Bosted NYT 20

Historien om systemet:Fra skør idé til nationalt projekt

Døvblindecentret: Hvorfor hører vi aldrig noget fra jer?

Bosted Systemet på MaltaMinimale forskelle i praksis

Historien om systemet:Historien om systemet:Fra skør idé til nationalt projekt

4

Døvblindecentret: Hvorfor hører vi aldrig noget fra jer?

8

Bosted Systemet på MaltaMinimale forskelle i praksis

10

2 bostednyt · #20 2008

VELKOMMEN

BostedNYT

BostedNYT er et magasin, som

udgives af Team Online A/S.

Magasinet har som formål at

holde ledelse og medarbejdere

på de sociale institutioner

løbende orienteret om

mulighederne for digitalisering

og kommunikation i

den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktør

Direktør Michael Sandal

Redaktion

Katja Broholm og Per Roholt

Tekst Bureau4 og Team Online

Layout Katrine Dyreborg Strauch

og Daniel E. Hansen

Tryk Elbo Grafisk A/S

Foto Geir Haukursson/fagfotografen

Mikkel & Thomas

BostedNYT udkommer 6 gange

om året i et oplag på 6.500

eksemplarer. Eftertryk er tilladt

med kildeangivelse.

BostedNYT er gratis og kan

rekvireres ved henvendelse til

[email protected]

Magasinet kan desuden læses og

downloades på www.bostednyt.dk

Team Online A/S

Edisonsvej 2

5000 Odense C

Telefon 66 17 73 13

Fax 66 17 73 18

E-mail [email protected]

Web www.TeamOnline.dk

I år er det 10 år siden, at vi i Team Online kastede os hovedkulds ud i arbejdet med at udvikle en digital handleplan i samarbejde med bo- og aktivitetshuset Lindebjerg og det tidligere Fyns Amt. Projektet blev startskuddet til Bosted Systemet, som i dag er det førende socialpædagogiske IT-værktøj i Danmark.

Vi er kommet langt fra de første spæde tanker og improvise-rede workshops på loftet over brugercafeen på Lindebjerg til i dag, hvor vi dagligt glæder os over de 10 år som er gået godt. Vi glæder os over vores nye lokaler i det centrale Odense og de mange steder i landet, hvor Bosted Systemet er implementeret og i drift eller lige ved at gå i luften. Men midt i glæden er vi også ydmyge, for vi ved godt, at vi aldrig var nået så langt uden vores mange gode engagerede, tålmodige brugere og samarbejds partnere.

Det er svært at fremhæve én enkelt bruger frem for andre, men på vores jubilæumsdag den 14. august valgte vi allige-vel at trække souschef Michael Henriksen fra Lindebjerg frem i forreste række. For om nogen har Michael været en ildsjæl,

altid med fokus på brugerne og kollegerne, der har svedt og kæmpet for at gøre Bosted Systemet så brugervenligt, effektivt og fagligt relevant som muligt. Vi valgte at hædre ham for hans store indsats ved at kalde vores nye mascot, den hvide isbjørn, for m!c – samme signatur, som Michael i årevis har anvendt på sine mange e-mails.

Med tanker for jubilæet vil vi benytte lejligheden til både at se lidt i bakspejlet og kaste et blik i krystalkuglen for at se, hvor vi startede, og hvor vejen nu fører os hen.

Vi ved i hvert fald, at vi også i de næste 10 år vil levere et social-fagligt IT-system, der lever op til tidens krav og udfordringer. Vi vil fortsat arbejde tæt sammen med og for forvaltninger, daglige ledelser, medarbejdere og brugere i den sociale sektor for at sikre, at vi hele tiden er med til at stille de rette spørgsmål og besvare dem med brugbare løsninger.

Vi glæder os til et godt og fortsat samarbejde – også i de næste 10 år

Dette nummer

3 2 x jubilæum: 10 år med sociale handleplaner

og Bosted System

4 Historien om Team Online:Fra tanke til virksomhed

6 Visionerne for fremtiden:Vi er her stadig om 10 år – bare endnu bedre

8 Døvblindecentret:Hvorfor hører vi aldrig noget fra jer?

10 Bosted Systemet på MaltaForskellene i praksis er minimale

12 Udviklingshæmmedes LandsForbund:Digitalisering bør understøtte ligestilling

14 Konference om Social IT

15 Bosted Temadag:Her mødes brugerne

bagsiden

Nyt & Noter

3bostednyt · #20 2008

I år er det 10 år siden, at den individuelle

handleplan blev en del af serviceloven, og det

er samtidig ti år siden at Team Online kastede

sig ud i opgaven med at udvikle det social

faglige IT-system, Bosted Systemet. Målet

var fra starten at få digitaliseret arbejdet med

handleplanerne:

– Da handleplanerne i 1998 blev en del af

loven, fik alle voksne med nedsat funktion sevne

krav på at få udarbejdet en individuel handle-

plan. Men i loven stod der blot, at det skulle

være en skriftlig handleplan. I praksis betød

det, at man på mange institutioner fortsatte

en tradition med at dokumentere hverdagens

mange observationer i forhold til mål og delmål

på den enkelte borger i Word-dokumenter eller

– endnu værre – i Kina-bøger og lignende, siger

direktør Michael Sandal, Team Online, der fra

starten var fast besluttet på at gøre op med

den tradition.

I løbet af få måneder og i tæt samarbejde

med bo- og aktivitetstilbuddet Lindebjerg og

det tidligere Fyns Amt blev de første af mange

millioner linier kode derfor skrevet til Bosted

Systemet, så det kunne håndtere de mange

data om den enkelte borger digitalt.

10 år med brugerdreven innovationLige siden de første kodedage har Team

Online arbejdet målrettet med at videreud-

vikle Bosted Systemet i tæt samarbejde med

brugere, myndig heder og hele det sociale felts

aktører, så jubilæet for handleplanen også er et

jubilæum for virksomheden.

– Det har været 10 meget krævende og

spændende år, hvor digitalisering af den sociale

sektor og Social IT for alvor er slået an både

politisk og praktisk, siger Michael Sandal.

– I dag er alle enige om, at der er et stort

behov for at digitalisere den sociale sektor.

Men sådan har det bestemt ikke været

hele tiden. Det har krævet udholdenhed og

benarbejde at åbne øjnene for perspektiverne i

digitaliseringen. Men jeg synes, at resultatet er

fantastisk, mener Michael Sandal og peger på,

at Velfærdsministeriet nu fremhæver digitali-

sering som et af de redskaber, der skal sikre, at

borgeren oplever sammenhæng og en stigende

kvalitet i den sociale indsats. Digitalisering

skal også bidrage til at gøre sagsbehandlingen

mere gennemsigtig og styrke dialogen mellem

borger og myndighed samt give det politiske

niveau større viden, når der skal træffes

politiske beslutninger på det sociale område.

– For mig var det også et gennembrud, da

begrebet Social IT fik en så fremtrædende

plads i arbejdet med Kvalitetsreformen, for det

skabte stor politisk bevågenhed på området,

siger Michael Sandal:

– Jeg synes derfor, at der er god grund til

at fejre dobbelt-jubilæum. Social IT og Bosted

Systemet er i dag to uadskillelige størrelser,

og for os i Team Online er det meget tilfreds-

stillende at se, hvordan Bosted Systemet har

været med til at sikre udvikling af de enkelte

tilbud, skabe øget videndeling mellem kolleger

og styrke den enkelte borgers retssikkerhed.

