BIOS Grundbog B - · PDF filebios grundbog b biologisystemet bios leif schack-nielsen thomas bach piekut rikke risom anders v.thomsen

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

BIOS Grundbog B

Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres www.syntetisktale.dk

BIOSGRUNDBOG B

BIOLOGISYSTEMET BIOS

LEIF SCHACK-NIELSENTHOMAS BACH PIEKUTRIKKE RISOMANDERS V.THOMSEN

IndholdSkov · 6Skoven er levested for mange spændende dyr og planter.Og skoven producerer også træ.

Kyst og hav · 30Danmark har lange strækninger med ofte lavvandedekyster, og her lever dyr med vidt forskellig levevis.

Koralrev · 46I de tropiske koralrev lever smukke fisk mellem fanta-stiske koraller. Men denne specielle naturtype er truet.

Mad og sundhed · 56Du er, hvad du spiser! Kosten har stor betydning for,om vi holder os sunde og raske.

Nydelsesmidler og rusmidler · 74Nogle af dem er helt uskyldige, men andre fører tilafhængighed og måske alvorlig sygdom.

Bæredygtig udvikling · 88Eksempler på bæredygtig udvikling fra bl.a. Afrika.

Genetik · 98De arvelige egenskaber findes i stoffet DNA, der ligger i cellernes kerner. Alt levende har DNA.

Bioteknologi · 112Vi har altid udnyttet andre levende organismer på forskellige måder. Det kan være både nyttigt og farligt.

Pelsdyravl · 130Følg minkavlerens arbejde, der kræver både praktiskog genetisk viden.

Virus og bakterier · 140Det myldrer med bakterier og virus overalt omkring os – men vi kan ikke se dem med det blotte øje.

Darwins rejse og opdagelser · 150Charles Darwins rejse fik ham til at indse, at livet påJorden må være et resultat af millioner af års udvikling.

Systematik og arter · 164Det er svært at overskue alle former for liv. Systematik kan hjælpe med at få et overblik.

Stikord · 172

Litteratur · 174

Bios og logosBIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv ogLOGOS betyder “lære”. Sammen kan de danne ordet biologi,der betyder “læren om det levende”. I faget biologi lærer vialtså om det levende, men også om det, der har indflydelse pådet levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening.

Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Græken-land. Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS sat sammenog brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3 riger:mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømt fransknaturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyre- ogplanteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget heltspecielt.

I dag taler vi ikke længere om mineralriget – i stedet regnervi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og protister.De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS.

Biologi i skolenI det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunneopnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturenog samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for.I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt– og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blivebedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rørersig i samfundet.

Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse.Her skal undervisningen bygge videre på det, de har lært inatur/teknik.

Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervis-ningen i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra man-ge synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksemplertil at belyse et emne.

4

Forord

SMÅ DYR OG PLANTER FORORD

I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditionelleemner inden for biologi, men ofte med eksempler som du ikkeser så mange andre steder.

Du kan også selv være med til at præge din undervisning ibiologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå megetpopulære emner som fx regnskov og hvaler – der er masser afandre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvorstort og bredt et område biologien dækker.

Sådan bruges bogenØjenåbnerHvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en “Øjen-åbner”. Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kandiskutere i klassen og som giver en antydning af det emne, Inu skal i gang med.

Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, indenI går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen –enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I udaf, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vilvide mere om.

Nyttige begreber Flere steder i bogen er der bokse med “Nyttige begreber”. Deter ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser tekstenog ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du findedet i den nærmeste boks.

Undersøgelser og aktiviteterHvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læsei en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøveren lang række ting – og ofte foregår undersøgelserne ude inaturen. Det kan være svært selv at gå i gang med en under-søgelse eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet enmasse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjæl-pe dig i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitetved hjælp af disse kopiark. Men det kan jo også være, at duselv har nogle idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærerom, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egneidéer.

5

SkovHvorfor har vi skov i Danmark?Hvad bruger vi skoven til?Hvilke træarter kender du?Hvordan omsættes døde dyr og planter?

6

7

SKOV

Skovene udviklesSkovenes størrelse i Danmark ændrer sig. Fx var der i begyn-delsen af 1800-tallet næsten ingen skov tilbage i landet – kunca. 4% af landet var dengang dækket af skov. Det skyldtes, atman brugte træ til mange flere ting, end man gør i dag. Blandtandet var hele Danmarks flåde bygget af træ. Flåden var megetstor i 1700- og 1800tallet, faktisk var den Europas næststørsteflåde efter Englands.

Desuden var danskerne ikke gode til at passe på skoven. Derblev fældet mere skov, end der blev plantet, og det var selvfølge-lig en uholdbar situation. Man kan ikke bare blive ved med attage af skoven, uden at plante ny, for så forsvinder skoven.

I dag er 12% af Danmarks areal dækket af skov. Folketingetvedtog i 1989, at Danmarks skovareal, skulle fordobles denæste 100 år – en god politisk beslutning for alle, der kan lideat færdes i skoven. Det er også godt for miljøet, da arealer medskov forurener søer, åer og grundvand mindre end arealer medlandbrug og by. Men det er ikke sikkert, det bliver nået på 100år. Det er dyrt for staten at opkøbe jorde til de nye skove, og forde private skovejere er der ikke mange penge i at have skov.

SkovrejsningI fremtiden kommer man til at se mere til danske træarter i sko-vene. Meget af den nye skov, der plantes i Danmark, består aftræarter, som naturligt har vokset i Danmark efter den sidsteistid. Det drejer sig om ask, bøg, eg, lind, skovfyr og vortebirk.

Alle arterne har vi stadig i vores skove, men der skal plan-tes flere af dem. Vi vil gerne have flere oprindelige træarterfordi alle danske dyrearter er knyttet tæt sammen i fødekæderog fødenet. En mår er fx afhængig af, at der er egern, den kanæde. Egernet er også afhængigt af, at det kan finde noget atæde. Og da egernet blandt andet æder nødder og frugter frabestemte træer, er det vigtigt, at de træer er der. Det nytterikke, at vi planter træer, som egernet ikke kan leve af. Så dørbåde egernet og måren.

Det samme gælder næsten alle andre dyr i skoven. De erafhængige af, at træerne kan virke som føde, skjulested, rede-bygningsplads eller fødesøgningssted.

8

Nyttige begreberFlåde: et lands krigsskibe kaldes flåden.

Forurener: hvis man efterlader ting i naturen,som ikke er der naturligt, forurener man.

Fødekæde: en række af dyr og planter, hvorplanten ædes af dyr, som ædes af andre dyr,der igen ædes af andre dyr osv.

Fødenet: en model, hvor flere fødekæder tænkes sammen til et kompliceret net.

Grundvandsspejl: hvis man graver ned i jor-den, kommer man til et område, hvor jordener mættet med vand, og der opstår en sø ihullet. Man er nu nede ved grundvandsspejlet.

Lystræ: et træ, som lader meget af solens lysslippe ned mellem bladene til underskoven.

Rodceller: celler i planternes rødder.

Skyggetræ: et træ, hvor bladene opfangermeget af solens lys og ikke lader meget lys slippe ned til underskoven.

Trækrone: den øverste del af træet medmange blade.

Underskov: den del af skoven, som findesmellem skovbunden og trækronerne.

Ved: den del af træet, som findes fra kernen og ud til barken kaldes ved.

Ånding: den proces, hvor celler omsætter sukker ved hjælp af ilt. Affaldsstofferne er kuldioxid og vand.

SMÅ DYR OG PLANTER SKOV

Danske træarterDe træarter, som har vokset naturligt i Danmark efter istiden,er bl.a.:

AskAsk er et smukt træ, som har en lys stamme og en stor rundkrone. Asken har vokset i Danmark i ca. 8.000 år. Ask vokserofte, hvor der er rigeligt med vand i undergrunden – det vil sigetæt ved søer, eller hvor der er et højtliggende grundvandsspejl.Asken kendes om foråret let på de sorte knopper. Asketræ bru-ges blandt andet til møbler i den danske møbelindustri og tilskafter på haveredskaber som økser, skovle og river. Træet indeunder barken kaldes for ved. Askens ved er både stærkt ogmeget smidigt. Asketræet er et lystræ ligesom egetræet.

9

Eksempel på fødenet i skoven

Spurvehøg

Bille

TårnfalkRegnorm

Bladlus

PlanteSkovsnegl

Sommerfuglelarve

RingdueRæv

Kanin

Frø

Spidsmus

Edderkop

Blåmejse

SKOV

10

AskBladene fra asketræeter lette at kende.De er meget store og ligner mange små blade, der sidder sammen. Frugterne sidder i klaser og kanofte hænge på denøgne træer hele vinteren igennem.

BirkBladene fra birk er småog har takker i kanten.Frugterne er ogsåmeget små.De har vinger, så debedre kan spredes medvinden.

BøgBøgetræets blade erglatte, men har små hår.Hårene kan være medtil at mindske fordamp-ning fra bladene.Frugterne kaldes bogog smager godt.


11

EgEgetræets blade er bugtede ude i siden og ligner ikke blade fraandre træer. Frugternekaldes agern og ædesbåde af mus og fuglesom fx skovskade.

RødgranRødgran har ligesomfyrretræer blade, der er formet som nåle.Frøene sidder i kogler,som ofte bliver hakket i stykker eller gnavet af pattedyr og fugle.Det er fx spætter ogegern, som æder frø frarødgran.

SkovfyrSkovfyr har blade, derer formet som nåle.Bladene udgår sammento og to fra grenene.Frøene sidder i kogler,som åbner sig, når solenskinner, og luftfugtighe-den falder. Så er derstørre chance for, at detikke regner, når frøeneskal spredes.

SKOV

BirkBirketræer ses mange steder i Danmark, både i skove og haver.En del mennesker er desværre allergiske over for birkepollen,som spredes ud i luften om foråret.

Birketræ er populært som pejsebrænde, men møbler i birker også eftertragtede på grund af deres helt lyse farve. Birkenvar dominerende i skovene for 9-12.000 år siden. Den var der-med et af de første træer, der voksede i Danmark, efter at isentrak sig tilbage under sidste istid.

BøgBøgen står flot, grøn og prægtig i vores skove. Mange men-nesker glæder sig hvert år til dagene midt i maj, hvor bøgenspringer ud. Så starter sommeren for alvor.

Bøgen bliver 30-40 meter høj. Bøgens frø er en slags nødder og kaldes bog. Bog ædes ofte

af mus, rådyr og egern i skoven. Men de bog, der ikke bliverædt, spirer det følgende forår til nye bøgetræer. Bøgen har kunværet i Danmark i 2.500 år. Den er dermed en af de nyeste“danske træarter”.

Bøgen er et skyggetræ, hvilket vil sige, at den har en tætkrone, som opfanger meget af sollyset. Derfor er det kun skyg-getålende træer, fx ahorn, som kan vokse op under bøgetræ-erne. Bøg var sammen med eg de vigtigste træer i de danskeskove i jernalderen for 2-3.000 år siden. Det skyldtes, at de totræers frugter gav føde til et vigtigt husdyr, nemlig svinet.Svinene gik ikke i stalde som i dag – men ude i skoven. Her ådde agern og bog fra træerne, og samtidig spredte de også træ-ernes frugter, så nye træer kunne spire og blive til ny skov.Bøgens maksimale alder er 3-400 år.

Veddet hos bøgen er hvidgult, tungt og hårdt. Det brugestil møbler, gulve eller til brænde. Indtil 1920 blev 90% af de fæl-dede bøgetræer brugt til brænde, mens det i dag kun er ca. 20%.

EgDe ældste træer, vi har i Danmark, er egetræer. Nogle af dem,har oplevet både vikingetiden, middelalderen, svenskekrigeneog verdenskrigene. Enkelte er over 1.000 år gamle. Egetræerhar groet i Danmark i de sidste 9.000 år. Frugterne er ægge-formede nødder, som hedder agern.

12

Danmarks største skoveI mange år var Rold Skov i Himmerland den største og Gribskov i Nordsjælland den næststørste.I dag er billedet således:

Skovene syd for Silkeborg, Midtjylland: 85 km2

Rold Skov, Himmerland: 80 km2

Klosterhedens skovdistrikt,Vestjylland: 65 km2

Gribskov, Nordsjælland: 56 km2

Almindingen, Bornholm: 50 km2

Danmarks skove. I dag er ca. 12 % af landet dæk-ket af skov. Det er planen, at der skal plantes mereskov i Danmark over en periode på ca. 100 år.


Egetræet er et lystræ. Det betyder, at meget af sollyset slip-per igennem træets krone og når ned til skovbunden. Derforer der mange planter, som kan vokse under egetræer.

Egetræet bruges til møbler og træskibe. Den store danskekrigsflåde i 1700- og 1800-tallet var bygget af eg. Til ét stortkrigsskib blev der brugt over 2.000 fuldvoksne egetræer.

SkovfyrFyrreskove forbindes af mange danskere med Sverige ogNorge. Men engang var der masser af fyrretræer i Danmark.Fyrretræer vokser godt i sandet jord og ses derfor ofte tæt påkysterne. For 8-9.000 år siden var skovfyr det almindeligstetræ i Danmark.

Træet bruges meget i møbelindustrien, bl.a. til borde, reolerog senge. Fyrretræet er et lystræ.

13

Pollendiagram fra forskellige perioder

Man kan se, hvilke træerder har vokset i Danmark,ved at studere pollen, somman finder i mosetørv. Jolængere nede i mosetørvenman finder pollen, desældre er de. På diagrammetkan man fx se, at der3.000 år f. Kr. var mangepollen fra lindetræer. Dettyder på, at der var mangelindetræer dengang. Dervar mange flere lindetræerend andre træer, og derforkaldes tiden for lindetiden.

Lystræ og skyggetræDer er stor forskel på, hvor meget lys der erinde i en skov. Går man i en skov med skygge-træer, kommer der ikke meget lys ned til skov-bunden. Det skyldes, at træerne danner nyeblade alle de steder, hvor de kan fange nogetlys.Til sidst er der meget få steder, hvor lysetkan slippe ned til skovbunden. I en skov medskyggetræer er der derfor kun få planter,som vokser i skovbunden.

I en skov med lystræer er der meget merelys.Træerne opfanger ikke lyset så effektivt somi en skyggeskov. Derfor er der mange planter iskovbunden, og man kan også se mange ungetræer, som er ved at vokse sig store.

500 f. Kr.

Bøg

Græsser

Korn

El

Ask

Eg

Lind

Hassel

Fyr

Birk

3.000 f. Kr. 6.000 f. Kr. 7.000 f. Kr. 8.000 f. Kr. 9.000 f. Kr.

Nyttige begreberForædlet: en plante eller et dyr er forædlet,hvis man gennem avlsarbejde har forbedretbestemte egenskaber.

Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt vedhjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregårbl.a. i træernes blade og nåle.

Sikar: de rør i træet, som transporterer suk-kervand fra bladene til andre dele af træet fxrødderne.

Urter: planter, som ikke er træagtige. Oftemindre planter i skovbunden.

Vedkar: de rør i træet, som transporterer vandfra rødderne op gennem træet.

Årringe: når et træ skæres over, ses årringenesom lyse og mørke ringe fra kernen og udmod barken. Hvert år dannes en ny årring.

SKOV

RødgranRødgran er det mest almindelige træ i de danske skove. 50-60% af skovarealet i Danmark er dækket af rødgran. Rødgranvokser hurtigt og er allerede klar til fældning efter ca. 40 år.Rødgran blev indført til Danmark omkring år 1730, da manønskede nogle træer, der hurtigt kunne vokse sig store. Der erofte mørkt i en granskov, fordi rødgran giver meget skygge.

Blomstringen finder sted i maj, men de smukke, røde hun-blomster findes øverst i kronen og ses sjældent. På rødgranspringer hunblomsterne ud først. Derefter udvikles hanblom-sterne, og granskoven kan være helt gul af pollen fra dem.Søer og damme i skoven kan også være helt dækket af pollen.De befrugtede hunblomster udvikles til grankogler. Frøene idisse bliver til nye træer eller ender som føde for mus, egern ogspætter. Rødgran bruges mest til tømmer, juletræer, musikin-strumenter og papir.

Skoven dyrkesSkal vi ikke ud i naturen? For en del mennesker i Danmarkbetyder det en tur i skoven. Mange synes, at skoven er den rig-tige natur. Det er her, man finder de vilde planter og dyr.Skoven virker ikke så tæmmet og ensartet som en dyrket hve-demark eller en park i byen.

Alligevel er skovene i Danmark dyrket land ligesom voresmarker. Træerne er plantet eller sået under nøje kontrol af skov-arbejdere, og træerne er også forædlede, ligesom de planter, vikøber på planteskolen, og sætter i vores haver. En dag skal træ-erne høstes, og salget skal give indtægter til skovens ejere.

Transport af vand i træerneVand er nødvendigt for alt liv på Jorden. Træer får deres vandfra jorden og suger det op gennem rødderne. Fra rødderneskal vandet transporteres rundt til alle træets celler. Oppe ibladene bliver vandet bl.a. brugt i fotosyntesen. Transportenop gennem træet foregår gennem de rør, der kaldes vedkar.Vedkarrene ligger i træets grene og stamme, hvor de udgør enstor del af veddet. Ser man på ved i en lup, kan man se, at detbestår af tusindvis af små huller. Hullerne er de kar, hvor van-

14

Man kan se, hvilket dyr der har søgt efter føde ikoglerne. Musene gnaver det meste væk. Spætterhakker, så det hele ser flosset ud, mens en egern-behandlet kogle ser ud som en mellemting mellemen spættebehandlet og en musebehandlet kogle.

Spætte

Mus

Egern


det transporteres op gennem træet. Transporten foregår ved,at der dannes et undertryk oppe i bladene. Det dannes, fordisolens stråler varmer bladet op og får vandet i bladene til atfordampe. Når vandet fordamper øverst oppe, bliver derundertryk i vedkarrene, og der suges nyt vand ind fra rød-derne.

Fotosyntesen foregår oppe i bladene, hvor der er lys. Herdannes sukker, der skal ud til alle dele af træet. Sukkervandtransporteres gennem de sikar, der ligger lige under barken.Der bliver hvert år dannet nye sikar, når træet vokser. Nårmennesker tapper sukkervand fra træer, gør de det ved atskære sikarene over. Det sker, når man fx tapper saften frasikarene hos ahorntræer. Denne saft koges ind og bliver tilahornsirup.

Spredning af frøMange af de træer, man ser i skoven, er plantet af skovarbejdere.Men træerne sår også sig selv, når de spreder deres frø. Spred-ningen af træernes frø kan ske på mange måder.

En solsort, der har maven fyldt med modne hyldebær,taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der frø fra hyl-debærrene. Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser en hyl-debusk op i skovbunden.

15

Sikar og vedkarUde under træets bark transporteres sukker opløst i vand ned til træets rødder. Det sker gennem de såkaldte sikar. I midten af træettransporteres vand fra rødderne og op til bladene. Det sker i desåkaldte vedkar.

Sukkersaft tappes fra et ahorntræ. Sukkersaftenløber i sikarrene lige under barken. De skæresover, og saften kan så opsamles og bruges til fremstilling af sirup. Der skal 40 liter saft fra træettil 1 liter sirup.

Træet henter sit vand i de porer i jorden, hvor derer vand. Noget af vandet er kommet ned i jordenmed regnen, men nogle træer kan også have rødder, der går ned til grundvandet, og derved hartræet en mere stabil vandforsyning.

Sikar

HøstvedEfterår

VårvedForårBark

Fordampning fra blade

Vand i vedkar

Fotosyntesei blade

Grundvandsspejl

Vand

Sukkervand i sikar

SKOV

Et egern graver om efteråret et lager af hasselnødder ned iskovbunden. Det finder dem aldrig igen, eller egernet bliverædt af en mår. Nødderne spirer, og nye hasselbuske vokser opi underskoven.

Når bærrene på et kirsebærtræ er modne, falder de ned ogædes af fx en ræv. De spiredygtige kirsebærsten kommer udigen med rævens ekskrementer. Er der nok lys og gode forholdi jordbunden, vokser nye kirsebærtræer op.

Frø fra vilde planter blæses ind i skoven af vinden. Andre frøslæbes ind af menneskene og af deres maskiner. På den mådebliver skoven efterhånden fyldt med mange vilde plantearter.

Når man går tur i skoven, ser man ofte træerne stå i finelige rækker. Men under dem og mellem dem har man en storvariation af selvsåede træer og buske. Der er også urter, mos-ser og svampe. Alt dette giver føde og opholdssted til mangeforskellige dyr. Selvom skoven på mange måder er menne-skets værk, kan man også med god ret opfatte skoven som etsted med meget vild natur.

SkovbrynSkovbrynet er det område, hvor skoven støder op til det omgi-vende land. Her er der særlig stor variation af planter og dyr.Der er mere lys end inde i skoven, og derfor kan der vokseplanter, som inde i skoven ville blive skygget ihjel.

Slåenbusken er meget lyskrævende og ses ofte i skovbryn,som vender mod syd eller vest. Den danner et tæt krat, somgiver de øvrige træer læ for vinden. Den giver også skjul ogredesteder til småfugle. Slåen får blåduggede frugter, som ergod vinterføde for de vilde dyr fx fugle.

Hvor jorden er leret og kalkrig, ses hassel, tjørn, roser,brombær og røn, og i de sandede dele af landet findes oftetræer som tørst, røn, enebær, birk.

Inde i skoven tynder skovarbejderne ud blandt træerne.Der bliver fjernet buske og småtræer, hvis de generer vækstenfor de dyrkede træer, der til sin tid skal fældes og sælges. Meni skovbrynet bliver skoven ikke passet og plejet så effektivt.Skovfolkene ønsker ikke at lave huller i skovbrynet, sålævirkningen bliver ødelagt. Her får selvsåede træer og buskelov til at udvikle sig. Nogle skovbryn er da også ret gamle.

16

Egern, der gnaver i hasselnød. Hassel er etalmindeligt træ i skoven. Ikke alle nødderne blivertaget af mennesker. Nogle bliver taget af dyrene,mens andre bliver til nye hasseltræer.

Mange buske med frugter har dyrespredning. Endrossel æder frugterne for at få energi. Stenen,som er plantens frø, kan komme gennem fuglensfordøjelsessystem uden at miste evnen til at spire.Fuglen taber en klat et sted, og hvis betingelserneer gode, spirer en ny busk frem.


Når der er mange forskellige planter, findes der ogsåmange forskellige slags dyr. Insekterne og deres larver er til-passet livet på forskellige planter, og i skovbrynet er der ogsåmange arter af insekter. De tætte buske beskytter mod rovdyr,og derfor er her også mange fugle og smågnavere. Der er ogsågode redesteder for småfugle i skovbrynet.

17

Der vokser mange forskellige træer og buske i etskovbryn. Derfor er der også mange dyr sominsekter, mus, edderkopper og fugle. De finder fødeher – men bliver også jaget.

Lys og temperatur i skovbrynet og uden for skovenDet ses, at lyset varierer mere i styrke i skovbrynet.Her når lyset altså ned til bunden og giver godebetingelser for vækst tæt på jorden. Inde i skovenskygger træerne, og der er ofte få planter i skov-bunden. På temperaturkurven ses, at skoven virkersom en dyne. Den gør klimaet mere stabilt.

10 °C

20 °C

30 °C

40 °C

Temperatur Lysintensitet

0 6 12 18 24

Klokkeslet

Inde i skovenUden for skoven

0 6 12 18 24

Klokkeslet

Inde i skovenUden for skoven

SKOV

Skovens gamle grænserI 1805 var næsten al dansk skov ved at være forsvundet. Manhavde fældet for meget træ til huse, skibe og brænde. Desudenhavde græssende køer og svin ædt nye træer, der var på vej op.Derfor indførte kongen “Fredskovs-forordningen”. Skovensgrænser skulle ligge fast, og for at forhindre dyrene i at gå indi skovene og æde de små nyspirede træer blev bønderne pålagtat bygge stengærder rundt om skovene. Disse gærder stårmange steder endnu. Ofte ser man et stengærde inde i skoven,og så véd man, hvor skovgrænsen lå omkring år 1805.

Stengærdene er yndede opholdssteder for skovfirben, snogeog hugorme. Men også lækatten har ofte sin hule i et stengærde.

18

Hassel

Tørst

Røn

Brombær

Tjørn

Vortebirk

Træer og buske i skovbrynet

Stendigerne er ca. 200 år gamle og viser, hvorgrænserne i skovene gik i gamle dage. I dag er defredet. Både firben og slanger holder til i digerne.


Vi bruger skovenTømmer og julegranSkoven er en arbejdsplads, og der skal tjenes penge på driften.Et bøgetræ, som fældes, og som skal bruges til fremstilling afmøbler er ca. 120 år gammelt. Det blev altså plantet af vorestip-tip-oldeforældres generation.

De træer, som plantes i dag, skal høstes i en fremtid, hvisbehov vi ikke kender. Rundt omkring i Danmark står stadig ege-skove, som blev plantet omkring 1810. Det var kort tid efter, atenglænderne havde taget hele den danske krigsflåde. Disseegetræer skulle bruges til bygning af krigsskibe. Men da et ege-træ skal være næsten 200 år gammelt, før det er klar til at blivefældet, er det først nu, at den nye krigsflåde kan bygges!

Nu har skovfolkene dog mulighed for at dyrke træer, hvorfortjenesten hurtigere kommer hjem. Juletræer kan fældesefter 5-15 år, og pyntegran til juleudsmykning kan klippes fraædelgranerne, efterhånden som det kan sælges. Disse to pro-dukter har givet de danske skovejere gode indtægter de senereår, mens det har været svært at tjene penge på tømmer.

Det danske skovbrug er stærkt mekaniseret, ikke mindstfor at undgå tunge byrder og løft for skovarbejderne. Mansparer også menneskelig arbejdskraft og gør dermed driftenbilligere.

19

De moderne skovmaskiner er meget effektive.Denne maskine kan fælde og afgrene ca. 100træer i timen. Og så er de lange stammerendda skåret i mindre stykker klar til at blivekørt væk.

Udsnit af skovkort fra Hareskoven nord forKøbenhavn. På Mourits Bakke er bøgetræerne over 150 år gamle og ca. 30 m høje. På den andenside af vejen er de under halvt så gamle, men alligevel ca. 20 m høje.Træerne vokser altså mest i vejret i starten af deres liv.

SKOV

SkovbundenOmsætning i jordenForholdene i skovbunden er utrolig vigtige for de træer ogandre planter, som skal gro her. Der skal vand og ilt ned tilrødderne. Vandet suges op i rødderne og bruges i alle cellersamt til fotosyntesen i bladene. Ilten bruges af rodcellerne,når de ånder. Både vand og ilt er livsnødvendige for træerneog de andre planter. I jorden skal der derfor være mange hul-ler, som vandet og ilten kan komme ned i. Regnormene lavermed alle deres gangsystemer huller ned mellem rødderne.

Regnorme kan ikke lide sur jord. Det betyder, at der ikkeer ret mange regnorme i jord med en lav pH-værdi. Nogleskove har jordbund med pH så lav som 3, og der er ingen reg-norme. Først når pH-værdien kommer op over 5 (helst 6-8),kommer der mange regnorme i jordbunden.

Bakterier er også mindre aktive eller helt væk, når pH-vær-dien falder. I jordbunden er bakterierne vigtige. De sørgernemlig for omsætningen i jorden. De er med til at nedbrydedøde plante- og dyrerester til næringssalte, som de levendeplanter kan optage. Regnormene deltager også aktivt i ned-brydningen af fx nedfaldne blade, som de æder. En hurtig oggod omsætning i jorden hænger derfor nøje sammen med sur-hedsgraden. Høj pH-værdi (7-9) giver en god jord for planter-ne, mens en sur jord (pH på 3-5) giver en dårlig jord med få til-gængelige næringssalte for planterne. Her er det ofte kunsvampe, der kan overleve og sørge for nedbrydningen, og detgår meget langsomt.

20

Nyttige begreberDyrespredning: når frø spredes ved hjælp afdyr, kaldes det dyrespredning.

Frøuld: en hvid og meget let del af frøet, somminder om bomuld. Frøuld gør, at frøet letterespredes med vinden.

Nedbrydning: en proces, hvor stoffer omdan-nes til mindre bestanddele. Når fx et træ dør,nedbrydes det langsomt til mindre bestanddelefor til sidst at blive til jord.

Næringssalte: salte, som optages af planter.I planterne virker de som næring. Kaldes ogsånæringsioner.

Omsætning: ændring af stoffer fra én form til en anden. Se også Nedbrydning.

pH-værdi: surhedsgrad. pH-værdien fortæller,hvor sur fx jorden er. Er den 3, er den sur.Er den 7, er den neutral, og er den 9, er denbasisk. I en sur jord er omsætningen langsom.

Rodstængel: en underjordisk stængel, hvorfraplanten danner nye skud hvert år.

Surhedsgrad: se pH-værdi.

Tømmer: træstammer og tykke grene, sombl.a. bruges til møbler, byggematerialer ogbrænde.

Udkonkurreret: når en organisme, fx en plante,fortrænges af en anden plante, der er bedre tilpasset, bliver den udkonkurreret.

Vindspredning: når frø spredes ved hjælp afvinden, kaldes det vindspredning.

Ædelgran: gruppe af nåletræer med flotteblanke nåle. Ædelgraner er populære som juletræer og pyntegrønt.

pH i jord

pH-værdien i jorden er meget vigtig for nedbryd-ningen. Er pH lav, er jorden sur, og nedbrydningengår langsomt.Ved pH 7 og op til 9 er der godebetingelser for bakterier, og derfor nedbrydesblade og døde dyr hurtigt.

0 14

Langsom nedbrydningFå bakterier og

regnorme i jorden

Sur jord Neutral

Hurtig nedbrydningMange bakterier og regnorme i jorden

Basisk jord

3,0-5,0 7 7,5-9,0


I skovbunden lever der utrolig mange bakterier, mikroor-ganismer og små dyr. De er alle en del af livet i skovbunden.Bakterierne nedbryder blade og døde dyr, ligesom mange afde andre mikroorganismer. Små rovdyr som mosskorpionerog edderkopper er en del af skovens dyreliv, og de er spænden-de at studere i stereolup, hvis man fanger dem.

Planter i skovbundenI skovbunden findes der mange forskellige planter. Mange afdem er kun fremme om foråret og tidligt om sommeren. Endel planter bliver kun ét år gamle, mens andre overvintrernede under jorden, til det bliver forår igen. Anemonerne ernogle af de skovplanter, som lever nede under jorden om vin-

21

Fod på smådyreneNår du sætter et fodaftryk i skovbunden,træder du i gennemsnit på følgende dyr :

1 tusindben

1 mosskorpion

3 regnorme

5 biller

6 edderkopper

14 bænkebidere

1.200 springhaler

Desuden træder du på over 2 millioner encellede dyr og flere milliarder bakterier.

Anemone i kredsløb med bøgetræAnemonerne blomstrer i april, inden bøgen springer ud midt i maj.I april er der derfor meget lys i skovbunden. Det lys skal anemonernebruge. Først i maj visner anemonerne og nedbrydes. Der frigivesnæringssalte, når anemonerne nedbrydes. Dem kan bøgetræet bruge,når det skal vokse om sommeren.

Blad falder af

Blad nedbrydes

Næringsstofferoptages i bøg

JUNI

JULI

OKTOBER

APRIL

Blad falder af

Bladnedbrydes

Næringsstofferoptages i anemone

I april dækkes skovbunden mange steder af hvideanemoner. Det får mange mennesker ud i skoven,fordi det er et sikkert tegn på forårets komme.

SKOV

22

teren. Men det er kun som en stængel, der ligger 5-10 cmunder jorden. En sådan stængel kaldes for en jordstængel. Fraden skyder der nye anemoner op hvert forår.

Anemonerne har tilpasset sig, så de kommer frem ogblomstrer meget tidligt. For at få lys nok er de fremme allere-de i april. Det er inden bøgetræerne springer ud og tager lyset.I april er der ikke mange insekter fremme endnu. Det betyder,at der kun er få til at bestøve anemonens blomster. Til gen-gæld har de få insekter, der er fremme, næsten kun anemonerat bestøve – så det er dér, de søger hen. Når anemonen erbestøvet, visner den hurtigt. De små anemoner omsættes der-efter af nedbrydere i skoven. De næringssalte, som anemoner-ne omsættes til, kan bruges af bøgetræerne nu, hvor de skal tilat springe ud.

Anemonernes frø nedbrydes ikke. De udvikles, indtil de næsteår kan spire op til nye planter. Skulle det ske, at anemonen ikkeblev bestøvet, betyder det ikke så meget. Anemonerne er fler-årige og rodstænglen sætter nye blomster året efter.

Dunet steffensurtDunet steffensurt har en flerårig stængel under jorden ligesomanemonerne, og den udvikler også frø hvert år. Frøene over-vintrer i skovbunden, inden de vokser op som nye planter åretefter. Dunet steffensurt har nogle sjove frø, som kaldes “præste-lus”. De sidder ofte fast på strømper, sko eller bukser, når manhar været i skoven om efteråret. På frøene sidder nogle småkroge, der sætter sig fast på dyr, som kommer forbi. Det er enform for dyrespredning. Dyrespredning vil sige, at planters frøspredes ved, at dyr transporterer dem til et andet sted. Dyrenetaber frøene, og hvis forholdene er gode, kan frøene spire.

For planter gælder det om at sprede frøene så meget sommuligt, da forholdene, hvor de vokser, kan ændres. Hvis plan-ter ikke har spredt sig inden en forandring i forholdene, kande risikere at uddø. En ødelæggende forandring kan fx væreen skovrydning. Det kan ske enten ved brand, eller ved atmennesker fælder skoven. I begge tilfælde vil forholdene væremeget anderledes bagefter. Træerne er væk, og der vil nu væresom på åbent land med meget lys om dagen. Det giver varmedage og kolde nætter. Her er andre planter som fx græsserbedre tilpasset end dunet steffensurt. Derfor vil dunet stef-

Dunet steffensurt med blade, blomster og frø.Frøene har små kroge, som hænger fast i dyrenespels. Når dyret senere klør sig eller ruller sig, tabesfrøet. Frøet er nu spredt til et andet sted. Det kal-des for dyrespredning.


fensurt blive udkonkurreret i området. Hvis ikke den harspredt sig til andre skove, inden forholdene ændres, er den ifare for at uddø.

GederamsGederams er en stor og køn plante. Den dækker mange stederstore områder med flotte rødviolette blomsterstande. Plantenvokser, hvor der kommer lys ned til skovbunden og ses derformeget ofte, hvor en storm har væltet noget af skoven, ellerhvor skovarbejderne har været ude med motorsaven for atfælde træer.

Gederams vokser på åbne steder, hvor der er mulighed for,at der kommer lidt vind. Den spreder sine frø ved vindenshjælp. Det kaldes for vindspredning. På de bittesmå frø sidderder frøuld. Det er en lille tot, som minder om bomuld. Densidder øverst på frøet ligesom den hvide fnok “faldskærmen”på mælkebøtters frø. Frøene fra gederams kan svæve langtmed vinden. Gederams kan blive op til 2 m høj og blomstrer ijuli og august.

Skovens dyrelivSkovens levestederSkoven rummer mange forskelligartede levesteder, fx skov-bunden med dens lag af døde blade og nåle. Her er der et fug-tigt og stabilt klima. De døde plantedele er næring for mangedyr. Dyrene er ofte sarte væsner, som ikke tåler udtørring ellerdet barske klima på åbent land. Mange af dyrene er så små, atder skal lup til for at se dem. Ja, mange kan endda kun ses imikroskop.

Et andet levested er underskovens tætte bevoksning af ungetræer og buske, som giver læ og gode skjulesteder for dyrene. Påtræernes stammer og grene lever mange slags snegle og insekter,og træernes kroner giver føde og redemuligheder for mange dyr.

Døde grene og væltede træstammer er levesteder for fxbænkebidere, tusindben og ørentviste.

RegnormeI skovbunden lever der regnorme. Der findes ca. 20 forskelligearter af regnorme i Danmark.

23

Gederams’ frø er meget små, og de har en lilleparaply af frøuld, som gør, at de let føres bort medvinden. Det kaldes for vindspredning.

SKOV

De fleste regnorme kan bedst lide neutral eller basisk jord.Regnormene er meget afhængige af vand. Væsken i deres kropfordamper hurtigt ud gennem huden, så de let tørrer ud.Derfor ser vi kun regnorme oven på jorden efter regnvejr. Såer der nemlig fugtigt nok til, at de kan søge føde på jorden.Spor viser, at de kan krybe længere end 20-30 meter på en nat.

Regnorme kommer op om natten efter regn. Når detbegynder at blive dag, forsvinder de ned i jorden igen. De tålerikke solens stråler ret længe, og de er et nemt bytte for fugle.De regnorme, vi ser om morgenen efter et regnvejr, er ofte orme,som ikke kunne finde et sted at krybe ned i jorden igen. Desvækkes af sol og udtørring.

Regnorme kan gå i dvale. Hvis der bliver tørt om sommeren,graver de sig ned og laver et kugleformet kammer. Det fores medet slimlag, som holder på fugtigheden. Herinde ruller ormen sigsammen og bliver liggende i dvale, indtil det har regnet igen.

Gangsystemer og bevægelseRegnorme har to sæt muskler i kroppen. Et sæt langsgåendemuskler, der kan trække kroppen sammen, så ormen bliverkort og tyk, og et sæt ringformede muskler som klemmerormen sammen, så den bliver lang og tynd.

Regnorme kan krybe af sted ved hjælp muskelbevægelserog nogle bagudrettede børster. Overalt på regnormens krop erder små børster. De stritter bagud og bevirker, at regnormenikke glider baglæns, når den kryber. Under jorden laver dengange ved enten at mase sig gennem den løse jord eller ved atæde jorden foran sig.

Store regnorme kan lave gange, der når 4 meter ned i jor-den. Regnormene laver de dybe gange, når de skal i dvale vedtørke og i den kolde vinter. Andre regnormegange ligger merevandret i jordbunden. De mange ormegange giver god dræ-ning af jorden. Det vil sige, at regnvand hurtigt siver ned i jor-den. På den måde er regnorme med til at forhindre jordero-sion. Jorderosion vil sige, at vand eller vind fjerner den øverstedel af jordlaget. Gangene er også en fordel for livet i jorden.Gennem gangene kan der komme ilt ned til både planternesrødder og til de små dyr, der lever i jorden. Planterne udnyttergangene som lette veje for deres nye rødder, så rødderne kanvokse ned i de fugtige jordlag og hente vand.

24

Nyttige begreberDræning: man dræner jorden for at få vandetvæk. Jorden bliver derved mere tør.

Hermafrodit: et dyr, som både kan være han og hun – dyret kan både udvikle æg ogsædceller.

Jorderosion: slid af jord på grund af vand,vind eller is.

Sædgemme: et sted i kroppen, hvor sædenopbevares.

Regnormens fødeRegnormen trækker blade hen til et af sine huller. Bladet vædes med spyt, så bakterierne fårnemt ved at nedbryde bladet. Så æder regnormenbåde det nedbrudte blad og bakterierne.På den måde får regnormen energi.


FormeringRegnorme er hermafroditter. Det vil sige, at en regnorm bådeer han og hun. Den har testikler, som producerer sæd, ogæggestokke, som producerer æg. Men regnormene parrer sigog befrugter hinandens æg. Ved parringen lægger ormene sigved siden af hinanden, og forenderne vender hver sin vej.Ormene holder fast i hinanden med nogle specielle børster, ogde danner et slimrør, som omgiver dem. Nu overfører regnor-mene sæd til hinanden. Sæden gemmes i små hulrum, sæd-gemmer, indtil regnormene skal lægge æg. På et tidspunkt bli-ver æggene så befrugtet af sæden.

FødeRegnorme æder ikke gerne helt frisk nedfaldne blade. De fore-trækker halvrådne blade, der er bidt i stykker af andre dyr.Regnorme har ingen tænder, men de har spytkirtler. Spyttetblødgør føden, så den er lettere at æde.

Regnorme fordøjer de bakterier og svampe, som sidder påbladene. Regnormenes tarm er delt i flere afsnit. Først kom-mer der en forrådsmave, hvor føden opholder sig et stykke tid.Så glider føden videre til en tyggemave. Her er der kraftigemuskler, som maler føden i mindre stykker. De sand- og jord-partikler, som findes i føden, hjælper til med at findele den.Så glider føden videre ned i tarmen, og her sker optagelsen afnæringsstofferne.

25

Regnormens fordøjelseRegnormen har lige bag munden spytkirtler til at producere spyt, der starter fordøjelsen. I forrådsmaven ligger føden, indtil den kommer ned i muskelmaven, hvor kraftige muskler maler den.I tarmen starter optagelsen af føden.Til sidst kommer ekskrementerne ud af gattet.

Regnorme, der parrer sig. En regnorm har bådesædceller og ægceller. Men den befrugter ikke sineegne æg med sin egen sæd. Det ville der ikkekomme stærke unger ud af. Derfor parrer den sigmed en anden regnorm.

Muskelmave med mineralkorn

Muskuløst svælg med spytkirtler

Forrådsmave

Tarm Gat

KalkkirtlerMund

SKOV

FjenderI skoven kan findes op til 150-300 regnorme pr. kvadratmeter,og de kan hver veje 10-80 g.

Grævlingen æder mange regnorme. Om sommeren kanden få dækket mere end halvdelen af sit fødebehov gennemregnorme. Spidsmus, tudser og pindsvin æder også regnorme.Fugle, rovbiller, løbebiller og skolopendere hører ligeledes tilregnormenes fjender. Selv ræven er regnormejæger. Forskerehar set, hvordan hunræven om natten lærer sine hvalpe atfange regnorme. Hun finder ormene og giver dem til hvalpene.De prøver at gribe ormene med forpoterne, men det er ikkenemt at holde fast på en glat og smidig orm med poterne.Først, når moderen viser dem, hvordan de skal gribes medmunden, får hvalpene det lært.

KredsløbI naturen er der ikke affald. Alt nedbrydes af organismer oggenopbygges igen af andre levende organismer. Derfor talerman om kredsløb. Vand, kulstof og nitrogen indgår alle ikredsløb, som er vigtige i naturen.

NedbrydningNår planter og dyr dør, bliver det materiale, de består af, ned-brudt. Man siger somme tider, at de bliver til jord, og det erikke helt galt.

26

Regnormen har mange fjender. Her er det en solsort, der netop har fanget en regnorm.Men det kunne også være en husskade, en allike,en grævling, en spidsmus eller en krage, der åd regnormen.

