E

FTE

RÅ

R 2

015

Efterår 2015 · 80. årgang MEDLEMSMAGASIN

HVORFOR

skal cykelparkering

være billig?

Side 28

EFTERÅR: MØD MIG I MØRKET

Tusmørketiden er over os. Vi gør dig synlig med grej i lysende farver!

SIDE 18

LÆSERNES TIPS:UNDGÅ VÅD BUKSEBAG

Hvordag tackler man en sadel, der er våd som en svamp? Læserne guider!

SIDE 22

GENEVE ER STORBY OG VINLAND I ET

Den lille, schweiziske storby er dyr, men dejlig. Og vinen skal høstes nu.

SIDE 24

AKUT BEHOV FOR EN NY CYKELPULJE

Efter 2015 er statens puljetil cykelfremme gabende tom.

SIDE 14

NY PÅ SKOLEVEJENKaotisk trafi k møder de nye cyklister

på landets skoler. CYKLISTER besøger

en skole, der gør noget ved sagen.

SIDE 10

Åben temadag om Cykelkulturens

PROGRAM SØNDAG DEN 1. NOVEMBER*

8.30 Cykeltur

Rickshawpiloterne fra Cykling uden alder giver

byens ældre vind i håret – kom med på en

rørende cykeltur for fl ere generationer

11.00 Paneldebat

Markante danske iværksættere og ledere i åben

debat om cyklisme, engagement og frivillighed

Vi byder på frokost

13.30 Cykelleg / Cykelby

Prøv Cyklistforbundets koncept Cykelleg – eller

hør om København som cykelby

15.00 Særvisning af Bikes vs Cars

Se Fredrik Gerttens prisbelønnede debatfi lm

om cyklismens globale kamp mod en magtfuld

bilindustri

OBS!Arrangementet er GRATIS!

ALLE er velkomne!

· Vær med til hele eller dele af dagen. Se mere på cyklis

tfo

rbu

nd

et.d

k/aabendag

ildsjæle

Tid: Søndag den 1. november Kl. 8.30-16.30

Sted: Ingeniørernes Hus, København

Pris: Gratis. Arrangementet er inkl. frokost og kaffe

Åbent for alle, man behøver ikke være medlem. Tilmelding er nødvendig*

Book din billet senest 16. oktober på cyklistforbundet.dk/aabendag 

*Foreløbigt program. Forbehold for ændringer. Begrænset antal deltagere.

Invitation

Danmark har en stærk cykelkultur. Cyklistforbundet var med til at skabe

den, og sammen med andre engagerede kræfter arbejder vi for at bevare

og styrke den. Kom med til temadag om cyklisme og engagement.

2

CYKLISTER Medlemsmagasin Udkommer fi re gange årligt. Næste nummer får du i december.

Ansv. redaktør:Rikke Ravn Faberrrn@cyklistforbundet.dk

RedaktionLotte Malene Ruby Christina Britz Nicolaisen Lasse Skou HauschildtTine Permild

RedaktionsudvalgBjarne ArildsenAnita Corfi xsenAndrew Kjærulff Maddock

Oplag 13.500 eksemplarer

Forsidefoto Lasse Hyldager

AnnoncerCyklistforbundetTlf. 33 32 31 21rrn@cyklistforbundet.dk

Design og produktionDatagraf Communications

ISSN 0109-2790

EFTERTRYK TILLADT MED KILDE­

ANGIVELSE. I REKLAMEØJEMED

KUN EFTER AFTALE MED REDAK­

TIONEN.

CYKLISTFORBUNDETSekretariat og butikRømersgade 5-71362 København K

Telefontid man-fre kl. 10-12 og 13-15Tlf. 33 32 31 21post@cyklistforbundet.dkcyklistforbundet.dk

Hovedbestyrelse Landsformand Jette Gotsche (Frb.), næstformand Mike Hedlund-White (Aalborg), Jens Kvorning (Kbh.), Henrik Eriksen (Kbh.), Bjarne Arildsen (Guldborgsund), Andrew Kjærulff-Maddock (SygKlister), Jens Peter Hansen (Randers) og Claus Bonnevie (Gribskov).

352

6 Nyt og noter

Nyheder fra cykelverdenen

8 Pral

Cykelleg er en stor succes!

10 Det kaotiske kvarter

Morgenkaos møder nye cyklister på skolerne

14 Akut behov for en ny cykelpulje

Vi har talt med den nye minister

16 Et øjeblik

Cirkelbroen – en ny, smuk genvej

18 Grej

Gør dig synlig – i superlækkert design

22 Guide

Undgå våd buksebag. Læsernes bedste tips!

24 Rejse

Geneve er storby og vinland i ét.

28 Vi undersøger

Hvorfor må cykelparkering ikke koste noget?

30 Forbund

Medlemstilbud og medlemsfordele

35 Leder

Børn har ret til at cykle!

Leder:

DU MÅ OGSÅ MENE NOGET: LOG IND OG SKRIV

DIN MENING PÅ: CYKLISTFORBUNDET.DK

Børn har også ret til at cykle AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND

SKRIVdine kommen-tarer til lederen på: Cyklistforbundet.dk/mener

Vi kan med stolthed sige, at Danmark er et godt cykel-

land. Men der er plads til forbedringer – og særligt én

enkelt gruppe må vi ikke overse: Børnene. De er fremti-

den og den næste generation af cyklister.

Herhjemme er vi vant til, at næsten alle kan cykle,

selv om vi ikke cykler lige meget. Skal denne grundlæg-

gende, danske kultur overleve, er det tvingende nød-

vendigt, at vi giver vores børn mulighed for at lære at

cykle – og giver dem trygge og sikre veje at færdes på til

skole og fritidsaktiviteter.

På det punkt har vi som samfund alt for ofte svigtet i

de seneste årtier. Vi har set passivt til, mens voksende

biltrafi k, skolelukninger og butiksdød i lokalsamfunde-

ne har betydet, at cyklen for mange børn er blevet skif-

tet ud med en skolebus eller bagsædet af en bil.

Det kræver politisk mod at skabe skoleveje og bymil-

jøer, hvor børn kan være med. Men vi må og skal hand-

le, før det er for sent. Bare én generation af børn, der

ikke lærer at cykle, vil true hele vores cykelkultur. Og i

nogle dele af landet er dette allerede en realitet.

Det er helt afgørende, at staten fremadrettet bidra-

ger til, at alle kommuner – på landet og i byerne – kan

søge medfi nansiering til at skabe trygge og sikre veje

ved skoler og boligområder. Og at børns mulighed for

at cykle tænkes ind, når der lægges lokalplaner og laves

skolesammenlægninger ude i kommunerne.

Også skoler og familier har et ansvar. Hvert år ved

skolestart hører vi om forældre, der afl everer deres sko-

lebørn i bil på en måde, der gør cyklende elever utryg-

ge. Hver skole bør have en gennemtænkt trafi kpolitik,

som børn og forældre kender og respekterer.

På min cykeltur til arbejde

møder jeg jævnligt de omvend-

te andefamilier – det vil sige

børn på cykel, der kører af

sted på cykelstien foran far

eller mor. Jeg glæder mig

altid over synet og håber, at

jeg stadig kan se den slags

familier om 25 år.

24

28» Vi er historisk set vant til, at infrastruktur til

biler er meget dyrere end infrastruktur til

cykler. Billedet er så småt på vej til at ændre

sig. Men der eksisterer fx stadig en forestilling

om, at bilen er den transportform, som de

attraktive skatteborgere gerne vil have.

Og den slags forestillinger er vi nødt til at

udfordre, hvis vi vil bane vej for større

investeringer på cykelområdet.

Trafi kforsker Malene Freudendal-Petersen

Landsmødet er forbundets øverste myndighed, hvor de-

legerede medlemmer fra Cyklistforbundets lokale afde-

linger (inklusive repræsentanter) mødes for at sætte

kursen for forbundets arbejde i det kommende år.

Dagsorden

1. Valg af dirigenter

2. Valg af referenter og stemmetællere

3. Hovedbestyrelsens beretning og debat herom

4. Regnskab og kommende års budget

5. Fremlæggelse og behandling af hovedbestyrelsens

forslag til arbejdsprogram

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg af hovedbestyrelse og suppleanter

8. Valg af landsformand

9. Valg af revisorer og revisorsuppleanter

10. Eventuelt

11. Evaluering af landsmødet

Forslag til behandling

Med henblik på at gøre Cyklistforbundets vedtægter

tidssvarende behandles en række forslag til vedtægts-

ændringer på årets landsmøde. Øvrige forslag, der øn-

skes behandlet på landsmødet, skal være hovedbesty-

relsen i hænde senest seks uger før landsmødet. Det

vil sige senest den 19. september.

Tilmelding på cyklistforbundet.dk/landsmoede2015,

hvor der også er information om alt det praktiske fra

transport og overnatning til festmiddag og betaling.

Indkaldelse til landsmøde 2015Cyklistforbundets årlige landsmøde afholdes lørdag den 31. oktober

i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge 31-33 i København V.

22

3

Det slår mig først, da jeg er ude ad døren, faktisk først helt

henne ved cyklen:

Her er jeg på vej ud for at møde fotografen og tale med

cyklister om mørketid, cykellygter og frygten for at blive

overset. Og så har jeg ikke skænket det én tanke, at jeg og-

så selv skal have cykellygter med.

Febrilsk gravende dybt i en skuffe lykkes det mig at fi-

ske et sæt frem. De har ligget der på bunden siden de lyse

sommerafteners indtog.

Og det er vist en klassiker: At cykellygter er noget, man

husker, når man opdager, at man har glemt dem.

Så dette nummer af CYKLISTER ruster dig til mørket.

Du får en miniguide til køb af lygter og en stor guide til

grej, der gør dig synlig med stil.

Men du kan selvfølgelig også bare krølle dig sammen på

sofaen og møde Danmarks nye transportminister, drøm-

me om vinhøsten i Geneve eller opleve, hvordan det føles,

når cykler, biler, løbehjul og travle ben ramler sammen

foran skolen klokken kvart i otte.

God læselyst!

Rikke Ravn Faber

Redaktør

Mød mig i mørket

Husker du cykellygter?

Jeg har lygter på.

Men jeg har ikke

tændt dem, for jeg

skal bare lige igen-

nem parken. Jeg er

ikke bange for at bli-

ve overset i tusmør-

ke. Jeg er også bilist,

og i mine øjne er det

bilistens opgave at

være opmærksom på

cyklister. Han er den

store, der skal passe

på den lille!

Ja, det gør jeg al-

tid! Jeg blev kørt

ned i mørke for

nogle måneder

siden, hvor jeg

blev overset af

en venstresvin-

gende bilist, selv

om jeg havde

lygter på. Efter

det er jeg blevet

lidt nervøs for at

cykle, når det er

mørkt.

Nej, ikke i dag. Vi

troede ikke, vi

skulle være så

sent ude! Vi er ik-

ke bange for at bli-

ve overset her i

byen, hvor der er

lys og brede cykel-

stier. Men hvis vi

skulle cykle ude

på landet, ville det

være noget helt

andet. Der ville vi

være meget mere

forsigtige.

Wajid Ali, 34 år

Bettina Nelson, 31, sammen med Przemek Irlik, 27

Sanja Golubowic, 29, og Rumet Cilgin, 28

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) OG MARIE HALD (FOTO)

CYKLISTER

spørger

cyklister:

Husker du cykellygterne?

Ja, jeg har lys på – det er jo

mørkt!

Jeg kommer lige fra en fod-

boldkamp, og det første stykke

var det en stor hjælp med en

kraftig forlygte. Der var rigtig

mange fodgængere, der gik på

vejen. Men min lygte lyser jo

vejen op, så selv om de gik med

ryggen til, kunne de se, at jeg

kom. Så de gjorde plads til mig.

Jeg er egentlig ikke bange for

at blive overset eller få en bøde

for at køre uden lys. Så hvis jeg

havde haft nogle andre lygter,

kunne I sikkert godt have fan-

get mig uden lys på her til aften.

Men jeg har fået den her fast-

monterede navdynamo af min

familie. Og den har jeg tændt,

fordi det er så nemt.

Bjørn Messell, 49 år

Det er jo så nemt

CYKLISTER

spørger

cyklister:

4

FO

TO: M

AR

IE H

ALD

SE MIG!

LYS PÅ MED LUDVIG arrangeres af:

Tilmelding på:WWW.LYSPAA.DK

LYS PÅMED

LUDVIG

6

Få besked

pr. mail!

Sæt X i

kalen-

deren!

Generalforsamling i din afdelingI foråret holder din lokale afdeling af Cyklistforbundet

generalforsamling. Her kan du høre om afdelingens ar-

bejde og ofte også deltage i spændende debatter om cyk-

listernes vilkår i dit nærområde. Af økonomiske hensyn

sender vi ikke længere et brev til alle medlemmer med

indkaldelse til generalforsamlingerne. Vi sender i stedet

en mail. Så husk at logge ind og oplyse din mailadresse

på cyklistforbundet.dk – eller send en mail til post@cyk-

listforbundet.dk. Så får du besked, når generalforsamlin-

gen nærmer sig.

Cykelkulturens ildsjæle1. november inviterer Cyklistforbundet dig til åben dag

om Danmarks stærke cykelkultur og de frivillige kræfter,

der er med til at gøre den stærkere. Kom fx med på en

rørende rickshawtur, hvor plejehjemsbeboere får vind

i håret, og se særvisningen af den prisvindende debat-

film Bikes vs Cars. Dagen er åben for alle. Man behøver

ikke at være medlem. Men der er et begrænset antal

pladser, så tjek programmet og meld dig til på

cyklistforbundet.dk/aabendag

Invitation

6

Nyt & Noter AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

I familierne

kan man med fordel

se på, hvad det bety-

der at stå 10 minutter

tidligere op og der-

med kunne cykle med

barnet i skole.

