Endelig rapport analyse af unge med mistrivsel cabi

Oktober 2012

Syddansk Uddannelsesaftale

Analyse af unge med mistrivsel

Region Syddanmark

Oktober 2012

Marianne Saxtoft · Kim Madsen


Marianne Saxtoft og Kim Madsen

Copyright © 2012 CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CABI.

Forsidefoto, layout og omslag: CABI

1. udgave, oktober 2012.

CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

Åboulevarden 70, 3.

8000 Aarhus C

Telefon: 86 12 88 55

Fax: 86 12 88 66

E-mail: [email protected]

CABI

CABI er et selvejende videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet. Centrets

formål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige arbejdsmarked, her-

under om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomhedernes sociale engage-

ment. CABI retter sin virksomhed primært mod indsatsen i jobcentrene og jobcentrenes sam-

arbejde med virksomhederne. CABI tilbyder bl.a. erfaringsformidling, analyse, evaluering, me-

todeudvikling, netværk, hjemmeside, publikationer, konferencer, eksempelsamlinger, film og

fortællinger.


____________________________________________________________________

Side 1

Indhold

1 Indledning 2

1.1 Læsevejledning 3

2 Trivsel og mistrivsel 4

2.1 Hvad er trivsel 4

2.1.1 Psykosocial trivsel 4

2.1.2 Psykisk trivsel 4

2.2 Hvad skaber trivsel for unge (i uddannelsessystemet) 4

3 Analysedesign 5

3.1 Formål med analysen 5

3.2 Dataindsamling 5

4 Sammenfatning 8

4.1 Resumé 8

4.2 Anbefalinger 9

5 De unges vej igennem uddannelsessystemet 13

5.1 De unges vej igennem ungdomsuddannelsessystemet 13

5.1.1 Unge der ikke kommer i gang med en uddannelse 14

5.1.2 Unge der ikke fuldfører en påbegyndt uddannelse 15

5.1.3 Unge, der ikke påbegynder en uddannelse, de er tilmeldt 16

5.1.4 Frafald på de forskellige ungdomsuddannelser 17

6 Omfang af mistrivsel 18

6.1 Undersøgelser af mistrivsel i folkeskolen 18

6.2 Undersøgelser af mistrivsel på ungdomsuddannelserne 22

6.2.1 Den regionale sundhedsprofil 22

6.2.2 DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) 22

7 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer mistrivsel 24

7.1 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer mistrivsel 24

7.1.1 Gennem folkeskolen 24

7.1.2 I forbindelse med valg af ungdomsuddannelse 26

7.1.3 Efter opstart på ungdomsuddannelse 26

7.1.4 Ved overgange i ungdomsuddannelse 28

7.1.5 Ved frafald på ungdomsuddannelse 28

7.1.6 Ved overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse / job 28

7.1.7 Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser 29

8 Udfordringer i forhold til at sikre unges trivsel i Region Syddanmark 30

8.1 Et komplekst billede 30

8.2 Fem overordnede udfordringer 31

8.2.1 Udfordring 1: Mistrivsel grundlægges tidligt 31

8.2.2 Udfordring 2: Manglende valgkompetence hos de unge 32

8.2.3 Udfordring 3: Ungdomsuddannelsernes opbygning 33

8.2.4 Udfordring 4: Det tværfaglige samarbejde 33

8.2.5 Udfordring 5: Økonomi og administrativ praksis 33

9 Hvad bliver der gjort i dag 34

9.1 Forebyggelse af, opsporing og handling på mistrivsel 34

9.1.1 Videregivelse af den unges historik 34

9.1.2 Visitations- og screeningssamtaler 35

9.1.3 Generelle introforløb og særlige introforløb 35

9.1.4 Særligt tilrettelagte grundforløb 36

9.1.5 Parallelforløb 36

9.1.6 Sammenhængende forløb 36

9.1.7 Opmærksomme og dedikerede lærere 36

9.1.8 Kultur, klassekultur og studiemiljø 37

9.1.9 Tværsektorielt samarbejde og indsatsteams 38

10 Handlingsanvisende løsningsforslag 39


____________________________________________________________________

Side 2

1 Indledning

Region Syddanmark har som mål, at 95 % af en ungdomsårgang i regionen får en ungdomsud-

dannelse.

Nogle unge kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse efter at have forladt folkeskolen –

mens andre afbryder en påbegyndt ungdomsuddannelse. Begge disse forhold er en hindring for

at nå målet på de 95 %.

Undersøgelser viser, at 25 % af de syddanske unge angiver personlige problemer som en væ-

sentlig årsag til, at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Region Danmark ønsker at sætte fokus på mistrivsel blandt unge som barriere for at indfri må-

let på 95 %.

En arbejdsgruppe i Region Syddanmark skal komme med konkrete forslag til indsatser, der kan

medvirke til at styrke syddanske unges trivsel (i aldersgruppen 13-25 år), således at der opnås

en markant effekt på andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Som input til arbejdsgruppens arbejde har Region Syddanmark ønsket at få gennemført en

analyse af unge med mistrivsel. Denne undersøgelse har CABI gennemført i september 2012.

Rapporten ”Ungeindsatsen i Syddanmark” fra Beskæftigelsesregionen

Beskæftigelsesregion Syddanmark har i 2012 offentliggjort rapporten ”Ungeindsatsen i Syd-

danmark”, som er en analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Region Syddanmark.

I denne gruppe af unge har ca. ¾ ingen uddannelse ud over folkeskolen.

En af hovedpointerne i Beskæftigelsesregionens rapport er, at der er behov en samlet tværgå-

ende ungestrategi i kommunerne samt samarbejde om og fælles mål i indsatsen over for unge

hos de involverede aktører: Jobcentret, socialafdelingen, børn- og ungeafdelingen, UU, uddan-

nelsesinstitutioner, a-kasser, virksomheder m.fl.

CABI har haft som mål med analysen af unge med mistrivsel at gå et spadestik dybere end

rapporten fra Beskæftigelsesregionen. Dette gør vi ved at komme med anbefalinger til, hvor i

de unges uddannelsesforløb, at der er behov for indsatser samt beskrive, hvilke konkrete ind-

satser der virker i forhold til at øge trivslen blandt unge, således at flere fuldfører en ungdoms-

uddannelse.


____________________________________________________________________

Side 3

1.1 Læsevejledning

Afsnit 1 består af denne indledning.

I afsnit 2 definerer vi, hvad vi forstår ved trivsel og mistrivsel.

Afsnit 3 beskriver designet af den gennemførte analyse.

Afsnit 4 indeholder et resumé af rapporten og CABIs anbefalinger. Anbefalingerne udspringer af

eksisterende viden og erfaringer samt ny viden genereret i projektet og peger på, hvordan mis-

trivsel blandt unge i Region Syddanmark kan forebygges og håndteres i forhold til at hjælpe de

unge til en ungdomsuddannelse.

Afsnit 5 sætter tal på, hvor mange unge i Region Syddanmark der ikke kommer i gang med

eller fuldfører en ungdomsuddannelse.

Afsnit 6 belyser omfanget af mistrivsel blandt unge med udgangspunkt i kvantitative undersø-

gelser af emnet.

Afsnit 7 fokuserer på, hvor i uddannelsessystemet at mistrivsel forekommer.

Afsnit 8 beskriver de udfordringer, der er i forhold til at skabe bedre trivsel blandt unge i Regi-

on Syddanmark.

Afsnit 9 omhandler hvad der bliver gjort i dag i Region Syddanmark for at forebygge, opspore

og håndtere mistrivsel blandt unge.

Afsnit 10 indeholder CABIs forslag til indsatser, der kan medvirke til at forbedre trivslen blandt

unge i Region Syddanmark.

Bilaget i forlængelse af rapporten omfatter:

1. Litteraturliste


____________________________________________________________________

Side 4

2 Trivsel og mistrivsel

I dette afsnit beskriver vi, hvad vi forstår ved trivsel og mistrivsel.

2.1 Hvad er trivsel

2.1.1 Psykosocial trivsel

I denne rapport lægger vi os op af den definition, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) opererer med – nemlig psykosocial trivsel, som rummer både psykiske og sociale elementer. Nedenstående er taget fra oplæg, som professor Bjørn Holstein fra SIF har holdt.

”Begrebet psykosocial trivsel har to komponenter:

En følelsesmæssig komponent En funktionel komponent.

Den følelsesmæssige komponent vedrører, hvordan man har det (velbefindende). Væsentlige elementer heri er livsglæde, selvværd, oplevet kontrol, sociabilitet – men også mistrivsel, emo-tionelle problemer, stress og fremmedgørelse.

Den funktionelle komponent handler om, hvordan man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser (psykosocial funktion). Væsentlige elementer er adfærdsproblemer (f.eks. hyperak-tivitet) samt personlige og sociale kompetencer.

Psykosocial trivsel er en kombination af to fænomener: En følelse af velbefindende og en evne til at fungere godt med sig selv og sine omgivelser. Psykosocial trivsel er både en respons på forhold i omgivelserne og et beredskab til at tilpasse sig og forme sine omgivelser.”

2.1.2 Psykisk trivsel

Senere i rapporten vil vi bruge resultater fra Sundhedsstyrelsens rapport ”Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige”, som er lavet af SIF. Heri anvendes begrebet ”psykisk mistrivsel”, som i følge professor Bjørn Holstein alene omfatter den følelsesmæssige dimension af begrebet psy-kosocial trivsel.

Mistrivsel opstår, når den unge ikke har kompetencerne til at navigere i livet.

2.2 Hvad skaber trivsel for unge (i uddannelsessystemet)

Psykiatrifonden, som bl.a. arbejder med unge og uddannelse, har opstillet følgende:

”For de unge er trivsel

• at føle sig tryg • at være del af et fællesskab

• at have nogen at snakke med • at tro på sig selv • at føle sig tilpas og føle, at man hører til

• at turde fortælle, hvis man har det svært • at få støtte når man har brug for det.”

(kilde: ”Støtte til sårbare elever”, Psykiatrifonden 2012)


____________________________________________________________________

Side 5

3 Analysedesign

Dette afsnit beskriver formålet med den gennemførte analyse, og hvorledes data til analysen er

indsamlet.

3.1 Formål med analysen

Formålet med analysen af unge med mistrivsel er at give Region Syddanmark et fakta- og evi-

dens baseret videngrundlag for at udvikle og forbedre indsatsen over for unge med mistrivsel.

Indsatserne skal resultere i, at flere unge fastholdes i uddannelse og fuldfører en ungdomsud-

dannelse.

3.2 Dataindsamling

Metoder og kilder

Der er indsamlet kvantitative data om unge, trivsel og uddannelse via forskellige kilder, bl.a.:

Eksisterende rapporter

Statistikbanken hos Danmarks Statistik

DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø).

Adskillige rapporter om unge, trivsel og uddannelse er gennemgået for at identificere indsatser,

der virker over for unge med mistrivsel. De vigtigste af de undersøgte rapporter kan ses i litte-

raturlisten i bilag 1.

Der er gennemført tre fokusgrupper med unge og fire fokusgrupper med aktører i indsatsen

over for unge, samt individuelle interview med skoleledere og vejledere på syv udvalgte ung-

domsuddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark.

Fokusgrupper

Formålet med fokusgrupperne med de unge var at få belyst, hvad der skaber trivsel, og hvad

der giver mistrivsel, og hvilke udfordringer der opstår i løbet af de unges uddannelsesforløb.

Hovedformålet med fokusgrupperne med aktørerne var at få indblik i, hvordan der arbejdes

med mistrivsel blandt unge. Dels forebyggende, dels opsporende og dels i håndteringen og

hvem der gør det – samt hvilke barrierer, der er for at øge trivslen blandt unge.

To fokusgrupper har fokuseret på tiden før valg af ungdomsuddannelse. Meningen hermed er at

få belyst unge, som endnu ikke har truffet et valg om fremtiden. Én gruppe med unge og én

gruppe med aktører.

To andre fokusgrupper har fokuseret på frafaldne på erhvervsuddannelser for at få belyst, hvad

der er på færde hos denne gruppe af unge. Igen én gruppe med unge og én gruppe med aktø-

rer omkring denne unge-gruppe.

De sidste to grupper skulle fokusere på frafaldne på gymnasiale uddannelser med samme for-

mål som for grupperne med frafaldne på erhvervsuddannelser. Vores observationer vedrørende

gymnasiale uddannelser er hentet fra en fokusgruppe med unge, som er i gang med HF på VUC


____________________________________________________________________

Side 6

Fyn, og som får særlig støtte undervejs i forløbet. Samt en fokusgruppe med undervisere og

studievejledere på VUC Fyn og sagsbehandler fra jobcenter Odense, som tilrettelægger denne

indsats.

I alle grupper med unge har lokale aktører været involveret i at håndplukke unge, som har ud-

vist mistrivsel.