Kulstoffets kredsløbNår pigen ånder ud, er der ca. 4% CO2

i hendes udåndingsluft. Denne kuldioxid brugerplanten til at lave fotosyntese. Restproduktet er ilt, som planten sender ud. Ilten kan pigenbruge, når hun ånder ind, dvs. i sin respiration.

CO2

O2


Når et dyr dør, ender det som et ådsel i skovbunden. Detbliver ædt af andre dyr. Det er ofte dyr som orme, larver og bil-ler. Disse dyr skaffer sig energi ved at æde døde dyr. Detsamme gør fx bakterier og mider. Der er stor konkurrence omat få del i nedbrydningen af det døde dyr. Bakterierne går ogsåstraks i gang med at æde det døde dyr. Det er bakterierne, derbevirker, at dyret går i forrådnelse. Så når kød rådner, er detbakterier, der er i gang med at nedbryde det.

For alle organismerne drejer det sig om at skaffe sig ener-gi til deres egne livsprocesser. Det er også derfor, vi selv spiserdøde dyr. Vi tilbereder dem dog gerne først.

Det hele ender med at komme ud som ekskrementer.Ekskrementerne fra dyrene fortæres yderligere af bakterier, ognår al energien er optaget, er der kun uorganiske næringsstof-fer tilbage fx nitrat og fosfat. De optages af de planter, somstår tæt ved, og de er nødvendige for planternes vækst. Så selv-om det døde dyr ikke er blevet til jord, er næringsstoffer envigtig del af jorden.

På samme måde sker der en nedbrydning, når planter dør.Et træ, der vælter i skoven, bliver hurtigt opdaget af biller, lar-ver og orme, som æder af træet. Samtidig går svampe og bak-terier i gang med at nedbryde det døde træ. De kan ikke angri-be det levende træ, fordi det er beskyttet af sit immunforsvar.Efterhånden, som træet bliver nedbrudt, forsvinder det lige såstille i skovbunden. Til sidst bliver det en del af jorden. Menselv om træet forsvinder fra skovbunden, er der ikke nogenstoffer, som er forsvundet. De findes bare andre steder i kreds-løbet. Når de døde planter og dyr er nedbrudt, er de ikke blevettil jord, men til en del af det stofkredsløb, som findes i skoven.

JagtJagt er en vigtig indtægtskilde for mange skovejere. Der ergode priser på at leje jagtretten ud. I Danmark må en del dyrjages i efterårsmånederne frem til nytår. Om vinteren passerjægeren sit jagtområde ved fx at lægge korn ud til fasaner, oghjortevildtet fodres med hø, hvis sneen dækker dets sædvanligeædepladser.

Fodringen og plantning af planter specielt for dyrene kaldesfor vildtpleje.

27

Nyttige begreberEkskrementer: dyrs afføring.

Energi: det, som skal til for at få en reaktion tilat forløbe. Arbejde kræver fx energi.

Forædling: når man forædler dyr eller planter,udvælger man dem, som har de bedste egen-skaber. Dem avler man videre på.

Frugt: en plantes frø. Alle frø er frugter. Frugterkan fx være bær, skulper og nødder.

Frøspredere: dyr, som spreder træernes frugter. Frugterne sætter sig fx i pelsen, eller despredes ved, at dyrene tager dem med somføde.

Immunforsvar: organismers forsvar mod sygdom.

Livsprocesser: de vigtige processer som foregår i cellerne, fx åndingsprocessen ellerfotosyntesen.

Nedbrydning: når dyr og planter dør, nedbry-des de af andre dyr, svampe og bakterier.Når de er blevet til næringssalte, siger man,at de er helt nedbrudt.

Organismer: alle levende dyr, planter, svampe,protister og bakterier er organismer.

Protister: man inddeler alt levende i 5 riger.Det er dyre-, plante-, svampe- og bakterierigetsamt riget af protister. Protister er en restgruppefra de andre riger og indeholder bl.a. tang ognogle encellede organismer.

Selvforyngelse: når nye træer i skoven såsnaturligt, kaldes det selvforyngelse. Modsatskov der er plantet af skovarbejdere.

Stress: fysisk og psykisk belastning, som bl.a. kanøge produktionen af binyrebarkhormoner oggive højere blodtryk.

Ådsel: dødt dyr.

SKOV

28

Skovens kredsløb Skoven er et stort økosystem. Energien kommer fra solen og indlejres i planterneved fotosyntese. Herfra kommer energien videre til dyrene, når de æder af planterne.Gennem fødekæderne omsættes energien fra de dyr, som ædes, til bl.a. vækst i de dyr, der æder dem. Men en del af energien bliver også til varme.I skoven færdes også mange mennesker. Nogle dyrker sport i skoven,andre arbejder der, og nogle lufter hund eller ser på fugle.

Træer udnytter CO2og producerer O2som affaldsprodukt

CO2

O2

Træer spiller en væsentlig rolle i det globale vandkredsløb

Træer er væsentlige fornæringsstofkredsløbet

Træer er væsentlige for denbiologiske mangfoldighed

Forrådnelse

Blade

Fordampning

Nedbør

Fordampning

Træer omsættersolenergi til organisk materiale(fotosyntese)

Træernes rødder binder jorden og mindsker erosion


Andre interesserMen også andre end jægere har interesse i skovene. Nogle vilplukke hindbær eller brombær, andre vil kigge på fugle ellergå på jagt efter spiselige svampe. Idrætsklubber arrangerermotionsløb og orienteringsløb i skovene, og mountainbikerenyder at cykle i skovens ujævne terræn. Andre vil bare gå entur i skoven og nyde lidt fred og ro.

Rovfugle og hjorte tåler dog meget dårligt forstyrrelsernær deres opholdssteder. Rådyrene søger i dagtimerne ind tilde steder af skoven, hvor mennesker normalt ikke kommer.Her hviler de og tygger drøv. Kommer en flok orienteringslø-bere eller mountainbikere alligevel farende igennem, kan detstresse dyrene voldsomt. Det gælder ikke mindst om vinteren,hvor hjortene har svært ved at finde føde og skjulesteder.Ligeledes er de store rovfugle som musvåger, duehøge og hav-ørne meget sårbare over for forstyrrelser ved reden. Føler de sigutrygge, forlader de reden og opgiver at yngle det år. Danskeundersøgelser viser, at en hjort er stresset 45 minutter efter enforstyrrelse. Derfor er der god grund til at respektere de regler,der er for færdsel i vore skove. Reglerne kan du se i boksen tilhøjre.

29

To jægere har nedlagt et rådyr. Der er så mangerådyr i Danmark, at det er vigtigt for bestandenssundhed, at jægerne tynder ud i den.

Regler for færdsel i offentlige skoveUddrag af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 842 af 4. september 2000om offentlighedens adgang til at færdes ogopholde sig i naturen. (En bekendtgørelse eren uddybning af en lov).

§ 8 Færdsel til fods er tilladt såvel på skovenes vejeog stier som uden for disse.Stk. 2Det er dog ikke tilladt at færdes og opholdesig i• indhegnede bevoksninger og klitter,• rørbevoksninger og • planteskoler, arealer med landbrugsafgrøder,

haver og gårdspladser.Stk. 3Ophold inden for 50 m fra beboede bygningerer ikke tilladt.

§ 9Cykling er kun tilladt på veje og stier.

§ 10Kælkning og skiløb er kun tilladt uden for deområder, der er omfattet af § 8, stk. 2.

§ 11Ridning er kun tilladt• på asfalterede veje, stenlagte veje og på

grusveje over 2,5 m,• på andre veje og stier, hvor ejeren har til-

kendegivet, at ridning er tilladt, og • i skovbunden, dog ikke i områder, der er

omfattet af § 8, stk. 2, samt i kulturer ogunge bevoksninger, herunder selvforyngelser,og på gravhøje og andre fortidsminder.

30

Kyst og havHvor i Danmark finder du disse kysttyper?Hvor mange danske fisk fra havet kender du?Hvor i de danske farvande er der mest salt i vandet?Hvad har vandmænd og brandmænd tilfælles?Hvordan opstår iltsvind?

31

KYST OG HAV

Omgivet af vandDanmark er omgivet af vand, og de fleste mennesker kankomme ud til kysten på under en time. Danmarks kyster sermeget forskellige ud. Jyllands vestkyst har brede sandstrandeog klitter, i modsætning til Kattegats mere stenede strandeuden ret mange klitter. Kyster ved Storebælt og Lillebælt kanveksle meget mellem sandstrande og strande med sten. Ved desydligste kyster langs Østersøen kan der optræde både sand-strande og kyster med sten eller mudderbund. På Bornholmer den dominerende kysttype klippekyst og kun ved Dueoddefindes en egentlig sandstrand.

I vores fjorde er kysten helt anderledes. Her er bunden oftemudret, og der vokser tagrør langs med kysten og ofte et styk-ke ud i vandet. Fjorde findes over hele landet, fx Roskildefjord eller Mariager fjord.

SaltindholdHvis man går en tur langs kysten, ser man altid opskyl.Opskyl er rester af dyr og planter, og det vil være meget for-skelligt, alt efter hvor i landet man befinder sig. Det skyldes,at det ikke er de samme dyr og planter, der findes i heleDanmark. Dyr og planter i havet er ofte tilpasset mængden afsalt i vandet, og da saltindholdet varierer meget langs de dan-ske kyster, vil de dyr og planter, vi ser, også være forskellige.Der findes omkring 40 arter af muslinger i det nordligeKattegat, mens der i den svenske og finske del af Østersøenkun findes 4 arter. Det lave saltindhold i dele af Østersøenbetyder også, at dyr og planter, som vi normalt finder i fersk-vand, kan trives her. Der gælder fx arter som hvid åkande oggedde.

De indre danske farvande kan opfattes som en slusemellem Nordsøen og Østersøen. Der ledes store mængderferskvand ud i Østersøen. Det kommer fra afvandingen af destore landområder omkring Østersøen. Ferskvandet kommerfra floder og åer, der løber ud i Østersøen. I den inderste del afØstersøen ved Den Botniske Bugt er vandet næsten helt fersktmed et saltindhold på under 5 promille. Det svarer til en halvprocent.

32

Nyttige begreberAfvanding: betyder at regnvand ledes væk fralandområder via fx åer.

Afsnøring: når en del af kroppen adskilles fraresten af kroppen. Søstjerner kan fx afsnøre enarm.

Blomsterplante: en plante, der blomstrer ogsætter frø.

Byssus: stof, som muslinger udskiller. Stoffetstivner til seje tråde.

Evolution: et andet ord for livets udvikling.

Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt vedhjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregårhos planter og alger.

Gælle: organ, der kan optage ilt fra vandet. Fiskog muslinger har fx gæller.

Hvirveldyr: gruppe af dyr med en rygrad.

Krebsdyr: gruppe af dyr med kraftig skal oggæller. Langt de fleste krebsdyr lever i vand.Krabber, rejer og tanglopper er krebsdyr.

Makroalger: store alger, der også kaldes tang.

Mundarme: de “arme”, der udgår fra midten afen vandmand.

Nældecelle: en celle, der kan udsende en trådmed modhager og gift.

Opskyl: rester af dyr og planter skyllet op påstranden.

Polyp: fase i vandmandens livscyklus. Sidder fastpå fx sten eller tang.

Promille: betyder tusindedel.

Saltindhold: vandets indhold af salt, som målesi promille.

Sugefødder: bevægelige sugekopper på under-siden af armene hos søstjerne.

Øregople: andet navn for vandmand.

Ånderør: rør, som fx muslinger bruger til atsuge vand med ilt ind til gællerne.

SMÅ DYR OG PLANTER KYST OG HAV

Ved Skagen, hvor de indre danske farvande mødes medNordsøen, er vandet meget salt. Vand i Nordsøen har et sal-tindhold på 34 promille. Vand med lavt saltindhold er lettereend vand med højt saltindhold. Samtidig er koldt vand tung-ere end varmt vand. Disse to ting betyder, at vandet fraNordsøen ikke umiddelbart blandes med vandet fraØstersøen. Det tunge, kolde saltholdige vand fra Nordsøen villøbe langs bunden, mens det varme, og mere ferske vand fraØstersøen vil være i overfladen.

Tidevandet driver vandet ind og ud af Østersøen gennemde indre danske farvande. Tidevandet skifter ca. hver 6. time.På et døgn er der altså to gange højvande og to gange lavvan-de. Tidevandet medvirker til, at Nordsøens og Østersøens vandblandes.

33

Store landområder tilfører ferskvand til Østersøen.Landområderne afvandes, og ferskvandet føresmed åer og floder ud i Østersøen. Det er denneenorme tilførsel af ferskvand, der medfører denlave saltholdighed i Østersøen. I den inderste delved Den Botniske Bugt, er saltindholdet så lavt, atferskvandsarter som gedde og åkander kan trives.

Saltindholdet i vandet falder, efterhånden som man bevæger sig fra Nordsøen gennem de indredanske farvande til Østersøen. Indholdet af salt ivandet har stor betydning for, hvilke dyr og planter der kan leve i vandet.

KYST OG HAV

34

Savtang

Blodrød ribbeblad

Sukkertang

Blæretang

Søsalat

Forskellige tangarterDer er stor forskel på disse tangarters farver.De er tilpasset til at vokse på forskellige vanddybder.Blæretangs flydeblærer ses tydeligt. De holder tangen oprejst i vandet,så den ikke ligger hen ad bunden, men rejser sig op i vandet mod sollyset.


Havets planterPlanter, der vokser i havet, er enten alger eller blomsterplan-ter. Store alger kaldes også for tang. Tang kan kun vokse påsteder, hvor den kan sidde fast, fx på sten, klipper eller andrealger. Der skal samtidig være lys nok til, at planten kan lavefotosyntese. I Danmark vokser tang som regel kun ned til ca.20 meters dybde, længere nede er der ikke lys nok. Tang hæf-ter sig fast til underlaget med en slags sugeskive. Man kan titfinde tang, der sidder fast på sten skyllet op på stranden, ogher kan sugeskiven tydeligt ses.

Forskellige typer tangTang kan opdeles i grupperne blågrønalger, brunalger, rødal-ger og grønalger. Man kan dog ikke altid bestemme, hvilkengruppe en tang hører til ved kun at se på farven. Kun for grøn-alger gælder det, at de altid er grønne. Algernes farve hængersammen med, på hvilken dybde de vokser. Sollys består af enblanding af lys med forskellige bølgelængder. Hver bølge-længde har sin farve. Når sollys fx rammer tang, vil noget aflyset blive optaget i tangen og brugt som energikilde i foto-syntesen. Resten af lyset bliver tilbagekastet. Det lys, der tilbage-kastes, bestemmer hvilken farve tangen har.

Alle planter, der laver fotosyntese, indeholder det grønnefarvestof klorofyl. Klorofyl er nødvendigt for, at planterne kanlave fotosyntese. Tang med røde og brune farver indeholderogså klorofyl, men der ligger et ekstra lag farvestof ovenpå,som får planterne til at fremstå i andre farver.

ÅlegræsDer findes en del blomsterplanter i danske farvande, menmest kendt er nok ålegræs. Ålegræs har i modsætning til tangrødder og vokser derfor udelukkende på steder, hvor der erblød bund. Ålegræs blomstrer og sætter frø ligesom alminde-lige planter på land. Ålegræs har brug for meget sollys. Plantenvokser derfor kun på det lave vand. Ålegræsset optager uorga-niske næringssalte fra bunden og kan dermed være med til atfjerne ophobede næringssalte. Desuden vil plantens røddervære med til at holde fast på bunden, så bunden ikke rives opog blandes med vandet ved en storm.

35

FotosynteseEn plante skal bruge sollys, vand, ilt, kuldioxidog uorganiske næringsstoffer for at kunne leve.Det gælder både for planter, der vokser påland og i vand.

Planterne bruger energien i solens lys til atdanne sukker og ilt. Sukkeret sammensættes afvand og kuldioxid, som planten optager.

Planterne bruger sukker til at leve af. Iltenoptages af andre levende organismer som fxmennesker. Den proces, hvor planterne dannersukker og ilt ved hjælp af solens energi, kaldesfor fotosyntese.

Ålegræs er ikke en tang, men en blomsterplante.Planten har rødder og kan derfor optage nærings-stoffer fra bunden. Bladene kan blive op til 120 cmlange, og om efteråret skyller store mængder af blade op på land. Før i tiden brugte man de tørrede, opskyllede blade til tangtage, som fx kendes fra Læsø.

KYST OG HAV

Dyrene på lavt vandDyrene på lavt vand lever enten nede i bunden, på bunden, påtang og sten eller fritsvømmende i vandet.

Nedgravede dyrHavbunden er et vigtigt levested for mange dyr, fx muslingerog sandorm.

Muslinger lever nedgravet i havbunden eller på havbunden.Muslinger lever af plankton. De suger vand ind i gællerne gen-nem et ånderør og pumper vandet ud igennem et andet rør.Gæller bruges hos langt de fleste muslinger til både at optageilt fra vandet og som et filter, der tilbageholder muslingernesmikroskopiske føde.

Almindelig sandmuslingAlmindelig sandmusling lever nedgravet i sandbunden. Denhar et todelt ånderør. Gennem den ene del suger den vand nedi gællerne, og gennem den anden del pumper den vandet udigen. På enden af ånderøret sidder der sanseceller, som kanopfatte lys. Hvis en skygge, fx fra en fjende, bevæger sig henover muslingen, vil den hurtigt trække sit ånderør til sig. Denop til 14 cm lange sandmusling findes langs alle de danskekyster.

Almindelig hjertemuslingAlmindelig hjertemusling lever ligesom sandmuslingen ned-gravet i sandbunden, og den filtrerer også vandet gennem ettodelt ånderør. Hjertemuslingen har en fod. Foden kan denbruge til at grave sig ned i sandbunden med eller flytte sig ihurtige spring, hvis forholdene bliver for dårlige, eller hvisden skal flygte. Hjertemuslingen findes langs de fleste af voreskyster.

SandormSandormen kendes af de fleste lystfiskere, da den bruges sommadding. Men også mennesker, der ikke fisker, kender sand-ormen. Alle har set dens efterladenskaber på havbunden, nårde har været ude at bade. Sandormen lever nedgravet i sand-bunden, hvor den sidder i et L-formet rør. Voksne sandorme

36

Havbund med nedgravede hjertemuslinger ogsandmuslinger. På havbundens sten sidder blåmus-linger fast. Der er stor forskel på, hvor langt nedede forskellige muslinger sidder i sandet. Længstnede sidder sandmuslingen med sit lange ånderør.

Hjertemuslingen bruger sin fod til at grave sig ned isandet eller til at bevæge sig hen over havbunden.


kan være ca. 20 cm under havbunden, mens mindre sandormesidder tættere på overfladen. Sandormen lever af organiskematerialer i sandet. Efterhånden, som sandormen æder sandetforan sig, vil der danne sig en lille hulning i sandet over sand-ormen. Når sandet har været igennem sandormen, og det orga-niske materiale er ædt, bliver sandet afleveret på overfladen afhavbunden som sandpølser. Sandormen findes langs de flesteaf vores kyster.

Dyr på bundenPå havbunden, i tang eller på sten lever dyr som fx strand-krabbe, blåmusling, rejer og søpung.

BlåmuslingBlåmuslingen lever på sten og andre steder, hvor den kansætte sig fast. Som mange andre muslinger har den en fod ogkan bevæge sig langsomt rundt. Når den sætter sig fast,udskiller den et stof, der kaldes byssus. Byssus stivner til sejetråde, der kan hæfte muslingen fast til fx sten.

Blåmuslingen lever som andre muslinger af at filtrere van-det for mikroskopiske partikler, fx planteplankton. Blåmuslin-gen er spiselig, og er en af de få muslinger, der fiskes i Dan-mark. Blåmuslingen kan tåle store svingninger i saltholdig-hed og findes derfor langs alle vores kyster og helt ind i deninderste del af Østersøen.

37

Blåmuslinger sidder ofte tæt sammen og dækkerstore områder på steder, hvor forholdene for blå-muslingerne er gode. Det vil sige steder med stærkstrøm og megen næring. Her kan de sidde i lag, derer flere meter tykke. Blåmuslingen bliver ædt af bl.a.søstjerner og edderfugle. En voksen edderfugl kanæde ca. 500 gram blåmuslinger om dagen.

Sandormen sidder nedgravet i sandbunden.Mange har måske prøvet selv at grave eller pumpesandorm, inden de skulle ud at fiske. Sandormen er nemlig god madding, hvis man skal fiske fladfisk.Der er mennesker, der lever af at grave sandorm,der så efterfølgende bliver solgt i butikker medlystfiskerudstyr eller fra automater rundt omkringpå havnene.

StrandkrabbeAlle krebsdyr har en hale. Hos krabberne erhalen bukket op under dyret og beskytterkønsorganerne og hos hunnen også æggene.Man kan se forskel på de to køn ved at se på halens form. Hos hannen er den aflang og trekantet, hos hunnen mere bred og rund.

KYST OG HAV

KrebsdyrKrabber og rejer er krebsdyr, der lever i havet. Der findes ogsåkrebsdyr i ferskvand, fx vandbænkebideren. På land leverbænkebideren, som også er et krebsdyr.

StrandkrabbeStrandkrabben lever på havbunden og i tang. Den er altæden-de og mest aktiv om natten. Ligesom andre krebsdyr harstrandkrabben ikke noget indre skelet, men en hård skal udenpå kroppen. Efterhånden som strandkrabben vokser, skal denskifte skal. Det sker ved, at den danner en ny skal under dengamle. Når den nye skal er færdig, kravler krabben ud af singamle skal, der efterlades på havbunden. Den nye skal er blød,og når krabben sluger vand og derved bliver større, udvidesden nye skal. Herefter gemmer krabben sig, indtil den nye skaler blevet hård. Mens skallen er blød, er krabben meget sårbarover for angreb fra fjender som fx torsk.

Strandkrabben ånder ved hjælp af gæller. Alle krebsdyrlægger æg, og hos mange krebsdyr, fx rejer og krabber, bærerhunnen rundt på æggene for at beskytte dem. Hos strand-krabben kan hunnen folde sin hale ud fra kroppen og gemmeæggene under halen. Om sommeren kan man tit fange krab-ber, hvor hunnerne bærer rundt på æg. Strandkrabben findesi alle danske farvande.

RejerSandrejen lever på sandbunden, mens roskilderejen lever i ogomkring tangbuske. Rejer lever af smådyr og plantemateriale.Sandrejer bliver ikke røde ved kogning og spises ikke iDanmark, men både i Tyskland og England. Roskilderejen, derogså kaldes for fjordreje, spises og fiskes mange steder iDanmark. Den bliver rød ved kogning. De fleste roskilderejerholder til i vige, fjorde og andre steder, hvor de er beskyttet modvejr og vind. Både roskilde- og sandreje findes i hele landet.

SøstjerneSøstjerner er beslægtede med fx slangestjerner og søpindsvin.Den almindelige søstjerne er udbredt langs alle vores kyster,men udbredelsen stopper ved Bornholm. Søstjernen haroftest fem arme, men der kan findes eksemplarer med færre

38

Sandreje og roskilderejeDe to rejer er tilpasset forskellige levesteder.Sandrejen, der også kaldes hestereje, er medsin fladtrykte kropsform og farve tilpasset livetpå sandbunden. Roskilderejen er tilpasset livet i tangbuske, hvilket kan ses på dens farver.

Sandreje

Han

Hun

Roskildereje


eller flere arme. På oversiden af armene har søstjernen småkalkpigge og mellem dem små tænger, som kan holde fjendervæk. De kan ikke ses med det blotte øje, men er tydelige i enstereolup. På undersiden af armene er der en masse små bevæ-gelige sugekopper, som kaldes for sugefødder. Sugeføddernebruger søstjernen til at holde sig fast og bevæge sig med. Detkan ske, at en søstjerne mister en eller flere arme, men så vilen ny efterhånden vokse ud. Søstjernen kan selv afsnøre sinearme, så de falder af, hvis den bliver angrebet af fjender som fxstrandkrabben.

Søstjerner lever af både levende og døde dyr fx fisk. Denvigtigste fødekilde for søstjerner er dog blåmuslinger. Ved atsuge sig fast med en arm på hver side af blåmuslingen kansøstjernen trække skallerne så meget fra hinanden, at den kanfå maven ind i muslingen. Søstjernens mund sidder midt påundersiden af dyret. Søstjernen kan vende sin mave ud afmunden og ned i en musling. Her fortæres muslingen, ogbagefter trækkes maven tilbage ind i kroppen.

SøpungSøpunge lever på beskyttede steder i fjorde og vige, men ogsålangs åbne kyster. En søpung ligner nærmest en slimet posemed to huller. Ligesom muslinger skaffer søpunge sig føde

39

SøpungI toppen af dyret udskilles slim, der vandrerned over filteret. De fødeemner, der tilbage-holdes i filteret, opsamles i slimen, som efterhånden bevæger sig ned til munden.

Søstjerne

Mave

Rør, hvor vand suges ind

Rør, hvor vand pumpes ud

Endetarm

Tarm

Filter

Mundåbning

Søstjernens mange småsugefødder er bevægelige.Søstjernen bruger dem tilat holde sig fast og bevægesig med.

Der er kalkpigge på oversiden af søstjernen.Den tilhører den dyre-gruppe, som kaldes pighuder.

De små tænger påoversiden af søstjernenbruges som forsvarmod fjender.

KYST OG HAV

ved at filtrere vandet for mikroskopiske partikler som plante-plankton og smådyr. Vandet suges ind gennem røret på top-pen af dyret. Herefter passerer det gennem et filter og bliverpumpet ud af røret, der vender ud til siden. Ved at pumpe van-det ud til siden, undgår søpungen at suge vand ind, som denlige har filtreret.

Søpunge sidder fast på tang og sten og kan ikke flytte sig.Søpunge er hermafroditter, altså både han og hun. Æggeneudskilles gennem røret, hvorfra vandet pumpes ud af dyret.Æggene klækker til små larver, der føres rundt med strøm-men.

FladfiskFladfiskene, rødspætte, skrubbe og ising, holder alle til påbunden langs de danske kyster. Alle tre arter er tilpasset livetpå bunden. De er flade og kan let skjule sig på bunden, entenved at grave sig et stykke ned i bunden eller ved at have farver,der camouflerer dem godt. De lever af orme, krebsdyr og mus-linger.

Når fladfisk klækkes, ligner de almindelige fisk. Men iløbet af deres udvikling vokser det ene øje over mod det andet,og fisken lægger sig på siden.

Fladfiskene kan enten lægge sig på højre eller venstre side.Rødspætter lægger sig altid på højre side, man siger, de er højre-vendte. Hos skrubber er 2/3 højrevendte, mens 1/3 er venstre-vendte.

Det kan være svært at se forskel på de tre arter. Men somhovedregel gælder, at rødspætten er glat, hvis man føler bådefrem og tilbage på fisken. Skrubben er ru begge veje, og ising-en er ru den ene vej og glat den anden. Skrubben lever langtop i Østersøen, mens forekomsten af rødspætte og ising stop-per omkring Øland.

TangnålAlmindelig tangnål lever blandt tang og ålegræs. Densaflange form og grønlige farve gør, at den ligner ålegræs, såden er godt camoufleret. Tangnålen er i familie med søheste-ne. Hos tangnålen er det hannen, der passer æg og unger.Hannen er udstyret med en rugepose, hvor en eller flere hun-ner lægger deres æg. Herefter befrugter hannen æggene, og de

40

Udviklingen fra larve til voksen fisk Udviklingen af en fladfisk. Når æggene klækkes,ligner ungerne almindelige fisk. Men i løbet afderes udvikling lægger de sig ned på den ene side.Det ene øje vandrer op på oversiden af fisken.

Fladfisk

Skrubbe

Rødspætte

Ising


bliver i rugeposen, indtil de klækker. Almindelig tangnål leveraf smådyr og findes i hele landet.

Fritsvømmende dyrFritsvømmende dyr er dyr, der lever hele deres liv i vandet. Deligger altså ikke på bunden eller sidder skjult i tangbuske.

Vandmand og brandmandVandmanden er beslægtet med brandmand og søanemoner.Almindelig vandmand, eller øregople, som den også kaldes,findes langs alle vores kyster. Vandmanden har nældeceller,hvilket vi ikke umiddelbart lægger mærke til, når vi rører veden vandmand. Nældecellerne sidder på de tråde, der hængerned fra randen af vandmanden. Nældeceller kan udsende gift.Vandmanden bruger nældeceller til at lamme eller dræbe byt-tedyr med. Er det derimod en brandmand, vi rører ved, er viikke i tvivl. Her bliver vi brændt. Når vi rører ved en vand-mand, bliver vi også brændt, men giften i nældecellerne erikke kraftig nok til, at vi kan mærke den. Giften slår til gen-gæld de smådyr, som vandmanden lever af, ihjel.

41

Tangnåle Hos tangnålene erdet hannerne, derpasser på æggene.Tangnålehanner haren pose på bugen,hvor hunnerne lægger deres æg.Herefter passerhannen på æggeneog ungerne.I posen udskilles en næringsslim, derudgør ungernesføde den første tidefter, at æggene erklækket.Tangnåle er i familie med søheste.

VandmandSanseorganerne på kanten af klokken kan opfange lys. Det hjælpervandmanden med at holde sig i den rigtige vanddybde, hvor der ogsåer plante- og dyreplankton. Planteplankton findes kun i den øverste del af vandmasserne, hvor der er sollys nok til, at det kan udføre fototsyntese.

Klokkens overside

Kønsorganer

Sanseorgan

Klokkens underside

Mundarme De mange tråde, der sidder langs randen af envandmand, er tæt besat med nældeceller. Hvis ennældecelle rammes, skydes der først hul i bytte-dyret, hvorefter en hul tråd med gift skydes ind i hullet. Giften vil lamme eller dræbe dyret.

KYST OG HAV

42

Vandmandens livscyklus

Vandmandens larver, der bliver spredt omkringaf havstrømmene, sætter sig fast på sten ellertang. Her omdannes larven til en polyp.Polyppen ligner en lille vase. Polyppen deler sigsenere flere gange på tværs, så den nærmest ligner en stabel tallerkener lagt oven på hinanden.I virkeligheden er det små vandmænd, der liggeroven på hinanden. I starten af foråret afstødesde små vandmænd. Hver polyp kan afstøde 10-15 små vandmænd på ca. 5 mm i diameter.En ny generation er startet. Disse små vandmændvokser hurtigt og bliver til de store vandmænd,vi ser langs kysterne sidst på sommeren.

De fire mundarme, der udgår fra midten af vandmanden,bruges til at samle den føde, der sidder på trådene med næl-deceller. Derefter føres føden op til munden. Munden sidderplaceret midt på undersiden af dyret.

De fire runde ringe, der kan ses på oversiden af vandman-den, er kønsorganerne. Hannens er hvide, hunnens rødlige.Når æggene klækkes, kan larverne ses på hunnens mundarme,som bliver rødgule. Sidst på sommeren dør vandmændene.

MarsvinetMarsvinet er en lille hval. Marsvinet er udbredt langs de flesteaf vores kyster, men bliver mere sjældent, efterhånden somman bevæger sig op i Østersøen. Marsvinet er fuldstændigt til-passet livet i havet. Hvaler er pattedyr, og de føder deres ungeri havet. Sæler, som også er pattedyr, føder deres unger på land.

Om vinteren har marsvinet et tykt spæklag, der isolererdyret. Ofte er sigtbarheden i de danske farvande dårlig, ogunder 20-25 meters dybde er der slet ikke noget lys. Så benyt-ter marsvinet sig af en form for ekkolod for at finde føde. Denlille hval udsender lyde med en meget høj frekvens på op til140.000 Hz. Lyde med meget lave frekvenser bevæger sig læng-


ere gennem vandet end lyde med høje frekvenser. Hvis lydene,som marsvinet udsender, rammer en fisk, vil lydbølgerne blivekastet tilbage mod marsvinet. Marsvinet har sin hørenervefæstnet til underkæben og kan på den måde opfange lydbøl-gerne i vandet. Sådan kan marsvinet finde og fange de fisk,det lever af.

Metoden har dog den ulempe, at marsvinet ikke kan opda-ge et fiskenet i vandet, da fiskenet ikke kaster et ekko tilbage.Mange marsvin drukner derfor hvert år i fiskegarn. Der forskes

43

Nyttige begreberBølgelængde: afstanden mellem to på hinandenfølgende bølgetoppe.

Ekkolod: instrument, der ved hjælp af lydbølgerkan måle afstanden til bunden af havet eller tilen stime fisk.

Frekvens: antal svingninger pr. sekund. Måles ihertz – Hz.

Hjemmehørende art: en art af dyr eller plan-ter, der har levet længe på stedet og ikke erudsat eller indvandret.

Iltsvind: tilstand, hvor der er så lidt ilt i vandet,at fisk og bunddyr kvæles.

Indvandret art: en art, der ikke er hjemmehø-rende. Den kan komme af sig selv fx ved van-dring eller ved menneskers hjælp.

Liglagen: hvidt lag af bakterier på havbunden.Liglagen optræder ved iltsvind.

Opblomstring: når alger formerer sig hurtigt,kaldes det opblomstring.

Pattedyr: dyr, der føder levende unger, somdier hos moren.

Pinger: apparat, der kan udsende lyde, så hva-ler skræmmes væk fra fiskegarn.

Planteplankton: meget små planter.Planteplankton lever frit i vandet, og kan sesmed mikroskop eller lup.

Uorganiske næringsstoffer: uorganiskenæringsstoffer som N, K og P er nødvendigefor, at planter kan vokse.

Marsvinets farver er med til at camouflere dyret. Denmørke farve på hvalens overside gør den svær at sefra oven. Den lyse farve på bugen gør den svær at sefra neden. De to farver mødes ikke i en lige streg henover siden på dyret. Denne lidt utydelige overgangcamouflerer marsvinet, når det ses fra siden.

KYST OG HAV

i at finde en løsning, som gør, at marsvinene kan opdage gar-nene, inden de svømmer ind i dem. En løsning kunne være atudstyre garnene med en såkaldt akustisk pinger. Det er et lilleplastikrør, der kan udsende lyde, som marsvinet kan høre ogblive skræmt af. Nogle pingere er så smarte, at de kun udsen-der skræmmelyde, hvis de opfanger lyde fra marsvin.

SælerSæler er pattedyr. Der findes to arter af sæler i Danmark, grå-sæl og spættet sæl. Spættet sæl er mest almindelig, og den leverlangs alle vore kyster. Gråsælen er mere sjælden, men findesblandt andet i Kattegat og i Østersøen. Sæler er ikke fuld-stændig tilpasset livet i havet. De skal i modsætning til hvalerpå land for at føde deres unger. Ungerne opholder sig også påland den første tid efter fødslen. Sæler finder deres føde, dermest består af fisk og krebsdyr, ved hjælp af synet og de megetfølsomme knurhår på snuden.

PelsPels er et kendetegn for pattedyr. Men hvorfor er det så ikkealle pattedyr, der har pels? Hvaler har fx ikke nogen pels, menved fødslen har de en meget fin pels på kroppen. Den for-svinder dog hurtigt, men er et bevis på, at hvaler tilhører pat-tedyrene. Hvalerne har gennem evolutionen mistet pelsen, daden ikke længere havde noget formål for dyrene. Hvad er sågrunden til, at sælerne stadig har deres pels? De lever da ihavet ligesom hvalerne. Pelsen kan ikke være der for at beskyt-te dem mod kulde fra vandet, for sæler har et tykt spæklag.Desuden isolerer pels dårligt i vand. Grunden til, at sæler harpels, er, at den beskytter huden, når de færdes på land for athvile sig eller føde deres unger.

Indvandring af nye arterDet sker, at nye arter af havdyr indvandrer til Danmark. Noglearter kommer hertil med havstrømme. De vil dog sjældent slåsig ned i havet omkring Danmark, da deres livsbetingelserikke opfyldes.

Når skibe sejler uden last, bliver de nødt til at fylde vand inogle store tanke i skibet. Vandets vægt gør skibet stabilt.

44

Hoved af spættet sæl og gråsæl. De to arter kankendes fra hinanden på hovedets facon. Hos gråsæler hovedet større, snuden er længere, og hovedetsfacon minder lidt om en isbjørn.

Spættet sæl

Gråsæl


Dette vand kaldes for ballastvand. En del nye arter er fx kom-met til vores farvande med ballastvand fra skibe. Det gælderfx amerikansk knivmuslig og uldhåndskrabbe, der nu findes idanske farvande. Andre arter er selv vandret hertil fx multen,som er en fisk, der er ved at slå sig ned i Danmark, fordi vi harhaft mange varme vintre.

Nye arter kan også komme hertil, når “fremmede” dyr sæt-tes ud i naturen. Regnbueørreden kommer oprindeligt fraNordamerika, men holdes i mange danske dambrug. Herfrasker der jævnligt udslip, hvor regnbueørreden vandrer ud i åog hav.

Flere nye arterHvis klimaet ændrer sig, vil det få stor betydning for de arter,vi ser i havet. Hvis temperaturen stiger, vil nye arter kommetil, og arter, der foretrækker køligere vand, vil udvandre.Klimaet har altid ændret sig over tid, men meget tyder på, atmenneskets aktiviteter på Jorden, fx afbrænding af kul, får kli-maet til at ændre sig meget hurtigt.

IltsvindLigesom i ferskvand har forurening med uorganiske nærings-stoffer stor betydning i havet. Uorganiske næringsstoffer fralandbrug og rensningsanlæg føres med vandløbene ud i havet.Her giver de opblomstring af alger i vandet. Algerne skal nem-lig bruge uorganiske næringsstoffer for at formere sig ogvokse. Når næringsstofferne i vandet er opbrugt, vil algernedø og synke til bunds. Nedbrydningen af algerne på bundenkræver ilt. Ilten kan kun komme fra vandet.

Hvis der skal nedbrydes mange døde alger, vil iltenomkring bunden slippe op, og der opstår iltsvind. Dyr, derikke kan flytte sig hurtigt, vil dø. Det gælder fx muslinger,søstjerner og krabber. Hvis området med iltsvind er stort, kanfiskene heller ikke undslippe. Når ilten ved bunden er brugtop, vil bakterier, der kan nedbryde alger uden brug af ilt, over-tage den videre nedbrydning. Disse bakterier ligger som ettykt hvidt lag oven på bunden, og dette lag kaldes et liglagen.Der har desværre været iltsvind i de danske farvande de sidstemange år.

45

Havbund med iltsvind. Det hvide liglagen, derbestår af bakterier, som kan nedbryde organiskmateriale uden brug af ilt, dækker bunden. I enhavbund som denne vil der ikke være meget liv tilbage. Dyrene er enten flygtet eller døde.

Uldhåndskrabbe

Regnbueørred

Multe

Amerikansk knivmusling

46

KoralrevEr koraller dyr eller planter?Hvor i verden findes der koralrev?Kan dyr skifte køn?Kan snegle være truede af udryddelse?

Kære far og mor!Vi er lige kommet til en ø, der hedderSulawesi. Det er en af de store øer iIndonesien.Vi er taget op til nordenden,hvor nogle af verdens flotteste koralrev ligger.Her bor vi i en hytte lige ud til stranden.Man kan bare gå ud i vandet med sitsnorkleudstyr på, lægge sig ned og svømmelidt – så er man midt på koralrevet!

Det flotteste er fiskene, som svømmerrundt i store stimer. Nogle af dem er heltfantastisk farvestrålende, og vi kan svømmemeget tæt på dem. Når man svømmer lidtlængere ud, kommer man pludselig til et sted,hvor havbunden, som er fyldt med koraller,går stejlt ned. Det føles næsten som at flyveud over en stejl skrænt, og det giver et sug i maven. Her svømmer alle mulige fisk med mærkelige former og farver.

I går stødte Ole på en havslange. De ermeget giftige, men angriber ikke mennesker.Desværre nåede jeg ikke at se den, men istedet så jeg en haj, som var omkring 1,5 mlang. Jeg blev lidt forskrækket, selvom jeggodt ved, at hajerne her ikke er farlige.Så jeg spjættede lidt ekstra med benene og kom til at skære mig på en koral. Mangeaf dem er meget ru og skarpe. Heldigvis var såret ikke så slemt.

Ole og jeg bliver her lige nogle dageendnu. Det er mere spændende, end vi havderegnet med, så vi ændrer lidt på turens program.

Kærlig hilsen

Jens

KORALREV

KoralrevDer vokser koraller overalt i verdens have. Men de tropiskekoralrev kræver særlige forhold for at trives. Vandet må aldrigblive koldere end 20°C. Det skal være salt og klart, og der skalvære strøm omkring revet. Disse forhold findes i tropernelangs kontinenternes østkyster, hvor de varme havstrømmeløber.

Hvis man dykker på et koralrev, kommer man ned i ensmuk og helt ny verden. Koraller har mange former og farver.Nogle ligner hjerner, mens andre ser ud som hjortegevirereller fjer. Blandt korallerne lever et utal af organismer – sø-pølser, søstjerner, snegle med og uden hus, muslinger samtfisk i alle tænkelige former og farver. Koralrevet er næstensom en oase i et ellers øde hav.

Koralrev er bygget af kalk fra bittesmå koraldyr. Koralrevetvokser meget langsomt, højst 5 cm om året. Derfor er de storekoralrev, som fx Great Barrier Reef i Australien, mange millio-ner år gamle.

48

Nyttige begreberGenetisk ens: indeholder ens gener.

Gyde: lægge æg.

Havstrøm: en vandstrøm i havet.

Klon: en genetisk kopi, dvs. med præcis desamme arvelige egenskaber.

Knopskydning: ukønnet formering ved at etdyr deler sig i to.

Koloni: en gruppe af dyr eller planter af sammeart, som lever sammen.

Kontinent: stort fastland, fx Afrika.

Organisme: et levende væsen. Det kan væreen plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protisteller en svamp.

Plankton: meget små dyr og alger. Planktonlever frit i vandet og kan ses med mikroskopeller lup.

Tarmhule: et hulrum, hvor fordøjelsen af føden foregår.

Et typisk farvestrålende koralrev med masser affisk. Dette koralrev findes i Rødehavet.

SMÅ DYR OG PLANTER KORALREV

KoraldyrKoraldyr tilhører dyregruppen nældedyr. Gruppen har fåetnavnet nældedyr, fordi alle dyr i gruppen har nældeceller. Detgælder også for koraldyr. Nældecellerne sidder på koraldyre-nes fangarme og bruges til at lamme byttedyr. Nogle korallerhar så kraftige nældeceller, at mennesker kan blive brændt.

