Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 1 · feb. 2011Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 4 · nov. 2013

Vækst og bæredygtig udvikling er ikke hinandens

modsætning. Det sidste er en forudsætning for det første

Danmarks største rovdyr breder sig i disse år

Grøn økonomi

Gråsælen

Mød Troels Kløvedal

ukontrolleret kobberforurening /vinterture / ja til vindmøller, bare ikke i naturen / vandressource halveret

Læs om...

“Det er noget

forbanDet svineri”

INTerVIew

NaTurporTræT

TeMa

#3 november 2013

www.dn.dk

Af Sarah Risbøl Jacobsen Freelancejournalist

M odsat alle andre in-dustrier er der in-gen kontrol med, hvor meget kobber

landbruget udleder, og ingen undersøgelser af, hvordan det påvirker dyreliv, miljø eller men-nesker. Det på trods af, at land-bruget står for den absolut stør-ste udledning.

Fagpersoner har flere gange gjort opmærksom på, at land-brugets kobberudledning bør begrænses og konsekvenserne undersøges. Så sent som i no-vember sidste år pegede en ræk-ke forskere i et notat bestilt af Naturstyrelsen på, at der er be-hov for yderligere undersøgelser af kobbers effekt på især harer og råvildt. Konklusionerne blev, uden forskerne vidste det, slettet af styrelsen i den første udgave af et notat, der blev fremsendt til

Vildtforvaltningsrådet, som råd-giver miljøministeren.

Biolog og professor, DSc ved Aarhus Universitet, Rune Dietz, var med til at udarbejde notatet. Han kalder det ”et voldsomt eks-periment” at hælde flere hundre-de tons kobber ud i naturen uden at undersøge konsekvensen.

– Der findes de første 300 ar-tikler om massedødsfald blandt får, fordi de har fået forkert foder,

Mindre drikkeVAndVores drikkevandsressource er halveret. s. 4

D A N M A R K S N A t U R F R e D N i N g S F o R e N i N g

Læs mere s. 3

Samtlige industrier i Danmark har pligt til at indberette, hvor meget kobber de udleder i naturen. Lige bortset fra landbruget. Senest har Naturstyrelsen fået konklusioner slettet fra et forskernotat, som anbefalede en undersøgelse af kobberets effekt på især harer og råvildt.

På vinterturmed Dn

Naturen er skøn – også om vinterens. 8

Dilemma

Skal tange Sø tømmes?s. 7

Ja til vindmøller

Adgang for alle

DN siger ja til vindmøller, bare ikke hvor som helst. Naturen skal respekteres s. 11

Det kan slå gnister, når forskellige interesser mødes i naturen. s. 6

dØr dYr AF

Forurening?kobber-

aVIseN NaTur & MIljø

Fjällglim ShirtVarm, langærmet letvægtsskjorte i funktionelt polyesterflonel. To brystlommer, den ene med lynlås.Varenr: 81380

Barents ProSlidstærke trekkingbukser med lav talje og normal pasform i g-1000. Forstærkninger, 7 praktiske lommer og standardlængde.Varenr: 81761

Koster SweaterUld sweater med forstærkninger i g-1000® på skuldrene. Varenr: 90487

Det har ikke været Dårligt vejr siDen 1960’erne

www.fjallraven.dk

Vi vil påstå, at det ikke har været dårligt vejr siden 1968. Der så Fjällrävens første jakke nemlig dagens lys. Med det slidstærke, funktionelle stof og de praktiske detaljer satte Grønlandsjakken en helt ny standard for friluftstøj. I starten var den populær blandt alpinister og kla-trere, men der gik ikke lang tid, før andre op dagede den praktiske jakke, og i dag er Grønlandsjakken en klassiker. Siden da er vi fortsat med at skabe slidstærkt, tidløst funktionstøj, der gør friluftslivet nemmere og mere behageligt. Tøj, som varmer, når nordenvinden blæser, eller som føles køligt, når solen står højt på

himlen. Og tøj, som stopper regn og fugt, der kan gøre selv en almindelig gåtur til en kold og ubehagelig oplevelse. Med tøj fra Fjällräven kan du opleve naturen præcis, som den er. Afvekslende, forunderlig, sommetider krævende – og en uendelig kilde til inspiration og afslapning. Selv i ”dårligt vejr”.

3

Danmarks Na-turfrednings -forening har vi gennem nu mere end et år sat særligt fo-kus på den bio-

logiske mangfoldighed, der udgør vores natur. Vi har lagt massivt pres på regerin-gen og Folketing for at gen-nemføre tiltag, der har et løft til naturen som hovedformål – ikke som sidegevinst.

I et stort fælles grønt op-råb, har vi sammen med seks andre grønne organi-sationer gjort regeringen opmærksom på, at vi er gla-de for randzoner, ressour-cestrategi og klimakatalog, men at naturen kræver sin egen stærke vision og dags-orden. Der er blevet lyttet til os.

Oprettelsen af en national

naturfond er således kom-met på den politiske dagsor-den. En naturfond, som skal forstærke naturindsatsen og blandt andet have til formål at sikre den nødvendige kva-litet og sammenhæng, natu-ren mangler i dag.

Vi har gjort opmærksom på, at det ikke behøver koste statskassen at få bedre na-tur. Der er blevet lyttet til os. Naturens minister lader for eksempel de mange faldne træer efter oktoberstormen få lov at ligge, så de kan bli-ve gode levesteder for et myl-der af liv.

Der er blevet lyttet til os under udarbejdelsen af den nye fredningsplan. I et stærkt samarbejde med kom-munerne og staten har vi besluttet at fokusere fred-ningsindsatsen på natur-mæssige og kulturhistoriske

perler og på store sammen-hængende naturområder.

I hver eneste kommune i landet er frivillige fra Dan-marks Naturfredningsfor-ening dybt engageret i at passe på vores natur. Også her lyttes der til os. I de fan-tastiske Værnengene i Vest-jylland prøver vi at sikre fuglenes levesteder mod op-pløjning. På Rømø kæmper vi for, at en fin strandeng ikke ender som lagerplads for industrien. Og med fred-ningen af Gl. Lejre sikres Danmarks riges vugge med skibssætninger, gravhøje og 5.000 år gamle jættestuer.

På den måde har du som medlem af Danmarks Na-turfredningsforening afgø-rende betydning for arbej-det med at passe på vores natur overalt i landet. Tak for det!

NaTuREN På DaGsORDENEN

NatureNs stemme |

af Ella Maria

Bisschop-Larsen,

præsident for

Danmarks

Naturfrednings-

forening

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

Bliv medlemstegNer hos daNmarks NaturfredNiNgsforeNiNgKontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf. : 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job

Bevar NatureN og tjeN lidt ekstra

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

BLIV MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.: 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job

BEVAR NATUREN OG TJEN LIDT EKSTRA

4 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

I denne Udgave ser vI på økonomien og måden, hvorpå vi opgør vores velfærd. Et dillettantisk og tendentiøst spørgsmål: Kan man som samfund blive velhavende ved naturkatastrofer? Ja, det kan man, hvis man benytter bruttonatioinalproduktet som regnestok. Og det gør man. Måske har vi glemt, at vi lever i naturen, med naturen og som en del af naturen. Det er gået op for mange, at havenes fisk kan fiskes til ende, og at det er idioti at havne i den situation. Det bør selvfølgelig regnes med, når vi forbruger af naturkapitalen. I en bæredygtig økonomi lever vi af renterne fra naturkapitalen. At opgøre værdien af økosystemtjenester kan bringe naturen og biodiversiteten ind i budgetterne på kommende finanslove. Og det er tiltrængt. Læs temaet om grøn økonomi side 10. Økonomiske instrumenter er ikke egnede til at opgøre Troels Kløvedals velbefindende. Her er vi mere over i kærlighed, grundvand og det blå ocean. Mød den store globetrotter på side 22. Husk at magasinet Natur & Miljø har en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø. Her kan du læse om, hvorfor det gør en forskel at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen. God fornøjelse.

ange havfolk bliver landkrabber med alderen. Men ikke globetrotteren Troels Kløvedal, der er dugfrisk aktuel med en tv-serie om naturen, kulturen og poesien set fra skib i de danske farvande.

Mød Troels Kløvedal på s. 22

e-mail: nm@dn.dkTelefon: 39 17 40 00

ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dkredaktør: Kristian Ørsted Pedersene-mail: kop@dn.dkdesign: Morten Gorm, www.mortengorm.dkannoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

Tryk: Evers-Druck GmbHEmas-certificeretpapir: GraphoMatt.

Kontrolleret oplag: 135.501 i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011.Læsertal: 310.000 for 2. & 3. kvt. 2011Kilde: Index Danmark/Gallup

Forside: Terratorium

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. januar.Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. april.Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. juli.Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. oktober.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening præsident: Ella Maria Bisschop-LarsenMasnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dkDanske Bank konto nr. 4180 4180222391Giro nr. 642-2330Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Af Kristian

Ørsted

Pedersen,

redaktør

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541-004TRYKSAG

Side 22

#3

no

ve

mb

er

20

13

ww

w.dn.dk

Af S

ar

ah

Ris

bø

l Ja

co

bs

en

Freelancejournalist

M od

sat alle and

re in-

du

strier er

der

in-

gen

k

on

trol m

ed,

hvor m

eget k

obber la

nd

brug

et u

dled

er, og

in

gen

u

nd

ersøgelser

af,

hvord

an

d

et påvirk

er dyreliv, m

iljø eller men

-n

esker. D

et på trod

s af, at land-

brug

et står for den

absolut stør-

ste ud

ledn

ing.

Fag

person

er har flere g

an

ge

gjort

opm

ærk

som

på,

at la

nd

-bru

gets

kobberu

dled

nin

g

bø

r beg

ræn

ses og

k

onsek

vensern

e u

nd

ersøges. S

å sent som

i no-

vember sid

ste år peg

ede en

ræk-

ke forsk

ere i et notat bestilt a

f N

atursty

relsen p

å, at der er be-

hov for y

derlig

ere un

dersøg

elser af k

obbers effekt p

å især h

arer og

råvild

t. Kon

klu

sionern

e blev, u

den

forskern

e vidste d

et, slettet af sty

relsen i d

en fø

rste ud

gave

af et notat, d

er blev fremsen

dt til

Vild

tforvaltnin

gsråd

et, som råd

-g

iver miljøm

inisteren

.B

iolog og

professor, D

Sc ved

A

arhu

s Un

iversitet, Ru

ne D

ietz, var m

ed til at u

darbejd

e notatet.

Han

kald

er det ”et vold

somt ek

s-perim

ent” at h

æld

e flere hu

nd

re-de ton

s kobber u

d i n

aturen

uden

at u

ndersøg

e kon

sekven

sen.

– Der fin

des d

e første 30

0 ar-

tikler om

massed

ød

sfald

blan

dt

får, fordi d

e har fået fork

ert foder,

Mindre drikkeVAndV

ores drik

kevan

dsressou

rce er h

alveret. s. 4

DA

NM

AR

KS

N

At

UR

FR

eD

Ni

Ng

SF

oR

eN

iN

g

Læs m

ere s. 3

Sam

tlige in

dustrier i D

anm

ark h

ar plig

t til at indberette, h

vor meg

et k

obber de u

dled

er i natu

ren.

Lig

e bortset fra landbru

get.

Sen

est har N

atursty

relsen

fået kon

klu

sioner slettet fra et

forskern

otat, som an

befalede en

u

ndersøg

else af kobberets effek

t på

især h

arer og råvildt.

På vin

tertur

med D

n

Naturen er skøn – også om

vinterens. 8

Dilem

ma

Sk

al tan

ge S

ø tømm

es?s. 7

Ja

til v

ind

møller

Ad

ga

ng

for a

lle

DN

siger ja til

vind

møller, bare ik

ke h

vor som

helst. N

aturen

skal

respek

teres s. 11

Det k

an slå

gn

ister, når forsk

ellige

interesser m

ødes i n

aturen

. s. 6

dØr dYr AF

Forurening?kobber-

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 1 · feb. 2011Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 4 · nov. 2013

Vækst og bæredygtig udvikling er ikke hinandens

modsætning. Det sidste er en forudsætning for det første

Danmarks største rovdyr breder sig i disse år

Grøn økonomi

Gråsælen

Mød Troels Kløvedal

UKONTROLLERET KOPPERFORURENING /VINTERTURE / JA TIL VINDMØLLER, BARE IKKE I NATUREN / VANDRESSOURCE HALVERET

LÆS OM...

“DET ER NOGET

FORBANDET SVINERI”

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der fi ndes i alle butikker.

Fjällräven Ws Luhkka Cape Flot poncho. 2.399,-

Fjällräven Rucksack nr. 21 Small - 15 liter. 1.199,-

Fjällräven Woodsman Jacket Varm og lækker. 1.799,-

Fjällräven Kånken Klassikeren. 549,-

Fjällräven Greenland Down JktDame & herremodel. 3.499,-

Fjällräven Vidda ProDame & herremodel. 1.099,-

Fjällräven Greenland Parka Foret parka. 2.399,-

Fjällräven Gutulia Anorak Slidstærk anorak. 1.999,-

Fjällräven M’s Yupik Parka Klassisk vinterparka. 3.299,-

Fjällräven Canada Shirt 25% uld. 899,-

Ny Fjällräven butik. Danmarks største udvalg. <

FRILUFTSLAND BUTIKKER FRILUFTSLAND KUNDESERVICETHE NORTH FACE STORES

FJÄLLRÄVEN EPIC STORE

KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49d ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6KOLDING: Kolding StorcenterAARHUS: Østergade 30 AALBORG: Bispensgade 34

TELEFON: 33 14 51 50E-MAIL: info@friluftsland.dkWEBSHOP: www.friluftsland.dk

KØBENHAVN: Field’sKØBENHAVN: FisketorvetODENSE: Rosengårdscentret

KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

DN_2013-09.indd 1 23-09-2013 10:31:46

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NR. 4 · NOV. 2013

INTERVIEW

NATURPORTRÆT

TEMA

#3 NOVEMBER 2013

WWW.DN.DK

Af Sarah Risbøl Jacobsen Freelancejournalist

M odsat alle andre in-dustrier er der in-gen kontrol med, hvor meget kobber landbruget udleder, og ingen undersøgelser af, hvordan det påvirker dyreliv, miljø eller men-nesker. Det på trods af, at land-bruget står for den absolut stør-ste udledning.

Fagpersoner har flere gange gjort opmærksom på, at land-brugets kobberudledning bør begrænses og konsekvenserne undersøges. Så sent som i no-vember sidste år pegede en ræk-ke forskere i et notat bestilt af Naturstyrelsen på, at der er be-hov for yderligere undersøgelser af kobbers effekt på især harer og råvildt. Konklusionerne blev, uden forskerne vidste det, slettet af styrelsen i den første udgave af et notat, der blev fremsendt til

Vildtforvaltningsrådet, som råd-giver miljøministeren.Biolog og professor, DSc ved Aarhus Universitet, Rune Dietz, var med til at udarbejde notatet. Han kalder det ”et voldsomt eks-periment” at hælde flere hundre-de tons kobber ud i naturen uden at undersøge konsekvensen. – Der findes de første 300 ar-tikler om massedødsfald blandt får, fordi de har fået forkert foder,

MINDRE DRIKKEVANDVores drikkevandsressource er halveret. s. 4

D A N M A R K S N A T U R F R E D N I N G S F O R E N I N G

Læs mere s. 3

Samtlige industrier i Danmark har pligt til at indberette, hvor meget kobber de udleder i naturen. Lige bortset fra landbruget. Senest har Naturstyrelsen fået konklusioner slettet fra et forskernotat, som anbefalede en undersøgelse af kobberets effekt på især harer og råvildt.

På vinterturmed DN

Naturen er skøn – også om vinterens. 8

Dilemma

Skal Tange Sø tømmes?s. 7

Ja til vindmøller

Adgang for alle

DN siger ja til vindmøller, bare ikke hvor som helst. Naturen skal respekteres s. 11

Det kan slå gnister, når forskellige interesser mødes i naturen. s. 6

DØR DYR AF

FORURENING?KOBBER-

5

Indhold |

Naturens stemme Naturen på dagsordenen

Nyheder og noterSidste nyt fra naturens verden

Truet naturVærneengene

Tema: Grøn økonomi Vi skal leve med naturen

BilledgallerietSend dit bedste billede og vind

Interview: Troels KløvedalKærlighed, grundvand

og det blå ocean

Naturportræt: GråsælMød Danmarks største rovdyr

Bier og brumbasser Bestøverne lider

Spis naturenJulegodter

BøgerNye bøger om natur og miljø

NaturkatapultenSaml sten på stranden

Naturen på kryds og tværsLøs, send ind og vind

Bestøvere. Bier og brumbasser. s. 34

Naturportræt. Sæl med sjæl s. 28

Spis naturen. Saml til krydret julesgodt. s. 42

Grøn økonomi. Den traditionelle økonomi med bruttonationalprodukt giver et dår-ligt og usandfærdigt billede af vores velfærd. Læs temaet om Grøn økonomi. s. 10

Side 10

34

42

44

46

48

3

6

8

10

20

22

28

6 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

o m r ø d l i s t e n

arter har ikke været mulige at bedømme

2

3

4

5

danske arter er blevet bedømt set i forhold til de cirka 30.000 kendte arter i Danmark.

1

2.257?