Ungegrupper

VUC Fyn (6 deltagere)

Elsesminde Produktionsskole (9 deltagere)

Haderslev Ungdomsskole (9 deltagere)

VUC Fyn blev udvalgt efter dialog med arbejdsgruppen, som ønskede, at en større by i regio-

nen blev repræsenteret i undersøgelsen.

Elsesminde Produktionsskole blev udvalgt som et sted, hvor det ville være muligt at komme i

dialog med unge, der har forsøgt sig med en erhvervsuddannelse men er droppet ud.

Haderslev Ungdomsskole er blevet udvalgt, fordi de tilbyder en særlig dagskole for unge, som

ikke er klar til at vælge uddannelse og derfor har brug for støtte til afklaring.

Aktørgrupper

Ungenetværket i Haderslev

- politi, PPR, misbrugsrådgivning, efterværnstilbud, børn og ungerådgivning, UU-vejleder,

SSP-konsulent/gadeplansmedarbejder

Aktører i Middelfart

- sagsbehandlere fra jobcenter, UU-vejleder, skolekonsulent og SSP-konsulent

Produktionsskoleforeningen

- repræsenteret ved sekretariatsleder, produktionsskoleledere og vejledere

VUC Fyn

- med deltagelse af undervisere, studievejledere, sagsbehandler fra jobcenter

Haderslev og Middelfart er udvalgt, fordi de arbejder med netværk omkring den unge. Vores

ønske var derfor at søge at høste deres erfaringer med denne samarbejdsform – samt hvilke

udfordringer der er heri.

Det var oprindeligt ikke tanken at involvere produktionsskoleforeningen, men vi valgte at ar-

rangere en fokusgruppe med foreningen. Det skyldes, at observationer i projektet fik vores

fokus rettet imod også at undersøge, hvordan der skabes sammenhæng fra forløbene på pro-

duktionsskolerne og ind i den unges videre uddannelsesforløb.


____________________________________________________________________

Side 7

Individuelle interview

Formålet med de individuelle interview med udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner var at

belyse best practise omkring forebyggelse og håndtering af mistrivsel blandt unge og mulighe-

derne for at overføre denne praksis til andre uddannelsesinstitutioner.

De individuelle interview med institutioner er gennemført med to grupper af institutioner:

Institutioner med en høj gennemførelsesprocent for at få indblik i, hvad de gør for at

fastholde eleverne og skabe trivsel

Institutioner med en lavere gennemførelsesprocent for at få indblik i, hvilke udfordrin-

ger de står overfor.

Derudover er de valgt ud fra spredning på geografi, fag, skoleform, størrelse og indsigt i, hvor-

dan de arbejder med unge, hvilket der er opnået indsigt i via research på institutionerne.

Følgende institutioner er interviewet: EUC Syd, Sønderborg Statsskole, Faaborg Gymnasium,

Nordfyns Gymnasium, SoSu-skolen Esbjerg, Svendborg Erhvervsskole, Kjærgård Landbrugs-

skole.

Eksempelvis Kjærgård Landbrugsskole er som udgangspunkt ikke repræsentativ for majoriteten

af ungdomsuddannelser i Region Syddanmark, idet det er en kostskole. Vi har valgt at inter-

viewe skolen alligevel grundet dens høje gennemførelsesprocent (84 %) og med henblik på at

undersøge, hvad andre institutioner muligvis kan uddrage af Kjærgårds tilgang og erfaringer.


____________________________________________________________________

Side 8

4 Sammenfatning

4.1 Resumé

I Region Syddanmark er omkring 18 % af en afgangsårgang fra folkeskolen ikke i gang med en

uddannelse to år efter at have forladt folkeskolen i 2009.

De 18 % udgøres af omkring 12 %, som har afbrudt en uddannelse, der er påbegyndt efter

folkeskolen, og omkring 6 %, der ikke er kommet i gang med en uddannelse efter folkeskolen.

Mistrivsel kan være en medvirkende årsag til, at de ikke kommer i gang med en uddannelse

eller afbryder.

Det vurderes, at når mistrivsel er årsag til, at unge ikke fuldfører eller kommer i gang med en

ungdomsuddannelse, så skyldes det mistrivsel, som de bringer med sig fra tidligere i deres liv,

og som der ikke er blevet taget ordentligt hånd om tidligere.

Undersøgelser viser, at op imod 20 % unge i 9. klasse lider af psykisk mistrivsel – heraf 6-7 %

med alvorlige trivselsmæssige problemer, svarende til 1.100-1.300 unge. Allerede i 5. klasse

ses psykisk mistrivsel hos op imod 18 % af børnene. Disse tal indikerer, at mistrivslen er til

stede allerede i 5. klasse og sandsynligvis også langt tidligere. Der synes derfor at være mulig-

hed for at spotte mistrivsel ganske tidligt – og at søge at håndtere det tidligt, så der ikke i

samme omfang bringes mistrivsel med ind i ungdomsuddannelsessystemet.

En indgriben så tidligt som muligt – i folkeskolen eller før – vurderes at være afgørende for at

øge trivslen blandt unge i Region Syddanmark. Uden en tidlig indgriben og håndtering af de

unges udfordringer, sker der en ophobning af dårlige oplevelser, som øger mistrivslen.

En sådan indsats fjerner ikke den aktuelle udfordring med de unge, der i dag og formodentlig

de næste mange år møder ungdomsuddannelsessystemet med et liv præget af mistrivsel.

Det vurderes, at ungdomsuddannelsessystemet i Region Syddanmark i den nuværende situati-

on tager imod mindst 1.500-2.000 unge, som mistrives, direkte fra folkeskolen. Hertil kommer

yderligere et antal unge, der søger en ungdomsuddannelse uden at komme direkte fra folke-

skolen. Der er sandsynlighed for, at denne sidste gruppe bidrager væsentligt til mistrivslen.

Den regionale sundhedsprofil far 2010 viser, at blandt 16-24-årige uden erhvervsuddannelse er

der en forhøjet forekomst af personer med dårligt mentalt helbred. Det må antages, at de, der

søger ind på ungdomsuddannelserne, kommer fra denne gruppe uden erhvervsuddannelse.

Et gennemgående fællestræk for unge, som mistrives, er fravær af ansvarlige og gennemgåen-

de voksne, som har de nødvendige forudsætninger og resurser til at støtte de unge. Både når

det gælder personlige, faglige og sociale barrierer i forhold til uddannelse. Og når det gælder

støtte til at navigere i et komplekst og ugennemsigtigt uddannelsessystem for den unge.

Erfaringer viser dog, at disse barrierer kan afhjælpes, så den unge bliver bedre til at mestre

livet og øger chancen for at gennemføre en uddannelse.


____________________________________________________________________

Side 9

4.2 Anbefalinger

Anbefalingerne nedenfor adresserer, hvad der skal til for at øge trivslen blandt unge i Region

Syddanmark, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse.

Kultur og bærende værdier er grundlaget for succes

En meget væsentlig observation i undersøgelsen er, at kultur og bærende værdier i arbejdet

med de unge er helt afgørende for at lykkes med at skabe øget trivsel og hjælpe de unge til at

lykkes med en ungdomsuddannelse.

Redskaber og metoder kan ikke stå alene.

De steder (institutioner og netværk omkring de unge), hvor det lykkes at hjælpe den unge til

og igennem en uddannelse på trods af svære forudsætninger, er hvor indsatsen er præget af

en fælles tilgang baseret på en række grundlæggende værdier, hvoraf de væsentlige er:

Anerkendende tilgang til de unge og hinanden

At følge op og holde fast

En holdning om, at ”vi skal blande os og sige det, vi ser”

Skabelse af et fælles ”vi” – ”vi er…” og ”vi gør…”

Bevidsthed om, at ”det vi leder efter, finder vi”

Bevidsthed om, at ”det vi snakker om, får vi mere af”

De voksne er rollemodeller og lever selv værdierne.

Herunder hører også, at trivsel er et fælles anliggende, idet trivsel både handler om at trives

med sig selv og med sine omgivelser (jf. definition af psykosocial trivsel i afsnit 2).

Disse værdier leves på uddannelsesinstitutionerne såvel som i det øvrige professionelle net-

værk, der omgiver de unge: Jobcenter, Børn- og Ungeafdeling, misbrugsrådgivning, UU, SSP

m.fl.

Som minimum det team, der arbejder med disse unge, er bærere af værdierne.

Internationalt er der på folkeskoleniveau opnået succes med at sikre bedre trivsel via skoleba-

serede interventioner. Disse interventioner har haft et såkaldt ”whole school approach”, hvor

det er hele skolen og alle på skolen, som inddrages i arbejdet med at skabe trivsel. Fokus er

ikke kun på de unge, der mistrives.

I Region Syddanmark ses eksempler på, at en hel skole lever og arbejder efter ovenstående

værdier (á la ”whole school approach”). Og der ses eksempler på, at skoler etablerer særlige

teams, der arbejder efter værdierne. Begge tilgange har i Region Syddanmark succes med at

føre unge med svære forudsætninger igennem uddannelse.


____________________________________________________________________

Side 10

Anbefaling 1: Udpeg risiko-unge tidligt

I et forebyggende øjemed anbefales det, at kommunerne i Region Syddanmark arbejder med

meget tidligt at spotte unge, som har en forøget risiko for mistrivsel og en forøget risiko for

ikke at få en uddannelse eller et job og yder en forebyggende indsats over for disse.

At spotte disse risiko-unge kan ske med udgangspunkt i deres familiemæssige og sociale bag-

grund, idet undersøgelser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem disse faktorer og

unges trivsel og deres chancer for at få en uddannelse og et job.

Denne indsats har et forebyggende og langsigtet perspektiv.

Anbefaling 2: Skab tilhørsforhold – ”det er vigtigt, at du er her”

Fravær i skolen kan være en indikator på manglende trivsel, især når fravær gentager sig. I

undersøgelsen hører vi, at fravær ofte fører til social og faglig eksklusion, hvilket igen øger risi-

koen for mistrivsel og frafald.

Vi hører også om unge, som oplever en manglende interesse fra skole og lærerne i forhold til,

om de unge kommer til undervisningen eller ej. Der bliver ikke spurgt til deres fravær.

Det anbefales derfor at sætte fokus på, at ”det er vigtigt, at du er her”. Det handler basalt set

om at skabe tilhør, hvilket er særligt vigtigt for unge, som ikke trives. Det handler om, at den

unge føler, at der er brug for ham/hende. At han/hun betyder noget og er vigtig for, at under-

visningen og dagligdagen på skolen fungerer. Det binder eleven til skolen og forhindrer dermed

frafald.

Skolerne skal lægge linjen omkring at ”det er vigtigt, at du er her” helt fra starten og føre linjen

konsekvent igennem. Det betyder omsorgsfuld opfølgning på fravær via samtaler med de unge,

lige så snart fravær forekommer.

Dette fokus kan understøttes i praksis på uddannelsesinstitutionerne gennem den måde, som

undervisningen tilrettelægges på. Unge i undersøgelsen efterlyser mere samarbejde om opga-

veløsning. Det giver fællesskab og får de unge til at ringe til hinanden, hvis én udebliver. Op-

gaven kan ikke løses, uden at alle er til stede.

Gruppearbejdet og andre fælles aktiviteter er med til at skabe fællesskab og tilhørsforhold.

Især på erhvervsuddannelserne er det udpræget, at dette miljø ikke eksisterer i dag – og det

er vurderingen, at det får mange unge til at droppe ud.

Anbefaling 3: Sæt fokus på det ønskede: Trivsel og glæde

Fokus på at ”det er vigtigt at du er her” kan ikke stå alene. Det er også vigtigt at fokusere på.

at ”det er vigtigt, at du har det godt”. Det drejer sig om fokus på det, der ønskes, nemlig triv-

sel og glæde – fremfor fokus på det, der ikke ønskes: Mistrivsel og fravær.


____________________________________________________________________

Side 11

Anbefaling 4: Et stærkt tværfagligt beredskab og delt viden herom

I den forbindelse skal der være det rette beredskab til at håndtere, hvad der måtte blive spot-

tet af årsager til manglende trivsel, som kortlægges via samtalerne med den unge om fraværs-

årsag – eller i andre sammenhænge.

Lærere, vejledere etc. skal vide, hvem de kan henvise til, og hvem de kan søge hjælp hos, her-

under også ledelsen på institutionen.

Nogle kommuner etablerer tværfaglige teams bestående af sundhedsplejersker og børn- og

ungerådgiver, som kan bistå med samtaler og rådgivning i forhold til det enkelte barn og bar-

nets forældre. Lærere kan henvende sig direkte til teamet, når hun/han observerer tegn på

mistrivsel hos en elev. Teamet har kompetence til at iværksætte konkrete foranstaltninger in-

den for nærmere aftalte rammer. Princippet er at tage fat i problemet, inden det vokser sig

stort og kræver mere indgribende indsatser.

