 14. maj, kl. 19.30 i Sct Sørens Hus

Klassiske favoritter med Duo Capriccio Vibeke Højlund Dalsgård, sang Dagmar Ginnerup, klaver

Duo Capriccio giver ved denne koncert smagsprøver på nogle af den klassiske musiks mange fantastiske værker. Koncerten indeholder kendte sange, der introduceres på en ligefrem og uhøjtidelig måde. Værker af bl.a. Händel, Puccini, Grieg, Bizet og Carl Nielsen.Duo Capriccio har de seneste seks år afholdt koncerter i kirker og sognegårde. Vibeke Højlund er til daglig ansat som docent i sang ved Vestjysk Musikkonservatorium. Dagmar Ginnerup er uddannet pianist og organist og er aktiv som kammermusiker og akkompagnatør.

Foredrag

Hvor kommer sangene fra ? ... i Lars Lilholts universForedrag ved lektor Jakob Wolf, Det Teologiske Fakultet, Københavns UniversitetMandag den 23. februar kl. 19.30i Sct. Sørens Hus ”Efter at have hørt på Lars Lilholts sange i 15 år spurgte jeg mig selv: Gad vide, hvad de sange egentlig handler om? Jeg fi k da den mærkelige idé, at de handler om, at musikken bor i alle ting. Jeg satte mig for at undersøge, om det virkelig kunne være rigtigt. Og bingo, jo, det var rigtigt. Det vil jeg gerne prøve at bevise i mit foredrag med nogle eksempler. Mu-sikken bor i alle ting og forener alle ting med hinanden, så de ikke går til i ensom-hed. Det er en smuk tanke, og hvis den er sand, så er det da ikke så slemt at være menneske”(Jakob Wolf, bl.a. forfatter til bogen: Hvor kommer sangene fra? – i Lars Lilholts univers, 2005).

En aften med lyrikeren Søren Ulrik ThomsenOnsdag den 25. marts 2009 kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus Vi mennesker har brug for ord. Den danske lyriker Søren Ulrik Thomsen er en af de digtere, som vedkommende og realistisk sætter ord på tilværelsen. Han har en udgivet en række bemærkelses-værdige digtsamlinger: City Slang 1981, Ukendt under samme måne 1982, Nye digte 1987, Hjemfalden 1991 og Det skabtes vaklen fra 1996 samt essaybø-gerne Mit lys brænder 1985 og En dans på gloser 1996. Seneste udgivelser er Det værste og det bedste fra 2002 og de-batbogen Kritik af den negative opbyg-gelighed skrevet sammen med Frederik Stjernfeldt fra 2005. Søren Ulrik Thomsen har modtaget en lang række legater og priser for sin digt-ning, bl.a. Statens Kunstfonds 3-årige Stipendium, Bakkehusets legatbolig og

Statens livsvarige ydelse. Han er medlem af Det Danske Akademi og regnes for at være en af Nordens mest fremtrædende digter.

Når Søren Ulrik Thomsen onsdag den 25. marts kommer til Gl. Rye, er der mu-lighed for en anderledes aften, som når sind og liv på en ganske særlig måde.

Planlagt foredrag til efteråret:

Torsdag den 29. oktober kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus:”Liv og død – i menneskets hænder” ved Ole Hartling overlæge ved Vejle sygehus og fhv. formand for Etisk Råd.

Sø

ren

Ulr

ik T

ho

mse

n

Ole

H

art

lin

g

Fors

idefo

to ”

Hvo

r ko

mm

er

san

gen

e f

ra”

Foredragene arrangeres sammen

med Udsyn - Himmelbjergegnens

debatforening.

Se side 26.

Sommeren 2009 er det 475 år siden, at man i Sct. Sørens kirke valgte den luthersk-sindede hertug Christian som dansk konge. Valget førte siden til Dan-marks reformation. Næste nummer af Aktuelt bliver derfor et tema-nummer om denne nationalhistoriske begiven-hed i Gl. Rye. Borgerforeningen og øv-rige dele af byens foreningsliv, skolen, Øm Kloster og menighedsrådet vil ar-bejde sammen for at markere 475-års jubilæet. Det bliver søndag den 14. juni.

Glæd dig til:

Søndag den 14. juniKl. 11: Festgudstjeneste i Sct. Sørens kirke med biskop Kjeld Holm.

Kl. ca. 12.30 – ?: Festlig kom-sammen på skolen Gl. Rye skole, Øm Kloster Museum, Museet på Gl. Rye Mølle, Grif, Bor-gerforeningen, Menighedsrådet

475-året for konge-valget i Gl. Rye

Resever dagen - vi arbejder på sagen

Jubilæumstur med guide til Øm Kloster og Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye. Lørdag 4. juli, kl. 14.00-16.00Mødested: Øm kloster Museum.Guidet tur om Reformationen og kongevalget i Gl. Rye. Turen forsætter i egne biler til Sct. Sørens kirke, Gl. Rye.Guide: museumsinspektør Lene Mollerup, museumsinspektør Henrik Bred-mose Simonsen, arkitekt Poul Nielsen.Arrangør: Museet på Gl. Rye Mølle og Øm Kloster Museum.

Dronning Magrethe på besøg i Gl. rye i forbindelse med 450 års jubilæet.

26 27

Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A.

Hjarsbækvej 7, Gl. Rye 8680 Ry

Tlf. 8689 8002 · Fax: 8689 8944

E-mail: rkv@mail.dk

26

Inge Jørgensen, medlem af bestyrelsen

Det var med forventning, men også nogen ængstelse, bestyrelsen for ”Udsyn”, den nystiftede foredrags- og debatforening, mødtes i Sct. Sørens Hus fredag den 16. januar 2009 før forenin-gens første arrangement: et foredrag af plejehjemsleder Thyra Frank. Pengekassen var endnu tom, og hvad nu, hvis ingen viste interesse for den nye forening? Forud var gået nogle travle uger med at fremstille og ud-dele foldere, hvor den nye forening blev præsenteret,

og med annoncering af fore-draget.

Først var der noget praktisk, der skulle klares, stole skulle sættes frem, borde ryddes væk, kaffe brygges, alt blev klaret, ikke mindst takket være storartet hjælp fra Gre-te fra menighedsrådet, som var med fra først til sidst. Al-lerede før kl. 19 kom de før-ste tilhørere, og kl. 19.30 var salen fyldt til sidste plads.

Efter foreningens velkomst nærmest tryllebandt Thyra Frank forsamlingen i næsten tre timer med sit morsomme og bevægende foredrag om livet på ”Lotte”, kun afbrudt

af en kort pause, hvor for-eningen bød på kaffe, hjem-mebagte småkager og frugt. Der var livlig spørgelyst efter foredraget.

Thyra Frank er en fremragen-de foredragsholder, som kan veksle mellem sjov og alvor. Hun er visionær og brænder for sin sag, men formår at holde jordforbindelsen. Den røde tråd i hele hendes arbej-de er respekten for medmen-nesket. Jeg tror, at mange som jeg følte sig berørte og berigede af hendes foredrag.Efter foredraget, og efter at alle de øvrige tilhørere havde forladt huset, stod bestyrel

sen tilbage med oprydningen, men også med fornemmelsen af, at det var gået rigtig godt, der var penge i kassen, stem-ningen havde været god, jo, ” Udsyn” var kommet godt fra start!

Nu er det bestyrelsens håb, at mange fl ere vil få øjnene op for foreningens arrangemen-ter og slutte op om forenin-gen og måske se det positive i, at fælles oplevelser giver samhørighed.

Fra februar falder fjernvarmeprisen i Gl. Rye. Prisfaldet er 7 pct. på forbrugsbi-draget og 29 pct. på kapacitetsbi-draget. Det betyder et samlet pris-fald på gennemsnitligt 11 pct. for et standard-hus - fra kr. 25.306 pr. år til kr. 22.481 pr. år. Et standard-hus er et hus på 130 m2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh varme pr. år.

Forbrugsbidraget kan vi nedsætte, fordi vi nu sælger strøm på det frie el-marked, i stedet for som tidligere efter den så-kaldte 3-leds tarif.

Kapacitetsbidraget kan vi nedsætte, fordi vi har fulgt generalforsamlingens opfordring til at optage et banklån, der kan bruges til at afdrage på vores kom-munekreditlån. I praksis betyder det, at vi ”fl ytter” noget af gælden til efter det egentlige lån er betalt, og således stræk-ker lånet ud over en længere periode.Alle forbrugere blev orienteret lige før nytår, og fi k samtidig tilsendt det nye ta-rifblad.

Svar fra EnergistyrelsenNej fra energistyrelsen til frit brændsel-svalg og afgiftsfritagelse på ledningstab - desværre.Dansk Fjernvarme og Foreningen Dan-ske Kraftvarmeværker har på vegne af de decentrale kraftvarmeværker - her-under Rye Kraftvarmeværk - søgt energi-styrelsen om bl.a. frit brændselsvalg og afgiftsfritagelse på ledningstabet. Svaret var nej til begge dele.

Kraftvarmeværket er derfor stadig bundet til at benytte dyr afgiftsbelagt naturgas. En politisk beslutning, som forhindrer os i at skifte til en billigere varmekilde. Med baggrund i den seneste tids CO2- debat står vi uforstående over for denne beslutning

Små kraftvarmeværker som vores, har et relativt stort tab af varme i ledningsnet-tet. Vi har søgt om i det mindste at blive fritaget for afgifter på den del af var-men, som går tabt i ledningsnettet, og altså ikke kommer forbrugerne til gode. Det har energistyrelsen desværre også sagt nej til.

Hele korrespondancen mellem branche-foreningerne og Energistyrelsen kan re-kvireres på kraftvarmeværket, tlf.: 8689 8002.

Strategi for fremtidens RKVSet i lyset af de stadige nej meldinger fra politisk hold, må vi forsøge andre stra-tegier for den fremtidige udvikling frem mod lavere priser.

