Aldrig mere mundtlig aftaleSjak fik næsten en halv million kroner ekstra, da en mundtlig aftale blev konverteret til en skriftlig

MurerenMedlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub.

Nr. 6/2019 • 25. årgang • december 2019

Gå efter guldet – flere skal på akkordDet går godt i Danmark. Der er gang i hjulene. Beskæftigelsen er høj, ledigheden er lav og der er gang i byggebranchen. Der er derfor mange gode grunde til at ”gå efter guldet” og arbejde på akkord

eller problemer, så kan du altid ringe til din lokale fagforening, så stiller vi med opmålere, gode råd og vejledning.

Flere ”Gå efter guldet”-kurser i fremtidenAllerede nu kan vi konkludere, at der er så stor interesse for vores kurser, at vi vil arbejde på at udbyde dem fast efter svendeprøverne. Vi har udviklet under-visningsmaterialet sammen med vores lokale opmålere og glæder os til med årene at klække flere og flere akkord-kyndige svende ud.

Vi møder i forvejen de unge igennem deres uddannelse, hvor vi både hjælper dem i afdelingen som medlemmer, men også løbende på uddannelsen, hvor vi sikrer dem, at de er klædt på til arbejdsmarkedet med viden om overenskomstens løn- og arbejds- vilkår. Vi har tryktestet kurset på erhvervsuddannelserne, og der er 100 procent opbakning fra vores kom-mende kolleger til at komme i gang med akkordarbejdet.

Akkordarbejdet er en mulighed, som både giver den enkelte mere frihed og penge på lommen, men som også styrker det faglige fællesskab og til-knytningen til fagforeningen. Det giver mening for alle!

Vi har taget et initiativ, jeg og Charlie Christensen, 3F Sydsjælland, og vi har en klar am-bition: Vi vil have de unge svende til at arbejde på akkord, og vi vil give dem konkrete værktøjer til det, vi vil nemlig uddanne dem lokalt. Vi er

allerede i gang med de første “gå efter guldet”-kurser.

Vi er begge nyansatte i 3F og kommer lige ude fra brædderne og stilladserne og har oplevet, at akkordarbejdet fylder forsvindende lidt dets potentiale taget i betragtning.

Gode grunde til akkordDer er gode grunde til at arbejde på akkord. Den gennemsnitlige akkordløn er væsentligt højere end den almindelige timeløn, og du får ofte mere frihed i plan-lægningen af dit arbejde. Mange svende vælger dog akkorden fra. Det kan enten skyldes, at mester er imod det, eller at det virker ‘bøvlet’. Men det er ikke spor besværligt at arbejde på akkord. Du har i høj grad indflydelse på planlægningen af arbejdet, og du kan tjene flere penge.

Akkord er godt købmandskabJeg mener, at det er ringe købmandskab ikke at arbejde på akkord. Arbejdsgiverne får afviklet deres projekter hurtigere, og både virksomheder og svende vil tjene på det. Det handler ikke om at løbe hurti-gere. Det handler om bedre planlægning og arbejdstilrettelæggelse.

Som svend har du krav på at få målt dit arbejde op. Og har du spørgsmål

Af Daniel Dines Rasmussen, faglig medarbejder, 3F Midt & Østsjælland

Murerener et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub.

Bladet udgives seks gange årligt. Næste nummer udkommer i februar 2020. Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 9. januar.

Stof der ønskes optaget i Mureren skal sendes til:FagsagenAlleen 7 A, 4180 SorøTlf. 22 995 375soren@fagsagen.dk

Stof der indsendes til bladet skal være forsynet med afsendernavn og adresse.

RedaktionMorten Rasmussen(ansvarshavende)Søren Dam Nielsen

TekstFagsagenTlf. 22 995 375

LayoutMichael Blomsterberg,Fingerprint reklamewww.fingerprint.dkTlf. 23 838 420

TrykJørn Thomsen Elbo, Kolding

ISSN 1395-9980ISSN 2446-4023 (elektronisk udgave)

Mureren er FSC-certificeret og SvaneMærket.

Find murerfaget på facebook

Følg med på murerfagets egen hjemmeside: www.3f-murer.dk

Søg på: @murerne

”Jeg mener, at det er ringe købmandskab ikke at arbejde på akkord. Arbejdsgiverne får afviklet deres projekter hurtigere, og både virksomheder og svende vil tjene på det”

... lige nu

Lars Larsen.

DEBATINDLÆG:

Den samlede danske verdens-presse var til stede, da murer-mester Kjeld Pedersen i efteråret stod for at flytte fyrtårnet på Rubjerg Knude i Nordjylland. Alt gik, som det skulle, og det vidste Kjeld Pedersen på forhånd, så det var kun hans kone og datter, som havde nerverne uden på tøjet, fortæller han til Mureren.

- Efter at ingeniøren havde fortalt mig, at det ikke kunne vælte, fik jeg ro i sindet. Selv vidste jeg nemlig, at det ikke kunne gå i stykker, fortæller Kjeld Pedersen.

Overvejede sprængningFør flytningen kom på tale havde han nemlig overvejet en spræng-ning. I den forbindelse efterså han murene.

- Fyret er stærkt som bare pokker. Murværket er 90 cm tykt og bygget op i jurakalk.

I tider med stigende vand-stande venter der vel så en masse sommerhusflytninger?

- Nej. At flytte sommerhuse ville være piece of cake. Men de har jo ikke grundene at flytte dem hen på, siger Kjeld Pedersen.

