TEMA | �

Bostednyt#9 februar 2007

❱ SocialSektorenS it-SyStemer Skal Samarbejde

- fagsystemer kan vanskeligt undværes . . . . . . . . . . . . . . .3

❱ År 0 efter amterne - it er den nye kuglepen . . . .4

❱ Smil kan blive til kroner

- når handleplaner og aflønning hænger sammen . . . . . . . . . . . . . . . .6

Velkommen til første udgave af BostedNYT i 2007. Også dette blad er naturligvis præget af strukturrefor-men. Heldigvis gik Danmark ikke i sort, da amterne blev nedlagt sammen med næsten 2/3 af landets kommuner. Langt fra. Tværtimod må vi konstatere, at et gigantisk slid og et stort forarbejde har gjort den sociale sektor i stand til at arbejde stort set uændret fra dag et, selv om der stadig er hjørner af den daglige drift, hvor man begynder at glæde sig til, at hverdagen vender tilbage. Det betyder også, at der er ved at være luft til at se fremad, og en af de helt store opgaver i 2007 tegner til at blive en endnu større sammenkædning af hele den sociale sektor på tværs af forvaltninger, men også en tættere opkobling til sundhedssektoren. Med færre kommunale myndigheder, kommuner og regioner er det oplagt, at muligheden for at skabe sammen-hængende indsatser og forløb for den enkelte borger skal forfølges. Og hvis vi skal skabe en sammenhængende service i den offentlige sektor med respekt for borgerne, er det en klar forudsætning, at vi får IT-understøttet og digitaliseret alle relevante arbejdsgange, så det bliver

muligt, på rette tid og sted at udveksle og genbruge data på tværs af sektorer. Vi tager hul på den debat med et tema om År 0 efter amterne. På Værkstedet Pilevej i Aarup har man arbejdet intenst med et andet af det kommende års store ind-satsområder, nemlig effektmåling. På værkstedet har man udviklet et aflønningssystem, der er koblet op på den enkelte brugers handleplan og opfølgningen på mål og delmål. I reportagen fra Fyn, kan du læse mere om, hvordan man omsætter de enkle daglige observa-tioner til løn til brugerne. Endelig kan du også læse nyt om en sammenligning af henholdsvis et omsorgssystem, Rambøll CARE og et socialpædagogisk fagsystem, Bosted Systemet. Rapporten udpeger ingen vinder, men påpeger i stedet, at de to typer systemer dækker forskellige behov, og at opgaven er, at få systemerne til at samarbejde endnu bedre i fremtiden.

God fornøjelse med læsningen

BostedNYT

Dette nummer

BostedNYTBostedNYT er et nyhedsbrev, som udgives af Team Online A/S. Bladet har som formål at holde ledelse og med-arbejdere på de sociale institutioner løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikationen i den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktør:Direktør Michael Sandal

Redaktion:Michael SandalMaria Hardt-MadsenStine Pontoppidan MyltoftRonny Damgaard

Tekst:Bureau4

Layout:mouret + kleding Publishing

Tryk:Kerteminde Tryk Odense A/S

BostedNYT udkommer 8 gange om året i et oplag på 4500 eksemplarer.Eftertryk er tilladt med kil-deangivelse.

Team Online A/SMiddelfartvej 9-��5000 Odense CTelefon 66 �7 73 �3Fax 66 �7 73 �8E-mail info@teamonline.dkwww.teamonline.dk

Abonnement:BostedNYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til bestilling@bostedNYT.dkBladet kan desuden læses og downloades på www.bostednyt.dk

onlineTeam as

– f r a t a n k e t i l h a n d l i n g

2 | VELKOMMEN

Selv om der er ligheder mellem de kommunale

omsorgssystemer og et socialfagligt it-værktøj, så

er der også store forskelle. det er hovedkonklu-

sionen i et notat fra netværksklyngen Social it,

der har sammenlignet de to typer it-værktøjer.

- for at sikre udvikling og kvalitet i de sociale

ydelser er det nødvendigt med en øget digitali-

sering af den sociale sektor. især er der et stort

behov for gode it-værktøjer til administration,

dokumentation og ef-

fektmåling af den social-

pædagogiske indsats på

sociale specialtilbud.

derfor har vi

undersøgt om de

omsorgssystemer, som

mange kommuner

bruger blandt andet i

hjemmeplejen, også kan anvendes på specialin-

stitutionerne, siger sekretariatsleder anette Pihl

nielsen, bizzkit – sekretariat for Social it.

