Grundbog LIV OG RELIGION 6

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

Grundbog

Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl;

Dette er en pdf-fil med Liv og religion 6, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION 6

Mette Tunebjerg

GRUNDBOG 6

GYLDENDAL

CARSTEN BO MORTENSENJOHN RYDAHL

METTE TUNEBJERG

LIV OG RELIGION

Liv og religion 6. Grundbogaf Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg1. udgave, 3. oplag 2008© 2006 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København

Forlagsredaktion: Henrik JuulFaglig redaktion: Jens BalleBilledredaktion: Jessie Stafort

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten SchiølerTegninger: Lars Petersen

Billedliste side 88

Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2008

ISBN 978-87-02-04228-3

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Liv og religion 6 består af:• Grundbog• Lærerens bog – med vejledning, arbejdsark og evaluering• Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:

www.livogreligion.gyldendal.dk

www.gyldendal-uddannelse.dk

Elsker – elsker ikke? · 4

Moderne folketro · 14

Bøn · 26

Hvad vil det sige at ofre? · 40

Reformationen · 58

Myter og dommedag · 72

Stikord · 88

INDHOLD

Det er vigtigt at blive set – og at blive hørt. Drengen, der skri-ger “Se mig!”, er der ingen, der hverken ser eller hører. Alle hartravlt med sig selv eller andre ting. Derfor er drengen desperat.

De fleste har prøvet at blive overset. Måske fordi deresmor eller far var vrede på dem, eller fordi deres kammeraterholdt dem udenfor. Det er ikke rart.

4

ELSKER – ELSKER IKKE?

Modsat kan man aldrig med sikkerhed vide, om der eteller andet sted er én, der tænker på én. Ved man det, kan detgive varme i kroppen, fordi det for det meste er dejligt, atnogen har et øje til én, holder øje med én og bekymrer sig omén. Af samme grund er det ikke sjovt at blive overset af dem,man kender.

I kristendommen har man en forestilling om, at Gud altidholder øje med hvert enkelt menneske og støtter det, selv omalle andre af en eller anden grund vender ryggen til. Her bliverGud nærmest det samme som kærlighed, som det også hed-der et sted i Bibelen: “Gud er kærlighed”.

Også i alle andre religioner spiller kærligheden en rolle.Inden for islam har Gud 99 navne, og her er et af dem, at Guder “den elskende”.

Eros og AgapeKærlighed kan både komme udefra som en gave, men det kanogså være en indre længsel, man har.

Når kærligheden kommer til én udefra, kaldes den indenfor kristendommen agape. Her tænkes især på Guds kærlig-hed, men det dækker også over den kærlighed, der er mellemmennesker, som forsøger at efterligne Guds kærlighed. Denneform for kærlighed har ikke noget med forelskelse at gøre.Der er snarere tale om at behandle hinanden ordentligt og ståtil rådighed for hinanden, fordi man er mennesker. Alenefordi et menneske er et menneske, skal det behandles ordent-ligt – uanset om det er ens venner eller fjender, og uanset omden anden opfører sig rigtigt eller er en forbryder.

Når der er tale om en længsel efter noget, kaldes kærlig-heden, man stræber efter, for eros. Eros handler i højere gradend agape om kærlighed mellem to mennesker.

Således siger man, at folk, der er forelskede, er blevet ramtaf Amors pile. Amor var romernes betegnelse for den græskegud Eros.

Man kan også være grebet af kærlighed til viden. Dennekærlighed kaldes filosofi. Er man det, er man fx optaget af atfinde sandheden om livet. Man kan også være vildt interesse-ret i bøger. I så fald er man bibliofil.

5

ErosEros er det græske ord for

kærlighed. I den græske mytologi

er Eros søn af guderne Ares og

Afrodite, og han fremstilles for

det meste som et lille bevinget

væsen med en bue og et pile-

kogger. Når Eros rammer et

menneske med sine pile, forelsker

man sig i det Eros har bestemt.

HVOR GEMMER SANDHEDEN SIG?HVOR GEMMER SANDHEDEN SIG?

Fortællingen om NarkissosDet fortælles, at der for flere tusinde år siden boede en drengi Grækenland, der hed Narkissos. Allerede som helt lille varhan meget storsnudet. Narkissos gad dårligt tale med andreend sig selv – selv om der var mange, der gerne ville lege medham.

Han var også meget smuk, og da han kom i puberteten,var der mange piger, der blev forelskede i ham. Men han villeikke komme sammen med nogen af dem. Han syntes ikke, devar gode nok til ham.

For det meste gik han for sig selv, og han brugte meget tidpå at jage hjorte i skoven.

Dengang regnede man i Grækenland med, at der varmange guder. En af dem hed Nemesis. Hun var den gud, derholdt øje med, at menneskerne behandlede hinanden ordent-ligt. Hun havde længe holdt øje med Narkissos og været trætaf ham. Derfor udtænkte hun en plan.

6


Salvador Dali:

Narkissos’ forvandling,

1937.

En dag Narkissos var på jagt, sørgede hun for, at hjortenvar snu nok til hele tiden at undslippe hans pile. Til sidst varhan så træt, at han måtte hvile sig. Nemesis havde sørget for,at han blev rigtig tørstig, lige da han kom til en sø. Narkissoslagde derfor buen og bøjede sig ned for drikke af søen. Idethan stak hovedet ud over søens vand, fik han øje på sit egetspejlbillede. Han blev straks så forelsket i sig selv, at han sletikke kunne få blikket væk fra søen. Flere gange forsøgte hanat kysse sit eget spejlbillede, men så forsvandt billedet, og detkunne han ikke bære. Derfor måtte han blive siddende heltstille.

Forelskelsen var så stærk, at han ikke kunne rejse sig, uan-set hvor sulten han blev. Hver gang han prøvede at kigge væk,kom han til at længes efter billedet af sig selv. Det varede sålænge, at han til sidst faldt om af sult og druknede i søen pågrund af sin egen selvoptagethed.

Kærlighed og kristendomIfølge Matthæusevangeliet var der nogle få dage før, at Jesusblev korsfæstet, en, der kendte Moseloven rigtig godt, somspurgte ham, hvad der var det vigtigste bud i loven. Til detsvarede Jesus kort og præcist: Du skal elske Herren din Gud,og du skal elske din næste som dig selv.

Disse to sætninger kaldes tilsammen Det dobbelte kærlig-hedsbud.

Du skal elske Herren din GudI en sætning som den ovenfor, må der være en, som udtaler den.Da Jesus blev spurgt, svarede han med denne sætning fraMoseloven, og her er det tydeligt, hvem der taler: Det er Gud selv.

Inden for kristendommen har man en forestilling om dentreenige Gud. Man siger, at der kun er en gud, men at dennegud har tre sider: Faderen (Gud), som har skabt verden og satlivet i gang; Sønnen (Jesus), som blev til et menneske påJorden for i den skikkelse bedre at kunne vejlede mennesker-ne i, hvordan Gud har ment, at livet bedst kan leves; og Ånden(Helligånden), hvis opgave er at få menneskerne til at leve ikærlighed.

7

MoselovenDen lov Moses fik af Gud på Sinaj

bjerget, efter han havde befriet

israelitterne fra slaveriet i Egyp-

ten. Loven angiver en lang række

regler for, hvad israelitterne må

og ikke må.

EvangeliumOrdet evangelium betyder

‘det glædelige budskab’. I Det nye

Testamente er det glædelige

budskab, at Guds rige er på vej,

og at Jesus er Guds søn, som

bringer det med sig.

Casper David Friedrich:

To mænd iagttager månen,

1825-1830.

Denne opfattelse af Gud kommer til udtryk i Det nyeTestamente, der først og fremmest handler om Jesus. I Detgamle Testamente tales der mere præcist om én gud, som harskabt verden og holder den oppe. Det er især opfattelsen afJesus, der har gjort en forskel. Nogle af de jøder, som fulgteJesus, mente, at han var Guds søn. Det blev andre forargedeover, fordi intet menneske kunne være guddommeligt. Derforopstod kristendommen som en variant af jødedommen. Dekristne anser Jesus for at være Gud i menneskeskikkelse, mensjøderne anser det for at være en hån mod Gud at opfatte Jesussom guddommelig. Det samme gør muslimerne. I Koranenbeskrives Jesus derfor i stedet som muslimernes sidste profetfør Muhammed.

Du skal elske din næste I det dobbelte kærlighedsbud taler Gud til et du. Spørgsmåleter, hvem dette du er?

Du skal elske din næste Med ordet skal bliver det tydeligt, at det Gud udtaler er enordre. Sætningen er ikke ment som en bøn, et godt råd eller envenlig opfordring, man kan overveje. Det er noget, man skalgøre. Hvis man skal rette sig efter det, der bliver sagt, er det vig-tigt, at man har tillid til den, der giver ordren.

Du skal elske din næsteOrdet elske angiver, hvad der ifølge Jesus er den højeste værdii kristendommen – nemlig kærlighed.

Hvis man som kristen skal leve sit liv på den bedst muligemåde, skal man altså udvise størst mulig kærlighed. I Bjerg-prædiken, som står i Matthæusevangeliet, går Jesus så vidtsom til at sige, at man skal elske sine fjender og bede for dem.Også på en lang række andre områder strammer han betingel-serne for, hvordan mennesker skal omgås hinanden, for atlivet kan blive godt. Fx henviser han til De ti Bud og siger, atGud her har givet mennesket den leveregel, at de ikke må slåhinanden ihjel. Men, siger Jesus så, for fuldt ud at forstådenne regel er det end ikke tilladt at blive vrede på hinanden.At leve i kærlighed er at være opmærksom på, at mennesker

8


El Greco: Den treenige Gud,

1577. Gud (lyset), Sønnen (Jesus)

og Helligånden (duen).

MessiasMessias betyder ‘den salvede,

frelseren’. For de kristne er Jesus

Guds søn, som kom til Jorden i

skikkelse af et menneske, der

skulle frelse verden og menne-

skerne, fordi de ikke levede, som

Gud ville det. Også jøderne ven-

tede på, at der skulle komme en

frelser, men de forestillede sig

snarere en stor konge, der i lig-

hed med kong David kunne

samle hele landet og jage den

romerske besættelsesmagt ud af

Israel.

ikke kan undgå at lave fejl, og derfor har behov for tilgivelse.End ikke hvis et andet menneske forsøger at gøre én ondt, måman gøre modstand, men skal blot vende den anden kind til.

Ud over disse belæringer viste Jesus – også gennem denmåde han levede på – hvad han mente med at leve i kærlighed.Han helbredte syge, opvækkede døde, spiste sammen medsamfundets svageste og udstødte og tilgav dem, der havdesyndet.

Du skal elske din næsteSidste led i sætningen fortæller også, hvem det er, du skalelske. Det er din næste. Men der står ikke noget om, hvem dinnæste er. Det må man selv finde ud af.

Da Moses fik pålagt af Gud, at han skulle elske sin næste,var det en leveregel, som skulle gælde for alle israelitter, menda det gamle Israel var et stammesamfund, blev det ofteopfattet sådan, at man kun skulle elske dem, som var nær-mest og tilhørte ens egen slægt. Senere kom næstebegrebet tilat omfatte alle jøder.

I fortællingerne om Jesus er det mere uklart, hvad ordet

10


SyndSynd vil sige at vende sig væk fra

Gud. Det dækker over den fore-

stilling, at man ikke tror, man

har behov for Gud, men kan leve

sit liv, som man selv vil.

I kristendommen er det en

særlig pointe, at mennesker alle-

rede fra fødslen er syndige og

slet ikke kan undgå at være det.

Anderledes er det i islam. Her

kan mennesket med sin frie vilje

selv bestemme, om det vil rette

sig efter Koranen eller ej.

MissionærEn person, der er sendt ud for

at fortælle andre sandheden om

livet, og hvordan det bedst kan

leves.

I slutningen af fortællingen

om Jesus, sender han således sine

disciple ud i verden for at gøre

alle folkeslag til sine disciple.

Også muslimer og buddhister

missionerer, mens jøder ikke gør

det.

“næste” dækker over. Hos Paulus, som var den første kristnemissionær, er næstebegrebet blevet udvidet til at omfatte allemedmennesker. At Paulus foretager denne udvidelse hængersikkert sammen med, at Jesus havde sagt, at man også skalelske sine fjender, hvis livet skal blive godt.

Den anden – mig selv?Næsten er altså ethvert andet menneske, som man møder ellerkan møde på sin vej gennem livet. Men man kan også vendeforestillingen om næsten på hovedet og spørge, om man selvkan være næste. Det er man selvfølgelig for alle andre påsamme måde, som alle andre i princippet er ens næste. Menspørgsmålet er, om man også kan være næste for andre, fordide har brug for det?

I Frankrig levede indtil for nylig en filosof, som hedLevinas (1905-1995). Han mente, at man først kan vide, hvor-dan man skal opføre sig over for andre, når man står ansigt tilansigt og ser hinanden ind i øjnene. Det er udtrykket i detandet menneskes ansigt og blikket i øjnene, der fortæller mig,hvad dette menneske har brug for, at jeg gør.

11

Korset som symbol på det dobbelte kærlighedsbud Det vigtigste symbol i kirstendommen er korset. Det var påkorset, at Jesus ifølge kristendommen ofrede sig for hele men-neskeheden og gik i døden for at vise menneskerne, at Gud ermed dem hele tiden – også når livet tager sig værst ud.

Korset består af to stolper – en lodret og en vandret. Denlodrette peger fra Jorden op mod Himlen og fra Himlen nedmod Jorden. På den måde kan man sige, at den er et symbolpå kærligheden til Gud, og på Guds kærlighed til mennesker.Den vandrette peger rundt i verden, hvor ens næste befindersig. Den er således symbol på kærligheden til næsten.

12


Kærligheden i andre religionerIslamKristendommen er ikke den eneste religion, der anser kærlig-hed for at være vigtig. Læser man fx i Koranen, vil man hurtigtopdage, at der som indledning til alle sûraerne (kapitlerne)står, at Gud er både barmhjertig og nådig. Disse to udtrykdækker over Guds omsorg for sine skabninger, hvilket igen vilsige, at muslimernes gud har en tilbøjelighed til at tilgivemennesket, når det fejler. Som muslim lever man såledesunder Guds kærlighed.

Inden for islam regnes det for en kærlig gerning, hvis manbestræber sig på at følge Guds vilje, som den står i Koranen,samt hjælpe andre til at gøre det samme.

BuddhismeFor buddhisterne forholder det sig helt anderledes. De regnerikke guderne for noget særligt. At blive født er blot et trin påvejen mod erkendelsen af sin egen buddha-natur, hvilket vil sigeat forstå tilværelsens rette sammenhæng.

Den buddhistiske opfattelse går ud på, at alle menneskerhar buddha-naturen inden i sig. Det vil sig, at man dybest set erfrygtløs, kærlig og frydefuld. Derfor er hvert enkelt menneskeogså i stand til at frelse sig selv, og en af måderne at gøre det påer ved at være til gavn for andre. Det er man bl.a. ved at værekærlig og gavmild mod dem, så de undgår lidelse. Og jo meredet lykkes, des bedre bliver ens egen og andres karma.

13

Læser man i Koranen, vil

man hurtigt opdage, at der som

indledning til alle kapitlerne

(på nær et enkelt) står:

”I Guds, den Nådiges,

den Barmhjertiges navn.”

På arabisk ser det sådan ud.

KarmaKarma betyder ‘handling’.

Alt, hvad en buddhist gør, bliver

samlet sammen i et livsregnskab,

som bestemmer, hvordan ens

næste liv bliver. Har man gjort

mest godt i sit liv, får man det

bedre i det næste og omvendt.

Hvad er moderne folketro?Ordet folketro bruges om menneskers forestillinger om fxmagi, varsler og overnaturlige skabninger. Folketroen lignerikke en religion, hvor der er en gud, en præst, en hellig byg-ning osv. Man støder på folketroen ude i hverdagslivet. Det ertro, som bliver dyrket hjemme, i små foreninger, hos enbehandler eller måske ude i naturen. Folketroen er ikke ensamlet tro, men en lang række meget forskellige trosretning-er, som ofte ikke har noget med hinanden at gøre. Folketroenudgør altså ikke en større helhed som fx folkekirkens kristen-dom.

I gamle dage handlede folketroen meget om særlige magi-ske kilder, træer eller sten. Den var også fyldt med væsner somvarulve, ellefolk og havmænd. I dag kan disse væsner være erstat-tet af aliens, der kommer flyvende i UFO’er. Gammel folketrokan overleve i det moderne samfund. Fx findes troen på nisserog hekse stadig i dag. I gamle dage var man bange for nissen,og derfor holdt man sig gode venner med ham, mens vi i dagser nissen som en hyggelig del af juletiden. Og heksen sendervi til Bloksbjerg på Sankt Hans aften. Man kan sige, at folke-troen udvikler sig i takt med, at samfundet ændrer sig.

