1

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 1 · feb. 2011Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 5 · okt. 2011

Natur i byeN– til gavN for klimauDforDriNger, bioDiversitet ogfolkesuNDheD

” Det er en stor fejl, at man tror, at landbrug og natur kan sameksistere”

tema

iNterview morteN DD

2 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

Kultur og energiSEAS-NVE har skabt Culturel for dig, som værdsætter kultur og kulturoplevelser mindst lige så højt som naturen.

Med Culturel får du GlobalEnergi og dermed støtter du automatisk Klimafondens arbejde for nye vindmøller,

hver gang du bruger strøm. Samtidig bliver du medlem af vores handlefællesskab, hvor du får rabatter

på kulturoplevelser, faritradevarer og gode bøger.

Culturel strømføres af Danmarks største

kundeejede energiselskab SEAS-NVE.

Tilmeld dig på culturel.dk/dn

Danmarks nye klima- og kulturbevægelse.

For alle, der vil gøre en forskel i hverdagen.

En tur i teatret? Culturel har altid et godt forslag.

Culturel.dk giver dig overblik og indblik i de gode oplevelser og den gode energi.

Læs om handle- kraftige mennesker, nye fællesskaber og kulturelle tendenser i Culturel.

Culturelshop.dk byder på tusindvis af spændende bøger

Med Culturel giver du noget tilbage til klimaet, hver gang du bruger strøm.

Tilbud til Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer: Tilmeld dig på www.culturel.dk/dn senest 31. december 2011og modtag som velkomstgave, Al Gores bog, Vores Valg – til en værdi af 349 kr.

3

: Nye grønne muligheder

NatureNs stemme |

På naturens vegne er der god grund til at glæde sig over

det nyligt overståede folke-tingsvalg. For første gang i mange år er der nemlig kommet et bredt grønt fler-tal på Christiansborg, og det, forventer vi, vil udløse en række nye grønne dags-ordener.

Vi er særligt udfordret på naturen i Danmark. Som an-dre lande mister vi biologisk mangfoldighed, men fordi vi er et af de lande i EU, der har mindst natur, og samti-dig er verdens mest inten-sivt dyrkede landbrugsland, har vi brug for en ekstraor-dinær indsats.

Derfor ser vi frem til mere ambitiøse vandplaner, hvor det nye politiske fler-tal lover mere end dobbelt så stor reduktion af land-brugets kvælstofudledning,

mens der er håb om næsten en tredobling af antal kilo-meter vandløb, der nu skal forbedres. Vi har særligt fo-kus på løftet om, at der nu lægges op til et politisk op-gør med de frivillige aftaler med landbruget, der jo al-drig har indfriet aftalerne om blandt andet at udlægge randzoner eller nedbringe sprøjtegiftforbruget.

Opgøret med de frivillige aftaler indebærer også, at en reel beskyttelse af den ene-stående natur i Tøndermar-sken for første gang er in-den for rækkevidde. Og vi vil holde et vågent øje med, at løftet om, at de lempelser i planloven, der tillader byg-geri i kystnærhedszonen, nu rulles tilbage.

Det er hjerteblod for Dan-marks Naturfredningsfor-ening, når mere end ti års kamp for en national natur-

plan endelig kan blive en politiske dagorden på Chri-stiansborg. Planen er nem-lig afgørende for at sikre en målrettet og ambitiøs ind-sats for Danmarks natur, og et afgørende vendepunkt for årtiers negative udvikling. Vi ser også frem til, at løftet fra valgkampen om en sam-let stærk naturlov indfries.

Vi forventer nybrud på klimaområdet og arbejder for en helhjertet satsning på energirenoveringer og kon-krete tiltag for at udfase olie og gas.

Men i Danmarks Natur-fredningsforening viser 100 års erfaring, at tingene ikke sker af sig selv. Derfor lover jeg, at DN vil være en stærk medspiller og en stedse år-vågen vagthund, der sikrer, at de mange grønne løfter bliver til mere end bare tom-me løfter.

Af Ella Maria

Bisschop-Larsen,

præsident for

Danmarks

Naturfrednings-

forening

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidigt tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

Bliv medlemstegner hos danmarks naturfredningsforening Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.: 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job

Bevar naturen Og tjen lidt ekstra

4 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

I deNNe Udgave ser vI på natur i byen. Instinktivt vælger jeg altid en grøn rute, når jeg spadserer fra min daglige arbejdsplads til møde i midtbyen. Det er et under, det kan lade sig gøre at finde grønne parker og åndehuller midt i hovedstaden. Det giver ro, og samtidig føles det som om, der pustes blidt til den gnist, der holder livet i gang. Under-søgelser viser da også, at det grønne gavner folkesundheden, forkorter rekonvalescensen og nedsætter stressniveauet. Men det positive stopper ikke her. Det grønne kan være effektive løsninger på klimaskabte udfordringer – først og fremmest de forøgede vandmængder. Natur i byen giver liv og gavner bio-diversiteten. Så hvorfor har vi ikke mere af det? Eller, hvordan får vi mere af det? Det og meget andet får du svar på i temaet om natur i byen. Læs med fra side 10.Naturens egen stand-up-komiker Morten DD er ude med riven i vores interview. Landbruget, som vi kender det i dag, og naturen kan ikke sameksistere, siger han. Der skal gives mere plads, og der skal etableres korridorer mellem naturom-råderne. Kun således kan der igen blive plads til for eksempel billernes konge, eghjorten, som Morten DD kigger efter, hver gang han er i skoven. Og netop eghjorten tegner vi et portræt af i naturportrættet. Kom tættere på eghjorten på side 20 og Morten DD på side 26. God fornøjelse med magasinet.

N atur i byen. Ofte forbindes naturen med noget fjerntliggen-de og utilgængeligt. Men naturen findes også lige uden for gadedøren. Læs, hvordan naturen i byen gavner folkesund-heden, biodiversiteten og løser klimaudfordringer.

e-mail: nm@dn.dkTelefon: 39 17 40 00

Ansvarshavende: René la Cour Sell e-mail: rlcs@dn.dkRedaktør: Kristian Ørsted Pedersene-mail: kop@dn.dkDesign: Martin Dennis, MediaMoversAnnoncesalg: Frontmedia tlf.: 48 22 44 50, e-mail: natur@frontmedia.dk

Tryk: Stibo Graphic A/SISO- og Emas-certificeretPapir: GraphoMatt.

Kontrolleret oplag: 136.297 i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010.

Forsideillustration: TerritoriumTur-redaktør: Sofie Richter Bruhnse-mail: ture@dn.dk

Faste deadlines for indberetning af ture Nr 1 udkommer 1. feb. dækker perioden 7. feb. - 6. apr. Indberetningsfrist: 7. dec. 2010Nr 2 udkommer 1. apr. dækker perioden 7. apr. - 6. jun. Indberetningsfrist: 7. feb. 2011Nr 3 udkommer 1. jun. dækker perioden 7. jun. - 6. aug. Indberetningsfrist: 7. apr. 2011Nr 4 udkommer 1. aug. dækker perioden 7. aug. - 6. okt. Indberetningsfrist: 7. jun. 2011Nr 5 udkommer 1. okt. dækker perioden 7. okt. - 6. dec. Indberetningsfrist: 7. aug. 2011Nr 6 udkommer 1. dec. dækker perioden 7. dec. - 6. feb. Indberetningsfrist: 7. okt. 2011.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-LarsenDirektør: René la Cour SellMasnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dkDanske Bank konto nr. 4180 4180222391Giro nr. 642-2330Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 315 kr. og 195 kr. for pensionister.

DN Butikken: Lone G. Møllere-mail: butik@dn.dkDer er ingen vareekspedition på foreningens adresse. Salg af varer sker kun gennem postordre.

Af Kristian

Ørsted

Pedersen,

redaktør

side 10

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541-004TRYKSAG

5

iNDholD |

Naturens stemme Nye grønne muligheder

Nyheder og noterSidste nyt fra naturens verden

de 7 dødssynderEksperter udpeger de værste naturtiltag

Tema: Natur i byenDe mange og store samfundsgevinster

BilledgallerietSend dit bedste billede og vind

Naturportræt: eghjortBillernes konge

Interview: Morten dd Skarp naturdebatør

dN’s historie1991-2010

Naturen på tallerkenenHasselnøddernes forvandling

Familien i naturenFind svampe med Naturkatapulten

Naturenpå krydsog tværsLøs, send indog vind

direktørenhar ordetGuld og grønne skove

BøgerNye bøger om natur og miljø

portræt af en ildsjælPeder Størup – natur-lobbyist

Ture og arrangementerKom ud i naturen med din lokalafdeling

ButikkenKøb med medlemsrabat

42

44

45

46

48

56

3

6

8

10

18

20

26

32

38

40

Med Naturkatapulten på svampejagt side 40

Naturportrættet: Billernes konge. side 20

100 års jubilæet. DN 1991-2010. side 32

Naturstand-up-komiker og naturnørd. Mød Morten DD og hans syn på natur. side 26

side 26

6 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

nyttige om LAnDBRUget

tAxAseLskAB sætteR stRøm tiL vognpARken

eU’s kAtAstRofALe fiskeRipoLitik skAL ænDRes

63%

85%

30%

1273

af Danmark er landbrugsjord. Hele 92 procent af den jord er under plov, hvilket gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i verden.

er den andel af forbruget af sprøjtegifte i Danmark, som landbruget står for.

drikkevandboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte, er blevet lukket i årene 1999 til 2009. I næsten halvdelen af disse var grænseværdien overskredet.

blev der i 2010 langet økologiske varer over disken for i Danmark. Det er en fordobling på fem år. De sidste par år har især frugt og grønt trukket statistikken op.

flere vilde plante- og dyrearter boltrer sig på økologisk dyrkede arealer, sammenlig-net med ikke-økologisk landbrugsjord.

Den fælles EU-fiskeripolitik har haft alvorlige konsekvenser for de fiskebestande, den skulle beskytte. De fleste vigtige fiske-arter er stærkt overfiskede, og der er et enormt ressourcespild i udsmidet af små fisk og uønskede og ulovlige arter. Kvoter omgås, og sorte fisk landes og under-graver fangststatistikkerne. EU tillader fiskeri uden konsekvens-vurderinger og laver tvivlsomme fiskeriaftaler med tredjelande for at skaffe adgang for EU’s over-skydende fiskefartøjer. Samtidigt anvendes i stigende grad store, energikrævende og destruktive fiskeredskaber. EU understøtter

ligefrem det ubæredygtige fiskeri med subsidier til eksempelvis brændstof. Det skal der gøres noget ved, og det gør DN!DN vil sammen med grønne søs-terorganisationer i OCEAN2012 arbejde for en bæredygtig re-form af fiskeripolitiken i 2012. Bæ-redygtighed indebærer bl.a.: Reduktion af fiskeflådens over-

kapacitet i forhold til mængden af fisk. Skånsomme fiskemetoder,

både i forhold til uønsket bi-fangst og i forhold til påvirkning af havbunden, skal favoriseres. Forbud mod udsmid.Læs mere på www.dn.dk/fiskeri

Halvdelen af de fisk, der fanges i Nordsøen smides ud igen, fordi de er for små, forkerte eller kvoterne er opbrugt. Den engelske kok Hugh Fearnley-Whittingstall har startet en europæisk underskriftsindsamling mod dette gigantiske spild af fiskeres-sourcer på www.fishfight.net. Her kan du støtte kravet om stop for udsmid.

Taxakørsel med god samvittighed over for naturen er måske lige rundt om hjørnet. Danmarks stør-ste taxaselskab 4x35 har nemlig planer om helt at droppe diesel inden for de kommende 10 år. Al-lerede fra næste år vil det være muligt at bestille en eldreven taxa, når 4x35 indsætter 30 eltaxaer i København, og i 2020 skal hele vognparken være skiftet ud med

elbiler, hvis planen holder. Lige nu er selskabet i gang med

at undersøge forskellige modeller og ladeteknologier. Det største problem for elbilerne er stadig-væk rækkevidden, og det gælder selvfølgelig også, når de skal bru-ges som taxaer.

Projektet har fået 600.000 kroner af Energistyrelsen til de indledende faser, som startede i maj i år.

7

nyheDeR | noteR

nAtUR eR BARe et AReAL, DeR enDnU ikke eR UDnyttet tiL By, vej eLLeR LAnDBRUg!

snoRkeLsti inDviet

fRA voRes egen veRDen:

Dn køReR gRønt

Naturen er presset og adgangen til grønne områder er mange steder begrænset. Ål-borg er et eksempel på en by, der mod vest har rekreative områder med værdifuld na-tur. Men nu vil et forslag om et nyt motor-vejsprojekt lukke Ålborg inde og afskære befolkningen fra store naturoplevelser. Ifølge forslaget skal motorvejen gå tværs igennem Østerådalen, som byrådet Ålborg har investeret et betydeligt beløb i at natur-

genoprette. Forbindelsen vil gennemskære enten Lindholm eller Egholm. Men der findes et alternativ. Det sidste for-slag går øst om Aalborg centrum og er en udvidelse af den eksisterende tunnel. Dan-marks Naturfredningsforening mener, den-ne løsning på de trafikale problemer i Ålborg er den mest skånsomme for natur, miljø og de mange borgere i Aalborg. Læs mere påwww.dn.dk/transport

DN triller nu frem i forreste række, når det kommer til klimavenlig transport. En ny elbil gør det nemlig muligt for medarbejderne at bevæge sig ud i verden på mere miljøbevidst vis. Med elbilen kan de ansatte undgå taxature og andre køreture i benzinbiler. Elbilen fra Citroën har en rækkevidde på 150 km pr. opladning, og den udleder under halvt så meget CO2 som benzin- og dieselbiler. Det er energiselskabet SEAS NVE, som stiller elbilen til rådighed for DN.

Stier i landskabet er et velkendt fæno-men, men siden august har naturinteres-serede også kunnet følge en sti under vand på bunden af Kronborgbugten ved Helsingør. Ved at svømme rundt mellem en række undervandsposter bliver man guidet gennem havets oplevelser, så det kræver blot snorkeludstyr og badetøj at gå på opdagelse i en del af naturen, de færreste ser. ”Snorkling er en fantastisk måde at opleve naturen under vand, men ofte kan det, for

den uerfarne, virke lidt svært og utilgæn-geligt og måske også lidt farligt at tage ud og snorkle et ukendt sted. Det håber vi at kunne ændre på med snorkelstien,” fortæl-ler naturvejleder Michael Hansen. Bag initiativet står Bustergruppen, der er en interessegruppe af professionelle naturformidlere og Helsingør Kommune, mens Øresundsakvariet har stået for den praktiske del med at anlægge stien. Snorkelstien blev indviet i august og er en del af et større kystformidlingsprojekt.

Motorvejsprojekter. Vejdirektoratet opererer med tre forslag til en udvidelse af vejkapaciteten i Ålborg. DN mener, at forslaget markeret med grønt er det mest skånsomme for naturen.

Grøn transport. Ella Maria Bisschop-Larsen og René La Cour Sell – henholdsvis præsident og direktør i Danmarks Natur-fredningsforening – foran DN’s nye el-bil.

7

8 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

ord Af jAnni brixen foto scAnpix

Danmarks Naturfredningsforening har bedt ni anerkendte natur- og miljøeksperter om at hjælpe med at vurdere hvilke love, der gør mest skade på natur og miljø, og eksperterne er ikke i tvivl: Kommunalreformen og lovpakken ”Grøn Vækst” er ubetinget blandt de største synder, som politikerne har begået mod naturen og miljøet.

miljølovgining

KommunAlreformen og grøn væKst er dødssynder mod nAturen

I løbet af sommeren har Dan-marks Naturfrednings- forening bedt en følge-gruppe af natur og miljø-

eksperter om at gennemgå alle de væsentlige love og forvalt-ningsmæssige tiltag om miljø, landbrug, fødevarer og trafik, som er blevet fremlagt og ved-taget i Folketinget siden januar 1993, hvor den første Poul Nyrup Rasmussen-regering trådte til,

og lige til valget blev udskrevet i august 2011.

Perioden dækker altså over otte år med rødt folketingsflertal og ti år med blå regering. Des-uden er en række ”undladelses-synder” inddraget i arbejdet – altså lovgivning som Danmarks Naturfredningsforening og eks-perterne i følgegruppen mener, at politikerne burde have gen-nemført i den samme periode.

For hver af de syv dødssynder, som landets regerende politikere har begået mod miljøet og den danske natur, peger Danmarks Naturfredningsforening og føl-gegruppen desuden på de løsnin-ger, som politikerne nu bør sørge for at få gennemført. Se hele li-sten over synder og undladelses-synder, begrundelser og forslag til løsninger på www.dn.dk/syn-dermodnaturen ■

9

Grøn Vækst vedtaget 2009, 2010 og 2011.

Kommunalreformen vedtaget 2005 (trådt i kraft 2007).

Afskaffelsen af en række øko-nomiske virkemidler i perioden 2001-2011, som har fjernet incitamenter til at udvikle det danske samfund i bæredygtig retning. Herunder vedtagelsen af en række jyske motorveje i 1993 og i årene 2002 til 2010, samt Frederikssundsmotorvejen, vedtaget 2006 og 2009.

Manglende strategi for udvik-ling af den danske transport-sektor og manglende nyin-vesteringer i kollektiv trafik. Herunder vedtagelsen af en række jyske motorveje i 1993 og i årene 2002 til 2010, samt Fre-derikssundsmotorvejen, vedtaget 2006 og 2009.

Manglende handling og imple-mentering af en række EU- og internationale forpligtelser og manglende lovgivning på baggrund af i FN konventio-nens anbefalinger. Herunder manglende gennemførelse af EU’s habitatdirektiv, fuglebeskyt-telsesdirektiv, vandrammedirektiv og Natura 2000-regler, samt manglende lovgivning som følger op på FN konventionen om Biolo-gisk Mangfoldighed fra 1992 og manglende handling på Wilhjelm Rapportens anbefalinger fra 2001.

Manglende kortlægning og overvågning af Danmarks na-tur og miljø. Især vedrørende de naturværdier, som befinder sig uden for de udpegede naturbe-skyttelsesområder.

Manglende prioritering af ha-vet og manglende overvågning og status for Danmarks marine naturværdier.

dAnmArKs nAturfred-ningsforenings følgegruppe består Af:

Vivian Kvist Johansen, forsk-ningschef, Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU Life.

Peter Esbjerg, professor i land- og havebrugszoologi, Det Biovi-denskabelige Fakultet, KU Life.

Ellen Margrethe Basse, profes-sor, dr. Jur. i miljøret og offentlig forvaltning, Aarhus Universitet.

Martin Lidegaard, formand for klimatænketanken Concito.

Per Christensen, professor i miljøplanlægning, Aalborg Universitet.

Peter Pagh, professor i miljøret, Københavns Universitet.

Henrik Sandbech, tidligere di-rektør, DMU, Danmarks Miljøun-dersøgelser, Aarhus Universitet.

Rasmus Ejrnæs, biolog, senior-forsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Peder Agger, professor (em.) i miljøplanlægning, RUC, medlem af Danmarks Naturfrednings-forenings forretningsudvalg og formand for DN ´s planfaglige udvalg.

se løsningerne: For hver af de syv dødssynder, som landets regerende politikere har begået mod miljøet og den danske natur, peger følgegruppen desuden på de løsninger, som politikerne nu bør sørge for at få gennemført. Se hele listen over synder og udeladel-sessynder, begrundelser og eks-pertgruppens forslag til løsninger på www.dn.dk/syndermodnaturen

lAndbrug | lovgivning

politikerne bør ved-tage en stærk og over-ordnet lov, som varetager naturens, miljøets og biodiversitetens interes-ser - både i skov og åbent land, i ferskvand og i ha-vet. en lov, som sikrer at værdifuld natur ikke kan ødelægges, og som ikke kan gradbøjes efter den til enhver tid siddende re-gerings umiddelbare behov.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident DN

de syv dødssynder

Vi skal have mere natur i byen til gavn for folkesundhed, biologisk mangfoldighed og klimaudfordringer. Læs mere i temaet ...

Dansk Arkitektur Center står bag hjemmesiden www.sustainablecities.dk, der beskriver eksempler på bæredygtige byer i verden. Natur & Miljø bringer et lille udpluk.ORD MAriA Lykke ANDerseN FOtOs sCANpix illustRatiOn peter NieLseN

10 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

teMA

Når byer inviterer naturen indenfor

11

Bydelen Augustenborg har siden 1998 forvandlet sig fra at være en ghetto i socialt forfald til en grøn, klimatilpasset bydel med øget biodiversitet og beboere, der går op i at passe på miljøet.

køBeNhAVNLoMMepArker - grøNNe åNDehuLLer København har en vision om i 2015 at blive ver-dens miljømetropol - den hovedstad i verden, der har det bedste storbymiljø. Inden for de næ-ste syv år vil kommunen skabe 14 lommeparker og plante 3.000 træer for at skabe grønne områ-der, gader og forbindelser. En lommepark er en lille offentlig park, typisk mindre end 5.000 m².

LoNDoN, eNgLAND 2.012 grøNtsAgshAVer i 2012London sætter fokus på bæredygtighed. Rege-ringen har startet et såkaldt ”Capital Growth”-projekt for at opmuntre Londonborgere til at etablere økologiske grøntsagshaver i byområ-der med ledige arealer såsom skolegårde, ple-jehjem, ubrugte jernbanegårde, kanalbredder, boligområder og flade tage på beboelses- og er-hvervsbygninger. Borgerne får 1.000 pund til hvert tagområde, der laves om til en have.

New york, usA FrA højBANe tiL pArkI juni 2009 åbnede The High Line et sam-menhængende grønt parkforløb på konstruk-tionen af en tidligere højbaneforbindelse på Manhattan. Stien oven på den gamle togbane udgør en 2,3 km grøn korridor. 210 forskelli-ge plantearter er blevet plantet, hovedsageligt vilde engplanter. De indbyggede bænke og an-dre konstruktioner består af certificeret træ.

CuritiBA, BrAsiLieN DeN grøNNe hoVeDstADIndbyggerne i millionbyen Curitiba har 16 par-ker, 14 skove og over 1.000 grønne offentlige områder at boltre sig på. Miljølovgivningen beskytter den lokale vegetation. For at bevare plantearterne producerer byens Sekretariat for Miljø 150.000 endemiske sætteplanter, 16.000 frugttræer og 260.000 blomsterfrø. Derudover bliver 350.000 sætteplanter plejet i en botanisk have og tre drivhuse.

Grønne tage, regnvandsbas-siner og kanaler, 30 haver og en voksende bestand af

planter og dyrearter har været med til at bringe den svenske bydel Augu-stenborg i Malmø ud af ghettoens dødvande. Boligområdet hedder i dag Eco-Sta-den Augustenborg og er blevet til ved et samarbejde mellem Malmø Kom-mune og boligselskabet MKB.Inden forvandlingen var boligblokke-ne plaget af en socialt belastet bebo-ersammensætning og hyppige over-svømmelser af kældre og skolegårde. Et utilstrækkeligt afløbssystem, en lerholdig jordbund og et stigende an-tal asfalt-belagte arealer kunne ikke håndtere voldsomme regnmængder. Vandproblemet er nu løst.

Flere dyr og mindre arbejdsløshedAt projektet er en succes viser sig

også på det sociale område. Blandt andet ved et iøjnefaldende fravær af graffiti og hærværk. I dag passer be-boerne på deres bydel. ”Der er desuden sket en stigning i beboernes indkomstniveau, og 30 procent flere beboere end før er i ar-bejde,” siger Trevor Graham, leder af byens afdeling for bæredygtig livstil.Livet i bydelen er ikke bare blevet bedre, men også grønnere.”Her er ænder på reder, flagermus, et rigt fugleliv, bistader på tagene og fisk i dammene. Stadig flere plantearter spirer frem,” siger afdelingslederen.I 2001 lagde området tagflade til ver-dens første botaniske taghave. Det 9500 m2 store anlæg er placeret oven på Malmøs tekniske forvaltning og er åbent for offentligheden. Biologer har beregnet, at alene den Botaniske Taghave øger områdets biologiske di-versitet med omkring 50 procent.

Projektet smitter af på borgernes vilje til at passe på miljøet. Når affaldet under køkkenvaskene forlader lejlighederne, bliver det sorteret. 70 procent af skraldet bliver genanvendt.