Sammenligningen af henholdsvis omsorgssy-

stemet rambøll care og det socialpædagogiske

fagsystem, bosted Systemet viser, at de to

typer af it-systemer ikke alene bærer præg af,

men også reelt er udviklet til at understøtte vidt

forskellige grene af den sociale sektor:

- konklusionen på undersøgelsen er derfor, at

specialinstitutionernes behov ikke umiddelbart

dækkes af omsorgssystemer, siger anette Pihl

nielsen.

i ældre- og hjemmeplejen er der således

behov for en høj grad af sagsbehandling,

journaldokumentering, styring og planlægning

i forhold til ydelserne, så borgerne sikres

ensartet service og kvalitet. På specialområdet

er der til gengæld mere behov for socialfaglige

værktøjer, der kan understøtte, følge op på

og udvikle den specialiserede og individuelle

sociale behandlingsindsats og hele det social-

faglige udviklingsmiljø med

fokus på pædagogikken.

- men undersøgelsen

fastslår også, at begge typer

systemer spiller en vigtig

rolle på det sociale område.

derfor er det vigtigt, at

kommunernes omsorgs- og

socialfaglige it-systemer kan

udveksle data indbyrdes, så de ikke fremstår

som isolerede systemer i den daglige sagsbe-

handling - men som forskellige værktøjer, der

producerer fælles data og dermed supplerer

sagsbehandling på tværs af organisatorisk

opdeling, siger anette Pihl nielsen, Social it.

ideen til sammenligningen er fostret i Social

it – et videns- og praksisbaseret netværks-

samarbejde af brugere, offentlige forvaltninger,

organisationer og it-leverandører.

Hele notatet, Sammenligning af omsorgs- og

socialfagligt it-system, er snart tilgængeligt på

Social its hjemmeside www.bizzkit.dk/social-it

Hvad skal et socialpædagogisk it-system egentlig

kunne? det spørgsmål har vi stillet til viceforstan-

der michael Henriksen, bo- og aktivitetstilbudet

lindebjerg, der giver følgende bud på sine

minimumskrav. Systemet skal :

❱ rumme såvel dagsbogsrapporter, fordelt på

faglige notater som mål, delmål, aktiviteter, som

de dagligdags observationer. Systemet skal altså

også kunne fange det pludselige, det spontane,

det uventede

❱ opstille handleplaner med den altoverve-

jende vægt på beskrivelse af det hele men-

neske, det vil sige livshistorie, psyke, sociale

kompetencer – alt hvad den enkelte er god

til, udviklingspotentialet og ikke mindst den

enkeltes behov og ØnSker for et godt liv

❱ kunne strukturere disse ønsker og udvik-

lingspotentialer i overordnede mål

❱ have et indbygget værktøj til beskrivelse

af delmål - middel og metode for at nå de

overordnede mål

❱ have et værktøj til evaluering/målopfyldelse

af delmål og overordnede mål

❱ tilbyde sikker kommunikation mellem de

forskellige fagpersoner, der arbejder omkring

klienten med systemet

❱ have et sikkert planlægningsværktøj til gen-

nemførelse af delmål/aktiviteter

❱ være let tilgængeligt og bygge på en

teknologi, som alle kan bruge uanset

it-kompetencer

❱ være enkelt og logisk opbygget, så der

er sammenhæng mellem de forskellige

værktøjer/funktioner

❱ kunne integreres fuldt ud med andre

relevante systemer med oplysninger om f.eks.

dagtilbud/beskæftigelse, sundhedsvæsen,

medicin, speciallæge og huslejeberegning

Omsorg og socialpædagogik:To forskellige sider af samme sag

- Konklusionen .. er derfor, at specialinstitutionernes behov ikke umiddelbart

dækkes af omsorgssystemer

ANETTE PIHL NIELSEN ”“

Brugerkrav til socialpædagogisk IT-system

AKTuELT | 3

4 | TEMA TEMA | 5

År 0 efter amternemed overtagelsen af størsteparten af de amtslige

specialinstitutioner står landets 98 kommuner

nu med en række udfordringer på det sociale

område. institutionerne skal integreres i kommu-

nernes almindelige indsats, og kommunerne skal

vænne sig til at drive en række dyre tilbud, hvor

de er ansvarlige for det nødvendige antal pladser

uden helt at kende den egentlige efterspørgsel.

alt i alt en opgave der forudsætter gode og

valide data om de enkelte tilbuds indhold og drift

- og dermed et voksende behov for digitalisering af

den sociale sektor.

bostednyt har taget pulsen på, hvad status er

nu i begyndelsen af år 0 efter amternes nedlæg-

gelse, og hvad visionerne er for det kommende år.

