Upload
fagbladet-blik-og-ror
View
230
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Ros til VVS'ernes arbejdskamp - 4 KLART NEJ TIL TEKNIQ - 5 Nye satser for svende og lærlinge Side - 8 Ny autorisationslov er vedtaget - 13 BLIKKENSLAGER FOR FLODHESTE OG ISBJØRNE - 14 TÆT PÅ MÅLET OM IGEN AT BLIVE SKORSTENSFEJER - 20 TYSK VVS'ER: DER ER ORDNEDE FORHOLD I DANMARK - 26 SOCIAL DUMPING SKAL BEKÆMPES I EU - 27
Citation preview
OK 2014: Vagtordning til skorstensfejerne
OK 2014: Forlis på VVS-området04 |
09 |
Forsvar din overenskomstBLIKKENSLAGER FOR FLODHESTE
OG ISBJØRNE14 |
13 |
Ros til VVS'ernes arbejdskamp
04 |
05 |
KLARTNEJTIL TEKNIQ
Ny autorisationslov er vedtaget
BLIK RØRFAGBLADET BLIK OG RØR NR. 05 2014
14
27 SOCIAL DUMPING
SKAL BEKÆMPES I EU20 26 TYSK VVS'ER: DER ER ORDNEDE
FORHOLD I DANMARK
TÆT PÅ MÅLET OM IGEN AT
BLIVE SKORSTENSFEJER
Nye satser for svende
og lærlinge
Side 08
2 | BLIK OG RØR 5-2014
KORT NYT
Hjemmesiden Gulpladen.dk hjælper brugere af varebiler, som i stigende grad skal forholde sig til
faktorer som regler og lovgivning, drift og service, kørsel, nye produkter mv.
Gulpladen.dk er en ny online-portal, der samler alle de informationer, som
håndværkere o.a. varebilbrugere har brug for i hverdagen, lige fra
de seneste trafikopdateringer til nye gadgets eller en forklaring på,
hvad reglerne om fartskrivere betyder for arbejdskørslen.
Gulpladen.dk serverer nyttig viden pakket ind i præcise
budskaber uden dikkedarer, der kan optimere brugerens
arbejdsdag i rammerne af et uformelt online-univers, hvor
seriøse informationer vedr. lovgivningen om gulpladebiler
kombineres med de seneste nye gadgets og lir til firmabilen.
Læs mere på www.gulpladen.dk
Ny hjemmeside hjælper håndværkere på farten
UDENLANDSKE FIRMAER
GØR SIG DANSKE
Udenlandske byggefirmaer vælger
i højere grad at lade sig registrere
som dansk virksomhed ved at få
CVR-nummer. Dermed slipper de
for at tilmelde sig RUT-registret
og går dermed også lettere under
myndighedernes radar.
Efter flere års stigning i antallet af
udenlandske byggevirksomheder i
RUT faldt det i 2013 med omkring
200 virksomheder til 2.583. Sam-
tidig er også antallet af anmeldte
udstationerede udenlandske
bygningsarbejdere faldet fra 2012
til 2013 til 11.346 personer.
Bag tallene gemmer sig imidlertid
ikke en udvikling med mindre
udenlandsk arbejdskraft på danske
byggepladser. I stedet vælger
virksomhederne at få dansk CVR-
nummer. Dermed er de ikke læn-
gere at betragte som udstationeret
virksomhed.
Der er ikke tal på, hvor mange
virksomheder, der lader sig regi-
strere i CVR i stedet for RUT. Hos
Arbejdstilsynet er de ikke i tvivl
om, at nogle af virksomhederne
søger mod CVR for undgå den
kontrol, som RUT-registrerede
virksomheder bliver udsat for.
SKÆRPEDE KRAV TIL VARMEPUMPERFra 1. april i år skal varmepumper være testet af et akkrediteret laboratorium, hvis
de skal tælle med som energibesparelser i energiselskabernes energispareordning.
Det nye krav bliver indført for at sikre, at varmepumpen har den lovede kvalitet og
lever op til kravene om effektivitet i Bygningsreglementet.
Kunder og installatører kan selv sikre sig,
at den varmepumpe, de ønsker at købe,
overholder kravene om energieffektivitet.
Det kan de gøre ved at tjekke ”Varme-
pumpelisten” på nettet. Alle produkter
på Varmepumpelisten er optaget på
baggrund af en test på et akkrediteret
laboratorium. Se varmepumpelisten
på www.sparenergi.dk
Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse er ifølge Danmarks Statistik steget til 148.900
i 1. kvartal 2014 mod 145.100 i 4. kvartal 2013. Det svarer til en stigning på 2,6 procent.
Igennem krisen er det næsten udelukkende de offentlige investeringer i byggeri og
anlæg og den almene sektors aktivitet, der har holdt aktiviteten i branchen i gang. I takt
med at krisen klinger af vil erhvervslivet forhåbentlig komme i gang med at bygge igen.
I størstedelen af bygge- og anlægsbran-
cherne steg byggebeskæftigelsen fra 4.
kvartal 2013 til 1. kvartal 2014. Stigningen
var størst hos murermestrene med en
fremgang på 12,5 procent og hos anlægs-
entreprenørerne med en stigning på 7,2
procent.
BAT har et fromt men ikke urealistisk håb
om, at denne lille stigning i byggebeskæf-
tigelsen er et udtryk for en begyndende
stigning i aktiviteten i branchen.
Beskæftigelsen stiger i byggeriet
BLIK OG RØR 5-2014 | 3
BAT-kartellet foreslår regeringen at fastholde og udvide Bolig-
job-ordningen, som reducerer omfanget af sort arbejde, men
ordningen skal gøres mere grøn.
Håndværkerfradraget skal gøres større og moderniseres og
gøres mere strategisk. Sådan lyder et par af de forslag til vækst-
initiativer, som LO og BAT-kartellet uafhængigt af hinanden har
afleveret til regeringen.
LO foreslår at øge håndværkerfradraget (Boligjob-ordningen)
til 25.000 kr. pr. person i år og i øvrigt at listen over fradragsbe-
rettigede opgaver udvides, så man f.eks. også kan opnå fradrag
ved etablering af trapper, stakit og havegange samt at arbejds-
løn i forbindelse med husholdningernes tilslutning til bredbånd
bliver en del af ordningen.
Derimod ønsker BAT-kartellet, der i parentes bemærket er en
del af LO-familien, at ordningen skal gøres mere strategisk for
at få gang i en mere energivenlig udvikling. Det kan ske ved at
der ud over det standardhåndværkerfradrag, som kendes i dag,
bliver mulighed for et forhøjet fradrag, når visse forudsætninger
til energieffektivisering er opfyldt.
HÅNDVÆRKERFRADRAG SKAL GØRES MERE GRØNT
Byggefirmaet Our House er blevet dømt til at betale 18,8 mil-
lioner kroner efter lønfusk. Det gør sagen til den største nogen-
sinde, når det kommer til udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft
inden for byggeriet.
En række polske arbejdere er systematisk blevet snydt for løn,
mens de har arbejdet på byggerier i Danmark.
Svindlen har været så omfattende, at firmaet bag, Our House, er
blevet dømt til at efterbetale hele 18,8 millioner kroner. Dommen
er faldet i en faglig voldgift ved Arbejdsretten.
Der er dermed tale om den største sag om underbetaling af
udenlandsk arbejdskraft i byggeriet nogensinde i Danmark.
Tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen har afgjort sagen, og
han fælder en hård dom over Our House.
- Det findes hermed godtgjort, at virksomheden som anført
af klager har gjort sig skyldig i en grov, bevidst og systematisk
tilsidesættelse af overenskomsten, står der i afgørelsen.
Our House har blandt andet renoveret huse, lejligheder og
udført facadeisolering. Sagen omfatter 46 polske ansatte, som
har fået mellem 60 og 85 kroner udbetalt i timen. Pengene blev
udbetalt i kontanter, og de fik sjældent lønsedler. Arbejdsugerne
var ofte på 60 timer. Der blev ikke betalt ekstra for overarbejde.
Byggefirma får historisk dom for lønfusk med polakker
Medlemmerne gør i stærkt stigende grad brug af mail og
sms, når de skal holde sig opdateret om pensionsordningen i
PensionDanmark.
Frem for at ringe er det nu i stor stil nettet, mail og sms, som
medlemmerne i PensionDanmark tyer til, når forsikringerne
skal tjekkes, eller der er brug for et godt pensionsråd. De gør
nemlig i langt højere grad end tidligere brug af de digitale mu-
ligheder for at holde sig opdateret om deres pensionsordning.
Det viser tal fra PensionDanmark.
Konkret er antallet af medlemslog-in på PensionDanmarks
hjemmeside steget fra 165.000 i 2010 til ca. 413.000 i 2013.
Antallet af medlemmer, som har meldt sig til at få pensi-
onsrådgivning på mail, er vokset fra ca. 28.000 i 2010 til ca.
113.000 sidste år. Og antallet af medlemmer, der har tilmeldt
sig PensionDanmarks sms-tjeneste, der giver besked, hvis f.eks.
forsikringerne er ved at udløbe, er steget fra ca. 28.000 i 2012
- hvor tjenesten blev lanceret - til ca. 66.000 i 2013.
Til sammenligning er antallet af telefonopkald fra medlem-
merne til PensionDanmark faldet fra ca. 120.000 til ca. 110.000
i 2013.
Medlemmerne holder styr på pensionen digitalt
KAMPEN MOD SOCIAL DUMPING led et
klart nederlag ved de netop overståede
overenskomstforhandlingerne. Det siger
arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
til Dagbladet Arbejderen, hvor han opgør
resultatet.
Særligt kravet og ønsket om værn mod
social dumping og misbrug af udenlandsk
arbejdskraft var massivt fra folk i byg-
gebranchen. Som bekendt endte det med
nogle bløde formuleringer, som i realite-
ten ikke kan bruges til noget som helst.
Den eneste faggruppe, som klart og
tydeligt viste deres utilfredshed med
forløbet af overenskomstforhandlingerne,
var de op mod 2000 VVS'ere, som over
tre dage nedlagde arbejdet i protest mod
arbejdsgivernes forsøg på at svække deres
overenskomst.
Arbejdsnedlæggelserne vakte opsigt,
og ifølge Henning Jørgensen hænger det
sammen med, at Blik- og Rørarbejderfor-
bundet holder fast i nogle stolte traditio-
ner gennem faget og samtidig formår at
aktivere medlemmerne.
