Regional Udvikling2012

Perspektiverfor 50 % Vedvarende Energii Region Midtjylland i 2025

2

Titel:Perspektivplan for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025

Udgiver: Region MidtjyllandRegional UdviklingPerspektiver for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 er udarbejdet af Region Midtjylland og PlanEnergi i et tæt samarbejde. Aalborg Universitet har bidraget med værdifuld sparring i forbindelse med EnergyPLAN- bereg-ninger samt opgørelse af fjernvarmepotentialer og beskæftigelseseffekter.Med henblik på at skabe et godt forarbejde for perspektivplanen er der den 23. juni 2011 afholdt et dialogmøde med regionens kommuner og den 7. september 2011 et dialogmøde med indbudte energiselskaber, energiproducenter, vidensinstitutioner og øvrige energiaktører fra regionen.Til brug for dialogmøderne er der udarbejdet en række faglige baggrundsnotater. Herudover er der udarbejdet bilag med detaljerede data på planens ressourceopgørelser, beregningsforudsæt-ningerne for de forskellige scenarier samt på beskæftigelseseffekten. Notaterne og bilagene kan downloades på: www.energi.rm.dk

Udgivelsesår:Januar 2012

Udgave:1. udgave

Oplag:400

Henvendelse vedrørende energiperspektivplanen:Region MidtjyllandRagional UdviklingSkottenborg 268800 ViborgJørgen KrarupTelefon: 7841 1807E-mail: joergen.krarup@ru.rm.dk© Region Midtjylland

Forside:Story2Media Aps

Rettigheder:Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af denne rapport må kun ske efter aftale med for-fatteren. Uddrag som: fi gurer, tabeller og citater er kun tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt:Jørgen Krarup, e-mail: joergen.krarup@ru.rm.dk

Grafi sk Service 182

3

ForordFremtidens energiforsyning er en af de helt store udfordringer for os. Vi ved, at jordens reserver af kul, olie og naturgas før eller siden vil være opbrugt, og at det derfor er nødvendigt at fi nde erstatning herfor. Vi ved også, at selvom kullet, olien og naturgassen på sigt vil blive opbrugt, så vil den fortsatte brug heraf påvirke jordens klima med uønskede konsekvenser til følge. Derfor er det ikke et mål i sig selv at opbruge de fossile ressourcer. Og endelig ved vi, at selvom vi omstiller vores energiforsyning til vedvarende energi, så kan vi også i fremtiden risikere at blive afhængig af andre landes energiressourcer, nu blot på biomasse.

Der er i Danmark stor enighed om, at vi skal arbejde for at anvende mere vedvarende energi i vores energiforsyning, så vi i 2050 bliver uafhængige af kul, olie og naturgas. Dertil kommer, at det er regeringens målsætning, at Danmark allerede i 2035 er uafhængig af fossile brændsler i el- og varmeforsyningen. Målsætningerne skal sikre, at vores afhængighed af energi fra andre lande ikke kommer til at udgøre en unødig stor forsyningsrisiko, og at vi reducerer vores påvirkning af jordens klima.

Region Midtjylland har meget at tilbyde, når vi i regionen skal arbejde for omstilling til vedva-rende energi og overkomme udfordringerne. Allerede i 2007 besluttede regionsrådet og Region Midtjyllands Vækstforum at arbejde for, at vedvarende energi i 2025 udgør mindst 50 % af regio-nens energiforbrug. Vedvarende energi udgør i dag 24 % af regionens energiforbrug, hvilket er over landsgennemsnittet, men dog fortsat meget langt fra at opfylde visionen. Det er derfor en ambitiøs målsætning, som vi har sat os for i Region Midtjylland.

En vision om 50 % vedvarende energi i 2025 hjælper ikke meget, hvis visionen ikke omsættes til handling i det virkelige liv. Det er de konkrete handlinger, der betyder noget for os i hverdagen. Med denne perspektivplan ønsker Region Midtjylland derfor at sætte fokus på, hvorledes vi i regionen kan udnytte vores nuværende og fremtidige handlemuligheder for at nå målet. Herved kan vi skabe en bedre og mere bæredygtig region, og vi kan samtidig skabe vækst og erhvervsud-vikling inden for grøn energi til gavn for regionens borgere.

Perspektivplanen tegner et billede af regionens nuværende og fremtidige energilandskab og viser, hvorledes vi kan bevæge os fra visionen, over en opgørelse af regionens energiressourcer på biomasse, biogas, vindkraft, sol, jordvarme, geotermisk varme med videre, til en gennemgang af vores mest oplagte handlemuligheder, for til sidst at ende rejsen med at angive en mulig vej til at nå vores mål om 50 % vedvarende energi i 2025.

Med perspektivplanen for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 er det mit håb, at der hermed er peget på mulige veje til at realisere de tiltag, som ligger nærmest for, når vi i regio-nen skal bevæge os fra de nuværende 24 % vedvarende energi til de målsatte 50 %.

Jeg ønsker god læselyst med perspektivplanen.

Bent HansenRegionsrådsformand

4

Indhold

Resumé 5

Indledning 6

Regionens vedvarende energiressourcer i dag og i fremtiden 12

Ændringer i regionens energiinfrastruktur frem mod 2025 22

Fire scenarier for Region Midtjylland 25

Scenarie 1: De lavt hængende frugter 26

Scenarie 2: Ekstra udbygning med vindkraft 28

Scenarie 3: Ekstra udbygning med grøn gas 30

Scenarie 4: 50 % vedvarende energi i 2025 32

Beskæftigelseseffekt 37

Konklusion: Perspektiverne for 2011 – 2025 39

Hvordan kommer vi videre i Region Midtjylland? 43

5

ResuméRegion Midtjylland har en vision om, at vedvarende energi i 2025 udgør mindst 50 % af regionens energiforsyning.

En opgørelse over regionens energiressourcer viser, at der i regionen fi ndes et potentiale for bio-masse svarende til cirka en tredjedel af regionens bruttoenergiforbrug i 2025. Herudover fi ndes der meget store potentialer for vindenergi, solenergi, geotermisk varme og omgivelsesvarme (varmepumpeteknologi), som i princippet kun er begrænset af, hvor meget et vedvarende energi-system optimalt kan udnytte af disse ressourcer økonomisk og systemmæssigt. Ligeledes fi nder perspektivplanen, at der er god grund til fortsat at udnytte og udbygge den eksisterende energi-infrastruktur i regionen i form af fjernvarmesektoren, naturgasnettet og elsystemet.

Perspektivplanen regner herefter på fi re mulige scenarier for omstilling af regionen til 50 % ved-varende energi og fi nder følgende:

Scenarie 1: Hvor langt kan vi nå med regionens egne energiressourcer og kun ved anvendelse af de enklest mulige tiltag? Scenariet kaldes ’De lavt hængende frugter’.

Beregninger på scenarie 1 viser, at regionen kan nå cirka 45 % i vedvarende energi stort set udelukkende ved anvendelse af regionens egne biomasseressourcer, den eksisterende vindmøl-leplanlægning og stort set alene ved brug af markedsmodne teknologier.

Scenarie 2: Hvor langt kan vi nå ved at satse meget hårdt på udbygning af vindkraften i regionen og samtidig installere teknologier, der kan udnytte elproduktionen fra vindmøllerne (store varme-pumper og elbiler)? Scenariet kaldes ’Ekstra udbygning med vindkraft’.

Beregninger på scenarie 2 viser, at regionen kan nå cirka 55 % i vedvarende energi ved en kraftig udbygning med vindmøller og ved kun at udnytte regionens eget biomassepotentiale. Scenariet forudsætter dog, at der på betydende måde anvendes teknologier som store varmepumper og elbiler, der aktuelt ikke er markedsmodne.

Scenarie 3: Hvor langt kan vi nå ved at gøre som i scenarie 2 og samtidig udnytte stort set al vores biomasse til fremstilling af grøn gas, så vores energilagrings- og distributionskapacitet via naturgasnettet er størst mulig? Scenariet kaldes ’Ekstra udbygning med grøn gas’.

Scenarie 3 svarer til scenarie 2 med den tilføjelse, at regionens potentielle biomasse omdannes til grøn gas. Beregninger på scenarie 3 viser, at regionen kan nå op på cirka 70 % i vedvarende energi, men kun ved hjælp af en meget stor import af biomasse til forsyning af de tre centrale kraftværker i regionen.

Scenarie 4: Hvordan når vi målet om 50 % vedvarende energi i 2025 ved en afbalanceret sam-mensætning af det bedste fra scenarie 1 – 3?

Beregninger på scenarie 4 viser, at regionen kan nå over 50 % i vedvarende energi stort set alene ved anvendelse af regionens potentielle biomasseressource og ved planlægning for yderligere cirka 480 MW vindmøller ud over de cirka 2.270 MW, der med kommunernes nugældende vindmøl-leplanlægning forventes at være installeret i regionen i fremtiden.

Scenariet kan gennemføres ved stort set kun at anvende markedsmodne eller ’tæt på’ markeds-modne ressourcer og teknologier. Kun få af scenariets anvendte teknologier (store varmepumper og elbiler) er i dag underlagt deciderede økonomiske eller afgiftsmæssige barrierer.

6

IndledningRegion Midtjylland har en vision om, at vedvarende energi allerede i 2025 udgør mindst 50 % af regionens energiforsyning. Visionen er ambitiøs, men ligger dog inden for den danske regerings målsætning om, at Danmark i 2050 er omstillet 100 % til vedvarende energi.

En opfyldelse af visionen om 50 % vedvarende energi allerede i 2025 vil både kunne bidrage til at imødegå den fremtidige mangel på fossile brændsler, et voksende dansk problem med for-syningssikkerhed, et stigende globalt klimaproblem og samtidig kunne bidrage til at regionens mange virksomheder inden for energisektoren får bedre mulighed for at udvikle og afsætte både velkendte og nye energiteknologier på verdensmarkedet. Vi kan således samtidigt løse nogle af fremtidens helt store udfordringer og sideløbende skabe en bæredygtig erhvervsvækst i regio-nen, hvis vi går foran med en ambitiøs målsætning.

Region Midtjyllands hidtidige indsats for vedvarende energiRegion Midtjylland har siden 2007 arbejdet aktivt for at skabe vækst og erhvervsudvikling inden for den vedvarende energi. Nogle af verdens største vindmølleproducenter er placeret i regionen, regionen har en meget stor agroindustriel sektor og fl ere virksomheder er med i udviklingen af nye teknologier inden for den vedvarende energi. Region Midtjylland har således ideelle forud-sætninger for at bygge videre på eksisterende traditioner og kompetencer inden for energiom-rådet. Med det udgangspunkt har regionens Vækstforum og Region Midtjylland siden 2007 aktivt støttet udvikling og demonstration af nye energiteknologier i samarbejde med produktionsvirk-somheder, vidensinstitutioner, konsulentbranchen, myndigheder og andre for at skabe nye ar-bejdspladser og vækstmuligheder til gavn for regionens borgere. Fra 2007 og frem til i dag er der igangsat mere end 40 større udviklings- og demonstrationsprojekter inden for vedvarende energi i regionen for i alt knap 350 mio. kr., hvoraf regionen har bidraget med de ca. 75 mio. kr. Resten af midlerne er søgt fra andre offentlige støttemuligheder eller fremkommet som privat fi nansiering fra især de deltagende virksomheder.

Herudover har regionen som led i arbejdet for at fremme vedvarende energi ladet udarbejde energi- og klimaregnskaber for alle 19 kommuner i regionen, hvor der er tilstræbt regnskaber med en høj detaljeringsgrad og kvalitet. Hovedparten af regionens kommuner har anskaffet sig regnskaberne fra regionen og anvendt disse i arbejdet med udvikling af kommunale hand-lingsplaner for vedvarende energi og klima. Der er således allerede forud for udarbejdelsen af perspektivplanen igangsat en lang række aktiviteter på energiområdet i såvel regionen som i de enkelte kommuner.

Figur 1 viser andelen af vedvarende energi i kommunernes energiforsyning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den nuværende andel af vedvarende energi i kommunerne overvejende er historisk betinget og ikke et udtryk for kommunernes aktuelle mål og ambitioner for fremtiden.

7

Figur 1: Andel vedvarende energi i kommunerne i Region Midtjylland i 2009.

Det seneste energiregnskab viser, at Region Midtjylland i 2009 som helhed brugte 24 % vedvaren-de energi i energiforsyningen. Tallet ligger over landsgennemsnittet på ca. 17 %, men langt fra målet om 50 %. Og udviklingen er de seneste år kun gået langsomt fremad. Fra 2006 og frem til og med 2009 er den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug i regionen kun vok-set med cirka 1 procentpoint om året. Så alt taler for, at der skal gøres en ekstraordinær indsats, hvis vi skal nå 50 % vedvarende energi allerede i 2025 og slutteligt 100 % i 2050.