Det er ligeledes centralt, at personerne i det tværfaglige team kender hinanden og møder hin-

anden, da det gør det lettere at tage kontakt og diskutere udfordringer.

Beredskabet skal være til rådighed men ikke tages i anvendelse per refleks. Det er vigtigt, at

lærere og vejledere får kompetencerne til at kunne tage den indledende snak med eleven og

har fokus på at afhjælpe årsagen, uden at et større system skal iværksættes.

Anbefaling 5: Husk også lærerne

Det er let at komme til primært at fokusere på, hvad der skal gøres for de unge. Det er imidler-

tid også afgørende at huske på lærerne og øvrige medarbejdere på skolerne, som de unge mø-

der. De skal også trives og have det godt. Det handler blandt andet om, at de oplever at have

ressourcerne, kompetencerne og opbakningen til at arbejde med trivsel – og at de oplever fo-

kus på deres egen trivsel.

Som de voksne på skolerne fungerer især lærere men også vejledere som rollemodeller for

eleverne – både med de gode og de dårlige vaner.

Anbefaling 6: Vedholdende relation til troværdige og betydningsfulde voksne

Der er store og individuelle forskelle i den indsats, der skal til for at opbygge en brugbar relati-

on til den unge. Det kan være en opsøgende uddannelsesmentor, som giver den unge en hånd

i ryggen gennem den unges uddannelsesforløb, og som skal afhjælpe de personlige og sociale

barrierer, som måtte opstå undervejs.

Både produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasier fortæller, hvordan de tilrettelægger for-

løb med tilknytning af få gennemgående og nærværende voksne. Undervisning, værkstedsfag

og andre fælles aktiviteter giver tid til samvær og mulighed for læring og udvikling af relation

gennem ”det fælles tredje” – også kaldet mesterlærepædagogikken. De fælles aktiviteter giver

ramme og anledning til at komme et spadestik dybere med den unges udviklingspunkter – et

væsentligt element i arbejdet med den unges trivsel og i afdækning af de barrierer, der ligger i

vejen for den unges mål.


____________________________________________________________________

Side 12

Anbefaling 7: UU som bindeled

UU bør spille en central rolle som bindeled mellem de mange aktører i den unges uddannelses-

forløb.

UU har en særlig opsøgende rolle og opgave med skabe dialog med den unge og uddannelses-

institutionen, så den unges historik og erfaringer kvalificerer opstart og tilrettelæggelse af ud-

dannelsesforløbet.

Det er samtidig vigtigt at påpege, at UU ikke har viden om alle unge, som er udfordrede eller

mistrives. UU kan således ikke gøre uddannelsesinstitutionerne opmærksomme på alle. Nogle

vil først blive opdaget, når de har påbegyndt uddannelsen.

I tilfælde, hvor uddannelsesforløbet afdækker særlige udfordringer, kan UU være indgang til en

tværsektoriel ungeindsats.

Anbefaling 8: Cost-benefit analyse

Hvad koster det at lave en tidlig, koordineret og sammenhængende indsats for disse unge? Vi

foreslår, at der iværksættes cost-benefit analyser af 2–3 eksempler på ovenstående indsatser,

som viser positiv effekt.

Undersøgelsens observationer viser skoler, som inden for eksisterende rammer, herunder lov-

givning, økonomi, struktur m.m. formår at lave en koordineret og sammenhængende indsats,

som hjælper flere unge til at gennemføre uddannelse.

SROI – social return on investment: Med baggrund i cost-benefit analyserne beskrives modeller

for de investeringer, der skal gøres for at skabe koordinerede og sammenhængende forløb, så

flere unge opnår uddannelse.


____________________________________________________________________

Side 13

5 De unges vej igennem uddannelsessystemet

Omkring 6 % er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse to år efter folkeskolen.

Cirka 12 % har afbrudt en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med en uddannelse to efter

folkeskolen.

Markant større frafald på erhvervsuddannelser, hvor 33 % af de tilmeldte ikke er i gang med

uddannelsen et år efter studiestart (1.200 unge), sammenlignet med gymnasiale uddannelser,

hvor 11 % af de tilmeldte ikke er i gang med uddannelsen et år efter studiestart (1.100 unge).

På de gymnasiale uddannelser sker den største del af frafaldet (9 %) inden for de første tre

måneder efter studiestart.

På erhvervsuddannelserne er frafaldet inden for de første tre måneder (17 %) lige så stort som

frafaldet i de efterfølgende 9 måneder (16 %). Og der sker et ekstra frafald ved overgang til

hovedforløbet.

5.1 De unges vej igennem ungdomsuddannelsessystemet

Flowdiagrammet nedenfor viser, hvordan en ung kan flyde igennem ungdomsuddannelsessy-

stemet, efter at denne forlader folkeskolen.

Flowdiagrammet viser alene aktiviteter, der vedrører uddannelse. Den unge kan også have

perioder med eksempelvis beskæftigelse eller på offentlig forsørgelse.

9. klasseUdd.forberedende

forløb

Påbegynder ERHVERVS-uddannelse

Påbegynder GYMNASIAL uddannelse

Fuldfører

Afbryder

Fuldfører

Afbryder

AFSLUTTETungdoms-uddannelse

INGEN ungdoms-uddannelse

Påbegynder NY ungd.uddannelse

Påbegynder IKKE ny ungd.uddannelse

Påbegynder INGEN ungdoms-

uddannelse

Påbegynder NY ungd.uddannelse

Påbegynder IKKE ny ungd.uddannelse

Fuldfører

Fuldfører

8. klasse

10. klasse

11. klasse


____________________________________________________________________

Side 14

Der er tre væsentlige grupper af unge, som skal adresseres, for at nå målsætningen om, at 95

% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse:

Gruppe 1:

Unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse, efter at de forlader folkeskolen

Gruppe 2:

Unge, der ikke fuldfører en uddannelse, som de har påbegyndt efter folkeskolen

Gruppe 3:

Unge, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, men som ikke påbegynder den.

5.1.1 Unge der ikke kommer i gang med en uddannelse

Figur 3 nedenfor viser andelen af en afgangsårgang fra folkeskolen i Region Syddanmark, som

2 år efter at have forladt folkeskolen, endnu ikke er startet på en uddannelse (en forberedende

uddannelse eller en ungdomsuddannelse).

Figuren viser en positiv tendens, nemlig at der henover tre år ses en voksende andel af de un-

ge, som kommer i gang med en uddannelse inden for de første to år efter at have forladt folke-

skolen.

FIGUR 3. Ikke påbegyndt uddannelse efter folkeskolen (Region Syddanmark)

Kilde: Egne beregninger på udtræk fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (tabel AF-

GANG11, analyseår 2011)

Afgangsårgang 2009 er den seneste årgang, som det er muligt at trække data på fra Danmarks

Statistik, når man ønsker at se status to år efter afgang fra folkeskolen.

6,8% 6,3%

5,7%

Afgangsårgang 2007 Afgangsårgang 2008 Afgangsårgang 2009


____________________________________________________________________

Side 15

5.1.2 Unge der ikke fuldfører en påbegyndt uddannelse

Figur 4 nedenfor viser udviklingen i andelen af en årsafgang i Region Syddanmark, som to år

efter at have forladt folkeskolen har status af at have afbrudt en påbegyndt uddannelse (forbe-

redende uddannelse eller ungdomsuddannelse), og som ikke er i gang med en uddannelse.

FIGUR 4. Afbrudt en uddannelse, som er påbegyndt efter folkeskolen (Region Syddanmark)

Kilde: Egne beregninger på udtræk fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (tabel AF-

GANG11, analyseår 2011)

Af figur 4 fremgår det, at nyere afgangsårgange klarer sig bedre end tidligere årgange i forhold

til at holde fast i uddannelse. Altså endnu en positiv tendens.

14,7%

12,2% 11,6%

Afgangsårgang 2007 Afgangsårgang 2008 Afgangsårgang 2009


____________________________________________________________________

Side 16

5.1.3 Unge, der ikke påbegynder en uddannelse, de er tilmeldt

Figur 5 nedenfor illustrerer, at der er en gruppe af unge, som tilmelder sig en ungdomsuddan-

nelse men ikke dukker op. Det drejer sig om 6-7 % af de unge, der forlod folkeskolen i 2010

(forskellen på anden og første søjle i figur 5).

FIGUR 5. Afgangsårgang 2010 (Region Syddanmark)

Kilde: Egne beregninger på udtræk fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge samt fra

Statistikbanken hos Danmarks Statistik (tabel AFGANG11, analyseår 2011)

7,4 % af de unge, der forlod 9. og 10. klasse i 2010 i Region Syddanmark, havde ikke tilmeldt

sig en ungdomsuddannelse via FTU (Fælles Tilmelding til Uddannelse).

3 måneder efter at have forladt 9.-11. klasse havde 14,0 % ikke påbegyndt en uddannelse.

Forklaringen herpå er med stor sandsynlighed, at de tilmeldte unge ikke er dukket op til ud-

dannelsesstart.

Et år efter at have forladt folkeskolen (fra 9.-11. klasse) er andelen, der ikke har påbegyndt en

uddannelse, tilbage på niveau med, hvor mange der ikke havde tilmeldt sig en ungdomsuddan-

nelse umiddelbart efter at have forladt folkeskolen. Det kan enten skyldes, at de der ikke duk-

kede op til den tilmeldte uddannelse, er begyndt på en ny uddannelse, eller at nogle af dem,

der ikke havde tilmeldt sig en uddannelse efter folkeskolen er startet på en uddannelse. Sidst-

nævnte forklaring må dog antages at udgøre en ubetydelig del, idet tidligere viste tal fortæller,

at andelen af en afgangsårgang, der ikke kommer i gang med en uddannelse ligger på ca. 6 %

to år efter at folkeskolen er forladt.

Umiddelbart er disse unge, der ikke dukker op til den tilmeldte uddannelse, altså tilbage på

sporet efter et års tid.

Bemærk i ovenstående, at andel tilmeldte unge er baseret på afgangselever fra 9. og 10. klas-

se – mens andele der ikke er påbegyndt en uddannelse efter 3 måneder henholdsvis et år er

baseret på afgangselever fra 9.-11. klasse. Dette skyldes, at data er trukket fra to forskellige

kilder og det er desværre ikke umiddelbart muligt at lave fuldt sammenlignelige kørsler. Men

der er ingen tvivl om, at de angivne tal er retvisende, idet antallet af unge i de to populationer

7,4%

14,0%

7,1%

Ej tilmeldt sig uddannelseefter folkeskolen

Ej påbegyndt udd. 3 mdr.efter afgang fra folkeskolen

Ej påbegyndt udd. 1 år efterafgang fra folkeskolen


____________________________________________________________________

Side 17

kun adskiller sig fra hinanden med ca. 400 individer (som altså udgøres af 11. klasses elever)

ud af omkring 17.500 elever.

5.1.4 Frafald på de forskellige ungdomsuddannelser

Syddanmarks Uddannelsesaftales Effektmodel opgør frafaldet blandt de unge, der har tilmeldt

sig en ungdomsuddannelse.

I 2011 har 92 % af de elever, der forlader folkeskolen efter 9. og 10. klasse i Region Syddan-

mark, tilmeldt sig en ungdomsuddannelse. 67 % har søgt en gymnasial uddannelse og 25 % en

erhvervsuddannelse.

Frafald opgøres for tilmeldte i 2009:

Tre måneder efter studiestart er 9 % af de tilmeldte til en ungdomsuddannelse(som ikke nød-

vendigvis kommer direkte fra folkeskolen) faldet fra – svarende til cirka 1.200 unge. Efter 6

måneder er i alt 11 % faldet fra. Og efter et år er 16 % (ca. 2.300 unge) faldet fra, således at

84 % er i gang med den uddannelse, de tilmeldte sig året tidligere.

Effektmodellen viser klare forskelle mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-

serne med hensyn til andelen af elever, der falder fra. Således sker der et markant større pro-

centuelt frafald på erhvervsuddannelserne. I kraft af at flere søger gymnasieuddannelserne er

slutresultatet dog, at når der kigges på antal elever, så falder der omtrent lige mange fra, når

man betragter situationen et år efter uddannelsesstart – cirka 1.100-1.200 elever på hver af de

to uddannelsesveje.

På erhvervsuddannelserne sker der et løbende frafald i løbet af det første år

På erhvervsuddannelser er 17 % af de tilmeldte ikke i gang med uddannelsen tre måneder ef-

ter studiestart – svarende til cirka 630 unge. Et år efter studiestart er yderligere 16 % faldet

fra, således at 67 % af de oprindeligt tilmeldte er i gang med den valgte uddannelse. I alt er

omkring 1.200 unge faldet fra eller ikke startet på uddannelsen et år efter studiestart.