Mængden af regnvand, der forlader området til rensnings-anlæg, er reduceret med 60 procent. Resten bliver absorberet af beplantning på tagene eller fordamper i mængder, der svarer til 325.000 fyldte badekar.

Projektet er finansieret af blandt andre Malmø kommune og den svenske stat. Den totale inve-stering er 106 millioner danske kroner.

ORD MAriA Lykke ANDerseN FOtO MALMø stAD

AugusteNBorg – eN øko-ByDeL i MALMø

teMA | NAtur i ByeN

12 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

Overfyldte kloakker og vand på veje og i kældre. Sommerens oversvømmel-

ser har aktualiseret diskussionen om klimatilpasning. Og ifølge pro-fessor Marina Bergen Jensen fra Skov og Landskab på Københavns Universitet er der ikke én enkelt løsning på klimaudfordringerne i de store byer. Det er mange små koordinerede og lokalt tilpassede initiativer, som skal løse byens problemer med regnvand.

Storbyen består i store områ-der af asfalt og sten. Samtidig er kloaksystemet ikke bygget til de voldsomme regnmængder. En af løsningerne er at arbejde mere med nedsivning og fordampning af vandet – blandt andet ved at lede vand ud på grønne p-pladser og grønne rekreative områder, som så er oversvømmet i en kort periode efter et skybrud.

Naturen som løsningDet er her, naturen kommer ind i billedet. For hvorfor ikke løse fle-re udfordringer på en og samme tid? Klimatilpasninger er en op-lagt mulighed til også at styrke biodiversiteten i byerne, sikre et lokalt ferskvandskredsløb og ska-be flere lommer af natur med flo-ra og fauna, som giver oplevelser.

”Man kan sågar etablere bio-korridorer, hvor naturen i byen

hænger sammen med naturen på landet.

Men dér er vi slet ikke endnu,” fastslår Marina Bergen Jensen.

Hun vil i det hele taget ikke tegne et fast billede af en klimatil-passet by. Selv om græs på tagene i midtbyen, hæk mellem fortov og

kørebane, V-formet naturvandløb som leder vand væk, beplantede husfacader og bræmmer med græs i sidegaderne til strøget alt sammen kan være med til at ska-be bedre mulighed for nedsivning og fordampning.

”Vi er stadig midt i en lærepro-ces. En lang række forskellige fagfolk deler viden og koordine-rer løsninger i samarbejde med kommunerne, forsyningsselska-

berne, ngo’er og private jordejere. Visionen er at lade løsningerne og samarbejdet vokse nedefra og opnå viden og erfaring, som dan-ske virksomheder senere kan eks-portere til andre lande,” påpeger Marina Bergen Jensen.

Alle kan bidrageKommunerne er, ifølge Marina Bergen Jensen, omdrejnings-punkter, når klimatilpasninger skal koordineres. Men private kan også gøre meget. De kan håndtere regnvandet på deres egne grunde med regnvandsbassiner og ned-sivningsområder i haven eller i baggården. Og de kan etablere grønne tage med beplantning, der kan optage regnvandet. Mange kommuner yder økonomisk til-skud til private løsninger, der bi-drager til at få regnvandet koblet af kloaksystemet.

Men Marina Bergen Jensen understreger samtidig, at det er vigtigt at holde fast i, at byer er dynamiske og skal opfylde mange behov på én gang.

”Hvis vi glemmer, at byer er kultu-relle og økonomiske centre, hvor folk også bor, handler, arbejder, trans-porterer sig og går ud og oplever, så er idéen om storbyen død. Byer skal være effektive, og de er frem for alt under konstant forandring ud fra befolkningens behov.”

Man kan sågar etablere bio-

korridorer, hvor naturen i byen

hænger sammen med naturen på landet.

Græs på midtbyens tage, hæk mellem fortov og kørebane og beplantede facader. Der findes ikke én enkelt løsning på kli-matilpasning af danske byer. Til gengæld kan mange små og lokalt tilpassede initiativer løse flere udfordringer på én gang.

Marina Bergen Jensen, professor ved Skov og Landskab på Københavns Universitet, modtog i 2009 Innovationspri-sen på Life for et rense-anlæg, der kunne rense spildevand fra rendestenen til krystalklart vand.

ORD heNrik peterseN

13

- er et 4-årigt boligsocialt projekt, der startede i marts 2010. Projektet er støttet af Landsbygge-fonden, Københavns Kommune, Boligselskabet AAB og to boligafdelinger.

DiALog VesterBro

på Vesterbro i københavn har en gruppe socialarbejdere sat sig for at give børn et forhold til naturen. gennem sommeren har de små beboere passet deres egne grøntsager i to af saxogades baggårde.

En forårsmorgen i april 2011 dryssede børn fra Saxogade på Vesterbro bit-

tesmå frø ned i deres hjemmela-vede papirpotter. Solen strålede sit skarpe forårslys ned over forsam-lingen af børn, der var fulde af forventning til frøenes kommende tryllerier. Forårsdagen var begyn-delsen på et projekt, som Dialog Vesterbro havde sat i værk for to afdelinger under boligselskabet AAB. På opfordring fra beboerne.

”Det er vigtigt at give børnene et forhold til naturen. At stikke frø i jorden og se, hvad der kommer op er en del af det,” siger projektle-der Bent Erik Krøyer.

Intentionen var også at få bør-nene til at bruge gården til andet end at lave ballade i.

Nye haver til næste årHjemme i børnenes vindueskarme spirede livet snart op af potterne, og den sidste lørdag i april stod den på hårdt arbejde.

Omkring halvtreds børn og voksne samledes i gårdene for at skabe hver deres lille have ud af pallerammer på ca. 1 m2. Sorte plastikposer, der var prikket hul i, blev lagt i bunden af kummerne, og derefter tog børnene fat i skovle og trillebør for at fylde muldjord i kasserne. Kimbladene fra vin-dueskarmene blev sat i, og nye blomster og grøntsager blev sået direkte i jorden.

”Børnene var gode til at passe hver deres lille have. Jeg havde el-lers troet, at jeg skulle på arbejde hver lørdag gennem sommeren,” siger Bent Erik Krøyer.

De smås slid bar frugt. Frøene i potterne tryllede sig om til blandt andet gulerødder, rødbeder, toma-ter og ærter, og alt i alt har pro-jektet været en succes. Står det til Bent Erik Krøyer, skal den genta-ges til næste år.

”Om det bliver i de samme kasser eller måske mere permanente ha-ver, har vi endnu ikke besluttet.” ■

ORD MAriA Lykke ANDerseN

køkkeNhAVer i sAxogADe

teMA | NAtur i ByeN

14 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

For nogle dyr er bunker med grus og grimme mur-brokker, forladte industrigrunde, loftsrum og tage højt over byens gader lig med rede- og levesteder. Listen over dyr, der er i stand til at leve i byerne, kan blive længere: Grønbroget tudse, Strandtudse, Flagermus, Spidssnudet frø, Hvinand, Mursejler, Ræve, Spurvehøg, Duehøg, Markfirben, Husrød-stjert, Vandrefalk, Bier, Fiskehejre, Muldvarp, Husmår, Pindsvin.

FLAGERMuS: Afhængig af: F.eks. huse med hulrum, der er velegnede til fla-germus. Både som ”ammestuer” til hunner med diende unger om foråret og sommeren og som dva-lested om vinteren.Hvor: Særligt skimmelflagermus er meget tæt knyttet til storbyen og specielt Storkøbenhavn. Trusler: Ræve, katte og ugler samt menneskets brug af sprøjte-gift mod flagermusenes føde – in-sekterne. Plejekrav: Accepter skimmelfla-germusenes tilstedeværelse på lofterne! De fleste andre 16-17 for-skellige flagermusarter er knyt-tet til gamle, hule træer. Uden dem, ingen flagermus.

MuRSEjLER:Afhængig af: Massive mængder insekter som myg og møl. Hvor: Sommeren i byen genlyder altid af mursejlernes skrigende halse. Fuglen har så små fødder, at de kun lige kan bruges til at lande på gesimser, skråtage og lignende. Trusler: Bysaneringer kan på længere sigt udgøre en trussel for arten, fordi mulighederne for at bygge gode reder i de ældre bygninger reduceres. Plejekrav: Mursejleren er nem at få til at yngle i kasser, hvis de sættes op på baggårdenes vægge

lige oppe under tagskægget. Kas-serne skal være lidt aflange og med ovalt indflyvningshul i et af de nederste hjørner.

HONNiNGBiER: Afhængig af: Blomstrende plan-ter, bærbuske, frugttræer, pil og lindetræer i deres søgen efter pol-len og nektar.Hvor: Bistaderne skal stå et ufor-styrret sted, der er lunt og rime-ligt beskyttet mod vejr og vind. F.eks. i læ på hustage.Trusler: Mængden af blomstrende planter er faldende over stort set hele landet, men udviklingen i by-erne er knapt så dramatisk.Plejekrav: Som nybegynder er det nødvendigt med oplæring, før man stifter sin egen bifamilie.

MARkFiRBEN: Afhængig af: Sol- og stenrig bund, hvor varmen kan opsuges i løbet af dagen.Hvor: Jernbaneterræner, motor-vejsskråninger, grusgrave, sten-bunker, hulrum mellem trærødder og gamle diger. I Næstved trives markfirbenet fint på den gamle ås midt i byen. Trusler: Tilgroning af levestederne, idet krat og høje urter lukker lys ude og sænker jordtemperaturen.Plejekrav: Væk med så meget plantemateriale som muligt på le-vestederne.

ORD MAriA Lykke ANDerseN

Dyr i AsFALtjuNgLeN

15

Vi har kun den mangfoldighed af flora og fauna, vi selv passer på, og

vi afgør dermed selv, hvor tykke plante- og dyreleksika vi giver videre til

næste generation.Biolog Jan Pedersen, DN

DN barsler med en ny plan, der skal gøre det mere attraktivt for frivillige at gøre en indsats for naturen i Danmarks store byer. Forsøget starter i københavn.

”Der skal være flere muligheder for at være frivillig i de store byer. Derfor forsøger DN at udvikle nye former for aktiviteter for vores med-lemmer, så de kan være med til at gøre en forskel,” siger Jens la Cour, projektleder i DN’s sekretariat. For at opnå dette peger han på behovet for at møde flere af DN’s medlemmer, hvor de er, og med de begrænsede tidsressourcer de har. ”Medlemmer i dag ønsker at enga-gere sig og gøre en forskel, men de har brug for at vide, at det er inden for en begrænset tidsperiode, og så skal det helst give konkrete resulta-ter,” forklarer projektlederen.”De frivillige, vi ønsker at rekruttere til den nye type aktiviteter, skal ikke nødvendigvis være medlem af den lokale DN-bestyrelse. Den har i forvejen nok at forholde sig til i form af afgørelser på klagesager, dialog med kommunen og guidede ture.”Derfor stiller Jens la Cour og kol-legerne i hovedafdelingen sig til rådighed for by-afdelingerne med naturfaglig ekspertise og konkrete pakkeløsninger, som er nemme at gå til. Projektet begynder i Køben-havn.

såDAN kAN ByBoere seLV ByDe NAtureN VeLkoMMeN

Byboere med adgang til baggår-de, forhaver, villahaver, koloniha-ver, tagterrasser og altankasser kan til enhver tid hjælpe naturen på vej. her er et par tips.

Lad gerne grus- og stenbunker blive liggende og gro til. Brug aldrig sprøjtegift. Drop saltning nær træer og buske.

Brug grus i stedet. Dyrk selv grøntsager i blottet og

næringsrig jord. Sæt fuglekasser op. Mejsekasser

i baggården og tårnfalkekasser på høje vægge. Hæld vand i permanente flader -

små pytter eller større bassiner - til tørstige dyr. Hold høns i baggårdene. Over-

dækning og rottebekæmpelse er da nødvendig. Plant frugttræer og bærbuske, evt.

i kummer op ad husmure. Sæt bistader op. Placér fælles eller private kom-

postbeholdere med ”starterkultur” af orme og svampe. Plant blomstrende krydderurter og

forskellige etårige urter i altankas-sen. Særligt honningurt tiltrækker bier. Dyrk generelt farvestrålende blom-

ster. Det tiltrækker insekter.

hVorFor ArBejDe For FLere pLANte- og DyreArter i Byer?Biolog Jan Pedersen, DN: ”Fordi artsrigdommen i resten af landet er så hårdt presset, at byernes bidrag hertil er vigtig. Vi har kun den mangfoldighed af flora og fauna, vi selv passer på, og vi afgør dermed selv, hvor tykke plante- og dyreleksika vi giver videre til næste generation. Hvis vi bliver ved med at sidde på hænderne, bliver bøgerne kun halvt så tykke.”

teMA | NAtur i ByeN

DN Mere på BANeN i store Byer

BoLigAs Liste oVer BeDste og Værste oMgiVeLser tiL BoLiger i storByeN

LANgVArige Byggeprojekter (F.eks. MetroByggeri)

iNDustritogBANe

MotorVejLossepLADs

hAVuDsigtsøuDsigttAgterrAsse kANALerskoVpArkgrøNNe BAggårDegrøNNe pLADser og torVe træer i gADeNFreDNiNger/FreDeDe BygNiNgerNAturoMråDer

16 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

At rekreative områder i stor-byen fremmer sundheden, ved de fleste. Hovedparten

af byens motionister henlægger løbe-, cykel-, og vandreturen til de områder af byen, hvor der er mest natur og mindst trafik. Og de fysi-ske udfoldelser er med til at holde diabetes, hjerte-kar- sygdomme og kolesteroltallet nede og konditio-nen oppe for byens borgere.

Men de grønne oaser fremmer ikke bare den fysiske sundhed. En britisk undersøgelse viser nemlig, at der er stor forskel på at gå en tur i grønne omgivelser frem for in-dendørs i et motions- eller indkøbs-center. Derfor er den samlede sund-hedseffekt faktisk større, når man motionerer i naturen. Og det er især den mentale sundhed, som styrkes ude i det fri. Følelsen af anspændt-hed reduceres f. eks med 71 pro-cent ved en udendørs gåtur, mens den stiger med 50 procent ved en indendørs gåtur på samme længde og intensitet, viser undersøgelsen.

Generelt påvirker grønne om-råder byboernes indre stemning positivt via sanseindtryk, lys, luft og fravær af støj og trafik. På den måde sænkes stressniveauet generelt blandt storbyens men-nesker. Tidligere undersøgelser fra Skov og Landskab viser, at jo mere populært et grønt område er blandt de lokale beboere, jo lavere er lokalbeboernes selvvurderede stress-niveau.

”De grønne områder tilbyder en pause fra byen og giver mulighed for at restituere og dermed ned-bringe stressniveauet for byboer-ne. Og det behøver ikke være store

grønne områder. Selv de små lom-meparker kan fungere som gode oaser for afstressning”, siger ph.d. Jasper Schipperijn fra Syddansk Universitet.

Mange små grønne områder i storbyen giver også den fordel, at de ligger tættere på, hvor folk bor. Og jo tættere på boligen et grønt områ-de er, jo oftere benyttes det af de lo-kale beboere. Så lommeparker er en effektiv måde at afstresse beboerne i de byer, hvor pladsen er knap og eksisterende bebyggelse ikke giver mulighed for større anlæg.

En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøunder-søgelser dokumenterer, at natur som fugle i flok og løvduftende parker har stor betyd-

ning for københavneres livskvalitet.Studiet indeholder interview med ca. 50 personer

fra fire af Københavns forskellige bydele. Rapporten konkluderer blandt andet, at muligheden for naturop-levelser i en storby opfattes som en kvalitet i livet – som et privilegium, en rigdom, og som noget de inter-viewede helst ikke vil undvære.

Lettelse for stress ”Interviewpersonerne opfattede det at have ad-gang til grønne områder og natur som en lettelse for stress, forklarer en af forfatterne bag rapporten, se-niorforsker Lars Kjerulff Petersen.

”Det medfører ikke bare sundhed, men også livs-kvalitet, at folk har dette frirum i hverdagen,” siger seniorforskeren.

Derfor slår Lars Kjerulff Petersen et slag for vig-tigheden af, at der er tilstrækkeligt mange grønne oaser i de store byer, og at de er store nok.

Læs mere på www2.dmu.dk/Pub/FR814.pdf

grøNNe oMråDer tAger toppeN AF stress

LiVskVALitet i ByeNs oAseret Nyt ForskNiNgsprojekt DokuMeNterer, At NAtur i ByeN BiDrAger tiL køBeNhAVNeres LiVskVALitet.

æNDriNg i FøLeLseN AF ANspæDtheD (%) VeD iNDeNDørs gåtur

æNDriNg i FøLeLseN AF ANspæNDtheD (%) VeD uNDeNDørs gåtur

LAVere ANspæNDheD højere ANspæNDheD iNgeN ForskeL

ORD MAriA Lykke ANDerseN ORD heNrik peterseN

Undersøgelsen er et resultat af interview, obser-vationer og besvarelser af spørgeskemaer. De ca. 50 interviewede var bosat i Vanløse, Ydre Nørrebro, Christianshavn/Holmen og Sundby/Ørestaden.

rApporteN ”ByNAtureN i hVerDAgsLiVet”Danmarks miljøunDersøgelser

aarHus uniVersiTeTAU

Faglig rapport fra Dmu nr. 814 2011

BynaTuren i HVerDagsliVeT

Kilde: Mind ecotheraphy report 2007

17

18 | Natur og Miljø | nr. 5 | 2011

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø gade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til kop@dn.dk. Skriv også en billedtekst på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. oktober. Bladet udkommer den 1. december. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med varer efter eget valg for 1.000 kr. fra Danmarks Naturfredningsforenings butik www.dnbutik.dk.

Send dit billede til Billedgalleriet og vind kr. 1000kr.

18 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

Krattet på MolsNaturskov, krat eller urskov har vi ikke meget af i Danmark. Den oprindelig skov uden menneskelig påvirkning er yderst sjælden, men et vildnis som dette - kan man kan være heldig at finde hist og her. Ikke langt fra Molslaboratoriet findes krattet, som i dag er en naturskov med bøg og egetræer. For hundrede år siden græssede kvæget på stedet, men marken fik lov til at vokse vildt, og nu findes et nærmest ufremkommeligt krat med et utroligt fugle- og insektliv. Jeg kan anbefale, at man følger Strandkærstien, som er en 4 km. lang rundtur med masser af forskellige naturformer inklusiv denne naturskov ikke langt fra Ebeltoft.

TeksT og foTo Jesper tønning

19

billedgalleriet |

19

I håb om at komme på skudhold af nogle dagsom-merfugle på en ellers lidt grå og kedelig dag så jeg en grønåret kålsommerfugl sætte sig på et træ. Jeg fotograferede sommerfuglen og nåede at få gode 2-3 billeder. Glad og tilfreds gik jeg hjem og satte mig ved computeren: Nu skulle dagens høst vurderes.

Det viste sig, at billederne af sommerfuglen ikke rigtig fungerede. Til gengæld var billedet af træets bark, som ved et tilfælde var taget sekundet efter, sommerfuglen var lettet, virkeligt sjovt. Tit findes motiverne lige for øjnene af os, uden at vi venter det. Farverig puslespilsbrikagtig bark.

TeksT og foTo Kristian poulsen

naturens puslerier

Natur & Miljø beklagerI sidste nummer af Natur & Miljø kom vi desværre til at skrive et forkert navn ud for Kristian Poul-sens fine sommerfuglebillede.

Eghjorten, Europas største bille, er lavet af det stof, som myter bliver til af. Hvis denne kæmpe med de gevirformede kindbakker skal genindvandre i Danmarks natur, må lyset tilbage i skovene, og flere gamle træer skal have lov til at falde og rådne.

ord jan skriver foto naturepl.com

20 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

Samtidig tiltrækker hun han-nerne med sine egne duftstoffer. Kom og kæmp og lad den bedste bille vinde, lyder budskabet.

Adskillige eghjorthanner an-kommer sværmende til arenaen i egeskoven, og med ét er kampen i gang.

Den største af eghjortene er næ-sten ni centimeter lang med et im-ponerende gevir.

Der er nu ikke tale om et gevir i klassisk hjorteforstand, men om forlængede og knejsende kind-bakker, der kan holde fast som en knibtang.

Nu løfter den store eghjort sin mindre rival op som en bryder, der får modstanderen fri af kan-vassen, og så er det afgjort.Sejrherrens gener med hans ibo-ende styrke og egenskaber vil

Vi er i den lyse løvskov, hvor kroge-de ege står som barke-de kæmper præget af

vejr, vind og tidens tand.Det er juni og endnu længe til kronhjortenes brunst, der giver rungende brøl og dybde i de sko-ve, hvor der er hjorte.

En stille kamp om hunnerne er dog allerede i gang blandt en anden slags hjorte, nemlig eghjor-tene.

En eghjorthun har med sine stær-ke kindbakker lavet et hul i egetræ-et, så træets nærende saft kan pible frem af såret og gære sukkersødt. På den måde serverer hun et fristen-de måltid for sine bejlere.

21

naturportræt |

Eghjorten er i fremgang i Sverige, England og Tyskland, og den er vidt udbredt i for eksempel Frankrig og Italien. På globalt plan er den ikke truet af udryddelse, men den sto-re bille hører til en gruppe af arter, der kræver opmærksom-hed, for den er sårbar over for ændringer i dens skov-miljø.

snart få lov til at vandre videre i næste generation af eghjorte.

Vi befinder os i Skåne ved Eksholmssjön nær Svedala.I fugleflugtslinie - eller skulle vi sige billelinie – er der kun cirka 50 kilometer til København.Og afstanden til de sjællandske

skove, der ligner egnede leveste-der for eghjorten, er beskeden.

Men den er her ikke, Europas største bille. Eghjorten er fortsat erklæret uddød i de danske skove. Den er endnu en drøm og et sagn fra en tid, der var engang.

”Det er slet ikke umuligt, at vi kan få eghjorten som fast beboer i den danske natur, men der skal både forarbejde og held til. Vi skal frem for alt have lyset tilbage i de danske skove, og vi skal levne mere plads til gamle træer og dødt ved, hvis vi skal øge chancer-ne for, at den store bille indfinder sig af egen drift,” siger biolog og ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen.

Han er ekspert i eghjorten, og han har haft konsulentopgaver for Danmarks Miljøundersøgel-ser (DMU) og Naturstyrelsen, der håber at kunne bane vejen for en genindvandring af skovens Goli-ath blandt biller.

Billernes konge uddørMen hvorfor døde eghjorten i

grunden ud i Danmark? Den blev sidst indsamlet i 1954 fra Æbelø på Nordfyn, der var et af artens bedst kendte danske levesteder. Det allersidste observerede dan-ske eksemplar af eghjorten menes at stamme fra skovene ved Vejle omkring 1970.

En række faktorer skal i spil for at forklare eghjortens retræte fra de danske skove.

”Tilbagegangen begyndte al-lerede i 1800-tallet, da bønderne holdt op med at have deres hus-dyr gående i skovene. Tilgroning slukkede gradvist for løvskovenes lysåbne præg. Eghjorten trives bedst i åbne græsningsskove, hvor lyset kan nå ned i skovbunden, og hvor der er sydvendte skråninger

22 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

og gamle træer og rådne stubbe, som solen kan varme op,” siger Philip Francis Thomsen.

”Senere i historien begyndte man at fjerne løvskov og i stedet plante nåleskov. Skyggefulde, mørke granskove duer ikke til eg-hjorte. Det var også til ugunst for billen, at der gennem 1900-tallet i Danmarks skove blev gravet store mængder af stubbe fra eg og bøg op til brændsel. Eghjorten kom til at mangle levesteder. Det er helt afgørende for eghjorten, at hun-nen kan lægge sine æg i den lune jord ved meterdybe trærødder og trøsket træ,” siger biologen.

Larve i fem årFor det er i skovens underverden, at eghjorten lever det meste af sit liv. I hele fem år er den larve med levested i et virvar af trærødder. Når larven har forvandlet sig til Europas største bille, sværmer den aktivt omkring og forplanter sig i løbet af bare en god sommer-

måneds tid, hvorpå billeballet er forbi. Eghjorten dør og falder ned i skovbunden, hvor man lang tid efter kan finde resterne efter den i form af de store gevirer. ”Dan-

mark udgør eghjortens grænse mod nordvest, og vores skovnatur er et udkantsområde for arten, der på den måde er ekstra sårbar over for ændringer i miljøet,” si-

ger Philip Francis Thomsen.Biologen har også fasanen mis-

tænkt for at repræsentere en pind til eghjortens danske ligkiste.