Figur 2: Udviklingen i anvendelse af vedvarende energi og fossile brændsler i Region Midtjylland fra 2006 til 2009.

11 %

28 %

19 %

44 %

18 %

16 %

27 %

39 %

41 %

26 %

39 %

43 %

36 %

24 %

32 %

38 %

18 %

39 %

43 %

19 %Viborg

44 %Herning

36 %36 %Skive

Silkeborg

Randers

Holstebro

28 %Ringkøbing-Skjern

43 %43 %Syddjurs

16 %16 %16 %Århus

38 %Lemvig Norddjurs

Favrskov

18 %Horsens

Ikast-Brande

24 %Hedensted

18 %18 %Odder

27 %Skanderborg

39 %Struer

Samsø

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

2006 2007 2008 2009

TWh/år

Vedvarende energi

Fossi le brændsler0

8

Formålet med perspektivplanenFormålet med perspektivplanen er at tegne et billede af, hvorledes vi med udgangspunkt i regio-nens egne ressourcer og især de markedsmodne teknologier kan bevæge os fra de nuværende 24 til 50 % vedvarende energi. Perspektivplanen fokuserer således først og fremmest på de initia-tiver og handlinger, som vi har størst mulighed for at begynde realiseringen af - måske allerede i morgen eller i det mindste inden for de allernærmeste år.

Det betyder ikke, at teknologier og ressourcer, der først kan forventes at blive introduceret og markedsmodne inden for en længere tidshorisont, er uinteressante og dermed fravalgt. Alle tek-nologier, der før eller siden bliver markedsmodne, er relevante og interessante, og de vil før eller siden blive taget i brug i relevant omfang. Men hvis vi skal fokusere på at handle i den nærmeste fremtid, så kommer vi ikke uden om at starte med de ressourcer og teknologier, der allerede er markedsmodne eller er tæt på at være det.

Selv om perspektivplanen som udgangspunkt sætter fokus på regionens egne ressourcer, vil det også i fremtiden gælde, at der vil blive eksporteret og importeret energi over regionens grænser. For eksempel vil der i mange år fremover – og måske i al fremtid – blive importeret biomasse til Danmark fra andre lande og kontinenter, ligesom der vil blive udvekslet el med vores nabolande via de store transmissionskabler. Men det ændrer ikke ved, at det er hensigtsmæssigt, at vi al-lerede nu begynder at udvikle mulighederne for at udnytte og optimere vores egne ressourcer mest muligt. I en fremtid, hvor der forventeligt vil blive knaphed på for eksempel biomasse, er det vigtigt, at vi kan udnytte egne ressourcer og derved øge vores valgmuligheder og reducere afhængigheden af andre.

Årsagen til at det er vigtigt også at fokusere på vores energiinfrastruktur er, at fremtidens ener-giforsyning i højere grad udgøres af et integreret energisystem bestående af en mangfoldighed af teknologier, hvor der er behov for stor fl eksibilitet og gode opsamlings- og distributionsmulig-heder. Fortsat udvikling og udbygning af vores infrastruktur må forventes at være en god inve-stering, idet en veludviklet infrastruktur til opsamling, lagring og distribution af energi altid vil kunne anvendes, uanset om vores energikilde er vind, sol, affald, geotermisk varme, overskuds-varme, biomasse eller andet.

Markedsmodne teknologier er teknologier, der udgør en god eller fornuftig forretning for inve-storen. Der fi ndes allerede i dag vedvarende energiteknologier, der er markedsmodne og som faktisk også allerede er realiseret i regionen i dag. Eksempler herpå er storskala solvarme i Bræd-strup og Ringkøbing, biogas i blandt andet Thorsø, Lemvig og Maabjerg, et stort antal vindmøl-leprojekter over alt i kommunerne, biomasse på de centrale kraftværker i Herning og Randers, biodiesel i Hedensted og fl ere andre projekter.

Med baggrund i den generelle politiske vilje i Danmark til at arbejde for omstilling til grøn energi, må det forventes, at fl ere grønne energiprojekter fremover vil blive rentable. Det vil forventeligt gælde især vind, solvarme, biogas, varmepumpeteknologi, biomasse på de centrale kraftværker og måske også biomasse på andre værker i et vist omfang.

Perspektivplanen sætter fokus på:

• Regionens egne energiressourcer, som i dag primært er vindkraft, sol, biogas, biomasse, affald, geotermisk varme og omgivelsesvarme (fx jordvarme).

• Fortsat udvikling og udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, som først og fremmest er fjernvarmen, naturgasnettet og elsystemet.

• Markedsmodne energiteknologier (og ’tæt på’ markedsmodne teknologier). • Initiativer der kan omsættes til konkrete handlinger og investeringer fra i morgen eller

inden for de allernærmeste år.

9

Indholdet i perspektivplanenIndholdet i perspektivplanen tegner et billede af, hvorledes vi med udgangspunkt i regionens egne ressourcer og ved brug af markedsnære teknologier kan nå frem til 50 % vedvarende energi. Perspektivplanen er således grundlæggende en ressourceopgørelse og en beregning på forskellige scenarier for 50 % vedvarende energi.

Til beregninger på de forskellige scenarier er anvendt analysemodellen EnergyPLAN, som er et værktøj til energianalyse, der gennemregner et energisystem time for time gennem et helt år. Derved tages højde for døgn-, uges- og årsvariationer i vindmølleproduktionen, energiforbruget, sollyset, udendørstemperaturerne og så videre. De gennemførte beregninger i perspektivplanen giver således et troværdigt billede af, hvor langt det er muligt at løfte andelen af vedvarende energi i fremtiden.

Perspektivplanen fokuserer på markedsmodne teknologier, men perspektivplanen undersøger ikke de samfundsøkonomiske konsekvenser af de forskellige scenarier. Dette skyldes dels, at visionen om 50 % vedvarende energi allerede er politisk vedtaget, dels at andre undersøgelser allerede har vist, at merprisen for omstilling til et samfund uden brug af fossile brændsler samlet set er beskeden.

Regionens energiforbrug i dag og i fremtidenI dagligdagen anvender vi de såkaldte energitjenester i form af fx rumopvarmning, belysning og transport. Hvis vi i fremtiden ønsker at forbruge fl ere af disse tjenester, vil vi samtidig også øge vores brændselsforbrug, med mindre vi kan effektivisere energiomsætningen. Et øget forbrug af energitjenester indebærer således, at vi må effektivisere vores energiomsætning, hvis et øget forbrug af brændsler skal undgås.

Figur 3: Brændsler (bruttoenergiforbrug) omsættes til et slutforbrug (energitjenester).

Prognoser peger på, at vi vil øge forbruget af transport ganske voldsomt helt frem til 2050, lige-som vi vil øge forbruget af el ganske kraftigt. Derimod forventes behovet for rumopvarmning at blive formindsket på grund af mere effektive boliger, mens industriens behov vil være stort set uændret frem til 2050. Den forventede udvikling for regionen er illustreret i fi gur 4.

Brændsel

• Kul • Olie • Naturgas • Træ • Affald • Vind • Osv.

Energiomsætning

• Kraftvarmeværk • Oliefyr • Gasfyr • Industrikedel • Bil • Osv.

Slutforbrug

• Elforbrug • Varmeforbrug • Procesenergi • Transport

10

Figur 4: Fremskrivning af Region Midtjyllands behov for energitjenester, jf. Risø DTU.

Uden effektivisering af vores nuværende energiomsætningsteknologier eller et egentligt tekno-logiskift til nye og grundlæggende mere effektive teknologier, vil udviklingen føre til et stigende brændselsforbrug. Denne udvikling er illustreret i fi gur 5.

Figur 5: Fremskrivning af Region Midtjyllands brændselsforbrug (bruttoenergiforbrug), alene baseret på forventet udvikling i slutforbruget.

Heldigvis vil vi fremover kunne dække vores behov for energitjenester mere effektivt end i dag. Fagfolk forventer, at vores energiomsætningsteknologier bliver stadig bedre og mere effektive i årene fremover. Tager vi også højde for denne udvikling, når vi frem til et fremtidigt forbrug af brændsler som skitseret i fi gur 6.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

2010 2020 2030 2040 2050

Index

Transport vej/bane

Transport fly

Transport sø(indenrigs)

Elproces

Industriel procesvarme

Opvarmning

0

10

20

30

40

50

2009 Ref. 2025 Ref. 2050

TW

h/

år

11

Figur 6: Region Midtjyllands brændselsforbrug ved uændret teknologivalg, men ved betydelig energieffektivisering af eksisterende teknologier.

Vi kan se, at det samlede forbrug af brændsler frem mod 2025 på grund af forventede effektivi-seringer i energiomsætningen kan reduceres på trods af et stigende behov for energitjenester. Frem mod 2050 stiger behovet for energitjenester i blandt andet transportsektoren dog så me-get, at forbruget af brændsler igen vil nærme sig 2009-niveauet. Dette lægger et yderligere pres på os, når vi fra 2025 til 2050 skal bevæge os fra 50 til 100 % vedvarende energi.

Hvis det på den lange bane frem mod 2050 skal sikres, at forbruget af brændsler ikke stiger igen, kommer vi forventeligt ikke uden om et egentligt teknologiskift på nogle områder. Et væsentligt teknologiskift på transportområdet kan fx bestå i at erstatte vores nuværende meget ineffektive benzin- og dieselmotorer i køretøjer med de langt mere effektive elmotorer. Sker denne omlæg-ning derimod ikke, kan vi forvente en udvikling i energiforbruget, som skitseret i fi gur 7. Særligt den kraftige stigning i energiforbruget i transportsektoren vil i givet fald blive en meget stor udfordring.

Figur 7: Region Midtjyllands brændselsforbrug i forskellige sektorer ved uændret teknologivalg (samme teknologier som vi kender i dag), men med betydelige energieffektiviseringer af de eksi-sterende energiomsætningsteknologier.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

2009 Ref. 2025 Ref. 2050

TW

h/

år

0

5

10

15

20

25

Individuelopvarmning

Kollektiv el- ogvarmeforsyning

Industri Transport

TW

h/

år

Ref. 2050

Ref. 2025

2009

12

Regionens vedvarende energiressourcer i dag og i fremtidenVedvarende energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver. De fl este vedvarende energiformer stammer fra solen. Det drejer sig i Danmark foruden sol-energi om blandt andet vindenergi, jordvarme og biobrændsler. Geotermisk energi, hvor jordens naturlige udskillelse af varme udnyttes til fjernvarmeproduktion, defi neres også som vedvarende energi.

I dette kapitel beskrives potentialet for udnyttelse af vedvarende energi i Region Midtjylland. Der er i kortlægningen lagt særligt vægt på biomassepotentialet og potentialet for mere vindkraft på land. Potentialer for solvarme, varmepumper og geotermi er beskrevet mere overordnet, da de regionale vilkår for disse teknologier er sammenlignelige med de, der gør sig gældende for landet som helhed. Detaljerede data på de nævnte potentialer kan downloades fra www.energi.rm.dk.

BiomasseOmtrent 65 % af regionens samlede areal på 13.143 km² er opdyrket. På de store landbrugsarea-ler er der et meget stort potentiale for lokal biomasseproduktion til energiformål både inden for rammerne af den eksisterende arealanvendelse og ved at udnytte eksisterende landbrugsarealer til decideret produktion af egentlige energiafgrøder.

Regionens biomasseresource kan imidlertid ikke alene udgøre den hele og endelige vej til 50 eller 100 % vedvarende energi. Biomasse er såvel regionalt som globalt en begrænset ressource, der må anvendes med omtanke. Det indebærer, at vi langsigtet må anstrenge os mest mulig for at udnytte de teknologier, der ikke i samme grad er begrænsede. Disse teknologier er for eksempel vindkraft, solvarme, solceller og bølgekraft.

Selv om vi i regionen i dag kun udnytter cirka 1/3 af det fulde potentiale, kan det i praksis blive en betydelig udfordring at udnytte det fulde potentiale.

For det første skal biomassen kunne produceres på en måde, der gør den konkurrencedygtig med importen fra udlandet. Det er sandsynligt, at fremtidens energiforsyning ikke kun bliver lokalt baseret. Der vil forventeligt også i fremtiden blive handlet med energiressourcer og energipro-dukter på tværs af regioner, lande og verdensdele. Der kan således i al tid fremover forventes konkurrence fra udenlandsk produceret biomasse.

For det andet skal fødevareproduktionen kunne opretholdes, og natur og miljø beskyttes. Det er således en udfordring at kunne øge produktionen af biomasseressourcer til energiformål, uden at dette sker på bekostning af natur, miljø og fødevareproduktion.

I den følgende opgørelse af biomassepotentialet medtages både udnyttelse af restprodukter fra land- og skovbruget samt dyrkning af deciderede energiafgrøder.

