4
Rådgivning om start og drift af skolehaver - I DET GRØNNE KLASSEVÆRELSE ÅBN OP FOR EN SPISELIG SKOLEREFORM

Brochure Jyske Skolehaver

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Brochure Jyske Skolehaver

Rådgivning om start og drift af skolehaver

- I DET GRØNNE KLASSEVÆRELSE

ÅBN OP FOR EN SPISELIG SKOLEREFORM

Page 2: Brochure Jyske Skolehaver

UNDERVISNINGSMATERIALE

UDDRAG AF “DEN NYE FOLKESKOLE - EN KORT GUIDE TIL REFORMEN”

”Motion og bevægelse bliver integreret i alle elevers skoledag i gennemsnit 45 minutter dagligt. Fordi det styrker elevernes motivation, læring og sundhed. ”

”Nye fag – håndværk og design samt madkundskab: Eleverne skal lære om sundhed og om mad fra jord til bord. De skal lære at udvikle en idé fra proces til færdigt produkt. Fordi deres innovative og kreative kompetencer skal styrkes, og fordi skolen skal afspejle, at Danmark både er et viden- og et produktionssamfund. ”

”Varieret og virkelighedsnær undervisning: Den længere skoledag giver rum for at variere undervisningen. Fordi den klassiske tavleundervisning skal kombineres med praktiske læringsformer, der udfordrer og motiverer de både fagligt stærke og fagligt svage elever.”

CITAT PÆDAGOGISK LEDER I FORB. MED PLANLÆGNINGSMØDE:

”Det er nemt for lærerne at gå til, da der allerede foreligger målstyret undervisningsmateriale – det sparer deres forberedelsestid”

SUCCES I SKOLEHAVEN

Skolehaven kan anvendes i undervisningen i følgende fag, hvor der ligger målstyret undervisningsmateriale udarbejdet af Undervisningsministeriet og Fødevaremi-nisteriet:

• Dansk• Matematik• Madkundskab • Natur/teknik

Andre fag hvor skolehaven med fordel kan anvendes er:

• Understøttende undervisning• Billedkunst• Sløjd

Rigtig meget undervisning kan gøres konkret og synlig, når den foregår i skolehaven. Eleverne får oplevelsen af, at abstrakt matematik kan gøres meget konkret og praktisk anvendeligt, når de fx skal opmåle store arealer i skolehaven – eller når de skal regne på, hvor meget udbytte de kan få ift. til det, de har sået.

Lærerne står for den fag-faglige undervisning i skolehav-en. Jyske Skolehaver hjælper jer i gang med de praktiske forberedelser, planlægning af undervisningsforløb, samt sparring undervejs i forhold til jeres behov.

Udsagn fra lærere fortæller, at lærerne føler sig støttet i deres nye undervisningsarena, når skolehave-konsulenten kommer på besøg et vist antal gange i løbet af sæsonen, hvor de konkret får hjælp til de dyrkningsmæssige udfordringer, de står med i skole-haven.

For at få succes med undervisningen i skolehaven, kræver det, at der fra start er taget højde for, at dyrkningsarealet passer til jeres behov, og at de af-grøder børnene dyrker er anvendelige ift. skolehaven. Her tænkes specielt på behov for vand, pleje og høst-tidspunkt, samt hvilke planter der passer til netop det, der skal undervises i. Her vejleder Jyske Skolehaver jer i, hvilke grøntsager og frugter der giver god mening at anvende i skolehaven.

RÅDGIVNING OM

SKOLEHAVER

Page 3: Brochure Jyske Skolehaver

INTEGRATION

Skolehaven kan anvendes som et redskab i forbindelse med integration. Erfaringer viser, at flygtninge og migranter hurtigere lærer sproget, når de står med helt konkrete opgaver i hænderne. Desuden har arbejdet i haven positiv indvirkning på nerve-systemet og dermed indlæringen. I forbindelse med skolehaven kan forældrene involveres i samarbejdet. Det vil betyde en hurtigere og nemmere tilknytning til skolen og de andre forældre, samt at det giver dem en konkret opgave at udfylde, som giver mening.