KLAUS BONDAM, DIREKTØR I CYKLISTFORBUNDET, BT 11. AUGUST 2015.

Her burde der

cykle i omegnen af 200

cyklister mellem kl.

syv og otte en hver-

dagsmorgen mellem

boligkvartererne i den

vestlige bydel og No-

vo, men der cykler

næppe mere end mel-

lem 10 og 20. Mange

steder er det simpelt-

hen for bøvlet at være

cyklist.

OLE STAHL NIELSEN, REPRÆ­SENTANT FOR CYKLISTFOR­BUNDET I KALUNDBORG, NORDVESTNYT 8. AUGUST 2015.

Det er op til de

politiske beslutnings-

tagere, hvilken frem-

tid vi ønsker. Danmark

bliver hele tiden

nævnt som et af ver-

dens bedste lande at

leve i, og en del af den

livskvalitet hænger

sammen med den fri-

hed, det giver, at der

er færre biler, og at

man kan cykle overalt.

Det er et valg, om

man vil bevare dette

eller overtage nogle af

de problemer, vi ser i

andre lande.

ØKONOM PHILIPPE CHRIST FRA THE INTERNATIONAL TRANSPORT FORUM (ITF) I POLITIKEN 2. JUNI 2015.

!!!Sagt

Vi undersøger unges cykelvaner

Knap hver femte unge synes selv, at de burde være

i bedre form, og størstedelen af de 16-20 årige vil

gerne dyrke mere motion. Det ligger lige for at

foreslå cyklen som transportmiddel til studier og

fritidsliv. Men de unge er svære at nå med kam-

pagner, og der mangler viden om, hvad der får

dem til at vælge cyklen til og fra. Derfor undersø-

ger Cyklistforbundet nu unges cykelvaner og tes-

ter, hvordan man kan inspirere unge til at cykle

mere. Projektet er støttet med 1,5 mio. kr. fra Pul-

jen til cykelfremme.

Rulletrappe til cyklisterneEn supercykelsti, der binder to

bydele sammen. En bro over jern-

banen. Og et spektakulært cykel-

parkeringshus ved stationen, som

byder på Danmarks første cykelrul-

letrappe. Alt det kan esbjergensiske

cyklister se frem til at få. Byggeriet,

som koster ca. 25 mio. kr., bliver en

realitet, efter at Esbjerg i sommer

fik tilsagn om et tilskud på 10 mio.

kr. fra den statslige pulje til super-

cykelstier og cykelparkering. Også

en række andre danske byer har få-

et penge til stier og parkering.

VISUALISERING: COWI

7

Køb lygter i god tid

Vi kender det alle sam-

men. Efter en lang lys

sommer står man ved sin

cykel en aften og opda-

ger, at det er mørkt. Helt

mørkt. Uden lygter. Efter

lukketid. Så det helt basa-

le råd er: Køb cykellygter

før du får brug for dem.

Fx nu.

Skriv ned, hvad du har brug for

Lav en liste over dine

behov: Skal lygterne kun

sørge for, at du er synlig?

Eller skal de også kunne

lyse vejen op? Husker du

lygterne, eller skal de

skrues fast? Skifter du

batterier, eller er en dy-

namo- eller magnetlygte

mere dig?

Tal med en fagmand

Gå ind til en god cykel-

handler og fortæl om di-

ne overvejelser. Det er

her, du får kvalificeret

vejledning og kan få svar

på dine spørgsmål. Og

kræver det lidt snilde at

montere lygterne, kan

cykelhandleren også

hjælpe med det.

Tjek at lygterne er lovlige

Ifølge loven skal lygter

kunne ses på 300 meters

afstand – og nye batteri-

lygter skal kunne lyse

lovligt i mindst fem ti-

mer. Tjek før du køber,

at lygterne er mærket

med brugstid/runtime 

og et timetal på mindst

fem.

fif: Køb de rigtige lygter!

ALLE BØRN CYKLER – OGSÅ EFTER SKOLE: To uger i september cykler børn over hele landet med i skolekampagnen

Alle Børn Cykler, som Cyklistforbundet og Trygfonden står bag. I år får børnene også point for at cykle i fritiden. Dels

styrker turene efter skole cykelglæden – dels betyder skolesammenlægninger, at mange børn har længere til skole,

end de kan cykle. abc-abc.dk

FO

TO: M

IKK

EL

ØST

ER

GA

AR

D

VI FYLDER RUNDT: 17. OKTOBER ER DET 110 ÅR SIDEN, CYKLISTFORBUNDET BLEV STIFTET. DENGANG SOM NU VAR MÅLET AT SIKRE CYKLISTERNE GODE VILKÅR I TRAFIKKEN.

Bør der arbejdes for, at flere børn igen får mulighed

for at cykle til skole?

Ja: 95,9 %

Nej: 4,1 %

Langt færre børn end

tidligere cykler til sko-

le i Danmark – det bør

der gøres noget ved,

mener et overvælden-

de flertal af danskerne.

KILDE: DST SURVEY, DAN­MARKS STATISTIK FOR CYK­LISTFORBUNDET, JUNI 2015.

Med himlen under sigEn 600 meter lang ly-

sende stjernehimmel

har cyklister i holland-

ske Eindhoven fået at

cykle på. Med tusind-

vis af stjerner skabt af

solceller og selvlysen-

de sten markerer stien

125-året for maleren

van Goghs død. Inspi-

rationen har designla-

boratoriet Studio

Roosegaard hentet i

van Goghs berømte

maleri Starry Night.

studioroose-

gaarde.net

8

CykelkulturPRAL

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) OG KRISTINE FUNCH (FOTO)

Vil du se noget, der gør dig i godt humør? Så

tag et kig over hegnet til en børnehave, der

leger cykelleg. Er du heldig, så hvirvler sæbe-

boblerne op i luften, mens børn suser ind og

ud mellem hinanden for at fange dem. Dybt

koncentrerede cykler de med én hånd på sty-

ret og én i luften. Øjnene stråler, når den svæ-

re manøvre lykkes – og det gør den tit. For når

de leger, kan børnene mere på cyklen, end de

selv troede, de kunne.

Kampagnen Vi kan cykle! skal sætte gang i

cykelglæden hos førskolebørn i hele landet.

I forsommeren legede 4.000 børn med – det er

dobbelt så mange som sidste år, og planen er

at doble op igen i 2016, for interessen fra bør-

nehaverne er stærkt stigende.

– Det er fantastisk. Vi kan mærke, at pæda-

gogerne har fået øjnene op for den meget bre-

de læring, børn får af at lege sammen på cy-

kel, siger projektleder på kampagnen, Mai-

Britt Aagaard Kristensen.

Leg giver mange færdigheder

Cykelleg er i al sin enkelthed kendte børne-

lege, som Cyklistforbundet har gjort til cykel-

lege. Legene har vist sig både at være effektiv

cykeltræning og et stærkt pædagogisk red-

skab til at nå flere af målene i institutioner-

nes læreplaner.

Zigzaggende gennem forhindringer med en

mission for øje bliver børnene nemlig bedre

til at styre cyklen og farten. Samtidig lærer de

at arbejde sammen om at løse problemer. De

får pulsen op, og der er god gang i både san-

serne og motorikken.

Under cykellegen glemmer børnene hurtigt,

at de er ved at øve sig på noget – og så kan ud-

viklingen pludselig gå stærkt.

– Jeg møder tit forældre, der er superstolte

og overraskede over, hvor meget deres barn

har lært efter bare et par timers cykelleg, og

mange får lyst til selv at cykle mere med bør-

nene, siger Mai-Britt Aagaard Kristensen.

Legebaner på vej

Børnehaverne får hver en taske fuld af ideer

og redskaber til at sætte gang i legen, og Cyk-

listforbundets cykellegekorps tilbyder inspi-

rationskurser for pædagogerne.

Cyklistforbundet har i tre år gennemført Vi

kan cykle! med støtte fra Østifterne. På sigt er

målet, at cykellegen bliver et fast led i børns

udvikling, og heldigvis trækker flere kræfter

lige nu i samme retning.

Efter en årrække med faldende børnecykling

sætter stadig flere kommuner sig mål om, at al-

le børn skal kunne cykle, før de starter i skole.

Og i de kommende tre år er Cyklistforbundet

Cykelleg spreder sigFlere og flere børnehaver leger på cykel, og snart får ti danske byer permanente

cykellegebaner. Cyklistforbundets koncept Cykelleg har for alvor fået vind i sejlene.

Hvad er cykelleg?Børn har altid leget på cykel. Men ordet

cykelleg er opfundet af Cyklistforbundet i

2008. Målet var at sprede cykelglæde til en

ny generation og være med til at standse

faldet i børns cykling. Bag ordet ligger en

stribe lege udviklet af eksperter i børn og

bevægelse. Til en start udgav vi en bog om

cykelleg – i dag er bogen suppleret med

kampagner, legebaner og et fagligt funde-

ret cykellegekorps, der laver events og

kurser.

Leg selv cykellegBørn helt ned til to år kan begynde at øve

sig på en løbecykel. I skal bare bruge en

cykel, et trafikfrit areal og inspirationshæf-

tet 20 cykellege, som kan downloades på

cykelleg.dk

med støtte fra Nordea-fonden med til at etable-

re cykellegebaner i ti danske byer. Med vipper,

bump og zigzagstier inviterer banerne både in-

stitutioner og familier til at lege på cykel.

Netop nu kan alle kommuner søge om tilskud

til en cykellegebane. Se cyklistforbundet.dk

Under cykellegen glemmer børnene, at de er ved at øve sig på noget – og så kan udviklingen pludselig gå stærkt.

Nordea-fonden har netop uddelt 86.216.500 kr. til 13 projekter, som skaber gode liv i byen. Et af dem er idéen om at styrke vores unikke cykelkultur gennem leg, hvilket passer perfekt til vores � re fokus områder; sundhed, motion, natur og kultur. Læs mere om cykel legebanerne og de 12 andre projekter på nordeafonden.dk

Flerelegesyge cyklister

i byenI 10 byer etablerer Cyklistforbundet cykellegebaner.

Nordea-fonden stø� er projektet med 7,5 mio. kr.

6528_NF_Cyklistforbundet_210x279.indd 1 26/02/15 10.06

10

Skolecykling

Det kaotiske kvarterOpklappende bildøre, travle børn og voksne – og små nye cyklister,

som forsøger at slange sig forbi. Morgentrafikkaos er hverdag

foran landets skoler. Også på Sct. Hans Skole i Odense, som ellers

har stor succes med at få børn ud af bilen og op på cyklen.

Klokken har kun lige passeret halv otte

denne kølige sommermorgen, da den

første bil – en rød Toyota – blinker ind

til siden på stikvejen foran Sct. Hans Skole i

Odense. Et barn hopper ud, et kys, farvel,

blink ud, og så er bilen væk igen. Barnet med

den enorme skoletaske går hen ad fortovet,

langs rækkerne af cykelstativer, som er nøje

opdelt efter klassetrin. Cykelstativer for de

små, mellemtrinene og de store klasser. End-

nu er der god plads på vejen. Enkelte børn tril-

ler mod skolen på deres cykler, de helt små

skarpt guidet af forældrene.

– Jeg cykler da hver dag, fortæller 7-årige

Kalle, der går i 1.z. Han er i god tid og triller

hen og parkerer i ro og mag.

Men et kvarter senere fortættes trafikken

foran skolen. Der er cykler i alle størrelser, lø-

behjul, travle gåben og parkerende biler med

døre, der klapper op. Foran hovedbygningen

viser vejskilte tydeligt, at der er standsning

forbudt. Men henne ved de små klassers cy-

11

AF METTE IVERSEN (TEKST) OG LASSE HYLDAGER (FOTO)

faktisk succes med at skabe en stærk cykel-

kultur blandt eleverne.

Børnene ud af bilerne

Hele otte ud af ti elever på Sct. Hans Skole an-

kommer enten på cykel, løbehjul, skateboard

eller deres fødder, viser en undersøgelse fra

Odense Kommune. Det placerer Sct. Hans som

den skole i kommunen, hvor næstflest elever

kommer i skole på en aktiv måde.

– Der går 800 elever på Sct. Hans Skole, og vi

har på ingen måde plads til 800 biler foran

skolen hver morgen. Og så er det i øvrigt godt

for eleverne at transportere sig ved egen kraft,

siger skoleinspektør Lars Eriksen, der i alle si-

ne ti år på skolen har kæmpet for at få børne-

ne i sadlen.

Ifølge skoleinspektøren er opskriften på at

skabe en god cykelkultur bl.a., at han og lærer-

ne ihærdigt sætter ord på, at “her på skolen

cykler vi”.

– Når børnene starter i skole, fortæller jeg

forældrene, at vi opfordrer til at cykle. Når jeg

skriver månedsbrev til forældrene, nævner jeg

cyklerne så ofte som muligt. Jeg skriver fx

“husk at det er lygtetid”, eller “smør kæden,

for nu bliver det frostvejr”. Og så understreger

vi, at selv små skolebørn sagtens kan cykle i

regn og blæst, fortæller han.

Cyklen på skoleskemaet

En anden vigtig ingrediens i opskriften på en

god cykelkultur er ifølge skoleinspektøren at

bringe cyklen direkte ind i skoledagen.

På aftalte dage skal eleverne simpelthen ha-

ve cyklen med i skole, fordi den tohjulede er

en del af undervisningen.

kelstativer ophører forbuddet, og her tiltager

strømmen af biler, der blinker ind til siden og

sætter børn af. Op mod klokken otte stiger

tempoet, og med holdende biler på begge si-

der af stikvejen, og biler, der smyger sig imel-

lem, er der meget lidt plads til de mange cyk-

lister, der også skal i skole, før klokken ringer.

– Du må køre udenom, råber en mor lidt

hektisk til sin cyklende datter.

Her på Sct. Hans Skole er morgentrafikken –

som på mange andre skoler i hele landet – lidt

af et trafikkaos. Alle skal nå noget, og de fleste

vil helst parkere så tæt på skolen som muligt.

