Det må vi aldrig glemme – heller ikke når vi arbejder med

VELKOMST

Kære andelshavere, kære medarbejdere, kære repræsentantskabsmedlemmer, kæregæster. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde jer alle velkommen til Fælleskassengeneralforsamling 2016.

På generalforsamlingen sidste år var udgangspunktet for beretningen, at vi iFælleskassen har vundet serveretten tilbage. I perioden 2008 – 2015 fokuserede vi på atbevare selvstændigheden som andelskasse og samle kræfter. I løbet af 2014 satte vi gangi en fornyelses- er revitaliseringsproces.

Vi kunne se, at vi havde muligheder og styrken til at gå efter dem. Det forpligter. Derforkommer årets beretning til at handle om, hvad vi gør for at Fælleskassen er et markant,bæredygtigt og relevant pengeinstitut med en solid økonomi.

Holdet – Fælleskassen er mennesker

I en tid hvor økonomitænkning, Excelark og algoritmer ser ud til at styre mere og mere,er det på sin plads at gøre opmærksom på, at vi er nogle, der tænker på en anden måde;vi nogle som insisterer på, at det først og fremmest handler om mennesker – om børn,kvinder, ældre, handicappede, mænd, velbjærgede, flygtninge, syge, ondskabsfulde,vidende, katolikker, budister, idealister, fundamentalister, tørvetrillere – ja alle er demennesker, der har ret til livet, til tryghed, velfærd og retssikkerhed.

1

Det må vi aldrig glemme – heller ikke når vi arbejder med penge og ”kolde kontanter” –og bliver en del af en verden, hvor grådighed og kynisme er drivende logikker.

Med Fælleskassen beviser vi, at der er plads til et pengeinstitut, hvor det handler ommennesker – vi nøjes ikke med at ”sætte kunden i centrum”; nej vi er her kun i kraft afvores kunder, fordi de som andelshavere er vore ejere.

Og vores eneste grund til at være her og drive virksomhed er netop at kunne opfyldevores kunders behov med hensyn til pengeinstitut.

Derfor starter denne beretning også på at se på menneskene, som udgør Fælleskassen.Hvem er med på holdet?

1

Andelshaverne først: Vi er 3.519 andelshavere i Fælleskassen – som tilsammen har enandelskapital på 26.515.000 kr. og som yderligere ejer 44.860.000 kr., som er den frie delaf egenkapitalen, der ved udgangen af december 2015 udgjorde 71.375.000 kr.Andelshavere har ægtefæller, børn m.m. og det betyder at vi har i alt 5.446 kunder – plus716 kautionister, der jo også er slags kunder. Det er de mennesker der i bredesteforstand udgør andelskassen Fælleskassen. Og deres indestående og lån fremgår også afslide.

I praksis afhænger det hele selvfølgelig af medarbejderne. I spidsen for vores dygtigemedarbejdere står Thorleif Skjødt, der har været vores direktør siden foråret 2014, ogsom fra dag et har påtaget sig lederskabet af Fælleskassen udvikling. Med sig har Thorleifet dusin engagerede og dedikerede medarbejdere, som er dem der i virkeligheden fårFælleskassen til at køre:

2

Lars Michael Jensen, der er vores filialchef – dvs. daglig leder af butikken, som I træderind i nede på Bülowsvej.Niels Solholt, som står for administrationenHanne Andersen – som bistår med regnskabet sammen med vores eksterne partner pådenne funktion (Har intet billede)Erik Hvidtfeldt, der er ansvarlig for ITGert Crilles Jensen – support funktionerAnn Christensen – support opgaverGitte Leerbeck – support opgaverAndreas Nørgaard - rådgiverBo Schäfer - rådgiverJesper Christophersen – rådgiver (Har intet billede)Githa Schmidt - rådgiverLene Hellmund - rådgiverMichael Kofoed-Hansen - rådgiverKirsten Bodholdt – rådgiverBente Kristiansen (Har intet billede)

