Natur & Miljø nr. 3, september 2013

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

www.fjallraven.dk

Övik Lite VestVelsiddende, let foret dunvest i robust G-1000® Lite. Klassisk Fjällräven-stil med en brystlomme og to håndlommer.Varenr: 81381 / 89701.

Efter en svensk klatreekspedition til Grønland i 1966 blev det klart, at udbuddet af friluftstøj var alt for begrænset. Af et usædvanligt slidstærkt stof, som havde vist sig at være for tungt til den tids letvægtstelte, syede Fjällrävens grundlægger Åke Nordin en klatrejakke, den første Fjällräven-jakke. Når materialet blev vokset med en blanding af bivoks og paraffin, viste det sig at være perfekt til funktionelt friluftstøj. Materialet fik navnet g-1000 (g efter Grøn-land), og voksen blev kaldt for Grønlandsvoks.

Slidstærkt og alsidigt Kombinationen af den tætte vævning (65 procent polyester og 35 procent bomuld) og naturligt Grønlandsvoks gør g-1000 ekstremt slidstærkt, velventilerende og desuden vind- og vandafvisende. g-1000 er også myggesikkert og beskytter mod solens uv-stråler. Perfekt, når du vil opdage naturens storhed, uden begrænsninger.

Tilpasningsdygtig Grønlandsvoks giver dig mulighed for på en enkel måde at tilpasse funktionen ved dit g-1000-tøj efter vejr og aktivitetsniveau. Mere voks giver et tættere tøj, der står imod regn og vind. Imprægneringen øger også slidstyrken og tøjets levetid Med mindre voks får du et køligere tøj med maksimal ventilation. Gennem årene har g-1000 fortjent sit gode ry på utallige eventyr overalt i verden. Læs mere omkring fordelene ved g-1000 og vores voksstationer, samt hvordan du anvender Grøndlandsvoks på www.fjallraven.dk

G-1000® Formodentlig det bedste outdoormateriale, der findes

Iceland AnorakVelventileret anorak i G-1000® Original med lynlås i siden. Justerbar hætte med aftagelig kant i imiteret pels. Varenr: 89690.

Övik Lite JacketHoftelang, let foret dunjakke i vind- og vandafvisende G-1000® Lite. To håndlommer og brystlomme.Varenr: 81358.

G-1000®

Formodentlig det bedste outdoormateriale, der findes

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NR. 3 · SEP. 2013

Prøv noget nyt og frækt.Der er meninger og nyheder alle vegne. Information giver dig noget helt andet. Vi vælger ud. Vi reflekterer. Vi søger nye forbindelser og stiller nye spørgsmål. Og vi bliver ved, indtil vi selv bliver overraskede.

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement

Store Kongensgade 40 C

Information

+ + + 10383 + + +

0893 Sjælland USF B

Navn:

Adresse:

Postnr. / By:

Telefon:

E-mail:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Send kuponen, ring 70 10 19 30, SMS “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratisInformation udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 01.10.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

✁

NATUR&MILJØ

Ska’ vi mødes?Brug medlemsbeviset til at:• Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel)

• Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel

• Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel

• Få adgang til gratis guidede ture

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

2013

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN GRØN FORDEL samarbejdspartner.

FRILUFTSLAND BUTIKKER

FJÄLLRÄVEN EPIC CORNER

THE NORTH FACE STORESKUNDESERVICE: 33 14 51 50 | [email protected]ØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6KOLDING: Kolding StorcenterAARHUS: Østergade 30 AALBORG: Bispensgade 34 KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44

KØBENHAVN S: Field’sKØBENHAVN V: FisketorvetODENSE: Rosengårdscentret

WEBSHOPwww.friluftsland.dk

EPIC CORNERNY BUTIK! Åbner 29.august!

www.friluftsland.dk

NY BUTIK!Kig forbi vores nye butikFjällräven Epic Corner og se Danmarks største

Fjällräven udvalg!Stor åbningsfest

30. august!

DN_2013-08.indd 1 28-06-2013 10:21:07

3

2010 skul le Danmark have stoppet tilba-gegangen i den biologiske mangfoldighed. Vi kom end ikke

i nærheden. Nu er deadline så 2020. Her – i 2013 – er vi end-og meget langt fra at kunne indfri det mål. For reelt er der ikke sat et eneste klart mål for, hvordan vi når frem til 2020-målet.

Hovedproblemet er en åre-lang selvforståelse af, at Danmark skulle være en duks i EU-klassen – ja et af verdens bedste lande, når det gælder bevarelse af vo-res natur og miljø. Skønma-leriet står i stærk kontrast til det faktum, at naturen forsvinder mellem fingrene på os.

Der gøres ganske vist lø-

bende en række værdifulde indsatser for enkelte sjældne eller truede arter. Men gene-relt mangler indsatserne mål og fokus. Der er brug for en ny samlet målsætning for udvikling af det danske na-tur- og skovareal – akkurat som regeringens egen Na-tur- og Landbrugskommis-sion anbefalede i april. Og akkurat som det efterlyses i en ny omfattende evaluering fra Aarhus Universitet af de sidste 20 års indsats for den truede biodiversitet i skove-ne: Indsatsen har ikke været målrettet og fokuseret – især skovrejsning er et meget lidt omkostningseffektivt vir-kemiddel til at beskytte den truede biodiversitet.

Det har regeringen netop nu en historisk chance for at ændre på, når den her efter sommerferien tager fat på de

politiske forhandlinger om Natur- og Landbrugskom-missions samlede anbefalin-ger til at give naturen i Dan-mark et markant løft.

Lad de fine skåltaler om, hvor gode vi er, afløses af er-kendelse og handling. Grib nu den historiske mulighed, der foreligger ved efterårets politiske forhandlinger om ny start for natur og land-brug. Brug alle de rapporter, forskningsresultater og an-befalinger, der foreligger.

Kun med erkendelse af na-turens faktiske tilstand og med erkendelse af, at der skal være klare, ambitiøse og forpligtende mål for ud-viklingen af arealet med na-tur og skov, kan politikerne sikre Danmarks natur et markant og nødvendigt løft. Det bliver kun dyrere af at vente.

DANMArKS NAtUr KræVEr BåDE SKrAppE OG SKArpE INDSAtSEr

NatureNs stemme |

Af Ella Maria

Bisschop-Larsen,

præsident for

Danmarks

Naturfrednings-

forening

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

Bliv medlemstegNer hos daNmarks NaturfredNiNgsforeNiNgKontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf. : 31 19 32 08 eller send en mail til [email protected]. Læs mere på www.dn.dk/job

Bevar NatureN og tjeN lidt ekstra

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

BLIV MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.: 31 19 32 08 eller send en mail til [email protected]. Læs mere på www.dn.dk/job

BEVAR NATUREN OG TJEN LIDT EKSTRA

4 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

I denne Udgave ser vI på de danske dagsommerfugle. I pressen har man hen over sommeren kunne læse om et fantastisk sommerfugleår, men også om en voldsom tilbagegang for danske dagsommerfugle. Det er lidt af et paradoks, og kan næppe være samme historie. Men det er det. Sagen er, at de dagsommerfugle, der i tidernes morgen fandt på at fouragere på planter på næringsrig jord, har det fint. Omvendt er mange af de dagsommerfugle, der fouragerer på planter i næringsfattig jord enten truede eller uddøde. Af de hjemmehørende arter er omkring hver 7’ende dagsommerfugl uddød, og i forhold til dem, der på et tidspunkt har strejfet omkring i Danmark, er hver 10’ende væk. Således er dagsommerfuglene en indikator på naturtilstanden. Læs temaet side 12. Hvor dagsommerfuglene kan have svært ved at tilpasse sig til nye omgivelser, har sildemågen vist sig at have et særligt talent. Den store smukke havfugl er gået i land. Læs naturportrættet om sildemågen på side 28. Husk at magasinet Natur & Miljø har fået en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø. Her kan du læse om, hvorfor det gør en forskel at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen. God fornøjelse.

ange af de danske dagsommerfugle har det svært. Mindst hver 10. art er allerede bukket under og findes ikke længere i den danske natur. Andre dagsommerfugle har det fantastisk i den danske natur.

Læs den paradoksale historie om de danske dagsommerfugle s. 12

e-mail: [email protected]: 39 17 40 00

ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: [email protected]ør: Kristian Ørsted Pedersene-mail: [email protected]: Morten Gorm, www.mortengorm.dkannoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: [email protected]

Tryk: Evers-Druck GmbHEmas-certificeretpapir: GraphoMatt.

Kontrolleret oplag: 135.501 i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011.Læsertal: 310.000 for 2. & 3. kvt. 2011Kilde: Index Danmark/Gallup

Forside: Peder Størup

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. januar.Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. april.Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. juli.Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. oktober.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening præsident: Ella Maria Bisschop-LarsenMasnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: [email protected], Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dkDanske Bank konto nr. 4180 4180222391Giro nr. 642-2330Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Af Kristian

Ørsted

Pedersen,

redaktør

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541-004TRYKSAG

Side 22

#2

se

pt

em

be

r 2

01

3

ww

w.dn.dk

Af K

im S

eru

p R

as

mu

ss

en

Freelancejournalist

H ver d

ansk

er produce-

rer omk

ring

80

0 k

ilo affald

om året, og

vi er d

ermed

blandt d

e befolk

nin

ger, d

er producerer aller-

mest affald

. Det m

este af det bræ

n-

des u

sorteret i et af Dan

mark

s g

odt 30 forbræ

nd

ing

sanlæ

g.

- F

orbræn

din

gsa

nlæ

gg

ene

er blevet en

sovepu

de. D

e skal ik

ke

nød

vend

igvis

afsk

affes

fra d

en

ene d

ag til d

en an

den

, men

vi skal

have et opg

ør med

den

tæn

kn

ing,

at affald er n

oget, vi bare bræ

nder

af. Om

krin

g 8

0 procen

t af det af-

fald, vi bræ

nder, k

an g

enan

ven-

des.S

ådan

siger m

iljøpolitisk

med

-arbejd

er i Dan

mark

s Natu

rfred-

nin

gsforen

ing

(DN

), Sin

e Beu

se F

auerby. Ifølg

e hen

de er d

et sær-

ligt

det

organ

iske

affa

ld,

men

og

så plastik

og m

etaller, vi skal

blive bedre til at g

enan

vende.

Jacob Hartvig

Sim

onsen

er di-

rektør for d

en n

ystifted

e Dan

sk

Affald

sforenin

g, d

er varetager d

e fæ

lles interesser for lan

dets for-

bræn

din

gsan

læg. H

an er en

ig i, at

vi skal i g

ang

med

en lan

gt større

gen

anven

delse af affald

et. Derfor

opford

rer forenin

gen

til en sam

-let plan

for, hvor frem

tiden

s ener-

gi sk

al kom

me fra og

foreslår en

tæn

kep

ause og

et stop for in

veste-rin

ger i n

ye forbræ

nd

ing

sanlæ

g

frem til 2

020.

dn STOPPEdE MARkS dRØMM

arks k

ylling

efarme m

åtte vig

e for natu

ren s. 7

DA

NM

Ar

kS

N

At

ur

Fr

eD

NI

Ng

SF

Or

eN

IN

g

Læs m

ere s. 3

Dan

skern

e er verden

smestre i at produ

cere affald.

Og

det m

este af det g

år op i røg

frem for at blive

sorteret og g

enan

vendt. F

orbræn

din

gsan

læg

gen

e er blevet en

sovepude, m

ener D

N.

tag

med

u

d i efteråretD

N byder på naturoplevelser landet

over s. 8

Lej en

ko

Na

tur

til salg

kog

ræsserforen

ing

er spirer frem

i Dan

mark

s. 4

Lok

ale ildsjæ

le redded

e besk

yttet n

atur, som

staten

har sat til salg

s. 10

dAnMARk SkAl gØRE Sig klAR Til

AffAldSREvOluTiOn


www.fjallraven.dk








G-1000®



NR. 3 · SEP. 2013

5

Indhold |

Naturens stemme Skrappe og skarpe indsatser

Nyheder og noterSidste nyt fra naturens verden

FaktaGrøn el – hvordan?

Tema: Dagsommerfugle Naturens indikatorart

BilledgallerietSend dit bedste billede og vind

Interview: Leif MadsenNaturkunstner viser os,

hvad vi smadrer

Naturportræt: SildemågeTalent for tilpasning

Spis naturenBær i alle farver

Marine nyttehaverDyrk dine egne østers

ØstersDem samler man da selv

Godt ølDet laver man da selv

BøgerNye bøger om natur og miljø

NaturkatapultenFang nattens sværmere

Naturen på kryds og tværsLøs, send ind og vind

Naturportræt. Sildemåge. s. 28

Kan De lide østers. s. 36

Naturkatapulten. Sådan indfanger du nattens sværmere. s. 46

Naturmaler. Kunstmaleren Leif Madsen er glad for naturen. Så glad, at han de seneste 30 år har overført den til læredet. Læs om hans forhold til natur. s. 22

Side 22

44

46

48

3

6

10

12

20

22

28

32

34

36

40

6 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

o m h o n n i n g b i e r

Der lever ikke længere vilde honningbier i Danmarks natur. Det skyldes varroamiden, der kom til Europa i 1980’erne. Parasitten kan udrydde en hel bifamilie på 3-4 år.

Den vilde danske flora består af cirka 1.000 forskellige arter af planter. Næsten 8 ud af 10 er afhængige af biernes bestøvning.

Antallet af bifamilier i Danmark er mere end halveret fra rundt regnet 200.000 i årene omkring 1950 til cirka 80.000 i dag.

Den danske honningproduktion er på cirka 60 millioner kroner om året, men er udgør kun en lille del af biernes værdi i kroner og øre. Biernes bestøvning anslås at have en værdi på mindst 1 milliard kroner alene i landbruget og i frugt- og bæravlen.

2

3

4

En bifamilie i et bi- stade består i højsæ-sonen maj-juli af 50-80.000 indivi-der. I det rette terræn kan de lave 50-80 kilo honning på et år, og til det kræves 4.000.000 flyveture frem og tilbage for at samle nok nektar.

1

Kr. 1.000.000.000,-

Friluftseksperi-mentarium indvies på Naturens dag

I forbindelse med Naturens Dag den 8. september kan du opleve Skovparkour som startskud til Skovskolens Fri-luftseksperimentarium. Se ele-ver og undervisere fra Gerlev Idrætshøjskole og Street Mo-vement gi’ den gas på skovpar-kour-banerne. Derefter kan du selv prøve banen. Blandt skov-skolens mere end 30 arrange-menter på Naturens Dag kan du også prøve den nye barfods-sti. Sans naturen med de bare fødder. Skov- og naturteknike-releverne fra Skovskolen har udviklet en barfodssti med over 12 forskellige underlag og te-maer indlagt. En oplevelse for både mindre og større børn – og voksne!