Det er ikke trygt

Ea fra 1.z har en aftale med sin mor om, at de

står af cyklerne, før mylderet begynder. De

trækker altid cyklerne på fortovet de sidste

ca. 50 meter hen til cykelstativerne og kom-

mer på den måde trygt gennem kaos.

– Problemet handler ikke først og fremmest

om sikkerhed, for der sker heldigvis meget få

ulykker ude ved landets skoler. Det handler

om følelsen af utryghed, som er udbredt både

blandt elever og forældre, vurderer Johan

Heichelmann, som er trafikpædagogisk konsu-

lent og hjælper skolerne med at gennemføre

projekter, der får trafikken til at glide bedre.

Mange skoler vil nemlig gerne have styr på

trafikken – og motivere eleverne til at vælge

cyklen frem for bagsædet. Det vil de også ger-

ne på Sct. Hans Skole. Og når man ser det hek-

tiske morgenmylder, skal man forestille sig, at

det kunne være meget værre. For skolen har

Ea fra 1.z har en aftale med sin mor: For at

undgå at cykle i det værste kaos står de altid

af cyklerne ca. 50 meter fra cykelstativerne.

Herfra trækker de cyklerne på fortovet.

Om morgenen skal alle nå noget. Hver dag

skal Emilie og skolens andre små cyklister

gennem lidt af et forhindringsløb for at nå

frem til cykelstativerne og ind i klassen.

12

Skolecykling

For de mindste byder SFO’en på cykellege

og cykeltræning. De lidt større børn har brug

for cyklen for at komme til idrætsundervis-

ning på et sportsområde, der ligger tre kilo-

meter væk. Og de store børn cykler bl.a. til

valgfag på andre skoler.

– Mange forældre bekymrer sig om, hvor-

vidt det er sikkert at sende børnene i skole på

cykel. Men når en lærer siger, at barnet skal

have cykel med på mandag, oplever de ikke

den samme utryghed, fortæller Connie Juel

Clausen, der er trafikplanlægger i Odense

Kommune og ved, hvad der rører sig, når det

gælder cykelkulturen på alle byens skoler.

Samtidig finder eleverne automatisk ud af,

at de sagtens kan komme rundt på to hjul, og

måske endda, at det giver dem en stor frihed.

Lån en cykel af skolen

På Sct. Hans Skole ved lærerne godt, at ikke al-

le elever kan mønstre en cykel og en hjelm.

Skolen har søgt fondsmidler, så de kan tilbyde

Villiam, 7 årCykler du i skole hver dag?

– Ja.

Hvad synes du om det?

– Det er dejligt, fordi man får motion. Man

kan køre hurtigt, og det kilder i maven.

Tænker du over, at der også kommer

biler?

– Jeg tænker kun på at kigge mig for.

har Johan Heichelmann gode erfaringer med

fra skoleprojekter rundt om i landet. Han har

bl.a. været med til at udpege større elever til

cykel ambassadører, lade dem dokumentere

morgentrafikken med et kamera og byde ind

med løsningsforslag.

På Agedrup Skole i Odense satte en 8. klasse

fx fokus på trafikproblemerne med en cykel-

kampagne, hvor de midlertidigt lukkede vejen

af for biltrafik. Klassen formede sideløbende

lånecykler, og kommunen har leveret hjelme

til byens skoler. Så kan alle komme med, når

klasserne cykler på ekskursioner, til idræt el-

ler i svømmehallen. Og for at træne de mind-

ste op til den slags udfordringer, tilbyder sko-

len en Cykelsommerskole, hvor de mindste

elever gennem leg og ture bliver sikre i sadlen

og lærer færdselsreglerne.

Børn må opdrage forældrene

Skoleinspektører og lærere kan gøre meget for

at fremme cykelkulturen, men det er hjem-

met, der beslutter, om barnet skal gå, cykle el-

ler køres i skole. Og hvis det skal lykkes at få

flere skolebørn op på cyklen, skal vi i højere

grad inddrage børnene selv, mener trafikkon-

sulent Johan Heichelmann.

– Skoleledere og trafikplanlæggere har

svært ved at trænge igennem og få forældrene

til at ændre vaner, fortæller han.

Men eleverne kan selv være med til at vise

forældrene, at deres bilkaos er et problem. Det

KILDER: TRAFIKPÆDAGOG JOHAN HEICHELMANN, TRAFIKPLANLÆGGER CONNIE JUEL CLAUSEN, SKOLEINSPEKTØR LARS ERIKSEN.

Sådan: Få eleverne op på cyklen1 Sæt cyklen

på skoleskemaetNår cyklen er en del af un-

dervisningen, bliver foræl-

drene trygge ved at lade

børnene cykle. Og børnene

bliver sikrere cyklister.

2 Fortæl I er en cykelskoleFra første dag skal

forældre vide, at skolen

har en cykelkultur.

3 Lad børn byde indLad børnene være

cykelambassadører. Det gør

indtryk, når børnene selv

laver cykelkampagner og

løsningsforslag.

4 Sørg for en sikker skolevejEn vej med fx cykelsti og lav

fartgrænse kan gøre cykel-

oplevelsen tryggere. Skole,

elever, forældre og kommu-

ne kan arbejde sammen om

at sikre vejen.

5 Træn med dit barnJo før, barnet øver sig i at

cykle, jo hurtigere bliver det

en sikker cyklist. Det er indi-

viduelt, hvornår barnet er

klar til at cykle til skole på

egen hånd.

13

Alle Børn Cykler virker!I september afholder Cyklistforbundet for 15. år

i træk kampagnen Alle Børn Cykler for skoleklasser

i hele landet. Hvert år får kampagnen tusindvis

af helt nye børnecyklister i sadlen og medvirker til at

holde liv i den danske cykelkultur.

5.000 splinternye cyklister på skolevejene skabte Alle Børn Cykler sidste

år, da kampagnen kørte for fjortende gang med næsten 130.000 delta-

gende elever fra hele landet. Kampagnen flytter nemlig ca. fire procent

af deltagerne over på cyklen, hver gang den kører – og det bliver over

tid til rigtig mange nye cyklister.

Cyklistforbundets børnekampagne gør på den måde en helt konkret

forskel på skoleveje landet over. Det viser en grundig evaluering af Alle

Børn Cykler, som COWI sidste år gennemførte med støtte fra TrygFon-

den, der er samarbejdspartner på kampagnen.

– Det er utrolig værdifuldt at vide, at det arbejde, vi gør, har så god en

effekt. Transportvaner er pr. definition vanskelige at ændre, men Alle

Børn Cyklers blanding af oplysning og konkrete aktiviteter rykker fak-

tisk noget, udtaler Maria Bech, som er kampagnechef i Cyklistforbun-

det.

Faldet er bremset

Alle Børn Cykler har med andre ord været med til at holde en hånd un-

der skolecyklingen, der ellers styrtdykkede op gennem 90’erne fra tæt

på 70 pct. blandt de store elever til ca. 50 pct. i år 2000.

Indenfor de seneste fem år har udviklingen heldigvis stabiliseret sig,

viser Megafon-undersøgelsen ”Børns cykelvaner”, som også blev foreta-

get sidste år for Cyklistforbundet. Undersøgelsen peger på, at bløde til-

tag som kampagner har en god effekt – men også på, at der skal mere

til, hvis kurven skal knækkes, og en større andel af børnene igen skal

begynde at cykle.

For lang vej til skole og utrygge skoleveje er stadig de to væsentligste

barrierer for, at flere børn kan cykle til skole. Hvis de forhold skal æn-

dres, skal der håndfaste politiske beslutninger og penge på bordet. Hel-

digvis er der både i befolkningen og blandt politikere stor opbakning til

børns cykling – og Cyklistforbundet arbejder hårdt for, at holdningerne

kan blive til handling.

47 % af alle skolebørn

cykler til skole

mindst tre dage

om ugen.

22 % af alle skolebørn

bliver kørt til

skole mindst tre

dage om ugen.

50 % af de børn, der

involveres i tra-

fikuheld ved

skoler, bliver

kørt ned af biler

ført af forældre.

KILDER: »BØRNS CYKELVANER«, MEGA­FON FOR CYKLIST­FORBUNDET OG TRYG­FONDEN 2014. NEDER­STE TAL: »SUNDE BØRN BEVÆGER SKO­LEN«, FAKTAARK OM AKTIV TRANSPORT, DANSK SKOLEIDRÆT OG TRYGFONDEN, 2015.«

AF LO

TTE

MA

LEN

E R

UB

Y (TE

KS

T)

deres skolevej i modellervoks og udstyrede

den med en dobbeltrettet cykelsti – som

efterføl gende er blevet til en forsøgsordning

ude i den virkelige verden.

– Det virker langt stærkere, når budskabet

kommer fra eleverne selv, slår trafikkonsulen-

ten fast.

Om lidt bliver her stille

Tilbage på Sct. Hans Skole ringer klokken ind

til første time, og de små ben foran skolen får

fart på. Selv om Viktor på 10 år fra 3.y kommer

hjulende i sidste øjeblik, har han lige tid til at

fortælle om sin tur til skole. Han kan godt lide

at cykle hver dag. Det giver luft, og man bliver

stærk, siger han – med tryk på stærk!

– Men i dag var der en bil meget tæt på mig.

Så bliver jeg forskrækket. Og det er heller ikke

smart at forurene luften, lyder det fra skole-

eleven, inden han løber ind til time.

Et kvarters intens morgentrafik er med ét

borte, og stikvejen ligger atter øde hen.

Cykler alle børn i Odense?Andelen af børn, der cykler til skole i Odense,

svinger meget fra skole til skole – helt fra 36 pct.

til 88 pct., viser kommunens egne undersøgelser.

Samlet set bliver hvert fjerde barn kørt til skole

og godt hvert femte hentet igen. Flest børn cykler

i 7. klasse, og drengene cykler lidt mere end

pigerne. Odense Kommune arbejder målrettet

med at skabe sikre veje og motivere flere børn til

at cykle. Byen er i år kåret af Cyklistforbundet

som Årets Cykelkommune.

Alle Børn

Cykler 2015 kører

fra 31. august til

11. september.

Se mere på

abc-abc.dk

Jeg cykler da hver dag, siger Kalle fra 1.z.

FÅ HÅNDBOGEN OM SKOLECYKLING: CYKLISTFORBUNDETS HÅNDBOG GIVER GODE RÅD TIL FORÆLDRE, LÆRERE OG KOMMUNER OM SKOLECYKLING. HENT BOGEN GRATIS ELLER DOWNLOAD PÅ CYKLISTFORBUNDET.DK

14

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)Politik

Vil I arbejde for, at der findes midler til en flerårig cykelpulje?*

Socialdemokraterne,

transportordfører

Rasmus Prehn:

Fra socialdemokratisk

side vil vi kæmpe

hårdt for at fastholde

niveauet for investe-

ringer i fremme af cyk-

lisme. At cykle er en

af de bedste, sundeste

og mest sympatiske

måder at transportere

sig på.

Radikale Venstre,

transportordfører

Andreas Steenberg:

Cyklisme er en helt

uundværlig del af et

moderne samfund.

Derfor har vi i rege-

ring afsat mange

hundrede millioner

til cyklisme, og det

vil vi kæmpe for også

i oppositionen.

SF,

transportordfører

Karsten Hønge:

Staten skal fortsætte

og helst øge sit bidrag,

så flere hjælpes i gang

med at omstille til me-

re og bedre cykeltrafik

til gavn og glæde for

miljøet og borgernes

sundhed. Vi skal ikke

hvile på laurbærrene,

men have flere med.

Liberal Alliance,

transportordfører

Villum Christensen:

Det er min klare over-

bevisning, at fremti-

dige forlig skal inde-

holde cykelpuljer af

en eller anden art.

Og gerne med medfi-

nansiering fra kom-

munerne.

Dansk Folkeparti,

transportordfører

Kim Christiansen:

Vi ønsker fortsat at

fremme cyklismen i

Danmark. Sikker sko-

levej er vigtigt, derfor

vil vi forsøge at finde

penge til en ny pulje,

som kan medfinan-

ciere kommunale

projekter.

Enhedslisten,

transportordfører

Henning Hyllested:

Vi vil arbejde ihærdigt

for, at der afsættes

statslige midler til at

fremme cyklismen. De

trængte kommuner

kan ikke løfte opgaven

alene. Vi ser gerne fle-

re puljer, så man kan

målrette indsatsen på

bestemte områder.

Cyklistforbundet:

Der er akut behov for en ny cykelpulje

En milliard kr. investerede politi-

kerne i cyklisterne i 2009. Penge-

ne blev givet som en femårig pul-

je, der skulle fremme cyklismen –

og fremgangen er kommet.

Efter årtiers fald i cykeltrafik-

ken er kurven de seneste fire år

klatret opad. Danskerne er be-

gyndt at cykle mere til gavn for

sundheden, miljøet, trængslen og

i sidste ende samfundsøkonomi-

en.

– Det går den rigtige vej nu, og

det glæder vi os utroligt meget

over. Men vi holder også vejret,

siger Cyklistforbundets direktør

Klaus Bondam og uddyber:

– Fremgangen er et direkte re-

sultat af, at politikerne prioritere-

de at investere økonomisk i cyk-

lismen. Men nu er pengene brugt,

og der er helt akut behov for at

finde midler til en ny, flerårig pul-

je, hvis vi vil fastholde momen-

tum og fortsætte fremgangen.

Så meget er der sket

Den femårige cykelpulje har af-

født ikke færre end 338 cykel-

fremmende projekter i små og

store byer landet over.

Kommunerne har kunnet

søge puljen som medfinansie-

ring til lokale projekter og har

på den måde fordoblet statens

milliardinvestering i cyklerne.

For de i alt ca. to mia. kr. er der

skabt stigende cykelandele i de

store byer og lovende resultater i

flere mellemstore og mindre byer.