8119

– kun for bilister med egen parkeringVil du have en miljørigtig elbil, har du brug for en ladestander. I private indkørsler og carporte er det let at få installeret en. Men bor man i lejlighed, er det ikke så lige til.

Kompakte elbiler er særdeles veleg-nede til bykørsel. Men i København, hvor de fleste bor i lejlighed, er det – paradoksalt nok – svært at få op-stillet en ladestander. På offentlige parkeringspladser kan man heller ikke få sin egen ladestander, men må dele med andre elbilister. Og det er elbiloperatøren, der skal sætte la-

destanderen op. Hos CleanCharge siger administrerende direktør Nils Dullom:”Opstilling af en ladestander til en enkelt bruger vil aldrig kunne tjene sig hjem. Der er ikke forbindelse mel-lem vores politiske ambitioner for el-biler og de økonomiske betingelser, udviklingen bygger på. Vi skal have klare rammebetingelser og større of-fentlig støtte. Det har man i byer som Oslo og Amsterdam, hvor udviklin-gen foregår i et helt andet tempo end her. De frie markedskræfter fører os ikke i frem til det mål, vi gerne vil nå. Så enkelt er det”. /ja

303 arter er forsvundet fra den danske natur

1.508 arter er bedømt som truet

5.259 arter er ikke truet

$50.000.000 i bi-indtægt

Hvert år i februar bliver en million bi-kolonier fra hele USA transporteret på store lastbiler til Californien. Bierne lejes til at bestøve mandelplantager, og med en lejepris per koloni på ca. $50 betales der $50.000.000 mere for mandler, end man behøvede, hvis der havde været en naturlig bestand af bier.

I Danmark får vi drikkevand direkte fra grundvandet. DN har udgivet en ny folder, som giver et øjebliksbillede af, hvordan det står til med vores grundvand og drikkevand. Tal og tekst er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Folderen kan downloades fra www.dn.dk/saadanliggerlandet

sådanligger

landet

ElbilEr

Volkswagen lancerer også sin første elbil: En elektrisk udgave af den populære e-up! Det sker i samarbejde med elbilsoperatøren CLEVER. På selskabets hurtiglade-stationer tager en opladning af e-up’ens batteri til 80 procent cirka 30 minutter. En fuld opladning hjemme

i garagen koster kun 23 kroner i strøm, hvis man har tegnet abonnement på en ladestation fra Clever. Det betyder, at man kan køre 100 km i e-up!’en for en rund 20’er. Til sammenligning koster 100 km i en benzindrevet up! det tredobbelte – cirka 60 kroner.

Volkswagen e-up! – Kør 100 km for 20 kroner!

SÅDAN LIGGER LANDET...– tal om grundvand og drikkevand 2013

– tal om grundvand og drikkevand 2013

7

nyheder |

Den første ladestation åbner i København den 1. december. Senere følger Helsingør, Hellerup, Vejen, Aalborg og Silkeborg. Shell bliver dermed det første benzinselskab, der giver bilisterne mulighed for at tanke strøm til elbilen.“Shell har med sine mere end 300 tankstationer et stort potentiale for at gøre noget godt for elbilen og den grønne udvikling. Initiativet betyder, at folk i højere grad kan tanke, som de plejer, når de skifter til en elbil,” siger Christian Poll, miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

ElbilistEr hos ClEvEr kan opladE dErEs bilEr på 15 shEll sErviCEstationEr

Af verdens cirka kvarte million elbiler finder man …

Mere end 140.000 elbiler kører omkring i USA

24.772 elbiler er registreret i Frankrig

I Norge kører der 15.502 elbiler rundt på landevejene

11.687 elbiler er indregistrerede i Holland

10.446 elbiler har Tyskland

2.218 elbiler findes i Sverige

I Danmark findes totalt set cirka 1.400 elbiler

BmW’s første elbil Det er version 2.0 for elbiler, når BMW i 2014 lancerer sin i3-model på det danske marked. Meget er lavet af kulfiber, og batterierne er placeret under gulvet, så de ikke fylder i bagagerummet og giver bilen et ekstra lavt tyngdepunkt. Det er vist også nødvendigt, for BMW i3 kan accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 7,2 sekunder. Prisen forventes at lande på 285.000 kroner. Modellen laves også i en hybrid-udgave, hvor den foruden elmotor er udstyret med en 600 cc benzinmotor. Men så er den ikke længere afgiftsfri og koster derfor i omegnen af 600.000 kroner. BMW har lavet en særlig Facebook-side for sine i-modeller. Efter de 1.313.521 “Likes” at dømme, er der rigtig mange, der venter på disse biler med spænding.

Danmarks Sportsfiskerforbund er godt i gang med Sportsfiskeriets Hus, der skal bygges i den naturskønne Vejle Ådal og stå færdig ultimo de-cember.Huset skal rumme kontorfaciliteter til forbun-dets 9 ansatte samt give plads til fælles akti-viteter og møder for forbundets medlemmer, foreninger og alle med interesse for lyst og sportsfiskeri. Udenfor laves der faciliteter til alle mulige aktiviteter, så alle kan lære om vandmil-jøet, fiskene – og naturligvis også at fiske.”Nu kan vi endelig tilbyde et stort, fælles akti-vitetscenter omkring sportsfiskeriet – både inde og ude – for alle landets sports- og lystfiskere. Det vil blive en fin markering af Danmarks Sportsfiskerforbunds 75-årsjubilæum og for-bundets arbejde, når huset kan indvies,” siger Ole Wisler, kommunikationschef i Danmarks Sportsfiskerforbund.I forbindelse med opførelsen af Sportsfiskeriets Hus tog Danmarks Sportsfiskerforbund initiativ til en større naturgenopretning af Vejle Å, der tidligere var udrettet på strækket i ådalen. I tæt samarbejde med Vejle Kommune og Vingsted Centret har åen nu fået nye slyngninger, og der er lavet gydestryg til åens havørreder. Alle kan komme med ned under overfladen og opleve hav-ørredens univers i den store undervandskasse, der er bygget ned i åen. ”Det er fantastisk at opleve, hvor hurtigt natu-ren indfinder sig. Vi ser dagligt havørreder og bækørreder, isfugle og vandstære i og omkring de nye sving og rislende stryg – og mon ikke odderen allerede har været på besøg,” siger Ole Wisler.Du kan læse mere om det store projekt her: www.sportsfiskeren.dk/et-hus-til-alle-danske-sportsfiskere

nyt hus til sportsfiskerne – i ny natur

“AhA” sagde ministerenI sensommeren blev fødevareminister Ka-ren Hækkerup samt en række politikere præsenteret for de vigtigste trusler mod havnaturen, nemlig næringsstoffer, miljø-farlige stoffer og fiskeri med bundslæben-de redskaber. Øresund er et pragteksem-pel på flot havnatur og biodiversitet, fordi området blev fredet for trawl-fiskeri alle-rede i 1930’erne. Der er endnu meget at gøre for Øresund og særligt de andre dan-ske farvande. Stenrev og inddæmmede kystområder bør genoprettes i den danske havnatur, og flere områder bør fredes.

Det I m Iljøforkæmpere er nøDt

tIl at forstå er, at jorDens

øDelæggelse måske er Den prIs vI er nøDt

tIl at betale for en sunD økonomI !

ærnengene ligger lige op til Tipperne og hu-ser en række meget sjældne engfugle. Det er en af årsagerne til,

at Danmarks Naturfredningsfor-ening har klaget over kommunens tilladelse. Natur- & Miljøklagenæv-net har i en afgørelse bedt Ringkø-bing Skjern Kommune ændre sin godkendelse, så den redegør for, hvad området må bruges til og ikke mindst, hvornår og hvordan det er i overensstemmelse med bestemmel-serne for Natura 2000-området.

”Vi fået medhold i, at man natur-ligvis ikke må slå hø, mens engfug-lene yngler. Det vil sige før efter 15. juli. Vi har en særlig forpligtelse til at passe på engfuglene og særligt arter som engryle og brushøne,” siger Jan Pedersen, biolog i Dan-marks Naturfredningsforening.

8 | Natur & Miljø | nr. 1 | 2013

Tilladelse på skrømtMen Ringkøbing Skjern Kommune valgte at give los for høstmaski-nerne allerede fra 1. juli, hvilket prompte fik Danmarks Naturfred-ningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Jysk Landbrugsråd-givning til at påklage afgørelsen.

Natur og Miljøklagenævnet kom med en ny afgørelse, og udtalte at kommunen ikke havde skelet til Natura 2000-plan, udpegnings-grundlag eller begrundet sin afgø-relse, som Forvaltningsloven ellers tilsiger.

Efter et utrætteligt arbejde af Danmarks Naturfredningsfor-enings lokalafdeling har kom-munen indbudt Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsfor-ening til et møde for at finde en løsning. Mødet bliver afholdt midt i november.

Naturen i Værnengene i Vestjylland er truet. Landbruget vil dyrke i det fredede område, og kommunen giver tilladelse på trods af, at området er udpeget som Natura 2000-område.

ord kristian ørsted pedersen foto mikkel jezequel

8 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Værnengene, der er privatejet, blev første gang fredet i 1977, men i 2003 blev fredningen revideret. Som et led i den ny fredning blev Værnengene af hensyn til landbru-get taget ud af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3, der normalt beskytter ferske enge som levesteder for blandt andet engfugle.I stedet blev der lavet frivillige såkaldte MVJ-aftaler (mil-jøvenlig jordbrug) med landmændene, der ifølge disse aftaler skulle drive områderne miljøvenligt med tanke på engens ynglefugle. Men nu er disse aftaler udløbet, og så pløjer og gøder flere og flere landmænd engarealerne, som ellers har fået lov at udvikle sig til natur i årtier. Derpå bliver der sået kulturgræsser, der er ensbetydende med monokultur og ensidighed.

ENgNaTuR TRuES aF OPPLøJNiNg

rOd i BeskYttelsen aF VÆrnenGene

9

SKAF ET NYT MEDLEM

OG FÅ EN GAVEVælg din gaVe her

To flasker økologisk hvidvin fra aarstiderne

Prosecco Veneto Frizzante ”Il Biologico”. Værdi 200 kr.

Chokoladekassen fra aarstiderne

Prøv fem plader skøn øko-chokolade. Værdi 163 kr.

Kogebogen ”alle aarstider-nes livretter”

Over 900 gode opskrifter. Værdi 249 kr.

Mejsekasse i genbrugstræ fra dn Butikken

Altid en sikker vinder i haven. Værdi 269 kr.

gavekort til dn Butikken

Masser af spændende medlemstilbud. Værdi 200 kr.

To billetter til en af følgende oplevelser Værdi 280 kr.

Værdi 320 kr. Værdi 320 kr.

VElkOmmEN OG tAkUdfyld kuponen herunder

Klip kuponen ud ved den stiplede linje og send den til Danmarks Naturfredningsforening.

Kender du en ven af naturen, som ønsker at støtte danmarks naturfredningsforening med et medlemskab? Når det nye med-lem har betalt, sender vi dig din gave. Tak for hjælpen!

DET NYE MEDLEM AF DANMArKS NATUrFrEDNINgSFOrENINgSend venligst et girokort til:

Det nye medlem må ikke have været medlem af DN indenfor de sidste to år.Du kan også sende oplysningerne på www.dn.dk/skaf-et-medlem

det nye medlem:

Navn: .......................................................................................................

Adresse: ..................................................................................................

Postnummer./by: .................................................................................

Tlf. nr.: ..................................... E-mail: ......................................................

Jeg er medlem, send venligst min gave til:

Navn: .......................................................................................................

Adresse: ..................................................................................................

Medlemsnummer: .................................................................................

E-mail: ......................................................................................................

Ønsket gave (sæt kun ét X):

2 flasker hvidvin Chokoladekassen Kogebogen

200 kr. til DN butikMejsekasse Naturama

Kattegatcentret Den Blå Planet

1 2 3

4 5

6 6

6

Et medlemsskab af Danmarks Naturfredningsforening koster 350 kr./år.

Skaffer du et nyt medlem, som betaler in-den den 31/12 2013, deltager du også i lod-trækningen om en overnatning for to på et valgfrit Scandic Hotel i Danmark. Vi trækker lod den 10. januar 2014.

Gaven sendes, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. Kuponen sendes i en frankeret kuvert til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Mærk kuverten: skaf-et-medlem. Indmeldelse kan også ske via: www.dn.dk/skaf-et-medlem

MGMannonce_N&M_november2013.indd 1 05-11-2013 09:39:50

10 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

ivet i tætbebyg-gede byer ligger langt fra na-turens verden. Tilsyneladende. Det er længe si-

den, vi ofrede til guderne for en frugtbar høst. Og bekymringerne over, hvad der skal til for at op-retholde livet, begrænser sig til tilbud i supermarkederne, og om der er penge nok på kontoen.

Vi ser op mod stjernerne. Vi bygger rumprogrammer og foku-serer mod fremtidens database-rede samfund – samtidig med at vi spiser mad, som er dyrket på jorden, i jorden; samtidig med at vi indånder jordens atmosfære og drikker vandet, som er filtreret gennem jordens pore. Vi er til-knyttet jorden og det, det er mu-

L

ORD kristian ørsted pedersenillustRatiOn llustra

Vi mennesker er afhængige af naturen. dette faktum kan vi nemt glemme, og det gør vi. Men naturen omfatter også mennesket.

ligt at producere på jorden. Men vi er også dybt afhængige af stjer-nerne. For al vores energi stam-mer indirekte eller direkte fra en af dem. Solen.

Naturens værdisætningOlie, naturgas, kul, mineraler fra undergrunden, udbyttet fra skov og jord. Alt dette har vi vænnet os

til at betragte som en ressource med en markeds-værdi. Sand, grus og jord sælges, træernes frugter, skovenes bær, svampe og vildt samt søernes og have-nes fisk sælges. Men en meget stor del af naturen og dens ressourcer ligger i praksis helt uden for men-neskets økonomiske kalkyler. For eksempel den ar-vemasse, som indgår i levende organismer, eller det, at vi kan drikke rent grundvand, eller få bestøvet vores nytteplanter, som er helt afgørende for enhver plantes livscyklus, eller det, at efterårets løv ikke ophobes år efter år i gigantiske dynger af blade og kviste, men omsættes i naturen og giver næring til nye skud på stammen.

Mennesket behøver naturen

11

tema | grøn økonomi

Det er eksempler på økosystem-tjenester, som man kunne kalde for naturkapitalen, og som vi er helt af-hængige af. Naturkapitalen er fun-damentet for menneskets velbefin-dende og for en sund økonomi. Men naturkapitalen er kun en beskeden del af økonomiregnskabet i vores

... en meget stor del af naturen og dens res-sourcer ligger i prak-sis helt uden for men-

neskets økonomiske kalkyler

moderne samfund. Ofte er den slet ikke regnet med. Spørgsmålet er, om man kan lave et smartere regn-skab for vores samfund. Et regn-skab, der indregner værdien af øko-systemtjenester, og som derfor er et skridt i retningen af en bæredygtig forvaltning af naturkapitalen.

12 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

ORD johanne gabel illustRatiOn ritzau

g anske enkelt fordi opryd-ning og sundhedsvæsen giver økonomisk aktivitet. Det er her, at BNP spiller fallit. Ting, som gør os

kede af det, tæller positivt. Ting, som glæder og gavner os, tæller ofte slet ikke med, for eksempel en skovtur eller rent drikkevand. Der-med bliver traditionelt BNP en mis-visende meddelelse om, hvorvidt vi som samfund træffer de rigtige be-slutninger for velfærden.

”Hvis vores regnskab viser, at vi har god omsætning, men vores øko-system går i minus, så bliver det jo et problem for husholdningen. Det sva-rer til at have en flot bil i garagen, men et massivt overtræk på kredit-kortet,” forklarer Mette Termansen, professor på Institut for Miljøviden-skab på Aarhus Universitet.

Vi ved det godt. Det er altid en forbier. Det traditionelle økonomiske BNP rammer per definition ikke sit mål: At sætte tal på vores velfærd. Alligevel tillægges dette totale tal for vores produktion som oftest stor betydning. Er tallet stort, så har vi det godt og kan være stolte. Uagtet at det inde i regnskabets kolonner kan være både miljøkatastrofer og sygdom, der trækker tallet op.

hVad tæller, når det gælder

danMarks grønne regnskab

Beyond BNPDer er altså brug for noget andet og mere end BNP. Den erkendelse har i EU-kommissionen ført til initiativet ’Beyond GDP’ med en søgen efter nye mere reelle vel-færdsindikatorer. En del lande er nået langt på egen hånd. Det gælder for eksempel Tyskland, Italien, Holland, Sverige og ikke mindst Storbritannien, som har lavet det digre værk ’Understan-ding natures value to society’. Alene målt på sine 15 hyldecen-timeter og hen ved 500 forfattere viser udgivelsen, at det er et op-prioriteret område at opgøre na-turens betydning for mennesker. Dermed er Storbritannien helt løbet fra feltet bestående af mere fodslæbende lande som Danmark, der venter på krav og fælles ret-ningslinjer fra EU, før vi sætter i værk.