På de gymnasiale uddannelser sker det største frafald inden for 3 måneder

Blandt de unge, der tilmelder sig en gymnasieuddannelse, sker det største frafald før studie-

start eller inden for de første tre måneder efter studiestart. 9 % er således ikke i gang med den

tilmeldte uddannelse tre måneder efter studiestart. Et år efter studiestart er i alt 11 % af de

tilmeldte ikke i gang med uddannelsen – svarende til, at omkring 1.100 er faldet fra eller ikke

er startet på uddannelsen.

Kilden til ovenstående tal og beregninger er publikationen ”Syddanmark Uddannelsesaftales

Effektmodel” (januar 2012, side 39).

Det er væsentligt at bemærke, at Effektmodellens tal ikke siger noget om, hvor mange der er

startet på en ny ungdomsuddannelse af de unge, der et år efter studiestart ikke længere er på

den uddannelse de tilmeldte sig i 2009. Så af de 2.200 frafaldne inden for det første år, vil en

del have tilmeldt sig eller / og være i gang med en ny ungdomsuddannelse.

I næste afsnit vil vi belyse, hvor mange unge der mistrives i løbet af deres uddannelsesforløb.


____________________________________________________________________

Side 18

6 Omfang af mistrivsel

Mistrivsel kan allerede opspores og håndteres, mens de unge går i folkeskole. 13-18 % af unge

i 5. klasse mistrives – og 14-21 % af de unge i 9. klasse, hvor de er ved at være klar til at for-

lade folkeskolen. Op imod 20 % af de unge, der starter en ungdomsuddannelse, har altså mis-

trivsel med i bagagen. Dette svarer til omkring 3.500 unge fra en afgangsårgang i Region Syd-

danmark. Og der kommer altså 3.500 nye til hvert år, hvoraf de 1.100-1.300 mistrives i alvor-

lig grad.

6.1 Undersøgelser af mistrivsel i folkeskolen

Sundhedsstyrelsens rapport ”Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige” fra 2011 indeholder en

række interessante resultater i relation til, hvor i folkeskolen de unge mistrives og på hvilke

områder, de mistrives.

Det skal bemærkes, at rapporten fra Sundhedsstyrelsen alene belyser psykisk mistrivsel, som

er den følelsesmæssige komponent af psykosocial mistrivsel (jf. afsnit 2.1). Den psykiske di-

mension synes at være den gængse måde at belyse mistrivsel blandt unge.

Sundhedsstyrelsens rapport er baseret på Børneundersøgelsen, som gennemføres af Statens

Institut for Folkesundhed hvert fjerde år. Den seneste undersøgelse er fra 2010, og det er re-

sultater herfra, at der tages udgangspunkt i nedenfor. I Børneundersøgelsen måles psykisk

trivsel på 12 trivselsindikatorer hos elever i 5., 7. og 9. klasse (se indikatorerne i figur 6 neden-

for).

FIGUR 6. De tolv indikatorer for psykisk mistrivsel

Hvis en ung har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, har den unge ”tydelige trivsels-

problemer”. Har den unge fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, er den unge ”triv-

selsmæssigt alvorligt belastet”. Lav livstilfredshed tæller ikke med i denne optælling af indika-

torer.

Figur 7 nedenfor viser, hvor mange unge der har mindst tre og mindst fem indikatorer på psy-

kisk mistrivsel (såkaldt ophobning af psykiske trivselsproblemer) på forskellige klassetrin. Gen-

Emotionel mistrivselKed af detIrritabel / i dårligt humørNervøsitetSvært ved at fald i søvn

Relationel mistrivselEnsomhedFøler sig ikke accepteretFøler sig udenforFøler sig hjælpeløs

Mistrivsel i skolenSynes ikke som skolenOplevet pres fra skolearbejdetIkke tryg i skolen

Lav livstilfredshed


____________________________________________________________________

Side 19

nemsnitsalderen for de deltagende elever i 5. klasse er 11,8 år. De deltagende elever i 7. klas-

se har en gennemsnitsalder på 13,6 år og for eleverne i 9. klasse er den 15,8 år.

FIGUR 7. Andel af folkeskoleelever ramt af psykisk mistrivsel i 2010 (landsplan)

Kilde: Egne beregninger på grundlag af resultater fra ”Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige”,

Sundhedsstyrelsen 2011

Det er interessant at bemærke, at andelen stiger fra 5. til 7. klasse, men så falder igen i 9.

klasse – dog til et lidt højere niveau end for 5. klasserne.

Børneundersøgelsen fra 2002 viser samme tendens (stigning fra 5. til 7. klasse og efterfølgen-

de fald fra 7. til 9. klasse), mens undersøgelsen fra 2006 viser en stigning henover klassetrine-

ne. Den væsentlige konklusion, der kan træffes er, at flere er ramt af mistrivsel i 9. klasse end

i 5. klasse.

I ovenstående figur 7 er drenge og piger slået sammen, hvor de i Sundhedsstyrelsens rapport

er vist selvstændigt, fordi der er klar forskel på omfanget af mistrivsel blandt drenge og piger.

Der henvises til Sundhedsstyrelsens rapport for yderligere detaljer om disse forskelle.

To indikatorer, som særligt mange unge slår ud på

Der er to af de tolv indikatorer, som særligt mange unge slår ud på. Det drejer sig om at have

”svært ved at falde i søvn” mindst én gang om ugen, hvilket gælder for omkring en fjerdedel af

de unge, uanset hvilket af de tre klassetrin der er tale om.

Den anden indikator, hvor særligt mange unge slår ud, er ”oplevet pres fra skolearbejdet”, hvor

andelen, der svarer ”noget” eller ”meget” oplevet pres fra skolearbejdet, vokser jo højere klas-

setrin, der er tale om (24,6 % 27,2 % 38,5 %).

18,3%

22,8% 20,8%

4,6%

8,0% 6,5%

5. klasse 7. klasse 9. klasse

Har tydelige trivselsproblemer (mindst 3 indikatorer)

Er alvorligt trivselsmæssigt belastet (mindst 5 indikatorer)


____________________________________________________________________

Side 20

Andre interessante observationer

Andelen, der er ”irriteret / i dårligt humør”, stiger med alderen (12,5 % 15,2 % 17,4 %).

Andelen, der ”ikke rigtigt” eller ”slet ikke” kan lide skolen stiger med alderen (10,9 % 18,9

% 22,2 %).

På ingen af de tolv faktorer ses et signifikant fald i andelen med stigende alder.

Livstilfredshed

Figur 8 nedenfor viser andelen af folkeskoleelever, som vurderer deres livstilfredshed som lav.

Livstilfredshed er én af de tolv mistrivselsindikatorer. Tilfredshed med den unges liv er målt på

en skala, der kaldes Cantril-stigen, som går fra 0 til 10, hvor 0 betegner ”det værst tænkelige

liv” og 10 betegner ”det bedst tænkelige liv”. Procenterne nedenfor viser andelen af elever, der

bruger skalaens nederste del 0-5, hvilket er et internationalt anerkendt mål for lav livstilfreds-

hed.

FIGUR 8. Andel af folkeskoleelever med lav livstilfredshed i 2010 (landsplan)

Kilde: Egne beregninger på grundlag af resultater fra ”Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige”,

Sundhedsstyrelsen 2011

Der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet livstilfredshed og antallet af indikatorer på

psykisk mistrivsel. Det er imidlertid også sådan, at nogle elever med lav livstilfredshed ikke

samtidig har indikatorer på psykisk mistrivsel. Blandt elever uden nogen indikatorer på psykisk

mistrivsel angiver 5-6 %, at de har lav livstilfredshed.

På basis af ovenstående resultater vælger vi at vurdere andelen af unge, der mistrives, som

værende et sted imellem andelen med lav livstilfredshed og andelen med mindst tre indikatorer

for psykisk mistrivsel.

Det betyder, at vi vurderer, at 13-18 % af unge i 5. klasse mistrives – 4-5 % i udstrakt grad.

Samt at 14-21 % af unge i 9. klasse mistrives – og 6-7 % i udstrakt grad.

13,0%

15,5% 13,9%

5. klasse 7. klasse 9. klasse


____________________________________________________________________

Side 21

I 2011 forlod 18.560 elever folkeskolen i Region Syddanmark ifølge Danmarks Statistik. I 2010

var tallet 17.827. I 2011 kom de 7.671 fra 9. klasse og i 2010 var det 7.601 fra 9. klasse. Kun

et fåtal forlader folkeskolen efter 8. klasse. Resten kommer fra 10. og 11. klasse.

Der er ikke tal på, om elever i 10. og 11. klasse mistrives mere eller mindre end elever i 9.

klasse. Under antagelse af, at alle der forlader folkeskolen – uanset om det er efter 8., 9., 10.

eller 11. klasse – har samme omfang af mistrivsel som Sundhedsstyrelsens rapport viser for 9.

klasser, og at trivselsbilledet er det samme i Region Syddanmark som på landsplan, så taler vi

om, at i størrelsesordenen 2.500–3.500 elever mistrives, når de forlader folkeskolen – og

1.000-1.300 mistrives i udstrakt grad.

Mistrivsel og skolesøgning samt fuldførelse

Det er ikke muligt at sige, hvor mange af disse der søger ind på ungdomsuddannelserne. Prin-

cipielt kunne der være tale om, at de 6-7 %, der mistrives i alvorlig grad, netop repræsenterer

de omkring 6 %, der ikke er kommet i gang med en uddannelse to år efter at have forladt fol-

keskolen (se figur 3 i afsnit 5). Såfremt dette er tilfældet, efterlader det en gruppe af 1.400-

2.300 unge, som mistrives, når de forlader folkeskolen, og som søger ind i ungdomsuddannel-

sessystemet.

En undersøgelse fra SFI rapporterer om en mindre andel unge med lav livstilfredshed

SFI har i 2010 gennemført en undersøgelse blandt børn og unge, hvor de også spørges til selv-

oplevet livstilfredshed på Cantril-stigen. SFIs tal viser, at forekomsten af lav livstilfredshed sti-

ger med alderen, hvor de belyser 11-, 15- og 19-årige. SFIs undersøgelse rapporterer lidt lave-

re tal for lav livstilfredshed end Sundhedsstyrelsens rapport, idet SFI opgør, at 3 % af de 11-

årige, 8 % af de 15-årige og 10 % af de 19-årige har lav livstilfredshed, hvor Sundhedsstyrel-

sens rapport angiver, at omkring 14 % af de 15-årige har lav livstilfredshed.

Det er vores vurdering, at Sundhedsstyrelsens tal giver et mere retvisende billede, idet deres

undersøgelse er mere repræsentativ. Deltagerne i undersøgelsen har skullet udfylde spørge-

skemaet i en skoletime, og de 87,4 % af de deltagende elever gjorde dette. SFI skriver ligele-

des følgende i deres rapport:

”Vi ved, at befolkningsgrupper med få ressourcer sjældnere ønsker at deltage i survey-undersøgelser. Det gælder også for denne. Derfor må man forvente, at andelen, der befinder sig i en marginaliseringszone, reelt er noget højere. Vi foretog i undersøgelsen et estimat ved

at anvende data fra registrene, som jo omfatter hele befolkningen, og nåede på det grundlag frem til, at andelen af marginaliserede eller udsatte børn og unge snarere nærmer sig 15 pct.” SFI lander altså på omtrent samme niveau for mistrivsel / lav livstilfredshed som Sundhedssty-relsen.


____________________________________________________________________

Side 22

6.2 Undersøgelser af mistrivsel på ungdomsuddannelserne

Ingen nyere undersøgelser opgør omfanget af unges mistrivsel, mens de er i gang med en

ungdomsuddannelse.

Den regionale sundhedsprofil for Region Syddanmark viser, at 12 % af alle 16-24-årige i regio-

nen har dårligt mentalt helbred. Dette er inklusive unge i aldersgruppen, som ikke er i uddan-

nelse.

Særkørsel fra Dansk Center for Undervisningsmiljø indikerer med en vis usikkerhed, at op imod

20-25 % de studerende på de gymnasiale uddannelser har fravær, som potentielt er begrundet

i mistrivsel.

Det er ikke lykkedes at finde nyere undersøgelser, der kan give en valid belysning af unges

trivsel, mens de er i gang med en ungdomsuddannelse.

Elevtilfredsundersøgelserne (ETU), som nogle skoler anvender, undersøger og belyser elevtriv-

sel specifikt i forhold til uddannelsen og ikke elevens generelle trivsel.

6.2.1 Den regionale sundhedsprofil

Den regionale sundhedsprofil for Region Syddanmark (www.sundhedsprofil2010.dk) kan give et

overordnet indtryk af omfang af mistrivsel blandt unge i aldersgruppen 16-24 år.

Sundhedsprofilen viser, at 12 % af de 16-24-årige i Region Syddanmark har dårligt mentalt

helbred. Blandt de i denne aldersgruppe, der er under uddannelse, har 12,1 % dårligt mentalt

helbred. Unge under uddannelse fylder meget i gruppen af 16-24-årige, hvorfor tallene for un-

ge under uddannelse slår kraftigt igennem på hele gruppen af 16-24-årige.

