DU KAN STOPPEDYREMISHANDLING

Billederne på de næste

sider i denne folder viser

danske forhold. Der er

ingen skræmmebilleder,

kun eksempler på de mest

almindelige pro-

blemer i dansk

landbrug.

Med højere temperaturer, stigende have, smeltende isbjerge og gletsjere, skiftende hav-strømme og vejrmønstre, så er klimaforandringer den mest alvorlige udfordring, som menneskeheden står overfor. Opdræt af dyr er en stor kilde, der er ansvarlig for 18% af udledningen af drivhusgasser.

LIVESTOCK’S LONG SHADOW, FN-RAPPORT, 2006

“

Vi efterspørger i dag billigt kød, æg og mælk. Derfor producerer landbruget så effektivt som muligt. Men det går ud over dyrenes velfærd.

Vi møder ikke dyrene i land-bruget, og deres lidelse er let at ignorere. Men millioner af mennesker har set, hvordan dyrene bliver behandlet, og har besluttet ikke at støtte det.

At hjælpe dyrene er ikke et spørgsmål om alt eller intet. Uanset om man vælger at spise mindre kød eller blive vegetar, så gør det en forskel.

Vi kan alle hjælpe med at skabe en bedre verden gennem de valg, vi træffer hver dag.

FORDI DUTAK

TOG IMODDENNE

FOLDER

Landbruget konkurrerer om at pro-ducere kød, æg og mælk så billigt som muligt. Dyrene betragtes som maski-ner, der skal presses til det yderste.

Det betaler sig at behandle dyrene dårligt. Dyr vokser hurtigere, når de er indespærret, og de er lette at hånd-tere, når de lever i små bure og båse.

Mange dyr dør i fabrikslandbrugene, før de bliver sendt til slagtning. Men det kan stadig bedre betale sig, end at have færre dyr og give dem mere plads.

MODERNE LANDBRUG =DYREFABRIKKER

Mange mennesker tror, at dyr der opdrættes for at blive spist, bliver behandlet godt, fordi syge eller døde dyr ikke gavner landbruget. Dette er ikke sandt.1

I dag bruger en landmand kun en ½ time på at passe en gris fra fødsel til død.2

Grise fikseres i ugevis, når de får unger. Her står de i båse, hvor de ikke engang kan vende sig om.3 Ungerne tages fra deres mor, når de er 3-4 uger gamle. Kort tid efter gøres hun gravid igen. Processen fortsætter, til hun er slidt op.

Hver 4. so dør, inden hun skal slagtes, pga presset.4 De dør simpelthen af deres lidelser. ”Efter 5-6 kuld ligner de sække med knogler i”, siger professor Jan Ladewig.5

Hver dag dør 25.000 smågrise i danske stalde.6 Hvis smågrise der vejer under 5 kg bliver så syge, at de skal aflives, sker det ved at knuse deres hoved. Man tager dem i bagbenene og slår dem ned i betongulvet til de dør.25

GRISE

TØR DU SE EN FILMOM GRISES LIV?Klik ind på: goo.gl/Jrvvul

Grise under 4 døgn kan blive udsat for tandslibning uden bedøvelse. Med en finger tvinger landmanden munden åben og sliber spidsen af tænderne ned.7

TANDSLIBER

Halebrænderen bruges til at fjerne en del af gris-ens hale, mens den er spæd. Maskinen skærer sig gennem halen uden grisen bedøves.

HALEBRÆNDER

Kastration foretages uden bedøvelse mens grisene er unger. Med en tang eller skalpel skæres eller klippes grisens testikler af.

KASTRATIONSTANG

1

2

3

SÅDAN LEMLÆSTES DYR I LANDBRUGET

Dyr i landbruget kan ikke udføre deres naturlige adfærd. Staldene, de lever i, er triste miljøer. De er designet til at være så effektive som muligt. Men ikke tilpasset dyrenes behov. Dyrene keder sig og har ikke noget at lave. De bliver stressede af at blive stuvet sammen på så lidt plads. Derfor slås de, og de svage dyr bliver ofre, da de ikke kan komme væk.

For at begrænse nogle af de problemer staldene giver, skamferer man dyrene. I stedet for at holde færre kalkuner sammen, så de ikke hakker hinanden ihjel, skærer man en del af deres næb af. Næbet er fuldt af nerver, og det er meget smertefuldt.8

Grise bider hinanden i halen pga. stress og kedsomhed. I stedet for at give dem mere halm, brænder man en stor del af deres hale af.9 Næsten alle dyr lem-læstes i landbruget. Indgrebene foregår uden bedøvelse.