Den indførte hønsefugl, der er sat ud som jagtobjekt i mange danske skovområder, æder mas-ser af insekter og padder. Den tunge, meget synlige og kødfulde eghjort er et let bytte for fasaner.

Også kragefugle kan tage man-ge eghjorte, hvilket ikke betyder noget i store livskraftige bestan-de. Men i randområder kan præ-dation måske bidrage til at give en art dødsstødet.

I 2008 lød der en opsigtsvæk-kende melding fra Hareskoven ved København. Eghjorten er til-bage i den danske natur, hed det sig. Men sandsynligvis har der været tale om en indslæbt eghjort.

”Der skal larver på bordet, før vi med sikkerhed kan sige, at eg-hjorten er genindvandret i Dan-mark. Og i tilfældet fra Haresko-ven og en god håndfuld andre

senere i historien begyndte man at fjerne løvskov og i stedet plante

nåleskov. skyggefulde, mørke granskove duer

ikke til eghjorte

Det er ikke nødvendigvis kun i gamle løvskove, at eghjorten kan leve og for-mere sig. Fra Sydengland og Belgien er der eksem-pler på, at eghjorte yngler i haver i kompost-dynger. Også brændestak-ke, dynger af savsmuld og gamle frugttræer og hyldebuske har levnet levevilkår til eghjorten, om end disse levesteder hører til på kuriositeter-nes overdrev.

23

Eghjorthanner er aggressive, og de slås, straks de ser hinan-den. Kindbakkerne, ’geviret’, er så kraftige, at det kan høres på afstand, når to konkurrenter støder sammen i kamp. Ligesom i kronhjortenes verden kan små hanner af eghjorte liste sig til at parre sig med hunnerne, mens de store og stærke strides.

Eghjorten begynder som et underjordisk æg, der klækker og bliver til en larve, der lever cirka en halv meter nede i jorden af trøsket træ i fem år, inden larven forpupper sig i en oval kokon på størrelse med et hønseæg. Eghjorten er kun puppe i få uger, hvorpå insektet er færdig-udviklet. Men billen bliver i sin kokon vinteren over og bryder først frem og ud i dagens lys ved midsommertid. Fra udlandet er der eksempler på, at en enkelt stor bøgestub har huset cirka 1.500 larver af eghjorte. Billen er ganske produktiv, bare levevilkå-rene er til det.

24 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

For flere århundreder siden fandtes eghjorten formentlig i de fleste østdanske skove. Sjælland bød dengang på flere lokaliteter med eghjorte, ligesom Klinte-skoven på Møns Klint var en af øernes sidste faste levesteder for den store bille. De bedst do-kumenterede og seneste danske lokaliteter for eghjorte er dog Æbelø nord for Fyn og de øst-jyske skove omkring Silkeborg, Vejle og Strandhuse ved Kolding. Også skove ved Odder og Hor-sens figurerer som levesteder mod slutningen af 1800-tallet, da den store nedtur for arten allerede var indledt. Desuden har Bornholm formentlig været et af de seneste levesteder for eghjorten.

meldinger rundt omkring i landet var der intet, der tydede på, at bil-len havde et fast levested og var ved at grundlægge en bestand,” siger Philip Francis Thomsen, som påpeger, at han meget gerne vil tage fejl i denne sammenhæng.

Hvis eghjorten skal blive dansk på ny, skal den højst sandsynligt komme fra bestandene i Sydsveri-ge eller fra skovene syd for Ham-borg, der udgør billens nordligste tyske levesteder.

I teorien ville den kunne flyve selv, men i reglen bevæger en eg-hjort sig kun omkring to kilome-ter ad gangen, når den sværmer i den korte, lyse sommertid.

Hvis heldet er ude, kan vejr og vind måske bringe eghjorte til

Danmark, men sandsynligvis er det mennesket, der skal give bil-len en billet til vores natur.

”For nogle år siden fandt en dreng i Odense en levende eg-hjort, der sad fast i gitteret på en lastbil, som kom fra Tyskland. Det er ikke umuligt, at eghjorten på den måde kan genindvandre ved menneskets hjælp, men der skal et usandsynligt held til,” si-ger Philip Francis Thomsen, der kalder eghjorten for et af de mest æstetiske dyr, han nogensinde har set.

Tilsyneladende er den klodset, men alligevel elegant. Den er sta-telig og smukt dæmpet i sine far-ver. Et ikon fra Europas insekt-verden.

25

Vil du opleve en af Europas sidste vild-marker sammen med os? Med det rigtige udstyr og den rigtige viden kan flere komme til at opleve den fantastiske natur nord for polarcirklen. Under Fjällräven Polar viser vi, hvordan man kan nyde vinterkulden og finde vej gennem vildmarken. Din opgave bliver at køre et hun-despand gennem en imponerende natur i et tilsyneladende ugæstfrit vinterlandskab. Du navigerer selv dine hunde, og overnatningerne sker i telt eller

under åben him-mel, med hunde og nordlys som

selskab. På hele turen er

vi lige ved hånden for at guide og dele vores viden

med dig om, hvordan udelivet om vinteren kan være både behageligt og sikkert. Deltagerne både stemmes ind og håndplukkes, og hvis du bliver antaget, venter der fire eventyrlige døgn, tværs over den arktiske tundra. Du kommer til at opleve storslåede og unikke miljøer, du kommer til at lære en masse om friluftsliv (måske

også om dig selv?), og du får minder og venner for livet.

Ansøg på vores hjemmeside Gå ind på vores hjemmeside www.fjallraven.dk, og overbevis os og det danske folk om, at netop du skal få lov at følge med.. Her kan du også se en kort film om Fjällräven Polar. Hvis du ikke har tid til at følge med i år, er du velkommen til at kigge på andres ansøgninger og stemme den frem, som du synes skal få lov til at komme på sit livs eventyr. Håber, vi ses i Signaldalen i april.

Se filmen om Fjällräven Polar, og ansøg på wwwfjallraven.dk

Din bedste ven i fire døgn. Kenth Fjellborg, en af Sveriges mesterfarne hundespandsførere, vil vise dig, hvordan du styrer hans elskede hunde gennem den vilde arktiske tundra.

Søges:

Glade amatørerHaves:

Et 330 kilometer langt eventyr nord for

polarcirklen

Fjällräven Polar starter i Signaldalen (a) vedNorges ishavskyst, og turens mål ligger i detsvenske Jukkasjärvi (b), 330 kilometerlængere sydpå.

a

b

Johan Skullman vil hjælpe dig med at håndteresituationer, som du aldrig før har befundet dig i. Vores udstyrs- og friluftsekspert har 30 årsfaglig erfaring med udeliv i forskellige klimaer,så der findes få personer, som kan måle sig medhans friluftsfærdigheder.

26 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

ord Eva FrydEnsbErg Holmfotos tErritorium

Det var ungdommens fuglekiggeri, der fik hans øjne op for naturens magi. Siden har han fået mennesker til at græde, råbt og skreget på landsdækkende TV og smidt gymnasielever ned i kokasser. Naturvejleder Morten DD er villig til at gøre det meste for at videregive sin begejstring for naturen – og for at åbne danskernes øjne for den natur, der skriger på at blive passet bedre på.

Til grin for naturen

27

28 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

han flere gange, end han kan tæl-le, taget toget fra Århus til Hor-sens, mens hans medstuderende sad til forelæsning - og derfra vi-dere på cyklen ud til spidsen for at sidde time efter time med kik-kerten i hånden og opleve fuglene tage deres rejse over himlen. El-ler for at gå på skattejagt med in-sektsugeren i skovbunden blandt bøgetræerne. Altid alene. Det er nemlig i selskabet med sig selv, han møder det intense. Det fun-damentale. Det magiske. Alt det, naturen er for ham.

Ingen undskyldninger”Når jeg sidder med mig selv en morgen, hvor det hele vågner, giver det mening. At betragte en flok bysvaler - og vide, at om to måneder er de væk og flyver rundt

i Sydafrika. Det er livgivende. Det har altid raget mig en papand at se det, de andre ser.”

Vi er nået rosenvold og er på vej ud mod de lerede skrænter på stranden ud for Staksrode Skov, hvor de strandvaskede træstubbe slanger sig skulpturelt langs ky-sten.

Morten DD hiver fat i sin kik-kert, kigger op mod de mørke skyer og er i nogle minutter helt stille.

Side 26-27: Morten Dewald Drøgemül-ler Hansen på pynten af Vejle Fjord, hvor Staks-rode Skovs bøgetræer vælter ud over havet. Her er det muligt at betragte Østjyllands største fugle-træk.

et var en august morgen i 1991. Det var dagen før, Morten Dewald Drøgemüller Hansen skulle for-lade sin fødeby Vejle for at studere biologi i Århus. Og som sædvan-lig var han på udkig efter et sted, hvor han kunne betragte fuglene tage deres efterårsafsked med Danmark. Et kig på kortet gav ham en idé om, at Rosenvold på den nordlige del af Vejle Fjord ville være et godt valg. Og det var det.

”De kom i stimer – svaler, skovpibere og gule vipstjer-ter. Det var magisk. Og sam-tidig var det helt grotesk, at jeg opdagede stedet med det ene ben på vej væk fra egnen. Hele min barndom havde jeg jo cyklet rundt i egnen. Først for at fiske og senere for at se på fugle.”

Alene med fugleneMorten DD er ikke til at tage fejl af på Vejle Banegård. Godt to meter rager han op i luften, den dedikerede naturvejleder, fugleelsker og insektnørd – kendt fra blandt andet DR 1’s program ”Bidt af Naturen”. Kikkert og kamera hænger som vanligt om halsen, fød-derne er plantet i et par solide, velbrugte vandrestøvler. Ansigtet har en kulør, der ikke skaber as-sociationer til en regnfuld som-mer.

Han har været i gang siden klok-ken fem i morges – med fuglekig-ning ved sin ungdoms naturperle.

”Det har været en fantastisk morgen. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage,” griner han, mens vi kører mod fjorden.

Nok var Morten DD længe om at opdage Rosenvold, men siden har

”Der er flere, der har sagt, at jeg er svær at tale med, fordi jeg hele tiden er opmærksom på, hvad der sker omkring mig,” siger han efterfølgende.

Morten DD er med egne ord en nørd. Det har han altid været.

”I gymnasiet var der ingen, der så på fugle, og det med nørden blev nærmest et brand, men jeg har aldrig skjult min hobby el-ler været flov over den. Jeg har et motto, som jeg har stjålet fra en ven: Ingen undskyldninger! Det er os, der har ret, og de andre, der ikke har set lyset. Det er næsten lidt religiøst.”

Han smiler.”Altså bortset fra, at religiøse

mennesker forklarer verden med en gud. At anerkende, hvor fanta-stisk naturen er, plejer jeg at sige,

skal der en naturvidenskabs-mand til.”

Han griner igen. Højt og smittende.

En journalist skrev engang, at det karakteristiske ved Morten DD var, at han ikke er bange for at blive til grin. Han ved godt, det er hans force.

Lort og snelopper huskesI et afsnit af programmet ”Bidt af Naturen” på DR 1 fik seerne mulighed for at opleve Morten DD lave det, han kalder det helt store show. I seks graders frost og efter at have ledt hele dagen finder han endelig en sneloppe. Han råber, hopper, kaster sig på knæ i sneen og slår en latter op, der siden er vandret via YouTube og Face-book.

”Hvis jeg har en mission, så er det at videregive min be-

gejstring for naturen. Og her er jeg villig til både at bruge og mis-bruge mig selv. Information ryger ind ad det ene øre og ud ad det an-det, men kaster jeg en gymnasie-elev ned i en kokasse – og råber: ”Du må aldrig mere se en kokasse uden at tænke på, hvor mange bil-ler, der lever nede i den”, så kan det være, at det sidder fast – fordi det er overraskende, og fordi de risikerer at få lort på fingrene.”

Han holder en pause – og tilføjer:

det er en stor fejl, at man tror, at

landbrug og natur kan sameksistere. det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Hvis naturen ligger som små frimærker i en stor matrix af

landbrugsland, dør den.

29

intErviEw | mortEn dEwald drøgEmüllEr HansEn

”Jeg ville nok ikke være lige så sjov, hvis det handlede om uden-rigspolitik eller sex. Men inden for natur-stand-up har jeg et rum, fordi jeg har viden, fordi ingen andre har indtaget det, og fordi jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker om mig.”

I sit arbejde som blandt andet naturvejleder på Naturhistorisk Museum i Århus er det især gym-nasieelever, han hiver med ud i naturen. Det er en god alder. Det er her, de unge begynder at re-flektere og finde identitet.

Ryd ØsterildEn gul-sort larve forsøger at be-stige en af de mange træstubbe der på grænsen mellem strand og skov. Morten DD betragter den, griber forsigtigt fat og kaster den ind i skoven.

”Den var vist kommet på afve-je.”

Morten DD er typen, man ville beskrive som en rar, lun jyde, men han har også holdninger til det, han beskæftiger sig med.

”Der er mennesker, der har grædt efter en diskussion med mig. Men jeg mener, at vi er nødt til at være lidt skarpe i stedet for hele ti-den at søge konsensus. Ellers sid-der vi fast i noget socialdemokra-tisk middelklasse-leverpostej, hvor vi mener, alt er lige godt.”

Noget, der kan få Morten DD til at fare i flint, er, når folk siger, at der ikke findes en definition på god og dårlig natur – at det bare afhænger af natursyn.

”Det er jo noget sludder. Vi har en robust definition. God natur er natur, der tager lang tid at er-statte, når den er ødelagt. En høj-mose, der har brugt 2.000 år på at udvikle sig, er mere værd end en brakmark. Og et 700 år gam-melt egetræ er bedre natur end et 100-årigt. Det kan selv den mest konservative skovejer forstå.

Det er også derfor, jeg ikke fatter, at man kan være imod at fælde Øste-rild Klitplantage oppe i Thy. Det er da genialt. Det er en røvsyg planta-ge, som er plantet i et kæmpestort, unikt klithede-landskab. Vi har en klar definition på god natur – og den er vi nødt til at gå efter.”

30 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

Mere pladsPlads er for Morten DD det stør-ste problem for dansk natur. Og stod det til ham, trak vi nogle helt andre linjer på Danmarkskortet – linjer, der klart fortæller, hvor der skal være natur, og hvor der skal være landbrugsjord:

”Det er en stor fejl, at man tror, at landbrug og natur kan samek-sistere. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Hvis naturen lig-ger som små frimærker i en stor matrix af landbrugsland, dør den. Og det er lige så fejlagtigt at tro, at økologisk landbrug giver natur, der batter. Mark er ørken – også på økologiske landbrug. Og også selv om to sommerfugle er flere end én.”

Morten DD forærede gerne land-bruget alle de flade arealer mellem de østjyske ådale, en god bid af de pandekageflade heder i Vestjyl-land, de store markflader på Fyn, Sjælland og det flade Lolland. Der er god landbrugsjord. Der kan de få store marker, og der kan de for hans skyld gødske så meget, de vil. Bare han får de kuperede ter-ræner – Møn, Odsherred, Søhøj-landet og Djursland blandt andet. Det er nemlig her, vi har den stør-ste biodiversitet og det bedste ud-gangspunkt for bedre natur.

”Og så skal landmændene i øv-

rigt blande sig uden om naturfor-valtningen. De ved ikke noget om natur, og derfor er det også helt absurd at sætte dem til at pleje et §3-område med sjældne planter. Endda uden at fortælle dem, hvor-dan de gør det. Landmænd skal dyrke afgrøder, og det kan de for min skyld gøre, som de vil – på de flade arealer. Det interessante er, at det er den prioritering, landbruget selv har efterspurgt i mange år.”

Omstøbningen af Danmarks-kortet skal ske ved, at staten op-køber landbrugsejendommene i ’naturzonerne’, når de er til salg.

Han skuer ud mod horisonten – og konstaterer henkastet, at det bliver regn om ti minutter.

”Jeg er jo dejligt befriet for at have mange kasketter på og kan tillade mig at have fokus udeluk-kende på biodiversiteten. Man kan sige nok så meget om, at al miljø- og naturpolitik hænger sammen. Men biodiversiteten bliver altid den lille, når vi blander energipo-litik, folkesundhed og æstetik ind i det. Det kan man jo også se hos DN – biodiversiteten drukner i klima, affald og alt muligt andet.”

Ifølge Morten DD er det sær-ligt 70’erne, vi kan tilskrive det manglende fokus på biodiversite-ten. Her gik det hele op i kreds-

løb, jordens undergang og store sammenhænge. Mens naturhisto-rien og viden om arterne nærmest blev anset for den sorte skole. Det betød, at der blev truffet nogle meget dårlige beslutninger for dansk natur, men også at man tabte en hel generation på gulvet.

”Gik man i skole i 70’erne, har man så godt som intet sprog om naturen. Og det er dæleme nød-vendigt, hvis man skal opleve den og engagere sig i den.”

Et håb om eghjortTelefonen ringer. Det er en af ven-nerne. Han vil dele, at han har set en sørgekåbe i sin have. Morten DD lyder ikke uimponeret.

”Det er klart. Det at finde plan-ter og se på fugle ville aldrig være det samme, hvis man ikke havde nogen at dele det med. Jeg kan huske engang, hvor jeg fandt en overdrevsløber. Alle, jeg forsøgte at ringe til, var på ferie. Så føler man sig sådan lidt uforløst.”

På et område skiller Morten DD sig dog ud fra biolog-vennerne. Hvor mange af dem er skrappe til at opdage helt nye arter, er det endt med at blive hans speciale at finde arter, man troede, var ud-døde. Blandt andet fandt han for nogle år siden en månetorbist på Samsø, som alle havde afskrevet.

Og i alle de år Morten DD er kommet på nordsiden af Vejle Fjord, har han haft en særlig mis-sion: At finde en eghjort. Det er ikke lykkes, og det ærgrer ham.

”Det betyder jo, at de har ret i, at eghjorten er væk. At vi aldrig får den at se igen.”

Morten Dewald Drøgemüller Hansen, kendt som Morten DD Født i Vejle 1972 1991 Student fra Rødkilde

Gymnasium. 1999 Uddannet biolog fra Århus

Universitet. 2000-01 Naturvejleder ved

Skagen Odde Naturcenter, Skagen. 2001- Naturvejleder og

museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, Århus. Morten DD bor i Nørre Snede i

Midtjylland med sin kone og tre børn.

31

Navn

Adresse

Postnr./By

Telefon

E-mail

Postboks 188, 1006 København K

Kom i bæredygtigt selskab i 4 uger. Gratis.Det er ikke, fordi vores læsere spiser flere æg end andre. De spiser bare flere af de økologiske. Ifølge statistikken står økologi og bæredygtighed over dobbelt så højt* på deres indkøbsliste som hos andre. Det smitter af. Både på miljøet og på vores dækning af det.

Vil du oplyses og udfordres af en avis, der sætter en ære i altid at gå et spadestik dybere? Prøv et gratis og uforpligtende abonnement, der stopper af sig selv efter 4 uger.

Besøg Information.dk/4ugergratis, ring 70101930, SMS ‘TILBUD’ til 1241 eller udfyld kuponen.

*IndexDK/Gallup Marketing 1.H 2009Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder til 01.11.2011 og gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.N

&M

Hvis alle var som vores læsere, ville økologiske høns ikke have tid til at gå frit omkring.

natur_og_miljø_økohøns_210x270.indd 1 02/09/11 10.27

32 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

Danmarks naturfreDningsforening

i naturens tjeneste i 100 år

ORD søren olsen fOtO scanpix meD flere illustRatiOn roalD als

5. Del: 1991-2010

33

Det tyvende århundredes sidste årti blev én lang optur for dansk natur og stort set også for DN. Først kom der en ny naturbeskyttelseslov og så en topmoderne jagt- og vildtforvaltningslov. Desuden begyndte det danske landskab at få en masse nye blå pletter i form af genoprettede søer, vådområder og slyngede vandløb. Men det nye århundredes første årti blev til gengæld en nedtur for dansk natur. DN blev taget af finansloven og var lige ved at miste retten til at rejse fredningssager. Men midt i dette tog DN hul på en nødvendig diskussion om ”Fremtidens natur i Danmark” med udgivelsen af et bogværk med denne titel.

Dn | 100 år

”Kun alt for sjældent har for-eningen haft reel anledning til at udtrykke ros og anerkendelse over for politiske beslutninger af betydning for Danmarks natur og miljø,” siger Danmarks Natur-fredningsforenings præsident, Svend Bichel, i et nummer af Na-tur & Miljø i 1992, og han fort-sætter:

”Det varmer mig om hjertet at kunne gøre det over for miljømi-nisteren og et stort flertal i fol-ketinget i anledning af den nye lov om naturbeskyttelse. 1. juli er loven i kraft. Fra den dag får dan-skeren bedre muligheder for at nyde naturen. Fra den dag vil vi efterhånden få mere og dejligere natur at nyde.”

Naturbeskyttelsesloven af 1992 afløste den tidligere naturfred-ningslov, men også naturforvalt-ningsloven og sandflugtsloven. Loven havde især til hensigt at beskytte de vilde dyr og planter, samt deres levesteder, hvorved biotopbeskyttelsen med ét blev markant forbedret. Ferske enge og overdrev over 2.500 kvadrat-meter, svarende til 50 meter på hver led, var nu beskyttet.

Også moser, heder, strandenge og strandsumpe over de 2.500 kvadratmeter blev nu beskyttet. De specielle naturtyper, som for eksempel sten- og jorddiger, kom også ind under lovens beskyttel-se. Desuden skulle der nu være en

2 meter bred dyrkningsfri bræm-me langs vandløb og søer. Loven gav også tilladelse til at cykle i skovene og færdes på markveje og stier i det åbne landskab.

Desuden gav den nye lov mu-lighed for at sætte en fredning i gang med det formål at skabe mere natur, hvilket betød, at en fredning som noget nyt kunne in-deholde bestemmelser om genska-belse af ødelagt natur. Så herefter ville fredninger både kunne sikre et område for fremtiden, men også betyde, at forsvundne naturværdi-er genoprettes.

Naturbeskyttelsesloven er ble-vet lettere revideret flere gange, blandt andet i 2004, hvilket fik stor betydning for DN’s ret til at rejse fredningssager. Fra da af skulle man gøre op, hvad en fred-ning ville koste, før man rejste sagen. DN skulle udarbejde bud-getoverslag, som myndighederne fik i høring i fire uger, hvorefter sagen kunne rejses. Denne æn-dring betyder, at DN ikke længere kan rejse akutte fredningssager, de såkaldte ”ambulancesager”, fordi en fredningssag nu skal sendes til høring først. Desuden må en sagsbehandling alminde-ligvis kun tage to år.

KøkkenbordsforligetDen næste større, historiske sejr for naturen var en ny jagtlov, der trådte i kraft den 1. april 1994, og

HISTORIEN I SEKS DELEFølg Søren Olsens rejse gennem DN’s første 100 år, og få til sidst et indblik i fremtiden.

Del 1: 1911-30Del 2: 1931-50Del 3: 1951-70Del 4: 1971-90Del 5: 1991-10Del 6: 2011 og fremtiden.

en omvenDt DalgasDen danske natur er kun en skygge af sig selv, og for at rette op på det udgav DN i 2004 en vision med titlen ”Frem-tidens natur i Danmark”. Her gives anvisning på, hvordan områder med natur og skov kan fordobles fra 20 til 40 pct. af Danmarks areal. En række kort viser, hvordan naturgenopretning af 100 steder i landet vil skabe flere og større naturområder. De mange konkrete forslag til et naturnetværk er fremsat i tæt samarbejde med faglige eksperter og DN’s lokalkomitéer. Der skal ikke længere vindes flere dyrkede marker og plantager, men mere natur – altså en omvendt Dalgas!

som kom til at hedde ”Lov om jagt og vildtforvaltning”. Navnet skyl-des DN’s præsident, Svend Bichel, der ønskede at understrege, at de vilde dyr ikke kun skal betragtes som jagtobjekter. Loven resulte-rede i oprettelsen af en række nye

Naturen i DanmarkI 2004 barsle-de DN med en samlet fremti-dig naturplan, hvis fornemste sigte var, at naturen skulle hænge sam-men. På kortet her til venstre ses naturom-råderne som grønt.

reservater med ”jagt- og færdsels-fri kerneområder” i en stor del af de fuglebeskyttelsesområder, som er udpeget efter EF-fuglebeskyt-telsesdirektivet. Dette har givet et af de bedste reservatsystemer i verden.

