DYRLÆGEN udgave 5/6 2014

DYRLÆGEN

DYRLÆGEN 5/2014 · Oktober 7. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Indsendte dyr fra hele landet obduceres på sektionsstuen hos DTU Veterinærinstituttet. Fokus er på sygdomme, der kan smitte til mennesker.

2 DYRLÆGEN • 5/2014

KRUUSE gør det lettere for dig - at træffe det rigtige valg i din sårbehandling!Vi har udviklet skemaer, som fortæller hvilke produkter du kan anvende til sårets forskellige faser. Med sårskemaer kan du: • Evaluere sårets fase ud fra billeder og beskrivelser• Få forslag til behandling• Få forslag til både den primære, sekundære og tertiære sårbandage

Rekvirer skemaerne til smådyr og hest ved henvendelse til din konsulent eller hos kundeservice på tlf. 72141414

© K

RUU

SE 1

1692

140

9

www.kruuse.com

Birgitte HedeVeterinær salgskonsulentSønderjylland, Hesteklinikker [email protected]. 40804585

Gitte Kaalbye Veterinær salgskonsulentMidt- & Nordjylland [email protected]. 40804517

Morten LarssenVeterinær salgskonsulentKøbenhavn, Nordsjælland & [email protected]. 40804515

Johnny PanduroVeterinær salgskonsulentFyn [email protected] Tlf. 40804522

Lene GommesenVeterinær salgskonsulentSydsjæ[email protected]. 40804521

Objectives of managements Dry Moderate exudating Heavily exudating

Acute/traumatical Evaluate the wound. Clean the wound using KRUUSE wound lavage system. Dress and bandage the wound according to evaluation.

Necrotic Debride the necrotic tissue and lavage. Protect wound margins and surrounding skin from exudate.

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel

KRUUSE Foam Steri-Protect

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD KRUUSE HydroGel


KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-FlexKRUUSE Tubular Bandages

KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka AD



Sloughy Debride devitalised tissue and lavage. Protect wound margins and surrounding skin from exudate.

KRUUSE Manuka GKRUUSE Manuka ND KRUUSE HydroGel






KRUUSE Manuka GKRUUSE Manuka AD

KRUUSE Foam


Granulating Maintain a moist environment and protect new healthy granulation from damage between dressing changes.


KRUUSE Foam


KRUUSE Manuka G KRUUSE Manuka NDKRUUSE HydroGel

KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex BandagesKRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages

Epithelialising Maintain a clean environment and protect from unnecessary trauma. KRUUSE HydroGel

KRUUSE Foam

KRUUSE Flex BandagesKRUUSE Soft-FlexKRUUSE Tubular Bandage

KRUUSE Wound Chart for Equines

1. 2. 3.Primary Secondary Tertiary

©KR

UU

SE · o

ctob

er 2

013

· 113

05 E

quin

e 4

7623

1





KRUUSE Foam KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage


KRUUSE Foam KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-FlexKRUUSE Tubular Bandage









KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-FlexKRUUSE Tubular Bandage



KRUUSE Foam



KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex BandagesKRUUSE Soft-FlexKRUUSE Tubular Bandage


KRUUSE Foam


KRUUSE Wound Chart for small animals


©KR

UU

SE · o

ctob

er 2

013

· 113

05 S

mal

l ani

mal

s 4

7623

0

3DYRLÆGEN • 5/2014

Computermodel til bekæmpelse af yverbetændelseMælkeafgiftsfonden har bevilliget 12,7 millioner kroner til et forskningsprojekt på DTU Veterinærinstituttet, der skal sikre en mere effektiv kontrol af smitsom yverbetændelse og dermed bidrage til en fortsat reduktion af antibiotikaforbruget og bedre velfærd hos danske malkekøer.

Yverbetændelse er hovedårsag til antibiotikabehandlinger af malkekøer og har også konsekvenser for dyrevelfærden. Det nye forskningsprojekt skal derfor gøre det nemmere at bekæmpe sygdommen ved blandt andet at undersøge de skyldige bakte- riers forskellige egenskaber, afdække væsentlige smittekilder i besætningerne og udvikle nye redskaber til diagnose.

Herudover skal seniorforsker Tariq Halasa fra Sektion for Epi-demiologi ved DTU Veterinærinstituttet lede udviklingen af et beslutningsstøtteværktøj.

»Det vil sige en computermodel, der kan beregne, hvad der bør gøres med den enkelte ko i forhold til koens infektions-status og fremtidspotentiale samt risikoen for sygdomsspred-ning og sygdomshåndteringen i den enkelte besætning. Det bliver et effektivt værktøj til at sikre de bedste beslutninger i forhold til besætningen samtidig med, at der tages hensyn til den enkelte ko,« fortæller han.

Forsker fandt sibirisk mitte Selvom postdoc Carsten Kirkeby fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet i juni i år bare var på ferie i Sverige, kunne han ikke lade interessen for de små myg kaldet mitter blive hjemme.

»Da jeg på et tidspunkt gik en tur, befandt jeg mig pludselig under en stor sværm af mitter, og selvfølgelig indsamlede jeg lige et par af dem for at se, hvilken art det var,« fortæller Carsten Kirkeby og fortsætter:

»Da jeg kom tilbage i laboratoriet på instituttet kunne jeg dog ikke umiddelbart identificere mitterne. Men DTU Veter-inærinstituttet har et solidt netværk af forskere i hele Europa, så jeg sendte en af mitterne til en kollega i Polen. Og ud fra vingernes farvetegning samt hannernes helt specielle store kønsorganer kunne hun fastslå, at der var tale om Culicoides gornostaevae – en art som tidligere kun er kendt fra det østlige Sibirien.«

Kollegaen i Polen – Dr. Patrycja Dominiak ved Gdansk Uni-versitet – tjekkede derpå sin samling af mitter igennem og fandt så også arten i tidligere indsamlinger fra Norge og Polen.

»Det er helt fantastisk at opdage en mitte fra Sibirien i Europa, og det er specielt interessant og vigtig viden, da der er meget stor sandsynlighed for, at den kan sprede sygdomme her. Den er nemlig blandt andet meget tæt beslægtet med mittearten Culicoides obsoletus, som allerede overfører alvorlige sygdomme mellem vores drøvtyggere,« forklarer Carsten Kirkeby.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmeldingwww.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 HaderslevTlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

20-21. NOVEMBER

Fodring og ernæring, hund og kat – evidensbaseret!

28-29. NOVEMBER

Dental ekstraktion – ekstra kursus!

16-17. DECEMBER

Rehabilitering og akupunktur for dyrlæger

23-24. JANUAR 2015

Monitorering under anæstesi

29-30. JANUAR 2015

Oftalmologi, hest

Yderligere beskrivelse, priser og tilmeldingwww.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 HaderslevTlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Kommende kurser på

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk

Se nye spændende kurser i 2015 på www.evet.dk under VBKC!

KRUUSE gør det lettere for dig - at træffe det rigtige valg i din sårbehandling!Vi har udviklet skemaer, som fortæller hvilke produkter du kan anvende til sårets forskellige faser. Med sårskemaer kan du: • Evaluere sårets fase ud fra billeder og beskrivelser• Få forslag til behandling• Få forslag til både den primære, sekundære og tertiære sårbandage

Rekvirer skemaerne til smådyr og hest ved henvendelse til din konsulent eller hos kundeservice på tlf. 72141414

© K

RUU

SE 1

1692

140

9

www.kruuse.com

Birgitte HedeVeterinær salgskonsulentSønderjylland, Hesteklinikker [email protected]. 40804585

Gitte Kaalbye Veterinær salgskonsulentMidt- & Nordjylland [email protected]. 40804517

Morten LarssenVeterinær salgskonsulentKøbenhavn, Nordsjælland & [email protected]. 40804515

Johnny PanduroVeterinær salgskonsulentFyn [email protected] Tlf. 40804522

Lene GommesenVeterinær salgskonsulentSydsjæ[email protected]. 40804521






KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages















KRUUSE Foam




KRUUSE Foam



KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex BandagesKRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandages


KRUUSE Foam


KRUUSE Wound Chart for Equines


©KR

UU

SE · o

ctob

er 2

013

· 113

05 E

quin

e 4

7623

1





KRUUSE Foam KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex Bandages KRUUSE Soft-Flex KRUUSE Tubular Bandage











KRUUSE Foam




KRUUSE Foam



KRUUSE Foam

KRUUSE Vet-Plast KRUUSE Flex BandagesKRUUSE Soft-FlexKRUUSE Tubular Bandage


KRUUSE Foam


KRUUSE Wound Chart for small animals


©KR

UU

SE · o

ctob

er 2

013

· 113

05 S

mal

l ani

mal

s 4

7623

0


DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: [email protected],www.jjkommunikation.dk

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyr-

læger, veterinærstuderende, der er medlemmer

af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinær-

sygeplejersker, der er medlem af Veterinærsyge-

plejerskernes Fagforening.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for

skribenternes egne holdninger og repræsenterer

således ikke nødvendigvis synspunkter hos fag-

magasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Faglig redaktion:Hanne Kortegaard, dyrlæge, Ph.D,

Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme

Amber Quick, veterinærsygeplejeske,

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Layout: JJ Kommunikation ApS

Tryk: Rosendahls

Oplag: 3.300

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til [email protected]

Næste nr. udkommer 1. december 2014, deadline for indlæg er 11. november 2014. Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller [email protected]

Forsiden: En spurvehøg er på obduktionsbordet på DTU Veterinærinstituttet.

Foto: Lars Møller.

INDHOLD

6

8

10

14

16

18

22

24

24

26

28

30

32

36

42

46

48

50

56

58

60

62

Nobelpris til opdagelsen af hjernens indre GPS-system hos dyr

Faglig fordybelse på årsmødet for SvHKS

Større respekt om tandbehandling

Dyrlæge baner vejen for ny anæstesi til dyr

Dyrevelfærd: Danske landmænd skal bruge mindre antibiotika

Flere spættede sæler får lungeorm

Økonomi: Stil krav til din bank

10 års jubilæum for juniorarrangement

Lukket besætning giver øget holdbarhed

Juniorkurset giver erfaringer til studerende

Økonomi: Få styr på ændringerne i virksomhedsordningen

MedicinTildyr.dk – nu som app

Dyreetisk klumme: Ukraine-balancen: Dan Jørgensens handlingsplan til fremme af svinevelfærd

Under kniven på Veterinærinstituttet

Bakterier bestemmes på fem minutter

13 tarmsæt skal vaskes

Pension: Skatterabat fortsætter i 2015

PCR-undersøgelser og co-infektioner hos hund og kat

God start for hestevsp’er

Kursus om hudlidelser hos heste

Ret og jura: Leasing af driftsmateriel – galt eller genialt?

Skildpadder i børnehave Galapagos

10 50 62

Denne plads er reserveret:www.orionvet.dk


Af dyrlæge, ph.d. AAge KristiAn Olsen Alstrup, AArhus universitetshOspitAl

Årets nobelpris i fysiologi går til tre for-skere, der i dyrehjerner har identificeret celler, som er afgørende for vores indre GPS-system. Opdagelsen kan have stor betydning for behandling af Alzheimers sygdom.

Forskere og filosoffer har i århundreder diskuteret, hvordan hjernen er i stand til at danne sig et indre kort over om-givelserne, så vi kan finde vej. Det er dog først inden for de seneste årtier, at videnskaben har kunnet anvise en konkret teori om vores stedsans. Årets nobelpris i fysiologi, som bliver uddelt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, går i 2014 til tre forskere, der i dyrehjerner har identificeret celler, som er afgørende for menneskers indre GPS-system.

Den halve nobelpris går til den ame-rikanske psykolog John O’ Keefer, som i 1971 iagttog, at nogle bestemte hjerne-

celler (kaldet stedceller) altid var aktive, når hans forsøgsrotter befandt sig på et bestemt sted i rummet, mens andre sted-celler var aktive, når rotterne befandt sig et andet sted i rummet. Hjernecellerne var alle placeret i den hjernestruktur, der kaldes hippocampus, og som blandt andet er afgørende for indlæring og rummelig hukommelse.

Resultaterne var kontroversielle, og mange troede ikke på det, da John O’ Kee- fer konkluderede, at cellerne må udgøre et indre kort, som rotten bruger til at finde vej i rummet med. John O’ Keefer kunne ikke fyldestgørende forklare, hvordan hjer-nen bruger dette indre kort til sin navige-ring. Der skulle gå over tredive år førend, der kom et svar.

Gitter-celler danner koordinatsystemDen anden halvdel af årets nobelpris bliver delt imellem det norske psykolog-ægtepar, May-Britt og Edvard Moser. Æg-teparret Moser identificerede i 2005 i rot-

ter endnu et system af hjerneceller, som var afgørende for den indre GPS. Disse nye celler, kaldet gitter-celler, dannede et koordinatsystem i hjernen, som var afgørende for, at rotterne kunne finde vej. Gitter-cellerne var ikke som stedcellerne placeret i hippocampus, men derimod i en nærliggende hjernestruktur, som kaldes entorhinal cortex.

Ægteparret Moser påviste, at gittercel-lerne blev aktive, når rotterne passerede et bestemt punkt i opstillingen. De fore-slog derfor, at dette indre koordinatsy-stem gør hjernen i stand til at navigere i det indre kort, som er dannet i hip-pocampus. Forskningen har siden vist, at stedcellerne og gittercellerne indgår i netværk med andre celler, der blandt andet identificerer hovedets retning og rummets ydre grænser. Tilsammen danner dette netværk hjernens eget GPS-system, som rotterne bruger til at navigere med i rummet. Alt tyder på, at også mennesker har sådan et internt GPS-system, som er opbygget på samme måde.

Alzheimers sygdomAlzheimers sygdom er den mest udbredte demenssygdom og neurodegenerative lidelse hos mennesker. Et af de tidlige symptomer er, at patienterne ikke kan finde rundt, og formentlig skyldes det ska-der på netop hjernens GPS-system. Hip-pocampus og entorhinal cortex er faktisk blandt de første områder af hjernen, som påvirkes af Alzheimers sygdom.

De tre forskeres indsats er først og fremmest af grundvidenskabelig værdi, men de kommende års forskning vil vise, om deres indsats også vil bane vej for gennembrud i behandling af blandt andet patienter med Alzheimers sygdom.

Nobelpris til opdagelsen af hjernens indre GPS-system hos dyr

H EC

Figuren her er et tværsnit igennem en menneskehjerne visende hippocampus (H) og entorhinal cortex (EC).

BundsolidProfessionel

Personlig

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Du er en af de bedste i dit fag.Vi er rigtig gode i vores.Lån & Spar Erhverv er specialister i netop din branche, så du som dyrlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Uanset om du allerede er etableret, eller måske på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god grund til at tale med os.

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

I DIT ERHVERV

SPECIALISTER

Læs mere påLSB.DK


Faglig fordybelse på årsmødet for SvHKS

Af tinA løvbOm petersen

Faglig input af høj kvalitet fra såvel dan-ske som internationale fageksperter og hyggeligt samvær med kolleger fra hele landet. Det er grundingredienserne i års-mødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, der i år holdes i dagene 7. og 8. november på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus.

Også i år er Stine Elkjær Madsen koor-dinator på projektet.

»Sidste år var det første gang, jeg stod for årsmødet alene. Jeg overtog en del af tingene fra min forgænger, Jens Eslau, og valgte som udgangspunkt at føre tradi-

tionerne videre. Men i år kender jeg ram-merne og deltagernes reaktioner, så jeg føler mig klar til at prøve noget nyt denne gang,« fortæller Stine Elkjær Madsen, der selv er dyrlæge og medejer af Odsherred Dyrehospital.

Derfor byder det omfattende program på et par nyskabelser i år. Blandt andet to master class-forløb om henholdsvis tænder og rekonstruktiv kirurgi.

»Jeg ved, at rigtig mange synes, at årsmødet er fantastisk både fagligt og socialt. Men når vi sammensætter pro-grammet, skal vi jo ramme bredt, så der både er noget for den helt nyuddannede og for dyrlægen med mange års erfaring.

Derfor har vi i år opfundet to master clas-ses på hver fire timer, hvor deltagerne har mulighed for virkelig at gå i dybden med emnerne,« siger Stine Elkjær Madsen.

Toppen af kransekagenI den ene master class underviser ameri-kanske Dr. Brook Niemic i tænder og brug af røntgenbilleder, mens den anden master class har Dr. Bryden Stanley, også fra USA, på programmet med emnet rekonstruktiv kirurgi. Begge forløb vil have maksimum 20 deltagere, og Stine Elkjær Madsen an-befaler, at man kun vælger at tilkøbe sig master class, hvis man i forvejen har solid erfaring med det pågældende emne.

Onkologi, tænder, funktionel neurologi og forandringer er nogle af emnerne på det kommende årsmøde for SvHKS, hvor der i år for første gang introduceres master classes for særligt interesserede deltagere.

Op mod 700 dyrlæger, veterinærsygeplejersker, udstillere og forelæsere ventes at deltage i årsmødet for SvHKS i Aarhus.


»Det er en oplagt anledning til at få fire timers direkte undervisning med nogle af de fagfolk, der ved allermest om de to emner i verden. Det er vitterlig toppen af kransekagen, rent fagligt. Så hvis man i forvejen arbejder meget med tænder eller rekonstruktiv kirurgi, men gerne vil dygtig-gøre sig og vide endnu mere, så er det op-lagt at prøve en master class,« siger hun.

I år er onkologi også et emne, der fylder meget i programmet. Og her har arrangø-ren som noget nyt valgt at opdele emnet i to spor; en kirurgisk og en medicinsk del.

»Onkologi udvikler sig hele tiden, og det er lang tid siden, vi har haft noget om det felt, hvilket flere kolleger har efter-spurgt. Men fordi vi jo ofte som deltagere kommer med forskellige behov, forsøger vi at møde de behov ved at køre i to spor. Et sted fokuserer vi på medicinsk behandling af cancer, mens det andet spor handler om kirurgisk behandling. Så kan man vælge det, der passer bedst til ens behov,« siger Stine Elkjær Madsen.

Gerne mere respons fra deltagerne Også i år forventer arrangørerne at tage

i mod omkring 700 deltagende gæster – heriblandt dyrlæger, veterinærsyge-plejersker, udstillere og forelæsere. Og kigger man programmet igennem, er der stor variation i både emner og undervi-sere, hvilket i høj grad skyldes, at Stine Elkjær Madsen hele tiden forsøger at have fingeren på pulsen.

»Jeg har brugt året siden sidst til at suge til mig fra både kolleger og undervi-sere på konferencer og lokale erfa-møder, så programmet tager udgangspunkt i de emner, man i branchen efterspørger mere viden om. Vi vil jo gerne ramme alle, så man virkelig føler, man får fagligt input og ny viden med hjem, hvad enten man arbejder som dyrlæge eller veterinærsy-geplejerske,« siger hun.

Fokus på stress og psykiske belastningerNogle af de emner, der er på årets pro-gram, er sårbehandling, anæstesi, astma, DNA-tests, hjertesygdomme og sundheds-registrering. Og så er der et helt spor, der handler om, hvordan man håndterer forandringer og stress i hverdagen.

»Vi har to superskarpe oplægsholdere, svenske Caroline Bäck og danske Thomas Milsted, som forhåbentlig kan hjælpe os til at blive bedre til at forebygge psykiske belastninger og stress i en travl hverdag. Her kan man blandt andet blive inspireret til, hvordan man håndterer krisesituatio-ner – og hvordan man bedst takler nogle af de mange forandringer, der sker i vores branche,« siger Stine Elkjær Madsen, som er spændt på at se, hvordan deltagerne modtager programmet i år.

»Jeg vil utrolig gerne have input fra alle deltagere – både før, under og efter årsmødet. Det er vigtigt for mig at høre, hvad mine kolleger får ud af at deltage rent fagligt – og ikke kun, hvad de synes om maden. Så min opfordring er, at del-tagerne melder tilbage, hvad de har lyst til at høre om, hvilke oplægsholdere, der inspirerer dem, om der er noget, de godt vil undvære – og om de har forslag til nye måder at gøre tingene på. Det vil hjælpe os til at gøre årsmødet endnu bedre,« lyder det fra Stine Elkjær Madsen, som allerede er i fuld gang med at arrangere årsmødet i 2015.

CONVENTION CENTER ROOM BERLIN DEN 11. NOVEMBER, 2014

SKAL DU TIL EUROTIER I ÅR? – SÅ ER DU INVITERET TIL SEMINAR I:

HVORDAN OPNÅR MAN 40 SMÅGRISE/ÅRSSO ?Claes Pasgaard ErlangMåske er Claes Pasgaard Erlang indehaver af verdensrekorden, når det kommer til de bedste resultater indenfor svineproduktion. Claes´ mål om 40 smågrise/årsso blev nået i sommeren 2014. Kom og hør ham fortælle om sin filosofi og metoder !

SMÅGRISETEMA 15.00-16.00

HVORDAN FODRER VI 40 SMÅGRISE/ÅRSSO EFTER FRAVÆNNING ?Sønke Møller, VSPSønke Møller er projektleder ved afdeling for Ernæring og Reproduktion under VSP. Sønke vil dele sin viden omkring smågrisefodring - set fra et dansk perspektiv.

Tilmeld dig her: www.hamletprotein.dk/tilmeld

Senere samme dag er du inviteret til en uformel komsammen på vores stand med snacks og drinks.

DRINKS OG NETWORKING 18.00-20.00 (PÅ VORES STAND I HAL 16, A16)


Af tinA løvbOm petersen

Hundeejerne er gået fra skepsis til dårlig samvittighed. Dyrlægerne er begyndt at se det fornuftige i også at tage tandbe-handling seriøst. Og dyrene har fået det markant bedre.