Grønt nationalregnskab i naturlige enhederI september udgav Danmarks Sta-tistik, som står for de danske na-tionalregnskaber, en rapport, som peger på problemerne med BNP som mål for velfærden og mulig-heden for at lave et såkaldt grønt nationalregnskab i løbet af tre år. Endnu har politikerne dog ikke slået til på tilbuddet. Et grønt na-

TraditioneltBNP

Grøntnationalregnskab

ResultatEt enkelt tal som facit for udviklingen

Mange tal viser udviklingen på forskellige områder

Opgøres i kroner Opgøres i kroner og naturlige enheder

Danmarks Statistik laver officiel statistik på området

Danmarks Statistik laver officiel statistik på dele af området og kan lave et helt regnskab på tre år

Økonomisk aktivitet

GrøntBNP

Et enkelt tal som facit for udviklingen

Opgøres i kroner

Danmarks Statistik kan ikke lave officiel statistik på området

Økonomisk aktivitet fratrukket omkostnin-ger for natur og miljø gennem økonomisk værdisætning

Ressourcer og miljøpåvirkning

Enheder

Status

Mål

De tre begreber

13

tema | grøn økonomi

tionalregnskab opgør ressource-forbrug og forurening, men også for eksempel grøn produktion i de enheder, som falder naturligt i hver kategori. Det vil sige både kroner, kubikmeter og ton. Forde-len er ifølge rapportens forfatter, chefkonsulent Ole Gravgård, at et grønt nationalregnskab er præ-cist og kan opgøres efter samme fælles internationale retningslin-jer som det traditionelle national-regnskab.

”Grønt nationalregnskab kan eksempelvis koble såvel udlednin-ger som forbruget af energi, vand og areal til de økonomiske aktivi-teter i de 117 brancher, som også optræder i det økonomiske natio-nalregnskab,” forklarer han.

Grønt BNP kræver kroner på naturenTil gengæld sætter det grønne na-tionalregnskab ikke et entydigt tal på udviklingen. Skal der være facit, skal vi i stedet lave et grønt BNP, som trækker miljøkatastro-fer fra det økonomiske BNP. Lige-som det trækker ned, at vi tærer

Skitse til et dækkende grønt nationalregnskab for Danmark

Olie og naturgas

Skove

Fisk

Land/jord

Energi

Vare- og materialestrømme

Drivhusgasser

Emissioner af luftforurenende stoffer

Vand

Spildevand

Arealanvendelse og arealdække

Affald

Miljøbeskyttelseomkostninger

Produktion af grønne produkter (EGSS)

Miljøskatter

Miljørelaterede subsidier

Kerneområder i et grønt nationalregnskab for Danmark år 3år 2år 1år 0

Regnskab eksisterer Regnskab udvides Regnskab etableres

ØKONOMISK AKTIVITET

FORBRUG/FORURENING

NATURRESSOURCER

Kilde: Danmarks Statistik / Grafik: Ritzau

på kapitalen af ikke fornybare ressourcer, når vi sælger olie og gas fra Nordsøen. Der er blot den lille hage ved det, at omkostnin-gen ved forurening og værdien af naturressourcer ikke altid har et prisskilt. Derfor kræver det en mellemregning, der sætter kroner på værdier, der ikke bliver omsat på et marked. Her står Danmarks Statistik af.

”Vi vil ikke beregne et grønt BNP, fordi der ikke er internatio-nalt vedtagne retningslinjer for værdisætning,” siger Ole Grav-gård.

Klar til værdisætningFælles retningslinjer for et grønt BNP, der indregner naturens øko-nomiske betydning for menne-sker, er ellers lige, hvad garvede miljøøkonomer på blandt andet Københavns og Aarhus Universi-teter går og venter på. Forskerne er fuldstændig enige om, at vi er i stand til at værdisætte naturen til-strækkelig godt til at indregne be-tydningen i et tal, der i hvert fald langt bedre udtrykker vores egen-tlige rigdom. Hvordan og hvorfor uddyber de på de næste sider.

Miljøkatastrofe. Des flere natur- og miljøkatastrofer des mere velfærd synes at være at logikken i det traditionelle BNP.

14 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

“services med betyd-ning for menne-sker, kan vi godt værdisætte. Meto-derne til velfærds-

økonomisk værdisætning er rime-lig anerkendt blandt forskerne,” siger Mette Termansen, professor i miljøøkonomi ved Aarhus Uni-versitet.

Hun er én af 500 forskere, som har lavet en højt profileret værdi-sætning af naturens samfunds-økonomiske betydning for Stor-britannien. I sit bidrag sætter hun værdi på forskellige måder at bru-ge jorden som følge af forskellige politiske scenarier. Det drejer sig om værdien for mennesker – til tider kaldet økosystemtjenester – og ikke naturens værdi i sig selv.

Lige nu er Mette Termansen i gang med et lignende studie af arealanvendelse i Danmark. Me-toderne kan nemlig godt overfø-res fra et land til et andet og give sammenlignelige værdier.

Brugsværdi – klar til brugDet bekræfter den erfarne miljø-

økonom Alex Dubgaard, lektor ved Institut for Fødevare- og Res-sourceøkonomi på Københavns Universitet.

”Vi kan godt begynde at bruge metoderne til at opgøre brugsvær-dien i et grønt bruttonationalpro-dukt (BNP) for eksempel værdien af at bevare rent drikkevand og den rekreative værdi af skov, søer og strande. Vi er allerede i gang med skove, støj og luftforure-ning,” siger han.

Alex Dubgaard var i starten af 1990’erne blandt de allerførste til at værdisætte miljø og natur i Danmark. Dengang mødte han stor modstand mod ideen. I dag oplever han en udbredt forståelse for, at det kan være et nødvendigt redskab, for eksempel til at måle Danmarks velfærd.”Et grønt BNP kan blive højere end det traditionelle BNP. Ju-stering for miljøforringelser og miljøforbedringer kan jo trække både op og ned. I dag kan vi bade ved Islands brygge. Den positive værdi kan vi godt sætte kroner og ører på,” siger Alex Dubgaard.

På en skala fra nul til uendelig”Vi forholder os til de ting, som politiske beslut-ninger kan ændre på. Det kan jo give positive eller negative konsekvenser for rekreation, klimapåvirk-ning, landbrugets produktion og biodiversitet,” si-ger Mette Termansen om de valgte målepunkter i analysen af arealændringer.

Hun er helt klar over, at det er på godt og ondt at lave den slags regnestykker. Men hun gør det for at synliggøre naturens værdi. Alternativet er, at den værdi indgår i den politiske prioritering med et stort rundt nul. Samtidig giver det ikke økonomisk mening at forsøge at værdisætte hele naturen som sådan.

”I sin tid blev der sat en værdi på alle jordens økosy-stemer. Men det bliver absurd i økonomisk sammen-hæng, fordi det bliver astronomiske tal, som ikke kan omsættes til en praktisk virkelighed”, forklarer hun.

”Værdien af natur er vanskelig, fordi den går mod uendelig,” siger også Alex Dubgaard.

Det gælder altså om at finde et punkt på skalaen mellem nul og uendelig, hvor værdien giver mening. Det kan lade sig gøre ved at værdisætte brugsvær-dien – altså økosystemtjenester fra naturen til men-nesker. Det drejer sig i udgangspunktet om alt fra brænde til skovture og CO2-optag, når det f.eks. gælder skove. Som oftest må man dog udvælge de mest operationelle dele.

”Det stærke ville være, hvis EU lavede fælles ret-ningslinjer for grønt BNP og herunder værdisæt-ning, så vi kan sammenligne på tværs af lande. Vi tror også, at det sker,” siger kollega til Alex Dubga-ard, professor Jette Bredahl Jacobsen, som forsker i værdisætning af biodiversitet.

Eksistensværdi og frygten for at forråde naturen Foreløbig har EU bedt landene kortlægge økosy-stemtjenester og deres værdi inden 2020.

”Vi kan godt kortlægge brugsværdien af økosy-stemtjenester til år 2020. Det er vanskeligere med eksistensværdier,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Hun sætter dermed fingeren på det ømme punkt, som vi har kredset om. Nemlig dilemmaet mellem overhovedet at få naturens værdi på dagsordenen og frygten for at forråde naturen ved at sætte værdien for lavt. Fordi brugsværdien af økosystemtjenester kun fanger den økonomiske værdi for mennesker. Men ikke værdien af at naturen er til.

”Vi fanger ikke glæden ved, at isbjørnen eksiste-rer,” siger professoren, som forklarer, at det skyl-des, at langt den største værdi af biodiversitet er inde i folks hoveder. Det er metodisk svært at be-regne, fordi det nødvendigvis bliver hypotetisk og ikke faktisk adfærd, der måles på.

Vilje til at betale for biodiversitetJette Bredahl Jacobsen ved, hvad hun snakker om. Hun har lavet adskillige undersøgelser til værdi-sætning af naturen i sig selv. For eksempel gennem at spørge til og måle på menneskers vilje til at beta-

økosysteMtjenester

Naturen kan godt værdisættes. I hvert fald godt nok til at komme på bordet til finanslovsforhandlinger, i EU og i et grønt BNP for Danmark.

ORD johanne gabel illustRatiOn ritzau

kroner på naturen

15

tema | grøn økonomi

le for at få en nationalpark i Dan-mark eller at bevare et lille gråt møl, som ingen nogensinde ser.

Betalingsviljen er der. Og den er ikke lav, som frygtet. Faktisk får forskerne nogle overraskende resultater i forhold til forventnin-gerne om, at mennesker helst vil have en nationalpark tæt på sig selv eller vil betale mere for at be-vare et nuttet dyr frem for et møl eller en snæbel. Sådan forholder det sig ikke. Vi vil gerne betale for en naturrig nationalpark i en anden del af landet, og vi vil gerne betale for at bevare et truet insekt, selvom det er kedeligt. Desuden bliver værdien snarere for høj end for lav. De høje vær-dier er en metodisk udfordring ved eksistensværdi.

”Eksistensværdi er meget uhåndgribelig. Vi behøver den heller ikke. Økosystemtjenester som brugsværdi for mennesker er argument nok for at beskytte,” siger Alex Dubgaard.

”Men hvad så, hvis det ikke er nok?” indvender Jette Bredahl Jacobsen og giver bestøvnings-studier som eksempel. Altså vær-disætning af biodiversitet som gevinsterne ved at bevare bestø-vere, som f.eks. bier, i forhold til omkostningerne ved at hente bier til afgrøder, der skal bestøves. Her er opløbet mellem biodiversi-tet og biproduktion meget tæt.

”Det er sikkert billigere at stille nogle bistader op end at bevare biodiversitet. Derfor kan det altså være vigtigt at indregne eksistensværdien, selvom det er svært,” siger professoren.

Stærkt argument at vi ikke tjener pengeBrugsværdien indfanger ganske rigtigt ikke hele værdien, men værdien er ofte ’stor nok’, fasthol-der Alex Dubgaard og eksemplifi-cerer med et studie fra 2007, der værdisatte rent drikkevand. Ana-lysen opgjorde omkostningerne ved sikre rent drikkevand, hvis Danmark genindførte en række pesticider, herunder særligt di-chlobenil. Konsekvensanalysen indgik i EU-forhandlinger om en ændring af direktivet om plante-

beskyttelsesmidler, som i praksis ville betyde, at Danmark ville bli-ve nødt til at godkende pesticider, som vi allerede havde udfaset. For at sikre rent drikkevand, skulle vi så enten rense grundvand eller finde nye grundvandsressourcer.

”De samfundsøkonomiske om-kostninger ved rensning målt i forhold til gevinsterne for land-bruget viste, at det ville være fuldstændig vanvittigt at få de pesticider tilbage,” siger Alex Dubgaard. Resultatet af analysen indgik i Danmarks forhandlin-ger, og ændringen af direktivet blev ikke gennemført.

”Det er et meget stærkt politisk argument at kunne pege på, at vi ikke tjener penge på at genind-føre forurening. Men det fanger stadig ikke hele værdien,” siger Jette Bredahl Jacobsen, men hun indstiller sig på, at den funktio-nelle tilgang nok er vejen frem i første omgang.

Knibtangsmanøvre Det omfattende studie i Stor-britannien analyserede også omkostninger som udtryk for værdien af biodiversitet, f.eks. omkostninger ved at frede eller ekstensivere landbrugsdriften på et område. Dette i stedet for at værdisætte biodiversitet i sig selv. Dertil kommer værdien af æn-dret landbrugsproduktion, æn-dret drivhusgasudslip og ændret rekreation. Det sidste målt ved hjælp af folks faktiske adfærd, når de vælger at transportere sig kortere eller længere til et mere eller mindre rigt naturområde.

”Det viste sig, at de scenarier, som gav høj CO2-reduktion og stor rekreativ værdi, også havde stor positiv betydning for beva-relse af biodiversitet, ” siger Met-te Termansen.

Hun peger på, at EU’s initia-tiv for at stoppe biodiversitetens deroute inden 2020 og det sam-tidige fokus på kortlægning af økosystemtjenester er en knib-tangsmanøvre, der tjener det samme formål: At bevare biodi-versitet for menneskers skyld såvel som for naturens helt egen skyld.

Her er værdien af TRÆ

MEN se hvad der sker, når vi værdisætter SKOVEN

Beregninger fra Thailand viser at

mangrove skov har en værdi af 5.400 kr. pr.

hektar hvis den fældes

Værdien af CO2-optagelse, oversvømmelsesbeskyttelse og vækstbetingelse for fisk i en pr. hektar uberørt mangrove skov vurderes til at være 113.000 kr.

Kilde: naturalcapitalforum.com / Grafik: Ritzau

Det får vi fra TRÆ

MEN det får vi fra SKOVEN

Her er forret-ningsværdien af

TRÆ

MEN her er forret-ningsværdien af

SKOVEN

Global værdi af tømmer Værdien af at bevare skove alene for at nedbringe

udslippet af drivhusgasser

BESKÆFTIGELSE

BRÆNDE

Kan du ikke se skoven for bare træer?

Derfor bør naturen værdisættes

ØKOSYSTEMSTJENESTER KORT FORTALT

CO2-OPTAGSTORM-BESKYTTELSE

REN LUFT

MAD

MEDICIN

BEDRE VANDKVALITET

TURISME

BESKÆFTIGELSE

REKRATIONLÆ

SUND JORD

BIODIVERSITET

SJÆLEFRED

BESTØVNING

BRÆNDE

VÆRN MOD OVERSVØMMELSE

TØMMER

TØMMER

2,2 billioner kr. 20,1 billioner kr.

kan du ikke se skoVen for bare træer?

16 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Værdien af danske skoVe opgjort i skoVture

Værdi af rent drikkeVand Målt soM rensningsoMkostninger

Miljøstyrelsen fik i 2007 analyseret konsekvenserne af en påtænkt revision af direktivet om plantebeskyttelses-midler. Ændringen ville betyde, at Danmark pr. automatik ville være nødt til at acceptere brug af pesticider god-kendt i andre lande. Det ville betyde genindførsel af en række pesticider, som var udfaset. De økonomiske gevinster for landbrug og gartneri blev i analysen opgjort til en nutidsværdi på 0,3 til 0,6 milliarder kroner over 30 år. Hvis en række pesticider blev genind-ført, ville den resulterende forurening af 5-6 procent af drikkevandsforsy-ningen give en regning over de næste 50 år på 7-20 milliarder kroner. De 50 år er den beregnede tid, indtil det forenede grundvand igen er under grænseværdierne efter en forurening.Ved genindførsel af dichlobenil ville den resulterende forurening på 14 procent af drikkevandsforsyningen beløbe sig til 17-49 milliarder kroner over 50 år.

er en for-kortelse for “The

Economics of ecosystem ser-vices and biodiversity” og er et internationalt studie af vær-dien af økosystemtjenester og biodiversitet , der forsøger at fastlægge en status for biodi-versitet og økosystemtjene-ster og at få naturens kapital med som en del af et nationalt regnskab samt udvikle øko-nomiske indikatorer, der in-tegrerer biodiversitet og øko-systemtjenester. Disse tanker er indarbejdet i strategipla-nen for biodiversitetskonven-tionen, og man forventer, at værdier for økosystemtjenes og biodiversitet er blevet en del af både lokale og nationale udviklingsstrategier og plan-lægning samt blevet en del at det nationale regnskab i 2020.

Målet med TEEB er at vække opmærksomheden på de globa-le økonomiske goder, naturen tilvejebringer, og at få sat spot på de stigende omkostninger som følge af tabet af biodiver-sitet samt pege på alternative muligheder for at genetablere natur og bæredygtig udnyt-telse. Ved at kombinere natur-videnskabelig og økonomisk samt politisk ekspertise er det ønsket at kunne identificere naturens sande værdi og inte-grere denne viden i alle frem-tidige beslutninger.

TEEB

Naturen har en værdi i sig selv, som der skal værnes om. Ingen tvivl om det. Men den har også en værdi i form af en række økosystemtjenester, som virker som brændstof for vores globale øko-nomi og som et fundament for menne-skets velfærd. Det gælder for eksempel de naturlige mekanismer, der regulerer vores klima, der bestøver vores planter, forhindrer erosion og beskytter mod naturkatastrofer. Økosystemtjenester spiller også en rolle i forhold til at tilve-jebringe den energi, vi har brug for, og

give mulighed for rekreative udfoldelser af den ene eller anden art. Naturen er fundamentet for vores økonomi med underliggende områder som landbrug, fiskeri, turisme, skovbrug, medicin, mad og drikke, som alle er afhængige af biodiversitet og økosystemtjenester. Men mange af naturens mekanismer og deres værdi for mennesket afspejles ikke af vores markedsøkonomi eller anerkendes af vores beslutningstagere. Naturen er stort set usynlig i vores politiske eller individuelle valg, hvorfor

Økosystemtjenester

bruger Vi jorden Mest hensigtsMæssigt

Konsekvenser af seks scenarier for politisk regulering af arealanvendelse i Storbritannien analyseres i et bidrag til den omfattende analyse ”Understanding natures value to society”, under UK National Ecosystem Assess-ment (2013). Her måles konsekvenserne for landbru-gets produktion, klimapåvirkning, rekreative værdier og biodiversitet. Undrsøgelsen viser at bare to procent ekstensivering af landbrugsproduktionen giver store samfundsøkonomiske fordele. Den mindre landbrugs-produktion kan altså sagtens kompenseres med den

samfundsøkonomiske værdi af rekreation, CO2-reduk-tion og bevaret biodiversitet. Samtidig konkluderer

analysen, at den nuværende arealanvendelse er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig.