Alle partier i folketinget, bort-set fra et enkelt, stod bag den nye jagtlov. Men det bedste var, at samtlige organisationer, der har med dansk natur at gøre, støttede loven, som var et resultat af det såkaldte køkkenbordsforlig. Et historisk forlig, som DN havde stor indflydelse på, sammen med Dansk Ornitologisk Forening, jagtorganisationerne og Frilufts-rådet. Faktisk er det sådan, at en friluftsorganisation ikke kan bli-ve medlem af Friluftsrådet, med-mindre den støtter forliget.

Forliget medførte store foran-dringer både i dansk vildforvalt-ning og på det mentale plan mel-lem forligsparterne. Årtiers kon-frontation mellem naturfredere og jægere blev afløst af dialog og forhandlinger. Denne proces blev kickstartet, da ornitologernes førstemand, Christian Hjorth, i sit vestjyske køkken serverede frikadeller for jægeren Kristian Raunkjær. Snart blev de to ”kri-stian’er” enige om at køre over til DN’s præsident, Svend Bichel, der boede i nærheden, for at sætte miljøpolitisk handling bag deres samtaler.

Samtidig var Friluftsrådet ved at nedsætte et jagtlovsudvalg, men da formanden, Ole Løvig Si-monsen, hørte om køkkenbords-samtalerne, bakkede han initiati-vet op og sendte en dame. Nemlig Friluftsrådets næstformand, Jane Lund Henriksen. Hun fik udvidet forligskredsen med Dansk Skov-forening og landbrugets organi-sationer, og samtalerne foregik nu mere officielt i Vildtforvalt-ningsrådet.

Den 1. oktober 1991 kunne Vildtforvaltningsrådet aflevere et gennemarbejdet forslag – kaldet ”Den blå betænkning” på grund af sit blå omslag – til miljømini-steriet. Da alle parter var blevet hørt og nået til enighed, kunne miljøministeren skrive forliget direkte ind i den nye jagt- og vildtforvaltningslov, der blev en såkaldt rammelov.

Naturbeskyttelse under angrebIkke alle var tilfredse med den nye lov, som faldt sammen med

34 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

Danmarks første Naturbeskyttelseslov vedtages. Loven indeholdt bestemmelser om naturfred-ning og beskyttelse af naturtyper.

Et forbilledligtsamarbejde mellem

naturfredere, ornitologer,jægere og friluftsfolk fører

til en ny og moderne jagt- og vildforvaltningslov.

DN melder sig ud af Friluftsrådet på grund utilfredshed med manglende åbenhed over for medlemsorganisa-

tionerne.

PoulHenrik Harritz

bliver præsident for DN frem til 2006

og forsøger at fremme natursagen

med dialog.

Mariager Fjord rammes af alvorligt iltsvind, og Vandmiljøplan II vedtages efter pres fra DN.

Den 28. maj udkom-mer DN’s vision for

fremtiden med ”Fremtidens natur i

Danmark”, og den 12. september afholdes Naturens Dag for

første gang.

DN fjernes fra finansloven, og miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) vil gerne fratage foreningen retten til at rejse fredningssager.

DN’s lands-dækkende affalds-

indsamling afholdesfor første gang og flere tusinde deltagere gør Danmark lidt renere.

Maria Bisschop-Larsen bliver DN’s præsident og stiller krav til landbruget

om naturvenlig drift.

2009

2004Ved Svend Aukens

død den 4. august mistede Danmark en af sine mest

engagerede natur- og miljøforkæmpere.

TIDSLINJEDanmarks

Naturfredningsforening1991-2010

Fortsættes i næste nummer 20021996 1997

1992

1994

1995

2006

2005

fusionen af de daværende tre jagtforeninger til Danmarks Jæ-gerforbund. Især strandjægerne følte sig forrådt, og på offentlige møder om de nye reservater var der højrøstede protester. Således udviklede et grundlovsmøde på Rømødæmningen i 1995 sig til et tusindtalligt protestmøde, og farverige personer som Krudt Pe-ter, Hønse Åge og Sø Peter skabte store overskrifter og kunne samle i hundredvis af modstandere.

Vreden var vendt mod Skov- og Naturstyrelsen, DN, DOF og det nye jægerforbund, og en mindre jagtforening, der var modstander af køkkenbordsforliget, opstod. Visse politikere, som håbede at kunne svække DN’s indfydelse på dansk natur- og miljøpolitik, vej-rede nu morgenluft. I 1997 rum-sterede Venstre, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet med planer om, at DN skulle fratages retten til at rejse fredningssager og til at klage over afgørelser i fred-ningssager.

Men dette blev afvist af den so-cialdemokratiske miljøminister, Svend Auken, som i et svar i fol-ketingssalen, på spørgsmålet om DN’s indflydelse, henviste til god, dansk tradition: ”En ophævelse af foreningens ret til at rejse fred-ningssager vil derfor indebære en væsentligt indskrænket indsats på naturbeskyttelsesområdet, og en meget uheldig begrænsning i befolkningens engagement i na-turbeskyttelsen.”

Men med regeringsskiftet i november 2001, hvor Venstre og Det Konservative Folkeparti kom til, blev venstrepolitikeren

Offensiv stilSvend Bichel, præsident for DN 1984-1996, fik i den grad DN i medierne. Sammen med David Rehling , der var direktør i DN i samme periode, forenede de videnskabe-ligt velbe-grundede ytringer med en offensiv mediestra-tegi.

Hans Christian Schmidt indsat som miljøminister. Under mottoet ”Mere miljø for pengene” skulle miljøministeriet (som opposi-tionen i Svend Aukens tid havde kaldt ”miljøimperiet”) slankes, og alverdens råd og udvalg skulle nedlægges. Det kom blandt andet til at gå ud over det gamle, stats-lige Naturrådet, der under navnet Naturfredningsrådet var blevet oprettet med vedtagelsen af Dan-marks første naturfredningslov i 1917.

De nye miljøpolitiske toner

35

ramte også DN, som siden 1925 havde været på finansloven med et årligt støttebeløb fra staten til fredningsarbejdet. Selvom det egentlig blot var et mindre beløb (i 2001 var det på 1,2 millioner), besluttede regeringen at fjerne tilskuddet. Af større betydning var det, at miljøministeren ville fjerne foreningens unikke ret til at rejse fredninger. Planen var, at DN i stedet skulle rejse frednings-sager sammen med en myndighed eller med andre grønne organisa-tioner. Det kontroversielle forslag

Danmarks første Naturbeskyttelseslov vedtages. Loven indeholdt bestemmelser om naturfred-ning og beskyttelse af naturtyper.

Et forbilledligtsamarbejde mellem

naturfredere, ornitologer,jægere og friluftsfolk fører

til en ny og moderne jagt- og vildforvaltningslov.

DN melder sig ud af Friluftsrådet på grund utilfredshed med manglende åbenhed over for medlemsorganisa-

tionerne.

PoulHenrik Harritz

bliver præsident for DN frem til 2006

og forsøger at fremme natursagen

med dialog.

Mariager Fjord rammes af alvorligt iltsvind, og Vandmiljøplan II vedtages efter pres fra DN.

Den 28. maj udkom-mer DN’s vision for

fremtiden med ”Fremtidens natur i

Danmark”, og den 12. september afholdes Naturens Dag for

første gang.

DN fjernes fra finansloven, og miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) vil gerne fratage foreningen retten til at rejse fredningssager.

DN’s lands-dækkende affalds-

indsamling afholdesfor første gang og flere tusinde deltagere gør Danmark lidt renere.

Maria Bisschop-Larsen bliver DN’s præsident og stiller krav til landbruget

om naturvenlig drift.

2009

2004Ved Svend Aukens

død den 4. august mistede Danmark en af sine mest

engagerede natur- og miljøforkæmpere.

TIDSLINJEDanmarks

Naturfredningsforening1991-2010

Fortsættes i næste nummer 20021996 1997

1992

1994

1995

2006

2005

Dn | 100 år

blev dog senere trukket tilbage, men indirekte havde DN fået en advarsel.

Nu var det dog ikke sådan, at den nye miljøminister ikke inte-resserede sig for naturen. Faktisk holdt han af at gå ture i skoven. ”Jeg går ikke på jagt, men jeg er lystfisker som amatør”, sagde han også. Især børnene havde hans opmærksomhed: ”Det er in-gen hemmelighed, at jeg har gi-vet det topprioritet fra starten af, at naturpolitikken skal målrettes meget mod børn og unge, så de

ModstanderHans Christi-an Schmidt, miljøminister 2001-2004, fjernede DN fra finansloven. Ministeren forsøgte også at fratage DN retten til at rejse frednin-ger. Men det mislykkedes.

36 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

får bedre mulighed for at komme ud i naturen.” (Information 1. april 2004).

Det sidste var formentlig år-sagen til, at han året før havde bevilget Sommersted Skole (hvor han havde været viceskoleinspek-tør) i Sønderjylland et økonomisk tilskud til en såkaldt økobase. Men denne sag og et par andre lignende sager medførte dog, at Rigsrevisionen i november 2004 gav ham en næse af en anseelig størrelse for magtmisbrug. Med skarp kritik pegede rigsrevisio-nen på, at miljøministeren havde brugt statens penge til projekter i sin hjemkommune og de borger-lige miljøordføreres valgkredse.

Vagtskifter i DN’s topDe sidste 20 år har medført flere skift i DN’s topledelse, både af foreningens demokratisk valgte præsident og af direktøren.

Efter 12 år på posten som præ-sident trådte Svend Bichel tilbage i 1996, og da David Rehling øn-skede at holde samme år, blev den 44-årige cand. mag. Lone John-sen ny direktør.

Lone Johnsen blev i 2000 afløst af den 53-årige cand. scient. Gun-ver Bennekou, som kom fra en stilling som kontorchef for Mil-jøstyrelsens Pesticidkontor. I næ-sten otte år administrerede hun foreningens anliggender, men på grund af det øgede pres på natur og miljø fandt DN’s ledelse, at der var behov for en mere udadvendt og offensiv indsats.

Som følge heraf ansatte man den 45-årige cand. scient. soc. René la Cour Sell, der i en årrække var en synlig direktør for Rådet for Sikker Trafik. René la Cour Sell har indført årsplaner med klare og konkrete målsætninger og der er formuleret klar politik på DN’s vigtigste områder, hvilket gør, at foreningen fremstår mere tydelig. I perioden 2007-2011 er antal-let af DN-historier i medierne da også fordoblet hvert år.

I 1996 vandt journalist Poul Henrik Harritz fra Svendborg et kampvalg om præsidentposten, med 119 stemmer mod Flemming Thorning-Lunds 85 stemmer.

Harritz slog til lyd for, at præsi-denten atter skulle være DN’s an-sigt udadtil, og at DN’s arbejds-form skulle være mere dialog end konfrontation. Det forhindrede ham dog ikke i at bringe forenin-gen på kollisionskurs med Aage V. Jensens Naturfond i flere fred-ningssager om sårbar natur.

DN ønskede, i øvrigt sammen med Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen, at give offent-ligheden fuld adgang til Æbelø nord for Fyn og Tofte Skov i Lille Vildmose. Begge ejes af Aage V. Jensens Naturfond. DN vandt den første sag, men tabte den anden. Den private naturfond blev da hel-ler ikke fornærmet, men finan-sierede udarbejdelsen af værket ”Fremtidens natur i Danmark”, der indeholder DN’s vision for fremtiden. Med et forord af Poul Henrik Harritz.

Trods den flinke fynbos ven-lige tilgang til naturbeskyttelses-arbejdet, så forsvandt en masse medlemmer ud af foreningen. I manges øjne havde den ”sejret ad helvede til – godt”. For nu at citere den gamle LO-formand Thomas Nielsen. I 1996 havde DN 230.000 medlemmer, og da Poul Henrik Harritz stoppede i 2006, var tallet nede på 140.000.

Ella Maria Bisschop-Larsen overtog posten som præsident midt i danmarkshistoriens stør-ste omlægning af det natur- og miljøpolitiske område. Dette skyldtes kommunereformen. DN blev tilpasset de nye forhold, så lokalkomitéerne fortsat kunne være en aktiv medspiller i de nye kommuner. Indadtil ønsker hun at styrke det lokale arbejde, og af landbruget kræver hun kvalitets-fødevarer produceret på en natur-venlig måde.

Den sexede affaldskampagneLad os slutte denne føljeton om DN’s 100 års historie i det mere muntre hjørne, med beretningen om dengang DN’s årlige kam-pagne for indsamling af affald løb helt af sporet og gav genlyd i alverdens medier. Det er histo-rien om DN’s guide til sex i den frie natur!

svenD gunnarsen auken (1943-2009)Aarhusiansk politiker, folketingsmedlem fra 1971 til sin død, formand for So-cialdemokraterne 1987-1992, minister i flere perioder og miljøminister 1993-2001. Søn af lægerne Gunnar og Kir-sten Auken og bror til politikerne Gun-vor Auken og Margrete Auken. Han var alle tiders mest ambitiøse miljøminister, der både tog det første spadestik til genopretningen af Skjern Å og fik en række kolonihaver fredet. Han satte tydelige fodaftryk i såvel EU’s som ver-dens miljø- og klimaarbejde.

knuD Dahl (f. 1923)Forfatter og tegner, der i større stil har skrevet om fredede områder. Hans første guider førte læseren ”Langs Gudenåen” og ”Langs Susåen”. De malende og informative ”Strejftog gennem fredede egne på Øerne” (1961) og ”Strejftog gennem fredede egne i Jylland” (1962) er klassiske værker. Størst betydning fik dog ”Fre-dede områder i Danmark”, der kom i syv udgaver mellem 1972 til 1994. Han bor i dag i et fredet område med udsigt til Tystrup-Bavelse Søerne på Midtsjælland.

37

Dn | 100 år

Midt i april 2007 skulle DN afvikle sin tredje affaldsindsam-ling, og i den anledning deltog kampagneleder Lene Midtgaard i et satireprogram i radioen med Huxi Bach i DR’s Mondo. Til at begynde med blev der snakket om affald og især om problemer med dåser i naturen, og stemningen var hyggelig.

Radioværten spørger så, hvad man ellers kan lave i naturen, ud over at samle affald, og den friske DN-medarbejder svarer, at den da kan bruges til romantiske stævnemøder! Hvorefter hun fort-sætter: ”Vi har da også overvejet at lave en pjece om romantiske steder i naturen, som danskere kan besøge med picnickurv og det hele.”

Det skal understreges, at ordet sex ikke på noget tidspunkt blev brugt. Men da Lene Midtgaard dagen efter står i Fælledparken i København i forbindelse med af-faldssamlingen, ringer den første journalist for at høre nærmere. De romantiske stævnemøder er nu blevet til sex.

De første par dage var DN’s topledelse med på idéen, og de mere vittige medarbejdere ville gå videre med idéen og begyndte at tale om mulige forlag og spon-sorstøtte til sådan en bog. Men på tredjedagen rullede historien i en sådan grad, at samtlige ansatte i presseafdelingen sad og talte i telefon med journalister fra hele Europa.

Samtidig blev DN kimet ned af medlemmer, der ville melde sig ud på grund af ”sådan noget svi-neri”, og den offentlige debat på-pegede, at det var ulovligt og blu-færdighedskrænkende at dyrke sex i det fri. Da historien var ude af DN’s kontrol, var der kun en måde at lukke den på, og det var at påstå, at det hele skyldtes en misforståelse, og at man ”ingen planer havde om at arbejde for sex i naturen”.

Men hvordan gik det så med DN’s affaldsindsamling det år? Det var jo den, der var anlednin-gen til hele miseren. Ja, det gik slet ikke så dårligt, for faktisk blev der indsamlet mere end dob-

belt så meget som året før. Nemlig 178.606 kg affald, heraf 170.463 dåser. Samme år kom DN i både Svikmøllen og Blæksprutten, og det er jo lidt af et ridderslag. DN bliver i øvrigt hvert forår ringet op af Ekstra Bladet og BT, der lige skal høre om denne her sexguide. Så et og andet er der sket, siden DN blev stiftet for 100 år siden, tilbage i den bornerte klunketid.

Sex i naturenEn frisk be-mærkning i et radiointerview gjorde på få øjeblikke DN bemærket i den ganske verden, og således også i Svikmøllen.

til kampvalg for naturen!Der var engang, hvor DN’s præsident kunne sidde på sin post gennem flere valgperioder på tre år, men i de seneste årtier er det blevet stadig mere almindeligt med kampvalg. Det skyldes formentlig, at udfordringerne på det natur- og miljøpolitiske område er blevet stadig mere komplekse, og at meningerne om, hvordan de skal løses, er mangfoldige. Men det er ikke altid, foreningens normalt søde naturven-ner forstår at bevare den gode tone under et kampvalg.

Da Ella Maria Bisschop-Larsen første 3-årige periode udløb i 2009, blev hun udfordret af Michael Stoltze, som fik 66 stemmer mod hendes 138 stemmer. Valgkampen var da også hård og brutal. Eller som der står i referatet, så havde valgkampen ikke ”været værdig for foreningen”. Der-for vedtog forretningsudvalget, at der skulle udarbejdes regler for, hvordan man fører valgkamp i DN. De vil være klar i april 2012, når der igen skal være præsidentvalg.

Gode nødderHasselnødder var tidligere lidt af en folkeforlystelse. Købstædernes befolkning og de lokale husmænd fik lov at forsyne sig på skovejernes arealer – oftest dog mod en afgift. Der blev samlet store mængder hasselnødder ind, for haslen var et almindeligt og værdsat træ, hvis ved kunne anvendes som tøndebånd, gærdselsmateriale og til småværktøj.

38 | natur & Miljø | nr. 5 | 2011

39

Kernerne blev anvendt i bagværk og i konfekt, ikke mindst til jul. Allerede i 1790 blev de sine ste-der anvendt til fremstilling af madolie. Og så kunne man spille med dem. Finder man en nød med to kerner aftaler man på en be-stemt dag at sige ”filipine” til den anden part. Den, der først siger ”filipine”, har vundet og får en i forvejen aftalt præmie. Det kunne være opvasken!

Hvor finder du dem?Hasselen finder man hyppigt i lysåbne skove på god jord, i krat og hegn eller i skovbryn. Det er en 3-6 meter høj busk med mange stammer og gråbrun bark med hvide porer. Bladene har dobbelt savtakket rand og kirtelhåret stilk og underside. Hunblomster-ne sidder i nøgler, 1-5 sammen. Hanblomsterne er lange, hængen-de rakler, der blomstrer allerede februar-marts. Nødderne er 1,5 – 2 cm og sidder i fligede haser. De modner september-oktober. Ofte har nøddesnudebillen været på spil først. Sidder nødden fast i hasen, eller har den et lille, cirkel-rundt hul, er skallen tom. Sådan gør du.Har du fundet en god nøddebusk med mange nødder, og er tiden omkring 1. oktober kan du ryste

orD Søren eSperSen foto Scanpix, Brian MortenSen

finD Det SpiS Det |

Nødderøver.Nøddesnudebil-len gnaver hul i hasselens unge nødder for at lægge æg. Af ægget fødes en larve, der æder løs af nødden og til sidst gna-ver sig ud for at falde til jorden. Larven ligger i dvale i et par år, inden den forpuppes.

naturen på tallerKenenNatur & Miljø bringer naturen helt ind i køkkenet og der-fra ned i vores maver. Vi ser på hvilke ingredienser, man selv kan indsamle i naturen afhængigt af årstiden, og hvordan de kan tilberedes til en lækker ret.

nødderne ned. Læg evt. et fint-masket net eller et gammel lagen under busken. Så er de nemme at samle op. Pil haserne af, og sortér de ormædte fra. Friske hasselnød-der er en særlig delikatesse. De kan spises allerede fra midt i sep-tember. Senere kan man forsigtigt tørre nødderne ved svag varme på trådbakker eller i gamle nylon-strømper. Garagen eller drivhuset er perfekte til opbevaring, men pas på musene.

Friske eller ristede hasselnød-der er gode i en salat til røget laks: Kog 1½ dl perlebyg 20 min. i 3 dl vand med salt. Bland med æbletern og lidt blegselleri- og spinatblade. Vend en dressing af lidt rapsolie med lidt citronsaft og citronskal, honning, salt og peber i, og server sammen med tynde skiver røget laks og et godt brød.

Du kan også lave din egen nu-tella. Rist 250 g hasselnøddeker-ner gyldne i ovnen ved 160 grader i 10 – 15 min. Kom 250 g mørk 70% og 150 g lys chokolade i små stykker i en foodprocessor sam-men med 200 g honning. Kør! Til-sæt op til 3½ dl kogende vand, til du har en glat creme. Spis!

Hvor blev nødderne af? Hasselnødder blev spist af mag-lemosefolket for 8.000 år siden. I Ertebølletiden, ”dyrkede” man hassel. Man brugte de lige stave til bygning af fiskegærder og til fremstilling af fiskeruser. Op til vor tid fremstillede man tønde-bånd til bl.a. smørdritler af stave-ne. Man brugte dem til de mange gærder omkring haver og marker. Ofte dannede buskene levende hegn på jorddigerne. Vidnesbyrd herom er de mange stævnede has-selbuske og ”båndkæppeskove”.

Når hassel skæres ned, stævnes, skyder træet med en mængde tyn-dere kviste fra roden, så træet bliver buskagtig i væksten med ensartede stokke. Mellem buskene udviklede floraen sig til en af de artsrigeste biotoper, vi kender.

Tit finder man i skovene rester af gamle hasselhegn eller gamle båndkæppeskove, hvor hasselbu-ske bliver skygget væk af høje træer eller går til af ælde, fordi de ikke stævnes som før. Dermed for-svinder et vigtigt kulturhistorisk element i skoven – og både vi og egernet får færre nødder.

40 | Natur og Miljø | nr. 5 | 2011

Naturoplevelser i svamperigetord ole laurseN foto Joachim rode

på tur med NaturkatapulteN.dk Oplevelser i naturen gør Os sundere, gladere Og klOgere. Få Friske ideer til sjOve, slidstærke Og grønne minder FOr hele Familien på www.naturkatapulten.dk

�En kurv fyldt med skovbun-dens svampe giver natur-oplevelser for alle sanser.

E fter et regnskyl i sen-som mer en f y lde s skovbunden med my-st iske paddehatte.

Kantareller, mælkehatte, støv-bolde, f luesvampe, rørhatte, skørhatte og andre svampe i fantastiske former og forunder-lige farver maser sig i løbet af få timer op gennem visne blade.

I det sene efterår kan I stadig hente lækre spisesvampe i natu-rens fadebur. Svampe kan bruges til mange ting, og der er knyttet sjove og skæve historier og my-ter til svampene, som hverken er dyr eller planter, men har deres helt eget rige – svamperiget med 8.000-10.000 arter i Danmark.

Klar – parat til svampejagtSvampejagt kræver ikke meget udstyr. Tøj og fodtøj til vejret, kort over området og en f lad kurv til svampene. Måske en kniv og gerne en bog til at be-stemme, hvilke svampe I har

fundet. Madpakke og noget at drikke, hvis det er en lang tur.

Kanonsvampe I kan hente gode ideer i skoletje-nestens nye undervisningsbog ”Kanon Natur – Svampe”. Bogen har viden, aktiviteter og oplevel-ser med de 12 svampe fra Dan-marks Naturkanon. Den kan kø-bes eller læses gratis på www.dn.dk/skoletjenesten. I bogen kan I blandt andet finde opskriften på garnfarvning med svampe, en stenalderlighter, svampeblæk, svampestuvning, tørring af svampe, hjemmela-vede vokshatte, dyrejagt i svam-pene og meget mere.