SAMARBEJDE MED DET OMKRINGLIGGENDE SAMFUND

Skolehaven kan med fordel etableres som samar-bejde mellem flere aktører i det lokale samfund. Fx kan der samarbejdes med det lokale plejehjem, spejderne, lokale virksomheder, foreninger og forældre. Aktørerne deles om det praktiske arbe-jde, der ligger i at drive en flot og velfungerende skolehave. Disse kan give en ekstra hånd med pas-ning i ferier, og arbejdsdage, hvor haven klargøres til såning eller til vinter, samt deltage i den årlige høstfest i haven.

EN SKOLEHAVE ER MEGET MERE END BLOT DANSK OG MATEMATIK I NATURLIGE OMGIVELSER

Merudbytte: Eleverne lærer nogle af de basale færdigheder omkring havedyrkning og mad-lavning, som det ikke længere er en selvfølge, at de lærer derhjemme. De lærer helt basal viden omkring bæredygtighed og økologi, og i større per-spektiv lærer de at drage omsorg for vores natur. De får en helt konkret oplevelse af, at vi er afhæn-gige af vores jord for at dyrke vores mad, og derfor skal passe på den.

SUNDHED

Erfaringer viser, at børn helt naturligt får lyst til at smage, spise og tilberede de grøntsager, de selv har dyrket. Set fra et sundhedsmæssigt pers-pektiv er dette et stort plus. Skolen vælger, om afgrøderne skal anvendes i skolekantinen, under-visningen eller med eleverne hjem.

CITAT LÆRER I FORB. MED PLANLÆGNINGSMØDE:

” Det er nemt at gå til denne opgave (skolehaven) da det er meget konkret”

Page 4: Brochure Jyske Skolehaver

Tlf. 22 58 96 [email protected]

www.jyskeskolehaver.dk

RÅDGIVNING

Er I en skole eller en kommune som går med tanker om at etablere en skolehave og ønsker konkret hjælp og sparring til, hvordan det gøres i praksis, så kontakt os for en uforpligtende samtale. Så finder vi sammen ud af, hvordan Jyske Skolehaver kan hjælpe netop jer videre med at etablere og drive en skolehave.

JYSKE SKOLEHAVER TILBYDER FØLGENDE:

• Tegning og indretning af skolehaver, udekøkkener, udeværksteder og bålhuse

• Viser hvordan skolehaver, udekøkkener, udeværkst-eder og bålhuse kan anvendes i undervisningen

• Dyrkningsmæssig viden. Faciliterer undervisningen i haven efter jeres behov, og viser konkret hvordan man sår, luger, plejer, vander og høster

• Udarbejdelse af budget for etablering og drift

• Viser egnet undervisningsmateriale til målstyret un-dervisning i fagene dansk, matematik, natur/teknik og madkundskab

• Samarbejder med lærere omkring planlægning af forløb i skolehaven

• Foreslår egnede afgrøder til skolehaven

• Myndighedsgodkendelser

• Fondsøgning

SKOLEHAVEKONSULENT RANDI BEIERHOLM

Jeg er uddannet haveambassadør inden for Landsforeningen Praktisk Økologi. Jeg har 10 års erfaring som bygningskonstruktør inden for området projektering og projektstyring. Kompetencer fra dette område har jeg kombineret med livslang praktisk erfaring og interesse i økologisk havedyrkning. I Jyske Skolehaver rådgiver jeg skoler og institutioner omkring etablering og drift af skolehaver. Jeg underviser endvidere i fritidstilbudet "På kanten af skoven", hvor jeg i løbet af sæsonen viser børn hvordan de dyrker egne økologiske grøntsager, samt hvordan de tilbereder mad af deres høst.