Én af de største udfordringer i 2007 bliver at

få skabt en tættere sammenhæng mellem den

sociale sektor og sundhedsområdet.

det mener direktør michael Sandal, team

online, der står bag udvikling og drift af bosted

Systemet.

- for et system som bosted Systemet er det

naturligvis helt afgørende, at vi også i fremtiden

til stadighed udvikler systemet i overensstem-

melse med brugernes ønsker og behov.

men hvis vi skal opfylde borgernes forvent-

ning om en mere sammenhængende offentlig

sektor, skal vi også se på kommunikationen

på tværs af de traditionelle sektorer. vi skal

blandt andet gøre overgangen mellem social- og

sundhedssektor så smidig og sammenhæn-

gende som muligt. vi skal undgå spildtid ved at

sikre, at alle relevante oplysninger om en borger

til stadighed er tilgængelig for den relevante

sagsbehandlende part. derfor skal datastrøm-

mene mellem social- og sundhedsområdet i

endnu højere grad end i dag standardiseres og

integreres i de respektive fagsystemer ved hjælp

af klare åbne standarder for udveksling af data.,

siger michael Sandal, der ser opgaven som

overkommelig - hvis altså det offentlige er parat

til at indgå i en tættere dialog med de private

teknologi-leverandører:

- arbejdet med at udvikle det socialfaglige it-

system bosted Systemet begyndte som et lokalt

forsøg i tæt samspil mellem myndigheden fyns

amt, institutionen lindebjerg og team online

som privat teknologileverandør i 1999. Siden

har systemet været i konstant udvikling, og det

har kun været muligt, fordi vi har haft adgang til

et tæt samarbejde med slutbrugerne.

til gengæld er vores oprindelige ide om et

brugervenligt it-system med tiden vokset til et

helt klyngesamarbejde, hvor vi indgår sammen

med en række myndigheder, vidensinstitutioner,

organisationer og teknologileverandører om at

udvikle it-løsninger, der kan knytte de digitale

forbindelser på tværs af social- og sundheds-

sektoren, siger michael Sandal.

Team Online:Nedbryd grænser mellem sektorerne

den nye formand for regionsrådet i region nordjylland,

orla Hav, var den sidste formand for amtsrådsforeningens

Social- og Psykiatriudvalg, der nu er nedlagt.

> Hvad mener du, at amterne tilførte de sociale specialin-

stitutioner i tiden efter udlægningen af særforsorgen?

– jeg synes, at vi på helt afgørende områder har flyttet

holdninger og været med til at påvirke samfundets syn

på de sindslidende og de handicappede. kravene til

boliger og aktiviteter er ændret radikalt i årenes løb, og

vi har derfor været med til at flytte beboerne ud fra de

store statsinstitutioner til en hverdag, hvor denne gruppe

borgere indgår i det almindelige samfund – ikke mindst

takket være et dygtigt og engageret personale, som tog

udfordringen op.

> Socialministeriet vil med sin digitaliseringsstrategi gerne fremme arbejdet med dokumentation og

vidensdeling. Hvordan står institutionerne rustet på det område, nu hvor amterne er væk og dermed

har sluppet ansvaret for institutionerne?

– digitalisering har ikke fyldt meget i den politiske virkelighed, men jeg anser det som en forudsæt-

ning, at medarbejderne har de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed. Hvis digitalisering derimod

fremover skal bruges til styringstyrani, så ser jeg det ikke som et fremskridt. naturligvis har vi brug for

gode digitale redskaber, men de redder ikke verden, når man står over for en voldsom beboer. Så er

det mennesket, medarbejderen, der er den afgørende faktor.

Vi gjorde det nu godt!

4 | TEMA TEMA | 5

- den største udfordring for den sociale sektor i

de kommende år bliver personalemanglen, - og

det bliver altså ikke kun et problem for de ældre,

det bliver for alle områder. alle de hjælpemidler vi

kan bruge, alle de lettelser i arbejdsgangen, som

vi kan benytte os af, dem vil vi selvfølgelig bruge i

kommunerne.

vi har forberedt os i hele 2006 på at få det

digitale til at spille sammen efter reformen, og

jeg mener, at kommunerne har de nødvendige

it-værktøjer, der skal til for at styre udviklingen.

det siger tove larsen, der er borgmester

i aabenraa kommune og formand for

Social- og Sundhedsudvalget i kommunernes

landsforening.

frygten for, at digitaliseringen kan vippe ansatte

i omsorgsektoren ud af arbejdsmarkedet, deles af

mange. men frygten er ubegrundet.

