Upload
others
View
5
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Opsamling af første del af projektet :
Micro:bit i Region
Midtjylland efterår 2017
Udarbejdet af projektkonsulenterne:
Mette Lynnerup, VIACFU Herning
Stefan Mortensen, VIACFU Herning
Torben Baunsø, ekstern konsulent
Peter Bak-Jensen, VIACFU Herning
2
Indhold Baggrund: ............................................................................................................................. 3
Tilknyttede konsulenter: ........................................................................................................ 3
Abstract:................................................................................................................................ 4
Erfaringer: ............................................................................................................................. 5
Generelt ............................................................................................................................ 5
Materialerne ...................................................................................................................... 5
Projektformen .................................................................................................................... 5
Læringskurven ................................................................................................................... 7
Italesæt kodning ................................................................................................................ 7
Micro:bit som en fysisk ting ................................................................................................ 7
Piger og drenge ................................................................................................................. 8
Elevudtalelser .................................................................................................................... 8
Micro:bit og samarbejde .................................................................................................... 8
Kompetencer ..................................................................................................................... 8
Teknologiforståelse ........................................................................................................... 9
Videndeling ....................................................................................................................... 9
Fremtid på skolen .............................................................................................................. 9
CFUs rolle ....................................................................................................................... 10
Yderligere oplysninger: ....................................................................................................... 10
Deltagende skoler: .............................................................................................................. 11
3
Opsamling af første del af projektet "Micro:bit i Region Midtjylland"
Baggrund: Brugen af micro:bit i skolens faglige undervisning er et omdrejningspunkt for et større
udviklingsprojekt, som VIA CFU satte i gang i Region Midtjylland i efteråret 2017.
28 skoler fordelt på 17 ud af de 19 kommuner i region Midtjylland deltager. Desuden
deltager 13 andre skoler i et lidt mindre omfang. Fra starten var det egentlig kun meningen,
at 4 skoler skulle deltage, men interessen var så overvældende, at 61 skoler ønskede at
deltage. VIA Center for Undervisningsmidler valgte at udvide antallet af involverede skoler
og med støtte fra Fonden for Entreprenørskab blev det muligt at udvide deltagerantallet
yderligere.
Micro:bit er en micro-controller, der i undervisningen
kan bruges i mange forskellige faglige sammenhænge.
I naturfagene kan de små bits eksempelvis løbende
indhente og videresende temperaturoplysninger. I
håndværk og design er der store muligheder i arbejdet
med blandt andet lys, dioder og tekstiler og anden form
for wearable technology, teknologi, man kan ’tage på
sig’.
I projektet om micro:bit blev der lagt vægt på den digitale didaktik. Sammen med skolerne
afprøvede konsulenter mulighederne ved brug af micro:bit i den fagfaglige undervisning.
VIA CFU tilbød alle skoler, som deltog i projektet, opstartskurser, onlinestøtte og
idéudvikling. Herudover lånte de skoler, der deltog i projektets fulde omfang, micro:udstyr
hos VIA CFU. Fra projektets start fik skolerne stillet eksemplariske forløb til rådighed,
hvorefter de deltagende lærere og elever selv skulle være med til at kvalificere eksisterende
forløb og udvikle nye. Undervejs i processen fik 20 af skolerne besøg af konsulenter fra VIA
CFU eller af ekstern konsulent, der var tilknyttet projektet. Under disse besøg er der
foretaget interviews med lærere og fokusgruppeinterview med elever. Denne opsamling
bygger på disse interviews, observationer under besøgene og tilbagemeldinger i
Facebookgruppen.
Projektet blev et bottom-up-projekt forstået på den måde, at ønsket om at deltage kom fra
lærerne selv og ikke var styret af krav, der kom oppefra. Dette betød dog ikke, at der ikke
var ledelsesopbakning til projektet - tværtimod har ledelsen på flere skoler være meget
interesseret i at følge projektet tæt. Samtidig var indholdet tænkt meget praksisnært og
konkret. Alt i alt betød dette, at lærerne i høj grad havde ejerskab til projektet.