KILDEHENVISNINGERFind kildehenvisninger på alle fakta her: dyrenesalliance.dk/veg/kilder

TØR DU SE EN FILMOM KYLLINGERS LIV?

TØR DU SE EN FILMOM KØERS LIV?

KØERNår køers mælkeproduktion falder, kan det ikke betale sig at holde dem i live. Derfor bliver de slagtet, mens de er meget unge.14

Køerne bliver hele tiden avlet til, at give mere mælk. Det presser dyrene og gør dem syge. Køerne får yverbetændelse, eller får problemer med at gå ordentligt.15

Hvert år gøres koen gravid, og kalven tages fra koen få timer efter fødslen.16 Køer kan kalde på kalven i dagevis. Nogle kalve skydes med det samme. Andre bliver opdrættet i små bokse eller kørt i transporter til udlandet.17

Kyllinger holdes i store fabrikshaller. Her lever 30-40.000 kyllinger mast sammen.10 Kyllinger avles hele tiden til at vokse hur-tigere. På få uger vokser en lille gul kylling til at veje 2 kg.11 Kyllingernes knogler kan ikke følge med, og mange får deforme ben og lever i smerte. Efter et par uger må dyrene ligge ned det meste af tiden. For at kyllingerne vokser endnu hurtigere, er der næsten konstant kunstigt dagslys i staldene.

Hvert år får millioner af kyllinger store sår, af at stå og ligge i deres egen afføring.12 Der er så meget ammoniak i stalden, at dyrene ville dø uden kunstig udluftning.13 De slagtes, mens de stadig er unger, kun 5 uger gamle.

KYLLINGER

110 KG

Klik ind på: goo.gl/Xj4xuM

Klik ind på: goo.gl/VmlJma

40.000 KYLLINGER I EN HAL

Der er aldrig fred og ro for en slagtekylling. Altid må den leve presset op af andre dyr. Her tages intet hensyn til det enkelte dyr. Landmandens pleje består mest af at samle de kyllinger op, som dør af presset.

SÅ LIDT PLADS HAR DYRENE...

110 KG

=Loven stiller krav om, hvor lidt plads dyrene skal have. Her kan du se dealmindelige forhold på danske landbrug:

KYLLINGERPÅ 1 M2

1 GRIS PÅ 0,65 M2

20

=

Hvis dyrene overlever farmene, bliver de alle slagtet på samme måde i sidste ende - også de økologiske og fritgående.

DANSKE SLAGTERIER DRÆBER DYR PÅ SAMLEBÅND

BEDØVELSE VIRKER DÅRLIGT

Dyr på slagterier kan ofte lugte, høre og se de dyr, der slagtes før dem. Når de kæmper imod, reagerer slagterne tit med utålmodighed. Pga. hastigheden anvendes konstant elektriske driv-stave, som giver smertefulde stød.21

Bedøvelsen af dyrene giver også tit problemer. Boltpistoler rammer ofte ved siden af, når dyr skal skydes.22, 23 Dyrene skal derfor skydes flere gange. Ellers bliver de ikke ordentligt bedøvet.

Den hårdhændede behandling på farme, under transport og på slagte-rier, skader mange dyr.24 Mange dyr slagtes på gårdene. Smågrise aflives ved at få hovedet slået ned i jorden.25 Andre dyr gasses eller skydes, inden de får halsen skåret over.

SLAGTNING AF FJERKRÆ Fjerkræ bedøves med elektrisk stød, men det er usikkert om bedøvelsen gør fuglene bevidstløse. Dyreetisk Råd siger: “Ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret, tilsyneladende ved fuld bevidsthed.” 19

Det betyder, at kyllinger, kalkuner, ænder og gæs ofte ”... ikke afbløder og dør, men vågner op inden de nedsæn-kes i skoldekarret“. 20 Således risikerer dyr at blive kogt levende.

TØR DU SE FILM FRA ET DANSK SLAGTERI?

Klik ind på: goo.gl/w3TV9R

DE DØR STYKKE FOR STYKKE

Det tager 25 minutter at gøre en levende tyr til bøffer i det moderne slagteri, hvor Ramon Moreno arbejder.

Kvæget skulle være dødt, når det kom-mer til Moreno. Men alt for ofte er det levende.

