V

INte

R 2

014

id nr.: 42163

Vinter 2014 · 79. årgang MEDLEMSMAGASIN

Alletiders opfi ndelser

GIV Et MEdLEMSKAB I GAVE SIDE 36

dyk ned i de store ideer bag

din cykeltur

SiDE 10-17

TIdLIgT FoRåR I

ItALIENS HæLSIDE 26

lÆg tRÆ UNDeR tRÆet

Stilrent organisk cykelgrej skyder frem.

Side 23

SlUt MeD SlUNKNe BAtteRIeR

Lad din computer oplade cykellygterne.

SIDE 24

HVORFOR eR Det SÅ SVÆRt ...

... at få cyklen med toget?Vi undersøger sagen.

SIDE 30

»Alt I tRAFIK SKAl JO VÆRe BROK«

Transportministeren om at turde gøre sig upopulær.

SIDE 20

tEMA:

Glæden varer længe Giv et års medlemskab i gave.

Eller besøg Cyklistbutikken 1905, hvor vi

håndplukker cykler og udstyr, der er skabt til

at holde. Så varer julen ikke kun til påske!

Se mere side 34-36

LæNGEåBENt I BUtIKKEN!til 23. DEcEMbER MaN-FRE: 8.30-18.00løR: 11-15

2

30

39

Indhold

2

18

26

8Fransk stål med italiensk lir 4En racer, et sydfransk loppemarked og en woweffekt

nyt & noter 6Nyheder fra cykelverdenen

Export/import 8Gode cykelløsninger fra Danmark og udlandet

TEma: alletiders opfi ndelser 10Hjulet – og andre ideer, der gør, at du kan cykle

Et øjeblik 18Mountainbikes i klassesæt

»alt i trafi k skal jo være brok« 20interview med transportministeren

Læg træ under træet 23Fem lækre julegaver i træ

Lad computeren oplade lygterne 24anmeldelse af usb-genopladelige lygter

Tidligt forår i Europas urtehave 26i italiens hæl Puglia blomstrer alt i februar

Cyklen med toget: Hvorfor skal det være så svært? 30En forviklingshistorie om bestilling af cykelbilletter

nyt fra årets landsmøde 32

mEdLEmMedlemstilbud 34Giv et medlemskab i gave 36Mød et medlem 37

I CYKLISTEnS TJEnESTE 38Om alt det, vi mener og gør

En cykelsensation har ramt Danmark, kunne

man læse i cyklistER i juni 1968. Efter at have

trillet rundt på tunge cykler med ingen eller

max tre indvendige gear fi k danske hverdags-

cyklister endelig adgang til sidste nye skrig in-

den for cykelopfi ndelser: den sensationelle en-

gelske cykel med fem indvendige gear.

»til trods for, at der i mange år i udlandet har

eksisteret et navgear med 4 gear, har man her-

hjemme kun kunnet få cykler med 3 gear i navet

… Nu er cyklen med 5 gear i navet kommet her-

til«, skrev bladets redaktør børge boie begej-

stret.

cyklistforbundet havde endnu ikke haft lej-

lighed til at studere cyklen nærmere. Men redak-

tøren forestillede sig »en aldeles pragtfuld cykel

til et stærkt bakket terræn.« Og det var på tide,

konstaterede han: »… vi må hilse denne hårdt til-

trængte forbedring velkommen. (…) lige siden is-

tiden har bakkerne ligget der som en udfordring

til cykelfabrikanterne, men først nu begynder

det at lysne«.

Husker du … 1968?cHRistiNa bRitZ NicOlaisEN (tEkst)

Leder:

du må ogSå mEnE nogET: lOG iND OG skRiV

DiN MENiNG På: CYKLISTFoRbundET.dK

CYKLISTFoRbundETS HovEdbESTYRELSE: JEttE GOtscHE, laNDsFORMaND (FRb), MikE HEDluND-wHitE, NæstFORMaND (aalbORG), JENs kVORNiNG, kassERER (kbH), HENRik ERiksEN (kHb), bJaRNE

aRilDsEN (GulDbORGsuND), aNDREw kJæRulFF-MaDDOck (syGklistER), JENs PEtER HaNsEN (RaNDERs) OG claus bONNEViE (GRibskOV). SuppLEanTER: biRGittE RøNNiNG (HOlstEbRO) OG RuDi tO-

biscH (albERtsluND).

Større resultater kræver fl ere medlemmer

AF JETTE GoTSCHE, LANDSFoRMAND

36

20

På mange måder blæser vinden den rigtige vej for Cyk-

listforbundet. vi har med held vundet gehør for bud-

skabet om cyklen som løsning på udfordringer som

trængsel, miljø og livsstilssygdomme. og gennem

frugtbare samarbejder med mange andre organisatio-

ner, bliver vi stadigt stærkere i forhold til beslutnings-

tagerne og i den offentlige debat.

Men ser vi på vores økonomiske fundament, er der

modvind. Selvom Cyklistforbundet er med til at løse

væsentlige samfundsproblemer, er vi ikke på fi nanslo-

ven. Derfor arbejder vi hele tiden hårdt for at skaffe

penge – både til den helt basale foreningsdrift og vores

mange aktiviteter. Flest midler kommer fra fonde og

andre private sponsorer, mens medlemmerne og butik-

ken bidrager med en mindre, men utroligt vigtig andel:

Det nemlig penge, som vi selv kan bestemme over.

I de seneste år har Cyklistforbundet også fået penge

til fl ere vigtige projekter fra den statslige Cykelpulje.

Det samme har en lang række kommuner, som har kun-

net gennemføre cykelprojekter, som de ellers umuligt

kunne fi nansiere alene. Desværre udløb den femårige

pulje i år, og trods ihærdigt lobbyarbejde er det kun

lykkedes at få afsat penge til ét års forlængelse. Sådan

bliver det formentligt ved de kommende fi re år, indtil

politikerne skal lave det næste store trafi kforlig, og der

igen er større beløb på forhandlingsbordet.

I praksis betyder det, at vi skal arbejde ekstra hårdt

og tænke endnu mere kreativt, hvis den positive

udvikling på cykelområdet ikke skal gå i stå.

Men er der ikke noget, vi selv kan gøre for at forbed-

re økonomien?

Jo, vi kan alle hjælpe med at skaffe fl ere medlemmer

til Cyklistforbundet. Det styrker både vores stemme og

vores økonomiske fundament.

Julen nærmer sig, så hvad med at give et medlem-

skab i julegave til en, som cykler, men som ikke er cyk-

let ind i Cyklistforbundet endnu?

Næstenummer

af CYKLISTER får du i april

I øvrigt mener vi …

… at Aarhus Kommu-

ne har fat i den lange

ende, når de med ven-

lige skilte på cykelsti-

erne guider cyklister

til at sætte farten ef-

ter forholdene:

I næste nummer får du bl.a.

tips & tricks til

cykelferien!

vi guider til gode

dage på to hjul.

10

Fejl i pral:

I sidste nummer pra-

lede vi om to cykel-

stier, som blev til ef-

ter ihærdigt arbejde

fra Cyklistforbundets

lokalafdelinger. His-

torien var god og

sand – men geografi -

en var sløj, for vi kom

til at bytte om på sti-

erne. I den korrekte

version ligger Him-

merlandsstien ved vi-

borg og Tipvognssti-

en ved Lemvig.

3

Vi er i den måned, hvor alle kanaler viser klip fra året, der gik. Mens vi

resten af året har travlt med at komme fremad, fremkalder nytåret et

øjebliks vemod, hvor vi ser os tilbage. Men kun et øjeblik. For så skal vi

videre, og allerhelst springer vi ind i det nye år!

Jagten på fart og fremskridt er en basal menneskelig drift. Og det er

cyklen alletiders eksempel på. Helt fra start et knoglerystende vædde-

løbskøretøj, som alverdens opfindere stod i kø for at gøre endnu hurtige-

re – og i dag, små 200 år senere, udvikler vi stadig. På vej er fx nye, lette-

re materialer og højintelligente trafiksystemer, der skal føre os hurtigere

gennem byen.

Nytårets klarsyn på det gamle og det nye har givet inspiration til te-

maet i dette nummer. Her får du otte siders tour de force fra hjulet til

nanoteknologi. Du kan dykke ned i de opfindelser og ideer, der ligger

bag hver eneste cykeltur, du tager i dag. Og læse med, når vi spørger

fremtidsforskeren, hvad der venter os, når vi springer 20 år frem.

God læselyst & godt nytår!

Rikke Ravn Faber

Redaktør

Jagten på fart

CYKLISTER vInTER 2014

Nr. 4 – 2014. 79. årgang

Medlemsmagasin Udkommer fire gange årligt. Næste gang i april 2015.

Ansv. redaktør:Rikke Ravn Faberrrn@cyklistforbundet.dk

RedaktionLotte Malene Ruby Christina Britz Nicolaisen Lasse Skou HauschildtTine Permild

RedaktionsudvalgBjarne ArildsenAnita CorfixsenAndrew Kjærulff Maddock

Oplag 13.500 eksemplarer

Forsidefoto SSPL/Science Museum,Polfoto

AnnoncerCyklistforbundetTlf. 33 32 31 21cyklister@cyklistfor- bundet.dk

Design og produktionDatagraf Communications

ISSN 0109-2790

Her bor vi Cyklistforbundets sekretariat og butikRømersgade 5-71362 København K

Telefontid man-fre 10-12 og 13-15Tlf. 33 32 31 21post@cyklistforbundet.dkcyklistforbundet.dk

EFtERtRyk tillaDt MED kilDEaN-

GiVElsE. i REklaMEøJEMED kuN

EFtER aFtalE MED REDaktiONEN.

FøLg oS på TwITTER: NyHEDER OG POlitiskE HOlDNiNGER OM cyklisME.

læs MED, sPRED buDskabEt OG siG DiN MENiNG På @CYKLISTFoRbund

Jagten på fart og

fremskridt er en basal

menneskelig drift. Og det

er cyklen alletiders

eksempel på.

Smukke cykler – ja tak? Tjek #pedalkraft på Instagram.

Ho-Ho-Hooo!Giv et medlemskab i gave.

Se side 36

Savner du os?Næste nummer af CYKLISTER får du i april.

Ska’ vi mødes i din indbakke indtil da?

cyklistforbundet.dk/nyhedsbrev

4

Fransk stål med italiensk lir

på dEnnE SIdE Kan du I HvERT nummER mødE ET

mEnnESKE mEd ET SæRLIgT FoRHoLd TIL SIn CYKEL

aF

ME

tt

E iV

ER

sEN

(tE

ks

t) O

G M

ikk

El ø

st

ER

Ga

aR

D (F

Ot

O)

Min cykel fandt jeg på et loppemar-

ked i Sydfrankrig sidste sommer. Jeg

var med mine bedsteforældre og

min kæreste på ferie, og da vi så

den, kiggede vi alle på hinanden

med et wauw!

Dengang kørte jeg rundt på en

gammel damecykel og ønskede mig

en racer. Loppecyklen kostede 35

euro (ca. 270 kr., red.), så det var bil-

ligt for sådan et flot Peugeotstålstel.

Heldigvis rejste mine bedsteforæl-

dre med campingvogn og havde

plads til at tage cyklen med hjem

til Danmark.

Jeg fik en anden racer foræret.

Den var for stor – men havde nogle

lækre dele af det italienske mærke

Campagnolo. Min svigerfar er cykel-

entusiast og gik helt i spåner over

dem. Med hjælp fra en ven, der er cy-

kelmekaniker, fik jeg samlet en cykel

af det franske stel og de italienske

hjul, bremser, gearskifter og krank.

Den trekantede cykeltaske fulgte

også med. Jeg ved godt, at ryttere i

lycratøj og cykler til over 40.000 kr.

mener, at tasken ikke må sidde dér

under stangen. Den skal sidde under

sadlen. Men det, synes jeg, er noget

pjat.

Bagskifteren knækkede kort efter,

at cyklen var færdig. Dér stod jeg i

cykelsko klokken bæ om morgenen

og måtte gå hjem i cykelsko for at

skifte til en anden cykel. Heldigvis

fandt jeg en anden gammel Cam-

pagnolo-bagskifter til 500 kr. hos en

cykelhandler på Nørrebro.

Jeg er meget glad for cyklen – og-

så i regnvejr. Jeg er et af de få men-

nesker, der elsker at cykle i regnvejr.

Det er dejligt at få vand i hovedet.

Hvor min cykelpassion stammer fra,

ved jeg ikke. Jeg har bare altid godt

kunnet lide at cykle og brugt det til

transport. Jeg har ikke kørekort og

nægter at tage det offentlige. Det er

simpelthen for dyrt. Med cyklen kan

jeg nå alle steder i København inden

for en halv time.

Racercyklen bliver normalt ikke

brugt til daglig transport. Det er min

turcykel, og jeg forsøger at køre om-

kring 100 km på den om ugen.

Jeg propper kager og bananer i

lommerne på min cykelbluse og så

bare af sted. Gerne ud til Vestvol-

den eller ud på Amager, væk fra by-

en, hvor der ikke er lyskryds, og hvor

man selv bestemmer, hvornår man

vil holde pause. Der er kun andre

cyklister og folk på rulleskøjter. Det

er lige til at leve med.

Det fede ved at cykle i forhold til

at løbe er, hvor langt man kan nå

væk fra byen på bare en halv time.

For mig er det ren terapi at køre

lange ture alene og ikke tænke på

noget, men bare tømme hovedet.

Jeg kører dog også sammen med

andre i en uofficiel cykelklub kaldet

Lømlerne.

I klubben kan man køre på stål,

aluminium eller carbon. Kriterierne

for at være med er, at cyklen har

gedebukkestyr, og man er venstre-

orienteret.

Mig

& min

cykel

mennesket: Andreas Ziegler, 25 år, snedkerlærling.

Cyklen: Peugeot-racer fra 1980’erne med Campagnolo-dele fra 1990’erne.

Rebelsk taske:

Passer perfekt under

stangen – hvor den

egentlig ikke må

sidde.

De unikke Reelight EGO cykellygter er USB genopladelige så du slipper for at tænke på batterier. Beslagene er nemme at tilpasse og lygterne klikkes på af magneter. Lygterne lyser automatisk så snart de kommer på. Med magneterne klikkes lygterne nemt sammen til én lille enhed der er nem at medbringe.

Reelight EGO er storebroren til den prisvindende Reelight GO som er designet af et af Skandinaviens førende designbureauer – KiBiSi, som har vundet adskillelige design- og innovationspriser.