3


4


5


6


7


8


9


10


11


12


13


14


15


16


Lad os give medarbejderne en hånd!Og så er der dem, der har det overordnede ansvar: bestyrelsen, hvor jeg gerne vil havelov til at præsentere mine kolleger:

17

Oscar Svendsen – næstformand – og til hverdag direktør i sin egen engrosvirksomhedIda Binderup – projektchef med speciale i kommunikation, ansat i en storinteresseorganisationJohan Finsteen Gjødvad – ingeniør blandt andet med speciale i sprængninger og ansatsom projektansvarlig i et større ingeniørfirmaKaren Inger Dahl Thorsen – direktør for FødevarebankenLisbeth Hansen – specialkonsulent, arbejder med socialforskningNiels Solholt Christensen – medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, ansat som fuldmægtigi FælleskassenPeter Højgaard Pedersen – formand – specialkonsulent i Dansk Friskoleforening

18


19


20


21


22

Oscar Svendsen – næstformand – og til hverdag direktør i sin egen engrosvirksomhedIda Binderup – projektchef med speciale i kommunikation, ansat i en storinteresseorganisationJohan Finsteen Gjødvad – ingeniør blandt andet med speciale i sprængninger og ansatsom projektansvarlig i et større ingeniørfirmaKaren Inger Dahl Thorsen – direktør for FødevarebankenLisbeth Hansen – specialkonsulent, arbejder med socialforskningNiels Solholt Christensen – medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, ansat somfuldmægtig i FælleskassenPeter Højgaard Pedersen – formand – specialkonsulent i Dansk Friskoleforening

23


Tilsammen er vi et godt samarbejdet team, der har samlet sig meget viden omFælleskassen, vilkårene for at drive andelskasse og ikke mindst har vi – tør jeg godt påstå– fornuften og det kritiske blik i behold, også når begejstringen og ambitionerne meldersig – og det gør de. Vores problem er ikke mangel på ambitioner og begejstring – nej, deter snarere at passe på ikke at sætte for meget i gang!

Nu ved vi hvem vi er: andelshaverne – medarbejderne - og bestyrelsen. Det er varmenneske – nu til det lidt mere hardcore.

24

Økonomisk går det fremad i Fælleskassen – som I også vil få at se vedregnskabsgennemgangen senere i dag.

Resultatet af driften i 2015 blev et overskud på 4.606.000 – det bedste i 5 år, og knap 2mio. kr. bedre end året før. Det er tilfredsstillende.

Nøgletallene bekræfter den positive tendens: Solvensprocent er fortsat høj med 24,5 % -næsten det tredobbelte af lovkravet og særdeles komfortabelt i forhold til vores internemål på 20 %. Indtjeningen i forhold til omkostningerne er forbedret – og må gerne bliveendnu bedre.

Nedskrivninger og hensættelser er i ro set over en længere årrække – og var særdelesgunstige for vores resultat i 2015. Likviditeten er fortsat særdeles god og alle nøgletal iforhold til Finanstilsynets krav er på den sikre side af grænserne.

I bestyrelsen ser vi årets resultat som en bekræftelse på, at vi har en bæredygtigforretningsmodel, som også virker i praksis.

25

Økonomisk går det fremad i Fælleskassen – som I også vil se vedregnskabsgennemgangen senere i dag.

Resultatet af driften i 2015 blev et overskud på 4.606.000 – det bedste i 5 år, og knap 2mio. kr. bedre end året før. Det er tilfredsstillende.

Nøgletallene bekræfter den positive tendens: Solvensprocent er fortsat høj med 24,5 % -næsten det tredobbelte af lovkravet og særdeles komfortabelt i forhold til vores internemål på 20 %. Indtjeningen i forhold til omkostningerne er forbedret – og må gerne bliveendnu bedre.