Samtidig er det glædeligt, at politikerne nu

viser stor vilje til at sikre området de fornødne

midler, ikke mindst fordi udviklingen har vist,

at digitalisering er en nødvendighed, hvis vi

skal kunne løse de sociale opgaver i en god

kvalitet i en fremtid, hvor der vil være færre

hænder og måske endda færre ressourcer til

rådighed, siger Michael Sandal.

Fest i Odense10-året for arbejdet med digitalisering af

handle planerne på det sociale område og

Bosted Systemet blev markeret med en

jubilæums fest den 14. august hos Team

Online i Odense med deltagelse af blandt

andre erhvervs- og økonomi minister Bendt

Bendtsen samt kolleger og samarbejdspartnere

fra det sociale område.

2 x jubilæum:

10 år med sociale handleplaner og Bosted System Målsætninger for digitalisering på det sociale område

Digitaliseringsinitiativer skal øge kvaliteten i de

sociale ydelser og frigøre ressourcer

Digitalisering skal øge kvalitet, sammenhæng og

smidighed i den sociale indsats over for borge-

ren

Der skal opbygges en sammenhængende IT-

arkitektur med fælles begrebsanvendelse på det

sociale område

Digitalisering skal styrke borgernes retssikkerhed

og styrke borgeren som aktør i det sociale sy-

stem

Digitalisering skal forbedre prioriteringsgrundla-

get og styringsmulighederne lokalt og nationalt

Læs mere på

www.social.dk/netpublikationer/2006/p8str2905/

html/publikation.htm

JUBILÆUM

Fra tanke ...Starten på Bosted Systemet var blot en tanke, en stædig

og vedholdende idé om, at det måtte være muligt at bru-

ge computeren som et effektivt værktøj til at dokumen-

tere den socialpædagogiske indsats. Manden bag ideen,

socialpædagogen Michael Henriksen var i slutningen af

90´erne nyudnævnt souschef på bo- og aktivitetshuset

Lindebjerg med et ufærdigt ingeniørstudie bag sig.

– Min mor var selv socialpædagog og drev et privat

pensionat for udviklingshæmmede, så jeg er nærmest

flasket op med målgruppen. Men jeg har også altid

interes seret mig for teknik, robotter, IT og den slags.

Derfor startede jeg som akademiingeniør, men blev

alligevel social pædagog. Med min baggrund kunne jeg

dog ikke slå mig til tåls med, at jobbet bare handlede om

at have hjertet på rette sted. Når man griber ind i andres

liv, skal det være resultatet af en velovervejet plan frem

for følgerne af tilfældigheder og god vilje.

Da jeg startede i faget, så jeg, hvordan der blev skrevet

masser af notater i diverse kina-bøger, men de blev

aldrig brugt til noget. Derfor gik jeg i gang med at finde

en løsning, hvor vi som socialpædagoger kunne doku-

mentere vores indsats på en standardiseret måde og

bruge den indsamlede viden.

Michael Henriksen gik selv løs på opgaven med et

stort skrummel af en gammel IBM-computer, som var

indkøbt til en tidligere beboer.

– Jeg begyndte at skrive mødereferaterne ind på

computeren og skabe struktur i informationer. Samtidig

gik flere af mine kolleger i gang med regneark, databaser

m.m. Så talte jeg en dag med en vikar, der kendte én,

der kunne programmere. Vi mødtes, men så gik der lang

tid uden livstegn, indtil vikaren en dag fortalte, at “de

var blevet uvenner”, og så stod vi igen uden en løsning.

Egentlig havde jeg så lagt tankerne på hylden på grund

af andre opgaver, da Michael Sandal pludselig dukkede

op på Lindebjerg. Han havde hørt om det kuldsejlede

projekt og var helt tændt på ideen. Herefter gik det slag

i slag. Vi skrev meget sammen via e-mail og fik efter

et stort ansøgningsarbejde kr. 300.000 i støtte fra Fyns

Amts regionale udviklingsfond for iværksættere. Jeg

indrettede derfor en lille datastue over beboercafeen

med aflagte computere fra amtet, hvor vi lavede tre test-

grupper der testede, fandt fejl og udfordrede de forslag

som Michael Sandal og hans programmører efterhånden

præsenterede. Til sidst stod vi med den første demo, der

virkede – programmeret som en hjemmeside på inter-

nettet. Det var en helt kanon oplevelse, siger Michael

Henriksen om systemet.

For mig personligt har det været en kæmpe oplevelse

at være med til at tænke tankerne i tidernes morgen. Den

oprindelige ide er ført ud i livet, og Bosted Systemet kan

så meget, som jeg aldrig havde drømt om fra starten.

... til virksomhed


HISTORIEN

Michael Henriksen, souschef bo- og aktivitetshuset Lindebjerg i Aarup på Fyn. Ildsjælen som fik sat Team Online i gang med at udvikle Bosted Systemet

... til virksomhed

I starten af det nye årtusinde var Bosted Systemet

udviklet og afprøvet i praksis på store velrenommerede

institutioner tilmed med regional udviklingsstøtte til det

banebrydende projekt. Derfor troede iværksætteren og

innovatoren Michael Sandal, at systemet ville sælge sig

selv. Men i stedet var udviklingsomkostningerne lige ved

at ruinere både selskabet og manden bag systemet.

– Alt var pantsat for at udvikle og tilpasse systemet.

Det var en sort periode i 2002, hvor vi flere gange sad i

de sene nattetimer sammen med advokaten og overvejede,

om vi var nødt til at gå konkurs. Men det siger meget

om virksomhedens ånd, at uanset hvor dårligt det gik

økonomisk, så insisterede Michael på, at hvis systemet

kunne forbedres, så gjorde vi det, fortæller Bjørn Petersen,

der i den kritiske periode selv skød penge i firmaet:

Selv om det offentlige havde støttet udviklingen af

Bosted Systemet stod kunderne ikke i kø.

– Så vi måtte tænke helt anderledes, og vi begyndte

derfor nærmest at forære systemet væk for at få flere

referencer. Og pludselig vendte billedet. Gennem bruddet

var et par situationer, hvor in sti tu tioner var i stand til at

bevise, at de klager, der var rejst mod dem, var uberet-

tigede. Det skete ved hjælp af dokumenta tionen i Bosted

Systemet, der klart viste, hvad der var lovet, og hvad der

var gjort. For institution erne var det en stor tilfredsstil-

lelse, og for de pårørende var det også en lettelse, at

deres klager viste sig at være grundløse, husker Bjørn

Petersen.

Bosted Systemets kvaliteter rygtedes hurtigt i

forstander kredse og nu begyndte de enkelte institutioner,

kommuner, amter og siden regioner selv at melde sig

som interesserede brugere af Bosted Systemet.

– Den økonomiske krise drev over. Vi fik or-

den i eget hus og havde tilmed lært, hvordan det

offentlige fungerer, så vi kunne målrette vores dialog

med de potentielle kunder på deres præmisser – en

strategi, som siden er fulgt med stor succes, siger Bjørn

Petersen.

I dag betegner han uden tøven Team Online som en

sund og fornuftig virksomhed med et stort potentiale for

fremtiden.

– I min egenskab af maltesisk konsul fik jeg knyttet

kontakt til myndigheder og sociale institutioner i det lille

katolske ørige. Kort efter var Team Online i gang med at

udrulle de første Bosted Systemer på Malta. Jeg er selv

overrasket over, at systemet matchede i et land, der har

så forskellig en filosofi om det sociale arbejde sammen-

lignet med Danmark. Så når det projekt er gennemført,

er der helt klart basis for at tage et nyt land om året,

og det kan ende med en gigantisk succes – ikke kun

økonomisk for Team Online, men også for Danmark der

får mulighed for at demonstrere sin ekspertise inden for

Social IT internationalt, siger Bjørn Petersen.