Både tidligere og i dag har der i folketroen været en fore-stilling om, at nogle mennesker har særlige evner. De er måskesynske eller i stand til at komme i kontakt med de døde. I fol-ketroen har der også altid været en forestilling om, at naturener noget særligt, som man kan tilbede. Helt op til i dag er dereksempler på, at mennesker udfører ritualer ved fx træer, somde mener kan helbrede sygdomme.

Moderne folketro indeholder mange nye tanker i forholdtil den gamle folketro. Det er især disse nye tanker, som dettekapitel handler om.

14

MODERNE FOLKETRO

Der er mange forestillinger om,

hvordan en UFO ser ud.

Tro og overtroDette kapitel handler om noget, som mange mennesker vilkalde overtro. Men hvad er egentlig forskellen på tro og over-tro? Overtro kan betegnes som tro, der er blevet “til overs”.Det er altså tro, der ikke er accepteret af den etablerede tro, fxfolkekirken. Når det fortælles, at Jesus blev født af en jomfru,så kaldes det for tro, selvom det virker ret fantastisk. Det er endel af den kristne tro. Når et menneske derimod tror, at drøm-me kan tydes og har betydning for den enkeltes liv, så kaldesdet ofte for overtro. De store religioner som fx islam, hinduis-men og kristendommen har altså fået så godt fat i mange,mange mennesker, at de ikke opfattes som mærkelige og fyldtmed overnaturlige historier. Anderledes er det med de mangeoverbevisninger, der beskrives i dette kapitel. De har ikke vok-set sig store og stærke – derfor virker de måske mærkelige oganderledes.

15

Ceremoni ved sommersolhverv,

Stonehenge i England, 21. juni

2004.

Et supermarked for troMan kan påstå, at alle mennesker har behov for at tro pånoget. Det behøver ikke være en gud, men blot noget, somman lader sit liv styre af. I den moderne verden er der masseraf muligheder for at vælge en tro. Det er nærmest ligesom etsupermarked. Der er frit valg på hylderne.

De store religioner er stadig de dominerende i dette super-marked, men ved siden af findes der en masse forskellige tros-former, som fx astrologi, healing, drømmetydning osv. Mangemennesker lever deres liv efter disse former for tro.

Nogle af de store verdensreligioner er kendetegnet ved enstor almægtig gud. Både jødedommens gud Jahve, kristen-dommens Gud og islams Allah er store magter. Gud og Allahbor i noget, man har valgt at kalde Himlen. Det er et sted,hvor kristne og muslimer kan komme hen, når de dør. Det erder nogle mennesker, som ikke kan bruge til noget. De synesikke rigtig, at denne fjerne gud giver mening. Disse menne-sker vil finde en måde at leve på, som giver dem velvære ogenergi her og nu. De vil finde deres fejl og mangler – og retteop på dem, så de kan blive lykkelige. De tror, at en anden formfor tro kan være med til at styre lykken. Fx kan det være, at derer noget galt med ens navn. Så kan det ændres efter reglerne idet, man kalder numerologien. Det gælder nemlig om at fålivet til at lykkes.

Men i folketroen gælder det også om at holde sig på godfod med naturen og de overnaturlige væsner, som man trorfindes rundt omkring. Ellers vil de måske gøre livet surt for én.

Der findes også mennesker, som både tror på en gud ogsamtidig dyrker andre former for tro. De vil selv sammenstykkederes religion, når de er på besøg i “Supermarkedet for moder-ne folketro”.

16

MODERNE FOLKETRO

Et hjemmealter, hvor man kan

dyrke sin helt personlige tro.

Her er den traditionelle katolske

tro på Jomfru Maria blandet

med det mere okkulte i form af

tarotkort. Stemningen uddybes

ved at brænde levende lys.

17

Et liv i balanceEn afdeling i Supermarkedet for moderne folketro indeholdertrosformer, hvor tilhængerne ønsker at skabe balance i deresliv. Der er nogle energier, som er ude af kontrol og derfor fun-gerer personens liv ikke rigtigt.

To eksempler på ønsket om at skabe balance i sit liv ernumerologi og Feng Shui.

NumerologiNumerologi handler om tal og deres magi. I tallene 1-9 liggerforståelsen af livet, ifølge numerologer. Ud fra en personsnavn og fødselsdato kan man beregne et navnetal, fødselstalog skæbnetal, som siger noget om, hvordan man er som men-neske – både på det ydre og i det indre.

Numerologer lægger et numeroskop, ligesom astrologerlægger et horoskop. Det kan så være, at ens navn ikke er i har-moni med ens fødselstal. Løsningen findes ved at ændre sitnavn eller blot nogle bogstaver i det. Hvis man fx hedderKnud, kan det være, at det ville være bedre at hedde Knut,fordi man så får et bedre navnetal. Det er altså en megetmatematisk måde at påvirke sin lykke på. Hvert bogstav i etnavn har nemlig en værdi. Bogstavet “d” har værdien 4, mensbogstavet “t” har værdien 2. Ved at lægge alle bogstavernesværdier sammen og tage tværsummen af den samlede værdi,så finder man navnetallet. Man vil altså finde forskellige tvær-summer, alt efter om man hedder Knud eller Knut.

Numerologer tror overordnet på, at tallene er symboler påuniversets energier. Og der skal være harmoni mellem disseenergier og det enkelte menneskes tal – så får man et liv ibalance.

Feng Shui Feng Shui kommer fra Kina og udtales “fung swæj”. Det er engammel kinesisk tradition for, hvordan man indretter sineomgivelser. Ifølge Feng Shui har det stor betydning for men-neskers lykke, at huset er indrettet efter nogle bestemte regler.Denne gamle tradition er i de senere år blevet meget populæri Europa og USA. Tilhængerne af Feng Shui tror på, at der fly-

18

MODERNE FOLKETRO

Beregning af fødselstalog navnetalFødselstal

Er du født den 27. i en måned,

bliver dit fødselstal 9 (dvs. 2+7=9)

Mennesker med fødselstallet 9

er efter sigende udholdende,

temperamentsfulde, ligefremme,

modige og selvstændige.

Navnetal

Hvis man fx hedder Peter Larsen,

så er ens navnetal 7. Det kommer

man frem til på følgende måde:

P E T E R L A R S E N

7+5+2+5+9+3+1+9+1+5+5 =

52 = 7 (dvs. 5+2=7)

Man lægger altså de enkelte

bogstavers værdi sammen og

tager tværsummen indtil man

har et tal mellem 1 og 9.

Bogstavernes talværdi

A J S Ø = 1

B K T Å = 2

C L U = 3

D MV = 4

E N W = 5

F O X = 6

G P Y = 7

H Q Z = 8

I R Æ = 9

Lidt statistik

I 1991 havde Institut for navne-

forskning 242 sager om navne-

ændringer. I 2001 var tallet ste-

get til 837 sager.

der energier rundt i hele verden og derfor også i boligen. Derfindes to slags energier – en opbyggende (yang) og nedbryden-de (yin). Der skal være ligevægt mellem disse to slags energier.Ellers kan det gå ud over familielivet, karrieren, helbredet osv.I Feng Shui er det nemlig sådan, at der findes forskellige områ-der i huset, som står for fx kærlighed, velstand, familie, kreati-vitet, helbred osv. Hvis man tror på Feng Shui, er det vigtigt, atder er harmoni i disse områder. Har man fx ikke nogen kære-ste, så kan man stille ting i par i sit kærlighedsområde. Toblomster, to lysestager osv. Ønsker man rigdom, kan man pla-cere runde, blanke genstande i sit område for velstand. Det vilmåske give harmoni mellem yin og yang.

19

Yin og yang Yin og yang stammer fra kinesisk

filosofi. De er modsætninger

og kan derfor repræsentere nat

og dag, kvinde og mand, passiv

og aktiv, vinter og sommer osv.

De to kræfter yin og yang er lige

stærke og lige vigtige. Nogle

gange er yin dominerende, andre

gange er det yang. Men de har

brug for hinanden.

Herover: Et rum, som er indrettet

efter Feng Shui-principper.

Til venstre: Et gammelt Feng

Shui-kompas, som kan bruges til

at indrette et hjem efter.

Clairvoyance og healingOrdet clairvoyance stammer fra fransk og kan oversættes til‘at se klart’. Det påstås, at der findes nogle mennesker, somhar et særligt klarsyn, hvor de kan se særlige ting ved det men-neske, som sidder over for dem. De kan efter sigende se alt frasygdomme til langt ind i personens fortid og fremtid. På denmåde kan personen blive hjulpet videre i sit liv.

Healing betyder egentlig ‘at gøre hel’. Det kan både være athelbrede sygdom eller skabe balance i et ellers raskt menne-ske, så det kan udvikle sig. Ved hjælp af energier udefra kanhealeren påvirke sin patient til at blive hel – fysisk eller psy-kisk. Energierne er med til at bryde de blokeringer, som pati-enten har i sig.

Healing foregår på forskellige måder. Mest almindeligt ernok, at healeren lægger sin hånd på patientens krop ellerbevæger hænderne et lille stykke over kroppen. Men healingkan også foregå ved, at man bærer særlige sten på sig. Det kal-des krystalhealing. Krystallen Rosa Kvarts skulle fx stimulerede energier i et menneske, som handler om kærlighed og tryg-hed. En særlig form for healing er fjernhealing. Her tror manpå, at vores hjerner udsender vibrationer, som kan modtagesaf mennesker, som ikke er på det samme sted. Det kan hjælpehealeren at høre modtagerens stemme i telefonen eller se etbillede af vedkommende. Fjernhealing skulle efter sigendetage 15-20 minutter.

I gamle dage kaldte man mennesker med disse evner forkloge mænd og koner.

Mødet med den anden sideEn anden type tro er den, hvor tilhængerne tror på, at mankan få kontakt med noget eller nogen på den anden side afdøden. Eller noget, som er i en anden verden.

ÅnderDer findes mennesker, som tror, at et menneskes ånd overle-ver, når man dør. Det er altså kun kroppen, der dør og for-svinder. Ånden lever videre. Det kaldes spiritisme, for ordetspirit er engelsk og betyder ‘ånd’.

20

MODERNE FOLKETRO

En healer er i gang med

en behandling.

Der findes mennesker, som tror

på, at man kan få taget et billede

af sin aura, dvs. af det energifelt

der findes rundt om kroppen.

Ånderne lever i den åndelige verden og prøver at få kontaktmed levende mennesker af kød og blod. Denne kontakt skaldog som regel gå gennem mennesker med særlige evner.Sådan en person kaldes et medium og låner faktisk sin krop tilånden, som ønsker at komme igennem til vores verden. Detkan være et familiemedlem, som ikke lever mere, men ønskerat sige noget til de levende efterladte. Samtalen kan foregå vedfx bankelyde.

I januar 1959 sank skibet Hans Hedtoft syd for Grønland.Samme aften var der et møde i spiritistkirken i Århus. Her fikaftenens medium pludselig besked om, at man samlede men-nesker op af vandet. Og det var efter sigende før, nyheden omskibsforliset nåede til Danmark.

Ånden i glassetMåske har du også hørt om “Ånden i glasset”. Her sidder deret antal mennesker omkring et bord, og hver deltager holderen finger på et glas, som har bunden i vejret. På bordet liggerder en cirkel med alle bogstaver og tal. Man forsøger så atkomme i kontakt med en ånd, som svarer ved at flytte glassetrundt til de forskellige bogstaver og tal. Nogle tror, at de rentfaktisk har kontakt til en ånd, mens andre mener, at deltager-ne bliver trætte i armene og derved kommer til at skubbe glas-set i forskellige retninger.

21

Fire personer laver

”Ånden i glasset”.

Læg mærke til

bogstaverne på bordet.

I kontakt med naturenAt være i kontakt med naturen er vigtigt for visse mennesker,når de vælger deres tro. Måske er de blevet trætte af det hek-tiske liv med mobiltelefoner, mange tv-kanaler, computereosv. Måske føler de, at det hele er mere ægte ude i naturen.Eller måske er de bare tiltrukket af naturen.

En moderne heks er et eksempel på et menneske, der leveri tæt kontakt med naturen. De kender til planter og deresvirkning, og de kender til tegnene i naturen, fx vejret, der skif-

22

MODERNE FOLKETRO

Moderne hekse i gang

med et ritual.

ter. Denne viden er gået i arv fra generation til generation afkloge mænd og koner.

Hekse tilbeder naturens guder og gudinder. Det kan fxvære en skovgud.

Moderne hekse udøver som regel hvid magi. Det vil sige, atde kun ønsker at gøre gode ting med deres heksekunst.Modsat er det med de hekse, som udøver sort magi. De påstår,at de kan nedkalde forbandelser. Disse hekse dyrker ofte ikkekun folketroen, men har også forbindelse til religiøse bevæ-gelser som satanismen. At mange hekse ikke vil lave forban-delser skyldes, at de tror på, at alt det, man sender ud, kommertilbage til en selv – gange tre.

I dag er det tilladt at være heks, men i gamle dage brændteman hekse på bålet – hvis de da altså var hekse. Der findes dogikke så mange hekse i dag.

Folketro ude i naturenSærlige træer, kilder, høje og sten har gennem tiden været for-bundet med folketroen. Mennesker har på forskellige mådertilbedt og brugt ting ude i naturen i forbindelse med ritualer.Disse træer, kilder, høje og sten ligger spredt ud over heleDanmark, og måske findes de også der, hvor du bor.

Et af de mest kendte træer er Kludeegen ved Rønnede påSjælland. Dette træ var specielt, fordi der var et hul mellemhovedstammen og en mindre stamme. I gamle dage kravledesyge mennesker igennem dette hul – eller også blev de trukketaf andre. Disse mennesker skulle være nøgne, og efter ritualetblev deres brugte tøj hængt på træet. Det er derfor træet kal-des en kludeeg. Ritualet skulle udføres tre torsdage i træk, ogder skulle siges nogle særlige trylleformularer. Efter ritualetskulle man skære lidt bark af træet og sove med det underhovedpuden i tre nætter.

Ritualet var en slags genfødsel eller renselse. Hvis et men-neske led af en sygdom, kunne det blive helbredt ved at blivetrukket gennem træet – ifølge folketroen.

I dag er hullet ødelagt, fordi en del af træet er gået ud. Mender hænger stadig klude – altså tøj – på træet. Ingen ved, omdet er fordi ritualet stadig udføres, eller om det bare er forsjov.

23

Dannie DruehyldDannie Druehyld bor ude i Rold

Skov, der ligger mellem Hobro

og Ålborg i Jylland. Hun beteg-

ner sig selv som heks, nærmere

betegnet en skovheks. I skoven

finder hun forskellige urter, som

hun bruger til mad, medicin og

magi. Hun mener også, at skoven

er befolket med trolde, moseko-

ner og ellepiger, der danser.

Dannie Druehyld kalder også

sig selv for “klog kone og mysti-

ker”, og hun har skrevet flere

bøger om hekselivet.

En kludeeg, som ikke længere

har sit hul til at kravle igennem.

Der hænger dog stadig klude på.

Varsler og spådommeEt varsel er et slags tegn på, at der vil ske noget – måske enddaen advarsel. De fleste kender til det med en sort kat, der gårover vejen. Det kan opfattes som et varsel om, at der vil skenoget uheldigt. Nogle mennesker påstår, at de får varsler idrømme, mens andre siger, at de får dem i syner. Det vil sige,at de pludselig ser noget, der vil ske i fremtiden.

Kometer på himlen tages af nogle mennesker som et var-sel. Det kan være alt lige fra jordens undergang, til at der vilske flere ulykker på Jorden, mens kometen passerer. Varslerkan altså være med til at styre menneskers liv. Måske tør manikke gå på arbejde, fordi man om morgenen har fået et varselom noget ubehageligt.

En spådom handler om at kunne forudsige, hvad der vilske i fremtiden. For at kunne tro på spådomme, må man ogsåtro på, at fremtiden allerede er fastlagt.

En af de mest kendte spåmænd er Nostradamus. Han leve-de i 1500-tallet. Han skrev sine spådomme på mærkelige vers,som ikke altid giver mening. Men det lykkedes ham at forud-sige ting om fx 2. Verdenskrig, hvis altså man tror på spå-domme. Men hans forudsigelser er også blevet forfalsket i for-bindelse med terrorangrebet på World Trade Center i 2001.Det skete, da en canadisk student engang i løbet af 1990’erneskrev en spådom, som mindede meget om dem, Nostradamushavde lavet for mange år siden. Og mange mennesker troede,at spådommen var rigtig.

24

MODERNE FOLKETRO

Den falske profetiDen canadiske studerende Neil

Marshall skrev i begyndelsen af

1990’erne en tekst, som han

mente, før eller siden ville passe

på en begivenhed. Fx kan “Guds

by” jo være mange forskellige

steder: Mekka, Medina, Rom,

Jerusalem, Salt Lake City eller en

hvilken som helst anden hellig by.

Neil Marshall kunne ikke vide, at

der kun skulle gå knap ti år, før

nogen fandt, at profetien passe-

de – nemlig da to fly fløj ind i

World Trade Center i New York.

Den sidste linje med omtalen

af 3. verdenskrig har Neil Marshall

i øvrigt ikke skrevet. Den er ble-

vet tilføjet af andre, da profetien

blev gengivet som en af Nostra-

damus’ gamle profetier.