Nedskrivninger og hensættelser er i ro set over en længere årrække – men var dog varsærdeles gunstige for vores resultat i 2015. Likviditeten er fortsat særdeles god og allenøgletal i forhold til Finanstilsynets krav er på den sikre side af grænserne.I bestyrelsen ser vi årets resultat som en bekræftelse på, at vi har en bæredygtigforretningsmodel, som også virker i praksis.

Fælleskassen vokser – derfor indeholder forslaget om vedtægtsændringer også enopdatering af størrelsen på andelskapitalen og ansvarlig indskudskapital.

26

Hvor kommer Fælleskassens indtægter fra?Eller en lille fortælling om gebyrer og prisen på en vare

Men når vi taler om økonomi skal man jo nærmest være både tonedøv og mundlam, hvisman som bestyrelse ikke siger noget om gebyrer.

Gebyrer giver anledning til en masse debat i medierne, mange diskussioner mand ogmand og kvinde imellem – selvfølgelig gør de det: Det handler jo om prisen på en vare,nemlig de ydelser og den service som andelskassen leverer – det er bare så pokkerssvært at se varen, sådan helt konkret.

Det er meget lettere at forholde sig til prisen på et kilo kartofler end til prisen for etkontoudtog – selvom det i princippet er det sammen. Men vi har vænnet os til det medkartofler og vi har opbygget en forestilling om, at prisen på kartofler er til at forstå –selvom den faktisk er mindst ligeså uigennemskuelig som prisen på et kontoudtog.

Lad os se på Fælleskassen – hvad betyder gebyrer for indtjeningen, og hvordan kan manse på denne indtægtskilde i forhold til de andre indtægtskilder vi har i Fælleskassen forat kunne dække udgifterne til driften?

Vi har to hovedindtægtskilder, renter og gebyrer, som vi selv kan skrue op og ned for –ud fra en række forskellige hensyn og overvejelser; herunder ikke mindst overvejelser påudfra af vores værdier: hvad er det ønskelige og hvad er det realistiske?

27

Som det fremgår er renteindtægter den helt store kilde med ca. 77 % af indtægterne. Detvil sige, at den gruppe af andelshavere det optager lån betaler op mod 80 % afindtægterne – og her skal vi lige huske at indlånerne kun får en meget, meget beskedenrente – så det er altså indtægter til dækning af driftsudgifterne, som jo i princippet angåralle kunder.

Læg også mærke til, at mindre end halvdelen af gebyrindtægterne vedrører almeneserviceydelser, som alle kunder/andelshavere betaler i større eller mindre omfang.Hovedparten vedrører helt konkrete ydelser ved en specifik transaktion, der kun angårnetop den kunde det handler om.

Hvordan ligger Fælleskassen så sammenlignet med andre mindre pengeinstitutter? Lad osse på nogle tal:

27

To konklusioner er indlysende: Fælleskassen ligger ikke højt – og tendensen er atgebyrindtægterne vokser både i kroner og i størrelse i forhold til balancen.

28

Hvor kommer Fælleskassens indtægter fra?Eller en lille fortælling om gebyrer og prisen på en vare

Men når vi taler om økonomi skal man jo nærmest være både tonedøv og mundlam, hvisman som bestyrelse ikke siger noget om gebyrer.

Gebyrer giver anledning til en masse debat i medierne, mange diskussioner mand ogmand og kvinde imellem – selvfølgelig gør de det: Det handler jo om prisen på en vare,nemlig de ydelser og den service som andelskassen leverer – det er bare så pokkerssvært at se varen, sådan helt konkret.

Det er meget lettere at forholde sig til prisen på et kilo kartofler end til prisen for etkontoudtog – selvom det i princippet er det sammen. Men vi har vænnet os til det medkartofler og vi har opbygget en forestilling om, at prisen på kartofler er til at forstå –selvom den faktisk er mindst ligeså uigennemskuelig som prisen på et kontoudtog.

Lad os se på Fælleskassen – hvad betyder gebyrer for indtjeningen, og hvordan kan manse på denne indtægtskilde i forhold til de andre indtægtskilder vi har i Fælleskassen forat kunne dække udgifterne til driften?