Koraldyr er meget primitive dyr. De har intet hoved ellerhjerne og intet egentligt tarmsystem. De består groft sagt af todele, selve kroppen, der har form som en sæk, og fangarmene,der sidder som en krone på kroppen. Fangarmene er koraldy-rets eneste bevægelige dele og tjener derfor flere formål, hvorindfangning af føde er langt den vigtigste. Dyrets mund sid-der ved overgangen mellem fangarmene og kroppen. Undermunden i dyrets krop findes tarmhulen, der er opdelt i mangesmå rum. De forøger den samlede overflade, og derfor kandyret lettere optage føde.

Koraller kan have mange forskellige farver, men næstenalle har et grønligt skær. Det skyldes, at der inden i koraldyret

49

Gennemskåret koraldyr

Andre nældedyrAlle arter af vandmænd er nældedyr. Mangevéd, at et møde med brandmandens fangarmekan være en smertefuld oplevelse. Men voresalmindelige vandmand har også nældeceller (seogså s. 41). Giften er bare ikke stærk nok til, atmennesker kan mærke den.Vandmænd brugerligesom koraldyrene nældecellerne til fangst afbyttedyr, som mest består af vandlopper ogandet dyreplankton.

Den almindelige danske vandmand er et nældedyr.Somme tider optræder den i store mængder ivore farvande.

FangarmeMund

Svælg

Tarmhule

KORALREV

lever små alger. Koraldyr og alger lever i en form for symbiose.Symbiose betyder, at de to organismer lever sammen. Algernefår beskyttelse ved at leve inde i koraldyret. Om dagen opsam-ler algerne energi ved fotosyntese og skaffer derved sukker-stoffer til koraldyret. Koraldyret fanger også selv føde, menfortrinsvis om natten. Tropiske koralrev findes i næringsfatti-ge havområder, og uden samlivet med algen ville koraldyretikke kunne skaffe næring nok til at opretholde livet.

Koraldyrs livKoraldyr kan formere sig både kønnet og ukønnet. Den køn-nede formering starter med, at æg og sæd gydes ud i vandet.Det befrugtede æg udvikles til en larve, der den første tidsvømmer frit rundt i vandet, hvorefter den sætter sig fast påbunden. Her udvikler den sig efterhånden til et voksent koral-dyr og begynder at danne den kalkskål, den sidder fast i.

Herefter begynder koraldyret at formere sig ukønnet vedknopskydning. Dyret kan simpelthen dele sig i to, som deref-ter igen kan dele sig. På den måde opstår der efterhånden enkoloni af genetisk ens koraldyr. Dyr og planter, der er genetiskens, kaldes kloner. Efter delingen hænger dyrene stadig sam-

50

Danske koraldyrI Danmark findes flere arter af koraldyr :Søanemoner og sønelliker er meget storekoraldyr. De lever ikke sammen i kolonier, ogde danner ikke noget kalkskelet. De er udstyretmed en slags fod, der gør dem i stand til atbevæge sig. Deres farver er anderledes end detropiske koraller, fordi de ikke lever i symbiosemed alger. Danske koraldyr lever modsat derestropiske slægtninge oftest på dybt vand. Af ogtil findes de på havnemoler og stenrev, hvorstrømmen er stærk og derfor fører megetplante- og dyreplankton med til koraldyrene.

Nyttige begreberAktivere: gøre virksom.

Dominere: være fremtrædende på andresbekostning.

Mimicry: beskyttelseslighed, dvs. at et dyrs far-ver og former ligner andre dyr.

Nervegift: en gift, der lammer nerverne, så deikke kan fungere.

Organisme: et levende væsen. Det kan væreen plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protisteller en svamp.

Parasit: en snylter. Et dyr eller en plante, somernærer sig af et eller andet i et andet dyr elleren anden plante.

Specialiseret: at være særlig god til bestemteting.

Symbiose: et samliv mellem to organismer.Nogle gange har begge organismer nytte afsamlivet, i andre former for symbiose udnytterden ene organisme den anden.

Territorium: et området, som dyr forsvarermod andre dyr af samme art.

Den almindelige søanemone fra Danmark er etkoraldyr. Den kaldes også for sønellike, selvom denikke er en plante.


men med en smal kanal, hvorigennem de bl.a. kan dele fødemed hinanden. Alle dyrene i kolonien bygger videre på kalk-underlaget, og efterhånden opstår det, vi kender som koraller.Koraller kan have mange forskellige former, alt efter hvilkenart af koraldyr, kolonien består af.

Koralrevets fiskDe tropiske koralrev er de steder i havet, hvor der findes flestfisk. Der kan være 100-200 forskellige slags fisk på en enkelthektar (10.000 kvadratmeter), og de er meget forskellige. Koral-revsfisk er som regel meget farvestrålende med alle muligemønstre og former.

Mange af fiskene svømmer rundt i stimer. Stimerne kanbestå af fisk af samme art eller af flere forskellige arter. Defleste færdes over store områder på revet, men der er ogsåmange fisk, som har territorier på koralrevet. Nogle kan haveet territorium på måske 10 m omkring sig, som de kun forsva-rer over for andre fisk af samme art som dem selv. Andre haret meget lille territorium, som de forsvarer over for alle, enddadykkere.

PudsefiskNogle af de mest mærkelige fisk på koralrevet er pudsefiske-ne. Pudsefiskene har specialiseret sig i at rense andre fisk. Desvømmer rundt om store fisk og tager de parasitter og alger,som sidder på fiskenes skæl og gæller, og de kan endda svøm-me ind i munden på de store fisk og rense deres tænder forrester af føde! Selvom de store fisk ofte er rovfisk, som letkunne æde en pudsefisk, sker der ikke pudsefiskene noget. Destore fisk er tilsyneladende klar over, at pudsefiskene er nytti-ge for dem.

Nogle steder er der ligefrem “pudsestationer”, hvor pudse-fiskene holder til. Når en fisk gerne vil have en pudsefisk til athjælpe sig, svømmer den hen til “pudsestationen” og bliverrenset.

En bestemt art af slimfisk udnytter, at større fisk laderpudsefiskene komme på nært hold. Den ligner i form og farveen pudsefisk, så den kan let komme hen til andre fisk uden atblive ædt eller jaget bort. Men slimfisken renser ikke de andre

51

En pudsefisk, som er i gang med at rense en muræne på koralrevet ved øgruppen Maldiverne i Det Indiske Ocean.

Der findes flere tusinde forskellige slags korallermed forskellige former og farver. Mange af dem ligner dog korallen på det øverste billede.Nedenunder ses en hjernekoral. Den har fået sitnavn på grund af det karakteristiske udseende.

Hveps

Svirreflue

KORALREV

fisk. I stedet udnytter den situationen og bider et stykke kødud af den store fisk.

Slimfisken udnytter altså, at den ligner et helt andet dyr,og den er ikke det eneste eksempel på dette i dyreverdenen.Også andre dyr udnytter, at de ligner nogle bestemte dyrear-ter, som enten er kendt for at være nyttige eller farlige. Denneform for efterligning kaldes for mimicry eller beskyttelseslig-hed.

Farlige fiskNogle af fiskene på koralrevet er farlige for andre fisk ogendda også for mennesker. Men mennesker skal være megetuheldige, hvis de bliver angrebet af en fisk. Hajer er fisk, mende hajer, der lever på koralrevene, er som regel ikke særligstore og angriber kun mindre fisk. De ålelignende muræner,som ligger i skjul i huller og revner, angriber normalt hellerikke mennesker. Kun hvis de føler sig truede, kan de finde påat bide.

Men man kan være uheldig at blive stukket af en af de gif-tige fisk, som er almindelige på koralrevene. De mest kendteaf dem er dragefiskene, hvis krop næsten er helt omgivet afstrittende finner og pigge. Nogle af piggene i rygfinnen ermeget giftige og bruges til at lamme byttet, når dragefisken erpå jagt. Et menneske, der bliver stukket af en dragefisk, kanblive alvorligt syg.

Den mest giftige af koralrevets fisk er stenfisken, som lig-ger halvt nedgravet i sandet mellem korallerne. Den har ogsågiftige pigge i rygfinnen. De afgiver en meget kraftig nerve-gift, og der er eksempler på, at mennesker, som har trådt på enstenfisk, er døde et par timer efter.

God beskyttelseKlovnfiskene er nogle af de mest kendte fisk fra koralrevene.De beskytter sig mod at blive ædt af andre fisk på en helt spe-ciel måde. Klovnfiskene holder til mellem de giftige arme påsøanemoner. Giften i søanemonens arme er så kraftig, at defleste fisk ville dø, hvis de forsøgte at angribe en klovnfisk, deropholder sig mellem søanemonens arme.

Men hvorfor dør klovnfisken ikke selv af giften? Indtil fornylig mente man, at klovnfisken efterhånden lod sig dække af

52

MimicryMimicry (udtales mimikri) er et engelsk ord,som ofte benyttes i biologien i stedet for detdanske ord bekyttelseslighed.

Mimicry er det forhold, hvor en dyreart harudviklet form og farve, som ligner en andenart. Den anden art kan være giftig, stikkende,ildesmagende eller nyttig for visse dyr. Mimicrybeskytter en art mod at blive ædt af rovdyr,fordi de tror, at arten med mimicry har andreegenskaber end den i virkeligheden har.

Et kendt eksempel på mimicry fra voreshverdag er svirrefluer (som også kaldes blom-sterfluer). De har gule og sorte striber påkroppen ligesom hvepse, men stikker overho-vedet ikke. Men fugle tror, at svirrefluer er stik-kende hvepse, og æder dem derfor ikke. Ogsåmange mennesker bliver snydt, og tror, at manskal undgå de helt fredelige svirrefluer.


slim fra søanemonen, så søanemonen ikke kunne kende for-skel på klovnfisken og sig selv og derfor ikke fyrede sine næl-deceller med gift af. Men nu véd man, at det faktisk er klovn-fisken selv, der danner en beskyttende slim, så søanemonensnældeceller ikke aktiveres.

KønsskifteLangt de fleste af de koralrevsfisk, man har undersøgt, kanskifte køn. De kan begynde med at være hun og derefter blivehan eller omvendt. Som regel er det dog kun hunner, der bli-ver til hanner.

Men hvilken betydning har det? Som regel sker det, fordider af en eller anden grund mangler en dominerende han. Sålænge der er en dominerende og farvestrålende han i en stimefisk, undertrykker han de mindre farvede hunner. Hvis dendominerende han forsvinder, skifter den dominerende hunkøn, får hannens flotte farver og bliver nu den dominerendefisk i stimen.

53

1. Muræner er ålelignende fisk, der gemmer sigom dagen. De kommer først frem for at findeføde, når det bliver mørkt. Derfor ser man demikke særlig ofte, når man dykker på koralrev.

2. Dragefisken angriber byttedyr med de langepigge på rygfinnerne. Giftkirtler langs siden af piggene afgiver gift, som kan lamme eller dræbebyttet.

3. En klovnfisk kan tåle at opholde sig mellemsøanemonernes giftige arme.

1 2

3

KORALREV

Trusler mod koralrevMange steder er koralrevene truede af forskellige årsager.Nogle steder bleges koralrevene i store områder, fordi algerne,som koraldyrene lever i symbiose med, forsvinder. Nogettyder på, at det sker i forbindelse med temperaturforandring-er i havet, og man frygter derfor, at mange koralrev vil blegeog dø. Men man er endnu ikke klar over, om blegning er etfænomen, der altid er foregået, og derfor blot et led i naturenssvingninger, eller om blegningen skyldes menneskeskabtopvarmning af atmosfæren. Men blegning kan komme til attrue flere koralrev i verden.

Revene mudres tilEn af de største trusler mod koralrev er sedimenter. Det vilsige, at der svæver fine partikler af mudder og sand rundt ivandet. Partiklerne bevirker, at der ikke når tilstrækkeligt medlys ned til algerne i korallerne, så begge organismer dør. Detkan også ske, at korallerne får for meget sediment i sig, og atdet blokerer for optagelsen af føde. Det kan svække koraldy-rene så meget, at de dør.

Hvis floderne, som løber ud i havet, begynder at føre meresediment med sig, kan der opstå problemer for koralrevene inærheden. Det kan skyldes, at mennesker begynder at fældeskovene inde i landet, eller at områder bliver græsset for hårdt.Så er der ikke længere så mange planter, som holder fast på jor-den, og regnen vasker den ud i floderne. Man siger, at jordeneroderes bort, og det kan gå ud over et koralrev langt borte.

Revene sprænges i stykkerDer er også andre trusler mod koralrevene. Nogle stedersprænger man koralrevene med dynamit for at fange fisk.Fiskene bliver bedøvet eller slået ihjel af sprængningen, ognogle af dem flyder op til overfladen, hvor de kan samles op.Men det er en meget dårlig fiskemetode. Mange af fiskenesynker nemlig til bunds, fordi de har fået sprængt svømme-blæren. Samtidig ødelægger man korallerne ved sprængning-en. En sprængning, der varer en brøkdel af et sekund, kanødelægge årtiers vækst af koraller.

Man sprænger eller hugger også koralrev i stykker af andre

54

Nyttige begreberNaturlig balance: en ligevægt, som er opståetuden påvirkning af mennesker.

Partikel: en meget lille del.

Sediment: stof, som er aflejret på Jordens over-flade, bundfald.

Svømmeblære: blære i fisk, som sætter fisken istand til at flyde i vandet.

På dette luftfoto kan man se mudderet i en flod,der løber ud i havet nær et koralrev.


årsager. Nogle steder bruges koraller som byggemateriale tilhuse, og det er også almindeligt, at man bruger knuste koral-ler som vejmateriale.

Turisterne sliderEn helt speciel trussel mod koralrevene er turister. Nogle ste-der kommer der så mange turister for at opleve de flotte rev,at revene slides. Turisterne og bådene, som sejler dem ud tilrevene, knækker korallerne, nogle gange med vilje, andregange blot ved uheld. Det betyder måske ikke så meget på ste-der, hvor der kun er få besøgende. Men på koralrev, hvor derhver dag året rundt kommer mennesker, betyder det, at revetslides ned. Nogle steder er store områder af revene endda ble-vet helt ødelagt af slid.

Indsamling af dyrSneglehuse er populære souvenirs, og der findes også mangemennesker, som ligefrem samler på sneglehuse. Mange af desnegle, som lever på koralrevene, har meget flotte skaller og erderfor blevet indsamlet i store mængder. Nogle af de meresjældne arter er nu så truede af udryddelse, at man har for-budt indsamling og handel med dem. Men det er ofte fattigefolk i udviklingslande, som indsamler sneglene og sælger demvidere. For dem betyder forbuddet, at de tjener færre penge –og måske har de endda slet ikke hørt om forbuddet.

55

1. En fisker laver en sprængning med dynamit på etkoralrev. Alle fisk, som er i nærheden bliver slået ihjeleller bedøves af sprængningen, og fiskeren kan derforsamle mange fisk op.

2.Turister, som dykker og snorkler på koralrev, kanefterhånden slide meget på korallerne. Men hvis manikke rører ved koralrevene, sker der stort set ingenskader.

3. En kvinde på Madagaskar, som sælger sneglehuse tilturister. Sneglehusene er indsamlet på et nærliggendekoralrev.

1 2

3

56

Madog sundhed

Hvordan kender man forskel på sukker, fedt og protein?Hvad er sund mad?Hvad er beriget mad?Hvor meget sukker bør man spise om dagen?Hvilke fødevarer er der meget sukker i?Hvilke sygdomme kan skyldes dårlige kostvaner?

MAD OG SUNDHED

Hvad er sund kost?Man kan ikke dele mad op i sunde fødevarer og i usunde føde-varer. Det er mere kompliceret. Vi har brug for at spise en alsi-dig og varieret kost. På den måde er vi sikre på at få alle denæringsstoffer, mineraler og vitaminer, der er nødvendige.

Man ved, at de fleste mennesker i vores del af verden spiserfor meget fedt og for meget sukker. Til gengæld spiser vi færregrøntsager og mindre groft brød, end for 50 år siden. De godekostråd til folk i den rige del af verden lyder derfor: Spis grønt,spis groft og spis mindre fedt og sukker.

I den fattige del af verden er problemerne anderledes. Herbestår størstedelen af kosten af ris, majs og andre kulhydrat-rige produkter eventuelt suppleret med forskellige frugter oggrøntsager. Her får mange mennesker for få proteiner, ogderes mad indeholder for lidt energi. Her vil gode kostrådlyde: Spis flere proteiner, gerne fra kød. Der er ingen tvivl om,at de fattigste folk i verden gerne ville rette sig efter disse kost-råd, men de har ikke råd til det.

EnergibehovMad består af tre hovedbestanddele: kulhydrater, proteiner ogfedtstoffer. Alle tre grupper er nødvendige, for at man får denæringsstoffer, man skal have. Alle tre grupper indeholderenergi, men der er ca. dobbelt så meget energi i fedt som i deto andre. Tilsammen giver de den energi og de byggemateria-ler, som cellerne skal bruge til at fungere og dele sig. Men manskal også have en meget lille mængde vitaminer og mineraler.

Man skal have energi for at kunne holde varmen, for atkunne bevæge sig og for at kunne tænke. Energi måles i joule,men da man har brug for mange tusinde joule, bruger man ofteudtrykket kilojoule (1 kilojoule = 1.000 joule). Kilojoule forkor-tes KJ. En voksen mand skal dagligt have 12.000 KJ, og en vok-sen kvinde skal dagligt have 9.000 KJ. For 11-14-årige er beho-vet 9.900 KJ for drenge og 8.400 KJ for piger. Hvis man dyrkermeget motion, skal man have mere energi, og cykelryttere, derkører Tour de France, skal fx have over 30.000 KJ om dagen. Enhurtig løbetur på 20 minutter om dagen øger behovet med ca.2.000 KJ.

58

Nyttige begreberFedt: en gruppe af stoffer med et højt indholdaf energi. Dyr lagrer ofte energi som fedt.

Energi: mennesker har brug for energi, for atkroppen kan fungere og udføre arbejde. Energier evnen til at udføre arbejde.

Fysisk: den del af kroppen, der bl.a. har medbevægelse at gøre.

Hungersnød: områder, hvor der ikke er madnok til folk, er ramt af hungersnød. Det skerofte, hvis høsten er slået fejl.

Mineral: en kemisk forbindelse eller et grund-stof som fx kalkspat eller jern.

Sukkerstoffer: en benævnelse for de mangetyper af sukker som findes. Sukkerstoffer erkulhydrater. Se s. 59-60.

Vitaminer: vitaminer er små organiske moleky-ler, der er nødvendige for vækst og helbred.

Se energien på varernePå varerne i supermarkedet kan man se, hvormeget energi der er i dem. Der angives ofte påmadvarerne, hvor meget energi der er i 100 gaf varen. Fx er der i 100 gram spegepølse ca.1.500 KJ. Man skal altså ikke spise meget spe-gepølse for at dække sit daglige energibehov.Det er fordi, der er meget fedt i spegepølse,og fordi fedt indeholder meget energi. Op til80 % af energien i spegepølse kan komme frafedt. Det kan derfor give god mening, når mansiger : ”Spis brød til”.

SMÅ DYR OG PLANTER MAD OG SUNDHED

Kulhydrater Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde. 50-60 % af denmad, vi spiser, bør udgøres af kulhydrater. Spiser man 3-400gram kulhydrat, får man dækket sit daglige behov. Der ermeget kulhydrat i brød, pasta, ris, kartofler og frugter. Kul-hydrater består af grundstofferne oxygen (O), hydrogen (H)og kulstof (C). Der findes mange forskellige slags kulhydrater.Druesukker og frugtsukker hører til dem, som hurtigt kanoptages i kroppen. De giver energi, så snart man har spistdem. De kan faktisk optages allerede på vej ned i maven gen-nem slimhinderne i munden og svælget. Det er fordi, dekemisk set er meget små og enkle i deres opbygning. Men selvom vi optager mange kulhydrater, består kun 1 % af kroppensvægt af kulhydrater.

Hvidt sukkerAlmindeligt hvidt sukker består af lidt større molekyler. Isærsukkerrør og sukkerroer har et meget højt indhold af sukker– som dog først bliver hvidt, når det forarbejdes. I Danmarkproducerer man meget sukker og har mange marker med suk-kerroer, især på Lolland og Falster. Hvidt sukker findes i utal-lige madvarer fx slik, is, marmelade, kager, kiks, kakaomælk,sodavand og ketchup.

Sukker kan omdannes til fedt i kroppen. Det sker, når krop-

59

En cykelrytter, der kører de store løb, skal havemeget energi ind med maden. Han forbrænder ca.30.000 kJ om dagen.

På varedeklarationen står der, hvor meget energi der er i varen. I denne spegepølse er derrigtig meget energi – og det kommer næsten alt sammen fra fedt.

En model af glukose, C6H12O6.Det er dette molekyle, der dannes ved fotosyntese.Det kaldes også druesukker.

MAD OG SUNDHED

pen har optaget så meget energi, at noget af det skal benyttessom energidepot. Kroppens største energidepot er vores fedt-lag. Der kan være op til flere kg fedt fordelt rundt på kroppen.Men fedtlaget skyldes ofte, at man har spist eller drukket formeget med sukker i.

Pasta, ris, brød og kartoflerStivelse er et meget stort kulhydrat. Stivelse indeholder fleretusinde sukkermolekyler, og det tager tid for kroppen atnedbryde og fordøje det. Det er enzymer i mund, mave ogtarme, der skal fordøje stivelsen. Enzymer er en slags værktøj,som hjælper kemiske reaktioner med at foregå. Enzymernespalter stivelse til mindre molekyler, som kroppen bedre kanoptage.

Stivelse i madvarer giver en lang mæthedsfornemmelse,fordi det tager tid for enzymerne at spalte stivelse. Desudenfrigives energien fra stivelsen i det tempo, man har brug forden. Derfor er det godt, at spise stivelse frem for druesukkerog hvidt sukker. Der er meget stivelse i pasta, ris, brød og kar-tofler.

KostfibreSelv om stivelse er store molekyler, findes der endnu størremolekyler i maden. De er også kulhydrater, hvor molekylerneer tæt bundet sammen. Vi har ikke de enzymer, der skal til for

60

“Spis groft” lyder et kostråd. Det vil sige plantekost med mange kostfibre. Kostfibre er decellevægge, som er i planteceller. Der er flest fibrei rå grøntsager og frugter, da fibrene ødelæggesved kogning.

Nyttige begreberEnzym: enzymer er en særlig slags proteiner,der virker som kemisk værktøj. Enzymer hjælper med at spalte stoffer fx i mad ellermed at sammensætte stoffer.

Gæringstank: en stor beholder, hvor bakteriereller svampeceller nedbryder kulhydrater udenbrug af ilt.

Jod: atom med grundstofsymbolet I. Jod kanudvindes fra tang og indgår hos mennesket iopbygningen af bestemte proteiner.

Kirurgi: teknik, brugt af læger, hvor man medknive og andre redskaber opererer mennesker.

Organiske stoffer: stoffer, opbygget af flerekulstofatomer med hydrogen- og oxygenmole-kyler på. Fedt, kulhydrat, protein og alkohol ereksempler på organiske stoffer.

Pigment: farvestof, som findes i hud, hår/pelsog øjne.

Psyke: det, som vedrører ens tanker ogfølelser.


at spalte dem, og dermed kan de ikke optages i kroppen.Kulhydraterne hedder kostfibre og findes i plantekost, især ifrugt, grønt og frøskaller.

Der er to grunde til, at vi bør spise kostfibre. For det førsteer de med til at holde maven i orden. Kostfibrene bindermeget af vandet i tarmene og giver en sund afføring. For detandet bliver man mæt af kostfibre, uden at de giver ekstraenergi. Fiberrig mad kan altså hjælpe en med at holde vægten.Producenter af fx cornflakes reklamerer ofte med, at deresprodukt er sundt og indeholder mange kostfibre. Ofte er derdog tilsat sukker for at få maden til at smage bedre. Hvis deter tilfældet, er det ikke sundt længere.

FedtSamtlige celler i kroppen har brug for fedt. Fedt skal brugestil at opbygge cellernes membraner. Cellemembranen er denmembran, der sidder omkring alle cellerne i vores krop.Alligevel er der mennesker, som prøver at spise kost helt udenfedt. Det er dog heldigvis næsten umuligt, da meget af det, vispiser – selv salat – er opbygget af celler med fedt i cellemem-branerne. Fedt er altså en vigtig del af kosten.

Men prisen på fedt er dalet kraftigt. Derfor er den fedemad, som i gamle dage var dyr, nu blevet billig. Dengang vardet vigtigt at få meget energi, fordi man havde hårdt fysisk

61

Plastic af kartoflerPlastic laves ofte af produkter fra olie. Men olieer blevet dyrt, og derfor er bilfabrikken Toyotanu begyndt at fremstille plastic af stivelse frakartofler. Den kartoffeltype, man bruger, anven-des normalt som dyrefoder. Enzymer nedbryderstivelsen til sukker, som derefter kommer i engæringstank. Her varmes produktet op ogomdannes til plastic.

I dag kommer der flere og flere plasticdele i biler. Hvis disse dele er fremstillet ud fra produkter, der kan nedbrydes i naturen, vil devære mere miljøvenlige.

Hvor kommer energien i maden fra?De fleste kulhydrater, som vi spiser, er dannet i planter ved fotosyntese. Fedt kan dannes på to måder. Enten ved at planterne bygger kulhydrater om til fedt, eller ved at dyr opbyggerfedt fra kulhydrater.

Proteiner er også dannet i planter eller dyr.Energien får planterne fra solen, og planternebygger energien ind i organiske stoffer som kul-hydrater, protein og fedt. Når dyr æder planter,omsættes meget af energien til dyrenes varme-produktion og til bevægelse.

Hvor lidt og hvor meget? Hvornår synes du, at man er usund?

MAD OG SUNDHED

arbejde fx i landbruget og på fabrikker med arbejdsuger på60-70 timer. I dag sidder mange mennesker stille på arbejdetog bruger meget mindre energi. Den energi, vi får for meget,sætter sig som fedtdepoter. Vi får især fedt i kosten fra ost,fløde og mælk samt kød, leverpostej, spegepølse, pålægssala-ter og fast-food.

Fedt er nyttigtFedtdepoter er af stor betydning under langvarig sygdom,hvor lysten til at spise kan forsvinde helt. Det skyldes, at fedtindeholder meget energi, og at kroppen har et stort energibe-hov under sygdom. Fedt er også af stor betydning for voresnerveceller, idet nervetrådene er beklædt med et fedtlag, mye-lin. Myelin kan sammenlignes med isoleringen om en elek-trisk ledning. I kroppen er isoleringen blot lavet af fedt ogikke af plast.

Forskel på kvinder og mænd Kvinder har helt naturligt en højere fedtprocent end mænd,og de har også flere fedtceller i kroppen. Det er hensigtsmæs-sigt, fordi det er kvinder, som skal føde børn. Både gravidite-ten og den efterfølgende amning er meget energikrævende.Kvindens energibehov kan under graviditeten stige op til 25%,samtidig med at hun under graviditeten kan have kvalme ogmiste lysten til at spise.

Gennem menneskets udvikling har det muligvis væretsådan, at de kvinder, som ikke havde fedt og dermed energire-server nok, var ude at stand til at give børnene mælk nok.Derfor døde deres børn af kulde og fødemangel, hvorimod dekvinder, som havde energidepoter nok, fik børn, der voksedeop og bar slægten videre. Det er naturligt, at have fedtdepoter,selv om nogle ønsker dem reduceret ved motion, sundere kosteller ved kirurgi.

Fedts opbygning Fedtstoffer er store molekyler, der består af grundstofferne oxy-gen (O), hydrogen (H) og kulstof (C). Man skelner mellem, omfedtet er mættet, monoumættet eller flerumættet. Det er bin-dingerne mellem kulstofatomerne i fedtsyrerne, der bestem-mer, om fedtstoffet er umættet, monoumættet eller flerumættet.

62

For meget fedtMange mennesker i de vestlige lande er alt fortykke. Det giver en lang række problemer, fordiman kan blive syg af at være for tyk.Sygdomme som diabetes 2 er ofte forårsagetaf overvægt. Sygdommen blev tidligere kaldtgammelmands-sukkersyge. Men det måtte manændre, fordi man nu også ser unge med dennesygdom – ja, børn ned i 10 års-alderen harklare tegn på diabetes 2. Også problemer medforhøjet blodtryk og blodpropper skyldes oftefedme.


Det mættede fedt er ikke særlig sundt og findes især i fedt kødog mælkeprodukter. De mono- og flerumættede er sundere ogfindes især i fisk og planteolier samt nødder, frø og avocado.

Flere overvægtigeAntallet af overvægtige og fede stiger. En undersøgelse bragt i“Ugeskrift for læger” i 2005 konkluderer, at københavnskeskolebørn er blevet federe. Undersøgelsen har set på de målin-ger, skolelægerne har lavet af vægt og højde fra 1947 og fremtil i dag. Siden 1947 er overvægt blandt 6-8-årige piger øgetmed 8 gange og fedme med 20 gange. Blandt 14-16-årige pigerer overvægt øget 2 gange og fedme med 6 gange. Blandt 6-8-årige drenge er overvægt øget 11 gange og fedme med 115gange! Blandt 14-16-årige drenge er overvægt øget 13 gangeog fedme 39 gange.

Antallet af overvægtige stiger især efter 1975. Med over-vægt hos voksne menes en BMI mellem 25 og 30, mens fedehar en BMI på 30 eller derover. Se også tabellen til højre.

63

BMI = vægt /højde2

Alder Drenge Piger

2 18,4 18,0

3 17,9 17,6

4 17,6 17,3

5 17,4 17,2

6 17,6 17,3

7 17,9 17,8

8 18,4 18,3

9 19,1 19,1

10 19,8 19,9

11 20,6 20,7

12 21,2 21,7

13 21,9 22,6

14 22,6 23,3

15 23,3 23,9

16 23,9 24,4

17 24,5 24,7

18 25,0 25,0

I tabellen kan man se, hvilket BMI man ca. bør have, når man fx er 14 år gammel.Nogle mennesker er dog fra naturens sidebygget kraftigere eller spinklere end andre.

Regneeksempler:

Dreng 10 årHøjde: 1,53 m Vægt: 55 kgBMI = 55/1,532 = 23,5 Overvægtig

Dreng 12 årHøjde: 1,62 m Vægt: 54 kgBMI = 54/1,622 = 20,6 Ikke overvægtig

BMIBMI er en forkortelse af Body Mass Index.BMI er et udtryk for, hvor meget man vejer iforhold til sin højde. Man tager vægten i kg og dividerer med højden i anden.

MAD OG SUNDHED

64

Fedt på grillEn typisk grillbar bruger over 10 kg fritureolieom ugen. Al den olie er trængt ind i forårs-rullerne, pommes fritterne, blæksprutteringene,de dybstegte rejer og alle de andre ting, folkkøber. Det er altså med andre ord ikke sundtat spise al den fast-food. Meget bedre er detikke med de mange pizzaer, folk køber.Frokostpizza for kun 30 kr. Her kan næsten alle være med. Men det er ikke en frokost, derindeholder det, man har brug for. Der er formeget fedt i, og den friske frugt, som vi børspise, kan ikke erstattes af tomater og dåse-grøntsager, som er på de billige pizzaer.

Overvægt blandtdrenge og pigerDer har været en meget kraftig stigning afovervægtige og fedemennesker de sidste ca. 50 år. Skal den udvikling vendes, skal vimotionere mere ogspise sundere.

5%

10%

15%

20%

25%

1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Overvægtige drenge 6-8 årOvervægtige piger 6-8 år

5%

10%

15%

20%

25%

1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Overvægtige drenge 14-16 årOvervægtige piger 14-16 år


ProteinProteiner kaldes cellernes byggesten. Proteiner er opbygget afde samme grundstoffer som sukker og fedt: oxygen (O),hydrogen (H) og kulstof (C). Men alle proteiner indeholderogså nitrogen (N), og nogle indeholder desuden fosfor (P) ogsvovl (S). Det er proteiner, der udfører alle de vigtige processeri cellen. Det er fx dem, der omdanner sukker til kuldioxid ogvand i cellens forbrænding. Det er også proteiner, der aflæsercellens DNA, og det er dem, som sørger for transporten afstoffer (fx sukker) ind og ud af cellen.

Mangler man protein i kosten, får kroppen ikke de bygge-materialer, den skal bruge, og man kan få mangelsygdomme.Det er også derfor, at man som nødhjælp ofte starter med atsende proteinkiks, især til områder med hungersnød. Nårunderernærede børns maver er opspilede, er det fordi demangler en aminosyre, som findes i protein. De har brug forhurtig hjælp.

Et protein dannes Proteiner er opbygget af lange kæder af aminosyrer. Der findes20 forskellige aminosyrer. Et protein indeholder mellem 100og flere tusinde aminosyrer. Kroppen danner selv de proteiner,den har brug for, ude i cellerne. Det gør den ved at sammen-sætte aminosyrer efter en kode, som ligger på DNA-strengen.Faktisk er DNA-strengen blot én lang kode for en masse pro-teiner. Dannelsen af proteiner sker fx på denne måde:

Kroppen skal danne det protein, der skal optage sukker frablodet og transportere det ind i cellerne. Proteinet er et enzym,som hedder insulin. Det dannes i bugspytkirtlen, som siddertæt på leveren. Når man har drukket en sodavand med sukkeri, sker der følgende:

1. Cellerne i bugspytkirtlen registrerer, at der er for megetsukker i blodet.

2. Et protein inde i cellekernen åbner DNA-strengen dér,hvor koden for insulin ligger.

3. Der laves en kopi af DNA-strengen.4. Kopien kaldes en b-RNA, og den transporteres ud af cel-

lens kerne og ud i cellens cytoplasma.

65

Nyttige begreberCytoplasma: den del af cellen, som ligger udenom kernen. Kaldes også celleslim.

DNA: i alle vores celler findes en cellekerne.Inde i cellekernen ligger alle generne på enlang streng. Denne streng kaldes DNA.

Ensidig kost: en kost, som ikke er varieret, kal-der man ensidig.

Fede fisk: fisk med stort indhold af fedtstofferfx makrel, sild og ål.

Grundstof: den mindste del at et stof.Grundstofferne ordnes i det periodiske system.

Hungersnød: områder, hvor der ikke er madnok til folk, er ramt af hungersnød. Det skerofte, hvis høsten er slået fejl.

Koagulere: når blodet størkner, siger man, detkoagulerer.

Mangelsygdomme: sygdomme opstået, fordiman fx mangler vigtige vitaminer eller minera-ler.

Myelin: fedtlag omkring nervernes udløbere.Myelin hjælper med til, at nerveimpulsen gårhurtigere.

Natteblindhed: når man ser dårligere i mørke,end mennesker gør normalt, er man natteblind.

Nerveimpuls: Når en nerve aktiverer en mus-kel eller en anden nerve, sender den en impulsaf sted. Den kaldes en nerveimpuls.

Nødhjælp: Hjælp der sendes fra rige til fattigelande.

Ribosom: små mørke korn i celleslimen.Ribosomerne fremstiller proteiner.

Vitaminer: vitaminer er små organiske moleky-ler, der er nødvendige for vækst og helbred.

MAD OG SUNDHED

5. Kopien føres hen til et såkaldt ribosom. Et ribosom er enslags proteinfabrik.

6. I ribosomet sættes der flere og flere aminosyrer sammen,indtil proteinet (insulin) er færdigt.

7. Insulinet transporteres ud i blodet, hvor det nu sørger for,at sukkeret i blodet kan komme ind i cellerne, fx muskel-cellerne, og forbrændes.

8. Efterhånden, som sukkeret er helt væk fra blodet, følerman trang til mere sukker og må drikke eller spise igen.

(Se tegneserie, der viser proteinsyntesen, s. 104)

Kroppen bruger proteinerDer dannes milliarder af proteiner i kroppen hver dag.Processen kræver energi, og energien får vi ved at spise mad. Imaden er der også proteiner, men de nedbrydes i maven tilaminosyrer. Aminosyrerne optages i tarmen og bringes medblodet ud til cellerne. I cellerne bliver de sat sammen til de pro-teiner, som kroppen kan bruge. Proteinerne, der skal dannes icellerne, er meget forskellige. Hvert protein har sin egen kode.Koden ligger inde i DNA-molekylet, som må aflæses, hvergang kroppen skal danne et nye protein. Det kunne fx væreinsulin, der skal bruges, efter man har drukket sodavand medsukker i.

Protein i plantekostDet specielle ved protein er, at det indeholder grundstoffetnitrogen (N). Nitrogen er svært at få fat i for planterne, dadet hverken findes i vand eller kuldioxid, som planterneoptager meget af. Nitrogen findes dog overalt, da luftenindeholder 78% nitrogen. Nitrogen i luften kaldes også forkvælstof (N2). Kun nogle planter kan optage kvælstof, og demå endda have hjælp. På deres rødder sidder der små knol-de med bakterier. Det er bakterierne, der kan optage nitro-gen, og de kan derefter give det videre til planterne. Til gen-gæld giver planterne bakterierne sukker, så de kan få energi(Se også Biologisystemet BIOS, Grundbog A, side 63). Deter fx planter som kløver, bønner, lucerne og ærter, der hardette samarbejde med bakterier. Derfor er nogle af disseplanter vigtige for vegetarer, der ikke får protein gennemkød.

66

Essentielle aminosyrerAlle kroppens proteiner er opbygget af amino-syrer. Faktisk er de alle opbygget af kun 20 for-skellige aminosyrer. De 8 af dem kan kroppenikke selv danne. De må alle tilføres med kostenog kaldes essentielle aminosyrer.

Kroppens affaldNår proteiner forbrændes, er affaldsstoffeturinstof. Det bringes med blodet til nyrerne,som udskiller urin til blæren. Derfra tisses detud. Affaldsstofferne fra fedt og kulhydrater ervand og kuldioxid. Det udskilles som sved ellerudåndes.

Molekylemodelaf aminosyren glycin,C2H5NO2.Den er en af de 20 aminosyrer, som voresproteiner er bygget af.


VitaminerI vores mad, er der også vitaminer. Vitaminer er livsnødvendi-ge, og kroppen kan ikke selv opbygge de vitaminer, den skalbruge. Derfor skal de optages fra kosten. Det er meget småmængder, man skal have. Under 1 g om dagen af nogle vita-miner, andre under 0,001 g pr. dag. Men får man dem ikke,opstår der mangelsygdomme eller misdannelser.

D-vitamin er fx nødvendigt for knogleudviklingen, og allespædbørn skal have tilskud af D-vitamin, allerede fra de er 14dage gamle, og indtil de er et år. Derefter skal de have madmed D-vitamin. Der er fx D-vitamin i mælkeprodukter og fedefisk. Får man ikke nok D-vitamin, udvikles knoglerne ikkeordentligt. Det skyldes, at D-vitamin fremmer optagelsen afkalcium, som er en væsentligt del af knoglernes kalk (CaCO3).

Et andet eksempel på vitaminers funktion er sygdommenanæmi. Anæmi er en sygelig mangel på røde blodlegemer. Enårsag til sygdommen kan være manglen på B-12 vitamin, somer vigtig for modningen af de røde blodlegemer.

67

Æg har det heleProteiner findes der meget af i æg. Æggehvidenbestår næsten udelukkende af proteiner ogvand. Derfor kaldte man i gamle dage proteinerfor æggehvidestoffer.

Da man hele tiden skal danne nye proteiner,er det vigtigt, at man får protein nok medmaden. Mange vegetarer spiser æg for at fåproteiner nok.

Vegetarer må spise meget varieret for at få dækketkroppens mange behov. Især bønner er en vigtigdel af vegetarernes kost, da bønner indeholdermange proteiner. Dem får andre mennesker isærfra kød.

MAD OG SUNDHED

68

Nyttige begreberAstma: sygdom, som gør, at man har svært attrække vejret. Astma skyldes ofte allergi.

Basal: betyder grundlæggende. Fx er dergrundlæggende behov, der skal opfyldes, førman kan bekymre sig om sine øvrige behov.

Behovspyramide: en model, hvor man beskri-ver, hvilke behov mennesker har.

Beriget mad: mad, hvor der er tilsat vitaminer,mineraler eller medicin.

Bløder: person, der er ramt af blødersygdom.Det er en sygdom, hvor blodet ikke størkner,når man får et sår.

FN: De Forenede Nationer. En sammenslutningaf verdens lande.

Jod: atom med grundstofsymbolet I. Jod kanudvindes fra tang og indgår hos mennesket iopbygningen af bestemte proteiner.

Pigmenter: farvestoffer i huden.

Skjoldbruskkirtel: kirtel, der producerer hor-moner. Den sidder foran på halsen.

Stress: fysisk og psykisk belastning, som bl.a.kan øge produktionen af binyrebarkhormonerog give højere blodtryk.

WHO: World Health Organisation =Verdenssundshedsorganisationen. FN’s storeorganisation for sundhed.

De vigtigste vandopløselige vitaminer

B2 Indgår i enzymer,der medvirkerved kulhydrat- og fedtstofskiftet

Vitaminetsbetydning

Kød, grøntsager,mælk,kornprodukter

Vitaminetfindes i

Øjen- og hudproblemer

For lidt af vitaminet giver

B6 Medvirker ved aminosyre-stofskiftet

Lever, kød, fisk,fjerkræ, æg,fuldkorn, bønner

Betændelses-tilstande i hudenved øjne, næseog mund

Folinsyre Har betydning foropbygning afDNA og RNAsamt produktionaf røde og hvideblodlegemer

Lever, grøntsager,fuldkorn, mælk,fisk

Dannelse afabnormt store røde blodlegemer

B12 Nødvendigt fordannelse af rødeblodlegemer

Lever, kød, æg,fisk, fjerkræ, mælk

Alvorlig blodmangel

Biotin Betydning foraminosyre- ogfedtstofskiftet og dannelse afDNA

Lever, æg, nødder,champignon

Træthed,depressioner,muskelsmerter

C Fremmer mangestofskifteprocesser,specielt dannelsenaf kollagen i bindevæv

Citrusfrugter,tomater, kål,kartofler,grøntsager

Løse tænder ogdårlig sårhelingsamt blodmangel

A Indgår i syntesenaf synspigment, eraf betydning forslimhinder, knog-ler og tænder

Lever, mælk, fisk,smør, grøntsager,frugter

Natteblindhed

D Fremmer opta-gelse af kalciumog fosfor, frem-mer udvikling aftænder og knogler

Mælk, æg, fede fisk,opstår i hudenved påvirkning afUV-lys

Knoglemisdannel-ser, knogleblød-hed, svage musk-ler

E Stabiliserer celle-membraner

Planteolier, frugtog grøntsager

Blodmangel ogmuskelsvind

K Nødvendigt for at blodetstørkner

Grøntsager,æg, svinelever,tomater

Forsinker blodets størkning

De vigtigste fedtopløselige vitaminer


Andre eksempler på vitaminer er K-vitamin, der medvirkertil, at blodet kan koagulere, og A-vitamin, der indgår i øjnenespigmenter. Hvis man mangler A-vitamin, kan man misteevnen til at se i tusmørke – man bliver natteblind.