“I Guds by vil der være

en voldsom torden,

to brødre vil blive revet fra

hinanden af kaos,

mens fæstningen består,

vil den store leder omkomme.

Den tredje store krig vil

begynde, når byen brænder.”

Halleys Komet passerer Jorden

med ca. 76 års mellemrum.

Her ses den på det berømte

Bayeaux-tapet fra 1000-tallet.

Er der mon meremellem himmel og jord?Nogle mennesker interesserer sig meget for de ting, der ernævnt i dette kapitel. De bruger meget tid og mange penge pådet. For dem er der tale om en tro, som er med til at styre deresliv. Andre nøjes med at købe en enkelt krystalsten. Og en delmennesker tror slet ikke på denne moderne folketro. For demer det bare overtro.

Men mon ikke de fleste mennesker er opmærksomme på,om der måske skulle være mere mellem himmel og jord? Detkan fx være, at man pludselig begynder at fryse netop på dettidspunkt, hvor en, man holder af, dør. Eller at man om mor-genen har en fornemmelse af, at ens afdøde farfar har været irummet. Man finder nok aldrig ud af, om det var rigtigt.

25

New AgeNew Age er en fælles betegnelse

for en række religiøse organisa-

tioner, der tror på, at en ny tid

(New Age) vil komme, hvor men-

neskerne skal leve i harmoni.

New Age og moderne folketro

minder ofte om hinanden. En

væsentlig forskel er dog, at New

Age-religioner er religiøse orga-

nisationer med bedehuse o. lign.,

mens moderne folketro er mere

privat, uden kirker o. lign.

Hvad er en bøn? Når man beder om noget, er det ofte fordi, man gerne vil haveeller opnå noget. Man kan bede sine forældre om flere lom-mepenge eller bede en klassekammerat om hjælp. Men mankan også bede til, at det bliver godt vejr på ens fødselsdag, ellertil at nogen siger deres mening.

At bede kan også betyde, at indbyde, fx kan man bedenogen til middag.

I religionerne er det at bede, når et menneske på en elleranden måde henvender sig til en eller flere guder. Man kansige, at en bøn er som en telefonsamtale med Gud eller detguddommelige, hvor det er mennesket, der “ringer op”. Detbetyder, at de mennesker, der beder bønner, er dem, der tror påen gud eller noget guddommeligt.

I forfærdelige krisesituationer kan mennesker, der aldrigfør har bedt en bøn, pludselig falde på knæ og bede, fordi de

26

BØN

ikke kan gøre andet. I bønner, hvor man er i krise, beder manom hjælp til noget, man ikke selv har magt til at udføre. Derfindes naturligvis også mange andre situationer, hvor mankan bede og mange andre typer af bønner, som vi senere vilkomme ind på.

Hvorfor beder man?Lige fra tidernes morgen har bøn og taksigelse under én elleranden form været en del af menneskers hverdag og højtider.

Når man beder, er det fordi, man har noget på hjerte.Derfor henvender man sig til en gud eller noget guddomme-ligt. Man tror på, at Gud eller guderne har en sådan magt ogkraft, at en bøn vil kunne ændre noget i livet.

Det kan være, at den, der beder, vil takke sin gud eller bedeom hjælp eller gode råd. Bønner kan have et indhold, somman selv beslutter, eller man kan bruge en af de mange bøn-ner, som findes inden for de forskellige religioner.

27

Tsunamikatastrofen 2004/2005.

At bede sammeneller at bede aleneNår troende deltager i en bøn sammen med andre, er der etsamvær omkring det at bede. De bedende bevæger sig måskepå samme måde eller siger de samme ord.

I flere religioner styrkes det religiøse fællesskab gennemfælles bøn. Tit vil en fælles bøn have en religiøs leder. Deltagerman i en fælles bøn, viser man helt fysisk, at man er med i enreligiøs menighed.

Når man beder alene, kan man bede, hvor og hvornår manønsker det, og man kan selv bestemme bønnens indhold oglængde.

Bønnen er så mere personlig og handler ofte om det, manhar på hjerte.

I mange religioner er begge former for bøn brugt.

28

BØN

MenighedDen gamle betydning af ordet

menighed er ‘fælles’, og en reli-

giøs menighed er et fællesskab

om en religion.

Kristne beder sammen i en kirke.

Bøn i hinduismenI hinduismen tilbeder man sine guder på flere forskelligemåder. Enhver rettroende hindu har sit eget lille tempel ellerhelligsted, mandir, i hjemmet. Det lille private mandir bestårsom regel af et par gudebilleder eller en gudestatue, en lilleolielampe og en eller flere hellige bøger. Både ved dette lilletempel og i det rigtige tempel tilbedes guderne. Det kan skeved, at hinduerne bukker foran guden eller gudebilledet medfoldede hænder, berører gudens fødder, siger hellige tekster,ofrer blomster mv. I hinduismen opfattes det guddommeligesom allestedsnærværende, men man beder alligevel i templerog ved gudestatuer og -billeder, fordi man her kan koncentre-re sig om tilbedelsen.

Meditation bruges også i tilbedelsen af guderne i hinduis-men, og meditationen er en del af yoga. Yoga er en særlig leve-måde, hvor hinduerne på forskellige måder forsøger at nærmesig det guddommelige. En af disse måder er meditation, hvorman søger at lukke af for den ydre verden og i stedet koncen-trere sig om den indre. Man kan fx meditere på et mantra. Etmantra er et ord, en remse eller en bøn, der gentages igen ogigen indtil en trance-ligende tilstand opnås. Mantraet er imeditationen med til at rense sindet.

29

MantraDet vigtigste mantra i hinduismen

er AUM. AUM er både et tegn

og en lyd, og lyden fremsiges under

meditation. AUM repræsenterer

lyden af det allestedsnærværende

guddommelige.

En hinduistisk pige tilbeder

sine guder ved et hjemmealter,

mandir.

Bøn i jødedommenBøn er en naturlig del af jødedommen og et ritual, der indgåri mange jøders hverdag. Bøn foregår både fælles med andrejøder i synagogen, sammen med familien hjemme og alene.Der er gudstjeneste i synagogen hver dag og ofte flere gangedagligt. Jøderne skal bede tre gange om dagen. Bønnerne er:morgenbønnen, eftermiddagsbønnen og aftenbønnen. Ugensstørste gudstjeneste foregår om lørdagen på sabbaten, og denkan vare 2-3 timer. Nogle bønner er ønske-bønner, men langtde fleste er takke-bønner. Bønnerne foregår på hebraisk ogsiges eller synges. Jødiske mænd og drenge bærer kalot, når deer i synagogen, og når de beder.

Til den jødiske bøn findes nogle særlige hjælpemidler, somer omtalt i Mosebøgerne. Det ene er tefilliner, der er små hyl-stre med citater fra Toraen. Disse bindes på overarmen og påpanden, og jødiske mænd bærer dem ved morgengudstjenes-ten på hverdage. Det andet er et sjal eller en kappe med firesærlige snore, som er flettet sammen på en særlig måde.Snorene skal minde jøderne om Guds bud.

En at de største bønner i jødedommen hedder S’hma, derbetyder ‘Hør’. Bønnen lyder således:

“Hør Israel, Herren er vor Gud, Herren er én.”

I den korte bøn står det vigtigste i den jødiske tro, at der kuner en Gud, og at Gud er én. Bønnen indeholder også troen på,at Gud har åbenbaret sig først og fremmest for det jødiskefolk, det udvalgte folk, Israel.

30

BØN

Toraen er første del af jødernes

hellige bog. Toraen består af

De fem Mosebøger. På hebraisk

betyder Tora ‘lære’.

5. Mosebog kapitel 6,4-10Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren

er én. Derfor skal du elske Herren

din Gud af hele dit hjerte og af

hele din sjæl og af hele din styrke.

Disse ord, som jeg i dag befaler

dig, skal ligge dig på sinde, og du

skal gentage dem for dine sønner;

du skal fremsige dem, både når

du er hjemme, og når du er ude,

når du går i seng, og når du står

op. Du skal binde dem om din

hånd som et tegn, de skal sidde

på din pande som et mærke, og

du skal skrive dem på dørstolperne

i dit hjem og i dine porte.

Undren og glæde ved livet

I Det gamle Testamente og den jødiske Tora findes

Salmernes bog, som er en samling af sange og bønner.

Salmerne fortæller om ting, som også i dag er

en del af menneskers liv, fx stor glæde og dyb sorg.

En af bønnerne lyder således:

Herre, du ransager mig og kender mig.

Du ved, om jeg sidder eller står

på lang afstand er du klar over min tanke;

du har rede på, om jeg går eller ligger,

alle mine veje er du fortrolig med.

Før ordet bliver til på min tunge,

kender du det fuldt ud, Herre;

bagfra og forfra indeslutter du mig,

og du lægger din hånd på mig.

Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,

det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

(Salmernes bog 139,1-6).

31

Øverst til venstre: Jøder i bøn

ved Grædemuren i Jerusalam.

Herover: En jødisk dreng beder.

Drengen har bederemme, tefillin,

i panden og på armen og bærer

desuden bedesjal og kalot.

Bøn i kristendommenOgså i kristendommen spiller bøn en væsentlig rolle. I enhvergudstjeneste bedes der til Gud. Salmesangen spiller også enstor rolle i flere kristne kirker, og nogle salmer er faktisk bøn-ner, der kan synges og spilles.

I kristendommen er der ikke regler for, hvor mange bøn-ner, man skal bede om dagen, heller ikke for deres indhold,eller hvornår de skal udføres. Men der findes mange kristnebønner, som man kan vælge at bruge. I Det nye Testamentehører man tit om, at Jesus beder til Gud, Faderen. Og da dis-ciplene spørger Jesus, hvordan de skal bede, siger han bl.a.:

“Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør ogbed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser idet skjulte, skal lønne dig.” (Matt 6,5-6).

Herefter lærer Jesus disciplene kristendommens væsentligstebøn: Fadervor.

Citatet fra Matthæusevangeliet fortæller, at kristne opfor-dres til, at bønnen foregår i det stille. I den evangelisk-luther-ske kristendom bruges der ikke særlige hjælpemidler i bøn-nen, men det gør der i andre kristne retninger. Her bruges derfx bedekæder. Perlerne eller knuderne på kæden fortæller denbedende, hvad han eller hun skal sige i bønnen.

Fadervor er den største, ældste, mest kendte og brugtekristne bøn. Fadervor er ifølge Bibelen Jesus’ egen bøn, og denbøn han lærte sine disciple. Fadervor består af syv forskelligebønner. De første tre handler om Gud selv, og de sidste firehandler om, hvad menneskerne håber, Gud vil gøre for dem.

Fadervor starter med “Vor far, du som er i himlene”, derfortæller, hvem bønnen er rettet imod og den slutter med enlovprisning “For dit er riget, magten og æren i evighed”. Amener afslutningen på bønnen, og det betyder ‘ja, sådan er det’eller ‘helt bestemt’.

Fadervor bruges i enhver gudstjeneste og af tusindvis afkristne verden over.

32

BØN

Salmesang i en kristen kirke.

Mange salmer er formuleret som

en slags bønner.

Fadervor

Vor Fader, du som er i himlene!

Helliget blive dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

For dit er Riget og magten og æren i evighed!

Amen.

(Matt 6,9-13).

33

Kristne katolikker forsamlet

foran Peterskirken i Rom.

Kristen meditationI kristendommen er meditation også en slags bøn. I kristenmeditation er Gud, Guds ord eller kærlighed i centrum, og denkristne forsøger at komme nærmere på Gud. Meditationen eren slags indre stilhed, hvor man koncentrerer sig om Gud, oghvor man samtidig får ro og fred.

Det er i dag kommet lidt på mode at meditere i de kristnekirker herhjemme. Fx er der mange kirker, der arrangerer nat-kirker, hvor man kan komme i kirken om aftenen eller omnatten og finde ro til bøn og meditation.

34

BØN

Døden

Flere bønner handler om døden,

som alle mennesker møder.

Frygten for døden eller mødet med

døden kan give et menneske

behov for at bede.

Herre og Frelser,

sygdom og smerter overvælder mig.

Mit hjerte er fuldt af uro.

Mine tanker er forvirrede i min store

angst.

jeg ser ingen udvej.

Døden gør mig bange.

Fra det dybe råber jeg til dig.

Giv mit hjerte fred. Gør mig rede til at

tage imod,

hvad du sender,

hvad enten det bliver liv eller død.

Hold mig fast i dine hænder.

Hos dig er jeg tryg.

(Bøn 24, Den danske salmebog).

35

Bordbøn

En type kristen bøn som før i tiden har

været meget brugt er bordbønnen. Ved

bordbønnen takker man sin gud for

maden på bordet, og bønnen er med til

at skabe ro og samvær omkring bordet.

En bordbøn kan lyde sådan:

Herre, velsign os

og disse gaver,

som vi skal modtage

af Din milde godhed

ved Jesus Kristus vor Herre,

Amen.

Til unge mennesker

Kære Gud

Jeg er så forvirret.

Hvad forventes der af mig?

Hvad forventer jeg af mig selv?

Jeg prøver at rive mig løs,

men vender skræmt tilbage.

Kære Gud, jeg beder sig om

at gå med mig, når jeg går.

Drømme, ambitioner, skuffelser,

et virvar af følelser.

Hvem er jeg,

og har jeg en fremtid?

Kære Gud, hjælp mig til at tro på,

at jeg er dit barn,

og at du aldrig svigter mig.

(Bøn 14, Den danske salmebog).

I folkekirkens salmebog findes denne

moderne bøn til unge mennesker.

I bønnen forsøger man at ramme nogle

af de problemer og tanker, mange unge

mennesker kæmper med.

Bøn i islamBøn er en vigtig del af muslimernes hverdag, og der er klareregler for, hvorledes bønnen skal foregå. En muslim skal iføl-ge Koranen bede fem gange dagligt. De fem bønner er: mor-genbønnen, middagsbønnen, eftermiddagsbønnen, aftenbøn-nen og natbønnen.

Moskeen er det foretrukne sted at udføre bønnen, menman kan udføre bønnen alle steder, hvis blot man er ren ogvender hovedet mod Mekka.

Selve bønnen består af en række korte sætninger, trosbe-kendelsen og forskellige koranvers, der lovpriser Gud. Dissefaste dele af bønnen siges på arabisk. Hver enkelt bedende kan

36

BØN

Fredagsbøn i en moske.

desuden vælge at bede sin egen private bøn (duá), der kanbedes hvor som helst og på et hvilket som helst sprog.

Ugens vigtigste bøn er middagsbønnen om fredagen.Fredag kaldes forsamlingsdagen, og til middagsbønnen mødesmuslimer til gudstjeneste i moskeen.

Der hører en række bevægelser til udførelsen af bønnen, ogder bedes oftest på et bedetæppe. Bedetæppet er uden formoskeen symbol på moskeen og fungerer derfor som denbedendes hellige og rene rum.

Det foretrækkes, at muslimer beder deres bønner i fælles-skab.

Nogle muslimer bruger bedekranse, når de beder. Bøn medbedekransen kaldes tasbih, og det er navnet på en speciel lov-prisning, som man siger, mens man lader sine fingre glide henover perlerne i en bedekrans, fx som afslutning på en bøn imoskeen.

En af de vigtige muslimske bønner kaldes al-fâtiha (åbnin-gen) og er en del af den rituelle muslimske bøn.

Al-fâtiha

I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn!

Priset være Gud, verdenernes Herre,

den Allernådigste, den Allerbarmhjertigste,

Herren over Dommedag.

Dig alene tjener vi, og Dig alene anråber vi om hjælp.

Vis os den rette vej;

vejen for dem, Du har skænket Din nåde

– ikke vejen for dem, der har påkaldt sig Din vrede

eller som er faret vild.

Amen.

Bønnen er det første kapitel i Koranen, og den indeholder til-lige lovprisninger om Gud og Guds egenskaber. I den sidstedel af bønnen bedes der om hjælp til at leve det rette liv.Bønnen kaldes også for Nøglen til Haven, og den menes at høretil de allertidligste muslimske åbenbaringer.

37

Bøn for familieFamilien er noget mange har med

i deres bønner, og der findes flere

bønner, der handler om familien.

I den muslimske koran findes fx

disse to:

Herre! Hav barmhjertighed med

mine forældre, ligesom de tog

vare på mig, da jeg var lille (og

hjælpeløs)! (17: 24)

Herre! Lad mig være taknemme-

lig for den nåde, Du har vist mig

og mine forældre. Lad mig handle

retsindigt, så at Du må være

tilfreds med mig. Og velsign mig

og mine efterkommere. Jeg

vender mig (angergivent) til Dig

og er én af dem, der giver sig

hen til Dig. (46: 15)

BedetæppeProfeten Muhammed brugte en

måtte af palmeblade under bøn,

og på samme måde bruges nu et

bedetæppe, når muslimer beder.

Tæppet fungerer som en afgræns-

ning og en markering af renhed.