Biogas fra husdyrgødningUdnyttelse af husdyrgødning til biogasproduktion har en række afl edte miljø- og klimafordele.

For det første reduceres landbrugets metan-, CO2- og lattergasemission. Metan og lattergas er kraftige drivhusgasser.

For det andet forbedres kvælstofudnyttelsen, hvilket kan mindske udvaskning af næringsstoffer til overfl adevandet og grundvandet og derved medvirke til at reducere landbrugets påvirkning af miljø og natur. Dertil kommer, at lugtgener ved gylleudbringning kan reduceres betydeligt.

13

Figur 8 viser på kommuneniveau potentialet for lokal biogasproduktion fra husdyrgødning under antagelse af, at 75 % af den årlige produktion af husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion. Til sammenligning er det regeringens mål, at 50 % af landets husdyrgødning i 2020 behandles i biogasanlæg.

Figur 8: Potentiel biogasproduktion fra husdyrgødning angivet som andel af kommunernes sam-lede brændselsforbrug.

Selvom bidraget fra husdyrgødning i langt hovedparten af kommunerne kun ligger på et encifret niveau af det samlede brændselsforbrug, så er der alligevel tale om en væsentlig ressource, der bør udnyttes. Som vi skal se nedenfor, er der nemlig ikke nogen enkelt biomasseressource i regio-nen, der er meget dominerende. Der er i sidste ende tale om at udnytte og optimere fl ere mindre og mellemstore ressourcetyper inden for biomasseområdet, som til sammen kan give et betrag-teligt bidrag til vores energiforsyning.

Skove, hegn og haverDer hentes i dag store mængder biomasse i de danske skove, hegn og haver til energiformål. Hvor meget der præcist hentes er usikkert. Dette gælder særligt den mængde biomasse, som udnyttes af private. Figur 9 viser den totale regionale ressource fra både den allerede udnyttede biomasse og det uudnyttede potentiale. Hvor stor en del af det uudnyttede potentiale, der reelt er til rådighed for energiformål, vil i sidste ende afhænge af, hvor megen biomasse der ønskes efterladt i skovbunden af hensyn til levevilkår for dyr og planter.

3 %

11 %

7 %

7 %

3 %

1 %

3 %

6 %

3 %

6 %

5 %

5 %

7 %

4 %

4 %

8 %

6 %

7 %

7 %

7 %Viborg

7 %Herning

7 %7 %Skive

Silkeborg

Randers

Holstebro

11 %Ringkøbing-Skjern

5 %Syddjurs

1 %1 %Århus

8 %Lemvig

5 %Norddjurs

Favrskov

3 %Horsens

Ikast-Brande

4 %Hedensted

6 %6 %Odder

3 % ÅrhusÅrhusSkanderborg

7 %Struer

Samsø

14

Figur 9: Potentiale for biomasse til energi fra skove, hegn og haver. Potentialet er angivet på kommuneniveau som en andel af kommunernes samlede brændselsforbrug.

Selvom der er usikkerhed omkring, hvor store ressourcer der rent faktisk kan hentes i skovene, så er der på den anden side meget der tyder på, at energiudnyttelsen fra de danske skove kan øges væsentligt i årene fremover ved anvendelse af allerede eksisterende viden og teknologi – og uden at dette vil gå ud over produktionen af gavntræ og skovens funktion som levested for dyr og planter. Men selv om produktionen af energitræ kan øges, tilbagestår der fortsat en betydende udfordring med at få etableret produktionen på et tilstrækkeligt solidt forretningsfundament.

EnergiafgrøderDen danske bruttoeksport af korn har i perioden 2001-2005 varieret på mellem 10 og 20 % af den samlede årlige kornproduktion. Det antages derfor, at 15 % af regionens kornareal kan udtages til energiproduktion, uden at der herved ændres på landbrugets hovedrolle som foder- og føde-vareproducent.

Figur 10 viser potentialet for produktion af energiafgrøder på 15 % af det nuværende kornareal. Kornarealet udgør i dag cirka halvdelen af det samlede dyrkede landbrugsareal. Regions land-brugsareal udgør cirka 830.000 ha, hvoraf i størrelsesordenen 400.000 ha anvendes til kornpro-duktion. 15 % af kornarealet ligger således – med de variationer der er fra år til år - i en størrel-sesorden på cirka 60.000 ha. Det på fi gur 10 viste beregnede potentiale er baseret på dyrkning af højproduktive afgrøder som eksempelvis pil, elefantgræs eller majs.

Opgørelsen i fi gur 10 er baseret på den dyrkningsform og efterfølgende udnyttelse, der vil give størst mulig energiudbytte pr. ha. Såfremt der eksempelvis dyrkes andre afgrøder, eller biomas-seressourcen udnyttes til produktion af biobrændstoffer til transport i stedet for til simpel forbrænding til el- og varmeproduktion, vil det samlede potentiale for energiproduktionen i givet fald være mindre end vist på fi guren.

9 %

11 %

9 %

10 %

4 %

1 %

7 %

8 %

4 %

13 %

12 %

13 %

5 %

5 %

8 %

8 %

7 %

4 %

10 %

9 %Viborg

10 %Herning

5 %5 %Skive

Silkeborg

Randers

Holstebro

11 %Ringkøbing-Skjern

13 %13 %Syddjurs

1 %1 %Århus

8 %Lemvig Norddjurs

Favrskov

4 %Horsens

Ikast-Brande

5 %Hedensted

7 %7 %Odder

7 %Skanderborg

4 %Struer

Samsø

15

Figur 10: Potentiale for biomasse til energi fra højproduktive energiafgrøder på 15 % af kornare-alet. Potentialet er angivet på kommuneniveau som en andel af kommunernes samlede brænd-selsforbrug.

Det ses af fi gur 10, at de mørkegrønne farver er mere dominerende her, hvilket indikerer, at deci-derede energiafgrøder kan blive en af fremtidens større kilder til biomasse i regionen. Bagsiden er som sagt, at der skal trækkes cirka 60.000 ha landbrugsjord ud af fødevareproduktionen ude-lukkende af hensyn til energiformål.

I forlængelse heraf kommer en række udfordringer med hensyn til, hvor sådanne arealer til pro-duktion af deciderede energiafgrøder skal placeres. På den ene side kan arealer med fx energipil og elefantgræs udnyttes til at reducere landrugets udledning af næringsstoffer til åer, søer og fjorde ved at placere dyrkningsområderne hensigtsmæssigt i forhold til overfl adevand. På den anden side kan energiafgrøder få en betydende uønsket indvirkning på landskabet, idet der ofte er tale om afgrøder, der er høje og dermed meget synlige. Hvor sådanne arealer til energiagrøder i givet fald skal placeres, skal ikke afgøres her. Her nævnes blot hensynet til landskabet, som er en problemstilling, der også hører med til det samlede billede. Alternative afgrøder med et stort energiindhold, men med knap så markant indvirkning på landskabet kan være majs og sukkerroer.

HalmFigur 11 viser det samlede potentiale for anvendelse af halm til energiproduktion fordelt på regionens kommuner. Det er antaget, at ca. 80 % af den samlede halmressource kan udnyttes til energiformål. Dette er det maksimale potentiale, da ikke al halm kan bjærges, og dele deraf skal anvendes til strøelse i stalde. Hertil kommer hensynet til ikke på længere sigt at udtømme jordens kulstofpulje ved overudnyttelse af halmen.

Halm er i sammenligning med husdyrgødning og energi fra skove, hegn og haver en af de mindre ressourcer. Til gengæld er det en af de nemmere ressourcer at indsamle og distribuere.

5 %

15 %

8 %

11 %

5 %

2 %

7 %

9 %

9 %

10 %

15 %

12 %

10 %

10 %

12 %

11 %

16 %

14 %

15 %

8 %Viborg

11 %Herning

10 %10 %Skive

Silkeborg

Randers

Holstebro

15 %Ringkøbing-Skjern

12 %12 %Syddjurs

2 %2 %Århus

11 %Lemvig

15 %Norddjurs

Favrskov

5 %Horsens

Ikast-Brande

10 %Hedensted

16 %16 %Odder

7 %Skanderborg

14 % Struer

Samsø

16

Figur 11: Potentiale for biomasse til energi fra halm. Potentialet er angivet på kommuneniveau som en andel af kommunernes samlede brændselsforbrug.

Halm er ofte nævnt som en ressource, der kan anvendes i fx de store kulfyrede centrale kraftvær-ker (fx Studstrupværket ved Aarhus). Halm kan delvist fortrænge kul fra disse anlæg og såle-des medvirke til at reducere især påvirkningen af vores klima fra afbrændingen af kul. Men det fremgår også af fi gur 11, at der trods alt er tale om en forholdsvis beskeden ressource i fl ertallet af kommunerne.

Når det yderligere tages i betragtning, at halm i fremtiden også kan anvendes til fremstilling af den såkaldte anden-generations bioethanol til iblanding i benzin, kan der på længere sigt blive betragtelig konkurrence om denne forholdsvis sparsomme ressource. Det er derfor i almindelig-hed ikke uden interesse, hvordan vi vælger at anvende vores forskellige ressourcer.

EfterafgrøderDet primære formål med efterafgrøder er at reducere tabet af kvælstof fra landbruget. Dertil kommer, at efterafgrøder blandt andet kan øge kulstofopbygningen i jorden og reducere behovet for jordbearbejdning og behovet for kunstgødning. I Region Midtjylland behøver en udhulning af jordens kulstofpulje på kortere sigt ikke nødvendigvis at udgøre et større problem, idet jordens kulstofpulje aktuelt er meget stor. På længere sigt er det imidlertid vigtigt, at energiudnyttelsen fra jorden tilrettelægges på en sådan måde, at jordens kulstofpulje ikke udhules og jorden der-med forarmes.

Under gunstige betingelser er det muligt af afhøste efterafgrøder til biogasproduktion. I opørel-sen i fi gur 12 er det antaget, at der kan dyrkes efterafgrøder til biogasproduktion på 25 % af kom-munernes kornareal.

3 %

8 %

2 %

6 %

5 %

2 %

6 %

4 %

9 %

6 %

14 %

11 %

7 %

10 %

12 %

5 %

17 %

11 %

11 %

2 %Viborg

Herning

7 %7 %Skive

Silkeborg

9 %Randers

Holstebro

8 %Ringkøbing-Skjern

11 %11 %Syddjurs

2 %2 %Århus

5 %Lemvig

14 %Norddjurs

Favrskov

5 %Horsens

Ikast-Brande

10 %Hedensted

17 %17 %Odder

6 %Skanderborg

11 %Struer

Samsø

17

Figur 12: Potentiale for biomasse til energi fra efterafgrøder. Potentialet er angivet på kommu-neniveau som en andel af kommunernes samlede brændselsforbrug.

Det samlede biomassepotentiale i fordelt på kommuner Figur 13 viser det samlede potentiale for anvendelse af lokalt produceret bioenergi fordelt på regionens kommuner.

Figur 13: Det samlede potentiale for biomasse til energi fordelt på regionens kommuner og angi-vet som en andel af kommunernes samlede brændselsforbrug.

1 %

4 %

3 %

3 %

2 %

1 %

2 %

3 %

3 %

3 %

5 %

4 %

3 %

3 %

3 %

3 %

5 %

4 %

4 %

3 %Viborg

Herning

3 %3 %Skive

Silkeborg

3 %Randers

Holstebro

4 %Ringkøbing-Skjern

4 %Syddjurs

1 %1 %Århus

3 %Lemvig

5 %Norddjurs

Favrskov

2 %Horsens

Ikast-Brande

3 %Hedensted

5 %5 %Odder

2 %Skanderborg

4 %Struer

Samsø

21 %

49 %

29 %

38 %

19 %

6 %

26 %

30 %

28 %

38 %

51 %

44 %

32 %

32 %

39 %

35 %

50 %

41 %

47 %

29 %Viborg

Herning

32 %32 %Skive

Silkeborg

28 %Randers

30 %30 %Holstebro

49 %Ringkøbing-Skjern

44 %44 %Syddjurs

6 %6 %Århus

35 %Lemvig

51 %Norddjurs

Favrskov

19 %Horsens

Ikast-Brande

32 %Hedensted

50 %50 %Odder

26 %Skanderborg

41 %Struer

Samsø

18

Figur 13 viser, at potentialet for biomasse til energiproduktion for alle kommunerne i Region Midtjylland generelt er stort. Det gælder dog i sagens natur særligt for regionens store landkom-muner. Figuren indeholder foruden de gennemgåede potentialer for udnyttelse af husdyrgød-ning, skove, energiafgrøder, halm og efterafgrøder også udnyttelse af enggræs fra lavbundsarea-ler til biogasproduktion.