Vi har to hovedindtægtskilder, renter og gebyrer, som vi selv kan skrue op og ned for –ud fra en række forskellige hensyn og overvejelser; herunder ikke mindst overvejelser påudfra af vores værdier: hvad er det ønskelige og hvad er det realistiske?

29

Som det fremgår er renteindtægter den helt store kilde med ca. 77 % af indtægterne. Detvil sige, at den gruppe af andelshavere det optager lån betaler op mod 80 % afindtægterne – og her skal vi lige huske at indlånerne kun får en meget, meget beskedenrente – så det er altså indtægter til dækning af driftsudgifterne, som jo i princippet angåralle kunder.

Læg også mærke til, at mindre end halvdelen af gebyrindtægterne vedrører almeneserviceydelser, som alle kunder/andelshavere betaler i større eller mindre omfang.Hovedparten vedrører helt konkrete ydelser ved en specifik transaktion, der kun angårnetop den kunde det handler om.

Hvordan ligger Fælleskassen så sammenlignet med andre mindre pengeinstitutter? Lad osse på nogle tal:

29

For os i Fælleskassen betyder det i hvert fald tre ting:Vi være meget opmærksomme på, at der er en fair sammenhæng mellem det manbetaler gebyret for og størrelsen af gebyret.Vi skal forenkle, således at der ikke bare vokser en uoverskuelig jungle af gebyrer frem.Vi skal give ordentlig information om gebyrer og provisioner.

Dette sidste med kommunikationen, er en meget svær opgave: for hvem gider egentliglæse om gebyrer og lignende indviklede udgifter, før de rammer én?

Hvordan pokker gør man det interessant at læse om gebyrer?

Hvis der er nogen der har opskriften på det så sig venligst til – jeg tror der er rigtigt godepenge at tjene for den, der løser den kommunikationsmæssige udfordring.

30

Fælleskassens pulje - provisionen på arbejde for grønne og socialøkonomiskeinitiativer

Så er der en anden side af gebyrdiskussionen: Nemlig de provisioner Fælleskassen – ogalle andre pengeinstitutter – modtager fra fx investeringsforeninger og kreditforeninger– var der nogen der sagde ”Nykredit” eller ”Totalkredit”?

Her er vi i Fælleskassen gået forrest. Vi vil gerne sende disse penge videre, så de kangøre gavn ude i samfundet - fremfor at beholde dem i selv.

Sidste år lancerede vi en pulje til at støtte grønne og socialøkonomiske initiativer, hvorpengene kommer fra den provision Fælleskassen modtager fra Sparinvest. Det betød atvi december måned kunne dele 204.000 kr. ud til 5 udvalgte projekter. Vi fik flere end 30ansøgninger - og det selvom vi ikke reklamerede nævneværdigt for puljen.

De 5 projekter som opnåede støtte er:

Miljøpunkt Nørrebro,som vil opføre en Hydroponisk pop-up farm. Formålet er at øge muligheden forselvforsyning af fødevarer ved at gøre det muligt at dyrke grøntsager på små arealer påen ressourceeffektiv og miljøvenlig måde.

Kulskaber initiativet 2200 Godnathistorier.

31

Det er et børnebogsprojekt, der involverer børn, unge og familier fra ydre Nørrebro.Pengene skal bruges til trykning af bøger.

Sew Flunk Fury Wit,der er en scenekunstforening, der vil uopføre en musikdramatisk forestilling kaldet STØVpå Marienlyst i Helsingør – her er der tale om igangsætnings støtte til et projekt derkræver mange flere penge for at blive til virkelighed.

Foreningen Cykling Uden Alder,der vil hjælpe plejehjemsbeboere fra 3 plejehjem med at komme på fælles cykel-dagsture. Initiativet har både en social og sundhedsmæssige dimension – og er til glædefor en gruppe mennesker som ofte er glemt.