At bede med kroppenNår et menneske beder, henvender det sig til noget guddom-meligt. Den bedende henvender sig med følelser, tanker ellerord. Men i mange religioner henvender man sig også med sær-lige bevægelser, der hører til bønnen. Disse bevægelser er etsprog i sig selv – de fortæller noget.

Når man bevæger sig eller gør noget særligt, kan det værefor at skabe en særlig stemning eller for at understrege bøn-nens indhold.

For den, der beder, hører bevægelserne og bønnen heltsammen, de kan ikke skilles ad.

For muslimer er der helt særlige bevægelser, der hører tilde fem daglige bønner.

Under den islamiske bøn skifter den, der beder, mellem 3stillinger: at stå ret op, at stå foroverbøjet og at knæle medpanden mod underlaget. Disse bevægelser udføres samtidigt

38

BØN

Kristne deltager i en udendørs

gudstjeneste. Kroppen er her en

vigtig del af bønnen.

med, at der bedes. Bønnen afsluttes med en fredshilsen, hvorden bedende drejer hovedet til højre og bagefter til venstre.Når hovedet bøjes, og når man knæler med panden modunderlaget, så viser man ydmyghed over for Gud.

I kristendommen er der ikke særlige bevægelser, der altidbruges under bøn, men alligevel findes der bevægelser, sommange kristne bruger. Ofte knæler den kristne med bøjethoved og folder hænderne under bønnen. Som i islam er detat knæle et udtryk for menneskets ydmyghed i forhold tilGud: Gud er stor og almægtig, og mennesket er lille og mag-tesløs i forhold hertil. Når man folder eller samler sine hæn-der, bringer man ro over sig selv og lukker verden ude, så detbliver nemmere at koncentrere sig om bønnen. Bevægelserneved en kristen bøn kan dog også se helt anderledes ud: Mankan være stående, med hænderne rakt i vejret og ansigtetvendt udad eller opad.

Også i buddhismen og hinduismen kender man til de fol-dede hænder. Her samles håndfladerne mod hinanden, både ibøn og nogle gange også ved meditation.

Bøn i cyberspaceDet siges, at et af de allermest søgte ord på internettet er ordet“gud” på alverdens sprog. Det hænger meget godt sammenmed de mange muligheder, der efterhånden er for at bede pånettet.

Flere steder findes der nemlig bønner til dem, der måtteønske at bede. Går man fx ind på www.folkekirken.dk, så kanman finde kristne bønner. Også andre steder på nettet er dermulighed for at bede eller finde bønner på mange sprog. Påsamme måde findes der steder på nettet, hvor man fx kanskrive en e-mail til Gud eller kan skrive om noget, som mangerne vil have, andre skal bede for. Den slags kaldes forbøn ogbruges flere steder – nu altså også på nettet.

Når der bliver flere og flere af sådanne bønne-sites på net-tet, så hænger det bl.a. sammen med, at nettet er et “sted”, vimere og mere befinder os. Derfor skal man kunne finde stortset alt, hvad man ønsker og har behov for – og altså også bøn-ner til en gud.

39

: ) : ) : )

Kære GUDI dag fik jeg en lillesøster,og hun er såsød og fin. Tak. Jeg glæder migmeget til atlære hendebedre atkende.Tusind tak. Knuz fra Stine J

: )

: )

Når man ofrer, giver man noget væk fx for at komme i kon-takt med guder eller afdøde slægtninge. På samme måde somman via telefon, sms eller internet kan komme i snak medvenner og bekendte, er tanken inden for religionernes verden,at man kan kontakte forskellige væsener uden for sin egenverden ved at ofre. Man forestiller sig, at offeret på en mådeåbner en kommunikationsport til en anden verden end ensegen. Fra Det gamle Testamente kender vi fx historien omKain og Abel, som begge ofrede til Gud – den ene ved at bræn-de korn, den anden ved at brænde et dyr. Her var det røgen ogduften fra offerbålet, der skulle åbne kommunikationsportentil Gud. Og fra den græske mytologi kender vi historien omOdysseus, som på sin vej hjem fra krigen i Troja ofrede et dyr

40

HVAD VIL DET SIGE AT OFRE?

Den ene af islams fem søjler er

pilgrimfærden, Hajj. Denne

afsluttes med den store slagt-

offerfest, eid al-adha. Her slagtes

dyr rituelt til minde om Ibrahim,

der ifølge Koranen var villig til

at ofre sin søn Ismael til Allah.

Noget af kødet fra slagtofferet

spises under selve festlighederne,

mens andet gives som almisse

til fattige.

og lod dets blod løbe ned i en fordybning i jorden, hvorigen-nem han efterfølgende kunne tale med både sin mor og en afsine afdøde kammerater.

Man kan sammenligne det at ofre med en byttehandeleller en forhandling. Ofringer handler nemlig sjældent kunom at give. Mennesker, der ofrer, ønsker som regel at få nogetigen. Og i en byttehandel må man give noget for at få nogetandet igen eller for at slippe for noget. I det religiøse offersiger man indirekte til guden: Hvis jeg giver noget til dig, såskal du også give noget til mig. Eller: Hvis jeg giver noget tildig, så skal du lade mig være i fred.

I modsætning til almindelige byttehandler, hvor man kanse hinanden og indgå aftaler om reglerne, er den, man for-handler med i et religiøst offer, usynlig, og man kan derforikke være sikker på, om vedkommende hører efter, hvad mansiger. Derfor er der snarere tale om en ordløs samtale, sombygger på tillid og tro i forhold til den pagt, der er indgåetmed guden.

Men fordi guderne hører til en anden verden, gives deringen garanti, og mennesket må blot bringe sit offer og håbepå, at den gud, der ofres til, tager imod og gør gengæld. Detgjorde Gud i forhold til Abel, hvis røg, han lod stige op modhimlen, men ikke med Kains, som han lod krybe langs jorden.

41

PagtEn pagt er en aftale, der indgås

mellem to forskellige parter.

I Det gamle Testamente indgår

Gud flere gange en pagt med

Israels folk. Det sker første gang

med Noa og senere med Abraham

og Moses.

På det tidspunkt er Israel slet

ikke blevet til. Men senere igen

gentager Gud sin pagt med kong

David. Ideen med Guds pagt i

Det gamle Testamente er, at Gud

vil beskytte folket, hvis det holder

sig til Ham.

Da Jesus bliver født på Jorden,

kommer der en ny pagt. Den

nye pagt kaldes også i Bibelen

Det nye Testamente.

I flere østerlandske religioner

bl.a. buddhismen opfattes fortiden

som værende sammenhængende

med nutiden og fremtiden.

På den måde har man også en

evig forbindelse til sine forfædre,

som man bl.a. mindes ved at lægge

forskellige frugter i templerne.

Ofte hænger der billeder af de

afdøde slægtninge i nærheden

af de ofre, som man lægger til

dem.

MenneskeofringMange steder rundt om i verden har det i gamle dage væretalmindeligt at ofre mennesker. Frem til kristendommens ind-førelse i Danmark under vikingetiden gjorde man det også iNorden, hvor det blev kaldt blót. Også kannibalisme er enform for menneskeofring, fx når den ofrede spises, for at deoverlevende kan optage vedkommendes egenskaber i sig.

På samme måde som man kender fra indiansk religion, føltemennesker sig før i tiden meget afhængige af naturen. Det varherfra, man fik føden. Og man vidste, at såvel dyrene som kor-net på markerne og menneskets overlevelse og forplantningvar afhængig af både lys, vand og varme. Derfor var det vigtigtfor mennesket at sikre sig, at hele dette naturlige system blevved med at virke. Og det troede man så, man kunne klare vedat give det bedste, man havde, tilbage til naturen og naturensguder. Det gjorde man ved at ofre det først høstede korn, denførst fødte kalv og det først fødte barn eller ved en gang omåret at ofre kongen. På den måde troede man, at kornet,grøntsagerne, dyrene, det enkelte menneske og hele folketville blive ved med at formere sig og vokse sig store og stærke,og at guderne – i gengæld for ofrene – ville hjælpe og beskytte

42


Tempelpræster

sender ofredes hjerter op til

Solen som føde.

én. En sådan opfattelse af verden indretning kalder man frugt-barhedsreligion. En af de mere barske former for frugtbarhedsre-ligion kender man fra Egypten, hvor man har fundet bevis for,at tempelpræsterne parterede de ofrede lig og besteg pyrami-derne for at række hjerter op som føde til solguden. Det gjordede for at sikre solens og månens gang over himlen.

Mest almindeligt er det dog, at det, som ofres, lægges frempå et særligt helligt sted – et alter, hvor det enten brændes, spi-ses eller får lov at rådne væk. Når der er tale om dyr og men-nesker, slås disse selvfølgelig først ihjel.

Et andet eksempel på en historie om en menneskeofring,der førte til en guds hjælp, er fortællingen fra den græskemytologi om kong Agamémnon, der ofrede sin datter for at fåmedvind til at sejle i krig med Troja.

43

Frugtbarheds-religionI en frugtbarhedsreligion handler

det om at sikre frugtbarheden

til mennesker, dyr og afgrøder.

Ved at udføre forskellige ritualer

og ofringer, tror man på, at men-

nesker og dyr det kommende

år vil få mange og sunde unger,

og at kornet vil komme til at stå

godt.

Kongen, der måtte ofre sin datterMeneláos var konge i Sparta i oldtidens Grækenland. En dagfik han besøg af prins Paris fra Troja i Lilleasien (Tyrkiet).Prinsen bad for en tid om lov til at bo hos kongen for at tageved lære af den måde, han styrede sit land på. I virkelighedenvar prinsen dog ude efter kongens kone – den skønne Helene,som Paris havde fået lov til at gifte sig med af kærlighedsgu-dinden Afrodite, fordi han i en konkurrence havde valgthende som den skønneste af alle gudinder.

Så snart Paris var ankommet til slottet, blev han forelsketi Helene, og efter en tid kom der bud fra kongens bror, Aga-mémnon, som bad ham komme over til sig i Mykene, hvorhan var konge. Meneláos tog straks af sted, og da kongen varvæk, begyndte Paris at gøre kur til dronningen. Hun var megetyngre end sin mand og kunne godt lide den unge prins, somhun hurtigt blev forelsket i. Og inden Meneláos nåede tilbage,var Paris og Helene flygtet til Troja.

Meneláos elskede sin kone over alt på jorden og blev heltfortvivlet over, at hun var væk. Han kunne ikke leve udenhende og ville have hende tilbage. Derfor forsøgte han atsamle en stor hær af græske krigere, som ville tage med ham

44


til Troja for at få hende tilbage. Hans bror Agamémnon føltesig lidt medskyldig over det, der var sket, og gjorde en storindsats for, at det skulle lykkes. Derfor var det også ham, derblev valgt som leder af togtet.

Med dette valg løb grækerne dog ind i et problem.Agamémnon var nemlig kommet i unåde hos gudindenArtemis, fordi han på en jagt havde skudt en af hendes hjorte.Artemis var gudinde for den vilde natur og de vilde dyr. Hunvar vred på Agamémnon og så nu sit snit til at få hævn. Derforsørgede hun for, at der blev vindstille, så flåden ikke kunnesejle, og hun meddelte Agamémnon, at der ikke ville kommevind, før han ofrede sin datter Ifigenia til hende.

Det ville Agamémnon selvfølgelig ikke. Han elskede sindatter højt og prøvede i flere dage at ofre til overguden Zeusfor at få ham til at hjælpe. Men der skete ikke noget. Zeushavde givet Artemis lov til at kræve, hvad hun gjorde og efteren tid måtte Agamémnon bøje sig. Han havde fået samlet enstor hær fra det meste af Grækenland og var derfor understort pres. Derfor sendte han, under dække af at han savnedesin datter og ville sige farvel en ekstra gang, bud efter Ifigenia.Da hun nåede frem, bedøvede han hende og lagde hende oppå alteret. Umiddelbart før han satte ild til kvistene underhende, var det dog som om, hun blev revet væk fra alteret ogerstattet af en hjort, som så blev brændt i stedet. Det varArtemis, som bortførte Ifigenia, fordi hun hellere vil havehende som tjenestepige i sin bolig på Olympen.

De mange krigere var efterhånden blevet godt utålmodige,men så snart bålet var brændt ud, begyndte det at suse i træ-kronerne. Vinden tog til og kort tid efter var bådene på vej udover havet.

45

Menneskeofring forbudt!I Det gamle Testamente er der en fortælling om Abraham,der af Gud bliver udvalgt som stamfader for det israelitiskefolk. Når Gud udvalgte Abraham til at blive stamfader for sitfolk, var det fordi, han levede sit liv, som Gud ville have det.I mange år tvivlede Abraham på, at han ville blive stamfadertil noget som helst. Han og hans kone Sara kunne nemligikke få børn. Først da de var hen mod 100 år skete det, at defik en søn.

Abraham skal ofre Isak (1 Mos 22,1-19) Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde:“Abraham!”, og da Abraham svarede ja, sagde han: “Tag Isak,din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet.Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giverdig besked om.” Tidligt næste morgen sadlede Abraham sitæsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havdekløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gudhavde givet ham besked om.

To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, og hansagde til karlene: “Bliv her med æslet, mens jeg og drengen gårderhen for at tilbede, så kommer vi tilbage til jer.” Abrahamtog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog hanilden og kniven, og så gik de to sammen. Isak sagde til sin farAbraham: “Far!” Abraham svarede: “Ja, min dreng!” Isaksagde: “Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?”Abraham svarede: “Gud vil selv udse sig et offerlam, mindreng.” Og så gik de to sammen.

Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om,byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette, hanbandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret.Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sinsøn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: “Abraham,Abraham!” Han svarede ja, og englen sagde: “Læg ikke håndpå drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygterGud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.”

Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hangfast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og

46


PatriarkEn stamfader er det samme som

en patriark. Det vil sige den

mand, som bestemmer over sin

slægt, hvilket igen altid er den

ældste. I Det gamle Testamente

finde tre patriarker: Abraham,

Isak og Jakob.

HænderI kristendommen er hænder

symbol på Guds styrke og magt.

Når der i billedkunsten kommer

hænder ned fra himlen, er det

tegn på, at Gud er i nærheden af

det, der sker på billedet. Kniven

er derimod et symbol på offer,

hævn og død.

Arn

e H

aug

en S

øre

nse

n:

Isak

s o

frin

g,

1999

.

tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sinsøn. Abraham gav dette sted navnet: “Herren ser”. I dag kaldesdet: “Bjerget, hvor Herren viser sig.”

Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: “Jegsværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådanog ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøredine efterkommere så talrige som himlens stjerner og somsandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deresfjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom,fordi du adlød mig.”

Så vendte Abraham tilbage til sine karle, og sammen gikde til Be’ersheba, og dér blev Abraham boende.

Forbud mod menneskeofringerMan kan undre sig over, at Gud stiller Abraham på en så for-færdelig prøve, som historien fortæller, og man kan undre sigover, at Abraham bare adlyder uden at gøre modstand. Menmåske handler det om, at historien ikke skal tages helt bog-staveligt.

Da Gud havde udvalgt Abraham som stamfader for sitfolk, blev han også anvist et land, hvor han skulle slå sig ned.Her boede i forvejen mennesker, som dyrkede en af desåkaldte frugtbarhedsreligioner, hvor man benyttede sig afmenneskeofringer. I den sammenhæng kan historien omIsaks ofring forstås på den måde, at israelitternes gud ikkebryder sig om menneskeofringer. Fortællingen kan derforvære en historie om, hvad der var almindeligt blandt de folk,som Abraham kom til at bo iblandt og en advarsel mod atgøre det samme. Det kan man se af, at historien slutter med,at Isak bliver reddet, og Gud i stedet udpeger et dyr, som detman skal ofre til ham. På den måde kan historien også sessom udtryk for en religionskrig mellem den israelitiske reli-gion og den religion, som dominerede i Palæstina, da Abrahamkom til landet.

Vi ved ikke præcis, hvor gammel fortællingen om Isaksofring er, men i år 622 før Jesus’ fødsel fik israelitterne en lov,som forbød ofring af mennesker. Den hed Josias’ reform.Ifølge Josias’ reform skulle israelitterne til gengæld udføre enmasse andre ofringer for at holde sig på god fod med Gud.

48


JosiasJosias var konge i en stor del

af Palæstina mellem år 640 og

609 før Jesus’ fødsel. Her gjorde

han oprør mod assyrerne, som

gennem en periode havde besat

Palæstina, men nu var i forfald.

Josias’ reform er derfor et

forsøg på at genoplive gamle

traditioner.

Jom KippurForsoningsdagen (Jom Kippur)

er den sidste af ti helligdage i

forbindelse med det jødiske nytår,

som ligger i løbet af det danske

efterår.

Den jødiske fejring af nytåret

handler først og fremmest om at

søge tilgivelse hos Gud for sine

synder. Det kan man bl.a. gøre

ved at ofre.