Tilknyttede konsulenter: Mette Lynnerup, VIACFU Herning
Stefan Mortensen, VIACFU Herning
Torben Baunsø, ekstern konsulent
Peter Bak-Jensen, VIACFU Herning
4
Abstract: ● Micro:bit er blevet meget positivt modtaget af både elever og lærere.
● Micro:bit-projektet har været med til at sætte elever og lærere i gang med kodning
● Innovative projekter med micro:bit har fungeret særdeles godt
● Der er en lidt stejl indlæringstærskel, før man kan anvende micro:bit
● Det er vigtigt at italesætte programmering - brug sproget
● Det er væsentligt, at micro:bit er en fysisk genstand
● Elevernes teknologiforståelse er blevet skærpet ved brugen af micro:bit
● Der skal arbejdes med at få flere fag i spil end kun de naturfaglige
● Skolerne investerer selv i micro:bit
● Kønsmæssigt opleves der ikke store forskelle i arbejdet med micro:bit
5
Erfaringer:
Generelt Micro:bit har været anvendt i mange forskellige sammenhænge - dog primært i matematik,
Natur/teknologi, fysik/kemi, håndværk/design og ikke mindst i valgfag. Også i mere faglige
tværgående projekter har micro:bit været anvendt - ikke mindst hvor der har været fokus på
innovative forløb. I Facebookgruppen er der også kommet forslag til fx musik.
Timetallet har varieret på skolerne har varieret fra ca 6 timer og op til over 30. Flere af
klasserne havde aldrig før programmeret.
Materialerne Det har primært været de af Torben Baunsø
udarbejdede ressourcer, der har været anvendt, men
også materialerne udarbejdet af Karin Høgh fra
Podconsult har ofte dannet grundlaget for arbejdet.
YouTube-videoer og engelske sider har også været
inspirationskilder.
Mange har taget udgangspunkt i materialerne og så
herefter tilpasset dem til deres elever og forløb. Det har
specielt været til indførelsen i de tekniske muligheder,
materialerne har været anvendt i første omgang, før lærere og elever har vovet sig ud på
mere glat is.
Materialerne har været rygstødet til, at lærerne har turdet give sig i ud i programmering af
micro:bit på trods af, at flere af lærerne har været novicer på dette område. Materialerne er
også med til at understøtte lærerne i forhold til forberedelse, da det kan være svært at have
forberedelsestid til at eksperimentere med micro:bit i længere tid.
Videoerne er blevet anvendt rigtig meget. Der er ønske om en indekseret oversigt over
forløb. Andre ønsker går på mere til mellemtrinnet. Et andet ønske er lidt mindre teksttunge
forklaringer.
Der er store forskelle på den måde, man konkret anvender materialerne. Nogle har brugt
materialerne på den måde, at lærerne først har vist kodning på tavlen og herefter bedt
eleverne gentage processen, mens andre har udleveret arkene og bedt eleverne arbejde sig
gennem bestemte projekter. Andre steder har man brugt ældre elever til at undervise de
yngre klasser.
Projektformen Projektets form var 1 tilstedeværelseskursus - 2 frivillige online-kurser. Desuden kørte en
lukket Facebook-gruppe.
På selve tilstedeværelseskurset fik man udleveret micro:bit og kun der. De 2 online-kurser
var frivillige, mens tilstedeværelseskurset var et must for at deltage i projektet.
På tilstedeværelseskurset var der praktisk taget ingen afbud. Med kravet om at man skulle
dukke op til kurset, fik man en garanti for, at materialerne kom i brug.
Det første online-kursus havde godt 20 deltagere på trods af, at kurset var lagt ret tæt på de
første tilstedeværelseskurser, og de fleste ikke var startet med elever endnu. På online-
kurset var der fokus på de mest elementære af de eksemplariske forløb. Kurset blev
desværre hæmmet af problemer med lyden.
6
Online-kursus 2, der var for dem, der havde fået afprøvet og følte, at de havde tjek på
elementære, fik godt 10 deltagere.
Et kursus, der henvender sig til mellemgruppen, samt selve den tidsmæssige tidsplacering
kunne have fået flere med.