- it er jo en form for moderne kuglepen, og

den kan ikke erstatte kontakten med men-

nesker, tage sig af dem og snakke med dem.

digitalisering kan erstatte noget Hk-arbejde, altså

noget administrationsarbejde, men digitalisering

kan ikke erstatte hænder, så det tror jeg ikke, man

skal være bange for. Problemet er jo nærmest

omvendt. det er ikke sikkert, at vi kan skaffe

personale nok i fremtiden, siger tove larsen.

de nye ungdomsårgange er små, de unge har

ikke omsorgsfagene som første prioritet, og ifølge

tove larsen annullerer det diskussionen om, at

teknologien nedlægger arbejdspladser.

- men it kan derimod lette arbejdsgan-

gene for dem, der er ansat i den sociale sektor,

siger borgmester tove larsen, formanden for

Social- og Sundhedsudvalget i kommunernes

landsforening.

IT uden gøgeunger

Jens Hedemand: Vi har ikke penge til løn

- de nye kommuner har godt nok oprettet ean-numre,

men der er ikke nogen at attestere regningerne til, og

ingen har endnu fået beføjelserne til at udbetale pengene.

Som selvejende institution fungerer vi jo fuldstændig

ligesom en virksomhed, og derfor har vi ingen penge til

at udbetale løn i øjeblikket….så må man ned i den lokale

bank. Som så meget andet ved reformen er det nok bare

et spørgsmål om tid, før kaos lægger sig. men lidt spændt

på fremtiden er vi da.

jens Hedemand er forstander på Hedehuset, en

selvejende institution for omsorgssvigtede børn og unge.

Anne Ejby:Vi har ingen bankkonto

- der er ikke rigtig noget omkring det økonomiske, der

fungerer endnu. det nye økonomisystem kører endnu ikke,

hvilket betyder, at vi ikke kan betale vores leverandører. vi har

ingen bankkonto eller kontant-kasse på institutionen endnu,

så alle køb skal foretages i få, udvalgte butikker, som vi har

betalingskort til. lige nu venter vi spændt på den første “hele”

lønkørsel i regionen. det er en ret frustrerende, men også til

tider lidt komisk periode, hvor vi bliver nødt til at tage tingene,

som de kommer. der dukker hele tiden nyt op, som ingen lige

har forudset.

anne ejby er assistent på institutionen Østerhuse, der er et

bo- og aktivitetssted for voksne udviklingshæmmede.

Lene Dannemann: Gule sedler kan man stole på

- Serveren bliver lukket uden varsel. Programmer bliver

slettet og skal installeres igen hver morgen. mailkontakten

er også lidt mere usikker, end vi er vant til. men telefonen

virker, så den bruger vi meget. Gule kontaktsedler ligeså.

men sådan er det jo, når hele landets administration skal

bygges om. og vi regner da med snart at kunne se tilbage

på det med et smil.

lene dannemann er forstander på landsbyen Sølund.

landsbyen Sølund er et botilbud for voksne udviklings-

hæmmede med 220 beboere og 550 ansatte.

De første dage var hektiske...

6 | VæRKSTEDET PILEVEj

Her omregnes smil til kroner og ører

VæRKSTEDET PILEVEj | 7

Her omregnes smil til kroner og ører

dagens ret i Pile cafeen er tomatsuppe med

pasta til kr. 12,- for en portion, og marianne

har travlt med at gøre de sidste forberedelser

i køkkenet, inden brugerne og personalet

kommer til frokostpause.

- jeg er meget glad for mit arbejde her. de

andre kan lide maden, og jeg synes, lønnen er i

orden, siger marianne.

marianne er udviklingshæmmet og arbejder

fire dage om ugen i cafeen, der er et beskæf-

tigelsestilbud på værkstedet Pilevej i aarup.

Hendes månedsløn afhænger ikke kun af

antallet af arbejdstimer, for lige som for de 61

andre brugeres vedkommende er hendes løn

sammensat af flere faktorer.

- vi har en tæt sammenhæng mellem

aflønningen og den enkelte brugers individuelle

handleplan. Ud over antal timer og mængden

af producerede enheder udregnes lønnen

til marianne og de andre brugere også på

baggrund af den enkeltes sociale kompeten-

cer. På den måde får vi et helhedsbillede af

brugeren - lige fra hendes udstråling til hendes

håndværksmæssige evner - som grundlag for

aflønningen, forklarer institutionsleder, Poul erik

Petersen.