Enggræs fra lavbundsarealer er et eksempel på en af de meget små ressourcer (udgør potentielt cirka en halv procent af regionens årlige brændselsforbrug). Enggræs kan hvert år høstes maski-nelt på de åbne, lavbundede enge og transporteres til biogasanlæg, hvor det sammen med hus-dyrgødning kan omsættes til biogas. I øjeblikket tyder det på, at en forretningsmæssig udnyttelse af denne ressource til energiformål er inden for mulighedernes rækkevidde, når der også tages højde for sidegevinster i form af naturpleje og fosforfjernelse gennem høstplejen. Dette fremgår af det af Region Midtjylland støttede udviklingsprojekt Biogas og økologisk gødning fra engarea-ler. Dette projekt - hvor beskeden ressourcen end måtte være - er et eksempel på, at udnyttelse af regionens egne ressourcer kan udvikles på et forretningsmæssigt grundlag.

Det samlede biomassepotentiale i Region MidtjyllandFigur 14 viser det samlede kortlagte potentiale for produktion af biomasse til energiformål i hele Region Midtjylland. Potentialet er på fi guren sammenholdt med det nuværende regionale bio-masseforbrug for de enkelte biomassetyper. Det totale biomassepotentiale for regionen er op-gjort til cirka 12,4 TWh/år, hvoraf cirka en tredjedel udnyttes til energiformål i dag. Dertil kommer organisk affald, som i dag udnyttes til energiformål. Den organiske del af affaldsforbrændingen i regionen udgør cirka 1 TWh/år. Til sammenligning var det samlede brændselsforbrug i regionen i 2009 på cirka 45 TWh.

Energiindholdet i regionens samlede biomassepotentiale og i det organiske affald svarer således i runde tal sammenlagt til cirka en tredjedel af regionens totale årlige brændselsforbrug. Dette er en betragtelig ressource, men også en ressource der i sidste ende er begrænset af andre sam-fundsmæssige behov og interesser. Energi fra biomasse er i skarp konkurrence med anvendelse af de samme jordarealer til fødevareproduktion, produktion af råstoffer til fremtidens bio-ma-terialer, natur- og miljøinteresser, fritidsinteresser og hensynet til byudvikling og infrastruktur. Regionens biomasseressource – hvor stor den end måtte være – bør således anvendes med omtanke.

Figur 14: Potentiale for brug af biomasse til energiformål for hele Region Midtjylland.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

Husdyrgødnin

g

Organisk a

ffald

Enggræs

Eftera

fgrø

der

Halm

Skove, hegn og h

aver

Energia

fgrø

der

TWh/år

Potentiale

Udnyttet

19

VindkraftI Danmark opstilles der både vindmøller på land og på havet. Med perspektivplanen ønsker Re-gion Midtjylland at sætte fokus på den del af vindmølleplanlægningen, som kommunerne og de regionale aktører har direkte indfl ydelse på. Det drejer sig i alt væsentlighed om de landbaserede møller samt i nogen udstrækning de kystnære møller. Kun de kystnære møller ved Samsø og Lemvig Kommuner er medtaget i opgørelsen nedenfor. Det sker med den begrundelse, at disse møller er placeret meget tæt på kommunegrænserne.

Elproduktion fra vindkraft i 2009Der er rigtig gode muligheder for udnyttelse af vindkraft i Region Midtjylland.

Figur 15 angiver, hvor stor en andel af det lokale elforbrug, der i 2009 på årsbasis blev dækket af vindkraft i regionens kommuner. I fl ere af de store landkommuner i den vestlige og nordlige del af regionen produceres der på årsbasis el svarende til over halvdelen af det lokale elforbrug.

For regionen som helhed blev 25 % af elforbruget for kalenderåret 2009 dækket af vindkraft fra regionens vindmøller.

Figur 15: Andel af kommunernes lokale elforbrug, der i 2009 blev dækket af vindkraft.Der er i 2009 installeret vindmøller i Region Midtjylland med en samlet effekt på cirka 930 MW.

7 %

48 %

15 %

25 %

1 %

1 %

8 %

26 %

56 %

16 %

32 %

15 %

63 %

15 %

27 %

90 %

26 %

67 %

450 %

15 %Viborg

Herning

63 %63 %Skive

Silkeborg

56 %Randers

26 %26 %Holstebro

48 %Ringkøbing-Skjern

15 %15 %Syddjurs

1 %1 %Århus

90 %Lemvig

32 %Norddjurs

Favrskov

1 %Horsens

Ikast-Brande

15 %Hedensted

26 %26 %Odder

8 %Skanderborg

67 %Struer

Samsø

20

Elproduktion fra vindkraft ved fuld gennemførelse af gældende vindmølleplanerKommunerne i regionen har vedtaget meget ambitiøse planer for vindkraftudbygningen i de kommende år, som betyder at eldækningsgraden fra vindkraft stiger betydeligt.

Hvis kommunernes planlægning gennemføres i den nuværende form, vil regionens vindmøllebe-stand i 2025 bestå af: 1) først og fremmest nye vindmøller på nye placeringer, 2) i et vist omfang nye møller, der har erstattet udtjente møller opstillet før 2011 og 3) i et mindre omfang bevarede møller, der er opstillet før 2011.

Figur 16 angiver, hvor stor en andel af det lokale elforbrug, der vil være dækket af vindkraft i re-gionens kommuner i 2025, hvis kommunernes gældende planlægning gennemføres i den nuvæ-rende form.

Eldækningsgraden fra vindkraft vil for regionen som helhed stige fra 25 % i 2009 til cirka 65 % af elforbruget på årsbasis i 2025, når planerne realiseres i den nuværende form.

Figur 16: Andel af kommunernes lokale elforbrug, der kan dækkes af vindkraft ved fuld gennem-førelse af kommunernes nugældende vindmølleplaner. Ved realisering af de nugældende vind-mølleplaner vil der i 2025 være installeret cirka 1.340 MW ud over de i dag eksisterende cirka 930 MW, svarende til alt i alt cirka 2.270 MW.

SolvarmePotentialet for udnyttelse af solvarme er stort og vil i praksis være begrænset af eksisterende konkurrerende varmekilder og omkostningen ved at gemme sommerens produktion til om vin-teren, hvor varmebehovet er størst. Der er de senere år etableret fl ere store solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion i Region Midtjylland og fl ere er på vej.

Det regionale potentiale for solvarme er bestemt med udgangspunkt i Dansk Solvarme Forenings Solvarme Handlingsplan (for Danmark) fra 2011. I handlingsplanen angives et potentiale for små husstandssolvarmeanlæg beliggende uden for fjernvarmeområder på op til 8 % af den individu-elle opvarmning i 2030. For store solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme er der angivet et potentiale på op til 18 % af den samlede fjernvarmeproduktion i 2030.

7 %

135 %

61 %

72 %

17 %

4 %

8 %

53 %

91 %

118 %

113 %

19 %

94 %

44 %

39 %

282 %

26 %

190 %

450 %

61 %Viborg

Herning

94 %94 %Skive

Silkeborg

91 %Randers

53 %53 %Holstebro

135 %Ringkøbing-Skjern

19 %19 %Syddjurs

4 %4 %Århus

282 %Lemvig

113 %Norddjurs

Favrskov

17 %Horsens

Ikast-Brande

44 %Hedensted

26 %26 %Odder

8 %Skanderborg

190 %Struer

Samsø

21

VarmepumperVarmepumper kan både etableres som små husstandsvarmepumper til individuel boligopvarm-ning og som store varmepumper til fjernvarmeproduktion.

For små varmepumper til individuel boligopvarmning uden for kollektivt varmeforsynede områ-der har Energinet.dk vurderet potentialet til 15 % af den individuelle opvarmning i 2025 og op til 80 % i 2050.

Potentialet for store varmepumper til fjernvarmeproduktionen begrænses i praksis af adgang til brugbare varmekilder fra omgivelsesvarme som industrispildvarme, grundvand, spildevand og for eksempel havvand. Det regionale potentiale er nærmere undersøgt for regionens decentrale kraftvarmeværker i det regionale udviklingsprojekt Naturgassens afl øser. Af projektet fremgår, at der potentielt kan etableres store varmepumper på op mod 40 % af kraftvarmeværkerne i re-gionen. En realisering af det fulde potentiale for store varmepumper vil kunne dække op mod 20 % af det samlede fjernvarmebehov i regionen.

Geotermi Potentialet for geotermi er meget stort. I Energistyrelsens rapport fra 2009, Geotermi – Varme fra jordens indre, er det teoretiske potentiale for områder i Region Midtjylland opgjort til cirka 60 % af den samlede fjernvarmeproduktion. Dette siger dog ikke noget om det realiserbare poten-tiale, da eventuelle konkurrerende varmekilder fra for eksempel affaldsforbrænding og kraft-varmeanlæg vil kunne gøre det mindre interessant at udnytte geotermisk varme i praksis. Hertil kommer, at økonomien for nye geotermiprojekter generelt er meget vanskelig at forudsige, fordi kendskabet til de faktiske forhold i undergrunden i fl ere kilometres dybde som udgangspunkt er meget usikkert.

Der pågår i dag konkrete arbejder med geotermiprojekter i regionen i Viborg og Skive kommuner, som ved deres realisering kan medvirke til at kaste lys over det faktiske regionale potentiale.

Solceller Tidligere skulle solcelleanlæg i Danmark have en tillægsfunktion, for eksempel som eksklusivt facademateriale eller lignende, før de var økonomisk attraktive. I de sidste par år er prisen på an-læggene dog faldet markant, samtidig med at der fortsat er særligt fordelagtige afregningsvilkår for elproduktion fra solceller.

Udviklingen har betydet, at der i disse år sælges mange anlæg til især private husstande. Såfremt priserne på solceller falder yderligere, kan solceller komme til at spille en betydelig rolle i frem-tidens elforsyning. Energinet.dk skønner potentialet til at udgøre cirka 0,5 % af elproduktionen i 2025 og op til 5 % i 2050.

22

Ændringer i regionens energiinfrastruktur frem mod 2025Der er tre centrale kollektive energisystemer i Danmark og i Region Midtjylland. Det drejer sig om fjernvarmesystemet, gassystemet og elsystemet.

Ved siden af de kollektive forsyninger har vi de individuelt forsynede husstande og virksomheder, som har egen varmeforsyning og i nogle ganske få tilfælde også egen elforsyning. De individuelt varmeforsynede husstande får i dag typisk varme fra eget oliefyr, fra eget naturgasfyr eller fra eget biomassefyr. Andre eksempler på individuelle forsyningsanlæg er varmepumpeanlæg og solvarmeanlæg til boliger. Der kan i dag af historiske årsager udmærket ligge en del individuelt forsynede boliger inden for især de eksisterende fjernvarmeområder, hvor disse husstande fx har eget olie- eller biomassefyr.

FjernvarmesystemetCirka 60 % af regionens opvarmningsbehov er i dag baseret på fjernvarme, og fjernvarmen spiller således allerede i dag en meget central rolle i regionens energiforsyning.

Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved et veludbygget fjernvarmesystem. Det skyldes, at fjernvarme er en enkel forsyningsform, der giver billig varme med høj forsyningssikkerhed og stor fl eksibilitet. Det er relativt enkelt, hurtigt og samfundsøkonomisk billigt at skifte brændsel i et fjernvarmebaseret system, når markedsvilkårene eller den politiske dagsorden måtte æn-dre sig. Dertil kommer, at fjernvarmesystemets varmelager giver enestående muligheder for at integrere produktion af varme fra fl ere forskellige kilder. Det kan for eksempel være udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion og industri, solvarme, affaldsforbrændingsvarme eller geoter-misk varme.

I disse år, hvor der installeres stadig mere vindkraft, får fjernvarmesystemet tildelt en ekstra rolle for fremtidens integrerede energisystem. Det skyldes den store lagerkapacitet, der fi ndes i fjern-varmeværkernes net og de store akkumuleringstanke på fjernvarmeværkerne, som kan udnyttes til billig lagring af overskudsel fra vindkraft via effektiv varmeproduktion på store varmepumper og elpatroner.

Der er generelt en stor samfundsmæssig interesse i fortsat at udnytte og udbygge fjernvar-mesektoren i Danmark. Således blev landets kommuner den 27. januar 2009 af den daværende Klima- og energiminister opfordret til at sætte skub i udarbejdelsen af projektforslag, der belyser mulighederne for konvertering fra naturgas til fjernvarme i alle de områder, hvor boligerne i dag er forsynet individuelt med naturgas. Dertil kommer, at der er et betydeligt fjernvarmepotentiale ved større fjernvarmetilslutning inden for de allerede eksisterende fjernvarmeområder.

Figur 17 angiver, hvor meget fjernvarmedækningen kan forøges i kommunerne ved fuld fjern-varmetilslutning i de nuværende fjernvarmeområder og ved udvidelse af fjernvarmen til nær-liggende områder, hvor boligerne er individuelt varmeforsynet med naturgasfyr. For regionen som helhed kan tilslutningsgraden forøges med cirka 30 % svarende til, at tilslutningsprocenten stiger fra de nuværende 60 % til cirka 78 % af den samlede boligopvarmning.