Sundhedsprofilen viser også, at 23,5 % af de 16-24-årige i Region Syddanmark, som ikke har

en erhvervskompetencegivende uddannelse, har dårligt mentalt helbred.

6.2.2 DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø)

DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) gennemfører trivselsundersøgelser for ungdoms-

uddannelsesinstitutioner, men har ikke særligt mange deltagende institutioner.

For skoleåret 2010-2011 havde de således kun fire deltagende gymnasier. Det er ikke muligt at

få oplyst, hvilke institutioner der har deltaget – men ingen af dem er fra Region Syddanmark.

981 elever har svaret på undersøgelsens spørgsmål.

Vi har bedt om at få data på, hvor mange der har haft fravær og hvad årsagen hertil har været.

Fravær kan være en indikator for mistrivsel, og meget fravær kan være en indikator for, at den

unge langsomt falder fra uddannelsen.

På de fire gymnasier og HF, der har deltaget i undersøgelsen, har 83 % af eleverne haft mindst

én dags fravær inden for de seneste to måneder. 16 % har haft seks eller flere dages fravær

http://www.sundhedsprofil2010.dk/


____________________________________________________________________

Side 23

inden for de seneste to måneder, og ca. 20 % har haft 3-6 dages fravær. Resten (47 %) har

haft 1-3 dages fravær.

”Egen sygdom” er dén årsag, der angives af flest som årsag til fraværet. Det gør 60 % af de 83

%.

27 % af de 83 % angiver ”Andre personlige problemer” som årsag til fraværet. Dette svarer til

22 % af alle elever.

3 % angiver ”har det ikke så godt i klassen” som årsag til deres fravær. Dette svarer til lidt

under 3 % af alle elever.

24 % af elever med mindst én dags fravær over de seneste to måneder angiver, at årsagen er,

at de ikke kan komme op om morgenen. I fokusgruppeinterviewene har vi mødt unge, som

fortæller, at de synes, at det er pinligt at komme for sent, og så bliver de hellere hjemme hele

dagen frem for at komme til de efterfølgende timer. Og det kan så også gøre, at de bliver

hjemme næste dag for at undgå at blive konfronteret med, at de ikke dukkede op dagen før.

De kommer derved let ind i en dårlig spiral.

Vi ved ikke, hvad ”andre personlige problemer” dækker over, men det kan være forhold som

vedrører elevens generelle trivsel såsom lavt selvværd, konflikter i personligt netværk, selv-

skadende adfærd m.m.

Vi kan med udgangspunkt i ovenstående tal ikke konkludere noget præcist om, hvor mange

unge der mistrives, mens de går på gymnasiet og HF. Men tallene indikerer, at forekomsten af

mistrivsel kan ligge i niveauet 20-25 %, hvis der tages udgangspunkt i dem, der har fravær,

som de begrunder i ”andre personlige problemer” og ”har det ikke så godt i klassen”.

I næste afsnit vil vi belyse, hvor i uddannelsessystemet der observeres mistrivsel hos de unge.


____________________________________________________________________

Side 24

7 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer mistrivsel

Mistrivsel observeres allerede tidligt i folkeskolen og ophober sig igennem folkeskolen.

Derudover forekommer mistrivsel hos nogle unge i følgende situationer:

1. I forbindelse med valg af ungdomsuddannelse

2. Efter opstart på ungdomsuddannelse

3. Ved overgange i ungdomsuddannelserne

4. Ved frafald på ungdomsuddannelserne

5. Ved overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse / job

6. Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser.

I dette afsnit vil vi beskrive, hvor i de unges uddannelsesforløb, at undersøgelsen peger på, at

der observeres mistrivsel hos de unge. Vi beskriver forekomsten af mistrivsel ud fra begiven-

heder eller hændelser, som kan føre til mistrivsel hos de unge.

7.1 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer mistrivsel

Nogle unge har mistrivsel med sig – hos andre opstår mistrivslen undervejs

Nogle unge mistrives allerede, når de skal til at vælge og starte på en ungdomsuddannelse –

og har gjort det i længere tid. Hos andre unge opstår mistrivslen, idet de skal til at vælge og

starte på en uddannelse efter folkeskolen og også undervejs i uddannelsen – især når der er

nogle skelsættende begivenheder eller skilleveje, såsom overgange fra grundforløb til hoved-

forløb på erhvervsuddannelserne og op til eksamener og karaktergivning.

De unge kan blive i tvivl om deres valg af uddannelse. Hvis de ikke har et interesseret netværk

at drøfte denne tvivl med, og som kan hjælpe dem med at holde fast, er der en overvejende

risiko for, at de falder fra uddannelsen.

7.1.1 Gennem folkeskolen

Mistrivslen blandt unge ses allerede i folkeskolen. Det viser Sundhedsstyrelsens rapport om

”Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige” fra 2011 (jf. afsnit 6), og det påpeges også af respon-

denterne i undersøgelsen – både de unge selv og de professionelle aktører omkring de unge.

Beskrivelsen af mange unges mistrivsel i uddannelsesforløbet er oftest fortællingen om negati-

ve erfaringer fra grundskolen. De mangler faglige succesoplevelser, mangler faglige forudsæt-

ninger og mangler forudsætninger for at tilrettelægge, strukturere og gennemføre uddannel-

se/studie.

Der kan være tale om egentlige kognitive begrænsninger og grundlæggende indlæringsvanske-

ligheder, og en del unge mangler på den baggrund indsigt i og forståelse for egen læring.

Mange unge har oplevet mobning og har manglet hjælp til håndtering af dette fra lærere eller

andre voksne. En af de unge fortæller:


____________________________________________________________________

Side 25

”Hvad jeg gjorde for at få mobberiet til at holde op? Jeg gik til læreren. Hun sagde til dem, der

mobbede, at de skulle stoppe. Men det gjorde de ikke. Så måtte jeg jo tage det i egen hånd og

så slog jeg dem. Så holdt det op.”

De har ofte sporadisk eller ustabil tilknytning til skolen. De føler sig ekskluderet af normale

fællesskaber og søger ind i subkulturer af unge med lignende erfaringer, hvor normer, aktivite-

ter, døgnrytme, bo- og levevaner, økonomi og anden livsstil er svært at forene med skole og

uddannelse. Erfaringer som sætter sig som manglende selvværd og negative selvbilleder.

”Jeg har været startet på 10. klasse på VUC to gange. Jeg gik så meget i byen, at jeg ikke kun-

ne samle mig om min uddannelse. Det var ikke bare i weekenderne, at jeg gik i byen. Det var

også i hverdagene. Som 16-årige startede jeg i gymnasiet, men droppede ud, da min far døde.

Jeg var væk i et helt år. Da jeg blev mor for tre år siden som 21-årige, fik jeg et spark bagi. Da

jeg havde et års barsel, fik jeg tid til at gå og tænke og finde ud af, at jeg ikke skulle gå i byen

eller være på kontanthjælp. Og så startede jeg her på HF. Men det har da været hårdt. Men der

har min vejleder hjulpet mig. Når man har oplevet mange fiaskoer, så er det godt at have no-

gen at snakke med, hvis man ikke helt tror på det. Jeg har været droppet ud af så mange ud-

dannelsesforløb, så hvorfor skulle jeg kunne klare det denne gang. Den tanke kan godt dukke

op, og så er det godt at have min vejleder at snakke med. Hun hjælper mig med at fornemme

målet og holde mig fast. Ellers kan det let glide ud i sandet.”

”Man har en dårlig selvtillid om det med skolen, fordi man er vant til fiaskoer. Man er inde i en

ond cirkel. Og man går bare og bekræfter den dårlige opfattelse af sig selv.”

Deres opvækst er præget af manglende kontakt til ansvarlige og brugbare voksne. Voksne der

ikke har været der, voksne med svage forudsætninger, voksne med belastende livssituation

med misbrug, psykisk sygdom, vold etc. Eller voksne uden tilknytning eller erfaring fra uddan-

nelse eller job og manglende forudsætninger for vejledning og opbakning under skolegang og

uddannelse.

”Jeg har oplevet svigt fra min familie. Jeg har altid måttet gøre, hvad jeg ville. Det har faktisk

været skolerne, der har holdt mig oppe. Det har været via gode lærere og gode klassekamme-

rater. Uden det kunne jeg ikke fuldføre et skoleforløb.”

Man skal hér også huske på, at uddannelsesmulighederne er blevet markant mere komplekse

over årene, hvorfor det er svært for mange forældre (også velfungerende) at hjælpe og rådgive

deres børn – ligesom jobmulighederne også er blevet mere specialiserede. Dette perspektiv kan

tale for, at det er statens / uddannelsessystemets opgave at vejlede og rådgive de unge og

ikke forældrenes. Staten har gjort uddannelsessystemet mere komplekst at gennemskue og må

derfor også påtage sig ansvaret for at guide dets borgere igennem.

Andre unge har oplevet overgreb og andre traumatiske hændelser, lider af social angst og de-

pressioner, har selvskadende eller anden invaliderende adfærd. Mange unge oplever en sorg

over de mange svigt i deres liv og oplever sig som udbrændte pga. de belastende livsbetingel-

ser.

Hvordan træffer jeg gode valg, når jeg mangler gode erfaringer? Hvordan bærer jeg ansvaret

uden erfaring for succes? Hvordan opnår jeg tillidsfuldt tilhør, når svigt er min erfaring? Hvor-

dan indgår jeg i ”normale” sociale fællesskaber, når erfaringen er eksklusion?


____________________________________________________________________

Side 26

Aktørerne på ungeområdet møder unge, som mangler helt grundlæggende forudsætninger for

at mestre deres liv. Nogle unge klarer deres liv på egen hånd fra dag til dag. Hvor skal jeg so-

ve? Hvad skal jeg spise? Hvordan skaffer jeg penge?

Der kan være tale om unge, som mangler helt grundlæggende færdigheder som gode spiseva-

ner, situationsfornemmelse, personlig fremtræden, påklædning, hygiejne, samtaleform og an-

dre koder for normal omgang med andre mennesker. De unge har svært med at håndtere krav,

kriser eller anden modgang. De har svært ved at holde ud og opgiver nemt. De har ofte svært

ved at se deres egen andel i situationen og retter deres frustration mod omgivelserne.

Niveauerne i beskrivelsen af de unges udfordringer spænder fra svage faglige og studierelate-

rede forudsætninger til komplekse og mere behandlingskrævende personlige og sociale udfor-

dringer.

7.1.2 I forbindelse med valg af ungdomsuddannelse

Valg af uddannelse kan være svært for mange unge. Nogle unge har ikke et klart billede af,

hvad de gerne vil uddanne sig til eller arbejde med. I forbindelse med, at de forlader folkesko-

len bliver de konfronteret med, at de skal vælge ungdomsuddannelse.

Respondenter i undersøgelsen peger på, at de unge mangler kompetence til at vælge. Der pe-

ges på, at unge der er tilstrækkeligt stærke fagligt til at søge ind på en gymnasial uddannelse,

får tre yderligere år til at foretage valg af retning.

Unge, som ikke er tilstrækkeligt bogligt stærke til at gå gymnasievejen, står derimod over for

et svært valg, når de forlader folkeskolen. Mange er ikke parate til at tage dette valg.

”Jeg tænker da i dag, at når man forlader folkeskolen, så er man stadig et barn. Man kan ikke

træffe et valg om sin fremtid. Og så prøver man sig bare lidt frem”, udtaler en af de unge i

fokusgrupperne.

Idet de skal lave et valg, sker valget af uddannelse ikke altid ud fra et særligt indsigtsfuldt

sted. Valget kan eksempelvis ske på baggrund af, at den unge kender nogen, der har gået på

uddannelsen før. Eller fordi en onkel, en tante eller en anden de kender, arbejder inden for fa-

get.

Unge, der vælger på et uovervejet grundlag, bliver ofte overrasket over de nye rammer og vil-

kår, som de møder på det nye uddannelsessted. De har svært ved at finde sig til rette. Og de

bliver i tvivl om, hvorvidt de har valgt rigtigt. Dette kan også ske for unge, der har søgt den

gymnasiale vej.

7.1.3 Efter opstart på ungdomsuddannelse

Efter opstarten på den valgte ungdomsuddannelse oplever nogle unge at blive udfordret fagligt

eller / og socialt. Nogle har søgt ind på en uddannelse, hvor der skal en helt anden indsats til

for at følge med i faget, end de har været vant til.

Den sociale udfordring synes sværere at håndtere på erhvervsuddannelserne. Dette uddybes

nedenfor.


____________________________________________________________________

Side 27

Alene mødet med de nye rammer og de nye krav kan for nogle unge få dem til at tvivle på, om

de nu har foretaget det rigtige valg af uddannelse. De føler ikke, at de passer ind.