Naturens Dag8. september kl. 10-15Vild med naturenSkovskolen, Fredensborg

A’ hvA’ ForeN Fisk?Tun er nærmere beslægtet med små søheste end med kæmper som marlin og sejlfisk. Det er en af overraskelserne, efter forskere fra University of California og flere andre amerikanske universiteter har undersøgt familierelationer-ne for såkaldt strålefinnede fisk. Man har ikke tidligere vidst præcis, hvordan underklassens mere end 18.000 arter var beslægtet, men ef-ter at have undersøgt gener fra mere

end 500 forskellige fisk er det nu lyk-kedes forskerne at placere dem i et stamtræ.

77

nyheder |

Du kan være med til at kortlægge, hvor ulvene er i Danmark. Danmarks Naturfredningsfor-enings ekspert, biolog Bo Håkansson, holder i september en række ulve-træf, hvor du kan blive klog på ulven og lære at f inde et ulve-spor. Skriv til [email protected], hvis du kunne tænke dig at vide mere om vores nye rovdyr. Læs mere om ulv her: www.dn.dk/ulv

F ind en ulv

Drevet af solen, terrængående og væltefri i op til 30 cm vand. Vadehavscentret ved Ribe kan nu også vise Vadehavet frem for kørestolsbrugere.Vadehavet blev i 2010 udnævnt til Danmarks største nationalpark. Området gæstes to gange om året i træktiden af op til 12 millioner trækfugle og har Danmarks største bestand af spættet sæl.Friluftsmennesket og aktiv i Hjernesagen Erik Jørgensen har taget turen i en af de soldrevne kørestole og har kun ros tilovers for muligheden:”Det er næsten som at kunne gå på vandet,” fortæller Erik Jørgensen om sin tur med 6 km i timen. ”Jeg kunne køre rundt ude i vandet og se ned på havbunden, mens jeg samtidig blev blæst godt igennem fra vest,” siger han.Vadehavscentret har i alt 4 soldrevne kørestole.

Læs mere om naturen i Vadehavet her: www.danmarksnationalparker.dk/vadehavet

Besøg VadehaVet i soldreVen kørestol

At spejlbredpanden tilsyneladende har etableret sig i Sydøstdanmark har betydet, at samlere i sommeren 2013 har efterstræbt flyvende spejlbredpander i Bøtø-skovene. Som udgangspunkt er sjældne indvandrere som spejlbredpanden normalt ikke juridisk beskyttet i stil med fredede fugle og pattedyr, der naturligt indfinder sig i vores natur. De må fanges, præpareres og indlemmes i private samlinger, straks de viser sig Og det er forkert, mener biolog og cand. scient Kent Olsen, Naturhistorisk Museum i Aarhus.”Vi risikerer, at samlere bidrager til at spænde ben for en ny art, der er ved at etablere sig i den danske natur. Der bør herske et forsigtighedsprincip, så samlere først får lov til at fange eksemplarer af den pågældende art, når den har grundlagt en robust og selvsupplerende bestand. At fange sjældne arter i deres etableringsfase er et hasardspil med den biodiversitet, alle taler så meget om i disse år,” siger Kent Olsen.Det er stort set op til Dansk Entomologisk Forening at forbyde eller tillade indsamling af en art. Samlerne er dermed selv med til at bestemme, om en sjælden sommerfugl kan indlemmes i private samlinger eller ej.

velkommen til Danmark

I årevis har man vidst, at gylle, der bringes ud på marken, belaster vandmiljøet med nærings-stoffer. Nu viser det sig, at der også udvaskes bakterier og østrogen, som havner i grundvan-det. De foreløbige undersøgelser har fokuseret på antibiotika-resistente bakterier, da mange landmænd netop bruger antibiotika (tetracyklin) i staldene. GEUS, som står for undersøgelserne, betegner fundet af op til 120 tetracyklin-resi-stente E. coli per ml vand som et meget højt tal.

Farlige Bakterier i gylle haVner i grundVandet

I dag føres gyllen ned i jorden med slanger, og det er godt for lugten. Men det er skidt for omsætningen af bakterier, der således har nemmere ved at finde vej ned til grundvandet.

Find arrangementer i nærheden af dig på

www.naturensdag.dk

naturens dag

0 8 . 0 9 . 1 3

Skaf et medlem – få en gave”kender du en ven af naturen, som ønsker at støtte danmarks naturfredningsforening med et medlemskab? når det nye medlem har betalt, sender vi dig din gave. tak for hjælpen!”

vælg din gave her

Ella Maria Bisschop-Larsen.Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

to flasker økologisk hvidvin fra aarstiderne

Prosecco Veneto Frizzante ”Il Biologico”. værdi 200 kr.

Chokoladekassen fra aarstiderne

Prøv fem plader skøn øko-chokolade. værdi 163 kr.

kogebogen ”alle aarstider-nes livretter”

Over 900 gode opskrifter. værdi 249 kr.

mejsekasse i genbrugstræ fra dn Butikken

Altid en sikker vinder i haven. værdi 269 kr.

gavekort til dn Butikken

Masser af spændende medlemstilbud. værdi 200 kr.

to billetter til en af følgende oplevelser værdi 280 kr.

værdi 320 kr. værdi 320 kr.

Sådan gør du. det er let at være med:

Start med at vælge din gave.

konktakt os på én af tre måder:

1. www.dn.dk/skaf-et-medlem2. E-mail til [email protected]. Ring til tlf. 39 17 40 40.

du skal blot oplyse:

• Navn og adresse på det nye medlem.• Dit eget navn og adresse.• Hvilken gave , vi skal sende til dig, når det nye medlem har betalt.

Skaffer du et nyt medlem inden den 31/12 2013, deltager du også i lodtræk-ningen om en overnatning for to på et valgfrit Scandic Hotel i Danmark.

ekStra

Du kan også søge tilskudHvis du har en god ide til at gøre friluftsliv i den danske natur endnu mere spændende, kan du søge tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet til at realisere den. Næste ansøgningsfrist er 1. november 2013.

Se mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud eller ring til en tipskonsulent på 3379 0079.

Gør vandreturen sjovere med din mobilI Rold Skovs dybe stilhed eller på de smukke strand- enge ved Mariager Fjord kan man nu via et nyt netværk af infor-mationsportaler med wifi og QR-koder få gratis mobil natur-vejledning. Når man møder portalen ude i naturen, får man via sin smartphone automatisk adgang til information om natur, kulturhistorie og aktiviteter i området. Rold Skov Natur- og Kulturcenter har fået 16.300 kr. i tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet til at føre denne nyskabende ide ud i livet.

Søg tilskud til friluftsliv og naturoplevelser

3024_FR_annonce_90x115.indd 1 14/08/13 11.23

Sælges

Skovidyl og Natur for alle pengeneDover Skov i Sydthy. Huset er om givet af 500 tdr. land skov. På naturgrunden er der et rigt dyreliv lige uden for vinduerne. Skoven er meget varieret. Gåafstand til Limfjorden gennem skoven, hede, strandeng m.m.. Kort afstand til Agger Tange, Nat. Park Thy og Vesterhavet. Huset er 110 m2. Se mere på: http://www.coges.dk/husbrochure/hus.pdf Kontakt: [email protected] . 61688137

Skaf et medlem – få en gave”kender du en ven af naturen, som ønsker at støtte danmarks naturfredningsforening med et medlemskab? når det nye medlem har betalt, sender vi dig din gave. tak for hjælpen!”

vælg din gave her

Ella Maria Bisschop-Larsen.Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

to flasker økologisk hvidvin fra aarstiderne

Prosecco Veneto Frizzante ”Il Biologico”. værdi 200 kr.

Chokoladekassen fra aarstiderne

Prøv fem plader skøn øko-chokolade. værdi 163 kr.

kogebogen ”alle aarstider-nes livretter”

Over 900 gode opskrifter. værdi 249 kr.

mejsekasse i genbrugstræ fra dn Butikken

Altid en sikker vinder i haven. værdi 269 kr.

gavekort til dn Butikken

Masser af spændende medlemstilbud. værdi 200 kr.

to billetter til en af følgende oplevelser værdi 280 kr.

værdi 320 kr. værdi 320 kr.

Sådan gør du. det er let at være med:

Start med at vælge din gave.

konktakt os på én af tre måder:

1. www.dn.dk/skaf-et-medlem2. E-mail til [email protected]. Ring til tlf. 39 17 40 40.

du skal blot oplyse:

• Navn og adresse på det nye medlem.• Dit eget navn og adresse.• Hvilken gave , vi skal sende til dig, når det nye medlem har betalt.

Skaffer du et nyt medlem inden den 31/12 2013, deltager du også i lodtræk-ningen om en overnatning for to på et valgfrit Scandic Hotel i Danmark.

ekStra

www.naturbutikken.dk - Vesterbrogade 138, Kbh

Medlemsrabatter til DN’s medlemmer

National Geographic skuldertaskeSkøn lille polstret taske i kanvas. Flere modeller og størrelser.NG 2344 (billedet) pris kr. 630,-Medlemspris kr. 504,-

Kite kikkert Toucan8x42 og 10x42. 30 års garanti og reparationsloft på 1250,- kr.Pris kr. 2.885,- Medlemspris kr. 2.741,-

Lækkert norsk undertøj i uld og silkeFås i flere modeller med korte og lange ærmer. Også lange underbukser.Top med kort ærme i grå, sort og moccabrun (billedet)pris kr. 429,- Medlemspris kr. 343,-

Pinewood Vildmarks- bukser til mænd og kvinder Slidstærke og vandafvisende bukser med høj talje og kom for-tabel pasform. Mange lommer.Uden for kr. 499,-Medlemspris kr. 399,-Med for kr. 699,-Medlemspris kr. 559,-

anske elforbrugere kan frit vælge, hvor de helst vil købe deres el – og stadig flere gør det. Ofte for at spare penge. Men da store dele af

elprisen alligevel består af afgif-ter til staten, er der ikke specielt store besparelser at komme efter.

Så i stedet for at spare nogle få ører per kWh, hvorfor så ikke væl-ge et elprodukt, der belaster kli-

10 | Natur & Miljø | nr. 1 | 2013

maet langt mindre? Indtil for ny-lig har udbuddet af grønne eller klimavenlige elprodukter ganske vist været lidt af en jungle, men nu giver Det Økologiske Råd for-brugerne en håndsrækning.

På hjemmesiden grøntelvalg.dk bliver grønne eller klimavenlige elprodukter inddelt i klasserne A, B, C og D. For hver klasse og hvert produkt får du en kort og præcis forklaring på, hvor stor

klimaeffekt de kan forventes at have.

A-klasse giver mere vedvarende energiDet Økologiske Råd finder kun to elprodukter gode nok til A-klassen. De koster hhv. 12 og 14 øre ekstra per kWh. For en gen-nemsnitlig familie svarer det til en månedlig ekstraudgift på 50 til 60 kroner. Disse penge inve-

Det gRØnne el-vAlgEnergiselskaber vil gerne sælge dig grønne elprodukter. Men hvor grønne er de, og hvor meget gavner de klimaet? Og er de ekstraprisen værd? Få svar på en ny hjemmeside fra Det Økologiske Råd.

ord Jesper Andersen illustration ritzAu

10 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

Grøn, grønnere, grønnest …

31,98BasisprisDet er det selve strømmen koster. Altså hvad SEAS-NVE opkræver.

12,00GlobalKlimarelaterede ekstra- bidrag, der sendes videre til klimafonden - 12 øre.

Blanding af statslige afgifter. Deriblandt moms og PSO. PSO er en afgift der blev indført midt i 90'erne for at sikre, at vindkraft kunne klare sig over for kulkraft på kommercielle vilkår. Vindkraft er dyrere at producere, derfor bidrager alle elforbrugere via PSO til at lukke prisgabet ned til kulkraft.

Moms/PSO/Afgift139,58

26,85NettarifTransport af energien frem til kundens bolig.

Denne afgift er i øvrigt �rdoblet inden for de sidste to år, fordi CO2-kvoterne er faldet i pris og fordi vi producerer stadig mere vindkraft.

11

FAktA | grøn el

11

steres i ny vedvarende energi, så de som minimum fører til pro-duktion af lige så meget vedva-rende energi på sigt.

“globalenergi fra energisel-skabet SeAS-nve er det mest miljøvenlige el-valg. Det er mar-kedets eneste produkt, hvor de ekstra penge, man betaler for kli-maeffekten, overføres til en uaf-hængig fond, der investerer dem i vedvarende energi. Det giver forbrugerne maksimal sikkerhed for, at pengene bliver anvendt som lovet i markedsføringen. Dn har været med til at udvikle pro-duktet, og vi er glade for toppla-ceringen på listen fra Det Økolo-giske Råd,” siger Christian Poll, miljøpolitisk medarbejder i Dn.

B, C eller D?Hvis du ikke ønsker at støtte den vedvarende energi direkte, kan du vælge et elprodukt i B-, C- el-ler D-klassen. Jo bedre klasse, du vælger, jo større er sandsynlig-heden for, at dit valg har en posi-tiv effekt for klimaet og indirekte medvirker til at øge mængden af vedvarende energi.

31,98BasisprisDet er det selve strømmen koster. Altså hvad SEAS-NVE opkræver.

12,00GlobalKlimarelaterede ekstra- bidrag, der sendes videre til klimafonden - 12 øre.

Blanding af statslige afgifter. Deriblandt moms og PSO. PSO er en afgift der blev indført midt i 90'erne for at sikre, at vindkraft kunne klare sig over for kulkraft på kommercielle vilkår. Vindkraft er dyrere at producere, derfor bidrager alle elforbrugere via PSO til at lukke prisgabet ned til kulkraft.

Moms/PSO/Afgift139,58

26,85NettarifTransport af energien frem til kundens bolig.

Denne afgift er i øvrigt �rdoblet inden for de sidste to år, fordi CO2-kvoterne er faldet i pris og fordi vi producerer stadig mere vindkraft.

Her er rAnglisten FrA det økologiske rådA-klassenGlobalEnergi, SEAS-NVERen Energi Plus, Natur-Energi

B-klassenKlimastrøm, Nordjysk ElhandelRen Energi Standard, Natur-EnergiKlimavalg, Østkraft ForsyningKlima Flexibel, NRGiVindstød, Vindstød

C-klassenVindstrøm-Tilvalg, TRE-FOR Energi

D-klassenKlima-el, NOE EnergiRen Energi Basis, Natur-energiVindstrøm, Nordjysk ElhandelLE Vind, LokalenergiVindstrøm, DONGIdeEL, Modstrøm

ingen eFFektCo2-neutrAl el, okSådan påvirker dit elforbrug klimaetFor hver kWh el, vi danskere bruger, ud-ledes der i gennemsnit 303 gram CO2 til atmosfæren. En gennemsnitlig fami-lie, der bor i enfamiliehus, bruger cirka 5.200 kWh om året. Det svarer til en klimabelastning på cirka 1,5 tons CO2.