Vi har derfor indledt en møderunde med forskellige aktører på fjernvarme-banen med det formål, først at undersøge, hvil-ke muligheder der fi ndes, og senere gå i detailforhandlinger omkring de mulige løsninger. Vi forsøger på alle fronter at komme målet om en lavere varmepris nærmere.

Ledelsen for Rye kraftvarmeværk A.m.b.a.

Varmeprisen falder

Varmeprisens udvikling for Rye Kraftvarmeværk

27

Hvis du er interesseret,

i at blive medlem af for-eningen kan du melde dig ind på følgende måder:

lotte@skovebjergvej.dk

eller ring til Henrik Lund

8689 8037.

HIMMELBJERGEGNENSDEBATFORENING

28 2928 22922292929292292929299292999992999292929229229292922292999229292929929299229

Af Karen Thomsen

Katrine, Mette og Victor – fra 6. kl. fortæller i denne artikel om, hvordan de bruger internettet og mobiltelefo-nen til at være i kontakt med andre, og Kathrine starter med at fortælle om sin mor - Kirsten Teilmanns tele-fon. Det er nemlig en ældre model, sort og med drejeskive. Den skratter, men Katrine siger, at hendes mor sy-nes, den er pæn, det synes Katrine ikke. Hun synes, det siger noget om telefonen, at hun har set en tilsvaren-

de model udstillet Den gamle by i År-hus. Katrine siger, at det tager 100 år at taste telefonnummeret ind – dvs. at dreje det, og en dag kom hun ved en fejl til at sende en sms til den – det kunne den ikke klare… At forestille sig en verden, hvor en drejeskivete-lefon – ud over frimærkepost – er det man har, når man skal være i kontakt med vennerne, det er helt utænke-ligt for de unge – så Mette lægger ud med at fortælle om Skype:

Skype er et forum på internettet, hvor man både kan snakke sammen to og to eller fl ere i en gruppe. Er man to kan man samtidig se hinanden via et webkamera, der sender billeder, mens man snakker.. Det er gratis medmindre man vil ringe op til en almindelig te-lefon – som f.eks. Kirstens med drejeskiven. Skype er en måde at snakke gratis over store afstande, men de 3 unge bruger det mest til at hyggesnakke med vennerne. Man sender typisk lige en SMS og spørger: ”Kommer du ikke lige på Skype, så vi kan snakke?” Typisk snakker man længe – for telefonregningen tikker jo ikke i baggrunden. Katrine fortæl-le om engang de snakkede sammen i 3 timer, mens de sad i hver deres

hus og så det samme i fjernsynet. At snakke sammen på Skype er en lille smule mere uformelt end at snakke sammen, når man går på besøg hos hinanden. Skype, Facebook og mobilen giver også mulig-hed for at dele hemmelighe-der på en måde, man måske ikke ville gøre, hvis man stod overfor hinanden. Der bliver skabt en afstand, som kan give en større åbenhed, og det stiller så samtidig store krav til, hvordan man forvalter den fortrolighed – og alle hemmelighederne. Man kan godt blive lidt træt af, at man har fortalt en hemmelighed siger Victor, for sommetider er den nogen, som ikke overholder de uskrevne regler og si-ger det videre – og måske er det en pinlig ting, og så bliver man drillet med det. Så kan man godt tænke, det skulle jeg ikke have sagt. Klassen er sammen hele tiden via nettet og mo-bilen – også når skoledagen er slut. Det er i høj grad hemmelighederne der ER i spil og åbenheden som skal forvaltes – og både Kathrine, Mette og Victor er meget bevidste om, hvad der er rigtigt at gøre og hvad der er forkert. Katrine og Mette har travlt i det daglige med mange lektier, sang, og sport, men kan alligevel være sammen med vennerne over nettet. Mette fortæller, at det er ret smart, at man lige kan logge af, hvis man ikke rigtig har lyst til at snakke mere. På Skype er der ikke nogen aldersgræn-se for at være logget på.

Alle i klassen har mobiltelfon, og der kun én, som ikke er på Facebook. Mo-biltelefonen bruges også som kamera og de unge kan lægge billeder ind på Facebook via telefonen. Pigerne bru-ger også deres web-kamera til at tage billeder og lægge ind på Facebook. De unge sender og får mange sms´er. En typisk sms kan f.eks. hedde ”Laver ? ” Det betyder ”hvad laver du lige nu – jeg sidder og keder mig og vil

gerne have nogen at snakke med” Der er også nogen, der har nogle helt åndssvage for-kortelser, siger Katrine. Victor giver hende ret og nævner én, som han ikke vil fortælle, fordi den er led. Mette siger

at ”l.o.l” er meget almindelig – det betyder ”laughing out loud” og er noget man skriver, hvis noget er sjovt eller måske nærmere rigtig rigtig un-derligt. Bagsiden ved sms´erne er at der indimellem dukker en kæde-sms op. Det minder lidt om fortidens kæ-debreve, som enten lovede én lykke og rigdom – eller det modsatte, hvis man ignorerede brevet. Nogen kæ-

de-sms´ er rigtig søde og andre er hæslige, og dem sletter i hvert fald Victor hurtigst muligt. De har snakket om det i klassen, for nogen var blevet

rigtig bange. Victor siger, at det f.eks. ikke er ret sjovt at ligge i sin seng for at sove, når der så pludselig kommer en sms, hvor der står ”Døden står ved din seng”, og det kan man jo godt forstå. De unge er blevet

så store nu, at de synes det er ånds-svagt, siger Katrine, og på den måde er sms´ erne taget af. Der har været skrevet meget i aviserne om, hvordan unge er blevet mobbet via f.eks. bille-der, som er blevet sendt rundt via mo-biltelefonerne. Det er noget, som Ka-trine, Mette og Victor tager afstand fra, og man kan forstå, at de unge har nogle klare regler for, at det gør man ikke, og at det også er den hold-ning man er fælles om i klassen. Mo-bilen er tændt hele tiden, undtagen i timerne og om natten – og så når den er i vaskemaskinen, siger Victor. Hvis man gerne vil have en ny mobil, kan man glemme den i sine bukser når de skal vaskes – det gode råd er hermed givet videre..

På Facebook er der en aldersgrænse på 13 år, og både Kathrine, Mette, Victor og de fl este i klassen er på.

De tre unge foretrækker klart Face-book frem for Arto, for som Victor si-ger meget kontant, så er Arto noget lort. Katrine synes Arto er kedeligt, og fortæller at der er piger, som er blevet mobbet rigtig meget derinde eller det der er værre, som Victor si-ger. Arto har et dårligt ry – mange opretter falske profi ler og en pædo-fi l mand på 40 kan udgive sig for at være en pige på 13. Facebook frem-hæves, fordi man ikke i så høj grad risikerer at komme i kontakt med folk med skumle hensigter, man væl-ger selv sine venner indenfor en luk-ket kreds. Mettes forældre har rådet hende fra at bruge Arto, og det har gjort indtryk, at der har været én og fortælle om det på skolen. Katrine ville blive rigtig bange, hvis nogen skrev noget ”ondt” til hende – både Mette, Katrine og Victor vælger ven-ner på nettet med stor omhu og er kun venner med nogen de kender i forvejen – f.eks. fra klassen.

Mette og Kathrine har tidligere brugt et program som hedder ”Go-super-model” som var et pige-sted på net-tet, hvor man kunne lære andre pi-ger at kende og spille 3 spil. Nu er de begge på Facebook.

På Facebook, kan man spille forskel-lige spil. Victor spiller geografi -spil, for han er god til geografi , og pi-gerne spiller spil med nogle små kæ-ledyr, som de selv har skabt og givet navnene Berta og Naja. Victor siger: Jeg tror ikke du vil vide, hvor mange timer, jeg er på Facebook om ugen, og pigerne siger at de tit går på. For Mette er det Facebook, som hun ud over lektierne bruger computeren til. Facebook giver mulighed for at kommunikere på fl ere niveauer. Man kan skrive noget, alle kan se, man kan maile og man kan chatte.

Victor spiller World of warcraft og Counterstrike på nettet. Det er nogle meget populære computerspil, som man spiller online, betaler for og hvor man spiller sammen med andre, som ofte befi nder sig i andre lande. Begge spil er typisk drengespil, men enkelte piger spiller også. Man kan

skrive til alle andre, som også spiller,

men Victor spiller mest med unge fra Danmark. Victor er vild med World of warcraft – det er på alle måder et godt spil, synes han. Der er – undskyld – siger han - lidt vold, og noget over-naturligt – og noget fra gamle dage og han er lidt fortørnet over, at der er kommet crossere og motorcykler med i spillet. Han synes ikke de hø-rer hjemme i spillets fantasiverden. Det er latterligt, synes han – et spil fra middelalderen, og pludselig kom-mer der en crosser kørende – her går Victors grænse for fantasy-universet. Man skal kunne tænke sig om, når man spiller, og man skal kunne læse engelsk. Victor spiller også Counter-strike, og det er som han siger ”ren splatter”

Kirstens dreje-skive-telefon får lov til at nyde sit otium i fred – som et vær-digt minde om de gode gamle dage. For Mette, Katrine og Victor er det ufattelig lang tid siden, den var mo-derne. De ringer ikke gerne til den – eller til nyere modeller af fastnet-

telefoner, for de vil være sikre på at

få fat i netop den, de ønsker at tale med. De gider ikke altid snakke med forældrene først, hvis det nu er dem, der tar´ telefonen. Igen er det det med alle hemmelighederne der bli-ver fremhævet – den gamle telefon er ikke god til at holde på hemme-ligheder – og de fl este forældre har ører så store som drejeskiver.

Mette Søby Jensen er 13 år. Hun går i 6. klasse på Gl.Rye skole, og spiller håndbold, fodbold og badminton og er hjælpetræner til gymnastik for mindre børn.