I 2020 skal murerlærlinge fra hele landet dyste i København om at blive Danmarks bedste murer og flisemurer. Det foregår 16.-18. januar i Bella Center.

Læs mere om arrangementet på skillsdenmark.dk

Tillykke til de nyuddannede murersvende – klap jer selv på skulderen, det er jer velundt og fortjent, skriver murer Lars Larsen i et debatindlæg bragt på 3f.dk/murer. Et svendebrev er noget særligt. At få det kræver talent og dygtighed.

Læs hele Lars Larsens lykønsk-ning til de nye murersvende på 3f.dk/murer.

DM i Skills 2020

Tillykke til de nyuddannede murersvende

Da Kjeld flyttede fyret

Bliv murerarbejdsmandBliv murerarbejdsmand med uddannelsesbevis:

Forøg sjakkets chancer for succes

Du kan også kontakteTommy Bendix: 27 77 35 56

Morten Petersen: 21 60 54 81

Læs mere om murer­arbejdsmandsuddannelsen hos Byggeriets Uddannelser

Som uddannet murerarbejds-mand sikrer du sjakket succes med effektivt og indbringende akkord arbejde.

Du får: Certifikatkurser (stillads, teleskoplæsser mv.) og viden om bl.a. materiale-lære, tegnings forståelse,

byggeplads logistik, arbejds-miljø og affaldshåndtering.

Uddannelsen er en blanding af skoleophold og praktik. Den nye uddannelse strækker sig over halvandet år og giver dig et uddannelsesbevis.

Kursusstart:

Uge 9

Kort nyt

Det var det hele værd. En fagligkonfrontation med firmaet CPMG Construct endte med at sikre et sjak på fire murere og to murer-arbejdsmænd intet mindre end 448.094,64 kr. ekstra at sætte ind på privatkontoen, i forhold til det beløb, de havde en mundtlig af-tale med mester om at få udbetalt.

siger murersvend Daniel Orsos, der blev sjakbajs, da han midt i bygge-forløbet kom ind i sjakket.

Ingen skriftlig aftaleDa bl.a. Daniel Orsos og murer-arbejdsmand Henrik Walenkamp startede på byggepladsen i Solrød i oktober 2018, havde en del af sjakket

Sammen med faglig sekretær Daniel Dines Rasmussen og opmåler Brian Hornbek fik murersjakket sat et et firma på plads, som generelt havde dårligt styr på sin byggeplads.

- Vi har vist, at mestre ikke bare kan blive ved med at tage røven på folk, uden at det har konsekvenser. Og at vi holder sammen i sjakket,

“Det gider jeg sgu ikke mere”

Mundtlig aftale - nej tak:

Jyske murere og murerarbejdsmænd endte med at tjene mere, da en underskrevet omfangsaftale kom i hus

Murersjak arbejdede på mundtlig aftale i Solrød. Det gør de aldrig mere! Tre af de implicerede på ny opgave i Ørestaden: Fra venstre: Henrik

Andersen, Daniel Orsos, Henrik Walenkamp (murerarbejdsmand).

4 Mureren

Omfangsaftaler på skrift – altid

448.094,64 kr.

ekstra til sjakket

efter mægling

allerede været i gang med opmu-ring af en række boligblokke siden midsommeren samme år. Begge undrede sig. Der forelå ingen skriftlig aftale om arbejdets omfang. En mundtlig aftale om en stenpris var alt, hvad der var.

- Normalt bør sådan en aftale ligge underskrevet, inden man går i gang med at arbejde, siger Henrik Walenkamp.

- Da jeg kom, var alle utilfredse med den manglende aftale, men der var ikke rigtigt nogen, der gjorde noget ved det. Så jeg begyndte at ringe rundt, forklarer Daniel Orsos.

Sådan var det bareMurer Henrik Andersen, der begyndte på pladsen, da det første murerarbejde skulle i gang, forklarer om den mundt-lige aftale, at “sådan var det bare”.

- På andre byggepladser plejede vi at få vores penge, siger han. De stolede altså på firmaet. Hvad var så anderledes denne gang?

- De var nok bare blevet for store, mener Henrik Andersen.

Aldrig mere mundtligtI bagklogskabens lys har Daniel Orsos besluttet, at han aldrig mere arbejder uden at have noget på skrift.

- Det gider jeg sgu ikke mere. Man skal have noget at forholde sig til, slår han fast.

til en byggeplads, hvor andre murere har taget over.

Fik pengeEfter en opmåling blev stenprisen hævet. Det endte med, at sjakket fik de penge, de havde krav på – og lidt til. Det var en god udgang på den historie om et firma, som havde dår-ligt styr på sin byggeplads, og som adskillige gange prøvede at skyde genvej til glæder til nedsat pris.

- Først prøvede de, om de kunne få svendene med på den lave stenpris, der- efter var der uenighed om mængderne, påpeger Daniel Dines Rasmussen, som vurderer, at firmaet bl.a. prøvede at unddrage sig for 17.000 sten.

Statuere et eksempelSærligt efter de var bundet til omfangsaftalen, vred firmaet sig i tøjret, så godt de kunne.

- Det blev en principsag for dem. De ville statuere et eksempel over for de andre sjak derude, siger Daniel Orsos. Kritikkerne blev trukket, så langt det overhovedet var muligt. På den sidste blok kørte de timerne fra en flisemurer ind over akkordregn-skabet. De mandede op for på den måde at genere sjakket mest muligt. De gjorde højt og tydeligt opmærk-som på “en hær af advokater”, de kunne sende på slagmarken. Det skulle for alt i verden se besværligt ud at alliere sig med fagforeningen.