Sådan lyder de overordnede konklu-sioner fra specialdyrlæge Jens Ruhnau, ejer af TandDyreklinikken, som netop har fejret ti års jubilæum som landets første – og stadig eneste – dyrlæge med en

europæisk specialistuddannelse i tand-behandling på dyr.

»Jeg har jo været lidt af en pioner på det her område. Da jeg i sin tid startede som specialist inden for tandbehandling, var mundhuleproblemer bestemt ikke no-get, danske dyrlæger fandt særlig interes-sant. Det var et voldsomt underprioriteret område. Men i dag kommer unge dyrlæger med en helt anden faglig approach og ser det som et problem, de gerne vil tage sig af,« fortæller Jens Ruhnau, som står i

spidsen for Danmarks eneste klinik med speciale i tandbehandling af dyr i Måløv vest for København.

Selv føler han, at han på mange måder har været bannerfører med hensyn til at få anerkendt tandbehandling som et fag-område, der vægtes højt blandt dyrlæger.

»Jeg fornemmer, jeg er lykkes med at få forklaret rigtig mange dyrlæger, at tand-behandling godt kan være et højprofileret område. I dag er der en vis respekt om-kring det, vi specialister kan med tænder. Så det er blevet lidt mere tillokkende at være tanddyrlæge,« siger han.

Tilfældigt at det blev tænderAt Jens Ruhnau i sin tid endte med at vælge netop tænder som speciale, var lidt af et tilfælde. Som nyuddannet dyrlæge fik han i 1996 arbejde i en dyreklinik i Karlslunde, der gerne ville være henvis-ningsklinik og derfor ønskede at slå sig op på nogle specialer.

»Da de spurgte mig, om ikke jeg ville have et speciale, var der i forvejen kol-leger, der lavede ortopædi og gastroskopi, øjne, hud og intern medicin. Tilfældigvis havde jeg lige haft en hund inde med dårlige tænder, og der var ingen på klinik-ken, der viste noget om det område. Så jeg besluttede simpelthen, at det problem blev jeg nødt til at løse,« fortæller Jens Ruhnau og tilføjer, at da han fire år senere stoppede i Karlslunde, arbejdede han al-lerede på fuld tid med tænder.

»Det væltede ind med patienter, der havde tandproblemer, og jeg oplevede, hvordan der var et videnshul på det om-råde inden for veterinærbranchen. Derfor

Større respekt om tandbehandlingEfter ti år som engageret bannerfører for, at dyrs tandproblemer skal tages alvorligt, gør specialdyrlæge Jens Ruhnau status. Tandbehandling til dyr har fået højere status blandt både dyrlæger og dyreejere.

Jens Ruhnau påpeger, at man som minimum tager et røntgenbillede for at sikre, at der ikke gemmer sig noget, som man ikke umid-delbart kan se.


Jens Ruhnau glæder sig over, at mange dyrlæger videreuddanner sig inden for tandbehandling og arbejder seriøst med feltet.


valgte jeg at specialisere mig og siden åbne TandDyreklinikken, hvor vi udeluk-kende beskæftiger os med tandbehand-ling og mundhulekirurgi på kæledyr.«

Flere glade hundeI dag oplever Jens Ruhnau, at rigtig mange dyreejere har fået øjnene op for betydningen af at passe på kæledyrets tænder.

»Hvis jeg for ti år siden sagde til en hundeejer, at han skulle have repareret hundens tænder eller gå hjem og børste tænderne én gang om dagen, blev jeg mødt af nogen skepsis. Men i dag møder jeg oftere en dårlig samvittighed over, at de ikke har fået gjort mere ved tænderne. Det giver mig jo et fantastisk afsæt i for-hold til at få hjulpet dyrene,« siger Jens Ruhnau, som mener, at denne udvikling i høj grad skyldes oplysning og mund til mund-fortællinger mellem hundeejere.

»Halvdelen af vores klienter kommer, fordi de har hørt fra andre, hvor meget en tandrensning eller tandudtrækning har hjulpet deres hund. Og selvom vi endnu er langt fra at være i mål, er den gruppe af hunde, hvor ejerne gør noget og pas-ser hundens tænder, steget markant. Og det er rigtig dejligt. Jeg ser langt flere hunde, der ikke har en mund fyldt med et reservoir af bakterier.«

Mund til krop-kløftenSelvom Jens Ruhnau oplever, at tandbe-handling i stigende grad bliver prioriteret

af danske dyrlæger, støder han stadig på det, han kalder mund til krop-kløften i faget. En kløft der ellers er særligt udtalt hos mennesker.

»Man kan være indlagt på hospitalet, hvor de tager blodprøver, CT-scanner, røntgenfotograferer og MR-scanner. Men der er ikke én eneste, der beder dig om at åbne munden – det er nemlig tandlægens job. Og selvom dyrlæger trods alt er bedre til at se det hele billede og tage sig af hele dyret, findes kløften også i vores fag,« siger han og tilføjer, at selvom han med sit arbejde har bidraget til at bygge bro over denne mund til krop-kløft, findes der stadig dyrlæger, som undervurderer betydningen af en sund mundhule.

»Det er som om, at man ikke har aner-kendt, at hvis der ligger sådan en bakte-riebombe i mundhulen, så er det noget, der kan påvirke resten af kroppen,« lyder det fra Jens Ruhnau.

Selv oplever han dagligt patienter, der efter tandbehandling får et markant bedre liv.

»Der er rigtig mange hunde og katte, der går rundt med en behandlingskræ-vende tilstand i munden. Det kan være paradentose og tandkødsbetændelse, knækkede tænder eller en tumor i mund-hulen. Og problemet er jo, at dyrene ofte skjuler deres symptomer. De vænner sig stille og roligt til at have ondt, så mange gange opdager ejeren ikke selv, at deres dyr faktisk lider,« fortæller Jens Ruhnau.

I klinikken i Måløv er tandrensning

og tandudtrækning stadig de hyppigst forekommende behandlinger. Men også tandregulering hos hunde vinder frem, fortæller han.

»Vi ser faktisk en hel del hunde, der har problemer, fordi de har fejlbid. Det er typisk en hjørnetand, der vokser op og rammer ganen. Dem behandler vi rigtig mange af i dag, og vi har metoder og værktøjer til at regulere tænderne, så de stadig har en funktion, og så hunden ikke er generet af det,« siger han.

Udstyr fra human tandplejeDa Jens Ruhnau i sin tid åbnede sin egen klinik, brugte han i stor udstrækning ud-styr fra den humane tandpleje, fortæller han.

»Fordi tandbehandling ikke har været et højprofileret felt inden for det vete-rinære område, har der blandt dyrlæger været en efterspørgsel efter billige pro-dukter. Men os, der arbejder fuldtid med tænder, søger det gode udstyr – og det finder man ofte blandt det humane ud-styr. Derfor har jeg i mange år valgt at købe nogle humane produkter, som vi så tilpasser og bruger til dyr.«

I dag oplever han dog, at der er kom-met mere fokus på tandområdet blandt dyrlæger, og at hans kolleger derfor i sti-gende grad efterspørger kvalitetsproduk-ter udviklet til dyr, som holder og virker i længere tid.

»Der er opstået en kommerciel inte-resse, hvor flere virksomheder gerne vil

Jens Ruhnau: »Halvdelen af vores klienter kommer, fordi de har hørt fra andre, hvor meget en tandrensning eller tandudtrækning har hjul-pet deres hund. Og selvom vi endnu er langt fra at være i mål, er den gruppe af hunde, hvor ejerne gør noget og passer hundens tænder, steget markant.«


tilbyde det rigtige udstyr. De vil gerne sælge noget, der virker. Derfor bliver jeg som specialist taget mere og mere med på råd og er også med til at opfinde og udvikle nye produkter, som gør behand-linger bedre, hurtigere og nemmere. Også på den måde er det interessant at være pioner inden for sit felt,« lyder det fra Jens Ruhnau.

Tænder en god forretning For ti år siden brugte Jens Ruhnau øko-nomi om det væsentligste argument for at få dyrlægekolleger til at interessere sig for tandbehandling. Og det argument holder stadig i dag, mener han.

»Hvis man har et tandrøntgenapparat og en god tandunit med boremaskiner og andet nødvendigt udstyr, så er man faktisk rigtig godt kørende. Det kræver en investering på godt 100.000 kroner, hvilket i vores verden er til at overskue,« påpeger han og tilføjer, at netop på tand-området er den investering hurtigt tjent ind.

»Jeg har set adskillige artikler om genindtjening inden for det veterinære område. Og hver eneste gang er det tand-udstyr, der vinder som det, der tjener sig

hurtigst ind,« lyder det fra Jens Ruhnau.Det skyldes i bund og grund, at pro-

blemer i mundhulen hos dyr er så omfat-tende.

»Tandsygdomme ser vi hos to ud af tre patienter, hvor imod øjensygdomme eller dårlige frakturer er noget mere sjældent forekommende. Det betyder, at det tand-udstyr, man har investeret i, er i brug hver eneste dag. Så det er en rigtig god forretning at satse på tandbehandling.«

Derfor undrer det ham også, at tænder fylder så lidt i uddannelsessammenhæng.

»Næste skridt må være at få universi-teterne og uddannelserne både i Danmark og i udlandet til at prioritere tandsyg-domme og tandbehandling. For i uddan-nelsen halter tænder desværre stadig efter i forhold til, hvor mange patienter, man som dyrlæge møder med den slags problemer,« siger Jens Ruhnau.

Husk at gå i dybdenEn løftet pegefinger fra tandspecialisten er dog, at man som dyrlæge ikke bør kaste sig ud i de store tandbehandlinger, hvis man ikke har det nødvendige udstyr på plads.

»Hvis ikke man har en tandunit eller

kan tage røntgenbilleder, så vil jeg an-befale, at man henviser til klinikker, som har specialiseret sig i det,« siger han og forklarer, hvorfor det i hans optik langt fra er nok at bedøve hunden og rense tænderne med ultralyd.

»Det svarer til, at man kører sin bil til mekaniker, som så sender bilen ind i bil-vasken uden at åbne kølerhjelmen for at kigge ned og se, hvordan det egentlig ser ud. Som dyrlæge bør man som minimum tage et røntgenbillede for at sikre, at der ikke gemmer sig noget, som man ikke umiddelbart kan se. Vi skylder dyrene at få behandlet dem i bund – og det kræver, at man kan tage røntgen også af de tænder, som man ikke tror fejler noget,« siger Jens Ruhnau, som dog generelt oplever, at tandbehandling tages alvorligt i dag rundt om på klinikkerne.

»Rigtig mange dyrlæger har videreud-dannet sig inden for tandbehandling og arbejder seriøst med det felt, og rigtig mange er blevet gode til det. Og jeg ved da også, at der er et par stykker i gang med at tage den specialist-eksamen, jeg har taget. Så tandbehandling får opmærk-somhed og anerkendelse i dag,« siger Jens Ruhnau.

Denne plads er reserveret:www.ssi.dk/ssidiagnostica-dk


Af mette KrOgsgAArd

Over de seneste fem til seks år har dyr-læge Jesper Vetter stille og roligt ind-ført Total Intravenøs Anæstesi, TIVA, på Holbæk Dyrehospital. Resultatet er, at patienterne heler hurtigere og har færre komplikationer. Samtidig mister dyrlægerne ikke længere patienter, fordi narkosen har været for hård kost for de syge eller gamle dyr.

Den store forskel i forhold til den gængse bedøvelse med narkosegas er, at Jesper Vetter bruger en langt mindre dosis bedøvelse. Til gengæld skruer han godt op for smertebehandlingen. Faktisk får patienten så intensiv en smertelindring, at en respirator er nødvendig, for selvom dyret er lagt til at sove, kan det godt registrere smerte.

»Du oplever ikke smerten, når du so-ver. Men din krop fornemmer den. Så en ting er, hvordan man bedøver patienten. Noget andet er, hvordan man smertebe-handler, mens man opererer,« siger Jesper Vetter, der under hele operationen konti-

nuerligt giver både bedøvelsesmiddel og smertestillende medicin.

Høj sikkerhed for svage patienterDet var et kursus på Landbohøjskolen, som i 2004 sendte Jesper Vetters anæste-sitanker på himmelfart. En overlæge fra Rigshospitalet og dyrlæge Carsten Grøn-dahl fortalte om bedøvelse hos hund og kat. Og al snakken om at bruge nogle af bedøvelsesstofferne fra humanområdet fascinerede Jesper Vetter.

»Overlægen talte om den høje sikker-hed. Han sagde, at hvis bare der var et rødt blodlegeme, der kørte mellem hjerte og hjerne, så ville metoden virke,« siger Jesper Vetter.

Når et dyr er i narkose, overvåges blod-tryk og puls typisk af en veterinærsy-geplejerske. På den måde er der mulig-hed for at se, om patienten reagerer på smerte, da det vil få pulsen til at stige. Tilsvarende vil pulsen ligge stabilt, hvis smertebehandlingen er tilstrækkelig.

For patienten, der bedøves med narko-segas, ser Jesper Vetter imidlertid en fare.

»For at undgå smertegennembrud og dermed pulsstigninger hos patienten, kan man med narkosegas være nødt til at be-døve dybere. Og det er ikke optimalt. For ved at lægge patienten i dybere narkose fjerner man muligheden for at monitorere, om patienten har smerter. Man fjerner simpelthen de mekanismer, der skal vise os, at der er et smertegennembrud. Sam-tidig har vi med den dybe bedøvelse en større risiko for, at patienten dør,« siger anæstesieksperten.

Ved kun at lade patienten sove ganske let er dyrlægerne på Holbæk Dyrehospi-tal helt uden for den farezone, hvor nar-kosemidlet kan tage livet af selv raske patienter.

»Man kan stort set ikke slå dem ihjel med den her anæstesimetode - kun hvis man ikke giver dem ilt på respirator,« påpeger han.

Respirator er metodens udfordringRespiratoren er et andet springende punkt for den type anæstesi, de bruger på Hol-bæk Dyrehospital. Det kan selvsagt være

Dyrlæge baner vejen for ny anæstesi til dyr På Holbæk Dyrehospital har dyrlæge Jesper Vetter skiftet anæstesi-metode. Som den eneste i Danmark bruger han i dag stort set samme metode, som når mennesker skal under kniven.

Dyrlæge Jesper Vetter har indført brugen af Total Intravenøs Anæstesi (Tiva) som bedøvelsesmetode på Holbæk Dyrehospital.


en ulempe, hvis brugen af respirator er ukendt for personale og dyrlæge. Jesper Vetter mener dog, at de fleste dyrlæger har et godt udgangspunkt i forhold til brugen af respirator.

»Det kræver bare, at man interesserer sig for området og læser om det. Det fleste dyrlæger ved jo noget om det i forvejen,« siger dyrlægen, der selv har gransket området og i dag er den eneste i Danmark, der benytter metoden til dyr.

Og respiratoren er en nødvendighed, når han benytter så stærke smertestil-lende midler, for de standser patienternes vejrtrækning. Den kortvarige men stærke smertemedicin er et syntetisk morfinstof. Det sprøjtes kontinuerligt ind i blodåren under operationen og er ude af kroppen et øjeblik efter.

»Hvis kroppen stresses under en opera-tion, så tager det længere tid for patien-ten at komme sig. Med den her metode ser vi færre komplikationer med sårene, og den smerte, dyret har bagefter, er lettere at kontrollere. Når jeg foretager smerte-voldende indgreb på patienter, som kun er i bedøvelse og ikke smertebehandles, så starter jeg en ond cirkel, hvor hele krop-pen kommer i alarmberedskab. Derfor har hele kroppen svært ved at komme sig ef-terfølgende,« lyder hans begrundelse for løbende at tilføre stærk smertelindrende medicin under operationerne.

Blod nedbryder smertemedicinenDet er enzymer i blodet, der nedbryder

smertemedicinen, som derfor ikke på-virker lever og nyrer. Og ikke nok med det; det bedøvende stof virker derudover kraftigere, når det kombineres med smer-tebehandlingen.

»Det har en additiv effekt, så jo mere smertemiddel jeg giver, jo mindre sove-middel skal jeg bruge for at få patienten til at sove,« siger Jesper Vetter.

På den måde er der stof inden i krop-pen, som er meget let omsætteligt, og det gavner særligt de svage patienter.

Også den bedøvende medicin justerer Jesper Vetter mængden af undervejs. Netop ved at give bedøvelsesmidlet løbende bliver det lettere at styre be-døvelsen. Selv ved operation af kritisk syge eller gamle patienter er det en sik-ker metode.

»Hvis du forestiller dig, at du kører bil, og der går tre minutter, fra du drejer på rattet, til bilen reagerer. Det gør det svært at kører bil. Hvis bilen reagerer straks, er det væsentlig lettere. På samme måde er det mere sikkert, når man kan justere dybden af bedøvelsen op og ned med kort varighed,« lyder det fra Jesper Vetter.

Med denne her metode tør han derfor bedøve patienter, som han ellers ville være bekymret for at operere.

Et skridt af gangenFra Jesper Vetter begyndte at arbejde med Total Intravenøs Anæstesi og til det i dag er fuldt implementeret, er der gået mange år. Undervejs har han løbende

ændret en lille smule på dyrehospitalets procedurer. I starten arbejdede dyrlæ-gerne med det nye bedøvelsesmiddel. De ville se, hvordan det virkede at få patien-terne til at sove på den måde. Derudover klarede de sig med lokalbedøvelse, som de havde gode erfaringer med. Først da dyrlægerne havde fået solid erfaring med den nye bedøvelsesmetode, koblede de også den nye type smertebehandling på, for den betød jo, at de skulle bruge re-spirator.

Processen har ifølge Jesper Vetter væ-ret uproblematisk. Selv har han været på kurser i anæstesi og bedøvelse på Land-bohøjskole sammen med nogle af dyre-hospitalets veterinærsygeplejersker. Den del af kollegernes oplæring, der adskiller sig fra den gængse bedøvelsesmetode, har Jesper Vetter selv stået for.

»Der er en del kurser i bedøvelse, smer-tebehandling og overvågning af patien-terne, og dem deltager jeg i. Her berøres vores metode også, og når det sker, hører jeg ekstra godt efter. Derfor er min vi-den på området sammensat af små bid-der, som jeg har stykket sammen,« siger han om sin granskning af den alternative anæstesimetode til dyr.

Nu synes han til gengæld også, at han er i mål med sit årelange banebrydende udviklingsarbejde.

»Jeg har brugt så lang tid på det, at jeg synes, vi er ved at være der. Samtidig sker der jo hele tiden noget på området,« siger Jesper Vetter.

Dyrehospitalet ikke har brugt flere penge på denne her metode, end de ellers ville have gjort på bedøvelsesudstyr. Og med interne kurser for veterinærsygeplejerskerne har Jesper Vetter fået alle oplært i at betjene respiratoren.


Da Alexander Fleming i 1928 opdagede penicillin, var det en skelsættende mi-lepæl inden for medicinalvidenskaben. Det forvandlede en række almindelige og farlige sygdomme som for eksempel lungebetændelse og halsbetændelse til irriterende lidelser, der kunne behandles med en enkelt penicillinkur.

I dag tager vi det som en selvfølge, at vi kan få medicin mod de fleste syg-domme. Men det er det ikke. Flere og flere helt almindelige sygdomme bliver langsomt sværere at bekæmpe, fordi bakterierne udvikler resistens mod vores antibiotika. Multiresistente bakterier som for eksempel ESBL hos kyllinger og MRSA hos svin er en alvorlig trussel mod vores sundhed. Og overforbrug af antibiotika i landbruget er med til at gøre truslen endnu større og endnu mere alvorlig.

I 2013 blev der brugt 116,3 ton anti-biotika til dyr i Danmark. Fordelt på dy-rearter stod svin for cirka 78 procent af antibiotikaforbruget i 2013.

Sidste år strammede vi grænseværdi-erne for, hvornår der uddeles gult kort i de danske svinestalde. Og heldigvis ser det nu ud til at have haft en positiv indvirkning her i første halvår af 2014, hvor vi ser et lille fald i forbruget til svin. En udvikling som, jeg forventer, fortsætter, når vores seneste initiativer begynder at virke.

MRSA er et stort problem i de danske svinestalde – og desværre i stigende grad også i samfundet, hvor mennesker bliver smittet. I foråret iværksatte jeg en hand-lingsplan, der skal angribe problemets rod ved at begrænse brugen af antibio-tika i staldene og forsøge at forhindre, at smitten spreder sig.

Vi har sat en stopper for rutinemæssig flokmedicinering af grise, så landman-den ikke bare kan give medicin til hele flokken, hvis kun nogle af grisene er syge. Det betyder, at I som dyrlæger har fået et større ansvar for at sikre, at der ikke bliver medicineret mere end nødvendigt. Samtidig satte vi gang i en undersøgelse af afgiftsstrukturen på antibiotika, så vi kan finde løsninger, der kan få landmændene til at vælge alternativer til antibiotikabehandling. Alt sammen initiativer, som jeg håber, kan være med til at nedsætte forbruget yderligere.

Sammen med sundhedsministeren er jeg desuden på vej med en antibioti-kastrategi, der har fokus på resistens og forebyggelse.

Jeg følger udviklingen tæt og overve-jer løbende, om der er brug for yderli-gere initiativer. Samtidig skal vi huske, at vi er langt foran i bekæmpelsen af antibiotikaresistens og nedbringelse af forbruget af antibiotika sammenlignet med lande som for eksempel Tyskland, Holland og Polen. Verdenssundhedsor-ganisationen WHO har kaldt Danmark et foregangsland i kampen mod antibioti-karesistens. Det skal vi fortsætte med at være.