Makvärket,der er en almennyttig forening, som er i gang med at renovere det grønneexperimentarium i Knabstrup Kulturfabrik ved hjælp af 40 navere fra Tyskland – ogFælleskassen.

En meget bred og forskelligartet vifte af initiativer – som vi i bestyrelsen er stolte over atFælleskassen kan støtte. Også selvom vi i bestyrelsen ikke har haft noget som helst medudvælgelsen af projekterne at gøre. Dette arbejde er nemlig lagt i hænderne på et udvalgnedsat af Repræsentantskabet – det var et stort arbejde, som jeg gerne vil benyttelejligheden til at takke udvalget for. Udvalget består af, Camilla Bang Lilleør, HansMelgaard, Jesper Lassen, Lis Holgersen, Per Sieverts, Pil Berner Strandgaard, SørenVincents Svendsen samt Thorleif Skødt, der medvirker som sekretær for udvalget.

Heldigvis har udvalgets medlemmer indvilget i at bruge deres erfaringer og fortsættearbejdet med at finde støtteværdige projekter, når 2016-puljen skal uddeles senere pååret.

Nu kunne man jo spørge om Fælleskassen ikke har andre provisions-indtægter, somkunne sendes ud og støtte spændende initiativer med en grøn, bæredygtig eller socialprofil?

Det vil jeg ikke udelukke. Men det er altså ikke noget vi har drøftet i dybden eller tagetbeslutninger om. Men det er helt klart noget vi ser positive perspektiver i.

31

Fornyelse og revitalisering

De seneste 12 måneder har vi også realiseret andre af de initiativer vi omtalte pågeneralforsamlingen sidste år – lad mig nævne nogle:

Medarbejderne – vores vigtigste ressourceMed ansættelsen af en filialchef og en erhvervsrådgiver har vi fået en skarpere og meredynamisk organisation, således at vi kan følge med både i kundetilgangen og i de nyeopgaver.

Lokalerne moderniseres og ombygges løbendeDels fordi de trænger, men også for at kunne udnytte kvadratmeterne bedre.Vi vokser og får snart brug for mere plads end vi har i lokalerne på Bülowsvej.Bestyrelsen forudser, at der er behov for et nyt domicil i løbet af 1-3 år og vi er begyndtat arbejde med det.

Nye kunder/andelshavere – gennem målrettet aktiv markedsføringVi opnår pæn tilgang gennem en aktiv markedsføring, der retter sig målrettet modpersoner og virksomheder, som vi formoder vil være interesseret, og som vi vedFælleskassen kan være en god økonomisk partner for. Vi arbejder på person-personniveau – og har fravalgt klassiske reklamekampagner; men vi er blevet mere aktive på desociale medier – Facebook og Linkedin.

32

Nye samarbejder – vores netværk udbyggesVi udbygger fortsat vores net af samarbejdspartnere. Sidste år omtalte vi crowdfundingplatformen Lendino, som vi har haft glæde af. Vi har styrket partnerskabet med BedreEnergi og med advokat Knud Foldschacks kontor.Vi er aktivt opsøgende på dette område og har for eksempel taget kontakt til folkene bag”venligbeboerne”, som har lanceret en ny boligtype målrettet flygtninge. Det drejer sigom avancerede moduler – pavilloner, som kan opstilles fx i en villahave eller andre stederkommunen giver tilladelse og en grundejer vil lægge jord til. Fælleskassen vil gernehjælpe med finansieringen og netop i disse dage er vi langt fremme i dialogen med noglekommuner og nogle grundejere.

Ungdommen er fremtidenog vi vil meget gerne have flere unge andelshavere. Derfor har vi i årets løb udarbejdetblandt andet en pjece og særlige produkter målrettet unge.Og derfor stiller vi i dag også forslag om en vedtægtsændring, som skal gøre det letterefor unge at blive andelshavere, ved at ændre stykstørrelsen på andelskapitalbeviser.