Sværere at få folkMen sagen har spredt ringe i vandet. Flere sjak, der også er trætte af firmaet, har ringet til Daniel Orsos for at forhøre sig om sagen. Det er ikke blevet nem- mere for CPMG Construct at skaffe folk. En skriftlig omfangsaftale er lettere for alle parter, og så er den i parentes be- mærket et krav ifølge overenskomsten.

- Jeg spurgte til det flere gange. Men det var utrolig svært at få noget som helst på skrift, siger Henrik Walenkamp. Daniel Orsos husker, at han jokede med, at hvis man ville have formanden til at gå sin vej, skul-le man bare finde sin blyant frem.

Trak og forhaledeSvendene slog sig længe til tåls med både det ene og det andet: De rettede forkert isatte bindere. De gik i mudder til knæene. De hjalp andre håndværkere for at få det hele til at hænge sammen. De holdt ud, hver gang de igen måtte udsætte murer-arbejdet. Men da mester begyndte at forhale udbetalingen af de sidste ti procent af akkordoverskuddet fra færdiggjorte blokke, så var tålmo-digheden opbrugt.

Endelig omfangsaftaleDe trak en streg i sandet og ringede til 3F. Faglig sekretær Daniel Dines Rasmussen fra 3F Midt- og Østsjælland indfandt sig på byggepladsen. Med udsigt til opmuring på en række til-bageværende boligblokke gik sjak og faglig sekretær i gang med at strikke en omfangsaftale sammen.

Ret til arbejdetDe vidste godt selv, at stenprisen, de havde aftalt mundtligt med mester, var for lav. De måtte knokle som bæster for at få det til at hænge sammen. Efter et mæglingsmøde fik sjakket i første omgang en sum tilbageholdte penge, og parterne skrev under på en omfangsaftale.

- På den måde fik svendene det arbejde, de skulle have, fortæller Daniel Dines Rasmussen. Uden en skriftlig aftale kan man ikke bevise, at man har ret til arbejdet, og man kan risikere, at man en dag møder op

”Da jeg kom, var alle utilfredse med den manglende aftale, men der var ikke rigtigt nogen, der gjorde noget ved det”

Mureren 5

Omfangsaftaler på skrift – altid

Hold fast i murerarbejdsmanden - hold sammen i sjakketEn murerarbejdsmand i sjakket er til alles bedste

Uden en murerarbejdsmand i sjak-ket må murerne før eller siden æde en lønnedgang. Murerne kan heller ikke nå samme antal opgaver ved selvoppas. Det giver plads til andre faggrupper til at udføre murer-opgaver, som vi kender det fra fx tagarbejde. Det kan også give plads til flere billige, udenlandske kolleger. Særligt i tider med travlhed som nu. Alt i alt er det en dårlig kurs, en del murersjak tilsyneladende er slået ind på, når de vælger at fare frem og tilbage mellem stillads og mørtelsilo og skifte mellem murerkasket og murerarbejdsmandshjelm. Det er en kurs med retning mod farlige skær, som kan gøre skade ikke bare på murerarbejdsmændene, men på alle i murerfaget.

Bølgerne gik højt på Murerarbejds-mændenes Landsbranchemøde 2019,

som blev holdt i oktober. Nok en gang råbte murerarbejdsmændene vagt i gevær. Udviklingen ser ud til at gå den gale vej. Murerarbejdsmændene bliver i stigende grad valgt fra.

Produktive murerarbejdsmændEt mere effektivt og produktivt byggeri er én af tidens store drømme på de bonede gulve. Det har Dansk Byggeri tydeligt tilkendegivet i de store projekter, arbejdsgiverorgani-sationen har iværksat sammen med 3F for at fremme arbejdsomheden i

byggebranchen – senest i projektet Bedre Bundlinje. I det puslespil er murerarbejdsmænd en naturlig brik. Det er nemlig mange penge værd at kunne planlægge, hvem der gør hvad, blive hurtigt færdig

Det er vigtigt for fagets fremtid, at murerarbejds­mændene lægger billet ind på flere opgaver – og at murerarbejdsmænd i kraft af murerarbejdsmands­uddannelsen er et naturligt valg til de opgaver, sagde Tommy Bendix på Murerarbejdsmændenes Landsbranchemøde i oktober.

­ Jeg hører jer sige, at I ønsker jer en § 4, stk. 1. ligesom murerne (ret til eget arbejde, red.). Det giver god mening,

sagde 3F Byggegruppens nye formand, Claus von Elling, i en konstruktiv

dialog med murerarbejdsmænd på landsbranchemødet.

6 Mureren

Murerarbejdsmændenes Landsbranchemøde 2019

Hold sammen i sjakkene - både murere og murerarbejdsmænd

og samtidig aflevere opgaven i en ordentlig kvalitet. Det ved mestrene godt. Men de vil selvfølgelig helst både blæse og have mel i munden:• Blive hurtigt færdige• Bygge i høj kvalitet• Betale mindst muligt i løn.

En umulig drømDér hopper kæden dog af. Man kan ikke bygge hurtigt, ordentligt og (for) billigt på én gang. Men firmaerne kan ikke slippe drømmen om at koble godt sammen med (næsten) gratis. Derfor oplever man i øjeblikket københavn-ske firmaer, som ligefrem opfordrer murersvendene til ikke at tage murerarbejdsmænd med i sjakket.