To regninger bliver snart til énHvis du skifter til en elleverandør uden for din lokale region, får du to regninger i stedet for én. Den ene er for selve den el, du køber. Den anden er for transport af energien hen til din bolig. Mange forbrugere synes, to regninger er be-sværligt og fravælger derfor at skifte elselskab. Men til oktober 2014 bliver denne hindring fjernet. Så får du kun én regning – uanset om du køber din el hos dit regionale energiselskab eller ej.

Kan man få ren vindkraft i stikkontakterne?Som det danske elforsyningsnet er bygget op i dag, kan du kun få en blan-ding af el fra både vedvarende og fos-sile energikilder. Derfor skal klimaven-lige elprodukter virke på andre måder.

12 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

lere end hver ti-ende af de knap 100 arter af dagsommerfug-le, der i nyere tid er konsta-

teret i Danmark, er uddøde. Den dramatiske nedtur for de danske dagsommerfugle er sket løbende, eller skulle vi sige flyvende, si-den begyndelsen af 1900-tallet. Udviklingen i retning af ringere og ringere levevilkår for dagsom-

merfuglene i Danmark accelerere-de dog særligt mærkbart efter 2. Verdenskrig. Og den tog for alvor fart mod slutningen af 1960’erne og op gennem 1970’erne, da indu-strialiseringen af landbruget og skovbruget satte ind.

”Det er i høj grad de arter, der er knyttet til lysninger i skove, som er forsvundet. De uddøde danske dagsommerfugle er alle specialister, som er afhængige af bare en enkelt plante eller en fa-milie af værtsplanter. Hvis disse planter forsvinder, fjerner man hele grundlaget for den speciali-

F

ORD Jan Skriver & Peder StøruPfOtO Peder StøruP & kriStian ø. PederSen

serede og nøje tilpassede sommerfugl,” siger biolo-gen Anne Eskildsen.

Hun er i gang med et tre år langt ph.d.-projekt om danske dagsommerfugle og de ændringer, der er sket på sommerfuglefronten i takt med de seneste godt 100 års forandringer af vores kulturlandskab.

Skoven er et lukket land”Tilbagegangen har været ekstra dramatisk de se-neste årtier. Siden begyndelsen af 1980’erne har vi mistet seks arter af dagsommerfugle, der alle er knyttet til lyse skove og skovkanter med en varieret flora. Siden begyndelsen af 1900-tallet er ni dag-

12 arter af dagsommerfugle er uddøde som faste beboere i det danske landskab. denne spektakulære gruppe af insekter hører til blandt de hårdest ramte arter i et land, der generelt er et af de mest intensivt dyrkede i verden. danmark levner for snævert livsrum til de kræsne specialister, mens generalisterne trives på få værtsplanter

nat med mange af danmarkS dagSommerfugle

13

tema | dagsommerfugle

sommerfuglearter, der alle er afhængige af lysnin-ger i skove, døet ud. Nutidens produktionsskove er drænede, og deres lave vegetation er ensartet. Der er en fatal mangel på de lune såkaldte lysbrønde, der opstår i en naturskov, hvor vejr og vind vælter træer og skaber hul i en ellers tæt skov, så en række planter kan gro. Tidligere tiders fugtige enge i lav-ninger i skovene med et rigt blomsterflor er stort set væk, hvilket har været til voldsom skade for som-merfugle,” siger Anne Eskildsen.

Når skovens våde pletter bliver grøftet og drænet, og det brogede tæppe af blomster bliver trukket ud af skovene, så effektive skovningsmaskiner kan få forkørselsret, ja så bliver mange dagsommerfugle trukket med ud af skovbilledet.

”For de fleste dagsommerfugle fremstår største-parten af de danske skove som en mur af træer, der ikke levner plads til blomster, hvor de kan søge de-res føde af nektar og lægge deres æg på særligt ud-valgte plantearter. Tidligere var der glidende over-gange mellem skovenes træer og det åbne landskab, som stødte op til skovene. Her voksede en rigdom af planter. I dag er landskabet præget af lige linier og en skarpt optrukket front mellem tæt skov og dyrket landbrugsland med meget få plantearter,” siger bio-logen, hvis grundmateriale om Danmarks dagsom-merfugle hviler på et fundament af registreringer og optegnelser fra cirka 1900 til 2012.

”Hvad angår viden og aktuali-tet bygger jeg videre på Michael Stoltzes atlas-projekt over danske dagsommerfugle, som han præ-senterede i sin bog i 1990,” siger Anne Eskildsen.

Blues for blåfugleneMens mange af skovenes kræsne specialister af dagsommerfugle er væk, har arterne i det åbne land overordnet set klaret sig bedre. Der er dog blevet væsentligt færre individer i mange af bestandene, og alarmklokkerne ringer i høj grad højere og højere over flere af det åbne landskabs dagsom-merfugle. I disse år balancerer en håndfuld arter af danske dag-sommerfugle, der er knyttet til overdrev, hede og eng, på randen af udryddelse. Flere arter af blå-fugle, perlemorsommerfugle og pletvinger ventes at komme i fa-rezonen de kommende år. Specielt de arter af perlemorsommerfugle, som er højt specialiserede på ar-ter i violfamilien, risikerer at fly-ve krisetider i møde, spår Anne Eskildsen. Det samme gør arter som isblåfugl, der har musevikke som værtsplante, og argusblå-

fugl, der lever på lyngplanter. En art som hedepletvingen fortæller på sin vis med sit eksempel histo-rien om det åbne landskabs ringe forfatning set fra en sommerfugls synsvinkel.

”Hedepletvingen var engang almindelig og vidt udbredt i Dan-mark, men i dag findes der kun 8-10 små bestande i Nordjylland. De lever adskilte, fordi landska-bet er blevet fragmenteret, og det gør dem ekstra sårbare, fordi sommerfugle fra den ene lokale bestand næppe kan nå til den an-den mange kilometer væk. Det betyder, at tilfældige begivenhe-der som en dårlig og våd sommer eller en ekstremt kold vinter, der får larverne til at bukke under, kan udrydde en lokal bestand. Hedepletvingen er også en af de stærkt specialiserede arter. Den har djævelsbid som eneste værts-plante,” siger Anne Eskildsen, der påpeger, at mange af Danmarks indfødte sommerfuglearter ikke er særligt mobile.

Slåning af grøftekanter og lan-devejsrabatter er også til ugunst for sommerfuglene. Engang var der et mange tusinde kilometer

Markperlemorsom-merfugl er meget vanskelig at kende fra skovperlemor-sommerfuglen og klitperlemor-sommerfuglen, hvis man kun ser den fra oversiden. Markper-lemorsommerfuglen lever på ugødede arealer som enge og overdrev.

Isblåfugl. Hannen har en smuk isblåfarve på både over og underside, hunnen har til gengæld kraftigere orange pletter på undersien. Man kan være heldig at se dem på blomsterrige enge og overdrev i juni, juli og august måned.

Ikke kun mennesker tager livet af sommerfuglene. Krabbeedderkoppen har fra sit skjul under blåhattens blomsterkrone overrumplet en dukatsommerfugl.

14 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

Sommerfugle-landskab. Et større areal med en kombination af skov og krat samt tørre og våde lysåbne næringsfattige levsteder er altafgørende for, at vores truede sommerfugle har en fremtid.

Tilbage-gangen har været ekstra dramatisk de seneste årtier. Siden begyndel-sen af 1980’erne har vi mistet seks arter af dagsom-merfugle

langt og næringsfattigt blomster-bed langs de danske veje, men det er stort set luget ud af landet. Får en rabat endelig lov til at vokse frit, så består den i reglen kun af ganske få plantearter sammenlig-net med tidligere. Og det er dem, som kan tåle mosten af rigelig næring fra landbruget. Det er også et problem, at grøftekanter i reglen bliver slået i juni og juli, altså midt i blomstringssæsonen til skade for både blomster og be-støvere. Hvis flere grøftekanter blev slået om efteråret og plan-tematerialet derpå fjernet, ville der opstå mere næringsfattige og artsrige levesteder for dagsom-merfugle og andre insekter, me-ner Anne Eskildsen.

Nyttige nælder for de fåMens specialisterne blandt Dan-marks dagsommerfugle lider un-der monokultiveringen og indu-strilandbrugets brug af sprøjte-gifte og gødningsstoffer, så trives en række arter, som ikke stiller de store specifikke krav til tilværel-sen. Det er generalister, der ofte er knyttet til brændenælder og andre planter, som trives med mængder

af gødning. Disse planter har i sti-gende grad overtaget den nærings-fattige floras scene i det åbne land og har bogstaveligt talt skygget de arter ihjel, som ellers tager til tak-ke med yderst beskedne vækstvil-kår. Dermed tegner der sig en ond cirkel for mangfoldigheden, så de få almindelige arter bliver endnu mere almindelige, mens de sjældne bliver endnu mere sjældne.

”Dagsommerfugle som næl-dens takvinge og admiral, som er kendte af de fleste danskere, trives storartet med den ensi-dige plantevækst, som er en af følgevirkningerne af vores måde at forvalte landskabet på,” siger Anne Eskildsen.

”Vi har fået en helt ny art på den konto, nemlig nældesommer-fuglen. Den var ukendt i Dan-mark for årtier siden, men i dag findes den almindeligt overalt,” siger biologen.

Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at vi har mistet mere, end vi har modtaget på dag-sommerfuglenes konto. Og det gamle skovland Danmark tange-rer det ugæstfri, hvis man er en sommerfugl.

15


TAk FOr DE gODE OplEVElSEr.

I SkAl AlDrIg blIVE glEMT.

ÆrET VÆrE JErES MINDE

Enghvidvinge, 2004†

Egesommerfugl, 1997†

perlemorrandøje, 1996†

Slåensommerfugl, 1987†

Mørk pletvinge, 1982†

Herorandøje, 1982†

Svalehale, 1980†

Skovhvidvinge, 1976†

poppelsommerfugl, 1961†

Mnemosyne, 1961†

Terningsommerfugl, 1960†

Stor Ildfugl, 1955†

DeM har vi Måtte tage aFSkeD MeD

16 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

TOP

5 De uDDøDe

De trueDe

De alMiNDelige

1 lille kålSommerfugl (PieriS raPae)

Lille Kålsommerfugl er almindelig over hele landet og stiller ikke bestemte krav til levesteder. Den lever på kål og opfattes af nogle som et skadedyr. Den ses ofte i byerne og på stranden.

1 rødlig Perlemor-Sommerfugl (Boloria euPhroSyne)

Arten lever i skovlysninger. Er tru-et som følge af intensiv skovdrift og opdyrkning. Påvirkes negativt af næringsstoffer og manglende naturpleje. Kritisk truet.

1 mnemoSyne (ParnaSSiuS mnemoSyne Bang-haaSi)

Udøde i Danmark i 1961 som følge af, at lysåbne skovområder med græsnings- og stævningsskov fors-vandt, og opdyrkning og tilplant-ning af enge og overdrev tog til.

O R D & f O t O P e d e r B . S t ø r u P

De almindelige sommerfugle stiller ikke særlige krav til levesteder, og de kan yngle på en lang række almindeli-ge planter, eksempelvis græsser, bræn-denælder, køkkenhavens kålplanter og i havernes træer og buske. De planter, de lever på, nyder godt af landbrugets overskud af næringsstoffer, og arterne er derfor ikke truet i samme grad som mange af vores andre dagsommerfugle.

De uddøde sommerfugle er ofte knyt-tet til gammel lysåben natur belig-gende op til enge, moser, heder og overdrev. De har brug for både skov, lysåben natur og særlige planter for at kunne overleve. De er lokalt sted-bundne og rammes særligt hårdt af menneskeskabte indgreb. Det er ikke sandsynligt, at de vil kunne genind-vandre fra vores nabolande.

Disse er ofte knyttet til en enkelt plan-teart, som vokser i næringsfattige og lysåbne naturområder. At der endnu er sommerfugle, der holder stand, skyldes, at deres levesteder er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Fire af de viste sommerfugle er rødlistevurderet som kritisk truet og tæt på at uddø.

17


17

2 græSrandøJe (maniola Jurtina)

Græsrandøje er nok Danmarks almindeligste sommerfugl. Den træffes overalt, hvor der er lysåbne lokaliteter med græs. Lar-ven trives i områder med mange næringsstoffer.

2 SortPlettet Blåfugl (maculinea arion)

Kunne tidligere ses i alle landsdele, men findes nu kun på Høvblege på Møn. Er truet som følge af næringsstoffer og forkert naturpleje, f. eks fåregræsning. Arten er rødlistet som kritisk truet.

2 SlåenSommerfugl (Satyrium Pruni)

Er ikke set siden 1987. Var knyttet til varme sydvendte slåenkrat og skovlysninger. Forsvandt som følge af tilgroning af dens levesteder samt intensiv skov- og landbrugsdrift.

3 nældenS takvinge (aglaiS urticae)

Nældens Takvinge er Danmarks nationalsommerfugl og er almin-delig over hele landet. Den trives i områder med næringsdominer-ende planter som agertidsel og brændenælder.

3 hedePletvinge (euPhydryaS aurinia)

Findes nu kun på få lokaliteter i Nordjylland. Er truet af opdyrkn-ing, gødskning og sprøjtning. Til-bagegangen er muligvis stoppet som følge af målrettet naturpleje, men den er fortsat kritisk truet.

3 mørk Pletvinge (melitaea diamina)

Uddøde i 1982 som følge af tilgroning, dræning og opdyrk-ning af enge og moser. Dens larver lever på baldrian. Den er nu blevet genindført af Allerød kom-mune i Juni 2013.

4 dagPåfugleøJe (aglaiS io)

Dagpåfugleøje er nok den mest kendte og smukkeste af vores dagsommerfugle. Meget almind-elig. Ses i haven, hvor den yngler på brændenælder. Så længe de er der, er der dagpåfugleøjer.

4 SortBrun Blåfugl (aricia artaxerxeS)

Sommerfuglen kan nu desværre kun opleves i klitterne i Nordøstjyl-land. Arten er truet af tilgroning af dens levesteder, overgræsning og bebyggelse. Arten er rødlistet som kritisk truet.

4 herorandøJe (coenonymPha hero)

Blev sidst set i 1982. Den levede spredt på Sjælland i skovlys-ninger, skovenge og langs grøfter i skove. Den udøde antageligvis som følge af sprøjtning og tilplant-ning af dens levesteder.