23

Figur 17: Potentiale for forøget fjernvarmedækning på kommuneniveau, jf. analyse fra Aalborg Universitet.

GassystemetI størstedelen af regionen er der som i den øvrige del af landet et veludbygget transmissions- og distributionsnet til naturgas.

Gassystemet bruges til at levere naturgas til de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker, til pro-cesenergi og opvarmning i industrien og til direkte opvarmning af individuelt forsynede private boliger. I Region Midtjylland dækkes cirka 8 % af det samlede opvarmningsbehov i dag gennem individuelt naturgasforsynede boliger.

Der er mange fordele ved at bevare en veludbygget gasinfrastuktur. Som følge af den danske decentrale kraftvarmestruktur udnyttes gasnettet allerede i dag til billigt og fl eksibelt at bidrage betydeligt til den nødvendige elproduktion, når vinden ikke blæser, og vindmøllerne dermed står stille. Denne rolle vil der i fremtiden i endnu højere grad blive brug for i et energisystem med stadig mere vindkraft. Baggrunden herfor er, at i takt med at antallet af vindmøller stiger bety-deligt, vil forretningsgrundlaget for de store centrale kraftværker (Aahus, Randers og Herning i Region Midtjylland) blive udhulet, hvorfor disse værkers samlede kapacitet på længere sigt kan forventes reduceret. En samlet set mindre kapacitet på de centrale kraftværker i fremtiden må – alt andet lige – forventes at stille støre krav til hjælpefunktionerne fra de i dag naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker.

Lagerkapaciteten i gassystemet er meget stor og kan derfor få en central rolle, når der skal in-tegreres meget store mængder vindkraft i regionens energisystem. Det skyldes, at der fi ndes en række teknologier, der kan konvertere el til grøn gas. Grøn gas er en fælles betegnelse for metan baseret på vedvarende energi. Det kan være traditionel biogas, syngas fra forgasning af fast biomasse eller metan produceret på basis af overskudsel fra vindkraft. Dertil kommer, at gas-systemet kan transportere og lagre opgraderet biogas (CO²-renset biogas), når der ikke er lokale muligheder for direkte afsætning til fjernvarmeværker eller transportformål.

26 %

33 %

61 %

26 %

121 %

9 %

16 %

34 %

20 %

40 %

20 %

31 %

128 %

86 %

42 %

30 %

21 %

39 %

69 %

61 %Viborg

Herning

128 %128 %Skive

Silkeborg

20 %Randers

34 %34 %Holstebro

33 %Ringkøbing-Skjern

31 %31 %Syddjurs

9 %9 %Århus

30 %Lemvig

20 %Norddjurs

Favrskov

121 %Horsens

Ikast-Brande

86 %Hedensted

21 %21 %Odder

16 %Skanderborg

39 %Struer

Samsø

24

ElsystemetRegionens elsystem er allerede i dag karakteriseret ved en høj grad af decentral elproduktion fra vindkraftanlæg og decentrale kraftvarmeværker.

I årene fremover vil en stadig større del af elproduktionen blive baseret på vindkraft. I Energinet.dk’s planer for Danmarks fremtidige energiforsyning tales der for året 2050 om en installeret vindkrafteffekt på op mod ti gange dagens niveau.

Ti gange så meget vindkraft i elsystemet er en enorm udfordring, da der hvert eneste sekund skal være balance mellem elproduktion og elforbrug. Hvis balancen ikke opretholdes i enhver tænke-lig situation, vil der opstå frekvensafvigelser på nettet, som kan føre til systemnedbrud.

Forstærkning af eltransmissionskapaciteten mod udlandet udgør en del af løsningen på udnyttel-se af overskydende elproduktion fra et i fremtiden meget stort antal vindmøller. Men det kan vise sig at blive en meget kostbar løsning, der ikke kan stå alene, da også landene omkring Danmark har ambitiøse planer for vindkraftudbygningen.

I forlængelse af vindkraftudbygningen vil der i de kommende år være fokus på regulerbart elfor-brug og alternative teknologier til sikring af en stabil drift af elsystemet. En række teknologier kan komme i spil, herunder blandt andet varmepumper, elpatroner, elbiler, regulerbar vindkraft, elektrolyseanlæg mv.

Udbygningen af de store transmissionskabler til vores nabolande mod nord, øst og syd er en na-tional opgave, som i dag varetages af Energinet.dk.

Størst mulig indregulering og anvendelse af lokalt produceret vindkraft i lokale anvendelses-muligheder er derimod en opgave, som kommunernes og regionens energiaktører kan have en væsentlig rolle i. Udbredelse af husstandsvarmepumper, anvendelse af store varmepumper i fjernvarmeforsyningen, elektrifi cering af transport er alle opgaver, hvor de lokale energiaktører kan gøre en indsats.

25

Fire scenarier for Region MidtjyllandI det følgende beregnes, hvor stor en andel af vedvarende energi, som vi i regionen kan opnå gen-nem fi re forskellige scenarier, og vi ser på hvilke konsekvenser de fi re scenarier indebærer. De fi re grundlæggende spørgsmål i scenarierne er:

Scenarie 1: Hvor langt kan vi nå med regionens egne energiressourcer og ved anvendelse af de enklest mulige tiltag? Scenariet kaldes ’De lavt hængende frugter’.

Scenarie 2: Hvor langt kan vi nå ved at satse meget hårdt på udbygning af vindkraften i regionen og samtidig installere teknologier, der kan udnytte elproduktionen fra vindmøllerne? Scenariet kaldes ’Ekstra udbygning med vindkraft’.

Scenarie 3: Hvor langt kan vi nå ved at gøre som i scenarie 2 og samtidig udnytte stort set al vores biomasse til fremstilling af grøn gas, så vores energilagrings- og distributionskapacitet er størst mulig? Scenariet kaldes ’Ekstra udbygning med grøn gas’.

Scenarie 4: Hvordan kan vi nå målet om 50 % vedvarende energi i 2025 ved en afbalanceret sam-mensætning af det bedste fra scenarie 1 – 3?

Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4

Vindmøller Vindmøller leverer cirka 65 % af årets elforbrug i 2025.

Vindmøller leverer cirka 100 % af årets elforbrug i 2025.

Samme som iScenarie 2.

Vindmøller leverer cirka 80 % af årets elforbrug i 2025.

Biomasseog grøn gas

50 % af husdyrgødnin-gen laves til biogas.

Der produceres biogas på fast biomasse i samme mængde som fra husdyrgødningen.

De centrale kraftvær-ker omstilles fuldt ud til fast biomasse.

Samme som iScenarie 1.

75 % af husdyrgødnin-gen laves til biogas.

Enggræs, efterafgrø-der og energiafgrøder udnyttes mest muligt til biogas.

De centrale kraftvær-ker omstilles fuldt ud til fast biomasse.

75 % af husdyrgødnin-gen laves til biogas.

Der produceres biogas på fast biomasse i samme mængde som fra husdyrgødningen.

De centrale kraftvær-ker omstilles fuldt ud til fast biomasse.

Varmepumper I boliger med egen varmeforsyning kommer cirka 35 % af varmen fra husstands-varmepumper.

I boliger med egen varmeforsyning kommer cirka 90 % af varmen fra husstands-varmepumper.

Der anvendes store eldrevne varmepum-per svarende til cirka 20 % af årets fjernvar-meproduktion.

Samme som iScenarie 2.

I boliger med egen varmeforsyning kommer cirka 35 % af varmen fra husstands-varmepumper.

Der anvendes store eldrevne varmepum-per svarende til cirka 15 % af årets fjernvar-meproduktion.

Solvarme I fjernvarmeproduktionen kommer cirka 5 % af årets varmeproduktion fra sol.I boliger med egen varmeforsyning kommer cirka 2 % af varmen fra sol.

Fjernvarme Fjernvarmen øges med 30 % som beskrevet i afsnittet om infrastruktur.

Transport–

Halvdelen af re-gionens personbiler udskiftes til elbiler.

Samme som iScenarie 2.

5 % eller 25.000 af regionens 480.000 personbiler udskiftes til elbiler.

Solceller – – –Solcelleanlæg i 10.000 husstande.

Detaljerede beregningsforudsætninger kan downloades fra www.energi.rm.dk.

26

Scenarie 1: De lavt hængende frugterI dette første scenarie stiller vi spørgsmålet: Hvor langt kan vi i dag nå ved udelukkende at anven-de regionens egne energiressourcer og ved anvendelse af markedsmodne teknologier? Eller sagt på en anden måde: Hvor langt rækker de lavthængende frugter?

I følgende boks er oplistet en række initiativer, der er baseret på lokale ressourcer, samt teknolo-gier, der i dag er markedsmodne, eller som kan forventes at opnå gode (eller i det mindste bedre) rammebetingelser i forbindelse med det energipolitiske forlig ultimo 2011/primo 2012.

Tiltag:

• Den planlagte vindkraftudbygning i kommunernes plangrundlag gennemføres. Vindkraft dækker hermed 65 % af regionens årlige elforbrug i 2025. Der er i dag opstillet vindmøller i regionen svarende til cirka 930 MW. En dækningsgrad på 65 % af elforbruget svarer til, at der i fremtiden vil være installeret i alt cirka 2.270 MW.

• 50 % af al husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion som angivet i den nationale aftale om ”Grøn Vækst”. Der tilsættes biomasse til anlæggene, så gasproduktionen fordobles. Biogassen fortrænger herved en betydende del af naturgasforbruget på de decentrale kraftvarmeværker.

• Kul på centrale kraftvarmeværker erstattes med biomasse. Den faste biomasse kan både være baseret på import og på lokale ressourcer som for eksempel halm, træ og energiaf-grøder.

• Solvarme dækker 5 % af den samlede fjernvarmeproduktion på regionens fjernvarme-værker, svarende til målet i den nationale solvarmehandlingsplan for 2020. Herudover dækker solvarme 2 % af det samlede opvarmningsbehov i individuelt forsynede boliger, svarende til målet i den nationale Solvarme Handlingsplan.

• Alle boliger med individuel opvarmning med eget olie- og naturgasfyr (men ikke biomas-sefyr) omstilles til individuelle eldrevne varmepumper.

• Fjernvarmeforsyningen udvides, så der opnås fuld tilslutning i eksisterende fjernvarme-områder. Boligområder, der er individuelt forsynet med naturgas og beliggende i umiddel-bar tilknytning til fjernvarmeområder, konverteres også til fjernvarme. Fjernvarmedæk-ningen i regionen forøges herved med cirka 30 %.

Figur 18 viser, at vi kan nå meget langt i Region Midtjylland alene ved at fokusere på egne energi-ressourcer og de markedsnære teknologier. Andelen af vedvarende energi når op på cirka 45 %. Hvis vi ser bort fra andre udfordringer ved omstilling af vores energisystem til vedvarende energi, så er vi altså allerede tæt på at nå målet om 50 % vedvarende energi alene med disse forholdsvis enkle tiltag.

For året 2009 viser fi gur 19, at biomasse i dag udgør en betydeligt større ressource end vindkraf-ten. Den nuværende produktion fra vindmøllerne svarer i dag faktisk ikke til mere end den energi, som vi i dag udvinder af vores affald. Regionen er i dag således med hensyn til vedvarende energi ikke domineret af vindmøller, men først og fremmest af biomasse.

Forbruget af biomasse svarer i scenarie 1 til det fulde regionale biomassepotentiale og lidt til. Olieforbruget forbliver konstant, da det med husstandsvarmepumperne sparede forbrug til individuel boligopvarmning med oliefyr modsvares af en tilsvarende stigning i olieforbruget i transportsektoren frem mod 2025. Biogasproduktionen giver derimod en betydelig reduktion i naturgasforbruget.

27

Figur 18: Andel vedvarende energi i energiforsyningen i 2009 og ved realisering af de lavt hæn-gende frugter. Søjlen for 2009 er fra regionens energiregnskab 2009, mens ’Lavt hængende frugter’ er en simuleret beregning i energianalysemodellen EnergyPLAN.

Figur 19: Samlet energiforbrug fordelt på brændsler i 2009 og ved realisering af de lavt hæn-gende frugter. Til sammenligning ses regionens totale biomassepotentiale. På fi guren udgør grøn gas en del af biomassen. Alle søjler på nær biomassepotentialet repræsenterer simulerede beregninger i energianalysemodellen EnergyPLAN.

I fi gur 19 ses for 2025 endvidere en svag, men dog begyndende eksport af el på grund af udbyg-ningen med vindkraft.