Bøtten skal vendesI øjeblikket er der en del murersjak, som accepterer selvoppas mod et tillæg på måske 25 procent. Det vil være bedre for både murere og murerarbejdsmænd, hvis murerne kræver at få en murerarbejdsmand med i stedet for at gøre det hele selv. Bøtten skal vendes, og det kan ske ved, at murerne stopper med at underbyde murerarbejdsmændene.

- Hvis nu bare murerne bad om 66 procents tillæg, så ville mester sige: Så finder jeg en murerarbejdsmand, for så kan I gå og mure hele tiden. Men de beder om mindre end det, og det er det store problem, sagde Tommy Bendix, formand for murer-arbejdsmændene i København, på landsbranchemødet.

Større samlet gevinstDet blev derfor foreslået på lands - branchemødet, at murerarbejds -

murerarbejdsmænd heldigvis flinke mennesker, som lader de mange rare penge glide ind i det samlede akkordoverskud, så alle i sjakket får glæde af det. Desværre sker det for sjældent, at murerarbejds-mændene får lejlighed til at vise deres værd sort på hvidt i en særskilt akkordering.

Hold sammen i med- og modgang. Sommer og vinter. Få bedre arbejdsmiljø og tjen samtidig flere penge:• Kræv at få en murerarbejdsmand med i sjakket.• Lav særskilte priser på murer- og murerarbejdsmandsarbejdet.• Lav et samlet større akkordoverskud, som I deler i sjakket til sidst.

mændene skal gøre mere for at synlig gøre den egentlige værdi af oppas. Det skal ske ved, at murer-arbejdsmænd i sjakkene sørger for at lave en særskilt beregning på murerarbejdsmandsdelen. Erfaringen viser, at murerarbejds-manden tjener flere penge hjem til sjakket end mureren. Nu er

Opfordring fra Murerarbejdsmændenes Landsbranchemøde samt fra Landsklubben for Murer-, Stenhugger og Stukkatørsvende:

Sammenhold blandt murerarbejdsmænd på Murerarbejdsmændenes Landsbranchemøde 2019. Der er behov for, at vi alle står skulder ved skulder ­ murere som murerarbejdsmænd.

Hvordan får vi mørtlen af? Hvordan får vi den med rundt på stilladserne? Tjek af nyt gear og feedback til producenter.

Mureren 7

Murerarbejdsmændenes Landsbranchemøde 2019

Ros til gulddrengeneNu kan vi få al den løn, vi fortjener, siger deltager, som var med på akkordkursus i Ringsted i november

Husk underskriften. Husk at skrive akkorderingssedler ved ekstraarbejde. Det er to væsentlige fif, murerne Kasper Andersen og Jacob Korsgaard har taget med sig hjem efter at have deltaget på akkordkurset Gå efter guldet i Ringsted i november. Efter kurset var der stor ros fra deltagerne

– det gælder også 24- årige Kasper Andersen og 34-årige Jacob Korsgaard. Det er et bevidst valg fra arrangørernes side:

- Det er fedt at præge nogle, som lige er begyndt som murere. De er sultne, siger Daniel Dines Rasmussen.

til de to undervisere, faglig sekretær Daniel Dines Rasmussen og 3F’s regionale opmåler for murerarbejds-mænd Brian Hornbek.

Stor interesseLangt de fleste af deltagerne var helt nyuddannede murersvende

Gå-efter-guldet fra Stevns Klint til Sjællands Odde:

8 Mureren

Akkordkursus

De nyuddannede murersvende Kasper Andersen (t.v.) og Jacob

Korsgaard var glade for at få styr på at arbejde på akkord.

- Jeg har også kunnet høre på lær-lingene på mine besøg på skolerne, at de er meget interesserede i at lære at gå på akkord, fortæller han.

Spred rygtetPå de tre skoler i 3F Midt og Østsjællands område har han faktisk oplevet 100 procents tilslutning fra lærlingene til at deltage på akkordkurser.

- Men derfra er der selvfølgelig langt til 100 procent tilmeldte, smiler Daniel Dines Rasmussen. Vigtigst er dog, at afdelingen nu er kommet på banen og kan tilbyde akkordkurser. Nu håber, Daniel Dines Rasmussen, at de første deltagere vil være med til at sprede rygtet og gøre det til en fast, årligt tilbagevendende begi-venhed for stadig flere murersvende at skærpe evnerne i at aftale priser med en mester.

Vi anbefaler det- Vi kan klart anbefale kurset, siger Kasper Andersen, og Jacob Korsgaard nikker samtykkende. Det har ikke været noget problem at få fri til at komme af sted, og fagforenin-gen betaler, så pengene er heller ikke nogen hindring.

- Underviserne var gode til at forklare. Og ingen spørgsmål var for dumme, som de sagde. Det var rart at få styr på at arbejde på akkord, så man kan få den løn, man fortjener, siger Kasper Andersen.

Prøvede selvKurset var lagt praktisk an, og det glæder de to nyslåede murersvende.

Det er selvfølgelig vigtigt at lave en aftale, som begge parter kan være tilfredse med. Derfor er det en central del af en forhandling, at man forbereder sig. Det gælder bl.a. om at have et godt kendskab til, hvad andre murersvende får af priser på opgaverne. Kasper Andersen er allerede i gang:

- Man snakker med andre murere i faget, og så ved man, hvor priserne ligger, siger han.

- Det var fedt, at man prøvede at lave et regnskab selv. Så man kunne lære at få kringlet det rigtigt på plads, siger de.