Katrine Frost Teilmann – er 13. Hun går i klasse med Mette og synger 2 gange om ugen i Musikskolen i Ry og går til klaver, håndbold og FDF.

Victor Voldorff Kjeldsen – går i klas-se med Mette og Katrine og går til bordtennis 3 – 4 gange om ugen og derudover til fodbold. Sommetider bliver det til lidt amerikansk fodbold med sine venner.

Telefon med drejeskive - versus - Facebook – Skype og mobiltelefoner...

Så er der gang i computeren på Mettes værelse.

Mette og Katrine tjekker dagens SMSér, mens Victor spiller med sin amerikanske fodbold. 29

30 31

Børnegården Bison

Den fagre nye verden har nu også holdt sit indtog i Børnegården Bison. Bison har fået oprettet sin helt egen version af ”facebook”, hvor størstedelen af kom-munikationen mellem Bison og foræl-drene kan gøres internetbaseret.

Kommunikation har altid været en svær ting. Således har personalet i Bison også oplevet det, og der er blevet brugt man-ge ressourcer på at skrive, kopiere og omdele beskeder, når der har været be-hov for at informere om dette eller hint. Forældrene har skullet prøve at huske på de beskeder, der har været slået op på opslagstavler og de sedler, der er delt ud i børnenes garderoberum. Og på trods af de store ressourcer, er der mange infor-mationer, der er gået tabt.

I løbet af efteråret har Bison så indført det internetbaserede informations- og kommunikations-system ”e-kids”. Idea-let vil være at samle langt den overve-jende del af den fælles information mellem Bison og forældrene på e-kids,

så løse sedler og opslag kan minimeres. Samtidig har hvert barn sin ”profi l” på ”e-kids”, hvor der kan fi ndes billede, kontaktoplysninger og andre relevante data. Den vej kan børnenes forældre fi n-de frem til hinanden og skabe mulighed for f.eks. legeaftaler eller fælles trans-port til begivenheder.

”e-kids” giver også mulighed for, at per-sonalet kan give adgang til fl ere interes-sante muligheder: Dagbogsbeskrivelser fra specielle begivenheder eller fra hver-dagen, billedsamlinger, beskrivelser af kommende begivenheder, referater og andre informationer fra bestyrelsen og meget, meget mere. Dette giver foræl-drene mulighed for at se billeder og læse om begivenheder sammen med barnet i ro og mag derhjemme i stedet for, at det skal presses ind i forbindelse med afl eve-ring eller afhentning.

En væsentlig forudsætning for at ”e-kids” for alvor kan blive en succes, er at alle børn bliver oprettet med en profi l og at alle børns forældre aktivt bruger informationsadgangen. Ellers skal infor-mationerne gives dobbelt, og det sparer i hvert fald ikke på ressourcerne. Selv om ”ting ta’r tid”, er det lidt skuffende, at så få forældre endnu bruger informati-

onssiden. Som nævnt blev projektet sø-sat i efteråret. Omkring jul kom antallet af oprettede børn op på 100, og der er nu 110 ud af 122 børn oprettet. På sta-tistikkerne kan det ses, at 45 – 50 hold forældre af de 110 ikke har været log-get på efter nytår. Bisons personale har valgt, at en del af informationerne kun kommer ud på ”e-kids”. Effekten af, at forældrene ikke følger aktivt med, kan derfor være, at informationer går tabt.

Forældre, som har svært ved at huske at få checket e-kids for nyheder, kan vælge at få tilsendt en e-mail, hvis der er nye informationer på siden. Dette tilvælges ved klik på den lille lysende pære under barnets profi l.

Personalet i Bison understeger ofte, at der selvfølgelig altid skal være tid til den individuelle snak mellem personale og forældre. ”e-kids” skal derfor ikke af-løse den direkte kommunikation på alle punkter, men skal være med til at give tid og plads til den individuelle kommu-nikation.

HBO

Ovenpå en, for de fl este, lang jule- og nytårsferie er vi i Bison i fuld gang med at ”bruge løs” af det nye år.Vi har haft nok sne og rimfrost til at kun-ne kælke ned ad kælkebakken. Det aktuelle samtaleemne er, hvad vi skal være til Fastelavn i år.Skal det være Askepot, Snehvide, Bell, en fe eller en engel?For drengene er spørgsmålet, om det skal være Supermand, Batmand, Spider-mand eller en sørøver?Men hvad med de voksne? Kan de mon klæde sig ud som en prinsesse? Nej det går ikke, men måske som dronning, nu får vi se, hvordan det går.En anden vigtig ting, der sker i januar måned i Bison, er BISONBANDENS op-start.Det skete tirsdag den 6. januar og bør-nene skal fremover samles hver tirsdag formiddag til forskellige aktiviteter forbeholdt de ældste børn. I skrivende stund har Bisonbanden været samlet 4 tirsdage, hvoraf den ene blev brugt til en tur til brandstationen i Ry.Vi har spurgt nogle af børnene om, hvad de laver i Bisonbanden og hvilke for-ventninger de har til fremtiden i Bison-banden.

Bisonbanden er, når man er stor og snart skal i skole og man kan godt være lidt nervøs, når man skal i skole… man har jo ikke prøvet det før.I Bisonbanden skal man arbejde med sine arbejdsmapper og snakke om bogstaver og tal. Nogle af os kan allerede regne, f.eks.10 + 10 = 20 12 + 12 = 24100 +100 = 2001000.000 + 1000.000 = 2000.000

Vi snakker også om, at man skal være

søde ved hinanden og at man skal hjæl-pe hinanden og man må ikke slå.

Det er også sjovt at tegne. Nogle gange kan det være noget svært, men det er også det, der gør det sjovt.Til april skal vi op på skolen. Vi har også frikvarter i Bisonbanden. Det har man også i skolen. Engang fi k vi popcorn fra bål i vores fri-kvarter. Heldigvis var de alle enige om, at det er rigtig rart at gå i Bisonbanden og at det bliver rigtig spændende at fl ytte op på skolen til april.

Livets gang i Bison Bisons ”Facebook”

31

32 33

Gl. Rye Skole

Af Torben Steen

I uge 5 havde vi ”fordybelsesuge” på Gl. Rye Skole. Fordybelsesugens højdepunkt var torsdag aften med skolen som et festligt summende samlings-sted for børnene og deres familier, lærere og pæ-dagoger. Vi oplevede musik, sang og udstillinger som resultat af kreativitet og fordybelse, fælles-skab og læring. Det er stort at opleve og være en del af. Jo, ting lykkes på Gl.Rye Skole! Fredag blev der ryddet op, sådan rigtigt ryddet op, med en træt og mæt glæde i maven. Flere forældre kom hen og takkede for en fi n uge og andre ringede i løbet af formiddagen og udtrykte deres ros for arrangementet. Men vores forældre kommer ikke kun, når der er fest. Engageret og ansvarligt bidrager de også i hverdagen med nærvær, idéer og materialer, som ”gæsteforelæsere”, som kokke ved fredagsmad, ja selv som trafi kvagter for både egne og andres børn! Jo, emnet forældresamarbejde er vigtigt, faktisk er det basis for en god skole.

Som indledning til mit indlæg kommer her et par aktu-elle citater:

- Danske forældre er blevet så vant til at tackle proble-mer på jobbet med moderne redskaber som coaching og sparring, at de har fået helt urealistiske forventninger til deres børns hverdag i folkeskolen, siger landstræner for det danske håndboldlandshold og tidligere folkeskole-lærer Ulrik Wilbek.- Forældre tager mere og mere hensyn, vi laver person-profi ler, vi laver individuelle coachingsamtaler, men vi projicerer det over på vores børn, og så bliver de små voksne i folkeskolen, tilføjer han. Citatet er fra programmet ’Netværket’ på P1 d.26.1.09, en rigtig god udsendelse om forholdet mellem forældre og folkeskolelærere. En engageret meningsudveksling mellem vores håndboldlandstræner, Ulrik Wilbek, rektor for Den Europæiske Filmhøjskole Søren Høy og lektor og forfatter Ann Elisabeth Knudsen. Programmet kan høres på www.dr.dk/P1/netværket.dk

Debattørerne mener, at rollefordelingen i det fælles-skab, vi kalder folkeskolen, har ændret sig. Forældrene stiller krav og ’blander sig’ i børnenes skolegang på en helt anden måde end tidligere. Blandt andet fordi for-ældrene bliver opfordret til det af regeringen og af sko-lerne.- I dag vokser børn op i hoteller med fuldpension og ud-strakt taxaservice - og det kan mærkes i skolerne, siger

lektor Ann Elisabeth Knudsen.Mange lærere opfatter forældrenes indblanden som utidig - og de ser forældre som krævende og asociale forbrugere med fokus snævert ind-rettet på eget barn.Ifølge Søren Høy har lærerne ud-viklet sig til ’nogle klynkerøve’. Han mener til gengæld også, at foræl-drene bør blive bedre til at opdrage deres børn i de klassiske dyder.- Det er sådan noget med at holde mund og at acceptere lærerens autoritet. Det er vigtigt, at vi som forældre bakker op om læreren, man skal lære dem at opføre sig or-dentligt uanset, hvor man kommer fra, siger Søren Høy.

-Sådan, kan man sige! På Gl. Rye Skole tænker vi meget over, at vi i hverdagen faktisk har børnene i fl ere ’vågne’ timer i døg-net end forældrene. Det forpligter til et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Skolen kan ikke ’bare undervise’ og forældrene kan ikke ’bare afl evere og hente’. Vi har begge parter et meget stort ansvar for barnets triv-sel og læring, og måske skal vi være bedre til at tydeliggøre disse an-svarsområder.’I gamle dage’ skulle forældrene blot sørge for at 4 ting var i orden. Dette var deres ansvar: Barnet skulle være mæt, udhvilet, have lavet lek-tier og lært at opføre sig ordentligt. Så klarede skolen resten. Lærere/pædagoger skulle planlægge og gennemføre undervisning/samvær udfra prioriterede undervisningsfor-mer og materialer. Kommunikatio-nen var karakterbøger/meddelelses-ark og en skole-hjemsamtale, uden barnet.

Jamen, hånden på hjertet. Er de 4 basiskrav til et undervisningsparat barn ikke stadig præcis de samme? Hvordan kan et barn, der måske til sent på aftenen har set voldsomme TV- eller DVDfi lm eller spillet spil på værelset (efter at være puttet, selv-følgelig), der har fået chokopops og tegnefi lm til morgenmad og glemt bøger, hjemmearbejde, idrætstøj og madpakke - OG hvis hoved er skævt af trælse ord fra TV, rap-musik, kam-merater eller..... være klar til udfor-dringer som fællesskab og læring? Gl. Rye skole modtager børn fra et meget privilligeret område, og inte-ressen for skolen er som nævnt stor. Forældre ser vigtigheden af opbak-ning af lærere og pædagoger i de-res handlinger, beslutninger og un-dervisning. Uenighed går gennem skoleleder, lærer/pædagog, og skal IKKE synliggøres for barnet. Åbner barnet for personlige proble-mer om hjem eller skole, er det de

voksnes opgave at lytte og spørge ind og i respekt og diskression i fæl-lesskab hjælpe til en løsning. Det er samarbejde i tillid til, at begge par-ter prioriterer barnet. Derfor har vi i dialogen så fantastiske muligheder! Det vil så vise sig, at løsningen ofte er mere gennemskuelig, end først antaget.Lærerne påtager sig som altid plan-lægning og undervisning i henhold til ministerielle krav og henstillinger og tilgodeser alle de andre opgaver, der er lærere og pædagoger pålagt. Men lærerne er pyldrede, udtaler Søren Høj. Måske handler det om, at man som underviser ’helt uprof-fessionelt’ udstiller sig og gør sig sårbar ved at give sig 100% i formid-lingen og kontakten med børnene, så enhver modgang, ethvert undervis-ningsforløb, der trods gigantisk planlæg-ning alligevel ikke fænger og lykkes, op-fattes som et person-ligt nederlag. - Vi skal stille krav til hinanden, selvføl-gelig skal vi det! Vi ØNSKER forældrene ’skal blande sig’, men vælger at læse det som ’interessere sig’. Medindfl ydelse giver medansvar. Intet er for stort eller småt, hvis det skaber utryg-hed eller misforståel-ser. Vi ser det som vo-res opgave at sørge for trivsel og rammer for den enkelte i fæl-lesskabet, - i fælles-skab.

Der er mange nye opgaver til lære-re og pædagoger. I første omgang handler det om større fokus på ele-vernes paratgørelse til læring. Der gør børnehave og 0.klasse et kæmpe arbejde. Børnene skal lære at tænke ’vi’ i stedet for kun ’jeg’. At forskel-lighed er en force, der giver dyna-mik og ressourcer til gruppen/klas-sen. Dette gælder også forældrene. Lærerne arbejder i teams, hvor det samme gør sig gældende, altså en forståelse af at ’jeg er ok, du er ok, sammen er vi fantastiske’. Fra bør-nene er små skal de lære at lære. De skal opleve, de gør en (positiv) for-skel, at de ikke kan undværes, at de er ok og respekterede, hvordan og på hvilket niveau, de end må modta-ge læring. MEN der må og skal også stilles krav om medansvaret i skabel-sen af dette sociale læringsrum. Ko-deordet hertil kan foruden tryghed og glæde være ordentlighed.

Og for at leve op til disse krav skal alle vi voksne tilbage til starten af artiklen, -naturligvis med indkasse-ring af de 4000 i matadorpenge. Vi voksne er rollemodeller for bør-nene. De ser mere, hvordan vi age-rer, end de lytter til, hvad vi siger. De lærer af, hvordan vi håndterer pro-blemer og konfl ikter, hvilke valg vi træffer og handler på, og hvordan vi viser og giver udtryk for glæde, omsorg og kærlighed. Vi er hele tiden ’på’ og ’i skole’ og hele tiden lærer vores børn. Det betyder ikke, at vi skal bestræbe os på det per-fekte, men at vi ærligt og oprigtigt viser, hvem vi er, med fejl og svaghe-der, men også med vilje, styrke, tro og autoritet.

Min kære mor sagde engang om opdra-gelse, at børn har krav på at få at vide, hvad der er rigtigt og forkert, at blive opdraget. De voksne skal påtage sig denne opgave, selvom det i øjeblikket kan gøre dem ’upopulære’. Det gælder både, hvad der er ’dit og mit’, hvordan man siger tak, goddag og farvel, kigger på folk, når man taler til dem, taler ordentligt, hol-der bordskik og kom-mer til aftalt tid.HVIS ikke der er ram-mer og retningslinier kendt for barnet, fratager vi det mulig-

heden for at være uartigt, og det er en stor uret! Hvordan skal det ellers kunne opponere og udvikle sin per-sonlighed?

Så ’panta rei’- (alting fl yder-) pæda-gogik er ikke barnets tarv.Der kan så være store forskelle på, hvad der er praksis hjemme og i sko-len. Det må vi forholde os til. Vig-tigst er tilliden til, at vi alle gør vores bedste. Synes det i visse situationer ikke at være tilstrækkeligt, må vi holde fast ved altid at samarbejde i stedet for at modarbejde. Sådan har vi altid opnået - og opnår fremover- den bedste løsning. Jeg ser gerne mig selv som omdrej-ningspunkt i denne opgave.

Det gode forældresamarbejde

Ulrik Wilbek:

- Forældre tager mere

og mere hensyn, vi la-

ver personprofi ler, vi

laver individuelle coa-

chingsamtaler, men vi

projicerer det over på

vores børn, og så bli-

ver de små voksne i

folkeskolen

32 33

34 35

Af Mette mølbach og Pia Haunstrup

Gl. Rye Skole blev bragt op i de højere luftlag torsdag den 29. februar, hvor både de yngste og de ældste arbejdede med højtfl yvende emner. Mens 4. til 6. klasse havde arbejdet med at lave en klimakonference i børnehøjde havde 0. til 3. klasse bearbejdet historien om ”Den lille prins” til et musikalsk dramastykke med mange visuelle virkemidler.

”Den lille prins” rejste fra sin egen planet med vulkaner, baobabtræer og blomster til andre pla-neter, hvor han kunne lære noget om livet og få venner. Inden ”Den lille prins” drog af sted blev venskabet til den smukke rose beskrevet stemningsfuldt. Han besøgte lygtemandens pla-net, hvor børnene lavede en effektfuld lysdans, på geografens planet, var der bøger i massevis og blev skrevet om alt og på forretningsman-dens planet blev alt talt op og registreret i både dans og talekor. ”Voksne er mærkelige” udtalte Den lille prins efter mødet med den voksne, der fulgte ordre, den voksne, der ville vide alt og no-tere alt og den voksne der talte alt og ville eje alt. Rejsen endte på planeten Jorden, hvor Den lille prins mødte ræven, og her lærte han om venskab og kom til at savne sin egen ven, rosen. Stykket blev rammet ind af fl otte sange sunget af de 120 glade børn. Rejsemusikken blev spillet af børnene, og scenen var dannet af børnenes billeder vist på fl ere skærme.

Det blev en fantastisk forestilling skabt på kort tid, og det kulminerede torsdag eftermiddag,

hvor forældre og søskende ankom med lidt mad til de børn, der havde arbejdet hele dagen med at få det sidste klar, inden det blev tid til at stå på den store scene foran det store publikum.

Efter forestillingen kunne forældrene fort-sætte rundt til forskellige stande, hvor de kunne blive kloge på forskellige klima-problematikker. Oplagte og velforbe-redte elever stod klar med at formidle viden og holdninger i både ord, bil-leder, spil, tal og forsøg. Eleverne fra 4. til 6. klasse havde nemlig valgt et fag som udgangspunkt for deres arbejde. Det var fagene dansk, bil-ledkunst, matematik og natur og teknik, der lå til grund for ugens arbejde. Hver dag startede med et indspark af forældre, der i det daglige arbejder med klimarelaterede emner. De havde stillet sig til rådighed med deres viden og kunnen, så på den måde blev svært fagligt stof formidlet på et niveau, så det var til at forstå.

En arbejdsom anderledes skoleuge, der har gjort såvel børn som voksne meget klogere. En uge fyldt med energi og en fantastisk forældreop-bakning til torsdagens arrangementer.

Af Torben Steen

At planlægge undervisningen på tværs af fagene giver både lærere og elever mulig-hed for at opleve de traditionelle faglig-heder og færdigheder som redskaber til at belyse emner eller problemstillinger. Vi taler således om ’anvendt faglighed’, hvor børnene oplever, at faglighed faktisk kan bruges i praksis.Er emnet evt. ’Australien’ kan matemati-ske færdigheder bruges til udregninger og læsning af statistiske skemaer og tabel-ler, konstruktioner og beskrivelser. Dansk- og engelsk-kunnen åbner for læsning og fremstilling af både fag- og skønlitterære tekster, musik afl yttes og produceres, evt med dans og bevægelse, billeder tolkes og laves. Dyreliv, landskabsformer, vejr og vind, politik og historie. Forskellige arbejdsformer, konstellationer, pædago-giske indgange varieres efter ønske og behov. Lærerne planlægger i fællesskab og gør som i Danske Bank, det de er bedst til. Eleverne udfordres i oplevelsen af den sammenhæng og fordybelse, vi må erken-de ikke altid kan tilbydes i den fagopdelte hverdag.Det kan være en god idé ikke blot at arbej-de på tværs af fagene, men også på tværs af klasserne. Dette er der også tradition for på Gl. Rye skole i fx fordybelsesugerne,

hvor skolen enten arbejder på tværs fra 0. til 6. klasse eller den, som i uge 5, opdeles i ’de små’ og ’de store’, denne gang med forskellig overskrift, proces og produkt. Men oplevelsen af netop sammenhæng og tid til både fælles og individuel læring på et bredere grundlag er til stede.Der er mange pædagogiske overvejelser forbundet med denne alternative under-visningsform. Foruden fokus på den ’fag-lige anvendelse’ er der også opmærksom-hed på de sociale udfordringer. Eleverne tages, gerne parvis eller i smågrupper, ud af deres kendte og trygge klassemiljø og placeres i grupper med børn fra andre klassetrin. Dette befordrer selvforståelse og pligt og mulighed for at samarbejde med elever med anden baggrund. Man prøver simpelthen sig selv af både fagligt, personligt og socialt ved spejling i de nye partnere, pædagoger og lærere, - en både sund og givende opgave. Skolen fi nder det vigtigt at informere for-ældrene grundigt, når det daglige skema opløses til fordel for ’faglighed på tværs’. Det sker både for at man derhjemme har forståelse for arbejdsformen, men også for at sikre positiv opbakning af de enkelte børn både før og under forløbet. Vi ser også gerne forældre bidrage med viden og materiale, komme på besøg og meget gerne tilbyde deres praktiske og faglige assistance både i planlægning og gennem-førelse.

Tværfaglig undervisning sker ofte i det små i klassernes hverdag, hvor 2 eller 3 fag i en periode belyser samme emne i, hvad vi kan kalde ’et fagparallelt’ forløb. Fagene beskriver og belyser hver især emnet el-ler bidrager til problemløsningen med de indlærte færdigheder, og børnene oplever således også her ’den anvendte faglighed’ i en målrettet praksis. Vi har her på stedet tradition for efter en fordybelsesuge at invitere forældrene til en fællesoplevelse på skolen. Det kan være en udstilling, et marked eller som denne gang en fremlæggelse og en musi-kalsk forestilling.Det er utrolig dejligt at opleve den altid store opbakning om den slags arrange-menter. Det bekræfter os i at have en me-get fornem forældreopbakning, som vi er meget stolte af! Heller ikke denne gang manglede interessen, da vi for nylig åbne-de dørene for ”Den lille Prins” og ”Klima konference i børnehøjde”. Den tværfaglige praksis er ideel til ind-dragelse af værkstedsundervisning - frit oversat fra det engelske ’workshops’. Fag-lærerne klargør selvstændige opgaver/ak-tiviteter i det aktuelle tema, som eleverne i par eller små grupper tilvælger udfra for-skelligt fokus afhængigt af både de fælles og de individuelle mål. Efter at have brugt

tid på fremstilling og opsætning af værk-stederne fungerer lærerne som en slags konsulenter, klar til at fastholde, udfordre og inspirere. De har således tid til at sam-tale med eleverne efter behov og ønske og har det store overblik. Værkstederne skal gerne være delvis selv-kontrollerende, men vi fi nder det vigtigt, at lærere/pædagoger hele tiden følger børnene og ’kvitterer’ efter hvert værk-sted med grønt lys til at starte på et nyt. Børnene har en oversigt over alle værk-steder. Dette er ikke blot til ’kontrol’, men giver også forståelse for, hvilke værksteder den enkelte skal vælge for at udfordres på deres mål.Vi tilstræber via værkstederne at udfordre eleverne til at lære og arbejde udfra Ho-ward Gardners viden om ’de mange intel-ligenser’. Børnene bevidstgøres om deres styrkesider og deres ’arbejdssider’. Nogle er ord-kloge, tal-kloge, natur-kloge eller musik-kloge, mens andre er krops-, billed-, jeg-, vi- eller livskloge. Tanken er, at man henter energi og selvtillid i sine styrkesider til at gå løs på sine arbejdssider. Man kan udvikle ALLE intelligenser til et anvende-ligt niveau. Et fuldført værksted kan være en fi n doku-mentation for eleven til at vise, at et mål er nået.

En anderledes skoleuge

Peter og Evas mor fortæller om sine oplevel-ser på Galatea ekspeditionen

Tværfaglighed

”Der er altid noget man er god til” - så sammen kan vi alting

34

36 37

GRIF

Selvom dagene er korte og skoven mud-ret, holder Gl. Rye MTB ikke pause. Der er for seniorrytternes vedkommende blevet trænet hele vinteren, både i sko-ven og indendørs med spinning. Klubben har nu 30 senior medlemmer og 10 ung-domsryttere. For tiden går vi og venter spændt på vores klubtrøjer, som snart skulle komme fra leverandøren. Så snart vil rytterne fra Gl. MTB blive lette at gen-kende i deres azurblå trøjer.

Klubben deltog i efteråret i fl ere løb. Højdepunket var dog 24 timersløbet i Vilhelmsborgskovene. Gl. Rye MTB var repræsenteret med to hold a’ 4 ryttere, som skiftes til at køre en rundstræk-ning på 9 km i et døgn. Ruten var i år

så mudret, at man måtte træde godt til i pedalerne selv ned ad bakke, for ikke at holde stille. Heldigvis blev ruten mere og mere tør som natten skred frem og da vi nærmede os afslutningen søndag kl. 12 var det i høj sol. Placeringsmæssigt var begge hold godt tilfredse, selvom de ikke var i nærheden af podiet.

Næste store udfordring for seniorryt-terne er endnu et 24 timers løb, denne gang i Rold skov, hvor vi også deltog sid-ste år. I år har vi tilmeldt to 4 mands hold et to mands hold og en enkelt solorytter, så man må sige at klubben er fl ot repræ-sentere, da godt 1/3 af klubbens senior-medlemmer stiller op.

Ungdomsrytterne deltog i et løb ved Fus-singø nær Randers. Her var der forskelli-ge distancer og vælge imellem. Også her var det meget mudret, men alle vores ryttere kom fl ot igennem. I vinteren har der kun været en enkelt træningstur for ungdomsrytterne, da mange af dem er optaget med håndbold i weekenderne. Men nu går vi lysere tider i møder, så vi kan træne på hverdage.

Sidder du nu og tænker, gid det var mig der drønede rundt i skoven hver søndag, så tøv ikke. Vi mødes ved Brugsen i Gl. Rye hver søndag kl. 9:30, husk hjelm.Ellers tjek klubbens hjemmeside på adressen: www.glrye-mtb.dk

Gl. Rye MTB

Fredag d. 17 drog en fl ok entusiastiske juniorgymnaster(10-14 år) af sted til Viborg Gymnastik Højskolen. Foran dem havde de mange timers spring og rytmegymnastik sammen med andre gymnaster fra hele midtjylland.

Der blev lavet saltoer, overslag og fl ik-fl ak til den store guld-medalje, og der blev arbejdet med rytmiske serier så sveden piblede frem. Aftenen sluttede af med en tur i svømmehallen, før det var godnat kl. 24:00. Lørdag morgen startede med fæl-les opvarmning, hvor efter gymnaster arbejde med forskellige spring og bevægelse til musik. Det hele sluttede af med en fl ot opvisning af Rep-holdet fra Viborg, som også havde været de gennemgående instruktører.

Klokken elleve vendt vi næsen hjem ad mod Gl. Rye, samtidig med at en ny fl ok gymnaster fra Gl. Rye ankom, for at deltage i børnefællestræningen også sammen med andre gymnaster fra midtjylland. Her var temaet i år sørøvere. Alle fi k lov at gå plan-ken ud, vandet var dog skiftet ud med nedspringsmadrasser og hajerne var en fl ok dygtige instruktører fra aspirantholdet i Viborg. Midt på eftermiddagen gik det igen hjem til Gl. Rye, og mon ikke en eller fl ere sørøvere faldt i søvn på bagsædet.GRIF Gymnastik

Fællestræning i Viborg

Hele byen inviteres til vores årlige

Lørdag d. 28 marts i Gl. Rye Aktivitetshal.Kl. 14.00 til ca. 17.00På gulvet kommer I til at se:Forældre/barn, Puslinge, Spirrevip-piger, Tarzandren-ge, Spring 0-1 kl., Spring fra 2. kl. og opefter, Kvinde-gymnastik, Cirkeltræning og Aerobic.

Dagen krydres desuden med at alle instruktørerene går på gulvet til en fællesserie og Efterskolen fra Brø-ruphus afslutter dagen.Entre for voksne/ børn gratis.Vi glæder os til at se jer.

GRIF Gymnastik

GYMNASTIKOPVISNING

37

38 39

Af Tine Lindberg

Eva Jensen, Susanne Bohøj og Bir-gitte Nicolaisen er blandt Gl. Rye´s ”stærke kvindelige ildsjæle”, der gennem 3 årtier har løftet formands-posten i GRIF´s gymnastik afdelin-gen. Alle med stor indlevelses evne, lysten til bevægelse, og en stolt bag-grund i gymnastikkens univers.

Gymnastik afdeling til Gl. RyeDet hele startede tilbage sidst i 70´erne, hvor gymnastik interesserede Gl. Rye borgere, med stor fornøjelse deltog i un-dervisning på Mølleskolen under kyndig ledelse af Eva Jen-sen. Dengang var gymnastik ikke en del af GRIF, så efter 1 år med omk. 120 Gl. Rye gymnaster i Ry hallen, var den lokale gym-nastik afdeling en nødvend ighed , og skolens gamle gymnastiksal - som i dag rummer 0. Klasserne - en naturlig ramme. ”Det var et pusle-spil at fragte børn og unge frem og

tilbage til Ry hallen, og det skete da også af og til at et par af børnene ikke blev hentet af forældrene, eller kom med en bil tilbage til Gl. Rye”.