HISTORIEN

Bjørn Petersen, direktør for Fyns ErhvervsCenter og dansk konsul for Malta. Virksomhedseksperten, som tog fat i markedsstrategien og reddede økonomien, da det så sortest ud for Team Online

Visionerne for fremtiden:

Vi er her stadig om 10 år – bare endnu bedre


FREMTIDEN

– Vores brugere kommer til at opleve en

voldsom udvikling i den tekniske platform

og funktionaliteter, men Bosted Systemet vil

grundlæggende være det samme om 10 år.

Når direktør Michael Sandal, Team Online

A/S tænder sin personlige krystalkugle og

gransker fremtiden, er han ikke et sekund i

tvivl. Den brugerdrevne innovation, som lå

til grund for Bosted Systemets undfangelse

og udvikling igennem de første 10 år, holder

også i de næste 10 år – og endnu flere år ud i

fremtiden end krystalkuglen formår at vise:

– Om 10 år vil næsten alle sociale tilbud i

Danmark have deres eget Bosted System, og

systemet vil være repræsenteret i 10 lande.

Team Online som virksomhed vil naturligvis

også være blevet større, men opdelt i mindre

selvstændige divisioner, så den enkelte

enhed aldrig bliver for stor og for langt væk

fra de brugere, som skal være med til at sikre

systemets fortsatte udvikling.

Fokus på medarbejderneBosted Systemet skal fortsat udvikles i takt

med brugernes konkrete behov, tilpasset tidens

faglige metoder og den teknologiske udvikling.

En af de første udfordringer bliver derfor at

indtænke hele arbejdet med Arbejdsplads-

vurderinger i systemet.

– Allerede på den korte bane vil vi

præsentere et system, der gør det samme for

medarbejderne og arbejdsmiljøet, som Bosted

Systemet har gjort for arbejdet med de indi-

viduelle handleplaner for borgerne. Systemer

skal naturligvis hænge sammen, så det enkelte

tilbud får et professionelt og effektivt værktøj,

der sikrer overblik over personalets ressourcer

og trivsel, siger Michael Sandal, som på den

lidt længere bane også ser et stort behov for at

inddrage borgeren endnu mere i sagsbehand-

lingen.

– En del af de borgere, som det sociale

system hjælper, vil aldrig selv kunne skrive

eller læse i Bosted Systemet. Men der er endnu

flere borgere, der har ret til større indblik i

deres egen sag. I dag har vi en situation, hvor

kommunerne har pligt til at levere borgeren

ydelser, som de har ret til. Jeg tror vi vil se en

udvikling med en højere grad af dialogbaseret

sagsbehandling, hvor myndighed og borger

deler viden om, hvilke muligheder der findes

og sammen lægger en plan, der afspejler

borger ens behov og interesse. Forud sætningen

for den udvikling er en fortsat digitalisering af

den offentlige sektor, hvor man ikke bare samler

oplysninger for oplysningernes skyld men ind-

samler og dokumenterer de oplysninger, som

understøtter den indsats, man har lovet at

yde den enkelte borger. Når dokumentation er

målrettet borgeren og borgerens behov, vil det

også være naturligt, at vedkommende har fuld

adgang til at få del i den dokumenterede viden

og dermed indsigt i og medansvar for sin egen

situation.

Offentligt-privat samarbejdeFor innovatoren og iværksætteren Michael

Sandal er midlet til at føre visionerne fra

krystal kuglen ud i livet et øget offentligt-privat

samarbejde:

– I en tid med begrænset arbejdskraft,

stramme økonomiske rammer og voksende

forventninger til det offentliges serviceniveau

er nødvendigheden af at digitalisere den

offentlige sektor åbenlys for alle. Jeg tror

derfor, at det offentlige vil stramme op på

deres digitaliserings strategier i de kommende

år, så hver kommune, region samt staten får

flere fælles mål. I den proces vil det offentlige

også inddrage de private teknologi leverandører,

blandt andet for at sikre fælles standarder

og snitflader. Men også for at få skabt en

sund økonomi. I dag vil ingen kommune jo

drømme om at oprette eget telefonselskab til

medarbejderne. I stedet køber man telefoni

hos de private teleselskaber med diverse

tjenester, alt efter behov. Hvis den trend

fortsætter, tror jeg, at vi vil se et helt nyt mere

enkelt koncept for fagsystemer, hvor udbyderne

arbejder konstruktivt og kommercielt på en

fælles teknologisk platform, hvor kommunerne

blot bestiller den service, som de har brug

for. En sådan fælles IT-platform på tværs af

myndigheder og leverandører vil kunne gøre

Social IT-teknologi til en dansk eksportvare

på linie med det lurpakkede smør. Det er en

udvikling, hvor Team Online både kan og vil

komme til at spille en central rolle. Gevin-

sterne ved at videndele metode og teknologi

på social området på tværs af lande grænser

er enorme, og med Bosted Systemet står vi

med et velfungerende, gennem dokumenteret

system, der allerede er på vej ud i de første

europæiske lande.

Derfor er jeg sikker på, at vi om 10 år vil

være kendt nationalt som den virksomhed,

der bragte Danmark helt i front internationalt

på Social IT området, siger direktør Michael


FREMTIDEN

Nu hedder vores isbjørn m!cTeam Onlines jubilæumsdag den 14. august blev

dagen, hvor vi løftede sløret for navnet på virksom-

hedens nye mascot, den hvide isbjørn. Isbjørnen

fik navn efter ildsjælen bag tanken om en digital

handleplan, Michael Henriksen, der er souschef på

bo- og aktivitetshuset Lindebjerg i Aarup. Isbjørnen

hedder nu m!c – samme signatur, som Michael i

årevis har anvendt på sine mange e-mails, når han

og Michael Sandal – ofte på lange arbejdsdage og i

sene nattetimer – har udvekslet krav, ønsker, forslag

og tanker om, hvordan de kunne udvikle et social-

fagligt IT-system, der dækker alle daglige rutiner og

dokumentationskrav på et moderne og professionelt

socialt tilbud.

For os symboliserer isbjørnen en stærk overlever,

der med stor styrke, udholdenhed og nysgerrighed

handler efter sit instinkt – alt sammen gode egen-

skaber, når man skal arbejde med brugerdreven

innovation i den sociale sektor.

Hvorfor hører vi aldrig noget fra jer?

Døvblindecentret har over 229 brugere på Bosted Systemet og har arbejdet med systemet siden 2004, men hvorfor hører vi aldrig noget fra dem?

Jeg er taget til Aalborg på redaktionens vegne

for at finde ud af, hvorfor Team Online aldrig

hører fra Døvblindecentret, DBC. Jeg bliver

hurtigt bevidst om, at centrets mange bruger-

licenser til Bosted Systemet svarer til centrets

fysiske størrelse. Centrets boenheder og skole-

faciliteter dækker et kæmpe område på begge

sidder af den trafikerede Sohngaardsholmsvej.

Der er sommer i luften, da Keld Weisberg byder

mig velkommen med formiddagskaffe i et af

centrets beboerhuse og forklarer mig, at han

leder centrets undervisningsafdeling, der bl.a.

har folkeskolelærere ansat til at tilrettelægge

undervisningsforløb for beboerne.

VidendelingDet viser sig, at Døvblindecentrets ansatte er

godt tilfredse med Bosted Systemet. Der er

ingen entydige svar på, hvorfor de ikke har

kontaktet Team Online med henblik på ønsker

om forbedringer i systemet.