Værdien af nordsjællandske skove er i en analyse opgjort til op til cirka 110.000 kroner pr. hektar. Det er altså i den dyre ende af de undersøgte 52 skove, som forskellige slags skovgæster, ynder at besøge, når de skal løbe, gå, cykle, jage eller telte. I min-dre populære skovtyper fal-der værdien til 1.500-2.500 kroner pr. hektar. Det er den rekreative og æstetiske vær-di, der er opgjort i analysen. Forskerne har over 21 dage fordelt på et år observeret antallet af skovgæster, lige-som de har brugt en spørge-skemaundersøgelse blandt repræsentative husholdnin-ger og sammenholdt med skovtype, størrelse, alder, nærhed til vand og terræn. Udviklingen i befolkningens

brug af skovene over 20 år er også med i analysen, muliggjort af en tidligere til-svarende undersøgelse. Det gennemsnitlige antal besøg i skoven på et år er steget med 15 procent på de 20 år. Desuden viser udviklingen, at flere går eller cykler til nærmeste skov. Metoden i undersøgelsen er blevet brugt af Miljøministe-riet på landsplan til at vurde-re syv udvalgte områder til skovrejsning. I fire ud af de syv områder viste den lands-dækkende analyse, at skov-rejsning var mere værd end det bedste alternativt, som var landbrug. Det endda uden at indregne værdien af andre økosystemtjenester i skovens værdi, såsom vand-forsyning og optag af CO2.

17

tema | grøn økonomi

M ed det udsagn henviser hun til en til-syneladende verdensomspændende ten-dens, nemlig at anerkendelsen af, at økosystemtjenester er væsentlige for vores velfærd og eksistens, stiger blandt

beslutningstagere i det øjeblik, naturens økosystem-tjenester forsvinder. Og de forsvinder hurtigere end nogensinde, påpeger Marianne Kettunen.

Marianne Kettunens pointe er, at beskyttede na-turområder spiller en afgørende rolle for at bremse denne udvikling. Forskning viser entydigt, at be-skyttede naturområder er effektive i forhold til at bremse tabet af arter inden for grænserne af områ-det. Faktisk er mange er disse naturområder kende-tegnet ved at være det eneste levested for en række plante- og dyrearter. Og ofte forbindes de beskyt-tede naturområder også med en forventning og øn-ske om, at de skal modvirke klimaforandringer, at de levere økosystemtjenester som bestøvning, at de skal sikre rent vand, at de skal garantere rekreativ adspredelse for befolkningen osv. Denne lange liste sætter dem, der forvalter de beskyttede naturområ-der, under pres. På den anden side får det også be-folkningen til at anerkende, at beskyttede områder kan meget mere end bare at være fredet natur. En social-økonomisk forståelse af naturens goder kan understøtte den folkelige opbakning til at beskytte flere naturområder. Og hvis man tilmed kan tilføje et tal på økosystemtjenesten, bliver det nemmere at argumentere i et system af andre tal som udtryk for prioriteringer.

Ikke prisskilte på alt i naturenØkonomiske goder er ikke alt. Selvfølgelig ikke. Det er ikke altid muligt at sætte et prisskilt på ting af æstetisk karakter eller på spirituelle og kulturelle

”Det er som om, vi kun evner at værdsætte de goder, vi er ved at miste,” siger Marianne Kettunen, der er forsker fra Finland og forfatter til en ny bog om social-økonomiske goder i beskyttede naturområder.

ORD kristian ørsted pedersen

Vi kan kun leVe Med naturen

goder i naturen. Det giver heller ikke mening at prissætte den mo-ralske forpligtigelse, vi har til at bremse udryddelsen af naturen og dens arter eller bremse for-ringelsen af vores miljø. Men for politikere og andre beslutningsta-gere vil en social-økonomisk ana-lyse, der bygger på kvantitative, kvalitative og økonomiske indi-katorer for værdier, være af stor og afgørende betydning – i sidste ende også for beskyttelsen af bio-diversitet.

”Hvis man fortsætter med ude-lukkende at argumentere ud fra biodiversitet, og at en art skal beskyttes for artens egen skyld. Med andre ord gør som vi plejer. Så kan det blive svært at bremse udviklingen i tab af biodiversitet. Det viser historien med al tyde-lighed. Og det er klart, at gør vi intet, så opnår vi intet. Så spørgs-

målet er, kan vi gøre noget andet. Og det kan vi,” siger Marianne Kettunen.

Tretrins-procesUdfordringen er, at beskyttede naturområder tilve-jebringer så mange forskellige samfundsgoder og også indfører en række nye omkostninger, der skal i spil i det eksisterende økonomiske system for at give balance og et mere sandfærdigt billede af vores velfærd. Det er nogle af bevæggrundene til, at Mari-anne Kettunen har arbejdet med social-økonomiske værdier i beskyttede naturområder. For bogen er en lavpraktisk guide, der beskriver processen i detaljer.

”Vi har delt det op i tre trin. Saml først alle, der har interesse i naturområdet. Bed dem om at give naturgoderne point fra en til fem efter væsentlighed og betyd-ning. Derefter skal man overveje, om nogle af goder kan vurderes mere detaljeret i form af kvantita-tive goder, kvalitative goder eller goder, man kan sætte et prisskilt på. Alle tre vurderingsgrundlag er lige vigtige,” siger Marianne Kettunen

Bogen ”Social and economic benefits of protected areas” kan skaffes fra Taylor and Francis e-bookstore: www.ebookstore.tandf.co.uk

En krone investeret i en nationalpark

giver 10 kroner tilbage fra

parkens gæster, viser en finsk undersøgelse.

18 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Jo, penge gror faktisk på træerneDet er ørkesløst at betragte økonomisk vækst og bæredygtig udvikling som hinandens modsætninger. Det sidste er nemlig en forudsætning for det første, hvis kloden i kommende årtier skal kunne brødføde ni milliarder mennesker.

b ogen ”What has nature ever done for us” fik en særdeles positiv modta-gelse i Storbritannien og præsenterer et anderledes

argument for naturbeskyttelse end det gængse. Forfatteren er Tony Juniper, der er senior associate på Cambridge University og særlig rådgiver for både Prince Charles’ fond for bæredygtig udvikling og internationale virksomheder som Danone og Skanska.

”Vi undervurderer de ydelser, som naturen giver os, og det har vidtrækkende konsekvenser for mennesker og økonomier. Der er en tænkemåde, som siger, at det

Vi undervurderer de ydelser, som naturen giver os, og det har vidtrækkende konsekvenser for mennesker og økonomier

ORD ulrik andersen

valget mellem økonomisk udvik-ling og bevarelse af naturens res-sourcer er en falsk modsætning. Økonomien er afhængig af natu-ren,” siger Tony Juniper.

Naturafhængig økonomiDen videnskabelige bevisførelse for Junipers argument er blevet bestyrket i de seneste årtier, og Tony Juniper tror, den aktuelle økonomiske turbulens giver en kærkommen mulighed for at få budskabet ud i bredere kredse.

”Økonomien dominerer folks bevidsthed. Derfor tror jeg, det er muligt nu at komme igennem med argumentet og bevisførelsen

at passe på miljøet er en klods om benet på økonomisk udvikling, men intet kunne være mere for-kert. Bevarelse af naturressour-cer holder økonomien i gang, ikke bare naturen,” siger Tony Juniper til Natur & Miljø.

Junipers motivation til at skri-ve bogen blev bestyrket i 2011, da Storbritanniens finansminister, George Osborne, fik landets grøn-ne kræfter på nakken, da han konstaterede, at »vi (Storbritan-nien) redder ikke planeten ved at køre vores egen økonomi i sænk.«

”Mit ultimative mål med bogen er at gøre det umuligt at slippe afsted med at sige den slags, for

19

tema | grøn økonomi

for, at beskyttelse af naturen ikke bare er et spørgs-mål om moral, men at det også er essentielt for frem-tidig økonomisk udvikling,” siger Tony Juniper.

Hans bog er et godt sted at starte for en indfø-ring i argumentet, for bogen anskueliggør, hvordan rovdrift på naturressourcer på langt sigt viser sig at være langt mere bekosteligt end givtigt for sam-fundsøkonomien.

Med udgangspunkt i et væld af videnskabelige un-dersøgelser viser Juniper, hvordan naturen bidrager til økonomien med rensning af vand, konvertering af solenergi, indfangning af CO2, sygdomsbekæm-pelse, udvikling af ny medicin, forebyggelse af kata-strofer og meget meget mere. Og det koster ikke en krone, så længe vi ikke ødelægger systemerne.

Faktisk viser beregninger, at de services, naturen yder, er dobbelt så meget værd som verdens årlige samlede bruttonationalprodukt.

række positive sideeffekter i form af eksempelvis rensning af vand, kystbeskyttelse og bevarelse af biodiversitet,” siger Tony Juniper.

ØkosystemtjenesterOg det er ikke længere nok at begrænse skaderne, det er nød-vendigt at gøre en positiv forskel ifølge Tony Juniper. For vi nær-mer os tippepunkter, hvorefter der ikke længere kan rettes op på skaderne.

”Nedbringer vi forurening med 10 procent her, og CO2-udlednin-ger med 20 procent der, kan vi måske udsætte tidspunktet, hvor økosystemer standser med at vir-ke, men resultatet er i sidste ende det samme. Derfor er vi nødt til at se økonomisk udvikling som en proces, der også genopretter økosytemer. Det er en stor opgave, men vi har ikke noget valg,” siger Tony Juniper.

Tony Juniper peger på bio-økonomi som vejen frem. Hvor forbrug af naturens ressourcer prissættes og afspejles i markeds-priser. Som i Storbritanniens Na-tional Ecosystem Assesment, hvor vådområder vurderes til at bidra-ge med kystbeskyttelse for 1,5 milliarder pund om året, og den kuldioxid, som skovområder ind-fanger, vurderes til at være 690 millioner pund værd. Skaderne, vi gør på naturens ydelser, er esti-meret til 6,6 billioner dollars om året, og en tredjedel af de skader forårsages af verdens 3.000 stør-ste virksomheder. Juniper og fle-re andre argumenterer for, at de skader, som virksomheder forår-sager uden at få en regning, bør betragtes som subsidier, for hvis skaderne på de økonomisk givtige ydelser, naturen giver os, afspejle-de sig på bundlinjen, ville firma-erne ikke have overskud. Derfor bør virksomheders miljøaftryk af-spejles i regnskaberne, for ellers vil nedgangen i naturens kapital på sigt også gå ud over finansiel kapital.

”En bioøkonomi skal i sin ide-elle form kun trække renter af naturens systemer, ikke tage af naturens kapital,” siger Tony Ju-niper.

Men er det overhovedet nødven-digt at passe på økosystemer; kan teknologien ikke redde os? Tony Juniper er vant til at blive be-skyldt for at være fatalistisk, men han afviser tanken om ’det teknol-giske fix’.

”Teknologi er essentiel, men utilstrækkelig. Tag indfangning af kuldioxid. Vi bruger tid og penge på at udvikle teknologier, der kan gøre, hvad regnskov, mangroveskov og tørvemoser gør i forvejen. Det er ikke for at sige, at vi ikke skal nedbringe CO2-udledning og udvikle teknologi, men naturen gør det billigere og mere effektivt, og har samtidig en

20 | Natur og Miljø | nr. 5 | 201120 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Kom hjem en dag i frostvejr og så til min store overraskelse en rød-hals skøjte rundt på den nyligt tilfrosne sø i nærheden, hvor den fangede insekter. Jeg undrede mig selvfølgelig over, at der var insekter over isen, men også over, at rødhalsen var i stand til at ma-nøvrere på isen – akkurat som en ishockeyspiller. Sammenlignin-gen blev endnu mere slående, da

den på et tidspunkt stillede sig mellem to stumper tagrør og lig-nede en ishockeymålmand parat til at fange pucken.Samme fugl glæder os i øvrigt med sin fine klokkesang sent om aftenen i det sene efterår, hvor man ellers ikke hører fuglesang.

TeksT og foTo Jørn Skeldahl

IShOCkeYMÅlManden

21

bIlledgallerIet |

21

SkOvenS heMMelIgheder

Som skovbrugselev deltog jeg en vinter i et naturplejeprojekt omkring et udsigts-punkt i de fredede Sondrup Bakker nord for Horsens Fjord. I ædelgranbevoksnin-gen bag vores lyngklædte sydskråning var der år forinden foretaget plukhugst og således efterladt adskillige store træstød i skovbunden. På et af disse fandt jeg dette motiv, der insisterede på min opmærk-somhed. Jeg overvejede i et øjebliks med-lidenhed at befri det stakkels væsen fra dets åbenlyse indespærring, men konklu-derede, at det formentlig havde fået mere

end nok af motorsave og snarere end et forsinket nødrå gav udtryk for almindelig fortvivlelse over det overgreb, som træet og dets artsfæller var blevet udsat for. Det kan selvfølgelig også bare have været et af na-turens utallige, små sammenfald af usand-synlige omstændigheder. Et umiskendeligt ansigt, opstået i et samspil mellem veddets strukturer, svampevækst, vejrligets vedva-rende forarbejdning og årstidens dunkle eftermiddagsbelysning.

TeksT og foTo SebaStIan JOnShøJ

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø gade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til kop@dn.dk. Skriv også en billedtekst

på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. januar. Bladet udkommer den 1. marts. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kroner.

22 | Natur & Miljø | nr. 3 | 201222 | Natur & Miljø | nr. 1 | 201322 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Kærligheden, grundvandet og det blå oceanord Tine Gjerløv foto TerriTorium

interview | troels Kløvedal

23

inTerview | Troels Kløvedal

23

24 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

De blå oceanerEfter børnehjemmet kom han til en plejefamilie på en gård på Lolland. Her ætsede duften af ny-slået hø sig ind i bevidstheden, og drengen Troels lærte, at naturen er noget, man selv skal lade sig iagttage af – at det er en selv, der er den fremmede, man er på besøg i naturen, som han selv beskri-ver det i sin bog ”Den tynde hud” om barndomsårene. Som ti-årig vendte han tilbage til København, hvor hans hårdtarbejdende mor for en stund formåede at samle familien igen. Men selv inde i den livlige storby trak naturen: ”Jeg tog ud af byen og fandt salaman-dre, skrubtudser og behandlede krager med brækkede ben. Jeg elskede at løbe ud i skoven, at lig-ge på en træstamme og kigge på gedderne i søen. Min mor mente, at jeg skulle være zoolog, og mit bedste fag var botanik,” siger Troels Kløvedal. Men skolen blev aldrig hans ven. Som 19-årig stod Kløvedal til søs som udlært skibs-elektriker fra skibsværftet i Hel-

kke langt fra havet, lidt vest for solen og i det sidste hus på grus-vejen bor Danmarks nok bedst kendte globetrotter, den nu 70-åri-ge Troels Kløvedal sammen med hustruen Else Marie Meldgaard.

Stuerne i den stråtækte gård emmer af de store rejser på de syv verdenshave. Skind fra Grøn-land, plakater fra Tahiti og et mørkt gulv af ædeltræet merbau, som han selv har lagt. De hjem-melavede reoler fra gulv til loft er spækket med bøger, hvoraf mange sikkert længere knapt kan opdrives på danske bibliote-ker. Der redigeres på fuld kraft på de sidste afsnit af den serie, som Kløvedal netop nu er aktuel med på TV2 Fri – ”Mit Danmark”. Her sejler historiefortælleren og eventyreren Kløvedal de danske farvande tynde. På Nordkaperen

– selvfølgelig. ”De danske kyster er enestående – ja pragtfulde og dem skal vi beskytte af al magt. De skal ikke plastres til med ho-teller, som man gør mange andre steder i verden. Heldigvis har vi Planloven til at beskytte naturen, så den holder jeg meget af,” fast-slår Troels Kløvedal. Kløvedal fik som så mange andre, der hol-der af og ønsker at beskytte natu-ren, den ind fra barnsben. Måske påvirkede indtrykkene fra natu-ren ham endda kraftigere end de fleste. For Kløvedal lægger ikke skjul på, at barndommen var trau-matisk. Som syv-årig kom han på børnehjem ved Kokkedal. Det var ulykkeligt, og det var her, at han opdagede, at mørket, vinden og bølgerne var hans fortrolige ven-ner, når nu resten af verden syn-tes at have vendt ham ryggen.