– Det går fremad mange steder.

Men cyklismen er stadig i krise

uden for de større byer, og vi har

en stor udfordring med skolecyk-

lingen, hvor langt flere børn end

før bliver kørt i bil, siger Bondam.

Puljerne udløber

Efter den femårige cykelpuljes

udløb har staten afsat penge til

en etårig fortsættelse af puljen.

Og på falderebet op til valget

lovede den gamle regering en

ny pulje til 2016 og 2017, hvis de

fortsatte ved roret. Men rege-

ringsmagten skiftede, og efter

2015 er cykelpuljen pt. tom.

Bred opbakning

Partierne er dog over en bred

kam positivt indstillede over for

at investere økonomisk i cyklis-

me. Det viser en undersøgelse,

Cyklistforbundet lavede blandt

samtlige folketingskandidater

inden valget.

Her svarede ni ud af ti, at de

ønskede cykelpuljer større end el-

ler på niveau med de nuværende.

Og i en opfølgende rundspørge,

CYKLISTER har lavet efter valget,

bakker et stort flertal af partier-

nes transportordførere fortsat op

om cykelpuljen.

– Det er nu, politikerne skal

omsætte løfterne til handling.

Ellers risikerer vi at tabe de hårdt

tilkæmpede resultater på gulvet.

Og hvis regeringen mangler pen-

ge i kassen efter deres kasseefter-

syn, kan jeg kun opfordre dem til

at investere i mere cykelinfra-

struktur. For vi ved, at mere cyk-

ling giver flere penge i statskas-

sen, siger Klaus Bondam.

SENERE I DENNE MÅNED MØDES CYKLISTFOR­BUNDET MED TRANSPORTMINISTEREN. BL.A. FOR AT TALE OM CYKELPULJENS FREMTID.

KILDE: RUNDSPØRGE UDFØRT AF CYKLISTER BLANDT PARTIERNES TRANSPORTORDFØRERE, AUGUST 2015. * DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI ØNSKER IKKE AT SVARE, FØR PARTIET HAR SIT FINANSLOVSUDSPIL KLAR. VENSTRES HOLDNING FREMGÅR AF INTERVIEWET MED TRANSPORTMINISTEREN.

Den femårige cykelpulje fra 2009 har fået flere danskere til at cykle. Men fremgangen

er i fare for at blive tabt på gulvet. Efter 2015 er statens cykelpulje gabende tom.

15

LÆS HELE INTERVIEWET: INTERVIEWET MED MINISTEREN ER FORKORTET AF REDAKTIONEN. LÆS DEN FULDE VERSION PÅ CYKLISTFORBUNDET.DK

Alternativet,

transportordfører

Christian Poll:

Det er meget oplagt at

hjælpe cyklismen på

vej. Det vil løse meget

for miljøet, sundhe-

den og trængslen, hvis

flere tager cyklen. Det

skal bl.a. være lettere

at tage cyklen med i

toget.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V):

» Nu og her står et kasseeftersyn først på dagsordenen«

De gode cykelvaner er under pres i Danmark. Hvad er

din vision for cyklismen?

– Helt generelt er min holdning, at vi skal blive ved

med at udvikle os som cykelnation – og det kræver en

indsats ikke kun fra os landspolitikere, men også fra kom-

muner, regioner og interesseorganisationer. Vi kan rigtigt

meget, når vi arbejder sammen. Jeg håber og tror på, at vi

kan fortsætte den positive udvikling, som vi har set de se-

neste år. Det vil være til gavn for hele samfundet.

Det går jo ret godt med cyklismen i de store byer, men

skidt mange steder på landet. Hvordan ser du statens

rolle i forhold til at rette op på skævheden?

– Jeg ved godt, at cyklismen fortsat er udfordret – sær-

ligt i områder hvor der kan være langt til arbejde, ud-

dannelse og indkøb. Men det er en myte, at det kun går

tilbage med cyklingen i de mindre byer. I Varde har man

fx leveret en eksemplarisk indsats for at vende udviklin-

gen, og det har givet en markant stigning i cyklismen.

Den enkelte kommune har en vigtig rolle at spille, og

derfor skal vi være fælles om at løse udfordringerne

med at få folk til at tage cyklen på landet.

En anden udfordring er, at langt færre børn end tidli-

gere cykler til skole. Finder du det bekymrende?

– Som tidligere lærer og viceskoleinspektør har jeg op-

levet skolecyklingen fra første parket. Det er vigtigt, at

vores børn og unge cykler til skole. Det skaber sundere

og mere veloplagte elever, og det er en central del af at

blive gode trafikanter. Vi skal have et fokus på at skabe

trygge og sikre rammer, så forældre tør lade deres børn

cykle til skole.

Da du var transportminister i 2011, understregede du,

at puljen til cykelfremme var kommet for at blive. Er det

også din holdning i dag?

– Siden 2009 har vi investeret markant i cyklismen

gennem de puljer, som kommuner, virksomheder og or-

ganisationer har kunnet søge. Cykelpuljen har affødt in-

vesteringer for over 2 mia. kr. Det har resulteret i mange

spændende cykelprojekter, og rigtig mange projekter bli-

ver til virkelighed i de kommende år med de penge, vi

har afsat.

– Vi er til gengæld også nødt til at forholde os til den

økonomiske virkelighed. Det er nødvendigt at få det ful-

de overblik over, hvor stort det økonomiske råderum er i

de kommende år, og derfor tager regeringen nu og her

fat på et kasseeftersyn af den offentlige økonomi.

– Vi skal heller ikke være afvisende overfor at se på,

om der findes en mere smart måde, vi kan gribe støtten

til cyklismen an på.

Hvordan ser du helt konkret på udsigterne til, at Dan-

mark får en ny flerårig, statslig cykelpulje inden for nær-

meste fremtid?

–Jeg mener fortsat, at der er god mening i at arbejde

for at fremme cyklismen. Men vores råderum for store

investeringer er meget begrænset i de kommende år, og

det påvirker selvfølgelig også rammerne for nye midler

til cykelområdet. Det er for tidligt at sige noget defini-

tivt om cykelpuljer og andre økonomiske tiltag, der støt-

ter cyklismen. Men vi skal naturligvis have en politisk

drøftelse af området. Nu og her står kasseeftersynet af

de offentlige finanser først på dagsordenen, og så bliver

der efter alt at dømme en hård prioritering indenfor de

næste år. Indtil da vil jeg glæde jeg mig over, at investe-

ringer fra cykelpuljerne fortsat er ude at arbejde. Og så

har kommunerne jo også initiativret til selv at prioritere

at sætte cykelprojekter i gang uden støtte fra de statsli-

ge cykelpuljer.

AR

KIV

FO

TO: J

AK

OB

DA

LL

Danmarks nye

transportminister bor i

Vojens og tager bilen til

arbejde, men i fritiden

holder han af at cykle

og få frisk luft.

1616

22. august åbnede Cirkel-

broen i København. Broen

er et nyt kunstnerisk var-

tegn og for københavner-

ne en længe ventet genvej

over Christianshavns Ka-

nal. Cirkelbroen forbinder

Christiansbro med Apple-

bys Plads over den sydlige

indsejling til Christians-

havns Kanal og gør det

nemmere at cykle og gå

i en ubrudt linje langs

Inderhavnen.

Cirkelbroen er en gave

fra Nordea-fonden til Kø-

benhavns Kommune.

Kunstneren Olafur Elias-

son har tegnet svingbro-

en, der har sejlskibet som

visuelt afsæt. Broen be-

står af fem forskudte cir-

kelplatforme i forskellig

størrelse med hver deres

mast i midten.

– Jeg håber, folk vil bru-

ge broen som et møde-

sted, en offentlig plads.

Som kontrast til den lan-

ge, lige kaj vil Cirkelbroen

nedsætte farten, vende

blikretningerne, invitere

til, at man tager sig en

pause. At tøve på sin vej

er en kropslig tanke – og

sådanne tanker er der

plads til i det københavn-

ske byrum, siger Olafur

Eliasson om broen.

Danmarks smukkeste genvej?

Et øjeblik

1717

VIL DU VIDE MERE?nordeafonden.dk/cirkelbroen

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) F

OTO

: OLA

FU

R E

LIASSO

N, C

IRK

ELB

RO

EN

, 2015, CH

RIST

IAN

SHA

VN

S KA

NA

L, KØ

BE

NH

AV

N. E

N G

AV

E F

RA

NO

RD

EA

­FO

ND

EN

TIL K

ØB

EN

HA

VN

S KO

MM

UN

E. F

OTO

: SØR

EN

SVE

ND

SEN

, FO

R N

OR

DE

A­F

ON

DE

N.

18

Guide

Mød mig i mørketEfteråret er tusmørkets tid. Her får

du inspiration til grej, der ses i

trafikken. Fra lygter og reflekser

til tøj i farver, der lyser op.

Skinnende skalNo nonsense skaterhjelm fra Nutcase med 11 luftka-

naler, aftagelig skygge og 360 graders reflektering.

Set til: 539 kr.

Her: cykelhjelm.dk

Rul reflekserne fremDe cykelvenlige jeans fra

Rapha er smudsafvisen-

de, hurtigttørrende og

med stretch – og når

buksebenet rulles op,

åbenbares reflekserne

Set til 1.400 kr.

Her: rapha.cc

Lysende letBliv ekstra synlig i regn og blæst. Lite

Softshell Flux fra Madison er ultratynd

og florlet, men modstår et imponeren-

de højt vandsøjletryk.

Set til: 1.249 kr. (medlemspris 1125 kr.)

Her: 1905.dk

Vand med kulørBPA-fri drikkedunk

med grafisk bølge-

motiv i meget synli-

ge farver.

Set til: $ 9

Her: sabotagecyc-

ling.com

19

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (TEKST)

Hvorfor din næste jakke skal bekende kulør!Vi trækker i mørke jakker, sko og bukser, når kulden sniger

sig ind på os – men lyse farver og pang ses bedre i trafikken.

Skriggule veste blev oprindeligt ud-

viklet som arbejdstøj til brug på fx

byggepladser og i lufthavne, hvor

uniformer med høj synlighed øger

personalets sikkerhed. Siden har ves-

tene bredt sig til trafikbilledet, hvor

bl.a. børn og motionister trækker

dem på for at blive set i mørket.

Gult er godt

Sidste år konkluderede Trafikforsk-

ningsgruppen ved Aalborg Universi-

tet, at det er en rigtig god idé at iføre

sig en pang-gul jakke, hvis man vil

opnå maksimal synlighed i trafikken.

Forskerne fik 6.800 cyklister til at

deltage i ”Projekt Cykeljakken”, som

undersøgte den sikkerhedsmæssige

effekt af at køre i gult. Halvdelen af

cyklisterne kørte i skriggule jakker,

mens den anden halvdel fortsatte

med at cykle i deres almindelige

overtøj.

Det viste sig, at testgruppen i de

gule jakker var impliceret i 38 pct.

færre personskadeuheld med andre

trafikanter end kontrolgruppen i det

almindelige overtøj. Så man alene på

uheld, hvor motorkøretøjer var invol-

veret, var forskellen hele 48 pct.

Lyst er lige så godt

Synlig beklædning kan altså give en

stor reduktion i cyklisters uheldsrisi-

ko. Men der er meget langt fra gade-

billedets grå, blå og sorte jakker til de

skrigende gule. Er det virkelig nød-

vendigt at trække i neon-gul for at

blive set i trafikken?

Ikke hvis man spørger seniorrådgi-

ver og trafikforsker Søren Underlien

Jensen fra trafikrådgivnings- og forsk-

ningscenteret Trafitec. Han forklarer,

at det faktisk handler mere om at

undgå usynlighed end om at gøre sig

synlig på én bestemt måde:

– Farven på tøj og køretøjer kan ha-

ve en stor betydning for trafiksikker-

heden. Stort set alle undersøgelser

peger på, at mørkt tøj og mørke køre-

tøjer skader sikkerheden, fordi en

mørk trafikant stort set er usynlig.

Og det gælder både cyklister, fodgæn-

gere og bilister.

– Men der er ikke noget, der tyder

på, at en bestemt farve er bedre til at

løfte cyklisterne ud af usynligheden

end andre. En hvid motorcykelhjelm

har fx vist sig at være lige så synlig

som en gul. Farven er ikke så vigtig

– bare den ikke er mørk, forklarer Sø-

ren Underlien Jensen.

Derfor er alle lysere nuancer og

pangfarver udmærkede valg:

– Nogle frygter, at en stor flok me-

get synlige cyklister vil gøre det end-

nu sværere at få øje på et mindretal

af mørkklædte cyklister. Men det er

der altså ikke noget, der tyder på.

Man skader ikke andres sikkerhed

ved at øge sin egen, beroliger trafik-

forskeren.

Gyldent håndtrykFå cykelstiens mest synlige hænder! De varme van-

ter fra Newline kan forvandles til vindtætte luffer.

Set til: 239 kr.

Her: cdon.dk

Uldne reflekserPå med støvletterne fra Dashing Tweeds – i reflekteren-

de uld og garn, der kommer til live i lyskeglernes skær.

Set til: £ 95

Her: dashingtweeds.co.uk

Superhelt på cykelVis anklerne frem med strømper i lysende farver.

Her er det model Zig Zag Summer i Superhero Blue.

Set til: $ 15

Her: theathleticcommunity.com

Vulpines jakke har kulørt

refleksflap, der rulles ned

på turen. Set på 1905.dk

20

Guide

Lys i kaskettenLun og vandafvisende thermo-

kasket med refleksstribe. Kan bru-

ges alene eller under cykelhjelm.

Set til: 349 kr. (medlemspris 215 kr.)

Her: 1905.dk

Styr på synlighedenStyrbånd fra Cinelli med Glow in the

dark-effekt – så er du svær at overse!

Set til: 89 kr.