SvamperegnbueSvampe har mange smukke far-ver. Prøv at finde svampe i så mange farver som muligt. Når I kommer tilbage, kan I lægge svampene op i en ”svamperegn-bue”. Hvem finder den største

41

Få Flere ideer til Naturoplevelser med svampe på www.NaturkatapulteN.dk

Familieoplevelser | svampe

Når I er på svampejagt, er det altid en god ide at finde en base. Basen kan lig-ge et centralt sted, der er nemt at finde, og hvor der er lyst og dejligt. På basen kan I mødes, samle svampene og måske lave en udstilling.

svamp? Hvem finder f lest for-skellige?

Find dem med næsenHvis I ikke er for sarte, kan I finde en moden stinksvamp i skovbunden, hvis I bruger lugte-sansen. Lugten er en vammel og stærk mellemting mellem gylle og rådnende døde dyr. Fluerne elsker lugten og spreder svam-pesporerne med både flueklat-ter og slim på benene.

Andre duftende svampe: Anis-tragthat og anissavblad dufter af lakrids. Kugleknoldet fluesvamp lugter af rå kartofler. Stor løghat lugter af hvidløg. Pelargonie-slør-hatten dufter af blomster. Kokos-mælkehat dufter af kokos.

Svampeviden Det er en af de svage gifte i den

røde fluesvamp, der har givet svampene deres navn. I gamle dage blev svampen brugt som flu-edræber. Hatten blev mast sam-men med noget sukker i en skål, der kunne stilles i vinduet.

Svampenes frugtlegemer kal-des for paddehatte, fordi man i gamle dage troede, at padderne (frøer og tudser) sad i læ under svampene, når det regnede.

Tøndersvampen er blevet brugt til at lave et materiale, der min-der om ruskind. Ærkebiskoppen i Freiburg fik en hel præstedragt af tøndersvamp. Stoffet blev også brugt til både huer, tøfler og var-me underskørter.

En kæmpestøvbold producerer det største antal ”børn” for et le-vende væsen i naturen. Kæmpe-støvbolden kan indeholde 17 billi-oner (17.000.000.000.000) sporer.

Der gror svam-pe i løvskove og nåleskove, men også på græsplæner, marker, fod-boldbaner og i krat. Nogle svampe kan I finde hele året. Det gælder for eksempel mange af po-resvampene, der vokser på træer.

Fenix Outdoor Danmark henviser til nærmeste forhandler på tlf.: 8620 20 75 eller på www.fjallraven.dkForbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Yupik til mænd og Nuuk til kvinder er to gedigne vinterpar kaer, der varmer skønt, også over ryg og lår. Det er perfekt vintertøj til omskifteligt vejr, da Hydratic-membranen beskytter mod vind og væde samtidig med, at Supreme Micro Loft-fyldet holder dig varm selv ved meget lave temperaturer. Yupik har en aftagelig hætte, mens Nuuk har en fast. Begge hætter har desuden et blødt fleecefor og en kant i Arctic Fur (vores egen udviklede synte tiske pels), som beskytter dig mod vind og sne. Begge jak-ker har mange praktiske lommer, både rummelige

lommer med læg og lommer til medieafspiller. Ind-vendigt finder du blandt an det en lomme til telefon og to store netlommer.

Vi har mange andre skønne vinterjakker. Se dem på www.fjallraven.dk

Sådan holder du digvarm denne vinter

Luhkka CapeKnælang cape med hætte i vandtæt g-1000 med let syntetisk for. Praktisk alene som en efterårsjakke eller som overtræksjakke om vinteren.Vejl. pris fra 1.999,-

Nuuk & Yupi Vejl. pris 3.199,-

Greenland ParkaInspireret af en klassisk og tidløs Fjällräven-model,der allerede blev lanceret i 1972. Greenland Parkaer fremstillet i robust g-1000-stof, let foret og lang,så den varmer skønt over bag og lår.Findes både i en herre- og damemodel.Vejl. pris 2.199,-

Greenlad Winter JacketEn af Fjällrävens store klassikere til vinterbrug.Tidløs model med pilefor på indersiden, der vil tjene dig i mange år, takket være det holdbare g-1000.Findes både i en herre- og damemodel.Vejl. pris fra 1.999,-

Vind 500 kr. til brug i dn’s butik

52011

træ ballade Vækst klappe tal rex afsnit træ

ø 1

brinttordne

larsVon......

dyr 2

storby

3tone fisk

mill.

østrigbinde-

ordklokke

meterfrø

karak-ter

tone

rollingudsende

figur 4

trænaVn

erikbirkunge

belgienom-

dømme

mødteklasse

italiennaVn

5

ødemark

holmenord

Vækst 6

1 2 3 4 5 6

Hvad kan en keramikskål også kaldes?

Hvad er det for en frugt, der kan lande i ens turban? Frugten er rund med en orange skal

Om noget som hører nutiden til?

En sognepræst ved en domkirke?

Hvad kalder man en mand, der ikke er gift, når han bliver tredive?

En person som optræder med at synge?F.eks. Keld Heick.

Hvad hedder sproget i Thailand?

Ø i Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby?

Hvad kalder man en person, der vanemæssigt er vågen til sent ud på nætterne? Det kunne være et fuglenavn.

28 29 30

6 7 8 9 10 11

45 4634 35

12 13 14 15 16 17 18

31 32 33

Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Dan-marks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.

Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 500 kr. til DN’s butik. Sidste frist for indsendelse er den 15. oktober. Vinderne får direkte besked.

Løsningen på “Gæt en natursang” i sidste nummer var “Gårdsanger”. Vinder blev Mikkel Høegh Post, København. Løsningen på “Krydsord” var “Rokade”. Vinder blev Anne Marie Rasmussen, Stenstrup.

gæt en natursang Find løsningerne til spørgsmålene og overfør så bogstaverne til felterne i diagrammet forneden. Derved fremkommer en natursang. Løsningen læses lodret under pilen.

løsning:

11 8 33 20 4 17 41 37 11

10 46 1 45 9 28

25 6 36 38

19 13 11 35 24 3

22 10 15 2 5 47 31 29 11 30

27 16 28 42 49 21 12 19 51

11 26 51 38 30 43 18

8 48 40 2 14 39 50 11

14 4 44 23 45 33 25 24

Hvad hed Norges konge fra 1957 - 1991?

34 9 32 7

1 2 3 4 5 19 20 21 22 23 24 25

26 27 36 37 38 39 40 41 42 43 44

42 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

47 48 49 50 51

43Fenix Outdoor Danmark henviser til nærmeste forhandler på tlf.: 8620 20 75 eller på www.fjallraven.dkForbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Yupik til mænd og Nuuk til kvinder er to gedigne vinterpar kaer, der varmer skønt, også over ryg og lår. Det er perfekt vintertøj til omskifteligt vejr, da Hydratic-membranen beskytter mod vind og væde samtidig med, at Supreme Micro Loft-fyldet holder dig varm selv ved meget lave temperaturer. Yupik har en aftagelig hætte, mens Nuuk har en fast. Begge hætter har desuden et blødt fleecefor og en kant i Arctic Fur (vores egen udviklede synte tiske pels), som beskytter dig mod vind og sne. Begge jak-ker har mange praktiske lommer, både rummelige

lommer med læg og lommer til medieafspiller. Ind-vendigt finder du blandt an det en lomme til telefon og to store netlommer.

Vi har mange andre skønne vinterjakker. Se dem på www.fjallraven.dk

Sådan holder du digvarm denne vinter

Luhkka CapeKnælang cape med hætte i vandtæt g-1000 med let syntetisk for. Praktisk alene som en efterårsjakke eller som overtræksjakke om vinteren.Vejl. pris fra 1.999,-

Nuuk & Yupi Vejl. pris 3.199,-

Greenland ParkaInspireret af en klassisk og tidløs Fjällräven-model,der allerede blev lanceret i 1972. Greenland Parkaer fremstillet i robust g-1000-stof, let foret og lang,så den varmer skønt over bag og lår.Findes både i en herre- og damemodel.Vejl. pris 2.199,-

Greenlad Winter JacketEn af Fjällrävens store klassikere til vinterbrug.Tidløs model med pilefor på indersiden, der vil tjene dig i mange år, takket være det holdbare g-1000.Findes både i en herre- og damemodel.Vejl. pris fra 1.999,-

44 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

:

I Danmarks Naturfred-ningsforening ved vi godt, at folketings-

valg er ensbetydende med alskens løfter om guld og grønne skove. Det er nu - efter valget, at vi for alvor skal holde de til enhver tid siddende politikere fast på løfterne, og det gør vi i DN ved en målrettet indsats, hvor vi anviser velbegrun-dede løsninger.

Vi opererer på alle ni-veauer. Vi holder møder med politikerne for at få mest mulig indflydelse på deres politik. Vi sætter den grønne dagsorden i pres-sen for også at få borgerne til at stille grønne krav til deres folkevalgte.

Indsatserne sker med ud-gangspunkt i velunderbyg-gede og målrettede ana-lyser, som sekretariatets biologer, geografer, land-skabsarkitekter osv. løben-

de udarbejder i samråd med eksterne eksperter. Vi ta-ger for eksempel vores ener-gipolitik, skovpolitik og landbrugspolitik med ind i samtlige regeringskonto-rer, fordi natur, miljø og kli-ma skal tænkes ind i hver eneste politik, hvad enten den kommer fra Finansmi-nisteriet, Socialministeriet eller Miljøministeriet.

Det er ikke kun DN's op-fattelse, men også en del af kravene i de internationale aftaler, vi har indgået blandt andet under biodiversi-tetstopmødet i Nagoya sidste efterår og senest i EU regi.

Som et eksempel på et indsatsområde, der giver gode synergieffekter, er omlægningen af 400.000 hektar landbrugsjord til natur eller naturven-lig drift. Og naturen skal hænge sammen, for såle-des giver det mest for pen-

gene, når det gælder om at løfte den biologiske mang-foldighed, mens specielt de marginale jorder ved dyrk-ningsophør vil binde store mængder CO2. Ved at ud-lægge jorderne til natur eller ekstensiv drift vil de samtidig dæmme op for den dyre kvælstofforurening fra de dyrkede marker. Se det, er der både økologisk og økonomisk ræson i!

Det er den type grøn tan-kegang, vi vil holde politi-kerne op på i visheden om, at et grønt statsregnskab ikke blot vil give grøn-ne arbejdspladser og nye grønne teknologier, men også være en klog inve-stering i den natur og det miljø, som vi alle skal leve af - også i morgen. På den måde kan vi få både guld og grønne skove.

Dire

ktør

en h

ar o

rDet

Af René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfrednings-forening

Guld og grønne skove

e-mail gav tur i luftballonGhita Jonas fra Kalundborg skal snart opleve Sjælland fra luften. Hun blev nemlig den heldige vinder af gavekortet til en tur i luftballon, som Danmarks Naturfredningsforening lokkede med i sidste nummer af Natur og Miljø. Her opfordrede vi alle til at oplyse deres e-mail-adres-se og deltage i konkurrencen om en tur i skyerne.

”Jeg blev simpelthen så glad, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet. Jeg har ønsket mig sådan en tur i årevis,” siger Ghita Jonas, der har været medlem af DN i 18 år.

Godt 200 deltog i konkurrencen og tilmeldte deres e-mail-adresse. Derfor modtager de nu vores ugentlige nyhedsbrev, som indeholder masser af interessante nyheder, tilbud om spændende ture og aktivi-teter og meget andet.

Selvom turen i luftballonen er væk, kan Du StaDig tilmelDe Din e-mail og moDtage voreS nyheDSbrev på: www.Dn.Dk/email

45

runDt om øreSunDDen nordjyske naturjournalist Søren Skov har besøgt Nordsjælland (med Vestamager og Saltholm) og det vest-lige Skåne og skrevet en yderst ap-petitvækkende bog om en lang række naturområder her. Såvel teksten som de mange fine fotos strutter af begejstring, og man kan næsten ikke vente med at følge i hans fodspor. Bogen er først og fremmest velegnet til læsning, når man mangler inspira-tion, mere end en praktisk guide. Et register og nogle kort ville dog have været en hjælp. Søren Skov: Naturen rundt om Øresund. 243 sider, 250 kr. (Gyldendal).

vanDreture i JyllanDDen norske vandringsmand Roger Pihl har tidligere skrevet ”Guide til Danmarks bjerge”, hvilket skabte en hel bevægelse (se www.bestigbjerge.dk)! Nu har han udgivet en lille guide til 30 dejlige naturområder i Jylland, fra Skagen Klitplantage over Himmelbjer-get til Dybbøl. Teksten er veloplagt, med nye vinkler og rimelig gode kort. Bogen fås dog (foreløbig?) kun på svensk, hvilket trækker en stjerne fra i karakteren. Men det er da sjovt med en nordmand, der skriver om jyske naturområder på svensk! Roger Pihl: Vandringsturer på Jylland. 157 sider, 150 kr. på adlibris.com. (Vildmarks-biblioteket).

guiDe til DanSke fyrtårneDer er noget fascinerende ved fyr-tårne, som er rejst med et og samme formål, men dog er vidt forskellige. Af indlysende årsager ligger de ofte i øde – og meget smukke – områder. Og sikke en udsigt man får, hvis man yderligere kan komme op i dem. Flere er åbne om sommeren. ”Danmarks fyrtårne og fyrskibe” er en stærkt re-videret udgave, men billederne er dog stadig af svingende kvalitet. Heldigvis er teksten om fyrtårnenes historie og besøgsmuligheder i topklasse. En god bog at have med på naturudflugter. Ove Hermansen: Danmarks fyrtårne og fyrskibe. 216 sider, 298 kr. (Billesø & Baltzer).

Den SunDe haveDer er ingen hokuspokus ved økolo-gisk havebrug, men det kræver en god vejledning. Man kan få de flotteste, sundeste og bedste afgrøder ved at følge naturens egne principper. Men skal dog være lidt mere opmærksom end ved almindeligt havebrug, under-streges der i bogen ”Økologisk have – selvforsyning til husbehov”. En vig-tig detalje er det såkaldte sædskifte, hvilket der gives konkrete forslag til. Bogen har gode fotos og flotte illu-strationer af den dygtige botaniske tegner, Kirsten Tind. Jens Juhl & Sølva Falgren: Økologisk have – selv-forsyning til husbehov. 188 sider, 228 kr. (Koustrup & Co.).

fra kloSter til kloSterDen Danske Klosterrute er en ny vandrerute, der går fra Helsingør gennem landet til Frederikshavn og undervejs forbinder klostre og kir-ker. Ruten går ad gamle kirkestier og småveje gennem nogle af Danmarks smukkeste egne. Senest i bogserien, der bliver på 10 bind, er ruten fra Hel-singør til Roskilde beskrevet i to bind. De er meget velskrevne og proppet med praktiske oplysninger, også om spise- og overnatningssteder. Kort-materialet er helt fantastisk, og et godt register hjælper læseren til at finde rundt i den informationsmæt-tede guidebog. Jens Kristian Krarup: Den Danske Klosterrute, Fra Helsin-gør til Slangerup, 224 sider, 299 kr., Fra Slangerup til Roskilde. 232 sider, 299 kr. (Unitas Forlag).

naturfotoS af en anDen verDenFotobøger fra smukke landskaber bliver let clichéfyldte, med billeder af stor-ladne udsigter og smukke solnedgange. Men det gælder ikke de billeder, der tages af fotograf og forfatter Ivars Silis, som nu i flere årtier har leveret fotos til magasiner som amerikanske National Geographic og tyske GEO. Fotobogen ”Disko – den blå bugt” er en medrivende og poetisk beskrivelse af landskab, natur, dyr og mennesker. De flere hundrede fotos af livet i og omkring Disko-bugten på Grønlands vestkyst er et resultat af to års intensiv fotografering. Man fornemmer, at naturens samspil og livets mangfoldighed i dette område er under voldsom forandring. Ivars Silis Disko - den blå bugt. 256 sider, 400 kr. (Gyldendal).

meDlemS-info |

45

bøger om natur og milJøAf: Søren Olsen

Vandringsturer på

Vandringsturer på JYLLAND

JYLLANDRoger Pihl

Danmark är inte ett land man i vanliga fall förknippar med vandringsturer men inget kan vara mer fel. Från Skagen i norr till Dybbøl i söder fi nns natursköna områden med höjder som sträcker sig upp mot himlen.

Vandringsturerna som presenteras i boken tar dig genom täta skogar, över fält med sikt så långt ögat kan nå och till vackra insjöar och fjordar. Naturligtvis kan du även gå på ”topptur”. Turerna varierar i längd och beskrivs med både text och karta.

Författaren, Roger Pihl, som är norrman och en van fjäll-vandrare, har upptäckt hur njutbart det är att vandra i det helt annorlunda landskapet i Danmark. Här får du ta del av hans erfarenheter.

www.vildmarksbiblioteket.se

Vildmarksbiblioteket

jylland_omslag.indd 1 3/9/2011 12:57:19 PM

46 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

Holdninger har vi jo alle. Men det er handlinger, der flytter noget.

47

ildsjæl | PEdER sTØRUP

ord sUnE falTHER foto PoUl MadsEn

NatureNs frie lobbyist

Man må ikke blive skuffet, hvis man ikke får skulder-klap for at gøre noget for naturen. For det får man ikke. Der er stort set ingen respons, siger Peder Størup. Læs mere om DN Favrskov på www.dn.dk/favrskov

Målet er at få ændret lovgivningen og få gjort opmærksom på, at det står rigtig skidt til med beskyttelsen af naturen.

V i sidder i gårdhaven mellem stuehus og staldbygninger, som kan dateres adskillige

100 år tilbage. Solen skinner, som-merfuglene flakser, stokroseidyl og summende bier i baggrunden.

”Det er nu ikke bier – det er Jyllands-Ringen. Der er træning,” griner Peder Størup.

Morten Korch-skilderierne har begrænset holdbarhed i nærheden af den 38-årige naturelsker. Her i haven i Skellerup lidt uden for Silkeborg er det ikke bare lyden af bier, der får et skud reality fra Peder Størup – det gør så mange andre ting også.

Han kigger eksempelvis ikke ned for at undgå at træde på en larve eller blomst, når han skrid-ter hen over markerne. Og er fuld-stændig ligeglad med, om det er et x-træ eller en y-busk, der står der:

”Man behøver ikke vide alt for at være glad for naturen. Man kan fint have respekt for en plante uden at vide, hvad det er for en,” siger Peder Størup.

lagde livet omHan har akut allergi over for løf-tede pegefingre, som skal diktere, hvordan man holder af naturen. Han gør det på sin måde, og han kæmper for den på sin måde. Det har landmandssønnen gjort siden 2008, hvor omlægningen af støtte betød, at en stribe braklagte mar-ker nu blev pløjet om – til ingen verdens nytte:

”Det var jo de magreste jorder, der var braklagt. I mellemtiden havde der udviklet sig fantastisk natur, men det var man ligeglad med nu. Det hele blev pløjet op. Det

var der, jeg besluttede mig for at gøre noget mere ved det”, siger Pe-der Størup.

Så han sagde sit job som rekla-mefotograf op og lagde sit liv om. Hvor det før var naturen, der kun-ne få en hånd i fritiden, så blev det nu omvendt:

”Økonomien må ikke være en stopklods for indsatsen. Jeg ar-bejder kun det, der skal til for, at jeg har råd til at gøre det her uden at gå konkurs! Resten af ti-den bruger jeg på at gøre noget for naturen. Det giver mere mening for mig,” siger Peder Størup, som også tjener penge gennem udlej-ning og støtte fra fondsmidler.

Baggrunden som fotograf er ham til fin hjælp:

”Jeg har været god til visuelt at vise, hvad vi mister. Det har gjort det klart, at der ikke blot er tale om en politisk holdning, men om et reelt problem,” siger han.

fra god natur til dårlig markResultaterne har betydet øget op-mærksomhed omkring blandt an-det mangelfuld naturbeskyttelse i Danmark og konsekvensen af den afviklede braklægningsstøtte, som har medført, at masser af god natur nu igen er kommet under plov:

”Det sker til trods for, at det var de områder, landmanden helst kunne undvære, da han i sin tid skulle udpege dem. Det er den magre jord, den våde eng eller den forblæste bakke – steder, man ikke kan dyrke landbrug, men hvor na-turen kan trives fantastisk. Og nu pløjes det hele så op. Det er en stor skam,” siger Peder Størup.

Han kæmper sin kamp på hjem-

mesiden Naturbeskyttelse.dk, som han selv administrerer og styrer og er ”eneste” aktive medlem af – for skulle han være en forening, kunne han ikke arbejde så meget med det, han gerne vil:

”Jeg vil helst være mig selv, og jeg er meget bevidst om ikke at blive koblet sammen med andre, når jeg agerer som Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk. Jeg sam-arbejder meget gerne, men jeg er ikke af den gamle naturskole, hvor jeg skal afstemme mine hold-ninger. Jeg vil selv kunne bestem-me uden at skulle tage hensyn til politiske agendaer. Deri ligger en stor frihed,” siger Peder Størup, som dog også er medlem af DN og aktiv som bestyrelsesmedlem i Silkeborg-afdelingen:

”Når jeg bare er mig selv og ikke skal have det store maskineri med, så kan jeg iværksætte undersøgel-ser uden at skulle have det afstemt med baglandet først.”

Et andet element ved den lille organisation er hastigheden. Han har foretaget lynhurtige indsatser for naturen – fået tv-stationerne ud med det samme, mens landman-den pløjer et beskyttet naturom-råde op:

”Mit væsentligste mål er at få ændret lovgivningen og få gjort be-folkningen og politikerne opmærk-somme på, at det står rigtig skidt til med beskyttelsen af naturen i Danmark. De største sejre har der-for været at få mediedækning om-kring den manglende naturbeskyt-telse, så der efterfølgende blev afsat 36 mio. kroner på finansloven til at få undersøgt, hvordan vores ’be-skyttede’ naturarealer har det,” siger Peder Størup.

48 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND

www.dn.dk/albertslundÅrsmøde. Mandag d. 24. oktober kl. 19-22. Mødested: Langagergård, Gam-mel Landevej 48, 2620 Albertslund. DN-Al-bertslund indkalder til årsmøde efter ved-tægterne. Vi begynder med et oplæg om Albertslunds natur- og miljøpolitik v/ Leif Pedersen, miljø- og planudvalget. Herefter ordinært årsmøde. Læs mere på www.dn.dk/albertslund. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 31 70 43 62, pevh@poulevaldhansen.dk ALLERØD

www.dn.dk/allerodÅrsmøde. Søndag d. 23. oktober kl. 14-17. Mødested: Barresøgård, Slangerup-vej 29, Lynge. Mødet starter med et lys-billedforedrag ved Alf Blume, der vil vise en række af sine bedste billeder under temaet: ’Til lands, til vands og i luften’. Derefter generalforsamling ifølge ved-tægterne. Få mere info om mødet i Allerød Nyt i ugen op til mødet, eller kontakt Lokalaf-delingens formand Lars Juel Sørensen på tlf. 22 78 27 26 eller e-mail: barresoe@gmail.com

AMAGERwww.dn.dk/amagerÅrsmøde. Tirsdag d. 29. November kl. 19.30-22. Mødested: Kedelhuset, Bag Wiedergården, Kirkevej, Dragør. Kontakt: Bent Larsen, 32532478, amager@dn.dk

BORNHOLMwww.dn.dk/bornholmNatsværmere ved Bro. Fredag d. 7. oktober kl. 18.30-21. Mødested: P-pladsen ved Bethesda. Natsværmere i skumrin-gen. Leder: Morten Top-Jensen. Info: Jør-gen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, jsbutzbach@gmail.com

Årsmøde. Torsdag d. 24. november kl. 19.30-22. Mødested: Hotel Fredensborg. Kontakt: Jørgen Butzbach, 56951770, jsbutzbach@gmail.com

BRØNDBYwww.dn.dk/broendbyMandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9-11.30. Mødested: P-pladsen ved Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bent Balle-Petersen, tlf. 40 89 90 63.

10/10: Brøndbyøstervej.17/10: Strandporten.24/10: Vestskoven, Lilleskolen.31/10: Vallensbæk Mose, Mosehuset.7/11: Vikingelandsbyen, Risby.14/11: Hareskoven, Skovlyst.21/11: Ishøj, Ådalen.28/11: Arken.5/12: Brøndbyskoven, Voldgaden.12/12: Julemøde, Strandens Forsamlingshus.