KiBiSi & Reelight Present

USB Rechargeable Bike Lights

EGO

Tel. 86 74 24 90 info@reelight.com | www.reelight.dk EGO

6

pendlercyklerRanders

Det er blevet trendy at

leje i stedet for at eje i

Randers. i hvert fald blev

byens nye pendlercykler

revet væk på bare fire

måneder. Pendlere kan

abonnere på cyklerne og

bruge dem til og fra sta-

tionen. kommunen hå-

ber i fremtiden at kunne

øge antallet af cykler.

cibi.dk/dincykelby

Studiecykler Lyngby-Taarbæk

til en god studiestart hø-

rer en god cykel, mener

de i lyngby-taarbæk.

kommunen fikser brugte

cykler og sælger dem for

500 kr. på cykelmarkeder

til byens studerende. De

studerende står i kø for

at købe, så efter planen

bliver markedet til en

fast del af studiestart.

vidensby.dk

Elcyklerodense m.fl.

test en elcykel gratis i

tre måneder, tilbyder et

projekt, som kører over

tre år i en håndfuld kom-

muner. Her får 1.700 bilis-

ter med over fem km til

arbejde lov til at opleve

elcyklens fordele. Mange

vælger at fortsætte på

egen elcykel, viser de før-

ste resultater.

otm-app.dk

vind-i-håret-cyklerKøbenhavn m.fl.

”cykling uden alder” hed-

der et projekt, hvor ældre

får gode oplevelser og

vind i håret, når de kom-

mer på køretur i pleje-

centerets røde rickshaws.

ideen startede i det små

på københavnske pleje-

centre, men breder sig

nu til andre steder i lan-

det.

cyklingudenalder.dk

vi har hørt, at …

… nordjyder er lan-

dets mest lovlydige

cyklister.

… aarhusianerne er

blevet så flittige til at

cykle, at byen er ramt

af cykelparkerings-

kaos.

… cyklister kommer

oftere til skade end

andre trafikanter.

… Christianiabikes

har fået Dansk Design

Centers klassikerpris.

Prisen blev overrakt af

Kronprins Frederik,

der selv er ladcyklist.

… cykelfirmaet Jopo

har holdt et cykelløb,

hvor det gjaldt om at

komme sidst.

6

Nyt & Noter AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)

målrettede cykler- med succes

KlOKKeRNe RINgeDe FOR KlIMAet: Der var dystert nyt om klodens fremtid, da FN’s klimaforskere i oktober besøgte

København. En råkold aften mødte hundredevis af cyklister op på Rådhuspladsen og ringede med cykelklokkerne for at

vække verdens politiske ledere. Kunstneren Olafur Eliasson understregede pointen med en gigantisk, smeltende isskulptur

– og klimaminister Rasmus Helveg Petersen talte ned til klokkernes klang (øverst t.h.).

Vinder af ELmIngpRISEn 2015 se side 32

FO

tO: M

aR

ia l

iND

skO

V J

ac

Ob

sEN

KILdE: cyklistFORbuNDEts

MEDiEOVERVåGNiNG.

abonnéR: cyklistFORbuN-

DEt.Dk/NyHEDsbREV

7

Få mERE FRa oS: NæstE NuMMER aF cyklistER uDkOMMER i aPRil.

kOMMER Du til at saVNE Os? så tJEk CYKLISTFoRbundET.dK/nYHEdSbREv

CykelTuristUgen 2015

til sommer samler cyklistfor-

bundets afdeling på Højfyn sto-

re og små til CykelTuristUgen

2015. Det smukke Vissenbjerg og

omegn danner rammen for en

uge med fælles cykelture, hyg-

geligt samvær og god indkvarte-

ring. alle, der kan lide at cykle i

sommerlandet, er inviteret. så

sæt kryds i kalenderen – det

sker i uge 30.

Medlemmer får en invitation

med posten i januar.

Cyklistforbundet hedder nu

Cyklistforbundet

Dansk Cyklist Forbund har vi hed-

det siden 1905. Men i mundtlig tale

hedder vi Cyklistforbundet – og på

landsmødet i oktober blev kalde-

navnet ophøjet til også at være det

officielle navn.

Læs mere om landsmødet side 32-33

”gør tyven træt” hed vinderideen, da transportmini-

steriet tidligere i år udskrev en idekonkurrence mod

cykeltyverier på stationerne. ideen var mekanisk og

gik i al sin enkelthed ud på at skabe bedre mulighe-

der for fastlåsning af cyklen til cykelstativet – bl.a.

via en fastmonteret wire i stativet. Michael Enghoff

Hansen havde udtænkt ideen og vandt et gavekort

på 10.000 kr. til cykelhandleren. Hele 516 personer

sendte ideer ind. transportministeren er på vej med

anbefalinger på området.

godE IdEER SKaL bEKæmpE CYKELTYvERIER

gult lys betyder stop!

Jeg kan lige nå det!

N

år m

an k

an c

ykle

3

%

N

år m

an h

ar e

n c

ykel

1

%

N

år m

an c

ykle

r en

gan

g i m

elle

m 2

6 %

N

år m

an o

verv

ejen

de

bru

ger

cykl

e 62

%

N

år m

an a

ltid

cyk

ler

6 %

A

nd

et

2 %

Hvornår er man en cyklist?

KILdE: cyklistFORbuNDEt OG is it a biRD, sEPtEMbER

2014. sPøRGEskEMa til DEltaGERNE i ”Vi cyklER til

aRbEJDE”. DEltaGERNE HaR sVaREt På HVilkEt uD-

saGN, DE VaR MEst ENiGE i.

For mange tager chancen: Taxagrønt er desværre ikke kun for taxaer – hver fjerde cyklist kører ind i mel-

lem over for gult, selv om de kan nå at stoppe. KILdE: uNDERsøGElsE uDFøRt aF tNs GalluP/GJENsiDiGE FORsikRiNG, 2014.

8

også ret smart:

genbrugsguld

I Middelfart skal

turister fremover

køre rundt på

brugte cykler, som

de lejer hos turist-

bureauer, hoteller

og campingplad-

ser. Projektet er et

samarbejde mel-

lem kommunen,

turistforeningen

og jobcenteret,

der skal sætte af-

lagte cykler i stand

under kyndig vej-

ledning fra lokale

cykelhandlere.

kortlink.dk/f9r4

Svensk lovgivning

I Danmark må man

højst cykle med

fire børn, selv om

nogle ladcykler

har plads til flere.

I Sverige er der

ubegrænset mulig-

hed for at fylde un-

ger i ladcyklen. Fx

kan der være 12

børn i Cykelbussen

fra Malmø. Cyklist-

forbundet mener,

at det også i Dan-

mark skal være

lovligt at medbrin-

ge flere børn i lad-

cykler, der har ka-

pacitet til det, og

hvor sikkerheden

er i orden.

movebybike.se

Gode løsninger Godt Nyt: Her sætter vi i Hvert nummer sPot På en dAnsk og en udenlAndsk ide, der gør livet lettere for Cyklister.

InTELLIgEnT TRaFIKSYSTEm – der får dig hurtigt gennem byen

Drømmen om ren luft, mindre trængsel og grønt lys på

hele cykelturen rykker nærmere for hovedstadens cyklis-

ter. københavns kommune har i et par år testet otte for-

skellige intelligente trafik systemer (its), som er en krea-

tiv cocktail af små kameraer, luftforureningsmålere, dy-

namiske skilte, apps og wifi. systemerne arbejder sam-

men om at gøre turen gennem københavn så gnidnings-

løs som muligt for den enkelte trafikant.

Med its kan kommunen nemlig bedre og hurtigere sty-

re byens trafikanter gennem trafikpropper, tåge og regn

og uden om den værste forurening.

Og resultaterne er lovende. i forsøgszonerne kommer

cyklister og bilister 20 pct. hurtigere gennem byen, mens

buspassagerer får afkortet rejsetiden med hele 30 pct.

Flere af de nye trafiksystemer er specifikt målrettet

cyklister: lyssignaler aflæser via mobiltelefoner cyklister-

nes hastighed og placering og sørger for dynamiske grøn-

ne bølger. Gadelamper skruer automatisk op for lyset, når

cyklisten nærmer sig. Og fleksible byrum forvandler biler-

nes parkeringspladser til cykelparkering i dagtimerne.

Den bedste nyhed er dog, at its ikke er det rene science

fiction. kommunen søsætter de første systemer allerede i

2015.

kortlink.dk/f6zf

SoLCELLER på CYKELSTIEn – der oplader din elcykel

i den hollandske by krommenie bliver livet snart lettere

for byens elcyklister. Her er verdens første solcelle-cykel-

sti netop åbnet, og ud over at forsyne tre lokale husstan-

de med strøm vil stien med tiden også kunne oplyse sine

egne gadelamper og oplade de elcykler, der kører på den.

cykelstien er anlagt som et pilotprojekt, og den er 70

meter lang. stien er bygget af beton-moduler beklædt

med silicone-solceller og panserglas og er testet til at kun-

ne bære en lastbil uden at sprække.

selv om den hollandske solcelle-cykelsti er den første i

verden, er projektet ikke enestående. Et amerikansk æg-

tepar har siden 2006 arbejdet på at udvikle sekskantede

solcelle-vejmoduler, der nærmest lægges som fliser.

Parrets vision er, at alle veje i fremtiden skal bygges af

solceller, der bl.a. kan oplade elbiler, holde overfladen fri

for sne og overflødiggøre advarselsskilte og vejstriber,

fordi de fremover kan tegnes nedefra med lED-lys.

indtil videre er modulerne kun testet i parrets egen

indkørsel. Men efter at have indsamlet 2,2 mio. dollar i en

crowdfunding-kampagne er solcelle-projektet nu ved at

blive realiseret på en række fortove og parkeringspladser

i idaho.

solaroad.nl

solarroadways.com

det vil vi også

have!

ImportExport

det burde alle

have!

AF CHRISTINA BRITz NICoLAISEN (TEKST)

9

Tilmeldingen åbner februar2015 www.vcta.dk

#cyklertilarbejde

I samarbejde med:

Lastbiltransportensbrancheorganisation

Vi Cykler Til Arbejde er støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

10

Alletidersopfindelser

AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)

tema Alletiders opfindelser

Glem tanken om én genial opfinder. En perlerække af ideer har – stykke for stykke

– formet cyklen og gaderne, så du i dag kan suse af sted. Her er historien fra hjulet

over gummi, stål og cykelstier til den nyeste teknologi og fremtidens ideer.

i 1815 brød en indonesisk vulkan ud, ændrede

klimaet og ødelagde høsten så langt væk som

i Nordeuropa. Europæerne sultede så hårdt, at

de måtte spise deres heste – og således stod de

uden transportmidler. i nødens stund opfandt

den tyske baron karl von Drais ”hobbyhe-

sten”: en løbemaskine, der med tiden blev til

det, vi kender som cyklen.

opfindelsernes århundrede

Hvis du synes, det lyder som en af baron von

Münchhausens løgnehistorier, er det ikke helt

forkert. De første kilder til cyklens historie er

usikre, og der er flere udlægninger. at histori-

en begynder med baronen, er der nogenlunde

enighed om – men han opfandt snarere cyk-

len som et stykke legetøj end som en erstat-

ning for hesten.

legetøjet skød imidlertid flotte 15 km/t., og

dét satte gang i ideerne hos et helt århundre-

des fartglade opfindere. Fra Drais’ ide knop-

skød nye ideer, og opfindere i bl.a. England og

Frankrig satte cyklen sammen på alle tænke-

lige og utænkelige måder.

Cykler til alle

1800-tallet var opfindelsernes århundrede, og

på mange områder skete der teknologiske

gennembrud. Fx blev det muligt at massepro-

ducere produkter i gummi og stål. cyklen blev

lettere og mere komfortabel, og fandt i

1890’erne den form, vi kender i dag: med lavt

stel, kæde, friløb, hjul med eger og gummidæk

med luft i ringene.

Nu var cyklen ikke længere kun rige mænds

legetøj. alle kunne hoppe i sadlen, og i løbet af

1900-tallets første årtier blev cyklen det mest

brugte transportmiddel i Danmark.

Massecyklismen fik enorm betydning for

den enkeltes bevægelsesfrihed. Fx kunne man

nu søge job inden for en langt større radius,

og byfolk kunne i fritiden søge ud til skov og

strand. Og selv om bilen brølede frem og i

1950’erne overhalede cyklen, holdt danskerne

aldrig op med at cykle.

Med en støt stigende trafik blev det nødven-

digt at tænke i infrastruktur til cyklisterne,

for ufarligt var det ikke at cykle. i 1920’erne og

30’erne blev der bygget cykelstier i større om-

fang, efter at cyklister i årtier havde bumlet

af sted på hullede ridestier.

Fremtidens opfindelser

cyklen fandt sin form for over hundrede år

siden, og man kunne tro, at historien om op-

findelserne slutter der.

Men cyklens historie er meget mere end

stel og pedaler. cyklens fremmeste egenskab

er jo, at den gør os mobile. cyklende indtager

vi verden – og derude møder vi til stadighed

udfordringer, som vi kan drømme om, at no-

gen opfinder en løsning på.

Hvor fortidens fremskridt for cyklisterne

primært var af mekanisk art, er det i dag ofte

højteknologiske løsninger, der gør en forskel.

Fra nye, funktionelle materialer til omfatten-

de intelligente trafiksystemer, der får cykel-

trafikken til at glide.

Og spørger man fremtidsforskerne, er der

mere på vej fra samme skuffe – faktisk tyder

alt på, at cyklen og fremtiden er det perfekte

par.

på de næste 7 sider kan du se opfindelser, der banede vej for din cykeltur!

Læs om:• hjulet

• gummi og stål

• cykelstier

• intelligent design

• og om fremtidens ideer

11

Hjulet

1935, KaTTEøJET DEN ENGElskE OPFiNDER PERcy sHaw ER iNsPiREREt aF kattEN OG laVER EN kuNstiG uDGaVE

aF DEt lysREFlEktERENDE laG i DENs øJNE. MED kattEøJEt bliVER cyklistER NEMMERE at sE i MøRkE.

de første cykler

1817vi er dem, der er løbet

Den tyske baron Karl von Drais op-

finder en tohjulet løbemaskine.

Med tåspidserne driver rytteren

maskinen frem, og den skyder en

fin fart – men kun på lige vej.

1818 vi kan styre!

Drais gør forhjulet styrbart og

kalder maskinen en draisine.

I England bliver løbemaskiner så

populære, at producenterne opret-

ter køreskoler – men kun det bedre

borgerskab har råd til modedillen.

1861 nu med pedaler og bremse

De franske vognmagere Pierre og

Ernst Michaux sætter pedaler på

forhjulet. voila! vélòcipeden er op-

fundet! Der er fuld fart på navnet,

som betyder hurtigfod – øgenavnet

boneshaker sladrer om komforten.

Bygget i træ

Bygget i træ

og jern

KILdER: DEN stORE DaNskE ENcyklOPæDi, wikiPEDia M.M.

FlERE åRstal ER ciRkatal. FOR tRaNsPORtMiDlERs VEDkOMMENDE FiNDEs DER FORløbERE MED aNDRE OPFiNDERE.

Ca. 3000 f.Kr. 1806 – Fulto

n opfi n

der

181

7 – vo

n D

rais

op

fi n

der

182

9 – St

ephen

son o

pfi nder

1885 – Starley opfi nder 1885 – Benz opfi nder den 1903 – Brødrene Wrigh

t 1950’erne – Pu

ch 1985 – volm

er Jensen 2000 – Dean Kamen

– oksekærren

hju

ldam

peren

l

øb

ecyk

len

d

amplo

komotiv

et

s

afetycyklen benzindrevne bil opfi nder fl yvemaskin

en lan

cerer knallerten

lancerer Ellerten opfi nder Segwayen

4000 f.Kr. Hjulet!