- Forbundet er relativt lille, men det
lader til, at lederne er i stand til at lave
nogle langsigtede analyser. De er faktisk
gode til at afkode arbejdsgivernes strate-
gier i modsætning til store dele af den øv-
Forsker roser VVS’ernes arbejdskampVVS’ere blev ladt i stikken af den øvrige fagbevægelse, da de som valgte at nedlægge arbejdet i kampen mod social dumping. Det mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Arbejdsmarkedsfor-sker Henning Jørgen-sen fra Aalborg Uni-versitet mener at den øvrige fagbevægelse svigtede de strej-kende VVS’eres kamp mod social dumping under overenskomst-forhandlingerne.
rige L0-fagbevægelse, og når man ikke
kan det står man meget svagt, konstate-
rer Henning Jørgensen til Arbejderen.
Han mener, at VVS'erne blev ladt i
stikken af den øvrige fagbevægelse,
som burde have lavet generel mobilise-
ring på spørgsmålet om social dumping.
- Jeg tror den kortsigtede tænkning
spiller ind. Prøv for eksempel at gå til
Metal. De har ikke problemer med social
dumping, siger de, og kan ikke se nogen
grund til at bakke eksempelvis 3F'eme
op. Den danske fagbevægelse står dybt
splittet og er præget af interne modsæt-
ninger.
Efterlyser nytænkningSiden reglerne om 48 timers møderne
blev indført i 2010, er der ikke sket æn-
dringer i overenskomsterne når det gæl-
der social dumping. Siden er problemet
med social dumping kun blevet værre.
I følge Henning Jørgensen er fagbe-
vægelsen nødt til at sadle om og indse,
at den ikke er den magtfaktor, den var
engang. Og med overenskomstforhand-
lingerne i frisk erindring foreslår han, at
fagbevægelsen bevæger sig væk fra den
måde forhandlingerne foregår på, og hvor
stort set intet slipper ud til offentligheden.
- I stedet for at holde det hele bag
hermetisk lukkede døre, skal fagbevæ-
gelsen begynde at forklare medlem-
merne, hvad der foregår. Hvis du kan
kommunikere og bruge medierne, så har
du større muligheder for at blive hørt
og få indflydelse. Det kunne mobilisere
medlemmerne og være med til at lægge
pres på arbejdsgiverne for bedre resulta-
ter, mener Henning Jørgensen.
4 | BLIK OG RØR 5-2014
BLIK OG RØR 5-2014 | 5
NEJtil Tekniq
KLART
Hele 96,6 procent af landets VVS’ere og blikkenslagere stemte NEJ til forligsmandens mæglingsskitse i protest mod arbejdsgivernes
ultimative krav ved overenskomstforhandlingerne.
BLIK OG RØR 5-2014 | 5
6 | BLIK OG RØR 5-2014
UTILFREDSHEDEN MED ARBEJDSGIVERNE i
Tekniq er stor blandt medlemmerne i Blik-
og Rørarbejderforbundet. Således blev det
til et massivt NEJ til det mæglingsforslag,
som medlemmerne på VVS-området har
stemt om. Hele 96,6 procent af stem-
merne var krydset af i nej-feltet, og
dermed viser VVS’ere og blikkenslagere
deres utilfredshed med forløbet af årets
overenskomstforhandlinger.
- Afstemningsresultatet er et klart sig-
nal fra medlemmerne. De vil ikke finde
sig i arbejdsgivernes ultimative krav og
manglende lyst til at forhandle. Resulta-
tet er derfor også en klar tilkendegivelse
af, hvad medlemmerne vil finde sig i,
siger Blik- og Rørarbejderforbundets
formand Max Meyer om resultatet af
urafstemningen.
Flot stemmeprocent45,0 procent af forbundets medlemmer
på VVS-området har stemt. Det er en
fremgang på hele 3,8 procent i forhold til
afstemningen i 2012.
- Vi er tilfredse. Både med resultatet og
fremgangen i andelen af afgivne stem-
mer. Det viser, at der er sammenhold og
opbakning mod arbejdsgivernes angreb på
overenskomsten, siger Max Meyer.
Stort JA fra skorstensfejerneMens VVS-området afviste forligsmandens
mæglingsskitse, er tilfredsheden med
resultatet af overenskomstforhandlingerne
på skorstensfejerområdet næsten lige så
markant.
Således fulgte hele 85,5 procent af
landets skorstensfejere anbefalingen om
at stemme JA til den nye overenskomst.
Resultatet glæder forbundsformand Max
Meyer.
- Vi har haft nogle gode og konstruk-
tive forhandlinger med arbejdsgiverne i
Skorstensfejerlauget. Udover en sikring af
reallønnen har arbejdsgiverne også været
villige til at indføre nogle nye ordninger
til glæde for medlemmerne. Og det har
svende og lærlinge kvitteret for med en
markant opbakning, siger han.
De nye overenskomster gælder fra den 1.
marts i år og frem til den 1. marts 2017.
Blandt de af forbundets 31 afdelinger, som stemte om VVS-overens-komsten, skilte seks afdelinger sig ud. I afdelingerne for Aabenraa, Sønderborg, Svendborg, Lolland-Falster, Kalundborg og Bornholm var samtlige af de afgivne stemmer sat i feltet for et nej.
Afdelingen i Herning var desuden den afdeling med landets ab-solut højeste stemmeprocent. Hele 53,6 procent af medlemmerne i afdelingen stemte, hvilket er markant højere end landsgennemsnit-tet på 45,0 procent. Færrest nej-stemmer blev afgivet i Hjørring, hvor andelen alligevel endte på flotte 90,0 procent.
Samlet set vidner urafstemningen på VVS-området om en flot deltagelse fra medlemmernes side. Og med en stemmeprocent på hele 45,0 er deltagelsen noget højere end gennemsnittet af de øvrige LO-forbund, hvor knap 37,7 procent valgte at stemme om årets over-enskomster.
Kreds/afd. Afdeling Stem % Nej %
11 Frederikshavn 46,8 97,2
12 Hjørring 44,9 90,0
13 Ålborg 47,2 97,3
14 Nykøbing M 39,4 92,3
22 Skive 50,5 93,8
23 Holstebro 45,5 97,5
24 Viborg 45,2 97,9
25 Herning 53,6 97,6
31 Randers 51,4 98,2
32 Århus 45,7 97,1
33 Silkeborg 41,0 91,2
Kreds Nord-Midtjylland 47,0 96,5
Kreds/afd. Afdeling Stem % Nej %
Kreds København 45,5 96,3
KREDS NORD-MIDTJYLLAND
KREDS KØBENHAVN
SÅDAN STEMTE VVS’ERE OG BLIKKENSLAGERNE
SAMLES OP AF MÆGLINGSSKITSENDet klare nej til den nye overens-
komst på VVS-området, medfører
dog ikke, at forhandlingerne om en
ny VVS-overenskomst genoptages.
Det skyldes reglerne om sammen-
kædning, hvor også stemmerne på
de øvrige overenskomstområder på
det private arbejdsmarked indreg-
nes i den samlede stemmeafgivelse.
Og da 69,2 procent af medlemmer-
ne i de øvrige LO-forbund stemte
ja, er det taksterne fra mæglings-
skitsen, som nu skal indarbejdes i
VVS-overenskomsten.
Se de nye satser og takster i over-
enskomsterne for VVS, blikkensla-
gere og skorstensfejere på side 8.
BLIK OG RØR 5-2014 | 7
Kreds/afd. Afdeling Stem % Nej %
11 Frederikshavn 46,8 97,2
12 Hjørring 44,9 90,0
13 Ålborg 47,2 97,3
14 Nykøbing M 39,4 92,3
22 Skive 50,5 93,8
23 Holstebro 45,5 97,5
24 Viborg 45,2 97,9
25 Herning 53,6 97,6
31 Randers 51,4 98,2
32 Århus 45,7 97,1
33 Silkeborg 41,0 91,2
Kreds Nord-Midtjylland 47,0 96,5
Kreds/afd. Afdeling Stem % Nej %
41 Horsens 42,7 95,7
42 Vejle 41,9 90,0
43 Fredericia 41,3 97,3
44 Kolding 34,1 96,5
51 Esbjerg 44,8 97,1
53 Åbenrå 38,9 100,0
54 Sønderborg 50,9 100,0
61 Odense 42,4 96,8
62 Syd-Vest Fyn 43,6 91,2
63 Svendborg 40,4 100,0
Kreds Sydjylland-Fyn 41,7 96,8
Kreds/afd. Afdeling Stem % Nej %
71 Slagelse 43,3 95,2
72 Køge 40,2 90,0
73 Næstved 48,5 97,3
74 Lolland/Falster 38,7 96,5
81 Helsingør 44,4 97,1
82 Hillerød 46,3 100,0
83 Kalundborg 36,5 100,0
84 Roskilde 50,7 96,8
91 Bornholm 39,5 91,2
Kreds Sjælland-Bornholm 45,9 96,8
KREDS SYDJYLLAND-FYN KREDS SYDJYLLAND-FYN
SÅDAN STEMTE VVS’ERE OG BLIKKENSLAGERNE
AFSTEMNINGEN I TAL
Stemmeberettigede: 7572Afgivne stemmer: 3411Stemmeprocent: 45,0 %
Ja: 3,4 %Nej: 96,6 %
SÅDAN STEMTE SKORSTENSFEJERNE
85,5 procent af skorstensfejerne stemte ja til deres nye overenskomst. Med en stemmeprocent på 46,7 var der en lille fremgang i valgdeltagelsen siden 2012, hvor 46,5 procent af medlemmerne stemte.
Den største opbakning til den nye overenskomst findes blandt skorstensfejerne i Sjælland afdeling, hvor hele 88,3 procent af medlemmerne stemte ja. Afdelingen med den højeste stemmeprocent var København City, hvor hele 66,7 procent af medlemmerne valgte at give deres mening til kende. Blandt de 478 stemmeberettigede svende og lærlinge i skorstensfejerfaget, valgte 220 at stemme om deres overenskomst.
Afdeling Stem % JA % Nej %
Skorstensfejere, Jyll 48,9 84,6 15,4
Skorstensfejere,Fyn 52,0 87,3 12,7
Skorstensfejere, Kbh.C 66,7 80,0 20,0
Skorstensfejere, Omegn 47,8 63,6 36,4
Skorstensfejere, Sjæl. 46,8 88,7 11,3
Skorstensfejere i alt 46,7 85,5 14,5
8 | BLIK OG RØR 5-2014
RÅDIGHEDSVAGT
OVERARBEJDE
FORSKUDT ARBEJDSTID
SMUDSTILLÆG
Vagttillæg pr. time på hverdage:
Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag:
19,30 kr.
Vagttillæg pr. time på søn-, hellig- og fridage:
24,20 kr
Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum:
966,45 kr
Særligt tillæg ved pr. udkald udenfor rådighedsvagten:
121,75 kr.