Nyt design – styrker FælleskassenDet nye logo, som vi præsenterede sidste år, er nu ved at være godt indarbejdet, blandtpå en helt ny serie dankort, på vores facade, vores el-bil, vores lad-cykel og på detskriftlige materiale.Hjemmesiden er udvikles stille og roligt med den nye designlinje.Vi arbejder efter princippet om hele tiden at tage små skridt fremad, fremfor at forsøgeet kæmpeskridt hvert 5. eller 10. år.Det nye design er en gevinst som helt klart bidrager til fornyelsen og en mere dynamiskudvikling af Fælleskassen.

Oprydning og forenkling – større transparens og færre omkostningerMængden vore produkter, gebyrer, forretningsgange m.v. saneres løbende – det erfokusområde, som vi satte gang i sidste år – det er ikke noget man mærker så meget tilsom kunde, men det har stor betydning for at vores service, og for at vi kan koncentrereos om kundernes behov fordi det forenkler administrationen og reducereromkostningerne. Den indsats stopper nok aldrig.

32

Indsatsområder – ambitioner og planer

I det forløbne år har bestyrelsen brugt meget tid på gøre vores strategi skarpere, såledesat vi har et godt kendskab til bestyrelsens og direktionens ambitioner og planer.

Udgangspunktet er jo vores værdier – som I forhåbentlig kender:

Demokrati– som handler om at være et andelsselskab med nærhed og som skaber muligheder imenneskers hverdag.

Transparens– som udtrykker en ambition om at være tydelig, åben og gennemskuelig iorganisationen og forretningsprincipperne, men ikke mindst med hensyn til produkterne.

Bæredygtighed– som handler om at penge ikke er et mål, men et middel og om at vi hele tiden skal ladeos inspirere af grønne tiltag og social ansvarlighed.

Soliditet– der fx betyder at vi vil have balance mellem udlån og indlån og at vi ikke indlader os påfinansielle spekulationer.

33

Som praksis får liv og bliver en målestok for alt hvad vi foretager os gennem de 4nøglebegreber i vores DNA:

Nærvær– vi er til at forstå, vi er tilstede for dig, lokalt og altid

Netværk– man bliver en del af noget større som kunde i Fælleskassen; som andelshaver ejer du os– du er en del af en fælles bundlinje. Din interesse er således også en del af voresinteresse

Omtanke– vi tror at fremtiden er en vi skal deles om. Derfor skal vi tænke os om og sikre at voresvækst er bæredygtig og ansvarlig socialt, grønt og etisk.

Omhu– overskud handler om andet og mere end penge. Vi gør os umage, tænker os om ogholder os fra det spekulative. Det giver overskud, ro og tryghed.

Resultatet af bestyrelsens arbejde er, at vi har udpeget 4 fokusområder som detFælleskassen især skal koncentrere sig om:

33

Privat- og erhvervskunder.Det er ikke nyt i sig selv. Men vi øger opmærksomheden på at vi skal møde kundernehvor de er – det vil sige på mange forskellige platforme eller arenaer og det stiller krav.Det handler både om de digitale flader og om hele den teknologiske udvikling i denfinansielle sektor; men det handler også om personlige møde og det handler om atkommunikere målrettet til vore målgrupper.I den forbindelse vil jeg igen nævne vores nye ungdomskoncept.Og jeg kan oplyse, at vi pr. 31. marts fik opdateret vores digitale betjeningsflade ogværktøjer.For eksempel kan interesserede nu søge om at blive kunde og andelshaver direkte vianettet – den første kunde vi fik på den måde kom fra Nordea (Panama-papirerne) og idagligdagen vil vore andelshavere kunne klare endnu flere af rutineprægede forretningervia webbanken – og rådgiverne får bedre tid til den personlige betjening nårspørgsmålene melder sig.Og sidst, men ikke mindst, betyder den digitale opdatering at Fælleskassen er medfremme og kan være effektiv i sin produktion.