– Bosted Systemet har været med til at for-

bedre informationsvejene i hele centret. Alle

spørgsmål kommer frem i lyset, fordi vores

ansatte videndeler i systemets mange fora,

siger Keld, der forsikrer mig om, at de ansatte

er blevet gode til at bruge både dagbog og

kalender i Bosted Systemet, som hurtigt blev

en del af den daglige rutine.

– Vi bruger dagbogen til at få beskrevet de

oplevelser, og de spor oplevelserne sætter hos

den døvblinde, så de straks kan deles med

de andre afdelinger og det øvrige personale,

siger Keld og forklarer, at det er helt afgø-

rende for pædagogerne og lærerne at kende

de spor, som relaterer til de oplevelser, de har

haft f.eks. under et besøg hos en landmand.

Mange døvblinde har stadig rester af syns-

eller høresansen og derfor er kunsten for

pædagogerne er at kunne aflæse på de

døvblinde hvilke indtryk et bondegårds besøg

har givet dem. Det er de spor, der skal noteres

i dagbogen. Personalet bruger desuden ofte

lydoptagelser, når de skal tage en oplevelse

med hjem. Det er nemlig karakteristisk for

døvblinde, at de ikke er ret sociale, og går

rundt i deres egen lille verden. Derfor er det

vigtigt at opleve noget rart sammen, så de

døvblinde bliver aktive i samværet.

– Også på tværs af faggrupperne er systemet

et godt redskab – sygeplejersken har sit

medicin faneblad, og psykiateren kan trække

relevante oplysninger ud af systemet, hvis der

har været tale om problematiske forløb med

beboere, der f.eks. har haft en udad rettet

adfærd, forklarer Keld. Han kan også fortælle

mig, at de ansatte har taget den nye advis-

funktion til sig i lyntempo.

– Medarbejderne bruger ofte systemets

beskedfunktion for at koordinere mellem

centrets enheder, der er spredt over et større

område. Der bliver f.eks. sendt en advis for

at kommunikere mellem centrets dagtilbud og

de enkelte bosteder, fortæller Keld.

Rundtur i en anden verdenEfter den indledende snak om pædagogernes

hverdag sammen med beboerne får jeg med

egne øjne lov til at se, hvordan dagligdagen

er for de døvblinde. Med på turen er social-

pædagogen Kenneth Sarup, der velvilligt viser

mig rundt i Danalien, centrets nybyggede

botilbud til voksne.

Først da jeg ser indretningen og udsmyk-

ningen går det op for mig, hvor kompliceret

tilværelsen må være, når man mangler både



DØVBLINDECENTRET

synet og hørelsen. Overalt er der spor fra en

anden verden. En verden hvor især følesansen

har stor betydning. Beboerne bruger f.eks.

gelænderet langs væggene på gangen til at

måle afstande med.

– Ved hjælp af dupper for enden af gelæn-

deret finder de frem til døråbningerne. Og

nogle af beboerne er i stand til at finde deres

lejligheder ved at føle på navneskiltene, der er

udformet som tegn, fortæller Kenneth.

Bosted Systemet har udviklet institutionenKenneth viser, hvor han plejer at tjekke

kollegernes notater i Bosted Systemets dagbog,

som sikrer, at kollegerne på tværs af vagter

får den nødvendige viden. Han forklarer, at

det hurtigt bliver hektisk ved vagtskifte. Men

med den bærbare computer kan han i ro og

mag – f.eks. mens beboerne spiser – få hurtig

adgang til relevante dagbogsnotater. Kenneth

har været ansat på DBC siden 2000 og er

selv en flittig bruger af Bosted Systemet. Han

fremhæver, at systemet skaber overblik over

de enkelte beboere, og det er hurtigt at få de

nødvendige informationer.

Dagbogen er et vigtigt redskab, når tydelige

følelser hos beboerne skal beskrives, eller

observationer af anderledes reaktioner hos

beboerne noteres. Når en beboer ikke kan

kommunikere verbalt, kan det godt føre til

uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Kenneth

Sarup giver et eksempel med en beboer, der

kravler gennem et affaldsstativ, når han får det

skidt. De ansatte bruger så Bosted Systemets

fora til de pædagogiske refleksioner om, hvad

der kan gøres, når beboerne har den slags

uhensigtsmæssige adfærd.

– Kollegerne er med tiden blevet bedre til

at sortere i informationerne. I starten blev alt

stort som småt noteret, men nu ved vi efter-

hånden godt, at det er irrelevant at notere,

når Carsten piller næse, siger Kenneth med

et skævt smil.

Specialister i døvblindepædagogikKommunikation betyder meget på DBC, hvor

det er pædagogernes hovedopgave at hjælpe

døvblindfødte til at leve det bedst mulige liv.

Personalet er derfor specieluddannet til at

arbejde med døvblindepædagogik. Centret

uddanner selv personalet, og det tager to år

for nyansatte at blive klædt på til at håndtere

de særlige problemstillinger, der er forbundet

med døvblinde og deres kommunikation. DBC

sikrer, at den nyeste spædbørnsforskning og

psykologi på området kommer i spil ved at

trække på international ekspertise. Hjørne-

stenen i pædagogernes arbejde er det taktile

tegnsprog, dvs. kommunikation via følesansen,

som kombineres med rester fra syns- eller

høresansen. Pædagogerne koncentrerer sig om

det, beboerne er gode til altså at udnytte den

rest af hørelse eller syn, som de har tilbage.

– Døvblindes sansenedsættelser betyder, at

de er bundet af systemer, forklarer Kenneth og

viser, hvordan daglige rutiner skaber tryghed

for døvblinde: I beboeren Carstens et-værelses-

lejlighed kan man ikke undgå at bemærke en

stabel kasser med æblemost. Kenneth forklarer,

at Carsten bliver vækket hver morgen med en

æblemost.

– Denne enkle morgenrutine er med til at

skabe tryghed for Carsten, siger Kenneth,

inden han viser mig tilbage til de hørendes og

seendes verden. Lidt klogere på døvblinde og

meget klogere på, hvorfor vi aldrig hører fra

DBC: De er godt tilfredse i Aalborg. (KB)

Døvblindecentret

Døvblindecentret er nordens største center for

personer født med døvblindhed. DBC har botilbud

til 50 døvblindfødte i Aalborg og yder herudover

rådgivning til 150 døvblinde rundt om i landet.

Centret beskæftiger 190 medarbejdere fordelt på

faggrupperne: Pædagoger, psykologer, folkeskole-

lærer samt en enkelt sygeplejerske. Døvblinde-

centrets popularitet skyldes centrets store faglige

viden på området, og at det er svært for de

døvblinde at finde sammen med ligestillede andre

steder i landet.

Læs mere på www.dbc.rn.dk

bostednyt · #20 200810

BOSTED SYSTEMET PÅ MALTA

Team Onlines projektleder Jana Thevavicknes-

waran tilbragte en lille uges tid sammen med

ansatte fra en række maltesiske socialinstitu-

tioner. Formålet med besøget var at følge op på

den officielle delegationsrejse i februar måned.

Jana skulle denne gang observere de ansattes

arbejdsgange og give de interesserede ledere

adgang til Bosted Systemet samt demonstrere

basismodulerne som dagbogen, handleplanen

og medicinhåndtering.

Janas feltstudierJana Thevavickneswaran fortæller, at forskel-

lene i arbejdsgangene på de danske og malte-

siske institutioner er minimale.

Malta Enterprise – der hjælper udenlandske

virksomheder med at etablere sig på Malta –

har under Janas besøg været gode til at vende

Janas undren til en gennemgående forståelse

for den maltesiske mentalitet, som har meget

at sige på det sociale område.