“De blinker. De laver lyde“, siger hanstille. “Hovedet bevæger sig, øjnene eråbne og kigger rundt.“

Alligevel skærer Moreno. På dårlige dage når dusinvis af dyr frem til hans arbejdsstation, mens de tydeligvis er i live, fortæller han. Nogle overlever så længe, at de når til haleskæreren,maveudriveren, hudaftageren...

“De dør,“ siger Moreno, “stykke for stykke”.

“MODERN MEAT: A BRUTAL HARVEST”The Washington Post, 10/4/01

DYRETRANSPORTER Presset sammen i lastvogne køres dyr gennem alt slags vejr til slagtning. Dyrene bliver stressede af, at blive blan-det med andre dyr, som de ikke kender. For at laste grise hurtigere, slår nogle landmænd dem. Antallet af grise med slagmærker på slagterierne er stigende. Det er også almindeligt, at grise mangler vand under transport.26

Dyr bliver ofte skadet under transport. Fjerkræslagterier accepterer f.eks. 5% friske knoglebrud opstået ved transport til slagtning.27

Klik ind på: goo.gl/w3TV9R

MEN SKAL LOVEN IKKE BESKYTTE DYRENE?Det kan være svært at tro, at loven tillader at skære kropsdele af dyr uden bedøvelse og lade dem leve på så lidt plads, at de ikke kan vende sig om. Men hvad du læser og ser i denne folder, er lovligt.

Dyr beskyttes ikke meget af dyre-værnsloven. Loven giver nemlig undtagelser for almindelig praksis i landbruget - også når det skader dyrene. F.eks. må man avle dyrene til at vokse så hurtigt, at de får smerter. Eller give dem mindre plads, selvom flere vil dø af det.28

Nogle dyr får markant mindre beskyt-telse end andre. Det er f.eks. et krav iloven, at alle dyr skal bedøves ved slagtning. Men der er en undtagelse for fjerkræ, selvom der slagtes over 100 millioner kyllinger i Danmark hvert år.28 Flere end noget andet dyr.

Hver gang økonomiske hensyn står overfor dyrenes velfærd, taber dyrene. Dyr i landbruget får næsten ingen beskyttelse af loven. Forneden kan du se nogle eksempler.

“Baggrunden for de nævnte begræn-sninger i muligheden for at gribe ind over for landbrugets dyrehold er vel dels, at landbrugsinteresser har haft indflydelse i forbindelse med tilblivelsen af den danske dyreværnslov.“

PETER SANDØE, Professor i bioetik, 2009

Daggamle hanekyllinger aflives på rugerier ved at komme i en maskine, der dræber dem med roter-ende knive eller gas.30

Man må slibe grises tænder ned, kastrere dem uden bedøvelse og sætte ring i deres tryne.31

DET ER ULOVLIGT AT SKAMFERE DYR. MEN DER ER MANGE UNDTAGELSER:

Det er ulovligt at klippe grises haler af rutinemæs-sigt. Over 99% af alle danske grise får alligevel klippet deres haler af.29

Grise kastreres med en tang eller skalpel

uden bedøvelse.

Grise kastreres med en tang eller skalpel

uden bedøvelse.

Dyr der opdrættes økologisk, har bedre forhold end i konventionelle systemer. Men mange har et idyllisk indtryk af, at dyrene lever gode liv og dør smertefrit. Dette er ikke sandt.

Produktionen af økologiske grise illu-strerer de almindelige forhold. Økolo-giske søer har ret til at gå på græs 150 dage om året. Men deres unger, slagte- grisene har ikke den ret, selvom de udgør klart størstedelen af alle grisene i det økologiske landbrug.32

I stedet har de adgang til en udendørs løbegård på kun 1 m² pr. gris. For grise, der vejer under 85 kg, er løbe-gården mindre. Indendørs har disse grise hver adgang til et areal på 1,3 m². Er de så uheldige, at leve i en af de mange stalde, som blev bygget før 1999, har de dog mindre plads.33

Mange tænker, at økologisk kød kommer fra dyr, der lever gode liv og dør en smertefri død. Men der er langt fra det idylliske billede af dyr på marken til virkelighedens intense produktion.

En gris holdes på 0,65 m2.

En økogris holdes på 1,3 m2. Den har også adgang til 1m2

udenfor.

MEN KAN JEG IKKE BARE SPISE ØKOLOGISK KØD?

KONVENTIONEL ØKOLOGISK

20 kyllinger holdes på 1 m2. Det er mindre

end et A4 ark til hver.