Den lukkede Facebook-gruppe fik efterhånden 85 medlemmer. Fra starten blev det fastlagt,
at det var en lukket gruppe, og på trods af flere henvendelser fra folk uden for projektet blev
det fastholdt, at gruppen kun var for deltagere i projektet. Der forekom kun dialog i et ret
begrænset omfang, men der forekom respons og enkelte fremlagde også deres projekter. I
alt deltog vel omkring 15 af kursisterne med indlæg. I forhold til andre projekter mere end
forventet, selv om det havde været ønskværdigt med flere deltagere. Direkte spørgsmål fra
konsulenter om konkrete ideer fik dog en fin respons
Det er ingen hemmelighed, at den store interesse for
projektet var overraskende. Det betød, at der blev
afviklet 3 opstartskurser med tilstedeværelse. I
forbindelse hermed blev der på 2 af kurserne stillet
spørgsmål om, hvorfor man havde valgt at at deltage.
Der var mange, der ønskede at deltage pga
muligheden for at låne udstyr, få mere indsigt i kodning,
viden om 21. th century skills, ideer til fablab, mens
flere svarede at netop muligheden for at få hele pakken dvs. både kursus og muligheden for
at låne materialer øjeblikkelig var det, der havde fået dem til at deltage. Dette er ret
interessant i forhold til udvikling af nye kursusformer. Muligheden for at få materialet direkte
hjem til anvendelse efter kurset er måske en ide, der skal undersøges.
Elevoplevelser set fra lærerne
Lærerne har oplevet, at eleverne har modtaget micro:bit
og arbejdet med kodning meget positivt. Dog er der
også her spredning i motivation og interesse. Lærerne
oplever, at der arbejdes seriøst med micro:bit, hvilket
også er vores klare oplevelser under besøgene. En
lærer beskriver eleverne som “helt pjattede” med at
arbejde med micro:bit og flere fortæller om opringninger
fra forældre og bedsteforældre, da eleverne har ønsket
sig en micro:bit i julegave.
7
Læringskurven Læringskurven kan opleves stejl fra starten. Lærerne
oplever, at det kan være svært at komme over stadiet,
hvor der bare replikeres. Eleverne kan sagtens skrive
koderne af, men så snart de selv skal sætte mere
sammen giver det udfordringer. Her er det vigtigt, at
man har styr på progressionen - her tænkes både i de
forskellige opgaver omkring micro:bit, men også
kodning generelt. Dette ses bl.a ved at i klasser, hvor
der tidligere er arbejdet med kodning fx gennem Scratch, robotter osv er eleverne bedre
klædt på til at arbejde med kodning. Det betyder også, at det ofte er valghold, der giver
mulighed for at arbejde mere kreativt, da man her hurtigere er kommet over den lidt stejle
indlæringskurve.
En anden udfordring er, at nogle eleverne til tider har store og urealistiske ambitioner ift.
kodning, men de støder hurtigt imod "muren".
Det at gemme og dermed overføre filen til micro:bitten er en udfordring. Eleverne har
umiddelbart ikke nogen viden om filbegreber.
Et andet problem er ret mystiske tal vedrørende temperaturmålinger, hvor man umiddelbart
får temperaturer, der er et par grader højere end de burde være. Processoren er
gennemgående lidt varmere end omgivelserne, og det er på dennes overflade, temperatur
måles. I materialet lægges op til, at eleverne med en matematik-blok kalibrerer output.
Italesæt kodning En meget vigtig erfaring er at italesætte programmering - dvs prøve at omsætte kodning til
almindeligt sprog med den syntaks, som kodning giver mulighed for. Under besøg på et par
skoler oplevede vi, at lærerne bevidst arbejdede med at få eleverne til at italesætte, hvad
koderne betød og skulle udføre. Det betød også, at eleverne fik lært fagtermer inden for
kodning, men også i forhold til computationel tænkning. Tankeprocesser som logisk
ræsonnement, algoritmer, evaluering mm kommer i spil. Tilgange som eksperimenteren,
fejlsøgning, kollaboration, vedholdenhed mm bliver også bragt i spil.