– Det er kendetegnende for den maltesiske

kultur, at de ikke er berøringsangste for handi-

cappede, konkluderer Jana. Tværti-

mod inddrager man i højere grad end

herhjemme de handicappede i samfundet.

Jana synes, der eksisterer en anden accept

af handicappede sammenlignet med danske

forhold. En måde hvorpå malteserne integrerer

handicappede er bl.a. ved at lade handicap-

pede børn gå på skoler, hvor de kan være sam-

men med børn uden handicaps. Desuden får

handicappede job på arbejdspladser, hvor de

omgås ikke-handicappede. Beskyttede værk-

steder, som vi kender dem i Danmark, er derfor

ikke udbredt på Malta.

En skæg detalje Jana beretter om fra sine

observationer er, at de ansatte på Richmond

Foundation bruger smileys, når de beskriver

børnenes humør. De kan vælge mellem fire

smileys, og det er især relevant, når børnene

kommer tilbage til institutionen fra weekend-

besøg hos forældrene.

Besøg på Richmond FoundationPersonalet på Richmond Foundation, hvor Jana

tilbragte to dage, har en god forståelse for det

at dokumentere. Efter Janas vurdering er de

gode til at strukturere deres iagttagelser, som

indtil nu er samlet i mapper med faneblade

til hver enkelt beboer. Udfordringen ligger i,

at medarbejderne skal have indarbejdet doku-

mentationen ved computeren i deres daglige

rutiner, mener Jana.

De ansatte bruger det meste af deres tid ude

hos beboerne, og derfor ligger det dem fjernt at

inddrage computeren. Chief Executive Officer

Dolores Gauci er dog villig til at anskaffe

bærbare computere, hvis det er det, der skal

til for at få de ansatte til at bruge computeren

i løbet af dagen.

Selv om computeren ikke fylder meget i

arbejdet på Richmond Foundation, er der

ingen grund til bekymring, for Dolores Gauci er

nemlig særdeles positiv. Hun er især begejstret

for, at man med Bosted kan måle på delmål

og muligheden for at sætte deadlines for om

delmålene er nået. Bosted Systemet sikrer den

opfølgning på mål som er fraværende i dag,

siger Dolores Gauci, der er sikker på, at dag-

bogen og handleplanen vil blive en succes og

glæder sig til, at der kommer mere dokumen-

tation på dagbogsdelen.

Richmond Foundation har en bred vifte af

ydelser, som er spredt geografisk på Malta

derfor ser hun en stor fordel i at få samlet

informationerne – det er tidsbesparende og

opfordrer de ansatte til videndeling. Som det

er nu, har hovedkontoret, hvor Dolores Gauci

arbejder, ikke meget føling med livet på insti-

tutionerne, fordi kontoret er placeret et andet

sted på Malta end boenhederne.

Forskellene i praksis er minimaleBosted Systemet er nu implementeret på den første maltesiske institution, og brugerkurserne følger til oktober, hvor Jana Thevavickneswaran igen pakker kufferten.


BOSTED SYSTEMET PÅ MALTA

Richmond Foundation skal frem til oktober,

hvor brugerkurserne skal sættes i gang,

arbejde på en ensartet skabelon for deres

handleplaner. Frem til oktober vil Jana derfor

være i tæt dialog med Richmond Foundation.

Flere kontakter på MaltaAllerede i forbindelse med delegationsrej-

sen tidligere på året, var Malta Enterprise

en central sparringspartner. De arrangerede

indledende møder med blandt andre Bank of

Valetta, som banede vejen for kontakten til

NPSPD (National Parents’ Society for Persons

with Disability) og ARKA Foundation (aflast-

ningshjem). Under Janas andet besøg gav hun

begge steder adgang til demonstrationssystem

af Bosted Systemet. Fælles for de maltesiske

institutioner er, at de økonomisk er drevet af

fundraising, og her er forbindelsen mellem

Bank of Valetta og ARKA Foundation samt

NPSPD. Det ligger til den maltesiske kultur, at

man med kolonitiden i hukommelsen ikke øn-

sker at være afhængige af andre. Derfor lever

non-profit organisationer i bedste velgående,

hvor man vil demonstrere, at man sagtens kan

eksistere uden offentlig økonomisk støtte.

Konkluderende siger Team Onlines direktør

Michael Sandal, at Team Onlines andet besøg

på Malta har gødet jorden for en række nye

kontakter til andre maltesiske institutioner.

Bl.a. takket være Malta Enterprise har Team

Online for alvor fået foden indenfor på det

maltesiske socialområde, siger Michael Sandal.

Om Razzet Tal-Hbiberija

Razzet Tal-Hbiberija minder mest af alt

om et dansk dagtilbud med et væld af

aktiviteter som vandterapi, sanserum,

hesteridning, specialskole, keramisk og

kunstværksted og kørestolsdans. Stedet

drives af en velgørende organisation, og

målgruppen er børn og unge med fysiske

handicaps eller indlæringsvanskelighe-

der. Aktivitetshuset har ca.1000 brugere,

der kommer for at få forskellige former for

terapi, støtte til uddannelse og gør brug af

de forskellige fritidsaktiviteter, der sigter

på at integrere de handicappede med

almindelige børn og unge.

Læs mere på

www.razzett.org

Om Richmond Foundation

Richmond Foundation har 42 ansatte samt en

række frivillige fordelt på 8 afdelinger. Richmond

Foundation har 14 års erfaring med behandling af

alle former for psykiske lidelser og tilbyder en bred

vifte af ydelser. Institutionen tager mange nye initia-

tiver og ca. hvert andet år iværksattes nye projekter.

Udover botilbud til børn og voksne samt aflastning

driver de bl.a. et IT center, hvor de handicappede

kan skrive e-mails og downloade musik.

Richmond Foundation er som andre sociale

institutioner på Malta afhængig af fundraising, og

de har en fuldtidsansat til at indhente midler.

Læs mere på

www.richmond.org.mt

12 bostednyt · #20 2008

FORENING FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE

– Pædagogerne må da gerne bruge en halv

time om dagen fra omsorgsarbejdet på at do-

kumentere og skrive digitale dagbogsnotater.

Bare det betyder, at vi som udviklingshæm-

mede får bedre muligheder for at leve et liv

som alle andre.

Lisbeth Jensen er formand for Udviklingshæm-

medes LandsForbund og bakker i princippet

op bag digitaliseringsstrategien for det sociale

område – så længe teknologien ikke skaber nye

barrierer for hendes medlemmer.

– Desværre er vi i Danmark ikke særligt gode

til at leve op til målet om ligestilling og rets-

sikkerhed på det sociale område. For eksempel

kan den almindelige borger læse alt om sig selv

med en PC og de rigtige koder på internettet.

Men det kan de færreste udviklingshæmmede,

blandt andet fordi vi har svært ved at læse,

og fordi de informationssystemer, der opbyg-

ges, ikke tager hensyn til vores evner, mener

formanden, der som foreningens øvrige ledelse

selv er udviklingshæmmet.

Blanketter duer ikkeForeningen med 3000 udviklingshæmmede

medlemmer fordelt på 16 lokale kredse sidder

med i en arbejdsgruppe under Center for Lige-

behandling af Handicappede, hvor man ser på

konsekvenserne af digitaliseringen. Her har

ULF peget på en række områder, hvor deres

medlemmer risikerer at få forringet deres vilkår

for indsigt og medindflydelse yderligere i takt

med at flere og flere data og informationer

digitaliseres. Et oplagt område er tilgængelig-

heden til elektroniske blanketter, hvor en un-

dersøgelse foretaget af Sensus ApS for Center

for Ligebehandling af Handicappede viser, at

hele 60 % af de testede blanketter ikke kan

anvendes med kompenserende teknologi. Det

betyder, at borgere med funktionsnedsættelse

i stort antal ikke kan benytte sig af offentlige

elektroniske blanketter. Selv om det ofte er den

gruppe, som har det største behov, og derfor

burde kunne opnå en stor lettelse i hverdagen

gennem den digitale forvaltnings udbredelse.