Mennesket klarede sig uden i

100.000 år. Men for 6.000 år siden

opfandt vi hjulet – i dag et vitalt

element i transportmidler

og et utal af andre

opfindelser.

HvoRnåR

blev detopFundET?

Start her!

AF CHRISTINA BRITz NICoLAISEN oG LASSE SKoU HAUSCHILDT

12

tema Alletiders opfindelser

Cyklen bliver moderne– gummi og stål gør det muligt:

1839gummI

Gummitræet har vokset i Amazonas

fra tidernes morgen. Men træets saft og den

hårde gummi bliver først eftertragtet, da vulkani-

seringsprocessen gør gummiet blødt, elastisk og

formstabilt. Den selvlærte, amerikanske kemi-

ker Charles Goodyear opfinder processen,

hvor rågummi udsættes for varme, tryk og

svovl. Processen får navn efter ildens

og vulkanernes romerske gud,

vulcanus.

1855STåL

Når jern og kulstof mødes, får man stål

– et stærkt og fleksibelt materiale, der har været

kendt i over 3.000 år. Stål er dog kostbart og kom-

pliceret at lave, indtil den engelske ingeniør Hen-

ry Bessemer opfinder en teknik, der gør det mu-

ligt at massefremstille det eftertragtede stål.

Bessemers opdagelse er med til at kickstar-

te den industrielle revolution – og for-

vandle cyklen til et billigt og

effektivt køretøj.

1871massive gummidæk

De tidlige cykler bliver kaldt

knoglerystere, fordi hjulene er hår-

de og gaderne hullede. For at øge

komforten beklæder den britiske

symaskinefrabrikant James Starley

hjulene med massiv gummi.

1888oppustelige gummidæk

Den irske dyrlæge Dunlop finder på at forseg-

le stof med flydende gummi, puste luft i og

sætte det på hjulene af sin søns cykel. Luften

giver komfort og fart, og det oppustelige dæk

debuterer snart på cykler til voksne.

1891det aftagelige gummidæk

De første oppustelige dæk er

limet fast på hjulet, så punkte-

ring er lidt af et mareridt. Men

så tager brødrene Michelin

patent på det aftagelige gum-

midæk – og ved det 1.200 km

lange cykelløb Paris-Brest-Pa-

ris kommer Michelins rytter i

mål timer før alle andre.

1871det egeropspændte stålhjul

Med pedaler monteret direkte på

forhjulet er hastigheden i høj grad

bestemt af forhjulets størrelse. Så

med adgangen til det lette stål kon-

struerer James Starley det karak-

teristiske, store væltepeterhjul

– og sætter farten i vejret.

1871Stel af stål

En lettere cykel er en hurtigere

cykel, og da Starley bygger sine

egeropspændte stålhjul, finder han

også på at konstruere et lettere stel

af hule stålrør – et princip, vi stadig

cykler rundt på i dag.

ca. 1880Cykelkæden

Ideen om kædetræk til cykler opstår i 1860’erne.

Men de første kæder er af elendig kvalitet og

fungerer ikke i praksis. Først i slutningen af

1870’erne er materialerne gode nok til, at Starley

kan præsentere verdens første cykel med kæde-

træk – the Coventry Rotary Tricycle. Den og an-

dre trehjulere hitter hos velhavende kvinder.

1313

gEaR: DE FøRstE cykElGEaR blEV PatENtEREt i 1880’ERNE. Da cyklER MED GEaR slOG

iGENNEM NOGlE åRtiER sENERE, blEV cyklEN laNGt MERE tERRæNGåENDE.

Cyklen, som vi kender den i dag, er født ud

af menneskets søgen mod fart, spænding

og hæder.

De første egentlige cykler, der bliver

kørt væddeløb på, er de såkaldte knogle-

rystere og væltepetere. Med pedaler mon-

teret direkte i det store forhjuls nav og

med sadlen hævet højt over jorden kræ-

ver det nærmest akrobatiske egenskaber

at styre disse cykler, og væddeløbene er

derfor forbeholdt datidens vovehalse.

Men i 1885 fremviser briten John Star-

ley The Rover Safety Bicycle. Det nye ved

denne cykel er, at de to hjul er lige store,

at fremdriften sker via kædetræk til bag-

hjulet – og ikke mindst det triangulære

design af stellet:

To trekanter danner tilsammen et dia-

mantformet stel, der – kombineret med

en forgaffel monteret ved den ene tre-

kants hjørne – udgør rammen for en cykel,

hvor tyngdepunktet ligger lavt og dermed

mere stabilt.

Cykler til alle

Safetyen, som hurtigt bliver den nye cy-

kels tilnavn, bliver set ned på af væltepe-

ter-rytterne – bogstaveligt og figurativt.

Den bliver kaldt en kravler og en dværg-

maskine. Men med opfindelsen af det luft-

fyldte dæk få år senere er Safetyen både

hurtigere, sikrere og mere komfortabel

end den kluntede væltepeter, og så er

kampen afgjort.

Med diamanten i cyklens centrum er

vejen banet for masseproduktion, og i

1890’erne opstår et regulært cykelboom i

Europa, Asien og USA. Den øgede sikker-

hed og komfort gør cyklen til et transport-

middel, der er for alle, og også blandt

kvinder bliver den tohjulede populær.

Diamanter varer evigtCyklen får i 1880’erne sit diamantformede stel – en tidløs

designklassiker, der indtil videre har holdt formen i 130 år.

et tidsløst design

Gennem de seneste 100 år har det

diamantformede stel gennemgået

en forfinelse i geometri og i valg af

materiale. Men det stilrene triangu-

lære design er stadig hjertet i de fle-

ste moderne cykler.

Det diamantformede stel har

opnået en ikonisk status som et

stykke tidløst design, og dets uover-

trufne funktionalitet gør det usand-

synligt, at det masseproducerede

cykelstels grundform nogensinde

vil ændre sig.

14

1890’erne

Klemt på ridestier

Ryttere og hestevogne do-

minerer gaderne. Cyklister

kører i snævre render på

ridestierne. Styrt og kolli-

sioner er hverdag.

14

tema Alletiders opfindelser

CykelstienDen er så indgroet dansk som vindmøller

og leverpostejsmadder. Her er cykelstiens

historie lynhurtigt fortalt.

Fra 1890’erne alle kan cykle

Cykling bliver populært i

byerne. På den moderne

cykel kan alle være med.

1892 danmarks første cykelsti

På Esplanaden i Køben-

havn får cyklister nu en

dedikeret plads på vejen.

1897Cykelstiforeningen

I protest mod de umulige

cykelforhold stiftes Cykelsti-

foreningen. Foreningen opnår

ikke den store indflydelse.

1898Første cykelsti i

provinsen

odense bygger sti til

byens cykelbane.

Det stiller odense

»lidt over de almin-

delige provinsbyer«,

mener byrådet.

1905dansk Cyclist Forbund

Cykelstiforeningen genfø-

des som Dansk Cyclist For-

bund. Ideen er at samle

cyklisterne og lægge pres

på myndigheder, vejvæsen

og politikere for at få bed-

re cykelforhold. På få år

eksploderer medlemstal-

let, og forbundet har held

med høflig aktivisme.

1922Køb billet til cykelstien

En af Danmarks første

betalingsveje er cykelsti-

en fra Ringkøbing til Søn-

dervig. Den har egen lin-

jeføring væk fra eksiste-

rende veje – og er så dyr,

at cyklister må løse billet

til 25 øre tur/retur.

1930’erneCykelstierne udbredes

vejtrafikken vokser – det sam-

me gør behovet for cykelstier.

vi bygger i større omfang cy-

kelstier for offentlige midler i

hele landet.

1990’erneRekreative ruter

Cyklistforbundet kortlægger

i 70’erne landets rekreative stier.

I 90’erne får Danmark 11 nationa-

le cykelruter – 4.233 km skiltede

ruter ad cykelstier og småveje.

2012danmarks første

supercykelsti

Fem kommuner åbner

Albertslundruten, som

er Danmarks første su-

percykelsti. Staten øre-

mærker 189 mio. kr. til

supercykelstier, der

skal bringe pendlere i

større byer nemt og

sikkert fra A til B.

AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)

15

1942, STELnummERET: cyklistFORbuNDEt uDskRiVER i 1915 EN iDEkONkuRRENcE FOR at stOPPE DE

OMFattENDE cykEltyVERiER. stElNuMMEREt ER EN aF iDEERNE – MEN kaN FøRst REalisEREs i FyRRERNE.

en anden logik: Grøn,

levende og på de cyk-

lende og gåendes præ-

misser – sådan kan en

travl handelsgade også

være. Skitseforslag til

Nordre Frihavnsgade

som cykelgade. Bag for-

slaget står Ole Kassow

(Purpose Makers), Mi-

kael Colville-Andersen

(Copenhagenize.eu) og

Thomas Lygum Sidel-

mann (Urban Action).

GR

aF

ik: t

HO

Ma

s ly

Gu

M s

iDE

lMa

NN

.

Cykelgader vender op og ned på byens logikForestil dig en gade, hvor cyklister har førsteret – og biler er gæster. Ideen

om cykelgader gør op med bilens automatiske dominans i gadebilledet.

– Min mor på 76 bor i Nordre Fri-

havnsgade. Hun cykler alle andre

steder end der. Min datter på 15

har lige fået en bildør i hovedet.

skal børn og ældre ikke kunne

bruge et af byens vigtigste han-

delsstrøg?

spørgsmålet stilles af Ole kas-

sow, der er iværksætter på øster-

bro i københavn og har sin dagli-

ge gang i den travle gade – hvor

der ikke er plads til en cykelsti til

de ca. 6.000 cyklister, der dagligt

kører i gaden.

Et gæstfrit kompromis

– For at bygge en cykelsti, må

man sløjfe p-pladserne, og dem

har trafik- og Miljøforvaltningen

en tradition for at vægte højt, si-

ger Ole kassow.

i stedet foreslår han og andre

iværksættere at lave Nordre Fri-

havnsgade om til en grøn cykel-

gade efter hollandsk eksempel.

– Vi foreslår en gade, hvor alle

kan færdes, men hvor cyklister

har fortrinsret. biler er gæster, så

de må max. må køre 20 km/t og

skal blive bag cyklisterne.

i forslaget beholder gaden sine

p-pladser. Men hver tiende om-

dannes til cykelparkering og grøn-

ne byrum. Og der laves en dørzo-

ne, så bilister roligt kan stige ud.

Succes i aarhus

Danmarks første cykelgade – Mejl-

gade – åbnede i aarhus i 2012. Her

er erfaringerne yderst positive.

– Mejlgade var et kaos af fod-

gængere, cyklister og biler, der al-

le havde for lidt plads. Vi mangler

et dansk skilt, der forklarer prin-

cipperne i en cykelgade, så vi var

lidt kreative og skiltede gaden

som en dobbeltrettet cykelsti

med al færdsel tilladt, fortæller

Pablo celis, der er trafikplanlæg-

ger i aarhus kommune.

– Resultatet er en gade, hvor

farten er sat ned. Vi har færre bi-

ler og brede fortove med udeser-

vering. stemningen er en anden

– det er bare et helt andet byrum.

i dag er der også cykelgade i

Frederiksgade, og i 2015 omlæg-

ger aarhus sin tre km lange cykel-

ring til cykelgade.

den menneskelige gade

ideen har bredt sig til Næstved og

til et pilotprojekt i en enkelt gade

i københavn. Og så altså måske

til Nordre Frihavnsgade i køben-

havn, hvor økonomiforvaltnin-

gen ser på forslaget.

Men hvad er det, cykelgader

kan?

– De ændrer logikken i byen, si-

ger Ole kassow.

– siden anden verdenskrig har

byens gader været bilernes domæ-

ne. cykelgader markerer et para-

digmeskift, hvor vi kommer tilba-

ge til den menneskelige gade.

– ideen bliver indimellem mødt

med historier om butiksdød og

en besværlig hverdag. Men altså,

da man gjorde strøget til gågade i

1962, var mange også sikre på, at

butikkerne ville dø. Og nu er strø-

get en gade, vi er kendt for ude i

verden.

gæstfrit: Skiltet er

designet af Mikael

Colville-Andersen

efter hollandsk for-

billede.

1616

tema Alletiders opfindelser

Fagre nye cykelverdenDu kan stadig tage en cykeltur unplugged – ud i det fri uden teknologi.

Men avancerede løsninger til gavn for cyklister vinder frem.

Her er 6 håndplukkede eksempler.

Intelligente trafiksystemerTænk hvis din by lod

dig glide gennem

grønne kryds, ledte

dig ad de mindst for-

urenede veje, og

tændte gadelyset, når

du kom forbi. Det er

muligt med intelligen-

te trafiksystemer.

Status: På vej i Køben-

havn. Læs side 8!

blinde vinkler bliver usynligeNy japansk teknologi

kan fjerne blinde vink-

ler i fx lastbiler. Side-

spejlskameraer filmer

det, chaufføren ikke

kan se. Billederne kas-

tes op på vognens dø-

re og paneler. og da

interiøret er beklædt

med en reflekterende

film, der spejler bille-

derne, så oplever

chaufføren at se direk-

te gennem døren.

Status: Hundedyrt og

i tidlig testfase.

videnskab.dk

bilen, der bremser selvvolvo står bag nød-

bremsesystemet

»Pedestrian and cyc-

list detection with full

autobrake«. via radar

og kamera genkender

det cyklister – og

bremser, hvis der er

fare for kollision.

Status: I handlen som

ekstraudstyr.

volvocars.com

den usynlige cykelhjelmFarvel til grimme

hjelme. Hövding er

en krave med ind-

bygget teknologi,

som måler cyklis-

tens acceleration og

rotation. ved styrt

udløses en airbag,

der skåner cyklis-

tens hoved.

Status: Allerede i

handlen.

hovding.dk

bussen stopper ved virtuel helleSlut med konflikter

mellem cyklister og

buspassagerer. Når

bussen holder, teg-

nes der med LED-lys

en virtuel helle på

cykelstien – så cyk-

lister ved, at de skal

holde tilbage. Hellen

forsvinder, når bus-

sen er kørt.

Status: Testes i Kø-

benhavn i 2015.

kortlink.dk/f5td

det intelli-gente hjulBaghjulet Copenha-

gen Wheel samler

energi, når du bremser

eller kører ned ad bak-

ke – og giver et skub,

når du trænger til det.

via en app kan hjulet

også måle og veje

stort set alt på din cy-

keltur.

Status: Kan forudbe-

stilles.

superpedestrian.com

FO

tO: i

EE

E/t

ac

Hi

lab

FO

tO: M

icH

aE

l D

. sP

EN

cE

R

AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)

17

Cyklen er ideel til fremtidens verdenOm 100 år vil cyklen være det mest brugte transportmiddel – så cyklister kan se frem til masser

af smarte løsninger, vurderer fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen.