10 kyllinger holdes på 1 m2. Først når de er

6 uger kommer de ud.

Kyllinger slagtes når de er 40 dage gamle.

Kyllinger slagtes når de er 63 dage gamle.

I sidste ende er der ingen økologisk måde at dø på. Alle dyr udsættes for slagteriets brutalitet.

Den samlede andel af økologisk opdrættede dyr er meget lille. For grise drejer det sig om ca 0,5% i Danmark. For fjerkræ er tallet endnu lavere.34

ØKOLOGISKE HØNS HAR IKKE MEGET PLADS

“Jeg har set en so, der havde jokket på en smågris. Den lille gris havde åbent benbrud. Den var kold og bange, og heller ikke der blev den behandlet humant.

Man bliver bedt om at tage dem i bag-benene og derefter svinge dem i gulvet, hvorved man knuser kraniet på dem, og DET foregår alle steder. Dyrene får ikke lov til at være dyr. De fungerer nærmest som en slags fødemaskine for bønderne.

Jeg kan fortælle om mange uhyr-ligheder fra bare én stald. At arbejde med disse ting nedbrød mig så meget psykisk og fysisk, at jeg aldrig kan besøge en svinefabrik igen.”

- Lasse (Tidligere landmand)

GRISEFABRIKKEN: FRA EN TIDLIGERE LANDMANDS ØJNE

TØR DU SE HVAD LASSE OPLEVEDE?Klik ind på: goo.gl/2WqZtZ

Hvad er forskellen?

Hvis din hund smagte som en gris, ville du så spise den?

De fleste af os ville være forfærdede, hvis man behandlede hunde og katte på samme måde som grise og kyllinger. Hvem synes det ville være ok, at hunde og katte levede hele deres liv i små bure? At de fik skåret legemsdele af uden bedøvelse?

Mange af de danske hunde får julegaver. Men grise, der er langt klogere end hunde, lever miserable liv og dør for at tilfredsstille vores smagsløg.

Kyllinger regnes af mange for de mindst intelligente dyr i landbruget. Men forskning viser, at de er selvbevidste og kan overveje fremtiden. Uanset hvad og hvordan dyr tænker, ved vi, at de alle føler smerte, når deres krop bliver ska-det og de føler frustration, når de ikke kan udføre deres naturlige adfærd.

Er det rimeligt, at nogle dyr skal lide og dø bare fordi de ikke er kæledyr? Hvordan kan vi retfærdiggøre at lade dyr lide, når alternativet er så simpelt som at vælge vegetariske produkter i supermarkederne?

ET SPØRGSMÅL OM ETIK

LÆS MERE OM FILOSOFIEN BAG DYREETIK PÅ: dyrenesalliance.dk/vegKlik ind på: goo.gl/2WqZtZ

Karen og Marie skulle egentlig være endt som kyllingebryster og kyllingelår i en køl-edisk. Men de blev reddet, da de var 1 dag gamle, og lever nu i tryghed. I landbruget ville de have levet hele deres korte liv i en stor hal uden vinduer sammen med 35.000 andre kyllinger. I staldene går kyllingerne meget tæt, og de har ikke andet at lave end at spise. De vokser sig hurtigt så store, at stalden bliver så prop-pet, at de næsten ikke kan bevæge sig. Efter knap 40 dage bliver de sendt til slagtning.

Fugle med store personligheder Da Karen og Marie kom hjem til mig, beg-yndte deres forskellige personligheder straks at vise sig. Karen er vild og farer omkring, og hun er ikke bange for noget. Marie er mere forsigtig og stille. Hun elsker en daglig puttestund. Så hopper hun op på mit skød og lægger sig til at sove. Det er tydeligt, at det gør hende tryg. Det vil Karen også nogle gange. Andre gange vil hun hellere hoppe op på min skulder og pirke til mine øreringe.

Lina, fra Animas redningstjeneste Frie vinger, arbejder med at give industri-høns en ny chance. I naturlige opgiv-elser, viser de deres personligheder og charme. Herunder ses Lina med Karen & Marie - som fik et helt nyt liv.

KAREN & MARIE BLEV REDDET

SE FILMEN OM LINAOG HØNSENEBesøg: www.frievinger.dk

Over 75% af alle dyr som dræbes i landbruget, er slagtekyllinger. Det skyldes, at dyrene er så små, at ét dyrs kød ofte kun er et enkelt måltid. Der-for koster det flere dyr livet, når man spiser kyllinger end køer. Hvis man skærer ned på sit kødfor-brug for dyrenes skyld, bør man derfor starte med at fjerne kyllingekødet. På den måde forhindrer man mest lidelse og død.