VVS-OVERENSKOMSTEN MED TEKNIQ
Første og anden time:
36,75 kr.
103,05 kr.
20,30 kr.
8,85 kr.
Tillæg pr. time ved forskudt arbejdstid mellem kl. 22.00 og kl. 06.00:
39,75 kr.
SKIFTENDE ARBEJDSTIDER
MINIMALLØN
Tillægget hed tidligere skurpenge og udgør dagligt:
Minimallønnen pr. time i VVS-overenskomsten er:
53,70 kr.
110,15 kr.
Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags fastsatte timer.
Fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage:
Tillæg pr. time, hvor dele af den forskudte arbejdstid sluttes efter kl. 18.00 frem til kl. 22.00 betales:
NYE SATSER FOR SVENDE OG LÆRLINGEDe nye overenskomster er vedtaget og er allerede trådt i kraft. Nogle af de nye satser gælder allerede nu,
mens andre først træder i kraft senere. De nye satser gælder altid fra starten af den lønperiode, hvor stig-
ningen er gældende.Tjek på din lønseddel om du har noget til gode.
FLERE PENGE PÅ SH- OG FRITVALGSKONTOEN
Bidraget til SH-kontoen i VVS-overenskomsten, til afholdelse
søgne- og helligdage samt fridage og feriefridage, stiger
over 3 år med sammenlagt 1,0 procent. Pr. 1. marts 2014
er det således 7,3 procent af lønnen, som skal indsættes på
SH-kontoen.
Som noget nyt skal et eventuelt overskydende beløb på
opsparingskontoen fra 2015 udbetales 2 gange om året,
dvs. både ved sidste lønudbetaling for juni måned og for
december måned. I 2014 sker udbetalingen som hidtil først
ved kalenderårets udløb. Overskud på kontoen udbetales
fortsat ved fratræden.
For ansatte under overenskomsten med DS Håndværk &
Industri stiger bidraget til Fritvalgskontoen ligeledes med 1,0
procent over 3 år. Pr. 1. marts 2014 er det således 7,8 pro-
cent af lønnen, som skal indsættes på kontoen til afholdelse
af søgne- og helligdage samt fridage og feriefridage.
FORBEDRINGER TIL BØRNEFAMILIER
Fra den 1. juli 2014 forøges forældreorlovsperioden med løn
2 uger og bliver herefter maksimalt 13 uger, hvoraf hver af
forældrene har ret til 5 uger. De resterende 3 uger ydes til
enten den ene eller den anden forældre.
Den 1. juli 2014 forhøjes det ekstra pensionsbidrag, der
betales under 14 ugers barselsorlov med 2,25 kr. pr. time.
Det samlede bidrag udgør kr. 12,75, hvor arbejdsgiverbidrag
udgør kr. 8,50, mens bidraget for lønmodtagere pr. time
udgør kr. 4,25.
Den nye overenskomst indeholder også forbedringer for
betaling under graviditets-, barsel-, fædre- og forældreorlov.
Grundet tvivl om en fortolkning i forligsmandens mæglings-
skitse, var satserne for orlov i forbindelse med gravidi-
tets- og barsel, samt betaling ved barns første sygedag og
barns hospitalsindlæggelse endnu ikke endelig afklaret ved
redaktionens slutning.
Der informeres om de nye satser, så snart de er klar.
BLIK OG RØR 5-2014 | 9
OVERTIDSBETALING LÆRLINGE
NYE SATSER FOR VVS-LÆRLINGE
1. læreår pr. time:
1. læreår pr. time:
Første og anden time:
60,60 kr.
64,20 kr.
36,75 kr.
2. læreår pr. time:
2. læreår pr. time:
Fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage:
69,85 kr.
72,80 kr.
80,30 kr.
3. læreår pr. time:
3. læreår pr. time:
88,05 kr.
78,20 kr.
4. læreår pr. time:
4. læreår pr. time:
Over 4. læreår pr. time:
100,20 kr.
90,45 kr.
110,75 kr.
Når lærlinge over 18 år (lærlinge under 18 år må ikke arbejde over)udfører overarbejde er den minimale overtidsbetaling:
Mindstebetalingen for elever med uddannelsesaftale inden for spe-cialerne VVS'er, VVS- og energispecialist, VVS og blikkenslager samt ventilationstekniker udgør pr. 1. marts 2014:
Mindstebetalingen for elever med uddannelsesaftale inden for specialet rustfast industrimontør udgør:
NYE SATSER FOR SVENDE OG LÆRLINGE
EN EKSTRA PROCENT TIL LÆRLINGENES OPSPARINGSKONTOLærlingenes opsparingskonto stiger over 3 år med sammenlagt 1,0 procent. Pr. 1. marts 2014 er det således 1,4 procent af lønnen, som skal indsættes på den særlige opsparingskonto.
Pr. 1. marts 2015 til takten til 1,8 procent, og pr. 1. marts 2016 til 2,1 procent.
TJEK DIN LØNSEDDELÆndringerne i overenskomstens satser og tillæg træder i kraft fra starten af den lønperiode, hvori den 1. marts indgår. Tjek din løn og se, hvor meget du har til gode.
ZONEPENGEDe nye takster for zonepenge var ved
redaktionens afslutning endnu ikke for-
handlet på plads mellem overenskomst-
parterne.
Når de nye takster er fastlagt, bliver de
offentliggjort på forbundets hjemmeside
www.blikroer.dk
De ændrede takster for zonepenge gælder
med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts
2014.
10 | BLIK OG RØR 5-2014
OVERENSKOMSTEN MED DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI
GODTGØRELSE VED AFSKEDIGELSE
HJEMSENDELSE
8.515,95 kr.
128,20 kr.
2.191,60 kr.
Yderligere tillæg til medarbejdere med over 3 års anciennitet:
Godtgørelsen pr. time ved hjemsendelse grundet manglende arbejde:
Ved opsigelse efter 9 måneders ansættelse, såfremt vedkommende ikke har afslået genansættelse inden 4 uger. Godtgørelsen udbetales også, hvis vedkommende finder andet arbejde i 4-ugers perioden:
Fra femte time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage:
Tillæg i tilfælde af akut arbejde, hvor spisepause udskydes mere end 30 minutter:
Tillæg ved overarbejde som varsles samme dag, og hvor overarbejdets varighed overstiger en time:
Mindstelønnen for timelønnede og voksenlærlinge under overens-komsten er:
RÅDIGHEDSVAGT
OVERARBEJDE
FORSKUDT SPISEPAUSE
VARSLING AF OVERARBEJDE
SKIFTENDE ARBEJDSSTEDER
SMUDSTILLÆG
MINIMALLØN
Vagttillæg pr. time på hverdage:
Tillægget hed tidligere skurpenge og udgør dagligt:
Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag:
Første og anden time:
Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum:
Vagttillæg pr. time på søn-, hellig- og fridage:
Tredje og fjerde time:
Særligt tillæg ved pr. udkald udenfor rådighedsvagten:
19,30 kr.
37,40 kr.
26,50 kr.
95,50 kr.
53,70 kr.
8,85 kr.
110,15 kr.
966,45 kr.
24,20 kr.
59,80 kr.
121,75 kr.
Rådighedsvagten aftales for mindst 7 sammenhængende dage ad gangen
Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags fastsatte timer.
Første og anden time:
BLIK OG RØR 5-2014 | 11
VAGTORDNING OG TELEFONPASNING
Som noget nyt i overenskomsten indføres der en vagtordning,
som sikrer svendene betaling for at stå til rådighed uden for
normal arbejdstid.
For pasning af telefon efter arbejdstids ophør og indtil kl. 20
på hverdage er taksten kr. 100 pr. dag.
Aftalen skal være skriftlig, og antallet af telefonvagter kan
maksimalt udgøre 10 hverdage pr. måned.
Lokalt kan der etableres en vagtordning, hvor ansatte står til
rådighed for udkald uden for normal arbejdstid. Vagtordninger
skal aftales med mindst 14 dages varsel, og udkald honoreres
udover nedenstående tillæg i henhold til overenskomstens tak-
ster for overtidsbetaling.
Vagtordning af mindst 7 sammenhængende dage ad gangen
honoreres med: 2500 kr.
Vagtordning for weekends: 1200 kr.
Vagtordning på enkeltstående hverdage: 450 kr.
NY ORDNING FOR FERIEFRIDAGE
Sammen med den første lønudbetaling i maj 2014 opgøres og
udbetales det opsparede beløb for feriefridage optjent i 2013
og det beløb, som er optjent i indeværende år frem til 30. april
2014. Ordningen gælder både svende og lærlinge.
Fra 1. maj 2014 optjenes 2,5 procent af lønnen til afholdelse
af optjente feriefridage.
Hvert år pr. 1. maj opgøres kontoen for optjente feriefridage,
og evt. restbeløb udbetales sammen med den første lønudbeta-
ling i maj.
Ved afholdelse af feriefridage udbetales et forskudsbeløb på:
Svende 1200 kr.
1. og 2. årslærlinge 500 kr.
3. og 4. årslærlinge 700 kr.
Voksenlærlinge 1. og 2. års 700 kr.
Voksenlærlinge 3. og 4. års 900 kr.
SKORSTENSFEJERNEAlle de ændrede satser og takster i overenskomsten for skorstensfejerne gælder fra starten af den uge,
hvor 1. marts 2014 indgår.
NYE LØNSATSER FOR SKORSTENSFEJERE
KØBENHAVN (TIDL. KØBENHAVNS AMT)
Svendeløn pr. uge:
7517,60 kr.
1. års: 2255,28 kr
1. års: 5036,79 kr
2. års: 3007,04 kr
2. års: 5111,97 kr
3. års: 3758,80 kr
3. års: 5187,15 kr
4. års: 4510,56 kr
4. års: 5262,32 kr
Lærling pr. uge
Voksenlærling pr. uge
PROVINSEN
Svendeløn pr. uge:
6942,58 kr.
1. års: 2082,77 kr
1. års: 4651,53 kr
2. års: 2777,03 kr
2. års: 4720,95 kr
3. års: 3471,29 kr
3. års: 4790,38 kr
4. års: 4165,55 kr
4. års: 4859,81 kr
Lærling pr. uge
Voksenlærling pr. uge
I den nye overenskomst for skorstensfejere er svende og lær-linge sikret en regulering på 2,0 procent af lønnen, hvert eneste år i overenskomstens 3-årige løbetid.
Derudover bliver de ansatte i skorstensfejerbranchen omfattet af en vagtordning, som sikrer svendene betaling for at stå til rådighed og for udkald uden for normal arbejdstid.
OVERENSKOMSTEN MED DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI
12 | BLIK OG RØR 5-2014
Foto
: Tho
mas
will
ads.