SyndebukkenEfter historien om Isak kan man i Det gamle Testamente læseom syndebukken, som en anden måde at ofre på. I kapitel 16i Tredje Mosebog hører man om den jødiske nytårsfest, hvorder indgår en forsoningsdag. Her udvalgte man en gedebuk,som blev tillagt al den skyld, der var begået i årets løb. I sym-bolsk forstand bandt man skylden på ryggen af bukken ogjagede den ud i ørkenen, hvor den senere døde. På den mådemente man gennem ofring af bukken at kunne sone sin skyldog håbede så, at guden ville skåne folket for ulykker og lidelseri det kommende år.

49

Tempelofringer Da Moses mange år efter historien om Abraham og Isakhavde befriet israelitterne fra slaveriet i Egypten og fået De tiBud af Gud på Sinajbjerget, fortalte Gud også israelitterne,hvordan de skulle ofre til ham. I Mosebøgerne står der megetpræcist, hvordan israelitterne skal lave den kiste, som stentav-lerne med De ti Bud skal ligge i – hvordan templet skal bygges,samt hvornår og hvordan de skal bringe deres ofre.

Mens de vandrede gennem ørkenen, skulle templet lavesaf stof, så det kunne rulles sammen, når de skulle videre, mennår de kom til det land, som Gud havde lovet dem, skulle detbygges i sten. Templet bestod af en indhegning, som beskyt-tede selve templet. Inden for var der en forgård med et stortbrændofferalter og et stort kar, hvor præsterne kunne vaskesig. Endelig var der selve templet. Det havde to rum, som hed:Det Hellige og Det Allerhelligste. I det første rum stod noglesmå altre, som præsterne måtte bruge, og i det andet rum stodselve Pagtens Ark med stentavlerne. Her var det kun ypperste-præsten, der måtte komme, for her havde Gud sin bolig påJorden. Én gang om året til den store forsoningsfest skulleypperstepræsten for at få Guds tilgivelse til folket gå ind i detAllerhelligste for at stænke blod fra offerdyret ud over detklæde, der dækkede Pagtens Ark.

50


Salomos tempel1. Det Hellige

2. Det Allerhelligste

3. Pagtens Ark

4. Brændofferalter

5. “Havet”

6. Jakin (søjlen, der symbolise-

rer stabilitet)

7. Boaz (søjlen, der symbolise-

rer styrke)

3

2

1

6 7

5

4

Der var også en lang række andre højtider, hvor man skul-le ofre til Gud for at mindes de vigtige ting, han havde gjortfor folket. Til påske skulle man ofre et lam til minde om befri-elsen fra slaveriet i Egypten, og lige efter påske skulle manholde de usyrede brøds fest, hvor man skulle ofre to tyrekalve,en vædder og syv unge lam samt mel og olie til minde om de40 års vandring i ørkenen. Denne fest varede en uge.

Under høstfesten ofrede man det nybagte brød af det høs-tede korn og to friske unge lam som tak for det gode udbytte,og hver gang månen så ud til at vokse på ny, skulle man ofredet samme som ved påskefesten.

Ud over disse forskellige ofre skulle præsterne hver dagsørge for de daglige ofre, så folk kunne blive tilgivet, hvis dehavde gjort noget forkert. De rige skulle ofre tyre, geder, væd-dere eller lam, mens de fattige kunne nøjes med duer. Det varvigtigt for alle, at der kun blev ofret raske og friske dyr.

51

Profeterne protestererBibelen fortæller, at man i det gamle Israel ved siden af præs-terne havde en række hellige mænd, som var kaldet af Gud tilat forkynde, hvis folket gjorde noget, der var imod Guds vilje.

Flere af disse profeter advarede israelitterne mod at bringeofre til Jahve, som deres Gud hed. De mente, at det med atbringe ofre til Gud var et levn fra den kanaanæiske frugtbar-hedsreligion. De argumenterede bl.a. med, at Jahve ikke havdebedt israelitterne om at ofre, mens de vandrede i ørkenen, ogprofeten Amos henviser fx til Salme 51, vers 17-19 i Det GamleTestamente, hvor det hedder:

“Herre, åbn mine læber, så min mund kan forkynde din pris.For du vil ikke have slagtoffer, og bringer jeg brændoffer,tager du ikke imod det; mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud”

og til Salme 40, vers 7, hvor der står:

“Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have – du har åbnetmine ører – brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.”

Og profeten Hoseas peger på, at israelitterne skal koncentreresig om at udvise kærlighed. Det samme er profeten Mika indepå, når han hævder, at det eneste Herren kræver af sit folk, er,at det handler retfærdigt og viser trofast kærlighed.

52


Tempelrensning og korsfæstelse Da Jesus var blevet voksen og begyndte at fortælle om, hvor-dan man bedst kunne leve sit liv, gjorde han bl.a. oprør modden jødiske måde at ofre på. Han mente slet ikke, menneskerskulle ofre til Gud for at få noget igen. Tværtimod havde men-nesket allerede fået livet af Gud. Næste opgave var at leve detordentligt, og her skulle man blot rette sig efter den enkleleveregel, der gik ud på at elske sin Gud og sin næste som sigselv. Det var alt, hvad Gud ville have.

Derfor blev Jesus direkte vred, da han lige før sin dødankom til Jerusalem for at fejre den jødiske påskefest. Helepladsen foran templet var nemlig fyldt med små boder, hvorman solgte offerdyr. Da Jesus så det, gik han rundt på pladsenog væltede alle boderne, mens han råbte, at hans fars hus ikkevar en røverkule, men et bedehus. Det blev hverken præsterneeller dem, der havde boderne, glade for. Faktisk blev de såvrede, at de besluttede at tage Jesus til fange og slå ham ihjel.

53

Det sidste offer! Hvad de jødiske præster ikke vidste var, at Jesus og Gud iføl-ge den kristne forståelse af Bibelen fra begyndelsen havdeplanlagt, at Jesus skulle ofres. Hele ideen med at Gud lod sigføde som menneske på Jorden var, at menneskene skullefrelses. Derfor måtte Gud følge og være hos mennesket i deværste lidelser, man kan tænke sig. En af ting, som altid harværet svært for mennesket at forstå og acceptere, er, at livet pået tidspunkt ophører, så man dør. Derfor var det nødvendigtfor Jesus at vise menneskerne, at Gud var stærkere end døden,og det kunne han gøre ved at selv at gå i døden og så stå opigen bagefter.

Derfor lod Jesus sig korsfæste under påskefesten, selv omhan fik det til at se ud som om, at det var jødiske præster, derofrede ham og fik ham slået ihjel. Af samme grund var Judas,som forrådte Jesus til de jødiske præster, heller ikke en virke-lig skurk. Han var blot et led i Guds plan, men det var detingen, der kunne vide – heller ikke Judas selv. Derfor hængtehan sig af dårlig samvittighed.

Ved at gå i døden kunne Jesus vise menneskerne, at de ikkebehøvede at frygte døden, fordi Gud var med dem. Samtidigsagde han til dem, at han med sin død havde taget alle synderpå sig, så de ikke længere behøvede lide under den fejl Adamog Eva havde begået, da de spiste af Kundskabens træ og blevsmidt ud af Paradisets have.

I stedet for at ofre indstiftede Jesus et måltidsfællesskab.Aftenen før han blev taget til fange, spiste Jesus et påskemåltidsammen med sine disciple. Her afslørede han, at han snartikke ville være blandt dem længere, men at de efter hans dødskulle mindes ham i forbindelse med et måltid. Derefter brødhan et brød og delte det rundt, mens han sagde, at det varhans krop, de hermed spiste. Bagefter delte han vin rundt ogsagde, at det var hans blod, som de hermed drak. Fremoverskulle de gøre sådan, når de var samlet for at mindes ham ogdet, han havde lært dem.

Det måltid kaldes nadver, og det har siden været afholdtved gudstjenester i kristne kirker verden over. På den mådeforvandlede Jesus alteret fra at være et offerbord til at blive etspisebord.

54


Modsatte side:

Et offerlam, som symbol på

Jesus, der ligger spillevende

på et alter, der daler ned fra

Himlen.

55

56


Mennesker bliverogså ofret i dagØverst: Siden oprettelsen af

staten Israel efter 2. Verdenskrig

har der været ufred mellem

israelere og palæstinensere.

Her mister en far sin søn under

en skudveksling.

Nederst tv: I 2001 angreb nogle

terrorister i kaprede fly to høj-

huse (World Trade Center) i

New York. Både uskyldige

flypassagerer og folk i husene

blev her ofret i en politisk sag.

Nederst th: Under Vietnam-krigen

mistede mange mennesker livet,

og mange blev drevet på flugt.

Den nøgne pige på billedet

lever stadig.

57

Mennesker ofrersig også i dagØverst: Brandfolk ofrede sig for

at redde skadede folk ud af rui-

nerne efter angrebet på World

Trade Center i New York i 2001.

Nederst tv: Terrorister ofrer sig

selv. Her en selvmordsbomber.

Nederst th: Terrorister ofrer sig

selv som dødspiloter ved at

kapre fly og styre dem ind i et

højhus. Nogle mennesker er

altså villige til at gå i døden i

en højere sags tjeneste.

Martin LutherDen gamle mand er i gang med at bede til Gud – som så oftefør. Pludselig mærker han smerter i brystet. Han hviler siglidt, men står op igen og går lidt omkring i værelset, menshan fremsiger følgende ord fra en af Davids salmer: “I dinhånd befaler jeg min ånd. Du forløser mig Herre. Du trofasteGud…” Den gamle mand ved, at han skal dø. Han tagerafsked med sin familie og nærmeste venner. Få timer seneretrækker han vejret for sidste gang. Ved hans dødsleje finderman en seddel, hvorpå der står: “Vi er tiggere, det er sandt”.Det er de sidste ord, han skriver, og han dør 18. februar 1546,klokken 2.45.

Navnet er Luther. Martin Luther. Han er en af de storepersoner i kristendommens historie. Han levede et begiven-hedsrigt liv og stod fast ved det, han troede på. Han sagdenemlig selveste paven imod. Det var han lige ved at blivebrændt på bålet for. Det blev han ikke – i stedet ændrede hanmange menneskers kristne tro i den periode, der går undernavnet reformationen.

Den unge Martin LutherEgentlig lå det slet ikke i kortene, at Martin Luther skulleblive en af de vigtigste personer i den protestantiske kirkehi-storie. Lille Martin blev født 10. november 1483 i den tyske byEisleben. I barndomshjemmet var den kristne tro ikke noget,man gik særligt meget op i. Familien var egentlig bønder, menfaren valgte i stedet at arbejde hårdt med minedrift, og somårene gik, blev familien mere velhavende. Der blev råd til atgive sønnen, Martin, en uddannelse. Han skulle ikke slide sigop som sin far, men derimod blive til noget. Han havde nem-lig boglige evner og kom på latinskole og senere videre på uni-

58

REFORMATIONEN

PavenPaven er overhoved for den

romersk-katolske kirke og samtidig

biskop i Rom. Paven vælges på

livstid og anses af katolikker for

at være stedfortræder på Jorden

for Jesus Kristus.

Davids salmerDavids salmer er en del af

Salmernes Bog, som findes i

Det gamle Testamente. Teksterne

handler om kong David, som

ifølge Bibelen herskede over

Israel ca. år 1000 f.Kr.

HelgenEn helgen er en person, der er

død som martyr eller som efter

et helligt liv er optaget i Guds

rige – ifølge den katolske udgave

af kristendommen. En martyr er

en person, der lider eller dør for

sin tro eller sin overbevisning.

versitetet. Faren bestemte, at Martin skulle være jurist, mensådan kom det ikke til at gå.

Martin bliver munkMens Martin læste til jurist, kom han ud for en voldsom ople-velse, som kom til at ændre hans liv for altid. På vej hjem tilsine forældre blev han overrasket af et vildt uvejr. Lyn hamre-de ned fra himlen – et af dem så tæt på Martin, at han blevkastet til jorden med et såret ben. Ude af sig selv af rædselråbte han: “Hjælp, du hellige Anna, jeg vil være munk!” DenneAnna var en helgen og Jomfru Marias mor. Hun virkede sombeskytter i uvejr.

Martin blev reddet, og han ville nu holde sit løfte. Han hen-vendte sig derfor til en tiggermunkeorden, som hedder augus-tinereremitterne. Hans far var rasende, for nu var alle de penge,han havde brugt på Martins uddannelse, spildt. Men Martinstod fast, og der gik flere år, før de blev gode venner igen.

Martin levede i klostret som novice i et år og aflagde der-efter sit munkeløfte.

59

TiggermunkeTiggermunke er munke, som har

valgt at leve præcis som Jesus

gjorde, det vil sige i absolut fat-

tigdom. Eksempler på tigger-

munkeordener er franciskanere,

dominikanere og augustinere.

Martin Luther og hans ven

Conrad Wigand fanges i et vold-

somt uvejr. Luther lover at blive

munk, hvis Den hellige Anna

hjælper ham ud af denne fare.

Martins angstDen unge munk Martin levede i en konstant angst for Gudsvrede. Han følte sig som et syndigt menneske, selvom han fak-tisk ikke gjorde noget forkert, men levede som en munk skulle.Han følte, at Satan altid lå på lur, og at Gud ville straffe hamfor ikke at gøre nok. Så Martin var hårdere ved sig selv, endhan behøvede at være. Han sov uden tæppe i sin kolde mun-kecelle, han bad lange bønner, han skriftede op til seks timerom dagen, og han sultede sig. Men det hjalp ikke.

Hvordan kan et menneske leve et liv i overensstemmelsemed Guds ønske? Det spørgsmål plagede Luther dag og nat.Svaret prøvede han at finde i Bibelen. Han læste og læste … ogpludselig faldt han over en sætning, som Paulus havde skre-vet: “Den retfærdige skal leve af tro”. Det var altså løsningen.I stedet for at pine sig selv eller gøre andre udvendige ting,skulle man blot tro – hvis man ville have del i Guds tilgivelse.Ifølge Luther havde Gud faktisk allerede tilgivet mennesket,dengang han ofrede sin søn, Jesus, for menneskehedens skyld.Det var en enorm lettelse for Luther at erkende dette.

Men samtidig med at mennesket er tilgivet, så er det stadigsyndigt. Den eneste mulighed er at tro på Gud. Hvis man kandet, mente Luther, at troen vil gøre mennesket godt og ret-færdigt.

Krav om ændringerMartin Luther var til sin store glæde kommet frem til et nytsyn på forholdet mellem Gud og menneske. Det var anderle-des end det, paven og den katolske kirke havde. Hidtil havdedet været tanken, at mennesket skulle gøre sig fortjent tilGuds tilgivelse. Det kunne man gøre ved at udføre gode ger-ninger mod andre mennesker. Eller man kunne drage på pil-grimsrejse, tilbede helgener eller betragte relikvier. Og havdeman syndet, var det efterhånden blevet muligt at betale sig fradet. Ved at købe et såkaldt afladsbrev, kunne man få synds-forladelse, altså blive tilgivet. Afladsbrevene blev bl.a. solgt udfra sloganet: “Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud afskærsilden springer”. Alle disse gerninger ville bringe det tro-ende menneske og dets slægtninge hurtigere gennem skærsil-den, som var det pinefulde sted, hvor mennesker blev renset

60

REFORMATIONEN

At skrifteI den katolske kirke er det at

skrifte det samme som at gå til

en præst og fortælle om sine

synder. Præsten har tavshedspligt,

men kan give den troende synds-

forladelse, og fortælle hvad

vedkommende skal gøre for at

undgå synden. Luther mente,

at alle mennesker var syndige.

Dette gjaldt også præster, som

Luther derfor ikke mente kunne

give andre mennesker syndsfor-

ladelse. Luther var derfor imod

skifte.

Et klassisk portræt af Martin

Luther malet af Lucas Cranach

den Ældre i 1528. Luther er altså

ca. 45 år gammel på billedet.

for deres synder inden de skulle i paradiset, hvilket de natur-ligvis håbede på.

Alt dette gjorde Martin Luther op med. Han kunne ikkeforstå, at man kunne købe frelsen for penge eller ved at gøreen masse ydre ting. Det vigtigste var ifølge ham at lytte tilordet. Guds ord kommer til mennesker ved at læse og høre omJesus i Bibelen. Og derved vokser troen frem. Ifølge Lutherbehøver almindelige mennesker ingen mellemmand – som fxpaven eller præsten – for at møde Gud. Mennesket skal blot tro.

Martin Luther forkastede altså tanken om, at hele kirkenvar bygget på pavedømmet. Den forestilling stammer fraBibelen, hvor man i Matthæus-evangeliet kan læse, at Jesusudvælger disciplen Peter til at være den, som de kristne skalfølge, når Jesus er død. Man kan sige, at Peter var den førstepave. Og derfor har paven en helt særlig status i den katolskekirke.

I kristendommen er der krav om næstekærlighed. Man skalelske sin næste som sig selv. Men Luther fik den tanke, at manumuligt kan elske sine medmennesker, når man er så optagetaf sin egen frelse. Hvis man derimod tror på, at man er tilgivetpå forhånd, så kan man bedre koncentrere sig om næstekær-ligheden. Godhed over for sin næste skal vises, fordi man ikkekan lade være – ikke fordi man selv får noget ud af det.