Karen og Marie er meget nysgerrige, og de undersøger alt, hvad de møder på deres vej. De smager på græsset. De kigger på sommerfuglene, der flyver forbi over deres hoveder. De løber efter solsortene i haven, som de synes er sjove at drille. De skraber i jorden for at finde orme, og de fanger insekter. Men deres yndlingsbeskæftigelse er uden tvivl at ”solbade”. De strækker vinger og ben ud, så solens stråler kan varme en så stor del af deres krop som muligt. Sådan kan de ligge i lang tid. Når man ser dem sådan, er man ikke i tvivl om, at de nyder deres frihed.

De nyder at kunne gøre alt det, der er naturligt for en kylling at gøre. De nyder at være til. Det er svært at forstå, at de egentlig skulle være døde nu. Deres liv er jo først lige begyndt.

ET GODT KYLLINGELIV

DET VIGTIGSTE FØRST: DROP KYLLINGEN

Kyllinger pipper til deres mor gennem æg-geskallen. Men på rugerier er der ingen, som svarer. Der er ingen hønemor, at søge tryghed hos. I dag løber de efter Lina, når hun går rundt i haven. “Hvis jeg sætter mig på hug, løber de ind under mig, fordi de opfatter mig som deres mor. Jeg er jo den eneste “mor” de har kendt”, forklarer Lina.

KYLLINGÆ

G

FISK

KALK

UN

GRIS

KVÆ

G

FLERE OG FLERE DROPPER KØDET!

SYS BJERREer vegetar

NATALIE PORTMAN er vegetar

BILL CLINTON er veganer

ANNE HATHAWAY er veganer

“At fjerne dyre-mishandling fra min kost er et af de smar-teste træk jeg

har taget. Jeg er 38 og er i bedre form end

nogensinde. At blive veg-aner har gjort alle aspekter af

mit liv bedre.”

Mange spørger sig selv om deres handlinger betyder noget for dyrene. Sandheden er, at alle kan være en del af en bevægelse, der redder dyrs liv. I USA er antallet af vegetarer og veganere steget eksplosivt de sidste 7 år.40 Det samme er antallet af mennesker, der spiser mindre kød. F.eks. ved at stoppe med at spise fjerkræ.

Stuntmand, komiker & forfatter

Siden 2007 er kødforbruget heldigvis begyndt at falde. Det skyldes at folk efterspørg-er kød mindre. Samtidig er antallet af lækre og lette vegetariske alternativer blom-stret op i supermarkederne. På slagterierne kan man også se forskellen. 1 milliard dyr færre opdrættes i landbruget hvert år.41 Så dine handlinger kan og vil gøre en forskel.

SAMMEN ÆNDRER VI VERDEN - BID FOR BID

Fald på 12,2%, fra 2007-2012

Antal kg kød spist, pr. amerikaner fra 1960-2012100

95

90

85

80

75

70

Kilo

www.veganhealth.org er en hjemmeside, som behand-ler ny forskning om veganisme og ernæring. Søger du informa-tion om et specifikt spørgsmål, så kig her.

altomkost.dk/Fakta/Vegetarer

FØDEVARESTYRELSEN skriver:

“Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vegetarmad nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som fedme, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, visse former for kræft og nyrelidelser.”

“Det er en udbredt misforståelse, at det er vanskeligt at få dækket sit behov for protein, hvis man spiser vegetarisk. “

“Det kan sagtens lade sig gøre at sam-mensætte en vegetarkost, som sikrer, at man får de nødvendige vitaminer, mineraler og proteiner.”

SÅDAN SKRIVER FØDEVARESTYRELSEN

VEGETARISME & SUNDHED

GRØNT ER SUNDT Det er sundt at spise vegetarisk. Men at undgå animalske produkter er i sig selv ikke en garanti for sundhed. Som alle andre mennesker, skal vegetarer og veganere sikre, at de spiser alsidigt og får dækket deres behov.

Heldigvis er det ikke svært at klare med lidt sund fornuft. Vil du være vegetar eller veganer, så læs vores vegetariske

starter kit.

Se hvordan du be-stiller et vegetarisk starter kit fra bag-siden af denne folder.