5 grønåret kålSommerfugl (PieriS naPi)

Grønåret Kålsommerfugl flyver over hele landet i fire genera-tioner. Yngler på vilde korsblom-ster som løgkarse, engkarse, vandkarse og vejsennep. Den kan tit ses i havens blomster.

5 engPerlemorSommerfugl (BrenthiS ino)

Har tidligere været udbredt i enge og moser. Er antageligvis uddød i Jylland og findes kun lokalt på Fyn og Sjælland. Truet af hård afgræs-ning, tilgroning og opdyrkning. Rødlistet.

5 PerlemorrandøJe (coenonymPha arcania)

Uddøde omkring 1996. Arten er knyttet til skovlysninger i egekrat, hvor larven lever på flitteraks. Som følge af tilgroning og ændret skovdrift har arten ikke kunnet overleve i Danmark.

18 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

DagsOmmerfugle sOm inDikaTOr fOr naTurTilsTanDenSommerfugle er ikke kun smukke repræsentanter for vores natur, men er også gode pejlemærker for vores naturs tilstand. Og da Danmarks natur er en af Europas mest trængte, begynder det for alvor at påvirke vores dagsommerfugle i negativ retning.

S iden 1950 er 12 af vores hjemmehørende dagsom-merfugle uddøde og fin-des nu kun for enden af en nål i museernes sam-

linger. Især de specialiserede arter, som er knyttet til en enkelt plante eller særlige lokaliteter med opti-male livsbetingelser, trues af urba-nisering og den intensive skov- og landbrugsdrift, der trænger na-turen tilbage i areal og kvalitet. Senest har det Europæiske Miljø-agentur i en ny rapport dokumen-teret, at bestanden af sommerfugle i Europa er halveret de seneste to årtier.

I Danmark har udviklingen be-tydet, at unikke arter som svaleha-le, enghvidvinge, egesommerfugl, perlemorrandøje, slåensommer-fugl, mørk pletvinge, skovhvid-vinge, poppelsommerfugl, terning-sommerfugl og stor ildfugl nu ikke længere findes i landet.

Peder Størup fra www.natur-beskyttelse.dk er fortørnet over situationen:At så mange arter

fra en så lille artsgruppe er gået tabt, burde have fået politikerne op af sto-lene og ført til en ordentlig beskyttelse af sommerfuglene og deres levesteder. Vores behandling af naturen er ikke blevet bedre, og en lang række andre arter evner kun lige at holde stand. For eksempel har skovsommerfuglen, rødlig perlemorsommerfugl, nu kun få isole-rede bestande tilbage på Midtsjælland og Lolland-Falster til trods for, at den tidligere kunne træffes i løvskove over hele landet. I Nordsjælland forsvandt den i starten af 90erne, på Fyn i 2003 og i Jylland i 2005. Tilbagegangen er så markant, at arten risikerer at uddø in-den for en kort årrække. I kølvandet på rødlig perlemorsommerfugl ligger arter som sortplettet blåfugl, hedepletvinge, sortbrun blåfugl, engperlemorsommer-fugl, engblåfugl, ensianblåfugl, sortplet-tet bredpande med flere. Kendetegnet for dem er, at de gennem århundreder har tilpasset sig biotoper, som tidligere var udbredte, men i dag er forsvundet.

FaktaI Danmark har der været cirka 75 fastboende som-merfuglearter, og af dem er 12 uddøde efter 1950. I alt er der fundet ca. 98 forskellige dagsom-merfuglearter, en del af disse kan dog ikke overleve den danske vinter. Nogle er almindelige trækgæster, andre mere sjældne, og så er der en række tilfældige fund.

Sådan kan man vende udvik-lingen

Politikerne bør iværksætte en effektiv beskyttelse af sommerfuglene og deres levesteder. Som det er i dag, kan nok så mange sjældne sommerfugle ikke føre til en beskyttelse af deres levesteder, hvis planterne og størrelsen på arealet ikke lever op til Naturbeskyt-telseslovens krav. Vigtige levesteder som krat, skov og skovlysninger er ikke beskyttede. Det har ramt sommerfugle knyttet til skovlysninger, græsnings-skov, stævningskov og urørt skov hårdt, og denne gruppe er ramt af den største uddøen. Da dagsommerfugle tilhører en afgrænset og overskuelig gruppe og samtidig er stærke indikatorer på natur af kvalitet, bør alene deres tilstedevæ-relse kunne føre til en beskyttelse af de biotoper, hvor Naturbeskyttelseslovens nuværende bestemmelser ikke rækker.

Sammenhængende natur

De truede og sjældne sommerfugle er knyttet til levesteder med natur af høj kvalitet, men disse ligger ofte isoleret og fragmenteret, og selv for en flyvende sommerfugl kan få kilometer intensivt dyrket mark eller tæt løv- og nåleskov være en uoverkommelig opgave. Derfor er det væsentligt at få skabt sammen-hæng i naturen mellem de isolerede bestande. Det vil kræve, at landbrugs-jord tages ud af drift, og at der skabes korridorer i skoven. Det vil også være nødvendigt med pleje og forvaltnings-planer, som er målrettet sommerfug-lene. Mange sommerfugle tåler ikke dramatiske ændringer af deres leve-steder, og forkert naturpleje med for eksempel hård afgræsning med får, kan udrydde lokale bestande.

ORD & fOtO Peder StøruP

19


Specialister versus generalisterSortplettet blåfugl er en af de ”krukkede” arter, som ikke vil lade sig nøjes med et stor buket blomster fra haven. Hvis ikke der er bare pletter i vegetationen, og dens foderplanter merian og timian ikke vokser på lokaliteten, er den smuttet. Den kræver, at myrearten myrmica sabuleti opfostrer dens larver i 10 måneder, og det til trods for, at myren må finde sig i, at sommerfuglelarven spiser løs af myrens egne larver. Arten kunne tidligere træffes spredt i det meste af landet. I dag findes den kun på èn lokalitet – Høvblege på Møn. Det er en af de få sommerfugle, som er fredet i Danmark, men det batter ikke meget at frede en sommerfugleart, hvis ikke man samtidig sikrer sig, at dens levesteder har en størrelse og udbredelse, der kan understøtte dens eksistens.

Et af de væsentligste problemer for vores sommerfugle i dag er, at deres levesteder forsvinder, til veje, byggeri og intensivt land- og skovbrug. Levesteder påvirkes negativt af næringsstoffer og sprøjtegift fra landbruget, hvilket forandrer vegetationen og fjerner sommerfuglenes livs- og fødegrundlag.

Også blandt de almindelige arter er der tilbagegang. Det gælder klitperlemorsommerfugl og dens lidt sjældnere fætter markperle-mor, som kan træffes på blomsterrige overdrev. Tilbagegangen skyldes, at disse sommerfugle har brug for violarter og nektar fra blomsterne for at kunne yngle. Men som følge af den unaturligt høje næringsstofbelastning af naturen og mangel på moderat afgræsning skygges violerne væk, og med dem forsvinder sommerfuglene.

klimaforandringerne

Klimaets påvirkning rammer sommerfugle hurtigere end andre arter, fordi de ofte er specialister med korte livscyklusser, og deres levesteder er så få, at de ikke kan flytte sig i takt med, at levestederne forandrer sig. Derfor er der brug for en særlig indsats i forhold til andre og mere robuste arter som fugle og pattedyr, der lettere kan bevæge sig i takt med forandringerne.

i kan se, at selv om den lysåbne natur er beskyt-

tet af Naturbeskyttelsesloven, og selvom Habitatdirektivet beskytter de bedste natur-områder inde i habitatområ-derne, er der ingen effektiv beskyttelse mod fældning af gamle træer, afvanding af vådområder, ophør af græs-ning eller næringsstoffer, der udvaskes til vådområder eller falder ned fra luften. Det giver store problemer med hugst af gamle træer, fjernelse af dødt ved og tilgroning af skov-lysninger, enge, overdrev og kystskrænter og fører til, at nøjsomhedsplanter, sommer-fugle, bier og biller bukker under. Oveni disse problemer kommer den generelle forar-melse og intensiverede drift af ekstensive landbrugsarealer og ganske små naturområder i kulturlandskabet og frag-menteringen af sårbare dyr og planter på levesteder som er så små, at arterne er dømt til undergang.”

Rasmus EjRnæs sEnioRfoRskER og pRojEktlEdER

“v

... de kan ikke flytte sig i takt med, at leve-stederne foran-drer sig. Derfor er der brug for en særlig indsats ...

20 | Natur og Miljø | nr. 5 | 201120 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

Mink versus svanePå en fugtig morgen er jeg ude for at teste et nyt objektiv. Højlydt plasken vækker min nysgerig-hed. En svane med hovedet un-der vand forsøger at frigøre sig fra noget. Sidder den fast? Sva-nen slår vildt med vingerne over halsen. Den forsøger at komme

af med – en mink. Minken havde bidt sig fast og boret tænderne dybt ind i svanehalsen. I næsten 5 minutter fortsætter kampen, hvorefter minken mister taget. Men den har ikke givet op og ind-leder et nyt angreb. Men nu er svanen bedre forberedt og løfter

sin højre vinge højt og pander i bogstaveligste forstand minken en på siden af hovedet. Slaget cho-kerer minken, som tager flugten.

TeksT og foTo Daniel anDersson

21

billeDgalleriet |

21

efteråret er over naturen

Efteråret kan give mange smuk-ke motiver med alle farver på træ-løvet. Hvem har ikke stået under en bøg kikket op gennem det ef-terårsfarvede løv med solen skin-nende igennem løvet.Kikker man i stedet ned, åbner der sig en anden spændende og farverig verden. Kikker man ef-ter svampe, og ikke kun spise-svampe som kanteral, karl johan og andre rørhatte, er der masser

af farverige svampe, også de små svampe kan give smukke motiver, ofte gælder det dog om at komme helt ned på maven samt have et fast underlag til kameraet. Der er ikke meget lys at arbejde med i den halvmørke skovbund.Her er det gulstokket huesvamp, der er foreviget.

TeksT og foTo ebbe kristensen

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø gade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til [email protected]. Skriv også en billedtekst

på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 1. oktober. Bladet udkommer den 15. november. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kroner.

22 | Natur & Miljø | nr. 3 | 201222 | Natur & Miljø | nr. 1 | 201322 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

Leif Madsen viser os, hvad vi sMadrerord Lea HoLtze foto territorium

interview | leif madsen

23

Leif Madsen viser os, hvad vi sMadrer

interview | Leif madsen

23

24 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

skønt den nu 70-årige Leif Mad-sens lidt flade dialekt endnu bæ-rer tydeligt præg af hans køben-havnske oprindelse, er der ingen tvivl om, at det er ude i naturen, han har hjemme. siden barnsben har han været optaget af at gå på opdagelse i naturen for at finde dens skatte. dengang på vestvol-den. i dag i skov og ved strand. og som dreng blev han lige så begejstret for at finde vilde skov-jordbær, som det i dag kan gibbe i ham ved synet af den sjældne røde skovlilje.

”naturen er spændende at gå på opdagelse i. det er det, jeg gør, når jeg maler den. det er med til at fastholde min koncentration i timevis. ellers ville jeg føle trang til at bevæge mig rundt, men med mine bevægelser ville jeg også på-virke omgivelserne. få dyr til at bevæge sig eller træde ting ned.

et er 1969. Kunstneren Leif Mad-sen og hans kompagnon Peter severin ligger på græsset ved Konferencecentret højstrupgård i helsingør og spiser frokost, mens de med stolthed betragter det kunstværk, der er ved tage form – et springvand udsmykket som en skovbund ved forårstid beklædt med svampe, træer og blomster i glas. Leif Madsen pluk-ker en bellis i græsset og indser da, at kunstværket i sammenlig-ning med den ægte natur blegner fuldstændig.

”dér gik det op for mig, hvor fantastisk naturen virkelig er. og efter den oplevelse begyndte jeg at gå ud i den med mit atelier på ryggen,” fortæller Leif Madsen og peger ud over det fede sydsjæl-landske landskab, der bugter sig fra kunstnerens have, og så langt

øjet rækker.og den unge kunstner havde

småtravlt. for det var nødvendigt at male naturen, før det var for sent, vurderede han.

Naturens skatkammeradskillige årtier senere er ane-monebeklædte skovbunde, bug-nende staudebede og hyldetræer i blomst fortsat nogle af kunstma-lerens foretrukne motiver. hans værker har i årenes løb kunnet ses på blandt andet ny Carlsberg Glyptotek, sorø Kunstmuseum og Gallerie asbæk. Motiver af truede blomster er blevet til frimærker på breve og kort. siden 2002 har han udstillet med kunstnergruppen Corner på sophienholm. og til november vil man kunne se hans værker udstillet i Kulturarkaden i vordingborg.

I mere end 30 år har kunstneren Leif Madsen ført naturen fra sin palet ned på papir for at åbne publikums øjne for naturens skønhed. Alligevel står det mere end sløjt til med vores behandling af den, mener han

interview | leif madsen

25

når man sidder stille, bliver man i stedet ét med naturen, og så be-gynder den for alvor at udfolde sig,” siger Leif Madsen med et fi-losofisk blik frem for sig og fort-sætter tankestrømmen:

”Men den er selvfølgelig mere end det. den er jo grundlaget for hele vores liv.”

Kunst i oprørdet var den erkendelse, Leif Mad-sen på sin vis fik blik for, da han tog nærkontakt til en bellis tilba-ge i 69. en tid med masser af flo-wer power, og hvor den politiske og ikke mindst spirituelle bevidst-hed vandt indpas blandt unge som Leif Madsen. der lød et klart ”nej tak” til atomkraft og talen om truslerne mod naturen blev høje-re og højere. derfor lå det allerede dengang Leif Madsen på sinde at vise naturens skønhed til sit pub-likum for på den måde at få det til at værne om den.

”Men lige siden da har vi for mig at se fortsat truet os selv ved at save den gren over, vi sidder på.

det hjælper ikke at advare folk. Men hvis mennesker i stedet får mere

kærlighed til naturen, tror jeg,

de vil passe bedre på den

naturen er vores livsgrundlag. vores tilgang til mad og sans for skønhed har rødder i naturen, og hvis vi ødelægger den, ødelægger vi vores mulighed for overlevelse. det er vi altså kraftigt i gang med nu,” siger Leif Madsen og refere-rer til truede fiskearter, forure-nede jorde og fældede skovarealer.

”hvis der ikke sker et skred i vores bevidsthed, så tror jeg, at planeten vil ligge øde om relativt få år,” konstaterer han.

viljen til forandring er dog at spore, mener Leif Madsen. ikke mindst blandt de yngre generatio-

ner, der har en anden bevidsthed og ikke mindst selvbevidsthed, end hans egen havde. Men om det er nok til at hamle op med de øko-nomiske interesser, der for ham at se gennemsyrer samfundet og be-kriger naturen, er mere tvivlsomt.