FAGBLADET BLIK OG RØR
Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: [email protected] Web: www.blikroer.dk
Ansvarshavende chefredaktør: Max MeyerRedaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: KLS Grafisk Hus A/S
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.
Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 4. juni.Forsidefoto: Søren Madsen
LEDER
Med en nej-procent på hele 96,6 procent
blev der ved afstemningen om den nye
overenskomst på VVS-området sendt et
klart signal til arbejdsgiverne i Tekniq.
Resultatet er enestående. For mens ho-
vedparten af alle fagforbund i LO-familien
anbefalede medlemmerne at stemme ja,
valgte vi i Blik- og Rørarbejderforbundet
at stå fast og anbefale et nej i protest
mod arbejdsgivernes ultimative overens-
komstkrav.
Samtidig viste resultatet også, at sam-
menholdet og opbakningen mellem lan-
dets VVS’ere og blikkenslagere er unikt.
Det gør mig rigtig stolt som formand.
Det flotte nej og det unikke sammen-
hold skal udnyttes positivt, og det er
oplagt, at videreføre det som løftestang
til de lokale lønforhandlinger, der nu står
for døren.
For mens de centrale overenskomst-
forhandlingerne på minimallønsområdet
i princippet blot tager sig af minimums-
reglerne, så er det ude lokalt, at lønnen
og alle øvrige løn- og arbejdsforhold
forhandles direkte mellem den valgte til-
lidsrepræsentant og virksomheden.
Der er altså tale om to uafhængig og
suveræne forhandlingsforløb, hvor resul-
taterne det ene sted ikke har indflydelse
på det, man har mulighed for opnå det
andet sted.
Når det så er sagt, så ved vi også, at
mange har travlt med at holde fast i, at
krisen ikke er ovre, og at virksomhederne
stadig har det svært. Omvendt viser de
samfundsøkonomiske nøgletal til gen-
gæld et helt andet billede.
Dansk økonomi har det faktisk godt, og
vi kan ved selvsyn også konstatere. Der
er igen er ved at være godt gang i byg-
geriet, og flere steder i landet meldes der
om mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Den øgede optimisme smitter også
af på VVS-branchen, som oplever en
stigende omsætning.
Og efter en række magre år med lave
lønstigninger, er det vel også på tide, at
VVS’ere og blikkenslagere, igen skal have
noget ekstra i lønningsposen. For uden
dygtige håndværkere, kan virksomhe-
derne jo heller ikke tjene penge.
Særligt i de virksomheder, som igen
oplever fremgang, er der mange gode
grunde til, at bruge sammenholdet,
opbakningen og ”96,6 procent” som
løftestang til årets lokalforhandlinger.
Og det naturligvis i selskab med de tips
og inspiration til de lokale forhandlinger,
som du modtog i en pjece sammen med
fagbladet i april.
God fornøjelse med lokalforhandlingerne.
Max Meyer
Forbundsformand
SOM LØFTESTANG TIL LOKALFORHANDLINGERNE
MASSIVT NEJ
Det flotte nej og det unikke sam-
menhold skal udnyttes positivt, og det er oplagt, at videreføre det som løftestang til de lokale lønforhandlinger, der nu står for døren.
BLIK OG RØR 5-2014 | 13
ET FLERTAL I FOLKETINGET har valgt at forenkle og ændre auto-
risationsreglerne. Med den nye lov indføres der blandt andet
delautorisation i forhold til el i boliger, vand og afløb i boliger og
solcelleinstallation.
Baggrunden for ændringerne af autorisationsloven er ønsket
om øget konkurrence og færre administrative byrder for virksom-
hederne på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Derudover
forventes det, at flere virksomheder fremover vil kunne udføre
opgaver fra start til slut, skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en
pressemeddelelse.
- Med den nye lov gør vi det samtidig muligt for eksempel for
en murer at efteruddanne sig til også at kunne udføre simpelt
vvs-arbejde. Jeg forventer, at forbrugerne vil opleve færre arbejds-
skift og lavere priser i forbindelse med et byggeprojekt, lyder det
fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.
Skuffelse i Blik og RørGennem det seneste år har de foreslåede ændringer af autorisa-
tionsloven været debatteret og kritiseret af mange eksperter og
branchefolk, og i Blik- og Rørarbejderforbundet undrer man sig
også over ændringerne af loven.
– Vi kan konstatere, at der overhovedet ikke er blevet lyttet
til en samlet branche i det her spørgsmål. Det er skuffende. Ikke
bare for branchen, men også forbrugernes sikkerhed sættes over
styr ud fra nogle fiktive og udokumenterede forventninger om
besparelser for forbrugerne. Vi frygter det værste, siger for-
bundsformand Max Meyer.
Indfører delautorisationDen nye lov viderefører de autorisationstyper, der er i dag. Men
som noget nyt indføres der mulighed for, at en virksomhed kan
få en delautorisation inden for en afgrænset del af el- og vvs-
området, nemlig el i boliger, vand og afløb i boliger og solcellein-
stallation.
Delautorisationerne suppleres desuden med nye uddannelses-
muligheder inden for håndværksfagene, så faglærte på kortere tid
kan tilegne sig nye kompetencer og bestå en autorisationsprøve
inden for et afgrænset område.
Mellem regeringen og partierne bag lovændringerne er der
lavet en aftale om, at erhvervs og vækstministeren nedsætter en
gruppe, der skal følge erhvervsakademiernes praksis i de uddan-
nelsesforløb, der etableres i forbindelse med de nye delautorisa-
tioner.
Den nye autorisationslov træder i kraft den 2. juni 2014.
NY AUTORISATIONSLOV ER VEDTAGETTrods massiv kritik fra eksperter og interesseorganisationer har regeringen har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en ny autorisationslov.
MED ÆNDRINGERNE af loven indføres en ny fælles
autorisationsordning for virksomheder på el-, vvs-
og kloakinstallationsområdet.
DEN PERSONLIGE autorisation og det personlige
strafansvar på el-autorisationsområdet afskaf-
fes, og autoriserede virksomheder skal have en
godkendt fagligt ansvarlig.
EGENKONTROLSYSTEMET forenkles, og det bliver
fælles for alle virksomheder, der har autorisation
på de tre områder. Der stilles udelukkende krav,
der har betydning for den tekniske sikkerhed.
SOM ALTERNATIV til den fulde autorisation indføres
der delautorisationer på fem områder inden for af-
grænsede dele af el- og vvs-autorisationsområdet.
TO EKSISTERENDE ordninger for F-gas samt vand
og afløb videreføres som delautorisationer, og
desuden indføres der tre nye delautorisationer
- el i boliger, vand og afløb i boliger samt solcel-
leinstallation.
LOVGIVNINGSKRAVENE om, hvilke faglige kvalifika-
tioner medarbejdere i autoriserede vvs-installa-
tørvirksomheder skal opfylde, bliver fjernet.
DER ÆNDRES IKKE på kravene til de udførende
medarbejdere på gas- og kloakområdet.
LOVEN TRÆDER i kraft den 2. juni, hvor Sikker-
hedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk vil blive
opdateret med information om den ny autorisa-
tionslov.
LOVEN KORT FORTALT
14 | BLIK OG RØR 5-2014
MED PÅ JOB:
Frank Nielsen har været blikkenslager i Zoo på toppen af Valby bakke i 10 år. Her sørger han for, at rensningsanlæggene fungerer under de store vandbassiner med flodheste,
isbjørne og krokodiller.AF
MA
LEN
E M
ØLG
AA
RD
, ST
OR
YS
ELLE
R
BLIKKENSLAGER FOR FLODHESTE
OG ISBJØRNE
Blikkenslager Frank Nielsen tjekker teknikken i det nyreno-
verede rensningsanlæg under pingvinernes og søløvernes
bassiner.
Foto: Søren Madsen.
BLIK OG RØR 5-2014 | 15
I TRANSISTORRADIOEN SYNGER Peter
Sommer om Valby bakke, mens kaffema-
skinen sprutter sort kaffe gennem filteret.
På bordet i Franks værksted ligger en
bunke opgavesedler, som måske er lidt
usædvanlige for en gennemsnitlig VVS’er.
På toppen af Valby Bakke ligger Køben-
havns Zoo, og her har Frank Nielsen været
blikkenslager i 10 år. Her lyder dagens
opgaver blandt andet på reparation af en
sprunget vandslange til damp i avlscen-
teret og et vindue, der ikke kan åbne og
lukke i taget af abebygningen.
Arbejdsdagen begynder klokken 7, hvor
Frank Nielsen og hans tre kolleger, som
holder til i værkstedet, lægger ud med en
et par timers runde i hele Zoologisk have.
Her tjekker de alle vandanlæg for, om
flowet er i orden samt saltbalance og ph-
værdi. Bassinerne holdes fri for algevækst
og bakterier uden kemikalier, men med
ozon og uv-lys. Og dyrenes møg bliver
filtreret fra – både for at vandet ikke skal
være en bakteriebombe, men også for at
publikum kan se dyrene i vandet.
- Men det er ikke altid lige, det holder,
fordi der kan komme alarmopkald med
noget, der haster. Der er tit nogle afløb,
der er stoppet, fortæller Frank Nielsen.
Netop på grund af placeringen er vand-
trykket en udfordring.
- Vi ligger jo på toppen af en bakke, så
vi har hydrofoer stående flere steder til at
lave vandtryk, forklarer han og tilføjer:
- Men det er gamle kloaker og vandrør,
der ligger i vejene, så vi skal passe lidt på
med de hydrofoer, at trykket ikke bliver
for højt, så der står springvand op gennem
asfalten. Problemet er, at når dyrepas-
serne gør rent i burene, så skal de bruge
et vandtryk. Så når ét hus bruger vand, så
er der ikke altid noget vand i huset ved
siden af. Men jeg tør ikke skrue mere op
for hydrofoerne. Det er vi nødt til at leve
med, og så må de gøre rent på forskellige
tidspunker, konstaterer Frank Nielsen.
ByggepladsEfter 10 år i Zoo kender han efterhånden
alle rør, kloaker og afløb. Sammen med
sine nærmeste kolleger, der tæller en
maskinmester og hans praktikant samt
en tidligere flymekaniker, sørger Frank
Nielsen for vand og varme til dyrene, og
at rense alle anlæg.
- Men der er også kommet mange nye
huse, mens jeg har været her. Flodhestene.
Frank Nielsen har sammen med sin kollega Henning, der er maskin-mester, fornyet rensningsanlægget ved søløverne og pingvinerne ved at fjerne tre af de store grønne sandfiltertanke, så vandforbru-get er halveret.