Udviklingshæmmedes LandsForbund:

Digitalisering bør understøtte ligestilling

LandsForbundets sekretariat i Vejle


FORENING FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE

– Helt konkret frygter jeg, at mange af

vores medlemmer fremover aldrig mere vil se

deres selvangivelse, siger Jane Jensen, der

er konsulent på ULFs sekretariat på lands-

kontoret i Vejle.

Et af problemerne er ifølge Jane Jensen, at di-

gitaliseringen ofte skal ske med de ressourcer,

der allerede findes i det offentlige system. Det

betyder, at man har en tendens til at se stort

på tilgængeligheden, lige som det er svært at

finde midler til at skaffe de udviklingshæm-

mede de rette kompenserende hjælpemidler,

blandt andet fordi en pc udstyret med de nød-

vendige hjælpe- og støttemidler ofte koster tre

gange så meget som en standard-pc.

Husk at skelneLige så vigtigt for ULF er det dog, at man i den

sociale sektor gør sig klart, hvad man doku-

menterer, og hvorfor man dokumenterer. I dag

bliver alle skåret over én kam, mener ULF:

– Hvorfor skal der f.eks. hele tiden skrives

journal-notater på alt, hvad vi foretager os? Vi

er jo ikke alle sammen syge? Vi skal bare have

lidt hjælp. Naturligvis kan der være borgere,

hvor det er nødvendigt at løbende at skrive

notater og journalisere, men man bør i højere

grad skelne mellem, hvad der skal skrives om

hvem, end tilfældet er i dag, siger formand

Lisbeth Jensen, der også finder det vigtigt, at

de udviklingshæmmede får mulighed for at

tjekke om indholdet i de digitale journaler er

korrekt:

– Skriver pædagogen, at han har rusket

en beboer? Noterede man, at borgeren gerne

vil have job i en zoologisk have? Hvis ikke

indholdet i dokumentationen er i orden, kan

det være lige meget med at dokumentere. Det

er vigtigt at få skrevet, hvad er der egentlig

skete og hvorfor? Og hvad skete der dagen

før? siger Lisbeth Jensen og understreger, at

ULF gerne vil være med til at definere, både

hvad og hvordan man dokumenterer, men også

hvordan man kan sikre adgang for de udvik-

lingshæmmede til at se, hvad der er skrevet

om dem selv.

Et liv som alle andreMålet for ULF er, at digitaliseringen skal føre

til bedre tilbud med større medindflydelse og

medbestemmelse over eget liv for de udvik-

lingshæmmede:

– Gang på gang oplever vi, at vores medlem-

mer mangler reel information om de muligheder

og tilbud, der findes. Ingen – hverken sags-

behandler, pædagoger eller forældre – fortæller

de udviklingshæmmede andet, end det man

synes, de skal vide. I den sammenhæng har

digitaliseringstiltag som Tilbudsportalen ikke

ændret meget. Den er tydeligvis lavet til pro-

fessionelle og svær at finde rundt i for de fleste

mennesker. Og hvad hjælper det egentlig at

få en liste over botilbud, når der reelt er op

til tre års ventetid for en udviklingshæmmet,

der fylder 18 år og gerne vil have en bolig i

nærområdet?

Lisbeth Jensen mener derfor, at samfundet må

gøre en større indsats for at tænke de udvik-

lingshæmmedes rettigheder ind i arbejdet med

digitalisering:

– Vi har ikke noget imod digitalisering, hvis

bare man laver systemerne, så vi kan være

med; tilgængeligheden skal være tænkt ind i

løsningerne fra starten. Desuden bør IT i højere

grad tænkes ind i pædagoguddannelserne. I

dag spiller IT kun en begrænset rolle i uddan-

nelsen, men pædagogerne bør være klædt på,

så de kan hjælpe vores målgruppe, lige som

man på bostederne og andre sociale tilbud bør

have computere, der står til rådighed for be-

boerne. Husk på, at udviklingshæmmede er et

udsat folkefærd, for vi er ikke så kloge. Derfor

har vi brug for al den hjælp, vi kan få for at

få adgang til de data, der ligger på nettet, nu

og i fremtiden, siger formand Lisbeth Jensen,

Udviklingshæmmedes LandsForbund.

Om Udviklingshæmmedes LandsForbund – ULF

ULF er en forkortelse for Udviklingshæm-

medes LandsForbund, som er en forening

for mennesker, der er udviklingshæm-

mede. Foreningens formål er at skabe

opmærksomhed omkring udviklingshæm-

medes livssituation og påvirke beslut-

ningstagerne for at opnå forbedringer.

ULF har et tæt samarbejde med for-

eningen LEV, som støtter deres arbejde

økonomisk.

Læs mere om ULF på

http://ulfweb.googlepages.com

Vi har også rettigheder

ULF, Udviklingshæmmedes LandsForbund har sat

ord på medlemmernes ønsker om at leve og blive

accepteret som ligeværdige borgere i samfundet:

• Som udgangspunkt har vi samme rettigheder

som alle andre

• Retten til at elske uden indblanding. Vi har

også følelser og vil selv bestemme. Respekter

mine valg.

• Ret til at flytte hjemmefra og bo som jeg vil, og

med den, jeg vil

• Jeg har ret til selv at bestemme og jeg har ret

til medbestemmelse, hvor jeg bor

• Hvem bestemmer om jeg er syg eller ej, hvis

ikke det er mig?

• Inddrag mig, når de handler om mig. Alt andet

er uetisk

• Respekter mig, mine valg og mit privatliv

• Ret til et liv som andre unge, uden altid at

blive behandlet som et barn

• Min kæreste og jeg har ret til at sove sammen

uden at nogen skal fortælle os, hvor og hvornår

vi må

• Alle tror, de ved, hvad der er bedst for mig,

men jeg bestemmer selv min livsstil

• Ret til et værdigt liv som ældre

• Put mig ikke i en kasse. Frihed for alle

Jane Jensen, konsulent, ULF

KONFERENCE


WORKSHOP

I forlængelse af konferencen om Social IT,

der samler centrale aktører fra myndigheder

og organi sationer inden for det sociale felt

inviterer vi Bosted Systemets brugere fra

landets sociale tilbud til en workshop om de

daglige erfaringer med IT.

– Team Online har i år valgt at lægge Bosted

Temadag i forlængelse af Social IT konferencen,

fordi det giver mulighed for at se brugernes

krav og ønsker i et større perspektiv. Med afsæt

i erfaringerne og forskningen inden for Social

IT vil vi fortsætte diskussionerne til årets

Bosted Temadag, som denne gang handler om

trivsel og arbejdsglæde, siger direktør Michael

Sandal. Han opfordrer alle Bosted Systemets

administratorer til at deltage alle tre dage

og lover derfor, at de IT-administratorer, der

deltager i konferencen, kan deltage gratis i

Bosted Temadagen.

Den 1. oktober på temadagen vil Team

Online i øvrigt løfte sløret for det kommende

IT-værktøj, der kan håndtere den obligatoriske

arbejdspladsvurdering (APV).