De 95 teserMartin Luther havde altså fundet ud af, at der var noget galtmed kristendommen, og nu ville han gøre opmærksom pådet. Derfor satte han en plakat med 95 teser op på kirkedørentil slotskirken i Wittenberg. Teserne var sætninger, som hanønskede at diskutere med kirkens ledere. Det var bl.a. handlenmed afladsbrevene, som Luther kritiserede. Salget af aflads-breve var sat i gang af paven, og ifølge Luther var formåletmed salget at skaffe penge nok til at bygge en ny og størrePeterskirke i Rom. Katolikkerne selv mente naturligvis, atafladsbrevene handlede om de kristnes frelse.

Nu var Luthers oprør mod den katolske kirke for alvor sati gang. Datoen var 31. oktober 1517. Luthers tanker nåedehurtigt vidt omkring. Grunden var, at man få år tidligerehavde opfundet bogtrykkerkunsten. På den måde blev det

61

Den katolske munk Johan Tetzel

er i gang med at sælge aflads-

breve til almindelige mennesker.

Hans slogan var: ”Når pengene

i kisten klinger, straks sjælen ud

af skærsilden springer”.

Et eksempel på et afladsbrev

udstedt af Johan Tetzel.

Teksten lyder: ”På vegne af alle

hellige og af barmhjertighed

mod dig tilsiger jeg dig forladelse

for alle synder og fejltrin

og eftergiver dig alle straffe

i ti dage.”

muligt at trykke mange eksemplarer af den samme tekst, hvorman førhen havde været nødt til at skrive teksten af i hånden.Der gik ikke lang tid, før Luther havde mange tilhængere,fordi de kunne læse om de nye tanker.

Trusler mod LutherI de følgende år bølgede diskussionen frem og tilbage mellemWittenberg og Rom. Luther nægtede at kalde sin kritik tilba-ge. Som følge af sine nye og provokerende tanker måtteLuther derfor stå skoleret for både paven i Rom og kejseren idet tysk-romerske rige. I første omgang var det paven, der prø-

62

REFORMATIONEN

Uddrag af teserne1. Da vor Herre og mester Jesus

Kristus sagde: “Gør bod” osv.,

ville han, at hele de troendes liv

skulle være en bod.

5. Paven vil ikke og kan ikke

eftergive nogen straffe, undta-

gen dem, som han selv har

pålagt, enten efter sin egen eller

efter de kirkelige loves afgørelse.

21. Derfor farer de afladsprædi-

kanter vild, som siger, at et men-

neske bliver løst fra al straf og

frelst ved pavens aflad.

24. Derfor må størstedelen af

folket nødvendigvis blive narret

af dette forskelsløse og rundhån-

dede tilsagn om eftergivelse af

straf.

26. Paven gør derfor vel i ikke at

give sjælene eftergivelse i kraft

af nøglemagten (som han ikke

har), men blot gennem forbøn-

ner.

27. De prædiker menneskelære,

som hævder, at straks pengene

klinger i bøtten, flyver sjælen ud

af Skærsilden.

28. Det er sandt, at når pengene

klinger i bøtten, så kan profitten

og havesygen øges. Men kirkens

forbønner beror alene på Guds

vilje.

32. De mennesker er fordømt i

evighed sammen med deres

lærere, som tror, at de er sikre

på deres frelse i kraft af aflads-

breve.

Martin Luther slår sine 95 teser

op på døren til slotskirken i byen

Wittenberg.

vede at lukke munden på Luther. Det prøvede han dels ved atmodbevise Luthers tanker i forskellige bøger, dels ved at indlede en kætterproces imod ham. I det følgende år blev derafholdt diskussionsmøder i bl.a. byerne Heidelberg ogLeipzig, hvor pavens udsendinge anklagede Luther for at værekætter.

I sommeren 1520 udsendte paven en trussel om bandlys-ning af Martin Luther. Bandlysning er en kirkelig straf, derudelukker en synder fra kirkens fællesskab. Luther skulleinden 60 dage kalde sine synspunkter tilbage – ellers vil hanblive smidt ud af kirken, erklæret for kætter og krævet udleve-

63

Den 10. december 1520 kastede

Martin Luther pavens trusselsbrev

om bandlysning på bålet.

ret til Rom. Alle Luthers bøger skulle brændes på bålet. På dendag, hvor han senest skulle have trukket sine synspunkter til-bage, provokerede Luther hele den katolske kirke ved at bræn-de både pavens trusselsbrev og et eksemplar af kirkens lov-samling på et bål. Det skete på Luthers hjemmebane iWittenberg.

Kirkens lovsamling var hele kirkens fundament. Nu varder ingen tvivl om, at Luther gjorde oprør mod kirken ogpaven. I begyndelsen af 1521 blev han så bandlyst af paven.Det betød, at han skulle fanges og udleveres.

Rigsdagen i WormsSelvom det var kirken og paven, som Luther kritiserede, såindkaldte kejser Karl 5. ham i 1521 til rigsdagsmøde i Worms.Karl 5. kunne ikke bare pågribe Luther, for han vidste, atmange fyrster og selvstændige tyske byer syntes godt omLuther og hans kritik af paven og den katolske kirke. Pavenvar rasende over kejserens bløde holdning.

Martin Luther blev lovet frit lejde, hvis han ville komme ogforklare sig på mødet i Worms. Luther tog af sted, selvomturen kunne blive farlig – han kunne ikke vide, om nogen villebryde løftet om frit lejde. Turen i hestevogn viste Luther, athan havde mange tilhængere i den almindelige befolkning.Overalt blev han nemlig mødt med jubel.

Også på dette møde blev Luther spurgt, om han villetilbagekalde indholdet i sine skrifter. Luthers svarede, at detville han kun, hvis nogen kunne overbevise ham ved hjælp afBibelen. Og han sluttede med disse ord: “Min samvittighed erbundet til Guds ord. Jeg kan ikke og vil ikke tilbagekaldenoget, for det er farligt og forkert at handle mod sin samvit-tighed. Gud hjælpe mig. Amen.” Det var simpelthen ikkemuligt for Luther at give slip på sin tro på, at Guds ord er detvigtigste for troen.

Mødet endte nærmest i tumult, fordi nogle af de katolskefyrster ønskede at fængsle Luther på stedet. De råbte: “Påbålet med ham!”

Karl 5. måtte efter mødet gøre Luther fredløs. Nu var hanfor alvor jaget vildt. Alle var forpligtiget til at fange ham,ingen måtte hjælpe ham, og alle hans bøger skulle brændes.

64

REFORMATIONEN

KætterEn kætter er en person, som

beskyldes for bevidst at have

fremført og dyrket en falsk

religiøs, fx kristen, opfattelse

og påstået, at den er sand.

Martin Luther forsvarer sig

på rigsdagsmødet i den tyske by

Worms. Det foregik d. 17.

og 18. april 1521.

Tiden efter WormsMed pavens bandlysning og kejserens fredlysning var det nær-mest et spørgsmål om tid, før Martin Luther ville blive pågre-bet og henrettet som kætter. Det vidste hans fyrste og beskyt-ter, Frederik den Vise, også. Han planlagde derfor et “forsvin-dingsnummer”, da Luther rejste tilbage til Wittenberg. I nær-heden af den lille by Eisenach blev Luther kidnappet for athans modstandere skulle tro, at han nu var blevet straffet forsit kætteri.

I stedet blev han ført til fæstningen Wartburg, hvor hanaflagde sig sin munkekutte og blev iført en ridders tøj. Hanblev nu forvandlet til Junker Jørg med fuldskæg og mere hår.

Luther boede på Wartburg-fæstningen de næste ti måne-der. Den første tid var meget svær for ham, fordi han pludseligikke længere kunne gøre det, han helst ville – nemlig at kæmpefor det, han mente var den rette kristendom. Han blev ramt afen tvivl om, det hele nyttede noget. Luther overvandt dog tviv-len og begyndte igen at kaste sig over skrivearbejdet. Det varnetop på Wartburg, at han oversatte Det nye Testamente fragræsk til tysk.

Denne oversættelse blev en kæmpe succes, fordi den varskrevet, så almindelige mennesker kunne forstå evangelierne.På den måde mente Luther, at det var muligt at styrke troenhos disse ganske almindelige mennesker.

Trods faren for sit liv vendte Luther i 1522 tilbage tilWittenberg og fortsatte sit arbejde med at prædike. Han kunneikke længere holde ud ikke at bidrage med ændringerne til denkristne tro. Samtidig var det oprør, der var sat i gang, ved atløbe af sporet. Luther måtte tilbage for at ordne tingene.

Et af problemerne for Luther var bønderne, som ønskedeat slippe af med deres undertrykkere – herremænd og fyrster.Egentlig kunne Luther godt forstå bøndernes krav, men dadet i 1524-25 kom til et voldeligt oprør, gik han imod dem.Luther mente nemlig, at almindelige mennesker ikke måsætte sig op mod retfærdige magthavere, og han opfordredederfor fyrsterne til at slå oprørerne ned “som vilde hunde”.Bønderne tabte krigen mod fyrsterne stort.

Også de såkaldte “billedstormere”, måtte Luther sætte påplads. De ønskede at flå alt det katolske ud af kirkerne. Ud

65

De to regimenterIfølge Luther findes der to for-

skellige regimenter – eller to for-

skellige slags styre. Det verdslige

og det åndelige styre.

Det verdslige styre er alle de

ordninger, som findes for menne-

sker her og nu på jorden. Ved love

sikrer Gud, at stat, familie, arbejde

og meget andet i dagligdagen

fungerer. Og på den måde beskyt-

ter Gud mennesker i det daglige.

Det åndelige styre handler

om den måde Gud tilbyder men-

nesker frelse på. Dette styre kan

man læse om i evangelierne.

Det verdslige regimente skal

altså sikre den jordiske lykke.

Det åndelige regimente skal der-

imod sikre det evige liv.

Forsiden til Luthers oversættelse

af Bibelen til tysk. Denne første

samlede udgave af Bibelen udkom

i 1534.

med alle billeder og anden pynt. Men Luther kunne kun gåmed til at ændre det, der var i strid med Det nye Testamente,fx altre til ære for helgener.

Til gengæld kunne Luther godt gå ind for, at præster,munke og nonner kunne gifte sig. Det havde ikke været tilladtfør. Selv giftede Luther sig med den bortløbne nonne,Katharina von Bora. Det blev hende, der holdt sammen påhjemmet i Wittenberg i årene frem til Luthers død i 1546.

Hvad betyder reformation?Ordet reformation betyder ‘forandring og fornyelse’. Man kanogså kalde det at forme noget på ny. En reformation er ofte enlangsom og ikke-voldelig forandring, i modsætning til enrevolution, som kan komme pludseligt og være meget vold-som. Det tager således tid at ændre gennem reformer.

I dette tilfælde var det kristendommen, som skulle ændres.Denne religion var blevet grundlagt i årene efter Jesus’ kors-fæstelse og død. De første tusind år var det en samlet kirke,men i 1054 blev kristendommen delt i to – den ortodokse

66

REFORMATIONEN

1483

15171521

1530

1536

1546

Martin Luthers fødsel

De 95 teserRigsdagen i Worms

Den KøbenhavnskeTrosbekendelse

Reformationengennemføres i Danmark

Martin Luthers død

kirke i Østeuropa og den romersk-katolske i Vesteuropa, sompaven i Rom stadig står i spidsen for.

I begyndelsen af 1500-tallet var det blevet tid til en nydeling. Denne gang var det den romersk-katolske enhed, dergik i opløsning. Delingen går under navnet reformationen.Vesteuropa var herefter befolket af to typer kristne: katolikkerog protestanter. Katolikker finder man i dag hovedsageligt iden sydlige del af Europa, og protestanter i den nordlige del.Protestanter er en samlet betegnelse for oprørerne mod denkatolske lære.

Reformationen i DanmarkReformationen i Danmark blev gennemført i 1536 eftermange år med stor uro og borgerkrig. Kongen, kirken og ade-len sad på både jorden og pengene – og derved magten. Og detvar bønderne og borgerne i byerne, der betalte gildet gennemforskellige skatter.

Også i Danmark var der stigende utilfredshed med kirkenog dens måde at forvalte frelsen på. Flere og flere menneskerkunne ikke længere se fornuften i at skrifte til præsten, gørebod, gøre gode gerninger og påkalde helgener. De følte, atLuther havde ret, når han fortalte om, at det udelukkende hand-lede om at høre Guds ord i Bibelen og tro på det. Mange fandtdet også mærkeligt, at kirken samlede enorm rigdom og magt,når den samtidigt fortalte om, at livet på Jorden blot var enforberedelse til livet efter døden, at materielle ting ikke havdenogen betydning, og at fattigdom var den bedste måde at levepå. Og mange almindelige mennesker syntes, at tiggermunke-ne ikke levede et fromt liv i ydmyg fattigdom, men snarere ådsig fede på andres regning. Det var blevet tid til forandring.

Reformationen handlede således på den ene side om kir-kens rolle i politiske forhold, det vil sige hvem, der skulle havemagten. På den anden side om nogle religiøse spørgsmål, somfx hvad den sande kristendom var.

Efter flere års stridigheder lod Christian 3. i 1536 allekatolske biskopper fængsle og fratog kirken dens jord og ind-flydelse. Derved var reformationen gennemført, og Lutherslære blev gældende i Danmark.

67

Øverst: Forsiden til Kirke-

ordinansen, som blev udstedt af

Christian 3. i 1537. I den står der,

hvordan den evangeliske kirke i

Danmark skal fungere.

Nederst: En tiggermunk, der er

blevet så fed, at fem nonner må

trække og skubbe ham. Et billede

på hvordan almindelige mennesker

så på tiggermunkene, som ellers

skulle leve et liv i fattigdom.

Hans TausenDen danske reformation begyndte at tage fart i Viborg, hvor enmand ved navn Hans Tausen var blevet meget optaget af den nyestrømning. Han blev en af de centrale personer i reformationeni Danmark – han er ofte blevet kaldt “den danske Luther”.

Hans Tausen blev født i 1494 og blev som 22-årig munk ijohanniter-ordenen. Som ung munk fik han mulighed for atstudere i udlandet, og det var efter et ophold i Wittenberg, athan fik øjnene op for den lutherske kristendom. I slutningenaf 1520’erne prædikede Hans Tausen for folk i Viborg, ogefterhånden blev hans prædikener mere og mere inspireret afLuther. Og folk elskede det. Folkets støtte var grunden til, atHans Tausen kunne fortsætte sit arbejde. Han gav dem nem-lig det, de ønskede: afløb for deres vrede over for den katolskekirke – og det foregik på forståeligt dansk i stedet for på latin.Endnu bedre blev det for ham, da han i 1526 blev udnævnt tilat være kong Frederik 1.’s personlige præst. På det tidspunktvar Tausen allerede blevet smidt ud af sin munkeorden. Denkatolske kirke var rasende på Hans Tausen.

I 1529 hentede kongen Hans Tausen til København, hvorhan også fik lov at prædike om den nye lutherske tro. Igenblev han forfulgt af kirkens folk, men beskyttet af almindeli-ge københavnere. Udviklingen var ikke til at stoppe: Kirkerblev overtaget af Luthers tilhængere, klostre revet ned, guds-tjenesten ændret. Samtidig begyndte flere og flere adelsmændat skifte side.

I 1530 var Hans Tausen med til at lave Den KøbenhavnskeTrosbekendelse.

Her står der blandt andet, at Jesus er den eneste sandepræst i kirken, at præster godt må gifte sig, og at der ikke stårnoget om munke og nonner i Bibelen.

Hans Tausens prædikener blev efter reformationen brugtaf mange præster ude i de små kirker. Ved at læse dem op varde sikre på, at de prædikede på den rigtige måde.

Peder PalladiusEn ting var at få gennemført reformationen og derved ændrettroen i samfundets top. En anden ting var at få ændringerneud til almindelige mennesker. Til dette arbejde valgtes Sjæl-

68

REFORMATIONEN

KatekismusEn katekismus er en bog, som

forklarer, hvad der står i Bibelen.

Hans Tausen var en af de vigtigste

personer i den danske reforma-

tion. Han levede fra 1494 til 1561

og endte sine dage som biskop i

Ribe.

lands nye biskop, Peder Palladius. I årene efter 1536 besøgtehan alle kirker på Sjælland for at fortælle menighederne omden nye tro. Her måtte han kæmpe med fastgroede skikke ogtankegange. Men det lykkedes ham at oplære mange menne-sker i den nye tro, så den kunne udvikle sig i Danmark.

Han fortalte om, hvilke bøger der skulle bruges i kirken.Det var naturligvis Bibelen, men også Luthers prædikener oghans lille katekismus og flere andre bøger.

Han belærte også om, hvordan kirken skulle indrettes, om athjælpe fattige, om at bede, om opførsel og meget, meget mere.