Rensningsanlægget i flodhestehuset skal
kunne klare store mængder møg. Alt
vand i flodhestenes bassin løber gennem
de store sandtanke hver time. Her skal
man virkelig på op-dagelse, når noget
ikke fungerer. Frank Nielsen plejer at
kunne lytte sig frem til en fejl.
Blikkenslager Frank Nielsen og hans kollega, maskin-mester Henning i kælderen under det nye isbjørnean-læg, hvor vandet renses.
Foto: Søren Madsen.
16 | BLIK OG RØR 5-2014
MED PÅ JOB:
Sælerne. Isbjørnen. Elefanterne. Det har
været en stor byggeplads de 10 år, jeg har
været her, fortæller Frank Nielsen.
Når nye bygninger opføres, er det et
eksternt firma, der står for at montere og
installere de store rensningsanlæg. Men
Frank og maskinmesterkollegaen Henning
har for nylig selv renoveret rensningsan-
lægget hos pingvinerne og søløverne ved
at køre de to gamle anlæg sammen til et
og fjerne de overskydende sandtanke.
- Nu bruger vi kun halvdelen af ener-
gien, vi brugte før, siger Frank Nielsen
stolt, mens han lukker vandet ud af filteret
i det renoverede anlæg for at rense det.
Det gør han hver formiddag. Om som-
meren to gange på grund af varmen.
Efter 10 år er han holdt op med at
lægge mærke til dyrene, når han går,
cykler eller kører sin runde i haven.
bliver han lukket ud. Nu skulle han jo lige
have tævet de to hunner og sætte dem
på plads. Det ser man jo ikke hver dag,
indrømmer blikkenslageren.
Selvom arbejdet blandt de eksotiske
dyr er blevet hverdag, så kan det nu
stadig være skræmmende at gå ind på
gangene bag tigrene, løverne og næse-
hornene for at reparere rør.
- Jeg har været ude for, at flodhesten
har fået åbnet boksen og stået ude på
gangen, en gang jeg kom derind. Så luk-
ker man døren og kalder på en dyrepas-
ser, griner han og tilføjer:
- Det var værre, da næsehornet stod
ude på gangen og havde smadret et
vandrør. De kunne ikke forstå, hvorfor det
væltede ud med vand. Den havde vippet
lidt i vandrøret med hornet, så det var
revet midt over.
Jeg har været ude for, at flod-hesten har fået åbnet boksen og stod udepå gangen, en gang jeg kom derind. Så luk-ker man døren og kalder på en dyrepasser.
”
Hver formiddag går Frank Nielsen rundt i Zoo og tjekker de mange vandbas-siner og rensningsanlæg for fejl, stoppede afløb og utætheder.
Teknikken i det enorme rensningsanlæg under isbjørnebassinet styres fra en skærm i kælder-
rummet med de store sandfiltertanke.
Foto: Søren Madsen.
BLIK OG RØR 5-2014 | 17
VIS OS DIT ARBEJDE
VVS- og skorstensfejer-
faget byder på masser af
spændende opgaver og
udfordringer.
Løser du nogle anderledes
opgaver eller er du i gang
med en særlig udfordring,
er du velkommen til at
invitere dit fagblad med
på job.
Skriv til [email protected]
eller kontakt fagbladet på
tlf. 36 38 36 38.
Frank Nielsen har været
blikkenslager i Zoo i 10 år.
Fra Franks værk-sted styrer han
de forskellige anlæg via CTS.
Det er også her, han laver blik-
arbejde.
Blikkenslager Frank Nielsen (th) og hans kolleger, der er
maskinmestre og en tidligere flymekaniker, som servicerer
vandanlæggene i Zoo.
Frank Nielsen tilser et mindre rensnings-
anlæg i tropezoo, som renser vandet i slangernes terrarier
18 | BLIK OG RØR 5-2014
Kære WHISTLEBLOWER
Hjælp os med at afsløre dem der ikke vil afsløres.
Radio24syv har lanceret Danmarks første 100% anonyme whistleblower tjeneste.
Har du viden om magtmisbrug, korruption eller andre ulovligheder, der fortjener offentlighedens opmærksomhed, kan du nu dele oplysningerne med os – uden risiko for at blive opdaget.
Læs mere om tjenesten påwww.radio24syv.dk/securedrop
I tilfælde af magtmisbrug
radio_24syv-secure_drop-blik_og_roer-210x297mm-01.indd 1 03/04/14 14.23
Kreds Nord-Midtjylland [email protected]
AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510
VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510
AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510
Kreds Sydjylland-Fyn [email protected]
KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550
Kreds Sjælland-Bornholm sjæ[email protected]
ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181
Kreds København [email protected] Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
Blik- og Rørarbejderforbundet
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
Få timer før en storkonflikt ville lamme det
svenske arbejdsmarked i starten af april,
lykkedes det for byggeriet i Sverige at
blive enige om kædeansvar.
I Norge har man haft kædeansvar i byg-
geriet i flere år. Og sent mandag aften lyk-
kedes det også for byggeriet i Sverige at
få indført lige netop det værn mod social
dumping, som arbejdsgiverne i Danmark
ikke vil være med til.
Med aftalen i Sverige er den landsdæk-
kende strejke, der ville være trådt i kraft
den 1. april afblæst.
- Dette er en stor sejr, som aldrig ville
have været muligt uden et stærkt sam-
menhold mellem bygningsarbejderne.
Jeg er meget stolt og glad for, at vi har
taget dette historiske skridt. Sverige har
brug for kædeansvar, og det har vi fået
nu, siger Johan Lindholm, der er formand
for det svenske bygningsarbejderforbund
Byggnads.
Indførelse af kædeansvar, hvor hoved-
entreprenøren kan gøres ansvarlig for
arbejdsmiljø, social dumping, sort arbejde
og lønfusk hos underentreprenører, havde
højeste prioritet ved overenskomstfor-
handlingerne i Sverige.
- I hele processen har vi fået stor op-
bakning fra medlemmernes. Vi har også
følt støtte fra mange arbejdsgivere og de
andre fagforbund. Denne støtte har været
afgørende at have i ryggen, og det er vi
stolte af, siger Johan Lindholm.
Sverige indfører
KÆDEANSVAR
Med en ny app kan du hjælpe med at sikre
at løn- og arbejdsvilkår er i orden, når
udenlandske arbejdere udfører opgaver i
Danmark. Når du anmelder et arbejdssted,
tjekker bygge-fagforeningerne om for-
holdene er i orden. Scan QR-koden og læs
mere på wwwstopløndumping.dk.
STOPLØNDUMPING MED DIN MOBIL
BLIK OG RØR 5-2014 | 19
OM IGEN AT BLIVE
SKORSTENSFEJERHusker du skorstensfejer Carsten Holse? Han snød døden, da han styrtede ned fra en skorsten i 2009. Trods alvorlige brud og skader på kroppen kæmper han stadig for at opfylde drømmen om en fremtid i skorstensfejerfaget. Efter intensiv træning og flere arbejdsprøvninger er han nu tæt på sit mål.
SKORSTENSFEJER CARSTEN HOLSE kører
firmabilen helt op til udhuset på en
landejendom i Nørre Alslev på Falster. Han
stiger ud af bilen iført sort uniform og sæt-
ter den høje hat på hovedet. Han skubber
døren til side i bilen og griber støvsugeren
med de askesorte næver. Det er ikke til at
se, at det er mere end fire år siden, han
sidst var i uniformen. At kroppen inde un-
der tøjet har været knust. At han har været
igennem større operationer. Trænet seks
dage om ugen og kæmpet sig gennem
flere arbejdsprøvninger får at nå nærmere
sin drøm: at vende tilbage til skorstensfe-
jerfaget igen.
Det var på en helt almindelig arbejds-
dag i efteråret 2009, at skæbnen vendte
for Carsten Holse. På toppen af en indu-
striskorsten i Ringsted, bristede et trin, så
den øverste meter af skorstenen knæk-
kede. Og skorstensfejeren faldt seks meter
ned og landede på et tag. Faldet gav flere
brud på ryggen, indre blødninger og et
knust bækkenparti.
- Jeg vågner stadig om natten og kan
høre lyden af 100 kilo krop, der rammer
beton. Det er en blanding af et dunk og
knogler, der knuses. Den lyd sidder tilbage
oppe i hovedet. Psykologerne har forsøgt
at pille den ud, men det er ikke lykkes,
fortæller Carsten Holse her 4,5 år senere.
Til gengæld er det lykkes for ham at
træne sin krop så stærk, at et skorstensfe-
jerjob på nedsat tid og beskyttede vilkår
er hans næste mål. Det er det eneste, han
vil og har kæmpet for de sidste fire år.
I marts og april har han været i otte
ugers arbejdsprøvning for at prøve sin
krop af inden for faget hos sin tidligere
læremester, skorstensfejermester Jesper
Hviid Kjær. Og han føler sig godt tilpas i
uniformen igen.
Stærk og stædigCarsten Holse sætter sig på knæ og fejer
skorstenen fra en lem i baghuset. Bevæ-
gelserne er grundige. Han rejser sig og går
ind i næste rum til pillefyret, hvor røgrøret
skal fejes. Forsigtigt tømmer han aske-
klappen i bunden af røret.
Klokken er 11, og han er færdig for i dag.
Flere arbejdsprøvninger har vist, at han
kan arbejde tre timer fire gange om ugen
med en hviledag onsdag. Bagefter tager
han videre til træningscenteret. Her laver
han øvelser to timer dagligt for at holde
CARSTEN HOLSE ER
TÆT PÅ MÅLET
20 | BLIK OG RØR 5-2014
AF
MA
LEN
E M
ØLG
AA
RD
, ST
OR
YS
ELLE
R
Foto: Søren Madsen.
de konstante smerter i den knuste ryg og
bækken nede, det smertestillende medicin-
forbrug på et minimum og kroppen stærk.
- Jeg har holdt fast fra dag ét i, at jeg vil
tilbage. Det er fantastisk arbejde, smiler
Carsten Holse og kører en hånd gennem sit
lange skæg.
Under jobprøvningsforløbet er der ting,
han ikke må som fx at kravle på tage.
- Men i det her distrikt, hvor jeg blev ud-
lært, har over halvdelen af ejendommene
trin på tagene og renselemme på lofterne
– det har vi arbejdet hårdt på. Så det, jeg
går efter lige nu, er de steder, jeg kan feje
nedefra, eller hvor jeg kan komme på lof-
tet, forklarer den stædige skorstensfejer.
En slags skorsten kører han dog langt
udenom.
- Sådan en høj, fritstående, muret skor-
sten. Den er min fjende. Sådan en tror jeg
ikke, jeg kommer op i igen.
MandehørmInden turen til træningscenteret kører
Carsten Holse tilbage til kontoret og tager
et bad.