– Målet med vores APV-system er, at det

skal sikre en helt ny tilgang til arbejdsmiljø-

indsatsen på den enkelte arbejdsplads, siger

Michael Sandal.

Ingen udvikling uden brugerneDen årlige Bosted Temadag samler landets

administratorer af Bosted Systemet for at

videndele og brainstorme på nye funktionali-

teter til systemet.

– Vi har ingen udvikling uden brugerne.

De sidste 10 år har vi inddraget brugerne i

produktudviklingen, og det bliver vi ved med

fremover, lover Stine Pontoppidan Myltoft, der

som chef for forretningsudvikling er ansvarlig

for nye projekter i Team Online.

– Temadagen er en vigtig dag, da den giver

brændstof til årets udvikling og sikrer, at vi hele

tiden er på forkant med brugernes ønsker og

behov, fortsætter Stine Pontoppidan Myltoft.

Udviklerne hos Team Online har netop

besluttet at tage fat på udviklingen af version

4.0, og årets temadag giver en unik lejlighed

til at få input fra brugerne til nye moduler og

forbedringer, der forenes med myndighedernes

ideer om digitalisering af den sociale sektor.

Temadagen afholdes den 1. oktober, og dagen

vil byde på fagligt indhold fra kl. 10 - 17.30

og slutte af med fælles middag for dagens

deltagere.

Følg med på www.teamonline.dk

for løbende information om arrangementet

Bosted Temadag:

Her mødes brugerne

Her er eksempler på, hvordan brugernes behov er omsat til moduler

Det socialpsykiatriske tilbud Sukkertoppen i Vejle havde behov for en mere enkel og sikker

dokumentation vedrørende håndteringen af medicin for at minimere antallet af medicinfejl.

Resultatet blev Bosted Medicinhåndtering

Voksenpsykologisk Kontor i Århus betjener flere forskellige offentlige kunder, og institutionen

havde behov for at få udviklet et administrativt system, der kunne håndtere ydelsesafregning og

normtidsregistrering på medarbejdere.

Resultatet blev Bosted Hold til administration af oprettede grupper og hold samt Bosted Fora

Værkstedet Pilevej havde behov for at få sit eget IT-værktøj til håndtering af handleplaner og

dokumentation af den socialpædagogiske indsats samt et system, der kunne håndtere beregning af

løn til værkstedets brugere.

Resultatet blev Bosted Brugerløn til beregning og håndtering af arbejdsløn til brugere samt opfølgning

på den pædagogiske handleplan

Ulrik SchønnemannSystemudvikler

Kristian RasmussenKonsulent

Pia VanderKonsulent

m!cAlt-mulig-mand

Nye medarbejdere

Bosted Systemet på KvalitetsdatabasenNu kan du læse hele historien på Kvalitetsdatabasen om det første projekt på Lindebjerg i Aarup på Fyn,

der førte til udviklingen af Bosted Systemet. Formålet med den landsdækkende database er at opsamle,

registrere og dokumentere kvalitetsarbejdet på det social- og specialpædagogiske område. I Kvalitetsdata-

basen indberetter medarbejdere i den sociale sektor relevant og aktuelt materiale om kvalitet og udvikling.

Kvalitetsdatabasen er oprettet af Socialpædagogernes Landsforbund, Danske Regioner, Kommunernes

Landsforening og Det Kommunale Kartel i fællesskab.

Læs mere om projektet på www.kvalitetsdatabasen.dk/index.php?page=projectSearchResult&id=579

De pårørende har ordetPårørende til voksne handicappede på landets regionale botilbud er generelt meget tilfredse med tilbud dene

og har stor tillid til personalet. Det er konklusionen på den landsdækkende undersøgelse: "De pårørende har

ordet", der er gennemført af Center for Kvalitetsudvikling på vegne af Danske Regioner og de fem regioner.

Ca. 750 ud af 1000 pårørende i undersøgelsen har svaret, at de finder botilbuddet enestående eller godt.

Undersøgelsen viser, at det vækker størst tilfredshed blandt de pårørende, at de generelt føler sig velkomne

på tilbuddene som pårørende. Mindst tilfredse er de pårørende med den information, som de får om hvem,

der er ansat på tilbuddet og personaleressourcerne i det hele taget.

Hele rapporten kan læses og downloades på www.regioner.dk

Ny supportlinje på tlf. 63 17 73 32Team Onlines professionelle supportstab består nu af det hold af konsulenter, som brugerne på de sociale

tilbud møder til daglig i forbindelse med de planlagte undervisningsforløb. Vores hold af brugersupportere

sidder klar til at hjælpe, hvis den lokale administrator eller systemets superbrugere støder på udfordringer

i det daglige arbejde med systemet. Brugersupporten er åben mandag – torsdag i tidsrummet 8.30 - 12 og

12.30 - 15.45 samt fredag i tidsrummet 8.30 - 12 og 12.30 - 13.45 på telefonnummeret 66 17 73 32.

Team Online måler kundetilfredshedTeam Online interesserer sig for, hvad kunderne synes om virksomhedens service og konkrete produkttiltag

og gennemfører derfor en tilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen skal være med til at synliggøre de områ-

der, hvor vi kan gøre systemet og servicen endnu bedre.

Kundetilfredshedsundersøgelsen gennemføres i perioden 14. august – 31. august blandt alle brugerne af

Bosted Systemet. Det tager kun 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet på www.bosted.net/ktu, og der vil

blive trukket lod om en gavekurv til en værdi af 500 kr. blandt besvarelserne.

Resultaterne af undersøgelsen og vinderen vil blive præsenteret i næste nummer af BostedNYT.

Social IT konference

Bosted Temadag

Sæt kryds i

kalenderen

Sæt kryds i

kalenderen

29.-30.

1.

September

Oktober


TEMA

18 bostednyt · #20 2008

UDDANNELSESPSYKOLOGISK RÅDGIVNING

Lugten af permanent og lyden af brummende

føntørrer er det eneste, der umiddelbart

forstyrrer stilheden på Randers Tekniske

Skole. De fleste elever er på sommerferie,

da jeg gæster skolen på en varm sommerdag

i Juli. Frisøreleverne er dog ikke alene på

skolen, for tæt ved hovedindgangen sidder to

karis matiske kvinder Gunnþórunn Amarsdóttir

og Turi E. Frederiksen, der har travlt med at

forberede efterårets arbejde. De to kvinder

udgør tilsammen Ungdomspsykologisk rådgiv-

ningscenter, der skal sikre, at skolens gange

igen vil myldre af både engagerede og glade

murerlærlinge, wellness-assistenter og elever

på fitness-instruktøruddannelsen.

I gang på 15 minutterPsykologordningen har til opgave at fast-

holde eleverne på erhvervsungdomsuddan-

nelserne på Randers Tekniske Skole, Han-

delsskolen Minerva og Randers Social- og

Sundhedsskole. Psykologteamet er etableret

for en 2-årig periode som et led i erhvervs-

skolernes indsats for at sikre at 95 % af en

årgang gennemfører en ungdoms uddannelse.

Fra projektets start var psykologerne

Gunnþórunn og Turi klar over, at de havde

behov for et IT-system, der kunne samle hver-

dagens notater og aftaler digitalt. Gunnþórunn

forklarer, at de i løbet af en arbejdsuge tilbyder

rådgivning tre forskellige steder i Randers, og

derfor er et internetbaseret system som Bosted

helt essentielt.

Det var takket være Turis kontakter på sin

tidligere arbejdsplads på Metadonklinikken

i Århus, at de begge blev opmærksomme på

Bosted Systemet. Da beslutningen først var

truffet og systemet implementeret i februar

2008 var de i gang med at bruge systemet, og

de fortryder ikke valget.