Socialøkonomiske virksomhedenkender vi allerede som en kundegruppe i Fælleskassen og det er et område, som vi nutrækker frem som et særligt højt prioriteret indsatsområde.Fælleskassens grundlag og tilgang til tingene matcher ofte godt til SØV-virksomheder ogvi er gode til at forstå deres særlige vilkår, og så tror vi at der fremover vil kommemange, mange flere SØV-virksomheder.

34

Kollektiver og bofællesskaberer et andet område, som vi trækker frem og har store forventninger til.Vi ser signaler på at disse boligformer igen er på vej frem og har indledt samarbejde medbl.a. et advokatkontor med speciale i området og vi arbejder på at udbygge dette netværktil at omfatte ingeniører og arkitekter med henblik på at tilbyde et unikt produkt omkringfinansieringen af disse boformer.

Skolerhar i nogle år været et betydeligt område i Fælleskassen.Fremover vil vi give området yderligere opmærksomhed blandt andet for at være en aktivspiller når lokalsamfund opretter skoler for at stoppe den negative spiral en skolelukningkan medføre. Desuden kan vi se at flere skoler i disse år udvider med især børnehaver,men der kommer også vuggestuer til. Her vil vi også gerne være med.

Alt dette forventer vil betyder flere kunder og endnu flere får glæde af at være med iFælleskassen. Det vil selvfølgelig betyde at vi vokser – vi har ikke sat tal op for hvor megetog hvor hurtigt vi kommer til at vokse; men med det fundament, vi har lagt igennem detseneste par år, så er det min opfattelse at det slet ikke er urealistisk, at vi når en balancepå over 750 mio kr. i løbet af 4-5 år, måske lidt hurtigere?

En af konsekvenser af denne udvikling er, at der vil blive stillet nye krav tilsammensætningen af bestyrelsen. Det er nemlig sådan, at når et pengeinstitut 2 år i trækhar haft en balance på over 500 mio. kr. så skal mindst et af bestyrelsens medlemmerhave særlig økonomisk indsigt – populært sagt svarende til en statsautoriseret revisor.

I vores vedtægter har vi allerede for et par år siden taget højde for den situation. Men nubliver det snart en realitet fordi vi pr. 31. december kunne notere en balance på 507 mio.kroner. Derfor er bestyrelsen gået i samarbejde med repræsentantskabet om at etablereet rekrutteringsudvalg forankret i repræsentantskabet, som skal medvirke til at sikre at dekrævede kvalifikationer er tilstede i bestyrelsen.

I første omgang er vi i gang med at beskrive de kompetence og kvalifikationerbestyrelsens medlemmer skal have – såvel med hensyn til de formelle krav i lovgivningen,men også med hensyn til hvad der følger af Fælleskassens værdier og særligeforretningsområde.

Denne udvikling indebærer også, at der stilles skærpede krav til ledelsen afRepræsentantskabet, derfor indeholder vedtægtsforslaget, som er på dagsordenensenere i dag, et forslag om at give mulighed for at repræsentantskabets formand ognæstformand kan modtage et mindre vederlag.

34

Det er et krav at beretningen indeholder en redegørelsen for aflønningen af direktion ogledelse. Vi synes også det er en god ide, som stemmer fint med vores indstilling tilordentlighed og åbenhed.

I 2015 udgjorde lønnen til direktionen 1.068.000 kr. – inklusiv pension. Direktørens løner fast – vi har hverken bonusordninger eller resultatbaserede aflønningsformer iFælleskassen. Heller ikke på ledelsesniveau.

Bestyrelsens samlede vederlag udgjorde 287.000 kr. i 2015. Formand og næstformandmodtog henholdsvis 64 og 43 tusind kroner, mens de øvrige bestyrelsesmedlemmermodtog hver 36 tusind.