”vi forbruger og forbrænder vo-res ressourcer som aldrig før. vi har altid kæmpet mod naturen, og nu har vi efterhånden vundet. nu bliver det så os selv, vi skal kæm-pe imod. imod vores egen grådig-hed. og det er sådan set derfor, jeg maler naturen – for at vise, hvad det er, vi smadrer,” forklarer Leif Madsen.

At tale med naturendet er det, der har motiveret Leif Madsen til at tilbringe timer ved det vilde hyldehegn og nær sko-vens bund i det fredede naturom-

26 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

råde ved Præstø, siden han flytte-de hertil fra en to-værelselejlighed på vesterbro i København med hustru og to børn for 36 år siden. her har han afbilledet naturens skønhed i alle malerpalettens far-ver på naturtro vis, hvilket har gjort ham til en af vor tids mest markante naturmalere i ordets bogstaveligste forstand.

og i modsætning til andre na-turmalere tager Leif Madsen ikke fotografier eller skitser af en val-muebeklædte brakmark, et blom-strende tjørnekrat eller af nyud-sprungne bøgeblade med hjem i sit atelier. han tager i stedet sit staffeli, sin skammel og sin ma-lerkasse på ryggen og dermed hele atelieret med ud i naturen.

”når jeg maler i naturen, ople-ver jeg, at jeg har en korrespon-dance med det, jeg arbejder med. Ligesom hvis jeg skulle portræt-tere et menneske – der ville en el-ler anden form for energiudveks-ling også være nødvendig, hvis det skulle blive godt. det samme med blomsterne. Pludselig står de helt klare og tydelige foran mig, og jeg oplever, hvordan de er væs-ner med deres eget liv og livsbe-rettigelse som mig. det er det, jeg forsøger at skildre,” forklarer Leif Madsen.

når maleren derimod laver sine skulpturer, er metoden en anden. da bruger han årets kolde måneder på at finde alt fra kogler til knogler i naturen, som han tager med hjem og gennem forskellige processer omdanner til trolde og feer i stål og bronze.

”Men når jeg direkte maler, hvad jeg ser, opnår jeg en meget levende arbejdsform. Til gengæld er jeg af-

hængig af vejret og har kun den tid til at male et motiv, som naturen giver mig. nogle blomster står jo kun en enkelt dag, og så skal jeg helst være færdig på en dag. Men det er en meget tilfredsstillende måde for mig at arbejde på,” siger Leif Madsen.

Skaber af kærlighedTil trods for al den glæde, Leif Madsens kunstneriske virke brin-ger ham, lægger hans ansigt sig alligevel i mere alvorlige folder, da han fortsætter.

”derfor bedrøver det mig at se, hvad man gør ved naturen i dag. og jeg er bekymret for fremtiden,

for hvor skal oprøret komme fra?” spørger han og lader svaret vente på sig som i forventning om, at en-ten undertegnede eller skovfolket i bronze, der er udstillet i vandløbet bag os, byder ind.

”Jeg kan ikke selv svare på det, men det må jo nødvendigvis kom-me fra os selv. det virker på mig, som om det for mange har stor vær-di at tjene mange penge, så de kan købe sig til kortvarig lykke. Men så længe det er vores formål, vil jeg mene, det går den forkerte vej med menneskeheden. vi stræber selvfølgelig alle efter det lykkelige liv, men det bør i så fald være ud fra nogle andre værdier,” siger Leif Madsen.

Leif Madsen selv tror på reinkar-nation, hvilket motiverer ham til at bidrage til at skabe en verden, som han selv har lyst til at vende tilbage til.

”Jeg kender ikke løsningen på naturens udfordringer, men jeg prøver gennem mine billeder at skabe en større kærlighed til na-turen. det hjælper ikke at advare folk. Men hvis mennesker i stedet får mere kærlighed til naturen, tror jeg, de vil passe bedre på den.”

om Leif madsenDen autodidakte kunstner Leif Madsen blev født i juni 1943 på Frederiksberg og voksede siden op i Valby og Hvidovre. Han søgte som ung om optagelse på Arkitektskolen i København uden held og tog i stedet på Krogerup Højskole, hvor han lærte at lave grafik. Siden blev han optaget af maleri og akvarel og blev blandt andet en del af kunstner-gruppen Passepartout. Han er i årenes løb gået fra abstrakte landskaber over billeder af universet til det hyperrealistiske maleri af naturen. Siden 2002 har han været en del af kunst-nergruppen Corner, der hvert år udstiller på Sophienholm. Til november vil man desuden kunne se Leif Madsens værker udstillet i Kulturarkaden i Vordingborg.Leif Madsen bor sammen med hustruen Anette i et fredet område ved Præstø. Sammen har de to børn .

27

1

2

Havets måger på de vilde vover

Den danske bestand af sildemåger er fordoblet i løbet af to årtier. Den store måge breder sig fra de traditionelle kolonier i Kattegat vestpå i landet, og sydfra rykker flere sildemåger nordpå til Vadehavet og op gennem Sønderjylland. Den ellers så klassiske marine måge er gået i land flere steder, for naturen og landskabet ændrer sig, og sildemågen tilpasser sig

ord jan skriver foto jan skriver, naturepl.com

28 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

29

naturportræt | sildemågen

29

Sildemågen blev første gang konstateret som dansk ynglefugl i 1925, og i 1940’erne og 1950’erne gik bestanden frem

til cirka 1.500 par, hvorpå den faldt en smule igen. Siden begyndel-sen af 1990’erne er antallet af ynglende danske sildemåger vokset til 5.000 par.

åger er grimme, og de lugter, for de stikker deres næb i alt mellem himmel og jord, sagde han.

Han var landkrabbe.”Så har du vist aldrig set en sil-

demåge i sommertøj. Det kan godt være, at den stikker sit stærke næb i meget mellem himmel og hav, men grim og frastødende, dét er den på ingen måde,” svarede jeg som for-taler for sammenslutningen af sø-ulke med hang til havmåger.

”Se en sildemåge i øjnene, og du vil opdage, at gamle måger er æste-tiske.”

Sildemågen er sirligt designet og fra naturens hånd appetitligt ren i sin hvide dragt med den mørke kappe. Og den har gule ben så fine og stramtsiddende, at man skulle tro, mågen var trukket i moderig-tige gummistøvler.

Den smukke måge kunne sag-tens være et forbillede for Jonathan Livingston Havmåge, der elskede at flyve og føle sig fri over vilde vover.

For sildemågen er en fuldblods trækfugl med marine tendenser, og det er den mest berejste af alle de store måger i Danmark.

Årets gang for en mågeMidt i marts stempler den ind til en ny ynglesæson i de danske kyst-fuglekolonier.

Inden oktober er omme, har næ-

M

30 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

sten alle forladt os.Hvor mange svartbage og sølv-

måger har en tendens til at være hjemmefødninger, der i vinterhalv-året sjældent flyver mange hundre-der kilometer væk fra deres yngle-pladser, så er sildemågen program-meret til i løbet af efteråret at sætte sin kurs tusinder af kilometer mod syd for at nå vinterkvarterer i de tropiske dele af Afrika.

Syd for Sahara søger dansk klækkede sildemåger føde i flod-deltaer, mangrover eller langs ky-sterne.

Ligesom terner, der er afhæn-gige af at kunne styrtdykke efter fisk i overfladen, må også sildemå-gen følge med lyset og opsøge de vande, hvor fiskeføden er rigeligst og til at få fat i.

Sildemågen er dog ikke nogen kostforagter, og ligesom dens nære slægtninge er den altædende, om end alt godt fra havet er den primæ-re fødekilde for mange sildemåger.

Den store måge er i stand til at tilbagelægge store afstande på kort tid. Det er dokumenteret i kraft af en dansk sildemåge fra Østersøens bestand. I videnskabens tjeneste var den forsynet med en radiosen-der, som kunne spores fra satellit.

Den himmelske forbindelse afslø-rede, at mågen i løbet af bare tre et halvt døgn fløj fra Nilens munding i Middelhavet til Victoriasøen i hjertet af Afrika. Det var en stræk-ning på godt 3.600 kilometer.

Østersøens få sildemåger træk-ker over Centraleuropa til Middel-havet, hvor nogle overvintrer, mens andre drager videre ved at følge Nilen til de store søer i Østafrikas Rift Valley.

De fleste øvrige danske silde-måger tager Nordsøens og Atlan-terhavets kystrute til Den iberiske Halvø, hvor nogle bliver, mens an-dre flyver videre til Vestafrika.

Jorden rundt utallige på et livEn sildemåge fra Kattegat vil sand-synligvis snildt have 10-15.000 kilometer stående på sin årlige rejsekonto frem og tilbage mellem Afrika og Anholt for eksempel.

Herude på øen midt i Kattegat blev der i august 2004 fundet en død sildemåge, der bar en ring med

et genkendeligt nummer.Det viste sig, at mågen som ung

i en rede på Anholt var blevet ring-mærket en julidag i 1973.

Da ringen sluttede, og mågen endte sine mange dage på den fæd-rene ø, var den altså mere end 31 år gammel. Sildemågernes dan-ske Metusalem har sandsynligvis fløjet op imod 400.000 kilometer i sine 31 år. Det er rundt regnet som en flyvetur fra Jorden til Månen.

På den baggrund synes rygtet om, at frisk havluft er sundt, at holde stik.

Ringmærkning har også afslø-ret, at trækfugle som sildemåger er i stand til at bringe souvenirs i form af fremmede arter med sig hjem fra deres varme vinterkvarte-rer.

Sildemåger fra Finland og Nord-norge, der var ringmærket med farvede ringe af plastik, havde ru-rer, små krebsdyr, siddende på de-res farveringe, da de returnerede til Skandinavien fra Afrika.

De tropiske krebsdyr, som havde fæstnet sig på mågernes plastik-ringe, blev artsbestemt af fagfolk, der kunne fortælle, at disse rurer findes i faste bestande i Vestafrika og i Middelhavet ud for Syditalien.

På den måde var sildemåger også med til at demonstrere, hvor-dan vandfugle er i stand til for eksempel at transportere fiskeæg, vandinsekter og snegle fra et le-vested til et andet og på den måde bane vejen for arters kolonisering af nye områder.

Talent for tilpasning At de tropiske rurer så næppe har kunnet klare en rejse fra Afrika og via sildemåger foretage en omstig-ning til de kolde, salte skandinavi-ske vande, er en anden sag.

At naturen aldrig står stille, men er dynamisk, så mange fugle må tilpasse sig nye levevilkår, er silde-mågen et flyvende eksempel på.

For få årtier siden var det ude-lukkende ud i det blå med sildemå-gen, for den var ubetinget havets måge. De senere år er det også blevet ud i det grønne med silde-mågen, for den marine måge er i stigende grad på landgang både som ynglefugl og spisende gæst i kulturlandskabet.

De senere år er der i Danmark fundet ynglende sildemåger ved ferskvand inde i landet, hvor den tidligere udelukkede slog sig ned på øer i det marine miljø.

Og den brogede måge med de gule ben søger i stigende grad føde i landbrugslandet, enten det sker om foråret på nyspirede kornmar-ker eller senere på nyslåede græs-arealer eller majsmarker.

I Danmarks største koloni af sil-demåger på øen Langli i Ho Bugt ved Esbjerg er det konstateret, at sildemågerne i perioder æder mange oldenborrer og regnorme, som de må finde inde i landet. Fi-skegourmeten kan tilsyneladende skifte kost og konvertere til alt godt fra landbrugets rigelige bord.

Det er ikke kun i Danmark, at sildemågen er i fremgang og i dis-

social fugl

Sildemågen er som alle andre ko-lonirugende kyst-fugle afhængig af yngleøer, der er fri for rovdyr som ræve, mink og mårhunde.De unge, mørke sildemåger, der er klækket i juni, forlader ofte først i løbet af august deres redeområ-der, og flyver med forældrene ud til kysterne, hvor de kan ses i tusind-tallige blandede mågeflokke.

30 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

31

Via de store kolonier i Kattegat og Vadehavsregionen har sildemågen bredt sig, så den i disse år yngler i de fleste danske landsdele. Øen Langli i Ho Bugt ved Esbjerg huser sammen med Hirsholmene i Kat-tegat, holmene i Nibe Bredning i Limfjorden vest for Aalborg, Anholt i Kattegat og Klægbanken i Ring-købing Fjord de største kolonier af sildemåger i Danmark. Arkæologer har i sommeren 2013 ved Nakskov på Lolland fundet et skelet fra en næsten 15.000 år gammel måge, der kan være en sildemåge.

se år udvider sit livsrum og menu-kort. Arten ekspanderer i alle lan-dene omkring Nordsøen, og der er flere eksempler på sildemåger, der yngler langt fra havet.

”I Norge er det et kendt fæno-men, at sildemåger kan yngle ved søer i indlandet, hvor de søger føde på landbrugets marker,” siger Thomas Bregnballe, der er senior-forsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Foretrækker tropperne til vinter”I Danmark lader det til, at silde-mågen er trådt over en tærskel og har opdaget helt nye fødekilder, hvilket generelt har givet arten et større spillerum i vores landskab. Det er i stil med den ændring i ad-

naturportræt | sildemågen

færd og fødesøgningsmønstre, som vi har set hos flere arter af gæs, blandt andet bramgåsen og den lys-bugede knortegås, der nu om dage søger føde på dyrkede marker. Det var ukendt for få årtier siden,” si-ger Thomas Bregnballe.

Sildemågen er i reglen den sidste af sæsonens ynglende kystfugle, der bryder op fra sine kolonier og trækker ud til kysterne for at flok-kes.

I løbet af efteråret vil flokkene gradvist og i etaper sætte sig i be-vægelse og trække mod troperne.

Det kan godt være, at Jonathan Livingston Havmåge har fået en tilbøjelighed til at søge landlov, men de vilde vover er nu engang sildemågens sande domæne.

... søger føde på dyrkede marker. Det var ukendt for få årtier siden.

31

Bær i alle farverorD Johanne S. BJørndahl & Julie a. Swane foto larS ranek

MUFFINS M. HYBEN

BONDEPIGE M. ‘SLÅEN’SLØR’

SLÅEN-KOMPOT

32 | Natur og Miljø | nr. 3 | 2013

Det er høsttid, og der er bær alle vegne. Når der er tale om vilde eller forvil-

dede bær, kan smagen variere me-get voldsomt. Smag derfor på din frugt, inden du fylder kurven. Syltning er den klassiske måde at gemme frugt på. Derfor er der desseret på menuen, og høsten er fra planter, du primært finder, hvor naturen viser tænder.