Vi skal være ambitiøse og målrettede – for det er muligt at sætte forbruget ned. Vi er på vej i den rigtige retning, men vi skal længere ned. Og det håber jeg, at I vil hjælpe mig og landbruget med.

Det vil være utilgiveligt, hvis vi bliver slået tilbage til tiden før 1928 og ikke længere er i stand til at behandle så almindelige lidelser som en lungebetæn-delse eller halsbetændelse.

Danske landmænd skal bruge mindre antibiotikaForbruget af antibiotika i landbruget er for højt, og indsatsen for at nedbringe forbruget forsætter. Det skal dyrlægerne hjælpe med.

Dan Jørgensen, fødevareminister

Født: 1975 i Odense. Vokset op i Morud på Nordfyn.

Uddannelse:• Har studeret statskundskab på

Aarhus Universitet og University of Washington.

• Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2004.

Politisk karriere:• Formand for Frit Forum,

2001-2002.• Medlem af Europa-Parlamentet

siden 2004. Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet siden 2009.

• Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

• 12. december 2013: Afløser Karen Hækkerup (S) på posten som minister for fødevarer, land-brug og fiskeri.

Andre hverv:• Ekstern lektor på Institut for

Statskundskab på Aarhus Universitet, 2010.

• Ekstern lektor i miljøpolitik på Danish Institute for Study Abroad, 2011.

DY R E V E L F Æ R D

Denne plads er reserveret:www.vet.bayer.dk


Flere spættede sæler får lungeormLungeorm udgør en væsentlig dødsårsag for spættede sæler. Hvor sygdommen tidligere kun blev fundet sporadisk, er der inden for de seneste 20 år sket en markant stigning i forekomsten.

Af dyrlæge, ph.d. AAge KristiAn Olsen Alstrup, nuKleAr-medicinsK Afdeling & pet-center ved AArhus universi-tetshOspitAl, biOlOg, ph.d. lAsse fAst Jensen, fisKeri- Og søfArtsmuseet i esbJerg & dyrlæge, ph.d. trine hAmmer Jensen, AAlbOrg ZOO & AAlbOrg universitet.

I Danmark er spættet sæl (Phoca vitulina) den mest udbredte sælart, og den forekom-mer særligt talstærkt i Vadehavet, Limfjor-den og Kattegat. Den vejer typisk 80-125 kilo, idet hannen er lidt større end hunnen. Ud over periodevise epidemier af sælpest, der ramte sælbestandene i 1988 og 2002,

udgør lungeorm i dag en væsentlig døds-årsag for spættede sæler. Lungeorm blev ellers tidligere betragtet som sporadiske fund hos de obducerede sæler.

Men sådan er det ikke mere, idet lun-georm nu findes hos over halvdelen af de obducerede dyr. Også den anden hjem-mehørende sælart, gråsælen (Halichoerus grypus), kan have lungeorm, men sand-synligvis kan de meget lettere leve med parasitten. Den voldsomme stigning i forekomsten af lungeorm hos danske sæ-ler fremgår af tabel 1.


Lungeorm regnes som en af de væsent-ligste dødsårsager hos unge spættede sæler, mens individer over et år sjældent er inficeret med lungeorm af betydning. Den voldsomme stigning fra især 1990’erne til i dag kendes også fra andre lande, blandt andet Tyskland og Holland. Lun-geormene hos de danske spættede sæler fordeler sig primært på to arter af nema-toder, der begge sætter sig i luftvejene hos sælerne, Otostrongylus circumlitus og

Parafilaroides gymnurus. Førstnævnte ses lejlighedsvis også i højre hjerteventrikel.

Sekundære bakterielle pneumonier komplicerer ofte lungeormsinfektionen og kompromitterer luftvejene, derfor hæm-mes dykning efter føde. Dyret svækkes derfor forholdsvist hurtigt. De afmagrede unger af spættet sæl med respirations-vanskeligheder støder man jævnligt på i efterårsmånederne langs de danske stran- de. Det kan ligne sælpest, men sælpest

ses meget sjældent og har ikke været konstateret i Nordeuropa siden år 2002.

Rammer unger af spættet sælI havet er lungeorm særligt kendte for at forårsage sygdomme og endog døds-fald hos både tandhvaler og sæler. Selvom lungeorm kan ramme alle alders-grupper af sæler, ses langt de fleste til-fælde hos helt unge individer, efter at de er begyndt at tage fast føde til sig.

Hvis man langs strandene her i efterårsmånederne støder på sådanne unge svækkede og afmagrede spættede sælunger, så er det sandsynligt, at de lider af lungeorm og lungebetændelse.


Typisk er omkring halvdelen af de obducerede spættede sæler bærere af parasitterne i deres luftveje, men der er en vis variation fra år til år.

Der er formentligt immunologiske grunde til, at det særligt er de unge individer, som angribes, idet de voksne – i lighed med mange landlevende pattedyr – udvikler immunitet over for lungeormene. Det kan dog ikke udelukkes, at den alders-mæssige fordeling kan have noget med fødeindtagelsen at gøre. Sælerne optager nemlig lungeormslarverne i forbindelse med fortæring af inficerede byttedyr, der fungerer som mel-

lemværter. Unge og voksne sæler har forskellig fødegrundlag med hensyn til både størrelsesspektrum og artssammensæt-ning af byttedyrene.

Livscyklus for lungeormLivscyklus for havpattedyrenes lungeorme har længe været en gåde og er fortsat ikke endeligt afklaret (se figur 1). I mod-sætning til de lungeorm, som man finder hos mange landpat-tedyr, hvor mellemværterne er hvirvelløse dyr såsom regnorme og snegle, så formodes det, at havpattedyrenes lungeorm be-nytter sig af hvirveldyr (typisk fisk) som mellemværter. Denne forskel skyldes muligvis, at havpattedyrenes lungeorm er af et andet slægtskab (kaldet Pseudaliidae) end dem, der forekommer på land. Det var først hvalerne og siden sælerne, der for mil-lioner af år siden bragte lungeormene med sig ud i havet, hvor de som gruppe har overlevet uden konkurrence fra de landle-vende typer af lungeorm.

Havets fødekæder er særdeles komplicerede. Derfor har det vist sig at være en vanskelig opgave at afklare lungeormenes livscyklus. Det ligger dog fast, at lungeormene opnår deres kønsmodne stadium i sælernes lunger (se billedet til venstre).

Hunnerne, der er levende-fødende, afgiver førstestadielarver, som bliver transporteret ud af luftvejene via mukos, hvorfra de synkes, passerer mavetarmsystemet og kommer ud med fæces. Herfra bliver den fortsatte livscyklus mere usikker. Selvom der ganske vist er udført studier, hvor man med molekylærgenetiske metoder har identificeret larvestadier i tarmsystemet hos for-skellige fiskearter som eksempelvis pigvar, er det fortsat usik-kert, hvordan sælerne smittes. Sælungerne indtager i de første uger af deres liv udelukkende mælk fra moderen. Ungerne skal senere selv lære at søge føde og begynder efterhånden at fange og fortære småfisk og forskellige hvirvelløse dyr. Der er da også et tidsmæssigt sammenfald mellem, at spættede sælunger be-gynder at indtage egen føde, og at de senere findes på strandene med lungeormsinfektioner. Igennem de seneste årtiers erhvervs-mæssige fangst af særligt de større fisk, er der i havene blevet bedre plads til mange småfisk, og disse kan tænkes at være en medvirkende årsag til den øgede forekomst af lungeorm hos obducerede spættede sæler. Sælunger æder dog ikke kun små-fisk, men i høj grad også hvirvelløse dyr, og det kan ikke ude-lukkes, at de bliver smittet den vej. Nogle studier indikerer nemlig, at også hvirvelløse dyr undertiden kan fungere som mellemværter for havets lungeorm. Livscyklussen er derfor ikke endelig afklaret.

Diagnosticering og behandlingI Danmark rehabiliteres sæler ikke længere, derfor stilles diag-nosen alene ved obduktion. Men i blandt andet Tyskland, Hol-land og England, hvor man har rehabiliteringscentre for sæler, kan diagnosen stilles ved undersøgelse af fæces eller bronckial-eksudat for førstestadielarve. Disse sæler behandles med anti-parasitære lægemidler, smertestillende medicin og eventuelt

Tabel 1.

Årstal 1980 1985 1994 2000 2005 2007

Forekomst 6% 5% 3% 29% 50% 59%

Lungeorm er et hyppigere fund hos obducerede danske sæler. Data stammer fra gennemgang af 271 obduktionsrapporter på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg fordelt på udvalgte år.

Typisk obduktionsfund hos sælunge med alvorlig infektion med lungeorm. Otostrongylus (pil) har nærmest okkluderet bronchierne, og parafilaroides findes ofte sammen med Otostrongylus i bronchierne – undertiden også helt ud i bronchiolerne


Figur 1. Sælernes lungeorme benytter formentlig hvirveldyr som mellemværter. På figuren ses en spættet sæl (Phoca vitulina), som afgiver larver med fæces. Larverne optages i en pighvar (Scophthalmus maximus), der kan fungere som mellemvært for parasitten, og som til slut ædes af en sæl.

antibiotika mod den sekundære lungebetændelse. I alvor-lige tilfælde gives også steroid, prednisolon eller dexa-methason for at forhindre anafylaksi som følge af stort antal døde parasitter.

I andre lande tages sælunger stadig fra naturen ind på behandlingscentre med henblik på genudsætning efter endt behandling. I Danmark rehabiliterede man sæler frem til 1995, hvorefter denne praksis ophørte i overens-stemmelse med de internationale aftaler ”Agreement on the Conservation of Seals in the Wadden Sea” af 1991 og ”Leeuwarden Deklarationen” af 1994. Aftalerne om ophør af rehabilitering af sæler i Vadehavet bygger blandt andet på en vurdering af, at bestandsstørrelsen har nået et ni-veau, hvor ophjælpning ikke længere er påkrævet.

Tvivl om problemets omfangDer kan tænkes at være flere årsager til den øgede fore-komst af lungeorm hos spættede sæler, blandt andet en øget populationstæthed hos sælerne, som øger larve-udskillelsen. Spørgsmålet er dog, om lungeormene reelt udgør et problem for sælerne på populationsniveau. Selvom forekomsten af lungeorm er høj hos de strandende spættede sæler, der obduceres, så kender vi ikke den reelle forekomst af lungeorm hos sælerne i havet. For-modentlig er den noget lavere, idet det kun er de kraftigst inficerede, der dør på land, og som derved bliver obdu-ceret. Under alle omstændigheder er sælpopulationerne i vækst i disse år. Den udvikling har lungeormene ikke kunnet vende.

Det ville dog være ganske interessant at kende forekom-sten af lungeorm hos sæler i naturen. Det kunne eksem-pelvis ske ved indsamling af fæcesprøver fra de banker, som sælerne ligger på, eller ved obduktion af sæler, der tilfældigt er døde i fiskernes garn som bifangst. Det ville kunne give os et mere retvisende billede af lungeormenes betydning.

Livslang tryghed med en god forsikring

Medlem afDyrenes Beskyttelsefår 10% rabat på forsikringen.

Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

www.agria.dk – telefon 70 10 10 65

Hvad gør du hvis din hund kommer til skade eller bliver syg? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner.

Du kan få sygeforsikring og ansvarsforsikring af din hund fra under 100 kroner per måned. Vi kan sygeforsikre din hund uanset om den er ung eller gammel. Få et skræddersyet tilbud til din hund, som dækker dine ønsker og behov.

Beregn prisen og tegn forsikring online på www.agria.dk eller ring til os på 70 10 10 65.

C296866_Agria DK Hund_102x280.indd 1 2014-08-08 13:19


Stil krav til din bankEn bank skal ikke kun have kendskab til indlåns- og udlånssatserne. Hvis vi som bankrådgivere skal ramme plet i vores rådgivning til dyrlæger landet over, er det vigtigt, at vi kender branchen og dyrlægernes hverdag – og at vi er i stand til at skræddersy en løsning til den enkelte dyrlæge.

Netop hjemvendt fra en spændende Dyrlæ-gens Dag i Vingsted har vi endnu engang fået bekræftet, at det er ude hos jer – dyr-lægerne – at vi som bankrådgivere mærker, hvad der rør sig i den veterinære branche. Her møder vi dyrlæger fra hele landet og hører om jeres udfordringer i hverdagen. Og det, mener vi, er helt afgørende, hvis vi skal sikre en professionel og branche-relevant rådgivning til vores kunder. I Lån & Spar har vi nydt at være med på messen, hvor vi har fået rigtig gode input til, hvad vi kan optimere i vores arbejde. Alligevel kunne vi godt tænke os at blive lidt klogere på, hvilke faktorer, der spiller ind, når man som dyrlæge skal vælge sin bank.

Derfor vil vi hermed gerne opfordre dig, kære dyrlæge, til at reflektere lidt over, hvad du egentlig forventer af din bank. Hvad betyder noget i hverdagen, når det handler om den hjælp og service, du får fra din bank? Og hvilke konkrete forventninger har du til bankens rådgiv-ning? Prøv gerne at fundere lidt over dine ønsker, behov og forventninger. Sæt dig så og lav en prioriteret liste med de tre ting, der betyder allermest i forhold til din bank og bankrådgivning. Vi vil i Lån & Spar meget gerne høre, hvad du når frem til. Du kan skrive til os på [email protected] – og vi vil til gengæld bruge alle input til fremadrettet at sætte fokus på, hvad der betyder noget for dyrlæger, når de vælger bank.

Fra samtaler og face to face-samtaler med vores dyrlægekunder ved vi, at dyr-læger i stor udstrækning har valgt netop Lån & Spar som deres bank, fordi vi har et indgående kendskab til branchen og til dyrlægernes hverdag anno 2014. Ud over at vi som den eneste bank er til stede på Dyrlægens Dag, deltager vi også på DDD og PDA’s kurser om drift af dyrlægepraksis. For os er det en oplagt måde at komme ind under huden på dyr-lægebranchen. På kurset underviser vi i økonomistyring, optimering og strategi, og på den måde får vi talt med rigtig mange dyrlæger fra hele Danmark. Vi har

selv deltaget i alle moduler, så vi er godt inde i, hvad dyrlæger undervises i.

Og netop den tætte kontakt med kun-derne, er vores varemærke i Lån & Spar. Vi har ikke bare et langdistanceforhold til de dyrlæger, der praktiserer langt væk fra hovedstaden. Vi kører jævnligt på besøg hos dyrlæger landet over både for at møde vores kunder – men også for at fornemme, hvad der sker ude i klinikkerne. Og vi fin-der det helt naturligt, hvis vores kunder stiller krav til os om, at vi som minimum skal vide noget om, hvad det vil sige at drive en dyrlægeklinik. At vi kender til de forskellige udfordringer, som dyrlæger står over for i dag.

Når vi møder nye potentielle kunder, vil de som regel indledningsvis allerførst vide, hvad vores udlåns- og indlånssatser er. Men man må altså godt som dyrlæge forvente og forlange lidt mere af sin bank end det mest basale! Eksempelvis at bank-rådgiveren interesserer sig for dyrlægers hverdag – og ikke bare har en dyrlæge som kunde nummer 500 blandt alle mulige andre brancher. En dyrlæges bankrådgiver må også godt kende forskellen på de for-skellige røntgenapparater, vide hvor mange behandlerrum, der er optimalt i forhold til en kliniks størrelse – og have forstand på, hvordan man optimerer en dyrlægeklinik. Kun hvis vi som bankrådgivere har et solidt kendskab til dyrlægebranchen, er vi i stand til at give professionel sparring.

Vi ved, at vores kunder også sætter pris på, at vi er fleksible – og at vi er i stand til at skræddersy en løsning til den enkelte dyrlæge. Vi hører også ofte, at vores kun-der blandt dyrlæger er glade for, at vi er tilgængelige og til at få fat på – også når klokken har passeret 16. Men selvom vi har et godt samarbejde med mange dyrlæger landet over, vil vi altid gerne blive endnu bedre til at ramme plet med vores rådgiv-ning. Derfor håber vi, at du nu har fået lyst til at bidrage med, hvad du forventer af din bank – og hvad der får dig til at vælge en bank frem for en anden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ø KO N O M I

Helle Kvist IlskjærErhvervsdirektør, Lån & Spar

Mobil: 27 74 20 01 [email protected]

mailto:[email protected]


Vestre Ringvej 101 I 7000 Fredericia I +45 7592 2566 I [email protected] I www.messec.dk

Se mere på

nutrifair.dk

Fokus, viden kvalitet&

Danmarks specialiserede landbrugsmesse

BOOK STAND NU

21. - 22. januar 2015


Af lOtte OverbJerg

I anledning af, at det var 10. gang, Boeh-ringer Ingelheim i august afholdt deres Juniorkursus, var der arrangeret et sær-ligt jubilæumssymposium med en række interessante oplægsholdere fra branchen. Temaet for jubilæumssymposiet var hold-barhed – holdbarhed for dyrene, for land-bruget, for branchen og ikke mindst for dyrlægerne.

»Der er stor forskel på, hvad holdbarhed er, alt efter om man spørger landmanden, forbrugeren eller politikerne. Derfor var det et vigtigt emne at tage op,« fortæller Troels Løwig Larsen, arrangør for sympo-

siet, som gerne kommer med eksempler på, hvordan alle faggrupper har spørgs-målet om holdbarhed inde på livet.

»Landmanden tænker koens holdbarhed ind i sin økonomi, og her handler det om, hvordan den kan producere længst og mest muligt og have det godt samti-dig. Selve landbruges holdbarhed er en anden side af sagen, hvor man skal se på, hvordan branchen bliver ved med at kunne producere varer, der kan sælges

Af lOtte OverbJerg

Kvæglandmand Jac Broeders var en af de oplægsholdere på juniorkurset, som gav tilhørerne nogle spændende tanker med på vejen, da han holdt oplæg omkring hans opfattelse af temaet hold-barhed.

Jac Broeders driver en såkaldt lukket besætning på gården Tyrholm ved Røde-kro. Han købte gården inklusiv 80 køer i 1992, og hans mål er, at den nuværende besætningen på 825 køer inden for tre til fire år skal nå op på 1100 køer udeluk-kende ved egen opformering. Alle 1100

køer skal stamme fra de 80 oprindelige Tyrholm-køer.

»Der er rigtig god fornuft i at drive en lukket besætning blandt andet i forhold til sygdomme. Der er mange smitsomme sygdomme, som vi ikke får ind i vores stald, fordi vi ikke får køer udefra. Og færre sygdomme giver som bekendt mindre medicinforbrug og mindre dyr-lægeregninger, så på mange måder er det en god forretning,« fortæller Jac Broeders.

Han forklarede på kurset, at han tjener 2.000 kroner mere end normen per ko, fordi de er oppe på 3,5 til 4 laktationer,

og han bruger kun 200 kroner ekstra per ko blandt andet til sand i sengene.

Alle køer fødes på TyrholmSammen med Tyrholm driver Jac Broeders og hans kone også en anden gård, Dal-gård, i nærheden. Den lukkede besætning på Tyrholm fungerer ved, at alle 1. kalvs- køerne kælver første gang på Tyrholm, og tre-fire uger efter kælvning bliver en del af 1. kalvskøerne flyttet til Dalgård, men der bliver aldrig flyttet nogen køer tilbage til Tyrholm. Her er kun køer, der er født på gården, og de bliver kun insemineret med kønssorteret sæd.

10 års jubilæum for juniorarrangement

Lukket besætning giver øget holdbarhed

Da Boehringer Ingelheim i august for tiende gang holdt juniorkursus for unge dyrlæger og studerende, var temaet holdbarhed. Et emne som en anerkendt canadisk forsker har studeret indgående.

På Tyrholm i Sønderjylland driver kvæglandmand Jac Broeders en lukket besætning, og det er en af de ting, han forbinder med holdbarhed. Hos ham er 80 køer nu blevet til 825 køer.

Arrangør Troels Løwig Larsen fortæller, at de mange faglige oplæg på Boehringer

Ingelheims Jubilæumssymposium blev godt modtaget af deltagerne.


på eksportmarkederne. Og kvægdyrlægens holdbarhed handler måske mest om at holde fast i udviklingen, at holde sig på et højt niveau og blive ved med at finde engagement og ambitioner til at rådgive landmændene bedst muligt,« siger Troels Løwig Larsen.

Canadisk forsker gav inputArrangørerne af symposiet havde formået at få den anerkendte canadiske forsker professor Marina von Keyserlingk til at komme og tale for forsamlingen. I sit samarbejde med Dan Weary har Marina von Keyserlingk været en nøgleperson for udviklingen af den praktisk tillem-pede velfærdsforskning, altså den forsk-ning som ikke bare tager udgangspunkt i kalvenes og køernes biologiske behov, men også i de praktiske forudsætnin-ger og betingelser, der gælder inden for mælkeindustrien.

Marina von Keyserlingk tog udgangs-punkt i temaet holdbarhed og fortalte de 40 deltagere om forskellige aspekter i sin forskning, som kan have betydning for dyrenes holdbarhed. Hendes forskning viser blandt andet, at der kan være for-dele at hente, hvis man kender dyrenes adfærd. Blandt andet har hun påvist, at

der er forskel på, om nyfødte kalve går alene eller sammen med artsfælder, når de er helt små. Kontakt og omgang med andre kalve kan give bedre indlæring hos dyrene, fordi det kan motivere dyrene til at lære og efterligne hinanden. Det lærer dem for eksempel at blive bedre til at op-tage føde, fortalte Marina von Keyserlingk på symposiet.