Om at bede skrev han fx: “Den første gerning … er, at Iskal bede med det samme, når I kommer herind i kirken. Iskal falde på knæ ved stolene, lægge hænderne sammen, oglade hjerte og mund følges ad helt op til Gud fader med

69

Hans Tausen og biskop Joakim

Rønnow. Hans Tausen er netop

blevet dømt til at stoppe sit

skriveri om den nye tro. Han er

også blevet dømt til at forlade

København.

denne bøn: Fadervor. I skal gøre det hver for sig, det bliverbedre end flere af gangen, ellers taler I bare i munden på hin-anden …”

Ofte skrev Peder Palladius i et meget direkte og let forstå-eligt sprog om konkrete ting, fx døbefonten: “Døbefontenskal stå tør og ren, og der skal ikke være vand i den, før nogenkommer med deres barn for at få det døbt. Da skal degneneller klokkeren slå en spand vand eller to ned i den, så der ikkepå noget tidspunkt står snavset vand i den, fuld af bænkebi-dere og andet skarn – med forlov sagt – så man ville væmmesved at stikke en finger ned i den, for slet ikke at tale om atdøbe et nyfødt barn i den.”

Reformationen betød ændringerEfter reformationen blev det meget anderledes at komme ikirke. I den katolske messe foregik alt på latin – et sprog somalmindelige mennesker ikke forstod. I den protestantiskekirke begyndte man derimod at prædike på det sprog, somfolk talte. Det var nødvendigt for at forklare folk, hvad dennye tro gik ud på. I det hele taget blev præstens prædikenmeget mere central. Og folk fik mulighed for at deltageaktivt i gudstjenesten ved at synge salmer. På den måde prø-vede man at styrke den nye tro. Den første bibel på danskstammer fra denne tid. Den kaldes Christian 3.’s bibel og erfra 1550.

Kirkerummet ændrede også udseende. Helgenbillederblev taget ned, og kalkmalerier blev malet over. Fremoverskulle kirkegængerne kun koncentrere sig om præstens ord.Ved den katolske messe stod folk op i kirken. Efter reforma-tionen blev der sat bænke op, så det blev muligt at sidde ned.

Luther kunne heller ikke godtage alle syv sakramenter iden katolske kirke – dåb, konfirmation, nadver, bod, præste-vielse, ægteskab og den sidste olie. Efter reformationen var detkun dåb og nadver, der blev betragtet som hellige sakramen-ter. Det var nemlig kun disse to, som Jesus havde lært sine dis-ciple. Ved nadveren fik kirkegængerne efter reformationen iøvrigt både brød og vin, hvor de tidligere kun havde modtagetbrødet, mens præsten havde modtaget vinen på alle kirke-gængeres vegne. Præsten var jo ikke længere noget særligt.

70

REFORMATIONEN

Den første danske bibel fra 1550.

SakramenteEt sakramente er en hellig

handling, som er indstiftet af

Jesus, og som er med til at

give den troende frelsen.

Tidligere havde klostrene taget sig af hjælpen til de fattigeog andre opgaver som fx at undervise børn og unge. Damange klostre blev nedlagt, skulle denne opgave efter refor-mationen klares af byerne og sognene. Der blev fx oprettet fat-tighuse.

Før reformationen blev alle præster udnævnt af biskop-pen og adelen. Efter reformationen var det menigheden i sog-net, der skulle vælge deres præst.

Ved reformationen mistede kirken sin magt i samfundet,mens kongen og adelen fik mere magt.

71

Alterbordet i Torslunde Kirke.

På billedet ses nogle af de

ændringer, der skete med guds-

tjenesten efter reformationen.

MyterNogle fortællinger genkender man med det samme. Det erfordi de har særlige kendetegn, som vi husker. Sådan er det fxmed eventyr, der har mange kendetegn.

Myter er også fortællinger med særlige kendetegn. En myte giver en slags forklaring på, hvorfor alting er, som

det er. Fx hvorfor Solen er på himlen, hvorfor der er fisk ihavet, eller hvordan Jorden blev til. Myter handler om emnerog spørgsmål, der optager og altid har optaget de fleste men-nesker: døden, godt og ondt, retfærdighed, forholdet mellemguder og mennesker, lidelse, naturen mv.

Myterne foregår ikke i historisk tid, men “før al anden tid”eller i en “urtid”. De er ikke blevet opfundet af én bestemt for-fatter, men af mange forskellige, som hver især har formetdem, så de passer med de erfaringer, man havde om livet. Påden måde kan man sige, at myterne bliver “født” på ny, hvergang de genfortælles.

Myter er fortalt på en særlig måde, med et særligt sprog. Mankan sige, at en myte er en slags billeder på skrift. De fortæller osnoget om verden og vores liv. Men myten gør det på en andenmåde, end vi kender det fra videnskaben og fagbøger. Myter skalderfor også læses på en anden måde end andre tekster. Der fin-des flere forskellige former for myter. Her er de vigtigste:

SkabelsesmyterSkabelsesmyter er fortællinger om altings begyndelse: Univer-set, stjerner, Jorden, vandet, luften, ilden, mennesker, dyr,planter osv.

DommedagsmyterDommedagsmyter handler om verdens afslutning. De beskri-ver, hvad der vil ske, når alting ophører og går under. Nogle

72

MYTER OG DOMMEDAG

Vølvens spådomDen morgen verden vågned

af urtids intet,

var der hverken sand eller sø,

ingen kølige bølger,

jorden fandtes ikke,

himlen fandtes ikke,

gab og gold tomhed,

intet græs.

Fra indledningen til det

nordiske digt “Vølvens spådom”.

Vølven er en spåkone fra

nordisk mytologi.

I mange nu uddøde frugtbarheds-

religioner opfattede man verden

på samme måde som afgrøderne,

dvs. som noget der skal genskabes

hvert år. Billedet er fra Egypten

og viser skabelsen af en ny sol.

dommedagsmyter fortæller også om, at en ny verden opstår,når den gamle er gået til grunde.

HeltemyterHelten er et menneske, men han har guddommelige egenska-ber. Mange religioner har fortællinger om helte, der kæmpermod uretfærdighed og undertrykkelse. Heltene vinder næstenaltid og ofte med Gud eller gudernes hjælp.

I daglig tale bruges ordet myte tit om noget, der er løgn elleren falsk historie. Denne brug af ordet er ikke korrekt, når dethandler om religiøse myter.

Myte og ritualReligiøse myter er blevet brugt som hellige historier og harværet en del af religiøse ritualer. Myterne er blevet fortalteller dramatiseret ved særlige højtider. Når det skete, kom

73

RitualEt ritual er en særlig handling,

der følger bestemte regler.

Et ritual bygger ofte på en

fortælling eller myte.

I den kristne skabelsesmyte

optræder Gud som en person,

der skaber alt i verden ved sit

ord og ser at “det er godt”.

deltagerne ofte i en særlig stemning ved hjælp af ord, sang,dans, musik og måske ved at indtage rusgifte fra planter.Denne helt særlige stemning har gjort myten levende, ogdeltagerne har derfor nærmeste genoplevet mytens hand-ling. Den slags ritualer blev udført igen og igen, og på denmåde har deltagerne ikke bare kendt myterne, men ogsånærmest oplevet dem på egen krop. Myter indgår fortsat ireligiøse ritualer.

Hvad er dommedag?Dommedag er den allersidste dag, tidernes ende. En domme-dagsforestilling handler om, hvordan alt i verden går underog bliver ødelagt. I vores liv på Jorden oplever vi hele tiden, atnoget først bliver til og siden går til grunde. Hver morgen stårSolen op, og en ny dag begynder. Hver aften går Solen ned ogdagen forsvinder igen. Og den samme dag kommer aldrigigen. Børn kommer små og nye til verden, mens gamle og sygemennesker dør og forsvinder fra livet her på Jorden. På sammemåde med dyr og planter.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at der også findes mangeforestillinger og fortællinger om, hvordan hele vores verdenen dag vil gå til grunde.

Som mennesker kan vi på den måde tænke over det liv, viselv lever, men også over hvordan det vil ende, og måske hvor-dan hele Jorden eller universets liv vil ende. Tanker om uni-versets og livets undergang er netop dommedagstanker.

Dommedag er et ord, der bruges i mange forskellige sam-menhænge. Selve ordet betyder egentlig ‘dommens dag’, altsåden dag mennesker på Jorden skal dømmes. Tankerne om, atmennesker skal dømmes, stammer fra flere religioner bl.a.kristendommen og islam, der beskriver, hvordan alle på dom-medag skal vurderes og stilles til ansvar for deres handlinger.Der findes mange forskellige bud på, hvad dommedag er,hvorfor og hvordan dommedag skal komme.

Man kan have sit eget bud på, hvad der vil ske, men der fin-des også rigtig mange bud, som er skrevet ned eller fortaltigen og igen. Mange dommedagsforestillinger er skrevet sommyter.

74

MYTER OG DOMMEDAG

Spørgsmål til en myte:• Hvad handler myten om?

• Hvilken type myte er det?

• Hvordan handler den om tro?

• Er der guder eller gudelignende

væsener med?

• Hvad er det vigtigste myten

fortæller?

• Hvad er mytens budskab?

Religion og videnskabNogle dommedagsforestillinger er religiøse og har derfor medtro at gøre. Andre er videnskabens forklaringer på, hvad derkommer til at ske med livet, Jorden og universet.

Både religion og videnskab taler altså om dommedag, mender er også vigtige forskelle:

I religionerne er det ofte guden eller guderne, der bestem-mer, at dommedag skal komme, og det er også guden, derdømmer menneskerne på denne sidste dag. Guden vælger at

75

Den kristne dommedagsmyte

som en engelsk maler forestillede

sig den i 1800-tallet.

76

MYTER OG DOMMEDAG

lade Jorden, universet og livet gå til grunde, og mennesket kanintet gøre for at forhindre det.

I flere religiøse dommedagsforestillinger opstår der en nyverden eller tilstand efter dommedag. Denne verden er oftebedre og renset for synd og ondskab.

Flere religiøse dommedagsforestillinger er skrevet sommyter eller på en måde, så de skal læses anderledes endalmindelige tekster.

Videnskabens forestillinger om dommedag har intet medguder at gøre. Videnskabsfolk observerer verden og finder påden måde frem til nogle forklaringer på, hvordan verden hæn-ger sammen. Man kan ikke observere dommedag, for den harjo aldrig fundet sted, men man kan undersøge, hvad der måskeen dag ville kunne ødelægge det liv og den verden, vi kender.

Kan vi blive vores egen dommedag?En anden dommedagsforestilling er tanken om, at vi mennes-ker kan ødelægge os selv. Der har gennem tiderne væretmange forestillinger om, hvordan det kunne ske. Nogle af deting, man har frygtet og måske stadig frygter, er en altødelæg-gende atomkrig, der truer med at udslette menneskeheden,forurening der ødelægger grundlaget for alt liv, at computereovertager magten og udsletter menneskerne eller global op-varmning. Disse dommedagsforestillinger er alle nogle, sommennesket selv ville have en del af skylden for, fordi vi harskabt årsagerne.

Troen på dommedagReligionerne beskæftiger sig bl.a. med, hvordan verden, men-neskerne og det liv, der leves på Jorden, er blevet til. Men defleste religioner beskæftiger sig også med, hvad der sker, nårlivet slutter. Både hvad der sker med det enkelte menneske,når det dør, og hvad der sker, når alt liv forsvinder og Jordengår under.

Den følgende tekst er en dommedagsmyte fra en indianer-stammes religion. Myten fortæller om årsagen til Jordensundergang, men også om, hvad der vil ske bagefter. Den efter-følgende dommedagsmyte er fra asetroen (nordisk religion), ogbeskriver Ragnarok, som er deres dommedagsforestilling.

77

HVOR GEMMER SANDHEDEN SIG?

Mange er bange for, at forurening

kan ødelægge livet på jorden.

Myten om ødelæggelse og en ny begyndelseDer var engang, da jorden var helt flad. Der fandtes ikke såmeget som en bakke, for ikke at tale om bjerge og dale. Sålangt øjet rakte, var der bare land. Der var ingen have eller oce-aner, bare søer og nok til at forsyne menneskerne med til-strækkelig vand til at drikke og planterne til at gro.

Denne verden og dens mennesker var skabt af en, der hedMonan, som også holdt øje med den. Monan var der, indentiden begyndte, så han havde ingen begyndelse og ingen slut-ning. Han var, han er, og han vil altid være.

Monan behandlede menneskene som forkælede børn oglod dem gøre, som de ville, så længe de ærede ham som deresskaber og respekterede den jord, han havde skabt til dem.

I begyndelsen var det udmærket. Hver dag var en glæde ogfornøjelse for hans folk. Men som tiden gik, blev de utaknem-melige.

“Hvad skal vi med Monan?” spurgte en af dem, mens han

78

MYTER OG DOMMEDAG

Oprindelige folksreligionerOprindelige folks religioner er en

betegnelse for de religioner, der

ikke har en skriftlig tradition.

Det betyder, at der ikke findes

religiøse tekster fra religionen.

I dag findes der dog tekster, som

er skrevet af myteforskere, som

har forsøgt at genskabe myterne.

Dette gælder også for asetroens

myter, som den danske teolog

Grundtvig genskabte flere af.

proppede en frugt i munden og nød dens klæbrige sødme.“Jeg ville ønske, at han ville lade os være i fred”.

“Vi har alt, hvad vi behøver. Vi har bestemt ikke brug forMonan”, samtykkede en anden.

Som tiden gik, begyndte menneskene at tale ondt omderes skaber og kritisere den verden, han havde skabt til dem.

“Jeg ville ønske, at han havde givet os mere solskin”, mug-gede en. “Bare der ikke var så lyst”, surmulede en anden.

“Jeg sveder”.“Jeg fryser”.“Hvorfor er himlen så kedelig blå”, sagde en tredje.Og værre endnu – nogle talte om jorden, som om den var

noget, der var blevet til ved et uheld. De glemte alle helt ogaldeles Monan.

I begyndelsen tog Monan sig ikke af det. Han regnedemed, at menneskernes skøre ideer ville gå over af sig selv, og atde igen ville bliver lige så taknemmelige, som de havde væretengang. Men han tog fejl.

Vred over det, der var sket med hans skabninger, vendteMonan den flade jord og dens indbyggere ryggen og overloddem til deres skæbne uden ham. Men da deres opførsel blevendnu værre, indså han, at han måtte gøre noget ved det.

Han sendte en frygtelig ild ned fra himlen. Denne ild, derblev kaldt Tata, var så varm og så frygtelig, at den ikke aleneudslettede alt levende, men også fik jorden til at krympe ogrynke, og på den måde blev bakker, dale og bjerge til.

Det ville have været enden for hele menneskeheden, hvisikke Monan havde reddet en enkelt, førend han sendte ildenaf sted. Han kunne ikke bære at udslette alle sine skabninger,så han havde reddet en mand, der hed Irin-Mage.

Irin-Mage så ned på den brændende jord, og han så, hvor-dan flammerne stod højere og højere.

“Vil du også lade flammerne ødelægge himlen og stjerner-ne?” spurgte han sin skaber. “Hvis du ikke gør noget for atstandse denne hævnens ild, så når den også os her i himlen ogudsletter din egen bolig!”

Så lod Monan det regne så voldsomt, som verden aldrighavde oplevet før – og heller ikke siden. Vandet fossede ud afhimlen i vældige vandfald og slukkede Tatas ild.

79

Asken blev vasket bort og oceaner dannedes. På grund afasken blev disse vande salte, og derfor er de ikke ligesom detfriske vand i floder, søer og bække, der fyldtes af den senereregn.

Med bakker, dale, bjerge, have og oceaner var jorden smuk-kere end nogensinde.

“Jeg vil sætte dig tilbage på jorden, Irin-Mage, himlen erikke noget for dig”, sagde Monan.

“Jeg er dig taknemmelig”, sagde det eneste levende men-neske. “Du reddede mit liv, og nu lader du mig vende tilbagetil en vidunderlig verden…men jeg bliver meget ensom, når derikke er nogen at dele den med.”

Monan så venligt på manden. “Du er en god mand, og jeger glad for, at det var dig, jeg valgte at redde. Jeg vil gøre dig enhustru, så hun kan dele denne nye verden med dig, Jeg ønskerjer mange børn sammen, for det er med jer, at alle folkeslage-ne begynder.”

Og med de ord satte Monan Irin-Mage og hans hustru påjorden.

Uddrag af tupinambà-myte (sydamerikansk stamme) fra bogen“Ilden og jaguaren” af Philip Ardagh, Forlaget Hjulet.

80

MYTER OG DOMMEDAG

RagnarokAlle ved, at de sidste tider vil blive forfærdelige. Før himlen ogJorden går under, skal guder og jætter mødes i den store styr-keprøve. Det er den, der kaldes Ragnarok. Odin har længevidst besked. Derfor har han i tidens løb samlet de taprestehelte hos sig.

Når Ragnarok nærmer sig, kommer den store fimbulvin-ter. I tre år bliver alt kaos. Så følger tre år uden somre. Solenvil skinne uden varme. Vinter følger vinter. Frosten vil bide, såmennesker fryser helt ind til knoglerne. Sneen vil fyge ogstormene tude fra alle verdenshjørner.