De sarte havtornHavtorn breder sig kraftigt i disse år, så måske er det på sin plads at naturpleje og høst kan gå hånd i hånd. Det er nemlig tæt på umu-ligt at plukke bærrene af, uden de smatter helt ud. Derfor klipper man, med tanke for plantens hel-hed, grenene med de tætsiddende orange bær af. Læg grenene i fry-seren et par dage og tag dem ud og bank bærrene af i en pose eller en spand, mens de er stivfrosne.

Spis endelig hybenHyben er vældig udbredt og som havtorn rig på C-vitaminer. Den er meget udbredt langs kysterne og i sommerhusområder. At rense hyben er godt at gøre udendørs og med tålmodighed. Pluk bærrene, mens de er faste i kødet, det giver det bedste reslultat.

De sure slåenSlåen er et sort bær med blådug-get overflade, der vokser på torne-de buske i skovbryn og overdrev. Rå er de så sure og sammensner-pende, at de nærmest er umulige at smage på. Det er vigtigt, at de kommer en tur i fryseren, inden du bruger dem. Når de koges til saft eller kompot, kan man tyde-ligt smage dens slægtskab med kirsebær.

150 g smør1/2 dl vand4 ægKorn af 1/2 vaniljestang3 dl sukkerCa. 2 dl hybenmarmelade225 g mel1 1/2 tsk bagepulverGlasurFlormelis rørt med havtornsaft

Smelt smørret i vandet ved svag varme. Pisk æg, sukker og vaniljekorn, til det er skummende og lyst. Vend hybenmarmela-den i æggemassen. Bland mel og bage-pulver i en skål og vend det i ægge-hyben-massen. Bland til sidst det smeltede smør i lidt efter lidt. Fordel dejen i muffin-forme. Lad hver form være 2/3 fyldt. Bag dem ved 175° C i en forvarmet ovn i ca. 15 min. Lad dine muffins køle af på en bagerist, inden du kommer glasur på.

Æblemos af 1 kg. æblerKagerasp:25 g rasp50 g hasselnødderLidt salt2 spsk smør50 g rørsukker

200 g rensede og nedfrosne slåenbær200 ml vand150 g sukker

Hak nødderne. Smelt smørret ved middel varme. Tilsæt sukker, rasp og hakkede has-selnødder. Skru ned, hvis det bliver for varmt, det må ikke ryge. Når det er jævnt ristet, tages det af varmen og bruges, når det er kølet af.

Flødeskum:½ liter piskeflødeLidt sukker efter smag1 vaniljestangPisk fløden let til en flødeskum. Tilsæt sukker og vanilje.

Æblekagen:Portionsanrettes i glas (ca. 6 portioner). Læg i hvert glas et lag afkølet æblemos, et lag slåenkompot, strø med rasp, gentag lagene et par gange og slut af med en stor klat flødeskum.

Nyd et glas Cava med lidt hav-tornsaft i til herlighederne.

Bring vandet i kog, tilsæt 50 g sukker, og lad det opløses. Kom slåenbærrene i, og lad det simre, til bærrene brister. Tag gryden af varmen og si saften fra. Mos ikke bærrene, da kompotten så kan blive bitter, men frigør forsigtigt bærkødet fra stenene. Kom bærkødet tilbage i saften, og bring det i kog med resten af sukkeret, og lad kompotten småkoge i ca. 15 minutter, til saften er kogt lidt ind. Kom på rensede skoldede sylteglas.

33

SpiS naturen |

HAV-TORNESAFT

100 gr havtorn50 gr rørsukker1/2 l vand

Hæld vand og sukker i en gryde og bring det i kog. Tag det af varmen, så snart det koger, og hæld de rensede havtornebær i. Blend godt med en stavblender. Si kernerne fra den varme saft og hæld den på rene skoldede flasker.

Hvem er vi?Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane arbejder med at sanke spiselige planter og udvikle op-skrifter til vild hverdags-mad. De har sammen udgivet kogebogen, Mad med Gran. Se mere på www.vingefang.dk

33

orestil dig en lys og lun som-meraften. Fore-stil dig en gåtur langs havnemo-len på Christi-

ans Brygge. Og forestil dig så, at du kan fortsætte ud over vandet på flydende pontoner og her træk-ke friske muslinger og østers, salt- og sukkertang i land til mid-dagsmaden.

Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke. Tegne-stuen EFFEKT har udarbejdet tegninger, de første vandprøver er godkendt, og den 25. maj holdt foreningen Maritime Nyttehaver

første høstfest med smagsprøver på tang, østers og muslinger over bål.

”De maritime nyttehaver bliver et bæredygtigheds-ikon. Som vi har unikke cykelstier og havne-bade, skal de være 3. generations bæredygtigheds-fortælling i pro-moveringen af København som miljøvenlig metropol,” siger for-mand for foreningen, David Koch Mouritzen.

Østers-stiklingerDe flydende haver skal bestå af rekreative mobile tømmerflåder med siddepladser, grille og driv-huse. Selve haverne bliver monte-

Fret under tømmerflåderne i form af kasser til dyrkning af østers, net og bentler til tang og muslin-ger. Men hvad er udsigterne til succes for skalddyr i havnen?

Spørger man direktør for Dansk Skaldyrscenter ved DTU AQUA, Jens Kjerulf Petersen, er de positive. Til daglig forsker han i netop opdræt af skalddyr, og han er optimistisk, selv om der er udfordringer.

”Når det er i Limfjorden, vi fin-der langt de fleste af vores dan-ske østers, skyldes det den høje saltholdighed (over 25 promille). I Københavns Havn svinger den mellem 8 og 18. Østers vil vokse

34 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

ORD Anne Anthon AndersenillustRatiOn tegnestuen effekt

SkaldyrSelSkere dyrker haver i havNeN

københavns havne har længe været rene nok til badning. nu kan vi også spise af dem. Maritime nyttehaver skal for alvor stemple københavn som bæredygtig storby.

35

tema | truet natur

langsommere og kan ikke repro-ducere sig her. Men de kan sag-tens dyrkes,” siger Jens Kjerulf Petersen.

”Når du dyrker selleri, skal du også vælge, om du skal bruge frø eller stiklinger. Det er lidt det samme. Her har du brug for en slags udplantningsmateriale. Til gengæld er den store vandgen-nemstrømning en fordel, og mus-linger kan både vokse og blive flere,” vurderer han.

kommunen bakker opHøsten er forbeholdt medlem-mer af foreningen. Men projektet handler om andet end tilfredse

smagsløg, understreger formand David Koch Mouritzen.

”Vi vil give københavnere og tu-rister indsigt i, hvad det vil sige at dyrke fødevarer i havnen. Vi skal væk fra at tro, at vi kan for-bruge, som vi har været vant til og blot importere, når vores res-sourcer slipper op. De maritime nyttehaver gør det nærværende, at det har konsekvenser, hvordan vi behandler vores vandmiljø.”

Københavns teknik- og miljø-borgmester Ayfer Baykal er begej-stret for de nye haver.

”Det er en fantastisk og original ide. Jeg håber meget, at køben-havnerne kan komme til at produ-

cere egne råvarer i havnen,” siger Ayfer Baykal, som kalder projek-tet et lille, men vigtigt skridt på vej mod målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Kommunen bakker op om projektet, lover hun.

”Vi støtter og hjælper gerne lo-kale initiativer med råd og viden om eksempelvis strømforhold og udløb i havnen, så de kan finde gode steder at dyrke råvarer. De vandmålinger, vi har i kommu-nen, har vi allerede stillet til rå-dighed for Maritime Nyttehaver, og andre er også velkomne til at bruge dem,” siger Københavns teknik- og miljøborgmester.

MAritiM nyttehAve |

oM MAritiMe nyttehAver:

- Foreningen Ma-ritime Nyttehaver er en samling af privatpersoner, virksomheder og organisationer, der vil bruge det rene vand og de næringsstoffer, der flyder igen-nem havnen, til at producere østers, muslinger og tang under flydende platforme.- De flydende haver er tegnet som 6x6 meter store mobile tømmerflåder, der kan flyttes rundt i Københavns havne.- Det koster 100 kroner om året at være medlem af foreningen. Som medlem har man adgang til at høste havnens ’frugter’.- Den 25. maj holdt Maritime Nyttehaver sin første høstfest på Islands Brygge.

35

36 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

37

i går ud på vadefladerne i nærhe-den af Havneby på Rømø. Havet har trukket sig tilbage og blotter en havbund spækket med snegle og muslinger i alle afskygninger. Vi kigger mest ned, mens vi går, for den uendelige mosaik af skal-ler i alle former og farver er et fa-scinerende syn.

ORD Luise Thomsen fOtO ChrisTina hausChiLdT

øsTers |

Et par hundrede meter ude stø-der vi på de første stillehavsøsters. Skarpe og knudrede i skallen og bevoksede med blåmuslinger. ”Jeg har ofte østerselskere med ude, som ikke kan vente med at sma-ge,” fortæller Bente Krog Bjerrum.

Hun samler en østers op og skyl-ler den i en pyt. De fleste østers-kendere på tur er, ud over en ci-tron, bevæbnet med en østerskniv, men andet kan også gøre det. Ben-te Krog Bjerrum hiver en hobby-kniv og en bidetang op af lommen, og 1-2-3 har hun åbnet den første østers. Natur og Miljøs udsendte er naturligvis villig til at smage

K a’ de L i ’ øsTers?

I hele vadehavsregionen kan du samle og spise lige så mange østers, du orker. Natur og Miljø gik ud på havbunden sammen med naturvejleder Bente Krog Bjerrum fra Naturcenter Tønnisgaard på Rømø.

VopsKrifTGratinerede østers

12 friske østers 4 spsk creme fraiche 1 lille finthakket fed hvidløg 2 spsk gratineringsost 1 spsk rasp Peber

Åbn dine østers, hæld det vand, der er i østersene, ud, og stil dem i en bradepande med groft salt i bunden. Læg 1 tsk cremefraiche på hver østers og fordel herpå hvidløg, revet ost, peber og til sidst rasp. Grill de 12 østers næstnederst i ovnen.

38 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

Jeg har ofte østerselskere med ude, som ikke kan vente med at smage

Stillehavsøsters er vandret op fra Holland og Tyskland, hvor man har dyrket dem i østersfarme.

Vadehavet er ikke kun godt for maven. Øjnene kan også finde nydelse.

Naturvejleder på arbejde. Så længe vandtemperaturen er under 15 grader, er der ingen risiko for algetoksiner og bakterier i østersene, fortæller Bente Krog.

en østers naturel, men må indrøm-me, at den gratinerede version er at foretrække.

”Jeg spiser dem heller ikke rå,” bekender naturvejlederen. ”Men jeg serverer dem derhjemme en 4-5 gange i løbet af vinteren.”

Selvhentede østers og fødevaresikkerhedHenter man selv sine østers, er det på eget ansvar. Men holder man sig til nogle enkle regler, er det ikke forbundet med den store risiko.

”Når vandtemperaturen er un-der 15 grader, er der ikke risiko for få algetoksiner og bakterier med i købet,” forklarer Bente Krog Bjerrum. ”Saml kun østers et stykke fra kysten, hvor de tilbrin-ger mere tid under vand end dem helt inde ved bredden, og spis kun østers, der er helt lukkede,” tilføjer hun. Sæsonen strækker sig typisk fra slut september til slut april.

Det varer ikke længe, før tide-vandet atter dækker bankerne, og da vi har fyldt en kurv med østers, vender vi gummistøvlerne i ret-ning mod stranden. Vi stopper op et øjeblik og nyder den dybe stil-hed. Kun en strandskades spora-diske skrig tiltrækker sig ørets opmærksomhed herude på hav-bunden en vindstille søndag ef-termiddag. Selv om man ikke kan lide østers, er det bestemt værd at tage en, der kan, i hånden og gå en tur ud på vadefladerne.

Guidede øsTersTure finde du på

www.kommandoergaarden.dkwww.tonnisgaard.dk www.sortsafari.dk

39

øsTers |

Stillehavsøstersen stam-mer fra Sydøstasien, men siden 1960’erne er den blevet importeret til

østersfarme i Holland og Tysk-land, hvorfra den har bredt sig.

”Man importerede den med en formodning om, at den ikke kun-ne reproducere sig i vores kølige klima. Men i takt med at vores have er blevet varmere, har den haft held til det,” fortæller senior-rådgiver, Per Dolmer, fra DTU Aqua. Siden 2004 har han forsket i den invasive østers.

Det invasivebløddyr trives i Vadehavetstillehavsøstersen findes nu næsten overalt i de danske farvande – specielt i Vadehavet.

Stillehavsøstersen blev første gang spottet i den danske del af Vadehavet i 1999, og i dag er det netop i Vadehavets tidevandsom-råder, man ser den største spred-ning.

”Tidevandet sørger for, at der er stor vandudskiftning og der-med en høj tilgængelighed af små partikler som planteplankton. Blåmuslingebankerne, og senere østersbankerne selv, tilbyder gode forhold for, at nye stillehavsøsters kan etablere sig,” forklarer Per Dolmer.

I konkurrence med blåmuslingen? Inden stillehavsøstersens indtog var bestanden af blåmuslinger i dele af Vadehavet faldet, blandt an-det på grund af fiskeri. Det havde betydning for strandskader, ed-derfugle og sølvmåger, der lever af muslingerne. Spørgsmålet er, om østersen står i vejen for, at blåmus-lingerne for alvor kan få et come-back, fordi den etablerer sig på muslingebankerne, tager næring fra og spiser muslingernes larver.

Biolog, tidligere embedsmand i Miljøministeriet og forhenværende vicepræsident i DN, Poul Hald Mor-tensen, har fulgt stillehavsøster-sens indtog og haft hænderne nede i Vadehavets økosystem i mere end 20 år. Han er derimod ikke bekym-ret.

”Der er ikke evidens for, at øster-sen skader blåmuslingens udbre-delse. Tværtimod trives blåmuslin-gen fint blandt østers,” fortæller Poul Hald Mortensen.

”Skal man fiske østers, skal det ske ved håndkraft. Skrabning vil ødelægge bunddyrsfaunaen, og man vil dermed skade langt mere, end østersen nogensinde vil være i stand til,” siger han. Selv er han en ivrig østersspiser, som gerne bevæger sig ud for at samle ind til middagsbordet og opfordrer andre til at gøre det samme.

”Det er en af de invasive arter, vi skal lære at leve med. Vi skal bare nyde, at den er der,” slutter han.

39

40 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

Bryg din egen Brænde- nældepilsner

ORD MORTEN THOMSEN fOtO JOacHiM ROdE

Det er blevet populært at brygge sin egen øl hjemme i køkkenet, og du kan finde ingredienser på skovbunden og i træer. Natur & Miljø er taget ud i skoven med bryggeriet Skovlyst for at finde planter, alle kan brygge deres øl med.