Top karakterer for foredragHendes forskning er finansieret af kvæg-bruget i Canada og er derfor målrettet

landmænd og deres ønsker. Derfor fortalte hun om emner, tilhørerne kunne bruge direkte.

»Marina von Keyserlingk gav blandt andet dyrlægerne nogle gode argumen-ter og henvisninger til forskning, som de kan bruge, hvis de er uenige med en landmand om, hvad der er fornuftigst i en given situation,« fortæller Troels Løwig Larsen. Han tilføjer i øvrigt, at Marina Keyserlingk gav et tre timer langt oplæg, og at kursisterne bagefter gav oplægget et 10-tal ud af ti mulige.

Den canadiske professor, Marina von Keyserlingk, gav et spændende oplæg om holdbarhed på Boehringer Ingelheim Jubilæumssymposium i august.

»Det kræver naturligvis god manage-ment kun at have køer, der er avlet i en lukket besætning. Det kræver også, at man har en lav udskiftning så man ikke har brug for så mange ungdyr,« fortæller

Jac Broeders, der har et mål om kun at have 25 procents udskiftning.

Og den lukkede besætning fungerer, fortæller han. Hans køer har en højere holdbarhed og antallet af dødfødte kalve er lavt. Jac Broeders kone, står for kalve-afsnittet, og en stor overvågenhed her, er også med til at sikre den gode statistik.

Sand i sengene og pioner inden for sundhedsaftale Jac Broeders mener, at en af grundene til, at hans køer har høj holdbarhed, er, at han bruger sand i sengene.

»Sandet hæmmer bakterievækst, og det er godt for klovene og for yveret,« fortæller han. Alle køer får klovbad med rent vand hver dag, og ifølge Jac Broeders giver dagligt sand og vand sunde klove uden digital dermatitis.

Desuden var familien Broeders fore-gangsmænd hvad angår en sundhedsaf-tale med en dyrlæge. Allerede omkring år 2000 indgik parret en sundhedsaftale med en fast dyrlæge, der skulle overvåge køernes helbred og forebygge sygdomme.

»Hele ideen med sundhedsrådgivningen

er, at den skal være forebyggende. Og når dyrlægen ofte kommer forbi, opdages mange problemer på et tidligt stadie, så følgesygdomme undgås,« fortæller Jac Broeders.

Hans aftale indebærer, at dyrlægen kommer hver anden mandag og tilser køer og kalve. I denne sundhedsrådgiv-ning er nogle punkter fastlagt. Blandt andet skal alle køer tjekkes inden for 14 dage efter kælvning. Køerne tjekkes for børbetændelse og ketose, og der laves en huldvurdering ved goldning, kælvning og to måneder efter kælvning for at tjekke energibalancen i koen. En negativ ener-gibalance kan give dårlig frugtbarhed, og køerne bliver mere modtagelige for sygdomme. Derudover tjekkes pH i uri- nen for at sikre, at køerne ikke har sur vom.

Sundhedsaftalen, som Broeders altså har haft i årevis, er siden da som bekendt blevet lovpligtig. Broeders har i dag 825 køer, der producerer 7.500.000 kg mælk og 420 hektarer.

Tyrholm har nu været en lukket besæt-ning i næsten 30 år.

Kvæglandmand Jac Broeders fortalte kur-susdeltagerne om driften af en lukket be-sætning.


Af lOtte OverbJerg

Veterinærstuderende Lene Jensen deltog på Boehringer Ingelheims (BI) juniorkur-sus for første gang i år, og hun havde tasken fuld af positive erfaringer, da hun rejste hjem fra Skærbæk for at gennemgå det sidste semester på dyrlægestudiet.

»Det var en rigtig god oplevelse at være sammen med både nyuddannede og er-farne dyrlæger, og efter kurset ser jeg virkelig frem til at blive færdig og komme ud i branchen,« fortæller Lene Jensen, der bliver færdig til januar og håber at finde et job som kvægdyrlæge.

»De faglige oplæg var interessante, og personligt fik jeg meget ud af at være ude i en besætning sammen med en erfaren besætningsdyrlæge,« siger hun.

Lene Jensen har tidligere deltaget på et kursus på Summer Dairy Institute på Cornell i USA, men hun er glad for, at hun også tog BI’s kvægkursus for at få

bedre indblik i dansk lovgivning og kvæg-praksis.

Vigtigt også at kende landmandenAnalyse-dagen af kurset er ofte populær, fordi kursisterne arbejder med håndgribe-lige problemstillinger i en rigtig besæt-ning. Deltagerne deles op i grupper – og i hver gruppe er der en erfaren besætnings-dyrlæge, som vejleder undervejs. Kursi-sterne får udleveret en række nøgletal fra en besætning, som skal analyseres, inden de drager afsted til besætningen, hvor de skal forsøge at komme med forbedrings-forslag til landmanden og dyrlægen.

»Vi brugte en del tid på at tale med landmanden og høre hans syn på sin egen besætning og sit arbejde, inden vi gik i gang. For en ting er, hvad vi måtte komme op med af forslag. Noget andet er, om vi kan overtale landmanden til at samarbejde. Hvis han af den ene eller anden grund ikke vil være med til

de forbedringer, vi foreslår, kommer vi jo ikke videre. Derfor mente vi, det var vigtigt at tale med landmanden og høre hans synspunkter. På den måde for man et indblik, i hvilken type landmand han er, og hvilken kommunikationsstrategi, dyrlægen kan anvende, når forslagene skal fremlægges,« fortæller Lene Jensen om det gårdbesøg, hun deltog i.

Køer med for lidt energiEt af de punkter, Lene Jensen og hendes gruppe hæftede sig ved på deres gård-besøg, var, at der var lavt energiniveau i køernes foder.

»Vi havde nogle proteinkurver, som kom meget langt ned, og vi havde nogle goldkøer, der var lidt fede. Så vi kunne ikke rigtig se, om de tabte sig, når de kom i gang med laktationen. Det ville vi gerne have målt lidt på,« fortæller Lene Jensen og fortsætter:

»Der var også mange ketose-tilfælde,

Juniorkurset giver erfaringer til studerendeIfølge juniorkursets arrangør bliver de 20 danske pladser på kurset altid hurtigt besat, og det er der en god grund til, fortæller veterinærstuderende og kursusdeltager Lene Jensen. Juniorkurset har nemlig givet hende både praktisk erfaring og netværk

En del af Boehringer Ingelheims juniorkursus består af besætningsbesøg, hvor kursisterne sammen med en erfaren dyrlæge skal analysere en besætning og komme med optimeringsforslag.


altså hvor køerne har udskilt ketonstoffer som følge af energiunderskud. Derudover bemærkede vi, at energiudnyttelsen af foderet ikke var i top,« fortæller Lene Jensen.

I det hele taget kunne gruppens obser-vationer tyde på, at energioptaget ikke var optimalt i besætningen.

»Vi så, at drægtighedsprocenten var

lidt lav ved anden-kalvs-køerne ved første inseminering. At de ikke bliver drægtige hurtigt nok, kunne også tyde på, at de ikke får nok energi. Så energiniveauet hos køerne var et oplagt punkt at tage op med landmanden som et af vores for-bedringsforslag,« fortæller Lene Jensen, der var glad for at bliver sat på en reel virkelighedsnær opgave.

God øvelseDen rutinerede dyrlæge, der var med grup-pen på besætningsbesøg, var enig i deres observationer både ud fra de udleverede nøgletal og ud fra besøget, hvilket var en cadeau til Lene Jensen og de andre studerende og nyuddannede dyrlæger i gruppen.

»Da vi så havde formuleret vores for-slag til landmanden, var det igen vigtigt at tænke over, hvordan vi kommunike-rede det ud til ham, så han kunne se de økonomiske fordele i vores forslag. Vo-res mentordyrlæge var enig i, at ved lige netop denne landmand var det vigtigt, at vi viste ham de økonomiske fordele, han kunne få med vores forslag,« fortæller Lene Jensen, som vurderer, at forløbet ligner den type opgaver, hun selv kan komme på, når hun forhåbentlig får job

som kvægdyrlæge efter sin eksamen til januar.

Klar til job i branchenLene Jensen vurderer også, at den kvæg-dyrlæge, der er tilknyttet besætningen, vil få noget ud af kursisternes analyse-arbejde.

»Nu har der jo været andre øjne end hans egne på sagen, og mon ikke en landmand vil sige god for nogle oplys-ninger, når så mange uddannede dyrlæger og studerende med frisk teori fra skolen kommer med enslydende forslag? For så må der jo være noget om sagen,« mener Lene Jensen.

De andre forslag, gruppen af kursister kom op med, var at sænke celletallet og at indføre bedre goldko-management.

Lene Jensen er glad for at have deltaget i juniorkurset. Ikke kun på grund af de gode og lærerige oplevelser, hun fik un-der de fire dage i Skærbæk, men også på grund af det, der kan komme i fremtiden.

»Jeg glæder mig til at skulle ud og søge job, og her på kurset har jeg hilst på en masse dyrlæger, der måske via netværk kan hjælpe mig på vej mod et job. Så jeg er rigtig glad for, at jeg deltog,« siger Lene Jensen.

Veterinærstuderende Lene Jensen var glad for juniorkursets analysedag, hvor særligt samarbejdet med en erfaren kvægdyrlæge gav godt indblik i branchen.

I hjælper dyrene - vi hjælper ejernevi kan hurtigt blive enige om, at kæledyr giver danskerne et bedre liv med mere sundhed og større tryghed. hos Topdanmark vil vi rigtig gerne høre fra jer, hvordan vi yderligere kan understøtte jeres gode arbejde for danske dyrefamilier. Sammen kan vi give kæledyr og deres familier optimale betingelser.

Kom og mød os på vores stand ved SvhKS Årsmøde i Århus d. 7.-8. november 2014. Vi glæder os til at se jer.

Invitation til dialog


Få styr på ændringerne i virksomhedsordningenHvis du driver din dyrlægeklinik som en-keltmandsvirksomhed, I/S eller P/S, bør du sætte dig ind i de netop vedtagne regler, der gælder for alle, som anvender virksomhedsordningen. Du kan nemlig ende med en ubehagelig efterskat, hvis du ikke får tilpasset din struktur efter de nye regler, og måske bør du benytte en overgangsregel til at ændre din selvan-givelse for 2013, så du ikke bliver ramt af de nye stramninger.

Kort om virksomhedsordningenVirksomhedsordningen kan anvendes af personer, der driver virksomhed som en-keltmandsvirksomhed, I/S eller P/S. Med anvendelse af virksomhedsordningen kan du nøjes med at blive personligt beskat-tet af de penge, som du tager ud af din virksomhedsordning. Den del af dit over-skud, som du ikke hæver, betaler du en acontoskat af på 24,5%. Med virksom-hedsordningen får du desuden mulighed for at få fradrag for dine renteudgifter direkte i virksomhedens resultat, så du får fuld valuta for dit rentefradrag med en fradragsværdi på op til 56%.

De nye stramningerMulighederne for optimering af skatte-betalingen ved optimal anvendelse af virksomhedsordningen har været mange. Blandt andet har det længe været muligt at overføre sine private lån (for eksempel kreditforeningslån, boliglån og billån) til virksomhedsordningen. På den måde kan der opnås fuld fradragsværdi på topskat-teniveau for ”private” renteudgifter, og samtidig kan overskuddet fra virksomhe-den bruges til at afdrage på lånene di-rekte med ”bruttomidler”.

Mange revisorer har introduceret deres kunder for en anden model, hvor man kun hæver lige præcis så meget i sin virksom-hed, så man rammer grænsen for betaling af topskat. Derefter optager man lån i privat regi (med sikkerhed i indeståendet i virksomheden) i stedet for at hæve flere penge i virksomheden.

Regeringen har netop vedtaget et lov-forslag, som skal hindre den slags op-timeringsmuligheder. De nye regler har for mange virkning med tilbagevirkende kraft til 10. juni 2014, hvor lovforslaget blev fremsat.

Lovforslaget rammer virksomhedsejere, der i virksomhedsordningen har fået op-gjort en negativ indskudskonto. Men også de virksomhedsejere, som har stillet sik-kerhed for et lån eller en kredit i privat regi med sikkerhed i aktiver eller midler, indgår i virksomhedsordningen. Konse-kvensen vil typisk være, at man bliver

fuldt beskattet af sit overskud i virksom-heden – også selvom man ikke har hævet overskuddet endnu.

Mulighed for at ændre selvangivelsenHvis du ved opgørelse af din skat for 2013 har angivet en negativ indskudskonto på mere end 500.000 kroner, vil de nye reg-ler medføre, at du ikke kan opspare din virksomhedsindkomst fra 10. juni 2014 og frem.

Da du formentligt ikke var bekendt med de nye stramninger, da du indsendte din selvangivelse for 2013, har du ikke haft mulighed for at indrette dine dispositioner herefter. Derfor har SKAT givet tilladelse til, at du ekstraordinært kan rette dine dispositioner på selvangivelsen for 2013, hvis du eksempelvis har opgjort en nega-tiv indskudskonto. Denne mulighed gælder kun frem til 15. marts 2015. For de fleste vil det derfor ikke være muligt at rette op på eventuelle uhensigtsmæssige disposi-tioner i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen for 2014. Fristen for rettelse af 2013 er på det tidspunkt overskredet.

I Baker Tilly servicerer vi mere end 1.000 selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Heraf bliver omkring halvdelen i større eller mindre grad påvirket af de nye regler. Det er baggrunden for, at vi har igangsat en drøftelse med de relevante kunder om, hvordan vi skal håndtere de nye regler. Nogle bør flytte virksomhedsaktiviteten til en anden selskabsform. Nogle skal have taget gæld ud af virksomhedsordningen. Andre skal en tur i banken og have en drøftelse om, hvorvidt nogle af de etable-rede sikkerhedsstillelser kan ophæves. Det er imidlertid næppe alle revisionsfirmaer, der agerer tilsvarende proaktivt i forhold til optimering af skattebetalingen. Derfor er det oplagt selv at tage initiativ til en snak med din revisor om, hvorvidt du bliver påvirket af de nye regler. Det skal her også nævnes, at det nye lovforslag på ingen måde ulovliggør overførsel af private lån til virksomhedsordningen, og at det for mange fortsat vil være relevant at se på netop det potentiale.

Johnny Normind, SkattepartnerBaker Tilly

Tlf. 3345 [email protected]

Ø KO N O M I

TrygFonden Besøgshunde gør en forskel for ældre og demente på plejecentre over hele landet og skaber glæde og nærvær. Ordningen er baseret på banebrydende forskning i samarbejde med Aarhus Universitet og Universitetshospital. Resultaterne viser, at besøgshunde på plejecentre baner en ny vej inden for ældreomsorg. Det er gratis for plejecentre at deltage. Læs mere på besøgshunde.dk

Flere varme poter i ældreomsorgen

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikrings selskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.


Den nye MedicinTilDyr app, der blev lanceret i september, er udviklet specifikt til iPhone- og Androidbaserede smartphones. App’en kan gratis hentes i Google Play og App Stor, hvor man skal søge på medicintildyr.

App’en har følgende funktioner:• Løbende opdateret produktinformation om veterinære

lægemidler, der er markedsført på det danske marked.• Søgemuligheder på blandt andet produktnavn, dyrearter,

indikationer, aktivt stof og administrationsveje• Stregkodescanner• Adresser på apoteker og virksomheder• Favoritlister til produkter, adresser og dyrearter• Notefunktion• Mulighed for at sende noter og produktinformation på

sms eller mail• Afsnit om desinfektionsmidler og forgiftninger• Aktiv omregner til vægt, temperatur med mere.

VIF håber, at alle vil tage godt imod både hjemmeside og app. Skulle du have kommentarer, ris eller ros, er du velkommen til at sende den via kontaktformularen.

Hjemmesiden MedicinTilDyr.dkI foråret 2013 lancerede VIF hjemmesiden MedicinTilDyr.dk Ligesom app’en indeholder hjemmesiden opdateret produktin-formation, men derudover også al den information der findes i Prisbogen (priser opdateres hver 14. dag) og i produktkataloget

i øvrigt. Også her er der avancerede søgemuligheder, ligesom man kan abonnere på nyheder om nye og udgåede produkter.

Både hjemmeside og app er udviklet til dyrlæger og andre fagfolk i et samarbejde mellem VIF og dyrlæger fra henholdsvis kvæg-, svin- og smådyrssektorerne.

MedicinTildyr.dk – nu som appVeterinærmedicinsk Industriforening (VIF) har netop lanceret MedicinTilDyr.dk som app til Android-telefoner og iPhone. App’en er gratis og kan hentes i Google Play og App Store

FAKTA OM VIF

• Veterinærmedicinsk Industriforening (VIF) er brancheforening for virksomheder, der udvikler og markedsfører lægemidler til dyr.

• VIF har 11 medlemsvirksomheder: Bayer, Boehringer Ingelheim, Ceva, Dechra, Elanco, Merial, MSD, Nordvacc, Novartis, Orion og Virbac, som er bag VIF’s informationsprodukter og samlet står for 90% af salget af veterinære lægemidler på det danske marked.

Rådgivning • Skat • Revision

www.bakertilly.dk

Når du har brug for en rådgiver, kan du lige så godt vælge den bedste...

Rådgivning • Skat • Revision


Ved årets start satte den dengang helt nye fødevareminister, Dan Jørgensen, en række initiativer i værk for at forbedre velfærden for de danske svin. Disse kulminerede med det såkaldte svinetopmøde, som blev af-holdt den 13. marts i år. Her samlede Dan Jørgensen højtstående repræsentanter for landbruget, dyrebeskyttelsen, detailhande-len, dyrlægerne og andre interessenter og fik dem til at enes om en erklæring med syv konkrete målsætninger.

Målsætningerne drejede sig blandt andet om at stoppe kastration af smågrise uden bedøvelse, at mindske brugen af haleku-pering og at sikre, at færre søer i perioder er låst fast i bøjler eller båse. Erklæringen tjener til at få de forskellige interessenter til at bakke op om initiativet og er dermed i sig selv en politisk bedrift. Rigtig meget af diskussionen vedrørende dyrevelfærd for svin herhjemme har nemlig i de senere år været stærkt polariseret.

Det, der skal flytte noget ude i staldene, er den efterfølgende handlingsplan, som ministeren fremlagde i slutningen af juni måned. I modsætning til topmødet fik handlingsplanen næsten ingen opmærk-somhed fra mediernes side. Det vil jeg hermed forsøge at råde lidt bod på.

Dan Jørgensen er ikke den første social-demokratiske toppolitiker, som har forsøgt at sætte sig i spidsen for et initiativ til at fremme velfærden for svinene i de dan-ske stalde. Det samme gjorde Poul Nyrup Rasmussen i slutningen af 90erne. Efter at Nyrup med held havde bragt svinevel-færden ind i den landspolitiske debat, fik hans regering vedtaget tre såkaldte svi-nelove, der indeholdt en række markante stramninger af dyreværnslovgivningen i forhold til svin.

Det er dog nogle helt andre og mere bløde redskaber, som Dan Jørgensen i sin handlingsplan forsøger at betjene sig af. Planen indeholder faktisk ikke et eneste forslag til ændring af den eksisterende dy-reværnslovgivning.

Hvorfor skærer Dan Jørgensen ikke bare

igennem og forsøger at få vedtaget love, der eksempelvis klart forbyder halekupe-ring, forlanger at grisene får noget halm at rode i – og stiller krav om, at søerne skal være løse hele tiden, sådan som man har gjort det i Sverige? Det gør han ikke, fordi han tydeligvis er bekymret for den danske svineproduktions konkurrenceevne.

Der skal ifølge Dan Jørgensen ikke alene skabes mere dyrevelfærd, men også mere vækst i dansk svineproduktion. Her ser mi-nisteren et behov for at opretholde, hvad han i et interview med Politiken fra 13/3 i år kaldte ’Ukraine-balancen’: “Hvis vi hæ-ver kravene utopisk højt, så flytter produk-tionen bare til Ukraine. Og det hæver jo ikke dyrevelfærden samlet set”, sagde Dan Jørgensen dengang med skjult reference til situationen i Sverige, hvor svineproduk-tionen er faldet 40 provent, siden Sverige meldte sig ind i EU’s åbne marked.

Ser man på listen over virkemidler i handlingsplanen, er der tale om en skøn-som blanding af offentligt finansieret forsk-ning og teknologiudvikling, målrettet råd-givning, frivillige initiativer fra erhvervets side, offentlig støtte til ændring af produk-tionssystemer og initiativer, der skal sikre øget udbud af svinekød, som er produceret med særligt hensyn til dyrevelfærd.

For at øvelsen kan blive en succes, for-udsætter det dog i sidste ende, at et stort antal private landmænd retter ind og fri-villigt slipper søerne løs, ophører med at klippe halerne af deres grise og samtidig giver dem noget halm til at rode i. Hvad skal motivere dem til at gøre det?

Forskning og rådgivning vil selvfølgelig kunne bidrage til at få tingene til at virke uden for mange problemer. Desuden har Dan Jørgensen fået Folketinget til at be-vilge 75 millioner skattekroner i støtte til landmænd, der bygger deres stalde om, så søerne i de indendørs systemer kan gå løse i hele produktionscyklussen.

Hvad der ellers skal ske, som medfører ekstra omkostninger for landmanden, må tilsyneladende ske via markedet. Her har

Ukraine-balancen: Dan Jørgensens handlingsplan til fremme af svinevelfærd

Peter Sandøe, professor Københavns Universitet

Dette er den 25. i en serie af klum-mer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

DY R E E T I S K K L U M M E


ministeren sat sig bag ideen om et nyt dyrevelfærdsmærke, der skal ligge et sted mellem den almindelige svineproduktion og den økologiske frilandsproduktion. Mærket skal sidde på specialproduktioner af svinekød, der, selv om de kommer fra en intensiv indendørs produktion, lever op til målsætningerne fra svinetopmø-det. En del af den ekstra pris, som butik-kerne kan tage for dette kød, skal gå til at dække landmandens ekstra omkostninger til at sikre øget dyrevelfærd.