Let at administreredet avancerede aflønningssystem er let at

administrere for personalet, fordi værkstedet

har fået udviklet et særligt modul til beregnin-

gen af brugerløn i forbindelse med indførelsen

af bosted Systemet. det var nødvendigt, da

systemet er skruet sammen, så det passer til

bostederne og ikke værkstederne.

i dag er brugerne også tilfreds med

aflønningssystemet, der bliver grundigt forklaret

for den enkelte bruger i forbindelse med

brugersamtaler. desuden bliver de enkelte mål

og delmål løbende bearbejdet i hverdagen, så

den enkelte bruger ved, hvordan han eller hun

f.eks. kan opnå en højere løn ved at dygtiggøre

sig eller være omhyggelig med sit arbejde.

- Så når en bruger gerne vil være pedel, be-

der vi ham om at sige, hvad han forventer sig af

jobbet, og vi gør det klart, hvad jobbet indebæ-

rer, så vi sammen kan lægge en plan. Samtidig

indgår de nye mål og delmål i handlingsplanen

og som en del af aflønningsberegningen, siger

Poul erik Petersen, værkstedet Pilevej i aarup,

der hører under assens kommune.

System under omstillingHidtil har værkstedet været en del af

vestfynsværkstederne under fyns amt. men

i forbindelse med strukturreformen overgik

afdelingen i ejby til middelfart kommune,

mens afdelingen i aarup blev overtaget af

assens kommune. det har givet en del arbejde

med at opsplitte de to afdelinger, men også

nye udfordringer ved at skulle planlægge med

en mindre personalegruppe:

- tidligere var vi delt op i flere teams, så

efter opdelingen er det blevet så meget desto

vigtigere, at medarbejderne er i stand til at

afløse hinanden på kryds og tværs af de enkelte

værksteder. nu, hvor vi får det hele systematise-

ret og dokumenteret i bosted Systemet, er det

meget lettere. desuden får vi næsten foræret

alle de informationer, der skal indgå i den

handleplan, som vi udarbejder for den enkelte

bruger hvert andet år, siger Poul erik Petersen.

indførelsen af bosted Systemet har dog også

betydet nye udfordringer i hverdagen:

- for det første skal vi jo lære systemet at

kende, og det gør vi blandt andet ved, at vi

hver dag starter vores morgenmøde med en

10 minutters gennemgang af dagens opgaver

sammen i bosted Systemet. for det andet skal

vi have fundet ud af, hvordan vi får anvendt

pc´erne optimalt, så personalet kan føre deres

oplysninger ind i systemet uden at skulle

forlade værkstederne samtidig med, at vi finder

en løsning på, hvordan medarbejderen og

den enkelte bruger uforstyrret kan opdatere

handleplaner samt mål og delmål, siger Poul

erik Petersen.

trods de nye opgaver er han dog ikke i tvivl

om, at bosted Systemet bliver en fordel for

værkstedet:

- jeg er sikker på, at kvaliteten af vores

arbejde øges, og det bliver nemmere at doku-

mentere, at vores indsats har en virkning og

effekt, siger institutionsleder Poul erik Petersen,

værkstedet Pilevej.

værkstedet i aarup er oprettet efter § 87 og

88 i lov om social service. Ud over Pile cafe

har værkstedet også en produktionsgruppe, der

udfører lettere montagearbejde, et udeteam, der

arbejder med have- og serviceopgaver samt en

kreativ gruppe, der arbejder med billedkunst,

glaskunst, filtning med mere.

aflønningsmodulet til værkstedet Pilevej beregner løn til brugerne. lønberegningen tager

udgangspunkt i to spørgeskemaer, som brugerens kontaktperson udfylder løbende. det første

skema, grund- og kvalifikationsløn, dækker de personlige kompetencer, som selvstændighed,

samarbejde, fleksibilitet og personlig fremtoning. det andet skema, funktionsløn, omhandler

brugerens evner til at løse de daglige opgaver. der foregår desuden en løbende registrering af

afvigelser i forhold til de planlagte arbejdstider, og der genereres “lønsedler” til brugeren og

en oversigt på afdelingsniveau.