Her: cykel-fix.dk

Lovlige dioderCykellygter behøver ikke at

være sorte. Frisk fx cyklen

op med de her i pangfarver

og bolsjestørrelse. Den

lille, lækre lygte fra sven-

ske Bookman er godkendt

– også af smagspolitiet.

Set til: 120 kr.

Her: copenhagenroad.com

Reflekser på cyklen

– det siger loven:Hvid refleks foran

Rød refleks bagpå

Gule reflekser i hjule-

ne eller hvid refleks-

stribe på dækket/fæl-

gen, som kan ses fra

siden.

Gule reflekser i peda-

lerne, som bevæges

under kørsel og kan

ses bagfra.

cyklistforbundet.dk/

reflekser

Cykellygter

– det siger loven:En cykel med to hjul

skal have en forlygte

og en baglygte.

Forlygten skal lyse

hvidt, blåligt eller gult.

Baglygten skal lyse

rødt.

Alle lygter – undtagen

gule forlygter – må

blinke med mindst 120

blink i minuttet.

Lygterne skal sidde på

cyklen, ikke på cyklis-

ten. Lygter i bukselom-

men må kun bruges

som supplement.

Både for- og baglygte

skal kunne ses på 300

meters afstand og lyse

i 5 timer ved 5 graders

varme.

cyklistforbundet.dk/

lygter

Don’t kill the messengerCykelbudenes favorit er smuk i skrigende solskins-

gul – og ekstra synlig med reflekser på siden.

Set til: 750 kr. (medlemspris 675 kr.)

Her: 1905.dk

21

2 vi ikke tror på:

Synlighed på dåseBløde trafikanter bør være

mere synlige for at undgå tra-

fikulykker. Det mener Volvo,

der har udviklet den reflekte-

rende spray LifePaint, der kan

sprøjtes på cykler, jakker, tas-

ker osv. LifePaint er i sig selv

usynlig, men gør materialer

reflekterende i lygternes skær.

Idéen er sjov. Men vilde er vi

ikke med, at bilproducenten

lægger ansvaret for synlighe-

den over på de bløde trafikan-

ter. Dertil er det dyrt og be-

sværligt for cyklisten at skulle

spraye sine ejendele ugentligt

for at opnå basal synlighed

– og hvordan harmonerer

vandopløselig synlighed mon

med dansk regnvejr?

volvolifepaint.com

Cyklist i sigteDen pudsige cykellygte Blaze

laserlight skal forhindre høj-

resvingsulykker. Lygten proji-

cerer et grønt cykel-ikon ned

på vejen fem meter foran cyk-

len, så cyklisten bliver synlig i

lastbilernes blinde vinkel.

Ideen er sympatisk, men

det grønne cykelsymbol risi-

kerer at skabe mere forvirring

end nytte på cykelstierne.

Det bliver et overvældende

lysshow, hvis lygten bliver

populær på de travle danske

cykelstier.

shop.blaze.cc

Sæt din refleks som du vilBookmans enkle clip-on

refleks til tøj og tasker fås i

mange farver. Rektangulær.

Praktisk. God!

Set til: € 7,00

Her: bookman.se

Retro-refleksKlassisk og smukt pedaldesign

med lovpligtige reflekser.

Set til: 149 kr.

Her: cykelshoppen.dk

Lys på gaflen Biomegas PEK Beijing bike har

nightglow-effekt på forgaflerne.

Overfladen opsamler dagslyset

og skinner i mørket.

Set til: 14.879 kr.

Her: biomega.com

Hvid nostalgiBliv synlig som i gamle

dage - med hvidmalet

bagskærm fra Raleigh.

Set til: 219 kr.

Her: cykel-fix.dk

22

Guide

Sådan undgår du våd buksebagMange cykelsadler suger vand – og spytter det ud

igen, når vi cyklister sætter os på dem. Hvordan løser

man problemet? Vi har spurgt læserne på Facebook.

DET SIGER LÆSERNESÅDAN UNDGÅR DU SVAMPEN!

Har altid et par plastikposer i cykelkurven. Til sadlen og hjelmen

(heller ikke rar, når den er pladdervåd) og evt. til at hive

over min taske.

ILSE SCHNEL LAURITZEN

Man kan bruge en engangsbadehætte. Eller de blå plasticover-

træk til sko. Så er sadlen tør, når man skal bruge cyklen igen.

KITTY ENEVOLDSEN

Jeg har et godt overtræk, som jeg trækker over sadlen efter brug

af cykel. Det kan rulles sammen og er fastgjort til sadel-

stangen. Har aldrig problemer med våd saddel.

HELGA KROHN

Brug et grimt sadelovertræk – fx gult,

fra en erhvervsmesse og fyldt med

reklamer – så det ikke bliver stjå-

let.

JAN HJARSEN RASMUSSEN

Sæt overtræk på sadlen inden

den bliver våd. Sætter man

først noget over, når skaden

er sket, kan vandet ikke for-

dampe, og sadlen bliver ved

med at være mættet af vand.

RUNE HEDEBOL ANDERSSON

HELMMATE har lavet en 3-i-en-løsning:

En vandtæt pose, der låser cykelhjelmen

fast til sadlen og holder både hjelm og sadel

tørre.

ERIK DYREBORG LIVONI

Der findes sadler, som ikke suger. Jeg købte en hos Schröder på

Amager for et par år siden og spurgte grundigt til problemstillin-

gen, for jeg bor i Bergen(!) Og faktisk: Den suger ikke.

PETER ANDERSEN

Køb en ordentlig saddel. Læderbetrukket uden syninger. De rev-

ner ikke af sol, vind og vejr. Det er normalt de billige sadler af pla-

stik, der har problemet.

KRISTIAN THOMSEN

Læder er lækkert, men suger også vand! Syntet-læder er lige så

rart at sidde på – og det suger ikke vand. Vi, der kører i skoven,

har problemet hele tiden, og syntet-læder er sagen. Det er også

lettere at holde end rigtigt læder, hvor snavs og vand arbejder sig

ned i overfladen.

SØREN SVENDSEN

Design en sadel, man let kan tage med sig i tasken – så får tyven

det også svært!

MORTEN ESPERSEN DAM

Klip en karklud i fire kvarte, så har du klude, der li-

ge passer under sadlen, så du hurtigt kan tørre

den.

HELGA FALKESGAARD

Jeg sætter altid min cykel under

tag. I yderste nød har jeg et over-

træk.

ARNE SØRENSEN

Hvis sadlen suger vand, så er

det tid til en ny!

SØREN LADEGAARD ANDERSEN

Hvis der er huller i sadlen, kan

man lappe dem ved at smøre et lag

superlim på.

SØREN SYLVAN

Har prøvet med gaffatape til at lappe utæthe-

den. Men så fik jeg bare klister på bagen.

CHRISTINA RATH

Det bedste, du kan gøre, er ubetinget at gnide din sadel med

Greenland Wax fra Fjällräven tre-fire gange årligt. Det gør, at

vand (og bagdelssved) ikke optages på sadlen. Cykler du meget,

skal du påregne lidt flere voksbehandlinger. Voksen misfarver ik-

ke saddel og bukser.

HANS HENRIK BURMEISTER

Bare stå op i pedalerne? Har lige været til min første spinningtime.

HEIDI BJERG GREGERSEN AF

RIK

KE

RA

VN

FA

BE

R (R

ED

AK

TIO

N).

NO

GLE

IND

LÆ

G E

R R

ED

IGE

RE

T E

LLE

R F

OR

KO

RTE

T A

F R

ED

AK

TIO

NE

N.

AC

Vær med og vind cykler til hele klassen!GRATIS TILMELDING PÅ WWW.ABC-ABC.DK

31.8-11.9 2015

ALLE BØRN CYKLER

EN DAG PÅTO HJUL ER DOBBELT SÅ GO´Alle Børn Cykler d. 31.8. - 11.9. 2015

TrygFonden og Cyklistforbundet præsenterer:

#skolepåtohjul

I samarbejde med:TrygFonden og Cyklistforbundet samarbejder om at gøre Danmark til verdens bedste og sikreste land at cykle til skole i. Ved at få flere skolebørn op på cyklerne styrker vi samtidig sund-heden, indlæringen og trivslen for børnene og deres familier.

AC

Vær med og vind cykler til hele klassen!GRATIS TILMELDING PÅ WWW.ABC-ABC.DK

31.8-11.9 2015

ALLE BØRN CYKLER

EN DAG PÅTO HJUL ER DOBBELT SÅ GO´Alle Børn Cykler d. 31.8. - 11.9. 2015

TrygFonden og Cyklistforbundet præsenterer:

#skolepåtohjul

I samarbejde med:TrygFonden og Cyklistforbundet samarbejder om at gøre Danmark til verdens bedste og sikreste land at cykle til skole i. Ved at få flere skolebørn op på cyklerne styrker vi samtidig sund-heden, indlæringen og trivslen for børnene og deres familier.

24

Rejse

Storby og vinland i ét

SMÅ

FO

TOS:

GE

NÈ

VE

TO

UR

ISM

E/O

LIV

IER

MIC

HE

.

25

AF OVE RASMUSSEN (TEKST OG FOTO)

Luksuriøse urmagerbutikker og pompøse paladser stråler om kap i Gèneve.

Men den lille storby er mere end mondæn sightseeing. Byen er fuld af

cyklister og indbyder til dovne ture langs Rhône-floden og Léman-søen

– og en tur ud til vingårdene, hvor høsten starter i september.

Vi sætter os under de skyggefulde plata-

ner med udsigt til Léman-søens høje

springvand og Mont Blancs snehvide

tinder. Restaurant Creux de Genthods terrasse

er lige i øjet til et velfortjent hvil og en bid

brød.

De lave stemmer under platanerne forstum-

mer, efterhånden som husets retter lander på

bordene. Fjeldørred med citrongræs. Kalveko-

teletter med solbærsaft. Og så husets trumf-

kort gennem 75 år: aborrefileter med gylden

smørsovs, citron og persille. Her er det godt at

ankomme på cykel – med en naturlig appetit.

Quai du Mont-Blanc

Vi landede i Genève i går aftes, og efter en god

nats søvn og en solid morgenmad på byens

vandrerhjem samlede vi vores cykler op hos

foreningen Genève Roule bag hovedbanegår-

den Cornavin.

Herfra gik turen ned til søpromenaden Quai

du Mont Blanc, hvor Gèneves gamle paladsho-

teller ligger på rad og række. Med udsigt over

Léman-søen knejser bl.a. det majestætiske

Hôtel de la Paix i en fredet bygning fra 1865 og

det pompøse gæstehus Hôtel Beau Rivage,

hvor kejserinde Sissi af Østrig-Ungarn levede i

sus og dus, indtil hun blev myrdet foran selv-

samme hus i 1898. Mont Blanc-kajen er arne-

stedet for 150 års mondæne Genève-historier.

Mere folkelig er Quai du Mont Blancs søside.

Her sejler de små, hurtige Mouettes-færger da-

gen lang passagerer over Léman-søen og ned

ad Rhône-floden. Og i friluftsbadet Bain des

Pâquis pjasker Genèves unge rundt i Lemans

klare vand.

Parker og FN-paladser

Vi fortsætter ud ad promenadens cykelsti langs

søen og op gennem de grønne parker Mon Re-

pos og Perle du Lac til Rue de Lausanne. Her har

verdens handelsorganisationen WTO sit hoved-

kvarter i det såkaldte William Rappard Center.

Også det er et sandt palads – bygget som en

Toscana-villa i overstørrelse, med monumental

atriumgård, vægmalerier, statuer og stuk.

Genève er verdens hovedstad for internatio-

nale møder og forhandlinger. Hele 22 interna-

tionale organisationer og 250 private ngo’er

har sæde i den lille, kosmopolitiske schweizer-

by. Så vi bliver i den pompøse afdeling lidt

endnu og ruller over og besigtiger Palais de

Nations i Ariana-parken. Den kolossale art de-

co-bygning er hovedkvarter for FN’s Europa-af-

deling og huser næsten 3.000 kontorer og kon-

ferencesale. Der er guidede ture året rundt,

hvis man vil ind bag den 600 meter brede faca-

de. Og har man derefter mod på mere, kan

man trække cyklerne over gaden og besøge

Røde Kors’ museum.

Og så er der vist brug for en pause til både

benene og hovedet. På vej ud ad byen tager vi

et hvil i Genèves botaniske have, der er som et

frodigt hjørne af paradiset og ganske gratis at

besøge. Her er 28 hektar med piblende vandløb,

væksthuse, dådyr, påfugle og sære kaktusser.

En lise for øje og sjæl, før vi igen snupper vejen

mod Lausanne og landsbyen Creux de Genthod.

På fransk visit

Fem flade kilometer senere ankommer vi med

sved på panden til den lille pynt på Leman-sø-

en under landsbyen Creux de Genthod. Det er

her, restauranten og de førnævnte aborrer i

smørsovs venter under platanerne.

Og hvad så bagefter? Skal vi køre videre

nordpå langs Léman-søen? Nej, aborren har

helt tæmmet lysten til langtur. Så vi tager

småvejene mod vest til franske Ferney-Vol-

taire, der ligger bare 10 km fra Genèves cen-

trum. Den lille by med 1800-talshusene er op-

kaldt efter filosoffen Voltaire, som bosatte sig

her for hurtigt at kunne flygte til Schweiz,

hvis Frankrigs konge skulle blive harm over

Voltaires uforskammede oplysningsideer.

I dag bor en stor del af Genèves internatio-

nale eksperter i Ferney-Voltaire, fordi leveom-

kostningerne er mindre i Frankrig. De seneste

år har schweizerfranken taget et par gevaldige

valutahop, som har gjort schweiziske lønnin-

ger 50 pct. mere værd i de franske butikker.

Desværre er ferien i Genève også blevet 50

pct. dyrere, når man kommer rejsende med

euro eller kroner. Så vi stopper og proviante-

rer i et af Ferney-Voltaires supermarkeder, før

vejen går tilbage til det dyre, valutastærke

Genève.