Nyt vitamin opdagetI 2003 opdagede en japansk gruppe af forskere et nyt vitamini pattedyr. Det var 55 år siden, at man sidst havde fundet etnyt vitamin. Vitaminet er det 14. vitamin, man har opdaget,og det hedder PQQ. Det er fundet hos mus, og hvis museneikke får nok PQQ, får de mangelsygdomme. Det kan være dår-lig pels, nedsat vækst og nedsat frugtbarhed. Forskerne menerogså, at mennesket skal bruge vitaminet, fordi vitaminer ofteer fælles for alle pattedyr.

MineralerKroppen har også brug for mineraler. Mineraler er i modsæt-ning til vitaminer uorganiske. Det vil sige, at de ikke er opbyg-get af levende organismer, som fx kulhydrater, fedt og vitami-ner er. Organiske molekyler er opbygget af et kulstofskeletsom fx glukose C6H12O6, der dannes ved fotosyntese. Man kanaltså ikke finde glukose og vitaminer ved at undersøge jor-dens bestanddele. Det kan man derimod med mineraler. Demer der masser af i jorden. Eksempler på mineraler er kalcium,jern, fosfor, mangan, selen, jod, kalium, svovl og kobber. I jor-den findes de sjældent i ren form, men som en del af enkemisk forbindelse, fx CaCO3 (kalk).

Mineraler er, ligesom vitaminer, vigtige dele i cellernesopbygning og funktion. Kalium er fx meget vigtig for nerve-cellens impulser og for muskelcellernes sammentrækning.Kalcium er vigtig i knogler og tænder.

Mange mennesker vælger at spise en vitaminpille medmineraler i hver dag. Det kan være en fornuftig løsning, hvisman ikke spiser varieret. Alle vitaminer og mineraler er uund-værlige i små mængder – men de er alle giftige i for storemængder. For meget jern skader fx leveren, og det er jernfor-giftning, lægerne især er bange for, hvis en person har spist formange vitaminpiller.

69

Syge sømændSømænd på vej på polarekspedition. De fårudleveret lime-juice for at undgå at få skørbug.Juicen indeholder mange C-vitaminer.

I gamle dage vidste sømænd, at de blevsyge, hvis de ikke havde frugt med om bord og fik spist det. De vidste ikke hvorfor, men det véd man i dag. Frugt indeholder meget C-vitamin, og får man ikke C-vitaminer nok,udvikler man sygdommen skørbug. Har manfået skørbug, løsner tænderne sig, og sår heler ikke.

MAD OG SUNDHED

Beriget madI Danmark har man tilsat vitaminer og mineraler til madensiden 1950’erne. På det tidspunkt var mangelsygdomme, somfølge af fattigdom og ensidig kost, almindelige. Madvarer lavetpå fabrikker gjorde ikke danskerne sundere. Inspireret af,hvad man gjorde i lande som USA og England, indførte myn-dighederne en lov om, at man skulle tilsætte vitaminer ogmineraler til bl.a. mel og margarine. Tyve år senere ophævedede danske myndigheder dette krav.

I dag er mangelsygdomme heldigvis sjældne. Men en under-søgelse viste, at befolkningen manglede grundstoffet jod.Derfor blev det fra sommeren 2000 et krav, at salt skulle tilsæt-tes jod. Mangel på jod kan give sygelig forstørrelse af skjold-bruskkirtlen, og det ses som en stor knude fortil på halsen.

Du vælgerDet er sjældent, at det er myndighederne, der vil have madenberiget. I dag er det mere almindeligt, at producenter vil til-sætte ekstra vitaminer til maden. De prøver måske at sælgeden som ekstra sund. Domstolen i EU har afgjort, at alle stof-fer må tilsættes kosten, med mindre man kan dokumentere,at de er til skade for sundheden. Det er stik imod dansk prak-sis, hvor stoffer kun har været tilsat, hvis der var et ernærings-mæssigt behov. I 2004 fik den første producent i Danmark til-ladelse af myndighederne til at sælge en beriget juice. Juicen ertilsat ekstra vitaminer. I Ernæringsrådet mener man, at vi spi-ser forkert og for meget. Vi spiser fx mad med for meget fedt– og for meget af det. Beriget mad løser ikke problemerne medvores madvaner. Vi har brug for at spise mere frugt og grøntsamt flere fisk og mindre mættet fedt.

I udlandet har man længe solgt berigede fødevarer. Herkan man købe mad, som siges at forebygge sygdomme, fordider er tilsat forskellige vitaminer og evt. medicin. I Danmarkkæmper man imod denne udvikling, fordi man mener, at enalsidig kost er bedre end en ensidig kost tilsat diverse stoffer.Men udviklingen er svær at standse, og det er op til denbevidste forbruger selv at bestemme, hvad han vil putte imunden.

70

Denne kvinde lider af Gravessygdom, der kanskyldes mangel på jod. Det har medført, at hun harfået en sygelig forstørrelse af sin skjoldbruskkirtel,og har meget udstående øjne. Sygdommen er herså alvorlig, at hendes syn er truet. Behandling vilvære jodtabletter samt operation eller kraftigthormontilskud. Skjoldbruskkirtlen vejer normaltunder 20-25 g og producerer hormoner, der inde-holder jod. De regulerer vores vækst og stofskifte.

Mad og drikke, der er beriget. Det vil sige, at der er kommet ekstra vitaminer eller mineraler i.Men er det en god idé?


71

BehovspyramideDette er en behovspyramide.Nederst kan man se de basale(grundlæggende) behov. De skal væreopfyldt, for at man kan holde sig i live.Ovenover ses behov, der giver ro og tryghed fx venner og familie.Øverst ses de behov, som giverudfordringer og et rigt liv fx hobbies.

Grundlæggende behov

Tryghed og kærlighed

Et rigt og spændende liv

Søvn Sex Mad og vand

Tøj og bolig

Arbejde

At skabeog udfolde sig

At opleve noget spændende

Familie Nære venner Kærlighed

MAD OG SUNDHED

Hvad har vi brug for?Det er ret let at få øje på menneskers basale behov. Man skalhave mad, væske, klæder, bolig, søvn og sex. Man kan godtoverleve uden sex, men så er der ingen mennesker om ca. 100år. Artens videreførelse er dermed et basalt behov.

Når de basale behov er opfyldt, bliver det mindre klart,hvad man så har behov for. Men tryghed og kærlighed er ogsåmeget væsentlige behov. Uden tryghed og kærlighed kommerman ofte til at lide af stress, hvilket kan medføre sygdom.

Når også disse behov er opfyldt, må man vurdere, om manhar et godt liv, og hvad et godt liv er. Biologer og psykologerhar opstillet behovspyramider og fundet ting, som kan beri-ge ens liv. Eksempelvis er muligheden for at kunne udfoldesig et behov, som mange mennesker ønsker opfyldt. Der skalvære tid til lærdom, sport, snak, rejser, teater, sang m.m.Nogle unge kan ikke lide at gå i skole, men når de bliver ældresøger mange på skolebænken igen for at lære fag som eng-elsk, IT, astronomi og biologi. Det forøger simpelthen dereslivskvalitet.

Fravær af sygdomMennesker, der er alvorligt syge, har ofte svært ved at fåopfyldt andet end de basale behov og måske ikke engang demalle. Man kan ofte miste modet, når muligheden for at udfol-de sig bliver mindre. Derfor bruger man i Danmark mangepenge på at behandle sygdom så godt, det er muligt. Mangemennesker lever i dag med en alvorlig sygdom, uden at de ermærket af det. Blødere kan få medicin, og folk med sukkersygekan også hjælpes til et normalt liv, ligesom allergi og astmakan afhjælpes.

Men fravær af sygdom er ikke ensbetydende med et godtliv. Raske mennesker kan være ensomme eller blive drillet ogholdt ude. Begge dele kan sænke livskvaliteten voldsomt, da vihar et stort behov for at have det godt sammen med andremennesker. Derfor er det vigtigt at alle véd, hvor ondt det gørat blive holdt ude, og at alle hjælper til, at det ikke sker.Følgerne af ensomhed kan blive trøstespisning, rygning, stress,selvmordstanker m.m.

72

Mad er politikTidligere har man i Danmark ikke tilladt tilsæt-ning af næringsstoffer til fødevarer. Man måttekun berige maden, hvis man kunne konstatere,at der var stoffer, som store dele af befolkning-en manglede.

En dom fra EU i 2003 har dog tvungetDanmark til at ændre praksis. De nye reglerforlanger, at myndighederne skal vurdere tilsæt-ningsstofferne i hvert enkelt produkt. En sådanvurdering fra 2004 førte fx til, at Kelloggs fíkafslag på at tilsætte vitaminer til 18 almindeligemorgenmadsprodukter på grund af risikoenfor, at nogle mennesker vil få for mange vitami-ner eller mineraler.

Hvad er Ernæringsrådet?Ernæringsrådet er nedsat af staten og skal styrke ernæringsområdet ved:• at indsamle viden og fremlægge dokumen-

tation om ernæringsspørgsmål og sammen-hænge mellem kost og sundhed/sygdom.

• at skabe overblik over og rådgive om denernæringsmæssige forskning.

• at rådgive offentligheden, myndigheder,fødevareindustri m.fl. om ernæringsmæssigeforhold.


De mange nye kemikalierMiljøet kan også blive ramt af sygdom. Man har fremstilletover 15.000 kemikalier siden 2. verdenskrig. Disse kemikalierer ude i naturen, og man kender kun lidt til deres virkning påmennesker.

Nye undersøgelser viser, at spædbørn optager kemikaliergennem huden – kemikalier fra cremer, plastic, vand og mad-varer. Kemikalierne optages gennem huden og gennem slim-hinder i munden og i svælget. Hvor syg man kan blive af alledisse kemikalier, må fremtiden vise. Faktum er, at nogle syg-domme er på fremmarch. Hvert tredje barn i Vesteuropa hartegn på astma. Meget tyder på, at passiv rygning, giftigt lege-tøj og luftforurening bærer en del af skylden. Man véd også, atsmå børn er meget mere udsatte end voksne.

FN’s sundhedsorganisation WHO har lavet flere undersø-gelser om sygdom og sundhed. WHO siger, at en tredjedel afsygdommene på Jorden skyldes påvirkninger fra miljøet. 40%af disse sygdomme rammer børn under fem år, selvom de kunudgør 12% af verdens befolkning. Derfor er deres sygdoms-byrde meget større end resten af befolkningens. Og i børnenesførste leveår er de endnu mere udsatte.

Dette bekræftes af en ny undersøgelse, som viser, at derkunne findes over 75 kunstige kemikalier i spædbørns blod.Kemikalierne kom fra børnenes legetøj, fra modermælken ogfra de cremer, børnene blev smurt ind i.

73

Mennesker, der er glade og har venner, er oftesunde. Bliver man drillet, kan det føre til et liv medringe livskvalitet.

Der er stadig problemer med kemikalier fra forskellige produkter. Kemikalier i fx cremer, legetøjog madvarer kan være yderst sundhedsskadelige.

SMÅ DYR OG PLANTER

74

Hvad er et nydelsesmiddel?Hvad er et rusmiddel?Har kakao en opkvikkende virkning?Bliver man fysisk afhængig af at ryge hash?Er ecstasy udvundet fra en plante?

Nydelses-midlerog rusmidler

75

Tre unge i koma efter indtagelse af ecstasyFire unge mellem 14 og 21 år, blev i nat indlagt på Hvidovre Hospital, efter at de var faldet om på et diskotek i den indre by. En af de unge kunne her til morgen udskrives, efter at være blevetbehandlet natten igennem. De tre andre gik i løbet af natten i koma.Overlæge Gunnar Pedersen udtaler, at de unge har indtaget en endnu ukendt type af ecstasypiller.Da sammensætningen af disse piller ikke er kendt, bliver behandlingen yderligere vanskeliggjort.De unge havde festet hele natten på det overfyldte diskotek og havde ikke indtaget tilstrækkeligtmed vand i løbet af aftenen. En cocktail af ecstasy, væskemangel og et varmt diskotek er livsfarlig.Gunnar Pedersen opfordrer derfor til yderligere oplysning om rusmidler i skoler og hjem.

Sådan kunne en historie fra dagpressen have lydt i løbet af de sidste par år, hvor ecstasy er blevet et af de mest udbredte stoffer i diskoteksmiljøer og andre steder, hvor unge færdes.

ler

NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER

Hvad er nydelsesmidler,og hvad er rusmidler?Nydelses- og rusmidler er et vidt begreb. Nydelsesmidler kan fxvære kaffe, te, kakao, og tobak. Rusmidler kan være alkohol, hash,ecstasy, amfetamin, kokain, heroin og opium. Nogle gange kaldesrusmidler også narkotiske stoffer eller bare stoffer.

KoffeinKoffein findes fx i kaffe, te, kakao og cola. Koffein er et natur-stof, der findes i en lang række planter bl.a. kaffe-, te-, kakao-og kolaplanter. Koffein forekommer i de ovennævnte drikke,men også i chokolade og mange typer energidrik. Koffein kanogså fremstilles kunstigt, primært til brug i medicin.

Koffein har længe været kendt som et opkvikkende mid-del, der også kan øge sportspræstationer. Koffein øger blandtandet blodtrykket, frigivelse af adrenalin, musklernes evne tilat trække sig sammen samt hjertets pumpeevne. Alle dissevirkninger i kroppen gør, at koffein virker opkvikkende. Kof-fein har været på dopinglisten over forbudte stoffer. Det harmedført diskvalifikation ved sportsstævner, hvis koncentra-tionen i en urinprøve var over 12 mikrogram pr. liter. Det sva-rer til indholdet i 6 kopper kaffe. I 2004 blev stoffet fjernet fradopinglisten, da den præstationsfremmende virkning ermeget lille i forhold til den indtagne mængde. 1 kop kaffe inde-holder ca. 80 mg koffein, 1 kop te indeholder 37 mg og 1/2liter cola indeholder 60 mg koffein.

KakaoKakao udvindes af frøene fra kakaotræet. Frøene kaldes kakao-bønner. Kakaotræet stammer oprindeligt fra Mellem- ogSydamerika. Udbredelsen af kakaobønnerne skyldes kolonia-lismen, der udbredte kendskabet til kakao over hele verden. I1660 serverede man kakao offentligt i Holland, og i 1674 blevden første kop kakao serveret i et af Londons kaffehuse.

Kakaotræet hedder Theobroma cacao på latin. Det latinskenavn er opbygget af ordet theos, der betyder gud og bromos,der betyder føde, altså gudernes føde. Navnet er opstået, fordikakaotræet havde en stor religiøs betydning hos de amerikan-

76

Nyttige begreberAdrenalin: et af kroppens hormoner. Adrenalinkaldes også kroppens kamphormon, da det fxudskilles, hvis man skal forsvare sig mod enfare.

Blodtryk: det tryk, hjertet pumper blodet ud iarterierne med.

Centralnervesystemet: fællesbetegnelse forhjernen og rygmarven.

Hormon: et stof, der styrer en funktion i krop-pen.

Impotens: når mænd ikke kan få rejsning.

Kolonialisme: at en stat besidder landområderi fx en anden verdensdel.

Kulilte: et stof, der dannes ved forbrænding.Fx indeholder udstødningsgas kulilte. Kulilte harden kemiske formel CO.

Promille: betyder tusindedel.

Reaktionstid: den tid, der går fra en sansecellesender et signal, til en reaktion udføres.

Slagvolumen: den mængde blod, hjertet pum-per ud i hovedpulsåren pr. slag. Er i hvile ca.70 ml.

Stedsegrøn: har blade (nåle) året rundt.

THC: forkortelse for tetrahydrocannabinol.Det stof, der påvirker kroppen ved indtagelseaf produkter udvundet fra hampplanten.

Topskud: planters vækstpunkt.

SMÅ DYR OG PLANTERNYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER

ske mayaindianere. De fleste kakaotræer findes i et bæltemellem 10° nord og 10° syd for ækvator, hvor de vokser i regn-skoven. Hvis kakaotræet får lov til at vokse vildt, kan det bliveop til 14 meter højt. Træets frugter kan høstes to gange omåret. Frugten er gul og 15-25 cm lang. Når den modnes, bliverden rød. Inde i frugten ligger kakaobønnerne. Kakaobønnerneer i virkeligheden træets frø, der kan spire til nye kakaotræer.

TeTe kommer fra den stedsegrønne tebusk, der vokser i troper-ne. Hvis teplanten ikke beskæres, bliver den til et træ på 20-30meter. Tebusken vokser bedst i sur jord i tropisk klima og i enhøjde op til 2.500 meter over havets overflade. Den te, vikøber, består ofte af en blanding af blade fra tebusken tilsat fxtørrede blomster fra forskellige planter.

Tehøsten foregår ved, at man hele tiden plukker topskud-dene, der består af to blade. Når topskuddene konstant pluk-kes, tvinges tebusken til at sætte nye topskud, der så kan høs-tes igen to uger efter. Desuden formes tebusken og holdes i enhøjde på 80-90 cm. Jo yngre og blødere bladene er, jo bedrekvalitet får teen.

Te dyrkes i lande som Japan, Indien, Indonesien, Kina, SriLanka, Kenya, Tanzania og Rusland.

77

1. Kakaotræ med frugter. Frugterne kan blive op til 15-25 cm lange.

2. Kakaobønner klar til videreforarbejdning.Af kakaobønnerne kan der fx fremstilles kakao der bruges til fremstilling af chokolade eller til kakaodrik.

Teplukkere i gang med at høste teblade.Tebuskene vokser ofte på steder, hvor det kun ermuligt at færdes til fods. Og da det samtidig kun ertopskuddet, der skal høstes, kan det ikke lade siggøre at bruge en maskine.

1

2


KaffeNæst efter vand er kaffe den mest udbredte drik i verden. Detsiger lidt om, hvor populær kaffe er. Kaffe laves af bærrene frakaffebusken. Oprindeligt stammer kaffebusken fra Etiopien.Kaffeplanten vokser i tropisk klima og er en sart plante. Denkræver forholdsvis høje temperaturer året rundt, ingen natte-frost, kun lidt sol, meget næring og vand fordelt, så røddernealdrig tørrer ud. De bedste marker til kaffedyrkning ligger ihøjder på 500-2.000 meter over havets overflade. Hvis kaffe-busken vokser vildt, kan den blive op til 10 meter høj. Nårkaffe dyrkes, beskæres planten, så den får en højde på 3-4meter. Så bliver det nemmere at høste bærrene.

Der findes 60 forskellige sorter af kaffe, men tre hovedsorter:arabica, der især dyrkes i de latinamerikanske lande, robusta,der mest dyrkes i Indonesien og Afrika og liberica, der kundyrkes i Vestafrika.

KolatræetKolatræet er hjemmehørende i de vest- og centralafrikanskeregnskove. Træet dyrkes i plantager, mest i Nigeria. I regnsko-ven bliver det op til 20 meter højt. Kolatræets frø kaldes ko-lanødder og har et højt indhold af koffein.

Efter blomstringen danner kolatræet nogle lange bælg-frugter. Hver bælgfrugt indeholder op til 10 kolanødder.Tidligere brugtes kolanødderne i fremstillingen af læskedrik-ke som fx cola. I dag kommer læskedrikkenes koffein fra kun-stigt fremstillet koffein eller som et restprodukt fra fremstil-lingen af koffeinfri kaffe.

I Vestafrika er kolanødderne stadigvæk et værdsat nydel-sesmiddel. Mens nødderne er umodne, er de bitre, men efter-hånden som de modner, bliver de søde. Nødderne tygges ca.en time, hvorefter man spytter dem ud.

TobakTobak laves af bladene fra tobaksplanten. Tobak dyrkes numange steder i verden, men menes at komme fra Amerika,hvorfra Columbus bragte planten med sig tilbage til Europa.Bladene fra tobaksplanten tørres og ryges herefter på forskel-lige måder. Røgen fra tobak indeholder mere end 4.000 for-

78

Psykisk afhængighedPsykisk afhængighed skyldes, at man savnervirkningen af et bestemt stof og derfor føler enmere eller mindre voldsom trang efter stoffet.Man bliver rastløs, urolig og irritabel, hvis manikke får stoffet. Man vil desuden hele tidentænke på at indtage stoffet.

Fysisk afhængighedFysisk afhængighed skyldes, at hjernen og kroppen har vænnet sig til et bestemt stof ogderfor “kræver” at få tilført stoffet med jævnemellemrum. Hvis ikke kroppen får stoffet,opstår der mangelsymptomer, som også kaldesabstinenser. Abstinenser kan fx være svedeture,kulderystninger, kvalme og opkastninger.

Kaffebuskens bær bliver røde, når de er modne.Håndplukket kaffe er den fineste kvalitet, fordide umodne bær ikke tages med i høsten.


skellige stoffer. Mange af stofferne er skadelige ved fx at værekræftfremkaldende eller ved at ødelægge vævet i lungerne.Indholdet i røgen kan opdeles i fire grupper: nikotin, kulilte,tjære og irriterende stoffer.

NikotinNikotin er en gift, som beskytter tobaksplanten mod insekt-angreb. Det er nikotin, der skaber den fysiske afhængighed.Når tobakken ryges, fordamper nikotinen og kommer ned ilungerne sammen med røgen. Her optages nikotinen i blodet,og det føres rundt i kroppen. Nikotin har en række virkning-er på kroppen:• Pulsen og hjertets slagvolumen øges.• Blodet påvirkes, så der er større risiko for åreforkalkning og

blodpropper.• Der udskilles mere syre i mavesækken, og slimlaget i mave-

sækken formindskes.• Øget koncentration af hormonet adrenalin i blodet. Dette

øger stofskiftet med ca. 10%.• Nedsat koncentration af insulin. Dette medfører øget kon-

centration af sukker i blodet.

KulilteKulilte kan meget let binde sig til de røde blodlegemer. Detbevirker til gengæld, at der ikke bindes så meget ilt. Derfor har

79

Tobaksplanter. De store blade høstes og tørres.Efter tørring bliver bladene skåret op, men andreblade bruges hele, som fx dækblade til cigarfrem-stilling. Under 2. verdenskrig blev der flere stederdyrket tobak i Danmark. Et af stederne var påLangeland. Her findes stadig en tobakslade med etlille museum, der fortæller om tobaksdyrkning iDanmark.

Passiv rygning er årsag til mange sygdomme.Den røg, passive rygere indånder, er farligere endden røg, rygeren indånder. Det skyldes, at røgenkommer fra selve gløden på cigaretten, og dervedkommer fra en forbrænding ved lav temperatur,hvor der dannes flere skadelige stoffer. Røgen erheller ikke filtreret gennem cigaretten eller et filterpå cigaretten.


rygere generelt en dårlig kondition, da kondition måles somkroppens evne til at optage ilt.

TjæreTjære er de partikler, som tobaksrøgen indeholder. De sættersig på de små fimrehår i luftrøret og i lungerne. Tjæren itobaksrøg indeholder mindst 40 forskellige kræftfremkalden-de stoffer.

Irriterende stofferEn del af de øvrige stoffer i røgen virker irriterende på lungerog luftveje. Hvis luftvejene bliver irriteret, vil der dannes mereslim. Det kun kan komme op af luftvejene ved, at man hoster.

AlkoholAlkohol findes i mange forskellige drikke som fx øl, vin ogspiritus. Men også nedfalden frugt, der får lov til at liggeunder frugttræet vil indeholde alkohol.

GæringAlkohol dannes ved gæring af forskellige sukkerstoffer i fxvindruer, kartofler eller korn. Gæringen skyldes gærceller.Gærceller er små encellede organismer, der lever af at nedbry-de sukker. Det affaldsstof, som gærcellerne udskiller, når denedbryder sukker, er alkohol. Kemisk ser processen således udsukker (C6H12O6) → alkohol (CH3CH2OH) + kuldioxid (CO2).Det er også gærcellers arbejde, vi benytter os af, når vi bagerbrød. Her er det ikke alkohol, vi er ude efter, men kuldioxid,der får brødet til at hæve.

Alkohol er en gift for levende organismer, og også for gær-cellerne. Det kan lyde mærkeligt, at gærcellerne producerer engift, der kan slå dem selv ihjel. Men gærcellerne kan mærke,hvornår koncentrationen af alkohol er ved at være farlig fordem. Så stopper de med at nedbryde sukker, og dermed ogsåfor udskillelsen af alkohol. Det er derfor begrænset, hvor højalkoholprocent, man kan opnå ved gæring.

Vin og øl er produkter, der er fremstillet udelukkende vedgæring. Hvis alkoholprocenten skal være højere end i øl ogvin, dvs. ca. 14%, skal den gærede væske destilleres. En destil-

80

Rygning gør dig sygMange sygdomme skyldes helt eller delvist rygning.

LungekræftLungekræft er kræft i lungernes celler.Efterhånden som cellerne bliver angrebet afkræft, kan de ikke optage ilt. Lungekræft vil derfor medføre en dårligere og dårligere iltoptagelse. Desuden kan kræften brede sig fra lungerne til resten af kroppen.

RygerlungerRygerlunger er ikke en enkelt sygdom, men en fællesbetegnelse for en række sygdomme ilungerne, blandt andet kronisk bronkitis. Folkmed rygerlunger har svært ved at trække vejret, og der kommer meget slim i luftvejene.Med tiden kan cellerne i lungerne dø, så manfår svært ved at optage ilt.

Blodprop i hjertetEn blodprop i hjertet er en prop i en af deblodårer, der fører ilt til hjertet. Disse blodårerkaldes også for kranspulsårer. Der dannes enprop i en kranspulsåre på grund af årefor-kalkning.Ved åreforkalkning bliver blodårerneforsnævrede, fordi der sætter sig kalk og fedtpå væggen af blodåren. Åreforkalkning er enlivsstilssygdom, der bl.a. skyldes rygning, over-vægt og for lidt motion.

Nedsat frugtbarhedRygning er skyld i nedsat frugtbarhed, både hos mænd og kvinder. Rygning er skadelig for fosteret under graviditet, primært fordi fosteretfår mindre ilt end hos ikke-rygere. Men demange skadelige stoffer i røgen påvirker ogsåfosteret.


lation foregår ved, at den gærede væske opvarmes til ca. 78°C,hvor alkoholen fordamper. Den fordampede alkohol opsam-les og afkøles, hvorefter den fortætter sig til væske. Man kanved denne proces opnå næsten ren alkohol.

Alkohols virkningNår alkohol kommer ned i maven, optages den hurtigt i blo-det fra mavesækken og tolvfingertarmen. Alkoholen fordelesved hjælp af blodet til hele kroppen. I hjernen påvirker alko-holen hjernecellerne, og vores humør, adfærd og bevægelserændres. Kroppens reaktionstid bliver længere.

Alkohol påvirker også mange af kroppens hormoner.Koncentrationen af testosteron, det mandlige kønshormon,nedsættes, hvilket fx kan medføre impotens. Koncentrationer-ne af stresshormonerne øges, hvilket kan medføre en øgetaggressivitet. Det er bl.a. derfor, alkohol ofte er skyld i slags-mål og vold.

Alkohols nedbrydningAlkohol nedbrydes i leveren. Nedbrydningen sker med enkonstant hastighed, ca. 115 mg alkohol pr. kilo legemsvægt pr.time. Det vil sige, at en person der vejer 70 kg, nedbryder ca. 8gram alkohol pr. time. Den hastighed, som alkoholen ned-brydes med, er altså ikke afhængig af, om man er mand ellerkvinde.

En genstand indeholder 12 gram alkohol. Der er én gen-stand i en øl (33 cl), et glas vin (12 cl) eller et glas spiritus (4 cl).

Ved langs tids alkoholmisbrug, hvor leveren hver dag skalnedbryde store mængder alkohol, arbejder levercellerne såmeget, at de til sidst dør. Denne tilstand kaldes for skrumpe-lever. Til sidst er der så få leverceller tilbage, at leveren ikkekan rense blodet tilstrækkeligt, og tilstanden er nu blevetdødelig.

Mænd og kvinderNår alkohol optages i kroppen, blandes alkoholen op i detvand, som kroppen indeholder. Mænds krop indeholder 68%vand, mens kvinders krop kun indeholder 55% vand. Kvindervil altså få en højere promille end mænd ved indtagelse afsamme mængde alkohol.

81

Bakterier, der vokser i petriskål: I bunden af petri-skålen ligger en gelé, som indeholder de nærings-stoffer, bakterier skal bruge for at formere sig.En fortyndet opløsning af det, man ønsker at under-søge, spredes ud over geléen, hvorefter petriskålenplaceres i et varmeskab ved en temperatur, derfremmer bakteriernes formering. Efter nogle dagekan man så se pletter i petriskålen. De små pletterer kolonier af bakterier.

Destillationsanlæg til produktion af whisky iSkotland. De smukke destillationsanlæg er typisklavet af kobber og kan være meget gamle.


AlkoholskaderIndtagelse af store mængder alkohol gennem længere tid harmange skadelige virkninger på kroppen. Alkohol skaberafhængighed, og udover at den giver skrumpelever, påvirkesnervebaner overalt i kroppen. Det bevirker, at man kan få lam-melser eller ufrivillige bevægelser af kroppen. Nervecellerne ihjernen påvirkes også med hjerneskader og psykiske lidelsertil følge.

Hvis en kvinde drikker alkohol under graviditeten, kanfosteret tage skade. Det vokser ikke, som det skal, bliver mis-dannet eller får hjerneskader. Man ved ikke helt, hvor megetalkohol en gravid kan drikke, før fosteret tager skade.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker mereend 21 genstande om ugen, og at kvinder ikke drikker mereend 14 genstande om ugen. Gravide kvinder bør kun drikke fåeller ingen genstande.

RusmidlerHashHash udvindes fra hampplanten, der findes over store dele afverden. Planten udskiller en slags harpiks, der fordeles ud overde øverste blade og blomster og beskytter planten mod udtør-ring. I denne harpiks findes stoffet THC, som er det aktive stofi hash, og de andre euforiserende produkter, der fremstilles ud

82

AlkoholpromillePromille betyder tusindedele, 1/1.000.Alkoholpromillen fortæller altså, hvor mangetusinde dele alkohol blodet indeholder. Hvis enperson har en promille på 1,1, betyder det, at1.000 gram blod indeholder 1,1 g alkohol.

Beregning af promille:• Mænd :

12 x antal genstande / 0,68 x vægt i kilo• Kvinder:

12 x antal genstande / 0,55 x vægt i kilo

I Danmark er det forbudt at køre bil med enalkoholpromille større end 0,5. En promilleover 3 er dødelig.

I Danmark må hampplanter kun dyrkes med særlig tilladelse.

Kvinders krop indeholder, i modsætning til mænds,kun 55% vand. Det skyldes, at kvinder fra naturensside har en større fedtprocent end mænd. Denøgede fedtprocent hos kvinder kan skyldes, at kvindekroppen skal være klar til at modstå denøgede belastning ved en graviditet.


fra hampplanten. Ud over de euforiserende produkter anven-des hampplanten også til fremstilling af tov, tøj og papir.

De rusmidler, der fremstilles af hampplanten, er:• bhang, som er tørrede blade og blomster, der mest bruges

som te.• marihuana eller pot, som er tørrede blade og blomster, der

ryges.• ganja eller skunk, som er små topblade og topskud, der spi-

ses eller ryges.• hash, som er den rene harpiks blandet med forskellige plan-

tedele og presset sammen.• hasholie, som er koncentreret harpiks.

Virkning på kroppenDet aktive stof, THC, fra hampplanten optages let i blodetenten fra tyndtarmen, hvis man har spist et produkt medhash i, eller fra lungerne, hvis man har røget hash. THC kanikke blandes med vand, ligesom olie ikke kan blandes medvand. THC kan til gengæld godt opløses i fedt og fordeles der-for i fedtvævet rundt i kroppen. Der skal meget små doserTHC til for at påvirke hjernen. Indlæringsevnen, evnen til atkoordinere bevægelser og følelseslivet påvirkes. Virkningenkan bedst beskrives som sløvende.

THC nedbrydes i leveren, men kun meget langsomt. DaTHC desuden bindes i fedtvævet, vil stoffet være i kroppen ilang tid efter indtagelsen. Kroppen vil være påvirket i 24 timerefter indtagelsen, men stoffet kan måles i en urinprøve tomåneder efter indtagelsen.

Hash skaber psykisk afhængighed ved lang tids brug.

Opium, morfin og heroinOpium, morfin og heroin udvindes af frøkapslerne fraopiumsvalmuen. Når man ridser i frøkapslen, udskilles plan-tesaft, der tørrer ind til en klæbrig masse. Den klæbrige masse,råopium, skrabes af frøkapslerne og omdannes på forskelligmåde til morfin og heroin.

Morfin bruges til smertebehandling i sundhedsvæsenet,mens heroin bruges af narkomaner. Heroin findes i to udga-ver. Almindelig heroin, som er et hvidt pulver, der enten snif-

83

Nyttige begreberAbstinenser: fysisk eller psykisk ubehag, nårman ophører med noget, man er vænnet til.

Apatisk: at være sløv og ufølsom

Centralnervesystemet: fællesbetegnelse forhjerne og rygmarv.

Euforiserende: stoffer, der kan fremkalde en til-stand af velvære, kaldes euforiserende stoffer.

Hyperaktiv: en tilstand, hvor man er ekstremtaktiv og fx ikke kan sidde stille i længere tid.

Skizofreni: alvorlig psykisk sygdom.

Snifning: når ting sniffes, suges stoffet ind gen-nem næsen. Her kommer stoffet i kontakt medslimhinderne i næsen og kan igennem slim-hinderne optages i blodet.

Illegale marked: en betegnelse for et markedfor ulovlige ting som fx narkotika eller hælerva-rer.

Bivirkninger: andre virkninger end dem, et stof skal give. Kendes fx fra medicin hvor etstof ofte give en række virkninger ud overdem, stoffet skal give.

Det siger lovenDet er forbudt at indføre, udføre, sælge, købe,udlevere, modtage, fremstille og besidde bl.a.hash, opium, morfin, heroin, kokain, amfetaminog ecstasy.

Det er forbudt at køre cykel, knallert, bilosv., når man er påvirket af rusmidler, og detgælder også hashrus.

Det er forbudt at dyrke hamp uden særligtilladelse.


fes eller sprøjtes direkte i blodbanen. Rygeheroin som er etbrunt groft pulver, der smelter bedre end hvid heroin og der-for ryges. Rygeheroin er lige så farlig som hvid heroin.

Virkning i kroppenLigesom THC er heroin kun opløselig i fedt. Hvis stoffet spi-ses, vil det blive ødelagt i fordøjelsessystemet. Derfor tagesheroin enten ved at sprøjte det direkte i en blodåre eller ved atryge det.

Stoffet påvirker centralnervesystemet, så dette sløves. Efterindtagelse oplever man et kraftigt “sus” på nogle minutter.Herefter følger en fase, hvor man føler sig “høj”. Denne fasevarer fra 20-30 min. I sidste fase, der varer 2-4 timer, bliverman apatisk og sløv.

Heroin er stærkt fysisk og psykisk vanedannende, og eftersidste fase indtræder abstinenserne, hvor alting kun drejer sigom at indtage heroin en gang til. Afhængigheden kan kommemeget hurtigt, allerede efter at man har taget stoffet få gange.

Kokain, amfetamin og ecstasyHash, opium, heroin og morfin har alle en sløvende virkning.Stofferne amfetamin, kokain og ecstasy tilhører derimod en

84

Opiumsbonde i gang med at skrabe råopium affrøkapsler fra opiumsvalmuer. Opiumsvalmuer dyrkes mange steder i verden bl.a. i Afghanistan og Pakistan.


helt anden gruppe stoffer, der virker opkvikkende på central-nervesystemet. Amfetamin og ecstasy er kunstigt fremstillet,mens kokain findes i naturen. Fælles for alle tre stoffer er, atde skaber en voldsom psykisk afhængighed.

Virkning i kroppenAlle tre stoffer virker ved at stimulere centralnervesystemet.Man bliver mere vågen, hyperaktiv. Rusen efterfølges af enfase med følelsen af at være “høj”. Herefter følger en fase, hvorman føler sig rastløs, irritabel, angst og depressiv. I denne fasekan det være fristende at tage stoffet igen for at komme vækfra de ubehagelige følelser. Et misbrug er i gang.

KokainKokain har været kendt og brugt af indianerne i Sydamerika imange tusinde år. Kokain stammer fra kokabusken, der vok-ser vildt i lande som Columbia og Peru. Indianerne tygger bla-dene fra busken, men bladene kan også bruges til fremstillingaf koka-te, som man fx kan få serveret på fly i Peru.

Det aktive stof i planten kan også udvindes kemisk, og påden måde fremstilles stoffet kokain. Kokain har et meget lavtsmeltepunkt og kan derfor ikke ryges, men indsprøjtes ellersniffes. Det kan dog behandles kemisk og derved blive til stof-fet crack, der har et højere smeltepunkt og derfor ryges.

AmfetaminAmfetamin, der også kaldes speed, er et kunstigt fremstilletrusmiddel. Det minder meget om kokain, men amfetaminhar en meget længere virkning i kroppen. Stoffet blev førstegang fremstillet i 1880 og har været brugt i behandlingen afså forskellige sygdomme som skizofreni og søsyge. Manholdt op med at bruge stoffet, da man opdagede den krafti-ge afhængighed, som stoffet skabte. Den tyske hær brugteamfetamin under 2. Verdenskrig, da stoffet virker sultstillen-de og holder en vågen. Ligesom kokain har amfetamin et lavtsmeltepunkt og indtages derfor gennem indsprøjtning ellerved snifning.

Man har opdaget, at amfetamin også findes i naturen.Planten khat, der vokser i Afrika, indeholder amfetamin. Khattygges af mange mennesker, især i Somalia. Khat er også

85

Der gøres et stort stykke arbejde for at forhindre,at der kommer narkotika ind i Danmark fx gennemlufthavne. Narkohunde er specialtrænede hunde,der kan opfange selv den svageste lugt af narkotika.Hundes lugtesans er meget veludviklet, og derforkan hunde bruges til at søge efter narkotika.


begyndt at dukke op i Europa i takt med, at flygtninge fraSomalia er kommet til Europa.

EcstasyEcstasy er ligesom amfetamin kunstigt fremstillet. Det blevfremstillet første gang i 1914, men blev aldrig rigtig brugt.Først i 1970 blev stoffet genopdaget og brugt til behandlingaf psykiske sygdomme. Ecstasy blev nu mere kendt og blevspredt til det illegale marked. Da man blev opmærksom påstoffets bivirkninger, stoppede man med at bruge det tilbehandling af psykiske sygdomme.

Ecstasy er et hvidt pulver, der som regel er presset sammentil piller i forskellige farver og med forskellige mønstre. Ecstasyhar som kokain og amfetamin mange bivirkninger blandtandet søvnbesvær, angstanfald, dårlig koncentration og for-følgelsesforestillinger.

I diskoteksmiljøer, hvor der ofte er varmt, hvor der dansesmeget, og man på grund af påvirkningen af stoffet glemmerat drikke vand og holde pause i dansen, kan der optrædealvorlige komplikationer med overophedning af kroppen. I deværste tilfælde medfører det døden. Det er derfor meget vig-tigt, at personer, der indtager ecstasy, husker at drikke megetvand, at vandet er koldt, at de opsøger kølige omgivelser ogholder pause i dansen.

Der er ofte blandet mange forskellige stoffer i ecstasypiller-ne. Man ved altså ikke, hvilke stoffer man bliver påvirket af,

86

Tyske soldater fra 2. Verdenskrig ved fronten i Rusland. Nogle soldater tog amfetamin for atholde sig vågne og dæmpe sulten.

Ecstasypiller kan have et meget forskelligt udsende.To piller med det samme udsende og mærke harikke altid de samme indholdsstoffer, hvilket gør, atman ikke véd, hvad man indtager.


når man indtager ecstasy. Undersøgelser viser, at to piller medsamme logo og farve, ofte ikke indeholder de samme stoffer.De mange forskellige indholdsstoffer i pillerne kan gøre detmeget vanskeligt for lægerne at hjælpe personer, der er kraf-tigt påvirket af ecstasy. Lægerne véd simpelthen ikke altid,hvad det er for nogle stoffer, personen har taget.

SnifningMed jævne mellemrum hører man om misbrug af forskelligetyper lim, maling, benzin, opløsningsmidler og lightergas.Fælles for disse stoffer er, at dampe sniffes og derved kommeri kontakt med kroppens nervesystem. Her forvolder de storskade. Fedtvævet i hjernen tager skade, med hjerneskade somfølge. Kroppens andre organer, som lever og nyrer, tager ogsåskade. Stofferne påvirker desuden centralnervesystemet ogkan lamme vejrtrækningen med døden til følge.

87

0%

10%

Ryger dagligt Drikker sig fuldemindst en gangom måneden

Andel af unge, der ryger, drikker og bruger rusmidler

Det tror de unge om vennerne

Det tror de unge om jævnaldrende i Ringsted

Det tror de unge i Ringsted om jævnaldrende i København

Unge har overdrevne forestillinger om jævnaldrendesforbrug af nydelsesmidler og stoffer.Disse resultater stammer fra fra en undersøgelse af unge i Ringsted 2004/2005.

Har prøvet hash Har prøvetamfetamin

Har prøvetkokain

Har prøvetecstasy

20%

30%

40%

50%

60%

Unges forestilling om jævnaldrendes unges forbrug af cigaretter, hash og andre rusmidler

Mange steder i verden lever gadebørn under for-færdelige livsvilkår. Mange af gadebørnene i fxSydamerika får en kort flugt fra virkeligheden vedat sniffe lim. Opløsningsmidlerne i limen vil doghurtigt give børnene hjerneskade og til sidst med-føre døden.

88

Bæredygtig udvikling

89

g Hvordan er landbrug i troperne anderledes end i Danmark?Hvad forstås ved ordene bæredygtig udvikling?Er vores form for landbrug bæredygtigt?Hvilke andre muligheder end kunstgødning har man for at gøre jorden frugtbar?