I dag findes der allerede en række spe-cialprodukter som Antonius, Den Go’e Gris og Bornholmergrisen – baseret på intensiv produktion, der signalerer ekstra dyrevelfærd, men som reelt er langt fra at leve op de anførte målsætninger. Hvis slagterierne og detailhandelen kan sam-arbejde om at give disse produkter, der i dag har en andel af det danske marked

for fersk svinekød på godt ti procent, et velfærdsmæssigt løft, kunne det måske være et vigtigt skridt i retning af at op-fylde ministerens plan.

I første omgang vil det kun være en relativt lille del af svinene, som får for-bedret deres velfærd. For eksempel ope-rerer planen med et mål om, at det er ti procent af søerne, som i 2020 skal gå i fuld løsdrift. Hvad med resten? Ideen må vel være, at landmændene over tid bli-ver bedre til det med dyrevelfærd, og at forbrugerne gradvist forventer sig mere – så det, der starter som en specialpro-duktion, ender med at være standard-produktionen.

En sådan strategi, hvor fokus er rettet mod gradvist at forbedre forholdene for de mange dyr, har jeg stor sympati for. Det afgørende er ikke, om dyrevelfær-den her og nu er i top, men om at den

gradvist bliver bedre, og om den hele tiden er bedre, end den ville være, hvis vi lod produktionen flytte ud af landet. Der er dog uden tvivl en del, som ikke køber ideen om Ukraine-balancen, men som i stedet ønsker, at vi i Danmark kun accepterer det bedste, når det gælder dyrevelfærd.

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, som er en af medunderskriverne på topmødeer-klæringen, skrev i en kommentar til hand-lingsplanen: ”Omlægning til frilands- og økologisk produktion vil medføre langt bedre dyrevelfærd og naturlighed for dy-rene” (underforstået: der vil være tale om stærkt formindsket produktion, og resten af den nuværende danske produktion må flytte andre steder hen).

Dan Jørgensen får god brug for sin po-litiske tæft, hvis han skal holde Ukraine-balancen.

Fødevareminister Dan Jørgensen og repræsentanter for landbruget, dyrebeskyttelsen, detailhandelen, forbrugerne og dyrlægerne stiller op til fotografering 13. marts i år efter at have underskrevet den fælles erklæring fra det såkaldte svinetopmøde.

Vi er en global, innovationsdrevet virksomhed, der udvikler og markedsfører produkter til at forbedre dyresundhed og animalsk fødevareproduktion i mere end 75 lande.

Elanco har mere end 3.000 medarbejdere på verdensplan med kontorer i mere end 40 lande. Elanco er en division af Eli Lilly and Company, en førende global medicinalvirksomhed.

Vi gør det muligt for jer at hjælpe kæledyr med at få et længere og sundere liv via innovative, pålidelige og effektive produkter samt teknisk support.

Vi ønsker at bidrage til en større økonomisk værdi for din klinik, ved at dele vores viden og erfaring. Vi ønsker også at styrke den vigtige relation mellem mennesker, kæledyr og deres dyrlæger.

Kom derfor gerne og besøg os på stand 44/46 på SvHKs den 7.-8. november 2014 i Aarhus

Kære dyrlæger – Genkender I os?

Vi lancerer netop nu produkter

til smådyr

KerstinBjarke

Annette Ebbe

Kurt

Pernille

NO

FCA

MIS

0000

6 /1

014

Telefon:+45 45 26 60 60

Elanco Animal Health A/S Lyskær 3E, 2. tv., 2730 Herlev

e E-mail: [email protected]: www.elanco.dk

Denne plads er reserveret:www.elanco.dk


Gitte Larsen sender efter obduktionen prøver til videre undersøgelse for harepest og brucellose. Prøver viser sig at være negative, dyrlægens antagelse om road kill holder stik.


Af mette KrOgsgAArd – fOtO lArs møller

De har taget lidt godt op af fryseren. En spurvehøg, en ræveunge, en hare og en mårhund. Og så har Post Danmark været forbi med fem minkhvalpe, der har be-kymrende store poter. Minkhvalpene er indsendt af to dyrlæger, fordi de hævede poter kan være et tegn på den smitsomme hvalpesyge.

Gitte Larsen og Elisabeth Holm er trukket i kitlerne og har taget grønne handsker på. De er begge dyrlæger. Men på sektionsstuen på DTU Veterinærinsti-tuttet på Frederiksberg er det primært de døde dyr, de to dyrlæger får mellem hænderne. Her undersøges dagligt dyr, som privatpersoner, vildtkonsulenter, myndighederne eller praktiserende dyr-læger har indsendt for at få fastslået en dødsårsag. Fokus ligger på sygdomme, der kan smitte mennesker.

To syv uger gamle minkhvalpe ligger på stålbakken foran Gitte Larsen. Deres poter er store og hævede, og det kræver en nærmere undersøgelse. Måske er det pododermatitis, måske er det hvalpesyge. Hvis det er hvalpesyge skal det gå stærkt.

»Vi begynder med de to mink, for hvis de har hvalpesyge skal besætningen vac-cineres med det samme,« siger Gitte Lar-sen, som blev ringet op af dyrlægen fra minkfarmen fredag. Allerede dagen efter kom de to minkhvalpe til Frederiksberg, og i dag mandag klokken 9.30 sætter Gitte Larsen rutineret sin skalpel i brystet på dem. Pelsen er hurtigt foldet til side og med en orange køkkenkending klipper hun brystbenene op.

»Der er ikke noget som en god Fiskars saks,« siger hun og fjerner lungesættet.

Lungerne er det springende punktHvis hvalpesygen for alvor har fået fat, kan det være så akut, at dyrene hoster blod op som det eneste synlige symp-tom. Derfor er det lungerne, der er det springende punkt i den dødelige sygdom. Men skorpedannelse på poterne, omkring snuden og øjnene er også et typisk tegn på lidelsen.

»Der er ikke umiddelbart nogle læsioner på lungerne. Men nu sender jeg dem op til histopatologi, og så har dyrlægen svaret i eftermiddag,« siger Gitte Larsen.

Dyrlægen, der har indsendt minkhval-pene, har fulgt reglerne og reageret på en mistanke om hvalpesyge, da han var på kontrolbesøg og så dyrene med de store poter. Gitte Larsen har aftalt med ham, at der også laves en bakteriologisk undersø-

gelse af dyrene. På den måde er der en god chance for at fastslå, hvad der er galt, hvis det ikke er hvalpesyge. Poterne skæres op, og med en vatpind tager laboranten en prøve. Når der i eftermiddag er svar på hvalpesygemistanken, kan Gitte Larsen drøfte det videre forløb med dyrlægen. Nu har hun sikret sig det materiale, hun skal bruge til yderligere undersøgelser, hvis hvalpesygetesten er negativ.

Minkhvalpene undersøges også for plas-macytose. Gitte Larsen stikker et kapil-lærrør ind i hjertet, som hun har klippet ud. Trykker lidt, forsegler røret og lægger blodprøven i et hylster, der skal videre til analyse på Kopenhagen Fur.

»Hvis blodprøven for plasmacytose vi-ser sig at være positiv, så har vi mulighed for at lave en anden test. For vi skal sikre os, at den ikke er falsk positiv,« siger Gitte Larsen og tager milten ud.

Den skal hun køre PCR på, hvis prøven

Under kniven på VeterinærinstituttetTre sektionsborde, et utal af petriskåle og skalpeller. To dyrlæger med hver sin Fiskars saks og fire dyr, der netop er tøet op. DYRLÆGEN var med til obduktion på DTU Veterinærinstituttet.

Gitte Larsen undersøger en indsendt hare. Kun i ferierne kan sektionsstuens dyrlæger lægge vejen forbi dyrene i zoo. Dyrlægerne

har karantæne fra besøg på gårde med produktionsdyr og zoologiske haver,

fordi de kan sprede smitte fra de døde dyr.


er antistofpositiv. Sådan er det med alle plasmacytose-prøver, hvor der bliver fun-det antistoffer.

»Vi overvåger også plasmacytosen i den vilde fauna, for det kunne jo væ- re vilde dyr, der slæbte sygdommen rundt til farme,« siger Gitte Larsen om den smitsomme sygdom, der findes hos mink.

»Elsebeth, jeg tager også nyrer og milt ud til histologi,« siger hun til laborant Elsebeth Boulund Sørensen, der holder styr på de utallige petriskåle, organprøver og de små klistermærker, der med streg-

kode og nummer sikrer, at prøverne fra de forskellige dyr holdes adskilt.

Elsebeth Boulund Sørensen har gjort prøverne på hvalpesyge klar og ringer efter en laborant fra histopatologisk afdeling. Hun skal analysere sig frem til et svar på dyrlægens og minkavlerens bange anelser ved at skære organerne op i tre my tynde skiver, så histopatologerne helt ned på celleniveau kan se forandringer i vævet.

En hare kræver mundbindAlt prøvematerialet er nu sikret, så dy-

rene ryger i de specielle affaldsbeholdere, inden Gitte Larsen skriver den sidste del af journalen. Derefter smider hun en hare på den store vægt, der er nedsænket i gulvet. Haren vejer 3, 8 kilo.

Gitte Larsen har taget mundbind på, for haren skal pakkes ud. Både tegn på harepest og brucellose resulterer i strenge sikkerhedsprocedurer, da smittefaren er udtalt. Brucellosen kendetegnes ved hæ-vede kønsorganer, så der begynder hun sin undersøgelse.

»Nu åbner jeg haren, og hvis den har

For to år siden brød hvalpesygen igennem hos danske mink. Dengang fik dyrlægerne på sektionsstuen tilsendt op til 60 dyr om dagen fra urolige minkavlere.


All

®/T

M m

arks

are

ow

ned

by ID

EXX

Lab

orat

orie

s, In

c. o

r its

affi

liate

s in

the

Uni

ted

Sta

tes

and/

or o

ther

cou

ntrie

s.

© 2

014

IDE

XX L

abor

ator

ies.

Inc.

All

right

s re

serv

ed ·

1408

001-

081

4-D

K

Mød vores specialist:

8/11 SvHKS i Århus kl 14, lok. 11+12

Jennifer Kinns, BSc, VetMB, DECVDI, DACVR.

”Billeddiagnostik og onkologi – hvordan får du mest ud

af dine røntgenbilleder?”

Kontakt os for at oprette en gratis telemedicin konto. Telefon: 8025 2697 eller e-mail: [email protected]

1408001-0814-(2) DK Telemedicine 1/3 AD.indd 1 9/23/14 9:49 AM

harepest, er milten noget af det første, vi ser. Så skal jeg have sikkerhedsudstyr på, og haren skal undersøges færdig i sik-kerhedsrummet,« siger Gitte Larsen, efter at hun har afsikret harens kønsorganer.

Mange lidelser ligner harepest uden at være det, og derfor behandles døde harer med særlig forsigtighed.

Gitte Larsen skærer gennem pelsen og ind til leddene ved forben og bagben, så de kan foldes ud til siden og haren ligger stabilt under arbejdet. Først fjerner hun organerne, som skal fryses ned, ind til det er afklaret, om haren har harepest.

»Vi laver testen for harepest først, og senere tager vi så organerne op af fry-seren og dyrker for eksempel for andre bakterier. Vi skal jo ikke risikere, at vi har sendt organer videre til laboratorierne og udsat folk for smitte,« siger hun.

Mærkning af dyr er kardinalpunkt Det kræver en ekstrem god logistik for laboranterne at holde styr på, hvor dy-rene er kommet fra, hvem der har sendt dem ind, og hvornår de er fundet. Denne her indsender har lagt en seddel i posen med sit stempel. Gitte Larsen husker, hvor vigtige den slags informationer var, da de i 2012 konstaterede harepest hos et indsendt dyr. Af mærkningen fremgik det både præcist, hvor haren var fundet og hvornår. Oplysninger, som Fødevarestyrel-sen er svært interesserede i, for det skyl-des bakterien Fransicella tularensis, som kan smitte til mennesker med voldsomme influenzasymptomer til følge. Haren var fundet tæt på Kalundborg, så når en hare

fra de kanter havner i sektionsstuen, er dyrlægerne ekstra påpasselige.

Trods harepest er den typiske dødsårsag hos harer såkaldt road kill. Det ser også ud til at være en bil, der har taget livet af denne drægtige hare, som viser sig at rumme tre fostre, der endnu ikke har fået pels.

»Der er påfaldende meget blod i bugen og i brysthulen, og på siden har den li-

gesom noget afskrabet pels. Jeg vil tro, at den er blevet påkørt. Harepest er det i hvert fald ikke, milten er meget lille,« siger Gitte Larsen og klipper tarmen ud, så den kan blive undersøgt for parasitter.

120 kilo rådden gråsælSelvom der er flere dyr på bordet, her-under en ræveunge som er begyndt at rådne, er det ifølge de to dyrlæger ikke

Mårhunden undersøges blandt andet for hvalpesyge, som er en differentialdiagnose til ra-bies. Den kan ligesom rabies angribe centralnervesystemet og giver ændret, måske aggres-siv, adfærd alt efter, hvor fremskreden sygdommen er. Hvalpesyge er anmeldepligtig, derfor betaler Fødevarestyrelsen for undersøgelser og det øvrige beredskab.


slemt med lugten i dag. Det var det til gengæld, da dyrlæge Elisabeth Holm i for-året obducerede en 120 kilo tung gråsæl i foråret. Den havde ligget på stranden et godt stykke tid inden mødet med dyr-lægens kniv.

»Den lod vi ligge på gulvet, satte en kniv i, tog lidt lunge og de prøver ud, som vi ellers skulle bruge. Andet kunne vi ikke gøre, det ville ikke give mening,« siger hun for at understrege den temmelig frem-skredne forrådnelsesproces hos sælen.

Når lungerne alligevel var vigtige at tage prøver fra, skyldtes det igen hvalpe-sygen, som hos sæler kaldes for sælpest.

»Hvis vi ikke diagnosticerer sygdom-men i den vilde fauna, så opdager vi ikke, at der er behov for en regulering,« siger Gitte Larsen.

Friske fugle undersøges for fugleinfluenzaDe seneste år har en alternativ regule-ring af rovfugle taget fart. Det har de mærket på DTU Veterinærinstituttet, hvor flere forgiftede rovfugle er blevet obduceret. Både havørne og røde glenter har ladet livet, formentlig fordi opdræt-tere af mindre dyr har lagt det forbudte pesticid carbofuran ud i naturen. Men ikke kun rovfugle har spist af giften. Også en hund har stillet appetitten ved det giftige måltid, som omgående tager livet af dyret.

»Dyrene dør faktisk allerede, mens de spiser. Når vi klipper op i spiserøret, fin-der vi kødstykker med noget, der ligner sorte peberkorn, men som er carbofuran,« siger Elisabeth Holm.

Hun har dog ikke mistanke om, at spur-vehøgen på bordet er forgiftet.

»Den er en lille smule skarp,« siger hun og trykker på spurvehøgens bryst og dupper med lidt vand for at holde på fjerene, når skalpellen skal gøre sin del af arbejdet.

Når sektionsafdelingen modtager helt friske rovfugle, undersøges de altid for fugleinfluenza. En svaberprøve fra luft-røret sendes til PCR-undersøgelse som en del af overvågningen af de vilde fugle.

»Hvis der findes mange døde fugle i et område, og vi får dem ind her, så står vi i et sikkerhedslaboratorium med hele udstyret og luftforsynet åndedrætsværn på. Der er meget strenge sikkerhedskrav,« siger Elisabeth Holm og tilføjer, at alt, der lukkes ud fra sikkerhedslaboratoriet, transporteres væk i sikkerhedsspande for siden at blive bortskaffet på særlig vis.

Hun klipper fuglens mundhule op, for at se, om der er tale om en forgiftning. Det er der ikke. Men fuglens mave er næ-sten tom, og den er afmagret. Spiserøret viser heller ikke tegn på parasitsygdom-men trichomonas, som giver belægninger i spiserøret og derfor gør det svært for dyret at indtage føde.

»Sygdommen betyder, at kerner og fo-der ikke kan passere, og fuglen ender med at dø af sult,« siger Elisabeth Holm, der ofte må give en fugleelskende indsen-der besked på, at indstille fodringen i en periode.

»Det er den eneste mulighed, de har for at stoppe spredningen fra foderbrættet,« fastslår hun, mens hun tager et stykke tarm fra til parasitologisk undersøgelse.

Slangen døde af overvægtDet er ikke kun vildt og produktionsdyr, der havner på stålbordene på Bülowsvej. Da et ulvelignende dyr blev skudt i Dan-mark, var det her, obduktionen foregik under et stort presseopbud. Også zoo-dyr obduceres hos de specialiserede dyrlæ-ger på Frederiksberg. To tigerunger med traume kom ind med en uges mellemrum. Moren havde lagt sig på dem. Og så var der de to varaner, hvor den ene var død af en slem lungebetændelse.

Elisabeth Holm har også haft en kvæ-lerslange under kniven. Den var 251 cen-timeter lang, så obduktionsbordet slog ikke til, og slangen måtte deles i mindre bider. Efter undersøgelsen kunne dyrlæ-gen fortælle slangeejeren, at yndlingen sandsynligvis var død af overvægt.

»Den var meget velnæret,« siger hun med et skævt smil og kaster sig over den mårhund, der nu har sneget sig ind på hendes obduktionsbord.

Elisabeth Holm har klippet spurvehøgen op både ved næbet og omkring brystkassen. Når sjældne rovfugle lander i sektionsstuen, går dyr-lægerne mere skånsomt til værks, fordi rovfuglene efterfølgende sendes til Zoologisk Museum, hvor de bliver udstoppet.


www.vet-allergy.com · [email protected] · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Heska® Allercept® testPræcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE.

NB!! KUN 1 ML SERUM

Svar med tolkning af resultat og individuelvejledning vedrørende terapi under danske forhold.

Hund og Kat:• E-Screen2G

(indendørs, græs/ukrudt, træer)• Skandinavisk paneltest (24 allergener)• Indendørs paneltest (12 allergener)• Pollen panel (12 allergener)• Pollen-Indendørs panel

(24 allergener)• Malassezia specifik IgE test

Hest:• Screening panel (husstøvmider,

lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2)

• Hestepanel (24 allergener)• Helårspanel til hest (12 allergener)• Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener)• Insektpanel (6 allergener)

Prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat · Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz ·

Dermatologisk rådgivning for kollegaer

Vet-Allergy

Når din tid er for dyr!

Dyrlægernes IT-løsning

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. [email protected], www.novasoft.dk

Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen,

Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke

mindst fakturering.

Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration

af Vetvision

»Vi får mange mårhunde ind, og det er både trafikdræbte og dem, der bliver skudt. De skal undersøges for rævens dværgbændelorm,« siger Elisabeth Holm og påpeger, at mårhundene også kan bære hvalpesyge og rabies.

Mårhunden på stålbordet har haft det godt. Et tykt lag fedt afsløres, da pelsen skæres væk, men mavesækken er rela-tivt lille racen taget i betragtning. For nylig mødtes Elisabeth Holm af en hel koloni af frøer, da hun åbnede maven på en mårhund.

»Der var i hvert fald 50 frøer, og nogle var næsten hele. Det fortæller altså noget om, hvor meget skade mårhunden kan udrette i naturen. Den kan let tømme et helt vandhul for frøer, padder og tusser,« siger hun om den invasive fyr, der er en habil svømmer.

Mårhundene udgør et problem i den danske natur og et bekæmpelsesprogram er sat i søen med det mål, at landet er fri for ynglende dyr i 2015. Som led i bekæm-pelsen udstyres mårhunde med gps-sender, der gør opsporingsarbejdet lettere for jæ-gerne. Det altædende dyr kan udkonkurrere andre dyr i de områder i Jylland og på Fyn, hvor de holder til. Der er ganske vist ikke

mange mårhunde i Danmark, men de har det med at finde hinanden, og de får store kuld. Mårhunden på bordet har dog ikke sendt gps-rapporter.

Sidste dyr er nu obduceret for i dag, og vejen ud af sektionsstuen viser sig at være noget mere besværlig end turen

ind. Balancegang på stålriste er et krav, mens kittel og skoovertræk trækkes af og smides i skraldespanden.

Nu begynder 24 timers karantæne fra zoo- og produktionsdyr, så eventuel smitte forhindres.

VETERINÆRINSTITUTTET DTU

Instituttet beskæftiger cirka 220 medarbejdere og består ud over direktion, sekretariat og service af sektionerne for:

• Virologi• Epidemiologi• Bakteriologi, Patologi og Parasitologi• Immunologi og Vaccinologi • Diagnostik og Beredskab

Veterinærinstituttet DTU varetager den laboratoriemæssige del af det veterinære beredskab i Danmark. Arbejdet med nationale overvågningsprogrammer for husdyr-sygdomme og zoonoser understøtter beredskabet. Instituttet er nationalt reference-laboratorium for en lang række infektiøse husdyrsygdomme. På det internationale område er Veterinærinstituttet DTU EU’s og OIE’s referencelaboratorium for udvalgte fiskesygdomme.

http://www.vet.dtu.dk/Forskning/Virologi

http://www.vet.dtu.dk/Forskning/Epidemiologi

http://www.vet.dtu.dk/Forskning/Bakteriologi-Patologi-og-Parasitologi

http://www.vet.dtu.dk/Forskning/Immunologi-og-Vaccinologi

http://www.vet.dtu.dk/Myndighedsbetjening/Medarbejdere-i-Sektionen


Af mette KrOgsgAArd – fOtO lArs møller I stedet for at bruge op til en uge på at dyrke og identificere bakterierne fra de indsendte dyr, kan mikrobiolog Bet-tina Nonnemann på få minutter afgøre, hvilken bakterie der er tale om. På den

måde kan dyrlægerne hurtigt stille den præcise diagnose og anbefale en egnet behandling.