- Jeg kan ikke tage derhen uden at vaske
mig først, smiler han tydeligt tilfreds med
at være beskidt igen.
På kontoret venter skorstensfejermester
Jesper Hviid Kjær.
- Alle var bekymrede, da vi hørte, at
Holse var faldet ned. Da det skete, var der
ikke gået to timer, så vidste alle skorstens-
fejere på Sjælland det. Så det er dejligt, at
han kan komme ud og feje lidt skorstene
igen, smiler mester.
Carsten Holse nikker.
BLIK OG RØR 5-2014 | 21
- Jeg har et stort sort hul øko-nomisk efter at have været på
sygedagpenge og nu på kontant-hjælp. Men faktisk er arbejdet vigtigere end økonomien. Man
bliver bitter på systemet, når man føler, det kører i ring, og
de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre af mig. Jeg skal have hver-dagen til at fungere igen, siger
skorstensfejer Carsten Holse.
22 | BLIK OG RØR 5-2014
- Jeg ved godt, jeg ikke kommer tilbage i
samme hastighed og tempo som de andre.
Der skal selvfølgelig tages nogle hensyn.
Men det her er mit job. Fejerfaget er blevet
ved med at hænge fast. Det kunne være
helt fantastisk, hvis det lykkes at nå mit
mål. Og nu har jeg fået foden indenfor,
siger han og forklarer, hvor meget det
betyder for ham at få en plads på arbejds-
markedet igen:
- Det her giver mig en følelse af, at der
også er nogen, der kan bruge en som mig.
Mit humør har løftet sig helt enormt. Bare
den halve time til morgenkaffen og det at
komme ud og få lidt mandehørm.
Selvom Carsten Holse er ødelagt midt på
kroppen, så synes han, at han er realistisk
omkring sin drøm. Også selvom kom-
munen har været inde på muligheden for
førtidspension.
- Men så ville jeg ryge helt ned i kælde-
ren. Jeg er 36 år. Det er alt for tidligt. Jeg
har kæmpet for at komme i gang i det om-
fang, jeg kan. Så det ville jeg ikke kunne
have på mine skuldre, afviser han.
En stærk følelseJesper Hviid Kjær mener også, drømmen
er realistisk.
- Det er gået fint. Vi er nødt til at være
ærlige omkring, at Carsten ikke kan
arbejde i samme tempo og antal timer
som før. Men jeg kan ikke se, hvorfor det
ikke skulle kunne lade sig gøre under de
rigtige rammer. Det er selvfølgelig vigtigt,
at det ikke går ud over andre, understreger
skorstensfejermesteren.
- Nej. De skal ikke ligge og samle op
efter mine rester, understreger Carsten
Holse bestemt.
Sådan skal det i hvert fald heller ikke
være. Han vil ikke ligge noget til last.
Samtidig er han utålmodig efter at blive
berettiget til et fleksjob af kommunen.
- Jeg håber på, at det her er sidste
omgang arbejdsprøvning, og at jeg ikke
bliver sendt hjem på sofaen igen. Jeg har
kæmpet for at komme tilbage og er sikker
på, at når jeg får det stempel, så skal jeg
nok finde et arbejde.
- Så skal du bare klippe tre centimeter af
det der skæg ha ha, griner Jesper Hviid Kjær.
Carsten Holse smiler. Han har fået noget
af følelsen tilbage i tæerne på venstre fod,
som hidtil ikke har fungeret. På samme
måde er hans fornemmelse blevet stær-
kere.
- Jeg skal nok få arbejde som skorstens-
fejer igen. Det kan jeg bare mærke…
SAGEN STADIG IKKE AFSLUTTETSelvom det er mere end fire år siden, at Carsten Holste faldt ned fra skor-stenen i Ringsted, er hans erstatningssag endnu ikke afsluttet. Efter en lang kamp med arbejdsgiverens forsikringsselskab blev Carsten Holses méngrad fastsat til 35 procent. Og tab af erhvervsevne til 50 procent. Han fik udbetalt knap en halv million kroner i erstatning, men den afgørelse er efter samråd med Blik- og Rørarbejderforbundets læge og rådgiver anket.
SIDEN EFTERÅRET 2013 har politiet skærpet kontrollen af, om
kravene til fartskrivere er overholdt. Det har afstedkommet flere
bøder til virksomheder. Det gælder typisk i tilfælde, hvor føreren
af bilen er på opgave længere end 50 km fra virksomhedens
hjemadresse.
Reglerne for fartskriver er sådan, at kører man med materiel,
udstyr, maskiner eller anden såkaldt godstransport med en bil,
som vejer over 3,5 tons inklusiv anhænger, skal man have en
fartskriver installeret.
Der er dog undtagelser for biler eller vogntog, når de lever op
til følgende betingelser:
• Når bil eller vogntog bruges til transport af materialer eller
udstyr, der anvendes af føreren selv i dennes erhverv.
• Når transporten foregår inden for en radius på 50 km fra virk-
somhedens adresse.
• Når transporten ikke er førerens hovedaktivitet.
Hvis alle tre betingelser er opfyldt, er man først forpligtet til
at have en fartskriver installeret, hvis bil eller vogntog har en
totalvægt på 7,5 tons.
Reglerne følger EU-forordning 561/2006 og har været gælden-
de siden 2007. Det betyder, at reglerne har direkte retsvirkning i
alle EU-lande.
Fra den 2. marts 2015 bliver afstandsgrænsen på 50 km fra
virksomhedens adresse øget til 100 km.
SOM MEDLEM I PensionDanmark kan du
glæde dig over en pensionsordning, der
er med til at give dig økonomisk tryghed i
pensionsalderen. Og dør du før pensions-
alderen, så er din pensionsordning skruet
sådan sammen, at dine efterladte får de
penge, som du har sparet op fratrukket
skatter og afgifter. I pensionsordningen er
dine efterladte dog garanteret et skattefrit
mindstebeløb på typisk 500.000 kroner.
Du kan selv skrue op eller ned for mind-
stebeløbet. På den måde kan du tilpasse
beløbet til de behov, du og din familie har.
Hvis du fx bliver gift, får børn eller køber
hus, kan det være en god idé at sætte be-
løbet op, så din familie kan blive boende
i huset. Du kan også sænke beløbet og i
stedet spare ekstra op til alderdommen.
Du bestemmer selv.
PENSIONSORDNINGEN SIKRER DINE EFTERLADTE, NÅR DU DØRDin pensionsordning i PensionDanmark sikrer, at dine efterladte får penge fra din opsparing, hvis du dør. Og du kan selv bestemme, hvor meget de skal have udbetalt.
HER ER DE NÆRMESTE PÅRØRENDE, SOM ARVER DIN
PENSIONSOPSPARING
Også penge til de efterladte, hvis du dør
som pensionist
Som medlem i PensionDanmark har du
også en pensionssikring. Den sikrer dine
efterladte en udbetaling, hvis du dør, inden
der er gået ti år, fra du er gået på pension.
Sådan ændrer du dine forsikringer I PensionDanmark kan du på dine person-
lige sider på pension.dk/dinpension se,
hvordan du er forsikret i pensionsordnin-
gen – fx i forbindelse med dødsfald. Og
du kan nemt hæve eller sænke beløbet
på forsikringerne. Du logger blot ind med
NemID på pension.dk/dinpension.
Du kan også tjekke pensionen via Pen-
sionDanmarks app, der fås til iPhones og
Android-mobiltelefoner. App’en aktiveres
på pension.dk/dinpension.
1. Ægtefælle eller registreret
partner
2. Samlever
3. Børn (herunder adoptiv-
børn) eller disses efter-
kommere
4. Arvinger ifølge
testamente
5. Øvrige arvinger ifølge
lovgivning.
REGLER FOR FARTSKRIVER I SERVICEBILEN?Det kan blive dyrt ikke at have en fartskriver installeret i firmabilen, så det betaler sig at kende reglerne. Og selvom reglerne først og fremmest gælder vognmænd og deres chauffører, så kan virksomheder i byggeriet også være omfattet.
BLIK OG RØR 5-2014 | 23
Se hvor du får rabat, når du er på fartenTag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.
BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT
TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER
Læs mere på loplus.dk/computercity
Læs mere på loplus.dk/bakken
ComputerCity har det helt store udvalg af tablets i alle farver, s tørrelser og prisklasser - og dygtige medarbejdere, der kan hjælpe dig med at vælge.
SVÆRT AT VÆLGE DIN NYE TABLET?
Tag hele familien med på Bakken og få turbånd med 25 % rabat. Turbåndsbilletter skal købes i forvejen og senest dagen før på loplus.dk/bakken.
4 %RABAT
25 %RABAT
SNUP EN SOMMERHUSMINIFERIE
Læs mere på loplus.dk/dansommer
10 %RABAT
Læs mere på loplus.dk/blikogrortjek
Nyd Skagens smukke lys, ø-livet på Fanø, de fynske købstæder, naturen på Djursland eller Vesterhavets bølger.
HUSKER DU AT BRUGE DINE MEDLEMSFORDELE
SPAR 25 % PÅ TURBÅNDS- BILLETTER TIL BAKKEN
Vind rejse-gavekort på 20.000 kr.
Vind et rejsegavekort på 20.000 kr. + 5.000 kr. i lommepenge. Få et LO Plus Tjek og find ud af, hvor meget du kan spare på bilforsikring, briller, naturgas eller telefonregning.
2088 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 05M.indd 1 10/04/14 13.48
"DET ER OGSÅ FORDI han ryger". Sådan vil
de fleste tænke, når en i omgangskredsen
rammes af lungesygdommen KOL. Men i
virkeligheden kan det lige så godt være
arbejdet.
Sådan lyder det blandt andet fra Lunge-
foreningen.
Støv fra mejselhamre og partikler fra
svejsningen gør danske byggepladser til
lungedræbere.
Lungeforeningen satte i forbindelse med
den internationale arbejdsmiljødag den
26. april spot på farligt støv på arbejds-
pladserne, der hvert år giver tusindvis af
danskere KOL.
- Der mangler fokus på arbejdsrelateret
KOL, og vi føler ikke at der er sket nok på
området, siger Mette Gry Münchow fra
Lungeforeningen.
Her har man nu samlet et korps af 60
lungesygeplejersker og læger, der skal
hjælpe med at finde de ansatte, der har
nedsat lungefunktion.
Ifølge en professor i arbejdsmedicin er
det arbejdsmiljøet, der flere steder er årsag
til en stor del af KOL-tilfældene.
- Vi ved fra undersøgelser, at hvis man
fjerner effekten af arbejdet, vil man fjerne
10-15 procent af den KOL, man ser i de
særligt udsatte industrier, forklarer Torben
Sigsgaard fra Aarhus Universitet.
