SOLDATEN | 8. Udgave | 2014

1 SOLDATEN Nr. 8 • 2014

OKTOBER NR. 8 • 2014

Hvordan ser værnepligten ud på CV’et?

Verdens brændpunkter: Fokus på IS

Bliv journalist på SOLDATEN

Vinderartikel: SOLDATEN besøger Søværnets Frømandskorps – Hvem er de? – Hvad kan de?


> LEDER

Udgiver:Forsvarets KommunikationsafdelingDanneskiold-Samsøes Allé 11434 København Ke-mail: [email protected]: 3266 5558

Ansvarshavende redaktør:Vickie Lind

Redaktion:Clara Hennecke Mikkelsen Lasse Bækhus

Korrektur:Klavs Vedel

Layout og tryk:Rosendahls - Schultz Grafisk a/s

Oplag:3.550

Copyright:Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendig-vis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdnin-ger.

LederDu har rundet halvdelen af din værn-pligt, eller det har de fleste i hvert fald, og nu er der kun 2 måneder til, at man-ge af jer er civile igen. Det er gået stærkt, ikke sandt? De to første uger står stadig klart som forfærdelig udmattende og anderledes, alligevel synes det som både fjernt og nært, når du mindes dem. DU har måske allerede prøvet dig gennem kuffens mange menuer og tilbud, bare for at vide hvad der er bedst, eller er du ved at brække dig, hvis du skal have sky-sovs én gang til i caf’? Kasernen er blevet til dit hjem, dine soldaterkammerater til dine venner og din værnpligt til din hverdag. Det er omkring seks uger, siden jeg stod i auditoriet på din kaserne, sammen med resten af værnepligtsrådet og prø-vede at lære dig om arbejdsmiljø, mili-tære straffelove og alt det andet gøgl, som rådet forsøgte at få dig til at skrive bag øret, som du sikkert nu har glemt. Du skal ikke have dårlig samvittighed. Jeg gjorde skam det samme. Så længe jeg kunne komme ud på skytdag med mine venner, var jeg godt tilfreds, indtil der skulle vedles i hvert fald. Så hvorfor skulle du ikke også have det på samme måde?Når jeg sidder på mit kontor, kan jeg have svært ved at vurdere, hvor godt jeg mindes min egen værnepligt. I min hverdag brokker jeg mig over, at vi nærmest aldrig modtager sergent- og menigcitater, at der i SOLDATENs sene-

ste konkurrence ikke har været sendt ét eneste billede, og artikelforslagene stoppede, så snart konkurrencen om en Warmpeace Sneaker II var afsluttet. Samtidig kan jeg selvfølgelig ikke be-brejde dig. I min værnepligt sendte jeg ikke et eneste forslag til artikler, ikke ét eneste citat eller forsøg på at deltage i SOLDATENs konkurrencer. Jeg havde da for travlt med alt det, der skete omkring mig og ikke, hvad der skete på et kontor i København. Alligevel sidder jeg i skri-vende stund og forsøger at vække din in-teresse for de artikler, som min kollega og jeg skriver for din skyld, og håber, at du denne gang vil sende os et billede, en ide, et heads-up for en fed øvelse du skal på, eller et citat.

Vi venter spændt!På vegne af SOLDATEN – Lasse Bækhus

KO

LOFO

N

Striber

SOLDATEN Nr. 8 • 2014 3

04 Sergent- og menigcitater

05-08 Vinderartikel: Frømands-korpset Er der noget, de ikke kan?

09 Side 9-tøsen Endnu en dejlig dame

10-11 QUIZ

12-14 Førstehjælp Hvorfor er det så vigtigt?

15 Konkurrence

16-17 Spil din værnepligt Lige til en aften på Kuffen!

18-19 Fun facts om firmagear Panser, panser, panser

20-22 Verdens brændpunkter Hvem er de der IS egentlig?

23-25 Værnepligtsrådet Der har været kursus og møde

26-27 Hærens 400-års jubilæum Hvad er det, vi fejrer?

28-29 Værnepligt på CV’et Civile chefers syn på tjenesten

30 Jobannonce Skal du være SOLDATENs nye journalist?

31 Voxpop Hvorfor har du valgt at blive menig?

Fakta om førstehjælp 12-14

IND

HO

LD

5-8 Søværnets Frømandskorps

18-19 Et kig på IKK’en


> SERGENTCITATER


og menig

Delingsfører, når han er tilfreds

med sin deling: ”Det giver mig

stiv pik og håret tilbage!”

Når delingen skal skynde sig:

”Nu får I lige lidt tid, så I kan

få gang i hamsterhjulet”

SERGENT TIL

NEDSLÅET MENIG:

”MAGT DIT LIV!”

Sergent forklarer, at basis skal

justeres, så det sidder på hoften.

Kvindelig menig:

”Hvor sidder hoften?”

SERGENT PÅ SKYDEBANEN:

”HUSK NU AT SIGTE PÅ

SKEDEN... SKIVEN”

MENIG: ”MÅ JEG

PÅTAGE HAT, BØLLE?

JEG MENER HUE,

FELT!”

SOLDATEN NR. 8 • 2014 5

CLARA MIKKELSEN

Frømandskorpset: Under vand, på vand,

langs vand og over vand ”Udover at vi er ude efter nogle, der er team players, så er vi også ude efter nogle, der kan klare stress og pres i lange træk.”

For enden af en blind vej, langt ude i en vestsjællandsk skov, bliver man pludselig mødt af en stor gitterlåge og ordene ”STOP – militært område”. Her holder Søværnets specialoperati-onsstyrke, Frømandskorpset, diskret til. I det tyndtbefolkede område har de alt, hvad de skal bruge af skov, plads og – vigtigst af alt – vand, for at uddanne og træne både elever og operative frømænd.

Søværnets Frømandskorps er specia-lister i maritime opgaver – for eksem-pel angreb og sabotage mod fjendtli-ge skibe – men kan det hele. Og bliver brugt til det hele! Styrken løser både opklarings- og kampopgaver og kan med kort varsel blive indsat i ope-rationer både i ind- og udland. Når det gælder det sidste, er frøerne ofte dem, der går forrest i ukendte om-råder. Dem, der bliver sendt af sted først for at lave trusselsvurderinger og rekognoscering. Rimelig sejt!

Det hele startede tilbage i 1957. Korp-set blev oprettet med det britiske Special Boat Service, den norske Ma-rinejegerkommando og de amerikan-ske Navy SEALs (dengang Underwater Demolition Teams) som forbilleder. Særligt de sidste blev danskerne kraf-tigt inspireret af og tog mange af de-res metoder og traditioner til sig. I dag har de danske frøer stadig et tæt sam-arbejde med de erfarne Navy SEAL-sol-dater på den anden side af Atlanten. Der har de sidste mange år været ri-geligt med arbejde til elitesoldater-ne, blandt andet i Irak, Afghanistan og Somalia. Med udlandskurser og udsendelser talt sammen har en frø-

mand omkring 200 udedage om året. Mindst.

Vil du også? For at søge ind i Frømandskorpset behøver du ikke at have en militær baggrund. Du kan komme lige fra gaden. Du skal mindst være 18 år og have bestået dansk, engelsk og mate-matik i folkeskolen. Du skal have et knivskarpt syn (se specifikke syns-krav på forsvaret.dk), have velholdte tænder, kunne sikkerhedsgodkendes, og så må du ikke være fradømt dit kørekort. Hvis du opfylder disse krav, bliver du kaldt til optagelsesprøve.

Optagelsesprøven består af skriftlige tests, coretest (som skal bestås på ni-veau 4), Cooper-test (skal bestås på niveau 3), samtale med psykolog, hel-bredsundersøgelse og sidst, men ikke mindst: et intenst prøveforløb over fem dage i Frømandskorpsets ram-mer. Der er med andre ord mange trin på stigen til specialkorpsets elev-skole. Det betyder også, at der er en konstant udskillelsesproces. Til elev-holdet, der startede i januar 2013, var der 178 ansøgere (94 militære/84 civi-le). Ud af dem blev 151 indkaldt til af-prøvning. Af dem blev 97 indkaldt til kommission, som 67 bestod. Der var deraf 58 som deltog i optagelsesprø-ven og 16, der klarede sig igennem og startede på elevskolen. Undervejs i det cirka 10 måneder lange uddan-nelsesforløb faldt yderlige 11 perso-ner fra, og 5 blev dermed færdige og udnævnt som frømænd.

Og 11 personer, der falder fra i løbet af 10 måneder, er ikke et helt unor-

malt scenarie. Under uddannelsen bliver eleverne nemlig udsat for lidt af hvert. Ud over at have en masse fysisk og militær træning skal de blandt andet i gennem forløb med orientering, sanitet, radio, skydning, kampsvømning, fartøjstjeneste, pa-truljetjeneste, dykning, faldskærm, survival, rumkamp, entring og sprængning. Og så foregår det hele naturligvis under pres, stress og i højt tempo. Der er ikke nogen tvivl om, at frø-mændene er blandt de sejeste solda-ter, vi har. Med høj snige-snige-faktor har de specialiseret sig i at være driv-våde og dødsensfarlige. De praler dog ikke. Som en af dykkermestrene for-talte SOLDATENs udsendte: ”Vi kan godt lide diskretion… ham der lever stille, lever godt.”

Kilder: Wikipedia og Forsvaret

Did you know bro’?

Ingen kvinder har indtil videre

gennemført uddannelsen på Frø

mandskorpsets elevskole. Til gen

gæld har en enkelt kongelig, nem

lig Kronprins Frederik, der blev

udnævnt frømand tilbage i 1995.

Kongsøre uden at have hjelmen på, betyder det, at de giver op og vil stoppe på skolen. Har du først ”sagt op”, fanger bordet – lige meget hvor kold, træt, desorienteret og presset du har været i øjeblikket.

Did you know bro’?

Frømandsaspiranterne bærer

under uddannelsen en rød hjelm.

Når de befinder sig på Marine

station Kongsøre og har den røde

hjelm på, foregår alt i løb. Hvis

de befinder sig på Marinestation

6 SOLDATEN NR. 8 • 2014

På besøg i frødammenI august udskrev SOLDATEN en konkurrence. Hvem end der sendte den bedste ide til en artikel til SOLDATEN, ville vinde en Warmpeace Sneaker II. Og udover det ville vi skrive artiklen og bringe den i SOLDATEN. Mange har sendt ideer, men kun en kunne vinde. Derfor har vi været på besøg hos Frømandkorpset. Men husk på at din idé stadig kan blive bragt i en senere udgave.

Det nøgne landskab flyver forbi, mens jeg ser ud af bilruden. Sidst vi så en anden bil, var da vi kørte forbi Daglig-brugsen ved en by, jeg aldrig har hørt om, hvis navn jeg allerede har glemt. GPS’en påstår, at vi er ved at være fremme, alligevel kigger jeg skeptisk ud over marker, fjord og træer og tænker for mig selv, at der intet er at finde. Vi kører ned ad en smal vej, der leder os gennem et skovområde, og langsomt kan jeg se mere og mere af en beskeden port for enden af vejen.

Jeg glæder mig utrolig meget til, hvad dagen skal bringe, Det kan godt være, at det var lidt for let at foreslå os at besøge Frømandskorpset, men i sidste ende er jeg edderspændt på at skrive artiklen om frøerne. Vinderar-tikel eller ej så skal dette sikkert blive en interessant dag.

11:57 Vi er fremme. Mens Clara parkerer bilen, foreviser vagten ret-ningen til cafeteriet ved at pege mod døren til den nærmeste bygning. Jeg ser mig hurtigt omkring, inden vi går ind ad døren. Ved første øjekast virker området meget småt, og der er meget få bygninger - en konstatering, der efter mange efterfølgende øjekast skulle vise sig at være fuldstændig sand. På en måde er jeg overrasket over det spartanske miljø, og sam-tidig når jeg at tænke for mig selv: ”Hvad havde du regnet med?”

12:00 Spisetid. Cafeteriet be-kræfter mit indtryk af resten af om-rådet, aflangt og simpelt. Vi når kun

lige at sætte os med frokosten, før chefen for Frømandskorpset kommer hen og hilser på os. Jeg rejser mig, gi-ver ham hånden og forsøger at hilse, så godt jeg nu kan, mens jeg forsøger at skjule den store bid flæskesteg, jeg netop tog i munden, da han hen-vendte sig til os. Kort tid efter dette kommer patruljen på fem frømænd og de to instruktører, som vi skal følge i løbet af dagen. Mens vi spiser, bliver vi sat ind i, hvad der skal ske i løbet af dagen. Chefen bød os deref-ter på en kop kaffe, mens han talte om Frømandskorpsets oprindelse, og hvordan de skiller sig ud fra resten af Forsvaret. ”Der er mange, der søger ind, både fra Forsvaret og fra civilt. Det gør, at vi har en broget flok, der alle sammen har forskellige input til, hvordan en opgave skal løses,” forkla-rer Stefan.

13:45 Briefing. Vi sætter os ind i lokalet, hvor patruljen gennemgår øvelsen for den opgave, de skal løse, først i egen havn og på et tidspunkt i nat på en båd i Nykøbing havn. I dag skal de gennemgå lydløs entring af småbåde, hvilket skal gennemføres ved DAF (Dive Assault Force). En pa-trulje sendes ind fra vandsiden, krav-ler om bord på båden og løser den aktuelle mission, f.eks. at redde et el-ler flere gidsler. Fordelen ved en DAF er muligheden for et enormt overra-skelsesmoment mod prisen, at man har begrænset ildkraft og formind-sket mobilitet og manøvredygtighed. Instruktøren understreger, at disse småbådes skrog er lavet af glasfiber

og ikke metal som på større skibe. Det gør, at man ikke kan fastgøre alt dykkerudstyret til skroget med mag-neter, men at de i stedet må finde på en anden måde at komme af med ilt-system, svømmefødder og lign.

14:02 Briefing slut. Vi bliver endnu engang budt på kaffe af de to instruktører, som villigt fortæller om både udstyr, egne oplevelser og deres hverdag som frømænd. ”Der er intet, der er lige så godt som at stikke ho-vedet op af vandet, kravle om bord på skibet og vide, at ingen ved, du er om bord.” Både PJ og Morfar uddyber, at de missioner, som Frømandskorp-set bliver brugt til, bliver vigtigere og vigtigere – land og luft er på dette tidspunkt fuldstændig overvåget, af-hængig af fjenden, og derfor er der nu stort fokus på, hvad der sker un-der vandets overflade. Fra man bryder overfladen, til man har løst opgaven, er der ét kriterium for succes; at være lydløs. Man skal udnytte, når man har overraskelsesmomentet, man bliver ikke ved med at have det.

Frømandskorpset har et tæt samar-bejde med Navy SEALs, hvor meget af frømændenes specialuddannelse foregår, altså hvis man udover frø-mandsuddannelsen skal have spe-ciale som sniper eller breacher. SEALs har en omfattende mængde erfaring fra mange specifikke scenarier, og som Morfar fortæller os, når SEALs si-ger ”Paid in blood,” så er det, fordi de har prøvet det, og de har lært af dyre fejltagelser.


LASSE BÆKHUS

14:55 Frøerne hopper i vandet. Vi sætter os i båden, der minder om en pavillon med et gulv og påhængs-motorer. Herfra hopper frøerne i vandet og vejer deres gear af. For hver enkelt mission er der forskel-lige forhold, og frømændene vælger deres udrustning på baggrund af mis-sionen. Meget af deres udstyr vejer en hel del, men afhængig af hvad og hvor meget de har med på den en-kelte mission, kan det være nødven-digt med blylodder for ikke at have for meget opdrift. Dette, så vel som at sikre sig at iltsystemet virker, gø-res selvfølgelig, inden de påbegynder øvelsen eller missionen.

15:07 Forventningsfuld vente-tid. Vi bliver sat af ved den båd, som frøerne skal lave entring på, og vi ser nysgerrigt efter, om vi mon kan nå at spotte dem et sted i vandet. På trods af jeg ved, at de vil angribe denne båd, og endda også at det vil ske inden for et meget kort tidsrum, må jeg indrøm-me, at jeg ikke ser noget som helst, før et hoved kigger op fra bølgerne og sikrer med pistol i hænderne. Ikke længe efter kravler den første frø-mand op ad stigen, der med kroge var sat på bådens side. Det eneste, man hører, er lyden af vand, der plasker på dækket, og inden længe står tre tørdragtsbeklædte soldater på dæk-ket og sikrer indgangen til båden. De gentager øvelsen en håndfuld gange, hvilket giver mig god mulighed for at fange nogle billeder af processen.

15:48 Angreb på strand. Efter øvelsen af entring af småbåde vælger de at vise, hvordan de ville angribe en strand fra vandsiden. Det går dog op for mig, at det vildeste ved frømæn-dene er, at man ikke ser dem, og når man endelig gør, så ejer de situatio-

nen. Det gør det utrolig svært af få billeder af, hvor vilde frøerne egent-lig er, da det vilde er ikke at blive set.

15:04 Vedle. Frømændene er i fuld gang med at vedligeholde deres udstyr og rense det hele for salt, og hvad det ellers skal renses for. Efter dette evaluerer de deres indsats, og hvordan det hele gik.

18:15 Briefing igen. Efter en god omgang lasagne til at lægge bund for resten af aftenen er der igen briefing. Denne gang bruges et whiteboard til at tegne en oversigt over sejlbåden, de skal lave entring på, såvel som bil-leder og kort, der viser, hvor de bli-ver smidt i vandet, og hvor båden er i havnen. Papskiver vil agere momen-ter både i form af fjender og gidsel, si-den dette er en HRO – Hostage Rescue Operation. Frømændene går nu selv i gang med at lægge en plan for frem-gangsmetoden på denne øvelse; hvor stigen sættes, hvordan de hænger deres udstyr på skroget, og lignende detaljer bliver diskuteret og planlagt.

19:54 Klar til afgang. Vi sidder atter i den flade båd og venter kun på, at PJ finder nogle plastikkrus, så vi kan få en varm kop kaffe, så snart frøerne er færdige. Ikke længe efter kan vi nyde skumsprøjt fra Isefjorden og må-nelyset, mens båden farer over vandet med kurs mod Nykøbing havn.

Frøerne klæ-der sig endnu engang i ud-styr fra top til tå og hopper i vandet, og vi får også denne gang lov til at overvære deres

øvelse fra den båd, de skal foretage entring på. Dog måtte jeg opgive at få billeder af natøvelsen, da der på trods af enormt meget lys fra månen ikke var mulighed for gode billeder. Igen er jeg imponeret over, hvordan de dukker op af ingenting og på meget kort tid står på dækket med pistol i hånden og bevæger sig så lydløst som muligt henover båden.

00:11 Tilbage igen. Efter at have overværet frømændene på øvelse, både i dagslys og i mørke, er jeg godt tilfreds, for det er en meget interes-sant oplevelse. Lige nu er frømænde-ne i gang med at rense deres udstyr endnu engang, Clara og jeg er ved at pakke vores grej, og nu er der kun en sidste ting tilbage. Billederne. For at beskytte frømændenes identitet skal alle billeder med ansigter eller lignende identitetsafslørende motiv slettes. Heldigvis slipper jeg af sted med mange gode billeder, som PJ lod mig beholde.

01:29 Hjemkurs. Vi sidder i bilen med kurs tilbage mod Holmen og reg-ner sammen, at vi har brugt omkring 13 timers tid med frøerne. Og lige nu føles det på overraskende vis ikke, som om det var særlig længe, siden vi mødtes med dem. Der er omkring 90 km tilbage, til jeg endelig kan lægge mig til at sove, og jeg glæder mig til det. Samtidig med at jeg ser frem til

en genforening med min tarvelige køje-seng, tænker jeg, at jeg jo kun har kig-get på i dag. Tænk engang, hvis det var mig, der havde dyk-ket og kravlet.

gennem det næste rør, til dykkeren der igen kan ånde. Først når der er dannet et let undertryk i systemet giver en ventil efter, og tilsætter igen en smule ilt. På denne måde kan Frøerne holde sig under vandet i op til 5 timer, uden at skulle udånde afslørende bobler der farer til overfladen.

Did you know Bro?

Frøernes dykkerudstyr har en

2 liters flaske med ren ilt. luften

som dykkeren udånder biver sendt

ud af én slange og ført til en pakke

med kalk, som renser luften for

kvælstof og derefter går videre


Interview med en frø

PJ har været frømand siden år 2003, hvor han bestod elevskolen. Han var i mange år patruljefører, men har nu skiftet stilling til dykkermester for at få flere dage hjemme med familien.

CLARA MIKKELSEN

Hvad fik dig i sin tid til at søge optagelse i korpset? Da jeg søgte, var jeg kampvogns-delingsfører i Hæren, men jeg ville gerne videre til specialstyrkerne. Hos kampvognene handlede det meget om at få et samarbejde op at køre i et ret lille team, og det søgte jeg mere af. Der var rigtig mange, der søgte Jægerkorpset på dét tidspunkt, og jeg syntes, næsten, der var for meget i vælten omkring dem. Jeg blev altså lidt tiltrukket af den mystik, jeg syn-tes der var omkring Frømandskorp-set. Det var svært at finde informa-tion om dem, og det kunne jeg godt lide. Jeg vidste ikke helt, hvad det var for noget, men det lød spændende. Især syntes jeg, det var super ”frækt”, det her med at komme snigende fra vandet. Meget ninja! Stemte dine forventninger overens med virkeligheden? Ja, det gjorde de. Der var rigtig me-get at lave lige i starten! Noget, der til

gengæld har overrasket mig gennem årerne, er den her familiefølelse. Jeg er virkelig blevet tæt med de menne-sker, jeg har arbejdet sammen med. Især dem fra elevtiden. Jeg tror ikke nogensinde, jeg bliver så tæt med nogle mennesker, som jeg er med dem. For dem bliver man ”klædt nø-gen”, fordi de ser én i alle situationer. Jeg tror næsten, man i den tid viser mere af sig selv, end man gør til sin kone eller kæreste gennem livet. Alle ens parader falder på et eller andet tidspunkt. I den femte uddannelsesuge bliver alle frømandsaspiran-terne udsat for den såkaldte Helvedesuge. Kan du, uden at afsløre for meget, fortælle lidt om den mytiske presuge? Den uge kører med 180 i timen. Den er selvfølgelig med til at chokke ele-verne en lille smule. De bliver blandt andet udsat for søvnmangel, stress og fysisk udmattelse. Der bliver man

afprøvet og testet i, hvor langt man vil gå. Hvad er det bedste råd, du kan give én, der vil ind i Frømands-korpset? For det første er der de her kendte test, du skal bestå til optagelsen – coretest på niveau 4 og Cooper på niveau 3. Om dem vil jeg sige, at man skal kunne klare dem med kræfter i overskud. Min erfaring er, at de fleste løber mindst 100 meter kortere på testdagen end de gør under optimale forhold. Så er der alle de ting, man ikke som sådan kan forberede sig på. Der vil jeg sige: tag én bid ad gangen. Og så skal man ville det! Det er sådan noget populært noget at sige, men det pas-ser. Søg også den viden, du kan. Gør dig klart, hvad det er, du går ind til. Vi er ikke ude efter dem, der vil blive frømænd, men dem, der vil være det i det lange træk.


LASSE BÆKHUS

Side 9-Tøsen

PVV M/95 Panserværnsvåben PVV’et er et ”Skyd-og-smid-væk-våben” da det, som anty-det, er et engangsvåben beregnet til angreb mod køretøjer med let til mellem pansring eller som angrebsvåben mod bygninger og fæstninger. Våbenet er svensk produceret og har med tiden bredt sig i en sådan forstand, at det er et af de mest udbredte panserværnsvåben i verden.

Udover at være stort set rekylløst har PVV’et en fremra-gende effekt, efter panseret er brudt. Inde i målet udløser sprænghovedet en dødelig kombination af højt tryk, in-tens varme og blindende lys. Denne kombination gør en massiv skade på indersiden af målet og giver mulighed for at antænde både ammunition og brændstof i det ramte køretøj. Vores svenske naboer kan altså et eller andet, når det gælder PVV’er.

Længde: 100 cmVægt: 6,7 kgMax rækkevidde: 300 meterPansergennembrydning: >420mmMundingshastighed: 285 m/s

Kilde: www.wikipedia.org, www.saabgroup.com


Quiz: Soldater på film (igen)

3) Hvilke af disse film, som tager udgangspunkt i kampene i Stillehavet mellem Japan og USA under anden verdens-krig, ses fra japanernes synspunkt?a. Letters from Iwo Jimab. Flags of our Fathersc. Empire of the Sun

4) “So we don’t get our balls blown off,” er svaret fra en soldat, der bliver spurgt om, hvorfor han og hans kammerater sidder på deres hjelme, men i hvilken film?a. Dommedag nub. Jarheadc. Saving Private Ryan

Det er nu, du kan vise en utrolig paratviden om krigsfilm med fare for derved at afsløre, at du inden din værnepligt har haft en hel del fritid. Måske finder du ud af, at der er nogle film, som skal sættes på på Kuffen, så snart I bliver aftrådt. Uanset hvad har du nu chancen for endnu en gang at gøre krav på titlen som menig Krigsfilm eller vælte stuens krigsfilms-guru af tronen for selv at tage pladsen.

2) I hvilken film følger man en Vietnamveteran, der søger ud i vildmarken og med sin ekspertise gør det af med ordensmagten, som prøver at arrestere ham?a. First Bloodb. The Deer Hunterc. Platoon

1) I hvilken film finder man en berømt scene, hvor helikoptere flyver ind mod land, mens det kendte stykke musik ”Ritt der Walküren” spiller?a. Operation Valkyrieb. Dommedag nuc. Black Hawk Down


Quiz: Soldater på film (igen)

Svar: 2, 1, 1, 1, 3, 2, 3, 2, 1, 3

7) Kaptajn John H. Miller spillet af Tom Hanks i filmen Saving Private Ryan bærer hvilket våben?a. M1 Garandb. M1 Carbinec. M1A1 Thompson

9) Matt Damon spiller hovedrollen i hvilken af disse film?a. Green Zoneb. Lone Survivorc. The Hurt Locker

10) The Longest Day omhandler D-dag, men fra hvilket perspektiv ses filmen?a. Filmen ses fra de allieredes side (USA, England osv.)b. Filmen ses fra Nazi-Tysklands side.c. Filmen ses både fra de allieredes og fra Nazi-Tysklands side

5) Hvilken af disse skuespillere var IKKE med i The Expendables fra 2010?a. Arnold Schwarzeneggerb. Dolph Lundgrenc. Chuck Norris

8) I Quentin Tarantinos film Inglorious Basterds, ses oberst Hans Landa udspørge Pierre LaPadite om jøder i området, hvad drikker han imens?a. Vandb. Mælkc. Vin

LASSE BÆKHUS

6) I hvilket land finder handlingen i filmen Black Hawk Down sted?a. Somaliab. Ghanac. Sudan


FØHJ på øvelseslisten

Du sidder på en restaurant inde i byen med en god ven. Det har været en lang uge, og nu er det endelig blevet fredag. Stedet er populært, men ikke proppet. Stemningen er hyggelig – lige som den skal være for, at du kan slappe af og nyde god mad og godt selskab. Du har lagt alle bekymringer på hylden. En sød servitrice serverer jeres bestil-linger. Netop som du vender hovedet for at takke hende, ser du en midaldrende mand ved nabobordet tage sig til brystet, mens hans ansigt fortrækker sig i panisk smerte. Han udstøder en halvkvalt lyd og forsøger at rejse sig op, men kroppen svigter i samme sekund. Han falder om. Rammer gulvet med et lille - men skræmmende - dunk og ligger derefter helt, helt stille. I et splitsekund er det, som om hele restauranten holder vejret. Venter på, at nogen handler… Hvad gør du?

30 tryk og to pust (og alt det andet) Da du i sin tid meldte dig frivilligt (som langt, langt de fleste af jer gjorde) til at aftjene minimum fire måneder som værnepligtig menig, var det nok ikke, fordi du savnede studielivet. El-ler forventede at få noget, der lignede.

Tværtimod søgte du nok at prøve no-get helt nyt. Derfor havde du måske svært ved at undertrykke et suk, da fire bogstaver på øvelseslisten sendte dig fluks tilbage på skolebænken. Men selvom FØHJ kræver både noter og lektier, er det langt fra så virkelig-hedsfjernt, som andengradsligninger

Did you know bro?

Hjerteforeningen har udviklet

en RED LIVapp, så man altid

kan have gode råd om liv

reddende førstehjælp lige

ved hånden.

FØHJ3: SOLDATEN besøgte Vordingborg Kaserne og fulgte FØHJ lektion nummer 8. Lektionen gik ud på at lære at give korrekt hjerte-/lungeredning. For at lære det rette tempo til de 30 tryk satte instruktøren Queens ”Another One Bites The Dust” på, som har den rigtige rytme. Fremover er delingen næppe i tvivl om, hvor hurtigt der skal trykkes.


CLARA MIKKELSEN

og litteraturhistorie føles. Du er så pri-vilegeret, at du helt kvit og frit får et kursus, der gør dig til førstehjælper på niveauet ’højt’. Med andre ord: du kan redde liv. Det er da rimelig sejt!

Hvis du stadig ikke er overbevist, så læs videre. SOLDATEN giver dig her

seje fakta om dine førstehjælpslek-tioner, kurset generelt samt behovet for førstehjælpere i Danmark. Hvem ved… Måske er det dig, der en dag ser en familiefar falde om midt i bøf og bearnaise? Når hele restauranten så holder vejret og ser chokeret til, kan du gøre noget – du kan handle – fordi

30 timers undervisning, lektier og no-teskrivning alligevel har sat sig fast på rygraden og dermed trumfer den paniske lammelse, resten af gæsterne føler. Hvem ved, måske er det dig, der en dag redder den familiefars liv?

Hjertestop uden for hospitalet er en meget alvorlig tilstand med høj dødelighed.

I Norge, hvor førstehjælp har været obligatorisk i folkeskolen siden 1950’erne, er chancen for at overleve et hjertestop næsten dobbelt så høj som i Danmark.

Førstehjælp er en obligatorisk del af folkeskolens færdselslære i Danmark. Men faget er timeløst, og undersøgelser viser, at under halvdelen af alle folkeskoler underviser i førstehjælp og hjerte/lungeredning.

65 procent har nu taget et kursus i livreddende førstehjælp. Det svarer til flere end to ud af tre. Det betyder også at 32 procent af danskerne har ikke taget et kursus i livreddende førstehjælp.

Kun godt omkring hver fjerde ved, hvor den nærmeste hjertestarter er i forhold til deres hjem.

Den seneste opgørelse viser, at kun 58 procent af de patienter, som rammes af hjertestop uden for hospital, får livreddende førstehjælp inden ankomst af ambulance.

Kilde: Hjerteforeningen

Fakta: Hjertestop kan skyldes ekstrem hurtig eller manglende hjerterytme. Ved et hjertestop pumper hjertet ikke længere blod rundt i kroppen. Det betyder, at kroppens organer ikke får ilt og derfor begynder at tage skade. De fleste vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp inden for få minutter. Efter 46 minutter begynder hjernen at dø. For hvert minut der går uden livreddende førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med ca. 10 procent. Går der 10 minutter, inden der gives livreddende førstehjælp, overlever kun ganske få.

Fakta: Chancen for overlevelse af hjertestop stiger betydeligt, hvis der anvendes en hjertestarter (defibrillator). Studier har vist, at overlevelsen øges til 5075 procent, hvis der gives hjerte/lungeredning i kombination med en hjertestarter inden for tre til fem minutter efter hjertestoppet.


Fakta om kurset: Uddannelsens varighed er minimum 30 timer.

Alt militært personel i Forsvaret skal igennem kurset.

Efter de 30 timer skal du gerne kunne forklare og demonstrere: ∙ Forebyggelse af ulykkers udbredelse. ∙ Livreddende førstehjælp, genoplivning og stabilisering af perso-

ner i de vigtige minutter efter, at en ulykke er sket, eller pludselig sygdom er opstået.

∙ Alarmering. ∙ Almindelig psykisk førstehjælp, indtil redningsmandskab eller læge

tager over.

Førstehjælpskurset giver civil merit, og der udstedes uddannelsesbe-viser fra Dansk Førstehjælpsråd.

For at sikre kursets kvalitet må én instruktør maks. have 16 elever. Flere elever kræver en hjælpeinstruktør. Derudover er der også mate-rielmæssige kvalitetskrav: maks. fire elever om en genoplivningsdukke og maks. seks elever om en hjertestarter.

Førstehjælpsprøven består af en skriftlig prøve samt fire praktiske handlebaner. Du kan maksimalt score 20 point i hver del, det vil sige 100 point i alt. Du har bestået prøven ved 67 point eller derover. Og nu til det sjove: du kan få et flot førstehjælpsmærke, hvis du er dygtig nok… ∙ 80-89 point = Bronzemærke ∙ 90-94 point = Sølvmærke ∙ 95-100 point = Guldmærke

Når du har gennemført Forsvarets førstehjælpsuddannelse, ”holder” det i tre år. Du kan dog tage et sekstimers vedligeholdelseskursus, inden de tre år er gået, og dermed forlænge dit bevis og holde dig skarp.

Kilde: Forsvarets Sundhedstjeneste

Fakta: Hvert år rammes ca. 3.500 mennesker i Danmark af hjertestop uden for landets hospitaler. Kun 10 procent overlever.

Kun hver tredje ved, hvor der er en hjertestarter i forhold til deres uddannelsessted.

Overlevelsen øges med 300 procent, hvis genoplivningen i forbindelse med hjertestop kommer i gang med det samme. Overlevelse efter hjertestop uden for hospital afhænger af de fire led i overlevelseskæden: tidlig alarmering, tidlig livreddende førstehjælp, tidlig hjertestart (defibrillering) og tidlig avanceret behandling.

Kilde: Hjerteforeningen


LASSE BÆKHUS

Giv agt!Like os på facebook og deltag i vores konkurrenceVores facebookside ”De Værnepligti-ges Magasin – SOLDATEN” har hver måned en lille konkurrence. Du hu-sker måske, at vi lagde hårdt ud med at udlove en Warmpeace Sneaker II i august.

Denne gang søger vi citater. Om de kommer fra jeres overordnede, jeres kollegaer eller din mor, da hun var til

åbent hus på kasernen, er ikke vig-tigt. Vi vil gerne have dem alle.

De ti bedste citater får tilsendt en lille præmie i form af Raw Bites, som du kender fra feltrationen.

I vores seneste konkurrence havde vi så få deltagende, at vi blev helt i tvivl, om I overhovedet kan bruge en com-

puter. Derfor bringer vi, udover chan-cen for Raw Bites, en fyldestgørende omskoling til ’like af SOLDATEN.’

Åben din browser og skriv ”facebook.com” i adresselinjen.

Hvis ikke facebook-konto allerede haves, så opret en. En ofring af din sjæl og alt der er privat kan være nødvendig.

Lokaliser søgefeltet og indskriv ”De Værnepligtiges Magasin – SOLDATEN”

Når du har fundet SOLDATENs facebookside, må du ikke lade dig falde hen i de mange fantastiske seværdigheder med det

samme, men derimod straks stedfæste den lille opadpegende tommel og klikke på den.

Nu synes du godt om SOLDATEN og kan deltage i vores konkurrencer. Husk at indsende et godt citat.

1

2

3

4


Spil din værnepligt313237_soldaten.indd 14 5/18/11 5:32 PM


SPIL DIN VÆRNEPLIGT




SPIL DIN VÆRNEPLIGT


Den 23. juni 2008 modtog Forsvaret 45 af disse badboys efter at have bestilt dem tre år forinden. 1,7 milliarder kroner skulle det koste at indkøbe Danmarks linje af IKK’er – infanteri-kampkøretøjer. Udstyret med en 35-mm maskinkanon i tårnet, et 7,62-mm M/62-maskingevær, 10 røgkastere (fem på hver side af tårnet), hvoraf to er multifunktionelle kastere, som også kan affyre granater, er IKK’en klar til at optage føling.

CV9035 er produceret af den svenske våbenproducent Hägglunds, dog med undtagelse af tårnet, som er dansk produceret og monteret af Hydrema, der ellers primært er kendt for at frem-stille rendegravere.

Foruden besætningen på tre mand kan vognen transportere op til syv solda-ter med sig, som bagerst i vognen kan orientere sig om vognens omgivelser og situation ved hjælp af de monterede kameraer på ydersiden af vognen, der dækker 360 grader.

Som om alt dette ikke skulle være nok, har CV9035 lagt sig i spidsen som Forsvarets mest digitaliserede køretøj. Et computersystem overvåger både motor og våbensystemer og samler den nødvendige information til føreren og skytten.


LASSE BÆKHUS

Fakta:

Besætning: 3 + 7

Længde: 6,55 m

Bredde: 3,17 m

Højde: 2,71 m, 4,17 m med antenner

Vægt: 23,1 ton

Panser: Nato STANAG 4569 level 5+

Hovedarmering: McDonnell Douglas 35-mm Bushmaster III

Ekstraarmering: 7,62-mm maskingevær m/39C

Galix 80,5-mm røgkastere (inkl. 2× 80,5-mm multipur-pose granatkastere)

Motor: Scania V8 DSI 14, 750 hk

Hastighed: 70 km/t, 45 km/t bak (jævnt terræn)

Rækkevidde: 600 km

Kilde: Forsvaret.tv, forsvaret.dk, wikipedia, Ingeniøren (ing.dk)

Fun facts om firma gear:

CV9035

Infanterikampkøretøj

IRAN

SAUDI ARABIEN

JORDAN

ISRAEL

LIBANON

KUWAIT

TYRKIET


Verdens brændpunkter:

Islamisk StatDet kan være svært at forstå, hvad der forgår i Mellemøsten, hvem der er fjender med hvem, og hvorfor de overhovedet kæm-per, hvilken gruppe står bag hvad, og hvem støtter hvad. Det er på mange måder ganske uoverskueligt. SOLDATEN forsøger at kaste lys over situationen i Mellemøsten, og selvom du sikkert har hørt ”ISIS”, ”IS” og ”Islamisk Stat” tusinde gange i nyhederne, kræver det stadig en baggrundsviden at forstå, hvad der foregår og hvorfor. Denne kortfattede og forsimplede oversigt kan hjælpe dig til at få et overblik over en af de største ekstremistiske orga-nisationer, der længe har været til.


LASSE BÆKHUS

Islamisk Stat sværgede i 2004 troskab til al-Qaeda efter deres grundlæggelse tidligt i Irakkrigen. I februar 2014 afsluttede al-Qaeda dog al deres kon-takt med IS, da IS’ metoder var for ekstreme. Lederen af IS, Abu Bakr al-Baghdadi, har skabt en organisation, der konstant vokser og dag for dag virker mere og mere truende og eks-trem i deres handlinger. IS består pri-mært af udenlandske jihadister, der rejser til Syrien eller Irak for slutte sig til organisationen og kæmpe for et sunni-islamisk kalifat. Et kalifat er en islamisk statsform, der har som mål at samle alle muslimer under én enhed, som styres af kaliffen.

IS mener selv at have samlet dette kalifat og har lige nu kontrol over enorme områder i både Irak og Sy-rien. I disse områder styres daglig-dagen gennem sharialovgivningen, hvilket resulterer i undertrykkelse og forfølgelse af andre religioner, og det har ligeledes ledt til henrettelser på grund af rygning eller at have hørt musik. Loven håndhæves, og domme-ne falder hårdt og pludseligt, ifølge et videointerview med en afhopper, la-

vet af BBC, er det ikke unormalt med impulsive og spontane henrettelser på åben gade, hvis sharialoven er ble-vet brudt. På trods af IS’ handlinger og egen mening om at være en stat er den ikke anerkendt af det internatio-nale samfund.

Ifølge den amerikanske efterforsk-ningstjeneste CIA er IS talstærke med over 30.000 krigere fordelt i Syrien og Irak. I Irak ønsker IS at bekæmpe den irakiske regering, da den er shia-muslimsk. Og siden 2011, da borger-

krigen i Syrien udbrød, har Islamisk Stat deltaget som den mest indflydel-sesrige gruppe i kampene i Syrien. Disse uroligheder i Syrien afføder stor utryghed i nabolandet Irak, hvil-ket har medført, at millioner af men-nesker er flygtet.

Den syriske by Raqqah blev i maj 2013 erobret af Islamisk Stat, som ef-terfølgende udråbte byen til at skulle fungere som hovedstad for deres kali-fat. Alle, der ikke delte religiøse hold-ninger med IS, blev drevet på flugt. Det anslås, at der på dette tidspunkt var ni millioner mennesker på flugt som følge af urolighederne Syrien.

Islamisk Stats konstante angreb og evigt stigende antal har presset den irakiske hær voldsomt, og mange deserterede af frygt for at møde den ekstremistiske gruppe. Som resultat af dette blev Fallujah i januar 2014 erobret, en stor sejr for IS, da denne by ligger blot 60 km fra den irakiske hovedstad Bagdad.

Islamisk Stat avancerede stadig vold-somt, og efter at have erobret flere større byer angreb IS olieraffinade-riet i byen Baiji. Dette er det største og vigtigste olieraffinaderi i Irak og viser, at IS ikke kun slår til mod byer, men nu også har agenda med at an-gribe infrastrukturen, hvor det virke-lig kan gøre skade.

Efterfølgende lykkedes det ikke alene for IS at erobre grænseovergangen til nabolandet Jordan, men også at ind-tage Al-Omar – Syriens største oliefel-ter.

På Sinjar-bjerget i det nordlige Irak var der i begyndelsen af august 2014 samlet 50.000 flygtninge, som var ble-

IFØLGE DEN AMERIKANSKE EFTER-FORSKNINGSTJENESTE CIA ER IS TALSTÆRKE

MED OVER 30.000 KRIGERE FORDELT I

SYRIEN OG IRAK.

IRAN

SAUDI ARABIEN

JORDAN

ISRAEL

LIBANON

KUWAIT

TYRKIET


vet tvunget fra hus og hjem på grund af deres religion (de var kristne). På bjerget manglede de både mad og vand, men hvis de forsøgte at hente forsyninger, blev de fanget af IS, der enten tvang dem til at konvertere til islam eller henrettede dem. I midten af august blev IS’ belejring af bjerget brudt.

Islamisk Stat er på mange måder utrolig succesfulde i deres vision om en kæmpe stat for islamisk troende. De vinder fortsat mere og mere ter-ræn, inklusive erobringer af knude-punkter og kritisk infrastruktur, og så opkræver de skatter, så de kan finansiere kampene og sikre sig en fungerende infrastruktur i de allere-de erobrede områder.

Deres metoder for at nå dertil, hvor de nu er, har været kritiseret kraftigt af verdenssamfundet, som foragter de meldinger, der har beskrevet de-res ekstreme faconer. Islamisk Stat står bag en lang række kidnapninger af blandt andet journalister og nød-hjælpsarbejdere og har offentliggjort flere videoer, hvor de viser henrettel-ser af tilfangetagne fra blandt andet Storbritannien og USA. Gruppen an-ses desuden som ansvarlig for flere tilfælde af massakrer af regerings-styrker eller andre oprørsgrupper, som de ikke delte visioner med, så-gar også civile. Ifølge FN’s menneske-rettighedsdomstol kan det dokumen-teres, at IS har stået bag massedrab som disse i alle de regioner, de er aktive i.

USA har siden den 8. august 2014 bombet Islamisk Stats styrker fra luf-ten, efter sigende for at hindre deres fremrykning og derved sikre civile fra at falde i ekstremisternes hæn-der. Tilmed kom præsident Barack Obama den 10. september 2014 med en udtalelse om USA’s beslutning om at bekæmpe Islamisk Stat. Koalitio-nen bestående af omkring 40 natio-ner arbejder sammen for at svække IS med strategiske luftangreb på nøglepunkter, der hindrer IS’ frem-rykning eller forkrøbler deres infra-struktur.

Obama har inden dette gjort en stor indsats for at trække USA’s militære bidrag ud af Irak og Mellemøsten. Derfor kunne man have forventet at USA’s befolkning var imod beslutnin-gen om at vende tilbage til Irak. Men en meningsmåling viser, at 71 % af den amerikanske befolkning støtter luftangreb mod IS i Irak, og 65 % støt-ter luftangreb i Syrien.

Til opgaven har USA sammenlagt en koalition, hvori Danmark også ind-går. Herudover er der megen omtale om hvem der deltager i denne koaliti-on, indtil videre får koalition stor del-tagelse fra både europæiske og mel-lemøstlige nationer, mest interessant er dog Kinas deltagelse i koalitionen.Hvordan det skal gå Islamisk Stat i fremtiden, i hvor høj grad de vestli-ges landes indblanding vil standse or-ganisationen, og hvad befolkningen har i vente, vil kun tiden vise. Indtil da håber vi, at SOLDATEN har bragt lys over emnet, og at du nu er bedre oplyst.

EN MENINGSMÅLING VISER, AT 71 % AF DEN AMERIKANSKE

BEFOLKNING STØTTER LUFTANGREB MOD IS

I IRAK, OG 65 % STØTTER LUFTANGREB I SYRIEN.

Kilde:TV2, DR, Politiken, Berlinske, Kristeligt Dagblad, Wikipedia, BBC, Vice News, TestTube.

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET


Centraliseret Talsmandsuddannelse Også kaldet CENTA-kursus. For godt og vel en måned siden havde vi alle landets talsmænd på besøg hos os herovre på Holmen – København. Inden dette kursus havde vi været på orienteringsrunde, og I kan forhåbentligt godt huske alt det, vi snakkede om. Arbejds-miljø, rettigheder og love er bl.a. noget, som vi i Værnepligtsrå-det lægger stor vægt på, og det var også det budskab, vi ville have frem under vores foredrag.

Vi lovede også at sende talsmændene på kursus ovre hos os, så de blev bed-re udrustet. Og det må man sige, at de er blevet! De ting, som vi lagde vægt på i fore-draget, blev uddybet hen over tre dage, og vi håber, at talsmændene nu kan gå rundt på garnisonen og føle sig godt klædt på.

De har nemlig fået holdt foredrag om Talsmandens Håndbog, hvervning til HRU, arbejdsmiljø, rådgivning, love, talsmandsarbejdet og meget mere. Så hvis I går med tvivl om, hvordan tingene burde forholde sig, så brug talsmanden. Ganske vist ved de ikke alt på nuværende tidspunkt, men kurset har givet dem stor indsigt i, hvor de skal finde relevante regler, og hvem de eventuelt kan kontakte.

Og hvis det går helt i baglås, så husk, at Værnepligtsrådet altid står til råd og vejledning I forbindelse med vores interesse og opfordring inden for kammeratstøtte og godt humør afholdt vi et socialt arrangement med talsmændene tors-dag aften.

FLOORBALL! – også kendt som indendørs hockey Vi havde forberedt holdplan, kamp-over sigt og havde fået lov til at låne idrætshallen på Marinestation Hol-men. Der var fart over felten, og talsmæn-dene var kampklar! Man kan mærke, at det er rigtige soldatersind, som er i spil på dette hold. Der var ingen præ-mie, men det gjorde dem ikke noget.

Bare konkurrence og det at spille sammen som hold var nok for dem. Humøret var højt, og alle ydede det bedste, de kunne - det varmer vores rådshjerter. Mellem det omtalte CENTA-kursus og dette blad har vi også afholdt CENTA kursus for talsmænd fra søværnet. Det er et lidt mindre omfattende kur-sus, og talsmændene var her i løbet af en hel dag - mandag 1. september. De var meget engagerede i talsmands-arbejdet og var helt klar på at lære, hvad man må og ikke må. Værnepligtsrådet er meget tilfredse med denne omgang talsmænd og glæder os til et tæt samarbejde med de nyudnævnte landstalsmænd! Vi har også afholdt første møde med dem (4.-5. september), men dette kan du spørge din lokale landstalsmand om.


Landstalsmandsmødet Den første måned blev brugt på at få valgt og uddannet jeres talsmænd. Den 4.-5. september blev det så tid til, at de nye landstalsmænd skulle stå prøven. Vi havde valgt så frem-kommeligt en lokalitet som solskin-søen Bornholm.

Hele vores setup går ud på, at den første dag bliver brugt på at sammen-ligne notater. Her skal alle LTM’erne (landstalsmændene) fortælle, hvor-dan tingene står til på de enkelte tje-nestesteder. Andendagen bruges på at klargøre emner til panele,t som er repræsentanter fra forsvarets tre ope-rative kommandoer. Efterfølgende skal LTM’erne fremlægge disse emner med en efterfølgende diskussion.

Det var en stor glæde at høre, at sta-tus på tjenestestederne generelt er godt. Det kom også frem, at I er gode til at bruge jeres talsmænd, både jer værnepligtige, men også befalings-

mænd og officererne. Det er utrolig positivt, at samarbejdsordningen fun-gerer efter hensigten. Oven i alt det gode var der dog et par problemer, som krævede hurtig handling. Det handlede om gummi-handsker. Ikke alle steder har I lige god adgang til disse og ikke i de rig-tige størrelser. Vi har nu givet LTM’er-ne kapitlet i arbejdsmiljøloven, som beskriver omgang med Break Free, og det kan ikke diskuteres; de handsker skal bare være der. Vi forventer nu af

jeres LTM’er, at de hurtigt får løst pro-blemet lokalt. Der var flere emner, som blev drøf-tet ved mødet, disse kan ses i refera-tet, som bliver tilgængeligt på vores hjemmeside. Derudover kan I altid spørge jeres LTM. En afsluttende be-mærkning skal være, at LTM’erne vi-ste engagement, effektivitet og godt humør.

Der skal lyde en stor tak til Born-holm, som klarede værtsrollen godt.

Sagen er: Skal værnepligtige have udleveret sikkerhedsstøvler eller ej?

På landstalsmandsmødet i april 2014 orienterede Hæ-rens Operative Kommando (HOK) om, at der var sket justeringer til den del, som omhandlede ”Brand, Red-ning og Miljøuddannelsen”. En konsekvens af det juste-rede uddannelsesindhold var bl.a., at det ikke længere er påkrævet at anvende sikkerhedsstøvler, idet denne lektion er udgået. Værnepligtsrådet har efterfølgende været i dialog med kaptajn Henrik Bull fra HOK for at blive yderligere ori-enteret om sagen med udlevering af støvler til de vær-nepligtige.

Status: De værnepligtige skal have udleveret to par støvler, og her er sikkerhedsstøvlen tidligere blevet anset som det ene par.

Dette er IKKE længere tilfældet. Sikkerhedsstøvlen til værnepligtige udgår, samtidig med at indkaldelseshold august 2014 afslutter deres Basisuddannelse til decem-ber 2014. Fra og med indkaldelseshold februar 2015 udleveres der til værnepligtige to par støvler.

Ved Hestekadronen ved Garderhu-sarregimentet er sikkerhedsstøv-len fortsat obligatorisk, og HOK er i gang med at finde en afløser til den nuværende sikkerhedsstøvle. Værnepligtsrådet er glade for, at dette fremover bliver justeret, så-ledes at værnepligtige kan slippe for valget mellem våde kampstøv-ler og upraktiske sikkerhedsstøv-ler.

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

> TELEFON: 32 66 55 50


Egentlig militærtjeneste Her vil den hurtige soldat nok sige: ”Jeg er i uniform, så må alt, hvad jeg foretager mig, jo være egentlig militærtjeneste.” Virkeligheden er dog anderledes… ”Egentlig militær-tjeneste er et begreb, som bruges om situationer, hvor man som soldat kan blive nøt til at se bort fra dele af arbejdsmiljølovgivningen.

Ser vi det hele i forhold til værneplig-ten, så er det begrænset, hvor meget ”egentlig militærtjeneste” den kan indeholde. Termen kan være gæl-dende under øvelsesaktivitet, men der skal altid tages højde for fysisk form og uddannelsesniveau. En vær-nepligtig er på det laveste trin i den henseende, og det skal der selvfølge-lig tages højde for.

At forklare begrebet i alle dets facet-ter vil være langt og tungt at læse. Derfor har vi valgt at liste et par vig-tige punkter, så I får en fornemmelse af det: • I skal have at vide, hvis I udfører

egentlig militærtjeneste. Det skal specificeres med et start- og slut-tidspunkt.

• Ansvar i forhold til skader vil også her være arbejdsgivers.

• Værnepligtige nødflytter ikke hin-anden under førstehjælp.

• Grænserne for tunge løft ændres ikke.

En vending, som altid vender tilbage, er: ”Giver det mening?” Sund fornuft er på alle måder den vigtigste egen-

skab, en soldat kan have, og husk, at det står skrevet, at I kan sige fra, hvis I ikke mener, I kan løfte byrden.

Rådets sidste opkald: Jamen hr. sergent… Mit ur gik i stykker på feltturen

Hos mange af jer kan der på nuværende tids-punkt måske være tvivl om, hvordan det foregår med at få erstattet sine private ejendele, hvis de går i stykker i tjenesten. Vi skal være ærlige og sige, at vi også var lidt i tvivl, så vi valgte at undersøge sagen yderligere. Landet ligger sådan, at hvis ens briller går i styk-

ker i forbindelse med tjenesten, så erstattes disse via en erstat-ningssag. Hvis det derimod er private ejendele som eksempelvis et ur, er det lidt en anden sag:

’Tabtgåede eller beskadigede private ejendele erstattes som hovedregel, i det omfang årsagen til skaden er, at Forsvaret eller nogen i Forsvaret ansat har begået fejl eller har udvist forsøm-melighed (såkaldt culpa). Erstatningen kan nedsættes eller helt bortfalde, såfremt der foreligger egen skyld fra skadelidtes side. Forsvarets erstatningsansvar omfatter de private genstande, som normalt kan forventes medbragt på en arbejdsplads. Ansvaret om-fatter ikke penge og særligt kostbare ejendele, som f.eks. meget dyre armbåndsure mv.’

Hvis man vil vide nærmere om proceduren mht. erstatning, kan man finde dette i bestemmelsen kaldet: FPT BEST 730-1 fra 1. juni 2010

Brug QR-koden til vores facebook

Brug QR-koden til vores hjemmeside


Du kan næppe have undgået at høre om det jubilæum, som Forsvarets største værn, Hæren, har i år. Men ved du overhovedet, hvor mange år det drejer sig om? Og var der slet ikke nogen hær før det?

Svaret er: jo. De 400 år, vi fejrer, er ikke en fødselsdag, men et jubilæum. Danmarks hær opstod ikke i år 1614, den blev blot omorganiseret. På jubi-læets officielle hjemmeside forklarer formanden for Hærens 400-års jubi-læumskomité generalløjtnant Ole L. Kandborg:

Den 17. november 1614 udgik fra kongen, Christian 4., befaling om oprettelsen af to udskrevne infanterikompagnier ved Skån-ske Regiment og Jyske Regiment. Oprettel-sen af regimenterne var en skelsættende be-givenhed i danmarkshistorien, for hermed var grundstenen lagt til den hær, vi kender i dag, en nationalt opstillet, udrustet og ud-dannet militær organisation under regen-tens kommando.

Og hvorfor skal det så fejres? Hvorfor er det vigtigt? Også det kommer gene-ralløjtnant Kandborg med sit bud på:

Min mening er, at det skal vi. For et jubilæ-um er ikke blot en fest. Det er en anledning til at gøre status. Det er en anledning til at mindes de generationer, der har tjent i Hæ-ren i de forløbne 400 år og derved bidraget til, at Danmark eksisterer i dag som en su-veræn nation. Det er en anledning til at ære dem, der betalte den højeste pris, hvad en-ten det var i 30-års krigen, Svenskekrigene, Napoleonskrigene, ved Dybbøl, ved Gråsten, på Balkan, i Irak eller i Afghanistan. I løbet af jubilæumsåret har der været mange arrangementer og aktiviteter for Hærens nuværende og tidligere ansatte. I boksen kan du se, hvilke arrangementer der stadig mangler at blive afholdt.

Hæren fylder år – det skal fejres

10. oktober

Kulturnatten – København STED: Gothersgades Kaserne, København Livgardens Kaserne er åben med fremvisning af personel og materiel samt underholdning af Livgardens Musikkorps. 31. oktober

Fødselsdagsparade, 335 år – Holstebro STED: Dragonkasernen, Holstebro bymidte. 6. november

Markering af Ingeniør-troppernes 330-års fødselsdag – Skive STED: Skive Kaserne March gennem Skive by og parade på Posthustorvet. Efterfølgende arrangement på kasernen 15.- 23. november

Odense: ’Fyenske Compagnie af Jydske Landregiment’ STED: Odense Udstilling i Historiens Hus (15-23/11), koncert v. Fynske Livregiments tidligere musikkorps (16/11) og reception på Rådhuset (17/11) 17. november

Gardehusarregimentets 400-års-dag – Slagelse STED: Gardehusarkasernen Gudstjeneste i Sct. Mikkels Kirke, parade og reception.

Kilde: www.haeren400aar.dk


Fine uniformer på hesterygGardehusarkasernen i Slagelse fejrede jubilæet med det gennemførte arrange-ment Galla Horseshow. Hesteskadronen bragede igennem med en flot opvisning med hove og sabler. Til showet kunne også opleves udenlandske enheder og Dansk Rideforbund. Her ses glimt fra det flotte arrangement.

CLARA MIKKELSEN

HVAD kan du bruge din værnepligt til Civile chefers syn på din tid i Forsvaret Når man ligger i en mørk skov på en kold skovbund og kæmper for, at søvnen ikke skal overmande én, fordi det jo er meget vigtigt, at man holder sikringen ud i dét, der umiddelbart ligner ingenting, men faktisk er en farlig dansk skov… kan det hele godt føles lidt meningsløst. Især hvis man ved, at det øjeblik

kalenderen siger december, kommer man aldrig til at afsikre en M/95’er igen eller blive hørt i FALKUSE. Men men men… Værnepligten er langt fra ligegyldig eller meningsløs, når du skal tilbage i den civile verden igen. Ud over den me-get omtalte ’personlige ud-vikling’ kan andre også se en mening med, at du har brugt

fire måneder af dit liv i grønt. Mange civile chefer og virk-somheder ser det som et stort plus, hvis der står ”værneplig-tig” på CV’et. SOLDATEN har kontaktet en række uddannel-sessteder og virksomheder for at høre, hvordan de ser på din tid i det danske forsvar.

?

Dansk Supermarked A/SHead of HR Commercial & Head-quarter, Jette Radich: Uanset om vi rekrutterer til butik el-ler administration, så ser vi altid på ansøgeren som en helhed. Uddannel-se, erhvervserfaring, fritidsbeskæfti-gelse, personlighed og anden erfaring tæller, og det gør aftjent værnepligt også. Vi har en del medarbejdere, som

har en karriere fra Forsvaret bag sig, og det kan i mange tilfælde være en fordel, at man har været ude at prøve sig selv af, har oplevet at indgå i en rangorden, og at man formår at løse praktiske opgaver under pres. Men i det store hele handler det om, at man skal have de rette kvalifikationer og den rette personlighed til jobbet, når vi ansætter.

FALCK Martin Damm, stationsleder på Falck-stationen i Hvidovre: Det er selvfølgelig positivt at have været værnepligtig. Når vi holder jobsamtaler, plejer vi at spørge, om de har været i For-svaret. Hvis man har været i Forsvaret, for-tæller det os, at man er vant til at arbejde under pres, og at man kan arbejde under kommando. Begge dele er vigtige, hvis man skal arbejde i Falck.

John Braskhøj, uddannelseschef på Falcks redderuddannelse: Hvis man vil optages på vores ambulan-ceredderuddannelse, kan det sagtens være en fordel at have aftjent sin værnepligt. En del af optagelsen på uddannelsen er en fy-sisk test, og den gode fysiske grundform, som man får igennem sin værnepligt, hjæl-per naturligvis.


Rigspolitiet Politiet har ikke nogen holdning til værnepligten, udover at vi kig-ger på et helhedsbillede, når vi modtager ansøgere til politiet, hvor det at have aftjent værne-pligt kan være et fint erfarings-grundlag, før en ansøger går i gang med politiuddannelsen.

Hvis en ansøger har aftjent værne-pligt, indgår forholdskarakteren i helhedsvurderingen.

SIRAS ACADEMY SIRAS ACADEMY er Europas største udbyder af sikkerhedsud-dannelserEn stor del af de personer, som hen-vender sig, har en baggrund fra For-svaret, herunder værnepligt. Det er ikke et krav at have militær erfaring, men det er en stor fordel, at man har aftjent sin værnepligt. Personer, som har gennemført værnepligt, vil have en række fordele under uddan-nelsen. De har allerede et vist kend-skab til emner som eksempelvis ra-diokommunikation, førstehjælp mm.

At kursisterne på forhånd har kend-skab til det, vi arbejder med, er med til at hæve niveauet, og vi giver altid 10% rabat til alle, som har aftjent de-res værnepligt. Efter endt uddannelse er det muligt for kursisterne at søge over i SIRAS GROUP, som er vores operative del af firmaet. Her løser vi en række inter-nationale opgaver blandt andet i Dan-mark, Afrika, USA og Mellemøsten. Vi modtager dagligt mange jobansøg-ninger, og det er ikke nogen hemme-lighed, at vi ser på militær erfaring,

herunder personelbedømmelse fra forsvaret.

Personer, som har aftjent deres vær-nepligt og har fået en god udtalelse, klarer sig ofte godt, og det er selvfølgelig no-get, vi ser på un-der udvælgelses-fasen.

MÆRSK Personlig historie fra Erik Roesen Lar-sen, Head og HR Partners: Direkte efter min handelsskoletid valgte jeg at blive værnepligtig hos Forsvaret. Tiden gik, og 15 år senere havde jeg skabt mig en god karriere. Selvom jeg var utrolig glad for min tid i det danske forsvar, havde jeg brug for at prøve kræfter med nye op-gaver og udfordringer, og det var der-for, at jeg søgte en stilling hos Maersk Drilling. I min nuværende stilling som Head of HR Partners bruger jeg stadig mange af de færdigheder, som jeg lærte hos Forsvaret, blandt andet at arbejde tæt sammen i teams. Du er og vil altid være dybt afhængig af dit team, både som soldat og i olie- og gasbranchen. Du er kun så stærk som det svageste led i dit team – en vigtig pointe at huske. Samtidig lærte jeg

meget om mig selv i min tid hos For-svaret, en viden som hjælper mig den dag i dag, når der skal løses proble-mer, træffes beslutninger og handles hurtigt. Ligesom alle andre relevante kvalifikationer vil blive medtaget i en vurdering af en kandidat, så vil den afsluttende karakter samt en eventuel udtalelse fra Forsvaret også blive inkluderet i vurderingen før en potentiel ansættelse. Forsvaret er med til at skabe samt udvikle nogle færdigheder, som også kan bruges i olie- og gasindustrien, det er i hvert fald min egen erfaring.

G4S Louise Voss Nygaard, HR-direktør: I G4S har vi mange forskellige typer af stillinger - såsom elektrikere, vag-ter, vagtassistenter, sælgere og admi-

nistrativt personale. Det er primært i forhold til ansættelse som vagt, at en baggrund i Forsvaret er noget, vi lægger vægt på. Det gør sig blandt an-det gældende til stillinger som vagt, hvor der skal løses opgaver, som vi ved, at den pågældende ansøger via værnepligten har kompetencerne til at udføre. Som eksempel kan nævnes opgaver, hvor en primær del af jobbet er at observere og reagere på observa-tioner. I disse situationer er det ofte

kunden, der specifikt efterspørger, at vores vægtere har en militær uddan-nelse. Hvis en ansøger har en fortid i Forsvaret, så ved vi også med sikker-hed, at det ikke bliver et problem i ansættelsen, at man faktisk kan ar-bejde alene og om natten. Generelt set så er det min oplevelse, at hvis de faglige kompetencer er til stede, og personprofilen matcher, så opfattes det af vores ansættende ledere som et plus, at man har været værnepligtig.


CLARA MIKKELSEN


Skal du være den næste journalist på SOLDATEN?

Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redak-tionen. Som journalist på SOLDATEN får du... • En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under

basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder.

• Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København

• Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning

• Eget kontor

Vi forventer, at du... • Har gode skrivekundskaber • Forstår at opsnuse ”den gode historie” • Har en åben personlighed, gåpåmod og

viljen til at samarbejde • Er engageret og dedikeret i dit arbejde • Er ansvarsfuld, også uden opsyn • Har interesse i værnepligten • Kan fange gode billeder

Derudover… • Forventer vi IKKE, at du er uddannet

journalist • Er din første arbejdsdag mandag den

1. december

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest d. 20. oktober. I an-søgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig ople-velse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent. Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

Send ansøgningen til [email protected]. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.

SE HER

SE HER

KOM NU

KOM NU


CLARA MIKKELSEN

Hvorfor har du valgt at aftjene værnepligt ?

< Mathias, Trænregimentet i Aalborg Det har jeg valgt på grund af de man-ge udfordringer og personlig udvik-ling.

> Rekrut Japan, Gardehusarregimentet på Born-

holm Fordi jeg altid har drømt om at blive

soldat og komme ud og kæmpe for Danmark. Være ude der, hvor det

sker! Et led i at realisere den drøm var at blive værnepligtig.

< Lars, Hærens Efterretningscenter i Varde Det valgte jeg ikke selv – jeg er ikke frivillig. Jeg fik en indkaldelse og i stedet for at udsætte den, passede det faktisk meget godt ind, sådan person-ligt, at gøre tjeneste nu. Til at starte med syntes jeg, at min tid kunne være brugt bedre et andet sted. Men jeg nyder at være her. Det er både spændende og udfordrende.

> Christian, Flyvevåbnet i Karup

Fordi jeg savnede udfordringer og tænkte, at det ville være godt med

noget personlig udvikling. Indtil videre har jeg fået begge ting! Så tænkte jeg også, at værnepligten ville være et godt springbræt til

nogle af de uddannelser, jeg har i sigte. Det var også bevist, jeg valgte Flyvevåbnet, da jeg dengang gerne

ville ind på pilotuddannelsen.


Documents

SOLDATEN | 8. Udgave | 2014