“Det er sgu noget forbandet svineri!” Troels Kløvedal blev vred, da han så, at ordet “sprøjtegifte” nu skal slettes af ordbogen i Fødevareministeriet og i stedet erstattes af det mindre følelsesladede ”sprøjtemidler”. Resolut skrev han en mail til Danmarks Naturfredningsforening.

interview | troels Kløvedal

25

singør. Resten er historie. Troels Kløvedal har gennemtrawlet det blå ocean i årtier, været steder på kloden, kun de færreste har hørt om, og talt med mennesker, de fle-ste af os kun har læst om.

Som et perfekt baggrundstæppe til interviewet er et par spotlights rettet ind på et smukt verdenskort bag Kløvedals store skrivebord, og da vi spørger ind til tilstan-den i Limfjorden eller til kysterne langs Mariager Fjord, er det kap-tajnen Kløvedal, der overtager roret. Som havde vi påmønstret Nordkaperen sejler vi i ånd og ord både op af Yangtzefloden i Kina, omkring Bora Bora i Fransk Poly-nesien, og selvfølgelig er vi også med på et par hæsblæsende ture over Biscayen.

For selvom interviewet egent-ligt skal handle om Kløvedals se-neste rejse med Nordkaperen i de danske farvande, så kender even-tyreren ikke grænser, når han be-retter om livet på og under nogle af naturens største fænomener – himmel og hav: ”Jeg elsker at leve

under åben himmel. Det er fri-hed, og man frisættes her. Her er livet ens eget, og man kan gøre, hvad man vil, bare det ikke sker på ryggen af andre,” siger Kløve-dal, der selv lever økologisk med blandt andet egne høns og usprøj-tede æbletræer i haven.

Vi kan, hvis vi vil”Jordens ressourcer er begræn-sede. Men at påstå, at de ikke slår til, er løgn. Det handler udeluk-kende om griskhed, når vi hæv-der, at vi skal gøre vold på jorden for at mætte alle,” siger Troels Kløvedal, der tydeligt her har en klar hjertesag. Han læner sig ind over det store skrivebord og fort-sætter: ”Jeg sagde allerede for 3o år siden, at vi i Danmark sagtens kan leve økologisk, og at vi ville få hele verdensmarkedet for øko-logiske varer. Det fik jeg klø for. Men hvorfor skal jeg betale mere for økologiske varer end de giftige og endda støtte dem via EU. Det er som om, at landbruget har vundet hævd på at måtte forurene vores fælles ressourcer, og at vi andre skal betale for, at de ikke forure-ner. Det er da ikke i orden,” siger Kløvedal. Han brænder tydeligt for Danmark og Danmarks natur, men at få ham til at sige, at netop denne lille plet på kloden er det eneste rigtige sted at kaste anker, går ikke. Svaret kommer prompte:

om Troels Kløvedal

Som barnTroels Kløvedal blev født som Troels Beha Erichsen 2. april 1943 i København. Fire søskende blandt andre søsteren Hanne Reintoft og tidligere tv-direktør Bjørn Erich-sen. På grund af forældrenes skilsmisse spredes familien og Kløvedal bor blandt andet på børnehjem. Som hippieSom knægt kommer Kløvedal i lære på Helsingør Skibsværft og får en uddannelse som skibselektriker. I tyverne flytter han ind i Svanemølle-kollektivet (i København). Kollektivet blev senere til Maos Lyst. Som forfatterAllerede i 70’erne begynder Kløvedal at sende billeder ind til et billedbureau fra sine rejser, og han begynder også at skrive rejsereportager. Siden har han blandt andet udgivet 17 bøger med titler som: ”Fra Tahiti til Thyborøn” og ” Kærligheden, kildevandet…. og det blå ocean”. FilmmandTroels Kløvedal har en mesterlæreuddan-nelse inden for film og har i dag sit eget produktionsselskab. Han står blandt andet bag storserien om flådens 500-års historie og er akkurat nu aktuel med serien ”Mit Danmark”.

26 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

”Nej nej - jeg har ikke et sted, hvor jeg siger: Akkurat her er det dejligste sted på kloden. For hvert eneste sted har sin egen værdi, uanset om man er i Stubberup eller på Yangtze. Lykken er en sindstilstand – ikke et sted,” siger Kløvedal og slår ud med armen og berømmer stjernehimlen over Djursland. For nok har solen, månen, planeterne og de 56 navi-gationsstjerner sammen med tre sejladser rundt om den blå planet og utallige langfarter på de store have lært Kløvedal at navigere ef-ter stjernerne. Men han navigerer ligeså klart efter følelsen af ret og uret. Så da han læste, at or-det ”sprøjtegift” nu skal skiftes ud med det mindre følelsesladede ord ”sprøjtemidler”, blev han vred og fór i tastaturet. Han er stadig vred:

”Det er sgu noget svineri! Tænk at kemikalieindustriens lobby-virksomhed har overtalt Karen Hækkerup (fødevareministeren) til dette. Jeg håber, Danmarks Naturfredningsforening prote-sterer kraftigt og tager det op. Vi har en enestående ressource i vores rene vand. Der findes ikke noget lignende i hele verden. Men landbruget er meget dygtigt – på

Danmarks NaturfredningsforeningDer kommer friskpresset juice og hjemme-lavet tærte på bordet og ”I skal da lige have nogle friske øko-æg med hjem”, før Troels Kløvedal slutter dagen af med en oprigtig hyldest til medlemmerne i Danmarks Natur-fredningsforening:

”Jeg er glad for, at der findes foreninger som Danmarks Naturfredningsforening, der slår i bordet. Naturen er noget, vi skal kæmpe for, og den havde været svinet mere til, hvis ikke det havde været for sådan nogle som jer,” siger Troels Kløvedal.

VARM OG TØR I DET RETTE UDSTYRKom ind og se et kæmpesortiment i funktionel beklædning

og dejligt varmt og vandtæt fodtøj. Vi forhandler bl.a. Sorel, Columbia, Yeti, Pinewood, Haglöfs, Fjällräven, 8848 og Kamik.

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 info@fiskegrej.dk • www.fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres

3699,-

Yeti Faith, super let, vandafvisende og varm dunfrakke. Lilla og sort.

Pasha, dame jakke Varm,

åndbar og vandtæt. Brun

og marine.

2699,-

3499,-

Fjällräven Greenland Down herreparka i klassisk G-1000 materiale.

Fjällräven Nuuk Parka, dameparka

i klassisk G-1000 materiale.

3299,-

549,-

799,-

899,-

899,-

Sorel Glacy, vandtæt og foret ruskind. Str. 37-41. Før 999,-

Sorel Youth Joan of Arctic 9mm udtagelig

fi ltsok rated -40C. Str. 34-39. Før 999,-

Winter Carnival vandtæt, 9mm udtagelig fi ltsok rated -25C.

Str. 36-42. Før 899,-

Sorel Youth Pac Nylon vandtæt, 9mm udtagelig fi ltsok rated -40C. Str. 29-39. Før 649,-Meget mere end fi skegrej!

Hvert eneste sted har sin egen værdi,

uanset om man er i Stubberup

eller på Yangtze

I 1967 køber Troels Kløvedal sammen med et par venner skibet Nordkaperen. I 1974 er han på sin første jordomrejse. Dem har han taget tre af, mens Kløvedal har været på utallige togter på havene.

den uhyggelige måde altså. Jeg kan jo se, at politikerne gennem årene bare nedsætter nye udvalg og kommissioner for at løse pro-blemerne med forurening fra landbruget. Så kommer der en ny regering, og så starter det hele forfra. Det er til at blive desperat over,” siger Kløvedal. Han ser dog lyst på fremtiden og tror på, at lo-gikken i, hvordan vi bedst dyrker vores afgrøder og dermed passer på naturens ressourcer, nok skal vinde i sidste ende.

27

VARM OG TØR I DET RETTE UDSTYRKom ind og se et kæmpesortiment i funktionel beklædning

og dejligt varmt og vandtæt fodtøj. Vi forhandler bl.a. Sorel, Columbia, Yeti, Pinewood, Haglöfs, Fjällräven, 8848 og Kamik.

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 info@fiskegrej.dk • www.fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres

3699,-

Yeti Faith, super let, vandafvisende og varm dunfrakke. Lilla og sort.

Pasha, dame jakke Varm,

åndbar og vandtæt. Brun

og marine.

2699,-

3499,-

Fjällräven Greenland Down herreparka i klassisk G-1000 materiale.

Fjällräven Nuuk Parka, dameparka

i klassisk G-1000 materiale.

3299,-

549,-

799,-

899,-

899,-

Sorel Glacy, vandtæt og foret ruskind. Str. 37-41. Før 999,-

Sorel Youth Joan of Arctic 9mm udtagelig

fi ltsok rated -40C. Str. 34-39. Før 999,-

Winter Carnival vandtæt, 9mm udtagelig fi ltsok rated -25C.

Str. 36-42. Før 899,-

Sorel Youth Pac Nylon vandtæt, 9mm udtagelig fi ltsok rated -40C. Str. 29-39. Før 649,-Meget mere end fi skegrej!

Sjælen i Sælen med den Store næSe

Gråsælen er Danmarks største indfødte rovdyr og vore farvandes svar på søelefanten. Det op imod 300 kilo tunge havpattedyr breder sig i disse år til flere og flere danske farvande. Hvis man er heldig ved havet, kan man møde gråsælen ansigt til knurhår, for den er tillidsfuld, og målt med menneskelig målestok virker den nysgerrig og intelligent

28 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

avnen lå stille hen denne disede dag, og jeg kunne høre gråsælen smaske højlydt, da den rej-

ste sig op i vandet og gnaskede en sprællevende rødspætte, som den netop havde fanget.

Den lignede en kompakt Kong Neptun med kropsnære, korte arme, og da vi fik øjenkontakt, bildte jeg mig ind, at jeg så et glimt af sjælen i sælen.

I et splitsekund var det, som om landkrabben på kajen og kon-gen fra havet var på bølgelængde, og jeg var på nippet til at sige, at

hans højhed trængte til at få klip-pet negle.

Gråsælens luffer lignede lodne, brede menneskehænder, og da han viste sig i profil, afslørede han en romernæse af godt og vel Cæsarske dimensioner.

Det er ikke for ingenting, at de store gråsælhanner i Canada bli-ver kaldt ”Horse-head”. Med lidt god vilje har hannerne ligefrem et snert af søelefant over sig.

Og nu kan danskerne komme i audiens hos gråsælen på et stigen-de antal lokaliteter i de danske far-vande, for bestanden af de fiskende havpattedyr vokser år for år.

Rovdyret breder sig”Gråsælen er i stor stil under ind-vandring til Danmark, og jeg vil tro, at vi har omkring 1.000 af de store sæler, der indimellem gæster vores farvande. Langt størstepar-ten af de gråsæler, vi ser i Dan-mark, er på besøg i vores marine spisekammer. De fleste tager hjem igen for at yngle. Vi har næppe mere end cirka en håndfuld grå-sæler, der yngler i Danmark,” siger seniorforsker Jonas Teilman, Na-tionalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Han samler hvert år tallene på de flokke af sæler, der i sensommeren

H

ord jan Skriver foto naturepl.com

29

naturportræt | gråSælen

29

Fra omkring 1900 og 100 år

frem var gråsælen stort set udryddet i de danske farvande

30 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

bliver talt fra fly som et led i den nationale overvågning, NOVANA, af vandmiljøet og naturen.

Og meldingen er klar; krisen på sælbankerne er for længst over-stået, og bestandene kaster solide renter af sig år for år. Danmarks sæler stortrives, både den mindre spættede og den store grå eminen-ce, der længe var landsforvist.

Fra omkring 1900 og 100 år frem var gråsælen stort set udryd-det i de danske farvande. Som de fleste af naturens fiskegourmeter blev havpattedyret i 1800-tallet erklæret fredløst, fordi det var en konkurrent til fiskerne. Det var i samme periode, at rovfuglene og skarverne blev lyst i band og for-drevet med afsæt i datidens natur-syn, hvor kun mennesket havde ret til naturens goder.

Sælerne blev skudt og efter-stræbt overalt, hvor de stak deres sælhundesnuder op af farvandene. Gråsæler er lette at skyde, for de har for vane at rejse sig højt op i vandet for at skaffe sig overblik.

16.000 dyr Men siden årtusindskiftet er grå-sælen, hvis hanner kan veje mere end en fuldvoksen kronhjort, vendt tilbage.

”Gråsælen har en væsentlig større aktionsradius end sin nære slægtning, den spættede sæl. De store gråsæler er opfindsomme og hele tiden på jagt efter nye fødekil-der. De kan svømme 1.000 kilome-ter væk fra deres ynglelokaliteter, hvor de spættede sæler er mere konservative og sjældent opererer længere end 50-100 kilometer fra

her SeS Sælen

Der yngler kun få gråsæler i Dan-mark, nemlig ved Læsø i Kattegat og på Rødsand vest for Gedser. Men på visse års-tider kan der ses større flokke på sandede øer, rev-ler og landtanger adskillige steder i Kattegat, Øresund og Vadehavet. Også sandflader-ne i den vestlige del af Limfjorden er blevet faste hvilepladser for gråsæler.

deres liggepladser,” siger Jonas Teilmann.

”Formentlig vil vi se gråsælen vokse i antal de kommende år. Fra knoglefund og historiske beret-ninger ved vi, at gråsælen sand-synligvis har været mere talrig i Danmark end den spættede sæl, hvis bestand i dag er på cirka 16.000 individer. Om gråsælen vil kunne udkonkurrere sin mindre slægtning, ved vi ikke. Vi over-våger og tæller sælerne på deres rastepladser hvert år, så vi holder nøje øje med udviklingen på de enkelte lokaliteter,” siger senior-forskeren.

Kan man i grunden kalde grå-sælen intelligent og nysgerrig? Kan man kort sagt måle et havpat-tedyr med menneskelige alen?

Sæleksperten Thyge Jensen, der

Gråsælen blev i 1967 fredet i Danmark, da den stort set var udryddet i den danske natur. Fra 1889 til 1927 blev der udloddet skydepræ-mier for hver sæl, der blev nedlagt. I den periode blev der skudt flere end 35.000

sæler i de danske farvande. Gråsælen var formentlig et let offer for udryddelse, fordi dens unger bliver liggende på land i dieperioden, hvori-mod unger af spættet sæl kort efter fødslen er i stand til at gå i vandet og flygte.

31

StørrelSe

Der er stor forskel i vægt på hanner og hunner af gråsæler. I den vestlige del af Atlanterhavet kan hannerne veje op imod 400 kilo, mens Østatlan-tens gråsælhan-ner i reglen højst vejer 300 kilo, mens hunnerne her sjældent er tungere end 190 kilo. I parringsti-den er gråsælen territorial, og han-nerne kæmper om herredømmet over flest hunner.

yngel

I Østersøen føder gråsælerne deres hvide, uldhårede unger fra sidst i februar. Andre steder føder grå-sælerne deres un-ger fra slutningen af september på afsides, fredelige skær og holme.

naturportræt | gråSælen

i mange år på Fiskeri- og Søfarts-museet i Esbjerg har arbejdet med både spættede sæler og gråsæler i museets sælarium, og som har stu-deret dyrene i både den danske og den arktiske natur, mener nej.

”Man skal passe på med at til-lægge dyr menneskelige egen-skaber, men gråsælens adfærd er noget for sig, det er ganske vist. Jeg vil kalde den pågående og op-søgende i en grad, så det ligner nysgerrighed og tillidsfuldhed. Dens intelligens vil jeg kalde for en stor ”bredde i adfærds- og reak-tionsmuligheder”, siger han.

SoldyrkerGråsælen er bogstaveligt talt mere landbaseret end de udpræget mari-ne sælarter. Den er ikke så specia-liseret i sin levevis som eksempel-

vis grønlandssælen, hvis liv ikke udfordrer dyret til et favntag med de store beslutningsprocesser.

”For en grønlandssæl består til-værelsen af vand, is og fisk. Hvis den bliver stresset, så lukker den sine øjne og satser på, at problemet er ovre, når den åbner øjnene igen. Jeg tror, at en gråsæl på en helt anden måde er nødt til at forhol-de sig til et forskelligartet miljø i stil med landrovdyr, der skal tage højde for et utal af aspekter i deres daglige liv,” siger Thyge Jensen.

Sæleksperten har hørt om grå-sæler, der gnavede i lokkeænder, som en jæger i en skydepram hav-de liggende tæt på sig. Og det store havpattedyr har ry for at kunne mave sig om bord på sandpum-pere, pramme og afsatser ved bo-replatforme, når den vil slikke sol

og hvile sig til havs. Den er cool på sin egen sælsomme måde.

Ja, det er ligefrem set, at en grå-sæl har kravlet et stykke op ad en stige.

Også på sælbankerne i selskab med spættede sæler virker gråsæ-lens gemyt påfaldende udfarende. Og hannerne har hang til harem-mer.

”Gråsælernes hanner slås og fjoller rundt helt anderledes end de spættede sæler, der ligger do-vent og bare kigger hinanden dybt i øjnene. Der er et element af sø-elefant over gråsælen. Og engang så jeg, at en gråsæl rystede sin våde pels, da den lige var kravlet på land. Måske er det indbildning, men jeg synes, at jeg så en rest af landrovdyr i dén adfærd,” siger Thyge Jensen.

Se vores udvalg af kikkerter, Spottingscopes og Naturkalenderen og mange andre nyheder på www.dn.dk/butik

BUTIK

Dette spottingscope-kit bringer dig 20 til 60 gange tættere på dit motiv. Spot-tingscopet er beklædt med gummi, hvilket giver en bedre beskyttelse. Stativet gør det nemmere for dig at følge dit motiv.