Vi er på besøg hos doktor Steven. Han bor i Kenya 30 km nord forVictoriasøen. Han er ikke læge, men har en kortere medicinsk uddannelse.Han bor sammen med kone og børn på sin farm. Den er på 1 1/2 hektar bakket land. Da han for 15 år siden købte jorden, plantede han træer.Nu har han masser af tømmer.Træerne bliver skåret op til planker. Han dyrker majs, grøntsager og frugt på sin farm. På en del af jorden dyrkes enart elefantgræs, som høstes og bruges som foder til 4-5 køer og deres kalve.Dr. Steven har også tre søer og en orne, og han holder desuden kaniner,ænder, gæs og marsvin. Han har bier, og for nylig fik han 100 kg honning fra sine bistader. De store dyr står i en stald, og ekskrementer fra mennesker og dyr kommes i et hjemmebygget biogas-anlæg. Gassen brugestil madlavning på gasapparater og til belysning i gaslamper. Efter at gassen er udvundet fra ekskrementerne, bruges resten som gødning på markerne.

Da vi bliver vist rundt, opdager dr. Steven et lille nyplantet træ, somer knækket. Han bøjer sig over det og er ked af det.“Når børnene skærer i sådan et lille træ, skærer de i mig”, siger han.

På farmen har dr. Steven også en klinik. Foran klinikken sidder noglekvinder og børn og venter på, at han åbner. En kirke i USA støtter ham,så han kan behandle de fattigste gratis.

Inden vi tager afsked med dr. Steven, byder han på te.Den afrikanske te smager dejligt, er stærk, indeholder masser af sukker og mælk og er smagt til med kardemomme.

BÆREDYGTIG UDVIKLING

Landbrug kan ødelægge jordbundenDer er brug for fødevarer til et stigende antal mennesker. I tro-perne ødelægges jordbunden let. Når jordbunden er ødelagt,kan den ikke bruges som landbrugsjord. Jorden kan fx skyllesvæk under kraftige regnskyl eller bages til en stenagtig skorpeaf solens varme, hvis jorden ligger brak i længere tid.

SvedjelandbrugOprindeligt dyrkede man jorden som svedjebrug i regnsko-ven. Svedjebrug betyder, at træerne blev fældet og brændt af iet mindre område. Man såede og plantede i jorden, som varblevet gødet af asken fra træerne. Efter få års dyrkning var jor-den udpint, og man forlod stedet og begyndte på ny et andetsted. Denne måde at drive landbrug på kræver, at man harmasser af skov i forhold til befolkningens størrelse. Der skalgå mindst 20 år mellem hver gang, skoven afbrændes og dyr-kes. Ellers når jorden ikke at blive dækket af ny skov og gen-opbygge sine depoter af næringsstoffer.

Der skal findes nye metoderMan er selvfølgelig også nødt til at dyrke jorden i områder,hvor der ikke vokser skov. Her dyrkes jorden hele tiden, og der

90

Nyttige begreberBiogas: gasser, der dannes, når bakterier nedbryder organisk stof. Biogas kan brænde.

Biogasanlæg: teknisk anlæg, hvor der udviklesbiogas af organisk stof.

Brak: agerjorden dyrkes ikke, evt. for at genvinde nærinsstoffer.

Ekskrementer: urin og afføring fra dyr ogmennesker.

Elefantgræs: græsarter med høje og kraftigestængler og blade.

Erosion: nedslidning af jord og klipper pågrund af vand, vind eller is.

Hektar: 10.000 m2. 100 m x 100 m.

Kunstgødning: gødning, som fremstilles påfabrikker eller udvindes i miner.

Skovagerbrug: agerbrug, hvor markafgrødernedelvis er dækket af trækroner.

Sprøjtemidler: giftstoffer, som sprøjtes på marken for at slå skadedyr ihjel, eller for at forhindre plantesygdomme.

Svedjebrug: agerbrug, hvor man sår og planterpå nylig fældet og afbrændt skov.

Udpine: at udnytte jorden så meget, atnæringsstofferne bliver brugt op.

De tropiske områderDe tropiske områder ligger i et bælte omkringÆkvator. Gennemsnitstemperaturen for denkoldeste måned kommer aldrig under 15º C.I de tropiske, områder, som ligger nærmestÆkvator, falder der store mængder regn.

Skoven brændes af i Elfensbenskysten i det vestligeAfrika. Denne skov ligger nær en nationalpark, somer tilholdssted for mange dyr og planter.

SMÅ DYR OG PLANTER BÆREDYGTIG UDVIKLING

er ikke mulighed for at opbygge depoter af næringsstoffer. Der bliver flere og flere mennesker på jorden. Især i de

lande, der ligger i de tropiske områder, stiger befolkningstæt-heden. Der skal produceres mere mad, og jorden skal kunnetåle at blive dyrket hvert år. Den må ikke blive udpint ellerødelægges af erosion. Man er også nødt til at indse, at de fles-te landmænd i troperne ikke har råd til at købe kunstgødningeller sprøjtemidler. Derfor skal landbruget kunne give udbyt-te uden disse hjælpemidler. Så der er brug for at finde andreog mere skånsomme dyrkningsmetoder. En af disse metoderer skovagerbrug.

SkovagerbrugSkovagerbrug tager udgangspunkt i gamle dyrkningsformer,hvor man dyrker flere forskellige slags afgrøder på det sammeareal.

Man kan dyrke planter i flere “etager”. Øverste “etage” beståraf træernes kroner. Træerne leverer træ til tømmer og til brænde.Træerne kan fx være frugttræer, og man kan udnytte bladenesom foder til dyrene. Man kan også plante træer, der ligesomkløver, binder luftens kvælstof i rødderne og på den måde gørjorden mere frugtbar (se Biologisystemet BIOS, Grundbog As. 62 og 63).

91

Nyttige begreberBakterieknolde: rodknolde på planters rødder,som indeholder kvælstofsamlende bakterier.

Erosion: nedslidning af jord og klipper pågrund af vand, vind eller is.

Hirse: en afgrøde i græsfamilien. Hirse malesbl.a. til mel og koges til grød.

Kassava: en afgrøde, hvor man udnytter denstore rodknold. Roden rives fint og koges bl.a.til grød.

Kvælstofbindere: planter, som i deres bakterie-knolde kan binde luftens kvælstof, fx ærter,lucerne og kløver.

Løvfældende: træer, som taber bladene og stårnøgne i en tør eller kold periode.

Ærteblomstrede: plantefamilie. Hertil hørerbl.a. ærter, bønner og kløver.

Yams: en afgrøde, hvor man udnytter rodknolde,som koges til en grød.

Yamsplanten kræver meget vand, for at kunne gro.Det er de store rodknolde, som er spiselige.


Under træerne kan der dyrkes buske og mindre træer, somfx producerer mangofrugter, appelsiner og bananer. I bundener der grøntsager som kassava, yams, bønner, kål og korn sommajs og hirse.

Husdyrene i skovagerbrugetDe fleste steder i troperne går geder, får og kvæg løse. Definder deres føde langs vejene og på udyrkede arealer. De vog-tes af børnene i familien.

Men i de områder, hvor man har skovagerbrug, holdesdyrene i en stald og i en lille fold. Føden bliver bragt til dem.Det kræver mere arbejde, men til gengæld kan man opsamledyrenes ekskrementer og bruge dem som gødning til de dyr-kede planter.

For at skaffe føde til dyrene sår man et mindre areal tilmed en slags elefantgræs, som hurtigt vokser op igen, nårman har høstet det.

92

Mange landmænd i troperne har kun et lille jordareal. Derfor gælder det om at få så megetud af det som muligt. Når man dyrker planter i flere etager, kan man få forskellige afgrøder.Solens lys er så kraftigt i troperne, at der godtkan gro planter under træerne, bare de ikkeskygger for voldsomt.

Når landmanden dyrker flere forskelligeafgrøder, lider han ikke så stort tab, hvis en afafgrøderne skulle blive ødelagt af sygdom ellerinsektangreb.

Akacietræ: tømmer, løv til foder, brænde til madlavning

Bananpalme

Bønner

Majs

Kål

Skovagerbrug i etager


I damme på landbruget kan man avle ferskvandsfisk. I Afrikaavler man arter af tilapia-fisk, som er en delikatesse. Fiskenekan fodres med grøntaffald fra landbruget.

Kvælstofbindere gøder de andre planterKløver og andre ærteblomstrede arter er kvælstofbindere ivores landbrug. De kan ved hjælp af bakterier i knolde på rød-derne binde luftens kvælstof, så det kan udnyttes af planterne(se også s. 63 i Biologisystemet BIOS, grundbog A).

I troperne er der på samme måde planter, der kan bindekvælstof til rødderne. Når de plantes mellem rækker af majs,trives majsen bedre, fordi planternes kvælstofsamlende rød-der gøder majsen.

Et nyttigt træI de tropiske halvtørre områder findes en bestemt art akacie-træ, der kaldes æbleringsacacie. Navnet skyldes, at træets krum-me bælge godt kan ligne en tørret æblering. Æbleringsakacien

93

Mange afrikanske børn kommer ikke i skole, fordide skal arbejde. Denne dreng vogter familiens kvæg.

Disse tilapia fra Victoriasøen i Østafrika er lækrespisefisk. Afrikanerne tørrer dem ofte i solen. Såkan de holde sig i lang tid, og de kan transporteresog sælges langt væk fra fangststedet.

Æbleringsakacie, der gror i et halvtørt område i Namibia i det sydlige Afrika.


94

ÆbleringsakacieUnder æbleringsakacien kan man dyrke fx hirse,en kornart, som bruges til grød og til ølbrygning,eller man kan dyrke søde kartofler, som spiseskogte eller stegte.

Grundvandsspejl

Bælg med frø

Hirse

Søde kartofler

Æbleringsakacie

Blomstrende gren med blade

I Kenya laver man forsøg med at plante ærte-blomstrede afgrøder mellem majsrækkerne. Deærteblomstrede planters rødder optager kvælstoffra luften. Majsen optager noget af dette kvælstof,og den dyre kunstgødning kan undværes.


kan klare sig i tørre områder, hvor det kan være svært at fåandre træer til at gro. Dens rødder går meget dybt ned, så denkan udnytte vandet og de uorganiske næringsstoffer her. Denhar bakterieknolde på rødderne, så den kan udnytte kvælstoffra luften, ligesom kløver, og derved gøder den jorden, denvokser i.

Æblerings-acacien er løvfældende, og den står med grønneblade i tørketiden, den tid, hvor det kan være svært at findegrøntfoder til dyrene. I regntiden taber den bladene. Så skyg-ger den ikke for de planter, der vokser under den. Dens blade,frø og bælge indeholder meget protein. Derfor er blade ogfrugter et godt foder til dyr. Man kan også udnytte træet sombrænde og bygningstømmer, og barken har medicinske egen-skaber. Desuden binder træets rødder jorden og forhindrererosion.

Bæredygtig udviklingMennesker har altid måttet udnytte naturen for at overleve.Hvis ikke vi dyrker jorden, holder husdyr, fisker og fælder træi skoven, har vi ingen muligheder for at klare os. Mennesketsaktiviteter påvirker selvfølgelig naturen. I det meste af den tid,der har levet mennesker på Jorden, har påvirkningen ikkeværet særlig kraftig, fordi der har været forholdsvis få men-nesker. Men i nogle områder, begyndte menneskene efterhån-den at samle sig, og her blev påvirkningen kraftigere. Især i1900-tallet steg antallet af mennesker på Jorden voldsomt, såvoldsomt at naturen mange steder blev helt forandret ellerødelagt. Ressourcerne i naturen forsvandt mere eller mindre.Det kunne fx være ressourcer som jord, der kan opdyrkes, ellerordentligt tømmer.

Derfor begyndte man at diskutere, hvad man skulle gørefor at sikre naturens ressourcer for kommende generationer.Det resulterede i mange forskellige forsøg på at beskytte natu-ren fx gennem fredninger af områder og dyr og genopretningaf ødelagt natur. Det bevirkede også, at man lavede forsøg påat udnytte naturen på en mere skånsom måde, fx ved at laveøkologisk landbrug (se Biologisystemet BIOS, Grundbog A, s. 43).Et resultat af diskussionerne var også, at man i 1987 nåedefrem til et nyt begreb – bæredygtig udvikling.

95

Nyttige begreberBrakvand: blanding af saltvand og ferskvandmed lille saltindhold.

Dambrug: sted, hvor man opdrætter fisk.

Ressource: hjælpemiddel eller energikilde.

Jordens befolkning i talTallene er i de fleste tilfælde anslåede

År 1 250.000.000

År 1650 500.000.000

År 1800 900.000.000

År 1900 1.500.000.000

År 1990 5.300.000.000

År 2025 8.500.000.000


Bæredygtig udvikling vil sige, at vi bruger Jordens res-sourcer på en måde, så der er balance mellem udnyttelse ogbeskyttelse. På den måde ødelægger vi ikke vores livsgrund-lag. Begrebet er siden hen blevet brugt, når politikere verdenover har skullet bestemme, hvordan udviklingen skal være.Det gælder både inden for landbrug, fiskeri, skovbrug ogindustri. Men bæredygtig udvikling vedrører også det enkel-te menneske, og den måde vi lever på i vores dagligdag. Viskal altså leve på en måde, hvor vi ikke forbruger mere endnødvendigt.

Et forsøg på at skabe en bæredygtig udviklingI et meget udviklet samfund som Danmark er samfundsfor-holdene komplicerede. Derfor er der utrolig mange ting, somskal være med til at skabe en bæredygtig udvikling. Så er detlettere at se på et eksempel fra et mere ukompliceret samfund,hvor man forsøger at sikre ressourcerne for fremtiden.

Pulicatsøen er den næststørste brakvandssø i Indien. Dener 461 km2 stor og ligger i den sydøstlige del af landet ud tilDet Indiske Ocean. Der bor omkring 50.000 mennesker rundtom søen og på øer ude i den. De fleste af dem lever af fiskeri isøen, hvor de ud over fisk fanger rejer og krabber. I mange århar fiskeriet været i balance med naturen. Det vil sige, at manikke fangede mere, end bestandene af fisk og krebsdyr kunnetåle. Søen har et rigt fugleliv med blandt andet mange pelika-ner.

Fiskerne tager ud på søen i åbne både, og deres fiskered-skaber består af net, som lægges ud omkring fiskestimerne.Der har efterhånden udviklet sig en slags samarbejde mellemfiskere og pelikaner. Fiskerne holder øje med, hvor pelikaner-ne samles for at fiske og tager så derhen, fordi det er stedermed mange fisk. Når fiskerne trækker nettene sammen omfiskene, kommer pelikanerne helt tæt på og æder af fangsteni fiskernes net.

Det betragter fiskerne som noget naturligt. Inderne har enældgammel tradition for at have respekt for naturen. Derforer det naturligt, at fuglene også får del i den fangst, de selv harvære med til at udpege.

96

Jordens befolkning stiger hele tiden. Hvis der skalvære mad til alle i fremtiden, må vi sikre, at udvik-lingen foregår på en bæredygtig måde.

Pelikaner lever af fisk. Somme tider kan man se enflok, hvor fuglene samarbejder om fiskeriet.


Balancen i søen truesMen hele denne balance mellem mennesker og natur er nutruet. Den største trussel kommer fra sand og ler, som løbermed vandløb ud i søen. Skovene i nærheden af søen er blevetfældet, og derfor vaskes jorden væk fra de bare områder, sombliver tilbage. Sand og ler føres med vandløb til Pulicatsøenog lægger sig på søens bund. Her ødelægger det de områder,hvor fisk og krebsdyr yngler.

Man har også fældet skove med mangrovetræer langssøens bredder. Det er vigtige og godt beskyttede yngleområ-der for mange dyr, der lever i og ved vand. Sandet og lerettruer med at fylde søens forbindelse med havet op, så der ikkelængere kommer frisk vand med ilt og næringsstoffer ind isøen. Dambrug med fisk og rejer langs søens bredder forure-ner vandet med rester af foder, og man tager fiskeynglen frasøen for at opdrætte dem i bassinerne.

Pulicatsøen skal beskyttesDer er mange trusler mod Pulicatsøen. Derfor er der nuvidenskabsfolk fra Indien, som i samarbejde med folk fraEuropa har taget fat på at fortælle, hvad der kan gøres. Dethar betydet, at flere frivillige organisationer har bygget skolerfor at uddanne befolkningen. På den måde bliver befolkning-en bedre rustet til at protestere mod en udvikling, der ikke erbæredygtig.

For at forbedre søens miljø er man begyndt at plantemangrovetræer, blandt andet med skoleklassers hjælp. På denmåde deltager børnene i det praktiske arbejde både for athjælpe, men også for at få en forståelse for mangrovens betyd-ning for miljøet. Man har også lavet en forening af fugleinte-resserede for at gøre de lokale opmærksomme på, at fuglelivetskal beskyttes.

Et rigt og varieret dyreliv i Pulicatsøen kan også give mulig-heder for turisme i området, turisme som kan give erhvervs-muligheder for den lokale befolkning.

Med alle disse aktiviteter håber man at kunne vise myn-digheder på både landsplan og lokalplan, at de skal sikre Puli-catsøen, så den kan udnyttes bæredygtigt.

97

AndraPradesh

BengalskeBugt

SriharikotaIsland

Shar centre

Pulicatsøen

Tamil Nadu

Sullurpet

Venadu

Irkam

Milur Pernadu

Yellur

INDIEN

D. Patnam•

•

•

•

•

•

•

NH. 5

Pulicatsøen

BengalskBugt

•

Mot C

hennai

Mangrovetræer vokser mange steder langs kyster itroperne.

98

GenetikHvordan opstod det første liv? Hvorfor kaldes DNA for livets kode?Kan man arve store muskler, hvis ens far er body-builder?Hvorfor er det bedst, at undgå at dyr, der er beslægtede,fx søskende, får unger med hinanden?

99

GENETIK

Koden til de arvelige egenskaber findes i cellekernen Inde i cellens kerne findes nogle store strukturer. De kaldesfor kromosomer og indeholder koden til de arvelige egenska-ber. Kromosomerne er bygget op af DNA. DNA er lange spi-ralsnoede strenge, som er bundet sammen af sukker.Kromosomerne er lette at farve med forskellige kemikalier, såman kan se dem i et mikroskop.

Kromosomerne fordobles, når cellerne deler sigDa mikroskopet blev opfundet (læs s. 146 i BiologisystemetBIOS, Grundbog A) kunne man se, at planter, dyr og alt andetlevende, består af celler. Celler er ganske små og er omgivet afen cellemembran. I cellen findes bl.a. en cellekerne. Inde i cel-lekernen kan man se noget mærkeligt. Lige før en celle skal tilat dele sig, kommer der nogle trådagtige former til syne. Dekaldes for kromosomer. Man kan også se, at kromosomernesantal fordobles, lige inden cellen deler sig.

Når cellen har delt sig, har de to nye celler hver et sæt kro-mosomer. Bagefter forsvinder kromosomerne igen. Man dis-kuterede tidligere ivrigt, hvad disse kromosomer gør godt for.I dag véd man, at kromosomerne indeholder de arvelige egen-skaber, og at deres form ændrer sig. De er så tynde det mesteaf tiden, at man ikke kan se dem, selv ikke i et mikroskop. Kunnår cellen skal til at dele sig, rulles de så kraftigt op, at mankan se dem i mikroskopet.

Kromosomerne indeholder generKromosomerne indeholder koderne for alle vores arveligeegenskaber. Her findes fx koderne for menneskers hudfarve,bøgeblades form og giraffers lange hals. Disse koder kaldesfor gener. Vores kromosomer indeholder gener for, hvordan viser ud, og hvordan vores krop fungerer.

Kromosomerne indeholder også gener for, hvilken men-nesketype vi kan blive, om vi er den rolige og afdæmpede type,eller mere flyvske og opfarende.

Genernes kode dannes af fire stofferKromosomerne er lange DNA-strenge, der rummer koderne

100

Nyttige begreberArvelige egenskaber: bestemte egenskaber og træk, der nedarves fra forældre. Kan fx væreøjenfarve eller hårfarve.

Budbringer-RNA: RNA-stykker, som indehol-der koden på bestemte proteiner. Budbringer-RNA er kopier af DNA og bringer koden udtil ribosomerne. Kaldes også B-RNA.

Cellekerne: den del af cellen, hvor DNA-strengen ligger.

DNA: i alle vores celler findes en cellekerne.Inde i cellekernen ligger alle generne på enlang streng. Denne streng kaldes DNA.

Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion igang eller forøger hastigheden på reaktionen.

Gen: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til etbestemt protein.

Kromosomer: en bestemt struktur, som DNAhar under celledelingen. Indeholder det arveli-ge materiale.

En plantecelle er ved at dele sig. Kromosomerneses midt i cellen. Cellen stammer fra en hyacint.Den er behandlet med et farvestof, som binder sigtil kromosomerne, derfor er de så tydelige.

SMÅ DYR OG PLANTER GENETIK

for de arvelige egenskaber. De enkelte DNA-strenge kan manikke se i mikroskopet. De er alt for tynde.

DNA består af fire stoffer, der ved hjælp af sukkermolekylerer bundet sammen til lange kæder. De fire stoffer hedder ade-nin, guanin, thymin og cytosin. Vi bruger normalt forbogsta-verne i de fire stoffer som forkortelser: altså A for adenin, G forguanin, T for thymin og C for cytosin. Det er de fire stoffer, somkoderne er bygget op af.

DobbeltspiralenNår vi ser nærmere på et kromosom, kan vi sammenligne detmed en stige, der er snoet. Stigen er et billede på DNA og harform som to spiraler, der snor sig om hinanden, en dobbelt-spiral.

Foruden DNA indeholder kromosomet også nogle andremolekyler. De fungerer som en slags skelet i kromosomet.DNA er rullet op omkring disse molekyler.

101

DNA-molekylet

Nyttige begreberAminosyre: proteiner er bygget op af amino-syrer. Der findes ca. 20 forskellige aminosyrer.

Dobbeltspiral: to spiraler snoet om hinanden.

Essentiel aminosyre: en aminosyre, som kroppen ikke selv kan bygge op. Derfor må vihave den gennem føden.

Protein: proteiner er vigtige stoffer, når deropbygges nye celler. Proteiner indtages viaføden og opbygges også i kroppen.

Ribosom: lille mørkt korn i celleslimen.Ribosomer fremstiller proteiner.

RNA: enkeltstrenget molekyle, som indgår iprocessen med opbygningen af proteiner.

Transport-RNA: RNA-stykke, som indeholderkoden til et enkelt aminosyre.Transport-RNAfinder aminosyren i celleslimen og bringer dethen til ribosomet.

DNA-molekylet er bygget som en snoet trappe.Trappetrinnene er dannet af to stoffer, som er bundetsammen midt på trappetrinnet.Trappetrinnene erdannet af fire stoffer, adenin, thymin, guanin ogcytosin.Adenin sidder altid overfor thymin, og guaninsidder overfor cytosin. På tegningen er stoffernemarkeret med hver sin farve og med deres forbogstav.

A = Adenin

T = Thymin

G = Guanin

C = Cytosin

T

C G

C

C

G

G

G

G

G

A

T A

TA

TA

GENETIK

Stofferne sidder i parTrappetrinnene på DNA-stigen dannes af de fire stoffer: ade-nin, cytosin, guanin og thymin. De fire stoffer A, C, G og Tsidder således, at to stoffer danner par og udgør et trappetrinpå DNA-stigen.

Men de sidder ikke tilfældigt. Hvis der er adenin på denene side af DNA-trappen, sidder der altid thymin overfor.Sidder der guanin på den ene side af DNA-trappen, er deraltid cytosin overfor.

Hvordan skal koden læses?Rækkefølgen af par på DNA-strengen giver koden for de pro-teiner, vores celler danner.

Proteiner er sat sammen af forkellige aminosyrer. På DNA-strengen sidder stofferne adenin, guanin, thymin og cytosin iforskellig rækkefølge efter hinanden. Når cellen skal lave etprotein efter DNA-koden, giver tre af stofferne på stribe

102

Et stykke DNAStofferne guanin, cytosin, adenin og thymin serikke sådan ud i virkeligheden. Man tegner ogfarver dem sådan, så man kan se forskel på defire stoffer og for at markere, at guanin kun kansidde sammen med cytosin, og thymin kun kansidde sammen med adenin.

Et kromosons opbygningKromosomerne inde i cellekernen består afDNA, som er snoet kraftigt op.Tegningen viserbl.a. et kromosom, hvis DNA rettes ud, så mankan se DNA-strengen. Foruden selve DNA’etfindes der nogle proteiner, som kaldes histoner. Histonerne danner en slags skelet, som DNA’et er snoet rundt omkring.

Celle

Kromosom

Histoner

DNA

Cellekerne

G A

C T

A

T

C

G

T

A


koden for en bestemt slags aminosyre. Ud fra en bestemt delaf DNA-strengen kan der nu dannes en kode for en bestemtrækkefølge af aminosyrer, et protein. En lange kæde af ami-nosyrer udgør et bestemt protein.

Dannelse af proteinerDNA findes inde i cellekernen. Det næste afsnit fortæller om,hvordan DNA-koderne kommer ud af cellekernen, om hvorkoderne bliver aflæst, og om hvor proteinet bliver sat sam-men.

103

DNA-koden aflæses Et stykke DNA er gået fra hinanden, næsten som man åbner en lynlås.Kun den ene side af DNA-strengen skal aflæses, her er det venstreside.Tre stoffer på rad giver koden for en bestemt aminosyre, fx koderadenin, guanin, adenin for aminosyren serin. Nederst ser man den ami-nosyrekæde, som DNA-stykket koder for. Den er en del af et protein.

Koder for aminosyrenSerin

Koder for aminosyrenLysin

Koder for aminosyrenProlin

Koder for aminosyrenHistidin

Koder for aminosyrenSerin

Koder for aminosyrenGlysin

Aminosyrekæde

Serin Lysin Prolin Histidin Serin Glysin

AminosyrerI et menneske findes der 20 forskellige amino-syrer. Alle de hundredtusinder af forskelligeslags proteiner, der findes i vores krop, er satsammen af disse 20 aminosyrer. De fleste proteiner består af mange hundrede amino-syrer.Vores krop kan selv fremstille de 12 af aminosyrerne, mens vi skal have de øvrige 8 gennem maden. Disse 8 kaldes for essentielleaminosyrer.

A

G

A

T

T

C

G

G

G

C

T

A

A

G

A

C

C

A

T

C

T

A

A

G

C

C

C

G

A

T

T

C

T

G

G

T

GENETIK

104

Fra DNA til færdigt protein

1. Et stykke DNA inde i cellekernen rullesud. Det deles, som om det var en lynlås.

DNA

CellekerneRibosom Ribosom

DNA

B-RNA

DNA

B-RNA

Ribosom

2. Der laves en kopi af det stykke DNA,som indeholder koden for proteinet.Denne kopi kaldes budbringer-RNA (B-RNA).

3. Budbringer-RNA bevæger sig ud af cel-lekernen. Herude ligger ribosomer, somproducerer proteiner.

4. Budbringer-RNA bevæger sig hen til etribosom og hæfter sig til det. Ribosometlæser koden på budbringer-RNA og sam-ler aminosyrerne til det færdige protein.

5. Når ribosomerne skal lave protein, harde brug for mange forskellige aminosyrer.Aminosyrerne hentes i celleslimen ogtransporteres hen til ribosomerne aftransport-RNA (T-RNA).Transport-RNAer også forsynet med en kode, så det kanfinde den rigtige aminosyre.

6. Når ribosomet har læst koden på bud-bringer-RNA og har sat aminosyrernesammen i den rigtige rækkefølge, er pro-teinet færdigt. Nu folder proteinkæden sigop og får en figur, som er helt speciel fornetop dette protein.

B-RNA

T-RNA med aminosyre

Ribosom

Aminosyre

B-RNA

T-RNA med aminosyre

Ribosom

Aminosyrerække

T-RNA uden aminosyreT-RNA uden aminosyre

B-RNA

Ribosom

Færdigt protein


Forskellige arvelige egenskaberArvelige egenskaber kan fx være pelsfarven hos kaniner ellerbladenes form på et egetræ.

Med arvelige egenskaber menes der fx også blodtype hosmennesket eller gode evner inden for matematik eller musik.Nogle arvelige egenskaber, som hudfarve og øjenfarve, ermeget tydelige. Andre arvelige egenskaber kræver udviklingog øvelse, før de kan udfolde sig, fx evner inden for matema-tik eller musik. En hund kan være født med gode evner forjagt, men hvis den ikke bliver oplært som jagthund, vil evner-ne ikke komme til udtryk.

Når en celle deler sigNår en celle deler sig og bliver til to nye celler, får hver af denye celler et sæt ens kromosomer. Derfor starter delingenmed, at der inde i cellekernen bliver lavet en kopi af kromoso-merne. Når der er to sæt ens kromosomer, trækkes de til hversin side af cellen. Bagefter deler cellen sig til to celler, som erkopier af den oprindelige celle. Sådan en celledeling kaldes formitose (læs s. 144 i Biologisystemet BIOS, Grundbog A). Langtde fleste celler dannes ved mitose. Fx dannes der hele tidennye celler i vores hud, så den fornyes. Bakterier formerer sigogså ved mitose. Mitosen er altså en proces, der har storbetydning for alle organismers liv.

Mennesket har 46 kromosomer, guldfisken har 34I en menneskecelle er der 46 kromosomer. Det gælder næstenalle kroppens celler, altså så forskellige celler som en nervecel-le, en hudcelle og en knoglecelle. Kun i ægceller og sædcellerer kromosomtallet anderledes, nemlig det halve. Det betyder,at når en ægcelle med 23 kromosomer ved befrugtningensmelter sammen med en sædcelle med 23 kromosomer, dan-nes der en befrugtet ægcelle med i alt 46 kromosomer. Det ernetop det antal, et menneske skal have. Den befrugtede ægcel-le deler sig nu ved mitose. Nogle celler udvikler sig til knogle-celler, andre celler udvikles til muskelceller eller nerveceller,indtil der er udviklet et helt nyt menneske.

Hver dyre- og planteart har sit bestemte kromosomtal (seboksen 106).

105

Enzymer er proteinerDet er vigtigt, at proteinet får den rigtige figur.Hvis det er forkert foldet, virker det ikke,som det skal. Nogle af proteinerne er enzymer.Enzymer skal samle eller skille andre stoffer ad.Enzymerne passer sammen med disse stoffer,som en nøgle i en lås. Hvis enzymet har denforkerte figur, virker det ikke.

Nyttige begreberDominerende: et dominerende gen bestemmerover det vigende gen i et par.

Mitose: almindelig celledeling, hvor en celledeler sig og bliver til to celler, magen til moder-cellen.

Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA.

Organisme: et levende væsen. Det kan væreen plante, et dyr, en bakterie eller en svamp.

Radioaktiv stråling: stråler, der kan trænge gen-nem levende væv. Radioaktiv stråling udsendesaf radioaktive materialer som uran og plutonium.

Ultraviolet stråling: meget kortbølget lys,som kan trænge ind i huden og gøre skade påDNA.

Vigende: et vigende gen kommer ikke tiludtryk, hvis det findes sammen med et domi-nerende gen i et par.

GENETIK

Vi har to sæt kromosomerSom nævnt i boksen her på siden har alle plante- og dyrearteret lige antal kromosomer i deres celler. Halvdelen af kromo-somerne er kommet fra faderen, den anden halvdel er kom-met fra moderen. Kromosomerne passer sammen to og to,sådan at generne for de samme egenskaber ligger på desamme steder på et sæt kromosomer.

Hvilke egenskaber får ungerne?Når en organisme får gener fra begge forældre, har den to afhvert gen – de danner et genpar. Nogle gener er dominerende,andre er vigende. Et dominerende gen bestemmer over detvigende i et par.

For eksempel bestemmes fårs pelsfarve af et genpar. Genetfor lys pelsfarve dominerer over genet for mørk pelsfarve. Hvis

106

Gener fra både far og morDe 23 kromosomer fra ægcellen og de 23kromosomer fra sædcellen passer sammenparvis. Det er gener for den samme egenskab,der sidder over for hinanden på et kromosom-par. Det vil sige, at man har fået to gener forden samme egenskab, ét fra sin far og ét fra sinmor. Man kan fx have fået et gen for lyst hårfra sin mor og et gen for mørkt hår fra sin far.Så vil ens hår blive mellemblondt.

Ægcelle Sædcelle

Befrugtetægcelle

Kromosomtal hos forskellige organismer• Menneske 46• Hund 78• Kat 38• Hest 64• Ko 60• Svin 40• Ræv 34• Rotte 42

Alle organismer har et lige antal kromosomer,således at de kan deles i æg- og sædceller.Selvom rug og rødkløver har lige mange kromosomer, er de ikke ens. Det afgørende er,hvilke DNA-koder der er på kromosomerne.

• Mus 40• Spolorm hos hest 2• Bananflue 8• Rødkløver 14• Tomat 24• Anemone 16• Rug 14• Hvede 42

Menneskets kromosomerKromosomerne er ikke lige store og har ikke lige mange gener.Man kan med bestemte kemikalier farve kromosomerne, så man kan sede karakteristiske bånd. Hvert nummer kromosom har sit bestemtebåndmønster.


107

Dominerende og vigende gener

Et par lam, som sagtens kan være søskende.Det mørke lam har arvet et gen for mørk pelsfarve frabåde sin far og mor.

Et nærbillede af et kromosom fra et menneske.Kromosomet er ved at dele sig, derfor er det x-formet.

Et mørkt fårs generfor pelsfarve

Et lyst fårs generfor pelsfarve

Et mørkt og et lyst fåravler 4 lam sammen, allelam bliver lyse.

Et mørkt og et lyst fåravler 4 lam sammen, halv-delen bliver lyse og halv-delen bliver mørke.

eller

L m

L m

L m

L m

m m

m mL L L m

L

L

L m

m m

L m

m m

m m

L

m

GENETIK

et mørkt får med to gener for mørk farve og et lyst får med togener for lys farve parres, vil ungerne blive lyse, fordi genet forlys pelsfarve dominerer over genet for mørk pelsfarve.

Hvordan man avler “black cross”-farvede minkDet er ikke altid, at det ene gen i et genpar dominerer over detandet. Hos mink findes der en farvetype, som hedder ”blackcross”. Denne mink er lys i pelsen med en mørk tegning nedlangs ryggen og over skuldrene.

Når man krydser en lys mink med to gener for den lysefarve lys/lys med en mink med to gener for mørk pelsfarvemørk/mørk, ser ungerne ikke ud som nogen af forældrene. Dehar generne mørk/lys for pelsfarve, og de er lyse på hals, brystog bug. De har både lyse og mørke hår langs siderne, og de haren mørkt farvet tegning ned langs ryggen. Begge gener forpelsfarve kommer altså til udtryk.

Hvis et menneske har et gen for glat hår og et gen for kru-set hår, kommer begge generne også til udtryk. Mennesket fårbløde krøller.

Ændringer i DNANogle gange sker der en ændring i DNA i en cellekerne. Et af

108

Krydsning af mørk og lys minkGenerne for pelsfarve hos de to forældreminkkommer begge to til udtryk hos ungerne.De bliver både lyse og mørke. Pelsen er lys påbugen og på siderne, men mørk i en stribe ned ad ryggen og over skuldrene. Farven kaldes “black–cross”. I dette tilfælde dominererdet ene gen ikke over det andet.

Minktypen til venstre på billedet kaldes “blackcross”. Den har et gen for lys pelsfarve og et genfor mørk pelsfarve. Begge generne kommer tiludtryk, og minken har både lyse og mørke hår.

l m

l m

l m

l m

m m

l

l


trappetrinnene i DNA-stigen kan være forandret, eller det kanvære faldet ud.

Sådan en forandring kaldes en mutation. En mutation kanbestå af en ændring i et enkelt par adenin/thymin eller gua-nin/adenin. Men en mutation kan også være en ændring af enstørre del af et kromosom. Mutationer kan opstå tilfældigt,men de kan også skyldes ultraviolette stråler fra solen, radio-aktiv stråling eller påvirkning af forskellige kemiske stoffer.

Skadelige mutationerDNA indeholder koden for de proteiner, der bliver sat sam-men af cellens ribosomer. Ændringer i DNA kan derfor bety-de, at proteinerne bliver sat sammen på en forkert måde.

De fleste gange er en mutation skadelig. Fx kan en muta-tion få en celle til at blive til en kræftcelle, eller en mutationkan bevirke, at et barn bliver født med misdannelser fx formange fingre.

109

En mutationDer er sket en ændring i DNA. Et par af stofferne er faldet ud. Denne ændring kanbetyde, at det protein, som dette DNA koderfor, bliver forandret.

DNA før mutation DNA efter mutation

Pigens far har kruset hår, og moderens hår er næstenglat. Datterens hår er blødt krøllet, en mellemtingmellem faderens og moderens hårtype.

GENETIK

Gavnlige mutationerNogle få gange kan mutationer være en fordel. Den menne-skeart, vi tilhører, kom fra Afrika for ca. 100.000 år siden. Manmener, at menneskene oprindeligt alle havde mørk hudfarvefor at være beskyttet mod den stærke sol. Da vores forfædrebosatte sig mod nord, fik de mindre sol og kunne komme tilat mangle D-vitamin. D-vitamin dannes nemlig i huden, nårsolen skinner på den. Ved en mutation blev nogle menneskerlyshudede. Deres hud var mere gennemtrængelig for solensstråler, og disse mennesker dannede mere D-vitamin. De kla-rede sig bedre end de mørkhudede mennesker, og bl.a. derforblev vi lyshudede i Norden.

Til gengæld er de mørkhudede mennesker bedre beskyttetmod hudkræft, som man kan få af solens lys. Omkring ækva-tor er det en fordel at være mørkhudet.

En mutation opstårMutationer kan opstå spontant, uden at vi ved hvordan. Mankan også fremkalde mutationer ad kunstig vej, fx ved radio-aktiv stråling og kemiske stoffer.

Når man undersøger nye stoffer for, om de er kræftfrem-kaldende, undersøger man deres virkning på bakterier og mus.Bakterier deler sig så hurtigt, at man i løbet af kort tid vil opda-ge, om der er sket mutationer. Hvis et afprøvet stof kan frem-kalde mutationer på bakterier, er der en stor risiko for, at detogså vil kunne lave mutationer i andre celler, fx i menneskecel-ler. Mus yngler også forholdsvis hurtigt, og de er derfor veleg-nede til at vise, om der opstår mutationer på ungerne.

Mutationer kan være arveligeDe sygdomme, som skyldes fejl i DNA, kan være arvelige. En afdem er thalassæmi. Det er en sygdom, der bevirker, at man ikkekan danne normalt hæmoglobin til blodet. Hæmoglobin er detstof, der farver de røde blodlegemer, og som sætter dem i standtil at transportere ilt og kuldioxid. Når man har thallasæmi, fårman altså problemer med at få ilt nok og bliver meget træt.

Thalassæmi-genet er dominerende. Det vil sige, at hvisman har et rask gen fra den ene af forældrene og et gen forthalassæmi fra den anden, får man sygdommen.

Andre arvelige sygdomme stammer fra gener, der er vigende.

110

Nyttige begreberCystisk fibrose: en arvelig sygdom i lungerneog kroppens kirtler. Sygdommen skyldes etvigende gen i kromosom nr. 7.

D-vitamin: et vitamin, der er nødvendigt forkalkoptagelsen og dermed for dannelsen afknoglerne. Dannes i huden, når solen skinnerpå den. Der er også D-vitamin i mælk og ost.

Hæmoglobin: det røde farvestof, som findes ide røde blodlegemer. Hæmoglobin binder ilt-molekylerne til de røde blodlegemer.

Ilt: Ilt er nødvendig for alle levende organismer.Ilt er nødvendig ved forbrændingen i organis-men.

Kirtler: organer, der producerer et stof. Detkan være spyt, mavesaft, fedt eller hormoner.

Kuldioxid: en luftart, som dannes ved forbræn-dingen i kroppen. Hos dyr og mennesker erkuldioxid et affaldsstof.

Lungetransplantation: det vil sige, at et men-neske med syge lunger får lungerne udskiftetmed lunger fra et hjernedødt menneske.

Spontan: en pludselig hændelse, som man ikkekender årsagen til.

Thalassæmi: en arvelig sygdom, som bevirkerat de røde blodlegemer bliver dårligere til attransportere ilt.


Det gælder sygdommen cystisk fibrose, som blandt andetbevirker, at kirtlerne, der producerer slim i lungerne, dannersejt slim. Man får svært ved at trække vejret, og lungevævet bli-ver efterhånden ødelagt. I Danmark har 4-5% af befolkningengenet for cystisk fibrose. Genet blev fundet i 1989. Det er etstort gen, der sidder på kromosompar nr. 7.

Da det raske gen dominerer over genet for cystisk fibrose,skal man have genet fra begge sine forældre for at blive syg. IDanmark fødes ca. 1 ud af hver 4.000 med cystisk fibrose. Føri tiden døde de fleste af sygdommen, før de blev 20 år. I dagkan bedre behandlingsmetoder og en eventuel lungetrans-plantation give patienterne et bedre og længere liv.

111

Et billede af et menneskes kromosomer.Kromosomerne er farvet med en speciel teknik.Der er sat numre på kromosomparrene, og det er på kromosom nr. 7, at genet for cystisk fibrosesidder. Den hvide pil på det nederste billede viser, hvor genet er.

112

Bioteknologi

Hvad er bioteknologi?Hvad er gensplejsning?Hvilken form for bioteknologi bruger man på et bryggeri?Hvorfor skal der en særlig tilladelse til at dyrke gensplejsede planter?Hvad er en DNA-profil?Hvordan kan DNA-profiler hjælpe læger, politi og arkæologer?

Den falske AnastasiaEfter den russiske revolution i 1917 forsvandt den russiske zar-familie.Den bestod af zar Nikolaj d. II, zarinaAlexandra og deres fem børn Olga,Tatjana, Maria,Anastasia og Aleksej.Man mente, at alle var blevet dræbt afkommunisterne, men man kunne ikke få at vide, hvad der var sket med dem.Snart begyndte der at versere rygterom, at et af børnene var reddet.Ca. 25 år senere påstod en kvinde,Anna Anderson, der levede i USA,at hun var zarens datter Anastasia.Hun førte flere retssager for at få lov til at arve zarens værdier uden forSovjetunionen. Men hun blev aldrig anerkendt som Anastasia.