Ved arbejdet med micro.bit er det stadig vigtigt med afveksling. Det er krævende at kode i
mange timer - evt have andre aktiviteter lagt ind, når man på fordybelsesdage arbejder med
kodning.
Micro:bit som en fysisk ting Alle fremhæver betydningen af, at Micro:bit er en fysisk
ting. I forhold til meget andet, som eleverne har kodet,
giver micro:bit mulighed for at se noget ske fysisk og
ikke kun på en skærm. Muligheden for at opsamle data
og bevæge sig rundt i det fysiske rum er utrolig vigtig.
Sten, saks, papir- programmeringsøvelsen er for
mange elever en øjenåbner, hvor de ser nye
muligheder og kommer til at begynde at tænke ud af
boksen. Micro:bits fysiske format giver også mulighed
for at arbejde med mere reelle problemer end det er muligt, når man kun arbejder
skærmbaseret.
8
Piger og drenge Kønsmæssigt opleves generelt ikke nogen forskel. Forskellen er nærmere på, hvor
struktureret man arbejder normalt. Flere lærere mente, at pigerne ofte arbejdede mere
strukturerede, så det var den forskel, der til tider kom til syne.
Elevudtalelser Det var svært for eleverne at udtale sig om projektet. Det var begrænset i nogle tilfælde,
hvad de på interviewtidspunktet havde nået at arbejde med micro:bit. Eleverne var mere
eller mindre entydigt begejstrede for at arbejde med micro:bit. Flere ønskede sig faktisk
micro:bit i julegave. Flere elever så muligheder for brug af micro:bit i andre fag, men havde
svært ved at komme med konkrete ideer. Flere elever oplevede, at det havde været lidt
svært i begyndelsen, men de mente, de var kommet godt efter det.
Eleverne fokuserede mere på kompetencer mht kodning end lærerne. Eleverne mente, at
det var vigtigt at kunne kode for at arbejde med micro:bit, mens lærerne ikke mente, det var
så vigtigt.
Micro:bit og samarbejde Flere lærere og også elever fokuserede på, at micro:bit
havde været med til at øge elevernes samarbejde. Par-
programmering var ofte blevet anvendt de steder.
Erfaringen siger, at 2 elever pr. micro:bit som regel er
det optimale.
Kompetencer Lærerne peger på at netop måden at arbejde med micro:bit understøtter en naturfaglig
tilgang til problemløsning. I forhold til de krav der er til faget fysik indgik micro:bit ofte i
arbejdet med området Teknologiforståelse. Mon ikke den også kan være relevant i forhold til
fx naturfagsprøven?
Lærerne pegede på forskellige områder og kompetencer i de forskellige fag. Der var ingen
tvivl om, at lærerne så arbejdet med micro:bit som en udfordrende og både faglig og
personligt udviklende vinkel på fagene. En lidt spændende kommentar fra en lærer gik på, at
portalerne ofte gør arbejdet for eleverne, mens de med micro:bit selv skal opsamle data.
Da projektet blev afviklet i en forholdsvis kort periode, var det svært helt konkret for flere af
lærerne at udpege i hvilken grad specifikke læringsmål blev opfyldt.
I forhold til de tværgående temaer er det ret oplagt at micro:bit har været med til at give
kompetencer her - specielt eleven som målrettet og kreativ producent. Her har eleven
virkelig været producerende.
Også i forhold til det tværgående tema Innovation og entreprenørskab har micro:bit været
med til at styrke elevernes kompetencer. Her det mest kreativitetsdimensionen, der har
været bragt i spil.
9
Teknologiforståelse Elevernes teknologiforståelse er i høj grad blevet optimeret under projektet. Eleverne har
fået nye faggreber inden for teknologi generelt og kodning specifikt. Arbejdet med kodning er
blevet styrket og i samspil med andre ressourcer er det med til at skabe en rød tråd omkring
kodning og teknologiforståelse. Generelt har projektet været med til at åbne elevernes øjne
for den teknologiske omverden, de er en del af.