Ovenstående faktorer bidrager til, at den unge mistrives. Mistrivslen med uddannelsen smitter

også af på fritidslivet, hvor den unge ikke er lige så aktiv eller social som ellers. Nogle unge vil

ikke acceptere denne mistrivsel og vælger på den baggrund at droppe ud af uddannelsen.

”Da jeg læste til web integrator sad vi for os selv og arbejdede foran computeren hele dagen på

skolen. Det bliver ma skør i hovedet af, og man har ingen kontakt til de andre. Når jeg kom

hjem fra skole, gad jeg ikke noget. Og jeg var heller ikke så social og udadvendt som jeg pleje-

de at være. Da jeg blev opmærksom på det, valgte jeg at droppe ud af uddannelsen.”

7.1.3.1 Gymnasiale uddannelser

Gymnasier oplever unge, som mangler grundlæggende faglige og studierelaterede forudsæt-

ninger ved opstart på gymnasiet. En del af disse unge kommer fra familier, hvor de er første

generation, som går gymnasievejen og derfor mangler indsigt og støtte på hjemmefronten. De

har svært ved at overskue og prioritere deres hjemmeopgaver, bliver let usikre og ofte overbe-

lastede. Eller de opgiver med henvisning til deres familiemæssige baggrund – det var nok alli-

gevel for svært for mig.

Andre unge er præget at svage netværk med brudte familier og andre personlige, sociale og

helbredsmæssige belastninger.

7.1.3.2 Erhvervsuddannelser

Det er indtrykket, at erhvervsuddannelserne i høj grad er målrettet unge, der er bevidste om

hvad de vil. Skoleledere på erhvervsskoler taler om elitære tilstande, hvor det gælder om at

komme igennem skolen så hurtigt som muligt og få lært så meget som muligt med henblik på

at få en af de efterstræbte praktikpladser og et job, så de kan komme til at tjene penge.

Nogle unge er imidlertid ikke helt sikre på, hvad de vil – og har valgt en erhvervsuddannelses-

linje for at prøve af, om det skulle være noget for dem. De skulle jo vælge et eller andet.

Dette giver et crash mellem de to grupper af unge, og der dannes hurtigt kliker, som de unge

også fortæller understøttes af lærerne i form af, at de kategoriserer eleverne som ”de larmen-

de”, ”de dygtige” og lignende.

Resultatet er, at de svagere unge ikke føler sig trygge på uddannelsen. Uddannelsesformen på

erhvervsskolerne understøtter heller ikke, at der skabes trygge rammer for eleverne. De er på

skolen i relativt kort tid (sammenlignet med gymnasiale uddannelser). Erhvervsuddannelserne

bliver derfor meget let individuelle forløb, hvor der ikke sker den store kammeratskabsdannel-

se. Dette er en vigtig pointe i forhold til unge med mistrivsel, som ofte har et svagt netværk.

Når de starter på en uddannelse, hvor det sociale fællesskab spiller en underordnet rolle, får de

problemer.

For at dæmme op for, at svagere eller uafklarede unge har svært ved at gebærde sig i det or-

dinære uddannelsesforløb på erhvervsskolerne, har nogle erhvervsskoler etableret særlige for-

løb til de svagere elever. Fordelen ved dette er, at de unge får tid til at lære og til at udvikle

relationer.


____________________________________________________________________

Side 28

Nogle erhvervsskoler forsøger sig med fælles morgenmad og fælles motion for hele skolen for

at skabe større fællesskab. De unge, der har prøvet dette, omtaler det som positivt.

7.1.4 Ved overgange i ungdomsuddannelse

Uddannelsesforløbene omfatter forskellige overgange, hvor de unge oplever udfordringer, som

kan føre til mistrivsel.

7.1.4.1 Gymnasiale uddannelser

Gymnasierne oplever unge, som har det svært i forbindelse med karaktergivning, i forbindelse

med de store opgaver, i eksamenssituationen osv.

7.1.4.2 Erhvervsuddannelser

Praktikplads

Der kan opstå manglende tro på fremtiden og en opgivenhed, når det opleves som svært eller

umuligt at finde en praktikplads for den unge. Den unge risikerer at gå i sort og miste retnin-

gen og motivationen til at uddanne sig.

Miljøet på arbejdspladsen

Der er eksempler på, at de unge oplever et miljø i praktikvirksomheden, som de ikke ønsker at

være en del af og derfor dropper ud af uddannelsen, selvom de egentlig har været glade for

faget og uddannelsen hidtil. Det fører til en vis desillusion omkring deres fremtid, som de havde

forestillet sig skulle ligge inden for det pågældende fag. De skal derefter til at vælge ny retning

– og det kan føre til en periode med mistrivsel.

”Jeg fandt ud af, at håndværkermiljøet ikke var mig. Det var for hårdt for psyken. De trynede

én på lærepladsen. Det var dét, der udløste mine psykiske vanskeligheder.”

En anden ung fortæller: ”På min praktikplads startede de med at drikke øl klokken syv om

morgenen, og så skulle de lige have en klokken 9 og én klokken 11 og så videre. Det havde jeg

ikke lyst til. Det er ikke godt for helbredet at leve på den måde. Så der valgte jeg at stoppe.”

7.1.5 Ved frafald på ungdomsuddannelse

Frafald fra en ungdomsuddannelse kan for nogle unge føre til forvirring og usikkerhed, og det

kan være svært at finde tilbage på sporet. Frafald fra en ungdomsuddannelse opfattes af nogle

som et nederlag. Jævnfør også foregående afsnit vedrørende overgange.

7.1.6 Ved overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse / job

Undersøgelsens fokus er på, hvordan flere unge får en ungdomsuddannelse. Derfor har videre

uddannelse ikke været i fokus. Men der er risiko for, at unge der har været på afveje men nu

har gennemført en ungdomsuddannelse i et godt miljø og med god støtte, kan opleve nye pro-

blemer, hvis denne ønsker at læse videre på en videregående uddannelse.


____________________________________________________________________

Side 29

En af de unge udtaler: ”Jeg kan da godt være bekymret for, hvordan det skal gå mig, når jeg

slutter her med at få huen på. Jeg vil gerne læse videre. Men hvordan bliver det at starte et nyt

sted. Her er det så rart og trygt at være.”

Et gymnasium fortæller, at en stor andel af deres elever gennemfører videregående uddannel-

se. De tror, at skolens fokus på udvikling af elevernes livsmestring har betydning for dette re-

sultat.

7.1.7 Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser

Nogle unge kan opleve udfordringer undervejs i uddannelsesforløbet, hvis der opstår nye per-

sonlige, helbredsmæssige eller sociale hændelser i deres liv. Der kan være tale om skilsmisse,

svær sygdom eller dødsfald i familien. Der kan være tale egen sygdom eller ulykke, som æn-

drer den unges tilværelse. Det kan være økonomiske, boligmæssige eller andre sociale forud-

sætninger, som ændres.


____________________________________________________________________

Side 30

8 Udfordringer i forhold til at sikre unges trivsel i Region Syddanmark

En væsentlig udfordring er, at der ikke bliver reageret tilstrækkeligt og tidligt nok på unges

mistrivsel, som ofte kan spottes tidligt i folkeskolen. De unge fortæller, at de kommer til de

voksne tidligt med deres problemer, men oplever ikke at blive imødekommet. Der synes at

være en vis berøringsangst blandt lærere og vejledere, som er de personer, de unge kommer

til grundet tillid. Denne berøringsangst bunder sandsynligvis i uklarhed om ansvars- og rollefor-

deling og hvilke muligheder for støtte, der kan henvises til.

Det virker som om, at det først er, når de unge møder ungdomsuddannelsessystemet, hvor der

ikke længere er undervisningspligt, og hvor taksameter-princippet træder i kraft og mistrivslen

derfor får økonomiske konsekvenser, at mistrivslen bliver taget alvorligt. Og også fordi, at der

er fokus på, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse.

Der opstår også mistrivsel i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne

8.1 Et komplekst billede

Billedet af de udfordringer, der er i forhold til at skabe øget trivsel blandt unge i Region Syd-

danmark, er forholdsvist komplekst. Der er mange komplekse sammenhænge og årsager til

mistrivsel.

Vi har valgt at give vores bud på, hvilke behov der ligger til grund for unges mistrivsel, samt at

udpege fem overordnede udfordringer.

Fokus er på at øge trivslen blandt unge med henblik på, at flere unge formår at fuldføre en

ungdomsuddannelse, end tilfældet er i dag. Nogle unge, som egentlig mistrives, evner at klare

sig godt i skolen og fuldføre en ungdomsuddannelse. De evner at sætte deres mistrivsel i bag-

grunden, mens de tager deres uddannelse. Mistrivslens konsekvenser ses måske så først sene-

re. Denne sidste gruppe af unge adresserer vi ikke specifikt i beskrivelsen af udfordringerne.


____________________________________________________________________

Side 31

8.2 Fem overordnede udfordringer

8.2.1 Udfordring 1: Mistrivsel grundlægges tidligt

Som nævnt tidligere har 14-20 % af en ungdomsårgang mistrivsel med sig, når de forlader

folkeskolen – heraf 6-7 % i alvorlig grad. Mistrivslen er allerede til stede tidligt i folkeskolen.

Eksempelvis er der en høj andel af børn med mistrivsel allerede i 5. klasse. Andelen med mis-

trivsel øges jo højere klassetrin, der er tale om. Dette indikerer, at mistrivslen blandt unge ikke

bliver håndteret i tilstrækkelig grad – og at der er mulighed for at sætte tidligere ind.

Mistrivslen kan have mange årsager men grundlægges ofte tidligt i barndommen. Den hænger

blandt andet sammen med barnets familiemæssige, sociale og etniske baggrund. I forhold til

uddannelse kan barnet blive præget forskelligt alt efter den familie og den omgangskreds bar-

net vokser op i, idet der eksisterer forskellige erfaringer med og holdninger til uddannelse, som

barnet bliver præget af. Barnet oplever faglige og sociale nederlag i folkeskolen, som kommer

til at præge den unges selvbillede i forhold til uddannelse og fremtidsmuligheder.

Undersøgelser viser, at forældres opbakning betyder meget for den unges chancer for at få

succes med og fuldføre en uddannelse. Denne støtte er der ikke altid automatisk, hvorfor der er

behov for at søge at understøtte den.

Der kan også ligge et stort pres (fra bl.a. forældres side) på de unges skuldre i forhold til at

lykkes med uddannelse. Et pres, som den unge kan have svært ved at leve op til.

Denne udfordring peger på en indsats lang tid før, at den unge nærmer sig tiden for valg af

ungdomsuddannelse.

Både de unge, lærere, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre som møder de unge i deres

praksis fortæller, at unge, som mistrives, har været synlige for mange gennem grundskolen.

En ung fortæller:

”Hvis jeg tænker tilbage på min klasse i folkeskolen, kunne jeg allerede den gang sige, hvem

der ville klare sig godt, og hvem der ville få det svært!”

En anden ung fortæller:

”Alle kunne da se, at jeg lavede noget lort og gik sammen med de forkerte, men der var ingen,

der greb ind!”

Kendetegnende for langt de fleste af unge med mistrivsel er fravær af ansvarlige og brugbare

voksne i deres private og personlige netværk. Her er ikke i tilstrækkelig grad nogen, som hol-

der øje med dem og er opsøgende i forhold til grundlæggende behov som mad, søvn, tryghed

m.m. Eller som er opsøgende i forhold til skole, fritid, kammerater m.m.

Den unges mistrivsel skal altså i langt de fleste tilfælde opspores uden for dette private og per-

sonlige netværk – i daginstitutionen, skolen, uddannelsesinstitutionen, fritidstilbud eller andet.

Observationerne viser, at der ofte først bliver reageret på disse unges mistrivsel, når de i 5. –

6. klasse ”…..begynder at bøvle rundt og reagere udadtil” , siger en UU-vejleder. Reaktionen

tager ofte udgangspunkt i den unge, som et problem for skolen og klassen og i mindre grad i

den mistrivsel, der ligger bag den unges frustration. Det kan skyldes, at den enkelte lærer op-


____________________________________________________________________

Side 32

lever sig alene med opgaven og mangler synlige og tilgængelige støttesystemer, eksempelvis

tværfaglige teams med social- og sundhedsfaglig, pædagogisk og psykologisk ekspertise og

med andre tilbud og redskaber i forhold til det enkelte barn. En lettere og synlig adgang til så-

danne teams kunne fremme en tidligere opsporing af unges mistrivsel.

De unges manglende forudsætninger for at navigere i de komplekse systemer på egen hånd

nødvendiggør en opsøgende og håndholdt guidning og opfølgning af den enkelte unge, så den-

ne ikke ”farer vild” på uddannelsesrejsen. Og tallene for disse unge viser, at de ofte må gå om-

veje for at nå deres mål.