– ligesom bilen giver cyklen os frihed

til at komme rundt, når og hvor vi vil.

Oveni det er den billig og kompakt,

den er fri for fossile brændstoffer, og

den holder folk i form. Derfor er cyk-

len ideel til fremtidens verden, fast-

slår seniorforsker klaus æ. Mogensen

fra instituttet for Fremtidsforskning.

– Jeg tror på, at cyklen er det mest

udbredte transportmiddel i år 2100.

simpelthen fordi den er det mest ra-

tionelle valg. Der er god samfunds-

økonomi i at investere i den, og i by-

erne ser vi en stigende interesse for

at skabe gode løsninger for cyklister.

Cyklen kan være i tasken

i fremtiden vil individuel mobilitet

være vigtig. Derfor skal fremtidens

cykel kunne tages med over alt, siger

klaus æ. Mogensen.

– Vi vil se cykler i ultralette og stær-

ke materialer, som gør det muligt at

konstruere cyklerne anderledes. Der

skal findes nogle tekniske løsninger,

men det er ikke utænkeligt, at cyklen

bliver noget, du kan folde sammen og

tage med i tasken.

– Der findes allerede nogle – meget

dyre – prototyper på cykler uden nav

og eger. Og nogle af cyklens afstiven-

de rør kan undværes, når man bygger

i nye materialer som kulstofnanorør

og polymerer.

Farvel til snavs og rust

Hvis cyklen ender i tasken, er det må-

ske rart at vide, at vi også kan se frem

til renere cykler.

– allerede i dag kan fx biler og ba-

deværelser behandles med nano coa-

ting, så de afviser vand og snavs. Det

er ikke dyrt, så teknologien kan nemt

komme cyklen til gode.

cyklens svageste punkt – den evigt

rustende kæde – kan også få en coa-

ting og et længere liv. Hvis altså kæ-

den findes i fremtiden, for ifølge

klaus æ. Mogensen spirer andre bud

på træk, som er mindre sårbare og ik-

ke giver sorte bukseben.

bilen bliver en robot

Men hvad med cyklisters hede

science fiction-drømme om overdæk-

kede cykelstier med evig medvind og

god afstand til bilerne?

– Meget af det findes jo allerede i

det små. i Holland har de overdække-

de cykelstier. i trondheim kan cyklis-

ter tage et transportbånd op ad bak-

ken til universitetet. i london overve-

jer de at bygge cykelstier i første sals

højde – og andre steder graver man

biltrafikken ned. Men spørgsmålet er,

i hvor stor udstrækning vi vil tage de

her dyre løsninger til os.

– til gengæld kan vi godt begynde

at glæde os over, at en stor del af bil-

parken bliver skiftet ud med robotbi-

ler inden for de næste 25 år, siger

klaus æ. Mogensen:

– Efter alt at dømme bliver det sik-

rere at cykle. For robotter kan jo se alt

ved hjælp af radarer og kameraer og

bremse eller undvige, når der er fare

for kollision med cyklister.

print en cykel

Du kan også heppe på udbredelsen af

3D-printeren. cyklen er allerede debu-

teret som 3D-printet objekt – og selv

om det i dag koster spidsen af en jet-

jager at printe en cykel, kan du godt

begynde at drømme:

– Materialerne til 3D-print bliver

væsentligt billigere inden for de næ-

ste 10-20 år, så måske kan vi snart få

printet en skræddersyet cykel hos cy-

kelhandleren.

pedalkraft – ja tak! Glad for opfindelsen

af cyklen? vind T-shir-

ten og lad verden vide

det!

Hvad drømmer DU

om, at der bliver op-

fundet til cyklisterne?

Fortæl os det på Face-

book – så er du med,

når vi 19. december

trækker lod om fem

T-shirts.

Se mere på Facebook.

dk/cyklistforbundet

Like & vind!

Et øjeblik:

18

19

Hvem: Elever fra 7.-9. klasse på assentoftskolen

Hvad: Kører skovræs på skolens nyindkøbte klasse-

sæt af mountainbikes – og får de 45 minutters

motion, som folkeskolereformen slår fast, at

de skal have om dagen.

Hvor: volk mølle bakker i Randers

Hvornår: 30. oktober 2014

Her ruller skolereformen

Af Kennet h StjernegAArd (foto) og riKKe rAvn (teKSt)

20

Interview

» alt i trafik skal jo være brok«

Transportminister Magnus

Heunicke om at turde gøre sig

upopulær, om pladsmangel på

cykelstierne, om at prikke til

de andre ministre – og ikke

mindst om cykelpuljer og

mangel på samme.

Når man forbedrer forholdene for cyklister, vil

andre trafikanter ofte opleve, at man forrin-

ger deres forhold. Er du parat til at gennemfø-

re en cykelpolitik, som vil være upopulær hos

fx bilisterne?

– altså, i de mest trafikerede kryds i byerne

er der ind imellem i hundredevis af cyklister .

... og så holder der måske fem biler. Og der gi-

ver det ikke ret meget mening trafikalt, at cyk-

listerne har mindre plads end de der fem biler.

– Jeg møder både fodgængere og bilister,

som er rasende på cyklisterne over, at de kører

ubehøvlet. Og det er klart, at jeg synes, alle

skal køre ordentligt – men man må også se på,

om noget af adfærden skyldes, at der er for

lidt plads.

Men vil du stå på mål for, at man ind imel-

lem laver nogle ændringer, som skaber brok?

– Jamen, alt i trafik skal jo være brok! Der er

kun den plads, der er, så alt vil give brok. Præ-

missen er, at det altid går ud over nogen, når

vi laver politik.

– alle cykelstier er jo lavet på bekostning af

flere spor til bilerne eller bredere fortove. så

ja, det må nødvendigvis gå ud over dem, som

ellers ville kunne bruge pladsen – nemlig bi-

lerne.

De seneste år har cyklisterne fået penge fra

en statslig cykelpulje, og det har betydet et

kæmpe løft for hele området. Hvordan synes

du, finansieringen bør være på cykelområdet

fremover?

Her går det godt:

Cyklismen trives i de

største byer. Fx her

på Christianshavn i

København.

FO

tO: M

ikk

El

øst

ER

Ga

aR

DAF LoTTE MALENE RUBY (TEKST)

21

transportminister

Magnus Heunicke (S)

er selv en ivrig cyklist.

I juni præsenterede

han på regeringens

vegne den nye natio-

nale cykelstrategi

”Danmark – op på

cyklen”.

– Når vi laver de her puljer, hvor der er en

fifty-fifty-finansiering mellem stat og kommu-

ne, så er der enormt mange kommuner, der sø-

ger. Man er lokalt klar til at spæde op, hvis sta-

ten giver halvdelen. Men jeg tror desværre ik-

ke, at man har midler eller lokal vilje til at fi-

nansiere 100 pct. så staten skal bidrage, hvis

vi har en vilje til at skubbe på udviklingen.

Så du ser, at der skal være en statslig medfi-

nansiering?

– Ja, indtil videre skal der i hvert fald. Ellers

frygter jeg, at udviklingen går i stå.

De seneste år har cykelområdet nydt godt

af en femårig cykelpulje. Men nu er den udlø-

bet. Hvordan sikrer vi et langsigtet økonomisk

fundament for den danske cykelkultur?

– Nu skal vi evaluere cykelpuljen og se,

hvilke investeringer der virker. Hvad er det

præcis, der gør, at folk cykler meget nogle ste-

der? Er det kampagner? Er det fordi, i har en

stærk lokalafdeling i området? Er det, at man

laver et godt cykelstinetværk?

– Det bliver spændende at se den færdige

evaluering og se, hvad samfundsøkonomien

er i det. For dét kan bane vej for nye bevillin-

ger, næste gang man sidder rundt om bordet

med trafikpolitikerne.

I Danmarks nye cykelstrategi taler I både

om nye cykelbyer og skolecykelbyer. Hvis jeg

var en kommune, så ville jeg ikke bare satse

på det her for ét år. Men lige nu ved jeg ikke,

om der er medfinansiering ud over næste år.

Hvordan ser du på den udfordring?

– Ja, jeg var selv trafikordfører, da vi lavede

det store trafikforlig i 2009. Det var et tiårigt

forlig, men med en del femårige puljer – bl.a.

cykelpuljen. Vi afsatte en milliard til cykelom-

rådet. Det er 200 mio. kr. om året, og så meget

har vi aldrig tidligere brugt på cyklisme. selv-

følgelig ville to milliarder over ti år have væ-

ret bedre, men det kom vi ikke igennem med.

– Vi må se på de næste år et ad gangen og

håbe, at de partier, som sidder med indflydel-

sen, bliver ved med at have et højt ambitions-

niveau. Men indtil nu har vi jo fundet penge.

Vi krydser fingre – for Cykeldanmark er jo

ved at knække over i to. Det går godt i Køben-

havn og de større byer, men dårligt mange ste-

der på landet – bl.a. fordi skolesammenlæg-

ninger og opførelse af butikscentre giver lan-

ge afstande. Hvad vil du gøre for at bevare cy-

kelkulturen udenfor de store byer?

– Ja, den er svær. For nogle år siden testede

min familie og jeg livet uden bil et helt år i

Næstved. Og vores erfaring var, at hverdagen

godt kunne lade sig gøre, men vi savnede flek-

sibiliteten i weekenden. Hvordan klarer man

en tur i sommerhus? Eller den halvlange tur

ud i bilka for at købe stort ind?

Med 16 ruller toiletpapir bag på cyklen?

– Ja, det fylder jo. Og det kan man jo ikke løse.

Det mener jeg ikke, at man kan. Men man kan

se på de mindre samfund, som gør det godt.

Hvad kan man lære af dem? Og der er nogle

kommuner – på tværs af partiskel og alt mu-

ligt – som faktisk gør det super godt.

Men kan man ikke også statsligt koordinere

mellem politikområderne og sige: Hvis I laver

nye love for butikscentre eller love, som gør,

at man centraliserer mange skoler, så skal I

også tænke konsekvenserne for cyklismen

ind?

– Jo, vi har jo love omkring sådan noget som

butikscentre, og vi er faktisk meget strikse

omkring, hvor de må ligge, og hvor store de

må være. Det ligger under miljøministerens

område, men det spiller – lige som så mange

andre aspekter – også ind på trafikområdet.

– i bund og grund handler det om at have et

land, der er i balance, så der er arbejdspladser

og skoler, og der er kulturinstitutioner og sker

ting, som er interessante – også i de mindre

byer. Ellers bliver cyklen irrelevant i hverda-

gen.

Går du som transportminister og prikker de

andre ministre lidt på skuldrene og minder

dem om de her ting?

– Ja, jeg har talt med miljøministeren om

det, og jeg har også talt med ministeren for by,

bolig og landdistrikter. For det er jo afgørende!

Har du en by, hvor der er noget at komme ef-

ter, så er der også folk på cykel. Har du en by,

som er lukket ned, så kører de rundt på knal-

lerter og i biler.

trængt cyklisme: Randers (herunder) er blandt en række byer, der

har skabt forbedringer for cyklisterne via statens cykelpulje.

FO

tOs:

Ra

ND

ER

s k

OM

Mu

NE

2222

Husk rejsekode: CYKLISTFORBUNDET

Telefonerne er åbne alle hverdage kl. 8-17.

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Børnerabat gælder ved 2 voksne.

Det gamle danske land

Idylliske dage i Harzen

Miniferie i Mols Bjerge

4 dage på 3-stjernet hotel i Schleswig-Holstein, Tyskland

6 dage på 3-stjernet hotel i Altenau, Tyskland

3 dage på hotel på Djursland

Hotel & Restaurant Schimmelreiter ���Det hyggelige hotel er det perfekte udgangspunkt, hvis I ønsker en miniferie i spændende omgivelser, og hvor det er let at komme til. Det tager blot en halv time fra den danske grænse at køre til hotellet, som ligger i den lille landsby Silberstedt. Samtidig ligger Slesvig kun 16 kilometer fra hotellet, og her kan I blandt andet se domkirken Sankt Petri med det enestå-ende og smukke træalter. Også Gottorp Slot er et besøg værd, her finder man flere museer med arkæologiske fund, kunst, møbler og ikke mindst den berømte Nydam-båd. I kan også få et indblik i vikingernes verden på vikingemuseet i Hedeby (16 km) eller se det gamle voldanlæg Dannevirke (12 km).

Landhotel Alte Aue ���Når man kører ind i Harzen igennem Okertal, møder man et landskab væsentligt anderledes, end hvad man hidtil har set på vejen ned igennem Tyskland. Pludselig rejser de skovklædte bjerge sig på begge sider af vejen. Overalt ligger store og små søer, vandfald og bække risler nedad bjergsiderne, og små, maleriske landsbyer ligger spredt med rund hånd og fortæller anekdoter om rigdommene fra Harzens historiske minedrift. Når man har passeret den store sø Okerstausee, kører man ind i landsbyen Altenau, hvor det autentiske hotel ligger.

Hotel FuglsøcentretHotellet ligger midt i Mols Bjerge med den flotteste udsigt over området, der for nylig er udnævnt til nationalpark og kun 1 kilo-meter fra Fuglsø Strand. Her får I den bedste oplevelse af noget af den flotteste natur, Danmark har at byde på, ved at færdes til fods ad de afmærkede vandrestier og skovveje gennem det skønne terræn – eller på en travetur langs de brusende bølger ved Fuglsø Vig. Fuglsøcentret er forhenværende DGI-center og har både sportshaller, tennisbaner, 9-hullers naturgolfbane og masser af aktivitetsmuligheder.

Pris pr. person i dobbeltværelse

1.199,- Pris uden rejsekode kr. 1.349,-

Pris pr. person i dobbeltværelse

1.849,- Pris uden rejsekode kr. 2.149,-

Pris pr. person i dobbeltværelse

799,- Pris uden rejsekode kr. 949,-

Ankomst Valgfri frem til 20.12.2014 samt i perioden 2.1.-29.5.2015.

Ankomst: Onsdag til fredag frem til 19.12.2014 og i perioden 7.1.-27.3. samt valgfri i perioden 1.4.-5.6.2015.

Ankomst Mandag til fredag frem til 19.12.2014 og torsdag til fredag i perioden 5.1.-27.3. samt valgfri i perioden 1.4.-29.5.2015.

Teknisk arrangør:Bestil nu på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

KØR SELV-FERIECyklistforbundet samarbejder med rejsespecialisten Happydays,

så du får specialrabat på kør selv-rejser. Oplys rejsekoden ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Husk rejsekode: CYKLISTFORBUNDET

Børnerabat1 barn 0-5 år gratis. 1 barn 6-14 år ½ pris.

Børnerabat1 barn 0-4 år gratis.2 børn 5-12 år ½ pris.

Børnerabat1 barn 0-5 år gratis.1 barn 6-14 år ½ pris.