Træning i forhandlingFor at give undervisningen et realistisk skær bød kurset på et rollespil, hvor deltagerne på skift skulle forhandle priser med “mester”, spillet af de to undervisere. Selv om en deltager betegnede øvelsen som “hard core”, så gav den dem også en fornemmelse af, hvilke konkrete teknikker og taktikker, der skal til for at skabe et godt udgangspunkt for sig selv i en forhandling.

Kend prisenKasper Andersen og Jacob Korsgaard gør forhandlinger op som et spil, hvor der er vindere og tabere. Størsteparten af deltagerne tabte i forhandlingerne med “mestrene”, vurderer de.

- Mange tabte, fordi de holdt for hårdt fast i deres pris. I stedet kunne de måske have givet me-strene lidt på ét punkt, for så til gengæld at opveje det ved at få en bedre pris et andet sted, forklarer Kasper Andersen. De, der vandt, var til gengæld billige, mener de to svende.

- For deres vedkommende slog mestrene meget hurtigt til. Så ved man godt, at det er for billigt, siger Jacob Korsgaard.

Deltagerne roste kurset for at være meget praktisk anlagt med konkrete

øvelser i at lave regnskab og et rollespil, hvor man forhandlede med “mester”.

”Det har ikke været noget problem at få fri til at komme af sted, og fagforeningen betaler, så pengene er heller ikke nogen hindring”

Kasper Andersen, og Jacob Korsgaard, nyuddannede murersvende

Mureren 9

Akkordkursus

Mange murersvende kører på autopilot med en fast time­løn og en uskrevet aftale med mester om, at timelønnen er all inclusive. På akkordkurset kiggede underviserne det efter i sømmene, hvor mange ekstra penge, man som murersvend kan hente hjem, uden at man behøver rejse sig fra sofaen. De kalder det “sofa­guldet”. Hvis man begynder at kræve sid­depenge (kørsel i mesters bil) for eksempelvis 100 km dagligt, værktøjs­ og skurvognspenge, så kan man tjene næsten 4.000 kr. på en 14­dages­periode.

­ Pengene ligger derude og venter. Det er bare at kræve dem, anfører Daniel Dines Rasmussen.

Slå automatpiloten fra:Saml sofa-guldet op

Nu forstår vi hinandenMit samarbejde med murerlærlinge har gjort det nemmere at vælge mursten som byggemateriale en anden gang, siger den arkitektstuderende Bjørn Pløger

Hvem vil ikke gerne have et hus i klitterne ved Vesterhavet bygget med murede søjler, buestik, skærm-tegl og store glaspartier? Den arkitektstuderende Bjørn Pløger tror i hvert fald, at den form for muret byggeri lavet med traditionelle teknikker stadig har stor appel i befolkningen.

- Jeg har arbejdet med et mindre hus, som skal stå i klitterne. Det skarpe lys, man har om sommeren, bliver filtreret igennem skærmtegl. Om aftenen står bygningen som en lanterne i landskabet, fortæller Bjørn Pløger om sin idé til et klithus.

Som led i sin uddannelse sam-arbejdede han i forsommeren med ni murerlærlinge på Next Uddannelse i Glostrup om at bygge et lille udsnit af huset. Samarbejdet er blevet til på foranledning af Videnscenter for Håndværk, Design og Arkitektur, som bl.a. har til formål at afprøve

hvor jeg nu føler mig på hjemme-bane. Jeg har fået en masse viden om mursten, som jeg kan bruge igen, fortæller han.

Som arkitektstuderende oplever man ellers mursten som et materiale, det ikke er helt ligetil at komme i gang med, oplever Bjørn Pløger.

tværfaglige forløb som Bjørn Pløgers samarbejde med murerlærlingene.

Et vigtigt mødeFor Bjørn Pløger har mødet med murerlærlingene åbnet nye døre.

- Jeg arbejder i øjeblikket på et murstensprojekt for en tegnestue,

Arkitektstuderende i projekt sammen med murerlærlinge:

Projektet gav en grundig lektion i klassisk murerteknik.

Samarbejdsprojektet mellem murerlærlinge og en arkitektstuderende gav gensidig respekt for hinandens fag, oplever Bjørn Pløger (t.v.) og murerfaglærer René Eriksen.

10 Mureren

Sammen om det murede byggeri

- Murværk kan for mange virke ukomfortabelt. Jeg ved ikke, om “bøvlet” er det rigtige ord. Men man tænker, at der kommer til at være en masse arbejde i at få det til at fungere, forklarer han. Det får mange arkitektstuderende til at kaste håndklædet i ringen på forhånd.

Taler forbi hinandenHvis man som arkitekt ikke kender grundreglerne i det murede byggeri, så er der en stor risiko for, at murerne holder sig til fagets principper. Også selv om det afviger fra, hvad de kan læse ud af arkitektens tegning.

- Hvis du fx kommer udefra uden kendskab til, hvordan man lægger det første skifte, så vil du ende med nogle murere, som ikke udfører det, du har tegnet, forklarer Bjørn Pløger.

En anden vigtig ingrediens i et godt samarbejde er respekt for hinandens fag.

- Hvordan udregner du fx bredden på et buestik, så det kommer til at passe ind i et skifte, så murerne ikke skal til at skære sten op, hvor det egentlig ikke er nødvendigt, uddyber Bjørn Pløger.

- Jeg havde en arkitektfaglærer, som mente, at man godt kunne lave traditionelt byggeri billigt. Hvis man har lavet forarbejdet og skabelonen, så kan en murer mure en bue lige så hurtigt som at bestille stålteglet og lægge det ovenpå. Mange gange handler det om, at det er lettere for ingeniørerne at beregne på ståltegl, mener Bjørn Pløger.