De prøver, som Bettina Nonnemann har fået op fra obduktionen af fire minkun-

Bakterier bestemmes på fem minutterMed en ny MALDI-TOF-metode kan laboranterne i det bakteriologiske laboratorium på DTU Veterinærinstituttet påvise størstedelen af alle bakterieprøver på under et kvarter.

Mikrobiolog Bettina Nonnemann tager diagnostisk prøve, som intencificeres til Bordetella avium.

Forb

ehold

for t

rykf

ejl. ©

Roy

al Ca

nin. S

epte

mber

2014

.

Frederiksberg Dyreklinik og Spa Nordre Fasanvej 742000 FrederiksbergTelefon 7025 9008

Dyreklinikken Amagerbrogade Amagerbrogade 174 2300 København S Telefon 3255 3847

Østerbro Dyreklinik Strandboulevarden 117 st. 2100 København ØTelefon 3221 0021

1.

3.

2.

Husum DyreklinikFrederikssundsvej 3262700 BrønshøjTelefon 3828 7712

Virum DyreklinikGrønnevej 133E2830 Virum Telefon 4585 3271

5.

6.

Frederikssund Dyreklinik Kirkegade 10 3600 Frederikssund Telefon 4731 3733

Slotsbyens DyreklinikJespervej 963400 HillerødTelefon 4822 1530

Store Havelse DyreklinikStore Havelsevej 1713310 ØlstedTelefon 4777 7761

7.

9.

8.

11.

Maribo Dyrehospital Rødbyvej 6 4930 MariboTelefon 5476 0076

18.

Fåborg DyrehospitalEnergivej 15600 FåborgTelefon 6261 8182

Vestfyns Dyrlæger Middelfart DyreklinikOdensevej 1395500 MiddelfartTelefon 6441 5041

20.

Svendborg DyrehospitalRyttervænget 65700 SvendborgTelefon 6221 6421

Kolding Dyrehospital Eliassensvej 5 6000 KoldingTelefon 7552 2333

21.

22.

23.

Sædding DyreklinikÅdalsparken 176710 Esbjerg VTelefon 7515 9060

24.

Helle DyrlægerneRibevej 376800 VardeTelefon 7529 8455

25.

Vindinggård Dyreklinik Vindinggård Center 13 A B 7100 VejleTelefon 7572 1866

Dyrlæge MikkelsenViborgvej 867400 HerningTelefon 5356 8058

Karup Dyreklinik Bredgade 4 C7470 KarupTelefon 7026 8611

26.

27.

28.

Odder Petshop Rådhusgade 96b8300 OdderTelefon 8654 4005

Odder DyreklinikBanegårdsgade 248300 OdderTelefon 8654 4004

29.

30.

Beder DyrlægehusKirkebakken 5 C8330 Beder Telefon 8693 0092

31.

Rødkærsbro Dyreklinik Håndværkervej 10 8840 RødkærsbroTelefon 8665 8611

33.Hornbæk Dyrehospital Nordmansvej 10 8920 Randers NV Telefon 8643 3933

32.

Familiedyrlægerne Aalborg Svenstrup Bane Allé 19230 Svenstrup JTelefon 9838 1056

Familiedyrlægerne Hobro Dyrehospital Smedevej 40 9500 HobroTelefon 9852 3322

35.

36.

FamiliedyrlægerneAars Dyrehospital Industrivej 49600 AarsTelefon 9862 3100

FamiliedyrlægerneAalestrup DyreklinikTestrupvej 149620 ÅlestrupTelefon 9864 1505

37.

38.

Slagelse Dyrehospital Rugvænget 12 4200 SlagelseTelefon 5850 5161

12. Ølby Dyrehospital 8Ølby Center 12, 4 4600 KøgeTelefon 7025 0202

Faxe Dyrehospital Industriparken 11 4640 FaxeTelefon 5671 5009

13.

Herfølge Dyreklinik Vordingborgvej 78 A 4681 HerfølgeTelefon 5628 3010

Vordingborg DyrehospitalKværnvej 84760 VordingborgTelefon 5534 4949

Guldborgsund Dyrehospital Havnepladsen 44800 Nykøbing FTelefon 5443 5443

14.

15.

16.

Nysted Dyreklinik Aarestrupvej 8 4880 Nysted Telefon 5487 1555

17.

Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11 2450 KøbenhavnTelefon 3617 5711

4.

Morud Dyreklinik Åbakkevej 5 A 5462 Morud Telefon 6596 4884

19.

RoyalSLANKEklinik

RoyalSLANKEklinik

Find de Royale Slankeklinikker her... (laveste postnr. først)

SPECIALISTER I ERNÆRING TIL OVERVÆGTIGE HUNDE & KATTE

38.36.

35.

32.

37.

20.

18.

15.

16.

21.

13.

9.

8.

14.

30.29.

27.

28.

31.

25.

24.

22.

23.

26.

6.

1.3.

5. 2.

33.

11.

12.

17.

4.

19.

7.

10. Frederiksberg Dyreklinik Frederiksbergvej 17 4180 SorøTelefon 5783 0252

Katdoktor Vejgård Møllevej 3 st. th 9000 Aalborg Telefon 7244 0266

10.

34.

34.

Forb

ehold

for t

rykf

ejl. ©

Roy

al Ca

nin. O

ktob

er 20

14.

Skal din klinik være med? Kontakt din Royal Canin konsulent for nærmere information eller VET telefonen 8915 3560


ger, kan hun med den nye MALDI-TOF hurtigt bestemme.

»Det skærer flere dage af vores arbejde med prø-verne. Ligeså snart jeg har bakterierne i renkultur på agarpladen, så kan jeg tage en koloni og lægge på maldi-pladen. Hvis det var med den gammeldags me-tode, skulle jeg måske lave nogle forgæringsrækker for at finde ud af, hvilken bakterie der er tale om. Og

det kan tage op til en uge,« siger hun og tilføjer, at flere af stedets dyrlæger er så specialiserede, at de kan bestemme nogle bakterier alene ved at snuse til agarpladen.

Udvider database med dyrepatogenerHvis prøven ikke kan placeres blandt databasens bak-terier, kommer Bettina Nonnemanns rolle for alvor til sin ret. Hun har nemlig den særlige opgave, at hun skal udvide databasen. Derfor navngives og identificeres bakterien, før den bliver indsat som referencespektrum i databasen.

Efter en ekstraktion af bakterieproteinerne laver Bettina Nonnemann otte spot på stålpladen, som der-efter beskydes med laser og efterfølgende behandles med softwareprogrammer. Dette ”fingeraftryk” vil ud-gøre et nyt referencespektrum i databasen, så hun næste gang, den type bakterie skal undersøges, kan identificere den.

»Nogle af dyrepatogenerne ligger lidt anderledes end humanpatogenerne, og derfor er det nødvendigt, at vi lægger vores egne spektre ind i databasen,« forklarer hun.

Bettina Nonnemann har lagt en Bordetella avium på maldi-pladen. Den skal sammenlignes med instru-mentets database på 5.627 spektre, som udgør den kommercielle database. Derudover bruger hun den projektdatabase, som er unik for DTU Veterinærinsti-tuttet. En projektdatabasen hun selv har ansvaret for at udvide. Foreløbigt er den på 90 spektre.

»Jeg vil gerne se, om jeg kan komme mere i dybden end eksempelvis Bordetella avium og fastslå, hvil-ken undertype det er. Så nogle af de spektre, jeg har oprettet, bruger jeg også til videre forskning,« siger mikrobiologen.

Vil målrette behandling af mastitisPå forskningsområdet vil Bettina Nonnemann også gerne fokusere på mastitis-bakterier hos køer. Som det er nu, får køerne antibiotika ved yverbetændelse. Men mikrobiologen og hendes kolleger så hellere, at der blev sendt prøver til DTU Veterinærinstituttet for en analyse af bakterierne på speciesniveau.

»Det kunne være et forskningsprojekt. Her ville vi så tage mælkeprøven ud og dagen efter vide, om der er en eller flere patogener, og hvad det er, dyrlægen præcis skal behandle for. Jeg gør altid det, at jeg trippel-bestemmer,« siger hun og viser, hvordan hun placerer bakterien hen over tre cirkler på den lille me-talplade, der måler omkring 10 gange 15 centimeter.

Flyvende proteiner giver fingeraftrykTrods sin størrelse har pladen plads til 384 prøver på en gang. Inden den ryger ind i massespektrometeret,

Den lille maldi-plade har plads til 384 prøver. Når Bettina Nonnemann identificerer bakterierne, bruger hun tre brønde, og når hun laver referencespektre, bruger hun otte felter som her på maldi-pladen.


Når renkulturen er fundet, kan Bettina Nonnemann sætte bakterien på maldi-pladen. 15 minutter efter har hun svaret på prøven.


I parasitologisk laboratorium ligger tarmene fra 13 grævlinge og mårhunde til optøning. Det er overlaborant Leif Boldt Eiersted, der har taget dem op. Tarmene skal vaskes, inden de undersøges for rævens dværgbændelorm, som kan smitte til mennesker med fatale konsekvenser til følge.

Parasitterne sidder i tyndtarmen, så den deler Leif Boldt Ejer-sted op i tre dele, så prøverne lettere kan aflæses i sidste ende.

Vaskeseancen er en besværlig proces. Hvert tarmsæt skal overhældes med saltvand, stå i 20 minutter, hvor det sedimen-terer. Så hældes vandet fra, hvorefter processen kan gentages yderligere syv gange.

»Så har jeg bundfald, som jeg tager op i små bægere med sprit i. De prøver kan vi mikroskopere her,« siger Leif Boldt Ejersted og slår hænderne ud mod laboratoriets udstyr.

»Hvis jeg kommer klokken 7.30 i morgen tidlig, så er jeg måske færdig ved frokosttid. Men det kræver et bad, inden jeg går i kantinen, for lugten hænger i hår, tøj, hud og skæg«, siger han.

DTU Veterinærinstituttet har de seneste år påvist rævens dværgbændelorm i Jylland. Det har ført til, at Fødevarestyrelsen anbefaler forebyggende behandling med ormemidler af hunde, der færdes frit i naturen.

13 tarmsæt skal vaskes Tarmene fra grævlinge og mårhunde skal vaskes og undersøges for rævens dværgbændelorm, efter at DTU Veterinærinstituttet de seneste år har fundet parasitten i flere ræve i Jylland.

lægger Bettina Nonnemann en tynd hinde af matrix henover de tre felter. Matrixen krystalliserer prøverne og beskytter dem, inden de ioniseres i instrumentet.

Inde i instrumentet beskydes pladen med laser, og det får proteinerne op at flyve i det lufttomme rør. Da de lette proteiner vil flyve hurtigst, efterlader det en type bakterie-fingeraftryk baseret på størrelsen af de ioniserede proteiner for lige netop den bakterie, der under-søges.

Softwaren sammenligner aftrykket med de ti nærmeste spektre i databasen, hvis de nærmeste spektre ligger langt fra prøven, får testen en lav score. På den måde ved Bettina Nonnemann om bakterien er genkendt på species-niveau, på genus-niveau, eller om de slet ikke kan genkendes.

FAKTA OM MALDI-TOF METODEN

• MALDI-TOF står for matrix-assisted laser desorption/ionization time of flight.

• MALDI er en metode til at gøre molekyler luftbårne i forbindelse med massespektrometri. Det stof eller den blanding af stoffer, man vil undersøge, blandes med en matrix og bombarderes med laserlys, der skyder stykker af matrix med de opløste stoffer fri og ioniserer dem.

• Et elektrisk felt flytter de dannede ioner til detektoren, der i forbindelse med MALDI ofte vil være TOF (time of flight), hvilket giver MALDI-TOF massespektrometri.

Frysning, langtids-opbevaring og forsendelseaf frisk kølet - samt frossen hundesæd

Tlf. +45 4025 0424 . www.canicold.dkE-mail: [email protected]

H U N D E S Æ D B A N K

Laboklin_ZE.indd 1 10.02.12 10:09

”Neuosurgery course” - rygkirugi

i samarbejde med AniCura Odense Dy-rehospital og Orion Pharma

Underviser er Patrick Kenny fra

RVC London, hvor han underviser i neurologi og neurosurgery.

Normalpris for deltagelse i

London Vet Show er kr. 4.000,-

Tilmeld inden 17. oktober,

brug kodeordet ”Eickemeyer”

og betal kun kr. 1.896,-

OBS! Eickemeyer har overta-get eneforhandlingen af alle iM3’s produkter.

Bestil på 70 20 50 19

Eickemeyers nye tilbudsavis er på gaden.

Find den i postkassen, eller se den på vores

hjemmeside www.eickemeyer.dk

Eickemeyer, Lysbjergvej 6, 6500 Vojens, tlf: 70 20 50 19, mail: [email protected]


Helt frem til udgangen af 2015 er det muligt at få en skatterabat på 2,7 pro-cent, hvis man afgiftsberigtiger sin kapi-talpension og alderssum og flytter pen-gene til en aldersforsikring. At afgiftsbe-rigtige vil sige, at man betaler skat til statskassen, når man beder om at få udbetalt sin kapitalpension. Normalt ville man skulle betale 40 procent i afgift for at trække pengene ud. Men rabatten gør, at det frem til udgangen af 2015 kun koster 37,3 procent i afgift.

Skatterabatten er betinget af, at det resterende indbetales til en aldersforsik-ring, hvilket pensionskassen sørger for. Aldersforsikringen er en sum, man kan få udbetalt uden afgift, når man går på al-derspension.

Gør det selv hos pensionskassenSom medlem hos Pensionskassen for Jord-brugsakademikere og Dyrlæger, PJD, kan man selv foretage afgiftsberigtigelsen på nettet. Det foregår på vores selvbetje-ningsløsning, Min pension. På Min pen-sion er der mulighed for gratis at afgifts-berigtige kapitalpensionen og/eller al-derssummen hos os. Her kan du både regne på, om det er en fordel for dig at betale afgiften på forhånd, og du kan også selv gennemføre ’betalingen’.

»Til alle, der har en kapitalpension hos os, er mit klare råd: gør det. Det vil altid være en bedre forretning at få skattera-batten med, så her er der overhovedet ingen tvivl. Og nu er der tilmed et helt år mere til at få det gjort. Er man allige-vel i tvivl, er man som altid velkommen til at kontakte pensionskassen og få gra-tis rådgivning,« siger medlemschef i Uni-pension, Kenneth Petersen.

Afgiftsberigtigelse af alderssummerMedlemmer af pensionskassen, der har en alderssum, kan også drage fordel af

skatterabatten. Men her er billedet knapt så klart som for kapitalpensionerne. Blandt andet får det betydning for den sum penge, der er tilbage til alderspen-sionen.

»Når det kommer til afgiftsberigtigelse af alderssummen, råder vi alle vores med-lemmer til at få rådgivning i pensionskas-sen. Det er nemlig langt fra givet, at det kan betale sig, og under alle omstændig-heder er der en række valg, der skal træf-fes, da en afgiftsberigtigelse kan få kon-sekvenser for risikodækningerne, altså hvordan man er dækket, rent forsikrings-mæssigt,« siger Kenneth Petersen.

Pensionister får pengene i håndenDet er også muligt for medlemmer, der allerede nu kunne påbegynde deres al-derspension, at afgiftsberigtige deres kapitalpension eller alderssum. Gør man det, får man pengene udbetalt og betaler altså kun 37,3 procent i skat af pengene mod de sædvanlige 40 procent. Pensions-kassen tager ikke gebyr for at afgiftsbe-rigtige kapitalpension og alderssummer.

Mød osPJD har en stand på smådyrsmessen i Aarhus 6.-7. november. Her kan man mø- de rådgivere fra pensionskassen og få en snak om sin pensionsordning.

Som medlem af pensionskassen har man desuden altid mulighed for at møde os og få rådgivning. Vi afholder medlems-møder i Aalborg, Aarhus og København, og man kan se datoer og tilmelde sig på pensionskassens hjemmeside. Vi kommer også meget gerne ud på arbejdspladser, hvis man er en gruppe kolleger, der gerne vil vide mere om pension. Her holder vi typisk et oplæg, og bagefter er der mu-lighed for individuel rådgivning.

Skatterabat fortsætter i 2015Fristen for at få en skatterabat ved at afgiftsberigtige sin kapitalpension eller alderssum er netop blevet forlænget, så det nu er muligt at afgiftsberigtige i hele 2015. Har man en kapitalpension hos sin pensionskasse, kan det normalt ikke betale sig at lade være.

Kenneth Petersen,Medlemschef i PJD

Tlf. 3915 0102Mail: [email protected]

P E N S I O N

Denne plads er reserveret:www.shigatoxin.com/dk


Af hAnne friis lund, dvm. veterinAry services cOnsultAnt, ideXX lAbOrAtOries – fOtO ideXX

PCR (Polymerase Chain Reaction) blev udviklet tilbage i 1985 af Karry Bank Mullis, som i 1993 modtog no-belprisen i kemi for det. Denne teknik revolutionerede molekylærbiologien.

PCR-teknologien kan i 2015 fejre sit 30-års jubi-læum, og der udvikles kontinuerligt nye PCR-tests. IDEXX Laboratories i Tyskland tilbyder en række for-skellige PCR-tests og profiler, hvor der på samme prøve testes for en række forskellige patogener. Vi er i Danmark stille og roligt vokset i det antal prøver, der sendes ind, og lande som Norge galoperer derud af med PCR-diagnostik, hvorved vi i Norden modtager tusinder af prøver årligt. Dette skyldes ikke kun, at der er flere og flere dyr, der bliver syge, og at graden af infektiøse lidelser stiger i takt med klimaforan-dringerne. Det skyldes også, at kendskabet til PCR og testmulighederne øges.

Man skal kende sekvenserPrincippet bag PCR er velkendt for de fleste med ve-terinærfaglig baggrund. Man bryder hydrogenbindin-gerne mellem de to DNA-strenge ved opvarmning til 90 grader for dernæst hurtigt at afkøle materialet, så kunstigt fremstillede DNA-stykker, såkaldte primere, sætter sig fast på DNA-strengene på helt specifikke steder. Området mellem primerne udfyldes med ”al-mindeligt” DNA. Herefter amplificeres DNA-sekvenser mellem primerne i adskillige cyklus, så man hurtigt og effektivt kan få opformeret kendte DNA-sekvenser.

For at kunne udvikle en PCR-test til et specifikt patogen, er man nødt til at kende til sekvenser på patogenets DNA/RNA, som er helt specifikke på dette patogen, og som ikke mindst er stabile med en lav grad af mutationer. Det nytter ikke noget at have udviklet en PCR-test til påvisning af en bestemt virus, hvis den sekvens, man kan bruge til at kende virus igen, hele tiden muterer og ændrer sig. Så vil primerne ikke binde, og prøven bliver negativ, selvom viruset reelt er til stede – det har bare ændret sig.

PCR en specifik prøvemetodeIDEXX Laboratories, der har en lang række forskellige PCR-tests, både enkelttests og profiler, anvender en ny type PCR-teknologi, såkaldt Real Time PCR. Tek-nologien bevirker, at patogenerne ikke bare påvises, men også i langt de fleste tilfælde kan kvantificeres. Et eksempel på kvantificering er Felint herpes-virus, hvor man får muligheden for at skelne mellem en latent og aktiv herpesvirusinfektion afhængigt af vi-rusmængden i prøven.

PCR er en meget sensitiv og specifik prøvemetode. I modsætning til gængs antistoftestning, der detek-terer, om dyret har været i kontakt med et givent patogen, påviser PCR, at patogenet rent faktisk er til stede i prøvematerialet fra dyret, det være sig blod, vævsprøver, væske etc. Der skal ekstremt lidt DNA til, før PCR vil påvise det grundet den effektive opforme-ring af de specifikke sekvenser.

PCR-undersøgelser og co-infektioner hos hund og katPrøver fra 2013 sendt til IDEXX Laboratories viser, at mange hunde og katte er inficeret med mere end ét patogen. Med mindre der testes for noget helt specifikt, overser vi nemt infektioner, som ofte kunne være behandlet.

IDEXX modtager dagligt tusindvis af prøver fra hele Europa. PCR tests udgør en stadig større del af disse.


PCR-test til flere formålOverordnet er der to typer scenarier, der kan føre til, at man vælger at foretage en PCR-test på en patient.

Et er, at patienten har specifikke symptomer eller er i gang med et udredningforløb, hvor det er vigtigt at påvise – eller udelukke – en bestemt infektion. Det kan være en hund eller kat med hudsymptomer, der minder om ringorm.

Her kan man rekvirere den helt nye PCR-test for Der-matofytter. Man ved, hvad man leder efter, og det er eventuelt en del af et udredningsforløb. Det kan også være hunden med høj feber, anæmi og historik om flåtbid, hvor der (endnu) ikke er påviselige antistof-fer mod Anaplasma, men man ønsker at udelukke en akut Anaplasma-infektion. Her foretages specifik PCR for Anaplasma.