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 2 x 3-retters middag/buffet• 1 x 4-retters middag• 1 velkomstdrink

• 5 overnatninger• 5 x morgenbuffet• 5 x 3-retters middag• 10 % rabat på billet til damplokomotiv

• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet• 2 x 2-retters middag/buffet• Fri adgang til golfbane

Julemarked i Husum24.11.-28.12.

Kurafgift maks. EUR 2,- pr. person pr. nat.

3 overnatninger1.149,-

Se flere opholdsmuligheder på www.happydays.nu

23

Glædeligjul!

tjek & Guide AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)

Læg træ under træetDet dufter godt. Det har en særlig glød. Det er

smidigt og organisk. Der er meget godt at sige

om træ som materiale – og fine sager

knopskyder på markedet.

Se flere

ophæng og

knager på

shop.dcf.dk!

• For smuk til at vente udenfor?

Det enkle og stilrene ophæng fra

Copenhagen Road sikrer, at din

cykel altid er i centrum. vil du se

hylden med cyklen på? Så spring

frem til side 35!

Medlemspris: 949 kr.

Fås hos Cyklistforbundet.

• Knock on wood

Træets enkle strukturer pryder det

ydre. Men okay, Lazer Street DLX er

ikke snedkerarbejde – skalhjelmen er

helstøbt i technopolymer – så den

passer godt på din skal.

Set til: 359 kr.

Her: cykeldele.dk

• Canadisk valnød

Det smukt buede cykel-

styr i valnøddetræ er

håndlavet og hentet

hjem fra Montreal.

Træet er lakeret og

hverdagsrobust – men

styr helst uden om

strid kulde og massiv

regn. Flere modeller.

Set til: 899 kr.

Her: bajk.dk

• Sig det med fugl

I naturen bruger spætten

næbbet til kommunika-

tion – nu kan den også

gøre det på dit styr. Giv et

lille tryk på halen, så taler

spætten sit tydelige

sprog.

Set til: 7,99 € (ca. 60 kr.)

Her: beachcruiser.de

• Urbane pedaler

MoTo urban pedals er

ultraflade med en kerne

af metal og et ydre af æg-

te træ. Skridsikker tape

sikrer et godt greb, og det

stilsikre, funktionelle de-

sign har især byens pend-

lere for øje.

Set til: 1.129 kr.

Her: bikester.dk

24

tjek & Guide

Træt af flade batterier?

Lad computeren oplade cykellygten

mixbike provejl. Pris: sEt til 378 kR.

Brændtid: FORlyGtE 5 tiMER, baGlyGtE 10 tiMER

ladetid: FORlyGtE 2½ tiME, baGlyGtE GODt 1 tiME.

lysstyrke: FORlyGtE 30 luMEN, baGlyGtE 1,8 luMEN

Forlygten er testens største og ikke lige typen,

du tager med i lommen. Baglygten er til gen-

gæld en smart lille sag.

Montering sker nemt med lygternes indbyg-

gede gummibånd.

Begge lygter lyser med både med fast lys og

blink. Forlygten giver et kraftigt kegleformet

lys, som er fint til bykørsel. Men lyset har ringe

spredning og bliver derfor for spotagtigt til at

lyse en mørk vej op.

Mixbike Pro-sættets forlygte ses fint fra si-

den. Men sættets baglygte er svær at se fra

denne vinkel.

Der medfølger USB-kabler til opladning af

begge lygter. opladningen sker nemt og en-

kelt.

Konklusion:

Kraftigt lys. Fin til byen. For lidt spredning til

mørke veje. Baglygten er svær at se fra siden.

Funktion: Design:

Pris:

Reelight Ego vejl. Pris: sEt til 400 kR.

Brændtid: 5½ tiME

ladetid: GODt 2 tiMER

lysstyrke: FORlyGtE 6 luMEN, baGlyGtE 4 luMEN

Danskdesignet lygtesæt, hvor design og funk-

tionalitet går op i en højere enhed: Den ene

halvdel af lygten er et beslag, som monteres

fast på cyklen – den anden halvdel klikkes

nemt af og på beslaget ved hjælp af magneter.

Lygterne tænder, når du sætter dem på.

Når de ikke sidder på cyklen, klikkes lygter-

ne sammen til en kompakt enhed, du nemt kan

have med. Smart.

EGo har to lysfunktioner – fast og blinken-

de. De lyser svagest blandt de testede lygter,

men har god synlighed til siderne. Lygterne

virker lidt skrøbelige, når man skal skifte lys-

indstilling og oplade dem.

Der medfølger kun ét USB-kabel. Ærgeligt,

hvis begge lygter er flade på samme tid. oplad-

ningen fungerer fint, men det er lidt besvær-

ligt at få adgang til stikket.

Konklusion:

Flot og superpraktisk design. Kun til bykørsel,

da lyset ikke er så kraftigt.

Funktion: Design:

Pris:

AF ToRBEN LAURSEN (TEKST oG FoTo)

Bedst

til prisen

CyKLIStER ANMELdER

Spanninga Jet Setvejl. Pris: sEt til 299 kR.

Brændtid: FORlyGtE 8 tiMER, baGlyGtE 30 tiMER

ladetid: 2½ tiME

lysstyrke: 10 luMEN

Spanninga Jet Set er et fikst lille lygtesæt, der

hurtigt monteres på cyklen ved hjælp af de gum-

mibånd, der er indbygget i lygterne.

Sættet har to lysfunktioner – blinkende og fast

lys. Forlygtens lys er ikke så kraftigt. Men der er

meget fin spredning på lyset, og dét giver en god

synlighed.

Baglygtens to dioder giver også et fint lys, og

begge lygter har god synlighed fra siden.

I toppen af forlygten sidder en fiks lille plastik-

skygge, som sørger for, at lyset ikke blænder dig,

når den sidder på styret.

Med lygtesættet følger to USB-kabler, så du

kan oplade begge lygter på samme tid, og det er

nemt at montere kablerne.

Konklusion:

Fint lille lygtesæt. Let at montere og giver god

synlighed. Uden væsentlige svagheder.

Funktion:

Design:

Pris:

25

niteRider Lightning bug uSb Combovejl. Pris: sEt til 679 kR.

Brændtid: FORlyGtE 3 tiMER, baGlyGtE 20 tiMER

ladetid: FORlyGtE 2½ tiME, baGlyGtE GODt 2 tiMER

lysstyrke: 100 luMEN FORlyGtE, 25 luMEN baGlyGtE

Testens dyreste og kraftigste lygtesæt.

Sættet monteres uden brug af værktøj med

de indbyggede gummiremme.

Både for- og baglygte har to lystyrker samt

blink. I modsætning til de tre øvrige lygter har

forlygten tilstrækkelig kraft og spredning på

lyset til at lyse en mørk vej op. Det er godt, hvis

man cykler udenfor byen. Men vær opmærk-

som på, at den kraftige lygte tærrer på batteri-

et.

Sættet har en fin, slank baglygte, som man

nemt kan finde plads til. Til gengæld er baglyg-

tens lysstyrke ikke værd at skrive hjem om.

Både for- og baglygte har en praktisk batte-

ri-indikator, og der medfølger et USB-kabel til

hver lygte. opladningen sker uden vanskelig-

heder.

Konklusion:

Forlygten kan som den eneste i testen oplyse

en mørk vej. Til gengæld er batteritiden kort.

Funktion: Design:

Pris:

Hvad er lumen?Lumen er den

måleenhed, der

bruges til at må-

le en lyskildes ef-

fektivitet. ordet

er hentet fra la-

tin og betyder

godt og kort lys.

Sådan gIvER vI poInT: Vi GiVER POiNt i FORM aF 1-5 cyklER. FEM POiNt ER bEDst. 3 POiNt ER MiDDEl.

aNMElDEREN ER DENNE GaNG cykElEksPERt tORbEN lauRsEN FRa cykElPORtalEN.Dk

Træt af at stå ved cyklen og opdage, at

dine lygter kun lyser svagt? Nye lygter

lover et farvel til slunkne batterier – du

kan genoplade deres batterier via com-

puterens USB-port. Vi ser nærmere på fire

populære sæt.

Suverænt dyrest!

mEgET mERE SYnLIgHEd: HVORNåR skal cykEllyGtEN tæNDEs? HVORDaN Må DEN siDDE?

HVilkE kRaV skal cykEllyGtER lEVE OP til? sE CYKLISTFoRbundET.dK/LYgTER

Samlet konklusion

Forlygterne

Med en enkelt undtagelse er de fire lygte-

sæt mest velegnet til bykørsel på oplyste

veje. kun Niterider kan lyse en mørk vej

op – de øvrige lygter lyser enten for

svagt eller har for lidt spredning på

lyset til det.

Det ligger hurtigt fast, at Niterider er den

kraftigste lygte, og at Reelight EGO lyser

svagest. Hvad angår de to lygter i midterfel-

tet, er Jet set-forlygten ikke specielt kraftig

– men den har en meget homogen lysspred-

ning og dermed god synlighed. Omvendt

med Mix Pro-forlygten, som lyser kraftigt,

men savner spredning på lyset.

alle forlygter ses fint fra siden.

baglygterne

baglygterne performer stort set ens, hvad

angår lysstyrken. Jet set kommer bedst ud

af testen med sine to dioder, og Niterider

klarer sig dårligst. set fra siden er Jet set

også bedst. Her er det Mixbike Pro, der lig-

ger i bunden.

Sådan fungerer opladningen

i praksis er det bekvemt altid at kunne op-

lade sine lygter, fx mens man er på arbejde.

alle lygterne oplades via små medfølgende

kabler, som sættes i henholdsvis lygter og

computerens usb-port. For Reelight EGO er

det en smule besværligt, da man skal dreje

og trække i lygten for at få adgang til stik-

ket. For de øvrige lygter er det uproblema-

tisk, da porten gemt bag en lille gum-

miklap.

selve opladningen går i praksis hurtigt.

Der er indikation på alle lygter, som viser,

hvornår de er fuldt opladede. lygterne op-

når deres fulde kapacitet efter et par oplad-

ninger.

26

Rejse

På cykel i Europas urtehave

AF MALIN KRISTINA WESTERLUND (TEKST oG FoTo)

Det flade terræn og solrige klima gør Italiens hæl til et dejligt sted at cykle året rundt.

Vi tog til det gæstfrie Puglia i februar og cyklede under blomstrende mandeltræer og

langs fede fennikelmarker til befæstede gårde og hemmelige hulekirker.

sart rosa lyser de spæde mandel-

blomster mod den knaldblå

himmel. Op ad den røde jord

vokser svulmende fennikel. En brise

fra øst får bladene på de krogede oli-

ventræer til at rasle og hjælper os

fremad på lille vej mellem de sten-

gærdeindhegnede marker og lunde.

Vi har vinterferie og tager forskud

på foråret i italiens hæl, Puglia. Her

bliver der aldrig rigtig koldt, og vi har

været ekstra heldige. 21 grader viser

termometret på denne solskinsdag

midt i februar.

landskabet er os cyklister nådigt.

Det 15 km brede bælte, der 40 km syd

for Puglias hovedstad bari skiller

adriaterhavet fra Murgia-plateauet, er

som et let bakket landskab derhjem-

me. indimellem er terrænet næsten

helt fladt. så hæver grunden sig, og vi

må frem i sadlen.

længere inde i landet – op mod den

frugtbare itria Dal og den unesco-fre-

dede by alberobello – må man helt op

at stå i pedalerne.

De lokale forsikrer, at vi sagtens

kan klare det. Men familiens teenager

gør modstand, så vi bliver vælger ru-

ten langs kysten.

øde veje i olivenlunde

i dag er vi på en guidet cykeltur. små

20 km skal vi cykle, og vi skal være af-

sted i fire timer. udgangspunktet er

den magiske, gamle fiskerby Monopo-

li, hvor vi har lejet os ind i et hus fra

1200-tallet. Vi cykler langs kysten ud

af byen, mod syd. Det første stykke er

der cykelsti, herefter fortsætter vi på

kørebanen ad en lille landevej. Fire-

fem km ude af byen bliver vejen lidt

bredere, men trafikken er stadig spar-

som. På vej mod barokbyen lecce dre-

jer vi ind i en stribe af Puglias mange

olivenlunde, hvor vi har vejene for os

selv.

Disse øde veje er ikke med på noget

kort. Men vores guide antonella er

stedkendt. Hun er 29 og har en uni-

versitetsgrad i kunst og turisme. i

sommeren 2013 åbnede hun et lille

turistkontor i Monopoli og tilbyder

bl.a. guidede cykelture i området.

i juli og august cykler hun kun ud

på aften- og tidlige morgenture. Her i

februar begynder turene klokken 9.

pugLIa

baRI

Allerede i februar

blomstrer de første

mandeltræer i Puglia.

1

27

Fly til pugliaAirberlin flyver mel-

lem København og

Puglias hovedstad

Bari via Berlin. En

returbillet fås fra

1.300-1.400 kroner.

Cyklen gratis med togetI Puglia kan togpassa-

gerer gratis tage cyk-

len med. En fin mulig-

hed på cykelferien.

vær dog opmærksom

på, at cykler kun er

velkomne i regional-

tog. Billetpriserne er i

øvrigt overskuelige.

Cykel-udlejning velo Service, Bari:

veloservice.org

PugliaInBici, Rent a

Bike, Monopoli:

pugliainbici.com

Rentalbikeitaly leve-

rer og henter cykler i

16 byer i Puglia:

rentalbikeitaly.com

arrangerede tureFlere rejsearrangører

og cykelentusiaster

arrangerer cykelture i

Puglia med og uden

guide. Her er et lille

udvalg:

Backroads:

kortlink.dk/f5n6

Apulia Bike Tours:

kortlink.dk/f5n7

Girolibero:

kortlink.dk/f5n9

En lille vej fører os gennem lunde-

ne ind til en af de store, befæstede

masseria-gårde, som man kun finder i

Puglia. De er fra 1600- og 1700-tallet,

hvor tyrkere og pirater gjorde tilvæ-

relsen usikker for de lokale bønder,

som derfor byggede små gårdforter,

hvor vindebroer holdt ubudne gæster

ude. Gårdene ser spanske ud og min-

der om de hvidkalkede kirker, der kan

dukke op ud af den støvede intethed i

en mexicansk western.

– spanierne var i Puglia på den tid,

og de har helt klart præget arkitektu-

ren, nikker antonella.

masseria Zaccaria

Vi gør holdt inden for gårdens hvid-

kalkede mure. En solbrændt, gammel

mand i skjorte og brune fløjlsbukser

hilser os velkommen. Det er gårdens

ejer. Han er 80, ugift og har ingen

børn. Men hans nevø bor på gården,

som de driver sammen, og en dag vil

nevøen overtage gården og drive den

videre.

På den måde kan gården blive på

familien Zaccarias hænder. Og den

slags hører til sjældenhederne. For i

dag er mange masseriaer solgt videre

og bliver drevet som mere eller min-

dre luksuriøse pensionater, hoteller

og bed & breakfasts.