I 1998 fandt man en grav med rester af 9 mennesker ved Jekaterinburgi Rusland. Den lokale befolkning mente,at det var zar-familien og nogle af densansatte, der var begravet her.

Det lykkedes at lave DNA-profilerud fra resterne af de døde. Man fandtlevende slægtninge til zar-familien og fikderes DNA-profiler til sammenligning.DNA-profilerne viste, at man havde fundet zaren, zarens kone og tre afderes døtre. De fire andre i graven varzarens læge og tre af zarens tjenere.Man fandt ikke resterne af de to sidstebørn.

Anna Anderson var død, men på ethospital havde man opbevaret et stykkeaf hendes tarm, som var blevet fjernetunder en operation. En DNA-profil herfra viste, at Anna Anderson ikkekunne være zarens og zarinaens datter.

ogi

BIOTEKNOLOGI

Vi har altid brugt bioteknologiBioteknologi er betegnelsen for den teknik, vi bruger, når vibenytter os af planter, mikroorganismer eller dyr til at udvik-le produkter. Det kan være gensplejsede bakterier, der frem-stiller medicin, eller det kan være gensplejsede planter, derkan tåle sprøjtegifte. Man benytter sig også af bioteknologi,når man tager celleprøver fra et foster og undersøger, om dethar arvelige sygdomme.

En gammel kendt form for bioteknologi er fremstilling afyoghurt ved hjælp af mælkesyrebakterier. Når man bager brødved hjælp af gærceller, er det også en form for bioteknologi. Vihar fra tidernes morgen benyttet os af levende organismer, nårvi fremstillede nyttige produkter. Men i dag behersker vi nyeteknikker som fx kloning.

KloningKloning er ukønnet formering. Der sker fx kloning, når plan-ter danner nye planter ved hjælp af rodskud eller udløbere.Alle de små nye planter er magen til moderplanten. Mangeplanter danner kloner helt naturligt, fx danner kvikgræs ogskvalderkål nemt kloner i vores haver ved hjælp af underjor-diske stængler.

Der er ikke mange dyr, der kan lave kloner naturligt. Dogkan koraldyr danne kloner, og vandrende pinde, dafnier ogbladlus kan også formere sig, uden at hunnernes æg bliverbefrugtet. I dag kan vi med nye teknikker klone mange arteraf planter og dyr.

Kloner af planterMennesket har klonet planter lige så længe, vi har haft land-brug. Man kloner, når man tager udløbere fra en særlig godjordbærplante og laver nye små planter. Man kloner også, nårman tager kartofler fra en kartoffelplante og lægger dem i jor-den, så de danner nye kartoffelplanter.

Når man kloner, får man nogle nye planter, der er genetiskhelt magen til moderplanten. Det er de, fordi de en er en delaf moderplanten. Men hvis planter stammer fra frø, er dersket en blanding af kromosomer fra fader- og moderplanten.

114

Nyttige begreberCelle: alt levende er opbygget af celler. Alleceller er omgivet af en membran, og inderst i kernen ligger gener i en lang streng, der hedder DNA-strengen.

Cellekerne: den del af cellen, hvor DNA-strengen ligger.

Dafnie: lille krebsdyr, der kan ses i stereolup.

Drægtighedstid: den tid, der går fra befrugt-ning til fødsel.

Gen: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til etbestemt protein.

Klon: en genetisk kopi, dvs. med præcis desamme arvelige egenskaber.

Rugeko: en ko, der er drægtig med en andenkos foster.

Ægcelle: den hunlige kønscelle. Hvis ægcellenbefrugtes, udvikler den sig til et nyt individ.

SMÅ DYR OG PLANTER BIOTEKNOLOGI

Ægcellen i frøet indeholder kromosomer fra moderplanten,og sædcellen fra pollenkornet indeholder kromosomer frafaderplanten.

Kloner af dyrNogle dyr kan også danne kloner, fx dafnier og bladlus. Hun-nerne får om sommeren unger, uden at blive befrugtet afhanner. Alle ungerne er genetisk lig deres mor.

Pattedyr kan ikke få unger uden befrugtning, og hver ungeer en genetisk blanding af forældrene. Kun når der fødes en-æggede tvillinger, har to individer ens gener. (se Biologisyste-met Bios, Grundbog A, s. 119)

Kloner i laboratorietPattedyr kan ikke naturligt formere sig ved kloning, men i dagkan man med en særlig teknik lave kloner af dyr, fx mus,kvæg, katte, heste, får og svin. Hvis man har et dyr med godeegenskaber, fx en ko, der giver meget og god mælk, ønskerman sig måske flere dyr helt magen til denne ko.

Når man kloner, tager man fx celler fra koens yver. Desudenskaffer man et antal befrugtede ægceller fra andre køer.

115

1. Hver enkelt kartoffelknold kan danne en ny kartoffelplante. Denne plante vil genetisk være enkopi af moderplanten.

2. Jordbærplante, der laver kloner. Den store jordbærplante til højre i billedet har sendt udløbereud i alle retninger.Til venstre for spaden ses enenkelt af de nye planter.

3. En koloni af bladlus på et rosenblad.Alle bladlusene er hunner og kan få unger udenbefrugtning. Derfor kan bladlus under gode forhold formere sig med rasende fart.

1 2

3

BIOTEKNOLOGI

Ægcellernes kerner bliver udskiftet med kernerne fra den vær-difulde kos yverceller.

Så bliver hvert æg med de nye cellekerner lagt op i livmo-deren på en rugeko. Efter normal drægtighedstid føder ruge-koen en kviekalv genetisk magen til den værdifulde ko, manhar klonet.

Fremtidens mulighederI Danmark er det forbudt at klone mennesker. Kloning på dyrer endnu på forsøgsstadiet. Der er problemer med at få sundeog levedygtige dyr ud af kloningen. Men man ved ikke helt,hvad der går galt. Teknikkerne og resultaterne bliver hele tiden

116

Kloning af køer

1. Man ønsker sig flere køer, der er magentil denne malkeko. Den er måske bådesund og stærk og giver en god mælk.Man tager nogle af koens celler ud. Detkunne være celler fra yveret.

Yverceller

2. På laboratoriet har man nogle ægceller,som godt kan være fra andre køer.De befrugtes i en skål med tyresæd.

4. Kernene fra yvercellerne sprøjtes med tynde hule glasrør ind i de tommeægceller.

5. Ægcellerne med kerner fra yvercellerne sættes ind i livmoderen på nogle køer, somgodt kan være meget forskellige, ét æg i hver ko. Når tiden er inde, føder køerne kalve,som har de samme arvelige egenskaber, som koen man kloner.

3. Nu fjerner man kernerne fra debefrugtede æg, så de er tomme. Mantager også kernerne ud af yvercellernefra den ko, man vil klone.

Ægceller Yverceller

Ægceller


bedre, og snart kan man måske få klonet sit elskede kæledyr,som jo kun har en begrænset levetid. Man kan måske også ifremtiden klone uddøde dyr som mammut, sabeltiger ogdinosaur.

GensplejsningMan kan sætte nye gener ind i både planters og dyrs celleker-ner. Den teknik kalder man gensplejsning. Man tager noglegener fra én organisme og putter dem ind i DNA i en andenorganisme. Man flytter altså gener fra et levende væsen til etandet. Man kan fx tage et gen, der naturligt beskytter enpetunia-plante mod sprøjtegiften Roundup og flytte det til ensukkerroe-plante. Så kan sukkerroe-planten tåle at blivesprøjtet med Roundup uden at tage skade.

Bakterier bytter ofte generGener kan bytte plads. Bakterier udveksler af og til gener medhinanden. Det sker ikke bare mellem bakterier af samme art,men også mellem bakterier af forskellige arter. På den mådekan en mutation, der gør bakterier modstandsdygtige over forpenicillin, spredes til andre arter af bakterier.

117

Nyttige begreberBivirkning: en utilsigtet virkning af fx medicin.

Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion i gang eller forøger hastigheden på reaktionen.

Fosfat: molekyler der består af fosfor og ilt.Skrives også PO4.

Gensplejsning: indsættelse af et individs gener i et andet individs DNA.

Hormon: et stof, der styrer en funktion i kroppen.

Hypofyse: et ærte-stort organ, der sidderunder hjernen, og som laver hormoner.

Insulin: hormon, der er nødvendigt for at cellerne kan optage sukker fra blodet.


Penicillin: medicin, der slår bakterier ihjel.

Plasmid: DNA-stykke i bakterier.

Pollen: kaldes også for blomsterstøv. Pollen er de hanlige kønsceller hos blomster. Inde i desmå pollenkorn ligger der sædceller, som skalbefrugte hunblomstens ægcelle.

Roundup: sprøjtegift, der slår næsten alle planter ihjel.

Sprøjtegifte: midler, der slår ukrudt ihjel ellerdræber svampe eller insekter.

Sukkersyge: sygdom, hvor kroppens celler ikkekan optage sukker fra blodet. Kan behandlesmed insulin.

Syrer og baser: Syrer er bestemte kemiskestoffer med en pH på under 7. Baser har pHpå over 7.

Væksthormon: hormon, der stimulerer væksten.

Bakterier, som udveksler DNA. Mellem bakterierneses tynde kanaler, som DNA-et overføres gennem.Bakterierne her er kolera-bakterier. Kolera er enfarlig sygdom, som giver voldsom diarré.

BIOTEKNOLOGI

Gensplejning på bakterierBakterier har ikke nogen cellekerne. Deres DNA findes i formaf nogle ringformede DNA-kæder.

Når man gensplejser en bakterie, indsætter man et stykkeDNA (et gen) fra en anden organisme i bakteriens DNA. Hvisman vil have bakterien til at fremstille menneskeligt vækst-hormon, indsætter man det menneskelige gen, som koder forvæksthormon.

Med specielle enzymer klipper man bakteriens DNA over,og ved hjælp af andre enzymer sætter man genet for vækst-hormon ind i bakteriens DNA. Nu vil bakterien være i standtil at producere væksthormon, som kan bruges i behandlingmod dværgvækst.

118

En bakterieEn bakterie har ikke nogen cellekerne. Det mesteaf dens DNA findes, som et stort ringformet kro-mosom. Det ses øverst i bakterien. Bakterien kanogså have mindre mængder DNA i form af småDNA-ringe. De kaldes plasmider. Man ser et plasmidnederst i bakterien.Bakterier kan af og til udveksle plasmider med hin-anden. De lægger sig tæt op af hinanden, og derskabes forbindelse over cellemembranerne. Så kanet plasmid vandre fra en bakterie til en anden.

Bakterie

Ringformet DNA

Plasmid

Tegning 74

Gensplejsning på bakterierBakterier gensplejses med genet for væksthormon fra mennesker ogkan derefter producere væksthormon.

1. DNA fra et menneske. Hersidder genet for væksthormon.

2. Væksthormonet er klippet udmed specielle enzymer.

3. Bakterie, hvor plasmid-DNAer åbnet, også med specielleenzymer.

4. Væksthormonet sættes ind i bakterien. Bakterien deler sig.De producerer nu menneskeligtvæksthormon.


Tidligere brugte man væksthormon udvundet af dødemenneskers hypofyser til behandling af dværgvækst. I dag kanman i en tank på 500 liter med gensplejsede bakterier produ-cere ligeså meget væksthormon, som man får fra 35.000 dødemennesker.

Det er lettest at gensplejse bakterier, men det er også lyk-kedes at indsætte fremmede gener i svampe, planter og dyr.

Gærceller producerer insulinInsulin bruges til behandling af sukkersyge. Før i tidenudvandt man insulin af bugspytkirtler fra svin og kvæg, dervar blevet slagtet. Nu produceres insulin af gensplejsede gær-celler. Gær er en encellet svamp. Man har indsat genet for detmenneskelige insulin i gærcellen. Derfor er den insulin, derlaves, helt magen til den insulin, som menneskets bugspytkir-tel laver. Denne insulin giver færre bivirkninger end insulinfra dyr.

119

Enzymer er vigtige i industrienIndustrien bruger mange slags enzymer, der erfremstillet af gensplejsede organismer. Her ernogle eksempler :• Ved fremstilling af stof (tekstil) erstatter

enzymerne syrer og baser, som er skadeligefor miljøet.

• Ved fremstilling af papir erstatter enzymerneklor, som er giftigt for alt levende. Desudenkan man bruge mindre vand, som er en vig-tig ressource.

• Ved tøjvask kan enzymerne erstatte fosfater,som forurener vandmiljøet. Man kan ogsåvaske tøjet ved en lavere temperatur, nårman tilsætter enzymer. På den måde sparerman energi.

En produktionstank på en kemisk fabrik. I tanken er der næringsvæske, hvor gensplejsede gærcellereller bakterier kan trives.

En sukkersyge-patient giver sig selv en dosis insulinmed en insulin-pen. Forskere er ved at udvikle enmetode, så sukkersyge kan inhalere insulin gennemlungerne. Så bliver de fri for at stikke sig gennemhuden.

BIOTEKNOLOGI

Gensplejsning af planterI landbruget kan det være en fordel at anvende gensplejsedeplanter. Det kan være planter, som er modstandsdygtige overfor sprøjtegifte eller er giftige for skadelige insekter.

Når man skal gensplejse planter, foregår det i flere trin.Normalt kræver det hjælp fra en bakterie, som skal overføredet nye gen til plantens kromosomer i cellekernen. Det er såheldigt, at der i naturen findes en jordbakterie, som er specia-list i at overføre sine gener til planter.

Jordbakterien får planten til at danne svulster, som bakte-rien kan leve af. Bakteriens gener sidder på et såkaldt plasmid.Plamidet transporteres ind i plantens cellekerne. Her indsæt-tes et stykke af plasmidet i plantens DNA. Det er det stykke,som indeholder koden til at lave svulster. Nu vil planten gå igang med at lave en svulst til gavn for jordbakterien. Dennebakterieart, som er naturens egen gensplejser, kan man brugetil at transportere andre gener ind i planteceller.

120

Nyttige begreberBlødersygdom: sygdom, der gør, at blodet ikkestørkner, når der kommer et sår.

Modstandsdygtig: en organisme, som kan tålesprøjtegift, er modstandsdygtig.

Organdonor: det menneske eller dyr, somleverer organer til transplantation.

Sprøjtegifte: midler, der slår ukrudt ihjel ellerdræber svampe eller insekter.

Svulst: en knude i vævet. Kan skyldes forskelligesygdomme.

Virus: virus lever og formerer sig inde i dyrsog planters celler og gør dyr og planter syge.

Økologisk landbrug: landbrug, hvor man ikke bruger kunstgødning, sprøjtegifte eller gen-splejsede planter.

Rodhalsgalleangreb på raps

2. Jordbakterie. Den har et plasmid med et gen, der får planter til danne svulster. De kaldes også galler.

3. Jordbakterien indsætter sit gen i en rapsplantes celler. Rapscellerne med det nye gen deler sig og bliver til mange.

1. Rapsplante, der vokser i jord medjordbakterier, der kan fremkaldeplantesygdommen rodhalsgalle.Bakterierne trænger ind i planten.

4. Den inficerede rapsplante danneren galle, som jordbakterierne kanleve i. De får bl. a. næring fra raps-planten.


Planter bliver modstandsdygtigeI Danmark er der fremstillet flere typer gensplejsede sukker-roer. En type har fået indsat et gen, der gør den modstands-dygtig over for plantegiften Roundup, som normalt slår alleplanter ihjel. Genet stammer oprindeligt fra haveplantenpetunia.

På marker med disse sukkerroer kan man fjerne ukrudtved at sprøjte med Roundup, uden at sukkerroerne dør. Manhar også gensplejset raps, kartofler, tomater, tobak og soja-bønner med dette gen, så de kan tåle Roundup.

En anden type sukkerroe har fået indsat et gen, der gør denmodstandsdygtig over for en bestemt virussygdom. Derforbehøver man ikke længere at sprøjte den mod sygdommen.

Indenfor produktion af majs og bomuld er der problemermed insekter, der æder planterne. Her har man fundet en sær-lig bakterie, der danner et stof, som er giftigt for insekter. Men

121

Tegning 76

Gensplejsning på planter ved hjælp af jordbakterier

Her vil man gensplejse enplante, så den er beskyttetmod, at insekter gnaver i den eller suger dens saft.Det kunne være en bomuldsplante.Den bliver gensplejset med et gen, der får den tilat danne insektgift. 1. Genet for insektgift sættes ind i en jord-

bakteries plasmid. Den gensplejsede bakteriesættes sammen med celler fra bomuldsplanter.

2. Jordbakterien overfører sit plasmid med detindsatte gen for insektgift til plantecellen.

3. Plantecellen deler sig i en skål med nærings-væske.

4. Hver celle udvikler sig til en ny bomulds-plante. Hvis gensplejsningen er lykkedes, erplanten modstandsdygtig over for insektangreb.

Petunia er en smuk have- og krukkeplante. Der erfremavlet mange forskellige sorter med blomster imange farver.

Jordbakterie

Indsat gen

Indsat gen

Plantecelle

BIOTEKNOLOGI

dette giftstof er dog ufarligt for andre dyr og mennesker.Genet for giftstoffet har man splejset ind i majs- og bomulds-planter. Derved bliver planterne giftige for insekterne, somdør, når de æder af planterne. På den måde behøver man ikkelængere at sprøjte planterne. Man sparer både arbejde ogpenge, når man ikke skal sprøjte, og desuden skåner man mil-jøet for giftstoffer.

Er det farligt?Hvad sker der, hvis de gensplejsede planter spreder sig i natu-ren? Kan vi overskue følgerne af de nye teknikker? Der ermange spørgsmål, som man ikke har svar på. Man kan måskegodt holde styr på de planter, man har på markerne. De bliver,hvor de er. Men de nye gener findes også i planternes pollen,og det kan ikke styres. Gensplejsede roer blomstrer først, nårplanterne er to år gamle. Men de tages op af jorden alleredeførste år, altså før de blomstrer, fordi det er selve roen, manudnytter. Sukkerroens pollen kan kun befrugte planten

122

1. Gensplejset rapsplante.Den er modstandsdygtig over forRoundup.

2. Agerkål er en vildtvoksende plante,som hører til samme familie somraps, nemlig korsblomstfamilien. Deer så tæt beslægtede med hinanden,at de kan krydses, og deres afkomkan formere sig.

3. Bi, som bærer pollen fra raps til agerkål.

4. En krydsning mellem gensplejsetraps og agerkål. Den er muligvismodstandsdygtig over for Roundup.

Krydsning mellem raps og agerkål

1 2

3

4


strandbede i den danske natur. Den vokser helt ude ved kys-ten og vil normalt ikke blive befrugtet, fordi sukkerroeplan-ten ikke får lov til at blomstre.

Med gensplejset raps er det en anden sag. Den blomstrerallerede det første år, og dens pollen kan befrugte vild agerkål,som er et almindeligt ukrudt. Rapsplanterne bestøves afinsekter, især bier. Bierne kan bære det gensplejsede pollenlangt væk, også til rapsmarker, hvor man ikke vil have gen-splejset frø. Det gælder fx økologiske landbrug, hvor man ikkemå dyrke gensplejsede produkter.

Hvis modstandsdygtighed mod Roundup bliver alminde-lig hos agerkål, kan der blive problemer med at slå ukrudtetihjel med dette middel. I dag skal man i Danmark have tilla-delse til at dyrke gensplejsede planter udendørs. Men manlaver forsøg med dem for at få mere at vide om, hvilke følgergensplejsning har for dyr og planter.

Gensplejsning af dyr og menneskerMan gensplejser planter for at give dem nye egenskaber. Mankan også gensplejse dyr for at give dem nogle egenskaber, deikke har i forvejen. Man kan fx gensplejse et får med et gen framennesket, så fåret udskiller et bestemt enzym i mælken.Dette enzym udvindes af mælken og bruges som medicin tilmennesker, der har blødersygdom. De mangler enzymet, somer nødvendigt for at blodet fra et sår kan størkne.

Når man skal gensplejse et dyr, skal man gøre det, nårdyret kun består af én celle, altså den befrugtede ægcelle.Ellers kan man ikke være sikker på, at det gensplejsede genfindes i alle dyrets celler.

Hvordan får man genet ind i cellen?Virus kan overføre sine egne gener til et dyrs eller menneskescellekerne. Det er på den måde, virus formerer sig. Virusbestår kun af gener, som er pakket ind i en slags hylster. Mankan bruge virus til at transportere gener. Først ødelægger manden del af virus-genet, som kan fremkalde sygdom. Dereftersplejser man det ønskede gen ind i virus-genet og lader virus-sen angribe cellen. Når virussen overfører sine gener til værts-cellens kerne, følger det splejsede gen med.

123

Nyttige begreberAfstøde: hvis kroppen opfatter et transplante-ret organ som fremmed, vil det ødelægge det.Det kaldes for afstødning.

Fugleinfluenza: virus, der angriber fugle. Denkan smitte fra fugl til menneske.

Hjernedød: hos en hjernedød fungerer denlille del af hjernen, der styrer kredsløb og ånde-dræt, mens resten af hjernen er død.

Immunsystem: dyr eller planters forsvar modsygdomme.

Sukkersyge: sygdom, hvor kroppens celler ikkekan optage sukker fra blodet. Kan behandlesmed insulin.

Strandbeden er meget tæt beslægtet med vores dyrkede sukkerroer. Så tæt at pollen fra sukkerroer kanbefrugte frøene på strandbeden.

BIOTEKNOLOGI

Man kan også sprøjte det nye gen ind i en celle med enkanyle. Dette kaldes gensplejsning med injektion. Injektionbetyder, at man prikker hul på cellekernen med en tynd nål ogsprøjter genet ind i cellekernen. Det nye gen kan godt funge-re i cellen, men det følger ikke altid med, når cellen deler sig.Derfor forsvinder virkningen af gensplejsningen, når cellendør eller deler sig.

Hvorfor gensplejser man dyr?Man har lavet flere slags gensplejsede dyr, men mest mus.Nogle mus er blevet gensplejset, så de har sukkersyge. Manbruger dem til at afprøve nye behandlingsformer og ny medi-cin mod sukkersyge. Andre mus er blevet gensplejset, så dehurtigt udvikler kræft ved påvirkning af bestemte stoffer. Debruges til at afprøve nye kemiske stoffer. Hvis stofferne fårmusene til at udvikle kræft, vil der sandsynligvis være en risi-ko for, at stofferne også fremkalder kræft hos mennesker, blotefter længere tids påvirkning.

124

Virus, der bruges til gensplejsning

Gensplejsning ved injektionGen, der overføres til en celle med en kanyleDet gen, man ønsker at sætte ind i en celle, splejsesførst ind i et bakterie-plasmid. Bagefter sprøjtesplasmiderne ind i cellerne.

Kerne

Celle

Plasmid

1. Man fjerner den del af virus, som fremkalder sygdom,og sætter det gen,man ønsker at splejse,ind i virusser.

Det ønskede gen sættes ind

Sygdoms-fremkaldendegen tages ud

2. Virus med detsplejsede gen angriberen celle fra et dyr eller menneske.

3. Virus overfører sitgen til cellen.

4. Det indsatte gensætter sig på et kromosom, og herfra kan det i heldige tilfælde fungere.

Cellens egetkromoson


Dyr som reservedelslager for menneskerSvins organer, fx hjerte og lever, har næsten samme størrelsesom menneskets. Mange af organerne virker også på sammemåde. Hvis man opererer et svinehjerte ind i et menneske, vildet meget hurtigt afstødes. Menneskets immunsystem vilopfatte det som et fremmedlegeme og bekæmpe det.

Men hvis man gensplejser svin med gener fra mennesker,vil vores krop måske ikke bekæmpe organer fra disse svin. Såkunne man avle svin som organdonorer, og man ville ikkevære afhængig af organer fra fx hjernedøde mennesker.

Man arbejder på sagen, men der er store betænkeligheder.Måske vil svinets sygdomme så kunne overføres til menne-sker. Vi har erfaring for, at hvis en sygdom springer fra éndyreart til en anden, bliver den ofte meget farligere og sommetider dødbringende. Det gælder HIV-virus, som blev overførtfra aber i Afrika til mennesker. Aberne bliver ikke syge af HIV-virus, men hos mennesket giver det aids. Når fugleinfluenzaoverføres fra fugle til mennesker, dør mange af de angrebnemennesker. SARS-epidemien i Østasien først i dette årtusindslog også mange mennesker ihjel. Man mener, at SARS-virusblev overført fra en vild katteart til mennesker i Kina.

DNA-teknikkerDer findes flere forskellige DNA-teknikker. En af dem brugerman til at identificere mennesker. Man siger, at man finder etmenneskes DNA-profil. Ved en anden teknik tager man cellerud fra fostre og undersøger kromosomerne i fosterets cellerfor arvelige sygdomme. Andre DNA-teknikker er taget i brugfor at afhjælpe sygdomme, der er opstået på grund af fejl igenerne.

DNA-profiler afslører den skyldigeDNA-profiler fremstilles af DNA fra menneskevæv. Det kanvære fra blod, hår, spyt eller sæd. Hvert menneske har sin egenDNA-profil.

Sandsynligheden for, at to mennesker har samme DNA-profil, er meget lille, undtagen når der er tale om enæggedetvillinger. Man har beregnet sandsynligheden til 1:1.000.000.

125

Nyttige begreberCystisk fibrose: en arvelig sygdom i lungerneog kroppens kirtler. Sygdommen skyldes etvigende gen i kromosom nr. 7.

Delingsfasen: den periode, hvor en celle delersig i to nye celler.

DNA-teknik: teknik, hvor man udnytter sinviden om DNA.

Enzymfejl: der mangler et enzym, eller det fun-gerer ikke, som det skal.

Fosterdiagnostik: at finde ud af om et fosterer sygt, og hvilken sygdom, det lider af.

Identificere: at finde et menneskes navn ogidentitet.

Infektioner: smitsomme sygdomme.

Menneskevæv: dele af menneskekroppen, fxknogler og muskler.

Moderkage: organ i livmoderen, der søger forudveksling af næringsstoffer og affaldsstoffermellem moderen og fosteret.

Moderkageprøve: en lille klump af moderka-gen, som indeholder celler fra fosteret.

Provokeret abort: kunstigt fremkaldt abort.

T-celler: en slags hvide blodlegemer, der delta-ger i kroppens forsvar mod sygdomme.

SARS er en ondartet type lungebetændelse, somførst viste sig i Kina i begyndelsen af dette årtusind.En stor del af de ramte dør af sygdommen.Her ses kinesiske kvinder i Beijing, som beskyttersig med masker efter udbrud af SARS.

BIOTEKNOLOGI

Man bruger DNA-profiler som beviser i retssager. Hvis derkan findes menneskevæv fra den skyldige, kan man lave enDNA-profil og sammenligne den med DNA-profilen fra enmistænkt. Metoden er i dag rutine i det danske retsvæsen.

Hvem er de døde?Metoden bruges også til at identificere afdøde, fx efter storeulykker med mange dræbte. Den første store ulykke, hvorDNA-profiler blev brugt, skete i august 1996. Et russisk flymed 128 passagerer og 13 besætningsmedlemmer fløj ind i etbjerg på Svalbard. Alle 141 omkom. Man kunne ikke brugetandkort til at identificere ligene, fordi man i Rusland ikkehar registreret alle mennesker hos tandlægerne. Man beslut-tede så at lave DNA-profiler på de 257 legemsrester, manhavde fundet. Man fandt de forventede 141 forskellige DNA-profiler. Ved at sammenligne profilerne med DNA-profiler franære slægtninge, kunne man identificere 139 af ofrene.

FosterdiagnostikLægerne kan også bruge vores viden om gener. Årsagen tilalvorlige sygdomme er ofte fejl i kromosomerne. En del afdisse fejl kan man se, når man undersøger kromosomerne. Vikan endnu ikke kurere på kromosomerne, men vi kan finde

126

DNA-profiler af en mor, en farog deres barnMan ser kun en lille del af DNA-profilerne.Stregerne på billerne viser stykker af DNA.Man kan se på barnets DNA-profil, at det hararvet noget DNA fra sin far og andet fra sinmor.

1

DNA-profil af far

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1

DNA-profil af mor

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1

DNA-profil af deres barn

2

3

4

5

6

7

8

9

10


fejlen, mens fosteret er lille. Man kan så vælge at lade gravidi-teten ende som en provokeret abort. Hvis man tager celler udfra et ufødt foster og undersøger dem for sygdomme, kaldesdet fosterdiagnostik.

ModerkageprøveNår man skal undersøge et fosters kromosomer, må man havenogle celler fra fosteret. Det kan man få fra moderkagen, somer bygget op af celler både fra moder og foster. Fostercellernedyrkes i en næringsvæske, så de deler sig. Man fotografererkromosomerne i delingsfasen, hvor de er tydelige at se.Adskillige sygdomme kan ses som ændringer på kromoso-merne, eventuelt efter at man har farvet dem med særligekemikalier. Det gælder fx Downs syndrom (mongolisme) ogcystisk fibrose.

Moderkageprøven kan tages 6-7 uger henne i graviditeten.Hvis man finder ud af, at fosteret er sygt, kan moderen vælgeat få en abort, inden hun er ret langt henne i graviditeten.

Downs syndromDowns syndrom skyldes et ekstra kromosom. Der er tre kro-mosomer af nr. 21, i stedet for normalt to. Sygdommen givernedsat intelligens, og der er ofte fejl i hjerte og nyrer hos men-nesker med Downs syndrom.

127

I stedet for en moderkageprøve kan man foretageen fostervandsprøve. Gennem en kanyle, som stikkes gennem moderens bugvæg og livmoderensvæg, udtages lidt mindre end en halv deciliter fostervand. I fostervandet findes celler fra fosteret,og de renses fra og undersøges for genetiske sygdomme.

En pige med Downs syndrom. Mennesker medDowns syndrom har visse fællestræk, som en lillefold ved øjet, flad næse og rundt hoved.Trods nedsat intelligens klarer mange personer medDowns syndrom enkle former for arbejdsopgaver.

BIOTEKNOLOGI

Cystisk fibroseCystisk fibrose skyldes en enzymfejl, der gør slimen i lunger-ne og bugspytkirtlen ekstra sej. Derfor ødelægges vævet i disseorganer efterhånden. Man ved, at årsagen er en fejl på kromo-som nr. 7. Hvis man tager en moderkageprøve, kan man se,om fejlen findes på begge fosterets nr. 7 kromosomer. Så vilbarnet blive sygt. Hvis fejlen kun findes på det ene kromosomnr. 7, vil barnet ikke få sygdommen.

Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom. Den skyldesen fejl i den DNA-kode, som koder for slimen i lungerne ogbugspytkirtlen. Slimen indeholder normalt et enzym, somgør den tyndtflydende og nedsætter overfladespændingen. Påden måde bliver det lettere at trække vejret. Mennesker medcystisk fibrose kan ikke danne det blødgørende enzym. IDanmark har én ud af 4.000 sygdommen. Man regner med, atén ud af 35 danskere er bærere af genfejlen, dvs. de har genfej-len på det ene af deres kromosom nr. 7.

GenterapiNu, da man kan gensplejse, er det store ønske, at man kan repa-rere på generne. Tænk at kunne udskifte syge gener med raske!

128

Kromosomerne fra en person med Downs syndrom. Som det ses, er der tre kromosomer af nr. 21. Det vil sige, at der er 47 kromosomer i stedet for 46. Her er der tale om en dreng.Det kan man se på de to nederste kromosomer til højre i billedet. Det store kromosom er et X-kromosom, det lille et Y-kromosom.


Det kan man godt, men i praksis har der alligevel vist sigstore vanskeligheder. Det er svært, at få det raske gen på pladsdet rigtige sted i kromosomet, så genet også virker.

Et menneske består af mange milliarder celler. Hvis manskal gøre syge mennesker raske, kan det ikke nytte, at mankun udskifter det syge gen i nogle få celler. Hvis det er enlungesygdom, der skal kureres, skal generne repareres i alleceller i lungerne, og det er endnu ikke muligt.

Et vellykket eksempel er behandlingen af en fire-årig pige,som led af en genfejl, der gjorde, at hendes immunforsvar ikkevirkede.

Hun blev hele tiden syg af alle mulige smitsomme syg-domme. En speciel type hvide blodlegemer, T-celler, fungere-de ikke hos pigen. De døde, eller de blev ikke aktive, når dervar brug for dem.

Man tog, via en blodprøve, nogle T-celler fra pigen. Vedhjælp af en virus-transportør overførtes det raske gen til T-cel-lerne, og de blev sprøjtet tilbage i pigens blodårer. Efter syvbehandlinger med 6-8 ugers mellemrum havde pigen dobbeltså mange raske T-celler og fik det bedre og bedre. Senerekunne hun følge en normal skolegang.

Problemet med denne type behandling er, at den skal gen-tages med få måneders mellemrum, fordi kroppen ikke selvdanner raske T-celler, men skal have dem tilført.

Bioteknologi i fremtidenMan bliver stadig dygtigere til at anvende bioteknologi iindustrien og i landbruget. Man kan også ved hjælp af bio-teknologi finde flere og flere sygdomme hos ufødte fostre.Men der er etiske problemer i forbindelse med abort af fostre,som måske fødes med en fejl på generne.

Hvornår er en genfejl for ubetydelig til, at det bør endesom en abort? Er det rimeligt, at et barn, hvis højde bliver lidtunder gennemsnittet, og hvis intelligens måske bliver lidtlavere end hos gennemsnittet, ender som en abort?

Endnu er der ikke mange eksempler på, at man har kunnethelbrede syge mennesker ved hjælp af genterapi. Der forskesmeget inden for dette område, og der er store forventningertil, at man en dag kan helbrede sygdomme som fx kræft vedhjælp af genterapi.

129

130

Pelsdyravl

131

Stemningen i auktionshallen er hektisk.Opkøbere fra Hong Kong, USA,Argentina, jafra hele verden sidder i den store hal iGlostrup og byder på minkskind.Auktionariusfår hjælp af sine “spottere”. Det er folk, somsidder omkring ham på podiet og hjælperham med at holde øje med budene fra køber-ne i hallen. Her sælges ca. halvdelen af deminkskind, der bliver produceret i hele ver-den. Danmark er verdens største producentaf minkskind, ca. 12 millioner skind produce-res årligt her i landet. Det er ikke alle mink-avlere, der har minkavl som eneste erhverv.Nogle af dem er nødt til at have andet arbej-de ved siden af.

Hvad er pelsdyravl?Hvilke problemer kan der være med dyrevelfærden i pelsdyravl?Hvorfor er dyrepels et luksusprodukt?Hvilke miljøproblemer kan pelsdyravl være skyld i?Er en minkpels bedre end en uldfrakke?

PELSDYRAVL

Mink som produktionsdyrEn frakke af dyrepels har altid været menneskets bedstebeskyttelse mod blæst og kulde. Før i tiden måtte man skaffesig materialet til frakken ved at fange pelsdyr i naturen.

Midt i 1800-tallet blev de første forsøg med minkavl gjort.I dag bliver de fleste pelse fremstillet af dyr, som er avlet ifangenskab. Den vilde mink er mørkebrun, men i årenes løber der opstået variationer i pelsfarven hos mink i fangenskab,og nogle af dem har man valgt ud. Så nu findes der mink medforskellige hvide, sølvgrå, rødlige, brune og sorte farver.

Man avler også ræve, bisamrotter og chinchillaer som pels-dyr, men minken er langt den vigtigste.

Der er en række forhold, som gør minken velegnet somproduktionsdyr. Pelsen har en fin kvalitet. Den er blank, blødog tæt og også vandafvisende. Selvom den vilde mink holder tili nærheden af vand og kan lide at svømme, kan minken klaresig i fangenskab uden muligheder for at komme i vandet.

132

Nyttige begreberAdræt: smidig og hurtig.

Avl: man avler dyr og planter, når man laderdem formere sig.

Bestand: en gruppe af dyr eller planter, derlever samme sted.

Brink: vandløbets sider og skrænter.

Kirtler: kirtler er organer, der producerer etstof. Det kan være spyt, mavesaft, fedt ellerhormoner.

Mårdyr: et dyr af mårfamilien, fx en grævling,en mink eller en skovmår.

Territorium: et område, som dyr forsvarermod andre dyr af samme art.

Arvelige egenskaber: bestemte egenskabereller træk, der nedarves fra forældre, Det kanfx være øjenfarve eller hårfarve.

En minkpels er varm, men den har også andre funktioner. Den signalerer status.

SMÅ DYR OG PLANTER PELSDYRAVL

Minken er et rovdyrDe mink, som findes i danske farme, stammer fra USA ogCanada, hvor deres forfædre har levet vildt i tusinder af år. Ennormal mink vejer 400-1.500 g. Den er 28-43 cm lang, hvishalen ikke regnes med..

Minken er et rovdyr. I det fri lever den hovedsagelig af fisk,frøer, mus og rotter. Den kan dog også æde slanger, fugle,krebs og insekter. Den jager i skumringen og om natten.Derfor har minken en meget veludviklet lugtesans og et godtsyn. Mellem tæerne har minken svømmehud, og den er en godsvømmer. Svømmehuden generer ikke minken på land, hvorden er en lynhurtig og adræt jæger.

Minken har territoriumMinken hører til mårfamilien, og hører ikke oprindeligthjemme i den danske natur. I Danmark lever der naturligtandre dyr fra mårfamilien. Det er grævling, ilder, brud, odder,lækat, husmår og skovmår. De er rovdyr og danner et territo-rium, hvor de jager. Territoriet ligger omkring deres bo.

133

En minkfodEn for- eller bagfod af en mink. Som man kanse, har minken svømmehud mellem tæerne.Det generer den ikke, når den er på land, mensvømmehuden gør den til en effektiv svømmer.

“Black-cross” hedder denne type mink. Den har en mørk stribe fra hovedet ned langs ryggen og etmørkt tværbånd over skuldrene.

Denne type mink kaldes for blå mink.

PELSDYRAVL

Minken afsætter kraftige duftstoffer ved hjælp af noglesmå kirtler, der sidder på hals og bryst. Det fortæller andremink: “Her bor jeg – og du er ikke velkommen”. Vilde minkmå nogle gange slås for at opretholde deres territorium, daunge mink også vil have et godt territorium. Et godt territori-um omfatter vandløb, hvor minken kan bygge hule i brinken,samt søer og enge hvor den kan jage.

Når parringstiden begynder sidst i februar, vandrer han-nerne væk fra deres eget territorium og ind i hunnernes for atparre sig.

Danmark er et godt land for minkavlMinkens foder fremstilles af affald fra fiskeindustrien og fjer-kræslagterier. Danmark har meget fiskeri, og der bliver slagtetmange kyllinger, så foderet er nemt og billigt at skaffe.

Det danske klima passer minken godt. Danmark ligger påsamme breddegrad som minkens naturlige levested, årstider-ne har samme længde, og lysmængden er den samme som idet sydlige Canada. Derfor udvikler minkens pels sig, så denbliver meget smuk.

Årets gang hos minkavlerenMange steder i Danmark er der minkfarme. De er lette atkende udefra på de tætte grå hegn, som omgiver dem.

Hos familien Andersen holder de mink. Ole Andersen harselv bygget hegnet rundt om alle burene, så dyrene ikke slip-per væk. Hegnet går 60 cm ned i jorden og er ca. 2 m højt. Detforhindrer minkene i at grave sig ud, og ræve i at grave sig ind.Desuden forhindrer det minkene i at blive stressede. Det bli-ver de let af synsindtryk og lyde udefra. Stressede mink kan fxfinde på at bide deres unger ihjel.

Minkens ungerOle har 600 tæver. Tæver er navnet på hunnerne ligesom hoshunde. Hver tæve får imellem 2 og 12 unger pr. kuld. Ungernebliver født fra sidst i april til midt i maj. En minkhun har kun5-6 patter. Hun sørger for, at fordele ungernes dietid, så dealle får lige meget mælk. De nyfødte unger vejer kun 10 gramog er helt afhængige af deres mor.

134

Nyttige begreberArvelige egenskaber: bestemte egenskabereller træk, der nedarves fra forældre. Det kanfx være øjenfarve eller hårfarve.

Avlsmink: en mink, som minkavleren vil haveunger fra.

Dækhår: det øverste lag af pelsen. Ofte erdækhårene stivere og mere vandafvisende endde øvrige hår.

Genetik: den del af biologien, der handler omde arvelige egenskaber.


Pelse: at flå pelsen af dyret.

Stress: fysisk og psykisk belastning, som bl.a.kan øge produktionen af visse hormoner oggive højere blodtryk.

Uldhår: den del af pelsen, som ligger tættestved huden. Uldhårene er ofte gode til at isoleremod kulde og varme.

Minkhun med unger i sin rede i en åbrink. Hun kanogså have sin rede med unger andre steder, fxunder en havnebro eller under et træskur.


I den tid, hvor ungerne vokser meget, skal moderen fodres5 gange om dagen. Hun har brug for meget energi til sin mæl-keproduktion og det store arbejde med at passe ungerne. OleAndersen får i denne tid leveret foder hver dag, og der er travltpå minkfarmen.

Når ungerne er en måned gamle, kan de så småt æde selv.Så lægger Ole noget fortyndet mad på toppen af buret. Detdrypper ligeså stille ned til ungerne. Ungerne tager hurtigt påi vægt, og når de er 8-10 uger gamle, fjernes de fra moderen.

Allerede sidst i august er ungerne næsten udvoksede. Debor nu to og to sammen i burene. Der er stille på OleAndersens minkfarm i denne tid. Minkene fordres 1-2 gangeom dagen, og der er tid til at vedligeholde udstyret på farmen.

Vinterpelsen er den flottesteI september/oktober skifter minkene deres sommerpels udmed vinterpels. Det er ændringer i lyset og temperaturen, derfår minkene til at skifte pels. Nu er det vigtigt, at dyrene fåralle de vitaminer og mineraler, de har brug for, da det er vin-terpelsen, minkavleren skal sælge.

I november, bliver der meget travlt igen. Nu skal OleAndersen udvælge de dyr, som skal pelses, og dem der skalbruges til avl. For at kunne lave dette valg ordentligt kigger

135

MinkpelsenMinkpelsen består af en tæt underuld, som isolerer godt. Dækhåreneer blanke, glatte og vandafvisende. De forhindrer vandet i at nå ned tilminkens underuld og til huden. Nogle dækhår er korte, andre er lange.

1. Inde bag hegnet ligger hallerne i lange rækker.Her under tagene står minkenes bure. Burene eråbne, så dyrene får masser af frisk luft.

2. Fotografen har åbnet låget på redekassen, såman kan se minkhunnen og ungerne.

3. Minkenes foder består af fisk og rester fra slagte-de kyllinger. Kødet og knoglerne males til en grød,som lægges i klatter ovenpå minkenes bure.