EGEDALwww.dn.dk/egedalSvampetur i Ganløse Ore. Søn-dag d. 2. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen midtvejs på Christianshøjvej. Turen går til området omkring Lange Sø. Info: Søren Vinding, tlf. 48 18 47 82, sjvinding@webspeed.dk Årsmøde. Torsdag d. 17. november kl. 19.30-21. Mødested: Ryttergården i Gan-løse. Årsmøde afholdes i henhold til lo-vene. Nærmere om arrangementet i lo-kalaviserne. Info: Jørgen Bengtsson, j.bengtsson@email.dk

FREDENSBORGwww.dn.dk/fredensborgSort sol over vadehavet. Lørdag d. 1. oktober kl. 6.30 til Søndag d. 2. okto-ber kl. 19. Mødested: Nivå 6.30 / Kokke-dal 6.45 / Fredensborg 7.00 / Frederiks-

sund 7.45. Turen gennemføres i samar-bejde med DN Frederikssund. Vi kører fra Nordsjælland lørdag morgen, og efter et besøg på Danfoss Universe på Als beun-drer vi om aftenen de store stæreflokke i marsken. Søndag besøger vi vadehavsø-en Mandø. Læs mere på hjemmesiden. Til-melding: senest d. 22/9 til Dennis Jæger / Ove Scheel, tlf. 49 14 74 55 / 47 31 67 19, fredensborg@dn.dk

Fugletur til Vestamager. Søndag d. 30. oktober kl. 10-15. Mødested: Nivå Station kl. 10, Vestenden af Ugandavej på Amager kl. 11. Småfugletrækket er ved at være overstået, mens bestanden af an-defugle er forøget med trækkende og rastende ænder, lappedykkere og skal-leslugere. Mest markante er dog rovfug-lene. Turleder er Arne Christensen. Læs mere på hjemmesiden. Info: Dennis Jæ-ger, tlf. 49 14 74 55 / 40 44 47 19, fredensborg@dn.dk

FREDERIKSBERGwww.dn.dk/frederiksbergSort Sol over Vesterhavet. Fre-dag d. 7. oktober kl. 7 til søndag d. 9. oktober. Mødested: Sjælør St. Sort sol er betegnelsen for de store stæreflok-ke, der samles ved solnedgang for at gå til ro i sivskovene. Den nye National-park, sammen med nationalparken syd for grænsen, er nu den største mellem Sicilien og Nordkap med sine mere end 5.000 km2, og intet andet sted i verden findes der små uinddigede øer, som ved stormflod bliver oversvømmet, og hvor beboerne må lægge deres huse på selv-byggede høje, for at undgå drukning. Det landskab er målet for turen, og 2 aftener med chance for ”Sort Sol”. Vi bor på Badehotel ”Dagebüll ” 100 m. fra strandkanten, så tidevandets rytme kan betragtes. Pris: 2.950 kr. enkeltværelse / 2.850 kr. pr. person i dobbeltværel-se (inkl. hotel, overnatning, sejltur til va-

dehavsøen Hooge, entre til museet og biografen, alle måltider ex. drikke). Tur-guide: Thyge Enevoldsen og Viggo Wol-ters. Tilmelding og betaling: hurtigst mu-ligt til Viggo Wolthers, tlf. 38 19 14 56 / 25 78 23 13, wolthers@privat.dk. Beta-ling på giro 613 2480 eller netbank: 1551 6132480.

Ørnetur til Skåne. Lørdag d. 22. ok-tober kl. 8.30-17.30. Mødested: Sjælør Sta-tionsplads. Skånetur med ornitologen John Speich, som hidtil har kunnet vise os netop de steder, hvor konge- og havørnene hol-der til. Chancen for at se kron- og råvildt, samt vildsvin er til stede. Tilmelding: senest d. 15/9 til Viggo Wolthers, tlf. 38 19 14 56 / 25 78 23 13, wolthers@privat.dk

Årsmøde. Tirsdag d. 25. oktober kl. 19-21. Mødested: Gule Villa, Dirch Passers Allé 2, 2000 Frederiksberg. Årsmøde - I tilknytning til mødet vil der være et indlæg fra DN’s sekretariat om biodiversitet i by-områder - 2010 var FN’s biodiversitetsår, og hvad er der sket herefter? Info: Michael Vendelbo, tlf. 23 34 78 10, miv@dn.dk Skånetur. Lørdag d. 19. november kl. 9-17.30. Mødested: Sjælør St., hjemkomst samme sted. Vi besøger den smukke, fre-dede Fyledal, nu hvor hav- og kongeørnene nordfra er på plads omkring søerne. Hvis vejret tillader, også områderne omkring Krageholmsøen og Sövdesøen. Vi har mu-lighed for at opleve store flokke af gæs, rød glente og flere dyrearter. Dagen slut-ter med et besøg på Sjöbo Kaffestuga, som er med i prisen. Turleder: ornitolog John Speich, og der vil også falde nogle ord, om de tidligere danske slotte og herregårde un-dervejs. Pris: 400 kr. voksne / 300 kr. børn under 12 år. Husk madpakke samt fornuftig påklædning. Tilmelding: Viggo Wolthers, tlf. 38 19 14 56 / 25 78 23 13. Betaling: senest 1/10 på bankgiro 613 2480 eller Netbank: 1551 6132 480.

Demokrati, inDflyDelse og goDe resultater for naturenEftErårEt Er årsmødE-tid. HEr indkaldEr dn’s 95 lokalE afdElingEr til mødEr ovEr HElE landEt, Hvor du som mEdlEm kan HørE om allE dE spændEndE lokalE aktivitEtEr. i mangE tilfældE Er dEr også arrangErEt forEdrag EllEr turE i forbindElsE mEd årsmødEt

grøn dEmokratisk forEningÅrsmødet er din mulighed for at blive aktiv i DN og få indflydelse på Dan-marks største grønne organisation. DN er nemlig en demokratisk forening, hvor alle medlemmer kan stille op og blive valgt ind i den lokale afdelingsbestyrelse og få indflydelse lokalt og nationalt.

Hjælp naturEnDu behøver ikke at sidde i en bestyrelse for at hjælpe naturen. Der er mas-ser af opgaver, der skal løses. Nogle afdelinger har brug for en, der kan lave et nyhedsbrev. Andre steder er der brug for en vagthund, der vil tale naturens sag over for myndighederne, eller for en, der vil arbejde for bæ-redygtige løsninger i kommunen.

Mød op til årsmødet og hør, hvordan du kan være med. Se bagerst i bladet eller på www.dn.dk/aarsmoeder

49

ture | region hoveDstaDen

FREDERIKSSUNDwww.dn.dk/frederikssundÅrsmøde. Tirsdag d. 11. oktober kl. 19. Mødested og program: se hjemmesiden.

FURESØ www.dn.dk/furesoeÅrsmøde. Torsdag d. 27. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Hareskov Bibliotek, Salen, Poppel Allé 12, 3500 Værløse (5 min. fra Hareskov St.). Borgmester Ole Bondo Christensen kommer og fortæl-ler om Furesø Kommune som grøn kom-mune, hvorefter der er debat. Derefter generalforsamling efter gældende love med valg til bestyrelsen. Info: Alf Blume, tlf. 24 27 12 04, furesoe@dn.dk

GLADSAXEwww.dn.dk/gladsaxeSvampetur i Lille Hareskov. Lør-dag d. 29. oktober kl. 13-16. Mødested: Skovlyst, Skovlystvej 2, Værløse. Vi går en tur igennem Lille Hareskov for at se hvilke svampe, vi kan finde. Få tips om hvilke svampe, der er gode spise-svampe. Få dine fund analyseret, så du undgår en evt. kedelig oplevelse. Biolog Poul Evald Hansen guider os igennem turen. Medbring kurv, kniv og evt. en lil-le børste. Tilmelding: senest d. 28/10 på annette@hovedpuden.dk

Årsmøde. Tirsdag d. 22. november kl. 19-22. Mødested: Højgården, Bagsværd Hovedgade 274. Fra ca. kl. 20 natur-re-levant arrangement. Annonceres senere på www.dn.dk. Der serveres forfriskning.Kontakt: Kurt Loftkjær, 45889466,

GLOSTRUP www.dn.dk/glostrupKulturnatten. Lørdag d. 29. oktober kl. 11-14. Mødested: Hestetorvet, Glostrup Shoppingcenter. Kom og mød os i cente-ret og se udstillingen om fredede områ-der. Kom og få en snak med os om vores indsats samt om natur og miljø i Glostrup. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40 74 34 82, Carsten_pedersen@net.telenor.dk

Årsmøde og byøkologi. Torsdag d. 3. november kl. 19-21. Mødested: Glo-strup Gl. Præstegård, Hovedvejen 134, Glostrup. Årsmøde i hht. Vedtægterne. Efter årsmødet bliver temaet: Byøkologi i Glostrup, Muligheder og begrænsninger for at spare på energien og give mere plads til naturen. Der er fri adgang, og foreningen byder på en kop kaffe. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40 74 34 82, Carsten_Pedersen@net.telenor.dk

HALSNÆSwww.dn.dk/halsnaesSvampetur i Tisvilde Hegn. Søn-dag d. 2. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Stængehus. Kør mod ”P-stran-den” fra den store P-plads på Nyhusvej, - tag 1. vej til højre i rundkørslen i skoven og fortsæt til Stængehus. Der vil blandt andet blive talt om svampes positive og negative virkninger på skoven, samt de indsamlede svampes spiselighed eller giftighed. Med-bring: svampekurv, kniv, evt. svampebog. Turen ledes af Søren Fisker og Ingelise Kahl. Info: Søren Fisker, 47 74 94 72

1. søndag i advent – skovtur. Søn-dag d. 27. november kl. 10-12.Mødested: P-pladsen ved indgangen til Auderød Skov (Nordhusvej). Vi samler grønt og andre materialer i skoven til ad-ventskrans og juledekorationer. Der vil på turen blive fortalt om skoven netop nu. I samarbejde med Naturstyrelsen Nord-sjælland. Søren Fisker og O.A.K. Nielsen fra DN- Halsnæs. Kontakt: oak@privat.dk

HELSINGØRwww.dn.dk/helsingoerCykeltur gennem 3 fredede om-råder. Søndag d. 9. oktober kl. 10-15. Mø-dested: Snekkersten Station ved cykelfor-retningen. Cykeltur gennem Meulenborg skoven, Færgevejskilen, Rørtangkilen og Kelleriskilen. Medbring mad og drikke til midtvejspausen. Benyt lejligheden til at få mere at vide om de store fredninger i Hel-singørs omegn. Info: Bent Nielsen, tlf. 49 22 27 23, benthn@stofanet.dk Årsmøde. Søndag d. 13. november kl. 14-17. Mødested: P-pladsen ved Flyn-derupgård. Årsmøde, der kl. 14 indle-des med en rundvisning i den fredede Rørtangkile. Derefter kl. 15.30 årsmøde i Flynderupgårds Nellemannstue (over Folkestuen). Dagsorden med bl.a. for-mandens beretning og valg til bestyrel-sen. Info: Bent Nielsen, tlf. 49 22 27 23, benthn@stofanet.dk

HILLERØDwww.dn.dk/hilleroedÅrsmøde. Tirsdag d. 22. november. kl. 19.30-22. Mødested: Kedelhuset, Fre-densvej 12C. Efter årsmødet indlæg ved forfatter, biolog Flemming Rune kendt fra TV. Kontakt: Jens Kromose, 4821 0834, jfkromose@hotmail.com

HØRSHOLMwww.dn.dk/hoersholmÅrsmøde. Onsdag d. 16. november kl. 19.30-22. Mødested: Kammerrådensvej 15, store mødesal. Kl. 19.30: Offentligt foredrag: Hørsholm som klima- og naturkommune v/borgmester Morten Slotved. Kl.21: General-

forsamling, dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Peter Skat Nielsen, tlf. 45 86 62 31.

KØBENHAVNwww.dn.dk/kobenhavnÅrsmøde. Tirsdag d. 1. november kl. 18-21. Mødested: Masnedøgade 20, Kbh. Ø. Årsmødet, hvor du kan møde besty-relsen og høre om årets bedrifter, så som fredningen af Kløvermarken, Vest-kilen og mange andre spændende pro-jekter og arrangementer. Er du medlem, kan du også stille op til valg og blive aktivt bestyrelsesmedlem. Som aktivt bestyrel-sesmedlem kan du få indflydelse på na-tur og miljø i byen. Du kan også melde dig som løst medlem af bestyrelsen, hvis du har lyst til at bidrage til naturprojekter på mere løs basis. Der vil være lidt lækkert til maven og ganen. Info: Erik Jacobsen, tlf. 36 46 26 67, erikmjacobsen@get2net.dk

LYNGBY-TAARBÆKwww.dn.dk/lyngby-taarbaekÅrsmøde. Mandag d. 14. november kl. 19.30-22. Mødested: Lyngby Rådhus på Lyngby Torv i kantinen på 5. Sal. Borg-mester Søren P. Rasmussen vil indlede årsmødet med at fortælle om sine visio-ner for naturen i Lyngby-Taarbæk frem til 2020. Info: Hans Nielsen, tlf. 45 88 94 55, hans@nielsen.mail.dk

RØDOVREwww.dn.dk/roedovreKlimaudfordringerne - hvad gør vi? Få ideer ved besøg på Avedøre Spildevandscenter. Tirsdag d. 11. okto-ber kl. 18-20. Mødested: Spildevandscen-ter Avedøre, Kanalholmen 28, Hvidovre. Ved besøget på spildevandscentret får vi nye ideer til, hvad du og jeg kan gøre for bedre at håndtere fremtidens klimaud-fordringer, de større og større mængder regnvand. Vi ser ”regnhaven” drøfter ned-sivning, faskiner, udbygning af kloakkker mv. Læs mere på www.spildesvandscen-ter.dk. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13

Årsmøde Rødovre + foredrag om Det tabte land. Mandag d. 24. okto-

ber kl. 19-22. Mødested: Højnæsvej 63, 2610 Rødovre. Foredraget giver en stor-stilet og afslørende afdækning af kampen om den danske natur og dens dramatiske forarmelse gennem de seneste 250 år. I denne periode har landskabet ændret sig mere end i de samfulde 10.000 år, der gik forud. Læs mere på www.baeredyg-tighed.dk/. Tilmelding: senest d. 24/10 til Anne-Mette Ibsen, tlf. 50 56 51 83, amdi@email.dk

Besøg på Bispebjerg Krematori-um mv. Tirsdag d. 15. november kl. 10-12. Mødested: Frederiksborgvej 125, 2400 København NV. Oplev krematoriet på Bi-spebjerg Kirkegård, som er et af de ny-este og mest miljøvenlige. Københavns kirkegårdsrundviser vil fortælle og vise rundt. Derefter vil der være mulighed for at se Grundtvigskirken og evt. købe en kop kaffe i Cafe Bjergstuen. Info: Peder Pedersen, tlf. 36 70 05 40.

Juledekorations- og Hyggeaften på Rødovregaard. Tirsdag d. 22. november kl. 19-22. Mødested: Rødov-regaard, Kirkesvinget 1, (bag Rødovre Kirke, bus 15). Lav dine egne juledeko-rationer med Grethe Pedersen som in-struktør. Vi hygger med konfekt, juleka-ger, kaffe og the. Pris 30 kr. pr person. Ingen tilmelding. Kontakt: Jann Larsen, 36 41 06 13.

Juletur til Sønderby Kro. Lørdag d. 26. november kl. 10-17. 30. Mødested: Rødovre St. Deltag i vores berømte, tra-ditionsrige juletur med bus til en idyllisk landsbykro. I år går turen til Sønderby Kro i Hornsherred. Her får vi i hyggelige om-givelser serveret det store, lækre dan-ske julebord med alt, hvad dertil hører af lækkerier. Der er også sørget for julesan-ge på turen og julegaver. Som altid vil der være indlagt et besøg undervejs, og der vil være mulighed for at købe en juleblomst på hjemturen. Pris: 315 kr. p.p. (inkl. bus, guide og julebuffet). Tilmelding: Jann Lar-sen, tlf. 36 41 06 13. Opgiv navn, adresse, tlf. nummer, evt. mail, og antal

Tag familien og picnickurven med til Syd-havnstippen søndag den 2. oktober kl. 10-14, når partnerskabet ’Tippen Syder’ igen inviterer til høstpicnic. Sammen høster vi vilde æbler og havtorn, oplever hyrdehundene i arbejde og ser områdets græssende naturplejere - fårene - blive klippet. Ved mininaturskolen holder vi bagefter picnic, presser æblerne til most samt laver søde desserter med områdets bær og frugt over bål sammen med Nikolaos Strangas, des-sertkok på Strangas Cakeaway og Era Ora. Der vil også være smagsprøver og gode tips til de hjemmelavede dramme ved Dragør Drambryg-ger Laug. Supplér picnicen med lidt godt fra dit eget køkken og medbring selv service samt saks (til at klippe havtorn med). Gratis arran-

gement som ikke kræver tilmelding - man mø-der bare op. Gennemføres også i regn.

Se programmet på www.sydhavnstippen.dk Mødested: Karens Minde Kulturhus, Wagners-vej 19.Bil: Gode parkeringsmuligheder.Tog: Tag toget til Sjælør st. og gå 10 min.Bus: 10 eller 3A.Arrangør: Partnerskabet Tippen Syder

høstpicnic på syDhavnstippen

50 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

REGION SJÆLLANDGULDBORGSUND

www.dn.dk/guldborgsundMandagsgåture. Mandage kl. 10-12.30. Mødested: se nedenfor. Vi går en tur på 6-8 km, og oplever naturen på alle årsti-der. Få lidt god motion, samt hyggeligt so-cialt samvær. Husk travesko, tøj efter vej-ret, kaffe/the m.v. Se mere på www.brick-site.com/lykke-faa-ud-at-gaa. Info: Arne Boesen, tlf. 54 86 41 11 / 40 52 61 44. 3/10: Frostrup Skov nord for Kettinge, Frostrupvej - hjørnet i skoven!10/10: Gedser Odde, Parkering ved Ged-ser Odde.17/10: Keldskov syd for V. Ulslev, Skytte-huset på Keldskovvej.24/10: Ny Kristineberg nord for Nykøbing, Hjørnet efter Ny Kristineberg.31/10: Idalund, øst for Sakskøbing, Idalund avlsgård.7/11: Maltrup Skov, bag Sakskøbing, ned ad vejen ved Mertz, Stenstrupvej.14/11: Roden Skov øst for Nysted, Skov-riddergården for enden af Skovstræde.21/11: Oustrup Skov ved Tingsted, Ting-sted Kirke.28/11: Bangs Have I Maribo, P-plads ved restaurant “Bangs Have”.5/12: Hesnæs Havn, havnen I Hesnæs.

HOLBÆKwww.dn.dk/holbaekÅrsmøde. Tirsdag d. 8. november kl. 19-22. Mødested: Vandrerhjemmet, Ahl-gade 1. Holbæk afdeling holder årsmøde i Vandrerhjemmets store kursuslokale. Vi arrangerer et aktuelt indlæg med ad-gang for alle. Herefter afholdes det for-melle årsmøde. Se mere på dn.dk/holba-ek. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk

KALUNDBORGwww.dn.dk/kalundborgSvampetur. Søndag d. 2. oktober kl. 13-15.30. Mødested: Bjergsted for-samlingshus. Tag med på jagt efter de gode spisesvampe. Biolog Peter Janne-rup, som selv er en habil svampejæger, vil guide os igennem mangfoldigheden af skovens svampe. Husk kurv, evt. svampe-bog og godt fodtøj. Samkørsel fra møde-stedet til lokaliteten. Info: Carsten Clau-sen, tlf. 59 50 00 11, c.clausen@ofir.dk

Ulstrup mølle – natur- og kul-turtur. Søndag d. 30. oktober kl. 13-15.30. Mødested: Røsnæsvej 365, Kalund-borg. Besøg på Ulstrup Mølle, hvor vi vil få et indblik i møllens drift og historie fortalt af møllersvenden. Ulstrup Mølle står på en bakke med udsigt over det flotte land-skab på Røsnæs. Derefter gåtur langs stranden, hvor vi kigger efter spændende sager. Tilmelding: senest d. 23/10 til Lene Jørgensen, tlf. 59 29 39 96, lene.joergen-sen@adr.dk

Årsmøde på Reersø. Søndag d. 20. november kl. 13-16.30. Mødested: Reersø Kro, Strandvejen, 4281 Gørlev. Årsmøde 2011. Guidet gåtur i den gamle bydel på Reersø v/Jon Mortensen, årsmøde iht. vedtægter. Borgmester Martin Damm vil tale over et aktuelt emne. Kaffe og kage. Har Du lyst til at være aktiv, så hører vi

meget gerne fra dig. Info: Susanne Lade-foged, tlf. 58 86 07 75, kalundborg@dn.dk

Juletur på Vesterlyng. Søndag d. 4. december kl. 13-16. Mødested: Lama-hus, Højstedvej 5, Eskebjerg. Juletur for hele familien på Vesterlyng. Tjek vores hjemmeside for yderligere info. Kontakt: Carsten Clausen, 59500011, c.clausen@ofir.dk

KØGEwww.dn.dk/koegeÅrsmøde. Tirsdag d. 8. november kl. 19-21.30. Mødested: Det Grønne Hus, Ve-stergade 3C, 4600 Køge. Årsberetning og valg af bestyrelse. I anledning af DN’s køb af Allindelille Fredskov indleder vi med et orkidéforedrag af Niels Faurholdt, der vil lægge hovedvægt på den smukke Flue-blomst. Forvaltning og pleje af skoven vil også blive diskuteret. Info: Henrik Peter-sen, formand, tlf. 56 65 68 75, heller.pe-tersen@webspeed.dk

LEJREwww.dn.dk/lejreSucces-Svampetur. Søndag d. 2. oktober kl. 14-16. Mødested: P-Pladsen v for Aun-strup Modtagecenter. Guidet tur med Ul-rik Søcthing og Hans Jessen. Info: Erling Svendsen, tlf. 46 40 80 27, erlingsvend-sen@post.tele.dk

LOLLANDwww.dn.dk/lollandÅrsmøde Maribo/Holeby LK. Ons-dag d. 12. oktober kl. 19-19.30. Mødested: Kajakklubben, Refshalevej 52, 4939. Dags-orden i henhold til vedtægterne. Resten af arrangementet holdes sammen med DN Lolland. Info: Carsten Drejer, tlf. 54 78 24 72, lolland@dn.dk

Årsmøde i DN Lolland. Onsdag d. 12. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Kajak-klubben, Refshalevej 52, 4939. Bestyrelsen opfordrer alle interesserede til at møde frem og deltage i debatten. Kom med ris og ros til afdelingsbestyrelsen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Eventuel oplægshol-der oplyses senere. Info: Ole Westerholt Jørgensen, tlf. 54 60 26 13, lolland@dn.dk

ODSHERREDwww.dn.dk/odsherredÅrsmøde: Børn og unge - ople-velser i naturen. Torsdag d. 27. ok-tober kl. 19-21. Mødested: Højby Skole, Lyngvej 3, 4573 Højby. DN Odsherreds årsmøde tager udgangspunkt i vores sko-leprojekt, hvor nøgleord har været børn, naturoplevelser og samarbejde. Oplæg ved repræsentant for hhv. Højby Skole og De Gule Spejdere. Herefter ordinært års-møde. Info: Svend-Aage Petersen, tlf. 38 60 61 00, sabi@dlgmail.dk

ROSKILDEwww.dn.dk/roskildeSvampejagt, æblerov og fælles-mad. Søndag d. 2. oktober kl. 10-15.30. Mødested: P-pladsen ved Låddenhøj 45, Roskilde Vest. Svampejagt, æblerov og fællesmad. Spadseretur på ca. 8 km i samarbejde med bl.a. Dansk Vandrelaug. Overskuddet går til specialarbejderkur-

ser til unge i Uganda. Vi går gennem Mar-grethehåb til Skjoldungestien, Boserup Skov og Sct. Hans og samler svampe, bær, frugter og spiselige planter. I bofæl-lesskabet Kæphøj laver vi mad i fælles-køkkenet (en del er indkøbt i forvejen). Med på turen og i madlavningen er Bjørn Petersen, naturvejleder, DN, samt kok og smagsdanner Claus Angelo Brandt. Pris: 100 kr. Tilmelding: senest d. 30/9 til Karen Ingrid Schultz, tlf. 26 39 34 31.