De unge fortæller, at de har brug for voksne, som er opsøgende i forhold til helt grundlæggen-

de forhold som økonomi, bolig, transport, afklaring af faglige forudsætninger og mål, opfølg-

ning på mål og afklaring af næste skridt. De har brug for opsøgende indsats i forhold til praktik,

skolegang, netværk og andre sociale sammenhænge, som de indgår i. De har brug for en ved-

holdende voksen, som er opsøgende i forhold til, hvordan de mestrer deres liv, og som stiller

sig til rådighed som en god samtalepartner.

Der har været kontakt til rigtig mange forskellige voksne undervejs i den unges forløb, uden

der er sket en egentlig afdækning og afklaring af den unges mistrivsel. Så hvad skal der til?

Observationerne peger ikke overraskende på det helt grundlæggende relationsarbejde i forhold

til disse unge. Deres opvækst har ofte været præget at sporadisk og usammenhængende kon-

takt til troværdige og betydningsfulde voksne. Mange mangler helt grundlæggende tillid og tro

på at blive mødt og forstået med de behov, de har. De mangler erfaring for, hvordan man gør,

og hvad man kan bruge sådan en relation til.

De har i stedet lært at klare sig uden denne relation – lært at klare sig på trods af fraværet af

denne relation. Mange har sporadisk erfaring fra gode relationer, som ikke holdt og har på for-

skellig vis lært at skærme sig mod svigt.

8.2.2 Udfordring 2: Manglende valgkompetence hos de unge

Undersøgelsen peger på, at mange unge ikke har kompetencerne til at foretage valg om ud-

dannelse, når de forlader folkeskolen. Ikke alle ved, hvad de vil, eller hvad det, de vil, indebæ-

rer og kræver af dem. Ligesom de mange uddannelsesmuligheder gør det svært for den unge

at overskue vejen frem.

Især unge, der ikke har evnerne til at komme ind på de gymnasiale uddannelser – for derved

at få nogle ekstra år til at tænke over vejen frem – er udfordret på, at de skal træffe et valg

om fremtiden i en tidlig alder.

Denne udfordring peger på en tidligere indsats omkring hjælp til afklaring af den unges ønsker

og mål i forhold til uddannelse og erhverv – samt vejlednings- og brobygningsforløb, visitati-

onssamtaler etc. for at sikre, at den unge lander det rigtige sted (som kan være et afklarings-

forløb). Sigtet er et klart, realistisk og selvmotiveret mål, som den unge skal hjælpes til at

fastholde eller justere, når der fås erfaringer. Der er behov for en gennemgående voksen figur,

som den unge kan drøfte sine ønsker og erfaringer med.


____________________________________________________________________

Side 33

8.2.3 Udfordring 3: Ungdomsuddannelsernes opbygning

Ungdomsuddannelserne er som udgangspunkt opbygget efter en fast skabelon og en forvent-

ning om, hvilket fagligt niveau den unge skal have, inden denne starter på uddannelsen.

Idet flere unge søger ungdomsuddannelser, er der alt andet lige flere unge med dårligere for-

udsætninger, som starter en ungdomsuddannelse. Disse unge har svært ved uden videre at

passe ind i skabelonen og kommer hurtigt bagud. De har behov for særlig opmærksomhed og

tid til håndtering af faglige, sociale eller andre udfordringer.

På erhvervsuddannelserne er der en særlig udfordring for de svagere unge, idet der ikke er det

sociale miljø, som de har behov for, for at føle sig trygge.

8.2.4 Udfordring 4: Det tværfaglige samarbejde

Unge med mistrivsel er ofte i kontakt med flere aktører. Det kan være Børne- og Ungeafdelin-

gen i kommunen, UU-vejledningen, jobcenteret m.fl. Hver af disse instanser har deres egen

dagsorden og deres egen lovgivning. En væsentlig udfordring er at få tværfaglighederne til at

spille sammen i en helhedsorienteret indsats med den unge i centrum, da det er et væsentligt

element i at lykkes med at hjælpe den unge videre.

Flere steder er man rykket tættere sammen i netværk af aktører på ungeområdet for at skabe

synergi og større sammenhæng mellem forskellige tilbud. Der er tale om både strategiske net-

værk og netværk af praktiske aktører på tværs af sektorer, uddannelsesinstitutioner m.m.

Den største udfordring for disse netværk er bevægelsen fra de strategiske og generelle samar-

bejde til en helt konkret udmøntning for den enkelte unge. Der peges i observationerne på et

behov for konkrete og målrettede initiativer, hvor der arbejdes systematisk med:

Fælles metode og mål i arbejdet med konkrete unge

Fælles kompetence- og praksisudvikling på tværs i netværket

Fælles organisations- og ledelsesstrategi og -udvikling

Aktørerne i netværkene fortæller, hvordan forskellige lovgivninger, økonomiske rammer, orga-

nisatoriske og ledelsesmæssige enheder, kulturer og traditioner skaber forskellige for-

forståelser og tilgange til de unge, til hinanden og til den indsats, der er brug for.

Rigtig mange aktører har en aktie og et ansvar i den unges forløb og forskelle i tilbud og ram-

mebetingelser kan føre indsatsen i hver sin retning. Den unge kan ikke navigere i det på egen

hånd og aktørerne fortæller om de mange resurser, de skal bruge på at skabe sammenhæng

for den unge og for hinanden. Og der kaldes på en vedholdende organisatorisk og ledelses-

mæssig indsats.

8.2.5 Udfordring 5: Økonomi og administrativ praksis

Økonomiske rammer og forskellig administrativ praksis danner barrierer for de rigtige løsninger

for den unge og for de praktisk udførende aktører. Der bruges mange resurser på at skabe

sammenhæng.


____________________________________________________________________

Side 34

9 Hvad bliver der gjort i dag

I dette afsnit gennemgår vi eksempler på indsatser, som er observeret i undersøgelsen: Hvad

bliver der gjort og hvem gør det? Både i forhold til at forebygge, opspore og handle på opsporet

mistrivsel.

Det er svært at lave en helt præcis skelnen mellem, hvornår der er tale om forebyggelse, op-

sporing og handling på opsporet mistrivsel. Derfor gennemgår vi indsatserne i forhold til om-

trentligt, hvornår i uddannelsesforløbet de forekommer.

9.1 Forebyggelse af, opsporing og handling på mistrivsel

Alle peger på de udfordringer, der ligger i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddan-

nelserne. Andre udfordringer bliver synlige, når den unge forlader velkendte og strukturerede

rammer, og når kendte fællesskaber skiftes ud med nye.

9.1.1 Videregivelse af den unges historik

Hos flere aktører omkring de unge gøres der en indsats for at forebygge trivsel hos den unge

ved at give den unges historik videre til ungdomsuddannelserne.

En række af de unges udfordringer er allerede kendte gennem grundskolen og beskrives af UU i

den unges uddannelsesplan og bringes videre til næste trin på uddannelsesstigen.

Det kan handle om, at den unge har nogle særlige vanskeligheder eller / og behov, som skolen

skal tage hensyn til.

Observationerne viser, at praksis for dialog og samarbejde mellem UU og ungdomsuddannel-

serne i den unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne spænder fra den obliga-

toriske uddannelsesplan til en opsøgende og konkret dialog mellem UU og den konkrete uddan-

nelsesinstitution og i nogle tilfælde med inddragelse af den unges forældre.

UU Middelfart er opsøgende i forhold til unge, som har brug for støtte i forbindelse med over-

gang til ungdomsuddannelse. Ud over den obligatoriske uddannelsesplan har UU-vejlederen en

dialog med det konkrete uddannelsessted sammen med den unge.

I nogle kommuner er der samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, som sikrer en an-

svarlig overlevering af unge, som dropper ud af én uddannelse. Den institution, som den unge

forlader, hjælper til med en afklaring af, hvad den unge så skal.

”Det kan godt være, at en ung, der dropper ud af HF hér, ønsker at skifte til HTX på en anden

skole, men jeg siger til den unge, at jeg ikke vil anbefale den anden skole at tage imod ham,

fordi han ikke kan passe sine lektier. Så jeg siger til den unge, at før jeg vil anbefale ham til en

anden skole, så skal han over for mig bevise, at han kan møde stabilt og lave sine lektier her

på min skole i en periode på tre måneder.”

Selv om den unges udfordringer skal fremgå af uddannelsesplanen, viser observationerne, at

både de unge, produktionsskolen, erhvervsskolen og gymnasiet oplever sig på bar bund, når

den unge møder op efter afslutning af 9 til 10 år i folkeskolen.


____________________________________________________________________

Side 35

9.1.2 Visitations- og screeningssamtaler

Stort set alle skoler, der er interviewet i undersøgelsen, afholder screeningssamtaler med de

unge med henblik på at afdække særlige forhold, som der skal tages højde for i tilrettelæggel-

sen af den unges forløb.

Kjærgård Landbrugsskole fortæller, hvordan de allerede i april måned afholder visitationssam-

tale med den unge og dennes forældre. Her laves den første vurdering af den unges behov for

støtte, så det kan tilrettelægges inden den unge starter uddannelse til august. I nogle tilfælde

skønnes det, at den unge med fordel kan starte praktikforløb hos arbejdsgiver, så der er et

skelet af faglige og arbejdspladsbaserede erfaringer, som eleven kan hægte teorien på, når han

starter på skolen.

Den unges forældre inddrages i visitationssamtalen, hvor der laves aftaler om den støtte og

opbakning, som forældrene kan yde under uddannelsesforløbet; herunder hjælp til at finde

praktikplads og opbakning til samarbejde med skole og med praktiksted.

”Hav altid næste skridt klar, når du arbejder med unge mennesker!” siger en skoleleder.

Den tidlige visitationssamtale og de aftaler, der laves, er med til at tydeliggøre det kortsigtede

perspektiv i uddannelsesforløbet. Når den unge forlader folkeskolen og de kendte rammer i

juni, er næste skridt tilrettelagt og kendt af den unge og dennes forældre.

”At jeg er ordblind blev først opdaget, da jeg begyndte på VUC. I folkeskolen har de aldrig te-

stet mig for ordblindhed, selvom min mor har sagt det til dem.”

9.1.3 Generelle introforløb og særlige introforløb

Uddannelsesinstitutionerne har erfaret, at overgangen fra grundskolen kræver en særligt tilret-

telagt indsats, hvor der skabes viden om den enkelte unge. Der tilrettelægges på baggrund

heraf både generelle introducerende forløb og særligt tilrettelagte forløb for unge med særlige

behov.

De mere generelle forløb spænder over en bred vifte af kendte tilbud til nyudviklede og målret-

tede tilbud og tager afsæt i graden af kompleksitet, der skal håndteres; f.eks.:

Brobygningsforløb inden afslutning af folkeskolen

Særligt tilrettelagt erhvervs- og uddannelsesvejledning

Kombinationsforløb i samarbejde med produktionsskolerne

Screening og test af faglige forudsætninger ved start på uddannelse – vurdering af

støttebehov

Generel uddannelses- og studieforberedende forløb ved opstart

Individuelle samtaler og coachende tilbud relateret til uddannelse og studie

Tilbud om uddannelsesmentorer, sociale mentorer m.m.

Særlige afdækkende og afklarende forløb med fokus på personlige og sociale forudsæt-

ninger – kombineret med fagspecifikke fag

Særlige afdækkende og afklarende forløb kombineret med tilbud om bo-træning og

træning af daglige færdigheder.


____________________________________________________________________

Side 36

9.1.4 Særligt tilrettelagte grundforløb

Både SoSu-skolen i Esbjerg og EUC Syd har erfaringer for helt særligt tilrettelagte grundforløb,

som omhandler både konkrete faglige mål, men også handler om udvikling af elevens personli-

ge og sociale færdigheder. Erfaringen er, at en gruppe unge, som tilmeldes skolen, har så store

udfordringer, at de ikke er i stand til at klare sig/begå sig på de ordinære grundforløb. Gennem

de særligt tilrettelagte forløb afdækkes elevens udfordringer og eleven øver sig i mere hen-

sigtsmæssige handlemåder, som gør vedkommende klar til uddannelse eller i nogle tilfælde

afklaring til andre tilbud, som eks. behandling m.m.

9.1.5 Parallelforløb

På Nordfyns Gymnasium tilrettelægger man generelle introducerende forløb ved studiestart. De

unge, der har brug for særlig støtte, tilbydes parallelle samtaler hos studievejledere, der tilby-

der forløb med individuelle kognitive udviklingstilbud. Skolen lægger vægt på adskillelse af den

almindelige undervisningssituation og de særlige støttetilbud. Dels oplever eleven inklusion og

dels opleves frirum fra ”problemer” – det bliver tydeligere at se sig selv som mere end ”hende

med problemer”.