En ildsjæl kommer til byenEva Jensen kommer oprindelig fra Vejle egnen, og har gennem hele sin opvækst dyrket gymnastik. Som helt ung pige underviste hun byens børn, og det var derfor helt naturligt, at hun i perioden 1962-63 valgte at dygtiggøre sig på Søn-derborg idrætshøjskole – og her fi k en god basis uddannelse i gymnastikkens grundprincipper.

TirsdagsholdetEva´s første hold på Mølleskolen var mor/barn gymnastik – og den dag i dag er hun stadigvæk aktiv som instruktør på tirsdagholdet i Ryhallen – som Eva for-tæller, ”de mødre der dengang i 70´ernekom på mine mor/barn hold, er stadig-væk aktive, og møder talrigt op hver tirsdag til gymnastik, bevægelse og hyg-geligt samvær”. Udover tirsdagsholdet i Ryhallen, underviser Eva ligeledes et mo-tionist hold i Låsby.

Ny på mor/barn holdetMidt i 80´erne kom endnu en engageret

GRIF hovedbestyrelseFormand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81 fam.pilgaard@mail.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 noah@chipeta.dk

Kasserer: Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

Sekretær: Tine Lindberg Lyngdal 19 86 57 95 55 tinelindberg@gefi berpost.dk

Formand Gymnastik:

Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@gefi bernet.dk

Formand badminton:

Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 bop@gefi ber.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fi scherweb.dk

Fodbold kontaktperson: Ungdom: Erik Nørgårds tlf. 87883100Senior: Keld Pedersen Tlf: 86898234

Kvindelige ildsjæle

kvindelig gymnast til byen. Susanne Bo-høj og familie fl yttede hertil i 1985, og blev hurtigt aktive gymnaster i GRIF. Su-sanne var blandt mødrene på Eva´s mor/barn hold, og blev hurtigt spottet som potentiel gymnastik instruktør. I 1988 blev Susanne instruktør for et voksent gymnastikhold, og i 1995 overtog hun formandsposten efter Eva. Susanne er stadigvæk aktiv og en meget engageret instruktør for voksen gymnasterne – og hver mandag aften til step/aerobic er Su-sanne atter til mor/barn gymnastik med datteren Karen.

Springgymnasten fra OdderSusanne er opvokset i Odder, og har al-tid dyrket gymnastik. Susanne fortæller, ”Som barn var jeg med på et blandet spring hold for drenge og piger. Vores instruktør havde tidligere undervist på Ollerup gymnastik højskole, og var der-for meget engageret”. Det engagement smittede af på børnene, og fi k Susanne til selv at påtage sig at undervise i en ret ung alder. I november 1975 startede Susanne på Viborg idræts og gymnastik højskole. Et spændende ophold med læ-ring i gymnastikkens grundprincipper. Efter endt ophold, tog Susanne en ud-dannelse som fysioterapeut.

En eksperimenterende gymnastMotionsholdet under ledelse af Susanne Bohøj, blev i 2003 forøget med endnu en aktiv og nytænkende gymnast, Birgitte Nicolaisen. Samme år ved sæson start, var Birgitte medinstruktør på et blandet pige/drenge springhold – og til general forsamlingen i GRIF 2004 blev Birgitte ny formand for gymnastik afdelingen. ”Jeg har altid dyrket gymnastik, og var ret ung da jeg første gang blev instruk-tør. Har tit tænkt på om det var helt for-svarligt, som 14 årig at have ansvar for så mange børn” - erindre Birgitte. Hun fi k yderligere erfaring med gymnastik i 1987, da hun startede på Gerlev gym-nastik højskole. ”Dengang var skolen i forhold til andre gymnastik højskoler meget eksperimenterende”.

Gymnastik på tværsDen eksperimenterende og utraditio-nelle vinkel på nutidens gymnastik, med mange nye tiltag på tværs af GRIF´s afdelinger – og på tværs af byens for-eninger er helt i Birgittes ånd. Som for-mand for gymnastik afdelingen, er det en fornøjelse at ”folk bakker op” – som Birgitte siger, ”man bliver stolt over dem der løfter opgaven, og bidrager med en-gagement og iver. Et er, som formand at sidde ved computeren og organiserer holdene, haltiderne og instruktørerne. Noget andet er det at komme ind i hal-len – og der få belønningen gennem be-gejstrede instruktører, glade gymnaster og tilfredse forældre på sidelinjen.

Det der driver værketDe 3 ildsjæle er alle enige om at det der driver lysten til at undervise børn, unge, voksne og motionister – er glæden ved at bevæge sig og bruge kroppen aktivt. Det at bidrage til fællesskabet med det man har med i bagagen, er en naturlig-hed for dem alle 3 og heldigt for GRIF og foreningslivet. Samværet gennem gymnastik, spring og dans giver over-skud, og som de enstemmigt beretter, ”man bliver glad og får ny energi, det er umuligt at gå sur og tvær fra en under-visningstime. Det er utroligt givtigt at være instruktør og dejligt at følge bør-nene fra mor/barn hold til puslinge og senere som spring drenge/piger”.

GRIF i det nye årtiHvordan fremtidens gymnastik bliver i en lille by som Gl. Rye er uvis. Men med den mængde af idrætsglade børn og voksne, 278 i alt – er der stadig god grund til at fi nde på nye og kreative tiltag. ”Hvad vi har af tilbud afhænger af hvad de frivillige instruktører bræn-der for, og den energi de har mulighed for at bruge på timerne i hallen. Min udfordring som formand er derfor at bruge instruktørerne der hvor de trives og udfolder sig bedst muligt”, – slutter Birgitte Nicolaisen.

De kvindelige ildsjæleBirgitte Nicolaisen, Susanne Bohøj og Eva Jensen

gennem 3 årtier

Eva Jensen til gymnastikopvisning Susanne Bohøj til mor/barn gymnastik 1990 Birgitte Nicolaisen til gymnastik 2009

38 39

40 41

FDF

Kredsleder Kjeld Christensen.

FDF Gl. Rye har haft samme kasserer si-den opstarten i 1988, og nu takker han af!

Og det skete i de dage hvor fritidsord-ningen i Gl. Rye startede i august anno 1985. Jeg var blevet ansat som leder, og i løbet af efteråret skulle der vælges et foræl-dreråd.Valget blev 3 personer Birte Larsen (fra Gl. Rye mølle), Frantz Sivertsen og den 3. person husker jeg ikke (undskyld til ved-kommende). Året efter blev den 3. per-son udskiftet med Birgit Lewandowski.I slutningen af hver møde faldt snakken ofte på FDF eller spejder-arbejde, da Bir-git havde været blå spejder, Frantz KFUM spejder og jeg var FDFer i Brædstrup. Vi spøgte ofte med, at det ville være dejligt med noget godt spejder eller FDF arbej-de i Gl. Rye, byen der lå tæt på Sletten som FDF ejer.Det blev ikke kun ved snakken. I efter-året 1987 blev ordene til handling. Der

blev dannet en bestyrelse, så FDF kunne opstarte på Dron-ningens fødselsdag den 16. april 1988. Her var det en selvfølge at Frantz kom med i bestyrelsen, og udover det almindelige bestyrelsesarbejde meldte Frantz sig som kasserer.De 2 andre fra forældrerådet har også spillet en stor rolle i FDF, da Birte leve-rede 2 dejlige børn der i mange år var FDFere i Gl. Rye og Birgit blev mangeårig leder i FDF.Men nu er det jo Frantz det handler om! Vi skal dog ikke forlade fritidsordningen helt, da Frantz og hans frue Bente havde et barn i fritidsordningen Rikke, som så praktisk kunne tage post fra kredslede-ren med til kasseren, og omvendt. De havde planlagt det sådan, at da Rikke var ved at forlade skolen, kom Lasse i SFO - for posten skulle jo ud. Lasse og Rikke er nu begge ledere i FDF Gl. Rye.

Kasseren fi k hurtigt en ilddåb, da der skulle tages stilling til et sted at være for FDF kredsen, efter en kort tid på Gl. Rye mølle.Det blev besluttet at bygge et kredshus,

og udover at vi lånte en grund af kom-munen, måtte vi selv skaffe ca. 100.000 kr. Det var mange penge dengang, spe-cielt for en ny kreds.Kredshuset stod klar på vores 2 års fød-selsdag - en modig kasserer.Desuden havde lederne mange ønsker, for en velfungerende kreds: Telte lejrud-styr og fjeldtelte.Der skulle igen skaffes penge og siges ja til lederne.Og inden roen kunne falde på FDFerne, fandt Henning Kjærskov på, at vi skulle have vores eget Brass band, og igen her var der en fremsynet kasserer der var med på noderne. – Igen skulle der skaf-fes store summer ved fonde og annoncer m.m.Ja sådan har det gået slag i slag, og al-drig er der blevet sagt nej til ledernes visioner.Se det er en rigtig kasserer!Kære Frantz og også din kone Bente og jeres børn – tak for det kedsomme og slidfulde arbejde det er at være kasserer. Tak for 21 års frivilligt arbejde i FDF Gl. Rye.

Frantz Sivertsen holder som kasserer i FDF Gl. Rye efter 21 år

Morse og hemmelige koder...Piltene i FDF Gl. Rye har i vinterperioden blandt andet lært at morse og skrive hemmelige koder.

Mon der er én der kan løse denne frimurerkode og blive den heldige der vinder en dolk?

Alle (også ikke-FDFere) må deltage i konkurrencen.

SEND SVARET TIL:skifterbitsch@privat.dk

KONKURRENCE

Kl.10.30 Loppemarked starter.

Cafeteria under hele loppemar-kedet. Der sælges kaffe og rund-stykker tilde morgenfriske.

Hele dagen vil det være muligt at forfriske sig med let frokost, kaffe, kage, sodavand og is.Tombola.

Flotte gevinster indsamlet hos Gl. Rye og Rys butiksliv.