10 løsningerOgså blandt arbejdsgiverne bliver indsat-
sen mod det farlige støv skærpet.
Dansk Byggeri vil efter sommerferien
sende folk ud på op mod 600 virksomheder
for at hjælpe med rengøringen.
Konsulent ved Byggeriets Arbejds-
miljøbus Peter Orby er initiativtager på
projektet.
TUSINDERfår farlig lungesygdom af deres jobHåndværkere på byggepladserne er i højrisikogruppen for at udvikle lungesygdommen KOL. I forbindelse med den Internationale Arbejdsmiljødag vil Danmarks Lungeforening have støv på skemaet.
AF
JAN
BR
IKS,
AV
ISEN
.DK
- Nu skal vi jo ikke finde 10 fejl, vi skal
finde 10 løsninger. Men vi vil spørge ind
til arbejdspladsens rengøringsrutine, og
om hvor stort et fokus, de har på støvet på
arbejdspladsen. Men det bliver en udfor-
dring at få arbejdsgiverne til at gå op i det
her, for der er ikke meget 'sex' i rengøring.
Ekspert: På høje tid!Ifølge professor i arbejdsmedicin, Torben
Sigsgaard er det på høje tid, at der bliver
gjort noget ved problemet:
- Vi kan stadig nå at begrænse det, men
vi skal til at gøre noget nu, siger han.
Ifølge forskeren er det især den
stigende brug af værktøjer som vinkel-
slibere, der har gjort byggebranchen
særligt farlig at arbejde i.
- De her hurtigskærende maskiner,
der skærer i murværk, fører til en
enorm mængde støv. For det første er
det meget småt støv, og så indeholder
det frisk kvarts, der er særligt aggres-
sivt, når det kommer ned i lungerne,
forklarer han.
Sundhedsmyndighederne anslår, at
op mod 400.000 danskere har KOL.
65.000 af dem har aldrig røget.
Partikler fra svejseapparater og hurtigskærende værktøj er blandt de sundhedsskadelige årsager til at flere i byggebranchen udvikler KOL.
BLIK OG RØR 5-2014 | 25
26 | BLIK OG RØR 5-2014
“Der er ordnede forhold i Danmark”Bernd Holling er tysker, er medlem af Blik & Rør og arbejder på 7. år i Danmark. Det foretrækker han i stedet for Tyskland, hvor han har oplevet social dumping, dårlig løn og urimelige arbejdsforhold.
TEK
ST O
G F
OTO
: S
ØR
EN F
RED
ERIK
SEN
, M
AG
AS
INV
ÆR
KST
EDET
HVER DAG KØRER 49-årige Bernd Holling
240 km tur-retur mellem sit hus i Rends-
burg ved Kielerkanalen og VVS Søberg i
Haderslev. Og det gør han gladelig.
- Arbejdsforholdene i Danmark er bedre
end i Tyskland, konstaterer Bernd, mens
vi sidder i frokoststuen ved en etageejen-
dom i Haderslev, som Bernd er med til at
renovere.
Selvom det snart er 8 år siden, at
Bernd begyndte at krydse grænsen for at
arbejde, har han ikke glemt, hvorfor han
gjorde det.
- Der var ikke nok arbejde, hvor jeg
kommer fra, og lønnen stod stille. Den
sidste timeløn, som jeg arbejdede til i
Tyskland, var 12 euro – altså knap 90
danske kroner, husker Bernd og tilføjer:
- Og der var ingen udsigt til, at den
ville stige.
Social dumping efter murens faldIfølge Bernd oplevede han allerede den-
gang det, som sker i Danmark nu: social
dumping. Især efter murens fald i 1989.
- Der kom mange VVS’er fra det
gamle DDR, men også fra f.eks. Polen.
Og når der ikke er arbejde nok til alle og
ingen mindsteløn, sætter det lønnen un-
der pres, siger Bernd og fortsætter:
- Modsat i Danmark er der heller ikke
så mange, som er medlem af den tyske
fagforening for VVS’er. Og når fagforenin-
gen er svag, har arbejdsgiverne frit spil.
Selvom tillidsrepræsentanten tog fat i me-
ster med et problem, trak mester bare på
skuldrene. Det blev heller ikke bedre af, at
der er en underlig kultur i Tyskland, hvor
man – modsat her i Danmark – ikke taler
om sin løn. Hvis jeg spurgte en kollega i
Tyskland, hvad han tjente, kunne han –
for at holde facaden udadtil – finde på at
overdrive og sige 20 euro i timen, selvom
han ikke tjente mere end mig.
Weekendvagt uden betalingBernd har arbejdet som VVS’er i 34 år og
har også fjernvarmecertifikat og svejsecer-
tifikat. I 15 år kørte han som servicemon-
tør, hvor han ofte skulle stå til rådighed
med vagttelefon i weekenderne – uden
ekstra-
betaling.
Og blev
han kaldt ud
til en opgave,
vankede der
heller ikke
weekendtillæg.
- Samtidig ople-
vede jeg, at vi skulle
arbejde hurtigere og
hurtigere i hverdagen –
og mestrene blev hurtigere
og hurtigere til at fyre, hvis
man brokkede sig. For der stod
altid en anden parat til at udføre
arbejdet, siger Bernd, der heller ikke
fik arbejdstøj og kørepenge.
Alt det er en selvfølge i Haderslev, hvor
han også har firmabil.
- Jeg har aldrig fortrudt, at jeg begyndte
at arbejde i Danmark. Jeg har en timeløn
på 168 kroner og en god pris på akkordar-
bejde. Her er gode og ordnede arbejdsfor-
hold, understreger Bernd.
26 | BLIK OG RØR 5-2014
BLIK OG RØR 5-2014 | 27
Det hedder sig, at Tyskland er Europas
økonomiske lokomotiv – men det er de
tyske lønarbejdere, som leverer kullene i
form af uændret købekraft, flere lavtløn-
nede og stigende ulighed. Det konkluderer
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny
analyse af det tyske arbejdsmarked.
Selvom der er både brancheforskelle og
regionale forskelle i Tyskland, er lønnen
generelt lavere i Tyskland end i Danmark,
og lønnen er heller ikke steget nær så me-
get som i Danmark det seneste årti.
Zoomer man ind på bygge- og anlægs-
branchen i analysen fra Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd viser den, at lønnen
kun steg 22 procent i Tyskland i perioden
2000-2012, mens den steg 42 procent i
Danmark. Og tager man i betragtning,
at mad, tøj, brændstof etc. blev dyrere i
samme periode – altså inflationen – viser
analysen, at reallønnen faktisk faldt med
1 procent i Tyskland, mens den steg med
14 procent i Danmark. Så mens danske
arbejdere i bygge- og anlægsbranchen har
fået flere penge mellem hænderne, har de
tyske arbejdere fået færre penge mellem
hænderne.
AFSPORET LOKOMOTIV
Der kom mange VVS’er fra det
gamle DDR, men også fra f.eks. Polen.
BLIK OG RØR 5-2014 | 27
I snart 8 år har Bernd Holling arbejdet i Dan-mark, fordi han får bedre løn og arbejdsforhold
end i Tyskland, som ifølge ham er præget af social dumping og mangel på arbejde.
VALG TIL EU-PARLAMENTET:
Social dumping skal bekæmpes i EUKampen mod social dumping og unfair konkurrence er ikke alene et dansk problem. Der er behov for løsninger på tværs af landegrænser, og derfor er det afgørende at få emnet højere på den politiske dagsorden i EU.
SØNDAG DEN 25. MAJ 2014 er der valg til
Europa-Parlamentet i Danmark. Der skal
vælges i alt 751 medlemmer til Europa-
Parlamentet - heraf 13 i Danmark.
Langt den overvejende del af de beslut-
ninger som træffes i EU, har betydning for
lovgivningen i Danmark. Dermed har EU’s
regler og love også betydning for indret-
ningen af det danske arbejdsmarked og
den enkelte lønmodtagers hverdag.
Lidt forenklet, så fungerer Europa-
Parlamentet stort set ligesom Folketinget.
Hvis der er overvægt af liberale, der ønsker
mindre stat, færre arbejdstagerrettigheder
og mere konkurrence på arbejdsmarkedet,
vil det være til lønmodtagernes ulempe.
Men hvis der er et flertal af socialt indstil-
lede, der vil kæmpe for solidaritet, mindre
ulighed, bedre arbejdsmiljø, et rummeligt
arbejdsmarked og ordentlige arbejdsfor-
hold, er det omvendt til lønmodtagernes
fordel.
Derfor er der behov for en fælles
europæisk løsning, hvor social dumping
bekæmpes, og hvor lønmodtagernes opar-
bejdede vilkår og rettigheder sikres.
EU og den danske model Også den særlige danske aftalemo-
del, hvor arbejdsmarkedets parter
selv forhandler løn- og arbejdsvil-
kår, og retten til at konflikte kan
komme under yderligere pres, hvis
de liberale partiers markedsfilosofi
får lov til at bestemme for meget.
I Danmark har lønmodtagernes høje
organiseringsgrad og fagforeningernes
indflydelse betydet, at det i modsætning
til eksempel de tyske lønmodtagere har
været muligt at opretholde gode løn- og
arbejdsvilkår.
Læs også gerne artiklen med Bernd
Holling på side 26. Her fortæller han ud
fra egne erfaringer om udviklingen på
det tyske arbejdsmarked efter at de blev
udsat for løndumping. På baggrund af de
erfaringer tog han til Danmark, hvor han
sætter pris på sammenholdet, den faglige
organisering og overenskomsternes
betydning.
De gode løn- og arbejdsforhold skal
forsvares, og derfor er der kun endnu
mere grund til at støtte de kandidater,
som virkelig vil arbejde for bekæmpelse
af social dumping i EU.
28 | BLIK OG RØR 5-2014
EU-PARLAMENTET
Europa-Parlamentet består efter valget
til maj 2014 af 751 medlemmer, som
er fordelt mellem EU’s 28 medlemssta-
ter efter størrelse.
Antallet af Europa-Parlamentets med-
lemmer er ikke udelukkende fordelt
efter landenes befolkningstal. De små
lande er overrepræsenterede. Alligevel
er Europa-Parlamentet den af de tre
centrale EU-institutioner, hvor de store
lande er bedst repræsenteret. Tyskland
har med 96 det største antal pladser,
Frankrig har 74, mens Storbritannien
og Italien hver råder over 73 pladser.
Danmark har ligesom Finland og Slova-
kiet 13 pladser i Parlamentet. Færrest
pladser har Malta med sine 6.