9.1.6 Sammenhængende forløb

Undersøgelsens observationer peger på størst effekt af den forebyggende indsats, når den fin-

der sted i et sammenhængende forløb, hvor tid til samvær med eleven over længere tid bidra-

ger til den unges refleksioner, læring, trivsel og udvikling. Eksempelvis via et tre-årigt gymna-

sieforløb eller VUC-forløb, kostskoleformen, fleksible EGU-forløb i forlængelse af produktions-

skoleforløb/heldagsskole eller på anden måde længerevarende tilknytning til kendte og stabile

voksne med betydning for den unge.

Flere produktionsskoler har fået tildelt kompetence til at gennemføre EGU-forløb. De opnår

dermed sammenhæng mellem den praksisnære vejledningsindsats på produktionsskolernes

værksteder og den efterfølgende praktik i virksomhederne og de fleksible EGU-forløb.

Middelfart Produktionsskole oplever denne model føre til flere ordinære uddannelsesforløb for

mange af deres EGU-elever.

9.1.7 Opmærksomme og dedikerede lærere

De unge fortæller, at nærværende, troværdige og engagerede lærere og vejledere har afgøren-

de betydning for deres forløb. De føler sig mere forpligtede og ansvarlige. De voksne er vigtige

rollemodeller både som personer og som fagpersoner. De giver status og betydningsfuld identi-

fikation.

Der er store og individuelle forskelle i den indsats, der skal til for at opbygge en brugbar relati-

on til den unge. Et netværk af ungeaktører fortæller, hvordan de tilbyder den unge en opsø-

gende uddannelsesmentor, som giver den unge en hånd i ryggen. Uddannelsesmentoren skal

være den røde tråd gennem den unges vej gennem uddannelsesforløbet, og skal afhjælpe de

personlige og sociale barrierer, som måtte opstå undervejs.

Både produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasier fortæller, hvordan de tilrettelægger for-

løb med tilknytning af få gennemgående og nærværende voksne. Undervisning, værkstedsfag

og andre fælles aktiviteter giver tid til samvær og mulighed for læring og udvikling af relation


____________________________________________________________________

Side 37

gennem ”det fælles tredje” – også kaldet mesterlærepædagogikken. De fælles aktiviteter giver

ramme og anledning til at komme et spadestik dybere med den unges udviklingspunkter – et

væsentligt element i opsporingen af den unges mistrivsel og i afdækning af de barrierer, der

ligger i vejen for den unges mål.

En opmærksomhed på elevens fravær, øjeblikkelig og opsøgende kontakt, når det sker, kon-

krete og synlige redskaber og tydelig opgave- og ansvarsplacering med mulighed for konkret

handling er afgørende for at forebygge en deroute og eksklusion fra de normale fællesskaber.

I Odense befinder sagsbehandler fra jobcenter og UU-vejledere sig på uddannelsesinstitutionen

på bestemte tidspunkter hver uge, så både den unge og skolen kan henvende sig, hvis den

unge har brug for særlig støtte.

9.1.8 Kultur, klassekultur og studiemiljø

Uddannelsesinstitutionerne arbejder på forskellig vis med klassekultur og studiemiljø med høj

grad af rummelighed og hjælpsomhed. Sønderborg Statsskole fortæller, hvordan man håndte-

rer enkelte elevers særlige udfordringer i åbenhed med eleven og resten af klassen, og dermed

skaber videre rammer for ”normalitet”. Nordfyns Gymnasium fortæller, hvordan de adskiller

personlige/private udfordringer, så tilknytning til klassen og det faglige arbejde bliver et frirum,

hvor eleven kan opleve sig som alle andre. De personlige udfordringer drøftes med studievejle-

der/coach uden for undervisningssituationen.

En erhvervsskole fortæller, hvordan kostskoleformen udnyttes til at skabe rammer for træning i

daglige færdigheder, personlig udvikling, sociale kompetencer og inklusion. Skolen tilknytter

fritidsmedarbejdere, frivillige lektiehjælpere, den faglige ungdomsorganisation ligesom elevens

forældre og arbejdsgivere inviteres til arrangementer ved afslutning på grundforløb og andre

markeringer undervejs i uddannelsesforløbet. Skolens lærere, ledere o.a. italesætter og lever

vedholdende efter skolens værdier, krav og forventninger, så de er synlige i omgangen med

hinanden, med eleven, med forældre og med arbejdsgivere.

Landbrugsskolens kostskoleform betyder, at læreren møder eleven i en lang række situationer,

som ligger ud over det rent skolemæssige. Og eleven skal lære at indgå sammen med andre

unge i alle døgnets 24 timer. Det giver mulighed for træning i helt grundlæggende daglige fær-

digheder.

”Skoleformen giver mulighed for større nærvær mellem lærer og elev og for fælles succesople-

velser. Men det kræver også nærværende ledelse, som er opmærksom på de udfordringer, læ-

reren står i!” siger forstanderen.

En gruppe unge fortæller, hvad produktionsskolens rammer betyder for oplevelsen af fælles-

skab, hvor elever og lærere skaber et ”vi” og et ”her gør vi/er vi” med høj grad af tilhør, gensi-

dig tillid, respekt og ansvarlighed. Der er en opsøgende og nysgerrig interesse for den enkelte

og for hinanden præget af omsorg, krav og forventninger og inddragelse og involvering.

”Her på produktionsskolen er det også sådan, at vi bliver rost for meget små ting. Det gør, at vi

vokser. Så får vi lyst til at yde mere, når der ikke skal mere til for at blive rost.”

”Her kan vi bare være os selv.”


____________________________________________________________________

Side 38

Kjærgård Landbrugsskole bruger en ”demokratimodel” til udvikling af den fælles hverdag på

skolen. Hver fredag holdes lærermøde, hvor en elevrepræsentant fra hvert hold fremlægger

elevernes forslag og kritik til forhold på holdene og på skolen. I samme møde har lærerne for-

slag, som elevrepræsentanterne bringer tilbage til holdene. Der er på skolen udviklet et sæt

leveregler, som gælder for hvert hold. Reglerne er udarbejdet sammen med eleverne og tages

op til revision, hver gang der starter et nyt hold.

9.1.9 Tværsektorielt samarbejde og indsatsteams

Det er ikke alle udfordringer og alle unge, som bliver ”opfanget” via visitations- og screenings-

samtaler eller overleveret historik. Noget opstår først, når den unge forlader velkendte og

strukturerede rammer, og når kendte fællesskaber skiftes ud med nye i forbindelse med start

på en ungdomsuddannelse.

Både erhvervsskoler, gymnasier og produktionsskoler fortæller, at de rykker tættere sammen

med de kommunale ungeindsatser og tilrettelægger særlige forløb – både individuelle og for

grupper af unge – i forbindelse med overgangen fra folkeskolen. Der er tale om både mere ge-

nerelle introducerende forløb, og der er tale om helt specifikke og målrettede forløb tilrettelagt

for særlige målgrupper.

Faaborg Gymnasium oplever udvikling af tættere samspil med de kommunale ungeindsatser,

hvor der udvikles et tydeligere billede af de konkrete aktørers roller og opgaver. Det øgede

samarbejde er med til at kvalificere de konkrete løsninger, der skal til for at hjælpe specifikke

unge.

I Haderslev Kommune har man etableret distriktsopdelte teams af børn-og ungemedarbejdere,

som står til rådighed med rådgivning og konkrete indsatser i forhold til børn, som mangler støt-

te. Lærerne kan henvende sig direkte til teamet, som kan iværksætte konkrete indsatser med

meget kort varsel. Princippet er hurtig henvendelse – hurtig handling.


____________________________________________________________________

Side 39

10 Handlingsanvisende løsningsforslag

I dette afsnit gennemgår vi vores forslag til indsatser, der er påkrævet for at øge trivslen

blandt unge i Region Syddanmark i forhold til at hjælpe dem til at fuldføre en ungdomsuddan-

nelse. Forslagene slår ned på de steder, hvor der forekommer mistrivsel hos de unge i løbet af

deres uddannelsesforløb.

Som omtalt i afsnit 5.3 forekommer mistrivsel blandt unge følgende steder i deres uddannel-

sesforløb:

gennem folkeskolen

i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse

efter opstart på ungdomsuddannelse

ved overgange i ungdomsuddannelsen

ved frafald på ungdomsuddannelser

ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser

Handlinger

Forebyggelse og opsporing i folkeskolen:

strategi, tydelig kommunikation og action ved 1. fraværsdag

handlingsparat tværfagligt team af sundhedsplejerske, socialrådgiver, psykolog tilgæn-

gelig for lærer, som møder bekymringsbørn

inddragelse af barnets netværk og tydelige aftaler om roller, opgaver og opfølgning

arbejdet med klassemiljø og inklusion af eleven

Ved valg af ungdomsuddannelse:

konkret og praksisnære vejlednings- og brobygningsforløb

anvendelse af virksomhedspraktik som uddannelsesafklarende aktivitet

tilbud om uddannelsesafklarende forløb på produktionsskole eller heldagsskole

tilknytning af en opsøgende uddannelsesmentor, som uddannelses- og socialguide, som

følger med gennem uddannelsesforløbet

Ved opstart på erhvervsuddannelse:

dialog mellem den unge, UU-vejleder, ungdomsuddannelse og forældre/netværk

visitationssamtale inden afgang fra folkeskolen med tydeligt fokus på opstart af uddan-

nelse (næste skridt er klart)

afdække særlige behov for støtte og have støtten klar, når den unge starter

klar og tydeligt uddannelsesforberedende introforløb tilpasset de enkelte elevgrupper

inddragelse af forældre/netværk, praktikværter og andre, som kan støtte den unges

uddannelsesforløb


____________________________________________________________________

Side 40

Ved opstart på gymnasieuddannelsen

dialog mellem den unge, UU-vejleder, studievejleder, forældre for unge med særlige

behov

grundigt og konkret fagligt og studierelateret introduktionsforløb

screening af elevens faglige og studierelaterede forudsætninger

etablering af særlige faglige, personlige og sociale støttetilbud

Ved overgange gennem erhvervsuddannelsen:

offensiv og opsøgende indsats for praktikpladser/elevpladser sammen med elev og

forældre (næste skridt er klart)

forberede eleven og praktikværten på konkrete faglige og personlige mål. Lave en ty-

delig aftale om gensidige forventninger og opfølgning fra vejleder og evt. mentor

sikre sammenhængende og tillidsfulde relationer for den unge

inddrage elev, praktikværter og forældre i markeringer af overgange i uddannelsesfor-

løb eks. afslutning på grundforløb o. lign.

Ved overgange gennem gymnasieuddannelsen

være opmærksom på fagligt udfordrede elever ved karaktergivning

eksamensforberedende tilbud til udfordrede elever

tilbyde studierelateret vejledning ved nye fag/opgaver

Ved frafald på ungdomsuddannelsen

En del unge oplever flere omvalg gennem uddannelsesforløbet, men erfaringer viser, at

de finder den rette vej, hvis de følges af betydningsfuld og gennemgående voksen.

Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser i ungdomsuddannelsen

strategi, tydelig kommunikation og action ved 1. fraværsdag

handlingsparat tværfagligt team af børn- og ungerådgiver, jobcentersagsbehandler,

UU-vejleder tilgængelig for den unge og for lærer

inddragelse af den unges netværk og tydelige aftaler om roller, opgaver og opfølgning

på den unges mistrivsel

arbejde med rummelighed og inklusion i klassen

hjælp til mestring af egen livssituation


____________________________________________________________________

Side 41

BILAG 1: Litteraturliste over de væsentligste rapporter

anvendt i analysen og til uddybende læsning

”Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige 2011 – bidrag til belysning af skolebørns mentale sund-

hed”, Sundhedsstyrelsen 2011

”Støtte til sårbare unge. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredska-

ber på erhvervsuddannelserne”, Psykiatrifonden 2010

”Når det er svært at være ung i Danmark – unges trivsel og mistrivsel i tal”, Center for Ung-domsforskning, 2010

”Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2010”, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), 2010

”Vejen mod de 95 % - en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet, del 1”, Center for Ungdomsforskning, 2009 ”Vejen mod de 95 % - en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet, del 2”, Center for Ungdomsforskning, 2009 ”Frafald på de gymnasiale uddannelser, del 1”, Uni-C, 2009

”Frafald på de gymnasiale uddannelser, del 2”, Uni-C, 2009 ”Frafald på de gymnasiale uddannelser, del 3”, Uni-C, 2009 ”Unges frafald på erhvervsskolerne – Hvad gør de ”gode skoler””, AKF, 2009

”Frafall i utdanning for 16-20 åringer i Norden”, Nordisk Ministerråd, 2010 ”Kortlægning af elevfravær i de nordiske lande”, Rambøll for Undervisningsministeriet, 2011

”Frafald i erhvervsuddannelserne”, Christian Helms Jørgensen (red.), Roskilde Universitetsfor-

lag, 2011

Documents

Endelig rapport analyse af unge med mistrivsel cabi