– Det er også de færreste, der har

passet så godt på gårdens juvel, som

familien Zaccaria har gjort, siger an-

tonella og åbner den tunge dør til

Masseria Zaccarias hovedhus.

gårdens juvel

De højloftede rum er oprindelig en

kirke fra 1200-tallet oven på en kirke

fra 400-tallet.

Dengang var der også var uro i det

syditalienske. Det romerske imperi-

um var faldet fra hinanden, og de

kristne søgte tilflugt på landet.

i Puglia indrettede de fordrevne

kristne sig i små samfund bygget ind

i huler og klippesprækker i siderne på

udtørrede flodsenge.

– alle masseriaer er bygget oven på

en hulekirke, siger antonella og fører

os ned ad en trappe ned til en klippe-

hule under huset.

Og her i lyset fra trappen åbenbarer

sig foran os gårdens juvel. Et tusind

år gammelt kalkmaleri af den kors-

1. Vandtemperaturen ud for Puglias kyst når aldrig under 13-14 grader. Ifølge de lokale fordi vandet her er forholdsvis lavt inde

ved kysten. 2. Grøntsager udgør en vigtig ingrediens i det pugliesiske køkken, og de fleste er dyrket lokalt. 3. Som den første af

Italiens regioner gav Puglia i 2009 plads til cykler på alle regionaltog. 4. Terrænnet i det 15 km lange bælte, der syd for Bari skil-

ler Adriaterhavet fra Murgia-plateauet, er cykelvenligt og malerisk med de stengærde-omkransede grønne marker og det blå

Adriathav i horisonten.

32

4

28

Rejse

fæstede Jesus med Jomfru Maria og

Johannes Døberen på hver sin side.

Marias navn står med latinske bogsta-

ver og Johannes’ med græske.

kristne og græsk-ortodokse levede

altså på den tid i fredelig sameksi-

stens – usædvanligt i kristendom-

mens 2000 år lange historie.

puglias ældste olivenlund

san Giovanni di staveta ligger mel-

lem oliventræer og artiskokmarker

under en mindre, moderne gård på

stavetaegnen på den anden side af

hovedvejen, hvor vi en stund må væ-

re på vagt for bilerne.

Her ser vi også en hulekirke med

det samme motiv på kalken. Og med

samme fredelige sameksistens af græ-

ske og latinske bogstaver.

Eksperter vurderer, at kalkmaleriet

her er 800 år gammelt. Det samme

gælder for de ældste af de oliventræ-

er, vi passerer, da vi cykler igennem

Puglias ældste olivenlund, og når

frem til det store Masseria conchia,

som er sidste stop.

i Masseria conchia er der ikke res-

ter af en hulekirke. Men vi ser huler-

ne, hvor de kristne slog sig ned i

400-tallet, og hvor gårdens arbejdere

helt op i 1800-tallet blev indkvarteret.

Siesta og strand

Og så går turen tilbage til Monopoli.

Dejligt trætte i benene og med solens

varme i kinderne ankommer vi til by-

en, hvor gaderne nu ligger øde hen.

For puglieserne helligholder siesta-

en, og det er så sikkert som amen i

kirken, at først klokken fem begynder

de lokale at røre på sig, åbne deres bu-

tikker og sælge deres artiskokker, fen-

nikel, tomater, kål – og hvad der ellers

er brug for til den lokale pasta, ore-

chiette.

Der er med andre ord god tid til et

hvil i solen på en af de 25 strande syd

for Monopoli.

Og hvem ved, måske har vores

teenager så fået mod på den tur til

alberobello?

puglia grand Tour 650 km lang rute

ned gennem Puglia

fra Gargano-massi-

vet i nord til barok-

byen Lecce i syd.

Se ruten og forslag

til dagsture på

kortlink.dk/f5ms

monopoli – polignano a mareMonopoli er et

godt udgangs-

punkt for dagsture.

En overskuelig tur i

fladt terræn er de

10 km nordpå til

Polignano a Mare,

der ligger drama-

tisk på en klippe ud

til Adriaterhavet.

I blæsevejr når

skumsprøjt helt op

i byens smalle ga-

der.

Fortsætter man fra

Polignano mod

nord ad den lille

kystvej, kommer

man efter et par

km til San vito, et

vidunderligt belig-

gende kloster.

Klosterets nabo er

en restaurant, der

ligger næsten ude i

havet. Her serveres

en skøn grøntsags-

suppe med bønner.

monopoli-ostuniSmukt landskab og

kønne byer er der

langs den 77 km

lange rute fra den

pugliesiske perle

Monopoli til en an-

den perle, ostuni.

Alberobello, Lo-

corotondo og Mar-

tina Franca ligger

på vejen, og du kan

også nå en af Itali-

ens mest berømte

grotter, Castellana

Grotta.

Se ruten her:

kortlink.dk/f5mx

5

6

9 10

11

29

på cykel langs puglias østkyst”Ciclovia Adriatica in

Puglia. Road Book”

giver kort og rutebe-

skrivelser til en 500 km

lang cykelrute langs

Puglias billedskønne

Adriaterhavskyst.

Download guiden på

kortlink.dk/fakp eller

skriv til r.sforza@regi-

one.puglia.it og få til-

sendt en papirudgave.

Fra tårn til tårn på cykelProjektet Slowscape

vil forbinde de over

100 tykmurede renæs-

sance-tårne langs Pug-

lias Adriaterhavskyst

med cykelstier – og

indrette en del af tår-

nene til overnatning

for cykelturister. Efter

planen åbner første

etape i sommeren

2015. Den løber forbi

ti tårne i den sydlige

Gallipoli-provins.

Se fin italiensk film

om ideen:

kortlink.dk/f5nf

Hulekirker og befæstede gårdeAPULIA – La finestra

sul mare arrangerer

guidede cykelture til

de karakteristiske

masseriagårde og hu-

lekirkerne under dem.

Besøg bureauet i via

Porto nr. 8 i Monopoli

eller skriv til apulia-

monopoli@gmail.com

5. Vejen til Masseria Conchia går gennem Puglias ældste oliven-

lund. Her er nogle af træerne helt op imod 1.000 år, og det gør en

forskel for olivenoliens kvalitet, som bliver bedre jo ældre træet

er. 6. Antonella (t.h.) åbnede i sommeren 2013 det lille turistkon-

tor, APULIA la finestra sul mare, i Monopoli. Hun tilbyder bl.a. gui-

dede cykelture i landskabet omkring Monopoli. Til den daglige

drift får hun hjælp af sin søster (t.v.). 7. Alle de befæstede gårde

fra 1600-1700-tallet, der ligger spredt rundt i Puglias landskab er

bygget oven på en hulekirke. Det er dog de færreste af kirkerne

og deres kalkmalerier, der så velbevarede som kirken og maleriet

under Masseria Zaccaria. 8. Monopoli er en af Puglias perler, eller

som den gamle bedstemor i Bari siger: »E una degli nostri goielli«

9. Fuldmoden fennikel i februar. 10. I olivenlundene har man ve-

jene for sig selv. 11. På sørøvernes tid var der hverken vinduer el-

ler døre i de underste etager på masseriaerne. 12. Markerne

blomster i fuldt flor i februar. 13. Gamle kirker og klostre ligger

spredt som små juveler i landskabet.

12

13

7

8

30

CyKLIStER undersøger

Cykler med toget:

Hvorfor skal det være så svært?Vi praler gerne med, at vi er verdens bedste cykelland. Men der er god plads til forbedringer.

CYKLISTER undersøger i dette nummer, hvor svært det er at få et par cykler med toget over Storebælt.

AF LoTTE MALENE RUBY (TEKST)

lad os lege, at vi er en familie på fire: Mette, lars og

børnene tobias og Rosa på 12 og 14 år. De bor i kø-

benhavn, men holder meget af at besøge mormor

og morfar i østjylland, hvor de holder jul hvert år.

Hele familien er friske cyklister, som gerne vil ud at

røre sig, når juleanden er fortæret. så Mette og lars be-

slutter, at denne jul tager de familiens cykler med i toget

til Jylland. De har tidligere haft cyklerne med i s-toget på

kortere udflugter – og det har altid fungeret fint. så de

går til sagen med frisk mod og får også hurtigt solgt den

videre til Mettes søster og hendes mand. Det bliver hyg-

geligt at rejse – og cykle sammen.

Mette er familiens logistiker, og hun kan lide at være i

god tid, så i oktober sætter hun sig ved computeren for

at bestille billetter til hele flokken på syv og deres cyk-

ler. Hun bliver glad over at se, at hun kan krydse af, at de

skal have cykler med, og hun finder hurtigt en afgang,

som passer perfekt ind i juleplanerne – så det er altså

muligt, tænker hun glad.

problemerne melder sig

Men da hun skal til at betale, kommer hun alligevel i

tvivl. Der er nemlig ikke mulighed for at bestille hver-

ken billetter eller pladsbilletter til cyklerne. Hun kan

faktisk ikke se, om det overhovedet er nødvendigt.

Det er jo gratis at få en cykel med i s-toget, tænker

Mette. Men hun er ikke nogen chancerytter, så hun klik-

ker på et linket ”Mest stillede spørgsmål”. Der er mange

gode informationer om bl.a. hundebilletter og ungdoms-

kort, men ingenting om cykler. så nu prøver hun at rin-

ge til Dsb – men efter 25 minutter i telefonkøen, bliver

hun smidt af, og nu skal hun i gang med at lave mad.

lidt senere kommer lars hjem. Han skal alligevel ud

at gå med hunden, så han smutter ned forbi den lokale

det gør Cyklist-forbundet

Sammen med en

række turistorga-

nisationer har vi

dannet foreningen

Dansk Cykelturis-

me, så vi står stær-

kere i arbejdet for

bl.a. nem cykel-

medtagning i tog.

vi er i løbende dia-

log med transport-

selskaberne.

vi lobbyer politisk

for bedre samspil

mellem cykler og

tog.

vi arbejder inter-

nationalt gennem

det europæiske

cyklistforbund,

ECF.

31

Cykler med toget:

Hvorfor skal det være så svært?

station for at se, om der er mere information at finde der.

Der er ganske vist ikke noget billetsalg på den nærmeste s-

togsstation, men der er en billetautomat. lars konstaterer,

at han godt kan trække en cykelbillet fra københavn til år-

hus, men pladsbilletter kan han ikke få.

Knap så sød ventetid

lars mener ikke, det er nødvendigt med pladsbilletter til

cyklerne, men Mette husker, hvor kaotiske juletogturene

ofte har været med børn, bagage og masser af medpassage-

rer. så dagen efter griber Mette igen telefonen.

Den automatiske telefonsvarer anbefaler hende at købe

billetter på internettet, hvor de kan købes ”uden ventetid”.

Det bliver hun en smule træt af at høre, for det har hun jo

prøvet. til gengæld får hun tilbud om at blive ringet op i

løbet af 44 minutter frem for at blive hængende i røret. Og

det takker hun ja til.

i telefonen forklarer en yderst venlig dame, at de skal

bruge både cykelbilletter og cykelpladsbilletter i ic3-toget

til Jylland, hvis de vil være sikre på at få cyklerne med.

Dem kan de bestille hos hende over telefonen sammen

med de almindelige togbilletter – hvis de altså ikke vælger

de billige Orange-billetter, som kun kan købes på nettet.

Søsteren må blive hjemme

Og så er der lige et sidste problem. Der er kun plads til seks

cykler i toget – med mindre Dsb kører med ic4-tog på den

ønskede afgang, hvilket de dog nok ikke gør. så Mettes søs-

ter og svoger kan ikke komme med.

Men Mette får da bestilt sine billetter, som skal hentes i

billetautomaten eller billetsalget på den lokale s-togsstati-

on. Det klarer lars på cyklen. Mettes søster bestiller selv

billetter til en anden afgang. Og ja, det lykkedes. Men det

var ikke nogen sjov leg. Hvorfor skal det være så svært?

dSb svarer på kritikken

Chef for salg og mar-

keting i DSB, Christian

Linnelyst, udtaler til

CYKLISTER:

”Jeg kan godt forstå,

at I stiller det spørgs-

mål. Det kan være ret

knudret at få cykler

med i fjerntogene.

vi kører med otte for-

skellige togtyper – og

nogle har bedre plads

til cykler end andre.

Så det er ikke helt let

at lave et enkelt plads-

bestillingssystem til

cykler.

Men vi er opmærk-

somme på problemet,

og vi håber at kunne

tage et enklere system

i brug til næste år.

Jeg vil også se på, om

vi kan forbedre infor-

mationen på vores

hjemmeside.

Helt enkelt og ens-

artet kan systemet

desværre først blive

om ti år, når vi har ud-

skiftet vores nuværen-

de materiel med nye

togsæt.

vi står overfor at

investere 22 mia. kr. i

det, vi kalder Fremti-

dens Tog. og i den pro-

ces vægter vi bl.a. cyk-

lerne højt. Fordi vi

ved, at det betyder

meget for danskerne

og cykelturismen”.

Sådan gøR vI: ”cyklistER uNDERsøGER” ER EN Ny sERiE aRtiklER, HVOR Vi GåR cyklistERs VilkåR EFtER i

søMMENE. HistORiEN ER basEREt På Et REElt bEstilliNGsFORløb FOREtaGEt aF REDaktiONEN.

32

Landsmøde

Et endnu skarpere cyklistforbund

Et nyt og slankere arbejdsprogram og cyklisters adfærd i

trafikken – det var nogle af de emner, der blev debatteret,

da Cyklistforbundet holdt landsmøde i oktober.

AF CHRISTINA BRITz NICoLAISEN (TEKST)

Der var rift om pladserne på årets

landsmøde, der blev afholdt i Middel-

fart den sidste weekend i oktober. 150

delegerede og menige medlemmer valfartede

til det største landsmøde i nyere tid for at gø-

re status over året, der gik - og lægge planer

for fremtiden. Og efter et begivenhedsrigt år

med ny landsformand, nye kræfter i hovedbe-

styrelsen, direktørskifte og en helt ny ledelse i

sekretariatet var fornyelse og nytænkning na-

turligt nok også et af de temaer, der prægede

landsmødet.

arbejdsprogram på slankekur

Et af de nye tiltag var lanceringen af cyklist-

forbundets arbejdsprogram i en slankere

form. Fra at have været en meget lang liste

med et virvar af underpunkter blev indholdet

kogt ned til seks sidestillede indsatsområder.

Fokus ligger på cyklende børn, sikkerhed på

cykel, cyklistadfærd, international cyklisme,

cykler i topkvalitet og naturligvis hverdags-

cyklisme.

– Vi har i Hovedbestyrelsen talt meget om

at bruge vores kræfter og ressourcer på den

bedste måde for cyklistforbundet og har for-

søgt at tænke nyt. Forslaget til arbejdspro-

grammet har en anden og mere overskuelig

udformning, end det plejer, og jeg håber, i har

forståelse for vores nytænkning, sagde lands-

formand Jette Gotsche på landsmødet.

cyklistforbundets direktør klaus bondam

bakkede op og forklarede, hvordan det nye og

mere overskuelige arbejdsprogram i praksis

kommer til at fungere som et pejlemærke for

hele forbundets arbejde.