Selv om målet om 50 % vedvarende energi er tæt på at være nået, så sker dette primært ved at anvende regionens potentielle biomassepotentiale og kun i mindre grad ved anvendelse af den langt rigeligere ressource vind. Scenarie 1 må derfor i et mindre omfang baseres på import af biomasse. Hvis vi skal over de 50 % vedvarende energi, skal der altså bruges fl ere af de ubegræn-sede ressourcer som for eksempel vindkraft, hvis vi skal undgå et yderligere biomasseforbrug.

Det undersøges derfor i scenarie 2, om vi kan komme over 50 % vedvarende energi med et begrænset forbrug af biomasse og ved først og fremmest at introducere endnu mere af den i princippet ubegrænsede vindkraft i regionens energisystem.

0

10

20

30

40

50

60

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r

VE

%

-505

101520253035404550

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r Biom

asse-

potentia

le

TWh/år

Naturgas

Olie

Kul

Affald

Vindkraft mm.

El-eksport

Biomasse

28

Scenarie 2: Ekstra udbygning med vindkraftHvis vi skal videre fra scenarie 1 med de lavthængende frugter og nå målet om 50 % vedvarende energi, er det oplagt at vælge at satse yderligere på vindkraft, som i Danmark ikke er en begræn-set ressource på samme måde som biomasse. Spørgsmålet bliver derfor nu: Hvor langt kan vi nå, hvis vi øger vindkraftproduktionen svarende til regionens samlede årlige elforbrug i 2025?

Det er imidlertid nødvendigt samtidigt at introducere elforbrugende teknologier i scenarie 2 for at kunne aftage store dele af den ekstra vindkraftproduktion, hvis vi skal undgå at eksportere størstedelen af produktionen fra vindmøllerne ud af regionen. Dette fører til, at scenariet dels forudsætter anvendelse af forholdsvis mange store eldrevne varmepumper på varme- og kraft-varmeværkerne, og dels at halvdelen af regionens personbiler omstilles til elbiler. De to nævnte teknologier er i dag behæftet med vanskeligheder. Store eldrevne varmepumper er i øjeblikket ikke økonomisk attraktive på grund af gældende regler om elafgifter, og en elbil har i dag uden afgifter en høj anskaffelsespris.

Tiltag:

Scenarie 2 svarer til scenarie 1, men med følgende ændringer og tilføjelser:

• Vindkraftdækningen i regionen øges yderligere, så den årlige elproduktion fra vindkraft svarer til 100 % af årets elforbrug i regionen i 2025. Der er i dag opstillet vindmøller svarende til cirka 930 MW i regionen. For at nå op på at dække regionens samlede årlige elforbrug i 2025 skal der hertil lægges yderligere cirka 2.550 MW – altså alt i alt cirka 3.480 MW installeret i regionen i 2025. Det vil sige, at der ud over den nugældende kommunale vindmølleplanlægning, med hvilken der i regionen i fremtiden er installeret 2.270 MW, skal planlægges for yderligere cirka 1.210 MW frem mod 2025.

• Hvor det er muligt installeres der store varmepumper på regionens fjernvarmeværker. Store varmepumper dækker herved 20 % af årets fjernvarmeproduktion i regionen.

• Al individuel boligopvarmning med olie, naturgas og biomasse konverteres til individuelle varmepumper for også at reducere brugen af biomasse

• 50 % af personbiltransporten elektrifi ceres. Elbilerne antages i beregningen at erstatte benzinbiler, som har en gennemsnitlig virkningsgrad på 19 %. Elbilernes virkningsgrad sættes til 85 %.

Figur 20 viser, at vi kan nå over de 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland, hvis vi planlæg-ger for den yderligere udbygning med vindkraft og samtidig satser på elforbrugende teknologier, der på en energieffektiv måde kan udnytte og indpasse overskydende elproduktion fra vindkraft i energisystemet.

Figur 21 viser, hvilke brændsler den regionale energiforsyning er baseret på, såfremt tiltagende i scenarie 2 realiseres. Det samlede energisystem er væsentligt mere energieffektivt end det, der er skitseret i De lavthængende frugter. Det skyldes, at de energieffektive varmepumper erstatter varmekedler på de decentrale kraftvarmeværker, og at de effektive elbiler erstatter benzin- og dieselmotorer, som har en meget ringe energieffektivitet. Det ses også af fi gur 21, at vindkraft nu leverer en væsentlig større del af den samlede energiproduktion, uden at eksporten af el der-ved stiger kraftigt.

29

Figur 20: Andel vedvarende energi i energiforsyningen i 2009 og i de to scenarieberegninger.Søjlen for 2009 er fra regionens energiregnskab 2009, mens ’Lavt hængende frugter’ og ’Ekstra vindkraft’ er simulerede beregninger i energianalysemodellen EnergyPLAN.

En vigtig pointe fra fi gur 21 er, at det er realistisk at antage, at 50 % vedvarende energi nu kan op-nås uden at bruge mere biomasse, end der med nuværende metoder potentielt kan produceres i Region Midtjylland. En anden vigtig oplysning fra beregningen er, at selv om vi udskifter halvde-len af personbilerne til elbiler, så vil forbruget af fossil olie til transportområdet fortsat udgøre en overordentlig stor post i regionens energiregnskab.

Figur 21: Samlet energiforbrug fordelt på brændsler i 2009 og i de to scenarieberegninger.Til sammenligning ses regionens totale biomassepotentiale. På fi guren udgør grøn gas en del af biomassen. Alle søjler på nær biomassepotentialet repræsenterer simulerede beregninger i ener-gianalysemodellen EnergyPLAN. Problemet er imidlertid nu det, at en meget stor mængde vindkraft er karakteriseret ved, at der er perioder med stor elproduktion fra vindmøllerne og perioder med ingen eller næsten ingen elproduktion fra møllerne. Hvis vi skal have teknologier, der hurtigt kan træde i stedet for vind-kraften, når vinden ikke blæser, så er grøn gas en meget attraktiv løsning. Grøn gas kan produce-res på mange måder. Den kan lagres i store mængder og kan opgraderes til naturgaskvalitet og derved transporteres i det eksisterende naturgasnet og anvendes i for eksempel store motorer på kraftvarmeværker. Der kan derved med meget kort varsel produceres el, når vinden løjer af eller helt lægger sig. Det undersøges derfor i scenarie 3, hvad der sker, hvis vi konverterer store dele af vores biomassepotentiale i form af enggræs, efterafgrøder og energiafgrøder til grøn gas og samtidig fastholder den kraftige udbygning med vindkraft, store varmepumper og elbiler.

0

10

20

30

40

50

60

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r

+ Ekstr

a vindkra

ft

VE

%

-10

0

10

20

30

40

50

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r

+ Ekstr

a vindkra

ft

Biom

asse-

potentia

le

TWh/år

Naturgas

Olie

Kul

Affald

Vindkraft mm.

El-eksport

Biomasse

30

Scenarie 3: Ekstra udbygning med grøn gasI scenarie 3 stiller vi spørgsmålet: Hvor høj en andel af vedvarende energi kan vi opnå i Region Midtjylland, hvis vi både øger vindkraftudbygningen og anvendelsen af store eldrevne varme-pumper, introducerer et stort antal elbiler som i scenarie 2, fuldt ud udnytter vores biomassepo-tentiale til produktion af grøn gas og fortsat ønsker en fuld omstilling af de tre centrale kraftvær-ker til biomasse.

Figur 22 viser, at vi kan nå cirka 70 % vedvarende energi i Region Midtjylland, hvis vi planlægger for yderligere udbygning med vindkraft og også satser stort på udbygning med grøn gas. Vi har nu et energisystem, hvor vi udnytter vindkraften i meget stor udstrækning, og hvor vi samtidig råder over grøn gas i så store mængder, at der også er en høj grad af dækning med vedvarende energi i perioder med lidt eller ingen vind.

Figur 23 viser brændselsforbruget i scenariet. Vi kan se, at vi ved fuld udnyttelse af potentialet for grøn gas kan erstatte det samlede naturgasforbrug til el- og varmeproduktionen og reducere olieforbruget til transport, hvilket dog også skyldes de mange elbiler. Grøn gas er således sam-men med elbiler to teknologier, der på betydende måde kan medvirke til at reducere et meget stort forbrug af fossil olie i transportsektoren.

Det er dog også tydeligt, at biomasseforbruget i scenariet stiger ret betydeligt, så det langt over-stiger det regionale biomassepotentiale. Det skyldes, at de lokale biomasseressourcer udnyttes til biogasproduktion, hvorefter de centrale kraftværker i Aarhus, Herning og Randers er henvist til at importere fast biomasse til el- og varmeproduktionen.

Det er altså ikke muligt med regionens biomassepotentiale samtidigt at forsyne en betydelig re-gional grøn gasforsyning og de centrale kraftværker i Aarhus, Randers og Herning med biomasse udelukkende fra regionen. Hvis hele forbruget af biomasse skal dækkes af regionen selv, vil det kræve, at der ikke kun udtages 15 % af kornarealet til dyrkning med energiafgrøder, men helt op til cirka 45 % af regionens samlede kornareal. I en sådan situation vil det ikke kunne undgås, at der reduceres på landbrugets hovedrolle som fødevareproducent, med mindre der i fremtiden sideløbende kan gennemføres yderligere produktivitetsforbedringer i landbruget.

Tiltag:

Scenarie 3 svarer til scenarie 2, men med følgende ændringer og tilføjelser:

Den grønne gas produceres på basis af traditionel bioforgasning fra • 75 % af al husdyrgødning. • Enggræs fra lavbundsarealer. • Efterafgrøder på 25 % af regionens kornareal. • 15 % af kornarealet tilsået med højværdige energiafgrøder som for eksempel majs og roer.

Biogasressourcen udnyttes så den1. Erstatter naturgas på regionens fjernvarmeværker. 2. Erstatter kul, olie og naturgas i industrien. 3. Erstatter diesel til tung transport.

31

Figur 22: Andel vedvarende energi i energiforsyningen i 2009 og i de tre scenarieberegninger.Søjlen for 2009 er fra regionens energiregnskab 2009, mens ’Lavt hængende frugter’, ’Ekstra vindkraft’ og ’Ekstra grøn gas’ er simulerede beregninger i energianalysemodellen EnergyPLAN.

Figur 23: Samlet energiforbrug fordelt på brændsler i 2009 og i de tre scenarieberegninger.Til sammenligning ses regionens totale biomassepotentiale. På fi guren udgør grøn gas en del af biomassen. Alle søjler på nær biomassepotentialet repræsenterer simulerede beregninger i ener-gianalysemodellen EnergyPLAN.

Visionen er imidlertid ikke at opnå 70 % vedvarende energi allerede i 2025, men alene de målsatte 50 %. Spørgsmålet er derfor, hvorledes et scenarie 4 med balance mellem vindkraft, biomasse-ressourcer, grøn gas og øvrige teknologier kan se ud, når målet er 50 %, og vi bruger de lettest tilgængelige ressourcer og teknologier fra scenarierne 1 – 3.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r

+ Ekstr

a vindkra

ft

+ Ekstr

a grøn gas

VE

%

-10

0

10

20

30

40

50

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r

+ Ekstr

a vindkra

ft

+ Ekstr

a grøn gas

Biom

asse-

potentia

le

TWh/år

Naturgas

Olie

Kul

Affald

Vindkraft mm.

El-eksport

Biomasse

32

Scenarie 4: 50 % vedvarende energi i 2025 I scenarie 4 stiller vi det sidste spørgsmål: Kan vi nå 50 % vedvarende energi stort set ved alene at anvende regionens potentielle biomasseressource og primært med udgangspunkt i markeds-modne teknologier, når vi samtidig ønsker et energisystem med balance mellem vindkraften og opbakning i form af grøn gas til de vindstille perioder.

Scenarie 4 er udarbejdet, så det indeholder elementer fra de tre foregående scenarier.

Tiltag:

• Vindkraften i regionen udbygges på land og i kystnære områder, så cirka 80 % af årets elforbrug i regionen i 2025 dækkes af vindkraft. 80 % af elforbruget i 2025 svarer til pro-duktionen fra i alt cirka 2.750 MW vindmøller. Det betyder, at der i 2025 skal være instal-leret cirka 480 MW mere end de cirka 2.270 MW, som kommunerne med den nugældende vindmølleplanlægning aktuelt regner med er installeret i fremtiden.

• 30 % mere fjernvarme. • Store varmepumper på kraftvaremværkerne står for cirka 15 % af årets fjernvarmepro-

duktion i regionen. • Store solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion står for cirka 5 % af årets fjernvarmepro-

duktion i regionen. • Biogas fra 75 % af al husdygødning. • Der tilsættes biomasse til anlæggene, så gasproduktionen kan fordobles. • Kul på centrale værker erstattes med biomasse. • Individuel boligopvarmning baseres delvist på solvarme (cirka 2 % afvarmeforbruget) og

varmepumper (cirka 35 % af varmeforbruget). • Solceller, svarende til cirka 10.000 husstandsanlæg, installeres. • 25.000 elbiler erstatter benzinbiler. Der er til sammenligning i dag indregistreret cirka

480.000 personbiler i Region Midtjylland.