Aflønningsmodul i Bosted Systemet

8 | NYT & NOTER

ved årsskiftet blev Styrelsen for Social Service

til Styrelsen for Specialrådgivning og Social

Service. Styrelsen, som fortsat er placeret i

odense, er en udviklings- og rådgivningsvirk-

somhed for det sociale serviceområde. den

skal sikre, at de social- og velfærdspolitiske

initiativer, som folketinget beslutter - og inten-

tionerne bag - bliver omsat korrekt og hurtigt

til praktisk social indsats i kommunerne.

Styrelsen skal desuden bistå kommunerne

med at implementere gældende lovgivning.

desuden har styrelsen til formål at bistå kom-

munerne med specialrådgivning og udredning

i de mest komplicerede og specialiserede

enkeltsager, lige som styrelsen skal kunne yde

rådgivning til borgerne i disse sager.

Styrelsens arbejdsområde omfatter desuden

administration af tilbudsportalen, analyseopgaver

vedrørende serviceloven, opfølgning på grund-

takstreformen, og udviklingsopgaver og opfølgning

i forhold til hele specialrådgivningsområdet.

Styrelsen for Social Service skifter navn

100 dage efter strukturreformen samles en lang

række af lederne af de sociale special-institutioner

for at udveksle erfaringer og diskutere virkningerne

af reformen for hundredvis af socialpædagogiske

arbejdspladser og brugere landet over:

- med nye ejere og store forandringer i dagligda-

gen har vi et akut behov for at være sammen

og diskutere vores nye rolle, siger ib Poulsen,

formand for Socialt leder forum.

de mange mellemledere i Social leder forum,

der tidligere hed forstandergruppen, mødes til

landsmøde på Hotel nyborg Strand i nyborg den

29. -30. marts 2007.

Her vil reformens virkninger og de kommende

udfordringer blive belyst af en række politiske og

institutionelle nøglepersoner. blandet andet vil

tove larsen, social- og sundhedsudvalgsformand

i kommunernes landsforening sammen med

bent normann olsen, formand for regionernes

Social- og Psykiatriudvalg, give deres bud på de

politiske visioner for det sociale område. desuden

vil asbjørn agerskov, Socialfaglig konsulent i

Socialpædagogernes landsforbund komme med

den første store analyse af de nye styringsmodel-

ler, som regeringen har fået med socialreformen.

Fra borger til bruger - vi ser i stigende grad, hvordan markedsvil-

kår fylder mere og mere i den måde, vi bygger

om på velfærdsstaten. borgeren bliver gjort til

kunde, og tendensen mod en markedsgjort

velfærdsstat accelerer med reformen, siger

formand ib Poulsen.

På landsmødet er erik kaastrup Hansen,

social- og arbejdsmarkedsdirektør i Herning

kommune derfor inviteret til at komme med

sit bud på de nye udfordringer, der kommer

for styring og udvikling af de sociale tilbud, når

markedsvilkårene med reformen i stigende grad

vil udfordre de gamle monopolorganisationer.

derudover byder landsmødet på en række

andre foredrag, cafédebatter og underholdning.

Hele programmet kan læses på hjemmesiden,

www.socialtlederforum.dk.

Socialt Leder Forum: Første landsmøde efter reformen

Tilbudsportalen er åben

nu er selve ilbudsportalen åben på adressen

www.tilbudsportalen.dk.

formålet med portalen er at styrke grundlaget

for valg af konkrete tilbud til den enkelte borger

inden for områderne udsatte børn og unge,

handicappede og socialt udsatte.

Samtidig er der oprettet et brugerpanel i

forbindelse med tilbudsportalen. det rådgivende

brugerpanel skal bestå af praktikere fra kom-

munerne og hjælpe med at videreudvikle portalen

med brugerrettede funktioner, visninger m.v.

myndighederne, det vil sige kommuner og regio-

ner, har frem til 1. april 2007 til at indberette tilbud.

Få udviklings-hæmmede med anden etnisk bag-grund på botilbud

kun meget få udviklingshæmmede med anden

etnisk baggrund bor på botilbud.

det fremgår af rapporten “Udviklingshæmmede

med anden etnisk baggrund end dansk i botilbud”,

som er udgivet af Ufc handicap.

en undersøgelse på 106 botilbud viser, at

mindre end én procent af de 1.765 beboere, det

vil sige kun 16 beboere, havde en anden etnisk

baggrund end dansk. På landsplan skønnes der

at være under 100 personer i alt. Undersøgelsen

peger på, at en begrænset viden om målgruppen

og sprogproblemer kan være en del af årsagen til,

at botilbud ikke opleves som attraktive af denne

gruppe udviklingshæmmede og deres pårørende.

rapporten kan downloades på www.ufch.dk