Objektiv 60mm Forstørrelse 20- 60 x Prismetype BK-7 Synsfelt 20x, 29 meter Synsfelt 60x, 19 meter Nærfokus, 12 meter Vægt 880g

Varenr. 3927 Medl. pris kr. 769,- Ikke medl. pris kr. 999,-

32 | Natur og Miljø | nr. 4 | 2013

769,-

Focus Spot 20-60x 60 inkl. stativ

Naturkalenderen 2014og postkort

Vi bytter julegaver frem til 31/1-2014. Sidste frist for bestilling inden jul er d. 20/12.

Vi anbefaler at bestille og betale via vores hjemmeside www.dn.dk/butik Er det helt umuligt, kan varerne bestilles ved fremsendelse af check, vedlagt forsendelsesoplysninger samt varenumre, eller ved betaling til vores konto i Danske Bank reg. 4183 konto 642 2330 Ved fremsendelse af check eller ved kontooverførsel skal der tillægges et forsendelsesgebyr på kr. 45,- for medlemmer og kr. 69,- for ikke-medlemmer.

Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område.Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, hellig-dage, og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Varenr. 3911 Ikke medl. pris Kr. 175,- Medl. pris Kr. 139,-

Postkort, 12 stk. dobbelte kort med kuverter. Varenr. 3912 Ikke medl. pris Kr. 119,- Medl. pris Kr. 89

Samkøb af kalenderen og postkort Varenr. 3061 Ikke medl. pris Kr. 295,- Medl. pris Kr. 219,-

NATURKALENDEREN2014

©Fo

to:N

iels

Thye

Vi sender gerne Naturkalenderen til udlandet Naturkalender til Europa Varenr. 3062 Ikke medl. pris Kr. 229,- Medl. pris Kr. 189,-

Naturkalenderen til øvrige udland Varenr. 3063 Ikke medl. pris Kr. 275,- Medl. pris Kr. 235,-

SPAR 230,-

33

Gør dit elforbrug100% klimaneutralt

Vi bruger el hver dag. Men er vi klar til at betale prisen? Hver gang du bruger 1 kWh el, udledes der cirka 300 gram CO2 til atmosfæren*. Det har omkostninger for miljø og natur. Men det kan du lave om på ved at vælge GlobalEnergi. Det fungerer sådan, at du betaler 12 øre ekstra per kWh, og til gengæld bliver dit elforbrug 100 procent klimaneutralt. De 12 øre går ubeskåret til SEAS-NVE’s uafhængige Klimafond, der investerer pengene i vedvarende energi. Det betyder, at den kWh el, du har brugt, med sikkerhed vil blive genskabt som vedvarende energi. Dit elforbrug er med andre ord med til at sikre opbygning af mere vedvaren- de energi i Danmark. GlobalEnergi er anbefalet og udviklet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Du kan læse mere på seas-nve.dk/globalenergi*) Energinet.dk, Danmark 2012

Vælg GlobalEnergi for fremtiden

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

00000 Globalenergi ANN 210x270.indd 1 9/24/13 4:47 PM

34 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

e danske biers summen har lydt lystigt over store dele af landet i sommeren 2013, der har været den bedste, længste og varme-ste i mands og biavlers minde. Men overordnet set er der grund til at summe kollektivt i mol, for der hersker sørgelige tilstande i kulturlandskabet, hvis man er en honningbi.

”Biavlerne i Nordamerika har de senere år lidt katastrofale tab, og biernes krise er alarmerende. I Danmark har bidøden ikke nået niveauet fra USA og Canada, men situationen er alvorlig nok endda. Kort fortalt så mangler honning-bierne et netværk af varieret, rig

ORD jan skriver fOtO naturepl.com

natur, hvor de året igennem kan finde føde. Ydermere er der på globalt plan et stigende forbrug af en lang række giftstoffer, som er under mistanke for at true bi-ernes frugtbarhed og evne til at orientere sig,” siger Peter Esbjerg, der er formand for Binævnet, som har en rådgivende funktion i regi af Fødevareministeriet. I det dag-lige arbejder han som professor på Institut for Jordbrug og Økologi, Københavns Universitet.

Gift er giftigtEn gruppe af pesticider, der kaldes neonikotinoider, er under særlig mistanke for at spille en skurke-rolle i biernes krise, hvor hele bi-familier kollapser og efterlader en tom kube. Disse giftstoffer blev in-troduceret i 1990’erne, og i dag er de udbredte og hyppigt anvendte over hele verden. Neonikotinoider-ne virker som nervegifte for insek-ter ved at angribe centralnervesy-

I den vestlige, industrialiserede verden kollapser i disse år et stigende antal bifamilier i en grad, så frugtbarheden i naturen og landbrugslandet synes truet. I USA og Canada er antallet af honningbier halveret i løbet af få årtier. I Danmark er der nu 40 procent færre bier end for fire årtier siden.

D

vestens honningbier summer i mol

stemet. 1. december 2012 indførte EU-Kommissionen som et forsøg et toårigt forbud mod brugen af tre typer af disse giftstoffer, der er mistænkt for at være skyld i sam-menbrud blandt honningbier.

Der er dog delte meninger om neonikotinoidernes rolle. Det er ganske vist, at giftstofferne kan skade bierne, for det er påvist ved forsøg i laboratorier. Men kan giftene føre til sammenbrud i en grad, så verdens fødevareproduk-tion synes truet al den stund, at cirka 90 procent af alle afgrøder i landbruget bliver bestøvet af hon-ningbier? Det er det store spørgs-mål.

Diesel-os forvirrer”I dag kan ingen levere et klart svar på, hvor skadelige disse stof-fer præcist er, men der er ingen tvivl om, at brugen af gifte som neonikotinoider bliver den store kampplads på bifronten de kom-mende år,” siger Peter Esbjerg.

”Engelske forskere har også for ganske nyligt bragt forureningen med kvælstofoxider (NOX) på ba-nen som en mulig medvirken til det stigende antal kollaps blandt Vestens bifamilier. Ligesom flere pesticider er mistænkt for at øde-lægge biernes evne til at orien-tere sig, er diesel-osen mistænkt for at påvirke biernes evne til at søge mod de rette blomsterdufte. Hvis dén teori holder stik, er det ganske alvorligt. Diesel-os er en

35

bier |

af verdens mest udbredte forure-ningskilder, siger formanden for Binævnet.

Naturkvalitet for nedadgåendePå det håndgribelige nationale plan kan det tydeligt ses, at hon-ningbierne har mistet terræn i det danske landskab de senere årtier. Siden 1960’erne har naturkvalite-ten i det danske kulturlandskab stort set konstant været for nedad-gående, og Danmark dumper gan-ske enkelt som det ideelle levested for bier og sommerfugle, ja for alle arter af bestøvende insekter.

På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er topkarakter, vil Peter Esbjerg give det danske landbrugsland-skab karakteren 2, når han bliver bedt om at vurdere det fra en sum-mende honningbis synsvinkel.

”Biernes nedtur begyndte, da sprøjtemidlerne - først insektgif-tene, så ukrudtsgiftene - vandt indpas på bekostning af radrense-ren, som mekanisk havde fjernet ukrudtet på landmændenes mar-ker. I takt med industrialiserin-gen af landbruget blev markerne større og større. Stengærder, jord-volde og levende hegn forsvandt, og der blev længere og længere mellem de små udyrkede oaser for naturen, hvor blomsterfloret og bi-erne rådede,” siger Peter Esbjerg.

I dag er 62 procent af Danmarks areal dækket af landbrug, og langt størsteparten af arealet er dyrket intensivt med brug af sprøjtegifte, kunstgødning og gylle. På mange egne er naturen præget af næ-ringsberiget nedbør, der stammer fra ammoniak-fordampningen fra store husdyrbrug. Det bevirker, at vejrabatter og grøftekanter er præget af ganske få plantearter, som kan tåle de store mængder af kvælstof, der falder med regnen efter den fordampning af ammoni-ak, der primært stammer fra indu-strilandbrugets massive produkti-on af husdyr. Rabatterne er på den konto stort set blevet udraderet som levesteder for honningbier. Og grøftekanterne er i disse år præget af bevoksninger med vild kørvel, brændenælder og græsser, som ikke har nogen værdi for hon-ningbierne.

36 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Det regner med næringsstofferOgså hederne med lyngplanter, som er attraktive for bierne, er i krise på grund af næringsberiget nedbør. Kvælstoffet giver en ræk-ke græsarter gode vækstbetingel-ser på bekostning af hedelyngen, som er tilpasset magre jorder. Danmarks honningbier fik også et tilbageslag, da den tidligere Venstre-regering i 2008 ophævede brakordningen, hvorpå landbru-get slap de store maskiner løs over den vilde flora. I løbet af bare et år mistede honningbierne og alle andre bestøvende insekter brak-arealer på størrelse med Lolland. I slipstrømmen af opdyrkningen af Danmarks brakarealer fulgte i 2009 en lang række af opdyrk-ninger af paragraf 3-områder i

Naturbeskyttelsesloven. Disse om-råder er oaser i landskabet, og for insekter, dyr og fugle fungerer de på mange måder som trædesten i et hav af intensivt dyrket land.

Men denne lille natur i form af vandhuller med blomsterflor på bredderne, mindre områder med hede, overdrev og enge gik mange steder tabt i 2009. Og honningbi-erne mistede yderligere terræn.

”For bier og bestøvende insekter er det et problem, at der mangler sammenhængende naturområder i Danmark. Hvis man for eksem-pel færdes i Tyskland, kan man se, at der i det tyske landskab er flere korridorer, hvor naturen har spillerum, så individer i lokale be-stande kan veksle mellem hinan-den. Det kan godt være, at der er

mange naturgolde industriområder i Tyskland, men vort naboland mod syd har langt mere natur og et netværk af naturbaner, der kæder det hele sammen, end vi har i Danmark,” siger Peter Esbjerg.

Hvad vil landbrugetNøglen til et landskab, der er gæstfrit og gavmildt over for honningbien, ligger overvejende hos land-bruget, om end havevejere også kan give insekterne en håndsrækning ved at plante stauder, urter, bær-buske og frugttræer i stedet for at så græs og lægge flis og fliser.

”Landbruget er og bliver den store landskabsforval-ter, så det er på landbrugsfronten, der skal sættes ind, hvis indsatsen skal batte i stor målestok. Flere sprøjtefri zoner for eksempel i de vandløbsbræmmer, der er blevet lovbefalede, kan være en vej fremad. Desværre er der en udbredt mangel på både politisk interesse og folkelig forståelse for biernes levevilkår. Den grundlæggende na-turforståelse er ved at uddø i Danmark. Det gør det van-skeligere at hjælpe honningbien,” siger Peter Esbjerg.

37

bier |

Både bøffen, koteletten og lammekøllen er bog-staveligt talt kommet til verden med et øko-

nomisk afsæt fra den store sam-fundshusholdning. En bred vifte af tilskud fra den danske stat og EU hjælper på økonomien hos kvægbønder, svineavlere og få-reholdere. Men der vanker ingen tilskud til det eneste insekt, som mennesket holder som husdyr i stor stil, nemlig honningbien. I honningbiernes summende uni-vers, der er selve grundlaget for en stor del af frugtbarheden un-der åben himmel, skorter det på de store summer og bidrag fra den fælles pengekasse. Og det er med til at gøre det ekstra svært at være biavler i et kulturlandskab, der er blevet mere og mere ugæst-frit og goldt set fra en bestøvers synsvinkel.

”Generelt mangler der en sam-fundsmæssig anerkendelse af betydningen af biernes bestøv-ningsarbejde. I modsætning til næsten al anden produktion af fødevarer får biavl ingen direkte økonomisk støtte fra samfundet. Kun i forbindelse med bekæmpel-se af bisygdomme yder samfundet en begrænset støtte til dansk bi-

Bestøvere fortjener økonomisk støttehonningbien leverer i kraft af sin bestøvning af blomster, træer og afgrøder en service, der i samfundsmæssig værdi alene i Danmark løber op i nabolaget af en milliard kroner om året. på den baggrund bør biavlere modtage tilskud, ligesom kvægavlere og fåreavlere kan få støtte til landskabspleje og naturvenlige driftsformer

avl,” siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavler-forening, som tæller cirka 5.000 medlemmer.

Biavlernes formand foreslår, at der indføres et kontant og konti-nuerligt tilskud til biavlere, som lader deres bifamilier registrere i Det Centrale BigårdsRegister (CBR) i NaturErhvervsstyrelsen.

Bestøvning som en økosystem-tjeneste af stor værdi”I dag er ingen mennesker vist i tvivl om, at biernes bestøvning bidrager til at skabe helt uvurder-lige værdier for samfundet, men de økonomiske vilkår for danske biavlere er meget dårlige. Ved at give tilskud til registrerede bifa-milier vil man kunne tiltrække flere biavlere og dermed øge be-standen af danske bier. I disse år er prisen på honning på verdens-markedet meget lav, hvilket pres-ser den danske honningpris ned, så det på den konto er svært at få økonomi i biavlen herhjemme,” si-ger Knud Graaskov.

Formanden for Danmarks Bi-avlerforening påpeger, at biernes problemer er menneskeskabte, og at samfundet kan beslutte at æn-dre kurs ved at klæde landskabet mere varieret og bivenligt på.

Kulturlandet trænger til flere indslag, der kan minde om ”de gode, gamle dage” i 1950’erne, da landskabet var en mosaik af forskellige afgrøder, der vekslede med græssende køer og heste i det fri. Det var rent svir at være hon-ningbi dengang. ”De gode, gamle dage” var faktisk gode. Det er ikke nostalgi, det er en kendsger-ning.

Grønt ørkenlandskab”I dag er det dyrkede danske land-brugsland, der lægger beslag på mere end halvdelen af hele landet, for en bi en grøn ørken det meste af året. Der er bogstaveligt talt in-tet at komme efter, når man er en honningbi,” siger Knud Graaskov.

”Bierne er afhængige af et vari-eret udbud af føde fra det tidlige forår og sæsonen ud. Det nytter ikke noget, at der er masser af pollen og nektar fra nogle få blom-

ster og planter i få uger. Bifami-lier er afhængige af et fast føde-grundlag i alle de måneder, hvor de flyver. Men fødegrundlaget for Danmarks honningbier er blevet gradvist forringet de seneste cirka 50-60 år i takt med, at landbru-gets monokulturer har lagt beslag på større og større dele af jorden. Også landbrugets og haveejernes brug af sprøjtegifte har effektivt reduceret den vilde flora, som bi-erne er afhængige af,” siger Knud Graaskov.

Udyrkede pletter giver mere naturBiavlerne savner flere udyrkede pletter i landbrugslandet. Det kan være en trekant i et hjørne af en mark, hvor der hverken blive sprøj-tet eller jordbehandlet. Jo flere vildtstriber og levende hegn, desto bedre levevilkår for både bier, dyr og fugle.

Hvis flere oprindelige danske planter fik større spillerum i land-skabet, ville det også gavne bierne og øge bestøvningen og dermed udbyttet i landbruget og frugtav-len.

”I dagens Danmark repræsente-rer mange byområder nogle af de bedste steder for bierne, fordi der i haver og parker ofte er den varia-tion i plantedækket, som bierne be-høver, fra de kommer frem om for-året, til de går til ro for vinteren i deres bo,” siger Knud Graaskov.

Køb honning fra DanmarkDen enkelte dansker kan støtte biavlerne og dermed honningbi-erne i landskabet og naturen ved at købe dansk honning og ved at plante i haven med en tanke på det summende insekt.

”Hvis tilstrækkeligt mange dan-skere støtter op om honningbierne vil det nytte, og da vil den negative udvikling, som vi længe har været i, kunne vendes. Jeg er grundlæg-gende optimist på biernes vegne, for de har levet på Jorden i 100 millioner år og har klaret sig under skiftende forhold. På kort sigt tror jeg desværre, at tilbage-gangen i antallet af honningbier vil fortsætte en tid endnu,” siger Knud Graaskov.

37

38 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Adoptér en bifamilie og byg et hotel til insek-ter. Sponsorér et bista-de eller en bevoksning,

der er gavnlig for bier. Sådan ly-der nogle af en sværm af gode ideer fra Zen Støtten, der er en nyspiret græsrodsbevægelse, som hele tiden tænker på at handle til biernes bedste.

Under mottoet ”Vi støtter bier-ne, de støtter os” arbejder den lille organisation med udgangspunkt fra Haslev-egnen på Sydsjælland, for her bor Tanja Schjellerup, der er initiativtager til Zen Støtten, som vil tale de bestøvende insek-ters sags.

Det handler ikke kun om at gøre levevilkårene for honning-bierne og honningproduktionen bedre, men om at hjælpe alle de uundværlige bestøvere i insekter-nes verden, der får det til at vokse og gro derude.

Bestøvere som samlet flokHumlebierne og sommerfuglene er også med på listen over de tru-ede væsener, som har hårdt brug for håndsrækninger til et større spillerum i landskabet.

”Mange mennesker opfatter desværre primært bier som små irriterende væsener, der skal vif-tes væk. Men de glemmer, at bier bør behandles varsomt ligesom sommerfugle, for biernes gode

gerninger kan ikke vurderes højt nok. De står for op imod 90 pro-cent af bestøvningen af alle blom-ster, planter og træer, som vi men-nesker er afhængige af,” siger Tanja Schjellerup fra Zen Støtten.