Graffiti og fine ure

Næste dag cykler vi ned til det gamle slumstor-

merkvarter Îlot-13 bag hovedbanegården Cor-

navin. Det er et livligt område, hvor graffitien

og kunsthåndværket blomstrer, men i dag er vi

på vej mod en langt mere stringent destination!

Kom godt afsted

Fly: København-Genève (2 timer) med

Swiss Air eller SAS fra ca. 1.500 kr. retur.

Træk en gratis Unireso-billet fra auto-

materne i Genève lufthavns bagageom-

råde til transport med bus, sporvogn og

tog mellem lufthavnen og din destinati-

on i Geneve. Tog direkte til hovedbane-

gården Cornavin i centrum.

Offentlig transport: Geneva Transport

Card udleveres gratis, når du tjekker ind

på hoteller, hostels og campingpladser.

Giver fri adgang til alle offentlige

transportmidler i Geneve og forstæder

(zone 10).

unireso.com

Beregn din rute: tpg.ch

Turistkontor: Genève Tourisme, Rue du

Mont Blanc 18. Her kan du købe Geneva

Pass der giver gratis adgang til minitog,

guidede byture og offentlig transport

samt rabat til museer og krydstogt på

Lac Léman. 25 CHF/dag eller 45 CHF/4

dage.

geneve-tourisme.ch

geneva.info/geneva-pass

Valuta: 1 CHF (schweizer franc) = 7,2 kr

Overnatning

Vandrehjem i centrum: Geneva Hostel

400 m fra banegården Cornavin har dob-

beltværelser og sovesale. Pris for værel-

se til fire personer 171 CHF/nat (ca. 1.230

kr.) inkl. morgenmad og Transport Card.

Husk vandrekort.

genevahostel.ch

Camping i Frankrig: La Colombière i den

franske forstad Neydens 13 km fra cen-

trum tilbyder teltpladser, hytter, le-

gearealer, swimmingpool og cykeludlej-

ning. Fx mobilhome til 4-6 personer fra

ca. 400 € pr. uge (ca. 3.000 kr.).

camping-la-colombiere.com

Vingårdsferie: Bed&Breakfast på Do-

maine des Vignolles hos familien Vulliez

på route Champvigny 6 i landsbyen

Bourdigny ved Satigny. Fra 110 CHF/nat

for to personer.

vignolles.wix.com/vignolles

Raffineret luksus: Hotel de la Paix med

moderne interiør i arkitektur fra 1865

på søpromenaden Quai du Mont-Blanc.

geneva.concorde-hotels.fr

26

Rejse

Vi skal ud på den lange ø – l’Île – midt på Rhôneflo-

den, hvor urmagerhuset Vacheron Constantin byder på

gammeldags mekanik af den bedste slags. Vacheron

Constantins ure går over disken i Genève, Hongkong og

Paris til 10.000, 20.000 og 200.000 euros. Og på etagen

over den sirlige butik kan man opleve pragteksemplarer

af luksusure og præcisionsredskaber fra firmaets 250 år

lange historie.

Geneves fine fornemmelser for ure går helt tilbage til

1500-tallet, og håndværket har sat sit præg på byen, som

den ser ud i dag. Sidst i 1800-tallet svingede Genèves

økonomi om urmagernes værksteder, og værkstederne

havde brug for vand og energi. Så byen byggede vand-

værket Machine de l’Île, der ligger få skridt fra Vacheron

Constantin – og i dag er et kommunekontor med gratis

udlevering af cykelkort over Geneve.

La Machine blev senere afløst af et større vandkraft-

værk i Bâtiment des Forces Motrices. Det bruges i dag til

ballet og opera – og er i øvrigt den oprindelige kilde til

Geneves berømte springvand, Jet d’Eau. Når urmagerne

lukkede for vandet i deres værksteder, åbnede Forces

Motrices’ arbejdere nemlig en sikkerhedsventil for at

lette på vandtrykket. Og det gav en 30 meter høj vand-

stråle midt på Rhônefloden – til stor begejstring for Ge-

neves indbyggere og turister.

Så stor var begejstringen, at byrådet senere flyttede

Jet d’Eau ud på Léman-søen og lod vandstrålen vokse til

140 meters højde. Springvandets praktiske funktion er

en saga blot, men Jet d’Eau er den dag i dag et impone-

rende vartegn for Genève.

High end-kvarteret

Vi sætter os til rette med en kølig drink ved skur-

vognscafeen Barje. Den simple og kulørte cafe er nabo

til det gamle Forces Motrices-vandværk og ligger midt

på Rhône-floden omgivet af grønne træer. Her kommer

et hav af unge på cykel og gåben for at slappe af på flod-

bredden.

Således opkvikkede cykler vi op og snuser til Rue du

Rhône og omegn, hvor Genèves fornemme urmagere

og luksuriøse modebutikker flokkes om kunderne. Rue

du Rhône er Genèves high end-kvarter og har alt, hvad

verdens fedeste pengepunge kan begære.

Efter de dyre butiksvitriner puster vi ud i Genèves en-

gelske have – Jardin Anglais – hvor et hav af cyklister

snor sig af sted langs Léman-søen mellem ældre ægte-

par på spadseretur og unge forældre med barnevogn.

Her finder vi også Genèves andet vartegn L’Horloge

Fleurie, et veltrimmet blomsterbed med urværk i under-

grunden og verdens største sekundviser.

Tofu og tunge tærter

Bagefter går det op ad stejle gader til Genèves gamle by-

del med den gråbrune katedral. Og ned igen med brem-

serne i bund til Plainpalais-kvarteret, hvor urmageren

Patek Philippe har indrettet sit museum i Rue des Vieux-

Grenadiers. Her kan man bl.a. beskue de første forsøg på

at reducere de store standerure til vakse lommeure til-

bage i 1500-tallet.

Og orker man ikke mere af Genèves tikkende historie,

så ligger Genèves museum for nutidskunst MAMCO og

1 Besøg byens

smukt beliggende

informationskon-

tor på Pont de la

Machine og hent

et gratis cykel-

kort.

2 Roen hersker i de

grønne lommer

langs Léman.

3 Genèves unge

elsker den simple

og aflappede

skurvognscafe

Barje ved Forces

Motrices-vand-

værket.

4 Med den 140 me-

ter høje vandsøjle

er Jet d’Eau på Lé-

man-søen et im-

ponerende var-

tegn for Genève.

5 En doven cykeltur

langs søpromena-

den ved Léman er

et must.

6 Vinhøsten i Genè-

ves baghave star-

ter i september.

Du kan tage cyk-

len ud til gårdene.

7 Genève er en stor-

by, men inden for

en cykelturs læng-

de ligger bjergene

og vinlandet.

1

2

3

4

5

FO

TO N

R. 1

, 2, 4

, 5 O

G 7

: GE

NÈ

VE

TO

UR

ISM

E/O

LIV

IER

MIC

HE

.

27

centret for moderne fotografi i nabolaget. Sidst-

nævnte præsenterer værker af amerikaneren Fred

Lonidier og schweiziske Manon her i 2015.

Helt mætte af indtryk triller vi lidt sydpå til den

veganske restaurant Helveg Café på Avenue de Mire-

mont. Med et festfyrværkeri af råkostbøffer og tofu-

postejer, cup cakes og tunge tærter er Helveg på kort

tid blevet et af Genèves in-steder, og i dag udgør den

det sunde og nærende slutmål for vores tur.

Ud i vinlandet

Genève-området er også et vindistrikt. Og cykelrute

102 går direkte fra Cornavin-banegården til Satigny,

der med sine 450 hektar vinranker er Schweiz’ stør-

ste vinby.

En tidlig morgen tager vi turen vestpå langs bane-

legemet og Rhône-floden og ind mellem Frères-sko-

vens egetræer, ud til de grønne vinmarker under Ju-

rabjergenes lave tinder. Her hænger druerne tungt

på vinstokkene, for vinhøsten er på trapperne. Der

høstes fra slutningen september og til midten af ok-

tober.

Vi smager på de våde varer på gården Devinière,

som brygger økologisk vin på tyvende år. Og længere

nede mod Rhône-floden besøger vi biodynamiske Ba-

lisiers: et vinbrug med 25 hektar druer, som bliver til

dyre gourmet-vine til Genèves bedste restauranter.

Efter broen over Rhône-floden ved Aire-la-Ville

smutter vi ned til vinbyen Bernex og videre ad

Route de Chancy mod centrum. Ved Bâtie-skoven

drejer vi ned mod den smalle bro over Arve-floden

og når frem til Sentier des Saules – en pilesti, der fø-

rer os tilbage mod city langs Rhône-flodens bred.

Et sidste stød i pedalerne op ad Paquis-kvarterets

stejle gader fører os til den lille restaurantbutik Les

Mangeurs, der er en vitrine for lokale Genève-pro-

dukter. Vi nyder en kølig øl fra et lokalt mikrobryg-

geri. Og så bliver grønsagssuppen serveret, efter-

fulgt af varme karrybøffer med linser og sorbet-is

brygget på pærer og jordbær. Efter det besøg er vi

godt rustet til en aftentur langs Léman-søens syd-

bred.

Her er himlen er blevet fløjlsblå, og Alpernes kon-

turer forsvinder i det fjerne. På søpromenaden stop-

per vi for at beundre springvandet Jet d’Eau’s syv

tons tunge vandstråle, der ligger badet i et hvidgul-

ligt lys med de oplyste luksuspaladser på Quai du

Mont Blanc som baggrund. Et magisk øjeblik, hvor

den lille, kosmopoliske storby Genève kryber ind un-

der huden.

Ove Rasmussen er freelance journalist og fotograf.

Bl.a. forfatter til ”Turen går til Portugal” og »Turen går

til Normandiet og Bretagne« på Politikens Forlag.

På cykel i Geneve

Ture: Artiklens cykelruter

er små rundture i Genève

og omegn. Turen til Creux

de Genthod og tilbage til

centrum over franske Fer-

ney-Voltaire er på 23 km,

men tager en hel dag, for

der er meget at se under-

vejs. Rundturene i city er

på 5-10 km. Turen til vinby-

en Satigny og retur over

Bernex er ca. 25 km.

Cykler i trafikken: Genève

har et veludbygget net af

cykelstier, og cyklen er et

populært transportmiddel.

I city møder man mange

unge studenter på cykel,

men også bankmænd i jak-

kesæt og forældre med

børn i anhængeren. Genè-

ve har også mange biler,

men er en ganske sikker by

at cykle i.

Cykeludlejning: Lej eller

lån en cykel hos Genève

Roule bag hovedbanegår-

den (kl. 8-21 hver dag). Gra-

tis udlån et par timer. Leje

af citybike 12 CHF/dag el-

ler 65 CHF/uge. Bike Swit-

zerland udlejer turcykler.

Det samme gør Bcyclet,

der også har guidede ture i

Alperne omkring Genève.

geneveroule.ch,

bikeswitzerlandrentals.

com og bcyclet.com

Cykelkort: Kort over

Genève by og Canton de

Genève udleveres gratis på

L’Espace Ville de Genève,

Pont de la Machine, på

Rhônefloden i city (man

kl. 12-17.30, ti-fre kl. 9-18,

lø kl.10-17). Kan også

downloades som pdf:

kortlink.dk/guy8

og kortlink.dk/guy9

ViaRhôna: Genève ligger

på den lange cykelrute

Via-Rhôna. Den løber fra

Rhôneflodens kilder ved

Andermatt–Oberwald i

Alperne til Genève og ind i

Frankrig, hvor den på sigt

skal føre helt ud til Middel-

havet. Information om

ruten gennem Schweiz

(250 km):

kortlink.dk/gw8k

6

7

28

Vi undersøger

Kaos er det ord, der bedst be-

skriver cykelparkeringen

omkring mange større stati-

oner i Danmark.

Københavns Hovedbanegård er et

godt eksempel. For der er ganske

vist opsat cykelstativer hele vejen

rundt om Heinrich Wencks smukke

bygning fra 1911. Nogle steder end-

da i to etager. Men det er langt fra

nok. Alle pladser er i brug, og det

samme er alle mure og rækværker.

Anderledes kan det ikke være, når

man parkerer 3.000 cykler på et

trangt område, hvor der kun er ind-

rettet 2.000 cykelparkeringspladser.

Men hvorfor er der ikke bedre cykel-

parkering på en station, hvor op

mod 100.000 rejsende dagligt stiger

af og på?

Hovedbanegården er et eksempel

på et generelt problem. Danmark er

langt efter bl.a. Holland, når det gæl-

der om at bygge velfungerende par-

keringsanlæg til mange cykler.

Hvorfor investerer vi ikke i god cy-

kelparkering? Det har CYKLISTER

sat sig for at undersøge.

Lutter god grunde

Lad os se nærmere på Københavns

Hovedbanegård som eksempel.

Når den nye metroring åbner i

2017, bliver stationen landets travle-

ste med op mod 200.000 daglige af- og

påstigninger. Trafikstyrelsen har reg-

net ud, at behovet for cykelparkering

i de kommende år vil stige til 6.000

pladser. Så der skal med andre ord

ske noget meget snart, hvis proble-

merne ikke skal vokse sig helt uover-

skuelige. Og løsningen skal findes i

et samarbejde mellem Københavns

Kommune, Banedanmark og DSB.

Netop nu er der også en anden

god grund til at tage fat om proble-

merne. Tietgensbroen, som går hen

over banegraven bag Hovedbanegår-

den, er nemlig gammel og skal ud-

skiftes. Så det virker oplagt at slå to

fluer med et smæk og bygge en ny,

udvidet bro med et integreret og let

tilgængeligt cykelparkeringsanlæg.

Der er da også blevet både regnet,

tegnet og analyseret. Men projektet

bliver næppe gennemført, for der er

et problem!