41

HumleHumlen er en fast ingrediens i ølbrygning. Den er en slyngplante, som typisk vokser op af diger og hegn.Smag og aroma: Giver øllen sin let bitre smagÅrstid: August

Klar til ølbrygning: Når den bærer store, flotte humlekopper (humleblomster)

SkovmærkeSkovmærke er let at genkende i skovbunden med sine hvide, små blomster. Lav en spritekstraktion med skovmærken, som du tilsætter til øllet. 1–1,5 cl. ekstraktion til 10 liter øl.Smag og aroma: Let krydret og blomstret

i aromaen med nuancer af kanel. Den er meget aromatiskÅrstid: Maj og primo juniKlar til ølbrygning: Den er bedst, når skovmærken bærer hvide blomster

BrændenældeAlle kender brændenældens takkede blade. Den er ikke så aromatisk som skovmærken, men runder alligevel øllet af. Tør brændenælderne og lav et spritkoncentrat af planten. Smag og aroma: Let urtet smag med en

fin aroma af grøn te og lakridsrodÅrstid: Maj og primo juniKlar til ølbrygning: Den er bedst, når brændenælden er ung og frisk

BirkesaftFør birketræet springer ud, løber en saft under dets hvide stamme, som giver en enorm fylde og karakter til øllet. Bor et hul ind i stammen og tap saften. Husk store dunke. Smag og aroma: Giver en mere fyldig og

sød øl. Birkesaften virker som smagsforstærker, men smager i sig selv ikke af meget Årstid: Midt marts til midt aprilKlar til ølbrygning: Før bladene på træet er sprunget ud

Bær og nødderTager du ud i naturen i sensommeren eller efteråret, så er bær og nødder ideelle. Brug eksempelvis den grønne valnød. Hvis du bruger bær, kan du opnå spændende øl-farver.Smag og aroma: Meget afhængig

af valget, men giver typisk frugtige nuancer og runde nøddeagtige smage Årstid: Midt-august til efterårKlar til ølbrygning: Typisk når de er spiseklar

Birketræs Ale. Brænde-nældepilsner. Skovmær-ke Stout.

Det er blevet popu-lært at lave sin egen øl, og skoven er fyldt med

planter, som gør din øl kraftig og smagsfyldt.

Bryggeriet Skovlyst har specia-liseret sig i at lave øl med råvarer fra naturen, og derfor har vi lok-ket brygmester Casper Møller væk fra kedlerne og tønderne. Vi tager ind i Hareskoven nord for Køben-havn for at få nogle fif til, hvad han kigger efter, når han leder ef-ter ingredienser til sin øl.

Og vi er begyndt med den basale. Den lysegrønne humle trives i det fugtige og solrige skovbryn, hvor Skovlyst ligger, og slyngplanten snor sig op af bryggeriet.

”Når den først får taget fat, så går det stærkt,” forklarer han og peger på en knop 30 centimeter under humlens arme. ”For en uges tid siden var den ikke højere end sådan der.”

Humlen er en af de fire grund-sten i øl. De andre er vand, gær og malt.

”Humlen er en fast ingrediens i ølbrygningen. Det er blomsten, vi bruger i ølbrygningen, og den kommer først i august.”

Skovmærken giver kraftig smagCasper Møller træder ind i skoven i gummistøvlerne og lader blikket glide over den grønne skovbund efter en af naturens råvarer, som giver øllet smag.

”Vi prøver at følge årstidernes gang, når vi henter inspiration fra omgivelserne. Og i den type øl, vi har på hanen nu, bruger vi en skovblomst, der hedder skovmær-ke,” siger han.

Der går ikke lang tid, før han finder en hær af skovmærker, hvis små, hvide blomster gør den let genkendelig.

”Det er faktisk lige nu og her, at man plukker den. Man siger, at når skovmærken bærer disse hvide blomster, så er den plukkeklar.”

Brygmesteren bruger skovmær-kens kraftige smag til at lave en spritekstraktion, og 2-3 liter giver let 2.000 liter øl.

”Skovmærken er ganske let at plukke. Og som I kan se, så behø-ver vi ikke gå særlig langt ind i skoven, før den står der.”

Sæsonen for at plukke planter til ølbrygning varer fra forår til efterår. Vi er i senforåret nu, hvor bøgebladene farver skoven, og Casper rejser sig for at finde den næste plante. Normalt tager han ud i skoven to gange om måneden

ØL |

Bryggeriet Skovlyst har specialiseret sig i at lave øl med råvarer fra naturen.

5 pLaNTER i diN ØLBRygNiNg

42 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

Brygmesteren, Claus Møller, i maskinrummet, hvor skovens urter bliver til de unikke Skovlyst øl.

SådaN BRyggER du BRæNdENæLdEØLDenne opskrift giver 25 liter stærk, gylden øl med et tvist af brændenælder. Inspirationen er fra bogen Ølbrygning for begyndere, hvor du køber maltekstrakten færdiglavet. Opskriften kræver to store spande, desinficeringsmiddel, en gærlås, 25 liter gryde, termometer, flasker med låg samt en kølig kælder.

Ingredienser4,5 kilo maltekstrakt 875 gram sukker64 gram humleGærBrændenældeekstrakt (tør brændenælderne og lav en varm ekstraktion i te eller sprit)

Kog 25 liter vand og tilsæt maltekstrakten og 775 gram sukker. Når væsken koger, så tilsæt 54 gram humle og kog videre en time. Tilsæt 10 gram humle og brændenældeekstrakten og kog videre i to minutter.Si forsigtigt planterne fra og hæld væsken over i en desinficeret spand, hvor du har monteret en gærlås i låget. Luk låget tæt og sæt den på køl.Når væsken er under 30 grader, så tilsæt gæret og luk atter spanden. Hæld lidt kogt vand i gærlåsen og sæt spanden i et 20 grader varmt rum.Lad den stå i 10 dage og hæld forsigtigt øllet over i en desinficeret spand, så du undgår bundfald. Sæt låget på med gærlåsen og lad den gære 10 dage, til gærlåsen er holdt op med at bloppe. Opløs 100 gram sukker i en liter kogende vand og hæld det over i en desinficeret spand. Hæld forsigtigt øllet over i spanden.Hæld øllet over på flasker, som lukkes og stilles et par dage ved stuetemperatur, mens de udvikler kulsyre. Øllet kan nu drikkes, men har bedst af at stå i cirka 10 grader et par måneder.

for at finde nye planter til at bruge i ølsmagningen.

”Det er rigtig spændende, når jeg er herude, for det er i produkt-udviklingsstadiet, at man går ud og snuser i skoven,” smiler han og leder efter den næste plante. Han finder hurtigt den sviende urt.

”Alle kender jo brændenælden, for den kan bruges i mad, til snaps og øl.”

Brygmesteren sætter rutineret sine fingre på stilken.

”Den er ikke lige så aromatisk som skovmærken, men hvis man koger suppe på den, får man en krydret bouillon-agtig smag frem, og vi går efter det samme, når vi

Vi prøver at følge årstidernes gang, når vi henter inspiration fra omgivelserne. Og i den type øl, vi har på hanen nu, bruger vi en skovblomst, der hedder skovmærke

43

Brygmesteren, Casper Møller, i sit skatkammer for na-turlige ingredienser til godt øl.

ØL |

bruger den i øl. Den runder øllet af på en spændende måde, uden egentlig at give den en masse karaktersmag.”

Birkebryg drikkes på NOMAEn fugl, godt gemt af trækro-nerne, kvidrer efter sin mage. Hun svarer fra et andet træ, og flere fugle blander sig i samta-len. Casper Møller træder hjemme-vant over en vandpyt for at finde dagens sidste ingrediens, som kræver lidt ekstra arbejde.

”Der står birketræet … og der ligger sågar en tuborgdåse.”

Casper peger med sin fod til

birketræets rødder på en grøn dåse. Der er boret huller i træet, som afslører, at vi nu er ankom-met til Skovlysts hofdrik: Birke-bryggen.

”Princippet er simpelthen, at man borer et hul cirka 7-8 cm ind i træet, når der er safttræk-ning, inden træet springer ud. Et træ kan give cirka 15 liter saft i døgnet, så det er rigtig store mængder.”

Saften smager som en tyk og kraftig mineralvand, som også kan drikkes rent, og den er så smagsfyldt, at Skovlyst brygger en særlig øl kun på saften til re-stauranten NOMA.

gOdE Råd TiL ØLBRygNiNg Læg ud med at lave en god, lys øl,

som ikke er al for stærk og smagsfyldt. Du kan eksperimentere senere Du kan skyde genveje, hvis du kun vil

brygge denne ene gang: Køb en færdig maltekstraktion og nøjes med at sup-plere køkkenudstyret med eksempelvis en gærlås Desinficer dit udstyr, da bakterier kan

få stor betydning for brygningen Kend planterne på forhånd, når du

indsamler dem, så du undgår de giftige og dem, der kan fremkalde allergi. Hent inspiration på hjemmesider om kryd-dersnaps – eksempelvis kryddersnap-sen.dk Sørg for at eftergære øllet på flaske,

så øllet får et frisk pust af kulsyre. Det giver en god balance Vær tålmodig. Det tager 3-4 uger, før

øl er drikkeklar

Tænk stort og få 20% samlerabat på

dine forsikringer

watercircles.dk

Danmarks Naturfredningsforening og WaterCircles har i et samarbejde udviklet miljøvenlige forsikringer til dig, som også tænker på miljøet, når du forsikrer dig. Det er vigtigt, at forsikringen dækker, når uheldet er ude. Men det er også vigtigt, at det er miljøvenlige løsninger, og at de ikke koster mere end andre forsikringer.

Vi tror på, at de miljøvenlige forsikringer er vejen frem. Derfor får du netop nu som medlem af Danmarks Naturfrednings-forening 20% i samlerabat på de vejledende priser, når du samler mindst tre forsikringer hos WaterCircles.

Vi sørger for det hele! Ring 70 25 00 62 eller send sms med ”wtc dn” til 1204 Derefter ringer vi for en uforpligtende snak om miljøvenlige

forsikringer.

44 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

Bøger om natur og miljøAf Søren Olsen

Lars Abrahamsen / Eske K. MathiesenHelle Baslund / Thøger Jensen

Jens Bohr / Knud Sørensen

Ord til AndetHavets sande tilstand

Til trods for, at havet spiller en central rolle for Danmark, er det begrænset, hvor meget man ved om naturens til-stand under vandets overflade. Den seneste Wilhjelmkonference har sat fokus på havet, og indlæggene er nu udgivet. Her kan man læse om status, løsninger og visioner om et bedre havmiljø. Den årlige konferen-ce har navn efter Wilhjelmrapporten fra 2001, en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og na-turbeskyttelse. Daniella Joy Humm m.fl. (red.): Wilhjelm+11 Havet under overfladen – ude af øje, ude af sind?, 141 sider, gratis, kan downloades på www.dn.dk

små dyr for små Børn

For børn (og forældre), der ikke kan lade være med at vende en sten for at se, om bænkebiderne er hjemme, eller som har syltetøjsglas stående med haletudser, er bogen ”De små dyrs verden” lige sagen. Det er na-turhistorie i børnehøjde med spæn-dende fortællinger og gode ideer til små øvelser. For eksempel hvordan man kan overvære en jomfrufødsel hos bladlusene, hvordan man finder ud af, om en igle er håndtam, eller hvordan man lokker små dyr til sig med farvede kartonstykker. En god oplæsnings- og oplevelsesbog med fine, lærerige illustrationer. Jakob Su-nesen: De små dyrs verden. 152 sider, 200 kr. (Gyldendal).

mød dinosaurerne

Therizinosaurus er en af de mest my-stiske dinosaurer, for den havde én meter lange kløer, som den måske brugte til at grave efter myrer med. Disse enorme kløer sad for enden af dens 2,5 meter lange arme, og så havde en et lille bitte hoved! Ingen anden dyregruppe er så fascinerende og mærkværdig som dinosaurerne, og i ”Den ultimative dinopædi” kan man dykke ned i deres vidunderlige verden. De flotte illustrationer ledsa-ges af korte tekster, og desuden er der faktabokse, ordliste og en liste over museer med dinosaurer. ”Dino” Don Lessem & Franco Tempesta: Den ultimative dinopædi. 272 sider, 299 kr. (Turbine Forlaget).

guide til spiselige planter

Det er blevet populært at samle vilde planter og bruge dem i madlavnin-gen, og med ”Spis vilde planter” er man godt hjulpet. Man er jo altid lidt bange for, om det nu er giftigt, det stykke grønt fra naturen man putter i munden. Bogen gennemgår 52 arter og oplyser om udbredelse, plukke-tidspunkt og anvendelse, men fortæl-ler også om forvekslingsmuligheder. Desuden indeholder bogen en række inspirerende opskrifter. Planterne er delt op efter årstider. Fine fotos, tegninger af Kristen Tind og et godt register. Edith Agerbo & Dorte Rhode Nissen. Spis vilde planter. 128 sider, 150 kr. (Gyldendal).

nærkontakt med kryBet

Det gyser i de fleste af os, når vi ser stærkt forstørrede fotos af smådyr, og samtidig fascineres vi. I makro-

naturdigtning og Billedkunst

For mange kunstnere er naturen en stor inspirationskilde. På Kunst-Centret Silkeborg Bad har de tre billedkunstnere Lars Abrahamsen, Helle Baslund og Jens Bohr sat de tre forfattere Eske K. Mathiesen, Thøger Jensen og Knud Sørensen stævne, og dette møde har resul-teret i en spændende oplevelse. Digteres værker har så at sige fået fysiske former og udstilles sammen

med billedkunstnernes værker. For eksempel taler Eske K. Mathiesens finurlige digte til Lars Abraham-sens kolossale skulpturer af træ. Til denne dialog mellem billedkunst og digterkunst er der udgivet et smukt katalog, hvor poesi, tekst, grafik, ma-leri og skulptur går op i en højere en-hed. Lars Abrahamsen (red.): Ord til andet. 96 sider, 88 kr. (KunstCentret Silkeborg Bad).

perspektiv bliver de rene uhyrer. John Hallméns fremragende fotos af små-dyr er som en rejse ind i en ukendt verden. Selv forskere, der har arbej-det med en bestemt insektgruppe i mange år, undrer sig, når de ser hans ekstreme nærbilleder. De er ofte ta-get meget tidligt om morgenen, når insekterne stadig sidder helt stille. Det er en bog, der vil ændre vores billede af insekter. John Hallmén & Lars-Åke Janzon: Kryb. 192 sider, 300 kr. (Gyldendal).