Fokus på insektgifteHendes mand er biavler, så hun har problematikkerne med hon-ningbiernes skrantende levevil-kår tæt inde på livet i hverdagen. Selv er hun uddannet lærer med en barndom, hvor naturen var lige ved hånden, så hun fik tid-ligt i livet en bred interesse for det brogede liv i det grønne.

”Jeg synes, det er en ekstremt skræmmende tanke, at de bestø-vende insekter mange steder i verden er truet på deres eksistens, fordi vi bruger så mange giftstof-fer i vores kultur. I Zen Støtten vil vi arbejde på at få et totalt for-bud mod de neonikotinoider, der foreløbig er blevet forbudt i to år på forsøgsstadiet. I det hele taget vil vi forsøge at blande os i mil-jødebatten, så der kommer ekstra fokus på pesticider, insecticider, fungicider og hvad de nu hedder, alle de sprøjtegifte, der truer de økosystemer, som de bestøvende insekter er en uundværlig del af,” siger Tanja Schellerup.

Giftene skal ud af landskabet, og en mangfoldighed af planter og afgrøder skal ind, mens der

Familiehjælp til naturens summende kollektivister nystiftet forening vil yde folkelig bistand til alle bestøvende insekter for eksempel ved at bygge insekthoteller og plante blomster, træer og buske, der er gæstfri set fra en bestøvers synsvinkel

Fakta om honningbienEn bifamilie i et bistade består i højsæsonen maj-juli af 50-80.000 individer. Dronningen er familiens overhoved, der lægger alle æggene. Desuden er der tusindvis af arbejderbier, som er ufrugtbare hunner, og nogle få tusinde hanner, som kaldes droner. En bifamilie i et bistade er et storkollektiv. Nogle gør rent i cellerne, så de er klar til at huse dronningens æg. Trækbierne flyver ud efter nektar og pollen, og andre tager imod føden, når de vender hjem, mens en fjerde gruppe fodrer larverne. Og så er der spejderbierne, som hele tiden er på udkig efter føde.En honningbi flyver i reglen ikke længere end 1-2 kilometer fra boet for at skaffe føde.I et gavmildt og blomsterrigt terræn kan en bifamilie lave 50-80 kilo honning i løbet af et år. Det er beregnet, at det kræver rundt regnet 4.000.000 flyveture frem og tilbage mellem boet og blomsterne at samle nektar til denne mængde honning. Honningen bliver dannet, når nektaren som grundsubstans bliver tilsat enzymer fra arbejderbiernes kirtler. Det pollen, som bierne henter hjem, bruges til foder. Bierne producerer også en særlig voks, som er byggemateriale til de celler, hvor æggene lægges. Desuden fremstiller honningbierne propolis, der er harpiks blandet med voks. Propolis bliver brugt til at dække boets inderside.

39

bier |

skal bygges små almennyttige og gratis boliger til bier og andre in-sekter, mener Zen Støtten.

”Det er naturligvis helt afgøren-de, at de bestøvende insekter kan finde blomster og planter med pol-len og nektar fra det allertidligste forår til langt ud på efteråret, for det er et pålideligt udbud af føde året igennem, som sikrer bestan-dene,” siger Tanja Schjellerup.

”Mange steder kniber det også for insekterne at finde et sted at bo. Derfor vil vi lave projekter, hvor vi bygger insekthoteller, som vi sætter ud i naturen. Et insekt-hotel kan være af mange forskelli-ge størrelser fra små fuglekasser til hele bistader. Det vigtige er, at vi får ført tankerne ud i livet. For at få en større variation i plante-dækket vil vi også arbejde på at få sponsoreret planter, træer og bu-ske, som bestøverne har nytte af. Og der skal plantes mange steder fra altankasser til små byhaver og ude i naturen i læbælter og sko-ve,” siger Tanja Schjellerup.

www.zenstotten.orgDen nystartede organisation er først nu ved at få luft under vin-gerne. Når den en dag bliver fly-vedygtig, er det også planen at etablere Videns Bigården, hvor der kan undervises i grønne tan-kebaner. Find oplysninger om Zen Støtten: www.zenstotten.org

En ekstremt skræmmende

tanke, at de bestøvende

insekter mange steder i verden

er truet på deres eksistens, fordi vi bruger så mange

giftstoffer

art Nektar PolleN feb mar aPr maj juN jul aug seP oktErantis

Krokus

Hassel i

Ribes

Pil

Rød hestehov

Solbær

Mælkebøtte

Birk

Kirsebær

Løn

Havtorn

Mahonie

Pynteæbler

Kulturæbler

Jordbær

Hestekastanie

Blåbær

Berberis

Tjørn

Almindelig røn

Tyttebær

Hindbær

Robinie - Falsk akasie

Raps

Hvidkløver

Hestebønne

Blå stregbælg

Dværgmispel

Kornblomst

Stenkløver

Hjulkrone

Honningurt

Lavendel

Gederams

Lind

Boghvede

Rødkløver

Solsikke

Gyldenris

Snebær

Klokkelyng

Hedelyng

Asters

varroamiDen

I Danmark lever der ikke længere vilde honningbier i naturen. Det skyl-des den snyltende varroamide, der kan udrydde en

hel bifamilie i løbet af 3-4 år. En varroamide er en kæmpe at bære på for en honningbi. Dens størrelse ville svare til, at et men-neske bar rundt

på en snylter, der var stor som en kat. Dybest set er varroamiden et resultat af men-neskets trang til at udveksle individer i geografisk ad-skilte bestande.

Biavlere har bragt den fra Indien til Europa, hvor den har udryddet naturens vilde bier. Varroamiden bliver i dag målrettet bekæmpet af alle biavlere.

FøDeGrUNDlAG Bierne er afhængige af et varieret udbud af føde fra det tidlige forår og sæsonen ud.

40 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Der er noget trygt og godt over humlebien, som bakser med sin til-syneladende umulige

flyvekunst sådan lidt hulter til bul-ter lavt i himmelrummets hierarki. Men krisen har overhalet hyggen for de bamsede bier, der i Danmark i årtier har været i tilbagegang.

Ligesom sommerfugle og andre bestøvende insekter har de fleste danske humlebier mistet drama-tisk meget terræn i et land, der er domineret af monokulturer med kornafgrøder, og hvor mere end 60 procent af landskabet er under plov.

”Det er med de danske arter af humlebier som med vores dag-sommerfugle. Specialisterne, der er kræsne med valg af levesteder og planter, er i tilbagegang, mens generalisterne, som kan klare sig med større arealer præget af ensar-tede afgrøder og industrilandbrug, har det fint. Generelt må vi dog sige, at Danmarks humlebier er ble-

Danmark er ikke så gæstfrit et dronningerige, som det var engang. riget fattes både flora og fristeder til forårets humlebier, der alle er dronninger, som leder efter et beskedent slot i form af et hul i jorden. humlebien hungrer efter hushjælp og håndsrækninger

Brumbasser behøver blomster og boliger

vet markant færre, og flere står op-ført på rødlisten som truede i større eller mindre grad,” siger Yoko Luise Dupont, der er seniorforsker hos In-stitut for Bioscience, Aarhus Univer-sitet.

De røde alarmklokker lyser for knap halvdelen af de 29 arter af humlebier, der er konstateret i Dan-mark. To af arterne, steppehumle og frugthumle, er uddøde, mens to andre, kløverhumle og felthumle, er ”kritisk truet”. Otte andre humlebi-arter er opført som ”næsten truet”, ”moderat truet” eller ”sårbare”.

Manglende blomstertæppeTidligere tiders varierede plante-tæppe er bogstaveligt talt blevet revet væk under et stigende antal humlebier. Siden 1950’erne er der i Danmark blevet markant færre grøftekanter, levende hegn, jordvol-de, blomsterrige overdrev og krea-turgræssede enge, hvor bierne kan søge føde og finde redesteder i det åbne land.

Haver og parker er derfor i stigende grad blevet grønne oaser for humlebierne, der er ferme til at bestøve ærteblomster og andre bælgplanter, mange krydderurter, bærbuske og frugttræer. Og så er de ab-solutte eksperter i at bestøve tomatplanter.

”I det danske landskab er der generelt blevet færre arter af humlebier. Der er også blevet færre indivi-der af flere arter. Det er dokumenteret i kraft af en undersøgelse, hvor man i 1930’erne talte humlebier i marker med rødkløver. Knap 80 år senere blev der talt humlebier i de samme områder, og da var der sket en markant tilbagegang i antallet af bier,” siger Yoko Luise Dupont.

Den tilsyneladende mest frugtbare sommertid er ofte et ernæringsmæssigt nåleøje for en humlebi. For på denne tid af året er der meget få blomster, og så risikerer bierne at sulte.

Brug for føde hver dag”Det er fælles for alle humlebier, at deres sæson er lang. Alt efter vinterens beskaffenhed kan den stræk-ke sig fra marts til november. Hele vejen igennem skal bierne have adgang til blomstrende planter. Men ge-nerelt mangler der i mange egne med intensivt land-brug et varieret blomsterflor, som sommerhalvåret igennem kan brødføde bierne, der ikke kan tåle at sulte i ugevis. Desuden er det et problem, at der nu om

41

bier |

Fakta

Humlebier kan flyve ved lavere temperaturer end honningbier.Derfor betyder humlebier meget for bestøvningen i det tidlige forår, da honningbi-erne endnu ikke er vågnet efter vinteren.Humlebidron-ningerne hos de tidlige arter kommer frem med den første varme om foråret. Overvintrende dronninger blev befrugtet sidste sommer eller efterår. Kort efter at de er vågnet, skal de finde et bo, hvor de kan lægge deres 5-15 æg.

Når man i det tid-lige forår ser en humlebi flyve lavt over jorden, er det sandsynligvis en dronning på jagt efter et redested.Der skal pollen og nektar i rigelige mængder til for at gøre dron-ningen i stand til at grundlægge en koloni. De største kolonier af humlebier kan i løbet af somme-ren tælle op imod 400 individer. Der findes cirka 250 arter af humlebier i verden.

dage bliver brugt et arsenal af gift-stoffer til at bekæmpe skadedyr i landbrug, gartnerier og haver. For pesticider adresseret skadevoldere tager også de nyttige bestøvere med sig i faldet,” siger Yoko Luise Dupont.

”Vi ved, at giftstoffer som ”neo-nikotinoider” har alvorlige konse-kvenser for bier. Insekternes frugt-barhed bliver forringet. De kan også miste deres evne til at orien-tere sig, hvis de på deres færden får disse giftstoffer i sig, og så kan de ganske enkelt ikke finde hjem til deres bo,” siger seniorforskeren.

En stor procentdel af det dyrkede danske land består i dag af mono-tone flader med korn, der ikke har nogen værdi for humlebier. Set fra en brummende bis betragtning er store dele af Danmark derfor ble-vet en fæstning af vindbestøvede afgrøder.

”Tidligere var der i vores land-skab mange kløvermarker, som humlebierne bestøvede. Forår og

sommer igennem var der for årtier siden en broget buket af blomster i vejrabatter og markskel, som på skift gav bierne føde i form af pol-len og nektar. I dag er der meget færre arter af blomster generelt i landskabet, og humlebiernes spil-lerum er snævret voldsomt ind. Det skorter både på mængde og konti-nuitet i tilgangen til føde,” siger seniorforskeren.

Korte eller lange tungerHumlebier kan groft set deles i to kategorier. En kategori har lange tunger, en anden har korte. Det har vist sig, at flere af de lang-tungede humlebier er gået tilbage. For eksempel er den langtungede kløverhumle stort set uddød i Dan-mark.

Sandsynligvis hænger det sam-men med, at humlebierne med de lange tunger er specialister i at stikke deres tunger ned i mange af de blomster, der er forsvundet eller gået voldsomt tilbage.

Flere arter af humlebier har rømmet landbrugslandet og er rykket tættere på det urbane men-neske. Som haveejer kan man tænke humlebivenligt ved for ek-sempel at plante krokus, juleroser og lyng, der er gode fødekilder for humlebier i det tidlige forår, da naturens blomster er få.

Generelt er læbeblomster, ærte-blomster, kurvblomster, ranunk-ler, roser, honningurt og kryd-derurter som salvie, timian og lavendel gavmilde for humlebier.

Man kan etablere redesteder for humlebier ved at lade en del af en brændestabel stå eller en bunke kvas ligge. Det er også muligt at købe specialdesignede kasser til humlebier. For den afslappede haveejer, der har hang til hænge-køje mere end til spade og rive, er humlebier det perfekte påskud til at lade stå til i naturens tjeneste. Uforstyrrede og tilgroede haver yder kontant bolighjælp til brum-basser.

Fyr, enebær og vild peberrodorD Johanne S. bJørndahl & Julie a. Swane foto larS ranek

FYRRENÅLE-SIRUP

KONFEKT mEd FYRRENÅ-LESIRUPca. 40 stk

HVId GLØGG mEd FYRREKOGLER, ENEBÆR OG LAKRIdS

42 | Natur og miljø | nr. 4 | 2013

Om vinteren er der færre vilde sager at plukke, men der er stadig nogle

smagfulde oplevelser at komme efter. Her viser vi, hvordan du kan bruge fyr, enebær og vild pe-berrod til julegodterne.

FyrFyrrenåle anvendes i mange lan-de i te. Undersøgelser af Stefan Källman viser, at indholdet af C-vitaminer er højst i vintersæ-sonen. Når du samler fyrrenåle til te og sirup, skal du tage de yderste friskeste skud, årssku-dene. Der findes mange sorter i Danmark, og du kan bruge nå-lene fra dem alle. Friske grønne fyrrekogler kan også bruges som smagsgiver i saft, snaps og ret-ter, der skal simre.

EnebærEnebær er kendt for sin kraftige smag og bruges flittigt i snaps og til fremstilling af gin, samt krydring af vildtretter. Enebær indeholder også æteriske olier, der har været brugt af indianere mod forkølelse, hoste og ondt i halsen. Enebær gror på heder og overdrev, de modne bær er sorte og blåduggede.

PeberrodPeberrod er en flerårig urt, der gror i vejkanter, ruderater og våde enge. Det er roden, du skal have fat på, så de skal graves op ,inden jorden fryser til. Du kan kende planten på de kraftige blade, der dufter og smager af pe-berrod. Peberrod indeholder me-get C-vitamin, og efter sigende har det næsten samme positive effekt på dit immunforsvar som hvidløg.

250 g fyrrenåle (fra dette års skud)4 dl rørsukker4 dl vand

Skyl skuddene og hak dem groft. Kom dem i en gryde sammen med vandet. Lad skuddene koge ved middel varme i 15 minutter, sluk og lad det trække natten over under låg.Si nålene fra og tilsæt sukkeret. Lad det simre ved svag varme, indtil det er tyknet til sirup. Pas på det ikke brænder på. Når siruppen tykner på en kold underkop, er den færdig.

75 g blødt smør45 g flormelis250 g digestive grovkiks50 g tørrede abrikoser50 g tørrede figner50 g tørrede dadler50 g hasselnødder

3 dl fyrrenålesirup 8 dl æblesaft1 økologisk lime i skiver4 grønne kardemomme kapsler10 hele enebær 4 skiver frisk ingefær6-8 umodne, grønne fyrrekogler (se billedet)1 flaske hvidvin1 dl Peberrod-enebær snaps 1 dl hvid portvin2-3 tsk lakridspulver 2 dl grønne rosiner2 dl smuttede mandler skåret i flager

Smørcreme:50 g blødt smør1 spsk fyrrenålesirup200 g flormelis

100 g mørk chokolade50 g smør

Hak de tørrede frugter groft. Rist hasselnødderne ved lav varme og hak dem groft. Knus kiksene fint. Bland alle ingredienserne sammen. Slut af med at samle/ælte det til en masse.

Tryk massen ud på et stort skærebræt beklædt med bagepapir og form den som et rektangel med en højde på ca. 1 1/2 cm. Det er vigtigt at ’stampe’ massen godt sam-men, brug en stor kniv til at forme kanterne skrapt. Dæk frugtpladen med husholdnings-film og kom den i køleskabet i mindst et par timer.

Nu røres smørret sammen med flormelis. Smag til med fyrrenå-lesirup. Cremen smørres ud i et jævnt lag oven på frugtpladen og sættes tilbage på køl endnu en time.

Nu er konfektpladen klar til chokoladeovertræk. Chokolade og smør smeltes i vandbad. Tag konfektmassen ud af køle-skabet og smør chokoladen på i et jævnt lag. Det hele køles nu af i køleskabet til chokoladen er stivnet. Skær ud i små stykker på ca. 2 x 3 cm.

Kom limeskiver, ingefær, fyrrekogler, æb-lesaft og fyrrenålesirup i en gryde på lav varme. Kardemomme og enebær gives lige et tryk med kniven, inden det kommes i. Varm op til kogepunktet, tag det af varmen, og lad det trække minimum en time og meget gerne natten over. Si krydderierne fra og varm langsomt essensen op igen med hvidvin, portvin og snaps. Smag til med lakridspulver. Kom rosiner og mandler i. Varm op og servér.

43

SpiS naturen |

PEBERROd-ENEBÆR SNAPS

350 ml snaps/vodka1/2 dl småtern af frisk peberrod10 blåsorte enebær1 pigeon æble i både

Knus enebærrene let og kom peberrodstern og pigeonbåde i et glas med tætsluttende låg. Hæld snapsen over. Lad det trække i 4-5 dage. Si snapsen og lad den hvile i et par uger i flasken, så er den klar til brug.