POLITISKE GRUPPERINGEREuropa-Parlamentets medlemmer væl-
ges efter nationale kvoter og delvis
efter forskellige nationale valgregler,
men de har ligesom i de nationale
parlamenter organiseret sig efter
politisk tilhørsforhold – og ikke efter
nationale tilhørsforhold. I dag findes
der syv forskellige politiske grupper
i Europa-Parlamentet og en gruppe
løsgængere.
De to største politiske grupper er i dag
Det Europæiske Folkeparti (PPE) og De
Europæiske Socialdemokrater (S&D),
som tilsammen sidder på mere end 60
pct. af pladserne i Parlamentet. Her-
efter følger en række mindre grupper
såsom Alliancen af Liberale og Demo-
krater for Europa (ALDE), De Grønne/
Den Europæiske Fri Alliance (Greens/
EFA), De Europæiske Konservative og
Reformister (ECR), Gruppen for Euro-
pæisk Frihed og Demokrati (EFD) samt
venstrefløjsgruppen (GUE-NGL).
DEN 25. MAJ 2014 er der foruden valget til
Europa-Parlamentet også folkeafstemning
om den fælles Patentdomstol.
Vi skal stemme, om Danmark skal være
med i en aftale om en fælles patentdom-
stol, som gælder for de EU-lande, der
ønsker at være med. Et ja betyder, at alle
borgere og virksomheder i EU med blot
én ansøgning kan få godkendt et patent i
de lande i EU, der er med i aftalen om en
patentdomstol.
Hvad går det ud på?
En fælles patentdomstol er en domstol, der
skal dømme i sager, hvor man er uenig om
et patent. For eksempel hvis nogen prøver
at tjene penge på et patent uden at have
fået tilladelse fra den, der ejer patentet.
Ejeren af et patent kaldes også patentha-
veren. I dag afgøres sager om patenter af
domstolene i hvert enkelt land. Flertallet
af medlemslande i EU ønsker at indføre en
fælles patentdomstol for at uenigheder om
patenter kun skal behandles ét sted, selv
om de vedrører flere lande.
Selve patentdomstolen er i princippet
ikke en del af EU-samarbejdet, da dom-
stolen etableres på baggrund af en såkaldt
mellemstatslig aftale mellem deltagerlan-
dene uden om EU's institutionelle system.
Domstolen bliver heller ikke en EU-institu-
tion.
Hvorfor skal vi stemme om det?
Hvis Danmark overdrager noget af sin ret
til selv at bestemme, siger Grundloven, at
mindst 5 ud af 6 medlemmer af Folketinget
skal støtte forslaget. Det betyder helt kon-
kret, at mindst 150 ud af 179 folketings-
medlemmer skal støtte forslaget.
Aftalen om Patentdomstolen blev ikke
støttet af 5 ud af 6 medlemmer af Folketin-
get, idet Enhedslisten og Dansk Folkeparti
var imod, derfor har regeringen sendt
aftalen om den fælles patentdomstol til
folkeafstemning.
Folkeafstemning om Patentdomstolen
Bliv klogere på EUDu kan finde mere
information og nyttig viden om EU og valget til Europa-
Parlamentet på www.eu-oplysningen.dk
BLIK OG RØR 5-2014 | 29
30 | BLIK OG RØR 4-2014
En stemme til kampen mod social dumping
Sekretariatsleder i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, stiller op til Europaparlamentsvalget for Social-demokraterne. Kampen mod social dumping bliver en mærkesag.
Som sekretariatsle-
der i BAT-kartellet
har Gunde Odgaard
ført an i kampen
mod social dum-
ping og underbetal-
te polske hånd-
værkere på danske
byggepladser.
Til EU-parla-
mentsvalget den 25. maj stiller han op
som kandidat for Socialdemokraterne, og
efter mange år som faglig aktiv i Danmark,
bliver det arbejdsmarkedspolitikken, han
vil arbejde med i Bruxelles.
- Min mærkesag bliver kampen mod
social dumping og den udhuling, der
sker af mange lønmodtageres løn- og
arbejdsforhold i disse år. Jeg vil snakke
arbejdspladsens og lønmodtagernes
sag i Europa Parlamentet, og jeg tror, at
det er vigtigere end nogensinde med
en stærk faglig repræsentant i EU, siger
Gunde Odgaard, der har været sekretari-
atsleder i BAT-kartellet siden år 2000.
Konsekvenserne af social dumping
er ifølge den nyslåede EU-parlaments-
kandidat mange og ganske alvorlige.
Udover at billig arbejdskraft udefra
undergraver danske overenskomster og
fratager danskerne gode arbejdspladser,
bliver der heller ikke betalt moms og
skat, og dermed undergraver det vores
velfærd, påpeger han.
Gang i beskæftigelsenUdover arbejdsmarkedspolitik vil Gunde
Odgaard gå i offensiven for at få flere of-
fentlige investeringer.
- Hvis vi skal have Europa op af sumpen,
kan vi ikke spare os ihjel. Vi skal have
skabt vækst og arbejdspladser, og der
synes jeg ikke, at EU’s toppolitikere i dag
leverer varen, fastslår han, og lægger der-
med afstand til , at der skal føres en anden
økonomisk politik i EU.
- I EU har man været for barsk i den øko-
nomiske politik, og vi kan ikke spare os ud
af krisen. Der skal mere uddannelse, mere
innovation og flere investeringer til for at
give lønmodtagerne job og mulighed for at
forsørge sig selv, siger Gunde Odgaard.
LÆ
SERBREV 25. maj skal vi stemme til Europa-Parla-
mentet. Det er et vigtigt valg – ikke mindst
når det kommer til kampen imod social
dumping. Det er nemlig afgørende, at vi i EU
får lagt solide og ordentlige rammer for den
frie bevægelighed som Danmark og dansk
økonomi også nyder godt af. Byggebranchen
har været særligt udsat ift. det stigende pres
på arbejdstagernes løn- og arbejdsvilkår,
som det indre marked har gjort mulig, men
indsatsen mod social dumping er også af
afgørende betydning for alle lønmodtagere –
særligt medlemmerne i Blik og Rør.
Social dumping berører nemlig alle
europæiske arbejdstagere – ikke mindst
den vandrende arbejdskraft, som i mange
tilfælde udnyttes. Social dumping er i bund
og grund et spørgsmål om etik og moral.
Derfor mener Claus Hjort Frederiksen, at
en løn på 40 kr./timen er retfærdig, derfor
står virksomheder der bedriver social
dumping ikke først i køen til at tilbyde sine
medarbejdere uddannelse og kompetence-
løft - derfor går vi andre til kamp.
Fra byggebranchen kan, hvad der blev
en af Danmarkshistoriens største faglige
sager, nemlig sagen om Our House, tjene
som eksempel på problemerne med de
nuværende regler. Underentreprenøren
Our House blev idømt en bod og efterbe-
taling på 18,8 mio. kr., for det opmanden
kalder ”omfattende systematisk omgåelse
af overenskomsten”. Dertil kommer, hvad
Skat måtte have af udeståender med
virksomheden. Men Our House er ved at gå
konkurs. De venter bare på, at 3F kommer
og kræver boden, så lukker og slukker de.
3F får formentlig aldrig pengene, mens
bagmændene i ro og fred kan starte en ny
virksomhed, som man kan læse i Ekstra
Bladet at de allerede har gjort.
Derfor er det ikke nok at registrere
virksomheder som eksempelvis Our House
i RUT. Vi må tage skrappere midler i brug
– og her kommer vi ikke uden om EU.
Herunder findes mine forslag til tiltag, der
vil komme social dumping til livs. De står
naturligvis allerøverst på min to-do liste,
såfremt jeg bliver valgt.
1. Vedtagelse af en social protokol i EU, der
stadfæster arbejdstagernes rettigheder
som grundprincip på linje med arbejds-
kraftens og varernes frie bevægelighed.
2. Indførslen af kædeansvar, så hoveden-
treprenøren hæfter for sine underentre-
prenører.
3. Øget brug af arbejdsklausuler ved of-
fentlige udbud - også EU-udbud.
4. Krav om dokumentation for virksom-
hedernes reelle eksistens i hjemlandet
og dermed ret til at udstationere, før
udstationering kan finde sted.
5. Mulighed for inddrivelse af tilgodeha-
vender fra udenlandske virksomheder i
andre EU-lande.
6. ID-kort til al vandrende arbejdskraft,
hvor i oplysninger om sociale sikrings-
forhold, arbejdsgiver og skattepligt skal
indgå.
7. Oplysningsarbejde overfor vandrende
arbejdskraft om rettigheder ift. løn- og
ansættelsesvilkår, overenskomst, overar-
bejdsbetaling, m.m., når de ankommer
til et andet land for at udføre arbejds-
opgaver.
8. Øget bevilling til skat, politi og arbejds-
tilsynet, til at føre kontrol med udstatio-
nerende virksomheder i Danmark.
9. Intensivering af kontrolarbejdet vedrø-
rende vikar- og ”arme/ben”-virksomhe-
ders reelle ansættelsesforhold.
10. I LO-konventionerne indføres som en
del af EU's grundregler.
10 TING DER BEKÆMPER SOCIAL DUMPING FRA EUROPA-PARLAMENTET
AF GUNDE ODGAARD, KANDIDAT T IL EUROPAPARLAMENTET (A) OG SEKRETARIATSLEDER I BAT-KARTELLET
7 ud af 10 finder en billigere bilforsikring hos Alka
Vi sætter en Guldvask på højkant!Som medlem af Blik og Rør får du 10% rabat og undersøgelser viser, at mere end 7 ud af 10 medlemmer i snit sparer 2.500 kr. årligt ved at flytte deres bilforsikring til Alka. Find din nummerplade og lav et pristjek - det tager bare 2 minutter. Hvis ikke vi er billigere, så giver vi dig en gratis guldvask hos Q8 inkl. kaffe (værdi 120 kr.).
LAV ET PRISTJEK PÅ ALKA.DK ELLER RING 70 12 14 16.
Spar 2.500 kr. årligt ved at forsikre bilen hos Alka.
Fanerne blev luftet og traditionerne holdt i hævd, da 1. maj blev fejret over hele landet.Mange steder var humøret højt allerede fra mor-genstunden, hvor nye og gamle kolleger mødtes til fællessang, morgenbrød og taler.Også hos Blik- og Rørarbejderforbundet i Køben-havn var fremmødet så talstærk, at det også var nød-
vendigt at samle folkene på de udendørs arealer.I løbet af formiddagen stødte flere københavnske fagforeninger til karavanen, inden turen i samlet flok fortsatte til Fælledparken. Her var knap 40.000 mennesker samlet under parolen ”Stærkere sam-men”, mens der blev lyttet, piftet, buhet og debatte-ret mellem de mange politiske taler.
1. MAJSTÆRKERE SAMMEN