45

Bøger |

årets gang i naturen

Omkring 1909 forsøgte de to ven-ner Johannes Larsen og Johannes V. Jensen at få udgivet et skønt værk med akvareller og tekst, der skulle skildre naturen under årstidernes skiften. Men en bog med 128 farve-illustrationer turde intet forlag den-gang binde an med. Nu er værket endelig udkommet, i to fine bind, med økonomisk støtte fra Ny Carlsberg-fonden. Erland Porsmose har skrevet et forord om værkets historie, og des-uden er der kommentarer ved Jens Gregersen. Alt i alt en dejlig indføring i dansk natur og dyreliv året rundt, der er oplagt som gave til sig selv el-ler andre, som holder af natur, kunst og digte. Johannes Larsen & Johan-nes V. Jensen: Aarstiderne, bind I & II, 336 sider, 298 kr. (Johannes Larsen Museet).

fugleguide med fuglekvidder

Den dygtige fuglefotograf Lars Gejls nye fuglebog er udstyret med QR-koder, så man kan stå ude i naturen og ved hjælp af sin mobiltelefon få direkte adgang til fuglestemmerne. Sammen med teksten og de mange fotos, der viser fuglene i bevægelse og stående, har man et godt redskab til bestemmelse af de vingede væse-ner. Teksten beskriver feltkendetegn samt udbredelse og træk. Bogen er for både begyndere og mere erfarne fuglekiggere. Et tillæg med sjældne arter er informativ, og en ordliste med norske og svenske navne er også nyttig. Lars Gejl: Fuglefelthåndbo-gen. 488 sider, 300 kr. (Gyldendal).

smagen af Honning

Det er ikke helt enkelt at svare på, hvad honning egentlig smager af. Men det er en kombination af biernes rumsteren med blomster og nektar, og så biavlerens meto-der og kundskab. Tilsat en del sol, regn, varme og kulde. I en lille, fin bog skriver Karin Gutfelt om vejen fra nektar til honning, samt om hon-ningjagt, biavl og honningbiernes liv. En række opskrifter viser, hvad honning kan bruges til, såsom hon-ningis og bagte honningblommer. En fin gavebog, der forsøder tilvæ-relsen. Karin Gutfelt . Smagen af honning. 93 sider, 99 kr. (Koustrup & Co.) .

i skovens tjeneste

Bogen ”Danske guldmedaljer” handler hverken om sport eller trofæjagt, men er tidligere vildtkonsulent og klitplan-tør Robert Vestergaard Olsens selv-biografi, hvori han fortæller om sit liv ved det danske skovvæsen. Der beret-tes om hans virke i forskellige egne af landet, fra Gribskov i Nordsjælland til nordjyske klitplantager. Bogen handler især om hjortevildtet, for forfatteren er hovedmanden bag den nordjyske kronvildtbestand og flere dåvildtbe-stande. Der er fine afsnit om hjorte-vildtets historie. Velskrevet og fint il-lustreret. Robert Vestergaard Olsen: Danske guldmedaljer. 207 sider, 348 kr. (Forlaget Rattrup).

det grønne fæstningsanlæg

I slutningen af 1800-tallet opførte man et gigantisk fæstningsanlæg nord og vest for København. Anlæg-get kom dog aldrig i brug, og i dag henligger det meste af det som et skønt, grønt område. Især Vestvolden er en grøn gave i de ellers naturtom-me forstadsområder. Den historie har Jesper Asmussen skrevet en spæn-dende bog om med dejlige fotos, kort og tegninger. Bogen er en guide til dette enestående områdes natur og historie. Den er opbygget i afsnit, der hver beskriver et stykke af befæst-ningen. Jesper Asmussen: Vestvol-den og Nordfronten. 217 sider, 300 kr. (Lindhardt og Ringhof).


På tur med NaturkataPulteN.dk

er er over 2.500 ar-ter af sommerfugle i Danmark. Under 100 arter er dagsommer-fugle. De mange nat-

sværmere er som hovedregel ak-tive om natten, hvor fjenderne er få og luftfugtigheden høj. Vi ken-der dem måske bedst som splat på bilruden eller som forstyrrende flagrende skygger i soveværelset, men langt hen i efteråret kan vi opleve de smukkeste natsværmere på nye måder.

Lok med rødvinMange insekter elsker naturens

Find flaksende farver i mørketMed mørket svinder naturens klare farver, og alt tones i stedet i grå nuancer. Det er ærgerligt, for i sensommerens tusmørke flakser et væld af natsværmere i smukke farver og former rundt på jagt efter moden frugt og nektar. Som mange andre kan de lokkes med alkohol, søde sager og månelys. Prøv de helt særlige naturoplevelser med nattens mange sværmere.

Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder for hele familien på www.naturkatapulten.dk

dsukker fra gærede, overmodne frugter. Det giver problemer med hvepsene, men vi kan bruge det til at lokke natsværmerne til et møde i mørket.Varm en liter billig rødvin op, og bland det med et kilo sukker i en spand, til sukkeret er opløst. Tilsæt 10 gram gær, når blandin-gen er lunken. Klip nogle godt sugende stofstrimler, bomulds- el-ler hampsnore i længder af cirka en meter. Sæt låg på spanden og lad det hele stå og suge og gære i mindst et døgn. Hæng snorene op i skovbryn, langs stier eller i haven cirka

Natsværmerier Det er enkelt at komme i nærkontakt med nattens mange og store sværmere. De er ofte meget farverige.

en time før solnedgang. De skal hænge frit fremme, hvor I nemt kan finde dem igen i tusmørket. Der er flest natsværmere i den første time efter solnedgang. Tag en stor lommelygte og et net med og lys på snorene. Hold nettet un-der snorene. Nogle natsværmere vil slippe snoren og falde ned i nettet, når I lyser på dem. Hånd-ter altid natsværmerne forsigtigt og husk at sætte dem nænsomt til-bage i naturen. Gem spanden med blandingen og genbrug snorene mange gange. De virker også fint om dagen til dagsommerfuglene.

Ord ole laurseNfOtO scaNPix

47

familieoPlevelser | Natsværmere

få flere ideer til skønne naturoplevelser

på www.naturkatapulten.dk

Mød mig i mørket

1 Rødt ordensbånd – (Catocala nupta) 2 Aftenpåfugleøje – (Smerinthus ocellata) 3 Stikkelsbærmåler – (Abraxas grossulariata) 4 Citronmåler – (Opisthograptis luteolata) 5 Ege-Bladmåler – (Comibaena bajularia) 6 Dueurtsværmer – (Deilephila elpenor) 7 Lindesværmer – (Mimas tiliae) 8 Brun Bjørnespinder – (Arctia caja) 9 Grøn birkemåler – (Geometra papilionaria)

lyslokNiNg Et hvidt lagen og en lampe af en slags er alt, hvad der behøves for at komme i nærkontakt med natsvær-merne.

Lok med lysNatsværmere og andre nataktive insekter orienterer sig blandt an-det ved hjælp af månens lys. Det kan I bruge til at narre natsvær-merne tættere på. Læg et hvidt lagen på jorden under en lyskilde med kortbølget lys i haven (gerne ultraviolet lys). Sæt et andet lagen lodret bag lyset og vent på, at in-sekterne dukker op.Natsværmerne mister orienterin-gen, og forsøger at korrigere og flyver i en spiral tættere og tæt-tere på lyset. Efter lidt flyven vil de til sidst sætte sig på det hvide stof.

vidste du det?Mange natsværmere har udviklet et høreorgan, som kan registrere flagermusenes orienteringslyde og undvige et angreb fra luften. Nogle flyvende eller siddende natsværmere vil lade sig falde til jorden, hvis du efterligner flagermusenes lyde med et bundt klirrende nøgler.

Lær dem at kendeI bogen ”Danmarks sommerfugle” af Morten Top-Jensen og Michael Fibiger kan I finde fotos og korte be-skrivelser af samtlige 1012 storsom-merfugle i Danmark.

1 2 3

4

5

6

7

98

Vind 300 kr. til brug i dn’s butik

Indsend løsninger til [email protected] eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik. Vinderne får direkte besked. Sidste frist for indsendelse er den 1. oktober. Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “trillebør”. Vinder blev Søren Rasmussen, Risskov. Løsningen på “Naturkryds” var “vandmiljøplan”. Vinder blev Dorthe Waldemar, Esbjerg.

48 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2013

50 cm, nærmere kommer man ikke med en kikkert.Papilio er en helt unik kikkert, en perfekt rejse- og naturkikkert, god på lange afstande, og suveræn på nært hold - se insekter og sommerfugle i øjnene!

PAPILIO

SPOTTINGSCOPE PR 80-EDA 20-60x80

Vejl. pris. DKK 12.445,-Medlemsrabat 10%

FÅ 10% MEDLEMSRABATPÅ PENTAX KIKKERTER!

Oplev naturen på nært hold.For den som elsker naturen er der altid noget at se på, og med dette spottingscope får man store oplevelser og ægte skønhed på nært hold.

En klassisk tagprismekikkert i moderne design.CS-modellen leveres i 8 og 10x forstørrelse og imponerer med sin gode lysstyrke og billedkvalitet. Kikkerten er let, fx vejer 8x42 kun 615g. Brillevenlig og vandtæt.

DCF CS

Vejl. pris. 8X42 DKK 2.995,-Vejl. pris. 10X42 DKK 3.295,-Medlemsrabat 10%

Vejl. pris. 6,5X21 DKK 1.295,-Vejl. pris. 8,5X21 DKK 1.395,-Medlemsrabat 10%

DN pentax kikkerter.indd 1 08-08-2013 09:01:29

Se og bestil de mange nyheder og gode tilbud på www.dn.dk/butik

BUTIK


Kontantpris: 1.995.000 Grundareal i m2: 18.293 Bolig i m2: 182

Beliggende mellem Kolding og Esbjerg på en dejlig grund omgivet af marker, levende hegn og lille sø med et rigt fugle- og dyreliv.

Huset er et fint gammelt stuehus fra 1877, der løbende er blevet renoveret. 3 børneværelser, uudnyttet tageetage, 200 m2 nybygget lade med heste-bokse, garage til 2 biler, stald og maskinhus. 3 tdr. land med dejlig gård-

have, udsigt til indhegnet frugthave og hestefold.

Se mere på www.Grydagergaard.dk eller ring på tlf. 30 24 54 05

Lystejendom med udsigt – naturskønt beliggende Tæt på skole/børnehave – ideelt for natur- og hesteelskere

Grydagervej 4, 6600 Vejen

- områdets største og mest unikke naturgrund på 64 hektar

Henne Strand

Nr. NebelBredgade 22 • 6830 Nørre NebelTelefon 75 28 77 33 • e-mail: [email protected]

I den nordlige del af Henne Strand ligger et lille sommerhus med en grund på 64 hektar. Grunden er fredet og ikke kan udstykkes. Grænsende op til Lyngbos Hede. Store kuperede lyngarealer, med klitter og et par små søer. Fra klittoppene er der den skønneste udsigt med Vesterhavet. Det her er liebhaveri i topklasse, og vestjysk natur, når den er smukkest.

Selve huset er det man vil kalde ”et rigtigt sommerhus”. Der er ikke foreta-get de store moderniseringer, men huset kan sagtens benyttes. hvis man ønsker sig et hyggeligt hus, uden den store luksus.

Pris: 3.000.000,- kr

Få en gratis hjemmeside

DIN EGEN HJEMMESIDEOpret nemt og hurtigt flotte fotoalbums, fortæl om dine natur-oplevelser, del dine hobbies, tilføj landkort, videoklip og meget mere.

Danmarks Naturfredningsforening og 123-Hjemmeside tilbyder alle DN-medlemmer at få en helt personlig og GRATIS hjemmeside.

Det er nemt og enkelt at oprette din egen hjemmeside. Alt det tekniske er fjernet, så du nemt kommer i gang med det sjove. Perfekt til dig med særlige interesser og hobbies, til mindre virksom-heder, foreninger, personlige bloggere og til alle andre, som bare gerne vil have sin egen hjemmeside.

Læs mere på: www.dn.dk/gratishjemmeside

Værd at vide: din hjemmeside er helt gratis, så længe du er medlem af dn. normalpris: 539 kr./år.

hvis du får brug for mere plads på hjemmesiden eller vil skifte til dit eget personlige domænenavn, må du ændre dit gratis

abonnement til et normalt betalingsabonne-ment.

gratis for DN-medlemmerVærdi: 539 kr.

Naturkalenderen 2014Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige må-nedsark indeholder en stor oversigt-skalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Varenr. 3911 Medl. pris Kr. 139,-Ikke medl. pris Kr. 175,-

NATURKALENDEREN2014

©Fo

to:N

iels

Thye

Naturkalenderpostkort12 stk. dobbelte kort med kuverter. Varenr. 3955 Medl. pris Kr. 89Ikke medl. pris Kr. 119,-

Samkøb af Naturkalenderen og postkortVarenr. 3061 Medl. pris Kr. 219,- Ikke medl. pris Kr. 295,-

SPAR

36,-

SAMKØBSPAR

76,-

Prøv noget nyt og frækt.Der er meninger og nyheder alle vegne. Information giver dig noget helt andet. Vi vælger ud. Vi reflekterer. Vi søger nye forbindelser og stiller nye spørgsmål. Og vi bliver ved, indtil vi selv bliver overraskede.

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement

Store Kongensgade 40 C

Information

+ + + 10383 + + +

0893 Sjælland USF B

Navn:

Adresse:

Postnr. / By:

Telefon:

E-mail:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Send kuponen, ring 70 10 19 30, SMS “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratisInformation udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 01.10.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

✁

NATUR&MILJØ

Ska’ vi mødes?Brug medlemsbeviset til at:• Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel)

• Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel

• Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel

• Få adgang til gratis guidede ture

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

2013

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN GRØN FORDEL samarbejdspartner.

FRILUFTSLAND BUTIKKER

FJÄLLRÄVEN EPIC CORNER

THE NORTH FACE STORESKUNDESERVICE: 33 14 51 50 | [email protected]ØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6KOLDING: Kolding StorcenterAARHUS: Østergade 30 AALBORG: Bispensgade 34 KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44

KØBENHAVN S: Field’sKØBENHAVN V: FisketorvetODENSE: Rosengårdscentret

WEBSHOPwww.friluftsland.dk

EPIC CORNERNY BUTIK! Åbner 29.august!

www.friluftsland.dk

NY BUTIK!Kig forbi vores nye butikFjällräven Epic Corner og se Danmarks største

Fjällräven udvalg!Stor åbningsfest

30. august!

DN_2013-08.indd 1 28-06-2013 10:21:07


www.fjallraven.dk








G-1000®



NR. 3 · SEP. 2013

Documents

Natur & Miljø nr. 3, september 2013