Hvem er vi?Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane arbejder med at sanke spiselige planter og udvikle op-skrifter til vild hverdags-mad. De har sammen udgivet kogebogen, Mad med Gran. Se mere på www.vingefang.dk

43

44 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Bøger om natur og miljøAf Søren Olsen

langt ud i skoven

Hvad sker der, når en dansk børne-familie flytter langt ud i en svensk skov og bygger sig en bjælkehytte? Kan man vende civilisationen ryggen, forenkle sit liv og leve af naturens ga-ver? Det beskriver Andrea Hejlskov åbent og ærligt i sin nye bog. Det er en dramadokumentarisk fortælling i et medrivende ekspressionistisk sprog. Familiens projekt lykkes ikke helt, men det er en vild og inspireren-de historie. Desuden er bogen et godt debatindlæg, med kritik af det moder-ne og langt fra bæredygtige samfund. Andrea Hejlskov: Og den store flugt. 240 sider, 300 kr. (Limfjordsforlaget).

lær havefuglene at kende

Den dygtige fuglefotograf Lars Gejl har skrevet en dejlig havefuglebog, som både fortæller den gode og inte-ressante historie om de vingede væ-sener, men også har en del praktiske fiduser om, hvordan man lokker dem ind i sin have. Fuglesang, farver i fug-lefjer, aldersrekorder, redesnyltere, lugtesans og magnetfelt er nogle af de mange emner, som gør fuglenes liv spændende at kende. Silhuet-plancher hjælper til at lære at kende forskel på fuglene, og QR-koder giver mulighed for at høre stemme og kald. Lars Gejl: Havefugle. 168 sider, 250 kr. (Gyldendal).

vild med grøn mad

Madskribenten og tv-kokken Louisa Lorang har tidligere skrevet ”Vild med salat” og ”Vild med vegetar”, som nu udkommer i en samlet ud-gave sammen med ”Vild med hver-dagen”. Her er masser af inspire-rende og spændende opskrifter på god, grøn og sund hverdagsmad, som er enkel at lave, men samtidig fuld af smag. Opskrifterne spænder vidt, lige fra sandwich med laks og kål til lynstegt broccoli med tofu. Alle retterne er flot illustreret med flotte helsidesfotos. Louisa Lorang: Vild med mad. 431 sider, 250 kr. (Lind-hardt og Ringhof).

de ferske vande

Med bogen om ferskvandet er fem-bindsværket ”Naturen i Danmark” færdigskrevet, og naturfolk har igen et aktuelt og grundigt opslagsværk om den danske natur. Teksten er leksikonagtig, men visse steder for-søger forfatterne at gøre den mere spændende at læse, med kapitlet ”Kampen for vandet” som det bed-ste eksempel. Ferskvandets fysiske forhold, organismer, planter og dyr beskrives indgående, og det samme gælder forurening og fremtidsper-spektiverne. Kaj Sand-Jensen (red.): De ferske vande. 504 sider, 700 kr. (Gyldendal).

havørred på krogen

Det er en æstetisk nydelse af blade igennem ”Havørred - Refleksioner

Andrea Hejlskov

elementær naturglæde

Søren Ryge Petersen har hos sin grandfætter Erik Heide bestilt en gravsten med et relief af en svæ-vende musvåge, for sådan en ville han gerne have været , hvis man ellers kunne vælge. Det fortæller han om i ”Naturglæde”, hvor han i fine, skønlit teraturagtige tekster kommer med nogle personlige re-fleksioner over naturen, fuglene, årets gang og livet på landet. De

ledsages af et rigt mål af illustratio-ner af Johannes Larsen, både vel-kendte oliemalerier og træsnit, men også en del mere ukendte billeder i akvarel og tusch. Beskrivelser af naturglæde kan let blive sentimen-tale og kvalmende, men det gælder ikke denne bog, der må være årets smukkeste naturbog! Søren Ryge Petersen: Naturglæde. 256 sider, 350 kr. (Lindhardt og Ringhof.)

på kysten”, som dog først og frem-mest er en rendyrket manual til kyst-fiskeri efter ørred. Lyriske indslag om kystfiskeriets glæder skal man finde andre steder. Til gengæld er bogen en guldgrube for både nybe-gynderen og den erfarne kystfisker, som her finder inspiration til at ud-vikle og forbedre sit fiskeri. Her er masser af nye, fisketekniske fiduser, som kan forbedre fangstudbyttet. Jens Bursell & Rasmus Ovesen. 308 sider, 299 kr. (Fisk & Fri).

45

Bøger |

det er så dejligt på landet

Bonderøven Frank Erichsen har i sine fine tv-programmer været med til at genskabe glæden ved håndens ar-bejde, ved gård og på mark. I sin nye bog giver han vejledning i, hvordan man holder geder, dyrker bær og kar-tofler, sætter hegn og laver gynger til børnene. Der er lidt om vilde bær, og hvordan man laver en insektvæg, så man kan tiltrække ekstra hjælpere til haven. Det enkle liv på Kastanie-gården er fint og følsomt registreret af fotografen Sofie Amalie Klougart. Frank Erichsen: Det enkle liv – flere skridt på vejen til selvforsyning. 235 sider, 300 kr. (Gyldendal).

en vestjysk fugleø

Der er noget ganske særligt ved de fleste små, ubeboede øer. Det gæl-der også for Fjandø i Nissum Fjord, der på mange måder en af de fineste af slagsen. Jens Overgaard Christen-sen, en af Danmarks dygtigste natur-kunstnere, har fulgt Fjandø og dens fugleliv og natur gennem mere end 30 år. I dagbogstekster og med flotte akvareller beretter han om de store kolonier af måger, terner og klyder, skarvernes indflytning og problemer med svømmende ræve. I sig selv en spændende beretning, der på mange måder er fortællingen om alle de ubeboede, danske øer. Jens Overga-ard Christensen: Fjandø og Fuglene.

kunsten at fiske laks

Lystfiskeri er altid interessant, men næppe nogen anden nordisk fisk giver så store oplevelser som netop den sprælske laks. Når man bare én gang har været i nærkontakt med den lækre spisefisk, fået den på kro-gen og hevet den på land, så opsøger man elvene igen og igen i håb om at genopleve dette intense sus af spæn-ding. Den velvoksne og ultimative bog ”Laks” er en samlet og opdateret udgave af Jan Grünwalds tre bedste bøger om laksefiskeri. Strategier, valg af udstyr og hvordan man binder en effektiv lakseflue beskrives udførligt. Jan Grünwald: Laks. 400 sider, 400 kr. (Lindhardt og Ringhof).

fluenørdens forrygende fortælling

Frederik Sjöberg er biolog og spe-cialist i svirrefluer. René Malaise (1892-1978) var en svensk entomo-log, der opfandt en insektfælde, den såkaldte Malaisefælde, som er kendt i hele verden blandt insektnørder. Dette er de ydre rammer for bogen ”Fluefælden”, som er en sprogligt fortryllende bog om fordybelse, langsomhed og det at leve et sandt, indholdsrig liv, med og uden insekter. Bogen er en herlig blanding af es-say, selvbiografi og rejseskildring. Kan man udgive den slags? Ja, og tak for det! Frederik Sjöberg: Flue-fælden. 220 sider, 299 kr. (Forlaget Hr. Ferdinand).

vejret i kunsten

Mens mange taler om det danske vejr, har kunstmalere og digtere beskrevet det på lærredet og i ord. I sin seneste bog har den kendte tv-vejrmand Jesper Theilgaard sat en række værker ind i en meteoro-logisk sammenhæng med sine egne observationer. Og det er der kom-met en meget flot kunst- og natur-bog ud af. Her er både velkendte landskabsbilleder af for eksempel J. T. Lundbye og Johannes Larsen, men også flere sjældne billeder, som en snestorm af Holger Dra-chmann. Jesper Theilgaard: Vejret i kunsten. 148 sider, 300 kr. (Gyl-dendal) .

46 | Natur og Miljø | nr. 4 | 2013

På tur med NaturkataPulteN.dk

ten er bjergarter, der igen er en blanding af mineraler. Minera-lerne er bjergarternes byggesten. De sidder

gerne i et bestemt mønster af-hængigt af, hvordan bjergarten er dannet – nærmest som et væ-vemønster i et stykke stof. Bjerg-arterne kan være finkornede eller grovkornede. Groft sagt bestem-mer man stenene ud fra de mine-raler, de er dannet af, mønsteret og den kornstørrelse, de har.

Hvor kommer de fra?Der er mange forskellige sten langs de danske kyster. Stenene er især bragt hertil nordfra af istidens gletsjere og de store mængder smeltevand fra isen. Igennem mange millioner år er stenene blevet dannet og derefter nedbrudt fra enorme klippeblok-ke til mindre og mindre stykker – helt ned til grus og sand. De er blevet blandet med vores mere lo-kale bjergarter som for eksempel kalksten, flint og sandsten. Det giver et kæmpe ”udvalg” af sten.

Sten på strandenNår vi går en tur langs stranden, kigger vi ofte efter sjove eller smukke sten. Stenene og en stensikker bog kan hjælpe os på en spændende rejse gennem Jordens historie og geografi.

Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder for hele familien på www.naturkatapulten.dk

Derfor er det oplagt at tage familien med på stenjagt på stranden.

Fra jordens indre og bjergenes topStenarter som granit og basalt er dannet i jordens indre, og noget af det finder vej til overfladen gennem vulkanernes dybe skak-ter.

Andre slags sten har intet med vulkaner at gøre, men er styk-ker af bjerge, der er brækket af. Nogle sten kan man let stedfæste. For eksempel kommer rhombe-porfyr, der – som navnet antyder – har rhombeformede pletter, fra området omkring Oslofjorden.

Sten til mange formålStendiger, runesten, stendys-ser, flinteredskaber. Vi har altid brugt sten. Så sten fortæller ikke bare Jordens historie. Spændende levn som flintestensøkser, smyk-ker og Jellingstenene vidner om stenenes afgørende kulturelle betydning gennem tiderne. I dag bruger vi stadig sten, grus og

OBS, OBS, OBSPå offent-lige strande må I samle, så meget I kan bære, men hvis I vil samle på private strande, samt i grus-, kalk- og lergrave, skal I som hovedregel have tilladelse.Danekræ: Loven om danekræ siger, at finder man noget af ”enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi”, har man pligt til at tilbyde staten, hvad man har fundet.Meget få fund opnår status som danekræ, men finder I noget helt specielt, kan I aflevere det til et museum. Det kunne f.eks. være særligt flotte fos-siler og krystaller, men også sjældne sammensætnin-ger af mineraler.

sand til alt muligt fra huse og vejbelægninger til skulpturer og sandpapir. Og smykker.

Sjov med stenPå stranden kan I blandt andet finde hulsten. Hulsten er sten med kalk i, hvor den bløde kalk er slidt væk, så der dannes et hul igennem stenen. De kaldes også køer – det stammer fra gammel tid, hvor legetøj var en sjælden ting, og de hullede sten spillede rollen som bondemandens køer, fordi de kunne ”tøjres” med en snor gennem hullet.

De sten, der har været udsat

Ord SuSie laNgeBæk, NaturkatapulteN – i samarbejde med mia Og SimONe, praktikaNter fra Ørestad gymNasium.fOtO ditte ValeNte Og dN

Så skal der bygges

47

familieOPleVelSer | SteN

få flere ideer til skønne naturoplevelser

på www.naturkatapulten.dk

for bølgernes skvulpen i vand-kanten, er blevet slidt runde og er nærmest silkebløde at røre ved. Finder I nogle af de lidt fladere runde sten, er de rigtig gode at slå smut med. Hvem kan få flest ’smut’? Ofte kan I finde nogle rigtig flot-te sten i vandkanten, men når I kommer hjem med dem, er de ble-

vet tørre og kedelige at se på. Det kan I klare ved at male

dem med klar lak – for eksempel decoupage-lak – hvis de skal se flotte ud i vindueskarmen.

Gå ind på hjemme-siden www.naturkata-pulten.dk og find mere

om sten.

SteN-leg (Terre) Fra MiddelaldereN

1. Runde Læg fire sten i en firkant. Den første spiller tager den femte sten i hånden. Stenen kastes op i luften, og spil-leren skal samle én af de fire andre sten op fra jorden og lægge den til side, inden stenen gribes igen. Sådan fortsættes der, til alle fire sten er samlet op. Tabes stenen, der blev kastet, eller får spilleren ikke fat på den sten, der skulle samles op, går turen videre til næste spiller, og man kan først gå videre, når de andre har spillet.Læg stenene ud igen.

2. Runde Nu samler man to sten op ad gangen.

3. RundeI første kast samles tre sten op, i andet kast den sidste sten.

4. RundeAlle fire sten samles op på en gang.

5. Runde Stenene samles op som i 1. runde, men beholdes i hånden.

6. RundeAlle sten i hånden. En kastes op, og de fire øvrige lægges ned, inden stenen gribes igen.

En rund sten kan nemt blive til en mariehøne.

Fra mig til dig – et minde fra

stranden

deN lille SteNSkOleFra venstre: granit, gnejs, sandsten og flintesten.

Vind 300 kr. til brug i dn’s butik

Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik. Vinderne får direkte besked. Sidste frist for indsendelse er den 15. januar. Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “skovstier”. Vinder blev Frida Blomgren Larsen, Oure. Løsningen på “Naturkryds” var “biodiversitet”. Vinder blev Karen Helbo, Sdr. Omme.

48 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Arrangører: Videncentret for Landbrug - Aarhus Universitet - Københavns Universitet

Hør bl.a. om• Nyvandløbslov• Naturplejesomvindersag• Detbynærelandskaboglandbruget• Målrettetretentionsregulering• Rensningafdrænvand• Vildebier

inspiration til næste etape

www.plantekongres.dk

Herning Kongrescenter - den 14. - 15. januar 2014

PLK_2013_210x115_Natur_og_miljoe.indd 1 21-10-2013 10:15:17

Vesterbrogade 138- www.naturbutikken.dk - Dansk Ornitologisk Forening

Hatte og kasketter i Naturbutikken

Stetson Datto kasket kr. 249,-

Stetson Hatteras kasket kr. 599,-

Atlantic leatherkr. 549,-

Sharon uldhuekr. 299,-

Stetson Vail kr. 795,-

Atkins Oilskin hat kr. 375,- grøn, mørk brun, gyldenbrun

Country Harris Tweed kr. 499,-

Country Patch Wool kr. 499,- Grå, brune og blå tern

Stetson Sells kr. 695,-

20% rabat til medlemmer af DN

Ann_hatte_DN_10.13.indd 1 10/22/2013 12:25:30 PM

50 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2013

Strømlund udlejes til ferieophold

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer)

www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

[Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvil-ket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfel-tet med uddraget.]

Vejlerne – Lund fjord 5 km fra Bulbjerg ved Vesterhavet. Velholdt ejendom som kan benyt-tes som helårshus / fritidsbolig sælges. Ingen bopælspligt.

Smukkeste beliggenhed med 1.9 ha eng og udsigt over Lund fjord - et fuglereservat, hvor gæs og ænder trækker forår og efterår. De 3 længer rummer 177 m2 beboelse + 64 m2 udhus og ga-rage/værksted. Evt. 2 familier. Se ejendommen på www.edc.dk, indtast sagsnr. 77000442. Hen-vendelse til EDC Jørgen Grave-sen tlf. 97921999 eller ejer tlf. 61741809

Tag med til biologernes private paradis i det

smukke, vildtrige Waterberg reservat.

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere

i et oplevelsesmættet kvalitets-program.

Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive:

17.990 hhv. 22.990 kr.Okt./nov. og feb.

www.biotravel.dk eller 4585 8512 / 2484 9392

MALARIA-FRI SAFARISYDAFRIKA

Foto “Mabeck”

Brug medlemsbeviset til at:• Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel)

• Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel

• Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel

• Få adgang til gratis guidede ture

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

2014

1

2

1

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der � ndes i alle butikker.

Fjällräven Ws Luhkka Cape Flot poncho. 2.399,-

Fjällräven Rucksack nr. 21 Small - 15 liter. 1.199,-

Fjällräven Woodsman Jacket Varm og lækker. 1.799,-

Fjällräven Kånken Klassikeren. 549,-

Fjällräven Greenland Down JktDame & herremodel. 3.499,-

Fjällräven Vidda ProDame & herremodel. 1.099,-

Fjällräven Greenland Parka Foret parka. 2.399,-

Fjällräven Gutulia Anorak Slidstærk anorak. 1.999,-

Fjällräven M’s Yupik Parka Klassisk vinterparka. 3.299,-

Fjällräven Canada Shirt 25% uld. 899,-

Ny Fjällräven butik. Danmarks største udvalg. <

FRILUFTSLAND BUTIKKER FRILUFTSLAND KUNDESERVICETHE NORTH FACE STORES

FJÄLLRÄVEN EPIC STORE

KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49d ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6KOLDING: Kolding StorcenterAARHUS: Østergade 30 AALBORG: Bispensgade 34

TELEFON: 33 14 51 50E-MAIL: info@friluftsland.dkWEBSHOP: www.friluftsland.dk

KØBENHAVN: Field’sKØBENHAVN: FisketorvetODENSE: Rosengårdscentret

KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

DN_2013-09.indd 1 23-09-2013 10:31:46