Et andet scenarie er, at patienten har et symptombil-lede, der kan ses ved en lang række sygdomme og sågar ved infektiøse og non-infektiøse lidelser. Det typiske eksempel er en patient med kronisk diarré, hvor der er mistanke om foderallergi eller IBD. Her vælger man at foretage en PCR-profil inden for at finde ud af, om der er patogener til stede, der kan være årsagen til sym- tomerne. Dette gøres, inden man forsøger sig med eliminationsdiæt og eventuel steroidbehandling. Et andet eksempel er ”rejseprofilerne”, hvor man scree-ner for en række sygdomme, der ses under sydligere himmelstrøg.

PCR til de syge og kroniske patienterVi kan fra laboratoriets siden ikke se, hvorfor den ind-sendende dyrlæger vælger netop denne profil. Det er dermed heller ikke muligt for os at vide, hvad patienten har været i behandling med. Ser man på, hvor mange hunde og katte, der præsenteres hos danske dyrlæger med en anamnese om diarré, kan vi dog med ret stor sikkerhed sige, at det langt fra er alle disse patienter, der får udført en PRC-analyse som tillæg til en generel mikrobiologisk dyrkning. Snarere er fraktionen af de

Top 5 af de mest populære testprofiler

1. Feline eye profile (Chlamydia, Mycoplasma, Herpesvirus FHV 1)

2. Feline upper respiratory profile

(Chlamydia, Feline Calicivirus, Herpesvirus FHV 1, Mycoplasma Felis)

3. Feline Diarrhoea profile

(Coronavirus, Parvovirus, Trichomonas foetus, Clostridium Perfringens Enterotoxin gene, Giardia ssp, Chryptosporidium ssp, Toxoplasma Gondii, salmonella ssp

4. Canine Diarrhoea profile

(Canine Enteric Coronavirus, Parvovirus (CPV-2), Distempervirus, Clostridium Perfringens, Giardia ssp, Chryptosporidium, Salmonella ssp)

5 Canine respiratory profile

(Canine Adenovirus type 2, Canine Herpesvirus-1, Parainfluenzavirus, Canine influenzavirus, Canine Respiratory Coronavirus, Distempervirus)

GNI ApS Høsterkøbvej 52 2970 Hørsholm Telefon: +45 45 82 37 54 Web: www.gni.dk

Mød GNI ved årsmødet på Radisson Blu i Århus den 7. og 8. november på stand nr. 6

GNI ønsker Østergaards Dyrehospital tillykke med deres veterinære CT-scanner

GNI's veterinære CT-scannere er nu installeret hos:

Østergaards Dyrehospital, Tranbjerg

Slotbyens Dyreklinik, Hillerød

Clinique Veterinaire Mandarine, Mousseaux Les Bray, Frankrig

Dierenartsencentrum Het Park, Sint-Truiden, Belgien

GNI LogoDesign: Morten Langebæ[email protected]


patienter, der når til PCR-testningen, relativt lav, og et bud kan være, at de patienter, hvor man vælger PCR test, er dem, der er forsøgt behandlet – og det ofte adskillige gange.

Det er dermed med største sandsynlighed de syge og eventuelt kroniske patienter, der når til at få foretaget PCR-tests. I hvert fald i Skandinavien.

De nordiske lande er profil-landeVi har kigget på data og statistikker for de prøver, der er sendt til IDEXX Laboratories (tidligere VetMedLab) i Tyskland i 2013. Prøverne er sendt fra hele Norden, det vil sige Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vores lande ligner hinanden en del, når man ser på dyrehold, smittepres etc. Dog er der en tendens til, at mængden af smitsomme sygdomme falder, jo længere nordpå man kommer.

Fælles for alle de nordiske lande er, at vi hyppigt ind-sender PCR-profiler, hvor der testes et panel af patoge-

ner samtidig. Forholdet mellem hunde- og katteprofiler er cirka 1:1. Det interessante i at udtrække statistikker over profilerne er at se, i hvor høj en grad der er tale om infektion med flere patogener – og dermed infektioner, hvor man kunne have overset infektioner ved kun at teste meget specifikt for ét patogen.

PCR-panelerne har helt specielt deres berettigelse ved de infektiøse lidelser, hvor det kliniske symptombillede på de forskellige patogener er meget ens, og hvor man fejlagtigt kan komme til at udelukke en infektiøs lidelse, hvis man kun ser på en type patogener.

Det er generende, tidskonsumerende og ikke mindst bekosteligt for dyreejeren at teste mange gange, førend man når frem til svaret. Og endnu værre er det, hvis man overser patogener, der faktisk kunne være behandlet.

Et eksempel øjenprofilen hos kat, hvor det ikke altid påvises herpersvirus, men i stedet Chlamydia, som i mange tilfælde responderer rigtigt godt på behandling.

Graden af co-infektionerDet var på mange måder en øjenåbner at se graden af co-infektioner. Specielt når vi ser på diarre-profilerne, har over halvdelen af de indsendte cases to eller flere patogener. Den helt store synder er Clostridium Perfrin-gens alpha-toxin.

Clostridium Perfringens er en relativt hyppig normal-bestanddel af hunde og kattes tarmflora, uden det fø-rer til sygdom. Men når der forekommer dysbalance, infektion med andre patogener og andre forskydelser i mikrofloraen, ser vi toxinproduktionen, som i sig selv er patogen for tarmen. Selv ved effektiv behandling af den primære infektion, kan Perfringens toxinet fortsætte med at lave skade på tarmens endothel. Det kan føre til, at man fejlagtigt tror, at behandlingen ikke havde den ønskede effekt.

Infektionsraten er høj, 81,9 procent, og graden af co-infektioner med to eller flere patogener er over 50 procent.

Resultater for Canine Diarrhoea profile for 2013.

Norge er tæt på at overhale Danmark med antal indsendte PCR-prøver. Er det fordi vi overser infektioner i Danmark?

Canine Diarrhea Prevalence Data Nordic 2013

Pathogen Procent positive

Canine Parvovirus 20,5

Canine enteric Coronavirus 5,1

Canine Distempervirus 0,9

Clostridium perfringens alpha-toxin-gene 69,3

Clostridium perfringens enterotoxin gene 28,4

Cryptosporidium spp 21,4

Salmonella spp 5,6

Giardia spp 9,8

Number of pathogens in one sample Procent

0 = sample all neg. 18,1

1 17,4

2 32,6

3 17,7

4 2,3

5 1,9

6 0

Overall infection rate: 81,9 %Coinfection rate: 54,5 %

DROP OPSAMLINGSSØER VED FRAVÆNNING

Forsøg fra VSP viser at fravænning af skravl-grise til en optimeret sti giver lige så gode produktions resultater som ved en ammeso og en bedre økonomi (+17 kr./gris).

Ved at bruge First Feeder® ved fravænning øges det indtjeningen med yderligere 32 kr. pr. gris.

Ring 3368 6000 for bestilling

– til små fravænningsgrise

Forsøg 1 Tørfoder First FeederVægt dag 21 4,31 4,3Vægt dag 35 7,50 8,10 +8%Foderindtag g/dag 219 282 +28%Tilvækst g/dag 228 272 +19%

First Feeder®, den perfekte fodermester:

Forsøg 2 Tørfoder First FeederVægt dag 25 6,0 6,0Vægt dag 37 8,8 9,5 +7%Vægt dag 50 12,5 13,1 +5%Foderindtag g/dag 275 353 +22%Tilvækst g/dag 275 300 +9%

– til større fravænningsgrise

Fordele ved First Feeder®

• Bedre tilvækst• Højere foderoptag• Lavere foderforbrug• Bedre mave-tarmsundhed

DLG_PrimeFeed_ann_First_Feeder_210x297_NOV14.indd 1 13-10-2014 11:02:22


For kat er co-infektionsgraden endda højere, 69 procent. Rigtig mange af disse katte er inficeret med Coronavi-rus, og igen ser vi, at Clostridium perfringens bliver en opportunistisk patogen og producerer Alpha-toxin, der kan forårsage markant skade på endothelet.

Det kan være fristende at kategorisere katte med kroniske luftvejssymptomer som havende enten en vi-rusinfektion eller kronisk bronkitis/rhinitis. Overrasken- de mange af de indsendte prøver er positive for My-coplasma Felis. Et patogen, der rent faktisk i de fle-ste tilfælde lader sig behandle. Har man overset en Mycoplasma-infektion og istedet diagnosticeret Felin Astma, eller har man en patient med både astma OG en Mycoplasma-infektion, kan det have markant betydning for katten.

Ingen prøve er bedre end udtagningen Diarré-profilerne har ikke overraskende den højeste grad

af co-infektioner. Ser vi på de mindre testpaneler som Feline Eye Profile er infektionsprocenten af de indsendte prøver 33,4, mens co-infektions prævalensen kun er 5 procent.

Til gengæld tæller Mycoplasma for 13,1 procent af infektionerne. Vi ser stadig rigtigt mange rekvisitioner hvor der bestilles Felint Herpes alene, men ser man på den relativt høje prævalens af Mycoplasma-positive prø- ver, kan det anbefales at foretage en profil frem for alene at teste for Herpes hos katte med symptomer fra øjnene.


Chlamydia Felis 15,8

Feline Herpesvirus 9,5

Mycoplasma Felis 13,1

Respiratoriske profiler, kat – den store ”snyder” er Mycoplasma felis

Feline Diarrhea Prevalence Data Nordic 2013


Feline Parvovirus 12,9

Feline Coronavirus 61,3

Tritrichomonas Foetus 11,7

Giardia spp. 8,3

Toxoplasma Gondii 2,9

Clostridium Perfringens Alpha-toxin-gene 76,7

Giardia spp 12,9

Cryptosporidium spp 10,8

Salmonella spp 0,8



1 25,4

2 42,9

3 18,8

4 6,7

5 0,8

6 5,4


Feline upper respiratory Prevalence Data Nordic 2013


Chlamydia Felis 8,4

Feline Calicivirus 30,8

Feline Herpesvirus 10,7

Mycoplasma Felis 41,8



1 36,5

2 21,6

3 3,6

4 0,3



Søger man i artikeldatabaser på estimerede prævalenser af eksempelvis herpesvirus hos katte med symptomer i øjnene, er der meget varierende prævalenser fra stu-die til studie og mellem forskellige lande. Forudsætter vi, at de katte, der testes for Feline Eye-profile, har symptomer, er prævalensen egentlig overraskende lav i Norden. Ikke mindst sammenlignet med lande længere sydpå i Europa, som Frankrig og Italien.

En mulighed er, at der vitterlig er andre årsager end eksempelvis Herpes (Mykoplasma og Chlamydia). En an-den mulighed er, at udtagningsmetoden er utilstræk-kelig. Specielt for øjenprofilerne er det helt ekstremt vigtigt, at der kommer tilstrækkeligt med celler med i svaberprøven, og at den udtages med celler fra både Conjunctiva og Sclera. Det anbefales derfor at udtage prøven på sederet kat.

OpsummeringIndsendelsen af profiler giver muligheden for at føre statistik over infektionstyper og grad af co-infektioner. For IDEXX har det været lærerigt at gennemgå stati-stikkerne og se på, hvor mange co-infektioner der rent faktisk findes i de indsendte profiler.

For specielt diarrepatienterne og hunde og katte med symptomer i øvre luftveje giver den høje grad af co-infektioner en god rettesnor til at anvende paneler frem for enkelttests. I hvert fald hvis man ikke er 100 procent sikker på hvilken patogen, man er ude efter. Det får os også til at være opmærksom på, at vi skal rådgive endnu mere omkring værdien af at foretage både PCR og mikrobiologisk undersøgelse på patienter med alvorlige eller kroniske diarré-problemer.

For øjenprofilen til kat er graden af co-infektion lav, men her har vi at gøre med det forhold, at symptomerne på de enkelte patogener er meget ens, mens behand-lingsmulighederne er meget forskellige. Det kan specielt være afgørende for større kattehold eller opdrættere. Til gengæld er der overraskende mange Mycoplasma, som ikke vil blive påvist i de tilfælde, hvor dyrlægen kun bestiller specifikt herpes PCR.

Det kan altså anbefales at anvende profiler i PCR-testning istedet for enkelttest i de tilfælde, hvor det ikke handler om screening for en bestemt patogen, men diagnostik på baggrund af et sygdomsbillede.

PerspektivetDer udvikles kontinuerligt nye PCR tests, både hos IDEXX og en lang række andre laboratorier. Det gælder ikke kun selskabsdyr, som denne artikel omhandler, men i meget stor grad også produktionsdyr og heste.

Det sidste nye skud på stammen hos IDEXX er en real-time PCR-test for den specifikke genmutation, der får Feline Coronavirus til at blive til den højpatogene Felin Infectious Peritonitis Virus (FIPV). Tidligere kunne vi kun påvise Coronavirus, og diagnosen FIP måtte stilles på baggrund af summen af kliniske symptomer, Corona antistoffer og eventuelt Corona virus PCR. Nu kan man nøjes med den specifikke PCR-test i de tilfælde, kattens symptomer leder hen mod FIP.

På 30 år er PCR-teknologien nået virkelig langt, men

der ligger også massiv forskning bag udvikling af nye tests. For hver eneste patogen skal vi som tidligere nævnt kende sekvenser, der er både specifikke og sta-bile. Det kræver først og fremmest forskning i udvikling af testen – men også konstant monitorering af, hvor godt testen performer, og om der sker ændringer i de sekvenser hos patogenet, vi bruger til at påvise det. Det er således ikke sådan, at man udvikler en PCR-test og derefter kan lade den leve sit eget liv de næste 30 år. Slet ikke.

Alle disse nye tests og test-profiler giver en række muligheder for den praktiserende dyrlæge, som er vær-difulde og mindsker risikoen for, at vi overser vigtige og ikke mindst behandlbare sygdomme.

KilderIDEXX laboratories, Resultater fra C-lab 2013, ikke publicerede.J Feline Med Surg. 2010 Oct;12(10):775-82. doi: 10.1016/j.jfms.2010.06.001.Detection of bacterial and viral organisms from the conjunctiva of cats with conjunctivitis and upper respiratory tract disease.Hartmann AD1, Hawley J, Werckenthin C, Lappin MR, Hartmann K.

Der forskes kontinuerligt i nye PCR tests. Sidste nye hos IDEXX er FIPv hos kat.

PCR teknologien har 30 års jubilæum i år. Næste store skridt bliver formodent-lig PCR tests på klinikken.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=Hartmann AD%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=20817584

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=Hawley J%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=20817584

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=Werckenthin C%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=20817584

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=Lappin MR%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=20817584

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=Hartmann K%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=20817584


God start for hestevsp’er22 hesteveterinærsygeplejerske mødtes forleden til det første møde i en ny gruppe, hvor de sammen med hinanden og andet teknisk personale fremover skal udveksle erfaringer og videreuddanne sig.

Af lOtte OverbJerg

Er du hesteveterinærsygeplejerske og mangler nogle at diskutere dit arbejde med, er der nu hjælp at hente. Landets hesteveterinærsy-geplejersker er gået sammen og har dannet en erfaringsgruppe, hvor de vil mødes til erfaringsudveksling, kurser og faglig udvikling. Og der er positive tilbagemeldinger allerede efter gruppens første samling, der blev holdt på Højgaards Hesteho-spital i Morud.

»Det er godt, at denne gruppe er blevet oprettet, for jeg har tit manglet kontakt til nogen med samme speciale som mig selv,« fortæller en af deltagerne, Karina Blåholm Kristensen fra Ansager Dy-rehospital.

Efterspørgsel fra branchenGruppen er oprettet som et samar-bejde mellem Orion og Eickemeyer.

»Der har været en efterspørg-sel fra branchen efter at starte en gruppe af specialister op, og allerede efter første samling er det tydeligt, at der er behov for et forum at dele erfaringer i,« for-tæller Birgitte Kragh, der er vete-rinærkonsulent fra Eickemeyer og tovholder i gruppen.

Hun kunne ved mødet tydeligt mærke, at denne gruppe men-nesker havde en masse fagligt at give hinanden, og at der hidtil har manglet en gruppe for denne slags specialister.

Veterinærsygeplejerske Karina Blåholm Kristensen forudser, at gruppen vil give positivt afkast for deltagerne.

»Jeg står ofte med arbejdsopga-ver, som jeg gerne vil kunne spørge en kollega til råds om. Men jeg mangler en i min dagligdag med de samme arbejdsopgaver som mig, og det er ikke altid, en dyrlæge eller en sygeplejerske kan hjælpe. Derfor bliver det godt at kunne mødes re-gelmæssigt med andre med samme opgaver,« fortæller Karina Blåholm Kristensen.

Masser af forslag til kommende møderVed hestevsp’ernes første erfa-møde blev deltagerne undervist i anæstesi af Anja Styhm Olesen, der er autoriseret veterinærfagsygeple-jerske i anæstesi. Hun gennemgik blandt andet noget teori omkring klinisk undersøgelse, præanæste-tiske blodprøver, præmedicinering og monitorering. Og der er allerede forslag til, hvad temaet på næste møde skal være.

Flere af deltagerne stillede nem-lig spørgsmål om parasitter og be-kæmpelse af indvoldsorm.

»Vi spurgte de fremmødte, hvad de havde brug for at vide mere om, og det viste sig, at mange af hespevsp’erne ofte laver gødnings-prøver og gerne ville vide noget mere om det emne,« fortæller Bir-gitte Kragh, der sammen med Orion allerede er i gang med at planlægge hesteveterinærsygeplejerskernes næste erfa-møde. Det kommer til at foregå i slutningen af januar på Ansager Dyrehospital, og det over-ordnede emne bliver indvoldsorm.

Vil du være med i hesteveterinær-sygeplejerskernes erfaringsgruppe, så kontakt [email protected].

Denne plads er reserveret:

www.vet.bayer.dk



Denne plads er reserveret:www.vet.bayer.dk


Af lOtte OverbJerg

Ansager er en lille hyggelig flække i det vestlige Jylland, der ikke består af meget mere end en række huse, en lokal pub, en brugs og inde i midten af byen - et stort moderne hestehospital.

Og netop hestehospitalet havde fint besøg i september, da professor Stephen White fra UC Davis i Californien, USA, holdt to dages kursus i hudlidelser hos heste.

»Det var et meget teoretisk kursus, der med undtagelse af en enkelt patient fra hospitalet bestod af en lang række fore-læsninger,« fortæller en af deltagerne, kandidatstuderende Marie Askholm, som var glad for i et par dage at være tilbage på skolebænken.

»Det var for mit eget vedkommende meget hyggeligt, eftersom jeg i øjeblik-

ket sidder alene begravet i videnskabelige artikler til mit speciale,« siger hun.

Gærsvamp ligner øl-logoDer var cirka 20 deltagere på kurset for-delt på to studerende, dyrlægerne fra An-sager Hestehospital og en flok dyrlæger fra hele Danmark.

Som indledning fik deltagerne en præ-sentation af tilgangen til hudlidelser samt diagnostiske teknikker, og som altid blev der her lagt vægt på en grundig klinisk undersøgelse og en ordentlig anamnese.

»Vi gennemgik hvilke differentialdiag-noser, der er værd at have i baghovedet, når man arbejder med heste, der præsen-teres med diverse kliniske manifestatio-ner. Blandt andet fortalte Dr. White, at en differentialdiagnose til hopper med halekløe er Malassezia-infektion ved yve-ret – og i den forbindelse kunne vi da

også lære ham noget, han med glæde ville tage med sig til sine forelæsninger til de studerende hjemme i USA. Nemlig sammenligningen mellem den lille gær-svamp og Tuborgs logo,« fortæller Marie Askholm.

En professor i arbejdstøjetI hestehospitalets scanningsrum blev del-tagerne præsenteret for en af klinikkens patienter, som blev gennemgået. Hesten havde multible små Noduli over Dorsum og på begge sider af kroppen. Efter en Anamnese og en undersøgelse af hesten, blandt andet indeholdende mikroskope-ring af en tapetest, var der en formodning om, at diagnosen var Eosinofile Granu-lomer. Så Dr. White tog en biopsi for at få svaret.

»Det var tydeligt at se, at Dr. White til hverdag er en klog professor og ikke en

Kursus om hudlidelser hos hesteMarie Askholm, der er veterinær kandidatstuderende, deltog i september i to dages kursus med den amerikanske professor Stephen White på Ansager Dyrehospital. Kurset bød på faglig fordybelse og amerikansk humor.

Professor Stephen White fra UC Davis i Californien, USA, holdt et to-dages kursus om hudlidelser hos heste på Ansager Hestehospital.


praktiserende dyrlæge – hans praktiske færdigheder var lidt rustne i det. Han omtalte da også sig selv som en forkæ-let professor, der er vant til at have folk til den slags arbejde. Men han syntes, det var helt sjovt for en gang skyld at få arbejdshandskerne på,« fortæller Marie Askholm med et smil.

Resten af kurset bestod primært af forelæsninger, hvor emnerne blandt andet var neoplasier, den kløende hest, ikke-neoplastiske Noduli, bakterielle- og svam-peinfektioner, fotosensitivitet, Vaskulitis, pigmenteringsforstyrrelser, auto-immune, genetiske og arvelige hudlidelser samt den klassiske patient med muk.

Marie Askholm fortæller, at det var en blanding af de mere genkendelige lidelser som sommereksem, sarcoider, melanomer og lus, der blev omtalt, mens flere ek-sotiske og knapt så kendte lidelser også blev gennemgået. Alt sammen med klinik, diagnostiske test, histologi og behand-lingsforslag.

Betydningen af WNLSidst i forløbet gennemgik deltagerne histologisnittene fra biopsien, der blev taget fra patienten tidligere. Den viste

mange flotte eosinofile granulomer og på-virket kollagen, så Dr. White kunne med glæde bekræfte, at hans formodning om, at hestens Noduli var Eosinofile granulo-mer, var korrekt.