Dyrt at bygge i byen

Det er nemlig ikke gratis at bygge

cykelparkering. Navnlig ikke i de

største byer, hvor behovet som regel

er størst.

Det ved Andreas Røhl, som i mange

år var leder af indsatsen på cykelom-

rådet i Københavns Kommune. I dag

er han ansat i arkitektfirmaet Gehl

Architects, der arbejder internatio-

nalt med byudvikling. Han forklarer:

Cykelparkering:

Hvorfor skal det være billigt?Cirka 450 millioner kr. Det er, hvad det vil

koste at lave en langsigtet løsning på de

voldsomme problemer med cykel par-

keringen ved Københavns Hoved bane gård.

Det er mange penge. Men hvorfor må

cykelløsninger ikke koste noget?

Holland kanI den hollandske by

Utrecht kan de godt

finde ud af at investe-

re i cykelparkering.

Ved centralstationen i

Utrecht er der ca.

12.000 nye parkerings-

pladser på vej, og by-

styret har p.t. afsat

400 mio. kr. til yderli-

gere 22.000 cykelpar-

keringspladser rundt

om i byen.

Bil-parkering koster boksenI 2010 åbnede Køben-

havns Kommune tre

nye underjordiske

p-anlæg med plads

til i alt 840 biler. Pris

pr. plads: 650.000 kr.

I sommer åbnede Aar-

hus Kommune et nyt

p-anlæg ved DOKK1

til 1.000 biler. Pris pr.

plads: 550.000 kr.

I publikationen Par-

kering og bykvalitet

fra 2014 anslår Real-

dania By, at prisen for

en bilparkeringsplads

i p-hus ligger mellem

150-200.000 kr., mens

en underjordisk plads

koster 175-700.000 kr.

pr. stk.

AF LOTTE MALENE RUBY (TEKST) OG RENÉ STRANDBYGAARD (FOTO)

29

– Pladsmangel er ofte den stør-

ste udfordring i byer med mange

cykler. Der er ganske enkelt ikke

plads til den nødvendige cykelpar-

kering på overfladen, og det vil si-

ge, at en del af cykelparkeringen

skal laves under jorden eller oppe i

højden. Og det er dyrt.

Ved Københavns Hovedbanegård

kan regningen på 3.000 nye cykel-

parkeringspladser i værste fald lø-

be op i 450 mio. kr. – eller 170.000 kr.

pr. plads. Udgiften skal deles mel-

lem kommunen og DSB, som altså

skal blive enige om at vægte netop

dette projekt ekstraordinært højt.

Det går bedre med investeringer-

ne i fx Holland, der er kendt som

cykelparkeringens ukronede kon-

ge. Andreas Røhl forklarer:

– I Holland er der, særligt ved

togstationer, tradition for at bygge

store cykelparkeringsanlæg, som

er af højere kvalitet og dyrere i an-

lægspris, end vi kender det fra fx

København. Bl.a. Utrecht , Gronin-

gen og Amsterdam sådanne anlæg

med plads til flere tusind cykler.

Anlæg, hvor det nationale togsel-

skab NS ofte er en central part, for-

di brugerne primært er togselska-

bets kunder.

Tradition for billige løsninger

I Danmark er prisen er altså et væ-

sentligt benspænd for ambitiøse cy-

kelparkeringsanlæg. Imidlertid er

et cykelparkeringsanlæg som det

skitserede på Tietgensbroen lidt af

et røverkøb i forhold til, hvad p-an-

læg til biler koster. Men om vi sy-

nes, noget er dyrt eller ej, er forank-

ret i indgroede traditioner og tanke-

mønstre, fortæller Malene Freuden-

dal-Petersen, som forsker i trafik på

RUC.

– Vi er historisk set vant til, at in-

frastruktur til biler er meget dyre-

re end infrastruktur til cykler. Bil-

ledet er så småt på vej til at ændre

sig. Men der eksisterer fx stadig en

forestilling om, at bilen er den

transportform, som de attraktive

skatteborgere gerne vil have. Og

den slags forestillinger er vi nødt

til at udfordre, hvis vi vil bane vej

for større investeringer på cykel-

området, mener hun.

I Københavns Kommunes sene-

ste cykelregnskab kan man læse,

at kun hver fjerde københavner er

tilfreds med cykelparkeringen ved

stationerne. Men mangel på cykel-

parkering er ikke kun et københav-

nerproblem. DSB laver hvert år cy-

keltællinger ved alle sine stationer,

og i 2014 var der overbelægning på

mere end 50 stationer fordelt over

det meste af landet.

Hvorfor er 450 mio. kr. for meget?

Niels A. Dam, Chef for Byg-

herre og Entreprise i DSB:

Kommunen ønsker, at pro-

jektet på Tietgensbroen

skrinlægges. Men drøftel-

serne vil fortsætte, da pro-

blemstillingen jo består.

DSB har endnu ikke taget

endelig stilling til økono-

mien – dvs. vi har ikke be-

sluttet en egentlig økono-

misk smertegrænse. Vi har

været fokuserede på at

drøfte mulige løsninger, og

vi vil fortsætte dialogen

med kommunen.

Morten Kabell, Teknik-

og miljøborgmester i

Københavns Kommune:

København vokser med

100.000 borgere frem mod

2025. Det betyder mange

flere cyklister. Samtidig

skal nogle af de pendlere,

der i dag tager bilen til og

fra arbejde, flyttes over på

cykel. Samlet set vil det

kræve investeringer på op

mod 2 mia. kr. i bedre for-

hold for cyklisterne. Det er

et meget ambitiøst mål,

som jeg arbejder benhårdt

for. Jeg tror ikke, det er rea-

listisk at skaffe mere end

de 2 mia. kr. Og derfor er vi

nødt til at droppe dyre

projekter som en udvidel-

se af Tietgens Bro. Det er

simpelthen for dyrt at byg-

ge den slags ud over et ba-

nelegeme på grund af de

store sikkerhedskrav og

mange tekniske installati-

oner.

Københavns Kommune un-

dersøger nu andre og bil-

ligere muligheder for at

udvide cykelparkeringen

ved Hovedbanegården,

men erkender, at det kan

blive en udfordring at

etablere pladser nok. Kom-

munen efterlyser samtidig

et styrket samarbejde mel-

lem kommune, stat, DSB,

Banedanmark og Trafiksty-

relsen om en langsigtet

indsats om cykelparkering

ved stationer.

SÅDAN GØR VI: ”VI UNDERSØGER” ER EN SERIE ARTIKLER, HVOR VI GÅR CYKLISTERS VILKÅR EFTER I SØMMENE.

30

Madison Flux regnjakke

Superlet og tynd softshelljakke med tårnhøjt vandsøjletryk og

åndbarhed. Justerbar hætte og god ventilation. Fås i flere far-

ver og størrelser til både damer og herrer.

NORMALPRIS: 1.249,- MEDLEMSPRIS: 1.125,-

Cykellygter fra Reelight

Reelight EGO er lygter i enkelt og stilrent design – og så

kan du oplade dem via USB, så de altid virker, når du

har brug får det. Fås i mange farver.

NORMALPRIS: 399,- MEDLEMSPRIS: 349,-

Ingen grund til at stå af cyklen, fordi efteråret rusker i dig. Din medlemsbutik

klæder dig lunt på – og sørger for, at du bliver set, når mørket sænker sig!

Klar til lidt regn, rusk og mørke?

MEDLEMS- TILBUD

Forbund

BUTIKKEN ER

ÅBEN MAN­FRE 10­18

LØR 11­15

WEBBUTIKKEN

ER ALTID ÅBEN:

1905.DK

ADRESSE:

RØMERSGADE 5

1362 KØBENHAVN K

SPØRGSMÅL?

BUTIK: 33 32 31 21

VÆRKSTED: 60 12 28 31

SKRIV TIL 1905@CYK­

LISTFORBUNDET.DK

31

Cap fra 1905

Kom på hat med din medlemsbutik – fræk

lille rytter-cap i enkelt design fra Cykelbu-

tikken 1905.

NORMALPRIS: 149,- MEDLEMSPRIS: 125,-

Happy Rainy Days regnslag

Regnslag i en lækker nylonkvalitet. 100 %

vandtæt og åndbart. Flere farver.

NORMALPRIS: 749,- MEDLEMSPRIS: 675,-

Madison Leia regnjakke

Perfekt hverdagsjakke til cykel- og gåture. Vand-

tæt og åndbar med justerbar hætte og ventilation

i ryggen. Fås både til damer og herrer.

NORMALPRIS: 899,- MEDLEMSPRIS: 809,-

Endura Luminite skoovertræk

Vandtætte skoovertræk til cykelturen med reflekser 360°.

I elastisk materiale, så de kan trækkes over dine almindelige

sko. Fås i flere størrelser.

NORMALPRIS: 299,- MEDLEMSPRIS: 269,-

Hestra cykelhandsker

Med langt skaft, refleksbånd, vind- og vandtæt

skal og lunt fleecefor er handsken Czone

Gauntlet perfekt til de kolde måneder.

NORMALPRIS: 499,- MEDLEMSPRIS: 399,-

B&M batterilygte

Med Toplight Line fra B&M monteret på

bagagebæreren er du garanteret et kraftigt

lys og god synlighed.

NORMALPRIS: 249,- MEDLEMSPRIS: 225,-

Vindvest fra 1905

Hold varmen – og hold stilen. Håndsyet vindvest med

tre ryglommer. Superlækker kvalitet fra Cykelbutikken

1905. Str. M-XXXL.

NORMALPRIS: 599,- MEDLEMSPRIS: 539,-

B&M dynamolygte

Luxos IQ 2 er den ultimative dymanolygte.

Lyser med regulerbar styrke op til 90 lux.

Kan også oplade din mobil eller GPS.

NORMALPRIS: 1.500,- MEDLEMSPRIS: 1.350,-

BESØG BUTIKKEN: SE MANGE FLERE VARER OG TILBUD I VORES BUTIK ELLER I WEBBUTIKKEN 1905.DK

NYHED!

NYHED!

32

Forbund

Husk dine medlemsfordele

Træn med rabat

Spar en fjerdedel på et års

medlemskab hos Fitness.dk –

og træn i 39 lækre centre over

det meste af landet.

25 % RABAT*VIS MEDLEMSKORT VED INDMELDING

Billig delebil i ni byer

Efterårskampagne: Få gratis

indmeldelse og halv pris på

abonnement hos delebilsord-

ningen LetsGo.

50 % RABAT* SE TILBUDDET PÅ CYKLISTFOR­ BUNDET.DK/LETSGO

Bo med rabat i efterårsferien

Vælg mellem 30.000 skønne fe-

rieboliger i 26 lande hos NOVA-

SOL dansommer. Tilbuddet gæl-

der hele året.

10 % RABAT* OPLYS MEDLEMSNUMMER VED INDMELDELSE

Rabat hos Friluftslageret

Vælg og vrag mellem kvalitets-

udstyr i kendte mærker. Besøg

butikken i Odense eller klik ind

på friluftslageret.dk.

20 % RABAT*OPLYS MEDLEMSNUMMER VED NETKØB ELLER VIS MEDLEMSKORT VED KASSEN.

Bliv klædt på til efteråret

Shop lunt tøj med rabat hos Friluftsland – her finder du alt, hvad du

skal bruge til oplevelser i det fri. Fra lune fleecetrøjer og pytsikre støv-

ler til huer, halstørklæder og vindtætte jakker.

10 % RABAT* VIS MEDLEMSKORT VED KØB

Efterårsferie med rabat

Smæk cyklerne bag på bilen og sæt kurs mod vingårdene i Alsace eller

andre dejlige europæiske destinationer. Hos rejsespecialisten Happy

Days får du udvalgte kør selv-ferier til særpris. Se de aktuelle tilbud på

happydays.nu

10 % RABAT*BRUG RABATKODEN CYKLISTFORBUNDET PÅ HAPPYDAYS.NU*

DET MED SMÅT: *KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE RABATTER. RABAT HOS FITNESS.DK GÆLDER ALENE ÅRSMEDLEMSKABET ”ANYTIME”. HOS LET’S GO ER DEN OBLIGATORISKE SELVRISIKOFORSIKRING TIL 50 KR. PR. MÅNED IKKE OMFATTET AF RABATTEN. RABAT HOS NOVASOL DANSOMMER GÆLDER KUN NYE BOOKINGER. RABAT HOS FRILUFTSLAGERET GIVES PÅ DE FLESTE IKKE NEDSATTE VARER. FRILUFTS­LAND GIVER IKKE RABAT PÅ DUNJAKKER FRA CANADIAN GOOSE (NB: MODELBILLEDE – DEN VISTE BEKLÆDNING FØRES IKKE I FRILUFTSLAND). RABATTEN HOS HAPPY DAYS SVINGER FRA REJSE TIL REJSE. SE DINE TILBUD PÅ HAPPYDAYS.NU VED AT INDTASTE RABATKODEN CYKLISTFORBUNDET ØVERST PÅ SIDEN OG TRYKKE OK. RABATTERNE GIVES KUN TIL MEDLEMMER AF CYKLISTFORBUNDET

33

MELD DIG IND

Læs mere om dine fordele på cyklistforbundet.dk/fordele

DET FÅR DU SOM MEDLEM:

Vælg den type medlemskab, der passer dig bedst:

Almindeligt medlemskab– for dig (og ingen andre)

Kun 30 kr. om måneden*.

Eller meld dig ind for et helt år og

spar en rund 20’er (pris 340 kr.).

Husstandsmedlemskab– meld hele huset ind og spar penge

45 kr. om måneden* – uanset hvor

mange I bor under samme tag.

Eller spar yderligere 55 kr. ved at

melde jer ind for et år (pris 485 kr.).

Junior-/seniormedlemskab**– rabat til unge og ældre

Kun 20 kr. om måneden* – eller

195 kr. for et helt år.

Du er junior, når du er under 26,

og senior, når du er over 65.