Det fremgår af fi gur 24, at vi med scenarie 4 kommer på den pæne side af 50 % vedvarende energi.

Biomasseforbruget svarer stort set til regionens potentiale suppleret med en mindre import af biomasse. Det ses i fi gur 25.

Vindkraft spiller en stor rolle i scenariet og er med til at reducere biomasseforbruget. Eleksporten ud af regionen er fortsat begrænset i kraft af de elforbrugende teknologier i form af især store varmepumper. De 25.000 elbiler har i denne sammenhæng ikke den store betydning. Det er først ved en storskala udrulning af elbiler, at elbiler vil få en betydende rolle som en elforbrugende teknologi.

Ud over de i boksen anførte regionale initiativer er det på nationalt niveau vedtaget, at 10 % at vejtransporten i fremtiden skal baseres på biobrændstoffer (svarende til EU’s krav gældende fra 2020).

Forbruget af olie er fortsat meget stort i scenarie 4. Iblanding af 10 % biobrændstof i benzin og diesel sammen med anvendelse af 25.000 elbiler ændrer ikke ved billedet af, at en af fremtidens helt store udfordringer for et vedvarende energisystem er transportsektorens aktuelle afhæn-gighed af et meget stort forbrug af fossil olie. Et af fremtidens fokusområder kan derfor forven-tes at blive besparelser og effektiviseringer inden for transportsektoren.

33

Figur 24: Andel vedvarende energi i energiforsyningen i 2009 og i de fi re scenarieberegninger.Søjlen for 2009 er fra regionens energiregnskab 2009, mens ’Lavt hængende frugter’, ’Ekstra vindkraft’, ’Ekstra grøn gas’ og ’50 % VE 2025’ er simulerede beregninger i energianalysemodellen EnergyPLAN.

Ligeledes ses af fi gur 25, at vores forbrug af naturgas ikke er elimineret. Det er nu mere end hal-veret i forhold til 2009.

Figur 25: Samlet energiforbrug fordelt på brændsler i 2009 og i de fi re scenarieberegninger.Til sammenligning ses regionens totale biomassepotentiale. På fi guren udgør grøn gas en del af biomassen. Alle søjler på nær biomassepotentialet repræsenterer simulerede beregninger i ener-gianalysemodellen EnergyPLAN.

Den foreløbige konklusion på scenarie 4 er, at det er muligt at nå over de 50 % vedvarende energi stort set ved alene at udnytte regionens biomassepotentiale og supplere den nugældende kom-munale vindmølleplanlægning (svarende til 2.270 MW) med yderligere 480 MW, således at det årlige elforbrug i regionen kan dækkes med cirka 80 % fra vindkraft mod de nuværende (2009) kun cirka 25 %.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r

+ Ekstr

a vindkra

ft

+ Ekstr

a grøn gas

50 % V

E 2025

VE

%

-10

0

10

20

30

40

50

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r

+ Ekstr

a vindkra

ft

+ Ekstr

a grøn gas

50 % V

E 2025

Biom

asse-

potentia

le

TWh/år

Naturgas

Olie

Kul

Affald

Vindkraft mm.

El-eksport

Biomasse

34

Omstilling til vedvarende energi Figur 26 viser biomasseforbruget i de enkelte scenarier fordelt på sektorer. Længst til højre er det totale biomassepotentiale for regionen angivet. I scenarie 4 om 50 % scenariet udskiftes kul på centrale værker med fast biomasse og naturgas på decentrale værker med biogas. Der an-vendes fortsat biomasse til individuel opvarmning. Dertil kommer en begrænset anvendelse af biomasse til transport svarende til EU’s målsætning om 10 % af transportsektorens brændsels-forbrug i 2020 baseres på biobrændstoffer. Målsætningen indfries ved introduktion af grøn gas og/eller fl ydende biobrændsler i transportsektoren.

Figur 26: Biomasseforbruget i de enkelte scenarier fordelt på sektorer.Til sammenligning ses regionens totale biomassepotentiale.

Ingen af de udarbejdede scenarier resulterer i en fuldstændig udfasning af fossile brændsler. Det fremgår af fi gur 27, at der er gode muligheder for at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi i el- og varmeforsyningen frem mod 2025, mens udfordringen frem mod 100 % vedvaren-de energi i 2050 særligt bliver omstillingen af transportsektoren.

Figur 27: Forbrug af fossile brændsler i de enkelte scenarier fordelt på sektorer.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r

+ Ekstr

a vindkra

ft

+ Ekstr

a grøn gas

50 % V

E 2025

Biom

asse-

potentia

le

TWh/år

Transport

Husholdinger

Industri

Centralekraftvarme-værker

Decentralekraftvarme-værker

Fjernvarme-værker

Biomasse-potentiale

0

5

10

15

20

25

30

35

2009

Lavt hæ

ngende

frugte

r

+ Ekstr

a vindkra

ft

+ Ekstr

a grøn gas

50 % V

E 2025

TWh/år

Transport

Husholdinger

Industri

Centralekraftvarme-værker

Decentralekraftvarme-værker

Fjernvarme-værker

Biomasse-potentiale

35

Udledningen af drivhusgasser kan halveres Figur 28 viser CO²-udledningen for hvert af de udarbejdede scenarier for regionens energifor-syning. Regionens CO²-udledning halveres fra 2009 til 2025, såfremt de tiltag, der er skitseret i scenari 4 for 50 % vedvarende energi, realiseres.

Figur 28: CO2-udledningen for hvert af de udarbejdede scenarier.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2009

Refere

nce 2025

Lavt hæ

ngende

frugte

r

+ Ekstr

a vindkra

ft

+ Ekstr

a grøn gas

50 % V

E 2025

Mt/år

36

Perspektiver for den videre vej mod 100 % vedvarende energi i 2050 Med scenarie 4 er det vist, at det er muligt at nå 50 % vedvarende energi stort set alene ved at anvende regionens egne potentielle ressourcer og med udgangspunkt i de markedsmodne tekno-logier eller teknologier, som kan forventes at blive fremmet med det energipolitiske forlig ultimo 2011/primo 2012.

Det er imidlertid interessant at få klarlagt, om det spor, som scenarie 4 anviser, er fremtidssikret i lyset af, at vi efter 2025 skal bevæge os fra 50 til 100 % vedvarende energi. Med andre ord: Er scenarie 4 et blindspor, eller kan sporet forfølges frem til cirka 100 % vedvarende energi i 2050?

Der er derfor som supplement til beregningerne for 50 % vedvarende energi udført en scenarie-beregning for 100 % vedvarende energi i 2050. Beregningerne viser, at det ér muligt at nå frem til 100 % vedvarende energi af det udlagte spor i scenarie 4, hvor der fokuseret på udstrakt an-vendelse af vindmøller, grøn gas og teknologier, som forventes at blive markedsmodne i det lidt længere tidsperspektiv.

Der er dog en række områder, som vil udgøre særlige problemstillinger frem mod 100 % vedva-rende energi:

• Behovet for yderligere energibesparelser og energieffektiviseringer. • Afhængigheden af fossil olie på især transportområdet. • Nødvendigheden af markedsmodning af nye teknologier som fx brintteknologi, brændselscel-

ler, bølgekraft, energilagring. • Udviklingen af ressourcegrundlaget for regionalt producerede biomasseressourcer under

iagttagelse af konkurrerende interesser i fødevareproduktion, miljø, natur med videre. • Integreringen af det såkaldte smart grid, der kan sikre bedre styring og optimering af res-

sourceudnyttelsen.

Beskrivelse af beregningen på 100 % scenariet kan downloades fra www.energi.rm.dk.

37

Beskæftigelseseffekt Energiforbruget i Region Midtjylland svarer til, at der hvert eneste år importeres fossile brænd-sler til regionen for cirka 17 mia. kr. Dette beløb sendes ud af regionen og fører ikke til lokal vækst og beskæftigelse. I det omfang de importerede fossile brændsler erstattes af lokale brændsler som sol, vind og lokalt produceret biomasse, vil udgifterne til import af brændsler falde og blive erstattet af lokale investeringer, der kan føre til lokal vækst og beskæftigelse.

Figur 29 viser den estimerede lokale beskæftigelse pr. investeret mio. kr. i regionens energiforsy-ning fordelt på forskellige energiteknologier. Figuren viser, at beskæftigelseseffekten er relativt høj for centrale dele i den regionale strategi for 50 % vedvarende energi. Det gælder blandt andet for biogas, vindkraft og fjernvarmeudvidelser.

Figur 29: Regional beskæftigelseseffekt ved investering i en række energiteknologier, jf. Aalborg Universitet.

Data fra fi gur 29 kan sammen med opgørelse af den samlede investering i forbindelse med vir-keliggørelsen af scenari 4 for 50 % vedvarende energi anvendes til at bestemme den regionale beskæftigelseseffekt ved at gennemføre scenariets delelementer. Investeringens størrelse er fastlagt ud fra Energistyrelsens teknologikatalog.

Figur 30 viser for udvalgte teknologier den beskæftigelseseffekt, der knytter sig til selve an-lægsinvesteringen ved virkeliggørelsen af scenari 4 for 50 % vedvarende energi. Det fremgår af beregningen, at særligt de forudsatte tiltag for vindkraft, biogas og fjernvarmeudvidelser giver anledning til en betydelig beskæftigelseseffekt. For varmebesparelser er der angivet to beskæf-tigelsespotentialer. I det ene medtages også den ikke energirelaterede del af en bygningsrenove-ring. Det svarer til den udgift, der knytter sig til eksempelvis at skifte taget på en bolig.

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

Hal

mb

aser

et f

jern

varm

e-

og

kra

ftva

rme

anlæ

gB

iom

ass

ebas

ere

de

fjer

nva

rme-

og

kra

ftva

rme

anlæ

gS

tore

so

lvar

me

anlæ

g (k

olle

ktiv

)G

eo

term

i til

fjer

nva

rme

Sm

å s

olv

arm

ean

læg

(in

div

idu

el)

Sto

re v

arm

ep

ump

er t

il fj

ern

varm

eIn

div

idue

lle v

arm

ep

ump

erB

ioga

sanl

æg

(evt

. me

d o

pgr

ader

ing)

Vin

dkr

aft

El-o

g va

rme

bes

par

else

r

So

lce

ller

på

byg

nin

ger

Ud

vid

else

af

fjer

nva

rmeo

mrå

de

rD

rift

og

ved

ligeh

old

else

gen

ere

lt

Års

værk

/mio

. kr.

38

Figur 30: Den regionale beskæftigelseseffekt ved implementering af scenarie for 50 % vedva-rende energi i Region Midtjylland.

Den samlede beskæftigelseseffekt ved den regionale plan vil ved sammenlægning af søjlerne i fi gur 30 være på op mod 50.000 årsværk.

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

Biogasfæ

llesanlæ

g

Vindkra

ft, la

ndbaseret

Solceller

Store

varmepum

per

Store

solvarmeanlæ

g

Varmebespare

lser

Varmebespare

lser (in

kl. Renove

ring)

Udvidelse af f

jern

varmeom

råder

Årsvæ

rk

0

39

Konklusion: Perspektiverne 2011 – 2025Perspektivplanen har med scenarie 4 demonstreret, at dersom vi ønsker at nå 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland, så har vi energiressourcerne og teknologierne til at gøre det. Der er naturligvis udfordringer og barrierer, der skal overkommes, inden at vi når så langt. Men vi taler ikke om uoverstigelige udfordringer og barrierer.

Sammenfatningen af scenariernes indhold og resultater giver følgende:

Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4

Vindmøller Vindmøller leverer cirka 65 % af årets elforbrug i 2025.

Vindmøller leverer cirka 100 % af årets elforbrug i 2025.

Samme som iScenarie 2.

Vindmøller leverer cirka 80 % af årets elforbrug i 2025.

Biomasseog grøn gas

50 % af husdyrgødnin-gen laves til biogas.

Der produceres biogas på fast biomasse i samme mængde som fra husdyrgødningen.

De centrale kraftvær-ker omstilles fuldt ud til fast biomasse.

Samme som iScenarie 1.

75 % af husdyrgødnin-gen laves til biogas.

Enggræs, efterafgrø-der og energiafgrøder udnyttes mest muligt til biogas.

De centrale kraftvær-ker omstilles fuldt ud til fast biomasse.

75 % af husdyrgødnin-gen laves til biogas.

Der produceres biogas på fast biomasse i samme mængde som fra husdyrgødningen.

De centrale kraftvær-ker omstilles fuldt ud til fast biomasse.

Varmepumper I boliger med egen varmeforsyning kommer cirka 35 % af varmen fra husstands-varmepumper.