– alle vores udmeldinger, samtlige kampag-

ner og projekter og vores arbejde ude i lokal-

afdelingerne bør tage udgangspunkt i disse

centrale indsatsområder. Det giver os mulig-

hed for at skabe en fælles strategisk retning i

vores arbejde, som letter samarbejdet og sam-

tidig skærper vores profil i offentligheden, på-

pegede direktøren.

Cyklistforbundet mener ...

Med det nye arbejdsprogram bliver det helt

klart og tydeligt for nuværende og kommende

medlemmer, hvad cyklistforbundet arbejder

for, og hvor man kan være med til at rykke

noget. Det fortalte klaus bondam, der

samtidig løftede sløret for et helt nyt initiativ

– de såkaldte holdningspapirer:

– Det er tanken, at indsatsområderne i det

kommende år skal understøttes af korte nota-

ter kaldet »cyklistforbundet mener …«. De op-

ridser helt kort og klart cyklistforbundets vi-

den og holdninger på en række centrale områ-

der.

– På den måde kan vores medlemmer, pres-

sen og den øvrige offentlighed hurtigt danne

sig et overblik over, hvad vi står for, forklare-

de direktøren og tilføjede, at der i løbet af for-

sommeren arrangeres en række medlemsmø-

der rundt om i landet, hvor holdningspapirer-

ne finpudses.

venlighed varer længst

Det nye arbejdsprogram afspejler langt hen ad

vejen det konkrete arbejde, der allerede finder

sted i cyklistforbundet. Dog bliver der nu

skruet helt op for punktet om cyklistadfærd,

som tidligere havde en mere perifer placering

i programmet.

– Diskussionen om cyklistadfærd kommer

op at vende med jævne mellemrum, og vi bli-

ver som cyklistforbund nødt til at forholde os

til problemet. ikke mindst fordi mange af de

positive elementer ved cykling drukner i de-

batten, sagde landsformanden:

– Heldigvis har vi nu fået delvis finansie-

ring til et adfærdsprojekt fra cykelpuljen. i

projektet skal vi samle data om hvilke trafik-

forseelser, der begås, og hvem, der begår dem.

Derefter sætter vi ind med en informations-

kampagne. Det er godt, at der sker noget. For

vi risikerer, at vi taber de cyklister, som føler

sig utrygge i trafikken, hvis vi ikke sætter ind

her.

peter Elming-prisen 2014

Årets Peter Elming-pris

blev overrakt til ole Kas-

sow for hans imponerende

arbejde med Cykling uden

alder. Rickshawprojektet

begyndte som en spontan

ide med at få plejehjems-

beboere ud at cykle, og

ole Kassows fantastiske

initiativ har på kort tid

spredt sig til plejehjem i

hele landet.

Fx har Cyklistforbun-

dets vestegnen-afdeling

netop fået penge af vELUX

FoNDEN til at indkøbe to

elektriske rickshaws til

cykelture med gangbe-

sværede ældre.

Peter Elmings Initiativ-

pris gives til personer eller

myndigheder, der har ydet

et særligt fremragende ar-

bejde for cyklismen.

Prisen er indstiftet til

minde om Cyklistforbun-

dets tidligere formand, Pe-

ter Elming, der på tragisk

vis omkom ved en trafik-

ulykke. Med prisen følger

10.000 kr.

cyklingudenalder.dk

33

vIL du vIdE mERE: laNDsMøDEt ER åbENt FOR allE MEDlEMMER. ER Du NysGERRiG EFtER at ViDE, HVaD DER

skER På Et laNDsMøDE, kaN Du læsE MERE På CYKLISTFoRbundET.dK/Lm14

Oplevelser: »I Dan-

mark er der nem ad-

gang til natur og kul-

tur, som let opleves på

cykel.«

det arbejder vi for i 2015

Det nye arbejdsprogram

har seks ligestillede punk-

ter. Her er et uddrag. Se

det fulde program på

cyklistforbundet.dk/

arbejdsprogram2015

• Cyklende børn. En tidlig

cyklist er en varig cyklist.

vi vil fortsat have fokus

på at gøre børn til gode,

trygge og sikre cyklister.

• Sikker på cykel. Trafik-

sikkerhed er afgørende

for børn og voksnes lyst

til at cykle. og cyklen skal

kunne parkeres sikkert.

vi vil arbejde for et kon-

stant fokus på sikkerhed

i alle afskygninger.

• Vis hensyn. Debat om

trafikkultur og cykel-

adfærd vækker mange

følelser. Det er centralt,

at debatten sker på et op-

lyst grundlag. vi vil styrke

arbejdet med viden om

cyklistadfærd.

• Cykl ud i verden. Interna-

tionalt er der stor interes-

se for dansk cykelkultur,

og i Danmark er der nem

adgang til natur og kul-

tur, som let opleves på

cykel. vi vil styrke vores

arbejde med at synliggø-

re cyklismens muligheder

både indadtil og udadtil.

• Cykel i topkvalitet. vi vil

fortsat sprede viden om

effekten af kvalitet og

vedligeholdelse af både

infrastruktur og af den

enkelte cykel.

• Hverdagscyklisme. vi vil

have fokus på en fortsat

udvikling af cykellandet

Danmark, herunder Su-

percykelstier og kombi-

nationsrejser, der øger

fremkommeligheden for

mange hverdagscyklister.

10 Landsmøde 2014

Året, der gik

Hovedbestyrelsens beretning 2014

Beretningen dækker perioden fra oktober 2013 til september 2014. Indholdet beskriver nogle af de vigtigste indsatser i forhold til Cyklistforbundets arbejdsprogram og mål for 2014.

Ved Landsmødet i 2013 offentliggjorde Cyklistforbundets tidligere direktør Jens Loft Rasmussen sin beslutning om at gå på pension i begyndelsen af 2014. Hovedbestyrelsen har derfor været igennem en rekrutteringspro-ces for at fi nde en ny direktør. Der blev nedsat et ansættelsesudvalg be-stående af to personer fra hovedbestyrelsen og to fra sekretariatet. Efter ansøgningsfristen udløb, havde vi modtaget 94 ansøgninger fra seriøse og relevante ansøgere. Efter to samtalerunder endte et enigt ansættelses-udvalg med at tilbyde Klaus Bondam stillingen, og som bekendt tiltrådte han som ny direktør den 1. februar 2014.

Cyklistforbundet har i det forløbne år fortsat det utrættelige arbejde med at forbedre forholdene for alle cyklister i Danmark. I starten af juli of-fentliggjorde transportminister Magnus Heunicke den længe ventede Na-tionale Cykelstrategi. Strategien opererer med tre søjler: 1) Hverdagscyk-ling, 2) Aktiv ferie og fritid og 3) Nye og sikre cyklister. Mere konkret er der bl.a. fokus på kombinationsrejser, cykelparkering, cykeltyverier og sikre skoleveje. De valgte fokusområder er i helt tråd med Cyklistforbundets, og vi håber selvfølgelig på, at tankerne i denne strategi bliver realiseret rundt om i landet. Det vil være en stor hjælp til at få Danmark tilbage på sporet som cykelland. Cyklistforbundet har undervejs i arbejdet med cykelstrate-gien været i tæt dialog med Transportministeriet.

Af Jette Gotsche, landsformand i Cyklistforbundet

Danmark fi k en ny national cykelstrategi. Varde blev Årets Cykelkommune. Den femårige statslige cykelpulje udløb. Og en undersøgelse viste, at cyklismen er trængt på landet, mens den har det endog meget godt i København. Sådan var cykelåret, der gik. Blandt andet.

Landsmøde 2014 11

Politik og lobbyarbejdeDesværre er der ikke knyttet nævneværdig økonomi til cykelstrategien. Til gengæld har et fl ertal i Folketinget i løbet af sommeren indgået en aftale, der giver 180 mio. kroner til cykelstier, herunder supercykelstier og cykelparkering i kommunerne. Tilskuddet er betinget af medfi nansie-ring fra kommunerne. I 2014 blev den sidste del af Cykelpuljen udloddet med 175,1 mio. kr. til tilskudsprojekter og statsvejsprojekter i hele landet. Trods lobbyarbejde fra Cyklistforbundet ser det ikke ud til, at Cykelpuljen fortsætter i sin nuværende fl erårige form, hvilket kan gøre det sværere for kommunerne at langtidsplanlægge. Men Cyklistforbundet fortsætter naturligvis bestræbelserne for løbende at få afsat midler til arbejdet. Indtil videre er der afsat 50 mio. kr. i statsmidler til Cykelpuljen i 2015.

Årets CykelkommunePå trods af, at ”alle danskere cykler”, så viste en undersøgelse fra Dan-marks Tekniske Universitet tidligere på året, at cykellandet Danmark er ved at knække over i to. Mens cyklismen er i vækst i de store byer, falder cykelandelen i landområderne og i de mindre byer. Det er selvsagt en udvikling, som Cyklistforbundet ønsker at vende. Cyklistforbundet ud-nævner hvert år Årets Cykelkommune i forbindelse med Den Nationale

Cykelkonference. Cyklistforbundet nominerer fem kommuner, som alle skal have ydet en speciel indsats på cykelområdet for at blive nomineret. Prisen som Årets Cykelkommune er eftertragtet i kommunerne, og mange kommunale embedsmænd har lettere ved at opnå lydhørhed med cykel-projekter hos politikerne i det år, hvor kommunen kan bryste sig af titlen som Årets Cykelkommune. I maj gik titlen til Varde, fordi kommunen har holdt fast i den høje cykelandel takket være stor indsats for både hver-dagscyklisme og rekreativ cykling.

Nye projekterCyklistforbundet har i år fået cykelpuljepenge til to projekter. Det første handler om ældrecykling, hvor Cyklistforbundet sammen med Ældre Sagen vil kortlægge de forhold, der gør sig gældende for, at ældre fort-sat kan cykle sikkert og trygt – bl.a. på elcykler, som har vundet indpas i denne aldersgruppe. I denne forbindelse vil der blive gennemført en kur-susrække for Ældre Sagens medlemmer over hele landet.

Et andet projekt skal kortlægge og udarbejde en kampagne om cyk-listers adfærd. Der fi ndes stort set ingen data, som beskriver cyklisters adfærd, og disse data er nødvendige dels for at fi nde ud af, om cyklister generelt er så lovløse, egoistiske m.m., som vi jævnligt beskyldes for, dels

FOTO

: MIK

KE

L ØS

TE

RG

AA

RD

Du kan læse vores årsberet-

ning i årets landsmødehæfte.

Det kan hentes på

cyklistforbundet.dk/lm14

FO

tO: M

ikk

El

øst

ER

Ga

aR

D

34

Medlemstilbud

4162/4163. Vulpine Original Rain Jacket

superlækker regnjakke med mange fine

detaljer. Fås både i herre- og damemodel.

NORMAlpRIS: 2.299,- MeDleMSpRIS: 1.999,-

4193. pedal ed Uld Strik

kraftig striktrøje i uld med lommer på

ryg og bryst og lynlås ved halsen.

NORMAlpRIS: 1.449,- MeDleMSpRIS: 1.299,-

4170. Quoc pham cykelsko

cykelsko, som ligner hverdagssko – men

kan bruges til klikpedaler.

NORMAlpRIS: 2.099,- MeDleMSpRIS: 1.999,-

buTIKKEn HOlDER

lukkEt MEllEM

Jul OG NytåR.

wEbbuTIKKEn ER

altiD åbEN:

sHOP.DcF.Dk

adRESSE:

RøMERsGaDE 5

1362 købENHaVN k

SpøRgSmåL?

buTIK: 33 32 31 21

væRKSTEd: 60 12 28 31

SKRIv til butik@cyk-

listFORbuNDEt.Dk

LæNGEåBENt

til 23. decemBer man-fre: 8.30-18.00lør: 11-15

FO

tO: M

ikk

El

øst

ER

Ga

aR

D

I Cyklistbutikken 1905 tør vi godt kalde os eksperter,

for tilsammen har vi 30 års erfaring med udstyr til

cyklister. Vi har fyldt butikken med lækre sager, der er

lige til at lægge under træet – og frem til jul har vi

længe åbent, så vi kan nå at opfylde alle ønsker.

Hvad du ønsker, skal du få

Til feinschmeckerne:

35

bESøg buTIKKEn: sE MaNGE FlERE VaRER OG tilbuD i VOREs butik EllER i wEbbutikkEN.

4055/4087. Copenhagen Road ophæng

Danskdesignet cykelophæng i eg eller valnød.

NORMAlpRIS FRA: 999,- MeDleMSpRIS FRA: 949,-

4026/4062. Madison Stellar regnjakke M/K

Rigtig lækker regnjakke til pengene. Højt

søjletryk og god åndbarhed.

NORMAlpRIS: 849,- MeDleMSpRIS: 759,-

4187/4188. lange underbukser fra

Woolpower M/K

Merino uldunderbukser i både herre- og dame-

model.

NORMAlpRIS: 575,- MeDleMSpRIS: 520,-

4203/4204/4228. Ophæng fra Woodloops

Forskellige cykelophæng i træ. Fx med to

horn, der holder cyklen. Håndlavet i spanien.

pRIS FRA: 899,-

3487. Hestra Bike C-Zone handske

Vandtæt cykelhandske med gel i håndfladen

og et solidt greb.

NORMAlpRIS: 449,- MeDleMSpRIS: 399,-

4140. Madison Merino jersey M/K

langærmet undertrøje i ultra blød merinould

med lynlås i halsen.

NORMAlpRIS: 499,- MeDleMSpRIS: 449,-

4182. Happy Rainy Days regnslag.

Regnslag i lækker kvalitet og i friske farver.

NORMAlpRIS: 749,- MeDleMSpRIS: 675,-

4152. Brinkholms økologiske cykeløl

yderst velsmagende Pale ale. bygmalt fra

stevns. brygget på Gavnø.

NORMAlpRIS: 40,- MeDleMSpRIS: 35 ,-

4142. Vulpine Merino strømper M/K

kraftige merinostrømper i tre farver.

NORMAlpRIS: 299,- MeDleMSpRIS: 269,.

SHop.dCF.dK

Til frossenpindene:

Til de praktiske:

Til hjemmet:

36

Medlem

Giv et medlemskab som gave

Støt Cyklistforbundet – og glæd din mor, bror eller bedste ven med et medlemskab. Julen varer

kun til påske, men din gave varer et helt år. Bestil på cyklistforbundet.dk/gave

Bestil på hjemmesiden. vi sender gaven med posten inden for en uge. Du får en velkomstkuvert til det nye

medlem – lige klar til at pakke ind. og et girokort, så du kan betale for gaven. 1 års medlemskab koster 340 kr.

(195 kr. for unge og ældre). Medlemskabet er personligt. Når året er omme, vælger det nye medlem selv, om

det skal fornyes.

Nemt og

hurtigt:

37

Navn: Erik Dyreborg Livoni

Alder: 69 år

Baggrund: Arbejdede med shipping og logistik

– nu cykelinteresseret pensionist.