– Et kvarter var præcis den tid, det tog at

oprette en klient i systemet, siger Gunnþórunn

og uddyber, at de vigtigste funktioner i Bosted

Systemet for dem er dagbogen og kalende-

ren for at kunne booke de mange aftaler i

ugens løb. Funktionaliteter som statistik og

hold tilmelding har senere vist sig at være

en bonus, vi har haft stor glæde af, forklarer

Gunnþórunn.

Statistik kan sikre projektetMuligheden for at kunne trække statistisk data

er et særdeles vigtigt redskab, når psykologerne

skal overbevise andre om rådgivningens succes.

For Gunnþórunn og Turi er den korte tidsramme

ikke en stress faktor, de ser det i stedet som en

motivationsfaktor, at være tilknyttet et projekt,

der lige som skolen er i konstant udvikling. På

det punkt har Bosted Systemet vist sig at være

det rigtige IT-værktøj.

– Bosted Systemets fleksibilitet giver os

mulighed for at tilpasse systemet i takt med

at behovet for rådgivning ændres, når omgivel-

Bosted Systemet sikrer, at vores ydelser matcher elevernes skiftende behov


UDDANNELSESPSYKOLOGISK RÅDGIVNING

serne forandrer sig, forklarer Turi og uddyber:

– Ved at trække statistik på eleverne har vi

konstant en føling med hvilke ydelser, der er

behov for og får dokumenteret grundene til, at

de unge dropper deres uddannelser.

Gunnþórunn og Turi er enige om, at de i

løbet af efteråret skal lære at udnytte Bosted

Systemets statistikfunktion bedre, så de kan

få dokumenteret rigtigt. Gunnþórunn er derfor

sikker på, at hun til den tid vil hænge i røret

til Team Onlines support mindst et par gange.

Hun vedkender sig med et smil, at Turi er mere

ordensmenneske end hende selv, og derfor har

haft til opgave at få kategoriseret og organiseret

rådgivningens ydelser i systemet indtil videre.

Bosted til praktiserende psykologerGunnþórunn og Turi er de første psykologer,

der bruger Bosted Systemet, men de er ikke i

tvivl om at flere vil følge efter.

– Jeg kan egentlig ikke se noget, der skulle

forhindre andre psykologer i at bruge systemet.

Selvom det ikke er skræddersyet til vores fag-

gruppe, imødekommer systemet psykologers

behov for dokumentation og journalføring,

siger Gunnþórunn.

Turi forestiller sig, at hvis andre praktiseren-

de psykologer skulle bruge Bosted Systemet

ville de typisk vælge at dokumentere efter en

skabelon, der omfatter den samlede psykolog-

iske udredning.

– Der vil være behov for at differentiere

mellem de forskellige typer af diagnose. Der er

f.eks. stor forskel på hvilken type angst, der er

tale om. Det kan være en social angst, panik

angst eller depression, forklarer Turi.

DagbogsnotaterPå en god dag registrerer psykologerne på com-

puteren efter hver samtale, men Gunnþórunn

indrømmer, at de i travle perioder godt kan

mangle opfølgning på 10 samtaler.

Så er det lidt af en hurdle at få indtastet de

håndskrevne notater fra samtalerne, indrøm-

mer hun.

Det, der dokumenteres er typisk samtalens

hovedtemaer, og de aftaler de har indgået med

eleven. Det kan f.eks. være konkrete opgaver

eleven får, som der skal følges op på til den

næste samtale.

– Bosted Systemet giver overblik og konsoli-

derer indtrykkene fra samtalerne, så vi husker

alt, hvad der er relevant. Der kan nemlig gå et

stykke tid, før vi ser eleverne til næste samtale,

forklarer Turi.

Psykologerne omtaler den første samtale

som den visiterende samtale, hvor centrale

forhold som familie, barndom og skoleforløb

noteres og forventningerne afstemmes. Det

omfattende notatapparat fra den indledende

samtale sikrer, at psykologerne kan danne sig

et fuldkomment billede af eleven ved senere

samtaler.

– Bosted Systemet hjælper os med at holde

styr på relevante navne fra elevens verden, og

giver besked, når eleven har fødselsdag, siger

Gunnþórunn.

Opsamling af værdifuld videnDet er en vigtig del af psykologernes arbejde

at følge op på elever, der udebliver fra en sam-

tale og dem som ikke længere vil have hjæl-

pen. Psykologteamet benytter især sms til at

komme i kontakt med de unge og denne viden

registreres og opsamles i Bosted Systemet.

I den forbindelse nævner Turi, at det er

meget relevant at trække statistik på, hvor

mange der dukkede op til den visiterende

samtale. Som regel bliver eleverne henvist af

studievejle deren eller kontaktlæreren, men

desværre er der nogle elever som alligevel ikke

kommer.

Gunnþórunn og Turi er dog påpasselige med

at bruge sms til påmindelser for de vil ikke

fratage eleverne ansvaret for en aftale.

Det kræver en ekstra forpligtelse, at de

kommer af sig selv, og det er netop hjælp til

selvhjælp, som er psykologordningens koncept,

siger Turi. De gør meget ud af, at ordningen er

frivillig og lægger vægt på at være let tilgænge-

lige over for målgruppen ved at være fysisk til

stede på skolen.

Konstruktionen giver dem mulighed for at

sætte ind andre steder end hos eleven selv.

– Det kan være, at problemet ligger i skolens

praksis eller i lærernes forudsætninger, og i den

forbindelse er det nærliggende, at vi fungerer

som skolens sparringspartner og ikke som en

isoleret instans uden for skolens rækkevidde,

siger Gunnþórunn.

Gunnþórunn og Turi bruger derfor Bosted

Systemet til at blive klogere på de unge og

deres handlemønstre. Foreløbig tegner billedet

sig sådan, at det oftest er de kvindelige ele-

ver, der har problemerne med eksamensangst

typisk pga. høje forventninger til sig selv.

Problemet for skolens fyrer kan ofte relateres

til dårlige erfaringer med tidligere skolegang,

der kan medvirke til at nogle ikke tror nok på

sig selv til at kunne gennemføre en uddannelse

som eksempelvis tømrer.

– Nu er den psykologiske rådgivning for-

holdsvis ny, men i løbet af den 2-årige periode

vil der helt klart være behov for erfaringsop-

samling og til det formål kan Bosted Systemet

også være et godt hjælpemiddel, fastslår Gun-

nþórunn. (KB)

Om Hold fast - Uddannelsespsykologisk rådgivning

”Hold fast” er et nyoprettet psykologteam på

erhvervsungdomsuddannelserne på

Randers Tekniske Skole, Handelsskolen Minerva

og Randers Social- og Sundhedsskole.

Psykologteamet har til opgave at støtte elever på

uddannelserne i at opnå og fastholde forudsætnin-

ger for at gennemføre deres ungdomsuddannelse.

De tilbyder individuel rådgivning og gruppebase-

rede ydelser som f.eks. omhandler eksamensangst.

Psykologerne tilbyder kognitiv behandling og op

til ti samtaler til eleverne efter konceptet hjælp til

selvhjælp efter ønsket om ikke at være en proces-

maskine, der færdigbehandler eleverne.

Psykologteamet har desuden til opgave at

forebygge ekskluderende mekanismer i skoler-

nes praksis og kvalificere lærernes forudsæt-

ninger for at forbedre trivslen hos eleverne,

derfor yder psykologerne desuden supervision og

underviser lærere og mentorer på de tre skoler.

Læs mere på

www.holdfast.nu

Documents

Bosted NYT 20