Dykkede ned i renæssancenSå Bjørn Pløger tog et spring langt tilbage i historien. Tilbage til renæs-sancen, hvor den murede søjle var central.

- Så jeg prøvede at tegne noget, som udelukkende bestod af søjler og med vinduer imellem, i og med at vinduerne er så godt isolerende i dag, fortæller Bjørn Pløger.

Gensidig respektDa tegningen var i skabet, tog Bjørn Pløger et nyt spring og indledte et samarbejde med de ni murerlærlinge.

- Vi har haft en virkelig god work-shop. Det har givet virkelig meget. Og nu har jeg forbindelse til murer-lærlingene, og jeg kan trække på dem, når jeg er færdig som arkitekt. Det har givet nogle forbindelser, som jeg ikke ville have været foruden. Jeg kunne også mærke på murerlær-lingene, at den gensidige respekt, der opstod mellem os, var noget de savnede, lyder det entusiastisk fra Bjørn Pløger.

Murerfaglærer på Next Uddannelse René Eriksen beretter ligeledes om et eklatant samarbejde. Det slog gnister, gode gnister, fortæller han.

Fra Videnscenter for Håndværk lyder det, at dette samarbejde blot er begyndelsen.

Det lover godt.

Derfor er det så afgørende at møde hinanden på tværs af de to fag.

Murede buer frem for stålteglIdeen om et hus med tegl som bæ-rende element opstod i forlængelse af en diskussion om, at fuldmurede huse og traditionelle teknikker som buer er for dyre til det moderne byggeri.

- Men det er ærgerligt, at man i dag har en betonindervæg som bæ-rende element og en ydermur, som æstetisk pynt. Desuden er det for-rykt, at man murer med betonmørtel, så byggeriet ikke kan genanvendes. Derfor synes jeg, at det er ret vigtigt at hente gamle erfaringer tilbage i byggeriet, fortæller Bjørn Pløger.

Murerlærlingene på Next har bygget det færdige udsnit af

Bjørn Pløgers “klithus”.

Mureren 11

Sammen om det murede byggeri

“Klithus” med tegl. Tegning af

Bjørn Pløger.

Pres politikerne på pensionenDen unge stukkatørsvend

Alka-penge, mangfoldighed, klimaløsninger og fair pensionsalder

Kravet til Folketinget om at se pensionsalderen efter i sømmene var det vigtigste

Det besluttede 3F bl.a. på kongressen:• Efter salget af Alka får afdelingerne flere penge at gøre godt med• Fremover kan man som ledig eller uddannelsessøgende blive medlem af 3F• 3F skal arbejde for mangfoldighed og modvirke klimaforandringer• Regeringen skal opfordres til at sikre en fair pensionsalder for alle.

- Vi kom hjem med et godt resultat om pensionsalderen, det er nok det vigtigste. Vi har beskæftiget os meget med det i BJMF’s ungdomsudvalg. Det er et fokusområde, vi skal være meget opmærksomme på, siger 23-årige Elias Olsen Haack, der er blevet stukkatørsvend, når du læser dette.

- Det er også dejligt at se, at

kollegerne skærper knivene op til OK20. I ungdomsudvalget har vi en stor fællesnævner: Vi får alle sam-men en ret lav løn. Den skal have et nøk opad.

- Derudover er det glædeligt, at ungdommen står til at få flere penge. Det er vigtigt at prioritere ungdomsarbejdet i afdelingerne. Det er det, der virker. Vi unge går jo videre og bliver aktive i fagforeningen.

En hilsen fra murersvende på 3F’s kongres i Aalborg

Elias Olsen Haack taler på byggegruppekonferencen.

Joachim Bentzen på talerstolen på 3F’s kongres.

12 Mureren

3F Kongres

Murersvend i “de nye 30’ere”

Murerarbejdsmand i efterlønsalderen

Den mid-aldrende murer-svend

En intern strid på Byggegruppens gruppekonference om pladserne i 3F’s hovedbestyrelse var ikke noget, der gav plusser i karakterbogen hos Joachim Bentzen. Stridens kerne var, at Byggegruppen denne gang måtte vælge en person mindre til hovedbestyrelsen.

- Byggegruppens møde blev noget forplumret af, at der skulle vælges én mindre. Det kunne man godt have undværet, siger Joachim Bentzen. Han ville langt hellere have brugt mere energi på at se fremad mod OK2020.

Også murerarbejdsmand Ejvind Lund Jensen på 61 år synes, at beslutningen om at bede regeringen se velfærdsfor-liget og hermed også pensionsalderen grundigt efter i sømmene er ét af de vigtigste resultater fra kongressen.

- Det er helt ude af proportioner, at man måske har arbejdet fra man var 10-12 år, og skal fortsætte helt, til man fylder 70, mener han.

Som murerarbejdsmand blev han valgt til kongressen fra 3F Hedensted, hvor han sidder i bestyrelsen.

- Det er vigtigt at tage på kongres, når man har mulighed for det, fastslår han. - Også selvom reaktionen fra mesters bror, som

Det var især 3F’s fortsatte indsats for at bremse pensionsalderens him-melflugt, der vakte tilfredshed hos 56-årige Bent Lyngsø fra Aalborg.

- Vi har diskuteret det i Aalborg, og besluttet, at vi ville stemme for at afskaffe velfærdsforliget, der ligger til grund for den stigende pensionsalder, fortæller han.