Årsmøde: 100 år og stadig ak-tiv. Onsdag d. 26. oktober kl. 19-22. Mø-dested: Cafe Berk på Trekroner Torv ved Trekroner Station. På årsmødet fejrer vi, at DN har været på naturens side siden 1911. Mød foreningens direktør René la Cour Sell, der fortæller om foreningens historie og nutidige rolle, hør om lokale aktiviteter og vær med til at tegne frem-tiden i DN-Roskilde.Info: Susanne Balslev Nielsen, DN-Roskil-de, tlf. 24 21 01 20, sbalslev@youmail.dk

Tur til Bolund. Torsdag d. 3. novem-ber kl. 13.30-15.30. Mødested: Oplyses ved tilmelding. Bolund halvøen lige nord for Risø er geologisk meget interessant – både den flade bakke ude i fjorden med brinker, så man kan se jordlagene, og det drag, der efter Istiden er dannet mellem vore dages Frederiksborgvej og bakken. Info: dnrostil@gmail.com. Tilmelding: se hjemmesiden.

Foredrag om restaurering af forurenede søer. Onsdag d. 9. no-vember kl. 19-21. Mødested: Roskilde Bibliotek. Foredrag om stofomsætninger i ferskvandssøer af professor Henning Jensen, SDU. Foredraget vil særligt be-skæftige sig med de praktiske erfaringer omkring sø-restaurering, hvilke mulighe-der er der, og hvad er fordele og ulemper ved metoderne. Info: Bjarne Jensen, jen-senab@mail.dk

SLAGELSEwww.dn.dk/slagelseÅrsmøde. Tirsdag d. 8. november kl. 19-22. Mødested: Slagelse. Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden. Info: Kaj Nielsen, tlf. 41 66 07 48, k.erdmann@stofanet.dk

SOLRØDwww.dn.dk/solroedÅrsmøde. Tirsdag d. 8. november kl. 19-21. Mødested: Solrød Aktivitetscenter. Årsmøde i Aktivitetscenteret, mødelokale 2+3. Solrød Center. Info: Jens Garde, tlf. 56 13 13 54, jensgarde@webspeed.dk

SORØwww.dn.dk/soroeLivet i Broby Vester skov igen-nem en menneskealder. Onsdag d. 12. oktober kl. 19.30. Mødested: Kongs-gården, Strandvejen 11, Sorø. Søren Gu-stavsen har i samarbejde med Børge Mortensen lavet en film om livet i skoven gennem en menneskealder. Det er gratis, men kaffe/the og kage kan købes. Arran-geres i samarbejde med Kongsgården. Årsmøde. Onsdag d. 26. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Salen i Kultur- og Fri-

tidshuset på Frederiksvej i Sorø. Mødet indledes med oplæg og debat. Se omta-len i Sorø Avis i oktober. Dagsorden ifølge vedtægter. Info: Eva Nielsen, tlf. 57 83 36 58, parnasvej36@gmail.com

STEVNSwww.dn.dk/stevnsÅrsmøde og foredrag om Mar-svin. Tirsdag d. 8. november kl. 19-22. Mødested: Erikstrupskolen, Kronhøjvej 4, 4660 Store Heddinge. Foredrag om mar-svin i Østersøen af en biolog fra SAMBAH - derefter årsmøde. Læs mere på dn.dk/stevns. Info: Inge Ambus, tlf. 56 26 73 32, inge.ambus@fasttvnet.dk

VORDINGBORGwww.dn.dk/vordingborgÅrsmøde. Søndag d. 2. oktober kl. 14-16.30. Mødested: Viemose Forsamlings-hus, Viemosegade 7, 4771 Kalvehave. Vi starter med et foredrag om ”Naturbe-skyttelse i ind- og udland” med tilbehø-rende billeder af biolog og formand Mar-tin Vestergaard. Selve årsmødet starter kl. 15 med beretning og valg til bestyrel-sen. Info: Ivan Ingemansen, tlf. 51 34 99 14, ivan@ingemansen.dk

østerilD klitplantage: oplev skovens Dybe, stille ro inDen vi mister DenSøndag den 23. oktober kl. 10-12. Mødested: den dobbelte rasteplads på Gl. Ålborgvej (hovedvej 569) i Østerild Klitplantage. Vi-cepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, Poul Hald-Mortensen, le-der os gennem den skov, der stadig står, og fortæl-ler om mangfoldigheden af liv i skoven. Vi snakker om placeringen af de syv megamøller og de mindst 9 høje stålmaster med over 100 tynde stålbardu-ner, der skal stå i en 2,5 kvadratkilometer rydning i skoven. Turen er ca. 5 km. Tilmelding venligst til medlemsservice@dn.dk eller tlf. 3917 4040, sidste frist onsdag den 19. okto-ber 2011.

51

REGION NORDJYLLAND FREDERIKSHAVN

www.dn.dk/frederikshavnÅrsmøde. Torsdag d. 10. november kl. 19-21. Mødested: Maskinhallen, Skolegade 8, 9900 Frederikshavn. Nærmere beskri-velse følger senere. Info: Eigil Olesen, tlf. 29 11 86 98, torpolesen@gmail.com

HJØRRINGwww.dn.dk/hjoerringÅrsmøde. Onsdag d. 2. november kl. 19-22. Mødested: Salen, Skolegade 4, Hjørring. Dagsorden iflg. vedtægterne. Nærmere program følger. Info: formand Jørgen Jørgensen, tlf. 98 92 42 43, hjoerring@dn.dk

JAMMERBUGTwww.dn.dk/jammerbugtMorgentur med havfugletræk. Lørdag d. 1. oktober kl. 8-11. Mødested: P-pladsen v/Ellidsbøl Strand. I tilfælde af dårligt vejr til havfugleobservationer, går vi en tur i klitterne og V. Thorup Plan-tage, hvor vi bl.a. ser efter småfugle. Læs mere på hjemmesiden. Info: Christi-an Larsen, tlf. 98 26 86 63 / 28 76 42 79, christianlarsen@bierstedaf.dk

MORSØwww.dn.dk/morsoeÅrsmøde. Lørdag d. 12. november kl. 14-16. Mødested: Skarregård, Feggesund-vej 53, Sejerslev, 7900 Nykøbing. Gammel slægtsgård, nu ejet af Morsø Kommune og en del af Morslands Historiske Muse-um. Info: Doris Schouboe, tlf. 23 49 26 28, dschouboe@mail.tele.dk

REBILDwww.dn.dk/RebildÅrsmøde. Onsdag d. 23. november kl. 19-22. Mødested: Kulturstationen, Skør-ping. Detaljer om arrangementet annon-ceres i lokalaviserne. Kontakt: Anette Bruun Hansen, 26375266, rebild@dn.dk

THY www.dn.dk/thyÅrsmøde i Nordthy LK. Torsdag d. 27. oktober kl. 19-22. Mødested: Plantagehu-set, Plantagevej 18, 7700 Thisted. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter årsmødet er der et arrangement, som annonceres senere. Info: Poul Sivertsen, tlf. 97 92 69 10, thy@dn.dk

Årsmøde i Sydthy LK. Onsdag d. 2. november kl. 19.30-22. Møde-sted: Restaurant ”Købmandsgaarden”, Doverodde. Ved mødet vil der være en debat om, hvorledes Sydthy kan blive repræsenteret, når Sydthy og Nordthy fra 2012 efter forretningsudvalgets øn-ske skal lægges sammen til een afdeling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Poul Alstrup, tlf. 97 95 90 27, thy@dn.dk

AALBORGwww.dn.dk/aalborgFugletur til Store Vildmose. Lør-dag d. 12. november kl. 13-17. Mødested Vodskov Kirkes p. plads. Vi kører i privat-biler ud i Store Vildmose og ser på fugle. I november passerer der masser af pibe/sangsvaner samt flere forskellige gæs om-rådet. Store Vildmose kan rumme Nordjyl-

lands største forekomster af kortnæbbe-de gæs i det sene efterår og i vintermå-nederne. Alt efter hvor god vandstanden er ved Ry å, er der gode chancer for an-defugle og rovfugle i området. Husk kaffe. Info: Svend Erik Mikkelsen, tlf. 61607361.

REGION MIDTJYLLANDFAVRSKOV

www.dn.dk/favrskovSvampetur i Hinnerup. Lørdag d. 15. oktober kl. 10-12. Mødested: Hinnerup Bibliotek og Kulturhus. Den traditionelle Svampetur i Hinnerup. Guide: Biolog Lea Marie Svendsen fra Sønderborg - der sorterer de giftige fra! Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njs@io.dk Svampetur i Hadsten. Lørdag d. 15. oktober kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Vester Skovvej/Klammose Huse, 8370 Hadsten. Guide: Biolog Lea Marie Svendsen fra Sønderborg - der sorterer de giftige fra! Læs mere på hjemmesiden. Info: Niels Jør-gen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njs@io.dk Svampetur i Hammel. Søndag d. 16. oktober kl. 10-12. Mødested: P-plad-sen ved Naturbørnehaven Klintholm, Vadstedvej 110, Hammel (samme indkør-sel som Midtjysk Rideklub). Guide: Bio-log Lea Marie Svendsen fra Sønderborg - der sorterer de giftige fra! Læs mere på

hjemmesiden. Info: Niels Jørgen Søren-sen, tlf. 86 98 78 94, njs@io.dk

HEDENSTEDwww.dn.dk/hedenstedÅrsmøde. Tirsdag d. 22. november kl. 19.30-22. Mødested: Bondes Spisegård, Løsning. Spændende indlæg før eller ef-ter årsmødet, mere om det på Heden-steds hjemmeside. Kontakt: Martin Fritz-ner, 75673249, fritzner@mail.tele.dk

HERNINGwww.dn.dk/herningÅrsmøde. Tirsdag d. 25. oktober kl. 19-22. Mødested: Kulturellen, Nørregade 7, 7400 Herning. Debatoplæg for Herning kommunes naturpolitik. Ved Erik Skib-sted. Derefter årsmøde. Info: Leo Lisby, tlf. 97 13 63 73, langfrom@mail.dk

HOLSTEBROwww. dn.dk/holstebroÅrsmøde. ”Krydderurter - pift til haven og maven”. Mandag d. 31. oktober kl. 19-22. Mødested: Aktivitetscen-tret, Danmarksgade, 7500 Holstebro (loft-rummet). Spændende lysbilledforedrag ved haveskribent Anders Bech, Holstebro. Om hvordan man dyrker, finder og anven-der urterne. Se også vores hjemmeside. Vi ser meget frem til at møde nogle af af-delingens 1.300 medlemmer. Der bydes på

øl/vand, kaffe og kage. Info: Ole Primdahl, tlf. 97 44 24 19, primdahl@vip.cybercity.dk Fotoudstilling: Fredede områder. 1. november-30. november. Mødested: Hol-stebro Bibliotek. I løbet af november måned udstiller DN nogle flotte billeder af fredede områder i anledning af 100 års jubilæet. Se nærmere tidspunkt i Holstebro Onsdag i uge 43 eller på hjemmesiden. (Der kommer en større udstilling i 2012). Info: Ole Primdahl, tlf. 97 44 24 19, primdahl@vip.cybercity.dk

HORSENS www.dn.dk/horsensFremtidens landbrugsuddannel-se/landbrug og Årsmøde. Torsdag d. 13. oktober kl. 17-21. Mødested: Byg-holm Landbrugsskole, Hattingvej 49, 8700 Horsens. Rundvisning på Bygholm land-brugsskole. Orientering om hvordan land-mænds uddannelse bliver i fremtiden. Af-sluttende med debat. Kl. 19 er der spisning. Pris for ikke-medlemmer kr. 110 kr. (gratis for medlemmer), herefter årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne. Læs mere på hjemmesiden. Info: Henrik Nordstrøm, tlf. 76 69 82 00, teamholmedal@mail.dk

LEMVIGwww.dn.dk/lemvigÅrsmøde. Tirsdag d. 22. november kl. 19-22.25. Mødested: Noatun, Industrivej

ture | region norDjyllanD

Efter en tre år lang sag med afsæt i Danmarks største fredede landområde, Lille Vildmose i Himmerland, har Retten i Aalborg vægtet hen-synet til naturen og underkendt godsejeren og industrilandmanden Arne Thomsen, Kongsted-lund Gods Aps. Han skal nu betale 435.806,44 kroner til Aalborg Kommune og de samlede sagsomkostninger på godt 160.000 kroner.

Forhistorien er, at godsejeren i foråret 2008 handlede stik imod fredningen af Lille Vildmo-se ved at jordbehandle, gødske og tilså et areal, som han havde fået en millionerstatning for at lade stå urørt med henblik på naturgenopret-ning til højmose.

Ulovlighederne, der fandt sted klos op ad Tofte Mose, som er den bedst bevarede højmose i det nordvesteuropæiske lavland og en af ver-dens mest truede naturtyper, blev konstateret af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Aalborg.

Sagen blev straks anmeldt til naturmyndighe-den Aalborg Kommune, som den efterfølgende tid kom ud for obstruktioner og chikanerier i området, da godsejeren trods klare påbud næg-tede at fjerne den ulovlige kunstgødning og slette sporene efter de afgrøder, der var sået stik imod fredningen.

Det endte med, at kommunen måtte hyre en entreprenør til at udføre det nødvendige arbej-de og derpå sende en regning til den usamar-bejdsvillige godsejer, der kvitterede ved at rejse en retssag mod Aalborg Kommune og Natur- og Miljøklagenævnet, der bakkede kommunens håndtering af sagen op.

Sagen er nu foreløbigt slut med afgørelsen fra Retten i Aalborg, der slår fast, at naturens instanser har haft loven på deres side i hele for-løbet.

”Det er grotesk, at en godsejer kan hyre en advokat til at mudre en klar sag til, som det er sket i Lille Vildmose-fredningen. Fra sagens begyndelse i maj 2008 har det været soleklart for alle naturkyndige, at godsejeren handlede ulovligt. Det har været lige så klart, at Aalborg Kommune som naturmyndighed har handlet lige efter bogen, ligesom Natur- og Miljøkla-genævnet har bakket kommunen op, som det skal,” siger Søren Chr. Jensen, formand for DN i Aalborg.

Arne Thomsen, Kongstedlund Gods Aps, har anket afgørelsen fra Retten i Aalborg til Vestre Landsret.

Dyrt at tryne en freDninglille vilDmose

52 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

53. Offentligt debatmøde om naturen i Lemvig og den biologiske mangfoldighed. Paneldeltagere med lokalkendskab. Der-efter årsmøde. Kontakt: Jens Johan Bro-gaard, 97820489, br@lemvig-gym.dk

NORDDJURSwww.dn.dk/norddjursÅrsmøde. Onsdag d. 9. november kl. 19.30-22. Mødested: Pavillonen, Kærvej Grenaa. Info: Lars Sloth, tlf. 86 32 58 94, norddjurs@dn.dk

RANDERSwww.dn.dk/randersÅrsmøde. Lørdag d. 5. november kl. 14-16.30. Mødested: Randers Golf Klub Himmelbovej, 8920 Randers NV. Vi går først en tur på golfbanen og hører om, hvordan man passer og plejer banen. Selve årsmødet starter kl. 15.00. Dags-orden ifølge vedtægterne. Info: Hans Skytte, tlf. 86 46 61 21, hansskytte@sol.dk

SKANDERBORGwww.dn.dk/skanderborg Svampetur i Kolskoven. Lørdag d. 1. oktober kl. 13-15.30. Mødested: P-plads v. Kollens Mølle. Hovedvægten er på spiselige, letgenkendelige svampe. Medbring gerne kurv og kniv. Turen, der varer ca. 3 timer, slutter med en svampeudstilling, hvor de fundne svampe gennemgås. Husk kaffe og påklædning efter vejret. Info: Hans Gravs-holt, tlf. 86 95 41 55 hagra@gefiberpost.dk

SKIVE www.dn.dk/skive-sallingÅrsmøde. Onsdag d. 23. november kl. 19.30-22. Mødested: Ny Skivehus, Odsgaardvej 15A, Skive. DN’s land-brugsfaglige medarbejder Thyge Ny-gaard kommer med et oplæg til debat om landbrug. Alle er velkomne. Deref-ter afholdes årsmøde for medlemmer. Kontakt: Anni Oppelstrup, 2893 1072, a.e.oppel@vip.cybercity.dk

STRUERwww.dn.dk/struerSvampetur og årsmøde. Søndag d. 2. oktober kl. 13.30-17. Mødested: Na-turskolen Kjærgårds Mølle. DN-Struer inviterer til en svampetur i Klosterhe-den Plantage i forbindelse med årsmø-det i afdelingen. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius@gmail.com

VIBORGwww.dn.dk/viborgÅrsmøde. Onsdag d. 26. oktober kl. 19-22. Mødested: Gudenåvej 22a, Bjerring-bro. Info: Vagn Dissing, tlf. 86 67 50 25, Viborg@dn.dk

ÅRHUSwww.dn.dk/aarhusSkal grise være selvlysende? Onsdag d. 12. oktober kl. 19. Mødested: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skal gri-se være selvlysende? Hør Preben Bach og Klaus Sall tale for og imod GMO. En-tre: 40,- Medlemmer: 30,- Tilmelding: se-nest d. 5/10 til Anna Eklöf, tlf. 86 27 70 88, anna.ekloef@gmail.com

REGION SYDDANMARKASSENS

www.dn.dk/assensÅrsmøde. Onsdag d. 16. november kl. 19-22. Mødested: Hjemstavnsgården i Gummerup. Årsmøde med foredrag af museumsinspektør, cand.phil. Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer: Bronze-alderfyrster med internationalt netværk – nye fund fra Sydvestfyn. Info: Johannes Jacobsen, tlf. 64 47 14 86, johannesjacob-sen@webspeed.dk

ESBJERGwww.dn-esbjerg.dkSort sol. Fredag d. 7. oktober kl. 18-21.30. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Hen-rik Præstholm, tlf. 82 43 06 55. Sort sol. Lørdag d. 8. oktober kl. 18-21.30. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Hen-rik Præstholm, tlf. 82 43 06 55. Sort sol. Fredag d. 14. oktober kl. 17.45-21. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Bodil Krenzen, tlf. 75 46 10 35. Sort sol. Lørdag d. 15. oktober kl. 17.45-21. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Bodil Krenzen, tlf. 75 46 10 35. Sort sol. Søndag d. 16. oktober kl. 17.45-21. Mødested: P-plads ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Bodil Krenzen, tlf. 75 46 10 35.

FANØ www.dn.dk/fanoeÅrsmøde. Tirsdag d. 1. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Nordby skole. Kom til årsmøde og drøft DN’s arbejde på Fanø og i Nationalpark Vadehavet. Info: Britt Schak Hansen, tlf. 75 16 27 61, dn@fanoe.dk

FREDERICIAwww.dn.dk/fredericiaÅrsmøde. Onsdag d. 9. november kl. 19-21.30. Mødested: Restaurant Oven Vande. Årsmøde. Nærmere informa-tion følger og kan ses på www.dn.dk/fredericia. Info: Karsten Enggaard, tlf. 75 94 31 66, fredericia@dn.dk.

FAABORG-MIDTFYNwww.dn.dk/faaborg-midtfynÅrsmøde. Torsdag d. 27. oktober kl. 19-22. Mødested: Ringe Bibliotek. Nær-mere omtale af årsmødet i dagspressen. Dagsorden i følge vedtægterne. Info: Bir-git Bjerring, tlf. 32 15 11 45 / 23 86 87 72, birgitbjerring@yahoo.dk

KERTEMINDEwww.dn.dk/kertemindeDet tabte land/ ved Kjeld Han-sen. Tirsdag d. 25. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Ullerslev Kultur- og Idrætscen-ter, Skolevej 2, 5540 Ullerslev. Foredrag med forfatter & journalist Kjeld Hansen. ”Det tabte land” Arrangeres i samarbejde med DN-Nyborg. Info: Tonny Jack Nielsen, tlf. 65 95 16 81, kerteminde@dn.dk

KOLDINGwww.dn.dk/koldingÅrsmøde. Tirsdag d. 8. november kl. 19-21.30. Mødested: KUC, Ågade 27, 6000 Kolding. Årsmøde i DN-Kolding. Dagsor-den ifølge vedtægterne. Info: Uffe Paaske, tlf. 22 82 44 89, paaske@paradis.dk

NORDFYNwww.dn.dk/nordfynÅrsmøde. Tirsdag d. 8. november kl. 19.30-22. Mødested: Bogense Hotel. Mød op til årsmødet, og hør, hvad der er sket i afdelingen i det forløbne år. Efter års-mødet vil DN’s præsident Ella Maria Bis-schop-Larsen holde foredrag: Kampen om arealerne, herunder om retten til na-turen. Info: Kurt G. Holm, tlf. 65 96 48 11, kurtgholm@gmail.com

NYBORGwww.dn.dk/nyborgDet Tabte Land: Foredrag med forfatter og journalist Kjeld Hansen. Tirsdag d. 25. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Ullerslev Kultur- og Idrætscenter, Skolevej 2, 5540 Ullerslev. Foredraget giver en storstilet og afsløren-de afdækning af kampen om den danske na-tur og dens dramatiske forarmelse gennem de seneste 250 år. Kaffe og kage kan købes på stedet. Arrangeres i samarbejde med DN Kerteminde. Info: Charlotte Mcainsh, tlf. 51 90 05 87, mcainsh@privat.dk

Årsmøde. Tirsdag d. 8. november kl. 19-22. Mødested: Ullerslev kulturhus, Sko-levej 2, Ullerslev. Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 1 uge før mødet. Sendes til nyborg@dn.dk eller As-sensvej 14, 5853 Ørbæk. Efter mødet er der lysbilledforedrag om ugler, falke og padder på Østfyn - hvad kan den enkel-te forbedre i sin have. Info: Pia Ellegaard Jørgensen, tlf. 25 37 30 42, nyborg@dn.dk

ODENSEwww.dn.dk/odenseFra urskov til ager - fotofore-drag. Tirsdag d. 22. november kl. 19-21.10. Mødested: Historiens Hus, Klo-sterbakken 2, Odense.Fra urskov til ager – et glimt af planter-nes Danmarkshistorie v. økolog og fo-tograf Jørgen Mathiasen. Hør om de smukke planter i landskabet, fra urti-dens vilde natur over oldtidens korn-marker med enkorn, spelt og dværg-hvede til nyere tid. Kontakt: Jørgen Ma-thiasen, 65 96 44 84.