1

2

3

PELSDYRAVL

han på pelskvaliteten og dyrets størrelse. Minkene med denbedste pels og den højeste vægt bruges i næste års avl.

Skindets kvalitet bedømmes ud fra flere ting. Der skalvære mange uldhår i pelsen. Det kalder avleren for en tætunderuld. Men uldhårene må ikke kunne ses for dækhårene,som overalt skal være flotte og tætte. Desuden skal skindetvære flot i farven og dejlig blødt at røre ved. Det giver desmukkeste pelsfrakker. Det er dækhårene, som bestemmerfarven på pelsen.

Minkene pelsesDe dyr, som skal pelses, slås ihjel. Dette gør Ole Andersen vedat sætte minkene ned i en kasse. Udstødningsgas fra en motorsendes ind i kassen, og efter nogle minutter er minkene døde.Derefter bliver dyrene tromlet. Det gøres ved at lægge 60-70dyr ind i en stor cylinderformet tromle, der drejer rundt. Herkommer de værste urenheder som madrester og afføring vækfra pelsen. Derefter klippes trædepuderne af, og der laves etsnit fra det ene bagben over bugen til det andet bagben.

Ole kan nu trække skindet af. Det kræver kræfter, men erikke blodigt. Når det er gjort, vender skindet med vrangenudad.

Alt det fedt, som minken har under skindet til at holdevarmen, skrabes nu af i en skrabemaskine. Derefter tromlesskindet i en anden tromle for at få det sidste fedt væk. Nu ven-des skindet, så pelsen vender udad. Skindet tromles til sidst iren savsmuld, hvorefter det hænges på en skindryster. Herrystes savsmuldet og det sidste snavs af.

Efter alt dette skal skindene tannes. Det vil sige, at de bli-ver spændt ud på et stykke træ for at få den rette form. Nu erde næsten klar til salg. De mangler kun at komme i en tørre-kasse. Når de har hængt der i 3-4 dage, sendes de på auktion.

Kun avlsminkene overvintrerDe dyr, som skal have unger næste år, overvintrer på minkfar-men. I starten af marts, når foråret kommer, bliver de parrings-lystne. En han får normalt lov til at parre sig med seks hunner,og når han har klaret det, bliver han slået ihjel og pelset.

Det næste års kuld er nu på vej, og Ole håber på at få mangeminkhvalpe, og at hans dyr ikke bliver syge.

136

1

2

1. Minkavleren bedømmer minkenes skind. Minkenbliver sat ind i et lille tremmebur, hvor bunden kanhæves. Så klemmes minken op imod burets top,og minkavleren kan undersøge pelsen nærmereuden at blive bidt af dyret.

2. Det er et stort arbejde at pelse minkene. Detskal gøres omhyggeligt. Snittene, der åbner skin-det, skal ligge rigtigt, og skindet må ikke tage skadeunder pelsningen.


Minkavleren skal vide noget om genetikMinkpelsens farve og struktur afhænger af de arvelige egen-skaber – generne. Selvfølgelig er det også vigtigt for pelsenskvalitet, at minkene får det rigtige foder, og at de bliver passetgodt. Men pelsens udseende og dermed dens pris afhængermeget af, hvilke arvelige egenskaber minken har. Derfor er detvigtigt, at Ole Andersen ved noget om, hvordan forskelligeegenskaber nedarves. Viden om arvelige egenskaber kaldesgenetik. Læs i denne bog s. 98-111 om genetik.

De forskellige pelsfarver skyldes mutationerMink i fangenskab findes i mange forskellige farvetoner ligefra rent hvid til kulsort. Den vilde mink er brun, men fordi deropstår mutationer hos minkene, findes der nu mink i mangefarver.

I naturen ville en mink, der på grund af en mutation blevfødt med hvid pels, ikke kunne klare sig så godt. Men bliveren sådan mink født i fangenskab, vil minkavleren måske sættepris på farven, og lade den hvide mink få unger.

137

Disse skind er er klar til salg på en auktion.

PELSDYRAVL

Den brune pels dominerer over den hvideOle Andersen bruger sin viden om genetik, når han vil avlebestemte farvetyper af mink. Hvide minkpelse er ofte dyrereend brune minkpelse. Derfor kan Ole ønske at avle hvide dyr.Det letteste ville selvfølgelig være at købe nogle hvide avlsdyr.De har to gener for hvid pels – ét gen for hvid pels fra mode-ren og ét gen for hvid pels fra faderen. Hvis man parrer hvideavlsmink med hinanden, vil alle ungerne blive hvide.

Men hvide mink er dyre, og måske har Ole Andersen godebrune mink, som han gerne vil bruge i avlen.

Han køber så nogle hvide hanner. De hvide hanner parresmed brune hunner, som han har i forvejen. Alle ungerne bli-ver brune, fordi genet for brun pels er dominerende. Men ung-erne har et gen for hvid pels.

Ungerne får nu lov til at vokse op, og næste forår parres deunge brune hunner med hvide hanner. Halvdelen af deresunger vil blive hvide, mens den anden halvdel vil blive brune.

138

Avl med hvide og brune mink

En brun hun får unger med en hvid han. Selv om alle ungerne bliver brune, har de et gen for lys pelsfarve fraderes far.

En af ungerne fra tegningen til venstre er blevet en kønsmodentæve og parres med en hvid minkhan. Nogle af ungerne bliverhvide, nemlig de unger, der får et gen for lys pelsfarve fra bådederes far og deres mor.

B h

B h

B h

B h

B B

h

h

B h

B h

h h

h h

B h

h

h


Undslupne minkMinken trives så godt i Danmark, at også mink, som ved etuheld er sluppet ud fra en minkfarm, klarer sig. Selv om min-ken har været holdt i fangenskab i mange generationer, har denalle det vilde dyrs egenskaber. Den er ikke blevet et tamt husdyr.

Mink er fremragende jægere både i vand og på land. Mangesteder i Danmark har vi i dag vildtlevende bestande af mink,som stammer fra undslupne dyr. Mink, som slipper ud i dendanske natur, lever især nær søer, vandløb og kyster.

Vores oprindelige rovdyr ilder og odder er også knyttet tilvand. Men minken kan måske udkonkurrere disse to arter vedat æde deres føde. Desuden frygter man, at minkens effektivi-tet som jæger kan gå ud over de fugle, som yngler i nærhedenaf vand. Minken tømmer fuglerederne for æg og unger.

Flere steder i Danmarks fuglerige vådområder, fx vedVejlerne i Nordjylland, har man registreret undslupne mink,som tømmer fuglereder.

139

Undslupne mink må fanges og skydes året rundt.De er uønskede i den danske natur.

Virusog bakterier

140

141

Kopper er en af de værste sygdomme. Sygdommen har gennemtiden slået millioner ihjel og skabt lidelser for endnu flere. Kopperoptrådte ofte som en epidemi, hvor mange blev smittet. De smitte-de fik feber og bagefter udslæt med blærer over hele kroppen.Mellem 10% og 25% af de smittede døde. De overlevende fik grim-me ar efter blærerne.

I slutningen af 1700-tallet lykkedes det at fremstille en vaccine modkopper, og allerede i 1810 blev vaccination lovbefalet i Danmark.Siden foregik der et stort vaccinationsarbejde over hele verden. Detbevirkede, at man i 1977 kunne stoppe med at vaccinere i Danmark,og i 1980 blev sygdommen kopper officielt erklæret udryddet i heleverden.Kopper skyldes en virus.

Pest er også en sygdom, der har krævet mange menneskeliv. Underden store pestepidemi i Europa omkring 1350 døde en fjerdedel afbefolkningen. Sygdommen viser sig som feber og bylder, og omkringhalvdelen af de smittede dør. I dag kan pest behandles med antibio-tika, og man kan også vaccinere imod den. Men den optræder sta-dig i mindre omfang rundt omkring i verden. Pest spredes ved, atmennesker bliver bidt af lopper fra rotter.Pest skyldes en bakterie.

To af de sygdomme, der gennem tiderne har krævet fleste mennes-keliv, skyldes altså virus og bakterier. Masser af andre sygdommestammer også fra virus og bakterier. Men virus og bakterier har ikkebare negative virkninger. De gør også stor nytte i en lang rækkesammenhænge.

Hvorfor bliver man forkølet?Hvordan kan man undgå at blive syg af bakterier?Hvordan kan bakterier gøre nytte?Er der liv i virus?

er

VIRUS OG BAKTERIER

Virus – liv eller ej?Når vi bliver forkølede eller får influenza, skyldes det en virus.Der er virus overalt omkring os, men virus er ikke noget, somvi kan se. En virus er ikke større end 20-300 milliontedel mil-limeter i diameter, så man skal bruge et elektronmikroskopfor at se en virus.

Man kan ikke med bestemthed sige, om virus er en formfor liv eller bare et stort molekyle. En virus er nemlig ikke encelle. Den kan kun vokse og formere sig, når den opholder siginde i en bakterie, en svamp, et dyr eller en plante. Den udnyt-ter cellens enzymer til at kopiere sit arvemateriale. Hvis envirus findes uden for en celle, er den livløs og har ikke nogetstofskifte. Derfor kaldes den somme tider for en viruspartikel,som tegn på at den ikke er levende.

Virus består af en kappe af protein, som omgiver en slagskerne, der består af enten DNA eller RNA. RNAet eller DNAetindeholder virussens arvelige egenskaber.

Virus blev opdaget i slutningen af 1800-tallet. Eller rettere,man opdagede kun virkningerne af virus, for på den tid havdeman ikke elektronmikroskoper, så man kunne endnu ikke sevirus. Det var først langt senere, at man fandt ud af, hvordanvirus ser ud.

Der findes formentlig mange tusinde forskellige virusser,men man ved ikke, hvordan dette væld af former er opstået.

Virus fremkalder sygdommeVirus har stor betydning på grund af de sygdomme, de frem-kalder. Som regel forårsager en bestemt slags virus kun syg-dom hos en enkelt eller nogle få beslægtede dyre- eller plante-arter. Sygdommene kan være meget forskellige, lige fra enuskyldig forkølelse til den alvorlige sygdom aids. Man kanvaccinere mod nogle af disse sygdomme, men der findes ogsåen lang række virussygdomme, som man ikke kan forebygge.Antibiotika virker ikke på virus. I boksen på næste side kanman se nogle af de sygdomme hos mennesker, som skyldesvirus.

Virus kan også gøre planter syge. Her kan man ofte se, atplanternes blade får lysegrønne områder, men sygdommenkan også vise sig ved, at bladene krøller sammen. Sygdommene

142

Nyttige begreberArvemateriale: DNA-molekyler i cellerne.Her ligger kromosomerne, der indeholder dearvelige egenskaber.

Enzym: enzymer er en særlig slags proteiner,der virker som kemisk værktøj. Enzymer hjæl-per med at spalte stoffer eller med atsammensætte stoffer.

Kappe: lag af protein yderst på virus.

Molekyle: den mindste enhed af et stof.

RNA: enkeltstrenget molekyle, som indgår iprocessen med opbygningen af proteiner.

Stofskifte: opbygning og nedbrydning af stofferi levende organismer.

En ebola-virus. Denne er forstørret omkring23.000 gange. Ebola-virus har forårsaget alvorligesygdomsudbrud i tropisk Afrika siden 1976.

SMÅ DYR OG PLANTER VIRUS OG BAKTERIER

har stor betydning i landbruget og kan halvere udbyttet af fxroer og kartofler.

En helt speciel gruppe af virus angriber kun bakterier. Dekaldes bakteriofager, “dem der æder bakterier”. Bakteriofagertrænger ind i bakterier og formerer sig lynhurtigt. Dereftergår bakterierne i opløsning, så der frigives en mængde nyebakteriofager. Bakteriofager er nogle af de bedst undersøgtevirusser, men mange af de øvrige slags virusser kender vi for-bløffende lidt til.

Bakteriofager bruges blandt andet til at overføre nye genertil bakterier, når man laver gensplejsning. Bakteriofager kanogså bruges til at bestemme, hvilken art bakterie, man harmed at gøre, fordi de som regel kun angriber en enkelt ellerganske få arter af bakterier.

BakterierBakterier er meget små organismer, altså levende væsener. Debestår kun af en enkelt celle. I modsætning til celler hos dyr ogplanter har de ikke nogen kerne, og de mangler også nogle afde dele, der ellers findes i celler. Bakterier tilhører riget Pro-

143

Hvad hedder det?Her i bogen skriver vi:En virus – når vi taler om en enkelt virusFlere virusser – når vi taler om flere.Men andre steder skriver man: et virus og flerevira eller flere virus.Man har lov til at bruge alle betegnelserne.

Nogle sygdomme hos menneskerfremkaldt af virus• Aids• Forkølelse• Gul feber• Herpes• Hundegalskab• Influenza• Kopper

• Leverbetændelse• Mave-tarminfektioner• Mæslinger• Polio• Røde hunde

Nyttige begreberFossil: forstenede rester af dyr eller planterfra forhistorisk tid.

Gunstig: god.

Livsbetingelse: betingelse for at noget kanoverleve.

Tilpasse: passe bedst muligt til sine omgi-velser.

Bakterier (gule) på næseslimhinden (lyserød) hos etmenneske. Forstørret ca. 3.900 gange.

VIRUS OG BAKTERIER

karyota, hvis navn netop betyder, “uden kerne” (se side 169).Bakterier måler 0,2-2 tusindedele millimeter og er altså såsmå, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Derimod kanman se dem i et almindeligt mikroskop. Men skal man sedetaljer inde i dem, er det nødvendigt at anvende et elektron-mikroskop.

Man regner med, at det første liv på Jorden var bakterier,og at de udviklede sig for omkring 3,8 milliarder år siden. Deældste fossiler, man kender, er organismer, som ligner bakte-rier meget. Bakterier har været kendt siden 1600-tallet, hvorAntoni van Leeuwenhoek så dem i et af de mikroskoper, somhan havde konstrueret (se Biologisystemet BIOS, Grundbog A,s. 146-147).

Bakterier findes overalt i helt utrolige mængder, både påland, i luften, i ferskvand og i havet. Der er mængder af bak-terier i jorden, uden på os selv og inden i os, på dyr og planter,på is og helt nede på dybhavets bund 10.000 meter underhavets overflade. En enkelt lille klump jord indeholder milli-arder af bakterier, og i en spytklat fra mennesker er der ogsåmængder af bakterier.

Bakterier trives som regel bedst under fugtige forhold, oghvor der er lunt. Men forskellige bakterier kan tilpasse sig vidtforskellige livsbetingelser. En del af dem kan gå over i et sær-ligt hvilestadium – en spore – hvis forholdene bliver for ugun-stige. Bakteriesporer tåler meget lave eller høje temperaturerog også total udtørring i flere år. En bakteriespore viser ikketegn på liv. Men når betingelserne igen bliver gunstige, voksersporen atter op til en bakterie.

BakteriecellenDen enkelte celle, som en bakterie består af, har som nævntingen cellekerne. Den har heller ingen organeller, bortset fraribosomer. Bakteriecellen er omgivet af en cellemembran ogen cellevæg, og uden på disse ligger ofte en slimkapsel.Bakteriecellen er dækket af en række små hår, som hjælperbakterien med at klæbe sig fast til noget. Desuden har en delbakterier en lang svingtråd, en flagel. Flagellen bruges, nårbakterien skal bevæge sig. Bakteriens genetiske materiale lig-ger som frie DNA-molekyler inde i cytoplasmaet. Her findesogså bakteriens ribosomer, hvor der dannes proteiner.

144

Nyttige begreberCellemembran: en hinde, der omgiver cellen.

Cellevæg: plante- og bakterieceller er omgivetaf en cellevæg.

Cytoplasma: celleslim.

DNA-molekyle: i alle vores celler findes encellekerne. Inde i cellekernen ligger alle gener i en lang streng. Denne streng er et langtmolekyle, der kaldes DNA.

Flagel: svingtråd.

Genetisk materiale: arvemateriale. Arvemate-rialet består af DNA-molekyler i cellekernerne.Det indeholder de arvelige egenskaber.

Infektion: smitte.

Koloni: gruppe af organismer, der lever sammen.

Membran: hinde.

Organel: en del af en celle med særlig funktion,fx mitokondrie, grønkorn og ribosom.

Protein: proteiner er vigtige stoffer, når deropbygges nye celler. Proteiner indtages viaføden og opbygges også i kroppen.

Resistent: modstandsdygtig.

Ribosom: lille mørkt korn i celleslimen.Ribosomer fremstiller proteiner.

Slimkapsel: et lag af slim.

Ukønnet formering: formering uden befrugtning.


Forskellige slags bakterierMan kender mere end 10.000 arter af bakterier, og de kan ind-deles på forskellige måder. Det kan være praktisk at kende lidttil disse inddelinger, fordi nogle af ordene fra inddelingerneofte bruges, når man læser eller hører om bakterier.

Når man inddeler bakterier på udseendet, kan de opdeles i:• Kokker – som er kugleformede.• Stave – som er stavformede.• Vibrioner – som er kommaformede.• Spirochæter – som er skrueformede.• Spiriller – som er spiralformede.

Man kan også opdele bakterierne alt efter, om de behøver ilteller ej:• Bakterier, som behøver ilt udefra for at leve.• Bakterier, som ikke behøver ilt udefra for at leve.De sidstnævnte bakterier får dog ilt, når de nedbryder for-skellige stoffer.

I mere end 100 år har man også opdelt bakterierne efter, om debliver farvede eller ej af et bestemt farvestof. Denne farvning ogopdeling blev opfundet af den danske læge Christian Gram.• Grampositive bakterier – som bliver farvede.• Gramnegative bakterier – som ikke bliver farvede.Farvning af bakterier anvendes, når man skal finde ud af, hvil-ken form for bakterier, mennesker eller dyr er blevet smittetmed.

FormeringBakterier findes ofte i store kolonier og formerer sig megethurtigt. Formeringen er ukønnet og foregår ved, at bakterie-cellen deler sig i to. Nogle bakterier kan dele sig hvert tyvendeminut. Det vil sige, at der bliver:• 2 efter 20 minutter• 4 efter 40 minutter• 8 efter en time• 64 efter to timer• 68.719.476.736 efter 12 timer• 4.722.366.482.869.650.000.000 efter 1 døgn.

145

Forskellige slags bakterier

Bakterier med flageller

Stavformede bakterier

Skrueformet spirochæt

Spiralformet spiril

Kommaformet vibrion

Kugleformede kokker

VIRUS OG BAKTERIER

Tallene fortæller noget om, hvor hurtigt bakterier kan forme-re sig, og hvorfor en infektion med sygdomsfremkaldendebakterier hurtigt kan fremkalde en kraftig virkning.

Somme tider kan to bakterier lægge sig ved siden af hin-anden for at udveksle stykker af deres DNA, det genetiskemateriale (se også s. 117). Det betyder, at bakterier meget hur-tigt kan ændre deres genetiske sammensætning. På den mådekan der hurtigt opstå bakterier, der fx er resistente modbestemte former for lægemidler.

Nyttige bakterierForskellige bakterier lever af vidt forskellige ting. Nogle afdem æder andre organismer. Andre producerer selv deres føde.

Bakterier har stor betydning for nedbrydning i naturen.Uden bakterier ville fx blade fra træer ikke nedbrydes tilnæringssalte, som planter kan optage gennem rødderne.

En mængde andre processer er også afhængige af bakterier.Mange ærteplanter har stor nytte af bakterier. De har bakterier

146

Nyttige begreberForsvarsmekanisme: en reaktion for at undgånoget ubehageligt eller skadeligt.

Gensplejsning: indsættelse af et individs gener i et andet individs DNA.

Nedbrydning: en proces, hvor stoffer omdannestil mindre bestanddele.

Nytteplante: en plante, som mennesket udnytter, især til at spise.

Salmonella-bakterier, som er i færd med atudveksle genetisk materiale, DNA. Overførslenaf DNA sker gennem “armen”, som forbinderto af bakterierne.


i deres rodknolde, og disse bakterier opsamler kvælstof fraluften og gør den tilgængelig som næring for planten. Bak-terier er derfor en vigtig del af naturens kredsløb.

Mennesker har også glæde af bakterier. Det er bakterier, dergør det muligt at omdanne mælk til yoghurt. Det er også bak-terier, som spiller en væsentlig rolle i fremstilling af ost.

I dag anvender man også bakterier til fremstilling af enzy-mer. Nogle af disse bakterier er gensplejsede. Det vil sige, at dehar fået sat et bestemt gen ind, så de kan producere et ganskebestemt enzym. Der skal store mængder af bakterier til for atfremstille store mængder enzymer, men det er ikke noget pro-blem, fordi bakterier er så hurtige til at formere sig.Eksempelvis fremstiller man væksthormon til behandling afdværgvækst ved hjælp af gensplejsede bakterier (se s. 119). Vibruger også bakterier til rensning af spildevand. Når manforetager en såkaldt biologisk rensning af spildevand, betyderdet, at man lader bakterier nedbryde affaldsstofferne i vandet.Det sker på alle vores rensningsanlæg.

147

1. Ost fremstilles ved, at man sætter såkaldt osteløbe– et enzym – og en kultur af mælkesyre-bakteriertil pasteuriseret (varmebehandlet) mælk.

2. Rodknolde på bønneplante. Bakterier inde i knol-dene opsamler kvælstof, som planten kan udnytte.

1

2

VIRUS OG BAKTERIER

Skadelige bakterierBakterier kan også være skadelige. Nogle bakterier producerergiftstoffer eller nedbryder celler og væv. På den måde kan degøre stor skade eller endda bevirke, at planter, dyr eller men-nesker dør. Bakterier, som snylter på en vært, fx et dyr eller enplante, kaldes for parasitter. En del alvorlige sygdomme hosmennesker, skyldes bakterier. Men mange af dem kan vi efter-hånden bekæmpe med vaccination, eller vi kan undgå demved at holde en god hygiejne, så vi ikke får dem i os.

Vi kan få overført bakterierne på forskellige måder. Detmest almindelige er, at vi kommer i kontakt med noget ellernogen, som har bakterierne, fx ved at vi rører ved andre men-nesker. Men bakterier kan også overføres gennem den luft, viindånder, eller gennem den mad vi spiser. Mange af de syg-domsfremkaldende bakterier er omgivet af en slimkapsel.Denne kapsel beskytter bakterierne mod kroppens forsvars-mekanismer, især mavesyren og de hvide blodlegemer. På denmåde får bakterierne mulighed for at formere sig, uden at

148

Anlæg til rensning af spildevand. En meget vigtig del af rensningen sker ved, at bakterier nedbryderstoffer i vandet, blandt andet afføring og urin.


kroppen kan gøre noget ved det, og derfor bliver vi syge af denstore mængde bakterier.

En infektion af bakterier bliver ofte bekæmpet med anti-biotika. Det er stoffer, der er giftige for bakterier. Det mestkendte af disse antibiotika er penicillin. Det er et stof, derstammer fra en mugsvamp. Man bruger som regel heltbestemte former for antibiotika til hver enkelt slags bakterie.Men der findes også såkaldte bredspektrede antibiotika, derslår flere slags bakterier ihjel.

Planter kan også angribes af bakteriesygdomme, og detkan få stor betydning for udbyttet af nytteplanter. I Danmarker det dog stort set lykkedes at udrydde og bekæmpe de vig-tigste af disse plantesygdomme, der blandt andet kan rammekartofler og ærter.

149

Nogle sygdomme hos menneskerfremkaldt af bakterier• Blodforgiftning• Borreliose• Difteri• Hjernehindebetændelse • Kighoste• Kolera• Lungebetændelse• Meningitis

Det er vigtigt med stor renlighed under madlavning,hvis man skal undgå bakteriesygdomme.Grøntsager, som skal spises rå, skal fx altid holdesadskilt fra råt kød.

Kartoffel, som er begyndt at rådne på grund af bakteriesygdom og derefter lettere er blevetangrebet af snegle.

• Pest• Skarlagensfeber• Spedalskhed• Stivkrampe• Syfilis• Tuberkulose• Tyfus

SYDAMERIKA

NORDAMERIKA

EUROPA

AFRIKA

INDIEN

GALAPAGOS

150

Hvem var Darwin?Hvad menes der med evolution?Hvad er et fossil, og hvad viser fossiler?Hvordan opstår nye arter?Hvad menes der med “den bedst egnede overlever”?

KINA

AUSTRALIEN

NEW ZEALAND

151

Darwins rejse og opdagelser

DARWINS REJSE OG OPDAGELSER

EvolutionsteorienCharles Darwin var manden, der ændrede verdens syn på detlevende. Darwin opdagede, at livet har udviklet sig gennemmange millioner år, og at mennesket også er et resultat af langudvikling. Darwin er med andre ord grundlæggeren af evolu-tionsteorien, teorien om livets udvikling. Før Darwin kommed sin teori, mente man, at alle dyr mennesker og planter varskabt af Gud. Man mente også, at livet ikke havde forandret sigog ikke ville forandre sig fremover.

Men hvem var Darwin, og hvordan fandt han ud af, at livethele tiden udvikler sig?

Charles DarwinDarwin blev født 12. februar 1809 i England. 16 år gammelbegyndte han at læse til læge på universitetet, fordi hans farønskede det. Darwin var dog ikke interesseret i lægevidenskabog måtte holde op. Han blev derefter præst. Darwin var megetinteresseret i dyr og planter og fulgte undervisningen i biolo-gi ved siden af præstestudiet.

Hans biologilærer Henslow blev tilbudt at rejse Jordenrundt på et ekspeditionsskib. Henslow havde dog ikke mulig-hed for at rejse og foreslog derfor, at Darwin skulle tage afsted. Men Darwin måtte ikke rejse for sin far. Faderen kunneikke lide, at sønnen altid ville lave noget andet, end det hanskulle. Faderen blev dog overtalt, og fra 1831-1836 var Darwinpå ekspedition med skibet H.M.S. Beagle. Under den lange turindsamlede han dyr og planter fra hele verden. Han samledeogså knogler fra uddøde dyr. Darwin skrev i ugeblade om sinemange oplevelser, og folk hjemme i England læste hans beret-ninger med stor interesse.

Fra 1836-1859 ordnede og bearbejdede Darwin sine mangenotater og indsamlede ting fra rejsen. Resultatet blev, at han i1859 udgav den bog, der gjorde ham verdensberømt. Bogen hed“Arternes oprindelse” og den beskrev livets udvikling. Darwinvar altså mere end 20 år om at skrive sin bog om evolutionsteo-rien. Han vidste, at nogle ville blive meget vrede. De fleste men-nesker troede nemlig, at Jorden og alt levende var skabt af Gud,og ikke havde ændret sig siden skabelsen. Darwins teori blev da

152

Nyttige begreberArt: en afgrænset gruppe af dyr. Dyr af sammeart kan få unger med hinanden, og ungerne eri stand til at formere sig.

Beslægtet: det, at dyr eller planter har udvikletsig forskelligt, men stadig minder om hinanden.

Slægtskab: forbindelse mellem individer pågrund af fælles nedstamning.

Fossil: forstenede rester af dyr eller planter fraforhistorisk tid.

Gast: en person, der hjælper til på et skib.

Geologi: alt, hvad der har med Jorden og densdannelse at gøre.

Gruppe: dyr er inddelt i forskellige grupper. Fxhører gruppen af finker under gruppen af spur-vefugle.

Nektar: sukkerholdig saft i blomster, sommange insekter suger op.

Zoologi: alt, hvad der har med dyr at gøre.

Darwin som ung.

SMÅ DYR OG PLANTERDARWINS REJSE OG OPDAGELSER

også kritiseret, men han forsvarede den til sin død i 1882, og idag ved vi, at Darwin havde ret. Livet udvikler sig hele tiden.Bakterier, planter, dyr og andre organismer er et resultat afmange millioner års evolution, og livets udvikling fortsætter.

Darwins rejseDen 27. december 1831 afgik skibet H.M.S. Beagle for at sejleJorden rundt. Formålet med rejsen var egentlig at lave søkortover havet ud for Sydamerika. Men det var ikke det, rejsen blevkendt for. Ombord var den kun 22-årige Darwin, der var medfor at indsamle dyr og planter. Det var almindeligt dengang,at have en naturforsker med på ekspeditioner for at lave ind-samlinger til museer og andre naturhistoriske samlinger.

Kaptajnen var den unge Robert FitzRoy, som havde storerfaring med at sejle på verdenshavene. Han var en hård negl– ikke mindst mod gasterne på skibet. De blev straffet medpiskeslag på dækket, hvis de gjorde noget galt. Livet ombordviste sig hurtigt fra den barske side med sygdomme og pro-blemer blandt gasterne på det lille skib. Darwin og FitzRoykom for det meste godt ud af det med hinanden, men var dybtuenige om mange ting, bl.a. deres syn på mennesker. Kaptaj-nen så ned på indfødte folk, mens Darwin betragtede andremennesker som ligeværdige.

I løbet af få uger var skibet nået til Amerikas kyster, oghver gang skibet lagde til, var Darwin ude i naturen for at ind-samle dyr og planter. De blev alle taget med ombord ogbeskrevet nøje. Kaptajnen mente snart, at hans skib varomdannet til en jungle, men han satte pris på Darwins ildhuog store arbejde. De mange fund gav også anledning til under-holdende samtaler mellem FitzRoy og Darwin – og det varnetop for underholdningens skyld, at FitzRoy havde ønsket atfå en ung videnskabsmand med.

Nogle spændende opdagelser på rejsenDarwin havde læst mange bøger om Jordens store mysterier fxteorier om, hvordan bjerge var dannet, hvordan livet varopstået, og hvordan vulkaner var opbygget. Under rejsenmodtog han nye bøger om geologi og zoologi, som han læste

153

Darwins berømte bogI 1859 udgav Darwin bogen “Arternes oprin-delse”. Den meget lange originale titel er :“On the Origin of Species by Means ofNatural Selection, or the Preservation ofFavoured Races in the Struggle for Life”.I dansk oversættelse forkortet til: “Arternesoprindelse gennem naturlig selektion”. Bogenudkom i 1.000 eksemplarer og var udsolgt allerede den første dag.

Skibet H.M.S. Beagle, som Darwin sejlede med.Der var omkring 70 mand ombord, og skibetsopgave var egentlig at kortlægge det farlige farvandud for Chile. Her er skibet nær Ildlandet, som liggerved sydspidsen af Sydamerika.


med stor interesse. Darwin begyndte dog at stille spørgsmåls-tegn ved mange af teorierne. De passede ikke med det, han såmed sine egne øjne.

Dengang troede man, at Jorden ikke ændrede sig. Men påvulkanøen São Tiago, der er en af Kap Verde-øerne ud forAfrika, lagde Darwin mærke til et hvidt lag, der løb tværs gen-nem en klippeskrænt 15 m over havets overflade. Ved at under-søge laget nærmere, fandt Darwin både koraller og muslinge-skaller i laget. Dette lag havde engang været havbund! Øenmåtte altså have hævet sig langsomt op fra havets bund.Kunne det passe, at jordlag kunne hæve sig?

Senere på rejsen lå Darwin ved en by på Sydamerikas kystog hvilede sig, da han selv oplevede et voldsomt jordskælv.Det var den 20. februar 1835, da Chile blev ramt af århundre-dets værste jordskælv. Huse blev ødelagt, og rystelserne fikvandet til at lave bølger så store, at skibene i havnen blevslynget op på kysten. Beagle lå heldigvis for anker ude påhavet og blev ikke ødelagt. Det mest interessante ved jord-skælvet var, at Darwin tydeligt kunne se på klipperne, at dehavde hævet sig en halv til en hel meter. De muslinger og sneg-le, som før jordskælvet havde siddet lige under vandlinien, sad

154

Kontinentalplader, som forskubber sig, giver jordskælvJordskorpen består af 7 store og flere små plader. Pladerne forskyder sig af og til i forhold til hinanden.Derved udløses store kræfter med jordskælv og vulkanudbrud til følge.

Epicenter

HypocenterJordskælvsbølger

Forkastning

Nyttige begreberFossil: forstenede rester af dyr eller planter fraforhistorisk tid.

Kontinent: Større sammenhængende landmas-se som for eksempel Nordamerika ellerAustralien.

Pangea: for 200 millioner år siden lå alle konti-nenterne samlet. Dette store kontinent kaldesPangea.

Spurvefugle: en stor gruppe af fugle, somblandt andet omfatter spurve, finker og stære.


nu pludselig over. Det var så tydeligt, at Darwin straks indså,at mange af de bøger, han havde læst, var forkerte. Der varikke tvivl om, at Jorden forandrer sig.

Flere opdagelserSenere samme år begav Darwin sig på en månedlang ekspedi-tion ind i Andesbjergene. I tre kilometers højde fandt han fos-sile muslinger. Han begyndte at forstå, hvilken enorm kraft,der havde skabt disse kæmpemæssige bjerge. Landskabernevar skabt ved en gigantisk vulkansk aktivitet. Mens noglelandmasser havde hævet sig, var andre landmasser måske sun-ket. Darwin havde som så mange andre tænkt over, at Afrikaog Sydamerika “passer sammen”, når man ser på et landkort.Måske havde de engang været ét stort land.

Fossiler af uddøde dyrPå et tidspunkt foretog Darwin en ekspedition på flere ugerud fra byen Montevideo i Uruguay og ind i landet. På denneog andre ekspeditioner gjorde han nogle sensationelle fund.Han fandt fossiler af et dovendyr på størrelse med et næse-horn og rester af dragelignende dyr med panser og kølle-agtige haler. I dag ved vi, at de dragelignende dyr var skjold-dyr, som er uddøde. Darwin begyndte at tvivle på denalmindelige mening om, at dyrene ikke havde ændret siggennem Jordens historie. Det var også underligt, at man ikkefandt fossile rester af nulevende arter. Darwin begyndte attænke. Måske havde de dyr, som levede nu, ikke altid væretder!

Knogler fra uddøde kæmpebæltedyrPå en af sine ekspeditioner i Sydamerika gjorde Darwin et heltenestående fund. I en grotte fandt han fossile rester af etkæmpebæltedyr. Man vidste allerede på Darwins tid, at dettedyr ikke fandtes i levende live. Dyret måtte altså have levet forlænge siden. Det, som undrede Darwin endnu mere var, atdyret lignede de noget mindre bæltedyr, som stadig levede iområdet. Det så ud som om, de to arter var beslægtede.

155

Jorden ændrer sig

For 200 mio. år siden

For 135 mio. år siden

For 65 mio. år siden, da dinosauerne uddøde

I dag

Jorden har ændret sig meget de sidste 200 mio.år. Den ændrer sig stadig, men det går megetlangsomt. Præcise målinger fra satelitter viser ogsåbevægelse af kontinenterne.


Darwin skriver hjem om sine tankerEfterhånden voksede Darwins samlinger på Beagle. Det lilleskib var fyldt op med dyr, planter, fossiler og klippestykker.Darwin besluttede derfor at sende mange af sine fund hjem tilEngland. Allerede dengang var der en livlig handel overAtlanten, og samlingerne kom hjem med forskellige køb-mænds skibe. Darwin vedlagde et brev til sin biologilærerHenslow, hvor han forsigtigt gjorde rede for sine nye idéer omJordens og livets udvikling. Henslow blev meget begejstret ogholdt forelæsninger om Darwins fund og idéer.

De vakte stor opsigt, og Darwin var, uden selv at vide det,blevet lidt af en berømthed hjemme i England. Teorien om, atlivet udviklede sig, havde han ellers kun fortalt til få. Den villesikkert skabe kaos og bestyrtelse, fordi folk stadig troede, atJorden og livet var skabt af Gud.

Fuglene på Galápagos Mod slutningen af rejsen ankom Darwin til Galápagosøerne.Dengang var denne øgruppe ikke særlig kendt og blev kunbesøgt af en hvalfangerbåd i ny og næ.

Darwin var kun på Galápagos fra 15. september til 22.oktober 1835, men det han så her, skulle komme til at under-bygge hans udviklingsteori.

156

Et bæltedyr, som det ser ud i dag. Før i tiden leve-de der kæmpebæltedyr. Darwin fandt skeletter fradisse i en grotte. Fundet var helt enestående, ogman vidste allerede på Darwins tid, at der ikkelevede så store bæltedyr. Det måtte altså havelevet tidligere. Og det så ud som om fortidens ognutidens bæltedyr var beslægtede.

DARWIN

WOLF

PINTA

MARCHENAGENOVESA

SANTA FÉ

SANTA MARIAESPAÑOLA

SAN CRISTÓBAL

SYDAMERIKA

SANTIAGO

RÁBIDA

PINZÓN

BALTRA

ISABELA

FERNANDINA

0 30 km

N


Hans første indtryk var dog ikke positivt. Øerne bestod afbare vulkanklipper. Der var kvælende varmt, og der stank afrådden tang. Darwin beskrev Galápagos som “en slags forhavetil helvede”. Efter et par dage fik han dog øjnene op for dethelt usædvanlige dyre- og planteliv. Det var helt anderledes ogusædvanlig smukt. Han så både elefantskildpadde, havleguanog de meget specielle småfugle – finkerne.

Elefantskildpadden var fejlagtigt blevet kaldt galápagos(havskildpadde på spansk) af de første spanske besøgende,deraf navnet på øerne. Darwin opdagede, at denne skildpaddetilhørte en art, der ikke var kendt fra andre steder i verden.

Havleguanerne svømmede i havet og levede af alger i mod-sætning til deres sydamerikanske slægtninge, der er rovdyr.De dyr, som fik størst betydning for Darwins teori, var dog desmå finker. Finker er en gruppe af spurvefugle.

Efter sin hjemkomst til England opdagede Darwin ud frasine notater og indsamlede fugleskind, at finkerne er en lillesmule forskellige fra ø til ø, og at de varierer i farve og næbstør-relse. Finkernes næbform afhænger af, hvilken føde de æder.De, der æder store, hårde frø, og lever på én ø, har meget kraf-tige næb. Andre finker på en anden ø har lært sig at brugekaktuspigge til at få larver ud fra revner, mens andre igen, påen tredje ø, bruger næbbet til at suge nektar fra blomster. Ihvert tilfælde er næbbet formet, så det er tilpasset fuglensføde. Darwin skrev senere: “Man forledes næsten til at tro, atøgruppen fra en oprindelig, sparsom fuglefauna har udvalgt

157

1. Elefantskildpadden.

2.Tyknæbbet finke har gennem evolutionen udvik-let et meget kraftigt næb.

3. Kaktusfinken har udviklet en helt speciel måde atskaffe føde på. Den bruger pigge fra kaktusplantertil at spidde insekter, som den derefter æder.

4. Nektarfinken her et meget fint næb og er speci-aliseret i at finde nektar i planternes blomster.

2

3

4

1


sig en enkelt art og tilpasset den de forskellige forhold”. Øerudvælger selvfølgelig ikke fugle. Men Darwins evne til at iagt-tage og tænke over det, han så, gjorde, at han kunne udvikleen helt ny teori.

Darwin vender hjemEt år efter besøget på Galapágos-øerne var Darwin hjemme iEngland. Den planlagte rejsetid på to år var blevet til fem, ogDarwin var nu 27 år gammel. Den uerfarne mand, som gikombord, var nu en erfaren videnskabsmand. Hans teorier hvi-lede ikke på løse tanker og traditioner, som det ellers varalmindeligt dengang.

Darwins samlinger blev anbragt på forskellige museer iLondon for at blive undersøgt af eksperter. Darwin blev opta-get i mange af de videnskabelige selskaber og endte hurtigt idet fineste – The Royal Society. Han var med stormskridt ryk-ket ind på den naturvidenskabelige scene, og i videnskabeligekredse diskuterede man nu livets udvikling. Når livet udviklersig, kalder man det evolution.

Darwins berømte bogDer gik over 20 år, inden Darwin fik skrevet en bog med sineidéer. I 1858 modtog han pludselig et brev fra en mand, derhed Alfred Russel Wallace. Han havde rejst rundt i bådeSydamerika og Asien og gjort en masse iagttagelser, der min-dede om Darwins. Det interessante var, at han forklarede sinefund på samme måde som Darwin og dermed havde udtænktden samme teori om evolution. Desværre for Wallace var hansskib med alle beviserne sunket i en storm. Men Darwin vidstenu, at andre nemt kunne blive ophavsmand til teorien omevolution, hvis han ikke fik sin bog ud.

Flere og flere videnskabsfolk fandt beviser på, at teorien varrigtig. Derfor samlede Darwin sine mange noter og fik bogenudgivet i 1859. Bogen vakte stort opsigt, og alle 1.000 bøgerblev udsolgt på bare én dag. Der måtte derfor straks trykkesflere. Nogle læsere blev forargede, mens andre kunne se detspændende i teorien. Alle måtte dog respektere, at Darwinsteori var godt underbygget. Teorien holdt og er i dag den enesteteori om livets udvikling, som er seriøst dokumenteret.

158

Dyrene på Galápagos-øerneGalápagos-øerne er en øgruppe, som liggermeget isoleret i Stillehavet. Det vil sige, at derer meget langt til andre øer og til fastlandet.Geologiske undersøgelser har vist, at øgruppenskød op fra havbunden ved vulkanudbrud forca. 100 millioner år siden. Livet er siden kom-met til øerne med havstrømme og medvinden, ligesom fugle har kunnet flyve til øerne.Der er ca. 20 store øer og 100 små øer iøgruppen, og det hele er i dag nationalpark pågrund af det helt særlige dyre- og planteliv.Det koster over 500 kr. at gå i land påGalápagos-øerne, og pengene går til at be-skytte naturen.

Turisterne på Galápagos-øerne kan komme megettæt på dyrene. Dyrene er ikke bange, da de ikkehar naturlige fjender. Øerne er i dag nationalparkog er et meget attraktivt turistområde.


EvolutionsteorienDarwins teori om, hvordan livet udvikler sig, kaldes evolu-tionsteorien. Den forklarer, hvordan livet udvikler sig. For atforstå teorien, er der en række begreber, man skal lære. Det erbegreber som fødselsoverskud, naturlig selektion, naturligvariation og artsdannelse.

FødselsoverskudDyr føder mange flere unger, end der er føde til. Dyrene leveri konkurrence om føden. De kan også konkurrere om megetandet. Fx kan fugle konkurrere om redehuller eller om træermed god beskyttelse af reder, myrer kan konkurrere om sol-beskinnede pladser til at etablere nye myretuer og bævere omvandløb med gode muligheder for at bygge dæmninger.