- Vi har også talt om det i skur-vognen efter kongressen. Vi tænker meget på det som håndværkere. Al slitagen. At vi skal gå på en byggeplads, til vi er 72. Det er ikke nemt at få rollatoren med op på stilladset, griner Bent Lyngsø.

Han fulgte også med i drøftel-serne på kongressen om de så-kaldte sammenkædningsregler (at fagbevægelsens medlemmer skal stemme om flere fagforeningers overenskomster under ét). Flere gik på talerstolen med opfordringer til at annullere sammenkædningen.

- Men så er der ikke nogen til at løfte de mindre grupper. Jeg tror ikke på, at de små fag kan klare sig uden sammenkædning, erklærer Bent Lyngsø.

Som helhed peger Joachim Bentzen også på pensionsdebatten som det vigtigste på kongressen.

- Vi har den højeste pensions-alder i Europa, og hovedparten af 3F’erne når ikke at blive 60 år, før de stopper. Det er vigtigt at vægte dette højt og skabe et politisk pres. Det er også noget, mange danskere kan se fornuften i. Det er positivt, at 3F blander sig i politiske diskussioner, der er vigtige for vores medlemmer. Det er der, forbundet har sin berettigelse.

også selv er mester, er “nå, nu har du så været ude og æde igen”, griner han.

Ejvind Lund Jensen ser positivt på, at man fremover kan blive medlem af 3F, når man er ledig eller uddannelsessøgende.

- Det er vigtigt at prøve at få nogle flere medlemmer.

Knap så rosenrødt ser han på lempelserne på dagpengeområdet. Det var dog ikke på kongressens officielle program:

- At man som ledig kan blive medlem af en a-kasse nærmest med en dags varsel, det forstår jeg ikke. Vi andre har knoklet for at blive optaget.

Mureren 13

3F Kongres

Mod fremtiden med begge ben på jorden I tæt samspil med medlemmerne vil Claus von Elling styrke Byggegruppen og arbejde for flere sikre jobs til en fair løn

Jo længere, man bevæger sig mod toppen af 3F, desto mere er det et storpolitisk skakbræt med brikker fra ind- og udland, man spiller på. Det gælder også for den nyvalgte formand for Byggegruppen Claus von Elling:

Hvad kommer EU’s pensions-direktiv til at betyde for medlem-merne? Kan FH’s og DA’s aftale om

prøver med egne ord altid at være sig selv. Ærlig. Ikke feje noget ind under gulvtæppet. Altid i øjenhøjde.

Han har også været der, hvor de fleste medlemmer er i dag. På byg-gepladserne; hvor han også selv har prøvet lidt af hvert.

I den nye arena bliver det dog de 15 år som faglig i Kampmannsgade og en akademimerkonom i ledelse, han skal slå døre ind med. Samtidig med at de menneskelige egenskaber og kendskabet til kollegernes virke-lighed skal hjælpe ham til at holde begge ben solidt plantet på jorden.

Om fem årClaus von Elling er 53 år. Han håber på over en god lang årrække som byggegruppeformand at kunne hjælpe branchen i en gunstig retning. Da von Elling blev valgt, blev han formand for 60.000 byggearbejdere. Er der lige så mange i 2024?

- Jeg går ud fra, at vi bliver flere.Siden juni i år har vi fået over 650 nye medlemmer i Byggegruppen.

en normallønsdatabase blive et nyt våben for en fair løn? I Dansk Byggeri virker de nervøse over udenlandske medlemsvirksom-heder. Hvordan smitter det af på overenskomstforhandlingerne?

Rødderne med sigHar tømrersvenden Claus von Elling glemt sine rødder? Langt fra. Han

Ny formand for Byggegruppen:

Claus von Elling er formand for alle byggearbejdere, hvad enten de arbejder på akkord eller på timeløn.

14 Mureren

Byggegruppen

Det kan vi godt være stolte af! Vi har sat gang i et projekt om målret-tet organisering, som er funderet i Byggegruppen. Vi har savnet målrettet organisering tilpasset Byggegruppen, siger von Elling. Der er også en generation på vej ind på arbejdsmarkedet, som i højere grad søger fællesskabet, vurderer han. Samtidig er flere unge begyndt at vælge uddannelse inden for byggefagene.

Udlændingene og robotterneUdlændingene er her. Snart kommer robotterne. Store kræfter skal tøjles for at sikre arbejde til danske kol-leger af kød og blod.

Den digitale og automatiserede konkurrence ser Claus von Elling som en af de udfordringer, der ikke blinker rødt:

- Jeg har lige set en video, hvor droner og ubemandede gravema-skiner byggede et hus på 24 timer. Men der er stadig langt til, at de laver huse, nogen bor i. Der er også langt

- Men der er intet quick-fix på det problem, erklærer von Elling. Hverken kædeansvar eller hævet minimalløn vil gøre en ende på billig arbejdskraft med et snuptag. Men det er klart redskaber, vi skal have i spil.

En SH-stigning kan mærkesMen Claus von Elling understreger dog, at ikke alt bør sættes på ét bræt ved OK20:

- Vi kæmper for de krav, der er kommet ind, fastslår Claus von Elling. Han advarer mod at løbe panden mod en mur ved at stå fast på ét krav og tilsidesætte resten.

- Vi er jo også fagforening for de mennesker, som ikke går på akkord. De mærker jo SH-stigninger i bag-lommen med det samme.

Gå sundere hjemArbejdsmiljø kan også få en vigtig rolle ved OK20, og om fem år skal det være forbedret væsentligt.