»Dr. White er en smilende humoristisk professor, der taler med et let forståeligt engelsk og i en blanding af faglige facts, sjove indskudte kommentarer, en forkær-lighed for æsler og en evne til at beskrive ting i billeder,« fortæller Marie Askholm og forklarer, at det gjorde forelæsnin-gerne levende og interessante.

»På et slide med et laboratoriesvar stod der blandt andet forkortelsen WNL, som jo betyder within normal limits, men Dr. White mente nu, at det ofte mere korrekt stod for we never looked…«

Sherlock Holmes og dyrlægerMarie Askholm fortæller, at kurset var me-get lærerigt og interessant, men også til dels forvirrende, da mange lidelser på den kliniske undersøgelse ligner hinanden.

»Så jeg har i hvert fald lært, at man skal være meget grundig i sin gennemgang, man skal huske sine differentialdiagno-ser, relatere patienten til omgivelserne og miljøet og huske muligheden for at tage

biopsier til at kunne be- og afkræfte diag-noser. Til tider kan en hudpatient være let at gå til, og andre gange kan der være nogle meget komplicerede cases,« fortæl-ler hun.

Dr. White var enig med hende og meldte ud, at ”…reading Sherlock Holmes, should be mandatory to become a vet……” og lidt senere indskød han ”…and I read them all!…”.

En af de mere specielle cases, han for-talte om, har han nok også haft Sher-lock Holmes-hatten på for at løse. Hos en familie, der levede på en gård med en blanding af alle mulige dyr, stod en hest med voldsom Pruritus og Alopeci. Hesten kom på hospitalet, og i løbet af blot få dage var alle symptomer forsvundet uden behandling.

Dagen efter den var kommet hjem, stod den igen med voldsom Pruritus. Forkla-ringen viste sig at være, at hesten var angrebet af røde blodmider Dermanyssus Gallinae fra hønsene. Hønsene blev afli-vet, og hesten blev rask.

Så siden da har Stephen White tilføjet et fast spørgsmål til Anamnesen af den kløende hest, nemlig om ejer har høns, der har adgang til hestestalden!


Leasing af driftsmateriel – galt eller genialt?

Leasingaftaler kan være et rigtigt smart værktøj til at finansiere driftsmateriel, klinik- og kontorudstyr, kasseapparater eller firmabiler, men det kan også mis-bruges af kreative og måske knapt så hæderlige leverandører. Leasing er en fi-nansieringsmodel, hvor man i stedet for at købe en genstand, lader sælgeren eller leverandøren sælge denne genstand til et leasingselskab. Derefter indgås der en leasingaftale mellem leasingtager, altså brugeren, og leasingselskabet – hermed leaser leasingtageren genstandene over en periode på for eksempel fem år.

Fordele og ulemper ved leasingDe geniale elementer i at indgå en lea-singaftale er, at man ikke binder sin ka-pital i et køb, og leasing er dermed et godt alternativ til at købe – hvis altså alle relevante faktorer for prisfastsættelsen af leasingydelsen er oplyst, inden man indgår aftalen.

De gale ting ved leasingaftaler er mange og yderst komplicerede – derfor vil jeg allerede på dette sted advare om at indgå leasingaftaler uden forinden at have fået vurderet aftalen af egen rådgiver med kompetencer indenfor netop dette område.

ReglerLeverandøren har først ret til få købesum-men fra leasingselskabet, når leverandø-ren dokumenterer over for leasingselska-bet, at leasingtager har skrevet under på at have modtaget de leasede genstande.

En anden faldgrube er, at der ikke er nogen sikkerhed for, at den pris sælgeren/leverandøren sælger udstyret til leasing-selskabet for, er den samme som man skal give for udstyret, hvis kan køber det kon-tant. Før man begiver sig ind i en lea-singaftale, skal man også gøre sig klart, at hele grundlaget for en leasingaftale er, at man får stillet en brugsret til rådighed mod, at man betaler i hele leasingperio-den. Det er altså ikke muligt at komme ud af aftalen undervejs, og der er heller ikke tale om, at man kommer til at eje det leasede udstyr. Når leasingaftalen er

udløbet, skal udstyret leveres tilbage til leasingselskabet, uden at den tidligere bruger får noget for det.

Pas på all in-aftalerDe aftaler, der typisk benævnes som all in-aftaler, er en aftaletype, der hovedsa-geligt er udarbejdet for at få kunderne til at påtage sig nogle aftalevilkår, der ved første øjekast ser fordelagtige ud, men som reelt er helt urimelige. De er karakteriseret ved, at der betales en pris per klik – for eksempel et tryk på en kopi-maskine eller per kop kaffe brygget på en kaffeautomat. Denne enhedspris per klik indeholder både finansiering af udstyret samt servicering heraf, og aftaletypen er således en sammensmeltning mellem en leasingaftale og en serviceaftale.

Et andet forhold, man skal holde sig for øje, inden man indgår en leasingaftale – hvad enten den benævnes leasing-, leje- eller all in-aftale – er begreber som rest-værdi og scrapværdi. De dækker over det samme. Realiteten er, at det beløb, der er anført som restværdi eller scrapværdi, er et beløb, leasingtager skal betale til leasingselskabet ved aftalens udløb.

Uigennemsigtige aftalerNår det allerede er kompliceret ved ind-gåelse af en enkelt leasingaftale uden nogen forudgående aftaler, bliver det eks-tra kompliceret i de mange tilfælde – her typisk leasingaftaler vedrørende kopi- og printudstyr – hvor der indgås en ny aftale, før den igangværende er løbet til ende.

I disse tilfælde har leasingtageren ofte ingen mulighed for at vurdere, om ydelsen er rimelig, fordi faktorerne i prisfastsæt-telsen er så mange, og nogle af dem bliver sjældent oplyst over for leasingtageren.

Sammenfattende kan man sige, at lea-singinstrumentet i sin rene form kan være et genialt finansieringsinstrument, men på grund af sin egenskab og muligheder for at gøre forholdene helt uigennemsig-tige, er det blevet misbrugt således, at leasing i mange tilfælde ikke er genialt, men derimod helt galt.

Anders Rynkebjerg, advokat, partner, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Tlf. 8734 7570. Mobil 2721 [email protected]

R E T O G J U R A


Spar op og spar skat

Betal ekstra til din pension og udnyt skattefradraget i år. Pengene skal være overført til pensionskassens konto senest 30. december, som er årets sidste bankdag.

Log ind på Min pension og regn på fordelene: www.pjdpension.dk/minpjdpension

Din fremtid lige nu


Skildpadder i børnehave GalapagosPå øen Isla Isabela på Galapagos sørger et opformeringscenter for, at de unikke skildpadder overlever de første leveår. I denne artikel fortæller dyrlæge Irene Krøjer Hansen, hvordan hun under sit ophold på øen fik lov til at følge centrets arbejde – og beskriver sine oplevelser af øens fantastiske dyreliv.

Øens blåfodede suler har vitterlig blå fødder, og dem viser de blandt andet frem, når de laver deres særlige parringsdans.


Af dyrlæge irene KrøJer hAnsen

Gabriel Franco, biolog og leder af ’Opfor-meringscenter for kæmpe landskildpadder Arnaldo Tupiaz-Chamaiden’ smiler mens han fylder trillebøren med de små blade af planten Otoya (Xanthosoma Saggitifo-lium). Bladene er til de yngste skildpad-der på otte måneder, og som en af bare to ansatte på opformeringscentret er det en af de faste opgaver for biologen.

Vi befinder os på Isla Isabela, den største af Galapagos øerne, som ligger i Stillehavet cirka 1.000 kilometer vest for Ecuador. Galapagos betyder rent faktisk skildpadde på spansk, og det er blevet øernes navn på grund af righoldigheden af netop dette dyr.

Landskildpadderne, ikke at forveksle med havskildpadderne, udgør forskellige arter på de forskellige øer, hvor de har le-vet isoleret og udviklet sig så de er bedst muligt tilpasset deres levested. Eksempel-vis har en art en stor saddellignende kam på den forreste del af rygskjoldet, som tillader dem at løfte hals og hoved højere, hvorved de kan nå den højere voksende vegetation.

At der er placeret et opformeringscen-ter på Isla Isabela har intet at gøre med, at de tusind turister, der hver måned be-søger øen, kan være sikre på at få tage det obligatoriske billede af skildpadder. Nej, her er virkelig tale om liv og død. For uden opformeringscenteret ville disse majestætiske kæmper uddø. Koloniserin-gen af øen har nemlig medført adskillige faktorer, som gør, at skildpadderne først kan overleve i naturen fra de er otte år gamle, og derfor er de nødt til at gå i en beskyttet børnehave de første otte år af deres liv.

Husdyr farlige for skildpadderneMan har i mange år gjort flere forskellige ting for at bevare de unikke skildpadder.

Så sent som i 1998 var der et udbrud fra vulkanen Cera Azul, som afstedkom en redningsaktion af 15 skildpadder af underarten Cinco Cerros, som ellers var i risiko for at uddø. Denne underart adskil-ler sig ved at dens skjolde er meget flade. Inden redningsaktionen, som kun kunne foretages til fods, og blev udført med hjælp fra militæret, var der bare to indi-vider af racen på opformeringscenteret.

Men der er langt mere jordnære farer for skildpadderne end rygende vulkaner. På øen findes en population af vilde und-slupne husdyr – dyr som er fulgt med os mennesker til Isabela. De vilde grise graver såvel æg som nyfødte unger op og æder dem. Hunde kan også finde på at æde de nyfødte skildpaddeunger, hvis forholdsvist bløde skjolde de kan knække med tænderne.

Køer, geder og æsler tramper rederne itu og er konkurrenter til den samme føde, som de unge skildpadder har brug for. Ge-dernes altædende adfærd medfører endvi-dere også erosion af landskabet. En anden følgesvend til menneskerne er rotter, som ligeledes spiser de nyfødte skildpadder, og endelig er der også fulgt en myreart med menneskene, som invaderer rederne og spiser de proteinrige skildpaddeæg.

Efterligner naturenSkildpadderne parrer sig i perioden januar til maj, hvor hannen laver en karakte-ristisk lyd under parringsakten. Hunnen lægger fra 6-25 æg, og den jord, hun dækker reden til med, blander hun med urin og fæces for at opnå den rette fug-tighed. Hun forlader reden, og æggene klækker efter fire måneder. Herefter er ungerne yderligere en måned om i fæl-lesskab at komme op ad jorden. I den periode lever de af en energireserve, som de har i kroppen.

For 20 år siden, da skildpaddecente-ret blev etableret med hjælp fra diverse

internationale fonde, tog Gabriel Franco ud i naturen og hentede æggene, som under ingen omstændigheder må vendes, da fosteret så vil dø. Æggene blev udruget færdig på skildpaddecenteret, hvor de li-geledes tilbringer en måned under jorden for at efterligne den naturlige proces så meget som muligt. Da skildpadderne er frugtbare og gerne parrer sig og laver reder på centeret, er det anstrengende arbejde med at hente æg i naturen ikke længere nødvendigt.

Foderet til skildpadderne er det til gengæld nødvendigt at hente i naturen. De bliver fodret tre gange om ugen med forskellige planter fra Isabelas vilde na-tur. I dag står den på Otoya, som bedst kan sammenlignes med en rabarberlig-nende plante i udseende. De helt små skildpadder får de fine blade, mens de større skildpadder får stængler og hele planter. Skildpaddecenterets anden an-satte, Klever Garcia, er planteekspert og ansvarlig for fodringen. De dage, hvor han ikke fodrer, arbejder han på en gård oppe i højlandet med at opformere den oprindelige flora, der lige som faunaen er truet af indførte arter. Det anslås at cirka 25 procent af floraen på Isabela udgøres af ikke oprindelige planter.

Fodres på cementPlanterne er blevet høstet med machete, og Klever Garcia fodrer skildpadderne med grønt fra trillebøren. Som gæst for jeg lov til at give en hånd med, og bliver, selv om det er tidlig morgen og en af de kø-lige måneder med kun 27 grader, hurtigt gennemblødt af sved. I det varme klima har skildpadderne små damme med vand, som de køler sig i og drikker af.

Foderet skal lægges på områderne med cement. Det er jo ikke så svært. Dog har jeg et lille uheld, da jeg er blevet så be-troet, at jeg selv skal køre ind med tril-lebøren til nogen af de store skildpadder


på omkring 80 år med en skjoldlængde på en meters penge. For lige som alle andre kan skildpadder godt lide mad. I deres iver får de væltet trillebøren, og de er ikke sådan lige at få til at flytte sig igen, så de får halvdelen af foderet på jorden og den anden halvdel på cementen.

Det første hold turister fra en af cruise bådene er ankommet. De lytter til deres guide fortælle om skildpadderne, imens de betragter fodringen. Gabriel Franco, som har arbejdet på centeret siden det blev bygget for 20 år siden, er meget beskeden omkring sin vigtige rolle som krumtappen, der får centeret til at fun-gere. Han smiler. Skildpadderne er blevet

hans liv, og her er et vigtigt job, som skal gøres.

Hjælp til finker og pingvinerLængere nede ad vejen begynder na-tionalparken, og her, såvel som på den offentlige strand, myldrer det med igua-naer – den eneste øgleart i verden, som går i vandet. De vekselvarme dyr har i bogstaveligste forstand specialiseret sig i et liv på kanten og lever af en bestemt havplante, som vokser på klipperne nær kysten. De er nødt til at gå eller svømme ud i vandet for at få føde, men omvendt er de også tvunget til at vende tilbage til klipperne, så solen kan varme dem op

igen. Det salt, de får indtaget sammen med føden, skiller de sig af med gennem næsen ved en fnysen.

I løbet af en cykeltur på tre timer i na-tionalparken ser jeg syv skildpadder, som størrelsesmæssigt meget vel kunne være nogen af de første, som Gabriel Franco satte ud for 20 år siden. Fra den store vej er der små afstikkere, som fører ind til nogle laguner, hvor der lever flamingoer. Disse yndefulde langlemmede fugle står og tramper rundt i vandet for at få små krebsdyr op, som de kan spise med deres store firkantede næb. Flamingoerne er ef-terkommere af individer, som oprindeligt havde hjemme i Californien, men som kom til at flyve lidt for langt mod syd.

Tilsvarende lever her også små pingvi-ner, hvis forfædre kom lige lovligt langt mod nord med humboldtstrømmen. På klipperne, hvor pingvinerne enten står oprejst eller ligger på maven, synes de lidt gumpetunge ligesom deres arktiske slægtninge. Den antagelse bliver dog straks gjort til skamme, når man ser dem manøvrere som små torpedoer i vandet for at fange fisk.

Pingvinbestanden har været faldende på Isabela, uden man har fundet ud af hvorfor. Der er lagt flere af den type sten, som pingvinerne anvender til deres reder ude på rugeområderne, og det ser ud til, at være den hjælpende hånd, de havde brug for. Stenene bliver i hvert fald brugt.

En anden af de nok så berømte fugle, finken, har også haft brug for en hjæl-pende hånd. En ligeledes menneskein-troduceret myreart har fundet ud af at ernære sig fra deres æg. Derfor har man nu i to sæsoner udruget finkeæg i ruge-maskiner og genudsat fuglene, når de var gamle nok til det. Det ser også ud til at være en succes.

Blå fødder og røde poserI nationalparken er der afstikkere fra vejen ud imod kysten med mangrove-skov. Her myldrer det med krabber, og nogle pelikaner sidder og pudser deres fjer, imens andre skovler en fisk ind i den store elastiske pose, de har under næb-bet. Andre fugle styrtdykker som torpe-doer ned i vandet og fanger fisk. Det er de blåfodede suler, og ja, de har virkelig blå fødder af samme farve som findes i det græske flag. Fødderne er deres pragt,

Søløver slænger sig ved molen, hvor de gerne ligger og slapper af, når de ikke er i havet og fange fisk.

På strandene på Isla Isabela vrimler det med iguanaer, som er den eneste øgleart i verden, der går i vandet.


De yngste skildpadder, som opformeringscenter for kæmpe landskildpadder tager sig af, er bare otte måneder gamle.

HISTORIEN OM SKILDPADDERNE PÅ ISLA ISABELA:

• I 1700-tallet drog søfolk hertil for at tanke op med skildpadder, som var en vigtig proteinkilde på deres lange rejser.

• Hvis en skildpadde bliver lagt på ryggen kan den ikke selv vende sig igen, men til gengæld kan den leve i op til et år uden føde og vand, og det udnyttede søfolkene. Samtidig var skildpadderne rigtig lette at fange.

• Søfolkene fandt med tiden andre måder at få frisk kød på. Men den befolkning, som havde koloniseret fire af Galapagos Øerne, fortsatte med at spise skild-paddekød helt frem til 1950-erne. Den ældre del af befolkningen kan stadig huske smagen af skildpadde og siger, at det smagte godt.

• I dag er der ingen, der kunne drømme om at røre skildpadderne, eftersom det ville koste 16 år i fængsel. Denne lov blev vedtaget, da det gik op for den ecuadorianske regering, hvor truede og unikke disse spøjse kæmper er.

• Alene på Isabela, som er den største og yngste af Galapagos øerne, er der fem skildpadde arter. Det skyldes, at de fem arter har levet isoleret fra hinanden adskilt af øens fem vulkaner, hvoraf de to stadig er aktive.


som de viser dem frem, når de laver deres særlige parringsdans.

Fregatfuglene er en del af det daglige billede på himlen, hvor de svæver højt oppe. De er meget talentfulde flyvere, som har specialiseret sig i at stjæle føde fra andre fugle, eksempelvis en sule der lige kommer op ad vandet med sin fisk. Fregatfuglens smukke sorte grønt chan-gerende fjerdragt kan rent faktisk ikke tåle vand, så de er totalt afhængige af andres fangst. I parringssæsonen udstiller hannerne deres smukke fjer ved at sidde med udspredte vinger, imens de synger og fremviser den røde pose, de har under hagen, som de kan blæse op med luft i løbet af 20 minutter.

Ved kysten kan man også se søløver. De

er enormt nysgerrige og legesyge, og kan derfor finde på at svømme sammen med surfere og folk, der snorkler. Men vil man virkelig se søløver, er det dog lettere at gå ned til molen, hvor bådene lander, for her ligger de og slapper af, når de ikke er i havet og fange fisk.

På de opstillede bænke står der ”Til nydelse for dig”, og det er et budskab, søløverne har taget til sig. De hopper me-get adrætte op og lægger sig. Her kigger de på menneskene på havnen med deres store sorte øjne, som sammen med deres legesyghed, deres hosten og interne kom-munikation gør dem så menneskelige, at man kan stå og betragte dem i timevis. Ungerne er bedårende og adrætte i deres pels, der ser ud som lidt for stort tøj. De

drøner rundt for at finde deres mor, som efterlader dem på stranden, når hun er ude at fange fisk.

Unikke økosystemerDette paradis og denne overflod af dyr kan man betragte på nærmeste hold, fordi dyrene ikke har lært at være bange for mennesker. Man bliver mindet om, hvor meget Darwin og hans ligesindede har været med til at lære os. De fleste af os har nok svært ved helt at kapere, hvor stor en ting udviklingsteorien var. Men at sætte sig op imod kirke og stat, som var en samlet magt på det tidpunkt, var intet mindre end uhørt.

Der forskes stadig i disse unikke øko-systemer, og i dag også meget på gen-niveau. Den menneskelige indblanding har tilført nye elementer, både tilsigtede og utilsigtede. Eksempelvis har rotterne ikke på noget tidspunkt være ønskede. Det har til gengæld kattene, for de kan jo tage rotterne, men desværre tager de også de små fugle, som har mistet evnen til at flyve, fordi der ingen rovdyr var.

På nogle af de mindre øer har man med succes indfanget og slagtet eller aflivet alle de vildtlevende husdyr. Blandt an-det blev nogle individer udstyret med radiosendere, så de kunne hjælpe med at lokalisere de resterende dyr.

Måske bliver ”Opformeringscenter for kæmpeskildpadder Arnaldo Tupiaza-Cha-maiden” overflødigt en dag, så de unge landskildpadder igen kan klare sig i deres naturlige levested. Indtil videre sikrer Ga-briel Franco og Klever Garcia med deres arbejde, at et stykke af denne verdens mangfoldighed overlever.

I parringssæsonen viser fregatfuglehannen sig frem for at tiltrække hunner – blandt andet med den karakteristiske røde pose under hagen.

Opformeringscentrets to eneste ansatte, Gabriel Franco og Klever Garcia, fodrer skildpadderne tre gange om ugen med forskellige planter fra Isla Isabelas vilde natur.


Denne plads er reserveret:www.merial.com

Sort

eret

mag

asin

post

ID N

R 4

2603

JJ K

omm

unik

atio

n Ap

SLy

kkeg

årds

vej 1

5, 4

000

Rosk

ilde

Tlf.

465

9 05

50

Felin Infektiøs Peritonitis ny PCR test detekterer den specifikke mutation

Nu er det muligt ikke alene at påvise Felin Coronavirus. Med IDEXX REALPCR™ kan selve mutationen i Coronavirus, der fører til FIP påvises. Sikker og pålidelig diagnostik.

For mere information, kontakt os på Tel. 00800 1234 3399 / 80 34 76 18www.idexx.dk

Alle merken met ®/TM zijn eigendom van IDEXX Laboratories, Inc. of van haar dochterbedrijven in de Verenigde Staten en/of in andere landen. De privacyverklaring van IDEXX is beschikbaar op idexx.nl © 2014 IDEXX Laboratories, Inc. Alle rechten voorbehouden • 1409023-0914-DK

1409023-0914-DK Ad FIP PCR.indd 1 9/25/14 9:22 AM

Documents

DYRLÆGEN udgave 5/6 2014