SVENDBORGwww.dn.dk/svendborgÅrsmøde. Tirsdag d. 15. november kl. 19-22. Mødested: Multihuset, Gl. Skårupvej 3, Boldklubben Stjernens lokaler. DN’s frednin-ger gennem 100 år v/ Ella Maria Bisschop-Larsen. Valg af ny bestyrelse samt let anret-ning af øko-oste. Info: Christina Åkerman, tlf. 62 20 56 21, christina.akerman@mail.dk

SØNDERBORGwww.dn.dk/soenderborgÅrsmøde. Mandag d. 14. november kl. 19-22. Mødested: Sønderborghus. Der afholdes årsmøde på Sønderborghus,

hvor DN er vært ved en kop kaffe. Se de lokale aviser og vores hjemmeside for nærmere detaljer. Info: Finn Lindhart, tlf. 74 43 32 03, finn@lindhart.com

TØNDERwww.dn.dk/toenderÅrsmøde. Mandag d. 24. oktober kl. 19-22. Mødested: Oplyses senere. Info: Søren Eller, tlf. 74 72 36 50, toender@dn.dk

VARDEwww.dn.dk/vardeÅrsmøde: ”Vi skaber selv frem-tidens natur”. Onsdag d. 9. november kl. 19-22. Mødested: Annonceres senere på dn.dk og i ugeaviserne. Årsmødet indle-des med foredraget ”Vi skaber selv frem-tidens natur” ved forfatter Kjeld Hansen. Herefter årsmøde ifølge vedtægterne. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk

VEJENwww.dn.dk/vejenÅrsmøde. Torsdag d. 3. november kl. 19.30-22. Mødested: Foreningshu-set, Byagervej 1, 6650 Brørup. Kom og hør spændende historier om Balders-bæk og manden Holger Petersen, der stod bag de mange Københavnerplan-tager på egnen. Det er historiker Hol-ger Grumme, som fortæller og viser bil-leder. Efter oplægget er der årsmøde efter foreningens vedtægter. Info: Mo-gens Kjær Poulsen, tlf. 75 39 62 75, jette.lange.poulsen@gmail.com

VEJLEwww.dn.dk/vejleFamiliesvampetur i Munke-bjerg Skov. Lørdag d. 1. oktober kl. 14-16. Mødested: Den første P-plads ved Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125. Turen starter med en kort introduktion til svampe, hvor vi kigger på de vigtigste grupper af spisesvampe og giftige svam-pe. Medbring kurv og kniv. Turleder: Lars Kromann-Larsen. Arrangør: Vejle-Børkop lokalkomite. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail.com Årsmøde i Jelling-Grejs lokalko-mite. Onsdag d. 2. november kl. 19.30-22. Mødested: Bredagerskolen i Jelling. Dagsorden iflg. vedtægterne. Foredrag annonceres på www.dn.dk/jelling og i Jel-ling Lokalavis. Info: Westy Esbensen, tlf. 75 87 17 99, westy@jellingnet.dk

Årsmøde i Egtved-Give lokalko-mite. Mandag d. 28. november kl. 19-22. Mødested: Vingsted Historiske Værk-sted, Vingstedvej 58, Bredsten. Kontakt: Anne Birgitte Levisen, 75 86 58 69, vejle@dn.dk

AABENRAA www.dn.dk/aabenraaÅrsmøde. Onsdag d. 9. november kl. 19.30-22. Mødested: Nygadehuset, Nyga-de, Aabenraa. DN Aabenraa afholder års-møde. Der annonceres inden mødet om foredragsholder om Aabenraas natur. Info: Per Kleis Bønnelycke, tlf. 74 67 67 67, kleis@mail.dk

53

arrangementer på skovsgaarD 2011Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 62572666 og e-mail mkp@dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland. Læs mere om Skovsgaard på www.skovsgaardgods.dk og www.danmarksnaturfond.dk

Deltagelse i ture og arrangementer er gratis, når der er betalt entré til Skovsgaard: Voksne 60 kr., børn og unge under 18 år samt med-lemmer af Danmarks Naturfredningsforening har gratis entré.

Alle dage fra 1. maj til 23. oktober 2011.Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 9 forslag til aktiviteter:

• Vandhulletsvanvittigevæsner-Påopdagelseivandhullerne• Skattefrafortiden-GPS-jagt• Fåfodpåsporet-Lavgipsaftryk• Fangfuglefløjt-Optagfuglestemmer• Korntilkage-Kværnenpandekage• Degodeogdeonde-Markensnytte-ogskadedyr• Godterfragrøftekanten-Vildefrikadeller• Heksetricks-Tryghedogtrivsel• Krible-krable-kravlikrattet

Rigtig god tur - I er på egen hånd og bestemmer selv tempoet!Læsmerepåwww.kys-froen.com

kys frøen og kom tættere på naturen

Mandag d. 17. oktober til fredag d. 21. oktoberÅBENT NATURVÆRKSTEDSkovsgaards naturværksted er åbent alle hverdage i efterårsferieugen fra kl. 10 til kl. 16. Ud over aktiviteterne i Kys Frøen, er der følgende særlige ferieaktiviteter på pro-grammet:

• Koglefolk og bladfeer – Lav fantasidyr af naturens materialer.

• Korn til brød – Kværn korn til mel og bag dit eget brød

• Uld til bold – Lav din egen bold af kartet fåreuld

• Hjem til havens fugle – Lav fuglekasser

Onsdag den 19. oktober kl. 16-21SKOVGAARDNATTENAktiviteter for hele familien: Snit roelygter, lav stoftryk med kartofler, lav fantasidyr af naturens materialer, lyt til flagermus, tag med på rundvisning i Skovsgaards mørke gemakker og meget andet. Naturværkstedet er åbent for aktiviteter fra kl. 10.

arrangementer i skolernes efterårsferie

Natur og kunst er sovs for san-serne – og endnu kan det nås at opleve eftersommerens kunstudstilling på Skovsga-ard, hvor kunstnerne Alfio Bo-nanno og Henriette Lorentz fylder de gamle højloftede sale med malerier og installationer.Store dele af udstillingen, der har titlen ”Fang Katten”, er in-spireret af Skovsgaards natur og historie – og selvfølgelig af den tidligere ejer, frøken Fug-ledes store kærlighed til katte. Pladsen foran Skovsgaards ho-vedbygning er ligeledes prydet af fantasifulde installationer la-vet i Alfio Bonannos foretrukne materialer: natursten og store krogede træstammer.

Udstillingen kan endnu ople-ves i skolernes efterårsferie fra den 15.-23. oktober: hverdage kl. 10-16 (onsdag til kl. 21), weekender kl. 11-16.

nyt fra skovgaarDen

fang katten

54 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

NatureNs Dag tryllebaNDt DaNskerNeMere end 64.000 danskere tog ud i den forunderlige natur på Naturens Dag, der tilbød over 200 arrangementer overalt i landet. Dertil kom 80.000 børn, der i hele ugen op til Naturens Dag den 11. september gik på opda-gelse i det grønne. I alt deltog mere end 144.000 danskere i Naturens Dag.

Naturens Dag har i år haft vand som tema, og oplevelserne har haft tilbud som fisketure, sejlture, dyk i åen, vand-dyr under lup og krabbefangst. Livet i og ved vandet vækkede alle sanser og gav danskerne spændende oplevelser med vand i hele Danmark.

Stor tak til alle der var med til at gøre Naturens Dag til en succes.

I 2012 foregår Naturens Dag søndag den 9. september for alle og i uge 36 for skoler og institutioner.

læs mere på www.NatureNsDag.Dk

Ferieidyl påSkovsgaard Gods

Ferieidyl på Skovsgaard Gods

Danmarks Naturfond har to idylliske feriehuse på Skovs-gaard Gods på Sydlangeland. De ligger ved Påøskoven tæt ved stranden i smukt og af-vekslende landskab. Påøgaard (billedet) har 160 m2 med 8 sovepladser, og Lundstedet har 85 m2 med 4-6 sovepladser. Pri-ser fra 2000 pr. uge. 10% rabat til medlemmer.

Yderligere information: Tranekær Sommerhusudlejning, tlf: 62 59 15 45, e-mail: anita@hanbergs.dk.

www.dn.dk/paaoegaard

Danmarks Naturfond har to idylliske feriehuse på Skovs-gaard Gods på Sydlangeland. De ligger ved Påøskoven, tæt ved stranden i et smukt og af-vekslende landskab. Påøgaard (billedet) har 160 m2 og 12 sovepladser. Og Lundstedet har 85 m2 med 4 til 6 sovepladser. Priser fra 2.400 kr. pr. uge. 10%rabat til medlemmer.

Yderligere information:Tranekjær Sommerhusudlej-ning, tlf.: 62 59 15 45, e-mail: anita@hanbergs.dk

Se mere påwww.dn.dk/paaoegaard

Danmarks NaturfredningsforeningBibi MunkholmTelefon: 22 34 50 06 E-mail: bim@dn.dk

Strømlund udlejes til

ferieophold

55

Skaf et medlem* Sådan gør du:1. Ring til tlf. 39 17 40 40.2. Mail til medlemsservice@dn.dk3. Eller tast www.dn.dk/skaf-et-medlem

Så er vi endnu flere, som sammen tager naturens parti. Vi kvitterer med vores populæreste gave: Naturkalenderen 2012Du skal oplyse:1. Det nye medlems navn og adresse.2. Dit eget navn, adresse og medlemsnummer,som står over dit navn på medlemsbladet.Så sender vi et girokort til dig.

Sådan får du gaven:Straks vi har modtaget kontingentbetalingenfra dig, sender vi dig en velkomstkuvert i detnye medlems navn, lige klar til at give somgave sammen med Naturkalenderen 2012. Du kan naturligvis også vælge at beholde Naturkalenderen selv. - så let er det!

* Et medlemskab koster kun 315 kr. pr. år

56 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

1A Naturkalenderen 2012 og postkort Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, hel-ligdage og månefaser indtegnet. 39,5x50 cm. Varenr. 3881. Ikke medl.: Kr. 175,- Medl. pris: kr. 139,-

1B Postkort, 12 stk. Dobl. m/kuverter: Varenr. 3883. Ikke medl.: Kr. 119,- Medl. pris: kr. 89,-

Vi sender gerne Naturkalenderen til udlandet. Se priser og hvordan på www.dnbutik.dk

2 Danmarks Fredede Områder Den ultimative turguide til de smukkeste naturområder i Danmark. Opdelt efter landsdele og forsynet med gode lands-delskort og lokalkort, så man let kan cykle ud og nyde naturen. 424 sider Indbundet. Varenr. 1299. Ikke medl.: Kr. 299,-Medl.pris : kr. 199,-

3 JubilæumskopperHøjde: 7 cm. Diameter: 7 cm. Indhold: 17 cl. Tåler maskinopvask. Sælges i sæt af to stk. Red Haren: Varenr. : 3745.

Rig Natur: Varenr. : 3746. Rent Vand: Varenr. : 3747.Ikke medl. : Kr. 299,- Jubilæumsmedl.pris: Kr. 249,- (Pr. sæt. af 2 stk.)Alle 6 kopper: Varenr. 3748. Ikke medl. : Kr. 895,-Jubilæums-medl.pris: Kr. 599,-( 3 forskellige sæt af 2 stk.)

4 Danmarks NaturDanmarks Natur er en serie på fem titler i en serie, som er lettilgængelige og overkommelige håndbøger, der beskriver og illustrerer de mest almin-delige dyr og planter, du kan finde i den danske natur. Insekter: Varenr. : 3729.

Fugle i haven: Varenr. : 3730.Vilde planter: Varenr. : 3731. Svampe: Varenr. : 3732.Fugle i landskabet: Varenr. : 3733. Pris pr. stk: Kr. 69,-Køb alle fem titler med medlemsrabat: Varenr. 3734. Ikke medl. : Kr. 345,- Medl. Pris: Kr. 299,-

5 Danmarks Dejligst - 100 fredningerCoffeetablebook indeholdende 100 smukke fotografier fra de skønneste dan-ske naturområder krydret med historier fortalt af kendte danskere. 224 sider i format 20x30cm – hardcover. Varenr. 3885.Ikke medl.pris: kr. 199,- Medl.pris: kr. 179,-

Med Naturkalenderen hjemme på væggen kan du nyde Danmarks smukkeste natur måned for måned - hele året igennem. 2012 udgaven er nu på gaden. Køb den til dig selv eller som gave til en anden naturelsker, og husk at overskuddet fra Naturkalenderen 2012 går direkte til vores arbejde for at beskytte Danmarks natur.

butik

4 5

2 3

©Fo

to:M

orge

ndis

,Tre

høje

,Mol

sB

jerg

e:Je

sper

Tønn

ing.

Teks

taf

Bo

Håk

anss

on

NATURKALENDEREN

2012

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf. 39 17 40 40 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

© Foto: B

ert Wiklund/bw

foto.dkM

iljøregistreret (EM

AS

reg. nr. DK

-000084)

NORDISKM

ILJØM

Æ

RKNING

541Tryksag

469

© Foto: B

ert Wiklund

Helgenæs ved Århus Bugt En sneklædt og forblæst hyld i et jorddige på Helgenæs ved Århus Bugt i en vintersolnedgang. Smukt, men også barske vilkår for en af

vores før så almindelige fuglearter – agerhønen. Agerhønen skifter ikke til vintercamouflage, men må finde skjul for rovdyr i buske og

lignende. Når jorden er sne- og isdækket, er det svært at finde føde, men der kan være forblæste bare pletter af jord ved for eksempel

diger. Diger og læhegn er vigtige for dyrene i landbrugslandskabet, også om vinteren.

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf. 39 17 40 40 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

© Foto: B

ert Wiklund/bw

foto.dk

Miljøregistreret (E

MA

S reg. nr. D

K-000084)

NORDISKM

ILJØM

ÆRKNING

541Tryksag

469

© Foto: N

iels Thye

Stevns Klint

Stevns Klint er et af de få steder i Danmark, hvor man kan gå langs med jordlag fra dinosaurernes tid. Klinterne består i høj grad af kalken

fra små dyr, bryozoer. Få steder ved klinten kan man se fiskeleret, hvis relativt høje indhold af grundstoffet iridium vidner om det enorme

metoernedslag, som var medvirkende til at udrydde dinosaurerne for 65 millioner år siden. En meget fjern slægtning til dinosaurerne har

i stedet etableret sig på klinten: Vandrefalken. I nogle år har et par ynglet på Stevns. Men også om vinteren kan man være heldig at se

overvintrende vandrefalke ved klinten. Vandrefalken holder udkig fra klinten, men angriber duer og småfugle ovenfra med mere end 200

km i timen.

Meld dig ind på www.dn.dk eller tlf. 39 17 40 40 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

© Foto: B

ert Wiklund/bw

foto.dkM

iljøregistreret (EM

AS

reg. nr. DK

-000084)

NORDISKM

ILJØM

Æ

RKNING

541Tryksag

469

© Foto: B

ert Wiklund

Den seksplettede køllesværmer på okseøje Den seksplettede køllesværmer er på listen over truede arter, men findes i Høvblege på Møn. Den voksne køllesværmer findes på blom-

sterrige enge og overdrev. Larven lever på ærteblomstrede urter, f.eks. kløver. Navnet har den dels fra de tydelige seks pletter på hver

vinge, dels fra de køllelignende følehorn.

Samkøb af kalender og postkort. Varenr. 3061

ikke medl. 295,-medl. pris 219,-

1A

1B

Alle fem titler

299,-

medl. pris

139,-

medl. pris 89,-

57

6A Ortlieb Ultimate5 M Plus Styrtaske Vandtæt styrtaske. Let at på- og afmon-tere og kan laves til en skuldertaske på ingen tid. Kan låses. Indvendig lomme, to ydre mesh lommer med lynlås og refleks. H:21. B:23. D:14 cm. 7 L, 680g Varenr. 3753. Ikke medl. : Kr. 650,- Medl. pris: kr. 599,-

6B Ortlieb Back- og Front Roller Plus CykeltaskerCykelbagtasker med vandtæt rullelukning. Lynhurtig montering, som med et tag i bærehåndtaget klipses af og på bagage-bæreren. Refleks og bærehåndtag. Sæt med 2 stk.Backroller: H:42. B:32. D:23 cm. 20 liter, 840 g. Varenr. 3751. Ikke medl.: Kr. 1000,- pr. sæt. Medl. pris : kr. 899,- pr. sæt.Frontroller: H:30. B:25. D:14 cm. 12,5 liter, 720 g. Varenr. 3752. Ikke medl.: Kr. 800,- pr. sæt. Medl. pris: kr. 719,- pr. sæt.

6C Ortlieb OfficebagVandtæt cykeltaske til hverdagsbrug. Lynhurtig montering, som med et tag

i bærehåndtaget klipses af og på ba-gagebæreren. Skulderrem, så du nemt kan tage den med. Kan indeholde A4 mapper og bærbar computer. Diverse lommer. Medium: H:30. B:40.D:10 cm. 13 L. 1470 g. Varenr. 3756. Ikke medl. : Kr. 700,- Medl. pris: kr. 619,-Large: H:30. B:40. D:17 cm. 21 L. 1730g. Varenr. 3757. Ikke medl. : Kr. 850,- Medl. pris: kr. 769,-

6D Ortlieb Sling-ItVandtæt og polstret skuldertaske med 2 indvendige lommer. Meget egnet til sikker transport af bærbar computer.Medium: H:36. B:36. D:14 cm. 698g 17 L.: Varenr. 3754. Ikke medl.: Kr. 700,-Medl. pris: kr. 619,-Large: H:38. B:39. D:15 cm. 848g. 22 L Varenr. 3755. Ikke medl.: Kr. 750,- Medl. pris: kr. 669,-

6E Ortlieb Dry Bag PS10.Vandtætte og superlette poser med en forstærket bund, så du kan organisere

din bagage – og holde den tør. Toppen rulles mindst tre gange og lukkes med spændet.1,5L: H:8. B:38.D:12 cm. 28g Varenr. 3758. Ikke medl. : Kr. 90,-Medl. pris: kr. 79,-3L: H:15. B:44.D:14 cm. 36g Varenr. 3759. Ikke medl. : Kr. 100,- Medl. pris: kr. 89,-7L: H:27. B:55.D:17 cm. 48gVarenr. 3760. Ikke medl. : Kr. 125,- Medl. pris: kr. 99,-12L: H:32. B:67.D:21 cm. 62g Varenr. 3761. Ikke medl. : Kr. 140,- Medl. pris: kr. 119,-22L: H:42. B:83.D:26 cm. 86g Varenr. 3762. Ikke medl. : Kr. 150,- Medl. pris: kr. 129,-

7 Plakater Mål: 70x100 cm.Rovfugle: Varenr. 2046. Havens fugle: Varenr. 2045. Svampe: Varenr. 2047. Sommerfugle: Varenr. 2048. Ferskvandsfisk: Varenr. 2320. Saltvandsfisk: Varenr. 2330. Ikke medl. : Kr. 149,- Medl.pris: Kr. 129,-

8A Redekasse til spætteVarenr. 3139. Ikke medl.: Kr. 259,- Medl.pris: Kr. 229,-

8B EgernhusVarenr. 2175. Ikke medl.: Kr. 425,- Medl.pris: Kr. 389,-

8C Foderhus: Varenr. 3802. Ikke medl.: Kr. 379,-Medl.pris: Kr. 349,-

8D Redekasse til gråspurveVarenr. 3157. Ikke medl.: Kr. 329,-Medl.pris: Kr. 299,-

8E SommerfuglehusVarenr. 2177. Ikke medl.: Kr. 139,- Medl.pris: Kr. 119,-

9 SkræmmefugleOpklæb skræmmefugle på dine vinduer og red mange fugleliv.En pakke indeholder to røde og to sorte rovfuglesilhoutter. Opsætningsvejled-ning medfølger.Varenr. 1969. Ikke medl. : Kr. 89,- Medl.pris: Kr. 59,-

8

6

A

B

CD

e

9

7

eDBA

C

58 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

10 Focus Aquafloat kikkertSolid konstruktion, enkel og nem at stille skarp. Kikkerten har en gedigen gummiarmering og mak-simum lysstyrke om dagen såvel som i nattetimerne. Aquafloat-kikkerten har indbygget præcisionskom-pas med natbelysning. BaK-4-prismerne er med til at give de bedste betragtningsbetingelser om natten. Kikkertens linser gengiver motiverne med en fantastisk opløsning og brillians. Kikkerten er 100% vandtæt og nitrogengasfyldt. Leveres med etui. Vægt 1200 g Varenr. 3766. Ikke medl. : Kr. 1.299,- Medl.pris: kr. 999,-

11 Focus Spottingscope 20-60x60 Spottingscope med forstørrelse 20-60x60. Ideel til fuglestudier, hvor man ønsker at komme tæt på.Super udsigtskikkert, som leveres med et højt stativ klar til brug. Varenr. 3768. Ikke medl. : Kr. 1.599,- Medl.pris: kr. 999,-

12 Steiner 8x22Kikkerten, du har med overalt ! Praktisk og ele-gant lommekikkert i nyt, moderne design. Model-len er udstyret med en ”skridsikker” gummibe-klædning de steder, hvor man holder kikkerten. Vægt: 231 g Varenr. 3750. Ikke medl.pris: Kr. 999,- Medl.pris: Kr. 599,-

13 Kowa kikkert BD - 8x42Specielt udviklet til at indfange store naturop-levelser i alt slags vejr. Helt nyudviklet kikkert i højeste kvalitet, som grundet en ny C3 coatning ikke blot giver klare og skarpe billeder, men også en perfekt farvegengivelse og kontrast. Fasekorrigeret Roof-prisme, fuldt multicoated optik, opskruelige øjestykker, grebssikker gum-miarmering, vandtæt og dugfri. Leveres med taske. 745 gVarenr. : 3818. Ikke medl.pris: Kr. 3.499,- Medl.pris: Kr. 2.999,-

14 Steiner SkyHawk 8x42 og 10x42Kikkertserie til det aktive udeliv - ideel til fugle-studier.Kikkert, hvor man får rigtigt meget for pengene. Bak4 prisme og fuldt multicoatede linser. Speciel-behandlet optik sikrer høj kontrast, skarpe og far-veægte billeder. Ny nærfokus-funktion gør, at man hurtigt kan skifte fra uendeligt til nærfokus på 2 meter. Grebssikker gummiarmering. Regntæt. Skrå øjestykker, som kan klappes ned. Leveres i taske.8x42: Vægt: 635 gVarenr. : 2305. Ikke medl.pris: Kr. 3.299,- Medl.pris: Kr. 2.799,-10x42: 770 g Varenr. : 2304. Ikke medl.pris: Kr. 3.499,- Medl.pris: Kr. 2.299,-

58 | Natur og Miljø | nr. 2 | 2010

Sådan handler du1. Bestil online på www.dnbutik.dk Bestil og betal direkte over sikker netforbindelse med Dankort eller Visa. Det er nemt og sikkert.

2.Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen.

3. Check: Medsend udfyldt check sammen med bestillingskuponen.

4. Netbank: Overfør beløbet til vores konto i Danske Bank Reg. 4180 konto 642 2330. Send bestillingskuponen med posten, og påfør, hvad betalingen er mærket med.

Butikken fremsender ikke varer uden forudbetaling, så der kan ikke bestilles varer pr. telefon.

Spørgsmål: Ring tlf. 31 19 32 22, hverdage mellem kl. 10-15. Eller mail til butik@dn.dk

Leveringstid: Vi leverer varerne hurtigst muligt, typisk inden for 4-5 dage, men i travle perioder kan der gå op til to uger. Vi benytter Post Danmark med omdeling direkte til dit hjem eller arbejdsplads.

Bytteret: Du har 30 dages fuld retur- og bytteret på alle varer. Hvis en vare har en fejl eller er fejlekspederet, betaler vi dine fragtudgifter, når du har returneret den. Levering kan ske, så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

Send bestillingskuponen i en lukket kuvert til:DN Butik, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Husk at vedlægge porto- og eksp. gebyr:

beStillingSkuponMedlemsnr. (Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet)

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Tlf., dagtimer:

E-mail:

Afkryds her, hvis adressen er til dit arbejde/erhverv

DANKORT- Og ViSABeTALiNg

Dankort nr.

Kontrolcifre Gyldigt til

Dato: Underskrift:

Vare

nr.

Ant

alVa

rena

vnS

tr.

Stk

./pr

is k

r.I a

lt kr

.

Jeg

stø

tter

Dan

mar

ks

Nat

urf

red

nin

gsf

oren

ing

s ar

bejd

e fo

r n

atu

ren

med

kr.

:

Por

to-

og e

ks.

geb

yr:

45

/69k

r.

i a

lt a

t b

eta

le

BETALINGSFORM MEDLEM IKKE MEDLEM

Dankort, Visa, check, netbank Kr. 45 Kr. 69

10

12

11

13

14"

SPAR300,-

SPAR600,-

SPAR400,-

59

Klimaet har brug for flere vindmøller på landkortet.

GlobalEnergi handler om at give noget tilbage til naturen, hver gang du bruger strøm. Med GlobalEnergi tager du aktivt stilling til at bidrage til nye ved­varende energianlæg via dit strømforbrug. Dit ekstra bidrag overfører SEAS­NVE ubeskåret til Klimafonden, der har til formål at investere i og opføre vedvarende energianlæg. Det er din garanti for, at din indsats skaber mere vedvarende energi.

• GlobalEnergi følger dit elforbrug og er bagudbetalt.

• Det er gratis at skifte til GlobalEnergi – og det er nemt.

• Klimafonden er en selvstændig og uafhængig fond, der investerer i og opfører nye vedvarende energianlæg.

• SEAS­NVE er Danmarks største andelsejede energiselskab.

• Læs mere og tilmeld dig på www.seas-nve.dk/dn

GlobalEnergi – en ren beslutning

Klimafondenanbefales af:

Tilbud til Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer:Gratis abonnement på GlobalEnergi et helt år – værdien er 150 kr.Tilbud gælder frem til 31. dec. 2011 for nye kunder hos SEAS-NVE.

Tilmeld dig direkte på www.seas-nve.dk/dn

2 | Natur & Miljø | nr. 5 | 2011

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Vivara_Natur og Miljo_Oct11_DEFIN.indd 1 9/8/2011 9:33:53 AM