De bedst egnede overleverDen mest kendte sætning fra evolutionsteorien er “Survival ofthe fittest”. Ofte oversættes denne sætning til “De stærkesteoverlever”. Hos mange dyr er det ofte en styrkeprøve, derafgør, hvem der kommer til at parre sig. Det vil sige, at det kun

159

Nyttige begreberCamouflage: når dyr ligner deres omgivelser,siger man, at de er camouflerede.

Fødselsoverskud: der fødes flere individer, endder er føde til.

Kunstig selektion: når mennesker vælger dyrog planter ud for at fremavle bestemte egen-skaber.

Naturlig selektion: når de bedst egnede over-lever, sker der ofte en ændring af dyr og plan-ters egenskaber, så de efter mange millioner årser anderledes ud. Dette kalder man “naturligselektion”.

Artsdannelse: når en art skiller sig ud i flerearter, sker der en artsdannelse. Det sker overmeget lang tid.

Naturlig variation: alle individer i en søskende-flok eller i et kuld er forskellige. Det kalderman “den naturlige variation”.

Kampen om overlevelse er hård og ubarmhjertig i dyreriget. Hanner må ofte kæmpe for deres territorier og for at få adgang til hunner.Her er det to krondyr i kamp i Dyrehaven nordfor København.


er den stærkeste han, der parrer sig med hunnerne. På denmåde er det egenskaberne fra den stærkeste han, fx styrke, dergives videre til ungerne.

En anden måde at give sine egenskaber videre til ungernebestår i at tiltrække hunner. Danske forskere har undersøgt,hvilke landsvaler der var bedst til at tiltrække hunner. Ved atklæbe længere halefjer på svalerne, har de påvist, at hunnernetiltrækkes af de hanner, der har længst halefjer.

Hos dyr er det vigtigt, at hanner kan tiltrække hunner, ogomvendt. God camouflage kan sikre, at dyr ikke bliver ædt afrovdyr og dermed overlever. Hos giraffen er det ofte de dyr,som kan nå højst op i træerne, der får fat i bladene. Her drej-er det sig altså om at være højst. Det er altså ikke kun han-nernes styrke, men flere andre ting, der afgør, hvem der over-lever og får afkom. Derfor skal sætningen “Survival of the fit-test” oversættes til “De bedst egnede overlever”. Begrebet “fit-ness” stammer fra biologi, og betyder at være egnet til overle-velse.

Den naturlige variationI et kuld med kattekillinger er det let at se, at alle ungerne erforskellige. Det er også let at se hos hunde og andre store dyr.Men det gælder for alle dyr indenfor samme art, at individer-ne er forskellige. Forskellen skyldes, at alle hunnernes æg og

160

1. En landsvale med de meget flotte halefjer.Undersøgelser har vist, at hunnerne foretrækker de hanner, der har længst halefjer.

2. En knæler, som er godt camoufleret. Den ergrøn og har ben, der ligner kvistene fra de planter,den lever på. Fordelen er, at den ikke ses af rovdyr, og at den ikke ses af de dyr, den æder.

3. Selv om de tre hvalpe har samme forældre, erde ikke ens. Dette kaldes “den naturlige variation”.Forskellen skyldes, at de æg og sædceller, de udviklede sig fra, var forskellige.

1

2

3


hannernes sædceller er genetisk forskellige. Det er også derfor,vi ikke er helt magen til vores søskende. Hos mennesket erfødekonkurrencen de fleste steder sat ud af kraft – for mad erder nok af. Vi har dog et alvorligt problem med fordelingen afmad her på Jorden.

Den naturlige selektionMan kan spørge, hvordan dyrene fx bliver stærkere, højere,bedre camoufleret eller får længere halefjer. Hvis man vil for-stå, hvordan giraffens hals er blevet så lang, må man se pågiraffens føde og mulighed for at nå den. En giraf lever afblade, men konkurrerer med andre giraffer og dyr, der ogsålever af blade. Da der jo ikke er føde nok til alle, må nogle døaf sult. Det, at nogle klarer sig og andre bukker under, kalderman selektion. De dårligst egnede, fx de laveste giraffer, bliverselekteret bort. Deres arvelige egenskaber, fx mindre højde,bliver altså ikke ført videre.

Vigtige punkter i teorier om livets udviklingDarwins teori er blevet studeret nøje, siden den kom frem. Derforskes stadig i dyr, planter og celler og ny viden kommer heletiden frem. Med moderne teknikker kan vi bedre forske i gener,og vi ved derfor mere i dag. Moderne forskning i geologi, har

161

Ikke alle frø bliver til planterPlanter producerer også langt flere frø, end derkommer nye planter. Et birketræ kan fx produ-cere over 100.000 frø på et år, ligesom etbøgetræ kan stå helt fuld af bog. Det er kunmeget få af træernes frø, som bliver til storetræer. Dem, der er bedst til at vokse hurtigt ogkomme op i lyset, vinder konkurrencen. Deskygger de andre træer væk og er dermed debedst egnede.

Hvis alle flueæg blev til fluer!Hvis alle flueæg blev til fluer, der overlevede,ville fluerne på 9 år dække hele Danmark i etlag på 300 meters tykkelse.

Giraffer ændrer sigTil venstre: En gruppe giraffer for mange år siden. Mange af giraffernehavde kort hals.Dem med kort hals fik ikke fødenok, mens dem med lang hals over-levede og fik unger.

Til højre: Efter mange generationer har alle giraffer længere hals end de oprindelige.


også lært os meget mere om Jordens udvikling, end man vid-ste på Darwins tid. I skemaet på næste side kan man se, hvor-dan vores viden om livet og Jorden har udviklet sig.

Det er svært at se – og også at forståEvolution er som regel en meget langsom proces og derforikke noget, vi selv kan nå at opleve. Derfor er der nogle, somikke tror på evolutionsteorien, selv om al moderne forskningpeger på, at den er korrekt.

Uanset om man tror på evolutionsteorien eller ej, må mansige, at evolution er et vigtigt begreb i faget biologi. Derfor erdet nødvendigt, at man kender teorien og kan benytte degrundlæggende begreber.

162

I dag er hesten et stort dyr, der går på én tå oglever på åbne græsstepper. Men man véd fra knogle-fund, at heste har været meget mindre, end de er idag. Man kan også se, at heste engang var skovdyr,som gik på tre tæer. De mindede i bygning om denulevende tapirer.

Hestens udvikling skyldtes, at klimaet ændredesig og blev varmere og mere tørt. De skove, heste-ne levede i, forsvandt ganske langsomt. De heste,der var størst og hurtigst, klarede sig bedst i detnye miljø, hvor skoven var forsvundet og der varkommet græsstepper. De undgik at blive taget afrovdyr og fik afkom (føl).

55 mio. år siden 30 mio. år siden

15 mio. år siden

5 mio. år siden

Nutid

Hesten udvikling


163

Teori før Darwin Darwins teori Moderne teori

Jorden blev skabt af Gud for Jorden har eksisteret i millioner af år. Jorden har eksisteret i ca.ca. 6.000 år siden. 4,6 milliarder år.

Jorden ændrer sig ikke. Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved Jorden og klimaet ændrer sig: fx vedvulkanudbrud, jordskælv og landhævning. vulkanudbrud, landhævning, jordskælv,

klimaændringer, kontinentaldrift m.m.

Livet har været på Jorden i ca. 6.000 år. Der har været liv på Jorden Der har været liv på Jorden i millioner af år. i ca. 3,8 milliarder år.

Livet udvikler sig ikke. Livet udvikler sig. Livet udvikler sig.

Ligheder mellem arter skyldes Lighed mellem arter skyldes, Lighed mellem arter skyldes,en guddommelig plan. at de har en fælles stamform. at de har en fælles stamform.

Variation i et kuld skyldes Årsagen til variation var ukendt Årsagen til variation i et kuld en guddommelig plan. på Darwins tid. skyldes variation i generne eller

nye kombinationer af generne.

Forskellen mellem arter er skabt af Gud. Forskellen mellem arter er et resultat Forskellen mellem arter er etaf naturlig udvælgelse, hvor de resultat af naturlig udvælgelse.bedst egnede overlever. Det er fordi, Det sker ved overførsel af de er bedst tilpasset miljøet. genetisk materiale i æg og sædceller

fra de bedst egnede til deres unger.De er bedst egnet, fordi de er bedst tilpasset miljøet.

Man ligner sine forældre, fordi noget Man ligner sine forældre, fordi noget Man ligner sine forældre, fordi æg ognedarves. nedarves. sædceller indeholder genetisk

materiale, som kommer fra forældrene.

Mennesker er mennesker, og aber er dyr. Mennesket er et pattedyr, som er Mennesket er et pattedyr, som er udviklet fra en stamform, udviklet fra en stamform,der var fælles med menneskeaberne. der var fælles med menneskeaberne.

Udviklingsteorier gennem tiderne

164

Systematik og arter

Hvad er en art?Hvilke dyregrupper kender I?Hvilke plantegrupper kender I?Hvad tror I, at ordet systematik betyder?

165

Carl von Linné grundlagde i 1700-tallet det system, vi den dag i dag bruger til at navngive og gruppere de mangedyre- og plantearter, som vi kender.

Mange andre videnskabsfolk havde arbejdet med at finde et sådan system. For over 2.000 år siden arbejde-de Aristoteles, der også kaldes for zoologiens fader, med det samme emne. Aristoteles inddelte dyreriget i togrupper: dyr med og uden blod.Gruppen af dyr med blod opdelte han derefter i to undergrupper,nemlig levende-fødende dyr og æglæggende dyr. I dag véd vi, at den inddeling, som Aristoteles lavede, ikke holder stik. Der fin-des fx hvirvelløse dyr, som har blod. Det er dog for det meste farveløst. Med hensyn til inddelingen i æglæg-gende og ungefødende dyr så holder den heller ikke, da der findes pattedyr, som lægger æg, fx næbdyr, og krybdyrder føder levende unger, fx slanger og øgler.

Carl von Linné arbejdede med en anden inddeling af dyrene. I starten ville han inddele dyrene efter sammekriterier som planterne, nemlig efter deres kønsorganer. Linné havde på dette tidspunkt lavet en inddeling afplanterne og udgivet den i sit værk Systema Naturae. Planterne var inddelt efter deres kønsorganer, hvilket påden tid vakte en del forargelse. Linné havde kigget på, hvor mange hanlige og hunlige dele planterne havde, ogopdelt dem derefter. Planter, der ikke havde synlige hanlige eller hunlige dele, kom i samme gruppe. Det gavanledning til en gruppering, hvor fx alger, mosser, laver og bregner kom i samme gruppe.

Linné endte med at opdele dyrene i 6 grupper, nemlig pattedyr, fugle, padder, fisk, insekter og orme. Det dan-nede grundlaget for den opdeling, vi bruger i dag, men hvor vi dog opdeler dyrene i 30-35 grupper.

SYSTEMATIK OG ARTER

SystematikIngen er i tvivl om, at der findes forskellige slags dyr og plan-ter. Det er let nok at se forskel på en løve og en tiger eller enrød fluesvamp og en kantarel. Vi er heller ikke i tvivl om, atalle løver ligner hinanden så meget, at de må høre til densamme slags dyr. Tigere ligner også hinanden så meget, at demå høre til den samme slags dyr. Men der er dog små forskel-le på tigere fra forskellige dele af Asien. Vi anbringer altså heltnaturligt dyr og planter i nogle “kasser”. Men vi er også klarover, at der kan være små forskelle i hver “kasse”.

166

Nyttige begreberAdfærd: opførsel, måde at handle på.

Art: en afgrænset gruppe af dyr eller planter.Dyr af samme art kan få unger med hinanden,og ungerne er i stand til at formere sig.

Arvemateriale: DNA, som findes inde i cellekernen.

Frugtbar: at være i stand til at formere sig.

Individ: det enkelte dyr eller den enkelte plante.

Klassifikation: opdeling i grupper, fx fugle.

Slægt: en underafdeling i dyrs og planters inddeling.

Slægtskab: forbindelse mellem individer pågrund af fælles nedstamning.

Stamform: den organisme, som levede,inden to arter skilte sig ud fra hinanden.

Systematik: studiet af organismernes mangfol-dighed, klassifikation og slægtskabsforhold.

Rød fluesvamp

Kantarel

Løve

Tiger

SMÅ DYR OG PLANTER SYSTEMATIK OG ARTER

Når vi taler om dyr, planter og andre organismer, fx bakte-rier, bruger vi dog ikke betegnelsen “kasse” om nogen, der lig-ner hinanden. I stedet kalder vi dem en art. Rød fluesvamp eren art, og det samme gælder for så vidt forskellige organismersom en colibakterie og en giraf.

Men hvordan kan man beskrive, hvad en art er? Den bio-logiske videnskab bruger som regel denne definition: En art eren afgrænset gruppe individer, som ligner hinanden påvæsentlige punkter, og som kan få frugtbart afkom. Det vil idaglig tale sige, at en art er nogle dyr, som ser ens ud, og somyngler sammen eller nogle planter, som danner frø sammen.

Når man studerer forskellige organismer, hænger detnaturligt sammen med, at man også studerer, hvordan de kaninddeles i grupper, og hvordan de er beslægtede. Det er alledisse studier, som vi tilsammen kalder for systematik. Udensystematik ville det være vanskeligt at udføre mange andrebiologiske studier som fx studier af adfærd og undersøgelseraf, hvor stor en bestand af dyr eller planter er. Systematikkener altså grundlaget for stort set al anden biologisk forskning.

NavngivningDe fleste almindelige arter, som kan ses med det blotte øje,har et navn på mange sprog. Fx hedder en spurvehøg“Habicht” på tysk, “sparrowhawk” på engelsk og “sparvhök”på svensk. Men det er selvfølgelig mere praktisk, at have etfælles navn. Så er der ingen i tvivl om, hvilken art, der er taleom, hvad enten man er dansker, tysker, englænder, svenskereller noget helt andet. Derfor har alle levende organismer etvidenskabeligt navn. Man bruger ofte betegnelsen “latinsknavn” i stedet for “videnskabeligt navn”, da det videnskabeligenavn altid er på latin.

Spurvehøgens videnskabelige navn er Accipiter nisus. Etartsnavn på latin består altid af to ord. Det første ord er artensslægtsnavn, og det andet er det egentlige artsnavn. Spurve-høgen tilhører altså en slægt, der hedder Accipiter. Det gørdens nære slægtning duehøgen også. Den hedder Accipiter gen-tilis.

Systemet, med at give en art et dobbeltnavn på latin, blevopfundet af svenskeren Carl von Linné i 1700-tallet. Hanhavde igennem mange år interesseret sig for naturen og ville

167

Muldyret er et eksempel på, at to forskellige arter,hest og æsel, kan få afkom sammen. Men muldyreter ikke frugtbart – det kan ikke selv få afkom.

Spurvehøgen (øverst) og duehøgen (nederst) erto arter, som ligner hinanden meget. Men duehøgener større og kraftigere bygget.

SYSTEMATIK OG ARTER

gerne have mere orden i beskrivelser af dyr og planter. I 1735udgav han en bog, der hed “Systema Naturae”. Det betydernaturens system. Bogen blev grundlag for den navngivning aflevende organismer, som vi bruger i dag. Linné nåede i sit livat navngive omkring 8.500 plantearter og 4.200 dyrearter, ogmange af hans navne bruger vi stadig. Bæveren kaldte han fxCastor fiber. Somme tider kan man se bæverens videnskabeligenavn angivet som Castor fiber L. (1758). Det betyder, at Linnégav den navn i 1758. På samme måde kan man se navne ellernavneforkortelser og årstal på andre folk, der har navngivetdyr og planter.

Læg mærke til at man altid skriver de videnskabelige arts-navne med kursiv (skrå skrift), og at slægtsnavnet altid skrivesmed stort begyndelsesbogstav, mens artsnavnet har lillebegyndelsesbogstav.

UnderarterDe små forskelligheder, der kan være inden for en art, bevirker,at man somme tider opdeler en art i underarter eller racer. Fxfindes der to underarter af kragen i Danmark – gråkragen, somlever over hele landet, og sortkragen, der lever i den sydlige delaf landet. Som regel yngler gråkrager sammen, og sortkrageryngler sammen. Men sommetider sker det, at en gråkrage ogen sortkrage danner par, og at de får yngledygtige unger.

KlassifikationLinné nøjedes ikke med at give arterne navne. Han lavede ogsåen klassifikation. Det vil sige, at han satte arterne ind i et sy-stem, sådan at man ud fra systemet kan se, om arterne lignerhinanden. Dette system er opbygget som et hierarki. Det vilsige, at nogle grupper er mere overordnede end andre. I bok-sen “Spurvehøg” på næste side, kan du se, hvordan det ser ud,når spurvehøgen bliver sat ind i systemet af “kasser”.

Svært at klassificereLinné lavede sit system ud fra, om dyr og planter lignede hin-anden. Senere fandt man ud af, at lighederne skyldtes etslægtskab, fordi arter, der ligner hinanden, er udviklet fra fæl-les stamformer.

168

Opslag fra fuglebog. Man skriver altid arterneslatinske navne i fagbøger, for at læseren kan væresikker på, hvilke arter, der er tale om.

Sortkrage

Gråkrage


I store træk bruger vi stadig Linnés system. Men efterhån-den som vi får mere og mere viden, og undersøgelsesmetoder-ne bliver bedre, sker der ændringer i klassifikationen.Efterhånden skulle klassifikationen gerne give et mere rigtigtbillede af organismernes slægtskabsforhold, og dermed ogsået billede af, hvordan evolutionen er foregået. Men der er ofteuenighed blandt forskerne om, hvilke karakterer man skallægge vægt på, når man laver klassifikationen. Derfor kanman se fx dyr placeret vidt forskellige steder i klassifikations-systemet. Man forsker i øjeblikket meget i fugles slægtskabs-forhold, og det bevirker, at der ofte kommer nye forslag til,hvordan klassifikationen skal se ud.

Linné opdelte alt levende i to riger: Planteriget og dyreri-get. I dag opdeles alt levende i fem riger – prokaryoter, protis-ter, planter, svampe og dyr – fordi man har fået en større videnom og forståelse for, hvordan Jordens organismer er beslæg-tede.

Arter og artsdannelseBegrebet art bruger man som en naturlig og praktisk enhed,når vi skal beskrive dyr, planter og andre organismer. En artopstår altid ud fra en anden art, og der opstår hele tiden nye

169

SpurvehøgSystem Latinsk betegnelse Dansk betegnelseRige: Animalia DyrerigetRække: Vertebrata HvirveldyrKlasse: Aves FugleOrden: Falconiformes RovfugleFamilie: Accipitridae HøgefamilienSlægt: Accipiter HøgeArt: Accipiter nisus Spurvehøg

MenneskeSystem Latinsk betegnelse Dansk betegnelseRige: Animalia DyrerigetRække: Vertebrata HvirveldyrKlasse: Mammalia PattedyrOrden: Primates PrimaterFamilie: Hominidae MenneskeaberSlægt: Homo MenneskerArt: Homo sapiens Menneske

Hvirveldyr og hvirvelløse dyrHvirveldyr er dyr med en rygsøjle (rygrad).Der findes omkring 60.000 arter af hvirveldyr.Hvirvelløse dyr har ingen rygsøjle. Man vedikke, hvor mange arter af hvirvelløse dyr, derfindes, men man regner med, at det er mindst1,5 millioner.

Klasser af:

HvirveldyrKlasse RundmundeKlasse BruskfiskKlasse BenfiskKlasse PadderKlasse KrybdyrKlasse FugleKlasse Pattedyr

Hvirvelløse dyr (nogle eksempler på klasser)Klasse KoraldyrKlasse FladormeKlasse RundormeKlasse LedormeKlasse MosdyrKlasse KrebsdyrKlasse TusindbenKlasse InsekterKlasse SnegleKlasse MuslingerKlasse SøstjernerKlasse Søpindsvin

Nyttige begreberProkaryoter: organismer uden en cellekerne,fx bakterier.

Protister: de organismer, som ikke er dyr,planter, svampe eller prokaryoter, kaldes protister. Det er fx tang.

SYSTEMATIK OG ARTER

170

Markpiber

Markpiber

Krüpers spætmejse

Krüpers spætmejse

Korsikansk spætmejse

Korsikansk spætmejse

Kabylerspætmejse

Kabylerspætmejse

Kanarisk piber

Kanarisk piber

Den kanariske piber er opstået ved, at noglemarkpibere er fløjet til De Kanariske Øer og erblevet isoleret her.

Disse tre arter af spætmejser har haft en fælles

fra hinanden, da isen under sidste istid dækkedeEuropa. Bestandene var isoleret fra hinanden sålænge, at der opstod nye arter.

stamform. Men bestande af stamformen blev skilt


171

arter, mens andre arter uddør. Det er altså en helt naturligproces, at arter uddør.

Som regel tager det meget lang tid, før der opstår en ny art.Arternes arvelige egenskaber ændres hele tiden ved mutatio-ner. Når der på et tidspunkt er sket tilstrækkeligt mangemutationer, er organismerne blevet så forskellige fra denoprindelige art, at de ikke længere kan få afkom sammen. Derer opstået en ny art.

De fleste nye arter opstår ved, at en bestand af en art bliverdelt i to bestande af geografiske årsager. Det kan fx ske ved, atnogle fugle blæser med en storm ud til en ø og på den mådebliver isoleret fra deres artsfæller på fastlandet. Derfor udvik-ler de to bestande sig i hver sin retning, og efterhånden vilderes arvemateriale blive så forskelligt, at de ikke længere kanfå afkom sammen. Det er sikkert på den måde, at den kana-riske piber er opstået. Markpibere fra Europa er fløjet ud tilDe Kanariske Øer og er blevet isoleret her.

233 arter af mælkebøtte?Forståelsen for, hvordan arter opstår og uddør, indgår også, nårman skal lave en klassifikation af organismer. Hvornår man såvil kalde en organisme for en art eller en underart, er noget, derofte diskuteres voldsomt blandt forskerne.

I nogle perioder er forskerne mest tilbøjelige til at splitte deforskellige former op i mange arter, i andre perioder er det ligemodsat.

I øjeblikket er der mest stemning for at betegne flest muligeformer som arter. Fx opdeler nogle danske forskere mælkebøt-ter, som de fleste af os betragter som én enkelt art, i over 233arter! Og det er bare i Danmark. I Norden er der over 900 arter.De mange arter vokser forskellige steder. Nogle mest i lys ogandre mest i skygge. Andre hvor der er fugtigt, mens atterandre foretrækker et tørt voksested. Også til jordbunden stillerde mange arter forskellige krav. Nogle vokser fx i løs jord ogandre i fast jord. Nogle hvor pH er lav, og andre hvor den erhøj.

Mælkebøtter bestøver ofte sig selv. Det betyder, at arternekun ændres langsomt, fx hvis der opstår mutationer i deres cel-ler. Det er til gengæld sket så mange gange, at der nu er over233 arter i Danmark.

Antallet af kendte arter af forskellige organismer

Dyr 1.400.000Planter 248.000Svampe 69.000Encellede dyr 30.800Alger 26.900Bakterier 10.000Virusser 1.000

Antallet af kendte arter i forskellige store grupper af dyr

• Biller 400.000• Sommerfugle 150.000• Årevinger 120.000• Tovinger 125.000• Tæger 82.000• Spindlere, fx edderkopper 110.000• Mindre insektordner 65.500• Andre klasser af leddyr 50.000• Snegle, muslinger, blæksprutter 75.000• Andre hvirveldyr end pattedyr,

såsom fisk, fugle, padderog krybdyr 38.500

• Fladorme 12.200• Rundorme 12.000• Ledorme 12.000• Nældedyr, fx vandmænd

og koraller 9.000• Pighuder, fx søstjerne 6.100• Dyriske svampe 5.000• Pattedyr 4.000• Fugle 9.000

AAdenin 101Afhængighed 78Alger 35Alkohol 80Alkoholpromille 82Alkohols virkning 81Amerikansk knivmusling 45Amfetamin 84Aminosyrer 103Anemone 21Antal dyr 171Arter 164, 169“Arternes oprindelse”

153, 158Artsdannelse 169Artsnavn 167Arvelige egenskaber

105, 106Ask 9, 10Avlsmink 136

BBakteriefremkaldte

sygdomme 149Bakterier 118, 140, 143Ballastvand 44Basale behov 72Beagle 153Bedst egnede 159Behovspyramide 71Beriget mad 70Bioteknologi 112Birk 10, 12Black cross 108Blade 10, 11Blegning 54Blåmusling 37BMI (Body Mass Index) 63Brandmand 41Bunddyr 37Byssus 37Bæltedyr 156

Bæredygtig udvikling 88, 95Bøg 10, 12

CCamouflage 43Celledeling 105Cystisk fibrose 128Cytosin 101

DDarwin, Charles 150, 152DNA 100DNA-profil 125DNA-teknikker 125Dominerende gener

106, 138Downs syndrom 127Dragefisk 52, 53Dunet steffensurt 22Dyrebehandlede kogler 14Dyreorganer til mennesker

125Dyrespredning 22

EEcstasy 84, 86Eg 11, 12Ekkolod 42Elefantskildpadde 157Energibehov 58Enzymer 105, 119Essentielle aminosyrer 66Evolutionsteorien 152, 159

FFarlige fisk 52Fedt 61Finker 157Fisks udvikling 40Fladfisk 40Fossiler 155Fosterdiagnostik 126Fotosyntese 15, 35

Fritsvømmende dyr 41Frugter 10, 11Frø 11Frøspredning 15, 16, 22Færdselsregler 29Fødenet 9Fødselsoverskud 159

GGalápagos-øerne 156Gangsystem 24Gederams 23Genetik 98, 137Genetisk kode 100, 102Gensplejsning 117, 118, 120,

121, 123Genterapi 128Gråsæl 44Guanin 101Gæring 80

HHash 82Hav 30Heroin 83Hestens udvikling 162Hjertemusling 36Hudskifte 38Husdyr i skovagerbrug 92Hvidt sukker 59

IIdræt 29Iltsvind 45Indsamling af dyr 55Insulinfremstilling 119Ising 40

JJagt 27Jordens befolkning 95Jordens udvikling 155Julegran 19

KKaffe 78Kakao 76Kartofler 60Kemikalier 73Klassifikation 168Kloner 114Kloning 114, 16Klovnfisk 52Koffein 76Kokain 84Kolatræ 78Kontinentalplader 154Kopper 141Koraldyr 49Koralrev 46Koralrevsfisk 51Kostfibre 60Krebsdyr 38Kredsløb 26, 28Kromosomer 100, 105,

107, 111Kromosomtal 105, 106Krydsning 107, 108, 122, 138Kulhydrater 59Kulilte 79Kvælstofbinding 93Kyst 30Kysttyper 30, 31Kæmpebæltedyr 155Kønsforskel 62Kønsskifte 53

LLatinsk navn 167Levesteder 23Liglagen 45Linné, Carl von

165, 167Livets udvikling 161Lys 17, 22Lystræ 9, 13

172

STIKORD

173

MMad 56Mangelsygdomme 70Mangrove 97Marsvin 42Mimicry 52Mineraler 69Mink 132, 133Minkavl 134Moderkageprøve 137Modstandsdygtige planter 121Morfin 83Multe 45Muræne 52, 53Mutationer 109, 137Mælkebøtte 171

NNaturlig selektion 161Naturlig variation 160Navngivning 167Nedbrydning 20, 26Nedgravede dyr 36Nikotin 79Nydelsesmidler 74Nye arter 45Nyttige bakterier 146Nældedyr 49

OOpium 83Overvægt 63

PPasta 60Pelsdyravl 130, 132Pelsning 136Pest 141pH 20Pibere 170Pollendiagram 13Protein 65Proteindannelse 103

Pudsefisk 51Pulicatsøen 96

RRacer 168Regnbueørred 45Regnorm 23Rejer 38Riger 69Ris 60Rodhalsgalle 120Roskildereje 38Rusmidler 74Rødgran 11, 14Rødspætte 40

SSaltindhold 32Sandmusling 36Sandorm 36Sandreje 38Selektion 161Sikar 15Skadelige bakterier 148Skov 6Skovagerbrug 91Skovareal 8, 12Skovbryn 16Skovbund 20Skovbundsplanter 21Skovdyrkning 14Skovfyr 11Skovkort 19Skovrejsning 8Skrubbe 40Skyggetræ 12, 13Skørbug 69Slid på koralrev 55Slimfisk 51Slægtsnavn 167Snifning 87Sport 29Spredning af arter 45

Sprængning af koralrev 54Spætmejser 170Spættet sæl 44Stenfisk 52Stengærder 18Strandkrabbe 38Sukker 59Sukkersaft 15Sund kost 58Sundhed 56Svedjelandbrug 90Systematik 164, 166Sæler 44Søanemone 50Søpung 39Søstjerne 39

TTang 34Tangnål, 40, 41Te 77Temperatur 17THC 82Thymin 101Tidevand 33Tilapia 93Tilmudring af koralrev 54Tjære 80Tobak 78Træarter 9Tømmer 19

UUddøde dyr 155Udviklingsteorier 163Uldhåndskrabbe 45Underarter 168Undslupne mink 139

VVandmand 41, 49Vandtransport 14Vedkar 14, 15

Videnskabeligt navn 167Vigende gener 106Vindspredning 22Vinterpels 135Virus 124, 140, 141Virusfremkaldte sygdomme

143Vitaminer 67

ÆÆbleringsakacie 93

ÅÅlegræs 35Ånderør 36

SKOVFeltbiologens håndbog, Esbern Warncke, GadGyldendals farveflora, Kirsten Tind, GyldendalHvad finder jeg i skoven, G. Mandal-Barth, Politikens ForlagSmå dyr i skoven, Lars-Henrik Olsen m.fl., GyldendalTræer og buske i landskabet, Helge Vedel, Politikens Forlag

KYST OG HAVDanmarks hvaler, Carl Christian Kinze, KaskelotGyldendals guide til danske fisk, Anders Uldal, GyldendalHavets dyr, Marianne Køie m.fl., GyldendalHavfisk og fiskeri, Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm, GadHvad finder jeg på stranden?, G. Mandahl-Barth, Politikens forlagHvaler, Peter Bering, GyldendalLaks og ørred, Birgitte og Peter Bering, Gyldendal

KORALREVHavets regnskove, Lars Thomas, GyldendalKoralrevet, Barbara Taylor, OP-forlagLivet på et koralrev, Lionel Bender, Åløkke

MAD OG SUNDHEDKostrådene 2005: En rapport fra Ernæringsrådet og Danmarks

Fødevareforskning, Arne Astrup m.fl., ErnæringsrådetMenneskets ernæring, Arne Astrup m.fl., Munksgaard DanmarkSundhed, kost og kosttilskud, Flemming Nørgaard, MerkonSæt gang i din fedtforbrænding, Rie Møller, Krop og Kost

NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLERAlkohol, Kirsten Lamb, FlachsAmfetamin og ecstasy, Susan Elliot-Wright, FlachsCannabis, Sarah Lennard-Brown, FlachsEcstasy: hvordan virker det – hvordan skader det? Henrik

Rindom, GadGads rusmiddelleksikon,Thomas Nordegren m.fl., GadHeroin, Susan Elliot Wright, FlachsKokain, Sarah Lennard-Brown, FlachsRygning, Sally Morgan, FlachsStoffer og stimulanser, Sarah Lennard-Brown, FlachsVærd at vide om ecstasy, Sundhedsstyrelsen

BÆREDYGTIG UDVIKLINGBønder skaber bæredygtighed – udvikling i Brasiliens regnskov,

Christian Nansen, Nepenthes

Håb for Amazonas, Lars Peter Kvist, NepenthesLangt ude på landet i Latinamerika, Ebbe Schiøler,

Udenrigsministeriet, DANIDA

GENETIKArvelighedslære og udviklingslære, Eigil Holm, Eigil Holms

ForlagGenetik i billeder og bobler, Larry Gonick, SystimeGenetik og gen-etik,Vagn Juhl Larsen og Søren Mark og

Kirsten Selchau, Gyldendal UddannelseHvad gør generne? Vibeke Manniche og Peter Riis Hansen,

Gyldendal UndervisningKloning, Sally Morgan, Flachs

BIOTEKNOLOGIBioteknologi på godt og ondt,Tor Lif & Ingemar Ericson,

SkoletjenestenEtik og Genteknologi – en debatbog, G.T. Petersen &

K. E. Andersen,TommelidenGenteknologi – trusler mod livet, Flemming Libner, ForumKloning – Genteknologiens fremskridt, David Jefferis,

Bogfabrikken FaktaKloning, Sally Morgan, Flachs

PELSDYRAVLMinkproduktion, Gunnar Jørgensen (red.), Dansk

PelsdyravlerforeningPelsdyrproduktion i Danmark, Dansk Pelsdyravlerforening

VIRUS OG BAKTERIERBakterier, virus og andre mikroorganismer, Robert Snedden, FlachsNyttige mikroorganismer, Robert Snedden, Flachs

DARWINS REJSE OG OPDAGELSERCharles Darwin,Thomas Hylland Eriksen,Tiderne SkifterDarwin og evolutionen, Poul Strathern, Polyteknisk ForlagDet ufattelige liv:Tanker om biologi og erkendelse, Bent

Foltmann, GyldendalTror vi på Darwin? : Ja, alt tyder på, at evolutionsteorien holder

stik, David Quammen, National Geographic Danmark

SYSTEMATIK OG ARTERHvirveldyr, Kate Whyman, FlachsSe på fugle, Peder Jacobsen & Leif Schack-Nielsen (red.), Gad

174

LITTERATUR

175

Forside Biofoto · Scanpix · Gert S. LaursenS. 6-7 P. C. Skovgaard: Parti af Delhoved Skov

ved Skarrre Sø. 1847. Statens Museumfor Kunst, København. Foto © SMK Foto

S. 10 øv. Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursenm. Biofoto · Scanpix · Karsten Schnackn. Polfoto · Pressens Bild

S. 11 øv. Polfoto · Bildhusetm. Biofoto · Scanpix · Klaus Bentzen n. Biofoto · Scanpix · Karsten Schnack

S. 15 Polfoto · UPIS. 16 Biofoto · Scanpix · Lars Gejl S. 17 Biofoto · Scanpix · Anders TvevadS. 18 BAM · Scanpix · Heine PedersenS. 19 Polfoto · Jens DigeS. 22 øv. © Berth Wiklund

n. Biofoto · Scanpix · Elvig HansenS. 23 Biofoto · Scanpix · Niels FibækS. 25 Biofoto · Scanpix · Elvig HansenS. 26 Biofoto · Scanpix · Lars GejlS. 29 Biofoto · Scanpix · Steen AggerS. 30-31 n. tv. Biofoto · Scanpix · Leif Schack

Nielsenm. Biofoto · Scanpix · Jesper Plambechøv. th. Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursenn. th. Polfoto · Kenneth Rosenkilde

S. 36 Biofoto · Scanpix · Svend TougaardS. 37 Biofoto · Scanpix · Michael JensenS. 44 øv. Biofoto · Scanpix · Jesper Plambech

n. Biofoto · Scanpix · Lars GejlS. 45 Biofoto · Scanpix · Lars LaursenS. 46-47 Scanpix · Corbis · Brandon D. ColeS. 48 Biofoto · Scanpix · Michael JensenS. 49 Biofoto · Scanpix · Ulla KoustrupS. 50 Biofoto · Scanpix · Jens Meulengracht-

MadsenS. 51 øv. Biofoto · Scanpix · Michael Jensen

m. Scanpix · Corbis · Stephen Frickn. Ocean Photo · Reinhard Dirscherl

S. 52 øv. Naturfotograferna AB · IngmarHolmåsenn. Biofoto · Scanpix · Gerth Hansen

S. 53 1. Scanpix · Corbis · Stephen Frick2. Biofoto · Scanpix · Peter Marling3. Polfoto · Poul Saabye

S. 54 Polfoto · SpacephotoS.comS. 55 1. Auscape Int. · Jürgen Freund

2. Scanpix · Corbis · Stephen Frick3. © Leif Schack Nielsen

S. 56 tv. Polfoto · Mauritiusm. Foci Image Library · SPL · MichaelDonneth. Polfoto · Aflo Foto Agency

S. 57 øv. th. Polfoto · Bildhusetm. Polfoto · Picture Arts · BrianHagiwara

S. 59 øv. tv. Polfoto · Jørgen Nielsenn. th. Søren Lundberg

S. 60 Polfoto · Kurt JohansenS. 61 Polfoto · Finn Frandsen

S. 62 øv. BAM · Scanpix · Peter Markn. Polfoto · Mauritius · Kupka

S. 63 Polfoto · TopfotoS. 64 Anders V.ThomsenS. 66 Søren LundbergS. 67 Polfoto · Picture ArtsS. 69 Mary Evans Picture LibraryS. 70 øv. Scanpix · Peter Clausen

n. Scanpix · CorbisS. 73 øv. th. BAM · Scanpix · David Trood

n. tv. Scanpix · Corbis · Laura Dwightn. th. BAM · Scanpix · Lars Bahl

S. 74-75 øv. Scanpix · Corbis · Mark Petersontv. n. Polfoto · Johnny Frederiksentv. m. ø. Polfoto · Thomas Borbergtv. m. n. Polfoto · Picture Arts · DavidBishopth. Polfoto

S. 77 1. øv. Polfoto · Jens Søndergaard2. Polfoto · Picture Arts · Gary Mosstv. Polfoto · Jan Sommer

S. 78 Polfoto · Picture Arts · Paul PoplisS. 79 PolfotoS. 81 øv. Polfoto · Kim Agersten

n. Scanpix · AGE · Marco ChristoforiS. 82 øv. Scanpix · Zefa · P. Ruttgers

n. Foci Image Library · Holt StudiosS. 84 Polfoto · AFP · John MacDougallS. 85 Polfoto · AP · François MoriS. 86 øv. tv. Gyldendals Billedbibliotek

n. Polfoto S. 87 Scanpix · Reuters · Zohra BensemraS. 88-89 Rikke RisomS. 90 Scanpix · Corbis · Robert PatrickS. 91 Eising · Stockfood · ScanpixS. 93 øv. th. Scanpix · Corbis · David Turnley

n. th. Polfoton. tv. Forest Light · Alan Watson

S. 94 Erick Fernandes/[email protected]

S. 96 øv. Scanpix · ReutersScanpix · Corbis · Nigel Dennis

S. 97 Biofoto · Scanpix · Anders TvevadS. 98 Nature Wildlife and The Environment

© PhotoDiscS. 99 øv. Scanpix · Minden

n. tv. Polfoto · Bildhusetn. th. Foci Image Library · SPL

S. 100 Foci Image Library · SPLS. 107 øv. Foci Image Library · Biophoto Ass.S. 108 Jesper Clausen · Kopenhagen FurS. 109 Scanpix · Corbis · PannellS. 112 øv. Gyldendals Billedbibliotek

n. Foci Image Library · SPLS. 115 1. + 2. Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen

3. Biofoto · Scanpix · Knud GarmannS. 117 Foci Image Library · SPLS. 119 tv. Novo Nordisk A/S

th. Scanpix · Jonas LembergS. 121 Biofoto · Scanpix · Eva Rosenqvist

S. 123 BioPixS. 125 Polfoto · PAS. 127 Foci Image Library · SPLS. 128 Foci Image Library · SPLS. 130 Scanpix · Keld NavntoftS. 131 øv. Scanpix · Jakob Boserup

n. Scanpix · Keld NavntoftS. 132 Scanpix · Corbis · Jerry ArcieryS. 133 tv. Jesper Clausen · Kopenhagen Fur

th. Scanpix · Søren SteffenS. 135 Jesper Clausen · Kopenhagen FurS. 136 øv. Jesper Clausen · Kopenhagen Fur

n. Polfoto · Jens DreslingS. 137 Polfoto · Jens DreslingS. 139 Scanpix · Jens HallingS. 140-141

Scanpix · Corbis · Bettmann S. 142 Foci Image Library · SPLS. 143 th. Scanpix · Michael Medgyesi

tv. Foci Image Library · SPLS. 146 Foci Image Library · SPLS. 147 øv. Polfoto · Kåre Viemose

n. Foci Image Library · SPLS. 148 Polfoto · Jan HjortshøjS. 149 tv. Polfoto · Picture Arts · Thomas Frick

th. Foci Image Library · Holt StudiosS. 150 Gyldendals Billedbibliotek S. 151 Scanpix · AKG S. 152 Gyldendals BilledbibliotekS. 153 Gyldendals BilledbibliotekS. 156 Scanpix · Minden Pictures · Pete OxfordS. 157 tv. øv. Biofoto · Scanpix · Kjeld Olesen

th. Scanpix · Minden Pictures · Tui de RoiS. 158 Ulrik PedersenS. 159 Biofoto · Scanpix · Lars GejlS. 160 1. Biofoto · Scanpix · Anders Tvevad

2. Scanpix · Minden Pictures · W.Kreiciwost3. Scanpix · Steffen Ortmann

S. 164 øv. Biofoto · Scanpix · Dieter Betzn. Biofoto · Scanpix · Ulla Schmidt

S. 165 Gyldendals BilledbibliotekS. 166 tv. øv. BioPix

tv. n. Biofoto · Scanpix · Niels Fabækth. øv. Scanpix · Corbis · Chase Swiftth. n. Scanpix · Corbis · John Conrad

S. 167 øv. Scanpix · Minden Pictures ·Momatiuk/Fastcottm. Biofoto · Scanpix · Jens Kirkebyn. Biofoto · Scanpix · Sven Halling

S. 168 øv. Scanpix · Minden Pictures · DuncanUsherm. Biofoto · Scanpix · Sven Hallingn. Jens Overgaard Christensen

Bagside Fra venstre mod højre:Polfoto · Nonstock · Patryce BakBiofoto · Scanpix · Gert S. LaursenFoci Image Library

FOTOLISTE

Biologisystemet BIOS– Grundbog B

© 2005 Gyldendalske Boghandel,Nordisk Forlag A/S, København

Forlagsredaktion: Mette Line Bo PoulsenFaglig konsulent: Peter BeringGrafisk tilrettelæggelse: Carsten SchiølerTegninger:Theis AndersenBilledredaktør: Jessie StafortTryk: Narayana Press, GyllingPrinted in Denmark 2007

(ISBN-10: 87-00-47898-9)

Kopiering fra denne bog må kun findested på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Find Biologisystemet BIOS’ hjemmeside på www.bsb.gyldendal.dk

www.gyldendal.dk/uddannelse

ISBN: 978-87-00-47898-5

1. udgave, 7. oplag 2007

Documents

BIOS Grundbog B - · PDF filebios grundbog b biologisystemet bios leif schack-nielsen thomas bach piekut rikke risom anders v.thomsen