By: Ishøj

Medlem siden: 2014

mit livs vigtigste cykel …

… er en italiensk colnagoracer fra 2000, som jeg

købte i 2013. Men mindst lige så vigtig er min

hverdagscykel, en østrigsk tornado fra 1984.

Lige nu cykler jeg på …

… hverdagscyklen. Raceren bruges kun til de

længere ture og kun i godt vejr.

det bedste ved at cykle er …

… god motion, frisk luft og så alle de detaljer

man ser og oplever undervejs. cykling har god

indvirkning på humøret, jeg bliver glad og får

ny energi. Og så kører cykler jo ikke af sig selv

– de skal passes og plejes, så de er klar, når vi

cyklister skal bruge dem. Det giver mig mange

gode timer i skuret, hvor jeg servicerer mine

egne og andres cykler. Jeg har også en samling

af klassiske cykler, som jeg for tiden sælger ud

af på grund af pladsmangel og nye projekter.

Jeg er medlem af Cyklistforbundet, fordi …

… det er vigtigt at støtte forbundet, så vi cyklis-

ter står samlet og stærkt i indsatsen for at

fremme cyklismen. Det er tankevækkende, at

medlemstallet »kun« er 17.000. Det tal burde

være langt højere, taget i betragtning hvor

mange cykler, der er i Danmark. kontingentet

har alle da råd til.

En cykeloplevelse jeg husker, er …

… min tur til bornholm her i sommer. Jeg tog af

sted med en ven, jeg ikke havde set i 51 år. Vi

kommer begge fra Nexø og boede i snogebæk i

tre dage. Vi er ikke supercyklister, men fik da

cyklet to gode ture på 47 km og 83 km. sam-

menlagt kom vi øen rundt, godt og vel – og i

solskin! Dejlige ture og gode minder.

i HVERt NuMMER aF cyklistER kaN Du MøDE Et aF cyklist-

FORbuNDEts ca. 17.000 MEGEt FORskElliGE MEDlEMMER.

Meld dig ind

Mød Et MEdLEM

Cyklistforbundet har forskellige medlemstyper – vælg den, der passer dig:

Almindeligt medlemskab– for dig (og ingen andre)

Kun 30 kr. om måneden*.

Eller meld dig ind for et helt år og

spar en rund 20’er (pris 340 kr.).

Husstandsmedlemskab– meld hele huset ind og spar penge

45 kr. om måneden* – uanset hvor

mange I bor under samme tag.

Eller spar yderligere 55 kr. ved at

melde jer ind for et år (pris 485 kr.).

Junior-/seniormedlemskab**– rabat til unge og ældre

Sølle 20 kr. om måneden* – eller

195 kr. for et helt år.

Du er junior, når du er under 26,

og senior, når du er over 65.

**MåNEDsMEDlEMskab kRæVER, at Du tilMElDER DiG Pbs, NåR Du HaR MElDt DiG iND. sE cyklistFORbuNDEt.Dk/Pbs **JuNiOR-/sENiORMEDlEMskabEt Fås OGså sOM HusstaNDsMEDlEMskab. HøR MERE HOs sEkREtaRiatEt.

Magasinet

cyklistER fire

gange om året

Rabat på cykler og

udstyr i cyklistfor-

bundets butik

Juridisk rådgivning,

hvis du kommer til

skade på cykel

Rabat på stort set

alt hos Friluftsland

og Friluftslageret

det får du som medlem:

Rabat på ferieboli-

ger i 26 lande hos

NOVasOl

dansommer

billig delebil – ra-

bat på indmeldelse

+ 1. måned gratis

hos letsgo

Elcykler til særpris

hos specialisten

smartmove.dk

se alle fordele og

læs, hvordan du får

rabat på cyklistfor-

bundet.dk/fordele

Ja tak, meld mig ind!

bliv medlem på

cyklistforbundet.

dk/medlem.

– eller scan

koden og meld

dig ind via

mobilen:

38

I cyklistens tjeneste

vIL du vIdE mERE? På cyklistFORbuNDEts HJEMMEsiDE ER DER iNFO OM kONtiNGENt, MEDlEMsFORDElE OG MassER aF ViDEN, DER kaN VæRE RaR at HaVE sOM cyklist. CYKLISTFoRbundET.dK +

Det er så sundt i sig

selv at cykle, at selvom ri-

sikoen er højere ude i tra-

fikken, så er det samlet set

for den gennemsnitlige

cyklist en rigtig god trans-

portform. lOttE Ruby, kOMMuNikatiONs-

cHEF i cyklistFORbuNDEt, OM

cyklistER i ulykkEsstatistik-

kERNE, i bERliNGskE 27. auGust.

Jeg er fuld af tak-

nemmelighed og ydmyg-

hed over at modtage den-

ne pris, som helt sikkert vil

medvirke til at bringe pro-

jektet endnu længere ud.

Pengene skal naturligvis

bruges til at skaffe endnu

mere vind i håret på vores

ældre medborgere rundt i

landet. OlE kassOw – iNitiatiVtaGER til

cykliNG uDEN alDER – Da HaN

MODtOG PEtER ElMiNG-PRisEN

2014 På åREts laNDsMøDE.

Cyklen er så enkel

og billig, at den ofte bliver

bagatelliseret. Men det er

jo en kæmpe fejl, når man

tænker på de enorme ge-

vinster, den tilfører vores

samfund.JEttE GOtscHE, laNDsFORMaND i

cyklistFORbuNDEt, OM lukNiN-

GEN aF DEt siDstE NattOG MED

cykElMEDtaGNiNG. cyklistFOR-

buNDEt.Dk 7. NOVEMbER.

!!!Sagt

Helsingør station er et centralt

knudepunkt for nordsjælland-

ske pendlere. Men indtil sidste

år var byens borgere henvist til

at efterlade deres cykler i over-

fyldte og rodede cykelstativer:

– cykelparkeringen ved stati-

onen har i årevis været en torn i

øjet på os. Der blev aldrig ryddet

op i de herreløse cykler, der lå

og flød over det hele. Og fordi

der ikke var plads nok, var der

mange, der stillede deres cykler

foran stationen og uden for sta-

tiverne, hvor de stod i vejen for

fodgængerne, fortæller lars an-

dreassen, der er formand for

cyklistforbundet i Helsingør.

Gennem mere end 15 år havde

afdelingen påpeget problemet

og krævet en løsning hos både

kommunen og Dsb. i 2010 bar

anstrengelserne omsider frugt,

da parkeringsforholdene blev

en del af kommunens nye

cyklistplan.

Inspiration fra Holland

inspirationen til den nye cykel-

parkering kom fra Groningen,

forklarer lars andreassen:

– Jeg var på ferie i Holland, og

ved stationen i Groningen så jeg

et flot og velorganiseret cykel-

parkeringsanlæg med cykler i to

etager. Der var god plads og sta-

tiverne var nemme at betjene.

Jeg tænkte, at det måtte vi også

kunne lave i Helsingør. så jeg

præsenterede ideen for kommu-

nen, og det lykkedes faktisk at

få etableret præcis den samme

type cykelparkering, som de har

i Groningen.

De nye stativer stod klar i ok-

tober 2013 og har kapacitet til

dobbelt så mange cykler som

før. Det er slut med kaos og rod,

og området foran stationen bli-

ver ikke længere blokeret af

henslængte cykler. Helsingør-

afdelingen roser kommunens

indsats:

– Men vi undrer os over, at

Dsb aldrig kom på banen. De op-

muntrer jo pendlerne til kombi-

nationstransport, men har intet

gjort. Og det gælder jo ikke kun

Helsingør. Der er parkeringspro-

blemer ved mange stationer, og

med bedre faciliteter, ville det

blive mere attraktivt at tage to-

get til arbejde.

at parkere eller ikke at parkereAF CHRISTINA BRITz NICoLAISEN (TEKST)

pRaL

FO

tO: l

aR

s a

ND

RE

ass

EN

35

30

39

Indhold

2

18

26

8Fransk stål med italiensk lir 4En racer, et sydfransk loppemarked og en woweffekt

nyt & noter 6Nyheder fra cykelverdenen

Export/import 8Gode cykelløsninger fra Danmark og udlandet

TEma: alletiders opfi ndelser 10Hjulet – og andre ideer, der gør, at du kan cykle

Et øjeblik 18Mountainbikes i klassesæt

»alt i trafi k skal jo være brok« 20interview med transportministeren

Læg træ under træet 23Fem lækre julegaver i træ

Lad computeren oplade lygterne 24anmeldelse af usb-genopladelige lygter

Tidligt forår i Europas urtehave 26i italiens hæl Puglia blomstrer alt i februar

Cyklen med toget: Hvorfor skal det være så svært? 30En forviklingshistorie om bestilling af cykelbilletter

nyt fra årets landsmøde 32

mEdLEmMedlemstilbud 34Giv et medlemskab i gave 36Mød et medlem 37

I CYKLISTEnS TJEnESTE 38Om alt det, vi mener og gør

En cykelsensation har ramt Danmark, kunne

man læse i cyklistER i juni 1968. Efter at have

trillet rundt på tunge cykler med ingen eller

max tre indvendige gear fi k danske hverdags-

cyklister endelig adgang til sidste nye skrig in-

den for cykelopfi ndelser: den sensationelle en-

gelske cykel med fem indvendige gear.

»til trods for, at der i mange år i udlandet har

eksisteret et navgear med 4 gear, har man her-

hjemme kun kunnet få cykler med 3 gear i navet

… Nu er cyklen med 5 gear i navet kommet her-

til«, skrev bladets redaktør børge boie begej-

stret.

cyklistforbundet havde endnu ikke haft lej-

lighed til at studere cyklen nærmere. Men redak-

tøren forestillede sig »en aldeles pragtfuld cykel

til et stærkt bakket terræn.« Og det var på tide,

konstaterede han: »… vi må hilse denne hårdt til-

trængte forbedring velkommen. (…) lige siden is-

tiden har bakkerne ligget der som en udfordring

til cykelfabrikanterne, men først nu begynder

det at lysne«.

Husker du … 1968?cHRistiNa bRitZ NicOlaisEN (tEkst)

Leder:

du må ogSå mEnE nogET: lOG iND OG skRiV

DiN MENiNG På: CYKLISTFoRbundET.dK

CYKLISTFoRbundETS HovEdbESTYRELSE: JEttE GOtscHE, laNDsFORMaND (FRb), MikE HEDluND-wHitE, NæstFORMaND (aalbORG), JENs kVORNiNG, kassERER (kbH), HENRik ERiksEN (kHb), bJaRNE

aRilDsEN (GulDbORGsuND), aNDREw kJæRulFF-MaDDOck (syGklistER), JENs PEtER HaNsEN (RaNDERs) OG claus bONNEViE (GRibskOV). SuppLEanTER: biRGittE RøNNiNG (HOlstEbRO) OG RuDi tO-

biscH (albERtsluND).

Større resultater kræver fl ere medlemmer

AF JETTE GoTSCHE, LANDSFoRMAND

36

20

På mange måder blæser vinden den rigtige vej for Cyk-

listforbundet. vi har med held vundet gehør for bud-

skabet om cyklen som løsning på udfordringer som

trængsel, miljø og livsstilssygdomme. og gennem

frugtbare samarbejder med mange andre organisatio-

ner, bliver vi stadigt stærkere i forhold til beslutnings-

tagerne og i den offentlige debat.

Men ser vi på vores økonomiske fundament, er der

modvind. Selvom Cyklistforbundet er med til at løse

væsentlige samfundsproblemer, er vi ikke på fi nanslo-

ven. Derfor arbejder vi hele tiden hårdt for at skaffe

penge – både til den helt basale foreningsdrift og vores

mange aktiviteter. Flest midler kommer fra fonde og

andre private sponsorer, mens medlemmerne og butik-

ken bidrager med en mindre, men utroligt vigtig andel:

Det nemlig penge, som vi selv kan bestemme over.

I de seneste år har Cyklistforbundet også fået penge

til fl ere vigtige projekter fra den statslige Cykelpulje.

Det samme har en lang række kommuner, som har kun-

net gennemføre cykelprojekter, som de ellers umuligt

kunne fi nansiere alene. Desværre udløb den femårige

pulje i år, og trods ihærdigt lobbyarbejde er det kun

lykkedes at få afsat penge til ét års forlængelse. Sådan

bliver det formentligt ved de kommende fi re år, indtil

politikerne skal lave det næste store trafi kforlig, og der

igen er større beløb på forhandlingsbordet.

I praksis betyder det, at vi skal arbejde ekstra hårdt

og tænke endnu mere kreativt, hvis den positive

udvikling på cykelområdet ikke skal gå i stå.

Men er der ikke noget, vi selv kan gøre for at forbed-

re økonomien?

Jo, vi kan alle hjælpe med at skaffe fl ere medlemmer

til Cyklistforbundet. Det styrker både vores stemme og

vores økonomiske fundament.

Julen nærmer sig, så hvad med at give et medlem-

skab i julegave til en, som cykler, men som ikke er cyk-

let ind i Cyklistforbundet endnu?

Næstenummer

af CYKLISTER får du i april

I øvrigt mener vi …

… at Aarhus Kommu-

ne har fat i den lange

ende, når de med ven-

lige skilte på cykelsti-

erne guider cyklister

til at sætte farten ef-

ter forholdene:

I næste nummer får du bl.a.

tips & tricks til

cykelferien!

vi guider til gode

dage på to hjul.

10

Fejl i pral:

I sidste nummer pra-

lede vi om to cykel-

stier, som blev til ef-

ter ihærdigt arbejde

fra Cyklistforbundets

lokalafdelinger. His-

torien var god og

sand – men geografi -

en var sløj, for vi kom

til at bytte om på sti-

erne. I den korrekte

version ligger Him-

merlandsstien ved vi-

borg og Tipvognssti-

en ved Lemvig.

V

INte

R 2

014

id nr.: 42163

Vinter 2014 · 79. årgang MEDLEMSMAGASIN

Alletiders opfi ndelser

GIV Et MEdLEMSKAB I GAVE SIDE 36

dyk ned i de store ideer bag

din cykeltur

SiDE 10-17

TIdLIgT FoRåR I

ItALIENS HæLSIDE 26

lÆg tRÆ UNDeR tRÆet

Stilrent organisk cykelgrej skyder frem.

Side 23

SlUt MeD SlUNKNe BAtteRIeR

Lad din computer oplade cykellygterne.

SIDE 24

HVORFOR eR Det SÅ SVÆRt ...

... at få cyklen med toget?Vi undersøger sagen.

SIDE 30

»Alt I tRAFIK SKAl JO VÆRe BROK«

Transportministeren om at turde gøre sig upopulær.

SIDE 20

tEMA:

Glæden varer længe Giv et års medlemskab i gave.

Eller besøg Cyklistbutikken 1905, hvor vi

håndplukker cykler og udstyr, der er skabt til

at holde. Så varer julen ikke kun til påske!

Se mere side 34-36

LæNGEåBENt I BUtIKKEN!til 23. DEcEMbER MaN-FRE: 8.30-18.00løR: 11-15