Men inden da sker der andre frygtelige ulykker i verden.Hels frygtelige hund Garm gør højt foran Helhjem. Den er

så vild, at den slider sin lænke over og slipper løs. Så kommerde skrækkelige ufredstider. Ondskaben breder sig. Bror kæm-per mod bror. Og far kæmper mod søn. Sværdene hamrermod hinanden. Der ligger knuste skjolde overalt. Og sådanbliver det ved, indtil alle mennesker er døde.

81

Nu sluger ulven Skol Solen. Dens bror Had sluger Månen.Midgårdsormen sprøjter ild. Jorden begynder at brænde. Ogstjernerne falder ned. Træerne ryger op med rode.Kæmpeasken Yggdrasil skælver og styrter omkuld. Sten ogklipper revner. Dværgene kryber ud af deres huler og ryster afangst. Alle de bånd, som bandt jætter og onde skabninger,brister. Selv Loke slipper fri at sine lænker!

Så gør Garm for anden gang. Hos jætterne galer den blod-røde hane Fjarlar. Og fra Asgård svarer hanen Gyldenkam.

Heimdal løfter Gjallerhornet og blæser i det for at vækkeheltene. Så samler Odin alle til den sidste store kamp. Men førdet går løs, må han hen til Mimers brønd og lytte til Mimerskloge stemme.

Kampen bliver hård, for modstanderne er frygtelige.Fenrisulven er sluppet løs af sin lænke. Ulven styrter frem

med opspilet gab for at æde alt og alle. Dens ene kæbe nårhimlen. Den anden slæber hen over Jorden.

Fråden står den ud af gabet. Der brænder ild i dens øjne.Ved ulvens side bugter Midgårdsormen sig frem. Dens enor-me hale pisker havet til skum, så bølgerne vælter ind overland. Dødningeskibet Naglfar, der er bygget af døde mændsnegle, river sig løs. Loke står ved roret og skriger. Og alle Helsdødninge er med om bord.

Østfra kommer jætten Rym med alle rimtudserne. Og syd-fra kommer jætten Surt sammen med ildjætterne. Ilden bræn-der både for og bag dem. De styrer lige mod Bifrost. Her løf-ter Surt sit sværd. Fra det stråler varme og ild, så regnbuebro-en braser sammen. Himlen brister. Og bjergene slår revner.

Bagefter samles jætter og ildjætter på Vigridslette. Loke erder også med Fenrisulven og Midgårdsormen.

Så drager alle guder og helte af sted fra Asgård for at mødede onde magter. Forrest rider Odin. Han har en skinnendeguldhjelm på hovedet. I hånden holder han Gungner. Odinstyrer lige løs på Fenrisulven. Men ulven sluger ham i énmundfuld!

Så kommer Vidar til. Han sætter sine tykke sko ind i ulvensgab. Og med sine stærke næver flår han kæberne fra hinanden.

Tor går mod Midgårdsormen med Mjølner. Med et vældigtkast dræber han ormen. Men han bliver ramt at dens onde

82

MYTER OG DOMMEDAG

gift. Tor vakler ti skridt, så falder han død om. Frej kæmpermed Surt. Men han har givet sine gode sværd i bytte for sinkone Gerd. Nu bliver han i stedet fældet af Surts sværd. Tyrslås med hunden Garm. Og de dræber hinanden. På sammemåde går det da Heimdal møder Loke. Til sidst står Surt til-bage på sletten. Han løfter sit sværd og slynger ild ud over ver-den. Asgård går op i røg. Surt forsvinder som en gnist i røgen.

Endelig er den skrækkelige tid forbi!Når alt igen bliver stille, stiger en ny jord op af havet. Den

vil være ung og frisk og evig grøn. Herlige vandfald vil brusened fra bjergene og over dem vil ørnen svæve højt.

På himlen vil der lyse en ny Sol og lykke og fred vil herskeover Jorden.

Uddrag fra bogen “I guder” af Niels Hartmann og Dorte Karrebæk, Gyldendal.

83

KristendommenI den kristne Bibel findes flere tekststykker, som handler omdommedag og de sidste tider. Der er flere måder at forstådisse tekststykker på, og derfor er der også forskelligemeninger om, hvad dommedag er for noget. Nogle mener, atdommedags-teksterne er vigtige for kristendommen, andresynes nærmest det modsatte.

Dommedag kan tolkes som en kamp mellem det gode ogdet onde. På dommedagen skal det gode skilles fra det ondeog en ny, god verden bliver skabt.

Dommedags-kampen mellem godt og ondt kan forståssom en kamp, der foregår hver dag både inde i mennesket selvog mellem mennesker. Men den kan også forstås som enkamp, der skal foregå, når Jorden skal gå til grunde.

“Men i de dage efter denne trængsel skal Solen formørkes ogmånen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og kræf-terne i himlen rystes. Og da skal de se Menneskesønnenkomme i skyerne med megen magt og herlighed. Og da skalhan sende englene ud, og han skal samle sine udvalgte fra defire verdenshjørner, fra jordens yderste grænse til himlensyderste grænse.” (Mark 13,24-27).

Menneskesønnen er Jesus Kristus, og det fortælles, at han kom-mer tilbage på den sidste dag. Han skal besejre Satan ogdømme menneskerne, både levende og døde. Menneskernebliver dømt til frelse eller fortabelse, himmel eller helvede.

Jesus’ genkomst betyder også, at den gamle verden går tilgrunde, og en ny og bedre opstår. I den nye verden lever men-neskerne med Gud.

Den barske forestilling om, at mennesker dømmes tilenten himmel eller helvede, er gennem tiderne blevet diskuteretmeget af kristne.

Mange mener, at tankerne om himmel og helvede og Jesussom den hårde dommer passer dårligt sammen med resten afDet nye Testamente, hvor Jesus fremstilles som Guds søn, dertilgiver og frelser menneskerne. Dette gjaldt bl.a. Luther, dermente, at man blev frelst via troen, og at man derfor ikke skul-le dømmes på dommedag.

84

MYTER OG DOMMEDAG

JohannesÅbenbaringJohannes Åbenbaring er Bibelens

sidste skrift. Det handler om,

hvad der vil ske, når Jorden går

under.

Modsatte side:

Forestilling om dommedag af

Hieronymus Bosch (1450-1516).

Mange kristne opfatter derfor himmel og helvede somsymboler på det gode og det onde.

Fundamentalistiske kristne mener dog, at det, som stårskrevet i Det nye Testamente, er den egentlige sandhed, og atforestillingen om himmel og helvede derfor er fuldstændigkorrekt.

Allah dømmer menneskerne“I Allah den Nådiges navn, den barmhjertiges navn. Når him-melen spaltes. Og stjernerne adspredes. Og når havene strøm-mer ud i hinanden. Og når gravene lægges blot. Da vil sjælenvide, hvad den har sendt forud for sig, og hvad den har ladettilbage. O menneske, hvad har gjort dig hovmodig over fordin nådige Herre, som skabte dig og derpå fuldkommengjor-de dig og gav dig den rette form? I den skikkelse, der behage-de Ham, formede Han dig. Nej, I gør domme til en løgn. Ogdog er der sat vogtere over jer, ædle skrivere, som ved, hvad Igør. Sandelig, de fromme er visselig i fryd, og synderne er vis-selig i helvede, hvor de vil brænde på dommens dag. Og de vilikke være i stand til at undslippe det.” (Sura 82, 1-17).

Dette citat fra Koranen fortæller om dommedag. Muslimernetror også på, at mennesker skal dømmes på den sidste dag.Når et menneske dør, vil det i graven blive udspurgt af enengel om sin tro og gerninger på Jorden. Det er troen og etmenneskes gerninger på Jorden, der afgør om man dømmestil Paradis eller Helvede på dommedag. En dødsengel varslerdommedag ved at blæse i sin trompet, og de dødes sjæle vilblive bragt tilbage til Allah, der dømmer menneskerne.

Lige som de kristne, er der blandt muslimer forskelligemeninger om, hvordan dommedag skal forstås. Nogle mener,at det skal forstås helt konkret og bogstaveligt. Andre mener, atforestillingerne om dommedag mest skal ses som billedsprog.

Når solen går under!Der findes også mange profetier om dommedag, som ikkehandler om guder eller religion, men som alligevel er forestil-linger, der forudser en dommedags-katastrofe i fremtiden.

86

MYTER OG DOMMEDAG

FundamentalistEn person der betragter et helligt

skrift bogstaveligt og som fuld-

stændigt sandt og ufejlbarligt.

Koranen“En trompet vil lyde – og se,

de vil haste frem fra gravene til

deres Herre. De vil sige: "Ve os!

Hvem har taget os op af vort

hvilested? Dette er, hvad Gud,

den Allernådigste, (dengang)

advarede os imod – sendebude-

nes ord var (virkelig) sande!“

Det vil kun være et enkelt chok –

og se, de vil alle blive stedet for

Os (til domsfældelse)! På den

dag vil ingen sjæl lide den

mindste uret, og I vil få løn

efter fortjeneste.”

(Koranen 36: 51-54).

Disse profetier stammer fx fra videnskaben, og en af demhandler om Solen.

Solen er Jordens nærmeste stjerne. Hvis den ikke fandtes,ville vi heller ikke være her. Alt liv på Jorden stammer fraSolen. Lyset fra Solen er otte minutter om at nå ned på Jorden– en rejse på 144.000.000 km. Solen er lavet af gasarterne brintog helium, og har derfor ikke en fast overflade som Jorden.

Engang bestod hele universet af ét lille bitte frø. Det varmeget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludseligbegyndte dette lille frø at udvide sig med voldsom fart. Sådanblev universet skabt. Vi kalder begivenheden Big Bang, der bety-der ‘det store brag’. Universet består af mange galakser. Voressolsystem har Solen som sit centrum og er blot et af mange sol-systemer i galaksen Mælkevejen.

Solen er ca. 5 mia. år gammel og har en diameter på1.392.000 km og en overfladetemperatur på ca. 5500 °C. Natur-videnskaben forudser, at Solen ikke skinner for altid. Solen vilom 6-7 milliarder år have brugt sit sidste brændstof og der-med blive til en rød kæmpestjerne for en tid. En rød kæm-pestjerne udsender så meget energi, at Jordens overflade vilsmelte. Efter ca. 1/2 mia. år vil Solen udvikle sig til det, derkaldes en hvid dværgstjerne.

På det tidspunkt vil alt liv på Jorden være væk.

87

Jorden drejer rundt om Solen,

og livet på Jorden afhænger af

Solen.

88

afladsbreve 60-62agape 5

bedetæppe 37

Christian 3. 67, 70 clairvoyance 20

dobbelte kærlighedsbud, det 7, 8, 12

dommedag 37, 72-78, 84-86dommedagsmyter 72, 73

eros 5evangelium 7

Fadervor 32, 33, 70Feng Shui 18, 19folketro 14, 16, 18, 20, 22-25frugtbarhedsreligion 43, 48,

52, 72 fundamentalist 86fællesskab 28, 37, 54, 63

healing 16, 20hekse 14, 22, 23heltemyter 73

Isaks ofring 47, 48

Jom Kippur 48Jossias’ reform 48

karma 13korset 12kærlighed 5, 7, 8, 10, 12, 13,

19, 20, 34, 44, 52, 61

Luther, Martin 58-66længsel 5

mandir 29meditation 29, 34, 39menneskeofring 42, 43, 46,

48Messias 8Monan 78-80Moseloven 7

nadver 54, 70Narkissos 6, 7Nostradamus 24numerologi 16, 18

ofre 40-42, 44-54, 56

pagt 41Palladius, Peder 68-70palæstinakonflikten 56patriark 46Paven 58, 60-64, 67profeter 52

ragnarok 77, 81reformation 66, 68ritual 27, 30, 73

skabelsesmyter 72Solen 72, 74, 81, 82, 84, 87spådomme 24synd 10, 77syndebuk 49

takkebønner 30taksigelse 27Tausen, Hans 68, 69teser, de 95 61, 62, 66tilgivelse 10, 48, 50, 60Tora 30, 31Treenige Gud, den 7, 8

varsler 14, 24, 86videnskab 72, 75, 77, 87Viet-nam krigen 56

Wittenberg 61, 62, 64-66, 68World Trade Center 24, 56,

57Worms 64-66

yoga 29

ånder 20

Billedliste

Side 5 Øverst: Scanpix/BAM/SchlosserNederst: Polfoto/Fich Pedersen

Side 6 Metamorphosis of Narcissus, 1937 © Salvador Dalí, Gala-Salvador Dalí Foundation/COPY-DAN Billedkunst 20060075-01/Tate, London 2006

Side 7 Two Men Contemplating the Moon, ca. 1830 af Caspar DavidFriedrich (1774-1840). Olie på lærred (34,9 x 43,8). TheMetropolitan Museum of Art, Wrightsman Fund, 2000. Foto © 2001, The Metropolitan Museum of Art

Side 8 Holy Trinity, 1577. Af El Greco (1541-1614). Prado, Madrid. Foto © 1990, Scala, Firenze

Side 9 Uden titel, 1989 © Svend Dalsgaard/COPY-DAN Billedkunst20060075-01. Privateje. Foto: Anders Sune Berg

Side 10 Polfoto/Picture Arts/AttieSide 11 Scanpix/Lars MøllerSide 14 Scanpix/Corbis/BallSide 15 Polfoto/McHughSide 16 John RydahlSide 19 Til venstre: Alamy © Rough Guides

Til højre: Polfoto/Hove OlesenSide 20 Øverst: Scanpix/ Bagger

Nederst: ScanpixSide 21 Scanpix/JessenSide 22 Scanpix/Corbis/McEnteeSide 23 Nils Hartmann/Gyldendals BilledbibliotekSide 24 Musée de la Tapisserie de BayeuxSide 25 © ESA/NASASide 27 Scanpix/Reuters/DattaSide 28 Polfoto/DigeSide 29 Alamy © World Religions Photo LibrarySide 30 Alamy © Eitan SimanorSide 31 Til venstre: Alamy © Robert Harding Picture Library Ltd.

Til højre: Alamy © Penny TweedleSide 32 Alamy © Homer SykesSide 33 Polfoto/AP/Luca BrunoSide 34 Scanpix/Pia HansenSide 35 Øverst: Polfoto/Meltzer

Nederst: Polfoto/AP/SokolowskiSide 36 Polfoto/APSide 38 Scanpix/HedemannSide 40 Alamy © World Religions Photo LibrarySide 41 Alamy © Ian MastertonSide 46 Isaks ofring, 1999 © Arne Haugen Sørensen/COPY-DAN

Billedkunst 20060075-01. Vartov. Foto: Ole Hein PedersenSide 48 Alamy © Travel InkSide 55 © Thorkild JensenSide 56 Øverst: Scanpix/EPA-France 2

Nederst tv.: Polfoto/Itar Tass/Bilinkina LubovNederst th.: Polfoto/AP/Ut

Side 57 Øverst: Scanpix/Corbis/ElderNederst tv.: Scanpix/ReutersNederst th.: Polfoto/AP/Ut

Side 59 Luthers ven er ramt af lynet, 1872. Af Ferdinand Paulweis.Scanpix/AKG

Side 60 Portræt af Martin Luther, 1528. Af Lucas Cranach d. æ.Scanpix/AKG

Side 61 Afladskræmmeren Tetzel.1832. Af R. Weibezahl.Scanpix/AKG/Coll. Archiv für Kunst & Geschichte

Side 62 Martin Luthers 95 teser, 1871. Af Ferdinand Pauweis.Scanpix/AKG/Wartburg

Side 63 Luther brænder den pavelig bandbulle, 1872. Af Paul Thumann.Scanpix/AKG/Wartburg

Side 64 Luther ved Rigsdagen i Worms, 1872. Af Paul Thumann.Scanpix/AKG/Wartburg

Side 65 Scanpix/AKGSide 67 Gyldendals BilledbibliotekSide 68 Gyldendals BilledbibliotekSide 69 Hans Tausen beskytter Joachim Rønnov, 1876. Af Carl Bloch.

Københavns Universitets festsal. Foto © Kaj LeergaardSide 70 Gyldendals BilledbibliotekSide 71 Foto © Nationalmuseet, KøbenhavnSide 72 Creation of the Solar Disc. Fra Ramses d. 6’s gravkammer,

Theben. Foto © 1997 Scala, FirenzeSide 73 Creation of the World. Af ukendt flamsk maler. Museo de

Navarra, Pamplona. Foto © 1990 Scala, FirenzeSide 75 The Great Day of His Wrath (efter John Martin). Af C. Mottram

(1876-1903). Private Coll./ © Christopher Wood Gallery,London/The Bridgeman Art Library.(Billedet er også gengivet på bogens omslag)

Side 76 Scanpix/Age/Photri Side 77 Øverst: Scanpix/Reuters/Guang Niu

Nederst: Scanpix/EPA-DPA/PerreySide 85 Dommedag. Hieronymus Bosch. n.å. Scanpix/AKG/LessingSide 87 © NASA

STIKORD

Documents

Grundbog LIV OG RELIGION 6