- I Norge siger man, at arbejds-tagere skal være sundere, når de kommer hjem fra arbejde. Det er ambitiøst. Men som min morfar altid sagde: Hvis man sigter efter månen, og selvom man rammer lidt ved siden af, så rammer man stjernerne.

Claus von Elling tager sigte. Der er nok at tage fat på.

til, at faglige kvalifikationer ikke er nødvendige, bemærker han.

- Desuden har jeg den intention, at det stadig skal være vores arbejde. Teknologi behøver ikke være en trus-sel, slår Claus von Elling fast.

Et gunstigere EUSå er der de udenlandske byggear-bejdere. Siden Brexit har EU fået øj-nene op for, at man i EU generelt må have mere fokus på at sikre arbejds-tagerne. Alt andet giver splittelse og yderliggående strømninger. En ny EU-dom om, at virksomheder frem-over skal registrere medarbejdernes arbejdstid, og at fagforeninger skal have adgang til at tjekke, er måske et første tegn på denne erkendelse.

ID-kortMed EU-dommen kan ID-kort i byg-geriet komme i spil.

- Et enigt BAT ønsker at indføre ID-kort i byggeriet. Erfaringerne fra dem, der har det, er gode. For alle parter, siger Claus von Elling.

Dansk løn-fokusPå dansk grund har FH og DA aftalt at lave en database, hvor man vil kunne aflæse, hvad normallønnen er på den egn, hvor man arbejder.

- Det kan give nogle gode debat-ter om løn med Dansk Byggeri, spår Claus von Elling.

OK20Ved flere lejligheder har Claus von Elling pointeret, at han naturligvis går efter at lave en god overens-komst. Det bliver ikke nødvendigvis nemt. Men først hvis den gode aftale glipper, kan en konflikt komme op af værktøjskassen, understreger Claus von Elling.

Inddragelse og dialogEn enig Byggegruppe ønsker en OK-proces med langt mere inddragelse af forhandlingsudvalg, afdelinger og medlemmer.

- Det er vigtigt for mig – og for hele Byggegruppen – at vi ikke kommer til at stå i modsætning til medlemmerne denne gang, fastslår von Elling.

Selvfølgelig bliver værn mod social dumping igen ét af de vigtige spørgsmål.

­ Jeg håber på et godt samarbejde. Med det når vi langt, sagde Claus von Elling efter valget til formand på 3F’s kongres. Her fik han overrakt en buket blomster af nu fhv. formand Kim Larsen samt én fra Dansk Metal.

”Hverken kædeansvar eller hævet minimal-løn vil gøre en ende på billig arbejdskraft med et snuptag. Men det er klart redskaber, vi skal have i spil”

Claus von Elling, formand for Byggegruppen

Mureren 15

Byggegruppen

Master Skills– Bliv ekspert

i bæredygtigt byggeriUbrændt ler, genbrugssten, hør, hamp eller måske træfiber

Masterskills i uge 5 og 6:

Håndværker-tip: Når man uddanner sig, må man godt tænke stort

Murerne skal vænne sig til mange nye materialer, når byggebranchen tager hul på at nedbringe energiforbruget i opførelsesfasen

At tage efteruddannelse er at blive en alsidig, bredtfavnende hånd-værker. Det er ikke kun at tage kursus i det, mester står og skal bruge.

- Uddannelse giver faglig stolthed. Hvis du tager på kursus i kupler og hvælv, så kan du måske ikke bruge det nu og her, men det smitter af på alt andet, du laver, siger Pia Skjøtt-Larsen fra Byggeriets Uddannelser, som er med til at tilrettelægge Master Skills.

- Nye kompetencer er ikke penge ud af vinduet for mester. 60-70 procent af svendene cirkulerer højst mellem tre-fem mestre, slår Pia Skjøtt-Larsen fast.

Den socialdemokratiske regering samt dens støttepartier har som mål at fjerne 70 procent af Danmarks CO2-udledning inden 2030. Hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal byggesektoren tage sin del af slæbet. Er vi klar til det? Og er vi klar til at løse de mange nye opgaver, regeringens målsætning fører med sig? Nok ikke helt. Men det er der råd for. Under Master Skills i uge 5 og 6 kan du finde en række kurser, som løfter dine evner inden for bæredygtigt byggeri og byggematerialers energiforbrug.

Højt energiforbrug ved opførelsenFor at sænke byggesektorens klimaaftryk skal man se på opførelsen af bygningerne. Den grønne tænketank Concito pegede i 2014 på, at forbruget af byggemateria-ler har stadig større betydning for bygningernes samlede

klimabelastning. Derfor bliver det stadig vigtigere at væl-ge klimavenlige materialer, når vi bygger. For murerfaget kan det bl.a. betyde, at vi skal vænne os til at anvende genbrugssten, ubrændte lersten og isoleringsmaterialer som hamp, hør – eller måske træfiber, som er hyppigt brugt i Tyskland.

Kursus om klima og bæredygtighedUnder Master Skills kan du eksempelvis tage et kursus med titlen Bæredygtigt Byggeri. Cirkulær økonomi. Kurset har fokus på at træffe bæredygtige og langtidsholdbare valg. Her kan man eksempelvis prøve at arbejde med hørbats og ubrændte lersten i bagmuren. Ved selv at prøve materialerne kan man erfare, at de er til at bygge med, og man får dokumentation med hjem for, at mate-rialerne kan holde.

Hvordan bygger vi bæredygtigt?

Bagmuren