Videndeling Generelt må der siges at have været en meget stor
videreformidling af erfaringerne.
I forbindelse med udvælgelse af skoler til projektet blev
det prioriteret, at der var mere end en lærer på skolen,
der indgik i arbejdet med micro:bit. Flere af skolerne
fortæller, at flere lærere end først meldt ud, har været
inddraget i arbejdet. Flere fortæller om interesse fra
flere lærere. Skoler fortæller om, at der har været holdt
eller er planlagt oplæg om micro:bit i forbindelse med fagudvalgsmøder. Der har også været
holdt oplæg i forbindelse med fælleskommunale møder og der er skoler, der går i gang med
at afholde interne kurser i micro:bit. En skole har udarbejdet en plan, hvor eleverne i de
klasser, der har arbejdet med skal være ambassadører for kommende elever mht micro:bit.
Fremtid på skolen Alle skoler har uden undtagelse været positive i deres
vurderinger omkring micro:bit. Rigtig mange har valgt
eller vil indkøbe micro:bit i den kommende tid. Der er
ikke en eneste skole, der har udtrykt, at de ikke vil
anvende micro:bit fremover. En skole, hvor man
anvender Arduino vil skifte til micro:bit fremover. Flere
taler om at indskrive micro:bit i deres handleplaner for
it.
10
CFUs rolle Lærerne pointerer, at de fremadrettet ønsker, at VIACFU vil afholde kurser i brugen af
micro:bit. Det drejer sig både om begynderkurser, men også kurser, hvor man henvender sig
til de lærere, der er kommet lidt længere med brugen af micro:bit. Kurserne skal give tid og
ro til at man kan eksperimentere, reflektere og formidle videre. Kurserne skal også kunne
udfordre på delen efter man har lært den grundlæggende programmering. CFU skal
fokusere på flere tilgange end primært det naturfaglige. Der er også et ønske om, at CFU
skal understøtte udlån af udstyr. Her tænkes både på det mere grundlæggende til micro:bit
men også det mere avancerede udstyr og udstyr, der ikke kommer så ofte i brug på en
skole.
Yderligere oplysninger: Peter Bak-Jensen
VIA Center for Undervisningsmidler
A.I. Holms Vej 97
DK-7400 Herning
T: +4587552781
www.viacfu.dk
11
Deltagende skoler: Skovvangskolen, Favrskov
Østervangskolen, Favrskov
Gjellerupskolen, Herning
Rathlouskolen, Odder
Vestsalling Skole og Daginstitution, Skive
Horsens Byskole, Horsens
Tvis, Holstebro
Højvangskolen, Horsens
Havndal Skole, Randers
Mølleskolen, Skanderborg
Ådalssskolen, Syddjurs
Juelsminde Skole, Hedensted
Trekløverskolen, Silkeborg
Tørring Skole, Hedensted
Langhøjskolen, Stuer
Tranbjergskolen, Aarhus
Lemtorpskolen, Lemvig
Vestre Skole, Viborg
Thyborøn Skole, Lemvig
Sdr. Felding Skole, Herning
Præstelundskolen, Ikast
Tarm Skole, Ringkøbing/Skjern
Borris Skole, Ringkøbing/Skjern
Bork Skole, Ringkøbing/Skjern
Lindved Skole, Hedensted
Nr. Vium-Troldhede Skole, Ringkøbing/Skjern
Ringkøbing Skole, Ringkøbing/Skjern
Spjald Skole, Ringkøbing/Skjern
Kirkeskolen, Ringkøbing/Skjern
Hvide Sande Skole, Ringkøbing/Skjern
Bakkegårdsskolen, Aarhus
Låsby Skole, Skanderborg
Egebakkeskolen, Aarhus
Rårup Skole, Hedensted
Lundskolen, Horsens
Stensballe Skole, Horsens
Harboøre Skole, Lemvig
Hedensted Skole, Hedensted
Holstebro Friskole, Holstebro
Århus Privatskole, Aarhus
Glud Skole, Hedensted
Vestermarkskolen, Odder
Skanderborg Ungdomsskole, Skanderborg