Kom godt i gangStart f.eks. med at spise

vegetarisk én dag om ugen! Ved at have en

vegetarisk dag om ugen, får du mulighed for at prøve nye

produkter og opskrifter. Tilføj langsomt flere dage.

Prøv vegetariske alternativer! Der findes vegetariske alternativer til hamburgere, pølser, fars, pålæg ogmeget mere.

Find dem i din lokale helsekostbutik eller i dit supermarked.

veganfitness.net

GRØNNE BØFFERDu kan sagtens træne hårdt uden kød! Nogen af verdens bedste atle-ter er faktisk veganere.

Quorn laver en lang række vege-tariske produkter, der minder meget om kød. Prøv fx deres nuggets eller “kyllinge”filleter.

QUORNTofu findes i mange varianter og er fan-tastisk lækkert i både smag og konsist-ens. Find det i din nærmeste helsekost.

TOFU

AT VÆLGE VEGETARISK HAR ALDRIG VÆRET LETTERE!

Så får du hver uge gratis inspiration til at spise mere dyrevenligt: anima.dk/ugensopskrift

AT SPISE VEGETARISK ER LET!Supermarkeder har i dag mangealternativer til kødprodukter, der gør hverdagen let. Når du udforskervegetarisk mad, kan det være så let som at erstatte en kyllingeburrito med bønner eller lave pastasauce med grøntsager. Du vil hurtigt finde nye favoritter. Meget du allerede spiser, kan let laves i en vegetarisk version.

Morgenmad: Smoothie • Havregryn eller grød • Müsli med plantemælk •

Bagel med peanutbutter • Scrambled tofupølser •

Pandekager • Frisk frugt • Cornflakes.

Frokost og middag: Vegetarburger • Bønne burrito • Lasagne m grønt • Vegetar hotdog • Bagte, mosede eller stegte kartofler • Tofu eller seitan stir fry • Suppe • Gryderet eller curry over pasta/ris • Tofu/tempeh sandwich

MÅLTIDSFORSLAG

Abonnér på ugens grønne opskrift

Soy4you producerer “kødfars” lavet af soja. Du finder det bl.a. i REMA1000. Brug det ligesom hakkekød i pastasovs, lassagne og frikadeller.

“KØD”FARSNutana laver vegetariske færdigproduk-ter, som du finder i supermarkedets frysediske. Prøv fx den sprøde og lækre speltburgerbøf.

BURGERBØFFEN

AT VÆLGE VEGETARISK HAR ALDRIG VÆRET LETTERE!

Efter at have læst denne folder, håber vi, at du gør, hvad du kan for at vise din modstand mod den lidelse, dyr udsættes for i landbruget.

Hver gang du vælger at spise mindre kød, fjerner du din støtte fra et grusomt system, og hjælper med at skabe en mere medfølende verden.

Hvis du vælger at fjerne animalske produkter fra din kost, så husk at det handler om at reducere dyrenes lidelse, ikke om at opnå personlig renhed eller være perfekt.

At spise mindre kød i flere år vil reducere mere lidelse end at være ve-ganer i kort tid og herefter stoppe. Så det er vigtigt at foretage bæredygtige forandringer.

Hvis du laver undtagelser som at spise kød ved særlige lejligheder, gør du stadig en stor forskel ved at spise vegetarisk resten af tiden.

TAK FOR ALT DU GØR FOR DYRENE

Vi vil gerne gøre det nemt for dig at komme i gang med en dyrevenlig livsstil - derfor har vi lavet et gratis hæfte med alle de bedste tips!

PRØV VEGETARISME

GRATIS STARTER KIT

DOWNLOADGRATIS KOGEBOGHar du fået lyst til at spise mere vegetarisk? Vi gør det let for dig at komme i gang! Snup den gratis kogebog “Grøn Glæde”. Scan koden herover eller hent den på: dyrenesalliance.dk/veg/kogebog.pdf

FIND FLERE TIPS!Der findes mange resourcer, hvis du vil udforske en mere dyrevenlig livsstil.

Besøg vores side og få tips til opskrifter, web-shops, forums, spændende madblogs og de

lækreste kogebøger.

Her finder du svaret på alle spørgsmål om at spise dyrevenligt:

dyrenesalliance.dk/veg

dyrenesalliance.dk/vsk.pdf

Bestil hæftet ved at sende en SMS til 1204 med teksten: Veg

Download hæftet ved at scanne koden eller fra dette link: