ELITEN I DANMARK - Arbejderbevأ¦gelsens Erhvervsrأ¥d P:\GS\marts-2007\eliten-i-dk-jsj.doc 5. marts 2007

Embed Size (px)

Text of ELITEN I DANMARK - Arbejderbevأ¦gelsens Erhvervsrأ¥d P:\GS\marts-2007\eliten-i-dk-jsj.doc 5....

  • P:\GS\marts-2007\eliten-i-dk-jsj.doc

    5. marts 2007

    ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten er mænd, og selvom yngre kvinder har et højt uddannelsesniveau, udgør de under en femtedel af den unge elite. Mange fra eliten bor nord for København, hvor de ejer en stor og dyr bolig. Eliten kan opdeles på tre grupper: Den unge elite, den erhvervsfaglige elite og uddannelseseliten. Den unge elite er under 35 år og bor typisk i Køben- havn eller på Frederiksberg. Den foretrukne boligform er ejerbolig, men også en relativ stor del af den unge elite bor i andelsboliger. De er ofte be- skæftiget med IT og har en gennemsnitlig årsindkomst på over ½ mio. kr. Uddannelsesniveauet er højt og en stor del er akademikere. Den erhvervsfaglige elite er over 35 år og har ingen videregående uddannel- se. I denne elitegruppe er over 85 procent mænd, og de har en årlig ind- komst på over 800.000 kr. Omkring en fjerdedel er selvstændige og derud- over er over 13 procent topledere. Ofte er de bosat nord for København i store ejerboliger. En del er beskæftiget med IT, engroshandel eller i penge- institutter, men der er også en pæn del, der er beskæftiget inden for land- brug. Uddannelseseliten er over 35 år og har en videregående uddannelse. Meget ofte er de læger, undervisere eller ingeniører. En stor del er også beskæftiget med offentlig administration eller i organisationer. Ligesom den erhvervs- faglige elite er uddannelseseliten især bosat nord for København i større ejerboliger. Over halvdelen arbejder som lønmodtagere på højeste niveau og derudover er over 13 procent topledere. Mændene i udannelseseliten har en gennemsnitlig årlig indkomst på 760.000 kr. De 25 procent i uddannelseseli- ten, der er kvinder, har en årlig indkomst på 625.000 kr. Kvinder udgør kun omkring 20 procent af eliten. Det høje uddannelsesni- veau for yngre kvinder slår ikke igennem i eliten. Blandt eliten under 30 år udgør kvinder blot 16 procent, selvom halvdelen af alle under 30 år med en lang videregående uddannelse er kvinder.

    Resumé:

    af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard

  • 2

    ELITEN I DANMARK AErådet har i samarbejde med Ugebrevet A4 undersøgt eliten i Danmark. I alt er der knap 290.000 personer i eliten i Danmark, hvilket svarer til om- kring otte procent af den erhvervsaktive befolkning. Disse personer i eliten har en gennemsnitlig bruttoindkomst på omkring 60.000 kr. per måned. Den præcise definition for at være en del af eliten er angivet i boks 1. Boks 1. Definition af eliten i Danmark. I denne analyse er grænsen for at være en del af eliten sat til, at man skal have en bruttoindkomst på mindst 45.000 kr. per måned. Er man under 35 år eller har en lang videregående uddannelse er det dog nok med en ind- komst på mindst 35.000 kr. per måned. Dette lavere indkomstkrav skyldes for de unges vedkommende, at personer under 35 år med så høj indkomst ofte vil tjene meget, når de bliver ældre. For personer med lang videregå- ende uddannelse skyldes det, at en lang videregående uddannelse i sig selv er adgangsbillet til de attraktive job, hvorved de bliver en del af eliten. Med denne definition af eliten er der knap 290.000 personer i eliten, hvilket sva- rer til godt otte procent af den erhvervsaktive befolkning. I notatet er eliten opdelt på tre forskellige typer:

    • Den unge elite: Personer i eliten under 35 år • Erhvervsfaglig elite: Person i eliten over 35 år og uden en videregå-

    ende uddannelse. • Uddannelseseliten: Person i eliten over 35 år med en videregående

    uddannelse. Uddannelseseliten udgør næsten halvdelen af eliten, mens den erhvervsfag- lige og den unge elite udgør omkring en fjerdedel hver. Dette er illustreret i tabel 1. Tabel 1. Fordeling af eliten, 2004

    Antal Andel 1.000 personer Procent Ung elite 71,0 24,6 Erhvervsfaglig elite 78,9 27,3 Uddannelseselite 138,9 48,1 Samlet elite 288,8 100,0

    Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Kvinder udgør en meget lille andel af eliten Mænd udgør langt den største del af eliten. Således er 80 procent af eliten mænd. Specielt blandt den erhvervsfaglige elite udgør kvinderne en lille andel, mens de blandt uddannelseseliten udgør en lidt større andel. Således udgør kvinderne under 15 procent af den erhvervsfaglige elite, mens de ud- gør lidt mere end 25 procent af uddannelseseliten. Dette er illustreret i tabel 2.

  • 3

    Tabel 2. Kønsfordeling af eliten, 2004

    Mænd Kvinder Procent Ung elite 80,9 19,1 Erhvervsfaglig elite 86,3 13,7 Uddannelseselite 74,7 25,3 Samlet elite 79,4 20,6 1.000 personer Samlet elite 229,3 59,5

    Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. I den unge elite er der også få kvinder, og i denne gruppe udgør kvinderne under 20 procent af eliten. Samlet er der under 60.000 kvinder i eliten, mens der er knap 230.000 mænd. Udover at kvinder udgør en lille del af eliten, er deres gennemsnitlige ind- komst i eliten også lavere end mændenes. Mens den mandlige elite har en gennemsnitlig bruttoindkomst på over 725.000 kr., har den kvindelige elite en gennemsnitlig indkomst på 621.000. I eliten er kvindernes bruttoind- komst altså godt 100.000 kr. lavere end mændenes. Dette er illustreret i ta- bel 3. Tabel 3. Gennemsnitlig bruttoindkomst for eliten fordelt på køn, 2006

    Mænd Kvinder Indkomst i 1.000 kr. Ung elite 548,3 519,4 Erhvervsfaglig elite 822,6 737,9 Uddannelseselite 760,7 624,4 Samlet elite 725,9 621,1

    Anm.: Bruttoindkomsten fra 2004 er fremskrevet til 2006-niveau med den generelle lønud- vikling. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Det fremgår af tabellen, at kvinderne har en lavere indkomst end mændene i alle elitekategorierne. Den største forskel er i uddannelseseliten, hvor kvin- ders indkomst er 136.000 kr. mindre end mændenes, mens forskellen er mindst i den unge elite, hvor forskellen kun er knap 30.000 kr. Af tabellen ses det også, at den erhvervsfaglige elite har den højeste gen- nemsnitlige bruttoindkomst. Her skal man dog bemærke, at alle i den er- hvervsfaglige elite mindst har en bruttoindkomst på 540.000 kr. I den unge elite er kravet til indkomsten 420.000 kr., ligesom det er kravet for personer med en lang videregående uddannelse, jf. boks 1. Det er derfor naturligt, at den gennemsnitlige bruttoindkomst er højest i den erhvervsfaglige elite.

  • 4

    Kvinders uddannelsesniveau har været stigende over en årrække. Ser man på kvinders andel af alle med en lang videregående uddannelse, så er denne højest for de yngste kvinder og faldende med alderen. Dette høje uddannel- sesniveau for de yngste kvinder giver dem ikke en større andel af eliten, og kvindernes andel af eliten er ikke højere for de yngre grupper. Således udgør kvinder blot 16 procent af eliten under 30 år, mens de udgør halvdelen af alle med en lang videregående uddannelse under 30 år. Omvendt udgør kvinderne 24 procent af eliten i aldersgruppen 45-49 år, mens kvinder udgør under 40 procent af alle med en lang videregående uddannelse i denne al- dersgruppe. Kvindernes stigende uddannelsesniveau afspejler sig altså ikke i andelen af eliten. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Kvinders andel af eliten og af personer med en lang videregående uddannelse fordelt på aldersgrupper, 2004

    0

    10

    20

    30

    40

    50

    60

    Under 30 år

    30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år Over 65 år

    P ro

    ce nt

    Kvinders andel af eliten Kvinders andel af alle med en LVU Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen og statistikbanken. Det høje uddannelsesniveau for de yngre kvinder er altså ikke slået igennem på deres andel af eliten. Tværtimod er kvindernes andel af eliten lavest for personer under 30 år, hvor deres andel af personer med en lang videregåen- de uddannelse er blandt de højeste. Eliten bor i store ejerboliger nord for København Der er en stor koncentration af personer fra eliten nord for København. Hvis man sorterer alle de gamle kommuner efter hvor stor en andel af indbygger- ne, der er i eliten, er de otte kommuner med den højeste andel elitepersoner

  • 5

    alle beliggende nord for København. Den kommune med størst koncentrati- on af elitepersoner er Søllerød, hvor godt 31 procent af indbyggerne i den erhvervsaktive alder er i eliten. De kommuner, der har næsthøjest andel af elitepersoner er Hørsholm og Gentofte, hvor lidt under 30 procent er i eliten. Der er ingen kommune uden for Sjælland, der har en eliteandel på over ti procent. Den kommune uden for Sjælland med den største andel af eliteper- soner er Skanderborg, der med knap ti procent elitepersoner ligger på en 28. plads. I figur 2 er det illustreret hvilke af de gamle kommuner, der har en høj andel af elitepersoner. Som det ses af kortet, er det kun kommuner nord for Kø- benhavn samt Frederiksberg og Dragør, der har en eliteandel på over 16 procent. Dernæst er det kommuner, der ligger i en ”ring” rundt om Køben- havn, fra Helsingør i nord til Solrød i syd, der har en eliteandel på mellem 10-15 procent. Herefter følger en række jyske kommuner som Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Vejle og Århus, der har en eliteandel på mellem 8-9 pro- cent. Også en del sjællandske kommuner har en eliteandel på mellem 8-9 procent, mens ingen fynske kommuner har en eliteandel på otte procent eller over. I figur 2 er eliteandelen illustreret ved, at jo mø