FDF Børneaktiviteter Bål og lejraktiviteter

LØRDAG DEN 18.APRIL kl. 10.30 -15.00Ved FDF Kræshuset Horsensvej 33. Gl. Rye

42 43

Indsamlingen foregår mellem kl. 12 til 15 og starter og slutter i klublokalet på Gl. Rye Skole.

Hjælp os med at hjælpe andre!1. marts er det 11 gang, at Gl. Rye er med i den årlige sogneindsamling. Det sker i en tid, hvor verdens fattigste presses hårdt af stigende fødevarepriser.Bekæmpelse af sult har været en kerne-sag for Folkekirkens Nødhjælp i næsten 100 år, derfor har Sogneindsamling 2009 fokus på sult. Daglig, udmarvende sult er en livsbetin-gelse for 850 millioner mennesker kloden over. Sulten påvirker mennesker fysisk, mentalt og åndeligt. Sulten gør det umu-ligt at leve et aktivt liv. Et underernæret barn kan hverken lege eller lære. Er bar-net underernæret gennem længere tid, tager både hjernen og immunforsvaret skade.”Vi ønsker en verden uden sult”. Derfor sender FDF indsamlere på gaden den 1. Marts og håber at rigtig mange i Gl. Rye vil give et bidrag. Sidste år samlede Gl. Rye 8000,00 kr. ind og på landsplan samlede 20.000 frivillige indsamlere 15 millioner kroner ind til kampen mod aids.

Indsamlere til yderkanten af Gl. RyeVi søger nogle voksne med bil der har lyst til at være indsamlere og dække yder-kanten af Gl. Rye.Tilmelding til indsamlingsleder Karin Berg på tlf. 8689 8365.

FaktaSult har mange årsager – Folkekirkens Nødhjælp bekæmper sult på mange må-der◆ I katastrofesituationer skal fødevarer, nødhjælpspakker og andet livsnødven-digt udstyr bringes ud her og nu, så men-nesker kan overleve◆ På længere sigt skal sulten forebyg-ges gennem bl.a. landbrugsuddannelse, vandopsamling, etablering af køkkenha-ver, gede- og hønsehold og mikrokredit-ter til kvinder◆ Sult bekæmpes også ved at organisere de fattige, så de kan forebygge katastro-fer og forsøge at ændre de barrierer, der hindrer dem i at få opfyldt deres ret til mad

◆ Og sult bekæmpes ved at opfordre re-geringer til at arbejde mere aktivt for at opfylde de forpligtelser, de har overfor deres lands fattige og sultne befolkning.

Eksempel: Køkkenhaver mod sultLikuni-hospitalet i Malawi har mange bit-tesmå patienter. De bliver bragt til hospi-talet, fordi de er så små og underernæ-rende, at de er i livsfare. Behandlingen er enkel – de små skal have god, varieret kost med protein, kulhydra-ter og vitaminer. Det kan de fx få gen-nem jordnødder, bønner og grøntsager. Problemet er, at det har børnenes fattige forældre ikke råd til. Faktisk har de dår-ligt råd til en daglig portion majsgrød til alle i familien.Men mens børnene er indlagt, kan fami-lien lære at brødføde sig selv. CHAM, Fol-kekirkens Nødhjælps lokale samarbejds-partner, underviser mødrene i, hvordan familien kan anlægge og dyrke en køk-kenhave. Når børnene er klar til udskriv-ning, får moderen en startpakke med hakke, vandkande og otte poser såsæd med hjem. Med en køkkenhave med ernæringsrig-tige urter og grøntsager kan familien få nyt liv og holde sulten fra døren.

En køkkenhave er et probat redskab i kampen mod sult. Det koster kun 150 kroner at give en familie med vandkan-de, hakke, såsæd og undervisning, så de kan holde sulten fra døren.

Kredsleder:

Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

Tumlinge: Lars Skifter Bitsch Horsensvej 30 Gl. Rye 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

1. pilte Jesper Madsen Vesterled 16 , Glarbo, 8689 8964 / 2040 5218 gartner@madsen.mail.dk

1. væbnere: Sissel Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513

2. væbnere + 1. seniorvæbnere: Ann Kathrine B. Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513 annkathrinebreth@yahoo.dk

2. seniorvæbnere:: Per Rasmussen Rimmersvej 27 8689 8676 langkjaer-rasmussen @mail.tele.dk

Kontakt til efterskoleelever: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 2140 0907

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Claus Riber Jægergårdsvej 10a 8689 8856

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

Sogneindsamling 2009

Vær med i kampen for en verden uden sultSøndag den 1. marts sen-der Gl. Rye igen FDF´ere på gaden for at hjælpe verdens fattigste i kampen mod sult.

Dalbogaard

Aktiviteter i februar: Mandag d. 23. kl. 10.00. Fastelavnsbesøg af børnene fra Bison Børnehave

Aktiviteter i Marts: Mandag d. 2. kl. 14.00. Bankospil Arr. Aktivitetsrådet

Tirsdag d. 3. kl. 14.00. Gudstjeneste med Henrik Lund

Mandag d. 4. kl. 14.00. Bankospil Arr. Pensionistforeningen

Aktiviteter i April:Onsdag d. 4. kl. 14.00. Pasgård Tøjservice

Aktiviteter hver uge: Mandag kl. 10.00: Erindringsgruppekl. 13.00: Strikke og bagegruppe

Tirsdag kl. 10.00: Gymnastikkl. 14.00: Film/Oplæsning

Onsdag kl. 10.00: Formiddagshygge/ oplæsning/spilkl. 13.00: Kreativ aktiviteter/kortspil

Torsdag kl. 13.00: Kreativ aktiviteter/kortspil

Fredag kl. 10.00: Madgruppe for mændkl. 14.00: Cafe´ Bodil og Dorte

Dalbogaard på busturPengene fra vores vel-besøgt loppemarkede på Dalbogård blev brugt til en udfl ugt for Dalbo-gårds beboere. Vi kør-te en dejlig tur i vores smukke egn, og endte i Dørup ved Voerladegård hos en tidligere kollega Anne, hvor vi nød godt af hendes gæstfrihed. Der blev serveret kaffe og dejlige kager. Vi nød den smukke natur, da Anne bor med udsigt til Mossø, skov og marker.

En rigtig hyggelig og pragtfuld oplevelse for beboerne.

En kæmpe tak til dem der mødte op på vores loppemarked og gjorde dette muligt.

44 45

Klostervej 6A · 8680 Ry · Tlf. 86 89 18 81toejeksperten@toft-silkeborg.dk

GL. RYE ANTIKEmborgvej 4 · Gl. Rye, 8680 Ry

Tlf. 8689 8070www.glryeantik.dk · gl.ryeantik@mail.dk

KØB / SALG / BYTTE

Åbent alle ugens 7 dage fra kl. 11.00 - 17.00

Uve LundgaardTØMRER & SNEDKERFIRMA ApS

Horsensvej 15a, Gl. Rye, 8680 Ry

4019 8832 - 8689 8832

Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

Jesper PoulsenMobil 3094 3801jp@ryelogvvs.dk

Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry – Tlf. 8689 8333 – www.ryel.dk

Privat eller erhverv - kontakt...

Ved Freddy Hansen

8689 8533Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

www.nettorvet.dk

Tlf. 8689 8011 · Åbent 8-19 hver dag

Industrivej 6, Ry, 8788 2905

www.holstpelspleje.dk

”Tænk globalt - Handl lokalt”

Klostervej 6 • 8680 Ry • Tlf. 86 89 20 27

Dansk design • Dansk kvalitet • Dansk produktion

www.davidsuper l ight .dk

Hvis du vil have et godt salg, så ring til Danbolig Ry. Vi sætter den rigtige pris.

DanBoligS A M A R B E J D E R M E D N O R D E A

DanBolig RyV/BRIAN PETERSENSKANDERBORGVEJ 118680 RYRY@DANBOLIG.DKRING: 46980790

Ry Cykel & Knallert ServiceParallelvej 9 B · 8680 Ry · tlf. 8689 1491

www.rycykler.dk

Vi forhandler Cykler - Scootere Motorsave - Plæneklippere/Traktorer

- kom og få et godt tilbud

Ry og OmegnsBegravelsesforretningBegravelser og ligbrændingJ.P. Kristiansen

Tlf. 8689 2969Kornblomstvej 2, Ry

ContainerVognmandskørsel

KranarbejdeMaterialesalg

E. THØGERSEN

2462 3059

46 47

midtjydskmaskinudlejning

Industrivej 11 • 8680 RyTlf. 8788 0744 • Fax 8788 0745

• teleskoplæsser, • trailerlifte,

• gravemaskine, • dumpere,

• pladevibrator, • havefræser, trailer og

skurvogne • telte, borde og stole

• hoppeborge Se mere på www.lejher.dk

UDLEJNING AF ALT TIL BYGGE OG ANLÆG

ddddddddddddddddddddddddddtttttttttttttttttttttttttttttttjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy ssssssssssssssssssssssssssskkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkknnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuddddddddddddddddddddddddddddddddllllllllllllll nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnniiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnngggggggggggggggggggggggggggggggggg

InInnnnnInnnnnnnnnnnndududdudududuuddddudududududdddduddddddd ••••••••••• 8 888888888888888888888888886868686868686868686868688686868686868686868686868666868688686800 0000000000000000000000 RRRRRRTlf. 8788 0744 • FFFFFFax 87888

pppppppppppppppppppppppppplælælælælælælælælælæææææææææææææææææssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssserererereererererererererrrerereereerereeree ,, eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee, sssssssssssssssssssssssskikikkikikikiikikikikkkkkkkkkkk nenenenenennenneneneneneneneneeeneenneeneenneeee, ,,

toottoootoootoooooooooor,r,rr,rrr,rrr,r,r,rr,rrrrr,,, trtttrtrtrtrtrrrrrrrrrrrtrrrtrraiaiaiaiaiaiaiaaaaiaaaaaaaaaaaaaaa leleleleeeeeeeeeeeeeeeeeeeeer rrrrrrrr r rrrrrrr rr ogogogogogogogogogogogogogogogogogogogogogogogoggg

gg g g gggggg ggggggggg ggggggg stststststststsstssstssstststtstststsss ololollolooooooooooooooooooooooooo eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee

åååååååååååååååååååååååå wwwwwwwwwwwwwww.l.lll.l.lejejejejejejejejejejejeejeejeeejeeeeejhehehehehehehehehehehehehehehheheheheheeheeeeer.r.rrr.rr.rrrrrrrr.r..dddddddddddddddddddddddddkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk

UDUUDUDDDUDUDUDDDD TTTTTTTITTITITITITTTTTT ÆÆGÆGÆGÆGGGGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGGÆGGGÆÆGÆÆÆÆÆÆ

yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyddddddddddddddddddddddsssssssssssssssssssssssdllllllllllllllllllllllllleeeeeeeeeeeeeeeeeeeeejjjjjjjjjjjjjjjjjjnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn

RyRyRRRRyRyRyRyRyRyRyRyRyRyRyRyRRyRyRyRyR8 8 88 88 88888888 0745

mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmiiiiiiiiiiiiiiiiiiidddddddddddddddddddddddttmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaassssssssssssssssssssssskkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnnnnnnnnnn

uuuuuuuuuuuuuuuuststststststststststtststststsststsss ririiriririrririrrirrirriiveveveveveveveveveveveeveveeveveveveej jj jj j jjj j jj j jjjj 111111111111111111111111 •••••••••888 8 0744 • FFFF

••• •• • •• ••••• ••••• tetetetettetetteeeteteeteteeeeeeleleeleleleeeeleeeleeeleeeeeeesksksksksksksksksksksksskskskkskskskskskooooooooooooooooo••• •• •• ••• • ••• trtrtrtrtrtrttrtrtrtrrttrrraiaiaiaaaaaaiaaaaaaaaaaa leleleeleleleleeeeeeeeeeeerlrlrlrrlrrrrrlrrrrr ififfifififififfiffffiiffffftetttttettteetet

• •• ••••••• grgrggrggrgrgrgrgrggrggrgrgrggrgrravavavaavavavaavavavavavavavvavaaaavemememememememememememememmememeememmasasaaasasasasasaaasasaaasaasaasas•• •••••••••• dududududdududdudduddudddududdd mpmpmpmpmpmpmpmpmpmpmpmpmpmppmmpmpppererererererererererererererereerre e,eeeeeeeeeee,eeeeee

•• •••••••• •••• •••• plplplplplpppppppplppppp adadadadadadadadadadadadadadadadadada eveveveveveveveveveveveveevevvvvvve ibibbibbibbbibbbibbbbbbbrararararaararararararaararararaaarattttttttt• • •• • ••••••••• hahahahahahahahahahahaahaahaahahaaavevevevevevevevevevevevevevevevevevefrfrfrfrfrfrffrfrfrfrfrfrfrfrfrfrff æsæsæsæsææsæsæsæsæsæsæsæsæsæsæsæsæsæsææsæ ererereererererereerererererreer, ,,,,,,, ssssssssssssssssssskukkukkukukukukukukukukukukukukukkukukurvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvvvogogogogoogogogogogogogogogogoggogogoggggnenenenenenenenenenennenenenenenenenen

• ••••••••••• teteteteteteteteteteteeeeeeetetelttttttttttttee,e,e,e,e,eeeee,ee,e,e,e,eee,,ee bb bbbbb b bbbbbbbb borororoorororororororoooororroroo dededededededeededdededededededeededd oo oo o o ooo oo o o o o oo ooo ooggggggg• ••••••••••• hohohohohohohohohohohohohhohohohooohohohooppppppppppppppppppppppppppppppppppppppppppppppebebebebebebebebebebebebebebbebebebebebebeebororororoororooorororororororororoorororo gegegegeggegeegegegegegegegegegegegegegegege

SeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSe m m mm m m mm mm m m mm mmm mererererererererererereerereereeeee e e ee e e e e eee e e e e e eeee påpåpåpåpåpåpåpåpåpååpåpåpåpåpåpåpåpåååå wwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwww

DDDDDDDDDDDDDDLLELLLELLEEELLELELELLLLELLEL JNJNJNJNJNJNJNJNJNNNJNNNNNNINININININNINININNNNNNNNNNNNG GGGGGGGG GGGG G GG GGGGGG AFAFAAFAAFAAFAAFAFAAAFAAAAFF A AAAA AAAAAAAAA AAAALTLTLTLLLLTLLTTTTIIIIILLL LLL BYBYBYBYBYBYBYBYYYYBYBYBYYBYYYGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG E EEE EEE EE OGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOO AAA AA AAAA AAAAAAAAAAANLNNNLNNNNNLNLNLNNNNNN ÆÆÆÆ

Rimmersvej 10 · 8680 Gl. Rye · Telefon 86 89 86 74Mobil 23 61 04 74 · klbygglrye@pc.dk

NÅR GODT NOK IKKE ER NOK

Klostervej 6 F, 8680 Ry

8689 1166- det professionelle valg, siden 1968

GARANTI PÅ KVALITET

A / S

Gl. Rye HvidvareserviceKarsten Dreier

Nyvej 12c. Gl. Rye · 8689 8348 - du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

Reparation og salg af hvidevarer i alle mærker.

Få et godt tilbud- OGSÅ PÅ INSTALLATION AF FIBERNET

MURERFIRMAET

MADS JENSEN ApS

RY TLF. 86 89 28 89BIL 40 17 28 89

Registrerede Revisorer FRRJan FogtNiels Jørn JeppesenHans Friborg Christensen

HFC REVISIONJyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

ved Henrik Pedersen

Horsensvej 48, Gl. Rye

8680 Ry

8689 8400

Dyrefoder til hobbydyrv. Lene og Lars. Horsensvej 30Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

Siggaard BilerGalgebakken 3 · Gl. Rye · 2028 1614.

www.siggaard-biler.dk · salg@siggaard-biler.dk

Reparation og salg af biler

LYNG DAL

Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

A la carte · Selskaber · Dinér Transportable · Værelser · Kurser

Tlf. 9725 2044 Fax 9725 2054

Statsaut. ejendomsmæglerKennith Broberg

Kyhnsvej 7 · 8680 Ry Tlf. 8689 1466email: 868@edc.dk

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PÅ

Gl. Rye Kro

Ryesgade 8 8680 RyTlf.: 8689 8042 aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk

Vi har det store, spændende udvalgKreative blomsterdekorationerHaverådgivning - haveplaner

- Altid et besøg værd!

Hjarsbækvej 21 · Gl. Rye · 8680 Rytlf. 86 89 82 00 · www.nylund.dk · mail@nylund.dk

Åbningstider:Mandag-onsdag 9.00-17.00Torsdag-fredag 9.00-19.00Lørdag-søndag 9.00-17.00

BRUNHØJVEJ 3 - 8680 RYTLF. 8689 2333 - FAX 8689 0193www.rytb.dk

Gode tilbud pålækkert tøj.

Køb online hosbutiksanne.dk

Skanderborgvej 268680 Ry8689 3672

86 89 89 72 Ryesgade 25 · Gl. Rye

pt@ptgrafisk.dkwww.ptgrafisk.dk

R- produceret i Danmarks mest kreative by - Gl. Rye.

Se mere på www.ptgrafi sk.dk

Skanderborgvej 9 · 8680 Ry8788 0810

ry@nytsyn.dk · www.nytsyn.dk

48

Aktivitetskalender for Gl. RyeDato Aktivitet Sted Arrangør Februar 23. Fastelavnsbesøg fra Bison kl. 10 Dalbogaard 23. Hvor kommer sangene fra? Foredrag Jakob Wolf Sct. Sørens Hus Menighedsrådet & om Lars Lilholts sang-univers kl. 19.30 Udsyn – Himmelbjergegnens debatf. 28. Borgerforeningens generalforsamling med fællesspisning kl. 16 Skolen Borgerforeningen Marts 1. Sogneindsamling i Gl. Rye Gl. Rye FDF2. Bankospil kl. 14 Dalbogaard Aktivitetsrådet3. Gudstjeneste kl. 14 Dalbogaard 4. Pit Stop – børnegudstjeneste med fællesspisning kl. 17.30 Kirken-Sct. Sørens Hus Menighedsrådet20. Gl. Rye Flagallé – generalforsamling kl. 18 Kroen Bestyrelsen Flagalleen21. Salmer og sange til fordybelse ved Kirsten Holst kl. 15.30 Kirken Menighedsrådet23. Brugsen – generalforsamling kl. 19.30 Brugsen Brugsen25. En aften med lyrikeren Søren Ulrik Thomsen kl. 19.30 Sct. Sørens Hus Menighedsrådet & Udsyn – Himmelbjergegnens debatf.26. Stillegudstjeneste Kirken Menighedsrådet28. Gl. Rye Branddaskerlaug – generalforsamling kl. 18.30 Kræshuset Branddaskerlauget28. Gymnastikopvisning kl. 14-17 Hallen Grif April 10. Musikgudstjeneste: Passionsmusik til Langfredag Kl. 14 Kirken Menighedsrådet15. Nørklegruppen begynder Sct. Sørens Hus Menighedsrådet18. Forårsmarked FDF kl. 10.30-15.00 Kræshuset FDF22. Kun for mænd kl. 11.30 Sct. Sørens Hus Menighedsrådet Maj 5. Ældregudsjeneste og lysbilledfortælling kl. 14 Kirken-Sct. Sørens Hus Menighedsrådet6. Pit Stop – børnegudstjeneste med fællesspisning kl. 17.30 Kirken-Sct. Sørens Hus Menighedsrådet14. Klassiske favoritter – koncert Duo Capriccio kl. 19.30 Sct. Sørens Hus Menighedsrådet

I GL. RYE