I boliger med egen varmeforsyning kommer cirka 90 % af varmen fra husstands-varmepumper.

Der anvendes store eldrevne varmepum-per svarende til cirka 20 % af årets fjernvar-meproduktion.

Samme som iScenarie 2.

I boliger med egen varmeforsyning kommer cirka 35 % af varmen fra husstands-varmepumper.

Der anvendes store eldrevne varmepum-per svarende til cirka 15 % af årets fjernvar-meproduktion.

Solvarme I fjernvarmeproduktionen kommer cirka 5 % af årets varmeproduktion fra sol.I boliger med egen varmeforsyning kommer cirka 2 % af varmen fra sol.

Fjernvarme Fjernvarmen øges med 30 % som beskrevet i afsnittet om infrastruktur.

Transport–

Halvdelen af re-gionens personbiler udskiftes til elbiler.

Samme som iScenarie 2.

5 % eller 25.000 af regionens 480.000 personbiler udskiftes til elbiler.

Solceller – – –Solcelleanlæg i 10.000 husstande.

Resultater

Vedvarende energi

Cirka 45 % Cirka 55 % Cirka 70 % Over 50 %

Biomasse Begrænsetnettoimport

Ingen nettoimport Stor nettoimport Begrænsetnettoimport

40

Muligheder, udfordringer og barrierer

VindmøllerEt væsentligt element i perspektivplanen er en betydelig udbygning af den installerede vindkraft på land, så cirka 80 % af regionens årlige elforbrug i 2025 dækkes af vindmøller i regionen. Der er i dag installeret vindkraft svarende til cirka 930 MW i regionen. Ifølge kommunernes aktuelle planlægning for vindmøller vil der ved realisering heraf i 2025 være installeret i alt 2.270 MW. De 2.270 MW omfatter:

• Først og fremmest nye vindmøller på nye placeringer. • I et vist omfang nye møller, der har erstattet udtjente møller opstillet før 2011. • I et mindre omfang bevarede møller, der er opstillet før 2011.

For at nå de 50 % i scenarie 4 skal der yderligere planlægges for cirka 480 MW nye møller, hvis målet om at dække cirka 80 % af regionens elforbrug skal opfyldes. Endnu 480 MW oveni i de nugældende 2.270 MW i den eksisterende vindmølleplanlægning er en stor, men dog ikke umulig planlægningsopgave, især hvis kystnære placeringer i regionen også kan bringes i spil. Der ligger således en opgave for alle i at fi nde en samlet strategi for, hvorledes der fi ndes plads til yderli-gere landbaserede eller kystnære møller, hvis vi skal nå målet inden 2025, så der i 2025 er plads til i alt 2.270 plus 480 MW.

FjernvarmeDe lovgivningsmæssige rammer for at udbrede fjernvarme til ikke-tilsluttede boliger beliggende inden for eksisterende fjernvarmeområder og til at ændre individuelt forsynede naturgasbrugere til fjernvarme er i dag til stede. En forøgelse af fjernvarmedækningsgraden i regionen med 30 % er således muligt allerede i dag. Men det forudsætter en aktiv varmeplanlægning fra kommuner-nes side og en aktiv medvirken af fjernvarmeselskaberne i bestræbelserne på at gøre tilslutning til fjernvarmen økonomisk attraktiv for forbrugerne. Til at fremme varmeplanlægningen savnes bedre rammer og gode modeller for, hvorledes der kan ske en øget tilslutning og en omlægning af individuelt forsynede naturgasområder.

BiomasseUdnyttelse af 75 % af husdyrgødningen er mere end den nationale målsætning, som lyder på 50 %. Men målet er dog under de 80 % som Ringkøbing-Skjern Kommune i disse år arbejder på at kunne udnytte. Vi skal dog ikke undervurdere den udfordring, der for kommunerne ligger i at gennemføre den fysiske planlægning for biogasanlæg og udfordringerne for investorer og andre aktører med hensyn til organisering og økonomi. Her kan ligge et særligt behov for et udred-ningsarbejde og koordinering på tværs af kommunegrænser.

Det er i scenarie 4 for 50 % vedvarende energi forudsat, at der til biogassen fra de 75 % af hus-dyrgødningen, suppleres med en tilsvarende mængde biogas produceret på fast biomasse. Den tilsvarende mængde fast biomasse, der skal omdannes til biogas, vil målt i energiafgrøder svare til biomasseproduktionen fra cirka 43.000 ha med fx majs eller sukkerroer.

• Den nødvendige vindmølleudbygning udgør en betydelig planlægningsmæssig udfor-drIng, men er indenfor mulighedernes rækkevidde.

• Den nødvendige fjernvarmeudvidelse er mulig at gennemføre efter gældende regler, men i praksis er det en opgave med fl ere vanskeligheder.

41

Udfordringen er ikke kun at fi nde velegnede placeringsmuligheder til dyrkningen af den nødven-dige energiafgrøde til biogasproduktion, men i lige så høj grad at få udviklet en forretningsmodel for dyrkningen, der giver en rimelig økonomi for såvel producenten af energiafgrøden som for modtageren (biogasanlægget).

Ligeledes er en fuldt ud omstilling af de centrale kraftværker i regionen fra kul til biomasse en betydende opgave, idet værkerne i Herning og Randers dog allerede så godt som har gjort det (men i høj grad ved brug af importerede træpiller). Men med de forventninger, der er til det ener-gipolitiske forlig, må det antages, at der vil blive skabt gode incitamenter for netop at fastholde denne udvikling. For regionens aktører ligger der imidlertid en ikke ubetydelig udfordring i at gøre de regionale biomasseressourcer økonomisk attraktive for de centrale kraftværker, således at værkerne ikke udelukkende er afhængig af import af fx træpiller fra oversøiske markeder.

Herudover kan der ligge endnu en udfordring for aktørerne i regionen i at bidrage til produktion af biobrændstof til transportområdet, jf. EU’s vedtagelse om iblanding af mindst 10 % biobrænd-stof i benzin og diesel inden 2020. DAKA Biodiesel i Hedensted er et eksempel på, at der er muligt.

• Udnyttelse af 75 % af husdyrgødningen til biogas er en meget stor udfordring økonomisk, organisatorisk og planlægningsmæssigt. Men med det energipolitiske forlig (forventet ul-timo 2011/primo2012) bør en betydelig udbygning med biogas være indenfor rækkevidde.

• Dyrkning og levering af fast biomasse til biogasanlæg er primært en udfordring med hen-syn til udvikling af forretningsmodeller.

• Udvikling af forretningsmodeller for levering af biomasse til de centrale værker er en udfordring, men bør med det nye energipolitisk forlig være inden for mulighedernes ræk-kevidde

• Anvendelse af 10 % biobrændstof i benzin og diesel er allerede vedtaget, men etablering af en regional produktion udgør en udfordring.

• Solvarme er i dag på markedet og i mange tilfælde fuldt ud konkurrencedygtigt. • Husstandsvarmepumper er i dag i mange tilfælde konkurrencedygtige uden for de kol-

lektivt forsynede varmeområder. • Store eldrevne varmepumper er på grund af gældende afgifter på el udsat for en reel

barriere. Integrering af store varmepumper i energisystemet forudsætter, at Folketinget ændrer afgørende på afgifterne på el.

Solvarme og varmepumperSolvarme i storskala på varmeværker og decentrale kraftvarmeværker er allerede markedsmo-dent i dag og er indført på fl ere værker i regionen. Det samme gælder for individuel solvarme og individuelle varmepumper til opvarmning af boliger.

For storskala varmepumper på varmeværker og decentrale kraftvarmeværker eksisterer der i dag en reel barriere, idet det nuværende afgiftsystem på el umuliggør anvendelsen heraf rent økonomisk. En forudsætning for at kunne nyttiggøre store mængder el produceret lokalt på for-ventet ca. 2.750 MW vindmøller i regionen i 2025 er, at Folketinget ændrer afgiftsreglerne.Der skal åbnes mulighed for en fl eksibel og hensigtsmæssig anvendelse af store varmepumper på varmeværker og decentrale kraftvarmeværker til produktion af varme på vindmøllestrøm.

42

TransportIblanding af 10 % biobrændstof i benzin og diesel er allerede politisk vedtaget i Danmark og skal ske inden 2020. Elbiler er i dag uden afgifter, men alligevel dyrere i anskaffelse end tilsvarende konventionelle biler og vil derfor forventeligt i takt med yderligere udvikling af elbilerne først kunne ses i et større antal på regionens veje hen mod 2020 – 2025. Transport er således forment-lig det indsatsområde, hvor alle aktørerne i regionen har den mindste indfl ydelse på udviklingen. Mest bestemmende for udviklingen på transportområdet er bilindustrien og de nationale og overnationale institutioner. Aktørerne i regionen kan imidlertid udmærket i det små arbejde for forsøgsvis at udvikle ny infrastruktur til kommende transportteknologier. Det gælder eksempel-vis for el og gas til transport.

• 10 % biobrændstof er vedtaget, men regional produktion er en udfordring. • Elbiler er i dag uøkonomiske for forbrugerne, men 25.000 elbiler er ikke afgørende for

realiseringen af 50 % vedvarende energi. • Regionale aktører kan bidrage med støtte til udvikling og demonstration inden for vedva-

rende energi i transport.

• Solceller har i dag fortsat en forholdsvis lang tilbagebetalingstid, men anlæggene sælges efterhånden alligevel i et betydende antal til private husstande. 10.000 husstandsanlæg er ikke urealistisk at gennemføre frem til 2025, men på den anden side heller ikke afgø-rende for realiseringen af 50 % vedvarende energi.

SolcellerForhandlere af solcelleanlæg i regionen sælger allerede i dag et betydeligt antal anlæg til private husstande. Over en 10-årig periode er målet om cirka 10.000 husstandsanlæg ikke urealistisk.

SammenfatningSom det fremgår af gennemgangen af bestanddelene i scenariet for 50 % vedvarende energi ovenfor, så består forudsætningen for scenariets realisering med de forventede ændringer af rammebetingelserne som følge af et nyt energiforlig i højere grad af udfordringer end af egen-tlige barrierer. Det skal dog ikke underkendes, at udfordringerne er store, og at det er lettere sagt end gjort at udvikle økonomisk bæredygtige modeller for anvendelse af regionale ressourcer og teknologier, der ligger på grænsen til at være markedsmodne.

Men de fl este af udfordringerne har regionens aktører på energiområdet mulighed for at tage op, hvis vi vil.

43

Hvordan kommer vi videre i Region Midtjylland?Af størst betydning for opfyldelse af visionen om 50 % vedvarende energi er de økonomiske ram-mebetingelser i Danmark. I den forbindelse spiller det energipolitiske forlig ultimo 2011/primo 2012 en altafgørende rolle for den fortsatte udvikling af den vedvarende energi i Danmark og i Region Midtjylland. Af altafgørende betydning er ligeledes de faktiske beslutningstagere, som står for at gennemføre planlægning og investering i energianlæg, hvad enten det gælder kom-munerne, varmeværkerne, kraftværkerne, de decentrale kraftvarmeanlæg, energiselskaberne, virksomhederne eller forbrugerne. Det er som bestyrelser eller privatpersoner, at vi træffer de afgørende beslutninger.

Der kan imidlertid være behov for en række nye initiativer til at bane vejen for disse beslutninger ved fx at skabe bedre overblik, bedre koordinering og dermed i sidste ende bedre beslutnings-grundlag. Der kan derfor allerede her eksistere et behov for initiativer og tiltag, der bør igangsæt-tes nu for at føre frem til gode beslutninger, og som kan få en direkte effekt på målsætningen om 50 % vedvarende energi.

Forslag til fremadrettede initiativer i Region Midtjylland

• Større fokusering på strategisk energiplanlægning i kommunerne og koordinering over kommunegrænser.

• En koordineret strategi for opstilling af vindmøller på land og eventuelt kystnært. • Bedre modeller for omstilling til fjernvarme og anbefaling til Klima- og Energiministeren

om etablering af bedre rammer for udvidelse af fjernvarmegrundlaget. • En koordineret strategi på tværs af kommunegrænser for etablering af biogasanlæg og

udnyttelse af biogassen til kraftvarme og i naturgasnettet. • En koordineret strategi for fremskaffelse af biomasse (restprodukter og energiafgrøder)

til biogasanlæg og eventuelt til biomassefyret kraftvarme og bioraffi naderier. • Indsats for erfaringsudveksling og større udbredelse af store solvarmeanlæg og varme-

lagringsmetoder til fl ere varme- og kraftvarmeanlæg. • Ændring af afgiftsreglerne for anvendelse af store varmepumper i form af samlet anbe-

faling til Klima- og Energiministeren. • Fortsættelse at udviklingsforsøg og demonstrationsprojekter med vedvarende energi i

transport.