Ledelsens aflønning fastsættes under fuld demokratisk kontrol. Bestyrelsens vederlagfastsættes af repræsentantskabet, som har spørgsmålet på dagsordenen hvert år iaugust-september måned. Direktørens løn forhandles mellem direktøren og bestyrelsen.

35

Færre andelskasserne i Danmark

2015 var et trist år når vi ser på antallet af andelskasser i Danmark. 4 lukkede ellerfusionerede i 2015. Det bekymrer os, fordi det på langt sigt kan betyde, at det blivervanskeligere at opretholde andelskassemodellen som en særlig selskabsform i den enfinansielle sektor.

Særligt lukningen af JAK andelskassen i Slagelse har optaget os. Slagelse var en af destørre andelskasser – og det er jo bekymrende når en andelskasse af en pæn størrelsegår ned og bliver overtaget af Finansiel Stabilitet.

Vi har selvfølgelig nøje overvejet, om vi kunne gøre noget for at hjælpe – og vi harundervejs været i kontakt med Slagelse og gjort opmærksom på, hvad vi så os i stand tilat hjælpe med. Det kom der ikke noget ud af i første omgang.

I anden omgang, som kom her i de første måneder af 2016, forsøgte vi at give kunderne iSlagelse en mulighed for fortsat at være med i en andelskasse. I forbindelse med atFinansiel Stabilitet solgte resterne af JAK andelskassen i Slagelse fik vi nemlig mulighedfor at byde ind. Vi var – kan jeg godt sige, selvom sådan en proces er omgivet affortrolighed – kun interesseret i at overtage indlån og udlån; hele virksomheden somsådan med alt hvad det ville indebære, var vi ikke interesseret i – det anså vi for alt forrisikabelt og alt for byrdefuldt.

Det var selvfølgelig ikke kun for kunderne i Slagelse andelskasses skyld vi bød ind – vi så

36

det også som en oplagt mulighed for Fælleskassen til at på en og samme gang at øgebåde styrke og forretning.

På baggrund af de indkomne bud valgte Finansiel Stabilitet at sælge til Netfonds, der er etsvensk selskab der driver forretningsbank som er kendt for at drive netbaseretaktiehandel. Selskabet ejes af en norsk rigmand, Rolf Dammann, der med købet afSlagelse andelskasse har fået en dansk banklicens.

Det er selvfølgelig beklageligt, at det ikke lykkedes at videreføre kundegruppen fraSlagelse i andelskasseregi. Men sådan skulle det ikke være – vi brugte megen tid ogmange ressourcer både internt og til bistand fra revisor og advokat på at arbejde medsagen; og vi kom med hvad vi selv opfatter som er realistisk og seriøst bud. Et bud som vikunne stå inde for og som kunne magte i Fælleskassen.

36

Senere i dag skal vi vælge medlemmer til Repræsentantskabet. Det er en vigtig del afFælleskassen demokrati. Både fordi vælger bestyrelsen, men også fordirepræsentantskabet har et stort potentiale som ambassadører for Fælleskassen.

Derfor skal der også herfra lyde en stor tak til medlemmerne af repræsentantskabet forsamarbejdet i året løb – og en særlig tak til formanden, Julie Damlund, ognæstformanden, Per Sieverts, som også har påtaget sig at være tovholder for det udvalg,der udvælger modtagerne af Fælleskassen støttekroner til bæredygtige, grønne ogsociale initiativer.

Medarbejderne har jeg allerede fremhævet – de har virkelig fortjent anerkendelse og takfor deres indsats. Det er altid en fornøjelse af være i Fælleskassen på Bülowsvej og mødejer!

Personligt vil jeg også gerne sige mine inspirerende og dygtige team-kolleger ibestyrelsen tak for endnu et godt år!

Og det allervigtigste: En varm tak til alle jer andelshavere der er mødt her i dag. Uden jergav det ikke mening.

Og hermed overlader jeg beretningen til generalforsamlingen.

Tak.

37

38

Documents

Det må vi aldrig glemme – heller ikke når vi arbejder med