**MÅNEDSMEDLEMSKAB KRÆVER, AT DU TILMELDER DIG PBS, NÅR DU HAR MELDT DIG IND. SE CYKLISTFORBUNDET.DK/PBS **JUNIOR­/SENIORMEDLEMSKABET FÅS OGSÅ SOM HUSSTANDSMEDLEMSKAB. HØR MERE HOS SEKRETARIATET.

Ja tak, meld mig ind!

Bliv medlem på

cyklistforbundet.

dk/medlem.

– eller scan

koden og meld

dig ind via

mobilen:

Lej mtb til særpris

Kør skovræs i den falmende Hareskov i Nord-

sjælland. Som medlem lejer du cykler med ra-

bat hos MTB-Tours to butikker i Hareskoven

og Klampenborg.

10 % RABAT*BESTIL RABATVOUCHER VIA 1905@CYKLISTFORBUNDET.DK

Medvind til særpris

Lidt for langt til arbejde?

Elcykelspecialisten giver rabat

på elcykler i høj kvalitet til Cyk-

listforbundets medlemmer.

10-15 % RABAT*VIS MEDLEMSKORT VED KØB

Som medlem støtter du vores arbejde for cyklisterne. Vores

mål er, at Danmark skal være verdens bedste cykelland.

Både for børn, voksne og ældre, i byen og på landet.

• Magasinet CYKLISTER fire gange årligt

• Det elektroniske nyhedsbrev CYKLISTER hver måned

• Rabat på cykler, udstyr og

oplevelser • Juridisk bistand, hvis du

kommer til skade på cykel

• Indflydelse på dine forhold som cyklist

Se alle fordele på cyklistforbundet.dk

16

17

16

17

22. august åbnede Cirkel-broen i København. Broen er et nyt kunstnerisk var-tegn og for københavner-ne en længe ventet genvej over Christianshavns Ka-nal. Cirkelbroen forbinder Christiansbro med Apple-bys Plads over den sydlige indsejling til Christians-havns Kanal og gør det nemmere at cykle og gå i en ubrudt linje langs Inderhavnen.

Cirkelbroen er en gave fra Nordea-fonden til Kø-benhavns Kommune. Kunstneren Olafur Elias-son har tegnet svingbro-en, der har sejlskibet som visuelt afsæt. Broen be-står af fem forskudte cir-kelplatforme i forskellig størrelse med hver deres mast i midten.

– Jeg håber, folk vil bru-ge broen som et møde-sted, en offentlig plads. Som kontrast til den lan-ge, lige kaj vil Cirkelbroen nedsætte farten, vende blikretningerne, invitere til, at man tager sig en pause. At tøve på sin vej er en kropslig tanke – og sådanne tanker er er der plads til i det københavn-ske byrum, siger Olafur Eliasson om broen.

Danmarks smukkeste genvej?

VIL DU VIDE MERE?nordeafonden.dk/cirkelbroen

AF RIKKE RAVN FABAER (TEKST)

Et øjeblik

34

Forbund AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

#pedalkraftDu kan også få dit cykelfoto i CYKLISTER.

Læg billedet på Instagram og tag det med #pedalkraft

@olivertcb # pedalkraft #ihavethisthingwithbikes

#uncalculated #urbanromantix

@alielphoto #pedalkraft #friends #love #summer

#food #huntgrammorroco

@kimahmphotographer #pedalkraft #voreskbh

#nothingisordinary #peoplebikingpastwalls

@matildezarp #pedalkraft #tourdebellevue

#gørdetpåcykel #hvorerdetgulelyn #lagtpåkøl

Allan Olsson om at give cyklister lov

til at svinge til højre til rødt lys:

»Umådelig dårlig ide. De gående bliver jo

jagtet i forvejen, selvom de går over for

grønt. Det kræver lidt hensynsfuldhed

og omtanke – så drop den tanke«.

Find os på nettet:

facebook.com/ cyklistforbundet

twitter.com/cyklistforbund

instagram.com/ cyklistforbundet

youtube.com/ cyklistforbundet

cyklistforbundet.dkw

Lær det på vores

Youtubekanal:

Sådan smør’ du

låsen

Vælg den rigtige regnregnjakke

Her er, hvad du skal kigge efter,

når du køber en regnjakke til at

cykle i.

God bredde og længde

Prøv jakken, mens du sidder let for-

overbøjet som på cyklen. Jakken

må ikke stramme over ryg og skuld-

re eller stumpe bagpå, når du læner

dig frem og strækker armene.

Ekstra ærmelængde

Stræk igen armene frem, som når

du holder på styret. Tjek at ærmer-

ne ikke stumper.

Justerbar halsåbning

Tjek om kraven kan snøres ind eller

lukkes tæt, så du undgår en våd

plet på brystet.

Justerbar hætte

Langt fra alle hætter er cykelegne-

de. Vælg en, der kan snøres ind, så

den sidder tæt om hovedet og ikke

tager udsynet.

Læs hele guiden på

cyklistforbundet.dk/regntoej

Gode

råd fra

arkivet:

CYKLISTER Medlemsmagasin Udkommer fi re gange årligt. Næste nummer får du i december.

Ansv. redaktør:Rikke Ravn Faberrrn@cyklistforbundet.dk

RedaktionLotte Malene Ruby Christina Britz Nicolaisen Lasse Skou HauschildtTine Permild

RedaktionsudvalgBjarne ArildsenAnita Corfi xsenAndrew Kjærulff Maddock

Oplag 13.500 eksemplarer

Forsidefoto Lasse Hyldager

AnnoncerCyklistforbundetTlf. 33 32 31 21rrn@cyklistforbundet.dk

Design og produktionDatagraf Communications

ISSN 0109-2790

EFTERTRYK TILLADT MED KILDE­

ANGIVELSE. I REKLAMEØJEMED

KUN EFTER AFTALE MED REDAK­

TIONEN.

CYKLISTFORBUNDETSekretariat og butikRømersgade 5-71362 København K

Telefontid man-fre kl. 10-12 og 13-15Tlf. 33 32 31 21post@cyklistforbundet.dkcyklistforbundet.dk

Hovedbestyrelse Landsformand Jette Gotsche (Frb.), næstformand Mike Hedlund-White (Aalborg), Jens Kvorning (Kbh.), Henrik Eriksen (Kbh.), Bjarne Arildsen (Guldborgsund), Andrew Kjærulff-Maddock (SygKlister), Jens Peter Hansen (Randers) og Claus Bonnevie (Gribskov).

352

6 Nyt og noter

Nyheder fra cykelverdenen

8 Pral

Cykelleg er en stor succes!

10 Det kaotiske kvarter

Morgenkaos møder nye cyklister på skolerne

14 Akut behov for en ny cykelpulje

Vi har talt med den nye minister

16 Et øjeblik

Cirkelbroen – en ny, smuk genvej

18 Grej

Gør dig synlig – i superlækkert design

22 Guide

Undgå våd buksebag. Læsernes bedste tips!

24 Rejse

Geneve er storby og vinland i ét.

28 Vi undersøger

Hvorfor må cykelparkering ikke koste noget?

30 Forbund

Medlemstilbud og medlemsfordele

35 Leder

Børn har ret til at cykle!

Leder:

DU MÅ OGSÅ MENE NOGET: LOG IND OG SKRIV

DIN MENING PÅ: CYKLISTFORBUNDET.DK

Børn har også ret til at cykle AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND

SKRIVdine kommen-tarer til lederen på: Cyklistforbundet.dk/mener

Vi kan med stolthed sige, at Danmark er et godt cykel-

land. Men der er plads til forbedringer – og særligt én

enkelt gruppe må vi ikke overse: Børnene. De er fremti-

den og den næste generation af cyklister.

Herhjemme er vi vant til, at næsten alle kan cykle,

selv om vi ikke cykler lige meget. Skal denne grundlæg-

gende, danske kultur overleve, er det tvingende nød-

vendigt, at vi giver vores børn mulighed for at lære at

cykle – og giver dem trygge og sikre veje at færdes på til

skole og fritidsaktiviteter.

På det punkt har vi som samfund alt for ofte svigtet i

de seneste årtier. Vi har set passivt til, mens voksende

biltrafi k, skolelukninger og butiksdød i lokalsamfunde-

ne har betydet, at cyklen for mange børn er blevet skif-

tet ud med en skolebus eller bagsædet af en bil.

Det kræver politisk mod at skabe skoleveje og bymil-

jøer, hvor børn kan være med. Men vi må og skal hand-

le, før det er for sent. Bare én generation af børn, der

ikke lærer at cykle, vil true hele vores cykelkultur. Og i

nogle dele af landet er dette allerede en realitet.

Det er helt afgørende, at staten fremadrettet bidra-

ger til, at alle kommuner – på landet og i byerne – kan

søge medfi nansiering til at skabe trygge og sikre veje

ved skoler og boligområder. Og at børns mulighed for

at cykle tænkes ind, når der lægges lokalplaner og laves

skolesammenlægninger ude i kommunerne.

Også skoler og familier har et ansvar. Hvert år ved

skolestart hører vi om forældre, der afl everer deres sko-

lebørn i bil på en måde, der gør cyklende elever utryg-

ge. Hver skole bør have en gennemtænkt trafi kpolitik,

som børn og forældre kender og respekterer.

På min cykeltur til arbejde

møder jeg jævnligt de omvend-

te andefamilier – det vil sige

børn på cykel, der kører af

sted på cykelstien foran far

eller mor. Jeg glæder mig

altid over synet og håber, at

jeg stadig kan se den slags

familier om 25 år.

24

28» Vi er historisk set vant til, at infrastruktur til

biler er meget dyrere end infrastruktur til

cykler. Billedet er så småt på vej til at ændre

sig. Men der eksisterer fx stadig en forestilling

om, at bilen er den transportform, som de

attraktive skatteborgere gerne vil have.

Og den slags forestillinger er vi nødt til at

udfordre, hvis vi vil bane vej for større

investeringer på cykelområdet.

Trafi kforsker Malene Freudendal-Petersen

Landsmødet er forbundets øverste myndighed, hvor de-

legerede medlemmer fra Cyklistforbundets lokale afde-

linger (inklusive repræsentanter) mødes for at sætte

kursen for forbundets arbejde i det kommende år.

Dagsorden

1. Valg af dirigenter

2. Valg af referenter og stemmetællere

3. Hovedbestyrelsens beretning og debat herom

4. Regnskab og kommende års budget

5. Fremlæggelse og behandling af hovedbestyrelsens

forslag til arbejdsprogram

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg af hovedbestyrelse og suppleanter

8. Valg af landsformand

9. Valg af revisorer og revisorsuppleanter

10. Eventuelt

11. Evaluering af landsmødet

Forslag til behandling

Med henblik på at gøre Cyklistforbundets vedtægter

tidssvarende behandles en række forslag til vedtægts-

ændringer på årets landsmøde. Øvrige forslag, der øn-

skes behandlet på landsmødet, skal være hovedbesty-

relsen i hænde senest seks uger før landsmødet. Det

vil sige senest den 19. september.

Tilmelding på cyklistforbundet.dk/landsmoede2015,

hvor der også er information om alt det praktiske fra

transport og overnatning til festmiddag og betaling.

Indkaldelse til landsmøde 2015Cyklistforbundets årlige landsmøde afholdes lørdag den 31. oktober

i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge 31-33 i København V.

22

E

FTE

RÅ

R 2

015

Efterår 2015 · 80. årgang MEDLEMSMAGASIN

HVORFOR

skal cykelparkering

være billig?

Side 28

EFTERÅR: MØD MIG I MØRKET

Tusmørketiden er over os. Vi gør dig synlig med grej i lysende farver!

SIDE 18

LÆSERNES TIPS:UNDGÅ VÅD BUKSEBAG

Hvordag tackler man en sadel, der er våd som en svamp? Læserne guider!

SIDE 22

GENEVE ER STORBY OG VINLAND I ET

Den lille, schweiziske storby er dyr, men dejlig. Og vinen skal høstes nu.

SIDE 24

AKUT BEHOV FOR EN NY CYKELPULJE

Efter 2015 er statens puljetil cykelfremme gabende tom.

SIDE 14

NY PÅ SKOLEVEJENKaotisk trafi k møder de nye cyklister

på landets skoler. CYKLISTER besøger

en skole, der gør noget ved sagen.

SIDE 10

Åben temadag om Cykelkulturens

PROGRAM SØNDAG DEN 1. NOVEMBER*

8.30 Cykeltur

Rickshawpiloterne fra Cykling uden alder giver

byens ældre vind i håret – kom med på en

rørende cykeltur for fl ere generationer

11.00 Paneldebat

Markante danske iværksættere og ledere i åben

debat om cyklisme, engagement og frivillighed

Vi byder på frokost

13.30 Cykelleg / Cykelby

Prøv Cyklistforbundets koncept Cykelleg – eller

hør om København som cykelby

15.00 Særvisning af Bikes vs Cars

Se Fredrik Gerttens prisbelønnede debatfi lm

om cyklismens globale kamp mod en magtfuld

bilindustri

OBS!Arrangementet er GRATIS!

ALLE er velkomne!

· Vær med til hele eller dele af dagen. Se mere på cyklis

tfo

rbu

nd

et.d

k/aabendag

ildsjæle

Tid: Søndag den 1. november Kl. 8.30-16.30

Sted: Ingeniørernes Hus, København

Pris: Gratis. Arrangementet er inkl. frokost og kaffe

Åbent for alle, man behøver ikke være medlem. Tilmelding er nødvendig*

Book din billet senest 16. oktober på cyklistforbundet.dk/aabendag 

*Foreløbigt program. Forbehold for ændringer. Begrænset antal deltagere.

Invitation

Danmark har en stærk cykelkultur. Cyklistforbundet var med til at skabe

den, og sammen med andre engagerede kræfter arbejder vi for at bevare

og styrke den. Kom med til temadag om cyklisme og engagement.